2

Brande Jul 2014Brande Jul blev første gang udgivet i 1943 og siden er bladet, med få afbrydelser, sendt med posten til samtlige husstande i gamle Brande Kommune som et sikkert tegn på julens komme.Igen i år bidrager en række Brande-borgere og bor-gere, der har haft deres barndom her, med artikler og historier. Her er beretninger fra nær og fjern, julefortællin-ger for små og store, men også om barndommen i Brande i en svunden tid. Desuden fortæller Brande Jul i glimt, hvad 2014 har budt på i vores by.Hvert år sendes Brande Jul til mange branditter i Danmark og udlandet, så de kan følge med i hvad der foregår på deres hjemegn.

Glædelig Jul

Forsiden prydes af Peder Palshøj Pedersens foto af kartoffelmelsfabrikken klædt i morgenlys og vinterdragt set fra Brande Station.

Brande Jul 2014

Udgiver: Brande BladetTryk: Brande BladetRedaktion: Erik LauritzenOplag: 4.800

Der skal lyde en tak til følgende, som har bidraget med tekst og billeder: Anne Dolmer, Bodil og Verner Porsbjerg, Leif Jensen, Jens Colding, Rita Freyja Bach, Erik Pedersen, Mikael Lund, Peder Palshøj Pedersen, Christina Meyer Jensen og Annelise Precht Pedersen Westly.

Af sognepræst Anne Dolmer

For 4 år siden tegnede min jule-aften noget anderledes end den juleaften, jeg var vant til. Det var den første jul efter, at jeg var blevet skilt, og mine børn skulle holde jul med deres far. For ikke at være alene juleaften blev det aftalt, at jeg skulle holde jul hos min bror og hans familie. Mine forældre var også med. Jeg var naturligvis spændt på, hvordan det ville gå. Hvad med mine egne traditioner og alt det ”plejer”, der omgærder juleaften?

Traditionernes tryghedJeg vidste på forhånd, at min bror ikke kan lide Ris a la Mande, så vi skulle have risengrød juleaf-ten. Det var jeg ikke så glad for. Hvad jeg ikke havde tænkt på var, at min bror går endnu mere op i traditioner, end jeg gør. Og jeg kunne med tilfredshed konsta-tere, at adventskransen var den helt rigtige med hvide lys og røde bånd. Juletræet var også helt rig-tigt – på de tre øverste grene var der tre lys. Sådan var det også, da jeg var barn og sådan har jeg selv pyntet juletræ gennem årene – uden at være helt sikker på, om de tre lys er symboler på de hellige tre konger, Fader, søn og Helligånd eller mig og mine to brødre!Så skulle der danses om jule-træet og synges masser af jule-salmer. Det var helt, som det skulle være. Vi sang også ”Nu kommer Jesus dine små”. Den har min far vist altid været glad for. Da vi nåede til sidste vers,

Gentagel

Brande Jul 2014 3

der begynder med ”Her står vi nu i flok og rad om dig, vort skønne hjerteblad”, så stoppede hele flokken op og stod stille omkring træet under hele verset. Og pludselig kunne jeg huske, at sådan gjorde vi også, da jeg var barn. Og jeg kunne næsten høre min farfar synge med, selvom det efterhånden er snart 30 år siden han døde. Sådan havde han også altid gjort. Og havde jeg indtil da deltaget med en vis skepsis – hele min situation taget i betragtning – så følte jeg mig fra da af fuldstændig hjemme.Jeg var kommet det helt rigtige sted hen, i familiens skød, hvor traditionerne endnu levede og bevirkede, at her kunne jeg føle mig fuldstændig tryg.

Trygheden i gentagelserneSiden har jeg holdt jul på fl ere måder. Med børn og uden børn. Med Arne, som jeg nu er gift

med, og med mennesker, han er tæt knyttet til. Og hver juleaften har været en dejlig juleaften – også selvom der har været andre traditioner ind over end dem, jeg selv bragte ind i fællesskabet. Så jeg har opdaget, at det godt kan være det helt rigtige sted at være, selv når der er noget, der ikke er helt, som det plejer.Men hvorfor er det alli-gevel så vigtigt med de traditioner? Jeg tror, at det grundlæggende handler om, at men-nesker har brug for den tryghed, der ligger i gentagelsen. Allerede i ska-b e l s e s b e -retningen i begyndel-sen af Bibe-len står der, at på den 4. dag skabte Gud

solen, månen og stjernerne og sagde: ”Der skal være lys på himmelhvælvingen til at skille dag fra nat. De skal tjene som tegn til at fastsætte festtider, dage og år, og de skal være lys på himmelhvælvingen til at oplyse jorden!« Det kan godt være, at vi i dag ved en hel del mere om universets tilbliven end de mennesker, der for længe siden begyndte at fortælle beretningen om Gud og de 7 dage.

Gentagelser - et hak i tidenMen selvom vi i dag kender mere videnskabeligt plausible forklaringer, så kan der godt være en hel del sandhed gemt i den gamle beretning. Her hører vi f.eks. at tiden ikke bare fl yder. Det var jo i virkeligheden tiden, der blev til på den 4. dag. Der blev forskel på dag og nat. Tiden kunne deles op i måneder

og år. Der blev forskel på dagene i løbet af året. Der skulle både være hverdage og

fester. Og pauserne med fest gjorde, at

sens glæde...

Brande Jul 20144

man kunne skelne den ene dag fra den anden og det ene år fra det andet. På samme måde betyder de tilbagevendende tra-ditioner, at vi kan skelne den ene dag fra den anden eller det ene år fra det andet. Gentagelsen ved højtider og fester er ligesom hak i tiden, der giver os et før og efter – ligesom Robinson Crusoe, der var strandet på en øde ø, holdt styr på tiden gennem alle årene på øen ved hver dag at sætte en streg på et træ. Og gentagelsen ved gentagelsen – altså det, at vi har nogle særlige traditioner til de forskellige hak i tiden – f.eks.

jul – giver tryghed og vished om, at verden ikke er helt a lave.

Den rigtige adventskransSelvom det i disse år er vældig moderne at være omstillingspa-rat og tænke ud af boksen eller fremadrettet, så trives de fl este af os alligevel bedst med, at vi ikke igen og igen skal opfi nde den dybe tallerken, men at der er noget, der gentager sig og som vi ikke selv skal fi nde på.Når jeg tænker tilbage på tiden, da mine børn var mindre, var der også en række gentagelser i tiden op til jul. Der var nogle ting, der

skulle gøres og det var vigtigt, at de blev gjort på samme måde hvert eneste år.F.eks. var der adventskransen. Hvide lys og røde bånd som i mit barndomshjem. Og så var det vigtigt, at den kom op at hænge i loftet. Jeg husker det år, hvor jeg havde købt en ret dyr advents-krans hos en blomsterhandler. Det var først, da jeg kom hjem, at jeg opdagede, at den var bar i bunden. Den var beregnet på at ligge på et bord. ”Det er ikke en adventskrans” sagde en af en mine døtre. Der var ingen vej udenom: Den dyre krans blev

Thea og Sophie er i fuld gang med en af familiens juletraditioner, nemlig at bage honningkager i fantasifulde former og farver.

Brande Jul 2014 5

omregistreret til juledekoration og jeg hentede en billig advents-krans i Lokalbrugsen og fandt de røde bånd fra sidste år i skuffen og fik den op at hænge i den sædvanlige krog.

”Konfekt- og honningkagehalløj”Så var der konfekten. Hvert år købte jeg ind i dyre domme til hjemmelavet konfekt. Marcipan. Chokolade. Diverse sukker-kugler og krymmel. Farve- og pebermynteessens. Og hvert år var det det samme cirkus. Jeg forestillede mig nogle fi ne små lækre stykker marcipan. Bør-nene lavede mærkelige mostre og puttede krymmel inden i marcipanen i stedet for udenpå, så man aldrig kunne vide, hvad man kom ud for, når man tog en bid. Og gentagelsens tvang gjorde, at jeg aldrig blev klogere. Da min ældste datter var i mid-ten af 20’erne og næsten færdig på universitetet og et år var hjemme op til jul, troede jeg, at nu havde jeg endelig en voksen allieret. Men traditionen var, at de lavede sjov med marcipanen – og det år gik hun foran med løjerne. Det var samme halløj med de tilbagevendende honningkager, som blev pyntet med glasur og krymmel, til de nærmede sig, om ikke det uspiselige, så det ufor-døjelige. (Eneste undtagelse er de honningkager, der et år blev produceret til en børnejuleguds-tjeneste. Maria; Josef, Jesusbarn, hyrder og engle som honning-kager blev brugt til at fortælle juleevangeliet for en fl ok børn. Alle børnene fik en honning-kage-stjerne med sig hjem. Jule-evangelie-honningkagerne tog

jeg selv med hjem. Men det var nu en anelse underligt at sætte tænderne i Maria og Josef, for slet ikke at tale om Jesusbarnet!)

Traditioner gør jul til julJeg skal hverken nævne jule-pyntens faste pladser eller den tilbagevendende kamp fordi alle skulle sidde stille i det mørke køkken, mens juletræet bliver tændt (og det var som regel mig, der skulle tysses på) – men det var alle de faste traditioner og tilbagevendende gentagelser, der var med til at gøre jul til jul og som fi k december til at skille sig ud fra de andre måneder i året og give os en fornemmelse af, at der skete noget særligt. Og det var godt og trygt.Nu er børnene voksne og gen-

tagelserne har mistet

noget af deres betyd-n i n g . Vi har opdaget, at man kan holde jul på fl ere måder. Og hen ad vejen skal de selv fi nde ud af, hvilke traditioner, de vil tage med sig. Med et barnebarn på netop 2 år, der kan høre den samme bog eller lege den samme leg igen og igen er der i det mindste basis for, at der er tra-ditioner, der ikke bare får lov at fortsatte, men også får mulighed for at udvikle sig i nye retninger.

Hvert år får fantasien frit spil, når familiens yngste udfolder sig ud i honning-kagebagning.

Brande Jul 20146

Fotoglimt fra festlighederne i for-bindelse med fejringen af 100-året med Brande som stationsby.

KMC ønsker alle en glædelig, hvid jul

KMC Herningvej 60 DK-7330 Brande DenmarkTel.: +45 9642 5555 Fax: +45 9642 5500 e-mail: kmc@kmc.dk www.kmc.dk

Brande Jul 20148

Hendes far, kaldet Grenaa-Peder-sen, var togfører i Brande, derfor var det en selvfølgelighed, at hun skulle være med i som-mer, da Brande fejrede 100-års jubilæet som stationsby. Her er tale om 85-årige Annelise Precht Pedersen, som siden 1948 har boet i Canada. Men hun har holdt forbindelsen til Brande

og hun mødes stadig med sine kammerater fra realen. Her for-tæller hun lidt om de mange år i Canada og hvordan hun fejrer jul sammen med sine børn og mand, Klifford, der er af norsk oprindelse.

Jeg vil indlede min beretning med at fortælle, hvordan det

skete, at jeg som ung pige rej-ste til Canada. Min morbroder, Johannes Precht kom hjem første gang, efter at han var emigreret til Canada i 1928. Jeg havde aldrig mødt ham før, men min mor havde sørget for, at jeg altid skrev til ham til jul. Nu kom han så på besøg i januar 1948 og jeg fandt det meget spændende endelig at få ham at se. Han bragte mange god ting med hjem, blandt andet husker jeg nylonstrømperne. Jeg var vist den første pige i Brande, der havde sådan et par.Hertil kom, at han kunne for-tælle mange spændende ting om livet i Canada, og når man er ung og rejselysten, satte det fantasien i sving og jeg kunne godt tænke mig at opleve noget af alt dette. Det begyndte at krible i mig og lidt efter lidt tog planerne form. Jeg husker ikke helt, hvordan mine forældre reagerede på mine rejseplaner. Men hvorom alting er, så lovede jeg mine forældre, at jeg nok skulle komme hjem igen om to år. Sådan gik det dog ikke – der gik næsten 10 år – og så havde jeg tre små piger med.

Storm over NordsøenMen tilbage til rejsen til Canada.Efter fl ere ture til København fi k jeg endelig min rejsetilladelse. Dengang kostede et pas 3 kroner. Herefter gik jeg i gang med at få en billet. Det blev til første klasse på det canadiske skib ”Empire of France”, jeg kunne ikke få andet. Skibet sejlede fra Liverpool i England til Montreal i Canada.Nu kom tiden så for at tage

Annelises jul i Canada...

Brande Jul 2014 9

afsked med familie og venner – og Brande.Jeg skulle sejle fra Esbjerg til Harwich i England. Det var en gammel båd, der vippede slemt i stormen over Nordsøen – alle var søsyge, også jeg. Så jeg frygtede allerede for den lange sejltur over Atlanten. Men i før-ste omgang var det dejligt at få fast grund under fødderne. Jeg ankom den 28. august og den 1. september begyndte min 8 dage lange sejltur til Montreal.For en ung pige var det meget spændende og jeg traf nogle dejlige mennesker på skibet, og jeg følte mig næsten som en lille prinsesse. Jeg glemmer aldrig den aften vi sejlede op ad St. Lawrence fl oden. Vejret var mildt, og det var næsten som om man var omgivet af sort fl øjl.

