BRANCHEBLADET FOR EMBALLAGEOG PAPIR/media/lokalafdelinger/private/kolding...Nr.2·21.marts2005 LEDER HUL IGENNEM ... Som bekendt er det af største vigtigthed at bide uden om hullet

Nr.

2·2

1.m

arts

2005

LE

DE

R

HUL IGENNEM ... Som bekendt er det af største vigtigthed at bide uden om hullet i vanilie-kranse. Sker det ikke vil der ikke være noget hul at spise for spøgelserne. Sådanvar læren på Lolland i 1960’erne. Om det er samme lære KAPPA i Vardehar draget, er nok tvivlsomt. Materialet på billedet er det uden om udstansnin-gen til lågene på cylindriske æsker. Læs mere om produktionen inde i bladet,og læs også om Brødrene Hartmann, der nu får sammensmeltet KAD’erne ogSiD’erne i en brancheklub. Om Schur fra Horsens, der springer ud som uddan-nelsesvirksomhed og ikke mindst om den nye lønstatstik.

Pak

Papir

BRANCHEBLADET FOREMBALLAGE OG PAPIR

2 Pak & Papir · 2 / marts 2005

Kappa i Varde er en sheetplant.Et begreb, der har bestået i man-ge år. Det er ikke sheetplant-fabrikkerne, der markedsførerkoncernerne, men det er her, der skabes gennemprøvedeprodukter efter et anderledeskoncept - med gamle maskiner.Skal fabrikkerne have nyt, må de selv skabe resultaterne,der gør det muligt.

Da et par medarbejdere fra Dansk Kraftembal-lage i Kolding i 1993 blev sendt til Varde for atstarte op for sig selv, var meldingen framoderfirmaet klar: I kan få de og de gamlemaskiner med. Skal I have andre maskiner, såmå I selv skaffe pengene til dem gennem dendaglige produktion.

Indrømmet. Der er ikke meget nyt grej iVarde-fabrikken. Toppen er en Bobst stanse-maskine. Den har sine tyve år på bagen, menden alder er jo ingen hindring for en Bobst.

Fabrikken, der ligger i Vardes industri-kvarter, skaber beskæftigelse for 42 timeløn-nede og for syv funktionærer. Det meste afsalgsarbejdet klares fra Dansk Kraftemballa-ge, der i dag hedder Kappa.

Begge fabrikker er bølgepapfabrikker, meni Varde er produktet stillet ind på massivpap -for 80 procents vedkommende til fiskeindu-strien.

Massivpappet vikles op og stanses siden udtil kartoner med farvestrålende billeder af fiskeller delikate skaldyr. Men der er også plads tilmere specielle produkter, som eksempelvis

Kappa i Varde- en sheetplant

lakseplader og forgyldte æsker til lakse-sider.

Kappa i Varde er et selvstændigt aktiesel-skab, men som nævnt en del af koncernen.Der er et nært samarbejde, også når det drejersig om uddannelse, der i dag adskiller sig fraKappas høje normer om en god eksternuddannelse for medarbejderne.

Produktionen er på seks millioner kva-dratmeter bølgepap - hovedsageligt fra Vejen- og på ti millioner kvadratmeter massivpap.Massivpappet produceres på en 1,50 meter-maskine. Afsætningen af produkterne skerhovedsageligt i samarbejde med Kappa -Dansk Kraftemballage - i Kolding. Ud over atproducere emballager til fiskeindustrien har

Massivpapmaskine.


virksomheden specialiseret sig i at lave storeemballager i meget små oplæg. Eksempelvistil display.

Arbejdstiden på fabrikken er varierendealt efter opgaverne. Enkelte kører i tre skift.Der er lejlighedsvis faste weekendhold. Mensamtidig er virksomheden også opmærksompå skånejob-problematikken. Sidste år fik den

en lokal erhvervspris for integrationsarbejde ilokalområdet.

Den egentlige ejer i dag hedder Kappa oger hollandsk. Underfirmaet Kappa PackagingDanmark A/S beskæftiger i alt 1.100 medar-bejdere og har en årlig omsætning på mereend 1,2 milliarder kroner.

I alt er der i dag 11 Kappa-selskaber til-knyttet. Herunder selskaber i Vilnius ogFlensborg. De danske virksomheder liggerfordelt i Kolding, Borup, Vejen, Ejby, Støvringog Varde.

Som så mange andre koncernhistiorier erKappa-historien en lang historie om sam-menlægninger, opkøb og meget mere. I denjyske version startede det hele i det gode år1952, hvor Dansk Kraftemballage startedemed produktionen af massivpap. Det gik godt,og i 1959 blev produktionen udvidet med bøl-

gepap. På det tidspunkt var grænsen for, hvorder var økonomi i transport af bølgepap,omkring 100 kilometer.

Dansk Kraftemballage var indtil 1976 envirksomhed på danske hænder. Men vi ældesalle, og virksomheden måtte gennem et gene-rationsskifte. Den nye ejer blev den svenskestat; det skete gennem ASSI (AktiebolagetStatens Skogindustri). Efterhånden, som derkom flere og flere afdelinger og sheetplants til,var der behov for en ny organisationsform, ogvirksomhederne blev samlet under AssiDo-män Packaging Danmark A/S. Det selskabblev i 2001 solgt til hollandske Kappa. P&P

Gammelt,men godt.

Lakseguld.


Papir- og emballagebranchenslønstatistik for 2004 visermeget begrænsede lønstignin-ger. På visse områder er der rentstatistisk tale om tilbagegang.

“Vi må håbe, at de kommende lokale lønfor-handlinger på emballageområdet vil givegode resultater. Overenskomsten er sombekendt en minimallønsoverenskomst, så denlokale løn skal forhandles – det sker som regelen gang om året. Men der er arbejdspladser,der har valgt at flytte forhandlingerne, så derkun forhandles hvert andet år. Det kan noglesteder gøre det svært at opnå noget ud overdet allerede aftalte”, siger brancheformandPeter B. Andersen fra Papir- og Emballage-branchen til den nye lønstatistik for området.

Statistikken omfatter 123 virksomheder udaf de 142 virksomheder på papir- og emballa-geområdet. Det er færre end foregående år.Men de virksomheder, der ikke har indsendtlønstatistik, er gennemgående de helt småvirksomheder uden tillidsvalgte.

For papirarbejderne er landstimelønnen

Begrænsedelønstigninger

faldet med 1,45 kroner. Dette fald hænger dogsammen med at timelønnen nu beregnes udfra 37 timer om ugen - i stedet for som hidtilfor 35 timer om ugen. Timelønnen for embal-lagearbejdere er steget med 1,78 kroner frastatistikkens optagelsestidspunkt i oktober2003 til oktober 2004.

