Børnelitteratur i et litteratur- og kulturhistorisk ...studerende.au.dk/fileadmin/studerende.au.dk/Arts/Laeseplaner/Master... · Professor emeritus Torben Weinreich Derudover fællesforelæsninger

København, semester E2012

Børnelitteratur i et litteratur- og kulturhistorisk perspektiv

(15 ETCS)

Master i Børnelitteratur, modul 1

Fagansvarlig(e) og e-mail-adresse(r):

Koordinator: Lektor Anna Karlskov Skyggebjerg, [email protected]

Undervisere og e-mail-adresser

Lektor, centerleder Nina Christensen, [email protected]

Lektor Anna Karlskov Skyggebjerg, [email protected]

Professor mso Stig Brostrøm

Professor emeritus Torben Weinreich

Derudover fællesforelæsninger ved professor mso Ning de Coninck Smith og lektor Anne Marie

Eggert Olsen.

Mål (jf. gældende studieordning):

Modulet giver en indføring i en række centrale grundspørgsmål, hvad angår børnelitteraturen og

dens placering i en historisk og aktuel sammenhæng, tekstimmanente og kontekstuelle forhold.

Mål

Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk,

systematisk, teoretisk og empirisk funderet grundlag:

- demonstrere overblik over og indsigt i centrale grundspørgsmål vedrørende børnelitteraturens

egenart i et historisk, aktuelt og samfundsmæssigt perspektiv

- gennemføre litteratursøgning i relevante danske og udenlandske kilder, herunder fagtidsskrif-

ter, netbaserede kilder, opslagsværker, bibliografier, litteraturhistorier etc. og vurdere disse

kilder

- diskutere litteraturhistoriske tilgange til børnelitterære tekster

- gennemføre undersøgelser af konkrete værker, genrer og forfatterskaber i et litteraturhistorisk

perspektiv.

mailto:[email protected]

mailto:[email protected]

Indhold (jf. gældende studieordning):

- Det børnelitterære felt i Danmark og dettes historie på et overordnet plan

- Forskellige tiders opfattelser af samspillet mellem børn, litteratur og samfund

- Forskellige litteraturhistoriske paradigmer og paradigmer inden for børnelitteraturhistorie-

skrivning

- Børnelitteraturhistoriens samspil med relaterede felter som barndomshistorie, pædagogikkens

historie etc.

- Børnelitteraturens nationale og internationale historie

- Børnelitterære genrer og deres udvikling.

Tilrettelæggelsesform:

De gennemgående arbejdsformer på modulet er seminarer, forelæsninger, vejledning, studiegruppe-

arbejde og selvstudier.

Eksamen (jf. gældende studieordning):

Skriftlig opgave efterfulgt af mundtlig eksamination

Den skriftlige opgave kan udarbejdes individuelt eller af indtil tre studerende. Udarbejdes opgaven

af en gruppe, øges sideantallet.

Den mundtlige eksamen aflægges individuelt. Der foretages individuel bedømmelse

Grundbog:

Torben Weinreich (2006): Historien om børnelitteratur. Dansk børnelitteratur gennem 400 år.

Branner & Korch

Derudover kompendium og jf. undervisningsplanen en række tekster, som de studerende selv skaf-

fer.

Session Dato Klokkeslæt Titel Lokale Underviser

1 6/9 10.00-12.30 Hvad er børnelitteraturhistorie? NC

2 6/9 13.15-15.00 Børnelitteratur i et genreperspektiv AKS

3 7/9 10.00-12.30 Fællesforelæsning AM Eggert Olesen

4 7/9 13.15-15.00 Kanon NC

5+6 4/10 10.00-16.00 Early Literacy, billedbøger, æstetik NC/Stig Broström

7 5/10 10.00-12.30 Eventyr og fantastiske fortællinger før 1900

AKS

8 5/10 13.15-15.00 Børnelitteraturhistorie 1750-1800 NC

9 23/10 10.00-12.00 At skrive børnelitteraturens historie Torben Weinreich

10 23/10 12.30-15.00 Børneromanen før 1967 AKS

11 24/10 10.00-12.30 Billedbogens historie NC

12 24/10 13.15-15.00 Poesiens historie AKS

13 25/10 10.00-12.30 Børnelitterær kritikhistorie NC

14 25/10 13.15-15.00 Børnelitteraturhistorie som studiefelt på DPB, ved bibliotekar MA

