CBS OBSERVER september 2009

CBS OBSERVER 6a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n s e p t e m b e r 2 0 0 9

Du har kun 14 dage, så du kan lige så godt være i god tid!CA a-kasse er cand.merc.ernes økonomiske sikkerhedsnet og sikrer dig 12.892 kroner om måneden i indtægt, hvis du står uden job i en periode. HUSK, at du skal være meldt ind i CA a-kasse senest 14 dage efter, at du har afsluttet din uddannelse. Afslutter du inden for seks måneder, kan du forhåndsindmelde dig helt uforpligtende. Vi giver dig de bedste odds for en god karriere via coaching, relevante kurser og et netværk på 32.000 højtuddannede – inkluderet i kontingentet. Læs mere og meld dig ind på www.ca.dk

KARRIERE KOMPETENCE FORSIKRING

115-maj09-ann_kraemmerhuset_70x21 1 02-06-2009 09:36:56

e - l æ r i n g - 4 e t i k - 6 - 8 v e r d e n s k l a s s e - 1 0 - 1 2 d e b a t - 3 1 i n e n g l i s h - 3 5 - 4 4

Tusind blomstrende blomster i én haveI år betyder et nyt semester for første gang i 22 år også en ny rektor. Johan Roos har allerede i løbet af sin første måned på pinden formået at gøre sig bemærket såvel på skolen som i medierne

CBS’ nye overgartner har indtaget haven og er klar til at tage fat. Svenske Johan Roos tiltrådte som ny rektor for CBS den 1. august og holdt sin tiltrædelsesforelæsning foran et fyldt BG Auditorium den 25. august. Her meldte han ud, at de tusind blomstre fortsat skulle blomstre, men at de skulle gøre det i én, fælles have. De 4-500 tilhørerne lyttede intenst, mens han fremsatte skarpe holdninger og store visioner for CBS. De skarpe holdninger har man heller ikke kunne undgå at få øje på i de landsdækkende medier. Således gjorde Johan Roos i et stort interview i Politiken, weekenden inden sin tiltrædelsesforelæsning, opmærksom på de åbenlyse mang-ler, han ser i det danske uddannel-sessystem. De lave taxametersatser fik et drag over nakken af Johan Roos, der også kom i TV2 News og fremlægge sine synspunkter.

Under tiltrædelsesforelæsningen fremlagde Johan Roos fem princip-

per, som han har udarbejdet sam-men med resten af CBS’ ledelse. Det femte af dem er opfordringen ”Join Us”, der også pryder bagsiden af hans nye visitkort. Imperativet er udtryk for Johan Roos’ ønske om at fremme fællesskabsfølelsen på CBS og styrke samarbejdet med alum-nerne. Som han med en omskriv-ning af Eagles’ klassiske lejrbålshit, ’Hotel California’, sagde det under forelæsningen: ”You may check-out but we hope you never leave”. Tiltrædelsesforelæsningen kan ses som video på www.cbs.dk.

Der venter i år Johan Roos og CBS en række store udfordringer, idet et ekstraordinært højt antal nye studerende giver presset lokalesitu-ationen – et problem der skal hånd-teres og løses gennem efteråret.

CBS OBSERVER bringer her i semesterets første udgave et stort tiltrædelsesinterview med Johan Roos. Vi har valgt at bringe det på engelsk, så samtlige CBS’ stude-rende og ansatte kan få et indtryk af, hvem den nye overgartner er, og hvordan han har tænkt sig at gå i kast med det blomstrende CBS.

1

1

c b s o b s e r v e r

Stor 12-siders velkommen-sektionVelkommen til CBS.

Vi har i anledningen af seme-sterstarten begået et velkomst-tillæg. Det byder på en skønsom blanding af need-to-know, nice-to-know og det rene pjat. Det skulle gerne hjælpe alle de nye studerende med at finde rundt – og finde sig til rette – på CBS. Vi byder på gode råd til, hvor-dan man bedst kan gebærde sig som ny CBS-studerende og orienterende velkomster fra nøg-

lepersoner i centale funktioner. Man kan også læse, hvor man kan søge råd og vejledning, finde et kort over CBS, få et pjattet indblik i mange af af ens medstu-derende. Selv en kursorisk seme-sterkalender er det blevet til.

Læs og vær en af dem, der har lidt mere overblik over deres stu-diestart. Velkommen til.

Læs side 17-28

Af Mikkel RøddikFoto: Rie Neuchs

n y s t a r t e t p å c b s

En af de mange nystartede på CBS er rektor Johan Roos, som tiltrådte den 1. august og holdt sin tiltrædelsesfore-læsning den 24. august.

Læs side 16

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n2

”CBS administration is run by Muppets”, ”Royal’icious fest i Nexus”, ” Mødested for HA almen” med flere. Grupperne på Facebook hober sig op og vokser støt. Tjek fotos fra dette års CBS-skitur, julefrokost og introtur på Flickr, og se videoerne på YouTube. Søg på navnet CBS, og tusindvis af blogs og andre sider end lige cbs.dk dukker frem.

- Der er skabt et overordentligt behov for web 2.0, fordi brugeradfærden på nettet har ændret sig over de seneste år. Vi er gået fra

envejskommunikation til dialogbaseret kom-munikation, som indebærer, at man skal tale med brugerne i stedet for at tale til dem. Der er helt klart brug for, at CBS følger med og er aktiv i de sociale medier. Det er dér, mange af vores interessenter er, og det er dér, de taler om os og vurderer os. Vi skal være med i den dialog, siger Sanni Brandt, der er ansvarlig for de digitale kommuni-kationsopgaver i CBS Communications & Marketing.

Hjemmesiden gør det ikkeFør i tiden skulle man trække brugerne ind på sin hjemmeside og skubbe informationer ud. I dag er det virksomhederne, der selv skal ud og møde deres brugere uden for deres eget sikre territorium.

- Vi må erkende, at cbs.dk ikke længere er vores eneste webbaserede kommunika-tion til omverden. Brugerne vil selvfølgelig søge nogle informationer på cbs.dk, men de vil i langt højere grad engagere sig i fora på nettet og høre om andres opfattelse af CBS. Word of mouth er meget stærkt, og med de sociale medier endnu stærkere. De sociale medier gør op med den monologbaserede informationskilde og konkurrerer i bedste velgående med de officielle websider. Derfor er det vigtigt, at CBS er dér, hvor det sker, så vi kan være klar til at servicere brugerne på deres banehalvdel, forklarer Sanni Brandt.

Web 2.0, sociale medier, de nye medier, dia-logbaserede medier og så videre. Kært barn har mange navne, men også mange mulig-heder. Udfordringen ligger i at udnytte dem bedst muligt, finde genren og bruge den rigtigt.

Ingen snuptagsløsningerDigital kommunikation via blogs, Facebook, Twitter og lignende er ikke noget, man bare kan gøre sig godt med et snuptag. Det er ikke noget, man kan læse i en bog – og man kan ikke gøre det halvt. Hvis web 2.0-kom-munikation skal lykkes, kræver det, at hele organisationen bliver dialogbaseret og åben.

- Der skal tages nogle overordnede stra-tegiske beslutninger, før det kan lykkes. Denne type medier kræver en konsekvent kulturændring, således at alle medarbejdere og alle, der er tilknyttet CBS, kan og vil bruge sociale medier. Men det skaber også et ansvar. Hvis vi vil dialogen med vores inter-essenter på nettet, så kræver det en hel del af os. CBS skal åbne sig. Vi skal slippe tøjlerne og forstå, at vi ikke kan kontrollere den kom-munikation, der foregår. Det nytter ikke, at vi er inaktive, at vi undlader at opdatere eller i det hele taget nedprioriterer den dialogiske kommunikation – det skal være en helhjertet indsats, mener Sanni Brandt.

2

CBS ud på webbrugerens banehalvdelBrugen af de sociale medier er eksploderet, og CBS har bare at følge med

Af Jeanne Schultz,Communications & Marketing

c b s 2 . 0Fakta om sociale medier

Sociale medier spreder sig organisk: De understøtter menneskets behov for social interaktion ved hjælp af teknologi og transformerer de traditionelle mediers monologer til sociale mediers dialoger.

• Facebookharover60millionerbru-gere, cirka 742.000 af dem er medlem af det danske netværk, og cirka 2.500 er medlem af CBS’ netværk.

• 55,7procentafallebrugerepåFacebook er kvinder.

• Twitterharialtmellem4og5millio-ner brugere.

• 14.699danskeretwitter.• Denførsteblogblevopretteti1997,

hvor bloggere linkede til hinanden. I 1999blevderlavetbrugervenligtsoft-ware, og bloggosfæren eksploderede for alvor derefter.

Kommunikationsafdelingen har over sommeren opbygget en solid kompe-tence omkring de nye kommunikations-kanalers muligheder og begrænsninger. De tilbyder nu at komme rundt til de enheder der har lyst til at bevæge sig ud på nettet. Kontakt Sanni Brandt på 2024

Lokalefordelingen på CBS har været en ekstra hård nød at knække i år. De mange nye studerende har betydet, at der har været stort pres på administrationen, og det har medført mere undervisning i de sene eftermiddagstimer og sågar lørdagsundervisning på enkelte fag på kandidatuddannelserne. På HA Almen er der eksempelvis hold, der har undervisning til kl. 18, og det er ikke noget, som uddannelsespro-dekan og studieleder på HA Almen Sven Bislev er glad for:

- Jeg synes, det er lidt ærgerligt, at vi er nødt til at undervise så sent på dagen. Ganske vist er det de færreste bachelorstuderende, der har familieforpligtelser og lignende, så praktisk burde det være muligt at få det til at fungere. Imidlertid bliver man jo ikke mere oplagt, som dagen skrider frem – men vi håber, det går, siger Sven Bislev.

HA-studerende og morLinda Milling er en af de stude-rende, der har familieforpligtelser, og hun er frustreret over, at under-visningen ligger så sent. I år har hun tirsdag og torsdag undervis-ning i makroøkonomi til klokken

17, og derfor har hun ingen chance for at kunne hente sin datter, hvis børnehave i Birkerød lukker netop klokken 17.

- Min mand kan hente hende nogle gange, men langt fra hver gang, fortæller Linda Milling, der mener, at forholdene er i klar mod-strid med den melding, hun fik, inden hun startede på studiet:

- Jeg kontaktede selvfølgelig stu-dievejledningen på CBS, inden jeg startede, og de lovede mig guld og grønne skove og sagde, at det ikke var noget problem.

Næstformand i HA Almen-studie-nævnet, Simon Højmark, kan godt forstå Linda Millings frustration:

- Det er noget hø. Når man mel-der sig til et dagsstudie, forventer man, at det foregår om dagen, så man eksempelvis kan passe et stu-diejob ved siden af.

Svend Bislev beklager Lindas situationen og håber, at det spe-cifikke problem kan løses ved at skifte hold.

Kurven kan ikke fortsætte Trods det store pres, og de skæve undervisningstider for nogle, er både studiechef Annette Juhl Hansen og uddannelsesdekan Jan Molin sær-deles tilfredse med resultatet af den ekstraordinært store udfordring, som det har været at få lokalefordeling og skemalægning til at gå op.

Jan Molin mener, at CBS har

formået at opsuge det store optag på en forsvarlig måde og hæfter sig ved, at det kun har været nød-vendigt at leje sig ind på Teknisk Skole. Og både han og Annette Juhl Hansen har især været meget taknemmelige for undervisernes fleksibilitet:

- Folk har været meget fleksible og accepteret, at der er mere pres på i år. Det har hjulpet meget gen-nem processen, fortæller Jan Molin.

Det store antal nye studerende – og i særdeleshed det markant øgede antal cand.merc. studerende – har været en stor udfordring at få fordelt og tilrettelagt, og både dekan Jan Molin og studiechef Annette Juhl Hansen erkender, at optaget ikke kan fortsætte med at stige på den måde. Det er der simpelthen ikke kapacitet til. I øje-blikket overvejer direktionen derfor at indføre adgangsbegrænsning på cand.merc.

- Til næste år håber vi at kunne begrænse optaget i tide, så vi kan være i vore lokaler, fortæller Svend Bislev.

Kapaciteten på kandidatuddan-nelserne bliver drøftet på CBS’ bestyrelses og direktions strategise-minar sidst i august – efter redak-tionens slutning. Hvad der bliver truffet af afgørelser om en eventuel fremtidig adgangsbegrænsning vil blive fulgt op på i cbsobserver.dk.

1

Årets lokalekabale gik op – sådan daDet store antal nye studerende på CBS har lagt pres på lokalesituationen. Studiechef Annette Juhl Hansen er godt tilfreds med fordelingen, men begejstringen deles ikke af alle – heriblandt HA-studerende Linda Milling, der to dage om ugen har undervisning til kokken 17, når datterens børnehave i Birkerød lukker

Af Mikkel RøddikFoto: Liselotte Østergaard

f o r d e l i n g s n ø g l e r

CBS er nødt til at bevæge sig ud i de sociale medier, hvor brugerne befinder sig.

HA-studerende Linda Milling plejer normalt at kunne nå at hente datteren i børnehaven. Men med undervisning til kl. 17 to dage om ugen, bliver det nu en kamp at få det daglige skema til at gå op. Og det er i modsætning til, hvad hun blev lovet ved studiestart, siger hun.

foto: rie neuchs

c b s o b s e r v e r 6 s e p t e m b e r 2 0 0 9 3

Back to

co+

hø

gh

Slip sommeren med en lækker Acer mini-pc.Den lille, handy 11,6” Acer Aspire One har indbygget EazyInternet.Så er du altid online på Danmarks bedste mobile bredbånd.Helt uden USB-stick. Helt uden ledninger. Helt enkelt.

Bedst i testVed uafhængig test fra Center for Communication,

Media and Information Technologies vedAalborg Universitet - august 2008

3’s mobile bredbånd

Acer mini-pc

499,-

Min. omk. 6 mdr.: 3.592 kr.*

* Prisen forudsætter samtidig oprettelse af EazyInternet Premium 299 kr. pr. md. med 6 mdr. binding. Abonnementsafgiften de første 6 mdr. er 499 kr., derefter 299 kr./md. De første 6 mdr. binder du dig til min.omk., som forudsætter tilmelding til BS. **Min.omk.: 6 mdr. á 499 kr. = 2.994 kr. + Acer mini-pc 499 kr. + oprettelsesgebyr 99 kr. = 3.592 kr. Ved manglende tilmelding til BS, vil der blive pålagt yderligere 100 kr. ved oprettelsen samt et fakturagebyr på 35 kr./md. Efter de 6 mdr. falder min.omk. til 299 kr./md. Kan du benytte sms-funktionen på EazyInternet, koster det 20 øre pr. sms. Tilbuddet gælder så længe varen findes på lager. Der tages forbehold for udsolgte varer, prisændringer samt trykfejl.

Acer Aspire One 7,2 Mbit/s. 384 Kbit/s. 499 kr.Download op til: Upload op til:EazyInternet Abonnement/md.

3.592 kr.Min.omk. 6 mdr.:**

Typisk oplevet downloadhastighed : 2,0 - 5,5 Mbit/s. Frit forbrug i Danmark og på 3’s net i Sverige.

Køb Acer Aspire One her:


16.101.SåmangestuderendeerderpåCBS,og de fleste af dem bruger dagligt SiteScape i deres studier. Om et års tid vil det med al sandsynlighed ændres, og det sker på bag-grund af et sammenbrud i forhandlingerne med Novell, der opkøbte SiteScape sidste år.

CBS er af gode grunde ikke interesseret i at se licensomkostningerne femdoblet, så man har måttet acceptere den hovedpine, det bliver at lægge om til en ny platform. Men i stedet for kodimagnyler skal medicinen være god planlægning, og med lidt held kan de studerende se frem til at få en platform, der hører dette årti til.

Universitetsdirektør Peter Pietras har haft et eneste mål, siden han gik på jagt efter en afløser for SiteScape, nemlig at de studerende vil kunne være tilfredse med den nye plat-form:

- Jeg er sådan set ligeglad med, om der er så og så mange funktionaliteter i den nye platform. Målet må være, at de studerende får noget ud af det – at de synes, det er lidt fedt, siger Peter Pietras.

Open Source eller licensSom så mange andre ting begyndte arbejdet med en Google-søgning, og det blev hurtigt klart, at der var to modeller: CBS kunne tage en frit tilgængelig, transparent platform, også kendt som Open Source, i brug, eller man kunne gå efter en licensbaseret platform, som det var tilfældet med SiteScape.

- Vi syntes, at de godt og vel en million

kroner, som CBS betaler i licenser årligt, kunne bruges bedre et andet sted. Som tin-gene står nu, ser Open-Source-løsninger som for eksempel Learning Management Systemet Moodle gode ud i mine øjne. Så gør det hel-ler ikke noget, at de bliver brugt af titusind-vis af brugere rundt omkring i verden, fortæl-ler Peter Pietras.

Hos CBS IT ser man god fornuft i at gå over til en gratis open source platform.

- Det giver fleksibilitet i tilpasningen, for-klarer IT-chef Annie Stahel og eksemplifice-rer:

- Moodle er Open Source, hvilket vil sige at kildekoden er frit tilgængelig, så vi kan modificere den efter behov. Desuden findes der hundredvis af plug-ins fra andre brugere, som vi kan bruge til at skræddersy produktet som vi vil.

Hvad denne udvikling og skræddersyning vil komme til at koste vides endnu ikke, og meget afhænger stadig af, hvilken platform der i den sidste ende bliver valgt. Mere vig-tigt er de usagte spørgsmål om sikkerhed. Indførslen af SPARC spøger stadig, og med et system så afgørende og omfangsrigt som CBS’ e-læringsplatform kunne man let få sved på panden ved tanken om uventede proble-mer.

Her maner Peter Pietras dog hurtigt til ro og understreger, at hvor CBS var tvunget til at implementere SPARC for hurtigt på grund af den nye karakterskala, er der denne gang ingen deadline, så man har rigeligt med tid til at teste tingene igennem.

Studiechef Annette Juhl Hansen føler sig til gengæld ikke tilsvarende afslappet. Hun mener, at hvis man vil implementere noget så stort som en ny e-læringsplatform, så er det ikke noget, man bør gøre oveni studiestart,

hvor der i forvejen er rigeligt at se til.

Videreudviklet vidensdelingValget af platform handler i høj grad også om at finde det produkt, der bedst understøt-ter CBS’ pædagogik. Hvor SiteScape trods platformens vidensdelingsfunktioner primært anvendes som en helpdesk og fildelingsser-vice, vil den nye platform skulle sætte mere fokus på videndeling, og der har allerede været tale om dialogværktøjer, chatmulighe-der, SMS-notifikation og måske endda konfe-rencesystemer.

Men ifølge projektleder Michael Pedersen fra CBS Learning Lab hjælper de mange valgmuligheder ikke nødvendigvis, for det er svært at få et indblik i undervisernes og de studerendes behov:

- Næsten alle studerende har en mening om SiteScape. De siger, at platformen er upraktisk. At den ser gammeldags ud. Men når jeg spørger nærmere ind til emnet, kan de ikke specificere, hvad de mener, fortæller han og påpeger videre, at der, når han spør-ger underviserne, tegner sig et tilsvarende broget og uhomogent billede af, hvordan e-læring bedst anvendes i undervisningen, kommenterer Michael Pedersen.

Han tilføjer så hurtigt, at tilbagemeldinger-nes brogethed på ingen vis betyder, at pro-jektgruppen er på bar bund. Med sig i baga-gen har Michael Pedersen sin viden fra, da han havde hovedrollen i implementeringen af SiteScape, så han kan trække på en række dyrt tjente erfaringer:

- Et problem med SiteScape har været, at brugerne ikke har været godt nok skolet i dets funktionaliteter. Det er ikke en situation vi har i sinde at sætte os selv i igen, og stu-derende vil derfor fra næste år allerede under

introforløbet blive undervist i den nye plat-form, påpeger han.

Det er en pointe, der får tilslutning også fra de akademiske kanter. Ifølge Peter Nørbjerg, institutleder på Institut for Informatik, er det altafgørende, at brugerne hurtigt lærer at anvende den nye platform.

I mellemtiden vil CBS OBSERVER følge udvælgelsen, udviklingen, skræddersyningen og implementeringen tæt gennem det kom-mende handelshøjskoleår.

1

Ny e-læringsplatform på under et årEfter 10 år med SiteScape som e-læringsplatform er CBS tvunget til at stoppe samarbejdet. Hvad der nu skal ske er stadig på forhandlingsbordet. En projektgruppe er gået på jagt efter en ny e-læringsplatform, de første pilotprojekter er skudt i gang, og går alt som planlagt, ser afløseren dagens lys allerede ved studiestart næste år

Af Martin Kølbæk

s y s t e m s k i f t e

Det sandsynlige forløbAugust 2009: Projektgruppen mødes og beslutter, om man vil fortsætte med at afdække Moodle’s potentiale, eller om man eventuelt skal forsøge sig med andre platforme.

September 2009: HA(dat.) og BA(Information Management) vil prø-vekøre Moodle eller alternativet og give løbende feedback.

Januar 2010: Den endelige beslutning tages, og et hold programmører går i gang med videreudvikle og skræddersy platformen.

September 2010: Hele CBS går over til den nye e-læringsplatform

Man kan følge med på udviklingen og give sit besyv med på bloggen til samme formål: http://blog.cbs.dk/e-learning-platform/

SilkeborgÅrhus

Aalborg

København

Rønde

Hadsund

Ebeltoft

Odden

HolbækRoskilde

Skive

AnsViborg

Nykøbing M.

ThistedFjerritslev

LøgstørAars

HobroRanders

Tirstrup

Grenaa

Hammel

Nørager

TA’ BUSSEN - LINIE 888 - HURTIGT · BILLIGT · BEHAGELIGT · NEMT · HVER DAG · ÅRET RUNDT

Nu også studierabat fredag-lørdag-søndag

Bussen tager hurtig-færgen over Kattegat

– NÅR PENGENE SKAL RÆKKE LIDT LÆNGERE · Tlf: 70 210 888 · Online booking: www.linie888.dk

KØBENHAVN ROSKILDEÅRHUSRANDERSAALBORG

Abildskou kører også til Berlin og Hamburg Airport

Og mange andre danske byer - se stoppesteder: www.linie888.dk

FRA 140 KR.København - ÅrhusSe www.linie888.dk for øvrige priser.


Business and Politics

in the European Union

Cases in Services,

Agriculture and Textiles

by Peter Nedergaard

In this book three concrete business-politics

cases of the European Union are analysed

based on a rational choice theoretical model in

order to investigate and model the system of

business-politics relations of the European

Union.

The book provides a valuable contribution to

the further development of rational choice

theory as a more useful and policy orientated

theory of political science.

ISBN 978-87-574-2083-8

1. udgave 2009

160 sider – indbundet

Pris kr. 430,- (inkl. moms)

Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Behandling af småsager

af Christian Dahlager

Behandling af småsager beskriver de nye reg-

ler om retssager i småsagsprocessen og rede-

gør for, hvordan disse retssager bedst behand-

les ved domstolene. Beskrivelsen er suppleret

med praktiske råd og udførlige eksempler;

blandt andet på udarbejdelsen af stævning og

svarskrift samt på fremgangsmåden ved vidne-

afhøringer.

Bogen er relevant for alle, der ofte hjælper til i

småsager og for borgere og virksomheder, der

står foran en retssag, hvad enten de vælger at

føre sagen selv eller i samarbejde med en

rådgiver.

ISBN 978-87-574-2033-3

1. udgave 2009

168 sider – hæftet



Offentlig ledelse

Teorier og temaer i et politologisk

perspektiv

af Carsten Greve

Bogen giver en grundig introduktion til udvalgte

problemstillinger inden for offentlig ledelse og

behandler emnet ud fra et politologisk per-

spektiv med fokus på sammenhængen mellem

offentlig ledelse, politik og styring. Bogen er

inddelt i to dele, hvor 1. del omhandler teorier

om offentlig ledelse, mens 2. del tematiserer

forskellige aspekter af offentlig ledelse.

Denne 2. udgave af bogen er opdateret med

nye referencer og den seneste viden om offent-

lig ledelse – både nationalt og internationalt.

ISBN 978-87-574-1913-9

2. udgave 2009

258 sider – hæftet



Lyngbyvej 17 · Postboks 2702 · 2100 København Ø

Tlf. 39 13 55 00 · Fax 39 13 55 55

[email protected] · www.djoef-forlag.dk

nytjuridisk

forlagHandelshøjskolens

Forlag

Jurist- og Økonomforbundets

Forlag

Håndbog i ejendomshandel

og lejeret

af Jytte Holm-Larsen

Denne bog omhandler reglerne for omsætning

af fast ejendom og udlejning af boliger og er-

hverv. Den behandler således emner som Leje-

lovgivning, herunder erhvervsleje, tvangsaukti-

on, salg af ejerboliger, andelsboliger, skat ved

salg og udlejning af ejendomme og det prakti-

ske forløb ved en ejendomshandels gennem-

førelse mm.

Håndbog i ejendomshandel og lejeret er en

praktisk opslagsbog, der takket være dens

mange margentekster udgør et uundværligt

værktøj for alle, der i det daglige beskæftiger

sig med omsætning og udleje af fast ejendom.

ISBN 978-87-574-2025-8

1. udgave 2009

416 sider – indbundet



r e d i g e r e t a f d a l i a s i w a n

l æ s t p å cbsobserver.dk

Alt udsolgt på Copenhagen Business SchoolDer bliver trængsel på campus, når der tages hul på det nye semester. Der er simpelt hen ingen ledige studiepladser på CBS, og et rekordstort antal er blevet afvist. Det store ansøgertal har også medført rekordhøje adgangskvotienter på de fleste bachelorstudier, hvor topscoreren er International Business med10,9.DerforbliverAdmissionsOfficekimet ned af afviste studerende, der søger en forklaring på hvorfor de ikke er kommet ind og ønsker information om mulighederne for at søge igen næste år. Ifølge studiechef Annette Juul Hansen kommer de fleste henvendelser

dog fra folk, der er ude at rejse eller ikke opholder sig på den adresse, deres optagelses-papirer er blevet sendt, og som gerne vil have bekræftet, at de har fået en studieplads. Mere almindelige spørgsmål i forbindelse med stu-diestart er der dog færre af i år, og det er der en god forklaring på, fortæller studiechefen:

- Det er mit klare indtryk, at vi med det nye informationsmateriale, som vi har sendt ud og lagt på e-campus, får givet folk svar på de mest almindelige spørgsmål, når man skal starte på et nyt studium, siger Annette Juhl Hansen. 03.08.2009

Tid er taxapengeFlere øvelser, flere opgaver og mere vejled-ning. I det hele taget flere lærertimer pr. stu-derende. Der er rigtigt mange parametre, CBS gerne vil skrue op for, hvis pengene kommer i form af øgede taxametre. Rektor Johan Roos fastslår, at kvaliteten af CBS’ kandidater til en vis grad kan gøres op i penge:

- Viden koster penge, og det handler i sidste ende om, hvilket kvalitetsniveau det danske samfund ønsker for sine dimittender, siger han.

Tænketanken Forum for Business Education (FBE) har på baggrund af en frafaldsopgørelse,

som Danske Universiteter offentliggjorde ons-dag, beregnet, at frafaldet på de samfundsvi-denskabelige og humanistiske fag er markant højere end på sundhedsvidenskab, naturvi-denskab og det tekniske område, hvor man har højere taxametersatser - og betydeligt flere undervisningstimer. Frafaldet kan ikke forklares alene ud fra taxametersatsen, men en øget ind-sats for at mindske frafaldet vil givetvis koste penge, idet det først og fremmest indebærer flere timer med undervisning, fortæller prode-kan Sven Bislev. 14.08.2009

Cand.merc. vil begrænse adgangen til studietUdsigten til omkring 700 ekstra cand.merc.-studerende alene i år og sandsynligvis endnu flere næste år får Cand.merc.-studienævnet til at ønske et øvre loft for optag af studerende på uddannelsen. Af pædagogiske og faglige hen-syn ønsker studienævnet at holde en gennem-snitlig holdstørrelse på cirka 120 studerende eller1.560studerendefordeltpåde13linjer.Hertil skal lægges et vist antal udvekslingsstu-derende på de engelsksprogede linjer.

I øjeblikket får hver af de engelsksprogede cand.merc.-linjer typisk 20 ekstra studerende gennem udvekslingsaftaler med partneruniver-siteter i udlandet. Samtidigt anmoder studiet

om bedre værktøjer til at udvælge studerende. Desuden bliver de gældende adgangskrav om 120 ECTS bestået inden for det erhvervsøkono-miske fagområde på bachelorstudiet håndhævet – også for studerende med en kombinations-uddannelse fra CBS. Det kan føre til krav til studerende om supplerende undervisning, så de opnår de nødvendige 120 ECTS på relevante fag, før de kan optages på en cand.merc.-linje.