Det ”vilde” vestenMontreal blev afslutningen på første afsnit af rejsen. Herefter ventede der mig en togrejse på tre døgn, inden jeg endelig ankom til landsbyen Torquay Saskatchuvan. Min morbroder mødte mig i Winnipig, Manitoba, hvorfra vi fulgtes resten af vejen.Han havde lavet planer for mig, så jeg begyndte på skole en uge efter, jeg var ankommet. En af de store udfordringer var, at jeg kun måtte tale engelsk – for, som han sagde: Ellers får du det aldrig lært.Min første uge på skolen var vanskelig både for lærerinden, miss Henderson og mig, men jeg lærte ret hurtigt sproget.Da jeg kom til Torquay, var det meget tørt og jeg har aldrig set så mange store græshopper, de var overalt.Torquay mindede mest om en

af de landsbyer, man så i ameri-kanske westernfi lm. Med fortove lavet af træ udenfor de små træhuse med butikker. Drik-kevandet måtte man hente i en brønd nede midt i landsbyen. Det var noget mere primitivt, end jeg var vant til. Landsbyens beboere, der hovedsageligt var norske indvandrere, var søde og fl inke, min onkel og jeg var de eneste danske. Her var også en del tyskere. Næsten alle var landmænd.

Hvid jul med lutefi skDer er en ting, man kan være sik-ker på, og det er de kolde vintre med masser af sne. Så her har vi altid hvid jul, hvilket er rigtig hyggeligt.De fl este huse er bygget af træ, så da jeg skulle opleve min første jul her, var det med et juletræ uden levende lys, af hensyn til sikkerheden var juletræet pyntet med elektriske lys i forskellige farver. Et fl ot syn. Ellers blev juleaften næsten fejret som hjemme i Danmark – dog uden gåsesteg. I stedet fi k jeg for første gang smagt lutefi sk. Det er tørret torsk, der har ligget i ludvand i ret lang tid. Man kunne altid lugte det, når der var lutefi sk på menuen. Mange bryder sig ikke om det, men jeg syn-tes, det smagte helt godt, især når man fi k godt med smeltet smør på. Dertil fi k vi så lefse(norske kartoffel-pandekager) og bagefter pie og frugtkage. Den skal helst være bagt fl ere måneder i for-vejen, så den rigtig kan slå sig.Vi fejrer juleaften,

men hos mange mennesker er juledag den helt store dag. Da får man næsten altid en mægtig stor kalkun, der bliver fyldt med brødkrummer, løg, selleri og en krydret lage – og selvfølgelig salt og peber. Det smager dejligt.

Holder på de danske juletraditionerFør jul foregår der som regel en hel masse, så man rigtig kan komme i julestemning. Meget af det foregår i kirken. Sidst i november begynder både private og forretninger at pynte op med fl otte dekorationer både inde og ude. Mange familier har allerede pyntet deres juletræ i novem-ber. De fl este benytter kunstige træer, så de kan holde sig meget længe, ja i nogle tilfælde fra år til år.I mange år holdt vi på, at jule-træet skulle være ægte, men til sidst måtte vi bøje os. Man kan få kunstige træer, som er meget livagtige, men de mangler duf-ten. Vores juletræ bliver først sat op lige til juleaften.Vi fejrer både julesaften, hvor vi g i v e r hinanden

Brande Jul 201410

Brande Som afslutning på 8 dages festligheder i anledning af Brandes 100 års jubilæum som stationsby blev Brande-tæppet lørdag eftermiddag båret gennem byen.Med start fra biblioteket gik turen ad Hyvildvej til Sto-regade, videre ad Ågade og Strømmen og tilbage over åen, hvor tæppet igen blev pakket sammen på arealet ved Centerparken.Brande-tæppet daterer sig tilbage til byens 800 års jubi-læum i 1975 og var senest i brug i forbindelse med ind-vielsen af RemisenBrande. Da Brande i august 2010 blev ramt af skybrud og oversvøm-melse, var Brande-tæppet, som på daværende tidspunkt stod opmagasineret i Musik-skolens kælder, tæt på at blive offer for vandmasserne, men heldigvis lykkedes det at redde klenodiet.

gaver – og i mange år blev den fejret hos os med dejlig fl æske-steg med rødkål og tyttebær, og til dessert fi k vi naturligvis ris á la mande, mandelgave og kirsebærsovs. Så jeg prøver at holde nogle af de danske juletra-ditioner i hævd. Første juledag bliver fejret hos en af vore piger, og så spiser vi kalkun og røget skinke. Så på den måde fejrer vi jul to gange.

Jul med Santa ClausI Canada har vi ikke julenis-ser, vi har Santa Claus og før jul har alle butikkerne en stor tyk ”Santa” med et stort hvidt skæg. Her står børnene i kø for at blive fotograferet siddende på ”Santas” knæ. Samtidig kan de fortælle, hvad de ønsker sig til jul, så ”Santa” kan komme med det. Nøjagtig som julemanden hjemme i Danmark.Langt de fl este børn er glade for at sidde på ”Santas” knæ, men nogle gange bliver de yngste bange og begynder at græde, så må mødrene træde til og redde den lille.Mange børn tror på ”Santa” og i mange hjem kommer faderen eller en onkel udklædt som ”Santa” for at dele gaver ud. Aftenen før bliver der sat mælk og småkager frem til ”Santa” og næste morgen er det hele væk, så børnene kan se, han virkelig har været på besøg.Før jul har man travlt med at bage. Jeg bager som regel vanil-jekranse og pebernødder. Ellers bager jeg mest norske kager som ”Fattigmand”, noget, der ligner klejner og ”Krumkage”, der min-der om danske kræmmerhuse – og selvfølgelig fl atbrød og Lefse. Man ved, julen nærmer sig, når

man aner den dejlige duft af julens kager breder sig.

Jul til Hellig Tre KongerDen første fredag i december tager rigtig mange til Kingmann – en by ikke så lang fra, hvor vi bor. Vi tager dertil for at spise lutefi sk og kødboller. Der får vi også fl atbrød og lefse. Til dessert er der forskellige slags pie. For år tilbage måtte vi stå i kø udenfor i den stærke kulde, vi måtte vente til der blev plads, så vi kunne komme ind i varmen. Nu er der blevet bedre plads, så vi behøver ikke at stå og fryse, før vi kan komme ind og deltage i denne gamle tradition.Der bor mange forskellige fol-keslag i vores by – blandt andet mange fra Ukraine. De fejrer juleaften med at spise 12 forskel-lige retter – alle uden kød. Dog spiser de laks og nogle retter består af kogte hvedegryn. Vi var inviteret med en gang, det var rigtig spændende og meget festligt, men jeg foretrækker nu vores julemad.I vores hjem bliver juletræet ikke taget ned før efter Hellig Tre Kongers Dag, så, I kan se, holder jeg stadig fast i nogle af de gamle danske juletraditioner.

Nu håber jeg, I har fået et lille indtryk af, hvordan man fejrer jul i Canada.

Jeg ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår.

Annelise Precht Pedersen – Westly.

Brande Jul 2014 11

Tæppet blev luftet

Brande Jul 201412

Fortalt af Bodil og Verner Porsbjerg og skrevet afErik Lauritzen.

Når hjemmeslagter Kristian Val-lentin fra Uhre kom cyklende, vidste vi børn, at julen ikke var langt væk. Han skulle nemlig slagte julegrisen – og den dag var noget ganske særligt og fyldt med traditioner. Jeg husker, at han altid indledte slagtningen med at putte to skrå i munden og når grisen så lå der på slagte-bænken parat til at blive stukket, spyttede Kristian en god sort

spytklat på grisens hals, hvor den skulle stikke. Han forklarede, at det desinficerede stedet, hvor han skulle stikke. Jeg ved ikke, om det passer, men han gjorde det hver gang, fortæller Verner Porsbjerg – opvokset på gården Porsbjerg tæt ved Uhre.Bodil Porsbjerg husker også tydeligt slagtning af julegri-sen hjemme på gården mellem Brande og Thyregod.-Jeg kunne ikke lide at høre grisen skrige, når slagteren stak den, så jeg gemte mig i mors og fars klædeskab og sad der med

fi ngrene i ørerne, indtil der blev stille, men så skyndte jeg mig ud i stalden til slagteren for at se, hvad han gjorde ved grisen, når den lå hen over det store kar, fortæller hun.Først blev det skoldet med kogende vand, så kunne slagte-ren bedre skrabe de stride bør-ster af grisens skind. De sidste blev brændt af. Nu lå grisen der rigtig fl ot og lignede marcipan. Den blev hængt op i bagbenene, og slagteren skar med sin skarpe kniv et langt snit i maven, så alle indvoldene kunne tages ud. Der-

Erindringer fra barndommens jul på landet

Bodil og Verner Porsbjerg fortæller her erindringer fra barndommens jul på landet. De husker julegrisens hyl, når hjemmeslagteren stak den ude i stalden, de husker skovnisserne i højen og juleindkøbene i Brande - og ikke mindst duften af den friskpillede appelsin – så var det rigtig jul.

Remisevej 17330 BrandeTlf.: 97180909 Fax: 97181009center@remisenbrande.dk www.remisenbrande.dk

17. januar 6. februar 20. februar 6. marts

13. marts 16.-18. april 30. april 28. maj

Sko og Torp Marie Carmen Koppel med band Zididada Brohus, Bechmann

og Møller

Poul Krebs og Henning Kvitnes

Ronja Røverdatter

Jørgen Klubien med band

Søs Fenger Akustisk Trio

Gå på opdagelse i RemisenBrandes store

KULTURPROGRAM FORÅR 2015

Se et udsnit af arrangementerne herunder

Se hele programmet på www.remisenbrande.dk

Brande Jul 201414

efter blev den parteret og skåret ud i fl æskestege, koteletter og hamburgerryg. Noget af kødet blev hakket til julemedister, andet blev saltet eller henkogt.Tarmene blev renset godt, så de kunne bruges til pølser. De tynde blev brugt til medisterpølser, og jeg syntes, det så sejt ud, når kødet var blandet med krydde-rier og så igen blev kørt igennem kødhakkeren, gennem et specielt pølsehorn og ud i tarmene. Da jeg blev større, skulle jeg hjælpe med at køre håndsvinget rundt på kødhakkeren, og det var hårdt.Mor havde samlet blodet fra gri-sen i en spand. Det skulle røres godt og blandes med rosiner og rugmel, som vi selv havde malet, husker Verner. Det hele blev fyldt i de tykke tarme. Der blev bundet godt for dem, inden de blev kogt i gruekedlen, der var fyret op med træ. De næste mange dage spiste vi så de herlige blodpølser, det kunne jeg godt lide, især når vi fi k æblemos, sukker eller sirup på. Verner husker, at grisens blærer blev renset, pustet op og siden brugt som fodbold.

Nisserne i højenSom barn holdt Bodil og hele hendes familie altid juleaften hos bedstemoderen.-Allerede om for-m i d d a g e n g i k min søster og jeg over til hende. Hun b o e d e p å en gård i udkanten af en stor s k o v , og når v i g ik

over til hende, tog vi gerne en smutvej ad en lille sti gennem skoven. Men der var en kæmpe-høj inde midt i skoven, og der boede skovnisserne troede jeg. Dem var jeg lidt bange for, og jeg syntes, de kiggede på mig gennem små huller i højen. Så jeg løb altid meget hurtigt forbi og var rigtig forpustet, når jeg nåede i sikkerhed hos min bedstemor.

Juleindkøb i BrandeEn dag i december spændte min far hestene for vores fi ne vogn og så kørte hele familien til Brande for at gøre juleindkøb. Det var næsten den mest spændende dag i hele året. Der var så meget at se på i alle butikkerne, hvor vinduerne var pyntet. Det var mageløst spændende at se for en lille pige, der boede langt ude på landet. Mine søskende og jeg stod med næserne trykket fl ade mod ruden og var næsten ikke til at få væk derfra. Når vi så atter kørte hjemad, var vognen fyldt med herlige julegodter og spæn-dende pakker, som blev gemt oppe i den fi ne stue til juleaften.Turen hjem husker jeg som noget ganske særligt. Vi sad tæt sammen indhyllet i varme tæpper i vognen og lyttede til hestens skridt, mens vi sad og betragtede stjernehimlen og fandt Nordstjernen og Karls-

vognen og andre kendte stjernebilleder.Den hjemmelavede

julepynt hørte også til de faste juleforberedelser.-Hvert år lavede vi nye

kræmmerhuse og fl ettede nye hjerter til erstatning for dem, musene på lof-

tet havde spist siden sidst. Mens vi sad der og fl ettede, fi k vi læst historier – det var rigtig jule-hygge, husker Bodil.Ellers stod juleforberedelserne i madens tegn. Der skulle være rigeligt af den, så man havde noget at byde gæsterne på, når de kom på besøg i dagene mellem jul og nytår. – Det var hyggeligt, når kanerne med hest foran svingede ind i gården, så blev der fest – dengang var der nemlig altid hvid jul, forklarer Verner med et smil.

