Carpe Diem Forår 2013

Anne Torp Nielsen

Kappe Stor og tung er din kappe Og tynger dine skuldre ned Men du går oprejst, Med knejsende pande Under hætten. Du har det varmt under den men den gør dig glitrende i spotlightet, Et idol med grå kappe. Og lyset rammer din kappe Skyder stråler mod mængden Skinnende stof blænder øjnene, Alene vandrer du i lysets mørke. Ingen så dit ansigt, Ingen så din nøgne krop kappe, trækker dig ned ned Frygten for at blotte Holder dig oppe. Inderst, under kappen, Er du nøgen og bleg. Let som en fjer, gennemsigtig, For der er intet blod i dig. Du er kun en i mængden På dine sider, bag dig, Tynger kapper, ned ned ned Verden flyder sammen, Grå.

Johanne Gottlieb Jensen

Betydning Som en mur rammes jeg Synker, bliver tavs og skuffet Fortryder min naivitet Du er jo blot et menneske Med et forandres min dag Solen forsvinder hurtigt bag skyen Tiden går i stå og jeg skal huske Du er jo blot et menneske Glæden var stor Bruger alt for meget energi - Giver du mig en tanke Du er jo blot et menneske Selvom skuffelsen er stor Er der en dag i morgen Hvis du giver lyd Er det hele glemt For mig…. Er du ikke blot et menneske..

Clara Guldhammer Vad

Hans øjne Blå. Blå er farven på hans øjne. Blå som det uendelige hav, der strækker sig langt ud over verdens kant. Nogle gange er de som det oprørte hav, hvor bølgerne strækker sig højt over skibene, der bliver fanget derude. Mørke og farlige. Så mørke, at de næsten er sorte i stedet for blå. Andre gange er de helt klare, som det klareste vand. Der dannes kun meget små krusninger, når en stille brise kører hen over overfladen. Rolige og klare. Rolige som den dejligste sommerdag, hvor solen skinner, og fuglene fløjter, børnene leger, og der er intet i verden man skal nå, og søen er helt klar og blank. Rolige og klare. Sådan er de, når de er bedst.

Tenna Møller

Anne Torp Nielsen

Efterskælv

Mit hjerte er healet, men det er vokset sammen om splinter af ham. Ganske små granatsplinter fra

den eksplosion, han tændte. Sylespidse er de stadig og kan skære sår i hjertevævet. Jeg tror, det er

oplevelsens splinter, der sidder der. Det er ikke ham som i ham, men det. Følelsernes tråd syede

mig sammen; nu kan jeg selv.

Horisonten var sort, men jeg tvang lysegrønne himmelpletter til at skubbe regnvejret væk. På den

måde hjemvendt fra hospitalet - hvad nu? Jeg kastede mig ud fra klippen, for hvad var der ellers at

gøre end at kaste sig ud? - og jeg greb fat i fremstikkende smågrene på klippevæggen i faldet.

Kunne for et øjeblik dufte tryghed og mærke bløde blade mod min hud, til tyngdekraften rev mig

videre.

Det uventede fri fald var skræmmende, forvirrende. Jeg har aldrig kastet mig ud før som nu. Det

var egentligt ikke et dårligt fald, heller ikke langt. For så greb jeg fat i dig.

Så hurtigt han var kommet, så hurtigt han forsvandt, så hurtigt kom du. Nu skal jeg kæmpe for at

holde fast, selvom du står på jorden og jeg er landet. Du er ikke bare en gren på en klippevæg.

Du er et træ. Dine rødder går dybt og dine krone strækker sig højt. Endnu engang er der jord under

mine fødder. Jord, der bor på dine rødder.

Jeg føler, at jeg svæver. Jeg falder ikke. Lige nøjagtigt for langsomt til at kunne fange dine

vindruskede grene. Der er lysegrønne blade på dem.

Men splinterne i mit hjerte skærer løs igen og jeg tør ikke. Tænk, hvis det perfekte træ ikke er nok,

når man har splinter i sit hjerte.

Johanne Gottlieb Jensen

Indrømmelse Jeg drukner i denne strøm! holdt i gang af tanketomgang! Alt så hvidt og blåt må klamre mig til mit tastatur fanget i cyberspacebur Jeg bliver evindeligt skudt ned af ord! Sociallivets septiktank Statusmaskingeværer Hvem kan i længden klare mer'? Notifikationer, invitationer, opdateringer, anmodninger, hilsner, holdninger, Vi liker ligegyldigheder Sociallivspsykose! Internetneurose Breve forstøves i min skuffe! Blækket rådner i min pen Følelser sendt med frimærke Lades af teknologisk kulde kværke Jeg selv er fanget i verdensvidt spind! Tråde af tendens pludselig vanevæmmelse dagligdagsdogmatisme Tankeløsheden er total Udgang utopisk The Web is Vital

Christian Hindsholm

El frío y el ardor

Me gustaría darte un beso

Un beso con más frío

que la nieve en las montañas

Tal vez puedas ver el frío

Que vive en mi corazón

Me gustaría encender el fuego

El fuego con más ardor

Que la llama en sus ojos

Tal vez puedas ver el ardor

Que quema en mi corazón

Vuelve

¿Puedes volver a mí?

- que con una hoja del hielo corté

tu corazón en mil pedazos

¿Puedes volver a mí?

- que con una antorcha del fuego

encendí

tu corazón para que queme mil años

Johanne Gottlieb Jensen

Parasite Air is blood and blood is life for living creatures blood is heart-based Only aerated air and bloody blood feed baleful on rose blushing skin Hidden behind lovely slough welcomed on bare skin dangerous purpose blood sucker Drained rose, drained heart empty shell after parasite visit sere rose, sere heart.

Johanne Gottlieb Jensen

AT BANKE PÅ

Jeg banker på Mit hjerte hamrer

Jeg håber døren forbliver lukket At du ikke åbner For er jeg klar?

Jeg træder et trin tilbage

Bange for at møde dig for hurtigt Bange for at virke forkert

Den dør gør mig utryg

Jeg ser æblet i din vindueskarm Saftigt og rundt, frister mig

Døren åbnes ikke Jeg banker på igen

Nu ser jeg din skygge

Du kommer mig nærmere Vil helst flygte

Æblet binder mig

Nu åbner du døren Jeg møder dig

Du åbnede døren

Livets dør..

Clara Guldhammer Vad

Carpe Diem [Online]

Forår 2013

Nørresundby Gymnasium & HF

Studievej 14, 9400 Nørresundby

ISSN: 1904-5646