Bygningsarkæologisk rapport

Ørslev Kloster, sydfløjen

Institut for Arkitektonisk Kulturarv, Arkitektskolen Aarhus, Efterår 2006

Rapporten er udarbejdet af:

Holger Nielsen, historiestuderendeNina Ventzel, arkitektstuderendeNanna Uhrbrand, arkitektstuderendeCharlotte Lintrup, arkitektstuderendeAnnika Joensen, arkitektstuderendeKarin Pape, arkitektstuderende

Derudover har følgende været med til opmålingen:Morten Zoffmann, arkitektstuderendeUffe Riis Sørensen, arkitektstuderendeÁstríður Magnúsdóttir, arkitektstuderendeHelgi Steinar Helgason, arkitektstuderendeBjarki Gunnar Halldorsson, arkitektstuderende

Vejledere:Lars Nicolai Bock, lektor, arkitektPer Kruse, lektor, arkitekt

Forord

I efterårssemesteret 2006 foretog vi fra Institut III for Arkitek-tonisk Kulturarv på Arkitektskolen i Århus en bygningsundersø-gelse af sydfløjen på Ørslev Kloster. Registreringer, opmålinger og dokumentation fandt sted over 3 uger på selve klosteret, hvo-refter en bearbejdning af materialet har fundet sted på tegnesalen i de efterfølgende uger.Bygningsundersøgelsen har været en øvelse i registrerings- og opmålingsmetoder samt en introduktion til kildesøgning på landets arkiver.Rapporten er udarbejdet i samarbejde mellem fem arkitektstu-derende og én historiestuderende, hvilket vil kunne ses i rap-portens afsnit om bygningens historie.

Vi vil gerne sige tak til Klosterforvalter Janne Fruergaard og hendes mand Garry Keyes for stor gæstfrihed og hjælpsomhed under arbejdet på klosteret. Endvidere vil vi gerne takke middel-alderarkæolog Thomas Bertelsen for hjælp og rådgivning. Også en tak til klosterets beboere for forståelse for vores arbejde og tilstedeværelse, samt en tak til Erik Einar Holms Tegnestue for tegningsmateriale og fotos.

Indholdsfortegnelse

Indledning

Indledning........................................................................................................Side 6

Metode.............................................................................................................Side 7

Stedet................................................................................................................Side 9

Rids af Ørslev Klosters historie......................................................................Side 12

Feltarbejde

Bygningsbeskrivelser......................................................................................Side 13 Gennemgang af sydfløjen Kælderen Generel beskrivelse af kælderen.........................................Side 14 Registrering af spor..............................................................Side 16 Kælderens generelle tilstand...............................................Side 18 Kælderens generelle bevaringsværdier................................Side 19 Stueetagen Generelt...............................................................................Side 20 Gangen (100, 101, 102).......................................................Side 20 Hjørneværelset (103)...........................................................Side 21 Det store sydværelse (104)..................................................Side 23 Det lavloftede værelse (105)................................................Side 24 Det indskudte værelse (201)................................................Side 26 Trapperummet (106b).........................................................Side 27 Det lille toilet (106a)............................................................Side 28 Køkkenet (107)....................................................................Side 29 Spisekammeret....................................................................Side 31 Komtessens badeværelse (108)...........................................Side 32 Komtessens værelse (109)...................................................Side 33 Havestuen (110)...................................................................Side 34 Gårdrummet........................................................................Side 36 Facader..............................................................................................Side 39 Tagværk............................................................................................Side 41 De arkæologiske spor generelt.........................................................Side 45Detaljer Døre og dørindfatninger...................................................................Side 46 Vinduer.............................................................................................Side 49Bygningshistorien Historien, forord og problemstilling.................................................Side 50 Kirken og klostrets oprettelse...........................................................Side 50 Kirkegården / borggården.................................................................Side 51 Klosterbygningernes ideal.................................................................Side 52 Østfløj..................................................................................Side 53 Vestfløj.................................................................................Side 54 Sydfløj..................................................................................Side 54 Korsgang..............................................................................Side 54 Kirken...............................................................................................Side 54 Tårn....................................................................................Side 54 Sakristi.................................................................................Side 55 Korbue..................................................................................Side 55

Vinduer og pulpitur..............................................................Side 55 Østenden...............................................................................Side 56 Ørslev Kloster før reformationen.....................................................Side 56 Beskrivelsen fra 1584..........................................................Side 56 Vestfløj...................................................................................Side 57 Sydfløjen................................................................................Side 58 Kældre...................................................................................Side 59 Indretningen..........................................................................Side 60 Udgravninger ved og under sydfløjen..................................Side 60 Østfløjen................................................................................Side 61 Korsgang................................................................................Side 62 Afrunding..............................................................................Side 63 Ørslev Kloster i perioden 1536 til 1700...........................................Side 63 Ørslev Kloster efter 1700..................................................................Side 65 Barokkens godser................................................................Side 65 Ørslev Klosters ændring til barok herregård.......................Side 67 Ørslev Kloster i forhold til et barokanlæg............................Side 69 Ombygning............................................................................Side 70 Arkitekt.................................................................................Side 70 Indretning..............................................................................Side 71 Døre......................................................................................Side 71 Loftsmaleri............................................................................Side 72 Perioden efter Berregaards død.........................................................Side 73 Indretningen i 1793...............................................................Side 73 Bortsalg af fæstegods............................................................Side 74 Ændringer af rummenes funktion.......................................Side 74 Forfald i 1920’erne................................................................Side 75

Olga Sponnecks restaureringer..........................................................Side 77

Vig-Nielsens beskrivelser og tegninger.................................Side 79 Indskudte etager....................................................................Side 81 Køkkenet...............................................................................Side 82 Havestuen.............................................................................Side 82 Gang 102...............................................................................Side 83 Døre......................................................................................Side 83 Kælderetagen........................................................................Side 83 Loftet.....................................................................................Side 86

Opsamling

Bevaring Bevaringsværdier...............................................................................Side 88 Hvorfor er det vigtigt at bevare?.....................................................................Side 88Kildehenvisninger Litteraturliste......................................................................................Side 89 Internet...............................................................................................Side 90 Arkiver................................................................................................Side 90Bilag: 1: Ejerliste...........................................................................................Side 91 2: Forpagtningskontragt 1743.............................................................Side 92 3: Brandtaksation 1793....................................................................Side 106Tegningssæt Tegningsliste.....................................................................................Side 110 Tegninger.........................................................................................Side 111

Side 6

Indledning

Historien om Ørslev Kloster er ikke kun historien om en byg-ning, der har haft mange ejere og funktioner, men også en fortælling om en række tidsperioder, der alle har sat deres præg på bygningerne og deres udseende i dag. Ved at opmåle, studere og opholde os i bygningerne over en længere periode, har vi fået et indblik i klostrets udvikling gennem tiderne. Den viden, vi har opnået om Ørslev Kloster, er sammenfattet i denne rapport, som er bygget op som et klassisk stykke dokumentationsarbejde med opmålingstegninger, undersøgelser og sporregistreringer. Der udover er der et forholdsvist grundigt afsnit om bygnings-historien fra år 1100 og frem til i dag.

Disponering af opgavenRapporten er delt i 3 dele. Den indledes i første del med en beskrivelse af de metoder, der er brugt til udarbejdelsen af rapportens indhold, samt en beskrivelse af området og stedet omkring Ørslev Kloster. Del 2 indeholder selve feltarbejdet, herunder sporregistreringer, undersøgelser, klostrets bygnings-historie mm. Denne del af opgaven kan ses som hovedafsnittet i rapporten. 3. del er en opsamling af rapportens indhold og indeholder, ud over opsummering, bilag og kildehenvisninger, et tegningssæt, der består af alle vores opmålingstegninger.

Side 7

Metode

OpmålingUnder opmålingen gjorde vi brug af ortogonalopmålingsme-toden. Det er en metode der giver en forholdsvis præcis op-måling af en bygning. Metoden går ud på at spænde et snore-system op, hvorefter man kan måle vinkelret ud fra snorene til forskellige punkter på bygningen. Metoden er mere tidskrævende end f.eks. skitseopmåling, men især i gamle og skæve bygninger, som f.eks. klostret, er metoden meget brugbar, da alle skævheder og uregelmæssigheder kom-mer med i opmålingen.Da det ikke var muligt at spænde snore op i alle rum på grund af beboelse, blev ortogonalopmålingen suppleret af den hur-tigere trekantsopmåling, hvorefter disse målinger blev koblet på snoresystemet ved hjælp af mål skudt vinkelret ind i rummet fra snoren. På skitserne ses hvordan snoresystemet er placeret i og udenfor bygningen.Derudover har vi foretaget fotogrammetriske opmålinger ved hjælp af Photomodeler.

OptegningFærdige håndtegninger blev tegnet på stedet i forbindelse med opmålingen. På håndtegningerne blev alle mål noteret. Tilbage på tegnesalen er tegningerne blevet rentegnet i AutoCad efter målene på håndtegningerne. Disse tegninger findes vedlagt som cd-rom bagerst i rapporten.

RegistreringKælder, stueplan og loft er blevet registreret hver for sig, og på hver sin måde. I kælderen er spor blevet registreret og fotograferet. I stueplan er alle spor registreret med skitser og foto. På loftet er der foretaget en systematisk registrering af spærene, - forarbejdning, tømmermærkning, tilstand mm.

FotodokumentationDer er blevet foretaget en systematisk fotodokumentation af hele sydfløjen i både kælder, stueplan og på loftet. Billederne er brugt i rapporten, hvor de kan underbygge, tydeliggøre eller forklare den skrevne tekst. Endvidere findes den samlede fotodokumentation som vedlagt cd-rom bagerst i rapporten.

Fig. 1. Snoreplacering i kælderplan.

Fig. 2. Snoreplacering i stueplan.

Fig. 3. Snoreplacering i tagplan.

Fig. 4. Principskitse for trekantsopmåling.

Side 8

Fig. 5. Arbejdsplads i kælderen.

Fig. 6. Opmåling med brug af nivelleringsinstrument.

Liste over materialer til feltarbejdet

Opmåling, ortogonal:SnorMålebånd (20, 30, 50 m)Træ til galgerSavSkruer, skruemaskineSøm HammerNivelleringsinstrumentTrebenLandmålerstokkeStadie500 Watt lamperHjelmeLasermålerVinkelspejlTommestokLodStigeVaterpasLibelleFarvekridtLommekniv

Opmåling, Photomodeler:KameraStativFiltpuderMålebånd (30 m)

Optegning:TegnepladerBukkeArkitektlamperBly 2mm (2H, 4H, 6H)BlyantspidserBordkostFilmMalertapeParallellineal/hovedlinealDiverse mindre linealerViskelædeRaderskjoldHobbyknivSkærelinealMålepind

Registrering:KameraSkitsebogTusch/blyantFugtmålerTernet A4 blok

Side 9

Stedet

LandskabetØrslev Kloster ligger mellem Skive og Viborg på halvøen Fjends ved Limfjorden. Klostrets hvidkalkede bygninger med det røde tegltag ligger på en bakketop, og er omgivet af skov, marker og enge. Når solen skinner, og lyset reflekteres af de hvidkalkede facader, kan byg-ningerne ses langvejs fra. Pga. sin høje placering i terrænet og sit store bygningsvolumen, virker klostret dominerende i landska-bet. Kirken var den første bygning i anlægget. Den blev placeret på toppen af bakken, og der har været et stærkt fald i terrænet fra kirken mod syd. Senere bygges klosterbygningerne på opfyldt jord. Derfor falder terrænet kraftigt lige omkring bygningerne.Oprindeligt var landskabet omkring klostret meget skovklædt,1 men gennem tiden er jorden blevet opdyrket, og i dag er der kun et lille stykke skov tilbage. Klostret har givet navn til den lille landsby Ørslevkloster, som er opstået omkring klostret. På kirkens nordside ligger kirkegården. Der er ingen høje træer, og kirken ligger derfor åbent ud til vejen. Engang var der mange store træer her, og området rundt omkring klostret var mere sammenhængende og dannede en helhed.Øst for klostret ligger en gård. Den ligger samme sted som den avlsgård, der tidligere hørte til herregården.

Fig. 8. Klostret på toppen af bakken med haven i forgrunden.

Fig. 9. Skitse - kraftigt terrænfald omkring bygnignerne.

Ørslev Kloster

Limfjorden

Skive

Fjends

Fig. 7. Oversigtskort der viser Ørslev Klosters placering på halvøen Fjends.

Side 10

Fig. 11. Skitse - Lindealléen.

Fig. 12. Principskitse - klostret blev bygget på opfyldt jord.

HavenTil klostret hører en stor have, som strækker sig ned ad bakken mod syd og øst og ender i en lille skov kaldet Kvindsnapskoven. Fra klostrets sydfløj har man udsigt til hele haven med skoven og markerne i baggrunden. En del af haven er indhegnet og udlagt som eng, hvor der går kreaturer og græsser en stor del af året. Haven er mest velorganiseret længst oppe ved bygningerne, og bliver mere vild længere nede mod skoven. Tidligere fungerede haven som nyttehave, først for klostret og senere for herregården. Man kan finde enkelte gamle planter og træer, som stammer fra dengang. Op ad østfløjens østmur findes en kræge (en gammel blommeart), hvis rødder man mener stam-mer tilbage fra nonneklostrets tid, dvs. at de er op mod 800 år gamle.2 Man kan også finde gamle lægeurter fra klostertiden, bl.a. Rød Hestehov, der i middelalderen blev brugt mod pest. I haven findes også stadig et par frugttræer, som kan føres tilbage til tiden som herregårdshave.En lindeallé fører fra klosterkirkens sydvestlige hjørne ned til skoven. Alléen blev anlagt omkring 1724-47 af Marie de Las-son.3 Mange af lindetræerne er døde af alderdom og er løbende blevet erstattet med nye træer. Alléen danner en akse, som forbinder klostret med skoven. To låger i hegnet, som holder dyrene inde på engen, ligger i aksen (se fig. 13).Gennem haven løber der en bæk, som ender i en lille sø.I haven ligger et lille bindingsværkshus. Her holdt gartnerens elever til, da haven var på sit højeste i begyndelsen af 1900-tallet. I dag bruges huset som udstillingsrum for turister.

Fig. 13. Skitse - aksen som lindealléen danner.

Fig. 10. Haveareale med gartnerelevernes hus.

Side 11

Fig. 14. Klostret omgives af skov og marker.

SkovenSkoven består af meget gamle løvtræer, mest eg og bøg. Træerne er meget krogede, fordi der engang gik dyr på græsning i skoven, og skoven derfor var mere åben.I skovens sydlige udkant står et 300 år gammelt bøgetræ – kaldet ”Kvindsnapbøgen”. Træet er ca. 6 meter i omkreds. I skoven findes der endnu en sø, større end den i haven. Der er dog ikke altid vand i den.Gennem hele områder er der anført en natursti, som går fra klostret på toppen af bakken, ned gennem haven og skoven, rundt om den store sø og op gennem alléen.Hele området er fredet.

1. Rung og La Cour Dragsbo, 1975, s.512. Lang, 1975, s.393. www.oerslev-kloster.dk

Fig. 15. Kvindsnapbøgen.

Side 12

Rids af Ørslev Klosters historie

Inden vi går i gang med en uddybende gennemgang af rummene i Ørslev Klosters sydfløj, kommer her en kort beskrivelse af bygningerne som de ser ud i dag - og baggrunden herfor. Dette er gjort for at give læseren en fornemmelse af Ørslev Klosters udvikling. En mere fyldestgørende gennemgang af bygningshis-torien vil fremgå under analysen, hvor vi også vil gøre nærmere rede for den opfattelse og de hypoteser vi har omkring bygn-ingernes opståen og udseende.

Ørslev kloster er et nonnekloster, der sandsynligvis har tilhørt benediktinerordenen. Første gang vi hører om klostret er i 1275, og klostret formodes at være oprettet engang i midten af 1200-tal-let. Ved oprettelsen af klostret har man inddraget den lokale sog-nekirke med tilhørende tårn, som derefter er blevet omdannet til klosterkirke. Kirken og klostret er anlagt på en bakkeskråning, hvilket har medført en del gravearbejde og planering. Sydøst for kirken er der ret tidligt blevet opført et solidt stenhus, der muligvis har været omgivet af bindingsværksbygninger. I for-længelse af kirketårnet er der engang i 1400-tallet rejst en lang vestfløj, i to stokværk, hvor nonnerne sandsynligvis har haft deres celler. Efterfølgende er der blevet bygget en smal forbindelsesby-gning mellem vestfløjen og stenhuset, der således kommer til at danne sydfløjen i anlægget. Ved reformationen overgår klostret til kronen, der efterfølgende forpagter klostret ud. I 1584 mage-skifter Frederik den 2. klostret med Hans Lindenov, og i den forbindelse har vi den ældste beskrivelse af bygningerne. De var alle på det tidspunkt meget faldefærdige. I 1700 overtager Johan Rantzau Ørslev Kloster og iværksætter en større ombygning; han ændrer fløjene til ét stokværk med valmede tage, regelmæssige vinduer, samt forlænger østfløjen således, at klostret kom til at fremstå som et firfløjet anlæg. Derved skaber han et barokanlæg der i det ydre ligner de bygninger vi kender i dag. I 1724 overtag-er slægten Berregaard klostret og går i gang med en række ind-vendige istandsættelser. Fra midte af 1700-tallet og frem til 1934 skifter stedet hyppigt ejer. Samtidig svandt jordtilliggendet ind og bygningerne forfaldt mere og mere. I 1934 overtager Olga Sponneck Ørslev Kloster og går i gang med en omfattende restaurering af stedet. I den forbindelse lykkedes det at bevare stedets barokke karakter uden, at de middelalderlige spor blev fjernet. Ved Olga Sponnecks død blev der oprettet et legat med det formål at bevare bygningerne. I dag fungerer klostret som et arbejdsrefugium.

Fig. 16 Billede af det firfløjede anlæg

Side 13

Bygningsbeskrivelser

Overordnet fremstår Ørslev Kloster som et firfløjet anlæg, hvoraf øst-, syd- og vestfløjen fremstår i barok stil, mens nordfløjen deri-mod er i stilmæssig kontrast som romansk kirke.Øst-, syd- og vestfløjenens facader fremstår mod haven meget harmoniske med en sort tjæret kant forneden, der følger ter-rænet. Alle mure er pudsede og hvidkalkede; både granitkvadre, munkesten og standardteglsten forekommer. I kælderen er der små vinduer, flere steder gemt bag buskads. I stueetagen er de store barokvinduer placeret ensartet i facaden.

StueetageI stueetagen er der mod haven to store barokvinduer i østfløjens nordgavl, otte på østfacaden, tretten på sydfacaden, og i vest-fløjens stueetage er der syv vinduer. Sydfløjens andet vindue, talt fra øst, ”snyder” lidt, da det er en dør ud til en lille terasse med en grå betontrappe ned til haven. Den øverste flade har form som et halvt cirkelslag, der er båret af betonmure, som går helt ned til fundamentet.

KælderetageDer er kælder under hele sydfløjen og under lidt mindre end halvdelen af henholdsvis vest- og østfløjen.I vestfløjens kælderetage er en grønmalet trædør, i sydfløjen er der tolv vinduer med sprosser af jern (se fig. 18), hvoraf det ene gemmer sig inde under betontrappens halvcirkelformede rum, og under selve trappen finder man en grønmalet trædør ind til kælderen. I østfløjens kælderetage er tre vinduer, alle brunmalet træ.

TagKlostret har et helvalmet tag belagt med røde vingetegl. Vest- og sydfløjen har hver to skorstene, og østfløjen har tre skorstene, der alle er hvidkalkede.

KirkenKirken vender øst-vest, hvor kirketårnet er mod vest og apsis er mod øst. Indgangen til kirken er på nordsiden, hvor kirkegården ligger. Kirken er hovedsagelig opbygget af store granitkvadre. Det meste af kirken er hvidkalket, men på nordfacaden ser man blank granitmur, på samme facade ser man også to relativt små romanske vinduer. Selve kirketårnet er opbygget af blandede sten, alle hvidkalkede. Kirkens tage er alle af røde vingetegl.

GårdrummetUd fra kirkens apsis, og over til østfløjens nordlige gavl, er en mur, hvori indgangsporten til selve gårdspladsen befinder sig. Herfra ser man et lille vindue på apsis, og kirkens hvidkalkede gårdfa-cade står på en stenbase, med to store stræbepiller, hvorimellem ét stort barokvindue sidder, og to store barokvinduer er placeret på kirkeskibets sydfacade.

Selve gårdspladsens terræn er hævet op over kælderetagen, dvs. kun stueetagen og hvad der ligger derover er synligt. Gårds-

Fig. 17. Klostrets sydfacade.

Fig. 18. Kældervindue.

Fig. 19. Kirken med kirkegården i forgrunden.

Side 14

pladsen er belagt med piksten, og pladsen fremstår symmetrisk omkring de 3 indgangsdøre, dog bryder kirkens facade symme-trien.

Gårdfacaderne er alle hvidkalkede, soklen er i granitkvadre som fremstår med deres mangfoldige farvespil i øst- og vestfløjens gårdfacade.

Sydfløjens facade mod gården er symmetrisk opbygget med ind-gangen i midten. Der er en trappe af granitsten der fører tre trin op til den grønne, tofløjede hoveddør af træ med en kurve-hanksbue ovenover. Sydfacaden har to gavlkviste, hver kvist har et rektangulært vindue, der er omtrent halvt så stort som vin-duerne i stueetagen. På hver side af hovedindgangen er der tre store barokvinduer.

En akse går fra østfløjens indgang til vestfløjens indgang. De har begge en trappe af granitsten, med tre trin op til en grøn, tofløjet dør med kurvehanksbue ovenover. Her er det østlige indgangsparti fremhævet yderligere med en kvist lige over ind-gangsdøren. På vestfløjen er der ét stort barokvindue på hver sin side af indgangspartiet, mens der på østfløjen er to store barok-vinduer på hver sin side af indgangspartiet, det ene er placeret i en lille tilbygning i gårdspladsens sydøstlige hjørne.Indgangene i øst- og vestfløjen er hver flankeret af to lindetræer, mens der ingen træer står ved indgangen i syd.I både det sydøstlige og i det sydvestlige hjørne i gårdspladsen er to små tilbygninger som rummer nedgange til kælderen, begge med hver sin grønmalede, tofløjede trædør.

Gennemgang af sydfløjen

Kælderen

Generel beskrivelse af kælderen:AdgangFra gårdspladsens sydvestlige og sydøstlige hjørne er to små til-bygninger, hver med nedgang ad en betontrappe til kælderen. (Se fig. 21) I vestfløjens vestfacade er der i kælderetagen indgang gennem en dør og i sydfløjen, under trappen til terrassen, er der endnu en indgang til kælderen.

Rummene er hver blevet tildelt et trecifret nummer, hvor det første betegner etagen (0 for kælder) og de to sidste er en fortløbende nummerering.

MaterialerOverordnet er kælderen indvendigt bygget op af røde og gule mursten, de fleste af murerne fremstår hvidkalkede, men flere steder skaller kalken af. På kælderens nordvendte mur er der cementpuds.Kældergulvene bærer præg af forskellige tidsperioder, man find-er bl.a. gulve af piksten med enkelte granitkvadre indimellem, gulve af teglsten og fliser, og i nogle kælderrum er gulvene af beton. (Se fig. 24)

Fig. 20. Indgangen til sydfløjen.

Fig. 21. Nedgang til kælderen.

Fig. 22. Kig gennem kælderen.

Side 15

Alle kælderlofter er hvælvede, pudsede og hvidkalkede. Hvæl-vene er indsatte hvælv, og ikke bærende. De er lavet gennem forskellige tidsperioder. Alle rum har hvælv, som krydser hinan-den, så der opstår skarpe, nedadvendte rygge, dvs. grathvælv. I rum 003 og 004 (se rumnumre fig. 24) er fire krydsende hvælv, som hviler både ude på muren og på en pille midt inde i rum-met; I alle de andre rum hviler hvælvene kun på muren.

Der er indlagt el i kælderen, dog er det sparsomt med kontak-ter, og varme fås kun fra oliefyret, som står i rum 005. Mellem rum 007, 008 og 009 er der en skorsten, som er tilknyttet to kaminer, én i rum 009 og én mellem rum 007 og 008. I rum 010 er ligeledes en skorsten, i sammenhæng med et relativt stort ildsted.

Der er tre typer vinduer i kælderen: den første type, som er et blyindfattet støbejernsvindue, findes i rum 003 til 009, og de næste to typer vinduer, henholdsvis et blyindfattet støbejerns-vindue og et brunmalet trævindue, findes i rum 010 og 011. (se fig. 23).Det skal nævnes, at hvælvet i rum 002 er ved at styrte sammen, og derfor er rummet afspærret og er derfor ikke blevet målt op.

Fig. 24. Oversigt over gulvbelægningen i kælderen. De hvide flader er belagt med teglsten.Rummene er blevet tildelt et trecifret nummer, hvor det første betegner etagen (0 for kælder) og de to sidste er en fortløbende nummerering.

Fig. 23. Kældervindue.

Side 16

Registrering af spor

Rum 001: Spora. I gulvet ses store kvadre mellem pikstenene – muligvis en sti/et slidlag. (Se fig. 26).

Rum 002:Spora. Hvælvet i dette rum er ved at styrte sammen. (Se fig. 27).

Rum 003:Spora. Dørkarm i eg mellem rum 001 og 003. (Se fig. 28).b. Op ad rummets nordlige mur står en gammel ovn opført primært i røde mursten med nogle få gule indimellem. Stenene er munkesten og hele ovnen er pudset/kalket. (Se fig. 29).c. Ved siden af ovnen står en gruekedel. (Se fig. 29).d. Mellem døren og ovnen ses en niche.

Rum 004: Spora. På rummets vestvendte mur (muren ind til rum 003), ses et muret stik fra en dør. Stikket er delvist skjult bag hvælvets møde med muren. (Se fig. 30).På samme mur ses også brændte fuger, hvilket tyder på at dette engang har været en ydermur.b. Ved siden af dørhullet ses et hængsel fra en tidligere dør. (Se fig. 31.)c. På rummets nordvendte mur ses en krog.

Rum 005: Spora. Gulvet i rummet er af beton i modsætning til størstedelen af rummene i kælderen.

Fig. 26. Fig. 27.

Fig. 28. Fig. 29.

Fig. 30.

001

003

002

004005 006

007

008009 010

011012

aa

ab

c

a

bc

a

bb

b

c a

c

ac

b

e

b

a a

b

a

b

a

bd

a

d

b

Fig. 25. Oversigt over spor i kælderen.

Side 17

b. På muren ud mod gården ses et indhak og nogle rør, evt. plads til en olietank. (Se fig. 32)c. På samme mur, også ud mod gården, er der en koksskakt med en lem foroven, der forbinder gårdspladsen med kælderen. (Se fig. 33 og 34).d. Bag oliefyret ser man i hjørnet bag pudsen at to slags mursten mødes.

Rum 006:Spora. Også i dette rum er gulvbelægningen beton.b. Der er et hul i hvælvet, hvor der tidligere har været en trappe til køkkenet i stueetagen. Hullet er nu lukket med brædder. (Se fig. 36).c. Rest af oprindeligt spær(?) i loftet. (Se fig 35).

Rum 007:Spora. I rummet ses en skorsten der fører op til køkkenet i stueeta-gen. (Se fig. 37).b. Gulvbelægningen er tegl

Rum 008:Spora. Gulvbelægningen er teglb. I murmassen mellem rum 007,008 og 009 er der en skjult kamin.

Rum 009:Spora. Kamin på den vestvendte mur. (Se fig. 38).b. Gulvbelægningen er tegl, dog et andet mønster end de fore-gående rum. (Se fig. 39).c. På den nordvendte mur møder hvælvet muren anderledes end i rum 001-008.

Fig. 31.

Fig. 32.

Fig. 33.

Fig. 34.

