ByLivKolding 2014-17 | Boligsocial helhedsplan

Et samarbejde mellem Lejerbo Kolding, AAB Kolding, Boligselskabet Kolding og Kolding Kommune

BYLIVKOLDING HELHEDSPLAN 2014-2017

Udgivet af ByLivKolding December 2013

Forsidebilleder: Lommepengeprojekt, seminar for kvarternetværk, illustration af netværksspil, hoppepude i Munkebo, social aktivitet i Skovhuset og uddannelse af blå ressourcer

01

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Forord ...................................................................................................................... 3

2. Resumé .................................................................................................................... 4

3. Baggrund og perspektiv ............................................................................................. 6

3.1. Udviklingstendenser i forhold til sociale karakteristika ..................................................... 8

3.2. Udviklingstendenser i de enkelte kvarterer .................................................................. 18

4. Visioner og overordnede mål .................................................................................... 21

5. Indsatserne ............................................................................................................ 23

5.1. Børn, unge og familier .......................................................................................... 25

5.1.1. Væresteder .................................................................................................. 27

5.1.2. Skovparken/Skovvejens lommepengeprojekt .................................................... 37

5.1.3. Brobygning til foreningslivet ........................................................................... 38

5.1.4. Foreningsguide ............................................................................................. 40

5.1.5. Forældrenetværk og kurser ............................................................................ 42

5.1.6. Vi designer livet ............................................................................................ 44

5.1.7. Sociale arrangementer og aktiviteter for familier ............................................... 46

5.2. Uddannelse, beskæftigelse og erhverv .................................................................... 48

5.2.1. Fritidsjob ...................................................................................................... 49

5.2.2. Erhvervsnetværk og mentorordninger .............................................................. 51

5.2.3. Lektiecaféer .................................................................................................. 52

5.2.4. Opkvalificerende kurser og vejledning .............................................................. 53

5.3. Udsatte grupper ................................................................................................... 55

5.3.1. Åben rådgivning ............................................................................................ 57

5.3.2. Opsøgende arbejde ....................................................................................... 59

5.3.3. Uddannelse af de blå ressourcer ...................................................................... 61

5.3.4. Sociale arrangementer og aktiviteter ............................................................... 63

5.3.5. Digitalisering ................................................................................................ 65

5.4. Beboernetværk, inddragelse og demokrati .............................................................. 67

5.4.1. Styrkelse og udvikling af kvarternetværk ......................................................... 69

5.4.2. Styrkelse af det frivillige liv ............................................................................ 71

5.4.3. Processtøtte til afdelingsbestyrelser ................................................................. 73

02

5.5. Image og kommunikation ..................................................................................... 75

5.5.1. Kommunikationsplatform for det boligsociale arbejde ........................................ 78

5.5.2. Udvikling af den beboerdrevne kommunikation og imageindsats ......................... 79

5.5.3. Kommunikation internt i de enkelte kvarterer ................................................... 81

5.5.4. Ekstern kommunikation ................................................................................. 83

6. Organisering og evaluering ....................................................................................... 85

03

1. FORORD

Foreliggende helhedsplan er udarbejdet i samarbejde mellem AAB Kolding, Boligselskabet Kolding, Lejerbo Kolding samt Kolding Kommune. ByLivKoldings boligsociale tilgang er udviklet på baggrund af erfaringerne fra ca. 20 års boligsocialt arbejde i Kolding. Det boligsociale samarbejde mellem boligorganisationerne og Kolding Kommune

er gradvist blevet tættere og mere koordineret i de sidste 10 år – dette samarbejde førte i 2008 til oprettelsen af det boligsociale fællessekretariat ByLivKolding. ByLivKolding har bidraget til en større sammenhæng i de boligsociale indsatser, udvikling af fagligheden, en styrket projektstyring og en højere grad af inddragelse af de omkringliggende kvarterer.

På baggrund af disse erfaringer er det en naturlig udvikling af samarbejdet, at der i det boligsociale

arbejde ikke tænkes i afdelinger eller organisationer men i helhedsorienterede indsatser. Helhedsplanen bygger således videre på de erfaringer og relationer, der er opbygget i boligområderne, boligorganisationerne og Kolding Kommune.

Kvarternetværkene, som består af alle aktørerne i boligområderne, har haft en central rolle i udarbejdelsen af helhedsplanen fra præansøgning til den endelige helhedsplan. Processen blev startet op med workshops for kvarternetværkene i efteråret 2012. Resultatet dannede grundlaget for præansøgningen og den overordnede vision, som efter godkendelse i styregrupper/afdelingsbestyrelser, organisationsbestyrelser samt Kolding Kommune blev fremsendt til Landsbyggefonden i december 2012.

På baggrund af tilbagemelding fra Landsbyggefonden på præansøgningen i april 2013 fortsatte

processen med workshops med kvarternetværkene for at definere de overordnede mål for helhedsplanen og konkretisere aktiviteter, som kan bidrage til målopfyldelsen. Styregruppen for ByLivKolding har fulgt processen og har givet det nødvendige mandat til udarbejdelsen af helhedsplanen.

Den endelige helhedsplan er godkendt i alle 14 afdelinger, i de 3 boligorganisationer og i Kolding Kommune. Involveringsprocessen skal bidrage til at sikre, at alle involverede parter føler ansvar og ejerskab for gennemførsel af helhedsplanen samt helhedsplanens målopfyldelse.

04

2. RESUMÉ

ByLivKolding er et samarbejde mellem Boligselskabet Kolding, Lejerbo Kolding, AAB Kolding og Kolding Kommune. Helhedsplanen dækker 14 afdelinger, 3326 boliger og cirka 6200 beboere fordelt på 3 kvarterer. Helhedsplanens vision:

At øge trivsel og tryghed i de udsatte boligområder

ByLivKoldings strategi for at skabe øget trivsel og tryghed i de udsatte boligområder i Kolding tager udgangspunkt i de enkelte boligorganisationers strategier samt Kolding Kommunes designstrategi og Social- og Sundhedsforvaltningens selvværdstrategi. Det boligsociale arbejde skal supplere boligorganisationernes og kommunens drift. Der skal ikke

opbygges parallelle systemer, men arbejdes i forlængelse af hinanden. Der skabes synergi ved at

udnytte de forskellige kompetencer, handlemuligheder og roller som boligorganisationerne og kommunen besidder. Samtidig lægges der vægt på forankring af indsatser og metoder. Det boligsociale arbejde forstås som tidsbegrænsede udviklingsprojekter, som på sigt skal forankres hos lokale institutioner,

frivillige foreninger eller beboere. ByLivKolding skal øge trivsel og tryghed ved:

o at styrke aktivt medborgerskab o at styrke uddannelse og beskæftigelse o at bygge bro mellem boligområderne og det omkringliggende samfund o at forbygge kriminalitet

o at skabe attraktive boligområder

Indsatser og overordnede mål For at opnå de overordnede mål igangsættes og understøttes indsatser inden for fem kategorier: 1) Børn, unge og familier, 2) Uddannelse, beskæftigelse og erhverv, 3) Udsatte grupper, 4) Beboernetværk, inddragelse og demokrati og 5) Image og kommunikation.

De 14 boligafdelinger i helhedsplanen har forskellige beboersammensætninger og udfordringer, så det er ikke alle indsatser, der vil være til stede i alle tre kvarterer. Det er vigtigt, at det boligsociale arbejde bliver tilpasset de lokale forhold, så arbejdet gør størst mulig gavn. Børn, unge og familier Indsatsen rummer en række forebyggende sociale tiltag, der tager udgangspunkt i at styrke

målgruppens netværk såvel i boligområdet som udenfor området. Styrkelse af netværkene sker med henblik på styrkelse af såvel trygheden og fællesskabet som den enkeltes trivsel og sammenhængskraften mellem kvartererne og den øvrige del af Kolding.

Overordnede mål At styrke trivslen i bred forstand blandt børn, unge og familier ved at sætte gode rammer for fællesskaber.

At forældrene i højere grad involveres i børns uddannelse og fritidsliv. At bevidstgøre børn og unge om egne fremtidsmuligheder og støtte dem i at udnytte deres fulde potentiale.

05

Uddannelse, beskæftigelse og erhverv

Uddannelse og job er væsentlige elementer i at forebygge sociale problemer og styrke trivslen. Indsatsen tager udgangspunkt i styrkelsen af beboernes kompetencer samt opbyggelse af netværk.

Overordnede mål At øge tilknytningen til arbejdsmarkedet og herigennem styrke trivslen i bred forstand. At bevidstgøre børn, unge og voksne om egne fremtidsmuligheder og støtte dem i at udnytte deres fulde potentiale. Udsatte grupper

Indsatsen rummer en række forebyggende sociale tiltag, der tager udgangspunkt i at skabe trygge rammer, således at der kan skabes relationer og brobygges til tilbud uden for boligområderne. Overordnede mål At styrke trivslen blandt de udsatte beboere i boligområderne. At styrke trygheden for både de udsatte beboere og beboerne generelt.

Beboernetværk, inddragelse og demokrati Indsatsen har som sit fokus at styrke det lokale samarbejde og engagement. Gennem aktiviteterne sættes de lokale ressourcer i spil, således at der skabes forandringer lokalt, der kan supplere, styrke og forankre helhedsplanens øvrige indsatsområder. Overordnede mål

At sikre en helhedsorienteret indsats i boligområderne, der inddrager såvel boligorganisationer, offentlige og frivillige aktører. At styrke de lokale ressourcer og udvikle det frivillige liv via netværksdannelse og kurser. De lokale ressourcer og frivillige er en forudsætning for at kunne skabe forandringer i lokalområdet. At styrke beboerdemokratiet med henblik på at løfte de boligsociale udfordringer. Image og kommunikation

Image- og kommunikationsindsatsen er et integreret element i alle de øvrige boligsociale indsatsområder. Målet med indsatsen er at forstærke og supplere helhedsplanens øvrige indsatser samt medvirke til at udbrede aktiviteter og resultater, der opnås gennem helhedsplanens indsatser. Indsatsen kan opdeles i to overordnede aktivitetstyper: intern kommunikation og ekstern kommunikation. Den interne kommunikation er en forudsætning for gennemførelse og udbredelse

af helhedsplanens indsatser lokalt. En vellykket ekstern kommunikation er med til at styrke boligområdernes selvforståelse og dermed også deres evne til ”at kunne selv”. Overordnede mål At sikre et højt informationsniveau om boligsociale indsatser og aktiviteter hos beboere, boligorganisationer, Kolding Kommune samt relevante samarbejdspartnere med henblik på at øge

engagementet i helhedsplanens indsatsområder og aktiviteter.

At styrke det eksterne image med henblik på højere grad af brobygning mellem boligområderne og den øvrige del af kommunen. At styrke det eksterne image med henblik på at sikre en afbalanceret beboersammensætning.

06

3. BAGGRUND OG PERSPEKTIV

Helhedsplanen dækker i alt 14 afdelinger fordelt på 3 boligorganisationer (Lejerbo Kolding, AAB Kolding og Boligselskabet Kolding). Afdelingerne kan opdeles i 3 kvarterer, hvoraf de 2 ligger i den nordlige del af Kolding og det 3. kvarter ligger i den sydlige del af Kolding med tilknytning til Brændkjær skoledistrikt.

De 3 kvarterer indeholder 14 afdelinger, 3326 lejemål og huser ca. 6200 beboere. Kvarteret Fjordparken/Brændkjær

Består af følgende afdelinger: Lejerbo afd. 213-0, Lejerbo afd. 214-0 samt AAB Kolding afd. 9, 15, 23, 51, 73 og 75. Fjordparken udgøres af de 2 Lejerbo afdelinger, mens AAB afdelingerne alle ligger i Brændkjær. Kvarteret Skovparken/Skovvejen Består af følgende afdelinger:

Boligselskabet Kolding afd. 2 samt AAB Kolding afd. 21, 22, 42 og 74. Boligselskabet Kolding afd. 2 har en selvstændig helhedsplan, der udløber med udgangen af 2015.

I perioden 2014-2015 indgår afd. 2 med selvstændige indsatser, der ligger i forlængelse af denne helhedsplan. I perioden 2016-2017 indgår afd. 2 på lige vilkår med de øvrige afdelinger i denne helhedsplan.

Kvarteret Munkebo Består af følgende afdelinger: Lejerbo afd. 101-0

07

De 3 kvarterer dækker over store forskelle i beboersammensætning. Ligesom det gør sig

gældende, at der internt i de enkelte kvarterer også kan være større eller mindre forskelle på de enkelte afdelingers karakteristika og udfordringer.

Udviklingstendenser i de enkelte kvarterer i perioden 2008-2012 gennemgås i forhold til følgende faktorer:

o Etnisk oprindelse o Andel af børn o Enlige forsørgere o Uddannelsesniveau

o Arbejdsstyrken o Indkomst o Offentlig forsørgelse o Førtidspensionister o Folkepensionister

Efterfølgende redegøres for karakteristika for de 3 boligområder.

08

3.1. Udviklingstendenser i forhold til sociale karakteristika

Udvikling i andelen af beboere med anden etnisk baggrund

Kilde: KÅS, Danmarks Statistik

Boligområderne Munkebo og Skovparken/Skovvejen har en væsentlig højere andel af beboere med

anden etnisk baggrund end dansk end den øvrige del af Kolding Kommune. I 2012 var der således i disse to boligområder 6 gange så mange med anden etnisk baggrund end dansk som i den øvrige del af Kolding Kommune. For Brændkjær/Fjordparken gør det tilsvarende sig gældende for dobbelt så mange af beboerne som i den øvrige del af kommunen.

I perioden 2008-2012 gør det sig gældende, at der samlet set for Kolding Kommune har været en

stigning på 1,4 procentpoint i andelen af borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Brændkjær/Fjordparken har haft en marginalt større stigning på 2,6 procentpoint hen over perioden. Dette kvarter adskiller sig således ikke væsentligt fra den generelle udvikling i kommunen. Munkebo adskiller sig fra såvel de øvrige boligområder som Kolding Kommune ved, at der i 2012 er registreret færre beboere med anden etnisk baggrund end dansk set i forhold til 2008. Der er

således samlet set sket et fald over perioden på 1 procentpoint fra 61,4 % i 2008 til 60,4 % i 2012. Bag denne udvikling gemmer sig, at der i perioden 2008-2010 var en stigning i andelen af beboere med anden etnisk baggrund end dansk, mens andelen i 2011-2012 er registreret som faldende. Kvarteret er således det eneste kvarter som i den analyserede periode har et fald i andelen af beboere med anden etnisk baggrund end dansk.

For Skovparken/Skovvejen har der samlet over perioden været tale om en stigning på 9,3

procentpoint. Dette kvarter, der rummer i alt 6 afdelinger, er karakteriseret ved, at andelen af beboere med anden etnisk baggrund end dansk er meget forskellig for de enkelte afdelinger. For dette kvarter opgøres udviklingen over perioden således på afdelingsniveau.

0

10

20

30

40

50

60

70

2008 2009 2010 2011 2012

Procen

t

År

Kolding Kommune

Skovparken/Skovvejen/Skov-vænget/Nørremarksvej

Brændkjær/Fjordparken

Munkebo

09

Udvikling i andelen af beboere med anden etnisk baggrund

i kvarteret Skovparken/Skovvejen


Afd. 42 og afd. 22 ligger på niveau med Kolding Kommune eller lidt over kommunens niveau. Mens andelen af borgere med anden etnisk baggrund end dansk i perioden 2008-2012 er steget med 1,4 procentpoint i kommunen er andelen derimod steget med henholdsvis 8,3 og 7,2 procentpoint i afd. 22 og 42. Afd. 2 og afd. 74 har 4 gange så mange beboere med anden etnisk baggrund end dansk end

kommunen som helhed. Over perioden 2008-2012 er andelen i afd. 2 og 74 steget med

henholdsvis 10,3 og 5,8 procentpoint. Afd. 21 adskiller sig fra de øvrige afdelinger ved at have en markant højere andel af beboere med anden etnisk baggrund end dansk end ikke blot de øvrige lokale afdelinger, men også i forhold til de øvrige afdelinger i helhedsplanen. Afdelingen har således ved sidste opgørelse (2012) 77,5 % beboere med anden etnisk baggrund. Over perioden 2008-2012 er andelen steget med 10,3

procentpoint og udviklingen svarer således til samme niveau som for afd. 2. I kvarteret er det således karakteristisk, at de to største afdelinger, afd. 2 og 21, også har haft den største procentvise stigning i andelen af beboere med anden etnisk baggrund end dansk.

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

2008 2009 2010 2011 2012

Afd. 2

Afd. 21

Afd. 22

Afd. 42

Afd. 74

Kolding Kommune

10

Udvikling i andelen af børn


I Munkebo er andelen af børn betydeligt højere end i den øvrige del af Kolding Kommune. I 2012 var andelen af børn i Kolding Kommune således 22,7 %, mens det tilsvarende tal for Munkebo var

36,1 %. I kvarteret Skovparken/Skovvejen er andelen af børn samlet set på niveau med Kolding Kommune. Der er dog i kvarteret store forskelle på andelen af børn i de enkelte afdelinger. Afd. 21 adskiller sig her fra de øvrige lokale afdelinger ved at have en højere andel af børn. I 2012 er andelen af

børn i afd. 21 således 34,6 %, og dermed på niveau med Munkebo.

I Brændkjær/Fjordparken er andelen af børn i kvarteret derimod lavere end det generelle billede i kommunen. I perioden 2008-2012 gør det sig gældende, at der samlet set for Kolding Kommune har været et fald på 0,4 procentpoint i andelen af børn. I boligområderne Brændkjær/Fjordparken og Skovparken/Skovvejen har der været tale om et fald i andelen af børn på henholdsvis 1,5 og 1,8

procentpoint. Munkebo adskiller sig fra såvel den øvrige del af kommunen som fra de øvrige boligområder ved over perioden at have en stigning svarende til 0,7 procentpoint i andelen af børn.

0

5

10

15

20

25

30

35

40

2008 2009 2010 2011 2012

Procen

t

År

Kolding Kommune



Munkebo

11

Udvikling i andel af børn der vokser op ved enlige forsørgere*


Note(*): afd. 23, 51, 73 og 75 i Brændkjær indgår ikke, da ByLivKolding ikke har adgang til disse data

I alle boligområder er der en væsentlig større andel af børnene, der vokser op i familier med enlige forsørgere end det gør sig gældende for den øvrige del af Kolding Kommune.

For hele perioden gælder det for Skovparken/Skovvejen og Munkebo, at andelen af børn af enlige

forsørgere er mere end dobbelt så høj som for Kolding Kommune, mens der i Fjordparken/Brændkjær er tale om en andel, der er mere end 3 gange så høj som det kommunale gennemsnit. På trods af at andelen af børn af enlige forsørgere i Fjordparken/Brændkjær falder med ca. 5

procentpoint over perioden, udgjorde denne gruppe børn 55 % af alle børn i boligområdet i 2012. I Skovparken/Skovvejen og Munkebo har der over perioden været en stigning i andelen på henholdsvis 5,7 og 4,9 procentpoint. I 2012 var således henholdsvis 41,9 og 45,9 % af børnene fra familier med enlige forsørgere, mens det kommunale gennemsnit i 2012 var på 17,3 %.

0

10

20

30

40

50

60

70

2008 2009 2010 2011 2012

Procen

t

År

Kolding Kommune



Munkebo

12

Udvikling i andelen af personer over 15 år,

der har et højere uddannelsesniveau end grundskolen


Alle 3 boligområder har et væsentligt lavere uddannelsesniveau, end det gør sig gældende for den

øvrige del af Kolding Kommune. Der er kun tale om mindre forskelle i uddannelsesniveauet mellem de 3 boligområder. I 2012 er andelen af personer, der har et højere uddannelsesniveau end grundskolen således for Kolding Kommune 63,5 %, mens de tilsvarende tal for boligområderne Fjordparken/Brændkjær, Munkebo og Skovparken/Skovvejen er henholdsvis 43,7 %, 39,4 % og 38 %.

Mens udviklingstendensen for Kolding Kommune som helhed i perioden 2008-2012 har været en

stigning i uddannelsesniveauet, gør det modsatte sig gældende for helhedsplanens 3 boligområder. Det største fald i uddannelsesniveau er sket for Munkebo, hvor andelen af beboere med et højere uddannelsesniveau end grundskolen er faldet med 2,2 procentpoint fra 41,6 % i 2008 til 39,4 % i 2012. Tilsvarende er andelen af beboere med et højere uddannelsesniveau end grundskolen i Skovparken/Skovvejen kvarteret og Brændkjær/Fjordparken faldet med henholdsvis 0,5 og 1,9 procentpoint.