“Vi er altså nede på stigninger, der liggeromkring en procent. Det er jo fantastisk, at visamtidig hører visse arbejdsgiverkredse påstå,at vore lønninger ligger meget bedre endandre gruppers. Det gør de ikke”, fastslårbrancheformanden. Han tilføjer, at statistik-ken er præget af mange lokale forhold.Eksempelvis kan mange nye medarbejdere påen virksomhed have påvirket lønningerne inegativ retning

Spørgsmålet om, hvor mange der erbeskæftiget på en virksomhed, kan også bety-de forskydninger fra det ene år til det andet.

PapirområdetPapirområdet har fået 18 flere i beskæftigelseog er dermed vokset fra 753 til 771 medarbej-dere. Ugelønnen er vokset fra 4.568 kroner til4.775,59 kroner, altså med 207,59 kroner.

Når vi ser på timelønnen, viser det sig, at

den er faldet med 1,45 kroner. Men det er etstatistisk problem, der skyldes at timelønnin-gerne nu opgøres ud fra 37 timer om ugen - istedet for som tidligere ud fra 35 timer omugen. Der er ikke tale om ændring af arbejdsti-den. I papirvirksomheder er der i høj gradtaget højde for holddriftsforhold. Papirindu-striarbejderne arbejder altså det samme antaltimer for den samme løn. Den dramatiske til-bagegang i timen er altså blot tal i statistikken.

Lad os se på de seks virksomheder, bran-chen har inden for området. De er en del afCO-overenskomsten, men er altså også etminimallønsområde.

Hos SCA i Grenaa er antallet af medarbej-dere steget med en til 83. Timelønnen er148,94 kroner, hvilket er et plus på 2,68 kro-ner. Ugelønnen er 5.511 kroner, hvilket er enstigning på 391,90 kroner.

Hos Dalum i Næstved er antallet af medar-bejdere steget med 12,5 procent - nemlig medtre til 24. Timelønnen er til gengæld faldetmed 2,14 kroner. Det dækker dog over en uge-lønsfremgang på 202,03 kroner.

Hos Bates i Nørresundby blev en del afvirksomheden solgt fra - om end den fysiskstadig ligger i samme lokaler. Det betyder, at

Bølgepapvirksomheder 20 1.529 139,20 5.150,55

Plast/folievirksomheder 15 587 154,26 5.707,55

Kartonnagevirksomheder 38 479 139,64 5.166,59

Konvolut- og papirposevirksomheder 7 116 138,14 5.111,14

Etiket- og papirvarevirksomheder m.m. 37 291 128,44 4.752,40

Antal/gennemsnitsløn 117 3002 141,13 5.221,85

Papirfremstillingsvirksomheder 6 771 129,07 4.775,59

Hovedtal for seks virksomhedstyper 2004

Antalvirksomheder

Antalmedlemmer

Gennemsnitligtimeløn

Gennemsnitligugeløn


Bates har mistet 15 medarbejdere, og at antal-let nu er 110. Timelønnen er 120,86 kroner,hvilket er en nedgang på 3,54 kroner. Ugeløn-nen er 4.472 kroner, hvilket er en beskedenstigning på 118 kroner.

På Dalum i Odense er der blevet seks med-arbejdere færre, så der nu er 145 beskæftige-de. De får 137,11 kroner i timen - en nedgangpå 0,81 kroner. Ugelønnen er steget med245,87 kroner til 5.073,07 kroner.

På Skjern Papirfabrik en antallet afbeskæftigede faldet med to til 52, og timeløn-nen er faldet med 1,73 kroner til 141,58 kro-ner. Det giver en ugeløn på 5.239 kroner efteren stigning på 223,15 kroner.

Hos Brødrene Hartmann i Tønder har derværet en stigning på 37 beskæftigede i for-

hold til sidste år, således at der er 357 på stati-stikken, der er optaget i det sene efterår. Time-lønnen er faldet med 1,28 kroner til 121,27kroner, og ugelønnen er steget med 197,75kroner til 4.487 kroner

Sammenlagt er antallet af beskæftigede ibranchen steget med 18 til 771, og den gen-nemsnitlige ugeløn er steget fra 4.568,00 kro-ner til 4775,59 kroner.

Med dannelsen af 3F er der efter Indust-rigruppens opgørelse indgået 100 tidligereKAD’ere i branchen. De er fordelt på hen-holdsvis Bates og Hartmann.

EmballageMindre lovende ser det ud for emballageom-

Lønstatistik på vejDen endelige og fuldstændige lønstatistik er nu ude i 3F-afdelingerne, hvor interesserede kanbestille og afhente den. Statistikken indeholder oplysninger om antal beskæftigede, time- ogugelønninger med videre - med undtagelse af de arbejdspladser, der ikke har indsendt stati-stik. Desuden kan du se oplysninger om den enkelte virksomheds adresse.

rådet, som igen i år er faldet i antallet af med-lemmer i lønstatistikken - nemlig et fald fra3.144 til 3.002 i 2004.

Værst ramt er bølgepapområdet, der harmistet 85 arbejdspladser og er gået fra 1.614til1.529. Timelønnen er steget beskedentmed 1,51 korner til 139,20 kroner, og ugeløn-nen er steget fra 5.094,69 kroner til 5.150,55kroner.

Plast- og folieområdet, der traditionelt erhøjst lønnet, har i år haft en lille lønnedgangpå 27 øre i timen, så det nu ligger på 154,26kroner - med en ugeløn på 5.707,55 kroner,hvilket er en flad tier mindre end året før. Tilgengæld er antallet af beskæftigede steget medtre til 587.

Kartonnageområdet har mistet 20 arbejds-pladser, således at 479 beskæftigede nu haren gennemsnitlig timeløn på 139,64, hvilketer en stigning på 3,72 kroner og en ugeløn på5.166,59 kroner.

På konvolut- og papirposeområdet har derværet en vækst på syv medarbejdere til 116. Defår til gengæld en løntilbagegang på 3,30 kro-ner i gennemsnit og har nu en timeløn på138,14 kroner eller en ugeløn på 5.111,14 kro-ner.

Endelig er der blevet 47 færre beskæftigedepå etiket- og papirvareområdet, der ved stati-stikkens optagelse beskæftigede 291. De harhaft en lønstigning på 3,93 kroner i timen oghar nu en ugeløn på 4.752,40 kroner.

For hele emballageområdet er antallet afansatte faldet fra 3.144 til 3.002. Den gennem-snitlige timeløn er steget fra 139,35 kroner til141,13 kroner, og ugelønnen er steget fra5.152,35 kroner til 5.221,85 kroner.