Afgørelsen om, hvorvidt der kommer begrænsning på holdstørrelsen, bliver først truffet efter dette nummer af CBS OBSERVER er gået i trykken, men sagen kan følges på cbsobserver.dk. 09.06.2009

Risikerer at skulle bo på vandrerhjemDet kan være svært nok at finde en bolig for nye studerende fra Esbjerg og Svendborg. Endnu sværere er det dog, hvis man er fra Canada eller Kina og ser frem til et semester eller et helt studium på CBS. I International Office fortæller sekretariatschef Robin Jensen, at de for øjeblikket råder over 525 værelser. De suppleres med tilbud om fremleje af et antal private boliger, blandt andet fra CBS-studerende, som rejser på studieophold i udlandet. Der er modtaget ansøgninger fra i alt838nyestuderende.

Hvor mange udenlandske studerende der kommer til at stå uden bolig, tør sekretari-atschefen Robin Jensen ikke gisne om, men der satses hårdt på at kunne huse så mange

sommuligtafde619udvekslingsstuderendeog193internationalestuderende,somstarteren fuld uddannelse på CBS. Derfor appellerer Robin Jensen til CBS’ ansatte og studerende om at overveje, om nogen kan tilbyde enten midlertidige eller permanente boliger til kom-mende studerende.

Man kan henvende sig til Bonnie Nielsen på International Office ([email protected]), hvis man kan være behjælpelig. I sidste ende kan de boligløse udenlandske studerende risikere at skulle starte deres ophold på CBS med at bo på vandrerhjem – eller i værste fald helt at opgive at rejse til København.

05.08.2009

EU-tolkeuddannelsen genoplivesDe sproglige uddannelser har været under hårdt pres de seneste år, men nu pustes der nyt liv i EU-konferencetolkeuddannelsen. Danmarks EU formandskab fra 1. januar 2012 vil kræve et betydeligt antal kvalifice-rede tolke. Det er på direkte opfordring fra Udenrigsministeriet og med henblik på stu-diestartalleredefraden1.november2009.Inge Baaring fra Institut for Internationale Sprogstudier og Vidensteknologi ved CBS, der er leder af EU-konferencetolkeuddannelsen, er gået i gang med at relancere den.

- Baggrunden for genoplivning af uddannel-sen er, at den danske tolketjeneste i Bruxelles har vurderet, at der ikke var tilstrækkeligt antal tolke til rådighed til det kommende

danske formandskab, fortæller Christian Hagelin, fuldmægtig i Udenrigsministeriet om, hvorfor ministeriet tog kontakt til CBS. EU-konferencetolkeuddannelsen blev gennem-ført regelmæssigt på Handelshøjskolen i over 20år,siden1981,ogetstortantaltolkei’dendanske kabine’ i Bruxelles er uddannet herfra.

Uddannelsen er ikke SU-berettiget – den er faktisk en betalingsuddannelse, der koster deltagerne 20.000 kroner for forløbet. Alligevel forventes den at blive eftertragtet – der er nemlig udsigt til vellønnet arbejde for dem, der gennemfører den.

10.06.2009

1


Man kan tjene penge på etik. Virksomhederne skal tænke på andet og mere end bundlinjen, for man kan ikke tjene penge, hvis man ikke forholder sig til langt flere værdier end tørre tal.

- Hvis en virksomhed som rekla-mefremstød vil uddele fodbolde, så kan de for eksempel vælge mellem en billig til 20 kroner, der er lavet af børn i ulande, eller en fodbold til 40 kroner, der har et bæredyg-tighedscertifikat, eksemplificerer professor Mette Morsing, centerle-der for Center for Corporate Social Responsibility (cbsCSR), der forsker i den internationale dagsorden om virksomhedens etik og samfundsan-svar, og fortsætter:

- Her kommer virksomhedens etik i spil – og ikke mindst virk-somhedens profit. For hvis virk-somhedens leder vælger den billige fodbold, så udsætter lederen sam-tidig virksomheden for en række risici, der kan koste dyrt på bund-linjen.

Samfundsansvar som fagDen form for virksomhedsledelse sætter CBS yderligere fokus på i år.

CBS udbyder et særligt valgfag til alle CBS studerende på 1. årgang. Faget omhandler netop virksomhe-dernes samfundsansvar.

- Det er der en helt særlig grund til, fortæller uddannelsesprodekan Sven Bislev og forklarer:

- Virksomhederne er meget engagerede i virksomhedernes sam-fundsansvar. Det er de, fordi det kan gavne dem selv og samfundet. Derfor skal CBS også være med. CBS studerende skal rustes til den virkelighed, de kommer ud til i deres erhvervskarrierer.

Halvfjerds førsteårsstuderende fra alle CBS’ uddannelser kan tage dette fag i virksomhedens samfundsansvar (Corporate Social Responsibility, CSR). Man skal tage faget i efteråret ved siden af de fag, der udbydes på den ordinære uddannelse, men går man efterføl-gende til eksamen i CSR-faget, kan det erstatte et senere valgfag.

Faget sætter fokus på sammen-hængen mellem etik og profit i internationale virksomheder, fortæl-ler Mette Morsing, der er ansvarlig for valgfaget:

- Det er vigtigt at øge de stude-rendes opmærksomhed på sam-menhængen mellem indtjening og ansvarlighed. Man kan tjene penge på at være ansvarlig i forhold til for eksempel bæredygtige produkter som såvel som gennem forbedring

af arbejdsvilkår og klimaforhold.

Globalt perspektivGlobaliseringen og den øgede information, der følger med inter-nettet, har stor betydning for CSR.

- Alle er spillere i det globale eti-ske game, og derfor skal virksom-hedens etiske profil være på plads, siger Mette Morsing og forklarer, at også som ansat i en virksomhed har det betydning, at virksomheden har etikken på plads:

- Mange oplever at de som for-brugere ikke flytter alverden ved at ”stemme” alene med deres indkøbs-kurve, men hvis man er medarbej-der i en global virksomhed med for eksempel 20.000 medarbejdere, så gør man tilsammen en kæmpe forskel.

Det var også globaliseringen der i første omgang flyttede CSR og de etiske tanker til CBS. Den ameri-kanskfødte professor emeritus Peter Pruzan, der er tilknyttet Institut for Ledelse, Politik og Filosofi (LPF) på CBS,komimidtenaf1980’ernetilCBS med sin økonomiske, matema-tiske forskning samt 10 års erfaring fra egen virksomhed som ballast.

Hans forskning i etik var start-skuddet til den nuværende forsk-ning i CSR. Sammen med andre markante forskere på CBS introdu-cerede han det etiske regnskab, der var det første forsøg på at opbygge

en struktur og model for virksom-hedsværdier og stakeholdernes for-ventninger.

Peter Pruzan har i sin forskning på CBS arbejdet sig fra virksom-hedens etiske udfordringer over værdibaseret ledelse til spirituelle perspektiver på lederskab, og han var idemæssig ophavsmand til det i dag meget anerkendte Center for CSR på CBS.

Globalt perspektivCenter for Corporate Social Responsibility blev oprettet i 2002, og sammen med Mette Morsing arbejder her i dag en række dan-ske og internationale forskere, der fokuserer på virksomhedernes sti-gende engagement i værdier, etik og samfundsansvar, og hvordan disse begreber udmønter sig i stra-tegisk praksis i virksomheder og samfund.

- Vi har rekrutteret en række for-

skere, der systematisk og målrettet forsker i problemstillinger, der er efterspurgt i virksomhederne – ikke blot i forhold til virksomhedernes konkurrenceevne, men også i for-hold til samfundets konkurrence-kraft, fortæller Mette Morsing og fortsætter:

- Undervisningen i CSR skal prio-riteres, fordi både virksomhederne og politikerne decideret efterspør-ger indsigt i og kompetencer inden-for det.

Internationalt lægges der således også meget vægt på CSR, og ikke kun i forbindelse med forskningen. Undervisning i emnet har også betydning for den internationale akkreditering, som CBS indgår i. CBS ligger højt i mange internatio-nale akkrediteringer, men det viser sig, at der netop i forbindelse med

Af Christina D. TvarnøTegning: Niels Poulsen

e n e t i k t a k t i k

Det etiske valg af valgfagMan kan som førsteårsstuderende tilmelde sig det etiske valgfag fra den 2. til den 11. september.

Gå ind på e-campus og find tilmeldingsskemaet på din egen bache-loruddannelses hjemmeside. Her finder du også fagbeskrivelsen.

Der er 70 pladser. De første 70, der sender tilmeldingen via e-cam-pus kommer ind på faget

HUSK: Man tager valgfaget ved siden af sit fulde skema på 1. år

Fra etik til profit – og omvendt- Moderne virksomhedsledere er i stigende grad nødt til at forholde sig til virksomhedens samfundsansvar som aktør i den globale markedsøkonomi, siger professor Mette Morsing, og hendes ord falder ikke for døve ører. Virksomhederne selv råber på samfundsansvar, og CBS leverer varen i form af et særligt valgfag for alle førsteårsstuderende

Jeg ved det - symbolikken er

lige så forældet som de midler,

jeg tager i brug. Men vi har

altså vidst, hvad der skal til

og hvordan, siden 80’erne.

Finanskrisen ændrer intet!


Etik og ansvar er i fokus internt på CBS. Nu skal de studerende på en sjov måde introduceres til at tage et større etisk ansvar for dem selv til gavn for alle – de stude-rende selv, CBS, virksomhederne og samfundet.

- Vi skal væk fra at opfatte CBS som ”kræmmerskolen”. CBS er et universitet, hvor man som stude-rende tager ansvar for sig selv, for universitetet og for samfundet, siger Sven Bislev, prodekan for uddannelse.

CBS har derfor indført en etik-dag, der afholdes som en slags semesterstartskud den 1. sep-tember2009(ligeførudgivelses-dagen for dette nummer af CBS OBSERVER, 1). Etikdagen er et nyt initiativ, der skal være med til at præge og engagere CBS’ stude-rende fra allerførste dag på CBS. Der tales bedst om etik i smukke omgivelser, og det er CBS absolut

leveringsdygtig i, så selve etik-dagen foregår i Porcelænshaven, hvor lokalerne gerne skulle summe med debat om vigtige emner som studieadfærd, etik, ansvar og meget mere.

- Det er emner, der skal være med til at præge de studerendes opfattelse af dem selv, siger Sven Bislev og fortsætter:

- CBS er et universitet, og denne dag skal bruges til at understreje overgangen fra elev til studerende.

Forpligtede studerendeSom prodekan for uddannelse lægger Sven Bislev stor vægt på, at det forpligter at være stude-rende ved et universitet. For det første skal man ønske at lære noget – man skal have akademisk appetit og forståelse. Det er ikke nok at møde op til forelæsningen, man skal selv tage ansvar for det, man skal lære.

Den akademiske forståelse medfører også, at man skal ønske at læse noget, fordi det giver en værdi, der når længere end en selv. Hele samfundet skal have gavn af den uddannelse, man

tager som studerende. Det kræver, at man som studerende også tager ansvar for at samarbejde med andre.

- Det, vi ønsker at opnå med etikdagen, er at sætte fokus på nogle af de vigtige ting, som hører med til at være studerende ved CBS. Derfor bruger vi denne dag tid på en lang række etiske overvejelser, som vi håber også vil åbne op for de studerendes akademiske forståelse. Helt kon-kret handler etikdagen om at så et frø, så de studerende selv tager ansvar, gør en indsats og priori-tere akademiske undersøgelser, analyser og fremlæggelser, forkla-rer Sven Bislev.

Her snyder vi ikkeEtik handler konkret også om snyd.

- Akademisk etik lægger vægt på, at eksamenssnyd er det samme som at prøve at slippe for det besvær, det er at skulle lære noget, siger Sven Bislev, og fort-sætter:

- Når man snyder til eksamen, så snyder man ikke bare sig selv,

man underminerer samtidigt hele universitetet som institution. Det skal etikdagen sætte fokus på og forsøge at begrænse for eksempel eksamenssnyd samtidig med, at vi får øget den akademiske for-ståelse.

Etikdagen vil efter planen også have budt på et møde med og en velkomst af CBS’ nye rektor, Johan Roos, og et virksomhedspanel. Desuden vil de deltagende stude-rende også være blevet udsat for frokost, CBS’ adfærdskodeks for studerende og en mindre case-competition.

1

Etik, ansvar og universitetsuddannelseCBS er andet og mere end en kræmmerskole, det er et business universitet, og det forpligter på mange forskellige planer. Derfor har CBS sat fokus på etik fra første skole… undskyld, busi-ness school-dag

Af Christina D. Tvarnø

s t u d e r e n d e & e t i k

CSR er plads til forbedringer. - Internationale akkrediteringer

er opdelt i flere forskellige kate-gorier. Hvis vi forbedrer os, hvad eksempelvis angår den mængde af CSR, som de studerende udsættes for og udfordres i via undervisnin-gen, så vil vi kunne forbedre vores placeringer på ranglisterne, forkla-rer Sven Bislev, men understreger:

- Men vi vil især gerne sikre os, at virksomhederne ved, at alle der har læst på CBS er blevet undervist i CSR. Derfor er vores CSR valgfag kun en del af den proces, vi er i gang med for at styrke indsatsen på området. Meningen er, at der på længere sigt skal indgå elementer af CSR i alle uddannelser på CBS. Det skal så ske via dialog med studieledere og studienævn, så det bliver tilpasset de enkelte uddan-nelsers profil.

Profit som middel for etikPeter Pruzan ser med glæde på den øgede fokus på CSR og virksom-hedens samfundsansvar. Men han påpeger, at den rationelle forklaring af, at etik kan betale sig, fordi det øger profitten, ikke er nok.

Han forventer, at fremtidens CSR vil tage udgangspunkt i, at etik og ansvar ikke, som i dag, er et middel til at opnå profit, men at profit bliver et middel til at opnå en højere grad af ansvar over for alle virksomhedens interessenter. Med andre ord, at etik og ansvar vil blive betragtet som vigtige i sig selv og ikke kun som instrumenter til at beskytte virksomhedens renomé og indtjening.

1


I finanskrisens eftertid har det ikke skortet med beskyldninger om dår-lig corporate governance og mang-lende ansvarlighed på Wall Street. Hvad der til gengæld ikke ligefrem har været, er kø for at påtage sig hverken skyld eller ansvar for kri-sen. Placeringen af skyld har som så mange gange før skabt en reeva-luering af det sociale ansvars rolle i finansverdenen. Hvis ”the business of business is business”, som Milton Friedman erklærede, hvad er så business?

Det spørgsmål har runget gen-nem gangene på den prominente Harvard Business School. Her har de mange MBA studerende fulgt krisen med et vågent øje – ikke mindst fordi udsigterne til deres kommende ansættelse synes meget dystre.

Et lægeløfte for ledereSom konsekvens samlede en næsten færdig MBA studerende, Maxwell Anderson, en komite, der havde som hensigt at udarbejde et

moralkodeks for business. På bag-grund af det kunne han en måned før dimissionen lancere en kam-pagne for en MBA edsaflæggelse, der på samme måde som andre professions eder, som for eksempel lægeløftet, skal fungere som profes-

sionelle etiske retningslinjer.Over al forventning aflagde

over 400 Harvard studerende – og dertil flere hundrede stude-rende fra søsteruniversiteter som Yale, Stanford og Oxford – eden. Forandringens vinde har helt

bestemt blæst gennem afgangsklas-serne, og selvom de ikke dermed direkte frasagde sig grådighed, var symbolikken i edsaflæggelsen ganske tydelig. De studerende vil tilhøre en ny generation af etiske ledere.

- Vi er i midten af en finansiel krise uden fortilfælde, hvor det er svært at placere skyld. Men jeg tror på, at hvis erhvervsledere viser større forpligtelse for etisk adfærd, så vil den griskhed, der har drevet mange virksomhedsbeslutninger i fortiden, blive mindsket i fremti-den, siger MBA-edens medforfatter, Brian Elliot.

Etik, integritet og ansvarDen aflagte ed påkaldte sig høje-restående mål om ”at handle med den ypperste form for integritet” og ”at hindre beslutninger og opførsel, der gavner egne snævre ambitioner på bekostning af både virksomhe-der og samfun-det”. Det synes måske en anelse højtravende og samtidigt ironisk, når man tager i betragtning, at størstedelen af de graduerede fra Harvard Business School i de seneste år har gjort karriere på netop Wall Street.

Det er planen, at eden skal opretholdes i et professionelt net-værk for ledere, hvor ledere holder andre ledere til ansvar for deres handlinger. På samme måde som kampagnen blev spredt via Facebook, bygger eden på tendensen for nye selv-regule-rende sociale netværk som fora for kommende ledere. Således er det intentionen, at den selvstyrende debat i sådanne netværk skal skabe

den åbenhed, gennemskuelighed og ansvarsfølelse, som borgere, politikere og medier har efterspurgt i forbindelse med krisen.

Maxwell Anderson sammenligner eden med ægteskabsløftet – et løfte som samfund og individer stadig betror til, selv om det bliver brudt. Pointen er at etablere et tilsvarende sæt overordnede etiske retnings-linjer som i forbindelse med ægte-skabet.

Oplyst egeninteresseKampagnen for eden tog fat en måned før dimissionen, hvor de studerende havde en noget dyster udsigt til deres entre på arbejds-markedet. Hvor de tidligere gene-rationer af studerende står for skud under krisens moralske anklager, øjner de netop afsluttede stude-rende en chance for at distancere og differentiere sig. Særligt er non-profit og job i staten blevet popu-lære, og håbet er, at proklamerede bløde værdier skaber en passende bredere profil i den sammenhæng.

Når den nuværende krise har lagt sig, og finansverdenen forhåbentligt vender tilbage til normale tilstande, vil det være nødvendigt at revurde-re edens betydning. Det er den nye co-president for Harvard’s studen-terorganisation, Patrick Chun, helt på det rene med. Det er hans klare mål at følge op på succesen med eden ved at gøre etik mere synligt.

Etik er bestemt ikke et nyt emne i erhvervslivet, og spørgsmålet har ofte omhandlet individets dømme-kraft ved moralske dilemmaer. Her har eden selvfølgelig til hensigt at skabe en reference ved sådanne moralske dilemmaer, men historisk set er det den kollektive, offentlige fordømmelse af virksomheder gen-nem medierne, der har haft den største effekt.

I sidste ende handler eden om forholdet mellem individuelle og

kollektive inte-resser. Her har

profitmotivet for virksomheder

ganske naturligt ofte været på kollisionskurs

med samfundets interesser. Det gør spørgsmå-let om, hvilken

rolle vi som privatpersoner

spiller i virksom-heden, centralt. MBA-edens mål om bæredygtig værdiskabelse

for virksomheder afspejler således

et ønske om at konsolidere virksomhedens og privatlivets interesser. Derfor følger MBA eden samme spor som resten af social responsibility bølgen, nemlig en udviskning af førhen klare grænser mellem business og privatlivet.

1

Den 4. juni i år tog en række studerende fra Harvard Business School ”MBA-eden”, som en af de studerende, Danial Moon, signalerer med sit skilt.

Et løfte om etisk business fra HarvardOver halvdelen af det seneste afgangshold fra Harvard Business School valgte at aflægge en MBA-ed den 3. juni. Eden, svoret ved en uofficiel ceremoni dagen før dimissionen, skal fungere som professionelle etiske retningslinjer på linje med lægeløftet

‘Vi er i midten af en finansiel krise uden

fortilfælde, hvor det er svært at placere skyld. Men jeg

tror på, at hvis erhvervsledere viser større

forpligtelse for etisk adfærd, så vil den griskhed, der har

drevet mange virksomhedsbeslutninger i fortiden, blive mindsket i

fremtiden.

Brian Elliotmedforfatter til MBA-eden

foto: reuters / brian snyder (united states education)

Lejebolig 2,Ê3ÊogÊ4-v¾r.ÊfraÊ8.400,-

• 3 mdr. depositum• Husdyr tilladt efter aftale• Lejlighederne er klar til indfl ytning• Ubegrænset lejekontrakt

ÅbentÊhuss¿ndagÊkl.Ê12:00-13:00ÊogÊ15:30-17:00onsdagÊogÊtorsdagÊÊkl.Ê16:00-17:00ÊBesøg os i vores fl otte prøvebolig på Gråspurvevej 25, 2.sal og få et indtryk af den kommende oase midt i byen.

SeÊvideoÊogÊalleÊledigeÊboligerÊpŒÊwww.hulgaardshave.dk

Nørrebrogade 230, 2200 København NTlf.:Ê35Ê86Ê02Ê04

Bo i Hulgaards HaveÊÊÊÊÊÊÊÊ-ÊmidtÊiÊNordvest«sÊnyeÊbypark

Af Mads Krarup, MSc IBP-studerende

s o c i a lt a n s v a r


Studieabonnement kan kun tegnes ved fremvisning af dokumentation på igangværende studie og med leve-

ring på privatadressen.Betalingen skal tilmeldes PBS, ved første indbetaling. Der beregnes porto til udlandet.

Børsen skriver om de vigtigste globale, nationale og lokale erhvervsnyheder. Og

som abonnent på avisen har du samtidig adgang til Børsens store artikelarkiv

på borsen.dk – et sted, hvor du som studerende kan søge viden og inspiration

gennem dit studie. Som supplement til de daglige erhvervsnyheder får du også

det eksklusive Business magasin, der udkommer 9 gange om året.

Pleasure er Børsens eksklusive livsstilsmagasin. Det får du sammen med avisen

16 gange om året, og her skriver vi om alt det, der forsøder tilværelsen såsom

kultur, design, kunst, mode og gastronomi.

Som studerende kan du få alt dette for kun 150 kr. pr. måned.

Ring 3332 4242 eller bestil på borsen.dk/observer

Business & Pleasure

Spar

50%

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n1 0

Det er en innovation – en nyud-vikling. Det er vores innovation! Hvordan får vi så mest ud af den? Skal vi holde den hemmelig, tage patent og sælge brugerlicenser til andre? Skal vi gøre den til genstand for videreudvikling i samarbejde med brugerne? Skal vi sælge den, eller skal vi bytte den for adgang

til andres innovationer, som vi er sikre på findes derude, og som vi selv behøver for at komme videre? Hvordan kan man i øvrigt ellers få adgang til andres innovationer, som man har brug for?

Der er tale om forskning på forkant. Som selvstændigt for-skningsfelt er Open Innovation noget meget nyt. Den moderne vidensvirksomheds muligheder og udfordringer som aktør på marke-det for innovationer har kun været aktuelt som forskningsområde de seneste ti år. Det er først gennem

de seneste fem år, der virkelig er blevet en anseelig volumen af viden til om emnet. Her har for-skerne på Institut for Innovation og Organisationsøkonomi (INO), som CBS’ Open Innovation-forskningsmiljø i verdensklasse hører under, været fremme i skoene.

Begrebet Open Innovation blev oprindeligt defineret af profes-sor Henry Chesbrough, direktør for Center for Open Innovation ved Berkeley, i hans bog “Open Innovation: The new imperative for

creating and profiting from technol-ogy”. Som koncept dækker begre-bet over brugerdreven innovation, akkumulerende og selvforstærk-ende innovation samt distribueret innovation og beskriver, hvordan virksomheder kan og bør benytte sig af både inde- og udefrakom-mende ideer med henblik på at fremme deres teknologiske for-måen.

Forskerne i CBS’ World Class Research Environment (WCRE-miljø) på området er kommet langt forbi det punkt – her ligger fokus på, hvordan man så slipper bedst muligt af sted med at gøre det i praksis.

Udvikling som handelsvare- Den forskning, der så er lavet ind-til videre, har afdækket, at der på verdensplan er et kolossalt poten-tiale for at gøre forretning med innovationer. Det handler meget om at arbejde ud fra erkendelsen af, at løsninger på forskellige slags behov eller problemer som oftest allerede eksisterer og kan erhver-ves, frem for at man selv skal inve-stere tid og ressourcer i at udvikle løsningen for sig selv. Det handler grundlæggende om arbejdsdeling, og om hvordan man kan etablere et marked for innovationer som handels- eller byttevare, forkla-rer lektor Lars Bo Jeppesen, en af de tre INO-forskere i WCRE-miljøets ledergruppe.

De to andre i ledergruppen er professorerne Jens Frøslev Christensen og Keld Laursen, der er forskergrup-pens koordinator. Keld Laursen påpeger, at soft-ware næsten er det bedste, mest konkrete eksempel at bruge, fordi det er så modulært opbygget, som det er – og fordi det er et område, hvor producenter kan gå i samarbe-jde med brugerne om produktud-viklingen.

- Det er Google et rigtig godt eksempel på. Google tager system-atisk brugergenereret innovation ind, afprøver det i beta og integrer-er det bedste… og hyrer så typisk de innovative ophavsmænd efter at have afprøvet innovationen og fundet ud af, at det er en god for-retning. Og noget, der har præget spilmarkedet, er at kaste et stort net over internettet for at høste den brugergenerede innovation og videreudvikling. Det kommer så ikke gratis – nursing af en fanbase er en videnskab i sig selv, og det

kan kræve store investeringer at facilitere og deltage i den slags meget omfattende fora og commu-nities, uddyber Lars Bo Jeppesen.

Et andet godt eksempel er kemiske processer eller design af produkter stykket sammen af del-komponenter, hvor en producent kanhave95procentafetønsketprodukt, men mangle en enkelt komponent, som så kan efterlyses fra andre – noget man ser hos såvel Proctor & Gamble som Boing og NASA. Hvor effektivt det kan være er udviklingen af iPod’en et godt eksempel på – Apple havde som udgangspunkt ingen af kom-ponenterne, men samlede dem fra alle mulige andre aktørers soft-ware, hardware og teknologier og bragede igennem med produktet.

Åben- og lukkethedHandlen med og udvekslingen af innovation – og ikke mindst den forbundne vidensdeling – åbner for næsten lige så mange problemstil-linger, som det gør for muligheder:

- Problemet med at undgå knowl-edge leakage er det største problem – hvis man eksponerer sin egen, kommercielle viden til nuværende eller fremtidige konkurrenter har

man et problem med at bevare

sin konkurrence-dygtighed. Der er mulighed for at anvende et helt batteri af

approprierings-mekanismer

– patenter, copy-right, registrering af design for at sikre det, og vi har efterhånden en voksende lit-teratur på det område, der tyder på, at

Open Innovation skaber et yder-ligere behov for formel beskyt-telse, fortæller Keld Laursen,

men understreger, at andre hensyn kan veje tungere:

– Der er også mulighed for i princippet at være ligeglad med at beskytte sin viden til fordel for at være den, der har forspringet på markedet… eventuelt kombineret med at benytte sig af en bevidst indbygget kompleksitet, der gør ens egen innovation svær at appropri-ere, eller basal hemmeligholdelse af dele af sin teknologi og i hvert fald sin kerneteknologi. Men man skal være villig til at spille poker med viden som indsats.

Den slags problemstillinger har ført til en del nye forretningsmod-eller, der har løst dem ved at bruge

Mix and match som videnskabHvordan kan moderne vidensvirksomheder sikkert og effektivt gøre deres egne innovationer, typisk teknologier og software, til handels- eller byttevarer og få adgang til andres innovationer, som de selv har brug for? Open Innovation WCRE-miljøet vil sikre CBS en central og fremtrædende plads i det globale forskningsnetværk, der arbejder med spørgsmålet

Af Bjørn HyldkrogFoto: Rie Neuchs

e l i t e tæ n k n i n g

‘Den forskning, der så er lavet indtil videre, har

afdækket, at der på verdensplan er et kolossalt

potentiale for at gøre forretning med innovationer.

Det handler meget om at arbejde ud fra erkendelsen

af, at løsninger på forskellige slags behov eller

problemer som oftest allerede eksisterer og kan erhverves, frem for at man selv skal investere tid og

ressourcer i at udvikle løsningen for sig selv (...)

Lars Bo Jeppesenlektor

Open Innovation er et helt nyt forskningsfelt – og forskerne på CBS er med helt i frontlinjen. Ledergruppen for dette WCRE-forskningsmiljø består af (fra venstre mod højre) professor og koordinator for gruppen Keld Laursen, lektor Lars Bo Jeppesen samt professor Jens Frøslev Christensen.

c b s o b s e r v e r 6 s e p t e m b e r 2 0 0 9 1 1

mellemmænd til at gå på jagt efter manglende delkomponenter eller teknologier for sig uden at afsløre problemets kontekst. En innovation broker kan for eksempel poste komponentprob-lemer til hundre-detusindvis af videnskabsfolk inden for rel-evante vidensk-aber, og erfar-inger viser, at de store virksom-hederi30pro-cent af tilfældene får løsninger tilbage, som de ikke selv kunne komme op med – ofte fra steder, de end ikke havde haft fantasi til at søge.

Alt det – og et væld af andre modeller, muligheder, farer og løs-ningsmodeller forbundet med Open Innovation – forsker WCRE-miljøet på INO i og publicerer om med den erklærede hensigt at gøre CBS til i verdensklasse inden for for-skningsfeltet.

På vej mod verdensklasseSiden udpegningen til forsknings-miljø i verdensklasse for halvandet år siden og tildelingen af en million kroner om året over fem år til at understøtte aktiviteterne, har det forholdsvist lille forskningsmiljø arbejdet ihærdigt på at leve op til tillidserklæringen.

