12
02 DIT ARBEJDSLIV CA nyt Dit arbejdsliv 2 Slå babyhjernen fra 4 Sparede 4.000 på en opringning 5 Nyt fra CA: gratis online-kurser 6 Bortvist efter 11 år 8 Buzz: Kaffepauser til 15 mio. $ 9 Gå hjem-møder 10 Kurser i efteråret 11 MEDLEMSBLADET FOR CA A-KASSE NR. 3 SEPTEMBER 2013 4 6 7

Ca nyt 2013 03

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Medlemsblad for CA a-kasse, september 2013

Citation preview

Page 1: Ca nyt 2013 03

02DIT ARBEJDSLIV

CAnyt 1

CA nytDit arbejdsliv 2

Slå babyhjernen fra 4

Sparede 4.000 på en opringning 5

Nyt fra CA: gratis online-kurser 6

Bortvist efter 11 år 8

Buzz: Kaffepauser til 15 mio. $ 9

Gå hjem-møder 10

Kurser i efteråret 11

medlemsbladet for ca a-kasse nr. 3 september 2013

4 6 7

Page 2: Ca nyt 2013 03

2 CAnyt

dIt arbeJdslIV

Svært at finde balancen

Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker i sadlen?

Vi har spurgt 1.328 medlemmer i job fra CA’s medlemspanel om deres arbejdsforhold. Du kan se hele undersøgelsen på www.ca.dk/rapporter.

Balancerer du i en travl hverdag? Det gør de fleste af CA’s medlemmer heldigvis. 6 ud af 10 mener, at de i høj eller meget høj grad har en passende balance mellem arbejde og fritid.

Yderligere 27 % har kun i nogen grad balance mellem arbejde og fritid, mens 12 % helt mangler balance.

12 % lyder måske ikke så slemt, men den mang-lende balance er ikke kun et stort problem for dem selv, det smitter også af på deres omgivelser, mener Helle Rosdahl Lund, som er direktør for CBAF – Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv.

”Ubalancen går ind og påvirker hele din livskvali-tet som menneske, og samtidig giver den også en masse underliggende konflikter i både privatlivet og arbejdslivet. Når du er i ubalance, så optager du ikke information og kommunikation på samme måde. Du mister nogle budskaber, og du mister koncentrationen. Så ubalance er ikke kun dit problem. Det smitter også af på dine kolleger og virksomheden”, siger Helle Rosdahl Lund.

Ubalance kan føre til stressNår der ikke er balance, er der også grobund for stress. Blandt CA’s medlemmer er de mest almindelige årsager til stress ’for meget arbejde og for lidt tid’, ’ringe støtte fra ledelsen’ og ’uba-lance mellem karriere og familieliv’. Det har den udbredte selvledelseskultur en del af ansvaret for, mener Helle Rosdahl Lund.

”Selvledelse er godt for de fleste, men det er skidt, hvis lederen tager det for bogstaveligt og glemmer at lede. Hvis du har for travlt og er over-ladt til at lede dig selv, så forstærker det følelsen af ubalance og af manglende støtte”, siger Helle Rosdahl Lund fra CBAF.

Privatlivet påvirkes mest af stressBlandt CA’s medlemmer føler 3 ud af 10 sig stres-set i nogen grad, mens 1 ud af 10 føler sig stresset i høj eller meget høj grad.

Stress er ganske vist en etiket, som bliver brugt forskelligt på alt lige fra travlhed til sygdom. Men blandt de CA medlemmer, der føler sig stressede, er 7 ud af 10 så stressede, at det påvirker dem fysisk, psykisk eller adfærdsmæssigt. Samtidig er det i højere grad privatlivet, der bliver påvirket negativt end arbejdet. Stress påvirker arbejdet

negativt for 48 %, mens 60 % bliver påvirket negativt på hjemmefronten.

Det kommer ikke bag på Sanne Juel, der er karri-ererådgiver og stresscoach i CA a-kasse.

”Hjemmet er den sikre base, hvor du nemmere kan slippe det hele løs og vide, at du er elsket alligevel. På jobbet er spillerummet mindre og presset for at præstere større. Desuden er du på arbejde i de friske timer, hvor du har overskud. Når privatlivet får dig tilbage, efter arbejde i 8 timer og DSB, så venter de sultne børn og ulvetimen og vasketøjet. Der er masser af krav derhjemme, som også påvirker negativt”, siger Sanne Juel.

Find årsagen til stressSanne Juel underviser på CA’s stress-håndteringskurser, ”Sådan får du styr på din stress”, hvor man prøver at finde årsagen til stresssymptomer, og giver nogle værktøjer til at gøre noget ved det.

