Dokumentationsrapport.KPL[1] - fkuv.dk · 1 Rasmussen, Steen Marqvard: Forskellige vilkår for folkekirken på landet, 2015 ... lokal implementering af modeller for KPL • Initiere

Kirkenpålandet

1

Til:AfrapporteringiforbindelsemedtillægsbevillingfrafællesfondenForfatter:YvonneNielsenAlstrupDato:31-01-2020Dokumenttype:Dokumentationsrapport

Kirkenpalandet

Etableringafetfolkekirkeligtberedskabforkirkenpalandet

Kirkenpålandet

2

Indholdsfortegnelse A. Forord......................................................................................................................................................5

B. Vilkårogrammerforrapporten..............................................................................................7

Indledning......................................................................................................................................................7

Datagrundlag.................................................................................................................................................7

Opbygningogindhold...............................................................................................................................7

C. Projektet:”KirkenpåLandet”....................................................................................................8

Formåletmedprojektet............................................................................................................................8

Midlertilatnåmålet..................................................................................................................................9

Følgegruppen................................................................................................................................................9

Fokusgruppen.............................................................................................................................................10

D. Indsatsområderne..........................................................................................................................11

Introduktion................................................................................................................................................11

5platforme...................................................................................................................................................12

Desyvindsatsområder...........................................................................................................................13

Læsevejledning...........................................................................................................................................14

1.Hvilkenretning.......................................................................................................................................15

Indledning....................................................................................................................................................15

1.1 Hvilkenbetydninghardekirkeligeforfolkekirkensfremtid–pålandetogibyen.

1.2 Viafsammesind.................................................................................................................................17

1.3 Forskelligestrategierforlokalkirkeudvikling.....................................................................22

2.Præstpålandet......................................................................................................................................24

Indledning....................................................................................................................................................24

2.1Netværkforpræsterpålandet....................................................................................................24

Kirkenpålandet

3

2.2Præstearbejdeistorpastorater...................................................................................................25

2.3Landpræsteembedet........................................................................................................................29

2.4Inspirationfraudlandet..................................................................................................................30

2.5Materialetilinspiration..................................................................................................................31

3.Diakoni.......................................................................................................................................................33

Indledning....................................................................................................................................................33

3.1Fyraftensmøderomdiakoniilanddistrikterne....................................................................33

3.2Hovedpointerframøderne............................................................................................................34

3.3Inspirationtildetviderearbejdemeddiakonipålandet.................................................36

4.Provstietogkommunen.....................................................................................................................39

Indledning....................................................................................................................................................39

4.1Undersøgelsen.....................................................................................................................................39

4.2Hovedtendenserframinirapporten..........................................................................................39

4.3Idekataloget..........................................................................................................................................43

4.4Afsluttendebemærkning................................................................................................................44


5.Kirkenogcivilsamfundet...................................................................................................................45

Indledning....................................................................................................................................................45

5.1Undersøgelsen.....................................................................................................................................45

5.2Hovedtendenserfrarapporten....................................................................................................46

5.3Svarpåundersøgelsesspørgsmålene........................................................................................49

5.4Godespørgsmålatarbejdevideremedlokalt.......................................................................50

5.5Konferencen.........................................................................................................................................51


6.KirkeniSommerlandet.......................................................................................................................53

Indledning....................................................................................................................................................53

6.1Undersøgelsen.....................................................................................................................................53

Kirkenpålandet

4

6.2Hovedtendenserfraundersøgelsen...........................................................................................54

6.3Rapportenskonklusioner...............................................................................................................56

6.4Idekataloget..........................................................................................................................................58

6.5Implementeringafsommerlandsprojektetlokalt...............................................................58


7.Husetoghaven.......................................................................................................................................60

Indledning....................................................................................................................................................60

7.1Projektetbagindsatsområdet......................................................................................................61


E. Opsamlingogperspektivering.....................................................................................63

Indledning....................................................................................................................................................63

Omindsatsområdet:Hvilkenretning...............................................................................................63

Omindsatsområdet:Præstpålandet...............................................................................................64

Omindsatsområdet:Diakoni...............................................................................................................65

Omindsatsområdet:Provstietogkommunen..............................................................................66

Omindsatsområdet:Kirkenogcivilsamfundet............................................................................66

Omindsatsområdet:Kirkenisommerlandet................................................................................67

Omindsatsområdet:Husetoghaven................................................................................................67

Afsluttendebemærkning.......................................................................................................................68

F. Fremtidenskirkepålandet.......................................................................................................69

Indledning....................................................................................................................................................69

Detinternationaleberedskab..............................................................................................................70

Detnationaleberedskab........................................................................................................................71

Vidensbanken.............................................................................................................................................74

Afsluttendebemærkninger...................................................................................................................76

Epilog..............................................................................................................................................................78

Bilagsliste......................................................................................................................................................79

Kirkenpålandet

5

A.Forord

Dethariflereårværettydeligt,atkirkerneogmenighedernepålandetharværetudfordretaf

urbaniseringen.Detfaktumatbefolkningenihøjereoghøjeregradflytterfralandettilbyerne

har givet nye vilkår at være kirke under i landsognene. Urbanisering og centralisering har

medført, at landområderne har mistet arbejdspladser. Skoler og institutioner er lukket.

Omfattendebutiksdødogstadigdårligereinfrastruktursomfølgeafdetfaldendeindbyggertal

harsatsinesporilandsognene.Alledissegrundvilkårforlivetpålandetprægerogsåkirkens

livpålandet,ogderforblevenarbejdsgruppemednavnet”Kirkenpålandet”etablereti2012.1

Bag initiativet stodTeologiskPædagogiskCenter2,GrundtvigskForumsamtLollandFalster

stift.3Arbejdsgruppenvilleundersøge,hvordankirkenssituationpålandetsåudogindkredse,

hvoriforskellenmellemkirkenibyenogkirkenpålandetbestodmedhenblikpåatfindenye

vejeogmulighederforkirkenpålandet.

I foråret2014løbenkonferenceafstablenpåTeologiskPædagogiskCenteriLøgumkloster,

hvor man havde fokus på situationen i landsognene. Her deltog daværende kirkeminister

Marianne Jelved, og hun opfordrede til, at konferencen skulle følges op for at evaluere på,

hvordanudviklingenhavdeværetitaktmed,atdernuvarsatfokuspåområdet.

Arbejdsgruppensihærdigeindsatsforatsætte”KirkenpåLandet”pådagsordenenmedførte

alleredeijunisammeår,atmanisamarbejdemedLandsforeningenafmenighedsrådfikmidler

afFolkekirkensVidenspulje tilenstorundersøgelseaf,hvilke former for landsognederer i

Danmark og en beskrivelse af deltagerne i de kirkelige aktiviteter i udvalgte landsogne.

Undersøgelsen udkom som en værkstedsrapport i 2015, og resultaterne har siden dannet

grundlag for, hvordan man kategoriserer forskellige typer af landsogne og deres

urbaniseringsgrad.4

1Rasmussen,SteenMarqvard:Forskelligevilkårforfolkekirkenpålandet,20152NuendelafFolkekirkensUddannelsesogVidenscenter,FUV3Arbejdsgruppensmedlemmervar:BirgitteRosagerMøldrup(sognepræst,tovholder),HolgerVilladsen(provstemeritus,sekretær),BirgerNygaard(FolkekirkensMission),ChristinaRygaardKristiansen(sognepræstiTingsted),GustavGerstrøm(menighedsrådsmedlemiIldved),MarieHedegaardThomsen(ph.d.fraAarhusUniversitet),MeretheJørgensen(sognepræstiÅstrup)ogMogensHess(menighedsrådsmedlemiHorbelev).4Rasmussen,SteenMarqvard:Forskelligevilkårforfolkekirkenpålandet,2015

Kirkenpålandet

6

I forlængelse af undersøgelsen ansøgtes der igen i efteråret 2014 i et samarbejde mellem

FolkekirkensUddannelsesogVidenscenterogarbejdsgruppenommidlertilfinansieringafen

projektlederstilling for projekt ”Kirken på Landet”. Midlerne blev bevilliget i 2015 som en

tillægsbevillingfrafællesfonden,ogåretefterblevprovstHasseNeldebergJørgensenansatsom

projektleder.5”KirkenpåLandet”-projekteterdet førstestoreprojekt iVidenscenterregi,og

detharfrastartenværetafgørende,atprojektetskullebyggespånoglesolidevidensrapporter,

der skulle danne basis for et stykke praksisnært, handlingsorienteret netværks- og

udviklingsarbejde.Idenfirårigeprojektperiodemedstartden1.februar2016skulledersættes

særligt fokus på de udfordringer, der er for kirken på landet og udarbejdes strategier for,

hvordankirkerilandsognekanforholdesigtildeændredevilkår.Dereraltsådelstaleomen

analytiskdel,somhandleromatundersøgeogforståvilkåreneforfolkekirkenilanddistrikter

dels en politisk del, der kan være handlingsvejledende for kirkens ledelse herunder

menighedsrådogpræster.

Desidste11månederafprojektperiodenharundertegnede,YvonneNielsenAlstrup,overtaget

stillingensomprojektlederfor”KirkenpåLandet”medhenblikpåatfærdiggøreprojektet,idet

tidligereprojektlederHasseNeldebergJørgensenerblevetudnævnttilprovstfordedanske

menighederiSydslesvig.Undertegnedeharprimærtbeskæftigetmigmedatafslutteprojektet,

samtsikreatderfremadrettetvilværeetableretetlandsdækkendenetværk,somvilarbejde

videremeddeudfordringer,dererforbundetmedatværekirkepålandet.Idettearbejdeer

indgåetopsamlingogafsluttendemødermedfølgegruppen,færdiggørelseafundersøgelsenom

forholdetmellemprovstiogkommune,afsluttendemødermedpræstenetværket,etableringaf

ogkurserfordetnationaleberedskab(LandsnetværketforKirkenpåLandet),organiseringaf

fremtidigekurserog5-årsplanforlandsnetværket,planlægningogafviklingafkonferencen”Vi

afsammesind2”,planlægningafafslutningseventetogsidstmenikkemindstudarbejdelseaf

dennerapport.

5SebeskrivelsenafprojektettilFællesfondenibilag1

Kirkenpålandet

7

B.Vilkårogrammerforrapporten

Indledning

Formåletmedrapportenerat redegøre forde forskellige indsatsområderunder ”Kirkenpå

Landet”-projektet.Rapportenerogsåtænktsombaggrundsmaterialeforoginspirationtilat

arbejdevideremeddeudfordringer,somerforbundetmedatværekirkepålandet.Derertale

omendokumentationsrapport,dererdeskriptiviforholdtilprojektetogde7indsatsområder.

Detbetyder,atdetderbeskriveser,hvaddererforegåetoghvem,derharværetinvolvereti

arbejdet. Rapporten er udarbejdet af Yvonne Nielsen Alstrup, som har været ansat som

projektledersiden1.marts2019.

Datagrundlag

Detskriftligemateriale,derharværettilrådighed,erprimærtfundetpåprojektetshjemmeside

og er af forskellig karakter: Det er deltagerbeskrivelser fra konferencer, artikler hvor

journalisterharbeskrevetarbejdet,studierapporterogmegetandet.Pådefireindsatsområder,

dererenprojektbeskrivelsetil,hardetværetmuligtatbeskriveområdetmereindgåendeog

særligt de store undersøgelser af henholdsvis præsters arbejde i storpastorater, forholdet

mellem provsti og kommune, menighedsrådenes muligheder for at indgå i det lokale

samarbejdesamtsommerlandsprojektetharisærliggradgivetgodmulighedforatformidle

relevanteinformationervidere.

Opbygningogindhold

Indledningsvist beskrives selve projektet, hvorefter progressionen på indsatsområderne i

projektperioden gennemgås. Beskrivelsen af projektet og indsatsområderne er baseret på

ovennævntedokumentation,hvorimodsåvelopsamlingogperspektiveringsomkapitletom

fremtidenskirkepålandeterminerefleksioneroverarbejdetmedprojektetiprojektperioden.

Idesidstekapitlererderaltsåfokuspå,hvadprojektetharmedførtogkanpegepåifremtidens

arbejdemedkirkenilanddistriktssogne.

Kirkenpålandet

8

C.Projektet:”KirkenpåLandet”

Indledning

Projektet”KirkenpåLandet”eretfirårigtprojektafvikletiperiodenfraden1.februar2016til

den31. januar2020.Projekteter finansieretafen tillægsbevilling fra fællesfonden. Jævnfør

projektbeskrivelsensigtesdermedprojektetmodatinspireresognekirkerilanddistriktertil

at samarbejdemed andre kirkelige og ikke-kirkelige aktører i lokalområdet.6Der er blevet

arbejdetbådestruktureltognetværksorienteretmedhenblikpåatundgå”silotænkning”,hvor

kirken arbejder isoleret fra den omverden, den er en del af. I beskrivelsen af projektet til

fællesfonden,pegesderpå,atudfordringenforkirkenpålandeteratgennemføreenomstilling

afkirkensarbejde,sådanatkirkenforholdersigtildeændredevilkår,ogpådenmådekanvære

enaktivmedspilleriarbejdetmedatudviklelokalsamfund.Projektetsigteraltsåogsåmodat

findepejlemærkerforenudviklingafkirkenpålandet,såmanifremtidenkansikreenrelevant

tilstedeværelseogsåilandområder.7

Formåletmedprojektet

Hovedmåletmedprojektet er, at der vedprojektets afslutning er etableret et folkekirkeligt

beredskabtilhåndteringafenkonstruktivomstillingsprocesforkirkenpålandet.Herunderen

nytænkningafkirkensrolleilokal-ogcivilsamfund.

Tankenmedberedskabet eryderligereuddybet i resultataftale forFUV tilKirkeministeriet,

hvorberedskabetbeskrivespåfølgendemåde8:Foratkunneimødekommedenyebehov,der

er opstået på landet gennem de senere år, og for at kunne indfri formålet med FUV’s

landsdækkendeKirkenpåLandetprojekt,faciliteresberedskabetpåfølgendetreområder:

1.internationaltiformafsamarbejdemedEKD/Nordkirche

2.nationaltiformafkvalificeringafressourcepersonerihvertstiftmedsærligtansvarforog

videnomKirkenpåLandet

3.nationaltiformafvidendelinggennemnyvidensbankindenforområdet.

6Bilag2.ProjektbeskrivelsenerudarbejdetaftidligereprojektlederHasseNeldebergJørgensen7Sebilag1.8Bilag3:ResultataftaleforFolkekirkensUddannelses-ogVidenscenter2019,side8-10

Kirkenpålandet

9

Midlertilatnåmålet

Projektbeskrivelsenoplistersærligtfemopgaveriprojektperioden,derskalrealiseremålet:

• Indsamle,vurdereogformidleresultaterafrelevantevidensundersøgelserisåvel

fagligsomfolkeligsammenhæng.

• Facilitereaktørnetværk(kirkeligesåvelsomikke-kirkelige).Strategiskudviklingog

lokalimplementeringafmodellerforKPL

• Initiereoggennemføreudviklingsarbejde

• Tilknyttesaktuelleogfremtidigeudviklingsprojekter

• TilbydeFUV-kurser

Følgegruppe

Desidstetreårafprojektperiodenharderværetknyttetenfølgegruppetilprojektet.Detvar

intentionen, at følgegruppen skullemødes 2-4 gange om året, og der har været 7møder i

følgegruppen,hvorafdetremødererafviklet i2019.FølgegruppensmedlemmererPernille

Esdahl for Kirkeministeriet, Henrik Stubkjær som repræsentant for biskopperne, Holger

Lyngberg for Provsteforeningen, Jan P.C. Schmidt afløst af Signe Kølbæk Høg for

Præsteforeningen,JensKroghafløstafKettySørensenforLandsforeningenafMenighedsrådog

SteffenDamsgaardforLanddistrikternesFællesråd.

Følgegruppenharhafttilopgaveatfølgeprojektetløbendevedat:9

• Påse,atprojektledelsenstrategiskogprocesorienterettilrettelæggerenopfyldelseaf

dehoved-ogdelmål,derliggertilgrundforFællesfondensprojektstøtte.

• Foreslåprojektledelsenemner,derbørinddragesellertiltag,derbørtagesiforholdtil

projektetsoverordnedeformål.

• Påse,atderindsamlesrelevantvidenomemnet,ogatdennefinderanvendelsesom

inspirationtiludvikling.Følgegruppenskalherværesærligtopmærksompåviden,der

kanværerelevantiforholdtilgenerellesamfundsmæssigeproblemstillingerioguden

forfolkekirken.

• Bidragemedideertil,hvorledesdenindsamledevidenformidlesogomsættestil

strategi-ogudviklingsprojekterbådeifolkekirkenogidetomgivendesamfund.

9FølgegruppensopgavererbeskrevetaftidligereprojektlederHasseNeldebergJørgenseni2017

Kirkenpålandet

10

• Følgegruppenskalogsåfokuserespå,hvordanvidenkanbringesispiliaktuelle

sammenhænge,herunderiforholdtilregeringsinitiativerm.v.

• Bidragetil/biståmedetableringafaktør-netværkogsamarbejdemedrelevante

fagfolk-ogmiljøer.

• Påse,atderfraprojektledelsenløbendeinspirerestilstrategiudviklingfor

pilotprojekter,derbl.a.tilgodeserforskellighedenforkirkenpålandetfrasogntilsogn,

frastifttilstift.

• Indgåienløbendedrøftelseaf,hvordanmanløbendetilgodeserdekravogændringer,

dermåtteværeafledtafaktuellekirke-ogsamfundsmæssigespørgsmål.

• Påse,atdervedprojektetsafslutningforeliggeretkordineretfolkekirkeligtberedskab

forkirkenpålandet.

Fokusgruppe

Derudoverharderværetknyttetenfokusgruppetilprojektetsidenseptember2016.Derhar

været 4 møder i gruppen, hvoraf det sidste blev afviklet i juni 2018. Fokusgruppens

medlemmererprofessorViggoMortensen;post.doc,AnneKjærsgaard,AU,Institutforkultur

og samfund; sognepræst,MarianneMyssen; stenhugger,FilipMøller,Horsens; gårdejer, tidl.

MF,Jens Kirk; provst,Anders Bonde; forskningschef,Michael Andersen, Nationalmuseet;

rektor,Egon Noe, Syddansk Universitet; provst,Christina Rygaard Kristiansen. Gruppen

repræsenterer individuelle, uafhængige synspunkter omkring: kirkegårdskultur,

bygningskultur,diakoni,driftsøkonomi,kirkepolitik,forvaltning,kirke-ogforeningsliv.

Gruppenharhafttilopgave:10

-atudfordreKPL-projektlederenoghinandeniennuanceretdrøftelseafKPL-emner,derer

aftaltfragangtilgang

-atudpegeproblematikkerog/ellerpotentialeromkringfolkekirkensrolleilandsognet.Delsi

forholdtildetaktuelleogspecifikkelanddistriktsfokus,delsdengenerellesamfundsudvikling

iDanmark(bl.a.medhenblikpåsub-urbanisering)

-atkvalificereKPL-projektetmedudpegning/identifikationafikke-organiseredegrupper

ellerenkeltpersoner,derharvidenomellerdefactoeraktørerpåområdet.

10FokusgruppensopgavererbeskrevetaftidligereprojektlederafHasseNeldebergJørgensen

Kirkenpålandet

11

D.Indsatsområderne

Introduktion:

ProcessenmedatvælgeindsatsområderblevledetaftidligereprojektlederHasseNeldeberg

Jørgensenogefterfølgendepræsenteretforoggodkendtaffølgegruppen.Indledningsvistblev

derudarbejdeteninteressent-ogaktøranalysepåbaggrundafkontaktmedrelevantekirkelige

interessenter,aktører,organisationerogmyndigheder.

Pådenbaggrundkomderenbredvifteafbehovogønskerfremtilhvilkeområder,derskulle

belyses.Derkomogsåenlangrækkesynspunkterfremomdetatarbejdemedkirkepålandet.

Kirkenpå

Landet

Provste-foreningen

UniversiteterNationalmuseetArkitektskolen

Stifter

KommunernesLandsforeningLokalråd

KirkefondetKirkensKorshær

m.fl.

Landsforeningenafmenighedsråd

Præste-foreningen

Kirkeministeriet

Provstier

LanddistrikternesFællesråd

Kirkenpålandet

12

5platforme

Detheleblevudtryktifemplatforme,dererinterntforbundneogtilsammendannerbasisfor

udvælgelsenafdesyvindsatsområder.11Hvertindsatsområdeharenrelationtiltoellerflere

afplatformene.

”Ekklesiologi”erdenmidtersteplatformidiagrammetogbetyder”Lærenomkirkenogden

kristnemenighed”.Dendækkeroveremnersom;hvaderdetforenkirke,vihariDanmark,

hvadvilvimedden,oghvadkarakterisererdensvirke?Denerforbundetmedplatformentil

venstre”Organisation/struktur”.

”Organisation/struktur”forholdersigbl.a.tilspørgsmålene;hvorfåkanmanværeforatvære

enmenighed?Hvorbegrænsetaktivitetkanderværeietlanddistrikt,hvisderstadigskalvære

taleomet sogn?Folk forventerafkirken,atdenudøversocialtarbejdeogkirkeligomsorg.

Kirkens sociale arbejde forholder sig til det, der i øvrigt sker af socialt arbejde i resten af

samfundetogiprivateorganisationer.Hvordanerfolkekirkensforholdtildem,ogkunneder

væreeninteresseiatarbejdesammen?”Organisation/struktur”erforbundetmedplatformen

”Kirkeogcivilsamfund”øverst.

11De5platformeerbeskrevetaftidligereprojektlederHasseNeldebergJørgensen.

Ekklesiologi

Kirkeogcivilsamfund

LandsognLanddistriktProvsti

Kommune

KirkeogKultur

OrganisationStruktur

Kirkenpålandet

13

”Kirkeogcivilsamfund”handleromkirkensforholdtilcivilsamfundet.Civilsamfundet–det,der

ikkeerstaten,harogsåenrelationtilstrukturenikommunenellerprovstiet,derudgørsåvel

enorganisatorisksomøkonomiskmyndighed.Denrelationharogsåenbetydning.Hvordan

forholdermenighedensigtildetøvrigecivilsamfund?Erdetenforeningblandtforeninger?Er

det to for hinanden lukkede verdener, eller er der relationer? Er der måske potentielle

relationer,somkanudviklesig?”Kirkeogcivilsamfund”er forbundetmed”Kirkeogkultur”

nederstidiagrammet.

