Bosted NYT 35

#35Marts 2011

Margrethe Vestager:

Vi har brug for bæredygtigesamarbejder

10

Teknologi + velfærd:Nyt fag på ergoterapeuternes skema

Version 3.25Bosted opdatering

4

11

bostednyt.dk

Børnerådets formand:

Vi lider af systembedøvelse

Vil du dele erfaringer og viden om social-området?

2 bostednyt · #35 2011

VELKOMMEN

Når du læser dette nummer af Bosted NYT, er dit Bosted System netop

blevet endnu bedre. Udviklerne hos Team Online har nemlig i de sidste

dage rullet den nye version 3.25 af systemet ud på serverne.

Derfor kan du i dette nummer af Bosted Nyt læse om de nye funktioner

i systemet. Ved at informere om indholdet af opdateringen håber vi, at

kunne sætte gang i den lokale dialog om, hvad der er nyt, og hvad I

eventuelt kan tage i brug med det samme. For os gælder det om, at I som

brugere hele tiden får mere ud af jeres Bosted System. Af samme grund

afholder vi to gange om året Bosted Temadage, der giver dig mulighed

for at gå på jagt i nye moduler og blive klædt på til at kunne præsentere

kollegerne og ledelsen for nye idéer. Udover de tre årlige opdateringer

og temadagene anbefaler vi et Serviceeftersyn, når tilbuddet har draget

sig de første erfaringer med systemet efter det første halve år. I dette

nummer kan du læse, hvilket udbytte Ungdomskollegiet i Fredericia og

århusianske Stefanshjemmet, fynske Knagegården og Lindebjerg fik ud

af sådan et Serviceeftersyn. De samlede erfaringer viser, at alle brugere

med fordel kan få meget ud af den faglige hjælp til løbende justeringer

og tilretninger, der er at hente ved et Serviceeftersyn.

I dette nummer tager vi dig også med på besøg på to spændende og

meget forskellige tilbud, Støttecentret Æblehaven i Middelfart Kom-

mune og Kofoedsminde i Region Sjælland. Begge tilbud er eksempler

på, hvordan man i hele kommuner og regioner har valgt at implementere

samme fagsystem til at dokumentere den socialfaglige indsats.

Hjemmevejleder Jens Glindvad Andersen fra Æblehaven har kendt

Bosted System meget længe. Faktisk var han med til at teste de

allerførste versioner af systemet helt tilbage i 1998. Siden har han

skiftet arbejdsplads, men fortsatte med at dokumentere de daglige

observationer i Bosted System, og han oplevede det som et gensyn

med en god, gammel ven, da han blev ansat på Æblehaven. Det føltes

trygt og han havde ingen vanskeligheder ved at logge på et nyt Bosted

System, takket være det fælles sprog, der opstår på tværs af arbejds-

pladser, der anvender Bosted System. Det fælles sprog opstår, fordi man

ved hjælp af fanebladene, får en bestemt dialekt og rytme i den måde,

man dokumenterer på.

I modsætning til erfaringerne fra Æblehaven er Kofoedsminde for

nylig kommet i gang med at bruge Bosted System. Kort efter implemen-

teringen valgte Kofoedsmindes afdeling for Beskæftigelse at arbejde

videre med effektmåling på forsøgsbasis. Thomas L. Hansen, der er

faglærer på snedkerværkstedet, har allerede draget nogle positive

erfaringer med effektmåling. Han mener, man øger muligheden for at få

øje på beboernes fremgang med effektmåling.

Gennem tiden har forskellige politikere lagt vejen forbi Team Online

i Odense, og det var da også i forbindelse med et sådan visit, at

Margrethe Vestager blev præsenteret for bæredygtige samarbejder

mellem det private erhvervsliv og offentlige aktører på socialområdet.

Virksomhedsbesøget inspirerede hende til at besøge en københavnsk

døgninstitution for kriminalitetstruede unge, der har it-understøttet

deres arbejde med effektmåling. Efter sit besøg har hun fået bekræftet,

at der er brug for redskaber, så tavs viden kan deles til fælles bedste

blandt de mange dygtige og engagerede mennesker, som har gjort det

sociale arbejde til deres livsværk. Læs mere om Margrethe Vestager og

hendes syn på faglig udvikling inden for socialområdet i dette nummer

af Bosted NYT.

Dette nummer

gazelle 2010

God fornøjelse med læsningen

Michael Sandal

BostedNYTBostedNYT er et magasin, som udgives af Team Online A/S. Magasinet har som formål at holde ledelse og medarbejdere på de sociale tilbud løbende orienteret om mulighederne for digitalisering og kommunikation i den sociale sektor.

Ansvarshavende redaktørDirektør Michael Sandal

RedaktionKatja Broholm

Tekst Team OnlineLisbeth Zornig Andersen Jørn Nielsen

Layout Katrine Dyreborg Strauch

Tryk PR Offset A/S

Foto Fotograferne Mikkel og ThomasSteen Evald BostedNYT udkommer 6 gange om året i et oplag på 5.500 eksemplarer. Eftertryk er tilladt med kildeangivelse.

BostedNYT er gratis og kan rekvireres ved henvendelse til: [email protected] Online A/SEdisonsvej 25000 Odense CTelefon 66 17 73 13Fax 66 17 73 18E-mail [email protected] www.TeamOnline.dk

3bostednyt · #35 2011

4 Bosted System opdatering:Version 3.25

5 Forårets Bosted Temadag 2011

6 Lisbeth Zornig Andersen:Mønsterbrydning – når man bliver set og anerkendt

7 Jørn Nielsen:Hvorfor er inklusion så vigtig?

8 Kofoedsminde:Succes med effektmåling på domsanbragte udviklingshæmmede

10 Bæredygtig samarbejde inden for socialområdet

11 Velfærdens innovationsdag 2011

12 Få det optimale ud af jeres system

14 Støttecentret Æblehaven:Et fælles sprog omkring brugen af Bosted

Indhold MARTS 2011

Tag ansvar – Måske lærer finanskrisen os at rykke sammen og tage os af hinanden, ligesom Holst og de

andre voksne gjorde det for mig, lyder det fra Børnerådets formand Lisbeth Zornig Andersen,

der selv er opvokset i en dysfunktionel familie.

Margrethe Vestager om effektmåling– Der er brug for redskaber så tavs

viden kan deles til fælles bedste, siger

Gruppeformand Margrethe Vestager om

effektmåling i socialt arbejde efter sit besøg

hos Den Flyvende Hollænder, der er en

døgninstitution for kriminalitetstruede unge.

Praktiske erfaringer med effektmåling– Incitamentet for at effektmåle

er at få styr på beboernes sociale

kompetencer, så man ikke kun

dokumenterer, hvordan de klarer

sig fagligt på værkstederne,

siger faglærer fra Kofoedsmindes

Beskæftigelse Thomas L. Hansen.

Bosted opdatering Team Online har netop opdateret version 3.25

af Bosted System med en række nye funktioner.

6

10

4

8

2

2


OPDATERING VERSION 3.25

bostedGruppering af dagbogstyper ”Kontekst”For at gøre det lettere at finde frem til den

samling dagbogsnotater, som ofte læses i

sammenhæng, er det nu muligt at samle dag-

bogsnotater i grupper – Grupperingerne kaldes

i Bosted System for ”Kontekster.”