”Ofte har man ikke gjort sig det klart, hvad det er, der stresser. Du tror måske det er arbejdet, hvor det i virkeligheden er noget i privatlivet, der presser på. Derfor er det en god ide at føre en stress-dagbog. Skriv ned, hvornår du mærker de fysiske og psykiske stresssymptomer, så vil du i løbet af kort tid se et mønster på, hvad det er, der udløser stressen”, siger Sanne Juel.

”Det handler om at finde nye alternativer og finde nye mønstre, som ikke udløser stresssymp-tomer. Et par med børn og karriere og lange arbejdsdage, kan måske indføre en ”skilsmisse-model”, hvor den ene har ansvaret for børnene den ene uge, mens den anden knokler igennem, og så bytter man den næste uge. Ja, det giver mindre tid sammen, men også mindre stress og jag for familien”, siger Sanne Juel.

Mød Helle Rosdahl Lund den 5. november i CA i Gentofte på Gåhjem-møde om Work-life balance 2.0 – en ny ledelsesfilosofi. Meld dig på www.ca.dk/foredrag. Læs mere om CBAF på cbaf.dk

Er du stresset? Læs mere om stresstest, stress-dagbog og andre stressværktøjer på www.ca.dk/stress

Page 3: Ca nyt 2013 03

CAnyt 3

Mere uddannelse til færre

Arbejdstid

Nyt job

Mindre frygt for fyring

Knap hver anden højtuddannede i CA har slet ikke deltaget i kurser eller ef-teruddannelse inden for det seneste år. 42 % har deltaget i kurser og uddan-nelse betalt af arbejdsgiveren, 9 % har deltaget i kurser i CA, mens 3 % selv har betalt uddannelsen. Det er en tilbagegang fra 2010, hvor 58 % havde været på kursus eller efteruddannelse, betalt af arbejdsgiveren.

Strategisk uddannelsesplanlægningSelvom færre har været på uddannelse via jobbet, er antallet af kursusdage steget for dem, der kommer af sted. I 2010 havde kun hver fjerde haft 5 eller flere kursusdage, mens det gælder for hver anden i 2013.

Udviklingen tyder på, at virksomheder-ne er begyndt at bruge uddannelses-budgettet mere strategisk, mener Lars Moesgaard, der er udviklingschef i CA a-kasse.

”Virksomhederne tænker mere langsig-tet i dag. Hvor medarbejderne måske tidligere blev sendt af sted på 3 dages spotkurser, som løste et konkret uddan-nelsesbehov, bruger virksomhederne i dag hellere pengene på længere forløb, som kan være med til at understøtte den strategiske udvikling i virksomhe-den”, siger Lars Moesgaard.

Samme tendenser ses hos Mannaz, der er en af de store danske spillere inden for kurser, uddannelse og kompeten-ceudvikling. Tilgangen på de kortere kurser er status quo, mens der er en sti-gende interesse for at tage et egentligt uddannelsesforløb.

”Vi oplever, at der er mange medarbej-dere som gerne vil have en uddannelse,

der fører frem til en certificering og et egentligt kompetenceløft. Samtidig har vi en stribe virksomheder, som bevilger de længere uddannelsesforløb med certificering, fordi de vil højne niveauet fx hos deres projektledere. Så den kom-petenceudvikling, som bliver bevilget, er meget bundet op på virksomhedens strategi og afklaring af, hvor virksomhe-den vil hen kompetencemæssigt”, siger Niels Christian Engelsborg Voss, der er VP i Mannaz.

Sværere at være fagligt ajourNår mere uddannelse målrettes til færre, får flere til gengæld problemer med at være fagligt ajour. Knap hver fjerde respondent mener, at de slet ikke eller kun i ringe grad får tilstrækkelig efteruddannelse til, at de kan leve op til de krav, der er til dem i jobbet, mens hver tredje mener, at de kun i nogen grad får det.

”Det er bekymrende for den, der ikke får uddannelse, fordi han eller hun risikerer at gå bagom dansen eller ligefrem miste jobbet. Men det er også bekymrende for virksomheden, hvis medarbejderne ikke er klædt på til at yde optimalt”, siger Lars Moesgaard. Han anbefaler, at medarbejderne gør mere ud af at sælge deres uddannelses-ønsker til virksomheden.

”Find den uddannelse, du gerne vil del-tage i. Undersøg, om den matcher med virksomhedens behov, og find frem til, hvad virksomheden helt konkret får ud af, at du tager kurset eller uddannelsen. Hvis der er penge at spare eller tjene ved at tage uddannelsen, har du det bedste salgsargumentet overfor chefen næste gang, I taler om uddannelse”, siger Lars Moesgaard.

85 % af de fuldtidsansatte har en arbejdstidsnorm på 37 timer om ugen, men de arbejder i snit 41 timer om ugen. Den ugentlige arbejdstid stiger med stillingsniveauet:

• Medarbejder uden ledelsesansvar / 39,4 timer• Projektleder / 40,7 timer • 1. linjeleder / 42,4 timer • Mellemleder / 43,1 timer • Topleder / 48,6 timer

42 % regner med at skifte job inden for det kommende år. 43 % regner med at blive i jobbet, mens 15 % har svaret ved ikke.

