Indholdsfortegnelse

Indledning fælles.............................................................................................2

Problemformulering fælles.............................................................................2

Teori og metode fælles....................................................................................3

Hvad er en teori? fælles...............................................................................4

Bibliometri fælles.........................................................................................5

Hvad måler citationer? fælles......................................................................6

Citationsteorier ud fra citationsadfærd..........................................................7

Den normative citationsteori Marie.............................................................7

Den socialkonstruktivistiske citationsteori Ghita........................................8

The Average Mantra fælles..........................................................................9

The Handicap Principle Ghita......................................................................9

Citationsteorier med fokus på citationer som objekt....................................10

Citationer som emneord for indeksering fælles........................................10

Citationer som begrebssymboler Marie.....................................................11

Wouters refleksive citationsteori Anna Stina............................................11

Citationer som afgrænsende objekt fælles................................................13

Forbindelser i et selvrefererende citationsnetværk Anna Stina................13

Citationsteorier i et videnskabsteoretisk perspektiv fælles.........................14

Citationsteoriernes videnskabsteoretiske grundlag fælles.......................15

Sammenfattende diskussion fælles...............................................................16

Afslutning og vejen frem fælles....................................................................17

Litteraturliste................................................................................................19

Antal ord: 7118

1

IndledningBibliometrien er, lige som biblioteks og informationsvidenskaben generelt, både en teoretisk videnskab og en appliceret, praktisk videnskab. Bibliometrien som forskningsfelt kan derfor opdeles ud fra hvad den har til formål at undersøge. Som teoretisk videnskab har bibliometrien til formål at undersøge sit fags teoretiske og metodologiske aspekter, det vil sige at udvikle bibliometrien som videnskabelig disciplin. Som praktisk videnskab har bibliometrien mange mulige applikationsområder, mest udbredt er citationsanalysen, som bruges til informationssøgning, videnskabssociologiske undersøgelser, forskningsevaluering og vidensorganisation. For at forstå hvad de bibliometriske metoder kan undersøge, og hvordan resultaterne skal fortolkes, er det nødvendigt med et teoretisk grundlag. Den applicerede bibliometri kan derfor ses som afhængig af den teoretiske forståelse af bibliometriens metoder.

Hjørland (2000) diskuterer i sin redegørelse for biblioteks og informationsvidenskabens forskellige dele, praksis og teoretiske grundlag, vægten af teoretiske overvejelser og begrebsafklaringer inden for faget, for at skabe forståelse for den viden vi omgås. Hjørland understreger behovet for at reflektere over det teoretiske grundlag og informationsvidenskabens forskningsproblems historiske kontekst. Dette mener Hjørland giver en forståelse for hvorfor vi stiller de spørgsmål vi gør, samtidig med at det giver os større muligheder at finde svar der ligger udenfor det, der grundet nuværende forskningstraditioner, tages for givet. Også Furner (2010) betoner vægten af en videnskabsteoretisk undersøgelse af informationsvidenskaben, for at afklare hvordan faget kan forklare og give metoder til at forandre verden, give gode argumenter for hvilke forskningsproblemer der er mest relevante, samt hvilke metoder der er lempelige for at løse disse forskningsproblemer. Den videnskabsteoretiske diskussion giver begrundelser for forskning indenfor faget. Ifølge Furner (2010, s. 165) har videnskabsteori indenfor biblioteks og informationsvidenskaben til opgave at:

“[...] provide orientations toward and directions for scholarly practice in information studies by identifying the kinds of problems that are most significant, the kinds of questions that are most relevant, the kinds of research methods that are most reliable, and the kinds of answers that are most acceptable.”

2

Spørgsmålet er om dette har nok plads i biblioteks og informationsvidenskabelig uddannelse og forskning.

ProblemformuleringOpgaven skal gøre rede for og belyse de forskellige citationsteorier der prøver at forklare og underbygge de bibliometriske metoder, samt vurdere citationsteorierne ud fra et videnskabsteoretisk perspektiv. Opgaven skal beskrive og vurdere de teorier der er blevet lagt frem for at forklare citationer, samt undersøge de grundlæggende videnskabsteoretiske antagelser de enkelte teorier hviler på. Dette skal give en forståelse for, hvordan de teoretiske ståsteder indvirker på hvilke muligheder og begrænsninger man mener at de bibliometriske metoder har, samt hvordan man mener at resultater af bibliometriske undersøgelser bør fortolkes.

Opgaven skal således give en forståelse for hvordan de forskellige teorier, og derigennem de videnskabsteoretiske ståsteder, i sidste ende farver holdningen til citationsanalysernes applikationsområder – hvad man anser at citationsanalysen kan sige, og derfor bruges til.

Opgaven udgår fra følgende problemformuleringer:

Hvilke citationsteorier er blevet lagt frem indenfor bibliometrien?

Hvilke videnskabsteoretiske antagelser baseres disse teorier på?

Hvordan indvirker de forskellige citationsteorier på, hvad man mener de bibliometriske metoder kan bruges til, og hvordan resultatet af de bibliometriske undersøgelser kommer til at tolkes?

Opgaven undersøger de forskellige citationsteorier ved først at beskrive citationsteorier der fokuserer på citationsadfærd, og derefter de citationsteorier der fokuserer på citationernes egenskaber i sig selv. Opdelingen skal ikke ses som entydig, eftersom dele af de forskellige teorier overlapper i fokus på enten de citerende forfattere, eller citationer som objekt. Dog mener vi at opdelingen kan virke forklarende, idet at forskellen i teoretisk fokus virker til at have store konsekvenser for hvad man mener at bibliometrien bør fokusere på at undersøge.

Ud over at undersøge teoretiske tekster samt teorioversigter for citationsanalyse, kunne man inkludere mere empiriske undersøgelser af de bibliometriske metoder. Vi har her valgt at fokusere på de mere teoretiske

3

tekster, og at kontrastere dem mod hinanden ud fra et videnskabsteoretisk perspektiv.

Teori og metodeOpgaven fokuserer på at undersøge citationsanalysens teoretiske grundlag, hvor centrale teorier drages frem og diskuteres ud fra grundlæggende videnskabsteoretiske problemstillinger. Gennem at undersøge disse teorier og de videnskabsteoretiske antagelser der kan kobles til dem, skal opgaven give en forståelse for hvilke konsekvenser de videnskabsteoretiske overvejelser har for bibliometrien som forskningsområde.

Opgaven tager udgangspunkt i en redegørelse for hvad en teori er, en definition og beskrivelse af bibliometrien og dens appliceringsmuligheder, samt den grundlæggende problematik omkring hvad citationer skal ses som et mål for. Dette skal give et fundament for at vurderingen af de specifikke citationsteorier.

