CISV Danmarks Årsskrift 2010

Årsskrift 2010

CISV DENMARK ÅRSSKRIFT 20102

Mange er af den opfattelse, at samfundet har udviklet sig til at blive et fællesskab, hvor man kun gør noget ud fra princippet ”noget for noget” – men i CISV kan vi bedre lide princippet ”noget for nogle”. Vi er en frivillig organisation, og vi er i løbet af året rigtig mange frivillige, som gør en helt unik indsats: - vores fantastiske stabe som med stor entusiasme, dygtighed og energi tilrettelægger og afvikler vores aktiviteter - CISVs uundværlige, dygtige og dejlige ledere - forældre, bedsteforældre og andre gode folk, som med praktisk snilde, godt humør og flid sørger for, at alt det praktiske omkring vores aktiviteter lykkes - alle I som i bestyrelser, task forces og udvalg får hele organisationen til at hænge sammen og udvikle sig i den rigtige retning. Uden denne indsats er det ikke muligt for vores børn og unge at komme ud i verden i børneby, interchange, summercamp, seminarcamp, youth meeting eller IPP. I CISV international har vi et system, som koordinerer hvor mange vi kan sende ud i verden fra hvert land – det er afhængig af hvor mange aktiviteter vi afvikler. Vi sender delegationer ud i verden - og vi modtager delegationer fra hele verden. Så på den måde har vi også et –noget for noget– princip – men vi gør det for –nogle–, som derved får en unik mulighed for at knytte venskaber på

tværs af kulturer. Og som gennem fredsuddannelse bliver samfundsborgere, som kan medvirke til, at vi alle får en bedre verden at leve i.

Hvert år – år efter år - foregår ofte de samme ting i CISV Danmark: Vi afholder typisk tre børnebyer, en summercamp, et par youth meetings, et antal interchanges og en seminar camp (ca. hvert 2. år). IPP og mosaik er også på vores program, men er ikke helt forankret endnu i organisationen.

At afholde et youth meeting som ca. varer en uge, en summercamp / seminarcamp, som varer tre uger eller en børneby på fire uger kræver en indsats fra mange. Heldigvis har vores organisation de senere år udviklet sig økonomisk fornuftigt, således at der kan gives store tilskud til afviklingen af aktiviteter. På den måde kan det gøre arbejdet som frivillig sjovere og lettere. Det har hele tiden vores fokus; hvordan kan vi afvikle aktiviteter sådan at indsatsen står mål med udbyttet. I 2011 vil vi gennemføre en børneby, hvor vi samler ”best practice” og tænker ”ud af boksen” mhp. at gennemføre en børneby, som giver maksimalt gode oplevelser og læring for deltagerne - og som samtidig tager hensyn til, hvordan vi kan bruge vores frivillige ressourcer bedst mulig.

Men CISV er ikke bare alle de aktiviteter, som vi rutinemæssigt gør hvert år – år efter år ! Både I lokalforeninger, udvalg, blandt juniorerne og i CISV Danmark sker nye tiltag. Blot nogle få eksempler fra året som er gået: - I marts holdt vi med stort fremmøde en generalforsamling, som vi ikke glemmer. Ann fra Uganda fortalte om sit liv som forældreløs på en saglig og usentimental måde. Hendes historie satte dagligdagens småproblemer i perspektiv – og gav på en ny måde kulturel indsigt.

- Juniorerne holdt Grønlandsarrangement – en god måde at få større sammenhæng til vores buddy-land (det CISV-land vi støtter organisatorisk).

- Det nationale uddannelsesudvalg (NUDD) har udviklet måden at afvikle lederuddannelsen. Der afvikles nu træning hvor både deltagere og ledere bliver trænet sammen. Altså der gennemføres en simulering af en rigtig aktivitet – blot afvikles den med børn kun fra Danmark og over en weekend.

