Branchearbejdsmiljrdet for transport og engros

Jeg erskraldemand

brancheveJledning

1indholdsfortegnelseIndledning ............................................................................................... 2

Arbejdet som skraldemand .......................................................... 4Planlgning af arbejdet ................................................................................ 4 god praksis ......................................................................................... 5

Aflsning p forbrndingsanlg og andre

modtageanlg ..................................................................................... 6

Arbejdsmiljpolitik ............................................................................ 7

Arbejdspladsvurdering - APV ...................................................... 7

Ulykkesrisici .......................................................................................... 7 fald og snublen ........................................................................................ 7 trafiksikkerhed ......................................................................................... 9

Mikroorganismer ................................................................................ 9

Personlige vrnemidler ................................................................. 10

Velfrdsforanstaltninger og arbejdshygiejne ................... 11

Materiel til indsamling .................................................................... 13 hndgreb og hjul ...................................................................................... 13 god praksis ......................................................................................... 14

Skraldebilen ........................................................................................... 16 god Praksis ......................................................................................... 16

Adgangsveje .......................................................................................... 18 adgangsveje med hldninger ................................................................. 18 god praksis ......................................................................................... 19 afhentningsstedet .................................................................................... 20 god praksis ......................................................................................... 20

Udbyders pligter ................................................................................. 26 Planlgning.............................................................................................. 27 samarbejde .............................................................................................. 27 god praksis ......................................................................................... 28

Vil du vide mere .................................................................................. 28

Jeg er skraldemand

2indledningJobbet som skraldemand med indsamling af dagrenovation er et frit og selv-stndigt job, der veksler mellem krsel i bil og hndtering af dagrenovation hos borgerne. ved indsamling af affald bruger man sin krop og fr motion hver dag udendrs i al slags vejr.

denne branchevejledning skal inspirere til et godt arbejdsmilj for skralde-mnd, der indsamler dagrenovation. om arbejdet er sikkert og sundt afhnger af flere ting:

Kommunenstilbudogkravtilborgerne Planlgningafarbejdet Tilstedevrelseogbrugaftekniskehjlpemidler Bilensindretningoghjlpeudstyr Personligtbeskyttelsesudstyrogarbejdsbekldning Sikkeradfrd. branchevejledningen retter sig mod skraldemnd og deres arbejdsgivere samt udbydereafdagrenovationsopgaver.Alleharenvigtigrolleatspilleforatsikreet godt arbejdsmilj for skraldemndene. det gode arbejdsmilj forudstter, at alle respekterer og anerkender en gensidig afhngighed. arbejdsgiveren eransvarligoverforskraldemndene,menkommunen-somudbyder-harogs et ansvar. kommunen skal hndhve sit renovationsregulativ i forhold til borgerne. et godt samarbejde mellem de forskellige aktrer er derfor vigtigt.

Kommune/udbyder

ronovations-virksomhed

borger

skraldemand

3Jeg er skraldemand

Udbyderafrenovationspillerenvigtigrolleforskraldemandensarbejdsmilj.Iudbudsmaterialetskaldertageshensyntilskraldemndenessikkerhedogsundhed.Udbyderskalsrgefor,atudbudsmaterialetindeholderrelevanteoplysningeromsrlige,vsentligearbejdsmiljforholdforbundetmedarbej-detsudfrelse.Udbyderskalmedvirketil,atdenvalgterenovationsvirksomhedkanudfrearbejdetsikkerheds-ogsundhedsmssigtforsvarligt.Udbyderskalsrge for, at materiellet er i orden, flge op p udbudsbetingelserne vedrrende arbejdsmilj og vre med til at lse de problemer med f.eks. adgangsveje, der opstrhenadvejen.Endeligskaludbydersikre,atderersammenhngmel-lemkommunensregulativerf.eks.forsnerydningogafhentningafaffald.

derfor er der i denne branchevejledning lagt vgt p de gode eksempler. sidst i branchevejledningen er der afsnit om materiel, skraldebilen, adgangsveje og udbydersopgaver.AfsnittenetagerudgangspunktikraveneiArbejdstilsynetsvejledningomindretningogbrugafdagrenovationssystemersuppleretmedbilleder af forskellige lsninger.

Hjlp os med at gre materialerne bedre!

bar transport og engros anvender brugernes bedmmelse af materialerne til at blive bedre. materialerne evalueres i en vis periode efter deres offentliggrelse. alle kan bidrage til

evalueringen p hjemmesiden

www.bartransport.dk

Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynetharhaftbranchevejledningentilgennemsynogfinder,atindholdetidener i overensstemmelse med arbejdsmiljlov-givningen.Arbejdstilsynetharalenevurderetbranchevejledningen, som den foreligger og har ikke taget stilling til, om den dk-ker samtlige relevante emner inden for det pgldende omrde.

4arbeJdet som skraldemand

Planlgning af arbeJdet

indsamling af dagrenovation foregr ofte i hurtigt tempo, hvor det er holdet p bilen, der i fllesskab stter tempoet. hjt arbejdstempo kan belaste dine muskler, sener, led og kredslb samt eventuelt give problemer med muskler og led.

gode adgangsforhold, tekniske hjlpemidler og en god tilrettelggelse af arbejdetkanvremedtilatforebyggeulykkerogskaderpmusklerogled.husk - som udgangspunkt skal affald kres ikke bres. det mindsker bde densamledebelastningogulykkesrisiciiformafstikskadersomflgeaf,atborgerne ikke har emballeret affaldet korrekt.

Hvisduienperiodeharfetondtif.eks.ryg,skuldreellerknstalmeddinarbejdsgiver. det kan vre en god id at f en mindre belastende rute eller mindre belastende arbejdsopgaver i en periode, hvis det er muligt. P den mdekandumskeundgatlggedigsygellerpsigtholdeopmedatarbejde.

skraldemnd henter affald p mange forskellige adresser. derfor er transport- og adgangsvejene meget vigtige. nr du krer affaldsbeholder eller krre, skal adgangsvejen helst vre kort og vandret. Underlaget skal vre krefast og uden ujvnheder og niveauforskelle. skridsikkert underlag giver dig bedst fodfste. det skal umiddelbart vre til at komme til affaldsbeholder eller sk, hvor den skal afhentes. lger og dre skal vre udformet, s du let kan komme tt p og hente materiellet, se afsnittet om adgangsveje.