TillægDet gælder for alle lønninger, at der medregnetikke-genebestemte tillæg så som produktions-bonus, spildbonus, anciennitetstillæg, kvalifi-kationstillæg, maskintillæg, tilstedeværelses-tillæg, uddannelsestillæg, ekstra feriepenge,overskudsdeling med videre.

Ikke medregnet er: overtidstillæg, skifte-holdstillæg, smudstillæg, firmabetalt arbejds-markedspension og tøj og sko. P&P


50 års fødselaren i en arbejdssituation. For god ordens skyld var temperaturen omkring de 35 grader, og stedet var Silkeborg, hvor bran-cheformanden holdt indvielsestale ved præsentationen af "Papirarbejdernes skulptur" på den lukkedes papirfabrik. Både slipset og delange bukser blev strøget af Peter Andersen og af langt de fleste af deltagerne ved den lejlighed.

Peter B. Andersen var lige fyldt 17 år, da hanstartede på emballagefabrikken Colon iBrøndby direkte efter skolen. Han var ikkeukendt med branchen, for hans far havdeværet tilknyttet den i en snes år, da den kom-mende fødselar startede karrieren, der fore-løbig har bragt ham til posten somforhandlingssekretær i 3F’s Industrigruppe ogsom formand for Papir- og Emballagebran-chen.

Efter ansættelsen på Colon gik der småseks år, inden Peter B. Andersen i 1978 som22-årig blev valgt som tillidsmand på virk-somheden. Allerede året efter valgte kolleger-ne ham til fællestillidsmand. Dengang havdevirksomheden mere end 300 timelønnede, ogstillingen som fællestillidsmand var en fuld-tidsstilling for den da 23-årige faglige leder

Øget kompetence til emballagearbejderneDe små 5.000 papir- og embal-lagearbejdere skal have styrketderes faglige kompetence. Ogøget uddannelse skal gøre dem istand til at skifte job inden forområdet. Fleksibilitet er ikkeblot noget, arbejdsgiverne skalbruge til at flytte om i med-arbejdernes arbejdstid i envirksomhed, siger formand forPapir-og Emballagebranchen,Peter B. Andersen, der fylder 50 år 13. april.

for en af forbundets mest fagligt aktivearbejdspladser.

Med posten fulgte opgaver som medlem afafdelingsbestyrelsen i Kartonnage- og Papir-varearbejdernes Fagforening og kort eftersom medlem af hovedbestyrelsen i DanskBogbinder- og Kartonnagearbejderforbund,hvor han som 31-årig blev valgt som branche-formand for kartonnageområdet. Det skete påkongressen i 1986 efter en raketkarriere, der ide kommende år skulle komme til at omfatteet par forbundssammenlægninger.

Allerede som nyvalgt brancheformand varPeter B. Andersen meget opmærksom påuddannelsesspørgsmålet inden for området.Kartonnageområdet havde allerede skaffet enoverenskomstdækning, der lå omkring de 100procent, og området havde opnået mangegoder, som andre områder kun kunne drømmeom så som fuld løn under sygdom og et net afandre hjælpekasser og andre fonde, der place-rede kartonnagearbejderne med et omfatten-de sikkerhedsnet.

Som ny brancheformand var hans opgaveat fastholde og udbygge disse goder - og såellers gøre faget til et fag med høj fagliguddannelse. I forvejen var de første specialar-bejderkurser startet, men der var behov formere end det.

På kongressen i 1989 lancerede kartonna-geformanden så visionen om at lave en fag-lært uddannelse af kartonnagearbejdere, derhavde en større teoretisk viden, der raktevidere end den traditionelle sidemandsop-læring.

På arbejdsgiversiden var der absolut inter-

esse i den daglige ledelse, men hurtigt kom detfrem, at der blandt førende virksomhedschefervar stor tvivl om betydningen af en egentliguddannelse. Det blev et langt og sejt træk forat få den uddannelse på plads. Og det lykkedesførst, efter branchen var kommet i SiD.

Brancheformanden lægger ikke skjul på, athverken DBKF eller senere det større GrafiskForbund havde den fornødne pondus til atskaffe den politiske opbakning til en helt nyuddannelse som den, der nu er ved at voksefrem.

Arbejdet har ud over overenskomster oguddannelser også bestået i at følge det struk-turmæssige i de skiftende organisationer.Først DBKF, der i 1993 blev lagt sammen medLitografforbundet, Typografforbundet ogMedieforbundet til Grafisk Forbund. Her blevPeter B. Andersen faggruppeformand for bog-binder- og kartonnageområdet og dermedmedlem af den daglige ledelse. Det blev drøjeår. Især efter forbundet tabte en faglig voldgiftom retten til at organisere den nye teknologiinden for det traditionelle grafiske område.

Efterhånden lå det fast for de fleste i for-bundshuset, at typografer og litografer måttesøge fusion med HK, som nu havde en stor delaf overenskomstretten på det grafiske område.

Imidlertid passede HK’s overenskomst ikkemed kartonnageområdet, og kartonnagear-bejderne valgte at søge samarbejde med SiD’sIndustrigruppe. En ekstraordinær kongres ogen efterfølgende urafstemning afviste et for-slag om at lade Grafisk Forbund fortsætte.Men forude var en periode med medlemsmø-der over hele landet. Det, Peter B. Andersen er


mest ked af i hele forløbet, er, at bogbinder-området ikke kom med i SiD. Hermed skiltesde to gamle brancher fra DBKF-tiden.

Tiden i SiD blev også en tid med kamp.Ikke blot med overenskomstmodparterne,men også med forbundet om tolkningen afsammenlægningsdokumentet fra fusionen i2000. Ved en voldgift afklarede parterne enrække forhold. Blandt andet frigjorde SiD sigfra pligten til at udgive branchebladetPak&Papir. Til gengæld er en række rettighe-der fastholdt. Herunder også retten til at bran-chen forhandler sine egne overenskomster - imodsætning til papirområdet, der har valgt atafgive overenskomsten til CO-industri.

Peter B. Andersen har, både som branche-formand og som forhandlingssekretær i Indu-strigruppen, overtaget ansvaret for blandtandet den centrale ferie- og rekreationsfond,der rækker tilbage til det gamle Papirindustri-arbejderforbund.

Visionen for fødselaren er, at branchenfastholder sit høje aktivitetsniveau, og hanglæder sig blandt andet over, at det forsat ermuligt at udgive et brancheblad, efter at med-lemmerne på et ekstraordinært årsmøde ved-tog at betale et ekstrakontingent til bladet.