Gruppen er vokset til otte for-skere, idet miljøet fik tiltrukket professor (MSO) Thomas Rønde fra

Københavns Universitets Institut for Økonomi samt en enkelt ph.d. stu-derende. Mens det endnu ikke er lykkedes at få etableret flere

ph.d. stipendiater inden for feltet, så har gruppen udviklet meto-dekurser, der særligt styrker

CBS’ ph.d. stude-rendes statistiske

kompetencer.Mens de enkel-

te forskere i mil-jøet har hentet

en række mindre forskningsbevil-

linger hjem hver især, så man som helhed på

at få afgjort to store ansøgninger. Forsknings miljøet har i samarbejde med en række ledende europæiske business schools en meget ambi-tiøs, 10 millioner kroners ansøg-ning inden for Open Innovation Search under behandling i Det Frie Forskningsråd/Samfund og Erhverv. Det er anden gang, projektet bliver behandlet i forskningsrådet – før-ste gang fik man et positivt afslag, hvori man blev opfordret til at søge igen.

Open Innovation-miljøet har desuden – sammen med KU Life, Harvard, Stanford, Zurich og en række virksomheder – en mas-siv ansøgning på 18 millioner kroner inde hos Det Strategiske Forskningsråds programkomite for Kreativitet og Innovation, Nye Produktionsformer og Oplevelsesøkonomi med fokus på

brugerdreven innovation. Her er man kommet igennem første fase og er nu i finalen.

Sideløbende har forskningsmiljøet sørget for at sikre forsknings-baseret undervisning inden for feltet, idet professor Jens Frøslev Christensen har sørget for, at der er et stærkt Open Innovationsaspekt på cand.merc.MIB linjen (MsC in Management of Innovation and Business Development).

Samlingspunkt CBSLigesom vidensdeling er det altafgørende element i Open Innovation, er det også det altafgø-rende for, at det mandtalsmæssigt rimeligt beskedne WCRE på INO kan realisere den helt centrale ambition om at sikre CBS en bety-delig plads i Open Innovation-forskningens Champions League.

- Vores højeste ambition er at sætte dagsordenen inden for for-skningsområdet. Derfor går meget af den tid, vi har som frikøb, på at leve op til de meget høje og detaljerede krav, der stilles til publicering – især inden for A-publikationerne, som Keld Laursen udtrykker det.

På den front går det godt: Serden Özkan og Toke Reichstein har fået et paper i Management Science, Lars Bo Jeppesen har fået en con-ditional acceptance i Organization Science, gruppen generelt har en hel del papers på revise and resubmit-niveu i blandt andet Strategic Management Journal og Organization Science og en del B-tidsskrifter også.

En anden vej til at gøre sig

bemærket er at deltage i og arrangere konferencer med videre. Også her har forskningsmiljøet markeret sig, idet de i april var vært for CCC ph.d. konferencen (Consortium on Competitiveness and Cooperation), der ellers typisk bliver afholdt i USA.

- At vi kan trække det event til CBS viser, at vi har formået at gøre os synlige – at vi som miljø er kom-met frem på verdensplan inden for forskningsfeltet – og vi er i gang med at se, om nu vi kan bruge opmærksomheden til at ekspandere

inden- og udenfor instituttet. Vi har en indkaldelse ude efter ansøge-re til adjunktstillinger gennem Academy of Management, og der har vi modtaget 80 ansøgninger, heraf mange rigtig gode, fortæller Keld Laursen og kommenterer:

- CBS’ WCRE- konceptet er i mine øjne en sand og meget nyttig inno-vation. Det har i hvert fald givet os som forskningsmiljø grundlaget for, at vi kan tage det næste kvan-tespring.

1

‘Vores højeste ambition er at sætte dagsordenen

inden for forskningsområ-det. Derfor går meget af den tid, vi har som frikøb, på at leve op til de meget høje og detaljerede krav, der stilles til publicering – især inden

for A-publikationerne.

Keld Laursenprofessor

Vil du udleje din sofa eller dit værelse?

I forbindelsen med FN’s klimakonference (COP15), som afholdes i København fra d. 7. til 18. december i år, har du nu muligheden for at udleje dit værelse eller din sofa (gratis eller imod betaling) til en af de mange delegerede, der rejser til København fra hele verden.

Hvis du har lyst til at udleje din sofa eller dit værelse, er her to gode muligheder:

Læs mere om COP15 og alle forberedelserne på www.cop15.dk

COP15 Housing

COP15 Housing er en webportal, der er etableret af Udenrigsministeriet, her kan du udleje dit værelse eller din sofa.

Webadresse: www.housing.cop15.dk

New Life Copenhagen

NEW LIFE COPENHAGEN er organiseret af kunst-communitiet Wooloo.org sammen med et hold af frivillige der gerne vil stille et værelse eller en sofa gratis til rådighed under COP15. Portalen er støttet af bl.a. Danmarks Naturfrednings- forening, Klimaforum09 m.fl.

Webadresse: www.newlifecopenhagen.com

Løs en case for Novozymes og

VIND 10.000 kronerNy casecompetition i samarbejde med C3 og NovozymesArbejdsgivere efterspørger i stigende grad stærke analytiske egen-skaber og gode kommunikationsevner hos samtlige medarbejdere, og netop dette læres bedst udenfor forelæsningssalen.

Ved at deltage i denne casecompetition, får du udover mulighed for at vinde 10.000 kroner ved at lave blot 5 PowerPoint slides, også en enestående chance for at profilere dig overfor Novozymes og de øvrige virksomheder på SICEF karrieremessen 25. september, hvor de 3 bedste løsninger skal præsenteres.

Få feedback af professionelleDe 3 bedste løsninger udvælges og præsenteres for et professionelt dommerpanel bestående af repræsentanter fra casevirksomheden Novozymes og konsulenter fra The Boston Consulting Group.

Casen vil være tilgængelig via download på www.sicef.dk fra den 18. september kl. 12.00. Læs mere og få detaljerne på www.C3.dk under Studerende!

Open Innovations WCRE-forskningsmiljøetProfessor Keld Laursen – koordinator

Professor Jens Frøslev Christensen – medlem af ledergruppen

Lektor Lars Bo Jeppesen – medlem af ledergruppen

Professor (mso) Thomas Rønde

Lektor Christoph Hienerth

Lector Toke Reichstein

Adjunkt Serden Özcan

Adjunkt Francesco Rullani

Erhvervs-Ph.D. stipendiat Alexander Stern


Der er en særlig stemning på Institut for Finansiering. En rigtig god stemning. Noget intimt og noget venligt. En åben atmosfære.

Det, at det forholder sig sådan, kan der være mange forklarin-ger på. Alle i forskningsmiljøet er optændt af den samme flamme. Ledelsen har måske formået at gribe det hele rigtigt an. Eller skulle det være et ret stærkt fagligt fællesskab blandt de mange mate-matik-økonomer?

Det er nok en samling af alle faktorer, der har skabt dette unikke miljø. De studerende er også glade for det og for dets tre uddannel-ser: Finansiering og Regnskab, Finance and Strategic Management og Applied Ecomics and Finance. Senest er der kommet en ny eli-teuddannelse til. Den hedder Advanced Economics and Finance og vil have et optag på kun 25 per-soner om året. Den er der store for-håbninger til, da man derigennem kan få nye ph.d.studerende.

Rejsen gennem støbeskeen”Finansiel risikostyring” er egentlig en sammenlægning af to projekter. Professor og nuværende institut-leder David Lando var ankermand bag et projekt om ”kreditrisikosty-ring”, og professor og daværende institutleder Carsten Sørensen stod bag et andet projekt om ”dynamisk porteføljestyring” (se nedenfor). Begge troede, at det særlige høje forskningsniveau kun kunne fin-des inden for stærkt fokuserede

områder, og derfor søgte de hver for sig. Men forskningsdekan Alan Irwin anbefalede dem at lave et mere generelt projekt, som kunne komme hele instituttet til gode.

Det betød, at der blev plads til professorerne Ken Bechmann, Bjarne Astrup Jensen, Jesper Rangvid og senest Søren Hvidkjær, der blev hentet hjem fra udlandet. Og plads til unge mennesker som Peter Feldhütter og Anders Bjerre Trolle. Begge blev ansat som post.doc., men den sidstnævnte er allerede videre i et attraktivt job i Lausanne.

Der er rift om ph.d.’erne fra insti-tuttet, og de hjælpes til udlandet af Carsten Sørensen og ikke mindst af David Lando, der selv er ph.d. fra Cornell University og har et bredt netværk i USA. Ideen er, at man i udlandet får øjnene op for institut-tets høje niveau gennem de dygtige ph.d.er. På denne måde står uden-landske forskere pludselig og banker på døren til en stilling på instituttet.

Den dag i dag er alle meget tak-nemmelige for Alan Irwins råd. Og det er altså grunden til, at David Lando og Carsten Sørensen står som ledere af ét samlet WCRE-projekt, der ikke har ét fokusom-råde, men fire relaterede.

Bankkrisen og risikostyringDet første er ”kreditrisikostyring”, som er kommet særligt i vælten på grund af den internationale bank-krise, hvor selv store banker er gået ned eller er blevet reddet på målstregen af statsligt finansierede bankpakker.

Selvom kreditkrisen egentlig star-tede med misligholdelse af risikable boliglån – de såkaldte subprimelån-skyldes krisen en lang række andre

faktorer, heriblandt for høj låntag-ning og for stor tiltro blandt banker til at der altid ville være likviditet i markedet. Likviditet er både i form af penge man kunne låne fra andre institutioner og i form af mulighe-den for at sælge papirer fra, når der var brug for cash. Den sidste form for likvidtet – det at kunne sælge finansielle instrumenter fra mar-kedet, når man har brug for cash – var allerede et varmt emne inden krisen. Erhvervsobligationer – altså obligationer udstedt af for eksem-pel en virksomhed - er mindre værd end statssobligationer, fordi køberen af obligationen ikke altid er sikker på at få det obligationen lover. Det oplever ejere af obliga-tioner udstedt af General Motors for eksempel i disse dage. Men erhvervsobligationer er også mindre værd, fordi man i krisetider – netop når der ofte er brug for det – kan have svært ved finde købere til obligationerne. Man kan så prøve at finde ud af, hvor meget prisen på en erhvervsobligation påvirkes af kreditrisikoen, og hvor meget der skyldes manglende likviditet.

Dette og meget andet har senest været genstand for David Landos forskning – en forskning som ran-gerer allerøverst internationalt.

Pension og risikostyringDynamisk porteføljestyring er det andet område. Her beskæftiger man sig med, hvordan man investerer mest optimalt over tid. Hvad er den bedste investering: Obligationer? Ejendomme? Aktier? Eller er det bedst at kombinere dem? Og det er det vist, hvis man ikke ønsker en høj risiko.

Andre spørgsmål er for eksempel, hvad der er mest optimalt for en

pensionskasse eller for en person med en privatfinansieret pensions-ordning i en bank. Der er forskel, for en pensionskasse kan tillade sig at tage en større risiko og kan derfor også score kassen. Men altså også det modsatte, som man har set det på det seneste.

Nogle spredte ikke risikoen ved at investere bredt, men satsede ensidigt på aktier. Ifølge OECD er pensionernes værdi faldet med 25 procent i de seneste år. Enkelte lande, som for eksempel Chile, har forladt det markedsorienterede pen-sionssystem og indført regler for, hvad man må investere i. Derfor er værdien af pensioner ikke faldet her. Andre lande kan meget vel følge efter.

Carsten Sørensen har for nylig specifikt beskæftiget sig med den optimale livstidsinvestering for helt unge personer med forskelligt uddannelsesniveau. Her viser det sig, at højtuddannede godt kan til-lade sig en større risiko end de lavt uddannede. Den konkrete forsk-ning munder ud i en række model-ler, hvor de forskellige parametre indgår.

Det hele er meget matematisk og statistisk – nogle ville sige tørt – men til gengæld er det præcist og uhyre anvendeligt. De store og anerkendte tidsskrifter optager instituttets artikler, og det gælder også de helt unges artikler.

Obligationer og risikostyringDet tredje område går under navnet Term Structure Modelling – endnu én af de mange engelske fagtermer, der slynges ud i luften, som om de var hverdagskost for modtageren.

Det dækker blandt andet prisfast-sættelse af obligationer på tværs af

løbetid. Man sammenligner kort- og langfristede obligationslån og ser på forholdet mellem den korte og lange rente. Den kan være flad, det vil sige uden nævneværdigt rente-spænd, eller stejl, hvilket vil sige med stort rentespænd.

I øjeblikket er det mest fremher-skende et stort rentespænd: den korte rente er i bund (det sørgede et regeringsindgreb for, så folk med flexlån ikke behøvede at gå fra hus og hjem), mens den lange rente er relativ høj og ikke ser ud til at ville gå ned – folk er nemlig bange for inflation. Også et risikomoment.

Optioner og risikostyringDet fjerde og sidste område er Derivative Pricing, det vil sige pris-fastsættelse af derivater, som er afledte finansielle instrumenter.

Det drejer sig for eksempel om optioner, der dybest set er en aftale, der giver en person ret til at købe noget til en forlods fastsat pris. Og det vedrører futures, der er en aftale om køb eller salg af et givet aktiv på et givet tidspunkt til en på forhånd fastsat pris.

Der indgår ofte optioner, når der skal skrives kontrakt med den nye administrerende direk-tør. Virksomhedens aktie er for eksempel røget ned på kurs 80, så direktøren får et tilbud om at kunnekøbe1000aktiertilkurs90efter tre år. Tilbuddet lyder måske ikke umiddelbart forjættende, men det giver den nye direktør et meget stærkt incitament til at gøre alt for at få virksomheden på ret køl igen. For mange direktører har optio-nernes værdi oversteget den reelle årsløn gennem de senere år.

Rangering og risikostyringInstitut for Finansiering blev evalu-eret i 2007. Da fik det både mange roser med på vejen og en europæ-isk ranglisteplacering, der er en Caroline Wozniacki værdig. Det var glædeligt, men heller ikke uden sine risici.

De eksterne evaluatorer bemær-kede, at instituttet ville få svært ved at komme højere op, hvis det ikke kunne konkurrere på lønninger. Eller hvis det ikke havde adgang til de store databaser af relevans for forskningsområdet – de findes primært i USA, som for eksempel Bloomington terminalen, der koster 150.000 kroner om året at have adgang til. Andre koster helt op til 600.000kronerforårligadgang,som for eksempel CRSP (Center for Research in Security Prices).

Forskere fra udlandet forlanger, at der er naturlig adgang til alt. Dette er en af de mange grunde til, at David Lando og Carsten Sørensen er begejstrede over, at de nu har fået lidt over fem millioner kroner ekstra at arbejde med over fem år. Det giver dem blandt andet mulighed for at reagere hurtigt, når lejlighed byder sig – for eksempel hvis en højt anset forsker gerne vil på gæsteophold og må have adgang til en bestemt databank. 1

Finansiel risikostyring på allerhøjeste planUdnævnelsen af en gruppe forskere på Institut for Finansiering til World Class Research Environment (WCRE) var den rene blåstempling. Forskningen har længe været på meget højt niveau, og finanskrisen har gjort den både højaktuel og eftertragtet

Af Per Durst-AndersenFoto: Rie Neuchs

e l i t e tæ n k n i n g

Professor og institutleder David Lando (th.) og professor Carsten Sørensen slog – efter anbefaling fra forskningsdekan Alan Irwin – deres daværende projekter sammen, og det er der kommet et forskningsmiljø inden for finansiel risikostyring i verdensklasse ud af.


*�Køb�en�Mac,�der�er�omfattet�af�tilbuddet,�og�en�iPod,�der�er�omfattet�af�tilbuddet,�med�din�uddannelsesrabat�m

ellem�den�28.�maj�og�den�8.�september�2009,�og�få�en�rabat�på�op�til�1.360�kr.�I�henhold�til�gældende�betingelser.�Besøg�www.apple.com

/dk/go/studentoffer,�

hvis

du

vil v

ide

mer

e. U

ddan

nels

espr

iser

gæ

lder

ikke

for a

lle A

pple

-pro

dukt

er. T

M o

g ©

200

9 Ap

ple

Inc.

Alle

rett

ighe

der f

orbe

hold

es. A

pple

, App

le-lo

goet

, Mac

og

iPod

er v

arem

ærk

er ti

lhør

ende

App

le In

c. og

regi

stre

ret i

USA

og

andr

e la

nde.

Køb en Mac under uddannelsen, og få en iPod touch med i købet.*En investering med et fantastisk afkast.

Køb en Mac og en iPod, der er omfattet af tilbuddet, inden 8. september 2009, og få en rabat på op til 1.360 kr.* Du kan også spare ved at bruge Apple-uddannelsesrabat. Få mere at vide på�www.apple.com/dk/go/studentoffer,�eller�ring�til�en�Mac-ekspert�på�802�408�35.


Lad det være sagt med det samme, CBS Learning Lab’s læringsstil-test er ikke en Facebook test. Jeg har taget mange af de der Facebook tests, der ender med at man enten er Superman, George Clooney eller Snehvide. Det eneste, de har til fælles, er, at man skal svare på en række spørgsmål, hvorefter en skjult maskine spytter resultatet ud. Derfra ophører al sammen-ligning.

Testen er brugervenlig i sig selv – selv om det, der omgiver den, lader lidt tilbage at ønske. Det er fint med en test, der er så kompleks, at nuancerne ikke går tabt, men når resultatet kræver grundig efterfølgende refleksion for at kunne bruges, kunne man godt ønske at blive taget lidt mere i hånden.

Det ønske grunder så måske i virkeligheden blot i mine egne

læringsstile. Men jeg bliver som bruger alligevel frustreret, når resultatet af testen forsvinder uden videre forklaring, og jeg selv skal finde ud af at kigge efter det på min mail-konto. Det samme kan siges med baggrundsoplys-ningerne, idet man selv skal grave artikler frem om mere dybdegå-ende definitioner og typer – kun arbejds- og refleksionsbogen med de ret basale definitioner og plads til egne notater ligger nemt til-gængelig på selve hjemmesiden.

Det har naturligvis en pointe, for man kommer ikke nemt til en bedre forståelse af sig selv eller sine læringsstile. Det kræver per definition, at man arbejder videre med sig selv og reflekterer over resultaterne over længere tid. Men hvis ikke kompleksiteten og besværlighederne standser projek-tet, kan jeg sagtens se nytten i at tage rejsen.

Selvindsigt ved selvsynDa jeg selv tog testen kunne jeg godt genkende mig selv og den måde, jeg foretrækker at se ver-den og lære. Dermed kan jeg også

godt se, hvordan de indsigter, testen giver, på længere sigt vil kunne hjælpe mig i min forståelse af mig selv og andres opførsel og reaktion på verden.

Og så er det på et eller andet perverst plan altid underligt rart, at kunne sætte ord på sig selv, med de begreber, en test tilbyder. Hvem kunne for eksempel have gættet, at jeg var en middelsvær anarkist? Nærmere undersøgelse viser endda, at det ikke handler om taljemål, men om tilgang til information og indtagelse af samme samt strukturskabelse og læring.

Man lærer i hvert fald i sidste ende noget om sig selv – noget der er værd at vide og kan arbej-des videre med. Hvilket jo er hen-sigten. Derfor vil jeg også anbefa-le at man tager testen – men kun hvis man er klar til rejsen.

1

Nogle studerende sidder og gaber eller chatter på facebook, andre skriver flittigt noter, mens andre igen forsøger at få øjenkontakt med forelæseren. Til gengæld kan bil-ledet være omvendt til gruppearbej-det to timer efter - de uengagerede fra forelæsningen kan ikke holde op med at tale, mens den, der har alle noterne, måske sidder og bliver irriteret over, at de andre ikke bare vil gøre, som der står i bogen.

Det er faktisk sundt at medlem-merne i gruppen er forskellige på den måde, og det er et spørgsmål om stil - læringsstil. Eller ret-tere læringsstile - for alle har flere måder at lære på, hvad enten det er at lytte, læse, skrive, diskutere og så videre. Og det afhænger ikke bare af formen, men også af ind-holdet, hvordan man som individ er i stand til at modtage undervisnin-gen. En detaljeorienteret studerende vil for eksempel have svært ved at følge med, når der bliver tegnet de store billeder, og omvendt.

Den gode nyhed er, at man kan blive opmærksom på sine svage og stærke sider og blive bedre til at håndtere dem. CBS Learning er nu klar med både forklaring og løsning. Både studerende og under-visere kan nu tage en test, hvor de kan blive klogere på hvordan de foretrækker at lære.

Læringsstile handler ikke om, hvor god man er til det ene eller andet fag, men hvilke måder man

som person foretrækker at tænke på, når man skal lære. Det handler om at forstå sig selv, og hvordan man fungerer – og tager man læringsstiltesten, får man en detal-jeret profil af, hvordan man fore-trækker at lære… med hele fjorten elementer.

Ud over indsigten i, hvordan man fungerer som person, får man altså også et værktøj, der kan bruges til at forstå, hvordan andre tænker. Derfor giver indsigten i læringsstile-ne også bedre chancer for at forstå oplæg til eksamensopgaver samt at skrive projekter, der mere præcist rammer lige netop det, undervise-ren havde tænkt sig.

Endelig kan en forståelse af læringsstile hjælpe, når man dan-ner studiegrupper. Det er en force at forstå hinanden og hinandens læringsstile, og det handler om at blande gruppen, fordi studerende med forskellige læringsstile skaber mere dynamik. Der er altså store gevinster at hente ved at blive klo-gere på sine læringsstile.

Hurtig selvhjælpTilbuddet om at blive klogere på sine læringsstile er en stor fordel for alle studerende på CBS, men jo tidligere man kommer i gang, jo bedre er det. Derfor er det også et tilbud, som drivkraften bag projek-tet hos Learning Lab, pædagogisk konsulent Tine Nielsen, håber at især de nye studerende vil benytte sig af:

- Jeg vil kraftigt opfordre nye studerende til at udforske deres læringsstile – dels fordi det sparer tid og frustrationer i løbet af stu-diet, men også fordi læringsstilene

kan udvikle sig gennem studiet, påpeger Tine Nielsen.

Når man skal i gang kan det godt virke intimiderende at skulle sætte sig ind i betydningen af lærings-stilene og forstå sammenhængen mellem de fjorten elementer. Men ifølge Tine Nielsen handler det bare om at springe ud i det:

- Jeg vil anbefale, at man bare starter med at tage testen og først derefter bruger litteraturen til at forstå resultatet med udgangspunkt i sig selv. Den tid, man investerer i at forstå sin læringsstil, kommer tilbage mange gange, fortæller Tine Nielsen og fortsætter:

- Samtidigt er det en måde at blive en ægte problemløser på, fordi man kan løse og forstå opga-verne i den kontekst, situationen kræver det.

Ikke kun for studerendeUndervisere på CBS kan også bruge testen til at forstå deres egne måder at lære og at undervise på, samt hvorfor de studerende spørger meget på en specifik måde, eller hvorfor der er risiko for, at undervi-seren kan tale forbi de studerende. Derfor er læringsstile også en del af adjunktuddannelsen. 1

Læs nedenunder hvordan det gik, da CBS OBSERVERs journalist tog testen.

Nu skal vi lære med stilEt ny sats med fokus på læringsstile betyder, at CBS’ studerende og ansatte ganske gratis kan blive klogere på, hvordan de foretrækker at lære

Af Thomas EdvardsenGrafik: René Lynge

s e lv i n d s i g t

TestenHer kan du tage din lærings-stilstest og læse mere om projektet:www.cbs.dk/learningstyles

Refleksioner fra og om en middelsvær anarkist

Af Thomas Edvardsen

t e s t i n g t e s t i n g


*Pc-pakke indeholder mini-pc og Mobilt Bredbånd Med Mobilt Bredbånd M får du 10 GB forbrug pr. md. Hastighed ved Turbo 3G-dækning er op til 1 Mbit/128 kbit, men kan variere afhængigt af omgivelserne og antallet af samtidige brugere. USB-modem koster 1 kr. Betaling via Betalingsservice er gratis. Vælger du at betale via regning, koster det 39 kr. pr. stk. Forbehold for trykfejl, prisændringer og udsolgte varer. Google og Google-logoet er varemærker tilhørende Google Inc.

HP 2140 mini-pcMed Mobilt BredbåndHastighed 1 Mbit/128 kbit

Min. pris første 6 mdr: 2.996,-Pris pr. måned i 6 mdr. 499,- Pris pr. måned efter 6 mdr. 199,- Normalpris ved separat køb 3.696,-

M 1,-*HHP 2140 mini-pcHHP 2140 mini-pcMMed Mobilt BredbåndMMed Mobilt BredbåndHastighed 1 Mbit/128 kbitHastighed 1 Mbit/128 kbit

Min. pris første 6 mdr:Min. pris første 6 mdr: 2.996,-2.996,-Pris pr. måned i 6 mdr.Pris pr. måned i 6 mdr. 499,- 499,-

M **

Forestil dig at have alverdens information, alle dine studienoter og din vejleders seneste mail med dig overalt. Med en mini-pc og Mobilt Bredbånd får du en optimal pakkeløsning, der kun vejer lige over 1 kg. Så kan du arbejde, tjekke mails og være på nettet, uanset hvor du be nder dig. Kig forbi en Telenor-butik og mød din nye studiekammerat.

M

Spar

700,-

Pensum to go, takeout noter og

Google™ transportable.


Rektor interview - læs separat pdf

VELKOMMEN TIL CBSa v i s o g w e b a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n 2 0 0 9 - 2 0 1 0

Der er de skrevne regler, og så er der de uskrevne. CBS dikterer ikke officielt nogen takt og tone for, hvordan man skal opføre sig over for sine medstuderende og undervi-sere i et fyldt auditorium, undervis-ningslokale eller grupperum. Men der findes absolut uskrevne regler for god og dårlig adfærd.

Nu skriver vi dem. Så er der ingen undskyldninger. Gør derfor dig selv og andre en tjeneste og læs denne guide med syv bud på, hvad der definerer god og dårlig stil på CBS. Og husk dem – så undgår du de værste brølere fra studiestart.

Gem den *** madpakke Mad og forelæsninger hører ikke sammen. Det er dårlig stil at spise til undervisningen. Sidemanden med den fedtede, ildelugtende madpakke eller halvspiste sandwich fra kantinen er en, der bemærkes og huskes… og ikke på den fede måde. Så drop sølvpapirsfolderi, gulerodsgnaskeri og ostehørmeri – og husk også lige, at det med at gøre sig umage med at være diskret og ”stille” som oftest bare gør, at madseancen står på i endnu læn-gere tid.

Styr lige computerenLad den nyerhvervede bærbare op med strøm hjemmefra, så andre slipper for dine led-ninger. Sæt også gerne maskinen på lydløs, så alle i lokalet ikke forstyrres af glade Windows-lyde, hver gang du tænder og sluk-ker. Og så et lille godt råd til de dybest afhængige facebook-entusiaster – lad være med at sætte dig foran nogen, hvis åbne laptop har en skinnende blank overflade. Så kan underviseren nemlig se, hvad der forgår på skærmen – og det er ikke just noget, der viser respekt for vedkommende.

Vær forberedtMange nye CBS-studerende oplever, at det kan være en stor udfordring at overskue en hel semesterplan – især også obligatoriske oplæg, der som oftest er inkluderet. Her er budskabet, at du aldrig skal prøve at fake dig igennem et oplæg, som du ikke har forberedt. Det er rigtig dårlig stil. Du spilder dine medstu-derendes tid ved at prøve at redde den med volapyk og en omgang sludder for en sladder. Vær ærlig og sig det, som det er, hvis du er

uforberedt – eller endnu bedre, vær forberedt!

Drop praktiske spørgsmålHvornår har vi eksamen? Hvor

mange undervi-sere skal vi have? Hvordan down-

loader vi pensum? Spørgsmål afbryder

undervisningen, og stort set alle de prak-

tiske spørgsmål er noget, som man kan få svar på ved at kigge på e-Cam-

pus, SiteScape eller i studiehåndbogen. Skån dine

omgivelser og brug tiden på at få det mest mulige faglige udbytte ud af timen i stedet. Skal du absolut have svar på noget praktisk fra din underviser, så brug pausen eller send en mail

Skru ned for charmenTænk på, hvordan det ville føles, hvis hele dit gamle gymnasium prø-vede på at få dig til at lægge mærke til dem og gerne ville være venner med dig ved studiestart – samtidig! Tag hensyn til din underviser; Stil eventuelle relevante spørgsmål i pausen og lad være med at spilde din forelæsers tid

efter timen eller via e-mail. Drop desuden flirten og den ekstra charme. CBS’ ansatte er komplet immune, og dine medstuderende vil bare betvivle din faglighed. Vær professionel – det er god stil.

Drop fremmedordene CBS-sprog er fyldt med frem-medord og engelske termer. Brug udelukkende de fine ord, når det passer ind i sammenhængen eller for at tydeliggøre præcis mening – og aldrig for at forvirre dine med-studerende eller for at lyde klog og imponere dine omgivelser. Husk at du ikke længere står over for din gamle, pensionsmodne gymnasie-lærer, men derimod et sprogligt monster, der har terpet ordbøger siden børnehaveklassen – og som derfor nemt sætter dig i akademisk gabestok, hvis du begynder at tale i termer, som du alligevel ikke har 100 procent styr på, hvad betyder.