Uddannelsesniveauet er således ikke blot markant lavere i de 3 boligområder, men er samtidig blevet lavere hen over perioden 2008-2012.

0

10

20

30

40

50

60

70

2007 2008 2009 2010 2011

Procen

t

År

Kolding Kommune

Skovparken/Skovvejen/Skov-

vænget/Nørremarksvej


Munkebo

13

Udvikling i andelen af personer over 15 år, der indgår i arbejdsstyrken**


Note(*): Afd. 23, 51, 73 og 75 i Brændkjær indgår ikke, da ByLivKolding ikke har adgang til disse data

Note(**): Der er ikke data for år 2007 og 2008

I alle 3 boligområder udgør arbejdsstyrken en lavere andel end i den øvrige del af Kolding Kommune. Der er mindre forskelle mellem de enkelte boligområders andel af arbejdsstyrken.

Munkebo er således det boligområde, hvor andelen af arbejdsstyrken er højest med 44,5 % i 2012, mens arbejdsstyrken er på 41,8 % og 37,9 % i boligområderne Fjordparken/Brændkjær og

Skovparken/Skovvejen. Arbejdsstyrkens andel af befolkningen i Kolding Kommune er over perioden 2009-2012 faldet med 3,3 procentpoint. Tilsvarende er andelen i kvarteret Skovparken/Skovvejen og Brændkjær/Fjordparken faldet med henholdsvis 5,5 og 5,3 procentpoint. Munkebo er det

boligområde, hvor der over perioden har været det største fald i arbejdsstyrkens andel af befolkningen – faldet i Munkebo er 8,8 procentpoint. Dette skal dog ses i lyset af, at udgangspunktet for arbejdsstyrkens andel i Munkebo var højere end i de øvrige boligområder. Munkebo har således i perioden 2009-2012 nærmet sig niveauet for arbejdsstyrken i helhedsplanens øvrige boligområder.

0

10

20

30

40

50

60

70

2009 2010 2011

Procen

t

År

Kolding Kommune



Munkebo

14

Udvikling i andelen af beboere med en indkomst på min. 300.000 kr.


Alle 3 boligområder har en væsentligt lavere andel af beboere med en årlig indkomst på mere end 300.000 kr. sammenlignet med den øvrige del af Kolding Kommune. Der er kun tale om mindre

forskelle i forhold til indkomstniveauet mellem de 3 boligområder. I 2011 havde 35,7 % af befolkningen i Kolding Kommune en årlig indkomst over 300.000 kr., mens de tilsvarende tal for boligområderne Fjordparken/Brændkjær, Munkebo og Skovparken/Skovvejen er henholdsvis 12,2 %, 11,1 % og 7,3 %.

Udviklingstendensen for Kolding Kommune som helhed i perioden 2007-2011 har været en stigning i andelen af borgere med en årlig indkomst på over 300.000 kr. Stigningen udgør over perioden

6,6 procentpoint for Kolding Kommune. For helhedsplanens 3 boligområder har der over perioden ligeledes været tale om en stigning, dog ikke i samme takt som det gør sig gældende for kommunen som helhed. Boligområderne Munkebo og Fjordparken/Brændkjær har haft en stigning på henholdsvis 2,2 og 2,0 procentpoint. Tilsvarende har stigningen i boligområdet Skovparken/Skovvejen kun været på 0,2 procentpoint.

Andelen af beboere med en årlig indkomst på min. 300.000 kr. var således ikke blot markant lavere i de 3 boligområder i 2007, men er samtidig ikke steget med samme takt som det har gjort sig gældende for den øvrige del af Kolding Kommune. Forskellene i forhold til indtægt i boligområderne og den øvrige del af Kolding Kommune er således blevet øget henover perioden.

0

5

10

15

20

25

30

35

40

2007 2008 2009 2010 2011

Procen

t

År

Kolding Kommune



Munkebo

15

Udvikling i andel 16-64-årige på offentlig forsørgelse ud af samlede 18-64-årige

population


Note(*): afd. 23, 51, 73 og 75 i Brændkjær indgår ikke, da ByLivKolding ikke har adgang til disse data

Note(**): Data er ikke tilgængeligt for 2012

I alle 3 boligområder er andelen af personer på offentlig forsørgelse højere end i Kolding Kommune som helhed.

I 2011 udgjorde andelen af personer på offentlig forsørgelse i boligområdet Skovparken/Skovvejen således 50,9 %, mens det tilsvarende tal for Munkebo var 50,5 %. Fjordparken/Brændkjær er det

område, der ud af de 3 boligområde, har den laveste andel af personer på overførselsindkomst med 49,3 %. Det tilsvarende tal for Kolding Kommune var i 2011 24,3 %. I såvel Kolding Kommune som helhed som i de 3 boligområder har der over perioden 2008–2012 været en stigning i andelen af personer på overførselsindkomst.

0

10

20

30

40

50

60

2008 2009 2010 2011

Pro

cen

t

År

Kolding Kommune



Munkebo

16

Udvikling i andel af førtidspensionister i forhold til 18-64-årige***


Note(*): Antal førtidspensionister er taget fra KÅS-tabel 12. Pensioner og pensionister

Note(**): Data er ikke tilgængeligt for 2007 og 2008

Note(***): Afd. 23, 51, 73 og 75 i Brændkjær indgår ikke, da ByLivKolding ikke har adgang til disse data

Alle 3 boligområder har en væsentlig højere andel af førtidspensionister, end det gør sig gældende for den øvrige del af Kolding Kommune. I 2012 er andelen af førtidspensionister således for Kolding Kommune 6,1 %, mens de tilsvarende tal for boligområderne Fjordparken/Brændkjær, Munkebo og Skovparken/Skovvejen er henholdsvis 16,5 %, 15,6 % og 18,9 %.

Der er kun tale om mindre udsving i andelen af førtidspensionister i de enkelte boligområder henover perioden 2009-2011, hvilket dog også er en relativ kort periode i forhold til iagttagelse af udviklingstendenser.

0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

20

2009 2010 2011

Procen

t

År

Kolding Kommune



Munkebo

17

Udvikling i andel af folkepensionister og folk på tjenestemandspension

ud af det samlede antal beboere


Note(*): Afd. 23, 51, 73 og 75 i Brændkjær indgår ikke, da ByLivKolding ikke har adgang til disse data Note(**): Data er ikke tilgængeligt for 2007 og 2008

Note(***): Det samlede antal beboere er per 1. januar året efter

I Fjordparken/Brændkjær er andelen af pensionister væsentlig højere end i den øvrige del af

Kolding Kommune. Skovparken/Skovvejens andel af pensionister er minimalt lavere end Kolding Kommune, hvorimod

andelen af pensionister i Munkebo er væsentlig lavere end i den øvrige del af Kolding Kommune.

0

5

10

15

20

25

2009 2010 2011

Procen

t

År

Kolding Kommune



Munkebo

18

3.2. Udviklingstendenser i de enkelte kvarterer

Kvarteret Fjordparken/Brændkjær Helhedsplanen omfatter følgende afdelinger i kvarteret: Lejerbo afd. 213-0, Lejerbo afd. 214-0 og AAB Kolding afd. 9, 15, 23, 51, 73 og 75. Kvarteret er opdelt i 2 områder – Fjordparken, der består af 2 Lejerbo-afdelinger og Brændkjær, der består af 6 AAB-afdelinger.

Afdelingerne er placeret i Koldings sydlige bydel, men ikke i direkte fysisk sammenhæng. Boligafdelingerne deler skoledistrikt, har sammenlignelig beboersammensætning og fælles boligsociale udfordringer. Afdelingerne rummer tilsammen 1366 lejemål og 2128 beboere.

Fjordparken har siden 1992 haft forskellige boligsociale indsatser i afdelingerne – senest med en indsats, der havde fokus på beboernetværk, udsatte grupper og image. Indsatsen udløb med udgangen af 2011, men de resterende midler anvendes frem til udgangen af 2013. Brændkjær har siden 2008 og til udgangen af 2013 indgået i ByLivKolding med en mindre boligsocial lokalindsats.

Der har i de boligsociale indsatser i kvarteret været fokus på udvikling af frivillighed. En stor del af de igangsatte aktiviteter er forankret ved frivillige i kvarteret, mens andre fortsat har behov for støtte. Kvarteret er som helhed karakteriseret ved at have en høj andel af ældre beboere og førtidspensionister, samtidig med at antallet af enlige forsørgere er mærkbart højere end i resten

af Kolding Kommune.

17 % af det samlede antal beboere i alderen 18-64 år i kvarteret er førtidspensionister (ekskl. AAB Koldings afd. 23, 51, 73 og 75, hvor oplysningerne ikke er tilgængelige), mens det i Kolding Kommune generelt er 6 %.

55 % af alle børn i kvarteret vokser op i familier med en enlig forsørger, mens det tilsvarende tal for Kolding Kommune er 17,3 %. Kolding Kommune igangsætter og gennemfører løbende projekter i kvarteret. På nuværende tidspunkt er følgende projekter i gang:

o Socialrådgiver i daginstitutionerne og på skolen o Borgerbudgetter – Brændkjær bestemmer

o Forældrekurser (De utrolige år, Nyt liv – nye vaner)

Kvarteret Skovvejen/Skovvænget/Skovparken/Nørremarksvej Helhedsplanen omfatter følgende afdelinger i kvarteret: Boligselskabet Kolding afd. 2, AAB afd. 21, 22, 42, 74.

Afdelingerne ligger i fysisk sammenhæng og er afgrænset af større veje. Kvarteret opfattes som en helhed af såvel beboere som resten af Kolding. Afdelingerne har dog forskellige beboer-sammensætninger og dermed forskellige boligsociale udfordringer.

19

Afdelingerne rummer tilsammen 1350 lejemål og 2573 beboere.

I afdeling 21, Skovparken har der gennem 20 år været forskellige boligsociale indsatser, senest

med særligt fokus på forældreinddragelse. På Skovvejen i afd. 2 blev der i 2011 påbegyndt en boligsocial helhedsplan. Før 2011 indgik afdelingen på Skovvejen i det tværgående lokale samarbejde, og har således gennem en årrække været i berøring med det sociale arbejde, der foregår lokalt. De øvrige afdelinger har ikke tidligere haft egen boligsocial indsats, men har ligeledes igennem de sidste år indgået i samarbejdet omkring udviklingen af lokalområdet.

AAB Koldings afd. 21 adskiller sig fra de øvrige ved en høj andel af børn og unge under 18 år (ca. 35 %). Ca. 76 % af beboerne har anden etnisk baggrund end dansk – hvoraf de 3 etniske hovedgrupper er somaliere, palæstinensere og afghanere. AAB Koldings afd. 22 og 42 er karakteriseret ved at have en høj andel af ældre beboere

(henholdsvis 39 % og 36 % folkepensionister).

18 % af det samlede antal beboere i alderen 18-64 år i kvarteret er førtidspensionister (ekskl. AAB Koldings afd. 22, 42 og 74, hvor oplysninger ikke er tilgængelige), mens det i Kolding Kommune generelt er 6 %. I AAB Koldings afd. 22 og 74 er større renoveringer under planlægning.

Kolding Kommune igangsætter og gennemfører løbende projekter i kvarteret. På nuværende tidspunkt er følgende igangsat:

o Fremskudt beskæftigelsesindsats (delvist Initiativaftale) o Uddannelse af demokratiambassadører (Initiativaftale) o Kultur eksperimentarium (Initiativaftale) o Hotspot

o Socialrådgiver i daginstitutionerne og på skolerne o Forældrekurser (De utrolige år, Nyt liv – Nye vaner)

Kvarteret Munkebo Helhedsplanen omfatter følgende afdelinger i kvarteret: Lejerbo afd. 101-0. Afdelingen rummer 610 lejemål og 1481 beboere.

Afdelingen har siden 1992 haft forskellige boligsociale indsatser, senest med særligt fokus på inddragelse af lokale ressourcer og forældreinddragelse. Afdelingen er karakteriseret ved en høj andel af børn og unge under 18 år (36 %) og en høj andel af førtidspensionister (15 % af beboerne i alderen 18-64 år).

Ca. 60 % af beboerne har anden etnisk baggrund end dansk – gruppen dækker over mange forskellige etniske tilhørsforhold. Munkebo (Lejerbos afd. 101-0) og Skovparken (AAB Koldings afd. 21) deler således på en række punkter boligsociale udfordringer.

20

Kolding Kommune igangsætter og gennemfører løbende projekter i kvarteret. På nuværende

tidspunkt er følgende projekter i gang: o Fremskudt beskæftigelsesindsats

o Hotspot o Socialrådgiver i daginstitutionerne og skolerne o Det gode liv – valg af den rigtige ungdomsuddannelse o Forældrekurser (De utrolige år, Nyt liv – Nye vaner)

21

4. VISIONER OG OVERORDNEDE MÅL

ByLivKoldings vision:

Øge trivsel og tryghed i de udsatte boligområder i Kolding Helhedsplanens vision er at skabe øget trivsel og tryghed for alle grupper af beboere i de udsatte

boligområder. ByLivKoldings strategi for at skabe øget trivsel og tryghed i de udsatte boligområder i Kolding tager udgangspunkt i boligorganisationernes strategier samt Kolding Kommunes designstrategi og Social- og Sundhedsforvaltningens selvværdstrategi. Principperne for strategierne er følgende:

AAB Kolding o Til gavn for fællesskabet

Boligselskabet Kolding

o Nærvær, mangfoldighed, fællesskab og engagement

Lejerbo Kolding

o Rum for tryghed og trivsel – Evnen til at bo Kolding Kommune

o Vi designer livet o Selvværd er mere end velfærd

Fælles for strategierne er, at de alle tager udgangspunkt i at inddrage borgerne selv, lokale aktører

og netværk i sociale indsatser. Strategierne tager afsæt i princippet om hjælp til selvhjælp; De beboere, der kan klare sig selv, skal klare sig selv, mens de beboere, der ikke kan naturligvis skal have hjælp af fællesskabet. ByLivKolding skal arbejde på, at Kolding Kommune og boligorganisationerne får udviklet en fælles

boligsocial strategi, der bidrager til trivsel og tryghed i boligområderne. Udgangspunktet for det boligsociale arbejde er, at de boligsociale udfordringer skal løses ved, at der skabes forandringer lokalt – og ikke ved at flytte problemerne rundt mellem de forskellige boligområder i Kolding.

Det boligsociale arbejde skal supplere boligorganisationernes og kommunens drift. Der skal ikke opbygges parallelle systemer, men arbejdes i forlængelse af hinanden. Der skabes synergi ved at udnytte de forskellige kompetencer, handlemuligheder og roller som boligorganisationerne og

kommunen besidder. Det er et grundlæggende princip, at varige forandringer skabes ved, at der tages afsæt i de lokale ressourcer ud fra den anerkendende ressourcebaserede tilgang, således forankring tænkes ind fra

start til slut. Inddragelse af beboere og lokale aktører er derfor en essentiel del af alle indsatser både under planlægning, udførelsen samt under forankringen. Det boligsociale arbejde forstås som tidsbegrænsede udviklingsprojekter, som på sigt skal forankres hos lokale institutioner, frivillige foreninger eller beboere.

22

Forankringen af de boligsociale indsatser kan være:

o at frivillige eller andre lokale aktører viderefører indsatsen o at der er skabt en varig forandring

o at de involverede aktører anvender nye metoder fremover Erfaringerne fra det boligsociale arbejde i Kolding er, at inddragelse af beboere i høj grad øger effekten og desuden har positive sideeffekter. Inddragelsen i planlægning og udførsel skaber større forandring i lokalområdet samt personlig udvikling for de involverede beboere. Denne personlige udvikling kan være første skridt i at bringe beboere nærmere uddannelse/beskæftigelse og øget livskvalitet.

At løse de boligsociale udfordringer og få forankret indsatserne tager tid, ikke alle sociale udfordringer vil være løst på 4 år, men helhedsplanens indsatser bidrager til at de sociale udfordringer mindskes og forbygger at nye opstår. Samtidig medvirker helhedsplanens indsatser til at lokale ressourcer er bedre klædt på til selv at håndtere sociale udfordringer.

ByLivKolding har et særligt fokus på at bygge bro mellem boligområderne, samarbejdspartnerne og

Kolding by. ByLivKolding vil desuden have fokus på balancegangen mellem det lokale ejerskab både i afdelingerne, boligorganisationerne og Kolding Kommune samt udviklingen af tværgående helhedsorienterede indsatser.

ByLivKolding skal via indsatserne i boligområderne bidrage til: o at styrke aktivt medborgerskab o at styrke uddannelse og beskæftigelse o at bygge bro mellem boligområderne og det omkringliggende samfund o at forebygge kriminalitet o at skabe attraktive boligområder

23

Indflydelse

Relationer

Trivsel

og tryghed

Muligheder og rammer

5. INDSATSERNE

ByLivKoldings overordnede vision ”øget trivsel og tryghed” opnås ved at igangsætte og understøtte aktiviteter, der skaber muligheder og rammer for, at beboerne (børn, unge, familier og udsatte) får styrket relationer og indflydelse på såvel eget liv som på lokalområdet.

Figur 1: Beboernes relationer i og uden for boligområdet samt deres mulighed for indflydelse på egen og

områdets fremtid opfattes som en væsentlig faktor for trivslen og trygheden i boligområdet. Helhedsplanens

opgave er derfor at skabe muligheder og rammer for at styrke relationer og indflydelse.

Afdelingerne og kvartererne har forskellige karakteristika og forskellige behov. De lokale indsatser

tager udgangspunkt i de specifikke lokale forhold, og derfor vil den enkelte afdelings andel af indsatserne variere. Nedenstående præsentation af indsatsområderne er således overordnede. Indsatserne tager udgangspunkt i boligorganisationernes strategier samt Kolding Kommunes strategi ”Selvværd er mere end velfærd”. Der arbejdes med at sætte rammer og skabe muligheder for, at beboerne og boligområderne ”selv kan”.

Børn, unge og familier Indsatsen skal skabe lokale rammer, hvorfra der brobygges til tilbud uden for boligområdet. Børn, unge og familier tilbydes muligheder for at skabe relationer i og uden for boligområderne med henblik på at styrke udviklingen af fællesskaber og herigennem øge trivslen og trygheden. Børn, unge og familier tilbydes muligheder for at øge egne kompetencer, så de i højere grad kan tage ansvar for eget liv og udvikling.

Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Indsatsen skal bygge bro til og supplere de kommunale tilbud til målgrupperne. Der tages udgangspunkt i styrkelse af beboernes kompetencer samt opbyggelse af netværk. Indsatsen skal skabe lige muligheder for uddannelse og beskæftigelse for børn og unge i bolig-

områderne og herigennem øge trivslen. Fokus vil derfor være at skabe rammer for, at børn og unge får støtte til gennemførelse af uddannelse og indsigt i fremtidsmuligheder inden for beskæftigelse.

24

Det er en forudsætning for udviklingen af børn og unge, at aktiviteterne forgår under trygge

forhold på deres hjemmebane. Det er desuden afgørende, at forældrene er involveret og er trygge ved aktiviteten.

Udsatte grupper Indsatsen skal skabe lokale trygge rammer, hvorfra der kan brobygges til tilbud uden for boligområdet. Grupperne tilbydes muligheder for at skabe relationer i og uden for boligområderne med henblik på at styrke udviklingen af fællesskaber og herigennem øge trivslen og trygheden. Indsatserne skal bringe gruppernes ressourcer i spil og styrke mulighederne for at tage ansvar for

eget liv og udvikling. Beboernetværk, inddragelse og demokrati Ved at inddrage beboerne og boligområdernes ressourcer i indsatserne skabes øget personligt selvværd samt positiv områdeidentitet, og dermed øget trivsel.

Ved at styrke relationer på tværs af beboergrupper og naboskabet i boligområderne skabes øget

tryghed. Image og kommunikation Indsatsen har fokus på at skabe en positiv områdeidentitet i boligområderne, og herigennem medvirke til at øge trivslen for beboerne.

Indsatsen skal samtidig understøtte de øvrige indsatser og sikre, at alle aktører er informeret om aktiviteterne og fremdriften i helhedsplanen. Helhedsplanens geografiske område betyder, at det vil kræve en særlig kommunikationsindsats at sikre ejerskab i alle lokalområder.

25

5.1. Børn, unge og familier

Indsatsen rummer en række forebyggende sociale tiltag, der tager udgangspunkt i at styrke målgruppens netværk såvel i boligområdet som udenfor området. Styrkelse af netværkene sker med henblik på styrkelse af såvel trygheden og fællesskabet som den enkeltes trivsel og sammenhængskraften mellem kvartererne og den øvrige del af Kolding.