I opgavens hoveddel gør vi rede for de forskellige citationsteorier der er blevet lagt frem, opdelt i hvilket fokus teorierne har. Det første afsnit omhandler citationsteorier der tager udgangspunkt i citationsadfærd og citationsmotiver, der således fokuserer på de citerende forskere. I det andet afsnit beskrives de citationsteorier der undersøger citationernes indhold, kontekst og beskaffenhed. For at vurdere og kontrastere de forskellige citationsteorier, sammenfattes disse og belyses ud fra videnskabsteoretiske begreber og teorier.

Til sidst opsummeres de forskellige holdninger til citationsteori, og hvad vejen frem anses at være, som det er blevet formuleret af forskellige teoretiske bibliometrikere.

Redegørelsen laves ud fra teoretisk litteratur og teorioversigter for citationsanalyse. Som oversigt har vi brugt Nicolaisens oversigtsartikel fra 2007, samt Nicolaisens ph.d. fra 2004, der vurderer de tidligere citationsteorier, der er blevet diskuteret indenfor bibliometrien, som antages at beskrive citationsanalysens teoretiske grundlag. Derudover har vi udvalgt nogle centrale teoretiske tekster, der danner grundlag for vores redegørelse af citationsteorierne. Til det videnskabsteoretiske perspektiv gør vi brug af teorier, strømninger og begreber der er blevet præsenteret i modulet videnskabsteori og metode.

4

Hvad er en teori? Centrale videnskabsteoretiske spørgsmål omhandler hvad viden er, og hvilke muligheder vi har for at opnå viden. Hvad er videnskabelig viden, og hvordan forholder den sig til virkeligheden/ontologien, det vil sige de fænomener man prøver at opnå viden om. Forskellige videnskabsteoretiske retninger har forskellige svar på disse spørgsmål, hvilke muligheder vi har for at opnå viden, og hvilke kriterier der skal til, for at vi kan antage denne viden for sand. Den logiske positivisme og den kritiske rationalisme mener at vi kan undersøge virkeligheden, for at opnå videnskabelig viden om den. For at denne viden kan ses som sand, skal den opnåede viden korrespondere med, kunne forudsige, samt være i overensstemmelse med øvrig viden om fænomener i virkeligheden. Socialkonstruktivismen mener derimod at videnskabelig viden skaber den virkelige verden, hvorfor man afviser forestillingen om at vi kan opnå objektiv viden. Her prøver man i stedet at undersøge forskellige opfattelser af hvad virkeligheden er.

Hvad en teori er, og om de bliver bedre med tiden, er videnskabsteoretiske spørgsmål der besvares forskelligt, beroende på om man mener at formulering og omformulering af videnskabelige teorier forbedrer vores viden om virkeligheden eller ej. Videnskabelig udvikling kan ud fra den logiske positivisme og den kritiske rationalisme ses som en gradvis akkumulering af viden, der udgør videnskabens fremskridt. Også selv om denne form for fremskridt i nogen grad kan ses inden for naturvidenskaberne, mener de kritiske rationalister at det er lige så vigtig at få en mere generel viden om virkeligheden, formuleret i teorier (jf. Becker Jensen, 2011, kap. 1, Brier, 2012, s. 13-142, Fuglsang & Bitsch Olsen, 2004).

Ifølge den kritiske rationalisme er det problematisk at beskrive virkeligheden ud fra empirisk data, uden en teori der forklarer, hvordan denne data skal undersøges. Koch (2004 s. 96-97) beskriver dette som teoriafhængighed, hvor data kun giver mening når den sættes i relation til en teori. Ud fra Popper bør en teori være et empirisk teoretisk system - et system af relaterede forklaringselementer, der kan sige noget om den virkelighed vi kan observere (empiri) samt giver forklaringer og forudsigelser for denne virkelighed. Popper stiller flere krav til det empiriske teoretiske system: det skal bestå af formaliserede udsagn, som skal være internt konsistente, indeholde syntetiske, det vil sige analytiske eller ikke indlysende udsagn, og at disse udsagn skal være falsificerbare. Kravet om falsificerbarhed betyder at det skal være logisk muligt at formulere en tilstand der ikke stemmer overens med teorien (Koch, 2004, s.

5

91-92). Når det kommer til teorier indenfor biblioteks og informationsvidenskaben, mener Hjørland (2010, s. 518) dog at det er svært at finde teorier, der er præcist nok formulerede til at kunne opfylde det Popperske krav på falsificerbarhed.

Socialkonstruktivismen fremhæver problematikken ved at undersøge virkelighedens fænomener, eftersom man mener at disse fænomener er sociale konstruktioner. For at få viden om den konstruerede virkelighed prøver man at nedbryde, dekonstruere, etablerede opfattelser af den, frem for at skabe lovmæssige teorier. Den relativistiske socialkonstruktivisme afviser muligheden for at finde en mere sand eller objektiv viden, i det at viden kun opnås gennem fortolkninger. Ud fra dette syn på hvad vi kan undersøge for at få viden, fokuserer socialkonstruktivismen gerne på det enkelte individ eller en afgrænset social kontekst, der undersøges med kvalitative metoder (Becker Jensen, 2011, s.30-33, Brier, 2012, s. 52, Fuglsang & Bitsch Olsen, 2004).

BibliometriDe Bellis (2009, s. 3) giver følgende definition på hvad bibliometri er: “The objective […] is to analyze, quantify, and measure communication phenomena to build accurate formal representations of their behavior for explanatory, evaluative and administrative purposes.” Bibliometrien anvendes til at lave kvantitative analyser af videnskabelig kommunikation, ved at undersøge videnskabelige publikationers produktion, spredning og brug. Analyserne prøver at afdække regelmæssigheder i den videnskabelige kommunikation, der kan informere om videnskabens udvikling og beskaffenhed. Her undersøger man gennem publikationsanalyser, citationsanalyser og co-citeringsanalyser, blandt andet spredning af og indflydelse fra forskere, institutioner og lande, indenfor forskellige forskningsområder eller discipliners udvikling og relation til hinanden.

Kärki & Kortelainen (1998, s.1) sammenfatter ud fra White & McCain og Borgman fire aspekter for bibliometriske analyser af videnskabelig kommunikation:

producenter af videnskabelig kommunikation - enkelte eller grupper af forfattere

produkter af kommunikation - det vil sige dokumenter, publikationer, patenter mv.

begreber - terminologi i titler eller fuldtekst samt indekseringstermer, klassifikationskoder

6

kildeciteringer og motiver for citationerne

Dette giver et billede af bibliometriens mulige forskningsgenstande indenfor formel videnskabelig kommunikation.