”Kirkeogkultur”drejersigomdetfolkeligeaspektaffolkekirkensvirkeogvirkningshistorie.

Kirkenerfolketskirke,ogdererogsåenfolkeliginteresseiselvekirkebygningen.Mangehar

etsærligtforholdtilkirkebygningen,ogsåselvomdemåskeikkebrugerdentilgudstjeneste.

Dererogsåenmusealinteresseikirkebygningensomkulturarv,ogderforharviharsatstatens

dygtigstefagfolktilatrådgiveomhusene.

De7indsatsområderskalsomfølgeheraf ikkesesisoleretfrahinanden,mendeindgårien

indbyrdesrelationtilhinanden,idetdeerforbundetviadeovenforanførteplatforme.

Desyvindsatsområder

På baggrund af interessent- og aktøranalysen og de 5 platforme blev der peget på syv

indsatsområder,dererblevetarbejdetmedpåforskelligemåder.Områderneer:

• Hvilkenretning

• PræstpåLandet

• Diakoni

• Provstietogkommunen

• Kirkenogcivilsamfundet

• Kirkenisommerlandet

• Husetoghaven

Kirkenpålandet

14

Deførstetreindsatsområdererderikkeknyttetenprojektbeskrivelsetil,idetdeikkeerblevet

betragtetsomegentligeprojektermensommangefacetteredeinteresseområder.Desidstefire

områdererprojekter,dererbeskrevetseparat.Enstordelafarbejdetmedindsatsområderne

harværetnetværksarbejde.

Læsevejledning

Hvert indsatsområde beskrives separat og kan læses separat. Under titlen for hvert

indsatsområde står den oprindelige præsentationstekst, der ganske kort forklarer, hvad

indsatsområdet retter sig mod. Herefter følger en kort indledning, der både uddyber

forklaringenoginogletilfældestillerrelevantespørgsmåltilden.Derefterfølgerenbeskrivelse

af,hvordanoghvaddererblevetarbejdetmedpåområdet.Hvertkapitelafsluttessåvidtmuligt

med inspiration til videre fordybelse i emnet.Navnepåoplægsholdereog andre aktører er

skrevetindirapporten,idetdetgiverlæserenmulighedforatindhenteyderligereoplysninger

ogpådenmådearbejdevideremedområdet.

Kirkenpålandet

15

1. HvilkenretningStrategierforlokalkirkeudviklingilandsogne:forhvem,hvoroghvordan?

Herunderbetydningenaf”retningspræg”,teologiskrefleksionogmuligeimplikationeriforhold

tilforandringsprocesser.

Indledning:

Menighedsrådogmenighederpålandeteroftemegetopmærksommepådeudfordringer,de

harmedvigendebefolkningsgrundlag,offentligeinstitutionerogskolerderlukkerogdenderaf

følgende nedgang i deltagere til kirkelige aktiviteter som ældrearrangementer,

konfirmandundervisning og minikonfirmander. Derudover kommer der ofte til at mangle

relevantesamarbejdspartnereilokalområdetforikkeattaleomgudstjenestedeltagelsen,der

kandykke.Hvadgørmansåsommenighedsråd?Hvemsamarbejdermanmed?Oghvemgiver

menighedsrådene en hånd, når de gerne vil finde nye veje at gå?Betyder det noget, hvilke

kirkeligeretninger,dererrepræsenteretimenighedsrådogmenighed?

Arbejdetmedindsatsområdeterfaldetitredele:

For det første er der afholdt en konference med fokus på, hvilken betydning de kirkelige

retningerharforfolkekirkensfremtidpålandet.

Fordetandeterderafholdttokonferencerunderoverskriften”Viafsammesind”isamarbejde

med”KirkeniByen”iÅrhusStift,hvordenindsamledevidenidetoprojektererblevetfremlagt

ogdrøftet.

For det tredje er der i projektperioden indsamlet viden om forskellige strategier for lokal

kirkeudvikling.DissemulighederfindesiVidensbankenogerlistetoptilsidstidettekapitel.

Detereksemplerpå,hvordanmanhararbejdetmedatudviklekirkelivetilanddistrikter.

Kirkenpålandet

16

1.1 Hvilken betydning har de kirkelige retninger for folkekirkens fremtid – på

landetogibyen.

I november 2018 var der indbudt til konference på Vartov i København, hvor man havde

indbudt fire oplægsholdere, som efterfølgende indgik i en paneldebat om, hvordan de

forskelligekirkeligeretningerserpåfolkekirkensfremtid.DefireoplægsholderevarHenrik

Bundgaard Nielsen, generalsekretær i Kirkefondet, Akademileder og redaktør af Dansk

Kirketidende Ingrid Ank, Regionsleder i Indre Mission Kurt Kristensen og sognepræst og

redaktør for tidsskriftet ”Tidehverv” Agnete Raahauge. Kirkefondet repræsenterer som

bekendt ikke en kirkelig retning men var inviteret med, idet de repræsenterer en særlig

ekklesiologisktænkning.12

Henrik Bundgaard Nielsen satte fokus på, at menigheden bør være centrum for talen om

fremtidens kirke. Kirken skal være lokal, kontekstuel, relevant og nærværende i

lokalsamfundet. Kirken skal skabemødesteder, også udenfor gudstjenesten,men skal også

kunne gå over sognegrænser, når det giver mening. Afgørende er det, at kristendom skal

konkretiseresipraksis,ogatdetsker,nårkirkentagersitsocialeansvaralvorligt.Menigheden

skalspørgesom,hvaddeforstårvedatværekirke,oghvaddeønskersigafkirken.Pådenmåde

bliverkirkentidssvarendeogkanudlevesitsocialeansvar.

KurtKristensenlagdevægtenpå,atKristuserkirkensbegyndelseogcentrum.Gudstjenesten

må betragtes som kirkens midte, hvorfra alle andre kirkelige aktiviteter bør udspringe.

Menigheden er det primære. Kirken har brug for frivillige, og der bør ikke ansættes

professionelle til alle opgaver. De lønnede medarbejdere, herunder præsten, er ikke det

vigtigsteelementikirken,mendelønnedekanbæremere,fordidequaderesjobhartidtilat

gøremereenddefrivillige.

Ingrid Ank introducerede et begreb, hun kaldte ”folkekirkens kølighed”. Begrebet står i

modsætningtildenkirke,dererbåretafetfællesskab,derkanvirkeekskluderende,idetdet

ikketaleromogtildetenkeltemenneskementilmenneskersomenmålgruppe.

12ProvstHanneBirgitteKristiansen,Hedenstedprovsti,udarbejdedeetpersonligtresuméafkonferencen,ogdetfølgendeerenbeskrivelseafkonferencenmedudgangspunktihendesresumé.

Kirkenpålandet

17

Derformåkirkensfællesskabværeetgudstjenestefællesskabmeddåbognadver icentrum,

hvormanikkeforventerellerforlangernogetafdenenkelte.”Menneskerskalikkeindikirken,

deskaludafden:Deskalgøresiggældendeiikke-kirkeligesammenhænge”.

AgneteRaahaugepåpegede,atdeterKristus,dergørkirkentilkirke.Kristusertilstede,hvor

blottomenneskerersamlet,ogderforbørderfastholdesgudstjenesteiallekirkerhversøndag,

uanset hvor mange der kommer. Der skal ikke bruges ressourcer på alt muligt andet end

gudstjenesteroghellerikkeværesærligefrivillige.Præstenskalikkebrugekræfterpåatskabe

fællesskabermenaleneforkyndeGudsord.

Derblev ifølgeHanne-BirgitteKristiansen ikkesagtmegetom,hvaddekirkelige retningers

forskelligeekklesiologifårafbetydningforKirkenpåLandetifremtiden.Hunkonkludererdog,

atdetgørenforskelforkirkelivet,hvilkenekklesiologivoreskirkelighedudspringeraf,ogat

fornemmelsenfordetfaktummåskeervedatforsvinde.Derforbetragtedehunkonferencen

sometgodtogvigtigtinitiativ.

1.2 Viafsammesind

Medtemaet”Kirkenibyogpåland”blevdenførsteaftokonferencerafvikletimaj2018,ogdet

følgende er en kort gennemgang af oplæggene fra konferencen 13 . Der blev sat fokus på

erfaringerogperspektiverfradetoprojektermedhenblikpåatindkredseogdrøfteforskelle

og ligheder mellem kirkelivet i byen og på landet. De ekklesiologiske aspekter som

sognestruktur,menighedslivogfolkekirkensfremtidsom”folketskirke”varicentrum.Hvad

betyder urbaniseringen, polariseringen og sekulariseringen som vilkår og udfordring for

kirkenslivogvirke?

Provst iHorsensprovstiAnnetteBennedsgaardpegedepåvigtighedenaf at få foretaget en

demografiskeanalyseafdetområde,manerkirkei,såmankanfåetrealistiskindtrykaf,hvem

manerkirkeforogmedogpådenmådefåøjepåkirkensblindevinkel:

13Beskrivelsenafdenførstekonferenceerudarbejdetmedudgangspunktiprogramforkonferencensamtnotatomkonferencenafstudentermedhjælp,cand.magCamillaHenriksen.

Kirkenpålandet

18

Hvem ser kirken ikke? Hvem bruger ikke kirken? Sådan kanman arbejdemed at regulere

kirkens tilbud, så de svarer til virkeligheden ogmedlemmernes forventninger. I stedet for

belæringogmonologmåkirkenfokuserepåsamtaleogfordybelse,idetdeterdet,folketsøger.

Nøgleordenevarrelevans,inddragelseogvirkelighedsregulering.

LektorveddetreligionsvidenskabeligefakultetMarieVejrupNielsensattefokuspå,atkirken

harenbegrænsetadgangtilfolketogbørhavefokuspå,hvilkekommunikationsplatforme,der

er hensigtsmæssige for at tale med medlemmerne. Kirken bør forsøge at vinde en

hverdagstilstedeværelseiindividetsliv.Nøgleordenevaropbygningafenrelationmellemkirke

ogmedlem,herunderovervejelserover,hvadpræstensrolleeridennerelation.

SognepræstogstyrelsesmedlemiGrundtvigskForumMortenThaysensattespørgsmålstegn

ved,hvordandetfolkekirkeligefællesskabskalforståsidag.Individualiseringenmedfører,at

danskerne nedprioriterer fællesskabet og det kollektive. Kirkens fællesskab er ikke et

identitetsfællesskabmenet socialt fællesskabmedet kristentudgangspunkt.Nøgleordet er

”køligtfællesskab”,derikkeforpligter.

Lektor ved FUV Erling Andersen havde sat fokus på den økonomiske dimension, og at

medlemmerne vil have en oplevelse af, at de får noget for pengene. Medlemmer er blevet

forbrugere,somvælgerogfravælger.Dennæstegenerationvilselvværemedtilatdefinere

rammerne,ogdensamtaleskalkirkengribeogaktualisere.Kirkenmåforholdesigtilenændret

økonomiogomverden.Nøgleordeneerforbrugerkulturoginnovation.

Projektmedarbejder ved ”Kirken i Byen” Sanne Andersen Hansen gjorde rede for sin

undersøgelse af, hvad kirken kan og skal bidrage med i byerne. Hvordan kan man sikre

motivation, ejerskab og relevans? Et casestudie i de 4 århusprovstier, der pegede på at

forholdetmellemkirkenogdensmedlemmererprægetaf stabilitetog tillid,menatkirken

blivernedprioriteret,idetmanharsværtvedatsekirkensrelevansihverdagen.Nøgleordene

er:Hvadvilmedlemmernehave?Kankirkengivedemdet?

Kirkenpålandet

19

SognepræstSimonKangasLarsen,somogsåerprojektmedarbejderved”KirkeniByen”,talte

under overskriften ”Kirkelig omsorg” om kirkens funktionalitet, dvs. hvordan kirken kan

fungereietsamarbejdemedcivilsamfundet.Forholdetmellemfolkekirken,kommunenogde

kirkelige,socialeorganisationererafgørende.Kirkenlykkesdér,hvordentagersinmålgruppe

seriøst og skaber aktiviteter, der rammer målgruppen. Nøgleordene er relationer,

kommunikationogformidling.

KorshærspræstpålandetKathrineAsklundBrorsonsattefokuspå,atfattigdommenerflyttet

på landet,menogså at landogby lignerhinanden.Udfordringenpå landet er afstandenog

dermed tidsperspektivet – ting tager tid, fordi der er længere afstande. Begrebet omvendt

frivillighedblevintroduceret:Detatmanskalvisemennesker,derharhjælpbehov,atderer

brugfordemogsåsomfrivillige.Allebørbetragtesomenressourceogsådem,vitraditionelt

betragtersomressourcesvage.Nøgleordenevarressourcer,samarbejdeogdialog.

Afslutningsvist satte generalsekretær i Kirkefondet Henrik Bundgaard ”kerneydelserne” på

dagsordenen.Kirkelighedskalrimepåvirkelighed,ogderspørges til,hvordankirkeog folk

finderhinanden.Gudstjeneste,undervisning,diakoniogmissionbørintroduceresvedhjælpaf

relationer,fællesskabogdialog.Nøgleordenevarfolkekirkensommødestedibyogpåland.

Denandenkonference”Viafsammesind2”,løbafstableniseptember2019.Konferencenvar

primærttænktsomennetværkskonferencemenogsåsometsted,hvorderblevsatspotpåde

indsatserogdenviden,dererindsamletidetoprojekter.

Samarbejdetmellemkommuneog folkekirke, ”Fællesom”,blevpræsenteretafprovstEsben

Thusgaard.Samarbejdeteretopgørmedsilotænkningen,hvorkommuneogkirkepasserhver

sit. Velfærdsstaten er ikke solist, og derfor bygges der bromellem de to institutioner, når

kommunenkalderkirkentilatværefællesomdetsocialeansvar.Nøgleordeneerdiakoniog

samskabelse.

Forholdetmellemprovstiogkommuneerblevetundersøgtafprojektmedarbejderikirkenpå

landetCamillaHenriksen.

Kirkenpålandet

20

Dererblevetsat fokuspåpraksis,udviklingogpotentiale i relationen.Derblevpegetpå to

provstetyper: Den interne (reaktiv) og den eksterne (proaktiv) og på, hvordan

provsten/provstietkansættekirkenpådagsordeneniforholdtilkommunen.Nøgleordenevar

identitetogkommunikation.

CenterforLanddistriktsforskningvedprofessorEgonNoepræsenterededenrapport,derer

udarbejdet i forbindelsemed ”KirkenpåLandet”, om ”Menighedsrådenesmuligheder for at

indgåidetlokalesamarbejde”.Rapportenerbaseretpåetkvalitativtcasestudiemedfokuspå

delokalemulighederpålandet;organiseringer,samarbejderogdynamikker.Nøgleordenevar

kompleksitetogfølgendegrundbegreber:Linking,bonding,bridging-anchoring.

Præstogprojektmedarbejderi”KirkeniByen”KarenTrolleViholmundersøger,hvadfolket

tænkeromkirkeniforskelligebymiljøer.Enundersøgelsemedfokuspåholdningogopfattelse

menogsåpå,hvordanfolkibyenbrugerkirken.I landsbyenerdetkirkenderkalder,meni

byen er detmedlemmet, der opsøger kirken.Hvad kan kirken så tilbyde?Nøgleordene var

kirkensomaktørilokalsamfundet.

Med overskriften ”Kirken sompejlemærke,mødested og åndehul i byen” fortalte ph.d Lars

Viftrupomkirkensbetydningogmulighederienforanderligogmangfoldigby.Derblevikke

sondretmellemlandogby,idetvierindbyggerepådensammeklode,ogallekanbetragtessom

glokale(globaleoglokale).Nøgleordenevaråndehul,mødested,pejlemærke.

”KirkenpåØ”blevpræsenteretafprojektmedarbejderShalaAngelaSadaghani,someransataf

ÅrhusDomprovstimedhenblikpå,atkirkenskalværetilstedeietbådehusidennyebydel.

Dererblevetarbejdetinddragende,sådanatpotentiellebrugereerblevetinviterettildialog

med fokuspå spørgsmålene:Hvad vil I?Hvordan gør vi det?Nøgleordene ernysgerrighed,

grænserogsamskabelse.

Kirkenpålandetharigangsatenstorundersøgelseafstorpastoratetsomorganisationsformfor

præstearbejdepålandet.Deforeløbigeresultaterblevfremlagtafsognepræstogph.d.Marie

HedegaardThomsen.

Kirkenpålandet

21

Har det implikationer på præstens arbejde, når sognene organiserer sig anderledes?

Nøgleordeneersammenlægningafmenighedsråd,rekrutteringafpræsterogsamarbejde.

Kontorchef i Kirkeministiet Pernille Esdahl gjorde rede for kirkeministerens særlige

interessefelter:Dengrønneomstilling,kirkenssocialearbejdeogbalancenmellembyogland.

Ministerenserprimærtsigselvsominspirerendepedelellersynligvicevært.Folkekirkenskal

væretilstedeoveralt.Nøgleordenevarlovgivning,rammerogstrukturer.

Biskopperne Henrik Wigh Poulsen og Elof Westergaard var inviteret til at pege på

hovedudfordringerneforkirkenibyenogpålandetsetfrabispestolen.Byenlandliggøres,og

landetbyliggøresogspejlersigpådenmådeihinanden.Nyestrukturerkræverenhøjgradaf

inddragelse,ogopfølgningeressentiel.Fokuspåglokalekklesiologiogproaktivitetiforholdtil

sogneændringer.Nøgleordenevarejerskabogforandringer.

LektorvedFUVErlingAndersensattefokuspådeorganisatoriskeogøkonomiskeudfordringer,

kirkenstårmed.Præstemangel, legitimitetogselvtilfredshederdestørsteudfordringer,der

sammen med det faldende medlemstal truer folkekirken. Der bør være fokus på

personaleledelse,økonomistyringogbygningsadministration.Hvemtagerteten?Nøgleordene

erfrafolkekirketilmedlemskirke,centraliseringogkerneopgave.

KirkeniSommerlandeteretselvstændigtindsatsområdeunder”KirkenpåLandet”ogerblevet

undersøgtafvidensmedarbejdervedFUVcand.scient.anth.MarianneHoumøller.Derharværet

fokuspåatundersøge,hvordanmanbrugerkirken i sommerhusområder, forholdetmellem

sommerhusgæster og kirken, og hvordan præst og menighed tackler det store antal

midlertidige indbyggere i ferieperioderne. Emnet uddybes under indsatsområde 6.

Nøgleordenevarflygtigmenighed,turismeogmuligeaktiviteter.

Provst i Langeland-Ærø provsti Trille Brink Westergaard fortalte om, hvordan ”corporate

networking”kanstyrkesamarbejdetmellemkirken,kommuneogandre.Derblevdifferentieret

mellem I-kirken, institutionskirken, der udgør medlemmerne, og O-kirken,

organisationskirken,derudgørdeansatte,medhenblikpåatmindskeafstandenmellemdeto.

Kirkenpålandet

22

Opgaven er at gøre kirken synlig og invitere til samtale. Nøgleordene var værdier, socialt

arbejdeogsamskabelse.

1.3Forskelligestrategierforlokalkirkeudvikling

Hvismanerinteresseretiatarbejdemedlokalkirkeudviklingpålandet,kanmanisærlig

gradladesiginspirereaffølgendeindsamledevidenpåområdet:

• Molsiudvikling:Enrapportomlandsbyklynger.2016.

• KirkenpåLandet–menighedsrådenesmulighederforatindgåidetlokalesamarbejde.

EnrapportudarbejdetafSDU.Rapportenbehandlesseparatunderindsatsområde5.

• SamarbejdemellemmenighedsrådiFolkekirkensprovstier.Endeligeresultaterfra

”provsti/provstiudvalgpåjeresmåde”-undersøgelsen.VedNeteHeleneEnggaardog

PeterLüchau.2016.

• www.kirkeoglandsby.dk.EtprojektmedstøttefraFolkekirkensudviklingsfond,

MiddelfartkommuneogAssensogBogenseprovstier.Etsamarbejdemellemlokale

aktøreri13sogneogkommunerneslanddistriktskonsulenter.

• #ikirke.Småsogne–storeudfordringer.AfprovstBjarneMarkussen,2018.Om

arbejdetmedgudstjenestenilandsogne.

• Denfjernepræst–dennæremenighed.Enundersøgelseafpræstegårdensbetydning

forlandsognenemedsærligthenblikpåRibestift.Enstudieorlovsrapportaf

sognepræstMeretheJørgensen.2016.

• KirkenpåLandet:Lokalesamarbejdsmulighederogfrivillighed.En

studieorlovsrapportafsognepræstBirgitteHaahrCallesen.2016.

• Hvordankankirkenpålandet,medprovstietsomkatalysator,udviklesigindenforden

kommende10-årsperiode.StudieorlovsrapportafprovstSusanAaen.2016.

• Kirkenpålandet:Forsøgmedworkshopogspørgeskemaforativærksættedialogogfå

fleretilatdeltageigudstjenesterne.StudieorlovsprojektafsognepræstHanne

EllemannRytter.2016.

Kirkenpålandet

23

• Fælleslandsbyløft:EnartikelomhvordanmaniNr.Kongerslevhargivetlandsbyenet

løftvedetsamarbejdemellemmenighedsråd,landsbyråd,borgerforeningog

kommune.BragtiMenighedsrådenesbladi2017.

• Folkekirkenunderforandring:Artikelafcand.magLouiseTheilgaard.2017.

• Bestpractice/godeideer:12artikleromforskelligelokalekirkeligeinitiativeri

landdistrikter.IndsamletogredigeretafSophieNordentoftogHasseNeldeberg

Jørgensen.

• Futuriblerne:Tidsskriftomsamfundsforhold,temaeter”FremtidenslandsbyerI”.

November2016.RedaktionTygeMortensen.

Kirkenpålandet

24

2.Præstpålandet

Undersøgelser af de pastoralteologiske aspekter der knytter sig til præsten som forkynder,

”netværkskollega”ogentreprenøriforholdtilsamarbejdemedforskelligelokaleaktører.

Indledning:

Ovenståendepræsentationsteksttjeneralenesomudgangspunktogoverskriftforetområde,

dererganskekomplekstbådeiforholdtilindholdogudfoldelse.Detafspejlersigidetbrede

spekteraftiltag,derharværetpåindsatsområdetiprojektperioden.Overordnetkantiltagene

beskrives under følgende overskrifter: Netværk for præster på landet, præstearbejde i

storpastorater,landpræsteembedetoginspirationfraudlandet.Sidstikapitleterenlisteover

relevantlæsemateriale.