Problemkompleks Lejerbos afd. 101-0, Munkebo og AAB Koldings afd. 21, Skovparken er de afdelinger, der tæller flest børn og unge (henholdsvis 36 % og 35 % er under 18 år). I de to afdelinger har henholdsvis

65 % og 88 % af børnene under 18 år anden etnisk baggrund end dansk. En relativ stor andel af børnefamilierne har en række sociale problemstillinger: fx enlige forsørgere, traumatiserede forældre, tung social arv og fattigdom. Dette kommer til udtryk ved, at børn i en tidlig alder ofte færdes på egen hånd i boligområdet. Der er behov for at styrke forældregruppers

engagement i såvel børnenes fritidsliv som skole- og institutionsliv.

Forældrenes manglende tilknytning til såvel arbejdsmarkedet som til det omgivne samfund præger børnene og de unges opfattelse af egne muligheder. Det gælder både i forhold til job og uddannelse, men også i bred forstand i forhold til mulighederne for at udøve indflydelse i samfundet og på eget liv. I Munkebo og Skovparken/Skovvejen/Skovvænget er der en gruppe unge uden tilhørsforhold, som

skaber utryghed både i og uden for boligområderne. De unge har en ringe forståelse for andres opfattelse af deres adfærd. De unge oplever sig hverken som en inkluderet del af fællesskabet i boligområdet eller i samfundet. For afdelingerne i Fjordparken/Brændkjær er andelen af børn og unge mindre. I Fjordparken er 13,4 % af beboerne børn under 18 år, heraf har 62 % anden etnisk baggrund end dansk og 41 %

vokser op ved en enlig forsørger. For kvarteret som helhed er det iøjnefaldende, at en høj andel af

børn vokser op ved en enlig forsørger. Fordi kvarteret er ”foreningsfattigt” betyder det, at en stor andel af børnene færdes på egen hånd uden organiseret fritidsliv. For børn i alle afdelingerne gør det sig således gældende, at de i højere grad end i resten af Kolding Kommune vokser op i familier med sociale problemstillinger. Sammenholdt med at Kolding Kommune kun i meget begrænset omfang har klubtilbud for børn fra 4. klasse, efterlader det en stor gruppe børn med behov for væresteder og aktiviteter i eftermiddagstimerne efter SFO’ens

åbningstid, hvor de kan møde engagerede og nærværende voksne, som kan støtte dem i at blive en del af de øvrige aktivitetstilbud i kommunen. Overordnede mål At styrke trivslen i bred forstand blandt børn, unge og familier ved at sætte gode rammer for fællesskaber.

At forældrene i højere grad involveres i børns uddannelse og fritidsliv. At bevidstgøre børn og unge om egne fremtidsmuligheder og støtte dem i at udnytte deres fulde potentiale.

26

Succeskriterier

o At børn, unge og familier opbygger flere netværk o At udgifterne til hærværk ikke stiger (indikator på trivsel blandt børn og unge)

o At flere børn og unge er aktive i det ordinære foreningsliv o At flere unge har fritidsjob o At den høje deltagelse til forældremøder på de lokaler institutioner og skoler fastholdes

Børn, unge og familier

Væresteder

Skovparken/

Skovvejens

lommepenge

projekt

Vi designer livet

Sociale

arrangementer

Brobygning til foreningslivet

Foreningsguide

Forældre-netværk og

kurser

27

5.1.1. Væresteder

Problemkompleks

De to børnerige afdelinger, Munkebo afd. 101-0 og Skovparken afd. 21, er karakteriseret ved en høj andel af børn, som vokser op i familier med problemstillinger som fx enlige forsørgere, traumatiserede forældre, fattigdom og svage sociale netværk uden for egen etniske gruppe. De to afdelinger har en lang tradition for forebyggende arbejde blandt børn, unge og familier, hvilket blandt andet kan aflæses i det generelt lave hærværksniveau i afdelingerne. Udgangs-

punktet er således at fastholde dette niveau gennem fokus på at styrke børnenes ejerskab i forhold til deres kvarter. I Fjordparken/Brændkjær er andelen af børn og unge mindre, men en stor andel af disse børn vokser op i familier med problemstillinger som fx enlige forsørgere, traumatiserede forældre, fattigdom og svage sociale netværk. Samtidig er området karakteriseret ved at være

foreningsfattigt.

I alle boligområder opleves det, at forældrene generelt set kun i ringe grad engagerer sig i børnenes fritidsliv. Der er blandt forældrene ikke tradition for eller forståelse for betydningen af engagement i børnenes aktiviteter efter skoletiden. Forældrenes manglende deltagelse og engagement i børnenes aktiviteter har betydning for det enkelte barns trivsel og for forældrenes selvforståelse.

Afdelingen rummer mange børnerige familier, og derfor er der kun i begrænset omfang mulighed og tradition for, at børnene leger i hjemmene. Der er således behov for, at der er trygge rammer for børnefællesskaber i boligområdet. I Kolding Kommune er der kun ét fritidsklubtilbud for børn efter 3. klasse - fritidsklubben er tilknyttet Munkevænget Skole og SFO. Fritidsklubben har lukket alle skolefridage.

En kombination af de få klubtilbud i kommunen og det faktum, at en del forældre fravælger SFO og fritidsklub pga. økonomi, betyder, at en relativ stor andel af børn og unge færdes på egen hånd om eftermiddagen i boligområderne. Der er samtidig et stort behov for trygge rammer for sociale fællesskaber uden for de kommunale tilbuds åbningstider - både på hverdage og i ferierne. 5.1.1.1. Værestedet Børnekontakten

Problemkompleks I Skovparken, afd. 21 udgør børn og unge ca. 35 % af beboerne. Ud af samlet 487 børn under 18 år er der 312 børn i alderen 7-17 år. En relativ stor andel af børnefamilierne har en række sociale problemstillinger, der kommer til udtryk ved, at børn i en tidlig alder ofte færdes på egen hånd i boligområdet.

88 % af børnene har anden etnisk baggrund end dansk

40 % af børnene vokser op ved en enlig forsørger Afdelingen rummer mange børnerige familier, hvor der kun i begrænset omfang er mulighed og tradition for, at børnene leger i hjemmene. Der er således behov for, at der er trygge rammer for børnefællesskaber i boligområdet.

Kolding Kommune driver en lokal junior- og ungdomsklub for børn i alderen 10-18 år. Udenfor SFO’ens åbningstid er der behov for at supplere dette tilbud i forhold til aldersgruppen 6-10 år.

28

I Skovparken har Ungdommens Vel med tilskud fra Kolding Kommune i mere end 15 år drevet et lokalt værested, Børnekontakten. Værestedet drives af en lønnet medarbejder og et varierende

antal frivillige. Børnekontakten har åbent alle skoledage mellem kl. 16 og 19, samt i ferieperioden hvor åbningstiden udvides. Børnekontakten har i alle årene været et naturligt omdrejningspunkt for en lang række af aktiviteter for børn og familier. Det er dog kun i meget begrænset omfang lykkedes at få forældrene til at deltage i de daglige opgaver og aktiviteter i Børnekontakten. Forældrene har stor tillid til værestedet, men driften af et værested, der primært er baseret på frivillige, forudsætter

også, at forældre tager medansvar og engagerer sig i hverdagen. Der er ligeledes behov for at understøtte brobygningen mellem Børnekontakten og de øvrige aktiviteter, således at børnene tidligt introduceres til de lokale muligheder, der eksisterer for aldersgruppen fx biblioteket og foreningslivet.

Der kan i kvarteret iagttages en relativ stor gruppe børn og unge, der ikke føler sig som en del af

samfundet. Der er behov for at sætte fokus på inklusion tidligt for at forebygge oplevelsen af social marginalisering. Ligeledes er der en tendens til, at en stor andel af unge i kvarteret føler sig diskrimineret og uden for indflydelse både på eget liv og samfundet. Der er således et stort behov for en tidlig indsats i forhold til understøttelse af fællesskaber, der inkluderer børn i det omkringliggende samfund.

Målgruppe Primært børn i alderen 6-10 år og deres forældre i Skovparken afd. 21 Sekundært børn og forældre i kvarteret Skovparken/Skovvejen Aktivitetsbeskrivelse Drift af et værested baseret på dels lønnet og dels frivillige hænder. Åbningstider og aldersgrænser koordineres med øvrige tilbud i lokalområdet, således at der primært holdes åbent, når de

kommunale tilbud har lukket. Der er tale om et supplement til de øvrige fritidsmuligheder og ikke et pasningstilbud. Værestedet har til huse i lokaler stillet til rådighed af afd. 21 og Kolding Kommune. Børnekontakten skal tilbyde rammer, der udfordrer børnene med kreative aktiviteter, bevægelse, men også være der, hvor man kan få læst en historie, spille ludo eller lære at lappe sin cykel.

Børnekontaktens opgave er at skabe trygge rammer for børnelivet i boligområdet ved at tilbyde aktiviteter og nærvær med voksne og andre børn. De trygge rammer skal sikre, at alle børn får mulighed for at være del af udviklende fællesskaber. Understøttelse af fællesskabet i afdelingen/kvarteret kan ikke stå alene. Det er afgørende for

børnene og de unges trivsel, at de også bliver en del af fællesskaber uden for boligområdet.

Aktiviteterne udover drift af værestedet er mangeartede og værestedet er udgangspunktet for arbejdet med børn i lokaleområdet.

o Opsøgende arbejde i forhold til børn, som ikke er del af de ordinære aktivitets tilbud.

o Brobygning Der gennemføres aktiviteter, der brobygger til foreningslivet og Kolding Kommunes øvrige tilbud til målgruppen: fx SFO, juniorklub, tilbud på biblioteket, kultur- og idrætsaktiviteter.

29

De konkrete brobyggende aktiviteter planlægges i samarbejde med både børnerådet og

forældregruppen.

Brobygning i forhold til foreningslivet sker i tæt samarbejde med indsatsen ”Brobygning til foreningslivet”, jf. afsnit 5.1.3. Børnekontakten har ansvaret for kontakten til børnene, dvs. udbrede viden om tilbuddene, tage børnene ”i hånden” og følge dem ud i foreningslivet. For øvrige brobygningsaktiviteter har Børnekontakten ansvar for såvel planlægning som gennemførelse af aktiviteterne.

o Forældreinddragelse

Børnekontakten besøges dagligt af 30-50 børn og endnu flere i ferieperioderne. Der sættes derfor ind i forhold til at inddrage forældrene og lokale frivillige i forhold til at løfte opgaverne i værestedet. Børnekontakten suppleres med en boligsocial indsats, der sætter fokus på forældreinddragelse og udvikling af det frivillige liv i forhold til værestedets aktiviteter.

Der etableres en forældregruppe, der indgår i såvel planlægningen som udførelsen af

aktiviteter for børn og familier i hverdagen, til arrangementer og i ferieperioderne.

o Arbejde med børn i forhold til demokratiforståelse via oprettelse af børneråd. Elementer som frivillighed og medborgerskab introduceres tidligt for børnene og understøttes og udbygges i takt med at børnene bliver ældre. Der etableres et forum for børnene, der bruger værestedet i hverdagen. Børnene skal komme med idéer til aktiviteter

og inddrages i planlægningen af arrangementer.

o Koordinering, fundraising og gennemførelse af ferieaktiviteter. Ferieaktiviteter for børn og familier i boligområdet i samarbejde med øvrige lokale aktører.

Mål At der opnås øget trivsel og tryghed blandt børn og familier i boligområdet

At styrke børnenes evner og mod til at indgå i fællesskaber i og uden for boligområdet At forebygge kriminalitet Succeskriterier (1. år)

o At der er etableret kontakt til min. 80 børn svarende til 50 % af den primære målgruppe o At der er etableret en forældregruppe med min. 5 forældre i tilknytning til Børnekontakten o At der er etableret et børneråd med min. 5 børn

o At min. 7 forældre har bidraget med frivilligt arbejde i Børnekontakten eller i forbindelse med afholdelse af arrangementer

o At der er gennemført min. 2 brobyggende aktiviteter med deltagelse af min. 10 børn pr. gang

o At 50 % af børnene på den lokale skole er indskrevet i SFO’en

Samarbejdsrelationer

Ungdommens Vel Foreninger i Kolding Kommune Ungdomsskolen SSP Medarbejderressourcer

2014-2017 1,25 PE

30

Forankring

Arbejdet med forældreinddragelse, frivillighed og medborgerskab vil efter projektperioden være en integreret del af arbejdet med børn, unge og familier i boligområdet.

5.1.1.2. Værestedet Klub 101

Problemkompleks I Munkebo udgør børn og unge ca. 36 % (534 børn) af den samlede befolkning. En relativ stor andel af børnefamilierne har en række sociale problemstillinger, der kommer til udtryk ved, at børn i en tidlig alder ofte færdes på egen hånd i boligområdet.

65 % af børnene har anden etnisk baggrund end dansk 45,6 % af børnene vokser op ved en enlig forsørger Afdelingen rummer mange børnerige familier, hvor der kun i begrænset omfang er mulighed og

tradition for, at børnene leger i hjemmene. Der er således behov for, at der er trygge rammer for børnefællesskaber i boligområdet.

Til den lokale skole er Munkevængets Skoles SFO og Klubber tilknyttet:

o Fritidsklubben for 4-7. klasse er Kolding Kommunes eneste klubtilbud efter 3. klasse. Fritidsklubben er lukket alle skolefridage.

o Ungdomsklubben for 7. klasse til 17 år har åbent 2 aftner om ugen.

En stor del af kvarterets familier fravælger fritidsklubben pga. økonomi, hvilket betyder, at børn og unge fylder meget i gadebilledet. Der kan i kvarteret iagttages en relativ stor gruppe børn og unge, der ikke føler sig som en del af samfundet. Der er behov for at sætte fokus på inklusion tidligt for at forebygge oplevelsen af social marginalisering. Ligeledes er der en tendens til, at en stor andel af unge i kvarteret føler sig

diskrimineret og uden indflydelse både på eget liv og samfundet. Der er således et stort behov for

tidlig indsats i forhold til understøttelse af fællesskaber, der inkluderer børn i det omkringliggende samfund. Særligt en gruppering af piger tiltrækker på nuværende tidspunkt opmærksomhed pga. deres adfærd, arrangerede slåskampe, cutting og mobning. Målgruppe

Primært børn i alderen 10-17 år i Munkebo Sekundært forældre i Munkebo Aktivitetsbeskrivelse Drift af et værested for børn og unge baseret på både lønnet og frivilligt arbejde. Åbningstider og aldersgrænser koordineres med øvrige tilbud i lokalområdet, således at der primært holdes åbent,

når de kommunale tilbud har lukket. Der er tale om et supplement til de øvrige fritidsmuligheder og ikke et pasningstilbud. Klub 101 har til huse i egne lokale stillet til rådighed af afd. 101-0 i afdelingens beboerhus, hvilket har den fordel, at der kan skabes relationer mellem børn og unge i klubben og øvrige beboere, som benytter huset.

31

Klub 101’s opgave er at skabe trygge rammer for børnelivet i boligområdet ved at tilbyde

aktiviteter og nærvær med voksne og andre børn. De trygge rammer skal sikre, at alle børn får mulighed for at være del af udviklende fællesskaber.

Aktiviteterne udover drift af værestedet er mangeartede og værestedet er udgangspunktet for arbejdet med børn og unge i lokalområdet:

o Opsøgende arbejde i forhold til børn, som ikke er del af de ordinære aktivitetstilbud

o Brobygning

Der gennemføres brobygningsaktiviteter i forhold til foreningslivet og Kolding Kommunes øvrige tilbud til målgruppen fx SFO’en, Ungdomsklubben, tilbud på biblioteket og kultur- og idrætsaktiviteter. De konkrete aktiviteter planlægges i samarbejde med både klubrådet og forældregruppen. Brobygning i forhold til foreningslivet sker i tæt samarbejde med indsatsen ”Brobygning til

foreningslivet”, jf. afsnit 5.1.3. Klub 101 har ansvaret for kontakten til børnene, dvs.

udbrede viden om tilbuddene, tage børnene ”i hånden” og følge dem ud i foreningslivet. For øvrige brobygningsaktiviteter har Klub 101 ansvar for såvel planlægning som gennemførelse af aktiviteterne.

o Lommepengeprojekter Børn og unge i klubben udfører opgaver for afdelingsbestyrelsen, organisationsbestyrelsen

og ejendomsfunktionærerne fx pakke og omdele materiale. Børnene aflønnes med fælles oplevelser. De unge som vurderes klar guides ud i et ordinært fritidsjob. Blandt de unge, som vurderes at have behov for yderligere støtte, rekrutteres til fritidsjob ved ejendomsfunktionærerne (jf. aktivitet beskrevet under punkt 5.2.1).

o Fritidsjobvejledning Børn og unge i klubben får hjælp til at finde og søge fritidsjob.


En boligsocial medarbejder tilknyttes Klub 101, og der sættes fokus på forældreinddragelse og udvikling af det frivillige liv i forhold til værestedets aktiviteter.

o Pigeklub Pigerne får mulighed for at få et frirum. Det kræver, at der skabes nogle rammer omkring

tilbuddet, som både pigerne og forældrene er trygge ved. I pigeklubben kan de tale om de ting, som er svære og betro sig til en voksen. Piger bidrager desuden selv til indholdet i klubben, og relevante aktører som eksempelvis sundhedsplejersker og jobkonsulenter inviteres til at undervise.

o Arbejde med børn og unges demokratiforståelse via oprettelse af klubråd

Ungerådet har til formål at lære de unge om aktivt medborgerskab samt at tage ansvar for

udviklingen i deres lokalområde. Ungerådet skal mødes med afdelingsbestyrelsen 4 gange årligt og bidrage med unges syn på behovet for udviklingen i afdelingen.

o Fællesarrangementer i samarbejde med andre klubber

o Koordinering, fundraising og gennemførelse af ferieaktiviteter og familiekoloni

32

Mål

At der opnås øget trivsel og tryghed blandt børn og familier i boligområdet At styrke børnenes evner og mod til at indgå i fællesskaber i og uden for boligområdet

At forebygge kriminalitet Succeskriterier (1. år)

o At der er skabt kontakt til min. 100 børn svarende til 60 % af den primære målgruppe o At der er etableret et ungeråd med min. 5 børn/unge o At udgifterne til hærværk ikke stiger o At 10 unge har deltaget i lommepengeprojekterne

o At 5 forældre har bidraget frivilligt i forbindelse med aktiviteter/arrangementer o At der er gennemført min. 2 brobygningsaktiviteter med deltagelse af min. 10 børn pr.

gang o At 35 % af børnene er indskrevet i den kommunale klub


Den kommunale klub

Øvrige klubber i byen Foreninger i Kolding Kommune SSP Medarbejderressourcer 2014-2017 1,40 PE

Forankring

Arbejdet med forældreinddragelse, frivillighed og medborgerskab vil efter projektperioden være en integreret del af arbejdet med børn, unge og familier i boligområdet. De unges viden og erfaring fra deltagelse i de demokratiske processer forankres ved den enkelte, og vil være en del af den enkelte unges kompetencer som aktiv medborger.

5.1.1.3. Værestedet Fjordklubben

Problemkompleks I Fjordparken udgør børn og unge ca. 13,4 % (87 børn) af den samlede befolkning. Selvom afdelingens andel af børn og unge er lav i forhold til resten af kommunen, har en relativ stor andel af børnefamilierne en række sociale problemstillinger, der kommer til udtryk ved, at børn i en tidlig alder ofte færdes på egen hånd i boligområdet.

61 % af børnene har anden etnisk baggrund end dansk 42,5 % af børnene vokser op ved en enlig forsørger Afdelingerne ligger geografisk afsides i forhold til foreningslivet i byen. I det umiddelbare

nærområde er det kun muligt for børnene at gå til spejder. Det betyder, at der er stærkt

begrænsede fritidsmuligheder. Afdelingerne rummer børnerige familier, hvor der kun i begrænset omfang er mulighed og tradition for, at børnene leger i hjemmene. Der er således behov for, at der er trygge rammer for børnefællesskaber i boligområdet. Der kan i kvarteret iagttages en gruppe børn og unge, der ikke føler sig som en del af samfundet.

