Branchemagasinet UDKOM 03 | 2016

Branchemagasin | maj 2016

Klaus Krogh har gjort den evige efterspørgsel på Guds ord til en verdens-omspændende succes.

03

UDKOM | nr.03 | maj 2016

UddannelseGrafisk teknikeruddannelsen over- lever, selvom ingen har udbudt den.

| s. 7

BAG TALLETAnnoncemarkedet på sit højeste i syv år.

| s. 18

Grakom:Flere danske virksomheder skal tænke internationalt.

| s. 20

Emballage:Fremtidens emballage er intelligent.

| s. 40

+20 SIDERS

TILLÆG OMDRUPA 2016

Bibeldesign er big business

Papir med overskud!Crush kendetegnes ved at indeholde overskudsprodukter fra produktionen af f.eks. korn, frugt og nødder. Se nistrene i papiret og mærk overfladen. Omslaget her er trykt på Crush Corn 250g.

Farvenuancerne er lige til at smage på: Coffee, Hazelnut, Almond, Olive, Cherry, Lavender, Kiwi, Citrus og Corn.

Crush er FSC Certificeret.

Papiret taler for sig selv, men vi vil også gerne fortælle mere. Ring på 87818781, eller læs mere på www.igepagroup.dk

Når papiret taler for sig selv

Gourmet for øjnene!Design offset er voluminøs med en lækker mat overflade, der er yderst læsevenlig og den perfek-te baggrund for fotos og illustrationer. Indholdet i dette blad er trykt på Design Offset Naturhvid 100g.

Fås i nuancerne brillianthvid, klassisk hvid, natur-hvid og creme.

Design offset er FSC Certificeret.

YOUWANT TO SHAPE YOUR FUTURE.

WETAKE YOUR BUSINESS TO THE NEXT LEVEL.

drupa2016.konicaminolta.eu

JOIN US AT DRUPA 2016May 31 - June 10, 2016Hall 8B, Booth A65Düsseldorf, Germany

www.grakom.dk| s. 4

#3 2016

| s. 7 Uddannelse Grafisk tekniker-uddannelsen

skal bestå, selvom ingen skoler vil udbyde den

| s. 20 Grakom: Ryk produktion til Østeuropa – og få støtte

| s. 34 Visitkort Paper Domain gør visitkort til en

videnskab

| s. 40 Emballage Morgendagens emballage er

intelligent

| s. 44 Fotograf: Husk din ophavsret!

FASTE RUBRIKKER

| s. 10 Leder| s. 12 Kort Nyt| s. 20 BAG TALLET| s. 50 Mennesker & Mærkedage

EUROGRAPHIC:»Flyt produktionen – men behold den

danske ledelse«

| s. 34

| s. 24 BAG TALLET Annoncemarkedet rykker igen og

er nu på sit højeste niveau i syv år. Forventningerne til 2016 er posi-tive, og det kan mærkes hos Linde-gaard & Co., som fortæller, at med fremgang følger nye udfordringer.

INDHOLD

Selvom han er opvokset i et ateistisk hjem, lever han i dag af biblen.

| s. 6

Klaus Krogh og den bibelske succes

DUPLO iSaddle stitcher• Produktion i A4 tværformat• 9.000 stk./timen ved dobbeltproduktion• Fuldautomatisk bookletmaker• Touch-screen teknologi• Perfekt til både offset og digitalt tryk

Fyn & JyllandJesper KochTlf. 40 60 34 29

Christel Juhl MeinhardtTlf. 40 60 64 29

SjællandJørn Lindberg-LevinTlf. 40 60 64 03

Lejepris fra

KUN13.950,-

pr. md. v/leje i 60 mdr.

• Roland TrueVis VG-640 m. take-up• 4 FlexFire™ printhoveder• Ny TrueVis blæk /4,7 eller 8-farver. • Hurtigere tørreevne - 500 ml. patron - genanvendelig• Ny og mere præcis skæreteknologi• Betjen din VG fra smartphone eller tablet• 64” ned take-up

• Bobis BMA 160/400• Støjsvag• LED• Højdejusterbar• Laminér og monter

A4 TVæRFoRMAT i verdensklasse!

RoLAND TrueVis VG

BoBiS montagebord

RiNg og høR meRe om Neoposts lejeaftaleR og få tilseNdt eN bRochUReNeopost.dK

Neopost Danmark A/S tager forbehold for prisændringer, trykfejl og udsolgte varer. *Alle priser nævnt er ex. moms

samlet paKKepRisLejepris fra

KUN5.750,-

pr. md. v/leje i 60 mdr.

SPAR TiDog kom godt fra start

www.grakom.dk| s. 6

GRAFISK TEKNIKER UDDANNELSE

’Den høje beskæftigelse viser jo, at uddannelsen stadig er relevant for arbejdsmarkedet’Anders Mosumgaard, uddannelsespolitisk chef, Grakom

FOTO: CHRISTIAN BENDIX

UDKOM maj 2016 | s. 7

Grafisk tekniker-

uddannelsen skal bestå

Der vil stadig blive uddannet grafisk teknikere i fremtiden. Det forsikrer Grakoms uddannelsespolitiske chef, Anders Mosumgaard, på trods af

at ingen skoler har udbudt uddannelsen fra august 2017.

Af: Christian Bendix, redaktør [email protected]

et er stadig en meget relevant uddannelse for branchen.« Så konkret lyder svaret fra Anders Mosumgaard på spørgs-målet om, hvorfor uddannelsen som grafisk tekniker også

findes fra næste år. »Der er en meget høj beskæftigelsesfrekvens. Når du er ud-dannet, så får du også job. Og den høje beskæftigelse viser jo, at uddannelsen stadig er relevant for arbejdsmarkedet.« I sidste måned kom det frem, at ingen af landets erhvervsskoler ønsker at udbyde uddannelsen fra august 2017. Grakoms uddannelsespolitiske udvalg holdt møde om situa- tionen 27. april. I udvalget sidder virksomhedsrepræsentanter sammen med Grakom, og på mødet var der stor enighed om, at uddannelsen som grafisk tekniker er den rigtige for branchen. Der-for vil uddannelsen bestå, siger Anders Mosumgaard fra Grakom: »Vi er i dialog med Ministeriet for Børn, Undervisning og Lige-stilling, og det sandsynlige scenarie er, at en skole bliver pålagt at udbyde uddannelsen.« Grakom ser gerne, at uddannelsen findes på begge de to nuvæ-rende skoler, Tech College Aalborg og NEXT Uddannelse Køben-havn, men er heller ikke modstander af at samle uddannelsen på én landsskole. »Det vigtigste for os er, at den eller de skoler, der udbyder uddannelsen, har viljen til uddannelsen og til at samarbejde kon-

struktivt med branchen og skabe en høj kvalitet. Det er vigtigere end det geografiske udbud for os,« siger Anders Mosumgaard.

Dyr uddannelseSkolerne i Aalborg og København har peget på, at uddannelsen som grafisk tekniker er dyr at udbyde, blandt andet fordi den kræ-ver indkøb af dyr teknologi. Men det er ikke et argument for ikke at udbyde uddannelsen, siger Anders Mosumgaard: »Uddannelsesstederne er jo til for at udbyde kvalitetsuddan-nelser til arbejdsmarkedet. Deres formål er ikke at tjene penge. Vi anerkender selvfølgelig, at de bliver drevet forretningsmæssigt, og at skolerne samlet set ikke kan drives med underskud. Vi synes bare, det er ærgerligt, at de ser enkeltvis på uddannelserne og så skærer de enkelte væk, der giver underskud.« Branchen har brug for op mod 80 nye uddannelsesaftaler om året, og Grakom anerkender, at der har været nogle år med en begrænset tilgang, ikke mindst på grund af krisen. Men billedet er ved at vende, og i år er der ifølge Anders Mosumgaard sket en stor stigning. »Her i første kvartal af 2016 er der allerede indgået 23 aftaler med virksomheder, så det er endnu et bevis på, at virksomhederne efterspørger de her elever,« lyder det fra Grakoms uddannelsespo-litiske chef.

D

www.grakom.dk| s. 8

ELEVER HOS LASERTRYK.DK

Vores uddannelse er vigtigDet ville gå ud over bran-chen, hvis uddannelsen som grafisk tekniker blev lukket. Sådan lyder bud-skabet fra to nuværende elever.



-årige Gry Bak Madsen tager fat om en stak A3-papir med begge hænder, går få meter over det grå

betongulv og lader papiret glide ned i en kasse, der er skudt ud fra en ca. 15 meter lang digitalprinter. »Man sover godt om aftenen, når man kommer hjem fra sådan en arbejdsdag,« siger hun smilende. Hun er en af de 12 grafisk teknikerelever her hos LaserTryk.dk i det nordlige Aarhus, og hun nærmer sig et års ansættelse i et fag, hun ikke anede eksisterede for få år siden.

»Uddannelsen er ret usynlig. Mange vil jo hellere lave det designmæssige og sidde foran computeren. Det her er jo meget mere fysisk og praktisk arbejde, og det synes jeg faktisk er rigtig sjovt,« siger hun. Hendes venner kigger spørgende på hende, når hun fortæller, at hun er grafisk tekniker, men synes egentlig, det lyder som et spændende arbejde, når de får det forklaret, siger hun. I hallen ved siden af står endnu en elev, Bo Christensen, ved en maskine, der laver hæfter ved at samle papiret og sætte klammer i ryggen. Han stopper op i sit arbejde og får et drømmende udtryk, mens han fortæller, hvorfor han er endt som grafisk teknikerelev.»Jeg synes, det er en nobel profession at arbejde med tryk. Det er jo sådan, al vo-res viden er lagret traditionelt set. I bøger og i historieskrivningen, og det trykte ord har spillet en stor rolle i udbredelsen af teknologi og kultur.« Nogen vil påstå, at den tid er forbi. Det trykte ord er falmet i lyset fra millio-ner af digitale skærme, der har skabt en verden, hvor færre og færre ting behøver at blive trykt og printet. Alt det ved de to elever godt, men de tror alligevel, der er plads til grafisk teknikerelever i fremti-den, og derfor ærgrer det dem, at ingen af skolerne har budt ind på uddannelsen til næste år.

28

Bo Christensen:»Man vil miste overblikket i produktionen, hvis man ikke tilbyder uddannelsen«


»Vi har jo hørt meget om, at vi snart lever i den papirløse tidsalder, hvor vi aldrig mere får brug for det trykte, fordi vi kan få alt digitalt. Men det passer jo ikke. Det kan jeg se hver eneste dag her på stedet, hvor vi laver trykte fotobøger, blade og et hav af andre trykte ting,« siger Gry Bak Madsen og tilføjer: »Selvom vi gør tingene mere og mere simple, så vil der stadig skulle stå nogen og betjene maskinen, tror jeg.« Bo Christensen er enig: »Man vil miste overblikket i produkti-onen, hvis man ikke tilbyder ud-dannelsen,« siger Bo Christen- sen. »Så vil virksomhederne selv skulle tilbyde den oplæring til nye ansatte. Arbejdsstyrken vil jo så gå over til at være ufaglært, og det vil jeg tro, vil blive et problem.« Hans chef giver ham ret. Som LaserTryk.dk’s produktionschef følger Jesper Froberg elevernes arbejde tæt. »Gevinsten ved at have elever er, at de får mere teknisk viden og en større viden om hele pro-cessen end ufaglærte ansatte. De

bliver sat ind i det hele lige fra ide til det færdige produkt. Det gør, at de sætter en større ære i det, de laver, og det gør produktet meget bedre,« siger han. Jesper Froberg er heller ikke tilfreds med, at ingen af skolerne har valgt at udbyde uddannelsen til næste år. »Jeg synes ikke, det er fair, at de ikke udbyder uddannelsen. For branchen kommer til at eksi-stere mange år endnu. I færre, men større virksomheder. Og jeg tror stadig, branchen kommer til at eksistere om 50 år.« Han tilføjer dog, at eleverne skal være mere villige til at flytte efter arbejdspladserne, end de er i dag: »Udfordringen er, at bran-chen er blevet så lille, at der ikke længere ligger et trykkeri lige henne om hjørnet. Derfor skal eleverne ofte flytte langt for at få en læreplads, og det kan godt være svært at få dem til. « Gry Bak Madsen kigger på en skærm med kommende ordrer til den digitale printer. Hun forstår godt, hvis skolerne har svært ved at finde penge til at

købe de dyre maskiner og derfor er fristet af at droppe uddannel-sen. »Men så vigtigt er det heller ikke med nyt udstyr. På min sko-le var der en del gamle maskiner, hvilket gør, at man får en bedre forståelse af, hvad det egentlig er, man laver. For eksempel var der en gammel offsetmaskine, som kun kunne trykke med en farve ad gangen, men så får man jo en rigtig fin ide om, hvad der foregår inde i den. Så det er også fint nok at bruge gammelt udstyr,« siger Gry Bak Madsen. Bo Christensen tror, at det vil blive sværere at få kvalificeret arbejdskraft i branchen, hvis ud-dannelsen som grafisk tekniker skulle forsvinde: »Jeg tror, rigtig mange får øjnene op for den her branche på grund af uddannelsen. Det er nok de færreste, der fra folkeskolen tænker, ’jeg vil ud og lave skilte eller arbejde i et trykkeri.’ Så det er jo gode arbejdspladser, der ville få endnu mindre opmærksomhed, hvis uddannelsen forsvandt.«

GRAFISK TEKNIKER

|

VARRIGHED 3½ år.

|

ADGANGSKRAV 9./10. klasse

eller tilsvarende + karakteren 02 i dansk og matematik.

|

ØKONOMISU og elevløn.

|

UDBYTTEEleverne lærer

teknisk at tilrette-lægge, kontrollere

og gennemføre produktionen af trykt kommuni-

kation.

Gry Bak Madsen:»Jeg tror, rigtig mange får øjnene op for den her branche på grund af uddannelsen«

www.grakom.dk| s. 10

LEDER

BRUG MULIGHEDEN FOR STØTTE TIL AT

ETABLERE VIRKSOMHED I ØSTEUROPA

Det er både tidskrævende og bureaukratisk udfordrende. Til gengæld kan indsatsen lønne sig, hvis du søger og opnår støtte til at udvide din virksomhed med et ben i fx Polen. Ikke for at erstatte danske arbejdspladser med polske,

men for at styrke din konkurrencedygtighed i et marked i forandring. ”Det kommer til at koste

danske arbejdspladser!”