Dukken og træhestenMen tilbage til gaverne, som nævnt var de kun få og ikke særligt store. Det var ofte noget et stykke tøj eller lignende, som vi skulle have haft alligevel. Legetøj var der ikke meget af, men et år fi k jeg et spil, mølle og dam, så det gik julen med det år. Et år fi k jeg et nyt hoved til min gamle dukke, men som noget helt særligt, så kunne den lukke øjnene, husker Bodil.Sådan var det også i mit barn-domshjem - et år fi k jeg en hest i træ. Men det var min gamle hest, som egentlig var gået i to stykker, som min bedstefar havde limet sammen og forsynet med læder om maven. Det skulle ligne en saddel, husker Verner. – Mine bedsteforældre boede i et aftægtshus tæt ved gården.Han erindrer også det år, han havde købt en blyantspidser som julegave til sin søster, problemer var blot, at han havde gemt gaven så godt, at han ikke kunne fi nde den juleaften. – Min mor fandt den først ved forårsren-gøringen.Længe før jul fi k min mor travlt med rengøringen. Der skulle

Brande Jul 2014 15

være skinnende rent overalt i hele huset inden juleaften. Alle møblerne blev sat ud på gårds-pladsen og blev banket. Sølvtøj og kobbertøj skulle pudses og der skulle ryddes op i alle skuf-fer og skabe. Kaminen og det gammeldags brændekomfur blev renset og pudset skinnende og blanke. Den sidste aften før jul blev køkkengulvet ferniseret, så der duftede så herligt af fernis, når vi stod op julemorgen – så kunne vi mærke, at julen endelig var kommet.Da jeg var barn, havde vi ikke vinterferie i skolen, men til gengæld varede juleferien til efter Hellig Tre Kongers Dag og julens festligheder varede lige så længe. Juletræet blev stående i stuen og næsten hver gang vi havde gæster, dansede vi igen om det og sang de kendte sange og salmer, desuden legede vi sang-lege og en masse sjove julelege – og naturligvis var der masser af kager og godter til, husker Bodil.-Og så var der de år, hvor der kom julepakke fra min onkel i Amerika. Det var en fest uden lige, for i pakken var der altid

rosiner, kaffebønner, chokolade, cacao og andet spændende, som vi ellers ikke fi k.

Slog korsets tegnJuletræet hentede vi henne ved Anna Brogaard, hvor min mor havde tjent. Fældningen stod Henning Vilsborg for, og jeg husker, at han altid slog korsets tegn, inden han lod træet falde for øksen – jeg ved ikke hvorfor, fortæller Verner.-Og så var der julekalenderen. Det var en kartoffel med 24 tændstikker stukket i – så blev der taget en væk for hver dag. Nogle år havde vi også en rigtig julekalender og hver dag så vi i spænding frem til at åbne en ny låge.I tiden op til jul var den øverste stue forbudt område. Her blev gaverne og kagekasserne gemt, der blev puttet vat i nøglehul-let, så vi nysgerrige ikke kunne kigge ind. Stuen blev kun brugt til højtiderne, resten af året var den kold og mørk, men juleaften blev der fyret op i kakkelovnen.Lillejuleaften kom vi tidligt i seng, for far og mor i fred og ro

kunne pynte juletræet – men det var vanskeligt at falde i søvn af bare spænding.

Gåsen og marcipangrisenI mit hjem bestod julemiddagen af suppe, fl æskesteg og ris á la mande og mandelgaven var altid en marcipangris – og de gange jeg var heldig at få mandlen husker jeg, at jeg ikke nænnede at spise marcipangrisen. Jeg gemte den så længe, at den tør-rede helt ind, siger Bodil.-Vi fi k altid gås af egen avl og citronfromage med mandel i, men jeg husker ikke, hvad vi fi k i mandelgave, tilføjer Verner.Naturligvis skulle vi synge en masse julesalmer, for mange syntes jeg, gaverne, selvom de var små og få, lå jo og ventede på at blive pakket. Ventetiden var nærmest ulidelig. Men endelig nåede vi til den sidste sang og spændingen kunne udløses – og så var det tid til, at mor kunne bære fadet ind med hjemmela-vede julegodter og ikke mindst appelsinerne. Når de blev pillet bredte der sig en liflig duft i stuen – så var det rigtig jul.

Velkommen til BrandeEt af de nye initiativer i 2014 var velkomstpakken til nye Brande-borgere. Her viser viceborgmester Preben Christensen(Å) et par eksempler på den velkomstpakke til en værdi af over 10.000 kr., der ventede de nye tilfl yttere til Brande. Pakken kunne afhentes på Brande Bibliotek ved forevisning af det velkomstbrev, som nye tilfl yttere modtager fra kommunen.

Brande Jul 201416

Af Jens Colding

Redaktøren ringede mig op for et par dage siden og spurgte, om ikke jeg kunne tænke mig at skrive en lille fortælling til Jul i Brande. Jeg spurgte, om han havde gjort sig tanker om, hvad emnet skulle være. Ja, det kunne jo være særlige oplevelser, sal-mer, sange, musik og skikke, som jeg forbandt med julen.

Før han havde talt færdig, sagde jeg indvendig, men vist også højt, så skal det være om Vel-kommen igen Guds Engle små.Salmen er skrevet julenat 1825. Efter svære brydnings- og gæringstider var Grundtvig ved at at nærme sig en afklaring på sit forhold til menneskelivet og kristendommen.Privat gik det også godt. Han var i 1822 blevet kaldet som præst

ved den prestigefyldte Vor Frel-sers Kirke på Christianshavn. Han boede i en herskabelig lej-lighed lige overfor. Han var lyk-keligt gift med Lise, og i værelset ved siden af hans kontor sov hans to drenge, den 4-årige Johan og den knapt 2-årige Svend ”med varme Kind på Puden.” Idyllen fuldbragt.Grundtvig løb fuld af glæde og skrev ud i en køre Velkommen igen Guds Engle små, som i sin fredfyldthed giver mindelser til Dejlig er den Himmel blå og Sov sødt, Barnlille, som begge også er skrevet efter perioder med svære sjælekvaler.

Barndommens engleHvorfor gjorde denne salme alle-rede fra min barndom så stort et indtryk på mig? Jo, den virkede så hverdagsagtig konkret med dens fortælling om englene, der som det naturligste af verden besøger de laveste hytter, spiser tørt brød og med velbehag drik-ker af lerkrus. Men især virkede salmen hjemlig på mig.Det kræver nok en forklaring. Vi havde nemlig også en kirkesti, som førte til kirken og præste-gården - en allé med høje træer og buske. Min far var lærer og kirkesanger og havde på den måde en tæt kontakt med sogne-præsten. Ofte blev jeg sendt med post mellem de to høje herrer. Om dagen skød jeg genvejen ad kirkestien; om aftenen og i mørke tog jeg den længere vej ad landevejen.

Engle på kirkestienMen denne mørke vinteraften,

Dejlig er den Himmel blå...

Jens Colding fortæller om personlige oplevelser med julens sange og salmer.

Brande Jul 2014 17

hvor jeg skulle hente salme-numre hos præsten til næste dags gudstjeneste, valgte jeg at byde angsten trods og småløb med bankende hjerte ad kirke-stien og tæt forbi kirkegården. Og da skete det: Jeg syntes bestemt, at jeg for enden af den 300 meter lange kirkesti så nogle engle med dejlige solskinsklæder på, som vinkede til mig.Jeg var nok klar over, at jeg var på glatis og skulle gå stille med dørene, men alligevel plumpede det ud af mig næste dag ved aftensmaden: ” Jeg så forresten et par engle i går på kirkestien.” Min mor så ualmindelig skeptisk på mig, mens min storebror, som allerede var” komformeret” og gik i den store byskole, fór op og gav mig en lektion om, at

engle slet ikke fandtes, og at det derfor ikke kunne være rigtigt. Men min far sagde: ”Hvis Jens siger, at han har set engle, så er det nok, fordi han har set engle.”

Den vidunderligejulemusikNu nærmer vi os julemåneden, og vi skal høre en masse vidun-derlig julemusik. Vi skal høre Boney M, Bing Crosby med White Christmas, Anne Linnet med Lis Sørensen og Sanne Salo-monsen som kor, vi skal gå arm i arm med Lene Siel, vi skal lytte til Danmarks Radios fænome-nale kammerkor og hvis ellers ikke Radiounderholdningsor-kesteret af kulturløse politikere er blevet nedlagt forinden dette orkester som ledsager til mange

af vore fortræffelige klassisk uddannede sangere. Og så brass-musikken, kaldet hornorkester i almindelighed, med trompeter, basuner og tuba med den ædle, gedigne og fyldige klang, som kalder julestemningen frem. Bedst af dem alle er Salvation Army Orchestra. Kan hentes på You Tube. Her hos os ligger Händels Mes-sias fast på disken. I mine mange år som skoleinspektør blev Hal-lelujah-koret fra Messias afspillet med fuld knald og med de største højttalere, vi kunne skaffe, for skolens 500 elever, før de blev sendt hjem til julens glæder med et:

GLÆDELIG JUL

Borgmester Carsten Kissmeyer(V) og trans-

portminister Magnus Heunicke fi k tid til en hyggelig snak ved den

offi cielle åbning af motor-vejen omkring Brande

den 27. maj

Et halvt hundrede børn fra Dalgas-skolens SFO var med til at sætte et festligt præg på motorvejsåbningen.

Brande Jul 201418

Helmer blev ”Årets Brandit”For 15. gang siden 1997 udnævnte Brande Borgerforening ”Årets Brandit”, og i år faldt valget på Helmer Holmgaard.

I sin motivation fremhævede formand for Brande Borgerforening, Ole Deigaard, at Helmer Holm-gaard er en stilfærdig person, som uden at gøre det store væsen af sig lever med i byens udvikling. Gennem årene har han dokumenteret en stor del af byens liv med sit kamera.Det har bl.a. givet sig udslag i, at Helmer Holm-gaard i forbindelse med renoveringen af Torvet kunne udpege placeringen af en kasse, en form for tidskapsel, med vidnesbyrd om dagligdags ting, som først skulle graves op langt ude i fremtiden, og ganske rigtigt: Kassen lå der – og blev pænt lagt tilbage på plads igen. Ole Deigaard udtrykte håb om, at Helmer Holm-gaard vil overdrage sit omfattende billed- og fi lmmateriale til byen, og at der måske på den baggrund kan laves en Brande-fi lm om den store udvikling, ikke mindst midtbyen har gennemgået.For et par år siden blev Helmer Holmgaard i øvrigt også hædret med sin helt egen Brande-aften på Brande Højskole.

Formand for Brande Borgerforening, Ole Deigaard (t.v.) lykønsker en glad Helmer Holmgaard med titlen som Årets Brandit 2014.

Viceborgmester Preben Christensen

var den første til at gratulere

Helmer Holmgaard med hæderen.

Borupvej 1 - 7330 Brande - Tlf.: 97 18 70 63 - Fax: 97 18 72 01 - ad@arnedanielsen.dk - www.arnedanielsen.dk

Arne Danielsen A/S ønsker alle en god og energi rigtig Jul

Vi er din lokale Energivejlederog kan gi’ dig:

Udskift vinduer og tag og få efterisoleret huset

Mange huse fra 60erne og 70erne kan få et

tiltrængt løft:

Brande Jul 201420

Internet te t åbner mange muligheder og gør verden mindre. Det fi k jeg et tydeligt bevis på, da der i januar i år tikkede en mail ind på Brande Bladets redaktion fra Ríta Freyja

Bach, Grenigerði, Borgarnes, på Island. Hun reflekterede på et billede i avisen fra 1953, hvor man efterlyste navne og historien bag. Det viste sig, at billedet stammede fra hendes

fødegård, Nørremosegaard på Dørslundvej 58 i Brande.Hermed var kontakten skabt og i Brande Jul fortæller hun om vejen til Island og det liv hun lever her.

Den 20. februar 1943 fødtes jeg på Nørremosegård i Dørslund. Jeg blev døbt Rita Nørgård Bach i Brande kirke. Efter 7 år i Dørs-lund skole, kom jeg ud at tjene, i gode eller dårlige pladser, fl est gode. I november 1963 tog jeg på Grundtvigs Højskole i Hil-lerød, det blev et vendepunkt i mit liv, foruden al den lærdom som jeg længtes efter, var der en islandsk pige, som fortalte levende om sit hjemland. Det tændte min udlængsel og jeg tog en beslutning om at prøve lykken på Island.Jeg fi k arbejde i stalden på en forsøgsgård ved Selfoss på Sydis-land.Sejlturen herop tog 4 døgn og den gik godt. Det på trods af, at kaptajnen var beruset hele vejen samt at vi røg ind i en kraftig storm mellem Færøerne og Island. Mange var søsyge og brækket stod og skvulpede i vasken i takt med at skibet blev kastet rundt i bølgerne. Somme tider sprøjtede det over i køjerne, men vi kom godt til Reykjavik den 16. maj.I pinsen tog jeg med på en tur til Skogarfoss, også på sydlandet. Vi skulle så gå over fjældet ind i Thorsmørk, vi var nok en 30 mand.

En Brande-piges vej til et liv på Island

Ulden fra vore får bliver forarbejdet til strikkegarn og mange vinteraftener sidder jeg ved rokken og spinder.

Glædelig jul& godt nytår

B I O M A R W O R L D C L A S S F I S H F E E D

Prøv for eksempel en varmrøget ørred med røræg serveret på ristet rugbrød. Alt hvad du behøver, er at stege lidt rød peber og rødløg på en pande, tilsætte æg pisket med hytteost, salt og oregano og forsigtigt vende æggemassen indtil den stivner. Pyntes med rød peber, rødløg, cornichoner og hakket purløg.

Med opdrættet ørred og laks er du sikker på at få et nemt, sundt og lækkert

BioMar A/S · Mylius Erichsensvej 35 · 7330 Brande

Brande Jul 201422

Øverst på fjeldet er der en glet-che, den hedder Fimvörðu hals, det var her, der var et lille vul-kanudbrud for et par år siden.Denne tur fi k stor betydning for mig og min fremtid, for her traf jeg nemlig Poul, som jeg har været gift med i 51 år. Vi tog til Danmark og giftede os med kongebrev den 23. maj 1964. Der skulle jo lyses i kirken 3 søndage i træk, men det havde vi ikke tålmodighed til at vente efter.