Dræb papegøjenLad være med at gen-

tage, hvad enten underviser eller

medstuderende siger. Alle kender typen

fra gymnasiet, der som regel også

sidder med et overdrevet smil og store hundeøjne.

På CBS er papegøjen en truet dyreart – for der

bliver ikke givet årskarakterer. Desuden er dine med-studerende ikke mødt op til fore-læsning for at høre på dig, og din under-viser er komplet ligeglad med, hvor meget papegøjesprog du kan. Vil du absolut

lave hakker i pladen, så vent til eksamen, hvor du måske kan

redde et par billige suk-kerknalder på at kunne gengive alt, du har hørt til

forelæsningerne.

1

Syv skarpe Do’s and Don’ts fra første færdDet er ikke ligegyldigt, hvordan du opfører dig i auditoriet eller klasseværelset. Læs CBS OBSERVER syv gode råd til god og dårlig stil i omgangen med undervisere og medstuderende.

Af Dalia SiwanFoto: Liselotte Østergaard

a d f æ r d s r e g u l e r i n g

1

c b s o b s e r v e r & c b s o b s e r v e r . d k

Redaktionen byder dig velkommenVelkommen til CBS – og velkom-men som abonnent og forhå-bentlig også læser af CBS’ uni-versitetsavis, CBS OBSERVER og webavisen cbsobserver.dk.

Vi har i anledningen af seme-sterstarten begået et velkomst-tillæg. Det byder på en skønsom blanding af need-to-know, nice-to-know og det rene pjat. Det skulle gerne hjælpe alle de nye studerende med at finde rundt, finde sig til rette og i det hele taget finde frem til både det nødvendigste og det sjoveste ved CBS. Det skulle også gerne gøre jer til læsere og brugere igennem de kommende års studietid.

Vi skriver ikke om de kendte, med mindre der er tale om den slags, der bliver udnævnt til adjungeret professor. Vi skriver ikke om forbrydelser, med min-dre de bliver begået på eller mod CBS. Men hvis du gerne vil have fingeren på pulsen i det lokal-samfund, du nu er blevet del af – og i langt højere grad end du tror deler skæbnefællesskab med, så er det lige her, på disse sider og bruger af webavisen, du kan holde dig orienteret.

Velkommen – god læselyst, og bland jer gerne i debatten.

Der er mange måder at gøre sig bemærket på som ny studerende, nogle mere uheldige end andre. Så lad madpakken blive i tasken under forelæsningen, skru ned for charmen og styr snakketøjet. (modelfoto)


Velkomsthilsner fra CBS-folketMød en række af mennesker, der har deres daglige gang og arbejdsplads i CBS bygninger og læs, hvad deres gode råd om emner som cykel- og bilparkering , IT og den mad, du kan købe i kantinerne

Af Torkil BangFotos: Liselotte Østergaard

r u n dt u r

- Som ny studerende er der utro-ligt mange informationer at for-holde sig til. Det kan være svært at overskue, men der er ingen grund til panik – sådan har de fleste det. Det vigtigste er, at man ikke går rundt med usikkerhed og spørgsmål, men spørger, hvis man har brug for hjælp, siger Thomas Gylling, vejledningsfaglig konsulent i Studievejledningen og koordinator for mentorordnin-gen på CBS.

- Først og fremmest er det en god ide at tale med sine med-studerende. Men man skal heller ikke være bleg for at bruge den hjælp, CBS tilbyder formelt. Når det gælder studieteknik og fag-lige spørgsmål er det meget nyt-

tigt at lytte til ældre studerendes erfaringer, som der er mulighed for i mentorordningen. Og i Studievejledningen svarer vi ikke udelukkende på tekniske og kon-krete spørgsmål – man kan sag-tens komme og få en snak med en vejleder, hvis man ikke synes, at tingene helt hænger sammen, fortæller Thomas Gylling og fort-sætter:

- Den vigtigste pointe er nok, at ALLE går rundt og synes, der er noget, der ikke helt går, som det skal – og det går langt hur-tigere og langt nemmere med at få løst problemerne, hvis man taler med nogen. Vores erfaringer er, at mange går med tingene i rigtigt lang tid, men – og det kan måske virke himmelråbende banalt at sige det – det er der ingen grund til.

For mange nye studerende er det problematisk at opsøge hjælp, fordi de kommer fra sko-lesystemet, hvor alt er tilrettelagt, til selvstændige studier, hvor man har ansvaret for egen læring:

- Der er ikke længere et system, der fortæller en, hvad man SKAL gøre. I stedet skal man finde sin egen løsning på tingene, og der er det fantastisk nyttigt at lytte til andres erfarin-ger, fastslår Thomas Gylling.

1

Studievejledningen - studiestartens problemknusere

- For mange nye studerende er det uoverskueligt med alle de informationer, de får. Derfor lægger de måske ikke mærke til de påbud og henvisninger, der er rundt omkring på CBS. Det vil vi gerne hjælpe dem med, så derfor kan de for eksempel regne med, at de i den første tid ofte møder en betjent, der fortæller dem, hvis de er ved at parkere deres cykel et sted de ikke må, fortæller teknisk chef Hasse Skouboe og påpeger, at det, når det gælder parkeringsfor-bud for cykler, er af hensyn

til de studerendes egen sik-kerhed:

- Når cyklerne står foran indgangene, blokerer de flugt-vejene, hvis der skulle være brand eller lignende, forklarer CBS’ tekniske chef, hvis bedste generelle råd til de nye stude-rende er at efterlade lokalite-terne i samme stand, som de finder dem i.

- Sæt selv tallerkener og bestik på plads, flyt borde og stole tilbage, hvor de kom fra og så videre. Der kommer jo også en del studerende om aftenen, der ellers er nødt til

at finde sig til rette i rodet, siger Hasse Skouboe, der er lidt ærgerlig over, at det mest er forbud og påbud, som han kan hilse de nye studerende velkommen med – men der er da også nogle positive ting, som måske i endnu højere grad vil glæde ældre stude-rende og ansatte:

- Når semesteret starter, har vi fået renoveret toilet-terne i stueetagen på Solbjerg Plads, så de nu fremstår lidt frække og friske i farvet glas. Toiletterne ved Nexus bliver helt i stål – det gør dem også meget lettere at rengøre og holde fri for graffiti, fortæller Hasse Skouboe og påpeger desuden, at også auditorierne har fået en overhaling, idet alle sorte tavler er ved at blive udskiftet med whiteboards:

- Med de ret store, mørke lokaler, som vi har, gør det en stor forskel, hvis der kommer en stor lys flade ind. Samtidigt får vi gjort hovedrent, så alt er klar til den 1. september, fast-slår Hasse Skouboe.

1

Teknisk Service - læg mærke til forbudt-skiltene

Vi er jo nok en smule dyrere, end den kantine, I nye stude-rende kender fra for eksempel gymnasiet, men forhåbentlig vil I også opleve, at vi tilby-der mad på et højere niveau. Vi er ejet af CBS Students og er non-profit. Man skal forstå, at vi ikke har én stor kantine med stor gennemstrømning, men fire kantiner, hvor et par af de små har meget få kunder i ydertimerne og derfor ikke er rentable, forklarer Lars Winther, direktør for Spisestuerne, der driver kantinerne på CBS samt café La Cable på Dalgas Have og tilføjer:

- CBS har desuden stillet krav om, at der er selvstændige køk-kener i tre af kantinerne, og at vi har eget bageri, og det gør det ikke billigere at drive for-retningen.

- Hvis de studerende vil gøre det lidt billigere for sig selv,

kan de købe klippekort. Der kan man for eksempel spare tre kroner for et stort krus kaffe, fortæller kantinedirektøren med henvisning til, at en del af pris-politikken er, at drikkevarer er forholdsvis dyre sammenlignet med madpriserne.

- Det er helt bevidst. Man kan jo sagtens have en flaske vand

eller en termokande med hjem-mefra, mens det er mere interes-sant at få maden tilberedt, siger kantinedirektøren.

Som ny studerende skal man være opmærksom på, at der er et kæmpe rykind i kantinerne omkring klokken 12. Så hvis man ikke selv sidder til under-visning, kan det være en rigtigt god ide at komme allerede klok-ken11–ellerefterklokken13:

- Hvis man kommer klokken 11, har man nok den optimale situation: Køen er kort, og al maden er lige kommet frisk fra køkkenet, anbefaler Lars Winther og understreger, at man, hvis man har ønsker eller forslag til kantinen, er meget velkommen til at kontakte Spisestuerne – gerne over hjem-mesiden spisestuerne.dk. Der er endda en lille gave for gode forslag.

1

Spisestuerne på CBS - god idé at gå tidligt til bords

- Brug CBS Students i lyst og nød, opfordrer sekretariatslede-ren for CBS’ studenterorganisa-tion Gorm Friborg, og uddyber:

- Der er en masse skægge akti-viteter, man kan deltage i, som man kan finde på cbsstudents.

dk og i den folder, der er blevet uddelt under introforløbene. Desuden kan man melde sig ind i CBS Students Services og få billig print samt happy hour i Nexus.

På den mere seriøse side af sagerne understreger CBS Students sekretariatsleder, at organisationen, hvis man kom-mer i nød på sit studium, kan hjælpe såvel med eksamenskla-ger som at finde rundt i CBS-systemet og med at kontakte studienævnet omkring meritover-førsel.

- Men mit vigtigste råd er at danne gode netværk. Det er sjovt at lave noget sammen, og netværket hjælper dig igennem studiet. Desuden kan det pynte på cv’et, siger Gorm Friborg.

1

CBS Students - studerende sammen i lyst og nød


- Kom bare indenfor! Du kan møde op personligt, chatte med os, ringe eller skrive en e-mail. Vi tager imod alle former for hen-vendelser, lyder velkomsthilsenen fra CBS Biblioteks informations-medarbejder, Marie Wildt.

Hendes bedste råd til jer nye studerende er at gøre brug af biblioteket fra dag ét, og at I skal være opmærksomme på, at det er let at få fat på en bibliotekar, der kan yde hjælp på mange måder.

- Du er aldrig langt fra en biblioteksafdeling på campus. I den største afdeling på Solbjerg Plads åbner vi allerede klok-ken 8.00 og lukker i hverdagene førstklokken23.00.Desudenhar vi afdelinger i Dalgas Have og Porcelænshaven med mange gode læsepladser, påpeger Marie Wildt og fremhæver også biblio-tekets hjemmeside og e-Campus som steder, hvor der er mange nyttige biblioteksressourcer for studerende.

Når du får virkelig travlt med opgaveskrivning, kan du i øvrigt som CBS-studerende benytte dig af døgnåbent i biblioteket på Porcelænshaven. 1

- IT-vejleder lyder en anelse nørdet for de fleste, men vi er mere vejledere end IT nørder. Alle IT-vejlederne er selv CBS-studerende, de fleste af os på ikke IT uddannelser og vi ken-der derfor alt for godt de stu-derendes problemer og møder de studerende på samme niveau som dem selv, fortæller Mark Morsi som selv skriver kandidat i øjeblikket.

-Vistiller600pc’eretil rådighed for de stu-derende, 200 af dem på Porcelænshaven, hvor der næsten altid er tomt, når Solberg Plads er optaget. Vi vil gerne opfordre de studerende til at sætte sig ind i Print systemet før første opgave aflevering – for eksempel kan man printe fra egen laptop, så man ikke skal stresse over manglende arbejdspladser i de travle perioder. Det og mange andre ting kan man finde vejledninger til på e-campus

eller spørge om personligt. Vi understøtter både mac og win-dows på alle fronter, fortæller Mark Morsi og fortsætter:

- Vores åbningstider følger biblioteket på Solberg Plads, så der er IT-vejleder fra kl. 8.00-23.00allehverdageogkl.10-22 i weekenden, så de stu-derende skal bare henvende sig også gerne før det går galt, vi stiller gratis antivirus

til rådighed og vejleder gerne omkring backup og folks pri-vate laptops.

IT-vejlederen opfordrer de nye studerende til at spørge løs om alt fra brug af e-campus, SiteScape og passwords til hvil-ke programmer man bør have på sin laptop. Hellere en gang for meget end en gang for lidt og helst før det går galt.

1

CBS IT-vejlededning – mere vejledere end nørder

- Brug os så meget I kan. Vi skal nok sige fra, hvis det bli-ver for meget, inviterer Allan

Stockfleth Olsen, lederen af den forholdsvis nye enhed på CBS, Information Centre, der står for blandt andet den cen-trale telefonomstilling og den store informationsskranke på Solbjerg Plads.

- I og med, at vi er så nye som enhed, er vores arbejds-områder ikke helt fastlagt endnu, men vi kan hjælpe de studerende med alle mulige lavpraktiske ting. Vi har fol-dere om CBS og kort over Campus – endda et specielt over Porcelænshaven, som kan være svær at finde rundt i. For udenlandske studerende har vi et særligt City Map, så de kan finde rundt i København.

En af de ting, som de stude-rende måske ikke er klar over, er, at man kan finde udskrif-ter af dagens programmer i informationsskranken – det er meget praktisk, hvis vis-ske-ma-funktionen ikke virker på hjemmesiden. Derudover på-peger Allan Stockfleth Olsen, at tabte sager ofte bliver ind-leveret ved informationsskran-ken, og at det desuden er her, man får parkeringstilladelser til grusparkeringspladsen.

- Der er jo nogle stykker af de nye studerende, der kom-mer i bil, og de skal huske at få en tilladelse hos os, siger Allan Stockfleth Olsen.

1

CBS Information Centre - hjælp til det lavpraktiske

- Vi siger jo, at karrieren starter på studiet, men faktisk begynder den allerede ved studiestart, siger specialkonsulent Finn Kjerulff Hansen, CBS Career Center, hvor studerende både kan få hjælp

med at få boostet jobansøgning og cv og med at tage hul på en mere omfattende karriere-planlægning. Desuden er det Career Center, der formidler CBS Jobforum, som kan findes på e-campus.

Career Center er særligt rele-vant for de studerende, der begynder på kandidatstudiet, men af dem er der også mange, som ikke har været på CBS før:

- Mange af de studerende, der kommer udefra, er ikke opfla-sket med den karrierekultur, vi har her. Dem kan vi hjælpe med at blive opmærksomme på, hvor meget man gøre for at skærpe karriereprofilen i løbet af studietiden: projekter, valgfag, udvekslingsprogrammer, kandi-datafhandling – alt kan spille ind, siger Finn Kjerulff Hansen.

1

Career Center - Karrieren begynder ved studiestarten

Velkommen til Copenhagen Business School. I år har CBS haft et rekordstort antal ansøgere – til såvel vores bachelorstudier som til vores kandidatstudier.

Medflereend16.000stude-rendeog1.300ansatteerCBSidag én af de største handelshøj-skoler i Europa. CBS kan tilbyde en bred vifte af erhvervsrettede universitetsuddannelser, herun-der moderne sprog, it og jura.

CBS har stor fokus på at skabe

kontakt med universiteter over hele verden, og vi arbejder hårdt på at være relevante for både det private og det offentlige. Vi synes, at vores udbud af kurser samt vores fokus på nytænkning og dygtighed gør, at CBS er i en klasse for sig.

Jeg anbefaler, at du udforsker de mange muligheder der er på vores smukke campus, så du får mest mulig ud af din uddannelse og din personlige oplevelse af CBS. Jeg håber, at du vil finde læringsmiljøet både inspirerende og udfordrende.

Vi er glade for, at du har valgt at studere hos os. Held og lykke med dine studier på CBS. 2

CBS’ rektor byder velkommen til

Af Johan RoosCBS’ rektor

r e k t o r v e l k o m s t

CBS Bibliotek - læsepladser og bøger 15 timer i døgnet

foto: ole ziegler


Sidste år, i 2008, blev CBS’ men-torordning både gjort officiel og professionaliseret med lønnede mentorer. I år fokuserer men-torordningen i samarbejde med Studievejledningen på at hjælpe de studerende yderligere med at tilret-telægge og planlægge deres studie på en struktureret og nærmest pro-

fessionel måde. - Alle studerende kan blive

mere professionelle i den måde, de strukturerer deres studie på, konstaterer vejledningskonsulent i Studievejledningen og koordina-tor for mentorordningen Thomas Gylling.

Mentorordningen havde sine opstartsproblemer, som Studievejledningen og mentorerne har søgt at få bugt med på grund-lag af en gennemarbejdet feedback-undersøgelse fra sidste års nye studerende. Tilbagemeldingerne

fra de responderende studerende var gennemgående positiv, men mange studerende undlod at del-tage i undersøgelsen, så den blev langt fra optimal. Alligevel fik man afdækket en række forhold, der kunne gøres bedre, og de er blevet udviklet videre på som forberedelse til semesterstarten i år.

Tættere tilknytningMan får som studerende knyttet en bestemt mentor til sig, som skal agere som en vejleder. Mentorernes vejledning skal hjælpe den nye

studerende med at tilrettelægge og planlægge sit studie bedre, samt en mere struktureret arbejdsmetode.

Mentorerne følger de studerende et semester frem og søger for grun-dig vejledning før eksamensperio-der og lignende. Grundstrukturen til hver studieretning på mentorord-ningen er generelt den samme som tidligere, dog varierer temaer fra studie til studie, hvilket tager afsæt i, at hvert studium selvfølgeligt er forskelligt på en række områder.

For at hjælpe den studerende på vej med planlægningen, bliver alle

mentor-møder langt ind i skemaet, så de for den studerende

ikke kommer som en pludselig overraskelse. Desuden bliver kom-munikationen mellem de enkelte mentorer og holdet mere omfat-tende, idet der er planlagt flere gruppe- og individuelle samtaler.

1

Mentorordning under løbende udviklingLær at blive en professionel studerende. Det er, hvad mentorerne har til formål at hjælpe CBS’ nye studerende med – og de gør sig umage for at blive stedste bedre til at løfte opgaven

Af Anders Dalhoff

s t u d i e s t a r t

CBS Bibliotek – syv dage om ugenDu er aldrig langt fra dit nye bibliotek. Find os på Solbjerg Plads, i Dalgas Have, i Porcelænshaven eller på nettet

Biblioteket på Solbjerg Plads har mere end 300 eftertragtede læsepladser og syv grupperum – og som noget helt nyt lancerer vi snart ele-ktronisk booking af begge dele.

Der er døgnåben læsesal i Porcelænshaven, hvor du finder 70 uforstyrrede læsepladser, Der er åbent for alle fra 7.30-22.30 alle hverdage – og åbent 24/7 for dig, der har et adgangskort. Det får du via biblioteket.

Biblioteket i Dalgas Have byder på 50 læsepladser og otte grupperum i arkitekt Henning

Larsens karakteristiske lyse stil.

Intenst studenterliv og rolige stillezoner. Syv dage om ugen fra tidlig morgen til sen aften. Tag din bærbare med og slå dig ned.

Spørg bibliotekaren når du er i biblioteket mandag til lørdag – eller få fat i os på mail, chat, i telefon eller bestil tid til indivi-duel vejledning.

Af Marie Wildt, CBS LibraryFotos: Jakob Boserup

b i b l i o t e k s o v e r s i g t

Mere informationcbs.dk/bibliotek, se CBS Biblioteks A-Z og få også hjemmeadgang til elektroniske ressourcer.

Arbejde sent? CBS Bibliotek Solbjerg har nu åbent til kl. 23 mandag til fredag

Tidlig på færde? CBS Bibliotek Solbjerg Plads åbner nu kl. 8 mandag til søndag


Synes du, at introforløbet var hårdt at komme igennem? Dine trængsler er kun lige begyndt. Studiestarten på CBS er krævende – både psykisk og fysisk. For nye studerende er der god fornuft i at forberede sig på, hvad der nu er i vente, og se nærmere på nogle af de mulige faldgruber, der kan vise sig senere hen i studiet.

At starte og gen-nemføre første studieår på Copenhagen Business School kan på mange måder sammenlignes med at deltage i et af de aktuelle reality programmer på tv, så som Paradise Hotel eller Robinson Ekspeditionen. Det er meget vigtigt at skabe sig en god social grundbase for derefter at gøre sig en række taktiske overve-jelser, såsom at sammensætte den rigtige studiegruppe og arbejde sig frem til en god læsemetode.

Hvordan man skaber sig en social grundbase afhænger selvføl-

gelig af den enkelte studerende. Dog er det vigtigt ret hurtigt at skabe sig et overblik over, hvilke personer fra ens hold der i den kommende fremtid kunne ses som relevante samarbejdspartnere i den senere dannelse af studiegrupper.

Betragtning skal tages med noget forbehold, da man selvfølgelig

skal nyde sin rolige første tid på studiet med udforskning af CBS, Biblioteket, hinan-

den, Nexus og andre sjove muligheder. Ikke

desto mindre er det en væsentlig overvejelse at have in mente. Studiet

tager hurtigt til i sværhedsgrad, og timerne med hove-

det nede i bøgerne bliver flere og flere. Timer der pudsigt

nok samtidigt kommer til at føles længere og længere.

Undgå læsedødenNogle studerende kører simpelthen død i det massive læsepensum, der foreligger til mange af de kom-mende eksamener,

- Jeg følte mig klaustrofobisk indelukket i stakke af papirer og bøger, fortæller en drop-out stu-derende fra CBS, som desuden mener, at en noget mere hensigts-

mæssig kombination af læsning og socialt samvær ville havde hjulpet betydeligt. Det er så en person-lig vurdering og erfaring, og CBS OBSERVER har derfor spurgt en række studerende, der netop er ble-vet færdige med deres første år, om det var en central overvejelse, som de også gjorde sig.

- I de hårde eksamensperioder er det i hvert fald vigtigt at sætte tid af til andet end læsning – på den måde undgår jeg at gå i stå og få en læseblokade, siger HA-almen andetårsstuderende Anders Heegaard.

Hans svar ligner svarene fra de fleste studerende. En kombination af seriøs læsning tilsat en moderat portion social udfoldelse er den ideelle måde at sikre en smule mentalhygiejnisk variation i de hårde læseperioder

Det er noget, der især kan sikres gennem et godt valg af studie-gruppe, så man er sammen med ligesindede, hvor man kan udfordre hinanden både fagligt og socialt. En sådan gruppe skulle der også være en god mulighed for at finde, da der på HA-studiet er alle slags mennesker – ikke kun, som nogle umiddelbart synes, stereotype stu-derende med jakkesæt og slips

Ø-råd og vejledningEfterhånden som ugerne og måne-derne på studiet går, opstår der ofte en følelse af at være alene på en øde ø – selv om alle sådan set er i samme situation. Her findes ikke store horder af pædagoger, som hjælper og guider dig igennem hvert fag. Man må læse flittigt og arbejde hårdt for ikke at blive stemt hjem i undervisernes næste ø-råd.

Man er dog ikke helt ”Palle alene i verden”. CBS står parat med en række tilbud og initiativer, som skal sørge for, at man bliver vejledt så godt som muligt gennem studiet. I

første række er der selvfølgelig en studievejledning for de enkelte fag, der langt hen ad vejen kan hjæpe en i den rigtige retning.

Desuden er der til hvert pågæl-dende studie tilknyttet en mentor-gruppe. Mentorgrupperne er sammensat af ældre studerende, som er ansat af CBS til at være en slags vejvi-sere i for-hold til det faglige på studiet. Mentorordningen star-tede for et par år siden og er blevet justeret og udviklet siden ud fra de studerendes erfaringer med ordningen – gode som dårlige.

Alligevel er selvjustits det helt centrale nøgleord inden for stu-dieforberedelse. Gymnasietidens fastlagte skoleskema og dagene fra8.00til16.00erlagtpåhyldenog erstattet med et meget skævere skema. Man kan have timer næsten når som helst og hvor som helst – på campusområdet altså.

Derfor bliver man nødt til at holde sig selv i ørene og få læst til de fag, der nu måtte foreligge. Man kan hurtigt komme bagud, hvis flere storhold eller holdforelæsnin-

ger bliver droppet, så man kan få sig en time længere på øjet.

Win-win som kontaktsportDisse faldgruber er selvfølgelig kun nogle af de faktorer, man som

studerende kan løbe ind i. Livet uden for skolen kræver også sit, og alt

fra familie over kærlig-hedsliv til bolig og arbej-

de kan – og vil – bidrage til at gøre det til en endnu større udfordring at foku-

sere på studiet og livet på CBS. Det gør det kun endnu vigtigere

at tage de overlevende CBS-studerendes forslag til sig.

Den første del af studieforløbet er et spil og en udfordring. Men efterhånden, som man lærer reg-lerne og samtidig viser interesse og gå-på mod, bliver det nem-mere og endnu sjovere at tage en bacheloruddannelse på CBS. Og så forholder det sig i den sidste ende sådan - i modsætning til i et reality program - at alle i sidste ende har mulighed for at blive vindere, score den store præmie og hjælpe hinan-den til, at ingen bliver stemt hjem i ø-rådet.

Hav et godt første år!

1

Overlevelsesguide til studiestarten Har du pakket nødhjælpskassen og husket tandbørsten til de lange studieaftener? Vi bringer et kvikt overblik over, hvad der skal til for at overleve det første studieår på CBS, skrevet af en, der selv lige har været igennem turen

Af Anders DalhoffTegning: Niels Poulsen

g o d e s t u d i e r å d

Nødhjælpskassen irl• Trængerditsocialenetværktiletboost,ellermanglerdubareen

partner at danse med: prøv CBS Sport eller de andre tilbud under CyberCampus -> organisationer & foreninger samt CBS Students

• Erdupårøveniforholdtilstudiet:snakmedstudievejledningen

• Erdupårøveniforholdtildetfaglige:forhørdighosdinementorer

• Erduheltpårøven:hererStudenterrådgivningenengodidé

• Erdugenereltbareheltpårøvenoggiderikkenoget:Nexus

Nødhjælpskasse med vigtige hjemmesidere-campus.cbs.dk – her finder du relevante studiehjemmesider, web-mail, skema, studievejledning, company events mm.

e-cbs.dk – SiteScape, hvor materiale til hvert enkelt fag bliver lagt ind i løbet at studiet. Ydermere en bogliste.

cbs.dk – her kan du få fjernadgang til biblioteket.

cbsobserver.dk – aktuelle og væsentlige artikler, der fremmer forstå-elsen af CBS og sætter det, der sker, i relief.




På kom. findes de mest hurtigsnakkende studerende og desuden også de flotteste piger. Ellers er der tale om en blandet omgang. Kom.’erne har guld i mund og kan alternativt altid få jobs som ballon-skippere, qua de store mængder varm luft, de kan producere.

Dette studium er smart og hipt – tøjet

er trendy med tilhørende lyst hår, dådy-røjne og ballerinasko, og for fyrenes ved-komne gælder der sejlersko, dueblå polo-skjorte, lædertaske til pc’en og jeans. Kort sagt det fedeste fra Frederiksberg Centret.

Undervurder desuden aldrig valget af nylonstrømper frem for tennis sokker – og tro ikke, at det er ubevidst, at kom.’erne

kommer slæbende med it-skul-dertasken til forelæsning frem for en Fjellräven. Foruden at det dyre tøj bliver luftet, slæbes sportstasken ofte også med for at signalere tid og overskud til at træne om eftermiddagen. Kom.’eren er altid velfriseret, velbarberet og veltrænet.

Studiemæssigt gælder det som regel her om at flotte sig med studiets teoretikere eller om at fyre citater af – helst på fremmedsprog – for at markere over for alle, at man har styr på sagerne og er indbegrebet af en kernestuderende på studi-et. Måske også for at kompen-sere for den manglende aner-kendelse, som de andre – mere seriøse – studerende på CBS udviser over for dette studiums faglige indhold. 1

Psyk.erne er blandt deres medstuderende på CBS mest kendt for altid liiige at have en eller anden test, som de gerne vil prøve af. Psyk.erne er lettere alternative, men samtidig opmærksomme og ved som regel mere om dine dårlige dankortvaner, end du vil stå ved.

Outfittet er moderne med et retro-twist – af andre CBS-studerende også omtalt som The RUC Collection. På HA(psyk.) skal tøjet helst udstråle at man har styr på sit liv. Kvinderne klæder sig ikke vovet med nedringede bluser og korte skørter, da dette med det samme ville blive psyk.analy-seret til at udstråle et upassende behov for opmærksomhed. I stedet scores de vigtige point psyk.ere imellem ved at næranalysere ofre i kantinen frem for at tale om hardcore økonomi til hudløshed.

Manglende økonomisk interessere resulterer desuden ofte også i, at HA(psyk.)-studerende

gerne arbejder frivilligt for at have et stu-dierelevant job. Skulle karrieremulighe-derne kikse, er man på dette studium altid garanteret job som børnehavepsykolog takket være den store erfaring med reflek-terende cirkler. Mest af alt omtales psyk.erne dog for deres store forståelse og inte-resse for den anale fase.

1

HA(whatever) studerende i profilPå ethvert studium hersker indre kulturer, der meget groft sagt sætter dagsordenen for, hvad den enkelte studerende bør vide og tale om – og hvordan man ser ud. CBS OBSERVER har været på feltarbejde og allieret sig med en lang række studerende for at kaste et antropologisk blik på CBS’ andre HA-kombinationsuddannelser end de ovennævnte studerendes egne. Nedenfor skitseres de forskellige studietyper – vel vidende, at der er tale om portrætter grænsende til karikaturer

Af Dalia SiwanTegninger: Niels Poulsen

t y p i s k h a

HA(psyk.)HA(kom.)