'Man kan ærgre sig herfra og til evigheden over, at de gamle dage, hvor alt jo var meget bedre, er ovre. Men det vil jeg gerne advare mod’

eaktionen er forven-telig, når snakken falder på etablering af

virksomhed i fx et østeuropæisk land. Vi er vant til at tænke på vores EU-naboer i den region af fællesskabet som et symbol på den konkurrence, blandt andet på prisen, der er årsag til den omstilling, branchen i disse år gennemgår. Det er naturligt at tegne sig et fjendebillede af konkurrencen fra øst. Men lige så naturligt det er, lige så ufrugt-bart er det også. Konkurrencen er kommet for at blive. Få det bedste ud af det! Omfavn mulighederne Man kan ærgre sig herfra og til evigheden over, at de gamle dage, hvor alt jo var meget bed-re, er ovre. Men det vil jeg gerne advare mod. Den teknologiske udvikling, som de færreste vil være foruden, er en direkte konsekvens af en verden, hvor grænser – fysiske og immateri-elle – er under stadig opløsning. Brancheforeningen Grakom arbejder med udgangspunkt i den forandring: Vi kan, skal og vil ikke bruge energi på at be-vare eller genopfinde fortiden. Vi må omfavne forandringerne. Stige ombord i dem. Tage dem ved hornene og gøre dem til

vores egne. Det handler om at omfavne mulighederne. Den danske tekstilindustri har været gennem øvelsen. For at forblive konkurrencedygtige blev mange af branchens produkti-onsarbejdspladser udskibet til bl.a. Tyrkiet, Østeuropa og Asien. Til gengæld er antallet af mere videnskrævende arbejdspladser inden for design, salg og mar-kedsføring vokset, så de danske arbejdspladser er blevet mere specialiserede og derfor også højere betalte. Samtidig bidrager virksomhederne i udlandet til at løfte den lokale og regionale udvikling. Det er også med det udgangspunkt, at EU giver mu-lighed for søge støtte til etable-ring af virksomheden i lande som Polen, Litauen og Estland. Helt konkret kan man søge midler til etablering af virksomhed i Østeuropa gennem tre forskel-lige fonde: Regionalfonden, der søger at udligne forskelle mellem Europas regioners Socialfonden, som skal medvirke til bekæmpel-se af arbejdsløshed, og endelig Samhørighedsfonden, der skal udligne økonomisk og social ulighed og fremme bæredygtig-hed. Du kan læse mere om emnet i dette nummer af UDKOM. Jeg håber, det giver inspiration.

Thomas Torp, ansvarshavende udgiver og adm. direktør, Brancheforeningen Grakom

#3 | maj 2016

UDGIVER:Brancheforeningen Grakom

REDAKTION OG EKSPEDITION:GrakomHelgavej 26, 5230 Odense MT. 63 12 70 00www.grakom.dk, [email protected]

REDAKTION:Adm. direktør Thomas Torp (ansvarshavende)Redaktør Christian BendixPressechef Kasper Jessing

KORREKTUR:Sekretær Anni Sørensen

ANNONCER:Preben JensenT. 31 64 13 14, [email protected]

DESIGN OG PRODUKTION:Mediegruppen as

TRYK:Jørn Thomsen Elbo A/S

FORSIDEFOTO:Hans Christian Jacobsen

SKRIFTBRUG:NimbusUtopia

26. årgangISSN 2445-9364Kontrolleret oplag: 4.196 stk.

Medlem af Danske Specialmedier og Eurographic Press

UDKOM udkommer seks gange om året og udsendes gratis til medlemmer og interessenter. Et årsabonnement koster 595 kr. ekskl. moms og kan bestilles på mail: [email protected]

Følg Grakom på Facebookfacebook/grakomdk

Følg Grakom på LinkedInudk.nu/GrkLink

Følg Grakom på Twitter twitter.com/grakom

R

PAPIRTil dette nummer af UDKOM er papiret sponsoreret af Igepa.

INDHOLD: 100 g Design Offset NaturhvidDesign Offset fås i 4 harmoniske nuancer, der i kombination med papirets smukke, matte og glatte overflade, gør Design Offset meget læsevenlig. Papirets volumen er høj og giver en god taktil for-nemmelse, samtidig med et eksklusivt look til illustrationer og fotos. OMSLAG: 250 g Crush CornCrush er en miljøvenlig serie, designet med italiensk flair. Serien kendetegnes ved at indeholde overskudsprodukter fra produktionen af naturens råvarer, f.eks. citrusfrugter, kirsebær og mandler. Disse overskudsprodukter erstatter op til 15% træmasse og bidrager til overfladens karakteristiske struktur og fremtoning i hvert enkelt stykke papir.

New TrueVIS INKVibrant, fast-drying inks in 500cc pouches with reusable holders.

New CutterIncreased down force and accuracy.

3 Ink ConfigurationsDual CMYK, 7 colour (CMYKLcLmLk), 8 colour (CMYKLcLmLkWh).

4 New PrintheadsPrecision droplets in 3 sizes and a wide print pass deliver high-quality output and efficient ink usage.

New Mobile PanelFull remote control panel functionality from your existing smartphone or tablet.New LED Lighting

Illuminated print carriage and maintenance area.

New Powerful VersaWorks Dual RIP SoftwareSupports PostScript and PDF natively for improved file reproduction.

Advanced Contour Cutting FeaturesInclude data sorting and perforated cut.

THE FUTURE OF PRINT & CUTHAS ARRIVED

NEWVG Series printer /cutter

Oplev TrueVIS VG påDRUPA

Kontakt din forhandler for yderligere information


KORT NYT

To nye bestyrelses-medlemmerDen 29. april 2016 blev der afholdt general-forsamling i Grakom Arbejdsgivere. Direktør Karl Mikkelsen fra Grafisk Finish A/S og Kontaktdi-rektør Thomas Hedegaard Søby fra BUCHS A/S blev valgt ind i bestyrelsen. De afløser Michael Bergmann fra AKA-Print A/S i Tilst og Torben Jeppesen fra Tryk Team A/S i Svendborg.

UDKOM anmeldtFagbladet Journalisten har anmeldt Branche-magasinet UDKOM. Anmelder Julie Asmussen skriver, at hun savner ”grafisk punch” i maga- sinets layout, mens hun på indholdssiden savner historier med mere fokus på inspiration og nytænkning. Hun er heller ikke enig i den journalistiske vægtning i bladet: ”Som læser bliver jeg nærmest mistrøstig af at læse UDKOMs historier, der i den ene forsvarsartikel efter den anden forsøger at argumentere for papirme-diets fortsatte overlevelse, som isbjørnen klamrer sig til den sidste isflage.” UDKOMs redaktør, Christian Bendix, er glad for den konstruktive kritik: "Magasinet er i kontinuerlig udvikling. Og jeg kan glæde anmelderen med, at vi allerede har planlagt flere inspirations-historier, som der efterspør-ges i anmeldelsen." Han opfordrer des-uden bladets læsere til fortsat at skrive ind med kritik og kommentarer på [email protected].

Mere end halvdelen af trykke-riernes papir er nu FSC-mærketSammen med Grakom har FSC Danmark afdækket, at mindst halvdelen af det papir, som de danske trykkerier anvender, er FSC-certificeret. Det glæder Loa Dalgaard Worm, sekretari-atsleder i FSC Danmark. Men: »Den mindre gode nyhed er, at det kun er omkring en fem-tedel af de certificerede tryksa-ger, der sælges med FSC-logoet på. Vi skal have fundet ud af, præcis hvorfor det er sådan, og så skal vi have fundet løsninger på udfordringerne på sammen med branchen, så det bliver attraktivt at sætte et FSC-logo på papiret.« siger Loa Dalgaard Worm. Miljøchef i Grakom og med-lem af FSC Danmarks bestyrel-se, Carsten Bøg, supplerer: »Vi skal hjælpe trykkerierne med at udnytte den merværdi, FSC-mærket repræsente-rer. Det vil Grakom og FSC Danmark gøre endnu mere for i den nærmeste fremtid. Det handler om hele tiden at blive bedre til at forklare sine kun-der, hvorfor de bør vælge at få trykt på FSC-certificeret papir frem for konventionelt papir.«

Den internationale FSEA Gold Leaf Award blev afholdt i Florida, USA, i april. Her lykkedes det danske Dreyer Kliche at vinde prisen Worldwide GOLD AWARD for A3-plakaten ”Lady in Flowing Skirt,” som er lavet på et motiv udført af den afdøde tjekkiske kunstner, Alfons Mucha. Posteren er produceret i fire farver, overprintet på hotfoil sølv og herefter præget i Multilevel på skørtet.

Plakaten er produceret hos Empaka i Allerød og blev bedømt på design, udførelse og svær-hedsgrad.

Dreyer Kliche vinder eftertragtet pris

I april foreslog Etisk Råd at lægge afgift på oksekød for, ad den vej, at reducere CO2-udledningen fra de gassende drøvtyggere. Ber-lingske fulgte op med en ”Top 10” over, hvad man selv kan gøre for at reducere sin CO2-udledning. På en uskøn – men ifølge avisen tilfældig – førsteplads lød rådet: 'Drop reklamerne – det er en bekostelig affære, når træer først skal vokse sig store, fældes, omdannes til tryksager og leveres til døren, blot for at forbrugeren kan modtage ugens tilbud på papir.' Berlingske oplyser til Grakom, at man har brugt Verdens Skove som kilde til rådet. På organisati-onens hjemmeside står der også,

at ”produktionen af tryksager kræver energi og papir, der kun sjældent stammer fra bæredyg-tigt FSC-certificeret træ.” – Men det er lodret forkert, påpeger Grakoms miljøchef og henviser til Grakoms og FSC Danmarks fælles optælling (se naboartik-len). »Jeg tror ikke, at Verdens Sko-ve bevidst ønsker at lægge navn til en ukorrekt påstand. Så vi har indledt dialog med organisati-onen om at få fejlen rettet. For at undgå en lignende situation i fremtiden vil vi tilbyde Verdens Skove at hjælpe med faktatjek samt tilbyde adgang til vores viden om bæredygtigt skovbrug,« slutter miljøchef Carsten Bøg.

Berlingske:

Drop reklamerne

ATM søger aktive partnere

ATM Arktryk Midtjylland A/S beskæftiger ca. 20 medarbejdere, som i 3-holdskift forestår højkvalitativ produktion af arktryks-opgaver. Dels for aktive partnervirksomheder og dels som “engros-trykkeri” for professionelle kollegavirksomheder og bureauer.

Udviklingen inden for industrien i almindelighed og den grafiske branche i særdeleshed går i ret-ning af større og mere effektive enheder.

Som en konsekvens heraf stiftede fem grafiske virksomheder ATM Arktryk Midtjylland for 10 år siden, og siden er flere aktionærer kommet til. Senest er det Centraltrykkeriet i Vordingborg og et svensk og et norsk trykkeri.

Går du med tanker om outsourcing af din trykportefølje og transformere din virksomhed til et rent salgs- og prepresshus så kontakt os – måske er du vores næste partner. Seriøse henvendelser vil naturligvis blive behandlet med diskretion.

Direktør Olav Betten: 26 89 43 19Formand B. Bo Jensen: 20 94 15 14

ATM ARKTRYK MIDTJYLLAND A/SAars Bogtryk & Offset

Det lokale trykkeri

Ikast

Sønderborg Vordingborg

A P S

ATM ARKTRYK MIDTJYLLAND A/SNAVERVEJ 8 . 7430 IKAST . WWW.ATM-ARKTRYK.DK


2K/DENMARK

Den lille bibelgigant

i AarhusKlaus Erik Krogh og hans firma 2K/Denmark med 15 ansatte er blandt

verdens førende bibeldesignere og står bag mange millioner bibler over hele kloden. Han blev ellers opdraget i et ateistisk hjem, men gjorde sit

eget kristne ungdomsoprør og kombinerede det forretningsmæssigt med sin store kærlighed til bøger og bogstaver.

Af: Nils-Ole Heggland [email protected]

Det med biblerne tog for alvor fart i 2002, da vi vandt det meste af

en konkurrence om en nyover-sættelse i Holland. Det lokale bibelselskab havde indbudt tre hollandske designfirmaer og tre internationale designere, herunder os, og jeg fastslog hjemme i firmaet, at ”vi kom-mer ikke til at vinde; de vælger en hollænder”. Men vi vandt seks ud af syv opgaver, og i dag står bibler, salmebøger og andre religiøse opgaver for 80-90 procent af vores omsætning. 95 procent af salget er eksport, og vi har medvirket til bibler på langt over 50 forskellige sprog i alle kontinenter.« Sådan opridser 63-årige Klaus Erik Krogh baggrun-den for, at 2K/Denmark i dag

er blandt verdens førende virksomheder i den særlige disciplin med at designe bibler. De mange fortællinger i de to testamenter udgør samlet omkring 4½ millioner tegn og er dermed en af verdens længste bøger. Derfor har det i århundreder været en vigtig disciplin at skabe skrifttyper, som kombinerede læsbarhed med effektiv økonomisering med papiret.

Spejder og rebelFortællingen om bibelgigan-ten med 15 ansatte i Aarhus udspringer af Klaus Kroghs begejstring for bøger, bog-staver og Biblen og begyn-der egentlig på Nørrebro i København for godt et halvt århundrede siden. Dengang

voksede han med egne ord op i et ”ateistisk og socialdemo-kratisk hjem”, men gjorde sit eget lille ungdoms- eller rettere barndomsoprør ved at melde sig hos KFUM-spejderne frem for DUI-Leg og Virke. Det kristne engagement er fortsat gennem årene: Før Jerntæppets fald hjalp Klaus Krogh med at distribuere bibler i Østeuropa, og sidste år var han aktiv i bispevalget i Aarhus Stift. Få år senere udfoldede kær-ligheden til bogstaverne sig for alvor. Som 13-14-årig var han svært begejstret for Bob Dylan og kreerede en plakat med mu-sikidolet til sit værelse – med bogstaver fra sin selv-designe-de skrifttype. For Klaus Krogh blev

1970’erne nærmest lige så ro-dede, som de var for politiker-ne i Folketinget, men det der med bibel, bøger og bogstaver gik igen: Efter en HF-eksamen snusede han til læreruddan-nelsen, men også til teologi-studiet. Han blev uddannet portør, men arbejdede også på biblioteker og hos en antikvar-boghandler. »Det var et absurd sted at være for et ungt menneske, men jeg har altid elsket bøger,« lyder forklaringen.

Bosat i NorgeI fritiden var han engageret som selvlært designer på den venstreorienterede månedsavis København, og til sidst gik han i gang med specialstudiet som designer på Den Grafiske Høj-

FOTO: HANS CHRISTIAN JACOBSEN

”


NILS-OLE HEGGLAND

|

BIOJournalist,

cand.merc. Har skrevet om den

grafiske branche på Berlingske og ErhvervsBladet

og desuden været journalist på Børsen,

Christiansborg og Reuters Finans. Tidligere ansat i

reprovirksomheden Windelev A/S. Fra 1997-2013

kommunalbesty-relsesmedlem på

Frederiksberg.

|

ANBEFALERJournalisten.dk, Mediawatch.dk og Kforum.dk er

obligatoriske hver dag!

