Cykelviden Nyhedsbrev 27 August 2010

Nyhedsbrev om sikker cykeltra�k

Cykelviden nr. 3/2010

Udgives af Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med Cykelnetværket

Internationalt samarbejde Dette nummer af nyhedsbrevet indeholder bl.a. et par artikler, der beskriver det

europæiske samarbejde, som bliver stadig mere relevant for mange danske kom-

muner. Enten i form af direkte samarbejde med kommuner i andre lande eller et mere

indirekte samarbejde med EU-systemet.

CO2-udslip. Det kræver ingen internationale klimakonferencer eller komplicerede

rundbordssamtaler mellem alverdens regeringsledere. Det eneste, det kræver, er

politisk vilje og gode ben. Den politiske vilje har de danske kommuner, og derfor bliver

deres indsats værdsat på højeste niveau i EU-kommissionen. Som det fremgår af en

af artiklerne i dette nyhedsbrev, ved EU’s danske klimakommissær, at de kommunale

cykelinitiativer er en del af løsningen på de globale udfordringer.

Gode idéer efterlyses Cykelviden er et nyhedsbrev fra kommuner til kommuner. Det er derfor helt afgørende

med input og gode ideer til redaktionen. Næste redaktionsmøde er den 7. september,

men jeg modtager gerne forslag løbende. Min mailadresse: [email protected]

Frits Bredal, ansvarshavende redaktør

P.S.

Hvis du får ny mailadresse, kan du tilmelde den på forsiden af Cykelviden.dkEllers vil I ikke modtage nyhedsbrevet

Indhold:

Danske kommuner i internationalt cykelsamarbejde

>> Side 2

Europæisk lobbyarbejde

>> Side 4

Helsingør på vej mod cykel-ringvej

>> Side 7

BYPAD giver kommuner cykeloverblik

>> Side 10

www.cykelviden.dk

Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/2010 - www.cykelviden.dk 2

Danske kommuner i internationalt cykelsamarbejde

Middelfart Kommune har netop åbnet døren til et samarbejde på to hjul med en række danske og tyske kommuner. Flere andre danske kommuner er involveret i et rent nordisk samarbejde.

Af Allan Priess Poulsen, journalist

Det handler om at fremme cyklisme med hjælp fra kolleger i både ind- og udland. Om at søge inspiration hos

ligesindede og holde hinanden op på en række fælles mål. Flere danske kommuner har taget del i utradi-

tionelle samarbejder med cykelfremme i fokus.

Middelfart Kommune er således netop blevet lead partner på et projekt, der ganske passende lyder navnet

Cykler Uden Grænser og foruden Middelfart selv har deltagelse af henholdsvis Svendborg, Kolding, Esbjerg,

Kiel og Flensborg Kommuner. Og klimachef Morten Westergaard fra Middelfart Kommune lægger ikke skjul

på, at forhåbningerne til det interregionale samarbejde er store.

– Jeg forventer mig rigtig meget. Tyskerne kan nogle ting vedrørende cykelfaciliteter, parkeringsforhold og

reparationsmuligheder, som vi i hvert fald ikke er vant til i Middelfart. Til gengæld har de tilsyneladende endnu

ikke skabt så meget kobling mellem cyklisme og sundhedsfremme, så der er en masse viden og input, der

kan blive byttet rundt på kryds og tværs, siger han.

Bedre internt samarbejdeOg det er netop formålet. At lade sig inspirere af hinanden og ikke mindst udtænke nye projekter

og initiativer samt i fællesskab at holde hinanden op på, at ambitionerne i sidste ende bliver realiseret.

Middelfart Kommune har blandt andet benyttet samarbejdet til at optimere sin indsats i kampagnen Vi Cykler

Til Arbejde, hvilket resulterede i en stigning på 65 pct. i antal deltagere i forhold til tallene for 2009. Og så er der i

Middelfarts tilfælde endnu en fordel, fortæller klimachef Morten Westergaard.

– Ét er, at vi samarbejder på tværs af geografi, og noget andet er, at projektet også er fremmende for det in-

terne samarbejde i kommunen. Traditionelle cykelprojekter er typisk forankret i en vej- og trafikafdeling, men

nu ligger de også i miljøafdelingen på grund af CO2-regnskabet og i sundhedsafdelingen, fordi cyklisme har

en positiv effekt på folkesundheden. Når der pludselig er tre-fire politiske udvalg, der kan se noget konstruk-

tivt i at arbejde sammen, bliver det pludselige meget interessant, siger han.

