DANMARKS NATIONALBANK · 2015. 2. 27. · 2014 øget fra 75 mia. kr. til 100 mia. kr., mens ude-ståendet i skatkammerbeviser blev fastholdt på 30 mia. kr. Det indebar en planlagt

DANMARKSNATIONALBANK

STATENS LÅNTAGNINGOG GÆLD2014

DANMARKSNATIONALBANKSTATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2014

STATENS LÅNTAGNINGOG GÆLD 2014

Det er tilladt vederlagsfrit at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet.

Statens låntagning og gæld 2014 er tilgængelig på statsgældsforvaltningens hjemmeside:www.statsgaeld.dk. Publikationen er oversat til engelsk.

Information om publikationen kan fås ved henvendelse til:

Danmarks NationalbankKommunikationHavnegade 51093 København K

Telefon: 33 63 70 00 (direkte) eller 33 63 63 63Ekspeditionstider: mandag-fredag kl. 9.00-16.00E-mail: [email protected]

Redaktionen er afsluttet 20. februar 2015.

Signaturforklaring:- Nul0 Mindre end en halv af den anvendte enhed• Tal kan efter sagens natur ikke forekommena. Tal foreligger ikke

I tabeller kan afrunding medføre, at beløbene ikke summer til totalen.

ISSN (Online) 1398-3873

INDHOLD

7 HOVEDPUNKTER FOR STATSGÆLDS POLITIKKEN

BERETNINGSKAPITLER

13 1 INDENLANDSK LÅNTAGNING

21 2 UDENLANDSK LÅNTAGNING

25 3 GÆLD OG RENTEUDGIFTER

31 4 MARKEDSRISIKO

37 5 UDSTEDELSE OG HANDEL MED STATSPAPIRER

SPECIALKAPITLER

45 6 GENUDLÅN OG STATSGARANTIER

APPENDIKS

55 HOVEDPRINCIPPER FOR FORVALTNINGEN AF STATENS GÆLD

59 MIDLERNE I DE STATSLIGE FONDE

BILAGSTABELLER

DANMARKS NATIONALBANK STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2014 7

HOVEDPUNKTER FOR STATSGÆLDS-POLITIKKEN

GÆLD OG LÅNTAGNING I 2014

FALDENDE STATSGÆLDVed udgangen af 2014 udgjorde den danske

statsgæld 458 mia. kr., svarende til 24 pct. af BNP

eller ca. 81.000 kr. pr. indbygger. Statsgælden

faldt med 2 pct. af BNP fra 2013 til 2014, jf. figur

1, som følge af overskud på statens finanser. Den

danske statsgæld har den højest mulige kredit-

vurdering (AAA/Aaa) hos de største internationale

kreditvurderingsbureauer, hvilket bl.a. skyldes

gældens lave niveau og sammensætning med

lange passiver. Derudover er statens eventualfor-

pligtelser også begrænsede, jf. kapitel 6: Genudlån

og statsgarantier.

Statens renteomkostninger var 0,8 pct. af BNP i

2014. Det er et fald i forhold til 2013, hvilket både

Statsgælden Figur 1

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45Pct. af BNP

0201 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

skyldes gældsreduktionen og lavere finansierings-

omkostninger.

LAVE RENTER PÅ UDSTEDELSER Udstedelserne af danske statsobligationer skete

til historisk lave renter i 2014. Den gennemsnitlige

effektive rente på de nominelle udstedelser var

1,1 pct. De lave finansieringsomkostninger skyld-

tes især, at renterne i de længere løbetidssegmen-

ter faldt kraftigt igennem året, jf. figur 2. Renteud-

viklingen skal ses i lyset af, at forventningerne til

vækst- og inflationsudvikling i euroområdet aftog

igennem året.

SOLID EFTERSPØRGSEL EFTER DANSKE STATSPAPIRER I 2014 udstedte staten indenlandske obligationer

for 103 mia. kr. til kursværdi. Der blev udstedt i

alle låneviftepapirer, men hovedparten af udste-

delserne blev i overensstemmelse med strategien

foretaget i de lange løbetidssegmenter, især i det

10-årige nominelle løbetidssegment. Det resulte-

rede i en gennemsnitlig restløbetid på obligati-

onsudstedelserne på 9,3 år.

Der var stor efterspørgsel efter danske statspa-

pirer fra både danske og internationale investorer

med solide bud på auktionerne gennem hele året.

Ultimo 2014 ejede den indenlandske forsikrings-

og pensionssektor samt udenlandske investorer

hovedparten af papirerne, jf. figur 3.

8 DANMARKS NATIONALBANK STATENS LÅNTAGNING OG GÆLD 2014

STRATEGI FOR 2015

INDENLANDSK LÅNTAGNINGI 2015 skønnes et finansieringsbehov på 135 mia.

kr. Ved indgangen til 2015 var sigtepunktet for ud-

Effektive renter på nominelle obligationer i låneviften, 2014 Figur 2

-0,5

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0

2,5 pct. stående lån 2016 4 pct. stående lån 2019 1,5 pct. stående lån 2023

1,75 pct. stående lån 2025 4,5 pct. stående lån 2039

Pct.

jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec

Kilde: Bloomberg.

Ejerandele, ultimo 2014 Figur 3

Forsikring og

pension46 pct.

Udland41 pct.

Investe-ringsfor-eninger

mv.9 pct.

Banker4 pct.

Anm.: Ejerandelen er beregnet ud fra nominelle beholdninger. Der ses bort fra statslige fondes beholdninger. Investe-ringsforeninger mv. svarer til kategorien Andre finansielle formidlere m.m. i værdipapirstatistikken, mens Banker svarer til MFI-sektoren.

Kilde: Danmarks Nationalbank, Værdipapirstatistikken.

stedelser af indenlandske obligationer 75 mia. kr.,

og sigtepunktet for udeståendet i skatkammerbe-

visprogrammet 30 mia. kr. ultimo året. Strategien

indebar en gradvis reduktion af de senere års

oversalg.

Den 30. januar 2015 besluttede Finansministe-

riet, efter indstilling fra Nationalbanken, at stoppe

udstedelsen af statsobligationer indtil videre. I

lyset af valutasituationen blev det ikke længere

vurderet hensigtsmæssigt at foretage en flerårig

aftrapning af de senere års oversalg. Hensigten

med at indstille udstedelsen af statsobligationer

var at reducere de længere rentespænd for at be-

grænse valutaindstrømningen. Der udmeldes en

ny strategi for salget af statsobligationer, når det

besluttes at genoptage udstedelserne. Indeståen-

det på statens konto er mere end tilstrækkeligt til

at dække finansieringsbehovet frem til udgangen

af 2015.

UDENLANDSK LÅNTAGNINGVed indgangen til 2015 var det strategien at opta-

ge et udenlandsk lån med sluteksponering i euro

for op til 10 mia. kr. Strategien indebar en ned-

bringelse af den udenlandske gæld som følge af

udenlandske afdrag på 21 mia. kr. Den 30. januar

2015 blev udstedelse af udenlandske obligations-

lån stoppet indtil videre som følge af valutaind-


strømningen. Det er fortsat strategien at udstede

Commercial Paper i samme omfang i 2015 som i

de foregående år.

STYRING AF MARKEDSRISIKOSigtepunktet for den gennemsnitlige varighed

på statens gæld er 12,5 år ± 1 år i 2015. Den

høje varighed på statsgælden sikrer en robust

gældstruktur, hvor rentestigninger slår meget

langsomt igennem på statens renteomkostninger.

Sigtebåndet er hævet med ét år i forhold til 2014.

Det skyldes primært, at den forventede merom-

kostning ved højere varighed vurderes meget lav

under de nuværende markedsforhold. Beslutnin-

gen om at stoppe udstedelserne af statsobligatio-

ner påvirker kun varigheden på gælden i begræn-

set omfang.

BERETNINGSKAPITLER


1INDENLANDSK LÅNTAGNING

I 2014 blev der udstedt statsobligationer for 103 mia. kr. Der var solid efterspørgsel fra både danske og internationale investorer. Fokus var på lange udstedelser, især det 10-årige løbetidssegment. I gennemsnit skete de nominelle obligationsudstedelser til en historisk lav rente på 1,1 pct. og en gennemsnitlig løbetid på godt 9 år. Efter-spørgslen i de enkelte løbetidssegmenter varierede over året, hvilket understreger vigtigheden af en bred lånevifte.

Store uventede budgetforbedringer i slut-ningen af 2014 medførte en opbygning af indeståendet på statens konto til et niveau, der vurderes betydeligt højere end nødven-digt. For at sikre kontinuitet i obligationsud-

stedelserne var det strategien at nedbringe kontoindeståendet gradvist frem for en kraftig reduktion i udstedelserne i 2015. Sig-tepunktet for udstedelser af indenlandske obligationer blev på den baggrund fastsat til 75 mia. kr. i 2015, mens sigtepunktet for udeståendet i skatkammerbevisprogrammet blev fastholdt på 30 mia. kr.

I lyset af valutaindstrømningen i begyndel-sen af året besluttede Finansministeriet efter indstilling fra Nationalbanken at stop-pe udstedelsen af statsobligationer indtil videre.

INDENLANDSK LÅNTAGNING I 2014

FINANSIERINGSBEHOVSigtepunktet for obligationsudstedelser blev i juni

2014 øget fra 75 mia. kr. til 100 mia. kr., mens ude-

ståendet i skatkammerbeviser blev fastholdt på 30

mia. kr. Det indebar en planlagt overfinansiering,

jf. tabel 1.1, for at imødegå et højt forventet finan-

sieringsbehov i 2015. I 2. halvår 2014 blev statens

finanser forbedret med omkring 50 mia. kr., hvil-

ket bl.a. skyldtes markant større engangsindtæg-

ter i slutningen af året som følge af omlægninger

af kapitalpension. Det forventede underskud blev

dermed vendt til et overskud, og overfinansierin-

gen blev betydeligt større end ventet.


SALG AF DANSKE STATSOBLIGATIONERI 2014 udstedte staten indenlandske obligationer

for 103 mia. kr. til kursværdi. Der var stor efter-

spørgsel fra både danske og internationale inve-

storer. Gennem hele året var der solide bud på

auktionerne med en gennemsnitlig bid-to-cover1,

der var lidt højere end i de forudgående år. Udste-

delserne var nogenlunde ligeligt fordelt over året,

jf. figur 1.1.

Der blev udstedt i alle låneviftepapirer, men

hovedparten af udstedelserne blev foretaget i

de lange løbetidssegmenter, især i det 10-årige

nominelle løbetidssegment, jf. tabel 1.2. Det resul-

terede i en gennemsnitlig restløbetid på obligati-

onsudstedelserne på 9,3 år. De nominelle udste-

delser skete til en gennemsnitlig effektiv rente på

1,1 pct., hvilket var historisk lavt.

De lave finansieringsomkostninger skyldtes

især, at renterne i de længere løbetidssegmenter

faldt kraftigt igennem året, jf. figur 1.2. Renteud-

1 1Forholdet mellem bud og solgt mængde på en auktion.

viklingen skal ses i lyset af, at forventningerne til

vækst- og inflationsudviklingen i euroområdet

aftog igennem året. Mod slutningen af året bi-

drog forventninger om et nyt opkøbsprogram fra

ECB til yderligere rentefald.

Rentefaldet i 2014 blev ledsaget af en yderlige-

re indsnævring af rentespændene til Tyskland for

de fleste eurolande, jf. figur 1.3. Faldet i perife-

rilandenes rentespænd afspejler den gradvise

strukturelle forbedring af landenes offentlige

finanser. Derudover kan de lave renter i kernelan-

dene have øget investorernes appetit på mere

Statens indenlandske finansieringsbehov

Tabel 1.1

Mia. kr.Medio

2014Ultimo

2014

Indenlandsk nettofinansieringsbehov 30 -21

Afdrag på indenlandsk langfristet statsgæld mv. 54 55

Udestående i skatkammerbeviser ved indgangen af året 32 32

Indenlandsk finansieringsbehov 116 66

Finansiering:

Udstedelser af indenlandske obligationer 100 103

Udestående i skatkammerbeviser ultimo året

30 30

Træk på statens konto1 -14 -66

Anm.: Medio 2014 er baseret på Budgetoversigt 1, maj 2014, og strategien for låntagningen udmeldt i juni 2014. Ultimo 2014 er endelige tal for finansieringsbehovet og låntag-ningen. Træk på statens konto er ekskl. påvirkning fra udenlandsk låntagning.

Kilde: Finansministeriet og egne beregninger.1. Negativt fortegn betyder overfinansiering.

Akkumulerede obligationsudstedelser i 2014

Figur 1.1

0102030405060708090

100110


Mia. kr.Mia. kr.

Anm.: Udstedelserne er opgjort til kursværdi.

Statens obligationsudstedelser i 2014 Tabel 1.2

Salg til kursværdi,

mia. kr.

Effektiv rente,

pct.Løbe tid,

år

2,5 pct. stående lån 2016 19,1 0,16 2,6

4,0 pct. stående lån 2019 13,7 0,72 5,5

1,5 pct. stående lån 2023 7,9 1,71 9,7

1,75 pct. stående lån 2025 42,6 1,38 11,2

4,5 pct. stående lån 2039 7,3 2,13 25,4

I alt, nominelle obligationer 90,6 1,11 9,3

0,10 pct. indekslån 2023 12,0 0,181 9,6

I alt 102,6 9,3

Anm.: De effektive renter er vægtet efter kursværdi. Løbetiderne er vægtet efter nominel værdi.

1. Effektiv realrente.


Effektive renter på nominelle obligationer i låneviften, 2014 Figur 1.2

-1,0

-0,5

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

3,0

2,5 pct. stående lån 2016 4 pct. stående lån 2019 1,5 pct. stående lån 2023

1,75 pct. stående lån 2025 4,5 pct. stående lån 2039

Pct.


Kilde: Bloomberg.

risikofyldte obligationer i deres søgen efter større

afkast. Det danske rentespænd til Tyskland var

fortsat blandt de laveste i Europa.

De danske statsrenter faldt betydeligt i begyn-

delsen af 2015, jf. boks 1.1, hvilket medførte et

negativt spænd til Tyskland for hele rentekurven.

10-årige statsrentespænd til Tyskland for udvalgte lande Figur 1.3

-100

0

100

200

300

400

500

600

700

Danmark Belgien Finland Frankrig Holland Italien Spanien

Basispoint

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

Anm.: Baseret på 10-årige parrenter.Kilde: Bloomberg.


Udvikling i den danske statsrentekurve, 2014

Figur 1.4

-0,5

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Primo Medio Ultimo

Pct.

Løbetid, år

Anm.: Primo: 2. januar 2014, medio: 1. juli 2014 og ultimo: 30. de-cember 2014. Extended Nelson-Siegel nulkuponrentekurve.

Kilde: RIO.

VARIERENDE EFTERSPØRGSEL PÅ TVÆRS AF LØBETIDSSEGMENTERDer lægges i statsgældspolitikken normalt vægt

på at have en bred lånevifte for at kunne imøde-

komme udsving i efterspørgslen. I begyndelsen

af 2014 var efterspørgslen koncentreret i de korte

løbetidssegmenter trods renter tæt på nul. Den

afdæmpede efterspørgsel efter lange obligationer

afspejlede bl.a., at mange investorer forventede,

at de kraftige kursfald på lange obligationer i slut-

ningen af 2013 ville fortsætte i 2014. Det medførte

en midlertidig overvægt af udstedelser i de korte

segmenter i årets første måneder.

I løbet af foråret skuffede de økonomiske nøg-

letal for euroområdet, hvilket var med til at skabe

forventninger om et lavt renteniveau over en læn-

gere periode. På den baggrund steg efterspørgs-

len efter de længere løbetidssegmenter, hvilket

medførte en udfladning af rentekurven, jf. figur

1.4. I løbet af 2. halvår blev udstedelsesfordelin-

gen bragt i overensstemmelse med strategien om

hovedsageligt at udstede i de længere løbetids-

segmenter.

SALG AF SKATKAMMERBEVISERUdeståendet i skatkammerbeviser var 30 mia.

kr. ultimo 2014, hvilket var i overensstemmelse

med det fastsatte sigtepunkt. Efterspørgslen var

generelt høj, især fra udenlandske investorer, og

der blev stort set igennem hele året udstedt til

negative renter. Den store interesse fra udlandet

skyldtes primært, at investorer har kunnet opnå

Markedsudvikling i begyndelsen af 2015 Boks 1.1

To begivenheder dominerede udviklingen på de euro-

pæiske statsgældsmarkeder i begyndelsen af 2015.

Den 15. januar valgte den schweiziske centralbank at

ophæve minimumskursen på 1,2 franc pr. euro. Samtidig

satte centralbanken renten på bankernes marginale

indskud ned med 50 basispoint til -0,75 pct.1 Ophævel-

sen af minimumskursen resulterede i høj volatilitet på de

finansielle markeder og en styrkelse af den schweiziske

valuta.

Den 22. januar annoncerede ECB, at det eksisterende

opkøbsprogram udvides til også at omfatte statsobliga-

tioner og statsgaranterede obligationer. De samlede

månedlige opkøb ventes at blive på 60 mia. euro og vil

som minimum fortsætte til september 2016. Målet med

opkøbene er at lette husholdningers og virksomheders

adgang til billig finansiering for derigennem at stimu-

lere økonomien i en situation, hvor de pengepolitiske

renter befinder sig tæt på nul, og prisstigningstakten er

et stykke fra ECB’s inflationsmålsætning.2 Beslutningen

om at udvide opkøbsprogrammet var ventet i markedet,

men størrelsen af programmet overgik markedsforvent-

ningerne.

De danske statsrenter er faldet betydeligt på tværs af

alle løbetider i forhold til niveauet ultimo 2014, jf. figur.

Øget valutaindstrømning i begyndelsen af året førte til,

at Nationalbanken satte de pengepolitiske renter ned,

hvilket resulterede i lavere statsrenter for de korte lø-

betider. Finansministeriet besluttede, efter indstilling fra

Nationalbanken, at stoppe udstedelserne af statsobliga-

tioner den 30. januar 2015. Det bidrog til lavere renter og

et negativt spænd til Tyskland for hele rentekurven.

Dansk statsrentekurve, ultimo 2014 og medio februar 2015

-2,0

-1,5

-1,0

-0,5

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30

Ultimo december 2014 Medio februar 2015

Pct.

Løbetid, år

Anm.: Extended Nelson-Siegel nulkuponrentekurve.Kilde: RIO.

1. Se pressemeddelelse fra den schweiziske centralbank den 15. januar 2015.

2. Se pressemeddelelse fra ECB den 22. januar 2015.


Skatkammerbevisrente og merafkast for dollarinvestorer

Figur 1.5

-0,3

-0,2

-0,1

0,0

0,1

0,2

0,3

0,4

Skatkammerbevisrente Merafkast, dollarinvestorer

Pct. p.a.


