5
Bovbjerg Fyr Lige til kanten GRAFISK LAYOUT: TOVE LISBY Fra tårnet ses mod nord de smukke gule rapsmarker med Ferring By i baggrunden Hvad man i barndommen nemmer... Stylterne i fyrgården bruges flittigt. I nordhuset finder de frivillige historier frem om fyrmestrene og stedets fortæl- linger JUNI 2013 NYHEDSBREV NR. 2 . 6. ÅRGANG Tanker i Tårnet v/ fyrmoster Lene Christiansen Kickstart Det er tidlig morgen og næsten vindstille. Jeg går op i tårnet for at få dagens skud af energi og inspiration fra det smukke landskab, der omgiver fyret. Det slår aldrig fejl, en tur i tårnet er en sikker kickstart, når blot jeg husker at være til stede! Tænk, at det kan lade sig gøre at være fraværende i al denne storhed. Det kan det. Enkelte gange kom- mer jeg ned igen, og kan dårligt huske, om solen skinnede, mens jeg var deroppe. Det er de dage, hvor hele opmærksomheden vender ind- ad, fordi noget får lov at fylde op og tage udsynet – så virker min kick- start ikke rigtigt, men det er de få gange. Udsigten oplever jeg som regel i to tempi, jeg fornemmer højden, hø- rer stilheden og vejret, ser storheden og dufter saltet fra havet, og først når jeg således har mærket, at jeg er til stede som et meget lille menneske i en meget stor verden med input til alle sanser, overtager hjernen scenen, og alle de velkendte synsindtryk lagres på ny, mens jeg - del for del - konstaterer, at alle omgivelserne stadig ligger, hvor de lå i går. Lige uden for døren mod øst med næsen vendt mod jorden, er det før- ste, jeg ser, fyrgården med borde og bænke, hvor der i åbningstiden er fyldt med frokostspisende eller kaffedrikkende mennesker, men her i de stille morgentimer ånder ro og fred. Til højre for fyrgården lig- ger syd-bygningen med fyrcafé og fyrbutik og kunstudstillinger, og jeg tænker på, at køkkenet i eftermiddag vil blive indtaget af skønne fri- villige, der vil servicere fyrets gæster. Til venstre ligger nord-bygningen med kunst i stuen – og mit kontor – og fortællinger om fyrets historie, natur og kultur på 1. sal. - Dejligt velkendt. Idet jeg løfter blikket, ser jeg en gennemtrængende farve, som ikke plejer at være der. En farve som langsomt er vokset frem de seneste dage, og som i dag er så skarp og fuldstændig, at den virker helt selv- lysende - den rapsgule mark er overraskende gul i solens stråler den- ne morgen, og det gule afbrydes kun af Thise Mejeris bygning, der lig- ger og ligner en gammel redningsstation med de skrå skorstene. Det er lige før, mundvandet begynder at løbe ved tanken om den lækre Vesterhavsost, der ligger inde bag de røde mure og venter på at blive klar til vore fyrmestertallerkner. Rapsmarken ville nå helt hen til fyret, hvis ikke den blev stoppet af de hybenbuske, som omkranser den hyg- gelige fyrhave, hvor hængekøjer, klatrereb og balancesten venter på dagens børnebesøg.

Bovbjerg Fyr GRAFISK LAYOUT: TOVE LISBYTranslate this page 2013-2.pdfBovbjerg Fyr Lige til kanten GRAFISK LAYOUT: TOVE LISBY Fra tårnet ses mod nord de smukke gule rapsmarker med

  • Upload
    others

  • View
    4

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Bovbjerg Fyr GRAFISK LAYOUT: TOVE LISBYTranslate this page 2013-2.pdfBovbjerg Fyr Lige til kanten GRAFISK LAYOUT: TOVE LISBY Fra tårnet ses mod nord de smukke gule rapsmarker med

Bovbjerg FyrLige til kanten

GRA

FISK

LAY

OU

T: T

OVE

LIS

BY

Fra tårnet ses mod nord de smukke gule rapsmarker med Ferring By i baggrunden

Hvad man i barndommen nemmer...Stylterne i fyrgården bruges flittigt.