Fig. 36. Fig. 37.

Fig. 38. Fig. 39

Fig. 35.

Side 18

Rum 010:Spora. Flere stentyper i gulvbelægningen b. I dørhullet mellem rum 009 og 010 er der en trækarm.c. Indgangssten foran dørhullet til rum 009. (Se fig 41).d. Hvælv møder muren anderledes end i de foregående rum. (Se fig. 40).e. Stort åbent ildsted/skorsten. (Se fig. 42).

Rum 011:Spora. Muren mod nord består af store kampesten i stedet for mur-sten som resten af kælderen ser ud til at være bygget af. (Sefig. 44). b. Indgangssten mellem rum 010 og 011.

Rum 012:Spora. Ved rummets nordvendte mur er der et blændet hul i hvælvet, evt. en tidligere trappeforbindelse mellem kælderen og gangen i østfløjen. (Se fig. 43).b. Nedgangen fra gården til kælderen afsluttes med en relativ lav bue, der sandsynligvis er gjort lavere i forbindelse med at den lille tilbyggede gang (102) er blevet opført.

Kælderens generelle tilstandKælderens mest udsatte sted er hvælvet i rum 002, der er ved at styrte ned. Dette skyldes muligvis at terrænet mod haven sæt-ter sig og nogle af murerne følger med. Generelt set er murerne solide, dog smuldrer puds og kalklag af i store dele af kælderen. Der ses en forskel mellem tilstanden i de ydre vægge og de in-dre vægge i rum 006, 007, 008 og 009 samt pejsen i rum 010. I disse mure er murstenene særligt forvitrede, hvilket kunne tyde på at murene er af en anden kvalitet og muligvis opmurede på et senere tidspunkt.

Kælderens generelle bevaringsværdierGenerelt set har kælderen mange fine rum. Der er relativt højt til loftet i hele kælderen og de fleste rum er velproportion-erede, især rum 010 har disse kvaliteter. Døråbningerne er placeret på en linie langs nordvæggen hvilket skaber et langt kig gennem store dele af kælderen. Hvælvene er velbevarede, pånær rum 002, og med tydeligt markerede grater.

Fig. 40. Fig. 41.

Fig. 42. Fig. 43.

Fig. 44.

Side 19

Stueetagen

GenereltDe tre klosterfløje er alle med en indvendig gang rundt langs gårdrummet. Gangen bliver afbrudt ved kirken i vest og porten i øst. Der er tre indgangsdøre, som alle fører ind til gangen. De har alle omtrent samme udformning, men er i øst og vest flan-keret af to store træer. Dette giver disse døre et mere skjult og sekundært præg, og det er da også døren mod syd, der ligger mest ligefor, når man ankommer via porten. Vestfløjen rummer værelser med vinduer mod vest og adgang fra gangen. Et enkelt af disse fungerer som badeværelse. I hjørnet mellem vest- og sydfløjen er der et værelse mere, der er større end de andre og har både vinduer mod vest og syd. Østfløjen rummer stuerne, der ligger en suite. Spisestuen afslutter forløbet mod nord, og udfylder hele bygningens bredde, det samme gør havestuen mod syd. De mellemliggende stuer kan passeres gen-nem døre i østsiden af fløjen nær vinduerne, og har også adgang fra gangen. Sydfløjen rummer både værelser, et badeværelse, et toilet, køkken og trappen op til loftsrummet.

Vi har her koncentreret os om sydfløjen, og vil derfor kun beskrive rummene i syd.Rummene er hver blevet tildelt et trecifret nummer, hvor det første betegner etagen (1 for stueetagen) og de to sidste er en fortløbende nummerering.

Rum nummer 100, 101 og 102, “Gangen”

BeskrivelseGangarealet i sydfløjen opleves som et hele, men er delt op af døre. Lige indenfor hoveddøren er gangen (100b) lidt bredere og adskilt fra resten af døre. Overfor hoveddøren sidder to rev-ledøre. Den vestre er til et toilet, og den østre er til trappen der fører til loftet. Mod vest har gangen, gennem en dør, forbindelse til en lille tværgående gang (101), der ligger i forlængelse af gangen i vest-fløjen og ender ved et vindue mod syd. (Se fig. 46)

Fig. 45. Oversigt over spor i stueetagen.

Side 20

Mod øst ender gangen i en niche med et lavt skab. Her har der tidligere været gennemgang til havestuen. Et lille stykke før gan-gens blinde ende er der forbindelse til østfløjen via en mindre forbindelsesgang (102). Denne rumdannelse ses i gården som et lille påsat element med sit eget halvtag.Gangen har hele vejen rundt vinduer mod gården i høje nicher. Gulvet er overalt i store røde ølandsfliser. Væggene er pudsede og kalkede. Loftet har synlige bindbjælker, hvorpå der hviler brædder. Det hele er mørkbejdset. Bjælkerne i gang 101 vender øst/vest, det samme i gang 102. I gang 100 vender bjælkerne nord/syd (se plantegning over stueetage i tegningssættet).Den tværgående gang (101) i klosterets sydvestlige hjørne er om-kranset af svære mure på tre sider og en lettere med spor af bindingsværk på den fjerde, vestlige side ind mod hjørneværel-set (103). Der findes i muren ind mod det store sydværelse (104) en lille dyb niche, muligvis et blændet vindue fra tiden før syd-fløjen blev bygget. Gangen ender mod syd ved en vinduesniche. Vinduet er med fire rammer med seks ruder i hver ramme og uden forsatsruder se fig 46). Der er en hvidmalet vindueskarm over brøstningen. De tre døre, til hjørneværelset, til gangen i vestfløjen og til gan-gen i sydfløjen, er alle blåmalede døre med kraftige gerichter af type 1 (se afsnit om døre og dørindfatninger side 46).Den lille gang (102) nås gennem en rundbuet åbning i væggen fra gang 100a, og har forbindelse til østfløjen via en dør af type 2. Der er indsat et lille toilet i gangrummet, hvortil håndvasken er placeret ude i selve gangarealet. Der er opsat 2x5 hvide fliser på væggen over håndvasken, plus en i hver side af vasken. (Se fig. 48)I vestvæggen sidder en niche med et vindue der er lidt mindre end de øvrige. Det har fire rammer med seks ruder i de to ned-erste, men kun fire ruder i de øverste rammer.

Registrering af spor (se Fig. 45.)Rum 101: Lille gang mellem syd- og vestfløja. Repareret revneb. Niche i muren indtil det store sydværelse. Muligvis spor efter et vindue eller en dør fra dengang gulvniveauet i vestfløjen lå lavere. (Se fig. 50).c. Relativ stor forskel i strukturen i pudsen i henholdsvis vin-duesnichen og på murene. (Se fig. 51). d. I den øvre del af væggen ind til himmelsengsværelset (rum 103) ser man tydelige spor af bindingsværk bag pudsen.e. Spor af bindingsværkrest eller efter dør i forlængelse af syd-fløjens gang.f. Repareret revne på gangens nordfacade.

Rum 100a: Vestlige ende af gangen i sydfløjen.a. I knækket ser man en tydelig streg/samling. Kan enten være en sætningsskade eller en samling mellem to mure, der mødes.b. Tydeligt møde mellem to materialer/ to forskellige mørtler. c. På gangens indvendige nordfacade ses et tydeligt skift i pudsen i ca. to meters højde. Pudsen er grov foroven og fin forneden. (Se fig. 52).d. Sætningsskade i buens øverste del.

Fig. 50. Fig. 51.

Fig. 52.

Fig. 46. Gang nr. 101 Fig. 47. Gang nr. 100c, b, a

Fig. 48. Gang nr. 102 Fig. 49. Gang nr. 100c

Side 21

Fig. 53.

e. Bue der deler gangen i to. I den vestlige del efter døren er gangen smallere. f. Står man under buen og kigger op, ser man en cirkelaftegning i pudsen, Ø = ca. 20 cmg. Niche, evt. tidligere vindue.h. Over døren ses tydeligt at murhullet engang har været højere. Pudsen er sunket og efterlader et tydeligt spor. (Se fig. 53).i. På muren i ca. to meters højde ses en cirkel, Ø = ca. 70 cm, cirklen fremtræder i grovere puds og er en anelse mørkere end pudsen udenom. Cirklen lyder hul, hvilket både kan skyldes løst puds eller et hul.

Rum 100b: Ankomstganga. På øst-, syd- og vestvæggene ses tydelige rester af bindingsværk bag pudsen. Sporene starter fra dørenes overkant og ses derfra og opefter.

Rum 100c: Østlige ende af gangen i sydfløjen.a. På gangens vestfacade ser man over dørhullet antydninger af at hullet evt. har været højere. b. På vestfacaden ser man også tydelige spor af bindingsværk bag pudsen. (samme bindingsværk som er registreret i rum 100b, a.)c. På gangens nordfacade er pudsen meget ujævn og uensartet, (notering: Der ses ikke den samme meget klare opdeling som i vinduesnicherne i rum 100a.). d. Nichen for enden af gangen er et tydeligt spor af en tidligere forbindelse mellem gangen og havestuen. (Se fig. 49).e. På gangens sydfacade ses spor efter bindingsværk.

Rum 102: Lille forbindelsesgang mellem syd- og østfløj.a. Bue. Evt. har der tidligere siddet en dør på dette sted. (Se fig. 54).

TilstandGangarealerne fremstår som helhed velholdte og uden store eller alvorlige skader, revner mm. Undtaget herfor er dog den fugtskade, der ses ved gulvet i gang 102.

BevaringsvurderingGangene på klosteret virker lyse og åbne, dels pga. de mange store vinduer og den hvide kalkning, dels pga. loftshøjden der gør rummet meget specielt idet det også er meget smalt. Gan-genes placering ind mod gården giver gåturen rundt i gangene kvaliteter idet man både har kontakt med det, der sker ude i går-rummet og har adgang til rummene inde på klosteret.

Rum nr. 103 “Hjørneværelset” BeskrivelseDette værelse har svære vægge på tre sider; nord, vest og syd, og en tyndere mod øst, delvis af bindingsværk. I østvæggen findes døren til gangen (101). Der er to vinduer mod vest og et mod syd, alle placeret i høje nicher med kurvehanksbuer og med en radiator i hver, den i sydvæggens niche er nyere end de to andre. Op ad nordvæggen er opstillet to himmelsenge, der tilsammen

Fig. 54.

Side 22

danner en dobbeltseng, dog er den uden himmel. Dette møbel har efter sigende været i Vestindien, og er et markant element i rummet.

Væggene er alle pudsede, men med et grovere udjævningsma-teriale end de øvrige rum. Derefter er de kalkede og fremstår hvide. I østvæggen er der spor af bindingsværk over døren.

Gulv Gulvet er af 16 cm brede planker, der er lagt i nord/syd ret-ning. De er ikke gennemgående i hele rummets længde, men er delt op omtrent midtvejs. De enkelte stød er jævnt forskudt med hver anden rykket lidt mod nord, og hver anden mod syd. Plankerne er med fer og not. Gulvet er bejdset og lakeret, hvilket får det til at fremstå mørkt.

Loft Loftet er med bjælker, der er lagt i øst/vest retning, ligesom i den lille gang 101. I sydvest-hjørnet er en bjælke placeret diag-onalt i hjørnet. Loftet fremstår mørkbejdset som de andre steder i klosteret hvor bindbjælkerne er synlige.

Døre Døren til gangen er malet blå, det er samme type som i resten af vestfløjen (type 1). Af gamle plantegninger ses det, at der tidligere har været en anden dør til gangen, placeret længere mod nord. På dette sted er der nu placeret et meget stort skab der skjuler eventuelle spor.

VinduerDe tre vinduer er alle med 4 rammer med seks ruder i hver ramme, og med forsatsruder. Der er brystninger med vindueskarme, der er ca. 32 cm brede, og af gråmalet træ. Nichernes lysninger er vinklede, så nicherne åbner sig ind mod rummet. Stort set alle vinduer i klosteret er formet over denne model.

Inventar Der er meget inventar i hjørneværelset sammenlignet med de andre værelser, bl.a. den før omtalte himmelseng, to servanter med marmorplade, en gammel kiste med jernbeslag, et stort skab, en rød divan og et toiletmøbel.

Registrering af spora. I østvæggen er der revner ved det nordøstlige hjørne foruden nogle 2-3 cm store mærker omkring 3 m. oppe, midt på væg-gen. b. Der er spor af bindingsværk over døren. c. I sydvæggen er der et vandret spor under den midterste bjælke i loftet. d. De sidste stød i gulvet tættest på vestvæggen ligger i en lige linje.e. I vestvæggen er der vandrette spor af reparationer under bjæl-kerne i loftet.

Fig. 55. Hjørneværelset.

Fig. 55a. Fugtskade i den nordlige vinduesniche.

Side 23

TilstandHjørneværelset fremstår velholdt bortset fra følgende forhold: I hele den nordlige side af den nordligste vindues-niche er der fugt, misfarvninger og skader i pudsen. Et lignende billede ses samme sted på ydersiden af muren. (Se fig. 55a)Nordvæggen er generelt ujævn og bulet og med revner, hvoraf nogle er udspartlede. Der er en stor plet med slitage på gulvet foran vinduesnichen mod syd, og lidt borebiller samme sted.

BevaringsvurderingHjørneværelset er det eneste værelse (fraregnet Havestuen) der har vinduer til to sider. Dette giver nogle fine kig til skoven og haven. Værelset er lyst og rummeligt. Dette værelse er det en-este i sydfløjen, bortset fra det indskudte værelse, der har synligt bjælkeloft, hvilket afslører lidt af historien bag bygningen.

Rum nr. 104, “Det store sydværelse”Værelset er et stort sydvendt rum med masser af lys og udsigt over haven. Adgangen er, fra den lange gang (100a), gennem en dør i den nordlige væg.

VæggeVæggene fremstår alle pudsede og hvidkalkede. Væggene mod vest, syd og øst er svære stenvægge, den mod nord er en tyndere indre væg, muligvis oprindeligt i bindingsværk og siden helt eller delvis omsat til mursten.Op ad nordvæggen, i det østlige hjørne er opsat en radiator. Der er et hak midt i østvæggen, hvor den forskyder sig ca. 15 cm mod øst, dette er for at give plads til samme skorsten, som også ses i det lavloftede værelse (105). I sydvæggen er der to høje vinduesnicher med kurvehanksbuer. Der sidder endnu ved vinduesnicherne kroge, muligvis til gar-dinstænger eller andet.

GulvGulvet er af 20 cm brede fyrreplanker, der er lagt i øst/vest ret-ning. Midt gennem rummet, nord/syd, går en linje, hvor disse, som må betragtes som to gulve, mødes, de støder sammen på en uregelmæssig måde.Gulvplankerne er samlet med fer og not med håndsmedede søm og med fugning imellem.

LoftLoftet fremstår hvidt, omtrent i midten er der et udtag til en lampe. Der er en øst/vest vendt revne. Der er to små kroge ved den vestlige væg.

DørDøren er udført med tre fyldninger. Håndtag og langskilt er i messing. Type 2.

VinduerDe to vinduer er begge firrammede med seks ruder i hver ramme

Fig. 56. Det store sydværelse.

Side 24

og med forsatsruder.

HemmelighedI det sydvestlige hjørne er der inde i sydvæggens murtykkelse en lille rumlighed, muligvis en hemmelighed. (Se fig. 56) For at skabe plads til døren dertil, er der et indhak i vestmuren, som muligvis er lavet ved at fjerne lidt af den oprindelige mur. Døren er en revledør, og det lille rum har en rhombeformet grundplan. Det er nu indrettet som skab.

InventarDer er et lille podium, der passer ind i nicherne. Desuden er der en sekretær/et chatol.

Registrering af spora. Både i gulvet og i nord- og sydvæggene er der spor efter en skillevæg, der har gået tværs gennem rummet.b. I nordvæggen er der også spor efter endnu en dør til gangen, så der har været adgang til begge de to værelser fra den lange gang.c. I østvæggen er der en blændet dør (med masonitplade sat for) der tidligere har givet adgang til det lavloftede værelse. (Se fig. 56a)d. I østvæggen er der et rundt spor cirka 2,10 meter over gul-vet.e. Nedenfor ovennævnte spor er der et rundt spor i gulvet, ca. 65 cm i diameter. Dette kunne være spor efter en kakkelovn.f. Gulvet er af 20 cm brede fyrreplanker, der er lagt i øst-vest retning. Midt gennem rummet, nord-syd, går en linje, hvor disse, som må betragtes som to gulve, mødes.g. I det nordvestlige hjørne er der et rundt spor af sømhuller, ca Ø=32 cm. h. Der er rester af maling i en lys grå farve på gulvet under ra-diatoren i det nordøstlige hjørne. Muligvis har hele gulvet været malet, og dette sted under radiatoren er blevet glemt, da der skulle slibes. I det nordvestlige hjørne er der et rundt spor af sømhuller, ca 32 cm i diameter, muligvis efter en gulvplade til en kakkelovn.

TilstandDet store sydværelse fremstår umiddelbart i en rimelig stand, bortset fra, at nogle af gulvplankerne er løse, andre flækkede.Vest- og nordvæggene har begge enkelte tynde revner, men fremstår ellers i umiddelbart god stand.

BevaringsvurderingVærelset er stort med højt til loftet, og meget lyst, da det vender mod syd. De sydvendte vinduer giver også et fint kig over haven og skoven.

Rum nr. 105, “Det lavloftede værelse” BeskrivelseDet lavloftede værelse har kun den halve loftshøjde af de andre værelser, fordi der er en indskudt etage ovenover. Vinduerne, der ligner de andre i facaden, bliver i disse rum delt i to ved tvær-

Fig. 56a. Blændet dør

Side 25

Fig. 57. Det lavloftede værelse, med dør til skab.

posten, således at det lavloftede værelse gør brug af den nederste halvdel af de to vinduer. Man ankommer til det lavloftede værelse fra gangen (100a). Der er to døre, hvoraf den østlige er i brug og den vestlige er låst, indersiden af dørhåndtaget er taget af. Desuden er der i væggen mod vest en dør, der tidligere har ledt til det store sydværelse (104), men den er nu blændet fra den anden side, og indrettet til skab for det lavloftede værelse. Inde i skabet er der paneler i siderne og loftet. Gulv, loft og vægge i skabet er gråmalede. (Se fig. 57)

VæggeVæggene fremstår alle pudsede og kalkede. Der er spor af flere lag overfladebehandling. Bl.a. ses det af skaderne i væggene, at de tidligere har været (nederst) mellemblå, lyseblå, grå, mørke-grønne, lysegrønne, gule (kalk), hvide og hvide igen (øverst). Der er tynde revner i væggene, især i østvæggen og på skorstenen. Nordvæggen er muligvis af bindingsværk. Der sidder en radiator mellem de to døre. Østvæggen er også i bindingsværk. I syd-væggen er der to vinduesnicher (nederste halvdel af dem), og vindueskarmene er gråmalede.

GulvGulvet er et lyst trægulv, med brædder på ca. 14 cm. Det har tidligere været bejdset, hvilket ses af spor under radiator og i vin-duesnicher, men er nu afhøvlet. Tværs over gulvet mødes gulv-brædderne i lineære stød der ligger i nord/syd retning, over dette spor er der i den nordlige væg et lodret spor efter en skillevæg. Altså kan man bekræfte, at det lavloftede værelse tidligere har været opdelt i to, pga. sporene i gulv og væg. Dette cementeres af de to døre.

LoftLoftet er som tidligere nævnt lavt, ca. 2,20 meter over gulvet. Loftet flugter med midten af vinduernes tværposte. Det fremstår hvidt, med et ledningsudtag i midten.

DøreDer er tre gråmalede fyldningsdøre af samme type, type 2. De er hver med tre fyldninger, med profilerede gerichter og mes-singhåndtag. Døren, der tidligere har ledt til det store sydværelse (104) er dog en smule højere. Selve dørbladet er 6 cm højere end de to andre. Det ses i skader på dørene, at de tidligere har været malet grønne og røde.

VinduerVinduerne er halvt så store som i de andre værelser, og udgøres således af to rammer med seks ruder i hver, med forsatsruder.

InventarDer er et bogskab i mørkt træ, foruden et sæt møbler bestående af en sofa og to stole overpolstret i lyserød plys med tilhørende bord.

Fig. 58 De to døre til det lavloftede værelse

Side 26

Registrering af spora. Tværs over gulvet er der en lineær række stød i nord-syd ret-ning, ud for dette er der i den nordlige væg et lodret spor efter en skillevægb. Nordvæggen har to døre, hvoraf den ene er i brug, den anden er låst og uden håndtag på indersiden. (Se fig. 58).c. I loftet er der spor efter et rundt hul ved skorstenen i det nord-vestlige hjørne.

TilstandI væggene ses der spor af tidligere reparationer og der er skjolder i det nordøstlige hjørne. I vestvæggen er der mange krakeleringer og revner især på skor-stenen. På nordvæggen er der skjolder i overfladen i det nor-døstlige hjørne. På østvæggen er der spor af reparationer med cementpuds, og små huller og krakeleringer i overfladen. Des-uden ses tynde lodrette revner. I sydvæggen er der spor efter reparationer i nichernes brystningerne, især i den østlige niche. Der er en smule borebilleangreb i gulvet især ved den østlige vinduesniche.

BevaringsvurderingDet lavloftede værelse har en lav loftshøjde, især sammenligned med de andre værelser. Dette gør værelset - alt efter smag - hyg-geligt eller trykket.

Rum nr. 201, “Det indskudte værelse” BeskrivelseDet indskudte værelse befinder sig lige over det lavloftede værelse (105), og har adgang fra trappen (106b). De høje vin-duesnicher er her delt i to af etageadskillelsen, der er anbragt ud for tværposten. Dette gør, at vinduerne i det indskudte værelse befinder sig helt nede ved gulvet. Rummet er samtidig meget lavloftet og virker lidt trykket. Værelset rummer kontor for gart-neren og diverse opbevaring.

Vægge Alle væggene fremstår pudsede og kalkede. I vestvæggen fortsætter skorstensrøret fra det lavloftede værelse videre op. Der sidder en radiator i det nordvestlige hjørne. I sy-dvæggen ses øverste del af de to vinduesnicher, der fortsætter fra det lavloftede rum (105). De er med kurvehanksbuer. Østvæggen er en tynd bindingsværksvæg, træværket ses tydeligt fordi overfladebehandlingen er skallet af. Her sidder døren til trappen. Der er en stikkontakt ved døren med reparationer i pudsen omkring.

GulvDer ligger et gulvtæppe over hele gulvet, men under det findes et trægulv. Dette er mørkt, evt. bejdset. Brædderne ligger i nord/syd retning og er ca. 13 cm brede.

LoftLoftet er bygget op af bjælker, 18 x 21 cm, med nyere bræd-der over. Det hele er mørkbejdset. Der er ca. en meter mellem Fig. 59. Det indskudte værelse. Foto: Janne Fruergaard

Side 27

Fig. 60 Det indskudte værelse. Foto: Janne Fruergaard

bjælkerne.

Dør Døren til rummet er meget lav, 158,5 cm høj. Det er en fyld-ningsdør med to fyldninger, håndtag og dørskilt er af sort metal. (Se fig. 59)

VinduerVinduerne er hver med to rammer med seks ruder i hver ramme. Der er ikke forsatsruder. Vinduerne er som før omtalt delt med det lavloftede værelse (105), og det er gjort så midten af vinduets tværpost flugter med loftet i det lavloftede værelse (105). Etageadskillelsen er naturligvis tykkere end tværposten, så der måler fra tværposten op til overkant gulv i det indskudte værelse 21 cm. Her har der nok været taget mest hensyn til at ‘det lavloftede værelse’ (105) skulle få en pæn afslutning med mødet mellem loft og tværpost.

TilstandDer er store revner i vestvæggen, især omkring skorstenen.På sydvæggen er der små revner og spor af reparationer. Mindre afskallinger i sydvæggen afslører, at den tidligere har været gul.Det indskudte værelse fremstår en smule forsømt i forhold til de andre rum, sandsynligvis fordi værelset har en sekundær karakter.

BevaringsvurderingDet indskudte værelse adskiller sig fra de andre værelser bl.a. ved sin lave loftshøjde og adgangen fra trappen. Men det lav-loftede værelse er med til at fortælle en historie om tidligere etageadskillelser, der kan have været på klostret.

Rum nr. 106 “Trapperum”BeskrivelseRum nr. 106 udfyldes af en trappe, rum 106b. Rum 106a er en boks sat ind i rum 106, dennes placering er under trappens øverste løb. Under trappens nederste repos findes desuden spisekammer med indgang fra køkkenet. Både rum 106 a og b har adgang fra gangen (100b) gennem to næsten ens revledøre placeret ved siden af hinanden (se fig. 63).

Registrering af spora. Vestvæggen er af bindingsværk, det samme er nord- og øst-væggen.

Rum 106b, “Trappen” BeskrivelseTrappens første repos går helt ud i en vinduesniche i sydvæggen. Under dette niveau er spisekammeret, som deler det høje vin-due med trapperummet. Etageadskillelsen er anbragt ud for den nederste tredjedel af vinduet, og er ikke ført helt ud til vinduet, så der er åbnet mellem spisekammeret og trapperummet helt inde ved vinduet. Fra trappens andet repos er der adgang til det indskudte værelse (201).

Fig. 61. Baluster på trappen (106b).

Side 28

GulvGulvet i dette rum udgøres af selv trappen, der er af træ. Lige in-denfor døren, der åbner udad mod gangen (100b), er der 9 trin til en repos ved vinduet, så er der 5 trin til en repos ved døren til det indskudte værelse (201) og endelig 11 trin op til tagrummet. Trappen er konstrueret med en vange. Der er udskårne træsøjler i de indre hjørner som balusterværket monteret på. Der er også rækværk med udskårne balustre på loftet omkring trappehullet. Disse balustre adskiller sig fra dem på selve trappen ved at være symmetriske. På trappens balustre er siderne forskudt i forhold til hinanden, så det passer med trappens vinkel. (Se fig. 61) Trappen har tidligere været malet grågrøn. Den er af egetræ, og fremstår slidt.

Vægge Væggene er pudsede og kalkede, trævæggen til toiletboksen (106a) under trappen fremstår dog ubehandlet. Vestvæggen er af bindingsværk, det samme er nord og øst. Mod syd er det den kraftige mur der udgør bygningens sydfacade.

LoftLoftet over trapperummet er det samme med bjælker og bræd-der som i det indskudte rum (201). Trapperummet er delvist åbent op til tagkonstruktionen, og hvor trappen gennembryder loftet er en bjælke savet over.

DøreDøren til gangen (100b) er placeret ved trappens fod. Det er en gråmalet revledør af samme type som døren til toilettet ved siden af. Døren er forsynet med en håndsmedet lukkemekanisme med klinkefald, og smedejernshængsler. (Se fig. 65 og 66)Ved den anden repos er den lave dør til værelse 201.

VinduerVinduet er af samme type som de øvrige i sydfacaden, sat i en niche med kurvehanksbue. Vinduet er i sin helhed med fire rammer med seks ruder i hver og uden forsatsruder, men det er kun omtrent de øverste to tredjedele af vinduet, der giver lys til trapperummet, resten til spisekammeret.

TilstandDer er et enkelt trin som er revnet så det er usikkert i brug. De-suden er der borebilleangreb, primært i balustreværket.Der er flere revner og huller i væggene, især er der i østvæggen et stort hul, ca. 28x43 cm, med cementreparationer i, og et mindre hul omkring en gammel stikkontakt.

BevaringsvurderingDet er en fin gammel træ-trappe, dog ses sliddet tydeligt på den.

Rum 106a “Lille toilet”BeskrivelseDet er et irregulært, lavloftet rum, der indeholder et toilet.

Fig. 63. De to revledøre ind til trapperum (t.v.) og toilet (t.h.).

Fig. 64.

Fig. 62. Den gamle trappe.

Side 29

Fig. 65. Indvendige side af lukkemekanisme på dør til det lille toilet.