Anm.: Merafkast, dollarinvestorer er beregnet som forskellen mellem afkast af valutaswap kombineret med skatkam-merbevis fratrukket afkast af amerikansk T-bill, begge med løbetider på 3 måneder. Renten på skatkammerbeviser er interpoleret lineært for 3-månederspunktet. Renterne er angivet som den årlige effektive rente. Afkast fra valuta-swap er beregnet som spotkurs i forhold til 3-måneders terminskurs for kroner over for dollar på annualiseret basis.

Kilde: Bloomberg, Nordea Analytics og egne beregninger.

Statens opkøb og fondenes nettoopkøb i 2014 Tabel 1.3

Mio. kr., kursværdi StatenDen Sociale

Pensionsfond

Fonden for forebyggelse

og fastholdelse

Danmarks Innovations -

fondOpkøb fra

markedet, i alt

2,0 pct. stående lån 2014 6.163 -327 45 76 5.957

4,0 pct. stående lån 2015 2.715 -2.715 106 106

3,0 pct. stående lån 2021 1.949 2.466 4.415

1,5 pct. stående lån 2023 586 480 1.066

7,0 pct. stående lån 2024 308 308

I alt, indenlandske statspapirer 8.877 -199 152 3.021 11.852

Anm.: Negativt fortegn betyder nettosalg.

et merafkast på 10-20 basispoint ved at swappe

dollar til kroner og placere kronebeløbet i danske

skatkammerbeviser i forhold til placering direkte

i amerikanske skatkammerbeviser (T-bills), jf. figur

1.5.2

2 For mere baggrund om skævheden i valutaswapmarkedet mellem kroner og dollar se Mindested, Toftdahl og Risbjerg, Det danske pen-gemarked ved lave renter, Danmarks Nationalbank, Kvartalsoversigt, 4. kvartal 2012, Del 1.

OPKØB I 2014Der blev i 2014 afholdt regelmæssige opkøbsauk-

tioner i 2 pct. stående lån 2014 og 4 pct. stående

lån 2015. Behovet for statslige opkøb i de korteste

papirer var begrænset, da der var ekstraordinær

efterspørgsel efter papirerne fra udenlandske

investorer som følge af skævheden i dollarswap-

markedet, jf. ovenfor.

De statslige fondes placeringsbehov blev dæk-

ket af mindre opkøb i de længere løbetidsseg-

menter, jf. tabel 1.3.

BRED INVESTORBASE I DANSKE STATSPAPIRERDanske statsobligationer er ejet af en bred kreds

af investorer, og udstedelser i flere forskellige

løbetidssegmenter bidrager til diversifikation af

investorbasen. Som i tidligere år udgjorde den

indenlandske forsikrings- og pensionssektor samt

udenlandske investorer de to største investor-

grupper, jf. figur 1.6. Forsikrings- og pensionssek-

toren har en særlig høj ejerandel i det 30-årige

løbetidssegment.

Udenlandske investorer har store ejerandele i

alle statspapirer til og med det 10-årige segment,

herunder i den inflationsindekserede obligation.

Den udenlandske ejerandel er øget i de seneste

år. I 2011-12 steg efterspørgslen efter danske

statsobligationer som følge af statsgældskrisen i


Europa, jf. figur 1.7. Flere institutionelle investorer,

især uden for Europa, oprettede i den periode

nye investeringsmandater i danske statspapirer.

Særligt investering af centralbankernes valutare-

server blev som en følge af krisen diversificeret til

mindre statspapirmarkeder med høj kreditværdig-

hed. I 2013 blev usikkerheden på de europæiske

statspapirmarkeder gradvist reduceret, hvilket

Ejerandele i indenlandske statspapirer fordelt på løbetidssegmenter, ultimo 2014 Figur 1.6

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

100

0

25

50

75

100

125

150

175

200

225

250

Udland Forsikring og pension Banker Investeringsforeninger mv.

Mia. kr. Pct.

Skatkammer-beviser

< 1 år 2-årig 5-årig 10-årig 10-årig indeks

30-årig Samlet(højre akse)

Anm.: Ejerandelen er beregnet ud fra nominelle beholdninger. Statslige fondes beholdninger er ekskluderet. Investeringsforeninger mv. svarer til kategorien Andre finansielle formidlere m.m. i værdipapirstatistikken, mens Banker svarer til MFI-sektoren.


Udenlandsk ejerandel i danske statspapirer

Figur 1.7

30

32

34

36

38

40

42

44

46

Pct.

2009 2010 2011 2012 2013 2014


betød, at udenlandske investorer ikke i samme

grad anvendte Danmark som sikker havn. Reduk-

tionen i den udenlandske ejerandel fra slutningen

af 2012 til midten af 2013 blev delvist genoprettet

i 2014. Samlet set er den udenlandske ejerandel

øget med ca. 10 procentpoint siden begyndelsen

af 2011.

UDSTEDELSESSTRATEGI FOR 2015

I 2015 skønnes et finansieringsbehov på 135 mia.

kr., primært som følge af afdrag på indenlandsk

gæld, jf. tabel 1.4. Den uventede forbedring af sta-

tens finanser i slutningen af 2014 betød, at statens

likviditetsberedskab, i form af indeståendet på

statens konto i Nationalbanken, steg til 213 mia.

kr. ved udgangen af 2014. Det niveau vurderes

betydeligt højere end nødvendigt. Ved indgangen

til 2015 var sigtepunktet for udstedelser af inden-

landske obligationer 75 mia. kr., og sigtepunktet

for udeståendet i skatkammerbevisprogrammet

30 mia. kr. ultimo året. Det indebar et forventet

træk på statens konto på 30 mia. kr. i 2015.

Den 30. januar 2015 besluttede Finansministe-

riet, efter indstilling fra Nationalbanken, at stoppe


udstedelsen af statsobligationer indtil videre. I

lyset af valutasituationen blev det ikke længere

vurderet hensigtsmæssigt at foretage en flerårig

aftrapning af de senere års oversalg. Hensigten

med at indstille udstedelsen af statsobligationer

var at reducere de længere rentespænd for at be-

grænse valutaindstrømningen.3 Der udmeldes en

ny strategi for salget af statsobligationer, når det

besluttes at genoptage udstedelserne. Indeståen-

det på statens konto er mere end tilstrækkeligt til

at dække finansieringsbehovet frem til udgangen

af 2015. Såfremt der ikke udstedes yderligere

statsobligationer i 2015, forventes indeståendet

på statens konto ultimo året at være omkring 100

mia. kr.

3 Nationalbankens nedsættelser af de pengepolitiske renter havde ud-videt det negative spænd mellem pengemarkedsrenterne i Danmark og euroområdet, mens rentespændene for statsobligationer imidler-tid fortsat var positive i de længere løbetidssegmenter, jf. pressemed-delelse 30. januar 2015.

Statens indenlandske finansieringsbehov

Tabel 1.4

Mia. kr. 2014 2015

Indenlandsk nettofinansieringsbehov -21 34

Afdrag på indenlandsk langfristet statsgæld mv. 55 72

Udestående i skatkammerbeviser ved indgangen af året 32 30

Indenlandsk finansieringsbehov 66 135

Finansiering:

Udstedelse af indenlandske obligationer

103 7 (75)

Udestående i skatkammerbeviser ultimo året 30 30 (30)

Træk på statens konto1 -66 98 (30)

Anm.: Træk på statens konto er ekskl. påvirkning fra uden-landsk låntagning. For finansiering af 2015 svarer tallene i parentes til udmeldingen i Statsgældspolitikken, Strategi 2015, 16. december 2014. Tallene uden parentes svarer til finansieringsfordelingen i det tilfælde, hvor der ikke ud-stedes yderligere statsobligationer i 2015. Inden salget af statsobligationer blev stoppet, var der udstedt statsobliga-tioner for 7 mia. kr. til kursværdi.

Kilde: Budgetoversigt 3, december 2014 og egne beregninger.1. Negativt fortegn betyder overfinansiering.

Opkøb og ombytninger

Der kan foretages opkøb, såfremt markedspri-

serne vurderes fair, fx i forhold til priserne på

statens udstedelser. Der kan som udgangspunkt

ikke købes op i primære låneviftepapirer. Opkøb

sker via auktioner, tap eller ombytningsauktioner.

I 2015 holdes regelmæssige opkøbsauktioner i 4

pct. stående lån 2015.


2UDENLANDSK LÅNTAGNING

I 2014 optog staten et 3-årigt lån på 1,5 mia. dollar. Lånet blev swappet til 1,1 mia. euro, svarende til 8,1 mia. kr. Statens udenlandske gæld blev som følge af afdrag på 26 mia. kr. nedbragt.

Ved indgangen til 2015 var det strategien at optage et udenlandsk lån med slutekspo-

Statens udenlandske gæld Figur 2.1

0

25

50

75

100

125

150

2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014

Mill

iard

er

Mia. kr.

Anm.: Ekskl. valutaswaps indgået i forbindelse med genudlån til Danmarks Skibskredit A/S.

nering i euro for op til 10 mia. kr. Strategien indebar en nedbringelse af den udenland-ske gæld som følge af udenlandske afdrag på 21 mia. kr. Den 30. januar 2015 blev udstedelse af udenlandske obligationslån stoppet indtil videre som følge af valutaind-strømningen.

UDENLANDSK LÅNTAGNING I 2014

Statens udenlandske låntagning bestod i 2014 af

et 3-årigt lån på 1,5 mia. dollar, jf. boks 2.1. Lånet

er i tråd med de seneste års strategi om årligt at

optage ét udenlandsk lån med sluteksponering i

euro på op til 10 mia. kr. Med samlede forfald af

udenlandske obligationslån og swaps i 2014 på

knap 26 mia. kr. blev statens bidrag til valutareser-

ven1 nedbragt fra knap 70 mia. kr. ultimo 2013 til

53 mia. kr. ultimo 2014, jf. figur 2.1.

UDSTEDELSE AF COMMERCIAL PAPERDer udstedes Commercial Paper i et begrænset

omfang gennem statens to Commercial Paper-

1 Svarer til statens udenlandske gæld ekskl. valutaswaps indgået i forbindelse med genudlån til Danmarks Skibskredit A/S.


programmer, det amerikanske USCP-program og

det europæiske ECP-program. Det samlede ude-

stående i programmerne var i 2014 på omkring 5

mia. kr., hvilket var på linje med de foregående år.

Udstedelserne i begge programmer var primært

i dollar. Det skyldes, at skævheder i valutaswap-

markedet i store dele af året gav staten en fordel

ved at udstede i dollar kombineret med en valuta-

swap til euro frem for at udstede direkte i euro. En

udvidelse af skævheden i terminsmarkedet betød,

at udstedelserne i 2. halvdel af 2014 blev foreta-

get til negative renter efter swappen til euro, jf.

figur 2.2.

Ændringer i USCP-programmet i 2015I januar 2015 blev det juridiske grundlag for US-

CP-programmet opdateret. Det skete i forbindelse

med, at Bank of America erstattede JP Morgan

som Issuer and Payer Agent. Antallet af dealere i

programmet blev samtidig øget fra tre til fem. De

to nye dealere er Citibank og Goldman Sachs, jf.

kapitel 5.

Udstedelse af dollarlån i marts 2014 Boks 2.1

Staten foretog den 11. marts 2014 en syndikeret udstedelse

af et 3-årigt lån på 1,5 mia. dollar. Lead managers i syndike-

ringen var BNP Paribas, HSBC, J.P. Morgan og Nordea. Den

effektive rente i dollar var 0,9 pct., svarende til 2 basispoint

under mid-swaprenten eller 13 basispoint over en tilsvaren-

de amerikansk statsobligation.

Syndikatbankerne blev på linje med tidligere år anmodet

om at stille en pris på en valutaswap med en notionel værdi

på 0,5 mia. dollar. Der blev indgået en swap med den bank,

der stillede den bedste pris. Den resterende del af lånet blev

swappet med Nationalbanken på samme vilkår. Låneprove-

nuet blev derved swappet til 1,1 mia. euro med en effektiv

3-årig rente i euro på 0,48 pct., hvilket var på niveau med

renterne på udstedelser med tilsvarende løbetid i Holland

og Frankrig.

Investorinteressen for udstedelsen var stor. Centralban-

ker og offentlige institutioner aftog størstedelen af udstedel-

sen, og den geografiske fordeling var bred med deltagelse

af investorer fra store dele af verden, jf. figuren nedenfor.

Fordelingafinvestorerpåtypeoggeografi

Type Geografi

Central-banker

og offentlige

institu-tioner70 pct.

Porte-følje-

forvaltere17 pct.

Banker 9 pct.

Virksom-heder5 pct.

Europa, Mellem-østen

og Afrika 44 pct.

Asien 30 pct.

Nord- og Syd-

amerika26 pct.

Renten på 1-mdrs. Commercial Paper- udstedelser i dollar efter swap til euro

Figur 2.2

-25

-20

-15

-10

-5

0

5

10

15

20Basispoint


Anm.: Punkterne angiver faktiske udstedelser.


Udenlandske forfald Tabel 2.1

Mia. kr. 2015 2016 2017

Eurolån 11,2 9,3 -

Dollarlån 10,2 8,6 8,1

Svensk kronelån - 2,2 -

I alt 21,3 20,1 8,1

Anm.: Inkl. valutaswaps knyttet til de enkelte lån, men ekskl. valu-taswaps indgået i forbindelse med genudlån til Danmarks Skibskredit A/S.

UDSTEDELSESSTRATEGI FOR 2015

Staten optager udenlandske lån af hensyn til

valutareserven. Normen for den udenlandske

låntagning indebærer, at staten som udgangs-

punkt optager gæld i udenlandsk valuta svarende

til afdragene på den udenlandske gæld. Der kan

afviges fra udgangspunktet i tilfælde af, at Natio-

nalbanken ønsker en opbygning eller nedbringel-

se af valutareserven.

Som udgangspunkt er det strategien årligt at

udstede et syndikeret udenlandsk lån med slut-

eksponering i euro for op til 10 mia. kr. Som følge

af valutaindstrømningen i begyndelsen af året

blev det besluttet, at udstedelse af udenlandske

obligationslån stoppes ind til videre. Det er fortsat

strategien at udstede Commercial Paper i samme

omfang som i de foregående år.

Med samlede afdrag på 21 mia. kr., jf. tabel 2.1,

ventes den udenlandske gæld nedbragt yderlige-

re i 2015.


3GÆLD OG RENTEUDGIFTER

Overskuddet på statens finanser i 2014 medførte et fald i statsgælden fra 26 pct. af BNP i 2013 til 24 pct. af BNP i 2014. Gælden er lav sammenlignet med andre EU-lande, hvilket er medvirkende til, at danske stats-papirer har den højest mulige kreditvurde-ring (AAA/Aaa) hos de største internationale

Statsgælden Figur 3.1

0

5

10

15

20

25

30

35

40

45

Statsgæld Statsgæld korrigeret for genudlån

Pct. af BNP

0201 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

FORTSAT LAV STATSGÆLD I 2014

Den danske statsgæld har den højest mulige

kreditvurdering (AAA/Aaa) hos de største inter-

nationale kreditvurderingsbureauer1, hvilket bl.a.

skyldes gældens lave niveau og sammensætning

med lange passiver. De sidste to års fald i stats-

gælden som andel af BNP er en vending i forhold

til gældsopbygningen under finanskrisen, jf. figur

3.1. En del af statsgælden afspejler låntagning på

vegne af statslige selskaber. Korrigeret for disse

genudlån var statsgælden 19 pct. af BNP i 2014.

1 Se bilagstabel 8.1 og 8.2 for et overblik over de aktuelle ratings fra Moody’s, Standard & Poor’s, DBRS Rating og Fictch Ratings.

kreditvurderingsbureauer. Statens rente-omkostninger var 0,8 pct. af BNP i 2014. Det er et fald i forhold til 2013, hvilket både skyldes gældsreduktionen og lavere finan-sieringsomkostninger.


STATSGÆLDENS SAMMENSÆTNING

Statsgælden opgøres som den nominelle værdi

af statens indenlandske og udenlandske gæld fra-

trukket indeståendet på statens konto i Danmarks

Nationalbank og aktiverne i de tre statslige fonde,

jf. tabel 3.1.

INDENLANDSK GÆLD OG STATENS KONTOStatsgælden faldt i 2014 som følge af overskud

på statens finanser. På trods af overskuddet steg

den indenlandske gæld. Det skyldtes en stor

overfinansiering i 2014, jf. kapitel 1, som medførte

en betydelig stigning i indeståendet på statens

konto.

Udeståendet i indenlandske obligationer er

karakteriseret ved en forholdsvis lang restløbetid,

jf. figur 3.2. Det afspejler de seneste års strategi

om at foretage hovedparten af udstedelserne i de

lange løbetidssegmenter. Det har bidraget til at

reducere statens rente- og refinansieringsrisiko.

Hovedparten af den indenlandske gæld består

af obligationslån med fast rente. Skatkammer-

bevisprogrammet og den inflationsindekserede

obligation udgør en mindre andel. Derudover har

staten et mindre udestående i renteswaps, hvor

der betales en variabel rente.

UDENLANDSK GÆLDStatens udenlandske gæld blev reduceret med 17

mia. kr. i 2014 og udgjorde 59 mia. kr. ved udgan-

Statsgældens sammensætning Tabel 3.1

Mia. kr., ultimo året 2012 2013 2014

Indenlandsk gæld 668 664 698

Udenlandsk gæld 90 76 59

Sikkerhedsstillelse for swaps1 - 4 4

Statens konto i Danmarks Nationalbank -162 -162 -213

Den Sociale Pensionsfond -93 -82 -75

Danmarks Innovationsfond -14 -12 -14

Fonden for forebyggelse og fastholdelse -2 -1 -1

Statsgæld 487 487 458

Statsgæld, pct. af BNP 26,1 25,8 24,0

Anm.: Positivt fortegn angiver et passiv. Negativt fortegn angiver et aktiv. Statens konto er opgjort inkl. fondenes kontoindestående. Den indenlandske gæld er gæld eksponeret i kroner, og udenlandsk gæld er gældseksponering i udenlandsk valuta.

Kilde: Statsregnskab 2012 og 2013. Tal for 2014 er foreløbige tal fra statens bogføring.1. Gældsposten modsvares af et tilsvarende højere indestående på statens konto som følge af sikkerhedsstillelsen på swapporteføljen.

Forfaldsprofil for indenlandske statspapirer, ultimo 2014

Figur 3.2

0

20

40

60

80

100

120

140

15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 … 39

Nominelle obligationer SkatkammerbeviserIndeksobligation

Mia. kr.

Anm.: Ekskl. valutaswaps indgået i forbindelse med genudlån til Danmarks Skibskredit A/S. I beregningen af afdraget på indeksobligationen er der antaget en årlig inflation på 2 pct.


