97
FORSVARSAKADEMIET VUT II/L-STK 2000/2001 april 2001 Gruppe 6: KN Susanne Bechfeldt KN Lars Ole Nielsen KN Lars Lind Knudsen DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE D Da an nm ma ar rk ks s s sa am ma ar rb be ej jd ds sp pa ar rt tn ne er re e I I b bi i- - o og g m mu ul lt ti il la at te er ra al l s sa am mm me en nh æn ng g

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

  • Upload
    others

  • View
    11

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

FORSVARSAKADEMIETVUT II/L-STK 2000/2001

april 2001

Gruppe 6:KN Susanne BechfeldtKN Lars Ole NielsenKN Lars Lind Knudsen

DANMARKS DELTAGELSE

I

INTERNATIONALTMATERIELSAMARBEJDE

DDDaaannnmmmaaarrrkkksss sssaaammmaaarrrbbbeeejjjdddssspppaaarrrtttnnneeerrreee III bbbiii--- oooggg mmmuuullltttiiilllaaattteeerrraaalll sssaaammmmmmeeennnhhhææænnnggg

Page 2: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

INDHOLDSFORTEGNELSE2

INDHOLDSFORTEGNELSE

RESUMÉ 6

1. INDLEDNING 91.1. FORMÅL OG OPBYGNING. 91.2. KOMPETENCE. 91.3. EMNE. 91.4. AKTUALITET. 91.5. PROBLEMFELT. 111.5.1. PROBLEMIDENTIFIKATION. 111.5.2. PROBLEMANALYSE. 131.5.3. SAMMENFATNING. 161.6. NOTER TIL KAPITEL 1: 18

2. TEORI OG METODE 192.1. INDLEDNING 192.2. BALANCED SCORECARD. 212.3. EMPIRI. 232.4. FORSVARETS VISION 2010. 242.5. METODEDISKUSSION OG –VALG. 242.6. FORMALIA. 262.7. AFGRÆNSNING. 262.8. FORUDSÆTNINGER: 272.8.1. LÆSERFORUDSÆTNING. 272.8.2. ANVENDTE NIVEAUER. 272.8.3. DEFINITION AF INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE. 282.8.4. MATERIELSYSTEMERS FASER. 292.8.5. OPERATIV CONTRA OPERATIONEL. 292.9. ANALYSEMODEL. 302.10. NOTER KAPITEL 2: 31

3. INTERESSENTANALYSE 323.1. INDLEDNING. 323.2. DEFINITION AF OG OPGØRELSE OVER DANSK DELTAGELSE I INTERNATIONALTMATERIELSAMARBEJDE. 323.2.1. INDLEDNING. 323.2.2. NATO HÅNDBOGEN. 323.2.3. FKOM. 333.2.4. UFOM. 333.2.5. MATERIELHÅNDBOGEN (FKOVEJL MA.600-1). 343.2.6. DELKONKLUSION, PUBLIKATIONER. 353.3. OPGØRELSE AF DE RELEVANTE AKTØRER. 363.4. INTERNE STRATEGISKE INTERESSENTER. 363.5. EKSTERNE STRATEGISKE INTERESSENTER. 37

Page 3: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

INDHOLDSFORTEGNELSE3

3.5.1. DET NORDATLANTISKE RÅD. 373.5.2. EU. 383.5.3. NORDISK RÅD. 383.5.4. DANSK INDUSTRI. 393.5.5. ANDRE LANDE. 393.6. INTERNE OPERATIVE INTERESSENTER. 403.6.1. ERHVERVSFREMME STYRELSEN. 403.6.2. FORSVARSKOMMANDOEN. 413.7. EKSTERNE OPERATIVE INTERESSENTER. 413.7.1. CNAD. 413.7.2. WEAG. 423.7.3. DET NORDISKE MATERIELSAMARBEJDE. 433.7.4. DEN DANSKE FORSVARSMATERIELINDUSTRI. 443.7.5. UDENLANDSK FORSVARSMATERIELINDUSTRI. 443.8. KONFLIKTER OG SAMMENFALD AF INTERESSER. 453.8.1. FORSVARSMINISTERIET VERSUS FORSVARSKOMMANDOEN. 453.8.2. FORSVARSKOMMANDOEN VERSUS ERHVERVSFREMME STYRELSEN. 453.8.3. DANSK INDUSTRI VERSUS FORSVARSMATERIELINDUSTRIEN. 453.8.4. DANSK FORSVARSMATERIELINDUSTRI VERSUS INTERNATIONAL

FORSVARSMATERIELINDUSTRI. 453.8.5. CNAD VERSUS WEAG. 463.8.6. CNAD OG WEAG VERSUS NORDAC 463.8.7. INTERNATIONALE FORSVARSMATERIELFORA VERSUS BI- OG MULTILATERALE AFTALER. 463.9. KONKLUSION. 463.10. NOTER KAPITEL 3: 48

4. FORDELE OG ULEMPER VED DANSK DELTAGELSE 494.1. INDLEDNING. 494.2. VÆRDIEN AF DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE ? 494.3. HVORDAN VURDERES FORDELE OG ULEMPER PÅ DE FORSKELLIGE NIVEAUER ? 524.3.1. DET STRATEGISKE - POLITISKE NIVEAU. 524.3.2. DET OPERATIVE – TAKTISKE NIVEAU. 534.4. KONKLUSION. 554.5. NOTER KAPITEL 4: 57

5. ANALYSE AF NUVÆRENDE DANSK DELTAGELSE 585.1. INDLEDNING. 585.2. BALANCED SCORECARD. 585.2.1. VISION OG STRATEGI. 585.2.2. FINANSIELT PERSPEKTIV. 595.2.3. KUNDEPERSPEKTIV. 595.2.4. INTERNT PROCESPERSPEKTIV. 625.2.5. INNOVATION OG LÆRINGSPERSPEKTIV. 665.3. KONKLUSION. 67

Page 4: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

INDHOLDSFORTEGNELSE4

6. VURDERING AF FREMTIDIG DANSK DELTAGELSE 696.1. INDLEDNING. 696.2. BALANCED SCORECARD. 696.2.1. VISION OG STRATEGI. 696.2.2. FINANSIELT PERSPEKTIV. 696.2.3. KUNDEPERSPEKTIV. 706.2.4. INTERNT PROCESPERSPEKTIV. 706.2.5. INNOVATION OG LÆRINGSPERSPEKTIV. 736.3. KONKLUSION. 75

7. KILDER 777.1. INDLEDNING. 777.2. PRIMÆRE KILDER. 777.3. SEKUNDÆRE KILDER. 807.4. INTERVIEW. 82

8. DEFINITIONER 838.1.1. BI- OG MULTILATERALT: 838.1.2. INDUSTRISAMARBEJDSAFTALER PÅ FORSVARSMATERIELOMRÅDET: 838.1.3. PFP- LANDE: 838.1.4. SIKKERHEDSPOLITIK: 84

9. INDEKS 86

BILAG 1: NATO, WEAG OG NORDAC ”MATERIELORGANISATION” 87

BILAG 2: OVERSIGT OVER DANSK DELTAGELSE I INTERNATIONALEMATERIELFORA. 90

Page 5: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

ANVENDTE FORKORTELSER5

ANVENDTE FORKORTELSER

BSC Balanced scorecard.CNAD NATO Conference of National Armaments Directors.DANATO Danske repræsentation til NATO.DeMap Dansk Forsvars Management Projekt.DeMars Dansk Forsvars Management- og Ressourcestyringssystem.EDIG European Defence Industries Group.ESDI European Security and Defence Indentity.ESDP European Security and Defence Policy.FAD Dansk Industris brancheforening for Forsvars- og Aererospaceindustrien.FAK Forsvarsakademiet.FIIN Forsvarets Integrerede Informatik Netværk.FINABEL Forsvarsmaterielsamarbejde mellem Frankrig, Italien, Holland, Tyskland,

Belgien og Luxemburg samt til dels Storbritannien.FKOM Fremtidens Forsvar, Forsvarskommissionens rapport af 1997.FMP Forsvarets Materielplan.FMS Foreign Military Sales.GMK Grundlæggende militære Krav.HJV Hjemmeværnet.IEPG Independant European Programme Group.JSF Joint Strike Fighter.M3 MNFP opdatering af primært F-16 flyets software.MAK Materielkommando.MLRS Multiple Launch Rocket System.MNFP Multi National Fighter Program.NAAG NATO Army Armament Group.NAFAG NATO Air Force Armament Group.NAMSA NATO Maintenance and Supply Agency.NAMSO NATO Maintenance and Supply Organization.NIAG NATO Industrial Advisory Group.NMD National Missile Defence.NNAG NATO Naval Armament Group.NORDAC Nordic Armament Cooperation.NORDCAPS Nordic Coordinated Arrangement for Military Peace Support.OCCAR Organisme Conjoint pour la Co-opération en matièra D’armenet.OKO Operativ kommando.PGM Precision Guided Munition.SACEUR Supreme Allied Commander Europe.SNLC Senior NATO Logisticians’ Conference.TOW Tube-launched Optically-tracked Wire-guided missile.UFOM Rapport fra Udvalget vedrørende forsvarets materiel.WDNS Weapon Delivery and Navigation System.WEAG Western European Armaments Group.

Page 6: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

RESUMÈ6

ResuméSpecialet er opbygget med seks centrale kapitler:

1. Indledning.2. Teori og metode.3. Interessentanalyse.4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse.5. Analyse af nuværende dansk deltagelse.6. Vurdering af fremtidig dansk deltagelse.

Endvidere er der supplerende kapitler med kilder, definitioner og indeks, samt to bilag.

Specialet er en undersøgelse af Danmarks deltagelse i internationalt materielsamarbejde.Der er arbejdes indledningsvist med følgende undertekst: ”Danmark deltager i en del in-ternationale fora og samarbejdsorganisationer om forsvarsmateriel, men er det nødven-digt, og hvilke krav skal være opfyldt for at retfærdiggøre, at samarbejdet fortsættes ellerudbygges ?”

Indledningen sætter rammerne for specialet i relation til de ændrede sikkerhedspolitiskeforhold efter murens fald, Aftale om Forsvarets ordning 2000-2004, økonomien og ni-veauinddelingen.Den sikkerhedspolitiske situation er markant ændret siden slutningen af 80´erne. Dette ersenest set ved NATO udvidelsen i 1999, hvor Polen, Tjekkiet og Ungarn blev optaget. Detinternationale samarbejde kan anskues som et redskab, der kan understøtte Danmarkssikkerhedspolitik.Aftalen om Forsvaret 2000-2004 indebærer personelreduktioner samtidig med, at der gen-nemføres væsentlige materielanskaffelser af et øget økonomisk omfang i forhold til tidlige-re aftaler om Forsvaret.Økonomien i relation til samarbejdet kan være, at der opnås stordriftsfordele, og at Dan-mark får mulighed for at anskaffe materiel, som ikke vil være realistisk at udvikle nationalt.Forsvarets deltagelse i samarbejdet foregår fra Forsvarsministeriet til niveau III.

Indledningen afsluttes med den endelige problemformulering: ”Hvordan kan Danmarksdeltagelse i internationalt materielsamarbejde udvikles i overensstemmelse med Forsva-rets krav og behov i lyset af den ændrede sikkerhedspolitiske situation og Aftale om For-svarets ordning 2000-2004 m.m. ?”Endvidere opstilles 10 underspørgsmål, som skal lede frem til besvarelsen af problemfor-muleringen.

I teori og metode kapitlet foretages en metodediskussion af de teorier, som gruppen harovervejet at anvende. Gruppen har overvejet at anvende total quality management, activi-ty-based cost management, Mintzbergs organisationsteori, ændringsstrategier og Balan-ced Scorecard.I det videre arbejde anvendes Balanced Scorecard som fokuseringsværktøj, idet dennemetode vurderes bedst at kunne behandle aspekterne i forbindelse med analyse og vurde-ring af dansk deltagelse i internationalt materielsamarbejde. Dette vurderes at gøre analy-sen og vurderingen mere nuanceret, da området behandles fra flere synsvinkler. De an-

Page 7: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

RESUMÈ7

vendte perspektiver er: Finansielt -, kunde -, internt proces -, innovation og lærings per-spektiv.Empirien støtter metoden, og der anvendes primært formelle dokumenter udarbejdet i For-svaret, samt interview med personer, som har praktisk erfaring med arbejdet, således atde formelle og officielle holdninger kan nuanceres.Afsluttende opstilles forudsætninger for specialet, hvor det fremgår, at internationalt mate-rielsamarbejde i speciale sammenhæng defineres som samarbejde vedrørende studie ogudvikling, anskaffelse samt drift af militært materiel, der foregår mellem et eller flere landefor at opnå enten politiske, økonomiske eller operationelle mål til fælles fordel.

Interessentanalysen klarlægger hvilke aktører, der har indflydelse på og interesse i Dan-marks deltagelse i internationalt materielsamarbejde, samt hvilke fora der deltages i. Vide-re redegøres for hensigten med dansk deltagelse på baggrund af væsentlige dokumentersom FKOM, UFOM og Forsvarets ”Materielhåndbog”, samt Vision 2010.Dansk deltagelse foregår primært i NATO, WEAG og NORDAC regi, samt via et stort antalbi- og multilaterale aftaler. Det har dog ikke været muligt at opgøre det nøjagtige omfangaf deltagelsen. Det kan hævdes, at deltagelsen og erfaringerne fra samarbejdet kan haveen positiv indflydelse på Forsvarets evne til at samarbejde i andre sammenhænge.De nationale interessenter er primært Erhvervsministeriet, Forsvarsministeriet, Erhvervs-fremme Styrelsen, Forsvarskommandoen med underlagte myndigheder og Dansk Industri.De internationale interessenter er primært NATO - CNAD, ”EU” – WEAG, NORDAC ogudenlandsk forsvarsmaterielindustri.Analysen viser, at samarbejdet har betydning for Forsvaret og i nogen omfang det politiskeniveau, samt at der er konstateret et mindre modsætningsforhold mellem de to niveauer,idet Forsvaret primært får tilgodeset sine behov via bi- og multilaterale aftaler, i modsæt-ning til et politisk ønske om at samarbejde via internationale organisationer.

Fordele og ulemper er forskellige afhængigt af niveau, men de kan grupperes inden forområderne operationelle, økonomiske og politiske.Det kan konkluderes, at deltagelsen giver mulighed for udvikling og anskaffelse af moder-ne og teknologitunge systemer, som ikke ville have være mulige at gennemføre på natio-nal basis med tilsvarende operative levetid.

Den nuværende danske deltagelse vurderes at blive støttet af dokumenter på alle niveau-er, der omsætter og behandler visionen og strategien på en hensigtsmæssig måde.Det finansielle perspektiv viser, at der ikke foregår en løbende formaliseret økonomisk sty-ring af deltagelsen, således at omkostningerne kan opgøres.De primære kunders ønsker bliver i et stort omfang dækket, men på den anden side ereffekten af samarbejdet vanskelig målbar. Dansk Industris politiske indflydelse er reduce-ret, som følge af et begrænset antal ansatte. Der kan også være en interesseforskel mel-lem Forsvarets ønske om at øge materielstandarden og hensynet til indgåelse af industri-samarbejdsaftaler, der kan opfattes som støtte til industrien med udhuling af Forsvaretskøbekraft til følge.Internt kan konkluderes, at deltagelsen ikke prioriteres i tilstrækkelig grad i relation til po-tentialet. Herunder kan organiseringen af arbejdet have indflydelse, idet deltagelsen knyt-ter sig til funktionen i basisorganisationen. Videre vurderes manglende målbarhed og visi-bilitet at have direkte indflydelse på prioriteringen af opgaverne og målsætningerne.Udviklingen af området vurderes ikke i tilstrækkeligt omfang at være omfattet af et formali-seret system, der løbende vurderer indsatsen og kommer med udviklingsforslag.

Page 8: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

RESUMÈ8

Sammenfattende kan opstilles følgende forslag, som det vurderes hensigtsmæssige atimplementere i bestræbelserne på at udvikle det nationale udbytte af internationalt materi-elsamarbejde:

På kort sigt (1-2 år):• Justering af FKOVEJL MA.600-1 i overensstemmelse med blandt andet Vision 2010 og

den ændrede europæiske sikkerhedsarkitektur, eventuelt under inddragelse af det poli-tiske niveau.

• Implementering af kontonumre og økonomisk rapportgenerering i DeMars i relation tilinternationalt materielsamarbejde.

• Udarbejdelse af oversigt over dansk deltagelse i internationalt materielsamarbejde, dermed fordel kan placeres på FIIN.

• Indførelse af løbende formaliseret vurdering og prioritering af dansk indsats i materiel-samarbejdet.

• Oprettelse af hjemmeside på FIIN vedrørende danske deltagelse i internationalt materi-elsamarbejde.

• Øget oplysning internt i Forsvaret om området.• Øget undervisning på Forsvarets skoler, specielt i forbindelse med officerernes VUT I

og II uddannelse.

Mellem sigt (3-5 år):• Formaliseret og aktiv vurdering af politiske, økonomiske og operationelle forhold.• Eventuel gennemførelse af ændret dansk prioritering af internationalt materielsamarbej-

de på baggrund af blandt andet en gennemgang og analyse af området.• Ændrede kriterier for den enkelte deltagelse, således at det eventuelt bliver personaf-

hængigt i stedet for funktionsbestemt.

Lang sigt (6-10 år):• Vurdering af fortsat anvendelse af industrisamarbejdsaftaler og eventuel afskaffelse af

disse.• Oprettelse af element eller sektion ved Forsvarskommandoen, hvis ansvarsområde ale-

ne bliver varetagelsen og koordineringen af dansk deltagelse i internationalt materiel-samarbejde.

• Ændring i principperne for det internationale materielsamarbejde, således at anskaffel-sesplanerne, bi- og multilaterale aftaler bliver mere styrende for materielsamarbejde.

Dette speciale giver således en vurdering af eksemplerne på, hvordan Danmarks deltagel-se i internationalt materielsamarbejde kan udvikles, men det kan konkluderes, at hvis detvurderede potentiale skal udnyttes optimalt, kan der med fordel nedsættes en national ar-bejdsgruppe, der analyserer og gennemgår området nøje. Arbejdsgruppens opgave skalvære at udarbejde forslag til optimering - udvikling af deltagelsen i internationalt materiel-samarbejde. Videre vurderes det hensigtsmæssigt, at arbejdsgruppen sammensættesbredt med repræsentanter fra både operationelle og logistiske myndigheder på alle ni-veauer. Endvidere kan det overvejes, om arbejdsgruppen skal have deltagelse af en re-præsentant fra Erhvervsfremme Styrelsen og Dansk Industri enten på permanent basiseller som ad-hoc deltagelse.

Page 9: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 1, INDLEDNING9

1. INDLEDNING1.1. Formål og opbygning.Formålet med dette kapitel er at definere rammerne om specialet. Indledningsvis diskute-res kompetence, aktualitet og problemfelt i relation til det udpegede tema: Danmarks del-tagelse i internationalt forsvarsmaterielsamarbejde, med udgangspunkt i nøgleområder,som udledes af underteksten. Derved identificeres kerneproblemet, der er udgangspunktetfor problemformuleringen med tilhørende undertekst.

1.2. Kompetence.Specialet har ingen kompetence i relation til, hvorledes Danmarks deltagelse i internatio-nalt materielsamarbejde udvikles, men specialet ses som et policy-studie med et pro-blemløsende – normativt1 sigte, der producerer argumenter for en fortsat udvikling afdansk deltagelse i internationalt forsvarsmaterielsamarbejde på politisk -, Forsvarskom-mando og underliggende niveau.2 Det vil sige, at specialet ses som en mulighed for at un-dersøge området nærmere og eventuelt påvirke en løbende udvikling, hvorfor internatio-nalt materielsamarbejde behandles bredt og ikke som et studie af et specifikt internationaltforsvarsmaterielsamarbejde som eksempelvis NATO Sea Sparrow eller MLRS.

1.3. Emne.Specialegruppen har fra FAK specialekatalog3 valgt emnet:

”Danmarks deltagelse i internationalt forsvarsmaterielsamarbejde4”.

Med underteksten:

”Danmark deltager i en del internationale fora og samarbejdsorganisatio-ner om forsvarsmateriel, men er det nødvendigt, og hvilke krav skal væreopfyldt for at retfærdiggøre, at samarbejdet fortsættes eller udbygges ?”

Der præsenteres et overordnet emne, der nødvendiggør en problemidentifikation, hvorrelevante nøgleområder i underteksten bearbejdes og uddrages. Indledningsvis behandlesflere forskellige aspekter af temaet for at afdække den eller de mest aktuelle problemom-råder. Det eller de valgte problemområder, som vurderes mest relevante og aktuelle, be-handles efterfølgende for at præcisere specialets indhold.

Der gennemføres først en evolutionær proces, hvor det overordnede emnes kompleksitetundersøges, og væsentlige problemstillinger identificeres. Efter problemidentifikation ana-lyseres de identificerede problemer med henblik på at præcisere og afgrænse specialetsindhold i en løbende proces. Den iterative proces er i princippet forsat frem til afleveringenaf specialet.

1.4. Aktualitet.Emnet vurderes at være aktuelt på baggrund af blandt andet Forsvarets store strukturelleændringer i de kommende år, et øget materielanskaffelsesbudget og ændringen i Dan-marks sikkerhedspolitiske situation efter murens fald i 1989. Endvidere gør nedenståendeudtalelse ved Forsvarsakademiets Materielseminar den 30. november 2000, det interes-sant at undersøge bevæggrunde, fordele og ulemper ved dansk deltagelse i internationalt

Page 10: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 1, INDLEDNING10

materielsamarbejde. Herunder om der kan være interessekonflikter mellem aktørerne påforskellige niveauer.

”Internationalt materielsamarbejde genererer i vægt mere papir end materiel !”

Admiral N. Mejdal, CH/MA

Ovenstående citat er efterfølgende blevet uddybet af CH/MA ved interview i Forsvars-kommandoen den 19. januar 2001, hvoraf det fremgår, at internationalt materielsamarbej-de primært vurderes at være effektivt og gavnligt i rammerne af bi- og multilaterale aftaler,hvor parternes ensartede og fælles behov er styrende for samarbejdet. Denne uddybningændrer ikke ved det forhold, at det er fundet relevant at undersøge danske bevæggrundemed mere for deltagelse i internationalt materielsamarbejde.

Det næste citat indikerer også, at internationalt forsvarsmaterielsamarbejde er vanskeligt.

”There are only three obstacles to Allied Cooperation – the Americans, theBritish, and the French.”

General L. Norstad, Former SACEUR

Forsvarets strukturelle ændringer i de kommende år og et øget materielanskaffelsesbud-get på baggrund af Aftale om Forsvarets ordning 2000-20045 medfører reduktioner i bådeden operative struktur og i støttestrukturen. Dette sker samtidig med, at der skal foretagesvæsentlige materielanskaffelser, der i økonomisk omfang er en forøgelse i forhold til tidli-gere forsvarsforlig. Dette kan medføre øgede krav til personel, der er involveret i internati-onalt forsvarsmaterielsamarbejde. Det synes derfor relevant at vurdere måden, hvorpåDanmarks engagement organiseres og udføres, herunder hvad målene og opgaverne er.

Det øgede materielanskaffelsesbudget6 til større materielanskaffelser7 på baggrund af Af-tale om Forsvarets ordning 2000-2004 kan stille nye og ændrede krav til Danmarks delta-gelse i internationalt materielsamarbejde, således at det danske udbytte fastholdes ogeventuelt søges styrket både politisk, økonomisk og operationelt8. Herunder kan forholdvedrørende danske krav til industrisamarbejdsaftaler have interesse, forstået således atdisse eventuelt bør justeres.

Den ændrede sikkerhedspolitiske situation kommer blandt andet til udtryk i beretningen fraForsvarskommissionen af 1997 (FKOM), der ligger til grund for den politiske aftale omForsvarets ordning 2000 – 2004. Aftalens indhold er afspejlet i Lov om Forsvarets formålog opgaver, organisation mv., der er vedtaget i foråret 2001. Ændringen af Danmarks sik-kerhedspolitiske situation og de politiske mål for forsvaret afspejles også i Forsvarets egetvisions papir, Vision 2010. Der ses en linie, hvor der fokuseres mere på internationale ope-rationer og en øget tilmelding af reaktionsstyrker.

Udvidelsen af NATO, Washingtonkonferencens forsvarskapacitetsinitiativ og PfP-samarbejdet vurderes at kunne have indflydelse på Danmarks deltagelse i internationalt

Page 11: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 1, INDLEDNING11

materielsamarbejde, idet kredsen af samarbejdspartnere udvides med lande, her tænkesspecielt på tidligere østlande, som Danmark ikke har haft relationer til på det materiel-mæssige område tidligere.

Det øgede sikkerhedspolitiske samarbejde i EU vurderes også at kunne få indflydelse påværdien af Danmarks deltagelse i internationalt materielsamarbejde, der kan anskues somen af mange faktorer, der kan anvendes som politisk redskab i forsøget på at skabe sam-arbejde og integration lande imellem. Det kan derfor vise sig problematisk, at Danmarkikke deltager i EU’s forsvarssamarbejde.

Endelig kan forslag til justering af Danmarks deltagelse i internationalt materielsamarbejdehave en indenrigspolitisk indflydelse, hvis det medfører ændringer i danske industrisamar-bejdsaftaler.

1.5. Problemfelt.

1.5.1. Problemidentifikation.

1.5.1.1. Indledning.Udgangspunktet for problemidentifikation er underteksten: ”Danmark deltager i en del in-ternationale fora og samarbejdsorganisationer om forsvarsmateriel, men er det nødven-digt, og hvilke krav skal være opfyldt for at retfærdiggøre, at samarbejdet fortsættes ellerudbygges ?”

Der præsenteres således et overordnet emne, som behandles nærmere i det efterfølgen-de, med en række mulige problemstillinger. De erkendte nøgleområder er:

• Dansk deltagelse i internationalt materielsamarbejde foregår på flere niveauer.• Fordele og ulemper ved dansk deltagelse i internationalt materielsamarbejde.• Organisation og internationale fora i relation til internationalt materielsamarbejde.

1.5.1.2. Dansk deltagelse i internationalt materielsamarbejde foregår på flere ni-veauer.

Deltagelsen i internationalt materielsamarbejde kan anskues på flere niveauer, hvor deforskellige niveauer vurderes at have visse modstridende interesser. De modstridende in-teresser kan opstå på baggrund af det politiske niveaus interesse i at anskue internationaltmaterielsamarbejde som et muligt sikkerhedspolitisk virkemiddel. Dette virkemiddel kanigen anvendes til at skabe samarbejdsrelationer på tværs af landegrænser og inden forbestemte internationale organisationer.

Det politiske niveau kan anvende materielsamarbejdet og afledte materielanskaffelser tilindirekte at føre blandt andet industripolitik, idet kravene om industrisamarbejdsaftaler kananskues som en indirekte støtte til dansk industri.

Forsvaret har overordnet betragtet et ønske om at anskaffe materiel, der bedst løser deoperative opgaver, hvorimod det politiske niveau i visse tilfælde kan ønske at tilgodesepolitiske hensyn, således at en given anskaffelse påvirkes politisk.

Page 12: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 1, INDLEDNING12

Ovenstående taler for at analysere de forskellige aktører og niveauer, som har interesser idansk deltagelse i internationalt materielsamarbejde, således at niveauerne og aktørernekan defineres, herunder de forskellige aktørers mål. Denne analyse skal efterfølgende an-vendes i undersøgelsen af dansk deltagelse i internationalt materielsamarbejde. Sam-menhængen mellem sikkerhedspolitikkens indflydelse på deltagelsen i internationalt mate-rielsamarbejde og Forsvarets ønske om at anskaffe det rette materiel herunder blandt an-det deltage i relevante fora og organisationer inddrages i analysen.

1.5.1.3. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse i internationalt materielsamar-bejde.

Forsvarets anskaffelse af materiel på baggrund af forsvarsforligene vurderes blandt andetat være afhængig af muligheden for køb af det rette materiel. Med det rette materiel me-nes materiel, som understøtter de operationelle behov på baggrund af doktrin, teknologiog organisation. Dette materiel er karakteriseret ved at være komplekst, omfattende, af envis økonomisk dimension og i stigende grad mere og mere teknologisk avanceret, såledesat det stort set ikke kan produceres nationalt. Det skal dog bemærkes, at dansk industrivurderes at være konkurrencedygtig som underleverandør inden for en bred vifte af områ-der9.