Saltede sild og landbrugJeg har arbejdet både på fi letfa-brik, saltet sild, været gangpige på et katolsk hospital, arbejdet på en uldfabrik, der både spandt, strikkede og syede uldtøj til hele verden, og så selvfølgelig i kostalden, som altid har været min interesse

Vi lejede en ejendom ved Hvitáen i 15 år, der fulgte en ung og en ældre ko med. Den ældre havde vi i alle årene, hun malkede sine 9000 l om året, hvad enten hun fi k kalv eller ikke. Hun blev begravet på sit yndlings sted, da vi fl yttede.På Trönu, som gården hed-der, lærte vi at være bønder. Vi begyndte med fire tomme hænder, for eksempel slog vi noget af græsmar-k e r n e m e d h j ø l l e , o g vendte høet med rive, vores nabo slog en del med trak-tor for os, det hjalp meget.

Efterhånden som vi fi k råd købte vi brugte maskiner, den første traktor var en lille grå Ferguson. Det var dejligt selv at kunne og ikke skulle bede om hjælp, for selv om naboen som regel sagde ja, var det for uselvstæn-digt for os. Ved siden af at drive landbrug tog min mand forskel-ligt arbejde. Han stod i butik, var murearbejdsmand, tog tit

nogle måneder til Olafsvik på fiskearbejde, enten på filet- eller melfabrik-ken eller andet.

Han var altid vel-kommen der, for

han var og er dygtig til sit arbejde.

Poul, Ebba og Kristijan i familieidyl. I baggrunden ses familiens gård.

Brande Jul 2014 23

Fiskede og fangede minkVi måtte også fi ske med ørred-net i Hvitåen, det hjalp meget på økonomien. Sommetider var der en laks i nettet, så den kunne vi sælge for penge, det samme gjaldt ørrederne, ellers spiste vi dem selv. De smagte godt, selv om det blev til to gange om dagen. Vi måtte sætte ørrednettet en måned i foråret og halvanden måned i efteråret.Desuden fik vi en dyrefælde sendt herop af min bror Holger og hans kone. Den har vi fanget fl ere tusinde mink i, hvilket gav en god ekstra indtægt. Vi fik nemlig betaling for hver hale plus kørselspenge og timeløn. Det var en god ordning, og vi fi k så godt som udryddet minken her i området. Minken var blevet fl yttet hertil som burdyr, men nogen var sluppet ud, og da der var et rigt fugleliv her, levede de godt, og i løbet af få årtier havde de bredt sig til hele landet.Poul er også en god jæger, så han er kommet hjem med ænder og gæs, alt sammen har det været med til at give mad på bordet.Landbruget var ikke uden pro-

blemer, således fi k vi blodpest i køerne, så fi k de heftig tyndskid, og blev meget magre. Vi kunne ikke malke dem og kalvene døde, så teknisk set gik vi konkurs, men vi sagde det ikke til nogen og slet ikke til brugsuddeleren. Vi havde nemlig købt en rugema-skine, så vi kunne avle kyllinger til æglægning og slagtning. Foderet skulle vi købe i Brugsen. Dengang måtte vi slagte hjemme og sælge ved stalddøren. Det gik meget godt og efterhånden kunne vi betale vores gæld i Brugsen.

Kyllinger, høns og kunsthåndværkEfter 15 gode men strenge år, kunne vi købe ejendommen, Grenigerði, som vi bor på nu, og har gjort i 34 år. Vi tog hønsehu-set med os. Poul savede den i to halve huse, som blev sat på to blokvogne, og kørt herned. Men jorden var så våd at bilerne ikke kunne køre helt herhjem, så vi trak husene op over græsmarken med en lavgearet Zetor, som vi havde købt. Det gik godt, vores to børn på 13 og 15 år og jeg fl yttede stumper af telefonpæle frem under husene hele tiden, så gled det udmærket.I det hus har vi haft både kyl-linger, høns, grise, køer, heste og ungkreaturer. Nu har vi værksted i en tredjedel, hvor vi blandt andet laver smykker og knapper af rensdyr-, gede-, ko- og fårehorn.Varerne sælger vi til butikker, som vi selv har udvalgt. Vi har et udmærket udkomme, luksus kan som bekendt altid sælges. Vi har også en lille planteskole hvor vi gennem årene har fået opbygget en god kundekreds. Men vi har besluttet at stoppe Her ses Poul i vores stue med det pyntede juletræ.

Poul og Ebba på vinterridetur på vores første heste.

Brande Jul 201424

med det næste år, da arbej-det efterhånden er blevet for anstrengende for os.

Bruser i drivhusetDa vi købte ejendommen, var her et lille sommerhus omkring 45 buske hist og her. Efterhån-den som vi fi k råd byggede vi til huset. Den første sommer vaskede vi tøj på et udendørs vaskebræt. Der var ikke bade-værelse, så vi borede huller i en spand, og brugte den som bruser i et lille drivhus.Vi har gravet en 20 gange 100 meter stor sø, så nu har vi et skønt sted med mange slags træer og buske. Især røn, birk, solbær, ribs og hybenroser. Det tiltrækker mange forskellige slags fugle både sommer og vinter, så det er et rent paradis både for dem og os.

Julens forberedelserMens jeg sidder og skriver denne beretning begynder julen så småt at nærme sig. Vi har taget hul på juleforberedelserne. Vi har slagtet vores lam, nogle af lårene ligger i salt, efter en uge skal de ryges. Vi har samarbejde med vores bekendte, bonden graver fåregødning ud og tørrer det, ligesom vi tørrede tørv, da jeg var barn.Det og birkebrænde er godt at ryge kødet ved, det giver en god smag, vi ryger for ham i stedet. Ænderne, som havde det godt omme i søen, er slagtet og lagt i fryseren.Allerede i november er der pyntet til jul i de store butikker, men almindeligvis bliver der ikke pyntet før den sidste uge før jul, så bliver der sat adventslys i de fl este vinduer. Det er et stativ

med syv lys op i en top ligesom et træ. Det ser hyggeligt ud. Så bliver der sat fl ere og fl ere lyse-serier op i hele december. Både ude i træer og på husene, især langs med taget hele vejen rundt og inde i vinduerne. Til sidst ser det helt amerikansk ud, men det er faktisk helt pænt – og så lyser det op i den mørke tid. En del får lov at blive siddende til sidst i januar.

Rokken lugter ikke godtDen 23. december hedder þor-láksmessa, da er det skik at spise rokke. Da den ikke har nyre, bliver den gemt et par måneder et køligt sted så amoniakken forsvinder.Det lugter ikke godt når fi sken koges, derfor er der en del mad-steder, som alligevel har luk-ket over julen, der inviterer til rokkespisning. Det er mange husmødre glade for. De stod tit ude på altanen og kogte Skötu, som den hedder. Der er åbent til kl. 22.00 i butik-kerne den aften. Så tager man til byen for at se andre og købe de sidste julegaver.

Lammelår med roemosJuleaften spises der ande- eller gåsesteg. Førhen spiste man ofte ryper juleaften, men det gør man ikke mere, da der ikke er ret mange tilbage.Der er gudstjeneste kl. 22.00 juleaften, nu er der kommet en ny skik, med at der er gudstje-neste kl. 18.00 i stedet for. Så kommer der fl ere i kirken.Juledag har vi tradition for familiebesøg, så serveres der oftest kogt røget lammelår med roemos (mairoer) grønærter, rødkål og kartofler med hvid sovs.Mange har levende juletræ, ellers er det kunstige træer. Enkelte laver selv deres juletræ af f.eks. birkeris, De er meget smukke. Da Poul og jeg ikke har så meget plads i stuen, har vi en gren af sitkagran i en vase i vinduet pyntet som juletræ. Det har vi haft i 33 år og er tilfredse med det, ligesom vi stort set er tilfreds med livet. Det har tit været et slid, men facit er godt.

Billedet her er fra vores bryllup den 23. maj 1964. Fra venstre ses min mor, Ebba, Carsten, jeg og Poul, samt Pouls mor, Marie og min far Kristian.

HOLDSTART FORÅR 23 uger (start januar)EFTERÅR 19 uger (start august)

Tjek brandehs.dkRing 97 18 45 45

Erhvervs- og uddannelsesrettet – især for ordblinde

Vi giver aldrig op...

Brande Højskole · Herningvej 14 · 7330 Brande

Brande Jul 201426

Maries juleaftenMaries juleaften

Maries juleeventyr er skrevet af Christina Meyer Jensen på opfordring af Brande Jul og tænkt som en fortælling for børn. Juleeventyret er således velegnet til hyggelig højtlæsning for mindre børn, men også til selvlæsning.

Det var første søndag i advent, og Marie stod i kø for at møde julemanden. Der var store skinnende julekugler over det hele og fra loftet hang de fl ot-teste julelys i forskellige farver. Højttalerne spil-lede julemusik, så alle kom i dejlig julestemning. Der var mange børn i forretningen, som alle kom for at møde julemanden og fortælle ham, hvad de ønskede sig til jul.

”Mor, hvor har han sat kanen og alle rensdyrene?”, havde Marie spurgt, da de kørte ind på butikkens parkeringsplads. Maries mor Karla, foreslog at

julemanden måske havde taget toget i år. ”Det var da for mærkeligt”, tænkte Marie. Endelig blev det Maries tur i køen og Karla skub-bede hende blidt hen mod julemanden, der sad med sit store hvide skæg og den tykke mave i sin store stol. ”Goddag min ven, hvad ønsker du dig så til jul?” spurgte julemanden. ”Jeg ønsker mig en kattekilling, en dukke som jeg kan passe på og en barnevogn til dukken”, sagde Marie. Julemanden syntes det var nogle gode ønsker.

Mandag den 1. december vågnede Marie tidligt og kiggede i sin julesok. Nissen havde lagt nogle fi ne juletusser, som Marie glædede sig til at vise frem i skolen. I klassen kiggede Marie efter Viola, som var hendes bedste veninde. Viola var ikke kommet i skole og Marie undrede sig over det. Da Marie kom hjem, bad hun sin mor om at ringe til Violas mor for at høre, hvorfor Viola ikke havde været i skole. Da Karla lagde på, fortalte hun Marie at Violas kat var død og at de havde holdt begravelse for den. De følgende dage kunne Marie mærke, at Viola var meget ked af, at hun havde mistet sin kat. Marie prøvede alt for at muntre hende op. Hun viste Viola, hvilke ting hun fi k af nissen og gav hende lov til at lege med dem. De lavede julepynt til kattens gravsted.Marie og hendes mor inviterede Viola og hendes mor med i skøjtehallen den sidste lørdag før jul. Det var en hyggelig dag hvor Marie og Viola skøjtede rundt sammen, imens deres mødre sad og snakkede. Bagefter købte de æbleskiver og varm kakao.

Sidste skoledag før juleferien skulle hele skolen på juletræstur for at fi nde et juletræ som kunne stå i skolens gymnastiksal. Det var koldt udenfor og Marie tog sine nye handsker på. Dem havde hun fået i sin julesok samme morgen. Viola havde fået to slikkepinde og hun gav Marie den ene. I mens de gik ind i skoven, begyndte det ligeså stille at sne. Den hvide kolde sne var fi n og dryssede ned

Af Christina Meyer Jensen

Brande Jul 2014 27

og lagde sig på jorden. Da de havde fundet et stort og fl ot juletræ, blev det fældet og alle gik tilbage til skolen for at få varm kakao og juleboller. Inden de kunne holde juleferie skulle de synge og danse om det store juletræ. Da de gik ud i skolegår-den, havde sneen lagt sig i et fi nt lag, som allerede kunne bruges til at lave snebolde og snemænd af. Marie fi k en snebold lige i nakken, så sneen smel-tede ned af ryggen, og hun skød straks en tilbage.

Da Marie kom hjem, stod hendes mor i køkkenet og der duftede af nybagte pebernødder og vanilje-kranse. Marie hjalp til både med at bage og med at smage. Nu var der ikke længe til jul og Marie håbede at julemanden ville opfylde hendes ønsker. Lillejule-aften blev der serveret risengrød, og efter maden satte Marie en lille skål på loftet til nisserne. Hun måtte jo sørge for, at de havde det godt inden de skulle lave gaver til alle verdens børn. Marie var meget spændt og kunne næsten ikke falde i søvn, da hun lå i sin seng om aftenen. Hun spekulerede på, hvordan julemanden vidste, hvor alle børnene boede og hvor mange rensdyr han mon havde til at trække kanen.

Maries øjne var ved at falde i, da hun pludselig hørte klokkeklang. Hvad var det? tænkte Marie og stod op for at se. På himlen kunne hun se en fl ot, rød kane med en stor mand siddende i. Foran kanen var seks rensdyr. Den forreste havde en stor rød næse. Det må være Rudolf, tænkte Marie. Det havde hun jo hørt i sangen om Rudolf med den røde tud. Inden Marie fi k set sig om landede kanen på deres tag og man kunne høre hovene trippe deroppe. Marie skyndte sig at hoppe under sin dyne og gemme sig. Hun kunne høre julemanden sige ”Ho ho ho” ude i gangen og lyden kom nærmere. Han trådte ind på hendes værelse og løftede dynen og tog Marie op til sig. Han gav hende en fi n lyserød pelsfrakke med hvid kant på og bar hende ud til kanen. Han løftede hende op i kanen og rensdyrene lettede roligt fra taget. Det hele skete så lydløst, at bjælderne var det eneste der kunne høres.Fra luften kunne man se ned over husene, med tage dækket af sne. Det hele så småt ud oppe fra kanen og sneen glitrede i luften. Marie kunne ikke tro sine egne øjne, men lænede sig tilbage og nød

den dejlige juleluft. Da kanen landede foran et stort træhus fyldt med julelys og et tykt lag sne, vidste Marie at det var julemandens.Indenfor duftede det dejligt af julebag og der var varmt og hyggeligt. Julemandens kone vin-kede fra køkkenet hvor hun og et par nisser trissede rundt og gjorde klar til den store julemiddag. Andre nisser var i fuld gang med at lave gaver, mens nogle pakkede gaverne ind i det fi neste julepapir med silkebånd om. Rundt omkring hang julekugler og fl ag, og midt i stuen stod et stort juletræ, pyntet med lys, kugler og juleslik. På gulvet løb små julemus med røde nissehuer på. Marie blev vist rundt i hele huset og fi k lov til at klappe rensdyrene, som var bløde at røre ved. Hun havde aldrig set noget så fl ot før. Julemusikken var så dejlig at høre på, men gjorde også Marie en smule søvnig. Julemanden bar Marie ud i kanen og inden de lettede sagde Marie: ”Det var vel nok den bedste gave jeg kunne få. Nu ved jeg at julemanden fi ndes”. Hjemme igen spurgte Marie om et sidste ønske. Hun ønskede at Viola ville få en ny kattekilling i julegave, så hun igen kunne blive rigtig glad. Julemanden sagde godnat til Marie og inden han var gået, var hun allerede faldet i søvn igen.