Marie Fre-deriksen

15 26/10 10.00-12.30 Børnelitteraturhistorie i samspil med andre paradimer

AKS

16 26/10 13.15-15.00 Børnelitteraturhistoriografi i relation til opgaver

NC

17 8/11 10-12.30 Spejderromanen AKS

18 8/11 13.15-15.00 Barndomsopfattelser NC

19 9/11 10.00-12.30 Barndom og arkitektur Ning de Coninck Smith

20 9/11 13.15-15.00 Børns læsning i historisk og sociokul-turelt perspektiv

AKS

Session 1

Dato og klokkeslæt: 6. september 2012 kl. 10:00-12:30

Titel: Hvad er børnelitteraturhistorie?

Underviser: Nina Christensen

Sted: se Blackboard

Mål: At introducere grundlæggende spørgsmål i forhold til (børne)litteraturhistoriografi

Indhold:

Introduktion til børnelitteraturhistorieskrivning i dag

Hovedværker i forhold til børnelitteraturhistorie

Litteratur knyttet til undervisningen:

Torben Weinreich (2006): ”At skrive børnelitteraturhistorie”. I: Nedslag i Børnelitteraturforsknin-

gen 7. S. 63-83

Mads Rosendahl Thomsen og Svend Erik Larsen (2005): ”Introduktion”. I: Litteraturhistoriografi.

Århus : Aarhus Universitetsforlag. S. 7-40

Forberedelse til undervisningen:

Læs litteratur knyttet til undervisningen.

Supplerende litteraturliste udleveres på dagen.

Session 2

Dato og klokkeslæt: 6. september 2012, 13:15-15:00

Titel: Børnelitteratur i et genreperspektiv

Underviser: Anna Karlskov Skyggebjerg

Sted: Se Blackboard

Læringsmål:

At de studerende reflekterer over genrebegrebet og dets litteraturhistoriske implikationer

Indhold:

Introduktion til litteraturvidenskabelig genreteori, børnelitterære genrer og deres udvikling


Maria Nikolajeva (1998): ”Är barnlitteratur verkligen annorlunda” i Barnbokens byggklossar. Stu-

dentlitteratur. S. 11-32

Skyggebjerg, Anna Karlskov (2009): ”En fascinerende galakse. Om børnelitteraturens genrer” I

Ayoe Henkel, red.: Stjernebilleder. Børnelitteratur – teori og metode. Dansklærerforeningen 2009,

s. 8-20

Søndergaard, Leif (2004): ”Litterære genrer – levende eller døde?” i Katja Teilmann: Genrer på

kryds og tværs. Syddansk Universitetsforlag, s. 53-70

Supplerende litteratur:

Klujeff, Marie Lund og Jørgen Dines Johannsen, red. (2009): Genre. Aarhus Universitetsforlag


Læs teksterne.

Session 3:

Fredag d. 7.9.2012

9.30-10.00: Kaffe

10.00-12.30: Forelæsning:

Anne-Marie Eggert Olsen, ph.d., lektor i filosofi, Institut for uddannelse og pædagogik, DPU, Aar-

hus Universitet:

Skriftlighed og mundtlighed i filosofisk perspektiv

Mål:

Foredraget har som mål at give en filosofisk rundvisning i overvejelser over skriftens historie, status og be-

tydning og at relatere dem til aktuelle overvejelser over læsning og skrivning, akademisk dannelse og skrift-

lighed i professionerne.

Indhold:

Skriftlighed - eller rettere 'literacy' - er en fællesnævner i akademisk uddannelse og videnskabelighed. 'Aka-

demisering' er stort set lig med et tilskud af skriftlighed. Uden skriftlighed ingen videnskab. Men hvad er

skriftlighed overhovedet i modsætning til mundtlighed, hvor kommer den fra historisk, og hvad gør den ved

vores viden? Og er der ikke også en særlig akademisk mundtlighed?

Sekundær litteratur:

Walter J. Ong (2002) Orality and Literacy, London/New York: Taylor & Frances, 2. reviderede udgave.