Fig. 66. Udvendige side af lukkemekanisme på dør til trap-pen.

Vægge Væggene mod vest, syd og nord er af bindingsværk, østvæggen mod trapperummet er af træplader. Det hele er pudset og kalket hvidt, træværket er dog malet gråt. Mod syd er der et indhak i væggen der danner en lille krog, hvor toilettet står. Der er pla-ceret en håndvask på sydvæggen, med 2x8 fliser over. Fliserne er rektangulære, i forholdet 1:2 og sat på højkant. Der sidder en radiator op ad østvæggen. GulvGulvet er ujævnt belagt med 20x20 cm klinker i mørkerød ler.

LoftLoftet er af spånplader, og fremstår hvidt. I krogen mod syd har loftet en skrå vinkel opad. Ovenpå loftet ligger der rockwool, hvilket ses fra trappen.

DørDøren er en revledør af samme type som døren til trappen og med samme fine lukkemekanisme og hængsler. En forskel på de to døre er et lille korsformet glughul i døren til toilettet, dette er nu overmalet, men formen træder tydeligt frem. Døren er gråmalet.

Registrering af sporDer er bindindsværk i vestvæggen, se fig. 64

TilstandUmiddelbart fremstår det i god tilstand. Rummet adskiller sig fra mange af de andre rum ved ikke at være omgivet af én eller flere stenvægge, men være bygget op af træ og bindingsværk.

BevaringsvurderingDette er ikke et rum der i sig selv er umisteligt for kosteret, bortset fra den gamle revledør.

Rum nr. 107, “Køkken”BeskrivelseKøkkenet har adgang fra gangen (100c). Rummet er en smule ir-regulært, pga. nicher, skorsten og nedgang til spisekammer. Det er udstyret med køkkenelementer fra 1969, der klæder rummet dårligt. (Se fig. 67) Principielt fungerer køkkenet, der er hvad der skal være af inventar, men rummets indretning forekommer ikke gennemtænkt; fx er rummets eneste vask klemt ind i en krog, hvilket gør, at der hurtigt bliver trængsel. Køkkenet spiller en central rolle for klosterets funktion. Det er her gæsterne laver deres mad, og evt. spiser den hvis ikke de vælger at tage den med ind i stuerne eller på deres værelse. Køk-kenet danner ramme om en stor del af klosterets sociale liv, det er her man møder de andre beboere. I gangen (100c) lige uden for køkkendøren er der en opslagstavle, der bruges til kommu-nikation.

Side 30

Vægge Alle vægge er malet med plastikmaling i en grøn farve op til ca. 2,10 m, og en lysere grøn farve over dette. Vestvæggen støder op til trapperummet, og her er døren til spisekammeret under trappen. Der er et par trin ned i køkken-gulvet, før man kommer til døren. Vestvæggen har aftegninger af bindingsværk og generelt en ujævn overflade. Væggen fremstår med cementpuds. I nordvæggen sidder døren ud til gangen (100c). Denne væg er ligeledes med cementpuds, og har en ujævn overflade.Østvæggen forskyder sig omtrent midtpå med cirka 30 cm mod øst. Højst sandsynlig gemmer der sig en gammel skorsten i den nordlige del af væggen. I den sydligste del af væggen er der yder-mere en niche, muligvis et gammelt dørhul. Væggen fremstår i samme materiale som de andre vægge.I væggen mod syd er der en stor vinduesniche, der er centreret. Vest for denne er der en noget mindre niche, med et meget lille vindue i. Det virker som om denne niche tidligere har været brugt til noget andet, og vinduet har været en træklem eller lig-nende. (Se fig. 67a) Sydvæggen fremstår i samme overfladebe-handling som de øvrige vægge.

GulvGulvet er et stengulv med røde ølandsfliser, ca. 41,5 x 41,5 cm. De er lagt i et krydsforbandt med ca. 1 cm grå fuge. Den lille trappe til spisekammeret er ligeledes i røde sten.

LoftDet er et pudset loft med afskalninger, flest mod syd. Der er også afskalninger i vinduesnichen.

Døre Døren til gangen er grå (type 2) med klassicistiske gerichter. Håndtaget er af jern, og der er et lille nøgleskilt. Døren til spisekammeret er også gråmalet, men med helt simple gerichter. Døren er med jernhåndtag, men ingen skilte.

VinduerDet store vindue har fire rammer med 6 ruder i hver, det lille vindue er med en enkelt rude, og en forsatsramme med net i.

Fast inventarDer er en støbejerns gitterradiator foruden det før omtalte ele-mentkøkken med over- og underskabe i finér. Dertil komfur, opvaskemaskine, køleskab og vask.

Registrering af spora. På den vestvendte væg i køkkenet ser man lyse spor i malin-gen af bindingsværk bag pudsen. (Se fig. 68).b. Også på den sydvendte mur aner man bindingsværk bag pud-sen.c. Niche med et meget lille vindue mod syd.d. Trappen fra køkkenet ned til spisekammeret er en rest efter en trappe der har forbundet køkkenet med kælderen. Fig. 68.

Fig. 67. Køkkenet.

Fig. 67a. Niche med lille vindue

Side 31

e. Køkkenet bærer præg af mange nicher og indhak. Man kan se på planen at der er en stor masse i køkkenets mur mod øst. Det er højst sandsynligt en gammel skorsten.f. I spisekammeret er den nordvendte væg af bindingsværk.

TilstandVægge, gulve og lofter fremstår umiddelbart i god stand, uden nogen større revner eller andre spor efter slid. Køkkenelemen-terne er slidte i forhold hvor relativt nye de er i klosterets histo-rie.

BevaringsvurderingSer man på klostret som en helhed, falder køkkenet med dets indretning stilmæssigt udenfor. Det er derfor svært at se køk-kenet som bevaringsværdigt i forhold til klostrets oprindelige ud-tryk. Dog fortæller køkkenet også om en tid, hvor der er sket en ændring på klostret og man kan derfor sige, at det må vurderes ud fra restaureringsholdning, om køkkenet skal bevares. Bevaringsværdigt er det i hvert fald, at der længe har været køk-ken på dette sted i bygningen, og måske er et ildsted i den østlige væg, der har haft en funktion i forhold til dette.

SpisekammeretBeskrivelseDet lille spisekammer er placeret under trappen (106b) og nås via to trin og en dør i køkkenets sydvestlige hjørne. Her er en fryser og et køleskab placeret. (Se fig. 69)

VæggeVæggene i spisekammeret fremstår kalkede og med synligt bind-ingsværk undtagen i sydvæggen som er svær ydermur. I vestvæggen er der en lille forskydning ca. midtpå, med kalkaf-skalninger. I østvæggen findes døren til køkkenet. Sydvæggen består hovedsagelig af vindue, men vinduet skæres over af loftet, som er undersiden af trappens første repos.

LoftLoftet er af træ, med brædder på ca. 11 cm.

GulvGulvet er af træ, med brædder der er ca. 11 cm brede og ligger nord/syd. Mod syd er der en forhøjning på ca. 50 cm, som består af murværk, dette er underkanten af vinduesnichen.Trægulvet i spisekammeret kan ses nede fra kælderen gennem et stort firkantet hul i hvælvet. På dette sted har der tidligere været en trappe til kælderniveau, se evt. afsnit om bygningshis-torien.

TilstandI nordvæggen har dørhåndtaget slået hul i laget af puds og kalk, og bagved anes teglsten, der er blevet skubbet ind.

BevaringsvurderingDette rum kan give anledning til diskussioner om hvorvidt man

Fig. 69. Kig ind i spisekammeret

Side 32

ønsker at bevare rummet som spisekammer eller om man vil genåbne forbindelsen til kælderen. Om det ene eller det andet vælges, afhænger af restaureringsholdning og de aktuelle krav til rummet.

Rum nr. 108 “Komtessens badeværelse”BeskrivelseDette er et smalt og aflangt rum med toilet og bad.

Vægge Væggene er malet i en lysebrun farve op til ca. 2 meter, og oven-over er væggene hvide. I vestvæggen sidder der en håndvask med hvide kvadratiske fliser over, der sidder 6x2 over vasken plus en flise på hver side af håndvasken, i alt 14 stk. (Se fig. 70) Der er en lille niche i nor-denden af væggen. (Se fig. 71)I nordvæggen findes døren til gangen, og i østvæggen findes en lavere dør der har ført til komtessens værelse, men nu er skruet fast. Der er hvide fliser på østvæggen og en lille halvvæg med fliser, der skjuler toilettet i det sydlige hjørne og danner bagvæg for bruseområdet. Der sidder armatur til bruser cirka midt på væggens bredde. Mod syd er en vinduesniche.

GulvGulvet er belagt med gule klinker af form som dobbeltkvadrater, lagt i mønster, se evt. plantegning af stueetagen.

LoftLoftet fremstår hvidt.

DøreDørene er begge fyldningsdøre med enkle gerichter. Døren til gangen er med tre fyldninger, type 2, og den fastskruede dør til komtessens værelse er med én fyldning.

Vindue Vinduet er med fire rammer med seks ruder i hver, uden for-satsruder. Dette vindue er smallere end klosterets andre vindu-er.

Registrering af spora. Niche på den vestvendte væg, der vender ind mod køkkenet. (Se fig. 71).b. Blændet dør på den østvendte væg. Har været forbindelse mellem komtessens værelse og komtessens badeværelse.c. Vinduet i dette rum er noget smallere end alle andre vinduer.d. Spor efter hul i vestmuren.e. Spor efter hul i østmuren.

TilstandBadeværelsets tilstand er umiddelbart god; vægge, gulve og lofter fremstår velholdte og solide.

BevaringsvurderingI badeværelset er der højt til loftet, og der er masser af lys fra det

Fig. 70. Komtessens badeværelse.

Fig. 71. Niche i vestvæggen

Side 33

Fig. 72. Komtessens værelse.

sydvendte vindue. Dog er rummet smalt. Den blændede dør til komtessens værelse bør bevares som en fortælling om bygnin-gens tidligere brug med forbidelse mellem komtessens værelse og badeværelse.

Rum nr. 109 “Komtessens værelse”BeskrivelseKomtessens værelse er præget af mange mindre døre og to store vinduer mod syd, med udsigt over haven. De mange døre giver en vis uro til værelset. Man ankommer til komtessens værelse fra gangen. Rummet opleves nærmest kubisk i sine proportioner, dog lidt højere i forhold til gulvarealet. (Se fig. 109)

Vægge Alle væggene fremstår pudsede og kalkede. I det nordvestlige hjørne er der en lille dør til komtessens badeværelse (108), den er nu blændet. I vestvæggen er der lidt ujævnheder og repara-tioner i pudsen. Døren til gangen er placeret i nordvæggen lidt øst for midten. Der står en radiator i det nordvestlige hjørne, der er en mørk misfarvning af væggen over denne. Desuden er der hvide pletter i nordvæggens overflade.I den nordlige del af østvæggen er der et lille skab inde i muren. Der er paneler inde i skabet, og skabsdøren er en revledør. I den sydlige del af østvæggen er der en niche, der tidligere har været en gennemgang til havestuen via en tapetdør. Denne er nu blændet fra havestuens side, og inde i nichen er der opsat en bøjlestang. (Se fig. 72)I væggen mod syd er der to store vinduesnicher med kurve-hanksbuer. Der sidder to små øskener, den ene i den østlige side af den vestlige niche, den anden på væggen lige vest for den østlige niche.

GulvGulvet er et bræddegulv med ca. 13,5 cm brede brædder med knaster, måske fyr. Brædderne ligger i øst/vest retning.

LoftLoftet fremstår hvidt, pudset og kalket. Der er nogle tværgående spor i øst/vest retning, muligvis fra brædder under pudsen.

DøreDøren til gangen er en énfløjet gråmalet dør med tre fyldninger , type 2. Den har de samme gerichter som døren til badeværel-set.

VinduerDe to vinduer er hver med fire rammer med seks ruder i hver. Desuden er der i hver fire forsatsruder.

InventarDer er et podium i den østlige vinduesniche med udskåret træ på forsiden.

Registrering af spora. I det nordvestlige hjørne er der en lille dør til komtessens Fig. 73.

Side 34

badeværelse, den er nu blændet. Man ser kun gerichterne og i dørhullet sidder der en glat plade. (Se fig. 73).b. I den sydlige del af østvæggen er der en niche, der tidligere har været en gennemgang til havestuen via en tapetdør.c. I den sydvestlige vinduesniche er der et vandret spor i niveau lidt over tværposten i den vestligste lysning.

TilstandI den østlige væg er der mange spor efter reparationer i overflad-en, hvilket gør, at den fremstår ujævn, især omkring midten. Der er en lang lodret revne i det sydøstlige hjørne, hvor de to vægge mødes, revnen går fra loft til omkring halvvejs nede af væggen. Der er mange reparationer i pudsen inde i nicherne.I gulvet er der borebilleangreb foran skabsdøren i det nørdøstlige hjørne, og også en smule på midten af gulvet.I loftet er der en mørk misfarvning i det nordvestlige hjørne over radiatoren. Der er en revne fra det sydøstlige hjørne, og langs med sydvæggen. Ligeledes er der en revne langs østvæggen, og smårevner langs nordvæggen. Desuden er der smårevner i øst/vestlig og nordøst/sydvestlig retning.

BevaringsvurderingVærelset er som det store sydværelse lyst og rummeligt med ud-sigt over engen og skoven. Det fresmtår umiddelbart velholdt selvom der er flere småskader.

Rum nr. 110 “Havestuen”BeskrivelseHavestuen er et stort, lyst rum med vinduer til to sider, øst og syd. Der er udsigt over haven og udgang til en lille halvcirkulær terrasse på sydsiden med nedgang til haven. Rummet er velpro-portioneret og harmonisk, det er nogenlunde symmetrisk op-bygget omkring to akser. (se fig. 74 og 75)

Vægge Alle fire vægge omkring havestuen er stenvægge, der er pudsede og malet med limfarve i en kraftig rød-lilla farve. Af et hul i væg-gen ses det, at væggene tidligere har været mintgrønne, gule og grå. Nederst på væggene er der 49 cm høje fyldningspaneler, der er hvidmalede. I vestvæggen er der en tapetdør, der tidligere har ført ind til kom-tessens værelse, men nu er skruet fast. Der er lodrette spor i væggen, som ligner, at der sidder trælister bagved. Nordvæggen er symmetrisk opbygget omkring en hvidkalket niche, oprindeligt til en brændeovn, flankeret af to dobbeltdøre (type 3), en på hver side. Østvæggen er ligeledes symmetrisk bygget op. I midten er en dobbeltdør med glas, både nyere glas og cylinderglas. Bag døren findes nu et 60 cm dybt skab, men der har tidligere været udgang til en terrasse på østsiden. På hver side af døren er der en stor vinduesniche. Nicherne har fyldninger af træ, og er af-sluttet vandret for oven. Vinduesnichernes fyldninger har samme snedkermæssige detaljer som fyldningspanelerne ved bunden af væggene. I en af fyldningerne i den sydlige niche er der afdækket et maleri. (Se fig. 80)

Fig. 74. Havestuen.

Fig. 75. Havestuen som den så ud på Olga Sponnecks tid.

Side 35

Fig. 76. Havestuen.

Fig. 78. Glasdør med rudetyper.

Fig. 77. Loftsmaleriet i havestuen.

Der er en radiator i vinduesnichen mod nord. Der er to nicher i sydvæggen, tidligere har de begge været vin-duesnicher, men den ene er lavet om til terrassedør med adgang til en lille halvcirkulær terrasse. Væggen buler meget, og der ses spor efter to lodrette stolper indhugget i muren. Der er en radia-tor i vinduet mod øst.

Nichen i nordvæggenNichens hul har en halvcirkulær konkav form, der ender øverst i en kvart sfære. Den er hvidkalket og med spor efter et udtag, muligvis fra kakkelovn eller andet. Den er symmetrisk opbygget og dekoreret med stuk. På hver side af nichen er der en pilaster med kapitæl af en korintisk type. Der er barokke dekorationer på siderne af nichen. Ovnnichen er et markant element i rum-met, da den sidder midt på en af de korte vægge i endepunktet for længdeaksen.

Gulv Gulvet består af 17 cm brede planker, der ligger nord/syd. Und-taget herfor er nicherne i sydvæggen, hvor plankerne ligger øst/vest. Plankerne løber ikke i hele rummets længde, men mødes i stød på midten.

LoftØverst på væggene sidder en loftsgesims, og i loftet er der dekora-tioner i stuk omkring et loftsmaleri. (Se fig. 77) Dekorationerne er symmetriske omkring to akser og fremstår hvide. Maleriet er ikke på lærred, men malet direkte på loftet, dette er beskrevet nærmere under afsnittet om historie. (Se side 72)

DøreI nordvæggen sidder to ens dobbeltdøre, af type 3. Pga. mur-tykkelsen er der to sæt døre hvert sted, og der er fyldningspa-neler mellem de to sæt døre. Dørene er med tre fyldninger, med samme snedkermæssige detaljer som panelerne og lysningerne, og med store dørskilte af messing og messinghængsler. Gerich-terne er kraftigt profilerede, med barokt udtryk. Glasdøren til skabet, der tidligere har været havedør, har samme type gerichter. Det er en dobbeltdør med 10 ruder i hver. (Se fig. 78) Håndtag og hængsler er af messing. Terrassedøren i sydmuren består af to sæt dobbeltdøre, der sid-der bag hinanden. De er begge med glas. Den ydre dør er nyere, måske er den indre dør en tidligere yderdør fra da der var ter-rassedør på østsiden, som så er blevet flyttet da det blev lavet om. Den inderste dør har et gammelt messinghåndtag, håndtaget på den yderste er nyere. Der er ti ruder i hver dørblad, de er med nyt, plant glas. Der sidder fire indvendige skodder af tyndt plade-træ. De to nederste passer med balusterhøjden i vinduesnichen ved siden af, men de to øverste går ikke helt op til toppen af nichen. Fyldningerne i lysningerne går ikke helt ind til døren, det inderste stykke er bare en flad plade, hvilket bekræfter, at her tidligere har været et vindue med vindueskarm og brystning.

Vinduer Alle vinduerne er med fire rammer med seks ruder i hver. Der

Side 36

er fyldningspaneler i lysningerne. På en af dem sidder en farve-trappeundersøgelse, der viser at panelerne tidligere har været grå-lyseblå, brun, lyseblå og til sidst hvid.

Over terrassedøren er der et vindue, som er magen til de andre vinduers øvre del over tværposten. Det særlige ved dette vindue er, at der også er sprosser i forsatsvinduerne. Det kan være, at det er den tidligere nedre del af vinduet, der er vendt om og genbrugt som forsatsruder.

InventarDer er tre speciallavede bogreoler, der alle står op ad vestvæg-gen. De er lavet, så benene er lige så høje som fyldningerne i panelet for neden på væggen. Desuden står der et chatol op ad sydvæggen, det er af træ og med messingbeslag og har et barokt udtryk.

Registrering af spora. Tidligere dør mellem komtessens værelse og havestuenb. Spor efter et andet materiale i væggene eller under tapetet, muligvis spor af lægter til opspænding af lærreder.c. Lille metalbeslag over dobbeltdør ind til kaminstuend. Over vinduerne ses mørke misfarvninger, som fra tømmer-stykker, der ligger over nicherne. (Se fig. 79)e. Tidligere udgang til haven, nu lavet om til bogskabf. Tidligere vindue, nu udgang til terassen.

TilstandI vestvæggen er der afskalninger i pudsen og enkelte revner.I nordvæggen er der hul i væggen over den vestlige dør, ca 30 x 10 cm, og der er et hul omkring en stikkontakt over døren mod øst. Der er diagonale revner over begge døre. I østvæggen er der flere revner i muren, især kan nævnes en stor revne i hjørnet mod nord.

BevaringsvurderingSelvom de fleste af klostrets øvrige værelser er vurderet som be-varingsværdige, må dette rum siges at adskille sig meget i detalje-ringsgrad. I dette rum kommer herregården til udtryk, hvor de andre rum har mere stemning af kloster. Særliget bemærkelses-værdige er loftsmaleriet, dobbeltdørenen i nordvæggen og bog-skabet i den østlige mur. Stuens placering med vinduer til to sider giver også ekstra karakter, idet der er kig både mod øst og syd med udsigt over eng og mark.

Rum nr. 111 ”Gårdrummet”Gårdrummet omkranses på tre sider af klosterbygningerne, og på den tredje - mod nord - af kirken. Der er en åbning i nord-øst mellem kirkens apsis og østfløjen, hvor man ankommer til gården gennem en portbue med en dobbelt trælåge.

Vægge Gårdrummets nordvæg udgøres af kirkens facade. Kirken, der er opbygget af kvadersten og tegl, fremstår pudset, men står på et bånd af granitsten, der ikke er pudset. Den har røde tegl på

Fig. 80 Bemalet lysningsfyldning i havestuen.

Fig 79. Spor af bjælker over vindue

Side 37

Fig. 82. Gårdrummet set mod øst.

Fig. 83. Gårdrummet set mod syd.

taget, ligesom resten af klostret. Kirken står på en base, der viser, hvor det oprindelige jordlag lå, før gårdspladsen blev udjævnet. Det ligger ca. 1 meter oppe i forhold til gårdens niveau. Basen er af marksten i den lodrette kant og piksten ovenpå. I kirkens facade er der tre vinduer med kurvehanksbuer, opdelt, så der over tværposten, er to rammer med 2x3 ruder, og under tvær-posten er to rammer med 2x4 ruder. I apsis er der et to-rammet vindue med 2x4 ruder i hver. Indfatningen er enten en type med forsænkninger, eller også er vindueshullet gjort mindre på et tid-spunkt, og det tidligere vindueshul ses udenom det nuværende. Kirkens vinduer er, ligesom vinduerne i selve klosteret, malet i en lys grå farve. I koret er der spor efter to spidsbuede vinduer.Der er to tykke stræbepiller. Muren er opdelt således: først (fra vest) to vinduer, så en stræbepille, så et vindue, og så en stræbepille og så et mindre vindue. Mod øst er der en port med en dobbelt trælåge der ikke er ornamenteret. Der er to vertikale murankre i hver af stræbepillerne, og stræbepillerne er i tegl. Mellem de to vinduer mod vest er der spor efter et tidligere vin-due, der sidder lidt højere end de to nuværende.

Gårdfacaden af østfløjen fremstår hvidkalket med optegning af kvadersten nogle steder. Der ses granit for neden, både til-huggede kvadre og marksten, som ikke er pudsede. Muren er opbygget af teglsten. Der er en grønmalet indgangsdør flankeret af to træer, over den sidder en gavlkvist. Døren er en beklædt revledør, se i øvrigt afsnittet om døre s. 46. Foran døren er der en lille trappe med tre trin i granit. Der er en lille udbygning med en forbindelsesgang fra syd til øst, og en lille udbygning med nedgang til kælder.Der er tre store vinduer, hver med fire rammer med 2x3 ruder i hver, der er et noget mindre vindue til den lille gang, der inde-holder rum 102, dette er også med fire rammer, med 2x2 ruder i hver over tværposten, og 2x3 under. Desuden er der et vindue i kvisten, det er med to rammer med 2x3 ruder i hver. Der ses flere murankre, de tre i kvisten, der i øvrigt er lidt mosgrønI taget er der et støbejernsvindue, 3 tegl bredt og 2 højt. Der er tre skorstene.Der er et lille muret stik nord for døren under vinduet, og der er aftegninger i pudsen omkring vinduerne.

Sydfløjens gårdfacade er opbygget af tegl med granitbase, begge dele er kalkede. Omkring på midten af facaden sidder indgangs-døren, der er en grønmalet beklædt revledør, med en trappe med tre trin i granit foran. I det øverste, der er bredt og danner en lille afsats, er der i den midterste sten en lille oval fordybning som antyder, at denne sten har været brugt rituelt i forbindelse med kirken. Der sidder tre vinduer på hver side af døren. Vin-duerne er fire-rammede med 2x3 ruder i hver. Yderst mod vest er der et blændet vindue. Der er to kviste, placeret nogenlunde symmetrisk omkring hoveddøren. Der er tre murankre i den vestlige og et i den østlige. Vinduerne i kvistene er med to rammer med 2x3 ruder i hver. Der er fire spor af vinduer med segmentbuer i væggen, der svarer til dem i vestfløjens facade, se afsnit om arkæologiske spor s. 39.

Fig. 81. Gårdrummet set mod nord.

Fig. 84. Gårdrummet set mod vest.

Side 38

Vestfløjens gårdfacade fremstår hvidkalket, undtagen et bånd af granitkvadre, der følger niveauet fra kirkens fundament. Væggene er af tegl på en granitsokkel. Der er tre granittrin op til den grønne indgangsdør, der er en beklædt revledør. Døren er flankeret af to træer, og der sidder et vindue på hver side af døren, hver med fire rammer med 2x3 ruder i hver. Der er en lille udbygning med nedgang til kælderniveau. Der er mange spor i vestvæggen, bl.a tre mindre blændede vin-duer af samme type som i sydfløjen, med segmentbuer. Syd for den nuværende dør ses en blændet romansk dør, der må være fyldt op i bunden, for den er ret lav og må have gået længere ned. Der er to blændede vinduer med spor efter mindre vinduer in-deni. Man kunne forestille sig, at de først er gjort mindre, siden blændet helt. Der er også spor af dele af segmentbuer i væggen. På trappens granitsten er der et firkantet spor med tre små kors der stikker ud fra (se fig. 85).

GulvBelægningen i gården er af piksten. Rundt langs kanten af gården er belægningen løftet en sten op, så der dannes et lille fortov og en rendesten. I midten er der en firkantet ridesten med inskrip-tion (se fig. 86). I pikstensbelægningen findes der lige linjer som de andre sten er lagt efter. Nogle steder er jorden sunket, så der ligger vandpytter når det regner, muligvis lunker efter tidligere søgegrøfter. Ud fra sydfacaden, vest for indgangsdøren, er der et betondæk med piksten støbt ind i, som dækker åbningen til en skakt til kælderen. Der er et terrænfald i gården, fra nord og nedad mod syd.

Fig. 86. Aftegning af ridesten i gårdspladsen

Fig. 85. Aftegning af mønster i trappesten ved vestfløjen.

Side 39

Facader

Sydfløjens sydfacade, se fig. 94: a. Over det første vindue set fra vest ser man tydeligt spor efter et stik over vinduet. Se fig. 87. b. Mellem vindue to og tre fra vest, ser man spor efter en tilmu-ring af et hul.c. I kælderniveau ser man mellem vindue fire og fem et tydeligt muret stik. Se fig. 88.d. Mellem vindue otte og ni set vestfra, ser man et skift i materi-alet, der kunne tyde på en tilmuring af et vindueshul. e. Over vindue nr. 11, set fra vest, ses et lille muret stik.f. Over det østligste vindue på sydfacaden ses et rundbuet stik. g. I den vestligste del af sydfacaden, ser man et tydeligt skift i materialet et stykke over soklen. Kvadersten danner en ekstra høj sokkel.

Sydfløjens vestfacade (kun hjørnet), se fig. 96:a. Spor efter vinduesåbning.b. Stik fra vindue eller dør. Se fig. 89.c. Tilmuring af hul. Se. fig. 90.

Sydfløjens østfacade (kun hjørnet), se fig. 95: a. Mellem de første to vinduer på østfacaden ses tydeligt hvor den tidligere dør fra havestuen har været. Se fig. 91.

Sydfløjens nordfacade, se fig 97:a. På sydfløjens nordfacade ses tydelige spor af vinduesstik fra dengang huset havde to stokværk. Stikkene, fire i alt, er placeret ved overkanten af de nuværende vinduer, alle øst for hoved-døren. Se fig. 93. b. Trappen op til hoveddøren kan være bygget af granitsten, der før har været brugt andre steder. Især stenen i midten af repo-sen (se fig. 92) har spor efter tidligere anvendelse. (Hvilken type anvendelse er uvis.)c. Der er placeret to kviste på denne facade. Under kvistene sidder fire murankre, et under kvisten i øst og tre under kvisten i vest.