3 vigtigste grunde til at blive i job: 1. Har fagligt udfordrende job: 69 %2. Godt kollegialt samarbejde: 67 %3. Godt arbejdsklima/god chef: 62 %

3 vigtigste grunde til at søge væk:1. Ønsker større udfordringer: 54 %2. Udsigt til højere løn: 43 %3 Ønsker mere ansvar: 36 %

12 % regner i høj eller meget høj grad med, at deres virk-somhed skal skære ned på personalet i det kommende år. Dermed er forventningerne mere positive i 2013 end i 2010, hvor 18 % regnede med nedskæringer. Frygten for selv at blive fyret, er også blevet mindre. Mens 16 % troede at de selv risikerede at blive ledige i 2010, er det kun 6 % i 2013.

Page 4: Ca nyt 2013 03

4 CAnyt

Ens egen baby er dejlig – men en gang imellem kan man have brug for at lade babyhjernen hvile og sætte fokus på sin faglige udvikling og karriere i stedet. Derfor har CA startet et netværk for karrierekvinder på barsel.

Mentalt brændstofEn af de 8 deltagere i netværket er Pernille Dyrmose, som er på barsel for anden gang fra sit job som procurement manager i Dansk Shell.

”Jeg havde lidt mere overskud den-ne gang end med det første barn og trængte til at lave lidt intellektuelt og blive motiveret. Jeg var lidt skeptisk fra starten, men jeg synes, det har været helt vildt godt at møde nogle andre kvinder, som har samme problemstillin-ger og spørgsmål om det at være mor og så gerne stadig vil have en karriere”, siger Pernille Dyrmose.

Marianne Quistgaard er på sin første barsel og kommer blandt andet for at trække på de andres erfaringer.

”Barselsnetværket er en god mulighed for at møde andre kvinder i samme situation arbejdsmæssigt, og for at få faglige vitaminer og personlige input. Kan man have et udfordrende og inte-ressant job og samtidig få det til at fun-gere derhjemme med det at være mor? Det har været rigtigt givende at tale om potentielle udfordringer og at høre fra nogle af dem, der har været igennem det, at det kan godt lade sig gøre”, siger Marianne Quistgaard, der er på barsel fra et job som marketing koordinator hos Scandic Hotels.

Nye prioriteterNetværket mødes 1 gang om måneden med CA’s karriererådgiver Jeanette Sand Stibius som facilitator og ord-

styrer. På hvert møde er der fokus på faglige eller karrieremæssige aspekter. I løbet af 6 måneder kommer de ind på blandt andet personprofilanalyser, worklife-balance, ændrede værdier og på udfordringerne ved at komme tilbage på arbejde.

”For mig handler det meget om, hvordan man håndterer det at komme tilbage til arbejde og måske ikke kunne være lige så meget til rådighed, som man var før. Jeg er leder i Magasin med skæve arbejdstider, og hvor man skal stå til rådighed i spidsbelastningsperio-der. Hvordan håndterer man det med et lille barn og en mand, som også har en karriere? Det vil jeg gerne være klogere på”, siger Ann Lee Davidsen.

Nærmest som et nyt jobDet er ikke kun ens egne omstændig-heder og prioriteter, der er ændret, når

Slå babyhjernen fra

Barselsnetværk i CA: Supplér bleer og babysnak med fagligt input og karriereudvikling

Barselsnetværket placeret på deres profiler på Insights Discovery Personprofil-hjul. Når man kender de forskellige profiltyper – og sin egen – ved man også, hvordan man bedst agerer i mødet med kunder, kolleger og chefer med andre profiler.

Page 5: Ca nyt 2013 03

CAnyt 5

man kommer tilbage fra barsel. Ofte har arbejdspladsen og jobbet også ændret sig.

”Tingene står jo ikke stille, mens du er væk. Der er måske kommet nye kolleger, nye produkter, nye måder at gøre tingene på. For nogle er det nærmest som at starte på et nyt job. Derfor er det også et tema på netværksmøderne, så deltagerne er forberedt på, at det ikke bare er business as usual, men at der også skal bruges energi på at tilpasse sig de nye omstændigheder”, siger Jeanette Sand Stibius.

Flere barselsnetværkErfaringerne med det første barselsnetværk er så gode, at CA er parat til at starte nye netværk op både i Gentofte og i andre dele af landet, hvis der er grundlag og interesse for det.

”Barselsnetværket er en god blanding af erfaringsudveksling, workshop, foredrag og kollektiv karriererådgivning – hver gang ba-seret på deltagernes behov – det giver inspiration og en god forbe-redelse på arbejdslivet efter barslen”, siger Jeanette Sand Stibius.

eVa Sparede 4.000 på en opringningNogle gange skal der ikke meget til for at spare penge.