»Vi har lige fået en ordre fra et stort bibelforlag i Nashville på hele 27 forskellige bibler med

samme nye oversættelse« Klaus Erik Krogh, direktør og

indehaver, 2K/Denmark


skole, som dengang lå på Klintevej i hovedstadens ydmyge Nordvest-kvarter. »Her mødte jeg Liv. Hun var ene-ste nordmand på studiet og havde studeret på kunsthåndværkerskole,« fortæller Klaus Krogh. Det færdiguddannede par flyttede til Oslo, blev gift et par år senere og fik de i dag to voksne døtre. Klaus Krogh blev hyret som grafisk designer på Aschehoug Forlag og siden i Det Norske Bibelselskap, hvor han også blev produktionschef. Men efter en håndfuld år ville de to Krogh-designere gerne være selv-stændige. »Imidlertid var det en lille bran-che, hvor alle kendte alle i Oslo, og vi kunne selv regne ud, hvem vi skulle stjæle kunder fra for at etablere os. Så vi tog til Danmark, men brød os ikke om at bo i hovedstaden.«

Fod under eget bordParret etablerede 2K-firmaet – for to gange Krogh – og lidt tilfældigt fandt duoen en arkitekttegnet villa med mulighed for erhverv i Skåde Bakker i Højbjerg, lidt syd for Aarhus midtby. Firmaet gik i gang i 1987, og snart rullede kartoffelkuren ind over landet. »Vi havde arbejde med fra Norge, og det reddede os den første tid,« erindrer Klaus Krogh. 2K var oprindeligt et designfir-ma, men bevægede sig gradvis over imod sats, blandt andet fordi Apples Macintosh-computere skød op med nye tekniske muligheder. Opgaverne var eksempelvis at udarbejde offentlige kampagner og at hjælpe forlag inden for især undervis-ning med sats og opsætning. Skrifter til og layout af bibler var også på menukortet, men fyldte kun omkring ti procent, da det store hollandske bibelgennembrud indtraf i 2002. Siden er bibelomsætningen bare steget og steget, og det hænger sam-men med, at den hellige bog udkom-mer over hele verden i alskens sprog, at den jævnligt bliver nyoversat, og at især store amerikanske bibelforlag hverken kan nøjes med én bibel eller én skrifttype. »Vi har lige fået en ordre fra et stort bibelforlag i Nashville på hele 27 forskellige bibler med samme nye oversættelse. Der er en læsebibel, en børnebibel og en række forskellige studieudgaver. Vi har også fået en opgave til flere forlag i Murdoch-kon-

cernen, hvor vi skal levere tre special-udviklede grundskrifter. Både serif og sans serif; fire garniturer til hver, i alt 24 fonte,« siger Klaus Krogh.

Syv magre årDe senere år har 2K/Denmark udvidet paletten ved at investere i at udvikle og sælge bibel-appen Bible-On til flere mobil-styresystemer. Med programmer, layout og skrifttyper fra Højbjerg er det altså muligt på sin mobil at hente for eksempel skabel-sesberetningerne eller fortællingerne om genopstandelsen. »Vi har taget de syv magre år først, fordi vi har brugt mange penge på udviklingsarbejde, og nu kan vi se, at indtægterne fra vores apps begynder at dukke op,« siger Klaus Krogh med henvisning til Mosebøgernes for- tællinger om de syv fede år, der blev fulgt af syv magre år.

Jagter nye kunder2K/Denmark er begyndt at afsøge mulighederne for at udnytte den særlige ekspertise med pladsøkono-miske skrifttyper og ditto design af bibler på andre felter. Men ikke hvor som helst. »En skønlitterær roman på eksempelvis 320 sider kunne vi med lethed få ned på 64 sider, men det har næppe interesse for forlag og for-fattere. Skønlitteratur er dyr, og pri-sen bliver blandt andet forsvaret med de mange sider, og så er det at læse en roman jo nærmest en meditativ oplevelse,« lyder ræsonnementet. I stedet kigger Klaus Krogh og en nyansat kundechef mod forlag, der håndterer udgivelser med store mængder stof. Uden for den kirkelige sfære omfatter kundelisten allerede flere store universitetsforlag, for eksempel i Cambridge, Oxford og Harvard, og de aftager produkter, der kan bruges til såvel trykt som digital formidling. »Vækst er ikke et mål i sig selv, men vi ser på, hvor der er mulighe-der for at skalere op og udnytte vores erfaringer fra biblerne. Vi samarbej-der også med museumsforlag, og vi tror, at der må være et internationalt marked inden for eksempelvis lovsamlinger og medicinske opslagsværker,« siger Klaus Krogh, som med 2K/Denmark har formået at skabe både en grafisk eksportsuc-ces og en arbejdstilværelse, hvor han hver dag kan udfolde kærligheden til bøger, bogstaver og bibler.

Eget forlag som laboratoriumVed siden af designbureauet 2K/Denmark med specia-le i bibler har Klaus Krogh drevet forlaget Saxo og flere andre firmaer.

ideløbende med at 2K/Den-mark er blevet et af verdens førende bibel-designbureauer,

har Klaus Krogh drevet flere andre virk-somheder, ejet helt eller sammen med andre. Det er foregået i både Danmark og i Norge, hjemlandet for hustruen, forretningspartner og designer Liv Sødal Krogh. Aktiviteterne har typisk haft ud-spring fra enten kirke eller undervis-ning, to områder, som fra starten har præget opgaverne i 2K/Denmark. For eksempel har firmaet drevet det norske Nordisk Kirkekunst og det danske Idé-hospitalet, som har udviklet multime-dieundervisning til børn. En stor del af udviklingsarbejdet til 2K’s bibel-apps er foregået sammen med hollandske medejere, men den aktivitet er for nylig trukket hjem i fuldt ejerskab. I øjeblikket er det eneste aktive datterselskab forlaget Saxo, som siden 2003 har udgivet over 50 bøger. De spænder emnemæssigt over blandt andet rejser, børnebøger, hobbyaktivi-teter, kunst og lokalhistorie fra Aarhus. Klaus Krogh er helt med på, at der ikke er så meget rød tråd i udgivelserne: »Ja, det eneste er vel, at vi ikke udgiver skønlitteratur. Vi udgiver det, vi synes, er spændende, og så bruger vi Saxo som vores eget lille laboratorium. Hvis vi vil eksperimentere eller har udviklet en ny skrifttype, som andre forlag ikke vil bruge, så kan vi jo selv afprøve den. Så Saxo er samtidig en slags laboratorium for os.«

S

UDKOM maj 2016

KLAUS ERIK KROGH

PRIVAT

· Født januar 1952.· Gift med norske Liv Sødal

Krogh, sammen har parret to voksne døtre.

· Bosat i Oslo fra 1982-1987 og i Aarhus-bydelen Højbjerg siden 1987.

|

KARRIERE

· Job som portør, hos antikvar-boghandler og på bibliotek i 1970’erne.

· Grafisk designer, Aschehoug Forlag i Oslo, 1982-1983.

· Grafisk designer og produktionschef, Det Norske Bibelselskap, Oslo 1983-1987.

· Etablerede med ægtefællen designfirmaet 2K/Denmark i Aarhus i 1987.

|

UDVALGTE POSTER

· Landsformand for Fore-ningen for Boghaandværk 1998-2005, fik foreningens ærespris i 2014.

· Censor for media og kom-munikation siden 1999 og tidligere censorformand.

· Medlem af mediegrafisk udvalg på uddannelsesstedet Aarhus Tech.

| s. 17

2K/DENMARK

|

Grundlagt i 1987 som designbureau med

opgaver inden for under-visning og lærebøger.

|

80-90 pct. af omsætnin-gen stammer fra bibler,

salmebøger etc.

|

Har 15 ansatte, ligger i Højbjerg i Aarhus.

|

95 pct. af salget er ek-sport med USA og Norge blandt de store markeder.

Læs mere på2kdenmark.dk

og prøv bibel-app’en på bibleonapp.com


BAG TALLET

LINDEGAARD & CO:

FREMGANGAnnoncemarkedet gik i 2015 frem med 3,4 pct. Omsætningen

er derved på det højeste niveau i 7 år. Det er særligt internetannoncer, som er årsagen til fremgangen. Mens annoncer i trykte medier fortsætter sit fald.

BAG TALLET har mødt Lindegaard & Co, som fortæller at med fremgang følger nye udfordinger.

Af: Christian Bendix, [email protected]

Kan I mærke, at det går fremad i branchen?Vi kan mærke, at investeringslysten er blevet større. Virksomhederne sætter flere aktiviteter i gang og er villige til at bruge flere penge på dem. Kravene til udbyttet, altså return of marketing investement, er også blevet slækket en smule. For få år siden havde man hysterisk høje krav og ville kun bruge penge på sikre investeringer. Nu er risikovilligheden blevet større igen.

Hvor er det, virksomhederne bruger mere?De bruger flere penge på at få dokumenteret deres kommunikationsbaser, særligt deres e-mail permissi-onbaser. Det vil sige, at de vil vide, hvem der gider høre på budskabet, hvor de gider høre det, og hvordan det skal serveres. På den måde bruger man penge på at tale til folk, der godt gider høre budskabet. Man er gået bort fra at råbe ud til alle og enhver. Nu vil vores kun-der kende deres målgruppe. For jo tættere du kommer på din målgruppe, jo bedre kan du dokumentere sin investering.

Hvad betyder det for jer, at flere og flere annoncer ligger på nettet?Content skal være i orden. Folk sorterer fra med hård hånd på nettet, så det er med at have noget relevant indhold.

Er der stadig et marked for annoncer i trykte medier?Ja, bestemt. Det er med til at skabe den samlede ekspo-nering. Her på stedet er ca. 30 pct. af det, vi laver, sta-dig på tryk. Vi har fx lige lavet en annonce til fagbladet Folkeskolen, som er et godt sted at fange lærerne. Der bruger vi den trykte annonce til at få folk til at klikke

ind på onlineannoncen. I den sammenhæng kan den fysiske annonce stadig noget, den digitale ikke kan. Vi bruger også stadig at sende fysiske breve ud som markedsføring.

Google og Facebook udgør halvdelen af det samlede online-annoncemarked. Tager de så alle pengene?Nej. De er der og er nødvendige. Vi bruger dem kon-struktivt til at dokumentere, hvem der er interesseret i det budskab, vi er ude med. Google hjælper os med at vise effekten af annoncerne. Vi ser altså ikke Google som en konkurrent men som et redskab. Det samme gælder Facebook, der dog er vanskeligere at dokumen-tere effekten af. Jeg ser stadig primært Facebook som et socialt netværk og ikke en kommerciel kanal.

Der bliver talt om en reklamelede. Hvor meget mærker I den?Ikke ret meget. Det er fordi, vi forsøger at gøre vores arbejde ordentligt og gøre budskaberne relevante for modtagerne. Med den gode historie kan du få masser af lyttere. Men der er ingen genvej. Content er bare Gud.

Du kan se læse mere om disse og andre relevante branchetal via grakom.dk/annoncemarkedet


UDKOM maj 2016

ANALYSE:ANNONCE-MARKEDET NÆRMER SIG FORDUMS STYRKE

eklameforbrugsundersøgelsen for 2015 viser en solid fremgang i annon-ceomsætningen, som efterhånden

nærmer sig niveauet før finanskrisen. Sidste år lød omsætningen på 13,17 mia. kr., hvilket er over 1 mia. kr. mere end bunden i 2009. Omsætningsfremgangen ses tydeligst inden for biografreklamer og internetannoncer, der begge havde tocifrede vækstrater sidste år. Der-imod falder omsætningen fortsat inden for de trykte medier – om end faldet ser ud til at aftage. Samlet udgør internettet 47 pct. af annon-ceomsætningen mod 3 pct. i 2000. Af de 47 pct. skønnes halvdelen at stamme fra Google og Facebook, hvorved de to virksomheder med andre ord sidder på knap en fjerdedel af det danske annoncemarked.

Fald i de omdelte tryksagerOmsætningen inden for husstandsomdelte tryksager, direct mails og andre tryksager i 2015 var på 3,76 mia. kr., hvilket er et fald på ca. 2 pct. i forhold til året før. For både husstandsomdelte tryksager og andre tryksager gælder det, at omsætningen siden 2008 er blevet halveret.

2016 ventes at byde på vækstForventningerne til 2016 er umiddelbart positi-ve for annoncemarkedet, som forventes at stige med 3,0-3,5 pct. Det er især internetannoncerne, der for-ventes at blive ved med at vinde frem og stjæle markedsandele, mens faldet i annonceomsæt-ningen for trykte medier ser ud til at fortsætte i samme takt som sidste år. Den overordnede udvikling på annonce-markedet er afhængig af den økonomiske ud-vikling, som stadig tegner svagt. Fremgang på arbejdsmarkedet og forbrugernes tro på lavere arbejdsløshed kan dog være med til at trække privatforbruget op og dermed understøtte annoncemarkedet. Desuden kan afholdelsen af EM og OL til sommer være med til at kaste ekstra annonce-kroner af sig.

Af: Niklas Praefke, økonom, Grakom [email protected]

R

| s. 19

LINDEGAARD& CO

|

Lindegaard & Co blev grundlagt i

1994 som enkelt-mandsvirksomhed.

|

I dag er der 12 ansatte.

|

Der er netop ansat 2 nye medarbej-

dere, fordi tiderne er blevet bedre.

| s. 20

FLYT PRODUKTION TIL UDLANDET

GRAKOM:

TÆNK INTERNATIONALT – OG STYRK DEN DANSKE BRANCHEGrakom tager nu konkrete initiativer for at få flere grafiske virksomheder til at kaste sig over den internationale konkurrence. For visse virksomheder vil det være en fordel at starte produktion i Østeuropa, lyder opfordringen.


et stigende pres fra udenlandske konkurrenter får nu Grakom til at anbefale de danske grafiske

virksomheder at tage konkurrencen op. En del virksomheder bør se på mulighe-den for at etablere afdelinger i lande, hvor produktionsomkostningerne er lavere end herhjemme, siger Grakoms direktør, Thomas Torp: »Den samlede kage bliver mindre og mindre i takt med, at trykopgaver flytter til især Østeuropa. Vi bliver nødt til at være lidt mere offensive, og hvis vi tør det, så kan vi få kagen til at vokse,« siger Thomas Torp. Grakom har fået udarbejdet en konkret guide til medlemsvirksomheder, der ønsker at etablere produktion i Østeuro-pa. Bag guiden står Thomas Rizk, der er konsulent i Policy Group. Han har under-søgt markederne i Østeuropa og ser store muligheder for de danske virksomheder. »Der er i mine øjne rigtig gode mulig-heder for at øge indtjeningen og erobre markedsandele,« siger han og uddyber: »Den danske grafiske branche er lidt af en superliga. Vi har meget at byde på med vi-den, teknologi og produktionsoptimering. Så de danske virksomheder vil formenlig sagtens kunne klare sig på andre markeder, der primært har den fordel, at de har lave produktionsomkostninger.« Ifølge Eurostat er lønomkostningerne i Polen under en fjerdel af de danske. »I stedet for at blive frustrerede over, at det ofte er billigere at trykke i Østeuro-

D

pa, så kan det være, at vi selv skal prøve at bruge muligheden for at udvide med produktion i Øst-europa,« siger Grakoms direktør, Thomas Torp, der også ser udflyt-ning af produktion som en mulig indgang til eksempelvis det tyske marked.