“Vi skal fortsætte med egen overenskomst,så vi kan sikre vore uddannelser og vore spe-cielle goder for medlemmerne. Desuden er detvigtigt, at vi, med den nye struktur i 3F, er medi styrkelsen af branchearbejdet, sådan somsammenslutningen lægger op til, hvis vi selvgør en indsats. Her er det vigtigt, at tillidsfol-kene er med i den proces.

Vi er og skal fortsat være en aktiv del afIndustrigruppen. Men vi skal bevare voregenart, vor uddannelse og vor overenskom-ster, selvom vi må se i øjnene, at fremtidenstiller nye krav, fordi arbejdsgiverne inden foremballageområdet bliver påvirket af de inter-nationale koncerner.

Koncerner som vi også skal kunne mat-che,” siger Peter B. Andersen. P&P

ReceptionDer er reception for Peter B. Andersen

torsdag 14. april mellem 10.30 og 13.00

i Transportgruppens mødelokale i

3F’s mødelokale, Kampamannsgade 4

i København.

BranchekonferencePapir- og emballagebranchen holder sin årligebranchekonference fredag 27. og lørdag 28. maj2005 på 3F’s kursusejendom Svendborgskolen.

Alle arbejdspladser opfordres til at lade sigrepræsentere ved branchekonferencen, som erbranchens højeste forum.

For papirområdet kan alle tillidsrepræsentanterog talsmænd deltage i forhold til CO’s industriover-enskomst. I virksomheder uden tillidsfolk eller talsmænd kan der deltage en kontaktperson.

For emballageområdet kan alle tillidsrepræsentanter og kontaktpersoner deltage. I sto-re virksomheder kan der, inklusive tillidsrepræsentanter og kontaktpersoner, deltage tredelegerede. Hvis der er mellem 150 og 200 ansatte, kan der deltage fire delegerede. Hvisantallet af emballagearbejdere er over 200, kan der deltage fem delegerede.

Desuden kan de enkelte afdelinger under 3F med papir- og emballagearbejdere lade sigrepræsentere med højst to personer.

Udgifterne til branchekonferencen dækkes af 3F, dog ikke de delegeredes rejseudgifterog den eventuelle erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Det er en udgift, der dækkes af denenkelte afdeling. Henvendelse om disse forhold rettes til afdelingerne.

Yderligere materiale om tilmelding er sendt til de berørte afdelinger. Tilmelding sker til afdelingerne fra 4. april 2005.På branchens vegne Peter B. Andersen,Brancheformand, forhandlingssekretær i 3F’s industrigruppe

Program

Fredag 27. maj 200512.00-12.30 Frokost12.30-13.00 Indkvartering13.00-13.15 Velkomst og praktiske oplysninger og valg af ordstyrer

ved brancheformand Peter B. Andersen13.15-14.45 Aktuelt om den faglige og politiske situation ved gruppeformand

Børge Frederiksen14.45-15.00 Pause15.00-16.30 Løn- og arbejdsvilkårene i landene omkring os. Indlæg fra repræsentanter

fra forbundene i Tyskland, Sverige og Norge16.30-17.00 Pause17.00-18.30 Redegørelse om branchen og vedtagelse af branchevedtægter ved

brancheformand Peter B. Andersen.Regnskab og fastsættelse af kontingent ved kasserer Rene S. Jensen

19.00 - Middag og kammeratligt samvær

Der vil i forbindelse med alle punkter være mulighed for spørgsmål og kommentarer

Lørdag 28. maj 20058.00- 9.00 Morgenmad9.00-10.30 Mulighederne for uddannelse på papir- og

emballageområdet (AMU) ved Niels Peter Jensen, AMU Syd, Kolding.Industrioperatørerne ved Henning Åberg, Fredericia-Middelfart Tekniske Skole

10.30-11.30 Separatmøder for henholdsvis papir og emballagePapir: Generalforsamling i ferie- og rekreationsforeningen/feriefonden samt indstillinger til valg.Emballage: Medlemskab af nationale og internationale organisationer, økonomi, kontingent, budget samt indstillinger til valg.

11.30-12.00 Konferencen genoptages- Valg af brancheudvalg og suppleanter- Valg af bilagskontrollant og suppleant- Fastsættelse af tid og sted for næste års konference

12.00 - Frokost og hjemrejse


Vi passede jo sammen i forvejenPapir - og Emballagebranchen fik med dannelsen af 3F cirka 100 nye medlemmer fordelt på de to CO-industri-virksom-heder Bates i Nørresundby ogpå Hartmann i Tønder. Det har betydet, at klubber ogfagforeninger har været inde isammenlægningsforhandlingerpå arbejdspladserne. I Tønder er de nu på plads.

“Fusionen var ikke så mærkelig for os. Vi hav-de lige lønninger, og vi havde lige rettighe-der”, siger to tillidsfolk fra BrødreneHartmann i Tønder. Jan S. Andersen foromkring 350 tidligere SiD’ere og Sonja Løbnerfor omkring 65 tidligere KAD’ere.

Selve processen med at sammenlæggeSiD’ernes klub og KAD’ernes klub kom først igang hen i november måned ved et fællesbestyrelsesmøde. Årsagen var, at klubbernevalgte at afvente, at de fire afdelinger, derskulle lægges sammen, fik deres forhandlin-ger på plads.

“Med 357 af SiD Tønders 1.200 medlem-mer var det vigtigt for os at se, hvordan denafdeling blev en del af det nye samarbejde”,siger Jan S. Andersen, der som tillidsmandogså var næstformand for afdelingen.

Med sammenlægningen var der pludseligfire afdelingsformænd, der skulle regnes med iden kabale, der skulle gå op. Det betød, at dethidtidige system med en afdelingsformand,der var fra en af arbejdspladserne, måtte fravi-

ges. Nøglen blev, at de fire blev fordelt med enformand, to næstformænd og en, der blev til-forordnet til bestyrelsen.

Jan S. Andersen fortsætter i bestyrelsen forden nye 3F-afdeling. “Så indflydelsen er derstadig”, som han siger.

Halvtids tillidsmandI den tidligere KAD-afdeling havde Hartmannogså et bestyrelsesmedlem. Også hun fortsæt-ter i bestyrelsen, men trækker sig til gengældtilbage fra det daglige tillidsmandsarbejde.Her er det Sonja Løbner, der i den nye strukturer halvtidstillidsmand.

I alt er der 17 valgte i klubbens bestyrelse.Af dem er Jan S. Andersen fuldtidstillids-mand, mens Sonja Løbner og en tidligereSiD’er er deltidslønnede tillidsfolk.

Firmaet har desuden indgået en aftale, dersikrer de 17 i bestyrelsen øgede sikkerhedsbe-stemmelser, således at de alle har otte ugersekstra opsigelse.