12.30-13.15: Frokost

Session 4:

Dato og klokkeslet: 7. september 13:15-15:00

Titel: Børnelitteratur og kanon


Sted: se Blackboard

Formål: At de studerende bliver i stand til at diskutere kanon i børnelitteraturhistorisk perspektiv

Temaer og indhold:

Kanon og kanonisering


Sekundærlitteratur:

Hans-Heino Ewers: ”Mellem beskrivelse og fortolkning. Historiografi og kanonisering inden for

børnelitteraturens område”. I: Nedslag i børnelitteraturforskningen 8. Kbh.: Center for Børnelittera-

tur/Roskilde Universitetsforalg 2007, s. 41-57

Torben Weinreich: ”Litteraturens kanon – og børnelitteraturens”. I: Nedslag i Børnelitteraturforsk-

ningen 4. Kbh: Center for Børnelitteratur/Roskilde Universitetsforlag 2003, s. 11-33

Primærlitteratur:

Læs og medbring en udgave af Johan Krohns Peters Jul og H.V. Kaalunds Fabler for børn. De er

begge genoptrykt utallige gange. Overvej argumenter for og i mod at inkludere dem i kanon.

Forberedelse:

Læs primær- og sekundærlitteratur og forbered dig på at diskutere begrebet kanon i et børnelitterært

perspektiv

Session 5 og 6, obs. Samlæsning

Dato og klokkeslæt: 4. oktober, 2012, 10.00-16.00 Titel: Early literacy, billedbøger, æstetik virksomhed Underviser(e): Nina Christensen og Stig Broström Lokale: Se blackboard Disse sessioner gennemføres i samarbejde mellem Master i Dagtilbuds- og indskolingsdi-daktik og Master i børnelitteratur, Center for børnelitteratur. Læringsmål: At de studerende får indsigt i diskussioner af børnelitteratur og æstetik i et dannelsesper-spektiv samt kendskab til mulige pædagogiske metoder i et daginstitutions- og skole-startsperspektiv. Indhold: Early litereacy, billedbøger, læringsteori, æstetiske læreprocesser, leg Litteratur knyttet til undervisningen: Primærlitteratur: Egon Mathiesen: Mis med de blå øjne (utallige udgaver)

Ida Jessen: Den lille gule pige. Illustreret af Hanne Bartholin. Høst (2008)

Andreas Bræstrup Kirstein: Poul og far i sandkassen. Politiken (2008)

Sekundærlitteratur: *Broström, S. (in press). Æstetiske læreprocesser. De små leger, tegner og fortæller. Cursiv.

Nicolai (red.). Småbørnspædagogiske tekster. Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU).

Broström, S. (2005). Fuld fart mod skolestart. Pædagogiske metoder til at forberede børnene. År-hus: Dansk Pædagogisk Forum Forlaget. (På Blackboard).

Christensen, N. (2010): ”Fiktion for begyndere: Narrative forløb og karakterer i nordiske billedbøger for små børn”. I: BLFT. Barnelitterært forskningstidsskrift/Nordic Journal of ChildLit Aesthetics, Vol. 1, (På Blackboard)

Christensen, N.(2007): ”At se, at lytte, at tale: Børnelitteratur i daginstitutioner”. I: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen (red.): Dansk, kultur og kommunikation. Pp. 52-67. (På Blackboard)

Supplerende litteratur Christensen, N. (2012): Videbegær. Børnelitteratur, Oplysning, dannelse. Aarhus Universitets-

forlag 2012 (In print). Christensen, N. (2003): Den danske billedbog 1950-1999. Teori, analyse, historie. Roskilde Uni-

versitetsforlag. Forberedelse til undervisningen:

Læs og medbring den angivne primær- og sekundærlitteratur og lav nogle første analyser af de tre børnebøger i lyset af nogle af de teoretiske problemstillinger der er angivet i de teoretiske tekster. Følg med på Blackboard.

Session 7

Dato og klokkeslæt: 5. oktober 10:00-12:30

Titel: Eventyr, fantastiske fortællinger før 1900


Sted: Se Blackboard

Læringsmål:

At de studerende bliver i stand til at udføre konkrete genrestudier og stifter bekendtskab med ældre

børnelitteratur.