Der er behov for at sætte fokus på inklusion tidligt for at forebygge oplevelsen af social

33

marginalisering. Ligeledes er der en tendens til, at en stor andel af unge i kvarteret føler sig

diskrimineret og uden for indflydelse både på eget liv og samfundet. Derfor er der et stort behov for tidlig indsats i forhold til understøttelse af fællesskaber, der inkluderer børn i det

omkringliggende samfund. Målgruppe Primært børn i alderen 10-17 år i Fjordparken afd. 213-0 og 214-0 Sekundært forældre til børn i Fjordparken Aktivitetsbeskrivelse

Drift af et værested for børn og unge baseret på både lønnet og frivilligt arbejde. Åbningstider og aldersgrænser koordineres med øvrige tilbud i lokalområdet, således at der primært holdes åbent, når de kommunale tilbud har lukket. Der er tale om et supplement til de øvrige fritidsmuligheder og ikke et pasningstilbud. Fjordklubben har til huse i egne lokaler i en butiksarkade i den ene afdeling. Lokalerne stilles til

rådighed af afdelingerne.

Fjordklubbens opgave er at skabe trygge rammer for børnelivet i boligområdet ved at tilbyde aktiviteter og nærvær med voksne og andre børn. De trygge rammer skal sikre, at alle børn får mulighed for at være del af udviklende fællesskaber. Udover driften af værestedet er aktiviteterne mangeartede, og værestedet er udgangspunktet for

arbejdet med børn og unge i lokalområdet.

o Opsøgende arbejde i forhold til børn, som ikke er en del af de ordinære aktivitetstilbud

o Brobygning til øvrige foreningsaktiviteter og børnekulturelle tilbud i byen Der gennemføres brobyggende aktiviteter i forhold til foreningslivet og Kolding Kommunes øvrige tilbud til målgruppen fx SFO, Ungdomsklubben, tilbud på biblioteket, kultur- og

idrætsaktiviteter. De konkrete brobyggende aktiviteter planlægges i samarbejde med både klubrådet og forældregruppen. Brobygning i forhold til foreningslivet sker i tæt samarbejde med indsatsen ”Brobygning til foreningslivet”, jf. afsnit 5.1.3. Fjordklubben har ansvaret for kontakten til børnene, dvs. udbrede viden om tilbuddene, tage børnene ”i hånden” og følge dem ud i foreningslivet. Ved øvrige brobygningsaktiviteter har Fjordklubben ansvar for såvel planlægning som gennemførelse af aktiviteterne.

o Lommepengeprojekter

Børn og unge i klubben udfører opgaver for afdelingsbestyrelsen, organisationsbestyrelsen og ejendomsfunktionærerne fx pakke og omdele materiale. Børnene aflønnes med fælles oplevelser. De unge som vurderes klar, guides ud i et ordinært fritidsjob. Blandt de unge, som vurderes at have behov for yderligere støtte, rekrutteres til fritidsjob ved

ejendomsfunktionærerne (jf. aktivitet beskrevet under punkt 5.2.1).


Forældre inddrages via frivilligt arbejde i klubbens aktiviteter for børn og unge.

o Arbejde med børn og unges demokratiforståelse via oprettelse af klubråd Ungerådet har til formål at lære de unge om aktivt medborgerskab samt at tage ansvar for

udviklingen i deres lokalområde. Ungerådet skal mødes med afdelingsbestyrelsen 2 gange årligt og bidrage med unges syn på behovet for udviklingen i afdelingen.

34

o Fælles arrangementer i samarbejde med andre klubber

o Fundraising og afholdelse af ferieaktiviteter

Mål At der opnås øget trivsel og tryghed blandt børn og familier i boligområdet At styrke børnenes evner og mod til at indgå i fællesskaber i og udenfor boligområdet At forbygge kriminalitet Succeskriterier (1. år)

o At der er skabt kontakt til min. 50 børn og unge svarende til ca. 60 % af målgruppen o At der er etableret et ungeråd med min. 5 børn/unge o At udgifterne til hærværk ikke stiger o At 5 unge har deltaget i lommepengeprojekterne o At 3 forældre har bidraget frivilligt i forbindelse med aktiviteter/arrangementer o At der er gennemført min. 2 brobygningsaktiviteter med deltagelse af min. 10 børn pr.

gang

Samarbejdsrelationer Den kommunale klub Øvrige klubber i byen Foreninger i Kolding Kommune SSP

Medarbejderressourcer 2014-2017 0,35 PE Forankring

Arbejdet med forældreinddragelse, frivillighed og medborgerskab vil efter projektperioden være en integreret del af arbejdet med børn, unge og familier i boligområdet.

De unges viden og erfaring fra deltagelse i de demokratiske processer forankres ved den enkelte og vil være en del af den enkelte unges kompetencer som aktiv medborger.

5.1.1.4. Processtøtte og koordinerende funktion i børn – og ungehuset, Ambassaden

Problemkompleks I Skovparken, afd. 21 udgør børn og unge ca. 35 % af den samlede befolkning. Ud af samlet 487

børn under 18 år er der 213 børn i alderen 7-17 år. En relativ stor andel af børnefamilierne har en række sociale problemstillinger, der kommer til udtryk ved, at børn i en tidlig alder ofte færdes på egen hånd i boligområdet. 88 % af børnene i afd. 21 har anden etnisk baggrund end dansk

40 % af børnene i afd. 21 vokser op ved en enlig forsørger

Afdelingen rummer mange børnerige familier, hvilket gør at der kun i begrænset omfang er mulighed og tradition for, at børnene leger i hjemmene eller at de unge besøger hinanden i hjemmene. Der er således behov for, at der er trygge rammer for fællesskaber i boligområdet. Desuden er der i kvarteret som helhed en stor andel af unge i alderen 18-25 år, der har anden etnisk baggrund end dansk.

35

69 % af unge i alderen 18-25 år i kvarteret har anden etnisk baggrund end dansk

89 % af unge i afd. 21 i alderen 18-25 år har anden etnisk baggrund end dansk

Der kan i kvarteret iagttages en relativ stor gruppe børn og unge, der ikke føler sig som en del af samfundet. Der er behov for at sætte fokus på inklusion tidligt for at forebygge oplevelsen af social marginalisering. Ligeledes er der en tendens til, at en stor andel af unge i kvarteret føler sig diskrimineret og uden for indflydelse både på eget liv og samfundet. Der er således et stort behov for en kontinuerlig indsats i løbet af barndommen og ungdommen i forhold til understøttelse af fællesskaber, der inkluderer børn og unge i og udenfor boligområdet.

Ambassaden, der danner den fysiske ramme for en række af boligområdets børn- og ungeindsatser, er et hus med mange forskelligartede indsatser. For at sikre synergi, samarbejde og udvikling er der behov for en koordinerende funktion i forhold til repræsentanter fra brugerne af Ambassaden.

De enkelte brugergrupper i Ambassaden tænker kun i mindre omfang hinanden ind i tværgående

indsatser og aktiviteter. Det må ligeledes konstateres, at der er behov for en koordinerende tovholder på samarbejdet, således at hverdagen kan fungere både med hensyn til praktiske forhold, og således at hverdagen kan fungere mellem frivillig og lønnet personale. Der er oprettet en husbestyrelse, hvor alle brugergrupper i Ambassaden er repræsenteret. Husbestyrelsen består således af såvel frivillige, ansatte som brugere af huset. Det er ikke

lykkedes at skabe samarbejde på tværs i det ønskede omfang. Der er således behov for en målrettet indsats i forhold til udvikling af samarbejdet på tværs af brugergrupperne. Ambassaden rummer pt. følgende væresteder/aktiviteter:

o Børnekontakten, Ungdommens Vel (målgruppe 6-10 år) – en indsats under helhedsplanen o Ungklub, Ungdommens Vel (målgruppe 10-13 år) o Pige juniorklub, Ungdomsskolen (målgruppe 10-14 år)

o Pigeklub, Dansk Flygtningehjælp (målgruppe 14-22 år) o Ungegruppen, HOTSPOT (målgruppe 18-25 år) o Gruppe for unge mødre, Sundhedsplejen og Familieafdelingen (målgruppe 17-24 år)

Målgruppe Primært børn og unge i alderen 6-25 år i afd. 21, Skovparken Sekundært børn og forældre i de omkringliggende afdelinger

Aktivitetsbeskrivelse Den koordinerende funktion skal sikre sammenhæng mellem de forskellige aktiviteter og samarbejdsparterne, der benytter Ambassaden, således at ressourcerne udnyttes optimalt og tilbuddene supplerer hinanden.

Helhedsplanens indsatsområder skal integreres i Ambassadens tilbud til børn og unge.

Gennem koordinering og processtøtte til husbestyrelsen sikres en helhedsorienteret og kontinuerlig indsats for børn og unge. Elementer som frivillighed og medborgerskab er grundelementer i Ambassaden. Børnene introduceres tidligt for tanken om aktivt medborgerskab. I takt med at børnene bliver ældre,

udbygges involveringen og engagementet i forhold til driften og udviklingen af Ambassaden.

36

Der skal for alle aktiviteter oprettes brugerråd, der skal skabe ejerskab i forhold til de lokale

aktiviteter, men også understøtte tanken om, at den enkelte har et ansvar og skal bidrage for at Ambassadens tilbud kan eksistere.

Processtøtten til Ambassadens brugerråd og husbestyrelse skal således understøtte, at stedet fungerer som ”rugekasse” for medborgerskab. Mål At der opnås øget trivsel og tryghed blandt børn, unge og familier i boligområdet At forebygge kriminalitet

At styrke børn og unges evner og mod til at indgå i fællesskaber og udøve aktivt medborgerskab Succeskriterier (1. år) At der er etableret brugerråd i alle Ambassadens tilbud At min. 8 unge fra Ambassaden har deltaget som frivillige i boligområdets arrangementer At aktørerne i Ambassaden har gennemført et arrangement i fællesskab

Samarbejdsrelationer Ungdommens Vel Dansk Flygtningehjælp Ungdomsskolen HOTSPOT SSP

Medarbejderressourcer 2014-2017 0,25 PE Forankring

Arbejdet med frivillighed og medborgerskab vil efter projektperioden være en integreret del af arbejdet med børn, unge og familier i boligområdet.

De unges viden og erfaring fra deltagelse i de demokratiske processer forankres ved den enkelte og vil være en del af den enkelte unges kompetencer som aktiv medborger.

37

5.1.2. Skovparken/Skovvejens lommepengeprojekt

Problemkompleks

Den kommunale ungdomsskole driver i kvarteret Skovparken/Skovvejen en juniorklub for unge i alderen 10-13 år. Det er primært børn og unge fra kvarteret Skovparken/Skovvejen, som benytter klubben. I kvarteret Skovparken/Skovvejen er der en stor gruppe af beboere, som kun har en ringe eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. Det betyder, at en stor andel af børnene vokser op uden

rollemodeller for, hvordan de skal begå sig på arbejdsmarkedet. Målgruppe Primært unge i Skovparken/Skovvejen i alderen 10-13 år Sekundært alle unge i Juniorklubben

Aktivitetsbeskrivelse

Med Juniorklubben som koordinator udfører de unge opgaver for afdelingsbestyrelsen, organisationsbestyrelsen og ejendomsfunktionærerne, fx pakke og omdele materiale. Børnene aflønnes med fælles oplevelser. De unge, som er gamle nok og vurderes klar, guides videre til andre tilbud, hvor der formidles fritidsjob. Blandt de unge, som vurderes at have behov for yderligere støtte, rekrutteres til fritidsjob ved ejendomsfunktionærerne (jf. aktivitet beskrevet under punkt 5.2.1).

Mål At der opnås øget trivsel og tryghed blandt børn og familier i boligområdet At styrke børnenes evner og mod på at indgå i fællesskaber i og uden for boligområdet At forebygge kriminalitet Succeskriterier (1. år)

o At min. 10 unge har deltaget i lommepengeprojektet o At min. 1 ung efterfølgende har fået ordinært fritidsjob

Samarbejdsrelationer Juniorklubben SSP Hotspot/Ungekontakten

Afdelingsbestyrelserne Ejendomsfunktionærerne Medarbejderressourcer 2014-2017 0,10 PE Forankring

Der vil blive arbejdet på, at lommepengeprojektet bliver forankret i et samarbejde mellem

boligafdelingerne og den kommunale juniorklub, således at projektet fortsætter efter helhedsplanens ophør.

38

5.1.3. Brobygning til foreningslivet

Problemkompleks

Børn og unge i boligområderne har en svag tilknytning til det ordinære foreningsliv. Det kan tilskrives flere forskellige forhold, fx manglende tradition for deltagelse i foreningslivet, manglende forståelse for foreningslivet generelt set, manglende viden om de faktiske tilbud, usikkerhed i forhold til forventninger og vilkår for deltagelse i foreningslivet. Der er i både Skovparken og Munkebo lokale idrætsforeninger, som er opstået i direkte tilknytning

til boligområderne. Børnene, der deltager i disse foreningers aktiviteter, er hovedsagligt bosiddende i de almene boligafdelinger. Disse foreninger adskiller sig fra øvrige foreninger ved, at de fx ikke er tilmeldt JBU’s fodboldturneringer. Dansk Idrætsforbund understøtter aktiviteten med midler fra Get2sport. Der er ikke et formaliseret samarbejde mellem foreningslivet og klubberne i boligområderne.

Foreningslivet er baseret på frivillige, der har fokus på foreningernes kerneaktivitet og ikke socialt

arbejde. Børnene og familierne beskriver, at det ofte kan føles vanskeligt at komme ind første gang i en af de ordinære foreninger. De eksisterende lokale idrætsforeninger introducerer børnene til foreningslivet, men der er ikke i tilstrækkelig grad tale om brobygning til det eksterne foreningsliv. Der er således behov for at udbrede viden om muligheder og vilkår i foreningerne og behov for en fokuseret brobygning mellem boligområdernes tilbud og det etablerede foreningsliv i den øvrige del

af Kolding. Målgruppe Primært unge i Skovparken afd. 21 og Munkebo afd. 101-0 i alderen 10-17 år Sekundært alle børn og unge i alle områderne

Aktivitetsbeskrivelse Med henblik på inklusion af børn og unge i det ordinære foreningsliv skabes der kontakt til foreninger i Kolding. Aktiviteten sker i forlængelse af Kolding Kommunes øvrige tiltag i forhold til foreningslivet. Aktiviteten skal med udgangspunkt i de lokale foreninger, væresteder og klubber igangsætte en dialog med børn og unge fra boligområderne med henblik på at afdække interesser, muligheder og

forhindringer i forhold til deltagelse i byens foreningsliv. For de klubber og væresteder, der er en del af helhedsplanen er dialogen med børn og unge en del af klubaktiviteterne. Indsatsen har til opgave at sikre dialogen med børn og unge også omfatter klubber, der ikke er en del af helhedsplanen. Indsatsen skal ligeledes sikre dialog med de lokale idrætsforeninger, således at der også her er fokus på brobygning til foreningslivet uden for boligområdet. På baggrund af dialog med børn og unge indgås samarbejdsaftaler med foreninger i forhold til

præsentation af foreningernes tilbud. Der iværksættes såvel besøg i foreningerne, som

arrangementer i boligområderne under overskriften ”Prøv en forening”. Aktiviteten har til formål at sikre et samarbejde mellem alle boligområderne og foreningerne, således samarbejdet gøres simpelt for de frivillige foreninger.

Et eksempel kan være, at der fx indgås samarbejde med Kolding KFUM Atletik om, at de præsenterer deres aktiviteter i boligområdet. Få børn i området har kendskab til atletikklubbens tilbud, og aktiviteten skal skabe interesse og give børnene ny viden om fritidsmulighederne.

39

Præsentationen af den enkelte foreningsaktivitet skal ske i tæt samarbejde med de lokale klubber

og væresteder. I de tilfælde, hvor foreningsaktiviteten præsenteres i boligområdet vil der efterfølgende blive fulgt op med besøg i den enkelte forening.

Der følges op på forløbet for de børn og unge, der gennem aktiviteten indmeldes i foreninger og klubber. Foreninger/klubber, børn og unge følges i den første sæson. Udover at børn og unge præsenteres for foreningernes aktiviteter, sættes der ind med en målrettet forældreinddragelse i forbindelse med børns fritidsliv. Der vil være fokus på at give viden om og forståelse for, hvad det indebærer, at barnet deltager i aktiviteter, der ledes af frivillige

trænere/instruktører. Forældreinddragelsen vil dels være i form af temamøder, men vil også indgå som en del af indholdet i netværksgruppernes temaer (jf. aktivitet beskrevet under punkt 5.1.5 ). Mål At boligområdernes børn og unge i højere grad er en integreret del af foreningslivet i Kolding Kommune

Succeskriterier (1. år) o At der er indgået samarbejdsaftaler med min. 2 foreninger uden for boligområderne om

inklusion af boligområdernes børn og unge o At 25 børn og unge er blevet introduceret til en forening uden for boligområdet o At der er i hvert boligområde er afholdt 1 temamøde for forældre med fokus på

foreningslivet

o At 5 børn eller unge efter introduktionen er indmeldt i en klub/forening Samarbejdsrelationer MFI (Munkevængets Fritids- og Idrætsforening) Ungdomsskolen Klubber og væresteder Foreninger i Kolding Kommune

Kommunens fritidskonsulent Medarbejderressourcer 2014-2017 0,10 PE Forankring Aktiviteten forankres ved, at samarbejdet mellem de lokale foreninger, klubber og væresteder og

foreningslivet i den øvrige del af Kolding udvikles og formaliseres. Brobygning til det eksisterende foreningsliv forventes at betyde, at flere beboere fra boligområderne bliver inkluderet i foreningslivet, og fremadrettet vil der dermed være bygget bro mellem boligområderne og foreningerne. Aktiviteten forventes således at etablere nye relationer og traditioner for samarbejdet og vil være bæredygtig efter endt projektperiode.

40

5.1.4. Foreningsguide

Problemkompleks

Børn og unge i boligområderne har en svag tilknytning til det ordinære foreningsliv. Dette kan tilskrives flere forskellige forhold fx manglende tradition for deltagelse i foreningslivet, manglende forståelse for foreningslivet generelt set, manglende viden om de faktiske tilbud og usikkerhed i forhold til forventninger og vilkår for deltagelse i foreningslivet. Der er således behov for at udbrede viden om muligheder og vilkår og behov for en fokuseret

brobygning mellem boligområdernes tilbud og det etablerede foreningsliv i den øvrige del af Kolding. Kolding Kommune udarbejder hvert år en trykt foreningsguide. Den er dog utilstrækkelig som formidlingsform til en gruppe af børn og unge i helhedsplanens boligområder.

Målgruppe

Primært unge i Skovparken afd. 21 og Munkebo afd. 101-0 i alderen 10-17 år Sekundært alle børn og unge i områderne via formidling fra den primære målgruppe Aktivitetsbeskrivelse Aktiviteten består af et projektforløb, der strækker sig over 8-10 måneder. Der gennemføres 1 projektforløb pr. år.

De lokale unge inddrages i forhold til formidling af foreningslivet i Kolding. Med udgangspunkt i de lokale klubber og væresteder nedsættes en gruppe unge, der får som ansvarsområde at formidle viden til jævnaldrende og yngre børn. Aktiviteten er todelt. Dels modtager de unge undervisning i vilkår for frivillige foreninger og foreningskultur, således at de kan fungere som ambassadører for foreningslivet. Derudover skal de

også gennemføre et konkret formidlingsprojekt, hvor de selv vælger, hvordan formidlingen skal ske via fx video, foldere eller oplæg. Som en del af undervisningen besøger de unge foreninger i Kolding, således at de får indblik i det frivillige arbejde og kulturerne i foreningslivet. Der vil blive arbejdet på at indgå aftaler om praktikforløb for de unge, hvor de enten vil kunne følge en træner eller deltage i foreningens aktiviteter i en kortere periode.

De unge indgår som frivillige i forbindelse med brobygningsaktiviteter, fx når lokale foreninger præsenterer deres aktiviteter i boligområderne, eller når børn/unge besøger foreninger uden for boligområdet. De unge fra boligområderne udarbejder en guide til foreningslivet. Projektet består dels i, at de unge opnår viden om det lokale foreningslivs tilbud, og at de videreformidler denne viden til andre.

Mål At lokale unge oplever, at de selv kan gøre en forskel At boligområdernes børn og unge i højere grad er en integreret del af foreningslivet i Kolding Kommune

Succeskriterier (1. år) o At 8 unge er engageret i projektet

41


Ungdomsskolen Klubber og væresteder

Foreninger i Kolding Kommune Kolding Kommunes fritidskonsulent Medarbejderressourcer 2014-2017 0,1 PE Forankring

I forhold til forankring af aktiviteten vil der efter gennemførsel af 2 procesforløb evalueres i forhold til effekten af aktiviteten, og på baggrund af evalueringen udarbejdes en forankringsstrategi. I forhold til de unge, der har gennemført projekt, vil de blive en del af det frivillige netværk, der trækkes på i forbindelse med afholdelse af lokale arrangementer. De unge vil således blive en del af det etablerede frivillige liv, der findes lokalt.