2.1Netværkforpræsterpålandet

Allerede tidligt i projektperioden stod det klart, at der var brug for særlige møder for

landdistriktspræstermedfokuspåerfaringsudveksling-menogsåmedindlægomemner,der

rettersigsærligtmoddenarbejdshverdag,præsternebefindersigipålandet.Derforharder

væretindkaldttil12netværksmøderiprojektperioden,hvoraftreerblevetaflystsomfølgeaf

manglendetilmeldinger.Pågrundafmanglendetilmeldingertilnetværksmødernei2019,blev

der i foråret foretaget en rundringning til de49præster, som stodpånetværkslisten, hvor

mangegavudtrykfor,atdeikkeaktivthavdemeldtsigindipræstenetværket,menalenehavde

væretinteresseretienkeltarrangementer,dervarudbudtunderprojektet.Pålandsplanerder

nutaleomenlistemed36landpræster,somaktivthartilkendegivet,atdeønskeratværeen

delafnetværket,ogsåefteratprojekteterafsluttet.Detvilgivemening,atLandsnetværketfor

kirkenpålandetfremadrettetinddragerdissepræsterpåstiftsniveau.

Pådesidstetonetværksmøderhardeltagernehaftdirekteindflydelsepåindholdet,ogdehar

ønsket konkrete værktøjer til at navigere i deudfordringer, de stårmed.Derfor varprovst

Christina Rygaard Christiansen indkaldt som oplægsholder til at give konkrete ideer til,

hvordanman gør en gudstjenestemed få deltagere til en god oplevelse for både præst og

menighed.

Kirkenpålandet

25

Derblevlagtvægtpå,hvordanmanændrertalenomkirkenpålandetfraentabsdiskurstilen

vækstdiskursoggårfraattaleomstrukturændringertilkulturændringer.

På det sidste møde blev idékataloget for ”Kirken i sommerlandet” behandlet, sådan at

deltagernekunnegådirektehjemogarbejdevideremeddeforskelligetiltag.Dervaretønske

om at få sat tal på landdistrikterne, og derfor var sociologisk vidensmedarbejder ved FUV,

BjarkeSchønwandtMortensen,medforatgøreredefordedemografisketendenser,dererfor

kirkenpålandet.

DervarogsåetønskefralandpræsterneomatprægearbejdetmedfremtidensLandsnetværk

forKirkenpåLandet,sådanatpræsterne,ogsåefterprojektophør,kunnefåglædeafhinanden

ogdenviden,derløbendebliverindsamletpåfeltet.Detbetødensamtalemedfokuspågode

ideertilsåvelorganiseringsomfremtidigeopgaverforlandsnetværket.

Sammenfattendeerdetafgørendeathavefokuspåkonkretearbejdsværktøjerellerkonkret

videnpålanddistriktsområdet,såfremtpræsterneskalfindenetværksmødernerelevante.

2.2Præstearbejdetistorpastorater

Enrelativtnyorganisationsformvinderidisseåristigendegradudbredelseifolkekirken.Det

drejersigomstorpastoratet,somerenformaliseretsammenlægningafflere(mindre)sogne

ellerpastorater,derhidtilharværetbetjentafenenkeltpræst,tilstørreenheder,sombetjenes

afflerepræsterifællesskab.Underoverskriften”Præsterpåtværs-Storpastoratetsomramme

om præstens arbejde på landet” er der gennemført en undersøgelse af, hvordan præstens

arbejdepåvirkes,nårpræstenarbejderietstorpastorat14.Måletmedprojekteterfordetførste

atkortlæggeforekomstenafstorpastorater,herunderforskelligemodellerfororganiseringaf

opgavefordeling og samarbejde mellem præster på tværs af sognegrænser inden for

pastoratets rammer men også at dokumentere og analysere såvel positive som negative

erfaringer med storpastoratet som organisationsform for præstearbejdet og den kirkelige

betjeningsetfradeimpliceredepræstersogmenighedsrådsperspektiv.Sidstmenikkemindst

skaldenindsamledevidenformidlestilkirkeligemyndighederogbeslutningstagere.

14Seprojektbeskrivelsenibilag4

Kirkenpålandet

26

Undersøgelsenmundedeijanuar2020udienrapportogetsamtalehæfteformenighedsrådog

præster.15Idenæsteafsnitviljegfremhævenogleafhovedpointernefraundersøgelsen,som

belysernyerammerogforholdforpræstearbejdetistorpastorater.

Destrukturellerammer

Antalletafstorpastoraterharværetstærktstigendeiårenefra2000-2019.Dererentendens

til, at konstruktionerne bliver større, hvad angår antallet af sogne og præstestillinger. Den

hyppigstforekommendesammensætningerenkombinationaflandogmindreby.Halvdelen

afsogneneharhaftetnaturligttilknytningsforholdforudforetableringafstorpastoratet,ogfor

halvdelenafsogneneharderikkeværetennaturligsammenhæng.Dererenklartendenstil,at

menighedsrådeneikkelæggessammeni forbindelsemedetableringafstorpastoratet,meni

godt halvdelen af storpastoraterne er der tværgående råd eller udvalg, der dækker hele

pastoratet.Halvdelenafpastoraternefiktilførtekstraressourcertilopbygningafsamarbejdet

idennyekonstruktion.

Samarbejdsområdermellemsognene

Forlangthovedpartenafsognenemedførerstorpastoratetnyesamarbejdsområder.Konkrete

samarbejdsområder,somivarierendegradforekommer,erdetadministrativefællesskabom

kirkekontor, fælles/tværgående udvalg for koordinering og planlægning, økonomi, ekstern

kommunikation,fællespræsteansættelserogansættelserafandetpersonale.

Dekirkeligeaktiviteterforegårovervejendelokaltideenkeltesogne.Hvadpersonaleangår,er

præsterne den gruppe, der går mest på tværs af sognene, fulgt af kirkemusikerne, mens

kirketjenereogkirkegårdspersonaleiudprægetgradarbejderlokalt.

15Undersøgelsenergennemførtiperiodenmarts-oktober2019.Kortlægningenafstorpastoraterergennemførtafsognepræst,ph.d.MarieHedegaardThomsen,somharværetfrikøbttilprojektet,biståetafpastor,cand.theol.AndersDamtoftKaufmann.DenkvalitativedelafundersøgelsenergennemførtafMarieHedegaardThomsenogteologiskvidensmedarbejdervedFUV,ph.d.KirstenDonskovFelter,somogsåharværetlederafundersøgelsen.DettilhørendesamtalehæfteerudarbejdetafAndersDamtoftKaufmann.

Kirkenpålandet

27

Organiseringafpræstearbejdet

Samarbejdetmellempræsterne foregårmeget forskelligt,og fordelingenafarbejdeter ihøj

gradoverladttilpræsterneselv.Halvdelenafpastoraternebetjenesafpræsterneifællesskab,

mensderica.entredjedelafpastoraterneerdistriktsdeling.

Dererenklartendenstil,atpastoratermedfåsogneogpræsterharbetjening i fællesskab,

mens større konstruktioner benytter sig af distriktsdeling. Samarbejdet sker hyppigst om

afløsning,planlægningogkoordinering,mensafviklingafkonkreteaktiviteterkommersenere.

Enundtagelseergudstjenestermeddeltagelseafflerepræster,someralmindeligtudbredte.I

40%afpastoraterneerpræstekvotenuændret, i40%erdensatned,og idesidste20%af

pastoraterneerdersketenforøgelseafpræstekvoten.

Fordeleogulemper

Forpræsterneerdetkollegialefællesskabdenstorefordel,idetdetgivermulighedforsåvel

arbejdsdeling og sparring som ekstra frisøndage. For menighederne er det fællesskab om

administration og aktiviteter på tværs af store områder, der ses som en fordel. Blandt

ulemperne nævner præsterne mange møder og mere koordinering, træge

beslutningsprocesserogetskismaiatværeforpligtetpåbetjeningafpastoratetsomhelhed,

mensmenighedsrådogmenighediudprægetgradtænkerogengagerersiglokalt,ogderforkan

se samarbejdet som en trusselmod deres selvbestemmelse og lokale identitet. Overordnet

betragtes storpastoratet som en positiv ramme om præsternes arbejde, og storpastoratet

medfører stabilitet om den kirkelige betjening, frigiver arbejdskraft gennem fælles

administration og giver mulighed for sammenlægning af økonomiske ressourcer. Blandt

udfordringernenævnesvanskelighedermedatkrydsesognegrænser,manglendeenighedom

samarbejdetsindhold,mangemøderoggeografiskafstand.

Kirkernesbrugogantalletafgudstjenester

Ihalvdelenafpastoraterneerderkirker,derbrugesimindreomfangendføroprettelsenaf

storpastoratet, men ingen kirker er taget ud af brug. Tilsvarende er antallet af

søndagsgudstjenestersatnedigodthalvdelenafpastoraterne.

Kirkenpålandet

28

Stærketendenser

Der er en stærkog gennemgående tendens til at vægtedet lokaleoverdet fælles. Samtidig

skaberstorpastoratetenoverskuelighediforholdtildenkirkeligebetjening,idetdeterenfast

gruppeafmedarbejdere,derbetjenerheleområdet.Detharafgørendebetydningatfindeen

balancemellem det lokale og det fælles, og derfor ser jeg, at dermed fordel kan arbejdes

målrettetmedkommunikation,koordineringogbetydningenafatskabefællesskaberpåtværs

afsognegrænser.

Det,derlykkes:

• atskabeenfællesrammeompræsterne.Denneoplevesafpræsternesomenpositiv

forpligtelseogetværnmod”atståalenemedalting”.Detgiverendviderefaglig

sparring,størrefleksibilitetiplanlægningenafdetdagligearbejde,samtflere

prædikenfriesøndagefordenenkeltepræst.

• atskabeenstabilitetiforholdtilpræsternesinterneafløsning.Detoplevespositivtfor

bådepræsterogmenighedsråd,atdervedafløsningkommer”énafvorespræster”

fremforenvikarudefra.

• atfrigiveressourcerhosbådemenighedsrådogpræstergennemenfælles

administration,hvormansamleropgaveløsningenistørre–ogimenighedsrådenes

erfaring–mereattraktivestillinger.

• atlavestørrearrangementerforetstørreområdevedatpuljeressourcernefraflere

menighedsråd.

• atfåkendskabtilmenneskerietstørrelokalområdegennemarrangementerog

diversemøderiforbindelsemedmenighedsrådsarbejdet.

Det,dererudfordrende:

• atfåmenighedernetilatkrydsesognegrænsertilgudstjenesterogandre

arrangementer

• atfåenfællesopfattelseaf,hvadstorpastoratetkanogskalværerammeom

• entiltiderhøjmødeaktivitetpågrundafkoordinerendeudvalgog/eller

præsteansættelser

Kirkenpålandet

29

• atgeografiennoglegangesætterrammenfor,hvorfællesmankanbliveindenfor

storpastoratet

Altialtharbådepræsterogmenighedsrådidefirepastorater,derharværetgenstandfor

undersøgelsenlangtnemmerevedatfindefordeleendulemper.

2.3Landpræsteembedet

Dererovertregangeafvikletenworkshopmedhenblikpåatkastelysoverembedetsompræst

ilanddistrikter.Derudoverharmanmedudgangspunktistillingsopslagfrapræsteforeningens

bladdrøftetforholdetmellemdetbillede,dertegnesistillingsopslagetogdenvirkelighed,der

udfoldes, efter at præsten er tiltrådt embedet. I workshoppen deltog 6 landpræster, der

repræsenterede 6 forskellige stifter: RebekkaMariaKristensen, Lolland-Falster stift, Daniel

VigtoftJakobsen,Viborgstift,SusanBallegaardSørensen,Århusstift,UlrikDige,Haderslevstift,

Søren-HerlufMohrSørensen,FynsstiftogLoneBalleOlesenfraRoskildestift.Opdragetvarat

belysepåhvilkeområderog i hvilket omfang landpræsteembedetbyderpå særlige vilkår i

forholdtilembederiurbaneområder.

Herudover var opdraget at belyse, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at tale om

landpræsteembedetsometsærligtpastoralteologiskspecialesamttilsidstgivegoderådtilden

nyepræstiet landdistriktsembede.De6præsterharhverbidragetmedenkortartikel,der

efterfølgende er skrevet sammen og redigeret af tidligere projektleder Hasse Neldeberg

JørgensenogworkshopdeltagerRebekkaMariaBrandtKristensen.16

Artiklen peger på, at stillingsopslagene har ændret sig fra at være faktuelle med nøje

beskrivelserafkirkeogpræstegård,tilathandleomdeforventningermenighedenhartilden

nyepræstsvirke.Derefterlysesfokuspådetstoreantalarbejdsopgaver,dererpålandet,idet

præstenofteeraleneomatløftealleopgaverselv,mendergivesikkeenendeligreceptpået

stillingsopslag.

16Præstpålandet?Red.RebekkaMariaBrandtKristensenogHasseNeldebergJørgensen,2019.ArtiklenerudgivetiMenighedsrådenesbladogpåKirke.dk.

Kirkenpålandet

30

Artiklenstillerspørgsmålstegnved,hvorsmåtetlandpastoratkanværeforatkunneoppebære

en præstestilling: ”På den måde bliver KPL-præsten en forkæmper for selve kirkens

berettigelse!Derkæmpermodstrukturændringeroglukningafkirkerpådenenesideogpå

denandensidedrømmeromsamarbejde,prædikenfriesøndagemedtidtilatslikkesinestress-

sårogtilteologiskfordybelse”.

Afsærligeudfordringerforenpræst iet landembedepegesderpå,at landpræstenikkehar

nærekollegerellerandremedarbejdere,derkanbiståmedopgaverne,ogatendelafpræstens

arbejdederforbliver”usynligt”forsåvelledelsesomandre.Derudoverforventesdetofte,at

mankanskabelivogvækstisognemedstoraffolkning,ogat”præstenerfællesskabendeog

altfavnende som centrum i sognet; en der forbliver og opretholder sognets identitet og

virkelighed”. Det stiller også særlige krav til landpræsten, såfremt der ikke er offentlige

institutioner iområdetatsamarbejdemed.Et landpræsteembedebeskrivessomfølgeheraf

sometsolist-embedemedrisiko for fagligensomhed, idetnogle landpræstermangler faglig

sparring,idéudviklingogkollegialitet.”Deterkrævendeatværepræstpålandet,ikkebarefor

præstenselv,menogsåforbørnogægtefælle,idetderfordresenacceptafdetoffentligeliv,

manbliverendelafsompræstefamiliepålandet”.Embedsboligenbeskrivesikkealenesomet

privilegiummenogsåsomenpligt,derpålæggeshelefamilien.

Afslutningsvistappelleresdertil,atderudarbejdesfolderetildenyelandpræstermeddiverse

grundoplysningeromområdetsåsomsærligekontakter,traditionerogsamarbejdspartnere.

2.4Inspirationfraudlandet

Iprojektperiodenerderogsåblevetsetudovervoresegnelandegrænsermedhenblikpåat

findeinspirationtilarbejdetsompræstpålandet.SærligtharSalisburystift,ChurchofEngland,

været genstand for stor interesse men også besøg fra den norske præsteforening om

tjenesteboligeriNorge,inspirationfraSvenskaKyrkanogsidstmenikkemindstetsamarbejde

med EKD Nordkirche om en europæisk konference om emnet. Der er dannet basis for en

internationalkonference,derskalløbeafstablenhvertandetårmedtemaet:”Landkirchenin

Europa/RuralChurchinEurope,hvorafdenførsteløbafstablenimaj2019.17

17Læsmereomkonferenceniafsnittet:Opsamlingogperspektivering

Kirkenpålandet

31

Nårdetgældertemaet”Præstpålandet”erenstudieturiefteråret2018tilSalisburyafsærlig

interesse.23danskepræstertogturentilSarumCollegeiSalsburystift,hvorderblevbudtpå

forelæsninger,besøgpåstiftetogiflerelandsogneogtankevækkendedrøftelsermedengelske

præster.Detblevtilenudfordrendedialogforbeggeparterimødetmellemdetanglikanskeog

evangelisk-lutherskekirkesyn.

Efterfølgendeerderskrevetflereartikleromturen,ogsammenfattendekanvii folkekirken

måskelærenoget,afdenmådemantacklerlanddistriktsudfordringerneiChurchofEngland.18

Denengelskekirkeopleversvigtendeopbakning,lavedåbsprocenterpåunder5%,fåkirkelige

handlinger, et stort antal middelalderkirker og dårlig økonomi. Derfor har man udpeget

Salsburystift til forsøgs-ogudviklingsstift forarbejdetmed”ruralministry”.Detharblandt

andetførttilensærligpastoralteologiskuddannelse,derrettersigmodpræsterilandembeder.

Der uddannes også lægfolk, der kan varetage lægmandsgudstjenester, stå for

børnegudstjenester og sociale arrangementer. Storedele af det kirkelige arbejdeudføres af

frivillige,ikkemindstfordimanharvalgt,atderuansetsognetsstørrelseogmegetfåpræster

skalholdesgudstjenestehversøndagiallekirker.Iartiklernepegesdersærligtpåtreområder,

hvorviifolkekirkenkanlæreafChurchofEngland,ogdeter,mådenmaninddragerandreend

præsten i kirkelivet, måden man bruger kirkerummet på og sidst men ikke mindst en

differentieretuddannelseafdem,derkanforestågudstjenesteligeopgaver.Derertaleomsåvel

ordinerede som lægmandspræster, lønnede, ulønnede og frivillige, der varetager

gudstjenesterne på landet. I den forbindelse brugerman også præstegårdene på en anden

måde,enddenvikender,idetdenforeksempelgodtkanværebeboetafenhalvtidspræsteller

afenpensioneretpræst,derharenkelteopgaverisognet.

2.5Materialetilinspiration

• Præsterpåtværs.Storpastoratetsomrammeompræstensarbejdepålandet.Rapport

og samtalehæfte. Udarbejdet af sognepræst, ph.d.Marie Hedegaard Thomsen og

18ToartiklerfraKirke.dk:StudieturtilSydengland:DetkanlandsognelæreafenpressetChurchogEngland.AfBenjaminBirkChristophersen;SognepræstefterstudieturtilEngland:Landsogneneskalrusteop,ikkepakkened.AfIanØrtenblad.

Kirkenpålandet

32

teologisk vidensmedarbejder ved FUV, ph.d. Kirsten Donskov Felter. Det tilhørende

samtalehæfteerudarbejdetafcand.theol.AndersDamtoftKaufmann,2020.

• Præstpå landet?Red.sognepræstRebekkaMariaBrandtKristensenogprovstHasse

NeldebergJørgensen,2019.

• Læsøordningen.Denpræsteligebetjeningafetø-samfund.AfprovstWinnieNørholm

Rischel,HjørringNordreprovsti

• StudieturtilSydengland:Detkan landsogne læreafenpressetChurchofEngland.Af

BenjaminBirkChristophersen,kirke.dk,2018.

• SognepræstefterstudieturtilEngland:Landsogneneskalrusteop,ikkepakkened.Af

IanØrtenblad,kirke.dk,2018

• Denfjernepræst–dennæremenighed.Enundersøgelseafpræstegårdensbetydning

forlandsognenemedsærligthenblikpåRibestift.Enstudieorlovsrapportaf

sognepræstMeretheJørgensen.2016

Kirkenpålandet

33

3.Diakoni

Diakoniens betydning som et strategisk emne omkring folkekirkens eksistensberettigelse /

indsats/ekklesiologiskeselvforståelseilandområderogibyerne?

Indledning:

Nårvitaleromdiakoniifolkekirken,talerviomkirkenssocialearbejde.Såkanmanjævnfør

ovenstående præsentationstekst spørge sig selv, hvad kirkens sociale arbejde overhovedet

indebærer? Og om kirkens sociale arbejde er det, der giver folkekirkens sin

eksistensberettigelse? Er vi inde og røre ved kirkens selvforståelse? Forstår vi os selv som

nogen,dererforpligtedepåathjælpeandre?Idennesammenhængkunnemanspørgevidere:

Erderbehovfor,atkirkenudøversocialtarbejdepålandet?Erdermulighedfordet?Oghvis

ja,hvordankanmansågribedetan?

Iprojektetvalgtemanatsætte fokuspådiakonigennemafholdelseaf fyraftensmøder,hvor

manåbnedeopforendialogomemnet.Diakonisomindsatsområdeharværetvanskeligtat

isolere,fordidiakonieneretgennemgåendetemaiflereafdeandreindsatsområder.Derfor

harmanvalgtikkeatudarbejdekonkreteprojekterunderindsatsområdet.

3.1Fyraftensmøderomdiakoniilanddistrikterne19

Iefteråret2017inviterede”KirkenpåLandet”tiltrefyraftensmøder,derskulleværemedtilat

kickstarteprojektetsdiakonalevinkel.Møderneskulleogsåskabedialogmellembyog land

medhenblikpåendrøftelseafbehovogmuligheder,hvorvidterfaringerfrabyenkanbruges

pålandet,krydsfeltetmellemkommunalogkirkeligindsatsogsamarbejdemedikke-kirkelige

organisationer. Møderne var arrangeret i et samarbejde med Landsforeningen af

menighedsråd, og man havde inviteret repræsentanter fra Kirkens Korshær, Røde Kors,

KFUM’ssocialearbejdeogSamvirkendemenighedsplejertilatkommemedoplægogdeltagei

møderne.Pådenmådekunnemansamlemenneskerpåtværsafsogne-ogkommunegrænser,

organisationerogprofessionertilensnakomdiakoniilanddistrikterne.

19Fyraftensmøderneerbeskrevetmedudgangspunktienfeltrapportudarbejdetafcand.mag.,projektmedarbejderiKPLogdaværendestudentermedhjælpCamillaHenriksen

Kirkenpålandet

34

Mødernevarlokaliseretihhv.Nordjylland,SydjyllandogpåSydsjælland,såallefrahelelandet

havdemulighedforatdeltageietafmøderne.DesværremåttemødetiNordjyllandaflysespå

grundafforfåtilmeldinger.

3.2Hovedpointerframøderne

Udfordringerneforlanddistrikterneblevbeskrevetbredtsomstigendeaffolkning,butiksdød,

dårliginfrastrukturogdet,atfattigeflytterfrabyenogudpålandet,hvorleveomkostningerne

erbilligere.Somfølgeherafkonkluderedesdet,atdervilbliveetstørreogstørrebehovfor

diakonalt arbejde i landdistrikterne. I landdistrikterne oplever man også, at mange lokale

mødestederfalderbort,ogderforerdetoplagt,atkirkeogmenighedsrådvendersigmodnye

samarbejdspartnere,såmanfårmestmuligtudafdebygninger,herunderkirken,derertilbage

ilanddistriktsområderne.

