2 | 2 0 0 9 n y t f r a b ø r n s V i L k å r

Det var en børnepolitisk landvinding, da det blev indskrevet i Serviceloven, at børn har ret til en bisidder i sociale sager. Nu hvor loven skal revideres, kan politi-kerne tage et ligeså vigtigt skridt for at styrke børns rettigheder. Vi mener, børn bør have ret til børnefagligt uddannede bisiddere i mødet med de sociale myndig-heder – og ikke som nu en hvilken som helst person over 15 år.

Børnefagligt uddannede bisiddere har den åbenlyse fordel, at de er vant til at arbejde med børn og har en professionel tilgang til en børnesamtale. Lovgivnings-mæssigt ved de, hvad der kan lade sig gøre og hvad der ikke kan. Det er et rig-tigt godt udgangspunkt for samarbejde med en sagsbehandler. Endelig kender de til noget helt fundamentalt i denne sam-menhæng, nemlig barnets rettigheder. Det er lige netop barnets rettigheder, der skal styrkes med en bisidderordning for børn. Derfor dur det ikke med 15-årige

venner eller søskende, der ikke har be-greb om, hvad barnet kan forvente og forlange at få ud af en samtale med en sagsbehandler.

Børns retssikkerhed bliver først for alvor tilgodeset i det øjeblik, man har børnefag-ligt uddannede bisiddere, der ved hvad de taler om og kan gøre en konkret forskel for udsatte børn.

Børns Vilkår ser frem til en revision af loven, der reelt styrker udsatte børns ret-tigheder.

Dorthe Lysgaard, Direktør i Børns Vilkår

Se også artiklen Stort behov for uddannede bisiddere til børn - s. 2

børnefagLige bisiddere, tak

børns ViLkår mener

fra mobning t iL massakreGerningsmænd til skolemassakrer har det til fælles, at de har været isolerede eller mobbede, fortæller modtageren af Sabroeprisen 2009 Helle Rabøl Hansen. Læs mere s. 4

børnenes boserupI april fejrede Bente Boserup 10 års jubilæum i Børns Vilkår. Læs mere s. 7

2 | 2 0 0 9 n y t f r a b ø r n s V i L k å r

Siden oktober sidste år har Børns Vilkår tilbudt børnefagligt uddannede bisid-dere til børn, der har brug for hjælp, når de går til møder i socialforvaltningen el-ler andre myndigheder. Projektet er især henvendt til omsorgssvigtede børn.Allerede efter et halvt år med Bisidder-projektet har Børns Vilkår været bisid-der for flere børn, end der var kalkuleret med for et helt år. 36 børn havde indtil april fået hjælp af en børnefagligt ud-dannet bisidder, mens organisationen havde en målsætning om 30 børn hele det første år.

„Bisidderordningens succes viser des-værre, at den hjælp, det sociale system tilbyder børn i dag, slet ikke er god nok. Der er for mange børn, der oplever, at de sociale myndigheder ikke lytter til dem og tager deres problemer alvorligt,“ siger Jette Wilhelmsen, projektleder i Bisidderordningen.

Svigtet af myndighederneErfaringerne fra Bisidderprojektet viser, at de sociale myndigheder i mange tilfælde ikke lever op til deres ansvar. I knap halvdelen (47%) af de sager, hvor Børns Vilkår har været bisidder, er der tale om myndighedssvigt. Det kan være en kommune, der ikke har reageret på underretninger om omsorgssvigt, ikke har lavet en socialfaglig undersøgelse af barnets forhold, ikke har gennemført en børnesamtale, ikke har givet aktindsigt, ikke oplyst om klageadgang osv.

„Børn ved typisk ikke, at de kan klage og kender ikke deres egne rettigheder. Det stiller dem dårligt over for myndig-hederne. Vi har masser af sager, hvor kommunen først har reageret, når et barn har haft en bisidder med til møde, selvom kommunen udmærket har kendt til barnets problemer i forvejen,“ siger Jette Wilhelmsen.