Andre spor:Balkonen mod syd er kommet til senere, omkring år 1934-35 Tidligere har udgangen fra havestuen vendt mod øst, denne dør er dog lukket nu og bruges i dag som bogskab. Balkonen blev flyttet under Olga Sponnecks tid.

Fig. 87. Fig. 88.

Fig. 89.

Fig. 90.

Fig. 93.

Fig. 92.Fig. 91.

Side 40

Fig. 94. Sporregistreringer på sydfacaden.

Fig. 97. Sporregistreringer på nordfacaden.

Fig. 95. Sporregistreringer på østfacaden.

Fig. 96. Sporregistreringer på vestfacaden.

Side 41

Fig. 98

Tagværk

Den del af tagværket vi har opmålt, er sydfløjens tag, bortset fra den helt østlige del, som ikke lod sig måle op. Denne del er markeret med svage streger på tegningen (i tegningssættet).

Sydfløjens tagværk består af 25 spærfag. I både øst- og vesten-den, der hvor sydfløjen støder sammen med øst- og vestfløjen, er der stikspær, der støder til grat og kehl, der er syv i vestenden og seks i østenden. Så alt i alt er der 38 spær. Det er de 25 hele spær vi har registreret tømmermærker og værktøjsspor på.

Der hvor sydfløjens kviste afbryder spærene, er spæret skåret af ved nederste hanebånd, således at der er fri adgang til kvisten.

Spærene er alle lavet efter sammen princip, der er to hanebånd, et øvre og et nedre. Derudover er der spændt et kryds over. (se fig. 98)

Spærene hviler på spærfødder, der ligger ind over fodremmen. I vestenden er tagværket sat om, og derfor ender spærene ikke på spærfoden, de står forskudt, men ender på remmen.

Der er lagt et undertag, som virker som regnhinde under de røde vingetegl, som er lagt over alle tre klosterfløje. Visse steder er der yderligere et lag brædder mellem spær og undertag.

Der er ikke noget gulv på loftet, bindbjælkerne ligger i etagen under, og støtter loftet, derpå er der brædder, og oven på lofts-brædderne er der nu lagt en dampspærre, hvorpå der er lagt rockwool.

Bindbjælken er det bærende element i trekantspærene. Tryk-ket fra spær og tag er via spærbjælken ført ud til bindbjælkens ender, disse understøttes af murkronen. Krydsbåndene, som dels udgør en støtte til spærene, fungerer samtidig som et værn mod udskridning af spærfødderne. Det menes at denne type af tagkonstruktioner oprindeligt stammer fra Normandiet og Sydengland.1

Side 42

Tømmermærker og opdeling i spærgrupper:Spærgruppe A (et til syv, se oversigtsskema fig. 105 og fig. 99), har tømmermærker i romertal, i fortløbende orden, bortset fra at det spær med det højeste tal er placeret i kvisten.Det er ret tydeligt at disse spær er udskiftet i samme omgang som taget på vestfløjen, spærgruppe A1 (se fig 100), da disse har samme tømmermærker. Derudover har disse spær stor set ens dimensioner og er af fyr hele vejen igennem. Der er heller ingen spor af, at træet har været brugt i andre sammenhænge.

Spærgruppe B (otte til tolv) har et andet mærkningssystem, der virker mere tilfældigt. Mærkerne består af firkantstik og lige stre-ger, men der er ikke umiddelbart noget fortløbende system. Alle spærene i den gruppe bærer præg af tidligere brug. Det viser sig i taphuller og skår efter overskramninger. (se fig 101)

Spærgruppe C (tretten til femten) her optræder et mærknings-system der består af linier og firkantstik, først seks eller syv firkanter, efterfulgt af en linie. Også disse spær bærer spor af tidligere brug. (se fig. 102)

Spærgruppe D (seksten til femogtyve) disse spær er opsat samti-dig, de bærer mærker af samme type. Mærkerne består af lange lige linier, som opsummeres. Der er færrest linier er i øst og flest mod vest. Dog er der visse af spærerne i denne orden der ikke bærer mærkningen, formentlig fordi der har været udskiftninger af enkelte tømmerstykker. (se fig 103)

I grupperne B, C og D er det hovedsageligt egetræ der er an-vendt, men der er foretaget mange udskiftninger og reparation-er, hvor der primært er blevet brugt fyr. Helt usædvanligt er det kun i den side af spærene, den der ven-der mod vest, at vi har fundet tømmermærker, traditionelt har man ellers mærket begge sider i et spær med samme tal, men

Fig. 99. Gruppe A1.

Fig. 100. Gruppe A.

Fig. 101. Gruppe B.

Fig. 102. Gruppe C.

Fig. 103. Gruppe D.

Side 43

med forskellige systemer, således at den ene side eksempelvis var i romertal og den anden var i firkantsstik. På enkelte spær er der forskellige typer mærker på de forskellige dele af kon-struktionen, med stor sandsynlighed, fordi disse dele er genbrug andre steder fra.

Udover det ovenstående, bør nævnes at der i østfløjens tagværk findes et tømmermærkningssystem, af en type med faner. I denne gruppe er eg det fremherskende materiale. Tagværket i hjørnet mellem øst- og sydfløjens betegnes som spærgruppe E.

Værktøjsspor I spærenes overflade kan der findes spor af forskellige værk-tøjer. Der er tydelige øksehug, savridser og kutterslag efter en afretter. Kutterslagene er selvsagt kun på de yngre dele af tagværket, der er skiftet ud. I vestfløjens tagværk, og de spær, der er opsat i sydfløjen samtidig med vestfløjens tag, har alle dele mærker efter en stor rundsav. De resterende spær bærer spor fra forskellige værktøjer, med en stor variation. Værktøjsmøn-stret viser sammen med træets beskaffenhed og art, at spærene er blevet forbedret og repareret. Der er spær, hvor både afretter og skørsav optræder. Dette er et indicium for, at spæret er lavet over flere omgange, da skørsaven og afretteren hører forskel-lige tider til. Der er også spær med både øksehug og skørsvans-spor. Dette er en naturlig sammensætning af værktøjsmærker, da saven tidligere primær har været brug til deling af tømmer i halv- og krydstømmer. 2

Fig. 104. Gruppe E.

Spær Gruppe Tømmermærke Øksehug Skørsav Båndsav Rundsav Afretter Spor fra tidligere brug

Vest-enden

A 1 romertal ---

1 A ---2 A ---3 A ---4 A ---5 A ---6 A ---7 A ---8 B --- ---9 B --- --- ---10 B --- --- ---11 B --- --- ---12 B --- --- --- ---13 C / --- --- ---14 C --- --- ---15 C --- --- ---16 D --- --- ---17 D --- ---18 D ---19 D --- ---20 D --- ---21 D ---22 D --- --- ---23 D --- ---24 D --- --- ---25 D ---Øst-enden

E fanemærker --- --- ---

Fig. 105. Oversigtsskema.

Side 44

I spærgruppe A er kippen samlet med slidstap (se fig. 106), som alle er placeret med slidsen på samme side af kip. Den hånd-værksmæssige tradition fordrer ellers hver anden slids placeret på den modsatte side. I denne gruppe er hanebåndet tappet og naglet fast (se fig. 107).I de resterende spærgrupper er kipsamlingerne et lige hjørne-blad (se fig. 108), og hanebåndene er bladet på med svalehaler (se fig. 109).3 Krydsets tømmer passerer hinanden via en over-skramning (se fig. 110).

Spærene er sadlet4 (se fig. 111) over fodremmen, og fodremmen er boltet fast på spærskoene. Der er yderligere lagt en skalk uden på spærbjælken. I sydsiden er skalken et helt stykke tømmer, og ikke kun en trekant. Denne teknik bruges når hovedgesimsen er bred, og man ønsker at rykke spærenden ind, således at den giver et mere direkte tryg på ydermuren. 5

Der er borebilleangreb i flere af spærene. Der drysser boremel ud fra flyvehullerne, hvilket indikerer at angrebet er aktivt. Borebiller kan ikke leve med en fugtighedsprocent under 11%. 6 Da vi gennemgik spærene målte vi ikke en fugtighedsprocent under 15 %.

Det er svært at konkludere noget ud fra den nuværende tagkonstruktion. Det man kan sige er, at taget delvis er blevet udskiftet over flere gange. I de ældre udskiftninger er der gen-brugstømmer.

1. Fuusgaard.dk/romanske_tagkontruktioner.htm. 29/11 20062. Fuusgaard.dk/romanske_tagkontruktioner.htm 30/11 20063. Kristensen, 1920, tegning s 33, fig. 173 tekst s. 104 4. Kristensen, 1920, tekst, s. 58.5. Kristensen, 1920, tekst, s 103.6. http://www.dpil.dk/dpil2005/HTML/almborebille.htm, 30/11 2006

Fig. 106. Kipsamling, slidstap.

Fig. 107. Hanebånd, tapsamling.

Fig. 109. Hanebånd, svalehale.

Fig. 108. Kipsamling, lige hjørneblad.

Fig. 110. Overskramning.

Fig. 111. Spær på rem, sadling.

Side 45

De arkæologiske spor generelt

De arkæologiske spor er vigtigt historisk kildemateriale, som kan bruges til bygningsarkæologiske undersøgelser, for at aflæse bygningens historie. De kan være med til at kaste lys over for-tiden og opnå mere viden. Ved de restaureringer, der er foretaget på klostret, har man be-vidst valgt at bevare mange spor, og endda tydeliggøre dem. På facaderne er der f.eks. valgt en puds, der ikke slører sporene fra de gamle dør- og vinduesåbninger. Andre steder er tidligere dør- og vinduesåbninger bevaret som nicher, i stedet for at tilmure dem fra begge sider.De mange spor har også en æstetisk kvalitet. De gør bygningerne levende at se på, og tilfører stedet den særlige stemning, man finder der.

Side 46

Detaljer

Døre og dørindfatninger

Der er tre dørtyper, som i hovedtræk går igen mange steder i sydfløjen på Ørslev Kloster. Alle tre dørtyper er fra klosterets tid som herregård, og kan stilmæssigt placeres i barokken. Dørindfatninger kan være mere eller mindre komplicerede alt efter rummenes størrelse og betydning. De mest profilerede ind-fatninger er typisk placeret på dørens forside. Dørindfatninger laves ikke blot for at dække samlingen mellem dørkarm og væg, men også for at indramme døren og som dekorativt element.

Type 1Denne dørtype er en enfyldingsdør med en stor rektangulær fyld-ing, et dekorativt formet dørgreb af messing og en kraftigt dørind-fatning. Stilmæssigt kan denne dørtype placeres i højbarokken (1690-1725), hvor enfyldingsdøren var dominerende. 1

Dørindfatningen omkring type 1-døren består at en hulkehl, som udgår fra væggen, og derefter følger en vulst med et bølgesvunget dobbeltprofil med et stort fremspringende halvrundt led. Dette er underskåret af en hulkehl. Herefter er der en række forskel-lige småled, samt en større halvstaf. Denne kombination af de forskellige former er meget typisk for højbarokken, hvor profile-ringen af dørindfatningerne, som en fortsættelse af barokkens svungne former, bliver endnu mere voldsomme og bevægede. 2

(Se fig. 113) Type 1 døren er malet blå alle de steder den forefindes på Ørslev Kloster.

Type 3

Type 2

Type 1

Revledør

Beklædt revledør

* Med vinkelknækning

Oversigt over dørtyper

*** *

** **

*

Fig. 112. Oversigt over dørtypernes placering.

Fig. 113. Profil af dørindfatning. Type 1

Fig. 115. Profil af dørindfatning. Type 3

Fig. 114. Profil af dørindfatning. Type 2

Side 47

Type 2Dette er en trefyldingsdør, som stilmæssigt kan placeres i sen-barokken (1720-1750), hvor trefyldingsdøren var dominerende. Den midterste fylding er næsten kvadratisk, og den øverste og nederste fylding er ca. halvt så høje rektangulære fyldinger. Alle tre fyldinger har en lille fladrundet profil langs affrisningen samt konkave hjørneafskæringer. Døren er forsynet med samme type dørgreb som type 1-døren. Profilen af dørindfatningen består af en stor halvstaf, samt en række forskellige mindre småled. (Se fig. 114)Profileringen af dørindfatningerne fra denne periode var i be-gyndelsen nogenlunde den samme som i højbarokken, men da man begyndte at lave vinkelknækkede indfatninger, ændredes profileringen. Vinkelknækningen gælder kun de fremspringen-de led. Enkelte døre af denne type i sydfløjen på Ørslev Kloster er også forsynet med vinkelknækkede indfatninger. Type 2-døren er malet lys grå alle de steder den forefindes på Ørslev Kloster.

Type 3Denne dørtype er en tofløjet dør med tre fyldinger. Der er en større rektangulær fylding i midten, og to halvt så høje, næsten kvadratiske fyldinger øverst og nederst. De to fløjdøre er symme-triske omkring aksen hvor de mødes. Ligesom den foregående, kan døren stilmæssigt placeres i senbarokken. Begge fløjdøre er forsynet med dekorativt svungne messingdørgreb. Dørindfatningen har en klar afgrænsning ud mod vægfladen i form af et fremspringende retkantet led. Indfatningen domi-neres af en stærkt svunget karnis. (Se fig. 115)Type 3-døren er malet hvid alle de steder den forefindes på Ørslev Kloster.

Fig. 117. Dørtype 2.

Fig. 118. Dørtype 3.

Fig. 116. Dørtype 1.

Side 48

Andre typerUd over disse tre typer finder man nogle få andre dørtyper i fløjen. Fra gangen ud til de mindre fine rum – trapperum og toilet - er der to gråmalede gratrevledøre (Se fig.119). På bagsiden har dørene to vandrette revler med smedejernsbeslag, samt en skrårevle på den ene af dørene, dette må være en senere tilføjelse. Disse to døre har samme dørindfatning som type 2-døren.Indgangsdøren er en grønmalet tofløjet revledør, men pga. dens mere fornemme placering, er denne dør finere og flammeret med brædder, der danner diamantsparrer. (Se fig. 120)I kælderen findes der to grønmalede revledøre med buet over-kant.

1. Engqvist. s. 67-87

2. Kompendium III, 1998 s.3-10

Fig. 120. Beklædt revledør.

Fig. 119. Gratrevledør.

Side 49

Vinduer

Alle vinduer i stueetagen i sydfløjen er af samme type. Det er et korspostvindue med fire lige store rammer, som hver har seks ruder med træsprosser imellem. Karmene og postene er kraft-ige. Lodposten er på indersiden lidt større end tværposten, og derfor er denne gennemgående. Denne vinduestype stammer fra barokken (1650-1740), hvor de træsprossede vinduer erstatter de blysprossede vinduer.1 Detaljeringen af lod- og tværposte samt sprosserne er typisk for midten af 1700-tallet. 2 Indvendigt har vinduet de, for barokken, karakteristiske håndsmedede ”fugleanverfere” og stormjern.3

Glasset er trukket glas, som nogle steder er blevet udskiftet med nyere glas.På værelserne, samt i havestuen, er vinduerne forsynet med en forsatsramme. Disse er ikke opsprossede, men består af en træramme med et stort stykke glas. Alt træværk i vinduerne er malet lyst gråt.I sydfløjens tagetage er der et vindue i hver af de to kviste. Dette er et vindue med to lige store rammer med seks ruder i hver. I kælderen er der tre forskellige vinduestyper: to forskellige støbejernsvinduer med otte ruder i hver, samt et torammet træ-vindue med meget kraftige rammer.

1. Vadstrup, s. 69.2. Kompendium III, 1998, s.11

3. Vadstrup s. 69.

Fig. 122. Lodpost og sprosse.

Fig. 121. Vinduestypen i stueetagen.

Fig. 123. Stormjern.

Fig. 124. Fugleanverfer.

Side 50

Bygningshistorien

Historien, forord og problemstillingSom et led i den bygningsarkæologiske undersøgelse, hvor vi har ønsket at klarlægge Ørslev Klosters bygningshistoriske ud-vikling, har vi inddraget de skriftlige kilder. Disse har ikke været så omfattende, hvilket skyldes, at det meste befandt sig i Viborg Domkirke og gik tabt, da denne brændte i 1726. Derfor er vores viden om klostret ret beskeden, man ved ikke engang, hvilken orden klostret har tilhørt, men normalt antager man, at det har været et nonnekloster af benediktinerordnen eller muligvis au-gustinerordnen.1 Formålet med dette afsnit er at kombinere den viden vi har fra de skriftlige kilder med arkæologiske undersøgelser, samt med den indsamlede viden og de erfaringer holdet har gjort under opholdet på Ørslev Kloster. Yderligere ønsker vi at inddrage de forskningsdiskussioner, der har fundet sted om bygningens op-ståen og udvikling. Afsnittet er hovedsageligt blevet skrevet på baggrund af de af arkitekt Hans Langballe og historiker Rikke Agnethe-Olsens publicerede artikler om bygningens historie, der er udgivet i forbindelse med de bygningsarkæologiske un-dersøgelser de to foretog på stedet i 1975. Yderligere er middel-alderarkæologen Thomas Bertelsens viden og indsigt i Ørslev Klosters historie inddraget, samt materiale omhandlende dansk klostervæsen i almindelighed.

Kirken og klostrets oprettelseFørste gang Ørslev Kloster nævnes er i 1275, hvor en hr. Jo-hannes prior i Østerløf besegler et brev. Brevet giver os ikke anden viden om bygningerne end, at der i 1275 har ligget et kloster på stedet.2 Klostret blev i sin tid anlagt på en bakke, hvilket har gjort, at en del udgravninger og planeringer har fundet sted. (Se fig. 125) Den ældste del af klostrets bygninger er kirken. Den er opført af granitkvadre med apsis, kor og skib og har sandsynligvis stået færdig engang i 1100-tallet. Kirken er sandsynligvis opført før klostrets oprettelse, men kirkens størrelse er dog mere omfat-tende end landsbykirker normalt er, men ellers adskiller den sig ikke meget fra andre landsbykirker. Kirkens størrelse og det, at den er ældre end klostret, sandsynliggør, at klostret er blevet anlagt ved, at en lokal stormand har skænket sin gård med til-hørende kirke til oprettelsen af et kloster.3 Samhørighed mellem Kirken og stormandsgården kender vi fra en del steder - bl.a. fra Tamdrup ved Horsens og Gødvad ved Silkeborg. Et andet eksempel er Lisbjerg ved Århus, der blev udgravet fra 1989 og frem til 1994. Ligesom Ørslev er Lisbjerg en landsbykirke fra 1100-tallet anlagt på en bakketop. Under kirken udgravede man resterne af hovedbygningen til en stormandsgård. Gårdområdet var indhegnet, hvilket var noget overraskende pga. de store ter-rænforskelle bakken skabte.4 Et lignende eksempel kan havde dannet grundlag for oprettelsen af Ørslev Kloster. Det er meget tænkeligt, at kirken har været placeret som en del af en stormandsgård. En gård, der har været placeret højt oppe på en bakke, måske af forsvarsmæssige hensyn. Gården og kirken er så siden hen blevet

Fig. 125. Principskitse - klostret blev bygget på opfyldt jord.

Side 51

omdannet til et kloster. Der er ikke fundet spor af, at stedet skulle havde været befæstet. Dog er der under restaureringen i 1934 fundet ca. 12 granitkugler af forskellig størrelse (anvendt som blideskyts) syd for kloster bygningen. Det er næppe sandsynligt, at disse kugler er blevet anvendt mod klostret, hvorfor det er mu-ligt, at det er et levn fra en på stedet tidligere liggende stormands-gård.5 En anden faktor, der taler for, at der muligvis har ligget en stormandsgård på stedet er, at vi i beskrivelsen fra 1584 kan konstatere, at jorden ligger samlet omkring hovedgården. Det er yderst sjældent, at klosterjorder lå samlet, fordi jorderne ofte kom til klostrene af testamentariske veje.6 Det er derfor muligt, at der allerede fra klostrets start har været et stort jordtilliggende samlet omkring gården. Spørgsmålet er, hvornår kirken og gården bliver omdannet til et kloster. Omkring 1200-tallet bliver der oprettet en lang række nonneklostre rundt om i Jylland. Langballe og Olsen m.fl. an-tager, at Ørslev også er blevet til i den omgang. For at belyse klostrets oprettelsestidspunkt kan vi måske bruge den nederste del af kirketårnet. Langballe og Olsen har dateret tårnet til en-gang i 1400-tallet.7 Dette er Thomas Bertelsen imidlertid ikke enig i. Han mener derimod, at den nederste del af tårnet er et af de meget tidlige kirketårne i Danmark. På baggrund af den tidlige romanske byggestil antager han, at tårnet er bygget i første halvdel af 1200-tallet som en del af landsbykirken. Samtidig hæfter han sig ved akademotivet i tårnets vestende. Dette motiv har en del lighedstræk med motivet i den ældre Viborg Dom-kirke, hvilket er med til at bestyrke hans teori om, at tårnet er opført i 1. halvdel af 1200-tallet.8 Hvis denne antagelse er rigtig, er det ikke sandsynligt, at klos-tret er blevet oprettet før opførelsen af tårnet. Oprettelsen af et kloster krævede rigtig mange ressourcer. Derfor er det ikke tæn-keligt, at man ved anlæggelsen af et kloster har brugt midler på at opføre et tårn som noget af det første. Derfor kan man antage, at klostret er oprettet senere end tårnet og inden 1275. Under alle omstændigheder kan man se, at den nuværende vest-fløj er opført senere end tårnet.

Kirkegården / borggårdenI 1949 satte provst M. Brandt spørgsmålstegn ved om kirke-gården altid havde været placeret nord for kirken, hvor den ligger i dag.9 Det har ikke været muligt at gå provst Brandts kilder efter, da han ikke opgiver, hvorfra han har sine oplysninger. Derfor skal man være forsigtig med at bruge hans udsagn, når man ikke kan gå hans kilder efter. Yderligere kan det have en betydning, at Brandt er teologisk uddannet og derfor sandsynligvis ikke har en professionel tilgang til de områder, der må betragtes at høre under arkæologi, arkitektur og historie. Alligevel har han nogle interessante betragtninger, som her er værd at medtage. For det første bemærker han, at man forsøgte at anlægge kirkegården syd for kirken, fordi nord var den himmelegn, hvor mørkets magter råder. Den anden er de fund, der er blevet gjort syd for kirken – der, hvor borggården ligger i dag. Under gravearbejdet i 1911 og igen under restaureringen i 1934 stødte man på en del skeletter ikke langt under jordoverfladen i borggården. Ligeledes er der fundet skeletdele uden for porten,

Fig. 126. Arkademotiv

Fig. 127. Kirkegård og borggård

Side 52

nord for østfløjen og vest for vestfløjen. Det sidste viser, at be-gravelserne ikke er afgrænset af borggården, og derfor ligger der muligvis gravsteder under de nuværende bygninger. Antallet af skeletter er så mange, at der ikke kun kan være tale om be-gravelser for klostrets beboere. En nærmere undersøgelse ville kunne datere skeletterne og kønnene på dem. Brandt mener, at skeletterne viser, at der er tale om den tidligere sognekirkeg-ård, og at planeringen af bakken er skyld i, at gravene ligger så højt i jorden.10 Endelig henviser Brandt til fundet af vandrør i jorden neden for klostrets sydvest hjørne. Disse vandrør kom-mer fra et kildehvælv nord for klostret og stammer sandsynligvis fra klostertiden. Det besynderlige heri er, at vandledningen er ført gennem den nuværende kirkegård. Det ville man næppe have gjort, hvis der har været kirkegård her, da man anlagde klostret.11

Klosterbygningernes idealInden vi går i gang med en nærmere analyse af anlægget på Ørslev, har vi fundet det relevant med en beskrivelse af et fuldt udbygget kloster. Et kloster, der var fuldt udbygget efter de for-skrifter, der fandtes for indretningen og bygningernes placering i forhold til hinanden. Vi har fokuseret på de principper, som benediktinerordnen foreskrev, da vi mener, der er stor sandsyn-lighed for, at det netop er disse principper, der har gjort sig gæl-dende på Ørslev. Et klosters udformning er nøje tilrettelagt til det religiøse liv, hvilket slår igennem på internationalt plan. Det betyder dog ikke, at man ved de enkelte anlæg ikke har måttet tage hensyn til de lokale geografiske forhold.12

Fig. 128. Grundplan af Skt. Gallen

Side 53

Benediktinerordenens moderkloster ”Monte Casinos” fra 529 har forholdsvist tidligt udstukket rammerne for de bygningsmæs-sige anlæg, det sker allerede engang i 1000-tallet og altså længe før, der begynder at dukke klostre op i Danmark.13 Et kloster har taget mange hundrede år at opbygge grundet de store investeringer og ressourcer af arbejdskraft. Derfor har der været mange klostre i Danmark, hvor dele af klosterbygningerne har bestået af simple bindingsværksbygninger eller træbarak-ker, som langsomt er blevet udbygget til de firfløjede anlæg man forbinder med klostrene – en del klostre er aldrig blevet opført enten pga. økonomiske forhold, eller også er de blevet anlagt så sent, at de ikke nåede at blive fuldført, før reformationen satte en stopper for byggeriet.14 Derfor er det meget vigtigt at under-strege at nedenstående beskrivelse er idealet for et fuldudbygget kloster, hvilket sjældent svarede til virkeligheden, terræn, kultur, økonomi, klimaforhold, klosterordner osv. har alt sammen haft en kraftig påvirkning på de enkelte klosters udformning.

I det nedenstående følger en beskrivelse af, hvorledes et kloster kunne være indrettet. Grundplanen for Sankt Gallen (se fig. 128) fra år 820 betragtes ofte som idealplanen for et klosteranlæg af benediktinerordnen.15 (se fig. 128)Kirken: Kirken var til Guds ære, og derfor sigtede man efter at bygge den så stor, som økonomien tillod. Det betyder, at der ingen sammenhæng var mellem antallet af beboere på klostrene og kirkens størrelse. Hertil skal det dog siges, at nonnekirkerne ofte var meget beskedne, i forhold til de store kirker munkene byggede.16 Enkelte benediktinerordner er kommet til deres kirke ved, at man har inddraget en allerede eksisterende sog-nekirke. W. Lorenzen mener, at det ofte har været kirker, der er blevet oprettet af kongen, biskopper eller i forbindelse med stormandsgårde, som nonnerne overtog.17 Kirken skulle helst være en treskibet bygning af basilikatypen og med et kor på tværs. Langt de fleste steder udgør kirken nordfløjen, hvor altret vender mod øst og med en rund apsis.18

ØstfløjenKoret var ofte bygget sammen med østfløjen. Det skyldes, at det skulle være bekvemt for munkene at komme til kirken om nat-ten, når de skulle bede. Derfor blev munkenes sovesal ofte pla-ceret ovenover østfløjen tæt på kirken. Så kunne munkene hur-tigt og tørskoet komme ned i kirken om natten. Munkenes plads i kirken var i den østlige, fornemme ende, mens lægbrødrene skulle sidde i den vestlige ende. Østfløjen indeholdt desuden sakristi med direkte adgang til kirken, hvor de hellige genstande blev opbevaret, samt klostrets bibliotek - kaldet armariet - og endelig kapitelsalen, der var det fornemmeste rum efter kirken. Kapitelsalen blev kaldt således, fordi det blev skik, at munkene hver dag samledes heri og læste et kapitel af Benedikts Regel. Endvidere blev salen brugt til valg af ny abbed, rådslagning og lign. Dermed blev klostrets østfløj ofte den vigtigste og ved flere klosteranlæg er det tydeligt, at østfløjen er den første fløj, der er blevet bygget efter kirken. Det betyder også, at østfløjen ofte fik karakter af at være hovedfløjen.19 Ved anlægget af nonnek-lostrene er der sandsynligvis sket en forskydning i løbet af mid-

Fig. 129. Planen viser idealet for et fuldudbygget cisterciens-

er-kloster. Planen blev også brugt af benediktinerne, der dog

ikke var helt så strikse. Mange af klostrene var dog langtfra så

pompøse bygningsanlæg.