Den udenlandske gælds forfaldsprofil og udstedelsesvaluta, ultimo 2014 Figur 3.3

Forfaldsprofil Udstedelsesvaluta

0

5

10

15

20

25

30

2015 2016 2017

Mill

iard

er

Obligationer Commercial Papers

Mia kr.

Dollar59 pct.

Euro38 pct.

Svenske kroner4 pct.

Anm.: Ekskl. valutaswaps til Danmarks Skibskredit A/S.

Statsgælden og renteudgifter, andel af BNP

Figur 3.4

2002

2008

2012

2014

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

0 5 10 15 20 25 30 35 40Statsgælden, pct.

Renteudgifter, pct.

Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og egne beregninger.

gen af 2014.2 Gælden forfalder inden for de kom-

mende tre år, jf. figur 3.3, venstre. Det skyldes, at

udstedelserne i de seneste år er foretaget i 3-åri-

ge frem for længere løbetider. Med et faldende

udenlandsk udstedelsesomfang medfører udste-

delser i kortere løbetidssegmenter, at papirerne

fortsat kan opbygges til benchmark-størrelse.

Lidt over halvdelen af den udenlandske gæld

er udstedt i dollar, jf. figur 3.3, højre. Lån i andre

valutaer end euro kombineres med valutaswaps

til euro. Det indebærer, at den udenlandske gæld

har en lav valutakursrisiko.3

LAVE RENTEOMKOSTNINGER

Selv om statsgælden steg fra 2008 til 2012, blev

renteudgifterne fastholdt på et lavt niveau som

følge af det kraftige rentefald i perioden, jf. figur

3.4. De seneste to år er renteudgifterne faldet

yderligere som følge af faldende statsgæld og

yderligere rentefald. Samlet udgjorde renteudgif-

terne på statsgælden 15,7 mia. kr., svarende til 0,8

pct. af BNP i 2014, jf. tabel 3.2.

2 Udover lån optaget af hensyn til valutareserven på 53 mia. kr. har staten udenlandsk gæld for 6 mia. kr. som følge af valutaswaps fra kroner til dollar. Det skyldes, at genudlån i dollar til Danmarks Skibs-kredit A/S finansieres ved indenlandske udstedelser kombineret med valutaswap til dollar.

3 Danmark fører fastkurspolitik over for euroen.


GENUDLÅN OG STATSGARANTIER

Staten yder genudlån og statsgarantier til en

række statslige selskaber. Genudlån og garantier

bidrager til bedre lånevilkår for selskaberne som

følge af statens høje kreditværdighed. I løbet af de

senere år er finansieringsformen gradvist skiftet

fra garantier mod genudlån. Det skyldes, at finan-

sieringsomkostningerne normalt er lavere ved

genudlån, da lånet finansieres via udstedelse af

statsobligationer, der har betydeligt højere likvidi-

tet end tilsvarende statsgaranterede udstedelser

fra selskaberne. De statslige selskaber kombinerer

typisk genudlån med indgåelse af derivatkontrak-

ter med kommercielle banker. Det giver mulighed

for bedre risikostyring samtidig med, at de lave

finansieringsomkostninger ved genudlån udnyttes,

jf. kapitel 6.

GENUDLÅN OG STATSGARANTIER I 2014Det samlede udestående i genudlån var omtrent

uændret fra 2013 til 2014 på knap 100 mia. kr.,

jf. tabel 3.3. Staten ydede genudlån for 15,5 mia.

kr. i 2014, hvilket svarede til afdrag og førtidsind-

frielser. Hovedparten af genudlånene blev ydet

til Energinet.dk, Eksport Kredit Fonden, Metro-

selskabet og A/S Storebælt. Finansiel Stabilitet

A/S, der i disse år afvikler sine aktiviteter, havde

i 2014 store førtidsindfrielser og afdrag. Fra at

have været et af de selskaber med den største

portefølje af genudlån under finanskrisen, var

selskabets udestående i genudlån nedbragt til

5,3 mia. kr. ultimo 2014.

I 2014 blev der arbejdet på at ensrette gen-

udlånsaftalerne, så enkelte selskabers adgang til

genudlån ikke adskiller sig fra standardordnin-

gen. I den forbindelse er der indgået aftale med

Danmarks Radio og Eksport Kredit Fonden om,

at deres adgang til henholdsvis parrentelån og

serielån erstattes af ordinære genudlån.

Beslutningen i januar 2015 om at stoppe salget

af statsobligationer påvirker ikke de statslige

selskabers mulighed for at optage genudlån.

Genudlån finansieres med træk på statens konto,

og den afledte effekt på statens renterisiko indgår

i statens konsoliderede risikostyring.

Førtidsindfrielse af lån til IslandI samarbejde med de øvrige nordiske lande

ydede Danmark et bilateralt lån til Island i 2010.

I juli 2014 blev den resterende del af lånet, som i

udgangspunktet løb til 2021, førtidsindfriet. Island

havde i dagene op til indfrielsen udstedt et 6-årigt

lån i euro med en rente, der var ca. 1 procent-

point lavere end renten på lånene fra de nordiske

lande.

Rentebetalinger på statsgælden Tabel 3.2

Mia. kr. 2012 2013 2014

Indenlandsk gæld 22,3 21,5 19,8

Udenlandsk gæld 2,0 1,4 0,9

Renteswaps, netto -2,5 -2,6 -2,5

Statens konto i Nationalbanken1 -0,2 0,0 0,0

Statslige fonde -4,3 -3,6 -2,5

Statsgælden 17,2 16,7 15,7

Statsgælden, pct. af BNP 0,9 0,9 0,8

Statsgælden, korrigeret for genudlån 14,4 13,8 13,4

Statsgælden, korrigeret for genudlån, pct. af BNP 0,8 0,7 0,7

Anm.: Et positivt fortegn angiver en renteudgift. Et negativt fortegn angiver en renteindtægt.Kilde: Statsregnskab 2012 og 2013. Tal for 2014 er foreløbige tal fra statens bogføring.1. I 2014 blev statens indestående i Nationalbanken forrentet med foliorenten. Fremover ændres forrentningen af statens indestående i perio-

der med negativ indskudsbevisrente, så indestående op til 100 mia. kr. forrentes med foliorenten, og indestående over 100 mia. kr. forrentes med indskudsbevisrenten.


Genudlån i 2014 Tabel 3.3

Mia. kr., nominel værdiBeholdning ultimo 2013

Bruttooptag i 2014

Afdrag og førtids-indfrielser i 2014

Beholdning, ultimo 2014

Eksport Kredit Fonden 14,8 3,3 1,5 16,7

Energinet.dk 12,6 3,8 - 16,3

A/S Storebælt 13,8 2,5 0,6 15,7

Udviklingsselskabet By og Havn 11,8 1,4 1,4 11,8

A/S Øresund 9,8 0,5 - 10,3

Metroselskabet 5,2 1,9 - 7,1

Danmarks Skibskredit A/S1 7,3 - 1,3 6,7

Finansiel Stabilitet A/S 12,9 - 7,5 5,3

Danmarks Radio 3,3 0,3 0,4 3,2

Irland 3,0 - - 3,0

Femern A/S 1,1 1,3 0,8 1,6

A/S Femern Landanlæg 0,4 0,2 0,1 0,5

Statens Serum Institut 0,4 - - 0,4

Sund og Bælt Holding A/S 0,5 0,3 0,4 0,4

Island 1,5 - 1,5 -

Nordsøfonden - - - -

Ring 3 Letbane I/S - - - -

I alt 98,2 15,4 15,4 99,0

1. Ændringen i beholdningen fra 2013 til 2014 er ikke identisk med nettoafdraget i 2014, hvilket skyldes bevægelser i dollarkursen over året.

Lånegarantier administreret af Nationalbanken på vegne af staten

Tabel 3.4

Ultimo 2014 Mia. kr. Pct. af BNP

Øresundsbro Konsortiet

15,9 0,8

A/S Storebælt 8,9 0,5

DSB 5,4 0,3

Danmarks Radio 0,8 0,0

A/S Øresund 0,5 0,0

Sund og Bælt Holding A/S

0,0 0,0

I alt 31,6 1,7

1. Anm.: Tallene er inkl. garanterede swaps. Lån optaget af Øre-sundsbro Konsortiet er garanteret af den danske og svenske stat med solidarisk hæftelse.

Statslige garantier

Staten ydede i 2014 garantier på nye lån til DSB

for 0,9 mia. kr. og til Øresundsbro Konsortiet for

1,5 mia. kr. Ved udgangen af 2014 administrerede

Nationalbanken statslige lånegarantier på vegne

af staten for 31,6 mia. kr., jf. tabel 3.4, hvilket er

4,8 mia. kr. lavere end året før.

ANDRE GÆLDSBEGREBER

I internationale gældssammenligninger benyttes

ofte den offentlige sektors bruttogæld, ØMU-gæl-

den. ØMU-gælden har de seneste år ligget

væsentligt under stabilitets- og vækstpagtens

grænse på 60 pct. af BNP. Ved udgangen af 2014

udgjorde Danmarks ØMU-gæld 45 pct. af BNP,

hvilket er lavt i forhold til andre EU-lande, jf. figur

3.5. Forskellen mellem statsgælden og ØMU-gæl-

den afspejler hovedsageligt, at kommunernes


gæld på omkring 6 pct. af BNP indregnes, og at

indeståendet på statens konto på ca. 10 pct. af

BNP ikke modregnes i ØMU-gælden.

Nettogælden, der omfatter alle finansielle ak-

tiver og passiver i den samlede offentlige sektor,

var 7 pct. af BNP, hvilket også er meget lavt i inter-

national sammenligning.

ØMU-gæld for udvalgte EU-lande, ultimo 2014 Figur 3.5

0

25

50

75

100

125

150

175

200S

veri

ge

Dan

ma

rk

Fin

lan

d

Ho

llan

d

Tys

klan

d

Øst

rig

Sto

rbri

tan

nie

n

Fran

krig

Sp

anie

n

Bel

gie

n

Irla

nd

Po

rtu

ga

l

Ital

ien

Græ

ken

lan

d

Pct. af BNP

Kilde: EU-kommissionens vinterprognose, februar 2015.


4MARKEDSRISIKO

Statsgælden har en høj varighed. Det sikrer en robust gældstruktur, hvor rentestignin-ger vil slå langsomt igennem på statens ren-teomkostninger. Under normale omstæn-digheder er en høj varighed forbundet med en forventet meromkostning i forhold til en lavere varighed. I det nuværende rentemiljø vurderes den forventede meromkostning at

Varighedsudviklingi2014 Figur 4.1

10,0

10,5

11,0

11,5

12,0

12,5

13,0

13,5

14,0

Daglig Gennemsnit

År


Anm.: Varigheden er opgjort uden diskontering og beregnet på den konsoliderede portefølje, dvs. passiver fratrukket aktiver, herunder genudlån til de statslige selskaber.

være meget lav. Derfor fastholder staten en høj varighed i 2015. Sigtepunktet for den gennemsnitlige varighed for 2015 fastsæt-tes til 12,5 år ± 1 år. Beslutningen om at stoppe udstedelserne af statsobligationer påvirker kun varigheden på gælden i be-grænset omfang.

MARKEDSRISIKO I 2014

Udstedelsespolitikken var i 2014 rettet mod at sik-

re en lav refinansieringsrisiko gennem udstedelse

af statsobligationer med lang løbetid. Det resul-

terede i en gennemsnitlig varighed på statsgæld-

sporteføljen på 12,0 år i 2014, jf. figur 4.1.1 Det er

i den øvre del af båndet på 11,5 år ± 1 år, der blev

fastsat ved indgangen til året.

Styringen af statsgældens renterisikoprofil er

som udgangspunkt adskilt fra udstedelsespolitik-

ken gennem indgåelse af renteswaps. I 2014 vur-

deredes det ikke fordelagtigt for staten at modgå

stigningen i varigheden med renteswaps.

1 Varigheden opgøres uden diskontering og beregnes på den konsoli-derede portefølje, dvs. passiver fratrukket aktiver, herunder genudlån til de statslige selskaber.


STRATEGI FOR MARKEDSRISIKOSTYRING I 2015

LAVE RENTER FOR ALLE LØBETIDERDen høje varighed på statsgældsporteføljen sikrer

staten en lav renterisiko, men vil under normale

markedsforhold være forbundet med en forven-

tet meromkostning i forhold til en portefølje med

lavere varighed. I det aktuelle rentemiljø vurde-

res det dog hensigtsmæssigt at fastholde en høj

varighed.

Statsrenter for alle løbetider er ultimo januar

2015 meget lave, jf. figur 4.2, venstre. De lave lan-

ge renter betyder, at en høj varighed kan opnås

til lave omkostninger. På trods af de lave lange

renter er den umiddelbare besparelse ved at

reducere varigheden, udtrykt ved hældningen på

rentekurven, tæt på gennemsnittet siden 1999, jf.

figur 4.2, højre. Hvorvidt en reduktion af varighe-

den er fordelagtig afhænger dog ikke kun af den

kortsigtede besparelse, men også af den forvente-

de besparelse og risiko på mellemlangt sigt.

ESTIMEREDE LØBETIDSPRÆMIER ER MEGET LAVE I DET NUVÆRENDE RENTEMILJØDen forventede meromkostning ved en høj frem

for en lav varighed kan udtrykkes ved løbetids-

præmien.2 Løbetidspræmier kan ikke observeres

direkte i markedet, men beror på en modelbase-

ret fremskrivning af renter. Ved udgangen af janu-

ar 2015 var estimatet for den 10-årige løbetids-

præmie omkring 0 basispoint, jf. figur 4.3, venstre.

Det aktuelle niveau for den 10-årige løbetidspræ-

mie er usædvanligt lavt, jf. figur 4.3, højre. Vurde-

ringen er i tråd med estimater af løbetidspræmier

i andre valutaer.3

Med løbetidspræmier omkring nul er der ingen

forventet besparelse ved at reducere porteføljens

varighed. En reduktion af varigheden, fx via ind-

gåelse af renteswaps, vil imidlertid øge risikoen

på statens renteudgifter på mellemlangt sigt. I ly-

set heraf fastsættes sigtebåndet for den gennem-

2 Løbetidspræmien for en given løbetid kan defineres som forskellen mellem det aktuelle niveau for den observerbare rente med den givne løbetid og det aktuelle forventede (geometriske) gennemsnit af de korte renter over den givne løbetid. En positiv løbetidspræmie indebærer, at udstedelse af lange frem for korte obligationer er forbundet med en forventet meromkostning for staten, jf. kapitel 9 i Statens Låntagning og Gæld 2013.

3 Løbetidspræmien på 10-årige amerikanske statsobligationer estime-res ifølge Adrian, Crump og Moench fra Federal Reserve Bank of New York til at være ca. -10 basispoint ultimo 2014, mod et gennemsnit på ca. 160 basispoint siden 1961. Estimaterne offentliggøres løbende på Federal Reserve Bank of New Yorks hjemmeside. Metoden er be-skrevet i T. Adrian, R. Crump og E. Moench (2013), “Pricing the Term Structure with Linear Regressions”, Journal of Financial Economics 110:1, s. 110-138. 10-årige løbetidspræmier i euroområdet har været negative i hovedparten af perioden siden begyndelsen af 2012, jf. W. Lemke og A. Vladu (2014), “A shadow-rate term structure model for the euro area”, konferencepapir, ECB.

Danskestatsrenteroghældningpårentekurven Figur 4.2

Danske statsrenter Spænd mellem 10- og 2-årige renter

-1

0

1

2

3

4

5

6

7

1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015

2-årig 5-årig 10-årig

Pct.

-50

0

50

100

150

200

250

1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015

Spænd (10 år - 2 år) Gennemsnit

Basispoint

Anm.: Månedlige nulkuponrenter fra januar 1999 til januar 2015.Kilde: Bloomberg og RIO.


Estimerede løbetidspræmier Figur 4.3

Løbetidspræmier på tværs af løbetider 10-årig løbetidspræmie

-50

0

50

100

150

200

250

300

0 5 10 15 20 25 30Langsigtsniveau Januar 2015

Basispoint

Løbetid, år

-50

0

50

100

150

200

250

300

2011 2012 2013 2014 2015

Basispoint

Anm.: Til estimation af løbetidspræmier er anvendt en 3-faktor AFNS rentestrukturmodel. I figuren til venstre er den estimerede kurve for januar 2015 samt ligevægtskurven baseret på månedlige observationer frem til januar 2015 (193 observationer). I figuren til højre er estimater for løbetidspræmien for et givent tidspunkt baseret alene på rentedata, som var tilgængelige på dette tidspunkt med start i 1999.

Kilde: Bloomberg, RIO og egne beregninger.

snitlige varighed i 2015 til 12,5 år ± 1 år, hvilket er

1 år højere end sigtebåndet i 2014. Beslutningen

om at stoppe udstedelserne af statsobligationer

påvirker kun varigheden i begrænset omfang.

LANGSOMT RENTEGENNEMSLAG OG LAV REFINANSIERINGSRISIKO

LANGSOMT GENNEMSLAG AF RENTESTIGNINGER PÅ RENTEOMKOSTNINGERDen nuværende lave gældskvote og portefølje-

sammensætning betyder, at statens følsomhed

over for rentestigninger er meget lav, jf. figur

4.4, venstre. En permanent stigning i alle renter

på 500 basispoint primo 2015 vil reducere netto-

renteudgifterne med ca. 0,3 pct. af BNP i 2015.

Det negative gennemslag i de første år skyldes

primært det høje kontoindestående. Højere renter

slår øjeblikkeligt igennem på forrentningen af sta-

tens konto, mens gennemslaget på renteudgifter-

ne er langsommere. Rentegennemslaget vokser

gradvist til godt 0,3 pct. af BNP i 2019, i takt med

at en større del af den eksisterende obligations-

gæld bliver refinansieret.

Statens fremtidige renteudgifter afhænger af

gælds- og renteudviklingen. Cost-at-Risk-model-

len, CaR, giver fordelinger af fremtidige rente-

omkostninger for de kommende 10 år baseret

på de simulerede rentescenarier og fremtidige

finansieringsbehov. De fremtidige finansierings-

behov følger af en række beregningstekniske

antagelser, jf. boks 4.1. Figur 4.4, højre, viser

årlige renteomkostninger i middelscenariet og et

95 pct. konfidensinterval. I middelscenariet falder

renteomkostningerne fra ca. 0,8 pct. af BNP i 2015

til ca. 0,5 pct. af BNP i 2024. Risikoen på nettoren-

teudgifterne i forbindelse med renteudviklingen

er meget lille, og i 97,5 pct.-fraktilen er renteudgif-

terne på intet tidspunkt over 1 pct. af BNP.

Det lave og langsomme gennemslag af selv en

markant rentestigning understreger, at en negativ

rente- og gældsspiral kun kan udgå fra statsgæl-

den i tilfælde af markant forværrede statslige un-

Beregningstekniske antagelser i fremskrivningens basisscenario

Boks 4.1

Fremskrivningen af statens gældsstruktur er baseret på

en række antagelser:

• Forløb for primær saldo og BNP frem til 2024 følger

Finansministeriets fremskrivninger.