Konteksterne sættes op af en Bosted admini-

strator i konfigurationen, og anvendes af med-

arbejderne under ”Genveje > Dagbog”, så man

kan søge dagbogsnotater frem. Det er også

muligt at søge på konteksterne via fanebladet

dagbog på borgerens stamkort. Man vælger en

kontekst og får vist notaterne på en liste.

Bladring i afdelingskalenderDet er nu blevet muligt at bladre mellem

ugerne i afdelingskalenderen, så man let kan

bladre en uge frem eller tilbage i kalenderen.

Nyt skema til indberetning af utilsigtede hændelser ved medicinDet nye skema til indberetning af utilsigtede

hændelser ved medicin er udarbejdet i overens-

stemmelse med det officielle skema fra Dansk

Selskab for Patientsikkerhed under Sundheds-

styrelsen. Det er muligt at anvende det nye

skema eller kopiere det nye og indsætte egne

felter. Skemaerne vil på sigt kunne indberettes

til Dansk Selskab for Patient sikkerhed, når en

webservice ligger klar.

Omdøbt faneblad Det tidligere faneblad ”Lommepenge” hedder

nu ”Kontantbeholdning”. Dette gælder dog

ikke for sprogpakken til ”Børn og unge.” Det

samme er tilfældet for ”Spørgeskema”, der nu

hedder ”Skema”. Navneændringen skyldes, at

der nu er mulighed for at anvende mange for-

skellige typer af skemaer og ikke alle skemaer

er spørgeskemaer.

KontantbeholdningskontiDet er nu muligt at oprette og anvende

flere ”Kontantbeholdningskonti” (tidligere

”Lomme pengekonti”) til en borger.

Efterreguleringer i beboerøkonomi I Beboerøkonomi er det nu muligt at føre

historik over anvendte takster. Det betyder,

at takster fra tidligere perioder bliver gemt i

systemet, så det er muligt at efterregulere med

takster fra en tidligere periode, og så man altid

kan se, med hvilket grundlag en faktura er

blevet dannet. Paragraffer ændres i henhold til

Statens takster og vedligeholdes af Team Online.

KursusadministrationI Kursusadministration er det nu

muligt at angive, om et kursus skal

kunne tilmeldes flere gange af samme

person inden for den samme periode

eller ej, og kursister har mulighed for

at få tilsendt en e-mail som bekræf-

telse på kursustilmeldingen.

Håndtering af digital signatur i forhold til indberetning til SEI

Opkoblingen til SEI og håndteringen

af den digitale medarbejdersignatur

håndteres nu gennem en Java Applet

– et program, som håndterer den digitale sig-

natur helt uden om Bosted System.

inCorpIntegration til PrismeModulet Prisme indeholder funktioner, som

giver mulighed for at få overblik over indtægter

og udgifter på en sag og på hele områder eller

dele heraf.

Desuden er det efterfølgende muligt at over-

føre fakturaer til mellemkommunal afregning

til Prisme via KMD Regningsdebitor.

Print til registerindsigtEfter flere forespørgsler har vi udviklet et modul,

hvor man som bruger nemt kan udskrive alt

relevant information om en borger via et vindue

”registerindsigt”. Det kræver installation af en

medarbejder hos Team Online.

Dit Bosted System er netop blevet endnu bedre, idet udviklerne hos Team Online har gennemført årets første opdatering. Den nye version 3.25 af Bosted System indeholder en række nye funktioner og forbedringer bl.a. i dagbog og kalender. Nogle af de nye funktioner i inCorp tæller bl.a. afregning af sager med integration til Prisme samt print til registerindsigt.

Version 3.25Bosted System opdatering

Borgerens vurdering

Pædagogisk

Personalets vurdering

Pædagogiske observationer i hverdagen

Fysisk

Sundhedsfagligt

Psykisk

Overlevering

PN medicinlog

Utilsigtede hændelser ved medicin

Kramper/Absencer

Praktisk info

Gennemgang af dagen

Medarbejder til medarbejder

Nyt fra ledelsen

Praktisk

2

2

Illustration til "Kontekst"

Bosted Temadag er noget for dig…Hvis du vil sikre dig, at I får det optimale ud af jeres Bosted System i dagligdagen og meget mere ...


Bosted Temadag afholdes både om foråret og om efteråret og samler hver gang 200 brugereaf Bosted System fra landets sociale tilbud. Her i foråret afholdes dagen den 9. marts traditionen tro på Syddansk Universitet i Odense i samarbejde med Knowledge Lab, som Team Online samar-bejder om flere forskningsprojekter med heriblandt i-Space projektet. På side 11 kan du læse mere om projektet og finde ud af, hvad i-Space kan gøre for socialområdet.

• Inspiration med hjem og et fagligt udbytte fra dagens

oplægsholdere

• Opgraderet din viden om de moduler, I bruger på jeres tilbud

• Viden om nye moduler og funktioner i Bosted System

• Svar på dine spørgsmål om Bosted System hos en konsulent

• Udvidet dit faglige netværk af engagerede brugere

På Bosted Temadag er der rig mulighed for at dele erfaringer og viden

med andre fra det socialfaglige felt.

Ved at deltage kan I få forslag til nye moduler og funktioner, som

kan være relevante for jer, så I kan optimere jeres dokumentation i

hverdagen.

Der er god grund til at deltage på temadagen, hvor du får:

Forårets Bosted Temadag 2011

FAGLIGHED OG VIDEN

Bosted Temadag 2010

Næste Bosted Temadag

Sæt kryds i

kalenderen

15.September

Mønsterbrydning – når man bliver set og anerkendtAf Lisbeth Zornig Andersen, formand for Børnerådet www.zornigconsult.com

Temaet for forårets Bosted Temadag er inklusion. Den inkluderende tankegang er udgangspunktet for arbejdet med Bosted System, hvor borgeren er i centrum. Formålet med dagen er at give inspiration til, hvordan man kan arbejde inkluderende med borgerne, og hvordan inklusion bliver nødt til at være fuldt integreret i de it-værktøjer, medarbejderne bruger i det daglige, for at sikre inklusion. I tråd med temaet vil dagens oplægsholdere psykolog Jørn Nielsen og formand for Børnerådet Lisbeth Zornig Andersen komme rundt om emnet inklusion ud fra en psykologisk, pædagogisk og personlig vinkel.

Lisbeth Zornig Andersen Jørn Nielsen

OPLÆGSHOLDERE BOSTED TEMADAG 2011


Det er mørkt og bilernes lyskegler fejer forbi,

når de passerer huset. Jeg står i stuen og kigger

ud. Jeg er 11 år og alene hjemme, som jeg

har været det meste af tiden de seneste par

år. Mine tre storebrødre er alle kommet på

børnehjem. Jeg står på min faste plads ved

vinduet og venter på min mor. Hun er ude med

sin kæreste. Han kører i en hvid Renault. Det

er den bils lyskegler, jeg venter på.

Jeg kan ikke være sikker på, hun kommer.

Men jeg venter alligevel ved vinduet. Det giver

et sug i maven, når jeg endelig ser billygterne.

Jeg glæder mig. Forsigtigt. Er hun fuld og har

hun sin kæreste med ind, ved jeg, at det enten

ender med slåskampe eller stor kærlighed.

Begge dele uegnet for børn. Men er hun ædru

og kommer hun alene ind, ved jeg, vi skal

hygge os. Snakke. Måske har hun slik med

hjem. Det er hun rigtig god til.

