Danish University Colleges Pædagogens rolle og betydning ... · Koch, A. B. (2016). Pædagogens rolle og betydning for trivsel i børnehaven: Børne-informerede perspektiver på

Danish University Colleges

Pædagogens rolle og betydning for trivsel i børnehaven

Børneinformerede perspektiver på professionelle voksne

Koch, Anette Boye

Published in:Nordic Studies in Education

DOI:10.18261/issn.1891-5949-2016-03-02

Publication date:2016

Document VersionPost-print: Den endelige version af artiklen, der er accepteret, redigeret og fagfællebedømt (peer-review) afudgiveren, men uden udgiverens layout.

Link to publication

Citation for pulished version (APA):Koch, A. B. (2016). Pædagogens rolle og betydning for trivsel i børnehaven: Børneinformerede perspektiver påprofessionelle voksne. Nordic Studies in Education, 36(3), 193-210. https://doi.org/10.18261/issn.1891-5949-2016-03-02

General rightsCopyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright ownersand it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. • You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal

Download policyIf you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediatelyand investigate your claim.

Download date: 15. Feb. 2020

https://doi.org/10.18261/issn.1891-5949-2016-03-02

https://www.ucviden.dk/portal/da/publications/paedagogens-rolle-og-betydning-for-trivsel-i-boernehaven(169b77fb-9055-4ee8-8d10-a3afcdbd9afb).html



Koch,A.B.(2016).Pædagogensrolleogbetydningfortrivselibørnehaven:Børne-informeredeperspektiverpåprofessionellevoksne.NordicStudiesinEducation.Vol.36,3-2016,pp.194–211.

1

Pædagogensrolleogbetydningfortrivselibørnehaven

Børne-informeredeperspektiverpåprofessionellevoksne

Anette Boye Koch

PhD, docent i dagtilbudspædagogik

VIA Pædagogik og Samfund

Center for forskning & udvikling

VIA University College

Ceresbyen 24, DK-8000 Aarhus C

T: +4587553509

E: [email protected]


2

Abstract Artiklensøgervidenombørnsopfattelserafprofessionellevoksne,ogderoller,deindtagerimødet

medbørn.Fem-seksårigebørnerinterviewetomderesoplevelsermedderesbørnehavevoksnetre

månederefterdeharforladtbørnehavenforatstarteiskole.Analysenpegerpåfireforskelligekate-

gorierafprofessionellevoksne,udtryktvedhjælpafmetaforer;denhygge-voksne,ordensmagten,

læremesterenoglegekammeraten.Derargumenteresforenmodel,hvordefiremetaforerindplace-

resientrivselsmatrixmedhenblikpåattilbydelæserenetalternativtsprogtilatreflektereover

mødetmellembørnehavebørnogderesprofessionellevoksne,ogdetsbetydningforbørnstrivsels-

oplevelser.

KeywordsPædagogens/denprofessionellevoksnesrolle

Børnsperspektiver

Barn-pædagogrelation

Trivsel

Børnehave/Daginstitution/Dagtilbud

AbstractinEnglishThisarticleaddresseschildren’sperspectivesontheirpreschooleducators.Thestudyconsidersen-

countersbetweeneducatorsandchildrenanddiscusseshowteacher’sroleandinteractionbehavior

mayaffectchildwellbeing.Elevenchildrenvisitedtheirformerpreschoolsandwereencouragedto

sharenarrativesoftheirpreschooleducators.Theanalysispointstofourcategoriesofteacherroles

(thementor,thecontroller,thenurturerandtheplaymate),andamodelissuggesteddepictingthe

teacherrolesinamatrix,dependingontheirinteractionbehavior.Educatorsmightusedifferent

strategiesinordertosupportchildwellbeingdependingontheroleandtheirinteractionbehavior.

KeywordinEnglishEducator/teacherrole

Childperspectives

Child-teacherrelationship

Well-being


3

EarlyChildhoodEducationandCare/Preschool

INTRODUKTIONVoksne,somarbejdermedbørn,trækkerpåetbredtrepertoireafprofessionelleroller,nårdeinter-

agerermedbørn.Enpædagogkantagerollensomunderviseriénsituation,trøsterienanden,lige-

værdigvenogsamtalepartnerientredje(deKruifetal.2000,EnzogChristie,1994).Valgetafrolle

afhængerblandtandetafdeenkeltebørnssituationsbestemteadfærdogbehov.DeKruifetal.2000

viser,hvorledesprofessionellevoksnehartendenstilatblivemeredirigerende,hvisbørnskændes

omlegetøjetellerudviser,hvaddenvoksnevurderersomupassendeadfærd.Deflestehardogen

professionelrolle,somdefølersigbedsthjemmeioghyppigstindtagerisamværmedbørn.Studier

visernemlig,atomendprofessionellevoksneideeltsetaltidharetvalgogbørvælgedenrolle,som

ermestpassendeihvertenkelttilfælde,såvildenenkeltehavetendenstilatforetrækkeénrolle

fremforandre(deKruifetal.2000,EnzogChristie,1994).

Ienuddannelsesmæssigsammenhængmådenpædagogstuderendeudviklesitrollerepertoirehen-

imodatbeherskesåmangeforskelligerollersommuligt.Denfærdiguddannedepædagogskalkunne

arbejdepædagogiskogdifferentieretmedudgangspunktidetenkeltebarnsudvikling,forudsætnin-

gerogperspektiver(Uddannelses-ogForskningsministeriet2014)medhenblikpåbarnettrivsel,ud-

viklingoglæring(Socialministeriet2010).Detindebærerblandtandet,atdenvoksneformåratvarie-

reogvekslemellemrollerisinrelationtilbørnogvælgedenrolle,somerbedstpassendeihveren-

keltpædagogisksituation.

Derfindesenlangrækkeundersøgelserogdefinitioneraf,hvadpædagogiskrelationskompetence

implicerer,setfradeprofessionellesperspektiv(seforeksempelSchibbye2005,Riber2000,Løw

2002,JuulogJensen2002).Modernebarndomssociologiskforskningharimidlertidargumenteretfor

etparadigmeskift,hvorbørnanskuessomaktørerisamfundsmæssigeprocesser,derbørstuderesi

deresegenret(Jamesetal.1998,Kampmann2003).Detharmedførtenstadigvoksendemængdeaf

litteratur,somudforskerbørnsperspektiverpådereshverdagslivtilligemedetmetodologiskskifti

retningafforskningsmetoder,sominvolvererbørn(Garvisetal.2015).

Nårbørnsudsagn,produktionerogfortællingerinddragesistudierafprofessionellevoksenrolleri

børnehavenogholdesopiforholdtildekategorierforskerenharmedsig,anskuesdetsammefæ-

nomen(idettetilfældemødetmellempædagogogbarn)udfraforskelligeperspektiverogvedan-

vendelseafforskelligemetodisketilgange.Deforskelligeindsigterkanværemedtilatåbneogføre

tilenmerefuldkommenforståelseafetforskningsemne:”…providesuswithadeepened,complex,


4

thoroughlypartial,understandingofthetopic.Paradoxically,weknowmoreanddoubtwhatwe

know”(Richardson2000side522).Børnsudsagnbliveridenforståelseétafforskelligartedebidrag,

derpåhverderesmådekanmedvirketilatnuancereogbibringeenmerekompleksforståelseaf

pædagogensrolleimødetmedbørn,idetvi(voksne)forsøgeratseosselv,somvimåttetageosud

setfrabørnenesperspektiv.

Medreferencetilempirifraetnografiskeinterviewsmed11seksårigebørnomderesoplevelsermed

professionellevoksnei3børnehaverinteressererundersøgelsensigfor,hvadengruppedanskebørn

fortæller,nårdebliverspurgttilderesoplevelserogsynpåkonkretevoksneideresbørnehavekort

tidefter,deharforladtinstitutionen.Artiklensambitioneratbidragetiletalsidigtvidensgrundlag,

derkaninspireretilrefleksionogfungeresom’foodsforthought’1nårpædagogerog–studerende

diskuterer,hvordanpædagogensvalgafrollerkanpåvirkebørnstrivselogsåledesindvirkepådet

pædagogiskeprojekt.Hvadogmedhvilkekategoriertænkerdeinterviewedebørnomderesprofes-

sionellevoksneogderoller,devoksneindtager?Oghvilkenbetydningkanpædagogensvalgafrolle

fåforbørnsoplevelseaftrivsel?

Analysenerinspireretafnarrativanalyse(Czarniawska2004)samtafStaunæs&Søndergaard(2006),

deriscenesætterforskningsresultatersomenfiktionaliseringmedudgangspunktianalysepunkter

udvikletviadetempiriskemateriale.Derpræsenteresenmodel,hvorfireimaterialetgennemgåen-

devoksenroller(udtryktmetaforisk)erindplaceretientrivselsmatrixudgjortafdimensionernetil-

fredshed-glædepåénaksesamtvelvære-velfærdpåenandenaksemedhenblikpåattilbydelæse-

rennoglekategorier,hvormedmankanreflektereoverdeprofessionellevoksnesbetydningfor

børnssubjektivetrivsel.Undervejsdiskuteres,hvordanforskereninteragerermedsineinformanteri

konstruktionenafempiriskdata,samtpåhvilkenmådebørne-informeredeperspektiverpåbørns

hverdagslivkanbidragetilatnuancerebetydningenafmødetmellempædagogerogbørn.