Indhold:

Genreudvikling, børnelitteraturens nationale og internationale historie, eventyr og fantastiske for-

tællinger, debat om børnelitteratur


Hoffmann, E.T.A. (1990): Det fremmede barn. Dansklærerforeningen. Skaf selv

Møller, Poul Martin (1996): ”Om at fortælle Børn Eventyr” i Weinreich, red.: Lyst og lærdom. Høst

S. 22-24

Oehlenschläger, Adam (1996): ”Det er kun Phantasien som formaaer at fatte Skiønhed” i Wein-

reich, red: Lyst og lærdom. Høst. S. 15-21


Dahlgaard, Niels, red. (2002): På fantasiens vinger. Høst, 2002

Skyggebjerg, Anna Karlskov (2005): Den fantastiske fortælling i dansk børnelitteratur. Roskilde

Universitetsforlag


Læs teksterne.

Session 8

Dato og klokkeslæt: 5. oktober, 13:15-15:00

Forberedelse:

Titel: Børnelitteraturhistorie 1750-1800


Sted: se Blackboard

Mål:

At give grundlæggende kendskab til børnelitteraturens historie 1750-1800

At diskutere børnelitteraturens egenart i forhold til begreber som æstetik, pædagogik og dannelse

Indhold:

Børnelitteratur- og barndomsbegreber fra 1750-1800.

Diskussion af eksempler på børnelitterære tekster fra 1750-1800.


Nina Christensen (2012, i handlen i august): Videbegær. Børnelitteratur, Oplysning, dannelse. Aar-

hus Universitetsforlag. Læs kapitel 6 om 1700-tallet i børnelitteraturhistorier og kap. 10 om Avis for

Børn


Læs litteratur knyttet til undervisningen og forbered dig på at diskutere tekst- og litteraturbegreber i

forhold til Avis for Børn.

Session 9

Dato og klokkeslæt: 23. oktober 10-12.00

Titel: At skrive børnelitteraturens historie

Mål: At de studerende bliver i stand til at diskutere forskellige tilgange til børnelitteraturhistorie-

skrivning.

Temaer og indhold: Paradigmer, valg og kriterier i forbindelse med skrivningen af børnelitteratu-

rens historie

Underviser: Torben Weinreich

Litteratur:

Torben Weinreich (2006): Historien om børnelitteratur. Branner & Korch

Torben Weinreich (2008): Børnenes Litteraturhistorie. Gyldendal Uddannelse

Session 10


Titel: Børneromanen før 1967

Underviser(e): Anna Karlskov Skyggebjerg

Sted: Se Blackboard

Læringsmål:

At de studerende erhverver kendskab til børnelitterære genrer og bliver i stand til at diskutere kon-

struktioner af børnelitteraturens historie.

Indhold:

Børnelitteraturens nationale og internationale historie. Genrer i børnelitteratur.


Andersen, Maria: Tudemarie. 1939. Skaf selv

Kristensen, Tom: Bokserdrengen, 1925. Skaf selv

Weinreich, Torben: ”Børnene de værgeløse – børnelitteraturen 1918-1964” i Historien om børnelit-

teratur. Branner & Korch 2006, s. 378-500 (grundbog).

Winge, Mette: ”Sund og nærende – Børneromanen frem til 1945” i Kari Sønsthagen, red.: Dansk

Børnelitteratur Historie. Høst, 1992. S. 69-99


Skyggebjerg, Anna Karlskov: Den historiske roman for børn. Dansklærerforeningen, 2008

Winge, Mette: Dansk børnelitteratur 1900-1945 med særligt henblik på børneromanen. Gyldendal,

1976.


Læs teksterne

Session 11


Titel: Billedbogens historie


Sted: Se Blackboard

Læringsmål: At øge kendskabet til billedbogens historie. At diskutere litteraturhistoriografiske

tilgange til billedbogen.