Ud over bibliometrien findes der også andre metrier, som webometri, scientometri og informetri. De kan ses som forskellige størrelser, der til en vis del overlapper hinanden, men dækker over nogle forskellige forskningsfelter. De Bellis (2009, s. 2-5) mener at vi kan definere de forskellige størrelser ud fra deres afgrænsning af forskningsobjekt. Bibliometrien måler først og fremmest data fra publikationer, og scientometri undersøger specifikt videnskabelig kommunikation. Informetri er et relativt nyt begreb, der prøver at dække over et større område, hvor afgrænsningen kan siges at inkludere både bibliometri og scientometri. Disse afgrænsninger, og de forskellige metriers relation til hinanden, kan vises i følgende model:

Model fra Björneborn, 2004, s.14: ”Relationships between the LIS fields of infor-/biblio-/sciento-/cyber-/webo-metrics. Sizes of the overlapping ellipses are made for sake of clarity only.”

Vi vil i denne opgave hovedsagelig udgå fra bibliometribegrebet, og fokusere på den diskussion som er blevet ført over bibliometriens forskningsobjekt, og således bibliometriens mulige applikationer.

Ud fra et enkelt dokument, er det muligt at fremfinde de dokumenter, der bliver refereret til. Gennem introduktionen af citationsindeks, blev det også muligt at fremfinde de dokumenter, som senere refererer til et dokument,

7

hvor citationsanalysen bruges som informationssøgnings metode. Citationsanalysen er derefter også blevet brugt til at lave videnskabssociologiske undersøgelser ud fra videnskabelig kommunikation. Antagelsen, at citationer siger noget om relevans, spredning og impact, har ledt til brugen af citationsanalyser for forskningsevaluering. Co-citering og bibliografisk kobling introducerer yderligere en måde at se forbindelser mellem dokumenter. Ved at undersøge co-citering og bibliografiske koblinger, har citationsanalyser kunnet anvendes til vidensorganisation, kortlæggelse af videnskabelige discipliner, eller undersøgelse af Kuhnske paradigmer indenfor videnskaben (Kärki & Kortelainen, 1998).

Hvad måler citationer?De forskellige citationsteorier har forskellige bud på hvad citationer kan siges at være et udtryk for, og dermed hvad citationsanalysen kan siges at undersøge. Blandt andet har citationer sets som udtryk for relevans, kvalitet, betydning, indflydelse, spredning og argumentation. Når forskningsgenstande ikke entydigt kan defineres kan en operationel definition muliggøre en empirisk undersøgelse. En operationalisering er en systematiseret definition, som forklarer hvad præcis det er man mener at man måler. Citationer har således blevet brugt i en operationalisering af eksempelvis en publikations relevans eller kvalitet, defineret som det man kan måle gennem citationer.

Selve citationerne kan defineres som tekster der peger på andre tekster, udtrykt i en mere eller mindre standardiseret kode (Nicolaisen, 2007, s. 610-11). Men eftersom denne standardiserede kode er et resultat af menneskelig aktivitet (her videnskab), må det antages at citationerne kan være flertydige. Allerede i Garfields artikel fra 1965, listes flere mulige grunde til hvorfor man citerer, både positive og negative. Hvis alle citationer ikke er lige, er det ikke entydig hvad citationerne skal ses som et mål for, idet at vi ikke kan antage at man altid citerer af samme grund. Dette påvirker hvad man anser at bibliometriens mulige applikationsområder er.

Det må også være vigtigt for de bibliometriske undersøgelser at pointere hvad citationer ikke er et udtryk for, eller ikke har mulighed at informere os om, for at tydeliggøre hvilke undersøgelser det er muligt at lave med citationer som empiri. Eksempelvis måler Bradfordanalysen, hvis formål er at finde frem til kernetidsskrifterne indenfor et emne, ifølge Hjørland & Nicolaisen (2005, 2007) kun de dominerende strømninger, og kan derfor

8

ikke give et fuldstændigt billede af emnets spredning. Dette eftersom citationer ikke viser de forbindelser mellem dokumenter, der ikke er der.

Citationsteorier ud fra citationsadfærd

Den normative citationsteoriDen normative citationsteori bygger på nogle epistemologiske positioner – et bestemt syn på hvad videnskab er. Teorien bygger sit fundament på den logiske positivisme og den kritiske rationalisme. Under påvirkning af disse erkendelsesmæssige positioner, antager den normative citationsteori at videnskaben er normativ og konsensussøgende. Dette bygger på det Leibnizian ideal, som hviler på at verden styres af generelle principper, og at man ved at følge korrekte regler kan nå frem til viden om verden, samt opnå konsensus indenfor videnskaben (Nicolaisen, 2004, s. 37-38).

“In Leibniz´ ideal system all philosophical, scientific and mathematical disagreements could be resolved the same way: By a series of rigorous calculations. [...] we may attain knowledge about Nature by invoking appropriate rules of evidence” (Nicolaisen, 2004, s. 38).

Dette har betydning for hvordan man, ifølge den normative citationsteori, anskuer forskeres citationsadfærd. Teoriens vigtigste fortaler var Robert King Merton (1910-2003), som argumenterede for at det videnskabelige sociale felt er styret af det videnskabelige ethos, som medfører at forskere i deres citationsadfærd, citerer som de bør. Det videnskabelige ethos består af fire normer eller elementer: communism, at forskere betaler deres intellektuelle gæld; universalism, at der gives citationer ud fra kvalitet og relevans og at forskere dermed ikke er påvirket af faktorer, såsom andre forskeres placering indenfor det videnskabelige hierarki, autoritet, køn med videre; disinterestedness, at forskere ikke søger anerkendelse ved at citere “de rigtige” eller ved selvcitering; organized skeptizism, at forskere udviser samme kritiske bedømmelse af eget arbejde, som de gør ved andres. Disse normer medfører at forskere udviser en universel, uselvisk og selvrefleksiv citationsadfærd (Nicolaisen, 2004, s. 38, Nicolaisen, 2007, s. 616-617).

I og med at forskere citerer som de bør, medfører det at citationer opfattes som et udtryk for, hvad der er brugt af andres arbejde, ideer og metoder, i hans eller hendes publikationer. Citationer gives til de højst kvalificerede dokumenter/publikationer og alle citationer er lige, hvilket betyder at man betaler sin intellektuelle gæld til den allerede etablerede viden, der er

9

bygget videre på. Dermed er citationer et link til tidligere tiders kognitive bidrag (Nicolaisen, 2004, s. 32, 38-39, 44, Nicolaisen, 2007, s. 616-617).

Den socialkonstruktivistiske citationsteoriDen socialkonstruktivistiske citationsteori udspringer fra relativismen. Socialkonstruktivismen hævder at virkeligheden er en social konstruktion og at verden formes af vores erkendelse af den (Fuglsang og Bitsch Olsen, 2004, s. 39). Menneskets grundlæggende referenceramme er vores subjektive opfattelse af verden, som er påvirket af sociale normer og den kulturelle og historiske virkelighed vi er indlejret i. Vi konstruerer altså virkeligheden ud fra det fælles sociale og historiske felt, som vi er en del af. Derfor kan intet defineres entydigt eller som absolut sandhed. Dermed forkastes muligheden for objektiv viden og der fokuseres i stedet på erkendelsens sociale og historiske aspekter.