BAGGRUND

Nårbørnudtalersigomderesprofessionellevoksne”ensødogsjovvoksenerendergynger,enderlegerbokselegeogendergiverbumleturepågyn-

gen.Ogsomlaverfangelegmedbørnene”.

1DerhenviseshertilBentFlyvbjergsbeskrivelseraf’socialsciencethatmatters’,hvorhanskriveratforskereindenforsocialevidenskaberbørstræbeefteratproducere’foodsforthought’snarereendatsøgeatproduce-reteorier,somerdirekterettetmodløsningafsocialeproblemer(Flyvbjerg,2009).


5

”Enskrapvoksensigerdummetingogbliversurpåbørnene.EnderhedderKarin,hunvarSIM-

PELTHENsåsurogskrap.Hunvarsåsindssygtskrap.Hunblevheltrødihovedet,såhunspringeri

luften”

Nårdeinterviewedebørnfortælleromderesoplevelsermedkonkretevoksneideresbørnehave,

benævnerdemedegneorddeprofessionellesomentensødevoksne,derlaversjovogskrappe

voksne,derersureogskælderud,somdetfremgårafovenståendecitater.

Børnsforestillingeromdensødeoverfordenskrappevoksneunderstøttesafetdanskstudie,hvor5-

13årigeskolebørnretrospektivtbliveropfordrettilatfortælleomderesbørnehavetidogopdelerde

professionellevoksneudfratilsvarendekriterier,idetdetaleromsødeogsjoveversussureogkede-

ligelærereogpædagoger(RasmussenogSmidt2001).Tilsvarenderapportereretstudie,dersam-

menlignerdanskeogamerikanskeforhold,atbørngenereltkanlidesødelærere,somerrare,giver

demfrihedtilatvælgeogikkesåletblivervredeimodsætningtildelærere,somerforskrappe,sure

ogskælderud(Kragh-MüllerogIsbell2011).DenislandskebørneforskerJohannaEinarsdottirviser

ligeledes,hvordanbørnehavebørnssynpåderespædagogerkankarakteriseresudfradevoksnes

interaktionmedbørnene.Huncitererbørnehavebørnforatomtalepositiveaspektervedderespæ-

dagogersåsomatdehjælper,leger,smilerellerlavernogetinteressant,henholdsvisnegativeaspek-

tersomatskældeud,værevred,sættebørneneigangmedkedeligetingogundladeatlege(Einars-

dottir2014).

Idenanglosaksiskeforskningerderfundetstudier2,sompåforskelligmådeinteresserersigfor,

hvordanbørntænkerompædagog/lærer-rollenogdensbetydning,entenirelationtilforældrerollen

ellerandreprofessionerisamfundet,sombørnkendertil.Furthpubliceredetilbagei1980bogen

’theWorldofGrownups’,hvorhanpåbasisafbørneinterviewsbeskriversmåbørnsopfattelseraf

betydningsfuldevoksneidereslivmedbørnenesegneord(Furth1980).Opgennem80’ernestude-

redeKleintilsvarendenogleafdeforskelligefunktionelleogstereotyperoller,førskolebørniUSA

tilskriversåvelderesforældresomandreprofessionellevoksne.Medafsætiinterviewssamtetkort-

spil,hvorbørnenekunnevælgedekort,sompassedebedst,besvaredebørnspørgsmålomdenfunk-

tiondeoplevede,densignifikantevoksnesamtalenhandledeom,havdeihverdagen.Deressvari2Endelafdepubliceredeundersøgelsererbaseretpåfeministiskteori2oginteresserersigforforskelleibørnsopfattelserafmandligeogkvindeligeprofessionellevoksne,betydningenafdenuligefordelingafmændogkvinderindenfordagtilbudsområdetellerbetydningenafbørneneskønforrelationentildenvoksne(Summersetal.1991,HarrisandBarnes2009,Sumsion2005).Nærværendestudieinteresserersigikkeforkønsomteo-retiskbegreb.Indspilfrakønsforskningerdogrefereretiundersøgelsenidetomfangdepågældendestudierbibringerempiriskvideniformafbørnsudsagn,produktionerogfortællingeromprofessionellevoksneifor-skelligerolleruansetkøn.


6

forholdtilderespædagoger/førskole-lærereblevkategoriseretsomenteninstruerende,dirigeren-

de/disciplinerende,nærendeellerlege-relateret(Klein1988).EtNewZealandskstudiesammenligner

defunktionellesocialerollersmåbørntilskriverderesforældrehenholdsvisderespædago-

ger/førskole-lærere.Depegerpå,atbørnserdeprofessionellevoksnesomnogle,derprimærtfore-

tager’legendestimulation’ogikkeisærligstorudstrækningsomnogle,dernærerelleryderomsorg

overforbørntiltrodsfor,atdetilbringerenstordelafdereshverdagslivsammen(Smith1989).

Ietfinskstudiefra2012baseretpåfænomenologiskeinterviewmedsmåbørniogomderesdagtil-

bud,pegerbørnenepåtregennemgåendevoksenroller:Regel-sættere,kontrollørerafstrukturerede

aktivitetersamtkonfliktløsere(Kyrönlampi–KylmänenogMäätta2012).Isammestudiebeskrives

det,hvordandenprofessionellelærer/pædagogshandlingerikkeertilfældige,menbaseretpåen

fornemmelseogforståelseforbørnenesopfattelsersamtensærligsensitivitetoverfordet,derer

vigtigtiøjeblikket.Pædagogenskalsåledesværeistandtilatindtageenrollesomomsorgsgiverfor

børnenesetudfraetvoksenperspektiv,menbørnenefradetfinskestudiepegerikkeselvpå,atde

harennærfølelsesmæssigtilknytningtildeprofessionellevoksnedeinteragerermedideresbørne-

have(Kyrönlampi–KylmänenogMäätta2012).

DiamondogCooper(2000)pegerpå,atbørnadspurgtomdet,derkendetegnerderesprofessionelle

voksne,primærtnævnertoforhold.Delsatdenprofessionellevoksneharenrollesomomsorgsgiver,

delsindtagerrollensomunderviser.HarrisogBarnes(2009)ogSumsion(2005)opererermedseks

forskelligekategorierafprofessionellevoksne,somoprindeligblevintroduceretafDiamondogCoo-

per(2000),nårdekoderbørnsudsagnogtegningerafdevoksne:denprofessionellevoksnesom

legekammerat,omsorgsgiver,underviser,organisator/regulator,den-der-kan-klare-altelleradmini-

strator/arbejder.Medfåundtagelsergiverdeinterviewedebørnudtrykfor,atalledekonkretevoks-

nedeomgiversigmedibørnehaveneristandtilatopfyldeallerollerietellerandetomfangpåfor-

skelligetidspunkter(Sumsion2005,HarrisogBarnes2009).Nårbørneneformulerersigomden

voksnesomomsorgsgiver,fortællerogsåde,hvordandenvoksnetagersigaf,atbørnenehardet

godtogertrygge,atdenvoksneopbyggerrelationertilbørnene,ogatdeterenvoksen,somhjælper

børnenemeddet,deharbrugforvoksenstøttetil(HarrisogBarnes2009).Nårdenvoksneopfattes

meresomenlegekammeratfortællerbørneneomvoksne,derlegermedlegetøjetibørnehaven,

somlegerisandkassenellersomerengageretifysiskaktivitetellerkropsligelegesammenmedbør-

nene(HarrisogBarnes2009).Ogsåetamerikanskstudieafvoksnesinteraktionsadfærdpegerpå,at

professionellevoksnetypiskfordelersigifirehomogenegrupper(deKruifetal.2000)ogviser,hvor-

dandenenkelteydermerevilhavetendenstilatforetrækkenoglerolleroverforandre.


7

METODOLOGISKEOVERVEJELSER

MetodeElleveseksårigebørndeltogiundersøgelsen,derfandtstediseptember-oktober2012.Devarud-

valgtaftoskolefritidspædagogerudfraetkriterieom,atgruppenskullebeståafbørnfratrenavn-

givnebørnehaverogenopfordringtil,atinkludereforskelligetyperafbørniundersøgelsen.Visøgte

ikkeétbørneperspektiv,menderimodflerebørneperspektiver(Warming2011)oghavdedermedet

ønskeomatintervieweikkekundebørn,derergodetilatopfyldevoksnesforventningerognormer

for,hvordandeskalsvareogdeltageienaktivitet,menogsåtyperafbørn,somikkealtidbliverhørt,

måskefordideerfortilbageholdende,uroligeellerikkesærligtverbaltkommunikerende.Detblev

pointeretvedintroduktionafundersøgelsentildetoskolefritidspædagoger,atbørnegruppengerne

skulleomfattebådeforsigtige,afstemteogspilopmager-børn.Kategorierneerbeskrevetiettidligere

studiemedbasisisemistruktureredeinterviewsmedpædagogerom,hvordandeserbørn(Koch,

2012).Pædagogerneblevdogindskærpetikkeatdelederesfor-forståelserafdeudvalgtebørnmed

andreendhinandenforikkeatpåvirkeforskerensopfattelseafdebørn,hunskulleintervieweog

samarbejdemed.

