Cross media koncepter

Opgave 4: Cross media koncept

Lav et cross media koncept afsæt i et forbrugerprogram ala Kontant, Basta eller Luksusfælden.

Med ”afsæt” menes, at I frit, i forhold til samlet cross media koncept, må udvikle og ændre på eksisterende kendt program format og i princippet gerne må opfinde et nyt forbrugerprogram i denne sammenhæng.

Besvarelse og løsning skal indeholde overvejelse og svar på nedenstående punkter:

• Titel på "program" - cross media konceptet. • Præmis, ramme for hele konceptet - meta historie. • Mål og succeskriterier for cross media koncept /elementer i løsning.

o Målgruppe og reach i relation til de forskellige elementer i løsning. • Beskrivelse af tentpole og tie-ins (de forskellige delelementer som konceptet

indeholder: o platforme i anvendelse o indholdsformater involveret o brugeroplevelser på spil

• Illustrer samspil mellem de forskellige platforme og indholdselementer og deres respektive rolle

• Før, under og efter: o hvordan relaterer de forskellige delelementer sig til tid/program

• Strategi for brugerinvolvering i relation til ”Den perfekte storm”. • Social TV elementer - second screen mv. • Markedsførings- og distributionsstrategi • Løsningen skal indeholde minimum en tv, et web og et mobil element. • Præciser mobil app, som second screen og/eller selvstændig app for brug: før,

under, efter - angiv mobil merværdi. • Cross media storytelling, elementer I prioriterer og understøtter i konceptet med

relation til Henry Jenkins, 7. Principles...

Omfang – så det giver mening, og alle overstående felter og spørgsmål er indeholdt i løsning og besvarelse.

Besvarelse afleveres som en pdf-fil pr gruppe i mappe på Moodle. Deadline torsdag den 1/11 kl 9:00.

Peter Østergaard Sørensen, TVM, oktober 2012

Nanna Hillig, Amalie Bay, Opgave 4 1. november André Rothschild og Jeppe Schjødt So ein online ding 2012

1

CROSS MEDIA KONCEPT: SO EIN ONLINE DING

Præmis: Ved at bygge et univers på internettet og sociale platforme, kan tv-programmet So ein ding opbygge et personligt forhold til sine seere. Det vil aktivere seerne og øge seertallet.

So ein ding har allerede en Facebook-side og værterne har hver en Twitter-profil, men de er ikke begrænset til So ein ding. Vi ser derfor bort fra det allerede eksisterende og skaber vores eget univers af forskellige tjenester og samarbejdet mellem disse, med udgangspunkt i So ein ding tv-programmet.

Mål og succeskriterier

- Identifikation - Personlig forbindelse til seerne - Bruger til bruger kommunikation - Brugerskabt indhold i tv-programmet - Mulighed for involvering i forskellige grader

Det er et succeskriterium at tv-programmets seere bruger onlineuniverset, So ein online ding, og er aktive på hjemmesiden. Uden et vist antal brugere (minimum 20 aktive) vil siden ikke være troværdig og brugbar for de øvrige brugere (på Charlene Lis og Josh Bernoffs involveringsstige kaldet ’spectators’ og ’joiners’). Derfor er det også et succeskriterium, at der bliver tiltrukket mindst 20 aktive brugere (eller ’critics’ og ’creators’)

Målgruppe og reach Ved at øge brugerinddragelsen appellerer vi til tekniknørderne, der involverer sig i produkterne og gerne vil kaste sig ind i en diskussion om, hvilke produkter der er bedst. Desuden vil vi i tv-formatet udvide med en gimmick, hvor værterne blander sig i andre programmer (se projektbeskrivelsen). Det giver programmet et forbrugeraspekt, hvor elektronisk udstyr bliver brugt i praksis til dagligdagsformål. Det appellerer til en bredere målgruppe, der ikke nødvendigvis går op i den nyeste teknik, men gerne vil udføre de daglige gøremål på en nemmere og hurtigere måde. På den måde bliver der både plads til at ramme de teknikinteresserede og de forbrugerinteresserede.

Projektbeskrivelse

For at øge den personlige kontakt med seerne af So ein ding, vil vi skabe det virtuelle univers So ein online ding. Universet vil bestå af følgende:

Tentpole:

So ein ding Tv-program med anmeldelser af elektronik, reportageelementer fra værterne, demonstrationer af udstyr og en ’So ein ding-battle’, hvor to seere diskuterer hver sit produkts funktionalitet. Der vil indgå et element i programmet, hvor værten/værterne besøger andre programmer (F.eks. skal en elektronisk robot-græsslåmaskine konkurrere med Søren Ryges manuelle græsslåmaskine.)


2

Tie-ins: So ein online ding: Den overordnede hjemmeside der binder de efterfølgende elementer sammen. Siden er en underside af dr.dk. Her kan man se tidligere programmer og få et overblik over So ein ding-universet; brugeranmeldelser med mulighed for upload af foto og video, Twitter og Facebook. I centrum af siden skal der være en interaktiv figur af værterne (se grafik). Lyddesign: Robotlyde, med lydeffekter, når man klikker på sidens elementer. ’Ding’ er det gennemgående tema for sidens lyddesign.

So ein review ding Brugergenererede anmeldelser, hvor der med tekst, foto og video gives anmeldelser af brugernes elektroniske produkter.

So ein real ding: - Oversigt over aktiviteter nationalt og internationalt. Elektronikmesser, releaseevents, åbning af butikker og lignende. - Den virkelige version af So ein ding. So ein real ding består af en årlig messe, hvor So ein ding værterne inviterer seere og elektronikproducenter til at mødes til konstruktiv kritik og ideudvikling. De to So ein ding-værter leder messen, der kulminerer i en form for traktat for, hvordan seerne af So ein ding vil have deres elektronik i fremtiden. Der bliver reklameret for messen på So ein online ding, hvor man også kan melde sig til og komme med ideer til indhold på messen.

So ein battle ding: På fanen ’So ein battle ding’ er det muligt at deltage i en diskussion om, hvilke produkter, der er bedre end andre. Fanen indeholder et forum, hvor man kan skrive om sine egne oplevelser og komme med kommentarer til andres oplevelser. So ein battle ding vil også blive en del af tv-programmet, hvor to kombattanter mødes virtuelt på to tablets, og diskuterer hver sin gadgets fordel. De to medvirkende er placeret på bordet foran studieværterne, så det hele foregår i studiet. So ein retro ding: Historisk info om den teknologiske udvikling. Slot i tv-programmet, og en side på So ein online ding, hvor folk kan uploade billeder og komme med anekdoter om elektronik i gamle dage. So ein retro ding indgår også som et indslag i tv-programmet, når der kommer input fra brugerne. (f.eks besøg hos retro-frisøren på Jægersborggade, hvor man kan spille på gamle spilkonsoller, mens man bliver klippet.) Mobil-app: En applikation til smartphones, hvor man kan få anmeldelser af de gadgets, man står og kigger på i butikken. Info om produkter: priser, bindingsperiode, ekstraudstyr mm.

Social Tv-elementer So ein ding har på baggrund af sine brugere, der er interesseret i elektronik, et godt grundlag

Figur 1, So ein battle ding.


3

for at skabe social tv. Brugerne har med stor sandsynlig en smartphone og er interesseret i at bruge den, mens fjernsynet er tændt og So ein ding kører. På grund af de motiverede seere, kan der sættes en betydelig indgangsbarriere for det sociale tv-indhold. En second screen applikation kan derfor indeholde kommentarfelter, hvor brugerne kan kommentere på anmeldelser og deltage i diskussionen om, hvilke produkter der er bedst.

Yderligere vil vi gennem konceptet ’So ein battle ding’, der vises direkte på tv, give mulighed for at seeren kan deltage i programmet. I online-universet kan man stemme om ’månedens nørd’, som skal prøve at vinde produktdiskussionen med nørden fra den seneste måned. Alle har derfor mulighed for at deltage i afstemningen og heppe på den nørd, man har stemt på. Det skaber identifikation med programmet, da folk får medskabelse i programmet. I relation til Peter Svarres ’Den perfekte storm’ er det en programtilføjelse, der flytter programmet fra det sydvestlige hjørne til det nordøstlige hjørne, hvor programmet er skabt af entusiastiske amatører og kan skabes umiddelbart før programmets start.

Indholdsformater og brugeroplevelser Vores univers kommer til at indeholde mange forskellige indholdsformater. Der skal være noget til enhver grad af brugerinvolvering og enhver platform. Vi har valgt at dele indholdsformaterne op efter Charlene lis og Josh Bernoffs ’The Social Technographics ladder. So ein online ding-universet kommer derfor til at indeholde følgende:

Til ’creators’ og ’critics’- Et forum, hvor de mest involverede kan hjælpe hinanden med tips og tricks og råd til nye indkøb.

Til ’collectors’ og ’joiners’ – For collectors og joiners er det muligt at læse, og bedømme indlæg. Man kan også stemme på, hvem der skal være månedens nørd. For at kunne stemme og bedømme indlæg skal man være medlem. På den måde bliver man inkluderet i fællesskabet.

Til ’spectators’ og ’inactives’ – For dem der ikke vil involvere sig i sitet, er det muligt at se tidligere programmer og læse forummet, uden at skulle melde sig ind i fællesskabet.

Brugerinvolvering I ’Den Perfekte Storm’ omtaler Peter Svarre forskellige strategier for brugerinvolvering. Fra lav


4

involvering med kunderne som ’digital envejskommunikation’ til tæt involvering med kunderne som ’medskabelse af produkter’. I ’So Ein Ding’ crossmedia-konceptet er ambitionen at der skal være en høj grad af brugerinvolvering. Brugerne skal ’involveres i produkterne’ som er det næsthøjeste trin på involveringsstigen. Brugerne skal endda I ’So Ein Online Ding’ være med til at producere store dele af universet, som f.eks. anmeldelser og udvalgte brugere skal battle og fungere som ’ambassadører’ for bestemte brands og produkter. Ydermere nævner Peter Svarre 5 forskellige typer af brugerinvolvering som delvist dækker over de førnævnte strategier for involvering. I anmeldelsesdelen involveres brugerne omkring samtale om produkterne samt omkring brug af produkterne.

Målgruppen er essentiel for at ’So Ein Ding’ kan fungere som et crossmedia-projekt med høj grad af brugerinvolvering. Målgruppen til So Ein Ding tilhører en nichegruppe, som er meget interesserede i teknik, gadgets og andre lignende ting. Derfor kan man kræve mere handling og interaktion fra brugernes side.

’So Ein Online Ding’ har et stort potentiale for høj grad af interaktion og brugerinddragelse pga. målgruppen. Ifølge Anders Brink Lund, professor i medieledelse på CBS, er det de nicheorienterede medier som i fremtiden vil overleve pga. brugernes engagement og villighed til at involvere sig.

Nikolaj Sonne har 18.507 følgere på Twitter og den nye medvært Marie Høst har 2.210 følgere. Det anslås, at der er 100.000 twitterbrugere i Danmark, så det er mange følgere at have, set i forhold til programmets popularitet og seertal. Det siger noget om, hvilke seere programmet har. De er åbenlyst interesserede i mere viden og det er vigtigt at være med på moden.

Vi har desværre ikke kunne finde nogen konkret information om målgruppen for So ein ding, men vi antager at de primært tilhører det ’Blå segment’. Minerva-modellen deler befolkningen op i segmenter, som ofte har de samme ting til fælles:


5

De materialistiske seere går, ifølge Minerva-modellen, også op i at være med på moden. I teknologi-verdenen handler det om at have det nyeste udstyr og vide hvad der rør sig i fremtidige teknologier. Her kan det entusiastiske amatørkorps i forummet på So ein online ding give alle de oplysninger, seeren har brug for.

For at gøre det nemt at komme fra tv-programmet og til mobil-applikationen, vil vi kreere en såkaldt QR-kode, der bliver vist i tv-programmet og fører til mobil-appen.

Applikationen indeholder:

- pins som lokaliserer det produkt du søger. - diskussion for hvert produkt. - produktet – er de udsolgt? / har butikken dem på lager? / betjening – smiley-system er

brugergenereret. - Prisforskelle / bindingsperioder / abonnementer. - Tilbehør.

Applikationen guider forbrugeren til produktet.


6

App So ein App Ding, er en app i tre dele. Den første del af app'en er til brug før programmet, den anden undervejs i programmet, mens den sidste del af app'en er til brug efter. Fjernsynet (Før programmet) Fjernsynsknappen er den del af app'en, som sørger for, at seerne får lyst til at se programmet, føler en eksklusivitet, og at de rent faktisk husker det. Når man har klikket sig ind på Fjernsynsmenuen, vil der være to undermenupunkter. 1. Reminder ! Du kan tilmelde dig ved at checke en alarmboks af, så du får en reminder om, at "So ein ding" starter om 10 minutter. 2. Så snart "So ein ding-afsnittet" er optaget færdigt, laver Nikolaj Sonne og Marie Høst en lille video, hvor de fortæller om det kommende program, så du ved præcist hvad det omhandler. QR-kode (Under og lige efter programmet - Call to action) En QR-kode-scanner, som du kan bruge undervejs i programmet samt i slutningen. Når der fortælles om et produkt, vil der på skærmen i et hjørne vises en QR-kode. Den kan du scanne, og du sendes videre til en side med alle produktets specifikationer, så du nemt kan få et overblik over præcist hvad produktet kan, sådan at Nikolaj Sonne og Marie Høst kan fokusere


7

udelukkende på brugeroplevelsen, og de som ønsker deciderede produktspecifikationer kan frivilligt checke dem selv. Når programmet slutter vil Nikolaj Sonne og Marie Høst præsentere noget ekstramateriale om produkterne, som ligger på hjemmesiden. Det kan være battles, debatter, behind the scenes eller anden video, og i bunden af TV-skærmen sættes der QR-koder op, som man kan scanne for at komme direkte ind til disse. Shop (Efter programmet) Denne del af app'en giver informationen, som programmet formidler, merværdi. De produkter der omtales i programmet, får man her nemmere mulighed for at søge information om, og i sidste ende eventuelt købe. Først vil der være en rullemenu, hvor man vælger det produkt, man ønsker at undersøge. Når man har valgt det kommer man ind på: 1. Et kort med pins, som lokaliserer hvor i dit område, du kan finde en butik, som har produktet. 1.1 Når du klikker på en butik på kortet, kan du nemt se den, da den er markeret med rødt, gult eller grønt, om den er på lager, om den snart er på lager eller om den er udsolgt. Derudover bliver selve butikken rated af brugerne fra 1-5 i et smileysystem. 2. Her kan du se produktforslag til produktets tilbehør. 3. Prisforskel. En guide til hvor det er billigst - evt. billigst i længden hvis det er et abonnementprodukt.

So Ein Online Ding Før / Under / Efter

Crossmedia-konceptet indeholder funktioner, som gør det muligt for brugeren at involvere sig i både før, under og efter programudsendelsen. Men websitet gør sig muligvis bedst gældende for brugeren, efter udsendelsens forløb. Netop fordi vores hensigt er at skabe attention via den mobile app før udsendelsen. Herefter ser man programmet, hvor man, som nævnt, kan vælge at scanne QR-koden, som leder brugeren videre ind i mobilappens So Ein Ding-univers, når man har set programmet, er det i denne fase at kernesegmentet går på websitet for enten at kommentere på udsendelsens produkt, twitte og i det hele taget for at involvere sig og få merviden, undersøge informationer for hvornår der er Events ude i verdenen, der skaber fokus på noget af den teknik, der lige har været omtalt i programmet.

Det kan også være, at nicheseeren vil se flere afsnit, og her kan man føre musen over værten; Marie Høst. Via hende kan man se samtlige programmer. Fører man musen hen over Nikolaj Sonne, opfordrer han brugeren til at anmelde noget teknik på sitet, og her er det naturligvis den teknik, som lige er blevet omtalt i programmet, der skal være det første produkt, seeren visuelt møder på sitet. Ønsker seeren at anmelde andre produkter, er dette også muligt. Nikolaj


8

Sonne fortæller også brugeren, at det er muligt at læse hans personlige anmeldelser af teknik, gadgets og andre lignende produkter. (se evt. website-bilag )

Brugeren har altså rig mulighed for at interagere med dette cross-media produkt all around the clock, idet der er brede udfoldelsesmuligheder og merviden man konstant kan kaste sig over. Særligt den selvstændige mobilapp skaber oplevelses- og informationsværdi både før, under, efter og lang tid efter det pågældende program.

Vi har altså tiltænkt projektets delelementer således : App’en teaser med en push besked, som er auditiv, således at brugeren straks genkender lyden fra tv-programmet. Her er der altså en genkendelsesværdi fra afsender (tv-programmet ) til modtager (brugeren). På denne måde ”alarmerer” appen når programmet tager sin start (klokkeslæt) -> app’en kan lede til merværdi / information via QR-koden, endvidere kan appen også lede dig ud i den virkelige verden i forhold til videre produktsøgning, dette mener vi ikke brugeren vil gøre brug af sekunder inden programstart, men derimod at -> brugeren ser programmet på TV eller på www.DR.DK/nu/live - computer eller Ipad -> herefter involverer man sig yderligere via webuniverset, fordi man simpelthen ikke kan lade være; nicheseeren er en teknisk gadgetjunkie, som gerne vil dele viden med andre men samtidig udvide sin egen horisont.

Under TV-udsendelsen mener vi ikke at brugeren vil involvere sig i websitet. Derfor er der ikke tale om second screen-oplevelse. Ydermere kan det nævnes, at den informationsværdi, man som seer får ved at se programmet, kan skabe brugeroplevelse via appen som beskrevet ovenfor/(Produktsøgning )

Websitet som delelement er en alsidig hverdagsbeskæftigelse. Ved første klik til So Ein Online Ding-universet spiller værterne bolden op til seeren / Brugeren. Som det første vil man bemærke at afsender (værterne) er tilstede og er interesserede i lige præcis din viden. Altså er der også en høj grad af transparens knyttet hertil. Afsenderen er til stede på platformen og bruger det sprog, som brugeren er vant til via tv-programmet. Vi antager, at det er kernemålgruppen, som vil involvere sig mest på sitet, derfor er det også uhyre vigtigt at værterne møder denne målgruppe i øjenhøjde, at værterne via bolden ligger overliggeren for sjov, solid, troværdig og udfordrende viden, i et enkelt let tilgængeligt sprog. Websitet skal også danne platform for ærlighed. Derfor er det værternes fornemmeste opgave at oplyse brugeren på sitet, når et omtalt produkt fra aftenens tv-udsendelse, bare ikke er så skide funktionsdygtigt som først antaget. Teknik er ofte en upålidelig ven, der nogle gange strejker uden nogen logisk forklaring og det må værterne også se i øjnene og formidle ud til seeren og det mener vi er med til at skabe transparens.

Teknisk gadgetjunkie :

Denne person som hører ind under den befolkningsgruppe bestående af det blå/violette segment (jvf. minervamodellen) altså et materialistisk, moderne og karrierebevidst menneske, der også vægter traditioner højt, og som besidder gør-det-selv snilde. Endvidere kunne man forestille sig at denne person også bliver inspireret til at følge So ein ding-universet fordi han / hendes nærmiljø har relation til emnet. Det kan være en DTU-studerende / en animationsstuderende / elektriker-studerende / It-studerende etc.


9

Distribution og marketingstrategi

Som tidligere nævnt er det nødvendigt for So ein online ding at have en brugerbase, der er aktiv på siden. For at vise, hvordan vi vil tiltrække aktive brugere og fastholde dem på siden, har vi brugt Clay Shirkys model om ’promise, tools og bargain’:

Promise Vores løfte til de aktive brugere er, at de bliver en del af et fællesskab af ligesindede interesserede i elektronik og gadgets. De får endda mulighed for at blive en del af tv-programmet, hvis de bliver stemt ind (af de øvrige bruge) til at deltage i So ein battle ding. Det er kun de allermest aktive brugere, der kommer til at interessere sig for at blive en del af So en battle ding, så vi har også et løfte til de lidt mindre aktive brugere. Gennem en tips og tricks-tråd på forummet kan brugerne få medbestemmelse i tilrettelæggelsen af programmet. Her bliver de bedste forslag taget op i programmet og brugeren vil blive nævnt i tv-programmet. Det er også muligt at få gode anmeldelser og tips og tricks med i programmet, hvor brugeren vil blive nævnt ved navn.

Tools Først og fremmest kan brugerne deltage på et forum på So ein online ding, hvor de kan diskutere de nyeste gadgets. Her kan der uploades billeder og videoer, der kan hjælpe andre brugere. Herudover kan man bruge mobil-appen til at bedømme produkter, mens brugeren står med dem i butikken.

Bargain Når de aktive brugere deltager på forummet og hjælper andre med deres problemer, eller kommer med oplysende indlæg om nye produkter, bliver deres indlæg belønnet med stjerner. Den bruger med flest stjerner ved slutningen af hver måned opnår status som månedens Tech-ding, og får mulighed for at deltage i So ein battle ding mod den tidligere måneds Tech-ding.


10

So ein online ding:


11


12

’

Mobil-app: Link til animation: http://www.youtube.com/watch?v=iAWhNhPsWuM


13

Innovation og nye medier -‐ Crossmedia koncept for Hammerslag TVM0913 / Gruppe 4 -‐ November 2012

Pernille Fals Bahrt, Rolf Glumsøe, Emil Østergaard og Mette Mandal

1

Crossmedia koncept for Hammerslag

Præmis Med dette crossmedia koncept ønsker vi at involvere seerne, ved at de selv kan gætte med på huspriserne i Hammerslag. Det, der gør Hammerslag til et populært tv-‐program, er dels, at seerne får et kig ind i andre folks hjem, men især konkurrenceelementet, hvor de to hold ejendomsmæglere (Øst og Vest) skal forsøge at gætte prisen på de fremviste ejendomme. Mange seere sidder derhjemme og forsøger selv at gætte med, måske endda i konkurrence med kæresten, konen, manden eller hvem de nu ser programmet sammen med. Og det er denne gætte-‐med-‐lyst, som vi i vores cross media koncept vil bruge til at skabe brugerinvolvering for seerne. Gennem social tv og brugerinvolvering vil vi skabe et fællesskab omkring Hammerslag. Det vil give mere omtale og bevidsthed om programmet og potentielt tiltrække endnu flere seere. Succeskriterier Succeskriteriet for brugerinvolveringen er, at give seerne en endnu bedre oplevelse med programmet. I første omgang vil crossmedia konceptet derfor henvende sig til den gruppe af seere, der allerede følger med i Hammerslag, for derigennem at skabe viral omtale af app’en og programmet, og derved tiltrække nye og flere seere. Folk der benytter sig af app’en og hele det fællesskab, der skabes omkring Hammerslag, vil snakke om det med deres venner, kolleger og generelle netværk. Hypen omkring Hammerslags-‐fællesskabet vil få flere folk til at tune ind, når Hammerslag er i sendefladen. Tentpole og tie-‐ins Crossmedia konceptets tentpole er fjernsynsprogrammet Hammerslag. Det bliver i 2012 sendt hver tirsdag fra 20:00 til 20:45. Crossmedia konceptet indeholder to tie-‐ins, der både hænger sammen med fjernsynsprogrammet og med hinanden. Tie-‐in 1: Mobilapplikation. Indeholder Hammerslag Live og Hammerslagsspillet.



2

Hammerslag Live:

Applikationen giver dig mulighed for at gætte med, samtidig med at du ser ejendomsmæglerne bliver vist rundt i de forskellige ejendomme i Hammerslag. Tv-‐programmets konkurrenceelement, om at gætte prisen på det hus der bliver præsenteret, bliver nu muligt hjemme i stuen. Den gruppe af seere, der i forvejen sidder hjemme i sofaen og gætter løs, kan med mobilapplikationen konkurrere med hinanden på Hammerslags sociale netværk. De kan altså med app’en give bud på salgsprisen inden den bliver oplyst i tv-‐programmet. Ved at oprette en simpel profil i Hammerslags-‐app’en, kan man connecte med egne venner, kolleger, familie osv. og dermed oprette sit eget Hammerslags-‐fællesskab. Ved at bruge app’ens GPS-‐søgefunktion, kan brugeren se andre fra fællesskabet, der også gætter med, og som altså er “checked in” på spillet. Man kan så følge de andre brugeres bud undervejs i programmet. Når der på rundvisningen i en ejendom eksempelvis. afsløres nye ting, vil det måske rykke ved ens bud, hvilket de andre brugere vil kunne



3

se på app’en. På den måde retter brugerne hele tiden sine bud ind efter hinandens bud. “Se her Jytte, Lars har hævet sit bud med 70.000 kr. efter han har set, at huset også har en jacuzzi. Han er sgu da for dum. Kan du huske forrige år, da vi købte jacuzzi til sommerhuset i Kulhuse, den kostede ikke mere end 35.000. Hans bud ligger alt for højt nu.”