Kirkensressourcer”togo”

Danskerneharenforventningtilkirkenom,atdenyderensocialindsats,mendererikkesat

ensærligpraksisellerdagsordenforkirkensdiakonalearbejde.Detblevpointeret,atsåfremt

desmåsamfundskalbestå,såerdetlandsognetselv,herunderkirken,somskalinteragereog

tageansvaret.Kirkenogdermedmenighedsrådetmålyttetildebehovogønsker,derkommer

tiludtrykilokalsamfundet.Ikkefordimanselvbehøveropfindenyt,menmerefordimanstiller

sineressourcertilrådighed;atmanstillerpræst,frivillige,kirkenellerdenslokalertilrådighed.

Forholdetmellemdiakoniogforkyndelse

Nårkirkenskaludogsamarbejdemedandre,særligtikkereligiøsesamarbejdspartnere,erdet

afgørende,atmanerbevidstom,hvornårdenhjælp,manvilyde,kanhaveen forkyndende

karakter.Deterofteaccepteret,atmanharetkristentmotivtilatvillehjælpeandre,somfor

eksempelnæstekærlighedsbuddetogdengyldneregel,mendeterofte ikkeaccepteret,hvis

manharetsærligtkristentformål,somforeksempelomvendelseellermission.Manmåvære

bevidstom,atmankommerfraenværdibaseretorganisation,ogatdetsætternoglerammer

for,hvadmankangøreogikkekangøre.

Kirkenpålandet

35

Forholdetmellemkirkenogkommunen20

Kirkenogkommunenskalblivebedretilatsamarbejdeogbrugehinandenilanddistrikterne.

Kirkenpålandetskalblivebedretilatformidleogsynliggøredeinitiativerogtilbud,derer

lokalt.Kirkenpålandethardenfordel,atdenerhelttætpåindbyggerneisognetogerlokalt

forankret.Menighedsrådogpræsterpålandetharenstorberøringsflade,ogdetkanværeen

fordel,foreksempelvedfordelingafjulehjælpellerandenrelevanthjælptildem,derharbrug

forhjælp.

Samarbejdemellemsognekangivemerediakoni

Repræsentanten fra Samvirkende menighedsplejer pointerede, at det er vigtigt at have et

samarbejde mellem sognene, og at samarbejdsprocessen kan fremmes, hvis man har en

menighedspleje på stedet. I Kalundborg kommune er 10 sogne gået sammen om en

menighedspleje.Pådenmådekande10sogneløfteforskelligeprojekteroginitiativerisognene

sammen.

Diakoniilandområder–hvorskalpengenekommefra?

Derblevpegetpå5mulighederforatskaffemidlertillokalediakoniprojekter:

1. Mankanudvikleetprojektpåsogneniveauogbudgetteremeddetåretefter.

2. Man kan gå sammenmed nabosogne om at udvikle et projekt og søge provstiet om

midler.

3. Sognene i et provsti kan gå sammen om at udvikle en fælles diakonal strategi, der

finansieresviaenfællespulje,derplaceresiprovstiudvalgskassen.21

4. Mankanudvikleettilbud,derrettersigspecifiktmodaktiveringellerforebyggelse,og

såharmanmulighedforatsøge§79-midlerhoskommunen.22

20Semereomforholdetunderindsatsområde4:Provstietogkommunen21IBrønderslevprovstiharsogneneifællesskabansaten50%diakonipræstogenkommunikationsmedarbejder,somsørgerforatformidlerelevantetilbududtildem,derharbehovforhjælp.22Serviceloven§79.Kommunalbestyrelsenkaniværksætteellergivetilskudtilgenerelletilbudmedaktiverendeogforebyggendesigte.Kommunalbestyrelsenskalfastsætteretningslinjerfor,hvilkepersongrupperderkanbenyttetilbuddene.

Kirkenpålandet

36

5. Mankanstarteenforeningudenforkirken,foreksempelenmenighedspleje.Såkanman

søge§18-midlerhoskommunen.23

Erderforskelpådiakoniibyenogpålandet?

Selvomfattigdommenhævdesatværeflyttetpå landet,gemmerdersigstadigenrigdomaf

ressourcer i præsteembedetpå landet.Derblev fortalt omet eksempel fraBornholm, hvor

lokalepræsterhavdevalgtatengageresigilokalsamfundetogdenlokaledebat.Dethavdehaft

enpositivindvirkningpåsåvelrelationensomdynamikkenmellempræstogmenighed.

Generelt fremhævesnærhedeni lokalsamfundenepå landetsometaktiv,mennærhedenog

kendskabettilhinandenkanogsåhaveenbagside,nemligatdetenkeltemenneskekanfrygte

attabeansigt,såfremtdetharbrugforhjælp.Detblevbeskrevetsomenfrygtforudskamning

ilokalområdet.Derforkanenprovstidiakonalstrategigivemening,såderikkebehøvervære

lokalt kendskab til den enkelte, sommodtager hjælp.Det, landdistrikterne kan lære af den

diakonaleindsatsibyerne,eratsamarbejdebredt,ogsåudenforkirkensegnerækkerogskabe

netværk,derrækkerudoversognegrænserogudoverkirkensegneressourcepersoner.

3.3Inspirationtildetviderearbejdemeddiakonipålandet

Der er masser af god viden og inspiration at hente i den rapport, der blev udarbejdet på

baggrundafinterviews,daenarbejdsgruppefra2012-2014arbejdedemålrettetmedkirkens

situationpålandet.Rapportenhavdetilformålathøreom,hvilketanker,ideer,erfaringerog

opfattelserdereksistererom,medogafdiakonienpålandet:”Diakonieratlevesammenmed,

ogikkekungørenogetforandre,menogsåmedandre”.24Herintroduceres”neo-diakonien”,

hvissærkendeeret fokuspådet inkluderendefællesskab.Diakonibegrebetanskuesher iet

bredtperspektiv,hvorafhjælpningafensomhedindgårsomendiakonalhovedopgave.

23Serviceloven§18:Kommunalbestyrelsenskalsamarbejdemedfrivilligesocialeorganisationerogforeninger.Stk.2.Kommunalbestyrelsenskalårligtafsætteetbeløbtilstøtteaffrivilligtsocialtarbejde.Stk.3.Rammerneforsamarbejdetfastlæggesafdenenkeltekommunalbestyrelse.24”Kirkenpålandetogdesocialeudfordringer”. InterviewsograpportafJannieIwankowSøgaard,maj2015.side22

Kirkenpålandet

37

Fællesskabet er på mange måder kommet under pres i landsamfund, og derfor er såvel

kirkekaffesomkirkenskorvirksomhednævntsomtoafdemegetgivtigediakonaletiltagpå

landet.Derpeges i rapportenpå tre ting,dererafgørende,hvismanvilarbejde lokaltmed

diakonaletiltag25:

1. Frivilligeerafgørendefordendiakonaleindsatspålandet

2. Enprofessioneltovholdererofteafgørendefor,atdiakonaleindsatserbliverensucces.

3. Deterstadiglettereatengagerefrivilligeilandområderneendibyen

Mangelandsogneharikkeøkonomientilatansætteprofessionelletovholder,mennårmangår

sammenomansættelseråbnerdersignyemuligheder.Bundlinjenirapportener,atdesociale

indsatserbørtageudgangspunktifællesskabsfremmendeoginkluderendeinitiativer.

MankanogsåladesiginspirereafÅrhusprojektet”Fællesomdetsocialeansvar”26.Detbliver

kortbeskrevetunder indsatsområde1 i forbindelsemedkonferencen”Viafsammesind2”.

Derudoverkanundersøgelsenafforholdetmellemprovstiogkommuneunderindsatsområde

4ogsåværetilinspiration.

Hvis man er interesseret i at arbejde videre med diakonien, kan følgende være til god

inspiration:

• Kirkenpålandetogdesocialeudfordringer.InterviewsograpportafJannieIwankow

Søgaard,maj2015

• Fåtaltomdet.Diakoniilandsogne.Pjecemedoplægtillokaldebat.Etsamarbejde

mellemGrundtvigskForumogdentidlige”Kirkenpålandet”arbejdsgruppebestående

afBirgerNygaard,mellemkirkeligtråd,BirgitteStoklundLarsen,Bibelselskabet,

BirgitteRosagerMøldrup,sognepræstogHolgerVilladsen,provstemeritus.

25Kirkenpålandetogdesocialeudfordringer.InterviewsograpportafJannieIwankowSøgaard,maj2015,side1926Semerepåhjemmesiden:www.fællesom.dk

Kirkenpålandet

38

• AtgøredetdiakonalearbejdepåLangelandsynligt–medsamtale,samarbejdeognye

ord,ProvsteopgaveafTrilleBrinkWestergaard,2017

• ’Jegtrorsimpelthen,atbarriererneliggermellemørerne’.Enundersøgelseaf

samarbejdetmellemkommunerogsognekirkerpådetfrivilligesocialeområde,2017

• Videoomatetablerelokalebesøgstjenester:

www.skanderupsogn.dk/aktiviteter/besoegstjeneste

Kirkenpålandet

39

4.Provstietogkommunen

Indledning:

Der er udarbejdet en særskilt projektbeskrivelse i forbindelse med indsatsområdet. 27

Projektbeskrivelsenpeger ikortetrækpå,at formåletmedindsatsområdeteratundersøge,

hvorvidt kommunalreformen fra 2007 har haft betydning for relationenmellem kirken og

kommunen: administrativt, relationelt og operationelt.Målet var, at derblevudarbejdet en

rapport, der belyser forholdet mellem provsti og kommune, og at rapporten skulle danne

grundlag for et udviklingsperspektiv i relationenmellemparterne.Der erpådenbaggrund

udarbejdetenminirapportoget idékatalog,derhenholdsvistbelyser forholdetogtilføjeret

udviklingsperspektivvedatpegepåmulighederoguudvikletpotentiale irelationenmellem

provstiogkommune28.

4.1Undersøgelsen

Undersøgelsenerbaseretpåen indledendedesk-researchog14kvalitative interviewsmed

repræsentanterfrasyvforskelligeprovstierogkommuner.Områderneervalgtudfraetønske

om,atdeskalrepræsentereforskelligestifterognaturligvishavelanddistriktskarakter.Derhar

særligtværefokuspåtrehovedtemaer:Denlokalepraksis,udviklingspotentialeirelationenog

fordeleogulemperirelationen.TidligereprojektlederHasseNeldebergJørgensenvaretogde

første6interviews,ogsåveldesidste8interviewssomarbejdetmedrapportenogidekataloget

blevudførtunderledelseafnyprojektlederYvonneAlstrup.

4.2Hovedtendenserframinirapporten

Derhargenereltværetstorforskelpåpraksiside7case-områder,menviharudledtfølgende

tendenserpåtværsafde14interviews.

Diversitet

Forholdetmellemprovstogborgmestererikkeformaliseretellersystematiseret,hvilketåbner

opforenhøjgradaflokaldiversitet.

27Seprojektbeskrivelsenibilag528Minirapportenogidékatalogeterudarbejdetafprojektassistent,cand.mag.CamillaHenrikseni2019.

Kirkenpålandet

40

Iforholdetmellemprovstiogkommuneerdertoofficielleogformaliseredeskæringspunkter-

kirkeskatten og konfirmationsundervisningen – men de to skæringspunkter behandles

forskelligtfraprovstitilprovsti.Viharmødtsyvforskelligearbejdsmodellerfordetopunkter,

ogsyvforskelligeforholdmellemprovstogborgmester,somihøjgraderetprægetafprovstens

og borgmesterens personlige identitet. Forholdetmellem provsti og kommune består af et

systembåretniveauogetpersonbåretniveau,hvordetpersonbåredeniveauerendefinerende

faktorisamarbejdskulturenmellemprovstiogkommune.

Ad-hocforhold

Provsterogborgmestrehavdebeggegenereltetstærktfokuspåderesembedsfunktionogrolle

irelationen.Derblevlagtvægtpådeforskelligeniveauerideresenhederogderessammenspil,

herunderhvordandendecentralestrukturibeggeenhederfordrerenhøjlokalautonomiog

lokal samarbejdsrelation. Her definerer provsterne provstiets rolle, som ”rammesætter”,

forståetpådenmåde, atprovstiet skal væredenunderstøttende struktur for sognene, som

trækker de store, overordnede linjer i provstiet. Undersøgelsen vidner om, at provstierne

generelt ikke har et direkte samarbejdemed kommunen/borgmesteren. Forholdet mellem

provsti/kommune eller provst/borgmester kan defineres, som et ”Ad Hoc – forhold”. Det

betyder,atmangenereltmødesoverenkeltståendesagermedudgangspunktilokaleforhold

ellerproblematikker.

Samspilletmellemdetformelleoguformelle

Borgmestreogprovstermødesbådeiformelleoguformellerammer.Deharforskelligeroller

som borgmester, provst, bestyrelsesmedlem, foreningsmedlem, kirkegænger, familiefar,

borgeremedmere ogmødes derfor også i forskellige sociale sammenhænge. De uformelle

rammer ogmøder ermed til at styrke den formelle relation, fordi de skaber kendskab til

hinandenogåbnerforsamtalermedetandetperspektivenddetpolitiskeogkirkelige.Påden

måde mindskes afstanden mellem provstiet og kommunen, og der skabes en kortere

kommunikationsvejmellemdetoenheder.Bådeprovste-ogborgmesterembedeterprægetaf

mangeformaliseredeogofficielleforholdogrelationer.

Kirkenpålandet

41

Såvel provster som borgmestre udtrykker generel tilfredshed med det uformelle ad hoc

forhold, fordimanpådenmådearbejderudfraetreaktivt”behovs-grundlag”medfokuspå

enkeltstående situationer, udviklinger eller felter, der overlapper hinanden i interessefeltet

mellemkommuneogkirke.

Enselvfølgelighed

Man italesætter sjældent relationen mellem provsti og kommune, idet der er tale om to

veletableredeenhedermedtraditioner,rammerogmodeller.Manharikkeenbevidsthedom

hinandens enheder og deres samspil eller potentielle samspil på andre parametre end de

traditionelle,etableredesamarbejder.KommunenogFolkekirkenerbeggestoreenhedermed

decentralestrukturerogenparalleludviklingsstruktur.Idetstrukturellesamfundssystemer

manpåetoverordnetniveaudesignetogkonstituerettilatspejlehinanden,fordibeggeeren

delafGrundlovenogborgernessamfundsmæssigerammer,hvorfordetnaturligeogdet,derer

givet i relationen, er stadfæstet. Undersøgelsen illustrerer, at provsten og borgmesteren

genereltikkeharkendskabtilhinandensenhedersinitiativer,projekterellerproblematikker,-

dogmedundtagelseafdetrekommuner/provstier,hvormanharhaftetaftaltmødemellem

borgmester og provst med fokus på ”videns-udveksling”. Det manglende kendskab til

hinandensenhederkansessomenkonsekvensafdetuformelleadhocforholdmellemprovst

ogborgmester.

Kommunen3.0

Borgmestreneogrepræsentanternefrakommunerneergenereltprægetaf”dennyekommune-

identitet3.0”ogdenssamskabelses-dagsorden.Dennyesamskabelses-dagsordenhandlerom,

atkommunerneihøjeregradendtidligereåbnerderesdøreopmodcivilsamfundetogdets

aktørermeddetformålatskabegodeløsningerforborgerneifællesskab.Dennyekommunale

identitetmødtevireflekteretidekommunalerepræsentanter,hvorvigenereltmødteenstor

åbenhedfraderessidemodfolkekirken,ogmoddetatudforskemulighederneirelationen.Sat

i perspektiv til samfundets udvikling, for eksempel den øgede centralisering, har man i

kommunernegjortsigdeerfaringer,atmanikkekan”gørealtingselv”,ogatmanifællesskab

medeksempelvisinteresseorganisationerogfolkekirkenkanløftemere.

Kirkenpålandet

42

Isamtalernemedkommunernemødtevidennesamskabelses-tankeidialogenomforholdet

mellemprovstiogkommune,ogde toenheders fremtidigepotentiale, idetdererenrække

overlappendearbejdsområdermellemkirkeogkommune.

Derblevpegetpåfølgendehovedområder,sommuligesamarbejdsfelter:

• Ældre-demens,sorg/tab,ensomhed

• Kultur-koncerter,kunst,arrangementer

• Turisme-alternativebrugafkirkensbygninger

• Skole-skolemateriale,arrangementer

• Byfornyelse-sammenspilmellemkommunaleogkirkeligearealer

• Bæredygtighedsinitiativer–foreksempelmedhenblikpåbiodiversitet

Detfællesgrundlag

Såvelprovster somborgmestrepegedepåborgerne somdet fælles grundlagogdet største

incitament til et samvirkemellem enhederne. Generelt hviler dette fælles grundlag på det

faktum, at flertallet af kommunernes indbyggere er medlemmer af den danske folkekirke,

hvilketskaberdetnaturligeincitamenttilatsamtænkefolkekirkeogkommuneudfraborgeren

ogmajoritets-kulturen.

Stopklodser

Undersøgelsenpegedesærligtpåfireforholdirelationen,derkanbetegnessomstopklodseri

forholdtiletpotentieltsamarbejdemellemprovstiogkommune.

Fordomme: Fordomme er stopklodser, som man møder på begge sider af relationen.

Fordommenehvilerblandtandetpåenfrygtforatmistesinenhedsidentitetimødetmedden

andens.Defordommekirkenmøderfrakommunenssidehandlerom,atdekommunaleaktører

identificererfolkekirkenmed”forkyndelseogmission”,hvilketerenidentitet,derkanstøde

sammenmed kommunens neutrale værdigrundlag og de forskellige kommunale områders

faglighedogarbejdsopgaver. I folkekirkensmødemedkommunenhandler fordommene fra

kirkenssideom,atmanimødetmedkommunenfrygter,atmanmistersinidentitetogsærpræg

ogbrugestilatvaretageopgaverudenfordetkirkeligeområde.

Kirkenpålandet

43

Dissefordomme,sombådekirkenogkommunenmøder,ermedtilatbremseforholdet,men

undersøgelsenillustreredeogså,atengodrelationmellemprovstogborgmesterkanværemed

tilatitalesætteognedbrydefordommene.

Modstand: Forestillingen om at et potentielt samarbejde vil møde modstand kan bremse

samarbejdet.Samtidigudtrykkeralleatdesjældentoplevermodstandipraksis,sådeteren

fordom,dermistersinkraftimødetmedvirkeligheden.

Målsætninger: Undersøgelsen pegede på, at der var stor usikkerhed om, hvorvidt de to

institutionerhardensammeagenda i forhold tiletgiventsamarbejde.Kandenpolitiskeog

kirkeligedagsordenogværdisætmødes?Ønskerviatgådesammeveje?

Tid:Særligtprovsternegavudtrykfor,atdemangledetidtilatudforskeogudviklerelationen

tilkommunen.

Provstetyper

Undersøgelsenviste,atprovsternekankategoriseresitotyper:Deneksterntorienteredesom

isitarbejdeharfokuspåprovstietogprovstietseksternerelationer,ogdeninterntorienterede

somharsitfokuspåprovstietsomadministrativenhed.

4.3Idékataloget

Under titlen: ”Vilduarbejdemed forholdetmellemkommuneogkirke”pegesderpå ideer,

inspiration og spørgsmål, der kan bruges i arbejdet med at udbygge relationen.

Interviewundersøgelsen viste entydigt, at alene det faktum, at vi spurgte til relationen

medførte,atderopstodendialogmellemprovstogborgmester,ogatdetforholdsvistlillegreb

styrkedekendskabetmellemparterneogrelationensomsådan.Idékatalogetforeslårkonkrete

værktøjer, der kan bruges i opbygningen af en relation men også flere eksempler til

efterfølgelse.Eksemplerhvormanmedstorsucceshararbejdetsammenogskabtnoget,der

bidragertilsammenhængskraftenmellemsamfund,borgereogkirke:

• Hjemmeplejepræsten-FavrskovKommuneogProvsti

Kirkenpålandet

44

• RebellensKor–LangelandKommuneogProvsti

• Skolekirketjenesten–ensuccesderkankopieres?

• Detgrønnesamarbejde–etnytsamarbejdsområde?

• Alternativbrugafkirkenogkommunensbygninger?

• KultureltSamråd–etbindeledmedhelikopterperspektiv

4.4Afsluttendebemærkning

Detvarikkemuligtpåbaggrundafdevalgteaktøreratudlede,hvorvidtkommunalreformen

havdehaftnogenbetydningforrelationen,idethovedpartenafaktørernevarkommettilefter

reformensindtræden,ogsomfølgederafkunhavdeerfaringermedrelationenefterreformen.

Defåderhavdeerfaringerfraførreformengavudtrykfor,atdeikkeansåproblematikkenfor

relevant mere. Derfor valgte vi at have fokus på praksis og potentialet i relationen, og

spørgsmåleter,omresultatetafundersøgelsenvillehavesetanderledesud,hvismanalene

havdevalgtaktører,derkunnehavebelystdette”førogefterreformen”?Nutidenspraksiser

måske mere interessant og peger under alle omstændigheder fremad mod en tid, hvor

dagsordenenfrasåvelprovstisomkommunesættesafnogleaktører,derønskeratstyrkederes

indbyrdesrelation.Medundersøgelsenfindesdernuogså inspirationtil,hvordandettekan

realiserespårelevanteområder.


• Provstiet og kommunen. Minirapport: Tendenser i forholdet mellem provsti og

kommune og idékatalog: Vil du arbejdemed forholdetmellemprovsti og kommune.

cand.mag.CamillaHenrikseni2019.

• Samarbejde mellem menighedsråd i Folkekirkens provstier. Endelige resultater fra

”provsti/provstiudvalgpå jeresmåde”-undersøgelsen.VedNeteHeleneEnggaardog

PeterLüchau.2016

• Hvordankankirkenpålandet,medprovstietsomkatalysator,udviklesigindenforden

kommende10-årsperiode.StudieorlovsrapportafprovstSusanAaen.2016

• Samarbejdsfladerne mellem kommunale institutioner og Den danske Folkekirke. Et

casestudie af Haderslev kommune og Haderslev Domprovsti. Et produktspeciale

udarbejdetafcand.magCamillaHenriksen.2019

Kirkenpålandet

45

5.Kirkenogcivilsamfundet

Lokalrådenesbetydningogpotentiale som fællesplatform for foreninger/organisationerog

menighedsrådenesrelationhertil.