Den socialkonstruktivistiske citationsteori hævder at man indenfor videnskaben ikke citerer som man bør, eller udviser den universelle adfærd som den normative citationsteori antager. Derimod spiller sociale kræfter og egeninteresser en afgørende faktor. Der er mange grunde til at forskere citerer, og citationer kan derfor både være et udtryk for høj eller lav kvalitet, det vil sige både positive og/eller negative citationer. Ifølge Gilbert (via Nicolaisen, 2007, s. 620):

“Authors preparing papers will tend to cite the “important and correct” papers, may cite “erroneous” papers in order to challenge them and will avoid citing the “trivial” and “irrelevant” ones. Indeed, respected papers may be cited in order to shine in the reflected glory even if they do not seem closely related to the substantive content of the report.”

Den videnskabelige proces er dermed ikke blot udtryk for en rationel proces. Forskere bruger citationer til at overbevise en læser og det videnskabelige felt han/hun er en del af, om rigtigheden af sine påstande. Netop tanken om at overbevise er helt central inden for socialkonstruktivistisk citationsteori. Dette udleder tanken om the persuasion hypothesis, som består af to dele. Den første, persuasion by distortion, fokuserer på de citerede værker, den kontekst de bliver diskuteret i og om meningen bliver forvrænget til egen fordel. Den anden, persuasion by namedropping, fokuserer derimod på, om det er autoritative kilder der citeres (Nicolaisen, 2007, s. 620-621).

10

“The persuasion hypothesis is the idea that persuasion in science and scholarship relies on manipulation indistinguishable from that used in commercial advertising” (Nicolaisen, 2007, s. 620). Ud fra dette synspunkt er en citation et produkt/argument, som udvælges på baggrund af hvad der bedst understøtter de argumenter som en forsker fremfører.

MacRoberts & MacRoberts (1989, 2010) kritiserer citationsanalysen som metode til at undersøge videnskaben på. De udgår fra et socialkonstruktivistisk synspunkt og kritiserer den normative citationsteoris påstand, om at forskere citerer som de bør. De mener at forskeren ved at citere, prøver at præsentere et så overbevisende og autoritært argument som mulig, hvilket sætter spørgsmålstegn ved validiteten af citationsanalysen.

The Average MantraThe average mantra bygger på indsigten om, at forskere ikke altid eller kun citerer de kilder de bør. Man er dog ikke enige med socialkonstruktivisterne i at citationsanalysen skal opgives. Det kan godt være at forskere ofte ikke citerer som de bør, men hvis man kigger på gennemsnittet, så er det rent faktisk de korrekte indflydelser og kilder, der citeres (Nicolaisen, 2007, s. 623). Så længe der statistisk set er en stor datamængde inkluderet i citationsanalysen, så vil resultaterne være gyldige, da man antager at forskere altså følger den normative citationsadfærd til en vis grad (Nicolaisen, 2004, s. 51).

The average mantra udgår således fra en pragmatisk tankegang. Pragmatismen er en generel teori, som hævder at teorier og begrebers sandhedsværdi afgøres af deres nytte (jf. Brier 2012, s. 190-191, Hjørland 2000, s. 513). I forhold til citationsanalysen, betyder dette at så længe man kan bruge citationsanalysen til sit formål, så betyder det ikke så meget at vide hvorfor forskere citerer som de gør. I denne sammenhæng fremhæver pragmatismen vigtigheden af at noget kan benyttes til sit formål, og ikke så meget om hvorvidt vi forstår teorien.

The Handicap PrincipleHandicapprincippet er hentet fra biologien og den israelske biolog Amotz Zahavi. Handicapprincippet hævder at et individ kan demonstrere sin styrke/overlegenhed, ved at tage et handicap på sig og dermed synliggøre sin styrke. Et svagere individ ville ikke kunne overleve/klare sig godt med dette handicap, hvilket derfor ikke en mulighed. Det stærke individs styrke bliver dermed tydeligt (Nicolaisen, 2004, s. 71-73).

11

I forhold til citationer er der to måder at anskue handicapprincippet på. Latour (via Nicolaisen 2004, s. 79) beskriver referencer på to måder, stacking og modalizing. Latour mener at tilstedeværelsen/fraværet af citationer indikerer en artikels seriøsitet. For at fremstå seriøs, må forskeren sørge for at citere andre dokumenter, hvilket Latour (via Nicolaisen, 2004, s. 79) kalder for “stacking masses of references”. Dermed må en læser sætte sig ind i samtlige dokumenter, der refereres til, for at kunne tilbagevise forskerens påstande. Det vil blive et ret omfattende arbejde at skulle sætte sig ind i alle referencer og dette mener Latour kan ses som et trusselssignal. Dog må forskeren også bruge en anden strategi, som går på at omforme og redigere (modalizing) sine referencer, således at de passer bedst muligt ind i hans eller hendes argumentation. Latour opfatter læseren som et isoleret individ, hermed kan forskeren slippe afsted med at forvrænge og stille spørgsmålstegn ved viden i den brugte litteratur, som han eller hun synes (Nicolaisen, 2004, s. 80).

Nicolaisen (2004) hævder derimod at indenfor videnskaben, er læseren sjældent et isoleret individ. Hermed har forskere ikke mulighed for at gøre som de vil, i det omfang Latour hævder. Hvis man kigger på hele processen, fra udarbejdelsen af en videnskabelig artikel til udgivelse i et tidsskrift, så er der mange fagfæller, der læser den hen ad vejen. Hvis der er blevet snydt med referencerne, så vil det som regel blive opdaget i peer review processen. Handicapprincippet betyder her altså, at hvis en forsker har rent mel i posen, så risikerer han ikke noget ved at citere. Har en forsker derimod snydt med sine referencer, så kan det sjældent betale sig at risikere at blive afsløret (Nicolaisen, 2004, s. 81-85).

Citationsteorier med fokus på citationer som objekt

Citationer som emneord for indekseringGarfield (1965) ser potentialet i at undersøge citationer, idet at forskere indenfor samme område refererer til hinanden når de deler lignende metoder og ideer, eller der hvor man mener at man har forbedret og udviklet tidligere arbejde. Garfield (1965, s. 189) lister et forslag til forskellige grunde til hvorfor en tekst refererer til andre tekster. Listens to første punkter er i linje med den normative citationsteori, hvor forskere redegør for sine indflydelser, mens de øvrige punkter viser mange forskellige grunde til at citere, inklusive ”negative” citationer:

1. Paying homage to pioneers

12

2. Giving credit for related work (homage to peers)3. Identifying methodology, equipment, etc.4. Providing background reading5. Correcting one’s own work6. Correcting the work of others7. Criticizing previous work8. Substantiating claims9. Alerting to forthcoming work10. Providing leads to poorly disseminated, poorly indexed, or

uncited work11. Authenticating data and classes of fact—physical constants, etc.12. Identifying original publications in which an idea or concept was

discussed.13. Identifying original publication or other work describing an

eponymic concept or term as, e.g., Hodgkin’s Disease, Pareto’s Law, Friedel-Crafts Reaction, etc.