Deellevebørnmødtesmedforskerenideresskolefritidsordninggennemtomånederogbesøgtei

smågrupperpåskiftdebørnehaver,somdehverisærhavdeforladtgodttremånederforinden.Bør-

nenefikunderbesøgetideresgamlebørnehavetilopgaveattagebillederaf:’steder,hvordehavde

lavetnogetsammenmeddevoksne’medetdigitalkamera.Besøgetefterfulgtesafinterviews,hvor

depågældendebørnmedafsætideresegnefotografierfremvistsomdiasshowblevopfordrettilat

uddybederesvalgafmotivogfortællehistorieromdevoksne.Densidstedagifeltensamledesfor-

skerenogalle11børn,somhavdedeltagetiforløbet,tilenafsluttendefællessnakomdevoksnei

børnehaven.

Anvendelsenaffotografisammenmedinterviewsertidligereanvendttilatfåvidenomdanskesko-

lebørn(Winther2006,Rasmussen2006,Hansen&Nagbøl2008).Clarkharudvikletenmetode:’the

Mosaicapproach’,somhunanvendermedhenblikpåatfåbørnheltnedtil3årsalderentilatfortæl-

leomdereshverdagogdeltageiudformningafderesdagligemiljøvedbrugaffotos(Clark2010).

Dettestudieanvenderfotograferingsommetode,idetfotograferingsprocessengiverbørnmulighed

foratindfangeogfikserebetydningsfuldedeleafderesbørnehavelivvedbrugafenalternativud-


8

tryksform(Rasmussen2007).Børneintervieweneergennemførtvedhjælpafetnografiskmetodeog

medenantropologisktilgangtilfeltenietforsøgpåatforståogfortolkebørnenesfortællinger3.

DeprofessionellevoksneIdanskedaginstitutionerudgørpædagogermedenuddannelsepåbachelorniveauover60%afde

ansatte,ogdeuddannedepædagogerhardensammeuddannelseuansethvilkenaldersgruppeaf

børndearbejdermed(Jensen2014).Deprofessionellevoksne,somfigurereribørneneshistorier,er

udvalgtafbørneneselvmedafsætidefotografier,dehartaget.Børneneselvskelnerikkemellem

voksnemedogudenuddannelse,menomtalerallesom’voksne’.Artiklensigerderfornogetom

børnsperspektiverpåprofessionellevoksneibørnehavengenereltoguafhængigafuddannelsesni-

veau.

EtiskehensynDeltagerneiundersøgelsenblevoplystomundersøgelsensformålogfokusefterprincippetomin-

formeretsamtykke.Derblevrundsendtinformationtildaginstitutionerogskole.Ansatteogforældre

fikinformationom,atundersøgelseninvolveredeenfoto-interviewmetode,atfotografierneville

bliveanvendtudelukkendesominterviewafsætogefterfølgendebliveslettet.

Udoveratbedebørnenesforældreompersonligtskriftligttilsagntilbørneinterviews,blevbørnene

informeretmundtligtforudforhverinterviewsessionoggjortopmærksompå,atdetilenhvertid

kunnevælgeikkelængereatværemed.Éndrengvalgteatgørebrugafmuligheden. Intervieweren

søgteatundgåudnyttelseafeteventueltasymmetriskmagtforholdiaktiviteternemeddefemårige

børn.Børneneblevinterviewetigrupperaf2foratøgederestryghedvedsituationen.Interviewet

foregikretrospektivtpåettidspunkt,hvorbørnenehavdeforladtderesbørnehaveogderforikke

kunneblivesatietdilemmavedatfortælleomvoksne,devarafhængigeafathaveetgodtforhold

tilidetdaglige.

Børne-informeredeperspektiverUndersøgelsensintentionvaratafsøgebørnsperspektiverpådevoksne,sometmodtræktilstudier,

hvorvoksneudtalersigomforskelligetyperafbørn(sefxKoch2012).Dererimidlertidgodegrunde

tilatværekritiskoverforanvendelsenafenbetegnelsesombørnsperspektiver,idetdetkandiskute-

res,påhvilkenmådedetoverhovedetermuligtforvoksneatforståogindfange,hvadbørnudtryk-

ker.Børnudtrykkersiganderledesnetopikraftaf,atdeikkeervoksne.Nårbørnanvendessomin-

3Fornærmerebeskrivelseafmetodiskeovervejelser,somliggertilgrundfordenanvendtefoto-interviewmetode,se(Koch2013).


9

formanter,vilderesbidragderforaltidværeudsatforvoksenfortolkningbådeiindsamlings-,analy-

se-ogformidlingsfasen.SomKampmannudtrykkerdet,erder:”envæsentligdobbelthedibegrebet:

deterdenvoksne(forsker),dergennemrefleksionskalforsøgeatfremstillenoget,deikkeselveren

delaf,mensbarneterendelafdetogmidtidet,udenatdet(nødvendigvis)reflekteresafbarnet.

Børneperspektivetersåledesdevoksnesforsøgpåatsættesigindidetankerogopfattelser,barnet

harafsitegetliv”(Kampmann1998side8).Påhvilkenmådeogmedhvilkeordgiverdetdamening

attaleombørnsperspektiveristudierafbørnshverdagsliv?

Sommerm.fl.forsøgeratreducerekompleksitetenvedatskelnemellembørneperspektiverogbørns

perspektiver(Sommer,Pramling-SamuelsenogHundeide2010).Dedefinererbørneperspektiversom

noget,voksneprofessionelleellerforskerestuderervedatanskuebarnetudefra-ogindogsøgeat

forestillesig,hvaddetvilsigeatværebarniengivenkontekst.Børnsperspektiverkommerderimod

tiludtrykindefra-ogudogharformafbørnsegneord,tankerogbilleder.Deterdeudtryk,somden

voksnesøgeratfortolkeogobjektivisereikraftafsitbørneperspektiv.Nårbørnanvendessominfor-

manteriforskningsprojekterplaceresbarnetcentraltsometsubjekt-densagkyndigeinformant,

udenhvismedvirkendenvoksneforskerikkekanetablereetbørneperspektiv.Denvoksnemåved-

holdendeforsøgeatforstådeinformationerbarnetstillertilrådighedogmåaltidforetageforskellige

typerafoversættelserogtolkningerafbarnetsudtryk,handlingerogattituder(Kampmann1998).

Nærværendeundersøgelsegiveretbudpå,hvilkerollervoksne(pædagoger)indtagerimødetmed

børnidanskebørnehaverudfraetbørne-informeretperspektiv4.Debørn,somerinterviewet,har

primærtdeltagetsominformanter.Deharaktivttagetdeliempirigenereringsfasen,hvorkameraet

udoveratproducerevisuelleinputtildatamaterialettilsyneladendeharværetenmotiverendefak-

torforderesdeltagelse–dadegavudrykforatdetvarsjovtattagebilleder.Ifotograferingsproces-

senhardedeltagetiudformningafenagendafordenefterfølgendesamtaleogheltkonkretinfor-

meretundersøgelsen.Deharikkeværetinddragetihverkenprojektudformningelleranalysefasen,

menerdogforudforderesdeltagelseblevetinformeretmedhenblikpåatforstå,hvadderblevfor-

ventetafdemogblivegjortopmærksompåmulighedenforatsigefraundervejs.

4Jeganvenderbetegnelsernebørne-informeredeperspektiver(hvorbørnenemedvirkersominformanterfxibørneinterviews)henholdsvisbørne-sensitiveperspektiver(hvorforskerenlaverdeltagerobservationermedsærligsensitivitetrettetmodbørnsudtryksformer,oghvordandetoplevesatværebarn).Bådeforatpræcise-re,hvilkenkarakterbørnenesbidragtildataindsamlingenhar,menogsåsometsignalom,atdenvoksneihøjgradudsætterbørnsudsagn,handlinger,kropssprogforfortolkningogderforaltidharhovedansvarfordetperspektiv,derslutteligtpræsenteressomresultatafengivenundersøgelse.


10

EtnografiskmetodeUndersøgelsenbaserersigpåetnografiskmetode,somifølgeJames(2001)erheltcentralforatfor-

skerenkanmødebørnsomaktivefortolkereafderessocialeverden.Enlangrækkeetnografiske

studierergennemførtiDanmarkmedhenblikpåudforskningafbørnehavebørnshverdagsliv(sefx

GulløvogGilliam2012;Ellegaard,2004;Gulløv,1999;Palludan,2005).Detetnografiskeinterview

søgervidenomsocialefællesskaberviainformanternesegnesprogligeudsagn.Formåleterathente

kvalitativebeskrivelserafinterviewpersonenslivsverdenmedhenblikpåatfortolkederesbetydning.

Interviewsituationenerkendetegnetvedudvekslingafvidengennemdialogogbaserersigpå,at

interviewerenskalhaveempatisktilgangtildeninterviewedesverden,ogsamtidigerdenderdefine-

rerogstyrersamtalen(Kvale&Brinkmann,2009).Deterikkeenneutralteknik,medhvilkenmankan

opnåupåvirkedesvarfrasineinformanter,menmåogsåsessomenaktivinteraktionmellemtoeller

flerepersoner,derledertilsocialtforhandledesvarkonstrueretidenspecifikkekontekst(Tanggaard

&Brinkmann,2010).