Der vil under programmet blive sendt push-‐meddelelser til brugerne af app’en med ekstra info på de aktuelle ejendomme. Når resultatet bliver offentliggjort, kan brugerne se, hvilke bud de andre fra deres fællesskab er kommet med. “Se her Egon, Betty har gættet 700.000 kr. ved siden af. Haha.” Og fællesskabets bedste mægler vil være fundet for denne aftens omgang Hammerslag. Brugeren kan med app’en også skabe sig et nationalt overblik over, hvordan folk har budt på aftenens Hammerslag. De kan se forskellige statistikker på fordelingen af ‘bud’, f.eks., hvilken landsdel ligger højt på bud, hvem ligger under gennemsnittet, mænd, kvinder osv. Eks. Østjyske kvinder har i gennemsnit budt 500.000 kr. for lavt.



4

På Hammerslags hjemmeside vil der efter hvert program blive oplyst, hvilken dansker der kom nærmest husets egentlige salgspris. Vinderen vil få en lille præmie i stil med præmierne fra tv-‐programmet, f.eks. en grill eller Hammerslags-‐brætspillet. Værten, Peter Ingemann, vil i starten af programmet, påminde seerne om, at nu kan alle med app’en gætte med derhjemme. Han vil vise et billede af sidste uges vinder og ønske seeren tillykke. Hammerslagsspillet: Mobilapplikationen tilbyder også “Hammerslagsspillet,” hvor brugerne kan spille imod hinanden, uafhængigt og uden at se programmet. Hver spiller bliver præsenteret for en række billeder og oplysninger om boligen, og skal derefter komme med deres bud. Værten vil til sidst præsentere, hvem der har vundet. Spillet er hurtigt og nemt, præcis som det populære Wordfeud. Det er både muligt at invitere sine venner til at spille Hammerslag eller at oprette en quickmatch, hvor spillet sætter et spil i gang mod en tilfældig modstander. Man kan oprette sig med en profil, og herved optjene point efter hvert spil. Man kan således deltage i et yderligere konkurrence-‐element, der handler om at blive den bedste Hammerslagsspiller. Tie-‐in 2: dr.dk/DR1/Hammerslag Hammerslags hjemmeside vil vise samlede statistikker over, hvor godt danskerne gennemsnitligt gætter, både i det aktuelle program, men også samlet over alle programmer. Det er muligt at se, hvordan brugeren selv er placeret i forhold til andre brugere. På hjemmesiden kan man få gode råd til køb og salg af bolig. Der er vejledning til, hvordan man læser en tilstandsrapport og generelle tips til, hvad man skal holde øje med, når man er på boligmarkedet enten som køber eller sælger.



5

Der vil samtidig være en community-‐del, hvor brugerne selv har mulighed for at stille og besvare spørgsmål angående ejendomskøb og salg. På hjemmesiden er det også muligt at spille “Hammerslagsspillet” mod andre brugere. Endeligt er det muligt, som en del af dr.dk’s netværk, at se tidligere programmer, give ris og ros og komme med forslag til tema-‐udgaver af programmet.

Flowcharts



6

The thing

Hammerslag som social-‐tv Med vores crossmedia koncept rykker Hammerslag ind på arenaen for social-‐tv. Det kan for eksempel være direkte brugerinvolvering, som vi kender det i X-‐faktor. Hammerslag bliver med vores applikation også til social-‐tv. Seerne kan konkurrere med hinanden samtidigt med at tv-‐programmet bliver sendt i fjernsynet. Hammerslag applikationen giver programmet eksistensberettigelse i en tid, hvor flow-‐tv er truet af On Demand tjenester. Applikationen tilfører en social oplevelse, seerne imellem, som netop kun er mulig, fordi de ser fjernsyn samtidig. Tv-‐programmet får med Hammerslag Live applikation et strejf af tv-‐event, der er bundet til tid og sted. Strategi for brugerinvolvering

Med vores crossmedia koncept arbejder vi med en brugerinvolverings-‐strategi, der hovedsageligt er tiltænkt den mobile platform. Med Hammerslags-‐app’en kan brugerne blive involveret både før, under og efter, at tv-‐programmet løber over skærmen. Brugerne kan deltage i programmets fællesskab og konkurrence-‐element, samtidig med at de ser



7

programmet i tv. Her vil brugeren involvere sig i programmet ved at gætte med på huspriserne, og samtidig involvere sig med sine venner. Tv-‐programmet tilbyder med Hammerslag Live brugerne en live-‐konkurrence. Før og efter tv-‐programmet kan brugerne benytte sig af Hammerslagsspillet, hvor og hvornår de har lyst, og dermed tage spillet ud af tid og kontekst. Hermed har crossmedia konceptet med app’en en stor mobil merværdi. Hjemmesiden til Hammerslag er også uafhængig af programmets sendetid. Her kan brugeren altid se de seneste statistikker, se tidligere udsendelser af Hammerslag, spille Hammerslagsspillet og interagere med Hammerslags-‐fællesskabet. Markedsførings-‐ og distributionsstrategi Da vores tentpole er DR-‐programmet Hammerslag, vil det være naturligt, at bruge netop denne flade til at udbrede budskabet om app’en. Seerne, der følger med i Hammerslag, er netop dem, vi gerne vil have til at benytte sig af applikationen. Seerne bliver vores ambassadører for app’ens muligheder og udbredelse af “den gode leg”. I tv-‐programmet vil værten, Peter Ingemann, i løbet af udsendelsen opfordre til at hive app’en op ad lommen og gætte med. Der vil desuden være crawls, der fortæller om den unikke meroplevelse, du kan få via app’en. Et eksempel på et Crawl kan være: Nu har 400.000 jyder allerede skrevet deres bud på dagens første ejendom. De jydske kvinder byder i gennemsnit højere end deres mænd. Tv-‐programmets crawls afslører aldrig konkrete bud fra seerne, for ikke at påvirke, de seere der endnu ikke har stemt. Man får kun oplysninger om bud fra brugerne i ens netværk. Dette vil appellere til at man udvider sit netværk, og får flere med på Hammerslags-‐app’en. På denne måde bliver brugerne altså til aktive ambassadørere for Hammerslags udbredelse. Som tie-‐in kunne man forestille sig, at et program som Aftenshowet, som emne ville kunne tale om nye app’s. Her kunne der være omtale af Hammerslags-‐app’en som det nye legetøj, hvor du kan udfordre dine venner, familie og kollegaer til en dyst om “mægler-‐know-‐how”. Henry Jenkins, 7. Principles 1. Spreadability vs. Drillability Hammerslag Live applikationen er skabt til at sprede sig til alle seere af Hammerslag. Værten, Peter Ingemann, vil opfordre seerne til at deltage i fællesskabet omkring Hammerslag. Applikationen skal være tilgængelig og nem at anvende for seerne. Hammerslagsspillet kan sprede sig langt ud over tv programmets seerskare. Spillet har den fordel, at hvert spil kun tager et par minutter. Succesen bag Wordfeud er netop at, det kan spilles, hvor som helst, når som helst og på meget kort tid. Hammerslagsspillet skal på samme måde kunne spilles af alle, både faste seere og dem der bare tænder på at konkurrere imod sine venner. Hammerslag crossmedia konceptet giver ikke seerne mulighed af grave sig dybt ind i livet som ejendomsmægler. Konkurrence og fællesskab er de vigtigste elementer i applikationen, og det er derfor ikke muligt at bore sig dybt ind i universet.



8

2. Continuity vs. Multiplicity Hammerslag præsenterer i hvert afsnit nye huse. Programmet har derfor ikke en kontinuerlig handling, men bevæger sig i en cyklus, der starter forfra ved hvert afsnit. Hammerslag fortæller den samme historie i hvert afsnit. Der er altså ikke tale om Multiplicity, hvor Hammerslag spreder sig ud til andre sideløbende fortællinger. Der er snarere tale om, at seerne bliver inkluderet i den ene fortælling om husstandens pris, der er i Hammerslag. 3. Immersion vs. Extractability Man kan godt tale om, at der er immersion ved Hammerslags-‐konceptet. Via app’en kan brugerne involvere sig ved at deltage i fællesskabet før, under og efter tv-‐programmet. Brugerne involvere sig ved at give deres egne vurderingerne af de forskellige ejendomme, og på den måde få en følelse af at være del af programmet. Ekstrability opstår ved, at programmet har forskellige merchandise a la Hammerslags-‐brætspillet. Brugerne kan tage det med sig hjem, og på den måde føle at de er del af “universet”. 4. Worldbuilding. I casen med Hammerslag, er der ikke rigtig tale om worldbuilding. Vi opererer nemlig på platformerne tv, mobil (app) og programmets hjemmeside. Samtidigt er der tale om et program med afsæt i virkeligheden -‐ rigtige mæglere, virkelige locations og rigtige salgstal. Worldbuilding er gerne mere fiktivt funderet. Hvis der skulle være tale om worldbuilding, kunne man med fordel udvide app’en med et kort med GPS funktion. Her kunne man så se, hvor programmet Hammerslag er henne i verden. Brugeren kunne måske klikke sig ind og se location i 360 graders udgave og man ville kunne gå på opdagelse i det aktuelle hus på egen hånd. En anden udvidelse af konceptet kunne være udgivelse af Hammerslags-‐bøger om husvurderinger. Og man kunne sætte Hammerslags workshops op, hvor brugerne kunne mødes. 5. Seriality Hammerslag er et serielt format, men programmet har ikke seriality af den grund. Programmets dramaturgi strækker sig ikke over flere afsnit, som vi kender det fra en føljeton, men hver udsendelse kan stå for sig selv. Det er ikke nødvendigt at se alle afsnit for at følge med. Hvert afsnit har den samme spændingskurve, der kulminerer ved at se, hvor meget det aktuelle hus koster. 6. Subjectivity Fokus med Hammerslag crossmedia konceptet er gamefication og brugerinvolvering. Skulle der være tale om subjectivity, kunne man forestille sig at man kunne sætte fokus på deltagerne og deres baggrund, man kunne lærer familierne bag de forskellige locations bedre at kende eller lave en “ABC mægler-‐skole”. Det kunne give seeren en bredere forståelse af de værktøjer som mæglerne bruger, når de vurderer et hus. 7. Performance Brugerne kan få en følelse af at kunne interagere med Hammerslag på de forskellige platforme, der omgiver programmet. Men de har ikke mulighed for at påvirke selve programmet. Brugerne kan påvirke sit eget fællesskab. De ser hinandens bud og retter løbende deres egne bud ind efter



9

de andres. På Hammerslags-‐hjemmeside kan brugerne opfordre til forbedringer eller ønske om nye temaer. Afrunding Hammerslag er et tv-‐program, som seerne har taget til sig. Det har høje seertal og har allerede kørt i mange sæsoner, og kommer sikkert til at gøre det i mange endnu. Derfor er vores intention med vores udvidelse af platformen med app og det mobile site, ikke at ændre på formen af tentpolen, tv-‐programmet Hammerslag. Vores fokus er, at tilføre noget allerede velfungerende og succesfuldt, mere brugerinvolvering. Indtil nu har man kun kunnet gætte med i stilhed inden for hjemmets fire vægge. Nu giver de nye tie-‐in’s mulighed for gamefication, brugerinvolvering og socialisering omkring showet. App’en og det mobile site tiltrækker evt. flere seere og åbner programmet op for flere målgrupper. Den udvidede flade ændre altså ikke på Hammerslags-‐ånden, men tilfører et ekstra element, der vil give seerne en merværdi og sjov oplevelse.

OPG. 4: CROSMEDIA KONCEPT

RENE ORD FOR PENGENE GRUPPE 8: SALLY/ERIK/LARS/LINE BRUUN

1

Indholdsfortegnelse

RENE ORD FOR PENGENE 2

OM PROGRAMMET 2

OM CROSSMEDIA KONCEPTET_______________________________________________________________________4

MÅL OG SUCCESKRITERIER__________________________________________________________________________ 4

OM APP’EN_____________________________________________________________________________________________ 5

TENTPOLES & TIE-‐INS________________________________________________________________________________ 6

SAMSPILLET MELLEM PLATFORME OG INDHOLDSELEMENTER_________________________________7

DELELEMENTERNE IFT. TID__________________________________________________________________________7

BRUGERINVOLVERING I RELATION TIL ”DEN PERFEKTE STORM”_______________________________8

SOCIALE TV ELEMENETER – SECOND SCREEN MV.________________________________________________ 9

MARKEDSFØRING & DISTRIBUTIONSSTRATEGI____________________________________________________9

KONCEPTET I RELATION TIL HENRY JENKINS_____________________________________________________10



2

RENE ORD FOR PENGENE__________________________________________________________ Rene ord for pengene (herefter ROFP) er et dansk forbrugerprogram, som første gang blev sendt på DR1 i år 1994, og sluttede i 2004. I programmet undersøgte man blandt andet produkter, i forhold til pris og kvalitet, og gav seeren gode råd om dennes rettigheder i forhold til forskellige hverdagssituationer. Eksempelvis lavede man blindsmagninger af forskellige fødevarer, som i sidste ende blev vejet op mod prisen. Gennemgående kan man sige at et af programmets hovedtemaer var: ”Sådan sparer du penge!”. Et vigtigt element i programmet var quizzen, hvor publikum og seere skulle forsøge at svare rigtigt på nogle spørgsmål. Det omhandlede typisk hvordan man som forbruger skal handle i konkrete situationer, og her fik man så tre svarmuligheder. Allerede dengang arbejdede programmet med brugerinvolverende værktøjer, da seeren kunne gætte med hjemmefra. Det gjorde man ved at ringe ind, og taste nummeret på den svarmulighed som man mente var korrekt. Svarede man rigtigt på alle spørgsmålene, havde man mulighed for at vinde en større pengesum. Programmet var en stor succes hos seerne, og med studieværten og spasmageren Henrik Dahl i spidsen, var programmet gennemgående ganske kækt, underholdende og let fordøjeligt.

OM PROGRAMMET:______________________________________________________________ Vi har valgt at ”genoplive” ROFP, da vi mener det er et program som henvender sig bredt og direkte til seerne/forbrugerne. Tonen er generelt let og humoristisk – seerne må gerne blive underholdt mens de lærer. Programmet tager afsæt i et studie, men store dele er optaget på forhånd ude blandt forbrugerne. Programmet tager ganske almindelige hverdagssituationer op – lige fra hvilken ketchup er bedst til prisen, til hvilke rettigheder man har, når man vil returnere en vare man er utilfreds med. Det er indhold som rigtig mange danskere

kan identificere sig med, og som de finder interessant -‐ Derfor har vi valgt at være meget tro overfor indholdet i det oprindelige program. Den nye opdaterede udgave af ROFP, tager afsæt i følgende punkter: TEST AF PRODUKTER: I programmet tester vi produkter -‐ det kan eksempelvis både være konkrete ting og fødevarer. Fælles for disse, er at det er noget som alle kender, og som stort set alle bruger.



3

I disse indslag tager værten ud blandt brugerne, dvs. vil man finde den bedste ketchup til prisen, tager vi med værten i Føtex, hvor vi får de handlende til at vurdere de forskellige muligheder. MINI-‐EKSPERTER: Der indgår såkaldte ”Mini-‐eksperter”, som ligeledes kan teste

produkterne. Dvs. en person som ikke er decideret ekspert, men en ganske almindelig bruger, som dog har et lidt udvidet kendskab til produktet, og som bruger det i sin dagligdag. Skal vi eksempelvis finde den bedste dunjakke til vinteren, besøger værten naturligvis den ultimative friluftsmand, som skal vurdere jakkerne. QUIZ Quizzen er stadig en vigtig del af programmet. Spørgsmålene omhandler typisk dilemmaer i hverdagen, hvor forbrugeren kan være i tvivl om sine rettigheder. Det kan eksempelvis handle om returnering eller ændring af en flybillet. Værten har på forhånd gennemlevet situationen, og der er optaget tre løsningsmuligheder. Her er det så op til publikum og seerne, at gætte på det rigtige svar.

EKSPERT: I forhold til quizzen er der tilknyttet en professionel ekspert, som i studiet vil være værtens hjælper. Vi kalder denne person en rettighedsekspert. Eksperten skal her uddybe og forklare baggrunden for de rigtige svar, i henhold til de regler og love der er om det konkrete emne.



4

TIDSORIENTERET: Programmet er konsekvent tidsbevidst, og temaet i programmet er valgt efter hvad der er oppe i tiden. Er det f.eks. tid til at få vinterdæk på bilen, undersøger vi naturligvis de nemmeste og billigste løsninger på dette.

OM CROSSMEDIAKONCEPTET______________________________________________________ Programmet i sig selv er meget lige til, og er også tiltænkt at være let fordøjeligt hverdagsunderholdning. Med henblik på dette, og på kerneseeren som vi ikke nødvendigvis ser som trendsættere og hippe gadgetbrugere, har vi valgt at brugerinvolveringen skal fokusere på brugervenlighed og dét at være let tilgængeligt. Vi mener altså ikke, at det her er aktuelt at involvere brugerne i selve handlingen. Programmet er allerede meget ”bruger-‐mindet”, og størstedelen foregår faktisk ude blandt brugerne. Ved at gøre ganske almindelige mennesker og forbrugere til medvirkende, øges identifikationen hos seerne. Derudover er det gennem programmets quiz, at vi har den primære brugerinvolvering. Dog har vi tilføjet nogle platforme, for at optimere brugerinvolveringen. Herunder en kort gennemgang: SMS: Under quizzen kan seerne sende en sms, med deres bud på de rigtige svar. Svarer man rigtigt på alle spørgsmålene, deltager man i lodtrækningen om en præmie på 25.000 kr. Det koster 1 krone at deltage. RENE ORD FOR PENGENE APP: Programmet har sin egen app, og det er ligeledes gennem denne, at seerne kan stemme i quizzen. Her er det gratis at deltage, og man har stadig mulighed for at vinde den store pengepræmie. App’en har derudover to større funktioner, hvor brugeren kan læse om sine rettigheder i en konkret situation, og hvor de kan få hjælp til at handle bedst til prisen. QR-‐KODER: Løbende i programmet dukker der QR-‐koder op på skærmen, som fører seeren ind på hjemmesiden, hvor der ekstra materiale på det konkrete emne, der lige har været vist. FACEBOOK: Programmet har sin egen Facebookside, hvor der jævnligt kommer updates om programmet, og hvor seerne kan skrive ind med oplevelser, og ønsker om nye tests. HJEMMESIDE: Programmet har sin egen hjemmeside, hvor der findes masser af ekstra materiale, og forklaringer på de ting som har været sendt i programmet. BLOG: Tidligere nævnte ekspert har egen blog, hvor alle undersøgelser bliver uddybet, og hvor folk ligeledes kan skrive ind med hverdagsdilemmaer i forhold til rettigheder.

MÅL OG SUCCESKRITERIER_________________________________________________________ Følgende punkter skal imødekommes for at programmet kan betragtes som en succes:



5

SEERTAL: Programmet skal have 400-‐500.000 ugentlige seere. Sendetiden er torsdag aften kl. 20 – altså bedste sendetid. De emner der tages op i programmet, er så relevante, at dette burde være muligt. Da der er tale om et forbrugerprogram, kan det ikke forventes at programmet får seertal i samme kategori som rene underholdningsprogrammer som f.eks. Vild Med Dans eller X-‐faktor. REACH: Som udgangspunkt er programmet relevant for alle købedygtige forbrugere, og har en reach i alle husstande med personer i alderen 14-‐65 år. MÅLGRUPPE: Programmet kan formentlig virke en anelse tørt for de yngste seere (14-‐19 år), så derfor er den reelle målgruppe 20-‐65 år. Dog er det givet at enkeltpersoner der er yngre eller ældre end dette, også vil finde programmet interessant. Da et af hovedemnerne er besparelser, vil programmet især være nyttigt for studerende. BRUGERINVOLVERING: Det er et klart mål at seerne taler om programmet ved vandkøleren på deres arbejdsplads, men derudover er det også intentionen at folk skal engagere sig så meget at de har lyst til at bruge facebooksiden, siden på dr.dk samt app’en. OMTALE I ANDRE MEDIER: Da programmet beskæftiger sig med emner såsom priser, sundhed, kvalitet og rettigheder, er det målsætningen at der løbende skal være så interessante historier at andre medier vil tage dem op. Det kunne f.eks. være et livsstilsmagasin. Dette behøver naturligvis ikke være på ugentlig basis, men engang imellem skal indholdet være så relevant, at andre medier ikke kan ignorere det.

APP____________________________________________________________________________

Det der gør ROFP alment gyldigt, er at til trods for at vi lever i en digital tidsalder er det daglige, fysiske indkøb stadig et stort element i vores hverdag. Vores store udfordring har været at det ikke er det mest appellerende emne. Det er de færreste der gider snakke ret lang tid ad gangen, om hverdagens forbrugsvare. Det meste man dedikerer sig til er at kigge reklamerne igennem, for at finde ugens gode tilbud.

Vi har udviklet en app der kan være et værktøj for den bevidste forbruger, mens de står i en købssituation: Du skal ud og handle. Du har din indkøbsseddel klar og en håndfuld butikker at vælge imellem i dit nabolag. Med vores app kan du hurtigt danne dig et overblik over hvor du kan finde de varer der passer bedst til dit behov -‐ og det er hvad enten du prioriterer pris, kalorier eller brugervurdering af varen. Du kan også få et hurtigt overblik over dine rettigheder i forhold til byttevarer, flybilletter og andre forbrugssituationer, hvor man skal bruge hurtig, troværdig rådgivning. Dette er et vigtigt

forbrugerredskab at have i baghånden, hvis en ubehagelig situation skulle opstå. Vores app’s mest centrale funktion er således selvstændig, men ligesom programmet, sætter det fokus på hvordan



6

du som forbruger kan få rene ord for pengene. Desuden har den også funktioner der giver den kvaliteter af tie-‐in til programmets tentpole: Den kan både bruges til at deltage i afstemningen under selve programmet, og du kan scanne QR-‐koder som bliver vist på din tv-‐skærm i løbet af programmet, for at læse mere om de pågældende varer.

TENTPOLES OG TIE-‐INS____________________________________________________________

TENTPOLE: Tv-‐programmet på DR1 er det primære produkt og de øvrige produkter er skabt med henblik på at bringe flere seere til programmet. TIE-‐INS: Internet-‐platforme: Der vil blive oprettet en facebook-‐side, hvor folk kan læse opdateringer om programmet. Derudover vil der være en side på dr.dk, hvor man kan se videoer, få seneste nyheder og læse blogs. Derudover kan man dykke dybere ned i de tests programmet foretager, og selv komme med kommentarer og bedømmelser. Her kan man også komme med forslag til hvilke ting der skal undersøges i programmet. Siden vil løbende blive opdateret og disse opdateringer vil der blive linket til facebook-‐siden. App: Som tidligere nævnt er der udviklet en app, der kan anvendes både under og efter programmet. App’en kan også anvendes til at finde de bedste priser når man skal handle, hvilket indirekte minder forbrugeren om programmets eksistens. Bøger: Da det gamle Rene Ord For Pengene var på sit højeste, blev der udgivet bøger med gode råd til forbrugerne og det kunne man godt forestille sig ville blive tilfældet igen. Dog er der ingen foreløbige planer om dette.



7

SAMSPIL MELLEM DE FORSKELLIGE PLATFORME OG INDHOLDSELEMENTER:_________________ Som nævnt i afsnittet om app’en kan denne både være en selvstændig brugeroplevelse, og i direkte sammenspil med programmet. Hvis man bruger scanneren i app’en til programmets QR-‐koder, bliver man sendt videre til mere nyttig info om de produkter man lige har set. Der er altså et sammenspil mellem underholdning i programmet og information man involvere sig i på appen. Facebook giver en tovejskommunikation mellem programmet og seerne som kan bruges til at sætte fokus på seernes ønsker for ROFP. Hjemmesiden viser klip fra programmet og tilbyder yderligere info på diverse emner og forbrugsvare der har været oppe at vende. Man kan også skrive og søge hjælp fra rettighedseksperten på dennes blog.

DELELEMENTERNE I FORHOLD TIL TID________________________________________________ For at uddybe vores forskellige delelementer i forhold tid og selve programmet, har vi valgt at lave en brugercase. Brugercasen skal tegne et billede af hvordan den optimale bruger vil benytte sig af de forskellige platforme, som vi stiller til rådighed.

BRUGERCASE: Poul Erik Larsen er 47 år gammel, og bor i et lille rækkehus i Horsens med sin kone Hanne, og deres 15-‐årige søn Niels. Deres 19-‐årige datter Sonja er fløjet fra reden og læser til lærer inde i Århus. Til daglig arbejder Poul Erik nede på højskolen, hvor han underviser i historie og matematik. Poul Erik kan rigtig godt lide at se ROFP, og ham og Hanne ser det hver Torsdag. De synes det vældig underholdende, og så får man jo også lidt tips og tricks til hvordan man kan spare penge her og der – og det skader jo ikke!