14. Disclaiming work or ideas of others (negative claims)15. Disputing priority claims of others (negative homage)

Garfield argumenterer videre for at referencer er komprimerede repræsentationer for det dokument citationen peger på, og at de derfor kan bruges som “emneord” ved indeksering. Derigennem mener Garfield at citationsindeks kan bruges til effektive og relevante informationssøgninger. Dette ræsonnement udgår fra et fokus på citationernes egenskaber.

I en senere artikel refererer Garfield til samme liste, for at undersøge om den kan bruges som rekommandation eller checkliste for hvornår man skal citere. Det kan ses som et mere aktørs-fokuseret ræsonnement, hvor en præskriptiv liste skal kunne informere forskere om hvornår det er rigtig at citere. Garfield efterspørger en mere udtrykkelig bevidsthed om hvornår og hvorfor man citerer. (Garfield, 1996).

Citationer som begrebssymbolerSmall (1979) mener at citationsteorier der omhandler citationsadfærd og motiver har været vigtige tillæg for at forstå hvorfor forskere citerer, og derigennem hvad en citation betyder. Dog mener Small at disse teorier ikke har taget højde for citationernes videnskabelige kontekst, hvor han ser citationer som symboler for den viden, ideer og metoder, der udtrykkes i et dokument. ”In my view, however, they have missed an important and perhaps crucial point. Very little, if any, attention is given in these studies to the scientific content of the citation context” (Small, 1979, s. 327-8).

13

Som en videreudvikling af blandt andet Garfields (1965) ræsonnement om citationer som repræsentationer for dokumenter, der kan ligestilles emneord for indeksering, beskriver Small citationer som begrebssymboler1. Small mener at referencen ikke kun er at pege på ”videre læsning”. Han ser tildelingen af referencer som en ”labeling process”, det vil sige en måde at forklare forskerens egen tekst på, ved at indikere indhold og forklare hvad teksten handler om.

Citationer fungerer som en genvej for forskere til at indlejre ideer i tekst, og for at præcisere mening. Det betyder at når en forsker refererer til et andet dokument, bruges dette som et symbol for den idé forfatteren vil udtrykke. Samtidig tilskrives det citerede dokumentet ny mening, ved at det sættes ind i en ny videnskabelig kontekst. Her ser Small muligheden for at undersøge citationer som socialt meningsdannende indenfor videnskaben. ”Perhaps the most important result of the social selection of knowledge through citation is the narrowing of meaning which occurs” (Small, 1979, s. 338). Ved at citere, skaber forfatteren koblinger mellem begreber og dokumenter. Denne kobling kan følge allerede vedtagne begrebssymboler indenfor forskningen, eller udgøre en ny kobling, en ny ”privat” ide. Her mener Small at højt citerede dokumenter, er blevet til standardiserede begrebssymboler, der indikerer høj enighed omkring dokumentets mening (Small, 1979).

At se citationer som begrebssymboler, mener Small har større forklaringskraft end at undersøge citationsmotiver. Han mener ikke at denne indgang modsiger eller er en erstatning for at undersøge citationsmotiver, men at det er en vigtig teoretisk tilføjelse. Ved at se citationer som symboler for den viden eller de ideer der udtrykkes i dokumenternes tekst, mener Small at der bliver taget højde for citationernes tekstuelle kontekst. Det Small beskriver, er citationer som et eget sprog, der kan tolkes og undersøges som en form for informationssemiotik.

Wouters refleksive citationsteoriWouters (1999) mener at citationsteorier der grundes i citationsadfærd udgår fra en fejlagtig antagelse om, at referencer og citationer er identiske

1 Smalls udtryk ”Concept Symbols” har vi valgt at oversætte med begrebssymboler, det vil sige symboler for grundlæggende forståelse eller indsigt; forestilling, eller idé.

14

tegn. Wouters argumenterer for en analytisk adskillelse mellem citationer og referencer, på linje med semiotikkens adskillelse mellem tegn og det betegnede. Denne adskillelse fjerner betydningen af citationsadfærd og citationsmotiver fra forståelsen for citationer, hvorfor det ikke nytter at undersøge citationsadfærd for at finde en teoretisk forståelse for citationsanalysen. Den sociologiske undersøgelse af hvorfor forskere citerer adskilles dermed fra det teoretiske grundlag for citationsanalysen.

Wouters mener at citationsindekset gør citationer til en egen størrelse som repræsentationer for videnskaben. Et organiseringsprincip der udgår fra referencer, i eksempelvis en litteraturliste, bevarer referencens kobling til det refererende dokument. Citationsindekset har derimod et organiseringsprincip der udgår fra de dokument som referencerne peger på. Denne invertering fra referencer der tilhører et betegnende dokument, til citationer der tilhører de betegnede dokumenter, mener Wouters medfører en afgørende analytisk distinktion, som fjerner citationernes betydningsoprindelse fra ”forskerens skrivebord”. Alle citationer ses som lige, medens referencen kan have mange forskellige betydninger grundet forskellige citationsmotiver (Wouters, 1999, s. 10-12).

Gennem dette ræsonnement vil Wouters legitimere citationsanalysen som en formaliseret repræsentation af videnskaben, der er uafhængig af citationernes ”fortid” som referencer. Citationerne skaber et nyt symbolsk rum, der kan give formaliserede repræsentationer af videnskaben, udenfor hvad Wouters benævner de paradigmatiske vidensrepræsentationer. Med dette synes Wouters at mene, at citationsanalysen er en måde at få viden om videnskaben på, uden at spørge forskerne selv.

”The main reason that the semiosis of the citation and of the co-word are relevant, is the symbolic possibilities it creates to construct an encompassing formalized science representation that can compete at every level with paradigmatic science representations” (Wouters, 1999, s. 209).

Wouters mener at dette er en refleksiv citationsteori, hvor han samtidig forklarer de tidligere citationsteorier, og hvordan en adskillelse mellem referencer og citationer giver en (rigtig) teoretisk vej frem (Wouters, 1999, s. 213).

Wouters tager både op hvordan referencer kan være fejlagtige, og problemet med inverteringen til citationer i et citationsindeks. ”Since the reference is only a representation of the cited text, and not the cited text

15

itself, the latter does not even have to exist” (Wouters, 1999, s. 11). Men grundet den analytiske forskel Wouters mener der er mellem citation og reference, afhjælpes disse problemer gennem citationsindeksets rekursive (selvrefererende) egenskaber, der tillader sammenligning og oprensning af data (s. 111-2).