HA(psyk.)-citat: Har du husket at skrive McD-tjansen ind i din realkompetencevurdering?

HA(kom.)-citat: Jeg fik ham til at kom.e. Arjh altså, jeg læste lige det vildeste digt på K-forum!


HA(jur.) studerende er muligvis ikke de bedste på CBS til at tjene

pengene – til gengæld sparer de kassen i skatteunddragelse. Af andre studerende på CBS omtales de oftest som højskolens kontorduller – dette særligt grundet kom-binationen af store mængder paragrafryt-teri og høje hæle med spids snude. Det samme går igen på albuerne, der er syle-spidse. Stilen er lidt kedelig og farveløs med masser af gele i håret – lidt i stil med noget fra en Michael Douglas film i slut-firserne.

Jur.-folket er kendt for altid at kunne vende en problem-

stilling til noget juridisk – og de finder det ofte også morsomt at rode sig ud i problemer, for derefter at komme ud af

dem på juridisk vis. Hvis ikke de har ret, skal de

nok få det. Desuden er disse studerende berygtede for deres

ustoppelige brevskri-

verier, hver gang de er utilfredse. Det fremtidige arbejdssted er ambitiøst

med interesse for at spare lidt på de ’fæl-les udgifter’ i samfundet. Studiejobbet er derimod alle andre steder end på et advokatkontor, da disse ikke har tiltro til HA(jur.) og derfor holder sig til de traditi-onelle jurister fra Københavns Universitet.

1

Wannabe-hippier med hang til fremmed-ord og abstrakte meninger eller excent-riske selviscenesættende dagdrømmende veganere, om man vil. HA(fil.)’eren hører til den lidt letbenede flippertype, som elsker alt anderledes. Påklædningen består af hornbriller i bedste Lucas fra X-factor

stil, et Henrik Vibsov-tørklæde og sort rullekrave, suppleret af det typiske filosof-skæg, med Sverre Raffnsøes Foucault-bog under armen og en hjemmerørt bulgursa-lat i madkassen. Desuden kan man garan-teret også finde hønsestrik, fløjlsbukser og pagehår.

Fil.eren ender ofte med at blive tilknyt-tet LPF som ph.d.-studerende eller med at drysse rundt som evighedsstuderende på campus. FLØKerne er eksperter i navlepil-leterperi og spås af de fleste på CBS til at ende som den krøllede hjerne på kon-toret, der aldrig rigtig slår helt igennem, og som small-talker over vandkøleren. Synonymet for en FLØKer er Lemur kon-gen Julian fra Madagascar eller Milton Friedmann med blød hat. 1

Finansverdenens grundstøtter – eller selvudnævnte genier, om man vil... stu-diejobbet er ofte et, som andre ikke fatter en brik af, og det er der en grund til… som heller ikke er til at regne ud for de uindviede. Bemærkelsesværdigt er det, at flere af CBS OBSERVER’s svarpersoner til-kendegav, at de aldrig have mødt eller talt med en mat.-studerende.

Stilen ligner mest noget fra et Jack & Jones sommerudsalg. Der findes den højeste nytteværdi. Du kan desuden altid kende en mat.’er ved at kigge i deres lomme – her findes en lommeregner, en af dem der laver grafer og det hele, og en

lap papir… i det tilfælde, at løsnin-gen til en statistisk formel lige

pludselig dukker op.

1

Herertaleom2009-versionenafenDØKer. Synonymerne for denne type er mange: Samlernørden fra Simpsons, Lisbeth Salander, social nørd eller jordens kedeligste fyr. Et godt studiemiljø her er et mørkt studiemiljø, masser af cola og mindst 100 Mbit i snoren. Studiejobbet involverer som minimum én computer, og enhver HA(it.)-studerende har sin egen hjemmeside. Skulle finanskrisen kradse, er der altid muligheden for at blive hacker.

Studiets dresscode lyder ”Whatever is clean”, oftest suppleret af fedtede bril-ler og en noget usund krop. Den typiske it.er ser næsten gennemsigtig ud iført sin Fodboldskole95T-shirt,dahanellerhunaltid sidder indenfor, og derfor ingen sol får. Du kan ofte spotte en it.’er komme gående på campus med stor computer-taske under armen, pizza i den ene hånd og en Coca-Cola i den anden.

Mest er studerende på dette studium optaget af deres egen DØK Forening, som med garanti sikrer enhver it.’er varige ska-der på lever og nyrer – grundet det som oftest fem år lange overforbrug af alkohol.

1

CBS-massefylden af mere eller mindre begavede unge studerende. Eller antieliten med flest af de fuldstændigt almindelige mennesker. Reserveøkonomer, der kunne gå for at læse HA(lol.) eller HA(prol.) for senere hen at blive cand.merc.alt eller cand.merc.leftovers.

Tøjet er importerede specialsyede suits fra en god biks i det sydlige Ukraine. Hvis nogen spørger, er det naturligvis Emporio Armani. Her findes også firkantede Lloyd- eller Ekkosko, stramme blå cowboys-bukser trukket op lige til navlegrænsen, skjorten i buks og – vigtigst af alt – et par travle klumper fedtet gele i et halv-langt hår. Slips er desuden også mere end velkomne, og kvinderne ligner nogen, der kunne arbejde for Mærsk eller IBM.

De fleste Almene har stadig ikke fundet ud af, hvorvidt de sidder på biblioteket for at studere økonomi eller blonde norske piger med hvide sneakers. På Almen duer det dog ikke at være bartender ved siden af studiet længere – nu skal man helst være ansat i en bank eller i en anden lukrativ stilling, der giver respekt.

1

Sjov for sjov og alvor…

Det er selvfølgelig de færreste stu-derende på CBS, der vil indrømme, at de er styret af usynlige normer. Derfor har CBS OBSERVER i sin empiriske tilgang valg at udspørge en gruppe studerende på CBS med henblik på at høre, hvordan de oplever de studerende fra alle de andre HA-studier. Alle studerende siger, gør og tænker selvfølgelig langt fra ens, men efter en årrække blandt de samme medstuderende i det samme miljø, kan de færreste komme uden om, at de er blevet påvirket – om selvfølgelig ikke til karikatur-niveau.

De fire BA-uddannelser og de seks BSc-uddannelser kan du læse om næste gang. 1

HA(fil.)

HA - Almen Erhvervsøkonomi

HA(mat.)

HA(jur.) HA(it.)

HA - Almen-citat: - Bowler hele dagen på SU’en og scorer den lige hjem på et Complet-kursus, når det engang bliver eksamen.

HA(mat.)-citat: - Jeg vil da gerne se det der Nexus, men jeg skal altså forberede mig til weekendens Algoritme-træf!

Sagt på Nexus af en HA(jur.)-studerende: - Jeg bliver nødt til at lave en ”due diligence” på dig, før vi kysser.

HA(it.)-citat: - Jamen, du skal huske på, at det er rammerne og ikke designet, der tæller. DØK-foreningen dit og DØK-foreningen dat!

HA(fil.)-citat: - Det der med at tjene penge, det vil jeg gerne tænke lidt over.


De fleste forbinder studiestart med rustur og vejledere, der sætter én ind i studiets opbygning, miljø med videre. Med en helt ny uddan-nelse forholder tingene sig imidlertid en smule anderle-des. Rusturen er der naturligvis stadig, men vejlederne er ikke i stand til at informere om livet på studiet, eftersom de ikke har de nødvendige erfa-ringer at dele ud af.

Det har derfor krævet en grun-dig fødselsforberedelse at hjælpe

den nyeste kombinationsuddan-nelse på CBS, Bachelor of Science in Business Administration and Sociology (BSc Soc) til verden. En uddannelse, der i både dansk og europæisk sammenhæng er ganske unik.

Studiekoordinator og -vejle-der for BSc Soc, Adam

Baden, er selv stude-rende på en forholds-vis ny uddannelse,

BSc in International Business and Politics (IBP). Han savnede under sin introduktion

til og opstart på CBS på den ene side, at der blev taget mere

hånd om de opstartspro-blemer, der uundgåeligt fulgte.

På den anden side mener han dog, at det også kan være en fordel, ikke at have nogle til at fortælle én,

hvordan det hele foregår.- Det giver de studerende frihe-

den til selv at lægge værdi i innova-tionen og udforme studiets identi-tet, hvilket på længere sigt bidrager til perspektiverne for fremtidige jobprofiler efter endt uddannelse, mener Adam Baden.

Grundige grundstenDer blev tænkt grundige tanker om introforløbet. Hvis grundstenen til noget så fundamentalt som uddan-nelsens traditioner, eventuelle fora og det generelle studiemiljø skulle lægges solidt, så skulle forvent-ningerne mellem de studerende, underviserne og studievejlederne afstemmes grundigt fra starten.

I den forbindelse måtte intro-vejlederne påtage sig en central rolle under den nye uddannelses spæde opstart. Selv om de person-ligt per definition ikke havde nogen

erfaring med BSc Soc’s faglighed, skulle de fungere som leddet mel-lem fakultetet og de studerende og så at sige så kimen til uddannelsens fremtidige identitets- og traditions-dannelse.

De otte introvejledere, der fik mulighed for at påvirke udform-ningen af BSc Soc med traditioner fra deres egne uddannelser, endte med at bestå af fire studerende fra International Business and Politics (IBP), to fra Business, Language and Culture (BLC) samt to fra HA (Kom.). De havde alle gjort sig tidligere erfaringer som introvejledere og havde desuden gode engelsk-kundskaber – en afgørende kom-petence.

BSc Soc er ikke blot en engelsksproget uddannelse. Uddannelsens ophavsmænd fra Center for International Business and Politics (CBP), har visio-ner om en gennemgående international profil på studiet, både hvad angår studerende og underviserne. Denne profil skulle understøttes og udgjorde en grund-forudsætning for introvejledernes overvejelser om introforløbets struktur og indhold.

- Der må holdes forholdsvis lav profil, når et introforløb skal favne og tilgodese så mange nationale identiteter og kulturer som muligt, så druk og nøgenhed var fremtræ-dende i diskussionen under plan-lægningen af introforløbet, pointe-rer Adam Baden.

Faglighedens forberedelserDet er ikke kun introvejlederne, der har forberedt sig på at sørge for en god opstart. De kommende under-visere er også på banen, og her er der skarpt fokus på at få indlejret den nye faglighed godt fra første færd.

- I samarbejde med Learning Lab arrangerede vi tre halvdags seminarer med alle undervisere på første år, hvor der blev diskuteret faglig-hed, interdisciplinaritet og studiekultur, Planen er, at studienævnets VIP-medlemmer skal komme på besøg en dag på hytteturen. Der vil vi så holde oplæg om vores forvent-ninger til studiet og diskutere dem med de studerende, fortæller Janus Hansen adjunkt på CBP og snart underviser på BSc Soc og påpeger:

- Samtlige studienævnets VIP-medlemmer har været med til at udvikle uddannelsen – to af os helt fra starten og studielederen gen-nem implementeringsfasen, siden studiet blev akkrediteret, så vi er grundigt inde i sagerne.

Men underviserne er ikke de eneste, der skal klædes på til at

håndtere en ny faglig profil.- Siden studienævnet blev nedsat,

har der også deltaget studerende og studievejledere i vores diskus-sioner. Uddannelsens kommende mentorer er også blevet sat grun-digt ind i tankerne bag studiet, så selv om de i sagens natur ikke har deres egen faglighed fra det nye studie, mener vi, at de alle har fået et solidt indblik i tankerne bag og strukturen i uddannelsen, forklarer Janus Hansen.

Indlejringen fortsættesAdam Baden er som

kommende studieko-ordinator og -vejle-der en af dem, der

er blevet sat grundigt ind i den nye kom-

binationsuddannelses struktur og opbygning. Han mener, at uddan-nelsen differentierer

sig tydeligt fra CBS’ øvrige, mere anvendel-

sesorienterede kombinationsuddan-

nelser: - Metodefagene integrerer de to

fagkombinationer, hvilket bidrager til en mere inklusiv uddannelse. Fagene erhvervsøkonomi og socio-logi understøtter hinanden, og det giver uddannelsen en mere teo-retisk og analytisk form, fortæller han.

På CBP, der lå inde med en del forskning af økonomisk sociologisk karakter, som bidrog til den forud-gående kvalificering af BSc Soc’s stab, har man store forventninger til uddannelsen – og ikke mindst dens værdi for aftagerne. Derfor arbejder man blandt andet på at få en eller anden form for foredragsvirksom-hed sat i gang.

- Vi vil trække på CBS’s kapacite-ter og gæsteprofessorer samt vores Advisory Board til at få folk ind og give nogle eksempler på, hvad den nye faglighed peger frem i mod,

fortæller Janus Hansen og understreger, at det

dog grundlæggende bliver op til de

nye studerende og undervi-serne at forme

deres studieiden-titet:

- Det er noget særligt, at være med til, at starte en

ny uddannelse, da man er med til at lægge nogle spor ud som potentielt kan præge

studiet i mange år fremover. Derfor håber jeg, at mange studerende vil tage aktiv del i at præge studiemil-jøet på vores nye uddannelse, siger han.

1

Intro til en spritny uddannelseBSc Soc’s faglige fokus er ikke som de andre uddannelsers. Det gør, at hele introduktionen kræver ekstra benarbejde og omtanke. Til gengæld åbner den nye identitet op for innovation og deltagelse blandt både studerende og undervisere

Af Lajka HollesenFoto:

i d e n t i t e t s d a n n e l s e

Studiekoordinator og -vejleder på BSc Soc Adam Baden (tv.) og adjunkt Janus Hansen (th.) fra CBP, underviser på uddannelsen, er blandt dem, der tager den særlige udfordring, det er at starte en helt ny og unik uddannelse.


Som ny studerende inden for CBS’ Sprog, Kommunikation og Kultur-fag har man mange overvejelser om sine fremtidige jobmuligheder. Uddannelserne favner bredt, og der kan være stor forskel stude-rende imellem med hensyn til, hvad man har lyst til at beskæftige sig med efter endt uddannelse – oversættelse, jour-nalistik, markeds-føring, kulturfor-ståelse er kun nogle af mulighe-derne.

Selv om det kan virke uoverskueligt, er det en god idé allerede i begyndelsen af første studieår at overveje, i hvilken retning man vil bevæge sig. For selv om der kan være kvaliteter ved en bredt fav-nende ansat, som kan lidt af det hele, er det oftest specialiseringen som giver udfaldet i jobsøgningen. Det er gennem specialiseringen og det at have kvalificeret sig i dybden inden for denne, at man mest af alt får differentieret sig i forhold til de andre ansøgere.

Get into Get A lingI øjeblikket er der imidlertid en højere ledighed blandt nyuddan-nede cand.ling.merc.er, end der er

blandt andre nyuddannede aka-demikere. Det er sandsynligvis en konsekvens af, at finanskrisen har fortæret en hel del ledige pladser på arbejdsmarkedet.

Krisen har dog paradoksalt nok også skabt større inte-resse for CBS’ studier blandt potentielle studerende, og

ansøgerantallet er højt i for-hold til tidligere år. Som den

platform, der er oprettet for at imødekomme blandt

andet dette paradoks, hardersiden2006eksi-

steret et studenterinitiativ. Get A ling er en studenteror-

ganisation bestående af frivillige fra CBS’ Sprog-, Kommunikations- og Kulturuddannelser. Get A ling’s for-mål er, at etablere kontakter mel-lem erhvervslivet og stud.ling.merc.erne. Interesserede kan melde sig som frivillige i Get A ling og lægge et selvvalgt antal arbejdstimer i én af organisationens fire arbejdsgrup-per; Event, Kommunikation, Tekst eller Marketing.

Get along with CBSGet A ling-projektleder Louise Ravnkilde var én af dem, der var med til at starte organisationen. Hun arbejdede i begyndelsen som

frivillig med at udarbejde hjemmesi-den og blev siden i 2007 tilbudt en stilling som matchmaker, hvor hun scannede jobportaler og virksomhe-der med henblik på at matche dem med de studerende.

Louise Ravnkilde anbefaler alle CBS’ studerende, såvel sproglige som ikke-sproglige, at prøve kræf-ter med Get A ling. For hende har fordelene været indlysende:

- Jeg har fået prøvet noget teori af i praksis, som jeg kan skrive på cv’et samtidig med, at jeg har arbejdet med noget studierelevant. Dertil kommer det sociale netværk inden for Get A ling, som bidrager meget til at udvide stu-diemiljøet på tværs af årgange og studie-retninger, fortæller hun og henviser til de arrangemen-ter og fester, som Get A ling stabler på benene.

Heraf kan blandt andet nævnes Excel-kursus, Semester-fodboldfest, udvekslingsarrangementer og ”Drop-in-café” på La Cable. Visionerne hos Get A ling består for øjeblikket i at udvide målgruppen for de studerende fra alt overve-jende at gælde Erhvervssprog til at indbefatte studerende fra hele CBS.

VirksomhedskontaktPå Get A ling’s hjemmeside kan

man søge oplysninger om tilbud ogmulighederfra60forskel-lige virksomheder - heriblandt for eksempel COP15, der søger lingvister til Klimakonferencen, der afholdes i Bella Center i decem-ber. COP15 har tidligere haft gode erfaringer med Get A ling som kontaktflade til CBS’ studerende.

- Vi blev første gang opmærksomme på hjemmesi-den, da vi manglede en cand.

ling.merc. til en opgave. Vi kontaktede cand.ling.merc.

studiesekretariatet og blev derfra sat i kontakt med Get A ling, fortæller Stig Thorsteinsson, teamleder for COP15, og fortsætter:

- De studerende fra Get A ling der har arbejdet hos os, har vi været meget tilfredse med. De er seriøse og kan deres ting. Især her

i forbindelse med rekrutteringen af attacherede og assistenter til kli-

makonferencen har vi været meget glade for de ansøgere vi har

fået via Get A ling. COP15 har

endnu ikke deltaget i nogle af Get A

ling’s arrange-menter, men agter at gøre

der i fremtiden. Mange studerende

ender med at få deres første job i den virksomhed eller institution, hvor de har varetaget et studiejob eller været i praktik. Så det gælder om at være tidligt ude. Jo tidligere man sætter kursen og går efter målet, jo større er chancerne for fastansættelse efter endt uddan-nelse. Start eventuelt med at oprette en profil på Get A ling’s hjemme-side, www.getaling.dk

1

Støtteforeningen kan ling.merc.De nyuddannede cand.ling.merc’ers høje ledighed giver dystre udsigter for nye studerende. Der er hjælp at hente hos Get A ling, der nu udvider kontaktfladen mellem de studerende og erhvervslivet

Af Lajka HollesenFoto:

f a g l i g s u p p o r t

Cand.ling.merc.-dimmitenderne82 procent arbejder i private virksomhederDe bestrider mange forskellige jobfunktioner, så som administration, tekstproduktion, analyse og oversættelse De arbejder især inden for medicinalindustrien, handels- og detail-virksomheder og inden for IT- og konsulentvirksomheder

Get A Ling har en række kontak-ter, som alle CBS-studerende kan nyde godt af, fortæller projektleder Louise Ravnkilde (tv.). Et eksem-pel er COP15, der søger lingvister til Klimakonferencen i december i Bella Center,. Teamleder Stig Thorsteinsson (th.) har gode erfa-ringer med studerende fra Get A Ling.

Næste deadline 17. september

Debatindlæg max. 1 A4-side

Sendes til [email protected]

1



CBS OBSERVER 2a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n

o k t o b e r 2 0 0 8

Dagbladet Børsen udkom fre-

dag den 26. september med

et University Scorecard, hvor

Danmarks ni universiteter blev

målt op imod hinanden på kvalitet.

CBS klarede sig ikke så godt og

blev faktisk brugt som det dårlige

eksempel i den analyserende arti-

kel, der fulgte med tallene.

Nogle af tallene taler dog deres

eget sprog – især når de bliver

holdt op imod den virkelighed,

CBS OBSERVER (og tidligere

Kræmmerhuset) sag for sag har

beskrevet gennem de senere år.

Ifølge tallene bruger CBS’ for-

skere (heltidsvidenskabelige med-

arbejdere eller VIP) mere af deres

tid på undervisning end på noget

andet dansk universitet. CBS har

absolut flest studerende per VIP og

er samtidig det universitet, der har

flest deltidsundervisere i forhold til

antallet af VIP.

Det – altså virkelighedens forhold

og ikke Børsens tal – har medført,

at CBS Students i år lagde ud med

en semesterstartskampagne for at få

øget mængden af forskningsbaseret

undervisning på især bachelorud-

dannelserne.

Trods de studerendes util-

fredshed går halvdelen af CBS’

omkostninger ifølge Børsens tal til

undervisning og kun en femtedel til

forskning. CBS’ forskere udtrykker

da også løbende utilfredshed med

deres forskningsprocent – der ud

over at være blandt de laveste nu

også skal udsættes for, at en andel

af universiteternes basismidler til

forskning skal i fri konkurrence.

Så skal man også bruge tid og

energi på at udvikle forsknings-

projekter og udfylde ansøgninger.

Arbejde der måske er spildt.

Selvgjort er velgjort

En dårlig økonomi har gjort, at den

nødvendige udvikling af CBS’ admi-

nistrative systemer har sak

ket agter-

ud. Det er en investering på 30

millioner kroner nu ved at råd bod

på, men opgaverne skulle udføres

i mellemtiden. Samtidig ramte det

gunstige arbejdsmarked CBS hårdt

med en høj personaleomsætning

til følge, og konsekvenserne har

ikke – trods de ihærdigste anstren-

gelser – kunnet undgå at påvirke

CBS’ service over for de stadig flere

studerende.

CBS’ grundlæggende infrastruk-

tur, bygningerne med deres audi-

torier og undervisningslokaler, har

heller ikke kunnet følge med i

forhold til den voksende mængde

storholdsundervisning, som økono-

mien har tvunget de studierne til at

gøre brug af. Så en del af de store

auditorieforelæsninger må holdes i

nærliggende biografer og gymnasie-

aulaer. Det er der også ved at blive

gjort noget ved, idet der er planer

om at etablere et stort auditorium

i Porcelænshaven, der kan tages i

brug til næste år.

Økonomien? Der var nogen tal,

der manglede i Børsens sammen-

ligning af universiteterne – nemlig

bevillingerne. CBS’ historisk betin-

gede lave basismidler til fo

rskning

er stadig lave, og der er planer om

at gøre en del af dem konkurrence-

udsatte. CBS’ uddannelser modtager

stadig det laveste taxametertilskud.

Det har ingen meldt noget ud om,

at der vil blive gjort noget ved.

1

a v i s f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l – h a n d e l s h ø j s k o l e n

o k t o b e r 2 0 0 8

Du er i gang med en uddannelse, der sender dig nærmere dit drømmejob. Men hvad er drømmejobbet

egentlig for dig, og hvilke personlige kompetencer og ambitioner har du? Hvis du ønsker kvalifi ceret

sparring omkring din fremtidige karriere, så kontakt CA’s karrierekonsulent på CBS, Thomas

Klintgaard. Han kan også hjælpe dig med dine jobansøgninger og dit CV.

Book en tid nu – det er gratis. Ring på 5129 8650 eller skriv til [email protected].

KARRIERE KOMPETENCE FORSIKRING

41-juni08-ann-kraemmerhuset_70x21 1

20-08-2008 14:56:42

s k e m a n e d b r u d - 2 - 4 o p t a g , o p t a g , o p t a g - 6 - 7 f o r s k e r l æ r e r e - 1 2 - 1 3 c b s i t - 1 4 - 1 5

Større! Flere! Hurtigere! Billigere! Bedre?

CBS har gennem en længere årrække måttet satse på at få stedse flere studerende ind i butikken. Det har været den eneste

måde, man kunne sikre, at indtægterne steg. Der er kommet stadig flere nye uddannelser til. Der er blevet stedse mere

storholdsundervisning. Infrastrukturen og de menneskelige ressourcer har haft meget svært ved at følge med

Af Bjørn Hyldkrog

Foto: Rie Neuchsv æ k s tg r æ n s e g a n g

Læs mere i hele avisenEr grænsen for CBS' vækst nået? Volumensygen har været under symptombehandling gennem længere tid efterhånden. Et uunderbygget postulat?

Vi fremlægger hjertens gerne de seneste ti årgange af avisen som dokumentation.

Kontakt DG Media for at høre hvordan vi kan hjælpe dig med at skabe effektiv kontakt til din målgruppe til markedets bedste kontaktpriser

MÅLRETTET KONTAKT TIL 15.000 FREMTIDIGE ERHVERVSLEDERE

Dagbladet Børsen udkom fre-

dag den 26. september med

et University Scorecard, hvor

Danmarks ni universiteter blev

målt op imod hinanden på kvalitet.

CBS klarede sig ikke så godt og

blev faktisk brugt som det dårlige

eksempel i den analyserende arti-

kel, der fulgte med tallene.

Nogle af tallene taler dog deres

eget sprog – især når de bliver

holdt op imod den virkelighed,

CBS OBSERVER (og tidligere

Kræmmerhuset) sag for sag har

beskrevet gennem de senere år.

Ifølge tallene bruger CBS’ for-

skere (heltidsvidenskabelige med-

arbejdere eller VIP) mere af deres

tid på undervisning end på noget

andet dansk universitet. CBS har

absolut flest studerende per VIP og

er samtidig det universitet, der har

flest deltidsundervisere i forhold til

antallet af VIP.

Det – altså virkelighedens forhold

og ikke Børsens tal – har medført,

at CBS Students i år lagde ud med

en semesterstartskampagne for at få

øget mængden af forskningsbaseret

undervisning på især bachelorud

dannelserne.

Trods de studerendes util-

fredshed går halvdelen af CBS’

omkostninger ifølge Børsens tal til

undervisning og kun en femtedel til

Af Bjørn Hyldkrog

Foto: Rie Neuchsv æ k s tg r æ n s e g a n g

UDKOMMER 9 GANGE OM ÅRET

OPLAG PÅ CA. 20.000

EKSEMPLARER

M a l r e t t e t k o n t a k t

Telefon 70 27 11 55 [email protected] www.dgmedia.dk

DG Media er Danmarks største mediehus med mere end 100 blade og magasiner

2

CBS OBSERVER postomdeles til samtlige 12.129 fuldtids-

studerende på dagsuddannelserne og de 2.978 erhvervsaktive

deltids studerende på CBS’ åbne uddannelser. Derudover mod-

tager alle 1.040 ansatte på CBS bladet, som følger og sætter

dagsordenen for Handelshøjskolens interne debat – med

stærkt fokus på de studerende, der er avisens absolut største

målgruppe. En del af avisen skrives på engelsk, så den også

når ud til CBS’ internationale studerende og medarbejdere.

CBS OBSERVER har således en meget attraktiv læserskare

med stort potentiale i fremtiden indenfor dansk erhvervsliv.

Semesterkalenderen bliver opdateret løbende på cbsobserver.dk med flere arrangementer. Derudover har CBS en officiel arrangementkalender med flere tilbud, end der er plads til at gengive her.


Rektor interview - læs separat pdf

i n - h o u s e n e w s p a p e r f o r co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l3 0

Du kender det sikkert fra studierne. Der er en sammenhæng mellem, hvor godt du kan lide de forskellige fag, og hvor godt du klarer dig til eksamenerne. Alt andet lige scorer du de højeste karakterer i de fag, som du rigtig godt kan lide – mens karaktererne er knap så gode i de fag, som du synes er kedelige.

Hvis du kan nikke genkendende til det scenarie, har du allerede nu luret en sammenhæng, som kommer til at gentage sig i dit arbejdsliv. Du vil – qua din gode uddannelse og det, at du er udsty-ret med en stærk vilje – sagtens kunne løse opgaver, du ikke synes er så spændende. Men der, hvor du virkelig vil boltre dig som en fisk i vandet og excellere med nogle stærke resultater, vil være dér, hvor du synes, at opgaverne er ham-rende spændende. Mens du hurtigt vil søge videre fra et job, hvor din arbejdsdag er domineret af opgaver, som er kedelige.

Denne sammenhæng har de fle-ste arbejdsgivere også luret. Det er derfor, at flere og flere prioriterer at lave personlighedstest, som bru-ges til at danne sig et billede af, hvilke ansøgere der matcher jobbet allerbedst – netop i forhold til deres motivation for at udføre den slags opgaver, som jobbet indeholder.

Skriv til hoved OG maveFor overhovedet at komme i betragtning til at blive testet, skal du dog som ansøger først have formået at overbevise de rekrutte-ringsansvarlige om, at du fortjener at komme med i ’den gode bunke’. Her hjælper det helt gevaldigt, at

du på en overbevisende måde for-mår at vise dem, at du rigtig gerne vil udføre det arbejde jobbet inde-bærer.

Jobansøgninger bliver vurderet på to måder: med hovedet og med maven. Du gør derfor klogt i både at skrive både til hovedet og til maven.