Transport-ogadgangsvejeskalvreryddetforsneogvreskridsikre.Deterikkekunomkringaffaldsstativet,derskalvreryddet.Ogsadgangsvejenmellemaffaldsstativetogskraldebilenskalvreryddet,sdetersikkertattmme affaldet op i komprimatoren. skraldemanden skal ikke vre ndsaget til at passere en hj vold af sne med lft af affald eller trk af krre.

arbejdet skal planlgges, s du kan arbejde i det tempo, der passer til de konkrete forhold.

ved planlgning af arbejdet vurderer arbejdsgiveren: Organiseringafarbejdet,f.eks.arbejdstempo,mulighedforpauserog eventuel variation i arbejdet Metodetilafhentningogtmning(manuelellermekanisk,hj-ellerlav-

komprimator, udsugning, betjeningsgreb tt p eller langt fra komprima-tor osv.)

Personligevrnemidlerogmulighederforvaskoghndhygiejnemv.

5Jeg er skraldemand

Ruteplanlgningharogsbetydningforarbejdsmiljet.Hvisdetermuligt,stilrettelgruterneunderhensyntagentilenligeligfordelingafdemestbela-stende opgaver mellem chauffrerne, f.eks. s de belastende ruter p ugebasis fordelesoverflerebiler.Detudjvnerdenfysiskebelastningmellemskralde-mndene.

god kommunikation og samarbejde mellem krselsledelsen og skraldemn-dene er vigtigt. det er vigtigt, at ledelsen flger op p arbejdsmiljproblemer. det viser, at lederen tager medarbejdernes problemer alvorligt.

instruktion og kontrol skal sikre, at du anvender de tekniske hjlpemidler og personlige vrnemidler, som arbejdsgiveren stiller til rdighed. arbejdsgive-renharansvaretfordenoverordnedeplanlgning.Duharselvindflydelsep,hvordan du udfrer arbejdet.

God praksis

P en renovationsvirksomhed er det lykkedes at ndre arbejdsrutinerne. En renovati-onsvirksomhed fik konomisk sttte fra Forebyggelsesfonden til forbedring af arbejdsmilj-et. Projektet viste, at uddannelse i og indfrelse af gode arbejdsmetoder kan fre til nedsat arbejdstempo. Arbejdsmiljorganisationen og eksterne konsulenter udarbejdede instruk-tioner om ergonomisk korrekte arbejdsmetoder i indsamlingen. Iden var, at metoderne skulle kunne anvendes i dagligdagens ikke altid optimale situationer. Et distrikt med erfarne medarbejdere accepterede at afprve de korrekte arbejdsmetoder i to mneder.

Mlet var at f erfaringer med, hvilke fordele og ulemper en omlgning af rutinerne ville have for skraldemndenes arbejdsmilj. Det viste sig, at arbejdstempoet mtte sttes ned, hvis arbejdet skulle udfres efter de nye instruktioner. Arbejdstiden p ruten blev for-lnget med -1 time, dog uden at dagen blev lngere end akkordens udgangspunkt. De nye arbejdsmetoder havde en mrkbar effekt p skraldemndenes belastning. De havde nu ikke lngere smerter i muskler og led under og efter arbejdet.

Resultaterne af projektet spredte sig hurtigt til kolleger. De nye metoder anvendes nu af alle. I dag er tempoet nedsat, s skraldemndene i gennemsnit arbejder ca. 1 time mere per dag. Skraldemndene er glade for forandringen, men den ville ikke vre sket uden afprvningen.

Ledelsen pointerer, at kulturndringen er lykkedes, fordi der har vret et vedvarende fokus p arbejdsmiljet, og opflgning er blevet prioriteret. Det har ogs vret vigtigt at bruge humor i stedet for lftede pegefingre. Den praktiske afprvning af nye arbejdsmder er et effektivt redskab til at skabe og holde fast i en forandring p arbejdspladsen.

arbejdsmilj er nu blevet en vigtig del af renovationsvirksomhedens strategi. mindst n gangomretbliverderfulgtoppdennyemdeatarbejdep.

6 En udbudsrunde fik den eksisterende arbejdsgiver til at rette blikket p, om ruterne var tilrettelagt p den mest effektive mde. En arbejdsgruppe med krselsledere og skralde-mnd blev nedsat. Gruppen har gennem det sidste halve r arbejdet p en ny fordeling af ruter. Et strre puslespil skulle g op i en strre helhed.

Driftschefen ser det som en gevinst at inddrage skraldemndene, fordi det bliver bedre lsninger. Skraldemndene har et strre konkret kendskab til arbejdet og adresserne. Der bliver strre tilfredshed med de nye ruter. Mere effektive kreruter giver ogs et mindre brndstofforbrug.

I et sommerhusomrde blev arbejdsmiljet bedre ved, at man ndrede p tilrettelg-gelsen af arbejdet. Omrdet tmmes med mikrobiler, fordi der ikke er plads til at kre med almindelige komprimatorbiler. Den oprindelige plan var, at mikrobilerne skulle tmmes over i en strre skraldebil, hvorefter affaldet skulle kres til forbrndingsanlg. Det var dog ikke effektivt og arbejdsmiljvenligt. P den lokale genbrugsstation blev der i stedet for etableret en komprimator, hvor mikrobilerne kunne tmme affald ud. Komprimatoren hentes af en kranbil, der kres til tmning p forbrndingsanlgget. Skraldemndene spares for om-lsninger fra mikrobil til almindelig skraldebil. Der bliver ogs sparet en masse krsel, fordi der kan vre meget mere i komprimatoren end i de almindelige skraldebiler.

En krselsleder prioriterer hjt altid at melde tilbage, nr en skraldemand har rapporte-ret et arbejdsmiljproblem. Krselslederen fortller, at han altid gr tilbage til den, der har rejst problemet og fortller, hvordan sagen er behandlet, hvilken beslutning der er truffet og eventuelt, hvordan og hvornr problemet lses.

God praksis

aflsning P forbrndings-anlg og andre modtageanlg

Pforbrndingsanlgskalrisikoenfornedstyrtningisiloenforebygges.For-brndings- og modtageanlg er normalt ikke, skraldemndenes arbejdsgiver. derfor skal arbejdsgiverne samarbejde om sikkerheden for alle, der frdes p anlggene. skraldemndene skal ogs flge de regler, der glder for anlg-genes egne ansatte. det er derfor en god id, at forbrndingsanlg udleve-rer sikkerhedsregulativer til renovatren og skraldemndene og flger op p disse. hvis ikke, s srg selv for at f fat i sikkerhedsregulativerne.