Nicolaisen (2007) kritiserer dog Wouters refleksive citationsteori for at ikke kunne forklare de falske positiver, det vil sige citationer som udgiver sig for at være noget de ikke er. Kritikken går ud på, at hvis Wouters refleksive citationsteori mener at tegnet (referencen) pålideligt indikerer det betegnede (dokumentet der får en citation), tager den ikke højde for signaler der indikerer en relation, uden at denne relation eksisterer. Så selv om Wouters mener at citationsindeks tillader korrektion af ”falske signaler”, rummer hans teori ikke en forklaring på hvorfor de kan forekomme.

Citationer som afgrænsende objektVan der Veer Martens (2001) udvider tanken om citationer som begrebssymboler, ved at beskrive citationernes funktion som ”afgrænsende objekt”. Citationer som afgrænsende objekt, mener hun, definerer den måde hvorpå forskellige ”videnssystemer” (her videnskab, jura, samt teknologi) gør brug af forskellige sandhedskriterier. De afgrænsende objekter beskrives som både abstrakte og konkrete objekter, der er fleksible nok til at kunne tilpasses specifikke informationsbehov, men som stadig kan genkendes og forstås i flere forskellige kontekster. Dette gør at de kan fungere som en idemæssig oversættelse indenfor og imellem forskellige kontekster. Van der Veer Martens mener at citationer muliggør denne oversættelse, eftersom de er en formaliseret måde at kommunikere tidligere ideer på.

Artiklen identificerer de sandhedskriterier, som citationer inden for de forskellige områder, antages at repræsentere. Citationer inden for videnskaben, ser Van der Veer Martens som symboler for korrespondens; at citationerne er en måde at argumentere for at de fremlagte ideer er sand viden, ud fra en overensstemmelse med virkelighedens fænomener. Citationer inden for jura menes at bygge på kohærens, hvor tekster hovedsagelig refererer til tidligere tekster for at opbygge et samlet (kohærent) lovfortolknings grundlag. Ud fra en citationsanalyse der undersøger det amerikanske patentsystem – der tyder på at overbevisning og retsforhandlinger er langt mere afgørende end patenternes

16

innovationsværdi – antages citationerne her at tyde på konsensuskriterier for sandhed (Van der Veer Martens, 2001).

Forbindelser i et selvrefererende citationsnetværkFor at formulere en citationsteori, vil Leydesdorff (1998) gøre klart om det er citationerne der skal forklares, eller om de skal bruges til at forklare noget andet. Når citationerne bruges som indikatorer der skal forklare forskellige aspekter af videnskaben, ser Leydesdorff citationsteorier især som metodologiske overvejelser omkring hvordan citationer bedst skal kunne forklare det der undersøges.

For at forklare selve citationerne, beskriver Leydesdorff dem ud fra den forbindelse der skabes mellem den tekst der refererer, og den tekst der refereres til. Disse forbindelser har desuden en position i et netværk af forbindelser, eftersom den citerede tekst igen refererer til andre tekster. Hvis forbindelserne har en funktion, forventes forbindelsen at reproduceres, det vil sige bruges igen.

Ved at studere forbindelserne og det selvrefererende netværk de skaber, mener Leydesdorff at man kan lave hypoteser om citationernes kognitive/idemæssige sammenhæng. Herigennem kunne man få en indsigt i hvorfor én citation er blevet brugt frem for en anden. Leydesdorff mener at både kognitive og sociale forbindelser er indlejrede i citationerne. Citationsanalysen giver derfor et billede af både spredningen af videnskabelige ideer, og af videnskabens sociale og praktiske struktur. Derigennem kan citationsanalysen give indsigt om discipliners udvikling, eller identificere nye forskningsfelter.

Leydesdorff beskriver en kompleksitet hos citationer og citationsnetværk, hvor man kan undersøge citationernes sociale og kognitive egenskaber, men at disse egenskaber samtidig er under stadig forandring. Dette gør at Leydesdorff tvivler på at en fuldstændig citationsteori er mulig. I stedet foreslår Leydesdorff (1998, s. 20) at bibliometrikere refleksivt må undersøge deres egen og andres teoretiske positioner for en bedre forståelse for feltets resultater og indsigter, sat i relation til det udgangspunkt der gav resultatet:

”By being reflexive about their positions, these authors may be able to contribute to each other’s self-understanding and thereby reinforce quality control among themselves. Whether the resulting interactions can be codified in a meta-theory remains uncertain”

17

Citationsteorier i et videnskabsteoretisk perspektivI de to foregående afsnit er forskellige teorier for citationsanalysen blevet beskrevet. Dette påviser forskellige teoretiske indgange, som hver især medfører meget dramatiske konsekvenser for hvad man mener, kan siges med citationer. Derfor er det vigtigt at være klar over hvilke underliggende filosofiske grundantagelser, der danner udgangspunkt for ens ståsted, da dette altid vil påvirke en undersøgelses resultater samt fortolkningen af disse resultater.

Det teoretiske udgangspunkt afgør både hvilken data man vælger at undersøge, hvordan, og hvilke konklusioner man mener at man kan lave ud fra den undersøgte data. (jf. Hjørland 2000, Furner, 2010).

Bibliometrien er blevet kritiseret for at være for positivistisk i sin kvantitative tilgang til at undersøge videnskaben (eksempelvis hos Budd, 2001, MacRoberts & MacRoberts, 1989).

Gennem kvantitative målinger af videnskabelig kommunikation har bibliometrien afdækket nogle statistiske lovmæssigheder, som man mener, kan forklare videnskabens udvikling og beskaffenhed. Dette er blevet formuleret i blandt andet Lotkas og Zipfs lov, eller identifikationen af kernelitteratur gennem Bradfordanalysen. Det er denne tiltro til statistiske love og kvantitative metoder, som kritikerne mener, har store begrænsninger. Budd (2001, s. 250-1) tager bibliometrien op som et eksempel på, hvordan man indenfor biblioteks og informationsvidenskaben har haft en for stor tiltro til at skabe teorier, der kan give sikre forklaringer til empirisk data, og at disse teorier en gang kunne blive lige så sikre som teorier indenfor naturvidenskaben.

Et svar på kritikken mod bibliometrien som alt for kvantitativ i forhold til at det er menneskelige aktiviteter man måler, er at komplementere bibliometriens kvantitative metoder med kvalitative undersøgelser. Ud fra denne holdning mener man stadig at de bibliometriske metoder kan give os viden, men ikke uden at resultaterne sættes ind i en bredere kontekst. Idet at det er videnskaben man prøver at undersøge, er det også nødvendigt med en forståelse for de videnskabsteoretiske aspekter.

“Bibliometrics can show sociological tendencies in knowledge development, but the interpretation of these tendencies must be based on broader knowledge in the sociology and philosophy of science” (Hjørland, 1995, s. 404).