Firmaet sagde ved de forhandlinger, vi

Sonja Løbner og Jan S. Andersen.


havde med dem, at det var det, der skulle tilfor at vores kabale gik op - ja, så var det iorden med dem.

I det hele taget har der været en stor for-ståelse for den nye struktur, vi nu skal have,og som vi gerne skal have til at fungere, sigerde to tillidsfolk. Mens fuldtidstillidsmandener på valg blandt alle medlemmer, vil der i deførste år ikke være valg blandt alle om de todeltidstillidsfolk. Det sker for at sikre, at beggeforbunds tidligere medlemmer sikres enrepræsentation.

FordelingFordelingen mellem de tre tillidsfolk er, at denfuldtidsvalgte tager sig af forholdet til kon-

cernledelse og den overordnede lokale ledel-se, mens de to andre i høj grad er dem, dertager sig af de forskellige grupperinger rundtom på fabrikken, der i alt beskæftigeromkring 600 i Tønder. Heraf som nævnt cirka400 3F’ere, selv om der er enkelte, der harvalgt ikke at være medlem af den fælles klub,der hedder Fiberklubben 3F. Til gengæld eralle på arbejdspladsen organiserede.

Fiberklubben er en sammensmeltning afKAD’ernes Kvik og SiD’ernes Fiberklubben af1985.

Klubbestyrelsen er sammensat, så de 17repræsenterer flest muligt af de mange skiftog områder, der dækker blandt andet varme-kraftanlæg, trykkeri og støbemaskinerne i

henholdsvis æggebakkeafdelingen, industri-afdelingen og transport- og lagerfunktioner.

Beskæftigelsen på Hartmann er næstenholdt på samme niveau, efter firmaet ellershavde varslet store fyringer for at spare i for-hold til de store tab som koncernen havde oghar på det canadiske marked, hvor den i flereår har sat store beløb over styr. Men hvor denindtil videre holder fast.

“Vi havde tab som påvirkede en del af pro-duktionen. Til gengæld havde vi andre frem-gange. Det er fordelen ved, at vi både harstøbepap til industripap og æggebakkerne”,siger Jan S. Andersen, der sammen med deøvrige tillidsfolk i virksomhedens samar-bejdsudvalg har fået sat spørgsmålet om dencanadiske virksomhed på dagsordenen.

Tillidsfolkene mener, det er vigtigt, at debliver orienteret om vilkårene på den andenvirksomhed, fordi dens vækst eller underskudhar indflydelse på hele koncernens resultat ogdermed også på beskæftigelsen i Tønder.

ForarbejdetOgså placeringen af medarbejderrepræsen-tanter var med i det forarbejde, der blev lavetinden medlemmernes afstemning om den nyeklub og de nye tillidsfolk.

Medlemmerne fik ti centrale spørgsmålom, hvad de ønskede af klubarbejdet i en fæl-les klub. Sonja og Jan er enige om, at de mel-dinger, der kom, og som dannede grundlag forden fælles klub, var meget ens.

Et enkelt spørgsmål krævede lidt mereoplysning end den, tillidsfolkene havde. Nem-lig spørgsmålet om fair repræsentation. Mendet blev klaret ved et møde, hvor en afdelings-formand redegjorde for idéen om netop at sik-re, at KAD’erne blev sikret repræsentation,også i forhold, hvor de med almindelige for-holdstal ikke ville være sikret. P&P


Schur Pack Denmark A/S i Horsens skal gennemføre et generationsskifte i klæbe-afdelingen, hvor den gamle familieejede virksomhed skal bruge seks nyemaskinførere.

Schur med eget kursus foremballagearbejdere

Faglærer Niels Peter Jensen roder lidt rundt påmaskinen og finder en skrue. “Den skal siddeher. Vi løsnede den i går for at sikre, at deudstansede ark havde fri passage, men den erså ikke sat på plads”, siger han til de to kursi-ster, der som del af deres kursus i at væremaskinførere også får et kursus i almindeligfejlfinding.

I alt er 13 kursister i fuld gang i AMU SYD’semballageafsnit. Seks af dem får job hosSchur, når de har gennemgået de seks ugerskursus på skolen og de efterfølgende fire ugerskursus på virksomheden.

Alle 13 elever er ledige fra Horsens-områ-det, der har søgt om at komme på dette målret-tede kursus.

Rent formelt er kurset lidt på kant medemballageoverenskomsten, hvor virksomhe-derne er forpligtede til at ansætte branchensegne kvalificerede medlemmer. Men 3F i Hor-sens har ikke kunnet tilbyde den fornødnearbejdskraft fra emballageområdet.

“Jeg synes, at projektet ser spændende ud.Det er da godt, at vi ikke har ledige folk påområdet her i Østjylland”, siger tillidsmandErik Larsen, der blandt andet har haft kontaktmed faglig sekretær Flemming Thuesen, derdækker emballageområdet i afdelingen, forogså hos ham at undersøge mulighederne forat skaffe ledige fra branchen.

“Vi bliver jo alle ældre, og vi har et behov

for nye folk i den kommende tid. Vi har set påden uddannelse, som er skruet sammen her, ogjeg synes, den ser spændende ud og glædermig til at se de nye kolleger her på stedet.Eventuelt også ved et besøg på AMU SYD iKolding”, siger Erik Larsen.

Også brancheformand Peter B. Andersenfra 3F ser kurset som en spændende mulighed,når der ikke er kvalificeret arbejdskraft at få.

ProjektHos Schur i Horsens var personalechefen -eller som det hedder på det lav Human Res-source Manager - Ole Telling tændt på enmodel, hvor virksomheden først fandt de rettepersontyper og derefter uddannede demmålrettet til jobbet.

Det betød kontakt fra virksomheden tilArbejdsformidlingen i Horsens og videre tilAMU SYD. Arbejdsformidlingen indkaldtederefter til et informationsmøde på virksom-heden.

Her mødte 55 interesserede op. Efter athave hørt om arbejdspladsen og mulighedernevar der 30 der var interesseret i at følge kurset.Herefter tog personalechefen en samtale meddem, før 13 personer blev valgt ud. De er væg-tet ud fra personlige egenskaber som motiva-tion, engagement, evne til at samarbejde ogkommunikere, ansvarsfølelse og helhedsfor-ståelse.


Skole og virksomhed har derefter skruetuddannelsesforløbet sammen. Det er målrettettil jobbet som maskinfører i klæbeafdelingen.De første to uger er den almene emballageud-dannelse, som den kendes fra branchens kur-ser. Derefter følger stansekursus, kursus imultiklæbning og personlig udvikling. Kur-serne er skruet sammen, så de især tager højdefor virkeligheden hos Schur, men samtidig er

de så brede, så de, der ikke får job i den forjæt-tede virksomhed, har bedre muligheder for atfå andre job, eventuelt også i andre afdelingeraf Schurs fabrik i Horsens end netop i klæbe-afdelingen.