Ved siden af bor min geografilærer Holst

med sin kone i et stort træhus. Vi deler indkørsel.

Holst er ny på skolen og er lige flyttet ind ved

siden af. Jeg elsker at lege i vores lille bitte

have. Har bygget min egen hule – og i vinter

forsøgte jeg at lave en iglo. Når jeg er i haven,

kan Holst og hans kone følge med i, hvad jeg

laver. De kan se, jeg ikke altid har tøj nok på,

når jeg er ude. De kan se, jeg er alene hver dag.

At jeg sjældent leger med andre børn. Jeg

leger faktisk kun med Bodil, og hun er et år

ældre end mig. Og meget moden. Min første øl

blev drukket sammen med Bodil. Så lege, kan

man ikke sige, vi gør.

En dag inviterede Holst mig så ind på

varm kakao. Jeg fik også franskbrød

med noget, der hedder brieost.

Sær ost med hvid mug hele

vejen rundt. Men det smagte

godt. Vi talte om skolen og han

viste mig sit arbejdsværelse.

Der var bøger fra gulv til loft.

Og et stort skrivebord med en

skrivemaskine placeret på skriveunderlaget.

Han kunne godt se, jeg ikke kunne få øjnene

fra skrivemaskinen og spurgte, om jeg ville

prøve den. Om jeg ville? Jeg satte mig ned,

fik en lille introduktion, og så var jeg tabt for

omverdenen. Jeg skrev og skrev. Små historier

og digte. Især digte om Jesus. Jeg faldt over en

salmebog og skrev en af salmerne af. ”Jeg så

en rose skyde”.

En dag kaldte Holst på mig i frikvarteret i

skolen. Han havde en seddel i hånden med

et telefonnummer. Han sagde til mig, at hvis

jeg en dag synes, det er for svært derhjemme,

kunne jeg altid ringe til dette nummer. Det

var til kommunen. Da det ringede ud, tog jeg

min cykel hjem, og ringede til det pågældende

nummer. Børnehjemmets bus var på vej. Jeg

stod ved vinduet og ventede på dem. Bange

og lettet. Min mor nåede at komme hjem først.

Hun græd og skældte ud. Men jeg gik med

børnehjemmets voksne – og kom aldrig hjem

for at bo igen.

Jeg kunne fortælle tilsvarende historier om

mange andre voksne, der i min opvækst så

mig. Som handlede på mine vegne og som

gjorde, at jeg i dag ikke blot lever, men har et

Hvorfor er inklusion så vigtig? Svaret er enkelt:

Man kan gøre mange forfærdelige ting ved

mennesker, men noget af det værste er at placere

det udenfor et fællesskab. Oplevelsen af ikke

at høre til, tvivlen på om man er velkommen og

usikkerheden på, om man kan virke sammen

med andre kan bringe det værste frem – i alle.

I dag er fællesskabet under pres fra en individ-

orienteret kultur, der stiller krav og har stadig

større forventninger. Den enkelte måles og

evalueres, skoler og sociale tilbud skal doku-

mentere indsatsen og afstanden mellem succes

og personlig fiasko bliver stadig kortere.

Hvis adfærden hos et individ afviger fra de

almindelige normer og ikke opfylder de sociale

og kulturelle forventninger er der risiko for, at

individet bliver betragtet som en byrde eller

som en belastning for andre.

Tendensen indebærer, at sociale vanskelig-

heder og misforhold reduceres til individuelle

problemstillinger, der så skal behandles og for-

anstaltes. Resultatet bliver kræfter, der peger i

retning af udskillelse og eksklusion.

Det er en fejlslutning, at børn i udsatte

og sårbare positioner belaster fællesskabet.

Tværtimod gælder, at børn, unge og voksne

med særlige forhold giver os erfaring med og

øvelse i at kunne fungere sammen med andre.

De lærer os om os selv og vores reaktions-

mønstre i mødet med forskellighederne, og

de er med til at opretholde et samfund med

plads til forskelligheder. Inklusion handler om

at tage vare på de mest sårbare grupper i vores

samfund – til fælles berigelse. Uden en stærk

og inkluderende kultur vil livet være fattigere.

Når børn, unge og voksne placeres i særlige

foranstaltninger, hvor der bl.a. ydes støtte til

specielt tilrettelagt undervisning spiller den

dominerende faglige diskurs en central rolle i

spørgsmålet om inklusion og eksklusion.

Den pædagogiske verden vil i langt større

grad kunne løfte opgaven, såfremt der er etab-

leret bæredygtige fællesskaber, der omfatter

den samlede forældregruppe, lokalmiljøet,

støttesystemer m.v. Sådanne fællesskaber

bliver bæredygtige, hvis de bygger på et sam-

arbejde og en faglighed, der ser vanskeligheder

som invitationer til at skabe afgørende kontekster

for udvikling.

Fagligt skal vi huske, at de vanskeligheder, men-

nesker udviser, samtidig indeholder muligheder

for en udvikling, vi endnu ikke har set. Derfor

er inklusion ikke et spørgsmål om hvor man er

placeret, men om kvaliteten i de fælles skaber,

man tilhører.

Det at være inkluderet i et fællesskab er

forudsætningen for bevægelse, udvikling og

læring. Isolation og passivitet i form af eksklu-

sion er derimod kvælende for udvikling.

Hvorfor er inklusion så vigtig?Af Jørn Nielsen, klinisk psykolog, ph.d. www.kliniskpsyk.dk


OPLÆGSHOLDERE BOSTED TEMADAG 2011

godt liv med et overskud til at kæmpe for de

mange tusinde børn og unge i Danmark, der

mangler at blive set og anerkendt for at være

små poeter. Også selvom de skriver af efter

salmebogen.

Faktisk kan det undre mig, at vi i et så gennem-

reguleret land som Danmark kan have 10-15 %

af en børnebefolkning, der mistrives generelt.

Som føler sig dårlige i skolen. Som ikke har

en bedste ven. Som ikke går til nogen fritids-

interesser. Som føler sig udenfor. Og hvad der

undrer mig endnu mere er, at andelen ser ud

til at være konstant.

Det til trods for alle gode hensigter og foran-

staltninger. Forklaringen, tror jeg, er simpel. Vi

lider af to alvorlige livsstilssygdomme, som jeg

mener, truer det danske samfunds sammen-

hængskraft. Det ene er social blindhed. Det

andet er berøringsangst. Størstedelen af de

mennesker, jeg møder i hverdagen, er ganske

enkelt ikke klar over, hvor galt det står til med

udsatte børn og unge. Hvordan nogen børn i

dag lever i vold og misbrug med både passiv og

aktiv misrøgt. Og når eller hvis ”almindelige”

mennesker som naboen, pædagogen og lege-

kammeratens forælder opdager, der er noget

galt, er der alligevel meget langt til handling.

For hvad skal man gøre? Er det ikke at angive,

hvis man laver en underretning til kommunen?

Er det ikke utidig indblanding i andre men-

neskers liv? Og hvad hvis jeg tager fejl? Hvad

hvis jeg skader barnet mere, end hvis jeg ikke

gør noget? Og skrider vi endelig til handling, er

det oftest i form af en henvendelse til kommunen.

Der må da være nogen, der tager sig af det her?

Samme holdning, som når vi lærer vores små

børn, at falder kammeraten i søen, skal de ikke

selv hoppe i søen og hjælpe ham op. De skal

hente en voksen. Det kan udløse en snigende

sygdom, der hedder systembedøvelse. Og som

jeg meget gerne vil gøre op med.