18

Citationsteoriernes videnskabsteoretiske grundlagAlt efter hvilket teoretisk udgangspunkt man har, mener man at citationer har forskellig betydning. De fleste citationsteorier ligger et sted mellem den normative og den socialkonstruktivistiske teori og de enkelte teorier har således ofte både normative og socialkonstruktivistiske træk. Begge teorier mener at man hellere refererer til højt citerede forfattere, frem for lavt citerede forfattere, men teorierne har forskellige forklaringer på hvorfor dette er tilfældet. Den normative teori mener at højt citerede forfattere citeres, eftersom de har haft større betydning for fortsat forskning. Den socialkonstruktivistiske teori mener derimod at de mest indflydelsesrige citeres, eftersom det giver den pågældende tekst en større tyngde gennem de citeredes autoritet. Dog nævner Nicolaisen (2007, s. 621-623) i sin oversigt tre empiriske undersøgelser, der går imod grundantagelsen om at de mest citerede forfattere foretrækkes.

Den normative citationsteori mener at forskere styres af interne belønninger og straf. Denne antagelse om en lovmæssighed for citationsmønstre, kan ses i lyset af den logisk positivistiske tilgang til videnskabelig viden, hvor man antager at virkeligheden er styret af lovmæssige forhold, som vi kan undersøge. Videnskabelig viden kan opnås ved at følge bestemte regler, det vil sige den videnskabelige metode. Ved at udføre præcise eksperimenter og observationer der tester hypoteser, vil man løse videnskabelige uoverensstemmelser og opnå en langt mere sikker viden. Den socialkonstruktivistiske citationsteori hævder derimod at forskere styres af egeninteresser; at de citerer for at overbevise læseren om deres påstande. Socialkonstruktivisterne tager udgangspunkt i det relativistiske synspunkt, at sand viden indenfor videnskaben ikke kan opnås ved at følge regler og normer, da de mener at verden er et produkt af vores erkendelse af den. Der findes således ikke absolutte sandheder vi kan erkende, da mennesket vil være farvet af sit sociale og historiske ståsted og den kontekst individet og gruppen er indlejret i. Dermed er forskeren styret af den sociale praksis, han eller hun er en del af.

Ud fra logisk positivisme, kritisk rationalisme og over til socialkonstruktivisme, har man forskellige syn på forholdet mellem virkeligheden og den videnskabelige viden. Den logiske positivisme og den kritiske rationalisme ser den videnskabelige viden vi opnår, som et resultat af vores undersøgelser af den virkelige verden. Socialkonstruktivismen derimod udgår fra antagelsen om at det er vores erkendelse, der i høj grad former den virkelighed, vi mener at have viden om. Dette medfører at man ud fra den socialkonstruktivistiske tankegang ikke kan sige at der er én

19

opfattelse af virkeligheden der er sand, og derfor vil det være selve det sociale felt man kan sige noget om. Den kritiske rationalisme mener at der findes en sandhed, man kan sige noget om med citationer, men at vi ikke kan vide om vi har nået eller opnår erkendelse om denne sandhed. Dette betyder, at man ifølge denne position bør forsøge at falsificere sine resultater og hypoteser, for derigennem at kunne sige hvorvidt disse konvergerer mod sandheden (jf. Becker Jensen, 2011, s. 29-30, Brier, 2012, s. 13-142, Fuglsang & Bitsch Olsen, 2004, Koch, 2004).

Den normative citationsteori hævder at alle citationer er lige og derfor fungerer citationsanalysen som kvantitativ metode. Socialkonstruktivisterne mener derimod at citationer ikke er lige, men at forskere citerer af forskellige årsager, hvilket gør nogle citationer positive, andre negative, og med forskellige formål. Man er derfor meget kritisk indstillet til bibliometriens muligheder for at bruge citationer kvantitativt.

De teorier der fokuserer på citationer som begrebssymboler kan ses som et teoretisk alternativ til en logisk positivistisk tilgang til viden. Ligesom den logisk positivistiske tilgang, mener man dog stadig at kunne undersøge citationer som en egen størrelse, der er uafhængig af citationsadfærd og citationsmotiver.

Sammenfattende diskussion Opgaven har beskrevet citationsteorier ud fra fokus enten på citationsadfærd, eller citationer som begrebssymboler. De teorier der fokuserer på at forklare citationer igennem citationsadfærd og citationsmotiver, tager udgangspunkt i den enkelte forsker, eller det videnskabelige samfund som helhed. Udgangspunktet for disse teorier er at forstå hvorfor forskere citerer som de gør, for så at finde ud af hvad citationsanalysen kan bruges til.

De teorier der udgår fra citationer som begrebssymboler, prøver at løsgøre citationsanalysen fra adfærd og motiver hos den enkelte forsker. Her mener man at citationsanalysen kan bruges til at beskrive videnskaben, ved at citationer undersøges ud fra deres indhold, kontekst og beskaffenhed. Teorierne udgår fra at citationerne kan ses som repræsentationer for videnskabelig viden, videnskabens beskaffenhed og udvikling. Disse teorier mener derfor at citationsanalysen, gennem citationsindeksering, har gjort det muligt at beskrive videnskabelig kommunikation, på lige fod med forskerne inden for hvert videnskabeligt område.

20

De to fokus prøver begge at forklare hvordan citationsanalysen kan bruges for at få viden om videnskabelig kommunikation, men mener at det er ret forskellige ting vi bliver nødt til at undersøge, for at komme videre i vores forståelse af citationsanalysens muligheder og begrænsninger.

Ud fra den normative teori, ville man mene at citationsanalysen på en korrekt måde kan beskrive den videnskabelige kommunikation, eftersom forskere antages at give citationer til de “rigtige” kilder - det vil sige den tidligere viden, der har haft stor betydning og indflydelse for forskerens videnskabelige arbejde. Hvis forskere på denne måde “betaler sin intellektuelle gæld”, kan citationsanalysen beskrive videnskabens udvikling.

Den socialkonstruktivistiske teori påpeger at dette ikke er tilfældet, idet forskere i mange tilfælde ikke giver de citationer, som de ifølge den normative teori bør gøre. Man mener at der i stedet er sociale faktorer der er langt mere afgørende for hvem der bliver citeret. Derfor kan citationsanalysen ikke anses for at give objektiv viden om den videnskabelige kommunikation.

The average mantra medgiver at det forekommer at forskere ikke altid citerer de kilder de bør, men eftersom citationsanalyserne udgår fra en så stor datamængde, kommer disse afvigelser ikke til at påvirke resultaterne. Eftersom citationsanalyserne fungerer godt for at beskrive videnskaben, mener man at der ikke er brug for en præcis forklaring på hvorfor der forekommer fejlcitationer og afvigelser.

Nicolaisen (2004) hævder at handicapprincippet forklarer hvorfor det sjældent kan betale sig at snyde med citeringer. Handicapprincippet giver et bud på hvorfor citationsanalysen må antages at fungere som udgangspunkt for at undersøge videnskaben.

Ud fra teorierne om citationer som begrebssymboler, mener man at citationsanalysen kan beskrive videnskaben, eftersom citationer ses som repræsentationer for de ideer og den viden, der udtrykkes i den videnskabelige kommunikation. Set som noder i et netværk, kan citationerne tegne et billede over videnskabens struktur, relationer mellem discipliner eller afdække paradigmer.