42

5.1.5. Forældrenetværk og kurser

Problemkompleks

En relativ stor andel af børnefamilierne har en række sociale problemstillinger, fx enlige forsørgere, traumatiserede forældre, tung social arv og fattigdom. Det kommer til udtryk ved, at børn i en tidlig alder ofte færdes på egen hånd i boligområdet. Der er behov for at styrke forældregruppers engagement i såvel børnenes fritidsliv som skole- og institutionsliv. Det ønskes, at forældrene i højere grad involverer sig i børn og unges skole- og fritidsliv.

Der er behov for at sætte fokus på forældrenes viden, kompetencer og erfaringer. Der er blandt forældrene generelt en stor interesse for at deltage i temaarrangementer, hvor der tages udgangspunkt i de udfordringer, der aktuelt er knyttet til deres barns alder og hverdag. Forældrene efterspørger således en ramme, hvor de kan mødes ligeværdigt, hvor der ikke er ”dumme spørgsmål”, og hvor der er plads til at drøfte de udfordringer, som de møder i

forældrerollen.

For Skovparken gør det særlige forhold sig gældende, at børnene ikke går på én fælles distriktsskole, men er spredt ud over skolerne i byen. Ud af 323 børn i den skolepligtige alder går 80 børn på den lokale distriktsskole og 83 børn på overbygningsskolen, der er beliggende i et andet boligkvarter (data er indhentet fra Kolding Kommune april 2013). Det betyder, at der ikke i særlig grad tages højde for de udfordringer, som familier med anden kultur, etnicitet og historie har, da de ikke udgør majoriteten. Forældrene er ofte usikre på normer, retningslinjer og hvilke

forventninger samfundet har til dem. Børnene i Munkebo går derimod hovedsagligt på den lokale distriktsskole. Målgruppe Primært forældre til børn og unge i boligområderne Munkebo og Skovparken/Skovvejen Sekundært forældre til børn og unge i de øvrige boligområder

Aktivitetsbeskrivelse Etablering, udvikling og understøttelse af netværk for forældre og børnefamilier i de enkelte boligområder. Aktiviteten skal understøtte netværk, der går på tværs af etnicitet og som sætter rammerne for nye fællesskaber og giver mulighed for erfaringsudveksling og erhvervelse af ny viden.

Med henblik på at skabe kontakt til målgruppen udbydes en række temamøder, der tilbyder forældrene viden og information om aktuelle temaer. Det kunne eksempelvis være med fokus på forældres understøttelse af barnets læsefærdigheder, lektielæsning og uddannelsesvalg. Temamøderne vil også lægge vægt på at give forældrene færdigheder og viden i forhold til at gøre deres indflydelse gældende igennem forældrevalgte bestyrelser, forældreråd etc. Der vil ligeledes blive afholdt lokale kurser, der har til formål at give forældrene praktiske

værktøjer, de kan anvende i hverdagen - fx lokale kurser i ”Forældrematematik” for at understøtte

forældrenes muligheder for at hjælpe med lektielæsningen eller ”Forældre-IT”, der skal introducere forældrene til forældre-intra, men også give forældrene viden om børns færden på nettet mv. Kurserne og dialogmøderne giver dels forældrene viden, men vil også blive brugt som afsæt for at danne netværksgrupper for forældrene.

43

Fællesnævneren for de enkelte netværk vil være forskellig afhængig af behov, lokale forhold og

ønsker. Netværkene kan således tage udgangspunkt i fx børnenes alder, interesser eller tilknytning til klubber og væresteder.

Medarbejderen er ansvarlig for i samarbejde med forældrene at planlægge en relevant temarække. For begge boligområder vil temaerne for forældrenetværksgrupper planlægges i samarbejde med såvel skoler som lokale fritidstilbud. Oplæggene i netværksgrupperne vil blive afholdt af samarbejdspartnere fx skolepsykolog, SSP-betjente, 2-sprogskonsulent, socialrådgivere med tilknytning til boligområdet og repræsentanter fra de lokale skoler, institutioner og foreninger. Mål

At styrke forældres involvering og deltagelse i børnenes liv Succeskriterier (1. år)

o At der i Skovparken er afholdt min. 2 dialogmøder eller kurser for forældre o At der i Munkebo er afholdt min. 2 dialogmøder eller kurser for forældre o At der er etableret min. 2 nye netværksgrupper for forældre

Samarbejdsrelationer Alle lokale aktører, der beskæftiger sig med børn, unge og familier. De kommunale forældrekurser Medarbejderressourcer 2014-2017 0,40 PE Forankring Afhængig af netværksgruppernes karakter vil de søges forankret hos relevante samarbejdspartnere eller hos frivillige.

Det er et mål, at netværkene skal være bæredygtige ved egen kraft, eller at de kan kobles op på

lokale aktører efter en periode med støtte. Der laves løbende forankringsplaner for de enkelte netværksgrupper.

44

5.1.6. Vi designer livet

Problemkompleks

I boligområderne Munkebo og Skovparken/Skovvejen er der en relativ stor gruppe af unge, der ikke føler sig som en del af det omkringliggende samfund. På trods af en tendens til et øget uddannelsesniveau blandt de unge, opfatter de sig ofte som diskriminerede eller uden lige muligheder for at gøre deres indflydelse gældende i samfundet.

Der er således behov for at introducere de unge fra boligområderne til de initiativer og muligheder, der er til stede for at bidrage som aktiv medborger i Kolding Kommune. Målgruppe Primært unge i alderen 14-25 år i Munkebo afd. 101-0 og Skovparken afd. 21 Sekundært unge i de øvrige afdelinger

Aktivitetsbeskrivelse Deltagelse i ”Vi designer livet” (Kolding Kommunes designstrategi) Kolding Kommune vedtog i december 2012 en vision, der skal udvikle Kolding frem mod år 2022. Gennem kreative designprocesser sættes der fokus på, hvordan der kan designes muligheder for et bedre liv gennem iværksætteri, social udvikling og uddannelse. Unge fra boligområderne inviteres til at give bud på fremtidens muligheder og inkluderes i Kolding

Kommunes kreative proces. De unge vælger selv fokus for den kreative proces, og temaerne afhænger af de unges interesser og aktuelle udfordringer som fx ”Hvordan skal boligområderne udvikles i fremtiden?” og ”Hvordan inkluderes ”Ghettoen” i byen”? Aktiviteter i projektet:

o Rekruttering af unge til projektet

o Planlægning og gennemførelse af procesforløb med fokus på idégenerering o Støtte og vejledning i forhold til mulighederne for at gennemføre projektidéen

Der gennemføres 1-2 procesforløb pr. år. Mål At lokale unge oplever, at de selv kan gøre en forskel

At den kreative vision for hele Kolding Kommune kobles på udviklingen i boligområderne Succeskriterier (1. år)

o At der er nedsat en gruppe på min. 8 unge fra boligområderne o At de unge i samarbejde med Kolding Kommune er påbegyndt en proces


Designsekretariatet i Kolding Kommune

Ungdomsskolen Klubber og væresteder Medarbejderressourcer 2014-2017 0,10 PE

45

Forankring

Efter gennemførsel af de første 2 procesforløb evalueres aktiviteten og på denne baggrund udarbejdes en forankringsstrategi.

De unges viden og erfaring fra deltagelse i processen forankres ved den enkelte og vil være en del af den unges kompetencer som aktiv medborger.

46

5.1.7. Sociale arrangementer og aktiviteter for familier

Problemkompleks

I alle boligområder er der behov for at understøtte de sociale netværk med henblik på at styrke fællesskabet. En stor del af børnefamilierne i områderne har ringe sociale netværk. For at sikre børnene en tryg opvækst er der behov for at styrke kendskabet til hinanden i afdelingerne. I nogle afdelinger, fx afd. 21 Skovparken, er der tradition for sociale arrangementer, og beboerne er allerede ansvarlige for planlægning og gennemførelse af lokale traditioner og arrangementer.

Der er dog fortsat et behov for at udvikle, understøtte og fastholde det frivillige engagement blandt forældrene. I andre afdelinger er der ikke tradition for, at beboerne afholder sociale arrangementer for børn og familier. Manglende forståelse blandt forældrene i forhold til, at der skal frivillige hænder til at gennemføre arrangementerne, gør det vanskeligt at etablere nye traditioner.

Der er kun i begrænset omfang tradition for at lave sociale arrangementer på tværs af afdelingerne. Målgruppe Familier i alle afdelinger Aktivitetsbeskrivelse

Udvikling og understøttelse af beboerdrevne initiativer i forhold til sociale arrangementer for familier i boligområderne. Udviklingen og understøttelsen af de beboerdrevne aktiviteter tager udgangspunkt i, at aktiviteterne skal være bæredygtige ved frivilligt arbejde og primært eksternt finansieret. Den boligsociale medarbejderes rolle er således at være støttende og rådgivende og ikke praktisk

ansvarlig for udførelse af de sociale arrangementer/aktiviteter. De enkelte sociale arrangementer tager udgangspunkt i beboernes ønsker fx sommerfest, fastelavnsfest, bålhygge i sommerferien, fællesspisninger, børneloppemarked. Desuden ydes støtte til allerede etablerede aktiviteter/traditioner i de enkelte boligområder i forhold til evt. behov for udvikling, rekruttering og samarbejde mellem de frivillige.

Der skal være et særligt fokus på aktiviteter, der udvikler netværk på tværs af de forskellige etniske grupper og på tværs af afdelingerne. Der er også et ønske om at skabe synergi mellem sociale arrangementer for familier og sociale arrangementer for seniorer og udsatte beboere. Mål At der skabes rammer og mulighed for at udvikle sociale netværk for familierne i boligområderne

Succeskriterier (1. år) o At der er afholdt min. 2 nye sociale arrangementer for målgruppen o At der er hvervet min. 8 familier, der frivilligt bidrager til afviklingen af arrangementerne


Frivillige netværk i boligområderne Klubber og væresteder for børn og unge

47

Medarbejderressourcer

2014-2017 0,2 PE

Forankring De enkelte igangsatte aktiviteter skal inden for perioden være bæredygtige i forhold til den daglige drift/praktiske gennemførelse af aktiviteten. Alternativt forankres aktiviteten gennem etablering af samarbejde med klubber, væresteder, lokale foreninger eller andre lokale aktører.

48

5.2. Uddannelse, beskæftigelse og erhverv

Uddannelse og job er væsentlige elementer i at forebygge sociale problemer og styrke trivslen. Indsatsen tager udgangspunkt i styrkelsen af beboernes kompetencer samt opbyggelse af netværk. Problemkompleks Munkebo og Skovparken/Skovvejen (ekskl. afd. 74 og afd. 42) var pr. 1. okt. 2012 på listen over særligt udsatte boligområder. I begge kvarterer er andelen uden tilknytning til arbejdsmarkedet

eller uddannelse over 40 % (gennemsnit over 4 år). Andelen er henholdsvis 41,7 % og 42,5 %. Forældrenes manglende tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelse præger børn og unges opfattelse af egne muligheder og deres netværk i forhold til erhvervslivet. Netop netværket til erhvervslivet er vigtigt, når 3 ud af 4 job i det private erhvervsliv aldrig bliver

slået op, men besættes gennem mund-til-mund metoden.

Overordnede mål At øge tilknytningen til arbejdsmarkedet og herigennem styrke trivslen i bred forstand At bevidstgøre børn, unge og voksne om egne fremtidsmuligheder og støtte dem i at udnytte deres fulde potentiale

Succeskriterier o At andelen af 16-29-årige der har taget en uddannelse efter grundskolen er øget o At andelen af 30-64-årige der har taget en uddannelse og/eller er i beskæftigelse er øget

Uddannelse, beskæftigelse

og erhverv

Fritidsjob

Lektiecaféer

Opkvalifice-rende kurser

Erhvervsnetværk

Mentorordning

49

5.2.1. Fritidsjob

Problemkompleks I de berørte boligområder er der en stor gruppe af beboere, som kun har en ringe eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. Det betyder, at en stor andel af børnene vokser op uden rollemodeller for, hvordan de skal begå sig på arbejdsmarkedet. Forældrenes manglende tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelse præger børn og unges

opfattelse af egne muligheder og deres netværk i forhold til erhvervslivet. Målgruppe De unge i aldersgruppen 13-17 år i alle afdelinger omfattet af helhedsplanen, der har behov for yderligere støtte for at kunne få et fritidsjob på ordinære vilkår.

Aktivitetsbeskrivelse

Målgruppen tilbydes fritidsjob primært i afdelingerne i tilknytning til ejendomsfunktionærerne og det arbejde de udfører. Aktiviteten ligger i forlængelse af lommepengeprojekterne for de yngre børn i klubberne. De unge ansættes til at løse traditionelle opgaver i boligområderne i samarbejde med ejendoms-funktionærerne. Erfaringerne fra projekt ”De aktive Unge” i Charlottekvarteret i Høje-Taastrup vil

desuden inddrages, således at de unge også er med til udpege, hvilke opgaver kvarteret har brug for at få løst. De unge trænes i at varetage et job fx møde til tiden, krav, regler samt rettigheder på arbejdspladsen.

Samtidig skal der arbejdes på, at forældrene bliver inddraget, så de får en forståelse for de vilkår de unge skal arbejde under og kan være med til at støtte deres børn i arbejdet. Efter 3-6 måneder, alt efter den unges behov, støttes de unge i at finde et ordinært fritidsjob. Mål At styrke de unges tilknytning til arbejdsmarkedet

Succeskriterier (1. år)

o At 6 unge har haft fritidsjob ved ejendomsfunktionærerne o At 3 unge har fået ordinært fritidsjob o At 6 forældre har deltaget i informationsmøde i forbindelse med deres børns ansættelse


Jobcentret

Virksomheder Ejendomsfunktionærer Klubberne SSP

Medarbejderressourcer 2014-2017 0,15 PE

50

Forankring

Der vil arbejdes hen imod, at fritidsjobordningen ved helhedsplanens afslutning er forankret i driften, og at de enkelte afdelinger sætter midler af til aflønning af unge i deres budget.

51

5.2.2. Erhvervsnetværk og mentorordninger

Problemkompleks

I de berørte boligområder er der en stor gruppe af beboere, som kun har en ringe eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet. Det betyder, at en stor andel af børnene vokser op uden rollemodeller for, hvordan de skal begå sig på arbejdsmarkedet. Forældrenes manglende tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelse er med til at præge børn og unges opfattelse af egne muligheder og deres netværk i forhold til erhvervslivet.

Målgruppe Primært de unge i aldersgruppen 15-25 år i Munkebo og Skovparken/Skovvejen Sekundært de unge i aldersgruppen 15-25 år i de øvrige afdelinger Aktivitetsbeskrivelse

Etablering af erhvervsnetværk med lokale virksomheder

Der indgås partnerskabsaftaler med virksomhederne i erhvervsnetværket omhandlende mentor-ordninger, virksomhedsbesøg, fritidsjob, træning i jobsøgning mv. for de unge. Partnerskabs-aftalerne tilpasses de enkelte virksomheders CSR-strategi. Etablering af mentorordninger De unge tilknyttes en frivillig mentor, der kan støtte dem i at udnytte deres fulde potentiale i forhold til uddannelse og job. Mentoren skal stille sine egne erfaringer og netværk til rådighed.

Den boligsociale medarbejders opgaver er at rekruttere mentorer både via erhvervsnetværket og øvrige samarbejdspartnere samt at matche mentorerne med de unge. Samtidig er en del af opgaven at sikre forventningsafstemning mellem den unge og mentoren, således af rammen for relationen er skabt.

Mål At styrke beboernes netværk i forhold til arbejdsmarkedet/erhvervslivet At fastholde de unge i uddannelse/karrierevalg Succeskriterier (1. år)

o At der er 3 virksomheder i et erhvervsnetværk o At 4 unge har fået tilknyttet en mentor

Samarbejdsrelationer Virksomheder Netværk og klubber fx Rotary og Y’s Men’s Club De lokale klubber for børn og unge Jobcenter Dansk Flygtningehjælp


Forankring Partnerskabsaftalerne med de lokale virksomheder vil løbende blive evalueret og på baggrund heraf vil der blive udarbejdet en forankringsstrategi.

52

5.2.3. Lektiecaféer

Problemkompleks En del børn og unge i boligområderne har ikke mulighed for at modtage hjælp til lektier hjemmefra. Årsagerne kan være mangeartede: Manglende uddannelse, sprogkundskaber og prioritering. Målgruppe Primært skolebørn og unge i Munkebo og Skovparken/Skovvejen

Sekundært skolebørn og unge i de øvrige boligområder Aktivitetsbeskrivelse Lektiecafé i Munkebo og Skovparken/Skovvejen, som drives af frivillige. Lektiecaféen i Skovparken/Skovvejen har til huse i et lokale stillet til rådighed af afd. 21.

Lektiecaféen Munkebo har til huse i afdelingens beboerhus.

De boligsociale medarbejdere skal bidrage til rekruttering af frivillige og formidle muligheden for lektiehjælp til områdets børn og øvrige aktører i området. Derudover skal de danne netværk mellem de frivillige i lektiecaféen og områdets øvrige aktører. Mål At støtte børn og unge i deres skolegang

At styrke børn og unges gennemførsel af uddannelse Succeskriterier (1. år)

o At børn og forældre i områderne kender tilbuddet o At hver lektiecafé har kontakt til min. 20 forskellige børn o At min. 6-10 børn og unge benytter hver lektiecafé pr. gang

o At min. 6 børn benytter hver lektiecafé stabilt Samarbejdsrelationer Dansk Flygtningehjælp De lokale skoler De lokale klubber og væresteder

Medarbejderressourcer 2014-2017 0,05 PE Forankring Lektiecaféerne forankres hos Dansk Flygtningehjælps frivilliggrupper i Kolding. Der vil være skabt relationer mellem bestyrelsen for Dansk Flygtningehjælps frivilliggrupper i Kolding, de lokale skoler og de respektive afdelingsbestyrelser, således at lektiecaféerne i

fremtiden også kan tilpasses behovet og låne lokaler i lokalområdet.

53

5.2.4. Opkvalificerende kurser og vejledning

Problemkompleks Det er karakteristisk for alle boligområderne, at der er et lavt uddannelsesniveau blandt beboerne. Mens uddannelsesniveauet for Kolding Kommune er steget over perioden 2007-2011, er det modsatte gældende for helhedsplanens boligområder. I 2011 havde 36,5 % af alle borgere over 15 år i Kolding Kommune grundskolen som højeste

uddannelsesniveau, mens de tilsvarende tal for kvarteret Skovparken/Skovvejen, Brændkjær/Fjordparken og Munkebo var henholdsvis 62 %, 56,3 % og 60,6 % For boligområderne Munkebo og Skovparken gør det sig desuden gældende, at en høj andel af beboerne med anden etnisk baggrund end dansk har et særligt behov for at få styrket deres danskkundskaber.

Sproglige barrierer, praktiske forhold omkring børnepasning, dårlige eller ingen erfaringer med uddannelsessystemet for voksne afholder en stor gruppe af beboere fra at tilmelde sig kurser på fx VUC. For at sikre at alle grupper af beboere får mulighed for og mod på at opkvalificere deres skolekundskaber, er der derfor et behov for at tilbyde lokale kurser i grundlæggende færdigheder som matematik, dansk og edb.

Kolding Kommune har etableret en fremskudt beskæftigelsesindsats, der på nuværende tidspunkt har åbningstider i 2 kvarterer. Munkebo 4 timer 1 gang pr. uge i afdelingens beboerhus Skovparken/Skovvejen 11 timer fordelt over 4 dage i egne lokaler i det lokale center

Målgruppe Voksne med behov for opkvalificerende undervisning i grundlæggende færdigheder svarende til FVU-niveau Voksne med behov for at styrke dansk som andet sprog Aktivitetsbeskrivelse

Udbydelse af lokale opkvalificerende kurser primært indenfor dansk, matematik og edb. Undervisningen udbydes i samarbejde med sprogskolen, VUC, AOF og Netværkslokomotivet. FVU-undervisning i dansk og matematik udbydes som gratis kurser, edb udbydes med brugerbetaling. I forbindelse med rekruttering til kurserne gøres der en målrettet indsats for at rekruttere blandt

beboere under 30 år og forældrene i boligområderne. Disse to grupper vurderes at have et særligt

udbytte af at få forbedret skolekundskaberne. For den yngre gruppe af beboere vurderes det, at netop deltagelse i de lokale kurser kan give skubbet til at komme i gang med uddannelse og kurser i de ordinære tilbud.