Hovedet skriver du til ved at dokumentere dine kvalifikationer for at udføre jobbet. Nøgleordet her er resultater – og det gælder både de resultater, du allerede har skabt, og dem du vil kunne bidrage til at skabe i jobbet.

Maven skriver du til ved at vise, at du brænder for jobbet – og ved at forklare noget om, hvorfor du gør det. Nøgleordet her er entu-siasme.

Sig noget spændendeMange kandidater har et alvorligt problem i for-hold til at vise deres entusias-me, når de læg-ger billet ind på job. Jeg er karri-ererådgiver i CA a-kasse og giver dagligt feedback til studerende på deres ansøg-ninger og CV og coacher dem generelt i for-hold til arbejds-livet. Og jeg for-bløffes gang på gang over, hvor hamrende kede-lige ellers bega-vede og spændende mennesker kan komme til at lyde – i deres ansøg-ninger vel at mærke.

For face-to-face er der typisk ikke noget problem med at udtrykke entusiasmen – her kommer den

helt automatisk frem på en måde, som gør det svært at tro på, at den person, som sidder over for mig, er identisk med den person, som har skrevet den dødssyge ansøgning, der ligger foran mig.

Det kan gøres bedre. Vis din entusiasme – og gerne både i for-hold til virksomheden og i forhold til de opgaver, som kommer til at fylde i jobbet.

Smøg ærmerne opHvis du er i gang med at skrive jobansøgninger – eller snart skal i gang med det – vil jeg anbefale dig at udnytte din viden om sam-menhængen mellem interesse og performance. På to niveauer.

For det første ved at gøre dit hjemmearbejde ordentligt, når det kommer til at finde ud af, hvilke typer af job som du har lyst til at gå efter. Og når du har fundet ud

af det, så smøg ærmerne op – og find dem!

Tro mig: Selv i en krisetid er der masser af

muligheder der-ude, det gælder også inden for de områder, du interesserer dig

for. For det andet

skal du selvføl-gelig gøre dig rigtig meget

umage med at vise dem, der modtager din

ansøgning, at du virkelig brænder for at udføre jobbet.

1

2

Mere lyst og entusiasme i jobansøgningerneDer er krise lige nu. Det betyder, at du skal gøre dig ekstra umage med dine ansøgninger for at komme i betragtning til job. Den nemmeste – og mest oversete – metode til at optimere på dine ansøgninger er at vise, at du har lyst til at udføre jobbet

Af Thomas Klintgaard, karrierekonsulent, CA a-kasse

s k r i v e v e j l e d n i n g

‘Jeg er karriererådgiver i CA a-kasse og giver dagligt feedback til studerende på deres ansøgninger og CV og coacher dem generelt i

forhold til arbejdslivet. Og jeg forbløffes gang på gang over, hvor hamrende

kedelige ellers begavede og spændende mennesker kan komme til at lyde – i deres ansøgninger vel at mærke.

Få mere inspirationEr du snart færdiguddannet, og søger du mere viden og inspiration til jobsøgningen, så klik ind på www.ca.dk/dimittend. Her finder du en række artikler, der kan hjælpe dig til effektiv jobsøgning. Du kan du samtidig også læse om, hvordan du sikrer dig økonomisk, når du søger job som nyuddannet.

Den1.oktober2009stårHedorfsKollegium indflytningsklart. I det

nye kollegium er der 52 ét-værelses kollegielejligheder, hver især ind-rettet med trinettekøkken, fransk altan, bad og toilet. Lejlighederne er fordelt på fire etager med fælles køkken/alrum på hver etage, hvor de studerende kan mødes til socialt samvær eller i arbejdsgrupper.

Huslejenvilblivepåkr.3.846for 25 kvadratmeter og opef-ter – inklusiv à conto varme og vand. Udlejningen bliver formid-let gennem Kollegiernes Kontor i København, og derudover vil CBS’ Internationale Kontor kunne hen-vise udenlandske studerende til en del af lejemålene. De studerende kan vel at mærke søge boligstøtte efter almindelig gældende regler.

Der er tale om et unikt byggeri af høj kvalitet, og det regnes for nyskabende inden for betonbyg-geri. I det kendte tidsskrift inden for arkitektur, Mark Magazine (June 2009#20),sammenligneskollegietshvide betonfacade med Jørn Utzons kirke i Bagsværd, og de geome-

trisk formede lysindfaldsvinduer betegnes som en nyskabelse af de typiske Frederiksberg karnapper. Endelig inviterer de brede svalegan-ge nærmest til udendørsaktiviteter om sommeren.

Det er således ikke uden grund, at KHR arkitekter, der har tegnet huset, næsten ikke kan få armene ned af begejstring over løsningen.

1

Nye, nære kollegiepladserEt flot nyt kollegium på Frederiksberg er netop ved at blive bygget fær-digt. Det ligger kun få minutter med Metro fra centrum.. og fra CBS

Af Anne Guinot, Hedorfs Fond

s t u d e n t e r b o l i g e r

Hedorfs FondHedorfs Fond er en almennyttig fond, som har til formål at virke til fremme af handel og transportvæsen i Danmark ved at yde støtte til unge, der ønsker videre uddannelse i udlandet, fortrinsvis gen-nem freemover- eller praktikophold eller til Degree Programs. Desuden uddeler Fonden de anerkendte forskerpriser Hedorfs Fonds Pris for Erhvervssproglig Forskning og Hedorfs Fonds Pris for Transportforskning.

Hedorfs Kollegium har allerede fået omtale i arkitekturtidsskriftet Mark Magazine.

Det gælder om at vise sin entusiasme i jobansøgningerne. Der er stadig masser af muligheder – selv i en krisetid, skriver karrierekonsulent Thomas Klintgaard, CA a-kasse. (modelfoto)

foto: rie neuchs


Vil du gerne undgå at miste dit job til en finanskrise eller dit sommerhus til klimaæn-dringer? Ønsker du at undgå at miste dine pensionspenge til en Stein Bagger? I så fald bør du interessere dig for, hvilke værdier der driver erhvervslivet. Du bør interessere dig for, om handelshøjskolerne gennem dialog og uddannelse giver de studerende et bredt perspektiv på etik, ansvarlighed og bæredyg-tighed.

Poli tikerne bør i de kommende forhandlin-ger om globaliseringspuljen tage stilling til, om de fortsat ønsker at nedprioritere han-delshøjskolerne økonomisk i forhold til andre højere læreanstalter. For hvis ikke fremtidens

erhvervsledere lærer at bruge deres kreativitet og virke-lyst til både deres egen og samfundets interesse, så skal vi ikke forvente at se færre skandaler, færre klimaforan-

dringer og færre finanskriser.DaG8-finansministrenemødtesden13.

juni i Lecce, Italien, så noterede de sig, at vi i stedet for ensidigt at forsøge at styre økonomien oppefra med grovkornet regule-ring må tænke nyt og udvikle menneskene i erhvervslivet, så de nedefra med værdier som ansvarlighed, integritet og bæredygtighed kan drive økonomien frem til deres eget og til samfundets bedste.

Verdens førende handelshøjskoler har længe været klar over, at dialog og uddan-nelse er central i forbindelse med at fremme overensstemmelsen mellem virksomhedens og samfundets interesser. Derfor har handels-

højskolerne i FN-regi udviklet Principles for Responsible Management Education (PRME). De studerende skal introduceres til virkelighedens dilemmaer, diskutere dem, finde nye problemstillinger og nye løsninger.

Men er det muligt at uddan-ne erhvervsledere til at være reflekterede i spørgsmål om ansvarlighed, når den gennemsnitlige han-delshøjskolestuderende blot modtager seks timers undervisning om ugen, og når en kan-didatstuderende på handelshøjskolerne blot modtager38procentafdemidler,entilsva-rende studerende på naturvidenskab modta-ger? Er det muligt at sikre en dialog mellem de studerende og underviseren, når der for eksempel gennemsnitligt er 204 studerende på hvert undervisningshold på HA(Almen).

Det er afgørende for fremtidens samfund, hvordan vi placerer os i forhold til turbulen-sen fra finans- og klimakrisen, for vi står med en unik mulighed for at påvirke den danske og den globale økonomi i en bæredygtig og ansvarlig retning. Vi håber at de danske politikere vil leve op til deres ansvar og lade Danmarks handelshøjskoler blive et eksempel til efterfølgelse for handelshøjskoler i resten af verden. 2

Forandring gennem uddannelseAf CBS Students-formand Jenskumar Sivagurunathan

og Jonas Lybech Jensen, BSc IBP-studerende

d e b a t

Jeg tillader mig at være meget kritisk over for den såkaldte CBS Responsibility Day. Der er mange muligheder for at inddrage de stu-derende i udformningen af sådan en dag. Problemet er, at det ikke virker som om, at dette er sket – hverken i udformningen af programmet eller for den sags skyld ”The Code of Conduct”, som jeg går ud fra, at CBS forventer, de studerende lever op til på den ene eller anden måde. For hvorfor ellers skulle man have en ”Code of Conduct”?

Jeg finder det sørgeligt, at der i det planlagte program samlet set kun er afsat en time og 20 minutter til direkte at diskutere CBS og etik fra de studerendes perspektiv. Resten af programmet består af de sædvan-lige emner, som man altid prædiker, når man prædiker CSR – emner der ikke har nogen direkte betydning for de studerende i deres hverdag på CBS, eller de værdier som CBS står for. Er hensigten med dagen at undervise de studerende i CSR, eller er det at skabe en debat om CBS’ egen CSR-profil? Jeg håber, at det er det sidste, der er hensigten. Det er desværre ikke det indtryk, man får, når man kigger på pro-grammet.

Derudover finder jeg det også

underligt, at det af alle de mulig-heder, hvorved CBS kunne sætte fokus på sin egen CSR profil, er netop Techno Trash, man har valgt. Er det virkeligt elektronisk affald, der er det største etiske problem for en stor international uddan-nelsesinstitution af CBS’ kaliber? Havde det ikke været bedre, hvis man fra CBS’ side havde åbnet op for en dialog med de studerende om, hvad der egentlig bør være CBS’s vigtigste etiske værdier? CBS underviser netop de studerende i, at hvis strategisk CSR skal styrke virksomheden, så skal CSR-profilen netop underbygge virksomhedens produktion og nuværende styrker. Jeg har svært ved at se, hvorledes Techno Trash underbygger CBS’s

nuværende styrker. Jeg havde hellere set, at man var

gået i dialog med de studerende og havde sat gang i arbejdet om at udforme en CSR-profil for CBS. Fordi det jo er netop sådan en pro-fil, som de studerende i sidste ende skal være ambassadører for. På samme måde, som en virksomheds CSR-profil er dømt til at mislykkes, hvis ikke medarbejderne føler et medansvar, er en hver tanke om at fokusere mere på etikken på CBS død på forhånd, hvis ikke de stu-derende føler et medejerskab over netop denne ide.

Jeg vil dog gerne understrege, at selve ideen om at indgå i en dia-log med de studerende om etik og CBS’ CSR-profil, i sig selv er et godt

tegn. Det er bare en skam, at de studerende ikke er med i dialogen, men bare er modtagerne af den sædvanlige prædiken om CSR. 2

Topstyret etik på de studerendes dagsordenAf Nicki Brøchner

CBS Students

d e b a t

Ipåskentog30studerendetilKinapådeninternationale studietur, Doing Business in China2009.Detgjordedeforatfåetdybereindblik i både Riget i Midten og turens spon-sorvirksomheder, The Boston Consulting Group og Novozymes. Resultatet var en fan-tastisk kulturel tur, et udvidet tværfagligt net-værk og ny indsigt i både egen uddannelse og fremtidige karrieremuligheder. Detvarfjerdegang,C3arrangeredederes”Doing Business In…”; en international case competition og studietur. Udgangspunktet er atudvælge30afdedygtigstestuderendeiDanmark og give dem udfordringer og indblik i en fremmed kultur. Turen er hvert år spon-soreret af to virksomheder – en case-virksom-hed, i år Novozymes, og en konsulentvirksom-hed, i år The Boston Consulting Group.

En af deltagerne på turen var Theresa Dahl, der til daglig læser cand.merc.IMM på CBS. For hende var der flere grunde til, at hun søgte om at komme med på turen.

- Mit billede af kinesere og deres samfund var ikke særlig nuanceret, og jeg så turen som en spændende mulighed for at få et mere differentieret billede af landet og dets befolk-ning, fortæller Theresa Dahl og fortsætter:

- Desuden så jeg det som en mulighed for at få et unikt indblik i både Novozymes og BCG. Uddannelsen i perspektivMed i overvejelserne var også muligheden for at bruge 12 dage sammen med nogle af de dygtigste studerende inden for hvert deres felt. Hensigten var at etablere en oplagt lejlig-hed til at skabe et stærkt tværfagligt netværk.

Deltagergruppen var sammensat af stude-rende fra CBS og ASB, samt fra KU, SDU og DTU, så gruppen bød på en lang række for-skellige faglige kompetencer.

Jørgen Kronborg Jungersen, som var en af

de fem frivillige arrangører, påpeger, at det sociale sammenhold var helt forrygende på netop denne tur, hvilket var et stort plus.

- Denne tur skilte sig ud ved at være den tur, hvor deltagerne har fungeret bedst sam-men socialt og fagligt. Der var ingen, der holdt sig tilbage – alle var med, både når det gjaldt faglige og sociale events på turen. Det har uden tvivl været en god sammen-sætning og en diversitet blandt deltagerne, som har skabt denne succes, fortæller Jørgen Kronborg Jungersen.

Den faglige del af turen var med til at give deltagerne et rigtig godt indblik i de to spon-sor-virksomheder og sætte den nye viden i relation til deltagernes eget studie og frem-tidige muligheder. Deltagerne på dette års Doing Business in China tur kan således se tilbage på et kulturelt, fagligt og socialt over-flødighedshorn, der gav dem en oplevelse for livet. 1

Doing Business in ChinaManges kendskab til Kina bygger på, at meget af deres legetøj var ”Made in China”, da de var små. Der refereres også tit og ofte til landets buldrende økonomi, og at Kinas befolkning udgør over 20 procent af jordens samlede. I foråret lagde C3 sig i selen for at give 30 studerende et noget dybere indblik

Af Stine Aaskov, stud.merc.FIR,arrangør & tidligere deltager

s t u d i e t u r

India’s next – in 2010Som opfølgning på de seneste års suc-ceser,arrangererC3igeniårenstu-dietur; denne gang med Indien som destination. Turen vil løbe fra 28. marts til 10. april og vil besøge de to byer, Bangalore og Mumbai. Hvis du vil høre mere om turen, afholdes der informati-onsmøde på CBS onsdag den 28. okto-ber, og ellers vil information om turen løbendebliveopdateretpåwww.c3.dk.Man kan også skrive til [email protected],hvismanharspørgsmål.

C3’s studietur til Kina udmærkede sig ved at holdet spillede rigtig godt sammen socialt og fagligt. Her er de 30 deltagere på den kinesi-ske mur.

foto: jørn albertus

foto: jørn albertus


En af veteranerne ved opbygnin-gen af CBS’ erhvervssproglige studier, afdelingsleder Jacques Qvistgaard, er død den 1. juli i en alder af 82 år. Han havde i adskillige år haft uregelmæssig-heder i immunsystemet, men det var lykkedes at holde dem i ave. I løbet af dette forår forværredes billedet imidlertid, og situationen blev hurtigt uoprettelig. Indtil de sidste måneder var han kommet regelmæssigt på Handelshøjskolen for at varetage forskellige opgaver i Det Danske Selskab for Fagsprog og Fagkommunikation (DSFF, tidligere Fagsprogligt Center), som han havde været med til at oprette, og for hvis internationale tidsskrift han i en årrække var hovedredaktør.

I hele sit lange arbejdsliv vir-kede han ved Handelshøjskolen

i København. Han blev ansat her somtimelæreri1957pågrundlagaf en cand.mag.-eksamen i fransk og tysk og året efter udnævnt til lektor. Ved oprettelsen af de videregående erhvervssproglige studieri1965overgikhantilenamanuensisstillingogblevi1969udnævnt til afdelingsleder. I sin undervisning beskæftigede han sig med samtlige sproglige fag i fransk, men koncentrerede sig især om den vanskelige disciplin teknisk sprog.

Qvistgaards forskning, der især foreligger i form af tidsskriftar-tikler og indlæg ved kongres-ser, falder hovedsageligt inden for leksikografi og terminologi med særligt henblik på fransk teknisk sprog. Hans praktiske ordbogsarbejde var omfattende: medarbejder ved den første udgave af Blinkenberg og Høybye: Fransk-dansk ordbog, senere hovedredaktør ved Aschehougs Dansk-fransk og Fransk-dansk teknisk ordbog (udgaverne i 1989og1990)ogbidragyder

ved en omfattende revision af Blinkenberg/Høybye ordbøgerne i1990erne.Hanvarendvidereengageret i de fleste terminologi-ske projekter der blev igangsat i 1980erne,blandtandetoprettelsenaf Danterm og udarbejdelsen af Dantermklassifikationen.

Det internationale samarbejde om sprogundervisning og studie-planlægning havde hans særlige interesse, og han var meget aktiv for at bringe de udenlandske resultater til Handelshøjskolen. Han var mangeårig formand for foreningen ADLA, den danske afdeling af den internationale organisation for anvendt lingvistik, og forestod afholdelsen af adskil-lige symposier og konferencer om fagsprog ved Handelshøjskolen.

I det studieadministrative arbejde var han en central per-son. Han var medforfatter til den tykke betænkning, der dan-nede udgangspunktet for de nye erhvervssproglige studiers tretrinsstruktur. Han har i tidens løb været medlem af de fleste sty-

rende organer, ofte som formand. Han var blandt andet bestyrer af InstitutforFranskfra1970-1979og medlem af konsistorium fra 1958-1985.Hanvillegerneværemed til at afstikke kursen og var iderig og konstruktiv. Han havde ikke altid stemningen med sig, men rettede sig loyalt efter en afgørelse.

I den selskabelige omgang var han livlig og hyggelig, og han var fast bidragyder til den musikalske underholdning i Lektorforeningen og Dalgasklubben. Her spillede han bratsch i diverse ensembler, en færdighed han også fik lejlig-hed til at dyrke som medlem af Studentermusikforeningens orke-ster.

Qvistgaard var meget fransk i sin livsførelse. Han var opvokset med det franske sprog, som han lærte af sin franske mor og sin far, der var translatør i fransk. Traditionen med fransk som fami-liesprog videreførte han konse-kvent over for sine børn.

Han deltog flittigt i det sociale

liv med herboende franskmænd og blev i den forbindelse valgt til at bestride adskillige tillidshverv. Han var blandt andet mangeårig bestyrelsesformand for Lycée Français de Copenhague (senere Prins Henriks Skole) og bestyrel-sesmedlem (kasserer) i Alliance Française. For sine fortjenester i forbindelse med det fransk-danske arbejde og for sin faglige indsats fik han adskillige franske dekora-tioner og modtog ordenen Ridder1 af Dannebrog.

Jacques Qvistgaard har haft stor betydning for opbygningen af Handelshøjskolens sprogstu-dier. Han har især gjort en indsats for at udvikle studiet af fagsprog og befæste Handelshøjskolens omdømme nationalt og internatio-nalt på dette område. Han var en alsidig begavelse, en markant per-sonlighed og et retlinet menneske. Han vil blive savnet.

2

Mindeord om Jacques QvistgaardAf professor, dr.phil. Jens

Rasmussen

n e k r o l o g

I den sydøstlige del af USA, i en lille universitetsby ved navn Auburn, ligger tænketanken Ludwig von Mises Instituttet. Hver som-mer afholder tænketanken et som-merkursus, som de kalder Mises University – og i år var interessen for at deltage rekordstor.

Derkom300ansøgninger,ogblandt de endelige 200 deltagere var der fire danske studerende. To var fra Copenhagen Business School, mens Københavns Universitet og Handelshøjskolen, Aarhus Universitet var repræsenteret med en hver.

Forudså finanskrisenInstituttet er opkaldt efter den østrigske økonom Ludwig von Mises, der i løbet af det 20. århund-rede byggede videre på allerede eksisterende økonomiske teorier og formåede at samle dem under det, der senere er blevet kendt som den østrigske økonomiske skole.

Det er især den seneste finanskri-se, der har øget opmærksomheden omkring de østrigske økonomer. Den østrigske skoles ’Business Cycle Theory’ er en af de eneste sammenhængende teorier, der forudså finanskrisen, og som har været i stand til at forklare, hvorfor det kunne gå så galt.

Ludwig von Mises Instituttet havde til sommerkurset samlet 18 af de fremmeste økonomer og filo-soffer indenfor området, og i løbet af ugen gav de sammenlagt over 50 foredrag. De to første dage skulle

alle til de samme forelæsninger, mens der derefter var frit slag til at sammensætte sig eget program.

Ind i mellem de normale forelæs-ninger var der også indlagt tid til paneldiskussioner, hvor de stude-rende bedre kunne få afløb for alle deres spørgsmål.

Economic IdolHver studiedag sluttede med ’Social

Hours’, hvor de studerende og pro-fessorerne kunne komme lidt tætte-re på hinanden i lidt mere afslappet forhold. To af aftenerne inviterede et par af professorerne de studerende med på bar i Auburn, hvor karaoke-anlægget flittigt blev benyttet.

I løbet af ugen kunne de stude-rende gå og overveje, om de ville forsøge at gå op til den endelige eksamen. Der var en vis motivation

for at gøre det, Instituttet sætter nemlig hvert år penge på højkant til de tre bedste studerende, hvor den bedste bliver belønnet med ca. 16.000kr.

Da dagen for eksamen oprandt, havde cirka 100 studerende skrevet sig på til at tage eksamen. Først skulle de studerende igennem en 15 minutters skriftlig test, hvorfra de bedste 21 blev udvalgt til den

endelige mundtlige eksamen af 10 minutter. I bedste American Idol-stil blev feltet endnu en gang snævret ind, så der nu kun var seks stude-rende tilbage til finalerunden, hvor-fra de tre bedste blev udvalgt af de 18 professorer.

Gratis og givendeKursusforløbet hos den amerikan-ske tænketank er ikke meritgiven-de, men i og med at det er univer-sitetsprofessorer og dagligdags uni-versitetsstuderende der er til stede, er niveauet klart på det niveau, som findes på CBS. Til gengæld skal de studerende, når de først er blevet optaget, ikke bekymre sig om kost og logi, eftersom instituttet dækker samtlige af ugens udgifter.

Ludwig von Mises Instituttet er blot én ud af flere amerikanske tæn-ketanke, som tilbyder kursusforløb i løbet af sommerperioden, så der skulle være rig mulighed for få en sommer med faglige udfordringer og nye internationale bekendtskaber.

2

Sommerstudier i tænketank200 deltagere fra hele verden tog på sommerkursus på en amerikansk tænketank opkaldt efter Ludwig Von Mises, der som del af den østrigske skole stod bag en af de teorier, der kunne forudse og forklare finanskrisen

Af Jacob de Lichtenberg,HA-Almen

s t u d i e r e j s e b r e v

Jacob de Lichtenberg har taget et semester på CEPOS Universitet, der har Mises University-kurset blandt sine tilbud om sommerskoler i udlandet.

Jacob de Lichtenberg benyttede sig af chancen for at komme på Mises University, en sommerskole på Ludwig von Mises Institute, og anbefaler andre studerende at få den samme oplevelse.


Forsvind lidt mere – og lad Kotler blive hjemmeSom studerende kan du få op til 50% rabat på togrejser med et DSB WildCard

16-26 år eller på SU? Køb dit DSB WildCard for kun 180 kr. og kombilligere til oplevelserne. Tjek dsb.dk/wildcard


CBS OBSERVERNr. 6 2009 1 2. årgang 1 ISSN 1903-4091

Dalgas Have 15 (1V.014), 2000 Frederiksberg

Tlf.: 3815 2778, 3815 2779 eller 3815 2789

Fax: 3815 3964

E-mail: [email protected]

Udgivelsesdato for nr. 7: 7. oktober 2009

Deadline til næste nr.: 17. september 2009

Annonceekspedition DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K Tlf.: 7027 1155

Redaktion: Ansvarshavende Bjørn Hyldkrog, redak tions-sekretærer Jørn Albertus & Torkil Bang, redaktionsassistent Dalia Siwan, journalistpraktikant Mikkel Røddik Christensen, VIP-redaktører Christina Tvarnø & Per Durst-Andersen, Studenterredaktører Martin Kølbæk & Thomas Edvardsen.

CBS OBSERVER: Avisen udgives ni gange årligt og sendes til alle studerende og ansatte på CBS, Handelshøjskolen. Eksterne personer og organisationer kan blive abonnenter ved henvendelse til redaktionen.

Redaktionel uafhængighed: CBS OBSERVER er redaktionelt uafhængig af CBS’ ledelse og redigeres efter gængse journal-istiske kriterier. Avisen kan ikke tages som udtryk for CBS’ officielle eller CBS’ ledelses synspunkter og prioriteringer.

Bladudvalg: VIP-repræsentant og formand: Kurt Jacobsen. Ledergrupperepræsentant: Leif Hansen. VIP-repræsentant: Anker Brink Lund. TAP-repræsentanter: Charlotte Jørgensen og Stephanie Hadler. Studenterrepræsentanter: Christian Kryger og Henrik Jensen (CBS Students).

Indlæg til bladet: Redaktionen modtager efter aftale ude-frakommende materiale i elektronisk form. Artikler og debatindlæg må maksimalt udgøre 1 A4 side med 12-punkts proportionalskrift og enkelt linieafstand. Redaktionen for-beholder sig ret til at korte ned. CBS OBSERVER påtager sig intet ansvar i forhold til fejl i annoncer.

Kontrolleretoplag18.307stk.iperioden1.7.07-30.6.08

Oplagdettenummer23.100stk.

Næste deadline 17. september

Debatindlæg max. 1 A4-side

Sendes til [email protected]

1


Selvværdsgruppe• Hardutankerom,atduikkeergodnok?• Tænkerdu,atandreharmereværdienddig–atde

er smukkere og klogere?• Kritisererdudigselv,ditudseende,detdusigerog

det du gør?• Bekymrerdudigtitunødigt?• Opleverdu,atduerudenforoganderledes?

Har du oplevet disse problemer i flere år, og går det ud over dit studieliv? Så er deltagelse i en selvværdsgruppe måske noget for dig.

Studenterrådgivningen tilbyder i dette semester en selv-værdsgruppe, hvor deltagerne kan få mulighed for at arbejde med deres selvværd, og målet er at tro mere på sig selv og få en bedre livskvalitet.

Gruppen består af højest 8 deltagere, som mødes 2 timerpåtirsdagekl.13.30-15.30,ialt15gange.

Forventetstartertirsdagden27.10.09.

Kontaktosforenforsamtalepåtlf.35343042.

Studenterrådgivningen på FrederiksbergHowitzvej13,st.2000 FrederiksbergTlf.:35343042Mail: [email protected]: srg.dk

Træffetid:Tirsdag–fredagkl.9–15.