Fænomenologieninddragessomenerkendelsesformundervejsimødetmedfelten,idetdetetnogra-

fiskemødeudnytterdenkapacitet’denfremmedeforsker’hartilatlærenykulturogdenobjektivi-

tetdetmedfører(Hammersley&Atkinson,1995).IMerleau-Ponty’sforståelseerfænomenologien

deskriptivdisciplin,derhartilopgaveatbeskrivevoreslivsverdenvialevedefænomener.Verdenses

ikkeblotsomnogetforeliggende,menstrukturenafdensfremtrædelsemuliggøresafsubjektet,der

imidlertidkunkanforståsirelationtilsinegenverden(Zahavi,2003).Imødetmedbørnenesfortæl-

lingersøgesenumiddelbarbeskrivelseafverden,somdener,ligesomdersøgesvidenomdenvirke-

ligeverdenvedenfortløbendebestræbelsepåatsætteparentesomsinefor-forståelser.

Projektetopfattergenereltteorisominspirationibetydningen:etværktøj,medhvilkendetermuligt

atfåhulpåundersøgelseoganalyse.Heriliggerensocialkonstruktivistiskopfattelseaf,atmanprin-

cipieltkanundersøgeetfænomenpåmangemåder,menatdetikkekanforståstilfulde.Hastrup

(2010)beskriverteorisomsprogligeudsagn,derforeslårsærligefortolkningerafverdenogsynsvink-

lerpåsocialesammenhængepåenmåde,hvorveddebådetransformererogreducererdenvirke-

lighed,debeskriver.Idetantropologiskevidens-projektopfattesteorierikkesomenafspejlingaf

verden,mendetteoretiskeudtryktilføjersærligeaspektervedverden,somellersikkefinderudtryk.

Enradikalnyfortolkning,somrummermulighedenforattilføjenogetnyttilverden,snarereendat

opklaredetalleredegivne,idetteoriernefortætterempirientilnytstof(Hastrup,2010).Analysenaf

detempiriskematerialefrabørneinterviewenetrækkersåledespåteorierfrapsykologiogsamfunds-

videnskabmedindspilhentetfrafeministiskteori.Detværfagligeteorieranskuesdermedsominspi-


11

ration(endåseåbner)tilatåbneogforståempirienmed,fremforendirekterepræsentationelleren

linsesomempiriensesigennem(Høyer,2007).

AnalysestrategierKvalitativanalyseerdenproces,somtransformererempiriskdatatilempiriskefund.Skillelinjenmel-

lem,hvornårmansluttersinempiriindsamling,oghvornårmanpåbegynderanalysenafmaterialeter

ofteafmegetflydendekarakter(Patton,2002).Ideertil,hvordanmankanfåordenisitempiriske

materialevilsandsynligvisdukkeopalleredeiløbetafdataindsamlingsperioden.Etnografiskforsk-

ningblivermedandreordmereogmerefokuseretundervejsiforløbet),ogforskningsmetoder,ana-

lyse,resultatogformidlingervævetindihinanden(Hammersley&Atkinson,1995).

Formåletmedanalysenvaratfortællerelationenmellembørnogvoksneibørnehavenienlidtan-

denversionendden,viellersmøder.Engentænkning,somkanlæggeoptil,atpædagogensersig

selvogdenpædagogiskerelationvedbrugafnyfortolkning.Forskningsresultaterneerderforiscene-

satvedbrugafmetaforerudvikletgennemarbejdetmeddetempiriskematerialeogmedinspiration

franarrativforskningudfraetargumentom,atsocialvidenskabikkeblothandleromatrepræsente-

reverden,menogsåomatspillespilmedvirkeligheden,derfårdentilatselidtanderledesudog

derigennemfåfatidetufærdige;detderkanbyggesinyeretninger(Staunæs&Søndergaard2006,

Czarniawska2004).

Narrativererenuniversalmåde,hvorpåvimenneskergrundlæggendeforstårogselvogvoresomgi-

velserogorganiserervoresoplevelserihukommelsen(Bruner1989).Somforskningsteknikeren

narrativtilgangvelegnettilatfåselvsmåbørntilatdelederesoplevelser,idetdetgivergrobundfor

åbendialogogfælleskonstruktionafmening(Garvisetal.2015).Bådenårbørneneprovokerestilat

producerenarrativeromdevoksne,menogsåianalysefasen,hvorforskerenfortolker,dekonstrue-

rergskriversinegengenfortællingafhistorierne,hvorpointerogkritiskespørgsmåltrækkesfrem

(Czarniawska2004).Narrativanalysekanderigennemhjælpemedtilatforståkomplekseforhold

såsomhverdagslivsoplevelseridaginstitutioner.Denkangivestemmetilden,somoftebliverover-

hørt.

Ogsåmetaforeneretvæsentligtelementistruktureringafmenneskeligerfaring.Metaforererdet

sted,hvordetdelvisterkendtefinderudtrykigennemdet,deralleredeererkendt.Detersærlige

sprogligekonstruktioner,derudfordrersprogetskategorier,idetdetalertilenflertydighedoguor-

denikategorierogmåderatforståverdenpå(Hastrup1999).Richardsonfremhævermetaforensom

rygradeniproduktionafsocialvidenskabeligevidenoganfører,atsprogligebillederanvendespå

ethvertniveauiarbejdetmedenvidenskabeligtekst,idethunpegerpå,at:”knowledgeandunder-


12

standingingeneralarefigured”(Richardson2000side519).Metaforerudfordrerosogbidragertilny

ogendnustørreerkendelseisøgenefterstadigmerekvalificeretviden,ogogsåforskerenkanan-

vendemetaforersomsprogligeudtrykisinsøgenefternyerkendelseaf,hvordanmenneskerbegri-

beroghandleriengivenkontekst.(Hastrup1999).Inærværendeanalysetilatgiveetbudpå,hvor-

dansmåbørnoplever,begriberogtrivesiforholdettildepædagoger,deersammenmedideres

børnehave.

Detkonkreteudgangspunktforanalysenvarsåledesdeoplevelserbørnenegavudtrykforideres

fortællingeromdeprofessionellevoksne.Iførstefaseafanalysenblevmaterialetfradetransskribe-

redeinterviewslæstigennemgentagnegangemedhenblikpåatordneogskabebegreberellerte-

maer,somgavmening(Hammersley&Atkinson,1995).Materialetblevtematiseretundervejsiform

afmetakommentarerogkoderidenførstehalvdel,hvorefterdensidstehalvdelblevlæstmedde

alleredefundnekoderellertemaeribaghovedet.Temaernefikdervedlovtilatstyreprocessen,der

førtetilidentifikationafforskelligekategoriseringerafvoksneidetempiriskematerialeiformaf

’sensitizingconcepts’,defineretafHoonard(1997)somforskerens2.ordenskonstruktionerudledtaf

forskningsdeltagernes1.ordensperspektivpådefænomener,derstuderes–etkonstrueretordeller

idettetilfældefiremetaforerudledtafbørnenesfortællingeromdevoksne.Ianalysensandenog

tredjefaseblevkategoriernebrudtopvedudsættelsefornogleteoretiskeperspektiver,derkunne

åbneopforatforstådatapåenandenmåde.Bordieautaleridenforbindelseom’detdobbeltebrud’

isociologiskvidenskab,hvordetvigtigeer,atforskerengårbagomdettilsyneladendeogbrydermed

deobjekter,derpræsenterersigselvsomindlysende(Nørholm,1994).

EMPIRISKEFUND(del-analyse1)Ideinterviewedebørnsnarrativeromdevoksneibørnehavenblevidentificeretfirekategorieraf

voksne,sombørnenerelaterersigtiloggørbrugafpåforskelligvis.Ideentilkategorierneblevsåeti

ettidligerefeltstudiumienbørnehavei2009(Koch,2013),ligesomdeerhentetfraetnografiskinspi-

reretbarndomsforskning,derharfokuspåmagtforholdiinstitutionshverdagen(sefxCorsaro2002,

AndersenogKampmann1996,Koch2013,Palludan2005).Metaforerneharendviderefåetlivog

tagetformgennemarbejdetmedanalyserneafnærværendebørneinterviews5.Firestregtegningerer

produceretsomkarikaturerpådefirevoksenroller(sefigur2).Delsafformidlingsmæssigehensyn,

5Arbejdetmedmetaforerneharværetenkreativproces,somharinspireretanalysenundervejs.Fxharor-densmagtenpåettidspunktheddetpolitibetjenten,ligesomdenhyggevoksneblevbenævntsupporterenientidligerefase.


13

delsmedentankeom,påetseneretidspunktatbringemodellentilbageidenpædagogiskepraksis

medhenblikpåvalidering.

Hverafdefirevoksenrollervilifølgendeafsnitblivebeskrevetmedenmetaforsamtmedafsæti

børnenesegneudsagn.