For gruppen af beboere, der er forældre, har den opkvalificerende undervisning en betydning for mulighederne for at kunne støtte børnene i forbindelse med lektielæsning. Det er et grundlæggende vilkår for den udbudte undervisning, at deltagelsen er frivillig.

54

Der skal som en del af aktiviteten være fokus på brobygning til byens ordinære kursustilbud, således at deltagerne får mod på at indgå i læringsmiljøer uden for boligområderne.

I samarbejde med kursusudbyderne og den fremskudte beskæftigelsesindsats tilbydes deltagerne ved afslutningen af kursusforløbet vejledning om uddannelses- og jobmuligheder. Udover de opkvalificerende kurser vil der blive afholdt temaarrangementer med fokus på beskæftigelse og uddannelse i samarbejde med den fremskudte beskæftigelsesindsats.

Mål At styrke uddannelsesgraden blandt beboerne At sikre koordinering mellem den fremskudte beskæftigelsesindsats og indsatserne i helhedsplanen Succeskriterier (1. år)

o At der er afholdt min. 2 kursusforløb med 10 deltagere

o At der er afholdt min. 2 temaarrangementer med 15 deltagere

o At 7 deltagere har taget imod tilbuddet om vejledning om job og uddannelse Samarbejdsrelationer VUC Sprogskolen, Lær Dansk AOF

Netværkslokomotivet Jobcentret Medarbejderressourcer 2014-2017 0,15 PE

Forankring Indsatsen kan ikke forankres medmindre, der stilles medarbejderressourcer til rådighed fra en af aktørerne. Dog vil de styrkede kompetencer fra deltagelse i temaarrangementer og opkvalificerende kurser

forankres hos den enkelte og vil bidrage til at styrke tilknytningen til uddannelse og arbejds-markedet.

55

5.3. Udsatte grupper

Indsatsen rummer en række forebyggende sociale tiltag, der tager udgangspunkt i at skabe trygge rammer, således at der kan skabes relationer og brobygges til tilbud uden for boligområderne. Problemkompleks Munkebo og Skovparken/Skovvejen (ekskl. afd. 74 og afd. 42) var pr. 1. okt. 2012 på listen over særligt udsatte boligområder. For begge kvarterer gælder det, at andelen af indvandrere og

efterkommere fra ikke-vestlige lande overskrider 50 %. For Munkebo er andelen 57,7 % og for Skovparken/Skovvejen er andelen 58,6 %. I Fjordparken/Brændkjær er andelen af beboere med anden etnisk baggrund end dansk ca. dobbelt så stor som i resten af kommunen.

For en del af beboerne med anden etnisk baggrund end dansk er der et særligt behov for adgang

til råd og vejledning lokalt. Årsagerne er dels sproglige udfordringer, men også manglende kendskab til det offentlige system. Alle 3 kvarterer har en væsentlig højere andel af førtidspensionister end resten af kommunen, og en del af disse har psykiske, sociale og/eller misbrugsproblemer.

Tidligere gennemførte naboskabsundersøgelser har vist, at der findes en gruppe ensomme, primært ældre i boligområderne. Ejendomsfunktionærerne er ofte de første, der opdager sociale problemer hos beboerne, det gælder alt fra udsatte børnefamilier, psykiske syge til ensomhed. Ejendomsfunktionærerne er ofte i tvivl om, hvordan de skal tage hånd om problemerne, og hvordan de skal få involveret relevante kommunale aktører.

Overordnede mål At styrke trivslen blandt de udsatte beboere i boligområderne At styrke trygheden for både de udsatte beboere og beboerne generelt Succeskriterier

o At fastholde den høje grad af rummelighed i forhold til forskellighed i de enkelte boligområder

o At de sociale problemer løses lokalt

56

Udsatte grupper

Åben rådgivning

Opgsøgende arbejde

De blå ressourcer

Sociale arrangementer og aktiviteter

Digitalisering

57

5.3.1. Åben rådgivning

Problemkompleks

I afdelingerne er der en gruppe beboere, som ikke kender det offentlige system eller er usikre på, hvor de skal henvende sig for at få hjælp. Det gør sig særligt gældende i boligområderne i den nordlige del af byen - Munkebo og Skovparken/Skovvejen. I afdelinger med en stor andel af beboere med anden etnisk baggrund end dansk er der et særligt behov for adgang til råd og vejledning lokalt. Årsagerne er dels sproglige udfordringer, men også et

manglende kendskab til det offentlige system. Ofte har beboerne behov for hjælp til at skabe den første kontakt, foretage et telefonopkald til offentlige myndigheder eller for grundlæggende viden om hjælpemulighederne hos kommunen eller frivillige organisationer. Desuden er der en gruppe beboere, som har behov for støtte til skriftlige henvendelser til fx offentlige myndigheder, boligorganisationen, forsikringsselskaber.

Behovet for rådgivning og vejledning knytter sig dog ikke udelukkende til socialfaglige spørgsmål. Der efterspørges således også vejledning i forhold til opstart af frivillige aktiviteter, fx hvad kræver det at få lov til at låne et lokale i boligafdelingen/kommunen, hvordan ansøger man afdelings-bestyrelsen om støtte, og hvordan etablerer man sin egen forening? Målgruppe Alle beboerne i afdelingerne med behov

Aktivitetsbeskrivelse Der etableres åben rådgivning i de to boligområder Munkebo og Skovvejen/Skovparken. Den åbne rådgivning placeres centralt i områderne og har åbent 1-2 gange ugentligt i hvert område. Åben anonym rådgivning har til formål primært at formidle viden og bygge bro til relevante aktører

og myndigheder. Der lægges vægt på, at tilbuddet ikke er et parallelsystem i forhold til de kommunale eller frivillige rådgivningstilbud. Det vurderes derfor ved hver henvendelse om den enkelte umiddelbart vil kunne anvende de ordinære vejlednings- og rådgivningstilbud, der findes andre steder i kommunen. Rådgivningstilbuddet kan således have forskelligt indhold:

o Socialfaglig rådgivning o Rådgivning om at bo alment fx husleje, klager, husorden o Rådgivning om frivillige aktiviteter o Oplysning om rådgivnings- og vejledningstilbud i Kolding (fx Advokatvagten på biblioteket),

mulighederne for økonomisk rådgivning samt kommunale vejledningstilbud o Etablering af kontakt til relevante samarbejdspartnere fx Jobcentret, UU-vejledningen, PPR,

Familieafdelingen, fritids- og idrætskonsulenten, boligforeningernes administrationer

På det individuelle plan er målet med rådgivning, at beboeren næste gang selv kan skabe kontakt til det ordinære vejlednings- og rådgivningssystem i Kolding. Den åbne rådgivning anvendes desuden til at opfange behov og ressourcer i de enkelte områder.

Mål At få bygget bro mellem beboere og relevante aktører og myndigheder

58


o At der har været kontakt til 50 unikke beboere o Ved 20 % af alle henvendelser er der skabt kontakt til det frivillige, private eller offentlige

rådgivnings- og vejledningssystem Samarbejdsrelationer Alle aktører i Kolding Kommune Boligorganisationerne Medarbejderressourcer

2014-2015 0,2 PE 2016-2017 0,3 PE Medarbejderressourcerne stiger pga. Skovvejen indgår Forankring På baggrund af registrering af indholdet i henvendelserne udarbejdes der en forankringsplan. Forankringsplanen er udarbejdet senest ultimo 2016.

59

5.3.2. Opsøgende arbejde

Problemkompleks

I alle boligområder er der behov for at understøtte de sociale netværk med henblik på at styrke fællesskabet og forebygge ensomhed. I alle 3 boligområder er der en høj andel af førtidspensionister og folkepensionister. I forbindelse med tidligere beboerundersøgelser ses der en tendens til svage sociale netværk såvel

inden for boligområdet som udenfor. Gruppen af førtidspensionister og folkepensionister er en særligt udsat gruppe i forhold til social isolation, og der er derfor et behov for at skabe rammer og muligheder for udvikling af sociale netværk. Det opleves, at der i boligområderne er en gruppe af beboere, der på trods af behov og lyst, har vanskeligt ved at tage det første skridt i forhold til at etablere relationer og indgå i fællesskaber

både i og uden for boligområdet. Der er således et behov for en lokal opsøgende funktion i forhold

til ensomme beboere, så de kan inkluderes i de eksisterende tilbud. Den høje andel af førtidspensionister i boligområderne betyder, at der er en høj forekomst af beboere med psykiske problemer, sociale problemer eller misbrug. Der er således et behov for opsøgende arbejde og brobygning til de eksisterende tilbud til målgruppen. Kommunen får ofte først besked, når beboerens problemer har fået et stort omfang og der fx er en

udsættelse på vej pga. huslejerestancer, klager eller mislighold. På det tidspunkt er det ofte vanskeligt og langsommeligt at give beboeren støtte og hjælp, således at forholdene kan bedres. Der er således behov for en lokal opsøgende funktion, der opfanger problemerne tidligt og forebyggende kan sætte ind i forhold til de kommunale hjælpeforanstaltninger og øvrige tilbud til målgruppen.

Målgruppe Alle beboere med et behov Aktivitetsbeskrivelse Løbende kontakt til ejendomsfunktionærerne og administrationerne, så bekymringer og relevante oplysninger videregives til de kommunale samarbejdspartnere.

Oprettelse af lokalkontakt, hvor beboerne kan henvende sig med bekymringer i forhold til udsatte naboer. I Skovparken/Skovvejen og Munkebo er dette en del af den åbne rådgivning. I Fjordparken/Brændkjær, hvor der ikke er åben rådgivning, etableres der en alternativ lokal funktion. I alle områder er der, udover muligheden for at beboerne kan opsøge medarbejdere, behov for en opsøgende funktion i forhold til steder, hvor målgruppen samles i de enkelte områder. Det kan

være alt fra lokale frivilligt drevne caféer og aktiviteter til uformelle mødesteder i områderne fx på

områdets bænke. Med afsæt i relationen til den enkelte brobygges der til de kommunale tilbud til målgruppen. Etablering af samarbejdsrelationer mellem ansatte i boligområderne/boligorganisationer og kommunens opsøgende medarbejdere.

Der ydes støtte til beboerne i forhold til at skabe kontakt til sociale aktiviteter i boligområdet.

60

Brobygning til de øvrige tilbud for målgruppen i Kolding vil være et særligt fokusområde.

Mål

At styrke trivslen blandt de udsatte beboere i boligområderne At styrke trygheden for både de udsatte beboere og beboerne generelt Succeskriterier (1. år)

o At det lave antal af klager med socialt indhold fastholdes o At det lave antal af udsættelser fastholdes

Samarbejdsrelationer Ejendomsfunktionærerne Boligorganisationernes administrationer Lokale opsøgende medarbejdere/støttekontaktpersoner Lokale samarbejdspartnere


2014-2015 0,4 PE 2016-2017 0,6 PE Medarbejderressourcerne stiger pga. Skovvejen indgår Forankring Indsatsen forankres ved, at samarbejdet med de ordinære tilbud til målgruppen i og uden for boligområdet styrkes.

Det må dog forventes, at der i nogle af boligområderne efter endt projektperiode fortsat i et mindre omfang vil være brug for opsøgende arbejde i forhold til udsatte.

61

5.3.3. Uddannelse af de blå ressourcer

Problemkompleks

Der stilles større og større krav til ejendomsfunktionærenes kompetencer inden for kulturforståelse/-formidling, konflikthåndtering og kendskab til kommunale samarbejdspartnere og ressourcer, særligt i forbindelse med deres deltagelse i boligsociale helhedsplaner. Målgruppe Ejendomsfunktionærer ansat i de 14 afdelinger, der indgår i helhedsplanen

Aktivitetsbeskrivelse Kurser for ejendomsfunktionærer med fokus på viden og udvikling af kompetencer indenfor kulturforståelse/-formidling, konflikthåndtering og indgåelse i boligsociale helhedsplaner. Kurserne opdeles i 3 moduler.

Modul 1 har til formål at give ejendomsfunktionærerne viden om det boligsociale arbejdes formål, metoder og deres rolle heri. Modul 2 har til formål at klæde ejendomsfunktionærerne på til at indgå i nye samarbejdsrelationer samt at kunne varetage mentorrollen for unge fritidsjobbere. Modul 3 har til formål at give ejendomsfunktionærerne redskaber til at håndtere socialt skrøbelige

beboere samt netværk til lokale samarbejdspartnere (politi, socialforvaltning osv.), som kan hjælpe. Som en del af sidste modul besøges lokale tilbud til udsatte fx forsorgshjemmet Overmarksgården. Afholdelse af temadage for ejendomsfunktionærer på tværs af afdelingerne. Indholdet i temadagene afhænger af behovene i afdelingerne og fremdriften i helhedsplanen fx samarbejde

med SSP eller forankring af fritidsjobsindsatserne i driften. Mål At ejendomsfunktionærerne er klædt på til at indgå i samarbejdet omkring helhedsplanen At ejendomsfunktionærerne bliver klædt på til at være mentor for unge fritidsjobber og hjælpe dem videre i ordinære fritidsjob efter ansættelse i afdelingen At der skabes samarbejdsrelationer til relevante kommunale aktører


o At min. 12 af ejendomsfunktionærerne i helhedsplanens afdelinger har gennemført kurset Samarbejdsrelationer Driften i de enkelte boligorganisationer Opsøgende medarbejdere fra Kolding Kommune (I forhold til både unge, psykisk syge, familier og

ældre)

Politiet Medarbejderressourcer 2014-2017 0,10 PE

62

Forankring

Viden vil være forankret lokalt ved ejendomsfunktionærerne og de driftsansvarlige og vil kunne indgå i introduktion af nye medarbejdere.

De etablerede samarbejdsrelationer vil kunne forsætte efter endt projektperiode.

63

5.3.4. Sociale arrangementer og aktiviteter

Problemkompleks

I alle boligområder er der behov for at understøtte de sociale netværk for at styrke fællesskabet og forebygge ensomhed. I alle 3 boligområder er der både en høj andel af førtidspensionister og folkepensionister. I forbindelse med tidligere beboerundersøgelser ses der en tendens til svage sociale netværk såvel

inden for boligområdet som uden for. Gruppen af førtidspensionister og folkepensionister er en særligt udsat gruppe i forhold til social isolation, og der er derfor et behov for at skabe rammer og muligheder for udvikling af sociale netværk. Der er desuden ofte blandt denne gruppe af beboere behov for at styrke trygheden, hvilket bedst gøres ved at styrke kendskabet til hinanden i afdelingerne.

I nogle afdelinger er der etableret traditioner for sociale arrangementer for målgruppen, ligesom der i boligområderne Skovparken/Skovvejen og Munkebo er etableret seniorcaféer, der drives af frivillige. Der er dog fortsat et behov for at udvikle, understøtte og fastholde det lokale frivillige engagement, så aktiviteten fortsat kan eksistere. I andre afdelinger er der ikke i så høj grad tradition for, at beboerne afholder sociale arrangementer/aktiviteter. Manglende viden om mulighederne for at opstarte nye tiltag vurderes

som den største begrænsning for udviklingen af aktiviteterne og nye traditioner. Der er kun i begrænset omfang tradition for at lave sociale arrangementer på tværs af afdelingerne. Mange ældre har i dag et aktivt liv med mange frivillige aktiviteter. Det gør sig naturligvis også

gældende for en del af de ældre, der bor i helhedsplanens boligområder. Det opleves dog, at der i boligområderne er en relativt stor gruppe af ældre, der ikke har mod på eller overskud til at indgå i de ordinære tilbud. Målgruppe Alle voksne beboere

Aktivitetsbeskrivelse Udvikling og understøttelse af beboerdrevne initiativer i forhold til sociale arrangementer for ældre og udsatte beboere. Udviklingen og understøttelsen af de beboerdrevne aktiviteter tager udgangspunkt i, at aktiviteterne skal være bæredygtige ved frivilligt arbejde og primært eksternt finansieret.

Den boligsociale medarbejders rolle er således at være støttende og rådgivende og ikke praktisk

ansvarlig for udførelse af de sociale arrangementer/aktiviteterne. De enkelte sociale arrangementer tager udgangspunkt i beboernes ønsker fx motionsaktiviteter, fællesspisninger, afholdelse af fælles juleaften, foredrag og fælles udflugter til seværdigheder i Kolding og omegn.

Desuden ydes processtøtte til allerede etablerede aktiviteter/traditioner i de enkelte boligområder i forhold til evt. behov for udvikling, rekruttering og samarbejde blandt de frivillige.

64

Inddragelse af beboere, der ikke umiddelbart kan indgå i det ordinære frivillige liv i foreninger og

organisationer i Kolding, skal være et fokusområde for aktiviteten. Denne gruppe beboere udgør et stort potentiale i forhold til udviklingen af det frivillige liv i boligområderne, og inklusionen i det

frivillige liv i lokalområdet vil samtidig have en stor betydning for den enkeltes livskvalitet og selvforståelse. Der skal skabes rammer for det frivillige arbejde, således at der er plads og brug for alle, der har lyst til at få en rolle som frivillig i afdelingen. Der skal være et særligt fokus på aktiviteter, der udvikler netværk på tværs af de forskellige

etniske grupper og på tværs af afdelingerne. Der er også et ønske om at skabe synergi mellem sociale arrangementer for familier og sociale arrangementer for seniorer og udsatte beboere. Brobygning til de øvrige tilbud for målgruppen i Kolding vil være et særligt fokusområde. Mål

At der skabes rammer og mulighed for at udvikle sociale netværk for udsatte grupper i

boligområderne Succeskriterier (1. år)

o At der er afholdt min. 2 nye sociale arrangementer for målgruppen o At der er hvervet min. 10 nye frivillige, der bidrager til afviklingen af arrangementerne

Samarbejdsrelationer Frivillige netværk i boligområderne Frivillige klubber, væresteder, foreninger og organisationer i Kolding Lokale samarbejdspartnere Medarbejderressourcer 2014-2015 0,15 PE

2016-2017 0,20 PE Medarbejderressourcerne stiger pga. Skovvejen indgår Forankring De enkelte igangsatte aktiviteter skal inden for perioden være bæredygtige i forhold til den daglige drift/praktiske gennemførelse af aktiviteten. Alternativt forankres aktiviteten gennem etablering af samarbejde med klubber, væresteder, lokale

foreninger eller andre lokale aktører. Det må forventes, at der efter endt projektperiode fortsat i et mindre omfang vil være brug for støtte til det frivillige arbejde.

65

5.3.5. Digitalisering

Problemkompleks

I afdelingerne er der en relativ stor gruppe beboere med ringe kendskab til IT. De er usikre på anvendelse af de digitale løsninger, som det offentlige i stigende omfang forventer borgerne skal benytte. I afdelinger med mange ældre eller en stor andel af beboere med anden etnisk baggrund end dansk er der et særligt behov for adgang til uddannelse og vejledning i forhold til brug af IT og

digital kommunikation. Sproglige barrierer, praktiske forhold omkring transport eller børnepasning, usikkerhed i forhold til krav om færdighedsniveau på de ordinære tilbud i kommunen afholder en stor gruppe af beboere fra at melde sig til kurser i fx aftenskoleregi.

For at sikre at alle grupper af beboere får mulighed for og mod på at opkvalificere deres IT

kompetencer med henblik på selv at kunne varetage kontakten til offentlige myndigheder, er der et behov for at tilbyde lokale kurser i grundlæggende IT-færdigheder. Målgruppe Alle beboerne i afdelingerne med behov Aktivitetsbeskrivelse

Udbydelse af lokale kurser i grundlæggende IT-færdigheder og digital kommunikation med offentlige myndigheder. Opgaver i forbindelse med kurser:

o Rekruttering o Planlægning af kursusforløb

o Brobygning til øvrige tilbud i kommunen Der skal som en del af aktiviteten være fokus på brobygning til byens ordinære kursustilbud og vejledningsmuligheder, således at deltagerne efter deltagelse i kursusforløbet selv vil kunne opsøge yderligere kurser og vejledning, hvis der er behov. Der vil desuden etableres et korps af frivillige, der lokalt kan fungere som IT-formidlere. IT-

formidlerne skal dels rekrutteres blandt deltagerne i de grundlæggende IT-kurser, men skal også rekrutteres blandt øvrige beboere i boligområderne.

o Rekruttering af frivillige IT-formidlere o Planlægning af kursusforløb for IT-formidlere o Etablering af rammer for den lokale IT-vejledning

Mål

At styrke beboernes kompetencer i forhold til håndtering af IT i hverdagen.


o At der er afholdt min. 3 kursusforløb med 8 deltagere Samarbejdsrelationer

AOF Netværkslokomotivet

66


2014-2015 0,05 PE 2016-2017 0,10 PE Medarbejderressourcerne stiger pga. Skovvejen indgår

Forankring Et korps af frivillige IT-formidlere skal efter endt projektperiode sikre, at der lokalt er mulighed for grundlæggende vejledning i forhold til digitalisering og IT.