- Mosaikudvalget gennemførte i samarbejde med Ungdommens Røde Kors en meget vellykket mosaik, hvor de bragte børn fra flygtningelejre sammen med danske børn. Foruden den

velgennemførte aktivitet, blev der høstet gode erfaringer med fundraising.

- Lokalforeningerne har hver på deres måde holdt velkommen-hjem-fester, legeaftner, juniorweekends mv. Lokalforeningerne på tværs gør god nytte af at samarbejde, og dette udvikles til stadighed. En task force arbejder for tiden på hvordan dette samarbejde kan sættes mere i system, således at vi ikke behøver at tænke forfra hver gang – men i stedet kan fortsætte der hvor andre slap og bruge hinandens erfaringer.

- Vi har i 2010 prioriteret at give mange fra udvalg og lokalforeninger mulighed for at deltage i internationale workshops. Vi tror, at det er vigtigt for hele organisationens liv, at det ikke kun er de unge i som får CISV-oplevelser; men at også bestyrelses- og udvalgsmedlemmer får ny inspiration.

Susanne Gram-HanssenFormand CISV Danmark

Formanden har ordet

I 2010-11 år er det 60 år siden den første camp blev holdt – Dorris Allen, CISVs grundlægger gennemførte den første børneby i sit eget hjem for 60 år siden med bl.a. deltagelse af en dansk delegation. Vi skal fejre og markere dette jubilæum på forskellige måder i året, som vi går ind i. Glæd jer til dette og til alle de andre gode CISV oplevelser.

3


CISV Danmark har fået ny uddannelsesstruktur. På Stormødets HB-forsamling i september besluttedes det, at NUDDs (det Nationale UDDannelsesudvalgs) forsøg skulle implementeres fast. Men hvorfor overhovedet ændre vores uddannelse?

CISV International har igennem de seneste år barslet med en lang række initiativer indenfor uddannelsesområdet som CISV Passport, BigEd og PDPEF, og ligesom vores hovedorganisation har NUDD ønsket at optimere deltagernes udbytte af UddannelsesWeekenderne. I modsætning til CISV Internationals teoretiske tilgang, har NUDD kunnet ændre den praktiske udførelse.

Formålet var at forbedre det pædagogiske udbytte af learning-by-doing, og samtidig give vores ledere og stabe større tryghed i afsendelsesøjeblikket. Da UW1 – der er vores programspecifikke uddannelse, som ligger i februar – altid har fungeret tilfredsstillende, fokuserede vi på at ændre UW2. Ved at dele weekenden op i tre nye weekender – UW-Børneby Øst og Vest samt UWX – kunne vi skabe en praktisk tilbygning til vores temmelig teoretiske UW1. De tre nye UW’er er altså blevet mini-lejre; simulationer af de camps, deltagerne skal afsted på.

På UW-Børnebyerne ankommer lederne med deres delegationer af børn, mens stabe og JC’ere er parate til at tage imod, og på UWX tager trænere og ledere imod Summer Camp-deltagere, Seminar Camp’ere og IPP’ere. Endelig bliver der taget vare på

Interchange på ICUW (InterChange UW).

De nye UW’er er næsten som rigtige camps, men med den lille forskel, at NUDD og program-trænerne er tilstede, så alle deltagerne trygt kan forsøge at

praktisere, hvad de lærte på UW1. Den trygge rammes læringsmål bliver

styrket af det større fokus på feedback og facilitering, som er implementeret på UW0 (’Træning Til Trænere’ i Danmark). Den efterfølgende evaluering fra

deltagerne var meget positiv, og NUDD er ikke i tvivl

om, at det

betyder en forbedring af vores nationale fredsuddannelse.

Måske mest tilfredsstillende er at opleve de mange børnebysbørn og Summer Camp-deltagere,

der får en ekstra CISV-oplevelse. Og det i trygge rammer i Danmark, hvor der ikke er langt hjem til mor og far, inden det store udland kalder. Det var en særlig oplevelse at høre børnenes grineri og leg på UW’erne i 2010, som hele udvalget ser frem til i 2011.