Svensk og norsk inspirationFrederikshavn Kommune har været lead partner på et lignende projekt i snart halvandet år. Der er tale om et

nordisk samarbejde bestående af Frederikshavn, Randers, Silkeborg og Viborg Kommuner samt fem sven-

ske og to norske kommuner. Parterne har valgt at kalde projektet for Nordiske Cykelbyer.

– Arbejdet i de 11 kommuner foregår efter en fælles skabelon, for det giver rigtig god mening, at vi alle er på

nogenlunde samme stadie, så vi kan udveksle erfaringer om, hvad vi gør, når der opstår den ene eller anden

udfordring. Det er rigtig spændende at være en del af, for man får pludselig adgang til en hel masse informa-

tion, som man ikke nødvendigvis selv har været opmærksom på, fortæller projektleder Finn Rasmussen fra

Frederikshavn Kommune og uddyber:

– Der sker det, der altid sker, når man er sammen med nogen, der interesserer sig for det samme som en

selv. Så går snakken, og man fortæller hinanden en hel masse ting, som skubber bag på den proces, man er

i gang med. Nogle gange er det de store linjer, men det kan også bare være navnet på en hjemmeside, der

kan hjælpe en et stykke videre, siger han.


Cykelbarometer og drikkevand på vejI Frederikshavn Kommune har de foreløbige resultater af det nordiske samarbejde blandt andet været

en kortlægning af de eksisterende cykelfaciliteter i kommunen samt udarbejdelsen af et årligt cykelregn-

skab. På spring står desuden en række initiativer som et cykelbarometer, som det kendes fra blandt andet

Rådhuspladsen i København, opsætning af luftpumper og sågar etableringen af en drikkevandsfontæne ved

Frederikshavn Banegård.

Både Cykler Uden Grænser og Nordiske Cykelbyer er medfinansieret af EU’s udviklingsfond Interreg. Begge

projekter bygger på sammenhængen mellem cyklisme, miljøvenlighed og sundhedsfremme og dermed en

forventning om, at der kan spares penge på sundhedsbudgettet og skæres ned på udledningen af CO2, når

borgerne bytter bilen ud med cyklen.

EU-fokus på cyklister

EU-kommissionen lægger op til større fokus på cyklisme.

Af Frits Bredal, journalist

Ifølge ”EU road safety guidelines 2011-20” skal det overvejes, om der kan gøres mere på cyklismeområdet. I

betragtning af de store fordele som cyklisme medfører i forhold miljøet, klimaet, trafikken og den almindelige

sundhedstilstand, skal man se på udviklingsmulighederne inden for cyklisme, skriver kommissionen i den

nye plan fra august 2010.

Cyklister og fodgængere udgør samlet 27 % af alle dødsfald i trafikken i EU-landene, fremgår det. Derfor

lægger den nye EU-plan samtidig op til, at sikkerheden forbedres for de bløde trafikanter.


Europæisk lobbyarbejde

Det Europæiske Cyklist Forbund påvirker kommunernes arbejde på cykelområdet, bl.a. i forhold til hvilke europæiske fonde og projekter, kommunerne kan søge.

Af Frits Bredal, journalist

– Når vi skal tackle klimaudfordringen, er det afgørende, at vi knækker kurven fra transportsektoren. Her kan

cyklen levere et væsentligt bidrag i byerne. Et bidrag, der både mindsker forureningen fra biler og samtidig

øger sundhed og velvære, sagde EU’s klimakommissær Connie Hedegaard i forbindelse med Velo-City

Global konferencen i København i juni måned.

Dansk Cyklist Forbund havde en løbende dialog med Connie Hedegaard, da hun var dansk miljøminister og

senere klimaminister. Nu er det primært Det Europæiske Cyklist Forbund – European Cyclists´ Federation –

der har dialogen:

– Helt generelt arbejder ECF på at gøre sine synspunkter gældende over for europæiske beslutningstagere,

inklusive EU-kommissionen, og der er ingen tvivl om, at den nuværende klimakommissær er lydhør”, fortæl-

ler Jens Loft Rasmussen, direktør i Dansk Cyklist Forbund og ”treasurer” i det europæiske cyklistforbund.

– Og som klimakommissær vil hun kunne lægge pres på transportkommissæren for at få mere cykling og

dermed mindre CO2-udslip fra transportsektorens C02-udslip, tilføjer han.