DenHygge-voksneergodatsøgetrøsthos,hvismanerkedafdet:”Birthehunerlidt

gammel,ogsåerhunogsågodtilattrøste…”.Envarm,kærlig,anerkendendeogopmærksomvok-

sen,somopsøgesafbørn,hvisdeoplevernegativefølelser:”Vibrugerdevoksnenogengange,nårvi

erkedeafdet”,–ertriste,utryggeellerbangeogharbrugforforståelseogopmuntringtilatkomme

ibedrehumør.Denhygge-voksneanerkender,roserogstøtterbørneneiatgennemføredeting,

somdeikkekanklarepåegenhånd:”Desmåhenneivuggestuenkanikkeselv…kunhvisdevoksne

holderdem”.Deterenvoksen,som’passerpå’en,ogsomharøjeforfølelsesudtrykogbehov.Isæri

forholdtildeyngstebørn,somendnuikkeerselvhjulpne,ellerbørnmedsærligebehov.Enhygge-

voksentilbyderfølgeskab,tryghedoghjemlighed.Ernærværendeogautentiskmedinteressefor

børnenesgenerelleveogvel.Enpopulærhygge-aktiviteteratsiddesammenmedbørneneoglæse,

krammeellerværeidialogmeddemihverdagsgøremål:”Mansidderidensofa,hvismanlæserbø-

gerellerhvismanligeharslåetsigpåbenetellernogetandet…ogharlidtondtetsted,såkanman

læseenboglidt”.SamværmedDenhygge-voksneersomregelforbundetmedpositivefølelser:”Det

erJytte,hunerrigtigsød,altså…allebørnenekanlidehende”.Nårhygge-voksneholderøjeogpas-

serpåmedomsorgforøje,bevarerhan/hunsomregelsinvoksen-rolleogtilbyderfølgeskab,lader

børneneselvlege,menfølgermedogkommermedinputfrasidelinjen:”Devoksneerikkemedi

legen,dekiggerbareefter,omderernogendergræderellersådannoget”.Denhygge-voksnetillader

afogtilbrudpåreglerneellergiversærligeprivilegier,menopererersomregelmedafsætideteksi-

sterende.Deterenvoksen,somerpositivoganerkendendeogfårentilatfølesiggenereltgodt

tilpas.

Ordensmagtenerenvoksen,sompåmangemåderrepræsenterersystemetogvok-

sen-magtenibørnehaven.Envoksen,somerchef,ogsombestemmer.Dennevoksneblandersig

sjældentibørnenesaktiviteter,sålængedeoverholdernormerogreglerneiinstitutionen,meneren

slagsgarantforopretholdelseafordenogfunktion.Børnenefortællermangegangeiinterviewene,

hvaddeikkemå:”manmåikkeplukkedederslagsblomster…”,”manmåikkegåudenforhegnet…”,

”Densofamåmanikkehoppei,manskalbaresiddestilleiden”.Ordensmagtensætterstrukturpå

hverdagsgøremålene,overvågerhverdagslivetogharfokuspålovovertrædelserogafvigelserfradet

normale.IfølgebørneneerOrdensmagtenbådeenslags’hverdagenspolitibetjent’sompatruljerer


14

børnehavensarealeroghåndhæverhvadderer’rigtigt’og’forkert’,lovligtogulovligt:”ogsåkom

derligeenvoksen:Hvadlaverduderinde?…ogsåfikhunskældud”.Mendeterogsåenproblemlø-

serogkonfliktmægler,somredertrådeneud,nårbørneneeruenige,følersiguretfærdigtbehandlet,

ellerderernogen,derhardrillet.Dogerdetikkeallevoksne,somerlige’brugbare’somordens-

magt:”JegkanikkelideHenrik,ogsåfordiheletiden,nårjegsigerdererenderharslåetmig,såsiger

hanbare”Okay,”.Børneneudtrykkerstorharme,hvisdenvoksneikkeved,hvemdertalersandt

ellerusandtietskyldsspørgsmål:”…ognogengange…skælderdevoksnedeforkerteud!”.Defølel-

serbørnenebeskriver,nårdeomtalervoksneien’ordensmagt’-rolleafhængeraf,omdeikonkrete

situationerharbrugforOrdensmagtentilatbliveydetretfærdighed,elleromdebliverirettesat.Når

Ordensmagtenhjælpertilatsikre,atretfærdighedenskerfyldestogbidragertilatfåafklaretuover-

ensstemmelserbørneneimellem,bibringerdetbørneneenfølelseaftilfredshed,tryghedogro.Om-

vendterdetikkesjovtatværedenpart,somfåruretellerbliverskældtud,fordenordensmagt-

voksneermesteriatskældeudogværeskrap:”devoksnebliversåsuresåmangegange,detsyns

jegikkeerretsjovt”.

Læremesterenerenvoksen,dererspændende,ogsomfinderpå.Han/hunerbåde

aktivitetsmager,rammesætteroginspiratorforbørnene.Dennevoksneerhittepåsomogkreativ,

godtilatmotiverebørneneogarbejdermålorienteretmedoverblik,struktursamtudfradidaktisk

overvejelse.Læremesterenplanlæggertypiskpædagogiskeforløbogsættersærligeaktiviteterigang

ibørnehavenmedspændendeudfordringer,somafvigerfrahverdagsgøremålene.Nårdeinterview-

edebørnfortælleromaktivitetermedvoksne,erdetofteaktiviteter,hvorLæremesterenharsat

nogetigang,sombørneneforbindermedpositivefølelser:”deteretedderkoppespind,detersådan

etklatrestativ…mankanogsånogengangeløbekapløbpådet…ogsådenderkommerførst,har

vundet”.Imodsætningtilhverdagsgøremålogdagligerutiner,somoftefortonersigibørneneserin-

dringer,erdetde’særlige’begivenhedersammenmedLæremesteren,sombørneneharhæftetsig

ved.Defortælleromaktiviteter,hvordeerblevetudfordrettilatbrugedereskroppepåforskellige

måder:”FredagsbaliValhalla,determega-sjovt,forsådanserman,ogsålegervistopdans”.Båler

etandeteksempelpåenaktivitet,sombliverigangsatogstyretafLæremesteren,oghvorbørnene

typiskdeltagervedatlavesnobrødogspisedenmad,sombliverfrembragt:”nedevedbålhytten

lavedemannogengangeogsåsnobrød…ogmankanfåpopcorn…ogpandekagerogsådan.Detvar

rigtigsjovt”.Læremestereninitiereraktiviteter,mendererforskelpåhvilkeroller,derertiltænkt

børnenehenholdsvisdevoksne.Aktivitetenforløbertypiskmedbørnenesomdeltagereogden

voksneienledendeogvejledenderolle.HvisLæremesterendeltagerilegen,erdetprimærtforat


15

instruereogkunneholdeøjemedaktivitetensforløb:”Devoksne,deerbaremålmand”;”devoksne

dehjælper…delegermedosogser,hvadvikan”.

Legekammeratenerenvoksen,derersjov,sødogskør.Somtypiskgrinermeget,kil-

derogslåsmedbørnene.Somerspontanisinehandlingerogenmedspilleribørnenesegneinitiati-

veroglege.Envoksen,somergodtilatagereikaos,ogsomformåratdeltagesomligeværdig,på

børnepræmisser,medetstortnærværoglystmotivogudenspecifiktmålandetendatlegeogbegej-

stres:”Jessyhunerrigtigsjov…hunlaverskøreting,ogsådannoget.Nogengange…nårvileger

medLego,såbegynderhunbareatkildeos”.Legekammeratenbliveroftebenævntsommangeaf

børnenes’yndlingsvoksen’:”allebørnenekangodtlidehende…hunerrigtigsødoglegermegetmed

os”.Deterenvoksen,dererkarakteriseretvedikkeattageenforventetvoksenrollesomden,der

bestemmer.Somderimodindtagerenlegerolleogselvprøverbørnenesaktiviteteraf,gidervære

med,deltagerilegenefremforblotatsepåfrasidelinjen.Legekammeratenforbindesibarnetserin-

dringeroftemedenlangrækkeafpositivefølelser.Sjov,latter,begejstringogfryd,foreksempelved

atLegekammeratenfysiskudfordrerbørnene,sådetkilderimavenellervedatkildedemheltbog-

staveligt:”Detkangodtværedevoksnekilder.Dekilder,kilder.Detkangodtvære,delavedelidtsjov

ogsådan”.Legekammeratenbrugertypiskmegethumorsammenmedbørn.Fjoller,pjatterogfinder

pånoget,dererskørtogatypisk.Brydermeddetvanligeogbørnenesforventningertil,hvadenvok-

sengørogfinderpå.