Slutteligt vil vi godt takke Hovedbestyrelsen og vores lokalforeninger for at muliggøre den nye struktur, der betyder en ekstra national weekend. Til gengæld tør vi godt love bedre CISV-oplevelser til flere CISV’ere.

På NUDD’s vegne,Simon Ellehammer J.

Tryg og praktisk uddannelse

5


Af Signe H. Damkjær”Jeg er Armenier fra Aserbajdsjan. Da krigen kom, blev mine forældre evakueret fra Aserbajdsjan til Armenien. Senere flygtede de til Rusland. Der blev jeg født. Da jeg var fire år flygtede vi til Danmark og kom til Sandholmlejren,” fortæller Edita på flydende dansk, da jeg spørger hende, hvor hun kommer fra. ”En morgen i 2006 kom politiet og hentede os. De sendte os til Armenien. Der havde jeg aldrig været før. Det var svært. I januar i år flygtede vi tilbage til Danmark. Nu bor vi i Asylcenter Kongelunden,” fortæller hun.

Hård ventetidDet er en af årets første varme dage, og vi sidder på bænk uden for spejderhytten Store Klaus tæt på Ganløse. På plænen foran hytten kaster et par drenge til hinanden med en bold. Indenfor spiller Ali fra Syrien Mikado med den danske leder Laura. Andre unge på Editas alder spiller kort og snakker højlydt sammen på flere forskellige sprog. I baggrunden synger Medina ”Nu er musikken kun for mig,” men hun bliver overdøvet af Seher, en pige med langt sort hår, som hamrer løs på de dybe toner på klaveret.”Det er hårdt at vente. Man ved aldrig, hvad der sker. Måske kommer de og henter os igen i morgen,” siger Edita og vifter sit lange mørke hår væk fra ansigtet.

Mens Edita og hendes familie venter på at få opholdstilladelse eller afslag er hun startet i ottende klasse på Dragør skole. ”Det går fint. Men det er lidt svært at følge med i matematik. Jeg gik jo ikke i skole, da vi boede i Armenien, så jeg har mange ekstra øvelser efter skole. Ellers er det bare skole, lektier, øvelser og computer. Det er en lidt kedelig hverdag,” siger hun.

MosaikEdita er 15 år. Sammen med 28 andre unge mellem 11 og 17 år er hun på koloni i fem dage i spejderhytten Store Klaus. 22 af børnene er asylansøgere, og 7 af dem er danskere. Kolonien er et Mosaikprojekt, som er arrangeret af de tre CISVere Camilla Wetzel, som er formand for Mosaik-udvalget, Maria Hedegaard og Nikoline Oturai sammen med unge fra Ungdommens Røde Kors. Formålet med kolonien er at bygge bro mellem unge på tværs af kulturer og etniske baggrunde. ”Samtidig vil vi gerne give de danske unge en forståelse for hverdagen i et asylcenter og måske være med til at nedbryde nogle af de fordomme, de kan have om asylansøgeres situation og baggrund,” siger Camilla.Camilla og Maria håber, at de unge i løbet af de fem dage får flyttet nogle grænser og skabt så godt et sammenhold, at de har lyst til at holde kontakt med hinanden, når lejren er slut. Det sammenhold forsøger lejrens 10 voksne ledere at skabe

En gul mosaik af samvær, kulturforståelse og gode grin, når musikken spiller

Samvær, hygge, spontan dans og gul maling. Det er nogle af ingredienserne, når CISV Danmark og Ungdommens Røde Kors afholder et Mosaik-projekt med 22 unge asylansøgere og 7 danskere i alderen 13-17 år. I løbet af fem dage får de unge både en forståelse for hinandens hverdag og flyttet nogle af deres egne grænser.

ved hjælp af en række samarbejdsøvelser, lege og uddannende aktiviteter.