• Forventede genudlån baseret på de statslige sel-

skabers indberetninger i forbindelse med Budget-

oversigt 3, december 2014.

• Eksisterende renteswapportefølje holdes til udløb, og

der indgås ikke nye swaps.


Rentegennemslag og fordeling af simulerede fremtidige renteudgifter Figur 4.4

Rentegennemslag Fordeling af fremtidige renteudgifter

-0,75

-0,50

-0,25

0,00

0,25

0,50

0,75

1,00

2015 2016 2017 2018 2019

Obligationer SkatkammerbeviserUdenlandske lån KontoRenteswaps Fonde og genudlånTotal

M

Pct. af BNP

0,0

0,2

0,4

0,6

0,8

1,0

15 16 17 18 19 20 21 22 23 24Middel 95 pct. konfidensinterval

Pct. af BNP

Anm.: Venstre: Den lyseblå linje viser, hvordan en permanent rentestigning på 500 basispoint (alle løbetider) primo 2015 påvirker statens rente-udgifter i de efterfølgende år. Stigningen i renteudgifterne er vist som andel af BNP og angiver den forværring af den offentlige saldo, som kan henføres til effekten af rentestigningen. Søjlerne viser, hvordan den samlede effekt på udgifterne kan opdeles på de enkelte por-teføljeelementer: indenlandske obligationer og skatkammerbeviser, udenlandske lån, statens konto, renteswaps samt fonde og genudlån. Højre: Fordeling af fremtidige nettorenteudgifter for 5.000 rentescenarier.

Kilde: Finansministeriet og egne beregninger.

derskud. Samtidig sikrer det lave og langsomme

gennemslag, at der selv i tilfælde af store rente-

stigninger vil være tid til at foretage de nødvendi-

ge finanspolitiske tilpasninger.

FORTSAT LAV REFINANSIERINGSRISIKO TRODS HØJERE GÆLDLigesom i de foregående år var andelen af lange

obligationsudstedelser i 2014 høj, og restløbeti-

den på de indenlandske passiver blev fastholdt på

ca. 9 år. Gældens høje restløbetid og reduktionen

af skatkammerbevisprogrammet har bidraget

til, at det kortsigtede refinansieringsomfang har

været fastholdt på et lavt niveau trods de seneste

års relativt store udstedelser. Sammenlignet med

andre EU-lande er statens kortsigtede refinansie-

ringsomfang i pct. af BNP lavt.

Et væsentligt element i vurderingen af statens

samlede refinansieringsrisiko er statens likviditets-

beredskab. Indeståendet på statens konto primo

2015 er mere end tilstrækkeligt til at dække alle

indenlandske og udenlandske afdrag og rentebe-

talinger mere end et år frem, jf. figur 4.5.

Fremskrivningen af statens gæld og renteud-

gifter i det basisscenario, der ligger til grund for

CaR-analysen, viser, at det kortsigtede indenland-

ske refinansieringsomfang fastholdes på 5-7 pct.

af BNP i hele fremskrivningsperioden.

RISICI RELATERET TIL SWAPPORTEFØLJEN ER VÆSENTLIGT NEDBRAGT

Kreditrisikoen relateret til statens swapportefølje

er risikoen for, at en eller flere swapmodparter ikke

honorerer deres forpligtelser over for staten. En

swap med en positiv markedsværdi udgør et aktiv

for staten og eksponerer staten over for modpar-

tens betalingsevne. Krediteksponeringen på den

enkelte modpart opgøres som markedsværdien i

statens favør af den enkelte modparts swapporte-

følje fratrukket modpartens sikkerhedsstillelse.

Statens krediteksponering er nedbragt be-

tragteligt over de seneste 15 år, jf. figur 4.6. Det

skyldes bl.a. indgåelsen af ensidige sikkerhedsstil-

lelsesaftaler i 1999-2000. Disse aftaler indeholder

en kreditvurderingsafhængig tærskelværdi, så

modparterne skal stille sikkerhed, når markeds-

værdien overstiger tærskelværdien.

I 2013 indledte staten forhandlinger med alle

aktive swapmodparter om overgang til gensidige

sikkerhedsstillelsesaftaler, hvor de kreditvurde-

ringsafhængige tærskelværdier erstattes af en


tærskelværdi på nul.4 Ved udgangen af 2014 er

de fleste modparter overgået til de nye aftaler

4 Højere finansieringsomkostninger for banker og ny regulering af den finansielle sektor betyder, at staten ved at overgå til gensidig sikkerhedsstillelse kan sikre sig bedre vilkår ved indgåelse af swaps. Derudover vil statens overgang til gensidig sikkerhedsstillelse være i overensstemmelse med den nye europæiske regulering af swapmar-kederne.

Årligtrefinansieringsomfangogstatenskonto Figur 4.5

0

2

4

6

8

10

12

14

2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Indenlandske obligationer Skatkammerbeviser Udenlandsk gæld Statens konto

Pct. af BNP

Anm.: Det årlige refinansieringsomfang er summen af det kommende års afdrag og rentebetalinger inkl. swaps opgjort primo året (i pct. af BNP året før).

Statens krediteksponering eftersikkerhedsstillelse

Figur 4.6

0

2

4

6

8

10

12

14

97 99 01 03 05 07 09 11 13

Mia. kr.

Anm.: Markedsværdi af udestående swaps fratrukket sikkerheds-stillelse modtaget fra modparter. Opgørelsen er ekskl. valutaswaps med Nationalbanken.

med tærskelværdier på nul. Det har reduceret

krediteksponeringen yderligere. Når alle aktive

modparter er overflyttet til de nye gensidige

sikkerhedsstillelsesaftaler, forventes den samlede

eksponering reduceret til omkring nul.5

BASISRISICI I STATENS EKSISTERENDE SWAPPORTEFØLJE YDERLIGERE NEDBRAGTI statens eksisterende renteswaps baseres de

variable rentebetalinger på usikrede pengemar-

kedsrenter, Cibor og Euribor. Under finans- og

statsgældskrisen steg spændet mellem de usik-

rede pengemarkedsrenter og korte statsrenter

betydeligt. For at reducere denne basisrisiko er

der siden begyndelsen af 2013 termineret eller

indgået modsatrettede renteswaps for en samlet

notionel værdi på 22 mia. kr., jf. figur 4.7. Fremad-

rettet ventes staten at indgå renteswaps baseret

på korte Eonia- eller Cita-renter, hvilket sikrer et

bedre match mellem forrentningen af statens akti-

ver og passiver.

5 En lille del af statens eksisterende swapportefølje er indgået med modparter, der endnu ikke er overgået til aftaler om gensidig sikker-hedsstillelse med tærskelværdier på nul. For de modparter, der ikke snarligt ventes at overgå til nye aftaler, forsvinder statens krediteks-ponering gradvist i takt med udløb af swaps med disse modparter. Fremadrettet indgår staten kun swaps med modparter, der er overgå-et til gensidige sikkerhedsstillelsesaftaler.


Porteføljerenteswaps fordelt på udløbsår, notionel værdi

Figur 4.7

0

2

4

6

8

10

12

14

16

2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021

Primo 2013 Primo 2015

Mia. kr.

Udløbsår

Anm.: Den notionelle værdi af modsatrettede swaps, hvor staten modtager en variabel, usikret pengemarkedsrente og betaler en fast rente, indgår med negativt fortegn. Figuren viser dermed et netto-udestående.


Danske indenlandske statspapirer udstedes hovedsageligt på auktioner, hvor investo-rer har mulighed for at købe låneviftepa-pirerne ved at afgive bud gennem en af statens primary dealere. På auktionerne blev der i 2014 afgivet bud for mere end det dobbelte af, hvad der blev solgt. Ud

over at fungere som modpart på auktioner over statspapirer understøtter primary de-alerne likviditeten i det sekundære marked gennem løbende prisstillelse. Likviditeten i statspapirmarkedet var i 2014 god – på linje med de foregående år.

5UDSTEDELSE OG HANDEL MED STATSPAPIRER

UDSTEDELSE AF INDENLANDSKE STATSPAPIRER

Indenlandske statspapirer udstedes hovedsageligt

via regelmæssige auktioner og supplereres med

tapsalg. På auktionerne har investorerne mulig-

hed for at købe en større mængde statspapirer

ved at afgive bud gennem en af statens primary

dealere. Tapsalg dækker over løbende emission,

hvor papirerne sælges direkte til primary dealerne

i det sekundære marked.

AUKTIONER Siden auktioner blev indført som primær udste-

delsesmetode i september 2009, er hovedparten

af de indenlandske obligationsudstedelser sket på

auktioner, jf. figur 5.1, venstre. I 2014 blev 95 pct.

af de samlede udstedelser foretaget på auktioner-

ne og resten via tapsalg. To primary dealere aftog

tilsammen godt halvdelen af de solgte papirer på

auktionerne i 2014, jf. figur 5.1, højre.

Der afholdes auktioner gennem hele året, hvor-

med primary dealerne løbende har adgang til

låneviftepapirer. Auktionsprocessen er beskrevet i

boks 5.1.

I lighed med hovedparten af det europæiske

statsgældsmarked overgik Danmark den 6. okto-

ber 2014 til afvikling på to børsdage (T+2) mod

tidligere tre (T+3) på det primære og sekundære

marked.1 I den forbindelse blev auktionsdagen for

indenlandske statsobligationer ændret fra tirsdag

til onsdag. Afviklingen sker dermed fortsat fredag,

hvilket letter bankernes likviditetsstyring, da

1 26 europæiske statsgældsforvaltninger besluttede at overgå til stan-dardafvikling på to børsdage for handler på det sekundære marked fra 6. oktober 2014. Hovedparten af statsgældsforvaltningerne valgte ligeledes at overgå til T+2 på primære udstedelser fra samme dato.


Nationalbanken afholder ugentlige markedsope-

rationer den sidste bankdag i hver uge.

God efterspørgsel og ingen udstedelsespræmier på auktioner På de 21 auktioner over statsobligationer i 2014,

jf. figur 5.2, venstre, var der i gennemsnit bud for

9,3 mia. kr. og udstedelse for 4,4 mia. kr. pr. aukti-

on. Den samlede bid-to-cover, målt som forholdet

mellem det samlede bud og salg, var dermed 2,1

i 2014, hvilket er det højeste siden 2010, jf. figur

5.2, højre.

I 2014 var skæringskurserne på auktionerne

omtrent på niveau med priserne i det sekundære

marked på udstedelsestidspunktet, jf. tabel 5.1.

Det indikerer, at staten i gennemsnit ikke betalte

udstedelsespræmier på auktionerne.

Obligationsudstedelser i 2014 Figur 5.1

Udstedelser på auktion og via tap Auktionstildeling pr. primary dealer

0

20

40

60

80

100

120

140

2009 2010 2011 2012 2013 2014Auktioner Tap

Mia. kr.Bank 128 pct.

Bank 226 pct.

Bank 310 pct.

Bank 49 pct

Bank 59 pct.

Øvrige18 pct.

Anm.: Markedsværdier. Øvrige dækker over syv banker.

Auktioner over danske statsobligationer Boks 5.1

Statens auktioner sker på MTS Denmarks auktionssystem

med primary dealerne som modparter. Investorer kan afgive

bud på auktionerne gennem primary dealerne. Auktioner-

nes forløb kan opsummeres i fire trin:

1. Annoncering af auktionskalenderEn auktionskalender over foreløbige auktionsdatoer for

de følgende tre måneder offentliggøres løbende. Annon-

ceringen af auktioner sker via DN-Nyheder1, og informa-

tionen offentliggøres på www.statsgaeld.dk. Gennemfø-

relse af auktionerne forudsætter rolige markedsforhold.

2. Valg af statspapirer til auktionPapirerne, der udbydes på auktionen, annonceres senest

tre handelsdage før en auktion – typisk en torsdag. Som

hovedregel udbydes to statspapirer pr. auktion. Valg af

papirer til en auktion tager udgangspunkt i udstedelses-

strategien. Derudover tages der hensyn til investorernes

efterspørgsel i de forskellige løbetidssegmenter. For at

opnå aktuel information om investorernes efterspørgsel i

forskellige løbetidssegmenter konsulteres statens prima-

ry dealere forud for hver auktion.

3. Prisfastsættelse, bud og tildelingPå auktionerne anvendes uniform prisfastsættelse, hvor

bud til skæringskursen eller derover tilgodeses til skæ-

ringskursen. For bud på skæringskursen kan der tildeles

papirer efter pro rata. En auktion kan afsluttes uden

tildeling.

4. Annoncering af auktionsresultaterEfter endt auktion annonceres auktionsresultaterne via

DN-Nyheder og offentliggøres på www.statsgaeld.dk.

1. Danmarks Nationalbanks system til udsendelse af information til tilsluttede nyhedsbureauer, som omfatter Bloomberg, Reuters og RB-Børsen.

http://www.statsgaeld.dk



TAPSALGSom supplement til auktionsudstedelserne fore-

tages der tapsalg af statsobligationer. Tapsalg

dækker over løbende emission, hvor papirerne

sælges direkte i det sekundære marked.2 Udste-

delse via tapsalg gør det muligt at imødekomme

efterspørgsel uden for auktionsdagene, fx hvis

der opstår ekstraordinær efterspørgsel.

2 Tapsalg foretages på handelsplatformen MTS Denmark med primary dealerne som modparter.

Sammenligning af priser på auktioner og i det sekundære marked i 2014 Tabel 5.1

Gennemsnitlige kurser Markedspris før auktion Auktionspris Udstedelsespræmie

2,5 pct. stående lån 2016 105,72 105,74 -0,02

4 pct. stående lån 2019 117,80 117,84 -0,04

1,5 pct. stående lån 2023 99,56 99,68 -0,12

1,75 pct. stående lån 2025 104,36 104,36 0,00

4,5 pct. stående lån 2039 148,07 148,12 -0,05

0,1 pct. indekslån 2023 97,90 97,90 0,00

Anm.: Tabellen viser den gennemsnitlige midtpris i det sekundære marked umiddelbart op til cut-off tidspunktet på auktionerne (kl. 10:10 til 10:15) og de gennemsnitlige auktionspriser for hvert papir. Forskellen mellem de to indikerer størrelsen af statens udstedelsespræmie. En negativ udstedelsespræmie indikerer, at udstedelse på auktion er sket uden meromkostning.

Kilde: MTS Denmark og egne beregninger.

Bud og salg på auktioner over statsobligationer Figur 5.2

Bud og salg Bid-to-cover

0

5

10

15

20

25

7. ja

n21

. jan

4. f

eb18

. feb

4. m

ar18

. mar

1. a

pr

15. a

pr

6. m

aj20

. maj

3. ju

n17

. ju

n1.

jul

19. a

ug

2. s

ep16

. sep

8. o

kt22

. okt

5. n

ov

19. n

ov

10. d

ec

Tu

sin

de

Bud Salg

Mia. kr.

0,0

0,5

1,0

1,5

2,0

2,5

2010 2011 2012 2013 2014

Anm.: Nominelle værdier. Bid-to-cover angiver forholdet mellem det samlede bud og salg.

UDENLANDSKE UDSTEDELSER

Strategien for udenlandske lån indebærer, at staten

som udgangspunkt udsteder obligationer i uden-

landsk valuta én gang årligt. I 2015 er udstedelse

af udenlandske lån stoppet indtil videre. Udstedel-

se af danske statspapirer i udenlandsk valuta sker

via syndikeringer. Det skyldes, at prissætningen

og afsætningen af et udenlandsk lån er forbundet

med større usikkerhed end indenlandske udste-

delser, bl.a. fordi der er få direkte prisreferencer i

de sekundære markeder, og hele årets udstedelse

sker på én dag. Valg af udstedelsesdag kan således


have stor betydning for investorefterspørgslen.

Syndikeringer giver større sikkerhed for, at papirer

kan afsættes og en bedre mulighed for at sikre en

god investorsammensætning.

SYNDIKERING AF UDENLANDSKE OBLIGATIONSLÅNNår statspapirer udstedes ved syndikering,

forestår en gruppe af banker (syndikatet) opbyg-

ningen af en ordrebog og markedsføringen af

udstedelsen over for investorer. Prisen fastsættes

med afsæt i sammensætningen og styrken af

ordrebogen og kan ændres i processen frem mod

lukningen af ordrebogen. Det tilstræbes ved valg

af syndikatet at finde en kreds af primary dealere,

som supplerer hinanden og har investorrelationer,

der kan sikre en god allokering af papirerne.

DEALERE I STATENS COMMERCIAL PAPER-PROGRAMMERI januar 2015 blev der indgået aftale med to nye

dealere i statens amerikanske USCP-program, Citi-

bank og Goldman Sachs, jf. tabel 5.2. Udstedelser

i Commercial Paper sker løbende og direkte til de-

alerne, der normalt køber papirerne med henblik

på videresalg til en slutinvestor.

SEKUNDÆRE MARKEDER

HANDELSPLATFORME OG ELEKTRONISK HANDELDanske statspapirer handles på en række elektro-

niske interdealer og dealer-to-customer handels-

platforme, jf. tabel 5.3.

Størstedelen af danske statspapirer handles

fortsat uden om organiserede markedspladser

(over-the-counter, OTC), jf. figur 5.3. Tilsvarende

mønster ses i mange andre lande, hvilket afspejler,

at udviklingen mod en højere grad af elektronisk

handel er gået langsommere for obligationer end

for andre aktivklasser, fx aktier. Flere faktorer, her-

under øget automatisering af handelsprocessen

og ny regulering, peger dog i retning af, at handel

over etablerede elektroniske handelsplatforme vil

vinde frem.

FORTSAT GOD LIKVIDITET I DANSKE STATSPAPIRERLikviditet kan defineres som muligheden for

hurtigt og til enhver tid at foretage større handler

uden at påvirke prisen væsentligt. Hvis likviditeten

er høj, kan investorer handle hurtigt og billigt,

hvilket resulterer i en højere pris for det handlede

aktiv. Et likvidt statspapirmarked bidrager således

til lavere låneomkostninger for staten.

Førhandelsinformation3 giver det mest ret-

visende billede af likviditeten i et marked, men

er ikke systematisk tilgængelig for OTC-marke-

det for statspapirer og dermed størstedelen af

handlerne i danske statspapirer. Som alternativ

benyttes et datasæt sammensat på baggrund

af efterhandelsoplysninger fra MiFID-indberet-

ninger4. Efterhandelsinformation er en mindre

3 Overordnet skelnes der typisk mellem før- og efterhandelsinformati-on. Førhandelsinformation udtrykker de priser og mængder, som der er muligt at handle til i et marked. Efterhandelsinformation udtrykker priser og mængder for de handler, der rent faktisk er foretaget.