Indledning:

Forholdetogsamvirketmellemfolkekirkenogcivilsamfundetilanddistriktererendnuétafde

områder, projektet har haft fokus på. Der er udarbejdet en særskilt projektbeskrivelse for

området,derbeskriver,hvorforoghvordanmanvilundersøgeforholdetmellemlokalrådog

menighedsrådi6udvalgtecase-områder29.Forudforundersøgelsenblevderafholdtenrække

møder med henholdsvis Landsforeningen af Menighedsråd og Landdistrikternes Fællesråd

med henblik på at præsentere intentionen bag undersøgelsen og etablere en dialog om

undersøgelsensmangeaspekter.Dererefterfølgendeudarbejdetenrapportmedtitlen:Kirken

påLandet–Menighedsrådenesmulighederforat indgåidet lokalesamarbejde30.Hensigten

medundersøgelsener,atdenskalkunneinspireretiludbygningaffremtidigtsamarbejderundt

omkringilandet.Altsåsættefokuspåhvilkestyrkerhhv.lokalrådogmenighedsrådbesidder,

og hvad udviklingspotentialet er i at bringe de to enheder tættere sammen. Rapportens

resultaterblevpræsenteretvedenvelbesøgtkonferenceiefteråret2018.

5.1Undersøgelsen

De 6 case-områder 31 blev valgt, idet det er områder, hvor der er etableret en form for

lokalrådsorganisering, somtagersigafdenoverordnedeudvikling iområdet.Despørgsmål

manønskedesvarpåvar:Hvilkenrollemenighedsrådetspilleriforholdtildeøvrigeforeninger

i et lokalråd? Hvad byder menighedsrådene ind med? Hvad giver samarbejdet til

menighedsrådenes arbejde?Og sidstmen ikkemindst hvilket udviklingspotentiale, der kan

identificeres?

29Seprojektbeskrivelsenibilag630UdarbejdetafSyddanskUniversitetvedHelleRotbøllRandlev,EgonNoeogAnnetteAagaardThuesen31De6caseområdererGjerrild,Klinkby,Næsbjerg,Søllested,SørbyområdetogVesterHæsinge

Kirkenpålandet

46

5.2Hovedtendenserfrarapporten

Diversitetidenlokaleorganisering

Undersøgelsenviser,atlokale,historiskeogkulturellefaktorerspillerindiforholdtil,hvorden

koordinerendefunktionforsamarbejdeterplaceret.Lokalrådeterikkenødvendigvisplatform

for det lokale koordinerende samarbejde, men alle seks lokalområder, der har deltaget i

undersøgelsen,samarbejderpåkrydsogtværsafforeningerne.Inogleområderforegårderen

høj grad af tværgående samarbejde, andre steder er samarbejdetmere bygget op omkring

bilateralerelationer.Fællesforallesekslokalområderer,atdeharvalgtathandleiforholdtil

strukturelleogdemografiskeforandringer,ogdeharværetistandtilatudvikleogforandre

sig;fxhvormenighedsrådliggessammen,koordinerendefunktionerflyttesrundtmellemde

lokaleaktører,ognyesamlingsstederbyggesop.

Dynamiskeoghandlekraftige

Særligttrelokalområderiundersøgelsenvisersigdynamiskeideresorganiseringogfremstår

medetfællesfokuspålokalområdetsudvikling.Det,derkendetegnerdisseområder,erdels,at

deterdemestudfordredeiforholdtiludvikling,ogatmanharmagtetatetablereenmeget

stærkfællesforståelseom,at”Vi”måståsammenomatbevareetlevedygtigtsogn.Herhar

manevnetat forandresine foreninger.Folkengagerersigpåtværsaf foreningerne,ogman

ændrerogsammenfletterfunktionerforbedstatkunneudnyttesineressourcer.Derskabes

nye tiltag til aktiviteter, og man skiftes til at tage ansvar for koordineringen af det lokale

samarbejde. Alt sammen med henblik på at være bedst muligt rustet til at agere i den

nuværenderammesætning,fxmedhenblikpåhvemderharkontaktentilkommunen.Derer

en høj grad af diversitet i, hvorledes kontakten til kommunen er organiseret, og hvilken

lokalforeningderharrollensombindeled.

Fysiskefaciliteterogfællesarrangementer

Hvadersådeprimæreomdrejningspunkterforsamarbejdet?Dererstorvariationigradenaf

samarbejde i de forskellige områder. Gode fysiske rammer som mødesteder, som

lokalsamfundetharadgangtil,ervigtigeforatopnåsamarbejdeomkringdefællesaktiviteter

ogarrangementeroggøredetmereoplagtatsamarbejde.

Kirkenpålandet

47

Men det at skabe gode fysiske rammer er i sig selv også en meget vigtig katalysator for

samarbejde.Viserdetbådeiformaf,atmangårsammenomatdanneetfællesmødested,ogi

formafatdeenkelteforeningerstillerdereslokalertilrådighedforandreforeninger.Derer

ogsåeksemplerpå,atstørrefællesarrangementer,derinvolverermangeforeninger,fungerer

som katalysator for at øge samarbejdet mellem foreningerne. Både i forhold til de fælles

faciliteterogiforholdtilarrangementererdetenudfordringmeddetfællesmedejerskabfor

deforskelligeforeninger,dadetoftevilværeenafforeningerne,derstårfordenoverordnede

organisering.

Herudover er der 2 eksempler på, at man arrangerer store events, der tiltrækker mange

deltagere udefra og herved skaber økonomi og synlighed, men som også kræver mange

frivilligekræfterogdermedsamarbejde.

Menighedsrådenesrollevariererfrapassivstøttendetilaktivinitiativtager

Alle seks menighedsråd er opmærksomme på at åbne kirken op mod lokalbefolkningens

hverdagsliv, ved fx at lægge sociale og kirkelige aktiviteter i forbindelsemed andre lokale

arrangementer,ogdeindgårsåledesiogstøtteropomdetfællessocialeliv.Iforholdtildet

tværgåendesamarbejdeoplevesdeflestemenighedsråddogienmerepassivstøttenderolle.

Deterkunietlokalområde,viharmødtetmenighedsråd,derharpåtagetsigenaktivrolleog

hartagetførertrøjenpåiforholdtildetlokaleudviklingsarbejde.Defemøvrigemenighedsråd

bakkeropomogstøtterdetlokalesamarbejde,somerinitieretafdetøvrigeforeningsliveller

afpræsten.

Menighedsrådeneerpositiveogåbnerop

Allemenighedsrådidenneundersøgelseeråbneoverfor,atandrekanlavesocialeaktiviteteri

deres lokaler, og de byder ind med aktiviteter i forbindelse med lokalsamfundets øvrige

arrangementerogrykkergerneudinaturen,påmarkedspladsen,iølteltetm.m.Debyderind

medsamarbejdeomkringkoncert-ogteateroplevelserogforedrag,hvordeogsåbidragermed

økonomi,oghervedskabermulighedforatfånoglestørrenavnepåprogrammet.

Kirkenpålandet

48

Præstens involvering i det lokale sociale liv kan være bidragende til den sociale

sammenhængskraft i lokalområdet.Herudoverbyderman indmed frigivne arealer bl.a. fra

kirkegårde,dererblevetforstore.

Samarbejdeskaberkontakttilflere

Atdeltageiettværgåendesamarbejdelokaltskaberkontakttilfleregrupperafborgere,der

måske ikke kommer af sig selv til kirken, og kendskabet kan skabe nye bånd.

Menighedsrådsarbejdetblivermeresynligtfordenøvrigedelaflokalområdet,ogdetserudtil

atgøredetnemmereatinvolverenyefrivilligetilmenighedsrådsudvalgene.Herudoverskaber

dettværgåendesamarbejdelivogvariationiopgaverne,derskalløses,ogetområdeharopnået

at få ros og anerkendelse af biskoppen for deres samarbejde med det øvrige foreningsliv.

Samarbejdetkandesudenskabeenrelevantberøringsfladeforpræster,derikkelængereselv

harbørniskolealderen,

Udviklingspotentiale,kompleksitetogudfordringer

Tværgående samarbejde er komplekst og udfordrer både foreninger og enkeltpersoners

positioneringilokalsamfundet.Uenighederinterntienforeningkanbesværliggøresamarbejde

medandreogkanståivejenfordenlokalehandlekraft.Foratkunneageresometdynamisk

lokalsamfunderderbehovforbådeinternplejeafsammenhold:`bonding´ogatrækkesigud

modandre:`bridging´.Nårbeggedissekapaciteterbliversatispil,kanderskabesetstærktog

dynamisksamarbejde,derkangenereenfælles Vi´følelse,somrusterlokalområdettilatagere

handlekraftigtogfleksibeltidenuværendestrukturellerammer.

Derermegetatvindeved,atmenighedsrådindgåridet lokalesamarbejde,mensomdeter

nævnt, løber den lokale samarbejdsdynamik ikke efter en ensartet skabelon, men tager

udgangspunktidenlokalekultur.Menighedsrådvilkunnefindeinspirationhoshinanden,og

detvilværeforskelligt,hvilketiltagmannemtvilkunneimplementere,oghvilkedervilkræve

enlidtlængerebane,igenafhængigafdenlokalesamarbejdskulturoghistorik.

Kirkenpålandet

49

Ønskerkirkeninvolvering?

Derammer,sommenighedsrådenefungererunder,spillerenstorrolleforsamarbejdet.Lige

såvelsomderervidnesbyrdom,atanerkendelsefraprovstietkanværestærktmotiverende

for menighedsrådene til at indgå i et samarbejde, lige så vel kan regler, bureaukrati og

manglendeopbakningværeenstærkhæmskoforatindgåisamarbejde.Hvismanønsker,at

kirkenpålandetskalgentænkesigselv,såmåmanogsågentænkederammer,somkirkenpå

landeterkirkeunder.

5.3Svarpåundersøgelsesspørgsmålene

Hvilkenrollespillermenighedsrådetiforholdtildeøvrigeforeninger?

Menighedsrådetkanskabebromellemlokalsamfundetogkirkenogpådenmådestyrkeden

lokale”vi-følelse”.Undersøgelsenpegerpå,atdesteder,hvormenighedsrådeneharslåetsig

sammen,tilføresderenergiogmodtilatindgåisamarbejdemeddelokaleforeninger,ogatdet

kanstyrkesammenhængskraftenilokalområdet.

Hvadbydermenighedsrådeneindmed?

Menighedsrådenestillergernelokalertilrådighed,ogsåtilikke-kirkeligearrangementer.Der

er generelt stort fokus fra menighedsrådenes side på at deltage og støtte op om de

arrangementer,dererilokalområdet.Manflytterogsågernekirkenudafkirkenforståetsådan,

atman foreksempelafviklerminikonfirmandundervisningpåden lokal skoleellerafholder

kirkeligearrangementer i forbindelsemed lokalearrangementer.Menighedsrådene tilbyder

også at medfinansiere kulturelle arrangementer, og sidst men ikke mindst inviterer

menighedsrådeneindtilendialogom,hvordankirkensjordkananvendesbedstmuligtilokalt

øjemed.

Hvadgiversamarbejdettilmenighedsrådenesarbejde?

Samarbejdetgiverenergioginspirationtilmenighedsrådenesarbejde.Detgiverogsåkontakt

til sognebørn,der ikkeellerskommer tilkirkeligearrangementer.Menighedsrådetsarbejde

synliggøresgennemsamarbejdet,ogdetskabervariationogåbneropfornyemuligheder.

Kirkenpålandet

50

På den måde styrker det menighedsrådets arbejde og har fjernet udfordringer med at

rekrutteretilmenighedsrådene:allepladserirådenekansagtensfyldesop.

Hvilketudviklingspotentialekanidentificeresisamarbejdet?

Sammenfattendepegerundersøgelsenpå,atdereretstortpotentialeitværgåendesamarbejde.

Udviklingspotentialet udnyttes bedst, når samarbejdet tager udgangspunkt i den specifikke

lokalekultur.

5.4Godespørgsmålatarbejdevideremedlokalt

Hvadkanmanovervejesommenighedsråd,dergerneviligangmedatsamarbejde?Hvisman

erblevetinspirerettilatprioritereetlokaltsamarbejde,kandeefterfølgendespørgsmålvære

værdatoverveje:

Hvadviletsamarbejdebringeafværditiljereslokalområde?

• Erderenighedinterntimenighedsrådetiforholdtilatindgåisamarbejdemedandre

foreninger?

• Erdetenmenighedsrådsopgaveatindgåisamarbejdet,ellererdetpræstensopgave?

Hvemerderatsamarbejdemed?

• Findesderenfælleskulturellertradition,mankanbyggesamarbejdetopomkring?

• Erdernogetsamarbejdeilokalområdet,mankanværemedtil?

• Hvilkeaktiviteterkunnevitænkeosatforeslå?

Hvordankommervividere?

• Hvemframenighedsrådetkanagerebrobygger?

• Vilogkanvibidragemedøkonomi?

Sammenholdt med viden om kompleksitet samt `bonding´ og `bridging´ dynamikker er

herunderlistetenrækkespørgsmål,manmedfordelkanstille,hvisettværgåendesamarbejde

erpåønskesedlen:

•Harviførhaftsamarbejde,derfungeredegodt?Kanvitrækkepåerfaringerderfra?

•Hvilkestrategierkanvibliveenigeom?

Kirkenpålandet

51

•Harvideorganisationer,derkanhåndterevoresnuværendebehov?Erderbehovfornye

konstellationer?

•Harvietforum,derrummerhelelokalområdet?

•Hvisdereruenigheder,hvordankandissehåndteres?

•Kanderbyggesbromellemdeforskelligeinteresser?

•Hvordankanviskabesammenholdinterntiområdet?

•Hvemkanværeansvarligefordenbrobyggendekontakttilandreområder?

5.5Konferencen

ProfessorEgonNoeogsociologHelleRandlevfremlagdeundersøgelsensresultaterforde45

deltagerevedkonferencen,derblevafvikletiMiddelfart.Efterfølgendevarderkortereplikker

til resultaterne fraSteffenDamsgaard,LanddistrikternesFællesråd,ogKettySørensen, som

repræsenteredeLandsforeningenafMenighedsråd.Dereftervardergruppedrøftelserogcase-

arbejdeblandtdeltagerne,hvorderblevsat fokuspåkonkretespørgsmåltilovervejelse,og

afslutningsvist var der mulighed for at lægge en konkret plan for, hvordan man kan tage

dialogenmedsighjemogarbejdevideremeddetlokalt.

5.6.Materialetilinspiration

• KirkenpåLandet–menighedsrådenesmulighederforatindgåidetlokalesamarbejde.

RapportudarbejdetafSyddanskUniversitetvedHelleRotbøllRandlev,EgonNoeog

AnnetteAagaardThuesen,2018

• SamarbejdemellemmenighedsrådiFolkekirkensprovstier.Endeligeresultaterfra

”provsti/provstiudvalgpåjeresmåde”-undersøgelsen.VedNeteHeleneEnggaardog

PeterLüchau.2016

• KirkenpåLandet:Lokalesamarbejdsmulighederogfrivillighed.En

studieorlovsrapportafsognepræstBirgitteHaahrCallesen.2016

• Molsiudvikling:Enrapportomlandsbyklynger.2016

• Fælleslandsbyløft:EnartikelomhvordanmaniNr.Kongerslevhargivetlandsbyenet

løftvedetsamarbejdemellemmenighedsråd,landsbyråd,borgerforeningog

kommune.BragtiMenighedsrådenesbladi2017.

Kirkenpålandet

52

• Mansamarbejderdapålandet:MarieHedegaardThomseni:Rasmussen,Steen

Marqvard:Forskelligevilkårforfolkekirkenpålandet,FUV2015

• OversigtoverlanddistriktsudvalgiDanmark.UdarbejdetafstudentermedhjælpVictor

Haugaard.

Kirkenpålandet

53

6.Kirkenisommerlandet

Indledning:

Indsatsområdetharændretnavnfra”Deikke-fastboendes(sommerlandsfolket)betydningfor

den fastboendemenighed” til ”Kirken i Sommerlandet”, idet det er meremundret, og idet

rapportenogidekatalogetafsammenavnharværetmåletforindsatsenpåområdet.Derertale

ometuniktsamarbejdemellemtrestifter,nemligAalborg,ViborgogRibestifter,deralleer

karakteriseretved,atlangthovedpartenafsogneneistifterneerlandsogne.Samarbejdet,der

togsinbegyndelsei2016,hartilformålatunderstøttekirkernepålandetidetrestiftervedat

udarbejde redskaber, som kan bruges i arbejdet med at udvikle det lokale kirkeliv.

Udgangspunkteteratunderstøttekirkenstilstedeværelseoveralt32.

SomfølgeherafbesluttedeenarbejdsgruppemedrepræsentanterfradetrestifterogFUVat

undersøge kirkens rolle i sommerlandet – især i relation til sommerhusområderne. Disse

områderudfordrerkirkenvedatværebefolkningstungeiferiesæsonernemenbefolkningslette

resten af året.Hvad stiller det af krav til kirken?Hvilke ønsker og behovhar feriefolket til

kirken?Formåletmedundersøgelseneratgenererevidenommenighedenisommerhus-og

turistområder, og at denne viden skal kunne anvendes i menighedsrådene til at tilpasse

kirkelivettildenaktuellesituation.Derudoverskalundersøgelsenbidragetiløgetstrategisk

opmærksomhed på sogne-, provsti-, og stiftsniveaumed henblik på at fastholde og udvikle

kirkenlokalt.

6.1Undersøgelsen

Undersøgelsenerenantropologiskundersøgelseafudfordringerogmuligheder forkirker i

sommerhusområder33.Detrestiftervalgtehver4sogne,derharfungeretsomfokusområder.

Undersøgelsenharhafttoperspektivernemligkirkens,dererbelystgennem47interviewsmed

præster,menighedsråd,ansatteogfrivilligevedkirkerneogsommerhusgæsternes,dererbelyst

gennem 32 interviews med sommerhusejere, turister og ansatte ved turistbureauer og

udlejningsbureauer.

32Seprojektbeskrivelsenibilag733Undersøgelsen,rapportenogidekatalogeterudarbejdetafCand.scient.anth. Marianne Houmøller-Jørgensen

Kirkenpålandet

54

6.2Hovedtendenserfraundersøgelsen

Sommerlandet

Sommerhuse og turisme hører sammen i Danmark. Feriehuse er den foretrukne

overnatningsformforudenlandskesommergæsteriDanmark,mensommerhuseneharogsåen

særligbetydningfordedanskeejere.Deteretsted,hvormanslapperaf,hjælperhinandenmed

depraktiskeopgaver,ogdeterofteetsted,sombrugessammenmedfamilien.Detatværei

naturenervigtigtforsommergæsterne,ogdeteretafdevigtigstemotiverforattagepåferie.

Kirkenisommerlandet

Præsterne i sommerlandeterpressede,ogmange føler, at sommerlandsopgavernekommer

oven idetalmindeligepræstearbejde,ogdetoplevessomvanskeligtat følgemedalledisse

opgaver.Flerepræstergiverderudoverudtrykfor,atdeeritvivl,omdeløfteropgavernegodt

nok,somforeksempelannonceringafaktiviteterellersamtalermedgæstersåvelsomlokale

sognebørn.Præsterneoplever,atdeudoverdealmindeligepræstekompetencer,skalkunne

begåsigsprogligtoghavekompetencerindenformarkedsføringogannoncering.Flerepræster

udtrykker, at en klar udmelding fra deres foresatte om, hvad de skal prioritere, vil være

værdsat. Både forkyndelsen og sjælesorgsarbejdet påvirkes af sommerlands-konteksten.

Adskilligepræsterbeskriverenerfaringaf,atferiestemningengørdetmuligtatnåenanden

målgruppeendtilhverdag.Dererbehovforenopmærksomhedpådetadministrativearbejde,

der følger med sommerlandet eksempelvis i forbindelse med kirkelige handlinger for

udenlandskegæster.Detadministrativearbejdekanlettesvedtydeligeanvisningerfor,hvilke

procedurer der skal følges. Det opleves, at der er ressourcemæssige udfordringer både ift.

ansatteogift.økonomitilatafholdearrangementerogannoncering.

Forpræster,menighedsrådogansatteudtrykkesderflerestederenopdelingmellemdelokale

isognetogsommermenigheden.Detoplevesdog,atdenneopdelingmesterpådetsproglige

plan.Deflestestederindgårsommergæsternepåligevilkårmeddelokaleogdannerenfælles

menighed. Der udtrykkes et ønske om og et behov for, at sommerlandet ikke betyder en

ensretningafmåden,manerkirkepå,menatsognenekanbevarederesidentitetogmådeat

værekirkepå.

Kirkenpålandet

55

Deterikkeallepræsterogmenighedsrådsmedlemmer,derserderessognsometsommersogn.

Ogselvommangepegerpåudfordringerogtravlhedvedsommerlandet,udtrykkesderogsåen

storglædeogmangemulighedervedathavesommergæsterogværekirkeisommerlandet.

Sommerlandetsbefolkning

Omendnoglesommergæstergørdetklart,atdeikkeerisommerhusforatgåikirke,giver

sommergæsternegenereltetindtrykaf,atsommerkirkenharbetydning.Debrugerdengerne

isærtilarrangementermedmusikogsang.

Sommergæsterne sætter også kirken højt i deres overvejelser, når det gælder kirkelige

handlinger.Adskilligesommergæsterpegerpå,atsommerkirkenskabernoglegoderammer,

omden kirkelige handlingde ønsker at få foretaget eller har fået foretaget. I forhold til de

kirkeligehandlingererdeogsåmedtilatskabeemotionelgeografiomkringsommerhuskirken.

Forflereersommerhuskirkenomdannettildereskirkeigennemenkirkelighandling.

Sommergæsterneoplever,atdet iudgangspunkteter letatskaffe informationeromkirkens

aktiviteter,hvismanerinteresseretidisse.Dogpegerendelpå,atadgangentilinformationom

aktiviteter bør gøres endnu mere tilgængelig og let, hvis man ønsker at få fat i flere

sommergæster.

Derudtrykkesbådeønskeromatgørebrugafkirkenogdeltageiaktivitetervedkirken.Ogder

udtrykkesønskerom,atfleregæsterkanfåmulighedforoglysttilatoplevekirkensaktiviteter.