Falsk tryghedVoksne har længe haft ret til at have en bisidder med til møder med myndig-hederne. Men børn har kun haft ret til en bisidder siden Serviceloven blev lavet om i 2007. Børns ret omfatter i dag en hvilken som helst person som bisid-der, dvs. også andre børn eller familie-medlemmer. Børns Vilkår mener, det i mange tilfælde kan være fint at have fx et familiemedlem med, men at børn også skal have ret til en bisidder med en børnefaglig baggrund.

„Vi har flere gange overtaget bisidder-rollen fra én, der ikke kender lovgivnin-gen, ikke kender børns rettigheder og ikke har en faglig tilgang til at støtte barnet. Det giver en falsk tryghed, som barnet ikke kan bruge til noget som helst. Hvis man ikke kender det sociale område og lovgivningen, kan man give barnet nogle helt urealistiske forvent-

stor t be HoV for uddanne de b is iddere t i L børnudsat t e børn Har brug for kVaLif icere t HjæLp i kon tak t en med de sociaLe myndigHeder. de t V iser den store ef t erspørgseL ef t er b is iddere Hos børns ViLkår.

Læs mere om børns ViLkårs b is idderordning på bornsViLkar.dk

- Der er for mange børn, der oplever, at de sociale myndigheder ikke lytter til dem.Jette Wilhelmsen, projektleder i Bisidderordningen“

>>

ninger til, hvad der kan lade sig gøre, og sætte en masse ting i gang, der slet ikke hjælper barnet,“ siger Jette Wilhelmsen.

Jette Wilhelmsen understreger, at det ikke er bisidderens rolle at erstatte en sagsbehandler, men at supplere med den børnefaglige tilgang. Erfaringerne fra Bisidderprojektet viser da også, at sagsbehandlere ofte har stor glæde af Børns Vilkårs uddannede bisiddere. En af dem er Karin Støvring, der arbejder for forskellige kommuner som social-rådgiverkonsulent i børnesager. Hun har både prøvet at have bisiddere med og uden uddannelse med til møder med børn:

„Der er stor forskel. Det at det var en uddannet bisidder gjorde, at hun alle-rede kendte lovgivningen og havde en ydmyghed og respekt over for, hvad der kunne lade sig gøre og ikke kunne lade sig gøre. Hun kunne se nuancerne og var vant til at formidle på barnets vegne,“ siger Karin Støvring.

ALVoRLIGE pRoBLEmERBørn, der har brug for en bisidder, tumler typisk med alvorlige problemer. Flertallet af de børn, Børns Vilkår har været bisidder for, er omsorgssvigtede og kommer fra familier med bl.a. alkohol- eller stofmisbrug, psykisk syg-dom eller fysisk og psykisk vold. 56% er anbragt uden for hjemmet.

st or t beHoV for u dda nnede b i s idde re t i L børn

børns V iLkårs rådg iVningtal fra børnetelefonen, børnechatten, børnebrevkassen og forældretelefonen

KommunEn REAGEREDE IKKE – en sag fra Bisidderprojektet

Børns Vilkår bliver kontaktet af en farmor, der har brug for en bisidder til Bettina på 12 år og Lucas på 17 år. Børnenes far døde i oktober 2008. Faren har haft et massivt stofmisbrug gennem hele børnenes opvækst. Børnenes mor er i dag invalideret på grund af mange års stofmisbrug, bor på et pleje-hjem og kan ikke tage vare på børnene. Begge børn bærer tydeligt præg af omsorgssvigt.Gennem børnenes opvækst har både naboer og den nærmeste familie skrevet underretninger til kommunen. Men kommunen har ikke gjort noget for at forhindre de svigt, børnene er blevet udsat for. Den ældste dreng Lucas har ikke gået i skole, siden han var 12 år, og har i et stort omfang boet på gaden. Efter farens død har den nærmeste familie forgæves forsøgt at få hjælp fra kommunen til at støtte børnene. Kommunen har flere gange lovet at iværksætte støtte til børnene, men det er ikke sket. Kommunen har heller ikke sat en socialfaglig undersøgelse i gang, sådan som loven ellers kræver. Efter at Børns Vilkår har været børnebisidder, har kommunen besluttet, at den vil anbringe den yngste pige Bettina på døgninstitution. Det er dog sket uden at sagsbehandleren har mødt Bettina. Børns Vilkår arbejder nu på at få kommunen til at tage en samtale med Bettina og gennemføre en socialfaglig undersøgelse af børnenes forhold.