Har du tænkt på at studere i USA? FULBRIGHT KOMMISSIONEN har i denne omgang legater til studerende som vil til USA på studieophold. Legaterne, der udbydes i efterårsrunden, er i form af hel eller delvis frafald af undervisningsafgift til spe-cifikke amerikanske institutioner, samt DKK 85.000. Ansøgningsfristen for studier i det akademiske år 2010-2011er:Onsdagden7.oktober,2009,kl.12.00.Dukanfinde ansøgningsskemaet på

www.wemakeithappen.dk.

s e r v i c e s t o f p u b l i k a t i o n e r

Andersen, Birgit Abild (et al.): ”Gymnasialt pædagogi-kum. En håndbog om god praksis”. Samfundslitteratur. 1. udgave2009,sider147,kr.198,-

Astrup-Jensen, Bjarne: ”Rentes regning”. Jurist- og Øko-nomforbundetsForlag.5.Udgave2009,sider275,kr.295,-

Blasco, Maribel og Zølner, Mette: ”Teaching Cultural Skills. Adding Culture in Higher Education”. Nyt fra Sam-fundsvidenskaberne.1.udgave2009,sider261,kr.325,-

Buchmann, Kurt (red.): ”Fish Diseases – An Introduction”. Biofolia.1.udgave2009,sider175,kr.198,-

Cheng, Hong og Chan, Kara: ”Adversiting and Chinese Society”. Copenhagen Business School Press. 1. Udgave 2009,sider315,kr.450,-

Dalberg-Larsen, Jørgen: ”Perspektiver på ret & retsviden-skab. Retssociologiske og retsteoretiske artikler”. Jurist- og ØkonomforbundetsForlag.1.udgave2009,sider208,kr.225,-

Dohn, Nina Bonderup og Johnsen, Lars: ”E-læring på web2.0”.Samfundslitteratur.1.udgave2009,sider224,kr.248,-

Fog, Klaus (et al.): ”Storytelling - branding i praksis”. Samdfundslitteratur.2.udgave2009,sider255,kr.368,-

Frederiksen, Søren Marquardt: ”Få det fortalt - sådan skriver du gode pressemeddelelser”. Gyldendal Business. 1. udgave2009,sider183,kr.250,-

Goffman, Ervin: ”Stigma. Om afvigerens sociale identitet”. Samfundslitteratur.2.udgave2009,sider208,kr.168,-

Hatch, Mary Jo og Schultz, Majken: ”Brug dit brand. Udtryk organisationens identitet gennem corporate bran-ding”.GyldendalBusiness.1.udgave2009,sider300,kr.350,-

Hedegaard, Ove og Hedegaard, Michael: ”Strategisk investering og finansiering”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag.2.Udgave2009,sider272,kr.395,-

Helth, Poula: ”Lederskabelse – det personlige lederskab”. Samfundslitteratur.2.udgave2009,sider264,kr.349,-

Holm-Larsen, Jytte: ”Håndbog i ejendomshandel og leje-ret”.Jurist-ogØkonomforbundetsForlag.1.Udgave2009,sider416,kr.850,-

Holtug, Nils og Lippert-Rasmussen, Kasper: ”Lige mulig-heder for alle. Social arv, kultur og retfærdighed”. Nyt fra Sam-fundsvidenskaberne.1.udgave2009,sider240,kr.280,-

Højlund, Susanne (Red.): ”Barndommens organi-sering - i et dansk institutionsperspektiv”. Roskilde Universitetsforlag.1.udgave2009,sider225,kr.250,-

Jørgensen, Peter Stray og Rienecker, Lotte: ”Studiehåndbogen - for studiestartere på videregående uddannelser”.Samfundslitteratur.1.udgave2009,sider323,kr.248,-

Kolstrup, Søren (et al.) (red.): ”Medie- og kommunikati-onsleksikon”.Samfundslitteratur.1.udgave2009,sider644,kr.398,-

Mik-Meyer, Nanna og Johansen, Mette Brehm: ”Magtfulde diagnoser og diffuse lidelser”. Samfundslitteratur.1.udgave2009,sider150,kr.198,-

Møller, Jens (Red.): ”Retsplejelov, Straffelov, Bruxelles I-forordning”.Jurist-ogØkonomforbundetsForlag.19.udgave2009,sider278,kr.375,-

Engelund, Henrik og Buchhave, Brit: ”Employeer bran-dingsomdisciplin”.Samfundslitteratur.1.udgave2009,sider303,kr.448,-

Nygaard, Claus (et al.): ”Improving Students’ Learning Outcomes”. Copenhagen Business School Press. 1. udgave 2009,sider350,kr.425,-

Rensburg, Stephan van og Jensen, Thomas Rønn: ”Erhvervsøkonomi – managerial Economics”. MANU KURSERA/SogSamfundslitteratur.1.udgave2009,sider343,kr.299,-

Schack, Bent: ”Regnskabsanalyse og virksomhedsbedøm-melse”. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. 4. udgave 2009,sider304,kr.495,-

Tufte, Birgitte (et al.): ”Børn opvækst med medier og for-brug”.Samfundslitteratur.2.udgave2009,sider167,kr.249,-

cbsobserver.dkDaglige nyheder. Billeder og lyd. Ugentligt nyhedsbrev. Papirudgaven i pdf.

Kommentarfunktion. Debat. CBS-blogosfære in spe. Klik ind og meld dig til.

1

c b s o b s e r v e r . d k


CBS Library – seven days a weekYour new library is never far away. Find us at Solbjerg Plads, Dalgas Have, Porcelainshaven or through the internet

There are more than 300 study places and seven group rooms in the Solbjerg Plads library. As something new we will soon launch electronic booking of study places and group study rooms.

The round-the-clock (24/7) reading room in Porcelains-haven offers 70 undisturbed study places. Open 7.30 am to 10.30 pm weekdays for everyone – and 24/7 once you get yourself a pass and a pin code from the library.

50 study places and eight group rooms in Dalgas Have, with its characteristic, bright Nordic/Arabic design.

Lively study environment and quiet zones for concentration. Seven days a week from early morning to late at night. Bring your laptop and take a seat.

Consult the librarian Monday to Saturday when you are at the library – or reach us

on the telephone, e-mail or chat.

By Marie Wildt, CBS LibraryPhotos: Jakob Boserup

l i b r a r y o v e r v i e w

More informationcbs.dk/bibliotek, Library A-Z – you also have remote access to guite a lot of electronic resources.

Early bird? CBS Library Solbjerg Plads now opens at 8.00 Monday to Sunday

Working late? CBS Library Solbjerg Plads stays open until 23.00 Monday to Friday

r e d i g e r e t a f d a l i a s i w a n

u n i - u n i v e r s e t

Finanslovsforslag 2010 skuffer Finansministeriets egen analyse fra McKinsey fortæller, at humanioras og samfundsviden-skabs taxametre er 12.000 kroner for lave. Alligevel foreslår regeringens finanslovsforslag kun en forhøjelse på 2.000 kroner – sva-rende til i alt 100 millioner kroner ekstra. Kritikere finder det dybt kritisabelt, at rege-ringen signalerer forståelse for det uholdbare i underfinansieringen, men samtidig udviser en total mangel på vilje til at løse problemet. Videnskabsministeren bobler derimod over af begejstring i sin pressemeddelelse: På trods af lavkonjuktur ”overopfylder” regeringen forsk-ningsmålene.

- Forskningsmålet er nået – med top på, siger Helge Sander med henvisning til, at VK-regeringen formelt opfylder Barcelona-målet på 1,0 pct. af BNP af offentlige bevil-linger til forskning.

Regeringens hovedbevilling rettes mod modernisering af universiteternes laboratorier. Det skal finansieres med tre milliarder kroner fra Globaliseringspuljen (plus frigivelse af tre milliarder fra universiteternes husleje-opspa-ring). Arbejdsgiverne i Dansk Erhverv spørger, om Regeringen “hellere vil investere i maski-ner end i mennesker?”.

(ForskerForum den 25.08.2009)

Forældre støtter studielivet EnnyundersøgelsefraGallupviser,at34procent af landets studerende får økonomisk hjælp af forældrene – de fleste får over 1.000 kroner om måneden. Op mod hver fjerde nye studerende har udgifter på over 8.000 kroner til bøger, rustur, computer med videre. Og her må forældrene ofte træde til. Tendensen erstærkesthos19-23-årige,dernetoperflyt-tet hjemmefra. Her er det 41 procent, der fortsætter med en form for lommepenge. For Danske Studerendes Fællesråd (DSF) er det et tydeligt tegn på, at SU’en er for lille.

- Ingen kan leve på 5.117 kroner før skat om måneden. Sådan er det bare. Så det undrer mig ikke, at der er behov for for-ældrenes støtte. Men det burde ikke være sådan, for det gør det sværere for dem med

fattige forældre at studere, siger næstformand og levevilkårsordfører i DSF, Laura Toftegaard Pedersen.

- Derfor burde staten indføre et ekstra SU-klip, som kan bruges på udgifter forbun-det med studiestarten, supplerer formand for SUrådet, Per Christian Andersen, og fortsætter:

- Det ville være et stærkt signal at sende til de unge, når vi nu ved, at der er massive udgifter forbundet med det at starte, og sam-tidig gerne vil lokke folk til at begynde tidli-gere på en uddannelse.

Undersøgelsen viser også, at 42 procent af de udeboende stadig spiser middag derhjem-me af og til, mens cirka hver tredje stadig vasker tøj derhjemme.

(Urban den 26.08.2009)

Aarhus Universitet ser pink En række blikfangs-annoncer i aviser, på internettet og ved busstoppesteder er en del af en ny profilkampagne, hvor Aarhus Universitet sammen med en ny hjemmeside og en landsdækkende foredragsturne vil gør universitetet endnu mere synligt.

Med statements som ”Man har et stand-punkttilmanbloggeretnyt”,”E=mp3”og”Frihed, lighed og bæredygtighed” på en baggrund af stærke farver fra den grafiske farveprofil og med AU-logoet stærkt placeret er det meningen, at annoncerne skal få for-bipasserende til at stoppe op, undres, trække

på smilebåndene og huske AU’s hjemmeside som en, der er et besøg værd. Derfor er det vigtigt med de klare farver og enkle budska-ber, siger Søren E Frandsen, som forventer både positive og negative reaktioner på kam-pagnen.

Søren E Frandsen forklarer, at målgruppen for kampagnen primært er den yngre foræld-regeneration, som enten selv har børn eller på anden måde har indflydelse på unges valg af studium og studiested. En anden, men sekun-dær målgruppe er naturligvis de unge selv.

(Campus den 15.06.2009)

Kendisser på Campus En række danske erhvervsfolk får æren af at blive udnævnt til adjungeret professor på CBS. Tendensen med at hive en prak-tisk erfaring fra direktionsgangen ind på de højere læreanstalter er stigende. Det væk-ker opmærksomhed hver eneste gang en direktør eller politiker får tilføjet et punkt på CVet med titlen som adjungeret professor på Copenhagen Business School (CBS) – og de studerende møder massivt op til tiltrædelses-forelæsningen i auditoriet. Blandt de kendte navne finder man: Poul Nyrup Rasmussen, Mads Øvlisen, Kenneth Plummer, Jan Leschly, Uffe Ellemann-Jensen, Bjørn Lomborg, Lars Nørby Johansen og Jørgen Vig Knudstorp.

CBS ser det som en kærkommen udveksling

af viden imellem de akademiske miljøer og erhvervslivet. Erhvervsfolket ser det som en hædersbevisning, der kan være startskuddet til en ny karrierevej, når alderen begynder at trykke. Kritikere har dog kaldt tendensen for en ’stjerne for en aften’-effekt, da det ikke er svært at se udnævnelserne som andet en kløg-tig profilering og branding af læreanstalterne.

På CBS er minimumskravet, at de adjun-gerede professorer skal forelæse mindst én gang om året gennem de fem ulønnede år, det adjungerede professorat varer. Man kan desuden kun blive valgt, hvis et bedømmelses-udvalg bestående af tre professorer godkender én og vurderer en fagligt stærk nok.

(Berlinske Tidende den 26.08.2009)


What’s up CBS? Believe it or not but this is the last time that you will hear from me (sniffle). I know. I know… I will miss you too, but it’s time to start a new part of my life. The tor-ture is over, and I’m alive to tell the tale. Strictly speaking I should be happy about that. But then, there’s the reality of being jobless and returning to my parents’ house in South Africa.

Hey, it will be cool to live rent free for a while, but I am not sure how long that will last. The parents are pretty easy going people, but at the end of the day I am a child to them, no matter how old I get. And a very proficient testimony to just how long childhoodlastsisDude´s90-year-oldgreat grandmother, who used to tell his 70-year-old grandmother to wear a jumper every time she left the house to go somewhere. The great grandmother also used to check on her daughter’s diet too. So clearly, as long as your parents are still alive, they will fuss over you no matter how old you both get. It’s comfort-

ing. It’s also very, very scary in a hilarious way.

I have grown fond of this charming city called Copenhagen, so I am a little sad to be leaving.

Oh yes, I lost my cycling virginity! I had an accident and fell off my bike, so I consider myself a baptised (bap-tism-by-asphalt) Copenhagener! The dude also doesn’t look so nervous anymore when we cycle together.

I’ve probably fallen more in love with Copenhagen because I finally got the chance to be a tourist these last few weeks. I no longer face the possibility of shaming myself by leaving without seeing the Little Mermaid or seeing the city by boat, or visiting landmarks like the Black Diamond or hanging out in one of the famous bars on Nørrebro.

Speaking of the Black Diamond, we had our graduation dinner at the Søren K restaurant in the building. I can’t say that it was the most earth shatteringly orgasmic meal I’ve ever had, but then again Copenhagen is a

nightmare for a vegetarian/pescetar-ian. But that’s a conversation for another time.

Nevertheless, the venue made for the prettiest sunset photos, and we danced until we were kicked out at some ungodly hour. When the DJ started playing the Dirty Dancing soundtrack theme song, the man-ager must have thought it was time to shut the place down. Yeah, a bit cheesy but we did (or at least I did) have the time of our life in this town, so the tune was appropriate.

Earlier on that day, we had all donned our Harry Potter outfits at Porcelænshaven, marched to the sound of a harp for the grand entrance, listened to some entertain-ing speeches and then received our graduation certificates.

Although I’ve participated in grad-uations before this one, there was something different this time around. It seems to have more meaning. Was it because of all the suffering we went through as MBA students? A friend of mine back home says it’s just a sign that I’m getting old. Rudeness – obviously not just a Danish trait!

Anyway, we got to do the American thing and threw our hats in the air for the group photo and then imme-diately started our alcoholic binge – by all appearances we were cel-ebrating, but in reality we were just postponing the eventuality of being face to face with unemployment. But if statistics are anything to go by, then 70 percent of us should be in a job within three months.

So, as I’m packing to leave I realize that I will miss the MBA program. Yes, it is definitely a sign of sick-ness… as in sick in the head. Then again, the course has been my life for a year and there is definitely some emptiness now that it’s over.

Even Miss Thang started feeling unwell at the end of the project, say-ing that she might have adrenalin withdrawal problems. Of course that was worth giggling about. That is definitely one part of my life here that I will miss immensely, giggling in the Metro, in class and every-

where else with Miss Thang, but I’m sure we will have lots of virtual gig-gles until we see each other again. Hopefully the characters we come across are as entertaining as the train drunks and animal pelt wear-ing grannies (they call it mink) from Kongens Nytorv.

Packing books and files has been a killer job… and also a realization of just how much material we (the forty classmates) have covered in just one year. It is a mixture between reas-surance and insurance regarding the fact that there is no such thing as an insurmountable task. It’s also a rather heavy souvenir of all the intel-lectual challenges we have been put through.

I will miss the hilarious professors who made us question our world views – like Teacher of the year Can Seng Ooi who did the International Business course, and Thomas Ritter (the kind advisor) who did the Marketing course. The others whom I enjoyed for their passion and exper-tise are Alan Hansen (Managerial Accounting), Toorben Juul Andersen (Managerial Decision Making and Strategic Management) and John Hayes (Change Management).

The administration team... what a bunch of cool people. Somehow I know that leaving is not a perma-nent goodbye to them. And my class-mates? I have found some lifelong friends, and that is one of the things that have made this experience even more worth it.

Something that is even sicker is that I find myself actually envying the new class. The MBA year is the one year where anything goes. You get to try it all, make mistakes, challenge yourself and others, learn new things and, and, and, and…

I wouldn’t do it again… Oh no! No-no! I have so paid for this! But I would not not have done it for the world. All in all, CBS and Copenhagen have been fantastic. I got a degree and a dude … a tren-chant for professional masochism and much, much more. So how to terminate? I’ll be back? Vi Ses!

1

b y k u t l o a n o " t h u l i " s k o s a n a

i h a v e s o p a i d f o r t h i s

Next January, CBS’ Full-time MBA-program will be ranked in the Financial Times for the first time. This autumn it will be ranked in the Wall Street Journal. Not that this is a cause for concern – things are going well for the program.

In a time when Stockholm Business School and the Norwegian School of Management (BI) in Oslo are closing their full-time MBA-programs, CBS’ is turning out to be a marketplace survivor. Here the inter-est has grown rather than lessened. For this school year’s program, 2500 leads became 190seriousapplicantswith45to50studentsstarting this September.

The diversity of the program continues withstudents,about30percentofthemfemale, coming from places like Argentina, Brazil and Colombia over Zambia and Bhutan to Europe, with Scandinavians, Baltic and Germans making up about half theprogram.About95percentofthemarepaying their own way.

With its entrepreneurship, Scandinavian leadership and real world challenge-focus, supplemented with an elective specifically addressing the global financial crisis, CBS’ Full-timeMBA2009-2010alsoboaststhehighest GMAT-average for many years.

1

CBS – a full-time MBA marketplace survivor


DavideRicci,a33yearold,Milanese quantum physicist, has just spent an exhausting year and a small fortune on CBS’ Full-time MBA program. He has spent seven years acquiring the fluent math-ematics of Albert Einstein, Niels Bohr and Erwin Schrödinger. Now he also speaks Peter Drucker, Milton Friedman, Michael Porter and Alfred D. Chandler – with a 12 in his final exam to prove that he speaks it well.

Quantum physics – or quantum mechanics – focuses on physical reality at the subatomic level of mat-ter (molecules and atoms) and the subatomic (electrons, protons and even smaller particles). Insight into what it takes for matter and radia-tion to make up their mind whether to be a wave (energy) or a particle (matter) is crucial for our under-standing of the physical universe. But it is a long step from the prin-ciples ruling the realities of the sub-atomic world to the principles ruling the realities of business world.

Davide Ricci, however, is an entrepreneur. He’s got a product, a business plan and a business partner presently in the process of vacating offices at Symbion, the largest science park in Denmark. He’s up against the global finan-cial crunch, looking for investors and getting set to use everything thathe’sspentabout350.000DKRlearning at CBS in order to make a go of it.

- It took me about six months to get into the mind set – it was a bit like going from UNIX to DOS. Through the year my company has reaped great benefits from my having used it as case, directly applying the knowledge I acquired with the MBA to it. Now we have a strategy, a marketing plan and several ideas to further develop the business, Davide reflects.

Pendulum VitaeAfter graduating from the University of Milano Bicocca with a MSC in Materials Science (Solid State Physics) in 2000, Davide Ricci spent three more years there doing a Ph.D, specializing in quantum physics applied to molecules and materials. He then took a long, hard look at his prospects for get-ting to work in the academic field that he had spent the last seven years of his life on and decided he’d better get a job and make some money instead.

As a sideline to his Ph.D. Davide had co-founded and worked in an open source software consul-tancy for small retail companies. Based on his competencies from that, Davides next career step was

going to work for local Milanese IT-consultant company, Chelidon Consulting, which specialized in software development for business applications. Fifteen months later he’d been worked to the bone:

- It was too much work, working with something that wasn’t my pri-mary interest. So I decided to quit and get back into doing research. When I finished my Ph.D. I had mainly focused on Milano and Italy, but this time I applied to Princeton University, California Institute of Technology and Georgia Institute of Technology in the United States. I was very quickly offered a position at Georgia Tech, working under Professor Uzi Landam at the School of Physics, Davide explains.

The next two years were spent doing cutting edge quantum phys-ics, working at calculating new catalytic processes in clean energy technology for the US Department of Technology. The simulated prop-erties had not been seen before, the work was noticed and the results were published in A-journals in the field. Davide also helped working on new software for calcu-lating DNA-properties, which was his initiation into working on small molecules.

Getting down to businessSo how did this lead to Copenhagen and CBS? Well, as a result of the attention, Davide Ricci was contacted by Atomistix , a Danish spin-off company from the

Niels Bohr Institute. Here he was offered the opportunity to work with practical applications of the theoretical work he had done at Georgia Tech.

- I moved to Copenhagen and became a scientific applications specialist, doing consultancy work and contract research. I discovered that I really enjoyed working with my specialty from a business ori-ented approach, Davide says.

For the next year and a half, Davide developed software for calculating the properties of molecules and solids for major European and American companies in the automotive, pharmaceuti-cal and microelectronics fields. Unfortunately, Atomistix went bank-rupt in September 2008, and while the previous owners bought the software from the bankruptcy and revived the firm in a leaner and smaller incarnation under the name Quantumwise, Davide Ricci was already in the process of moving on. First stop – CBS.

- I had already decided to apply to get into CBS’ Full-time MBA pro-gram sometime around Christmas /New Year. Working for Atomistix, doing more business oriented activ-ities had been fun. But in trying to move further in that direction I discovered, that I didn’t have the right tools and mindset – I was too specialized, Davide explains.

Davide Ricci wanted those tools and competencies enough to take a year with no income and pay

just under 250.000 DKR to take an MBA, something that has turned out to be his life savings and more.

Plug&Play R&DWhile working for Atomistix, Davides boss was Thomas Holm Rod, Ph.D. in Computational Physics from DTU, the Technical University of Denmark, and Post Doc researcher at the Department of Molecular Biology, The Scripps Research Institute in California. Thomas Rod had spent about seven years doing research and working with molecule simulations and cal-culations, mainly in the pharmaceu-tical field.

- Up to the time of the bankrupt-cy, Thomas and I discussed a busi-ness concept. So while I started up at CBS, he set up shop with hBar Solutions Aps in Symbion, where I joined him as a partner in February.

hBar Solutions’ business concept is to drastically bring down the cost of research and development of small molecule products, especially in the chemical and pharmaceutical areas – from paints to new drugs. The product is a plug-and-play web-application and online access to supercomputers, where the cus-tomers only pay for the use and access.

- Basically, the customer defines the needed molecular property, and the hBar software automatically sets up the parameters and correct algorithms, giving a limited selec-tion of molecules with the right

properties. The customer then has a limited number of alternatives to be developed and tested in the lab. We offer to simultaneously speed up development time and limit R&D-investments considerably, Davide explains.

Taking a new medicine as example, the drastically shorter and cheaper development period would give it a quicker path from concept to product. Society would benefit from the new medicine faster, and the company would benefit from its patents for longer. Win-win-win… but:

- The financial crunch has made investors very few, very far between and extremely reluctant to part with their money. In Denmark there are presently only three active Venture Capital funds out of in all 45-50, so we haven’t been able to attract investors. Our application works, so until the end of the year – or until I find employment, I’ll be using all my newly acquired skills to prove the concept’s value and the com-pany’s ability to earn money in prac-tice, says Davide Ricci.

1

The Business of Quantum PhysicsCBS’ Full-time MBA Program seeks to be and is diverse. The 40 students in the recently matriculated class of 2008-9 stemmed from 22 countries on five continents and boasted an impressive 35 percent female students. The student profiles were equally diverse, spanning from corporate executives to an army officer, a computer game developer and… a quantum physicist?

hBar Solutions Aps

Website: www.hbarsol.com

Application:www.hbar-lab.com.

By Bjørn HyldkrogPhoto: Rie Neuchs

p r o f i l e d e v e l o p m e n t

It took Davide Ricci six months of Full-time MBA to change his mind set, but now he has mutated into a rare breed; a quantum physicist with a business plan.


High readings from the International Student Barometer indicate mostly clear skies for CBS exchange students with a slight chance of clouds on the horizon. CBS’ international exchange students have been surveyed .

A 2008 report, issued by the International Insight Group (i-graduate), shows that CBS is on the right track when it comes to satisfying the needs and expectations of international students. The report was commissioned by CIRIUS the office under the Danish Ministry of Science and Technology in charge of inter-nationalization and collected quantitative satisfaction survey results from international students in all of the Danish universities.

- We wanted to find out what international student satisfaction was on the national level versus an established international bench-mark. The survey confirmed our impres-sions that were based on the results of an internalsurveyin2006andservedtohigh-light specific areas for us to work on and improve, reports CIRIUS representative Ken Thomassen.

I-graduate is an independent research group based in the United Kingdom that has administered satisfaction surveys at over 160educationalinstitutionstheworldover.The study is one of the largest of its kind and over the last two years the International Student Barometer (ISB) has been used to gather feedback from over 250,00 students.

The online survey gauged student satis-faction across several key sectors, including learning, living and administrative support. Inallmorethan3500studentsrespondedacross Denmark with some 220 of them from CBS. Overall, students ranked good teachers, employability and reputation among the most important factors for choosing their study in Denmark.

Measuring up CBSIn overall satisfaction CBS fared very well when measured up not only against the Danish universities as a whole, but also against ISB on average. When asked about studying in Denmark 74 percent of all inter-national students responded positively, but when asked about CBS nearly 85 percent answered in the affirmative.

Overall average responses in reception at arrival, learning and administrative support were significantly ahead of national averages. While responses to some key factors, such as teaching quality, lagged behind, ISB averages

showing extraordinarily high scores on multi-culturalism, library and learning environment were stand outs from the CBS report, which pushed the score ahead of the national aver-age. Students also reported near total satisfac-tion with their reception at arrival and their further contact with and support from CBS’ International Office.

Niels Henrick, Deputy Director of CBS’ International Programs, was understandably pleased with the findings.

- This study confirms our hard work towards providing the top experience to our international exchanges here at this office. We know were up against some stiff chal-lenges, especially on housing – the balance is in how we respond to and communicate with our exchange students by adding an individ-ual approach and a personal touch.

The report’s findings were not all rosy. Dissatisfaction with living conditions was high and on a par with Danish averages. Most com-mon comments on living in Denmark centred on lack of affordable housing and the high cost of living. High marks on internet access and safety, however, bolstered results and showed respondents more or less satisfied overall and on level with national averages.

Grapevine promotionsThe study also showed CBS’ exchange stu-dents more likely to recommend studying at CBS than was the case with respondents from other Danish institutions. The report remarks on how personal recommendations played a central roll in students choosing CBS. The marketing potential for this bit of news could explain CBS seeing a nearly 15 percent increase in international applications to both exchange and full time programs.

This bit of good news does not come with-out its challenges though – especially on the housing issue. As of early August, all rooms offered by the International Office have been spoken for, and additional housing is being actively sought.

Just a piece of the puzzleThis report may only be painting part of the picture.97percentoftheinternationalstu-dents who responded from CBS were from exchange programs and only three percent were full-degree students. While the survey’s 200 CBS-respondents does make it statisti-cally representative, is does only make up 20 percent of the total number of exchange student that come to CBS in a given year. But most of all the notable absence of interna-tional full time students in the survey makes it difficult to gauge how the international stu-dent satisfaction rate actually is as a whole.

1

Students give CBS good grades

By William TylanderGraphics: René Lynge

m o s t ly s a t i s f i e d

e d i t e d b y b j ø r n h y l d k r o g

C B S u m m a r y

New CBS e-learning platform in just one yearBy this time next year, CBS expects to have replaced the school’s present e-learning platform, SiteScape. SiteScape is the interactive teaching platform used at CBS – mainly for uploading reading lists, cases and course notes by the lecturers and for class discussions by most of CBS’ 16101students.

SiteScape was taken over by Novell last year, and CBS’ faced either paying five times as much in license-fees or facing the headache of implementing a new e-learning platform. The choice was fairly easy for University Director Peter Pietras who was of the opinion that CBS could get more for the annual about one million DKR that the school presently pays in license-fees.

Most likely, SiteScapes successor will be a tailored Open-Source platform, and Moodle is the one being subjected to closer scrutiny at present. The decision about whether or not to go with Moodle will be made more or less simultaneously with CBS OBSERVER hitting the stands. With a timeline of just one academic year to check out, test, tailor and implement a completely new

e-learning platform encompassing most of CBS’ study pro-grams, CBS is facing a major challenge. CBS OBSERVER will be following the pro-cess closely.

Ethical business setting the agenda800 of CBS’ new students, amounting to about 40 percent of them, have been invited to attend a CBS Responsibility Day dedicated to introducing them to issues of responsibility, ethics and sustainability in both corporate and student life. This year also sees CBS launching a new elec-tive on Corporate Social Responsibility (CSR) for 70 first year students, to be undertaken on top of the full first semester course load.

Though it is the first time CBS has hosted such an event, the school’s research and study programs have maintained a strong focus on business ethics, CSR and sustainability since the eighties. This can to a fair extent be attributed to the influence of Professor Peter Pruzan, who was one of the business-researchers behind the development of social and ethical accounting and auditing.

While CBS can be said to be a bit of a front-runner regarding CSR and business ethics, it is far from the only business school to stress its importance and maintain that CSR and business ethics are is not a matter of altruism, but og enlightened self-interest at profitability. This mes-sage seems to have reached this year’s Harvard MBA-graduates – who incidentally also feel the need to distance themselves from the unethical Wall Street players, much to blame for the present financial crisis.

The Harvard MBA-students have instigated an MBA-oath of ethics in business, comparable to the Hippocratic Oath of the medical profession, that half this year’s graduates swore at a cer-emony before graduation. Several hundred MBA-graduates from busi-ness schools such as Yale, Stanford and Oxford followed up on the 400 Harvard-graduates’ initiative.

Get a handle on your learning styleIf you’ve ever wondered why in some classes you simply ‘get’ the teacher and the subject mat-ter being taught, while in others you’re left to flounder and witness your classmates thunder-ing along, the answer might lie in your learning style. Now CBS Learning Lab has developed the means to uncover your learning style along with materials that can aid you to benefit from the insight. The first phase of CBS Learning Lab’s learning styles project has now been real-ized with a homepage – www.cbs.dk/learningstyles – which offers CBS students and teach-ers the possibility of taking a learning styles test (The Danish Self-Assessment Learning Styles Inventory, D-SA-LSI). Taking this test gives you knowledge about your personal learning styles, as well as different possibilities for using this knowledge to work with your own learning, get the most out of study groups made op of people with different learning styles. And yes, there is a body of materials that you have to absorb – learn that is – in order to facilitate your self-reflection and utilization of the insight. 1

Harvard Business School student Danial Moon wea-ring a sign reading “The MBA Oath” before a Harvard University’s 358th Commencement Exercises in Cambridge, Massachusetts June 4, 2009.

Next deadline: September 17th

Unsolicited contributions: max. 1 A4 page

Mail to: [email protected]

1



CBS is consolidating and profes-sionalizing the schools’ internation-al student recruitment. The whole international student supply chain from sourcing to course completion and beyond is now to be given a holistic considered approach, span-ning from marketing, following up leads, finding course placements, providing support whilst at the school and even creating post-study networks when students have long since left.