En omtale i CAnyt af CA’s nye forsikringspart-ner Gjensidige blev anledningen for Eva til at tjekke, om hun kunne spare noget på sine forsikringer ved at skifte til Gjensidige.

”I store træk skiftede jeg til Gjensidige, fordi jeg kunne spare 4.000 kr. pr. år på min bil-forsikring, samt faktisk også nogle hundrede kroner på indbo- og husforsikring med samme beløb på selvrisikoen. Jeg ringede bare til dem, og de ordnede det hele for mig, så det var meget let og enkelt”, siger Eva.

Tjek op på forsikringerne ”Alt for mange tjekker slet ikke, om deres forsikring stadig er lige så god, som da de tegnede den. De betaler bare forsikringspræ-mierne år efter år. Men forsikringsbehovet ændrer sig i takt med, at livet ændrer sig. Og forsikringsselskabernes vilkår ændrer sig også løbende. Derfor er det en god ide at tjekke op på sine forsikringer”, siger Nicholas Bonnor fra forsikringsmægleren Marsh.

Han anbefaler, at man jævnligt, fx hvert andet år, undersøger, om man har de rigtige forsik-ringer til den rigtige pris.

”Flere fagforeninger har fx meget gunstige forsikringsordninger for studerende. Men når uddannelsen er færdig, ryger studierabatten efter en periode. Man flytter fra kollegiet og skifter cyklen ud med en bil, og så bør man også samtidig tjekke, om forsikringen stadig er den bedste, eller om man kan få bedre vilkår andre steder, enten via CA’s medlemstil-bud hos Gjensidige eller via andre forsikrings-selskaber”, siger Jimmy Buchmann, der er salgs- og marketingchef i CA a-kasse.

Få et uforpligtende tilbud fra Gjensidige. Ring 7020 3370 eller besøg www.ca.dk/gjensidige

Vil du med i et barselsnetværk?Vil du også deltage i et barselsnetværk med fokus på faglig dialog og udvikling?

Vi starter nye netværksgrupper op, hvis der er interesse og grund-lag for det - typisk når der er 8-10 tilmeldinger i nærheden af dig. Der vil naturligvis være plads til, at du har dit barn med, og du kan forvente en kombination af faglig dialog, udvikling og socialt samvær.

Læs mere om tilmelding på www.ca.dk/barsel

Slå babyhjernen fra

Page 6: Ca nyt 2013 03

6 CAnyt

nyt i Career toolbox Sæt ord på dine kompetencer ”Ja, jeg er udadvendt, engageret og detaljeorienteret!” Men det er vi alle sammen lige pludselig, når vi søger job. At sætte ord på sine kompetencer er ikke så nemt. Så lær at adressere dine akademiske, faglige og personlige kompetencer overfor en potentiel arbejdsgiver!

Bliv skarp på dine personlige kompetencer Drop klicheerne, og beskriv dine personlige kompetencer med skarpe succeshisto-rier, så arbejdsgiveren kan se, hvilken person du er. Det fortæller karrierekonsulent Lars Ulrik Jeppesen fra CA a-kasse.

Jobsøgning i små og mellemstore virksomhederKun hvert andet job slås op i små og mellemstore virksomheder. Lær hvordan du får foden indenfor. www.ca.dk/careertoolbox

Chat med CaNu får du flere muligheder for at få hurtigt svar på dine spørgsmål til CA.

På CA’ s hjemmeside kan du chatte med CA’s medarbejdere mandag-torsdag kl. 8.30-16 og fredag kl. 10.30-15. Du kan selvfølgelig også ringe til CA på 3314 9045.

På en del af siderne aktiveres chatfunktionen automatisk, når du har været på siden i 3 minutter.

”Vi er online. Chat med en af vores dygtige medarbejdere”, popper det op på skærmen, og det benytter rigtig mange sig af.

”Teksten på hjemmesiden kan være nok så god, men nogle gange afføder den bare nye spørgsmål, og når chatten popper op, er det nemt lige at få svar”, siger Anne Hald, der er projektleder på CA’s chatfunktion.

www.ca.dk/chat

gratiS online-kurSerLær, som du vil - når du vil. Du har som CA-medlem gratis adgang til en række seje online-kurser:

• Online-kurser om salg, ledelse, coaching og kommunikation fra Connection Management Academy.

• IT-kurser på online.dk - fx i Excel, Word, PowerPoint og Outlook på flere niveauer.

Kurserne er overskuelige og nemme at gå til. Du bestemmer selv, hvor og hvornår du gennemgår de forskellige trin.

www.ca.dk/onlinekurser

nyt fra Ca

Se video om personlige kompetencer på:www.ca.dk/careertoolboxeller direkte via QR-koden

Page 7: Ca nyt 2013 03

CAnyt 7

hurtigere i jobDet sidste år har ledighedsprocenten for CA’s medlemmer ligget på over 6 % og var senest i juli 2013 på 6,4 %. Blandt alle de dimittender, der er blevet færdige med en uddannelse i de sidste 12 måneder, var hver tredje fortsat ledig i juli 2013 (34,1 %).