8

STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING I RELATION TIL ”DEN PERFEKTE STORM”:_________ Programmet er allerede kendt af den brede befolkning, hvilket giver os en fordel i og med at vi ikke skal sætte seerne ind i hvordan deres deltagende rolle fungerer. Vores version af ROFP er, som det var i sin originale form fra 94-‐04, yderst højinvolverende både i form og indhold: Formen af programmet er et quizshow som hele Danmark kan deltage i. Igennem programmets spilletid bliver der stillet ti spørgsmål, og efter hvert spørgsmål sorteres de forkerte svar fra. Til sidst bliver der trukket lod mellem ”the last people standing” kåret til vinder. Indholdet i quizzen er alment relevante forbrugerspørgsmål, som kan nå en bred målgruppe. Flere af emnerne er valgt ud fra hvilke spørgsmål seerne hyppigst henvender sig med på programmets facebookside, og man sikrer sig dermed en høj grad af interesse fra sin målgruppe. App’en er også involverende i og med at den kan bruges til direkte at deltage i programmets quiz, ved at gætte med på spørgsmålene. På Facebook vil der være et forum hvor man kan henvende sig med de problemer man måtte løbe ind i som forbruger. Kommunikationen foregår begge veje. Programmets medarbejdere har fordel

Efter aftensmaden bliver fjernsynet som regel tændt, og det er her de via små teasers bliver mindet om at det er tid til ROFP igen. Poul Erik er ret god til det med teknikken, og har for nyligt købt en splinterny Samsung Android mobil. Derfor har han selvfølgelig hentet programmets app, hvor han troligt deltager i quizzen hver torsdag. Hanne har kun en gammel Nokia, så hun sender sms’er ind i stedet for. Det var sønnen Niels der første gang viste ham hvordan det med QR-‐koderne fungerer – han kan nemlig også godt lide at se ROFP når han endelig er hjemme – så det bruger Poul Erik også. Sidste gang handlede programmet bl.a. om vinterdæk, og via QR-‐koden blev han sendt ind på hjemmesiden, hvor han fik en hel liste over forhandlere og anmeldelser. Efter programmet surfede han lidt videre derinde, hvor han brugte lidt tid på at sammenligne de forskellige tilbud. Han var også inde på Facebooksiden, hvor han med nogle af de andre brugere diskuterede hvorhenne, i nærheden af Horsens, det mon var billigst. Han var også inde på ekspertens blog. Et af programmets dilemmaer var nemlig hvad man skal være særlig varsom med i forbindelse med boligkøb her i krisetiderne – og det synes Poul Erik var særligt spændende. Ham og Hanne overvejer nemlig lidt at købe en forældrekøbs-‐lejlighed til Sonja, som gerne vil blive boende i Århus. Inde på ekspertens blog fandt han nogle gode do’s and dont’s i forbindelse med boligkøb, og fandt også en konkret liste over hvad banken vil efterspørge, inden man kan låne penge. Det må han lige se at få ordnet, tænkte han. Et par dage efter er Poul Erik ude at købe ind. Det er som regel Hannes område, men hun har travlt hjemme i køkkenet fordi Gert og Ingeborg nede fra nummer 10, kommer på besøg til middag. Poul Erik synes det er lidt af en jungle nede i Netto, hvor man bl.a. kan købe hele 4 forskellige slags flåede tomater! Men pludselig kommer han i tanke om ROFP-‐app’en hvor man hurtigt kan få sig et overblik over hvilke varer der er bedst til prisen, og han får hurtigt lavet sig en overskuelig liste. Den app må jeg lige have vist til Hanne, tænkte han, inden han går ud til bilen, som lige har fået splinternye vinterdæk.



9

af at skabe en debat fordi de kan få indblik i hvad der rører sig i forbrugersamfundet. Almindelige borgere kan bruge hinandens erfaringer, og måske endda sætte fokus på et emne som bliver valgt til programmet. Vi prøver altså med de forskellige platforme at påvirke vores målgruppe, til at blive deltagende. Jo mere vi kan få dem til at fortælle jo bedre idé har vi om hvordan programmet skal formes. Vi har i forvejen god grobund for det, da programmet altid har spillet på folks deltagelse. Det vi søger er at gøre seerne involverede i programmet igennem kommunikationen fra vores digitale medieplatforme. De kan præge programmet igennem deres facebook-‐diskussioner og henvendelser på hjemmesiden, men ikke nok til at man kan sige de er medskabere af programmet.

SOCIALE TV ELEMENETER – SECOND SCREEN MV:_______________________________________ Der er rig mulighed for second screen aktivering af brugerne under udsendelsen. De brugere, der har en smartphone, kan som nævnt downloade vores app (hvilket de også løbende bliver opfordret til i udsendelsen). I app’en kan de som nævnt være aktive i forbindelse med at deltage i ugens quiz. Derudover vil der også løbende blive vist QR-‐koder under programmet, som den nysgerrige seer/bruger kan scanne for at få uddybende information om de produkter eller de tests, der vises i programmet. Scanning af disse QR koder får seerne ind på ROFPs mobil-‐hjemmeside, hvor al denne information ligger. Ex. Kan man ved at scanne QR-‐koden ved siden af den brødrister, der lige har klaret sig bedst i testen, se hvor denne kan købes (både på nettet og i almindelige butikker) og også priserne hos de forskellige forhandlere. Vi har tænkt os, der skal være en QR-‐scanner inkorporeret i selve app’en, så man ikke skal ud af sin ROFP app for at kunne scanne.

MARKEDSFØRING OG DISTRIBUTIONSSTRATEGI_______________________________________ Vi vil varsle programmets tilbagevenden til skærmen, ved at tage ud i landets storcentre og stable en happening på benene. Således møder forbrugerprogrammet seerne hvor og når de er i rollen, som forbruger.

Dette har en signalværdi af, at vi ønsker at komme i øjenhøjde med forbrugeren. Denne happening vil være en stor uddeling af gratis mad og drikke, og en blindtest for tilfældige mennesker. De fleste danskere kender ROFP fra de første 10 år det var på skærmen, og vil nikke



10

genkendende når vi præsenterer dem for 4 forskellige produkter som de skal prøvesmage -‐ hvad end det er 4 slags ketchup, 4 colaer eller lignende. Således bliver folk mindet om at programmet står for kvalitet, personlig kontakt og sjov. Disse happenings bliver filmet og vist som små teasere for programmet, både på hjemmesiden og i TV.

KONCEPTET I RELATION TIL HENRY JENKINS SYV PRINCIPPER:_____________________________ Eftersom det ikke er alle af Henry Jenkins 7 Principper vi understøtter i konceptet, nævner vi kun de af principperne, der kunne være interessante at fremhæve i forhold i ROFP, hvad enten dette er nogle, vi benytter os af eller ej. EXTRACTABILLITY: I Rene Ord For Pengene gør vi til en vis grad brug af Extractability. Ikke nødvendigvis i den traditionelle forstand, hvor man køber en t-‐shirt eller et tøjdyr, men derimod i form af vores app, som man kan tage med sig, når man handler ind. Når man så bruger den til at finde tilbud eller til at blive opmærksom på sine rettigheder som forbruger, har man altså taget en smule af ROFP universet med sig, selvom man måske ikke er direkte opmærksom på det. SPREADABILLITY VS. DRILLABILITY: Vi mener ikke, spreadability er noget, vi ville understøtte særlig meget ifbm. ROFP. Selvom man sagtens ville kunne gøre det muligt at dele sine quiz-‐resultater eller de testresultater, man synes er interessante på Facebook eller andre sociale medier, tror vi ikke umiddelbart, det er noget forbrugerne ville benytte sig af, da information om ens forbrugsinteresser ikke nødvendigvis passer ind i det univers, man skaber omkring sig selv på facebook. Altså er det måske ikke alle, der gider belemre sine facebook venner med, at de køber den billige ketchup, fordi den var bedst i test i ROFP. Hvad angår drillability derimod, er der på programmets hjemmeside på dr.dk mulighed for, at fordybe sig yderligere i de test, der bliver foretaget i programmet – meget lig de test, man kender fra Tænk & Test. SUBJECTIVITY: I quiz-‐delen af programmet er der en forbrugerrettighedsekspert, der fungerer som en sidekick til værten. Efter værten har præsenteret det korrekte svar for seerne/publikum, spørger værten eksperten, hvorfor det forholder sig sådan, hvorefter eksperten uddyber. Denne ekspert har også sin egen blog som undersite til selve ROFP sitet, hvor det er muligt for brugerne at finde links, artikler eller at stille spørgsmål der har med forbrugerrettigheder at gøre. Denne eksperts bidrag til TV programmet, får altså sit eget liv online, hvor eksperten fungerer som en alvidende hovedkarakter. PERFORMANCE Man kunne argumentere for, det ville være oplagt for folk at indsende deres egne små videoer med anmeldelser af fødevarer eller forbrugsprodukter, men vi mener ikke, dette ville være en god idé, da man som seer eller bruger i og for sig kan være ligeglad med, hvad Jørgen fra Horsens synes om en dynejakke. Man er mere interesseret i ekspertbrugerens og testpanelets vurdering, da der her også kan tages højde for informationer, som den gennemsnitlige bruger måske ikke er klar over. Ex. Kan Jane fra Vojens sagtens tage stilling til, om en hårfarve fra L’Oreal dækker grå



11

hår, men hun har derimod svært ved at sige noget om, hvilke allergifremkaldende stoffer hårfarven indeholder. Det kan testpanelet til gengæld tage højde for. Ligeledes mener vi, det ville være at kræve for meget af brugerne, at de skulle gide købe et produkt, teste det samt optage en video af det.

Opgave 4,Crossmedia concept, 31.10.12, gruppe 7: Karl Gudmundsson, Annabell Pejah Bennekow,

Henrik Aagaard, Line Sander Egede

1

Titel: Dumt & Farligt Programpræmis: I "Dumt & farligt" undersøger Jan Elhøj og Lasse Spang-Olsen, hvad der sker, når man trodser advarsler gør det, man altid får at vide, man ikke må. Værterne leger nytårsaften med fyrværkeri i alle størrelser - indendørs. Sætter vaskemaskinen over med sten og sætter ild til mel. Vi har taget det oprindelige program og ført det over i et studiebåret univers. Elementerne fra det oprindelige program er stadig en del af programmet, men det deles op i bidder og vises som forproducerede indslag i programmet. Studiedelen sendes live med Jan og Lasse som værter, en gæst og publikum som skaber stemning i studiet. Vi har hentet inspiration fra TopGear og stræber efter samme stemning i studiet. Præmis: To værter opstiller farlige forsøg med ting du kender fra hverdagen. Program rundown

! Studie - de to værter + en gæst - præsentation af tema og gæst ! Huset - værterne laver et forsøg i huset ! Studie - snak om forsøg + igangsætning af spil på app. ! Huset - værterne laver et forsøg i huset ! Studie - værter laver forsøg i studiet



2

! Studie - værter kårer vinderen af app-spil-konkurrence. Vinderen er med på

telefon og får lov at styre en robot i studiet, der skal springe noget i luften. Lykkes det, vinder personen en præmie.

! Reportage med ugens gæst - Gæsten er ude og prøve noget dumt og farligt af. ! Studie - snak om reportage, værter + gæst ! Huset - værterne laver forsøg i huset. ! Rulletekster + seernes youtubeklip - De 5 bedste der er blevet linket til på

facebook i løbet af ugen. Ind i mellem det hele bliver der breaket med super slow optagelser af forskellige ting, der smadre eller bliver sprængt i luften, samt teaset for indhold du kan se senere i programmet. Mål og succeskriterier:

! At få second screen til at fungere. Vi vil udvikle en app, som er målrettet til second screen brug, og som virker.

! At aktivere seerne. De skal komme med bud på, hvad de gerne vil se blive smadret i super slow, og komme med bud på forsøg, som kan eksekveres live i studiet.

! At aktivere seerne på Facebook. De skal linke til youtubeklip med dumme og farlige ting på facebooksiden. De bedste klip vil blive vist sammen med rulleteksterne, når programmet slutter.

Målgruppe og reach i relation til de forskellige elementer i løsning: Tv-programmets hovedmålgruppe er mænd/drenge mellem 10-50 år. Programmets sekundære målgruppe er kvinder i samme aldersgruppe. Programmets drivkraft er fascinationen af de forskellige forsøg, en fascination som ikke er kønsbestemt, men som umiddelbart henvender sig mest til mænd. Facebook: Bloggere og youtube entusiaster M/K 15-35 år App: Seere med smartphone/tablet. M/K 10-40 år. Det kan bestemt ikke udelukkes, at der vil være grundlag for en støre målgruppe uden for det aldersskel, vi har sat. Alle som har en smartphone eller en tablet er i princippet en del af målgruppen. Tidligere



3

TV-programmer med en sammenlignelig seer-interaktion (eksempelvis Skærmtrolden Hugo eller Den gyldne pil) havde en langt bredere appel end den vi efterstræber, men telefonen, som var “controler” i de programmer, var en langt mere integreret del af danskernes hjem, end de “controlere” (Smartphone og Tablet) vi benytter, derfor dette lidt forsigtige skøn. Beskrivelse af tentpole og tie-ins (de forskellige delelementer som konceptet indeholder): Live-tvprogram: Tentpol’en er liveprogrammet, det er omdrejnings- og samlingspunktet for den aktivitet, der er på de forskellige platforme. Hjemmeside: Den officielle hjemmeside bruges til at skabe overblik over de forskellige delelementer. Man kan downloade spilapp’en som interagerer med selve liveprogrammet, komme med forslag til, hvad man gerne vil have Jan Elhøj og Lasse Spang-Olsen til at lave i studiet, og hvad man gerne vil se i super slow. Man vil også kunne se videoer bagom programmet. Det kan blandt andet være fraklip, “behind the scenes” på optagelserne uden for studiet - hvor serene får et indblik i hvor mange brandmænd og sikkerhedspersonale, der er med på optagelserne, samt andet eksklusivt indhold du ikke kan se på TV. Facebook: Her kan man i ugen frem til det næste program linke til youtubevideoer på Dumt & Farligts facebookside, ønske hvad man vil se i super slow og komme med forslag til forsøg, man godt kunne tænke sig at se udført i studiet. App: Hovedformålet med den Dumme & Farlige app, er at den skal bruges som second screen under liveshowet. Det er et computerspil hvor seerne kan konkurrere mod hinanden under liveshowet. Vinderen får så mulighed for at vinde præmier hvis han/hun formår at udføre ugens udfordring. Denne udfordring skal styres med appén. Man kan også vælge at spille spillet udenfor showets sendetid, blive ugens topscorer og vinde præmier. Appén kan dowloades på både tablets og mobiler.



4

Platforme i anvendelse TV, Web, Smartphone/Tablet

Indholdsformater involveret Live program, hjemmeside, app, facebook Brugeroplevelser på spil Programmet skal kunne ses, uden det kræver nogen form for interaktion fra seeren, men der er mulighed for, at involvere sig som seer. Under programmet er det muligt at spille med på app’en . Den der vinder spillet på app’en kommer igennem til programmet live og får mulighed for at vinde en præmie (se billede).



5

I ugen frem til det næste program kan seerne linke til youtubevideoer på Dumt & Farligts facebookside, ønske hvad de vil se i super slow, og hvilke forsøg de vil se udført i studiet. De forskellige muligheder for involvering skal henvende sig til forskellige seere. Flere forskellige seere/målgrupper aktiveres med de forskellige muligheder for interaktion. Det er ikke nødvendigvis de samme seere, der synes, det er sjovt at spille med under programmet, der også synes, det er sjovt at linke til youtubevideoer på Facebook. Den største faldgruppe for de forskellige involveringselementer er, at seerne ikke bruger dem. Der ligger en fare i at bede om links til youtubefilm, da det kan virke som en opfordring til, at seerne selv skal gøre noget dumt og farligt, filme det og linke til det på facebooksiden.



6

Illustrer samspillet mellem de forskellige platforme og indholdselementer og deres respektive rolle. Vi vil interagerer tv og smartphone. App’en skal i spil sideløbende med programmet, derved får vi second screen til at fungere. App’en har en central rolle i et element af programmet, nemlig konkurrencen. For at den del af programmet virker, er det vigtigt at nogle af seerne spiller med. Seerne skal aktiveres i forhold til, hvad de vil se i programmet på Facebook og eller hjemmesiden. Seernes input er gode at have for redaktionen, men de er ikke afgørende for, om programmet fungerer. Vi vil yderligere integrere Facebook, ved at opfordre brugerne til at linke til de youtubeklip, de synes er dumme og farlige. For at der skal være sjove videoer at vise til sidst i programmet, er det vigtigt, at seerne linker til videoer på facebooksiden. Der skal helst komme mange links i løbet af en uge, derved er der mange videoer at vælge imellem, så kvaliteten af dem der bliver valgt ud til programmet er høj. Før, under og efter: Hvordan relaterer de forskellige delelementer sig til tid/program? Der vil løbende igennem hele sæsonen, blive lagt optagelser bagom programmet ud på facebooksiden og programsitet. Det giver merværdig og holder liv i programmet i løbet af ugen. App’ens hovedfunktion er under programmet, men spillet kan spilles hele ugen op til programmet, og virker derfor også som en teaser for programmet. Derudover kan man også oprette en profil ved at logge ind via Facebook og spille offline. Ugens topscorer vinder præmier. På denne måde kan man holde brugernes opmærksomhed og interesse imellem programmerne. Facebooksiden er aktiv i ugen mellem programmerne. Redaktionen ligger klip fra programmet op, og starter tråde, hvor folk kan skrive hvad de vil se. Seerne skriver ønsker til forsøg og super slow optagelser og linker til dumme og farlige youtube videoer. Man kunne forestille sig at brugerne af facebooksiden vil blive ved med at bruge facebooksiden til at dele videoer på, efter programmet er holdt op med at køre.



7

Strategi for brugerinvolvering i relation til ”Den perfekte storm”. Seerne opfordres til at komme med ønsker til de forsøg, de gerne vil se, ønsker til super slow optagelser og mulighed for at linke til youtube videoer med dumme og farlige ting. Det vil give redaktionen en stor idébank, så de hele tiden kan samle idéer til nye programmer. Konceptet vil på den måde, kunne leve i lang tid med hjælp fra seerne. Det vil samtidig være en måde at sikre sig, at programmet handler om de ting, som seerne gerne vil se. Ved at lægge kortere klip fra programmet på youtube og linke til videoerne på facebook, er der mulighed for, at dele klip fra programmet. De seere som bruger facebooksiden til at linke dumme og farlige videoer på, kunne man foresille sig ville dele Dumt & Farligts egne videoer videre på andre platforme. På den måde bliver der skabt opmærksomhed om programmet. Facebook siden bliver på den måde også en “give and take” side som programmet/redaktionen selv bidrager til. Social TV elementer - second screen mv. App der bruges under liveprogrammet - hvor man spiller et spil, vinderen får derved mulighed for at detonere en anordning der f.eks. springer en vandmelon i luften via sin smartphone. Markedsførings- og distributionsstrategi Der bliver teaset på Zulu og via Facebook. Gjort et arbejde for at komme med i et indslag i Go’ Morgen Danmark hvor værterne er inde og reklamere for programmet og hvor app’en afprøves i Go’ Morgen Danmarks studie. Reklamer i bybilledet - busstoppesteder, bannere og reklamesøjler. Annoncer i diverse trykte medier. Så vel de trykte som de fysiske reklamer i bybilledet skal have en QR-code som linker til programmets App. Præciser mobil app, som second screen og/eller selvstændig app for brug: før,under, efter - angiv mobil merværdi. Brugeren kan bruge app’en både før under og efter programmet.



8

Inden programmet: Den første uge hvor programmet går i luften, bliver der lagt en spil-app op, og hver uge kommer der et nyt spil til. I det første program bliver der teaset for spillet, så man kan nå at downloade spilapp’en inden den interaktive del går i gang. Der bliver i ugen op til premiereprogrammet gjort opmærksom på spil-app’en på Zulu. Derved kan brugerne nå, at øve sig, så de har større mulighed for at vinde, og derved komme live igennem til pgm.. Under programmet: App’en bruges under selve liveprogrammet - værter giver tegn til, at nu må der spilles, og teaser for hvad ugens præmie er, den der vinder vha. app’en får mulighed for at detonere en anordning der f.eks. springer en vandmelon i luften. Hvis det lykkedes, vinder seeren f.eks en drengerøvstur på en paintballbane. Efter programmet: Der bliver efter hvert program lagt et nyt spil op, så brugeren har mulighed for at øve sig på spillet, og derved have større chance for at vinde over de andre brugere, komme igennem til programmet, og få chancen for at vinde ugens præmie. Ugens præmie bliver også lagt op på Dumt og Farligts facebookside, så man kan øve sig lidt ekstra, hvis det er en præmie, man bare må have. Cross media storytelling, elementer I prioriterer og understøtter i konceptet med relation til Henry Jenkins, 7. Principles... 1. Spreadability vs. Drillability Vi opfordre mere til spreadability end drillability. Vi opfordre til at dele youtubeklip som ikke har forbindelse til programmet. Selvfølgelig håber vi på, at brugerne linker til vores youtube klip på deres egen Facebook. 2. Continuity vs. Multiplicity Vi bygger vores delelementer over vores kernefortælling vores tentpole - tv-programmet. Det er continuityen i programmerne der binder alle elementerne sammen og de er derfor alle koblet til den samme fortløbende “historie”. Vi har valgt at ændre på programindholdet fra det oprindelige Dumt & Farligt, og bruge mobil og facebook til at supplere indholdet. Det bidrager til programmerne, men skaber ikke sideløbende historier.



9

3. Immersion vs. Extractability Ved at linke til youtubevideoer og downloade app’en bliver brugeren en aktiv del af programmet. Man føler sig som en del af universet, da det også er muligt for brugeren at komme med forslag til, hvad de synes kunne være interessant at Jan Elhøj og Lasse Spang-Olsen afprøver af dumme og farlige ting. Der er også mulighed for at være publikum til programmerne, hvilket vil give oplevelsen af at være en del af programmet og universet. 4. Worldbuilding Hvis man skulle tænke i Worldbuilding, kunne man skabe et spilunivers omkring programmet, men fordi vi stadig ser tvprogrammet som vores tentpole, vil vi gerne gøre vores app så simpel så mulig, og integrere den med selve programmet. Liveprogrammerne kan også skabe en følelse hos seeren af, at træde ind i et andet univers når liveshowet går igang. 5. Seriality App’en og det spil som hænger sammen med hvert program skaber seriality i konceptet. Du skal huske at have din telefon eller tablet ved din side når du ser programmet, hvis du vil deltage i konkurrencen. Samtidig lever spillet inden ugens program, da du kan øve dig i ugens spil hele ugen op til programmet. 6. Subjectivity Seerene får merværdi, ved at de kan se optagelser bag om programmet og fraklip på Facebook og programsitet. Her kan de få indsigt i hvordan det har været, at være på optagelserne. Det er med til at fastholde dem, give dem ekstra oplevelser og guide dem hen på andre platforme - få dem til at downloade app’en og give dem lyst til at vinde præmier. 7. Performance Man kan af gode grunde ikke opfordre programmets seere til at lave egne forsøg, eller til på anden måde at lave merindhold i programmets ånd, da det ville være uansvarligt og farligt. Det er dog meget sandsynligt at små autonome fællesskaber kan opstå, hvor brugerne selv producerer og deler hjemmelavede videoer, med egne forsøg og eksperimenter - lidt på samme måde som man har set med eksempelvis Jackass, men det er ikke noget der på nogen som helst måde vil blive tilskyndet fra programmets side.

CROSS MEDIA KONCEPT GRUPPE 9, DALI, KATRINE OG MARIE

1

INTRODUKTION: Vi har valgt at puste nyt liv i TV konceptet ”Den vrede tømrer”, som først blev lanceret på kanal 5, og derefter med nogle programjusteringer, blev bragt over på kanal 4. Da programmet blev lanceret i 2008 på kanal 5, startede det meget positivt med over 100 000 seere, men dette tal faldt meget hurtigt til blot 47 000 seere. Vores ide er at relancere programmet med samme koncept, men forsøge at skabe en større interesse omkring programmet ved at have mere fokus på brugerinvolveringen. Måden vi vil gøre dette på, er ved at implementere forskellige tie-‐ins til TV programmet, som skal leve ved siden af programmet på andre platforme. På denne måde kan man engagere folk på flere forskellige platforme, og sørge for at fastholde deres interesse for programmet. Målet er at skabe en brugervenlig hjemmeside, facebooksite og mobilapp, ved siden af TV programmet, og på denne måde skabe en følelse af merværdi og involvering hos seerne. Succeskriteriet for at konceptet kunne fungere er at man kan engagere seerne i de tie-‐ins, som vil være tilgængelige på de forskellige platforme. Engagement vil øge interessen for hele konceptet, og dermed føre til et forhøjet seertal af selve tentpolen, nemlig TV programmet. Dette opnås ved at udvikle brugervenlige tie-‐ins, som skal involvere seerne. Først ved at være en del af et socialt netværk både på facebook, og på en hjemmeside, hvor de kan vidensdele indenfor programmets tema. Derudover får seerne et personligt værktøj i form af en mobil applikation, som er tilpasset deres behov.