Hvordan kan vi vække de gode kræfter i os

alle, så vi kan kæmpe de svages kampe, når

de ikke selv kan? Og hvordan kan vi inddrage

de udstødte i vores eget univers, så de føler

sig set og anerkendt. Kort sagt: Hvordan får vi

handlekraften tilbage? Jeg tænker faktisk, at

måske er finanskrisen ikke kun dårlig. Måske

lærer den os at rykke sammen og tage os af

hinanden, ligesom Holst og de andre voksne

gjorde det for mig. Fordi vi ikke kan købe os

til mere system, der kan forhindre overgreb og

svigt. Nu er der kun medmenneskelighed og et

fælles ansvar for de svage tilbage. Det koster

ikke penge. Kun mod.

Vi lærer vores små børn, at falder kammeraten i søen, skal de ikke selv hoppe i søen og hjælpe ham op. De skal hente en voksen. Det kan udløse en snigende sygdom, der hedder systembedøvelse.

Inklusion handler om at tage vare på de mest sårbare grupper i vores samfund – til fælles berigelse


KOFOEDSMINDE

Graferne viser vejen

Som ét af de 13 sociale tilbud under Region

Sjælland fik Kofoedsminde i løbet af 2010

indført Bosted System. Da implementeringen

var overstået med brugerkurser for stedets

ansatte, valgte afdelingen for beskæftigelse

at arbejde videre med effektmåling på forsøgs-

basis. Effektmåling i Bosted System foregår

via indikatormodulet, der er integreret i dag-

bogen i Bosted System. Det betyder, at man

har mulighed for at registrere ved hjælp af in-

dikatorer ved siden af de daglige observationer

i dagbogen.

Kofoedsminde beskæftiger en stor del af

beboerne på egne værksteder, hvor der både er

faglærte håndværkere og pædagogisk personale

ansat. De forventer sig meget af indikator-

modulet.

– Forhåbentlig vil graferne i indikator-

modulet være med til at tydeliggøre, hvornår

en pædagogisk indsats er fordelagtig. Graferne

viser tydeligt, om det går op eller ned ad bakke,

eller om der er tale om en vis stagnation, siger

Thomas L. Hansen, faglærer på snedkerværk-

stedet i Kofoedsmindes afdeling for beskæf-

tigelse.

Effektmåling via Bosted System fungerer så-

ledes, at man selv definerer hvilke indikatorer,

man vil måle effekten af i et indikatorkatalog,

hvilket giver mulighed for at undersøge for-

skellige pædagogiske indsatser og sammen-

holde effekten af forskellige indsatsområder.

Sammenligningen vises visuelt i grafer.

Hvad måles der på? Indikatormodulet gør det muligt at registrere

og måle på borgerens udvikling ved hjælp af

en række opstillede indikatorer (fokusområder).

Kofoedsmindes Beskæftigelse har overord-

net valgt at opdele deres indikatormåling i

faglige og sociale kompetencer, som igen er

nedbrudt i underkategorier, der har tilknyttet

en række spørgsmål. De aktuelle målinger

kommer automatisk frem på startsiden, når

det for medarbejderne er tid til at udfylde en

indikator måling. Thomas L. Hansen mener,

det har været nødvendigt at måle på mange

parametre samtidig.

– Det eneste der er fælles for vores beboere

er, at de er dømt for personfarlig kriminalitet,

ellers er de vidt forskellige i deres sociale kom-

petencer, uddyber Thomas L. Hansen.

Han forklarer, at de spørgsmål, de besvarer

ved afkrydsning i skemaet er lånt flere steder

fra, og de har udeladt nogle og tilføjet, korrigeret

og omformuleret andre.

– De fokusområder vi måler på, gennemsyrer

vores socialpædagogiske tilgang til beboerne

og det værdisæt, som vi altid har arbejdet

efter. Det er bare først efter, vi er gået i gang

med at anvende indikatormåling, at denne

tilgang også bliver dokumenteret og målbar,

understreger Thomas L. Hansen.

Afkrydsning om fredagenThomas L. Hansen mener, at registreringen

Succes med effektmåling på domsanbragte udviklingshæmmedeKofoedsminde anvender indikatormodulet i Bosted System til at måle på effekten af indsatsen i deres værkstedsbeskæftigelse for domsanbragte udviklingshæmmede. De har indtil videre haft stor succes med at måle beboernes sociale kompetencer, der ifølge faglærer fra Beskæftigelsen, Thomas L. Hansen, har mindst ligeså stor betydning, når det handler om at skulle klare sig i samfundet efter et ophold på Kofoedsminde.

Thomas L. Hansen, faglærer

Hans Christian Hansen, forstander

Kofoedsminde

De resultater man får ud af effektmåling, er som skabt til den dokumentation sagsbehandlerne efterspørger i kommunerne


KOFOEDSMINDE

ligger perfekt fredag eftermiddag, da med-

arbejderne har ugens forløb i frisk erindring og

afkrydsningerne fungerer som en evaluering af

ugen, der er gået. Han ser det som sin fornem-

meste opgave at overbevise sine kolleger om,

at registreringerne på sigt vil spare dem for tid.

– Her i starten er det en udfordring at få

kollegerne til at lære de gængse elementer i

Bosted System at kende, hvor afkrydsningen

i skemaet er lige så nyt som det øvrige af det

nye system.

Når det kommer til at aflæse graferne og

forholde sig kvantitativt til det pædagogiske

arbejde, som jo hænger sammen med effekt-

måling, så føler alle mine kolleger sig klædt på

til opgaven, forklarer Thomas L. Hansen.

Arbejdet på Kofoedsminde med beboerens

individuelle plan kræver en løbende evaluering.

– Afkrydsningerne er ligeså vigtige for os

som for kommunerne, idet vi ikke kun ved de

årlige behandlingsmøder med sagsbehandler-

ne, men også i hverdagen kan forkaste tiltag på

baggrund af vores erfaringer, fordi vi løbende

dokumenterer, hvorvidt noget virker godt eller

mindre godt, mener Thomas L. Hansen.

Få øje på fremgang Thomas L. Hansen ser effektmåling som en

oplagt mulighed for løbende at bringe even-

tuelle udsving og synlige mønstre på banen,

både internt i personalegruppen i det daglige,

men også over for beboerne.

– Målingerne viser, hvis der er den mindste

form for fremgang, og det vil altid være rele-

vant at præsentere beboeren for sin egen frem-

gang, understreger Thomas L. Hansen.

Han mener, man ofte stirrer sig blind på

fokusområder, fx hvis der er problemer med en

beboer, er det typisk hans truende adfærd eller

misbrug, man fokuserer på.

– Når al personale skal igennem en mængde

spørgsmål hver uge, kan målingerne få dem

til at lægge mærke til fremgang, som ellers

ville forbigå deres opmærksomhed, fordi deres

fokus ligger et andet sted. Selvom beboeren

ikke umiddelbart viser sin entusiasme eller

udviser særlige faglige færdigheder i værk-

stedstilbuddet, så er der ofte alligevel noget

positivt at arbejde videre med, fx evnen til at

holde øjenkontakt eller at vedkommende har

et stort fremmøde, der viser, at beboeren er

glad for beskæftigelsen. Registreringerne hver

uge dokumenterer de områder, man kan have

overset. Der kommer fokus på alle nuancer, og

det tvinger samtidig refleksioner frem hos den

enkelte medarbejder, der igen giver anledning

til de pædagogiske diskussioner i dagligdagen,

understreger Thomas L. Hansen.