Løsningen af internationale opgaver i multinationalt regi fordrer, at de enkelte nationersenheder – rent teknisk – kan samarbejde og kommunikere. Dette stiller øgede krav til in-teroperabiliteten10 og det deraf nationale afhængighedsforhold til samarbejdspartnere. Idenne sammenhæng vurderes Danmark at være afhængig af deltagelsen i internationaltmaterielsamarbejde for at kunne følge udviklingen og skabe mulighed for i samarbejdemed andre nationer at anskaffe det rette materiel.

I forbindelse med samarbejdet om blandt andet anskaffelse af materiel kan Danmark på-virke udviklingen af det pågældende materiel, specielt hvis der deltages i samarbejdet pået tidligt tidspunkt i udviklingen.Endvidere vurderes det, at der kan være økonomiske og forsyningsmæssige fordele vedat deltage i internationalt materielsamarbejde. Forsvaret har en forpligtelse til at indkøbemateriel på den økonomisk mest fordelagtige måde, således at anvendelsen af ressourcergenerelt søges optimeret til gavn for løsningen af de operative opgaver11. I den sammen-hæng kan der være fordele ved at flere lande går sammen om indkøb og drift af størrematerielsystemer. Af eksempler kan nævnes MLRS, NATO Sea Sparrow og F-16 samar-bejdet12.

Ovenstående taler for, at der er behov for at undersøge Danmarks deltagelse i internatio-nalt materielsamarbejde nærmere for at afdække fordele og ulemper ved samarbejdet.Herunder analyseres kriterier for mål, gevinster, og hvordan fordele og ulemper kan opgø-res på forskellige niveauer i relation til aktørerne.

1.5.1.4. Organisation og internationale fora i relation til internationalt materielsam-arbejde.

Danmarks deltagelse i internationalt forsvarsmaterielsamarbejde gennemføres på flereniveauer under Forsvarsministeriets ansvarsområde. Forsvarsministeriet, Forsvarskom-mandoen, operative- og materielkommandoer deltager i internationalt materielsamarbejdeinden for en bred vifte af fora. I relation til gennemførelse af strukturelle ændringer og kravom øget dansk deltagelse i internationale operationer på baggrund af blandt andet FKOM

Page 13: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 1, INDLEDNING13

og Aftale om Forsvarets ordning 2000-2004 er Forsvarets opgaver og organisation blevetjusteret. Dette kan og bør have indflydelse på dansk deltagelse i internationalt materiel-samarbejde. Endvidere har Dansk Industri interesser i Danmarks deltagelse i internationaltmaterielsamarbejde i kraft af industrisamarbejdsaftaler.

Ovenstående taler for, at det kan være hensigtsmæssigt at undersøge forhold vedrørendeDansk Industris engagement og Forsvarets organisation, herunder national organiseringog opgavefordeling i relation til dansk deltagelse i internationalt materielsamarbejde, samtat se nærmere på, hvilke internationale fora Danmark deltager i.

1.5.1.5. Afslutning af problemidentifikation.Opgavens undertekst skitserer en række overordnede problemområder, som nødvendig-gør en behandling af blandt andet sikkerhedspolitikkens indflydelse på det internationalematerielsamarbejde, fordele og ulemper ved Danmarks deltagelse i internationalt materiel-samarbejde og i hvilket omfang den nationale organisation tilgodeser behovene herfor. Iden sammenhæng vurderes det hensigtsmæssigt at analysere fordele og ulemper veddeltagelse i internationalt materielsamarbejde, som de vurderes anskuet af forskellige ak-tører afhængigt af niveau.Formålet med analysen er at give svar på, hvorfor Danmark deltager i internationalt mate-rielsamarbejde, selv om CH/MA udtalelse (jf. pkt. 1.4) er forbeholden overfor fordelene.

1.5.2. Problemanalyse.

1.5.2.1. Indledning.Formålet med internationalt materielsamarbejde beskrives blandt andet af NATO, hvor DetNordatlantiske Råd i 1993 godkendte reviderede politikker, strukturer og procedurer forNATO materielsamarbejde, således at samarbejdet kan styrkes på sigt. Hensigten var atgøre NATO Conference of National Armaments Directors (CNAD) komitestruktur mereeffektiv og målrette arbejdet mod følgende områder13:

• Harmonisering af militære behov i hele alliancen.• Fremme af afgørende interoperabilitet på slagmarken.• Udnyttelse af de samarbejdsaftaler, som identificeres af CNAD, og fremme af øget

transatlantisk samarbejde.• Udvikling af afgørende forsvarsteknologier, herunder øget deling af teknologi.

Formålet med dansk deltagelse i internationalt materielsamarbejde er beskrevet af For-svarskommandoen, således14:

• At indhente informationer på materielområdet til brug for studie- og udviklingsvirksom-heden i værnene,

• at deltage i udformning af NATO materielstandarder,• at indhente informationer til brug for planlagte materielanskaffelsesprojekter,• i muligt omfang at påvirke udviklingen af nye materielsystemer,• at bidrage med oplysninger og erfaringer,• at åbne mulighed for økonomisk rationel udvikling, produktion, anskaffelse og vedlige-

holdelse af materiel,• at manifestere sig internationalt.

Page 14: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 1, INDLEDNING14

Internationalt materielsamarbejde har således flere forskellige formål, hvor de militærtekni-ske og økonomiske fordele fremhæves. De vigtigste militærtekniske fordele er interopera-bilitet, standardisering og harmonisering af militære behov i NATO. De politiske fordeleved internationalt materielsamarbejde fremhæves kun indirekte i det nationale formål, menfordelene vurderes hyppigt at være indeholdt i det faktum, at materielsamarbejdet foregårinden for rammerne af en sikkerhedspolitisk organisation som eksempelvis NATO.

1.5.2.2. Ændring af sikkerhedspolitiske forhold.NATO´s udvidelse i 1999, hvor Polen, Tjekkiet og Ungarn blev optaget15 og yderligere ud-videlser forventes i de kommende år. Det kan medføre øgede krav til det internationalematerielsamarbejde som et af mange sikkerhedspolitiske virkemidler. Således vil det værehensigtsmæssigt, at der er overensstemmelse mellem den førte sikkerhedspolitik og tyng-den i dansk deltagelse i internationalt materielsamarbejde.

PfP- og østsamarbejdet taler for, at der samarbejdes med eventuelle kommende NATOlande inden for blandt andet materielområdet. Internationalt materielsamarbejde vil såle-des få øget betydning som et sikkerhedspolitisk virkemiddel.Det materielmæssige østsamarbejde er i de senere år blevet udviklet, således at det i dager formaliseret i sådan en grad, at der er etableret faste principper og procedurer forplanlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af samarbejdet. Der fokuseres specielt påØstersøområdet.Den sikkerhedspolitiske effekt af samarbejdet vurderes at ville blive væsentlig større, hvisder samarbejdes med nationer, der ikke deltager i en egentlig militæralliance.Samarbejdet kan således anskues som et indledende stadie inden den egentlige optagel-se i eksempelvis NATO. Dette kan eventuelt medføre, at deltagelsen i de enkelte internati-onale materielfora og organisationer må justeres i fremtiden.

Anskues Danmarks deltagelse i internationalt materielsamarbejde ud fra industripolitiskeog økonomiske betragtninger, kan det måske medføre andre justeringer. Indgåelsen afindustrisamarbejdsaftaler ved Forsvarets materielindkøb i udlandet må antages at medføreen forøgelse af anskaffelsesprisen for det enkelte materielsystem, da den udenlandskeproducent i princippet skal placere ordrer for et tilsvarende beløb i Danmark.Dette er ikke i Forsvarets interesse, da man i princippet ikke får den fulde udnyttelse af deøkonomiske ressourcer, men tværtimod støtter dansk industri indirekte.

1.5.2.3. Forsvarsforligets indflydelse på området.Forsvarets kommende store materielanskaffelser, som er beskrevet i Aftale om Forsvaretsordning 2000-2004 og Rapport fra Udvalget vedrørende Forsvarets materiel (UFOM), stil-ler store krav til indhentning af informationer til brug for blandt andet anskaffelserne ogdoktrinudviklingen. Endvidere vurderes det øgede internationale engagement, hvor danskestyrker som regel indsættes i samarbejde med andre nationer, at stille større krav til inter-operabilitet. Dette forholds væsentlige betydning understreges af NATO’s udvidelse og af,at dansk indsættelse i internationale operationer løbende er blevet udvidet.

Dansk deltagelse i løsningen af internationale opgaver har udviklet sig væsentligt i de sid-ste 10 til 20 år fra at være udsendelse i FN fredsbevarende missioner til deltagelse i egent-lige kamphandlinger i NATO regi som eksempelvis i Kosovo.

Page 15: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 1, INDLEDNING15

Iværksatte og kommende store materielanskaffelser som eksempelvis materiel til DenDanske Internationale Brigade, fleksible støtteskibe, transport- og redningshelikoptere16

stiller krav til, at anskaffelserne gennemføres helt eller delvist i samarbejde med andre na-tioner, således at dette materiel er standardiseret i et omfang, hvor materiellet kan samvir-ke i et internationalt miljø.

En tungtvejende forudsætning for en stor del af de kommende års materielanskaffelser ersåledes Forsvarets internationale engagement og evne til at deltage i multinationale ope-rationer.

Dette forhold er videre blevet understreget med udsendelsen af Vision 2010, hvori for-svarschefen understreger Forsvarets internationale dimension med følgende:

”Forsvaret vil være førende i rettidig indsættelse af veludrustede, veluddannede og velmo-tiverede militære styrker, der kan løse såvel de internationale som de nationale opgaver.”

Vigtigheden af at kunne operere internationalt understreges af, at den internationale opga-ve nævnes før den nationale.

1.5.2.4. Økonomi i relation til materielanskaffelse og -drift .Mulige økonomiske fordele vurderes også at kunne være motivation for deltagelse i inter-nationalt materielsamarbejde, idet internationalt samarbejde vedrørende udvikling, an-skaffelse og drift kan medføre, at købernationer får større tyngde overfor producenten.Værdien af en samlet ordre vil blive større, hvilket medfører, at mindre nationer kan fåstørre indflydelse på producenten og producentlandet. F-16 anskaffelsen er et eksempelherpå.

I F-16 sammenhæng tænkes der specielt på den løbende udvikling af systemer og soft-ware til flyet. I den forbindelse bemærkes det, at der har vist sig væsentlige økonomiskefordele ved blandt andet udviklingen af softwareopdateringer og våbencertificering. Dettemedfører dog ulemper, idet nationerne så må være relativt enige om, hvad de enkelte op-dateringer skal indeholde. Det kan medføre visse begrænsninger i fremtidige våbenvalg,idet certificeringen af nye våben til F-16 blandt andet afhænger af softwareindholdet m.m.,og det er normalt således, at udviklingsomkostningerne fordeles til nationerne efter antalletaf fly. Dette indebærer, at størstebrugeren (eksempelvis USA) betaler størstedelen af om-kostningerne. Det medfører således også typisk, at softwareopdateringen primært omfatteramerikansk producerede våben.

I forbindelse med udvikling af nye våbentyper kan der være en økonomisk fordel i at delta-ge så tidligt så muligt, idet den enkelte nation som eksempelvis Danmark kan påvirke ud-viklingen af våbensystemet i en retning, som passer bedst til nationale operationelle be-hov, og hvor nationale virksomheder vurderes at besidde en ekspertise som underleve-randører.

Udover en egentlig økonomisk gevinst giver dette også mulighed for, at den nationale virk-somhed tilføres ekspertviden, der kan anvendes i andre sammenhænge.Dette vurderes at være en af flere bevæggrunde for dansk deltagelse i udviklingen af Vi-king ubådsprojektet og JSF. Indflydelsen vurderes dog i høj grad at hænge sammen meddet økonomiske bidrag17.

Page 16: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 1, INDLEDNING16

1.5.2.5. Niveauinddeling i relation til internationalt materielsamarbejde.Dansk deltagelse i internationalt materielsamarbejde er opdelt i flere niveauer, hvor denoverordnede deltagelse i fora af mere politisk karakter varetages af Forsvarsministeriet.Deltagelsen i styregrupper m.m. varetages af Forsvarskommandoen, og deltagelsen i ar-bejdsgrupper af de operative- og materielkommandoerne.

Forsvarets strukturelle ændring og reduktion på baggrund af Aftale om Forsvarets ordning2000-2004, hvor blandt andet støttestrukturen er blevet reduceret samtidig med, at derskal gennemføres store materielinvesteringer, stiller muligvis øgede krav til blandt andetstøttestrukturens organisering, således at også de kommende materielanskaffelser gen-nemføres både økonomisk og operationelt mest optimalt.Der kan således være et modsætningsforhold i, at der skal foretages øgede materielan-skaffelser, samtidig med at der foretages personelreduktioner.

Endvidere er deltagelsen i diverse arbejdsgrupper i forbindelse med internationalt materi-elsamarbejde i dag primært knyttet til funktionen og ikke til personen, hvilket har nogle for-dele og samtidig nogle ulemper. Fordelene er, at deltagelsen knytter sig til organisationen,hvor den funktionelt hører til, men det er ikke nødvendigvis, der hvor personen med størstindsigt i det enkelte område er placeret. Det kan medføre hyppige personeludskiftninger ide enkelte internationale materielfora med risiko for, at vigtige erfaringer hverken opbyg-ges eller fastholdes i organisationen.

Hvis derimod deltagelsen i internationale materielfora var betinget af medarbejdernes fag-lige erfaringer og interesser mere end af den funktionelle betragtning, ville det måskemedføre, at der kunne blive opbygget en erfaring inden for det pågældende internationalematerielsamarbejde. Dette vurderes at kunne medføre en øget dansk indflydelse i interna-tionalt materielsamarbejde, som kan komme Forsvaret og dansk industri til gavn.

1.5.2.6. Afslutning af problemanalyse.Ovenstående medfører i lyset af den ændrede sikkerhedspolitiske situation, implemente-ringen af Forsvarets ændrede struktur og store materielanskaffelser i de kommende år, atdet vurderes hensigtsmæssigt at undersøge, hvordan dansk deltagelse i internationaltmaterielsamarbejde kan udvikles på baggrund af blandt andet sikkerhedsmæssige, orga-nisationsmæssige og økonomiske aspekter til gavn for Forsvaret og samfundet i øvrigt.

1.5.3. Sammenfatning.På baggrund af problemidentifikation og problemanalyse kan følgende udledes:

I takt med den ændrede sikkerhedspolitiske situation ses Forsvaret at skulle løse flere in-ternationale opgaver med mere komplekse teknologitunge materielsystemer. Der stillesderfor øgede krav til blandt andet international harmonisering af materielanskaffelser,standardisering og interoperabilitet.Samtidigt gennemfører Forsvaret en større omstrukturering og personelreduktion, der kanhave indflydelse på både den operative struktur og på støttestrukturens evne til at gen-nemføre de forøgede materielanskaffelser.Det medfører, at det vurderes hensigtsmæssigt at analysere, hvordan dansk deltagelse iinternationalt materielsamarbejde kan justeres og udvikles til gavn for det operationellevirke.

Page 17: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 1, INDLEDNING17

Med afsæt i den udleverede problemformulering, som løbende er blevet revideret i en ite-rativ proces, er nedenstående problemformulering udledt:

”Hvordan kan Danmarks deltagelse i internationalt materielsamarbejde ud-vikles i overensstemmelse med Forsvarets krav og behov i lyset af denændrede sikkerhedspolitiske situation og Aftale om Forsvarets ordning2000-2004 m.m. ?”

På baggrund af ovenstående opstilles følgende underspørgsmål:

a. I hvilke fora og i hvilket omfang deltager Danmark i internationalt materielsamarbejde ?b. Hvem er interessenterne - aktørerne i relation til Danmarks deltagelse i internationalt

materielsamarbejde ?c. Hvilke mål har de forskellige interessenter – aktører, og er der interessekonflikter mel-

lem de forskellige niveauer og aktører ?d. Hvilke økonomiske, operationelle og politiske faktorer m.m. vurderes at skulle være

opfyldt for at retfærdiggøre Danmarks deltagelse i internationalt materielsamarbejde,og hvordan kan disse faktorer opgøres ?

e. Hvordan vurderes den ændrede sikkerhedspolitiske situation at have indflydelse påDanmarks deltagelse i internationalt materielsamarbejde ?

f. Vurderes implementeringen af Aftale om Forsvarets ordning 2000-200 at give anled-ning til en ændring af den nationale organisation i relation til deltagelsen i internationaltmaterielsamarbejde ?

g. Hvilken indflydelse på dansk deltagelse i internationalt materielsamarbejde vurderesdet øgede internationale engagement at have ?

h. Hvordan har udviklingen af mere komplekse og ressourcekrævende materielsystemerindflydelse på Danmarks nuværende og fremtidige deltagelse i internationalt materiel-samarbejde ?

i. Hvordan vurderes Danmarks deltagelse i internationalt materielsamarbejde at kunneudvikles på sigt i relation til blandt andet Forsvarets Vision 2010 ?

j. Hvilke tiltag anbefales udført på kort, mellem og lang sigt for fortsat at udvikle Dan-marks deltagelse i internationalt materielsamarbejde ?

Formålet fremgår implicit af ovenstående problemformulering og underspørgsmål. Meto-disk kan specialet karakteriseres som en opgave med et problemløsende sigte, hvor derikke peges på én løsning, men derimod et antal løsninger, hver med deres styrke ogsvagheder.18

Page 18: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 1, INDLEDNING18

1.6. Noter til kapitel 1: 1 Den Skinbarlige Virkelighed, p. 28-29.2 Henset til at specialet er et policy studie med et problemløsende – normativt sigte, vil det ikke anvise énløsning, men derimod et antal løsninger, som alle vil kunne have styrker og svagheder. Disse forslag til ud-vikling af dansk deltagelse i internationalt materielsamarbejde grupperes i relation til implementeringstids-punkt på kort, mellem og lang sigt.3 Jf. FAK specialekatalog, p. 6, og specialeemnets reference er FMT-4.4 Overskriften er justeret i relation til FKOVEJL MA.600-1 ”Materielhåndbogen”, således at forsvarsmateriel-samarbejde er ændret til materielsamarbejde, og efterfølgende vil udtrykket materielsamarbejde blive an-vendt.5 Aftale om Forsvarets ordning 2000-2004 beskriver et større antal omstruktureringer i alle tre værn. Endvi-dere fremgår det af aftalen, at Forsvaret skal reducere årsværksforbruget i perioden 1999-2004 fra 35.000 tilomkring 30.100.6 Af Aftale om Forsvarets ordning 2000-2004 og Aftale om Forsvarets ordning 1995-1999 fremgår det mate-rielanskaffelsesbugettet øges, således at der i gennemsnit pr. år disponeres 2.401 mio. kr. mod 2.165 mio.kr. Det bemærkes, at tallene er i forligets prisniveau.7 Se pkt. 8.1.2.8 Se pkt. 2.8.5., hvor forskellen på operativ og operationel er defineret i relation til specialet.9 Primært i nicheproduktion og som underleverandør i forbindelse med større projekter. Eksempelvis maritimtminerydningsudstyr (MCM) og forskelligt elektronisk udstyr til blandt andet F-16 fly.10 Interoperabilitet er materiellets mulighed for at virke sammen med andre NATO-landes materiel, hvilket eret prioriteret krav, jf. UFOM, p. 47.11 Forsvarets Indkøbsbestemmelser FKOBST SUP 604-2, afsnit I, pkt. 5.12 Dette fremgår af bilag 2.13 NATO håndbogen 50-årsjubilæumsudgave 1999, p. 180 ff.14 FKOVEJL MA.600-1, kap. 615 NATO håndbogen, p. 3.16 Det forventes, at der bliver typesammenfald mellem kommende redningshelikoptere til flyvevåbnet ogtransporthelikoptere til hæren, og i den sammenhæng vurderes det, at de alle sammen kan indsættes i inter-nationale operationer.17 Interview med CH/FMK af 09 FEB 2001.18 Den Skinbarlige Virkelighed, kap 2.

Page 19: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 2, TEORI OG METODE19

2. TEORI OG METODE2.1. IndledningFormålet med dette kapitel er, at behandle den anvendte teori og metode, empiri samtsammenhængen mellem disse to områder, metodediskussion og metodevalg. Kapitlet af-sluttes med en redegørelse for formalia, valgte afgrænsninger og forudsætninger for spe-cialet.

Arbejdet med specialet har medført en del overvejelser omkring hvilken eller hvilke teorier,der kan anvendes med henblik på at kunne analysere og vurdere dansk deltagelse i inter-nationalt materielsamarbejde. Analysen og vurderingen er gennemført på en måde, dervurderes at medføre den mest gavnlige struktur i specialet samtidig med, at det er muligtat fremkomme med forslag til, hvordan den danske deltagelse kan udvikles på sigt.

I forbindelse med undervisningen på FAK, er der ikke umiddelbart en teori eller metode,som alene vurderes at kunne opfylde dette mål, primært fordi området, der analyseres,ikke alene omhandler økonomi, struktur eller organisation. Der er således tale om, at derkan anvendes flere teorier for at behandle området. Da analysen behandler mere end etenkelt problem eller område, og da internationalt materielsamarbejde er vidt forgrenet in-ternt i Forsvaret, og samtidig har relationer til Dansk Industri og det politiske niveau, måenten anvendes dele af flere teorier eller alternativt en metode, som kan anvendes i be-handlingen af komplekse problemstillinger.

Gruppens mål har været at undersøge emnet bredt, således at området kan udvikles udfra flere forskellige vinkler, som eksempelvis organisationsmæssige og økonomiske for-hold. Dette har medført, at nedenstående teorier har været drøftet:

• Total quality management.Denne teori er teknisk relateret og baserer sig på antagelsen om, at ledelsen skal styrevirksomheden udfra betragtninger centreret omkring kvalitet. Alle medarbejderne invol-veres, og virksomhedens mål opnås på lang sigt på baggrund af kundetilfredshed. Kva-liteten vurderes ikke at kunne beskrive deltagelsen i internationalt materielsamarbejdealene, da der også må medinddrages forhold vedrørende økonomi, interoperabilitet ogvidensopbygning. Dette medfører, at Total quality management som minimum må sup-pleres af andre teorier.

• Activity-based cost management.Denne teori er økonomisk relateret og baserer sig på antagelsen om, at kan man ud-regne, hvad de enkelte processer koster, vil det være muligt at styre virksomheden, såomkostningerne minimeres, og effekten af ressourcerne udnyttes bedst muligt. Da del-tagelsen i det internationale samarbejde ikke vurderes at kunne opgøres alene i øko-nomiske gevinster, men også må omhandle områder som interoperabilitet og vidensop-bygning, medfører det, at Activity-based cost management ikke vurderes anvendeligsom eneste teori.

• Mintzbergs organisationsteori.Mintzberg har forsøgt at opstille et system for analyse af forholdet mellem omverden ogorganisationsform. Teorien er meget omfattende og beskriver, hvorledes forskellige or-

Page 20: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 2, TEORI OG METODE20

ganisationsformer opstår og fungerer, samt hvilke karakteristiske problemer de udvikler.Der er i princippet tale om, at den organisationsteoretiske tradition søges opsummeret.Teorien lægger afgørende vægt på, hvordan forskellige omverdensfaktorer kommer tilat præge organisationsform og organisationsproblemer. I mindre grad behandles detkomplekse sammenspil mellem indre og ydre variabler. Endvidere omhandler teorien,hvilke handlemuligheder organisationen har til sin rådighed. Disse handlemuligheder vilvære begrænset af organisationens alder og størrelse samt dens teknologiske og stra-tegiske kompetence.Værdien af deltagelsen i internationalt materielsamarbejde, udover nytteværdien ellerforringelsen af organisationen, vurderes ikke alene at kunne udvikles på baggrund aforganisationsteorier som for eksempel Mintzbergs. Opgaven kan således ikke analyse-res alene ud fra organisationsteorier.

• Ændringsstrategier.I relation til anskuelsen af deltagelsen i internationalt materielsamarbejde udfra en or-ganisationsmæssig betragtning kunne det være hensigtsmæssig at anvende forskelligeændringsstrategier. Borums modeller omhandler fem strategier for ændringer af organi-sationer:

� Teknisk-rationel.� Humanistisk.� Politisk.� Kultur.� Eksplorativ.

Disse strategier anvendes ved ændring af forskellige organisationsformer. Strategienkan anvendes enkeltvis eller som kombinationer. Da udviklingen af deltagelsen i inter-nationale materielsamarbejde ikke alene vurderes at være et spørgsmål om udvikling aforganisationen, anvendes disse strategier ikke. Men hvis der identificeres organisati-onsmæssige forhold, som kræver ændringer, kan ændringsstrategierne anvendes vedudviklingen af organisationen.

• Balanced Scorecard.Hensigten med Balanced Scorecard er at flytte fokus fra den traditionelle økonomisty-ring og regnskabsaflæggelse med et oftest kort sigt til i stedet at lægge fokus på deområder, der skaber værdier på lang sigt, herunder fortsat økonomi.Balanced Scorecard består af fire perspektiver:

• Finansielt perspektiv.• Kundesperspektiv.• Internt procesperspektiv.• Innovation og læringsperspektiv.

De erkendte forhold, som kan omfatte værdien af deltagelsen i materielsamarbejdetsom eksempelvis økonomisk gevinst, operationelle fordele og vidensopbygning er imeget høj grad omfattet af denne virksomhedsstyringsmetode under forudsætning af,at virksomheden har en klar og entydig vision og strategi.

Page 21: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 2, TEORI OG METODE21

Ovenstående forhold taler for, at Balanced Scorecard kan anvendes i en modificeretform som et fokuseringsværktøj i forbindelse med analyse af internationalt materiel-samarbejde.

Konklusion:Gruppen anvender Balanced Scorecard som metode, idet arbejdet på denne måde opnårat omhandle flere aspekter i forbindelse med analyse og vurdering af dansk deltagelse iinternationalt materielsamarbejde. Hvilket vurderes at gøre analysen og vurderingen merenuanceret, da området behandles fra flere synsvinkler. Dette vurderes hensigtsmæssig, dadeltagelsen i internationalt materielsamarbejde er en blanding af projektarbejde og arbejdei Forsvarets basisorganisation, hvorfor en økonomisk- eller organisationsteori ikke vurde-res at dække området på en hensigtsmæssig måde.

Endvidere kan de enkelte teorier anvendes på et senere tidspunkt, hvis det vurderes hen-sigtsmæssigt at implementere Balanced Scorecard inden for området. De enkelte teorierkan herefter anvendes i forbindelse med opstilling af målepunkter inden for de forskelligeperspektiver.

2.2. Balanced Scorecard1.Balanced Scorecard anvendes gennemgående i specialets analyserende kapitler til blandtandet at nedbryde Forsvarets vision i relation til Danmarks deltagelse i internationalt mate-rielsamarbejde, således at visionen kan applikeres på Danmarks deltagelse i internationaltmaterielsamarbejde. Balanced Scorecard udgangspunkt er den enkle antagelse, at det ervirksomhedens overordnede mål at skabe værdi på langt sigt, og at kortsigtede finansiellebetragtninger derfor som minimum må suppleres af andre hensyn. I dette speciale be-tragtes Forsvaret som virksomheden, og de langsigtede mål er i specialesammenhæng, atForsvaret får det optimale ud af deltagelsen i internationalt materielsamarbejde.

Endvidere opdeles interessenter i forskellige niveauer, som vil være gennemgående i deefterfølgende kapitler. Indledningsvis vurderes det at være forskellene i niveau, der kanvære årsag til interesseuoverensstemmelse mellem interessenterne og aktørerne i detinternationale materielsamarbejde. I relation til vurderingen af de enkeltes interesse iDanmarks deltagelse i internationalt materielsamarbejde kommer det på tale at beskrivefordele og ulemper udfra økonomiske, politiske og operationelle betragtninger.

Navnet Balanced Scorecard reflekterer den balance, som kræves mellem:

• Kortsigtede og langsigtede mål,• økonomiske og ikke-økonomiske forhold,• isolerede og styrende indikatorer og• perspektivet mellem eksterne og interne præstationer.