Juleaftensdag vågnede Marie med et sæt. Havde hun virkelig været hjemme hos julemanden eller var det blot en drøm? Om aftenen så hun under juletræet en gave med det fi neste julepapir og silkebånd om. Det måtte være fra julemanden. I pakken var den sødeste lille kattekilling, præcis som hun havde ønsket sig. Nu var hun sikker på at han fandtes! Marie fi k alt hvad hun havde ønsket sig, men havde hun også fået opfyldt ønsket om at Viola fi k en kattekilling? I det samme ringede det på døren og udenfor stod Viola med en sød lille kattekilling næsten magen til Maries. Marie kiggede op på himlen og blinkede med det ene øje. Da hun vendte sig om for at gå ind hørte hun klokkeklang og julelatter i det fjerne. Julen var reddet.

Brande Jul 201428

Den 1. februar var en travl dag i Brande Hallerne. Her kunne man foretage ind-vielsen af to nye squash-baner samt en betragtelig udvidelse af fi tnesscentret. Endvidere afviklede Brande Skytteforening den årlige fi rmaskydning.

Lene N. Stephansen, Åse Rask og Jytte Lund fra Siemens 8 viser her pokalen som bevis på, at holdet er tilbage på fi rmaskydningens trone. Med på holdet var også Helle Olesen.Individuel vinder hos damerne blev Ditte Knudsen fra Brande Hallernes cafeteria.

Med Erik Ellehammer, Jesper Kragsig, Jesper Moesgaard og Kenneth Clausen på holdet sikrede Tømrer- og Sned-kerfi rmaet Arne Danielsen sig førstepladsen i fi rmaskyd-ningens konkurrence for mænd.Individuel vinder hos herrerne blev Henrik A. Andersen fra MES. Han scorede nemlig 100, hvilket er maksimumpoint.

Der blev trampet godt i pedalerne, da den nye afdeling for spinning blev ind-viet.

Fitness-centret har indrettet en afde-ling forbeholdt kvinder.

Helle Mathiasen(Å), formand for Kultur- og Fritidsudvalget i kommunen lyk-ønsker Ralf Løth, formand for Brande Hallerne med de nye squashbaner.

Brande Jul 201430

”Hvis folk ikke vil bukke sig ned efter en 5-øre, kan de heller ikke forvente at få fl ere” – en indstilling Søren Pedersen levede efter hele livet. Af Erik Lauritzen Blæsten sendte skyer hen over den mørke efterårshimmel og regnen piskede ind i ansigtet, mens han stred sig ad de sandede hjulspor, der førte over heden – i det fjerne kunne han skimte en gård, som var målet for hans tur i håb om at kunne få solgt nogle af de uldvarer, han havde i posen. Sådan har virkeligheden sikkert været adskillige gange når den unge Søren Pedersen, bedre kendt som ”Søren Kaare-

mager”, drog rundt som uldkræmmer her på egnen.

”A kaaremagers” med uldposenSøren Pedersen var født og opvokset i Brande og var ud af en slægt med nær tilknytning til uld og tekstiler. Tilnav-net ”Kaaremager” stammer da også fra hans bedstefar, der var dygtig til at sætte karter i stand. Ordet karte er på gammel jysk blevet til ”kaare” og dette navn kom til

at hænge ved Søren Pedersen i alle årene, lige siden han som 16-årig første gang skulle ud med uldposen.Han voksede op under fattige forhold i et lille hus i Flø uden-for Brande. Moderen syede og faderen gik ud med uld-posen. Om sommeren arbejdede både foræl-dre og børn på akkord i bøndernes roe- og kartoffelmarker.Når han som dreng kom rundt på gårdene i sognet og præsenterede sig som en af ”a kaaremagers”, blev han budt inden for - sådan var det også efterfølgende.-Men det var nu ikke så nemt, da jeg første gang skulle ud med uldposen på min cykel. Lidt usikker og

genert, som jeg var, gik jeg udenom de større gårde for at forsøge mig med lidt handel på de mindre ejendomme, det var nok ikke så ”farligt”. Men efter-hånden blev jeg mere dreven, og så besøgte jeg alle gårdene, berettede Søren Pedersen selv.

Flid og nøjsomhedHan havde tilladelse til at handle i det gamle Vejle Amt, men det blev også af og til en afstikker til Gejlbjerg og egnen derude. En af turene dertil blev afgørende for Søren Pedersens fremtidige aktiviteter. Herude var man nemlig begyndt at grave brun-kul. Det fandt han så spændende, at han begyndte i lejerne i 1939. Handelsblodet lå ham imid-lertid så dybt i

Søren Kaaremager - fra tjenestedreng til storentreprenør…

Brande Jul 2014 31

årene, at han fortsat havde uld-posen med. Det kunne jo være, der faldt en handel af. Søren Pedersen kom ud at tjene – først omkring Brande, senere på Fyn, Lolland og ved Køben-havn. Som 21-årig vendte han tilbage til Brande og blev gift med Rigmor fra Fasterholt. Det nygifte pars første hjem var i kostalden på en ejendom i Flø, hvor han indrettede en lejlighed for 2.000 kr., som han havde lånt i Brande Sparekasse. Det unge pars tilværelse var præget af fl id og nøjsomhed. Om vinteren gik han med uldposen i Karstoft, Uhre og Brande – om somme-ren arbejdede ægteparret på akkord i roerne og kartofl erne. I begyndelsen af Anden Verdens-krig købte Søren Pedersen et lille moselod ved Blåhøj. Han opførte et lille træskur og her boede og arbejdede parret sam-men med deres to små børn, så længe tørvesæsonen varede. Da Søren Pedersen begyndte at arbejde i brunkullene, gik han fra Flø til Brande for klokken 6 om morgenen for at tage med brunkulstoget til Gejlbjerg.

Brunkul og jordI 1942 fandt han et lille stykke jord i Gejlbjerg og her begyndte han for sig selv at grave brunkul med håndkraft og skovl. Det blev begyndelsen på Søren Pedersens mange år i brunkullene, som dannede grundlaget for hans mange aktiviteter. Mere jord blev købt, fl ere maskiner kom til og mange millioner tons brunkul blev hentet op af jorden. Da der var størst aktivitet gravede han ni forskellige steder rundt på egnen, havde 25 gravemaskiner i gang, hvilket betød, at han dag-

ligt hentede 1.700 tons brunkul op af jorden. Dengang havde han kontrakt med Fynsværket om at levere 1.000 tons kul om dagen.For ham varede brunkulse-ventyret til den 1. december 1969, men i mellemtiden var han kommet godt i gang med på andre fronter. Således havde han fået kontrakt på en daglig leverance af 400 tons kul til Ålborg. Denne transport skete med lastbil, og for at udnytte de tomme returvogne begyndte han at tage jordbrugskalk med tilbage. På den måde kunne han handle med kalk til konkur-rencedygtige priser. Det gav god omsætning og så havde det lidt

med jord at gøre, som han havde godt kendskab til.Foruden uldposen fi k jorden på fl ere måder stor betydning for Søren Pedersen. -Foruden kalk, grusgravning, betonværk med min storbror Bent og almindeligt entrepre-nørarbejde fulgte handel med jord og ejendomme. Gennem årene lagde han jord til mange af Brandes udstykninger. Her kan blandt andet nævnes områderne Tinghøjvej og Sportsvænget, fortæller sønnen Erik.Der stod stor respekt omkring Søren Pedersen, der altid stod ved sit ord. Han hyllede prin-cippet om, at ”et ord er et ord”.

Søren Kaaremager holdt meget af ponyheste og deltog ofte i dyrskuer.

Brande Jul 201432

En handel blev afsluttet med et håndslag, det var nok for ham – der blev ikke skrevet noget. Søren Pedersen var god til at snakke med alle mennesker og skabe tillid.

Nej til politik og religionHan støttede gerne lokale initia-tiver, men helst i det skjulte, han ønskede nemlig ikke opmærk-somhed omkring sin person. Men gennem årene nød mange godt af hans hjælpsomhed.Han ytrede sig sjældent i den offentlige debat, dog gik han ind i kampen for at bevare Brande Sygehus. Han holdt sig helt ude af politik og rådet til de tre søn-ner lød: Hold jer ude af politik, det er noget skidt, men religion er værre!Søren Pedersen blev en holden mand, men han bevarede sin beskedenhed og sit ligefremme væsen. Han havde evnen til at se nye muligheder og takket

være hans fl id og energi blev de afprøvet og ført ud i livet. Ikke alt med lige godt resultat, som den-gang han forsøgte at eksportere juletræer til Grækenland, hvor datteren Jytte boede. Derimod var der mere idé i at købe gamle kampvogne til ophugning for at bruge dem til reservedele i fi rmaets mange gravemaskiner. Det skete i det daværende værk-sted på Tinghøjvej, hvor kamp-vognene også var en eftertragtet legeplads for byens drenge.

NaturelskerTil trods for, han havde mange ”jern i ilden” tog han sig også tid til lidt hobby, hvor ponyer hørte til blandt de store, og han holdt meget af at tage rundt på dyrskuer med de små heste. Søn-nen Erik husker disse ponyer, blandt andet da nogle af dem løb ud af indhegningen på Mjar-bækgaard og fortsatte op på gården ”Nyholm”, hvor de spiste

æbler som stod på gårdspladsen i spande, som var plukket fra går-dens træer. – Min lillebror Jan og jeg blev sendt op på gården for at hente de bortløbne dyr, min far tog dog derop dagen efter for at sige undskyld, husker han. Søren Pedersen var født og opvokset med heden, som han holdt meget af at færdes i både som naturelsker, lystfisker og jæger. Når han tog bøssen på nakken for at gå på jagt var det ikke afgørende for ham at komme hjem med bytte. Det vigtigste for ham var at færdes i naturen og opleve den på nær-meste hold.For at være tættere ved disse muligheder byggede han et som-merhus i Harrild. Her fi k han og hustruen et frirum fra det meget travle arbejdsliv. Hans drøm var at fl ytte herud permanent, men hustruen ønskede det ikke og det var fordi SP altid var på farten og Rigmor ville derfor hellere være i Brande. Huset lå midt i et meget stort naturareal, på hvis mark-veje familiens sønner gjorde deres første erfaringer med at køre bil. Huset har en kælder med gildesal og jeg husker vi fi k engang lov til at låne huset og kælderen, hvor vi kunne holde jubilæumsfest for første holdet i fodbold med kærester - en super fest og den aften, måske hen på morgenstunden kom ræven helt op forbi vinduerne til stor forundring for gæsterne, husker sønnen Erik.Rigmor og Søren Pedersen boede et par steder i Brande, på hjørnet af Mylius Erichsensvej, samt på Vejlevej 67, hvor der havde været politi station og brummen med tremmer for vinduerne i kæl-deren, hvilket gav anledning til

Kåremagervej, der forbinder Dørslundvej og Ejstrupholmvej er navngivet efter Søren Pedersen, for at minde eftertiden om hans betydning som lokal iværksætter.

Brande Jul 2014 33

mange historier i tidens løb, til børn og børnebørn. Her var der ofte samling af familiens mange generationer. Og nu bor der en betjent der igen.

Elskede at rejseSøren Pedersen og hustruen, Rigmor holdt af at rejse rundt i Europa – gerne i bil og sammen med gode venner. På en af de første ture til Spanien 1964-65 – i en stor Ford Fairline – kunne bilen ikke klare distancen, og da man ikke kunne få reservedele på stedet, måtte selskabet fl yve hjem, mens bilen blev fragtet hjem med skib. Han faldt for Spanien og på deres gamle dage drog de dertil seks til otte gange om året – og som den handels-

mand han var, fandt han altid de billigste tilbud.Han kunne ikke tale fremmede sprog, men han klarede sig glimrende med tegnsprog, og når det gjaldt om at få noget at spise på en restaurant i det frem-mede, gik han gerne med ud i køkkenet og pegede det ud, han og hustruen ønskede at spise. Fingersproget blev også brugt på forretningsrejse til Bahamas, hvor han fattede stor interesse for områdets specielle ”olie-tønde- musik”. Så de efterføl-gende måneder, måtte familien lægge ører til denne musik.

Bilskrot og taxafl ySøren Pedersen var meget aktiv og på mange måder forud for

sin tid. Sammen med Henning Seerup Olesen startede han i 1978 et fi rma for skrotning af biler, kaldet bilfragmentering, firmaet lå i Hadsund, og her blev bilerne delt op i forskellige genbrugelige dele. Noget blev i Danmark, andet blev eksporte-ret. Sammen med ham havde han også et mindre privatfl y, der fl øj som taxafl y for erhvervsfolk. Som det fremgår, var viften af hans aktiviteter meget bred. Søren Pedersen blev født den 11. april 1918 og døde den 22. december 2004, 86 år. Hermed sagde Brande farvel til en af sine store iværksættere.