Til gengæld er medlemmerne ledige i kortere tid end for et år siden. I juli 2012 havde 2 ud af 3 ledige været på dagpenge i mere end 3 måneder og hver 4. havde været ledig i mere end et år. I juli 2013 er det ’kun’ hver anden ledig, som har været på dagpenge i mere end 3 måneder, mens kun hver femte har været ledig i mere end et år.

www.ca.dk/ledighed

nyt fra Ca

Tuner du ind på de kommercielle radiokanaler, når du kører på arbejde, kan du ikke undgå at høre radio-reklamer om a-kasse + fagforening til billige penge. Men oftest er de dyrere end CA’s løsning på a-kasse og juridisk rådgivning samlet. I CA får du mange flere tilbud som en del af kontingentet. Og hvis du er medlem af en fagforening på grund af den juridiske sikkerhed, kan du spare flere tusinde kroner om året og få den samme sikkerhed, hvis du i stedet vælger CA Advokathjælp.

www.ca.dk/sparpenge

Nu har du chancen for at være med i Danmarks måske mest pro-fessionelle mentorordning for nyuddannede – med stort udbytte og plads til personlig udvikling – både for mentee og mentor

Nye mentorforløb starter op i efteråret: Søg senest 9. september i København og senest 26. september i Aarhus. Tilmelding og mere info på www.ca.dk/mentor

Ca’S mentorordning for nyuddannede

bliV mentor bliV mentee

”Jeg vil bestemt anbefale andre at tage handsken op og blive mentor. Jeg får selv meget ud af at være mentor, både på det personlige og faglige plan. På det personlige bliver jeg udfor-dret på spørgeteknik, empati og evnen til at sætte migind i en anden persons liv og levned.

På det faglige kan jeg bruge mentorforløbet som en sandkas-se i forhold til min egen lederstil samt ledelse og udvikling af mine referencer”.

Jan Dewald Hansen, CFO - Mentor i 2011/12 og 2012/13

”Da jeg startede som mentee, søgte jeg job på livet løs og tænkte, at det var alle tiders mulighed at prøve, om en mentor kunne hjælpe mig med det.

Efter jeg har fået et job, har det været rart at snakke med en, som ikke kender mig privat, men hvor vi har en slags arbejds-relation, fordi vi arbejder med det samme. Jeg kan smide nogle ting på bordet, som man måske ikke kan snakke med sin kæreste om derhjemme.”.

Søren Hvalsøe, HR Business Partner - Mentee i 2011/12

priSen holder i Ca

Page 8: Ca nyt 2013 03

8 CAnyt

Tidligt forår 2012. En medarbejder kører galt. De fysiske ska-der følges af stress og en sygemelding. Han bliver enig med chefen om at starte igen lige efter påske. Men kommer for tidligt tilbage. De følgende måneder gør han sit bedste for at følge med, selvom han stadig føler sig stresset.

”Jeg kæmper for at nå det hele, men det kniber. I oktober 2012 får jeg en advarsel med en frist på to dage til at lave nogle kunderegistreringer i systemet. Men jeg skulle også passe mit øvrige arbejde”, fortæller medarbejderen.

På grund af de andre opgaver når han ikke at få lavet regi-streringerne inden for fristen og bliver bortvist – efter 11 år i jobbet.

Måtte selv bære risikoenMedarbejderen tager kontakt til CA Advokathjælp, som han var blevet medlem af nogle måneder inden. Men advokat-hjælpsforsikringen dækker først fuldt ud efter en karenstid på 6 måneder, så medarbejderen må selv betale retsafgifter og advokatomkostninger til den nedsatte timepris, som CA Advokathjælp tilbyder til medlemmer, som ikke opfylder karenstiden.

”Desværre havde jeg ikke været medlem længe nok, så jeg måtte selv bære risikoen og betale mine advokatom-kostninger. Derfor spurgte min advokat Steen Marslew fra advokathjælpen også, om jeg kunne klare det her psykisk og økonomisk. Men jeg følte, at det var lige præcis det, som var årsagen til, at jeg blev bortvist. De ville spare løn og havde håbet på, at jeg ikke havde kræfter og overskud til at gå rettens vej”, siger medarbejderen.

Forlig efter 7 månederAdvokaten udtog stævning, og så gik de første måneder med processkrifter, inden sagen omsider kom for retten.