Indirekte EU-påvirkning af kommunerneI henhold til de gældende principper i EU-samarbejdet har kommissionen ikke mulighed for at vedtage reg-

ler, der griber direkte ind i forhold til den kommunale planlægning. Men samtidig ved kommissionen, at

kommunerne spiller en afgørende rolle i forhold til en række af de store fælleseuropæiske udfordringer på

trafik-, miljø- og sundhedsområderne. Kommissionen forsøger derfor blandt andet at påvirke udviklingen i

kommunerne via grønbøger, der beskriver udfordringerne og kommer med løsningsforslag og anbefalinger.

Kommissionen har mere konkret mulighed for at etablere støtteordninger, som kan fremme innovation og ud-

vikling. Kommissionens aktionsplan fra september 2009 for udvikling af mobilitet i byerne indeholder blandt

andet en intention om øget støtte til udvikling af bæredygtig transport.

I den regionale udviklingsfond er afsat 600 mio. € til investering i cykelinfrastruktur i 2007-13, hvilket især

bliver anvendt til projekter i de østeuropæiske lande. EuroVelo-cykelruterne er således blevet en del af den

transnationale transportudvikling (TEN-T), og ECF arbejder for, at cykling opnår en langt større andel af

de europæiske investeringer. ECF arbejder i den forbindelse også på at påvirke indholdet af de fonde og

EU-programmer, hvor kommunerne i samarbejde med andre europæiske byer kan søge om støtte til konkrete

projekter, f.eks. CIVITAS-programmet til udvikling af bæredygtig, renere og mere energieffektiv bytransport.

– ECF’s påvirkning af EU-kommissionen ligger ofte på linje med de input, der kommer fra de europæiske

byer, herunder fra organisationen Eurocities. Dette øger muligheden for at påvirke indholdet af kommis-

sionens bestræbelser på udvikling af bytransport og – mobilitet. ECF presser også på for at få en bedre og

mere sammenlignelig statistik for cykling i EU, fortæller Jens Loft Rasmussen.

fortsættes næste side

Cykelviden nyhedsbrev nr. 3/2010 - www.cykelviden.dk 5EU’s nuværende klimakommissær Connie Hedegaard i fælles tråd med Jens Loft Rasmussen, direktør i Dansk Cyklist Forbund og ”treasurer” i European Cyclists´ Federation. Klimakommissæren er meget opmærksom på kommunernes rolle i kampen for bedre miljø og klima. Foto: Mikkel Østergaard

fortsat fra forrige side

Lokale løsninger på globale udfordringerDen nuværende europæiske klimakommissær ved, hvor stor betydning lokale beslutninger kan have

som en del af løsningen på globale problemer. Som en af værterne for det internationale klimatopmøde i

København i december 2009, så Connie Hedegaard hvor handlingslammede lande og regeringer kan være,

når de skal træffe fælles beslutninger. Decentrale kommunale afgørelser er mindre komplicerede end inter-

nationale rundbordssamtaler.

Cyklen er et nemt og effektivt sted at starte, hvis man vil gøre noget her og nu for at bekæmpe klimapro-

blemerne. Det ved den cyklende danske kommissær, der skal finde løsninger på gigantiske europæiske og

globale udfordringer:

– Jeg tror, at vi som samfund er nødt til at tænke dybere over, hvad vi egentlig mener med velstand og forstå

den fulde økonomiske værdi af cyklen som transportmiddel, et middel til CO2-reduktion og velvære i almin-

delighed, sagde Connie Hedegaard under sin tale på Velo-City Global konferencen.

Den nationale cykelkonferenceEr det muligt at få flere nydanskere over på cyklen?

Hvordan laver man en bilby om til en cykelby?

Og kan man overhovedet få cyklisterne til at overholde færdselsreglerne?

Årets nationale cykelkonference besvarer en lang række spørgsmål og lægger op til diskussion omkring

endnu flere. Kom og vær med, og mød en lang række af de mennesker og organisationer, der fører an i

den eksplosive udvikling på cykelområdet.

Blandt indlægsholderne er Københavns nye stadsarkitekt Tina Saaby, som vil fortælle om udfordringerne

ved at planlægge en by for mennesker, Kevin Mayne fra England vil fortælle om erfaringerne med

at evaluere på cykelbyprojekter og én repræsentant fra Schweiz Mobil vil fortælle, hvordan man kan

skabe en cykeldestination i verdensklasse. Nina Hansson fra Malmø kommune vil komme med idéer

til nye kampagner, der kan flytte bilture over på cyklen, og så skal vi se og høre hvordan el-cykler er

epokegørende for fremtidens brug af cykler.