At-vejledningD.2.2Nedstyrtningsfarepforbrndingsanlg.

7Jeg er skraldemand

arbeJdsmilJPolitiken arbejdsmiljpolitik er et godt udgangspunkt for arbejdsmiljarbejdet i virk-somheden.

arbejdsmiljpolitikken kan indeholde en beskrivelse af, hvad virksomheden vil opn ved at arbejde med arbejdsmilj. der str ogs, hvem der har ansvar for, at tingene bliver gjort. der kan vre konkrete procedurer for eksempel for samarbejdeomlsningafproblemadresser,manglendesnerydning,indkbafmateriel og trafikadfrd. det er vigtigt at sikre sig, at der er sammenhng mel-lem arbejdsmiljpolitikken og kommunens renovationsregulativ.

en politik skal flges op. Politikken beskriver, hvordan det sker, og eventuelt hvilke virkemidler ledelsen vil tage i anvendelse, hvis politikken ikke overholdes.

arbeJdsPladsvUrdering - aPv

Problemer med f.eks. afhentningssteder, materiel, trafikale forhold og samar-bejde registreres. arbejdsmiljorganisationen laver en plan for de registrerede forhold og flger op p planen. arbejdsgiveren har det overordnede ansvar for aPv-arbejdet. du skal have mulighed for at f registreret de arbejdsmiljproble-mer, du har bemrket og for at se jeres aPv.

UlykkesrisiciFald og snublenhvis transportvejen ligger hen i halvmrke og specielt hvis der ogs er niveauforskelle eller fliser, der ikke ligger plant, er der risiko for, at du falder ellervriderom.Fodskadererhyppigeblandtskraldemnd.Foratundgdisseulykkerskaltransportvejenvregodtoplystogudenniveauforskelle.Derskalvregodtryddetforsne,cyklerellerandet,somkansprreforadgangtilaf-hentningsstedet. nr du skubber beholder eller krre over is og sne, udsttes duforenekstrafysiskbelastningpryg,skuldreogben.

Kommunerneermedtilatforebyggeulykkerogundigefysiskebelastningervedatstillekravtilderesborgereomadgangsvejensbeskaffenhed,lysforholdogsnerydningogsikresig,atkraveneoverholdes.Detskervedsamarbejdemed renovationsvirksomheden og ved informationskampagner til borgerne - herunder pjecer og brugervenlige hjemmesider med information og krav til borgeren.

8det er vigtigt, at renovationsvirksomheden har en procedure, hvis adgangs-vejen ikke er i orden. det kan f.eks. vre meldeseddel til borger og kommune samt fotodokumentation af det forhold, som ikke er i orden. foto kan tages med mobil og sendes direkte til kommunen.

bar transport og engros har etableret hjemmesiden www.skovlsne.dk, hvor det er muligt at downloade et banner til egen hjemmeside, og hvor der er gode rd om snerydning.

Vintre med vedvarende sne og frost er en srlig udfordring for skraldemnd. I en kommune var veje og fortov i nogle bolig-omrder vanskelige at holde fri for sne og is. Der var derfor brug for alternative ls-ninger. Kommunen etablerede et centralt afleverings- og opsamlingssted, hvor bor-gerne midlertidigt afleverede deres affalds-poser, og hvor skraldemndene kunne komme sikkert frem og tage affaldet.

En kommune tilrettelagde snerydningen, s den passede med skraldemn-denes ruter.

billede fra nettet

9Jeg er skraldemand

trafiksikkerhedUndertiden foregr skraldearbejde p trafikerede veje med risiko for pkrsel, f.eks.nrdukrydservejen,arbejdervedkomprimatorenellerstigerindogudaf bilen. risikoen er strst p trafikerede veje, og nr du har travlt. derfor skal afhentningafskraldhelstforegudenformyldretiden,ogsmanistrstmuligtomfangundgratkrydsetrafikeredeveje.Dispensationerfradenormaletm-ningstidspunkterkannedstterisikoenfortrafikulykker.

En stor indfaldsvej til Kbenhavn er meget trafikeret om morgenen. Her har kommunen derfor givet dispensation fra det normale tmningstidspunkt, s skraldemndene kan f tmt adresserne inden den vrste myldretrafik. Normalt m der ikke hentes affald fr kl. 7. P denne indfaldsvej tmmes nu i tidsrummet fra kl. 6 til kl. 7.

tag vare p din sikkerhe

d

- Duundgratkrydsev

ejbanen,hvisIkuntmme

r

dagrenovation i en ve

jside ad gangen

- stig ikke af og p bil

en, mens den krer

Vishensyntilandretrafik

anter

- hold ikke i anden pos

ition, nr det hindrer and

re

trafikanter i at komme

frem og tilbage

- st farten ned og fl

g de almindelige norme

r for

god trafikadfrd

mikroorganismerMikroorganismer(bakterierogsvampe)trivesgodtiorganiskaffaldfraf.eks.husholdninger - isr i sommervarmen - og hvis affaldet er fugtigt. du risike-rer bl.a. at f feber, kvalme, diarre og opkastninger. du kan ogs f bronkitis, hoste,astmaogkroniskelungesygdomme.Endeligkanudsttelseforbakteri-erne give hudproblemer ved lang tids pvirkning. de spredes meget let og kan sidde p hnder, i hret og p sko og tj.

Borgernesindpakningafaffaldet,materielogindsamlingshyppighedharbetyd-ning for mngden af mikroorganismer.

10

det er frst og fremmest dine hnder, der kan komme i kontakt med mikroor-ganismerne. det kan ske, hvis beholdere ikke er lukkede ved transport. det kan ogsske,hvisskkeergennemvdetellergristykkerogundertmningentil bilen. hvis det er ndvendigt at besigtige beholdere, m det kun ske p afhentningsstedet.