Glædeligt gensynFor Edita er oplevelsen af fællesskab et kærkomment frikvarter fra hendes hverdag på Asylcenter Kongelunden. ”Det er sejt at være her. Derhjemme savner jeg tit nogen på min egen alder at være sammen med. Nogen der kan forstå mig,” siger hun. Edita har både fået nye venner på lejren og mødt nogle af sine gamle venner igen. ”Det bedste er, at jeg har mødt Hirad igen efter fire år,” siger hun, og peger på en spinkel dreng på hendes alder, der sidder og spiller Røvhul med en gruppe danske piger.”Vi voksede op sammen i Sandholmlejren. Vi var bedste venner. Indtil den dag, politiet kom.”Hirad var mere heldig. Han kom til Danmark fra Iran, da han var fem. Efter ni år i Sandholmlejren fik han for et år siden opholdstilladelse. I dag bor han i Allerød sammen med sin familie. For ham er CISV-kolonien et glædeligt gensyn med sine gamle venner fra asylcenteret. ”Det er hyggeligt at være her, og det er spændende, at der er folk fra så mange kulturer. Jeg savner faktisk asylcenteret lidt. Da jeg boede i Sandholm, var der masser af børn, man kunne være sammen med. Engang var vi 50 børn på en lille bitte

7

Seher med sin mosaik-brik.”Jeg er helt sikker på, at når de tager hjem på søndag, så har de haft fem sjove og gode dage. Sådan er alle CISV-lejre. Men her har vi også mulighed for at lave noget mere. Med denne her sammensætning af mennesker kan vi skabe nogle unikke læringsmuligheder, som er opbyggende og fredsskabende. Men det kræver, at man som leder tør lave nogle grænseoverskridende og udfordrende aktiviteter.” Den specielle sammensætning af unge viste sig allerede første aften at lede til festligt samvær med dans og høj musik.


Nye toner på klaveretInde i hytten er Medina blevet skiftet ud med arabisk klingende melodier. Seher har forladt klaveret og er gået hen for at se til sin puslespilsbrik. Ali har netop vundet 56-42 i Mikado, da en dreng løber ud af hytten med gul maling i hele ansigtet.”Her er meget hygge og sjov, men her er også meget kaos,” siger Simon Ellehammer J., som er en af de ledere på lejren, der skal hjælpe de unge med at navigere rundt i den summende jungle af indtryk, kulturforskelle, spilleregler og socialt samvær på mange forskellige sprog. Den første dag er ikke blevet lettere af, at nogen af de unge havde fået at vide, at de skulle på ferie. Men sådan spiller klaveret ikke. ”Her vækker vi dem klokken otte og har et meget planlagt program for alle dagene. Det er de ikke vant til. Men man behøver ikke altid give folk det, de forventer. Jeg synes tit, det er bedre at frustrere end at please. Jeg tror, mange af de her unge mennesker har behov for nogle rammer, så de kan lære at bevæge sig sammen,” siger Simon.

Lejren er gjort mulig med støtte fra Prins Joachim og Prinsesse Alexandras Fond, Dansk Ungdoms Fællesråd, Giro 413 og Ideer for Livet-fonden.

fodboldbane. Det er måske ikke de bedste forhold, men det er alligevel ret grineren,” siger han.

GrinFor Edita er der ikke nogen kulturel barriere i mødet med de danske deltagere.”Jeg føler mig tit mere hjemme blandt danske unge end blandt de andre på asylcenteret. Vi går i det samme tøj, og vi har samme humor,” siger hun. ”Det er rart at vide, at der er nogen, der interesserer sig for os og for vores sag. At de ikke bare tror, vi er sådan nogle dumme indvandrere, der bare går rundt og smadrer det hele,” siger Edita. ”Det bedste jeg har oplevet her på lejren er, når man ligger en masse piger på sengen og bare griner af ingenting sammen. Det oplever man ikke så tit.” En af de danske piger, Edita har lært at kende på kolonien, er Nana på 16 år.Det er chancen for at møde unge fra en helt anden baggrund, der har fået hende til at melde sig til lejren. ”Jeg håber, jeg kan få indsigt i, hvordan unge lever på et asylcenter. Vi hører så meget om det i medierne, men vi får aldrig lov til at møde dem,” siger hun. ”Jeg synes, det er spændende at møde mennesker og se, hvem de er, uanset hvor de kommer fra. Så kan man bedre danne sin egen mening bagefter”.