Ærlig dokumentationFordelene ved effektmåling ved hjælp af indi-

katorer er ganske klare for Thomas L. Hansen:

– Det er en klar fordel ved denne måde at

dokumentere på, at alt hvad der dokumenteres

bliver nøgternt og fagligt, fordi det er det samme

udgangspunkt beboerne vurderes på hver

gang. Hvis dokumentationen derimod udeluk-

kende foregår i prosa kan tilgangen hurtig blive

subjektiv, vurderer Thomas L. Hansen. Af-

krydsningen kan have særlig værdi over for de

ikke skrivende typer, som Thomas L. Hansen

vælger at formulere det. Ordlyden ændrer sig

ikke, og det er nemt og ærligt at forholde sig til

afkrydsninger, mener han. Han argumenterer

dog for, at medarbejderne er med til at gøre

indikatormålingerne mere brugbare, når de

knytter dagbogsnotater på eventuelle udsving

i den ugentlige afkrydsning. Han understreger,

at medarbejderne har mulighed for at udtrykke

sig bedst, når de kombinerer den kvantitative

afkrydsning med prosa.

Den bedste dokumentationIncitamentet for at effektmåle er at få styr på

beboernes sociale kompetencer, så man ikke

kun dokumenterer, hvordan de klarer sig fagligt

på værkstederne. Faktorer som hygiejne og

øjenkontakt kan også have relevans i forhold

til, om de kan klare sig efter opholdet, siger

Thomas L. Hansen.

– Situationen er sådan i dag, at kommunerne

bare kræver en ordentlig dokumentation af os

på lige fod med, at vi selvfølgelig er her for

beboernes skyld og skal sikre dem den bedst

mulige pædagogiske støtte. Jeg tvivler på, at

der er nogen, der kan få en bedre dokumentation

end med Bosted System. De resultater man

får ud af effektmåling, er som skabt til den

dokumentation sagsbehandlerne efterspørger i

kommunerne, bl.a. fordi den er nuanceret og

fagligt begrundet og ikke mindst, fordi den er

baseret på målinger. Vi kan klart og tydeligt

dokumentere, hvad der virker godt og mindre

godt i forhold til den enkelte borger. Selvom vi

er den eneste udfører med sikrede afdelinger,

så er det vigtigt for os at dokumentere vores

værd, så kommunerne ikke trækker deres borgere

hjem, så snart borgerne er parate til at overgå

til de åbne afdelinger, siger Thomas L. Hansen.

10 bostednyt · #35 2011

DEN FLYVENDE HOLLÆNDER

Gruppeformanden for Det Radikale Venstre,

Margrethe Vestager har i forbindelse med

sin landsturné i efteråret vist interesse for

succes fuldt offentlig-privat-samarbejde. I den

forbindelse blev hun præsenteret for en måde

at drive virksomhed på, som er fordelagtig for

både det private erhvervsliv og den offentlige

sektor. Virksomhedsbesøget i Odense inspire-

rede hende til et besøg hos den københavnske

døgninstitution for kriminalitetstruede unge,

Den Flyvende Hollænder. Her ville hun se

nærmere på den forretningsmodel, hun blev

præsenteret for i efteråret.

Den Flyvende Hollænder understøtter den

social pædagogiske indsats ved hjælp af måling

på fastlagte indikatorer, som kan hjælpe dem

til at følge, hvordan den unge klarer sig i for-

hold til adfærd, sprog, kriminalitet og andre

faktorer. Deres arbejde med effektmåling ved

hjælp af indikatorer er it-understøttet af et

socialfagligt it-system.

Henrik Holst, der er forstander på Den Flyvende

Hollænder, fortæller under Margrethe Vestagers

besøg, at størstedelen af stedets information

om de kriminalitetstruede unge før figurerede

som tavs viden og var usystematiseret, fordi

der ingen skriftlig tradition har været blandt

hans socialpædagoger, før de begyndte at måle

effekten af det socialpædagogiske arbejde. De

har nu gode erfaringer med at arbejde med ti

faste indikatorer. Henrik Holst skitserede ved

besøget over for Margrethe Vestager, hvordan

hans medarbejdere i dagligdagen har fokus

på den seneste indikatormåling og på hvilke

udslag en given konflikt fx har givet. Som leder

anvender han derimod indikatormålingerne til

at overskue et forløb over tid i et helikopter-

perspektiv.

Radikale Venstres gruppeformand Margrethe Vestager tilkendegav allerede under sin landsturné i efteråret sin interesse for, hvordan man kan skabe vækst og nye arbejdspladser med gunstigt samarbejde mellem det private erhvervsliv og offentlige aktører på socialområdet.

Bæredygtigt samarbejde inden for socialområdet

Gruppeformand Margrethe Vestager, Radikale Venstre

Henrik Holst, Margrethe Vestager & Michael Sandal

”Det er en gigantisk udfordring for de hårdt belastede unge at ændre deres

egne mønstre og begynde forfra på at opbygge ligeværdige forhold til

andre mennesker. De unge har i særlig grad krav på den socialfaglige

indsats. Så derfor skal de mange dygtige og engagerede mennesker,

som har gjort det sociale arbejde til deres livsværk, have de bedste

muligheder for faglig udvikling.

Jeg tror på en kombination af gensidig faglig sparring, systematisk og

struktureret arbejde med virkemidler og fremskridt – og jo, desværre

sker der af og til også tilbageskridt. Der findes næppe én formel, men

der kan godtgøres systematiske erfaringer, som gør det sociale arbejde

bedre. Der er brug for redskaber så tavs viden kan deles til fælles bedste.

Det giver også en mulighed for reelt at holde hinanden fast på, at den

faglige etik og de værdier, som den hviler på, bliver til virkelighed i

hverdagen. Stor respekt for det.”

TRÆNING + IT

11

På Velfærdens innovationsdag 2011 blev der

udstillet og demonstreret 40 bud på velfærds-

teknologi for mere end 1000 deltagere.

Knowledge Lab, Syddansk Universitet, udstil-

lede i samarbejde med Team Online i-Space-

projektet, der har til formål at udvikle mobile

trænings- og udviklingsmiljøer, som indsamler

og sender data om træningens resultater retur

til socialfaglige it-værktøjer som Bosted System.

Velfærdsteknologi på skemaetSelv på ergoterapeutuddannelsen i Odense er

der fokus på velfærdsteknologi. På University

College Lillebælt (UCL) er velfærdsteknologi

inddraget i ergoterapeutuddannelsens 10.

modul, hvor der ligeledes er tilbud om at del-

tage i valgmodulet ”Leg, læring og velfærds-

teknologi”, som ergoterapeut Anne Karin

Petersen underviser i. Hun bruger en del af

sin arbejdstid på at undersøge og definere vel-

færdsteknologiske løsninger. Noget af hendes

arbejdstid er nu dedikeret til i-Space projektet,

idet UCL i samarbejde med Knowledge Lab er

ansvarlig for uddannelsesdelen i projektet.