Sagen er anonymiseret. Børnenes rigtige navne er redaktionen bekendt.

2 | 2 0 0 9 n y t f r a b ø r n s V i L k å r

f ra mobning t i L massakreGerningsmænd til skolemassakrer bliver som regel udstillet i pressen som afvigere og psykisk syge. Men ifølge Helle Rabøl Hansen, der i marts fik Børns Vilkårs Sabroepris for sin ind-sats i mod mobning, er de også et eksempel på de konsekven-ser, massiv mobning kan have. Hun har undersøgt en række skolemassakrer og er nået frem til, at de også har en ofte helt overset social dimension.

„Det er ikke tilfældigt, at det lige er deres egen skole, de an-griber. Og det er heller ikke tilfældigt, at det går ud over kam-meraterne. Dem der begår massakrer har det til fælles, at de er blevet mobbet, marginaliseret og isoleret. Seung-Hui Cho der udførte massakren på Virginia Tech og dræbte 32 var fx stærkt isoleret og udstødt af både kammerater og lærere,“ fortæller Helle Rabøl Hansen.

Alligevel mener hun, at medierne alt for sjældent fokuserer på de sociale relationer, eleven har været en del af.

„De personfokuserede forklaringer kan ikke stå alene. I flere sager har man slet ikke kunnet finde en diagnose på de elever, der har begået massakrer. Det er mindst lige så vigtigt at se på et andet spor – det sociale spor. Hvor skræmmende det end er, bliver vi nødt til at spørge: ’Hvordan har de unge haft det i de sociale sammenhænge i skolen? Og de har ikke haft det godt,“ siger hun.

Udover en massakre på Aarhus Universitet, der kostede tre mennesker livet i 1994, har vi ingen erfaringer med skole-massakrer i Danmark. Men Helle Rabøl Hansen mener, at de samme tendenser gør sig gældende i mindre målestok, når danske elever fx smadrer inventar eller afbrænder skoler. I de senere år er antallet af skoleafbrændinger steget, og derfor vil hun nu undersøge fænomenet nærmere.

Mobbeofre på tålt opholdHelle Rabøl Hansen er eksponent for en ny forståelse af

mobning, der fokuserer på gruppedynamik. Hvor forskningen tidligere udelukkende beskæftigede sig med individer og mente, at mobbeofrene var svage børn, bliver mobning i dag set som et socialt eller kulturelt fænomen, dvs. noget der foregår i fællesskabet og markerer, hvem der er ude og inde.

„Mobbeofrene er faktisk også selv en del af fællesskabet. Men de deltager i det som ofre. Man kan sige, de er på tålt op-hold, fordi de på én gang er en vigtig del af fællesskabet og samtidig bliver holdt ude af det,“ siger hun.

moBnInG1.002 ELLER 9% AF hEnVEnDELSERnE TIL BøRnS VILKåRS RåDGIVnInG hAnDLEDE I 2008 om moBnInG. 12% hAnD-LEDE om DRILLERIER. moBnInG FoRSTåS Som DRILLERIER, DER ER mERE SySTEmATISKE oG LænGEREVAREnDE. BøRnS VILKåR KALDER DET moBnInG, nåR DER ER TALE om En GRuppES SySTEmATISKE FoRFøLGELSE ELLER uDELuKKELSE AF En EnKELT pERSon, på ET STED, hVoR DEnnE pERSon ER TVunGET TIL AT ophoLDE SIG.

Virg in ia tech, kauhajoki , Winnenden. indti l for nyl ig anonyme skoler i usa , f in land og tyskland, der med ét s lag er b levet verdenskendte for massakrer, hvor desperate skoleelever har s lået deres kammerater ih je l . fæl les for gern ingsmændene er, at de har været iso lerede e l ler mobbede.