Alt dette sker, når Vejdirektoratet i samarbejde med Fredericia Kommune og Dansk Cyklist Forbund

inviterer til cykelkonference den 1. og 2. november 2010 på Hotel Kronprinds Frederik i Fredericia.

Konferencen samler cykeleksperter, byplanlæggere, politikere, interesseorganisationer, forskere og

kommunale interessenter fra hele landet til at diskutere udfordringer og løsninger indenfor cykelområdet.

Programmet lægger op til to varierede dage, der vil udfordre og engagere konferencedeltagerne. Der vil

være store fællessessioner samt 3 parallelle sessioner med regulære oplæg, workshops, pecha kucha og

rundbordsdiskussioner. Derudover er der selvfølgelig mulighed for at netværke og have det sjovt sammen.

Mandag aften holder vi en fest og kårer årets cykelby 2010.

Du finder programmet og tilmelding til konferencen på www.vej-eu.dk

Arrangør:Vejdirektoratet

Mette Dam Mikkelsen

[email protected]

Konferencesekretariat:Jens E. Pedersen, VEJ-EU

[email protected]


Helsingør på vej mod cykel-ringvej

Som en del af kommunens cyklistplan vil Helsingør Kommune etablere en Cityring og en Bypass for cyklister. Håbet er at løse en række årelange problematiske forhold for cyklister i byens centrum.

af Allan Priess Poulsen, journalist

I Helsingør er det ikke så ligetil at komme rundt i

centrum og slet ikke, hvis turen går igennem by-

midten med retning mod Helsingør Station. I hvert

fald ikke hvis man er på cykel. Derfor har kommu-

nen i samarbejde med blandt andre rådgivningsfir-

maet Moe & Brødsgaard igangsat en række inte-

ressante initiativer.

Det mest opsigtsvækkende handler om etable-

ringen af en Cityring og en Bypass for cyklister i

hjertet af Helsingør. Cityringen skal ligge som en

slags cykel-ringvej rundt om centrum, mens By-

passen bliver en direkte rute rettet mod pendlere,

der skal til og fra Helsingør Station. Ruten kommer

formentlig til at gå igennem byens gågader.

Vil lave innovativ løsning – Projektet adskiller sig ved, at vi forsøger at

skabe en sammenhæng i det hele, og vi vil også

gerne gøre det lidt innovativt, fortæller afdelings-

leder Kim Schwartzlose fra Moe & Brødsgaard og

uddyber:

– Vi håber på, at der bliver mulighed for at lave

nogle nye løsninger, som man ikke har set andre

steder. Vi kunne godt tænke os at skabe noget,

som også kan bruges af andre kommuner, der har

lignende problemstillinger med gamle bymidter,

hvor der er snævre pladsforhold, siger han.

Tanken er, at Cityringen blandt andet skal bestå

af ramper, modstrømscykelbaner, cykelstier og

vejafmærkning, mens projektet omkring Bypas-

sen omfatter blandt andet etablering af cykelga-

der, cykling mod ensretningen, alternativ skiltning

og fjernelse af eksisterende kantstensparkering. I

øjeblikket er Moe & Brødsgaard i dialog med politi

og myndigheder om, hvorvidt og hvordan cykling i

gågaderne eventuelt kan tillades.

Årsagen til initiativerne skal findes i, at Helsingør

bymidte igennem en længere årrække er blevet

forsøgt fredeliggjort ved etablering af blandt andet

gåder og ensretning af biltrafikken. Det har bety-

det, at cyklisterne har måttet bevæge sig ad det

overordnede vejnet med omvejskørsel og sikker-

hedsproblemer til følge. I Helsingør er det endvi-

dere kun tilladt at cykle i gågaderne i et begræn-

set tidsrum, hvilket i perioder umuliggør at tage

den direkte vej igennem bymidten mod Helsingør

Station på cykel.


Cityringen i Helsingør skal ligge som en slags cykel-ringvej rundt om centrum, mens Bypassen bliver en direkte rute rettet mod pendlere, der skal til og fra Helsingør Station. Ruten kommer formentlig til at gå igennem byens gågader.