Mulighed for støtteUdover lavere produktionsom-kostninger kan virksomheder, der starter produktion i Østeuropa, få støtte via EU’s strukturfonde. Frem til 2013 blev støtten i høj grad givet til enkelte virksomheder i forbindel-se med indkøb af udstyr. Men med det nye støtteprogram, der løber fra 2014-2020, er reglerne blevet ændret, så støttemidlerne nu går til udviklings- og innovationsprojekter.

’Der er i mine øjne rigtig gode muligheder for at øge indtjeningen og erobre markedsandele’Thomas Rizk, konsulent, Policy Group

| s. 21

Gennemsnitlige medarbejder-omkostninger pr. time (EUR) i industrien.

ESTLAND11,3 €

LETLAND7 €

LITAUEN6,7 €

POLEN7,5 €

TJEKKIET9,3 €

RUMÆNIEN3,6 €

BULGARIEN3,4 €

DANMARK38,2 €

TYSKLAND26,2 €

Der er stor forskel på, hvor meget EU-støtte

de enkelte østlande har mulighed for at tildele

projekter gennem EU’s strukturfonde. Her

er landenes samlede EU-støttemidler fra 2014-2020. (EUR)

|

POLEN77,6 mia.

TJEKKIET22 mia.

ESTLAND3,59 mia.

LETLAND4,51 mia.

LITAUEN6,82 mia.


Besøg vores stand på drupa 201631. maj - 10. juni, Hal 9, Stand C05

Double your productivity…

»Nu skal man kunne dokumentere, at etable-ringen i Østeuropa sker med innovation for øje. Det kræver således, at man kan vise, at det, man indkøber, er det nyeste af det nye, og at det sker i partnerskab med lokale aktører i det pågældende land,« udtaler Thomas Rizk fra Policy Group. »Så ønsker man at afsøge mulighederne for EU-støtte til sin etablering i Østeuropa, så skal man i sin internationaliseringsstrategi også have en partner-skabsstrategi. Gør man det, så er der gode muligheder for anseelig støtte via EU's strukturfonde.« Godt for branchen – og de småThomas Torp ser det som en fordel for mindre virksomheder på det danske marked, hvis flere af de større grafiske virksomheder begynder at orientere sig internationalt. »Det her er noget, alle i branchen kan glæde sig over. Uanset om man er en af de virksomheder, som begynder at eksportere produktion eller ej. For det vil faktisk give bedre luft til dem, der bliver på det danske hjemmemarked, når den samlede kage bliver større. For så bliver der mere til os alle sammen.« Grakoms direktør ser heller ikke en risiko for, at det på sigt vil føre til færre danske arbejdspladser. »Jeg tror, vi mister arbejdspladser, hvis vi ikke gør noget. For Grakom handler det om, at de danske virksomheder skal være så stærke som overhovedet muligt, og det bliver de ved at tænke internatio-nalt.«

Grakom kan hjælpeGrakom tilbyder i forvejen en række ydelser til med-lemsvirksomheder, der er interesserede i etablering i udlandet og kan hjælpe med kontakter til branchen i mange lande via samarbejde med brancheforeninger i både Europa, Asien og sågar Afrika. Grakom samar-bejder også med Eksportrådet, Væksthusene, IFU og Danida og tilbyder procesrådgivning og afdækning af samarbejdsrelationer i udlandet. Udover de nye, konkrete guidelines til hvordan man kommer i gang med at etablere produktion i Østeuropa, har Grakom også fået udarbejdet et notat omkring mulighederne for EU-støtte. Direktør Tho-mas Torp siger: »Vi kommer til at tage en række initiativer, der skal understøtte de virksomheder, der tænker internatio-nalt, så de kan blive hjulpet på vej. Der vil også blive etableret rådgivningsydelser på det her felt.« Konkret bliver det Thomas Rizk fra Policy Group, der kommer til at rådgive og sparre med Grakoms medlemmer. »Jeg ser frem til at bringe min erfaring fra 10 års arbejde i Udenrigsministeriet i spil over for Grakoms medlemmer og håber, jeg kan være med til at hjælpe nogle af dem i gang med deres internationale aktiviteter.«

Læs mere på grakom.dk/globalisering

THOMAS RIZK

|

Konsulent hos Policy Group.

|

Har boet i New York og Stockholm.

|

Tidligere ansat i Udenrigsministeriet

i 10 år.

|

Har været med til at udvikle

Udenrigsmini- ster-iets program for

outsourcing.

P. O. Pedersens Vej 26 • 8200 Aarhus N.Tlf. 87 303 303 • [email protected]

Aarhus, maj 2016

Er vi den brik, din virksomhed mangler?Bliv en del af LaserTryk.dk-koncernen– og vær rustet til fremtidens grafiske branche

Efter et par succesfulde opkøb, fusioner og samarbejdsaftaler er vi klar til at udvide med flere partnere.

Som en del af landets hurtigst voksende grafiske virksomhed hjælper vi dig med at få mest muligt ud af din toplinje.

Værktøjer til digVi stiller it-systemer til rådighed og kan hjælpe med markedsføring, kapital og adgang til vores ca. 60.000 danske erhvervskunder.

Alt har interesseVi er interesserede i at høre fra dig, uanset om du hardigital- eller offsetproduktion eller anden grafisk produktion. Eller måske slet ingen produktion (bureau/broker).

Dit tempoVi har samarbejdsmodeller til ethvert tempo og temperament.Eksempler kan være:• Vi bliver din underleverandør, evt. via vores onlineløsning.• Du fortsætter i eget navn og får LaserTryk.dk som investor.• Vi forener kræfterne og fusionerer din og vores virksomhed.

Uforpligtende snak Henvendelse kan fortroligt rettes til:

Esben Mols Kabell, direktør LaserTryk.dk Mobil: 28 145 146 E-mail: [email protected]

Direkte mail + tlf.Se også infofilm om vores

nye whitelabel-løsning:


OUTSOURCING


’Hvis du tror, du kan ansætte en polsk manager, som bare kører det hele, så tror jeg, du bliver udfordret’Klaus Holm Thorsen, direktør, Eurographic


Eurographic tog for to år siden springet ud i den internationale konkurrence og flyttede en del af sin produktion til Polen. I dag står det klart for virksomheden, at nøglen til succes

har været at holde fast ved en dansk ledelse.


en nordpolske havneby Stettin har væ-ret genstand for utallige besøg fra den københavnske vestegn de seneste to

år. Ledelse og ansatte i Taastrup-virksomheden Eurographic har gjort det til et fælles projekt at få den nystartede, polske virksomhed til at køre lige så godt som sit danske ophav. Selvom hovedparten af de ansatte i Stettin er polakker, har de danske medarbejdere spillet en vigtig rolle – og gør det stadig. »Det, der har været vores nøgle til succes dernede, er, at vi kører det med dansk ledelse,« siger direktør Klaus Holm Thorsen fra sit kon-tor i Taastrup. Han fortæller, at der er en fast dansk key account manager i Stettin, ligesom direktør Jens Peter Fischer arbejder fra Stettin hver anden uge. »Det er en vigtig lektie: Hvis du tror, du kan ansætte en polsk manager, som bare kører det hele, så tror jeg, man bliver udfordret. Mentali-teten er bare stadig en anden i Polen. Der tager man lidt mere tingene, som de kommer, og er knap så punktlige,« siger Klaus Holm Thorsen,

der også fremhæver en forskel mellem de dan-ske og polske ansatte. »Du får alt andet lige mere ud af danskere, der arbejder i produktionen, end du gør af de polske. De danske er mere fleksible i deres tilgang til arbejdet. Håndværksmæssigt kan polakkerne være lige så gode, men danskerne kan påtage sig flere opgaver på en gang.« For at imødekomme den udfordring har flere af de ansatte i Taastrup taget turen til Polen for at lære fra sig.

Et lang sej processEurographics udflytning skete som en konse-kvens af, at en af deres største kunder flyttede sin produktion til netop Polen. Høreapparat-producenten Oticon lukkede i 2014 sin fabrik i Thisted og flyttede til Stettin. Eurographic trykker manualer til Oticon. »Vi havde så muligheden for at bevare vores arbejdsplaser i Danmark og køre videre, som vi plejede. Men vi kunne også godt se, at Oticon måske ville få øjnene op for, at de kunne få

D

Lektien efter outsourcing:

Kør med dansk ledelse


nogle helt andre priser hos de polske trykkerier. Så vi tog relativt hurtigt konsekvensen af det og sagde til Oticon, at vi ville bygge en forretning op i Polen.« Klaus Holm Thorsen fortæl-ler, at man i ledelsen overve-jede at købe et lokalt polsk trykkeri, men at man endte med at bygge alt op fra bun-den. Man fandt lokaler, hyrede arbejdskraft og investerede i digitale printere, der skulle stå for produktionen af primært manualer. »Det var en lang, sej proces," fortæller Klaus Holm Thorsen om opstarten."De største udfordringer har været, at der er en masse ting, man skal sætte sig ind i i etab-leringsfasen. Der er lovgivning, og der er en masse aftaler, der skal formidles, hvilket kan være svært på grund af sprogforskel-len. Men vi havde en dygtig konsulent til at hjælpe os de

første seks-otte måneder og fik også juridisk bistand fra Grakom,« husker han.

Muligheder på det danske marked»Vores trykkeri i Polen leverer primært til Oticon og sekun-dært til en række af Eurograp-hics eksisterende kunder. Men tanken om at bruge de lavere produktionsomkostninger offensivt er til stede,« siger direktør Klaus Holm Thorsen. »Vi har endnu ikke været ude og konkurrere med vores danske kolleger dernede fra. Men det er meget nærliggende at prøve nogle af de markeder, vi ved, der er prisfølsomme i Danmark. Det kunne fx være distributionsleddet. Så der er rig mulighed for at udnytte den forretning, vi har dernede i dag.« Alligevel tøver han med at gætte på, hvornår det kommer til at ske.

»Hvis vi var 100 procent sikre på, at vores ting fra Polen blev leveret til tiden, så kunne vi da sagtens gå ind på det dan-ske marked og tilbyde nogle skarpe priser. Men det tager bare tid at få bygget sådan en struktur op. Du skal have en knivskarp aftale med dine polske leverandører, hvor du gør dem klart, at det ikke er lige meget, om der går en ekstra dag eller to. Det tager tid at få bygget den mentalitet op.« Overordnet betegner han udflytningen som en succes og en fremtidssikring af virksom-heden, selvom det ærgrer ham at have flyttet arbejdspladser ud af Danmark. »Hvis vi var helt sikre på, at der var ro omkring vores kunder de næste ti år, så var vi da blevet i Danmark. Men vi følte bare, vi var nødt til at tage konsekvensen, hvis vi ville være på forkant med marke-det.«

EUROGRAPHIC

|

Virksomheden er gået fra at være

leverandør af print og traditionelle tryksager til totalleverandør af grafiske løsninger.

|

Producerer alt fra postkort til logoer og

identitet.

|

Etablerede produktion i Polen i 2014 med 12

ansatte.

SIGN & TEXTIL DAGEN 2016

VÆRDIBASERET SALG - når prisen kommer i anden række

Kom til Sign & Textil Dagen 2016 og gå ikke glip af en inspirerende dag med fokus på salg samt muligheden for at netværke.

8. september kl. 15.30-18.00

Middag kl. 19.00På Hotel Nyborg Strand Læs mere på grakom.dk/STD2016

NYHED!

NYHED!

NYHED!

Antalis Visual CommunicationValdemar Poulsensvej 5-7

DK-7100 VejleTlf: +45 7572 2100

[email protected]

Bestil på antalisccco.dk 1 Tlf. 7572 2100

JUST ASK ANTALIS: STORFORMATPRINT/ PRODUKTIONSUDSTYR/ HARDWARE/ SOFTWARE/ FOLIER/ PRINTMEDIER/ PLADER

Stærke printnyhedertil storformatprint

FÅ EN DEMO PÅ DRUPA MESSEN!

NYHED!

Stærke printnyhedertil storformatprint

Professionelle løsninger til skilte og storformatprintAntalis Visual Communication er Europas største leverandør til producenter af skilte og storformatprint. Vores store sortiment kombineret med kompetente og erfarne med-arbejdere er din sikkerhed for, at du handler med en stærk og professionel leverandør.

VI SES PÅ DRUPA!

HP Latex 570 & HP Latex 1500HP s vandbaserede latex teknologi er unik og leverer en kombination af brede anvendelsesmuligheder, høj printkvalitet og høj produktivitet.

NYHED!

Durst Rho WT 250 HSRho WT 250 HS er Dursts første vandbaserede printer til POS/POP segmentet. Leverer en for-blø� ende printkvalitet og meget høj produktivitet.

Mimaki UJF-7151Med denne nye UV-LED printer udbygger Mimaki deres position som en af de førende producenter af industrielle storformat printere.


GRAFISK FORSIKRING

Opdagede først Grafisk Forsikring efter fem år:

Jens K. Pedersen fra JK Tryk i Rønnede sparer årligt mange tusind kroner på grund af Grakoms og Codans forsikringsordning. Nu ville han ønske, han havde opdaget ordningen tidligere.


KUNNE HAVE SPARET 180.000 KR.