>>På årskonferencen fik Helle Rabøl Hansen Sabroeprisen 2009 for sit nytænkende arbejde med mobning.På generalforsamlingen blev der valgt tre nye medlem-mer:

Anne-Dorthe Hestbæk Cand.scient.pol fra Københavns Universitet.Anne-Dorthe er gift og har to teenagedøtre. Har gennem mange år arbejdet forsknings-mæssigt med børnefamilier, udsatte børn og unge og ikke mindst tilværelsen og livs-

forløbet for anbragte børn på SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Leo H. Knudsen Uddannet lærer og cand. pæd. i matematik. Leo H. Knudsen har arbejdet som lærer og skolevejleder i folkeskolen og som udsendt i Tanzania. Tidligere direktør for Børn, Familier og Kultur i Hillerød Kommune.

Helle Rabøl Hansen (suppleant) Cand. jur. og fagspecialist i mobning. Helle Rabøl Hansen har et ph.d-stipendiat på DPU og har skrevet en række bøger om mobning bl.a Mobbedreng, Amor, Mobbeland og Grund-bog mod mobning samt den kommende

Mobning gentænkt. Hun er bestyrelsesmedlem i UNICEF Danmark, mor til tre skolebørn og bosat i København.

best yreLsen består Heref t er afPeter Albæk (formand) Morten Permin (næstformand) Charlotte Buhl Klavs Holm Anne-Dorthe Hestbæk Bo Ertmann Jakob Ørnberg Leo H Knudsen Lise Merrild Helle Bendix Basim Osmann (suppleant) Helle Rabøl Hansen (suppleant)

Pligtkammeratskaber og voksenansvarNår Helle Rabøl Hansen skal komme med et bud på, hvad der skal til for at skabe trivsel og bekæmpe mobning, taler hun i et socialt og kulturelt sprog. Hun vil ikke tale om gode og onde børn, men om mobning som noget, der går galt, når har-monien i en børnegruppe går tabt.

For at skabe trivsel skal man sætte noget i stedet for mob-ningen. „Mobning er en struktur, der skal bekæmpes af alter-native strukturer, „ siger hun. Helle Rabøl Hansen tror på praksisændringer og er ikke bange for at tale om pligtkamme-ratskaber som en nødvendig foranstaltning for at skabe trivsel i en klasse. Hun mener, det er vigtigt at de voksne omkring en børnegruppe sørger for, at gruppen fungerer som et reelt fællesskab, hvor eleverne og de voksne tager ansvar over for hinanden. Hvis ikke det lykkes, vil børnene af sig selv typisk samles i et ekskluderende fællesskab, hvor nogle holdes ude.

En skoleklasse er ifølge Helle Rabøl Hansen kun et formelt fællesskab, der først bliver et reelt fællesskab, når klassens kultur kan favne alle. Hun er ikke i tvivl om, at et effektivt arbejde for „den gode klasse“ er en god investering – ikke kun for at forebygge et ulykkeligt liv hos det enkelte mobbeoffer, men også for at undgå voldelige reaktioner mod skoler og skolekammerater i fremtiden.

Helle Rabøl Hansen talte bl.a. om mobning og skolemassakrer i sin takketale, efter at hun havde fået Sabroeprisen 2009 af Børns Vilkår.

årskonference o g generaLforsamL in gi løbet af marts måned havde børns Vilkår både årskonference om forældreansvar og generalforsamling

Den tyske by Winnenden, marts 2009: 17-årige Tim Kretschmer dræber 15 andre og til sidst sig selv i en skolemassakre.

3 | 7 n y t f r a b ø r n s V i L k å r2 | 2 0 0 9 n y t f r a b ø r n s V i L k å r

insp

irer

ende

Læsn

ing børn i aLkoHoLfamiL ier

– til lærere, pædagoger og andre voksneAf Anna Furbo Rewitz Hvordan er det at være et af de mindst 60.000 danske børn, der har en far eller mor med et alkoholproblem? Hæftet byder på praktisk vejledning i, hvordan man møder børnene, giver dem den rette hjælp og kontakter de sociale myndigheder. Børns Vilkår 2009. Pris kr. 125,-

børn og seksuaLi t e tAf Anna Louise StevnhøjHvad er normal seksuel adfærd for børn fra fødsel til tidlig pubertet? Hvad er et seksuelt overgreb, hvilke børn er risikobørn – og kan man overhovedet tro på, hvad børn siger om seksuelle overgreb? Denne nyreviderede udgave af Børn og seksualitet er en kort, handlingsrettet gennemgang af de mest almindelige dilemmaer og spørgsmål. Børns Vilkår 2008. Pris. Kr. 125,-