Billedet her stammer fra en juletræstur i en af skovene, som Søren Kaarmager havde købt gennem årene. I bilen ses hustruen Rigmor.

Brande Jul 201434

Skulle man have fortrængt, hvor fantastisk et årti 80’erne egentlig var, sørgede de 3 vogne fra ”Det nye gadekryds” for, at man lyn-hurtigt blev beamet 30 år tilbage i tiden til dengang diskokugler og bundesligahår var absolutte ”must-haves”. Deres fantasifulde vogn blev kåret til den bedste ved sommerens byfest i Blåhøj. (Foto: Rene B. Schurmann)

Den 1. juli fi k Eurospar nye ejere efter Søren Rasmussen, som havde haft butikken i 10 år. Sammen med førstemand

Thomas Rytter Märcher vil ejerne Charlotte Guldberg

Hansen og Ole Villads Hansen sætte deres præg på butikken.

Den 22. september blev det første spadestik til aktivitets-området ”De skæve baner” ved ”Landsbyen” på Bøgevænget taget. Med i projektet er denne bro, der forbinder ”Landsbyen” og ”Den skæve bane”. På broen ses Lone Bach, afdelingsfor-mand for Lejerbo.

herre hjemmesko i glat skind329,-

Herre hjemmesko

249,-

SKOLANDStoregade 14 . Brande . Tlf. 97 18 42 90

LIDT

FLERE SKO

Julegaveidé

Brande Jul 201436

Leif ”Mayo” Jensen fortæller erindringer fra sin barndoms og ungdoms Brande.

Af Erik Lauritzen

Han er født på Vejlevej og bran-

dit med stort ”B”, han er kendt for sit store engagement og for aldrig at sidde stille. For en kort stund er det dog lykkes for mig, så nu sidder Leif Jensen foran mig – for det er nemlig ham, det skal handle om. Lokalt og ude omkring er han nok bedre kendt

som ”Leif Mayo” eller Leif ”Lund-berg” – begge kærlige øgenavne, der stammer fra hans to store interesser arbejde og fodbold.

7-årig mælkedrengI barndomshjemmet var der ikke meget at slå til side med. Faderen havde pådraget sig en dårlig ryg i brunkullene og moderen gik ud som husmoderafl øser. – så der måtte kæmpes for hver en øre, husker han. Siden drev foræl-drene først ishus på Vejlevej og siden chokoladebod på Torvet. Her hjalp han i øvrigt med at pakke juleposer, når der skulle være juletræsfest på Brande Hotel. – noget han selv betegner som et af årets højdepunkter.Selv stiftede han bekendtskab med at arbejde allerede som 7-årig mælkedreng – ikke fordi mine forældre sagde, jeg skulle, men jeg ville jo gerne tjene lidt lommepenge.-Tidligt om morgenen tog jeg min skoletaske og gik ud til jern-baneoverskæringen på Vejlevej, hvor mælkehandler Pedersen kom fra Langkær Mejeri – og så hjalp jeg ham på turen ind ad Vejlevej, inden jeg skulle i skole, fortæller Leif Jensen.-Jeg husker ikke, hvad lønnen var, men den gang var hver 2-øre guld for mig.Men en eller anden må have troet, at han tjente en masse, for som blot 8-årig modtog han sin første selvangivelse.

Jeg har aldrig kunnet sidde stille...

Brande Jul 2014 37

-Jeg husker ikke, hvad der efter-følgende skete, men min far mente, det måtte være en fejl.

Lommelygten kostede 7 kronerAllerede den gang kunne Leif ikke sidde stille. Han var altid på jagt efter et lille job som avisbud, og når det blev etableret en ny byggeplads var han på pletten, når der skulle hentes øl eller andet, der kunne kaste lidt drik-kepenge af sig.Da man kloakerede området ved Engtoften var han også på plet-ten. Det var før Arbejdstilsynet kom på banen.-Her fi k jeg min første rigtige lønningspose. Jeg tror folkene havde lavet en lille indsamling af 1- og 2-øre, som jeg fi k - og stolt var jeg, husker Leif Jensen.-Jeg gik også med aviser for fru Frederiksen om søndagen. Hun havde bladkiosk omme ved Hotel Dalgas.Han hjalp også ”Post Olsen” med at bringe VAF og Frit Folk ud. Det gav 1 krone om ugen.-På et tidspunkt havde han købt en lommelygte til mig, så jeg kunne finde brevsprækkerne, når det var mørkt. Den havde kostet 7 kroner, så jeg fi k ikke løn i syv uger, for jeg skulle natur-ligvis selv betale lommelygten, husker Leif Jensen.Han har også prøvet af gå med Jyllands Posten tidligt om mor-genen, det indbragte ham 10 øre pr. avis, plus de drikkepenge, der faldt af. Her husker han især ”Søren Kaaremager” som var god ved ham.

Fast arbejde som10-årig Men de forskellige småjobs var

ikke nok og som 10-årig fik han sit første faste arbejde som bydreng efter skoletid hos davæ-rende købmand N.I. Møller. Det indbragte ham den svimlende ugeløn på 20 kroner plus drik-kepenge. Men de mange penge fi k han ikke selv lov at beholde.-Min far gav mig besked om, at jeg hver uge skulle gå over til herretøjsforretningen Tip-Top og indbetale 15 kroner på en tøjkonto, så kunne jeg bare gå derind, når jeg trængte til nyt tøj, fortæller Leif Jensen.-Herved lærte jeg, at det kunne betale sig at spare op.

Han mindes jobbet hos købman-den som hårdt, især, når der skulle slæbes en ølkasse op på tredje sal. Den gang var der 50 i en kasse, som var lavet af træ. De vejede godt til, når budcyklen var læsset med fi re kasser.-Det var et både spændende og alsidigt job, og jeg vidste hvor alt var i den store købmandsgård, der nærmest var at betegne som en blandet landhandel.-Vi vejede selv af og pakkede, fyldte eddike, sprit og sulfo på fl asker, ligesom vi havde tøm-mer, brændsel, spegesild, ost og alt muligt andet – og fredag

Billedet viser Leif Jensen i 1. klasse på Brande Byskole på Herningvej i 1952.

Brande Jul 201438

var der gulvvask efter lukketid, husker Leif Jensen.-Når jeg blev sat til at veje bolsjer af, skulle det ske inde på konto-ret, så købmanden kunne holde øje med mig. Så var der dengang, jeg vejede svesker af og sneg mig til at putte en i munden. Uheldigvis blev jeg kaldt ind på kontoret, så jeg forsøgte at skjule den i kinden, men købmanden havde åbenbart en mistanke og spurgte, hvad der var galt. Jeg forklarede, at det var en tand-byld. Senere på dagen spurgte han til ”tandbylden”, han var godt klar over sagens rette sam-menhæng.-Vi kørte brændselshjælp ud i form af et læs tørv. Det fi k vi også i mit barndomshjem.Som købmandsbud kendte han byen som sin egen bukselomme og husker med glæde de mange små butikker, som prægede byen.-Anna Hansen solgte lege-tøj, Gertsen solgte gas, så var der Hans Mølgaard, installa-tør Simonsen, fotograf Lund, Gerda Frederiksens bladkiosk, cykelhandler Sørensen, EBM, Voldsted Lund med sko, Bor-gaard med cykler og sports-udstyr, bager Anker Nielsen, fiskehandler Robert Nielsen, Verner ”Thor” Pedersen, sko-mager Jepsen, frisør Mourit-zen, Ulbrichsen, Tip-Top, bager Lauge Jørgensen, Thaarup, barber Vork, Mønsterbageriet og smed Rahbek, sådan kunne jeg blive ved. Så var der jo også slagter Eriksen med eget pølsemageri og alle de små købmænd, husker Leif Jensen.

En skrå og ”to røde”Men pladsen hos købmanden forhindrede ikke Leif Jensen i at påtage sig andre småjobs i fritiden. Her bød Brande Station på mange muligheder.-Dengang var der i byen et såkaldt ”rej-sebud”, der tog med toget til Herning tidligt om morge-nen, senere på

dagen

kom han hjem med masser af pakker, som så skulle bringes ud. Det foregik som regel på en trehjulet budcykel med presen-ning over. Jeg var med under presenningen og hjalp med at bringe pakkerne ud, fortæller Leif Jensen.-Siden hjalp jeg vognmand Køl-bæk, der bragte pakker ud i byen og på landet med hestevogn.

Ind i mellem fi k han også lov til at hjælpe med at

læsse pakker på toget.-Jeg kunne også være heldig at få en tur med et lokomotiv, der skulle rangeres

ind i remisen. Det var noget af det

bedste, for så kom jeg tæt på de store maskiner.

Rutebilstationen bød

Billedet stammer fra omkring 1976 og viser Mortensens Tobakshandel og slagter Andersens butik på Brandlundvej tæt ved Hotel Dalgas. Slagter Ander-sen opfordrede Leif Jensen til at føre butikken videre, men det ønskede han ikke. Bemærk i øvrigt benzinstanderen foran butikken.

Bestil natmaden til Nytårsaften NU!

www.kvickly.dk

Klip ud og gem

PålægsraketSkal bestilles senest 29/12

Navn _______________________________________ Telefon __________________

Email ________________________________________________________________

[ ] Sæt kryds hvis du ønsker at modtage vores lokale nyhedsbrev med gode tilbud

Afhentes d. __________ kl. __________

ægsraketstilles senest 29/12

Kun

150,-

Nok til 6 personer

Brande Jul 201440

p å mange oplevelser – en af de mere spe-cielle fi k den 14-årige Leif, da en af chaufførerne bød på lakrids. På vejen hjem lagde han lige vejen forbi pølsevognen på Tor-vet, hvor han nød to røde med brød. Men lakridsen og pølserne var åbenbart ikke nogen god blanding, for det hele kom op igen.-Siden fandt jeg ud af, at lakrid-sen ikke var lakrids men skrå, griner Leif Jensen.

Også tid til fodboldMen barndommen var andet end arbejde, der blev også tid til at spille fodbold, som var det helt store i Brande på det tidspunkt.-Man skulle være 10 år for at spille i BIF, men jeg var kamme-rat med ”Lille Knud”, hvis far var træner, så sammen med Ole Berg fi k vi tre lov til at begynde som 9-årige, fortæller Leif Jensen.Det blev indledningen til et langt liv i BIF’s tjeneste både på og udenfor banen. Således har han beklædt samtlige poster i klubben med undtagelse af formandsposten. I det hele taget har han været ”skyld” i mange gode tiltag i både BIF og BOB – og ikke mindst, da han sammen med hustruen, Kirsten” stod for klubhuset og cafeteriet på Brande Stadion.-Især husker jeg, saunaen i det

gamle klubhus, hvor vi mødtes efter træning. Her er blevet fortalt mange ”løgnehisto-rier” gennem tiden, siger han med sit velkendte glimt i øjet.- Og så husker jeg skabet

ved Mouritzens kiosk. Tors-dag morgen skulle jeg lige

forbi på min budcykel, for her kunne jeg nemlig se om jeg var med på holdet til næste kamp.Tilnavnet Leif ”Lundberg” stam-mer også fra fodboldbanen. Holdkammeraterne mente nem-lig, han lignede den legendariske landsholdsspiller Knud Lund-berg – og så var han lige så doven på banen.

Skulle have været købmandPlanen var, at han skulle have været i lære hos købmand N. I. Møller, men, som han selv udtrykker det: Handelsskolen var ikke lige mig!Efter han var konfi rmeret fi k han arbejde hos sin onkel, der havde tømrerfi rma i Ejstrupholm, men da en slagter i Herning søgte

en bydreng blev det vejen til en uddannelse som butiksslagter. Også her var han parat til et par ekstra jobs.-I efteråret kom egnens jægere ind med deres vildt til fl åning. Det job klarede jeg og tjente 2 kroner pr. harer og da man på det offentlige slagtehus i Herning stod og manglede en mand, der kunne møde klokken 05.00, var jeg parat. Det gav 50 kroner pr gang, det var mange penge, når man tænker på, jeg kun fi k 185 kroner om ugen, fortæller Leif Jensen.Som uddannet slagter fi k han siden job hos Thornvig Jensen, der drev et såkaldt fedevarefi rma i Brande. Firmaet blev siden solgt til Mayo Salater og det blev indledningen til 16 år som salgschauffør og heraf navnet ”Leif Mayo”. Siden kom han til Steff Houlberg, hvor han var i 12 år, de sidste fem år betjente han kunder i hele Danmark.-Det var verdens bedste job, for jeg kom rundt og fik snakket med en masse forskellige men-nesker – og det er lige mig.

Billedet stammer fra omkring 1958 og viser Leif Jensen i N. I. Møllers gård foran en skinnende Opel Rekord.

Brande Jul 2014 41

Onsdag den 19. november fi k en ny fl øj i fem etager

I kulde, mildt regnvejr og fal-mende efterårsgråt dagslys gik julemanden rundt på Brande Højskoles nye tagterrasse. Til tonerne af juleklassikere uddelte han gavmildt karameller fra sin lille fl etkurv til de mange gæster ved indvielsen af Brande Højsko-les nye C-fl øj, Fyrtårnet.Julemusikken blev fremført af en blæserkvartet fra Give og meget stor omegn, som de blev præ-senteret af højskoleforstander og dagens fødselar Mogens Sommer Madsen. De inviterede gæster, håndværkere, ansatte og elever fi k et glas varmt gløgg at lune hænder og svælg med, mens den formelle indvielse fandt sted.-Jeg skal ingen hånd have. Jeg klarer det selv, sagde forstande-ren, da han modtog dagens første klapsalve.