9


Børneby 360˚ rundt“I am full of life and I will make the world smaller one day” Af Tue MandrupFor at komme rundt om Børnebyen, starter vi, som ved enhver anden god fortælling, ved begyndelsen. Forberedelserne og planlægningen blev blandt andre foretaget af Sune Pihl, som var stab på Børnebyen. Om sit engagement fortæller Sune: ”Jeg laver ikke børneby for min skyld – jeg gør det for at give børnene en oplevelse, udvikling og fordi jeg føler, at mit liv har været godt, og jeg skal give noget videre til andre”. Der findes mange årsager til at lave frivilligt arbejde, og Sunes er meget udbredt – glæden ved at give andre en god oplevelse opvejer de mange timer man lægger i arbejdet. ”Det der fylder mine tanker er hvordan jeg som Camp Director kan skabe en camp, og lede denne, så udviklingen for børnene bliver størst mulig”, fortsætter Sune. Forberedelserne til Børnebyen var for Sunes vedkommende fagligt orienterede omkring stabsarbejdet, men personligt glædede han sig til en intens oplevelse ’som ikke ligner noget hverdagen kan bidrage med’.

En intens oplevelse fra Børnebyen vil vi naturligvis gerne have et bud på. Sune fortæller om Carmen, en italiensk 11-årig pige, som en dag kom hen og sagde, ”Sune, I am just like this village. I am full of life and I will make the world smaller one day”. Fine ord

fra en lille pige, som bekræfter Sune i Børnebyens kvaliteter.Som stab foregår meget af arbejdet også med lederne, og Sune fortæller, at kulturelle forskelle på ledelsesniveau i sær kommer til udtryk ved uoverensstemmelser mellem ledere og hvordan man håndterer disse. Konkret kunne det være hvad de enkelte ledere ’tør’, dvs. hvor meget de går med til at udfordre børnene. Der findes ingen metode, som nemt og lige til kan løse alle de problemer der opstår, men Sune bruger sine menneskelige relationsevner, sin pædagogiske viden og sine ledelsesmæssige erfaringer. Og husk, at man ikke får nye færdigheder hvis ikke man kaster sig ud i nye opgaver.

Sune runder af med et par gode råde til fremtidige stabe: ”Det vigtigste er, at de kender hinanden godt – de skal helst være verdens bedste venner i en gruppe på 5-7 personer. Så er alt andet nemt! Og de skal vide hvad de går ind til. At være stab er den største opgave, man kan påtage sig i CISV. Jeg har nemt brugt 250 timer på frivilligt arbejde inden en børneby. Læg dertil fire ugers arbejde 24 timer i døgnet under selve børnebyen”. ”Vi alle græd, grinte, smilede og havde det sjovt” Næste del af fortællingen tager sit udgangspunkt i Tanja Petersens oplevelser, som leder på Børnebyen. Det var hendes første camp som leder, men hun har været aktiv i CISV i en

Børneby sommer 2010 i Skanderborg. Stab: Sune PihlLeder: Tanja PetersenForælder: Kathrine StefansenDeltager: Sigrid Stefansen

11


årrække, så hun vidste hvad hun gik ind til: ”Det var min første gang som leder, men jeg har selv været af sted som barn. Derfor kendte jeg en del til legene og hvordan en børneby fungerer. Men jeg kunne godt mærke spændingen. Hvor meget jeg glædede mig til at se de andre børn og ledere”.