Side 54

delalderen. På de ældste nonneklostre i Danmark ser østfløjen klart ud til at være tænkt som hovedfløjen, men i slutningen af 1400-tallet ser det ud til, at vestfløjen bliver gjort til hovedfløjen, eksempelvis kan nævnes Stubber Kloster, Økloster og Ørslev, hvor der for sidstnævntes vedkommende aldrig rigtig blev bygget en østfløj i klostertiden. Denne udvikling er ikke så underlig. Man har i starten efterlignet munkenes byggeskik, men har flyt-tet hovedfløjen til vestfløjen, hvor det var lettest at komme til nonnernes plads, der normalt var i kirkeskibets vestende, når de skulle op og bede om natten.20 VestfløjenFor vestfløjens, såfremt østfløjen var hovedfløj, vedkommende var der ikke så klare regler om indretningen. Ofte bestod den af magasiner og forrådsrum for de klostre, der havde lægbrødre tilknyttet, var vestfløjen indrettet til dem – Lægbrødrene havde derfra kortest vej til deres plads i kirkens vestende, når de skulle bede. For en række af de mere fattige klostre er der noget, der tyder på, at vestfløjen aldrig eller først meget sent blev opført.21

SydfløjenModsat kirken var køkkenet og refektoriet (spisesalen) oftest pla-ceret i sydfløjen, begrundelsen for de to rums placering længst væk fra kirken skyldes, at røg, støj og mados ikke måtte forstyrre under opholdene i kirken. Desuden var calefaktoriet ofte pla-ceret her. Det var et opvarmet rum, hvor munkene sad og skrev bøger eller kopierede dokumenter.22

KorsgangKorsgangen er den bygningsdel, der oftest forbindes med et kloster. Korsgangen lukkede fratergården og var således den fy-siske manifestation af et kloster. Korsgangen gav mulighed for færdsel i tørvejr eller i skyggen ved stærk sol, samtidig var der kun adgang til den for munkene/nonnerne. For Danmarks ve-dkommende er der en del, der tyder på, at korsgange ofte kun blev opført på øst, vest og sydsiden og altså ikke ud fra kirken, da dette ofte ville medføre en del indgreb i denne. Det er også muligt, at korsgangene i Danmark ofte har været bygget af træ, der kun satte sig ringe arkæologiske spor.23

KirkenEn komplet gennemgang af kirkens udvikling vil ikke forekom-me her. Dette afsnit sigter på at give en kort beskrivelse af kirken set i forhold til klostret.

TårnetSom tidligere nævnt er kirken en kvadrestenskirke fra 1100-tal-let. I afsnittet om klostrets oprettelse har vi beskrevet Bertelsens teori om, at tårnet er fra første halvdel af 1200-tallet og ældre end klostret. Som tårnet fremstår i dag, er det med et lavt overhvælvet rum nederst og et rum ovenover, der i den senere middelalder også er blevet overhvælvet. På ripperne i det øverste rum er der spor af sengotiske kalkmalerier.24 I det øverst rums østmur har der ført to - nu tilmurede døre - ind til skibet, i forskudt plan. En

Fig. 130. Kirken i 1100-tallet.

Fig. 131. Kirken i midten af 1200-tallet, hvor tårnet er blevet opført.

Fig. 132. Kirken med sakristi.

Side 55

lignende tilmuret dør har ført ind til det nuværende loftsniveau i vestfløje. Da vestfløjen bliver bygget om i starten af 1700-tallet, og ændret fra to stokværk til et, må døren være opført i forbin-delse med, eller efter ombygningen. Endelig er der i nordmuren en dør, der fører ud til en trætrappe. Langballe og Olsen mener, dette kan være den oprindelige adgang til tårnet.Da man opførte klostrets vestfløj har man spærret kirkens syd-dør af. Opførelsen af vestfløjen har betydet at, kirkeskibets syd-vesthjørne er kommet til at ligge inde i klostrets vesthjørne.25

SakristiDe første tegn på, at kirken får funktion som klosterkirke, er op-førelsen af den lille tilbygning i nord til koret. Lorenzen opgiver de udvendige mål til 8 kvadratmeter. Forbindelsen til koret var gennem en rundbuet åbning i korets mur. Selve bygningen var opført i mursten i munkeskift, med rigelig benyttelse af granit i ydermuren. Tilbygningen, der har været hvælvet, har været op-lyst gennem et lille vindue i nordgavlen og vestmuren. Loren-zen vurderer, at tilbygningen er opført tidligst i anden halvdel af 1100-tallet – men han skriver dog, at hvis hvælvene er samtidig med bygningen, er den yngre - sandsynligvis er den først opført i anden halvdel af 1200-tallet. Lorenzen mener ikke, der kan være tvivl om, at bygningen er fra klostertiden hvorved han dat-erer den til midten af 1200 årene. Som funktion antager han, at der er tale om et kapel eller sakristi.26 En lignende tolkning har Langballe og Olsen i bogen fra 1975.27

KorbueEn anden ændring, kirken gennemløber i forbindelse med æn-dringen til klosterkirke, er at korbuen flyttes. Den blev flyttet ned i skibet og den har indeholdt brede nicher til sidealtre på hver side, hvilket har medført, at triumfbuen blev meget smal. Langballe og Olsen mener, at afsnittet mellem den gamle triumf-bue og den nye kan have været anvendt som lektorium, vendt mod koret.28 Desuden er en dør i korets sydside brudt igennem væggen samtidig med, at man forhøjer koret og apsiden, og til-fører disse nye hvælvinger.29

Vinduer og pulpiturI skibet har man udvidet et vindue i kirkens nordmur, hvilket Lorenzen mener, kan skyldes et ønske om at skaffe mere lys til et nonnepulpitur i kirkens vestende. Lorenzen påpeger, at der sandsynligvis har været tale om et pulpitur af træ. Dette be-grunder han med, at der ikke er noget i kirkens arkitektur, der antyder et muret galleri. I mange af nonneklostrenes kirker var der i senmiddelalderen indbygget særlige nonnekor eller pulpi-turer i vestenden. Dette var for, at nonnerne ikke skulle komme i kontakt med menigheden.30 At der sandsynligvis har været et nonnepulpitur i kirkens veste-nde, kan ses ud fra vinduernes placering i skibets sydside. Disse har siddet placeret usædvanligt højt hvilket muligvis har været for at tage hensyn til et pulpitur. Desuden viser de to døre i for-skudt niveau, mellem tårnets øverste rum og skibet, at der har været et pulpitur. Den nederste af de to døre har sandsynligvis haft adgang til selve pulpituret, hvis højde ca. har været som det

Fig. 134. Blændede vinduer

Fig. 133. Kirkens hjørne ses inde i Tårnværelset

Side 56

nuværende orgelpulpitur, mens den øvre dør i følge Langballe og Olsen muligvis har ført ud til en særlig priorinde balkon. Non-nepulpiturets gulv kan muligvis være grund til, at tårnets neder-ste rum er så lavt, i så fald er hvælvene opført senere end selve tårnet og først efter, at kirken har fået funktion som klosterkirke. Pulpiturets omfang kan ikke præcist bestemmes, men at det har været placeret ud fra skibets vestende og et stykke hen ad syd-muren er rimelig sandsynligt. Tårnets øverste rum har sandsyn-ligvis fungeret som et slags gennemgangsrum fra vestfløjen indtil pulpituret.31

ØstendenMens det således er muligt at give et kvalificeret gæt på indretnin-gen i vestenden af kirken før reformationen, er det vanskeligere for østenden. Der er ikke rigtig noget spor, men det er muligt, at nonnerne på et tidspunkt også har haft en plads i koret. I hvert fald skulle nonnerne jo opholde sig i østenden af kirken under højmesserne.

Ørslev Kloster før reformationenSom Ørslev Kloster fremstår i dag, er det et smukt harmonisk firfløjet barokanlæg, Barokkens kendetegn med afvalmet tag, og ensartede regelmæssigt placerede vinduer. Bygningernes fløje har samme højde og mod gården er de tre beboelseslænger præget af en dør midt på hver facade samt fine gavlkviste, alt sammen styret af et ønsket om symmetri i bygningen.Det harmoniske anlæg er blevet til over en længere periode. Vest- og sydfløjen er sengotiske bygninger, der er blevet sminket med barokkens klæder. Ligeledes er østfløjen delvis et resultat af et middelalderhus, der er blevet forlænget med en barokbyg-ning, hvortil der sidenhen er tilføjet en lille forbindelsesgang.Efterfølgende vil vi systematisk forsøge at gennemgå de enkelte klosterfløjes udvikling, for derigennem bedre at kunne klarlægge bygningernes historie og fremsætte vores hypotese af hvorledes bygningen har udviklet sig. Beskrivelsen fra 1584Udover ovennævnte er det svært at sige noget præcist om klosterbygningernes historie. Den ældste beskrivelse, der kendes er fra 1584, hvor Frederik den 2. mageskifter stedet med Hans Lindenov.I beskrivelsen står der følgende:En stenhus vester udi gården, 2 loft høj, ved 52 alen lang, de øverste loft er lagt under de øverste bjælker. Tækt med strå. Derudi er ingen færdig værelse. Og er der en kælder under samme hus ved tredje part med loft over.En anden stenhus derudi gården ved 55 alen, 2 loft højt de to parter med loft, og ingen værelse på de øverste loft.Én anden gammel stenhus øster udi gården er revnet og spruk-ken udi begge ender, med nogen få kammer udi, og er meste-parten aldeles ufærdig. Og alle forne huse tækt med strå.32 Spørgsmålet er så, om de huse, vi i dag finder på Ørslev Kloster er de samme, som omtales i beskrivelsen fra 1584, eller om klosterbygningerne i dag indeholder dele af de middelalderlige

Fig. 135. Nonneklostret med en opført vestfløj (muligvis ikke den nuværende). Yderligere er den sydlige del af østfløjen op-ført (se evt. afsnit om østfløjen). Klostrets udvikling som Lang-balle og Olsen forestiller sig.

Side 57

bygninger.Denne problemstilling dannede i 1975 udgangspunkt for den undersøgelse, der blev foretaget af Langballe og Olsen. Under-søgelse var den første bygningsarkæologiske undersøgelse, der blev foretaget af klostret i nyere tid.33 Af de tre længer, der nævnes i beskrivelsen er det kun målene på det vestre hus, der nogenlunde passer med målene på vest-fløjen. Langballe og Olsen påpeger dog, at dette ikke behøver have den store betydning. En senere brandtaksation fra 1793 op-giver nogle andre mål, der hverken passer med målene fra 1584 eller de mål bygningen har i dag. Derfor må der ikke lægges den store betydning i disse mål. Derimod er det interessant, hvorvidt de tre huse har været bygget sammen eller været enkeltstående huse.34

Vestfløj Der er ikke så meget tvivl om, at det vester stenhus, der nævnes i 1584, er identisk med klosters vestfløj. At vestfløjen har været vigtigt for nonnerne skyldes, at nonnerne skulle op og bede flere gange om natten derfor var det praktisk med en fløj, der lå i forbindelse med kirken. Man kan således antage, at man ved oprettelsen af klostret som det første tilstræbte at opføre en fløj, der kunne fungere som sovesal tæt ved kirken.35 Den nuværende vestfløj daterer Langballe og Olsen til, at være opført engang i 1400-tallet.36 Det passer godt med, at perioden var en opgangsperiode for landet, hvor landbrugspriserne steg, hvilket medførte en lang række nybygninger på de danske klos-tre eksempelvis Ø-kloster (Oksholm) og Gudum Kloster.37 Det betyder dog ikke, at den nuværende vestfløj er den første vest-fløj, der har stået på grunden. Med opførelsen af den nuværende vestfløj har man lukket for kirkens gamle syddør. Ser man på vestfløjens østmur kan man se tydelige spor efter vinduer og døre, der indikerer, at bygningen har været delt i to stokværk, ligesom det fremgår af beskrivelsen fra 1584 (Se fig. 45). Fra den øverste etage har der været ad-gang til kirken gennem en nu tilmuret dør, som dog stadig kan skimtes i overgangen mellem kirken og vestfløjen. Døren har muligvis ført ind til det føromtalte nonnepulpitur. Indretningen af vestfløjen kan være svær at sige noget om. Langs østmuren løber der i dag en korridor. Denne korridor fandtes muligvis også i klostertiden, hvilket har gjort at den fejlagtigt er blevet opfattet som resterne af en korsgang. Korsgangen fik lys fra en række nu tilmurede vinduer i gårdfacaden. (Se fig. 45) Gangen har sandsynligvis også løbet i 2. stokværk. Brandt nævner, at man på et tidspunkt havde brækket gulvet op i et af rummene i vestfløjen. En alen under det nuværende gulv stødte man på et gulv af piksten i håndstor størrelse. Brandt tolker dette som vestfløjens oprindelige gulv.38 Som nævnt ovenfor stemmer længden og bredden af vestfløjen overens med målene fra 1584. At den er opført før reforma-tionen, er også nogenlunde sikkert. Den største ændring, der er sket i vestfløjen, er ændringen fra to stokværk til kun et. At bygningen har været højere kan bl.a. ses ved, at døren i andet stokværk indtil kirken er højere end den nuværende murkro-ne. Altså er bygningens højde blevet sænket, da man ændrede

UdeInde

Side 58

etageadskillelsen.39

Den tykke skillemur I sydenden af vestfløjen findes en svær skillemur. Denne murs tykkelse har medført en del diskussion om hvorvidt muren er et resultat af, at den sydlige ende af vestfløjen har været et selvstæn-digt hus. Langballe og Olsen afviser dette med den begrundelse, at muren indeholdt en skorsten og en kamin. De henviser til de mange forskellige blændede døre og vinduer som et vidnesbyrd om, at der tidligt har fundet forskellige ændringer i indretningen sted. De mener, at hele vestfløjen er opført på en gang. Dette, påpeger de, passer godt med beskrivelsen fra 1584 om, at huset var delt i to stokværk, og at der under tredjeparten var kælder.40 En tømning af et tilmuret vindue i vestfløjens øvre stokværk i gårdfacaden i 1975 viste, at gluggen først var blevet tilmuret ud-vendigt, så den har fungeret som en slags indvendig niche. Efter-følgende har man muret den op indvendigt, så den kom i plan med indermuren. Sidenhen er indersiden af det øvre stokværk blevet dækket med en skalmur, der er i forbandt med den tykke skillemur mellem værelse nr. 103 og resten af vestfløjen. Skal-muringen har haft til formål at bringe det øvre stokværk i lodret plan med det nedre, det er derfor sandsynligt, at skalmuringen har fundet sted i forbindelse med ændringen til et storkværk i 1700-tallet. Også den tykke skillemur er ifølge Langballe og Olsen et resultat af 1700-tallets ombygning.41 Bertelsen er ikke enig med Langballe og Olsen i, at vestfløjen er opført af en gang. Han mener derimod, at den sydlige ende af vestfløjen har været en selvstændig bygning – et stenhus, der er opført langt tidligere end den resterende del af vestfløjen. Han mener ikke, at den svære skillemur kan begrundes med en kamin og en skorsten, da byggematerialer var dyre dengang. Stenhuset er netop placeret, så dens vestfacade flugter med kir-ketårnets vestside. Det betyder ifølge Bertelsen, at hvis stenhuset har stået som en selvstændig bygning, har der ligget en forløber for den nuværende vestfløj mellem kirken og stenhuset. Det skal dog her nævnes, at det er ret simpelt at spænde en snor op mellem tårnet og stenhuset for at få dem til, at flugte. Hvis der har lagt en tidligere vestfløj, har den sandsynligvis været op-ført af bindingsværk eller træ. Stenhuset kan så muligvis have fungeret som bolig for en prior eller en priorinde.42 Bertelsens bestyrker sin opfattelse med, at der findes andre eksempler i Danmark, hvor man ved oprettelsen af et kloster i første om-gang har bygget nogle simple bindingsværkfløje til kirken og et selvstændigt stenhus som priorbolig, eksempelvis ved Vor Frue Kloster i Randers.43 En afbankning af pudsen i overgangen mel-lem det mulige stenhus og den resterende del af vestfløjen ville muligvis kunne påvise, hvorvidt murværket her er i forbandt. Ligeledes ville arkæologiske udgravninger, eksempelvis med en række søgegrøfter anlagt vinkelret på vestfløjens østfacade, måske kunne vise spor af en forhenværende bygning.

SydfløjenMens der er en del tvivl om, hvorvidt vestfløjen er opført af flere tempis er der ikke så megen diskussion om, at sydfløjen er op-ført på en gang. Det eneste element, der kan rokke ved den

Første udvendige tilmuring.

Indvendig udfyldning af vinduesnichen.

Skalmuring i 1700-tallet.

Fig. 136. Snit af murværket i vestfløjens gårdfacade.

Fig. 137. Klostrets udvikling iflg. Thomas Bertelsen.

Side 59

opfattelse, er den meget tykke skillemur mellem rum nr. 104 og 105. Skillevæggen er dog en sekundær tilføjelse, idet dens opførelse har forstyrret en døråbning i kælderplan, dette ses i dag som en blænding i sydfacaden. (Se fig. 88)Sydfløjen har ligesom vestfløjen været i to stokværk, hvilket en lang række, nu tilmurede vinduer – af samme type som dem i vestfløjen, vidner om. Ud fra en række undersøgelser af murvær-ket i kælder og stueplan har Langballe og Olsen konstateret, at sydfløjen er opført som en tilføjelse til vestfløjen, og en stor del af sydfløjens sydfacade består af vestfløjens gavl. I murværket mellem de to fløje har Langballe og Olsen ligeledes påvist en dør i kælderplan. Er dør, der sandsynligvis førte fra stenhuset ud i det fri.44 I den østlige ende af sydfløjen har en murundersøgelse ligeledes vist, at sydfløjen er en senere tilføjelse til den sydlige ende af østfløjen. Dermed er der også her tale om, at den østlige ende af sydfløjens sydfacade består af gavlen til østfløjen. Dette kan også ses ved, at murværket slår et knæk ved overgangen mellem sydfløjen og gavlen til østfløjen.45

Kældre Under hele sydfløjen og de sydlige ender af øst- og vestfløjen er der kælder. Langballe og Olsen mener, at hvælvene alle er eftermiddelalderlige. Dette bekræfter også beretningen fra 1584, der ikke omtaler hvælv, men derimod omtaler lofter over kæl-drene i vestfløjen. Langballe og Olsen mener at kunne spore, at hvælvene er opført i tre etaper men med kort tid imellem, da de alle er grathvælv med barokkarakter. Langballe og Olsen mener endvidere, at de ældste hvælv er dem, der findes i sydfløjens vestrum og under vestfløjen. Der er her tale om grathvælv, der samles om en midterpille, og hvor vederlaget er hugget ind i murene. I de resterende kældre er der påmuret en halvstens skalmur som vederlag for tøndehvælv med stikkapper. De yngste hvælv er dem, der findes i østenden af sydfløjen. Disse adskiller sig ved, at hvælvingerne er højere, mens graterne snor sig mere og er trukket mere frem i pudset. Lignende hvælv findes i den sydlige ende af østfløjen.46

Fig. 139. 1100-tallet. Kirken er placeret yderst på skråningen, som falder 6 m mod syd til der hvor sydfløjen ligger i dag. Fig. 140. 1200-tallet. 3-4 m under det nuværende gårdsniveau,

findes resterne af et 1200-tals stenhus, som ligger under den nuværende kælder. Der er sket en gradvis opfyldning.

Fig. 138. Hvælv i kælderen

Side 60

Fig. 142. 1400-tallet. Endnu en opfyldning i forbindelse med vestfløjens opførelse. Da den nuværense sydfløj bliver bygget i 1500-tallet, sker en planering til nuværende niveau.

Fig. 141. 1300-tallet. 1½-2 m under nuværende gårdsniveau ligger resterne af et spinkelt murværk (muligvis en tilbygning til østfløjen.) Det ligger under vestfløjens niveau.

Indretningen Indretningen af sydfløjen er svært at sige noget om. Udover at den som ovenfor nævnt var i to stokværk, ved vi næsten intet. Fra beskrivelsen i 1584 ved vi, at der ingen beboelige værelser var i andet stokværk i vestfløjen. Det betyder, at sydfløjen mu-ligvis har fungeret som den eneste boligfløj. Dette stemmer dog ikke overens med, at vestfløjen sikkert har været den del af klos-tret, der har været tænkt som bolig grundet dens beliggenhed op til kirken.

Udgravninger ved og under sydfløjenSom tidligere nævnt er sydfløjen opført senere end vestfløjen og den sydlige del af østfløjen. Spørgsmålet er så, om det er mu-ligt at afdække spor efter tidligere bygninger under sydfløjen. I korte perioder i 1976 -77 og 1978 fik Langballe og Olsen igen mulighed for at underkaste Ørslevkloster en undersøgelse. Det betød, at der bl.a. blev foretaget en række arkæologiske undersø-gelser. En række søgefelter blev lagt for at undersøge det oprin-delige terræn under bygningerne. Søgegrøfterne viste, at det oprindelige terræn ved nordfacaden af sydfløjen lå mellem fire og seks meter under det nuværende niveau. Desuden lykkedes det at fremdrage spor fra tidligere bygninger. I det nederste lag af søgegrøften kunne man se et kompakt lag af tagsten af typen tagpander. Over dem lå i kulturlaget en ret stor mængde murst-ensbrokker. Disse lag lå dybere end kælderetagen i den nu-værende sydfløj. Ud fra tagstenenes beliggenhed vurderer Lang-balle og Olsen, at der er tale om en 1200-talsbygning, der har ligget meget tæt på søgegrøfterne. De mener endda at kunne se, at tagstenene var kastet ned fra den bygning, de dækkede.47 Der må altså her være tale om en tidligere klosterfløj eller priorbolig. Tagstenene og murbrokkerne var da ikke det eneste resultat af søgegrøfterne. Et spinkelt øst-vest gående fundament/ murforløb af teglsten kunne iagttages over tagstenene og murbrokkerne. Murforløbet, der lå oven på en enkel række kampesten, bestod ikke bare af røde, men også gule mursten. De gule mursten fandtes der ingen af i brokkelaget nedenunder eller i nogen af de eksisterende bygninger. Det betyder, at murforløbet er blevet opført efter den tidligere bygning, og inden den nuværende syd-

Side 61

fløj bliver opført. At murværket er ældre end vestfløjen, mener de også at kunne påvise dels ud fra niveauforholdene og dels ud fra den manglende tilstedeværelse af gule mursten i vestfløjen. Langballe og Olsen daterer forsigtigt murværket til at stamme fra omkring 1300-tallet Dette sker på baggrund af enkelte løsfund i søgegrøfterne. Hvorvidt fundamentet stammer fra en tidligere sydfløj eller om der er tale om en enkeltstående mur, kan vi ikke vide. Det er dog bemærkelsesværdigt, at murforløbet ikke løber parallelt med den nuværende sydfløj (se fig. 143), men deri-mod har samme retning som østfløjens sydgavl. Dette kan ifølge Langballe og Olsen betyde, at murforløbet skal ses i forbindelse med den ældre del af østfløjen, hvor murværket har været en nordmur i en ældre sydfløj, der har ligget som en sidebygning til østfløjen. Hvis dette er tilfældet, må der være tale om en bygning af enten bindingsværk eller træ.48 Hvis deres tolkning er rigtig, bekræfter fundene hypotesen om, at østfløjen er ældre end syd-fløjen og sandsynligvis en af de ældste på stedet. At der i 1300-tallet er blevet opført mere spinkle bygninger end de tidligere anlagte stenhuse, passer godt med, at 1300-tallet var fattige år for Danmark hvor landet var pantsat til de holstenske grever, og ”Den sorte død” i 1349 lagde mange sogne øde.49 Endelig viste søgegrøfterne, at borggården er fyldt op af flere omgange. Den sidste opfyldning fandt sted omkring 1500–tallet med opførelsen af den nuværende sydfløj. Opfyldning var bl.a. sket ved at tage jord fra bakkens nordside. Desuden indeholdt opfyldningsjor-den en del murbrokker, mørtel og ældre kulturlag hvilket vidner om, at der i forbindelse med opførelsen af sydfløjen er blevet revet andre bygninger ned. Desuden blev der fundet en del munke- og nonnetagsten, hvilket, de mener, kan stamme fra vest og østfløjen. Disse har sikkert oprindelig stået med tegltag, der siden hen er blevet erstattet med strå således som der nævnes i beskrivelsen fra 1584.50

ØstfløjenSom det er nævnt ovenfor, er den sydlige del af østfløjen ældre end den resterende del af østfløjen. Østfløjens ældste del har strakt sig nordpå til den tykke skillevæg, således at hele havesalen i dag udgør den oprindelige del af østfløjen. Således kan man se, at murene har forskellige tykkelser. Eksempelvis har muren i havesalen en tykkelse på ca. 1,05 m, mens resten af murvær-ket i østfløje er på 0,85 m.51 Ved undersøgelser af murværket i overgangen mellem den middelalderlige del af østfløjen og den resterende del kunne Langballe og Olsen konstatere en lodfuge og mangel på forbandt, der bekræfter, at havesalen er ældre. Dog bemærker Langballe og Olsen, at murværket er blokforbandt i havesalens nordende. Blokforbandt blev først almindeligt efter middelalderen, det må betyde, at nordgavlen er blevet sat om på et tidspunkt. I beskrivelsen fra 1584 lyder det, at det østre hus var revnet og sprukken, derfor er det ikke så underligt, hvis den middelalderlige del af østfløjen er blevet sat i stand, f.eks. i forbindelse med tilbygningen i starten af 1700-tallet. På dette tidspunkt har man så taget metoden med blokforbandt i brug.52 Den middelalderlige del af østfløjen er nok den bygning, der i beskrivelsen fra 1584 nævnes som det tredje stenhus. Vores hy-potese antager, at denne bygning, foruden kirken, er den ældst

Fig. 144. Klostret i 1500-tallet efter opførelse af sydfløjen.

Fig. 143. Den røde linje viser en evt. tidligere sydfløjs murforløb

Side 62

af de nuværende bygninger. Den har sikkert været opført som en statelig bygning, der måske har fungeret som bolig for stedets prior eller priorinde. Omkring den har der så stået forskellige bygninger, hvoraf en af dem har været et stenhus med tagsten, mens andre har været mere simple træ eller bindingsværk bygn-inger. (se sydfløjen)

KorsgangEt andet spørgsmål, der ikke lod sig besvare ved undersøgelsen i 1975, var om der havde været opført en korsgang i klostret. I dag er der ikke mange spor af en sådan. Det betyder dog ikke, at der nødvendigvis ikke har været en. Korsgangen er, som tidligere nævnt af arkæologer blevet betragtet som det fysiske bevis på et klosters tilstedeværelse, og alle klostre har sikket tilstræbt at få bygget en korsgang. Således har næsten alle klostre, hvad enten det f.eks. drejer sig om de tidlige anlagte Dominikanerklostre eller de senere Karmeliter klostre, formået at få opført et firfløjet anlæg omkring en fratergård indesluttet af en korsgang - om end de tidligere anlagte kloster var noget længere om det.53 Selvom de fleste klostre har tegn på, at man fra starten af byggefasen ikke har indtænkt en korsgang, kan man se, at den alligevel var vigtig, f.eks. i Gråbrødreklosteret i Svendborg, hvor et mægtigt funderings arbejde har fundet sted, inden man kunne begynde opførelsen af selve korsgangen, eller på Vitskøl, hvor opførelsen af en korsgang har medført et uharmonisk og forvansket resul-tat.54

En evt. korsgang på ØrslevFor Ørslev Klosters vedkommende er der det specielle, at klosteret sandsynligvis aldrig nåede et fuldt reguleret firfløjet klosteranlæg. Som nævnt under beskrivelsen af vestfløjen løber der en gang langs østmuren, der forsætter helt op til kirken. De fladbuede åbninger ud mod gården har i høj grad karakter som vinduer, hvilket betyder, at gangen må karakteriseres som en korridor frem for en korsgang.55 En korsgang skal være åben, derfor er det ikke praktisk i de nordlige egne med disse åbne korsgange pga. klimaet. I sydfløjen er det næppe sandsynligt, at den nuværende gang ud mod gården er et levn fra kloster tiden pga. sydfløjens smalle dimension.56 Alligevel er der spor, der muligvis kunne give et fingerpeg om en mulig korsgang. I kirkens sydside har vinduerne været placeret unormalt højt oppe. Dette kan selvfølgeligt skyldes den før omtalte nonnepul-pitur, men det kan vel også tænkes, at der op mod kirkens yder-mur har været tilbygget en korsgang. Et element, der bekræfter denne teori, er den lille syddør i koret som i dag er skjult af en stræbepille. Måske har den ført ud til en korsgang, der har løbet langs kirkemuren, yderligere kan det passe sammen med, at der i nordenden af gangen i vestfløjen fører en dør ud i gårdssiden – en dør, som måske har ført ud til korsgangen. Den lille syddør i koret kan dog også have været en præstedør. Ved de arkæolo-giske undersøgelser, der blev foretaget, lagde man et par søgefel-ter vinkelret ud fra kirkens sydmur for om muligt at fremdrage spor efter en korsgang. Udgravningerne gav dog ikke noget re-sultat, men dette kan skyldes, at jorden omkring kirkemuren er Fig. 146. Lukket korridor i vestfløjen på Ørslev Kloster.