Hvisderbenyttesskraldebilermedhjindlsningellerlukkedeogafskrme-de bagpartier reduceres risikoen for, at du kommer i kontakt med affaldet eller udsttes for stv og stnk. betjening af bilens komprimator fra begge sider af bilen giver dig ogs mulighed for at st, s du ikke fr stv m.m. i hovedet.Detervigtigtmedengodarbejdshygiejne.Brugderforhandsker,oglgikkearbejdshandsker til trre ved varmespjldet i bilens rude, da mikroorganismer s spredes til luften i hele bilen. skift arbejdstjet efter arbejdstid, s mikroor-ganismer fra affaldet ikke tages med hjem.

manuel omhldning af organisk affald skal s vidt muligt undgs. hvis det ikke kan undgs, skal du anvende egnet ndedrtsvrn. som minimum skal anvendes helmaske med P3-filter. kommer du i direkte kontakt med den orga-niske del af affaldet f.eks. ved rengring af skraldebilen, skal du vre ifrt arbejdstj,derbeskyttermodforureningmedmikroorganismerognde-drtsvrn - helmaske med P3-filter.

hvis rengring af skraldebilen indgr i arbejdet, skal der vre en srlig va-skeinstruks. vr opmrksom p, at der findes srlig regler, hvis der arbejdes medvandtryktilrengringmedetvandtrykpover0,5megapascal(MPa)(5bar).

Brugafvandtryktilrengring,afrensning,skringmv.At-vejledningD.2.20

Personlige vrnemidlerarbejdsgiveren skal stille ndvendige og egnede personlige vrnemidler som sikkerhedssko, handsker og advarselsklder til rdighed.

der skelnes mellem almindeligt arbejdstj og arbejdstj, som ogs er et per-sonligtvrnemiddel.ReglerneomvrnemidlererbeskrevetiArbejdstilsynetsbekendtgrelse om brug af personlige vrnemidler. vrnemidler skal vre ce-mrket. sprgsml om arbejdstj er ofte reguleret i overenskomsterne.

Advarselskldereretpersonligtvrnemiddel,somgrdigsynligitrafik-ken. reglerne for advarselsklder kan ses i at-vejledning d.5.3 om brug af tydeligtsynligearbejdsklder.Advarselsklderfindesitreklasser(fraklasse1-3) alt efter hvor store omrder, der er dkket af det fluorescerende stof og reflekserptjet.Klasse3giverdenstrstesynlighed.Klasse3tjkanvresammensat af to klasse 2 bekldningsgenstande, f.eks. vest og bukser, hvis

11

Jeg er skraldemand

det tilsammen bestr af min. 0,8 m2 fluorescerende materiale og min. 0,2 m2 reflekterende materiale.

hvilken klasse, der skal bruges afhnger af, hvor stor risikoen for pkrsel er. hvis du arbejder p krebanen, hvor der kommer krende trafik med alminde-lige krehastigheder, skal du have klasse 3 p.

arbejdshandsker er ogs et personligt vrnemiddel. det er vigtigt, at handsken sidder tt til hnden, er smidig og sikrer et godt greb. drft i arbejdsmiljorganisationen, hvad der er de bedste lsninger i jeres virk-somhed.

En arbejdsgiver har valgt at give skraldemndene mulighed for at vlge arbejdstj. Nogen kan f.eks. bedst lide heldragter andre vil helst arbejde i se-parate bukser og jakker. Man vil i firmaet gerne i s stor udstrkning som muligt lade skraldemanden selv bestemme. Dog vil man sikre sig, at beskyttelsen og kvaliteten er i orden. Arbejdsmiljudvalget har derfor godkendt et antal forskel-lige typer af tj, sko, advarselsklder og handsker, som skraldemanden s kan vlge imellem.

Jakke med fluorescerende stof og reflekser.

velfrdsforanstaltninger og arbeJdshygieJnedu skal have mulighed for at klde om p arbejdspladsen. dit arbejds- og privattj skal kunne opbevares adskilt. du skal ogs have mulighed for at g i brusebad og for at kunne trre dit arbejdstj. det kan f.eks. vre p firmaets hjemadresse eller p et samlingssted.

nogle arbejdsgivere har indget aftaler om, at deres skraldemnd kan anven-de hndvask og toilet p forbrndingsanlgget eller genbrugsstation. det er steder, hvor mange skraldemnd i forvejen kommer i lbet af arbejdsdagen.

tag ikke brugte handsker med op i bilens frerhus, men lg dem i en kasse el-ler lignende p bilen uden for frerhuset. s undgr du at forurene drhndtag, rat, papirer og andet i frerhuset.

12

som skraldemand er det vanskeligt helt at undg at komme i kontakt med af-fald.Derforerderbehovforengodarbejdshygiejne.Vask/rengrdinehnderofteogaltidindenduspiser,drikker,rygeroggrptoilettet.

er der ikke direkte adgang til hndvask, kan hndvask foretages ved at med-bringe en dunk med frisk vand samt kkkenrulle, eller vdservietter/andet egnet. drft i arbejdsmiljudvalget hvilken lsning som er mest hensigtsms-sig for jer.

Husknrduvasker/rengrdinehnderhyppigt,bliverhudensrbar,hvorfordu ogs skal anvende egnet hndcreme.

En god lsning p hygiejneforholdene ses p nedenstende fotos. En hnd-vask med koldt og varmt vand er monteret p siden af skraldebilen. Hndva-sken kan efter brug klappes sammen.

Hndvask p bil

Varmt og koldt vand

13

Jeg er skraldemand

materiel til indsamlingaffaldsbeholdere, krre og andet indsamlingsmateriel skal vre indrettet, s skraldemandenikkeudsttesforbiologiske,ergonomiskeogulykkesmssigerisici. affald skal s vidt muligt kres frem for bres. lft skal s vidt muligt kunneskemekanisk.Hovedpartenafmateriellettilhrerudbyder.Deterderforudbyder,derskalsrgefor,atmaterielleteriordenarbejdsmiljmssigt.

Materielletskalvreletatrenholdeogvrevejrbestandigt Materielletskalvreletoghaveethensigtsmssigttyngdepunkt Stativer,skabeogskureskalststabilt Skkeskalsikreetgodtgrebmedtohnderogskalsikremodstikskader 4-hjuledebeholderebrhavebremse.

krav og anbefalinger str i at-vejledningen. der findes i dag materiel, som lever op til god arbejdsmiljstandard.