I nordhuset finder de frivillige historier frem om fyrmestrene og stedets fortæl-linger

JUNI 2013NYHEDSBREV NR. 2 . 6. ÅRGANG

Tanker i Tårnetv/ fyrmoster Lene Christiansen

Kickstart Det er tidlig morgen og næsten vindstille. Jeg går op i tårnet for at få dagens skud af energi og inspiration fra det smukke landskab, der omgiver fyret. Det slår aldrig fejl, en tur i tårnet er en sikker kickstart, når blot jeg husker at være til stede! Tænk, at det kan lade sig gøre at være fraværende i al denne storhed. Det kan det. Enkelte gange kom-mer jeg ned igen, og kan dårligt huske, om solen skinnede, mens jeg var deroppe. Det er de dage, hvor hele opmærksomheden vender ind-ad, fordi noget får lov at fylde op og tage udsynet – så virker min kick-start ikke rigtigt, men det er de få gange.

Udsigten oplever jeg som regel i to tempi, jeg fornemmer højden, hø-rer stilheden og vejret, ser storheden og dufter saltet fra havet, og først når jeg således har mærket, at jeg er til stede som et meget lille menneske i en meget stor verden med input til alle sanser, overtager hjernen scenen, og alle de velkendte synsindtryk lagres på ny, mens jeg - del for del - konstaterer, at alle omgivelserne stadig ligger, hvor de lå i går.

Lige uden for døren mod øst med næsen vendt mod jorden, er det før-ste, jeg ser, fyrgården med borde og bænke, hvor der i åbningstiden er fyldt med frokostspisende eller kaffedrikkende mennesker, men her i de stille morgentimer ånder ro og fred. Til højre for fyrgården lig-ger syd-bygningen med fyrcafé og fyrbutik og kunstudstillinger, og jeg tænker på, at køkkenet i eftermiddag vil blive indtaget af skønne fri-villige, der vil servicere fyrets gæster. Til venstre ligger nord-bygningen med kunst i stuen – og mit kontor – og fortællinger om fyrets historie, natur og kultur på 1. sal. - Dejligt velkendt.

Idet jeg løfter blikket, ser jeg en gennemtrængende farve, som ikke plejer at være der. En farve som langsomt er vokset frem de seneste dage, og som i dag er så skarp og fuldstændig, at den virker helt selv-lysende - den rapsgule mark er overraskende gul i solens stråler den-ne morgen, og det gule afbrydes kun af Thise Mejeris bygning, der lig-ger og ligner en gammel redningsstation med de skrå skorstene. Det er lige før, mundvandet begynder at løbe ved tanken om den lækre Vesterhavsost, der ligger inde bag de røde mure og venter på at blive klar til vore fyrmestertallerkner. Rapsmarken ville nå helt hen til fyret, hvis ikke den blev stoppet af de hybenbuske, som omkranser den hyg-gelige fyrhave, hvor hængekøjer, klatrereb og balancesten venter på dagens børnebesøg.

Page 2: Bovbjerg Fyr GRAFISK LAYOUT: TOVE LISBYTranslate this page 2013-2.pdfBovbjerg Fyr Lige til kanten GRAFISK LAYOUT: TOVE LISBY Fra tårnet ses mod nord de smukke gule rapsmarker med

Jeg går videre til venstre rundt langs gelænderet og mine øjne bliver først og fremmest fanget af Ferring med kirken, der ligger og stræk-ker sig for enden af de blødt bølgende frugtbare marker, der strækker sig helt ud til kanten af skrænten. Lige midt i det hele rager Chr. Bergs mindesten op.

Og så kommer vandet. Det fantastiske Westerhaw, der næsten tager pusten fra én. Jeg står en stund og lader øjnene følge først havets bøl-ger og så horisonten. Så store og uregerlige mængder vand, gør noget ved en. Hvis man med øjnene følger horisonten, ender man med at stå med blikket vendt direkte mod syd, og så er man tilbage på land. Undervejs har mine øjne søgt nedad og ind til bronzealderhøjen med tydelige spor efter den flagstang, som tidligere har fået dannebrog til at vaje i toppen.

Trans kirke dukker op i synsfeltet og jeg mærker igen, at den har fået en helt ny betydning i min bevidsthed, efter vi begravede vores dejlige frivillige, Sus Bencke, der lige før Pinse. Længere tilbage ligger Fjaltring kirke omgivet af byen Fjaltring - og længere væk endnu - snurrer vind-møllerne i Høvsøre lystigt.

En dag på kontoret uden min kickstart kræver altid et noget større til-løb. Det kan varmt anbefales, og så er det gratis for jer som støtte-medlemmer.

Du danske sommer...v/ Heidi Krejberg, bestyrelsesformand i Støtteforeningen

Thøger Larsen skriver: Du danske sommer jeg elsker dig, skønt du så ofte har sveget mig... Endelig kom den, den danske sommer.