Nordensvej 2 . 7000 Fredericia . denmarkTel +45 7921 2200 . Fax +45 7921 2201

[email protected] . www.vekso.com

Hvor god er kommunes indsats på cykelområdet?

Hvor er styrkerne og svaghederne?

Hvordan kan arbejdet gøres endnu bedre?

Disse og mange andre centrale spørgsmål kan

kommunen få svar på gennem en BYPAD-audit.

Bicycle Policy Audit

BYPAD er et procesværktøj til kvalitetssikring

af kommunens arbejde med cykeltrafik og

cykelfremme. Det er en simpel og fleksibel

metode, der kan bruges i både store og små

kommuner.

Kvalitetssikring

BYPAD tager udgangspunkt i, at arbejdet

med at fremme cyklisme er en dynamisk

proces. Værktøjet består af 9 moduler, som

tilsammen sikrer en systematisk og hel-

hedsorienteret gennemgang af kommunens

arbejde med cykeltrafik.

Kvaliteten sikres af kommunen selv! En evalueringsgruppe

bestående af både politikere, embedsmænd og cyklister

fra kommunen gennemgår i fællesskab de 9 moduler og

bidrager afslutningsvis til en handlingsplan for det videre

arbejde.

Proceskonsulent

Hele processen ledes af en uddannet BYPAD-auditør, der

sørger for at tilrettelægge forløbet, rådgive undervejs og

forfatte den endelige BYPAD-rapport.

VEKSØ

Hos VEKSØ har vi rustet os til at kunne hjælpe kommuner

med at kvalitetssikre deres arbejde med cykeltrafik. Vi har

således to certificerede BYPAD-auditører, der står klar til

at forklare om forløbet og om metoden.

BYPAD- hvis du vil kvalitetssikre dit arbejde

Mere kvalitet i cykeltrafikken...

Referencer:

• Sønderborg Kommune, BYPAD certificering 2010

• Aalborg Kommune, BYPAD certificering 2010

For spørgsmål eller for booking af uforpligtende møde,

kontakt venligst én af vores BYPAD-auditører:

Marianne Weinreich, mobilitets- og kommunikationskon-

sulent, Tlf.: 7921 2276 , e-mail: [email protected]

Marie Vestergaard Magni, mobilitets- og kommunikations-

konsulent, Tlf.: 7921 2277, e-mail: [email protected]

Læs mere om BYPAD på www.vekso.cyklisme.com


BYPAD giver kommuner cykeloverblik

Analyseværktøjet BYPAD er designet til med enkle midler at synliggøre for alverdens kommuner, hvor de står i forhold til cykelfremme. Og ikke mindst hvordan de kommer derhen, hvor de gerne vil.

Af Allan Priess Poulsen, journalist

Hvordan involveres cyklisterne i kommunens arbejde med cykeltrafik? Hvordan sikrer kommunen, at de ind-

satser, der beskrives i strategien, realiseres? Hvilke initiativer er der taget for at fremme livslang cykelbrug?

Sådan lyder nogle af spørgsmålene i procesværktøjet BYPAD, der er skabt af en række europæiske cy-

keleksperter og har til formål at evaluere og kvalitetssikre kommuners indsats på cykelområdet. Det sker

blandt andet ved at identificere og synliggøre den pågældende kommunes styrker og svagheder, hvad angår

cykeltrafik og cykelfremme og ikke mindst at forbedre samarbejdet og koordinationen afdelingerne imellem.

– Bare det at få skabt tiden til at sætte sig ned og få talt om de her ting har været vigtigt. I Aalborg Kommune

sidder der jo mange mennesker, der har indsigt i cykelforhold, men med forskellige vinkler, så det har været

meget givende at få diskuteret tingene i et forum, som normalt ikke ville være samlet, fortæller Anne Marie

Lautrup Nielsen, der er civilingeniør i Teknik- og Miljøforvaltningen i Aalborg Kommune.

Nødvendigt med samarbejdeMarianne Weinreich, der er BYPAD-auditør og mobilitetskonsulent hos Veksø, tilføjer, at mange kommuner

allerede har gode og rigtige initiativer i gang, men at de ofte mangler netop det nødvendige overblik for at

kunne koordinere de forskellige indsatser og skabe en synergieffekt imellem dem.