Hndgreb og hjulbeholdere og krre skal vre udformet, s du kan gribe om hndgrebene i en godarbejdshjde.Hndgrebeneskalpasse,bdenrdutipper,krer,flytterbeholderen sidelns eller hjlper den over forhindringer. der skal vre plads til, at du kan arbejde med arbejdshandsker p. nogle beholdere har pmonte-ret ekstra hndgreb for at nedstte belastningen ved tip og krsel. sdanne hndgreb skal vre helt stabile. nedenfor ses en renovationsbeholder, placeret s hndgrebet vender ud mod skraldemanden.

hjulene skal kre let og passe til opgaven, beholder og adgangsveje. ved an-skaffelse er det en god id at overveje nedenstende: Storafstandmellemhjulenegivergodstabilitet Storehjulgiverletterekrselpujvnoverfladeoggrdetlettereattrkke beholderen over for eksempel en kantsten Bredehjulsynkerikkesletnedibldeoverflader,menertilgengldtun- gere at trkke og skubbe p krefast underlag Stddmpningogaffjedringkangivebedrestabilitetogmindskerstdog vibrationer Drejeligehjulgiverstrremulighedforatstyre,menshjul,derikkekan

drejes, gr det nemmere for dig at holde krselsretningen. 4-hjulede behol-dere med drejelige hjul, hvor de fjerneste hjulpar kan fastlses, anbefales

Hjulmedkugle-ellerrullelejererlettereatskubbeogtrkkeendhjulmed simple glidelejer.

Derfindesfleretyperaffaldsbeholdere,hvorhndgreboghjulleveroptilgodergonomisk standard.

At-vejledning D2.24. Indretning og brug af dagrenovationssystemerFigur 1.

Lg p beholder, der kan bnes fra begge

sider lg i lg. Husk, der skal vre plads

til en hnd med arbejdshandske

14

i flere kommuner anvendes affaldsbehol-dere med lg, der kan bnes fra begge sider. begge greb skal vre udformet, s der er plads til hnder og arbejdshand-sker. det er en fordel med beholdere med dobbelthngslede lg, s skralde-manden kan kre beholderne direkte ind p standpladsen, og borgerne kan stadig bne lget fra front.

God praksis

det betaler sig at inddrage erfarne skraldemnd og hndvrkere, nr der skal udvikles hjlpemidler.

Udgifterne til reparation af krre var en stor udgift for en renovationsvirksomhed. En smed fra virksomheden fik en id til forenkling af krren, hvor man fremover kunne spare p vedligeholdelsen. Der blev taget kontakt til en smedemester. Tre skraldemnd og sme-den blev inddraget i udvikling af en ny krre. En prototype blev afprvet og tilpasset efter skraldemndenes nske. Udviklingsarbejdet varede i et halvt r.

I dag er krren lavet i 3 variationer, som passer til forskellige typer skraldebiler. Den har gode, store hjul, er 10 kg lettere end den tidligere krre, og der er en bedre afstand til fod-bjlen. Krren er ogs mere robust, fordi den har halvt s mange svejsninger.

Skraldemndene har taget godt imod den nye krre. Den nye krre er billigere i anskaf-felse, og der forventes frre udgifter til reparation, da svejsningerne ofte er det svage punkt i en konstruktion.

15

skraldemndene fra et andet renovations-firma er ogs tilfredse med deres krre. den krerletogharetgodttyngdepunkt.Hjuleneerfornyligudskiftettilpunkter-frisilikonedk,sman undgr en punktering p ruten. det gav stor ekstra belastning af skraldemndene at skubbe rundt med en punkteret krre. hndgrebene er udformet, s de passer til personer med forskel-lig hjde og til bde krsel og tipning af krren. der er gummi p hndgrebene. det gr dem stddmpende og behagelige at holde p. der er plads til ekstra skke p krren. en stopbjle srger for, at skkene ikke falder af under tm-ning af krren p bilen.

Jeg er skraldemand

Elektronikken var i hjsdet, da et renovationsfirma gik med ind i udvikling af en ny skraldebil. I frerkabinen er der cyklistkamera, som automatisk tnder ved hjresving. Kameraet viser hele bilens hjre side. Der er ingen blinde vinkler, hvor en cyklist kan for-svinde.

16

skraldebilenSkraldebilensindretningogfunktionharbetydningforarbejdsmiljet.Lavind-stigningshjde i frerkabinen gr det lettere at komme ind og ud. krver arbej-det, at der skal vre tre skraldemnd i frerhuset, skal frerhusets bredde og indretningpassetildet.Bak-ogcyklistkameraifrerkabinengersikkerheden.krre og affaldsbeholdere skal kunne tmmes automatisk og uden lft. det er en god id, hvis elevator kan betjenes fra begge sider af bilen og er place-ret, s risiko for stnk minimeres. fjernbetjening er ogs en mulighed. hj indlsningshjde nedstter risikoen for mikrobiologiske pvirkninger under indlsningen.Andreforholdvedbilen,derharbetydningforarbejdsmiljet,ertrinbrt, sideskabe og monteret hndvask.

Havenindkbspolitikdersikrer,atderblivertagethensyntilarbejdsmiljet.Inddragarbejdsmiljorganisationen,nrderskalanskaffesennyskraldebilogdrft krav og nsker til bilens indretning og funktion i forhold til, hvad bilen skal bruges til.

God praksis

En fjernbetjening styrer bagpartiets indlsningshjde,

s den passer til lokale afhentningsforhold. Fjernbetje-

ningen er placeret i frerkabinen.

Hvis dine handsker er snavsede, br du tage dem af,

fr du bruger fjernbetjeningen. S holdes frerhuset

rent.

En driftsleder fortller: Det kan lyde som en lille ting, men nr vi skifter vores skraldebiler ud, s bliver det til biler med automatgear. Fremover bliver det standard for indkb af skraldebiler hos os. Indsamling af renovation giver krsel med rigtig mange gearskift. Det betyder virkelig noget, at skraldemndene ikke skal skifte gear.

Driftslederen oplever generelt, at standarden for skralde-biler overvejende lgges af udbudet. Som arbejdsgiver ser man, hvilke krav der er i udbuddet og indkber biler derefter. Det er forskelligt, hvor prcise udbud er med krav til arbejdsmilj. Nogle udbud indeholder f.eks. krav til lav indstigningshjde. Vinder man sdan et udbud, m man anskaffe biler, der opfylder det krav.

17

Jeg er skraldemand

Et renovationsfirma har biler med lav indstigningshjde. Her er hele frerhuset snket, og drbningen er stor for at lette ind- og udstigningen.

P forbrndingsanlgget kan tmning af skraldebilen

ske fra et kontrolpanel i frerkabinen. Lukning sker dog

udefra. I andre nyere biler kan bde tmning og lukning

af bagparti ske via fjernbetjening.