Stærk i færdiggørelse

FOLIERING | ADRESSERING | KLAMMEHÆFTNING | FOLDERFALS | HARDCOVER FOLIEPRÆG | WIRE-O | SPIRALISERING | ALLE SLAGS SOFTCOVER MED ELLER UDEN FLAPPER

CENTRUM - grafisk færdiggørelse a/sAgerskellet 36 | 8920 Randers NV | Tlf 86 42 72 66

www.centrum-gf.dk | [email protected]

angs væggen står blæk i over 100 forskellige nuancer, og man mærker varmen fra den store in-

dustriovn, der bruges til at smelte lim på det tryk, der skal klæbe til tøjet. JK Tryk er et tekstiltrykkeri, og blandt kunderne er kendte mærker inden for sportstøj. Fx løbemærket Craft. Det hele er forsikret gennem Grafisk Forsikring, og det er en rigtig god forretning, siger indehaver Jens K. Pedersen »Jeg sparer ca 30.000 kroner om året på grund af den ordning, så den er helt perfekt for mig.« Grafisk Forsikring udbydes med Codan som leverandør, og ordningen har fået kritik, fordi Codan hævede præmien pr. 1. januar 2016. Jens K. Pedersen er dog ikke i tvivl om, at Grafisk Forsikring stadig er markedets billigste efter at have rådført sig med en forsikringsmægler. Han er snarere ærgerlig over, at han ikke har opdaget Grafisk Forsikring tidligere. »Man er nødt til at tage udgangs-punkt i, hvad man kommer fra. Jeg kan da godt være lidt irriteret over, at jeg har betalt alt for mange penge i så mange år hos mit gamle forsikringsselskab. Det synes jeg nærmest er at tage røven på folk. Det beløber sig til omkring 180.000, som jeg kunne have sparet i de fem år, jeg har været medlem af Grakom,« siger han. Tilslutningen til Grafisk Forsikring er da også fortsat så stor, at Codan er den største forsikringsleverandør i den grafi-ske branche. Samtidig sparer ordningen ikke kun medlemmerne penge, men også tid og besvær, siger afdelingschef i Grakom, Christian Jensen:

»Grafisk Forsikring indeholder de dækninger, som sædvanligvis er relevan-te for en grafisk produktionsvirksomhed. Det betyder, at medlemmerne ikke selv behøver at bruge tid på at undersøge, om de har de relevante forsikringer. Ændringer af dækningerne afgøres af Grakoms forsikringsudvalg, som sikrer, at ordningen ikke indeholder irrelevante dækninger,« siger Christian Jensen. Han tilføjer, at det giver medlemmer-ne sikkerhed, at ordningen varetages af Grakom: »Medlemmerne på ordningen har den tryghed, at de altid kan rette henvendelse til Grakom, hvis der er forhold omkring deres forsikringer, de er i tvivl om eller utilfredse med. Grakom har mulighed for at tage sager op med forsikringsselska-bet.« For Jens K. Pedersen er det særligt dækningen ved brand, der skal være i orden. »Der er det vigtigt, jeg ved, at jeg hurtigt kan komme op og køre igen. At forsikringsselskabet hjælper med genhusning, nye maskiner osv. For det er altafgørende at kunne producere hele tiden med den fart, tingene skal leveres i. Ellers jager du dine kunder direkte over i armene på dine konkurrenter, og det vil jeg jo nødig. Derfor er det supervigtigt for mig, at der er helt styr på forsikringsdæk-ningen.

Læs mere om grafisk forikring på grakom.dk/forsikring

LGRAFISK

FORSIKRING

|

Udbydes i samarbe-jde med Codan.

|

I 2015 udgjorde tilslutningsgraden 58 % opgjort på

lønmodtagere beskæftiget hos

Grakom Arbejdsgi-veres medlemsvirk-

somheder.

|

Codan hævede prisen 1. januar

2016, da ordningen gav underskud.


VISUELT UDTRYK

’Har du en skrift og en farve,

har du et brand’Citatet herover tilskrives den tyske skriftdesigner og grafiker Erik

Spiekermann, men han ville nok være den første til at indrømme, at det er en sandhed med modifikationer. Der er nemlig mere i branding end kun den måde, et brand ser ud på. Faktisk skal der en kraftig eksponering til,

før de to designelementer skaber genkendelse.

Af: Henrik Birkvig [email protected]

At vi skulle kunne genkende et brand alene gennem en bestemt skræddersyet skrifttype og en udvalgt farve er nok kun

en sandhed, når brandet allerede er velkendt. Når forbrugeren er blevet udsat for en hel del eksponering af de grafiske elementer. Så er der en chance for, at der skal meget lidt til at identifi-cere afsenderen.

Quiz for studerendeEn kollega på Copenhagen Business School bad mig om at holde en forelæsning over temaet skrift og identitet en onsdag morgen i efteråret 2015. Tilhørerne var studerende fra Køben-havns Universitet, IT-Universitetet og CBS. Jeg tænkte: Jeg må heller finde på noget, som kan være en smule aktiverende så tidligt på morge-nen. Og hvad er mere aktiverende end en quiz? Indlagt i mit foredrag var derfor syv spørgsmål, hvor tilhørerne fik præsenteret nogle udvalgte bogstaver og spørgsmålet: “Hvem taler til dig her?” – underforstået, at de skulle gætte, hvem afsenderen kunne være. Hvis de ikke kunne svare på første slide, skulle de slå et kryds i svarfeltet på den blanket, jeg havde delt ud. Jeg havde forberedt lidt hjælp til nogle af eksemplerne, men var interesseret i hvem og hvor mange, der

kunne gætte brandet alene på det første visuelle eksempel, som var bogstavernes form.

Flere data fra studerende på DMJXForedraget blev genbrugt i min undervisning i typografi på Danmarks Medie- og Journalist-højskole, hvor jeg gennemførte quizzen med studerende på Kreativ Kommunikation, Grafisk Design og Interaktiv Design på professionsba-cheloruddannelsen i Visuel Kommunikation. Det samlede antal besvarelser endte med 74, heraf 39 kvinder og 35 mænd – altså nogenlunde ligeligt fordelt og med en aldersspredning mellem 21 og 32 år. En rimelig ung gruppe respondenter.

ResultaterIsær to konklusioner kan uddrages af det lille forsøg:

• Skriftens formsprog - altså designet - skal være i et meget originalt design for at opnå genkendelse

• Når skriften suppleres af andre grafiske elementer, sker genkendelsen hurtigere – kontekst og helhed betyder meget meget end kun skriften i sig selv

Den tyske skriftdesigner, Erik Spie-kermann, sammen med artiklens

forfatter, Henrik Birkvig.


Kan du genkende afsenderen alene ud fra skrifttype og farve?

danish school of media and journalism · henrik birkvig · skrift og identitet · cbs 11/2015

X

MorgenQuiz #4:Hvem taler til dig her?

Handgloves danish school of media and journalism · henrik birkvig · skrift og identitet · cbs 11/2015

X


Handgloves danish school of media and journalism · henrik birkvig · skrift og identitet · cbs 11/2015

X


Handgloves (← bare et testord)


X


HandglovesHandgloves


X


HandglovesHandglovesHandgloves


X


Handgloves

#4: Kun 11 genkendte denne afsender alene på skriftudtrykket. Men i andet slide hjalp cirklen med den blå farve, så stort set alle kunne gætte afsenderen. Skriftens formsprog er nok ikke originalt nok til alene at kunne klare opgaven med at skabe identifikation

#5: Denne identifikationsskrift scorede højest af de fem. Både fordi den er meget originalt designet og fordi vi som forbrugere utallige gange er blevet kraftigt eksponeret af dens formsprog.

#3: Kun tre studerende kunne genkende denne afsender. Den lave genkendelse skyldes måske, at respondentgruppen endnu ikke har særligt fokus på det relativt dyre produkt, der bruger denne skrifttype.

#2: Ingen af de 74 studerende kunne genkende, hvem der gemte sig bag dette skriftudtryk. Skriften er fra 1927, tegnet af Knud V. Engelhardt og kan ses på skilte og bygninger i en bestemt kommune. Den manglende genkendelse skyldes jo nok at man skal bo eller ofte færdes i det geografiske område for at blive eksponeret for den.

#1: Kun få studerende kunne gætte denne afsender allerede på første slide. Antallet steg en del på andet slide. I alt gættede 11 rigtigt.

TEST DIG SELV

74 unge studerende mellem 21 og 32 år svarede på, om de kunne genkende en afsender på grundlag af en skrifts formsprog.

HENRIKBIRKVIG

|

BIOGrafisk designer, master i design

og faglig leder af professionsbache-loruddannelsen i grafisk design på Danmarks Medie-

og Journalisthøjsko-le, København

|

ANBEFALER

Tv-serie:Badehotellet.

Fonte:Comic Sans, Cooper Black, Aller Sans og

København.

TIP: Download en afhandling om

skriftudtryk og branding her: http://udk.nu/Skrifter

Har du gættet skrifttyperne? Korrekte svar på s. 51

drupa 2016 in Hall 1.31 May to 10 June.

Easy and fast use of our products. Easyand efficient control of your processesand applications. All integrated in oneclever system. We call it: Simply Smart.› heidelberg.com/drupa

Making the future easier.At the touch of a button.

160216_AZ-HD-Nachrichten_drupa_Hauptmotiv_216x292_IsoCV2_300_EN.indd 1 16.02.16 16:16


Easy and fast use of our products. Easy and efficient control of your processes and applications. All integrated in one clever system. We call it: Simply Smart.› heidelberg.com/drupa

Making the future easier. At the touch of a button.






Heidelberg Danmark A/S Stamholmen 193 E, 2650 Hvidovre Tlf. 44878200, www.heidelberg.com/dk










Easy and fast use of our products. Easyand efficient control of your processesand applications. All integrated in oneclever system. We call it: SimplySmart.›heidelberg.com/drupa


160216_AZ-HD-Nachrichten_drupa_Hauptmotiv_216x292_IsoCV2_300_EN.indd 116.02.16 16:16

HUK_drupaAd_TouchButtonA4_AWK.indd 1 24/03/2016 11:07

DAGEN

09/09 2016

IværksætteriTrendsServiceMotivation

Hotel Nyborg Strand fra kl. 9.00 – 15.15

Oplev bl.a.:

Erhvervs- og Vækstminister

Troels Lund Poulsen

Adm. direktør IKEA

Dennis Balslev

Programchef Radio24syv

Mikael Bertelsen

OL-guldvinder

Eskild Ebbesen

Serieiværksætter

Tommy Ahlers

Vejen til vækst og nye markeder

Inspirationsdag for ledere der arbejder med kommunikation

Program og tilmelding: grakom.dk/dagen16

SE DIN VIRKSOMHED FRA EN NY VINKEL

Få dit logo med i annoncer og al øvrig markedsføring. Få mulighed for standplads på selve dagen. Ring 31 64 13 14 og hør nærmere.

Annonce 200 x 280 mm .indd 1 11/05/2016 10.05


VISITKORT

Visitkortet skal sidde i fingrene

»Hævet skrift, nimbus-hvid.« »Imponerende«, mumler Bateman. »Lad os se Paul Allens kort.« Der bliver stille i rum-met, mens den tredje mægler finder den fravæ-rende kollegas kort frem. Bateman taler til sig selv. »Se den diskrete off- white. Den tykke papirkva-litet.« Hans ansigt trækker sig sammen i rædsel. »Åh Gud! Der er endda vandmærke.«

enne scene er taget fra romanen – og senere filmen – American Psycho,

skrevet i 1991 af Bret Easton Ellis. Romanen om børsmægleren og yuppien Patrick Bateman, der bag den pæne overflade er en kynisk seriemorder i 1980’ernes New York. I filmen, fra 2000, hvor Christian Bale spiller Patrick Bateman, er scenen, hvor de fire børsmæglere diskuterer deres nye visitkort, en af de mest ikoniske. Det kan føles langt fra Wall Street på Manhattan i 80’erne til Vejlbjergvej i Risskov. Men havde der været en scene i filmen, hvor de eksklusive visitkort blev bestilt, kunne den godt være begyndt med en samtale hos direktør Fritz Leth fra Paper Domain. Firmaet, der

D

Af: Ole Blegvad [email protected]

FOTO: OLE BLEGVAD

er en del af Det Grafiske Hus, har adresse cirka otte kilometer fra Banegårdspladsen i Aarhus. Ligesom børsmæglerne i Ameri-can Psycho, går Fritz Leth også meget op i design, grafik, materialevalg, papirsorter, layout, skrifttyper og farver, når snakken falder på visitkort. »Her går vi meget op i, at der er noget til fingerspidserne. Vores varemærke er, at produktet skal være eksklusivt. At visitkor-tet kan noget specielt. Papiret er måske lidt tykkere end normalt. Vi leger med alle de muligheder, der ligger i visitkortet, og giver den rigeligt med gas. Det skal være design, som er gennemtænkt,« siger Fritz Leth.

35 år i den grafiske brancheDen 51-årige direktør har været i den grafiske branche, siden han som 17-årig begyndte som rammevasker i firmaet Schrøder Grafik. Derfra gik turen ind i skæ-reriet og derfra til tegnestuen. Fritz Leth er uddannet i livets skole, som han siger. Kreative grafiske løsninger har i snart 35 år været hans levebrød. Nu er han medejer af Det Grafiske Hus. »Når firmaer får lavet visitkort hos os, er det ofte som led i en større grafisk løsning, hvor firmaidentitet matcher et grafisk udtryk, som vi finder frem til i fællesskab. Vi har fx 200 forskellige materialer, man kan få lavet visitkort i. Engang imellem begynder vi med at lege en leg: Hvordan ser Supermans visitkort ud? Derfra vokser en masse ideer, så vi i samspil med kunden finder den rigtige løsning. Vi sørger for, at sjælen komme med ned i visitkortet,« fortæller Fritz Leth. Fællesskabet i Det Grafiske Hus betyder, at der er kort vej fra ord til handling. Tryk-keriet ligger en enkelt dør fra det kreative kontor. »Det er en kæmpe fordel. Hvis jeg er i tvivl om noget, åbner jeg døren og går ud til nogle kompetente mennesker og får et råd. Det kan være, om man kan trykke vi-sitkort på et helt specifikt materiale,« siger Fritz Leth.

Slow massekommunikationSlowmotion bruges meget i transmis- si-oner fra sportskampe. Begrebet slow-tv betegner for tv-programmer, hvor man giver sig tid uden hurtige klip som i en musikvideo. Visitkortet er måske tidens slow-kommunikation. »Med internettet, hjemmesider, Face-book og e-mails er det blevet piv-billigt at kommunikere bredt. På ingen tid når man med nyhedsbreve og sociale medier ud til en masse mennesker. Vores filosofi er, at når man nu kan komme til masserne så relativt nemt og billigt, er der økonomisk plads til at bruge lidt mere krudt på selve handlen, på synlighed og lækkerhed. Et af midlerne i den forbindelse er visitkortet«, siger Fritz Leth. Fritz Leth har selv et visitkort, som er meget tykt. Og han siger, at folk altid kommenterer det på den ene eller den anden måde. På den måde får modtageren af visitkortet mere lyst til at gemme det. »Men der er selvfølgelig forskel på, om visitkortet er lavet for at brande sig, eller det er lavet som en huskeseddel. Det kommer jo meget an på, hvilken branche vi taler om. Måske får ejendomsmægleren ikke solgt flere huse, fordi han har et sjovt visitkort. Med et helt almindeligt visitkort gør du ikke specielt opmærksom på dig selv, du får ikke skabt en relation, men folk kan huske dit telefonnummer,« siger Fritz Leth.