Systemet anvendes til at klarlægge, synliggøre og kommunikere strategien og samtidighåndtere – lede det strategiske arbejde, således at virksomheden kan udvikles med ud-gangspunkt i flere parametre end alene rent økonomiske betragtninger. Der er tale om etstrategisk ledelsesværktøj, der vurderes at kunne anvendes i relation til en helhedsledelseaf området. I specialet defineres strategi at være måden, hvorpå virksomheden når visio-nen.

Page 22: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 2, TEORI OG METODE22

Figur 1, Balanced Scorecard:

Vision & Strategi, Vision 2010, nedbrydes til en strategi for Danmarks deltagelse i interna-tionalt materielsamarbejde på baggrund af blandt andet FKOM, UFOM og FSV Materiel-håndbog. Disse dokumenter vurderes at danne grundlaget for den strategiske styring ogudvikling af Forsvaret i relation til deltagelsen i internationalt materielsamarbejde.

Finansielt perspektiv anvendes i relation til direkte økonomiske forhold i forbindelse medinternationalt materielsamarbejde, herunder blandt andet om der er direkte økonomiskefordele ved deltagelsen, samt om fordelene ved deltagelsen står i forhold til omkostninger-ne. Da der er tale om en offentlig virksomhed, anvendes det finansielle perspektiv ikke irelation til eksempelvis overskud, men mere i relation til styring inden for bevillingernesrammer, da dette i nogen grad er afgørende for, hvorledes ”ejerne” ser på virksomheden. Idenne sammenhæng defineres ejerne som værende Regeringen og Folketinget.

Kundeperspektiv defineres i relation til deltagelse i internationalt materielsamarbejde somet antal ”kunder”, hvor de primære ”kunder” er Forsvarsministeriet2 og de operative kom-mandoer. Sekundært er den væsentligste ”kunde” Dansk Industri. Dansk Industris relationtil det internationale materielsamarbejde er af mere indirekte karakter grundet blandt andetindustrisamarbejdsaftaler. I den sammenhæng bemærkes det, at der ikke er tale om etåbent marked, hvor ”kunderne” kan skifte ”udbyder”. Der er i princippet tale om et markedmed et styret monopol. Monopolsituationen vurderes ikke at udelukke muligheden for atudvikle deltagelsen i internationalt materielsamarbejde, således at kundetilfredshedenøges samtidig med deltagelsen i internationalt materielsamarbejde udvikles. Hvordan kun-detilfredsheden eventuelt kan opgøres i relation til den enkelte kunde behandles indleden-de i interessentanalysen.

Internt proces perspektiv anvendes vedrørende alle interne forhold i virksomheden, somudføres i forhold til det internationale materielsamarbejde på baggrund af kundernes øn-sker og behov. Der er således tale om økonomiske, organisations-, prioriterings- og sty-

Kundeperspektiv

Internt procesperspektiv

Finansieltperspektiv

Innovation &lærings perspektiv

VViissiioonn &&SSttrraatteeggii

Page 23: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 2, TEORI OG METODE23

ringsmæssige forhold, samt forhold vedrørende visibiliteten internt i organisationen af for-dele, ulemper og muligheder ved deltagelsen i internationalt materielsamarbejde.

Innovation og læringsperspektiv anvendes i relation til, om Forsvaret evner at udvikle del-tagelsen i internationalt materielsamarbejde både nationalt og internationalt. Dette kanprincipielt gøres ved lanceringen af nye produkter eller serviceydelser.

I visse tilfælde anvendes endvidere et Human Ressource perspektiv som femte perspek-tiv. I dette tilfælde vurderes det ikke hensigtsmæssigt, idet forhold vedrørende HumanRessource vurderes at gælde Forsvaret generelt og ikke kun i relation til deltagelsen i in-ternationalt materielsamarbejde.

Delkonklusion:Det vurderes relevant at anvende Balanced Scorecard, som fokuserer på, at både økono-miske og ikke økonomiske mål må være en del af informationssystemet på alle niveauer iorganisationen. Balanced Scorecard kan anvendes til at klarlægge forhold, skabe konsen-sus, fokusere på strategien og derefter kommunikere strategien til hele organisationen. Påbaggrund af ovenstående vurderes Balanced Scorecard at kunne anvendes i en analyseaf Danmarks deltagelse i internationalt materielsamarbejde, og udvikling i relation til blandtandet Vision 2010.

Balanced Scorecard anbefales ikke umiddelbart implementeret i Forsvaret alene for at be-skrive Danmarks deltagelse i internationalt materielsamarbejde, men Balanced Scorecardanvendes i specialet som fokuseringsværktøj, således at relevante forhold vedrørende detinternationale materielsamarbejde kan beskrives og analyseres. Balanced Scorecard an-vendes i et ledelsesmæssigt perspektiv til at beskrive og analysere den nuværende delta-gelse i internationalt materielsamarbejde og efterfølgende til at vurdere udviklingsmulighe-derne.

2.3. Empiri.Tilvejebringelsen af empiri har flere formål. For det første skal den afdække hvilke proble-mområder i relation til Danmarks deltagelse i internationalt materielsamarbejde, der ersøgt løst i forbindelse med implementeringen af Forsvarets ændrede struktur og opgaver.For det andet skal eksisterende forhold afdækkes. For det tredje skal empirien om muligtafdække forhold vedrørende fremtidig dansk deltagelse i internationalt materielsamarbej-de.

Empirien er primært hentet i bestemmelser, skrivelser og anden dokumentation udarbejdeti Forsvaret og NATO. Der er således tale om FKOM og UFOM m.m., og endvidere dannerForsvarskommandoens (MAM1) notater vedrørende dansk materielsamarbejde med andrelande udgangspunktet for opgørelsen i bilag 2 af det internationale materielsamarbejde ibi- og multilateral sammenhæng.Da empirien primært er et udtryk for de formelle forhold for Danmarks deltagelse i interna-tionalt materielsamarbejde støttes dokumentationen af interview og drøftelser med perso-ner, der arbejder og har erfaring med faktiske forhold fra internationalt materielsamarbej-de. Det fremgår af kildelisten, hvilke personer gruppen har haft kontakt med. Validiteten afempirien fremgår af kildelisten.

Page 24: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 2, TEORI OG METODE24

Specialets udsagn vil i et vist omfang være understøttet af eksempler fra Danmarks delta-gelse i internationalt materielsamarbejde.

2.4. Forsvarets vision 2010.3

”Forsvaret vil være førende i rettidig indsættelse af veludrustede, velud-dannede og velmotiverede militære styrker, der kan løse såvel de interna-

tionale som de nationale opgaver.”

Følgende vurderes interessant i relation til udarbejdelsen af dette speciale:

• Forsvaret vil være førende i indsættelsen af veludrustede militære styrker. Deltagelseni internationalt materielsamarbejde vurderes at være en af forudsætningerne for at sikredette. Dette kan foregå gennem opnåelse af økonomiske fordele i forbindelse med mate-rielanskaffelser som følge af internationalt materielsamarbejde, herunder bi- og multilate-rale aftaler. Samtidig kan samarbejdet tilvejebringe moderne materiel, som måske ikke ertilgængeligt udenfor samarbejdet. Dette kan betragtes som en økonomisk og operationeldimension.

• Styrkerne skal være veluddannede. Dette kan indirekte påvirkes af deltagelsen i inter-nationalt materielsamarbejde, idet samarbejde vil medvirke til, at der anskaffes materiel,der er så brugervenligt som muligt. Samtidig med at der tilvejebringes en så høj grad afinteroperabilitet med Forsvarets samarbejdspartnere som muligt. Endvidere er der interna-tionale projekter i relation til uddannelse4. Dette kan betragtes som en operationel dimen-sion.

• Styrkerne skal være velmotiverede. Den velmotiverede militære styrke fremkommersom et produkt af mange faktorer, men to af de afgørende vurderes netop at være, at en-hederne er veludrustede og veluddannede. Dette kan betragtes som en operationel di-mension.

• Vision 2010 beskriver endvidere, hvorledes styringen af Forsvaret løbende skal udvik-les: ”Forsvaret vil som virksomhed aktivt leve med i udviklingen og løbende være klar til atløse tidens udfordringer.” Dette skal medvirke til, at Forsvaret har det bedst mulige grund-lag for at styre virksomheden gennem blandt andet udvikling af netværksforsvaret5 og vedtværgående koordinering. En af forudsætningerne herfor kan være deltagelse i internatio-nale fora. Dette kan betragtes som en operationel og politisk dimension.

2.5. Metodediskussion og –valg.I specialet er metoden som anvendes baseret på empirien, der indsamles på baggrund afskrevne kilder udarbejdet både nationalt og internationalt. De nationale kilder beskriverforskellige forhold vedrørende Danmarks deltagelse i internationalt materielsamarbejdeherunder formål og organisation på en formaliseret måde.Kilderne vedrørende internationalt materielsamarbejde er primært udarbejdet af internatio-nale organisationer, og disse kilder beskriver således, hvordan det internationale arbejdeorganiseres, udføres og opfattes af organisationen selv (eksempelvis NATO, WEAG ogNORDAC).

Page 25: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 2, TEORI OG METODE25

Ovenstående betragtninger vedrørende empiri vurderes ikke at kunne stå alene, idet erfa-ringer på baggrund af det faktiske samarbejde og mere indirekte forhold i relation til sam-arbejdet ikke er beskrevet. Det har medført, at specialegruppen har kontaktet personer iog uden for Forsvaret, således at erfaringer og indirekte forhold kunne drøftes. De kon-taktede personer har været eller er involveret i Danmarks deltagelse i internationalt mate-rielsamarbejde på den ene eller anden måde. Der er tale om personer på flere niveauer iorganisationen, og personerne spænder fra sagsbehandlere til chefer fra Forsvarets øver-ste ledelse.

Kombinationen mellem skrevne kilder og erfaringsmæssige vurderinger fra personer mederfaring fra samarbejdet vurderes at give en mere nuanceret opfattelse af den nuværendedeltagelse i international materielsamarbejde, der kan medvirke til en øget perspektiveringaf samarbejdet.

Balanced Scorecard anvendes primært til at strukturere specialets analyserende kapitler,således at metoden i princippet anvendes som fokuseringsværktøj. Hensigten med detteer at skabe en systematiseret opbygning af specialets analysekapitler, der sikrer en struk-tureret analyse af det internationale materielsamarbejde.Det vurderes, at Balanced Scorecard kan anvendes på baggrund af emnet, der analyse-res, men der vil være forskelle i omfanget af de enkelte perspektiver.Endvidere har det faktum, at der er tale om nogle processer i en offentlig myndighed ogsåen indflydelse, idet der blandt andet er delvist sammenfald mellem ”ejer” og ”kunde”. Detvurderes indledningsvis, at Balanced Scorecard også kan anvendes i denne sammen-hæng med et positivt og troværdigt resultat. Dette skyldes, at Balanced Scorecard sikrer,at processerne vedrørende internationalt materielsamarbejde analyseres nuanceret udfraflere vinkler og eksempelvis ikke alene udfra rent økonomiske betragtninger.

Normalt opstilles målepunkter i relation til vision og strategi i Balanced Scorecard, hvilketikke er tilfældet i dette speciale. Det skyldes, at det ikke vurderes muligt på nuværendetidspunkt og med den foreliggende dokumentation vedrørende Danmarks deltagelse i in-ternationalt materielsamarbejde. Endvidere vil det være hensigtsmæssigt med et indgåen-de kendskab til DeMap og DeMars, således at muligheder og funktionaliteter kan inddra-ges. Dette blandt andet henset til, at materielsamarbejdet er en integreret del af Forsvaretssamlede virke, og målepunkterne vil således være afhængige af andre forhold, som ikkebehandles i dette speciale. Imidlertid er gruppen af den opfattelse, at det efter en nærmereanalyse og vurdering af området vil være muligt at opstille målepunkter.

Valget af metodeopbygning i specialet har primært været betinget af, at specialeemnetvedrører forhold som allerede eksisterer og fungerer i Forsvaret og internationale organi-sationer som for eksempel NATO og WEAG. Der er således ikke tale om, at der skal ud-vikles en væsentlig ændret organisation inden for området, nye teorier eller videnskabeligemetoder, men nærmere tale om, at specialet forsøger at skabe fundamentet for en fortsatudvikling af det internationale materielsamarbejde med udgangspunkt i nuværende for-hold. Herunder er udgangspunktet en udvikling set fra et dansk synspunkt, således at pri-mært danske forhold og interesser fortsat kan forbedres.

Page 26: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 2, TEORI OG METODE26

2.6. Formalia.Specialet er udarbejdet på grundlag af FKOBST 305-1 af 2000-06. Indhold og dispositioner dog opstillet og udarbejdet for at sikre specialet en struktur, der overholder FAK forma-lia6.Specialet er udarbejdet med et antal noter, som henviser til relevante publikationer m.m.,men anvendelsen af noter er foretaget som en afvejning mellem ønsket om at være præ-cis og korrekt i henvisningen til anvendte kilder og ønsket om at udarbejde et speciale,som er læsevenligt. Henset til specialets læsevenlighed for personer med indsigt i emneter noterne placeret i slutningen af hvert kapitel.

Retskrivning jævnfør Dansk Sprognævn. Konkret har Forsvarschefen inden for eget myn-dighedsområde dog bestemt, at Forsvaret skrives med stort begyndelsesbogstav, hvorfordette følges konsekvent, også hvor lovtitler eller tidligere litteratur ellers anvender lille be-gyndelsesbogstav. Erhvervsfremme Styrelsen skrives i to ord i overensstemmelse medstyrelsens egen skrivemåde.

2.7. Afgrænsning.Specialet indeholder følgende afgrænsninger. De anførte afgrænsninger angiver ikke enprioritering af faktorerne:

• Der vil blive foretaget en afgrænsning i forbindelse med vurderingen af økonomiskefordele og ulemper, idet de økonomiske omkostninger for Forsvaret ikke er direkte sam-menlignelige, da materiel af den størrelse, som behandles i specialet, først prisfastsættesved de endelige kontraktforhandlinger. Det er derfor ikke fundet hensigtsmæssigt at un-dersøge, hvad et materielsystem ville have kostet ved anskaffelse gennem forskellige in-ternationale materielsamarbejder kontra eksempelvis en ren national anskaffelse.

• Specialet beskæftiger sig primært med internationalt materielsamarbejde i relation tilstudie, udvikling, anskaffelse og drift under følgende fora: NATO, WEAG, NORDAC, samtudvalgte bi- og multilaterale aftaler7. Det medfører, at logistisk materielsamarbejde medvidere mellem forskellige nationers udsendte enheder ikke behandles, herunder bliversamarbejdet i NAMSO – NAMSA, Østsamarbejdet, NATO infrastrukturprogrammer kunoverfladisk behandlet.

• I dette speciale behandles internationalt materielsamarbejde under Forsvarsministeri-ets ansvarsområde i relation til militært materiel. HJV eventuelle deltagelse i internationaltmaterielsamarbejde inddrages ikke specifikt, idet HJV er pålagt af Forsvarsministeriet atoverdrage den del af projektansvaret, der omfatter anskaffelsernes gennemførelse til Ma-terielkommandoerne8. Endvidere udgør HJV anskaffelser kun 2,4 % af det samlede an-skaffelsesbudget i indeværende forlig9.

• Specialet behandler emnet udfra overordnede betragtninger og ikke specifikt i relationtil DeMap – DeMars. Kapaciteter og funktionaliteter i DeMap – DeMars behandles såledesikke direkte, udover at der peges på visse sider af de internationale materielsamarbejde,som kan udvikles på baggrund af DeMap – DeMars, herunder eventuelt udnytte mulighe-der som DeMars vurderes at indeholde.

• Dansk deltagelse i WEAG samarbejdet behandles uafhængigt af danske EU forbehold,herunder specielt forbeholdet vedrørende det militære samarbejde.

Page 27: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 2, TEORI OG METODE27

• Forhold vedrørende Forsvarsministeriet og underlagte myndigheders juridiske adkomsttil at indgå bi- og multilaterale aftaler berøres ikke nærmere, idet specialet behandler inter-nationalt materielsamarbejde og ikke forhold vedrørende international ret. Det konstateresblot, at Forsvarsministeriet og underlagte myndigheder har indgået et antal bi- og multilate-rale aftaler.

2.8. Forudsætninger:For at skabe sammenhæng og struktur i specialet har det været nødvendig at opstille ne-denstående forudsætninger. Definitionerne er opstillet af gruppen og defineret i relation tilspecialet, og definitionerne skal derfor ikke anses som værende universelle.

2.8.1. Læserforudsætning.Publikationer og procedurer inden for blandt andet materielanskaffelsesområdet forud-sættes kendt, men ellers henvises til kildelisten og noterne.Specialet henvender sig i sin form til en gruppe af lægfolk, herunder officerer med sammegenerelle baggrund som specialets forfattere. Det er altså ikke skrevet til officerer eller an-dre med en lang tjeneste i ”materielverdenen”.

Specialet er udarbejdet som en elevopgave ved Forsvarsakademiet, og anvender derforen mere direkte sproglig formulering, end der almindeligvis opleves i traditionel sagsbe-handling ved Forsvarets myndigheder.

2.8.2. Anvendte niveauer.Det vurderes hensigtsmæssigt at relatere interessenter – aktører i relation til Danmarksdeltagelse i internationalt materielsamarbejde til forskellige niveauer for at strukturere ar-bejdet. Herunder analysere om vurderingen af fordele og ulemper ved Danmarks deltagel-se i internationalt materielsamarbejde kan relateres til forskellige niveauer og deres måskeforskellige opfattelse af, hvad der skal legitimere den danske deltagelse.Endvidere vil interessenter – aktører blive grupperet som interne og eksterne, hvor de in-terne defineres som en del af Forsvarsministeriets ansvarsområde, og de eksterne somresten.

Specialet vil anvende to niveauer og applikere niveauerne på interessenter – aktører i re-lation til Danmarks deltagelse i internationalt materielsamarbejde (se figur 2). Det bemær-kes dog, at niveauerne arbejder sammen i en dynamisk proces, og det er således ikkemuligt at adskille niveauerne fuldstændigt og entydigt på alle områder.

Niveauerne, der anvendes i specialet defineres, som følger:

Det strategiske - politiske niveau er niveauet, der beskæftiger sig med statens overordne-de mål, eller de såkaldte strategiske mål for en stat. Målene er typisk relateret til statensoverlevelse. Der er altså tale om sikkerhedspolitiske faktorer, der har international betyd-ning, ikke kun på det militære område.

I dette speciale vil det strategiske niveau blive anvendt om det nationale politiske beslut-ningsniveau. Endvidere vil organisationer, hvori Danmark deltager i materielsamarbejde,samt organisationer der koordinerer interesser m.m. for virksomheder, blive henregnet tildette niveau.

Page 28: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 2, TEORI OG METODE28

Det operative - taktiske niveau er niveauet, der binder det taktiske niveau sammen meddet strategiske niveau, således at Forsvarets opgaver bliver prioriteret på dette niveau.Endvidere er det niveauet, hvor Forsvarets samlede ressourcer bliver fordelt mellem deforskellige hovedopgaver og interesseområder på den ene side og de forskellige myndig-heder på den anden side.

I dette speciale vil det operative niveau blive anvendt om styrelsesniveauet i relation tilcentraladministrationen herunder Forsvarets niveau I, og det vurderes, at både niveau I ogunderlagte myndigheder har en forholdsvis homogen opfattelse af dansk deltagelse i in-ternationalt materielsamarbejde.

Endvidere indgår de materielrelevante organisationer under de ”strategiske” organisationerpå dette niveau sammen med forsvarsmaterielindustriens brancheorganisationer.

Figur 2, eksempler på interessenter og aktører i relation til de forskellige niveauer:

NiveauerInterne

interessenterEksterne

interessenter

Strategisk / Politisk Nationale politiske niveauOverordnede politiske og øko-nomiske fora og interstatslige

forbindelser

Operativ / taktiskStyrelser

(Forsvarets niveau I)

Koordinerende fora for materi-elsamarbejde og industrivirk-

somhed

Det vurderes, at niveauanvendelsen er hensigtsmæssig i relation til strukturering af spe-cialet, samtidig med at der kan opgøres modsætningsforhold mellem de enkelte niveauer.Det vurderes indledningsvis, at det politiske niveau primært fokuserer på politiske gevin-ster i forbindelse med samarbejdet. Dette vurderes at stå en smule i modsætning til detoperationelle niveaus fokusering på operationelle og økonomiske gevinster.

2.8.3. Definition af internationalt materielsamarbejde.I specialet defineres internationalt materielsamarbejde, som det samarbejde vedrørendestudie og udvikling, anskaffelse samt drift af militært materiel, der foregår mellem et ellerflere lande for at opnå enten politiske, økonomiske eller operationelle mål til fælles fordel.Samarbejdet foregår på alle niveauer enten via diverse internationale organisationer ellersom bi- eller multilateralt samarbejde.

Page 29: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 2, TEORI OG METODE29

2.8.4. Materielsystemers faser.Følgende principielle faser10 anvendes i specialet:

Figur 3, Materielsystemers faser:

• Studie og udvikling er den fase, hvor Forsvarets behov opgøres på baggrund af blandtandet delkoncepter. Efterfølgende danner delkonceptens forslagsdel grundlaget for udar-bejdelse af grundlæggende militære krav. Videre kan studie og udvikling være i ”dialog”med driftsperioden, således at erfaringer fra driftsperioden giver input til ”udviklingen” ellernye informationer inden for studie og udvikling kan påvirke driften. Afsluttende kan studieog udvikling danne grundlaget for modifikationer af materielsystemet.

• Anskaffelsesfasen er den fase, hvor det aktuelle materielsystem anskaffes på bag-grund af et godkendt aktstykke11.

• Driftsfasen er den periode, hvor systemet er i operationel drift. I denne periode kan dereventuelt gennemføres større eller mindre modifikationer på baggrund af operationelleerfaringer og behov.

• Udfasning er den fase, hvor materielsystemet ikke længere findes anvendeligt i Forsva-ret, og som følge deraf afhændes eller skrottes.

2.8.5. Operativ contra operationel.I specialet anvendes operativ i forbindelse med beskrivelse af niveauer i relation til delta-gelsen i internationalt materielsamarbejde, og operationel anvendes til at beskrive materi-elkrav i relation til den praktiske anvendelse. Dette medfører, at specialet arbejder medfølgende tre krav i forbindelse med materielanskaffelser: Politisk, økonomisk og operatio-nel.

Studie & Udvikling Anskaffelse Drift Udfasning

Modifikation

Page 30: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 2, TEORI OG METODE30

2.9. Analysemodel.Figur 4, analysemodel:

IIInnndddllleeedddnnniiinnngggKKKaaapppiiittteeelll 111

��� ��� ��� ���

TTTeeeooorrriii oooggg mmmeeetttooodddeeeKKKaaapppiiittteeelll 222

��� ��� ��� ���

�IIInnnttteeerrreeesssssseeennntttaaannnaaalllyyyssseee

KKKaaapppiiittteeelll 333

FFFooorrrdddeeellleee oooggg uuullleeemmmpppeeerrrvvveeeddd dddaaannnssskkk dddeeellltttaaagggeeelllssseee

KKKaaapppiiittteeelll 444

��� ���

AAAnnnaaalllyyyssseee aaafff nnnuuuvvvææærrreeennndddeee dddaaannnssskkk dddeeellltttaaagggeeelllssseeeKKKaaapppiiittteeelll 555

���

Anv

endt

e ni

veau

er:

• S

trate

gis

k – P

olit

isk.

• O

pera

tivt.

– M

ilitæ

rt.

Met

odea

nven

dels

e:B

ala

nce

d S

core

card

..

VVVuuurrrdddeeerrriiinnnggg aaafff fffrrreeemmmtttiiidddiiiggg dddaaannnssskkk dddeeellltttaaagggeeelllssseeeKKKaaapppiiittteeelll 666

Page 31: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 2, TEORI OG METODE31

2.10. Noter kapitel 2: 1 The Balanced Scorecard og Balanced Scorecard på dansk samt sekundært fra FAK udleverede kompendi-um i Tema 4.2, Økonomistyring.2 Idet Regeringen i princippet kan opfattes som både ejer og kunde er der tale om en vis uklarhed, der ikkevurderes at have indflydelse på modellens anvendelighed i forhold til specialets analyse.3 Vision 2010.4 Eksempelvis er Lynx simulatoren i Holland et fælles projekt mellem Holland, Tyskland, Norge og Danmark.5 Hermed forstås udvikling af både administrative og operative informatiksystemer.6 FAKVEJSAM, del III, p 2.7 I den sammenhæng skal det nævnes, at materiellets interoperabilitet med andre NATO-landes materiel eret prioriteret krav , jf. UFOM, p.47.8 Jf. FKOVEJL MA.600-1, bilag til kap 1.9 Udregnet på baggrund af Aftale om forsvarets ordning 2000-2004. Følgende udregning kan opstilles (290 *100)/ 12005 ≅ 2,4% .10 Faserne er udarbejdet på baggrund blandt andet FKO MAT-HB, og faserne skal ses som en principskitse .11 Dette gælder dog ikke anskaffelser, som gennemføres på baggrund af FKO FMP-2.

Page 32: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 3, INTERESSENTANALYSE32

3. INTERESSENTANALYSE3.1. Indledning.Formålet med interessentanalysen er at få klarlagt, hvilke aktører der har indflydelse på oginteresse i Danmarks deltagelse i internationalt materielsamarbejde, idet der på baggrundaf de forskellige aktører kan opstilles fordele og ulemper ved samarbejdet i efterfølgendekapitel.

Interessentanalysen består af følgende punkter1:

• At finde frem til, hvilke interessenter der har interesse i Danmarks deltagelse i internati-onalt materielsamarbejde.

• At fastlægge interessenternes primære interesser i forbindelse med dansk deltagelse iinternationalt materielsamarbejde.

• At undersøge interessenternes styrkeforhold.• At undersøge konflikter og sammenfald af interesser.

Interessentanalysen vil blive opdelt i to niveauer (strategisk / politisk og operativt / taktisk),samt interne og eksterne aktører, jf. 2.8.2.

Kapitlet indledes med en opgørelse af fora, hvor Danmark deltager i relation til internatio-nalt materielsamarbejde, samt en redegørelse for, hvordan forskellige interessenter be-skriver samarbejdet og dets formål.

3.2. Definition af og opgørelse over dansk deltagelse i internationalt materielsam-arbejde.

3.2.1. Indledning.Definitionen og opgørelsen er udarbejdet på baggrund af NATO håndbogen, FremtidensForsvar (FKOM), Rapport fra Udvalget vedrørende Forsvarets materiel (UFOM) og opgø-relser - vejledninger - notater udarbejdet af Forsvarskommandoens Materielstab. Opgørel-sen er udfærdiget, så det er muligt at se, hvilke fora Danmark aktuelt er repræsenteret i,herunder et antal bi- og multilaterale aftaler.

Opgørelsen fremgår af bilag 1 og 2, og den vurderes ikke at være fuldstændig, idet derikke umiddelbart findes en komplet opgørelse over Danmarks deltagelse i internationaltmaterielsamarbejde ved hverken Forsvarsministeriet eller Forsvarskommandoen. Det op-lyses fra DANATO, at der deltages i 130 af de 195 arbejdsgrupper under CNAD i NATO2.Dette burde kunne dokumenteres af FKOVEJL PS.308-1, som er en oversigt over doku-menter – arbejdsgrupper under NATO (AC), men det er ikke umiddelbart muligt at vurderehvilke grupper, der udelukkende er af materielmæssig karakter.Alternativt kan det i princippet dokumenteres af en Forsvarskommando skrivelse vedrø-rende dansk deltagelse i CNAD. Det bemærkes, at dette dokument er udarbejdet i 1994,hvilket vurderes at medføre en vis usikkerhed omkring indholdets aktualitet3.

3.2.2. NATO håndbogen.I NATO håndbogen beskrives formålet med samarbejdet at være drøftelse af politiske,økonomiske og tekniske aspekter af udvikling og anskaffelse af materiel til militær anven-delse. Dette arbejde hører primært under NATO Conference of National Armaments Di-

Page 33: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 3, INTERESSENTANALYSE33

rectors (CNAD), idet der samarbejdes med NATO Industrial Advisory Group (NIAG). NIAGyder bistand i forbindelse med råd om, hvordan man fremmer samarbejdet mellem det of-fentlige og industrien og mellem de enkelte virksomheder, samt hvordan det internationalesamarbejde generelt fremmes.