Det var dog en sandhed med modifi kationer, lod han forsam-lingen på tagterrassen forstå. For på Fyrtårnets teknikrum, der også tjener som udgang til tagterrassen, hænger en messingplade med navnene på enhver, der har været involveret i byggeriet.

-De står alle med navns nævnelse til evig tid. Jeg kan forsikre jer for, at ingen er sluppet billigt fra noget som helst, sagde Mogens Sommer Madsen fra en af tagter-rassens specialdesignede træ-bænke, som i dagens anledning agerede talerstol.

Brande Højskole indviede sit ”Fyrtårnet”

Så smukt tog ”Fyrtårnet” sig ud ved indvielsen i november måned.(Foto: Morten Pape)

Brande Højskoles forstander, Mogens Sommer Madsen,

fejrede sin 60 års fødselsdag den 19. november med at

indvie ”Fyrtårnet” højskolens markante udvidelse.(Foto: Morten Pape)

Brande Jul 201442

Mange, især fi nner, tror helt fejlagtigt, at julemanden bor i Lapland, mens de fl este oplyste mennesker

udmærket godt ved, at han bor på Grønland.

Af Mikael Lund

Eller det vil sige det gjorde han indtil for 25 år siden, hvor julemanden skiftede adresse til en stille villavej i Brande. Præcis hvor kan vi naturligvis ikke oplyse, både af hensyn til julemanden selv og hans naboer, men et faktum er det, at Henning Jensen i år har 25 års jubilæum som julemand.Rar som han jo er byder jule-manden både på hjemmebagt kage og julesnaps fremstillet på klar Brøndum tilsat 1/3 sorte-bær, 1/3 blåbær og 1/3 tyttebær plukket på Brandlund Hede – smagen er blød og rund og nær-mest lidt likøragtig med en svagt besk eftersmag fra sortebærrene.

SønderjydeOprindeligt er julemanden fak-

tisk sønderjyde, men i slut-ningen af tresserne flyttede Henning Jensen til Brande for at arbejde som typograf på byens daværende ugeavis, Brande Avis. Siden arbejdede han på Give Avis, indtil han gik på efterløn fra sit fritidsjob som lønmodtager, men det var først efter 20 år i Brande, at han blev headhuntet til jobbet som julemand. Hans forgænger i embedet, dyrlæge Per Knudsen, var død under tragiske omstæn-digheder, så handelsstandsfor-eningens juleudvalg var i bekneb for en afl øser, og valget faldt på Henning Jensen.

MusikalskDengang ankom julemanden til juletræstændingen på Torvet i en hestetrukken kane, stillede sig op på ladet af en blokvogn og sang for på julesangene uden

musikalsk ledsagelse, men dog med hjælp fra et lydanlæg. Intet problem for en rigtig julemand, der i mere end fi re årtier har sun-get bas i Hærvejskoret. I øvrigt en interesse han gennem alle årene har delt med sin hustru Bente. Desuden spillede han op igennem 80’erne med i Brande Revyerne på Hotel Dalgas og gik til hånde ved Eric Storells legendariske Cabaret Bulldog.

Tog og traktorSenere sørgede elever fra musik-skolen for, at der kom levende musik til juletræstændingen, og efter et par år blev de afl øst at de nuværende harmonika-spillere. Transportmidlet er også udskiftet et par gange i løbet af det kvarte århundrede: I en årrække ankom julemanden med tog fra Thyregod, men de seneste år er han gået over til en traktortrukket vogn. Hvert eneste år har han været ledsaget af en fl ok nissebørn, som forud for køreturen samles hjemme hos julemanden og hans kone. Parrets fi re børnebørn har alle været turen igennem, men er efterhånden blevet for gamle. Det samme har de fl este af nabo-ernes børn, så nu er man ude i ”nogen der kender nogen”.

Julemanden bor i Brande

Årets julemesse var årets første opgave for julemanden, der i år kan fejre 25 års jubilæum.

Brande Jul 2014 43

Knock-outJulemanden delte indtil for få år siden opgaven med den mange-årige formand for bokseklubben, Harry Christensen, der travede Storegade tynd for at indsamle børnenes ønskesedler. Det var dog ikke den tidligere topbok-ser, der viste sig som den mest slagfærdige af de to: Under udde-lingen af karameller var der et år kommet nogle børn op på sce-nen. En dreng bukkede sig ned for at samle et par stykker op, og i samme øjeblik sendte Henning Jensen endnu en håndfuld af sted med et perfekt underhåndskast. Uheldigvis traf julemandens uppercut den totalt uforberedte dreng, der bogstavlig talt blev knock-outet og siden formentlig har haft et noget mere anstrengt forhold til julemanden end de fl este andre børn.

Fri juleaftenNu koncentrerer julemanden sig om tre ting: Julemessen, jule-træstændingen og juleoptoget. Desuden har han en enkelt bør-nehave, han besøger, men hvor tilbringer han egentlig juleaften? – Privat sammen med familien, oplyser julemanden og rammer dermed en tyk pæl igennem myten om, at han skal nå ned igennem alverdens skorstene i løbet af en enkelt aften.Hvad er de mest mærkelige ønsker, du har fået? – Der har ikke været nogle mær-kelige, mest almindelige ønsker som dukker og legetøj. Til gen-gæld har jeg fået mange sutter, fortæller julemanden, der også får en hel del breve og tegninger.Hvad er din livret? – Boghvedegrød med mælk, svarer julemanden lidt over-

raskende. På sønderjysk kaldet taregrød, og gerne med en fed-temad til. – Det er nu ikke så tit vi får det – jeg er den eneste, der kan lide det, sukker julemanden.

SlædenNærmere end ”et hemmeligt sted” kommer vi ikke på, hvor julemandens rensdyr befi nder sig resten af året, men inden jeg

ønsker julemanden ”god jul”, får jeg et glimt af hans ”slæde”, en Hyundai som holder parkeret i garagen. Men hvad ønsker jule-manden sig så til jul? – Jeg ønsker mig ikke noget selv – jeg bliver altid glædeligt overrasket, lyder det fra manden, der d. 24. december har haft fi ngre i langt fl ere julegaver end de fl este.

Bag enhver mand med et velplejet skæg, står der sædvanligvis en kvinde – det gælder naturligvis også julemanden. Fru julemand hedder Bente til fornavn.

Brande Jul 201444

Året i glimt1. januar kunne udviklingschef Ole-Jan Nielsen fejre 40-års jubi-læum hos NCC Roads A/S.

Ved årsskiftet blev Jens Iversen ansat som ny varehuschef i Kvickly.

Den 4. januar døde læge Hem-ming Holm, 96 år.

I slutningen af januar tog man første spadestik til udvidelsen f Brande Højskole.

Efter 101 gode år lukker Dran-tum Gymnastik- og Idrætsfor-ening.

februar besøgte ekstra mange Brande Hallerne, hvor man kunne foretage indvielsen af centret to nye squashbaner samt udvidelsen af fi tnesscentret.

Ved årets firmaskydning satte Henrik A. Andersen fra MES alle konkurrenterne på plads ved at placere alle sine ti skud midt i skiven og score 100 point. Hos kvinderne var Ditte Knudsen fra Brande Hallernes cafeteria bedst med 95 point.Lene Stephansen, Åse Rask, Jytte Lund og Helle Olesen fra Siemens vandt kvindernes hold-konkurrence, mens Erik Elle-hammer, Jesper Kragsig, Jesper Moesgaard og Kenneth Clausen fra Tømrer- og Snedkerfi rmaet Arne Danielsen tog førstepladsen hos herrerne.

Torben Jensen takkede af efter 14 år på posten som formand for Brande Jagtforening.

På generalforsamlingen i Brande Borgerforening i marts præsen-teres idéen om en overdækning af N. I. Møllers Plads.

Efter 7 år på posten som formand for RemisenBrande overlod Ib Schmidt Hansen posten til Hol-ger Skott.

Henriette Haubjerg Nielsen sang sig til en fi naleplads i årets X-Factor, hvor det blev til en tredjeplads.

1. april kunne Bent Jensen inde-haver af Telekæden fejre 20-års forretningsjubilæum.

I april åbnede Chris Nielsen og Jørgen Stistrup ”Cykelladen” på Chr. Bergsvej.

Den 25. april kunne Oliver Bach fejre 25-års jubilæum med fi r-maet Wintec i Drantum.

Den 1. maj åbnede Gitte Banke sin nye skønhedsklinik ”Skøn-hedspletten” i Nørregade 11.

Den 1. maj blev Falck-redder Jens Jørn Skjærris hædret for 40 års ansættelse hos Falck.

Den 3. maj blev Brande Pulling Arena på Arvad Møllevej indviet med afviklingen af 1. afdeling af DM i traktorpulling.

Efter næsten et år uden vinger på grund af svampeinfektion fi k den gamle vindmølle i Uhre atter nye vinger på.

Den 25. maj kunne Torben Jen-sen fejre 25-års jubilæum hos BioMar A/S.

På initiativ af Gavlmaleriforenin-gen ”MUREN” og takket være god sponsorstøtte blev K. Bjørn Knudsens gavlmaleri ”Akrobat-fantasi” på gavlen af Storegade 7 renoveret med genopfriskede farver.

I slutningen af maj slog Lone Heide dørene op til ”Smags-huset” Brandes nye spisested i Ågade.

Den 21. maj markerede Brande Højskole rejsegilde på sin nye tilbygning.

Henriette Haubjerg Nielsen sang sig til en fi naleplads i årets X-Factor. Her ses hun omgivet af autografjægere en af de mange gange hun optrådte lokalt.

Vi har fået ny hjemmesideVi har fået ny hjemmeside der er optimeret til både ipad og smartphones

www.brandebladet.dk

BrandeBogen udkommer til august i en trykt papir- udgave, og som noget nyt lancerer vi en online-version af fagregisteret som kan findes på www.brandebogen.dk og som er optimeret til både computer, Ipad og ikke mindst smartphones.

Nu kan du hurtigt og nemt finde lige netop det firma eller den faggruppe, du står og mangler, uan-set hvor du er.

Alle annoncører fra fagregistret i den trykte bog vil komme med på www.brandebogen.dk, med deres kontaktoplysninger, annonce og Google Map med placering af firmaets adresse. Derudover vil det være muligt at få tilføjet links til firmaets email og hjemmeside.

Ønsker du optagelse i fagregisteret eller andet sted i BrandeBogen, kan du kontakte Brande Bladet på tlf. 97 18 28 38 eller post@brandebladet.dk

BrandeBogen udkommer til august i en trykt papir-udgave, og som noget nyt lancerer vi en online-version af fagregisteret som kaaaaaaaaaannnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnn findes på wwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwww.brbrbrbrbrbrbrbbrbbbbrbrbbbrbbbbbrbrrbrbrbbrbbrbbrbbrbbrrbrbbbbbrbrrrrbbbrbrbrrrrbbbrbrrrbbbbbrrrbbrbrbrbbrbrrrbrbrbrbrananannannannnannnnaannnnnnanannnnnnanannnnnnannnnanaanannnnnnanannnnnnanaanannanddededededededededddedddedededeedededdedededdeddededededddddeeededdddedeeeeeddeeeddeeeeededdddddeeeededdeddddeeeeeeeedddeddddedeeeeeeededededebbbbbbbbbbbbbbobobbbbbobbbboobbbboboboobbbbbbbbobbbbbobobbbbobbobobobbboobbobobobobobogegegegegegegegegeegeeeeeegegegegeegeeggggggeeeeeegeggggggeeegeeegegggggeeegggggegggeeeegggeggggeeeegggeggeeegegegeggeggeegegegegeggeegeg nnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnn.dkdkdkdkdkkkdkkkkkdkkkkkkkdkdkdkkkkkkkkkdkkdddkkkkkkdkkkkkkdkddkkkkddkkkddkkkkkddkkkkkddkdkkkkkkdkdkdkdkdkdkkdk ooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooogggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggggg ssssososoosososososossssoossosssoossssooososssoosoosososososososommmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmm erereererrerererereererererreeerreeeeeeeeeeerrrreeererrerrerrrrereeeeerrrrrreeeeeerrrrrreeeeeeeeererrrrrrereereeererererer ooooooooooooooo ttttttptptptptptptptptptpttptptptptptppp iiiiiiiimimmimimimmimmimmimimimimimmimimimererrerererererererererereerererer ttttttetetetetetetetetetetetetetetetet ttttttttttttttttttttttililililililililililililililillillililililil båbbåååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååååbååååådeededddeddddedededddddededdeddddeddededddededdddddedededdddeddeddeddddeddedddedeeeddddddeeeeedededddeddededdeedddeddddeeddddeeeeeedddddededeeddeddddeeeeddddeeee cccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccomomomomomommomommomomommmmomommommommommomoooommmmmomommmoomooooomomoommmommmmmoomomomooommmmmmmmomoomomommmmmmmmmmoommmmmmooomommommoooommmmoooo ppupupupuuupupuupppupppppuppuppuppppppuppppppupuupppppppppuupppupuppuuuupppppppuuuppppupuuuuupppupppuuuupppppppuuuupppppuuppppppppppppppppppppppppppppp tetetettettettetetetetetttettetteeteeetetteeteteteeteetettteeeeeeeeteteteteteteeeteetteeteeeeeteeeerrr,r,rr, IpIpIpIppIpIpppIpIpIppppIppIpIIppIpppIpIIIpIpIpIppIpIIpIpppIIppIpIpIIIpppIIIppIIIpppIpIpppIpIIIIpIIIppppppppadadadadadaaaaadaaaadddaaaaaadadaadadadadadadaaaadadaaadadadaddadaadadaadadaddaddaaaaadddaaaaaaaaddaaaadadaaddaadddaaad ooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooooggggg ggg gggg gg gggggg gggggggggggggggggggggggggggggggggggggg ggggggggggggggggggggggg ikikki kekkkk mmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmininniniinininnninninnnnnniniiiinininiiinnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnndsdddsdddddddddddsddsddddddddsddddddddddddddddddssssdsdsssdssssssssdsdsdssdddddddddddddddddddddddddddddddddddddddsdddddddddddddddddsdddddddddddddd t tttt smsmsmssmsmsmmsmsmsmsmsmsmsmsmsmsmsmmsmssmssssmmmmmsmsmssmsmsmmmmmmsmsmmmssmmsmsmsmmsmsmssssmmmmsmssmsmsmmsms araraaraaraararaaraarararaaraaraaaaraaaaaraaraaarararararararraaaaaararararaararaararaaaaa tpttptptptptttpttpttptptpttptpttttpttttpttptttptttptptptptptpttttpttpttpppttttpptpttpttpttphhohhhhh nes.