18

adgangsveJeadgangsvejen skal helst vre s kort og vandret som muligt og krefast uden ujvnheder og niveauforskelle. det giver den mindste belastning. transport- ogadgangsvejeskalvreryddetforsneogvreskridsikre.Detskalumiddel-bart vre til at komme til affaldsbeholder eller sk, der hvor den skal afhentes. lger og dre skal vre udformet, s det til er at komme tt p og hente materiellet.

kommunernes affaldsregulativer beskriver blandt andet, hvilke forhold borger-ne skal leve op til for at f indsamlet deres husholdningsaffald. det kan f.eks. dreje sig om placering af affaldsbeholder, transportvejens beskaffenhed, og hvormegetdermfyldesibeholderen.Almindeligvisharkommunernefornuf-tige affaldsregulativer, men opflgning p regulativerne er ikke altid prioriteret. det er vigtigt at lave en procedure for, hvordan det hndteres, nr adgangsveje ikke lever op til regulativet.

Adgangsveje med hldningerhldninger skal s vidt muligt undgs. er det ikke muligt, skal retningslinjerne i Arbejdstilsynetsvejledningflgessenedenfor.trin, dobbeltramper og vandrette reposer kan undlades p hldninger op til 1:7, hvis hldningen sker inden for mindre end 5 m. nedenfor er angivet ek-sempler p udformning af trin, stigninger/hldninger og ramper.Figur 1 Trin

Figur 2 - Stigninger fra 1:10 op til 1:7 lngere end 5 m.

Den verste tegning illustrerer f.eks. en hldning p 1

m over 10 m. Den nederste tegning illustrerer f.eks. en

hldning p 2 m over 8 m.

19

Jeg er skraldemand

Krefast sti mellem veje.

Skr kantsten udjvner niveauforskelle.

hvis ikke det kan lade sig gre at leve op til disse krav, skal der anvendes tek-niske hjlpemidler. det kan vre relevant at inddrage involverede boligforenin-ger, nr lsninger skal diskuteres og besluttes.

Ved indsamling af dagrenovation benytter skraldemndene et sti-system mellem de egentlige veje. Mens n skraldemand krer mellem vejene, indsamler den anden skraldemand affaldsskkene, og det sker lettest ved at benytte stierne. Stierne var tidligere blde og ujvne, men kommunen har nu rettet op p stierne, s de er krefaste og uden niveauforskelle.

God praksis

skr kantsten letter skraldemnde-nes krsel med krre.

andre steder er der udjvnet niveauforskelle mellem vej og fortov ved lgge asfalt.

Rampe udjvner niveauforskelle

20

AfhentningsstedetTekniskeellerbygningsmssigeforholdkangredetsvrtathenteaffaldet.det kan for eksempel vre fredede ejendomme, trapper og snvre gange. den bedst mulige alternative lsning skal findes. det kan vre tmning ved skel, etablering af affaldser eller anvendelse af lfte-, hejse- og transportmidler. endelig kan det vre ndvendigt at transportere affald via naboejendom.

kan disse lsninger ikke lade sig gre, skal der trffes srlige foranstaltninger. f.eks. kan arbejdet tilrettelgges p en srlig mde, mngden af affald pr. enhed nedsttes, eller der kan indgs srlige aftaler mellem arbejdsgiver og udbyder.

I en gammel bydel var adgangsforholdene til borgernes affaldsbeholdere en udfordring. Omrdet er karakteriseret af snvre indgange, brostensbelagte og smalle stier og mange kringelkroge. Renovationsvirksomheden og kommunen kom frem til, at den mest accepta-ble lsning for skraldemndene var tmning fra skel til skel. Borgerne stter affaldsbe-holderen ud til skellet, skraldemanden tmmer beholderen, og den afleveres igen i skellet.

God praksis

En kommune har efterhnden fet styr p afhentningsforholdene i en rkke boligomr-der. I et boligomrde havde man tidligere brostensbelagte ramper, som skraldemndene skulle skubbe affaldsbeholderne op og ned af. Her er nu etableret lyse og opryddelige affaldser.

gode afhentningsforhold for skraldemndene kan etableres p mange mder. her er nogle forskellige eksempler.

21

Jeg er skraldemand

I et andet boligomrde havde man tidligere affaldsbeholderne placeret i klderen under boligblokkene. Som i mange etagebyggerier var der affaldsskakte, hvor affaldet faldt ned i containere eller skke i et klderrum. Trappestigningen gjorde det ikke acceptabelt, at skraldemndene skubbede containerne op af klderskaktene. I dag er der etableret af-faldser i gadeniveau. Skraldebilen kan kres tt p erne, og skraldemndene henter og krer affaldsbeholderne direkte ud fra en til tmning i bilen.

Fr var der trapper og rampe

Fr var der stejl rampe Nu er der affaldser i niveau

Nu er der affaldser i niveau

22

nr affaldsbeholderen skal fra klderniveau til terrn, kan der ogs bruges en lodret lift eller en skrlift. er det ikke muligt, kan der bruges en eldreven krre.

Fotos: www.ub-let.dk

23

Jeg er skraldemand

Tidligere blev en sk med dagrenovation hentet bag den hvide lge. Nu hentes skken fra stativet i niveau.

I en kommune tog man systematisk fat i at ordne de adresser, hvor adgangsvejene ikke levede op til vejledningens krav. I et rkkehusomrde skulle skraldemanden ved alle husene ned og op ad 4 trin for at hente en sk. Samarbejde mellem kommune og grund-ejerforening startede godt op med, at kommunen deltog i et grundejerforeningsmde. Det var med til efterflgende at give et rigtig godt samarbejde om lsninger. Ogs renovations-virksomheden var med i samarbejdet. Kommunen, virksomheden og et eksternt konsulent-firma gennemgik alle adresserne. Borgerne fik tilbudt at kbe et andet stativ og fik rdgiv-ning i forhold til placering af det. For hver adresse blev der ogs givet rdgivning om, hvad der i vrigt skulle rettes til, for at adgangsvejen var i orden; opretning af fliser, etablering af krefast underlag, klipning af trer og buske m.m. Det betd, at problemet blev lst ved, at standpladsen blev flyttet til niveau. Alle adresser blev ordnet indenfor r.

Gennem hele forlbet havde kommunen et godt samarbejde med bestyrelsen for grund-ejerforeningen. Bestyrelsen lagde de gode eksempler p lsninger p deres hjemmeside til inspiration for de borgere, der var knap s hurtige. Bestyrelsen snakkede ogs med de beboere, der umiddelbart ikke fik ordnet forholdene. Efterflgende har kommunen fulgt op p alle adresserne og konstateret, at forholdene nu er i orden.