CNAD er organiseret med grupper, undergrupper og arbejdsgrupper, der står til ansvaroverfor de overordnede materielgrupper under CNAD. De overordnede grupper er NATOArmy Armament Group (NAAG), NATO Naval Armament Group (NNAG), NATO Air ForceArmament Group (NAFAG) samt NATO Group on Acquisition Practices.CNAD står i NATO-regi for en harmonisering af alliancens materielbehov.

Endvidere findes der en logistik organisation, der virker under Senior NATO Logisticians’Conference (SNLC), hvor NATO Maintenance and Supply Organisation (NAMSO) udgørrammen for logistikstøtte, mens NATO Maintenance and Supply Agency (NAMSA) er detudførende organ.4

3.2.3. FKOM.I Fremtidens Forsvar5 beskrives formålet med NATO samarbejdet blandt andet at væreøget interoperabilitet medlemslandene imellem. Deltagelsen i NATO Maintenance andSupply Organization (NAMSO) skal sikre et øget materielberedskab inden for reservedels-og vedligeholdelsesområdet. Deltagelsen i Western European Armaments Group (WEAG)skal styrke de europæiske landes forsvarsmaterielsamarbejde. Endvidere deltages der iNordisk materielsamarbejde (NORDAC).

Overordnet skal deltagelsen blandt andet medvirke til at begrænse omkostningerne til ud-vikling og anskaffelse af højteknologisk materiel samt sikre adgang til kapaciteter, somellers ville ligge uden for Danmarks formåen, herunder sikre at den beskedne danske for-svarsindustri, der primært fremstiller komponenter og delsystemer til forsvarsindustrien iudlandet og til det danske forsvar, får bedre mulighed for at deltage i store udenlandskeprojekter.

3.2.4. UFOM.I ”Rapport fra Udvalget vedrørende Forsvarets materiel” fremhæves udover ovenstående,at det er hensigten, at man gennem samarbejdet tilstræber fri konkurrence, fjernelse afhandelsbarrierer med videre.

Der beskrives følgende organisationer, hvor Danmark deltager i forbindelse med internati-onalt materielsamarbejde: NATO (CNAD, NAMSO, NAMSA), WEAG, NORDAC, samt bi-og multilaterale aftaler. I den sammenhæng fremhæves NATO CNAD samarbejdet, somværende af fundamental betydning for dansk forsvar, og det er den primære og vigtigsteindgang til internationalt forsvarsmaterielsamarbejde.

CNAD er inddelt i hovedgrupper, som videre er inddelt i paneler og undergrupper, derforetager studier og udarbejdelse af koncepter, opstiller operative og tekniske krav samtudveksler oplysninger. Der findes videre forskellige sideordnede grupper af mere ellermindre permanent karakter, eksempelvis NATO Industrial Advisory Group.CNAD, WEAG og NORDAC overordnede organisation fremgår af bilag 1.

Page 34: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 3, INTERESSENTANALYSE34

Endvidere er østsamarbejdet udviklet de sidste år, således at det i dag er formaliseret medfaste principper og procedurer for dets planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse.Materielsamarbejdet har indtil videre primært bestået af vederlagsfri overdragelse af såvelnyt som udfaset materiel, orienteringer om standardiseringsprincipper, kvalitetsstyring afmateriel, samarbejde om digitaliserede vektorkort over det baltiske område samt princip-per og procedurer for anskaffelse og drift af materiel.6

3.2.5. Materielhåndbogen (FKOVEJL MA.600-1).I Forsvarskommandoens materielhåndbog defineres hensigten med Danmarks deltagelse iinternationalt materielsamarbejde som:

• At indhente informationer på materielområdet til brug for studie- og udviklingsvirksom-heden i værnene,

• at deltage i udformning af NATO materielstandarder,• at indhente informationer til brug for planlagte materielanskaffelsesprojekter,• i muligt omfang at påvirke udviklingen af nye materielsystemer,• at bidrage med oplysninger og erfaringer,• at åbne mulighed for økonomisk rationel udvikling, produktion, anskaffelse og vedlige-

holdelse af materiel,• at manifestere sig internationalt.

Der beskrives følgende organisationer m.m., hvor Danmark deltager i forbindelse med in-ternationalt materielsamarbejde: CNAD, WEAG, NAMSO, NAMSA, NORDAC og ForeignMilitary Sales7 (FMS), samt NATO infrastrukturprogrammer og østsamarbejdet.

Beskrivelsen er for NAMSO vedkommende uddybet, således at der redegøres for det ”lov-givende” niveau (Board of Directors) og det ”udførende” niveau (NAMSA). Det ”lovgiven-de” niveau har to faste underkomiteer Finance and Administration Committee og LogisticsCommittee.

Endvidere fremgår det om møder i CNAD og rapportering herfra, at tilmeldingen til møder-ne foretages ved repræsentantens foranstaltning via DANATO, og der udarbejdes CNADmøderapporter snarest efter mødet. Disse rapporter tilsendes Forsvarskommandoen adkommandovejen indeholdende problemområder, hvor Forsvarskommandoens stillingtagenønskes. Møderapporten skal indeholde et begrundet forslag til dansk holdning. Hvis mødetikke giver anledning til Forsvarskommandoens inddragelse i behandlingen af eventuelleproblemområder, tilsendes møderapporten Forsvarskommandoen snarest efter udsendel-se af det officielle referats udsendelse.Gruppen har undersøgt om disse rapporter aktuelt fremsendes til Forsvarskommandoen,og det oplyses af Forsvarskommandoen, at nationalt udarbejdede rapporter ofte ikkefremsendes grundet blandt andet prioritering af andre opgaver som eksempelvis gen-nemførelse af anskaffelser og implementering af forsvarsforligets strukturprojekter8.

Gruppen har videre undersøgt, om der findes et samlet dokument eller lignende, hvordeltagelsen i internationale fora inklusiv omfanget af bi- og multilaterale aftaler opgøres.Gruppen har i den sammenhæng kun været i stand til at afdække Forsvarskommandoensvejledning vedrørende AC-dokumenter9 og opgørelsen over CNAD deltagelse10 fra 1994.

Page 35: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 3, INTERESSENTANALYSE35

Disse dokumenter vurderes ikke at give et samlet overblik over dansk deltagelse i interna-tionale fora m.m.

Den koordinerende sektion i relation til Danmarks deltagelse i internationalt materielsam-arbejde er Forsvarskommandoens Materielanskaffelsessektion11.

FMS henhører under det amerikanske udenrigsministerium i sikkerhedspolitisk regi sam-men med emner som våbenhjælp. I materielmæssig henseende er det især det amerikan-ske forsvarsministerium, som via Defence Security Assistance Agency varetager policy ogmere overordnede forhold vedrørende FMS. Formålet med FMS er i princippet at tilbydemuligheden for at anskaffe amerikansk materiel og tjenesteydelser, herunder også uddan-nelse, til samme pris som det amerikanske forsvar betaler. Den anskaffende myndighedvælger at indhente tilbud fra de amerikanske myndigheder – normalt via den danske For-svarsattaché ved ambassaden i Washington.12

De økonomiske omkostninger i forbindelse med deltagelsen i møder m.v. som følge afDanmarks deltagelse i internationalt materielsamarbejde kan ikke umiddelbart opgøres,idet der ikke findes kontonumre til dette i den nuværende kontoplan. Det vurderes dog mu-ligt på baggrund af en undersøgelse af de enkelte myndigheders omkostninger i forbindel-se med rejseaktiviteter at opgøre omkostningerne, men dette skal gøres på baggrund afen nærmere analyse, og det gøres ikke løbende og formaliseret.13

3.2.6. Delkonklusion, publikationer.Det fremgår af bilag 1 og 2, samt af oplysninger fra DANATO, at Danmark deltager i etbredt udsnit af arbejdsgrupper under NATO, WEAG og NORDAC regi, samt at der er ind-gået et stort antal bi- og multilaterale aftaler. Arbejdsgrupperne repræsenterer et bredt ud-snit af interesseområder i alle tre værn, samt i mindre grad industrien.Indgåelsen af bi- og multilaterale aftaler med et stort antal lande i og uden for NATO om-kring meget varierede militære interesseområder betyder givet vis, at der er mulighed forat anskaffe materiel og informationer på en gunstig måde. Hensigten med deltagelsen erbeskrevet i flere dokumenter som havende både politisk, økonomisk og operationel ka-rakter.

En mulig afledt effekt ved deltagelsen i et bredt spektrum af internationale materielfora kanvære, at der udvikles en tradition for samarbejde på tværs af landegrænser, som kan haveen gavnlig effekt på Forsvarets evne til samarbejde i internationale operationer og underinternationale øvelser.

Afsluttende kan det konkluderes, at der ikke umiddelbart findes en samlet opdateret over-sigt ved danske myndigheder, hvoraf det fremgår, hvilke fora Forsvaret deltager i, ej hellermed hvilket formål. Endvidere føres der ikke umiddelbart en løbende formaliseret kontrolmed omkostningerne i forbindelse med dansk deltagelse i internationalt materielsamarbej-de.

Page 36: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 3, INTERESSENTANALYSE36

3.3. Opgørelse af de relevante aktører.Med reference til figur 2, ovenstående samt bilag 1 og 2 opgøres de væsentligste aktøreri forbindelse med dansk deltagelse i internationalt materielsamarbejde herunder.

Figur 5: Anvendte niveauer i interessentanalysen:

NiveauerInterne

interessenterEksterne

interessenter

Strategiske/politiske

RegeringenForsvarsministerietErhvervsministeriet

Andre landeDet Nordatlantiske Råd

EUNordisk Råd

Dansk Industri

Operative/taktiske

ForsvarskommandoenErhvervsfremme Styrelsen

CNADWEAG

NORDACFAD

Udenlandsk forsvarsmateriel-industri inkl. FMS

3.4. Interne strategiske interessenter.Den politiske ledelse og centraladministrationen deles ikke op som to selvstændige aktø-rer, da en grundlæggende forudsætning må være, at centraladministrationens forvaltningnøje afspejler den politiske ledelses intentioner.

Traditionelt har Danmark siden anden verdenskrig været meget forbeholden overfor enselvstændig dansk forsvarsmaterielindustri. I den forbindelse har man gennem en restriktivlovgivning14, særligt i forhold til eksport, tilsikret, at forsvarsmaterielindustrien i Danmarkkun er af begrænset omfang15.

Danmark har anlagt en liberalistisk16 synsvinkel på betydningen af deltagelsen i internatio-nale organisationer og fora. Mere specifikt fastslås det, at tyngden i Danmarks internatio-nale engagement skal ligge i Europa, og dansk mulighed for at præge en international ud-vikling uden for Europa skal findes gennem samarbejdet i Europa17.Samarbejde i regional ramme tillægges vægt, og forudsætningen for gennemslagskraft påregionalt niveau vil som oftest være sammenhængende med synergien til europæiske ogeuroatlantiske organisationer.

En positiv afsmittende effekt kan være, at dansk personel trænes i internationalt samar-bejde, herunder opbygger erfaring i internationalt organisationsvirke, der efterfølgende kananvendes i andre sammenhænge som for eksempel internationale operationer.Dette forhold gør sig eksempelvis ikke gældende i samme grad for Sverige, der grundetårene som alliancefrit land ikke har de store erfaringer med internationalt materielsamar-bejde, hvilket kan være en ulempe for Sverige i international sammenhæng.

Danmarks forbehold fra Maastrichttraktaten sætter visse begrænsninger i dansk deltagel-se i det internationale samarbejde, og dette forbehold ændres ikke umiddelbart18. Det væ-

Page 37: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 3, INTERESSENTANALYSE37

sentlige forhold i denne sammenhæng er forbeholdet mod dansk deltagelse i EU-lededemilitære operationer og dansk deltagelse i WEAG, som forventes overført fra WEU til EU.

Forsvarsmaterielmarkedet er i høj grad præget af nationale beskyttelsesordninger. Samti-dig er den danske nationale forsvarsmaterielindustri begrænset. Som en naturlig konse-kvens heraf er det danske standpunkt i forbindelse med kompensationsaftaler, at man iprincippet går ind for frihandel, men så længe markedet ikke er liberaliseret, vil Danmarkfortsat kræve kompensation (offset)19.

Delkonklusion:Danmark har en interesse i at være repræsenteret i alle relevante internationale fora for atbidrage til den euroatlantiske sikkerheds- og samarbejdsarkitektur. Repræsentationen idisse fora legitimeres ved deltagelse i foraenes aktiviteter herunder også i materielsamar-bejdet, der alene i sin natur er en væsentlig medvirkende faktor til at skabe og vedligehol-de en interdependens mellem nationerne.

Der er således på dette niveau ikke et udtalt behov for, at deltagelsen manifesteres i enmaterielanskaffelse som succeskriterie, men nok mere tale om en politisk effekt. Viderevurderes der at være en afsmittende effekt i form af opbygning af en erfaring med interna-tional materielsamarbejde i organisationen, som kan anvendes i andre sammenhænge.

Antallet af arbejdspladser og valutaindtjening i forbindelse med forsvarsmaterielindustriener så beskeden, at forsvarsmaterielindustrien i Danmark ingen større samfundsøkonomiskog politisk betydning har.Dette fremgår af pkt. 3.7.4, hvor blandt andet omfanget af dansk forsvarsmaterielindustribehandles nærmere.

3.5. Eksterne strategiske interessenter.

3.5.1. Det Nordatlantiske Råd.NATO har som hovedformål at opbygge et defensivt sikkerhedsfællesskab udtrykt gennemartikel 5 forpligtelsen20. Med få undtagelser består organisationens militære potentiale af,hvad de enkelte medlemslande aktuelt kan bidrage med. Troværdigheden af NATO, somsikkerhedsorgan, er således nært sammenhængende med den effektivitet, som med-lemslandene kan demonstrere gennem deres evne til at samarbejde. En af de grundlæg-gende forudsætninger for samarbejdsevne er materielinteroperabilitet. Dette forhold ergældende i relation til artikel 5 opgaver21 (det fælles forsvar), men i mindst lige så høj gradi forbindelse med konceptet om multinationale værnsfælles indsatsstyrker (CJTF), somblev besluttet i 1994 på Washingtonkonferencen.

Udover det ovenfor anførte afledte samarbejdsbehov har medlemslandene direkte trak-tatmæssigt forpligtiget sig til at harmonisere deres internationale økonomiske politik ogtilskynde til indbyrdes økonomisk samarbejde22.

Delkonklusion:NATO overordnede interesse i materielsamarbejdet er gennem standardisering at sikreinteroperabilitet mellem medlemslandenes militære styrker og dernæst at bidrage til øko-nomisk fordelagtige materielanskaffelser.

Page 38: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 3, INTERESSENTANALYSE38

Politisk opnås en styrkelse af organisationen internt gennem den interdependens somsamarbejdet afføder. Organisationen styrkes blandt andet eksternt gennem den forøgedeenhedsoptræden som materielsamarbejdet signalerer.

3.5.2. EU.Et af de oprindelige formål med etableringen af det Europæiske Fællesmarked var etable-ringen af Det Indre Marked, hvor der er fri bevægelighed mellem landene af varer, tjene-steydelser, kapital og personer. En undtagelse herfra er våbenmateriel, der står uden forfrihandelsområdet23.

EU status som et politisk-økonomisk samarbejde er med vedtagelsen af Maastrichttrakta-ten, og dermed etableringen af en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, ændret til også atindeholde et sikkerhedspolitisk aspekt. Gennem Amsterdamtraktatens artikel 296 givesmedlemslandene dog fortsat mulighed for at beskytte national forsvarsmaterielproduktion.Dette forbehold er i modstrid med hele grundtanken i det europæiske fællesskab, og detvurderes derfor at være en grundlæggende holdning i organisationen, at dette forbeholdpå sigt skal afskaffes24.

Det må forventes, at den fælles forsvars- og sikkerhedsidentitet, der søges etableret gen-nem ESDP, på sigt må afføde et behov for også at liberalisere våbenmaterielproduktion og-handel. Et eksempel på denne udvikling er den fælles adfærdskodeks, som EU minister-råd vedtog i 1998. En konsekvens af kodeksen har været større informationsudveksling ogoffentlighed om våbeneksport25.

Når et marked er transparent, er det svært ikke at konkurrere på markedsvilkår, og dermedforsvinder grundlaget for at beskytte egen produktion. En følge af konkurrence på mar-kedsvilkår kan derefter være, at grundlaget for kompensationsaftaler (offsets) forsvinder.En yderligere konsekvens af ESDP er EU mulige ”annektering” af WEU med den deraffølgende effekt, at WEAG etableres som en organisation under EU.Uagtet det danske forsvarsforbehold i EU giver den fortsatte deltagelse i WEAG samar-bejdet en mulighed for at have en vis forbindelse med udviklingen på det europæiske for-svarssamarbejde.

Delkonklusion:EU har betydning for dansk forsvarsmaterielsamarbejde i relation til mulighederne for at fåliberaliseret våbenmaterielindustrien og derudover som mulig kommende ramme for danskdeltagelse i WEAG.

3.5.3. Nordisk Råd.Nordisk Råd har til formål at styrke samarbejdet mellem de nordiske lande og herunderogså styrke den fælles udvikling og forskning. Det nordiske forsvarsmaterielsamarbejde ergrundlagt i forbindelse med et ministerrådsmøde i rammen af det nordiske samarbejde i1992.

På Nordisk Råds hjemmeside26 finder man ingen beskrivelser eller referencer, hverken tildet ellers anerkendte nordiske militære samarbejde om uddannelse og træning i forbindel-se med fredsstøttende operationer (NORDCAPS) eller til det nordiske militære materiel-samarbejde (NORDAC).

Page 39: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 3, INTERESSENTANALYSE39

Set i lyset af at militært samarbejde netop kendetegner en stor samhørighed og fællesskabgrænsende til unionslignende tilstande27, kan det undre, at Nordisk Råd tilsyneladendeikke finder, at disse områder af det nordiske samarbejde skal beskrives, men primært be-handler kulturelle forhold og uddannelse.

Delkonklusion:På det Nordiske Råds niveau vurderes interessen for forsvarsmaterielsamarbejdet at væremeget begrænset, og hvis nogen interesse skal kunne spores, må den primært ligge i, atsamarbejdet medvirker til at øge landenes samhørighed. Succeskriteriet for Nordisk Rådkan således alene være, at samarbejdet eksisterer uden skelen til praktisk udkomme.

3.5.4. Dansk Industri.Dansk handel og industri har traditionelt været interesseret i at fremme frihandel landeneimellem ud fra en betragtning om, at fordelene ved at have fri adgang til store eksportmar-keder vejede tungere end beskyttelse af et mindre hjemmemarked. Som en konsekvensheraf har dansk industri støttet tiltag til etablering af politisk-økonomiske aftaler og frihan-del i Europa, herunder oprettelsen af EF og efterfølgende EU.

De industriforetagender i Danmark, der indgår industrisamarbejdsaftaler i forbindelse medforsvarsmaterielkøb i udlandet, beskæftiger sig ofte med andre produktionsområder endforsvarsmateriel. Den teknologioverførsel, der kan foregå i forbindelse med samarbejds-aftaler, kan således i princippet komme industrien til gode på et bredere område. I praksishar det dog generelt vist sig, at den teknologioverførelse der finder sted sjældent bibringerden danske industri en know how, der kan skabe konkurrencefordele.Samtidig værdisættes teknologioverførelse med så stor en faktor, at værdien af industri-samarbejdsaftaler oftest er begrænsede28. FAD vurdering af årsagen hertil er anført i pkt.3.6.1.

Delkonklusion:Dansk industris fordele ved industrisamarbejdsaftaler vurderes ikke at kunne opveje defordele, der kan opnås ved en liberalisering af forsvarsmaterielmarkedet.

3.5.5. Andre lande.Henset til at aftaler om bi- eller multilateralt samarbejde oftest er udtryk for et praktisk ar-rangement, kan der argumenteres for, at sådanne relationer ikke bør placeres på detstrategiske niveau. Men henset til at samarbejdet er fastsat i juridisk bindende aftaler mel-lem to eller flere lande, er den strategiske kategorisering valgt.

Det altovervejende formål fra dansk side med de bi- og multilaterale aftaler er at etableresamarbejde omkring informationsudveksling, anskaffelse, drift (vedligeholdelse) og opda-tering af materiel, som det fremgår af bilag 2. Forskning og studie/udvikling indgår oftesom en integreret del af aftalerne og i enkelte tilfælde som selvstændige aftaler, primært iforbindelse med udveksling af oplysninger.

Det grundlæggende for indgåelse af en bi- og multilateral aftale er, at de kontraherendeparter har erkendt at have et behov, hvor der er et tilstrækkeligt sammenfald i brugerkrav,anskaffelsesterminer og økonomiske ramme til, at der kan etableres et samarbejde. Detses, at langt hovedparten af de lande Danmark har kontraheret med ligger inden for de

Page 40: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 3, INTERESSENTANALYSE40

primære fora som NATO, EU og Norden, men derudover indgår lande fra øvrige konti-nenter.

Delkonklusion:Gennem de bi- og multilaterale aftaler indgår og medvirker Danmark til at fremme en inter-dependens, der overskrider de territoriale afgrænsninger, som de fast etablerede for-svarsmaterielsamarbejder er underkastet. Samtidig erkendes det, at langt hovedparten afmaterielfremskaffelsen og driften fremkommer gennem de bi- og multilaterale aftaler fremfor gennem de fast etablerede forsvarsmaterielsamarbejdsfora.

3.6. Interne operative interessenter.

3.6.1. Erhvervsfremme Styrelsen.Erhvervsfremme Styrelsens opgave er at implementere lovgivningen inden for eget myn-dighedsområde. I forbindelse med forsvarsmaterielsamarbejdet er der et antal særlige for-hold, der gør sig gældende. Forsvarsmateriel er ikke omfattet af de almindelige konkurren-ceregler i EU, og kontrakter skal således ikke sendes i fri licitation29. En konsekvens afundtagelsen fra EU almindelige markedsregler er muligheden for at indgå kompensations-aftaler i forbindelse med køb.

Det danske formål med kompensationsaftalerne er at opnå større salg og at erhverve me-re teknologisk viden, hvorfor termen industrisamarbejdsaftale almindeligvis anvendesfremfor kompensationsaftale. Formen for industrisamarbejde kan vurderes i hvert enkelttilfælde, men omfatter almindeligvis direkte køb af produkter eller komponenter fra danskforsvarsmaterielindustri, samarbejde/joint ventures, strategiske alliancer, underleveran-døraftaler og teknologioverførelse.

Af Erhvervsfremme Styrelsens retningslinier for kompensation i forbindelse med forsvars-materielkøb i udlandet fremgår, at der inden for visse rammer skal indgås aftale om indu-strisamarbejde til en værdi af mindst 100% af salgsaftalens værdi30. Afhængig af eksem-pelvis tilhørende teknologioverførsel reduceres aftalens værdi ofte ganske betragteligt.Erhvervsfremme Styrelsen er den danske forhandler ved værdifastsættelsen af dennefaktor.

Erhvervsfremme Styrelsen skal derudover bidrage med håndhævelsen af den danske lov-givning i forbindelse med våbeneksport. Styrelsen har således til opgave at udstede eks-porttilladelser til produkter med dobbelt anvendelse (civil og militær), mens egentlig våbe-neksport kontrolleres gennem Justitsministeriet.

Det er FAD opfattelse31, at Erhvervsfremme Styrelsens kapacitet til såvel at værdisætteteknologioverførelse som forfølge manglende opfyldelse af industrisamarbejdsaftalernekan forbedres. Som eksempel nævnes, at der er udeståender til en værdi af 3.3 mia. kr32.Til sammenligning fremhæves Norge og Holland, hvor efterslæbet af endnu ikke opfyldteindustrisamarbejdsaftaler er meget begrænset blandt andet grundet en konsekvent sankti-onspolitik overfor leverandørerne.

Delkonklusion:Erhvervsfremme Styrelsens primære interesse i materielsamarbejdet er at sikre, at For-svarets materielinvesteringer i udlandet bliver kompenseret med industrisamarbejdsaftaler

Page 41: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 3, INTERESSENTANALYSE41

af mindst samme værdi som materielinvesteringen, men samtidig imødekommer andrepolitiske og eventuelt styrelsers interesser, der kan tale imod en for handlekraftig optræ-den.

3.6.2. Forsvarskommandoen.Formålet med dansk deltagelse i internationalt materiel og udviklingssamarbejde er forForsvarskommandoen at: indhente informationer til national studie og udvikling, deltage iudformning af NATO standarder, indhente informationer til brug for planlagte materielan-skaffelser, påvirke udviklingen af nye materielsystemer, bidrage med oplysninger og in-formationer, give mulighed for økonomisk rationel udvikling, produktion, anskaffelse ogvedligeholdelse samt at manifestere sig internationalt33.

Forsvarskommandoen har som andre offentlige myndigheder et overordnet krav om, atudvise økonomisk ansvarlig adfærd og herunder sikre, at der opnås optimal effekt af detildelte midler. Samtidig har Forsvarskommandoen en vision om, at være førende i rettidigindsættelse af blandt andet veludrustede soldater34.

Heraf følger, at Forsvarskommandoen interesse ligger i at anskaffe det rigtige materiel tilden bedste (laveste) pris. I den forbindelse er det direkte udtrykt, at der primært anskaffesmateriel, der er færdigudviklet og i produktion. For yderligere at begrænse omkostningernetilstræbes anskaffelserne gennemført i samarbejde med andre lande35. Anskaffelsestids-punktet kan i princippet være en hindring for at skabe mulighed for internationalt materiel-samarbejde, da landenes anskaffelsestidspunkter skal være forholdsvis sammenfaldende,for at tilgodese et hensigtsmæssigt samarbejde.

Delkonklusion:Forsvarskommandoens primære interesse i forbindelse med deltagelse i internationaltmaterielsamarbejde ligger i at sikre, at forsvaret mest økonomisk får dækket sine materiel-og informationsbehov eventuelt i samarbejde med andre lande.

3.7. Eksterne operative interessenter.

3.7.1. CNAD36.CNAD blev etableret i maj 1966 og er dermed den ældste af forsvarsmaterielorganiatio-nerne, som Danmark deltager i. Samtidig er CNAD også den organisationsmæssigt mestomfangsrige, idet der findes omkring 200 forskellige fora. Organisationen består af de 19NATO-lande, men derudover har PfP-landene adgang til nogle af grupperne.

CNAD formål er at harmonisere alliancens militære materielbehov, at fremme interopera-biliteten, identificere og udnytte samarbejdsmuligheder, øge transatlantisk samarbejdesamt udvikle afgørende forsvarsteknologi. Som følge af forsvarets størrelse og budget erUSA toneangivende i dette forum, og landet har kapacitet til på egen hånd at gennemførevæsentlige forsknings- og udviklingsprojekter uden at være afhængig af de øvrige landesdeltagelse. CNAD formål kan således i nogen grad hævdes at være en harmonisering afde forskellige europæiske standarder til den amerikanske.

CNAD samarbejdet har resulteret i et antal reelle koordinerede, multinationale materielan-skaffelser, eksempelvis MLRS, F-16 MLU og NATO Sea Sparrow.CNAD er det vigtigste forum for dansk internationalt forsvarsmaterielsamarbejde37.

Page 42: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 3, INTERESSENTANALYSE42

Delkonklusion:CNAD primære interesse i forbindelse med forsvarsmaterielsamarbejde vurderes ideelt setat være at optimere alliancens fælles militære potentiale gennem kvaliteten, økonomien oginteroperabiliteten.Henset til at USA’s materielanskaffelsesbudget næsten balancerer med de øvrige med-lemslandes tilsammen, har organisationen dog den ulempe, at samarbejdet i mindre grader præget af alles lige adgang til at påvirke processerne men i højere grad er præget afenkeltlandes (eller eventuelt en gruppe af enkeltlande) tilpasning til amerikanske krav.

3.7.2. WEAG.WEAG har en fortid tilbage til 1976 som Independant European Programme Group(IEPG), der var uden politiske bindinger, indtil gruppen blev indlemmet i WEU. WEAG er isåvel størrelse som institutionalisering mindre end CNAD. Organisationen har 19 med-lemslande herunder Danmark og 7 associerede partnere.

WEAG formål er at øge effektiviteten gennem harmonisering af brugerkrav, åbning af nati-onale forsvarsmaterielmarkeder for udenlandsk konkurrence, at styrke den europæisketeknologiske og industrielle base og at skabe samarbejde om forskning og udvikling, såle-des at Europa kan konkurrere med USA og Japan38.