HOLL-MODELLEN(del-analyse2)Ianalysensnæstefaseblevdefirekategorierafvoksenrollerbrudtopvedatinddrageteoretiske

perspektiver.Iførsteomgangvedatsammenholdemedandretilsvarendeundersøgelseraf,hvordan

børnopleverdenrolleprofessionellevoksnesindtager(seside5-6).DiamondandCooper(2000)har

kodet20børneinterviewsogfordeltbørnenesudsagnomdeprofessionellevoksneisekskategorier:

denprofessionellevoksnesom1)legekammerat,2)omsorgsgiver,3)underviser,4)organisa-

tor/regulator,5)den-der-kan-klare-alteller6)administrator/arbejder.Deførstefireafderesseks

kategoriersvarertildem,dereranvendtivoreskodning,hvorimodviikkefandtfortællingerom

voksnemedstorvægtpå5)og6).HarrisogBarnes(2009)ogSumsion(2005)opererermedtilsva-

rendesekskategoriermedreferencetilDiamondogCooper(2000).Kyrönlampi-KylmänenogMäättä

(2012)opererermedtrekategorierafvoksne,henholdsvisregelsættere,kontrollørerafstrukturere-

deaktiviteterogkonfliktløsere,ogharsåledesikkelegekammeratenmedsomenkategori.Klein

(1988)kategorisererprofessionellevoksnesomenteninstruerende,dirigerende/disciplinerende,

nærendeellerlege-relateret–identiskmeddefirekategorierinærværendestudie,hvisLæremeste-


16

rensessominstruerende,Ordensmagtensomdirigerende/disciplinerende,denHygge-voksnesom

nærendeogLegekammeratensomlege-relateret.Kvantitativestudier,gennemførtafdeKruifetal.,

pegerpå,atprofessionellevoksnetypiskfordelersigifirehomogenegrupper,hvismanskelnermel-

lemdemmedreferencetildeninteraktionsadfærd,deudviseriforholdtilbørn.Deviser,atprofessi-

onellevoksnesinteraktionsadfærdblandtandetkankarakteriseresiforholdtilenplacering1)påen

skala,sometudtrykfor,ihvorhøjgraddenvoksnegriberindogerstyrendeiforholdtilbørnsaktivi-

teter(directivebehavior),samt2)påenskala,somudtrykkerdenvoksnesadfærdiforholdtilatføl-

ge,støtteogopmuntrebørnihøjereellermindregrad(responsivebehavior).

Næsteskridtianalysenvaratindplaceredefiremetaforerienmatrixafudvalgtepejlemærker,som

kendetegnerdeninteraktionsadfærd,funktionellerværdideforskelligerollertypiskbringermedsig

indideresprofessionellerelationtilbørn.Defirepejlemærkervarhenholdsvisleg,omsorg,respons

oganvisning6,somblevhentetfraovennævnteundersøgelser(isærdeKruifetal2000ogKlein

1988).Dennedelafanalysenerillustreretifigur1.

LegekammeratenogLæremesterenbefindersigbeggepåenaksemedlegsomvæsentligtpejlemær-

ke;Legekammeratenlegermedbørnenesommereellermindrejævnbyrdigdeltagerogresponderer

pådeinitiativerbørnenekommermed,mensLæremesterenagerermeresomigangsætterpåen

handlingsanvisendemådeudfraihøjeregraddidaktiskovervejelse.DenHygge-voksneogOrdens-

magtenbefindersigidenandenendeafmatricenmedomsorgsompejlemærke.DenHygge-voksne

yderomsorgirelationenvedatværeempatiskogunderstøttebørnenespositivefølelserpåenre-

sponderendemåde.Ordensmagtenyderihøjeregradomsorgvedatforebyggeproblemer,løsekon-

flikterogsørgeforretfærdighedogordenpåenanvisendemåde.LegekammeratenogdenHygge-

voksneharennærogtætrelationtilbørnenekendetegnetved,atdebeggeermegetopmærksom-

mepåbørnenesbehovoginteresserogrespondererpåbørnenesinitiativerellerfølelsesudbruden-

tenvedatlegemeddemellervedatydeomsorg.LæremesterenogOrdensmagtenharanvisning

sompejlemærke,ogdeerbeggeeroptagetaforganisering,styringogsystematikiforholdtilatlede

oganvisebørnenemodetpåforhånddefineretmål,somforeksempelorden,retfærdighed,udvik-

lingellerlæring.

6Påengelsk:play-stimulating,nurturing,responsiveanddirectivebehavior.


17

Figur1HOLL-modellen:voksen-rolleribørnehaven

Modellenillustrererfirevoksen-roller,beskrevetsommetaforerpånogetafdet,børnopleverirelationtilderesbørnehave-voksne,somkanskiftemellemrollerafhængigafsituationen.DenHyggevoksne,sompasserpådemvedatydestøtte,trøstoganerkendelseihverdagen.Somtilbyderfølgeskab,arbejderemotionsorien-teretogerenslagsreserve-forælderidagtimerne.Ordensmagten,derdelserkonfliktmæglerogproblemløser,mensomogsåpåandremåderopretholderlovogordenvedatfortælle,hvadmanmåogikkemå,ogsomsørgerfor,atderherskerretfærdighedbørneneimellem.Læremesteren,somharenmegetsynligfagligprofil,vedatværeaktivitetsmager,rammesætteroginspiratorforbørneneogigangsættepædagogiskeaktiviteterihverdagenudfranøjeovervejelserafmål,middelogmetode.Legekammeraten,dererspontanogbarnligisinomgangmedbørnene,ogsomlegermeddempåbørnepræmisserdrevetaflyst,sjovoghumorudentilsynela-dendeandetmålendbegejstringogengagement.Defiremetaforererindplaceretienmatrixafpejlemærkersomillustrerer,hvordanderesinteraktionsadfærdoverforbørnerkendetegnetvedværdierneleg,omsorg,responsoganvisning.


18

PÆDAGOGROLLEROGBØRNSTRIVSEL(del-analyse3)Tredjefaseafanalysenhavdetilformålatundersøge,hvilkenbetydningpædagogensvalgafrolle

kanfåfordeinterviewedebørnsoplevelseafsubjektivtrivsel.Børnstrivseleretpædagogiskmål,der

stårhøjtpådenpolitiskedagsordeniDanmarksåvelsominternationalt(Socialministeriet2010,UNI-

CEF2007,Dagtilbudsloven2010).Børnsinteraktionermedprofessionellevoksneinfluererpåderes

oplevelseaftrivselogglædeidaginstitutionen,idettrivselernogetpersonligt,sompåvirkesafdet

næremiljøogdetsamfund,barnetinteragerermed(AaenogNielsen,2006).Indenforpositivpsyko-

logidefinerestrivselsomnogetsubjektivt,derkanevalueresiforholdtiloplevelserafglædeogge-

nereltilfredshed.Endviderekanbegrebetsesieneksistenspsykologiskforståelsesramme,sominte-

resserersigfortrivselopnåetirelationtilnoglemereobjektiveogeksistentielleudfordringeritilvæ-

relsen,såsomatopnåmeningsfuldemålilivet,personligvækstogudvikling,ogommanfåretableret

noglemeningsfulderelationertilandre(Keyesetal.,2002).Etstudieafbørnstrivselibørnehavenfra

2013harundersøgtbørnsegnesubjektivebudpå,hvaddergørdemglade,samthvilkentrivsels-

mæssigbetydningbørnenetillæggerhenholdsvisdevoksneogderesjævnaldrende(Koch2013).

Studietviser,atbørneneprimærteroptagetafderesegnelege,vennerogæstetiskeoplevelserog

ikkeeksplicitbenævnerdevoksnesomvigtige,hvadangåratopleveglædeiinstitutionshverdagen.

Andrestudierviserdog,atbørnehavebørnbenævnerderesprofessionellevoksnesomvigtigeom-

sorgspersoner(Langsted1994).Børnehavebørnkangodtlidevoksne,somlegermeddemoghjælper

dem,mensdeikkekanlidevoksne,sområberoghæverstemmen(Clark&Moss2001;Cousins1999;

Wiltsher1999).Såvelbørnehavebørnsomskolebørnforetrækkervoksne,derikkefortællerdem,

hvaddeskalgøre,ogdebrydersigikkeomvoksne,derskynderpådemogopfordrertilatafbrydeen

aktivitetogryddeop(Cousins1999,Gray&Winter2011).

Ifølgedeinterviewedebørnoperererisærpædagogerilegekammerat-rollenoglæremester-rollentil

direkteogaktivskabelseaflivogglædesoplevelseribørnehaven.Glædeerensbetydendemedover-

vejendepositiveemotioner.Deterentrivselsindikator,sombørnenefortællerom,ogsomkanaflæ-

sesdirektevedatretteopmærksomhedenmodbørneneskropssprog,hvisdeikkefortællerdetek-

splicit(Koch,2012).

Pædagogerihyggevoksen-ogordensmagt-rollenarbejderderimodfortrivselpåenmereindirekte

facon.Fremforatkreereaktiveglædesoplevelser,hardeistedetøjefortegnpåeksempelvismistriv-

sel,somdesøgeratafhjælpevedatløsekonflikter,ydeomsorgellerstøtteetbarntilatgennemføre

noget,derersvært.Deskabertrivselvedatarbejdemodengrundlæggendetilfredshedmedtinge-

nestilstand,hvormåleteratpåvirkebørnenekognitivtmereendderesglædenuogher.Vedatsikre

enoverskuelighverdagmedorden,roogtryghed,atsikreatretfærdighedenskerfyldest,elleratder


19

altiderenvoksen,mankankaldepå.Fællesforalletyperafvoksneer,attrivselsarbejdetfindersted

idenærerelationermellempædagogerogbørn.

BeingogbecomingIndenforbarndomssociologienvarJames,JenksogProut(1989)foregangsmændiforholdtilatud-

bredeetpådettidspunktnytbarndomsbegreb,derudmærkersigvedatsebarnetsom’being’(soci-

alaktør)istedetfor’becoming’(passivtafventendevoksenlivet.Sidendaharbeing-becomingdis-

tinktionenogsåbredtsigtilandrefelter,idetdet,atbetragteetandetmenneskesombeingpointe-

rer,atdenandeneretstudieværdisinegenret.Nårmanbetragterdagtilbudsområdetudfraen

being-forståelsebliverdenenbetydningsfuldarenaforbørnssocialerelationerogforhandlinger.