Tanjas forventninger hævede sig faktisk efter ankomst: ”Efter at havde mødt de andre ledere fik jeg flere forventninger til legene, og hvad jeg personligt håbede børnene ville opnå ved dem”. En af de lege, som gør et stærkt indtryk på børnene er rich & poor legen, som skal vise, hvor stor velstandsforskel der er i verdens lande. ”Vi fik næsten alle børnene til at forstå, hvor stor en forskel der er på landene i verden. Det var svært at takle situationen med 48 børn, der græd, men vi brugte lang tid på, at fortælle børnene at vi holdt meget af dem og forklarede situationen i verden”. Her kan man vist roligt sige, at Tanja også har fået en oplevelse med sig, som hverdagen ikke kan levere. ”Rigtigt mange forstod hvad det var vi ville med legen, hvilket var en kæmpe succes efter min mening”, fortæller Tanja.

Det var dog ikke om børnene var velhavende eller ej, der udgjorde den største barriere for nye venskaber: ”For børnene var det tydeligt sproget. Og det taklede de rigtigt godt – største delen af børnene kunne engelsk, men dem som ikke var så

gode brugte hænder eller fandt deres leder for oversættelse”. ”Mit bedste minde? Det er svært – især fordi en børneby har så mange fede og sjove minder. Men det minde som nok har bidt mest mærke i mig, er den sidste aften af Børnebyen. Dagen føltes virkelig lang, og det var både en glædens og sorgens dag. Vi alle græd, grinte, smilede og havde det sjovt, men samtidig vidste vi, at dagen i morgen ville sende os alle tilbage til virkeligheden”, runder Tanja af.

”Større udsyn i forhold til andre lande”Kathrine ser sin datter Sigrid, som socialt anlagt og nysgerrig af natur, og det faldt derfor i god jord, da Sigrid havde set et opslag på sin skole og bekendtgjorde, at det ville hun gerne prøve: ”Så måtte vi jo bakke op i forhold til at tage med til intromøder, på prøve-weekend etc. Desuden syntes vi, at det kunne være en rigtig god måde at blive bedre til engelsk og lære noget om andre kulturer/andre lande” beretter Kathrine. I tiden op til Børnebyen blev der talt rigtig meget om det at skulle asted - med smil på læben og stor forventning.

Hvilken udvikling er der så sket med Sigrid under Børnebyen? Kathrine fortæller om de mest åbenbare forandringer: ”Hun er blevet kanon-god til engelsk, har fået meget større udsyn i forhold til andre lande. Selvstændig og initiativrig har hun

altid været – og det er kun blevet bedre”. Selvsikkerheden og modenheden er blevet stor i forhold til at kunne begå sig en hel måned uden sin mor og far og kunne begå sig på et andet sprog. At skabe kontakt og nye venner er også en kæmpe gevinst for Sigrid, som er blevet meget rejselysten af at være afsted med CISV: ”hun har allerede lagt planer for hvornår hun skal af sted igen. Og på efterskole og ud at opdage verden og hvad ved jeg”. Det synes som om moderen er ganske fornøjet og tilfreds med hendes datters seneste udvikling.

Kathrine runder af med et råd til andre forældre: ”Man kan sagtens få kanon meget ud af et ophold i Danmark, da lejren jo er et globalt samfund. At man ikke er så god til engelsk er ikke et problem, man skal bare have lysten til at turde møde andre og være åben. Benyt chancen og få en oplevelse for livet – det fører en masse godt med sig”.