”Jeg blev bortvist den 8. oktober 2012, og retssagen var den 27. maj 2013, så det er rimelig lang tid at vente uden løn, før det blev afgjort”, siger medarbejderen. Men så gik det til gengæld hurtigt. Under retssagen foreslog dommeren, at der blev indgået forlig om betaling af det hal-

ve års løn inkl. pension og feriegodtgørelse, som medarbej-deren skulle have haft, hvis han var blevet sagt op normalt, dvs. næsten 400.000 kr. Men uden godtgørelse for usaglig opsigelse.

Et vink med en vognstang”Selvfølgelig ville jeg gerne have haft en godtgørelse, men på den anden side havde advokaten advaret om, at jeg ikke kunne regne med det. Med en retssag kunne det trække endnu længere ud, hvis vi skulle videre til landsretten. Med forliget er sagen lukket, og de har ikke nogen mulighed for at anke det. Så er det afgjort her og nu”, fortæller medarbej-deren.

Med sit forslag havde dommeren givet et vink med en vognstang om, hvordan sagen ville falde ud, og modparten gik omsider med til forlig. Et godt forlig, mener advokat Steen Marslew, for netop spørgsmålet om godtgørelse for uberettiget fyring var fra starten usikkert.

”Vi har hele tiden været klar over, at medarbejderen næppe kunne få godtgørelse for usaglig opsigelse. Medarbejderen havde trods alt ikke udført det stykke arbejde, som han havde fået en advarsel om at gøre, og selvom fristen kan forekomme kort og urimelig, pegede det i retning af, at selve opsigelsen var saglig i juridisk forstand. Men til gengæld var der slet ikke grundlag for en bortvisning”, siger Steen Marslew fra CA Advokathjælp.

30.000 kr. til advokatbistandMedarbejderens samlede udgifter til retsafgifter og advo-kat blev på 73.000 kr. Af dem blev arbejdsgiveren pålagt at betale knap 43.000 kr., så medarbejderen selv måtte betale knap 30.000 kr. til advokaten af egen lomme. Billigt i forhold til de 230.000 kr. efter skat, som medarbejderen fik ud af forliget, men dyrt i forhold til hvis CA Advokathjælp havde kunnet dække retsafgifterne og advokatregningen.

”Jeg havde jo meldt mig ind i CA Advokathjælp, men ikke tidsnok, så jeg fortæller også min historie for at give andre en reminder om at sørge for at melde sig ind i tide – inden det brænder på”, siger medarbejderen, der i mellemtiden er startet i nyt job pr. 1. maj 2013.

adVokathjælp kun 50 kroner pr. md.Du skal tilmelde dig særskilt til CA Advokathjælp. Du skal være medlem i 6 måneder, før du kan få ubegrænset adgang til juridisk rådgivning og bi-stand om ansættelsesforhold.

Læs mere om CA Advokathjælpwww.ca.dk/advokat

Hvorfor er der 6 måneders karenstid, før man kan bruge CA Advokathjælps juridiske ydelser?

CA Advokathjælp er juridisk og økonomisk uafhængig af CA a-kasse, så advokatregningerne betales udelukkende af kontingentindbetalinger til advokathjælpen. Hvis alle ventede med at melde sig ind, til de fik brug for advokat-hjælp, ville advokathjælpens ressourcer ikke række langt med et kontingent på 50 kr. om måneden. Derfor er der en karenstid i CA Advokathjælp, ligesom der i øvrigt også er i fagforeninger og mange andre forsikringsordninger.

Bortvist efter 11 år Stressramt medarbejder blev bortvist med urette. Fik advokathjælp til at få sin løn, men måtte selv betale del af advokatregning pga. for sen indmeldelse i CA Advokathjælp.

Page 9: Ca nyt 2013 03

CAnyt 9

buZZ

buZZ

Når ledere måler virksomhedsresultater, hand-ler det som regel om tal: Men den måde, ansatte samarbejder og kommunikerer på i teams, har stor indflydelse på deres jobtilfredshed og pro-duktivitet.

På Massachusetts Institute of Technology (MIT) Human Dynamics Laboratory har forskere undersøgt sammenlig-nelige teams i banker, callcentre og hospitaler for at finde den hemmelige opskrift på, hvordan man skaber resultater i teams. Nøglen til succes lå hverken i indholdet af gruppedis-kussioner eller i team-medlemmernes individuelle intelligens, evner og personlighed. Den lå derimod i den måde, teamet kommunikerede på.

Kaffepauser til en værdi af 15 millioner dollarsForskerne undersøgte en banks callcenter for at hjælpe lede-ren med at finde ud af, hvorfor nogle teams opnåede fanta-stiske resultater, mens andre tilsyneladende identiske teams kæmpede for at skabe gode præstationer. Overraskende nok havde grupperne helt forskellige måder at samarbejde på. Produktiviteten målt i dollars varierede meget mellem dem, og en tredjedel af disse variationer kunne spores tilbage til medlemmernes energiniveau og engagement uden for de formelle møder. For at teste denne indsigt synkroniserede lederen modvilligt de ansattes kaffepauser, så team-medlemmerne havde mere

tid til at være sammen socialt. Det betød, at den gennem-snitlige håndteringstid for opkald faldt 20 procent for lavt præsterende teams og otte procent for hele callcenteret. Nu er pauserne blevet ændret for 25.000 personer, og produktiviteten for 10 callcentre forventes at stige med 15 millioner dollars.