skiLsmissefamiL ien – gode råd og redskaber til forældre Af Anna Louise Stevnhøj og Bente Boserup Et hæfte til forældre, der er skilt, eller som er på vej til at blive det. Hvad har børn brug for, hvordan finder man de rigtige ordninger, og hvordan samarbejder man bedst muligt? Med opdateret lov-givning. Børns Vilkår 2007. Pris. Kr. 125,-

skiLsmissebørn – hvordan gør vi i institution og skole Af Bente Boserup og Anna Louise Stevnhøj Et redskabshæfte om børns reaktioner på skilsmisse, og om deres behov i forhold til de professionelle i deres omgivelser. Indeholder handleplaner og opdateret lovgivning. Børns Vilkår 2007. Pris. Kr. 125,-

jamen, HVor for mobber de? Af Luise Bæk Iversen og Tanja Kirkegaard Mobningens funktion for fællesskabet, det enkelte barn og de voksne. Dette hæfte giver teori og redskaber til at forstå mekanismerne bag mobning. Børns Vilkår 2006. Pris. Kr. 75,-

b ø g e r

se fLere bøger og best iL på WWW.bornsViLkar.dk eLLer på t eLefon: 35 55 55 59

Foto

: Stin

e H

eilm

ann

>>

Siden Bente Boserup blev leder af Rådgivningen i 2001 er BørneTelefonen og Forældre-Telefonen blevet suppleret med BørneChatten og BørneBrevkassen, og Børns Vilkår tilbyder nu professionelle bisiddere til udsatte børn.

Og i dag er der dobbelt så mange frivillige til at tage Børne-Telefonen som da hun startede for 10 år siden. Bente tager den også selv, når hun ikke lige taler i FagTelefon eller lufter sin karakteristiske indignation på børnenes vegne i medierne.

Bente Boserup er kendt og respekteret som børnefaglig eks-pert, fortaler for børns rettigheder og glødende ildsjæl. Når børn har brug for hjælp, tager Bente det altid alvorligt og gør noget ved det. Børn kan være sikre på, at hun sætter himmel og jord i bevægelse, indtil de har fået den hjælp, de har brug for.

børnenes adVokatBente har en stærk retfærdighedssans. Det mærker man fx, når der er tale om børn i skilsmisser. Hun har været med i det lovforberedende udvalg omkring den ny forældrean-svarslov. Men hun er ikke tilfreds med resultatet og er ikke bange for at sige, at det ikke er godt nok.

Børn bliver stadig overladt til sig selv efter en skilsmisse, mener hun. „Det er ikke i orden at børn skal tage vare på deres eget liv og løse problemerne efter en skilsmisse, bare fordi forældrene ikke kan finde ud af det,“ som hun siger.

Bente er typen, der bider sig fast. Så længe skilsmissebørne-nes forhold ikke er forbedret, skal hun nok råbe op. Og hun ved, hvad hun taler om. Hun har skrevet to bøger om emnet og underviser og holder foredrag om børneperspektivet i skilsmissesager.

dæmonuddriVeLseEn anden sag, Bente har bidt sig fast i, handler om psykisk vold og dæmonuddrivelse i religiøse sekter. Det er ikke en religionskrig, hun fører, men en kamp for udsatte børn i reli-giøse sekter – både med de sociale myndigheder og i medierne med sekterne Faderhuset og Evangelist. Hun mener, tungetale og dæmonuddrivelse er psykisk vold og at børn skal kunne beskyttes mod forældre, der udsætter dem for det. Det er for svært at beskytte børn, der bliver udsat for overgreb i religiøse sekter i dag, mener hun, og appellerer til, at myn-dighederne vil se på, om loven er god nok.

Bente skal nok gøre, hvad hun kan, for at hjælpe børnene.