TENT POLE: TV PROGRAMMET ”DEN VREDE TØMRER” I “Den vrede tømrer” tager værten Jens Andersen hjem til familier, som har begravet sig selv i husrenovering, som de ikke helt kan finde ud af at færdiggøre -‐ eller gøre rigtigt til at begynde med. Her kommer ulovlige el-‐installationer, VVS-‐sjusk og manglende isolation under Andersens lup. Efter en hård og kontant bedømmelse, rykker Andersen og en flok håndværkere ind, og viser, hvordan arbejdet i virkeligheden skal gøres. Familierne kan dog ikke bare læne sig tilbage, og se på. De skal nemlig tage del i det hårde arbejde, og de skal tage ved lære af deres mange fejl.


2

Netop dette element med at familierne skal tage del I det hårde arbejde, vil vi føre videre til de andre platforme. Men det bliver med seerne som De involverede, og med deres igangværende projekter I fokus.

TIE INS:

• APP (personlig app for bruger) • HJEMMESIDE (informerende og involverende) • INSTAGRAM (involverende) • EVENT (involverende, opmærksomhedsskabende) • YOUTUBE (viral reklame) • FACEBOOK (involverende, viral reklame, annoncering)

MÅLGRUPPEN: Med relanceringen af ”Den vrede tømrer”, og tilføjelsen af forskellige tie-‐ins til tv programmet, vil vi godt nå ud til et bredere publikum, i aldersgruppen 25-‐55 år. I forbindelse med dette vil derfor godt flytte programmet tilbage på kanal 5 fra kanal 4. Kanal 5 formår nemlig at markere sig som en bred underholdningskanal, med underholdning til hele familien. Målgruppen som vi forsøger at nå ud til kan deles op I forhold til de forskellige platforme. Mobil applikationen vil f.eks. primært være henvendt til mænd I aldersgruppen 25-‐40 år, med en interesse for “Gør-‐det-‐selv-‐projekter”. Hjemmesiden derimod, henvender sig til hele vores målgruppe, da den indeholder forskellige elementer som både kvinder og mænd, unge og ældre kan have en interesse for. Her vil man bla. kunne finde information om TV programmet, deltage I chat forum med andre seere, stille spørgsmål til brevkassen etc. Implementeringen af de sociale medier er også udset til at nå ud til forskellige aldersgrupper. Med instagram forsøger vi f.eks at fange interessen hos kvinder I aldersgruppen 25-‐35 år. Facebook spænder bredere, og henvender sig til hele målgruppen.

BRUGERINVOLVERING: Vi vil satse stort på involveringsstrategien i konceptet. Succeskriteriet for konceptet, er at skabe et univers omkring kerneproduktionen som kan leve på forskellige platforme og være med til at generere opmærksomhed og skabe interesse. Der vil ikke være nogen involvering i selve TV-‐programmet (tentpolen), men vi vil derimod skabe nye involverende produkter. Disse nye involverende produkter er som tidligere nævnt en ny smartphone app, og en ny hjemmeside. Vi vil også benytte os af eksisterende involverende platforme som youtube og Instagram. Samtidig oprettes en facebook side for programmet.


3

Før udsendelsen vil der være et event som skal være med til at kickstarte hele konceptet. Eventen vil blive filmet og uploadet på både hjemmeside, youtube og facebook. Derfor vil både hjemmesiden og Facebook være tilgængeligt før udsendelserne. På hjemmesiden vil seerne blandt andet have mulighed for at holde sig opdateret vedrørende programmet, se teaser fra eventen og deltage i debat med andre brugere. Instagram vil også være en stor spiller i forhold til brugerinvolveringen, da den vil spille en væsentlig rolle i mange af de konkurrencer vi vil igangsætte sideløbende med programmet. Så Instagram vil være tilgængelig under udsendelserne. Den mobile app vil blive præsenteret når udsendelsen går i gang og vil være tilgængelig både under og efter udsendelsen. Da appen ikke har en decideret interaktivitet med hverken hjemmesiden eller TV-‐programmet, vil den også kunne leve længe efter udsendelsen er sluttet. Den er selvfølgelig en del af konceptet, men den lever i sit eget univers, således at man kan bruge det selvstændigt. Den falder derfor under mobil strategi kategorien som ”Det unikke”, da den er enkeltstående og er rettet mod et klart afgrænset behov og mål hos brugerne. På denne måde formår man at skabe et mobilt merværdi via appen, da den tilbyder noget udover selve Tentpolen, som er TV-‐programmet.

FØR UNDER EFTER


4

MOBIL APP

• FORSIDE • 1-‐2-‐3

o Gør det selv beskrivelser • KORTFUNKTION

o Find værktøj/materialer i nærheden o Tilbud i nærheden o Håndværkere i nærheden

• § -‐ LOVE REGLER OG FAGUDDTRYK o Hvad må jeg selv? o Hvad hedder værktøj, materialer, teknikker osv.

• MIT HUS o Tilføj nyt projekt o Mine projekter o Kalender

Aftaler, konkrete planer Påmindelser: Den vrede tømrer minder dig om dine planer,

møder i kalenderen osv. o Indkøbsliste o To do o Mine billeder

Man kan tage billeder og uploade dem via instagrams egen app


5

MOVEMENT/GEOGRAFI 5 Man har appen lige ved hånden, og kortfunktionen – inspireret af etilbudavisen – viser bade tilbud på varer, forhandlere og håndværkere i nærheden af der du befinder dig. MOMENT/TID 5 Man kan i kortfunktionen forholde sig til hvor man er her og nu, mens i kalenderen kan man både planlægge i fremtiden i sin to do og aftalekalender, og man får påmindelser om det. Her ser man også hvor langt man er kommet i sit projekt. Derudover kan man tage billeder før og efter, som kan uploades via Instagram. Appen forholder sig derfor både til fortid, nutid og fremtid. ME/PERSONLIGT 5 Appens hovedformål er at være personlig. Både i ”Mit Hus” og i kortfunktionen, tager appen udgangspunkt i hvor du er, hvad du har brug for og hvilke planer du laver. Det er også nemt og overskueligt at finde 1-‐2-‐3 opskrifter for lige præcis dine opgaver, samt love og regler tilpasset dine søgninger. MULTIUSER/SOCIAL 1 Appen er kun social ved at kunne tage et billede og uploade via instagram. De to programmer hænger ikke rigtigt sammen, og appen scorer derfor lavt i denne kategori. Men fordi hovedmålet er at være personlig, er det sociale aspekt blevet nedprioriteret i denne app. MONEY/FORRETING 3 I kortfunktionen kan man nemt finde tilbud i nærheden, og man kommer derfor hurtigt i direkte kontakt med både forhandlere og håndværkere. MACHINE/MEDIATOR 2 Kortfunktionen tilpasses automatisk, men derudover fungerer ”Mit hus” ved at brugeren opdaterer manuelt. ”Love og regler” og ”How to” er et statisk tilbud, som ikke er automatiseret i større grad end at man nemt kan søge i kartoteket.


6

HJEMMESIDE Forside med følgende undersider

• Programbeskrivelse • Episoder

o SBS/Kanal 5 lader brugerne af betalingssitet nutv.dk se gamle episoder af deres programmer.

• Tips og tricks fra bruger til bruger (fora) o Her kan brugerne dele erfaringer og give råd.

• Brevkasse med ekspert – Den vrede tømrer • Konkurrence med instagrambilleder

o Her kan man vinde præmier fra vores hovedsponsorer, samt få billederne vist i programmets rulletekster.

INSTAGRAM • Konkurrence: Brugere tager og deler før/efter-‐billeder af egne projekter via

o Instagram o Hjemmeside o App o Facebook

• Hashtagger #denvredetømrer. • De bedste billeder bliver brugt i rulleteksten og lægges på hjemmesiden.

EVENT • Som event besøger ”Den Vrede Tømrer” tilfældige villaveje og opgange rundt

om i Danmark, med et team af håndværkere, og hjælper med småting i lejligheder og huse (skifter pærer, maler vægge, smører låse/hængsler osv.)

• Eventen bliver varslet på hjemmesiden, via plakater i nabolaget, og på facebook, og meningen er at beboere i lige den udvalgte gade, kan kigge forbi Den vrede tømrer, som kommer hjem og hjælper med små ting. Beboerne sættes i gang, og der filmes at de selv arbejder – som om tømreren starter en ”bevægelse”.

• Det hele filmes, og klippes sammen til en film som i første omgang anvendes som viral kampagne på youtube, derefter på hjemmesiden.

YOUTUBE • Viral film • How to videoer – klip fra serien

FACEBOOK o Annoncering af programmer: tema, klokkeslæt osv. o Brugere kan chatte, kommentere, like, tagge osv. o Billeder lægges op o Åbne konkurrencer der genererer trafik


7

SOCIAL TV ELEMENTER OG SECOND SCREEN I cross media konceptet lægges der fokus på social tv elementer. Disse elementer består af vores føromtalte tie-‐ins såsom app’en, hjemmesiden og facebook. Målet er ikke mindst at få folk over og se programmet, men også at de via deres second screen oplyses og underholdes med ekstra indhold fra ’Den vrede tømrer’. Seerne skal forsøges fastholdt i universet og ikke forsvinde ud på andre platforme. Under programmet er det vigtigt, at være tilstede på facebook. ’Den vrede tømrer’ skal udsende reminders og korte oprids om aftens program, men også seernes egne opdateringer kan hjælpe andre med, at finde over på kanalen.

MARKEDSFØRINGS-‐ OG DISTRIBUTIONSSTRATEGI I vores markedsføring af ’Den vrede tømrer’, lægger vi fokus på hjælp til selvhjælp. Den primære markedsføring vil derfor omhandle vores app, hvor brugerne kan finde instruktioner, tilbud og meget mere. I markedsføringen af app’en får vi mulighed for, at involvere vores facebookside og hjemmeside. Derudover vil vi også være tilstede på Instagram, hvor brugerne bla. vil få mulighed for at deltage i konkurrencer.

• Event Markedsføring: Eventen vil fungere som startskuddet i promoveringen af programmet. Vi vil selvsagt bruge vores andre platforme i markedsføringen af eventen. Distribution: Budskabet om at dette event afholdes, bliver distribueret via facebooksiden og vores hjemmeside. Her vil der blive gjort opmærksom på tid og sted, samt hvad man kan forvente at opleve. Det er ønsket at brugerne derefter selv skal dele og linke til vores post om eventen. Ydermere vil Youtube fungere som platformen der hoster den videoen, der vil blive produceret under eventen.

• App’en Markedsføring: App’en skal markedsføres på facebook og på vores hjemmeside. Den skal sælges som en hjælp til gør-‐det-‐selv manden, som et opslag over hvilke reparationer man selv må udføre, ’find den nærmeste’ og meget mere. Distribution: Et link der fører brugerne videre til Appstore og dermed app’en vil være, at finde på vores sponsoreres hjemmesider. Ligeledes vil du på hjemmesiden og facebooksiden blive oplyst om app’en og dens funktioner.

• Facebook Markedsføring: Facebooksiden skal markedsføres via vores hjemmeside og programmet. Her vi blive henvist til det ekstra indhold siden tilbyder og som kan bruges løbende som en second screen. Distribution: Link til facebooksiden findes på hjemmesiden, samt ’like’s og deling fra brugerne skal skabe øget besøgsrate og fans.


8

• Hjemmeside Markedsføring: Hjemmesiden vil blive markedsført i forbindelse med hvert program. Der vil blive henvist til siden sidst i programmet, som et sted hvor du kan finde ekstra indhold. Distribution: Der skal være links til siden via vores sponsorer og i slutningen af programmet.

• Instagram Markedsføring: Den funktion Instagram har i vores koncept, bliver markedsført i forbindelse med vores konkurrencer. Instagram fungerer derfor som en platform for konkurrencen. Distribution: Instragram er nødvendig for at seerne kan deltage i konkurrencen.

• Konkurrencer: Markedsføring: Konkurrencerne bliver markedsført via vores hjemmeside, facebookside og programmet. Nogle af konkurrencerne kommer til at have tilknytning til Instagram, men Instagram bliver ikke brugt som markedsføringsplatform. Distribution: Konkurrencerne vil blive offentliggjort via facebooksiden og hjemmesiden. Tv programmet vil henvise til konkurrencen

• Youtube:

Markedsføring: Youtube-‐kanalen er ikke en direkte brugerinvolverende platform, men fungerer som en hosting platform. Dog vil det være muligt at søge videoerne frem og dele. Fordi Youtube er ejet af Google, vil det give os mulighed for at ligge i toppen af søgninger også med vores videoer. Distribution: Videoerne der ligger på Youtube vil ligge med links på facebook og hjemmesiden. Derudover vil det være muligt at involvere sponsorer i distribueringen af videoerne via deres hjemmesider, da nogle af dem eller deres produkter muligvis selv vil optræde i videoerne.

SAMARBEJDSPARTNERE I forbindelse med produktionen af tv programmet og delelementerne, er et godt forhold til sponsorere af stor betydning. Af mulige samarbejdspartnere ser vi Silvan og diverse andre gør-‐de-‐selv forretninger. Programmet har allerede et samarbejde med Lauritz Knudsen og lignende byggevareproducenter har interesse for programmet. Også platforme som Boligsiden.dk og Boliga.dk er værd at overveje, da en stor del af vores ønskede brugere, er tilstede på disse sider. Her tænker vi på førstegangskøbere og folk der ønsker at give sig i kast med ’håndværkertilbud’ etc. Sponsorerne vil bidrage med økonomi og materialer til produktionen, samt ekspertviden. ’Den vrede tømrer’ vil i bytte kunne reklamere for produkter, samt linke til websites.


9

HENRY JENKINS´ 7 PRINCIPLES Spreadability vs. Drillability De Youtube videoer som vi vil oploade, og de billeder som folk oplader via instagram, vil kunne deles på tværs af forskellige web platforme og dette giver vores koncept god mulighed for spreadability. I forhold til Drillabilty, så vil brugerne have mulighed for at kunne fordybe sig på hjemmesiden, f.eks. i de event videoer vi oploader Continuity vs. Multiplicity Konceptets tie-‐ins, er alle med til at supplere hovedhistorien i TV programmet, uden at der direkte skabes multiplicity, med sideløbende historier. Man kan argumentere for, at der ligger multiplicity i at kreere sin egen verden i ”Mit hus” i appen, hvor Den vrede tømrer er en del af brugerens verden når hans stemme høres i til eksempel ”Påmindelser.”

Immersion vs. Extractability Ved at deltage i det community som vil være tilstede på hjemmesiden, eller uploade billeder via Instagram, downloade den mobile app, så formår man at inddrage universet i sin egen virkeligheden. Der vil ikke være særligt fremstillet merchandise som seerne af ”Den vrede tømrer” vil kunne tage med sig ud i den virkelige verden. Men i form af, at der i udsendelsen bliver præsenteret forskellig værktøjer, som er sponsoreret af vores sammenarbejdspartnere, vil seerne have mulighed for at købe disse produkter. Den mobile app vil desuden gøre det let og hurtigt at kunne bestille disse værktøjer gennem telefonen. Worldbuilding Der er ikke nogen fiktiv verden som bliver skabt i forbindelse med konceptet. Programmet foregår i den virkelige verden, så derfor er der ikke nogen form for worldbuilding i vores koncept.


10

Seriality Tv programmet er 30 minutter langt og skal ikke gøres kortere. Dog kan vi udnytte vores materiale til, at fokusere på enkelte pointer eller gode råd, der kommer i løbet af programmet. Disse bidder kan vi derefter bruge på både hjemmesiden, facebooksiden og youtube. Subjectivity Vi varierer ikke den historie som er knyttet til vores kerneproduktion. Den bliver fortalt og markedsført på de forskellige platforme, men historien er den samme. Performance Vi inviterer vores brugere og seere til handling ved, at deltage i konkurrencer hvor de skal benytte Instagram og vise hvor handy de selv er. Også app’en giver dem mulighed for at udvikle deres potentiale i forhold til håndværk og gør-‐det-‐selv.

Pernille -‐ Frederik -‐ Sara -‐ Martin Gruppe 5 Opgave 4

1

SMAGSDOMMERIET -‐ et cross media koncept

GRUPPE 5

Pernille – Frederik – Sara – Martin


2

Programmet Vi skaber et cross media koncept omkring tv-‐programmet ”Smagsdommerne” på DR2. Cross media universet går under titlen ”Smagsdommeriet”. I tv-‐programmet ”Smagsdommerne” diskuteres 4 forskellige aktuelle kulturtilbud inden for hver sin genre. Fra program til program vælges et panel af tre smagsdommere med en fast ordstyrende vært. Alle dommere er passionerede, polemiske debattører, de debatterer og fælder dom over forskellige aktuelle kulturtilbud i Danmark.

Præmis Vi ønsker at skabe et univers omkring tv-‐programmet, der via brugerinvolvering giver flere nuancer og perspektiver til den kulturelle debat i Danmark. I dag består programmet udelukkende af envejskommunikation fra ”eksperterne” til seerne. Vi ønsker at konceptet er med til at bevæge ”Smagsdommerne” væk fra envejskommunikationen. I stedet vil vi skabe platforme, hvor der er dialog mellem seere, kunstnere og smagsdommerne. Cross media konceptets primære funktion er at lave en platform for en brugerskabt kulturguide til tv-‐programmets målgruppe. Her kan man som seer læse andres anmeldelser og oprette egne anmeldelser. Vi giver også kunstnerne en mulighed for at tage til genmæle via video-‐uploads. Vi ser et stort viralt potentiale i denne funktion.

Mål og succeskriterier Det har ikke været muligt for os at komme igennem hos redaktøren for ”Smagsdommerne”, for at få oplyst, hvad de mener deres primære målgruppe er. Derfor tager vi udgangspunkt i vores egen formodning om, at den primære målgruppe er kulturelle/akademiske storbymennesker mellem 30 og 60 år. Vores formål med cross media konceptet ift. tv-‐programmet er, at skabe et større interessefelt hos det yngste publikum af målgruppen, dvs. 30 – 40 år. Vi mener den yngste målgruppe gerne vil guides via sociale medier, da de har en travl, hverdag og deres fritid derfor er yderst dyrebar. Kulturguiden ”Smagsdommeriet” skal vejlede brugeren så de ikke køber katten i sækken, men i stedet føler, at de har gode chancer for effektivt og nemt at investere deres tid i en god oplevelse.


3

Tentpoles og tie-‐ins Tentpole TV-‐udsendelsen: ”Smagsdommerne”, sendes på DR2 torsdag kl. 23.00.

Tie-‐ins Hjemmeside Websitet og app’ens opbygning ligner hinanden. Primært er det en guide til at vælge mellem Danmarks forskellige kulturtilbud. Sekundært er det en brandingplatform, som er med til at tegne brugerens digitale personlighed. Det content du møder på forsiden, er de anmeldelser, som brugerne taler mest om for tiden. I sin opbygning kommer sitet formmæssigt til at ligne AOK.dk (se nedenstående figur). Den store forskel er, at vores site kun handler om kulturelle tilbud, og at det udelukkende består af brugergenereret indhold.

Man kan bruge sitet på 2 niveauer – som aktiv bruger og som passiv bruger. For at blive aktiv bruger, skal man trykke på knappen: ”login via facebook”. På den måde er indgangsbarrieren minimeret og man får på samme tid indlemmet alle aktive brugere af kulturguiden i vores facebookunivers.


4

Aktive brugere: Når man opretter en profil får man mulighed for at customisere sin profil. Man kan linke profilen til; et pinterest-‐album, et twitter hashtag og en youtube-‐bruger. På den måde kan man ”brande” sin egen profil ved at dele og skabe forskellige former for smagsdommeri på de deportaliserede medier – mere om dem senere. Aktive brugere har en indflydelse på hvilke kulturtilbud der skal anmeldes i tv-‐programmet. Vi forestiller os at den mest omdiskuterede anmeldelse i hele ”smagsdommeriet” bliver taget op i tv-‐programmet. Dette element har et rigtig stort potentiale, da mange seere allerede har efterspurgt forskellige kulturtilbud i programmet via den nuværende facebookgruppe:

Passive brugere: Den passive bruger har adgang til alt indholdet i ”smagsdommeriet”, og kan bruge både sitet og app’en som en guide til at finde interessante kulturtilbud. Den passive bruger kan dog ikke kommentere og dele elementer på sitet. Oprettelse af anmeldelse: Sitet er båret af de anmeldelser, som brugerne skriver. De aktive brugere kan ”smagsdømme” ved at skrive en artikel (oftest via website) eller ved at uploade en video (oftest via app).

1. Opret/submit anmeldelse til et event. 2. Giv stjerner 3. Skriv anmeldelse / upload video 4. Angiv din rolle ift. projektet (bruger, arrangør, forfatter, producent etc.)


5

Af 2 grunde er punkt 4 særlig vigtigt. For det første er det meget vigtigt for vores målgruppe at kende afsenderen, så de ved at anmeldelsen ikke er simpel propaganda skrevet af kunstneren. For det andet er det interessant, hvis kunstneren pludselig dukker op i kommentarfeltet og forsvarer sit kunstværk – det vil skabe endnu mere snak om kunstværket. Anmeldelserne skrives som en facebook-‐kommentar under eventet. Man vælger selv om ens kommentarer skal dukke op på facebook eller om de udelukkende kan ses i ”smagsdommeriet”. De 2500 fans på facebook er allerede flittige debattører, men vi ser et meget stort potentiale for at rekruttere mange flere til facebook-‐gruppen via vores cross media koncept. APP (se app -‐ bilag 1) App’en og websitet ligner som sagt hinanden i sin opbygning. Men modsat websitet, som fokuserer meget på at gøre det let at oprette (omfattende) profiler og vise det mest spændende brugergenerede indhold, så fokuserer app’en på at give brugeren det bedst mulige kulturtilbud og muligheden for at anmelde det kulturtilbud, som man har oplevet. I udgangspunktet er app’en mere en service-‐app end en app der fortæller om programmet. Den kan sammenlignes med apps som TV-‐TID og VEJRET, som ikke er reklamesøjler for TV2 eller vejrudsigten, men har mere karakter af at give den bedst mulige service om emnet. Vi har valgt at give app’en 3 nøglefunktioner for at gøre den så brugervenlig som muligt. Den er overskuelig i sit layout og knapperne understøtter ideen om at gøre app’en til en service. Kalender Kalenderen har 2 funktioner: Kulturtilbud Her kan man se en kalender over denne måneds kulturtilbud og læse mere om dem ved at trykke på dem. Når man er inde på et event, kan man læse andre brugeres anmeldelser, se deres videoanmeldelser og evt. se kunstnerens egne kommentarer. Muligheden for selv at anmelde kan også tilgås gennem kalenderen. Min kalender Dette er en kalender med de events, som man har ”liket” på ”smagsdommeriet”, denne kalender kan synkroniseres med brugerens egen google-‐calender eller i-‐cal.

TEATER KUNST MUSIK


6

Kort Med kortet finder du lettest muligt de kulturtilbud, der er placeret tæt på hvor du befinder dig. Når det er zoomet ud, klynger det sig sammen, som vist på figuren. Når kortet er zoomet ind, kommer det enkelte event frem, og man kan læse en beskrivelse og se populariteten anvist med stjerner. Hvis du trykker på eventet kan du læse brugeranmeldelser, og du kan selv anmelde – akkurat som hvis du fandt eventet gennem kalenderen. Anmeldelser Hvis man ikke er ude efter at finde et kulturtilbud, men gerne vil anmelde et tilbud i stedet, kan man trykke på denne knap. Så får man følgende valgmuligheder: 1. Vælg event 2. Anmeld m. video (via youtube) 3. Anmeld m. skrift (via facebook, twitter, anmeldelsesformular) 4. Præsenter m. foto (via pinterest)

Facebook Facebook er klart det mest brugte deportaliserede medie i Danmark, og det er let at kommentere på alting, derfor har vi valgt at bruge det i stort omfang. Hvis du bruger ”smagsdommeriets” app eller logger ind som ”aktiv bruger” vil dine kommentarer ske gennem din personlige facebook-‐bruger. Man kan selv vælge om kommentarer kun skal vises på ”smagsdommeriet” eller om man også vil have dem vist på sin egen facebook-‐væg. Det vil sige at al aktivitet i princippet er koblet op med facebook, på den måde er det lettere at dele anmeldelser og videoer i sit eget netværk. Facebook-‐gruppe Smagsdommerne har allerede en facebook-‐gruppe, den gruppe har i dag ca. 2500 ”followers” hvoraf 58 er aktive brugere, som har kommenteret i gruppen. Vi ser et meget større potentiale i facebook-‐gruppen. For det første bliver alle aktive medlemmer i ”smagsdommeriet” automatisk medlemmer af denne gruppe, når de logger ind via facebook. Derudover er det en super platform til at diskutere kunst, men også til at lave afstemninger og konkurrencer. Vi ser dette som den platform, hvor vi kan publicere ting, som vi gerne vil have ud til vores seere.

