Le Canal du Midi

Mogens Gemmer. 2015

Canal du Midi Kanalen har siden 1996 været på UNESCO’s verdensarvsliste og alene det gør den interessant.

Midi er den franske betegnelse for, hvad vi kalder Sydfrankrig, som strækker sig fra Italien til Atlanterhavet.

Canal du Midi ligger nede mod grænsen til Spanien og forbinder Toulouse med Sète ved Middelhavet mens

den bl.a. gennemløber Béziers og via en sidekanal er forbundet med Narbonne.

Turen fra den danske grænse til Narbonne er på ca. 1.700 km mod ca. 1.600 km til Nice.

En kanal løber nødvendigvis i fladland og vejnettet langs med den byder ikke på mange MX-5 veje, med

Montagne Noire som en undtagelse.

Pyrenæerne ligger dog så tæt på, at man kan tage en dagstur fra Narbonne omkring Andorra, hvis man

absolut vil køre i hårnålesving. Hvis man bryder sig om Sydfrankrig som feriemål, ligger denne del af Midi

næsten på højde med Provence, men er udenfor højsæsonen knapt så overrendt af turister som Provence.

Kanalen: Grafik fra Wikipedia

Canal du Midi i al korthed

Canal du Midi blev indviet i 1681 efter en anlægsperiode på 15 år.

Kanalen strækker sig over 240 km fra Toulouse til Sète i Étang de Thau og den indgår sammen med Canal de

Garonne fra 1856 i Canal des deux Mers, der forbinder Middelhavet med Atlanterhavet.

Allerede i romertiden under kejser Nero var ”kanalen mellem de to have” under overvejelse for at slippe for

den farlige sejlads sydom den iberiske halvø og op gennem Biscayen, men det blev opgivet sammen med

flere efterfølgende forsøg. Problemet var, at strækningen fra Toulouse til Middelhavet går henover et

højdedrag 190 m.o.h. og da der ikke ligger nogen floder i denne højde, kunne man heller ikke sikre

vandforsyningen i den højeste del af kanalstrækningen.

Pierre Paul Riquet

Problemet med vandforsyningen til kanalen blev løst af Pierre Paul Riquet, som er hjernen bag hele den

enorme hydrauliske maskine, ved at lede vand fra et nyanlagt bassin i Montagne Noire, Bassin de Saint-

Ferréol, ned til kanalens højeste sted ved Naurouze.

Pierre Paul Riquet var en grænseløs autodidakt, der mestrede både de tekniske udfordringer ved

kanalprojektet og lobbyarbejdet samt den fundraising, der var nødvendig for gennemførelse af projektet.

Hans navn er derfor heller aldrig blevet glemt i Midi, hvor mange vejnavne er opkaldt efter ham og statuer

af ham er rejst på de centrale torve i både Toulouse og Béziers.

Canal du Midi var oprindelig en privat virksomhed ejet af familien Riquet med navnet ”Canal royal en

Languedoc” og den fik først sit nuværende navn under revolutionen i 1789, hvor den blev nationaliseret.

Kanalen var i fuld drift indtil omkring 1970, men den fik allerede dødsstødet i slutningen af 1800 tallet, hvor

jernbanen overtog meget af godstransporten og det gik helt galt da lastvognstransport senere vandt indpas

op gennem 1900 - tallet. 1990 blev det sidste år med varetransport på Canal du Midi, men den har siden da

fået et nyt liv som en af Europas mest foretrukne kanaler for turistsejlads.

Naurouze

Højdeforskellen mellem Toulouse og Naurouze er 58 meter; mellem Naurouze og Sète 190 meter.

Højdeforskellene kan kun udlignes ved hjælp af sluser, men hver gang en sluse tømmes, skal kanalen

tilføres den samme mængde vand fra toppen af kanalen og da der på strækningen findes 65 sluser, kræver

det en stabil vandforsyning til Naurouze.

Hertil kommer, at fordampningen fra kanalen i sommerhalvåret betyder alvorlige dræn i vandmængden.

Det samlede vandspild ved driften af kanalen bliver overvejende udlignet med tilførsel af vand fra

Bassin de Saint-Ferréol i Montagne Noire.

Sluserne

Billedet herunder viser lidt af sluserne ved Béziers. Les écluses de Fonserannes.

IMG_5219

Bortledning af overskudsvand

Et andet problem, der også skulle løses, var for meget vand i kanalen - dels på grund af tømning af sluserne,

men også på grund af de heftige regnskyl, der forekommer på disse kanter. Kanalens overflade har et areal

på ca. 4.5 mio. m² og ved et regnskyl på blot 20 mm skal der umiddelbart kunne bortledes 90.000 m³ vand.

Problemet med overskudsvand er løst enten ved simple overløb eller ved at trække vand og slam ud fra

bunden af kanalen og lede det bort via en akvædukt som på billedet herunder.

IMG_8565

Kanalbroer over floder

Canal du Midi føres syv steder over floder ad kanalbroer (fr: pont-canal).

IMG_8645: Le pont-canal de la Cesse.

Vejbroer over kanalen

I alt 126 broer fører veje henover kanalen med broen i Capestang som et eksempel herunder.

IMG_032_600x400_ed1

Beplantning langs kanalen

Kanalen blev på begge sider beplantet med 45.000 overvejende platantræer, men også cypres og andre

hurtigvoksende træer. Træernes formål var at befæste digerne omkring kanalen og begrænse

fordampningen herfra samt beskyttelse af pramdragerne og deres heste mod den hærgende sommersol.

IMG_8627

Knudepunkter langs Canal du Midi

Kanalen passerer de fleste større byer mellem Toulouse og Sète, men der blev også i forbindelse med

byggeriet anlagt små havnebyer som stoppesteder for pramdragerne og deres heste.

Le Somail er en af dem og den var rigelig udstyret med kajplads, kroer, hestestalde og ishuse.

IMG_8648

Ishusene langs kanalen blev i vinterens løb forsynet med isklumper fra Montagne Noire og blev sommeren

igennem brugt til nedkøling af prammenes ferskvarer på deres vej gennem kanalen.

Andre seværdigheder, hvis man er på disse kanter, er med afstand fra Narbonne:

Carcassonne, 60 km

Écluses de Fonserannes i Béziers, 34 km

Minerve, 33 km

Le Somail, 14 km

Forteresse de Salses (Salses-le-Château), 48 km

Montagne Noire (Mazamet) med MX-5 veje, 80 km

Narbonne-Plage (hvis man vil i vandet), 10 km

Oppidum d'Ensérune og Étang de Montady, 22 km

Étang de Thau, 55 km

Andorra (kun pga. Pyrenæerne og hårnålesvingene), 190 km

I Spanien

Figueres (Teatro Museo Dalí), 120 km

Costa Brava, 150 km