Indhold:

Billedbogens historie


Nina Christensen (2003): Den danske billedbog 1950-1999. Teori, analyse historie. Roskilde Uni-

versitetsforlag/Center for Børnelitteratur. S. 125-149, s.182-195

Nina Christensen (2006): ”Om barnet, kunstneren og dyret. Med udgangspunkt i H.V. Kaalund og

J.Th. Lundbyes Fabler for Børn”. I: Anna Skyggebjerg og Nina Christensen: På opdagelse i børne-

litteraturen. Festskrift til Torben Weinreich. Høst. S. 154-170

Skønlitteratur:

H.V. Kaalund: Fabler for Børn. Illustreret af J. Th Lundbye. (talrige udgaver)

Egon Mathiesen: Fredrik med bilen. (talrige udgaver)

Flemming Qvist Møller: Cykelmyggen Egon. 1967 og senere udgaver


Læs litteraturen knyttet til undervisningen.

Medbring 1 billedbog efter 1967, du mener bør med i fremtidige litteraturhistorier og overvej argu-

menter for dette.

Supplerende litteraturliste udleveres ved undervisningen.

Session 12


Titel: Poesiens historie


Sted: Se Blackboard

Læringsmål:

At de studerende erhverver kendskab til børnelitterær poesi og tilhørende undergenrer.

Indhold:

Versfortællinger, poesi, rim og remser.


Skyggebjerg, Anna Karlskov: ”Nonsens som børnelitterær genre”. I Skardhamar, red.: Morsmål og

skolestart. Høgskolen i Oslo 2004. s. 97-106

Toft, Herdis: ”Fra folklore til booklore”. I Kari Sønsthagen, red.: Dansk børnelitteratur historie.

Høst, 1992, s. 9-33


Thomas Jr., Joseph T.: ”Børnedigtere og skolegårdsdigtning” i Nedslag i børnelitteraturforskning 9.

S. 35-62. Skaf selv


Læs teksterne og medbring et stykke børnelitterær poesi af ældre eller nyere dato.

Session 13


Titel: Børnelitterær kritikhistorie


Sted: Se Blackboard

Formål:

At få indsigt i dansk børnelitteraturs kritikhistorie samt at blive i stand til aktivt at inddrage littera-

turkritikken i studier og formidling af børnelitteratur

Indhold:

Litteraturkritikkens art, formål og funktion

Litteraturkritikkens historiske udvikling

Kritik af ny, dansk børnelitteratur


Sven Møller Kristensen (1969): Vurdering af børnebøger, Børne- og ungdomsbøger, problemer og

analyser, Gyldendal, 2. udgave, 1974

Nina Christensen (2011): ”Børnelitteratur mellem æstetik og etik. Receptionen af Stian Holes Ga-

mann-trilogi i Danmark”. I: Bjarne Markussen m.fl. (red.): Navigasjoner i barne- og ungdomslitte-

raturen. Kristianssand: Portal, pp. 154-164.

Nina Christensen (2008): Om børnelitteratur, tekstbegreber og vurderingskriterier. Et essay, Ned-

slag i børnelitteraturforskningen 9, Roskilde Universitetsforlag

Skønlitteratur:

Stian Hole: Garmanns sommer (2008), Garmanns gade (2010), Garmanns hemmelighed (2010)

(skaf selv)


Nina Christensen (2006): Én stor familie? Tekstanalysen som udgangspunkt for studier af børnelit-

teratur, Børnelitteratur i tiden, Høst & Søn

Jean Perrot (2006): Børnelitteraturen som al litteraturkritiks fremtid, genoplivelsen af en disciplin

eller et nyt, verdensomspændende forskningsfællesskab?, På opdagelse i børnelitteraturen, Høst og

Søn

Hans-Heino Ewers (2001): Børne- og ungdomslitteratur – litteratur i pædagogikkens tjeneste eller

selvstændig digtekunst? Bemærkninger til et principielt spørgsmål, som tiden for længst er løbet fra,

Nedslag i børnelitteraturforskningen 2, Roskilde Universitetsforlag


Læs artiklerne, læs og medbring den skønlitterære tekst, og orientér jer i den supplerende litteratur

Session 14


Titel: Børnelitteraturhistorie og børnelitteraturvidenskab som studiefelt

Underviser: Marie Frederiksen

Sted: Se Blackboard

Mål: At introducere DPBs ressourcer og samling af litteratur om børnelitteratur

Indhold:

Dansk børnelitteraturforsknings historie


Ingen


Forbered et par spørgsmål i relation til et muligt opgaveemne, som I har brug for biblioteksassistan-

ce til.