4 MiFID-direktivet (Euro-Parlamentets og rådets direktiv 2004/39/EF) indebærer, at alle investeringsvirksomheder og kreditinstitutioner i EU siden november 2007 har været forpligtet til at indberette handler med værdipapirer til de nationale tilsynsvirksomheder. Handler med danske statsobligationer, hvor mindst én af modparterne er en sådan institution, indberettes derfor løbende til Finanstilsynet.

Dealere i statens Commercial Paper-programmer

Tabel 5.2

Dealere i ECP Dealere i USCP

Bank of America Merrill Lynch

Bank of America Merrill Lynch

Barclays Bank Barclays Bank

Citibank Citibank (ny i 2015)

Credit Suisse Goldman Sachs (ny i 2015)

Deutsche Bank J.P. Morgan

ING

UBS

Primærehandelsplatformemedkøbog salg af danske statspapirer

Tabel 5.3

Interdealer platforme Dealer-to-customer platforme

MTS Denmark Tradeweb

Eurex Bonds Bloomberg

ICAP/BrokerTec Bondvision

Nasdaq OMX


præcis indikator på en investors mulighed for

at kunne handle på et givent tidspunkt uden at

påvirke prisen (ex-ante betragtning), da data af-

spejler handler, der allerede er indgået (ex-post

betragtning).

Kapitel 8 i Statens låntagning og gæld 2013

indeholder en detaljeret gennemgang af, hvor-

dan de forskellige dimensioner af likviditet kan

estimeres. De to vigtigste likviditetsdimensioner

er prisernes tæthed og dybde, som kan estimeres

ud fra hhv. det effektive bud-/udbudsspænd og

handlers prispåvirkning. På baggrund af disse

to estimatorer, hvor en lav værdi indikerer høj

likviditet, fremgår det, at likviditeten i danske

statspapirer i 2014 var på niveau med tidligere år,

jf. figur 5.4.

PRIMARY DEALERE OG MARKET MAKING I DANSKE STATSPAPIRERDer er indgået primary dealer-aftaler med en

række regionale og internationale banker jf. tabel

5.4. Kredsen af primary dealere i danske statsob-

ligationer udgøres i 2015 af 11 banker, heraf fem

internationale. I 2014 meddelte Deutsche Bank, at

banken ikke ville fortsætte som primary dealer i

danske statspapirer i 2015.

Primary dealerne understøtter det danske

statspapirmarked ved løbende at stille priser i

det sekundære marked, ved at agere modpart i

statens transaktioner i det primære marked og

gennem distribution og markedsføring af danske

statspapirer til investorer, jf. boks 5.2. Det bidra-

ger til en høj pris-transparens i det danske stats-

papirmarked.

Derudover har staten en prisstillerordning på

Nasdaq OMX, hvor fire danske banker har forplig-

tet sig til løbende at stille bud- og udbudspriser.

Gennemsnitlig månedlig omsætning i danske statspapirer

Figur 5.3

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90

2010 2011 2012 2013 2014

Mill

iard

er

OTC MTS Denmark Tradeweb Bondvision Eurex

Mia. kr.

Anm.: OTC-handler er beregnet som forskellen mellem de indbe-rettede handler til Nasdaq OMX og omsætningen på de elektroniske handelsplatforme.

Kilde: Nasdaq OMX, MTS Denmark, Tradeweb, Bondvision og Eurex.

Estimationafprisernestæthedogdybde Figur 5.4

Tæthed:Effektivtbud/udbudsspænd Dybde:Prispåvirkningafhandler

0

5

10

15

20


Basispoint

2012 2013 20140

5

10

15

20


Basispoint

2012 2013 2014

Anm.: Prisernes tæthed er estimeret ved Rolls mål for det effektive bud-/udbudsspænd i basispoint af handlens kursværdi. Prisernes dybde er estimeret ud fra prispåvirkningen af handler. Der beregnes et dagligt mål for hver obligation. En detaljeret beskrivelse af de to likviditets-mål findes i kapitel 8 i Statens låntagning og gæld 2013. Målene er beregnet for perioden januar 2012 til december 2014.

Kilde: MiFID, Statens låntagning og gæld 2013 kapitel 8 og egne beregninger.


Evaluering af primary dealere

Primary dealerne modtager månedligt en opgø-

relse over deres opfyldelse af market making-for-

pligtelserne. For at undgå uhensigtsmæssig ad-

færd blandt primary dealerne, fx i form af handler,

der alene foretages med henblik på at forbedre

den relative rangering ift. øvrige primary dealere,

anvendes der ikke en formel kvantitativ rangering

af primary dealerne. Primary dealerne evalueres

dog løbende ved brug af forskellige indikatorer.

Evalueringen er en helhedsvurdering, som inklu-

derer både kvantitative og kvalitative elementer,

herunder omsætning i det sekundære marked,

det kvoterede bud-/udbudsspænd, deltagelse i

auktioner og kvalitet af rådgivning.

Bud/udbudsspændforbench-markpapirer på MTS Denmark

Figur 5.5

0

10

20

30

40

50

60

70

80

90


Ticks

2012 2013 2014

Anm.: Gennemsnit af dagens bud-/udbudsspænd baseret på bedste bud- og udbudspriser. 1 tick svarer til 0,01 kurs-point. Perioden dækker januar 2012 til december 2014.

Kilde: MTS Denmark.

Primary dealere i danske statspapirer

Tabel 5.4

Statsobligationer Skatkammerbeviser

Barclays Bank Danske Bank

BNP Paribas Nordea

Danske Bank Nykredit Bank

HSBC SEB

J.P. Morgan Sydbank

Morgan Stanley

Nordea

Nykredit Bank

SEB

Spar Nord Bank

Sydbank

Primary dealernes gennemsnitlige kvoterede

bud-/udbudsspænd på MTS Denmark, hvor staten

foretager markedsoperationer, er indsnævret i

2014 i forhold til årene før, jf. figur 5.5.

Primary dealernes forpligtelse til market making Boks 5.2

Primary dealerne kan opfylde deres market making-forplig-

telser på enten MTS Denmark eller Eurex Bonds.1 Mindste-

kravene kan findes på www.statsgaeld.dk. En af primary

dealernes vigtigste opgaver er at sørge for løbende

prisstillelse i statsobligationer. Det giver markedsdeltagerne

mulighed for at følge prisudviklingen og handle til kendte

priser, hvilket understøtter likviditeten i de sekundære

markeder.

I primary dealer-aftalerne er det specificeret, at den enkelte

primary dealer i fem timer dagligt skal kvotere et bud-/

udbudsspænd, der ligger under det gennemsnitlige bud-/

udbudsspænd for alle primary dealere ganget med en

faktor 1,25.2 En relativ evaluering indebærer, at forværrede

markedsforhold, hvor eksempelvis øget volatilitet fører til

et højere bud-/udbudsspænd, automatisk bliver indregnet i

de krav, der stilles til primary dealerne.

1. Proceduren for godkendelse af handelsplatforme, hvor primary dealerne kan opfylde deres market making forpligtelser, er bekrevet i

Statens Låntagning og Gæld 2013, kapitel 4.

2. For en uddybende gennemgang af market making-forpligtelserne henvises til Statens låntagning og gæld 2009, kapitel 12. I 2014 blev

faktoren, der ganges på det gennemsnitlige spænd, ændret fra 1,5 til 1,25.


SPECIALKAPITLER


Genudlån og statsgarantier udspringer af politisk ønske om at understøtte bestemte projekter. På vegne af staten administrerer Nationalbanken en portefølje af genudlån og garantier, som ved udgangen af 2014 udgjorde ca. 7 pct. af BNP. Herudover har staten udstedt garantier svarende til ca. 11 pct. af BNP, som primært skyldes tilsagn til internationale udviklingsbanker, EU, eks-portkredit og almennyttigt boligbyggeri.Ud fra et risikoperspektiv indebærer genud-

lån og garantier den samme eksponering for staten. Garantimodellen vælges typisk, hvis der er behov for en høj grad af fleksi-bilitet i låntagningen. De laveste finansie-ringsomkostninger opnås dog normalt i genudlånsmodellen, hvor den høje likviditet i statsobligationer udnyttes. Kombinationen af genudlån og brugen af swaps giver sel-skaberne mulighed for at opnå fleksibilitet samtidig med, at de lavere finansieringsom-kostninger ved genudlån udnyttes.

6GENUDLÅN OG STATSGARANTIER

EVENTUALFORPLIGTELSER – RISIKO OG OMKOSTNINGER

Genudlån og statsgarantier udspringer af poli-

tisk ønske om at understøtte bestemte projekter.

Hovedparten er givet til statslige selskaber, der er

engageret i store infrastrukturprojekter. I Dan-

mark foretages der en grundig vurdering af hvert

enkelt projekts omkostninger og fordele ud fra

et bredt samfundsøkonomisk perspektiv.1 I den

forbindelse tages der hensyn til risikoen, som pro-

1 Jf. En samlet strategi for offentlige investeringer, Finansministeriet, september 2014.

jektet er forbundet med. Genudlån og garanteret

låntagning muliggør billigere finansiering for sel-

skaberne i forhold til ikke-garanteret låntagning

som følge af statens høje kreditværdighed.

STYRING AF GENUDLÅN OG STATSGARANTIER TIL STATSLIGE SELSKABERNationalbanken administrerer genudlån og låne-

garantier til en række statslige selskaber på vegne

af staten. Der har ikke været tab på disse even-

tualforpligtelser2, hvilket afspejler den lave risiko

2 Eventualforpligtelser er forpligtelser, der kan materialisere sig. I dette kapitel anvendes begrebet om både garantier og genudlån, da de indebærer samme risiko for staten.


Påvirkning af gæld ved statslige genudlån og garantier Boks 6.1

Figuren illustrerer påvirkningen af genudlån og statsgaran-

tier på statsgælden for to tilfælde; i) statsligt selskab hono-

rerer betalingsforpligtelser og ii) statsligt selskab honorerer

ikke betalingsforpligtelser. På tidspunkt t1 modtager et

statsligt selskab et genudlån eller en garanti, der udløber på

tidspunkt t2. Over den fulde tidshorisont (t1 til t3) er gælden

upåvirket af finansieringsformen. I den mellemliggende pe-

riode er der en tidsmæssig forskydning af påvirkningen på

gældsniveauet mellem de to typer af finansiering.1

1. Det antages, at statens øvrige gæld er konstant fra tidspunkt t0 til tidspunkt t3. Der ses bort fra rentebetalinger på begge typer lån.

Fuld tilbagebetaling

Ingen tilbagebetaling

Gæ

ldG

æld

t0

t0

t1

t1

t2

t2

t3

t3

Genudlån Garantier

• Genudlån: Midlertidig gældspåvirkning

• Garanti: Ingen gælds-påvirkning

• Genudlån: Permanent gældspåvirkning ved optagelse af genudlån

• Garanti: Permanent gældspåvirkning ved forfald af garanteret lån

GENUDLÅN OG STATSGARANTIER INDEBÆRER SAMME RISIKOUnder en statsgaranti garanterer staten, at renter

og afdrag på et lån optaget af et statsligt selskab

betales. Hvis selskabet misligholder et garante-

ret lån, overføres selskabets betalingsforpligtel-

ser over for långiveren til staten. Ved genudlån

optager selskabet et lån direkte hos staten, som

finansieres via statens egen låntagning. Staten

er her på samme måde eksponeret over for det

statslige selskabs betalingsevne. De to finansie-

ringstyper indebærer således samme risiko for

kredittab.

Genudlån og garantier har dog forskellig be-

tydning for opgørelsen af statsgælden. Da garan-

tier ikke indregnes i statsbudgetter, før de træder

i kraft og giver anledning til betalinger fra staten

til garantimodtageren, påvirkes statsgælden kun

i tilfælde af, at selskabet misligholder sine forplig-

telser, jf. boks 6.1. Ved genudlån øges statsgæl-

den, når lånet ydes, da det finansieres ved udste-

delse af statsobligationer. Stigningen i gælden

er som udgangspunkt midlertidig, da selskabet

forventes at overholde sine betalingsforpligtelser.

I modsat fald bliver gældsstigningen permanent.

ved de aktiver, der ligger bag de fleste genudlån

og lånegarantier.

Direktionen og bestyrelsen i statslige selska-

ber med adgang til genudlån og/eller statslige

lånegarantier er ansvarlige for finansieringen,

herunder låntagning og styring af risiko mv.3

Nationalbanken og Finansministeriet formule-

rer de overordnede retningslinjer for låntyper i

selskaberne, der er i tråd med statens styring af

finansielle risici.

De statslige selskaber kan optage genudlån

med udgangspunkt i eksisterende statsobligatio-

ner.4 Det sikrer, at staten ikke påtager sig nogen

væsentlig markedsrisiko i forbindelse med genud-

lån. Selskaber, der ikke umiddelbart kan afdække

deres risici ved hjælp af låneviften, har mulighed

for at indgå derivatkontrakter med kommercielle

banker.

3 Der fastsættes fx en låneramme for hvert selskab. Det er selskabets ansvar at overholde de opstillede rammer og risikogrænser.

4 Genudlånsviften består som udgangspunkt af statsobligationer i det 2- til 10-årige løbetidssegment. Derudover har selskaber med særlige behov adgang til den 30-årige obligation og den 10-årige inflations-indekserede obligation.


ØMU-gælden og statslige selskabers gæld Boks 6.2

Gæld i statslige selskaber, der er klassificeret inden for

sektoren Offentlig forvaltning og service, indgår i ØMU-gæl-

den, uanset om gælden er garanteret af staten eller ej.

Disse selskabers gæld øger derfor ØMU-gælden uanset

finansieringsformen. Øvrige statslige selskabers gæld indgår

ikke i ØMU-gælden. Disse selskaber er kendetegnet ved, at

deres indtægter ventes at dække mindst halvdelen af deres

udgifter. I Danmark vil gæld i A/S Storebælt og A/S Øresund

indgå i denne kategori. Det betyder, at ØMU-gælden kunne

reduceres, hvis genudlån til disse selskaber omlægges til

statsgaranterede udstedelser. Det er uhensigtsmæssigt, at

forskellen i den statistiske behandling kan give et incitament

til at foretrække finansiering via garantier på trods af om-

kostningsfordelene ved genudlån.

Eurostat arbejder på at supplere ØMU-gælden med en

såkaldt nettogældsopgørelse.1 I nettogældsopgørelsen vil

finansielle aktiver, herunder genudlån, blive modregnet i

ØMU-gælden. Dermed har statslige selskabers finansierings-

form ikke nogen betydning i denne opgørelse, hvilket letter

sammenligning af gæld på tværs af lande.

1. Jf. Measuring net government debt: theory and practice, Eurostat, 2014.

INTERNATIONALT FOKUS PÅ STØRRE TRANSPARENS VED STATSGARANTIERStatsgarantier har været årsag til store økonomi-

ske tab for en række stater og har tydeliggjort,

at traditionelle gældsopgørelser ikke altid giver

et retvisende billede af statens reelle økonomiske

forpligtelser. Internationalt er der derfor fokus på

opgørelser af statsgarantier5 i tillæg til de konven-

tionelle gældsopgørelser, og kreditvurderingsbu-

reauer inddrager garantier på stort set lige fod

med statens direkte gældsforpligtelser i evaluerin-

gen af staters kreditværdighed.

I opgørelsen af ØMU-gælden er der ligeledes

gjort tiltag for i højere grad at inkludere statslige

selskabers gæld, jf. boks 6.2.

FORSKEL I OMKOSTNINGER OG FLEKSIBILITETMens statens risiko for tab ved garantier og

genudlån er den samme, er der forskel i omkost-

ninger og fleksibilitet ved de to finansieringstyper.

Genudlån er normalt billigst, da lånet finansieres

via udstedelse af statsobligationer, der har bety-

deligt højere likviditet end tilsvarende statsgaran-

terede udstedelser. Hertil kommer, at bankerne

tager et gebyr for at varetage udstedelsen af

statsgaranterede obligationer.6 Ved statsgaran-

terede udstedelser kan selskabet imidlertid få

en samlet finansieringspakke, der i højere grad

matcher selskabets specifikke risikoprofil.

5 Fx har IMF og Verdensbanken netop revideret deres vejledning for statsgarantier, jf. Revised Guidelines for Public Debt Management, Verdensbanken og IMF, 2014.

6 Selskaber, der kan låne med statsgaranti eller optage genudlån, beta-ler som udgangspunkt en årlig provision på 0,15 pct. af låneomfanget til staten.

I Danmark har nye selskaber i de seneste år

primært fået adgang til genudlån frem for stats-

garantier. Derudover har selskaber med eksiste-

rende adgang til både genudlån og garantier i

stigende grad benyttet genudlån. Det har flyttet

fordelingen af eventualforpligtelser gradvist mod

genudlån i løbet af de seneste 10 år, jf. figur 6.1.

Stigningen i andelen af genudlån afspejler pri-

mært omkostningseffektiviteten ved denne type

lån. Samlet set har genudlån og statsgaranterede

lån som andel af BNP stort set været uændret

siden 2000, når der ses bort fra den midlertidige

stigning i genudlån under finanskrisen.

For at sikre staten en enkel risikostyring er

genudlån typisk begrænset til udlån i udestående

statspapirer. Det betyder, at selskaberne kan have

Genudlån og statslige lånegarantier Figur 6.1

0

1

2

3

4

5

6

7

2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 2014Genudlån Garanterede lån

Pct. af BNP

Anm.: Genudlån og garantier administreret af Danmarks Natio-nalbank. Stiplet linje angiver genudlån fratrukket genudlån til Finansiel Stabilitet A/S.


Udvikling i genudlån Figur 6.2

0

1

2

3

4

5

6

EKF Energinet.dkA/S Storebælt By og HavnØvrige Finansiel Stabilitet A/S

Pct. af BNP

04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

Anm.: Observationer pr. ultimo måned, løbende BNP.Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

behov for at kombinere genudlån med swaps for

at opnå den ønskede risikoprofil. Hvis selskaberne

har ekspertisen til at indgå swaps og styre den

afledte kreditrisiko, opnås den billigste låntagning

via genudlån.7 Udover forskellen i finansieringsom-

kostninger kan der opnås administrative besparel-

ser ved genudlån, da låntagningen samles ét sted.8

EVENTUALFORPLIGTELSER I DANMARK

Sammenlignet med de fleste andre lande har Dan-

mark meget lave gældsforpligtelser. Det skyldes

lav gæld i staten, regionerne og kommunerne

samt et begrænset omfang af genudlån og stats-

garantier, jf. tabel 6.1.

Det skal understreges, at eventualforpligtelser-

ne er relateret til aktiver med betalingsstrømme,

fx Storebæltsbroen, så statens risiko er langt lave-

re end forpligtelsernes nominelle værdi.

De følgende afsnit giver en gennemgang af

eventualforpligtelserne.