Fagene på kurset er materialelære, ma-skinlære, stanse- og klæbemaskiner, opstil-ling, arbejdsmiljø, kvalitet, kunde/leveran-dør-forhold, omstillingseffektivisering, pro-

duktionsstyring og samarbejde. Kursisternekommer i fire ugers praktik, og desuden vil denyansatte komme på kursus med maskin-leverandøren Bobst, der finansieret af uddan-nelsesfonden sender undervisere til Horsens.

SchurSchur har ikke tidligere benyttet sig afarbejdsmarkedsudannelserne eller Arbejds-formidlingen, når der har været tale omuddannelser. Derimod har virksomhedenvalgt at benytte sidemandsoplæring og inter-ne uddannelser.

Men samarbejdet er foreløbig gået så godt,at Ole Telling ikke vil afvise et øget samarbej-de på andre områder.

Virksomheden hæfter sig blandt andet veden uddannelse, der både giver en fagligopkvalificering, og som samtidig skoler i for-andringsparathed og kvalitetsbearbejdning.Det er holdningsbearbejdende emner, somskolen har med i de generelle og dagligeuddannelser. P&P


“I dag er der kun to grafiske forbund tilbage - iNorge og på Island. Alle andre steder er degamle forbund gået sammen med andre for-bund “, fortalte formanden for Norsk GrafiskForbund, Roger Andersen, da han aflagdeberetning på det norske forbunds ordinærelandsmøde i slutningen af februar.

Kongressen vedtog enstemmigt at sende etforslag om sammenlægning med Fellesfor-bundet til afstemning blandt medlemmerne,og dermed vil det islandske forbund, der ermest kendt for at have egen golfbane, være detsidste af de grafiske forbund.

De grafiske forbund har alle steder fået en

“Sterkere sammen” hed sloga-net da NGF, Norsk Grafisk Forbund, på sit tiende ordinærelandsmøde enstemmigt beslutte-de at anbefale medlemmerneen sammenlægning med Felles-forbundet, der på mange måder,medlemsmæssigt, er en norskversion af 3F.

Op ad bakke - men på tandemkort tid, idet de alle er gamle selvstændigeforbund inden for emballage-, typograf-, oglitografområdet med videre. Forbund der varfor små til at overleve, og som sluttede sigsammen.

Nu fortsætter sammenlægningerne så. INorge startede Fellesforbundet i 1988, be-stående af en række forbund, blandt andetbeklædningsarbejdere, skovarbejdere, byg-ningsarbejdere, metalarbejdere og papirarbej-dere. Det er det forbund, som NGU finder detnaturligt at gå ind i.

Medlemsudviklingen for det norske grafi-ske forbund har været meget negativ. På fem

Det norske forbund har mange kontakter ude i verden. Her er det (til venstre) NicolaKonstantio fra UNI-Europa, Grafisk, og fra Danmark Bjarne Nielsen, sektornæstformandfra HK, samt branchenæstformand Peter B. Andersen fra 3F-Industri.

Op ad bakke - men på tandem. Landsmødets logo prydede indgangspartiet.


år har forbundet mistet næsten en tredjedel afdets medlemmer - ved et fald fra 9.500 til6.600. Forbundet har skåret tæt i regnskabet ide senere år. Ved en sparerunde i 2002 beslut-tede et ekstraordinært landsmøde besparelserpå små ti millioner kroner. Men selv det harikke været nok. Egenkapitalen er faldet støt,og prognoserne ser ikke bedre ud. Fra 6.600beskæftigede i år siger en prognose, der gårfrem til 2007, at antallet af beskæftigede vilvære faldet til 4.700.

NGU har forhandlet sig frem til en rækkesærordninger med Fellesforbundet, således atdet grafiske område fortsat vil være synligt.Også på afdelingsplan er der sikret en højgrafisk synlighed. Sammenslutningen medFellesforbundet vil betyde, at kontingentetskal sættes ned. Ifølge et almindeligt benyttetnorsk kontingentsystem betaler medlemmer-ne en fast procentdel af deres løn i kontingent.Det er lidt i stil med den graduerede kontin-gentform som alene det danske grafiske for-bund i sin tid benyttede sig af. I Norge erkontingentet til Fellesforbundet 1,5 procent, iNGU er kontingentet godt to procent inklusi-ve forskellige afdelingskontingenter.

I Fellesforbundet er der ikke tilskud tilafdelingerne, men for det grafiske områdeskal der findes en aftale, der sikrer de grafiskeafdelingers fortsatte virke. Ligeledes er lands-sammenslutninger, branchekonferencer medvidere sikret i den omfattede aftale, som de128 delegerede enstemmigt anbefalede tilurafstemningen i slutningen af marts måned.

Går alt som landsmødet anbefaler, er fusi-onen en realitet 1. januar 2006.

Kongressen foretog valg til alle poster ind-til da.

Roger Andersen, der gik af på grund afalder, afløses af Anders Skattkjær som nyformand, og Bjørn Harald Kristiansen, derblandt andet har haft emballageområdet, ernæstformand indtil den forventede sammen-lægning. P&P

Kræver gode og sikre forhold på danskearbejdspladser- nej til lønnedgang

På generalforsamlingen i 3F Grafisk - Randers blev der drøftet de stadige angreb pådanske arbejdspladser og de forhold, som danske lønmodtagere udsættes for. I den for-bindelse har generalforsamlingen enstemmigt vedtaget nedenstående udtalelse.

Vi skal på det kraftigste tage afstand fra den kampagne, man fra visse arbejdsgiver-organisationer - heriblandt Emballageindustriens Arbejdsgiverforening - er fremkom-met med, og som alene har det formål at forringe de løn- og arbejdsforhold, der i daggør Danmark til et land med en rimelig levestandard.

Vi tager afstand fra alle påstande om, at lønnedgang vil sikre danske arbejdspladser.Det vil aldrig - vi gentager - aldrig blive tilfældet, at vi som land hverken kan eller skaloverleve ved at forringe levestandarden og arbejdsmiljøet for at kunne konkurrere medudlandet.

Vi skal til gengæld overleve i kraft af vores viden og gode, stabile og effektive arbejds-styrke, og det må derfor være et krav, at også arbejdsgiverne snart indser, at uddannel-se af medarbejdere ikke er en udgift, men en investering.