67

5.4. Beboernetværk, inddragelse og demokrati

Indsatsen har som fokus at styrke det lokale samarbejde og engagement. Gennem aktiviteterne sættes de lokale ressourcer i spil, således at der skabes forandringer lokalt, der kan supplere, styrke og forankre helhedsplanens øvrige indsatsområder. Problemkompleks I Fjordparken/Brændkjær er det ikke praksis at samarbejde med andre afdelinger om fx sociale

aktiviteter, på trods af at afdelingerne ligger fysisk tæt. Med udgangspunkt i beboersammensæt-ningen, hvor der er mange ældre, førtidspensionister, enlige forsørgere og psykisk syge opleves der et behov for styrkelse af lokale netværk. For Boligselskabet Koldings afd. 2 og AAB Koldings afd. 22, 42 og 74 gør samme problemkompleks sig gældende.

For Munkebo (Lejerbos afd. 101-0) og Skovparken (AAB Koldings afd. 21) knytter udfordringerne sig til at skabe netværk på tværs af forskellige etniske grupper. Det faktum, at afdelingerne bebos af mange grupper med forskellige etniske baggrunde, betyder ligeledes, at det kræver ”benarbejde” at nå alle grupper. Generelt set er det gældende for alle afdelingerne, at beboerdemokratiet og det frivillige liv ikke

afspejler beboersammensætningen. Der er i boligområderne Munkebo og Skovparken/Skovvejen en positiv udvikling, hvor beboersammensætningen i højere grad afspejles i beboerdemokratiet og det frivillige liv. Der er dog behov for fortsat at fastholde og styrke denne udvikling. Der er etableret kvarternetværk i alle 3 kvarterer under helhedsplanen. Kvarternetværkene består af alle relevante lokale aktører: Bl.a. lokale skoler og daginstitutioner, opsøgende medarbejdere, Ungdomsskolen, socialrådgivere fra familieafdelingen, jobkonsulenter, politiet, frivillige

organisationer, lokale frivillige, afdelingsbestyrelser. Alle tre kvarternetværk har været vigtige

aktører i udformningen af denne helhedsplan. Kvarternetværkene skal sikre lokal koordinering og medvirke til forankring af de iværksatte initiativer. De tre kvarternetværk er forskellige steder i deres udvikling – og har derfor forskellige udviklingsbehov, ligesom kvarternetværkenes rolle lokalt er mere eller mindre etablerede.

Styrkelse af kvarternetværkene er en vigtig faktor for, at det lokale samarbejde udvikles og dermed også for at sikre en helhedsorienteret lokalindsats. Overordnede mål At sikre en helhedsorienteret indsats i boligområderne, der inddrager såvel boligorganisationer, offentlige og frivillige aktører. At styrke de lokale ressourcer og udvikle det frivillige liv via netværksdannelse og kurser.

At styrke beboerdemokratiet med henblik på at løfte de boligsociale udfordringer.

Succeskriterier o At kvarternetværkene sikrer lokal koordinering og bidrager til udviklingen af lokalområdet o At de frivillige i højere grad afspejler beboersammensætningen i de enkelte områder o At flere beboere deltager i afdelingsmøder (indikator på aktivt medborgerskab)

68

Beboer-netværk,

inddragelse og demokrati

Styrkelse af kvarternetværk

Styrkelse af det frivillige liv

Processtøtte til afdelings-bestyrelser

69

5.4.1. Styrkelse og udvikling af kvarternetværk

Problemkompleks

Boligområderne er kendetegnet ved, at mange aktører er repræsenteret med projekter og aktiviteter i området. Aktørerne spænder bredt lige fra offentlige institutioner over støttekontaktpersoner til frivillige lektiehjælpere og beboerdemokrater. Alle aktørerne har forskellige handlemuligheder og ressourcer til at forebygge og løse udfordringer i

boligområderne. Nogle af aktørerne arbejder individuelt med enkelte beboere, og andre har store målgrupper. Det betyder, at samarbejdet om at løfte boligområder ikke nødvendigvis er naturligt. De mange aktører betyder desuden et stort behov for koordinering og information på tværs. På den baggrund blev der i de eksisterende boligsociale helhedsplaner oprettet kvarternetværk i de

3 kvarterer. Disse kvarternetværk har fortsat behov for udvikling og støtte, for at ressourcerne

koordineres bedst muligt og der skabes synergi. De 3 eksisterende kvarternetværk har forskellige erfaringer for samarbejdet, men fælles for alle 3 er, at de rummer et stort potentiale for at sikre en helhedsorienteret indsats i lokalområderne. I kvartererne Munkebo og Skovparken/Skovvejen er der på grund af de lokale udfordringer ofte initiativer/projekter, der stiller krav til samarbejdet og åbenheden blandt aktørerne for at sikre

optimalt udbytte af projekterne for lokalområdet. I alle boligområderne er der behov for at skabe fælles forståelse for udfordringerne lokalt, således at der findes nye måder at samarbejde på, og flere ressourcer bringes i spil. Målgruppe

Alle aktører i lokalområdet: Beboerdemokrater, frivillige organisationer, institutioner, opsøgende medarbejdere, politi, kommunale samarbejdspartnere (sundhedsplejerske, familierådgiver, fritidskonsulent, job-konsulenter, Ungdomsskolen osv.) Aktivitetsbeskrivelse Gennem afholdelse af lokale kvarternetværksmøder udvikles samarbejdet og kendskabet til

hinandens ressourcer. Gennem fælles temaoplæg, workshops og erfaringsudveksling opnås øget samarbejde på tværs. Afholdelse af fælles seminar med relevante temaer i forhold til det boligsociale arbejde fx ”Hvordan styrkes trygheden i boligområdet”.

Understøttelse af nye initiativer, som kvarternetværket i fællesskab iværksætter - fx markedsdage.

Mål At aktører i lokalområdet opnår bedre kendskab til hinandens handlemuligheder og ressourcer samt i højere grad samarbejder på tværs i det enkelte kvarter. At sikre et højt informationsniveau og lokal koordinering, således at der skabes rammer for synergi

mellem de forskellige aktørers mangeartede aktiviteter og indsatser.

70


o Der er afholdt min. 2 kvarternetværksmøder i hvert kvarter o Der er afholdt min. 1 fælles seminar

Samarbejdsrelationer Alle aktører i lokalområderne Medarbejderressourcer 2014-2017 0,25 PE

Forankring Der vil via alle kvarternetværkene være skabt nogle varige samarbejdsrelationer. Kvarternetværket Fjordparken/Brændkjær forventes forankret i Kolding Kommune. Kvarternetværkene i Skovparken/Skovvejen og Munkebo forventes pga. områdernes behov og

karakteristika fortsat at have brug for støtte og udvikling af kvarternetværkene. Der vil i

udviklingen af kvarternetværkene være fokus på forankringsmuligheder.

71

5.4.2. Styrkelse af det frivillige liv

Problemkompleks

I alle boligområder er der behov for at understøtte og udvikle det lokale frivillige liv. Det sker dels lokalt, men der er behov for at skabe synergi og netværk på tværs af boligafdelingerne for at sikre fortsat udvikling af det frivillige liv. Der er mange grunde til, at man vælger at blive frivillig. Overordnet set er det et spørgsmål om, at man bliver frivillig for at gøre noget for andre og sig selv.

En stor del af de frivillige efterspørger kurser, der kan styrke dem i rollen som frivillig fx temaer om konflikthåndtering, fundraising, foreningsdannelse og rekruttering af frivillige. Der er behov for at arbejde med rummelighed blandt de frivillige og udvikle deres kompetencer i forhold til de lokale udfordringer.

Målgruppe Alle frivillige i boligområderne Aktivitetsbeskrivelse Udvikling af det frivillige liv gennem styrkelse af de frivilliges kompetencer og tværgående samarbejde mellem boligområderne:

o Etablering af erfa-netværk for frivillige på tværs af boligområderne Erfa-netværket skal skabe kontakt mellem de frivillige, således at de kan bringe hinandens erfaringer i spil og evt. skabe aktiviteter på tværs af områderne.

o Kurser for frivillige Planlægning og afholdelse af kurser for frivillige. Kurserne tager udgangspunkt i konkrete

behov og ønsker blandt de frivillige fx i forhold til førstehjælp, kommunikation, fundraising, rekruttering af nye frivillige og inspiration til nye tiltag og udvikling af eksisterende aktiviteter.

Der skal være et særligt fokus på aktiviteter, der understøtter forankring af de frivillige aktiviteter. Brobygning til de øvrige tilbud for målgruppen i Kolding vil ligeledes være et særligt fokusområde.

Mål At styrke og udvikle det frivillige liv til gavn for trivslen for både frivillige og brugerne af de frivillige aktiviteter Succeskriterier (1. år)

o At der er afholdt min. 2 erfa-møder med 15 deltagere o At der er afholdt min. 2 kurser med 10 deltagere

Samarbejdsrelationer Frivillige netværk i boligområderne Foreningslivet og de frivillige organisationer i Kolding Kolding Kommune

Medarbejderressourcer 2014-2015 0,25 PE 2016-2017 0,30 PE Medarbejderressourcerne stiger pga. Skovvejen indgår

72

Forankring

Erfa-netværket forventes forankret hos de frivillige selv efter endt projektperiode.

73

5.4.3. Processtøtte til afdelingsbestyrelser

Problemkompleks

Deltagelse i en boligsocial helhedsplan stiller større og større krav til afdelingsbestyrelsernes kompetencer. Den nye organisering af det boligsociale arbejde, hvor en samlet helhedsplan er paraply for det boligsociale arbejde i 3 kvarterer og 14 afdelinger betyder, at der vil ske ændringer i den daglige styring og udførelse af det sociale arbejde i lokalområderne. Det betyder bl.a., at

afdelingsbestyrelserne i højere grad end tidligere bliver lokale styregrupper på aktivitetsniveau for det boligsociale arbejde. Tidligere er denne funktion blevet varetaget af styregrupper, hvor beboerne har delt ansvaret og de praktiske opgaver med ansatte fra boligorganisationerne og kommunen. Der er således behov for at klæde afdelingsbestyrelserne på i forhold til at varetage de nye og udvidede opgaver i forbindelse med den nye helhedsplan.

Afdelingerne og afdelingsbestyrelserne har vidt forskellige erfaringer med det boligsociale arbejde,

hvilket blandt andet skyldes, at nogle afdelinger er nye i det boligsociale arbejde, mens andre afdelinger på trods af flere års boligsocialt arbejde er usikre på opgaverne pga. udskiftning i bestyrelserne. En af forudsætningerne for gennemførelsen af denne helhedsplan er et øget samarbejde på tværs af afdelingerne. Der er meget forskellige traditioner for samarbejde på tværs, og det må konstateres, at der i alle boligområder er behov for at styrke samarbejdet for at sikre optimal

udnyttelse af ressourcerne i lokalområderne. I alle boligområder er det en udfordring at rekruttere nye til afdelingsbestyrelserne. Afdelings-bestyrelsernes sammensætning afspejler således ikke beboersammensætningen i afdelingerne. Der er et generelt behov for at udbrede viden om beboerdemokratiets muligheder til beboerne.

Afdelingsbestyrelserne har et ønske om, at de understøttes i forhold til tiltag, der kan skabe forståelse for beboerdemokratiet og fx få flere til at møde op til afdelingsmøderne. Målgruppe Primært beboerdemokraterne i alle 14 afdelinger Sekundært potentielle beboerdemokrater i alle 14 afdelinger

Aktivitetsbeskrivelse Alle afdelingsbestyrelser får tilknyttet en boligsocial medarbejder som kontaktperson, der skal sikre, at praktiske forhold omkring indsatserne/aktiviteterne i de enkelte afdelinger løses hurtigt. Kontaktpersonen bliver også ansvarlig for at bringe nye behov og udfordringer videre til ByLivKolding og sikre nærhed og koordinering mellem de enkelte afdelingsbestyrelser og helheds-planen.

Der ydes løbende processtøtte til bestyrelserne i forhold til de boligsociale opgaver og styrkelse af

samarbejdet mellem afdelingerne og boligområderne. Afdelingerne støttes i at iværksætte initiativer, der styrker beboerdemokratiet fx ungeråd, mentor-ordninger, informationsmateriale/-møder.

For at sikre vidensdeling mellem bestyrelserne og forankre samarbejdet, erfaringerne og viden indenfor det boligsociale område etableres et erfa-netværk for afdelingsbestyrelserne under

74

helhedsplanen. Målet med erfa-netværket er således at bringe afdelingsbestyrelsernes viden og

erfaringer i spil og udvikle en model for forankring af den opnåede viden.

Mål At styrke beboerdemokraternes kompetencer indenfor boligsocialt arbejde At styrke deltagelsen i beboerdemokratiet Succeskriterier (1. år)

o At 1/3 af medlemmerne i afdelingsbestyrelserne udtrykker kendskab til helhedsplanens indhold

o At det boligsociale arbejde min. 1 gang årligt drøftes på afdelingsbestyrelsesmøder i alle 14 afdelinger

Samarbejdsrelationer Boligorganisationerne


2014-2015 0,15 PE 2016-2017 0,20 PE Medarbejderressourcerne stiger pga. Skovvejen indgår Forankring Indsatsen forankres i det etablerede erfa-netværk. Erfa-netværket forventes forankret hos bestyrelserne efter helhedsplanens ophør.

75

5.5. Image og kommunikation

Image- og kommunikationsindsatsen er et integreret element i alle de øvrige boligsociale indsatsområder. Målet med indsatsen er at forstærke og supplere helhedsplanens øvrige indsatser samt medvirke til at udbrede aktiviteter og resultater, der opnås gennem helhedsplanens indsatser. Indsatsen kan opdeles i to overordnede aktivitetstyper: intern kommunikation og ekstern

kommunikation. Den interne kommunikation er en forudsætning for gennemførelse og udbredelse af helhedsplanens indsatser lokalt. En vellykket ekstern kommunikation er med til at styrke boligområdernes selvforståelse og dermed også deres evne til ”at kunne selv”. Aktiviteterne under indsatsområdet tilpasses lokale behov, ressourcer og forhold i de enkelte boligområder.

Problemkompleks Det faktum, at helhedsplanen dækker 3 boligområder fordelt ud over Kolding og med 14 forskellige afdelinger, stiller krav til en målrettet kommunikation i forhold til de boligsociale indsatser og aktiviteter, således at der sikres ejerskab og engagement hos både afdelinger, lokale aktører og boligorganisationerne. Der er således behov for at udvikle og vedligeholde en fælles boligsocial kommunikationsplatform.

Alle boligområder har udfordringer i forhold til intern kommunikation i de enkelte kvarterer. Det er en udfordring at nå alle beboergrupper med kommunikationen. Udfordringerne knytter sig både til de fysiske forhold (kvarterernes udstrækning) og beboersammensætningen i de enkelte områder. I Munkebo er der et beboerdrevet blad i afdelingen. Ligeledes er der fx i Skovparken og Fjordparken en beboerdreven hjemmeside. Disse tiltag er et væsentligt supplement til opslag om

aktiviteter. Der er dog et behov for at udvikle de eksisterende kommunikationsmåder, således at

kommunikationen i højere grad rammer alle beboergrupper. Der er behov for at sætte fokus på den kvarterbaserede kommunikation, således at den interne kommunikation tager udgangspunkt i kvarteret som helhed og ikke blot i den enkelte afdeling. Dette er særligt en udfordring for Fjordparken/Brændkjær og Skovparken/Skovvejen, hvor

kvartererne rummer afdelinger med forskellige behov og udfordringer. Der er dog også i Munkebo behov for at styrke den interne kommunikation i kvarteret, således at kommunikationen ikke blot tager udgangspunkt i afdelingen, men i kvarteret, således at lokale centrale aktører i området også inkluderes. Alle boligområderne oplever generelt set udfordringer i forhold til image. I alle boligafdelingerne er

ventelisterne meget korte, og i enkelte afdelinger har der været problemer med tomgang. Det ses som en af indikatorerne på imageproblemerne i de enkelte boligområder.

De enkelte boligområders image påvirker beboernes selvforståelse og dermed også deres trivsel. For Fjordparken gør det sig gældende, at den målrettede indsats i forhold til fysiske og sociale tiltag i området har ændret områdets image udadtil. Fjordparkens historik gør dog, at der på trods

af gode tendenser er et skrøbeligt image. Der er således behov for at fastholde imagestrategien for området, således at områdets positive udvikling fastholdes.

76

For Brændkjær ses den eksterne kommunikation som afgørende for at forebygge udvikling af

sociale problemer i kvarteret. Der er behov for fokus på områdets særlige kvaliteter og historier, således at der i forbindelse med generationsskiftet i afdelingerne sikres, at beboer-

sammensætningen bliver socialt afbalanceret. Kolding Kommune har en række tiltag i området. Bl.a. Borgerbudgetter, hvor der er fokus på at udvikle lokale ressourcer og sætte Brændkjær på bykortet i kommunen. Boligområderne på ghettolisten har et særligt behov for en imageindsats, der viser, at de ikke består af ”grå beton og graffiti”, og at ikke alle beboere er socialt belastet eller kriminelle.

Skovparken/Skovvejen har den særlige udfordring, at kvarteret har en lang historie, hvor området har været stemplet som byens ”ghetto”. De fleste borgere i Kolding har en holdning til kvarteret - uanset om de har været i området eller ej. Der er i byen en generel oplevelse af, at området er utrygt og problemfyldt. I en imageanalyse gennemført af analyseinstituttet Wilke anfører borgere i Kolding, at området er særligt kendt for sin koncentration af nydanskere, et område med meget kriminalitet, vold og hærværk, samt at området er en ghetto.

Det betyder, at det er vanskeligt at udleje lejlighederne i området, men det er også medvirkende til en marginalisering af de beboere, der bor i kvarteret. Nogle beboere oplever det som vanskeligt at sige, hvor de bor, da de frygter reaktionen (selvom de selv er glade for at bo i området). Andre beboere føler sig diskrimineret i forbindelse med jobsøgning, og nogle børn oplever ikke at må få besøg af skolekammerater, fordi de bor det forkerte sted.

Munkebo kom i 2012 på listen over særligt udsatte boligområder. I en imageanalyse gennemført af analyseinstituttet Wilke anfører borgere i Kolding, at området særligt er kendt for sin koncentration af nydanskere og en pæn/flot arkitektur, samt at området er en ghetto. Eksternt image er således af stor betydning for såvel beboernes trivsel i hverdagen, for udviklingen i kvartererne i forhold til en afbalanceret beboersammensætning og for udlejningssituationen.

Eksternt image har desuden betydning for mulighederne for brobygning mellem de enkelte boligområder og den øvrige del af Kolding. Det gør sig gældende i forhold til både den enkelte beboers oplevelse af kontakt med den øvrige del af byen. Nogle oplever, at kollegaer, skolekammerater og kammerater i idrætsforeninger ikke ”tør” komme på besøg, og det kan være svært at tiltrække frivillige fra resten af Kolding til områdets lektiecafé og andre aktiviteter. Overordnede mål

At sikre et højt informationsniveau om boligsociale indsatser og aktiviteter hos beboere, boligorganisationer, Kolding Kommune samt relevante samarbejdspartnere med henblik på at øge engagementet i helhedsplanens indsatsområder og aktiviteter At styrke det eksterne image med henblik på højere grad af brobygning mellem boligområderne og den øvrige del af kommunen At styrke det eksterne image med henblik på at sikre en afbalanceret beboersammensætning

Succeskriterier o At beboere og samarbejdspartnere udtrykker kendskab til helhedsplanens indsatser,

muligheder og resultater o At øge afdelingernes ventelister (indikator på færre fordomme i forhold til boligområderne)

77

Image og kommuni-

kation

Kommuni-kationsplatform for det bolig-

sociale arbejde

Image

Beboerdrevet kommunikation

og image-indsats

Kommunikation internt i de

enkelte kvarter

78

5.5.1. Kommunikationsplatform for det boligsociale arbejde

Problemkompleks

Det faktum, at helhedsplanen dækker 3 boligområder fordelt ud over Kolding og med 14 forskellige afdelinger, stiller krav til en målrettet kommunikation i forhold til de boligsociale indsatser og aktiviteter, så der sikres ejerskab og engagement hos både afdelinger, lokale aktører, boligorganisationer og kommune. Der er således behov for at udvikle og vedligeholde en boligsocial kommunikationsplatform.