Barnetsessomværendeogkompetentmereendblotpåvejvideremodattilegnesigdet,derer

væsentligekompetencerforatindtrædeivoksenlivet(Halldén2005).Ogsåindenfortrivselsforsk-

ningentænkesientidskomponent,idetmantaleromforskellenmellemchildwell-beingoverfor

well-becomingogdervedmarkerer,atmanikkekuninteresserersigfor,hvordandetkommertilat

gåbarnetpålangsigt,menogsåfor,hvordandetaktuelteratværebarn(Ottosen2010).Oversattil

endanskkontekstkandetbedstsammenlignesmedattaleentenomvel-være,dendimensionaf

trivsel,somoplevesnuogheritætforbindelsemedensværensommenneske,-ellerenvel-færds

dimension,somihøjeregradsignalererenforestillingomathavedetgodtogtrivespåsinvidere

færduditilværelsen.Velværebegrebetanvendestypiskpåindividniveau,ogvelfærdsbegrebetses

typiskipolitiskeogøkonomisketeorier,derformulerersigomfremtidsperspektiverneforenbefolk-

ningsgruppe(James,2008).

Pædagogerilegekammerat-oghyggevoksen-rollenarbejderfortrivselietbeing-perspektiv,idetde

vægterbørnstrivselogglædesoplevelsernu-og-hermedafsætideaktuelleaffekter,somdeaflæser

afbørneneskroppeogrespondererpåentenvedatlegeogskabebegejstringaddenvejellervedat

støtte,tilbydefølgeskab,anerkendeogtrøste,nårdeternødvendigt.Indsatsenhørertildenkategori

afpædagogiskeaktiviteter,somAhrenkieletal.(2012)benævnerdenupåagtedefaglighed,idetde

ersværeatdokumentereogevaluere,menikkedestomindreafstørstebetydning.

Pædagogerilæremester-ogordensmagt-rollenarbejderihøjeregradfortrivselietbecoming-

perspektivvedatstyreefternoglepåforhåndfastlagtekompetence-ellerlæringsmål,sombarnet

skalgørebrugafifremtiden.Ellervedatsørgeforatbørnenetilegnersigdefremherskendesociale

normerfor,hvadderertilladtellerforbudt,hvordanmangebærdersig,hvismanikkekankomme

overens,hvordanmanløserenkonflikt.Ellerdeirettesætterogsørgerfor,atbarnetfårsagtund-

skyld,hvisdethargjortnogetgalt.


20

Figur2søgeratillustrerepædagogersarbejdemedbørnstrivselvedatudskiftematricenifigur1

medentrivselsmatrix,derharglædehenholdsvistilfredshedpåénakseogvelvære–velfærdpåden

anden.

Figur2Pædagogersbetydningforbørnsoplevelseraftrivsel

Defirepædagogrollererindplaceretientrivselsmatrixietforsøgpåatanskueliggøre,hvorledespædagogenquasitvalgafrolleindvirkerpåbørnstrivsel.Detkanskehenholdsvisdirekteellerindirekte,vedatbibringebørneneoplevelserafglædeellertilfredshedmedreferencetilenpositivpsykologiskdefinitionafdetfølelses-associeredetrivselsbegreb(Keyesetal.2002).Endvidereillustrerermodellen,hvordandentrivselspædagogi-skeindsatskankarakteriseresentensomhavendeafsætietnu-og-herperspektivmedfokuspåvelværeelleretfremtidsrettetperspektivmedfokuspåvelfærd.


21

Børne-informeredeperspektiverVoksneudsætterihøjgradbørnsudsagn,handlinger,kropssprogforfortolkning,ogforskerenhar

derforhovedansvarfordetperspektiv,derslutteligtpræsenteressometresultatafengivenunder-

søgelse.Børneneidenneundersøgelsefortælleromderesoplevelserafogmeddevoksneibørne-

haven,menmankansomvoksenaldrigkommetætnokpåtilatdelebørneneserfaringerellervide

præcis,hvadellerhvordandetænker.Forskerenharenvæsentligrolleikonstruktionafsåvelempi-

riskdatasomfortolkningoganalyse–såvæsentlig,atdetikkeerretvisendeattaleometbørneper-

spektiviordetsegentligebetydning.

Defiremetaforererforskerensgenfortællingafbørnenesinformationer.Analysenafdetempiriske

materiale/børnenesfotografierogdetransskriberedeinterviewserproduktafdegrundlæggende

perspektiver,kategorierogfortolkningerforskerenharbragtmedsigindiundersøgelsen.HOLL-

modellenerkonstrueretsomfølgeafdemetodiskegreb,dereranvendtundervejsidenteoretiske

ogkreativebearbejdelseafempiriskdata.Børninformervoksnegennemderesforskelligeogmang-

foldigeudtryk,deudtrykkersigverbalt,kreativt,mimisk,kropsligt,ogdemuligefortolkningervilaltid

væreudsatforetvalgaltafhængigafdenvoksneskategorialeforudsætninger,forestillingerombørn

ogdensocialerelationmellemvoksenogbarn(Andersen2000).Børnenetalerkunselvomsødeog

skrappevoksne.DesprogligebillederafenHygge-voksenellerenLegekammerat,somHOLL-

modellemtilbyder,repræsenterernoglemerekompliceredefigurativestrukturerenddem,børnene

selvanvendertilatbeskriverelationentildevoksne.

REFERENCERAaen,S.,&Nielsen,G.A.(2006).Trivsel,sundhedogsundhedsvanerblandt16-20årigeiDanmark(Version:1,0;

Versionsdato:Maj2006ed.).København:Sundhedsstyrelsen.

Ahrenkiel,A.,Nielsen,B.S.,Schmiddt,C.,Sommer,F.M.ogWarming,N.(2012).Daginstitutionsarbejdeogpæ-

dagogiskfaglighed.FrydenlundAcademic,Frederiksberg.

Andersen,P.Ø.(2000).Troværdigefortolkninger.Børnsominformanter(pp.123-138).København:Børnerå-

det.

Andersen,P.Ø.,&Kampmann,J.(1996).Børnslegekultur(1.udgaveed.).København:GyldendalUddannelse.

Bruner,J.(1991).Thenarrativeconstructionofreality.CriticalInquiry,18(1):1-21.

Clark,A.(2010).Transformingchildren'sspaces:Children'sandadults'participationindesigninglearningenvi-

ronments.Abingdon:Routledge.

Corsaro,W.A.(2002).Barndommenssociologi(1.udgaveed.).København:GyldendalUddannelse.


22

Cousins,J.(1999).Listeningtochildrenagedfour:timeisaslongasittakes(London,NationalEarlyYearsNet-

work).

Czarniawska,B.(2004).NarrativesinSocialScienceResearch.SAGEPublications.

Diamond,K.E.,&Cooper,D.G.(2000).Children'sperspectivesontherolesofteachersandtherapistsininclu-

siveearlychildhoodprograms.EarlyEducationandDevelopment,11(2),203-216.

Einarsdottir,J.(2014).Children’sperspectivesontheroleofpreschoolteachers.EuropeanEarlyChildhood

EducationResearchJournal,22:5,679-697.

Ellegaard,T.(2004).Etgodtbørnehavebarn?:Daginstitutionenskompetencekravoghvordanbørnmedforskel-

ligsocialbaggrundhåndtererdem:Ph.Dafhandling.Roskilde:Roskildeuniversitetscenter,Psykologi,Forsk-

ningsprogrammetBørnsvilkårogvelfærdisenmoderniteten.

Enz,B.,&Christie,J.F.(1994).Teacherplayinteractionstylesandtheirimpactonchildren’sorallanguageand

literacyplay.PaperpresentedattheannualmeetingoftheAmericaneducationalresearchassociation,New

Orleans,LA.(ERICclearinghouseED366015).Set06/07,2014,på:

http://files.eric.ed.gov/fulltext/ED366015.pdf

Furth,H.G.(1980).Theworldofgrown-ups:Children'sconceptionsofsociety.NewYork:Elsevier.

Garvis,S.,Ødegaard,E.E.ogLemon,N.(2015).BeyondObservations.NarrativesandYoungChildren.Rotter-

dam:SensePublishers.

Gray,C.,&Winther,E.(2011).Hearingvoices:Participatoryresearchwithpreschoolchildrenwithandwithout

disabilities.EuropeanEarlyChildhoodEducationResearchJournal,19(3),306-320.

Gulløv,E.(1999).Betydningsdannelseblandtbørn(1.udgaveed.).København:Gyldendal.

Gilliam,L.,Gulløv,E.,Bach,D.ogOlwig,F.(2012).Civiliserendeinstitutioner.Omidealerogdistinktioneriop-

dragelse.AarhusUniversitetsforlag.

Halldén,G.(2005).Barnsinflytandeöverbarndomen.SociologiskForskningnr.4.

Harris,K.,&Barnes,S.(2009).Maleteacher,femaleteacher:Exploringchildren'sperspectivesofteachers'roles

inkindergartens.EarlyChildDevelopmentandCare,179(2),167.

Hammersley,M.,&Atkinson,P.(1995).Ethnography:Principlesinpractice(2.ed.ed.).London:Routledge.