Den positive gruppedynamik medførte en udvikling, der i visse tilfælde fik tilfredshedsniveauet til at stige med 10 %.

Dette er et uddrag af artiklen. Læs hele artiklen på www.ca.dk/buzz.

Bortvist efter 11 år hemmeligheden bag high performanCe teamSAf Jesper Toft Madsen, Rambøll Management Consulting

Fælles kaffe-pauser gav 8 % kortere håndteringstid i call-center og merpro-duktivitet for 15 millioner dollars

Full Engagement: Styr din energi – ikke din tidHverdagen går med arbejde, familieliv, fritidsinteresser, forpligtelser, krav, udfordringer, ansvar og beslut-ninger. Man kunne sommetider godt have brug for mere overskud i hverdagen. Vi kan ikke få mere tid, men vi kan forvalte vores energi på en mere hensigtsmæssig måde, så den tid, der er til rådighed, giver den allerbedste mening.

– artikel af Bent Kock Nielsen, Implement Consulting Group

”Kunsten at forstå en projektleder - linjeledelse i clinch med projektledelse” Et projekt lever ikke alene og autonomt: det er en del af en større sammenhæng, og et element af forankringen er for ethvert projekt samspillet med den øvrige organisation. Der er ofte udfordringer, i det samspil, som projektledere og linje- eller funktionsledere nødvendigvis må have.

– artikel af Lasse Made, senior projektleder i KMD og bestyrelsesmedlem i Dansk Projektledelse.

Se alle artikler:

www.ca.dk/buzz

eller scan

QR-koden på din

smartphone

Bliv klogere hver månedArtiklerne på denne side er eksempler på, hvad du kan læse i CA’s månedligenyhedsbrev. Få faglig inspiration og gode råd til karrieren hver måned.

Tilmeld dig på: www.ca.dk/e

Page 10: Ca nyt 2013 03

10 CAnyt

Positioning Strategy for International Companies This seminar will provide inspiration and translate insights from successful companies into practical tools that help companies build strategic differentiation. Aarhus: 10/10

Tag stikket hjemNetværksarbejde i praksis. Uanset branche og baggrund, alder, køn og uddannelse – om du er i job eller ledig – så vir-ker netværksmetoden som et enestående alternativ til den gammeldags, traditionelle jobsøgning.København: 18/9

Projektlederens magtrumFå en tur rundt i projektlederens univers med ting, som man bør gøre og især ting, som man skal holde sig fra. København: 25/9 - Aarhus: 23/10

Meaningful marketing – et paradigmeskift af dimensionerHvordan man som brand planlægger og strukturerer sine indsatser for at sikre, at kunderne vælger brandet til anno 2013.København: 3/10 - Aarhus: 29/10

Pipeline MarketingPipeline marketing is a new approach that addresses the unique needs of complex sales - such as awareness insuran-ce, channel ”air support”, and creating the perception of demand.Copenhagen: 22/10

Hvordan brænder du igennem hos Headhunteren?Hvordan bliver man fundet? Hvad foregår i headhunterens hoved? Hvilke overvejelser har en headhunter? osv. osv.Kolding: 24/10 - København: 21/11

Work-life balance 2.0 - en ny ledelsesfilosofiHvad skal du især være opmærksom på, for at være morgen-dagens leder eller medarbejder?København: 5/11

Er der guld for enden af regnbuen?Hvorfor har du svært ved at kommunikere med ham din irri-terende kollega? Hvad er hemmeligheden bag at kunne tale med alle? Og hvordan opnår du dét, du gerne vil, i samtalen med andre mennesker?Aalborg: 7/11 - Aarhus: 13/11 - København: 27/11

Projektlederen som Ildsjæl og DiplomatProjektlederen har mange roller og skal kunne balancere ofte modsatrettede interesser. Vi tager afsæt i påstanden om, at kompleksiteten i projekter vokser og vokser, og vi zoomer ind på, hvad det betyder for projektlederens ageren.Odense: 14/11

Kommende webinarer i CA:

Design thinking og forretningsudvikling 15/11 , kl. 14-15.

Virksomheden på Instagram21/11, kl. 10-11.

Content Marketing - det nye sort?28/11, kl. 10-11.

efterÅretsgåhjemmØder

flere mØder og Webinarer på Vejlæs mere og tilmeld dig på www.ca.dk/foredrag

Page 11: Ca nyt 2013 03

CAnyt 11

kurSer i efteråret

Jobsøgning

Dit karrierevalg Et personligt afklaringsværktøj. Bliv bevidst om dine kompetencer, pri-oriteter og værdier. Genopdag dig selv og få øje på nye muligheder.