Kirkenisommerlandet–forhvemoghvordan?

Der er god sammenhæng mellem de aktiviteter, der allerede udbydes mange steder og

ønskerne om aktiviteter i naturen samt sang- og musikaktiviteter. Flere peger også på, at

aktiviteterinaturenkanværeenletteremådeatmødekirkenpåforfolk,derikkeervanttilat

komme i kirken. Både gæster, præster, ansatte og menighedsrådsmedlemmer peger på, at

aktiviteterisommerkirkenkannåandremennesker,fordiferiestemningenkanåbnegæsterop

foretmødemedkirken.Derpegespå,atkirkenisommerlandetmåskekansænketærsklentil

folkekirkengenerelt.

Kirkenpålandet

56

Kirkenisommerlandetbrugesbådesomsightseeingogmødested,samtsomenrastepladsog

et helle. Dette gør, at kirkebygningerne skal rumme mange forskellige behov og brug af

kirkerne. Det kan give udfordringer for præster og menighedsråd, at kirkerne bruges så

forskelligt.

Dererbådeideertilafhjælpningafudfordringerneogtilsamarbejdsmulighederforkirkernei

sommerlandet.Isærdetatskabeetnetværkogsamarbejdeomopgaverpegesderpåsomen

nødvendighedforkirkerneisommerlandet.

6.3Rapportenskonklusioner

Kirken i sommerlandet bruges af sommergæster på forskellig vis, især til sightseeing og

koncerter, men også som et sted med mulighed for ro og fordybelse. Igennem

feltobservationerneoginterviewsfremgårdettydeligt,atkirkenisommerlandetbliverbrugt,

og at sommergæsterne oplever et behov for kirken og et ønske om dens tilstedeværelse i

sommerlandet.Endelafsommergæsterneudtrykkerglædeover,atdeharmulighedforatgå

til gudstjeneste, når de er på ferie. Derudover sætter sommergæsterne pris på, når kirken

arrangereraktiviteterinaturensamtaktiviteter,somindeholdermusik,såsomkoncertereller

aftensang.

Sommergæsternehareninteresseiatfåforetagetkirkeligehandlingervedsommerkirken.Det

erisærvielser,dererstorinteressefor.Dogpegerflerepræsterogansattevedkirkernepå,at

interessenforatblivestedttilhvilevedsommerhuseterstigende.Derermangeforskellige

årsagertil,atsommergæsternevælgeratfåudførtkirkeligehandlingerisommerkirken.Den

primæreårsager,atpersonernefølersigknyttettilsommerhusetellerområdet.Inogletilfælde

foreligger der også en tilknytning til kirken,mendet vurderes, at det oftere er stedet eller

sommerhuset, der er tilknytning til. Idet den kirkelige handling er foretaget, sker der en

forandringiopfattelsenafkirken.Igennemdenkirkeligehandlingforandreskirkenfraatvære

enkirketilatblive”min”eller”vores”kirke.Detteskaberentilknytningtilkirken,somkanfå

betydning for kirken i sommerlandet.Herudover beskriver flere sommergæster også, at de

oplever,atsommerkirkenskabermereafslappederammeromdenkirkeligehandling.Dette

beskrivessomudgangspunktpositivt.

Kirkenpålandet

57

Kirkenisommerlandetharmangeudfordringer.Flerepræsterogmenighedsrådsmedlemmer

oplever, at det er udfordrende at have en stor befolkningsgruppe, som kun er i sognet

periodevis,dadisseikketællermedinormeringermedmere.Præsternebeskriverdesudenen

oplevelseafathaveanderledespræsteopgaverisommerlandet,såsomatbegåsigpåforskellige

sprog,deadministrativeopgaverogmarkedsføringafaktiviteter,skaberogsåudfordringerfor

kirkerne.

Samtidigt giver sommerlandet nye muligheder. For små landsogne giver det anderledes

muligheder, når sognet om sommeren transformeres af de mange gæster. Hovedparten af

præsternebeskriverdetsompositivtathavesommergæsterneogoplevesommergæsternes

interesseforkirken.Atværepræstietsognmedtretusindeindbyggereomvinterenogtredive

tusinde om sommeren skaber fornemmelsen af at arbejde i både en landsby og en storby,

hvilket giver variation og kan give arbejdsglæde. Demange gæster kan også give præster,

menighedsrådogansattemulighedforatafprøvenyeaktiviteterogfånyeinputsfragæsterfra

andresteder.

Sommerlandsembederne er vigtige.Kirkernebliver brugt af sommergæsterne. Flere gæster

beskriveretbehovforatdeltageiaktiviteterikirkerneogetønskeomkontaktmedkirkens

personale,isærpræsten.Sognepræstenisommerlandeterpåpapiretpræstforlangtfærre,end

præsteneripraksis.Selvomensommerhusgæstkunopholdersigdeltidsisommerlandet,kan

gæsten godt have en personlig relation til sommerhuspræsten og benytte sig af denne.

Præsternekanimidlertidgodtkørestrætteafdeyderligereopgaver.

Feriestemningenharenbetydningforkirkenisommerlandet.Det,atværevækfrasinhverdag,

fraarbejdetogdetmanplejer,givertidtileftertankeogfornoglegæsterogsåenlysttilatprøve

nyeting.Kirkenisommerlandetkansessommindrefarligatbesøgeendkirkenhjemme,da

manisommerlandetermereanonymendvedhverdagsboligen.Flerepåpegerderudover,at

sommerlandskirkenkanværemedtilatskabeetnytforholdtilfolkekirkengenereltoggive

gæsteretpositivtmødemedkirken.

Kirkenpålandet

58

Naturen er vigtig for sommergæsterne. Dette ses både i forholdet til sommerhuset, i de

aktiviteter som sommerhusgæsterne ønsker at deltage i og i de ønsker, der fremsættes til

kirken.Kirkeligearrangementerinatureneretønskeframange.Bådefordinaturenansesfor

etindbydendestedatværetilgudstjenestei,herkanmanbedrekommeoggåsommanvil,og

fordifleresommergæsterpegerpå,atdeopleverenanderledesrelationmellemnaturogtro.

Dererudviklingsmulighederisommerlandet,mendekanværesværefordenenkeltepræstat

realisere.Derforefterspørgernogleafpræsterneogmenighedsrådenesparringspartnereog

samarbejdeomeksempelvismarkedsføringafarrangementer.Dererenvelvillighedtiloget

ønske om at samarbejde bredt, og der er flere muligheder for forskellige

samarbejdskonstellationer.

Hviskirkenisommerlandetskalfortsættemedatblomstreogvaretagehensynettildemange

gæstersreligiøseogkulturelleinteresser,kræverdetenopmærksomhedpåressourcerne,både

demenneskeligeogdeøkonomiskeressourcer.

6.4Idekataloget

Et vigtigt sigtemed undersøgelsen var at bidragemed konkrete redskaber til udvikling af

kirkelivetisommerlandet.Derforharmanudarbejdetetidekatalog,dertagerfati7udvalgte

temaer,derertænktsominspirationfordesogne,derønskeratarbejdemedderesmuligheder

ogudfordringerlokalt.Hverttemaerfulgtopafenkortrefleksion,derbeskrivertemaetogdets

relevans. Herefter præsenteres ideer til, hvordan ønsket kan imødekommes på sogne-,

menighedsråds-,provsti-ellerstiftsplan.

6.5Implementeringafsommerlandsprojektetlokalt

Enståendeudfordringmedudarbejdelseafrapporterienfolkekirkeligkonteksteratfåden

indsamledevidentilatgøreen forskel formenighedslivetderude idetkirkelige landskab. I

dettetilfældeharmanudarbejdetetidekatalog,dernetopkandannerammeogudgangspunkt

fordetlokalearbejdesomkirkeisommerlandet.Deterdesværreikkealtidnok,idetkataloget

hurtigtkanfåpladsireolenvedsidenafrapporten.

Kirkenpålandet

59

Derfor har man i Ribe stift udarbejdet en implementeringsstrategi, der skal sætte

undersøgelsens resultater i spil i stiftets sogne. Man vil sikre sig: at menighedsrådene får

drøftetemnetogfårforholdtsigtil,hvorvidtdevilarbejdevideremeddet,atprovstiudvalgene

overvejer om det skal have betydning for fordelingen af ligningsmidlerne, at biskoppen

forholder sig til opgavenviapræstenormeringen.Der er udarbejdet en lokal handleplanog

planlagt en rækkemødermellem forskellige interessenter og aktørermed henblik på at få

rapportensresultatertilatarbejdevidere.

Viharogsåarbejdetvideremedidekatalogetipræstenetværketforkirkenpålandet,hvorhvert

tema blev behandlet og fremlagt i grupper. Der kom det også til udtryk, at mange havde

modtagetidekataloget,menatdetientravlpræstehverdaghurtigtblevlagtvækigen.Entimes

tidmed temaerne gav ny energi til at tage ideernemed hjem og få dem til at blive til ny

folkekirkelighverdag.SomfølgeherafharLandsnetværketforKirkenpåLandetvalgtatgøre

KirkeniSommerlandettilsærligthovedfokusområdeforderesarbejdelokaltistifternei2020.

6.6Materialetilinspiration:

• Kirken i sommerlandet. Rapport udarbejdet af Cand.scient.anth. Marianne Houmøller-

Jørgensen,2019

• Idekatalogtil”Kirkenisommerlandet”

• Læsøordningen.Denpræsteligebetjeningafetø-samfund.AfprovstWinnieNørholm

Rischel,HjørringNordreprovsti

Kirkenpålandet

60

7. Husetoghaven

Udarbejdelse af håndbog/vejledning i brug af landsbykirker og andre kirkelige bygninger.

Potentiale i forhold til turisme,alternativ lokalbenyttelseaf lokalerogsakralehensyn(eks.

pilgrimsvandringer,”smågudstjenester”oghusetsomkontemplativtrum).

Indledning34

Mantaler,ogmedrette,omGudsHusogDeDødesHave,nårdetgælderkirkebygningenog

kirkegården.IDanmarkfindesderaleneilandsognenehenved2.000kirker,hvorafknap1.700

erframiddelalderen,detvilsigeoftemereend800årgamle.Sålængehardeværetbrugttil

sammeformål,menspørgsmåleternu,hvorlængeendnu.Debattenomkirkenedlæggelsermed

udgangspunktibykirkerneerigang,ogderernæppetvivlom,atogsåmangelandsognefår

forandringerneindpålivet.

Mangesogneharganskefåindbyggereogdermedkirkegængere,ogdetstærktfaldendeantal

kistebegravelserharbetydetomfattendeomlægningerafkirkegårdentilfordelforurnegrave.

Spørgsmålet er, hvadmankaneller skal gøre?Kirkerneogkirkegårdeneer i kraft af deres

vedvarendebrugogdenomfattendebeskyttelse,denyderunderdenkirkeligelovgivning,det

heltudentvivlmestmarkantedanskebidragtilkulturarven.Kalkmalerierneimereend600

landsbykirkerogenoverdådighedafinventarsamtgravminderharikkenogetsidestykke.

Nytænkningernødvendigirettetid.Bogenvilskildredennødvendigebalancemellembrugen

afkirkerogkirkegårde,sådefortsattjenermenighedernesgudstjenesteroglokaleinteresser.

Samtidigskaldeværerumforrefleksionogformindetomdedøde,menogsåindgåiturismens

interesser forkirkerne somoplagtehistoriskeogkulturellebesøgsmål.Det erhensigten, at

bogenskaltjenetildebatoginspirationforkirkenilanddistrikter.

34Indledningeneretletbearbejdetuddragfratekstertilfondsansøgningerne.

Kirkenpålandet

61

7.1Projektetbagindsatsområdet

Imaj2017samledes12forskelligefagfolkogdentidligereprojektlederHasseNeldeberg

JørgensentilenkonferenceiLøgumkloster.35Herblevfundamentetforetuniktsamarbejde

mellemNationalmuseetogfolkekirkenlagt,ogideenomenfællesudgivelseblevtil.

"Huset&Haven"eraltsåbådeetredaktioneltogetrelationeltanliggende.Nemligatlade

forskelligeaktørermedansvarfor-oginteresseikirkerogkirkegårdesfremtidytresig.Delsi

enfællespublikation,delsiformafmødermellemfagfolkoginteressenter.Indsatsområdeter

isinhelhedvaretagetafdentidligereprojektlederogerbeskrevetienprojektbeskrivelse.36I

projektbeskrivelsensættesderfokuspålandsbykirkenogkirkegårdenikryds-og

spændingsfeltetmellemsognekirke,lejlighedskirke,sakraltrumogkulturelleinteresser.

Hvordantegnerfremtidensigforhuseneoghaverne?

Detankefuldesteder,hvorbrugenafdemskalbalanceremellemmenighedensgudstjenester

oglokaleinteresser,dekontemplativerumbådeinden-ogudendørs,mindestederogsamtidig

ogsåenovervejelseafhensynettilturisterogandrepotentiellebrugere/besøgende.

Bidragydernetilbogenerenkredsaffagfolk:kirke,kunst-ogkulturhistorikere,(landskabs)

arkitekter,teologer,turistfolk,formidlere

Målgruppenbeskrivesiprojektbeskrivelsensom:

1.Kirkefolket,dvs.menighedsråd,præsteroglægfolk.

2.Menogsåfagfolk,dergernevil(væremedtil)gørenogetforogvedkirkerneog

kirkegårdene.Enbrugs-oginspirationsbog,derbådeangiverrammerogsamtidigpegerpå

dissesspændstigheditidogrum–ogsåifremtiden.

Bogenskrivesfordeninteresseredelæser,derikkenødvendigvisharsærligspecialvidenpå

området.

36Seprojektbeskrivelsenibilag8

Kirkenpålandet

62

UdgivelsenfinansieresvedhjælpafmidlerfraLouisHansenfonden,Farumgaardfondenog

fraprojektet”KirkenpåLandet”.

”Husetoghaven”forventesudgivetiførstekvartal2020ogiforbindelsemedudgivelsen,er

derplanlagtenkonferencepåNationalmuseet.


• Landsbykirkensometaktiv-idékatalog,udgiveti2016afKirkefondet

• Rapportfraarbejdsgruppenomfolkekirkenskirker,derheltellerdelvistagesudaf

brug.MinisterietforligestillingogKirke,april2013

Kirkenpålandet

63

E.Opsamlingogperspektivering

Indledning

Formåletmedprojektetersomtidligerebeskrevet,atdervedprojektetsafslutningeretableret

et folkekirkeligt beredskab til håndtering af en konstruktiv omstillingsproces for kirken på

landet.Demidlerdetblevbesluttet,atmanvillebrugetilatnådetmål,erblevetbrugt,idetder

er indsamlet og formidlet resultater af relevante vidensundersøgelser, der er faciliteret

aktørnetværk, der er gennemført udviklingsarbejde, projektet har været tilknyttet aktuelle

udviklingsprojekter,ogderertilbudtkurseriFUV-regi.

Beredskabet beskrives separat i næste kapitel, men spørgsmålet i denne sammenhæng er,

hvorvidt de 7 udvalgte indsatsområder har bidraget til at gøre kirken på landet mere

omstillingsparat?Somdetfremgårafgennemgangenafarbejdetmedindsatsområderne,erder

blandtmegetandetafvikletflerekonferencerogendelnetværksmøder,dernetopharsatfokus

pårelevantetemaerforkirkerilanddistriktsområder.Determinopfattelse,atkonferencerne

ognetværksmøderne står tilbage sommereendenkeltbegivenheder,derharbidraget til at

deltagernefiknyvidenogmulighedfornyrefleksion,menatkonferencerognetværksmøder

netophargivetnyeredskabertilhåndteringafenomstillingsprocesforkirkerpålandet.

Der er foretaget fire store undersøgelser i projektperioden; storpastoratsundersøgelsen,

forholdetmellemprovstiogkommune,menighedsrådenesmulighederforatindgåidetlokale

samarbejdeogsommerlandsrapporten.Undersøgelserneharhverisærbidragettilatkirkenpå

landetharfåetnyviden,derkandannebasisforennymådeatagerepåforsåvelpræstersom

menighedsrådogforkirkensledelse.

Detprimærefokusidettekapiteleraltså,hvadhvertenkeltindsatsområdeharbidragetmed,

menogsåatsættefokuspå,hvordanderkanarbejdesvideremedområdet.

Omindsatsområdet:Hvilkenretning

Der er ingen bundlinje i forhold til, hvorvidt de kirkelige retninger har betydning for

folkekirkensfremtidpålandet.

Kirkenpålandet

64

Konferencen, der rettede sigmod problemstillingen, kanmed fordel følges op, hvis der er

menighedsråd, provster eller biskopper, sommener, at det har en betydning hos dem.Der

kunneogsåudarbejdesendecideretundersøgelseaf feltet,hvormanscreenerdetkirkelige

landskabmedhenblikpåatlokaliseresogne,hvorderertydeligtretningsprægmedhenblikpå

atanalysere,hvorvidtdekirkeligeretningerharbetydningforfolkekirkensfremtidpålandet.

De tokonferencermedtitlen”Viafsammesind”harberiget interesserede ide toprojekter

”Kirkenibyen”og”Kirkenpålandet”meddennyestevidenpådetofelter.Konferencernehar

væretnetværksskabendeog skabt en indsigt i lighederog forskelle forkirken i byenogpå

landet.Hermederdetblevettydeligt,atderpåtrodsafstoredemografiskeforskelleogsåer

fællesudfordringerpåtværsafdemografi,geografiogteologi.

Ipræsentationstekstenforindsatsområdetpegesderpå,atindsatsområdetogsårettersigmod

strategierforlokalkirkeudviklingi landsogne.Dererkommetforslagtilkonkretestrategier

frempåkonferencerne,ogmankunnemedfordelarbejdevideremedatfådemformidletudtil

de sogne, der ønsker at arbejde mere udviklingsorienteret. Dette vil kræve, at man får

udarbejdetenklehandlingsorienteredeforslagtilstrategier,sådanatmenighedsrådogpræster

harnogetkonkretattageudgangspunkti.Idekatalogerneogsamtalehæftet,dererudarbejdet

i forbindelsemed såvel sommerlandsprojektet, forholdetmellemprovsti og kommune som

storpastoratsundersøgelsen, er gode eksempler på materialer, der kan bruges lokalt til

udvikling af arbejdet med kirken i landsogne. Derudover er der indsamlet en del relevant

materialeomlokalkirkeudviklingividensbanken,ogsomdetfremgårafnæstekapitel,vilden

videnogsåfremadrettetkunnebrugesafinteresserede.

Omindsatsområdet:Præstpålandet

Undersøgelsen af storpastoratet som ramme for præsters arbejde på landet er den første

undersøgelse,derrettersigmoddenforholdsvistnyeorganiseringaflandpastorateridet,vi

kalderstorpastorater.Iøjeblikkethvorpræstemangelensættersitprægpåfolkekirkensom

sådan,erkirkenpålandetudfordrettildetydersteforatskabeattraktiveembeder,derkan

tiltrække ansøgere til ledigepræstestillinger.Derfor erdet godenyheder, at undersøgelsen

pegerpå,atstorpastoratetoplevessomenpositivrammeompræstersarbejdepålandet.

Kirkenpålandet

65

Undersøgelsenkunnemedfordelfølgesop,sådanatderogsåbliverfokuseretpåtiden,førman

besluttersigforetstorpastorat,medhenblikpåatklædekirkensledelsebedstmuligtpåtilat

skabedetbedsteafsætfortilblivelsenafetstorpastorat.Derudoverserjegogsåmulighederi

at finde formler for,hvordander følgesoppåetableringenafet storpastorat, sådanatman

undgårellerihvertfaldkanforberedesigpådeudfordringer,derogsåervedatorganiseresig

somstorpastorat.

Såvelmødernemedpræstenetværketsomartiklenompræstersarbejdsforholdpålandetpeger

på,atdererbrugforerfaringsudvekslingmenogsåkonkreteværktøjerforpræsterpålandet.

Derefterspørgesenforståelsefordesærligevilkår,manerpræstunderpålandetmenogså

værktøjertilathåndterevilkårene.

Deteroplagt,atmanharfokuspådisseproblematikkerpåstiftsniveau,sådanatdettefokus

ogsåkanværemedtilatgørefremtidenspræsteembedepålandetattraktivtogbæredygtigt.I

forhold til konkret inspiration fra udlandet kan den måde Church of England bruger

præsteressourcernepålandetværeinteressantforfolkekirken.Storedeleafdetvitraditionelt

betragtersompræstearbejdeudføresiChurchofEnglandaffrivillige,oglægfolkuddannestil

at varetage lægmandsgudstjenester, stå for børnegudstjenester og sociale arrangementer. I

forlængelseherafbrugespræstegårdenesomenslagsbetalingforhjælpenogudlånestildem,

dergiverenhåndmed.Pådenmådefrigivespræsternesressourcertildeopgaver,derkunkan

løftesafpræster.

Omindsatsområdet:Diakoni

Detofyraftensmøderharværetmedtilatsættefokuspå,atkirkenpålandetkangøreenforskel

ogsættesigselvpådagsorden,nårderhandleromatudførediakonaltarbejde.Særligtvalgte

jegiminbeskrivelseafområdetatpegepåkonkreteogbrugbareideertilatfåorganiseretog

finansieretdiakonaletiltagpålandet.Derernemligingentvivlom,atfolkforventer,atkirken

gårifront,nårdethandleromathjælpemedmennesket,mendererhelleringentvivlom,at

man netop i landdistrikterne kan have vanskeligt ved at organisere arbejdet og finde

ressourcernetilatudføredet.

Kirkenpålandet

66

Man kunne arbejde videremed diakonien på landet ved at inspirere til diakonale tiltag på

provstiniveauiprovstier,derprimærterprægetaflandsogne,såindsatsenkangørespåtværs

af sognegrænser og på den måde få en større volumen og få flere hænder, der kan løfte

opgaverne.Undersøgelsenafforholdetmellemprovstiogkommunegavnetopetbilledeaf,at

derhvorkommuneogkirkegårsammenomatløftediakonaleopgaver,giverdetallerbedst

meningbådefordenenkelteborger,derharhjælpbehovmenogsåforkirkeniområdet.