Hansen,M.,&Nagbøl,S.(2008).Detnyeskoleliv:Omkrop,rum,bevægelseogpædagogik.Århus:Klim.

Hastrup,K.(1999).Metaforiskvirksomhed:Betydningogbevægelse.InK.Hastrup(Ed.),Viljentilviden.en

humanistiskgrundbog(pp.171-190)Gyldendal.

Hastrup,K.(2010).Denantroplogiskevidenskab.Indiverden:Engrundbogiantropologiskmetode(2.udgave

ed.,pp.9-34).København:HansReitzel.


23

Hoonaard,W.C.v.d.(1997).Workingwithsensitizingconcepts:Analyticalfieldresearch.ThousandOaks:SA-

GE.

Høyer,K.(2007).Hvaderteori,oghvordanforholderteorisigtilmetode?InL.Koch,&S.Vallgårda(Eds.),

Forskningsmetoderifolkesundhedsvidenskab(3.udgaveed.,pp.301sider,ill.).København:MunksgaardDan-

mark.

James,A.,Jenks,C.andProut,A.(1989):TheorizingChildhood.Cambridge:PolityPress.

James,A.(2001).Ethnographyinthestudyofchildrenandchildhood.InP.Atkinson(Ed.),Handbookofethnog-

raphy(Reprinted.,).London:SAGE.

James,W.(2008).Well-being:inwhoseopinion,andwhopays?InJimenez,A.C.(red.):Cultureandwell-being.

Anthropologicalapproachestofreedomandpoliticalethics.London:PlutoPress.

Jensen,J.J.(2014).Hovedkroppe,porcelænsdukkerogmudderbørn.Endiskussionafpædagogersforståelseaf

danskdaginstitutionspraksis.BUPL.

Juul,Jesper&Jensen,Helle(2002).Pædagogiskrelationskompetence–fralydighedtilansvarlighed.Apostrof.

Jørgensen,K.G.(1996).Stilistik.Håndbogitekstanalyse.København:NordiskForlag.

Kampmann,J.(1998).Børneperspektivogbørnsominformanter.København:Børnerådet.

Kampmann,Jan(2003).Barndomssociologi–framarginaliseretprovokatørtilmainstreamleverandør.Dansk

Sociologi.Vol14,No2,s.79-93.

Keyes,C.L.M.,Shmotkin,D.,&Ryff,C.D.(2002).Optimizingwell-being:Theempiricalencounteroftwotradi-

tions.JournalofPersonalityandSocialPsychology,82(6),1007-1022.

Klein,E.L.(1988).Howisateacherdifferentfromamother?Youngchildren'sperceptionsofthesocialrolesof

significantadults.TheoryintoPractice,27(1),36.

Koch,A.B.(2012).Idealetomdetgladeogafstemtebarn.Pædagogersblikfortrivselibørnehaven.Nordisk

Barnehageforskning,5(2(1)),1-26.

Koch,A.B.(2013).Børnsperspektiverpåtrivsel.Aktivitetogunderaktivitetibørnehaven.NordicEarlyChild-

hoodEducationResearch,6(12),1-12.

Koch,A.B.(2013).Nårbørntrivesibørnehaven.Enph.d.-afhandling.Aarhus:VIASYSTIME

Kragh-Müller,G.ogIsbell,R.(2011).Children’sPerspectivesontheirEverydayLivesinChildCareinTwoCul-

tures:DenmarkandtheUnitedStates.EarlyChildhoodEducationJournal.39:17-27.

deKruif,R.E.L.,McWilliam,R.A.,Ridley,S.M.,&Wakely,M.B.(2000).Classificationofteachers’interaction

behaviorsinearlychildhoodclassrooms.EarlyChildhoodResearchQuarterly,15(2),247-268.


24

Kyrönlampi-Kylmänen,T.,&Määttä,K.(2012).Whatdothechildrenreallythinkaboutaday-carecentre–The

5–7-year-oldFinnishchildrenspeakout.EarlyChildDevelopmentandCare,182(5),505-520.

Kvale,S.,&Brinkmann,S.(2009).Interview:Introduktiontilethåndværk(2.udgaveed.).København:Hans

Reitzel.

Lakoff,G.,&Johnson,M.(Eds.).(1980).Metaphorsweliveby.Chicago:TheUniversityofChicagoPress.

Langsted,O.(1994).Lookingatqualityfromthechild'sperspective.InA.R.Pence,&P.Moss(Eds.),Valuing

qualityinearlychildhoodservices:Newapproachestodefiningquality(pp.28-42).London:P.Chapman.

Løw,Ole(2002).RelationersomsocialekonstruktioneriLøw,Ole&Svejgaard,Erik(red.)Psykologiskegrund-

temaer(s.82-102).Kvan.

Mabech,C.E.,&Olesen,F.(1997).Metaforer,kommunikationogsygdomsforståelse.IP.Elsass,F.Olesen&S.

Henriksen(Red.),Kommunikationogforståelse.Kvalitativestudierafformidlingogfortolkningisundhedssekto-

ren.Philosophia.

Merleau-Ponty,M.(2009).Kroppensfænomenologi(2.udgaveed.).[Helsingør]:DetlilleForlag.

Nørholm,M.(1994).Detdobbeltebrud.InS.Callewaert(Ed.),Pierrebourdieau:Centraleteksterindenforsoci-

ologiogkulturteori(1.udgaveed.,pp.109).København:Frydenlund.

Ottosen,M.H.,Andersen,D.,Nielsen,L.P.,Lausten,M.ogStage,S.(2010).BørnogUngeiDanmark.Velfærdog

trivsel2010.SFI–DetNationaleForskningscenterforVelfærd.

Palludan,C.(2005).Børnehavengørenforskel(1.udgaveed.).København:DPU.

Patton,M.Q.(2002).Qualitativeresearch&evaluationmethods(3.edition,8.printinged.).ThousandOaks,

Calif.:Sage.

Rasmussen,K.,&Smidt,S.(2001).Sporafbørnsinstitutionsliv:Ungesberetningerogerindringeromlivetibør-

nehaven.København:HansReitzel.

Rasmussen,K.(2007).Nårbørnkommunikererifoto.DownandUp,3,8-11.

Rasmussen,K.(2006).Børnssteder:Ombørnsegnestederogvoksnesstedertilbørn(1.udgaveed.).Værløse:

Billesø&Baltzer.

Riber,Jørgen(2010).Relationskompetence.HansReitzelsForlag.

Richardson,L.(2000).Writing.Amethodofinquiry.InN.K.Denzin,&Y.S.Lincoln(Eds.),TheSAGEhandbookof

qualitativeresearch(2ndeditioned.,side923-948).ThousandOaks:Sage.

Schibbye,Anne-Lise(2005).Relationer–Etdialektiskperspektiv.AkademiskForlag,København.

Smith,A.B.,Ballard,K.D.,&Barham,L.J.(1989).Preschoolchildren'sperceptionsofparentandteacherroles.

EarlyChildhoodResearchQuarterly,(4),523-532.


25

Socialministeriet.(2010).Lovomdag-,fritids-ogklubtilbudm.v.tilbørnogunge(dagtilbudsloven)(4.udgave

ed.).Valby:SchultzInformation.

Sommer,D.,PramlingSamuelsson,I.,&Hundeide,K.(Eds.).(2010).Childperspectivesandchildren'sperspec-

tivesintheoryandpractice.Springer.

Staunæs,D.,&Søndergaard,D.M.(2006).Corporatefiction.TidsskriftforKjønnsforskning,(3),18sider.

Summers,M.,Stroud,J.C.,Stroud,J.E.,&Heaston,A.(1991).Preschoolers’perceptionsofteacherroleand

importance.EarlyChildDevelopmentandCare,68(1),125-131.

Sumsion,J.(2005).Maleteachersinearlychildhoodeducation:Issuesandcasestudy.EarlyChildhoodResearch

Quarterly,(20),109-123.

Tanggaard,L.,&Brinkmann,S.(2010).Interviewet:Samtalensomforskningsmetode.IL.Tanggaard,&S.

Brinkmann(Eds.),Kvalitativemetoder:Engrundbog(1.udgaveed.).København:HansReitzel.

Uddannelses-ogForskningsministeriet(2014).Bekendtgørelseomuddannelsentilprofessionsbachelorsom

pædagog.BEKnr211af06/03/2014.Retsinfo.Link:

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=162068&exp=1.

Unicef(2007).Childpovertyinperspective.Anoverviewofchildwell-beinginrichcountries.Acomprehensive

assessmentofthelivesandwell-beingofchildrenandadolescentsintheeconomicallyadvancednations.Inno-

centiResearchCentre,Florence.

Warming,H.(2011).Børneperspektiver.København:AkademiskForlag.

Wiltsher,A.(1999)Afterthoughts,NurseryWorld,99,23.

Winther,I.W.(2006).Hjemlighed:Kulturfænomenologiskestudier(1.udgaveed.).København:DanmarksPæ-

dagogiskeUniversitetsForlag.

Zahavi,D.(2003).Husserl'sphenomenology.Stanford,Calif.:StanfordUniversityPress.

Documents

Danish University Colleges Pædagogens rolle og betydning ... · Koch, A. B. (2016). Pædagogens rolle og betydning for trivsel i børnehaven: Børne-informerede perspektiver på