Målgruppe Alle samarbejdspartnere Afdelingsbestyrelser Boligorganisationer Byrådet De kommunale fagforvaltninger

Aktivitetsbeskrivelse Udvikling og vedligeholdelse af hjemmeside, således at såvel eksterne samarbejdspartnere som deltagerne i helhedsplanen fx ejendomsfunktionærer, afdelingsbestyrelser og kommunale aktører har let adgang til information om igangværende indsatser, anvendte metoder og opnåede effekter. Udarbejdelse af nyhedsbreve, der sætter fokus på aktuelle udfordringer, resultater og temaer.

Formidling af de opnåede effekter og gode erfaringer fra de enkelte indsatsområder. Mål At sikre information, erfaringsopsamling i forhold til helhedsplanens indsatsområder og vidensdeling lokalt i Kolding

Succeskriterier (1. år) o At 100 personer har tilmeldt sig ByLivKoldings nyhedsbrev o At min. 10 ud af 25 byrådspolitikere udtrykker kendskab til ByLivKoldings indsatser

Samarbejdsrelationer Kolding Kommunes kommunikationstjeneste


Forankring En boligsocial indsats må til enhver tid forventes at have behov for en kommunikationsplatform, hvor aktører, samarbejdspartnere mv. har adgang til kommunikation. Behovet afhænger selvfølgelig af størrelsen af den boligsociale indsats både i forhold til indhold og geografi.

Det forventes ikke, at denne indsats umiddelbart kan forankres i hverken boligorganisationer eller

kommunen.

79

5.5.2. Udvikling af den beboerdrevne kommunikation og imageindsats

Problemkompleks

I afdelingerne er det en udfordring at sikre kommunikation til alle beboere. En stor del af kommunikationen varetages lokalt af beboere, der enten er frivilligt engagerede i aktiviteter eller sidder i afdelingsbestyrelserne. Kommunikationen til beboerne stiller pga. beboersammensætningen krav om tydelighed. Nogle har en sproglig barriere og svag tradition for skriftlig kommunikation. Der er behov for en målrettet

strategi for kommunikationen, der tager højde for de særlige forhold, der gør sig gældende i de enkelte boligområder og de ressourcer, der er til stede i de enkelte boligområder. I de enkelte kvarterer er der forskellige traditioner for beboerblade, opslag, hjemmeside og nyhedsbreve. Det er erfaringen, at de frivillige gerne selv vil være ansvarlige for kommunikationen, men at der er usikkerhed i forhold til kompetencer og muligheder.

De særligt udsatte boligområder oplever løbende en stor interesse fra den lokale presse i forhold til politiske tiltag i boligområderne, men også i forhold til konkrete hændelser i boligområderne. Særligt boligområderne Skovparken/Skovvejen og Munkebo er genstand for en stor interesse fra lokale medier, og afdelingsbestyrelserne bliver i denne sammenhæng ofte kontaktet af pressen. Der er blandt bestyrelsesmedlemmerne et ønske om, at blive klædt på i forhold til håndtering af pressen i disse sager.

I tilfælde af hændelser i områderne opsøger pressen ofte mange aktører på samme tid, hvilket kan medføre at der gives et mudret billedet i medierne. Der er derfor behov for en koordinering af pressestrategi mellem alle involverede aktører, for at sagen håndteres bedst muligt i boligområdets interesse. Målgruppe

Alle frivillige og potentielt frivillige i boligområderne Afdelingsbestyrelser Organisationsbestyrelser Aktivitetsbeskrivelse For at sikre forankring af indsatsen lægges der særligt vægt på at understøtte og udvikle de beboerdrevne kommunikationsaktiviteter. Der gennemføres således lokale kurser for frivillige i

forhold til kommunikation via fx hjemmeside, beboerblade/kvarterblade, men også grundlæggende færdigheder i forhold til, hvordan man som frivillig laver et opslag for et arrangement eller en aktivitet. Der er behov for, at kurserne tilpasses de aktuelle frivilliges behov og ønsker. Der er allerede frivillige, der har viden og kompetencer indenfor IT-baseret kommunikation, men der er også frivillige, som har ingen eller meget begrænset erfaring med brug af IT. De har brug for en mere

grundlæggende viden for på egen hånd at varetage formidlingen af fx aktiviteter og

arrangementer. Opgaver i forbindelse med kurser:

o Rekruttering o Planlægning af kursusforløb

o Undervisning

80

Der vil desuden etableres et korps af frivillige, der har fokus på beboerdrevet kommunikation,

således at der opnås sparring på tværs af boligområderne blandt de beboere, der arbejder med kommunikation.

Eventuelle udgifter til fx beboerblade og hjemmesider afholdes af afdelingerne. Der er således udelukkende tale om uddannelse og opkvalificering af kompetencer. Udarbejdelse af pressestrategi i samarbejde med de enkelte bestyrelser, organisationsbestyrelser samt samarbejdspartnere i forbindelse med hændelser og politisk tiltag i områderne. Mål

At styrke den beboerdrevne kommunikation At sikre en ensartet kommunikation til aktørerne i boligområderne Succeskriterier (1. år)

o At der er afholdt min. 2 kursusforløb målrettet frivillige med 5 deltagere o At 5 ud af 14 afdelingsbestyrelser har deltaget i kursus i pressehåndtering

Samarbejdsrelationer Boligorganisationerne Lokale medier Kolding Kommunes kommunikationsafdeling Medarbejderressourcer 2014-2017 0,20 PE

Forankring Et korps af frivillige skal efter endt projektperiode sikre, at der lokalt er mulighed for vidensdeling i forhold til beboerdrevet kommunikation.

81

5.5.3. Kommunikation internt i de enkelte kvarterer

Problemkompleks

I afdelingerne er det en udfordring at sikre kommunikation til alle beboere. Problemer med sproglige kundskaber og en svag tradition for skriftlig kommunikation stiller krav til, at kommunikationen sker på mange forskellige måder, og der er behov for en målrettet strategi for kommunikationen, der er målrettet de enkelte kvarterer. Kvarterbaserede kommunikationsstrategier skal understøtte, at indsatserne og udviklingen sker i

hele kvarterer frem for afdelinger. Strategierne og de lokale tiltag skal tage udgangspunkt i de enkelte kvarterers behov, forskelligheder og ressourcer. Styrkelse af det lokale arbejde og samarbejde forudsætter et højt informationsniveau, så alle grupper af beboere og lokale samarbejdspartnere får mulighed for relevant viden om tiltagene i deres kvarter.

Det særlige forhold, at denne helhedsplan omfatter 3 boligområder, medfører en risiko for at helheden og nærheden i de enkelte kvarter opleves som mindre for beboerne og lokale samarbejdspartnere. Den kvarterbaserede kommunikationsindsats skal forebygge dette. Målgruppe Alle beboerne i afdelingerne Alle lokale samarbejdspartnere i de enkelte kvarterer

Aktivitetsbeskrivelse Udarbejde af kvarterbaserede kommunikationsstrategier. Kommunikationsstrategierne udarbejdes i tæt samarbejde med bestyrelser og lokale aktører, således at kommunikationen tilpasses de lokale behov.

Løbende kommunikation, der understøtter den kvarterbaserede tilgang i det boligsociale arbejde. Formidling af overordnede resultater og udvikling i de enkelte områder fx nyhedsbreve. Udvikling af kommunikation, der kan supplere den skriftlige formidling. Det kan eksempelvis være oprettelse af korps af beboere, der kan være nøglepersoner i forhold til mundtlig kommunikation til de forskellige beboergrupper.

Mål At styrke en positiv områdeidentitet for kvarteret Succeskriterier (1. år)

o At der er udarbejdet en kommunikationsstrategi for alle 3 kvarterer o At der i alle kvarterer er indført kvarterbaserede nyhedsbreve særligt målrettet lokale

samarbejdspartnere

Samarbejdsrelationer Kvarternetværkene Afdelingsbestyrelserne Medarbejderressourcer 2014-2017 0,20 PE

82

Forankring Indsatsen kan ikke forankres, medmindre der stilles medarbejderressourcer til rådighed fra

deltagerne i kvarternetværkene.

83

5.5.4. Ekstern kommunikation

Problemkompleks

For at sikre brobygningen mellem boligområderne og det omkringliggende samfund, er der behov for at nedbryde fordomme og i stedet udbrede fakta om de enkelte boligområder. Det gør sig særligt gældende for boligområderne, der er eller har været på ”ghettolisten”. De mange fordomme om boligområderne påvirker beboerne i deres kontakt med det omkringliggende samfund fx i forhold til jobmuligheder, kollegaer og skolekammerater. Det har

derfor direkte indflydelse på beboernes selvopfattelse og trivsel. Alle kvarterer har udfordringer i forhold til afdelingernes attraktivitet, og det kommer til udtryk ved fx meget korte ventelister og udlejningsproblemer. Det er ikke en boligsocial opgave at sætte fokus på selve udlejningen af boligerne, men gennem

den boligsociale imageindsats sættes der fokus på ressourcerne og kvaliteterne i boligområderne,

og dermed nuanceres billedet af de enkelte kvarterer. Det vil have en afsmittende effekt på boligernes attraktivitet og dermed udlejningen af boligerne. Kvarterernes udfordringer i forhold til attraktivitet kommer desuden til udtryk ved fx manglende tilknytning til lokale institutioner. Dette gør sig særligt gældende for kvarteret Skovvejen/Skovparken, der i særlig grad er udskilt i forhold til den øvrige del af Kolding. Den lokale skole har således store problemer med at tiltrække elever fra såvel ejerboligerne som de

almene boliger i kvarteret. For alle kvarterer gør det sig gældende, at det eksterne image er skrøbeligt, og der er behov for at fastholde og styrke de positive fortællinger fra områderne. Der er behov for udarbejdelse af en målrettet strategi for de enkelte kvarterer i forhold til kommunikation af fakta om områderne og for formidling af de særlige kvaliteter, der karakteriserer de enkelte områder.

Den beboerdrevne eksterne kommunikation, der typisk tager udgangspunkt i sociale aktiviteter i boligområdet, kan ikke stå alene og kan i værste tilfælde medvirke til fastholdelse af, at der i disse områder er særlige problemer, og at områderne er væsentlig anderledes end den øvrige del af Kolding. Udfordringerne med det eksterne image knytter sig både til den enkelte beboer, samt udlejningen

og de lokale institutioner. For at sikre velfungerende boligområder med afbalancerede beboer-sammensætninger er der et behov for styrke kvarternes eksterne image. Målgruppe Alle borgere i Kolding Aktivitetsbeskrivelse

Udarbejdelse og gennemførelse af kommunikationsaktiviteter, der skal nuancere billedet af

boligområderne. Der udarbejdes en imagestrategi for de enkelte boligområder. Den boligsociale imagestrategi koordineres med Kolding Kommunes kommunikation vedr. områderne samt boligorganisationernes udlejningsmæssige tiltag i helhedsplanens afdelinger, således at der er i videst mulige omfang

skabes synergi mellem tiltagene. Løbende kontakt til den lokale presse.

84

Mål At borgerne i den øvrige del af Kolding får større viden om forholdene og livet i boligområderne,

således at fordomme nedbrydes Succeskriterier (1. år)

o At alle boligområderne i henhold til deres respektive imagestrategier er blevet omtalt 4 gange i lokale medier


Kolding Kommunes kommunikationsafdeling Boligorganisationernes administration Medarbejderressourcer 2014-2017 0,20 PE

Forankring Indsatsen vil i et vist omfang kunne forankres ved beboere, der har modtaget uddannelse og opkvalificering indenfor kommunikation og imagearbejde.

Det er dog ikke realistisk, at indsatsen vil kunne videreføres i større omfang uden personale-ressourcer.

85

6. ORGANISERING OG EVALUERING

Organiseringen af den boligsociale indsats i Kolding tager udgangspunkt i de erfaringer, der er opnået gennem ca. 20 års boligsocialt arbejde i Kolding. Det boligsociale samarbejde mellem boligorganisationerne og Kolding Kommune er gradvist blevet tættere og mere koordineret i de sidste 10 år – dette samarbejde førte i 2008 til oprettelsen af det boligsociale fællessekretariat ByLivKolding.

Oprettelsen af ByLivKolding har betydet, at samarbejdet om de boligsociale udfordringer og opgaver er blevet styrket. Samarbejdet har skabt et fagligt fællesskab, bedre udnyttelse af ressourcerne, samt vidensdeling for medarbejdere og beboerdemokrater på tværs af boligområder i byen. Organiseringen bygger således på erfaringerne fra samarbejdet omkring det boligsociale

fællessekretariat i perioden 2008-2013.

Organiseringen har til formål:

o at sikre, at det boligsociale arbejde forankres både politisk og administrativt i boligorganisationerne og i kommunen

o at det lokale ejerskab bevares

o at sikre koordinering med og kommunikation til alle aktører o at sikre klare beslutningsgange og kompetencefordeling o at sikre fokus på faglighed indenfor de enkelte indsatser på tværs af byen o at sikre koordinering lokalt

86

Styregruppen

ByLivKolding organiseres med en styregruppe bestående af forretningsførerne, kommunale forvaltningsdirektører, udviklingschefen fra Social- og Sundhedsforvaltningen samt sekretariats-

ledelsen. Styregruppen har det overordnede ansvar for:

o helhedsplanens gennemførsel og fremdrift o helhedsplanens økonomi o strategiske beslutninger

Styregruppen for ByLivKolding anvendes bl.a. som forum for dialog om nye visioner og mål for udviklingen i boligområderne og kommunen. Som supplement til styregruppen, giver forretningsførerne og udviklingschefen fra Social- og Sundhedsforvaltningen sparring til sekretariatsledelsen efter behov. Sekretariatsledelsen

Sekretariatsledelsen refererer til styregruppen og er ansvarlig for at holde styregruppen orienteret

om helhedsplanens gennemførsel, fremdrift og økonomi. Sekretariatsledelsen er desuden ansvarlig for, at erfaringerne og udviklingen i boligområderne formidles til brug for strategisk planlægning. Sekretariatsledelsen skal sikre en effektiv og velfungerende organisering gennem fokus på

anvendelse af ressourcer og faglighed i forhold til løsning af opgaverne. Sekretariatsledelsen skal have fokus på balancen mellem kommunale, lokale og tværgående indsatser. Desuden er det en af sekretariatsledelsens kerneopgaver at sikre, at de udmeldte kriterier fra LBF og den godkendte helhedsplan følges og kvalitetssikres. Der tilbydes boligsocialkoordinering 1-2 gange pr. måned til de boligsociale medarbejdere i de

enkelte indsatsområder. På de boligsociale koordineringsmøder arbejdes der fx med kortsigtede tidsplaner, løsning af praktiske problemer, sparring på dagligdagen. Til hvert indsatsområde tilknyttes en tværgående projektansvarlig. Den tværgående projektledelse skal sikre koordinering og erfaringsudveksling på tværs af boligområderne.

For at sikre en helhedsorienteret indsats i de enkelte boligområder afholdes der kvarterbaserede koordineringsmøder min. 1 gang i kvartalet. Boligteam Sekretariatsledelsen har ansvaret for, at der sker en erfaringsudveksling de boligsociale

medarbejdere imellem. Der afholdes min. 1 gang i måneden fællesmøde (boligteam) for alle

boligsociale medarbejdere. Boligteam-møderne skal sikre:

o erfaringsudveksling o koordinering på tværs af områder o sammenhæng mellem de enkelte delindsatser

o faglig sparring og supervision o fælles værdigrundlag o kompetenceudvikling via eksterne oplægsholdere

87

Boligteammøderne og de boligsociale koordineringsmøder giver den enkelte boligsociale medarbejder faglig og kollegial støtte og sparring. Der er mødepligt for de boligsociale

medarbejdere. ByLivKolding arbejder med udvikling af fælles metoder på baggrund af erfaringer fra de enkelte indsatser. Kvarternetværk Der er oprettet 3 kvarternetværk i Kolding. Kvarternetværkene er et væsentligt element i den

helhedsorienterede indsats i lokalområderne og har til formål at skabe fælles ejerskab og udvikling lokalt. Oprindeligt var kvarternetværkene knyttet op på de enkelte boligafdelinger med en boligsocial indsats. Målet er dog, at netværket skal engagere hele kvarteret og derfor udvides med andre boligafdelinger i det lokale miljø. Det betyder, at kvarternetværkene udover at rumme både

frivillige og ansatte, også rummer flere forskellige boligafdelinger, der kan være knyttet til

forskellige boligorganisationer. Kvarternetværkene er et væsentligt element for den helhedsorienterede indsats i lokalområderne i Kolding. Kvarternetværks-møderne har til formål:

o at skabe fælles værdigrundlag og ejerskab i kvarteret o at påpege behov for nye indsatser

o at udvikle fælles visioner og mål o at udvikle konkrete tiltag i kvarteret o at sikre et højt informationsniveau o at skabe bevidsthed om lokale ressourcer og bedre udnyttelse af ressourcer o at koordinere igangværende indsatser o at sikre erfaringsudveksling på tværs af lokale aktører o at tilbyde kompetenceudvikling via oplægsholdere (med fokus på ny viden og inspiration)

Følgegrupper Erfaringer fra det boligsociale arbejde i Kolding har vist behovet for at inddrage kommunale fagkonsulenter i at kvalitetssikre indsatserne og sikre fokus på effektmål. Der vil blive nedsat en følgegruppe til hvert indsatsområde. Sekretariatsledelsen har ansvaret for at inddrage de relevante fagpersoner i følgegrupperne.

Den tværgående projektansvarlige er ansvarlig for, at følgegrupperne inddrages efter behov, dog min. 2 gange årligt i forbindelse med halvårlig status på indsatserne. Lokale styregrupper/koordinationsforum I de enkelte kvarterer fungerer afdelingsbestyrelserne som styregruppe på aktivitetsniveau – dette

betyder, at det boligsociale bliver et naturligt punkt på afdelingsbestyrelsesmøderne.

De enkelte afdelingsbestyrelser tilknyttes en primær boligsocial kontaktperson, som deltager i afdelingsbestyrelsesmøder 1 til 4 gange pr. år med følgende formål:

o Koordinering mellem afdelingens aktiviteter og helhedsplanens aktiviteter o Tilrettelæggelse af aktiviteter i afdelingen o Præsentation af fremdriften for indsatserne lokalt

88

Boligsociale medarbejdere

De enkelte boligsociale medarbejdere ansættes i ByLivKolding og refererer dermed til sekretariatsledelsen.

Den kommunale boligsociale medarbejder udlånes til opgaver i ByLivKolding, således at sekretariatsledelsen har den daglige ledelse af denne medarbejder i henhold til samarbejdsaftalen med Kolding Kommune. Den boligsociale medarbejder i Skovvejens helhedsplan med udløb i 2015, vil i perioden 2014-2015 indgå i organiseringen i ByLivKolding, således at sekretariatsledelsen har den daglige ledelse af

denne medarbejder i henhold til samarbejdsaftalen med Boligselskabet Kolding. Administrator Lejerbo er valgt som administrator for ByLivKolding og er ansvarlig for ansættelsesforhold samt udarbejdelse af regnskab og budgetter.

Evaluering

ByLivKolding har udarbejdet en fælles metode til halvårlig opfølgning på de enkelte indsatser. Opfølgningen udarbejdes af de enkelte boligsociale medarbejdere, der i dagligdagen er tilknyttet indsatsen. Den halvårlige status har til formål at sikre, at indsatsen relaterer sig til de oprindelige succeskriterier, og at indsatsen justeres og tilpasses nye behov og udviklinger. For de enkelte indsatsområder/aktiviteter laves der i forbindelse med status løbende delmålinger i

samarbejde med de involverede aktører. Sekretariatsledelsen gennemgår alle status, og har dialog med de enkelte boligsociale medarbejdere i forhold til udviklingen af indsatsen. Status for indsatserne gøres tilgængelige for beboere og andre interesserede på ByLivKoldings hjemmeside.

Der udarbejdes evalueringer for delindsatser på tværs af boligområderne i form af praktiske anvisninger baseret på erfaringerne. Der indhentes årligt KÅS-tabeller ved Danmarks Statistik for hvert boligområde for at monitorere udviklingen i beboersammensætningen.

Documents

ByLivKolding 2014-17 | Boligsocial helhedsplan