Omindsatsområdet:Provstietogkommunen

Undersøgelsenafforholdetmellemprovstiogkommuneviste,atderermasserafuudnyttet

potentiale i relationen. Idekatalogeterudarbejdetmeddet formålatgive inspiration tildet

videre arbejde,mendet er samtidigminerfaring, at såfremt et sådantmateriale skal sætte

aftrykidetkirkeligelandskab,såerdetnødvendigatundersøgelsensresultaterogidekataloget

bliverpræsenteretlokalt.Detharikkeværetmuligtindenforprojektperioden,idetdesidste

interviewsblevafvikletijuni2019,ograpportenudkomiefteråretsammeår.Mendeterigen

enopgave,manmedfordelkunneløfteoppåstiftsniveau,sådanatundersøgelsensresultater

ogidekatalogetforalvorkankommeispil.

Omindsatsområdet:Kirkenogcivilsamfundet

Jævnførprojekt”KirkenpåLandet”sprojektbeskrivelseeretafhovedmålenemedprojektetat

inspirere sognekirker til at samarbejde med andre kirkelige og ikke-kirkelige aktører i

lokalområdet, og det er netop fokus for den undersøgelse, der har båret arbejdet med

indsatsområdet.Indarbejdetirapportenomundersøgelsenerkonkretebudpå,hvordanman

kan udvikle samarbejdet lokalt, og budene kan fungere som udviklingsværktøj i ethvert

landsogn.

Rapporten peger flere gange på, at kirkenmed fordel kan sætte fokus på de rammer, som

menighedsrådene fungerer under, idet rammerne spiller en stor rolle i forhold til

samarbejdet.37

37Menighedsrådenesmulighederforatindgåidetlokalesamarbejde.HelleRotbøllRandlev,EgonNoeogAnnette

AagaardThuesen,2018,s.77ogs.82

Kirkenpålandet

67

Rammerne kan både være befordrende og hæmmende for samarbejdet mellem sogn og

lokalsamfund. Når rammerne spænder ben for samarbejdet, beskrives de som regler,

bureaukratiogmanglendeopbakning.Detkunneværeinteressantfremadrettetatsættefokus

pådisserammer,sådanatmanmåskekunnefjernenogleafstenenepåvejenmodetfrugtbart

samarbejdemedsåvelkirkeligesomikke-kirkeligeaktører.

Omindsatsområdet:Kirkenisommerlandet

Detheltsærligeveddette indsatsområdeer,atAalborg,ViborgogRibestifterstodbagden

undersøgelse,dererkommetudafathavefokuspåindsatsområdet.Detereteksemplarisk

samarbejde,dermåskekanoverførestilandresamarbejdsprojekterpåtværsafstiftsgrænser

fremover. Derudover er der signifikante resultater i undersøgelsen, der peger på konkrete

muligheder og udfordringer for såvel kirkeliv, som menighedsråds og præsters arbejde i

sommerlandet.

Idekatalogetkandannebasis formangerelevantesamtaler ideenkeltesommerlandssogne,

mendeterigenpådetteområdeafgørende,atundersøgelsenbliverformidletogidekataloget

bliverpræsenteretforpræsterogmenighedsråd,sådekanarbejdevideremedopgaven.Ribe

stift har som tidligere nævnt udarbejdet en implementeringsstrategi, der med fordel kan

inspirereandrestifter.

Omindsatsområdet:Husetoghaven

Detteindsatsområdeersærdelesrelevant,ogefterhåndensomøkonomienilandprovstierne

bliver mere og mere presset, står det klart, at der er brug for en strategi i forhold til de

landprovstier,derharmangekirkebygningeratvedligeholde.Udgivelsenafbogenbliveren

stemmeindidendebat,dermåfindested,nårfolkekirkenforalvorskalbeslutte,hvordanman

vilforholdesigtilvedligeholdogbrugafkirkebygningerilandsognemedmegetfåindbyggere.

Der tales i tiden om et forslag om differentieret vedligehold, sådan at ikke alle kirker

vedligeholdespåsammeniveau.Dererendnuikketagetenbeslutningomensådanmulighed.

Derudoverbliverdetinteressantatseresultaterneafdenafhandlingph.d.cand.arch.MajBjerre

Dalsgaard er ved at færdiggøre om Middelalderkirkens bygning: betydning, udvikling og

transformation.

Kirkenpålandet

68

Afhandlingens formål er at skabe viden omog definere transformationsstrategier, somkan

bidragetilenfremtidigudviklingaflandbeliggendemiddelalderkirker.Enudviklingsomsikrer,

atbygningerne–trodsinklusionafellertransformationtilandrefunktionerendkirkelige–vil

genvinde, opretholde eller øgederes status som fællesskabsskabendebygninger i de lokale

samfund.Samtidigmedatmansikrerderesarkitektoniskeogkulturhistoriskeværdier.Dette

opnås dels gennem et studie af udviklingen af den middelalderlige landsbykirke som

arkitektonisk ikon, og en undersøgelse af befolkningens værditilskrivning af kirken som

bygning og som kulturarv. Og dels gennem casestudier af udførte transformationer i

udenlandskkontekst,samtcasestudierafdanskelandsogne.Deterprojektetshypotese,atdet

er muligt at øge de landbeliggende, middelalderlige kirkers potentiale som aktiver i

lokalområdernegennemadditionafnyefunktioner,hvisgodestrategierfrembringes.

Detvilogsåværerelevantatvendeblikketfrahusettilhaven,fordenkanmåskeogsåbruges

pånyemåder.Kirkegårdeneermangestederlandsbyernesenestegrønneområder,ogdekan

gøres til genstand for en undersøgelse af, hvordanman kan bruge dem på nyemåder, når

antalletafgravstederfalder.Derbrugesmangeressourcerpåkirkegårdenepålandet,ogdetvil

blive nødvendigt at se på, hvordan man bruger ressourcerne bedst. Såvel kirken som

kirkegårdenpå landetvilogsånaturligtskullesættedengrønneomstillingpådagsordenen.

Mangestederilandetharmenighedsrådalleredefokuspåenergiforbrugetikirkensbygninger,

men der er også stadig steder, hvor det vil være hensigtsmæssigt at arbejde videre med

opgaven.

Afsluttendebemærkning

Sammenfattende har indsatsområderne på hver deres måde bidraget til at gøre kirken i

landdistrikter mere omstillingsparat. Der er initieret netværk, iværksat gode praksisnære

undersøgelsersamtskabtnyvidenpå flereområder.Kirkenpå landeterblevetsat ind iet

større perspektiv, hvor det ikke alene handler om de økonomiske og demografiske

udfordringer,omenddeervæsentlige.Præsterogmenighedsrådharfåetnyeredskabertilat

håndteredemangeudfordringer.Dererbådeblevetpegetpånyeudfordringermenogsåpå

nye veje at gå, når folkekirken fremover skal drøfte og forholde sig til problematikkerne

omkringkirkenslivilanddistriktssogne.

Kirkenpålandet

69

Vidensbank

Nationalt

Internationalt

F.Fremtidenskirkepålandet

Indledning

Projektet”KirkenpåLandet”afsluttesden31.januar2020,menarbejdetmedogforkirkenpå

landet trækkertråde ind i fremtiden, forkirkenpå landet forsvinder jo ikke, fordiprojektet

afsluttes-mendenforsvindermåskeafsigselv,hvisderikkeernogen,somarbejdervidere

meddeproblemstillinger,derknyttersigtilatværekirkepålandet.Formåletmedprojekteter

netop,atdervedprojektetsafslutningeretableretetfolkekirkeligtberedskabtilhåndteringaf

enkonstruktivomstillingsprocesforkirkenpålandet.

Valgetafordet”beredskab”iprojektbeskrivelsenhariheleprojektperiodengivetanledningtil

mangedrøftelserom,hvordanberedskabetskalforstås.Erdertaleometkriseberedskab,der

erparattilatrykkeudsomenformforakutkirkeligtberedskabsteam,nårkrisenkradserfor

kirkenpålandet?Mankangodtdefinerelanddistrikternesvilkårsomenkrisetilstand,menman

kanogsådefinerevilkårenealenesomgrundvilkår,dereraffødtaf,atmenneskerflytter–og

dethardealtidgjort.Kirkenerogsåaltidflyttetmed,mendenerogsåblevettilbageiennyog

måskeandenformideområder,hvordertrodsaltstadigboedemennesker,dersåsigselvsom

en del af kirken. Derfor må definitionen på ordet beredskab i denne kontekst betyde, at

beredskabetskalsikre,atkirkenpålandeterberedtiforholdtildeopgaver,denståroverfor.

Sådan forstået er det en forberedelse til at imødekomme og svare på de vilkår, kirken er

underlagtpålandetogpådenbaggrundsikreenkonstruktivomstillingsproces.

Sombeskrevetikapitletomprojektet,blevberedskabetforkirkenpålandetalleredetidligti

projektperiodendefineretsomentreleddetstørrelsebeståendeafetinternationaltberedskab,

etnationaltberedskabogenvidensbank.

Beredskabetstreplatforme:

Kirkenpålandet

70

Derhariheleprojektperiodenværetettætsamarbejdemedfølgegruppenmedhenblikpåatfå

detreplatformeindholdsbestemt.Processenmedatdefinereberedskabetstreplatformeog

resultatetafarbejdetmedenkonkretiseringaf,hvadberedskabetsfremtidigerolleogopgaver

er,beskrivesidettekapitel.

Detinternationaleberedskab

Iløbetafvinteren2017-2018modtogprojekteteninvitationfraEKDNordkircheogC.J.Kolleg

Breklum om at være med til at etablere et europæisk forum for kirker i landdistrikter. 38

Arbejdstitlenvar”LandkircheninEuropa”,ogforummetskulleprimærthenvendesigtilkirker,

somprojektet ”KirkenpåLandet”ogEKDNordkirche i forvejenhavdekontakter til,nemlig

kirkeriHolland,England,NorgeogSverige.Detvarhensigtenatdanneetforumforudveksling

aferfaringerogdrøftelseafomstillingsprocesseromdenkirkeligestrukturideinvolverede,

vesteuropæiske lande. Invitationenmedførteet tætsamarbejdeomatskabedette forumog

udmøntede sig konkret i en europæisk konference, der løb af stablen i foråret 2019 med

repræsentanterfrakirkeriSverige,England,TysklandogDanmark.Dervargodinspirationat

hente fra vore europæiske kolleger, der også arbejdermålrettetmed vilkårene for kirker i

landdistrikter.

Deterhensigten,atkonferencenskalfølgesopafendnueneuropæiskkonferencei2021iFUV-

regi, og det er planlagt, at den afvikles i Løgumkloster. Der er også nedsat en

planlægningsgruppe,hvorFUVerrepræsenteretvedrektorforFUV,HansViumMikkelsen,og

derindkaldestilmødeiforåret2020,sådanatplanlægningenafkonferencenkaniværksættes.

Der skal afslutningsvist nævnes, at der i følgegruppenhar været udtrykt forbehold for, om

arbejdet med det internationale beredskab, i form af et europæisk forum for

erfaringsudveksling,erlevedygtigtpåsigt,idetdetmåskealeneharinteressefordestifter,der

grænseroptilTyskland.Deandrestifterhariforvejeninternationalerelationer,somdebruger

tidogressourcerpåatpleje.

38ProcessenerbeskrevetmedudgangspunktiberetningertilFUV’sbestyrelseomstatuspåprojektetogreferaterframøderifølgegruppenudarbejdetaftidligereprojektlederHasseNeldebergJørgensen.

Kirkenpålandet

71

Detnationaleberedskab

Arbejdetmedetableringafetnationaltberedskabharværethovedfokusforprojektetsiden

marts2019,idetdetnationaleberedskaberdetbærendeelementidetfortsattearbejdemed

mulighederogudfordringerforfremtidenskirkepålandet.

Detharværetenprocesatfindeudaf,hvemderskulleværemedlemmerafberedskabet,idet

detvilleværeitrådmedgrundtankeniprojektetatrækkeudoverkirkensegnerækker,men

eftermange drøftelser i følgegruppen blev det besluttet at rekruttere til beredskabet i det

præstenetværk,dervaroparbejdetiprojektperioden.Medhenblikpåatgivemedlemmerneaf

netværket mandat og sikre forankring af deres arbejde i stifterne, blev landets biskopper

alleredeiaprilmånedopfordrettilatudpegeenpræstfrahvertstifttilatindgåidetnationale

beredskab.Samtidigblevderplanlagtetkursusi forbindelsemedetpræstenetværksmødei

efteråret2019,sådanatberedskabetselvkunneværemedtilatdefinere,hvilkenrolledeskal

haveoghvilkeopgaver,definderdetrelevantatarbejdevideremed.

Dakursetløbafstablenhavde8udaf10stifterudpegetenrepræsentant,ogdetblevtydeligt,

at vi var nødt til at udvidemedlemsantallet, såfremt vi ville sikre arbejdet i det nationale

beredskabfremover.Derforblevbiskopperneendnuenganganmodetomatudpegeetmedlem

til beredskabet, gerne enprovst. I skrivende stundhar alle stiftermindst etmedlemaf det

nationaleberedskab,ogfordeflestestiftersvedkommendeerdertaleomensognepræstogen

provst.

Landsnetværketsmedlemmereriskrivendestund:

KøbenhavnsStift: SognepræstLiseDürrNielsenogprovstJohannesGregersJensen

AalborgStift: SognepræstLeaHoffRinggaardLauridsenogprovstLineSkovgaard

Pedersen

ÅrhusStift: SognepræstKåreScheldeBuskogprovstLarsSeeberg

FynsStift StiftspræstforKPLVitaAndreasenogprovstKeldBalmerHansen

HaderslevStift SognepræstUlrikDigeogprovstKirstenKruchovSønderby

HelsingørStift SognepræstMikkelHøjholtogprovstFinnBrunoEdvardsen

Kirkenpålandet

72

Lolland-FalsterStift SognepræstRebekkaMariaBrandtKristensenogsognepræstAnne-

LeneN.Frederickson

RibeStift: ProvstChristinaRygaardChristiansen

RoskildeStift: SognepræstGitteMarieRasmussenogprovstKarinBundgaard

Nielsen

ViborgStift: ProvstSusanAaenogprovstOleRasmussen

Kursetkomogsåtilatpegepå,atdervarbrugforenkonkretiseringaf,hvordanberedskabet

skulle organiseres, hvilken rolle beredskabet skulle have for fremtiden og hvilke

arbejdsområder, der kunne være relevante. Derudover blev man hurtigt enige om en

navneændring, sådetnationaleberedskab fremoverhedder ”Landsnetværket for kirkenpå

landet”.Somfølgeafkursetblevderisamarbejdemedmedlemmerneudarbejdetendefinition

på hvem, hvad og hvordan landsnetværket skal fungere fremover. Definitionen blev

efterfølgendebearbejdetoggodkendtaffølgegruppen,ogdenendeligekonkretiseringkomtil

atseudsomfølger.

Medlemmeraflandsnetværket:

LandsnetværketforKirkenpåLandetbestår,såvidtmuligtoghensigtsmæssigt,afenpræstog

en provst fra hvert stift, begge udpeget af Biskoppen, idet det forpligter og giver

netværksmedlemmernemandat.Detomedlemmerudgøretpartnerskab,ogmindsténafdeto

medlemmerdeltageridetårligeFUV-kursus.

KvalificeringafLandsnetværketforKPL:

DertilbydesetårligtkursusafFUVpåtredagesvarighediLøgumkloster,hvor

landsnetværketklædespåtilatinspireretilatarbejdemedkirkenpålandetlokaltistifterne.

Organiseringaflandsnetværket:

Nationalorganisering:Detårligekursus iFUV-regier rygraden i landsnetværketsnationale

organisering. Kursusleder for kurset er Yvonne Nielsen Alstrup, der har fungeret som

projektlederforprojekt”KirkenpåLandet”,dalandsnetværketblevetableret.Dererikkeen

nationaltovholderefterprojektetsafslutning.

Kirkenpålandet

73

Lokal organisering:Der vil være tale omdifferentieret organisering fra stift til stift. I nogle

stifter vil det være hensigtsmæssigtmed et stiftsudvalg,men der opfordres til, at der som

minimumafholdesetårligtmødemellemKPL-partnerskabet,Biskoppen,Stiftetskontorchef

ogstiftsrådsformandideenkeltestifter.InogleområdervildetværehensigtsmæssigtatKPL-

partnerskabernearbejderpåtværsafstiftsgrænser.

Såfremtderetablereslokale”Kirkenpålandetudvalg”anbefalesdetatinddragesåvelkirkelige

som ikke-kirkelige interessenter i arbejdet. Der peges på følgende mulige medlemmer af

kommendestiftsudvalg:

• Stiftskontorchefer

• Demdereri”KirkenpåLandets”præstenetværk

• Kommunalrepræsentant

• Menighedsrådsmedlemmer

• Skole-kirkekonsulenter

• Landdistriktsrepræsentanter

• RepræsentantfraStiftsrådet

• administrationschefer

KPLpartnerskabetsrolle:

Stiftsfacilitator.KPL-influenser,lederafindsatsenforKPLihvertstift.

Arbejdsområder:

KPL-partnerskabetsopgaver:

MindsténafpartnerskabetsmedlemmerskaldeltagepådetårligeFUV-kursus.

Derudovererderfølgendemuligheder:

• Initiererelevantemøderforpræsterogmenighedsrådpåstiftsniveau.

• Sættefokuspåetableringaferfagrupperpåstiftsniveau.

Kirkenpålandet

74

• Værebiskoppenssparringspartneriforholdtillandsogneneskonkreteudfordringer.

• SørgeforatVidensbankensindholdvidereformidlespåstiftsniveau.

• Inspireretilprojektudvikling.

• VæreKPLmatch-makere,altsåskabekontaktmellemparter,derkandragenytteaf

hinandensudfordringerogerfaringer.Herunderogsåkontakttilparterudenfor

folkekirkensomf.eks.Landdistrikternesfællesråd,Rødekorsetc.

5-årsplanen:

Der er udarbejdet en vejledende femårsplan for arbejdet med kirken på landet i

landsnetværket.Detårligekursusvilrettesigmoddetkommendeårstema.

år Tema

2020 Kirkenisommerlandet

2021 Storpastoraterherundersamarbejdskultur

2022 Diakoniilanddistrikter

2023 Alternativebrugafkirken

2024 Statusogfremtidforlandsnetværket

Afslutningsvistskaldetnævnes,atderkunerafsatenkvotetilvaretagelseafdeopgaver,der

knyttersigtilarbejdetilandsnetværket,ienenkeltaflandsnetværketsmedlemmersstilling.

Det er klart, at såfremt der afsættes tid og ressourcer til at løfte opgaverne, så vil

landsnetværketsarbejdekunnesætteetstørreaftrykogfåmereindflydelsepåkirkenslivpå

landet.Derforopfordresderbådetil,atpartnerskabettildelesensartethonoreringiformafet

funktionstillæg,såfremtfunktionenikkeiforvejenerendelafdenenkeltesstillingmenogså

til,atarbejdetmedkirkenpålandetbliverprioriteretmedtidogressourcerideenkeltestifter.

Vidensbanken

Indsamling af relevant viden og iværksættelse af undersøgelser har i hele projektperioden

væretetvigtigt fokusområde,ogderforblevderumiddelbartefterprojektstartetablereten

vidensbankpåprojektetshjemmeside.

Kirkenpålandet

75

Vidensbankenharfungeretsomgodinspirationforsåvelkirkeligesomikke-kirkeligeaktøreri

arbejdet med kirken i landsogne, og derfor besluttedes det at finde en model, hvor

vidensbankenkunnefortsætteogsåefter,atprojekteterafsluttet.

Spørgsmålet om hvordan vidensbanken skulle vedligeholdes og opdateres efter projektets

afslutningmundedeprimo2019ud i en treårig samarbejdsaftalemellemLanddistrikternes

FællesrådogFolkekirkensUddannelses-ogVidenscenter.Formåletmedsamarbejdsaftalener

atstyrkevidendelingenafudfordringerneforkirkelivetilanddistrikter,herunderudviklingaf

samarbejdetmellemkirkeligeogikke-kirkeligeaktører.Vidensbankenskalindeholderelevant

forskningogvidenomkirkenpålandet.LanddistrikternesFællesrådansætterenmedarbejder,

ogFUVbidragerøkonomisktildenløbendedriftmedetbeløbsvarendetil6ugersarbejdeårligt

itreår.MedarbejderenforventesatdeltageidetårligekursusforLandsnetværketforkirken

pålandetmedhenblikpåatopdaterelandsnetværketomdennyestevidenpåområdet.

Dereroprettetetadvisoryboard i tilknytning tilvidensbanken,hvorFUVdeltager. Iøvrigt

deltager Erhvervsstyrelsen, Center for regional- og turismeforskning, Danmarks Statistik,

Center for landdistriktsforskning (SDU),Center for forskning i regionaldynamikogulighed

(AAU), Det nationale forskningscenter for velfærd (VIVE) og institut for geovidenskab og

naturforvaltning(KU).

Deterhensigten,atdedokumenterfradengamlevidensbank,derikkeegnersigtilovennævnte

vidensplatform stadig vil være at finde på FUV’s egen hjemmeside, sådan at altmaterialet

fortsatertilgængeligtforeftertiden.

Kirkenpålandet

76

Afsluttendebemærkninger

Arbejdetmedfremtidenskirkepålandetvilværeprægetafdeudfordringer,kirkernepålandet

står over for i øjeblikket, og det er primært præstemangelen, men også svag økonomi i

landprovstier,hvormanharmangekirkeratvedligeholde. Idensammenhængvildervære

brugforatsepå,ikkebarehvordanvifinancierervedligeholdetafdemangekirkermenogså

på,hvordanvibrugervorekirkebygningerne.Daviforetogundersøgelsenafforholdetmellem

provstiogkommune,blevder fra flereborgmestreudtryktønskeomenstørreåbenhedfra

kirkens side til at bruge kirkernes rum mere bredt i landdistrikterne. Rapporten om

menighedsrådenesmulighederforatindgåilokalesamarbejderpegerpå,atmanfleresteder

samarbejder omat bruge andrebygninger i fællesskab, ogmåskekankirkebygningenogså

brugesifællesskabtilandreaktiviteter,enddemvihidtilharset.Detbliveridensammenhæng

interessantatseresultaterneafsamarbejdetmellemFUVogArkitektskolen,hvorMajBjerre

Dalsgaardisinafhandling,somtidligerebeskrevet,netopharfokuspåanderledesbrugafvore

middelalderkirkerpålandet.

Der vil sandsynligvis også være et øget fokus på kirken på landets diakonale arbejde i

fremtiden,idetnyeundersøgelserafbefolkningenslivskvalitetogsundhedstilstandpålandet

peger på, at der blandt andet er en ringere sundhedstilstand for befolkningen på landet39 .