GENUDLÅN

I Danmark har staten ydet genudlån for omkring 5

pct. af BNP fordelt på 12 statslige selskaber. Udlån

til infrastrukturprojekter udgør den største del, jf.

tabel 6.2. Porteføljen omfatter desuden genudlån

til Danmarks Skibskredit A/S og et bilateralt lån til

Irland.9

Varigheden på selskabernes gæld afspejler

deres aktiviteter. Det betyder, at selskaber med

aktiver, der har en lang tilbagebetalingshorisont,

typisk har genudlån med høj varighed. Det gør

sig bl.a. gældende for Energinet.dk, A/S Øresund

og Metroselskabet I/S. Modsat har selskaber med

korte aktiver typisk genudlån med tilsvarende lav

varighed.

7 I Danmark har selskaberne i særlige tilfælde opnået billigere finan-siering ved at udstede i udenlandsk valuta kombineret med en swap til danske kroner. Det kan skyldes skævheder i valutamarkedet, eller at en udenlandsk investor har en særlig interesse i en statsgaranteret obligation udstedt i sin egen valuta frem for i kroner.

8 Det omfatter fx vedligeholdelse af lånedokumentation og kontakt til investorerne.

9 Irland fik i november 2010 tilsagn fra EU-landene og IMF om et låneprogram på 85 mia. euro. Danmark har sammen med Sverige og Storbritannien givet tilsagn om bilaterale lån. Lån til Danmarks Skibskredit A/S er beskrevet i Statens Låntagning og Gæld 2003.

Finansiel Stabilitet A/S, der har ansvaret for afvik-

ling af nødstedte banker, optog i begyndelsen af

finanskrisen betydelige statslige genudlån, der si-

den er nedbragt væsentligt, jf. figur 6.2. Derudover

fik Eksport Kredit Fonden i 2010 mulighed for at

supplere statsgarantier med statslige genudlån.

STATSGARANTIER

Ved udgangen af 2013 udgjorde de samlede dan-

ske statsgarantier 13 pct. af BNP, jf. figur 6.3. Efter

en periode med midlertidige stigninger er statens

udestående garantier stort set tilbage på niveauet

før finanskrisen. Nationalbanken administrerer en

begrænset del af de samlede garantiforpligtelser.

Gæld i staten, regioner og kommuner samt eventualforpligtelser, ultimo 2014

Tabel 6.1

Pct. af BNP

Statsgæld, ekskl. genudlån 19

Gæld i regioner og kommuner 7

Eventualforpligtelser 18

Indeholdt i eventualforpligtelser:

Genudlån adm. af Nationalbanken 5

Garantier adm. af Nationalbanken 2

Øvrige garantier 11


Genudlånsportefølje Tabel 6.2

Ultimo 2014 Mia. kr. Pct. af BNP Varighed1

Infrastruktur

Energinet.dk 16,3 0,9 11,6

A/S Storebælt 15,7 0,8 4,0

Udviklingsselskabet By og Havn I/S 11,8 0,6 4,3

A/S Øresund 10,3 0,5 6,7

Metroselskabet I/S 7,1 0,4 7,4

Femern A/S 1,6 0,1 1,7

A/S Femern Landanlæg 0,5 0 1,3

Sund og Bælt Holding A/S 0,4 0 3,7

Øvrige

EKF (Eksport Kredit Fonden) 16,7 0,9 5,6

Danmarks Skibskredit A/S 6,7 0,4 2,6

Finansiel Stabilitet A/S 5,3 0,3 2,2

Danmarks Radio 3,2 0,2 6,9

Irland 3,0 0,2 0,12

Statens Serum Institut 0,4 0 4,9

I alt 99,0 5,2 6,1

Anm.: BNP for 2014 er fremskrevet med 1,1 pct. i forhold til BNP for 2013. Fremskrivningen svarer til Nationalbankens prognose fra december 2014.

1. Opgjort med fast diskonteringsrente på nul.2. Lånet er variabelt forrentet.

GARANTIER ADMINISTRERET AF NATIONALBANKENVed udgangen af 2014 administrerede National-

banken statslige lånegarantier svarende til 1,7 pct.

af BNP, jf. tabel 6.3. De største lånegarantier er

udstedt til Øresundsbro Konsortiet og A/S Store-

bælt. Garantier til disse to selskaber udgør hoved-

parten af lånegarantierne. Den danske og svenske

stat hæfter via statslige selskaber solidarisk for

Øresundsbro Konsortiets gæld.

Nationalbankens opgaver i forbindelse med

udstedelse af lånegarantier er primært af juri-

disk karakter. Det juridiske ansvar ligger hos det

enkelte selskab, men Nationalbanken kontrollerer,

at låntagning er inden for lånerammen, før der

udstedes garanti for det specifikke lån eller den

specifikke swapaftale.

Lånegarantier administreret af Nationalbanken på vegne af staten

Tabel 6.3


Øresundsbro Konsortiet 15,9 0,8

A/S Storebælt 8,9 0,5

DSB 5,4 0,3

Danmarks Radio 0,8 0,0

A/S Øresund 0,5 0,0

Sund og Bælt Holding A/S 0,0 0,0

I alt 31,6 1,7

Anm.: Tallene er inkl. garanterede swaps. Lån optaget af Øresundsbro Konsortiet er garanteret af den danske og svenske stat med solidarisk hæftelse.


GARANTIER, SOM IKKE ADMINISTRERES AF NATIONALBANKENVed udgangen af 2013 udgjorde statsgarantier,

som ikke administreres af Nationalbanken, 11 pct.

af BNP.10 Garantierne er fortrinsvist givet til den

finansielle sektor i forbindelse med den finansielle

krise, internationale organisationer, eksportkredit

og almene boligprojekter.

GarantieriforbindelsemeddenfinansiellekriseI løbet af finanskrisen blev der iværksat en række

statslige hjælpepakker rettet mod den finansielle

sektor med henblik på at sikre finansiel stabili-

tet. Efterfølgende er disse midlertidige initiativer

erstattet af løsninger, som ikke indebærer eventu-

alforpligtelser for staten.

I oktober 2008 vedtog Folketinget en ubegræn-

set garanti for alle indskydere og simple kredito-

rer mod tab i danske pengeinstitutter frem til 30.

september 2010. De samlede tab endte omkring

22,5 mia. kr.11

10 En liste over statens samlede garantiforpligtelser er tilgængelig i noterne til statsregnskabet.

11 Opgørelsesdato 4. februar 2011 og inkl. tab på Roskilde Bank. Samlet set endte Bankpakke 1 med et overskud på ca. 2,5 mia. kr. for staten.

Danske statsgarantier Figur 6.3

0

5

10

15

20

25

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

Lånegarantier administreret af Nationalbanken Lånegarantier til almen bolig

Garantier til den finansielle sektor Eksportkreditgarantier

Garantier til udviklingsbanker og EU Øvrige garantier

Pct. af BNP

Anm.: Tallene er eksklusive den generelle statsgaranti til den finansielle sektor i Bankpakke 1, som blev vedtaget i oktober 2008 og udløb i september 2010. Tallene er opgjort som pct. af løbende BNP.

Kilde: Statsregnskab for årene 2002-13 og egne beregninger.

I forbindelse med Kreditpakken fra februar 2009

udstedte staten individuelle statsgarantier for

private kreditinstitutters obligationsudstedelser.

Disse statsgarantier, hvoraf størstedelen udløb

i løbet af 2012 og 2013, er nu indfriet. Det fore-

løbige resultat af de individuelle garantier er et

overskud på 30 mio. kr.12

Som en del af Kreditpakken fik kreditinstitutter

også mulighed for at søge om statsligt kapitalind-

skud, hybrid kernekapital. I alt blev der indskudt

46 mia. kr. i løbet af 2009, hvoraf langt største-

delen er tilbagebetalt. Samlet set ventes staten

at realisere et overskud fra kapitalindskud, da

kreditinstitutterne betaler en betydelig højere ren-

te på lånene sammenlignet med statens finansie-

ringsvilkår.13

Garantier til internationale organisationerDen danske stat har stillet garantier til en række

udviklingsbanker og EU, hvilket afspejler Dan-

marks engagement i internationalt samarbejde

12 Jf. pressemeddelelse fra Finansiel Stabilitet A/S den 11. februar 2015.

13 Medio februar 2015 er det foreløbige overskud opgjort til 9,7 mia. kr.


og udvikling. I alt udgør disse garantier 4 procent

af BNP, hvoraf garanti til Den Europæiske Investe-

ringsbank udgør 2 pct., jf. tabel 6.4.

Garantier til eksportkredit, almene boliger og øvrigeEksport Kredit Fonden havde ved udgangen af

2013 ydet eksportkreditgarantier svarende til 2,5

pct. af BNP. Den danske model for eksportgaran-

tier følger de internationalt aftalte rammer for

støtteordninger til eksportkredit.14

Derudover har staten andre eventualforpligtel-

ser, der udgør 3 pct. af BNP. Omkring halvdelen

er relateret til finansiering af almene boligprojek-

ter15, mens den resterende del omfatter garanti

for pensionsordninger for tidligere medarbejdere

hos postvæsenet og en garanti til forsikringssel-

skaber, som vil træde i kraft i tilfælde af terror-

handlinger.

14 Jf. Officially supported export credits and the financial crisis: Measures taken at the national level by the participants to the arrangement, as at 30 June 2009, OECD 2009.

15 Finansiering af almene boligprojekter garanteres også af kommuner-ne. For yderligere information se Den almene boligsektors effektivise-ring, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, 2014.

Garantier til udviklingsbanker og EU Tabel 6.4


Den Europæiske Investeringsbank, EIB 38,6 2,0

Den Nordiske Investeringsbank, NIB 12,3 0,7

Verdensbanken, IBRD 9,7 0,5

Europakommissionen inkl. EFSM 9,6 0,5

Den Afrikanske Udviklingsbank, AfDB 5,2 0,3

Den Asiatiske Udviklingsbank, AsDB 2,9 0,2

Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, EBRD 2,1 0,1

Den Interamerikanske Udviklingsbank, IDB 1,5 0,1

I alt 82,0 4,3

Kilde: Statsregnskabet.

APPENDIKS


Forvaltningen af statens gæld og relaterede opgaver varetages af statsgældsforvaltnin-gen i Danmarks Nationalbank på vegne af Finansministeriet. Finansministeren har det overordnede og politiske ansvar for statens låntagning og gæld, herunder relationerne til Folketinget.

HOVEDPRINCIPPER FOR FORVALTNINGEN AF STATENS GÆLD

MÅLSÆTNING

Den overordnede målsætning for statsgældspo-

litikken er at dække statens finansieringsbehov

til lavest mulige, langsigtede låneomkostninger

under hensyntagen til et acceptabelt risikoniveau.

Herudover sigtes mod at lette statens adgang til

kapitalmarkederne på længere sigt og understøt-

te et velfungerende indenlandsk kapitalmarked.

Målsætningerne for den danske statsgældspolitik

svarer til internationale standarder.1

Forvaltningen af den danske statsgæld har

fokus på at fastholde en lav refinansieringsrisiko

ved at dække finansieringsbehovet i god tid, sikre

en bred investorbase og have et højt likviditetsbe-

redskab.

1 Revised Guidelines for Public Debt Management, Verdensbanken og IMF, 2014.

ORGANISERING AF STATSGÆLDSFORVALTNINGEN

Finansministeren er ved lov bemyndiget til at op-

tage statslån, jf. boks A1.1. Finansministeren har

desuden det overordnede og politiske ansvar for

statens låntagning og gæld, herunder relationer-

ne til Folketinget.

I de fleste lande forvaltes statsgælden i Finans-

ministeriet eller i et særskilt gældskontor. I Dan-

mark administreres disse opgaver af Danmarks Na-

tionalbank på vegne af Finansministeriet. Opgaver

og organisering svarer til statsgældsforvaltninger i

andre lande. Arbejdsdelingen er formuleret i Aftale

om arbejdsfordelingen på statsgældsområdet mel-

lem Danmarks Nationalbank og Finansministeriet.2

2 Aftalen kan findes på www.statsgaeld.dk.



Lov om bemyndigelse til optagelse af statslån Boks A1.1

Ifølge grundloven kan statslån kun optages ved lov. Lov-

grundlaget for statens låntagning findes i Lov om bemyn-digelse til optagelse af statslån1 af 1993. Loven bemyndiger

finansministeren til at optage lån på vegne af staten inden

for et gældsmaksimum på 2.000 mia. kr. Beløbet udgør

en øvre grænse for statens indenlandske og udenlandske

bruttogæld. Finansministeren er desuden bemyndiget til

i den løbende gældsforvaltning at indgå swapaftaler og

andre finansielle transaktioner. Udgifter i forbindelse med

låntagningen samt renteudgifter og kurstab ved udstedelse

og opkøb optages på de årlige finanslove.

1. Lov nr. 1079 af 22. december 1993 med efterfølgende ændringer, se www.statsgaeld.dk.

Front office varetager den operationelle del af

statsgældspolitikken inden for rammerne af de

månedlige retningslinjer. Det gælder udstedelse

af statspapirer, herunder afvikling af auktioner,

opkøb, værdipapirudlån og gennemførelse af

swaptransaktioner. Desuden fastsættes markeds-

vilkårene for genudlån.

Back office afvikler betalinger vedrørende

statsgælden, herunder renter og afdrag på

gæld og swaps. Statsgældsbogholderiet udar-

bejder statsregnskabet sammen med Finansmini-

steriet.

Statsgældsområdet bliver revideret af Dan-

marks Nationalbanks revision på vegne af Rigs-

revisionen. Danmarks Nationalbanks revision

undersøger, om regnskabet for statsgælden er

retvisende, dvs. uden væsentlige fejl og mangler.

Rigsrevisionen kan desuden foretage en vurdering

af, om forvaltningen af statsgælden foregår på en

hensigtsmæssig måde. Rigsrevisionen offentlig-

gør resultaterne af sine undersøgelser på www.

rigsrevisionen.dk.

STATSGÆLDSFORVALTNINGENS OPGAVER

Statsgældsforvaltningen i Nationalbanken skal

sikre, at målsætningerne for statsgældspolitikken

opfyldes. Det sker gennem udførelse af arbejds-

opgaverne i Aftale om arbejdsfordelingen på stats-

gældsområdet mellem Danmarks Nationalbank og

Finansministeriet. Forvaltningen varetager følgen-

de arbejdsområder:

UDARBEJDELSE AF UDSTEDELSESSTRATEGI OG UDSTEDELSE AF STATSPAPIRER • Udarbejdelse af udstedelsesstrategi på bag-

grund af Finansministeriets prognose for

statens finanser.

Som en del af forvaltningen af statens låntagning

og gæld administreres genudlån og statsgaran-

tier samt aktiverne i de tre statslige fonde: Den

Sociale Pensionsfond (DSP), Danmarks Innovati-

onsfond3 og Fonden for Forebyggelse og Fasthol-

delse. Rammerne for forvaltningen af aktiverne i

DSP er fastlagt i Reglement vedrørende bestyrelsen

af Den Sociale Pensionsfond.4 Arbejdsopgaverne

vedrørende forvaltningen af aktiverne i Danmarks

Innovationsfond og Fonden for Forebyggelse og

Fastholdelse samt administrationen af genudlån

og statsgarantier er fastlagt i særskilte aftaler.

Statsgældsforvaltningens funktioner er opdelt i

front-, middle- og back office, jf. figur A1.1. Funk-

tionsadskillelse og forretningsgange reducerer

de operationelle risici og sikrer entydig ansvars-

fordeling. Det understøtter muligheden for intern

kontrol. Placeringen i Danmarks Nationalbank

underbygger overvågningen af samspillet mellem

statsgældspolitik, pengepolitik og den finansielle

stabilitet. Det er i tråd med IMF’s anbefalinger

(Stockholm-principperne).5

Middle office formulerer statsgældspolitikken

og udarbejder oplæg til lånestrategier og risi-

kostyring. Derudover fastsættes retningslinjer

for front office med hensyn til salg, opkøb og

swaptransaktioner, der er konsistente med de

aftalte strategier. Middle office fastsætter desuden

rammerne for de enkelte auktioner og varetager

den overordnede administration af udenlandsk

låntagning, genudlån og statsgarantier samt del-

tager i DSP’s bestyrelse og Finansieringsgruppen

vedrørende almene boliger.

3 Den 1. april 2014 blev Højteknologifonden, Det Strategiske Forsk-ningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation lagt sammen i Dan-marks Innovationsfond.

4 Reglement vedrørende bestyrelsen af Den Sociale Pensionsfond kan findes på www.statsgaeld.dk.

5 Guiding Principles for Managing Sovereign Risk and High Levels of Public Debt, IMF, 2013.


http://www.rigsrevisionen.dk

http://www.rigsrevisionen.dk



Funktioner på statsgældsområdet Figur A1.1

RigsrevisionenFinansministeriet

Statsgældsforvaltningen i Nationalbanken Nationalbankens revisionFront office Middle office Back office • Revision af Statsgælds-

• Statspapirsalg • Statsgældspolitik • Afvikling forvaltningen

• Opkøb • Lånestrategi • Bogføring

• Swaps • Risikostyring • Regnskab

• Udstedelse af indenlandske statspapirer, som

dækker statens indenlandske finansieringsbe-

hov.

• Udstedelse af udenlandske statspapirer af

hensyn til valutareserven samt sikre statens

markedsadgang.

• Understøttelse af et velfungerende inden-

landsk statspapirmarked, bl.a. ved at have

aftaler med primary dealere i danske statspa-

pirer om løbende prisstillelse (market making).

• Styring af statens konto for at sikre en robust

likviditetsbuffer.

RISIKOSTYRING • Analyser og håndtering af relevante risici for

statsgældsporteføljen, herunder rente- og

refinansieringsrisiko. I styringen af rente- og

refinansieringsrisikoen fokuseres på den

konsoliderede portefølje af statens finansielle

aktiver og passiver.

• Indgåelse af swaps og anvendelse af andre

finansielle instrumenter samt håndtering af

kredit-risiko på disse instrumenter.

ADMINISTRATION AF STATENS FONDE, GENUDLÅN OG STATSGARANTIER • Forvaltning af aktiverne i de tre statslige fonde.

• Administration af statsgarantier og genudlån

til statslige selskaber.

• Administration af særlige udlån, fx bilaterale

lån til andre stater.

RÅDGIVNING OG INTERNATIONALT SAMARBEJDE • Rådgivning til Finansministeriet vedrørende

statens øvrige finansielle risici, fx renterisici i

relation til finansieringen af de almene boli-

ger.

• Rådgivning til ministerier og styrelser om

finansiel regulering af betydning for statspa-

pirmarkedet.

• Rådgivning til andre statsgældsforvaltninger.

• Deltagelse i internationalt samarbejde på

statsgældsområdet, bl.a. i OECD, IMF, Verdens-

banken og EU.

KONTAKT TIL KREDITVURDERINGSBUREAUER OG INVESTORER • Kontakt til kreditvurderingsbureauer vedrøren-

de statens kreditvurdering.

• Information til investorer om statsgældspolitik-

ken samt finansielle og økonomiske forhold.