Hun samarbejder med sin kollega lektor og

fysioterapeut Steffen Bader om at identificere

og beskrive de muligheder, der er i i-Space

herunder underholdning, leg og træning. De

arbejder løbende på at involvere de studerende

i i-Space projektet med henblik på at give de

studerende kendskab til udvikling af teknologier

og samtidig lytter de til deres ideer og tanker

om at anvende i-Space. Det har bl.a. også været

medvirkende til, at de har valgt at inddrage

i-Space på forårets uddannelsesmesse.

Anne Karin Petersen er meget optaget

af, hvordan teknologi kan kompensere for

borgeres manglende kognitive eller fysiske

færdig heder. Hun ser det som en central ergo-

terapeutisk opgave at undersøge, hvordan og

i hvilke sammenhænge teknologien kan give

brugerne nye muligheder for at deltage i hver-

dagens aktiviteter og sociale sammenhænge.

Hun er begejstret for i-Space, fordi den giver

andre muligheder end fx Wii, en spilkonsol

som udfordrer fysisk aktivitet, hvor træningen

foregår via en computerskærm.

i-Space er en fysisk genstand, som aktiveres

ved at sensorerne berøres. Anne Karin Petersen

nævner, at det giver træningsmuligheder at øve

koordination, rækkevidde og påvirke følesansen.

Hun fremhæver vigtigheden af, at borgeren

skal bevæge sig efter sensorerne, fordi det

udfordrer den fysiske aktivitet.

Fremtidige udviklingsmuligheder Der er ifølge Anne Karin Petersen uanede

muligheder med i-Space både med træning

for individer men også interaktion mellem flere

borgere. Her tænker hun, at der med fordel kan

udvikles forskellige spil, hvor man ved hjælp af

spillets regler sikrer en variation. Hun mener,

at man med fordel kan variere sværhedsgraden

for at motivere borgeren til at udfordre sig selv

i træningssituationen.

i-Space giver stimuli gennem lys, lyd og

tempo. At arbejde med alle stimuli samtidig

kan være for voldsomt for nogle borgere, hvor

det i stedet handler om at begrænse, forenkle

og udvælge den rette mængde af stimuli.

i-Space kan i princippet udvikles til at passe

helt specifikt ind i alle former for målgrupper,

understreger Anne Karin Petersen.

Erfaringer fra praksisAnne Karin Petersen har oplevet, hvordan

i-Space tiltrækker opmærksomheden og giver

både børn og voksne lyst til at lege. Hun har

ikke konkrete erfaringer med implementering

af i-Space i forhold til voksne, men i-Space

afprøves nu i et udviklingsprojekt i Assens

Kommune, hvor borgerens aktivitet med sensorer

registreres i Bosted System. Hvilket giver

personalet mulighed for at følge udviklingen

over tid og dokumentere indsatsen.

– For at sikre i-Space størst mulig succes,

bliver der fokuseret meget på anvendelses-

muligheder, og hvordan i-Space bedst muligt

kan implementeres i brugernes og personalets

hverdag, understreger Anne Karin Petersen.

Bo- og aktivitetsstedet Lindebjerg og

Asabo i Assens Kommune er med til at afprøve

i-Space og er blandt de syv tilbud inden for

handicapområdet i Assens Kommune, der har

fået implementeret Bosted System.

i-Space projektet er en del af den samlede

satsning i Welfare Tech Region, som støttes af

Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og

Syddansk Vækstforum.

Velfærdens innovationsdag 2011Lyden fra seks blinkende og dyttende sensorer, der udgør i-Space projektet, fik fuld opmærksomhed fra deltagerne til Velfærdens innovationsdag 2011 i Øksnehallen i København.

Skema

UCL

UCL

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag

Velfærdens innovationsdag 2011

Velfærdens innovationsdag 2011 blev

arrangeret af Velfærdens innovatører,

der er i gang sat af Mandag Morgen i

samarbejde med en række kommuner og

private virksomheder.

De blinkende og dyttende sensorer, der

udgør i-Space, blev udstillet som en del

af standen for Velfærdsteknologi.nu, der

arbejder for at hjælpe innovative idéer til

markedet i Region Syddanmark.

12 bostednyt · #35 2011

BOSTED SERVICEEFTERSYN

Chef for kompetence-

centret Janne Poulsen an-

befaler et serviceeftersyn

for alle brugere af Bosted

Systemet, når de efter det første halve år har

draget sig de første erfaringer med systemet

og er blevet opmærksom på de justeringer og

tilretninger, de behøver faglig hjælp til fra en

Team Online konsulent.

– Ved et Serviceeftersyn kommer en Team

Online konsulent ud til jeres tilbud og gennem-

går jeres opsætning og nuværende arbejds-

gange i Bosted System. Der vil ligeledes blive

snakket om, hvilke yderligere behov og ønsker

I har til systemet, forklarer Janne Poulsen.

Konsulenten vil i forbindelse med et service-

eftersyn komme med konkrete anbefalinger til,

hvordan man kan optimere brugen af systemet

og give forslag til nye moduler og funktioner,

som kan være relevante at tage i brug. Dette

kan være med til at spare tid i hverdagen og

forbedre den pædagogiske indsats samt skabe

øget overblik for den enkelte medarbejder.

Serviceeftersyn tilbydes som heldagskurser

og indholdet aftales nærmere med den på-

gæld ende konsulent.

Bestil serviceeftersyn på tlf: 66 17 73 32

eller pr e-mail: [email protected]

Knagegården i Fangel lidt

uden for Odense havde,

da de fik implementeret

Bosted System for et år

siden, bestemt sig for at vente med undervis-

ning i kalenderfunktionen til de havde draget

de nødvendige erfaringer med Bosted Systems

basisfunktioner som journal, udviklingsplaner

og statusbeskrivelser. For nylig fik de derfor et

administratorkursus i kalendermodulet kombi-

neret med et Serviceeftersyn.

– Jeg ser det som en helt naturlig ting at få

evalueret vores brug af systemet og optimeret

vores arbejdsgange efter nogen tid. Vi evalu-

erer jo også løbende det pædagogiske arbejde,

så et Serviceeftersyn gav god mening for mig,

siger Susan Møller, der er forstander på

Knagegården. De sendte en gruppe med-

arbejdere på tre af sted, der sammen med

konsulent Pia Vander gennemgik kalender-

funktionen og fik tilpasset deres startopsæt-

ning efter de behov og ændringer, de havde

identificeret.

– Jeg ser det som en klar fordel, at det kun

var vores souschef, en superbruger og mig der

deltog, fordi vi var så få, gjorde det, at vi fik

hurtige svar på vores spørgsmål. Vi forberedte

os ved at gennemgå de spørgsmål, vi havde til

Bosted i forbindelse med et personalemøde,

og det fungerede godt.

– Vores udgangspunkt har været at slippe af

med vores papirkalendere for på sigt at blive

en papirløs organisation, understreger Susan

Møller. Efter kurset anskaffede de sig en

projektor og for at kunne undervise kollegerne

i forbindelse med personalemøder.

– Mine kolleger kunne med det samme se

fordelene ved kalenderfunktionen i Bosted

System. Kalenderen er skelettet i vores orga-

nisation, som vi anvender til at holde styr på

aftaler vedrørende vores borgere og få overblik

over hinandens opgaver, siger Susan Møller.

Hun forklarer, at de koordinerer den enkelte

dag ud fra kalenderen fra Bosted System på

deres daglige morgenmøder.

– Vi var meget målrettede på, hvad vi ville

have ud af kurset, og det har givet os mod på

at afprøve nye ting i takt med, at vores behov

ændrer sig, og systemet udvikler sig, forklarer

forstanderen Susan Møller.