Vi måtte vente længe på den i år. Og alt var, som det plejede. Den sto-re glæde efterfulgt af det store svigt. Kastanjen på vores gårdsplads stod fyldt med de skønneste lysegrønne blade til stor glæde for alle. Blot 10 til 14 dage varede det, inden en storm hærgede og træet i dag ligner en træt gammel stamme, der venter på at vinteren kommer og tager de sidste brune blade. Sådan er sommerens vilkår på Kanten.

12 stærke frivillige er klar til at rejse fyrteltet. Det lykkes ikke, fordi der stadig mangler yderligere muskelkraft. Alle lidt skuffede over det manglende resultat, men dagen efter lykkelige, fordi stormen pludse-lig raser og sikkert ville have flænset teltet. Sådan er vores hverdag på fyret.

Altid stor forventning, altid mange parat til at arrangere, planlægge og få nye idéer, altid parat til en fleksibilitet uden lige, fordi netop vejr og vind kan kuldkaste det hele på få øjeblikke. Sådan er det også i år.

Vi glæder os til sommerens aktiviteter og til at møde alle de glade gæ-ster på fyret. Vi planlægger, pynter, bager, maler, udstiller, fortæller og står klar i alverdens arbejdstøj for at tage imod hver en gæst med et smil, et hjerteligt velkommen og en fyrhistorie, samt lidt godt til ganen og noget spændende i butikken til hver en smag. Samtidig ved vi godt at vejret kan spille os et puds igen og igen.

Derfor er det godt, at vi kan øve os på vores fleksible evner i retning af at klare enhver situation, uanset tidligere planlægning. Det får vi nem-lig i særlig grad brug for, når vi i sensommeren skal i gang med bygge-riet på fyret og alligevel vil holde en eller anden form for åben café og løbende invitere lokale og gæster til at følge byggeriet, fortsætte med

Politikeren Chr. Bergs mindesten fra 1902 nord for Bovbjerg Fyr

Det fantastiske Vesterhav med de bru-sende bølger - lige uden for fyret

Trans Kirke, der forbinder de 1,5 km cy-kelsti mod nord til fyret

De frivillige arbejder ihærdigt på at rejse det store telt i fyrhaven

Fyrets sommerprogram gøres klar til ud-deling i alle sommerhusene

2

Page 3: Bovbjerg Fyr GRAFISK LAYOUT: TOVE LISBYTranslate this page 2013-2.pdfBovbjerg Fyr Lige til kanten GRAFISK LAYOUT: TOVE LISBY Fra tårnet ses mod nord de smukke gule rapsmarker med

Dagens hovedtaler sognepræst Niels Henrik Arendt, Staby og Madum sogne

Omkring 300 var samlet i fyrhaven til grundlovsmøde 5. juni

Fyrmoster Lene fortæller om byggepla-nerne, som skrider godt frem.

Vestkystens længste grundlovskage på 8 m var særdeles attraktiv.

Arkitekterne Vilsbøll og Poulsen arbejder koncentreret med projektet.

3

nogle arrangementer, der er tilpasset vilkårene under ombygningen.

Mange mener, at det er en uoverstigelig opgave. Vi, der kender fyr-moster og fyrets frivillige er slet ikke betænkelige. Deres idérigdom og indsats for fyret kender ingen forhindringer, der ikke kan overvindes.

Vi vil derfor igen i år sige velkommen til en ny fyrsæson. En sæson, der sprudler af liv og gode oplevelser for både store og små, unge og gamle. På trods af sommervejrets evindelige og uforudsigelige skift, ønsker Thøger Larsen, at drømmen aldrig må dø.

Sådan er det også med drømmen om hver eneste nye fyrsæson. Den drøm indeholder de gamle minder om og de nye forventninger til sommerens oplevelser på fyret. Vi kan derfor tilslutte os Thøger Lar-sens ord: Et eventyr er dit glade navn. Bovbjerg Fyr er i sandhed et eventyr.

Ombygningenv/ Lene Christiansen, fyrmoster

Det går planmæssigt med ombygningsplanerne. I en fortsat dialog med ledelse og frivillige på fyret, de ydende fonde og godkendende myndigheder har arkitekterne Vilsbøll og Poulsen samt Peter Carstens udarbejdet de skitser, som vi har valgt at gå videre med.