Med en arbejdsstyrke, der føler sig tryg i sin ansættelse og føler man har en ledelse,som arbejder for at sikre virksomhedens fremtid - og vel at mærke en fremtid, hvorman ikke flytter virksomheden, har Danmark de allerbedste forudsætninger for ogsåfremover at kunne opretholde et velfærdssamfund til gavn for den samlede danskebefolkning.

Hvis vi til gengæld kun har ledelser bestående af topledere, der alene tænker på egneinteresser og kun er interesserede i, at aktionærerne her og nu får et lidt højere udbytte,så er det disse ledere, som ødelægger den danske produktions- og forædlingsindustri.

Det er derfor en meget kortsigtet løsning at forsøge altid at skulle få det maksimaleafkast, for en efterfølgende virksomhedslukning i Danmark og udflytning vil hurtigtramme hele landet som en boomerang, hvor den samlede befolkning vil opleve ned-gang med baggrund i en stor arbejdsløshed - og deraf manglende indtægter til atopretholde velfærdssamfundet.

De eneste, som eventuelt vil kunne tjene herpå, vil være de få topledere og aktionærer,hvis samfundsmoral er så lav, at de blot sikrer deres egen fremtid i et hvilket som helstland.

Men skal de have lov til - for egen vindings skyld - at ødelægge samfundet for alleandre?

Vi siger nej - og skal derfor opfordre alle danske arbejdere til både at fastholde ogudbygge sine løn- og arbejdsvilkår og til gengæld kræve af sin ledelse, at den arbejderfor virksomheden og ikke for sig selv.

Jan Guldmann, gruppeformandAncher Olsen, dirigent

Formandsskift. Roger Andersen overlader tøjlerne til Anders Skattkjær.

UDTALELSE:

Amcor byggernyt i EnglandAmcor, der i Danmark har virksomheder iHorsens og Lyngby inden for fleksibel em-ballage, investerer nu i yderligere bølgepap-produktion.

Det sker i Brisbane i England, hvor koncer-nen investerer 300 millioner kroner i enudbygning af fabrikken i Brisbane. Ifølge enpressemeddelelse fra koncernen sker det for atfastholde den stærke markedsproduktioninden for emballage til frugt, kød og drikkeva-rer. Udbygningen øger fabrikkens areal undertag til cirka 11 tønder land, og fabrikken bliverdermed en af de største af sin art i verden.

Over de seneste fire år har fabrikken i Bris-bane haft stor succes med at kombinere tekno-logi fra Xitex med den mere konventionellebølgepapteknik.

interpack 2005interpack-messen i år foregår, vanen tro, iDüsseldorf i dagene 21. til 27. april, hvor 30tønder land under et tag er messeareal. Herkan interesserede se alt om emballage, embal-lagemaskiner og sødevaremaskiner. Messen ermest en messe for virksomheder, der pakkerfødevarer, end den er en messe for de, der pro-ducerer emballagen som sådan.

Mammen køber opDen mere end 100 år gamle Mammens Embal-lage A/S i Højbjerg ved Århus går nu sammenmed virksomheden Alpap i Nyborg.

Alpaps produktion flyttes til sommer tilÅrhus, hvor Mammens i forvejen har hen-holdsvis emballageproduktion og maskin-produktion, mens firmaet har en salgsafdelingi Københavnsområdet.

Mammens har gennem de senere år inve-steret i produktionsudstyr. Investeringer, derandrager 25 millioner kroner.

Den sammenlagte virksomhed, der kom-mer til at hedde Mammen/Alpap, vil markeresig med et meget bredt spekter på emballa-geområdet og med leverancer til såvel foodsom til nonfood, kosmetik- og pharmaindu-strien og både på hjemmemarkedet og på eks-portmarkedet.

Ny i branche-bestyrelsenHelene Kristiansen, medlem af Industri-gruppens bestyrelse og formand for 3FKongeåen, er efter indstilling fra gruppebesty-relsen indtrådt i Papir- og Emballagebran-chens bestyrelse.

Helene Kristiansen kommer fra det tidlige-re KAD.

Med hendes indtræden sikres fair repræ-sentation i forhold til sammenslutningsafta-len mellem SiD og KAD.

Danapak til salgArla Foods har besluttet sig til at sætteDanapak med 313 medarbejdere til salg.Det er virksomhederne i Korsør og Her-ning samt i Bremen, der nu skal sælges.

Oprindeligt var det de danske mejeri-er, der stiftede Danapak - blandt andetmed henblik på at lave smørdritler. Kon-cernen var dengang ejet af de danskemejerier, men efterhånden som Arla køb-te op og samlede mejerierne under enhat, blev det også den koncern, der stodsom ejer. Ved en handel for et par år sidenblev Arla så eneejer, men absolut ikkeenekunde, idet Arlas andel af selskabetsomsætning kun er omkring en femtedel.

Arlas begrundelse for salget af kon-cernen er, at den vil koncentrere sig omde traditionelle kerneområder. De storeemballagevirksomheder i Grenaa ogSlagelse er for længst solgt fra til andreaktører i markedet.

OverenskomstDe nye satser på genetillægene, aftaltved seneste overenskomstforhandling,trådte i kraft 1. marts 2005. Tillæggenegælder både for emballageoverenskom-sten, for overenskomsten med GrafiskArbejdsgiverforening og for CO-indu-stri-overenskomsten.

Overenskomsten betyder ret til tougers arbejdsgiverbetalt kursus ved opsi-gelse efter mere end tre års beskæftigel-se.

Dette forhold er omtalt i overenskom-stens paragraf 22, hvor det fremgår, atved afskedigelser efter mere end tre årsansættelse, som følge af omstrukture-ring, nedskæring, virksomhedslukningeller andre forhold, der skyldes virksom-heden, er der ret til at deltage i kursus ihøjst to uger. Arbejdsgivere dækker såvelkursusdeltagelse som eventuelt arbejds-tab, hvis dette ikke dækkes af det offent-lige.

Hvis det ikke er muligt at deltage iopsigelsesperioden er medarbejderenberettiget til at deltage i kursus inden for56 dage efter fratræden.


Pak

Papir

Pak&Papir nummer 2/2005

ISSN 1601-7102 Pak&Papir udgives af Papir- og emballagebranchen i 3F.Redaktion: Peter B. Andersen.Adresse: Pak&PapirKampmannsgade 4Postboks 3921790 København VTelefon 70 300 300Telefax 88 92 01 19e-mail: [email protected]

Layout og teknik: Fagbladet 3FTryk: Jønsson & NKN, KastrupPapir: 115g cyclus print,

dansk genbrugspapir

Redaktionen påtager sig ikke noget ansvarfor manuskripter, billeder, tegninger ellerandet materiale, der indsendes uopfordret.