Proaktiv jobsøgning Søg job på nye måder. Lær at turde mere. Lær nye metoder – tænk utradi-tionelt og få nye ideer til at søge jobs. Kurset udbydes kun i Aarhus.

CV og ansøgninger der virker Få nye input til dit CV og din ansøg-ning, så de fremstår målrettede, rele-vante og skiller sig ud fra mængden. Kurset udbydes kun i Aarhus.

Vejen til dit næste jobSøg job på nye måder. Lær at turde mere. Lær nye metoder – tænk utra-ditionelt og få nye ideer til at finde virksomheder og søge jobs. Få nye input til dit CV og din ansøgning, så de fremstår målrettede, relevante og skil-ler sig ud fra mængden. Lær at bruge dit netværk positivt.

Dette kursus over to dage svarer til kurserne ’Proaktiv jobsøgning’ og ’CV og ansøgninger der virker’. Det udby-des kun i Gentofte.

Proaktiv jobsøgning - dimittend Et målrettet og forretningsmæssigt orienteret jobsøgningsforløb for ledige dimittender, der løber over 6 gange, eller indtil jobbet er etableret.

Succes til jobsamtalen Sådan brænder du igennem ved sam-talen. Lær, hvad du skal sige, hvornår og hvordan, og hvordan du får formid-let og sendt det rette budskab.

LinkedIn kursus Sådan styrer du dit professionelle netværk med LinkedIn. Du lærer at opbygge og anvende din egen profil og anvende værktøjet i praksis.

Personlig udvikling

Præsentationsteknik - del 1 + 2 Lær, hvordan du gennemfører en effektfuld præsentation. Få redskaber, inspiration, praktiske øvelser og per-sonlig feedback på din performance.

Forhandlingsteknik Bliv bedre til at forhandle. Forstå forhandlingsprocessen, og få praktiske redskaber og teknikker, som du kan bruge til alle typer forhandlinger.

Kend dig selv Bliv bevidst om din personprofil og få større indsigt i dig selv, og hvordan du virker sammen med andre mennesker. Du får lavet en profilanalyse, baseret på et af verdens bedste personprofil-systemer ’Insight Discovery Person-profil’.

Sådan får du Styr på din Stress Når du siger NEJ til andre, siger du ofte JA til dig selv. Lær, hvad du selv kan gøre for at mindske stress og få praktiske værktøjer til undgå stress.

Mindfulness - del 1 + 2 Med mindfulness trænes din opmærk-somhed på nuet og livet, mens det foregår, så du kan få mere overskud, blive bedre til at fokusere og få større livsglæde. Del 1: Introduktion til Mind-fulness og grundlæggende øvelser. Del 2: Gør mindfulness til en daglig praksis.

Networking i praksis Netværk er en af de vigtigste faktorer for at indgå i det moderne samfund med succes. Bliv bedre til at skabe og pleje relationer.

Nå dine mål Fastsatte nedskrevne mål giver klar-hed og retning og virker som kompas i livet. Lær at arbejde med person-lige mål, så de bliver realistiske og målbare.

Lederudvikling

Mindful ledelse Få et bredere perspektiv og forstærk din evne til at navigere som leder med mindfulness. Kurset er en blanding af mindfulness-øvelser og teori. Du får praktiske arbejdsredskaber, som kan skærpe din vision og din prioritering som leder.

Leder på vej For dig der har mindst et års erhvervserfaring, og som overvejer en karriere som leder. Find ud af, hvad lederrollen omfatter, og hvordan den varetages og udvikles. Få fokus på dine egne forventninger og betænkelighe-der. Få afdækket dit potentiale som leder og din potentielle lederstil.

Se alle kurser og tilmeld dig på

www.ca.dk/kurser

Page 12: Ca nyt 2013 03

12 CAnyt

Er der råd til det hele, hvis du mister jobbet?Med CA PlUS tillægsforsikring kan du udover dagpenge få op til 30.000 kroner ekstra om måneden, hvis du bliver ledig. Udbetaling allerede efter 30 dages ledighed. Pris fra 81 kr./md. (fradragsberettiget)

ca plus

læs mere om dine muligheder og tilmeld dig på www.caplus.dk

| CA PlUS tillægsforsikring tilbydes af Europæiske i samarbejde med MARSH |

CA a-kasse, Smakkedalen 2, Postboks 50, 2820 Gentofte

CAnytISSN 1903-3184Oplag 33.800

RedaktionOle Strand (ansv.red.)Layouthappyeverafter.dk

CA a-kasseSmakkedalen 2Postboks 502820 Gentofte

KontaktTel 3314 9045Mail [email protected] www.ca.dk

Aarhus kontorVesterport 8 K8000 Aarhus C