STRATEGI OG NORMEN FOR STATENS INDENLANDSKE OG UDENLANDSKE LÅNTAGNING

FASTLÆGGELSE AF STRATEGIStrategien for forvaltningen af statens låntag-

ning fastlægges på kvartalsvise møder mellem

Finansministeriet og Nationalbanken. Det sker

på baggrund af et strategioplæg fra statsgælds-

forvaltningen i Nationalbanken. Finansministeriet

giver bemyndigelse til, at Nationalbanken imple-

menterer den aftalte strategi.

På mødet i december aftales strategien for det

kommende år. Ved de efterfølgende kvartalsvise

møder rapporteres om implementeringen af stra-

tegien og eventuelle justeringer aftales.


Statsgældsstrategien offentliggøres umiddelbart

efter møderne i juni og december. Strategien

evalueres løbende for at opnå den bedst mulige

opfyldelse af målsætningerne og for at sikre, at

den danske statsgældspolitik lever op til interna-

tionale standarder formuleret af OECD, IMF og

Verdensbanken.

Strategien for forvaltningen af statens gæld

tilrettelægges inden for rammerne af normen for

indenlandsk og udenlandsk låntagning.

NORM FOR INDENLANDSK OG UDENLANDSK LÅNTAGNINGRegeringen og Danmarks Nationalbank har aftalt

en norm for fordelingen og omfanget af statens

indenlandske og udenlandske låntagning. Nor-

men beskriver rammerne for statens låntagning

og fastsætter de overordnede hensyn, som stats-

gældspolitikken fordrer. Normen består af to dele:

en norm for den indenlandske låntagning og en

norm for den udenlandske låntagning. Tilsammen

understøtter de to dele adskillelsen af finans- og

pengepolitikken.

Normen for den indenlandske låntagningNormen for den indenlandske låntagning fast-

sætter, at staten låner i kroner for at dække

statens finansieringsbehov givet ved det løbende

budgetunderskud og afdrag på den indenland-

ske gæld.

Staten kan fortsætte udstedelsen af statspa-

pirer, selv om årets finansieringsbehov er nået.

Det vil bidrage til finansieringen af lånebehovet

i efterfølgende år (prefunding). Muligheden

for prefunding giver staten større fleksibilitet

i sin udstedelsesstrategi, hvilket understøtter

statsgældspolitikkens målsætning om at dæk-

ke statens finansieringsbehov til lavest mulige,

langsigtede låneomkostninger under hensynta-

gen til et acceptabelt risikoniveau. Eksempelvis

kan prefunding ske ud fra et ønske om at styrke

statens likviditetsbuffer for derigennem at redu-

cere eksponeringen over for stød til fremtidige

finansieringsbehov.

Staten må i henhold til EU-traktaten på intet

tidspunkt overtrække sin konto i Danmarks Natio-

nalbank.6

6 Jf. EU-traktatens artikel 123.

Normen for den udenlandske låntagning

Staten optager lån i fremmed valuta af hensyn til

valutareserven. Normen for den udenlandske lån-

tagning fastsætter, at staten som udgangspunkt

optager udenlandske lån svarende til afdragene

på den udenlandske statsgæld. I situationer, hvor

valutareserven er mindre end ønskeligt, kan det

af hensyn til valutakurspolitikken være nødven-

digt, at staten optager lån i udlandet for at styrke

valutareserven. Omvendt kan der i situationer,

hvor valutareserven er større end ønskeligt, opstå

mulighed for, at den udenlandske statsgæld redu-

ceres.

Selv når størrelsen af valutareserven ikke

nødvendiggør udenlandsk låntagning, kan det

være hensigtsmæssigt løbende at være til ste-

de i markedet, da der kan opstå behov for med

kort varsel at låne betydelige beløb i udenlandsk

valuta. Det skyldes, at det kan være omkostnings-

fyldt og tidskrævende at genetablere kontakten til

udenlandske banker og investorer. Da låntagning

i udenlandsk valuta indgår direkte i valutareser-

ven, påvirkes den indenlandske likviditet ikke af

den udenlandske låntagning.

Staten foretager primært udenlandsk lån-

tagning via obligationsudstedelser. Derudover

kan staten optage kortvarige udenlandske lån

gennem statens Commercial Paper-programmer,

CP-programmerne. Det bidrager til statens likvi-

ditetsberedskab og giver mulighed for hurtigt at

opbygge valutareserven. Der udstedes løbende i

CP-programmerne for at opretholde let adgang til

markedet.

YDERLIGERE INFORMATION OM STATSGÆLDEN

Et vigtigt led i statsgældspolitikken er at give mar-

kedsdeltagere og offentligheden information om

statens lånestrategi, lånebehov og mere generel

information om rammerne for forvaltningen af

statens gæld.

Information om statsgæld og statsgældsforvalt-

ningen findes på webstedet www.statsgaeld.dk.

Herudover offentliggøres løbende en bred vifte af

informationer via andre kilder.



MIDLERNE I DE STATSLIGE FONDE

DEN SOCIALE PENSIONSFONDDSP blev oprettet ved lov i 1970, hvor der blev

indført et særligt pensionsbidrag. Pensionsbi-

draget – og dermed indbetalingerne til fonden

– ophørte i 1982. Fondens aktivbeholdning og

renteindtægterne herfra fratrukket pensionsaf-

kastskat har siden været anvendt til finansiering af

pensionsforbedringer.

DSP bestyres af et udvalg bestående af repræ-

sentanter fra Finansministeriet, Ministeriet for

Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold

og Nationalbanken. Den daglige forvaltning af

midlerne varetages af Nationalbanken. Princip-

perne for forvaltningen af midlerne er fastsat i

Reglement vedrørende bestyrelsen af Den Sociale

Nationalbanken administrerer på vegne af staten midler i Den Sociale Pensionsfond, DSP, Danmarks Innovationsfond og Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse. Fondenes aktiver indgår i opgørelsen af statens gæld og forvaltes sammen med statens øvrige finansielle aktiver og passiver under stats-gældsområdet.

Pensionsfond.1 Ifølge reglementet kan fondens

midler investeres i danske børsnoterede obliga-

tioner. Fondens midler samstyres med statens

øvrige finansielle aktiver og passiver under stats-

gældsområdet.

Risikoen på fondens aktiver vurderes separat,

men indgår i den konsoliderede risikostyring

af den samlede statsgæld. Styringen af fondes

markedsrisiko sker ved brug af et bånd for den

gennemsnitlige Macaulay varighed, som i 2014

var på 4,5 år +/- 0,5 år. Varigheden lå i hele 2014

inden for det fastsatte bånd. I 2015 fastholdes

varighedsbåndet for DSP på 4,5 år +/- 0,5 år.

Siden 1995 er DSP’s beholdning til nominel

værdi gradvist reduceret som følge af, at de årlige

1 Reglementet kan findes på www.statsgaeld.dk.



overførsler til ministeriet, der fastsættes på finans-

loven, har været højere end renteindtægterne på

fondens obligationsbeholdning. I 2014 blev der

overført 13 mia. kr. fra DSP til Ministeriet for Børn,

Ligestilling, Integration og Sociale forhold. Netto-

udgiften var 10 mia. kr., jf. tabel A2.1.

Aktiverne i fonden udgjorde 75 mia. kr. ved

udgangen af 2014, jf. tabel A2.2

DANMARKS INNOVATIONSFONDFolketinget vedtog ved lov i marts 2014 etable-

ring af Danmarks Innovationsfond ved sammen-

lægning af Højteknologifonden, Det Strategiske

Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovati-

on. Ved lovens ikrafttræden 1. april 2014 indtrådte

Danmarks Innovationsfond i de rettigheder og

forpligtelser, som hidtil havde tilkommet Højtek-

nologifonden, og Højteknologifondens kapital

blev videreført i Danmarks Innovationsfond. Na-

tionalbankens administration af denne kapital er

fortsat uforandret.

Fondens midler må ifølge aftale med Finansmi-

nisteriet kun investeres i danske statsobligationer.

Investeringsstrategien for fonden sigter mod en

ligelig fordeling på korte, mellemlange og lange

danske statsobligationer.

Fonden overførte midler omtrent svarende til

renteindtægterne i 2014, jf. tabel. A2.1. Aktiverne

i fonden udgjorde 14 mia. kr. ved udgangen af

2014, jf. tabel A2.2

FONDEN FOR FOREBYGGELSE OG FASTHOLDELSEFonden for Forebyggelse og Fastholdelse blev op-

rettet i 2007 og har til formål at støtte indsatser,

der forebygger fysisk og psykisk nedslidning, ar-

bejdsulykker og erhvervssygdomme. Der blev ved

fondens oprettelse indskudt 3 mia. kr. i fonden,

og der er ikke planlagt yderligere kapitalindskud.

Fondens midler må ifølge lov om Fonden for Fore-

byggelse og Fastholdelse kun investeres i danske

statsobligationer.

Aktiverne i fonden udgjorde 1 mia. kr. ved ud-

gangen af 2014, jf. tabel A2.2.

Fondenes indtægter og udgifter i 2014 Tabel A2.1

Mio. kr. DSP Danmarks Innovationsfond Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse

Indtægter:

Renter mv.1 2.383 363 31

Udgifter:

Overførsel til ministerium 12.510 400 299

Pensionsafkastskat2 - - -

Nettoindtægter -10.127 -37 -268

1. Nettoopgørelse af modtagne renter, tilgodehavende renter og fordelte opkøbskurstab.2. Pensionsafkastskat betales af afkast for det foregående år.


Fondenes aktiver, ultimo 2014 Tabel A2.2

Nominel værdi, mia. kr. DSPDanmarks

InnovationsfondFonden for Forebyggelse

og FastholdelseAndel af

udestående, pct.1

4 pct. stående lån 2015 4,8 3,9 1,0 12

4 pct. stående lån 2017 10,8 3,0 - 26

4 pct. stående lån 2019 12,3 3,1 - 15

3 pct. stående lån 2021 7,3 3,0 - 11

1,5 pct. stående lån 2023 0,6 0,5 1

7 pct. stående lån 2024 13,8 0,9 - 60

Statsobligationer i alt 49,6 14,3 1,0

Realkreditobligationer mv.2 20,5 - -

Indeksobligationer3 4,8 - -

Kontoindestående 0,1 0,1 0,1

I alt 74,9 14,4 1,1

1. Angiver fondenes ejerandel i det samlede udestående i papiret.2. Realkredit-, kommunekredit-, fiskeribank- og nominelle skibskreditobligationer. 3. Indekseret værdi.

BILAGSTABELLER

1. STATSGÆLDEN, ULTIMO 2004-14

2. RENTER OG AFDRAG PÅ STATENS GÆLD, ULTIMO 2014

3. STATENS NETTOFINANSIERINGSBEHOV OG FINANSIERINGSBEHOV, 2004-14

4. STATENS LÅNOPTAGELSE, 2014

5. STATENS RENTESWAPTRANSAKTIONER, 2014

6. STATSLÅN, ULTIMO 2014

7. STATENS RENTESWAPPORTEFØLJE, ULTIMO 2014

8. RATING AF DEN DANSKE STATSGÆLD

9. GENUDLÅN OG STATSGARANTIER ADMINISTRERET AF NATIONALBANKEN, 2010-14

TABELLER


Statsgælden, ultimo 2004-14 (fortsættes næste side) Bilagstabel 1

Mio. kr. 2004 2005 2006 2007 2008

A. Lån

Indenlandske lån

- obligationer, nominelt fastforrentede 480.590 440.351 428.796 403.039 451.394

- obligationer, inflationsindekserede1 - - - - -

- fiskeribankobligationer - - - - -

- præmieobligationer 400 200 200 200 200

- statsgældsbeviser 71.690 33.980 - - -

- skatkammerbeviser 68.602 60.092 42.660 19.660 -

- indekslån og lånepakke2 - - 379 277 -

- valutaswaps fra kroner til euro (netto)3 -16.200 -15.456 -12.755 -13.262 -11.662

- valutaswaps fra kroner til dollar -524 -2.688 -4.862 -7.873 -10.423

I alt indenlandsk gæld 604.558 516.479 454.418 402.040 429.509

Udenlandske lån4

- i dollar 518 2.810 4.583 6.844 9.947

- i euro 83.370 87.833 75.219 61.738 123.126

- i andre valutaer samt flermøntede 40 38 21 20 19

I alt udenlandsk gæld 83.929 90.681 79.823 68.642 133.092

I alt inden- og udenlandsk gæld 688.487 607.160 534.241 470.682 562.600

B. Sikkerhedsstillelse for swaps5 - - - - -

C. Indestående i Danmarks Nationalbank6 -57.559 -53.297 -70.958 -86.333 -258.131

D.DSP, Fonden for forebyggelse og Fasthol-delse samt Danmarks Innovationsfond

- statspapirer -120.799 -124.635 -125.111 -128.547 -98.604

- andre værdipapirer -16.065 -11.284 -9.535 -8.686 -9.643

I alt for de tre fonde -136.864 -135.919 -134.646 -137.223 -108.247

Samlet statsgæld (A+B+C+D) 494.064 417.944 328.637 247.116 196.222

Samlet statsgæld i pct. af BNP 32,8 26,3 19,5 14,2 10,9

Anm.: Plus angiver et passiv, minus angiver et aktiv.1. Indeksobligationer er opgjort til indekseret værdi pr. 31. januar 2014.2. Lån overført fra Hypotekbanken.3. Valutaswaps fra kroner til euro fratrukket valutaswaps fra euro til kroner.4. Udenlandske lån er opgjort efter sluteksponering.5. Sikkerhedsstillelse i kontanter for markedsværdien af statens swaps. Nettosikkerhedsstillelse modtaget fra modparterne.6. Indeståendet er opgjort inkl. de statslige fondes kontoindestående. For 2014 er statens konto opgjort i henhold til Danmarks Nationalbanks

månedsbalance.


Statsgælden, ultimo 2004-14 (fortsat) Bilagstabel 1

Mio. kr. 2009 2010 2011 2012 2013 2014

A. Lån

Indenlandske lån

- obligationer, nominelt fastforrentede 505.973 556.900 606.627 620.695 615.907 637.617

- obligationer, inflationsindekserede1 - - - 10.207 23.251 35.531

- fiskeribankobligationer 995 887 786 684 594 507

- præmieobligationer 100 - - - - -

- statsgældsbeviser - - - - - -

- skatkammerbeviser - 25.460 44.200 44.940 32.300 29.800

- indekslån og lånepakke2 - - - - - -

- valutaswaps fra kroner til euro (netto)3 -8.197 2.974 2.974 -1.490 -1.490 -

- valutaswaps fra kroner til dollar -10.956 -9.808 -8.660 -7.512 -6.364 -5.215

I alt indenlandsk gæld 487.921 576.413 645.927 667.524 664.198 698.240

Udenlandske lån4

- i dollar 10.218 9.901 8.957 7.662 6.219 5.778

- i euro 129.351 104.811 102.861 82.338 69.689 53.207

- i andre valutaer samt flermøntede 19 18 - - - -

I alt udenlandsk gæld 139.588 114.731 111.818 90.000 75.908 58.986

I alt inden- og udenlandsk gæld 627.509 691.144 757.745 757.524 740.106 757.225

B. Sikkerhedsstillelse for swaps5 - - - - 3.596 3.804

C. Indestående i Danmarks Nationalbank6 -210.932 -177.282 -223.100 -161.991 -161.953 -213.099

D.DSP, Fonden for forebyggelse og Fasthol-delse samt Danmarks Innovationsfond

- statspapirer -77.720 -75.511 -69.351 -70.859 -65.550 -64.825

- andre værdipapirer -37.376 -52.075 -51.393 -37.902 -32.352 -25.259

I alt for de tre fonde -115.096 -127.587 -120.744 -108.761 -94.902 -90.084

Samlet statsgæld (A+B+C+D) 301.481 386.275 413.901 486.771 486.848 457.846

Samlet statsgæld i pct. af BNP 17,6 21,5 22,6 26,1 25,8 24,0

Anm.: Plus angiver et passiv, minus angiver et aktiv.1. Indeksobligationer er opgjort til indekseret værdi pr. 31. januar 2014.2. Lån overført fra Hypotekbanken.3. Valutaswaps fra kroner til euro fratrukket valutaswaps fra euro til kroner.4. Udenlandske lån er opgjort efter sluteksponering.5. Sikkerhedsstillelse i kontanter for markedsværdien af statens swaps. Nettosikkerhedsstillelse modtaget fra modparterne.6. Indeståendet er opgjort inkl. de statslige fondes kontoindestående. For 2014 er statens konto opgjort i henhold til Danmarks Nationalbanks

månedsbalance.


Renter og afdrag på statens indenlandske gæld1, ultimo 2014 Bilagstabel 2.1

Renter Afdrag Total

2015 22,0 81,0 103,1

2016 18,8 53,3 72,1

2017 17,9 51,9 69,8

2018 15,8 -0,8 15,0

2019 15,9 99,1 115,0

2020 11,9 -0,3 11,6

2021 11,9 92,4 104,3

2022 9,1 0,0 9,1

2023 9,1 110,1 119,3

2024 8,1 24,5 32,5

2025 6,3 41,1 47,5

2026 5,6 0,0 5,6

2027 5,6 0,0 5,6

2028 5,6 0,0 5,6

2029 5,6 0,0 5,6

2030 5,6 0,0 5,6

2031 5,6 0,0 5,6

2032 5,6 0,0 5,6

2033 5,6 0,0 5,6

2034 5,6 0,0 5,6

2035 5,6 0,0 5,6

2036 5,6 0,0 5,6

2037 5,6 0,0 5,6

2038 5,6 0,0 5,6

2039 5,6 122,8 128,3

1. Tabellen er ekskl. skatkammerbeviser. Nettorentebetalinger knyttet til indenlandske renteswaps er medregnet i rentebetalingerne. Kronebe-talinger til og fra staten i valutaswaps er medregnet i afdragene. Rentebetalinger og afdrag på statens indeksobligation med udløb i 2023 er beregnet på baggrund af en beregningsteknisk antagelse om en årlig inflation på 2 pct. frem til 2023.


Renter og afdrag på statens udenlandske gæld1, ultimo 2014 Bilagstabel 2.2

Renter Afdrag Total

2015 -0,2 22,6 22,4

2016 -0,1 21,3 21,3

2017 -0,3 9,2 9,0

2018 -0,3 1,0 0,7

2019 -0,3 0,7 0,4

2020 -0,2 0,4 0,2

2021 -0,1 0,1 0,0

1. Tabellen er ekskl. Commercial Paper. Rentebetalingerne er inkl. nettorentebetalinger knyttet til rente- og valutaswaps. Øvrige betalinger knyttet til valutaswaps er indeholdt i de samlede afdrag.