NuNNuNuNuNNuNuNuNNNuNuNuNuuuuuu kkkkkkkkkkkkkkkananannananananaanaaaananaanaaaa dddddddddddddddduuuuuuuuuuuuuuu huhuhuhhuhhuhuhuhuhuuuuuurtrttttrttrtrtrtrtrrtrrttrtrtrtrtrttrtigigigigigiiggigggigigigigiggttttttttt t t t oggoogogogogogoggogogogg nnnnnnnnnnnemmmmmmememmemmmmememmmmemmmemmememtttttttttttttttt finfififinfinfifinfifinfinfififinfifififinnnfififinnnnnnfinfinfinfinfinfifififinnnnnnnnnnfinfinfifififinnnnnnnnnnnfinfinfinnfinfinfinfinfifinfifinnnfinfinddddddddddeedddddddddddedddddddddddddddddddedddeeeeeededddddddedeeeeeeeddddededeeeeedededededdededededdededededeedededddeedeede llllllllllligigigiiigiggiggiggiggigigiggeeeeeeeeeee neeneneneeneneeeeneneenenetototttttototootottototototoppppppppppppppp p dedededdededdedededdededettttttttttttt fifififififififirfifirfirfirfirfirfirfirfirfirrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrfirrrfirrmamamamamamamamamamamammamamammammammmmmammmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmammmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmamammmmammmmmmmammaaaaamamammmmmmmmaaaaaaaaaammmmmmaaaaaaaaaammmmmmmamamaamaaaaaa eeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeelllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllllleerrerererrereererererererereereeeeererererrerereereererrrreeeeeeereerrrrrrreeeereeerrrerrrreeeee ddddddddddddenenenenenenenenennenennnnnnnnnnennnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnennnnnnnnnnnn fffffffffffffffffffffffffffffffffffffffagagagagagagagagagagagagagagagagagagagagaaagagaggggaggagagagagagagaagaaagagggaggaaaaaaaggaggggagggaaaggagggagggaaaaaagggggggggrgrgrgrgrgrgrgrgrgrgrggrgggrgggrgggrrgrgggggrggggrrrgrggggggrrgrgrggggrrgggggg ppuppupupuppupupupupuupupuuuuuuuupuuuuuuuuupuuuuuuuuuuuuuuuupuuuuuuuuuppepepepepepepepeepeeeepeeeeeeeeeepepp , ,,,,,,,,,,,,,,,,, ddddddddddudududududududududududududddudddduduuududuuuduuduudududdudduduuuuuddddduuuududdddduuududduduuuu sssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssssss ååååtåtåtåtååtååtåtåtåtåtåtåtåtåtååtåtttåååååtååtååtååååtåtåtåtåtåtåtååtåtåååtååååååttåååååååååårrrrrrrrrr rrrrr rrrrrrrrr ogogogogogogogogogogggg mmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmannannanananananannannananaanaanaanaananannannananaaaanaaaanannannnnannaaaaannnnnanaaaaaannnnnaaa llllglglglglglglgglggglggggg eererererererererrrrrrrrerrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrerrrrrrrrrrrrr,,,,,,,,,,,,, aauauauauauauauuauauauauauauuauuuuuauauauaaaaaaaaauuauaaaaaaauuuuaaaaaaaauuuauaaauaaaauaaannnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnn---seeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeetttttttttttttttt tt hvhvvvvhvhhhhvvvvvvvhhvhvhvvhvhvvhvhhhvvvhvvvhvvvorororrrooroooroorrororororororroroooooooroorrrorooo ddddddddddddddddddddddddddddddddddddddddddddddddddduuuuuu uuuuuu uuuuuuuuuuuuuuuuu ereeererereerererererrrrrr.........

Alle annoncører fra fagregistret i den trykte bog vilkomme med på www.brandebogen.dk, med deres kontaktoplplplplpllplplplllllpllplllpllpllllplplplppppppppp yyysysyyyyyyyyyyy niningnggerere , annooooncncn ee ee ogo Google Mllllllplplplpplpplpplplplplplplplplplplpppp acacacacacacacaacaacacacacacacacaaccacacerereererereereeererereerereereereeriiiiiiinininininininininininininininingggggggggggggggggg ffffffafafafafafafafafafaffafafafaafafafafaaf fififififififififififififififififififififififififirmrrmmrmrmrmmrmrmrmmmrmrmrmrmrmmrmrmmrmrmmmrmaeaeeeaeaeaeaeaeeeeaeeaeaeeaeaeaeaaeaeaeaeeaeaeaaeeeeeaeaaeaeeaaaaeaettstststtt aaaddrddddrrrrrresseseeeesese. Derudove

væreeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeee mmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmululuuuuluuuluululuuuuuululuuuuu igigigigigigigiigigggggggggggggttttt tttt atatatatataatta få tit llllffffllll øjøjøjetetet llllininnnksksk til firmaetshjemmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmemememememmemmememeememememmemememeeeememememmemememmememememmmeeemmemeeememmmmmmemememmmemmeememmem iisisissisisssisssisisisississssisiisissssiississs dddededdedeeededdddddeddededeedeededdedddeedeeededdddddeeeededddeedddedeeeeddd .

ØnØØØØØØnØnØnØnØnØnØnØØnØnØnØØØØnØnØnØØnØØØØnØnØØnnnnnØnØØØnØØØØØØnnnnnnnØØØØØØØnØnnnnnØØØØØØØØØnØØØØ skkkkkkskskskskskskskssssssks eererererereer ddddddddddduuuuuuu opopopopopopopoppttttatatatatatatatageeegeeegeeegegeegegeegegeg lllllllllllslsssslslslslslslslsslsslseeeeeeeeeeeeeeeeeeee iii fafafagggggrgregegegegissssisissisissssteret eller andet sted iiiii ii i iiii BrBrBrBBBrBrBBBBrBrBBB ananaananananandedededdedededeBoBBBoBoBoBogegegegegegggg nnnnn, kakkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkkk nnnnnnnnnnnn dududuu kkkkkkkkkkkkkkkonononttatakktkkk e Brande Bladet på tltltltltlttltttltttllllttltlttttlttttlltlltttttltltttttllttltttlttltlttltltlttltttttltlf.f.f.f.ff.f.ff.ff.f.ff.ffff.ff.fff.f.f.ff.ffff.f.ffff.ff.f.ffff.f.fff.f.ffffffff.f.f.ffff.f 99999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999997777777777777777777777777777777777777777777777777777777777777777777777777777777777777777 11111181811111111111 228 8 3838 ellllerre posssst@tt@t@@@t@bbrbrbrbrananndeddedededededdd blblbblbladdadad tettetet dddddd.d.dkkkkkkkk

Lokale nyhederVi lægger lokale nyheder på hjemmesiden

Læs Brande Bladet online

Billedgallerier

Dødsannoncer

Arrangementkalender

Butikkernes åbningstider

Vejret i Brande

Tilbud fra byens butikker

Brande Bogen

i Brande Bogen

Lokale ejendomme til salg

Opdateres

flere gange

dagligt!

Din lokale ugeavis på nettet...

MaMMMMMMMaMaaMMaMMaaaaap ppp pppp memememememmeeeememmeememmeemeeeedddddddddddddddddddddddder rr rrrrrrrrrrr r rrr viiivivvivvvivvvivivilllllllll dedededeeeeddededeedededeeeeeedeedddeettt tt tttttttttttttt eeeeeeeeeeeeeemamamamamamamammmamamammamaamamaaammmmmammmmmmmmmm ililililililililli ooooooooooooooooooooggggggggggggggggggggggggggg

Brande Jul 201446

Den 27. maj blev motorvejen omkring Brande åbnet.

I slutningen af maj fejrede Vickie og Karina Faartoft 10-års jubi-læum med OK-taken i Blåhøj.

I dagene fra den 6. til 14. juni fejrede Brande 100 år som sta-tionsby.

Den 13. juni fejrede Give Stålspær på Sjællandsvej 10-års jubilæum.

I juni udnævnte Uhre Udviklings-råd og Uhre GIF Esther Olesen og Anne-Grethe Utoft til ”Årets Uhre-borgere”.

Ved årets Brande Marked udnævnte Brande Borgerfor-ening Helmer Holmgaard til ”Årets Brandit”.

Ved DM i Nordisk Kombinations-skydning skød Glenn Frandsen sig til en sølvmedalje.

Den 28. juni kunne Brande Golf-klub fejre 20-års jubilæum.

Efter 10 år som købmand i Brande solgte Søren Rasmussen Eurospar til Charlotte Guldberg Hansen og Ole Villads Hansen fra Herning.

Den 1. juli kunne Erik Larsen, Uhre fejre 40-års jubilæum som post.

Den 1. juli kunne Kirsten Peder-sen fejre sit 40-års jubilæum i Danske Bank. Heraf de 15 år som fi lialdirektør i Brande.

Den 1. august døde frisørmester Jacob O. Madsen, 93 år. Han åbnede sin egen salon i 1942 og han var aktiv med saksen lige til det sidste. Fra 1979 til 2010 var han formand for Brande Elværk.

Den 15. august kunne Falck-redder og deltidsbrandmand Kristian Skovbjerg fejre 25-års jubilæum hos Falck.

Den 1. september kunne Aksel Rauff fejre 40-års jubilæum som kordegn og kirkesanger ved Brande Kirke.

Den 1. september f lyttede lægerne fra Ikast ind i den nyind-rettede klinik i Birkehuset.Den 19. september kunne Jørgen Jakobsgård fejre 25-års jubilæum hos Rahbek Brande A/S.

Ved generalforsamlingen i Brande Golfklub den 25. marts takkede klubbens formand, Kurt Bach af efter 19 år på posten. Som tak for de mange års store indsats for klubben blev han udnævnt til æresmedlem. Ny på formandsposten blev Jette Skott Kristensen.

Brande Jul 2014 47

I september fi k Brande kirke ny alterdug broderet af tidligere sognepræst Inge Marie Mols.

I slutningen af september ind-viede Siemens sit nye overvåg-ningscenter i Brande.

Den 31. oktober modtog laborant Finn Holmark den kongelige belønningsmedalje med krone efter mere end 43 års virke i NCC Roads A/S.

Den 1. november tiltrådte Maj-britt Ehlert Kristensen stillingen som leder af caféen i Brande Hallerne.

Den 1. november kunne frisør Alice Nielsen fejre 25-års jubi-læum med Hair Fashion.

Med forestillingen ”Annie get your gun” førte Teaterkom-pagniet traditionen videre med levende amatørteater i Brande.

Den 14. november åbnede Diana Clare Bentley hundesalonen ”Den logrende hale” i Storegade 38.

Den 15. november åbnede Bente og Per Jørgensen ”Den lille Mar-skandiser” i Storegade 29.

I november åbnede Line Nørre-mark og Daniel Wodarka et nyt træningsstudio i Storegade 17.

Ved generalforsamlingen i Brande Badminton Club blev Lars Heide hædret med BT-Pokalen.

Den 13. november kunne Mar-grethe Olsen, Buelundvej 7 i Blå-høj, fejre sin 100-års fødselsdag.

Den 19. november var en dob-belt festdag på Brande Høj-skole. Her fejrede man både forstander Mogens Sommer Madsens 60-års fødselsdag og indvielsen af ”Fyrtårnet” – en fl øj i fem etager, der blandt andet rummer nye elevværelser.

Den 1. december kunne butiksassi-stent Lone Øgelund fejre 25-års jubilæum i Kvickly Brande.

Redaktionen er afsluttet 1. december 2014.

I forbindelse med Uhre Marked og Byfest kåredes årets Uhre-Borger. Kåringen skete i forbindelse med morgenkaffen og rundstykker der blev indtaget i teltet. Men i år fraveg man traditionen lidt, idet der blev hele to Uhre-Borgere for 2014, nemlig Esther Olesen og Anna Grethe Utoft.I sin tale til de to modtagere af prisen, fortalte Dorthe Zacho, som ses i midten, at de to fi k prisen for deres store indsats i 4-H-haverne i Uhre. Gennem snart 30 år har de undervist og lært børnene, hvordan man passer og plejer en have.

Uhre Friskole - ind i debatten!

Ledige pladser i

1. klasse, 7. klasse og 9. klasse.

I er altid velkommen

til at kontakte os for optagelse

i en af friskolens klasser.

Uhre Friskole ønsker alle elever, forældre og samarbejdspartnere en

rigtig glædelig jul og et godt nytår

www.uhrefriskole.dk