„Jeg er hele tiden bange for, at de opdager, jeg ikke er som dem. For når jeg er hos min far, spiller jeg kristen. Når jeg er hos min mor, er jeg bare mig selv. Og jeg er meget bange for, at de tror, jeg har en dæ-mon, for så vil mange voksne holde mig fast og råbe mig ind i hovedet. Det er så uhyggeligt, når de gør det med voksne. De taler også i tunger. Jeg må ikke være bange, siger de – så jeg er bange for, de opdager, jeg er bange. Nogle gange slår jeg mig selv i hovedet for at holde op med at tænke på det.“ Pige, 8 år på samvær i Frikirke

1 0 år me d børnen es boserupi apriL fe j re de ben t e boserup 1 0 års jub iL æum i børns V iL kår. Hun bL eV ansat i rå dg iVningen i 1999 . 1 0 år og 1 00 .000 rådg iVninger s enere Har børns V iLkå r udVikLe t s ig t i L en prof es s ioneL organisat ion.

Her kan du købe t-sH ir t enSjælland • Ballerup: Per & Nille • Gilleleje: Seeds Maskot & Morris1 • Glostrup: Seeds • Holbæk: Boys Only kun drenge • Holbæk: Boogie kun piger • Kalundborg: Seeds • Nakskov: Warming • Næstved: Me & you • Næstved: Nielsens A/S kun piger • Nykøbing F: Seeds Mikkel Line • Roskilde: Mig og min bror • Roskilde: Myggen og Elefanten • Rødovre: Klatretræet • Slagelse: Nielsens Mono A/S kun piger • Slagelse: Seeds • Vordingborg • Seeds • Fyn • Faaborg: Nielsens A/S kun piger • Middelfart: Nielsens A/S kun piger • Odense: Mini Dress • Odense SØ: Lurifax A/S • Odense SØ: Nielsens A/S kun piger • Odense NV: Little Italy • Odense SV: Nielsens A/S kun piger • Svendborg: Nielsens A/S kun piger • Jylland • Brønderslev: Seeds • Ebeltoft: Børnehjørnet • Esbjerg N: Nielsens A/S kun piger • Frederikshavn: Seeds • Grenå: Ønske Børn • Grenå: Cool • Grindsted: Seeds • Haderslev: Nielsens A/S kun piger • Had-sten: Søby • Herning: Tøjeksperten H. kun drenge • Herning: Nielsen‘s A/S kun piger • Hobro: Mini Dress • Holstebro: Butik Pia • Holstebro: Nielsens A/S kun piger • Horsens: Seeds • Hjørring: Mini Max • Hjørring: Nielsens A/S kun piger • Kolding: Nielsens A/S kun piger • Kolding: Nielsens A/S kun piger • Silkeborg: Kære Børn • Silkeborg: Seeds • Skjern: Next-Generation • Skagen: Seeds • Sønderborg: Hærvig • Varde: Bruun • Vejle: Spirit Wholesale - Personale • Ålborg: Seeds • Ålborg SV: Nielsens A/S kun piger • Århus N: Nielsens A/S kun piger

børns Vilkår har sammen med tøjfirmaet neXt LeVeL og vores ambassadør søren bregendal produceret en t-shirt, der sætter fokus på mobning. t-shirten be a friend… koster 100 kroner – heraf går 15 kroner til børns Vilkårs arbejde.

køb en t-s H i r t og st ø t

udgiVer: Børns VilkårTrekronergade 126 F, 2.sal2500 Valbywww.bornsvilkar.dkbv@bornsvilkar.dkTelefon 35 55 55 59

Redaktør Esben Geist Ansvarshav. Dorthe LysgaardGrafisk design: Imperiet/Børns Vilkår Tryk: Trekroner Grafisk A/S

BørneTelefonen 116 111BørneChatten, BørneBrevkassen:www.bornenettet.dkForældreTelefonen 35 55 55 57

2 5.000, - kroner t iL børns ViLkårs arbejde Børns Vilkår takker Thomas Madvig og Lisbeth Østergaard, der gennem deres deltagelse i TV2 programmet „Hvem vil være millionær“ i starten af april, valgte at donere 25.000,- kroner til Børns Vilkårs arbejde.

t eam børns ViLkårSkal din virksomheds logo være med her? Kontakt projektleder Hans

Christian Niebuhr på mail hc@bornsvilkar.dk eller telefon 5136 0488.