Knagegården:Tid til at evaluere vores brug af systemet

Team Online anbefaler alle erfarne brugere at få et Bosted Serviceeftersyn, der har til formål at sikre, at man får det optimale ud af systemet i dagligdagen.

Systemopsætning

Nuværendearbejdsgange

Nye moduler

Få det optimale ud af jeres system


BOSTED SERVICEEFTERSYN

Bo- og aktivitetstilbud for senhjerneskadede

Min egen gejst for Bosted System har spredt sig til flere af mine kolleger efter Serviceeftersynet.

Der er nu flere superbrugere, der besvarer kollegernes spørgsmål i det daglige, så det er ikke

længere kun mig, der fungerer som ”ekspert” i hverdagen.

Fysioterapeut og administrator Lasse Uth, Stefanshjemmet

Bo- og aktivitetssted for voksne udviklingshæmmede

Et serviceeftersyn har givet os fornyet inspiration med hjem, så vi kan se nye muligheder i

systemet. Det er meget nyttigt at få sat fokus på systemet med ekstern sparring, især fordi

vi har brugt Bosted System længe, og har erfaret, at det kan være svært at få ryddet op i alle

informationer undervejs.

Administrativ medarbejder og administrator Linda Bang Ejs, Lindebjerg

Bo- og aktivitetstilbud for senhjerneskadede

Udgangspunktet for vores Serviceeftersyn var at blive klædt på til at bruge delmål aktivt i forhold

til borgerens individuelle planer. Det var en stor aha oplevelse for alle, der deltog, at vi nu kan

sikre den røde tråd mellem de overordnede mål i § 141 handleplanen og dagbogsnotaterne i

hverdagen. Nu kan alle skrive dagbogsnotater på delmålene, og vi får derved endnu større glæde

af Bosted System fremover. Alle var efterfølgende enige om, at vi bør have et Serviceeftersyn

hvert år for at finde ud af, hvad der kan lade sig gøre i systemet.

Administrativ medarbejder Mia Hjernø Overgaard, Ungdomskollegiet i Fredericia

Opholdssted for psykisk udviklingshæmmede

Vores udgangspunkt har været at slippe af med vores papirkalendere for på sigt at blive en

papirløs organisation. Vi fik et administratorkursus i kalenderfunktionen og benyttede samtidig

lejligheden til at få genopfrisket de enkelte funktioner. Vi havde fx behov for at få ændret vores

arbejdsgange i forbindelse med dagbogslæsning. Jeg ser det som en helt naturlig ting at få

evalueret vores brug af systemet og optimeret vores arbejdsgange efter nogen tid. Vi evaluerer jo

også løbende det pædagogiske arbejde, så et Serviceeftersyn gav god mening for mig.

Forstander Susan Møller, Knagegården

Flere brugere har allerede benyttet sig af tilbuddet om at få et serviceeftersyn

14 bostednyt · #35 2011

HISTORISK TILBAGEBLIK

Støttecentret Æblehaven

deltog sammen med andre

sociale tilbud i Middelfart

Kommune på et åbent

brugerkursus i Bosted System for nylig. Her

deltog hjemmevejleder i Æblehaven Jens

Glindvad Andersen sammen med 11 andre

kolleger, blandt andre medarbejdere fra dag-

tilbuddet Perronen, som beskæftiger

beboere fra Æblehaven i dagtimerne.

Han havde brug for at få genopfrisket

enkelte funktioner, selvom han fak-

tisk har brugt Bosted System siden

dets spæde start for 12 år siden, da

det hele startede på hans tidligere

arbejdsplads Lindebjerg ved Assens.

– Jeg kan huske, vi var en mindre

gruppe af medarbejdere, der sad og

testede den første demo-version på

loftet over beboercaféen på Lindebjerg.

Jeg har stor respekt for Bosted

Systems grundlægger Michael Henriksen,

der dengang var souschef på bo- og aktivitets-

huset Lindebjerg, og samarbejdede med Team

Onlines direktør Michael Sandal om at udvikle

Bosted System. Han har altid haft en evne til

at forene erfaringer fra den socialpædagogiske

praksis med visioner for socialområdet. Han er

samtidig god til at formidle sine idéer, og det

har været vigtigt i forhold til at tænke tankerne

om Bosted System i en tid, hvor det at doku-

mentere på en standardiseret måde og at bruge

den indsamlede viden som et fælles grundlag

for den socialpædagogiske indsats, var noget

helt nyt, erindrer Jens Glindvad Andersen.

Michael Henriksen og Michael Sandal etable-

rede dengang nogle testgrupper blandt med-

arbejdere fra Lindebjerg, der med deres viden

om den socialpædagogiske praksis skulle ud-

fordre de forslag, som Michael Sandal og hans

programmører løbende præsenterede dem for.

– Michael Henriksen opfordrede os fra starten

til at afprøve og eksperimentere i systemet.

Alle bekymringer og farlige anelser blev hurtigt

manet til jorden. Dem, der testede, var hurtige

til at forstå systemet, og fungerede efterfølg-

ende som guider i Bosted System. Jeg synes

faktisk, det gik hurtigt med at implementere

systemet over hele Lindebjerg, fortæller Jens

Glindvad Andersen.

Opnår et fælles sprog Jens Glindvad Andersen har fra starten vægtet

højt at blive fortrolig med systemet og bevare

en nysgerrighed for at afprøve og eksperimen-

tere i systemet.

Hans erfaring fra flere forskellige arbejds-

pladser, der anvender samme fagsystem er, at

der opstår et fælles sprog omkring brugen af

Bosted System.

– Da jeg skiftede arbejdsplads fra Lindebjerg

til Æblehaven for et år siden og fortsatte med

at dokumentere de daglige observationer i

Bosted System, var det som et gensyn med

en ven, man er tryg ved. Jeg oplevede ingen

vanskeligheder ved at logge på et nyt Bosted

System. Fanebladene er stort set de samme

inden for vores felt i arbejdet med udviklings-

hæmmede, mener Jens Glindvad Andersen.

Når alt er struktureret på samme måde via

faneblade og skabeloner, er det ifølge Jens

Glindvad Andersen nemt at navigere rundt og

rammerne for, hvordan man dokumenterer er

fra starten fastsat.

– Når jeg oplever, at man opnår et fælles

sprog i Bosted System, er det fordi, jeg mener,

man ved hjælp af fanebladene, får en bestemt

dialekt og rytme i den måde, man dokumenterer

på, siger Jens Glindvad Andersen.

Støttecentret Æblehaven:

Et fælles sprog omkring BRUGEN AF BOSTED

Om Æblehaven

Støttecentret Æblehaven er et botilbud

for otte voksne udviklingshæmmede i

Nørre Åby på Fyn. Dog skal beboerne ikke

have større problemer end de selv kan

klare uden personale om natten. De er i

alt fem medarbejdere, der alle er ansat

som hjemmevejledere og yder socialpæ-

dagogisk støtte i henhold til Servicelovens

§ 85.

Jens Glindvad Andersen er i dag hjemmevejleder i Æblehaven, men han har kendt Bosted System længe, idet han var blandt de første til at afprøve Bosted System for mere end 12 år siden. Selvom han ikke var en af de mest tekniske den gang, kunne han med det samme se mulighederne og udbyttet. For ham var det en indlysende fordel at gå fra papir til computer.