TEATER KUNST MUSIK

TEATER KUNST MUSIK


7

VIP-‐brugere og Second screen Programmets vært Adrian Hughes er allerede meget aktiv i facebook-‐gruppen, vi så gerne at endnu flere kendte eksperter og kunstnere deltager i debatten med seerne. Vi vil derfor invitere de kunstnere, som bliver bedømt i tv-‐programmet til at være online i gruppen, mens programmet kører, så man kan give sin mening til kende overfor kunstneren og også få et svar. Genmæle Vi har en idé om at mange af de kunstnere som bliver bedømt, bliver oprørte og hidsige over det, der bliver sagt om deres kunstværker. Vi vil gerne give dem et talerør, hvor de kan give igen. Vi forestiller os at de kan sende en ”genmæle” video ind til os. Det skal foregå ved, at de sender en kommentar til kultur-‐eventet, som en video. Vi tror at netop de videoer har potentiale til at give en stor viral effekt – simpelthen fordi kunstnernes kommer til at vise deres følelser.

Twitter Vi ser Twitter som et niche-‐medie i Danmark. Det har ikke en særlig stor udbredelse og store dele af vores målgruppe vil ikke have den fjerneste idé om, hvad det kan. Det er imidlertid et glimrende medie til at komme med små bemærkninger og sjove tanker. Så til den gruppe mennesker fra den danske kulturelite og de unge kreative mennesker, som sandsynligvis bruger twitter, har vi selvfølgelig lavet et hashtag til programmet #smagsdommeriet, så man kan tweete med. Second screen Ved at give ”Smagsdommerne” et hashtag er der skabt en mulighed for at bruge twitter som second screen og samle tweetsene på vores site. Vi håber at der sidder en lille gruppe nørder derude, som vil bruge det – men vores fokus og værtens fokus bliver at opdatere via facebook.

Youtube Vi bruger ikke youtubes egen platform aktivt, men benytter os i vores app og på vores site af, at man kan uploade videoer til youtube. Vi forestiller os, at videoupload er 100% integreret med vores services, så brugerne faktisk ikke på noget tidspunkt er på selve youtube-‐sitet.

Pinterest Ligesom med youtube, så er Pinterest udelukkende en facilitator for en service, som vi vil give vores brugere. Man uploader og samler sine billeder i albums på Pinterest, men i virkeligheden forestiller vi os, at billederne er 100% integreret med vores services. Vi forestiller os ikke, at brugerne på noget tidspunkt bliver sendt til Pinterest-‐websitet – med mindre de aktivt vælger at trykke sig ind på en profils pinterest-‐bruger.


8

TV-‐teasers Vi vil beholde de traditionelle teasers for programmet, det giver kerne seerne en mulighed for at se hvilke emner, der kommer i næste uges program og det ligesom alle andre programmer er det fint med reklame på TV-‐fladen.

Podcast Podcast vil stadig være en mulighed i ”smagsdommeri”-‐universet. Vi ændrer ikke konceptet, da vi formoder det fungerer ligeså fint, som DR’s andre podcast. Podcast har et ganske stort publikum og det er en god mulighed for en personlig genudsendelse, hvis man ikke fik set programmet.

Flowchart for web

Forside Her kan man finde et event eller anmelde et event. Midt på siden er der samlet en liste over de mest populærere anmeldelser. Øverst til højre logger man ind på sin profil gennem facebook. Først når man er logget ind kan man deltage aktivt på sitet.

Find et event Her kan man benytte en enkelt søgemaskine eller en avanceret søgemaskine. Den enkelte søgemaskine finder aktuelle events ud fra dato og emne. Med den avancerede søgemaskine er det muligt at specificere søgningen yderligere inden for tid, sted, genre osv. Her kan man yderligere læse anmeldelser for hver enkelt event, like anmeldelser samt melde sin deltagelse i events.

Anmeld event Her kan man finde den pågældende event man ønsker at anmelde gennem en søgemaskine.

Event og anmeldelse

Her kan man oprette en anmeldelse. Anmeldelsen kan være skriftlige eller gennem video. Ligeledes kan man kommentere på andres anmeldelser.

Event og anmeldelse

Event og anmeldelse

Event og anmeldelse


9

Illustration af web-‐site

MEST POPULÆRERE ANMELDELSER

SMAGSDOMMERIET

FIND EVENT MUSIK SCENE FILM UDSTILLING

SØG

ANMELD EVENT

MUSIK SCENE FILM UDSTILLING

SØG

FILM -‐ Skyfall:

TEATER -‐ Manifestet:

MUSIK – Chimes & Bells:

Det kan godt være at Daniel Craig er en god skespiller, men han er IKKE James Bond! Jeg har set de 3 Bond film men hver af dem har ikke været en Bond film. De 2 første har da været ok action film, men Skyfall kunne ikke engang være det. Den fejler på så mange niveauer. "Bond babe" dør inden man hauske hendes navn, computer nørden plugger fjendes computer på hovednettet EFTER han har genopbygget nettet som samme skurk har ødelagt, no gizmos, der lægges "high tech" spor ud der leder til hans HJEM(!) GAB

Bør vi fortie massemorderen fra Norge eller gennem kulturen forsøge at forstå hans forbrydelser? Personligt har jeg svært ved at forstå dem, der mener, at det er bedre at tie end at tale. For at komme nærmere en forståelse er på ingen måder det samme som at acceptere. Som tilskuer i salen sidder man dybt optaget af et indhold, der gør sådan cirka 100 gange mere ondt end at overvære endnu en opsætning af en kendt tragedie som f.eks. Macbeth. Modet til at se Breivik i øjnene, tager jeg hatten af for.

For endelig lyder Chimes & Bells som det afsindigt velspillende band, de nu engang er. Cæcilie Triers veleksponerede cello må ofte vige pladsen for tangenterne, men det gør den blot mere virkningsfuld, når den endelig træder frem. Det er forfriskende og vækker minder om et band som Cocteau Twins med den drømmende, men stadig konsekvente


10

Strategi for brugerinvolvering ift. ”Den perfekte storm” Programmet ”smagsdommerne” er et tv-‐program, der hovedsageligt består af diskussion og samtale mellem 3 smagsdommere og en vært. De sidder alle i hver deres stol i et studie og diskuterer. Inden et nyt emne diskuteres / anmeldes vises der en lille smagsprøve via en kort trailer eller reportage, som overgang til det nye emne. På trods af disse korte præsentationer består ca. 80 % af programmet af samtale. Programmet i sin helhed bliver også udgivet som podcast – en slags radioelement. Programmet i sig selv gør altså brug af en meget traditionel form, som er fuldt ud afhængig af fysisk økonomi og udelukkende skabt af professionelle. I henhold til ”Den perfekte storms kompas” af Peter Svarre hører programmet ”smagsdommerne” til i det syd-‐vestlige hjørne af kompasset – som illustreret på grafen. Ved at skabe et cross media koncept omkring et program, der afhænger af professionelle skabere og fysisk økonomi, hiver mand det mod nord-‐øst. Det gøres ved at give programmet tidssvarende fordele, som interaktion på flere platforme mellem både professionelle og ikke professionelle samt muligheden for en digital markedsførings og distributionsstrategi. Vi vil altså forsøge at hive ”smagsdommerne” mod nord-‐øst med vores cross media koncept.

Social TV Markedsførings-‐ og distributionsstrategi: Ved at bygge universet op sammen med sine seere, kan det udvikle sig og vokse sig større og større på seernes opfordring, uden at involvere store økonomiske midler. Brugerinvolvering og den potentielle deling, er en effektiv og billig reklame, som er selvgenererende. Det engagement som seeren ligger i udviklingen og tilblivelsen af universet, tilfører brugerne selv en værdi i deres egen historie og identitet, fordi de bliver deres egne smagsdommere. Samlet set er målet med brugerinvolveringen at skabe et tv-‐program, som inkluderer seerne i en sådan grad, at selve programmet tager form efter, hvad størstedelen af seerskaren ønsker at se.


11

Vores distributionsstrategi for ”smagsdommeriet” foregår også ved at opfordre kunstnerne til at indsende ”genmæle-‐videoer”, som muligvis har potentialet til at fungere som virale reklamefilm. Vi vil få Adrian Hughes til at opfordre kunstnerne til at sende et ”genmæle” på i tv-‐programmet. Med den nye store brugerinvolvering skaber vi forhåbentlig en ny hype og opmærksomhed omkring tentpolen – tv-‐programmet, så det kan generere yderligere spreadability.

SWOT-‐Analyse Styrker Det nye cross media koncept ”Smagsdommeriet”, vil være et friskt pust mod den perfekte storm i det nord-‐østlige hjørne af Peter Svarres kompas. Den nye brugerinvolvering i formatet, vil genere mere aktivitet, og i sidste ende flere seere. Vi vil med den nye app give vores brugere en nem og overskuelig kulturguide. Svagheder Det kan måske blive et problem, at vi bevæger os væk fra eksperternes endegyldige domme, da brugerne i det nye cross media koncept i højere grad vil fungere som dommere. Muligheder At give vores seere og andre kulturinteresserede en kulturguide, som er målrettet til dem og ikke blot en del af en støre by-‐guide, som fx AOK.dk. Trusler Hjemmesiden Alt om København (AOK.dk) har allerede et site og en app med en meget omfattende kulturguide. Vi mener den kan være en konkurrent til vores ”smagsdommeri”-‐koncept, da den tilbyder meget af det samme indhold.

Analyse af ”Smagsdommeriet” ift. Henry Jenkins’ 7 principper: Spreadability vs. Drillability I dette koncept er begge principper højt prioriteret. Som bruger læser man en bog, ser en film eller tager på udstilling. Imens man gør dette tænker man som en smagsdommer og efterfølgende skriver man en anmeldelse og deler den på sitet. I Henry Jenkins’ 7 principper bliver disse to begreber stillet overfor hinanden som om de kun kan eksistere på bekostning af hinanden. Dette er ikke tilfældet, hvilket klart kommer til udtryk i vores koncept, hvor de to princippers sammenspil er helt centralt for oplevelsen. Seriality Dette princip er til stede i den forstand, at man kan læse separate anmeldelser, besøge de af programmet omtalte udstillinger, eller læse bøger som smagsdommerne har bedømt og efterfølgende anmelde disse. Anmeldelserne kan stå for sig selv som eksterne dele af et større hele, og så snart en udstilling er blevet besøgt og en bog er blevet læst og bedømt af smagsdommerne kan disse betragtes som emner, der er relevante i forhold til programmet.


12

Subjectivity Når brugerne skriver anmeldelser om kulturtilbud, som programmet berører, kommer subjectivity til udtryk. Men også når de kunstnere, der er genstand for anmeldelserne tager til genmæle. Performance Performance er i høj grad tilstede, da man som bruger har stor indflydelse på, hvilke emner, der skal anmeldes i programmet. Det kommer til udtryk gennem brugeranmeldelsernes mest omtalte event, som anmeldes i programmet.

Gruppe 3: Kathrine, Rune, Nina og Christian

1

Præmis 2 Dumt & Farligt 2 Mål og succeskriterier 2 Tentpole og tie-ins 2

Websitet 3 Facebook 3 Mobil-app 3

Hvornår bruges de forskellige delelementer? 4 TV udsendelsen 4 Mobil-app 4 Hjemmesiden 4 Facebook 5

Strategi for brugerinvolvering 5 Markedsførings- og distributionsstrategi 5 Mobilens merværdi 6 Henry Jenkins, 7 principper 6

#1 Spreadability 6 Drillability 7 #3 Extractability 7 #7: Performance 8


2

Titel: Dumt & Farligt Broadcaster: TV 2 Zulu

Præmis Præmissen for ZULU programmet ”Dumt og Farligt” er, at værterne afprøver dumme og farlige forsøg på bedste Mythbusters facon, så seerne ikke behøver at gøre det hjemme.

Dumt & Farligt Jan Elhøj, der bl.a. er kendt som ballademageren fra Banjos Likørstue og Lasse Spang Olsen, der har haft en interesse i at springe ting i luften de sidste to årtier, er et tilpas dumt og farligt makkerpar til at udføre alt det, du ikke må gøre derhjemme – hvilket er programmets metahistorie.

Mål og succeskriterier I første sæson forsøger Jan og Lasse sig med små og store forsøg, uden interaktion fra seerne. Men produktionsselskabet kan i anden sæson sagtens benytte sig af cross media, for at få seerne til involvere sig og føle et personligt ejerskab. Programmet lever meget på fascinationen af eksplosioner og skøre eksperimenter, hvilket man godt på sin vis kan overføre til folks stuer. Det overordnede mål med dette cross media projekt er derfor, at få brugerne til at involvere sig i så høj grad, at de producerer videoer af deres egne sjove hjemmeforsøg og deler det med hinanden på Dumt og Farligt´s facebookside, og at de har lyst til at deltage i de ugentlige konkurrencer.

Tentpole og tie-ins Konceptets tentpole er TV programmet ”Dumt og Farligt” og de forskellige tie-ins er websitet, facebook og mobilapp, som illustreret nedenfor.

Tentpole TV

Tie-ins Facebook

Tie-ins Hjemmeside

Tie-ins App


3

Websitet Websitet er delt op i to kolonner: Dumt og Farligt. Kolonnen ”Dum” er harmløse hjemmeforsøg som seerne selv kan prøve kræfter med. Her ligger der b.la. opskrifter på små nørdede kemiker forsøg, som man kan lave hjemme. Det kunne for eksempel være: ”Kom en smule bagepulver i en lille plastikæske og fyld den derefter op med vand, ryst den og vent på eksplosionen” Under ”Farlig” vises tidligere afsnit, skøre fraklip fra optagelserne, en personlig præsentation af værterne og en rundvisning i huset af værterne.

Seerne – som jo bliver opfordret til ikke at gøre dumme og farlige ting hjemme, kan desuden sende deres forslag ind via programmets hjemmeside, hvorpå værterne vælger det forsøg ud, som de synes der er dummest og farligst, for så at afmystificere det. Selve TV programmet henvender sig hovedsageligt til drenge og unge mænd i alderen 10-25 år. Men de forskellige tie-ins – bl.a. Dumt og Farligt kolonnerne på websitet henvender sig mest til den yngre del af segmentet. Første sæson er et bevis på, at programmet sagtens kan bære uden cross media – så på den måde, kan det kun være et plus, at man får den yngre del af segmentet i spil (10-15 årige), uden at det påvirker den ældre del af seersegment (15-25 årige)

Facebook På facebook kører der ugentlige konkurrencer, hvor seerne på opfordring af værterne laver et nemt og uskadeligt forsøg f.eks. ”hvem kan få en gul sodavand til at bruse mest over”. Det forsøg filmes og oploades på facebooksiden af brugerne, og bliver bedømt på ”likes.” Filmen med flest ”likes”, ryger videre i konkurrencen om, at være med i det afsluttende program af ”Dumt og Farligt” og får som præmie lov til at være den der trykker på udløserknappen til eksplosionen.

Mobil-app Da programmet ikke sendes live, kan seerne via deres mobil gætte på, hvad der f.eks. sker, hvis man f.eks. lægger en hårspray på en grill. A) Den brænder B) Den smelter C) Den eksploderer. Det pågældende indslag vil være det sidste i programmet, og seerne vil derfor være nødt til at blive hængende for at se om de har gættet rigtigt. Der trækkes lod blandt de rigtige svar, og vinderen annonceres dernæst på facebook og vinder en ”Jeg er dum og farlig” t-shirt. En anden vigtig del af programmets app er en ”Eksplosions-generatoren”. Den går i alt sin enkelthed ud på, at man kan filme sin kæreste, hund eller lære og derefter få et computer-missil eller en bombe til at springe det/den i luften. En film man selvfølgelig kan dele med sine venner på facebook.


4

Hvornår bruges de forskellige delelementer?

TV udsendelsen Er tentpolen der bliver sendt en gang om ugen.

Mobil-app Undervejs i udsendelsen kan man via appén deltage i afstemningen om hvad der sker i dagens eksperiment. Denne funktion fungerer derfor som second screen og bliver brugt mens programmet kører.

Appén indeholder også en ”Eksplosions-generator”. Videoen som brugeren producerer, kan man dele med vennerne på Facebook. Dette foregår hele tiden og er ikke bundet op på udsendelsen, men fungerer mere som en sjov gimmick. Eksplosions-videoen har desuden tydelig grafik der signalerer at den kommer fra ”Dumt og Farligt” universet.

Hjemmesiden På hjemmesiden kan man hele ugen se tidligere programmer, sjove fraklip, komme bag om kameraet og fx få et indblik i hvor meget sikkerhed der er i forbindelse med værternes skøre forsøg. Desuden er der også gode sikkerhedsråd at hente i små videoer hvor værterne Jan Elhøj og Lasse Spang Olsen giver tips og tricks om fx de bedste sikkerhedsbriller og om brug af åben ild. Hjemmesiden bruges primært efter programmet, hvor brugerne kan ʼdyrkeʼ deres nørderier.


5

Facebook På ”Dumt og Farligt” facebooksiden uploader brugerne deres ”konkurrence videoer” og der stemmes via ”likes”. Brugerne deler også deres ”Eksplosions” videoer her + på deres egne og venners profiler. Dette foregår løbende, og siden skal derfor gerne være en smule aktiv hele tiden, da seerne løbende sender videoer ind.

Strategi for brugerinvolvering Peter Svarre definerer 3 niveauer i forhold til brugerskabelse. Højt, mellem og lavt niveau. I vores koncept skaber vi: Højt niveau af brugerskabelse når vi opfordrer brugerne til at producere deres egne konkurrencefilm og det samme når man med appén producerer sine egne eksplosions film. Mellemniveau når brugerne deler det på facebook og videre-distribuerer andres videoer – her forestiller vi os andre også vil dele indholdet hvis det er sjovt eller vildt nok. Lavt niveau af bruger deltagelse skabes når der deles ”likes” ud til den video brugerne synes bedst om. Vi ønsker altså at involvere vores brugere i vores produkt. Især omkring brug af produktet og brug af samtale om produktet. (Peter Svarres model 3 og 5.)

Social TV elementer Brug af second screen finder sted via appén når man stemmer om hvordan dagens eksperiment ender ud. Man kan desuden diskutere, om det er Social TV når brugerne deler deres videoer på facebook og der derigennem skabes en dialog omkring programmet.

Markedsførings- og distributionsstrategi Markedsføringen af Dumt & Farligtʼs cross media koncept skal primært foregå viralt igennem brugernes egne hjemmevideoer, som allerede er et højt niveau af brugerskabelse. Der bliver primært ʼreklameretʼ for dette element (at producere sine egne videoer) i programmet igennem værterne, men der vil selvfølgelig også være konkurrencebeskrivelser på programmets hjemmeside, facebook og på mobil-appʼen. Som beskrevet senere i rapporten1 vil brugernes videoer forhåbentlig fungere som motivation for nye brugere til at tænke ʼdet kan jeg da gøre bedre/det ser sjovt udʼ, og dermed selv producere eller redistribuere en video – og forhåbentlig skabe en kædereaktion der bunder i fascinationen ʼdet kan jeg/eller kan jeg gøre det bedre?ʼ. På mange måder kan man sammenligne dette med Wikipideas måde at engagere brugerne i deres produkt (jævnfør Clay Shirkys Kapitel 5, Here comes everybody). For at få brugerne til at producere egne videoer og indgå i en medskabelse af produktet, skal man skabe et engagement, og en lyst til at være en del af dette produkt.

1 Læs mere under punktet #7 performance


6

Distributionsstrategien er vigtig i dette koncept, da det er betydeligt at folk forstår at de skal oploade deres videoer via facebook og stemme derinde via likes, men ligeså vigtigt er det at få brugerne til at redistribuere videoerne. Når tilstrækkeligt med brugere har oploadet videoer inde på siden, er det dernæst nemmere at lokke nye brugere ind på siden, ved f.eks. at sige i programmet ”Skynd jer ind på vores facebookside, hvor I kan se mange flere sjove hjemmevideoer fra vores fans”

Mobilens merværdi Vores mobil app fungerer både som second screen og som selvstændig app. Den fungerer som second screen, da man undervejs i programmet kan stemme på hvad man tror resultatet af det sidste forsøg bliver. Der opfordres igennem programmet til at gå ind og stemme på hvad man tror resultatet bliver, hvilket også er en teaser for at seerne skal blive hængende og se hvad der sker. Appʼen fungerer desuden selvstændigt med sin ʼeksplosions-generatorʼ, som brugerne kan lege med før og efter programmet. Denne generator er også mobilens merværdi jævnfør de tre Pʼer personale, portable og pedestrian.

Henry Jenkins, 7 principper I forhold til cross media storytelling, har vi gjort brug af følgende punkter fra Henry Jenkins 7. Principper.

#1 Spreadability Brugeren kan via deres eksplosions-app optage hjemmevideoer, hvor de med en effekt kan sprænge vilkårlige ting i luften. Dette kræver selvfølgelig en vis portion engagement fra brugeren at gøre, og derfor vil man som bruger automatisk gerne ʼbelønnesʼ med at kunne dele sit værk med andre. Derfor vil der selvfølgelig være mulighed for alle slags delingselementer når man har lavet en video via sin app. Fordi videoerne netop er sjove og skøre, gør dette at folk automatisk gerne vil dele det og vise deres ʼværkʼ til deres venner. Som Jesper Balslev skriver i sin artikel2 ”så øger dette spredningen og øger det kulturelle værd af kommunikation.” Vi har som inspiration til denne opgave kigget en del på tv-programmet Mythbusters måde at sprede sig ud på flere platforme. De har et element på deres facebookside som opfordrer deres fans til at sprede statusopdateringer og andet med deres venner, og belønner dem der får flest ʼre-postsʼ og ʼlikesʼ. Dette element kunne man nemt adoptere til Dumt & farligts facebookside. 2 Fra social media til cross media, søndag d.6 oktober 2011


7

Mythbusters måde at opnå ekstra spreadability, screendump fra facebookside

Drillability Dumt og farligt læner sig meget op af Mythbusters koncept, som netop er at afprøve myter og skøre eksperimenter. Myhbusters har på deres hjemmeside sørget for at forbrugeren kan fordybe sig i konceptet (drillability) med ideer som ”Myth facts”, ”web eksklusives”, ”fan favorites” og ”outtakes”. Dette er igen elementer som nemt vil kunne overføres til Dumt & farligt. Især fraklip, tror vi kunne være en storklikker på siden, da der jo umiddelbart må findes en masse materiale i denne genre. Vi mener sagtens at Dumt & farligt kunne dyrke nørderierne på deres hjemmeside og dermed åbne op for features som ʼsjove eksplosions-factsʼ osv.

#3 Extractability I bedste Mads og Monopolet stil bliver den bruger der har fået flest likes på sin Dumt & Farligt konkurrence-video belønnet med en eksklusiv t-shirt med teksten Dum & Farlig. Der er desuden rig mulighed for at lave andet merchandice til denne type program. Mythbusters har f.eks. dyrket de sjove udtryk fra programmerne og brugt dem som t-shirt prints, hvilket Dumt & Farligt igen sagtens kunne kopiere med sjove udtryk fra værterne Lasse og Jan. Dog skulle disse udtryk dyrkes mere aktivt i programmet, så det blev til noget som brugerne forbinder med programmet.


8

#7: Performance Programmet Dumt & Farligt, vil enormt gerne have deres seere til a lege med og “mashe up”. Ideen med at brugerne selv skal lave deres eget eksperiment og selv skal filme en hjemmevideo, kræver rigtig meget engagement for brugerne. Vi mener dog, at der i konkurrence-videoerne kan være en motivation fra brugerne til at tænke ʼdet kan jeg gøre bedreʼ, og så selv producere en video – og dermed skabe en kædereaktion der bunder i ʼdet kan jeg/eller kan jeg gøre det bedre?ʼ.