- Alle erfaringer viser, at hvis man vil arbejde systematisk og helhedsorienteret med cykeltrafik og blive en

cykelby, så er det ikke kun en opgave for veje og teknik-afdelingen. Det kan lige så vel være relevant at ind-

drage sundhedspersonale, miljøfolk og ældreafdelingen, siger hun og uddyber:

- Nogle gange er det helt utroligt, hvor meget der kan komme ud af, at man sætter sig ned omkring et bord

og får talt sammen. Ofte er der ikke tid til at få koordinere indsatserne på tværs af afdelinger og forvaltninger,

og her er BYPAD et rigtig godt værktøj. Nogle gange handler det kun om at gøre det, man allerede forsøger

på, men bare på en mere struktureret måde, siger Marianne Weinreich, der mener, at de potentielle fordele

ved BYPAD er størst i de mindre og mellemstore kommuner, hvor der ofte ikke er erfaringer med at arbejde

med cykelfremme på en systematisk måde.

Ejerskab over processenBYPAD-certificeringen består reelt af 30 spørgsmål, som besvares af en arbejdsgruppe sammensat til formå-

let. Arbejdsgruppen består som udgangspunkt af henholdsvis to politikere, to embedsmænd og to cyklister,

og den konstellation har stor betydning for specielt beslutningstagerne, fortæller Marianne Weinreich fra

Veksø.

- Det er så nemt at hyre en konsulent til at lave en rapport med nogle anbefalinger, men når dem, der i sidste

ende skal føre det hele ud i livet, ikke har været en del af processen, opnår de ikke noget ejerskab, fordi de

ikke selv har fundet frem til løsningerne. Det engagement, man opnår ved selv at være den del af forløbet, er

utroligt vigtigt for at skaffe de ønskede resultater, fastslår hun.


Plads til forbedringerAalborg Kommune er den seneste danske kommune til at blive BYPAD-certificeret, og her endte den sam-

lede evaluering på 81 pct. af 100 mulige og dermed en særdeles høj score. Ifølge civilingeniør Anne Marie

Lautrup Nielsen betyder det dog ikke, at kommunen nu kan læne sig tilbage i vished om, at alt er i sin skøn-

neste orden.

- Bestemt ikke. Snarere tværtimod. Det betyder, at vi bliver bekræftet i, at vi langt hen ad vejen gør det rigtige,

men at der stadig er nogle områder, hvor der er plads til forbedring. Og så er det under alle omstændigheder

vigtigt at kende sit udgangspunkt, inden man kan komme derhen, hvor man gerne vil, siger hun.

Siden 2002 er over 120 byer i 21 EU-lande blevet BYPAD-certificeret. I Danmark gælder det henholdsvis

Viborg, Hillerød, Nakskov, Odense, Sønderborg og Aalborg kommuner. Flere end 80 BYPAD-auditører fra

21 EU-lande er blevet uddannet og certificeret, så de kan guide kommuner og regioner igennem processen.

FAKTA - BYPAD

• BYPAD står for Bicycle Policy Audit

• Er et selvudviklingsværktøj, der definerer, evaluerer og kvalitetssikrer byer, kommuner

eller regioners ståsted og indsats i forhold til cykeltrafik og cykelfremme

• Evalueringen gennemføres af en BYPAD-gruppe bestående af kommunale embeds-

mænd, lokale politikere og cyklister. Under ledelse af en BYPAD-konsulent evaluerer

gruppen kommunens arbejde med cykeltrafik ved at gennemgå 30 spørgsmål inden

for i alt 9 moduler, som tilsammen har til formål at sikre en systematisk gennemgang

af kommunens arbejde med cykeltrafik

• Efter gennemførelsen af evalueringen udarbejder arbejdsgruppen en prioriteringsliste

og et oplæg til en handlingsplan for kommunens fremtidige arbejde med cykeltrafik

Kolofon:

Cykelviden nr. 3/2010

Cykelviden udgives af Dansk Cyklist Forbund i samarbejde med Cykelnetværket

Cykelviden udkommer fem gange årligt

Ansv. redaktør: Frits Bredal

Redaktion: Lone Andersen, Erik Bølling-Ladegaard, Jan Jensen og Simon Wrisberg.

Layout: Henni Christensen

Deadline nr. 4/2010: 4. oktober 2010

De synspunkter, som fremkommer i nyhedsbrevet deles ikke nødvendigvis af Cykelnetværket eller

Dansk Cyklist Forbund. Eftertryk med kildeangivelse, i reklameøjemed kun efter aftale med udgiveren.

Hovedsponsorer for Cykelviden:

Documents

Cykelviden Nyhedsbrev 27 August 2010