Fig. 145. Korsgang i Vor Frue kloster i Helsingør med store åbne buer.

Side 63

blevet forstyrret så meget, at eventuelle spor er blevet slettet.57 Hvis der her været en korsgang ved Ørslev Kloster, er det næppe sandsynligt, at det har været en muret korsgang. Der har sandsynligvis kun været tale om en korsgang opført af træ eller bindingsværk, som man kan se ved f.eks. Tvilum Kloster og Skovkloster på Fyn.58 Det betyder også, at spor efter en sådan bliver vanskeligere at fremdrage. Endelig skal det nævnes, at hvis et beskedent kloster som Ørslev Kloster ville opføre en kors-gang, så var gangen langs kirken den, man bedst kunne undvære, derfor er det betænkeligt at konkludere, at der skulle have været en korsgang på Ørslev udelukkende ud fra sporene i kirkens sydmur. Desuden ved vi, at klostergården bliver planeret så sent som i forbindelse med opførelsen af den nuværende sydfløj. Det har sikket været besværligt at skulle bygge en korsgang på et så skrånende terræn. Derfor er det rimeligt at antage at en eventuel korsgang på Ørslev Kloster er bygget ret sent og altså efter op-førelsen af den nuværende sydfløj i 1500-tallet.

AfrundingI det ovenstående har vi forsøgt at belyse bygningshistorien på Ørslev Kloster i den periode, klostret fungerer som kloster. Som man kan se, er det svært at sige noget præcist omkring bygnin-gernes udvikling, vi har dog forsøgt at påpege de mest sandsyn-lige udviklingstræk, stedet har gennemløbet i den pågældende periode.

Ørslev Kloster i perioden 1536 til 1700Mens de arkæologiske undersøgelser, der er blevet foretaget i 1970’erne, har kunnet give en ide om bygningernes udseende i deres første levetid er det betydeligt sværere at analysere peri-oden efter klostrets nedlæggelse og frem til 1700. En gennem-gang af kirken og dens tre fløje vil ikke føre til ret meget - ganske enkelt fordi vores viden ikke rækker så langt. Derfor er der i det nedenstående kun givet en gennemgang af de ejere, der kan have haft betydning for ændringer af klostrets bygninger, der kan henføres til den pågældende periode

Efter reformationen i 1536 er det næppe sandsynligt, at der er blevet foretaget større ændringer ved bygningerne frem til salget af klostret i 1584. Det skyldes, at kongen bortforlenede Ørslev Kloster til en række lensmænd, der ofte havde Ørslev i forlening ganske kort.59 Det er endda næppe sandsynligt, at de boede på klostret. Vi ved fra de skriftlige kilder, at kongen lod nonnerne blive boende på klostret deres tid ud. Begrundelsen herfor kan være, at mange af nonnerne ved deres indtrædelse i klostret havde medbragt en medgift på nogle gårde, som skulle betale for nonnernes ophold på klostret. Disse gårde skulle som regel tilfalde klostret, når nonnerne afgik ved døden. Hvis kon-gen jog nonnerne ud af klostret, har han muligvis været tvunget til at tilbagebetale dem deres gårde, sådan som han gør til den sidste nonne i 1587, da klostret bliver solgt.60 Ligeledes har de forpagtere, der har haft Ørslev Kloster i forlening, måttet yde de tilbagelevende nonner et underhold. Det betyder dog ikke, at kongen og forpagterne havde de store intentioner om at

Side 64

vedligeholde bygningerne mere end nødtørftigt. Og klostret for-falder mere og mere. Mindre end 40 år efter reformationen kan man ud fra de skriftlige kilder læse om klostrets dårlige tilstand. I 1571 får Otto Krumpens enke Anne Lykke Ørslev Kloster i pant, og hun indberetter her til kongen om bygningens dårlige stand. Hun skriver bl.a., at bygningerne var så forfaldne, at man måtte frygte for, at de styrtede sammen, hvis de ikke blev istand-sat, hvorfor hun gerne ville have tilladelse til at hugge tømmer i skovene i Sønderlyng og Middelsom Herreder.61 Hvorvidt Anne Lykkes istandsættelse kom, ved vi ikke, men den har sikket ikke redet ret meget. Igen er det beskrivelsen fra 1584, der kan give os det bedste billede af bygningerne fra den periode. (se ovenfor) For at få en fornemmelse af bygningerne på det tidspunkt kan man måske kaste et blik på Jungetgaard ikke langt fra Ørslev. (se fig. 147 og 148) Bygningerne er her ligesom på Ørslev opført i 1500-tallet i to stokværk og med kamtakkede gavle. I sydlængen findes der kælder, der stadig har bevaret sit flade loft. Det kan muligvis tænkes, at tagkonstruktionen på Ørslev har været som på Junget-gaard og andre bygninger, hvor loftsbjælkerne går helt igennem muren og hviler på udvendige knægte.62 I 1586 tog Hans Lindenov ophold på Ørslev Kloster. Man kan i den forbindelse antage, at han har sat bygningerne i stand, så de fremstod som en passende bolig for en adelsmand. Men hvor omfattende det har været, ved vi ikke. Det faktum, at Hans Lin-denov allerede 8 år efter forlader Ørslev, kunne godt indikere, at han ikke har nået at lave store ændringer.63 Ørslev Kloster bliv-er ved Hans Lindenovs død overdraget til hans søn af samme navn. Han ejer Ørslev frem til sin død i 1620, men det er næppe sandsynligt, at han har boet på Ørslev i længere tid. I hvert fald ved vi, at han fra 1611-1613 sad i fængsel, hvorefter han blev forvist til Ostindien. Det er derfor heller ikke særlig sandsynligt, at der har fundet større ombygninger eller forbedringer sted på Ørslev i hans ejertid. Ved hans død bliver godset overtaget af sønnen Anders Lindenov. Om ham ved vi ikke ret meget, kun at hans økonomi var særdeles dårlig. Han lånte en del penge af sin slægtning, rigsråd Hans Lindenov på nabogodset Strandet. Rigsråd Hans Lindenov har sandsynligvis netop overtaget Stran-det for at være i nærheden af Anders Lindenov og Ørslev, så han kunne følge med i driften af godset.64 Anders Lindenovs dårlige økonomi kunne måske antyde, at der ikke er blevet foretaget de helt store ændringer på Ørslev i hans periode. Ved Anders Lin-denovs død overtager rigsråd Hans Lindenov i Ørslev ca. 1640. Rigsråden var en meget rig mand med stor interesse for sine godser, derfor er det ikke usandsynligt, at han har iværksat en række forbedringer på Ørslev. Imidlertid dør han allerede to år efter, hvorved Ørslev overtages af hans datter Christence Linde-nov, gennem sine to ægteskaber og ved sin arv efter faderen blev hun en særdeles velhavende dame. Hun opholder sig det meste af tiden på Ørslev og er kendt for at føre et stort hus. Derfor er det rimeligt sikkert, at der i hendes ejertid har været en god standsmæssig bolig på Ørslev kloster sådan som det passede sig for en af egnes rigeste kvinder. I 1671 overdrager hun Ørslev til sit barnebarn Sophie Amalie Friis, der i 1682 ægter Johan Rant-zau. De to bygger i 1700 Ørslev om til et barokanlæg.65

Fig. 147. Jungetgaard.

Fig. 148. Jungetgaard.

Side 65

De ændringer, vi kan spore i bygningen i dag, der kan henføres til perioden mellem reformationen og år 1700 er meget spar-somme. Den mest iøjenfaldende er den, i dag blændede, rund-buede portal næsten midt på vestfløjens gårdfacade. (Se fig. 149) Undersøgelser af murværket viser, at dens opførsel har medført lukningen af et af vinduerne i det nederste stokværk. Derfor er den nok blevet til efter reformationen og sandsynligvis efter 1584. Det mest logiske er nok, at portalen er blevet indmuret, mens Hans Lindenov beboede bygningen mellem 1586 og 1594, hvor den formmæssigt passede udmærket til perioden.66 En anden mulighed er, at den er tilføjet, men Christence Lindenov boede på Ørslev - altså mellem 1642 og 1671

Ørslev Kloster efter 1700Barokkens godserI det nedenstående følger en kort beskrivelse af perioden efter enevældens indførelse. Dette for at indføre læseren i de normer og den samfundsorden, der prægede perioden og som i høj grad kom til at påvirke bygge aktiviteten og byggestilen.

Med enevældens indførelse indledes der nye tider i Danmark. Den gamle adels magt var blevet begrænset samtidig med, at nye slægter kunne ophøjes til adel. De herregårdsbygninger, der blev bygget i perioden fra 1660 til ca. 1760 blev opført til mennesker, der indgik i den nye samfundsorden. Således kom nye livsform-er til at ændre herregårdenes udseende, indretning og brug.

Nye normer for at bygge pragtboligerDe store træk i udviklingen af herregårdene viser, at den kraftige byggeaktivitet, i 1500-tallet og starten af 1600-tallet, blev efterfulgt af en periode med stilstand. Dels var godsejerstanden dækket ind, og dels indbød de mange krige i første halvdel af 1600-tallet ikke til det helt store nybyggeri. Det mærkelige er blot, at der samtidig skete to nye forhold, der fik betydning for byggeaktiv-iteten. De mange krige medførte nemlig, at en del godser blev ødelagt, og godsejerne var derfor tvunget til at genopføre en del bygninger. Samtidig betød den nye adelsstand, der voksede frem med enevældens indførelse, at en række pengefolk dukkede op og markerede sig med nye skikke og med prestigefyldte byggeri-er. De store forandringer betød, at adelen, som et led i den civili-sationsproces, der fandt sted, skiftede karakter fra en krigeradel til en hof- og embedsadel. En adelsstand, der kunne kaste lys og glans over det danske rige – en slags hofadel med repræsentative forpligtelser. De nye grupper kæmpede indbyrdes om magten. Den gamle svækkede adel, den nye titeladel, der var afhængig af kongen, og de borgerlige statskreditorer.67 Denne indbyrdes konkurrence mellem godsejerne betød, at deres boliger plud-selig fik en anden betydning. Hovedbygningen skulle signalere hvem man var, hvilken embede man besad og de økonomiske og sociale forhold. Samtidig ændrede fokus sig, fra kun at dreje sig om hovedbygningerne, til også at omfatte ladegård og avlsby-gninger, marker og parkanlæg, der nu skulle markere et samlet anlæg. Fra at skulle dække et fysisk behov skulle godserne nu også dække kulturelle og sociale behov.68

Fig. 149. Den blændede dør i vestfløjens gårdfacade

Side 66

Arkitekturen og indretningen De ændringer, der skete, medførte, at en lang række godser blev ombygget og moderniseret. Mange 1500-tals hovedbygn-inger blev omdannet ved, at man erstattede de svungne gavle med afvalmede, nedrev forældede trappetårne og dækkede fa-cadens røde mursten med puds og kalk. Husene skulle være lysere, hvorved, at vinduerne blev flere og større, og samtidig blev de rettet ind efter en snor - både vandret og lodret, så de arkitektonisk passede til tidens smag. Indretningen ændrede sig ligeledes markant med indførelsen af korridorsystemet. Det betød, at tjenestefolk kunne færdes i huset uden at forstyrre her-skabet. De gamle bjælkelofter blev dækket med gipslofter, ofte med stukarbejde, mens væggene blev beklædt med paneler og fløjdøre med fine messingbeslag.69 I Danmark blev vi inspireret fra bl.a. Italien, hvor pavemagten forsøgte at illustrere sin overlegenhed gennem kunst og arkitek-tur. Ligeledes blev man påvirket fra Frankrig, hvor Solkongens pragtfulde Versailles signalerede en stor, magtfuld konge med styr over tingene. Herhjemme fik det den betydning, at barokken især fik betydning som et udtryk for magt gennem iscenesættelse eks. byplanlægning, haveanlæg, bygninger interiører, malerier osv. Der blev bevidst arbejdet med rumpåvirkning og lange pers-pektiver. Lyset fik en mere central rolle, og den virtuose illusion-skunst kom flittigt i brug.70

Frontløberne i DanmarkHerregårdene blev ofte opført af bygherrer, der havde fået god-serne som betaling for penge de havde udlånt til kongen. Det var eksempelvis mænd som Joachim Irgens, Henrik Müller og Gabriel Marseilles. Henrik Müller opførte Lejregård i 1663. Hele anlægget – have, slot, avlsbygninger - er anlagt omkring en symmetrisk akse. Ofte var gårdspladsen delt i to rum, et, hvortil kun folk med ærinde til herskabet kom, og et, hvortil almindelig mennesker kom. Et andet klassisk eksempel på et gods, der er præget af barokkens idealer, er Nysø (1671-1672) ved Præstø. (Se fig. 150) Det ydre er ligesom Lejregård anlagt om en akse. Det indre svarer til det ydre. I midten er den store festsal, der flankeres af to lejligheder. Denne plan med de spejlvendte rumsuiter var anlagt for, at hu-sets herre og frue havde hver deres lejlighed. Samtidig bør man bemærke, at dørene i den ene side var placeret i en lang række, således, at man kunne se hele vejen igennem huset, når dørene stod åbne (en såkaldt filade). Modsat var bygningen indrettet således, at korridorer ledte trafikken udenom de private gemak-ker. Plantypen stammer fra Frankrig og må som sådan betragtes som idealtypen for boliger opført i barokken.71 Det var klart, at ikke alle herregårde kunne indrettes så præ-cist som tilfældet var med Lejregård og Nysø. En del godser måtte rettes til efter eksisterende bygninger. Eksempelvis kan der nævnes Schackenborg (1665), hvor voldgravene betød, at treklangen mellem avlsgård, hovedbygning og haveanlæg måtte opgives. De smalle dimensioner i en gammel inkorporeret fløj medførte, at rummene blev gennemgående. De tidlige anlæg var de førnævnte Lejregård, Nysø og Schackenborg, der må betrag-

Fig. 150. Rekonstruktionstegning af første sal på Nysø. Be-mærk korridorsystemet og planens symmetri.

Side 67

tes som en slags frontløbere for barokken. Kort efter fulgte an-læg som Juellinge (1675), Tåstrup(1690) (Se fig. 151), Stensbal-legård (1692) og Clausholm efter – de er alle eksempler på, at barokken for alvor var slået igennem. Det skal dog lige nævnes, at størstedelen af de danske godser i perioden 1700-1730 stadig blev opført i bindingsværk, selvom grundmurede bygninger var det fornemmeste.72

Modernisering af gamle anlægI perioden fra 1700-1720 blev Danmark ramt af den Store Nor-diske Krig og dårlige landbrugskonjunkturer. Dette afspejler sig i, at der næsten ikke blev bygget nogen herregårde i disse år. Derfor greb man til at modernisere de gamle anlæg, eksempelvis tidligere klostre. Her kan nævnes Vestervig, Vitskøl, Halsted og Børglum, der alle blev sminket stærkt op, så de fremstod som barokanlæg. I denne gruppe befinder Ørslev Kloster sig.73

Kulminationen I 1740’erne vender konjunkturerne, hvilket betyder, at et geval-digt byggeboom sætter ind. I denne periode bliver de store to-talanlæg som Ledreborg, Lerchenborg og Bistrup anlagt. Disse må betragtes som kulminationen af herregårdsanlægget som type, men der findes ingen fundamental fornyelse sted i forhold til de helhedsbegreber og idealer, der udstikker rammerne 70 år tidligere.74 Derfor vil vi ikke beskæftige os endvidere med disse, selvom de alle er interessante repræsentanter for barokkens her-regårdsbyggeri.

Ørslev Klosters ændring til barok herregårdVi har tidligere nævnt, at generalmajor Johan Rantzau i starten af 1700-tallet ombygger Ørslev Kloster til et barokanlæg. Oprin-deligt har der siddet en tavle på Ørslevkloster, der berettede om generalmajorens aktivitet på stedet. Indskriften lyder bl.a., at: ”Den( herregården) var imidlertid helt ødelagt ved tidernes ugunst og tidens tand, hvorfor han nedrev den næsten til grun-den og genopførte den udvidet med bekvemme opholdsrum og underbygget med de hvælvede Kældre som du seer… “75 Hvor stor en aktivitet, der egentlig er tale om, kan dog være svært at afgøre. At generalmajoren udvidede bygningen således, at østfløjen fik det omfang, den antager i dag, lyder sandsynligt. Men som vi har set i det ovenstående, indeholder både den nu-værende syd- og vestfløj ældre bygninger, så beretningen om, at han næsten nedrev den til grunden, må betragtes som løgn. Overhvælvingerne i kældrene kan godt være sket med Rant-zau som byggeherre, men i så fald er det sket over en længere årrække. N. J Israelsen påpeger, at det er sandsynligt, at hele ombygningen har fundet sted over en længere periode. Dette, understreger han, hænger godt sammen med Bartlings beretning fra 1743 til Dansk Kancelli, hvori det nævnes, at mens Rantzau var i den Brabandske Campagne, lod han Ørslev Kloster om-bygge og indrette efter den italienske stil.76 Byggeperioden bliver hermed fastsat til årene omkring 1698-1708. Ombygningen må have betydet ændring til et enkelt stokværk i samme højde hele vejen rundt. Samtidig må man have taget det øverste stykke af murene ned – det har betydet, at

Fig. 151. Beliggenhedsplan over Tåstrup fra 1690.

Side 68

rummene har fundet den imponerende højde, vi ser i dag. Israelsen skriver endvidere, at man har delvis bibeholdt den in-dre omløbende korridor.77 Dette er bemærkelsesværdigt, fordi Langballe og Olsen i samme bog nævner, at det langtfra er sik-kert, at dette korridorsystem har omfattet sydfløjen78 og som vi tidligere har været inde på, er det næppe sandsynligt, at dette korridorsystem stammer fra klostertiden. Israelsen mener end-videre, at man ved ombygningen har nyetableret tagkonstruk-tionen med genanvendelse af tømmeret. Herved skulle byg-ningen have fået sine valmede tage. Samtidig blev murværket pudset, og falske kvadre blev tegnet vha. falske fuger, og vin-duerne er blevet fremhævet med indramninger, der skulle il-ludere sandsten. Kvadrene har så fremstået som grå/sort malet, hvorved illusionen om en italiensk stenbygning opstod.79 Som vi har beskrevet ovenfor, er det alle sammen tiltag, der passer godt med barokkens ombygninger - nedrivning af kamtakkede gavle til fordel for valmede, regulering af stokværk, døre og vinduer, samt de illusoriske virkemidler. Alt sammen implementering af barokelementer i en middelalderbygning. Med reguleringen af dørene må man formode, at de tre stentrapper er blevet opført. Israelsen ser en mulighed i, at dørindramningen i hvert fald i østfløjen har været mere markant. De udvendige dørtyper er i en stilart, der bliver meget udbredt efter Københavns brand i 1728. Derfor er det sandsynligt, at de døre, der i dag sidder i Ørslev Kloster er senere end ombygningen i 1700-tallet.80 Langballe og Olsen har i 1978 ligeledes bemærket, at de tre yderdøre er bre-dere end vinduesnicherne. Ved at afbanke pudset omkring por-talen i vestfløjen kunne de påvise, at portalen er blevet udvidet.

Fig. 152. Forslag til en barokificering af Ørslev Kloster, idéskitse udarbejdet af rapportgruppen.

Side 69

Dette mener de kan være sket omkring starten af 1800 – tallet.81 (se nedenfor)

Ørslev Kloster i forhold til et barokanlægVi har i det ovenstående påpeget nogen af de barokelementer Ørslev Kloster påføres af Rantzau under ombygningen omkring år 1700. Men en mere uddybende sammenligning kunne være interessant at tilføje for at forstå, hvorfor klosteret har fået den udformning, det har i dag. Ved en sammenligning mellem de idealtyper af barokanlæg, der nævnes ovenfor, og Ørslev Kloster er der flere elementer ved Ørslev, der passer dårligt til barokanlægget som type. For det første er hele opførelsen af en østfløj besynderlig. Ønskede man at tilpasse Ørslev efter barokkens normer, havde man vel valgt at bygge vest- og sydfløjen bredere og højere, således, at Ørslev kom til at fremstå som et trefløjet anlæg, hvor kirken var nordfløjen (nærmest som Oxlund fremstår i dag).82 Derved kunne man få vestfløjen til at fremstå som hovedfløj i en midterakse. Man ville samtidig kunne opnå at skabe en indre borggård, hvor kun her-skabet kom, mens den i terrænet nedenfor liggende ladegård kunne have fungeret som forgård. Bagved vestfløjen kunne man så anlægge en have. Derved ville man opnå den treklang mellem ladegård, borggård og haveanlæg, som man ser ved for eksempel Nysø, Clausholm og Lejregård. At det ikke er sket, kan skyldes, at borggården ikke ligger vin-kelret på ladegården, hvorved det kunne være svært at opnå helt rette linier. Det skal dog siges, at selv ved et fornemt barokan-læg som Bistrup, har man måttet dispensere lidt for linierne og symmetrien pga. ældre bygninger, dette er dog sket, uden det ødelægger den regelrette fornemmelse, man får af anlægget.83 At man har valgt at opføre østfløjen skyldes muligvis Rantzaus ide med at bygge et anlæg, der, skulle være inspireret af Italiens arkitektur, har spillet ind. Han har sandsynligvis ønsket at skabe en lukket borggård. Det betyder dog, at det virker mest lige for at gå ind ad døren i sydfløjen, når man ankommer til borggården. Således kommer sydfløjen til at fremstå som hovedfløjen i dette anlæg. Hvis det er tilfældet, måtte man forvente at komme ind i en pompøs hall i sydfløjen med en storslået trappe på modsatte side til have. At dette ikke er sket kan skyldes sydfløjens smalle proportioner. Gjorde man sydfløjen til hovedfløj måtte man lade rummene gå hele vejen igennem bygningen. Det er næppe sandsynligt, at der har været et stort gennemgående rum lige in-denfor døren, eftersom trappen i sydfløjen sandsynligvis er fra 1700-tallet. I hvert fald nævnes trappen allerede i beskrivelsen fra 1793.84 Ligeledes er det muligt at hvis køkkenet allerede i klostertiden var indrettet i sydfløjen har det været naturligt at bevare køkken og tjenestefolk i denne fløj – altså kan der være tale om en kontinuitet mellem sydfløjens funktion i klostertiden og frem til i dag. De smalle dimensioner i sydfløjen har helt klart sat nogle be-grænsninger, men til sammenligning kan man se, at ved ombyg-ningen af Schakenborg til et barokanlæg har man alligevel ført rummene hele vejen på tværs af fløjen, selvom den er meget smal.85

Fig. 153. Anlægget med østfløjen fra 1700-tallet.

Side 70

OmbygningEfter Johan Rantzaus død i 1708 følger et par hurtige ejerskift, hvorefter Ørslev i 1724 bliver solgt til oberstløjtnant Frederik Berregaard. Han dør imidlertid 11 dage efter overtagelsen, hvo-refter det bliver hans enke Marie Lasson, der besidder Ørslev Kloster. Hun indretter bl.a. kirken efter barokkens stil, - fra hen-de stammer f.eks. de marmorerede låger indtil kirkebænkene.86 I den føromtalte indberetning af Bartling fra 1743 står der: ”at Ørslev Kloster nu ejes og beboes af Obersleutenant Berregaards Enke der meget har zieret og forbedret Kirken og Garden saavel som Haugen.”87 Samme år kender vi en forpagtningskontrakt, hvor Maria Lasson bortforpagter landbruget på Ørslev Kloster. I denne kontrakt hedder det, at Marie Lasson beholder ”det Øster Borregaardsthus” til egen disposition, mens forpagteren får syd- og vestfløjens værelser stillet til rådighed. Værelserne i syd og vestfløjen benævnes desuden som ”de tvende nye grund-murede Borregaardshuse”.88

Disse to beskrivelser er med til at skabe forvirring omkring, hvor omfattende Rantzaus ombygning har været. Er syd- og vestfløjen forfaldet så hurtigt, at det inden 1743 har været nødvendigt med en istandsættelse? Eller hvad kan grunden være til, at de to fløje nævnes som de to nye fløje. Yderligere kunne det være interes-sant at vide, hvilke forbedringer Maria Lasson har foretaget, som det nævnes i indberetningen. Hvilke bygningsdele og detaljer, der kan tilskrives Rantzau og hvilke, der skyldes Marie Lasson kan vi ikke på nuværende tidspunkt afklare. Eksempelvis kan nævnes indretningen af østfløjen. Denne er inddelt med et hovedrum ved hver af gavlene. Disse er forbundet med en bred gang ud mod gården, mens havesiden er delt i tre rum. En sådan opdel-ing af rummene kendes helt tilbage i renæssancen, eksempelvis kan næves østfløjen på Rosenholm Slot fra 1567.89 Planen bliver dog også brugt i barokken, eksempelvis ligger Nysøs indretning ikke så langt fra østfløjen på Ørslev. (se evt. dette) Ligeledes er dørene mellem stuerne placeret som en filade, der sikrer kom-munikation og det smukke blik ned gennem rummene. Da planen bruges meget i barokken, men samtidig kendes fra en række renæssancehuse, kan det være svært at afgøre hvem, der har stået for planen af østfløjen.