Visitkort af lastbilspersiennerFritz Leth og Paper Domain har mange kunder, der gerne vil have deres visitkort til at spille sammen med virksomhedens værdier. Det kan være kunder, der arbejder med genbrugsmaterialer og derfor vil have, at papiret er genbrugspapir, ligesom grafik og design skal signalere genbrug. »Jeg taler med firmaet, og det viser sig, at de laver tasker af gamle plastikpersienner fra lastbiler. Derfor skal de ikke have et visit-kort af genbrugspapir, men et visitkort lavet af lastbilpersienner, på den måde får de et


Visitkort i kraftigt papir med linieret struktur. Logo i ophævet præg.

Transparent visitkort i folie. Sammenklæbet visikort med UV relieflak og negativ præg

’Engang imellem begynder vi med at lege en leg: Hvordan ser Supermans visitkort ud?’Fritz Leth, Direktør, Paper Domain


MIT VISITKORT:

Lars LiebstHvordan bruger du dit visitkort?Jeg bruger stort set ikke mit visitkort i Danmark, måske endda nærmest aldrig i hele Europa. Til gengæld bruger jeg det altid, når jeg har kontakt med folk fra Fjernøsten. Der er næsten en forventning om, at man står og udveksler visitkort.

Bliver det brugt anderledes i Asien end i Europa?Jeg har jo været med i mange år, så jeg har lært, at man udveksler kortet på en speciel måde. Man smider det ikke bare på bordet, og man tager det ikke bare ud af hænderne på den som giver det. Der skal man lige tænke over, om det er en person fra Japan, Kina eller Singapore, hvor der er forskel-lige måder at overdrage kortet på. Jeg bruger engang imellem andres visitkort, hvis jeg er til forhandlinger. Så lægger jeg visitkortene på en måde, så jeg kan kan huske folks navne.

Kender du nogle andre regler for visitkort?Det afhænger jo af, hvor man er. Nogle steder i Asien giver du det med begge hænder, og du modtager det med begge hæn-der. Efter du har modtaget kor-tet, holder du en kort pause, og først derefter kigger du på det. Og til slut nikker man pænt til den, som man fik kortet af. I vores helt almindelige tilgang til kollegaer og mennesker kan jeg godt tænkte, om det er nød-vendigt, men egentlig kan jeg godt lide den opmærksomhed, man viser de mennesker, man er sammen med.

Dit eget kort, hvor meget har du tænkt over papir, skrifttype osv?Jeg kommer fra en skandina-visk baggrund og har vel et klassisk visitkort. Jeg bruger det ikke i salgsøjemed, men som kommunikation. Du møder nogle, hvor der er brugt mange farver, og der kan være billeder på. Hos mig er det et spørgsmål om, hvad jeg hed-der, hvad jeg laver, og hvordan man kommer i kontakt med mig – that’s it. Jeg har også mit navn stående på kinesisk og japansk.

Bruger du visitkortet anderledes nu end for 15 år siden?Vi lever jo i den papirløse tid, så visitkortet er måske en reminiscens af noget som var engang. I Tivoli spørger vi, hvor mange af de ansatte, der vil have et visitkort, og det bliver altså færre og færre. Så det kan godt være, at jeg er sådan en ronkedor herinde. Selvom man vist ikke må skrive på et visitkort, skriver jeg tit et par ord på de visitkort jeg har modtaget, så jeg kan huske personen og i hvilken sammen-hæng, jeg fik kortet.

visitkort med branding, der passer til butikken,« siger Fritz Leth. De meget specialiserede visit-kort bliver ofte kun lavet i omkring 100 eksemplarer. Så firmaerne kan bruge dem med omtanke og i helt specifikke situationer. »Vi kan selvfølgelig ikke kon-kurrere med de billige webshop visitkort. Men faktisk behøver et visitkort lavet af et specielt materiale ikke være meget dyrere, end visitkort lavet på den rigtige karton,« siger direktøren for Paper Domain. Han fortæller også historien om en kunde, der fik lavet sit visitkort i metal. Hver gang han skal give sit kort væk, lige inden modtageren får det i hånden, giver han slip, og kortet lander på gulvet med en høj lyd af metal, der rammer gulvet. Det giver altid en ekstra snak, og modtageren får en oplevelse og glemmer formentlig aldrig det visitkort – og manden bag det.

Fra Risskov til Wall StreetFritz Leth er typen, der har nemmere ved at huske grafiske symboler og materialer end navne. Derfor betyder hele det visuelle ud-tryk alt for ham. Og han er måske næsten lige så ærekær som Patrick Bateman. »Nej, jeg har aldrig fået set American Psycho, men hvis der er en scene om visitkort, tror jeg da, at jeg skal se den,« slutter Fritz Leth.

I forretningskredse er visitkortet stadig udbredt. UDKOM har mødt to forretningsfolk til en snak om deres visitkort.

Af: Ole Blegvad [email protected]

Eksempler på kreative visitkort fra Paper Domain.

LARS LIEBST

|

Har siden 1996 været direktør for

Tivoli.

|

Sidder i forskellige bestyrelser, og

siden 2007 har han været formand for TV 2's bestyrelse.

|

Fra 2003-2007 var han formand for

Kunstrådet.

|

Han har været kon-stitueret rektor på

Statens Teaterskole og var i 1982 med til at danne Grøn-negårdsteatret.


MIT VISITKORT:

Janne Høgshøj

JANNE HØGSHØJ

|

Janne Høgshøj er noget af en blæk-

sprutte i branchen. |

Underviser og rådgiver virksom-heder, kommuner, reklamebureauer,

trykkerier, business schools, designskoler og tekniske skoler i kreativ koncept-

udvikling, events, oplevelsesøkonomi,

kunsten at vælge det rigtige papir

og tryksager, der virker.

|

Freelance projektleder inden for

innovation, grafisk produktion, salg og

markedsføring.

Hvordan bruger du dit visitkort? Jeg bruger det altid på møder, kurser, seminarer, netværk, og når jeg sender noget i en konvolut.

Hvor meget har du tænkt over design, stil, papir, skrifttype m.m.?Jeg er grafiker, papirnørd og underviser virksomheder og designstuderende i tryksager, der virker, så jeg har tænkt meget over design, papir, tekst og skrifttype. Mit visitkort skal skabe opmærksomhed og interesse. Ligesom det skal få modtageren til at huske mig, og hvad jeg kan. Mit foto på visitkortet er valgt med omhu, og på bagsiden står mange af mine kompetencer og referen-cer. Ofte beder folk også om mit visitkort, når de har set det hos andre.

Bruger du visitkortet anderledes nu end for 15 år siden?Ja, jeg havde ikke foto, kom-petencer og referencer på mit visitkort tidligere, men der var jeg også bundet af stilen og kravene i den virksomhed, hvor jeg var ansat. Alt for mange visitkort er for anonyme, papi-ret er for kedeligt, og bagsiden bliver sjældent brugt.

Hvad er dit forhold til visitkortet?Jeg har det altid på mig, og jeg bliver glad, når jeg ser det. Jeg sørger altid for, at jeg har bestilt nok.

Hvad er det sjoveste, skøreste, mærkeligste visitkort, du har fået – og af hvem?Jeg fik et visitkort i jern af Thomas Vovemod fra Vane-brudspalæet, som jeg mødte på Burning Man-festivalen i Nevada – verdens mest kreative festival og oplevelsesøkonomi-ens vugge.

Hvad er visitkortets rolle i 2016?Det er at fortælle, hvem man er, hvad man laver, og give modta-geren en visuel oplevelse. Hvordan ser du visitkortets fremtid set i lyset af computer, smartphone m.m? Visitkortet har et langt liv foran sig. Det er genialt til personlig branding, hvis man har en god historie at fortælle. Jeg underviser på designskoler-ne, og de unge elsker papir og laver fantastiske visitkort på papir med øl, sølv, plys eller træstruktur. Og husk: når skærmen er slukket, er papiret der stadig.

Visitkortets historieBrugen af visitkort kan dateres tilbage til Kina i det 15. århundrede. Det menes at være den franske konge, Ludvig den 14. – Solkongen – der introducerede visitkortet i Europa.

Ludvig den 14. levede fra 1638 til 1715. Det var overklassen, der brugte visitkort, som ofte var dekorerede med ornamenter og våbenskjold. Kortene blev brugt, når man var på besøg (visit). Man afleverede sit kort til tjeneren, der så viste kortet til herren eller fruen i huset. Giveren af kortet ventede så på svar, om man måtte mødes ansigt til ansigt. Der var forskellige koder, når man afleverede sit visitkort. Hvis kortet for eksempel var foldet på midten, så betød det, at kortet var tiltænkt dele af eller hele familien. Hvis det var bøjet på en bestemt måde i et af hjørnerne, kunne det betyde, at en herre bejlede til en kvinde i huset. Der kunne også være små skrevne beskeder på visitkortet. Stod der P.F., betød det tillykke eller lykønske efter det franske pour féliciter. Stod der P.C., ville afsenderen kondolere, pour condolénance. P.R. for at takke, pour remercier. P.P.C for at tage afsked/sige farvel, pour pren-dre congé. I begyndelsen blev visitkortene ofte trykt med træsnit eller som bogtryk. Men da Aloys Senefelder i 1798 opfandt litografi, hvor ved man bedre kunne gengive billeder, overtog stentrykket mere og mere. Med den industrielle revolution i slutningen af 1800-tallet blev det mere og mere udbredt, at middelklassen, i form af private entreprenører og forretningsfolk, brugte visitkort. Det blev den nemme måde at udveksle kontaktoplysninger på. Forretningsfolkene have visitkort med på udstillinger. De skelnede ikke – som tidligere – mellem business cards og calling cards. På den måde var de med til at skabe det moderne visit-kort. Overklassen havde dog kun foragt over for denne sammenblanding af visitkort til forretning og forlystelse. Hvis man afleverede sit business card i døren hos tjeneren, blev man betragtet som en, der kom for at samle penge ind. Det moderne visitkort er stadig forbundet med mange traditioner og uskrevne regler. De kan variere fra land til land. Man må fx ikke afle-vere sit visitkort med venstre hånd. Ligesom det ikke er velset at skrive på et visitkort. Dagens visitkort skal i design, grafik, materialevalg m.m. passe til virksomheden og personen, der ejer kortet. Men det er stadig de helt klassiske dyder som navn, adresse, telefonnummer, som er det vigtigste. Nu har de fleste tilføjet mailadresse, hjemmeside og måske endda Facebook-side. Der er kæmpe konkurrence om at producere og trykke visitkort. Prisen varierer fra 50 øre til 15-20 kroner stykket.

Køb & Salgaf alt gra�sk udstyr

Sidste år solgte viover 250 maskiner fra Danmark

Med så mange maskiner mellem hænderne, står vi stærktbåde når det gælder vurdering, salg, pakning og eksport

af grafi ske maskiner i alle typer og størrelser.

Er du i tvivl, om salget af din maskine er en god idé,hjælper vi dig gerne med at træ� e beslutningen.

Vi kan give dig en indikation om salgbarhedenog potentielle markeder samt fi nde en køber til din maskine

- og oven i købet sørge for al nedtagning, pakning og transport.

Ring i dag og lad os få en snak om mulighederne.

www.presstrading.dk - tlf. 7556 [email protected] - [email protected]

Hos vikiallo finder du 28 engagerede medarbejdere der er klar til at yde dig en super god service. Oplev de rigtige løsninger, varerne på lager og 3 showrooms hvor du kan få inspiration til nye løsninger. Udover blæk, værktøj og maskiner finder du altid mere end 3.000 ruller materiale, der er klar til at hjælpe dig videre.

7734 5511 | [email protected] | www.vikiallo.dk

LAMINATORER I PRINTMEDIER I RIP LØSNINGER I SERVICE I VÆRKTØJ I FOLIER I SKÆREPLOTTERESKÆREBORDE I KURSER I MILJØRIGTIGE LØSNINGER I STORFORMATPRINTERE I VARMEPRESSERE

SPAR TID!Spar tid på opmåling, undgå lift/stige og lav skitser med mål. Spike er en laserafstandsmåler du monterer på din telefon eller tablet og sammen med en genial app, kan du målsætte bygninger, vinduer, skilte,trailere m.m.

Spike findes i 2 udgaver: til telefoner og til tablets. Begge bruger app og løsning du kan arbejde videre med på din computer.

Kontakt vikiallo for at høre mere om denne geniale nyhed.


EMBALLAGENS FREMTID

Morgendagens emballage

Det går hurtigt i emballagebranchen. Både med væksten og med udviklingen af nye produkter. Vi har taget et kig ind i fremtiden for at se, hvad der venter producenter og

forbrugere, når det gælder emballage.

Af: Klaus Æ. Mogensen, forsker, Instituttet for Fremtidsforskning

FOTO: ISTOCK


KLAUS Æ. MOGENSEN

|

BIOFra 1960,

bachelor i fysik og astronomi. Har ar-

bejdet på Instituttet for Fremtidsforsk-ning siden 2001.

Seniorforsker med speciale i teknologi, medier, subkulturer og internetøkonomi.

|

ANBEFALERHvis man er

interesseret i grafik og grafisk design, kan det være værd at se, hvad et antal eksperter mener, vil komme til at

præge branchen i 2016. Det kan man se i artiklen What to Expect in 2016: Predictions from Top Creatives fra howdesign.com

ennesker er iført tøj, og produkter er iført emballage af nogenlunde de samme årsager. Ligesom menneskers

tøj ikke bare handler om beskyttelse mod vejrlig og stød, men også i høj grad skal signalere, hvem der gemmer sig under tøjet, handler emballage ikke bare om beskyttelse, men også om branding og at fange kunders opmærksomhed. Ligesom med tøj kan man benytte sig af meget enkel emballage eller emballage med masser af farver og effekter, afhængigt af hvilket signal man vil sende, og hvis opmærksomhed man vil tiltrække. Eftersom de færreste varer kan undvære em-ballage, er emballage i en tid, hvor stadigt flere vælger aktivt at blokere reklamer, måske et af de sidste steder, hvor reklamerne med sikkerhed når frem til forbrugerne.