Mangestedervilkirkenkunnestillesigtilrådighedmedbåderumogfællesskaber,derkan

væremedtilatafhjælpeudfordringerne.Pådetteområdeharprojektetihøjgradbidragettil,

atdeterblevettydeligt,atnårkirkenrækkerudoveregnerækkermodcivilsamfundetmen

ogsåmodkommunerne,såkanderskabesensynergieffekt,dergavneralle.

Denstoreindvandringaføsteuropæereilanddistrikterneudgørenpositivudfordring,derogså

kanværeetfremtidigtfokusområde.Kirkenharmegetattilbydedennebefolkningsgruppe,og

dereralleredefokuspå,hvadmankangøreibådeRibe,HaderslevogViborgStifter.

39Forsknings-ogkonsulenthusetDefactumharundersøgtsundhedstilstandenpålandetiRegionMidtjyllandi2019,ogundersøgelsensresultaterkanfindespådereshjemmeside.Derudovererderindtiljanuar2020aktueltetstortforskningsprojekt”Livskvalitetiyderområderoglanddistrikter”.ProjektetforegårietsamarbejdemellemSyddanskUniversitet,AalborgUniversitetogKøbenhavnsUniversitet.

Kirkenpålandet

77

Endeligharlandetsbiskoppernetopmeldtud,atkirkenfremoverskalhavefokuspåengrøn

omstilling,ogdetvilværerelevantatvurdere,hvorvidtkirkerogkirkegårdepålandetkangå

forrestidetarbejde.

Kirkenpålandet

78

Epilog

Førstskalderlydeentaktildenoprindelige”KirkenpåLandet”-arbejdsgruppefra2012,der

medstortengagementfiksattemaetpådagsordenen.

Derskalogsålydeenstortaktilallemenighedsråd,præster,provster,biskopperogandet

godtfolk,derharværetinvolveretiprojektet.

Dernæstentaktilfølgegruppenfordetstorearbejdemedatholdeprojektetpårettekursog

givesparringogfeedback.

BådeprojektsekretærLotteHansenogadministrationenogbibliotekarforFUVi

Løgumklosterharutrætteligtbiståetmigiminsøgenefterdokumentation–tusindtakfordet.

Cand.theolAndersDamtoftKaufmann,somien4ugerserhvervspraktikfiksatstrukturpå

vidensbankenogdensindhold,skalogsåhaveentak,idetarbejdetharværettilstorhjælpi

forholdtiltilblivelsenafrapporten.

Sidstmenikkemindstskalderlydeenstortaktilcand.mag.CamillaHenriksen,somhar

bidragetmedutallige,forskelligeopgaveriprojektperioden.Camillaharværetenuvurderlig

sparringspartnerogarbejdskraftogharløbendebiståetmigmedsitkendskabtilprojektets

historie.

YvonneNielsenAlstrup

Løgumkloster,januar2020

Kirkenpålandet

79

Bilagsliste

Bilag1Beskrivelsenafprojektettilfællesfonden-2015

Bilag2Projektbeskrivelsenforprojekt”KirkenpåLandet”

Bilag3ResultataftalevedrørendeKirkenpåLandetfor2019

Bilag4Projektbeskrivelsenforundersøgelsenafpræstersarbejdemedstorpastoratetsom

ramme:Præsterpåtværs.

Bilag5Projektbeskrivelseforundersøgelsenafforholdetmellemprovstiogkommune

Bilag6Projektbeskrivelsenforundersøgelsenafmenighedsrådenesmulighederforatindgåi

detlokalesamarbejde

Bilag7ProjektbeskrivelsenforSommerlandsprojektet

Bilag8ProjektbeskrivelsenforHusetogHaven

Kirkenpålandet

80

Bilag1

Kirkenpålandet

81

Kirkenpålandet

82

Bilag2

ProjektbeskrivelseDetfireårigevidens-ogudviklingsprojekt(1.februar2016-31.januar2020)erforankretiCenteretforVidenogUdviklingiAarhus.ProjekteterfinansieretviaenbevillingfraFællesfonden.Dersigtesmodatinspireresognekirkertilatsamarbejdemedandrekirkeligeogikke-kirkeligeaktørerilokalområderilanddistrikterne(oftebenævnt"udkantsproblematikker").Hovedmål:AtdervedprojektetsafslutningeretableretetfolkekirkeligtBEREDSKABtilhåndteringafenkonstruktivomstillingsprocesafKPL.Herunderennytænkningafkirkensrolleilokal-ogcivilsamfund.Projektethartilopgaveat:-Indsamle,vurdereogformidleresultaterafrelevantevidensundersøgelserisåvelfagligsomfolkeligsammenhæng.-Facilitereaktørnetværk(kirkeligesåvelsomikke-kirkelige).StrategiskudviklingoglokalimplementeringafmodellerforKPL-Initiereoggennemføreudviklingsarbejde-Tilknyttesaktuelleogfremtidigeudviklingsprojekter(eks.”Kirkenogkommunen”–Rådetforfrivilligtsocialtarbejde)-TilbydeFUV-kurser(førstegangsept.2016”Pastoralteologi”medsærlighenblikpåKPL

Kirkenpålandet

83

Bilag3

Kirkenpålandet

84

Kirkenpålandet

85

Kirkenpålandet

86

Bilag4

Præstpåtværs

Storpastoratersomorganisationsformforpræstensarbejdeilandområder

Baggrundogformål:Enrelativtnyorganisationsformvinderidisseåristigendegradudbredelseifolkekirken.Detdrejersigomstorpastoratet,somerenformaliseretsammenlægningafflere(mindre)sogneellerpastorater,derhidtilharværetbetjentafenenkeltpræst,tilstørreenheder,sombetjenesafflerepræsterifællesskab.DetjuridiskegrundlagerbeskrevetiKirkeministerietscirkulærenr9894af23/10/2006,somgiverbiskoppernemyndighedtilatoprette,ændreognedlæggepastorater,fastsættepastoratsnavneogopretteognedlæggepræstestillingerefterhøringafdeberørtemenighedsråd.Baggrundenforstigningeniantalletafstorpastoraterskalformentligsøgesiflereforhold.Oprettelseafstorpastoraterkansessomsvarpådeudfordringer,dererforbundetmedatantalletafansøgeretilledigepræstestillingererfaldende,samtidigmedatdetkanværevanskeligtatopretholdesåkaldtbæredygtigeogattraktivepræstestillingerilandområderprægetafaffolkning40.Etandetmotivkanværehensynettilpræstenstrivsel,hvortiltagtiloprettelseafstorpastoraterskalmodvirkedenstrukturelleensomhediarbejdetogøgemulighederneforkollegialtsamarbejdeistørreenheder41.Oprettelsenafstorpastoraterudgørénmodelblandtflereaffleremuligemådertilathåndtereomorganiseringafdenkirkeligebetjeningilandområderne.Enandenmodelforomorganiseringkanværeatnedsættedenstedligesognepræstskvoteipastoratetogsuppleremedendeltidsspecialfunktionellerbistandspligttiletstørresogn.Ellerstorpastoratetkanudgøreetalternativtilenmodel,hvorpastoratetnedlæggessomselvstændigenhed,ogdeberørtesognelæggestiletellerflereandrepastorater.Sidstnævntemodelkansamtidigindgåiomprioriteringafdenpastoralebetjeningietstørreområde,såledesatsammenlægningenafpastoratersamtidigindebærerflytningafpræsteandelefralandområdertilområdermedbefolkningstilvækst.Uansethvilkemotiveroghensyn,derliggerbag,udgørstorpastoratetennyskabelseidenmåde,hvorpåfolkekirkenhidtilharværetorganiseretilandområderne.Pådenbaggrunderdetikkekunrelevantatkortlæggeforekomstenafstorpastorater,menogsåatundersøgehvaddetsomorganisationsformbetyderforpræsternesmådeatarbejdepåogfordenpræsteligebetjeningistorpastoratermeregenerelt.UndersøgelsenHvadvildetsigeatværepræst?pegedepå,atpræsterfortrinsvistopfattersamarbejdesomarbejdsdelingoggensidigafløsning,henholdsvissomsparringomdenpersonligeopgaveløsning.Harindførelsenafstorpastoratermedførtnyeellerandreformerforsamarbejdemellemdeimpliceredepræster,ogisåfaldhvordanogpåhvilkeområder?Følgesoprettelsenafstorpastoraterafnytænkning,nårdetgælderudnyttelseafdepastoraleressourcer,sådanatsammenlægningenførertilnyesamarbejdsformer,vagtordningerellerfunktionsdeling?Ellerfortsætterpræsternedentraditionellearbejdsform,nublotistorpastoratetsramme?Hvordanoplevesstorpastoratetsomrammeompræstearbejdetafdeimpliceredemenighedsråd?Påhvilkeområderoplevessamarbejde

40Bæredygtighederikkeetpræcistbegreb,menanvendessombetegnelseforensituation,hvorstillingensnormeringertilfredsstillendeiforholdtilbefolkningsgrundlagog/ellerdetpsykiskearbejdsmiljø(sef.ekshttps://aalborgstift.dk/til-praester/arbejdsmiljoe/arbejdsmiljoemaal-2018).Udtrykket”detattraktiveembede”kananvendesdelvistsynonymthermed,ogbetegnerdetattraktiveembededearbejdsmæssige(ogandre)kvaliteter,dertiltrækkerogfastholderarbejdskraftiensituation,hvordererpræstemangel(sef.eks.https://kalundborgprovsti.dk/wp-content/uploads/2017/08/Pr%C3%A6st-Menighedsra%CC%8Ad.pdf)Ibeggetilfældeerdertaleom,atpræstestillingerpålandetsessomforbundetmedsærligeudfordringer.41Rapporten”Hvadvildetsigeatværepræst?”(Felter2016)dokumenterer,atpræstearbejdeterkendetegnetafstrukturelensomhed,dvs.atdenmåde,hvorpåopgaverneerorganiseret,ikkelæggeroptilsamarbejde.

Kirkenpålandet

87

mellemstorpastoratetspræstersomengevinst,oghvoroplevesformensomuhensigtsmæssig?Oghvadafgørkriterierneforvurderingaf,omstorpastoratetfungerersomarbejdsmæssigrammeforpræsterneellerej?SomlediKirkenpåLandet-indsatsområdet”Præstpålandet”skalprojektetdelskortlæggeudbredelsenafstorpastoraterpålandsplanogforskelligemodellerfororganiseringogsamarbejdemellempræsterindenforstorpastoraterne.Storpastoraterdefineresidennesammenhængsomenformaliseretsammenlægningafflere(mindre)sogneellerpastorater,somhidtilharværetbetjentafenenkeltpræst,tilstørreenheder,sombetjenesafflerepræsterifællesskaboghvoriderindgårlandsogne.Detcentraleidennedefinitioner,atderfokuserespåenny,formaliseretorganisationsformforpræstearbejdet,derinvolvererensammenlægningafpastorater,sommedførerovergangfrabetjeningvedénpræsttilbetjeningvedflerepræsterifællesskab42.Etandetcentralttræker,atlandsogneskalindgå.Definitionenerbevidstgjortbredforatkunneopfangesåmangevariationeroverdettetemasommuligt.Enhurtigsøgningpånettetantyder,atderprimærtertaleometjyskfænomen,somerudbredtistiftermedmangelandsogne,f.eks.Aarhus(Odder,Horsens,Favrskov,Norddjurs,Syddjurs,RandersNordreogSilkeborgprovstier),Viborg(HerningNordreogSallingprovstier)ogAalborg(HjørringNordreogSøndreprovstier)stifter43.Etførsteskridtvilderforværeatundersøgeforekomstenilandetsomhelhed,herundervariationeriorganiseringenafpræsternesarbejdeindenforstorpastoratetsrammer.Delsskalprojektetindsamleoganalyseredeerfaringer,derhidtilergjortmedstorpastoratetsomrammeompræstensarbejde/denpræsteligebetjeningilandområder,setfrasåvelpræsternessommenighedsrådenesperspektiv44.Hvilkemuligheder,hhvproblemer/udfordringer,serdeforpræstensarbejdeistorpastoratet?Hvordanfungererstorpastoratetsomorganisationsformsetfrapræsternessynspunkt?Framenighedsrådenes?Opleverde,atafstandentilpræstenerblevetstørreellermindreiforbindelsemedsammenlægningen,ogisåfaldpåhvilkemåder?45Ogmeregenerelt:Hvilkefaktorerharbetydningfor,omstorpastoratetsomrammeomdenkirkeligebetjeningoplevesovervejendepositivtellernegativt-afpræsterneselvogafdeimpliceredemenighedsråd?Denprimæremålgruppeforundersøgelsenerdekirkeligebeslutningstagere,dvsbiskopperogministerium,somharansvaretfordenpræsteligebetjeningilandområderne.Sekundærtvilundersøgelsenværerelevantforsåveladministratorerafdenpræsteligebetjening,dvs.provster,somfordegrupper,derberøresdirekteafsognesammenlægninger,dvspræsterogmenighedsråd.Vedatafdækkestorpastoraternesfunktionsmådesomrammeomorganiseringafpræsternesarbejdeogdenkirkeligebetjeningilandområdervilundersøgelsenkunnebidragetilatkvalificerearbejdetmedudviklingaffolkekirkenilandområdermedsærligthenblikpåstorpastoratetsomennyformfororganiseringellerrammesætningafdenpræsteligebetjening.

42Somfølgeafstifternesindberetningerbørdetpræciseres,atderiudgangspunktetskalværetaleomhelepræstestillinger,tilforskelfradenhidtileksisterendeordning,hvorenpræstietandetpastoratyderbistandspligt.43AktuelleeksemplerkansesiPræsteforeningensBlad2018/32,somomtaleroprettelsenaftrestorpastorateriAarhusStiftpr01.08.2018:Fausing-Auning-ØsterAlling-VesterAlling-Ørsted-RougsøNord-Vivild-Vejlby-Gjesing-NøragerPastorat(5præster);Grenaa-Hammelev-Enslev-ThorsøHøje-Rimsø-Kastbjerg-Gjerrild-Hemmed(5præster),ogØrum-Ginnerup-Stenvad-Ålsø-Hoed-Vejlby-Homå-Lyngby-Albøge-Fjellerup-Glesborg(4præster)44Sammenlægningafsogneistorpastoraterudgørenomorganisering,derselvsagtikkekunmedførerændringerforpræstensarbejde,menogsåforandregrupperafansatte,f.eks.gravere,somfårnyekollegerogevtarbejdsområder.Afhensyntilundersøgelsensomfangfokusererdenneundersøgelsealenepåkonsekvenserneforpræstensarbejde.45Undersøgelsen Hvad forventer folket af kirken? pegede på, at den oplevede nærhed til præsten er vigtig, særligt på landet.

Kirkenpålandet

88

Projektetsmål:1)atkortlæggeforekomstenafstorpastoraterpålandsplan,herunderforskelligemodellerfororganiseringafopgavefordelingogsamarbejdemellempræsterpåtværsafsognegrænserindenforpastoratetsrammer2)atdokumentereoganalyseresåvelpositivesomnegativeerfaringermedstorpastoratetsomorganisationsformforpræstearbejdetogdenkirkeligebetjeningsetfradeimpliceredepræstersogmenighedsrådsperspektiv.3)atformidledennevidentilkirkeligemyndighederogbeslutningstageresomlediudviklingenafetfolkekirkeligtberedskabforomstillingafkirkenpålandet.Projektetsforskningsspørgsmål:

- Hvilkestorpastoraterfindesderpålandsplan,sominvolverersogneilandområder,oghvilkemodellerogvariationerkanidentificeres?

- Hvordanerdenpastoralebetjeningorganiseret,oghvilkemodellererderforsamarbejdeogfordelingafopgavermellempræsterneindbyrdesindenforstorpastoratetsgrænser?

- Hvordanopleverpræsternestorpastoratetoghvilkemuligheder/vanskeligheder/udfordringerserdeiforholdtilstorpastoratetsomorganisationsformforderesarbejde?

- Hvordanoplevermenighedsrådenestorpastoratet,oghvilkemuligheder/vanskeligheder/udfordringerserdeiforholdtilstorpastoratetsomorganisationsformfordenpræsteligebetjening?

- Hvilkefaktorerharbetydningfor,hvorvidtstorpastoratetsomorganisationsformforpræsteligbetjeninglykkesellerej,setfrapræsternesogmenighedsrådenesperspektiv?

Projektetssucceskriterier:Deteretsucceskriterium,atprojektetsresultaterformidlestilrelevanteaktørerogbeslutningstagere

• løbendegennemdeltagelseirelevantearbejdsmøder/workshopsiregiafKPLindsatsområdet”Præstpålandet”,og

• afslutningsvistgennemudarbejdelseafrapporttilledelsenafKPLienform,derkanindgåietfolkekirkeligtberedskabtilathåndtereenkonstruktivomstillingafkirkenpålandet.

Designogmetode:Projektetsigterdelspåkortlægningogbeskrivelseafeksisterendevariationerafstorpastorater,delspåforståelseaf,hvordanstorpastoratetoplevesafdeimpliceredeaktører.Pådennebaggrundindgårfølgendemetodertildataindsamling:

• skriftlighenvendelsetilstiftermhpkortlægningafforekomst(biskop/stiftskontorchef)• dokumentanalyse(samarbejdsaftaler,regulativer,stillingsopslag,referaterm.v.)• spørgeskemaundersøgelse(telefoniskkontakttilpræster/menighedsrådialle

storpastorater)• individuelleogfokusgruppeinterviews(præster,menighedsrådiudvalgtestorpastorater)• individuelleinterviews(provsterogbiskopper,evt.tilsuppleringafdokumentanalyser)

Ispørgeskemaundersøgelsenindgårallestorpastorateriundersøgelsespopulationen.

Kirkenpålandet

89

Iinterviewundersøgelsenindgårudvalgtestorpastorater,somhareksistereti3årellermere.Detteskerforatfåetmerereeltbilledeaffunktionsmåde,somkræverenperiodemedtilvænning,ogdesudenatundgåinvolveringieventuellekonflikteriforbindelsemedsammenlægninger.Depræcisekriterierforudvælgelseafcasestilinterviews(3-5storpastorater)fastlæggespåbaggrundafdeorganisationsformer,somafdækkesgennemspørgeskemaundersøgelse.Projektplan4.kvartal2018:

• Henvendelsetilfolkekirkensbiskoppermedorienteringomundersøgelsenoghjælptilkortlægningafforekomstenpålandsplan

• Nedsættelseafbaggrundsgruppemedhenblikpåudarbejdelseafspørgeskematilpræsterogmenighedsråd(e

1.kvartal2019:

• Indgåelseafaftalemedprojektmedarbejder• Kategoriseringafindkomnesvarfrastifter• Udarbejdelseafspørgeskema• Mødeibaggrundsgruppemhpindkredsningafvidensbehov(marts)

2.kvartal2019:• Testpåspørgeskema,udvalgterespondenter• Udsendelseafspørgeskema,gennemførelseaftelefoninterviews• Bearbejdelse/analyseafspørgeskemamateriale• Udvælgelseafcasestilinterviewundersøgelsepåbasisafspørgeskemaanalyser

3.kvartal2019• Interviewsmedudvalgtepræster,menighedsrådogprovster• Bearbejdelse/analyseafinterviewmateriale• Mødeibaggrundsgruppe

4.kvartal2019:• Analyseafinterviewmateriale,fortsat• Udarbejdelseafrapport• EvtdeltagelseimødermedKPLbaggrunds-/præstegrupper• DeltagelseiKPLkonference

Beskrivelseafmuligerisici,somkanmodvirkeprojektetssucces

- Vanskelighedermedfremskaffelseafdatafrakirkeligemyndighederogaktørertildokumentanalyse.Imødegåsvedatberegneekstratidtilindhentning(E’18)

- Manglendeinteresseimedvirkenfrapræsterogmenighedsrådsmedlemmeriforbindelsemedspørgeskemaudsendelse.Imødegåsgennempersonligkontakttildepågældende.

- Interne/lokalekonflikter,somgørundersøgelsenømtålelig.Imødegåsvedinformationomanonymitet;fravalgafbelastedecasesiforbindelsemedinterviews.

Kirkenpålandet

90

Organiseringafprojektet:ProjektetindgårsomdelprojektiKirkenpåLandetunderindsatsområdetPræstpålandetogrelaterertilHasseN.Jørgensen,subsidiærtYvonneAlstrupsomlederafdette,sekundærttilKPLprojektetsfølgegruppe,præstenetværkeneØstogVest,samtgruppenafpræstersomarbejdermedstillingsopslag.Iforbindelsemedudformningafspørgeskemaundersøgelse(ogevtinterviewundersøgelse)nedsættesenbaggrundsgruppemhpindhentningafsparringfrarelevanteressourcepersoner(præsteforening,menighedsrådsforening,provsteforening,kirkeforskning).DerindlæggesløbendefremlæggelseogdrøftelseafundersøgelsensfundirelevanteforamedhenblikpåatsikresynergiiforholdtilPPLogKPLsomhelhed.

Bemanding:Projektleder:KirstenDonskovFelter;2måneder(aug-nov2019)Projektmedarbejder:MarieHedegaardThomsen;1+3måneder(mar-jun,hhvaug-nov)Teknisksparring:BjarkeSchönwandtMortensen(mar2019)Baggrundsgruppe:FlemmingViumNielsen,LMRSigneKølbækHøg,Prf.LarsSeeberg,ProvsteforeningenMarieVejrupNielsen,AUYvonneAlstrup,KPL

Formidlingsplan:ProjektetsresultaterindgåriformidlingsplanforKirkenpåLandet.Særligeinteressentervilværestifterne,LandsforeningenafMenighedsrådogDendanskePræsteforening.

Opfølgningogevaluering:EvalueressomlediKirkenpåLandetogkoordineresmeddetteiforholdtilopfølgning.KFE,05.03.2019

Kirkenpålandet

91

Bilag5

Kirkenpålandet

92

Kirkenpålandet

93

Kirkenpålandet

94

Bilag6

Kirkenpålandet

95

Kirkenpålandet

96

Kirkenpålandet

97

Kirkenpålandet

98

Bilag7

Kirkenpålandet

99

Kirkenpålandet

100

Kirkenpålandet

101

Kirkenpålandet

102

Kirkenpålandet

103

Bilag8

Kirkenpålandet

104

Kirkenpålandet

105

Documents

Dokumentationsrapport.KPL[1] - fkuv.dk · 1 Rasmussen, Steen Marqvard: Forskellige vilkår for folkekirken på landet, 2015 ... lokal implementering af modeller for KPL • Initiere