Although the unit is so new it has yet to be given an offi-cial name, the “international marketing and recruitment” unit will be working in close coordi-nation with CBS’ International and Admissions Offices. The remit is both immensely challenging and very

clear; to raise the profile of the school internationally and turn interested ‘would-be’ international students into CBS international students.

CBS already receives a huge amount of both European and non-European students every year, so the term ‘international student’ in this connection refers to anyone coming from outside the EU and thus paying tuition fees.

Closing the dealsA team comprising of Director of International Marketing and

Recruitment Janie Huus Tange and

Recruitment Manager Candice

Progler have been given the task of getting the unit into

action and ramp-ing up the inter-national student

intake. Janie explains that

up till now her job was done as soon as leads

were produced, and that just

didn’t give the desired results.

The organizational change is there-

fore an acknowledgement of the fact that the initial act of marketing cannot be conducted in isolation.

- I realized that we had been spending money on marketing and making people make the initial call, but no-one was following these calls up. We ended up only accepting two percent of the leads we got as students, Janie Huus Tange explains and goes on, relating the situation to external business practices:

- There are not too many compa-nies out there that do great market-ing and then don’t open the door because they are too busy. We need to think of the programs as com-modities. We need to sell them.

An emphasis will be placed on securing the link between market-ing and admissions and making sure that once at the school, an international student will leave with a good impression to pass on to others and so create a network of goodwill.

All-round networkingA fundamentally important aspect of CBS’ future strategy is related to the internationalization of the school’s student and researcher intakes. Although it is true that a non-EU student provides a good source of income to the school as a fee payer, the key driver behind this process remains the belief that a campus rich in diversity is incred-

ibly helpful to the learning environ-ment.

- We want to make CBS a global business school, and we want to see how many fee paying students we can attract. It is crucial that we have the diversity that ensures that our Danish and EU students get to work in close collaboration with students with a completely differ-ent perspective, Janie clarifies the objective.

With a current fee-paying interna-tionalstudentcountof35,thehopeis that there could be as many as 100 in two summers’ time. With as many as 17,000 students at CBS in total, the eventual target is to have between five and ten percent of these coming from outside the EU. For the time being, there will be a slow and steady approach as the infrastructure is put into place to ensure international students’ welfare.

- We want to take better care of them and do things slowly at first to make sure they are also cared for when they leave. People pick CBS because we have a strong brand, but they don’t just pick the brand; they also define and spread it afterwards, Janie explains.

Based on that insight, the strat-egy will be to follow a network approach rather than throwing large sums of money at advertising.

- We will use our own networks.

We have as many as 1500 bachelor exchange students who consider coming back and paying for a full degree. We need to make sure that the people who are here have a good experience. We will also work on marketing and networking with our 400 partner universities.

We are the selling pointThe new international recruitment unit will be a fundamental player in attempting to turn CBS’ interna-tionalization strategy into a reality. For Janie Huus Tange, the project is not just about recruitment and mar-keting, but also about integrating communications with a need to get researchers and other media into the mix as well. The emphasis is on creating a quality of service and strong network links to woo the would-be international student.

- Other European schools spend a lot on advertising. I really believe that we are going to network CBS to achieve better results than that approach; get the product to sell itself through CBS’ students and researchers. I also hope we get to the point where we can follow up on some of the leads we have within 24 hours of them coming through, asking; “What can we do for you to make the choice of com-ing to CBS?”, Janie Huus Tange sums up the task ahead.

1

Global student recruitment gets seriousAfter tentatively dipping a toe into the warm sea of international student recruitment, CBS is about to get seriously active and plunge right in. Till now, marketing CBS abroad has been somewhat of a standalone activity. September 1st sees the launch of a new unit, designed to consolidate CBS’ global marketing

By Chris DayPhoto: Rie Neuchs

f o l l o w i n g t h r o u g h

‘We want to make CBS a global business school, and we want to see how

many fee paying students we can attract. It is crucial that we have the diversity

than ensures that our Danish and EU students get to work in close collaboration with students with a completely

different perspective.

Janie Huus TangeDirector of International

Marketing and Recruitment

International marketing of and student recruitment to CBS is being upgraded with Janie Huus Tange appointed Director of the new, so far unnamed, unit.


After a resounding defeat in a Rental Review Board ruling and subsequently being por-trayed in the press as a greedy landlord this January, CBS got a three quarter tur-naround in the appeal this summer. The original ruling was that CBS should return three-quarters of the rent paid by a student plaintiff,17,406out23,946DKRforafivemonth period. In the appeal-ruling, the Rental Review Board practically reversed theirposition,findingarentof19,620DKKappropriate for the five month period and rulingthatCBSshouldreturn4,326DKRtothe plaintiff, amounting to about a quarter of the rent paid.

The legal battle, however, is far from over.

The initial rulingOnJanuary7th,2009HuslejnævnetiKøbenhavn (Copenhagens Rental Review Board) reviewed the complaints filed by CBS undergraduate student, Julia Engelhardt. She was renting a 12.5 square meter room plus access to common facilities on Hammerensgade, a property administered by CBS International Office for housing inter-national exchange students. She complained primarily about problems of cleanliness and lack of service.

The Rental Board reviewed her case and found that CBS was operating reason-ably but was overcharging her, based on her amount of living space. After what can only be described as a rather unfortunate blunder, notices were lost and CBS failed to respond to the charges by the requisite time. Therefore a ruling was passed that Engelhardt should have her five months rent reducedfrom23.946to6.540DKK.

In the wake of Julia Engelhardt’s case complaints were made by 15 other renters in CBS-administered properties, seeking rent reductions and refunds.

Collateral damageWhen the ruling came out, national broad-caster DR ran several stories portraying CBS as a greedy landlord. This caused a huge backlash, creating a public relations night-mare for CBS and even threatened CBS’ cor-porate sponsorships, some of whom would rather withdraw their financial support than be party to overcharging students. This con-nection was relevant because a part of CBS’ income from corporate partner sponsorships goes towards cover-ing mortgages through CBS’ Boligfond, a financial trust estab-lished in order to provide housing for international exchange students and scholars.

Politicians also weighed in on the issue, demanding a review over how CBS could charge such high rents. CBS vehe-mently responded to charges of profiteering, citing the high costs of guaranteeing housing and acquiring well situated student housing at the height of a volatile housing market in Copenhagen,

where incoming international students have absolutely no advantages in the free-for-all competition with the better connected Danish students.

Shedding light on the issueBringing these facts to light in the appeal resulted in the Appeals Board reversing the Rental Review Board’s initial decision and

tripling the amount considered to be an

acceptable rent. In the Engelhardt case the

rent was raised to just over19.620DKK.CBSis paying back the dif-ference and is await-

ing further appeals on the remaining cases.

- We are not preda-tors here, we are

barely able to cover our costs. Giving

guarantees on hous-ing is extremely expensive and we do every-thing in our power to cut costs, explains CBS International Office Director, Robin Jensen and adds:

- It’s a quandary. We cannot just shrug our shoulders and leave our international exchange students to find housing on their own. CBS operates under a government mandate to internationalize, but we are not provided with the resources to do so. In a city unable to provide the most basic need of having a place to stay for an interna-tional student without knowledge of Danish and without any per-sonal connections in Copenhagen, we have done our best to deliver a solution. But in order to do so we have to charge rents in line for what it costs us to operate.

Unsupported commitmentsIn2006Denmarktookonbroadmulti-lateraleconomic and political agreements to achieve greater internationalization, with the educa-tion sector as a committed key component to these plans. CBS had at that point already

worked on expanding the school’s inter-national profile for a number of years, an aspect of this being entering into reciprocal student exchange partnerships with foreign universities. A key component of these part-nerships has been a guarantee on student housing.

CBS’ International Office had explored all available options in the public sector before going out on a limb to secure properties for their exchange agreements. Placement in established student housing has been very hard to come by, as these generally operate at very full capacity, on top of which there has been a building freeze on establishing new units.

CBS has taken part in discussions about subsidies and spots in public housing locally with Copenhagen’s and Frederiksberg’s municipalities to no avail. CBS has also addressed the predicament on a national level to the ministries of Housing and Science both. And the use of income earmarked for education and research to subsidize student housing is completely out of the question as it would violate CBS’ mandate as a publically financed university.

- We are operating our facilities at cost. If we are forced to lower our rents we will not be able to honour our lease agreements and will have to seriously reduce our avail-able housing. That is not something we can afford to do, explains University Director Peter Pietras, who notes that losing housing for exchange students will have serious con-sequences, reducing CBS students’ opportuni-ties abroad.

The fight goes on With the first of CBS’ sixteen student housing cases seeing a substantial turnaround on the appeal, the outlook for the future of CBS’ ability to offer housing is better. But CBS is still far from break-even, and thus the fight is not over.

- While it was of some comfort that the Rental Review Board raised their position onacceptablerentalmost300percentfromtheir initial decision, the acceptable rent still doesn’t come up to the amount that it costs us to rent out those rooms, explains International Office Director, Robin Jensen.

CBS’ cases will now go on to be heard in civil court, where CBS hopes for an even more realistic ruling than the Rental Review Boards appeal-ruling. Finding a tenable solu-tion to the international student housing question however must also happen outside

of the courts and in the political arena.- What is needed is

for officials on all lev-els and in the different ministries to sit down

together and work out a comprehensive solution, notes Robin

Jensen.Although Robin

Jensen deeply regrets the bad will and lack of trust that the media coverage of this issue

has generated, she hopes that there now finally will be efforts at the highest level to help the universities solve the problem of how to house their interna-tional students in a fair and decent manner.

1

Rent-appeal saves CBS money – and imageJust after the New Year, CBS took a beating in Copenhagen’s municipal Rental Review Board. The rent that CBS’ charged for its international student housing was ruled to be four times as high as reasonable, and CBS’ image took a battering in the media. The appeal this summer, however, has mostly acquitted CBS of any wrongdoing

By William TylanderPhoto: Rafa Irusta, Dreamstime.com

l a n d l o r d i s s u e s

‘We are operating ourfacilities at cost. If we are forced to lower our rents we will not be able

to honour our lease agreements and will have to seriously reduce our available housing. That is not

something we can afford to do.

Peter PietrasUniversity Director

‘While it was of some comfort that the Rental Review Board raised their position on

acceptable rent almost 300 percent from their initial decision,

the acceptable rent still doesn’t come up to the amount that it costs

us to rent out those rooms.

Robin Jensen International Office Director

After CBS took a beating in the first ruling from the municipal Rental Review Board, the Appeals Board raised the ‘acceptable rent’ by almost 300 percent.


New international name, new inter-nationalprofile–no?16monthsago, the future of student represen-tation at CBS looked very promis-ing. The two previous, competing student unions – De Studerendes Råd and Moderate Studerende – had merged, and the reorganized CBS Students was the single stu-dent representation of CBS’ stu-dents. All the outdated internecine student organization warfare could be left behind once and for all, and CBS’ student organization could focus on getting the ball rolling for projects and efforts aimed at improving the student experience.

Tricky track recordAn enthusiastic Vice President and head of the International Committee proclaimed ambi-tious plans for the future in CBS OBSERVER. CBS Students seemed to be well en route to effectively representing all students at CBS – finally making an effort to include the internationals.

CBS Students’ efforts since then have left hardly any mark and a lot to be desired. Hardly any of the intentions were realized, and CBS’ international student body still can’t count CBS Students as an organi-zation directed towards servicing them outside the Study Boards. Especially the integration of inter-national students – something that is mostly left to the International Office regarding exchange students and basically just neglected regard-ing the international full time stu-dents – is a duty CBS Students has done practically nothing to fulfill.

Through the last two years many of the stu-dent initiatives and organiza-tions that do seek to target the international students, such as the International Choir, CBS Sports etcetera, have sought to benefit and con-tribute through joining or collab-orating with CBS Students. The main support towards estab-lishing, promot-ing and develop-ing themselves, however, has come from CBS’ official Diversity@CBS-initiative’s financial assistance with CBS Students contributing very little so far.

Ready… set… stuckThere are reasons for this. CBS Students took a structural detour, and the international focus was just one of the things that got lost along the way.

In order to make for greater pro-fessionalism in the organization, CBS Students established a new structure, based on a moderately salaried president and vice presi-dents for four key areas. Instead of improving things this turned out

to be ineffective and make things more disorganized.

- The culture of getting paid for doing things led to getting paid and not doing

enough. We had high expecta-

tions on the new structure, but we didn’t get much in return from it. It’s a rough area if you are

not experienced in the manage-

ment of building an organization,

a senior CBS Students member

explains.So instead

of focusing on reaching out, CBS Students

had to turn its focus inwards and go back to the organizational draw-ing board.

No pay, more volunteersThe new team around CBS Students’ fairly new president, Jenskumar Sivagurunathan, took up the challenge again this year. Working from the conviction that fresh minds and ideas are what is most needed in turning CBS Students around; the organization’s recipe for success is a more volun-teer orientated member body with no paid vice presidents – and the new online portal, cbsstudents.dk.

This key element of CBS Students’ new strategy is the first

website that the organization has set up entirely in English. While other student initiatives at CBS have been working with English version websites for quite some time – or even communicate purely in English, such as CBS Sports or AIESEC – it has taken CBS Students years to get around to doing the same.

Once the decision was made, though, it has taken only since March to set up and launch their new wonder weapon website from scratch. With a new corporate color, a fresh green, the portal is meant to incorporate information on all student initiatives and events at CBS – accessible with the students’ e-campus login data and linkable with their Facebook profile.

- We want to be where the stu-dents are. In order to be their first point of reference, we have listened closely to what all student initia-tives have had to say about the por-tal possibilities, CBS Students’ presi-dent Jenskumar Sivagurunathan comments on the development process.

CBS Students’ representatives’ meetings with the student initiatives have certainly helped to spread the word about the new platform – and the fact that it is designed specifi-cally to benefit the collaboration, communication and interaction between CBS Students, student ini-tiatives on and around CBS and the student body at large.

Giving and sharingIn order for the enthusiastically marketed platform to succeed

and be the meeting point that Jenskumar and his team want it to be, everybody definitely has to contribute and share their knowl-edge and ideas. CBS Students’ new strategy, once more relying heavily on volunteers, is logical, but might prove a risky bet.

Not according to Anders Bech Bruntse, member of CBS Students and actively involved in the International Office’s exchange stu-dent initiatives:

- Our experience is that vol-unteers who are not in it for the money are highly motivated and will work hard because they know what they are getting into. Our job at CBS Students is to make the volun-teering experi-ence as enjoyable as possible and leave the boring parts to the paid members, he says.

Jenskumar emphasizes that CBS Students welcomes every-one and wants students of all nationalities and backgrounds to join. Also, the old sleaze of friends recruiting friends and making it difficult for new people to find a place in CBS Students’ activities is to be completely abolished – even to the extent of formalizing a mild negative bias towards members’ close friends joining up in order to get involved in the same projects.

- We want the best people to come and support us in making all students thrive in what they do. The portal is our chance to gather all the experience, initia-tive and motivation our students have to offer, Jenskumar posits but acknowledges that the organization has to be realistic in its assump-tions on what it will be able to achieve in the future.

Another new startFor now, the enthusiasm of CBS Students is infectious and may just prove that the time for a change in outlook has been recognized. All of

CBS’3,000newstudents have

had a presenta-tion on and the offer to actively contribute to CBS Students, making a con-scious effort to also target the

international stu-dents, as part of this year’s intro-

activities. This develop-ment should

be closely watched and pref-erably actively supported by this semester’s new internationals and their senior co-students. An interna-tional business school, where many international students are neither supported by nor even aware of the existence of their main student orga-nization, should have been some-thing of the past several year ago.

1

CBS Students go international… againWith a questionable track record up to now, CBS’ student organization aims to reinvent itself once again. On their quest to become the unified voice of all students at CBS they seek to gather all other student initiatives as allies, but have yet to plausibly include the international students

By Alexandra BodePhoto: Rie Neuchs

f o r e i g n a f f a i r s

‘Our experience is that volunteers who are not in it for the money are highly

motivated and will work hard because they know what

they are getting into. Our job at CBS Students is to make the volunteering experience as enjoyable as possible and leave the boring parts to the

paid members.

Anders Bech BruntseCBS Student member

and also working for the International Office

‘We want the best people to come and support us in making all students thrive in what they do. The portal is our chance to gather all the experience, initiative

and motivation our students have to offer.

Jenskumar Sivagurunathanchairman CBS Students

CBS Students have so far failed to communicate effectively in anything but Danish, but this has now changed with the launch of cbsstudents.dk which is entirely in English. CBS Students welcomes international students to join them, says Chairman Jenskumar Sivagurunathan (picture left) and member Anders Bech Bruntse (right), who is actively involved in the International Office’s exchange student initiatives.


As a student at CBS, you won’t be able to escape cyclists. They are everywhere around town and espe-cially around Campus, where no one seems to know how to park them considerately. There are good reasons for that – good enough to rather join them than beat them as they speed their crazy, anarchistic way through Copenhagen’s traffic.

North to NørrebroThis city is for cyclists. One of the city’s most used cycle-routes, a part of Copenhagen’s and Frederiksberg’s 40 kilometres of green cycle routes,

even runs right through CBS’ Campus. The only thing you have to decide is whether to go north or south from Solbjerg Plads.

If you go past the Frederiksberg Center and cross Falkoner Allé at the traffic lights, you are on your way on the northern part of an inner green cycle route. If you are really not used to cycling, as little as five minutes on your bike later you will find your first opportunity to take a break in the beautiful park and greenhouse café of LIFE, the University of Copenhagen’s Faculty of Life Sciences on the right of the bike lane.

If this is too soon for you to pause, continue and you will not only pass a small mid-city farm on your right after you have crossed Rolighedsvej but also

Hans Christian Andersen’s grave in Assistens Kirkegaard (Nørrebro’s cemetery cum local park) – if you make a small detour and turn right at Jagtvej, that is.

Bike on and enjoy Nørrebroparken with its sunbath-ers, ball players and spontaneous barbecues. When you arrive at Tagensvej, turn left and cross the bridge to turn right just after it. Here the green cycle route contin-ues through parks and residential areas and leads you right up to Ryparken S-train station.

Alternatively you can bike up the hill to the huge yellow brick church, Grundtvigskirken. From there you can turn right and, if you’re really good, find a not yet official green cycle route first run-ning downhill through a number of stiles and then following a small canal through a variety of residen-tial areas, ending up just short of Ikea on Lyngbyvejen.

South to SøndermarkenThe other half of this green cycle route runs across CBS’ Solbjerg Plads Campus, passing Kilen and one of the city’s first bike counters. While the route basically just continues down to Danshøj S-train station, a worthwhile detour is to stop and visit Frederiksberg Have, the Zoo and Søndermarken, which is a bit more fields and woodsy than Frederiksberg Have’s very park-like park.

Biking the waterfront Sightseeing by bike might seem an

inconvenient and frequent map-consulting kind of thing, espe-cially when there are boats taking you to most of the major sights. However, there is one route that is so easy you shouldn’t miss out on it. Starting at Copenhagen’s most famous landmark, the statue of The Little Mermaid, it leads you past Copenhagen’s oldest and new-est bits – all you have to do cycle south along the waterfront and enjoy.

After waving at The Little Mermaid your next encounter will be nearby Gefion, depicted in the fountain of the same name – the goddess Gefion transformed her four sons into oxen and then ploughed up earth into the sea between the Danish isle of Funen and Sweden, creating Zealand, the island on which Copenhagen is

located.The route then goes through the

harbor toll-house gates, and on your waterfront way to the royal residences, you will meet someone you thought lived in Florence: In front of the Royal Cast Collection, which holds casts of some of the most important sculptures in the world, stands a bronze replica of Michelangelo’s David. And then you get to Amalienborg Palace with the Marble Church on one side and the Royal Opera House on the other side of the harbor on one visual axis.

The next stage on your tour goes around Copenhagen’s new Royal Playhouse, overlooking the harbor and just around the corner from buzzing Nyhavn. Here, the little detour you have to take in order to get over the bridge is well worth it

How to go green all over CopenhagenWelcome to CBS. Welcome to Copenhagen. If you thought this article was about where to go and drink yourself sick, you were wrong. Now – go buy a bike! Autumn may be windy and wet, winter may be dark and cold and public transport may be easy and almost affoardable, but still. Even if you haven’t cycled since you were five: get a bike! Here’s why

By Alexandra BodePhotos: Lajka Hollesen

p e d a l p o w e r

One of your detours could be Nyhavn, where CBS OBSERVERs reporter (pic-ture left) has made a pit stop.

There are many ways to experience the waterfront of Copenhagen, be it on foot or bicycle, in a kayak or a touring boat or – as here - a rented boat.

There is no excuse. If you want to experience Copenhagen you must get a bike.


and gives you an insight into one of Copenhagen’s oldest residential areas and most visited summer night spots. Good spot for a beer-break.

Continuing along the waterfront, bike under the bridge and notice the redbrick building with its with its tail-winding four dragon steeple, holding the three crowns of the kingdoms of Norway, Sweden and Denmark. That’s the Royal Exchange, and yes, behind it is Christiansborg that houses the Danish parliament, the Royal Stables and behind them...

In many parts of Copenhagen, the shift from old royal insignia to ultramodern architecture is not far, and in fact the next stop incorporates both in one building: The Royal National Library (Det Kongelige Bibliotek) consists of a modern waterfront building with a stunning view and a black polished facade (hence its nickname The Black Diamond) and the old Royal Library-building with Harry Potter-like reading areas. Take a break at the library’s café and sip your cof-fee in the sunshine in one of the

deckchairs at the waterfront. Living at the waterfront has

always been important for Copenhageners and so if you bike on past the long row of modern, five storey glass front buildings you end up at Fisketorvet, cen-tral Copenhagen’s largest shop-ping mall, and you will find a small swimming pool complete with a diving board built into the harbor basin, closely followed by one of Copenhagen’s newest residential development projects at Havneholmen. The modern apart-ment blocks are still in the process of forming a new neighbourhood that just keeps on changing and developing.

Harbor beach lifeAre we tired yet? Okay, but we’ll have to speed things up a little.

If you cross the small bridge for bikers and pedestrians to the island of Amager, you get to Islands Brygge with a great view of just how much architects gone wild can get out of old harbor warehouses and storage silos. Turn left and

you’ll get to see how the inhabit-ants of Copenhagen go about turn-ing more than a kilometre of old harbor waterfront into a beach.

If you keep pedalling you run out of traversable water-front, but the reward is biking along the small canals through Christianshavns old merchant quarter. If you keep going you’ll hit Freetown Christiania, a self-proclaimed autonomous neighbor-hood that has somehow managed to squat on an abandoned military areasince1971.Themainthor-oughfare here’s called Pusher Street – that should give you an idea.

If you’re up for more, you can bike on through, and if you hold to the left you’ll get back to the waterfront and the still fairly new Copenhagen Opera House. Further on from there you find Holmen, all of which was once a naval base – and at the old naval headquarters you can even get shown around a decommissioned submarine and frigate.

If you’re really stubborn you can then bike on out to Halvandet – the waterfront’s outermost venue, where you will truly appreciate sinking into one of the chill-lounge-beach-bar mattresses with a cold drink pressed to your saddle-sores.

Vivid VesterbroShould you feel like seeing some more everyday city life, cycle down Vesterbrogade to Pile Allé and turn left … and left again in the curve. If you do you get to cycle through the Carlsberg brewery with its giant elephants and the Buddhist swasti-kas that make every German tourist wince at first sight.

From there, make your way to Enghave Plads and up Istedgade with the smallest coffeebar in Copenhagen on your right, Lenin’s apartmentin1912onyourleftatnumber 112 and further down a very special park: Skydebanehaven hides behind what looks like a giant fortress or castle wall, but was built to offer Copenhagen’s citizens a place to practise their shooting skills.

For a bit more exhibition of craftsmanship, leave Istedgade before it turns into Copenhagen’s red light strip and turn right at Absalonsgade. Following Sønder Boulevard and you will soon notice an industrial area with a strangely displaced supermarket at the back – this is where Copenhagen’s cool crowd gathers for gallery openings, drinks and dance. The meatpacking district attracted so many creatives with its low rents and morbid charm of gambrels hanging from the ceiling that the original patrons are now shorthanded and pressed for space..

Out in the boondocksStill adventurous and ready for more? Put on your bicycle clips and head for the yellow brick church on the top of the hill on Tagensvej again. Continue on by way of Frederiksborgvej until you get to a marshy lake area called Utterslev Mose. It’s nice there – reeds, trees, waterfowl and bicyclists aplenty.

If you start out around the path on the side away from the city centre, you have just started out on the outer green cycle route follow-ing the old ring fortification system

around Copenhagen’s suburbs for miles and miles. You’re in for a very long and varied bike ride following not only ramparts, canals and ditch-esbutalsotheRing3Freewayuntilyou actually hit the coast.

In around the lakesExhausted from all the cycling or excited by all the sights, you can either stroll or continue biking around Copenhagen’s most central area of recreation – the lakes.

From the fancy Østerbro end with cafés, the University of Copenhagen and wealthy resi-dences down past Nørrrebro to

Søpavillonen (a white wood sea-side resort type building hosting a forties+ discotheque) to the slightly rundown Vesterbro-end with the Tycho Brahe planetarium, you will encounter all sorts of Copenhageners jogging, talking, walking their dog, sunbathing and discovering the odd bike that has somehow unfortunately been thrown in one of the lakes.

Hopefully yours will never end up like that. By now it should be your best friend ever… and ready to take part in the daily CBS bike parking orgy.

1

Next deadline: September 17th

Unsolicited contributions: max. 1 A4 page

Mail to: [email protected]

1


Christianshavn used to be the home of the Copenhagen Naval Base, which now is part of the Copenhagen waterfront.

If you want to go swimming, you don’t have to go further than “Havnebadet” in the harbor basin.

It’s time to chill when you reach Halvandet, the outermost venue of the Copenhagen waterfront.

The waterfront has many sights – some more unexpected than others.

co p e n h a g e n b u s i n e s s s c h o o l i n - h o u s e n e w s p a p e r s e p t e m b e r 2 0 0 9

CBS OBSERVER 6

Johan Roos interview – page 16Landlord issues alleviated – page 40

CBS Students try again – page 41Buy a bike – go green – page 42-43

CBS OBSERVER in English

© 2

009

Pric

ewat

erho

useC

oop

ers.

M&

C 0

5300

9.

AmbitiøseVi er en dynamisk virksomhed i forandring og vækst. Vi vil være den førende virksomhed i Danmark, når det handler om at yde den bedste og mest kompetente service over for vores kunder. Vi vil være den bedste arbejdsplads i Danmark, som giver vores medarbejdere mulighed for at præge deres arbejde i en ønsket retning.

FleksibleDagene er aldrig ens, når du arbejder hos os. Arbejds opgaverne ændres, og du vil arbejde med forskellige kolleger og forskellige kunder på kryds og tværs af virk somheden. Der er mulighed for at gå mange karriereveje hos os, afhængig af hvad du ønsker, og hvordan din livssituation ser ud.

Ledige stillingerLige nu søger vi blandt andet Trainees (HA’ere) og Associates (cand.merc.aud.’ere) til start september 2010. Derudover søger vi løbende studentermedhjælpere og konsulenter til Assurance, Tax og Advisory.

Se hvilke stillinger der er ledige lige nu på www.pwc.dk/karriere.

Du er også velkommen til at kontakte HC Consultant Lotte Wegge Andersen på e-mail: [email protected]

Selvom vi er verdens største, kommer du aldrig til at føle dig lille.

career

PricewaterhouseCoopers tilbyder branchespecifikke ydelser inden for revision, skat og rådgivning. Vi leverer desuden konsulentydelser, outsourcing og uddannelse. Mere end 155.000 medarbejdere i 153 lande arbejder sammen gennem et forenet tankesæt og udveksler erfaringer og løsninger for at udvikle nye perspektiver og praktisk rådgivning. ”PricewaterhouseCoopers” betegner det netværk af virksomheder, der er omfattet af PricewaterhouseCoopers International Limited, hvor hver enkelt virksomhed er en særskilt og uafhængig juridisk enhed.

Welcome to Copenhagen Business School. This year, CBS has experienced a

record-high number of applicants – both to our undergraduate and our graduate programs.Withmorethan16,000studentsand1,300staffmembers,CBSistodayoneof the largest business schools in Europe.

CBS offers a comprehensive range of university programs in the field of busi-ness studies, including modern languages, IT and law. CBS is strongly focused on developing links with other universities all over the world and dedicated to being relevant for private and public sector orga-nizations. We see ourselves as standing out from other business schools in terms of the range of our courses but also in our commitment to imagination and excel-lence.

To make the most of your educational and personal experience at CBS, I rec-ommend you to explore the many pos-sibilities offered throughout our beautiful campus. I hope that you will find the learning environment both inspiring and challenging.

We are very pleased that you have cho-sen to join us. Good luck with your studies.

1

CBS’ President bids you welcomeBy Johan Roos,CBS’ President

i n t r o d u c t i o n

Johan Roos (in the middle) held his inauguration lecture as President of CBS on Tuesday the 25th of August with a following reception. Here he had long talks with Minister of Science Helge Sander (picture left) and the Chairman of CBS’ Executive Board, Anders Knutsen (right).

Documents

CBS OBSERVER september 2009