Udgivelsesdag 21. marts 2005 Nummer 3 udkommer 13. juni 2005Deadline nummer 3: 26. maj 2005


Ledige sommerhuse på SamsøEfter lodtrækningen er der fortsat ledige sommerhuse i mange af årets uger. Feriehus-udvalget gør opmærksom på, at der også kan lejes sommerhus i forbindelse med foråretshelligdage eller andre weekender. P.t. er der fuldt udlejet i ugerne 26-32, men man kan bliveskrevet på venteliste.

Al henvendelse om leje af sommerhus skal rettes til:3F Grafisk i Randers på telefon 87 10 94 90. Efter 1. april skal der ringes direkte til Samsø

på telefon 86 59 18 21.

Ny brochure om feriehusenepå SamsøFeriehusudvalget har fået trykt ny brochure,der indeholder alle nødvendige oplysningeromkring leje af sommerhus og camping-pladsen. Herudover indeholder brochuren enmængde fotos af de forskellige hustyper, såman i ro og mag kan søge netop det hus, sompasser til ens behov.

Brochuren vil blive tilsendt samtligemedlemmer af Papir- og Emballagebran-chen. Vi synes, vi har fået lavet en god ogflot brochure, og håber medlemmerne villæse den og få lyst til at leje et billigt som-merhus, nu hvor de kan se, hvor flotte voreshuse er blevet efter de seneste års mangerenoveringer.

Jan Guldmann, formand for Feriehusene

Ny tilsynsførendepå SamsøFeriehusudvalget har nu ansat en ny til-synsførende til at varetage pasningen afbranchens 24 dejlige sommerhuse og cam-pingpladsen på Samsø. Den nye tilsynsføren-de, Leif Åby, er fra Randers, og Leif har i cirka35 år arbejdet som bogbinder i den nu lukkedeproduktion på Esselte i Randers.

Feriehusudvalget byder Leif Åby og hansægtefælle velkommen på Samsø og håber,alle feriebyens gæster vil tage godt imod dembegge.

Jan Guldmann, formand for Feriehusene

Medlemskab af en organisation som 3F og tilknytning til enbranche som papir- og emballagebranchen betyder, at du har etberettiget krav på hjælp og på service i faglige sager, men detbetyder samtidig en forpligtelse til selv at være med til at løfte deopgaver, der ligger for hele organisationen.

I dette nummer af Pak & Papir kan vi se en lønstatistik, somikke giver de helt store stigninger i forhold til sidste år, men derer tid til at gøre det resultat bedre - nemlig ved de lokale løn-forhandlinger.

Overenskomsten på emballageområdet og den overens-komst, som papirarbejderne på CO-området har fået, er såkaldteminimallønsoverenskomster. Det vil sige, at der i løbet af enaftalt periode er mulighed for lokale lønforhandlinger. De lokalelønforhandlinger giver tillidsfolk og medlemmer på arbejds-pladserne mulighed for at forhandle sig frem til en øget løn udfra de lokale resultater. Og i opgangstider er det ikke så ringeendda!

Så det er ikke os, der sidder i forbundet, eller folkene i afde-lingerne, der i den forbindelse skal yde en indsats. Det er jer selvpå de enkelte arbejdspladser. Det sker med tillidsrepræsentanter-ne som krumtap; de ved, hvad der er basis og mulighed for.

En nylig undersøgelse siger, at otte ud af ti virksomheds-ledere - og det er vel at mærke dem fra de store virksomheder -mener, at tillidsfolkene er et stort plus, når virksomhederneskonkurrenceevne skal vurderes. De nyder tillid og er derfor ogsåvigtige for løndannelsen.

Det samme gælder for et andet centralt område - nemliguddannelsen. I vores overenskomst på emballageområdet har vigjort rigtigt meget ud af uddannelsen. Arbejdsgivere og lønmod-tagere i fællesskab anbefaler kraftigt de lokale parter at gøremeget ud af uddannelsesplanlægning. Det gør vi af den simplegrund, at vi uden planlægning og efteruddannelse er en døendebranche. Det kan både arbejdsgiverforening og fagforening se.

Imidlertid ser vi desværre ofte, at parterne på de enkeltearbejdspladser er villige til at se lidt bort fra overenskomstensaftale om, at vi skal tilstræbe to ugers efteruddannelse om året.Pludselig får kollega besked på, at han eller hun ikke kan komme

på efteruddannelse, fordi der lige pludselig er kommet en storordre ind. Så ryger den efteruddannelse.

Men arbejdsgiveren, og medarbejderen med for den sagsskyld, skal tænke på, at det er som at tisse i bukserne. På kort sigtvarmer den opgave, der bliver løst her og nu, men på langt sigtbliver det temmelig koldt og ubehageligt at gå rundt med.

Uddannelse er et spørgsmål om planlægning. Og hvis envirksomhed er professionel og planlægger godt, er der ikke nogetproblem med frihed til efteruddannelse. Så nemt er det. Ledelsenmå lære det, men tillidsfolkene må også huske, at ledelsen skalholdes op på den kendsgerning.

Jeg vil gerne understrege et par enkelte afsnit fra emballage-overenskomsten. Paragraf 89, der handler om efteruddannelse,siger klart: “Organisationerne er endvidere enige om at anbefale,at parterne i den enkelte virksomhed foretager en planlægningfor medarbejdernes deltagelse i branchens kursusudbud”. Klartale, synes jeg.

I paragraf 88 får vi gennemgået nærmere vilkår for uddan-nelsesplanlægning, herunder hvad systematisk uddannelses-planlægning kan omfatte. Nemlig: analyse af kvalifika-tionsbehov, beskrivelse af jobkrav, udarbejdelse af uddannelses-planer og gennemførelse af uddannelsesaktiviteter.

Omfanget af planlægningen aftales lokalt, og dermed er detogså de lokale tillidsfolk, der skal være aktive i at holde ledelsenfast på at skaffe tid og økonomi til efteruddannelsen, men bådeløn- og uddannelsesarbejdet kræver en indsats fra os alle.

Husk: Sammen er vi stærkest. P&&P

SSttaannss-lige et øjeblik

Maskinel magasinpost

PP DANMARK

Pak&PapirKampmannsgade 41790 København V

Tillidsfolk i centrum

Af brancheformandPeter B. Andersen,

forhandlingssekretæri 3F’s Industrigruppe.

Documents

BRANCHEBLADET FOR EMBALLAGEOG PAPIR/media/lokalafdelinger/private/kolding...Nr.2·21.marts2005 LEDER HUL IGENNEM ... Som bekendt er det af største vigtigthed at bide uden om hullet