Intelligent emballageVi oplever, at flere og flere trykte produkter bliver digitale med deraf faldende behov for fysisk tryk, men emballage, der i sagens natur er fysisk, er gået fri af den digitale transformation – indtil nu i hvert fald. I en tid hvor priserne for simpel elektronik falder, så man fx kan købe en lomme-regner for en tier, må vi forvente, at meget em-ballage i fremtiden vil have indbygget elektronik. Måske har fremtidens cornflakes-pakker indbyg-gede skærme, der kan vise tegnefilm enten for at tiltrække børnenes opmærksomhed i supermar-kedet eller for at holde dem underholdt, mens de spiser morgenmad. Varedeklarationerne på emballagen kan også gøres elektroniske, så man kan se informationen på det sprog, man ønsker, i stedet for at den er trykt med mikroskopisk skrift på en halv snes forskellige sprog. Specifik information kan uddybes for dem, der har sær-lige behov: Allergikere, diabetikere, vegetarer og folk, som af religiøse, politiske eller etiske grunde gerne vil undgå bestemte produkter. I dag findes der apps som fx ContentChecked, der kan give denne slags information ved at skanne stregkoden eller en QR-kode. Den slags har både fordele og ulemper for kunden såvel som for producenten. Ikke alle producenter stiller information til rådighed for disse apps, og det begrænser deres nytteværdi, men til gengæld kan de give adgang til brugerskabt information. Det gælder fx appen BuyCott, der tjekker, om virksomheden bag et produkt er engageret i sa-ger, man gerne vil støtte, for eksempel Fair Trade. Eller om man vil boycotte virksomheden, fordi den fx tester sine produkter på dyr. Elektroniske varedeklarationer direkte på emballagen vil på godt og ondt give producenten mere kontrol over informationen. Andre former for intelligent emballage reage-rer på det, der er inden i emballagen, snarere end på det, der er udenpå. Der findes fx fødevareem-

ballage med indbyggede sensorer, der afslører, om en fisk er blevet fordærvet, eller hvor moden frugt er. Nogle sensorer måler direkte på luften i indpakningen, mens andre holder øje med, hvilke temperaturer indholdet bliver udsat for, og hvor længe, og bruger dette til at anslå om indholdet er ved at blive fordærvet. Indtil videre er sådanne sensorer typisk rent kemiske, men i fremtiden kan de også blive elektroniske. Eind-hoven Universitet er ved at udvikle et system til at printe elektronik direkte på emballagen ved hjælp af elektronisk ledende blæk og organi-ske halvledere. En simpel anvendelse af denne teknologi er at integrere RFID-chips direkte i emballagen for bedre lager- og transportstyring.

Aktiv emballageEmballage kan også designes til aktivt at beskytte indholdet. Frugt bliver for eksempel ofte pakket i en atmosfære, der begrænser forrådnelse. Det er ikke ukompliceret. Hvis der er for meget ilt i atmosfæren, rådner frugten hurtigt; men hvis der er for lidt, kan der forekomme anaerobe reaktioner, der skaber uønskede eller ligefrem giftige stoffer. Derfor har man udviklet emballa-ge, der lader ilt sive ind i samme tempo, som det forsvinder på grund at kemiske processer. Man kan også overfladebehandle emballagen med ufarlige antibiotiske stoffer som fx hvidløgssaft for at undgå forrådnelse. Det er ikke kun fødevarer der har gavn af aktiv emballage. Kemigiganten Dupont udvikler em-ballage kaldet Tyvek, der er specielt beregnet til elektroniske produkter. Emballagen absorberer fugt, ilt og brændbare gasser, beskytter mod tem-peraturudsving og undgår fibre, der kan trænge ind i elektronikken. Der findes også emballage, der aktivt regulerer temperaturen i indpakningen og emballage, der afslører, om indpakningen har været brudt eller åbnet.

M

Her fortæller emballage, om pærerne stadig er spiselige

Kilde: packagingdigest.com


En udfordring for fremtidens fødevareemballage kan være at udvikle emballage der kan få føde-varer til at holde sig lige så længe uden for køleskab eller fryser som i dem. Ud over de energibesparelser det kan give i de udviklede lande, kan det få stor betydning for føde-varesikkerheden i udviklingslande.

Emballage og miljøEmballage bliver ofte udråbt til at være en stor miljøsynder, da em-ballagen typisk bliver smidt ud kort tid efter at man har købt en vare. Det har blandt andet fået det tyske supermarked Unverpackt til kun at sælge varer uden emballage. Kun-derne skal selv medbringe glas og poser til at tappe varerne ned i. Men da emballagen er med til at beskytte varen, er en bedre løsning nok at gøre emballagen mere miljøvenlig. I Danmark bliver meget em-ballage af pap og karton genbrugt, men processen med at lave brugt pap om til nyt pap kræver meget vand og energi, så ideelt set bør emballagen kunne genanvendes som den er. Til det formål har to unge amerikanske studerende udviklet en metode til at samle papkasser helt uden brug af tape, blot ved at folde dem, ikke ulig den måde man samler flyttekasser på. Deres Rapid Packaging Container bruger endda 15-20 procent min-dre pap end normalt. Papkasser kan dog ikke genanvendes, hvis de da ikke er blevet ødelagt af fugt og snavs. Her kan man forestille sig at en nanoteknologisk overfladebe-handling, der afviser vand og snavs, kan forlænge livet og samtidig beskytte indholdet bedre. En anden miljøvenlig metode er at lave emballage som man med sindsro kan smide i naturen. Mil-jøbevægelsen Cradle to Cradle har fx udviklet en papirindpakning til ispinde, som opløser sig selv i løbet af et par timer ved stuetemperatur. Papiret indeholder samtidig frø fra sjældne planter, så hvis man smider papiret i naturen, hjælper man med at øge biodiversiteten. Endnu et eksempel på miljø-venlig emballage er Myco Foam, et alternativ til flamingo, der ofte

bruges til kasser eller beskyttende fyld. Myco Foam er ikke lavet af po-lystyren, men i stedet af en svamp der kan dyrkes på planteaffald. Ud over at være 100 % bionedbrydeligt kan Myco Foam også sættes til at gro i forskellige forme afhængigt af brugen. Evocative, firmaet bag Myco Foam, sælger endda sæt så man kan fremstille sin egen miljø-venlige emballage. Et søsterprodukt, Myco Board, er spånplader der er klistret sammen af svampefibre i stedet for af lim.

Er der en fremtid for emballage?Det kan lyde som et dumt spørgs-mål, for selvfølgelig skal varer emballeres når de bliver transpor-teret og generelt også når de bliver solgt. Der er dog en efterhånden ikke særlig ny teknologi, der kan lave om på det. Det handler om 3D-printere, som gør det muligt at fremstille produkter tæt på kunden, endda i kundens eget hjem, netop når der er brug for dem. Shipping-industrien har allerede erkendt ud-fordringen ved denne form for kun-denær produktion. Det er klart at ikke alle former for produkter kan 3D-printes (uforarbejdede føde-varer er et oplagt eksempel), men stadigt flere produkter – tøj, legetøj, tandbørster, skåle, billedrammer, simpel elektronik og meget andet – vil kunne fremstilles af kunden selv uden behov for emballage. Det er svært at spå om hvor stor betydning denne udvikling vil få og

hvor hurtigt den vil ske, men den er værd at have i baghovedet for virksomheder med lang horisont. Hvis du vil læse mere om hvor-dan 3D-printere kan komme til at transformere logistik og dermed emballage, kan du læse AEB’s hvidbog Six theories about how 3D printing will change logistics, som kan downloades på http://docu-ments.aeb.com/brochures/en/aeb-white-paper-3d-printing.pdf. Én ting kan siges med ret stor sikkerhed om fremtidens emballa-ge: Det kommer ikke kun til at handle om pap, papir og plastic. Fremtidens emballage vil i stigende blive højteknologisk, og hvis man vil fremtidssikre sin emballagevirk-somhed, er man nødt til at sætte sig ind i mikroelektronik, kemi, nanoteknologi og bioteknologi og de muligheder disse teknologier giver for emballage.

’Fremtidens emballage vil i stigende gradblive højteknologisk’

Timeglasset bliver mørkt i bunden, når maden er for gammel

Kilde: packagingdigest.com


Nyt koncept til bearbejdning af direct mail-produkter og indlæg

EasySert

One2out, den intelligente samlings- og bearbejdningsproces. To forskellige opgaver

(A+B) kan produceres samtidigt i det samme system med op til 40.000 kollektioner/t.

Med JacketFix kan kollektioner på op til 41 reklametryksager forarbejdes og pakkes

i den nye PostStack-enhed.

WRH Global Nordic AS

Naverland 2, 13. Sal

DK-2600 Glostrup, Copenhagen

Phone +45 43 63 15 00

Fax +45 43 43 01 38

[email protected]

www.wrh-global-nordic.com

One2out og EasySert kan opleves live på vores messestand

Andre emner:

Navigator Planlægnings- og styringsværktøjet til samtlige applikationer

ValuePlus Optimal effektivitet med skræddersyet eftermontering

Valecom Specialreklameformer med høj respons og målbar effekt

Den velafprøvede indlægsteknik med en banebrydende verdensnyhed! Designet til at opfylde annoncørernes og kundernes høje krav.

Hal 15, Stand D25-1

Drupa-nyhed ferag…oneout

ad_one2out_udkom_175x117mm_daen_drupa_20160420_mai.indd 1 20.04.16 07:25

Signcom Denmark ApS I Baldersbuen 10 I DK-2640 Hedehusene I Tlf. 7550 9911 I www.signcom.dk

Book din demo i dag på tlf. 75509911

JV/CJV 150/300

√ Printhastighed på op til 102 kvadratmeter i timen √ Blæk dråber fra 4 pl til 35 pl √ Høj opløsning på udskrivning √ Nyudviklet sølvblæk

√ Quick-tørring √ SS21 orange og lys sort blæk √ Option: Mimaki originalt bulk system

40 års jubilæum

GARANTI


FOTOGRAFENS RETTIGHEDER

FOTOGRAF:

DU har ophavsretten! Brug den klogt

Sæt dig ind i dine rettigheder til de værker, du frem-bringer som fotograf. Det vil hjælpe dig med at undgå

retlige problemer i dit daglige arbejde.

Af: Alexander Enevoldsen, advokatfuldmægtig, Grakom [email protected]

vornår er et fotografi ophavsretligt beskyttet? Og hvilke rettigheder har

jeg som fotograf? Det er meget enkelt: Den, som frembringer et litterært eller et kunstnerisk værk, har ophavsretten til værket ifølge ophavsretsloven. Ophavsretten til et fotografi stiftes umiddelbart ved frembringelsen uden iagttagelse af nogen formalia. Fotografen har altså eneret til at udnytte, offent-liggøre og fremstille eksemplarer af fotografiet. Ophavsmanden har derud-over krav på at blive navngivet for værket. Pligten til navneangivelse er dog afhængig af god skik – retten

er med andre ord ikke ubetinget. Det vil sige, at det er i overensstem-melse med god skik ikke at nævne navnet, hvis det er urimeligt, vanskeligt eller umuligt at opfylde. Det er dog almindelig kutyme, at fotografen navngives ved tredje-mands brug af fotografier, ligesom tredjemand også skal respekte-re ophavsmandens rettighed. Fotografier må altså ikke bruges i upassende sammenhænge uden fotografens samtykke, fx i reklamer eller politisk propaganda.

Overdragelse af fotorettighederOphavsretten er en formueret og dermed overdragelig i henhold til

ophavsretslovens regler. Det vil sige, at rettighederne kan overgå fra ophavsmanden til tredjemand efter aftale eller sædvane.

Særligt om ansættelsesforholdOphavsretsloven indeholder ingen særskilt regulering af ophavsret til fotografier, man tager som fotograf i et ansættelsesforhold på fx en avis eller i et reklamebureau. Det antages dog i retspraksis, at rettighederne overdrages fra den ansatte til arbejdsgiveren, hvis den ansatte indgår i et fast og varigt ansættelsesforhold, og værket er frembragt under udførelse og som et led i vedkommendes arbejde.

HILLUSTRATION: M

AI-BRITT AMSLER


ALEXANDERENEVOLDSEN

|

BIO25 år. Advokat-fuldmægtig hos

Grakom. Rådgiver medlemmer ved

diverse erhvervsret-lige problem-

stillinger.

|

ANBEFALINGJurainfo.dk – her

kan man holde sig opdateret på nyt

fra erhvervsjuraen fra blandt andre advokatkontorer

og offentlige myndigheder.For eksempel kan en fastansat fotograf på en avis

eller et magasin ikke modsætte sig offentliggø-relse af sine fotos eller kræve ekstra betaling ud over den aftalte løn, såfremt brugen af billederne anses som nødvendig og ligger inden for ar-bejdsgiverens sædvanlige virksomhed. Hvad der forstås ved sædvanlig virksomhed, udgør et skøn, og det er langt fra sikkert, at arbejdsgiveren fx må offentliggøre ældre avisartikler på internettet uden ophavsmandens indhentede samtykke. Er fotografen omfattet af en overenskomst, kan overenskomsten regulere overdragelsen af ophavsrettigheder til arbejdsgiveren. Fotografen kan desuden have aftalt rettighedsforholdene med sin arbejdsgiver i ansættelseskontrakten,

hvilket også er bindende for begge parter inden for ansættelsesperioden.

Særligt om bestillingsforholdI bestillingsforhold erhverver bestilleren normalt ikke rettighederne til fotografier uden en ud-trykkelig aftale med ophavsmanden. Der gælder i ophavsretsloven den enkelte modifikation, at fotografen ikke kan udøve sine rettigheder i for-hold til bestilte portrætbilleder uden samtykke fra bestilleren. Retten til at udnytte, offentliggøre og fremstil-le eksemplarer af fotografier tilkommer derfor som hovedregel fotografen. I de tilfælde hvor rettighederne til fotografierne sælges, er det


GRAKOMS ANBEFALINGER

|

VIRKSOMHEDER:

Virksomheder bør indgå skriftlige aftaler med foto-grafer om brug af deres billeder.

Der skal indhentes samtykke fra personer, førend de må indgå på medier.

|

FOTOGRAFER:

Fotografer kan præventivt anvende copyrightsymbolet © eller en signatur for at undgå uberettiget brug.

Billeder kan navngives vilkårligt, således de ikke findes ved almindelige internetsøgninger.

Brug fx Googles reverse image search og se om dit billede misbruges af andre.

|

Grakoms juridiske afdeling bistår medlemmer i forbindelse med ophavsretlige krænkelser og har udarbejdet en standardaftale om overdragelse af

ophavsrettigheder. Paradigmet findes under afsnittet om ophavsret under erhvervsjura på www.grakom.dk.

dog vigtigt for begge aftaleparter at kende det nøjagtige aftalegrundlag. I ophavsretsloven fastslås det, at erhververen alene får ret til at bruge værket efter parternes aftale. Dette medfører, at hvis en fotograf sælger fotografier til brug i en avis eller et blad, vil erhververen ikke få ret til at bruge fotografierne i andre sammen-hænge. Såfremt billedet anvendes af bestilleren ud over det aftalte, eller hvis aftalen ikke kan dokumenteres, er fotografens rettigheder kræn-ket, hvorfor fotografen har krav på yderligere betaling. Det er derfor ikke atypisk, at større forlag og mediebu-reauer skriftligt ønsker at købe alle rettighederne til fotografierne, hvil-ket fotografen må tage højde for i sin prisfastsættelse ved aftaleindgåelsen.