Session 15


Titel: Børnelitteraturhistorie i samspil med andre paradigmer


Sted: Se Blackboard

Læringsmål:

At de studerende bliver i stand til at sammentænke børnelitteraturens historie med andre paradigmer

og reflektere over børnelitteraturhistoriografiske problemstillinger.

Indhold:

Børnelitteraturens samspil med pædagogikkens, samfundsinstitutionernes og æstetikkens historie.


Hoffmann, Heinrich (1847): Den store Bastian. Dansk udgave 1847. Skaf selv

Lindgren, Astrid (1946): Pippi Langstrømpe. Skaf selv

Ewers, Hans Heino (2004): ”Børnelitteratur som medium for opdagelse af barndom”. I Nedslag i

børnelitteraturforskningen 5. S. 35-61

Romøren, Rolf (1997): ”Barnelitteratur, modernitet og modernisme”. I Harald Bache-Wiig, red.:

Nye veier til barneboka. LNU Cappelen Akademisk. S. 134-153


Læs teksterne og medbring en bog, som lægger op til en diskussion af forholdet mellem børnelitte-

ratur, pædagogik og æstetik.

Session 16

Dato og klokkeslæt: 26. oktober 13.15-15

Titel: Børnelitteraturhistoriografi i lyset af oplæg til opgaver


Sted: Se Blackboard

Læringsmål:

At diskutere de studerendes foreløbige problemformuleringer i relation til grundlæggende litteratur-

historiografiske problemstillinger.

At skabe grobund for refleksion og diskussion af studieordningens definitioner af centrale begreber

i forhold til at skrive opgaver på videnskabeligt grundlag (bilag 1 til studieordningen)

Litteratur:

Bilag 1 til studieordningen: ”Vurderingskriterier og begrebsforklaring”

Oplæg til opgaver fra studernde.


Hvorledes vi vil inddrage fx udkast til problemformuleringer til opgaver i undervisningen afgøres

senere.

Session 17

Dato og klokkeslæt: 8. november 10:00-12:30

Titel: Spejderromanen


Sted: Se Blackboard

Læringsmål: At de studerende opnår færdighed i at diskutere litteraturhistoriske tilgange til børne-

litterære tekster

Indhold: Forskellige paradigmer i tolkningen af børnelitteraturens historie


Torry Gredsted (1918 og 1932): Paw: En dansk Indianerdrengs Eventyr (1918) & Paw i urskoven

(1932) – lånes eller anskaffes antikvarisk.

Søren Vinterberg (1976): ””Mands dåd begynder i drengens tanker og drømme… ” Drengenatur,

driftsøkonomi, senliberalisme og præfascisme i Torry Gresteds PAW (1918) ” i Analyser af dansk

børnelitteratur. Borgen, s. 103-136.


Læs teksterne og forbered jeres eget syn på og fortolkning af PAW

Session 18


Titel: Barndomsopfattelser, barndomshistorie og børnelitteratur

Underviser Nina Christensen

Sted: Se Blackboard

Mål:

Øget kendskab til og fortsat diskussion af forholdet mellem barndomshistorie og børnelitteraturhi-

storie

Indhold:

Barndomsopfattelsers betydning for børnelitteraturens udvikling generelt.


Nina Christensen (2012 in print):: Videbegær. Børnelitteratur, Oplysning, dannelse. Aarhus Uni-

versitetsforlag. Læs kap. 2 om litterær dannelse og kapitel 6, analyse af Faktisk.


Læs litteratur knyttet til undervisningen.

Supplerende litteraturliste udleveres til undervisningen.

Fredag d. 9.11.2012

9.30-10.00: Kaffe

10.00-12.30: Forelæsning

Session 19:

Ning de Coninck-Smith, Professor m.s.o., Institut for uddannelse og pædagogik, DPU, Aarhus Uni-

versitet:

Barndom og arkitektur. Rum til danske børn gennem 300 år

Mål:

Målet med forelæsningen er at give de studerende et indblik i omfanget og karakteren af byggeri til

børn gennem 300 år. Forelæsningen vil præsentere dem for forskellige typologier fra skoler til dag-

institutioner, fra hospitaler til legepladser, ligesom der vil blive lagt vægt på at vise og diskutere de

metodologiske greb, som ligger til grund for arbejdet.