Gruppe 2 / Cecilie, Jeppe, Sebastian og Sofie / Opgave 4

1

Cross Media koncept for Detektor - Strategi for brugerinvolvering

Valg af tv-program for cross media koncept Detektor er et forbrugerprogram på DR, som tjekker fakta og tal i den aktuelle debat. Programmet går magthavere, meningsdannere og medier i sømmene, og tjekker om det de siger rent faktisk passer og kan dokumenteres. I hvert program afprøver programmets vært Thomas Buch Andersen en række påstande, som er fremsagt i ugens løb. F.eks.: Er Eremitageløbet i København verdens ældste, som de påstår? Detektor undersøger påstanden og fremlægger resultatet for Peter Schnohr, som er arrangør og initiativtager til Eremitageløbet. Detektor modbeviser påstanden, og Peter Schnohr bliver bedt om, på ny at forholde sig til, om hans påstand er sand eller falsk. Det skal han gøre ved at placere en magnet under ”sand” eller ”falsk” i Detektors sandhedsbarometer. Peter Schnohr erkender sin fejl. Detektors faktatjek af al slags information, har boret sig ind i folks bevidsthed og gjort flere afsendere opmærksomme på vigtigheden i at have styr på sin fakta - heriblandt os selv som tilrettelæggere. Man skulle jo nødig have i Detektor. Detektor sendes både på tv og i radioen, men startede som et radioprogram. Efter at programmet havde eksisteret på P1 i knap et år, blev der udviklet en tv-version af konceptet på grund af programmets popularitet. Programmets målgruppe er ved nærmere undersøgelse ikke formuleret af DR selv. Ser man på målgruppen for både DR2 og P1, så taler vi om en gruppe, som akademisk set ligger over gennemsnittet. Vi har valgt, at lave et cross media koncept for Detektor, fordi vi mener, at der er gode muligheder for brugerinvolvering, som ikke udnyttes til fulde. Navnet ”Detektor” beholder vi, fordi at det er et etableret program, som har et stærkt brand, som brugerne i forvejen kender. På Facebook har Detektor 6,146 likes. Radioprogrammet har i gennemsnit 69.000 lyttere for hvert program, mens det gennemsnitligt er blevet podcastet ca. 21.000 gange om måneden i 2012. I foråret havde tv-programmet i gennemsnit 85.000 seere over fem afsnit, mens antallet af seere ligger noget lavere for den sæson der kører netop nu. Her har 65.000 i gennemsnit set tre programmer. Detektor har flere gange opnået international anerkendelse. Konceptet bag har modtaget i alt fire internationale priser, bl.a. prisen for ”Bedste public affairs-program” og ”Bedste magasin format”. Indholdsmæssigt vil vi ikke ændre på Detektor, som vi synes er et skarpt journalistisk format. Vi vil derimod forsøge at optimere brugerinvolveringen.


2

Detektor sendes hver tirsdag kl. 15.03 på P1 og senere samme aften kl. 20.00 som tv-program på DR2. Præmis og ramme for konceptet – metahistorie Programmets vært Thomas Buch Andersen har i en artikel udtalt til Berlingske, at han håber, at programmet kan være med til at inspirere danskerne til at være mere kritiske overfor medierne og de folk, der udtaler sig i medierne. Programmets tentpole er, at brugerne i højere grad skal være Danmarks vagthunde og forholde sig mere kritisk til hvad de ser og oplever. De skal via. flere forskellige platforme have mulighed for at bidrage med deres kritiske sans og indsende information, som de stiller spørgsmålstegn ved. Deres motivation for at bidrage skal komme af, at det er identitetsskabende. Ved at tippe Detektor via. de sociale medier kan den enkelte bruger vise omverdenen, at han er en skarp og opmærksom borger, som forholder sig til det samfund der omgiver ham. Som Peter Svarre skriver i ”Den Perfekte Storm”, så vil produktet blive mere værdifuldt for den enkelte bruger, når de selv har været med til at skabe det, eller når de har en direkte relation til dem, der har skabt produktet. På den måde vil brugerinvolveringen formentlig lønne sig for programmet i form af højere seertal. Andre motivationsfaktorer kan være de to almene menneskelige behov, som Clay Shirky beskriver i kapitel 5 ”Here Comes Everybody”. Nemlig behovet for at sætte sit aftryk på noget og det at gøre en god gerning som i tilfældet med Wikipedia. For at belønne brugerne og vise dem, at det nytter at involvere sig, vil vi skabe mere synlighed omkring brugerinddragelsen i programmet. Hvordan vi vil det– kommer vi ind på senere i opgaven.

Mål og succeskriterier for cross media koncept Et af vores mål med vores cross media konceptet for Detektor er at få flere brugere til at bidrage til programmet. Det vil vi gøre ved at skabe mere hyppe omkring det at forholde sig kritisk til det man oplever og faktatjekke. Vi vil samtidig gerne nå ud til en bredere målgruppe. Af og til synes vi, at Detektor bliver lidt elitært på grund af programmets valg af historier. Nogle historier bliver for komplicerede, hvilket betyder at man som seer bliver hægtet af. Derfor vil vi lave en mere alsidig sammensætning af historier og fortælle flere historier, som folk kan relatere sig til. Derudover har vi fået det indtryk, at det primært er de ældre brugere, der henvender sig til programmet med påstande de gerne vil have undersøgt. For at inddrage flere yngre seere vil vi lave en app, som gør det nemt at tippe Detektor, uanset hvor du er.


3

Ved at lave en Detektor-app håber vi på at øge brugerinvolveringen. Da det nok primært vil være de yngre brugere, der vil benytte sig af en app, vil flowet af historier formentlig også ændre sig lidt mere i retningen af, hvad de unge brugere interesserer sig for. Når det er sagt, så er der selvfølgelig en meget fin balance når vi taler valg af historier, da programmet er et DR2-program og skal holde et vis niveau. Succeskriterier Et succeskriterium for vores strategi for brugerinvolvering er, at flere brugere vil bidrage med at skabe indhold til programmet. Dels fordi at det foregår over flere platforme, mens også fordi, at det kan foregå når som helst via app’en og fordi at brugerinddragelsen bliver synliggjort i programmet. Detektor er et program som produceres hver uge, både til tv og radio. Det er derfor en stor fordel og et succeskriterium, hvis programmet hurtigt kan skabe indhold af de historier, som bliver indsendt af brugerne via. app’en og Facebook. Ved at have en app og en Facebook side med meget brugeraktivitet, så kan Detektor redaktionen hurtigt danne sig et overblik over, hvilke historier, der har fået flest likes og kommentarer og dermed også, hvilke der har seernes og lytternes opmærksomhed.

Strategi for brugerinvolvering Den overordnede strategi for Detektor er, at gøre deres seere mere aktive. Det gør vi ved at gøre det nemmere for programmets seere og lyttere at bidrage aktivt via. Facebook og smartphones. Strategien er at den indflydelse brugerne kan få ved at bidrag, kan være med til at give dem en følelse af ejerskab for programmet og identitetsskabelse (jf. Peter Svarre). De kan her være med til at forme programmet og vise omverdenen at de er med til at skabe indhold. Brugerne skal få en følelse af at være Detektors vagthunde ude i virkeligheden, der indberetter forkert fakta og gør opmærksom på det via deres online communities. Her læner vi os op af Shirkys betragtning af at ”Everyone is a media outlet”, som siger at brugerne naturligt vil have en lyst til at sprede deres gode gerning videre til deres venner på Facebook mv. De har en trang til at blive set og det kan de nemt og hurtigt gøre vha. Detektors nye medieplatforme.

Platforme i anvendelse Detektor app Den platform vi vil gøre mest ud af at promovere er Detektors nye app. Da faktatjekkerne (brugerne) bevæger sig rundt ude i virkeligheden og bliver bombarderet med usande statements fra virksomheder og politikere, er det vigtigt at de hurtigt og nemt kan indrapportere deres observationer. Den primære funktion i Detektors app er at den kan sætte et vandmærke på dine billeder. Hvis du støder på noget fakta du undrer dig over, tager du et billede med appen, og i nederste højre hjørne vil nu være et Detektor-logo. Logoet kunne være ”Detektor?”, som en opfordring til at være opmærksom på, at fakta her kan være falsk eller overdrevet, eller et logo med Detektors karakteristiske O.


4

Eller bare:

Du kan nu videredistribuere billedet og på en sofistikeret måde, uden at skrive andet i dit post, sige til dine online venner, at der er noget helt galt med fakta i denne artikel mv. Appen er en selvstændig app, ikke en second screen, som ud over billedfunktionen også har et community af passionerede faktatjekkere. Når du har taget et billede, uploades billedet automatisk på appens community (som i Instagram), hvor der er mulighed for at se og kommentere andres observationer. Når et billede er taget, kan brugeren hashtagge informationer til billedet, således at andre der har gjort samme observation kan se hvad der tidligere er skrevet af kommentarer til billedet. Når brugerne hashtagger deres billeder, kommer appen med forslag til hvad for søgeord der kunne være relevante at bruge. Således sikrer vi at billeder bliver kategoriseret nemt og hurtigt, så de er nemme at søge i. Du behøver altså ikke skrive hele overskriften på en artikel du vil hashtagge, hvis en bruger allerede har oprettet et post med samme. På den måde sikrer appen også, at brugerne ikke hele tiden ligger samme posts op af identiske billeder og observationer. Ved at søge i hashtags eller følge nyhedsstrømmen i appen, kan brugerne også underholde sig ved at læse andres observationer, uden selv nødvendigvis at bidrage med indhold. Brugerne logger ind med deres Facebook-oplysninger og kan derfor hurtigt og nemt videredistribuere billeder og kommentarer på deres personlige Facebook-wall. Appen’s primære force i forhold til Detektors koncept er altså, at den er pedestrian: du kan bruge den mens du er på farten: når noget undrer dig mens du står i køen i Netto og smugkigger i aviserne eller når du går tur med hunden og ser Danske Bank reklamere med deres kundetilfredshed. Detektors vagthunde har nu super nemt ved at videreformidle deres undren, vha. deres små portable smartphones. Appen er også personal: Når du har taget et billede af noget du undrer dig over, bliver billedet med det samme lagt ind i appens Detektor community. Her kan du vise over for andre hvad du har opserveret og kommentere andres fund. I appen er der også indbygget en optagefunktion, således at brugeren kan optage sin stemme, som en slagt ”telefonsvarebesked” og sende sin observation til programmet. Det er ligeledes muligt at optage video via appen. Indholdet kan lægges på appens community, og efterfølgende postes til Facebook, og bliver samtidig sendt til Detektors redaktion, som kan bruge det som indhold i deres programmer.


5

På den måde kan brugeren via appen skabe deres identitet som passioneret Detektor fan, bidrage med indhold til community og Detektors programmer. Appen giver således brugeren mobilt merværdi. Facebook Et oplagt sted at samle brugeraktivitet omkring programmet er Facebook. Programmet har allerede en Facebookgruppe (https://www.facebook.com/detektorDR?fref=ts), hvor der er massere af aktivitet fra brugerne, som kommenterer og kommer med forslag til emner som Detektor skal undersøge. Men der er ingen brugere som selv aktivt har postet et nyt opslag, selvom de faktisk har mulighed for det. Alle opslag indtil nu, er postet af Detektors administrator. For at sikre en større aktivitet og give brugerne en følelse af at kunne bidrage til programmerne, vil administrator fremover udvælge de bedste posts fra appen og poste dem på Facebooksidens wall. Således kan brugere der ikke har en smartphone også være en del af nyhedsstrømmen. Ved at åbne for brugergenereret indhold fra appen er forhåbningen, at medlemsaktiviteten på wallen vil stige. Facebooksiden vil, ligesom appens community, give Detektors redaktion en ide om hvad der optager deres brugere og en mulighed for at bruge historierne i deres programmer. TV og Radio Selvom programmet startede som et radioprogram på P1, mener vi, at Detektors tentpole nu er Tv-programmet. Det er det mest udbredte og har opmærksomhed fra en større del af befolkningen end radioprogrammet. De ”blødere” historier, der appellerer bredere, fungerer godt til TV, mens de tørre og mere faktatætte historier fungerer bedst på radio. Tv-programmet har mulighed for at lege med indholdet på en anden end radioprogrammet har, som til gengæld er et bedre medie at formidle fakta i. De blødere historier i TV har været med til at give Detektor en bredere målgruppe og appellerer også til en yngre målgruppe. TV har desuden den fordel, at man kan se reaktionerne når folk i studiet bliver konfronteret med deres usandheder. Det er simpelthen fedt at se folk indrømme at de tager fejl. Men programmet mangler brugeraktivitet. De siger ofte at redaktionen er blevet gjort opmærksom på historierne vha. deres seere og lyttere, men hvorfor ikke inddrage dem noget mere? Vi tænker at de med fordel kan inddrages i programmet og være med til at sætte historierne i gang. De kan fortælle hvordan de faldt over avisartiklen om at hver 5. patient på landes hospitaler bliver indlagt pga. en alkoholrelateret sygdom, og hvad der fik dem til at reagere. Efter programmet har gennemgået fakta i historien og konfronteret afsenderen af historien, kan brugeren igen inddrages for at give svar på om forklaringen er fyldestgørende. Dette vil fungere som et fint element i programmet og samtidig motivere flere til at bidrage på app og Facebook. Programmets radio- og Tv-programmer kan gøre brug af brugernes indtalte historier eller videoklip. Det kunne integreres i programmets ”tegneserie-streg” eller fungere som et nyt og anderledes element – som dukketeater, genopført af skuespillere mv.


6

Hjemmesiden: dr.dk/detektor DR's egne hjemmeside for programmet henviser til Detektors P1 radioprogram. De mangler helt klart at tease mere for TV-programmet, som lige nu kun er en TV-player, placeret i bunden af siden. Da DR er forpligtet til at være public service, kan programmets aktivitet ikke kun eksistere på Facebook og i appen. For at sikre større brugeraktivitet på dr.dk/detektor skal hjemmesiden indeholde samme elementer og aktiviteter som på Facebook. Administrator, der ligger de bedste posts fra appen op på Facebook, skal her sørge for at samme post også kommer op på dr.dk/detektor. Man kan argumentere for at man så bare kunne fokusere al aktivitet mod DR's hjemmeside, men vi vil være der hvor brugerne er og hvor de er villige til at bruge rigtig meget af deres tid – det er de på Facebook. I den analog virkelighed – klistermærker og plakater For at skabe mere opmærksomhed omkring programmet, er det oplagt at tage ud i virkelighed: Plakater med falske statements og fakta skrevet med tydelige bogstaver vil fange folks opmærksomhed. Det skal kun fremgå nederst i hjørnet, med et logo som i appen, at det er Detektor der står bag plakaterne. På den måde vil de opmærksomme undre sig over fakta og nærstudere plakaten og således se at det er et kritisk program der står bag. De uopmærksomme vil tage fakta for gode vare og måske viderefortælle det til deres venner, som så vil gøre vedkommende opmærksom på at det er Detektors kampagne han er hoppet på. Kampagnen viser altså, at vi ikke skal tro på alt vi ser, men derimod stille os kritisk over for fakta. Vi vil også lave klistermærker, som folk kan sætte op på fakta de mener at folk skal være opmærksomme på. Klistermærkerne er samme logo, ”Detektor?”, som i appen og som på plakaten. På både klistermærker og plakater er der en QR-kode med link til at downloade appen, så man kan komme i gang med at dele opmærksomheden om virksomheders falske statements til andre og til Detektor.

Fordele og ulemper ved brugerinvolvering Fordele Fordelene ved at øge brugerinvolveringen til Detektor er, at brugerne vil gøre rigtig meget af research-arbejdet. Det er brugerne der finder de gode historier, som redaktionen kan plukke og bruge på TV eller i radio. Brugerne kan skabe sig en identitet som Detektor-vagthund, hvor de over for andre kan virke klogere og mere intelligente. De kan fremstå som den kritiske borger i samfundet. Og de kan oven i købet bidrage direkte til programmerne og måske endda selv komme med i programmet. Det vil motivere dem til at bidrage endnu mere. Ligesom tilfældet med brugerskabt indhold på Wikipedia, vil brugerne her kunne få følelsen af at de bidrager med indhold, der er med til at gøre en forskel for andre: ”Du skal ikke tro på alt hvad de siger, jeg har nemlig undersøgt sagen…” Og så har man som bruger mulighed for at følge nyhedsstrømmen, nu med egne og andres kritiske øjne.


7

Det ny programkoncept for Detektor vil gøre Detektor værdifuldt for den enkelte bruger uden for programmernes sendetid, og mellem sæsoner, og lette redaktionens research-arbejde. Ulemper Det kræver meget af brugerne at bidrage med indhold på appen og på Facebook. De skal virkelig gerne ville fortælle andre om de observationer, de har gjort sig. Og der er en risiko for, at det kan virke rodet at detektor nu optræder er på flere platforme, hvor brugeren skal poste opdateringer flere steder. Det er måske i den forstand også svært at skabe et aktivt community-miljø i appen, når brugerne har så mange andre apps og communities de involverer sig i. Men man skal ikke undervurdere værdien i at lave et communities til en smal målgruppe, som disse fakta-tjekkere udgør. Det er jo det de fleste communities på nettet gør! Brugerne af appen vil være meget dedikerede, så der burde hurtigt være en del aktivitet på appen. En ulempe er også at du som bruger har ret meget på spil, når du poster fakta offentligt i appen eller på din facebookprofil. Du kan tage fejl – måske er fakta i virkeligheden rigtig. Der er derfor en risiko for at andre brugere vil give dig massiv kritik, men vi formoder at det bliver i en ordentlig saglig tone - samme tone som programmet har. I sidste ende kan man som superbruger af Detektor komme til at fremstå som en vigtigper og det kan virke ekskluderende. Men så længe du har fakta på din side, så er det jo de andre, som lader sig føre rundt i manegen. Detektor giver dig en kritisk, men realistisk, tilgang til den informationsstrøm vi alle sammen vader rundt i.

Illustration af samspillet mellem de forskellige platforme

1. Bruger ser noget på gaden, i avisen etc., som han undrer sig over. Den kunne fx være en avisartikel, som hævder, at 20% af alle hospitalsindlæggelser skyldes alkohol.

2. Han tager sin smartphone frem, åbner app’en og logger ind med sit facebook-brugernavn.

3. Via app’en tager han et billede af siden i avisen, og på billedet placeres

automatisk et Detektor-vandmærke. Han kan vælge at skrive en supplerende tekst eller blot lade billedet tale sit eget sprog. Dernæst hashtagger han sin skepsis. Når brugeren hashtagger, kommer appen med forslag til søgeord, så det vil blive klart for ham, hvis andre brugere allerede har undret sig over denne artikel. Således vil forskellige brugeres skepsis over for samme artikel/udsagn/produkt blive samlet ét sted.

4. Billedet uploades automatisk til appens community, hvor andre brugere kan

kommentere og skabe en debat.

5. Ved upload vil brugeren finde ud af, om han har fundet noget nyt, eller om andre i det community allerede har undret sig over netop dette – begge dele er positivt:


8

Enten bidrager han med noget nyt, eller også bliver han klogere ved at se, hvad andre allerede har skrevet.

6. Han kan vælge at poste sit Detektor-opslag på sin egen væg på Facebook og

dermed vise sine venner hvor klog og observerende han er. De likes og kommentarer, der optræder ved hans post i app’en, vil overføres til Facebook, og på samme måde vil nye likes og nye kommentarer skrevet på Facebook også optræde i app’en. Dette kan lade sig gøre, fordi han er logget ind på app’en med sin Facebook-bruger.

7. Hvis han får skabt nok opmærksomhed, og hvis Detektor synes det er en god

historie, kan hans historie blive udvalgt af Detektors Facebook-administrator og blive postet på den officielle Detektor-væg.

8. Hvis redaktionen synes at historien kan bære mere, kan den blive taget op og

undersøgt nærmere i en kommende Tv- og/eller radioudsendelse.

9. Hvis Detektor tager historien op i et program, er der mulighed for at han kan komme med i programmet og fortælle om, hvordan han fandt frem til sin historie. Og kommentere på, om han synes at udmeldinger/undskyldinger fra kilden bag den falske historie er fyldestgørende.

Før, under og efter Før En fysisk kampagne vil blive søsat i form af plakater med absurde påstande. Klistermærker med Detektor-logoet vil også spredes ud, så folk selv kan begynde at klistre dem på ting, de er skeptiske omkring. App’en lanceres, så der kan komme gang i et community. Sammensmeltningen med Facebook søsættes samtidig. Spots og reklamekampagne køres på DR TV, radio og Facebook. Et spot kunne være, at man ser en bruger, som undrer sig over noget og bruger app’en, eller en person, som sætter Detektor-klistermærker ude i det offentlige rum. Dermed vises det, hvad det er, man vil have folk til at gøre, og det bliver tydeliggjort, at det er seerne selv, som skaber indholdet i den kommende sæson. Under sæsonen På dette tidspunkt er app-universet og Facebook-siden blevet aktiv og lever sideløbende med programmerne. Så i løbet af en sæson vil aktiviteten der løbende skabe stof og historier til radio og tv.


9

Under det enkelte program Programmet benytter sig ikke af direkte kommunikation, fx løbende afstemninger osv. Men i programmerne vil man tease på app-universet og opfordre brugerne til at deltage. Efter programmet Der er skabt hype. Brugerne får lyst til at bidrage med historier, fordi der skabes en aktiv debat i app’en, som man kan blive klogere på, og der er en reel mulighed for, at ens skepsis bliver taget op i et kommende program. Efter sæsonen Når en sæson er overstået, vil app-universet leve videre. Og aktiviteten der vil også kunne være med til at sikre, at programmet får en ny sæson.

Jenkins: 7 principper i forhold til platformene For at kunne koordinere imellem vores forskellige medietiltag er det vigtigt at huske på sætningen ”Keep it simple”. Casper Balslev forklarer i sin tekst om crossmedia, at forudsætningen for et succesfuldt transmedielt projekt er, at man arbejder ud fra én grundlæggende og enkel historie. Den må gerne variere i forhold til de forskellige platforme, der er involveret, men grundfortællingen skal være den samme. Detektor har det simple budskab, at vi skal være skeptiske overfor den sandhed vi får præsenteret ude i virkeligheden. Detektor er samfundets vagthund og lægger op til at den enkelte/seeren/brugeren skal være det samme. Dét er altså vores grundfortælling og dermed vores udgangspunkt for de platforme, der er involveret i vores koncept. Henry Jenkins har udviklet en metode til strategisk kommunikation, der lægger mere vægt på story-telling-teknikker end det medietekniske. Med vores grundfortælling/story i baghovedet, vil vi nu stille det overfor Jenkins 7 principper. #1 Spreadability vs Drillability Det er vigtigt for os, at det er nemt for brugerne at dele deres ”skepsis” – hvad enten det er et billede de tager via appen, en kommentar de vil skrive på vores facebookside, eller et link til noget de har studset over på internettet. Samlingspunktet kommer primært til at foregå på facebook. De billeder man tager med sin app kan via en delingsknap ryge direkte op på Detektors facebookside. Men det skal også være muligt at dele det billede, man tager via sin app, på sin egen facebookvæg. Man kan altså gøre begge dele. Pointen er bare at Detektor vil være synlig lige meget hvad da Detektor-logoet jo er med i billedet. På den måde bliver vores tiltag nemt at dele og sprede ud for brugeren. #2 Continuity vs. Mulitiplicity Her snakker Jenkins om den enkle grundfortælling. Det skal være nemt for brugeren at genkende Detektor på de forskellige platforme og forstå sammenhængen imellem det ene og det andet medie. Til det vil vi bruge logoet Detektor? som kendetegn og bindeled på de forskellige platforme. Det er dét logo der kommer på det billede man tager via appen, samme logo er på vores klistermærker og logoet skal også være synligt


10

på facebook og DR hjemmesiden. #3 Immersion vs. Extractability Udover klistermærkerne med logoet, så har vi ikke tænkt yderligere i merchandise. Men klistermærkerne er i den grad noget som brugerne kan tage med ud i virkeligheden. #4 Worldbuilding Vi har valgt ikke at tænke i worldbuiling i forhold til vores koncept. Men man kunne måske overveje at bruge et Danmarkskort. Fx i appen eller på hjemmesiden. Hver gang en person tager et billede og uploader det, kunne man se hvor i landet det er blevet taget. Det kunne derefter blive pinned på et Danmarkskort. På denne måde vil man indirekte sige at befolkningen i Danmark står sammen. At vi danskere bekymrer os om det samfund og den virkelighed vi sammen er en del af. Men det er bare en kort tanke og ikke noget vi har tænkt os at gå dybere ind i, i den her opgave. #5 Seriality Da internettet som oftest er bedst egnet til snack-sized bidder kunne man overveje om Detektor skulle overveje at vise de enkelte historier, som indgår i det 30 minutter lange program på tv, op og vise dem enkeltvis på nettet. På den måde kan man lægge små historier op på facebook og gøre opmærksom på hele programmet den vej igennem. #6 Subjectivity Det vil give god mening at lade værten Thomas Buch-Andersen have en twitter-profil som ikke er privat men er Detektor vært Thomas Buch-Andersen. Den skal fastholde det personlige men samtidig udelukkende fokusere på Detektor. Derudover kan han selvfølgelig også godt have en twitter-profil der udelukkende er personlig. #7 Performance Hele vores samlede koncept gør sig særligt gældende i dette punkt. Detektor skal i den grad opfordre til handling. Hele pointen med tiltaget er at aktivere brugerne som samfundets vagthunde og dermed få dem til at føle sig som en vigtig ”del” af programmet.