KrænkelserKravet ved ophavsretskrænkelser kan bestå af tre poster:

- Et vederlag for udnyttelsen- En godtgørelse for ikke-økonomisk

skade- Eventuelt erstatning I praksis er det vanskeligt at doku-mentere økonomiske tab, hvilket er en forudsætning for erstatning. Som tommelfingerregel kan fotografen i stedet rejse krav om vederlag og en godtgørelse svarende til det dobbelte af markedsprisen for den uberettige-de udnyttelse. Fotografen må derfor tage stilling til, hvilken pris vedkom-mende ville have taget for billedet. I den forbindelse kan følgende momenter bl.a. inddrages: Prisen for fotografiet, arbejdstid, redigeringstid samt fotografens timeløn.

Eksempel: Fotografiet er solgt til en kunde for 2.000 kr. En krænker offentliggør fotografiet uden foto-grafens accept, hvorefter fotografen er berettiget til 2.000 kr. for udnyt-telsen og 2.000 kr. i godtgørelse. Der tillægges vederlaget moms, hvilket ikke er tilfældet, for så vidt angår godtgørelsen. I grovere tilfælde kan godtgø-relsen fastsættes til mere end det dobbelte af vederlaget. Det vil bl.a. være tilfældet, hvis der er foretaget krænkende ændringer af fotografiet, eller hvis det er blevet anvendt i en særligt krænkende sammenhæng, idet tredjemand jo har pligt til at respektere fotografens ophavsret.

I andre tilfælde kan det være nød-vendigt at nedsætte kravet, herunder hvis krænkelsen foretages af privat-personer eller mindre virksomheder, hvor brugen af billedet ikke kan kvalificeres som kommerciel.

CASE

Et eksempel på en skøns-mæssig godtgørelse forelå i foråret 2015, hvor Liberal Alliance anvendte et fotografi af den nuværende statsmini-ster Lars Løkke Rasmussen, der fandtes på Venstres hjemmeside. Billedet var taget af en fotograf, der hav-de ophavsretten til værket, og som ikke havde givet tilladelse til Liberal Allian-ces anvendelse. Da Liberal Alliance ikke ville betale for krænkelsen, blev sagen ind-bragt for domstolene. Østre Landsret fastslog i anden instans, at Liberal Alliance havde krænket fotografen. Som begrundelse for af-gørelsen blev det for det før-ste fremhævet, at det forhold, at fotografiet var tilgængeligt på Venstres hjemmeside til brug for pressen, ikke inde-bar, at der var givet samtykke til brug af fotografiet til andre formål end formidling af nyheder. For det andet havde fotografen krav på at blive navngivet, når hans fotografi blev anvendt. For det tredje blev billedet brugt i en kam-pagne for Liberal Alliance og endda mod bestilleren af portrætfotografiet. Som følge af krænkelsen blev Liberal Alliance pålagt at betale et vederlag svarende til 30.000 kr. under hensyn til, at fotografiet var anvendt tre gange i landsdækkende aviser. Partiet blev endvi-dere dømt til at betale en godtgørelse på 15.000 kr. for ikke-økonomisk skade, og endelig blev partiet idømt en bøde på 10.000 kr. for grov uagtsom overtrædelse af ophavsretsloven.

Retlige mulighederMange kommer mere eller mindre ufrivilligt til at bryde ophavsretslovens regler, fordi de ikke kender eller har misforstået reglerne. Dette sker fx, hvis virk-somheder finder og bruger et foto via Google eller på Facebook. Hvis krænkeren ikke vil anerkende fotografens krav for den uretmæssige brug af billederne, er det næste skridt at inddrive kravet ved domstolene. Hvis parterne i en sådan retssag ikke kan blive enige om vederlaget, vil dette typisk blive fastsat ved hjælp af en syns- og skønsmand, der udmeldes af retten. Jens Erik Bæk, der er formand hos Dansk Fotogra-fisk Forening, fungerer til dagligt som syns- og skønsmand i sager om ophavsretlige krænkelser: ”Som syns- og skønsmand får jeg i retssager udleveret alt relevant materiale i sagen, hvorefter jeg skal vurdere, hvad arbejdet normalt kan faktureres til. Det gælder således om at have indgående kendskab til branchen og vurdere de enkelte aspekter i opgaven, herunder sværhedsgraden af arbejdet kontra fotografens brugte arbejdstimer. I den forbindelse skal der bl.a. tages hensyn til eventuelt forberedende arbejde, fotografe-ringen samt efterfølgende billedbehandling.

codan.dk

05.16. Codan Forsikring A/S, CVR 1052 9638. Der tages forbehold for trykfejl.

Ring til os på 33 55 29 19, og hør hvad vi kan gøre for jeres virksomhed.

Vi har i flere år arbejdet tæt sammen med Grakom og har et indgående kendskab til den grafiske branche.

Ved at samarbejde med Codan får I en kompetent partner, der ikke kun er der, når noget går galt. I får en rådgiver, der leverer en proaktiv indsats, og som sikrer de bedste forhold for netop jeres virksomhed.

r Mere end forsikringEt partnerskab med mange fordeleq Skræddersyede forsikringsløsninger q Konkurrencedygtige priserq Professionel rådgivning om forebyggelse af skaderq Fast hold af branchespecialisterq Adgang til et internationalt netværkq Professionel og hurtig hjælp til at komme videre,

hvis skaden sker.

GA_Partnerskaber_200x280.indd 1 21/04/16 13.40

Dreyer Kliche

Virksomheden blev grundlagt i 1946 i Vanløse og er stadig ejet af Dreyer-familien. I dag er den blandt verdens førende producenter af klicheer til prægning af bøger, emballage og labels til fx vin. 80 procent af omsætningen kommer fra eksport til primært Europa – men virksomheden leverer også til De Forenede Arabiske Emirater samt USA. Her på siderne kan du få et indblik i, hvordan en kliche bliver til.

SMUGKIG

|

I hvert magasin tager UDKOM et

smugkig indenfor hos en virksomhed

i den grafiske branche.

Har du lyst til at vise andre et

spændende hjørne af din virksomhed,

så skriv til [email protected]



CNC-præcisionsfræserKan fræse messingkli-

cheer i op til 100 x 70 cm.

Nilson De SaIngeniør og CNC-

manager fra Brasilien. Har arbejdet i faget

i 20 år.

SMUGKIG


LupBruges til at

tjekke om detal-jerne i klicheen er

korrekte.

7 mm multilevel præge-kliche (hun-kliche)

i messing Bruges – sammen

med en han-kliche – til at

fremstille en op-højning/prægning i et materiale, så

det kan føles med fingrene.

Kunsttryk af Alfonse MuhaEn poster med multilevel-

prægning fremstillet udfra en hun-/ hankliche.

Flydende støbemasse

Bruges til at støbe modtryksklicheer

(han-klicheer).

Ark til kvalitetstjekBruges til at tjekke at alle elementer

stemmer overens med kundens krav.

KontrolpanelTil styring af præci-

sionsfræseren.




RUNDE DAGE40 år

15. maj: Direktør Esben Mols Ka-bell, LaserTryk.dk Direktør Esben Mols Kabell har en stribe virksomheder bag sig. Men en skiller sig ud: LaserTryk.dk A/S, som han grundlagde sammen med partneren Anders Grønborg i 1999. Forinden havde Kabell høstet forretningserfaring med egen eventvirksomhed, lokalavis og ungdomsrejsebureau. Esben Mols Kabell markerer det skarpe hjørne sammen med LaserTryk.dks medar-bejdere i løbet af sommeren.

70 år

6. juli: Bogtrykker Jan Tengstedt, Nørresundby.

Jan Tengstedts karriere i den gra-fiske branche startede i 1960 som arbejdsdreng i hans fars trykkeri. I

1962 kom han i lære som trykker, også i sin fars virksomhed, Willy Tengstedt Bogtrykkeri. Da han havde arbejdet der som trykkersvend et års tid, blev han og hans far uenige om fremtiden, og Jan Tengstedt blev fyret med øjeblikkelig virkning. Da han havde siddet derhjem-me i en stol og kikket ud i luften i to dage, kom hans mor og spurgte, om ikke han ville komme tilbage på trykkeriet. Hans far var kørt galt og kom ikke tilbage til trykkeriet sådan lige med det samme. Det blev starten på hans karri-ere som selvstændig i den grafiske branche. I 1970 købte han trykke-riet, som han drev frem til 2009, da han gik sammen med Solo Grafisk, hvor han er ansat den dag i dag.

75 år

9. juli: Bogtrykker Jens Blauenfeldt, Aalborg. Fødselaren er bortrejst på dagen.

NYE MEDLEMMERI GRAKOMVelkommen til følgende virksomheder:

AMS EUROPE/PWF NORDIC,Risskov

Aniket ApS, Greve

Dansk Flexo Forum, Vamdrup

Konica Minolta Business Solution a/s, Ballerup

Print Provider International ApS, Roskilde

Skovdal & Co ApS, København

Stena Recycling Danmark, Brøndby

Velkommen til følgende personer:

Founder / CEO Carsten BarleboAMS EUROPE/PWF NORDIC, Risskov

Direktør Anders JørgensenAniket ApS, Greve

Lis HeilskovDansk Flexo Forum, Vamdrup

Martin HollensenEH Tryk, Brabrand

Key Account Manager Morten BrinkKonica Minolta Business Solution a/s, Ballerup

Key Account Manager Peter ThomsenKonica Minolta Business Solution a/s, Ballerup

Tina MichelsenKonica Minolta Business Solution a/s, Ballerup

Direktør Erik MikkelsenLabelco, Hinnerup

Adm. direktør Hans Rask VendelbjergLavpris Trykkeriet A/S, Brabrand

Gert WernbladStena Recycling Danmark, Brøndby

Svar på skriftquizside 311: DSB

2: Gentofte Kommune

3: Daimler-koncernen, der producerer Mercedes Benz

4: TDC

5: Danske Bank

MENNESKER & MÆRKEDAGE

Niels Kjeldsens Vej 25 I 7500 Holstebro I 9740 [email protected] I johansen-grafisk.dk

Johansen Grafisk er et moderne trykkeri, med det nyeste udstyr, der arbejder seriøst med opgaverne. Vi har en stab fleksible medarbejdere, der står klar til at tage sig af opgaverne, også i pressede situationer. En af vore stærke sider er også en omstillingsvillighed i løbet af kort tid.

Salgskonsulent /beregner / projektleder

Lidt om dig• Du har erfaring fra den grafiske

branche, gerne inden for salg, tilbudsberegning eller andet.

• Du er et udadvendt menneske med gode samarbejdsevner.

• Du er produktiv og i stand til at arbejde selvstændigt.

• Gennem dine samarbejds- og kommunikationsevner formår du at skabe tætte relationer mellem nye kunder og trykkeriet.

• Du arbejder struktureret, har øje for detaljer og formår samtidig at holde overblikket.

• Du behersker IT på fornuftigt niveau.

• Du vil være med til at udvikle virksomheden.

Jobbeskrivelse• Skabe kontakt til nye kunder.

• Udvide salg til eksisterende kunder/udvide kundekreds, både digitaltryk og arkoffset.

• Være med til at udvikle firmaets profil på sociale medier og inter-nettet.

• Skabe nye forretningsområder inden for tryk og kommunikation.

Vi kan tilbyde• Løn efter kvalifikationer.

• Tiltrædelse 1. august eller efter aftale.

Kort ansøgning til Uffe Krarup Jensen med relevante bilag, [email protected] senest den 20. juni 2016.

50 års jubilæum

1. juli: Pors Tryk. Virksomheden blev grundlagt af Bent Porsholdt Andersen og ejes i dag af sønnen Karsten Porsholdt Andersen. Firmaet har igennem de seneste år gennemgået en større forandring og fremstår i dag som et “all-round” trykkeri, der er leveringsdygtig i alle former for grafisk relaterede opgaver. Jubilæet markeres med reception fredag den 1. juli, kl. 12-15.

100 års jubilæum og 50 års fødselsdag

15. august: PRinfo-Holbæk-Hede-husene-Køge A/S, Holbæk, blev etableret for 100 år siden.

Fredag den 2. september holdes reception på adressen i Holbæk i anledningen af firmaets 100 års jubilæum, samt at direktør Ib Plambech Hansen fylder 50 år den 12. september 2016.

Det er nettoafkastet, der skal sikre deres alderdom. Læs mere på nordealivogpension.dk/nettoafkast

Får dine medarbejdere det afkast, de fortjener?

ANNONCE 200x280 GA MAGASIN 030216_press.indd 1 03/02/2016 12.47

Download our Clickable Paper app andscan this page to Open your New World.

Oplev en helt ny verden

Besøg Ricoh på Drupa 2016 og oplev en helt ny verden inden for produktionsprint.

Vi har satset stort og glæder os til at vise dig vores hidtil mest teknologiske og innovative stand med revolutionerende hardware og markedsledende softwareløsninger.

Du vil blandt andet kunne opleve Ricohs nyeste Pro VC60000 med inkjet-teknologi samt vores prisbelønnede arkprintere Pro C7100 og Pro C9100, som siden lanceringen har taget markedet med storm.

Pro C9100-serien kan integreres i et hybridt workflow og leverer stor fleksibilitet, suveræn udskriftskvalitet samt højere ydelse med en produktionshastighed på op til 7800 A4 ark i timen. Serien er på højde med eksisterende offsetteknologi, hvad angår levering af variable data og håndtering af en lang række medier. Ud over at håndtere store job uden problemer tilbyder disse omkostningseffektive produktionsprintere også unikke tilpasningsmuligheder, der ikke er til rådighed med traditionelt offsettryk.

I vores “Innovation”-område vil blive vist nye måder at markedsføre sig på, fx ved hjælp af hvid/clear toner samt en række specialmedier. Desuden vil vi præsentere en verdens-premiere, en ny in-line booklet finisher til Ricoh Pro C9100.

Med fokus på dine udfordringer og udviklingsmuligheder kan vi garantere, at du vil gå fra vores stand med masser af ny inspiration og ideer til din virksomhed.

Mød Ricoh på drupa 2016 - Book en rundtur på ricoh.dk/drupa

Documents

Branchemagasinet UDKOM 03 | 2016