Formålsbeskrivelsen antyder, at der er mulighed for en væsentlig dublering af opgaverunder CNAD, og da deltagerkredsen i overvejende grad er den samme, understregesdette. WEAG har dog selv pålagt sig en underordnet rolle i forhold til CNAD og pålagt sigselv at afholde sig fra at dublere samarbejdsprogrammer, som foregår i NATO-ramme39.

WEAG styrke og svaghed ligger i at være ”CNAD uden USA”. Styrken er et europæiskforum, der kan behandle emner, der vurderes vigtige alene set fra et europæisk syns-punkt, og dermed eventuelt ikke har kunnet finde amerikansk opbakning i CNAD. En yder-ligere styrke er, at de europæiske nationer kan opnå en fælles holdning, der kan anvendestil at påvirke USA i CNAD.

Svagheden ligger samtidig i, at der ikke er en entydig leder, som kan afgøre eventuelleuenigheder blandt mindre og ligeværdige partnere.

Et yderligere skisma ligger i forholdet til datarettigheder. Ved projekter i WEAG er dataret-tighederne ikke beskyttede, hvilket i princippet arbejder for målopfyldelsen om åbenhed oggennemsigtighed, men samtidig bliver de fleste firmaer tilbageholdende med at deltage,som følge af frygt for at andre anvender deres viden til at videreudvikle og markedsføreprodukter uden om samarbejdet i konkurrence med det oprindelige produkt40.

WEAG samarbejdet har til dato resulteret i et par multinationale forsvarsmaterielanskaffel-ser, som Danmark dog ikke har deltaget i, og Danmark deltager alene i tre undergrupper iWEAG jf. bilag 2.

I 1996 oprettede Frankrig, Tyskland, Italien og Storbritannien et fælles våbenagentur(OCCAR), der til dels kan opfattes som et modtræk mod WEAG europæiske våbenagentur(EAA) manglende handlekraft. Der ligger heri en fare for, at et øget antal af organisationermed tilnærmelsesvis samme formål dublerer hinanden eller blokerer for beslutninger i et

Page 43: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 3, INTERESSENTANALYSE43

forum til fordel for beslutning i et andet. Konsekvensen af OCCAR samarbejdet og andreinitiativer som FINABEL kan i princippet blive den samme for de mindre lande i WEAGsom for de mindre og mellemstore lande i forhold til USA i CNAD samarbejdet.

Delkonklusion:WEAG primære interesse i forsvarsmaterielsamarbejde vurderes at være, at skabe eteuropæisk forum for såvel forskning, udvikling som produktion. Dette i mindre grad drevetaf et politisk ønske om at få åbnet og liberaliseret den europæiske våbenmaterielprodukti-on, men mere ses som et ønske om at kunne skabe en enhed, der i nogen grad kan ba-lancere den udenlandske konkurrence fra henholdsvis USA og Japan. Samarbejdet ersåledes mere bundet sammen af bekymring for ydre konkurrence end ønsket om et indresamarbejde.

Danmark burde i relation til pkt. 3.4. lægge vægt på deltagelsen i WEAG, men den reelledeltagelse jævnfør bilag 2 dokumenterer ikke dette.

3.7.3. Det nordiske materielsamarbejde.Det nordiske materielsamarbejde (NORDAC) er stiftet i forbindelse med et nordisk mini-sterrådsmøde i 1992. NORDAC består alene af de fire nordiske lande og er såvel denyngste som mindste af de forsvarsmaterielorganisationer, som Danmark deltager i.

NORDAC formål er at opnå økonomiske, tekniske og industrielle fordele ved at41:

• Gennemføre informationsudveksling,• samarbejde inden for områderne, studie, forskning, udvikling, produktion, anvendelse,

vedligeholdelse og afskaffelse,• optimere anvendelsen af og samarbejdet mellem landenes forsvarsmaterielindustri,• udnytte muligheder for fælles forsvarsmaterielanskaffelser og• effektivisere og standardisere i relation til FN-opgaver og andre internationale forplig-

telser.

Aftalens formål har stor tyngde på den industrielle kapacitet i deltagerlandene, hvilket na-turligt kan medvirke til, at aftalen begunstiger deltagerlande med en stor forsvarsmateriel-industri. I den forbindelse skal det bemærkes, at der ikke er anført et formål om at opnåoperationelle fordele, hvilket kan virke mindre hensigtsmæssigt i relation til internationaleoperationer.

NORDAC samarbejdet har til dato ikke resulteret i konkrete anskaffelsesprojekter (mankan dog advokere for, at den fællesnordiske TOW anskaffelse var et NORDAC projekt),men procentdelen af forundersøgelser, der har manifesteret sig i egentlige projektgrupper,er næsten 30, hvilket er en høj procentdel sammenlignet med CNAD og WEAG. Hvorafflere store projekter er umiddelbart foran anskaffelsesbeslutning (Nordisk standard heli-kopter og Viking ubåde)42.

Delkonklusion:NORDAC har en marginal betydning for det danske forsvars operationelle kapacitet, ogsom følge af sammensætningen af alliance og alliancefri lande ligger der potentielt en farefor, at dansk deltagelse og anskaffelse gennem dette forum kan medføre forøgede om-

Page 44: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 3, INTERESSENTANALYSE44

kostninger i relation til nationale særanskaffelser eller modifikationer for at tilsikre den retteNATO interoperabilitet.

3.7.4. Den danske forsvarsmaterielindustri43.Forsvarsmaterielindustrien er så begrænset, at den ikke er i stand til at dække andet enden begrænset del af det danske forsvars materielbehov. Forsvarsmaterielindustriens mu-ligheder for at sælge på eksportmarkeder er reguleret af en restriktiv dansk lovgivningsamt EU adfærdskodeks for våbeneksport.

Alene til de nordiske lande, EU og NATO kan industrien forvente tilladelse til eksport udenvæsentlige problemer, hvorimod salg til lande uden for disse områder vil kræve en nøjeresagsbehandling, særligt hvis der er tale om dødelige våben. Førstnævnte kategori af landehar generelt alle en egen forsvarsindustri, der jf. Amsterdamtraktaten art. 296 fortsat liggeruden for frihandelsområdet.

Den danske forsvarsmaterielindustri har gennem den danske deltagelse i europæiske ogeuroatlantiske sikkerhedsorganisationer adgang til at deltage i de dertil knyttede industrifo-ra som ”NATO Industry Advisory Group (NIAG) og European Defence Industries Group(EDIG)”.

Industrisamarbejdsaftalerne som kompensation for dansk anskaffelse af forsvarsmateriel iudlandet svarer til anskaffelsessummen. I gældende forligsperiode anskaffes for omkring1,5 – 1,8 mia. kr. årligt i udlandet, hvilket svarer til omkring 1 mio. kr. pr. ansat i forsvars-materielindustrien44.Industrisamarbejdsaftalerne er således en væsentlig del af dansk forsvarsmaterielindustrismulighed for at kunne markere sig på eksportområdet.

Delkonklusion:Den danske forsvarsmaterielindustri er afhængig af de internationale politiske, økonomi-ske og sikkerhedsorganisationer, som Danmark deltager i for at kunne fremme udviklingog afsætning. Omsætningsmæssigt er dansk forsvarsmaterielindustri meget afhængig afde industrisamarbejdsaftaler, der indgås i forbindelse med dansk forsvarsmaterielkøb iudlandet.

3.7.5. Udenlandsk forsvarsmaterielindustri.Hovedparten af dansk forsvarsmaterielanskaffelse gennemføres i udlandet, men henset tilstørrelsen af det danske forsvars anskaffelsesbudget er betydningen i forhold til de størreforsvarsindustrier begrænset.

Den økonomiske konsekvens af et dansk krav om industrisamarbejde som kompensationfor kontraktindgåelse er næppe mulig at opgøre eksakt, men umiddelbart er det muligt atfastslå, at en kontrakt ikke bliver billigere, end hvis den var indgået på markedsvilkår udenforbehold.

Delkonklusion:Forsvarsmaterielanskaffelser i udlandet udgør den væsentligste del af det danske anskaf-felsesbudget, men i international sammenhæng er det en så ubetydelig del af de store le-verandørvirksomheders omsætning, at det ud over i ganske enkelte nichetilfælde vil væreumuligt for Danmark alene at kunne stille omkostningsneutrale ændringer til produkterne.

Page 45: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 3, INTERESSENTANALYSE45

3.8. Konflikter og sammenfald af interesser.På baggrund af ovenstående redegørende analyse er det muligt at identificere et antalområder, hvor der er såvel sammenfald som modstrid mellem interessenternes interesser.Den primære interne interessent i deltagelse i internationale fora er det nationale politiskeniveau. I den forbindelse er forsvarsministeriet den primære aktør.

De væsentligste områder fremgår af efterfølgende afsnit.

3.8.1. Forsvarsministeriet versus Forsvarskommandoen.I relationen til styrelsesniveauet erkendes et sammenfald i interesse mellem Forsvarsmini-steriet og Forsvarskommandoen, som begge har et udtalt ønske om at deltage i internati-onalt forsvarsmaterielsamarbejde. Det kan dog samtidig erkendes, at der ikke er sam-menfald i succeskriteriet, hvor deltagelse i sig selv er en del af succeskriteriet for det stra-tegiske niveau, er succeskriteriet for det operative niveau i højere grad nytteværdien i formaf materielanskaffelser og i mindre grad antallet af fora og undergrupper, man er repræ-senteret i.

3.8.2. Forsvarskommandoen versus Erhvervsfremme Styrelsen.I forholdet mellem Forsvarskommandoen og Erhvervsfremme Styrelsen, eller rettere debestemmelser som Erhvervsfremme Styrelsen er sat til at forvalte af det nationale politiskeniveau, kan et misforhold erkendes. De industrisamarbejdsaftaler, der skal indgås somforudsætning for kontraktindgåelse, er ikke i Forsvarskommandoens interesse, da de delskan forhale iværksættelse af kontraktindgåelse, dels kan medføre en overpris for at dækkeomkostninger ved industrisamarbejde og i princippet udelukke den foretrukne og muligviseneste producent, såfremt producenten ikke vil indgå en industrisamarbejdsaftale.

3.8.3. Dansk Industri versus forsvarsmaterielindustrien.I forholdet mellem dansk industri som helhed og forsvarsmaterielindustrien erkendes etmisforhold i relation til undtagelsen fra frihandel på forsvarsmaterielområdet i EU. Industri-samarbejdsaftalerne i forbindelse med forsvarsmaterielkøbskompensation kan alene an-vendes ved den danske forsvarsmaterielindustri, da aftaler med andre danske virksomhe-der vil kunne opfattes som statsstøtte og dermed i strid med EU lovgivningen. Dansk indu-stri uden for forsvarsmaterielområdet har således andre konkurrencebetingelser end indenfor.

3.8.4. Dansk forsvarsmaterielindustri versus international forsvarsmaterielindustri.Den danske og internationale forsvarsmaterielindustrier må i princippet have en fælles in-teresse i at få liberaliseret forsvarsmaterielsalg, men samtidig er alle afhængige af natio-nale beskyttelsesordninger til dette måtte ske. Overfor dette står de nationale politiske in-teresser i at sikre, at landenes sikkerhed kan bakkes op af produktionskapacitet af kamp-afgørende materiel. Før en sikkerhedsarkitektur og en regional interdependens er fastetableret, vil det derfor næppe være sandsynligt, at større nationer med betydende for-svarsmaterielindustri vil frigive forsvarsmaterielmarkedet og hermed forudse, at tidligerenationale produktioner ophører og/eller flyttes til andre lande.

Page 46: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 3, INTERESSENTANALYSE46

3.8.5. CNAD versus WEAG.I forholdet mellem CNAD og WEAG erkendes et konfliktforhold generelt, der er aktualise-ret i relation til ESDI og ESDP, som henholdsvis NATO og EU arbejder på at implemente-re. De strategiske kapacitetsmangler, der er erkendt i relation til begge projekter kan må-ske betyde, at samarbejdet mellem Europa og USA i stedet bliver til en isolering. Eksem-pelvis kan beslutningen om iværksættelsen af National Missile Defence være med til atflytte flere europæiske landes fokus fra CNAD over til WEAG og dermed isolere USA.

3.8.6. CNAD og WEAG versus NORDACForholdet mellem NORDAC og CNAD vurderes relativt uproblematisk set i relation tilNORDAC begrænsede størrelse. Samtidig introduceres to ikke NATO-lande gennem deandre to NATO lande i NORDAC til CNAD og kan herigennem teoretisk være med til atåbne markedet.

Set fra en positiv side kan NORDAC samarbejdet bruges til at de nordiske lande kan af-stemme synspunkter forud for WEAG-møder.Set fra et negativt synspunkt kan NORDAC fratage de nordiske lande ressourcer og energii forhold til WEAG-samarbejdet på samme måde som OCCAR og FINABEL, skønt sidst-nævnte repræsenterer et væsentligt større militært udviklings- og produktionspotentiale.

3.8.7. Internationale forsvarsmaterielfora versus bi- og multilaterale aftaler.I forholdet mellem CNAD, WEAG og NORDAC kontra de bi- og multilaterale aftaler er deren kim til såvel konflikt som supplering.

I den negative udlægning flytter megen af deltagerlandes engagement fra det etableredeforum over i bi- og multilateralt arbejde. Derudover kan arbejdet i det bi- og multilateralesamarbejde være kontraproduktivt i relation til materielorganisationens målsætning, hvisder eksempelvis i det bi- og multilaterale samarbejde anvendes standarder, der direktemodarbejder foraenes krav til standardisering.

I den positive udlægning medvirker foraene til øget samarbejde. Mødevirksomheden i etforum giver mulighed for samarbejde på de områder, hvor en bred kreds af lande kan findesammen.Projekter med en smallere interessegruppe kan etableres i et bi- og multilateralt samarbej-de.Forskellen mellem den negative og positive opfattelse ligger dermed primært i, hvor detenkelte land lægger vægten.

3.9. Konklusion.Dansk deltagelse i internationale forsvarsmaterielsamarbejde har primært betydning forForsvaret og i nogen omfang det politiske niveau, mens de industrielle aspekter overord-net kun har begrænset betydning. Den tilhørende industrisamarbejdsordning som betin-gelse for indkøb af udenlandsk forsvarsmateriel har dog en væsentlig betydning for danskforsvarsmaterielindustri.

Der eksisterer en forskel mellem det politisk-ministerielle ønske om, hvor tyngden i danskinternationalt forsvarsmaterielsamarbejde lægges, og hvor der fra styrelsesniveau gen-nemføres de største materielanskaffelser. Den politisk-ministerielle tyngde lægges på

Page 47: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 3, INTERESSENTANALYSE47

deltagelsen i de internationale organisationer, mens der fra Forsvarskommandoen demon-streres en udtalt vilje til at indgå bi- og multilaterale aftaler om alle andre områder af detinternationale forsvarsmaterielsamarbejde end decideret forskning. Denne praksis vurde-res at være med til at reducere den politiske indflydelse, som Danmark kan opnå gennemde internationale fora, men samtidig sikres i højere grad, at de investerede ressourcer isamarbejdet udmøntes i reelle materielanskaffelser.

Afsluttende kan det ikke udelukkes, at de enkelte internationale organisationer har en inte-resse i, at netop deres organisation gennemfører materielprojekter, hvilket kan medvirke tilat øge organisationens prestige og indflydelse. Uagtet afstemte formål og målsætningerkan en indbyrdes konkurrence således ikke udelukkes.

Page 48: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 3, INTERESSENTANALYSE48

3.10. Noter kapitel 3: 1 Den Skinbarlige Virkelighed, kapitel 5 ff.2 Oplyses af DANATO 04 OL C. Arildsen.3 FKO skr. MA.212.5-259/MAM1-00336 af 07. JAN 1994. Dokumentet er medtaget under afsnittet kilder.4 NATO håndbogen 50-årsjubilæumsudgave 1999, p. 180 ff. og p. 281 ff.5 Beretning fra Forsvarskommissionen af 1997, udgivet december 1998, p. 169.6 UFOM, p. 50.7 FKOVEJL MA.600-1, kap. 6.8 Oplyst af FKO MAM105 den 21. februar 2001.9 FKOVEJL PS.308-1 af 2000-08.10 FKO skr. MA.212.5-259/MAM1-00336 af 7. JAN 1994.11 Dette fremgår af udkast til ny organisation og matrix til fordeling af arbejdsopgaver i FKO. Udkastet er ikkefærdigbehandlet, men er udleveret af FKO MAM105, OK Mogens Nielsen.12 FKOVEJL MA.600-1, kap. 6.13 Dette forhold er oplyst af FMK CH/AE, OL K. Refsgaard, den 22. februar 2001.14 Lov nr. 400 af 13. juni 1990 om krigsmateriel mv., Lov nr. 66 af 26. januar 2000 om våben og ammunitionm.v. og Lov nr. 67 af 26. januar 2000 om våben og eksplosivstoffer.15 Udenrigsministeriets rapport om våben og produkter med dobbelt anvendelse fra Danmark i 1999.16 Liberalisme her som teori om international politik.17 Jf. Udenrigsministeriets hjemmeside vedrørende sikkerhedspolitik: http://www.um.dk/udenrigspolitik/um-tema/sikkerhedspolitik-9818 Som en konsekvens af den negative folkeafstemning om dansk deltagelse i den europæiske fælles mønthar statsministeren fastslået at flere afstemninger om de danske forbehold ikke er aktuelle (Statsministerensåbningstale i Folketinget 3. oktober 2000).19 Royal Danish Embassy, Washington, D.C., 24 January, 2000 (File 13.D.4)20 Den Nordatlantiske Traktat artikel 5.21Den Nordatlantiske Traktat artikel 5, jf. NATO håndbogen, p. 494.22 Den Nordatlantiske Traktat artikel 2, jf. NATO håndbogen, p. 493.23 Rom Traktaten.24 Fremtidens Forsvar, Hovedbind p. 17025 Udenrigsministeriets rapport om våben og produkter med dobbelt anvendelse fra Danmark i 1999.26 http://www.nordiskråd.dk/27 Danmarks forsvarsforbehold i forbindelse med EU-traktaten.28 Interview med Director E. Bjerregaard, FAD.29 Amsterdamtraktaten art.296.30 Danish Agency for Trade and Industry: Guidelines for Industrial Cooperation Agreements in Support ofDanish Defence Procurements.31 Interview med Director E. Bjerregaard, FAD.32 Erhvervsministerens svar på spm. nr. S 108 af 25/10 2000.33 FKO MAT-HB kap. 6.34 Vision 2010.35 Fremtidens Forsvar, Hovedbind p. 169 og FKOVEJL MA.600-1, kap. 6.36 Afsnittet er udarbejdet på baggrund af primært NATO håndbogen og FKOVEJL MA.600-1.37 UFOM rapporten kap 3. UM beskriver NATO som den afgørende sikkerhedspolitiske aktør.http://www.um.dk/udenrigspolitik/um-tema/sikkerhedspolitik-9838 http://www.weu.int/weag/eng/info/weag.htm samt FKOVEJL MA.600-1.39 http://www.weu.int/weag/eng/info/panel1.htm40 Interview med Director E. Bjerregaard, FAD.41 Rammeaftalen for Nordic Armaments Co-operation.42 6. årsrapport vedrørende det nordiske materielsamarbejde.43 Udenrigsministeriets rapport om våben og produkter med dobbelt anvendelse fra Danmark i 1999.44 Beregningen bygger på en FAD opgørelse, der angiver, at der i 1999 var 1.296 direkte ansat i dansk for-svarsmaterielindustri. Der er ikke taget højde for omregningsfaktorer i f.m. teknologioverførelse.

Page 49: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 4, FORDELE OG ULEMPER VED DANSK DELTAGELSE49

4. FORDELE OG ULEMPER VED DANSK DELTAGELSE4.1. Indledning.Internationalt materielsamarbejde på forsvarsområdet er en naturlig følge – og dermedbetinget - af den teknologiske udvikling og den forsvars- og sikkerhedspolitiske udvikling.I forrige århundrede havde Danmark selv i stor udstrækning rådighed over de nødvendigeråvarer i form af træ, skibe, heste mv. og de nødvendige produktionsfaciliteter i form afværfter, smedjer etc. Danmark havde derfor kun i begrænset omfang behov for at samar-bejde med andre nationer inden for forsvarsmaterielindustrien.

Dybest set må det betragtes som en beredskabsmæssig ulempe ikke at være i stand til pånationalt plan at tilvejebringe det nødvendige materiel til udrustning af nationens væbnedestyrker. Kun derved kan man sikre sig fuldstændig uafhængighed og mindske landets sår-barhed. Dette bliver særligt tydeligt, når der er tale om nationer, der ikke på forhånd harindgået forsvarsalliancer med andre nationer.Som eksempel kan nævnes Sverige, der på grund af sin status som alliancefri ikke harindgået i internationalt materielsamarbejde af betydning før oprettelsen af NORDAC. Somfølge heraf har svensk forsvar i meget stort omfang været udrustet med materiel fremstilletaf svensk industri. Der er imidlertid næppe tvivl om, at den fordel, Sverige har – eller harhaft – med hensyn til sårbarhed overfor leverancer af materiel til forsvaret, har medførtbetydelige belastninger af den svenske samfundsøkonomi. For at mindske denne belast-ning har svensk industri – støttet af svensk forsvar – markedsført svensk forsvarsmaterielpå verdensmarkedet.Sverige har i den forbindelse gjort sig sårbar på det sikkerhedspolitiske område i forbindel-se med beslutninger om leverancer til bestemte nationer.

Det ”svenske eksempel” illustrerer problemerne og kompleksiteten forbundet med en ana-lyse af fordele og ulemper ved deltagelse i internationalt materielsamarbejde.1

4.2. Værdien af Danmarks deltagelse i internationalt materielsamarbejde ?Definitionen af dansk deltagelse i internationalt materielsamarbejde favner bredt. Definitio-nen kan dække over alt lige fra et simpelt indkøb af en materielgenstand hos en uden-landsk leverandør over deltagelse i udvikling og anskaffelse af større materielsystemer isamarbejde med udenlandske myndigheder og industri. Videre til deltagelse i ”politiske”drøftelser af internationale standarder, generelle materielpolitikker i internationale fora someksempelvis NATO og EU.Hertil kommer det, der kunne kaldes det kommercielle materielsamarbejde, hvor danskevirksomheder samarbejder med udenlandsk industri som underleverandør, oftest som føl-ge af en industrisamarbejdsaftale.

Dette medfører, at værdien af deltagelsen i internationalt materielsamarbejde kan opgørestil at omhandle politiske, økonomiske og operationelle fordele2.

For et land som Danmark er der to muligheder, enten alene at købe færdigudviklet og iproduktion værende materiel eller deltage i udviklingsarbejdet i internationale fora, daudelukkende selvstændig udvikling af økonomiske årsager normalt kan udelukkes på for-hånd. Det er dog den danske policy ved materielanskaffelser, at der købes ”off the shel-ves”, billigst og bedst til prisen3.

Page 50: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 4, FORDELE OG ULEMPER VED DANSK DELTAGELSE50

De europæiske udgifter til ”research and technology” er en brøkdel af de amerikanske,hvilket betyder, at selv om Danmark ved køb af amerikansk udviklet materiel også betaleren del af udgifterne til ”research and technology” – ofte ca. 6 – 10 % af den samlede pris,er det intet at sammenligne med, hvad udgiften havde været, hvis Danmark selv skullehave udviklet materiellet.

Nedenstående eksempler giver et indtryk af, hvad fordelen kan være, når Danmark delta-ger i internationalt materielsamarbejde, der er af et vist økonomisk omfang som modernekampfly.Efterfølgende beskrives et eksempel, hvor manglende dansk deltagelse i internationaltmaterielsamarbejde kan risikere enten at få økonomiske eller operationelle konsekvenser.

Figur 6: Anskaffelsespriser på kampfly i mio. kr.4:

Flytype: Eurofighter Rafale JAS 39Gripen F-18 E/F JSF

Pris(mio. kr.):

374-478 320-360 194 490 200

Forventetprodukti-onsantal:

620 320 200 548 5.000

Figur 7: Fordelingsnøgle for udviklingsomkostninger ved forskellige F-16 projekter5:

Projektnavn: Fordelingsnøgle: Projektindhold6:

Mid-Life-Update DK andel = 16%

MLU projektet omfatter en primært enopdatering af F-16 elektroniske syste-mer, samt pilotens mulighed for atoverskue og betjene det nu langt merekomplekse våbensystem. Herunder erder indført en række nye delsystemer:• Air-to-air identification.• Præcisionsnavigationssystemer.• Forberedelse til anvendelse af nyevåben og sensorer.

MNFP opdateringsprogram M3USAF = 50 %

EPAP = 50%, heraf DKandel 20%

M3 omfatter både hard- og softwareopdateringer, således F-16 kan anven-de:• Avancerede kortrækkende luftfor-svarsmissiler.• GPS styrede bomber.• Vindkorrigerede dispensere.• Hjelmmonteret sigte.• Missiladvarselsudstyr.• Grundlæggende Link-16 kapacitet.

Set fra dansk side er ovenstående tabeller interessante, da det er muligt at deltage ogeventuelt anskaffe et moderne kampfly (JSF) svarende til en pris, som det svenske forsvarmå betale for et egenudviklet kampfly (JAS 39). Specielt idet JAS 39 er teknologisk påhøjde med F-16 og således ikke det mest moderne på markedet. Det betyder, at flyet ikkeer ”fremtidssikret” i en grad, så det vurderes hensigtsmæssigt at anvende JAS 39, somafløser for F-16.

Page 51: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 4, FORDELE OG ULEMPER VED DANSK DELTAGELSE51

Endvidere er der for JAS 39 ulemper i form af manglende våbenintegration med specifikkeNATO våbensystemer, som blandt andet er grundlaget for, at våbensystemer, der an-skaffes i disse år, fortsat kan anvendes. Det vil være bekosteligt for Danmark at finansieredenne våbenintegration. Dette forhold fremgår af tabel 2, idet såvel MLU som M3 er op-dateringer, der indeholder integration af moderne våbensystemer i F-16. Da Danmark kunbærer en mindre del af udviklingsomkostningerne, vurderes det muligt for Danmark at fåadgang til at opretholde F-16 flyets operationelle kapacitet over en årrække på næsten 35-40 år7.

Dette gjorde sig ikke gældende med Draken flyet8, hvor muligheden for at fordele udvik-lingsomkostninger var begrænsede til et mindre antal fly ca. 8009, således at flyet i prin-cippet blev operationelt forældet hurtigere10.

Ulempen ved eksempelvis F-16 samarbejdet er, at man gør sig afhængig af amerikanskevåbensystemer, idet der ikke er kutyme for, at der indgår certificering af ikke-amerikanskevåbensystemer i forbindelse med F-16 opdateringsprogrammer.

Ovenstående taler for, at deltagelse i internationalt materielsamarbejde kan betale sig, nårder er tale om store komplicerede våbensystemer med en høj anvendelse af elektronik ogsoftware. Specielt ved anvendelse af software vurderes det hensigtsmæssigt, at der er etstort antal enheder, som kan dele udviklingsomkostningerne11.

Et andet eksempel, hvor manglende dansk deltagelse vurderes at kunne medføre økono-miske eller operationelle ulemper, er den nationale anskaffelse af F-16 simulator, kaldet F-16 Unit Level Trainer.Danmark har i modsætning til de andre MNFP deltagere anskaffet to simulatorer fra Ray-theon til en samlet pris på ca. 48 mio. kr., hvor en anskaffelse af to simulatorer, tilsvarendede andre MNFP deltageres, skønnes at ville have kostet cirka det dobbelte12.Da Flyvevåbnet er enebruger af den anskaffede simulatortype, medfører det, at udviklings-og integrationsomkostninger til ny software, der understøtter nye våbensystemer som Pre-cission Guided Munition, nye kortrækkende missiler, hjelmmonteret sigt og laser målud-pegningsudstyr, i hovedtræk finansieres af Danmark alene.

At anskaffelsen indledningsvis var billigere kan medføre, at driften efterfølgende fordyres irelation til simulatortypen anskaffet af MNFP deltagere.

At driften skønnes at blive dyrere skyldes, at integrationsomkostninger til ny software (M2,M3 og efterfølgende opdateringer) finansieres af en enkelt bruger, i modsætning til denanden type simulator, hvor udviklings- og integrationsomkostninger kan deles mellem etstørre antal brugere. Alternativt vurderes det at kunne medføre operationelle konsekven-ser for anvendelsen af danske F-16 fly, idet anvendelsen af alle nye våbensystemer ogcockpitfunktioner ikke integreres fuldt ud i det danske simulator system som følge af deøkonomiske konsekvenser forbundet hermed13.