24

En renovationsvirksomhed har anskaffet en ny kranbil, som lfter affaldet fra klder-skakten. Kranen styres via et mobilt betjeningspanel med joystick. Arbejdsgangen er, at den ene skraldemand str i gadeplan og styrer kran ned i klderen, hvor den anden skralde-mand har krt affaldet frem. De to skraldemnd skiftes fra dag til dag til at betjene kranen. Lftekrogen kan anvendes til krre med skke og til affaldsbeholdere.

Kranen sikrer, at transport af beholdere ikke sker med tunge skub op ad klderrampe. Ogs krsel minimeres, da beholderne sttes af tt p skraldebilens elevator. Der har vret et godt samarbejde mellem skraldemnd og leverandr for at f kranen til at fungere optimalt.

Kranbil til lft af skke og beholdere

Krrer transporteres p kranbil

Joystick til kranbetjening

25

Jeg er skraldemand

Nedgravede affaldscontainere,

Deepline

der findes ogs lsninger, hvor du stort set ikke rrer affaldet. her belastes din krop slet ikke af trk, skub og manuelle hndteringer.et eksempel er nedgravede affaldscontainere, der hentes med kranbil.

Ved et nybyggeri blev affaldsafhentning tnkt ind lige fra start, og der blev bygget et centralt affaldssug. Beboerne smider poser med dagrenovation i skaktene. Automatik srger for, at affaldet flere gange dagligt suges over i en container i en separat bygning placeret et stykke vk fra beboelsen. Containeren hentes af affaldstransportren ved hjlp af en almindelig containerbil.

Anlgsinvesteringen i affaldssug er strre end traditionelle skaktsystemer. En af fordelene er dog klart, at hverken vicevrt eller skraldemand skal hente affaldet op i et niveau, som skraldebilen kan kre til. konomiske beregninger har vist, at investeringen rimeligt hurtigt hentede sig selv ind p bygningens driftsbudget.

Nedgravede affaldscontainere

Molok

26

Et andet eksempel p afhentning af dagrenovation uden fysisk belastning af skralde-mndene skete i forbindelse med en grdrenovering. 6 opgange med 89 lejligheder fik installeret mobil affaldssug. Beboerne smider nu affaldet i en skakt. Affaldet opbevares i en tank, indtil den tmmes af en mobilsugbil.

Et renovationsfirma bliver af og til ringet op af arkitekter, der nsker hjlp til at projek-tere affaldssystemer f.eks. i forbindelses med et boligbyggeri. Firmaet opfatter det meget positivt at blive involveret p tegnebrttet og kommer gerne med forbedringsforslag. P den mde er renovationsfirmaet med til at sikre skraldemndene et godt arbejdsmilj.

Udbyders Pligter Udbydereafrenovationspillerenvigtigrolleiforholdtilatforebyggehelbreds-problemerforskraldemndene.Udbyderesforpligtelservedudbudaftjeneste-ydelsererbeskrevetiarbejdsmiljlovenogBekendtgrelseomarbejdsmiljvedudbudaftjenesteydelser.Reglernebeskriverbdeudbyderspligterirelation til udbudsmaterialet og pligter i forhold til opgavens udfrsel.

Pligter i relation til udbudsmaterialetReglerneplggerudbydereatsikre,atudbudsmaterialettagerhensyntilsik-kerhedogsundhed,nropgavenudfres.Udbydermikkeforeskriveellerforudstte, at der bruges arbejdsmetoder og arbejdsgange, der strider mod arbejdsmiljlovgivningen.

Udbudsmaterialetskalindeholderelevanteoplysningeromsrlige,vsentligearbejdsmiljforhold forbundet med opgavens udfrelse. eksempelvis skal en kommuneoplyseomspecielleadgangsforholdogsrligebygningsmssigeellerparkeringsmssigforhold,hvisdeharbetydningforskraldemndenesarbejdsmilj.Disseforpligtelserkanikkefravigesved,atudbyderbedertil-budsgiveromatbesigtigeforholdene.Udbyderskalopfordretilbudsgivertilatbeskrive,hvordandelbendevilfreeffektivttilsynmedskraldemndenessikkerhed og sundhed i forbindelse med de srlige, vsentlige arbejdsmilj-forhold.

Udbyderskalendvidereoplyseomdespeciellearbejdsmiljregler,derglderfordagrenovationsomrdet,omArbejdstilsynetharudstedtpbudogvejled-ninger, og om der foreligger konsulentrapporter vedr. arbejdsmiljet. det er ikke tilstrkkeligt at henvise generelt til arbejdsmiljloven.

Endeligkanudbyderstillesrligekravtilarbejdsmiljet,f.eks.atderskalanvendes skraldebiler med lav indstigningshjde og om, at tilbudsgiver skal kontrollere, at kravene overholdes.

UdbyderkanhenteinspirationtiludarbejdelseafudbudsmaterialeiArbejdstil-synetstjeklisteUdarbejdelseafudbudsmaterialevedafhentningafdagreno-vation.

27

Jeg er skraldemand

Pligter i relation til udfrelse af renovationsopgavenarbejdsgiveren har hovedansvaret for skraldemndenes arbejdsmilj jf. arbejdsmiljloven, menudbyderharpligttilloyaltatmedvirketil,atarbejdsgiverenkanudfrerenovationsop-gavensikkerheds-ogsundhedsmssigtforsvarligtpdeomrder,somudbyderhardirekteindflydelsep,f.eks.adgangsvejen.

Udbyderharpligttil,atdetfysiskearbejdsmiljikkehindrerarbejdsgiverensmulighederforatplanlgge,tilrettelggeogudfrearbejdetforsvarligt.Erderf.eks.bygningsmssigehindringer,skaludbydermedvirketilatetablereaffaldser,trappelifteellerlignende.Sommyndighedskaludbyderhndhveegetrenovationsregulativiforholdtilborgerneidetomfang,detharbetydningforskraldemndenesarbejdsmilj.

Udbyderneskalaltsikkefrstreagerepetarbejdsmiljproblem,nrdefretpbudfraArbejdstilsynet.

det fremgr af bekendtgrelse om bekendtgrelse af lov om vintervedligeholdelse og ren-holdelseafveje,nr.391af22.maj2008,atkommunenbdeharpligttilatfretilsynmedborgernessnerydningogtilatsrgeforsnerydningpoffentligvej.Deerderforogspdetteomrdeomfattetaf5iudbyderbekendtgrelsenommedvirken,dasnerydningenihjgradernogetdeharindflydelsep.