Markedsføringsstrategi For at få seerne til at bruge appen og få vished om, at man fra nu af aktivt kan ”deltage” i programmet, kunne vi godt tænke os at lave en markedsføring, der skaber noget opmærksomhed og råber højt. I den forbindelse har vi tænkt os at køre en kampagne op til en ny sæson af Detektor, hvorefter selve konceptet også vil træde i kraft. Kampagnens budskab skal ligge i forlængelse af konceptet grundfortælling – at man skal være skeptisk. Kampagnen skal både være i form af tv-spots på DR og som plakater ude i det offentlige rum. Grundideen ligger ikke langt fra den trailer som Detektor kørte med her i efteråret 2012. Vi har tænkt os at lave nogle falske reklamer, der har nogle lettere absurde påstande. De skal som udgangspunkt ligne rigtige reklamer men samtidig forarge så meget, at seerne automatisk selv tænker – kan det virkelig passe. Derefter skal selve konceptet med, at man kan påklistre logoet Detektor? hurtigt forklares. Mere


11

præcist om hvordan og hvorledes vil vi lade et reklamebureau eller DR's trailerafdeling om

Konceptets egen skepsis Der er en del udfordringer som umiddelbart vil kunne ses som svagheder i forhold til konceptet/tiltaget. Må DR føre kampagner i form af plakater i det offentlige rum og vil der overhovedet være økonomi til det? Derudover kan det i princippet være problematisk at alle og enhver kan se hvilke historier Detektor måske vælger at lave. Hvis en virksomhed kan se, at der bliver snakket om dem inde på Detektors Facebook-side kan de forberede sig så godt, eller ændrer på nogle ting, således at Detektor får svært ved at klandrer dem i sidste ende. Vi kan godt se problematikken. Men vi mener ikke, at det vil påvirke programmet i en sådan grad, at man ikke kan lave det. Hvis en virksomhed når at ændre på noget, er det jo et tegn på at de godt ved, at den er gal. Detektor får dermed bevist, at de og seerne havde fat i noget. Måske vil nogle historier endda gå hen og blive stærkere af den grund.

Gruppe 1: Anne-Sofie Fischer, Henrik D. Aggerholm og Thomas DallOpgave 4: Cross-Media konceptDMJX - TVM 091331/10-2012

1

Gruppe 1: Anne-Sofie Fischer, Henrik D. Aggerholm og Thomas DallOpgave 4: Cross-Media konceptDMJX - TVM 091331/10-2012Titel: Price prøven – Spin off - Tv-kampagne til Spise med Price Præmis: Price Prøven er en cross media Tv-konkurrence-kampagne, der har det mål, at finde Price brødrenes arvtager til et nyt DR2 madprogram. Kampagnen skydes i gang i Aftenshowet ved, at Price brødrene inviteres ind og fortæller om konkurrencen. Price brødrene vil i løbet af næste sæson af ”Spise med Price” invitere 10 passionerede amatør-kokke med i programmet. Krav for at deltage:

Du skal brænde for det og være en dygtig og passioneret AMATØR kok.Du skal enten have din egen madblog eller oprette en inden deltagelse.Du skal være klar på, at stille dit hjem til rådighed i forbindelse med optagelser af dit

eget madprogram til DR2. Forløb: Dagen efter at den udvalgte gæst har været med i ”Spise med Price” er vedkommende med live i Aftenshowet, hvor vedkommende skal bestå Price Prøven ved, at være Tv-kok i udsendelsen. På baggrund af engagement og præstation vil seerne via sms og app-afstemning, kunne ranke deltageren undervejs i Aftenshowet. Ved slutningen af programmet, hvor deltageren fremviser slutresultatet af sin kogekunst, vil der blive løftet sløret for seernes dom over deltageren. Finale: Efter de ti uger, hvor alle deltagere har været gæst i ”Spise med Price” og efterfølgende har været igennem Price Prøven i aftenshowet, vil der i forlængelse af Aftenshowet, en torsdag aften fra kl 20.00 blive afholdt en stor live transmitteret finale. Her vil tre finalister, som er blevet udvalgt på baggrund af seer-afstemninger, dyste i den afgørende Price Prøve, om den ultimative præmie; sit helt eget mad-program på DR2. Målgruppe: Spise med Price ekskluderer stort set ingen og rammer alle, fra Generation Charlie til Generation Reality. På Gallups Tv-meter målinger, viser seertallene, at Spise med Price

2

Gruppe 1: Anne-Sofie Fischer, Henrik D. Aggerholm og Thomas DallOpgave 4: Cross-Media konceptDMJX - TVM 091331/10-2012vinder i alle målgrupperne. Hvad enten målgruppen hedder 3 – 15, 16 – 25, 26 – 40 m.m. Så er Spise med Price det langt mest sete program i tidsrummet 20.00 – 21.00.Programmets succes skyldes først og fremmest den indbydende folkelighed. Folkeligheden er dog også det, der skræmmer en specifik niche-målgruppe væk. Feinsmeckere, Gastro læsere og andre mad-snobber synes ikke om revy-humoren og præmissen om, at uuddannede madelskere, skal lære andre hvordan man laver mad. Mål og Succeskriterier: På baggrund af den brede målgruppe, vil Tv-kampagnen med stor fordel, udnytte alle platforme til, at skabe merværdi for en række af DR’s produkter. ”Spise med Price” får efter 4 sæsoner nyt liv med en ekstra dimension, i form af ”gæstekokke”. Aftenshowet får masser af omtale og vil klart drage fordel af ”Spise med Price’s” store fanskare (i gennemsnit lige under 1 million seere pr. afsnit), samtidig vil konkurrence-elementet og brugerinvolveringen i ”Price Prøven” udnytte de sociale medier og second screen potentialet til, at skabe større participatory under Aftenshowet (Mere om dette senere). DR radio i form af P4 vil samtidig være en aktiv del af kampagnen, hvor deltagere fra de forskellige landsdele vil blive interviewet i takt med, at de gæster ”Spise med Price” og ”Price Prøven” i Aftenshowet.”Price Prøven” skal derfor være den ultimative public service - Mixed media - kampagne. Kampagnen udnytter DR’s allerede eksisterende platforme og ved hjælp af de sociale medier, give seere og brugere magten til, at vælge den kommende Tv-kok. Reach via de sociale medier: ”Spise med Price’s” facebook fanside har på nuværende tidspunkt 228.795 fans. Siden er ikke drevet af DR, men af en dedikeret fan. Dog ville det være tåbeligt ikke, at udnytte de mange fans af siden. ”Price Prøven” vil derfor lave et samarbejde med den uofficielle side, så annoncering, konkurrencer m.m. vil blive delt med fans af den uofficielle side. Det samme vil være tilfældet med ”Aftenshowet’s” Facebook side, hvor der også vil blive delt indhold fra ”Price Prøven’s” fanside. En ekstra dimension i cross media-kampagnen er deltagernes madblogs. Disse blogs, skal være med til, at forsvare DR’s ”sociale medie politik”, om ikke, at ekskludere nogen seere, som ikke er brugere på Facebook. Vi rammer en ekstra målgruppe, i form af blog-kulturens-følgere og samtidig åbner vi op for, at seere uanset tilgang til Facebook, kan blive en aktiv del af debatten og følge deres favorit deltager via mad-bloggen. På den baggrund har vi gjort det obligatorisk, at alle deltagere skal have en aktiv blog gennem kampagnen. Det er samtidig en fordel for de medvirkende, da de via deres blog har muligheden for, at skabe en fanbase og pleje den løbende, så de

3

Gruppe 1: Anne-Sofie Fischer, Henrik D. Aggerholm og Thomas DallOpgave 4: Cross-Media konceptDMJX - TVM 091331/10-2012dermed får flere positive stemmer under ”Price Prøven” og frem mod til finalen. Beskrivelse af tentpole og tie-ins Tentpolen er en fusion mellem deltagernes medvirken i Spise med Price og deres præstation på Aftenshowet. Det er gennem deres medvirken i Price-brødrenes program, at seerne får et indtryk af hvem de er, hvad de kan, og får en ide om hvad Price-brødrene synes om dem, mens det i Aftenshowet er her de får afprøvet deres talent som vært/reel Tv-kok, og seerne bedømmer dem derefter. Det er vigtigt, at påpege, at TV kampagnen er et selvstændigt crossmedia produkt, der udnytter Spise med Price, til give seerne et indtryk af deltagerne. Kampagnen udnytter derefter Aftenshowet som live-program, til at få seere til, at stemme på deltagerne. Rating og bedømmelsen af deltagerne vil foregå i Aftenshowet, da Aftenshowet kan bidrage med et live-element der giver flere muligheder for Second screen interaktion, og fordi Aftenshowet både kan hente seere fra Spise med Price, og omvendt. Aftenshowet egner sig også godt fordi det er et program uden fast indhold, med mange forskellige historier, og ofte historier der er aktuelle. Derfor vil det ikke være et brud på Aftenshowets koncept, at have en prøve og afstemning af deltagere fra Spise med Price. Så både introduktionen til de medvirkende (Spise med Price) og især rating og afstemnings delen (Aftenshowet) er essentielle til TV-kampagnen. Man ville normalt have begge dele i ét program, men da hverken Spise med Price eller Aftenshowet egner sig til begge dele må vi beskrive tentpolen som et overlap mellem de to:

4


Det at vi udnytter to platforme til tentpolen kan både potentielt skabe en bro mellem de to programmer, der kan nyde godt af hinandens seerne, men man kunne få den tanke, at det også kunne skabe frustration i og med, at man ikke får hele TV-kampagnen i én udsendelse. Først skal man se en deltager i det ene program, og så skal man vente til næste dag, hvor man så først der får lov til at stemme på deltageren, alt efter vedkommendes præstation i Aftenshowet. Derfor kan hver del ses separat, uden at man har set den anden. Spise med Price vil stadig kunne ses uafhængig af Aftenshowet, da ”gæsten” er en madentusiast blogger, så selve ”Spise med Price” udsendelsen vil primært fokusere på karakterbeskrivelse, erfaring og kemien mellem Price brøderne, mens udfordringerne og testen udelukkende vil være elementet i Aftenshowet. Det at produktet har to tent-poles, er også med til at skabe en push og pull effekt fra det ene program til det andet. Seerne bliver på baggrund af deltagernes gæsteoptræden i Spise med Price, interesseret i at følge dem videre i forløbet, som altså er placeret i Aftenshowet. På den baggrund bliver seerne ført/skubbet videre over i Facebook universet og på de medvirkendes blog. Det er vigtigt, at lægge de her clues ind om, at hele produktet er spredt på forskellige platforme. Derved opnår man en logisk sammenkobling mellem platformene og et balanceret og gennemført mixed-media produkt. Hvis man præsenterer et Crossmedia produkt der er spredt på den måde, så skal man også gøre folk bevidste omkring fordelene ved at gøre sådan.

5

Gruppe 1: Anne-Sofie Fischer, Henrik D. Aggerholm og Thomas DallOpgave 4: Cross-Media konceptDMJX - TVM 091331/10-2012Det kan ses i kontrast til, at have et TV-program som tentpole, hvor webunivers og apps osv er alt det omkring liggende. Her har du på den ene side et Crossmedia produkt, men det kan også ses som et TV-program med en masse tilbehør. I vores koncept prøver vi, at gøre alle tie-ins og tentpolen afhængige af, og i samspil med hinanden. Vi skal sørge for, ikke at ødelægge et allerede eksisterende format som Spise med Price, så seerne sidder tilbage med en uforløst følelse af et ufuldendt program, men vi skal stadig vække seernes nysgerrig hed og sørge for, at de ikke føler sig mætte når de har oplevet bare én del af TV-kampagnen. Seerne skal videre ud i aftenshowet og videre ud i web-universet. Det stiller højere krav til seerne, men produktet lover dem også et større udbytte, ved stor bruger involvering på flere platforme. Dermed ikke sagt, at hverken Spise med Price eller Aftenshowet ikke kan nydes eller forstås uden at havde set begge programmer, men samspillet skaber alligevel en cliffhanger, og dermed potentiel interesse fra seernes side. Det, at TV-kampagnen spænder over flere TV-produktioner giver også et indtryk af, at det er noget stort og spænder vidt. Der er langt mere eksponering. Tie Ins Live-EventsPrice prøven bliver landsopdelt på den måde, at vi fokuserer på at have deltagere fra forskellige regioner af landet. Der bliver lagt vægt på hvor de kommer fra i landet, det dukker op i programmerne, seerne vil stemme med deltagernes hjemegn i baghovedet. Desuden skal seerne svare på hvor de kommer fra når de stemmer, så der kan offentliggøres statistikker omkring hvor mange procent fra hvilke landsdele stemmer på hvem. I den forbindelse holder vi nogle live-cookings hvor deltagerne stiller sig op på gaden og laver mad til forbipasserende i den største by i deres egn/region. Da alle deltagerne har blogs i forvejen giver vi dem et lille kamera så de kan filme dem selv, og ligge det op på deres blogs. TV-Konceptet er indrettet sådan at promovering af deltagerne, står de i høj grad selv for. Netop fordi deltagerne er blevet valgt på baggrund af, at de har oprettet en blog og har et ønske om at blive Tv-kok, skal det være i deltagernes egen interesse, at promovere sig selv løbende gennem kampagnen.

6

Gruppe 1: Anne-Sofie Fischer, Henrik D. Aggerholm og Thomas DallOpgave 4: Cross-Media konceptDMJX - TVM 091331/10-2012Disse live cookings vil både skabe interesse fra forbipasserende, og deltagerens faste blog publikum. TV-kampagnens Web-univers og app vil også gøre brug af og linke til deltagernes blogs, så der vil også blive skabt en strøm derfra. FacebookFacebook er en rigtig god platform til debat og involvering. Sonja W Thomsen fortalte i sit oplæg, at DR i øjeblikket ikke er tilstede på Facebook i særlig høj grad, og at der i hvert fald ikke er indhold på DRs Facebooksider, som ikke er tilstede på programsiderne. Hun fortalte dog også DR er ved at få øjnene op for mulighederne på Facebook. Vi vil have en Facebook fan-side drevet af DR. Spise med Price har i forvejen en uofficiel fan-drevet Facebookside, med over 220.000 medlemmer. Det vil give mening for DR at drive Price Prøvens fan-side, fordi de kan bidrage til debatter, lægge eksklusivt indhold op, styre indholdet, kvaliteten, og linke til deltagernes blogs mm. Tentpolen for de sociale medier bliver derfor facebooksiden. Problemet er, at man skal have en facebook profil for, at kunne involvere sig i meget af indholdet. Men så må man opveje om det er vigtigst, at alle kan være med i debatterne, eller om debatterne foregår det sted hvor der vil være allermest aktivitet og involvering. Man kan også have et simpelt og sparsomt program site for de få uden facebookprofiler der vil vide mere om Price prøven. Der kan blandt andet linkes til deltagernes blogs, som fylder meget i kampagnen, og som man kan se uden at have en facebook profil. Dog vil siden mere være et signal om at DR ikke favoriser folk med facebook profiler, end et forsøg på at skabe involvering. At være tilstede på facebook kan dog betyde mange ting, men for at skabe den største involvering bliver man nød til at have et aktivt site, der deler eksklusivt indhold, lægger op til debatter, konkurrencer, afstemninger, og linker til deltagernes blogs. Man kan have alt det man har på et programsite, men der er langt større muligheder for debat, involvering og spreadability. Derudover har man på facebook også mulighed for at opstarte et samarbejde med både Spise med Prices fan-side, og Aftenshowets fan-side (som i forvejen er drevet af DR). TwitterSom sagt står deltagerne selv for meget af deres promovering. Gennem deres medvirken i Spise med Price og Aftenshowet får de en umiddelbar eksponering, men de skal selv sørge for at gøre sig bemærket og skabe involvering gennem deres blogs og andre platforme. Her er Twitter også vigtigt fordi mange af de selvpromoverende medvirkende har allerede followers på deres blogs og på facebook. Når man allerede

7

Gruppe 1: Anne-Sofie Fischer, Henrik D. Aggerholm og Thomas DallOpgave 4: Cross-Media konceptDMJX - TVM 091331/10-2012er på facebook og læser blogs, så er der også en god sandynlighed for, at man er på twitter. Derfor er twitter platformen relevant for de medvirkendes selv-promovering. Selvom Twitter ikke er så udbredt i Danmark, så fungerer platformen rigtig godt som second screen applikation. Det er andres landes foretrukne kommunikationsplatform mens de ser TV. At sigte efter og skabe involvering hos de seere der allerede bruger twitter kan være med til at sprede Twitter i Danmark. BlogsEt krav for at blive medvirkende i programmet er at man har en madblog i forvejen. De medvirkendes blogs er vigtige fordi indholdet på dem kan også ses uden at skulle have en facebook profil. Det er vigtigt når hovedelementet af web-universet ligger på facebook. At de medvirkende har deres egne blogs uafhængige af DR skaber også noget transparens hos de medvirkende, og giver seerne et mere ærligt indtryk af de medvirkende. Gennem blogsene har man mulighed for rigtigt at skabe sig et indtryk af de medvirkende. Deres vaner, interesser, sprog , værdier osv. Det koster ikke DR noget, og de medvirkende vil sandsynligvis være meget interesseret i at gøre blogsene så gode og indholdsrige som muligt, da det fremmer deres chancer for vinde Price Prøven og få deres eget mad program. Blogsene er en stor del af web-universet, og vil blive inkorporeret i facebook siden, og i mobil app’en.På deres blogs kan man også reklamere for facebook siden og app’en, og omvendt. Det vil gøre det nemmere for folk der i forvejen fulgte med i de medvirkendes blogs, at blive involveret i Price Prøven. Mobil-appPå mobil app’en vil vi hovedsageligt samle deltagernes blogs, og gøre dem hurtigt tilgængelige. Blogsene er hovedsageligt det punkt hvorpå de medvirkende bliver bedømt af brugerne. Men for mad interesserede har blogsene også en værdi i sig selv. Vi skaber en app der samler nogle af de bedste madblogs fra nogle af de mest karakteristiske og passionerede amatørkokke i Danmark. Alle opskrifterne af det der bliver lavet, både på TV og på blogsene vil blive tilgængeligt på app’en. Opskrifter er gode at have på mobilen, fordi man kan tage dem med overalt, og det er nemmere at stå i køkkenet og læse opskrifter med en telefon end med en laptop. Man kan søge på opskrifterne, så kan man tage dem med når man kan bruge dem. Altså vil appen før og efter udsendelserne hovedsageligt være et samlingspunkt for deltagernes madblogs og opskrifter, så man kan følge med i hvad de laver når de ikke er på skærmen.

8

Gruppe 1: Anne-Sofie Fischer, Henrik D. Aggerholm og Thomas DallOpgave 4: Cross-Media konceptDMJX - TVM 091331/10-2012 Social-TV app.Mens Aftenshowet kører og en af de medvirkende skal vise hvad han/hun kan, ændrer mobilappen sig til et live afstemnings redskab (Den normale app vil ikke være tilgængelig under live udsendelserne i Aftenshowet). Under aftenshowet skal en af de 10 medvirkende kokkerere og bevise over for værterne og især seerne hvad de kan, og hvilken personlighed de har. Der er derfor flere parametre at bedømme dem på. Seerne skal bruge app’en til at rate den medvirkende på især tre hovedparametre; Personlighed/passion/udstråling, Kokkekundskaber, og hvor gode de er til at forklare og formidle hvad de laver og hvorfor. Det er egenskaber der essentielle for enhver TV-køkken vært. På app’en vil man kunne få en oversigt over hvordan de tidligere medvirkende er blevet ratet, da det var deres tur i Aftenshowet, og man vil kunne se hvem der ligger i føringen til, at blive udvalgt som de top 3 medvirkende der går videre til finalen. Det giver publikum en ejerskabsfølelse at kunne bedømme og bestemme både hvem de vil se gå videre, og hvem der vil være vært i et kommende mad-tv program. Brugeren er altså ikke bare med til at bestemme hvilken medvirkende de bedst kan lide, men de er også med til at skabe et fremtidigt DR madprogram. Som sagt har vi også lagt vægt på landsdele, så man vil på appen kunne se hvor i landet de medvirkendes stemmer kommer fra. Det kan altid skabe involvering gennem venlig rivalisering mellem landsdele. Mobiltelefonen giver altså seerne merværdi i form af mulighed for at bestemme meget mere end med en SMS. Der er langt flere parametre at stemme på, og det tæller altsammen i den samlede bedømmelse af de medvirkende. Det giver desuden seerne et overblik over hvem der stemmer på hvad, hvilken medvirkende er mest populær, på hvilke parametre osv. Vi tildeler seerne et stort ansvar ved at lade dem have indflydelse på fremtidens programflade, derfor skylder vi dem også en applikation der giver dem mere end en anonym sms. Applikationen minder om et kontrolcenter for afstemning, og giver brugerne langt mere information en hvad der er mulighed med sms. Derudover vil der løbende gennem kampagnen være mulighed for at modtage Pushs-beskeder via appen. Både med påmindelse om at der sendes Spise med Price og Aftenshowet med en specifik deltager, men også med mulighed for at abonnere på Push-beskeder fra sin favorit deltager. Når vedkommende har lagt nye opskrifter på bloggen osv. De fleste tie-ins er dog uafhængige af programmet tidsmæssigt. Live events, Web, blogsene, Mobil-appen afholdes, bruges og opdateres hovedsageligt imellem udsendelser. Social TV appen er designet til kun, at skulle bruges mens programmet

9

Gruppe 1: Anne-Sofie Fischer, Henrik D. Aggerholm og Thomas DallOpgave 4: Cross-Media konceptDMJX - TVM 091331/10-2012kører, og er så sin vis den vigtigeste applikation i kampagnen. Alle blogsene og Facebook debatterne og live eventsne leder op til hvad seeren trykker på i Social TV/Second screen appen, når de medvirkende en efter en optræder i Aftenshowet. BrugeroplevelserBrugern oplever en ejerskabsfølelse i forhold til at være en bestemmende faktor i hvordan fremtidens TV-mad program skal se ud. Der er et element af medskabelse deri, selvom brugeren kun er en af mange der stemmer på de medvirkende. I og med at web-universet for Price Prøven ikke har rod i en DR side, men er ude omkring brugerne i facebook, på blogs og på twitter, vil brugerne også føle en transparens for kampagnen. Kommunikationen i kampagnen foregår på brugerens platforme og på brugerens præmisser. Desuden er blogsene de medvirkendes egne blogs, og giver et indtryk af de medvirkende som “rigtige mennesker”. Gennem blogsene får seerne også hele kampagnen at se fra en side karakters synspunkt, nemlig den enkelte deltagers.

10

Gruppe 1: Anne-Sofie Fischer, Henrik D. Aggerholm og Thomas DallOpgave 4: Cross-Media konceptDMJX - TVM 091331/10-2012Umiddelbart kan illustrationen se lidt forvirrende ud. Der er rigtig meget der linker videre og er forbundet med rigtig meget andet. Det handler om at skabe lav indgangsbarriere mellem platformene, for at give bruger fuldt udbytte af alle kampagnens tie-ins. En vigtig ting at bemærke er at det eneste der har en reel forbindelse til tentpolen er live-afstemnings appen. Det er den eneste tie-in der direkte lader seerene interagere med TV programmerne (Aftenshow afstemningen). Dog er alle elementerne forbundet på den måde, at TV programmerne skaber interesse for kampagnens tie-ins og tie-insene fokuserer på at skabe involvering der vil ende med at brugerne ser TV programmerne. Så alle elementer rekalmerer og skaber interesse for hinanden, men det er den reelle interaktion mellem elementer der er illustreret ovenover. Involverings strategi i forhold til “Den perfekte storm” Vi har skabt en form for medskabelse for seerne. Seerne er selv med til at vælge hvilken TV-vært de ønsker i et kommende madprogram. Da Peter Svarre lavede medskabelse af sin bog inddragede han kun folk han kendte og folk han vidste der kunne bidrage. Det var fordi ikke alle ville være interesseret i hans bog, og fordi det ville kun give mening at inddrage folk der kunne bidrage med noget han ikke selv kunne bidrage med. I Price Prøven er slutproduktet et TV program som vinderen bliver vært i. Et TV program er noget der har bred interesse, og derfor kan det i vores tilfælde betale sig at inddrage så mange seere som muligt. Det er folk selv der er med til at bestemme hvad de vil have i deres TV programmer. Dog er det selfølgelig kun seere med en interesse i mad-programmer der vil stemme. Men med det utroligt høje seertal som Spise med Price har, og den utroligt brede målgruppe de rammer, er det ikke så få seere endda der interesserer sig for gode madprogrammer. Man kan sige, at selve TV-kampagnen er en skabelse af et nyt involverende produkt, men det formål at finde en TV vært til et kommende program. Hvis udgangspunktet er at man skal finde en ny TV vært, så har vi skabt et helt TV-koncept kun til det formål. Skabelsen af TV programmet er et TV program i sig selv. Det bider sig lidt i halen, og grænsen mellem medskabelse og skabelse af nyt involverende produkt bliver en gråzone. I vores tilfælde er det igen en gråzone mellem “nyt involverende produkt” og “involverende kampagne”. Vores produkt ER en TV-kampagne, men i dette tilfælde kan det også regnes for et “produkt”. Når Peter svarre snakker om “nyt involverende produkt” så snakker han i høj grad om virksomheder og fysiske produkter. Men da vi overfører hans model til TV-brancen hvor nærmest ingen produkter er fysiske, må vi adaptere den og fortolke den så den giver mening.