Industrisamarbejdsaftaler er af essentiel betydning for den begrænsede danske forsvars-materielindustri, der beskæftiger ca. 1.300 mennesker, heraf ca. 2/3 i firmaet Terma14. In-dustrisamarbejdsaftalerne udgør ca. 10% af Terma`s omsætning, der bevirker, at firmaetkan holde produktionslinien kørende i perioder med lavkonjunktur. Prisen på Industri-

Page 52: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 4, FORDELE OG ULEMPER VED DANSK DELTAGELSE52

samarbejdsaftalerne kan reduceres, såfremt den ”fremmede” industri kender Terma ogved, at firmaet kan indgå i en seriøs medproduktion på markedsvilkår.

Danmark deltager i ca. 130 af de 195 CNAD arbejdsgrupper15. Disse møder varer somoftest et par dage med deraf følgende omkostninger til indkvarteringer og ydelser med me-re. Til trods for disse udgifter, tyder intet på, at man fra dansk side har til hensigt at skærened på deltagelsen i disse arbejdsgrupper, da det i sidste ende alligevel er billigere at del-tage i møderne med arbejdsgrupperne, end selv at skulle betale udgifterne til ”research &technology”.

Delkonklusion:Sammenfattende kan det konkluderes, at Danmarks deltagelse i internationalt materiel-samarbejde og udbytte heraf (politisk, økonomisk og operationelt) tillægges mere værdi,end de udgifter og den arbejdstid, der medgår hertil.

Endvidere er det vanskeligt at opgøre de eksakte omkostninger i forbindelse med delta-gelsen i internationale fora.

4.3. Hvordan vurderes fordele og ulemper på de forskellige niveauer ?Definitionen af de forskellige niveauer er beskrevet i pkt. 2.8.2, og det bemærkes, at selvom dansk deltagelse i internationalt materielsamarbejde opdeles i niveauer, er der ikketale om en skarp adskillelse, og der vil ofte være forbindelse mellem de forskellige niveau-er.

4.3.1. Det strategiske - politiske niveau.På det strategiske niveau er deltagelsen i det internationale materielsamarbejde en vigtigdel af den sikkerhedspolitiske signalgivning, der sendes såvel udadtil som indadtil for atvise, at Danmark gerne bærer sin del af byrden for at styrke fællesskabet i forskellige in-ternationale politiske sammenhænge.

Endvidere anses det også for at være af væsentlig betydning, at Danmark følger udviklin-gen, når det vedrører materiel, der kan forbedre mulighederne for at optimere den militæreopgaveløsning i en given situation, herunder i internationale operationer. Dette samarbej-de medfører videre, at der opbygges en erfaring med internationalt materielsamarbejde iorganisationen, som kan anvendes i andre internationale sammenhænge.

Som et led i dansk balancepolitik i den europæiske del af NATO og som en underbygningaf det erklærede ønske om et fortsat stærkt amerikansk engagement i Europa har Dan-mark kunnet se en fordel i at investere i forsvarsmateriel uden for Europa (ved amerika-nerne).

I den forbindelse har materielsamarbejdet, primært i CNAD, betydet, at det samtidig harværet muligt at have en tæt tilknytning til de øvrige europæiske lande uden at blive strate-gisk bundet til et af dem. Dette har samtidig opfyldt et ønske om en større forsyningssik-kerhed i spænding, krise og krig end ved et stort europæisk engagement.

Forsvaret bliver sjældent fra politisk hold pålagt at indgå i et internationalt materiel-samarbejde. Det sker dog i projektet vedrørende ”precision guided munition”, (PGM)16.Disse aftaler kommer som oftest i stand som følge af overordnede politiske aftaler indgået

Page 53: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 4, FORDELE OG ULEMPER VED DANSK DELTAGELSE53

på ministerniveau på internationalt plan17. Der findes dog eksempler på, at materielsamar-bejdet kan anvendes til at sende politiske budskaber uden saglig operationel relation tilForsvarets forpligtigelser og opgaver i øvrigt.

Som eksempel kan nævnes den politiske blokering for køb af luftværnsmissilet Stinger i80’erne. Begrundelsen var et ønske om at støtte europæisk industri, uagtet der ikke pådette tidspunkt eller senere er kommet et europæisk våben på markedet, der økonomiskeller operationelt kan sammenlignes med Stinger.

De økonomiske aspekter er ligeledes af væsentlig betydning på dette niveau, idet det erherfra bevillingerne skal komme til de enkelte projekter. Samtidigt hermed opgøres, hvor-ledes dansk industri vil kunne få mest muligt ud af det i form af kompensationsaftaler.

Delkonklusion:Sammenfattende for det strategiske niveau vurderes materielsamarbejdet primært at væreaf betydning i relation til ”flag-waving”.

Såfremt Danmark vil gøre sig gældende i væsentlige internationale fora, er det vigtigt atdemonstrere politisk og operativ enighed og kontinuitet.

Fordelene og ulemperne ved dansk deltagelse i internationalt materielsamarbejde er såle-des en afvejning af politiske fordele og ulemper holdt op mod økonomiske gevinster hen-holdsvis udgifter.

4.3.2. Det operative – taktiske niveau.Som oftest er det på det operative niveau, der træffes beslutning om, henholdsvis læggesop til politisk beslutning om, hvilke projekter der skal tages del i og samarbejdes om. Deter også i langt de fleste tilfælde personel fra det operative - militære niveau, der tager del idet konkrete arbejde, der er påkrævet i diverse arbejdsgrupper for at nå frem til brugbareløsninger.

Interoperabilitet, der omfatter standardisering landene imellem, opfattes som uhyre vigtigog samtidigt den mest tidskrævende proces i samarbejdet. Interoperabilitet vil indlysendegive en række fordele i relation til beslutninger på det operative niveau om eksempelvis,hvilke lande man skal samarbejde med i konkrete operationer – både i relation til logistikog den operative udførelse, hvorfor det blandt andet er en del af CNAD ansvarsområde.

Endvidere vil der også på det operative - militære niveau kunne konstateres en række for-dele i form af økonomiske gevinster både i relation til udvikling og i forbindelse med, atsamarbejde mellem flere lande alt andet lige giver mulighed for at opnå besparelser i for-bindelse med flere landes samtidige og større samlede indkøb af materiel.

Dog må disse indkøb ske på baggrund af ensartede behov, ellers vil der være risiko for, atden økonomiske gevinst ved ”storkøb” bliver reduceret.

Dertil skal lægges, at anskaffelsestidspunktet skal være sammenfaldende landene imel-lem, hvilket til tider volder visse vanskeligheder.

Page 54: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 4, FORDELE OG ULEMPER VED DANSK DELTAGELSE54

Eksempelvis havde de europæiske F-16 lande alle brug for et kampfly, hvor rollebehoveneviste sig at kunne løses af samme flytype (F-16), hvorfor der ud over anskaffelsen ogsåløbende har været stordriftsfordele ved vedligeholdelse, modifikation og salg til tredjelan-de.

Dette forhold er måske ikke tilstede ved et fremtidigt fælles nordisk helikopterkøb, hvorforskellighederne i behov (maritim- contra rednings- & troppetransport-variant) kan medfø-re, at de enkelte deltagerlande får delkomponenter fra de andre varianter, som ikke villevære inddraget, hvis man havde foretaget købet alene. Det betyder, at stordriftgevinstenkan blive reduceret af mindre anvendeligt ekstraudstyr i relation til den nationale opgave-løsning.

På baggrund af livscyklus for et materielsystem og omkostningerne i forbindelse med an-skaffelse og drift vurderes det, at omkostningerne til driften over en årrække kan overstigeomkostningerne ved selve anskaffelsen18. Dette forhold peger på, at deltagelsen i bi- ogmultilateralt samarbejde ud fra et operativt - taktisk synspunkt med fordel kan prioriteres tilfordel for det mere organiserede samarbejde i rammerne af CNAD, WEAG og NORDAC.

En høj grad af standardiseret materiel mellem lande, der samarbejder på det taktiske ni-veau, vil alt andet lige betyde en højere grad af effektivitet i forbindelse med enhedernesindsættelse i operative - taktiske opgaver. Dette ses i høj grad aktualiseret i forbindelsemed den øgede danske deltagelse i internationale fredsstøttende operationer. I disse ope-rationer er der en tendens til multinationalitet på lavere niveauer, end man forestillede sigunder Den kolde Krig, og da man udarbejdede de første doktriner for danske enhedersløsning af fredsstøttende opgaver.

Som eksempler kan nævnes, at det danske flyvevåbens samarbejdede med det norskeflyvevåben på eskadrilleniveau i forbindelse med indsættelse af danske og norske F-16under konflikten i Kosovo i foråret 1999. Dansk deltagelse i det internationale samarbejdeom F-16 må specielt under gennemførelsen af Operation Allied Force betragtes som enfordel, der umiddelbart gjorde det muligt at samvirke på eskadrilleniveau. Det har på bag-grund af det europæiske F-16 samarbejde og ensartet våbensortiment været muligt at lånevåben og andet materiel hos hinanden.

Overfor de ovenfor nævnte fordele står imidlertid også, og helt naturligt, en række ulem-per.

Et eksempel på konsekvenserne af manglende standardisering kan ses ved enhedernefra hæren, der for nærværende samarbejder med andre enheder på bataljonsniveau i denfransk ledede multinationale brigade i Kosovo og på underafdelingsniveau i den NordiskPolske Kampgruppe i Bosnien-Hercegovina. I begge tilfælde lider samarbejdet undermanglende standardisering - interoperabilitet, hvorfor de deltagende enheder næsten alleselv må medbringe den nødvendige logistiske støtte. Procentdelen af logistikere kontrakampsoldater er derfor uforholdsmæssig høj.

Som et andet eksempel kan nævnes bindinger, der følger af samarbejdet. Sådanne bin-dinger kan blandt andet forekomme i form af tidsmæssige bindinger, bindinger til specifik-ke våbensystemer i relation til våbenplatformen, forpligtelser til at anskaffe et bestemt

Page 55: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 4, FORDELE OG ULEMPER VED DANSK DELTAGELSE55

kvantum af noget givet materiel og krav om deltagelse i modifikationer for fortsat at bevareinteroperabilitet.

Delkonklusion:Der kan identificeres en række fordele og ulemper ved internationalt materielsamarbejdepå det operative – taktiske niveau. Beslutninger om deltagelse på dette niveau må derfor –i det omfang det ikke er politisk bestemt – baseres på en nøje afvejning af, hvilke fordeleder kan opnås, afvejet mod de ulemper et sådant samarbejde medfører.I den sammenhæng vurderes det helt centralt, at de enkelte deltagerlande har ensartedebehov, samtidig med at tidspunktet for en fællesanskaffelse er sammenfaldende.

Den øgede danske deltagelse i internationale operationer vurderes at kunne drage bety-delige fordele af dansk deltagelse i internationalt materielsamarbejde. Specielt hvis dettesamarbejde medfører øget interoperabilitet og anvendelse af ensartede materielgenstan-de.

4.4. Konklusion.Resultaterne i form af praktiske aftaler på baggrund af internationalt samarbejde i fora somCNAD, WEAG og NORDAC er begrænset. Bi- og multilaterale aftaler udgør hovedpartenaf de praktiske aftaler, da disse i princippet kun indgås, hvis flere lande har fælles behovsom eksempelvis samarbejde vedrørende Leopard brugergruppe, NATO Lynx TrainingFacility og F-16 Mutual Emergency Support Agreement19.

Politisk er der i hovedsagen kun fordele ved at deltage i internationalt forsvarsmateriel-samarbejde. Det giver Danmark en god mulighed for at demonstrere sit internationale en-gagement og placering og i praksis vise vilje til at efterleve de politiske budskaber om in-ternationalt samarbejde som en vej til at skabe og udbrede et freds- og sikkerhedsregime.

Erfaringerne fra internationalt materielsamarbejde kan anvendes i andre sammenhænge,og således kan der være tale om en slags ”spill-over” effekt. Den ulempe, der bør pegespå, er faren for, at engagementet og dermed andres opfattelse af seriøsiteten bliver ud-vandet i takt med, at antallet af forsvarsmaterielfora, som landet indgår i, stiger. Set fra etdansk synspunkt bør der i den forbindelse stilles spørgsmål ved, hvorledes man skal for-holde sig til landene omkring Østersøen i relation til eksempelvis NORDAC eller et nyt fo-rum.

Uanset det praktiske udbytte af samarbejdet vil der være økonomiske omkostninger for-bundet med deltagelsen. Hvis deltagelsen ikke alene skal være tilstedeværelse, men ogsåstille krav om aktiv indsats forøges udgifterne yderligere. Henset til at den politiske vilje harbevirket, at Forsvaret deltager i en forøget mængde af fora og undergrupper end for ek-sempelvis ti år siden, må det konkluderes, at de økonomiske omkostninger ikke overskyg-ger de politiske fordele, som Danmark får ud af deltagelsen.

Operativt erkendes såvel fordele som ulemper ved deltagelsen i forsvarsmaterielsamar-bejdet. Disse forhold bunder i både operationelle og økonomiske forhold.

Gennem samarbejdet øges interoperabilitieten, og derved forbedres mulighederne ogsåøkonomisk for at Danmark kan stille styrkebidrag, der kan indgå i en multinational ramme iinternationale operationer.

Page 56: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 4, FORDELE OG ULEMPER VED DANSK DELTAGELSE56

Gennem samarbejdet gives mulighed for at afvige fra reglen om at købe ”hyldevarer”, og istedet medvirke til at præge produktets specifikation og udformning, hvilket sker i JSFprojektet. Dette kan være til gavn for Dansk Industri.

Det økonomiske aspekt kan betyde, at Forsvaret kan få mere for de samme penge gen-nem samarbejdet end ved at stå alene og samtidig har råd til at medvirke i forskning ogudvikling. Samtidig bindes faste udgifter og arbejdstid til deltagelse i fora og grupper, hvorder ikke umiddelbart er udsigt til, at der kan opnås resultater, som kan implementeres na-tionalt.

Udover den nødvendige økonomiske afvejning af indsats kontra udbytte er der yderligerebehov for at afveje bindinger kontra fordele. I den forbindelse må de primære forhold gå påom materiellet tilfredsstiller de minimumskrav, der er opstillet nationalt, samtidig med atder ikke er kommet væsentlig fordyrende elementer ind, der alene tilfredsstiller andresamarbejdspartnere. Endvidere skal tidsrammen for implementering og levetid være ioverensstemmelse med nationale behov samt sluttelig øvrige forpligtigelser, som en an-skaffelse afføder i forbindelse med drift, vedligeholdelse og udfasning.

Politisk er der altovervejende fordele ved at deltage i internationalt forsvarsmaterielsamar-bejde under forudsætning af, at antallet af fora nøje er afstemt.

Operationelt er der både fordele og ulemper, hvor ulemperne i høj grad er betinget af be-grænset økonomiske råderum og det deraf følgende behov for prioritering.

Det kan konkluderes – påvises, at der tegner sig et billede af umiddelbare økonomiske ogoperationelle fordele ved Danmarks deltagelse i internationalt materielsamarbejde, specielthvis samarbejdet omhandler komplicerede materielsystemer med udprægede behov forløbende opdatering og udvikling. I praksis foregår dette typisk i bi- og multilateralt samar-bejde.

Page 57: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 4, FORDELE OG ULEMPER VED DANSK DELTAGELSE57

4.5. Noter kapitel 4: 1 Interview med CH/FMK af 09 FEB 2001.2 FKOVEJL MA.600-1, kap 6.3 FKOVEJL MA.600-1, kap 1, pkt. 4 og UFOM, p. 47.4 FKOM bilagsbind 2, “Potentielle jagerflyprojekter”.5 Interview med FMK CH/TYF af 09 FEB 2001.6 F-16 rapport, p. 4 og 38 ff.7 F-16 er indfaset i starten af 80érne og forventes at have en levetid til 2010-2020 afhængig af det enkeltestels flyvetid, jf. FKOM og F-16 rapporten, p. 7ff.8 Draken flyet er svensk udviklet, og antallet af samarbejdspartnere var begrænset, idet kun fire lande an-vendte flyet (Sverige, Danmark, Finland og Østrig). Flyet kan således i relation til internationalt materielsam-arbejde sammenlignes med JAS 39 Gripen (se figur 6). Jf. Saab F-35 Draken, T.O.1F/RF/TF-35-1½, p. 1-20.9 Saab F-35 Draken, T.O.1F/RF/TF-35-1½, p. 1-20.10 Interview med FMK CH/TYF af 09 FEB 2001.11 Eksempelvis blev der kun udført en større national opdatering af F-35 Draken, kaldet WDNS. Hvorimodder er gennemført flere større internationale opdateringer af F-16, f.eks. Mid-Life-Update og M2/M3.12 CH/TYF, FMK. Forholdet beskrives endvidere i F-16 rapporten, p. 54 ff.13 Ovenstående afsnit er udarbejdet på baggrund af informationer fra ”F-16 rapporten” og oplysninger fraCH/TYF, FMK.14 Danish Aerospace and Defence Industry Capabilities Manual og artikel i Berlingske Søndag, den 18. fe-bruar 2001 vedrørende Den moralske våbenhandler, Terma.15 Oplyses af DANATO 04 OL C. Arildsen og dette tal harmonerer i princippet med FKO opgørelse fra 1994.16 PGM er moderne præcisionsvåben til fly, der anses for at være særligt velegnet til anvendelse i crisis re-sponse operations, idet man ved anvendelse heraf i stor udstrækning kan undgå skader på civile.17 Interview med CH/FMK af 09 FEB 2001.18 Jf. KK F. Behrenz, Institutleder ved FAK.19 Disse aftaler fremgår af bilag 2.

Page 58: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 5, ANALYSE AF NUVÆRENDE DANSK DELTAGELSE58

5. ANALYSE AF NUVÆRENDE DANSK DELTAGELSE5.1. Indledning.Balanced Scorecard anvendes som fokuseringsværktøj i specialet. På baggrund af deforegående kapitler samt blandt andet FKOM, UFOM og FKOVEJL MA.600-1 vil dette ka-pitel sætte den nuværende deltagelse i internationalt materielsamarbejde i relation til Ba-lanced Scorecard, for at den nuværende deltagelse og effekten af denne kan analyseres.Denne analyse og vurdering søger således at opgøre status for den nuværende danskedeltagelse, således at det i de efterfølgende kapitel er muligt at opstille kvalificerede for-slag til en udvikling af deltagelsen i det internationale materielsamarbejde. Den nuværendestatus vil fokusere på styring, fordele og ulemper inden for de forskellige områder i relationtil den anvendte empiri og metode.

I henhold til pkt. 2.5. opstilles der ikke målepunkter for de forskellige perspektiver, dablandt andet dokumentationen ikke vurderes at være tilstrækkelig, men det fremhæves, atdet er muligt på sigt at identificere målepunkter på baggrund af en nærmere analyse afområdet.

5.2. Balanced Scorecard.Balanced Scorecard er opdelt i fire perspektiver; finansielt-, kunde-, internt proces-, samtinnovation og læringsperspektiv jf. pkt. 2.2., figur 1, hvorfor nedenstående opdeling af ka-pitlet anvendes. Det er hensigten, at der skal søges en balance mellem organisationensmål på kort og lang sigt, således at Forsvarets deltagelse i internationalt materielsamar-bejde kan udvikles strategisk.

5.2.1. Vision og strategi.Overordnet giver Vision 2010 et billede af, hvordan Forsvaret skal styres og udvikles i dekommende år. Vision 2010 vurderes således at være en ”paraply” for Forsvarets strategi-ske udvikling i de kommende år. De underliggende dokumenter, som UFOM og FKOVEJLMA.600-1, er mere at betragte som en operationalisering af Forsvarets drift og udvikling påkortere sigt.

Udgivelsesrækkefølgen for ovenstående dokumenter vurderes at være hensigtsmæssig,idet det overordnede dokument – Vision 2010 – er udsendt i maj 2000, og det grundlæg-gende dokument – FKOVEJL MA.600-1 – er udsendt ultimo 2000. Dette medfører, at denstrategiske udvikling må være afspejlet i det underliggende dokument, uagtet at der ikkefremgår en tydelig prioritering af hensigten med deltagelsen i internationalt materielsamar-bejde i FKOVEJL MA.600-1 i relation til Vision 2010. Denne vurdering skyldes, at punktetvedrørende materielanskaffelser ikke er prioriteret i FKOVEJL MA.600-1, kapitel 6.

På baggrund af de underliggende dokumenter betragtes visionen for internationalt materi-elsamarbejde at være muligheden for at udruste danske enheder med tidssvarende udstyrpå en økonomisk fordelagtig måde, samtidig med at samarbejdet landene imellem styrkes.Endvidere er det hensigten at tilgodese den danske forsvarsmaterielindustri.

Strategien vurderes primært at være muligheden for at indhente informationer, deltage iudviklingen af materielstandarder og åbne mulighed for at anskaffe moderne tidssvarendemateriel på en økonomisk og rationel måde, således at visionen kan føres ud i livet. Stra-tegien søges opnået gennem deltagelsen i internationale materielfora (CNAD, WEAG og

Page 59: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 5, ANALYSE AF NUVÆRENDE DANSK DELTAGELSE59

NORDAC), hvor Danmark deltager i et bredt udsnit af arbejdsgrupper. Disse arbejdsgrup-per danner i nogen grad grundlaget for det bi- og multilaterale samarbejde som Danmark ihøj grad deltager i. Dette samarbejde vurderes at være væsentligt for, at visionen om ud-sendelse af veludrustede militære styrker kan gennemføres.

Delkonklusion:Forsvaret er generelt i besiddelse af dokumenter, som på alle niveauer omsætter og be-handler visionen og strategien på en hensigtsmæssig måde. Der kan dog sættes spørgs-målstegn ved, om hensigterne i Vision 2010 er afspejlet i tilstrækkelig grad i FKOVEJLMA.600-1, da Vision 2010 ikke anvendes som kilde i FKOVEJL MA.600-1 eller fremgår påanden måde.

5.2.2. Finansielt perspektiv.Det finansielle perspektiv vedrører relationen til ”ejerne” (Regeringen og Folketinget). For-svaret har i princippet én bevillingsramme i relation til det internationale materielsamarbej-de. Denne ramme omhandler større materielanskaffelser og bliver i princippet løbendestyret internt i Forsvaret via FMP-1, Forsvarsforliget og Finansloven. Dog revideres øko-nomien i relation til Finansloven, herunder aktstykkerne, løbende af blandt andet Rigsrevi-sionen.

Der kan argumenteres for, at det finansielle perspektiv bør omhandle hele Forsvarets øko-nomi i Finansloven (§12), men da omkostningerne i relation til mødeaktiviteter m.m. i for-bindelse med deltagelse i internationalt materielsamarbejde ikke er en selvstændig post iFinansloven, behandles den overordnede økonomi i relation til materielanskaffelser ogøkonomien i relation til mødeaktiviteter under det interne proces perspektiv.

Forsvarets større materielanskaffelser gennemføres på baggrund af indgåede forsvarsfor-lig, gældende finanslov og godkendte aktstykker, der primært omhandler økonomien vedanskaffelserne og i mindre grad det tekniske indhold af anskaffelsen. Fokus i forbindelsemed anskaffelserne er fra ”ejernes” side også mere rettet mod, at bevillingerne overhol-des, end at Forsvaret anskaffer det operationelt bedste udstyr i relation til de operativekrav og opgaver. Dette forhold understøttes af, at der skal indgås industrisamarbejdsafta-ler i forbindelse med anskaffelserne, som i princippet er en subsidiering af dansk industri.Indgåelse af industrisamarbejdsaftaler medfører, at Forsvaret får mindre materiel for debevilligede ressourcer.

Delkonklusion:Der foregår en løbende økonomisk styring inden for det finansielle perspektiv i relation tilForsvarets materielanskaffelser, men der foregår ikke en løbende detaljeret styring af an-skaffelsernes operationelle formåen i relation til de tekniske krav, samt en styring af delta-gelsen i internationale materielfora på baggrund af visionen og strategien.

Afsluttende vurderes det mindre hensigtsmæssigt, at deltagelsen i internationalt materiel-samarbejde ikke koordineres overordnet, således at der tilsikres en direkte sammenhængmellem den førte sikkerhedspolitik og deltagelsen i internationalt materielsamarbejde.

5.2.3. Kundeperspektiv.Kundeperspektivet retter sig mod virksomhedens kunder, som primært er Forsvarsministe-riet og de operative kommandoer, samt sekundært Dansk Industri, og hvordan kundernes

Page 60: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 5, ANALYSE AF NUVÆRENDE DANSK DELTAGELSE60

holdning er til Forsvaret i relation til Danmarks deltagelse i internationalt materielsamar-bejde. Den enkelte kundes holdning kan tage udgangspunkt i Forsvarets evne til at opfyldemålene. Målene – interesserne er tidligere opgjort til primært at være af politisk, økono-misk og operationel karakter. Målenes vigtighed og relevans for den enkelte kunde vurde-res at være forskellige.

Efterfølgende vil de væsentlige kunder: Forsvarsministeriet, operative kommandoer ogDansk Industri blive behandlet i hvert sit afsnit.

5.2.3.1. Forsvarsministeriet.Forsvarsministeriet har primært en sikkerhedspolitisk interesse i det internationale materi-elsamarbejde grundet interdependens tankegangen. Denne tankegang vurderes i nogengrad at holde stik, uagtet at det er vanskeligt at måle effekten. Danmarks tilstedeværelse iet bredt udsnit af CNAD og NORDAC arbejdsgrupper, samt indgåelsen af et stort antal bi-og multilaterale aftaler vurderes at tilfredsstille Forsvarsministeriets umiddelbare ønsker idenne sammenhæng, hvis kundetilfredsheden alene relaterer sig til tilstedeværelsen. Detvurderes, at tilstedeværelse i internationale materielfora primært relaterer sig til opnåelseaf politiske mål, samtidig med at dette arbejde i høj grad vurderes at rette sig mod Forsva-rets studie- og udviklingsarbejde, hvilket gør effekten vanskelig målbar.

Endvidere vurderes, at samarbejdet i NAMSA ikke er optimalt, da NAMSA-samarbejdet iprincippet kan anskues som et fordyrende ”grossistled” i relation til anskaffelser og vedli-geholdelse af komponenter, som primært anvendes i den daglige drift, hvilket ikke er ioverensstemmelse med Forsvarets Indkøbsbestemmelser (kap. I, pkt. 5).

På den anden side vurderes den politiske effekt af internationalt materielsamarbejde ogsåi nogen grad at kunne opgøres i relation til international politisk indflydelse, hvor der er ensammenhæng mellem politisk indflydelse i internationalt materielsamarbejde, og de res-sourcer man bidrager med i processen.

I denne sammenhæng betragtes ressourcerne bredt, idet der kan være tale om, hvor storen økonomisk del man bidrager med i forbindelse med anskaffelser til, hvor gennemarbej-det og troværdigt ens bidrag er i relation til sagsbehandling i internationale fora.

Sekundært vurderes Forsvarsministeriet at have en interesse i, at danske styrker udstyrespå en måde, så styrkerne er i stand til at udføre et bredt spektrum af opgaver, både natio-nalt og internationalt, da dette øger muligheden for at kunne profilere sig ved deltagelse iinternationale operationer og hermed fremme danske sikkerhedspolitiske interesser.

Da Forsvarsministeriet i princippet har en dobbeltfunktion som både ”kunde og ejer” i rela-tion til Forsvaret, er der her mulighed for at påvirke prioriteringen af dansk deltagelse i in-ternationalt materielsamarbejde mere direkte end for de andre kunders vedkommende.

5.2.3.2. De operative kommandoer.De operative kommandoer har andre og mindre politiske interesser, idet de primært har enoperationel og økonomisk interesse i denne sammenhæng, da målet er at uddanne, op-stille og indsætte veludrustede militære enheder.