Statens nettofinansieringsbehov og finansieringsbehov, 2004-14 (fortsættes næste side) Bilagstabel 3

Mia. kr. 2004 2005 2006 2007 2008

Drifts- anlægs- og udlånsbudget 27,7 80,6 98,6 106,2 72,3

Genudlån mv. -5,4 -3,2 -12,4 -8,5 -13,5

Fordelte emissionskurstab og skyldige renter1 0,5 -0,7 -0,9 0,4 0,3

Andre kapitalposter2 0,9 -0,9 5,0 -15,3 -10,7

Nettokassesaldo 23,6 75,9 90,2 82,8 48,3

Nettofinansieringsbehov (=-Nettokassesaldo) -23,6 -75,9 -90,2 -82,8 -48,3

Afdrag langfristet indenlandsk statsgæld3 100,0 118,7 75,6 51,8 37,7

Afdrag skatkammerbeviser4 67,3 68,6 60,1 42,7 19,7

Afdrag langfristet udenlandsk statsgæld5 15,5 7,0 10,5 10,4 19,4

Afdrag Commercial Paper4 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0

Finansieringsbehov 159,2 118,4 56,0 22,1 28,0

Kilde: Statsregnskabet. 2014 er baseret på Nationalbankens opgørelse ultimo året, hvilket kan afvige fra regnskabstal.1. Inkl. opkøbskurstab.2. Indeholder bl.a. statens beholdningsbevægelser, jf. Finansministeriets budgetoversigter.3. Inkl. nettokøb af obligationer fra de statslige fonde, der administreres af statsgældsforvaltningen.4. Svarer til udeståendet ultimo året inden.5. Inkl. nettobetaliner på valutaswaps.


Statens nettofinansieringsbehov og finansieringsbehov, 2004-14 (fortsat) Bilagstabel 3

Mia. kr. 2009 2010 2011 2012 2013 2014

Drifts- anlægs- og udlånsbudget -29,8 -88,7 -33,1 -75,7 5,8 na

Genudlån mv. -82,0 1,1 2,9 -7,7 -9,5 na

Fordelte emissionskurstab og skyldige renter1 -1,3 -1,2 -1,7 -2,5 -1,7 na

Andre kapitalposter2 3,1 -4,9 1,7 4,3 4,2 na

Nettokassesaldo -110,0 -93,7 -30,2 -81,6 -1,2 23,8

Nettofinansieringsbehov (=-Nettokassesaldo) 110,0 93,7 30,2 81,6 1,2 -23,8

Afdrag langfristet indenlandsk statsgæld3 61,2 62,5 63,8 60,2 55,1 55,2

Afdrag skatkammerbeviser4 0,0 0,0 25,5 44,2 44,9 32,3

Afdrag langfristet udenlandsk statsgæld5 17,9 36,5 33,2 32,5 22,1 26,8

Afdrag Commercial Paper4 60,3 5,1 4,6 2,5 2,8 2,6

Finansieringsbehov 249,4 197,8 157,2 221,0 125,0 93,1

Kilde: Statsregnskabet. 2014 er baseret på Nationalbankens opgørelse ultimo året, hvilket kan afvige fra regnskabstal.1. Inkl. opkøbskurstab.2. Indeholder bl.a. statens beholdningsbevægelser, jf. Finansministeriets budgetoversigter.3. Inkl. nettokøb af obligationer fra de statslige fonde, der administreres af statsgældsforvaltningen.4. Svarer til udeståendet ultimo året inden.5. Inkl. nettobetaliner på valutaswaps.


Statens indenlandske lånoptagelse, 2014 Bilagstabel 4.1

ISIN-kodePålydende rente, pct. Titel Udstedt fra Sidste termin

Udstedt beløb, nomi-nelt, mio. kr

Udstedt beløb, markedsværdi,

mio. kr

Statsobligationer

DK0009922759 2,5 Stående lån 2016 8. feb. 2011 - 15. nov. 2016 18.050 19.130

DK0009922403 4 Stående lån 2019 20. jan. 2009 - 15. nov. 2019 11.625 13.679

DK0009922916 0,1 Indekseret lån 2023 24. maj 2012 - 15. nov. 2023 11.975 12.012

DK0009923054 1,5 Stående lån 2023 4. sep. 2012 - 15. nov. 2023 8.035 7.881

DK0009923138 1,75 Stående lån 2025 20. maj 2014 - 15. nov. 2025 41.090 42.645

DK0009922320 4,5 Stående lån 2039 11. nov. 2008 - 15. nov. 2039 5.000 7.293

Skatkammerbeviser

DK0009814865 0 Skatkammerbevis 2014 I 30. maj 2013 - 3. mar. 2014 3.900 3.901

DK0009814949 0 Skatkammerbevis 2014 II 29. aug. 2013 - 2. jun. 2014 15.900 15.907

DK0009815086 0 Skatkammerbevis 2014 III 27. feb. 2014 - 1. sep. 2014 18.160 18.163

DK0009815169 0 Skatkammerbevis 2014 IV 27. maj. 2014 - 1. dec. 2014 14.840 14.841

DK0009815243 0 Skatkammerbevis 2015 I 28. aug. 2014 - 2. mar. 2015 17.480 17.482

DK0009815326 0 Skatkammerbevis 2015 II 27. nov. 2014 - 1. jun. 2015 12.320 12.322

Anm.: For indeksobligationen er det udstedte nominelle beløb opgjort ekskl. indeksopskrivning, mens det udstedte beløb til markedsværdi indeholder indeksopskrivning ved udstedelserne.

Statens udenlandske obligationsudstedelse, 2014 Bilagstabel 4.2

ISIN-kodePålydende rente, pct. Titel Udstedt Sidste termin

Udstedt beløb, nominelt, mio. kr1

Lån

XS1046173529 0,875 Obligationslån 1.500 mio. dollar 11. marts 2014 20. marts 2017 8.075

1. Lånet blev swappet til 1.082 mio. euro med fast rente. Lånebeløbet er efter indgåelse af swap til euro.


Statens indgåelse af renteswaps, 2014 Bilagstabel 5.1

Lånenr. Startdato Udløbsdato ValutaNotionel værdi,

mio. kr.

1733 29. jan. 2014 20. dec. 2020 Euro 744

1736 6. feb. 2014 1. jul. 2021 Euro 744

1750 13. jun. 2014 8. apr. 2021 Euro 744

1755 23. jun. 2014 10. dec. 2020 Euro 744

1761 8. jul. 2014 28. mar. 2021 Euro 744

1766 28. jul. 2014 26. jan. 2021 Euro 744

1774 18. aug. 2014 16. dec. 2020 Euro 744

1779 29. aug. 2014 23. feb. 2020 Euro 1.117

1783 9. sep. 2014 19. nov. 2020 Euro 744

1799 2. dec. 2014 15. feb. 2020 Euro 744

Anm.: På alle indgåede renteswap i 2014 betaler staten en fast rente og modtager 6-måneders Euribor.

Statens terminering af eksisterende renteswaps, 2014 Bilagstabel 5.2

Lånenr. Termineringsdato ValutaNotionel værdi,

mio. kr.

1421 3. feb. 2014 Euro 744

1467 3. mar. 2014 Euro 744

1464 23. apr. 2014 Euro 744

1347 17. jul. 2014 Euro 744

1419 1. aug. 2014 Euro 744

1324 4. sep. 2014 Euro 744

1326 26. sep. 2014 Euro 744

1296 15. dec. 2014 Euro 1.117

Anm.: I alle terminerede renteswaps har staten betalt en variabel rente. Markedsværdien er udvekslet ved termineringen.


Indenlandske statslån, ultimo 2014 Bilagstabel 6.1

Mio. kr., nominel værdiUdestående ultimo 2013

Udstedelser 2014

Afdrag 2014

Udestående ultimo 2014 Sidste termin ISIN-kode

Fastforrentede statsobligationslån

Stående lån

2 pct. stående lån 2014 59.500 - 59.500 - 15. nov. 2014 DK0009911833

4 pct. stående lån 2015 84.696 - 2.586 82.110 15. nov. 2015 DK0009921439

2,5 pct. stående lån 2016 36.270 18.050 - 54.320 15. nov. 2016 DK0009922759

4 pct. stående lån 2017 52.870 - - 52.870 15. nov. 2017 DK0009921942

4 pct. stående lån 2019 88.050 11.625 - 99.675 15. nov. 2019 DK0009922403




1,75 pct. stående lån 2025 - 41.090 41.090 15. nov. 2025 DK0009923138


Inflationsindekserede stående lån

0,1 pct. indekseret lån 20232 23.251 12.280 - 35.531 15. nov. 2023 DK0009922916

Serielån

4 pct. serielån 2017 19 - 5 14 15. jun. 20172 DK0009902728

Uamortisable

5 pct. Dansk-Islandsk Fond 1918 1 - - 1 Uamortisabelt •

Fastforrentede statsobligationslån i alt 639.158 96.080 62.090 673.148

Skatkammerbeviser

Skatkammerbevis 2014 I 21.040 3.900 24.940 - 3. mar. 2014 DK0009814865

Skatkammerbevis 2014 II 11.260 15.900 27.160 - 2. jun. 2014 DK0009814949

Skatkammerbevis 2014 III - 18.160 18.160 - 1. sep. 2014 DK0009815086

Skatkammerbevis 2014 IV - 14.840 14.840 - 1. dec. 2014 DK0009815169

Skatkammerbevis 2015 I - 17.480 - 17.480 2. mar. 2015 DK0009815243

Skatkammerbevis 2015 II - 12.320 - 12.320 1. jun. 2015 DK0009815326

Skatkammerbeviser i alt 32.300 82.600 85.100 29.800

Fiskeribankobligationer i alt

8 pct. Fiskeribankobligation 2014 5 - 5 - 1. maj 2014 DK0009603573

6 pct. Fiskeribankobligation 2016 8 - 3 4 1. maj 2016 DK0009604035

7 pct. Fiskeribankobligation 2016 13 - 5 8 1. maj 2016 DK0009603656

5 pct. Fiskeribankobligation 2019 306 - 51 255 1. nov. 2019 DK0009604621

5 pct. Fiskeribankobligation 2025 262 - 22 240 1. nov. 2025 DK0009604894

Fiskeribankobligationer 594 - 86 507

Indenlandske statspapirer i alt 672.051 178.680 147.276 703.455

Swap fra kroner til euro -1.490 - -1.490 -

Swap fra kroner til dollar -6.364 - -1.148 -5.215

Indenlandsk gæld i alt 664.198 178.680 144.638 698.240

1. Udstedelser i indeksobligationen er opgjort inkl. den løbende indeksopskrivning. Udestående i indeksobligationen ultimo året er opgjort til indekseret nominel værdi.

2. Kan indfries af staten med tre måneders varsel.


Udenlandske statslån, ultimo 2014 Bilagstabel 6.2

ISIN-kode/lånenr.1

Pålydende rente, pct. Titel Sidste termin

Udestående beløb, mio. kr.2

Lån

XS0784646829 0,625 2012/15 dollarlån 22. maj 2015 10.712,5

1563 0,625 2012/15 swap fra dollar -10.712,5

• 0,148 2012/15 swap til euro 10.176,8

XS0546424077 1,75 2010/15 eurolån 5. okt. 2015 11.165,4

XS0605536613 2,75 2011/16 eurolån 16. mar. 2016 9.304,5

XS0921252465 0,375 2013/16 dollarlån 25. apr. 2016 9.182,1

1641 0,375 2013/16 swap fra dollar -9.182,1

• 0,006 2013/16 swap til euro 8.555,9

XS0642551773 3,125 2011/16 svensk kronelån 12. jul. 2016 2.160,4

1485 3,125 2011/16 swap fra svenske kroner -2.160,4

• var. 2011/16 swap til euro 2.237,3

XS1046173529 0,875 2014/17 dollarlån 20. mar. 2017 9.182,1

1741 2014/17 swap fra dollar -9.182,1

• 0,417 2014/17 swap til euro 8.054,1

Lån i alt 49.494,0

Commercial Paper

ECP-programmet3 2.545,3

USCP-programmet i dollar3 1.168,1

CP-udestående i alt 3.713,4

Gæld i euro i alt 53.207,3

1. ISIN-koder anvendt ved lån og lånenr. ved swaps og Commercial Paper-udstedelser.2. Det udestående beløb er pr. 31. december 2014 omregnet til kroner efter følgende kurser pr. 30. december 2014:

euro = 744,36, svenske kroner = 78,56 og dollar = 612,14.3. I forbindelse med indgåelse af Commercial Paper-lån i dollar indgår staten samtidig en valutaterminsforretning med Danmarks Nationalbank,

hvor staten ved udløb modtager dollar, svarende til det enkelte lån og betaler i euro. Sluteksponeringen for staten er derfor i euro.


Udenlandske statslån, ultimo 2014 Bilagstabel 6.2

ISIN-kode/lånenr.1

Pålydende rente, pct. Titel Sidste termin Udestående beløb, mio. kr.2

Valutaswaps i dollar

20001 4,164 2004/16 swap fra kroner 30. jun. 2016 37,8


20003 4,355 2005/17 swap fra kroner 28. jan. 2017 60,5

20004 4,4875 2005/17 swap fra kroner 10. feb. 2017 102,1

20005 4,497 2005/17 swap fra kroner 11. aug. 2017 117,6

20006 4,66 2005/17 swap fra kroner 20. okt. 2017 117,6

20007 4,7925 2005/17 swap fra kroner 15. dec. 2017 125,4

20008 4,855 2006/17 swap fra kroner 16. nov. 2017 130,9

20009 5,06 2006/18 swap fra kroner 12. apr. 2018 146,3

20012 5,27 2006/18 swap fra kroner 28. aug. 2018 251,7



20015 4,671 2007/19 swap fra kroner 26. mar. 2019 283,2


20017 5,164 2007/19 swap fra kroner 5. sep. 2019 330,6




20022 3,78 2008/20 swap fra kroner 5. maj 2020 362,3

20023 4,18 2008/20 swap fra kroner 22. jul. 2020 428,5

20024 4,144 2008/20 swap fra kroner 14. okt. 2020 428,5



Gæld i dollar i alt 5.778,3

Udenlandsk gæld i alt 58.985,7

1. ISIN-koder anvendt ved lån og lånenr. ved swaps og Commercial Paper-udstedelser.2. Det udestående beløb er pr. 31. december 2014 omregnet til kroner efter følgende kurser pr. 30. december 2014:

euro = 744,36, svenske kroner = 78,56 og dollar = 612,14.


Statens porteføljerenteswaps, ultimo 2014 Bilagstabel 7

Kronerenteswaps Eurorenteswaps

Udløbsår Nettoeksponering i mio. kr. Nettoeksponering, mio. euro Nettoeksponering, mio. kr.1

2015 1.800 1.500 11.165

2016 10.600 475 3.536

2017 - 175 1.303

2018 - - -

2019 -50 500 3.722

2020 - -

2021 - -6 -45

Renteswaps i alt 12.350 2.644 19.680

Anm.: Nettoeksponeringen er opgjort som forskellen i hovedstol ml. renteswaps, hvor staten modtager en fast rente, og renteswaps, hvor staten betaler en fast rente. Alle krone-renteswaps er indgået med variable rentebetalinger baseret på Cibor-renter. Alle euro-renteswaps er indgået med variable rentebetalinger baseret på Euribor-renter.

1. Omregnet til kroner efter kursen 30. december 2014: euro = 744,36


Rating af den danske statsgæld i indenlandsk valuta Bilagstabel 8.1

Moody's Fitch Ratings Standard & Poor's

1986, juli Aa

1986, august Aa1

1986, november Aaa

1992, juli AAA

1995, oktober AAA

Aktuel rating Aaa AAA AAA

Anm.: Moody’s Investors Service, Fitch Ratings og Standard & Poor’s benytter følgende betegnelser: Moody’s: Aaa, Aa, A, Baa, Ba, B, Caa, Ca og C. For kategorierne Aa til Caa benyttes 1, 2 eller 3 til at angive lidt bedre eller lidt dårligere status indenfor kategorien. Fitch Ratings: AAA, AA, A, BBB, BB, B, CCC, CC, C, RD, og D. For kategorierne AA til B benyttes + eller - til at angive lidt bedre eller lidt dårligere status inden for kategorien. Standard & Poor’s: AAA, AA, A, BBB, BB, B, CCC, CC, C og D. For kategorierne AA til CCC benyttes + eller - til at angive lidt bedre eller lidt dårligere status inden for kategorien.

Rating af den danske statsgæld i fremmed valuta Bilagstabel 8. 2

Moody's Fitch Ratings Standard & Poor's

1967, september Aa

1981, marts AAA

1983, januar AA+

1986, august Aa1

1987, marts AA

1991, oktober AA+

1994, august AA+

1999, august Aaa

2001, februar AAA

2003, november AAA

Aktuel rating Aaa AAA AAA

Anm.: Se anmærkning til bilagstabel 8.1.


Genudlån og statsgarantier administreret af Nationalbanken, 2010-14 Bilagstabel 9

Mio. kr. 2010 2011 2012 2013 2014

Genudlån

DR (Danmarks Radio) 3.578 3.578 3.522 3.322 3.241

Danmarks Skibskredit A/S 10.209 9.573 8.863 7.304 6.748

EKF (Eksport Kredit Fonden) 2.918 5.297 10.453 14.839 16.670

Energinet.dk 5.475 6.475 11.875 12.572 16.319

Femern A/S 500 500 800 1.100 1.550

A/S Femern Landanlæg - 100 200 400 500

Finansiel Stabilitet A/S 24.545 13.902 13.532 12.862 5.328

Metroselskabet - 1.750 2.940 5.240 7.090

Nordsøfonden 344 344 - - -

Statens Serum Institut 300 387 387 387 387

A/S Storebælt 13.940 13.115 13.365 13.765 15.711

Sund og Bælt Holding A/S 350 350 350 450 400

Udviklingsselskabet By og Havn 9.000 10.050 11.575 11.775 11.775

A/S Øresund 7.012 7.362 8.712 9.762 10.262

Irland - - 1.492 2.984 2.977

Island 1.789 3.568 1.485 1.485 -

I alt 79.960 76.351 89.551 98.247 98.959

Garantier

DR (Danmarks Radio) 916 896 876 856 836

DSB 7.964 7.117 5.889 6.223 5.404

Femern A/S 0 -1 - - -

A/S Femern Landanlæg 85 - - - -

A/S Storebælt 14.785 14.403 12.993 11.249 8.905

Sund og Bælt Holding A/S 42 47 31 23 21

A/S Øresund 3.552 3.561 2.556 1.630 515

Øresundsbro Konsortiet 20.223 17.753 18.183 16.425 15.905

I alt 47.566 43.775 40.528 36.406 31.586

Anm.: Opgørelsen af garantier er inklusive garanterede swaps.

Documents

DANMARKS NATIONALBANK · 2015. 2. 27. · 2014 øget fra 75 mia. kr. til 100 mia. kr., mens ude-ståendet i skatkammerbeviser blev fastholdt på 30 mia. kr. Det indebar en planlagt