ArkitektIsraelsen antager, at østfløjens interiører skyldes Marie Lasson og hendes søn Frederik de Berregaard, der fik Ørslev Kloster i 1747. Han mener, at de to tilførte østfløjen de elementer, der i dag er med til at give bygningen karakter af en pragtbolig, dog i beskeden format. At det kun er østfløjen, der indrettedes som pragtbolig, kan skyldes, at Frederik Berregaard var i besiddelse af det nærliggende Strandet Gods. Dermed har det kun været nødvendigt at indrette østfløjen som en slags enkesæde for Ma-rie Lasson,90 mens de øvrige fløje som nævnt ovenfor blev stillet til rådighed for forpagteren. Der finder vi måske noget af svaret på, at Ørslev ikke, indvendigt og hvad avlsgården angår, er blevet gjort mere barokt i sit udtryk end tilfældet er.At Marie Lasson og hendes søns ombygninger på Ørslev har været markante, er der vist ingen tvivl om. I hvert fald har de ment, at de godt kunne tillade sig at fjerne den føromtalte tavle

Side 71

fra Rantzaus tid. Forpagteren af Ørslev Peter la Cour i 1754 skrevet en liste over de dokumenter, der befandt sig i godsets arkiv på det tidspunkt. I hans liste nævnes ” bygmester Riemanns Contract angaaende de af velbaarne Herskabet anordnede nye Bygninger og andre Indretninger herpaa Ørslev Kloster begyndt i sommeren 1748”.91 Det betyder, at der efter Maria Lassons død (1747) har fundet et omfattende byggeri sted på Ørslev Kloster, og at Riemann har været bygmester herfor. (N. H. Riemann arkitekt ca. 1700-ca. 1760 arbejdede bl.a. på Bidstrup, Engelsholm, Støvringgård, Taarupgaard, og Skjern) Det er sandsynligt, at også Marie Las-son har benyttet sig af den meget benyttede Riemann. Af bygningselementer, der kunne bekræfte dette, er det interes-sant, at hoveddørene på Ørslev Kloster er forsynet med kurve-hanksbuede overvinduer. Lignende dørpartier udførte Riemann i 1745 på fogedens hus på Støvringgård,92 på Engelsholm i 175693 og på Taarupgaard i 1747.94 Hvis det er Riemann der har stået for udformningerne af dørene, betyder det, at udvidelsen af portalerne ikke kan have fundet sted i starten af 1800-tallet, sådan som Langballe og Olsen mener (se ovenfor). Derimod er det muligt, at portalerne allerede bliver udvidet under Marie Lasson og Fr. Berregaards ejerskab i midten af 1700-tallet. Andre elementer, der peger på, at det skulle være Riemann, der har stået for ombygningen på Ørslev, er den store lighed mel-lem gavlkvistene på Ørslev Kloster og den af Riemann opførte Skjern Hovedgård i 1756.95 (Se fig. 154)

IndretningInventaret i havesalen er beskrevet andet sted i denne rapport. Derfor vil de inventardele, der er behandlet andet sted i rap-porten, ikke nærmere blive gennemgået her. Det nedenstående sigter udelukkende at sætte bygningsdetaljerne ind i forhold til perioder og ejere og senere ændringer.

DøreDørene i havesalen må karakteriseres som senbarokke (Se fig. 156). Israelsen henviser til, at sådanne døre blev moderne efter branden i København 1728. Dørtypen finder vi dog også på de jyske godser, eksempelvis Overgård og Urup men typen synes at være fremstillet i Jylland helt frem til 1780.96 Yderligere bør man bemærke de store messingbeslag på dørene i havesalen (se fig. 157), der er helt i tråd med barokkens forskrifter, lignende dørgreb findes på Bistrup.97 Ligeledes har det tidligere været muligt på flere af panelerne i østfløjen og i havesalen at afdække malerier og marmoreringer, der også er elementer fra barokkens illusions fyldte ideal. Dørene i havesalen, og det meste af de in-dretningsmæssige detaljer i østfløjen er rimeligt sikkert et resultat af de ændringer, Ørslev Kloster gennemgår under Marie Las-son og Frederik Berregaards ejertid.98 For vest- og sydfløjen er det straks sværere. Trappen i sydfløjen er sandsynligvis også et resultat af restaureringerne under disse to. Bræddebalustrene passer i hvert fald godt ind i perioden, lignende kan også ses på Favrvrågård ved Christiansfeldt, der er bygget i samme periode. Derimod må nogle af dørene i syd- og vestfløjen karakteriseres

Fig. 156. Gangen i østfløjene.

Fig. 155. Østfløjen med gavlkvist på Ørslev Kloster.

Fig. 154. Skjern Hovedgård, bemærk indgangsparti med gavl-kvist

Side 72

som tidlige barokke enfyldningsdøre i massive dørindfatninger. (Dørtype 1, se s. 28) Det er dog muligt, at disse døre er flyttet til sydfløjen i forbindelse med nýindretningen af østfløjen.99

LoftsmaleriLoftsmaleriet i havesalen (Se fig. 158) er som de øvrige plafonder malet med olie direkte på gipsdækket. Det er det største maleri på Ørslev, men er desværre også stærkt restaureret. I 1935 blev der foretaget en istandsættelse ved maleren Poul Jensen. I in-dberetningen til Nationalmuseet skriver han, hvorledes en hel kvadratmeter af loftsfeltet var styrtet ned, og der måtte sættes et nyt pudslag op og motivet rekonstrueres. Selve maleriet, mener Israelsen, er et resultat af tre - fire forskellige motiver, hvor kun-stneren har kopieret ansigtstræk fra spisestuen.Selve billedet er inspireret fra den antikke verden. Længst mod nord er det en mand, der i et løveskind svinger en kølle mod nogle bevingede væsner omkring ham. Israelsen mener, at mo-tivet kan være Hercules’, der er i kamp med stymfaliske fugle. Israelsen mener endvidere, at der er en mulighed for, at maleriet på Ørslev er malet efter et kobberstik fra 1610 af den italienske maler Guidi Renis værk: ”Hecules´ dræber den lernæiske Hy-dra”Modsat mod syd ses smeden Vulcan, der sidder ved en ambolt og smeder et sværd, mens en dreng trækker blæsebælgen. Midt i billedet mod øst svæver en kvindeskikkelse. Hun er iført en hjelm med en fjerbusk og efter sig følger der et slæb, hvori en drengeskikkelse hænger. Israelsen tolker kvinden som Pallas Athene. Efter hende kom der en anden kvindeskikkelse, som evt. kan være Venus.Centrum i maleriet er det område, som har været i stærkest for-

Fig. 158. Loftet i havestuen.

Fig. 157. Dørskilte i havestuen.

Side 73

fald. Det forestiller en kvinde siddende med et barn, mens en knælende mand ses foran hende. Motivet, der klart er kristen, er meget mærkeligt set sammen med de antikke motiver. Israelsen skriver, at det måske skal tolkes som en strid mellem de gamle guder og oplysningstidens Danmark.100 Israelsen mener, at det snarere er Frederik Berregård, frem for moderen, der har stået for loftmalerierne i østfløjen. Det byg-ger han på, at Fr. Berregård ofte rejste rundt i Europa og havde mulighed for at købe kobberstikforlæg, der kunne inspirere kunsterne på Ørslev. Hvem, der har udført loftsmalerierne på Ørslev, er ikke muligt at svare på. Der findes tilsyneladende in-gen inventarlister efter Berregaards død i 1757, der kunne svare på dette. Israelsen nævner en Mogens Christian Thrane som en mulig kunstner til lofterne, men dette er kun et gæt. En anden mulighed kunne være Olaus Carolus Wassmann.101

Perioden efter Berregaards dødPerioden efter Frederik Berregaards død må betragtes som en stille periode for Ørslev Kloster. Berregaards enke sælger i 1760 Ørslev til Jacob Lerche. Fra en forpagtningsaftale fra 1762 ved vi, at Lerche igen overtager hele hovedbygningen til privatbrug modsat tidligere, hvor det kun havde været østfløjen, der var for-beholdt herskabet mens forpagteren havde syd- og vestfløjen til rådighed.102

Indretningen i 1793I 1768 overdrager Lerche Ørslev Kloster til sin svigersøn H. H. Jørgensen. I forbindelse med salget, blev der udarbejdet en in-ventarliste. Udover at nævne 16 kakkelovne, og at fire værelser er beklædt med lærred nævner inventarlisten ikke noget be-mærkelsesværdigt.103 I 1777 sælges Ørslev til forpagteren på Støvringgaard Michael Biering, men heller ikke købekontrakten fra denne handel giver ny viden om bygningernes udseende, al-der og stand. I 1794 sælger Michael Biering Ørslev Kloster til Mathias Richter. Året forinden får vi for første gang en mere uddybende og fyldestgørende beskrivelse af bygningerne på Ørslev Kloster. (selve beskrivelsen er vedlagt i kopi, bilag 2, men står også fuldt oversat i bogen Ørslev Kloster fra 1975 side 165-170.)Beskrivelsen kommer som et resultat af den forordning, der i 1792 vedtager, at bygninger på landet skal brandforsikres. Byg-ningsbeskrivelsen til brandforsikringen på Ørslev Kloster blev foretaget den 7.- 8. november 1793.104 Fra beskrivelsen fremgår det, at østfløjen ser ud, ligesom den gør i dag. Her kunne det have været rart, hvis man havde beskrevet de enkelte inventardeles alder, men dette er altså ikke tilfældet. Havesalen er indrettet som i dag, udgangen til haven sker dog på østsiden af huset gennem den tidligere døråbning, der i dag er indrettet til et skab. Beskrivelsen viser desuden, at rumind-delingen for syd- og vestfløjen ikke passer med den nuværende. For sydfløjen gælder bl.a., at der nævnes flere rum i fløjen end der er i dag. Forvirringen breder sig, når beskrivelsen nævner, at køkkenet ligger midt i sydfløjen med fire værelser øst herfor og kun et vest for. Samtidig nævner beskrivelsen trappen, der går

Side 74

op til loftet.105 Beskrivelsen nævner ikke den lille gang mellem øst- og syd-fløjen. Denne har nok ikke været der på dette tidspunkt. Isralsen mener, at tilbygningen er opført efter 1810 – sandsynligvis for, at tjenestepigerne kunne komme igennem uden at skulle forstyrre dem, der var i havestuen.106

Bortsalg af fæstegodsMens Mathias Richter var ejer af Ørslev, begyndte bortsalget af fæstegods til bønderne. Dette fik dog ingen betydning for byg-ningerne på Ørslev som sådan. Dog måtte man med hoveriets afskaffelse investere i vogne og redskaber, hvilket medførte, at man måtte udbygge ladegården, således at der var plads til de mange vogne og redskaber, man nu selv måtte holde. Desuden måtte man på avlsgården indrette flere karlekamre til det udvid-ede folkehold.107 I 1830 overtager H. J. Fønss Ørslev Kloster. Han er mest kendt som ”herregårdsslagter” men beholdt dog Ørslev. Israelsen skriver, at det muligvis er ham, der bygger den lille mellemgang mellem syd- og østfløjen og nedgangene til kæl-deren fra gården. Det er dog næppe sandsynligt at nedgangene til kælderen først er opført så sent. Denne opfattelse bygger vi på, at nedgangen til kælderen under østfløjen er særdeles lav, dette er muligvis et resultat af, at man har måtte skærer noget af trappenedgangens højde af, da man bygger gangen mellem syd- og østfløjen. R. H. Kruses gouache fra 1830 viser Ørslev Kloster som en hvidkalket bygning.108 Om dette er sket i Fønss’ tid eller under de store ændringer i 1740’erne vides ikke, men det sidste er nok mest sandsynligt. Ved Fønss’ død i 1859 overgik Ørslev til hans enke og sønnen Frederik P. Fønss. Frederik Fønss dør i 1878, uden at der finder de store ændringer sted i hans ejertid. Ved hans død blev svogeren Anders Herskind ejer af Ørslev Kloster. Hans datter og svigersønnen Grotian overtager i 1906 Ørslev Kloster. Ved deres indtog skete der en del ændringer i rummenes funktion på klostret.

Ændringer af rummenes funktionDe private rum som soveværelse og børneværelse blev flyttet til vestfløjen, mens østfløjen fremover kun blev brugt til repræsen-tation og ophold. Havesalen blev fremover kun benyttet til fest. Sydfløjen indeholdt pigekammer og husjomfruens værelse, mens køkkenet lå hele vejen tværs over bygningen og inddrog således gangen, i sydvest hjørnet af køkkenet var der en ned-gang til kælderen. Den lille mellemgang mellem syd- og østfløjen fungerede som et slags anretterværelse. Yderligere var der på det indskudte værelse (201) fjerkammer til plukning af ænder og gæs og nedenunder folkestue. Vest for folkestuen var der et lille rum, der ved Grotians overtagelse blev delt i en spisestue for kusk, landvæsenselever o.lign. samt et gæsteværelse - en del af vestfløjens gæsteværelser var jo forsvundet, da herskabet flyt-tede herover. Hjørneværelset (103) var delt i to og indeholdt en skolestue, eftersom herskabets børn blev undervist hjemme samt et gæsteværelse. Desuden var der en trappe til loftet for en-den af gangen i vestfløjen. Endelig betød vandværksvand, at der i 1907 blev lavet et badeværelse i vestfløjen. Da kirken blev solgt i 1911, behøvede klostret heller ikke længere at havde et rum til

Fig. 159. Klostret som det ser ud efter restaureringen i 1930’erne.

Side 75

præsten. I kælderen var der vaske- og bagerum, snedkeri samt opbevaring af syltetøj, saltkød og grøntsager.109 Grotrian frasol-gte en del jord, og i 1913 solgte han hovedparcellen til P. O. J. Malling. 5 år efter blev Ørslev solgt til et konsortium, og de skif-tende ejere solgte mere og mere jord fra. De store frasalg betød, at det blev sværere at holde bygningerne ved lige, hvorved de forfaldt kraftigt. I 1918 blev bygningsfredningsloven vedtaget, det betød, at der blev foretaget en fredning af bygningerne. I dag er fredningens omfang: Den trefløjede hovedbygning samt murene ved kirkens apsis (ca. 1500, ombygget i 1700-tallet) og portner-boligen (beg. af 1800-tallet). Fredet 1918. Udvidet 1985.110

Forfald I 1920’erne I 1922 lod Det særlige bygningssyn Ørslev Kloster besigtige af arkitekt Søren Vig-Nielsen. Vig-Nielsen istandsatte i 1923 på stat-ens bekostning østfløjens tag og en del af sydfløjen. I 1930 kunne Vig-Nielsen igen indberette om de omfattende skader. Den daværende ejer truede med at nedrive de ikke restaurerede fløje og senere også resten. Heldigvis købte komtesse Olga Sponneck i 1934 bygningerne for 27.500 kr,111 og iværksatte en omfattende istandsættelse af hele klostret - betalt af Komtessen, Det Særlige Bygnijngssyn og Carlsbergfonden. For at opnå økonomisk støtte fra Det særlige bygningssyn måtte Olga Sponneck underskrive en bevaringsdeklaration.112 Istandsættelsen blev udarbejdet efter Vig-Nielsens rapport fra 1930 og kom til at koste ca. 60.000 kr.113 Restaureringen har betydet, at klostret fremstår omtrent med den ruminddeling, som klostret har i dag.114 Der blev indrettet badeværelser i sydfløjen, døren fra sydgangen indtil havestuen blev tilmuret, mens et toilet i mellemgangen mellem syd- og øst-fløjen blev etableret. Endelig blev terrassen flyttet fra østfløjen om til sydfløjen efter Vig-Nielsens forslag.

Side 76

71. Erichsen 2005 side 11172. Erichsen 2005 side 128-12973. Erichsen 2005 side 130-13174. Erichsen 2005 side 13275. Gengivet i Israelsen 1975 side 138-13976. Gengivet i Israelsen, 1975 side 14077. Israelsen, 1975 side 14078. Langballe og Olsen, 1975 side 2179. Israelsen, 1975 side 14080. Israelsen 1975 side 14081. Langballe og Olsen, 1979, side 10282. Lorenzen 1933 side 44 ff.83. Erichsen 2005 side 138-14584. Brandtaksationen 1793 side 170a85. Erichsen 2005 side 11486. Roussell nr. 12 1966 side 2887. Israelsen 1975 side 142-14388. Forpagtningskontrakt 1743 side 89. Roussell nr. 14 1967 side 388 90. Roussell nr. 12 1966 side 28 samt Israelsen 1975 side 14391. Gengivet i Israelsen 1975 side 15392. Israelsen 1975 side 15393. Roussell nr. 15 1967 side 35694. Roussell nr. 12 1966 side 1695. Israelsen 1975 side 15396. Israelsen 1975 side 14497. Erichsen 2005 side 15698. Israelsen 1975 side 15299.Israelsen 1975 side 152 100. Israelsen 1975, side 162101. Israelsen 1975, side 153102. Rung og La Cour Dragsbo 1975, side 71-72103. Israelsen 1975, side 164104. Brandtaksation 1793 side 168b 105. Brandtaksationen 1793 side 170a106. Israelsen 1975 side 170107. Rung og La Cour Dragsbo 1975 side 82108. Israelsen 1975 side 171104. Brandtaksation 1793 side 168b 105. Brandtaksationen 1793 side 170a106. Israelsen 1975 side 170107. Rung og La Cour Dragsbo 1975 side 82108. Israelsen 1975 side 171109. Rung og La Cour Dragsbo 1975 side 107-108.110. www.kuas.dk111. www.oerslev-kloster.dk 112.Oplysninger fra Kulturarvstyrelsens arkiv. 113. www.oerslev-kloster.dk 114. Israelsen 1975 side 171

1. Langballe og Olsen, 1975, side 272. Langballe og Olsen, 1975, side 123. Lorenzen 1933, side 834. Jeppesen og Madsen, 1989, side 2965. Brandt, 1949, side 526. Rung og La Cour Dragsbo, 1975, side 487. Langballe og Olsen, 1975, side 168. Bertelsen 14/11 20069. Brandt, 1949, side 5410. Brandt, 1949, side 5611. Brandt, 1949, side 6012. Jørgensen og Thomsen, 2004, side 2013. Lorenzen, 1933, side 30714. Jørgensen og Thomsen, 2004 side 2015. Jørgensen og Thomsen, 2004 side 2316. Lorenzen, 1933 side 31217. Lorenzen, 1933, side 30418. Jørgensen og Thomsen, 1933 side 2419. Olsen 1996 side 23 & Lorenzen, 1933 side 31020. Lorenzen, 1933 side 31021. Olsen, 1996 side 2322. Jørgensen og Thomsen, 2004 side 3723. Jørgensen og Thomsen, 2004 side 2924. Langballe og Olsen, 1975 side 1625. Langballe og Olsen, 1975, side 1626. Lorenzen, 1933, side 83-8427. Langballe og Olsen 1975 side 1228. Langballe og Olsen, 1975 side 1229. Lorenzen, 1933 side 8530. Langballe og Olsen, 1975 side 1631. Langballe og Olsen, 1979 side 9232. Langballe og Olsen 1975, side 9-1033. Langballe og Olsen 1975, side 1134. Langballe og Olsen 1975, side 1035. Olsen, 1996, side 2336. Langballe og Olsen, 1979 side 9837. Brandt, 1949 side 5938. Brandt, 1949 side 6139. Langballe og Olsen 1975, side 16-1840. Langballe og Olsen 1975, side 17+1841. Langballe og Olsen, 1979 side 10042. Bertelsen, 14/11 200643. Mikkelsen 2002 side 4544. Langballe og Olsen, 1975 side 2045. Langballe og Olsen, 1975 side 2046. Langballe og Olsen, 1975 side 2247. Langballe og Olsen, 1979 side 9548. Langballe og Olsen 1979, side 95-9849. Brandt 1949 side 5850. Langballe og Olsen, 1979 side 95-9851. Målt på Ørslev Kloster52. Langballe og Olsen 1975 side 21-2253. Jørgensen og Thomsen, 2004 side 2954. Krongaard Kristensen, 2000 side 48+5155. Krongaard Kristensen, 2000 side 5356. Langballe og Olsen, 1975 side 2157. Langballe og Olsen , 1975 side 1458. Krongaard Kristensen, 2000 side 5259. Langballe og Olsen, 1975, side 23-2460. Roussell nr. 12, 1966 side 2661. Roussell nr. 12, 1966 side 2662. Roussell nr. 12 1966 side 145-146 63. Roussell nr. 12 1966 side 26-2764. Roussell nr 12. 1966 side 1965. Roussell nr. 12 1966 side 2766. Langballe og Olsen 1979 side 10067. Erichsen 2005 side 95-9968. Erichsen 2005 side 10069. Erichsen 2005 side 10270. Erichsen 2005 side 104

Side 77

Olga Sponnecks restaureringer

Da Olga Sponneck i 1934 overtog Ørslev Kloster, var det meget forfaldent, og hun forestod derfor en del arbejder, ledet af arki-tekt Søren Vig-Nielsen.

I efteråret 1934 skrev Vig-Nielsen to breve til direktør Ma-cheprang1, hvori han beskriver de udførte arbejder på Ørslev Kloster.I det første, dateret 13/8 1934, beskriver han arbejder på fun-damenterne i vestfløjen, især ved sydvesthjørnet. Han beskriver hvorledes et stort stykke af muren er nedtaget for at blive muret op igen. Han skriver, at de er i gang med indvendige arbejder i øst- og sydfløjen, og at der indsættes nye vinduer. I det andet brev2 beskriver han først arbejderne i vestfløjen; ”Udvendig: al Fundering, al Forstærkning af Murene, al skal-muring paa Ydermur, alt murværk omkr. Vinduer, Ommuring af Murkronerne – og Ommuring af Gesimser. Indvendig: Al Udbedring af Ydermure og Forstærkning ved Revner, Istand-sættelse af Skillerum og Ommuring af de Skillerum, der maatte ommures. Istandsættelse af Skorstene, muring af nye skorsten-spiber. I Kælderen Forstærkning af Murene, Istandsættelse af Hvælvingerne m.v. Bjælkelagene omlagt og nye bjælker indlagt. Tagværket udført og færdiggjort med al Lægtning, Skotrender m.v. Tagene oplagt og understrøget overalt (det lykkedes at faa gl. Sten mod Gaarden og nye mod Parken – som paa den første Del). Tagrender og Nedløbsrør er udført overalt (ogsaa paa Øst- og Sydfløjen). De smaa Gavlkamme mod Gaarden tækket med Bly. Lofterne er udført overalt - og Gulvene i Stuen istandsat, og i 3 Rum er nye Gulve. Vinduer er indsat. Der mangler Repara-tion af Stengulve i Gangene i Stuen og lidt i Kælderen”3

Bagefter beskriver han Syd- og Østfløjen: ”her er udført: Fun-dering og Skalmuring samt Reparationer af Revner, Istandsæt-telse af Hvælvinger, Kældergulv. Nye Vinduer overalt, en hel Del Døre, Paneller, Reparation af alt Snedkerarbejde. Omlægning og delvis Nylægning af Flisegulv i Gangene, udført nogle nye Bræddegulve, indrettet Baderum, Toiletter og WC-Rum, - Køkken- og Økonomirum. ” derefter fortæller han om installationerne, og skriver, at der mangler at blive malet samt ”den endelige behandling af Ydervæggene og disses Kalkning”4.

Da arbejderne er endt, sender Vig-Nielsen et brev til Det sær-lige Bygningssyn5. Han fremsender ved samme lejlighed arbe-jdsbeskrivelser, som man må formode er dem, vi har fundet i Kulturarvsstyrelsens arkiv. Alligevel må man tage forbehold for, at noget kan være ændret undervejs i processen, og at arbejderne ikke er udført helt som beskrivelserne skitserer. Arbejdsbeskrivelserne er delt i to (I og II) der beskriver de arbe-jder, som Det særlige Bygningssyn har betalt for (I) og de arbe-jder, som Olga Sponneck og Carlsbergfondet har betalt for (II).

Det følgende bygger på arbejdsbeskrivelserne fundet i Kultura-rvsstyrelsens arkiv, og på Vig-Nielsens tegninger fundet i Land-sarkivet for Nørrejylland.

Side 78

Fig. 160. Udateret fotografi fundet i klostrets arkiv.

Fig. 161. Vig-Nielsens opmålingstegning af sydfacaden

Genrelt beskriver han reparationer af murværket, især repara-tioner af indersiden af østmuren i vestfløjen, og han beskriver reparationer i stuerne i østfløjen, som vi ikke vil komme nær-mere ind på her, undtagen for havestuens vedkommende.

Vig-Nielsen foretog opmålinger på Ørslev Kloster i 1934, og registrerede skader og andet på bygningen før han gik i gang med istandsættelsen. Af hans opmåling af sydfacaden ses bl.a., at vinduerne så anderledes ud end i dag, idet fire af dem var delt i to tværs over. Der var et drivhus bygget op ad facaden, som Vig-Nielsen fjernede. Endvidere ses det, at den nuværende terrasse ikke er der. Bogstaverne på tegningen refererer til arbe-jdsbeskrivelsen, eksempelvis skulle gesimsen i udstrækning ”h” ommures. Måske angiver den stiplede linje på taget skillelinjen mellem den del af taget, der var lagt om i 1924, og den del, der endnu var forfalden. (Se tegning af sydafcaden fig. 161)

I 1924 skriver arkitekt Poul Holsøe et brev til Det særlige Byg-ningssyn6, hvori han beskriver istandsættelsesarbejder på Ørslev Kloster, som det så ud da han besigtiger arbejderne den 19. sep-tember. Han skriver, at taget over hele østfløjen og over halvdel-en af sydfløjen er lagt om, men at taget på den resterende del af sydfløjen og på vestfløjen er utæt og forfaldent og snarest bør istandsættes. Desuden skriver han, at fundamenterne ved vest-fløjen er meget medtagne.

På et gammelt fotografi (se fig. 160), som er fundet i klostrets arkiver, ses det at den østlige del af taget er i langt bedre stand end den vestlige. Det vides ikke med sikkerhed, hvornår dette fotografi er taget, men det synes at passe til den beskrivelse Poul Holsøe giver, og som det også må formodes at have set ud da Vig-Nielsen går igang.

Side 79

Fig. 162. Udateret fotografi fra det Kongelige Biblioteks billedsamling. Terassen ses på østsiden og de tværdelte vinduer anes.

Vig-Nielsens beskrivelser og tegningerVig-Nielsens opmålinger af stueplanen7 viser, at rummene lå no-genlunde som de gør i dag. Det lavloftede værelse var delt i to, hvilket stemmer overens med vores observationer af spor. Der har været en dør, der delte gang 100a i to. I dag er der en åbning, men uden dørblad mm. I gang 101 har der været en trappe. Hjørneværelset var delt i to, med to døre til gangen (101). Køk-kenet var placeret hvor det endnu ligger, men det skitserede inventar er et andet, både på hans opmåling og forslag. Der har været en trappe til kælderen, hvor der nu er spisekammer. Det ses endvidere, at der har været direkte forbindelse mellem havestuen og gang 100c, og det lille toilet i gang 102 mangler. Ydermere ser det ikke ud til, at der har været forbindelse mellem komtessens værelse og havestuen. Her kan man selvfølgelig in-dvende, at komtessens værelse, der jo er opkaldt efter komtesse Olga Sponneck, ikke kan have haft dette navn da Vig-Nielsen laver opmålingen, og må have haft et andet brug tidligere. De-suden er døren mellem det lavloftede værelse (105) og det store sydværelse (104) der heller ikke. Det ses, at terrassen, der også kan ses på ældre fotografier, er placeret på østsiden af bygnin-gen, med adgang gennem dobbeltdøre i østmuren, hvor der nu er skab. (Se opmålingstegning af stueplan, fig 163)

Vig-Nielsens tegning, som han kalder “forslag”8, viser, at skil-levæggen er taget ned i hjørneværelset og den nordligste dør er blændet. Døren er fjernet i gangen (100a). I beskrivelsen af murerarbejde står der, at der mures en bue over døråbningen. Trappen i gangen (101) er væk, der er etableret gennemgang fra det lavloftede værelse (105) til det store sydværelse (104), og der er skitseret ændringer af det lille rum under trappen (106b), der nu indeholder et toilet. Der er etableret gennemgang fra Komtessens værelse (109) til havestuen (110), og der er indsat et toilet i gangen (102). Man ser også, at inventaret er lavet om i komtessens badeværelse (108). I beskrivelsen af murerarbej-det nævner han opførelsen en 180 cm høj skærm, der også ses på forslagstegningen, det må være den der endnu ses i dag. (Se forslagstegning af plan, fig. 164)

Men det ses af forslagstegningen at det lavloftede værelse stadig er delt i to, og de skitserede ændringer af køkkenet er ikke ove-rensstemmende med hvad man ser i dag. Det er måske lavet om siden, da det er elementer fra omkring 1970’erne, der nu præger køkkenet. Væggen mellem køkkenet (107) og komtes-sens badeværelse (108) har også på hans tegning en anden ud-formning end i dag, hvor skorstenen ser ud til at være større end dengang, dette skyldes måske unøjagtigheder eller simplificerin-ger på forslagstegningen.