Page 61: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 5, ANALYSE AF NUVÆRENDE DANSK DELTAGELSE61

I den sammenhæng vurderes Danmarks deltagelse i internationalt materielsamarbejde atmedvirke til, at behovet for moderne og tidssvarende materiel bliver dækket i et omfang,som ikke vurderes muligt, hvis Danmark stod udenfor internationalt materielsamarbejde.Dette kommer blandt andet til udtryk ved gennemførelsen af aktuelle materielprojektersom eksempelvis F-16 MLU og Viking ubådsprojekt, men måske i endnu højere grad vedindgåelse af bi- og multilaterale aftaler. Indgåelsen af disse vurderes at have en positiveffekt på blandt andet anskaffelse af store materielsystemer og den daglige drift af materi-el i Forsvaret, således at driften kan gennemføres på en økonomisk forsvarlig måde.

Endvidere vurderes dette samarbejde at være et af nøgleområderne i NATO, da det haren stor effekt på muligheden for at gennemføre operationer – specielt i et internationaltmiljø – med multinationale enheder.

Der er således et fælles ønske om en fortsat udvikling af interoperabiliteten. Udfra et ope-rativt – militært synspunkt kan det måske virke mindre hensigtsmæssigt, at der deltages iet stort antal arbejdsgrupper under CNAD og NORDAC, da det kan være svært at forudsi-ge, hvor fordelene og gevinster opstår i form af materielprojekter, som gennemføres helteller delvist i rammen af eksempelvis NATO.

De operative kommandoer har kun i begrænset omfang mulighed for at øve direkte indfly-delse på dansk deltagelse i internationalt materielsamarbejde, da de er en del af det udfø-rende led, men de kan dog indstille til løbende justeringer af deltagelsen.

5.2.3.3. Dansk Industri.Dansk Industris tilfredshed med dansk deltagelse i internationalt materiel samarbejde re-laterer sig primært til underskrivelsen af industrisamarbejdsaftaler mellem FAD og uden-landsk industri, således at der kan etableres strategisk samarbejde.

Dette er blandt andet sket i forbindelse med dansk deltagelse i udviklingen af JSF. I densammenhæng bemærkes, at dette projekt ikke er en del af en industrisamarbejdsaftaleendnu, men der er tale om samarbejdsaftaler med strategisk potentiale og mulighed forkommende industrisamarbejdsaftaler.

Endvidere har den nationale industri en interesse i at deltage i udviklingsprogrammer somViking ubådsprojektet.

Dansk Industris mulighed for at påvirke dansk deltagelse i internationalt materielsamarbej-de er i rammerne af de internationale organisationer meget begrænset, da industriens mu-ligheder i stort omfang er koblet til Forsvaret i relation til industrisamarbejdsaftaler.Dog kan industrien inden for områder, hvor de er markedsførende, udføre internationaltmaterielsamarbejde med andre producenter og har i den retning stort råderum.

Forsvarets samspil med dansk industri er meget begrænset, og der er ikke identificeretnogen væsentlige områder, hvor Forsvaret er afhængig af forskning, udvikling eller pro-duktion af materiel i dansk regi. Samtidig er Forsvaret pålagt en i bedste fald omkost-ningsneutral, men formodentlig oftest øget omkostning ved at udenlandsk indkøbt materielpålægges industrisamarbejdsaftaler. Aftalerne indgås alene med dansk forsvarsmateriel-industri for ikke at komme i konflikt med EU-traktaten. Det kan således hævdes, at Forsva-

Page 62: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 5, ANALYSE AF NUVÆRENDE DANSK DELTAGELSE62

ret er belagt med en afgift med henblik på at drive en begrænset forsvarsindustri i Dan-mark.Gennem undersøgelsen er det påvist, at dansk forsvarsmaterielindustri i praksis består affirmaet Terma Electronik A/S, idet Terma står for 90% af den samlede omsætning og 80%af alle ansatte i 1999 i forsvarsindustrien ifølge FAD oplysninger.

Det anbefales, at man fra dansk side på internationalt plan fortsat fastholder det nuværen-de standpunkt om afskaffelse af beskyttelsen af de nationale forsvarsindustrier og måskemere aktivt fremmer dette. Såfremt udsigten til dette er meget langsigtet, vurderes dethensigtsmæssigt nationalt at indgå i en nøjere konsekvensvurdering af en selvstændignational afståelse fra industrisamarbejdssaftaler.

5.2.3.4. Delkonklusion, kundeperspektiv.Danmarks deltagelse i internationalt materielsamarbejde dækker i stort omfang ”kunder-nes” ønsker. På den anden side er effekten af samarbejdet vanskeligt at gøre målbar påen måde, så målingerne kan anvendes i en aktiv styring af området. Dog vurderes opfat-telsen af, hvilke forhold der skal være til stede, for at Danmark får optimal udnyttelse afdeltagelsen i internationalt materielsamarbejde at være forskellige grundet mulige forskellei prioritering af samarbejdet. Således er der forhold, som taler for, at Forsvarsministerietprioriterer den politiske gevinst før økonomien og de operationelle gevinster, hvilket tilsy-neladende er i delvis modsætning til de operative kommandoer.

Dette mulige modsætningsforhold i interesser kan skyldes, at Forsvaret ikke for nærvæ-rende er gode nok til at gøre opmærksom på de succeshistorier, som deltagelsen interna-tionalt materielsamarbejde genererer. Her tænkes specielt på NATO Sea Sparrow, der eret umiddelbart produkt af samarbejdet i CNAD og NNAG PG 2.

Forsvarets monopollignende status på området vurderes ikke at være en hindring for denfortsatte udvikling.

Dansk Industris indflydelse vurderes at være marginal og muligvis aftagende, idet antalletaf ansatte i den danske våbenindustri er begrænset. Om dette er rimeligt eller ej kan værevanskeligt at vurdere, men i forbindelse med ønsket om en højnelse af materielstandardenkan det virke mindre hensigtsmæssigt, at der fortsat indgås industrisamarbejdsaftaler, somi princippet udhuler Forsvarets købekraft. Højnelsen af materielstandarden skal medvirketil, at danske enheder indsat i internationale operationer blandt andet sikres den bedst mu-lige beskyttelse.

5.2.4. Internt procesperspektiv.Dette perspektiv omhandler alle forhold, som skal fungere internt i virksomheden for atimødekomme kundernes behov. Under punktet behandles følgende områder i direkte rela-tion til internationalt materielsamarbejde:

• Økonomi.• Prioriterings- og styringsmæssige forhold.• Organisationsmæssige forhold.• Visibilitet.

Page 63: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 5, ANALYSE AF NUVÆRENDE DANSK DELTAGELSE63

5.2.4.1. Økonomi.Det vurderes relevant at opgøre økonomien og omkostningerne i relation til dansk delta-gelse i internationalt samarbejde, men det er for nærværende vanskeligt at opgøre, idetrammen til rejse- og mødeaktivitet er en integreret det af Forsvarets generelle drift.

Endvidere styres deltagelsen i internationale materielfora decentralt i relation til de øko-nomiske rammer, som myndighederne tildeles via generel drift, hvorfor der ikke umiddel-bart er en detaljeret styring af, hvilke internationale materielfora Danmark skal deltage i.

Affødt heraf foregår der ikke en løbende vurdering af omkostningerne ved deltagelsen,således at omkostningerne kan relateres til visionen og strategien samt til udbyttet gene-relt.

Delkonklusion:Der foregår ikke en løbende økonomisk styring, men styringen har mere indirekte karakter,idet den foregår i relation til den generelle drift. Det er mindre hensigtsmæssigt, at om-kostningerne i forbindelse med deltagelsen ikke synliggøres, således at de kan indgå i denløbende vurdering af, hvor Danmark skal lægge tyngden i det internationale arbejde, datyngden vurderes at skulle ligge der, hvor der opnås mest i relation til visionen og strategi-en.

5.2.4.2. Prioriterings- og styringsmæssige forhold.Deltagelsen i internationale materielfora styres i princippet indirekte, da deltagelsen i spe-cifikke arbejdsgrupper afhænger meget af de enkelte myndigheders interesseområder.

Det vurderes, at den overordnede prioritering og styring i princippet foregår på baggrund afdokumenter som UFOM og mere politiske dokumenter som blandt andet Statsministerensåbningstale til Folketinget og Forsvarsforliget. Den overordnede styring prioriterer NATO irelation til sikkerhedspolitikken, og som følge heraf er CNAD væsentlig for dansk deltagel-se i internationalt materielsamarbejde.

Der skal løbende rapporteres til Forsvarskommandoen fra underlagte myndigheder, omdeltagelsen i internationale materielfora, ved fremsendelse af officielle eller nationalt udar-bejdede referater.Denne rapportering foregår i dag kun i begrænset omfang blandt andet som følge af, atrapporterende myndigheder prioriterer andre opgaver.

I forbindelse med udarbejdelse af dette speciale har gruppen forsøgt at opgøre den dan-ske deltagelse i internationalt materielsamarbejde, men gruppen har måttet konstatere, atdet ikke er muligt at få et fuldstændigt overblik over, hvilke internationale fora og arbejds-grupper m.m., der deltages i. Der findes ikke en opdateret opgørelse på centralt hold ihverken Forsvarsministeriet eller Forsvarskommandoen, hvor den samlede deltagelse iinternationale materielfora er opgjort.

De samme forhold gør sig i princippet gældende for det bi- og multilaterale samarbejde,hvor det dog har været muligt på baggrund af Forsvarskommandoens landenotater (sebilag 2) at udarbejde en opgørelse over de områder, hvor der er indgået aftaler. Gruppenhar ikke med sikkerhed kunne konstatere, om opgørelsen er fuldstændig, og den vurderes

Page 64: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 5, ANALYSE AF NUVÆRENDE DANSK DELTAGELSE64

at være mangelfuld, specielt hvad angår deltagende nationer inden for de enkelte områderi det bi- og multilaterale samarbejde.

I forbindelse med opgørelsen af fora, arbejdsgrupper, bi- og multilateralt samarbejde kun-ne det være hensigtsmæssigt at opgøre værdien af de enkelte fora. I den sammenhængvurderes samarbejdet i relation til de bi- og multilaterale fora at være mere effektive blandtandet på baggrund af antallet af deltagende nationer. Dette understøttes af antallet afdeltagende nationer i NATO og WEAG grupper, hvor der normalt er et større antal landeend i de enkelte bi- og multilaterale aftaler. Antallet af nationer vurderes at have en direkteindflydelse på beslutningsevnen, da det bliver vanskeligere at nå til enighed, jo større an-tallet af deltagende nationer er, da arbejdet i internationale fora også anvendes til at plejenationale interesser.

Endvidere vurderes kompleksiteten af områderne og målene, som specielt NATO og WE-AG grupperne har at være en faktor, som kan hæmme det aktuelle arbejde og resultaterneaf dette. De områder, der samarbejdes om på baggrund af bi- og multilaterale aftaler, er afmere håndgribelig karakter, og resultaterne er også mere synlige, herunder økonomiskeog operationelle fordele, idet en del af aftalerne dækker et samarbejde, der løbende fore-går mellem landene.

Resultatet af arbejdet i de internationale organisationer vurderes primært at være af poli-tisk karakter, hvilket blandt andet skyldes, at gennemførelsen af større materielanskaffel-ser i NATO regi nok planlægges i CNAD sammenhæng, men når projektet overgår til enprojektgruppe, overføres det til en bi- eller multilateral aftale, hvor kun interesserede natio-ner deltager. Endvidere kan udviklingen af sensible materielsystemer foregå nationalt, hvisman ikke ønsker at dele teknologien indledningsvist.

Det vurderes således, at de internationale organisationer medvirker til at modne blandtandet materielanskaffelsesprojekter, således at de efterfølgende kan gennemføres ved bi-eller multilaterale aftaler.

Delkonklusion:Det vurderes mindre hensigtsmæssigt, at deltagelsen i internationalt materielsamarbejdeikke koordineres overordnet, således at der kommer en direkte sammenhæng mellem denførte sikkerhedspolitik og deltagelsen i internationalt materielsamarbejde.

En afledt effekt af ovenstående vurderes at være, at Forsvaret med fordel kan prioritereden løbende rapportering til Forsvarskommandoen, således at der indsamles formalisere-de oplysninger om myndighedernes deltagelse i internationale materielfora, herunder atomkostningerne ved deltagelsen gøres synlig.

5.2.4.3. Organisationsmæssige forhold.Arbejdet i relation til dansk deltagelse i internationalt materielsamarbejde er organiseretsåledes, at det følger Forsvarets organisation, hvorfor personel fra Forsvarsministeriet ogForsvarskommandoen deltager i de mere overordnede fora, og Operative Komandoer,Materiel Kommandoer og andre myndigheder på niveau II og III deltager i de egentligearbejdsgrupper. Den koordinerende sektion er placeret i Forsvarskommandoens Materiel-stab, hvor opgaven med internationalt materielsamarbejde ikke har førsteprioritet. Detteforhold kan medvirke til, at der er et vist overlap i ansvarsområder, hvilket ikke vurderes at

Page 65: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 5, ANALYSE AF NUVÆRENDE DANSK DELTAGELSE65

udelukke sandsynligheden for, at der udføres dobbeltarbejde nationalt i relation til interna-tionalt materielsamarbejde.

Deltagelsen i internationalt materielsamarbejde varetages principielt af enkeltpersoner, dertypisk har opgaven ved siden af den primære funktion, hvorfor deltagelsen er af sekundærkarakter. Dette forhold giver mulighed for, at der er en direkte informationsoverførsel mel-lem arbejdet i internationale fora og de relevante funktioner i den nationale organisation.Dog er den erfaring og kompetence, der repræsenteres i de enkelte internationale gruppermeget svingende i relation til, hvornår eller hvor ofte repræsentanten udskiftes.

Da der i de fora, som Danmark deltager i, er et vist overlap formålsmæssigt, eksempelvismellem NAMSO, WEAG Panel I og NORDAC eksisterer der hermed samtidig en fare for,at der anvendes ressourcer i flere fora af flere af hinanden uafhængige personer på at be-handle samme eller sammenhængende opgaver.

Dette forstærkes af, at opgavefordelingen mellem myndighederne og niveauerne nationalti relation til niveauet i samarbejdsforaet ikke er klart defineret. Der tænkes i den forbindel-se på, at det emne, der i NATO bliver behandlet af Board of Directors i NAMSO, kan indgåsom en del af en arbejdsgruppe i NORDAC eller WEAG, og her bliver emnet behandlet afen repræsentant fra en national niveau II eller III myndighed.

Et andet eksempel kunne være emner, der i et internationalt forum bliver behandlet af enværnsundergruppe, men ud fra et dansk perspektiv har værnsfælles interesse. I den nu-værende nationale organisation af materielsamarbejdet er der begrænset mulighed for, atinformationsudvekslingen mellem de forskellige repræsentanter forløber rutinemæssigt.Konsekvensen er, at der dels gennemføres en del dobbeltarbejde, og dels at der på nogleområder arbejdes i forskellige retninger.

I sidstnævnte tilfælde kan der i særlig grad knyttes en forbindelse mellem den nationalestudievirksomhed og studievirksomheden i de internationale fora, hvor der i den nuværen-de situation er en klar mulighed for, at der gennemføres en parallel, men ubekendt virk-somhed i flere arbejdsgrupper samtidig.

Delkonklusion:Den nuværende organisation har i princippet en central styring af deltagelsen i internatio-nale forsvarsmaterielfora, men blandt andet som en konsekvens af en kun overordnet be-skrivelse af det nationale formål og mål med deltagelse i de enkelte fora, er en entydigansvarsfordeling ikke mulig.

Endvidere vurderes den brede deltagelse på alle niveauer i Forsvaret at medvirke til, atkoordineringen af området vanskeliggøres.

Anvendelsen af personelressourcen reducerer den generelle opfattelse af materielsamar-bejdet til en sekundær opgave, hvilket yderligere medvirker til at sløre overblikket overværdien og omkostningerne.

Den manglende centrale registrering og opfølgning må ligeledes vurderes at medvirke til,at man kun i mindre omfang er i stand til at sikre udnyttelse af synergieffekten mellem ar-

Page 66: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 5, ANALYSE AF NUVÆRENDE DANSK DELTAGELSE66

bejdet i de forskellige internationale materielfora, herunder sikre en begrænsning af muligtdobbeltarbejde både nationalt og internationalt.

5.2.4.4. Visibilitet i relation til dansk deltagelse i internationalt materielsamarbejde.I forbindelse med udarbejdelsen af dette speciale har det været vanskeligt at finde en fuld-kommen opgørelse over dansk deltagelse i internationalt materielsamarbejde, for så vidtangår deltagelsen i internationale organisationer eller bi- og multilaterale aftaler. Dettevurderes ikke at være optimalt, da det ikke er brugervenligt overfor personer i Forsvaret,som ønsker oplysninger, der måske kan fremskaffes internationalt på baggrund af en bi-eller multilateral aftale.

Det samme gælder i princippet, når der ikke et centralt sted i Forsvaret forefindes en over-sigt over den danske deltagelse i internationalt materielsamarbejde, hvor det blandt andetfremgår, hvem der er national repræsentant – kontaktperson, og hvilket ansvarsområde depågældende arbejdsgrupper har.

Videre vurderes visibiliteten at være af afgørende betydning for, at der kan gennemføresen rationel styring af området.

Endvidere har referaterne fra møderne heller ikke været umiddelbart tilgængelige, hvilketmedfører, at erfaringer og konklusioner fra møderne ikke kommer bredt rundt i organisati-onen, således at der måske i visse situationer er tale om dobbeltarbejde. Dette kan fore-komme, hvis én person i organisationen har informationer på baggrund af internationaltmaterielsamarbejde, som en anden person ikke er vidende om men kunne have interessei. Der er således mulighed for, at den anden person anvender unødige ressourcer på atfremskaffe informationer, der er tilgået organisationen. Videre reduceres muligheden forstyring af deltagelsen, idet cheferne ikke løbende påtegner rapporteringen med en vurde-ring af værdien af arbejdet i den enkelte arbejdsgruppe.

Delkonklusion:Deltagelsen i internationalt materielsamarbejde fører en forholdsvis tilbagetrukket tilværel-se i Forsvaret forstået på den måde, at det umiddelbart er svært at danne sig et overblikover, hvor omfattende det internationale materielsamarbejde er både i antal arbejdsgrup-per og emneområder. Dette skyldes blandt andet, at den aktuelle deltagelse udføres påflere niveauer, og at der ikke findes en samlet oversigt over deltagelsen. Dette vurderesvidere at kunne være årsag til en manglende indsigt i området og de potentielle mulighe-der for en stor del af organisationen.

En mere transparent deltagelse i internationalt materielsamarbejde vurderes at kunne øgeorganisationens viden om værdien og effekten af samarbejdet, samt øge muligheden foren prioriteret styring.

5.2.5. Innovation og læringsperspektiv.Umiddelbart har det ikke været muligt for gruppen at afdække områder, der kan karakteri-seres som nye produkter eller serviceydelser. Det nærmeste man i princippet kommer detmå være oprettelsen af NORDAC, som er sidste skud på stammen i relation til internatio-nalt materielsamarbejde.

Page 67: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 5, ANALYSE AF NUVÆRENDE DANSK DELTAGELSE67

Der findes efter gruppens mening heller ikke fora, hvor der kan ske en formaliseret drøftel-se af udviklingen mellem de involverede parter – kunder såvel eksterne som interne.

Endvidere er gruppen heller ikke vidende om, at der er en formaliseret mulighed for, atmedarbejdere eller lignende kan komme med forslag til en udvikling af området.

Delkonklusion:Lanceringen af nye produkter og serviceydelser samt muligheden for at påvirke udviklin-gen inden for området vurderes begrænset.

5.3. Konklusion.Dansk deltagelse i internationalt materielsamarbejde spænder bredt over internationalefora, som behandler området mere generelt til mere specifikke fora, hvor internationaltmaterielsamarbejde gennemføres på baggrund af bi- og multilaterale aftaler.

Deltagelsen i arbejdet varetages af alle niveauer i Forsvaret fra ministeriet til OKO – MAK.Erfaringerne med deltagelsen vurderes at gå fra, at samarbejdet er givtigt, til at samarbej-det kan være mere kompliceret og muligvis med mindre synlige resultater.

Tyngden i dansk samarbejde, og der hvor gruppen vurderer, at effekten af samarbejdet ermest optimalt, er under NATO CNAD, samt gennem bi- og multilaterale aftaler.

Deltagelsen i det internationale samarbejde er beskrevet i flere publikationer men mestdirekte i FKOVEJL MA.600-1, der danner grundlaget for deltagelsen og beskriver, hvorle-des samarbejdet bør gennemføres i det daglige.

De mere overordnede hensigter fremgår af blandt andet Forsvarskommandoens bestem-melser og UFOM, samt mere indirekte af Statsministerens åbningstale i Folketinget, hvorDanmarks tilknytning til sikkerhedspolitiske fora beskrives.

Det kan være vanskeligt at afgøre entydigt, om hensigterne med Vision 2010 har haft enafsmittende effekt på underliggende dokumenter, som FKOVEJL MA.600-1. Gruppen er afden opfattelse, at dette ikke er tilfældet i tilstrækkeligt omfang.

I relation til kunderne og deres individuelle mål vurderes den nuværende deltagelse netopat være tilfredsstillende, men stadigvæk med et udviklingspotentiale, der vurderes at kun-ne øge effekten betragteligt.

Det kan konkluderes, at det primært er kunder som Forsvarsministeriet og de operativekommandoer, der får deres behov dækket, idet opfyldelsen af Dansk Industris interesser iprincippet sker på bekostning af Forsvarets interesser.Endvidere vurderes det aftagende antal ansatte i dansk forsvarsindustri at medvirke til, atforsvarsindustriens indflydelse er aftagende.

Der er et modsætningsforhold mellem Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen inklu-siv underlagte myndigheder, idet økonomien ikke er fuldstændig gennemskuelig. Såledeskan de enkelte myndigheder, som iværksætter deltagelsen, ikke se, hvad deltagelsen reeltkoster.

Page 68: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 5, ANALYSE AF NUVÆRENDE DANSK DELTAGELSE68

Det kan umiddelbart virke som om, at dansk deltagelse i internationalt materielsamarbejdeikke prioriteres i tilstrækkelig grad i relation til det potentiale, som området vurderes at be-sidde.Det vurderes, at områdets langsigtede karakter, hvor resultatet af deltagelsen er vanskeligat opgøre udfra økonomiske eller operationelle betragtninger på kort sigt, har en umiddel-bar indflydelse på prioriteringen.Samtidig har de involverede personer og sektioner kun i begrænset omfang opgaver i re-lation til det internationale samarbejde som primær funktion, hvor andre opgaver med me-re kortsigtet horisont muligvis prioriteres.

Endvidere vurderes målbarheden og visibiliteten at have direkte indflydelse på prioriterin-gen af opgaverne og målsætningerne. I den sammenhæng vurderes den nuværende visi-bilitet ikke at være optimal, således er kendskabet til omfanget af deltagelsen, omkostnin-gerne i forbindelse med denne, samt områdets potentiale ikke i tilstrækkeligt omfang bredtkendt i Forsvaret.

Udviklingen af området vurderes ikke i tilstrækkeligt omfang at være omfattet af et formali-seret system, der løbende kan vurdere indsatsen og efterfølgende kan komme med for-slag til udvikling af området.

Sammenfattende konkluderes, at deltagelsen i internationalt materielsamarbejde ikke erprioriteret i et omfang, der i tilstrækkelig grad sikrer, at deltagelsen udføres optimalt medøje for de økonomiske og operationelle muligheder.Grunden til manglende opmærksomhed er sikkert Forsvarets mange andre prioriteredeopgaver, der løbende skal løses i det daglige samtidig med, at der tilsyneladende ikke eret tilstrækkeligt antal medarbejdere, som beskæftiger sig med området til dagligt. Dettevurderes ikke at være hensigtsmæssigt, idet deltagelsen i internationalt materielsamarbej-de besidder et potentiale, som ikke vurderes udnyttet optimalt på nuværende tidspunkt.

Page 69: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 6, VURDERING AF FREMTIDIG DANSK DELTAGELSE69

6. VURDERING AF FREMTIDIG DANSK DELTAGELSE6.1. Indledning.Dette kapitel opstiller forslag til, hvordan den fremtidige deltagelse i internationalt materiel-samarbejde kan udvikles på kort, mellem og lang sigt, som henholdsvis er perioden 1-2 år,3-5 år og 6-10 år. Vurderingen af den tidsmæssige horisont er blandt andet afhængig af,hvordan der afsættes personel- og økonomiske ressourcer til gennemførelsen af forslag tiludvikling af dansk deltagelse i internationalt materielsamarbejde.

Nærværende kapitel skal ses i relation til analysen af den nuværende deltagelse i interna-tionalt materielsamarbejde, og kapitlet er opbygget analogt med foregående kapitel.

6.2. Balanced Scorecard.

6.2.1. Vision og strategi.Det forslås, at FKOVEJL MA.600-1 ved næste revision justeres i overensstemmelse medprimært Vision 2010 og sekundært i relation til NATO udvidelse og den ændrede sikker-hedsarkitektur i Europa, således at materielanskaffelser prioriteres i relation til Vision2010’s hensigt med at være førende i indsættelse af veludrustede militære enheder m.m.Samtidig er det hensigtsmæssig, at det politiske niveau inddrages i en løbende justering,således at der kommer en mere direkte overensstemmelse mellem den førte sikkerheds-politik og den danske deltagelse i internationalt materielsamarbejde.

Dette vurderes at kunne gennemføres på kort sigt, idet revision af publikationer med mereer en del af Forsvarskommandoens løbende arbejde.

6.2.2. Finansielt perspektiv.Vægtningen i perspektivet går primært på, om Forsvaret overholder bevillingsrammen me-re end om anskaffelser har den operationelle kvalitet, som oprindelig planlagt i forbindelsemed udarbejdelsen af delkoncept, grundlæggende militære krav og indstillinger. Dette vur-deres ikke nødvendigvis specielt hensigtsmæssigt, da et succeskriterium for ”ejerne” måvære, at de bevilligede rammer til materielanskaffelser anvendes, således der anskaffesmateriel som planlagt. Altså at materiellet har den fornødne kvalitet og operationelle for-måen.

Det skal derfor foreslås, at den økonomiske styring i forbindelse med materielanskaffelsersuppleres med en mere åben formaliseret og løbende styring af materiellets beskaffenhedi relation til opstillede operationelle krav, således som det er tilfældet med Forsvarets for-maliserede og løbende styring af bevillingsrammerne.

En svaghed ved en formaliseret og mere åben styring af de operationelle krav i fremtidenvurderes at være en øget risiko for, at de operationelle krav reduceres eller måske udvan-des i definitionsfasen, således at det efterfølgende bliver nemmere at opfylde operativekrav. Dette kan samtidig også stille større krav til udarbejdelsen af de operationelle krav idefinitionsfasen, idet der kan forudses en øget polarisering af de operatives ønsker ogteknikernes vurdering af, hvad der er muligt inden for de givne rammer.

Det vurderes, at en mere aktiv vurdering af både de politiske, økonomiske og operationelleforhold i forbindelse med materielanskaffelser kan implementeres på mellem sigt.

Page 70: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 6, VURDERING AF FREMTIDIG DANSK DELTAGELSE70

Videre kan det være hensigtsmæssigt for Forsvaret, at en fortsat anvendelse af industri-samarbejdsaftaler overvejes på ministerieplan på baggrund af en vurdering af prioriterin-gen mellem subsidiering af dansk industri og evnen til at indkøbe det rette materiel. Detteforhold vurderes at kunne afklares på langt sigt, da det kræver en inter-ministeriel analyseog efterfølgende politisk godkendelse.

6.2.3. Kundeperspektiv.De primære kunders opfattelse af Danmarks deltagelse i internationalt materielsamarbejdekan med fordel udvikles i et samarbejde mellem Forsvarsministeriet, Forsvarskommando-en, materielkommandoerne og de operative kommandoer, således at de involverede myn-digheder foretager en løbende formaliseret prioritering af deltagelsen. Dette samarbejde vilvære relateret til konklusioner, der udledes af blandt andet det interne procesperspektiv,da man som minimum må kunne opgøre antallet af fora, effekten af disse, samt omkost-ningerne ved deltagelsen, for at der kan foretages en mere præcis styring og prioritering.Ved gennemførelse af for eksempel årlige møder mellem de involverede parter, vil dedeltagende myndigheder have mulighed for at redegøre for, hvilke fora der vurderes atgive den bedste effekt i relation til materielsanskaffelser.

Implementeringen af et formaliseret system til løbende udvikling vurderes at kunne gen-nemføres på mellem sigt. Idet der først skal etableres visse systemer, som kan generereinformationerne.