Så snart vi har fået vore planer endeligt godkendt, hvilket vi håber at få meget snart, vil støttemedlemmerne blive nærmere oriente-ret herom. Men vi tør godt allerede nu løfte sløret for, at ombygnin-gen ikke ud over en veranda ud mod haven kommer til at indebære synlige tilbygninger, men at vi derimod arbejder med en udgravning til kælder under det nuværende køkken. Det er meningen, at bygnin-gernes vinduer og døre skal føres tilbage til det originale udseende. Der vil blive både trappe og lift til overetage og kælder, ligesom der vil blive åbnet op i rundbuerne mellem tårn og fyrboliger.

Grundlovsdag på Bovbjergv/ Karl Bencke

Agt for mennesket og trut i tårnet Ængstelige blikke fulgte skyernes drift over Bovbjerg grundlovsdags formiddag. Ildevarslende havde vejrudsigten talt om mulig havgus ved vestkysten.

Så galt gik det dog ikke. Men lunheden fra dagen før var væk, og det susede lidt for rigeligt omkring fyrbygningerne, så man enedes om at flytte talerstolen til en bedre beskyttet plads i bunden af haven. Her blev alle siddepladser snart besat. Lige godt og vel 300 var vi.

Vores formand Bjørn lagde ud med at minde om at netop her på Bov-bjerg står mindestenen for en af dansk parlamentarismes allerstørste personligheder, Christen Berg, født og opvokset på Sønder Bjerg i Fjal-tring.

Dagens hovedtaler, sognepræst Niels Henrik Arendt, Staby og Madum sogne, indtil for nylig biskop over Haderslev Stift, fortalte hele den danske grundlovs 164-årige historie på 15 minutter. Og så det hele - næsten det hele - på vers! Han fik også nævnt at det samtidig var den danske folkekirkes 164 års fødselsdag, og talens røde tråd var agtel-sen for det enkelte menneske som den bærende ide i grundloven og for den sags skyld også i folkekirken.

Page 4: Bovbjerg Fyr GRAFISK LAYOUT: TOVE LISBYTranslate this page 2013-2.pdfBovbjerg Fyr Lige til kanten GRAFISK LAYOUT: TOVE LISBY Fra tårnet ses mod nord de smukke gule rapsmarker med

Sket Siden sidst

Set

Sognepræst Gunda Jørgensen afholder sin tale i teltet.

Festlig retræte fra tårnet.

Dansens dag i fyrgården: Folkedanserne fra Gudum optrådte i de flotte dragter.

Det lille fyrtårn blev igen i år stillet op på dyrskuepladsen, hjulpet af Karsten Bjerg og Redningsringen

Jens Hedevang er ansat som fælles naturvejleder på Bovbjerg Fyr, Kystcentret og Jyllandsakvariet pr. 1. maj. Her ses han t.v. sammen med fyrmoster og Mads Kjær-strup. Alle glæder sig over samarbejdet de næste 3 år.

4

Talen var omkranset af fællessangene ”Hvor smiler fager” og ”Som en rejselysten flåde”, godt hjulpet på vej af Lemvig KFUK- og KFUM-spej-dernes Musikkorps.

Og nu blev der trængsel ved kage- og kaffebordene. Den legendari-ske grundlovskage - vestkystens længste og lækreste - i år otte meter lang - fik også i år publikums store anerkendelse.

Men knap var kagen spist og kaffen drukket førend en kold vind og en-kelte små dråber ramte fyrhaven. Heldigvis stod der et dejlig stort telt parat, og musikken, stole og publikummer blev skyndsomst proppet derind hvor vi lige netop kunne være - de af os der ikke på det tids-punkt havde kapituleret over for det lidt ugæstfrie vejrlig.

Fællessangen i teltet, Thøger Larsens ”Du danske sommer” om som-merens lunefuldhed kunne ikke passe bedre end her.

Dagens anden taler, vores sognepræst Gunda, kom vanen tro vidt om-kring. Fra en romanfigur hos Arthur Koestler, den sovjetiske partisoldat Rubashov, over filmskaberen Steven Spielberg og hovedpersonen Eitel i Karen Blixens ”En herregårdshistorie” til Moses der skiller vandene! Man fristes til at citere en person fra en anden af Karen Blixens for-tællinger: ”Det er ikke nogen dårlig egenskab ved en fortælling at man kun forstår halvdelen af den”: Det var i hvert fald fængslende at høre på, alle fulgte åndeløst med.