Disse forskelle kan skyldes, at den tegning vi har fundet kaldes ’Forslag’ og således ikke behøver at vise det, der endelig blev ud-ført. Men det kan også begrundes i, at der er foretaget ændringer siden hen.

Side 80

Fig. 163. Vig-Nielsens opmåling af stueplan

Fig. 164. Forslag til ændringer af stueplan

Side 81

Indskudte etagerAngående hjørneværelset (103), der tidligere har været opdelt i to, og hvor der i gangen (101) ses en lille stejl trappe, skriver Vig-Nielsen i gennemgangen af murerarbejde: ”Efter at Tømreren har nedtaget det indskudte Bjælkelag, nedbryder Overtageren Skillerummet og Skorstenen mellem de to Rum.” og videre: ”Døren til det øverste Rum og en Dør forneden eftermures”. I beskrivelsen af tømrerarbejdet skriver han ”Trappen til det ind-skudte Loft nedtages”.8A På baggrund heraf kan man slutte, at der må have været en indskudt etage over hjørneværelset eller den sydlige del af det, hjørneværelset var jo opdelt i to. Rung og La Cour Dragsbo anfører, i beskrivelsen af klosteret i tiden omkring 1907-8, at der i den sydlige ende af vestfløjens gang var en trappe til loftet, ”Deroppe var der af Herskinds børn lavet et ”Morskabsteater” hvor der stod ”Ej blot til Lyst”9. Når børnene fik lov at bruge rummet til leg, har det nok haft en sekundær karakter eller ikke været så stort. Man kan undre sig over, at Vig-Nielsens opmålingstegninger af facaderne ikke viser delte vinduer på dette sted. Måske har den indskudte etage ligget over vinduerne eller også har der været tale om en konstruktion som den nuværende i værelse 105 og 201. På Vig-Nielsens opmålte plan er der ikke markeret på tegningen, at der skulle være en indskudt etage over hjørneværelset. Det er der heller ikke over det lavloftede værelse (105), men døren fra trappen ses svagt. På hans opmåling af sydfacaden ses, at vin-duet til trappen og det østlige vindue, som værelse 105 og 201 deler, her virkelig er delt tværs over. Det er det vestlige vindue til værelse 105/201 derimod ikke, måske har det indskudte værelse oprindeligt kun været halvt så stort, det lavloftede værelse nede-nunder har jo været delt i to.

Fig. 165. Klosterets sydfacade som den fremstår i dag.

Fig. 166. Udateret foto fundet på det Kongelige bibliotek, billedsamlingen.

Side 82

Fig. 167. Den lille niche med det lille vindue.

Vinduet til komtessens badeværelse (108) og det østlige at vin-duerne til komtessens værelse (109) er også delte på facadeteg-ningen, men der er ikke umiddelbart noget på plantegningen, der kunne afsløre en indskudt etage der. Måske har der været én engang, i hvert fald er der et vandret spor i den vestlige vin-duesniche i komtessens værelse, lige ved tværposten, altså der hvor vinduet er delt på tegningen.

Vig-Nielsen må være den, der står for at gøre sydfacadens vin-duer ensartede, hvilket hans tegninger vidner om, men det har ikke rigtig været muligt at finde noget præcist om det i de af hans beskrivelser, vi havde til rådighed. Han skriver, at der isættes nye vinduer, og nævner hvilke af de gamle der skal udtages og repareres (det omfatter ingen af de delte), og at der skal foretag-es de nødvendige murreparationer hvor der isættes nye vinduer eller vinduer flyttes. (se gl. foto og nyt foto af sydfacadens vin-duer fig. 165 og 166)Om komtessens badeværelse skriver han: ”Vinduesaabningen og Nichen ændres efter det nye Forhold og saaledes, at Nichens lodrette Kanter staar lige over hinanden”10. Det ses på gamle fotografier, at det øvre og det nedre vindue ikke sidder lige over hinanden, og hvis nichens lodrette kanter heller ikke har flugtet, tyder det på, at de to dele af vinduet er udført uafhængigt af hi-nanden. Dette må være et tegn på, at en indskudt etage har delt vinduet op.

KøkkenetI beskrivelsen af tømrerarbejdet nævner Vig-Nielsen skillerum-met omkring kældernedgangen i køkkenet, og beskriver hvor-dan kældertrappen skal rettes op. Selvom det er svært at se kæl-dernedgangen på forslagstegningen, er det altså ikke Vig-Nielsen, der tager den ned. Han beskriver borde og skabe og andet inventar, som ikke findes i køkkenet mere, men også et skab ved kældertrappen, som han får indhugget i muren. Det er nok den lave niche, der endnu ses vest for køkkenvinduet. Han laver også en åbning fra skabet gennem ydermuren, hvor der ”udføres et lille Vindue ca. 20x40 cm. med Glas, og der leveres og anbr. en løs Ramme med Flu-enet.”11 Dette lille vindue findes endnu. (Se fig. 167)

HavestuenVi har fundet en del skitser fra Vig-Nielsens hånd omkring den nye terrasse på sydsiden12 (se fig. 172) Han anfører i beskriv-elsen af snedkerarbejdet, at der i det vestlige vindue i havestuens sydvæg udføres en dobbelt dør, og beskriver hvordan sidelys-ningsbeklædningen skal repareres efter at brystningen er fjernet. Ligeledes beskriver han hvordan den tidligere udgang til haven omdannes til et skab, og hvordan den gamle terrasse skal ned-brydes. Han skriver at døren til gangen (100c) udtages, og at den sættes op i en nyhugget åbning mellem komtessens værelse (109) og havestuen (110). Dette ses også af hans tegninger, der tydeligt viser en blænding af døren til gangen. (Se tegning af den blænd-ede dør til gangen, fig. 168)

Side 83

Han skriver, at kakkelovnen i havestuen flyttes til det store syd-værelse, og jernkaminen fra panelstuen flyttes til havestuen13.Sammen med Vig-Nielsens beskrivelser af arbejderne på klosteret, fandt vi også en beskrivelse af maleren Poul Jensens arbejder på loftsmalerierne i østfløjen. Først beskriver han kort malerierne; de er udført i oliemaling direkte på loftets kalkpuds, og har været udsat for fugt grundet bygningens ”brøstfældighed”. Han skriver, at hele maleriet i kontoret og midterpartiet af mal-eriet i havestuen derfor var gået tabt. Først blev de resterende malerier sikret, bl.a. ved hjælp af en træbeklædning med tagpap oppe på loftet, derefter blev malerierne renset og farverne ud-bedret. Midterpartiet af maleriet i havestuen fik ”det store Hul lappet med Rør, Traadnet og ny Puds” og blev malet op på ny efter spor langs hullets rand14.

Gang 102Det ses af detailtegninger, hvorpå Vig-Nielsen har skraveret de dele, han tilføjer, hvorledes han lukker adgangen til havestuen og indsætter toiletrummet og håndvasken udenfor. I samme forbindelse retter han op på dørhullet ind til gangen i østfløjen, og isætter en ny dør med karm og indfatninger. (Se tegning af WC i gangen, fig. 168)

DøreAngående dørene i sydfløjen foretager Vig-Nielsen en omroke-ring af både døre og indfatninger, og isætter en del nye døre. Han nævner nye døre til Hjørneværelset (103), mellem gang 101 og gangen i vestfløjen, til alle værelser og badeværelset i vestfløjen, to nye døre til det lavloftede værelse (105), to nye døre fra gang 100b til gang 100a og 100c, til køkkenet og kældernedgangen fra køkkenet, til komtessens badeværelse og komtessens værelse. Den gamle dør bliver siddende i det store sydværelse (104).Den vestlige dør fra det lavloftede værelse flyttes til dørhullet mellem panelstuen og kontoret i østfløjen og forsynes med en ny karm. Der foretages ved samme lejlighed ændringer i vægpanel-erne over de to døre i panelstuen. Vig-Nielsen skriver endvidere, at døren der sad midt i gang 100a udtages, og at der udføres nye dobbeltdøre til kældernedgangene15.

Kælderetagen I kælderen er der foretaget ændringer siden Vig-Nielsen lavede sin opmålingstegning. Men hvor meget af dette kan tilskrives Vig-Nielsen er usikkert, da vi ikke har fundet hans planforslag og kun har fundet få arbejdsbeskrivelser der omhandler kæl-deren16. (Se Vig-Nielsens opmålingstegning af kælder, fig. 171)

I rum 1 (vores rum nr. 012) og 2 (011) bliver gulvene omlagt og delvis fornyet, gulvet i rum 3 (010) repareres med brug af gamle munkesten. Vig-Nielsen skriver, at der isættes lemme med glas i vindueshullerne i rum 2 (011)og 3 (010).

Rum nr. 4 og 5 (009) vises på tegningen som to forskellige rum, men Vig-Nilsen skriver, at skillerummet mellem de to tages ned. Det fremstår også som et rum i dag.

Fig. 168. Tegning af gang102 og den blændede dør til have-stuen, af Vig-Nielsen.

Side 84

Fig. 170. Tegning fra 1968 af Hans Langballe.

Fig. 171. Vig-Nielsens opmålingstegning af kælderplanen.

Fig. 169. Vores opmåling 2006.

Side 85

I rum nr. 8 (005), 7 (006), 6 (007 og 008) er der sket en del æn-dringer af skillevæggenes placeringer. I rum nr. 6 (007 og 008) beskriver Vig-Nielsen en skillevæg, han opsætter, hvormed rum nr. 6a fremkommer. Han skriver videre, at rum 6a skal forsynes med et nyt vindue, altså må det befinde sig i den sydlige del af rum 6 (altså vores nr. 007), og det er muligt at gå ud fra, at der er tale om den øst/vest gående skillevæg, som vi ser i dag. I rum 6a (muligvis 007) og rum 7 (006) støbes betongulv.

I rum 7 (nogenlunde vores nr. 006) skriver Vig-Nielsen, at ”En gl. Mur nedtages - en ny opføres, og 2 Døre flyttes”. Her er det nærliggende at tro, at han ændrer det til den planløsning, vi ser idag. Han skriver under snedkerarbejde, at der isættes nye døre fra rum 7 (006) til rum 6 (008) og til rum 8 (005). Det er svært at se, om han dermed sigter til døre, der ses på tegningen, eller om der etableres nye dørhuller ved nordmuren fra rum 7 (006) til rum 6 og 8, som dem der ses i dag.

Det ses på Vig-Nielsens tegning, at trappen fra køkkenet går ned i kælderetagen, og at der ikke er en væg umiddelbart vest for den, så den har bedre plads. Trappen er siden taget ned, men den ses stadig på en tegning fra 1968, nu med skillevæg17, (se fig. 169). I Rum 8 (005) mures skorstenen om i nye dimensioner, og der opstilles centralvarmekedel. Vig-Nielsen beskriver opførelsen af et brændselsrum, i 1,5 meters højde. Det må være det, vi ser på tegningen fra 1968 og igen på vores opmålingstegning. Vig-Nielsen skriver endvidere ”Der udføres Døråbninger ”, muligvis sigter dette til, at der laves nye døråbninger til rum 9 og 7.

I rum 9 (004) indsætter han også nye døre med nye karme og indfatninger til rum 10 (003) og rum 8 (005). På tegningen ser det ud til, at der er en blændet døråbning mellem rum 9 og 8, enten er den ikke blændet eller også åbner Vig-Nielsen denne. I hvert fald er der en døråbning på det sted i dag. Yderligere har Vig-Nielsen planer om en dør med glasrude fra rum 9 (004) ud til haven. Denne dør ses også på en af hans skitser, men om den er blevet til noget, vides ikke, den er der ikke i dag. (se fig 170). Han skriver endvidere, at der støbes betongulv.

Rum 10 (003), 11 (001) og 12 (002) repareres blot. Vig-Nielsen beskriver dog en gammel grubegryde, som han fjerner fra rum 10 og opstiller i rum 9. Den kan i dag godt befinde sig i rum 9 (004) uden at vi har opdaget det, da rummet er helt fyldt med brænde. Der ses to runde former markeret i rum 10 på tegnin-gen, men i dag ses kun den, der er placeret op ad vestmuren, og ikke den midt på den nordlige mur.

Side 86

Fig. 172. Skitse af Vig-Nielsen med forslag til terasse og kælderdør.

LoftetVig-Nielsen skriver i sin beskrivelse af tømmerarbejdet18 at bjælkelaget repareres, og enkelte nye bjælker lægges op, og der opsættes nye spær. Hvis man skal tro forslagstegningen af stue-plan (fig. 164) omfatter det vestfløjen og sydværelset med den del af gangen, der ligger ud for det store sydværelse. Dette stem-mer overens med den stiplede linje, der ses på sydfacadens tag på opmålingstegningen. Det passer også fint med vores observa-tioner på loftet, at spærgruppe A1 og A er nyere og af samme type som i vestfløjen (se s. 43 fig. 105 og 106). Han nævner et nyt loftsgulv af samme udstrækning, og også nyt gulv i to andre områder, muligvis over hele loftet. Han skriver om trappen, at enkelte balustre mangler, og at der udføres nye. Ved trappehul-let på loftet opføres et skillerum med døre, dette findes ikke længere. I beskrivelsen af murerarbejdet nævnes, at ”Murværket omkring Værelset i den vestre Frontispice i Sydfløjen nedtages” og at et skillerum i loftet på vestfløjen nedtages. Han skriver endvidere, at ”der udskæres for Ovenlys over WC-Rummet”19, dermed menes toilettet i gang 102, ovenlyset ses stadig.

Side 87

Som nævnt overfor, kom Vig-Nielsens restaurering til at koste dobbelt så meget som bygningerne kostede, da Olga Sponneck købte dem. Der er antagelig ikke foretaget omfattende istand-sættelser af klostret siden hen. Dog kan vi konstatere, at der er foretaget nogle ændringer på bygningen siden 1930’erne. For det første er der blevet installeret et nyt køkken på klostret. Det er muligvis sket i forbindelse med, at man fjernede nedgangen fra køkkenet til kælderen og indrettede det lille rum til spisekam-mer. I så fald er det sket i 1968-69 i forbindelse med, at Dansk kulturhistorisk museumsforening overtager brugsretten til klos-tret. 20 For det andet kan vi se, af Vig-Nielsens arbejdsbeskriv-elser vedrørende istandsættelsen i 1934-35, at han opsætter en jernkamin i havestuen. 21 Under vores ophold på klostret fandtes der ingen jernkamin i havestuen, og på fig. 38 ser det ud til, at kaminen allerede er fjernet på et tidspunkt i Olga Sponnecks tid. Endelig ser det ud til, at skillevæggen i det lavloftede værelse (105) ikke blev fjernet ved Vig-Nielsen, men da den ikke eksis-terer længere, må den efterfølgende være blevet fjernet. Tids-punktet herfor kan vi ikke bestemme. Efterfølgende har man for østfløjens vedkommende foreløbigt beholdt de farver, som blev bestemt af komtessen og Vig-Nielsen i 1934.22

Selvom klostret i dag fremstår i store træk som da Vig-Nielsen var færdig med sin restaurering, kan man dog se, at de sidste 70 år ikke er gået sporløst henover bygningen.

1 Brev fra Vig-Nielsen til Macheprang, dateret 13/8 1934. Fundet i Kulturarvsstyrelsens arkiv.2 Brev fra Vig-Nielsen til Macheprang, dateret 1934, fundet i Kulturarvsstyrelsens arkiv.3 Brev fra Vig-Nielsen til Macheprang, dateret 1934, fundet i Kulturarvsstyrelsens arkiv.4 Brev fra Vig-Nielsen til Macheprang, dateret 1934, fundet i Kulturarvsstyrelsens arkiv.5 Brev fra Vig-Nielsen til Det særlige Bygningssyn, fundet i Kulturarvsstyrelsens arkiv.6 Brev fra Poul Holsøe til Det særlige Bygningssyn, dateret 1924, fundet i Kulturarvsstyrelsens arkiv.7 Opmålingstegning fundet i Landsarkivet for Nør-rejylland.8A Citaterne er fra Vig-Nielsens arbejdebeskrivelser, fundet i Kulturarvsstyrelsens arkiv. 8 Tegning kaldet “forslag” fundet i Landsarkivet for Nørrejylland.9 La Cour og Rung: Ørslev Kloster, 1975, side 108.10 Vig-Nielsens arbejdsbeskrivelser fundet i i Kul-turarvsstyrelsens arkiv.11 Vig-Nielsens arbejdsbeskrivelser fundet i i Kul-turarvsstyrelsens arkiv.12 Skitser fundet i Landsarkivet for Nørrejylland. 13 Vig-Nielsens arbejdsbeskrivelser fundet i i Kul-turarvsstyrelsens arkiv.14 Skrivelse af Poul Jensen, dateret maj 1935, fun-det i Kulturarvsstyrelsens arkiv.15 Vig-Nielsens beskrivelser af snedkerarbejder, fundet i i Kulturarvsstyrelsens arkiv.16 Det følgende bygger på Vig-Nielsens opmåling-stegning af kælderen og hans arbejdsbeskrivelser, begge dele fundet i Kulturarvsstyrelsens arkiv. 17 Tegning af kælderplan udførrt af Hans Langballe, dateret 1968, fundet i arkivet på Ørslev Kloster.18 Vig-Nielsens beskrivelser af snedkerarbejder, fundet i i Kulturarvsstyrelsens arkiv.19 Vig-Nielsens beskrivelser af snedkerarbejder, fundet i i Kulturarvsstyrelsens arkiv. 20 Israelsen 1975, s.171-172.21 Vig-Nielsens arbejdsbeskrivelser fundet i i Kul-turarvsstyrelsens arkiv.22 Israelsen 1975, s.172.

Side 88

Bevaring

Bevaringsværdier Bygningerne på Ørslev Kloster har en særlig bygningshistorie, og topografien har været bestemmende for bygningernes placer-ing og udformning. Placeringen på den skrånende grund giver stedet nogle bevaringsværdige kvaliteter. Bygningerne er karak-tergivende for området omkring klostret, pga. sin høje placering og store bygningsvolumen, der gør at det kan ses langt væk fra. Derudover er haven og skoven et grønt rekreativt område mel-lem alle markerne. Klostret har derfor stor værdi for det omgiv-ende landskab og samfund. Ørslev Kloster har spillet en stor rolle for stedets udvikling og historie. I dag har det stadig stor betydning, i og med det giver identitet til stedet. Arbejdsrefugiet tiltrækker folk fra hele landet (og udlandet), som tilfører det lille lokalsamfund nyt liv og nye input udefra. Derudover skaber det opmærksomhed omkring stedet og placerer det på landkortet. Der ligger en stor værdi i den forholdsvis store mængde origi-nalsubstans, der stadig findes i anlægget, og i denne masse af originalt materiale findes der en masse uudforskede spor, der kan fortælle om bygningernes udvikling.Desuden er de mange spor, de højloftede rum, de tykke mure og de store vinduer alle sammen med til at tilføre klosteret den specielle stemning som man oplever med det samme man træder ind på klosteret. Man fornemmer straks at bygningerne har flere lag, hvoraf tiden kan nævnes som et af de vigtigste.

Hvorfor er det vigtigt at bevare? Netop dette ekstra lag af tid, som nævnes ovenfor, er en af grun-dene til, at det er vigtigt at bevare vores historiske bygninger, herunder Ørslev Kloster. Den historie og de oplysninger en bygning kan fortælle ud fra dens slid, spor og patina kan ikke hverken nedskrives, tegnes eller registreres uden at der overses en del af fortællingen. Desværre mister vi løbende dele af vores arkitektoniske kulturarv, og en dokumentation af denne er der-for nødvendig. Dels for at dokumentere en bygning, og dels for at opnå en større forståelse for en bygning (f.eks. forud for en restaurering/trans-formation), må man nødvendigvis prøve at samle og systema-tisere den viden bygningen kan give én. Vi har forsøgt på dette i denne rapport og har lært en masse om klostrets udvikling og historie gennem opmålinger, registreringer osv.Udover at de bevaringsværdige bygninger kan give os informa-tioner om fortiden, kan de også ofte give os nogle bygningsmæs-sige kvaliteter, som man i nutidens byggeri sjældent kan opnå, pga. reglementer, økonomi og materialer.

Side 89

Kildehenvisninger

LitteraturlisteBrandt, MGammelt og nyt fra Ørslev klosterViborg Stifts årbog 194919502. årgangSide 51-75

Engquist, Hans HenrikDøre og dørprofiler 1500-1850Bygningsarkæologiske studier 90København 1990S. 67-87

Erichsen, John og Pedersen, Mikkel VenborgHerregården, menneske – samfund – landskab – bygninger Bind 2KøbenhavnNationalmuseet2005

Erichsen, John og Pedersen, Mikkel VenborgHerregården, menneske – samfund – landskab – bygninger Bins 3KøbenhavnNationalmuseet2005

Israelsen, N. JØrslevklosters bygningshistorie efter 1584Ørslev KlosterViborg1975

Jeppesen, Jens & Madsen, Hans JørgenStormandsgård og KirkeKuml1988-89Side 289-309

Jørgensen, Jens Anker & Thomsen, BenteGyldendals bog om danske klostreKøbenhavnNordisk Forlag A/S Gyldendal2004

Kompendium III, SnedkerværkAfdeling for Restaurering, By- og BygningsplejeÅrhus Arkitektskole1998S. 11

Kristensen, Hans Krongaard,Aspekter af Dansk klostervæsen i middelalderenRed: Inger-Lise Kolstrup

ÅrhusÅrhus universitetsforlag2000

Kristensen, KaareHusbygningslære, II bind, tømmerarbejde - tekstKøbenhavnJul. Gjellerups forlag1920

Kristensen, KaareHusbygningslære, II bind, tømmerarbejde –tegningerKøbenhavnJul. Gjellerups forlag1920

Lange, JohanReliktplanter omkring ØrslevklosterØrslev KlosterViborg1975

Langballe, Hans & Olsen, Rikke AgneteØrslevkloster status 1979MIV 91980Viborg Side 92-102

Langballe, Hans & Olsen, Rikke AgneteDele af Ørslevkloster middelalderlige bygnings historieØrslev KlosterViborg1975

Lorenzen, Vilh.De danske klostres bygningshistorieDe dansk benediktinerklostres bygningshistorie bind 10KøbenhavnGad1933

Lærebog for tømrer faget 2Erhvervsskolernes forlag

Mikkelsen, HansVor Frue KlosterEt benediktinernonnekloster i RandersKultur historisk Museum - Jysk Arkæologisk SelskabMoesgaard2002

Olsen, OlafDe dansk middelalderklostres arkæologiHikuin1996Nr. 23 Side 7-27

Side 90

Roussell, Aage (red)Danske Slotte og Herregårde bind 12 -14 -152. udgaveKøbenhavnHassings forlag1966

Rung, Grete & La Cour Dragsbo, PeterØrslevkloster som landbrugsejendom efter 1584Ørslev klosterViborg1975

Vadstrup, SørenHuse med sjælKøbenhavnGyldendal2004

Internet

Online29/11 2006http://www.fuusgaard.dk/romanske_tagkonstruktioner.htm

Online30/11 2006http://www.dpil.dk/dpil2005/HTML/almborebille.htm

Online1/12 2006http://www.viborghistorie.dk/post.asp?m=6&id=123

Online10/1 2007http://www.kuas.dk

Online12/12 2006http://www.oerslev-kloster.dk

Arkiver

Billedsamlingen på det kongelige bibliotek

Kulturarvsstyrelsens arkiver

Landsarkivet for Nørrejylland, i Viborg

Ørslev Klosters eget arkiv

Side 91

Bilag 1: Ejerliste Bygningen

1200-tallet Nonnekloster (Benediktinerordenen) Det firfløjet anlægger bygges fra ca. 1250 til 1500-tallet.1536 Kronen1584 Hans Lindenov1610 Hans Lindenov d.y.1620 Anders Lindenov1640 Rigsråd Hans Lindenov1642 Christence Lindenov1681 Johan Rantzau & Sophie Amalie Friis ca. 1700 Vest og sydfløjen ændres til et stokværk og østfløjen udvides.1708 Chr. Fr. Levetzau 1719 Iver Nicolaj Sehested1724 Frederik Berregaad1724 Marie Lasson (Berregaard) Kirken og østfløjen restaureres - muligvis ved H. Rieman1747 Frederik Berregaard1760 Jacob Lerche1768 H.H. Jørgensen1777 Mikkel Ditlev Bering1794 M. P. Richter1830 Hans J. Ring Fønss1859 Frederik P. de Fønss1878 A. Herskind1907 Fr. Grotrian Badeværelser installeres1913 P.O.J. Malling1918 Konsortium Øst- og sydfløjen istandsættes 1934 Olga Sponneck (hovedbygningen) Hovedbygningen gennemgribende restaureres ved S. Vig-Nielsen1965 Komtesse Olga Sponnecks Legat. Kirken restaureres

(Oplysninger fra Roussell nr. 12)

Side 92

Bilag 2:Forpagtningskontrakt 1743

Side 93

Bilag 2:Forpagtningskontrakt 1743

Side 94

Bilag 2:Forpagtningskontrakt 1743

Side 95

Bilag 2:Forpagtningskontrakt 1743

Side 96

Bilag 2:Forpagtningskontrakt 1743

Side 97

Bilag 2:Forpagtningskontrakt 1743

Side 98

Bilag 2:Forpagtningskontrakt 1743

Side 99

Bilag 2:Forpagtningskontrakt 1743

Side 100

Bilag 2:Forpagtningskontrakt 1743

Side 101

Bilag 2:Forpagtningskontrakt 1743

Side 102

Bilag 2:Forpagtningskontrakt 1743

Side 103

Bilag 2:Forpagtningskontrakt 1743

Side 104

Bilag 2:Forpagtningskontrakt 1743

Side 105

Bilag 2:Forpagtningskontrakt 1743

Side 106

Bilag 3: Brandtaksation 1793

Side 107

Bilag 3: Brandtaksation 1793

Side 108

Bilag 3: Brandtaksation 1793

Side 109

Bilag 3: Brandtaksation 1793

Side 110

Tegningsliste

Hovedtegninger

Situationsplan 1:1000 (tegnet ud fra Mapinfo-kort og opmåling af haven af J.S.C. Aalborg Historiske Museum, februar 1972)

Situationssnit 1:1000

Plan, kælder 1:50 (ortogonalopmåling, hvælv er tegnet ud fra

Hans Langballes opmåling august 1975, Viborg Stiftsmuseum)

Plan, stueetage 1:50 (ortogonalopmåling)

Plan, loft 1:50 (ortogonalopmåling)

Længdesnit, kælder, 1:50 (ortogonalopmåling)

Længdesnit, stueetage 1:50 (ortogonalopmåling)

Længdesnit, loft, 1:50 (ortogonalopmåling)

Tværsnit a 1:50 (ortogonalopmåling)

Tværsnit b 1:50 (ortogonalopmåling)

Opstalt, sydfacade 1:50 (ortogonalopmåling)

Opstalt, nordfacade 1:50 (opmålt vha. Photomodeler)

Detaljer

Panelstuen 1:20 (opmålt vha. Photomodeler)

Dør, type 1 1:10 (skitseopmåling)

Dør, type 2 1:10 (skitseopmåling)

Dør, type 3 1:10 (skitseopmåling)

Revledør 1:10 (skitseopmåling)

Hoveddør 1:10 (skitseopmåling)

Dør, kælder 1:10 (skitseopmåling)

Vindue, stueetage 1:10 (skitseopmåling)

Kældervindue, type 1 1:10 (skitseopmåling)

Kældervindue, type 2 1:10 (skitseopmåling)

Kældervindue, type 3 1:10 (skitseopmåling)

Dørgreb a 1:1 (skitseopmåling)

Dørgreb b 1:1 (skitseopmåling)

Dørindfatning a 1:1 (skitseopmåling)

Dørindfatning b 1:1 (skitseopmålin)

Dørindfatning c 1:1 (skitseopmåling)