Indhold:

I ord og billeder gennemgås en række forskellige rumtyper, som er opført af voksne til børn. Der

lægges vægt på overblik og lange linjer, men også på at give de studerende indsigt i den del af

barndommens kulturhistorie, som materialiserer sig i de enkelte bygninger fra skoler til hospitaler,

fra legepladser til asyler, fra børnehaver til legepladser. Husenes plads i arkitektur- og kulturhistori-

en behandles, ligesom de forskellige greb, der ligger bag arbejdet med deres kulturhistorie gennem-

gås og diskuteres. Der foretages afslutningsvist et udblik til den internationale barndomsforskning,

hvor den såkaldte materielle vending har manifesteret sig stærkt i de seneste år, og de studerende

orienteres om relevante udgivelser, bibliografier og tidsskrifter.

Litteratur:

Ning de Coninck-Smith (2005). Ej blot til lyst. Refleksioner over offentligt byggeri til børn gennem 250 år i Kristian Larsen (red.): Arkitektur, krop og læring, Hans Reitzels forlag, 2005, s. 69-87

Ning de Coninck-Smith (1990). Where Should Children Play? City Planning Seen From Knee-Height. Copenhagen 1870 to 1920, Journal of Children’s Environment Quarterly 7 (4), 1990, 54-61

Ning de Coninck-Smith (2010). Danish and British architects at work: a micro-study of architectural encounters after the Second World War, History of Education, Vol. 39, no. 6, November 2010, 713-730

Ning de Coninck-Smith (2004). Healthy Souls in Healthy Environments. The Open-Air School Move-ment in Copenhagen 1905-1938, Medicina et Storia, IV, n. 7, 2004, 121-136

Sekundær litteratur: Ning de Coninck-Smith (2011). Barndom og arkitektur. Rum til danske børn gennem 300 år, Klim

2011

Marta Gutman and Ning de Coninck-Smith (eds.)(2008): Designing Modern Childhoods, Rutgers University Press, 2008

Juliet Kinchin et al. (eds.) (2012). Century of the Child. Growing by Design, MOMA, New York, 2012

12.30-13.15: Frokost

Session 20:


Titel: Børns læsning i historisk og sociokulturelt perspektiv samt evaluering.


Sted: Se Blackboard

Læringsmål:

Hvad og hvor meget læser børn?

Børns læsevaner i et historisk og nutidigt perspektiv. Børnebogens rolle i børns samlede mediefor-

brug. Børnebogens markedsbetingelser.

Indhold:

Børns læsning i et kultursociologisk perspektiv

Litteratur

Anette Øster (2006): ”Findes læsehesten?” i Nina Christensen og Anna Karlskov Skyggebjerg: På

opdagelse i børnelitteraturen. Høst. S. 141-153

Torben Weinreich (2001): ”Fra forfatter til læser”. I Børnelitteratur – en grundbog. Høst. S. 57-108

Stine Reinholdt Hansen (2012): ”Når børn læser bøger” i Skyggebjerg et al.(2012): Børnelitteratur i

skolebiblioteket. S.6-19


Trine Bille (2006): Tal om børnekultur. Rapport fra Børnekulturens netværk

Line Beck Rasmussen (2007): Tal om børnebogen. Roskilde Universitetsforlag

Anette Øster: Læs!les Läs (2004): læsevaner og børnebogskampagner i Norden. Roskilde Universi-

tetsforlag

Forberedelse:

Læs artiklerne og orienter jer i den supplerende litteratur.

Dag, dato, tidspunkt

Underviser:

Bi-lærer:

Sted:

Formål:

Indhold:

Litteratur:

2. lektion: XXXXXXX


Underviser:

Bi-lærer:

Sted:

Formål:

Indhold:

Litteratur:

4. lektion: XXXXXXX


Underviser:

Bi-lærer:

Sted:

Formål:

Indhold:

Litteratur:

Documents

Børnelitteratur i et litteratur- og kulturhistorisk ...studerende.au.dk/fileadmin/studerende.au.dk/Arts/Laeseplaner/Master... · Professor emeritus Torben Weinreich Derudover fællesforelæsninger