”Det føltes som om man var en stor familie”.Og vi runder af med et interview med hovedpersonen, Sigrid Stefansen, om hendes oplevelser på Børnebyen. Hendes forventninger er ukomplicerede men samtidig vigtige for et godt forløb: ”At det ville blive sjovt og spændende. Jeg håbede at jeg ville få venner og ikke blev ensom på børnebyen”, fortæller Sigrid. Lidt nervøsitet kom hun dog ikke udenom: ”Jeg var lidt

nervøs for, om jeg kunne forstå de andre børn”, men det blev heldigvis ikke noget problem. Der er ihvertfald rigeligt af gode oplevelser at berette om: ”især Casino-night, hvor vi festede var fantastisk”, fortæller den unge pige ivrigt. Og en til: ”Min fødselsdag, hvor vi lavede dansk fødselsdag for alle de andre børn med lagkager, skattejagt, limbo og stoledans. Og de andre børn sang fødselsdagssang for mig på deres sprog”, fortsætter Sigrid.

Jeg spurgte, om hun oplevede, at de andre børn gjorde nogen ting anderledes, end vi gør i Danmark: ”Dem fra USA spiste anderledes end os, fordi de ikke bruger knive”, fortæller Sigrid. Hvor mange år mon sådan en idé varer ved, at de kun bruger gafler over there? En sjov iagttagelse som man kan trække lidt på smilebåndet af.

Rich & poor legen gjorde også sit indtryk på Sigrid: ”Jeg tænker mere over hvad jeg gør, fx med ikke at smide mad ud. Jeg tror jeg er blevet mere åben for nye mennesker end jeg var før”. Og er det ikke én af de vigtigste ting, som Børnebyen skal opfylde – åbenhed over for nye mennesker. Sigrid får de sidste ord: ”Gør det – vær ikke nervøs – vær ikke bange for at snakke engelsk, bare gør det. Brug evt. hænderne, hvis der et ord du ikke kan. Du vil have det så godt, efter at have været af sted. Just do it”.

”Rigtigt mange forstod hvad det var vi ville med legen, hvilket var en kæmpe succes efter min mening”.

”Gør det – vær ikke nervøs – vær ikke bange for at snakke engelsk, bare gør det. Brug evt. hænderne, hvis der et ord du ikke kan. Du vil have det så godt, efter at have været af sted. Just do it”.

13


”I starten var de lidt forsigtige, men så kom der bare flere og flere børn forbi”. Anna, Lise, Katrine, Tess og Stefan arrangerede fodbold for børnene på Blågaards Plads for at støtte op om det internationale projekt Peace One Day.Der blev bagt kage og delt ’have a peaceful day’ flyers ud. CISV frivillige havde på kort tid arrangeret fodbold på Blågaards Plads for at støtte op om projektet Peace One Day – One Day One Goal. Anna Forrest var en af arrangørerne og var enormt glad for hvordan dagen forløb: ”Vi gav en masse t-shirts til børn, som normalt ikke hører om CISV, og de var så glade for den. På et tidspunkt var der omkring 50 på fodboldbanen, og der har været over 100 forbi i løbet af eftermiddagen. Alle børnene fra Blågaards Plads kom”, fortæller hun.

Peace One Day – One Day One GoalTore Heerup var også forbi til ’a peace of cake’ og fodbold. ”Jeg cyklede forbi gaden og så en pige stå med en megafon, og tænkte, der må være demonstration eller et eller andet. Da jeg kom tættere på blev jeg pludselig blæst ind i øret, og opdagede det var Kathrine Bjørnholt, en af de frivillige i CISV. Det fedeste var at se så mange ansigter, der ikke var fra CISV”.På et tidspunkt kom der en pige forbi og hev fat i de frivillige. Hun havde arrangeret eventen sidste år, og var meget glad for at nogen andre (seje CISV’ere) havde ført projektet videre fra 2009 til 2010. En stor tak til alle frivillige, venner og hjælpere for at gøre dagen til en kæmpe succes – vi ses igen næste år.

15

Man bliver begavet med mangt og meget - noget mere brugbart end andet.

På ÅJBM er der også plads til masser af hygge.

Tre kandidater til valg og stemningen var intens, men to tidligere NJRs,

Helene og Tore, fik alle godt igennem.

Lise får gaver fra Grønland af Mikkel, da hun var færdig med sine to år som NJR.