Og så var det hele pludselig slut! Dog fik vi som vanligt et trut fra tår-net at gå hjem på. Denne gang dog ikke den sædvanlige retræte, men melodien fra Erling Lindgrens og Jesper Kallesøes ”Grundlovssang” fra 1999. Men selv om den blev spillet to gange efter hinanden, var der på grund af opbrudsstemningen i teltet mange som ikke hørte den. De stakkels tårnblæsere blev derfor jaget op i tårnet igen for at spille den for tredje gang inden de ligesom grundlovstalerne og de øvrige spej-dermusikere fik deres velfortjente tak og Bovbjergvin med sig hjem.

Naturvejleder på Bovbjerg Fyr

Page 5: Bovbjerg Fyr GRAFISK LAYOUT: TOVE LISBYTranslate this page 2013-2.pdfBovbjerg Fyr Lige til kanten GRAFISK LAYOUT: TOVE LISBY Fra tårnet ses mod nord de smukke gule rapsmarker med

Musikalske sommeraftner i fyrhavens teltPris v/ forudbestilling: kr. 60,- og v/ indgangen: kr. 80,- Bestil samtidig en grilltallerken m/ Bovbjerger grillpølsen - den med Vesterhavsost - brød & salat for kr. 65,- Bestilling: 5346 8992 el. køb ved indgang så længe der er plads.

KONCERTER Fredage kl. 19.30: 26. juli, 2. august, 16. august, 23. august

TONER I TELTET

Gå en tur i den smukke natur omkring fyret og smag på Vestjylland undervejs! Sæt dig i fyrets til lejligheden oprettede klatrecafé og se tjeneren servere fra toppen af tårnet, mens du nyder de frivil-liges fantastiske hjemmebagte kager med udsigt over havet og markerne. Prøv selv at ”gå” ned ad ”den røde løber”. Vi lover dig en anderledes oplevelse...

Fredag 26. juli: SMAGSSURFING kl. 11.00-15.00KLATRECAFÉ kl. 13.00-16.00

SMAGSSURFING & KLATRECAFÈ

Virelai spiller i anledningen af Festivalen ”Bølgen” op til fest og dans ved fyret, før de sender tilhørerne af sted på en ca. 1 km vandretur på skrænten til Jens Søndergaards lille hyggelige museum. Her vil de slutte af med en stemningsfuld koncert mellem Jens Søndergaards malerier.

Pris: 75 kr. inkl. lille forfriskning - Bestilling: 2613 5617

VANDREKONCERT - lige til kantenFredag 6. sept. kl. 19.00

VANDREKONCERT

8. juni: Historien om tigeren En Dario Fo forestilling til børn og voksne, der trænger til at grine.15. juni: Hvad fatter gør H.C. Andersen udsat for et dansk-tjekkisk dukketeater. 22. juni: To med det hele Følg livet omkring en pølsevogn. 29. juni: Og ravnene så En musikalsk forestilling, der blander dukketeater og fortællekunst.Bestilling: 5346 8992 el. køb ved indgang så længe der er plads.

TEATER FOR BØRN Lørdage kl. 14.00: 8. juni, 15. juni, 22. juni, 29. juniPris: børn kr. 30,- / voksne kr. 50,-

TEATER I TELTET

Smag på Vestjylland Nyd en dejlig vestjysk buffet i 3 tempi: for- & hovedretter, dessert og kaffe. Frivillige står for værts-skabet, byder velkommen og hygger om gæsterne. Pris: voksne kr. 250,- / børn u. 12 år halv pris. Bestilling: 2613 5617 eller [email protected]

FÆLLESSPISNINGERTorsdage kl. 19.00 4. juli, 11. juli, 18. juli, 25. juli 1. august

FÆLLESSPISNINGER

Lige til kanten... tør du? Så koster det kun 150 kr. med hjælp af en uddannet instruktør. Bestilling: 2613 5617 eller [email protected]

RAPPELLING Onsdage kl. 13.00-15.003. juli, 10. juli, 17. juli, 24. juli, 31. juli

RAPPELLING PÅ TÅRNET

FYRVEJ 27FERRING

7620 LEMVIGBOVBJERGFYR.DK

ÅBNINGSTIDER: CAFÉ, BUTIK & UDSTILLINGERJUNI tirsdag-søndag kl. 14.00-17.00 JULI Alle dage kl. 11.00-17.00AUGUST Alle dage kl. 11.00-17.00SEPTEMBER tirsdag-søndag kl. 14.00-17.00

Bovbjerg Fyr - et hav af sommeroplevelser

Læs mere om arrangementerne på bovbjergfyr.dk

HVER SØNDAG

- og alle dage i juli-august

Kaffe & kagebord

m/hjemmebag

Kr. 75,-

2013

5