Da jeg skiftede arbejdsplads for et år siden og fortsatte med at dokumentere de daglige observationer i Bosted System, var det som et gensyn med en ven, man er tryg ved.

SAMME DIALEKT


Når han tænker tilbage på, hvordan dokumen-

tation foregik førhen, så var den ensartede

struktur, han nu oplever i Bosted System, noget

der i høj grad blev efterspurgt.

– Vi var nødt til at tolke på data, fordi det var

afdelingsafhængigt, hvordan man organiserede

notaterne. Nogle skrev ”ferie” og ”medicin”

sammen i kinabogen, mens andre havde en

anden struktur og logik. Tidligere beroede vores

dokumentation udelukkende på lokale struk-

turer og kulturer, og det var uoverskueligt, mener

Jens Glindvad Andersen. I Bosted System er

det derimod let at gå ind og se faktuelle oplys-

ninger i kategorierne.

– Nu oplever jeg en fin logik og disponering

af viden, som skal gives videre i måden, vi bru-

ger dagbog på og de forskellige dagbogstyper,

forklarer Jens Glindvad Andersen og under-

streger at de flittigt anvender dagbogstyperne:

”social, fysisk, hjemmedag og beskæftigelse”.

– Tilbage på Lindebjerg da jeg var med til at

udvikle og teste Bosted System, var jeg ikke

en af de mest tekniske, men jeg kunne se

mulighederne og udbyttet. Det var indlysende,

at det var en fordel at gå bort fra kardex og

kinabøger. Derfor er jeg også glad for, at jeg

var blandt dem, der var med til at afprøve de

første versioner af Bosted System, siger Jens

Glindvad Andersen.

Aha-oplevelse under kursus

Jens Glindvad Andersens begejstring for Bosted

System kommer stadig til udtryk den dag i dag.

Det er ikke lang tid siden, han var på kursus

sammen med kolleger fra andre sociale tilbud

i Middelfart Kommune. Alene det, at bruger-

kurset blev afholdt hos Team Online i Odense

overraskede Jens Glindvad Andersen lidt. Han

fik nemlig et indblik i de kræfter, der står bag

udviklingen af Bosted System i dag.

– Jeg troede faktisk, det var it-afdelingen

i Middelfart Kommune, der afholdte kurser i

Bosted System, men jeg blev klogere ved at

se, hvor mange ressourcer, der dagligt arbejder

under samme tag for at udvikle og undervise i

Bosted System, siger Jens Glindvad Andersen.

Han indrømmer, at der er flere ting, han

ikke har brugt endnu, men på kurset fik de at

vide, at systemet er gearet til mere end det, de

hidtil har brugt. Fx var brugen af adviser som

internt beskedsystem nyt for ham og de andre

kursister. Men han ved nu, hvad der er muligt i

systemet, og har skrevet en del noter ned fra

brugerkurset. Han gennemgår entusiastisk

sine opdagelser, mens han

sidder med kursusbeviset i

hånden. Det var bl.a. en aha-

oplevelse, at man kan slå op i

lægemiddelkataloget direkte fra

medicinmodulet.

Det er en af de daglige rutiner

for Jens Glindvad Andersen at

skimme dagbogsnotater for de

15 beboere hver gang, han

møder ind på en vagt, og det

tager ham kun et kvarter.

Derfor ser han det også

som meget tidsbesparende at anvende Bosted

System.

– Det er en klar fordel nu at kunne opbevare

data, og at kunne sikre historikken, i forhold

til tidligere hvor man ikke vidste hvor, hvad

var skrevet. Det er også en klar forbedring af

vores arbejdsproces i forhold til at udarbejde

de individuelle planer. Bosted System sikrer en

enslydende opsamling af data ud fra samme

skabelon, hvilket skaber klarhed. Det er meget

let at tilføje og printe planen ud, understreger

Jens Glindvad Andersen.

Tilbud i Middelfart Kommune, der anvender Bosted System

• Støttecentret Æblehaven

• Perronen

• Hjemmevejlederteamet-perronen

• Støttecentret Margårdvej

• Bofællesskabet Rosenvænget

• Fredensgade Støttecenter

• Gelstedhus

• Guldregnen

• Industriværkstedet Middelfart

• Multihuset

• Støttecentret Tværgade

• Udby Behandlingshjem

• Ungnu

• Vestbo

Socialt Leder ForumSæt kryds i

kalenderen

31.-1.Marts/April

LOS LandsmødeSæt kryds i

kalenderen

4.-5.April

Bosted TemadagSæt kryds i

kalenderen

15.September

Ifølge Socialt Leder Forums direktør Ib Poulsen er

landsmødet 2011 noget helt særligt. Det er det

25. landsmøde i træk, og det vil de naturligvis gøre

noget specielt ud af. De har derfor sikret sig landets

mest prioriterede oplægsholdere, der sammen med

en række eksperter vil sikre et meget højt fagligt

niveau.

Landsmødet vil tage udgangspunkt i det kryds-

pres, der findes mellem på den ene side stadigt

stigende forventninger til offentlige ydelser hos

borgerne (og deres folkevalgte politikere) og på den

anden side den stramme økonomi.

Dagens oplægsholdereSom deltager kan du møde Mads Qwist, der er kåret

til årets foredragsholder. Han vil hjælpe deltagerne

til at bevare fokus på det, de kan og alle de kvaliteter,

de allerede har.

Socialt Leder Forum sætter fokus på ”andre veje”

til at styrke indsatsen. Det gør de ved hjælp af Knud

Årup og Jørgen Groth fra Randers Kommune, der

vil sige noget om, hvordan det er muligt at skabe

vækst samtidig med, at man fastholder fagligheden

og sikrer inklusionen ved at anvende frivillige i det

daglige arbejde.

Socialt Leder Forum har bedt Holger Kallehauge

og Birgit Kirkebæk om at sætte deltagerne på spo-

ret af handicapkonventionen, hvordan den er skabt,

hvordan den implementeres, og hvordan den kommer

til at ændre hele synet på handicapområdet de

kommende år.

De mange udfordringer vi må se i øjnene de kom-

mende år gør, at vi må have et landkort at navigere

efter. Niels Bøttger-Rasmussen fra fremtidsforsk-

ningsinstituttet vil forsøge at guide deltagerne

ind i fremtiden. Han vil give sit bedste bud på,

hvordan fremtidens rammevilkår for arbejdet med

udviklings hæmmede er.

Fredag morgen fortsætter med den sædvanlige

morgenvækning. Jacob Morild fra Cafe Liva vil på

sin hæsblæsende og meget underholdende facon

forsøge at skabe den rette stemning.

Fredag formiddag fortsætter med tid til fordybelse

og til at gå lidt længere ned i materien.

Socialt Leder Forum har sammensat en række

delforedrag, der fagligt spænder mellem økonomi

og kost og mellem boliger og takstopkrævning.

Det er endelig lykkedes at få Thyra Frank til at

komme og delagtiggøre deltagerne i, hvordan man

er leder uden PC og mobiltelefon.

Derudover vil deltagerne møde Socialpædagoger-

nes nye landsformand, Benny Andersen.

Ifølge Ib Poulsen er der lagt op til alle tiders mest

overdådige program, som skal være med til at fejre

det 25. landsmøde.

www.SocialtLederForum.dk

Socialt Leder Forum afholder landsmøde d. 31. marts og 1. april

Documents

Bosted NYT 35