Tidligere NJRs byder Lise velkommen i klubben med dans af

Tommy Seebach og masker af Lise.

Der bliver arbejdet koncentreret i den nye arbejdsgruppe, på mange projekter i løbet af weekenden.


Årlige Junior Branch Møde

7 årgange NJRs samlet i anledning af valget på ÅJBM 2010

De sidste kræfter bruges på valget af den nye NJR, som skal tage over efter Lise.


CISV Danmarks medlemmer besøgte i 2010:• 55 destinationer i• 31 lande

CISV Danmark har: • 1999 medlemmer• 1011 medlemmer under 30• 10 lokalforeninger

CISV Danmark afholdte i 2010:• 3 Børnebyer• 2 Youth Meetings• 1 Mosaik• 1 Summer Camps• 5 UddannelsesWeekender• 1 ÅJBM• 2 Debriefing-weekender• 1 CISV for Alle, og• flere 10-års-weekender• CISV Danmark sendte i 2010:• 64 børn, 16 ledere og 6 JCs til Børneby• 48 unge og 12 ledere på Summer Camp• 27 deltagere og 8 ledere/juniorledere på Interchange• 45 deltagere og 5 ledere til Youth Meetings

• 10 deltagere og 10 ledere til Mosaik• 14 deltagere til Seminar Camp• 3 deltagere til IPP• 25 stabe rundt i Danmark• 30 CISV’ere afsted til RTF/TTT/IJBC/EJBM/AIM Det svarer til 16 Børnebysdelegationer, 6 Interchange-delegationer, 12 Summer Camp-delegationer og 5 delegationer til Youth Meeting.

Bonusinfo: CISV International Slang Dictionary indeholder 60 forkortelser for møder, aktiviteter og lign.

I 2011 vil CISV Danmark internationalt afholde:• 3 Børnebyer• 2 Youth Meetings• 1 Summer Camp• 1 Mosaik• samt masser af nationale aktiviteter!

Statistisk CISV Danmark 2010

ProgramudvalgBørneby . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . [email protected] . . . . . . . . . . . . . . . . . . [email protected] . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . [email protected] . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . [email protected] . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . [email protected] Meeting . . . . . . . . . . . . . . . . . . [email protected] People’s Project . . . . . . . . . . . . . . . [email protected]

UdvalgJunior Branch . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . [email protected] UDDannelsesudvalg . . . . . . . . . . . [email protected] . . . . . . [email protected] for alle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . [email protected]

CISV DanmarkHovedbestyrelse . . . . . . . . . . . . . . [email protected] Ledelse . . . . . . . . . . . . . . . . . [email protected] . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . [email protected] . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . [email protected]

Landskasserer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . [email protected] Juniorrepræsentanter . . . . . . . . . . . . [email protected] Manager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . [email protected]

LokalforeningerAmager Lokalforening . . . . . . . . . . . . . . . . . [email protected] Lokalforening . . . . . . . . . . . . . . . [email protected]ælland/Farum Lokalforening . . . . . . . [email protected]ærløse Lokalforening . . . . . . . . . . . . [email protected] Lokalforening . . . . . . . . . . . . . . . [email protected]ælland Lokalforening . . . . . . . . [email protected]øbing Falster Lokalforening . . . . . . . . [email protected] Lokalforening . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . [email protected] Lokalforening . . . . . . . . . . . . . . . . . [email protected] Lokalforening . . . . . . . . . . . . . . . . . [email protected]

KontoretNationalsekretær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . [email protected] . . . . . . . . . . [email protected] . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . [email protected]

Kontakt os

Kontaktinfo

2010 CISV Danmark & CISV InternationalAdresse: CISV Danmark, Bornholmsgade 1, kælderen 1266 København K, Denmark

Telefon: 33 12 24 78 / 40 55 8273Fax: 33 12 24 77E-mail: [email protected]

Se åbningstider på cisv.dk

Documents

CISV Danmarks Årsskrift 2010