Hvad man ser som muligt at afdække gennem citationsanalysen, virker ikke altid til at være så forskelligt, ud fra de forskellige teoretiske ståsteder. Dog må fortolkningen af resultaterne være meget afhængig af, hvad man mener forklaringskraften bag citationsanalysen er.

21

Afslutning og vejen fremMacRoberts & MacRoberts (2010, s. 7) fremholder at eftersom forskere ikke citerer de kilder de bør, så må citationsanalysen, og dermed formuleringen af en generel citationsteori, opgives til fordel for at undersøge “[...] what goes on at the lab bench, what scientists do as they work and interact with colleagues, what they read, how they develop their data, and how they construct their articles within the culture of their disciplines.”

Small (2010, s. 191) mener derimod at man bør skifte fokus fra at undersøge hvordan den enkelte forsker citerer, og i stedet anerkende at citering er en kollektiv og akkumulerende proces. “[...] that is, moving from the author-centric to the community-centric perspective”.

Wouters (1999) mener at der fortsat er et ønske om at formulere en generel citationsteori, eftersom dette ville give en større forståelse for hvordan man kan fortolke de videnskabelige indikatorer. Han mener at citationsteorier der udgår fra adfærd og motiver hos forskere kan være informative, men med begrænsning for hvor stor forklaringskraft de har. Wouters mener både at forklare tidligere citationsteorier, og hvordan opdelingen mellem citationer og referencer giver et teoretisk grundlag for at forstå citationsanalysens muligheder. Van der Veer Martens (2001) vil udbygge Wouters teori, ved at definere citationernes funktion som afgrænsende objekt. Ud fra dette kunne citationsanalysen afdække rådende sandhedskriterier indenfor de forskellige videnssystemer. Leydesdorff (1998) tror ikke at en generel teori er mulig, men opfordrer til teoretisk gennemsigtighed, som en kvalitetskontrol af egne og andres bibliometriske undersøgelser.

Nicolaisen (2007, s. 633) mener modsat Wouters at:

“The quest for a theory that seeks to explain the citation by relating it to the citing behavior of the scientist is not a dead end. It is, on the contrary, the only way forward if we are to realize the full potential of citation analysis.”

Der råder ikke enighed omkring hvad den teoretiske vej frem for bibliometrien er. I den teoretiske diskussion har det også været et spørgsmål om, hvorvidt en teori overhovedet er nødvendig for at kunne bruge de bibliometriske metoder. Men selvom der råder uenighed om hvilket fokus der bør være på en fremtidig citationsteori, virker det

22

afgørende at undersøge og diskutere bibliometriens videnskabsteoretiske grundlag, for at kunne vurdere hvad citationsanalysen kan bruges til.

“We often need to ask more fundamental questions, which may not be easily addressed with empirical methods. Empirical work must always follow good theoretical work. [...] We seem too often to have become content with the theoretical perspectives already available. Little attention is given to their adaquacy or the advisability of looking at a particular topic through the lenses these perspectives provide” (Hjørland, 2000, s.514).

23

LitteraturlisteBecker Jensen, L. (2011) Fra patos til logos: videnskabsretorik for begyndere. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag, 1. udgave. 4. oplag 2011

Björneborn, L. (2004) Small-world link structures across an academic web space: a library and information science approach. PhD. København: Det Informationsvidenskabelige Akademi Danish School of Library and Information Science.

Brier, S. (2012) Informationsvidenskabsteori, 2. udg. 3. opl. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur.

Budd, J. (2001). Knowledge and knowing in library and information science: a philosophical framework. Scarecrow Press.

De Bellis, N. (2009) Bibliometrics and Citation Analysis: From the Science Citation Index to Cybermetrics, Toronto: Scarecrow Press.

Fuglsang, L. og Bitsch Olsen, P. (2004) Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne: På tværs af fagkulturer og paradigmer. Roskilde Universitetsforlag, 2. udg. 3. opl., Introduktion s. 7-51

Furner, J. (2010) Philosophy and information studies. Annual review of information science and technology, 44(1), 159-200.

Garfield, E. (1965). Can citation indexing be automated? I: M. E. Stevens, V. E. Giuliano, & L.B. Heilprin (Eds.), Statistical association methods for mechanized documentation: Symposium proceedings (s. 189-192). Washington, DC: National Bureau of Standards.

Garfield, E. (1996) When to cite. The Library Quarterly, 449-458.

Hjørland, B., & Albrechtsen, H. (1995) Toward a new horizon in information science: domain-analysis. Journal of the American Society for Information Science, 46(6), 400-425.

Hjørland, B. (2000) Library and information science: practice, theory, and philosophical basis. Information Processing & Management, 36(3), 501-531.

Hjørland, B., & Nicolaisen, J. (2005) Bradford’s law of scattering: ambiguities in the concept of “subject”. In Context: Nature, Impact, and Role (s. 96-106). Springer Berlin Heidelberg.

24

Leydesdorff, L. (1998) "Theories of Citation?", Scientometrics, 43(1), 5-25.

Kärki, R. og Kortelainen, T. (1998) Introduktion till bibliometri. Helsingfors: NORDINFO.

Koch, C (2004) Kritisk rationalisme I:Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne: på tværs af fagkulturer og paradigmer, Fuglesang, L. & Bitsch Olsen, P. (red.). Roskilde Universitetsforlag, 2. udg. 3. opl., s. 79-111.

MacRoberts, M. H., & MacRoberts, B. R. (1989) Problems of citation analysis: A critical review. Journal of the American Society for Information Science, 40(5), 342-349.

MacRoberts, M. H., & MacRoberts, B. R. (2010) Problems of citation analysis: A study of uncited and seldom‐cited influences. Journal of the American Society for Information Science and Technology, 61(1), 1-12.

Nicolaisen, J. (2007) Citation analysis. Annual review of information science and technology, 41(1), 609-641.

Nicolaisen, J. (2004) Social behavior and scientific practice - missing pieces of the citation puzzle. PhD. København: Det Informationsvidenskabelige Akademi, Royal School of Library and Information Science.

Nicolaisen, J., & Hjørland, B. (2007) Practical potentials of Bradford's law: A critical examination of the received view. Journal of Documentation, 63(3), 359-377.

Small, H. (1979) “Cited Documents as Concept Symbols”, Social Studies of Science, 8(3), 327-340.

Small, H. (2003) Paradigms, citations, and maps of science: A personal history. Journal of the American Society for Information Science and Technology, 54(5), 394-399.

Van der Veer Martens, B. (2001) Do citation systems represent theories of truth?. Information Research, 6(2), 6-2.

Wouters, P. (1999) “Beyond the Holy Grail: From Citation Theory to Indicator Theories”, Scientometrics, 44(3), 561-580.

25