11

Gruppe 1: Anne-Sofie Fischer, Henrik D. Aggerholm og Thomas DallOpgave 4: Cross-Media konceptDMJX - TVM 091331/10-2012 Fordi kampagnen netop ikke holder sig inde på et DR site, men kommer ud på platformene skaber det også transparens. Der er direkte kommunikation mellem DR og de medvirkende og brugerne. Det sender et signal om at DR involverer sig i indhold og debatter der foregår på seernes præmisser. Det går hånd i hånd om kampagnens præmis om, at fremtidens TV-program også skal skabes på seernes præmisser. Det formindsker desuden indgangs barrieren fordi indholdet ligger tæt på hvor seerne allerede befinder sig, og allerede debatter programmet. Markedsføring: Vi vil prøve at få markedsført programmet igennem Aftenshowet. Aftenshowet skal være starten til kampagnen. I Aftenshowet vil de annoncere at der ledes efter deltagere til Price Prøven.Deltagerne vil blive fundet igennem DR. Der vil blive fundet 10 deltagere. Når alle deltagerne er fundet, vil det være et krav at deltagerne skal oprette en madblog. På madbloggen vil der blive lagt opskrifter ud, som kan være en inspiration til andre. http://madblogs.dk/bloglisten/ Madblogs er et kæmpe hit bl.a. pga. Den store bagedyst, og at folk har fået en større interesse for mad, og at tage billeder at deres mad. Der skal være fokus på mad, og ikke på hvor flot maden ser ud.Vi håber at der vil være folk fra hele landet, som vil melde sig til Price Prøven, og for at få alle folk med, skal det også annonceres over radio, og på web via brøderne Prices facebook side, hvor der står at de leder efter deltager til Price Prøven. Distributionsstrategien er at Aftenshowet er omdrejningspunktet. Det er der, det hele starter og slutter. Deltagerne kommer og laver mad i aftenshowet, hvorefter folk kan stemme på hvem der gjorde det bedst, og hvem der gjorde det dårligst. Dem som får de laveste rankings bliver stemt ud. Vi vil gøre vores produkt tilgængeligt, ved at sende vores deltager i Aftenshowet, og det vil samtidig ramme en bred målgruppe. Strategien er at Aftenshowet skal starte det hele. Aftenshowet er et program, som det meste af Danmark ser, så det har mulighed for at ramme bredt.Det skal være en kickstart til hele kampagnen. Efter deltagerne er fundet skal de starte deres egen twitter profil. På deres profil, vil der hele tiden komme updates. Det kan være updates om deres madlavning, eller om de

12

http://madblogs.dk/bloglisten/








Gruppe 1: Anne-Sofie Fischer, Henrik D. Aggerholm og Thomas DallOpgave 4: Cross-Media konceptDMJX - TVM 091331/10-2012er nervøse for konkurrencen. På den måde rammer man også det unge segment, og samtidig bruger twitter konceptet, i stedet for kun at have fokus på facebook.Den store finale bliver afholdt i Spise med Price. Aftenshowet skal fungere som en optakt, og skal holde på seerne. Vi tror at det er en god ide at starte på tv, og derefter går online. Hvis man gerne vil have fat i hele danmarks befolkning, bliver man nødt til at starte et sted, hvor alle kan være med. Vi tror at denne strategi vil fungere, og vil ramme en stor del af befolkningen. TV-Kampagnen i relation til Henry Jenkins syv principper Spreadability vs. DrillabilityKampagnen er hovedsageligt fokuseret mod spreadability. Vi har fokuseret på at have lave indgangsbarrierer, hurtig og nem interaktion, og gøre indhold ærligt og tilgængeligt for brugerne. Drillability udnytter vi fra Spise med Price. Folk er allerede meget involveret i den verden, og gennem de medvirkendes optræden i programmet kan vi “kapre” noget af den drillability, og overføre den i vores egen kampagne. Det samme gælder for aftenshowet. Live appen og den mængde kontrol og mulighed for medskabelse den giver seeren, er også med til at skabe drillability. Continuity vs. MultiplicityDer er en hel del continuity forbundet med kampagnen. Alle elementerne er til stede for at få seerene til se programmet og stemme på deres yndligsdeltager. Men selvom alle elementer er forbundet, og tjener det samme formål, er de stadig forskellige. Den største forskel ligger i blogsene. De har meget indhold der ikke direkte tjener det formål at få folk til at se TV programmet, men mere at give folk et indtryk af den medvirkende. Set fra den medvirkendes side, har bloggen både det formål at promovere forfatteren, men hovedsageligt bare at give folk tips og indsigt i madlavning og opskrifter. Det var sandsynligvis forfatterens hovedformål da bloggen blev oprettet, og det formål står stadig stærkt. Som TV-kampagne går vi bare ind og bruger bloggen til et andet formål. Så der er ikke nogen elementer der på sin vis stikker ud fra det samlede narrativ, men der er nogle elementer der har flere formål. Og det kan kun gavne seeren. Der er heller ikke nogen direkte belønning for seerne for at udforske alle elementerne, men der er dog et vist krav til både at se Spise med Price, og bruge appen, og se Aftenshowet for at kunne stemme på deltagerne.

13

Gruppe 1: Anne-Sofie Fischer, Henrik D. Aggerholm og Thomas DallOpgave 4: Cross-Media konceptDMJX - TVM 091331/10-2012Immersion vs. ExtractabilityKampagnen forkuserer hovedsageligt på immersion. Extractability ses i form a live events, og de opskrifter der ligger tilgængelige på blogsene og på web-delen. Disse er dog mindre elementer i kampagnen. Man kan sige at gennem seerenes valg af vært, vil der blive skabt et nyt TV program, så hvis man ser kampagnen som “narrativets verden”, og den fremtidige TV-program som noget der sker i “den virkelige verden”, så er der absolut en form for extractability deri. Igen kan det være svært at skelne fordi extractability ofte henvender sig udelukkende til fysiske produkter. WorldbuildingDer er ikke fokuseret meget på world building i kampagnen. Alle elementerne har til formål at give seerne et indtryk at de medvirkende, og dermed få dem til at stemme på dem. Så der er ikke nogen elementer der bidrager til “verdenen” men som ikke nødvendigvis er relevante for narrativet. SerialityMed denne TV-kampagne har vi ikke bare delt narrativet op mellem flere forskellige platforme, men vi har også delt narrativet op mellem flere forskellige TV programmer inden for den samme platform (flow-TV). Kampagnen er et narrativ spredt ud på mange tæt forbundne platforme, og intet sted giver kampagnen mere udtryk for det end i flow-TV delen. Narrativet bruger ikke kun et men to programmer til at fortælle historien, netop fordi hvert program fortæller sin del af narrativet bedst. Spise med Price er en oplagt mulighed for folk at lære de medvirkende at kende, og se dem i aktion, og Aftenshowet egner sig meget bedre til live-rating delen. SubjectivityI form af de medvirkenes blogs der spiller en stor rolle i kampagnen, giver vi brugerne mulighed for at se hele TV kampagnen fra den enkelte medvirkendes synspunkt. Indholdet på de medvirkende blogs er heller ikke styret af DR så det øger troværdigheden hos seerne. PerformanceI forhold til at skabe aktivitet fra brugernes side, er det live-app’en der står i centrum. Hele formålet med Kampagnen er at skabe aktivitet fra brugerens side der vil forme fremtidens TV program. Derved har brugeren indflydelse ikke bare på TV kampagnens narrativ, men på hele DRs narrativ, i form af deres fremtidige programflade.

14


15

Opgave 4: Cross media koncept - Underviser: Peter Østergaard Udarbejdet af: Gruppe 6, Jeppe Kolstrup, Martin P, Julie og Thora - TVM 0913 – Innovation og nye medier

1

Opgave 4

SEXMINISTERIET Cross media koncept

Udarbejdet af Gruppe 6

Jeppe Kolstrup, Martin P, Julie og Thora TVM 0913


2

Konceptets præmis Sexministeriet er på nuværende tidspunkt et populært ungdomsprogram, der trods DR MAMAs seertalsmæssige fiasko har formået at få høje seertal og opmærksomhed i eksterne medier. Vi vurderer, at Sexministeriets potentiale som cross media koncept er stort, og vi vil i følgende opgave beskrive, hvordan et sådant univers kan udfoldes på forskellige medieplatforme. Mål og succeskriteriet for cross media konceptet Succeskriteriet for cross media konceptet for Sexministeriet er at unge skal tænke ’Sexministeriet’, når det drejer sig om sex. Både når det gælder underholdning, praktisk ’eksekvering’ og troværdig teoretisk viden. Konceptets tentpole Tentpolen for cross media konceptet er TV-programmet Sexministeriet. Sexministeriet er et underholdende, grænseoverskridende og informativt program til unge om sex. Det består af tre delelementer: En paneldebat, en reportagedel og et informativt indslag. Paneldebatten er programmets bærende element, og er meget klassisk brevkasse-tv, hvor værten Emil Thorup læser tre spørgsmål op fra programmets seere, og panelet diskuterer spørgsmålene subjektivt. Reportagedelen er et mere underholdende indslag, hvor Emil tager ud i verden og afdækker et ekstremt, grænseoverskridende, tabubelagt eller relativt ukendt fænomen inden for sex. Han sætter sig selv i spil, hvilket gør indslaget sjovt og til tider nervepirrende, da det meget ofte er fascinerende at se ham overskride sine grænser. Reportagen leger med grænserne for hvad man kan og ikke kan vise på tv. Det informative indslag hedder Jakobs Boleskole, hvor værten Jakob laver små informative eksperimenter, som f.eks. at demonstrere hvordan man skal tænde en pige eller hvordan man kan få sin sæd til at smage bedre. Involveringsstrategier Målet med brugerinvolveringen er at give merværdi til oplevelsen af tv-programmet og få etableret programmet som et univers, så det står stærkt i de unges bevidsthed. Det vil give tv-programmet mulighed for at leve uden for selve sendetiden. Emnet er universelt – unge der gerne vil lære om sex – så der er stor mulighed for at udvide universet. For at involvere brugerne yderligere, skal vi se på, hvad der er relevant for brugerne, hvor de befinder sig på nettet, og hvor samtaler om emnet i forvejen eksisterer. Vi skal vurdere, hvad behovet er for brugerne for at være involveret, mens programmet bliver sendt, og hvad behovet er uden for sendetiden. Disse forskellige behov vil give os en idé om, hvilke produkter vi skal udvikle og hvor vi skal placere os, og ud fra denne viden kan vi lave en involveringsstrategi. Områderne, hvor der er et behov hos målgruppen, kan deles op i følgende emner: Information

- Bekræftet/afkræftet fordomme, spørgsmål og usikkerhed i forhold til sex - At få ny overraskende viden om sex. - At få bekræftet, at andre har samme problemer. - At se nogen overskride deres grænser.


3

Underholding - Spil med reference til programmet/referencer til andre kendte spil. - Lege der minder om ”jeg har aldrig” eller ”S, P eller K”.

Inspiration

- Inspiration til sexlivet/ direkte til soveværelset. - Statistik over sexlivet.

Hvor bliver disse behov opfyldt på nuværende tidspunkt:

- Wikipidia - Google - Youtube – how to videoer - Sexforums - Netdoktor - Sexblogs - Pornofilm - Rådgivningshjemmesider - Sexundervisning i skolen - På teenageværelset/ fester med hjemmelavede lege og spil

Før, under og efter – tidsperspektiv Behov for involvering under programmet

- Spørgsmål til brugerne under programmet i relation til dagens emner.

Behov for involvering uden for programmets sendetid - Viden om sex. - Underholdning relateret til sex - Inspiration til sexlivet

Opsummering og endelige involveringsstrategier Mens programmet kører vil det være relevant for brugerne at kunne meddeltage. Programmet bæres i høj grad af diskussion og subjektiv vurdering og erfaring af et emne, og derfor vil det være interessant, hvis man kunne være meddeltagende og give sig selv til kende. Uden for programmet kan der laves applikationer og forums, der samler de unge og både kan være underholdende og udfordrende, men samtidigt sobre og ikke pornoagtige. Underholdning: Det underholdene elementer skal bredes ud på flere platforme og gøres mere rendyrket underholdende i form af f.eks. spil. Der skal udvikles et fysisk brætspil, og tænkes i andre fysiske gadgets og merchandise der kan fremme en hypeeffekt. Information: Den teoretisk informative del skal ligeledes specificeres og gøres mere informativt – dog uden at være tungt og lægevidenskabeligt. Sexministeriet skal inddrages i de unges sexundervisning. Inspiration: Det tredje ben i konceptet er en praktisk indgangsvinkel til det at dyrke sex – inspiration til stillinger, forspil osv.


4

Konceptets tie-ins Tie-insene for vores koncept befinder sig både på de digitale platforme som iPad, computer, Smartphone i form af apps og en videreudvikling af dr.dk/sexministeriet, samt på de fysiske platforme gennem Sexministeriets brætspil, undervisningsbog (print) og diverse merchandise. Sexministeriets hjemmeside er pt. baseret på TV-programmet. Det er muligt at se hele programmer og ekstra klip samt læse mere om værterne. På den nuværende hjemmeside er der også artikler om de forskellige emner, som har været oppe på programmerne. Vi vil udvide hjemmesiden ved at gøre den mere brugervenlig. Der skal være mulighed for at kunne stille spørgsmål om sex og kærlighed. Det kan eventuelt være igennem et samarbejde med Sex og Samfund og DR Undervisning. Sexministeriets hjemmeside skal fungere som samlingspunkt for konceptets andre tie-ins. Der skal blandt andet linkes til en webshop, hvor brugerne kan købe brætspillet og downloade sexministeriets to apps, TV-programmerne skal kunne streames, og man vil finde link til facebooksiden, undervisningsmaterialet samt alt andet der relaterer sig til Sexministeriet. Der kommer forskellige applikationer til sexministeriets brugere. Det ene er et digitalt underholdningsspil inspireret af det eksisterende fysiske spil ”Kiks”, hvor man skal sigte med en klat sperm efter en kiks1. Det er lidt ligesom Angry Birds, hvor fuglen skal ramme grisene. Man kører pegefingeren hurtigt frem og tilbage over skærmen for at ’lade kanon’. Når man slipper skærmen sender man klatten af sted i et forsøg på at ramme kiksen. Kiks har også konkurrenceelementer, som gør at applikationen lever mellem venner som samtaleemne. Du kan spille multiplayer, og du kan gemme dine scores og komme på top ti. Det andet spil er Sexterning-spillet. Applikationen skal fungere som inspiration under sex . Man tager mobil med i seng, og hver gang man ryster telefonen kommer der billeder op af nye stillinger, som parret kan prøve - hvis de tør. Spillet kan være med til at hjælpe par til at tale om, hvad de egentlig gerne vil prøve under lagnerne, hvis de normalt ikke tør tale om deres fantasier og lyster. Det kan være en måde at bløde stemningen op, hvis man er uerfaret og synes det er akavet. Terningspillet udnytter også mobilens fysiske form, både det at den er nem at have med under dynen, og at man fysisk ryster mobilen for at få nye sexstillinger frem til inspiration. Sexministeriets undervisningsbog skal bruges i de danske folkeskoler til at fortælle om sex på en underholdende måde. Vi tror, at det vil være lettere for underviserne at have en åben debat om sex ud fra nogle kendte figurer fra tv som Jacob og Emil. Eleverne kan se programmerne og læse bogen, som tager udgangspunkt i sjove anekdoter fra det virkelig sexliv. Dermed undgår klasserne historien om blomsten og bien samt diverse tegnefilm om sex. I bogen kommer der til at være svar på nogle af de spørgsmål, som ikke er blevet besvaret i programmerne, men som er relevante for at opnå en større forståelse og viden om sex. Bogen lægger mere vægt på det informative end det underholdende, men er udført med en provokerende tilgang til emnet. Sexministeriets brætspil er til teenageværelset, hvor veninder og venner kan samles om et fysisk spil. Vi mener, der er et solidt grundlag for at lave et ” godt gammeldags” brætspil, da der allerede findes en masse selvopfundende sex-spil som, ”jeg har aldrig”-spillet, ”S, P eller K” og ”terningespillet”. Dermed mener vi, at der er et marked for et ikke digitalt sexspil. Der kommer til at være forskellige kategorier som blandt andet ”viden” og ”erfaringer”. I

1 http://da.wikipedia.org/wiki/Spille_kiks


5

kategorien ”viden” bliver deltagerne udfordret på deres viden om sex med spørgsmål som: ”Kan man få klamydia af blowjobs?”. Spørgsmålene skal skrives i de unges tone, så det ikke kommer til at lyder som tekst fra net-doktor. I ”erfaringer” er det deltagernes tur til at fortælle egne anekdoter. Der kan være spørgsmål som: ”Hvordan var din første gang?” Sexministeriets brætspil vil også indeholde ekstra materiale i form af QR-koder. Med en QR-scanner kan spillerne gå ind og se videoklip fra programmerne, som henviser til det spørgsmål deltagerne debatterer. Eksempel: Deltagerne får et spørgsmål om sprøjteorgasmer. Der vil på spørgsmålet være en QR-kode, som henviser til sexministeriets hjemmeside. Her kan man se klippet fra programmet, hvor Emil ser en ekspert give en pige en sprøjteorgasme. Spillet skal være med til at få de unge til at kunne tale frit om sex og de tabuer, som er forbundet med det, men på en let og underholdende måde, så det ikke virker som en løftet pegefinger. Events for Sexministeriet er oplagt, da de to værter er personer der eksisterer i virkeligheden og som har stor kendisfaktor i målgruppen. I undervisningssammenhæng vil der være mulighed for at folkeskoleklasser kan deltage i en konkurrence om at få besøg af Jacobs Boleskole og Emil Thorup til skolens sexundervisning. Jf. Peter Svarre kan vi derved oversætte vores univers og universets karakterer til en unik fysisk oplevelse, som bør udnyttes, til at skabe merværdi omkring brandet. Besøget af klassen bør dokumenteres, så andre klasser kan have glæde af det unikke fysiske besøg af værterne. På festivaler og andre steder hvor de unge befinder sig vil Sexministeriet have stande, hvorfra der kan deles kondomer ud samt laves sjove konkurrencer og fysiske events. For at skabe hypeeffekt vil vi producere 200 t-shirts (nummeret skrives inden i t-shirten som vedsærlige kollektioner). De første 20 t-shirts bliver foræret til forskellige kendisser i Danmark, og resten skal så fordeles på forskellige måder, så t-shirten bliver kult. Den skal være ”hemmelig”, altså ikke have et direkte link til Sexministeriet, men det skal alligevel være til at gennemskue. Her er et bud på en hype t-shirt.2

2 Denne idé er inspireret af Daniel Johnstons ”Hi, how are you” t-shirt, som Kurt Cobain bar under sin tourné og derved blev Johnston kendt overnight.


6

Samspil mellem konceptets platforme For at gøre konceptets digitale tie-ins overskuelige for brugerne har vi valgt at videreudvikle hjemmesiden og udvikle en app, hvor man nemt og hurtigt kan få et overblik over, hvad sexministeriet tilbyder. Både hjemmeside og applikationerne bliver delt op i de tre førnævnte temaer for at gøre den mere overskuelig for brugerne: - Underholdning - Inspiration - Information Under kategorien underholdning kan man klikke ind, når man leder efter hurtig sjov. For eksempel finder man spil som ovennævnte ”kiksspillet”, der kan spilles direkte i browseren eller downloades som apps til en smart-phone. Applikationerne fungerer ikke direkte som noget bindende til sexministeriet, men giver universet en sjov tilføjelse, som brugerne kan dvæle ved og lade leve videre uden for universet (multiplicity2). Under kategorien inspiration kan man f.eks. finde Sexterning-spillet, som man kan lade sig inspirere af (extractability2). Under kategorien information findes der en mere seriøs viden. Her finder man bl.a. sexbrevkassen, som udarbejdes i samarbejde med Sex og Samfund (immersion2). Både på app’en og hjemmeside bliver der reklameret for i TV-udsendelsen. Sexministeriet-brætspillet og undervisningsbogen hører også under informationskategorien på hjemmesiden. Her er det muligt at bestille spillet og bogen - som ligeledes er tilgængeligt hos normale brætspilsforhandlere. Brætspillet og bogen er en videreførelse af temaerne i TV-programmet og brugerne kan løbende referere til viden, de har tilegnet sig ved at have set programmet eller ved aktivt have brugt Sexministeriets hjemmeside. Altså et fysisk brætspil og en bog der inddrage de forskellige digitale platforme i cross media konceptet og giver dybere dimension af selve tv-programmet (immersion/ extractability3). Bogen henviser desuden direkte til yderligere information, videoer og spil på hjemmesiden via QR-koder, som nemt scannes og direkte vises på elevernes smartphones og dermed inddrages i undervisningen. For at få de forskellige platforme til at spille sammen, bruges samme grafik og farver på de forskellige medier. Ligeledes bruges programmets jingle på de digitale medier, ligesom værten Emil Thorup bruges som animeret figur i de forskellige digitale spil. Der kan bruges ”bag-om” optagelser og ekstra klip med værterne, som fortæller personlige anekdoter m.m. for at styrke universet (subjectivity2) Der kan afvikles events med kondom uddeling samt andet merchandise. (extractability2) Samlet giver alle disse platforme en form for et ”sexministeriet univers” (worldbuiding2), som er underholdende, informativt og inspirerende.

3 The Revenge of the Origami Unicorn: Seven Principles of Transmedia Storytelling, Henry Jenkins.


7

For at anskueliggøre og visualisere samspillet mellem de forskellige har vi udarbejdet nedenstående diagram, som viser hvordan de forskellige platforme linkes sammen. Der kunne sagtens placeres flere pile mellem de forskellige kasser sammen, men vi har valgt at begrænse os til de væsentligste. Om udenforstående kan bruge diagrammet til at skabe sig et reelt overblik er tvivlsomt. Men diagrammet giver et godt billede af, hvor tæt de forskellige platforme og tie-ins er linket sammen, hvilket i sig selv er et succeskriteriet for skabelsen af universet og det samlede cross media koncept.

Sexministeriet TV-program

(Tentpole)

sexministeriet.dk

Brætspil Kikspillet + terningespil (apps)

Bog Merchandise/PR

Event (foredrag m.m.)

URL-link QR-kode Fysisk PR


8

Social TV elementer – second screen Man er nødt til at tage højde for at sexministeriet ikke er et live program, når man gerne vil give programmets brugere en second screen oplevelse i forbindelse med programmets afvikling. Man kunne lade værten Emil stille spørgsmål med svarmuligheder eller enten-eller, som man kan svare på via sexministeriets hjemmeside via sin smartphone eller computer. Her kan man se procentfordelingen på, hvad folk svarer. Det ville give en merværdi til programmet, da man selv ville føle sig deltagende i stedet for passiviseret. I slutningen af programmet kunne dagens statistikker fra programmets seere køre over rulleteksterne for, at der kommer en opfølgning, og at man som seer er del af noget større – et seerfællesskab. På samme måde kan Jakob stille informative vidensspørgsmål, som for eksempel ”hvor lang er en gennemsnitstissemand i stiv tilstand” Markedsføring – og distributionsstrategi De føromtalte fysiske og digitale platforme betyder at konceptet bliver distribueret og markedsført bredt i målgruppen og på den måde akkumulerer meromtale. Emnet ’sex’ betyder også, at konceptet vil give en del lyd fra sig i det etableret medielandskab uden for DR. Det ses allerede med TV-programmet, hvor Ekstra Bladet har bragt flere grænseoverskridende klip samt givet omtale. Den største succes på de sociale medier er videoen til sexministeriets tema-sang, som på YouTube er blevet set/hørt over 800.000 gange. De sociale medier bør dog inddrages mere aktivt i markedsføringen af konceptets tentpole og overordnede univers. På Instagram og evt. Twitter bør man kunne følge behind the scenes på programmet samt opfordre alle medarbejdere på programmet til at dække optagelserne intenst på deres private profiler. Aktiviteterne på Instagram og Twitter linkes selvfølgelig til Facebook for at give konceptets Facebook-profil et aktivt liv. Desuden kan man opfordre de klasser der bliver undervist i Sexministeriets materiale til at oploade billeder af undervisningen med tagget #Sexministeriet. Konklusion Sexministeriet har været en god case at tage udgangspunkt i til cross media konceptet. Rammerne er brede og mulighederne mange inden for brandets univers. Der foreligger et kæmpe uudnyttet potentiale i Sexministeriet. Der kan være mange årsager til at DR ikke har spredt programmet ud på flere platforme. Økonomi, prioriteringer, omstrukturering af programfladen m.m. Uanset årsagen til DRs manglende udnyttelse af potentialet, er det en skam at de ikke griber muligheden, da et Sexministeriet cross media koncept kan være med til at brande og styrke hele DRs ungdomsprofil på både digitale og fysiske platforme.

Documents

Cross media koncepter