PlanlgningUdbyderenskalvurderemetodetilafhentningogtmning,typeafmateriel,opbevarings-sted, emballage og sortering af affald i forhold til skraldemndenes arbejdsmilj, nr op-gavenplanlgges.Nrudbydereskalplanlgge,hvortitaffaldskaltmmes,skaldetagehensyntilaffaldstype,opbevaringstemperaturogmateriel.

kommunen skal srge for, at transport- og adgangsveje er s brede og hje, at der er fri passage, og vejen skal s vidt muligt vre vandret. dre og lger skal kunne fastholdes i ben stilling. Underlaget skal vre jvnt og krefast som f.eks. fliser. anslagslister, trsk-lerogtrinskalvreforsynetmedfasteskrkilerellerlignende.Transport-ogadgangsvejeskalendviderevreveloplyste,skridsikre,rene,vedligeholdteogfriforsneogis.Deterikkekunomkringaffaldsstativet,derskalvreryddet,ogsadgangsvejenmellemaffalds-stativet,oghvorskraldebilenholder,skalvreryddet,sdetersikkertattmmeaffaldetop i komprimatoren. skraldemanden skal ikke vre ndsaget til at passere en hj vold af sne med lft af affald eller trk af krre.

nr hldninger p adgangsveje er strre end 1:4, skal affaldet normalt transporteres med speciellelfte-ellerhejseredskaber.Kommunenskaloplyseomsdanneforholdiudbuds-materialet.Kommunenbrvedplanlgningafarbejdetvurderebyrdevgteniforholdtilhldningen og beholderen. trk og skub af en renovationsbeholder p over 40 kg p en hldning p 1:4 er ikke acceptabelt.

Samarbejdenr en arbejdsgiver har overtaget en renovationsopgave, har kommunen fortsat pligt til atsikrearbejdsmiljet.DerskalikkeforeliggeetpbudfraArbejdstilsynet,frkommunenskal reagere. kommunen skal sikre, at adgangsveje og afhentningssted gr det muligt at hente affaldet sikkerheds- og sundhedsmssigt forsvarligt. kommunen skal medvirke til at lse problemadresser og informere eller inddrage borgeren. endvidere skal kommunen hndhve sit eget renovationsregulativ.

28

En renovationsvirksomhed vandt renovationen i en ny kommune. Samarbejdet med kommunen startede godt op. Fra starten oplevede virksomheden, at skraldemndenes arbejdsmilj var i hjsde. Kommunen brugte lang tid p at finde godt materiel. Nr skralde-mndene nu oplever arbejdsmiljproblemer ved afhentning, er der et godt samarbejde med kommunen om at f lst problemerne. Kommunen ser ogs problemstillingerne fra skralde-mndenes side, og de gr aktivt ind i lsning af problemerne. Der er ogs eksempler p, at kommunen bruger Arbejdstilsynet fremadrettet til at f accept af deres lsninger.

I en kommune har renovationsvirksomheden den direkte kontakt til borgeren, nr ad-gangen til en borgers adresse ikke er i orden. Virksomheden tager kontakt til borgeren for at f lst problemet. Har en borger sprgsml eller klager over afhentning af affald, ringer denne direkte til renovationsvirksomheden. Der er stor tilfredshed med ordningen. Der er ingen forsinkende led i kommunikationen. Borgerne fr svar p deres sprgsml, og pro-blemadresser lses i direkte dialog.

Nr en anden arbejdsgiver holder mder med kommunen, er arbejdsmiljet et fast punkt. Er der klager fra skraldemnd eller borgere, forsger arbejdsgiveren og kommunen at finde en lsning i fllesskab. Nr der er behov, besigtiger de to parter sammen proble-madressen gerne ogs med borgeren. Arbejdsgiveren oplever i stigende grad, at kom-munen kontakter dem for at diskutere renoveringer og nybyggerier. P den mde bliver skraldemndenes arbejdsmilj tnkt ind i projekteringen i byggeriet.

God praksis

godt samarbejde mellem kommune og arbejdsgiver er afgrende for arbejdsmiljet. kom-munikationogdialogforebygger,atsituationergrihrdknude.Herprsentereseksem-pler p det gode samarbejde.

et godt tillidsforhold mellem arbejdsgiver og kommunen kan fre til, at kommunen uddele-gerer dele af kommunikationen med borgeren til renovationsvirksomheden.

vil dU vide mere At-vejledningD.2.24:Indretningogbrugafdagrenovationssystemer. At-vejledningD.5.3ombrugaftydeligtsynligearbejdsklder. Arbejdstilsynetsbekendtgrelseombrugafpersonligevrnemidler,august1992med senere ndringer. Vejledningompligtervedudbudaftjenesteydelser.At-vejledningF.1.1. Dyrenesbeskyttelse:Hvisdutagerkontakttilenfremmedhund. Erhvervs-ogbyggestyrelsen:Bygningsreglementet2010(BR10). arbejdsmiljkrav ved udbud og udlicitering, dagrenovation. delrapport til arbejdsmilj- forskningsfonden, coWi 2006.

Lay-out:SrenSrensensTegnestueTryk:PrintDivision1. udgave, 1. oplag r 2011 varenrummer: 122082 isbn nr. 978-87-90994-79-2

Branchearbejdsmiljrdet for transport og engros

www.bartransport.dk

branchevejledningen kan bestilles af organisationernes medlemmer gennem egen organisation eller downloades fra www.bartransportogengros.dk

Fllessekretariatethannemanns all 252300 kbenhavn stlf.: 33 77 33 77

Arbejdsgiversekretariatethannemanns all 252300 kbenhavn stlf.: 33 77 33 77

Arbejdsledersekretariatetvermlandsgade 652300 kbenhavn stlf.: 32 83 32 83

Arbejdstagersekretariatetkampmannsgade 41790 kbenhavn vtlf.: 70 300 300

ArbejdstilsynetPostboks 12280900 kbenhavn ctlf.: 70 12 12 88www.at.dk

Branchevejledningen kan kbes gennem

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljlers Parkall 1052100 kbenhavn tlf.: 39 16 52 30www.arbejdsmiljobutikken.dk