Dansk industri vurderes på sigt at blive mere marginaliseret på baggrund af sin ringe stør-relse og dermed reduceres den politiske indflydelse. Endvidere vil en mulig afskaffelse afindustrisamarbejdsaftaler på sigt have en afgørende effekt på industriens indflydelse, idetindustrien i så fald bliver uafhængig af Forsvaret. En øget opmærksomhed på ikke indfrie-de industrisamarbejdsaftaler vurderes hensigtsmæssig frem til en eventuel afskaffelse.

Den manglende konkurrence på området, således at ”kunderne” ikke kan skifte leverandøri relation til internationalt materielsamarbejde drøftes ikke i specialet, men det kan måskeovervejes om man kan tilføre området et konkurrencemoment. En af mulighederne kunnevære, at der gennemføres benchmarking af de forskellige nationale myndigheder, somdeltager i internationalt materielsamarbejde. Dette vurderes at kræve et datagrundlag, sommåske kan genereres ved fuld implementering af DeMars.

Det vurderes, at en eventuel afskaffelse af industriaftaler vil kunne gennemføres på langsigt, idet der er en sammenhæng med internationale handelsaftaler, og hvad andre landegør i den sammenhæng.En egentlig mulighed for at ”benchmarke” nationale myndigheder kan først gennemføresefter fuld implementering af DeMars

6.2.4. Internt procesperspektiv.Dette perspektiv omhandler alle forhold som kan optimeres internt i virksomheden, for atimødekomme kundernes behov mere optimalt i fremtiden. Under punktet behandles føl-gende områder i direkte relation til internationalt materielsamarbejde:

• Økonomi.• Prioriterings- og styringsmæssige forhold.

Page 71: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 6, VURDERING AF FREMTIDIG DANSK DELTAGELSE71

• Organisationsmæssige forhold.• Visibilitet.

6.2.4.1. Økonomi.Det foreslås, at der i forbindelse med implementeringen af DeMars oprettes et antal kon-tonumre i kontoplanen, således det bliver muligt at opgøre omkostningerne ved aktiviteten.Dette skulle gerne have en positiv effekt på muligheden for at styre og prioritere deltagel-sen blandt andet på baggrund af økonomien, således at det internationale materielsamar-bejde anvendes optimalt i relation til målene for dette arbejde.

Endvidere vil det have den positive effekt, at ”kunderne” vil få sat tal på deres ønske omlevering af ydelser i relation til internationalt materielsamarbejde. Det bemærkes, at detikke er hensigten, at anvende økonomiske nøgletal som den eneste parameter i styringen,men at netop anvendelsen af Balanced Scorecard er udtryk for, at deltagelsen skal vurde-res mere nuanceret. Den større åbenhed om økonomien medfører, at de enkelte myndig-heder og medarbejdere bedre kan vurdere, om deltagelsen står mål med resultaterne.

Implementeringen af kontonumre i DeMars og muligheden for efterfølgende at generererapporter vurderes at kunne gennemføres på kort sigt.

6.2.4.2. Prioriterings- og styringsmæssige forhold.En mere organiseret og formaliseret national rapportering efter deltagelsen i mødeaktivi-teter som følge af internationale materielsamarbejde vil synliggøre arbejdet, og som følgederaf øge muligheden for at foretage en overordnet vurdering og prioritering af deltagel-sen, således at værdien og effekten ved samarbejdet søges optimeret.

Man kunne med fordel udarbejde et formelt tilbagemeldingsskema, som tilsendes den ko-ordinerende sektion i Forsvarskommandoen. Der foreslås en rapportering, som ikke er altfor detaljeret og måske af mere uformel karakter. Dette vurderes at medvirke til, at rap-porteringen tjener det formål, at den enkelte medarbejder vurderer værdien ved deltagel-sen og overvejer, hvad den aktuelle deltagelse bibringer Forsvaret i relation til målene ogopgaverne.

Efterfølgende bliver det således muligt at foretage en overordnet prioritering og styring afdeltagelsen. Denne prioritering og styring vurderes at skulle foretages løbende og formali-seret ved møder eller lignende mellem primært materielkommandoerne og Forsvarskom-mandoen. I den sammenhæng bør det overvejes, om det kunne være hensigtsmæssigt atprioritere det bi- og multilaterale samarbejde højere, idet dette samarbejde vurderes atgive den bedste økonomiske og operationelle effekt for Forsvaret. Det betyder ikke nød-vendigvis, at de politiske mål ikke kan opnås ved deltagelsen i et færre antal fora underCNAD, WEAG og NORDAC, da det vurderes, at bi- og multilaterale aftaler også har engavnlig effekt på de politiske mål.

Ovenstående forhold vedrørende blandt andet rapportering vurderes at kunne dannegrundlaget for udarbejdelsen af en samlet oversigt over dansk deltagelse i internationaltmaterielsamarbejde, hvilket vil have både en gavnlig effekt på styringen, herunder priorite-ringen af det internationale samarbejde, samt på muligheden for at andre end de involve-rede kan drage nytte af samarbejdet. Opgørelsen vurderes at skulle indeholde oplysningerom det specifikke indhold af samarbejdet, samt hvem der er kontaktperson.

Page 72: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 6, VURDERING AF FREMTIDIG DANSK DELTAGELSE72

Implementeringen af både en formaliseret rapportering og udarbejdelse af en oversigt vur-deres at kunne gennemføres på kort sigt.Hvorimod en mulig ændring af prioriteringen af dansk deltagelse i internationalt materiel-samarbejde vil kunne gennemføres på mellem til lang sigt, da det først vurderes at kunnegennemføres efter en nøje analyse og gennemgang af området.

6.2.4.3. Organisationsmæssige forhold.Det kan overvejes, om en ændring af baggrunden for deltagelsen i internationalt materiel-samarbejde for den enkelte nationale repræsentant bør ændres, således at det i visse til-fælde bliver personen, som er styrende for deltagelsen i stedet for funktionen. Specielt forde militært ansatte vil det give en øget kontinuitet i det internationale materielsamarbejde,da personen kan følge en specifik arbejdsgruppe over en længere årrække og måske iarbejdsgruppens samlede levetid. Dette vil styrke opbygningen af erfaringen for den en-kelte, således at det måske er muligt at øge den enkeltes indflydelse internationalt i forholdtil, at personen udskiftes med kortere mellemrum.

Endvidere vil det på den ene side være muligt at anvende personer i det internationalematerielsamarbejde, som har en personlig interesse i feltet. På den anden side kan detmedføre, at informationerne fra det internationale materielsamarbejde bliver sværere atudnytte optimalt på det korrekte sted i den nationale organisation. Udbygningen af Forsva-rets Integrerede Informatik Netværk (FIIN) vurderes at have en positiv indflydelse på detteforhold, idet informationerne hurtigt kan udveksles mellem de forskellige dele af organisa-tionen.

Muligheden for at ændre udpegningen vurderes at kunne gennemføres på mellemlangtsigt, idet der skal foretages en vurdering af området, inden dette eventuelt kan ændres iforbindelse med en revision af FKOVEJL MA.600-1.

Oprettelse af et element eller en sektion i Forsvarskommandoen, der har deltagelsen i in-ternationalt materielsamarbejde som hovedopgave, kan medvirke til, at effekten af delta-gelsen optimeres, da sektionen kan foretage en løbende prioritering af Forsvarets res-sourcer i relation til deltagelsen i internationalt materielsamarbejde. Dette betyder, at detinternationale materielsamarbejde prioriteres, således at der kan opsamles erfaringer oginformationer på centralt hold. Disse erfaringer og informationer skal efterfølgende distri-bueres i Forsvaret, således at man kan styrke effekten af de personers arbejde, som va-retager arbejdet i internationale materielfora ved siden af havende tjeneste.

Endvidere vurderes oprettelsen af et selvstændigt element at kunne have en gavnlig ind-flydelse på muligheden for at reducere omfanget af muligt dobbeltarbejde både nationaltog internationalt, hvis der foretages en mere direkte styring af indsatsen. Ulempen veddette er, at ressourcerne (økonomi og personel) til en oprettelse af et sådant element ellersektion nødvendigvis må tilvejebringes internt i Forsvaret. Dette kan medføre, at en andetarbejdsområde reduceres eller prioriteres lavere.

En oprettelse af et selvstændigt element eller sektion vurderes at kunne gennemføres pålangt sigt, idet det sandsynligvis kræver en organisationsændring, der kunne tænkes gen-nemført i forbindelse med implementering af næste forsvarsforlig.

Page 73: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 6, VURDERING AF FREMTIDIG DANSK DELTAGELSE73

6.2.4.4. Visibilitet i relation til dansk deltagelse i internationalt materielsamarbejde.En øget visibilitet af dansk deltagelse foreslås gennemført ved øget anvendelse af FIIN.Anvendelsen kan gennemføres på to niveauer, hvor den primære og vigtigste anvendelsevurderes at være oprettelsen af en hjemmeside på FIIN vedrørende deltagelsen i det in-ternationale materielsamarbejde. Sekundært kan mailfunktionen anvendes, således atrapporteringen fra internationale mødefora fremsendes på en standardformular. Dette kanogså medvirke til, som tidligere nævnt, at deltagelsen i internationale fora kan relateres tilpersonen i stedet for funktionen.

En FIIN hjemmeside kunne indeholde en opgørelse over hvilke internationale fora, derdeltages i, herunder hvem er den danske repræsentant - kontaktperson, kommissoriet forgruppen, oplysninger om mål, ansvarsområder og mødereferater samt ikke mindst enstatus for arbejdsgruppen.

Videre kunne siden indeholde oplysninger om samtlige bi- og multilaterale aftaler, som erindgået, herunder kontaktperson og status m.m. for den enkelte aftale. Endelig kunne si-den indeholde oplysninger om projekter og aftaler, som er gennemført som følge af delta-gelsen i internationalt materielsamarbejde.

Fordelen, ved en øget anvendelse af FIIN, vurderes at være en større åbenhed omkringdansk deltagelse i internationale materielfora, hvilket kan øge hele organisationens videnindenfor området. Den centrale opsamling af data på baggrund af blandt andet korte nati-onale referater vurderes at øge muligheden for, at den enkelte deltager mere realistiskvurderer effekten af deltagelsen. Endvidere vil en samlet oversigt over deltagelsen giveøget mulighed for, at ledelsen kan vurdere og prioritere indsatsen.

Umiddelbart vurderes ulempen at være et øget ressourceforbrug i en kortere periode i for-bindelse med oprettelse af en hjemmeside. Denne ulempe vurderes dog hurtigt at væretjent ind igen blandt andet som følge af en øget visibilitet og forbedret mulighed for at om-prioritere midlerne.

Den øgede anvendelse af FIIN vurderes at kunne overføres på flere områder indenforForsvaret, men det vurderes hensigtsmæssigt, at der uddannes medarbejdere decentralt ianvendelsen af eksempelvis computerprogrammet MS Frontpage, således at de enkeltemyndigheder i Forsvaret kan udnytte mulighederne. Udgangspunktet for en større anven-delse af FIIN kunne være ønsket om øget intern markedsføring eller ønsket om hurtigereog mere omfattende data flow, således at informationer er tilgængelige i et større omfangfor alle medarbejdere. I denne sammenhæng tænkes alene på informationer, der er uklas-sificerede eller til tjenestebrug.

Den øgede visibilitet ved oprettelse af en FIIN hjemmeside i relation til deltagelse i interna-tionalt materielsamarbejde vurderes at kunne gennemføres på kort sigt, hvis der afsættesen person til løbende at koordinere gennemførelsen, samt udarbejde og vedligeholdehjemmesiden med tilhørende bestemmelsesgrundlag.

6.2.5. Innovation og læringsperspektiv.I forbindelse med en mulig FIIN hjemmeside for området vil det være oplagt, at en del afhjemmesiden udformes som debatside, hvor de interne interessenter og brugere kan

Page 74: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 6, VURDERING AF FREMTIDIG DANSK DELTAGELSE74

komme med bemærkninger og forslag til udviklingen af Danmarks deltagelse i internatio-nalt materielsamarbejde.

Endvidere kan der i forbindelse med gennemførelse af andre nationale materielmøder påalle niveauer eller ved årlig rapportering fra involverede myndigheder tages stilling til detnuværende internationale arbejde, herunder om myndighederne har forslag til udvikling afsamarbejdet såvel internationalt som nationalt.

Af andre nye tiltag på området vurderes, at en mulig omlægning af principper for internati-onalt materielsamarbejde kan være hensigtsmæssig, således at de enkelte landes lang-sigtede materielskitser koordineres vedrørende muligheden for samtidige anskaffelser, idetfælles - samtidige behov vurderes at være en styrende faktor i internationalt materielsam-arbejde.Det medfører, at de enkelte landes behov bliver styrende for et bi- eller multilateralt sam-arbejde i forbindelse med anskaffelse og drift af større materielsystemer, hvilket vurderesat være en af årsagerne til, at det fælles europæiske F-16 samarbejde afløses af et tilsva-rende samarbejde for JSF. Dette kan således medføre, at der flyttes en del af det interna-tionale samarbejde fra organisationerne til det bi- og multilaterale samarbejde.Viljen til at gennemføre dette internationale tiltag kan være begrænset, idet visse landevurderes at anvende forskel i anskaffelsestidspunkt og operative krav til favorisere nationalindustri.

I relation til ændringer af Danmarks sikkerhedspolitiske situation kan det være hensigts-mæssigt, at der løbende foretages en formaliseret vurdering af, hvilken organisation, derunderstøtter danske materielbehov mest optimalt. Samtidig bør en mulig udvidelse afNORDAC overvejes, således at organisationen anvendes som et sikkerhedspolitisk in-strument i Østersø-regionen.

Videre vurderes muligheden for at udvide anvendelsen af Internettet i relation til det inter-nationale materielsamarbejde at være tilstede, eventuelt ved oprettelsen af et NATO vi-deokonference system, således at visse fora kan gennemføre deres møder ”virtuelt” i ste-det for at rejse til eksempelvis Bruxelles. Dette vurderes indledningsvist at medføre enomkostning, der kan være hindrende for en gennemførelse, samt at det er umiddelbartvanskeligt at vurdere tilbagebetalingstiden for et sådant projekt. Derfor vurderes dennemulighed kun realiserbar, hvis systemet alligevel skal etableres af andre årsager.

Endelig kan det være hensigtsmæssigt, at der gennemføres en øget oplysning om områ-dets muligheder og begrænsninger bredt i Forsvaret. Denne oplysning kan gennemføresenten ved afholdelse af selvstændige kurser af kortere varighed i forbindelse med, atDanmark begynder arbejdet i nye internationale materielsamarbejder som eksempelvisNordisk Standard Helikopterprojekt, således at alle deltagerne i projektet i princippet harsamme baggrund for at deltage i internationalt materielsamarbejde.

En anden mulighed kunne være at øge undervisningen om det internationale materiel-samarbejde på officersskolerne og Forsvarsakademiet. Denne mulighed vurderes dog athave den mangel, at Forsvarets civile medarbejdere som eksempelvis ingeniører, der og-så repræsentere Danmark i internationale fora, ikke nødvendigvis vil blive omfattet af un-dervisningen.

Page 75: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 6, VURDERING AF FREMTIDIG DANSK DELTAGELSE75

Den tredje mulighed vurderes at være fjernundervisning, som kan være en integreret delaf en FIIN hjemmeside vedrørende internationalt materielsamarbejde. Fordelen ved op-rettelse af fjernundervisning vil være, at det er muligt at informere bredt i Forsvaret omemnet, således at alle medarbejdere, som skal repræsentere Forsvaret i internationalematerielsammenhænge, er opdaterede og informeret om mål og hensigter med arbejdet.Den eneste ulempe, der umiddelbart vurderes at være ved gennemførelsen af undervis-ning indenfor området, er, at der i så fald skal afsættes både økonomiske og personel res-sourcer til projektet.

Horisonten for gennemførelse af tiltagene i dette afsnit vurderes at variere, således at op-rettelsen af FIIN hjemmesiden, formaliseret vurdering af udviklingen på området og øgetoplysning ved formaliseret undervisning kan gennemføres på kort sigt. At disse tiltag kangennemføres på kort sigt hænger nøje sammen med, at det er tiltag, som kan iværksættesinternt i Forsvaret.Omlægningen af principperne for internationalt materielsamarbejde vurderes at kunnegennemføres på lang sigt, primært fordi gennemførelsen vurderes at afhænge af en hold-ningsændring i flere lande, og denne ændring vil givet medføre en reduktion af arbejds-grupper under CNAD.

6.3. Konklusion.Anvendelsen af Balanced Scorecard som fokuseringsværktøj har medvirket til at påpegeet antal områder i Forsvaret, som kan optimeres, således at dansk udbytte af det internati-onale materielsamarbejde udvikles i positiv retning.

I den sammenhæng vurderes udviklingen af det interne proces perspektiv at være af afgø-rende betydning, idet visse af de andre perspektiver er sværere at udvikle, da der i mindregrad er tale om forhold, som Forsvaret alene kan ændre. Her tænkes specielt på, at detfinansielle og kunde perspektivet er sværere at ændre, idet at blandt andet ”ejerne” og”kunderne” i princippet er givet.

Den øgede visibilitet af det internationale materielsamarbejde internt i Forsvaret samtidigmed en øget viden om omkostningerne i forbindelse med deltagelsen medfører, at det bli-ver muligt at gennemføre en vurdering af udbyttet i relation til blandt andet økonomien,hvilket vurderes at medføre en mulighed for at vælge, hvilke internationale fora, der skalprioriteres. Dette forhold vurderes at være centralt i udviklingen af deltagelsen i internatio-nalt materielsamarbejde.

Det vurderes videre, at hjælpesystemerne er tilstede i Forsvaret, men at FIIN potentialeikke udnyttes i tilstrækkeligt omfang. Herunder skal der uddannes medarbejdere decen-tralt, som kan vedligeholde diverse hjemmesider og dermed danne grundlaget for udviklin-gen.

Sammenfattende kan der på baggrund af de foregående kapitler, opstilles følgende for-slag, som det vurderes hensigtsmæssige at implementere i bestræbelserne på at udvikledet nationale udbytte af internationalt materielsamarbejde:

På kort sigt (1-2 år):• Justering af FKOVEJL MA.600-1 i overensstemmelse med Vision 2010 og den ændre-

de europæiske sikkerhedsarkitektur, eventuelt under inddragelse af det politiske niveau.

Page 76: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 6, VURDERING AF FREMTIDIG DANSK DELTAGELSE76

• Implementering af kontonumre og økonomisk rapportgenerering i DeMars i relation tilinternationalt materielsamarbejde.

• Udarbejdelse af oversigt over dansk deltagelse i internationalt materielsamarbejde, dermed fordel kan placeres på FIIN.

• Indførelse af løbende formaliseret vurdering og prioritering af dansk indsats i materiel-samarbejdet.

• Oprettelse af hjemmeside på FIIN vedrørende danske deltagelse i internationalt materi-elsamarbejde.

• Øget oplysning internt i Forsvaret om området.• Øget undervisning på Forsvarets skoler, specielt i forbindelse med officerernes VUT I

og II uddannelse.

Mellem sigt (3-5 år):• Formaliseret og aktiv vurdering af politiske, økonomiske og operationelle forhold.• Eventuel gennemførelse af ændret dansk prioritering af internationalt materielsamarbej-

de på baggrund af blandt andet en gennemgang og analyse af området.• Ændrede kriterier for den enkelte deltagelse, således at det bliver personafhængigt i

stedet for funktionsbestemt.

Lang sigt (6-10 år):• Vurdering af fortsat anvendelse af industrisamarbejdsaftaler og afskaffelse af disse.• Oprettelse af element eller sektion ved Forsvarskommandoen, hvis ansvarsområde ale-

ne bliver varetagelsen og koordineringen af dansk deltagelse i internationalt materiel-samarbejde.

• Ændring i principperne for det internationale materielsamarbejde, således at anskaffel-sesplanerne, bi- og multilaterale aftaler bliver mere styrende for internationalt materiel-samarbejde.

Dette speciale giver således en vurdering af eksemplerne på, hvordan Danmarks deltagel-se i internationalt materielsamarbejde kan udvikles, men det kan konkluderes, at hvis detvurderede potentiale skal udnyttes optimalt, kan der med fordel nedsættes en national ar-bejdsgruppe, der skal analysere og gennemgå området nøje. Arbejdsgruppens opgaveskal være at udarbejde forslag til en optimering - udvikling af deltagelsen i internationaltmaterielsamarbejde. Videre vurderes det hensigtsmæssigt, at arbejdsgruppen sammen-sættes bredt med repræsentanter fra både operationelle og logistiske myndigheder på alleniveauer. Endvidere kan det overvejes, om arbejdsgruppen skal have deltagelse af en re-præsentant fra Erhvervsfremme Styrelsen og Dansk Industri enten på permanent basiseller som ad-hoc deltagelse.

Afsluttende bemærkes, at gruppen er af den opfattelse, at dansk deltagelse og udbytte afinternationalt materielsamarbejde kan øges markant uden anvendelse af store ressourcer,men i princippet ved gennemførelse af mindre tiltag i det daglige arbejde. I den sammen-hæng vurderes oprettelsen af en hjemmeside på FIIN at være en central del i relation tilbåde øget koordinering, prioritering og oplysning.

Page 77: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 7, KILDER77

7. KILDER7.1. Indledning.Kilderne er primært udarbejdet af Forsvaret og Forsvarsministeriet, samt forskellige eks-terne organisationer som NATO og Dansk Industri med flere. Kilderne kan principielt op-deles i to typer dokumenter afhængigt af, om de er udarbejdet med sigt på offentliggørelseeller om det er interne dokumenter af mere arbejdsmæssig karakter.

Kilderne er inddelt i primære og sekundære på baggrund af anvendelsen i specialet, såle-des forstået at skelen mellem primær og sekundær afhænger af, hvor meget kilden an-vendes.

Endvidere kommenteres anvendelsen, pålideligheden og tendensen af de enkelte kilder.

Kildeindhentningen er afsluttet 2001-04-02.

7.2. Primære kilder.FKO MAM1 landenotater vedrørende internationalt materielsamarbejde.Der er anvendt landenotater vedrørende følgende lande:

Dateret:Australien 2001-01-02Canada 2001-01-02Finland 2000-04-03Frankrig 2000-05-31Holland 2001-01-02Italien 2001-01-02Norge 2000-08-18Polen 2000-09-21Schweiz 2001-01-02Storbritannien 2000-03-24Sverige 2000-10-11Tyskland 2000-09-01USA 2000-05-25Østrig 2000-02-10

Ovenstående landenotater anses som værende lødige, idet de er primært interne arbejds-dokumenter i Forsvarskommandoen, og er udarbejdet af Materielanskaffelsessektionen,der har internationalt materiel samarbejde som ansvarsområde. Notaterne er dog ikkefuldstændige, idet ikke alle deltagende lande i de enkelte bi- og multilaterale aftaler beskri-ves i det enkelte notat.

Kilderne er anvendt til at danne et overblik over danske bi- og multilaterale aftaler inden forområdet.

FKO, 6. årsrapport vedrørende det nordiske materielsamarbejde.Udgivet: 2000-09-13, FKO skr. 9408380-036.Rapporten vurderes at være valid, idet den er skrevet af Den Nordiske Koordinationsgrup-pe for forsvarsmaterielsamarbejde, og koordinationsgruppen er placeret organisatorisk lige

Page 78: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 7, KILDER78

under den ministerielle gruppe. Der er således tale om et grunddokument i relation til nor-disk materielsamarbejde.

Kilden anvendes til redegørelse for den nuværende deltagelse i og organisation af nordiskmaterielsamarbejde.

FKO skr. MA.212.5-259/MAM1-00336 af 7. JAN 1994.Dokumentets alder har medført, at det i princippet kun er anvendt til at vurdere oplysnin-gerne fra DANATO. I den sammenhæng vurderes dokumentet at være anvendeligt. Detanbefales dog, at dokumentet snarest opdateres, hvilket er i tråd med specialets anbefa-linger.

FKOVEJL MA.600-1, Forsvarskommandoens materielhåndbog (FKO MAT-HB).Udgivet: 12-2000.Kilden er et af grunddokumenterne i Forsvarets materielforvaltning, herunder Forsvaretsdeltagelse i internationalt materielsamarbejde, og i denne sammenhæng er kilden pålideligog troværdig blandt andet fordi kilden primo 2000 er blevet gennemgribende renoveret.

Kilden anvendes til redegørelse for den nuværende deltagelse i internationalt materiel-samarbejde, herunder specielt beskrivelsen af organisationer, mål og retningslinier fordansk deltagelse.

FKO Vision 2010.Udgivet: Juni 2000.Kilden har en høj troværdighed, idet dokumentet er forsvarschefens vision for Forsvaret idet kommende årti, og det vurderes, at et sådan dokument ikke kan udsendes uden, atdokumentet er konsolideret i Forsvarets øverste ledelse og sikkert også uofficielt i For-svarsministeriet.

Kilden er brugt i relation til den anvendte teori (Balanced Scorecard), hvor der anvendesen vision.

FMK rapport vedrørende potentielle F-16 opdateringer efter MLU.Udgivet: 2000-02-28.Kilden er en lødig og saglig rapport, der behandler F-16 situationen i dag og på sigt grun-digt og detaljeret, uden at F-16 materielsystemet sættes i relation til Forsvarets samledematerielsituation.

Kilden anvendes til redegørelse for den nuværende deltagelse i internationalt materiel-samarbejde, herunder specielt til beskrivelse af F-16 projekter og økonomien bag disse.

Fremtidens Forsvar, Beretning fra Forsvarskommissionen af 1997 (FKOM).Udgivet: December 1998.Kilden vurderes at være pålidelig og udarbejdet professionelt, men kildens politiske bag-grund og opståen skal holdes for øje, idet specielt den politiske baggrund kan farve kildensfremstilling og konklusioner. På baggrund af kommissionens sammensætning med militæ-re, civile sagkyndige og politiske deltagere vurderes kilden at indeholde en del kompromi-ser, idet at der kan have været divergens mellem Forsvarets ønsker og det politisk mulige.Endvidere vurderes den løbende internationale politiske udvikling på blandt andet Balkan

Page 79: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 7, KILDER79

og i Mellemøsten at medføre en gradvis reduktion af kildens troværdig, jo flere år der gårfra udgivelsestidspunktet.

Kilden anvendes primært til redegørelse for den nuværende deltagelse i internationaltmaterielsamarbejde, herunder specifikt nordisk forsvarsmaterielsamarbejde, samt oplys-ninger om JSF og danske deltagelse i andre jagerflyprojekter.

NATO håndbogen, NATO 1949-1999.Udgivet: 1998.Kilden vurderes at være pålidelig og udarbejdet professionelt, men kildens politiske bag-grund og opståen skal holdes for øje, idet specielt den politiske baggrund kan farve kilden.Endvidere må man have for øje, at kilden indenfor internationalt materielsamarbejde m.m.er en redegørelse for, hvorledes samarbejdet ønskes udført optimalt, og ikke hvordan detreelt fungerer.

Kilden anvendes primært til beskrivelse af det nuværende internationale materielsamar-bejde, der foregår i NATO regi.

Rapport fra Udvalget vedrørende forsvarets materiel (UFOM).Udgivet: August 1997.Kilden vurderes at være pålidelig og udarbejdet professionelt, men kildens militære bag-grund som følge af arbejdsgruppens sammensætning, med personel udelukkende fra For-svaret, skal holdes for øje, idet denne militære baggrund kan svække troværdigheden somfølge af en forholdsvis ensidig sammensætning. Rapporten må derfor tages som et udtrykfor Forsvarets opfattelse af internationalt materielsamarbejde og andre materielle forhold.

Kilden anvendes primært til redegørelse for den nuværende deltagelse i internationaltmaterielsamarbejde, herunder indhentning af oplysninger om præmisser for materielan-skaffelser m.m.

The Balanced Scorecard.Udgivet: 1996, skrevet af Robert S. Kaplan og David P. Norton.

Kilden er grundbogen om Balanced Scorecard skrevet af de to forfattere, som gennemstudier og arbejde med emnet i perioden 1990 til 1996 har udviklet metoden. Der er såle-des tale om de to faddere til metoden. Kilden giver en grundlæggende og troværdig gen-nemgang af de fire perspektiver og deres samspil med strategien, således at det blivermuligt at opstille målepunkter i relation til strategien.De to forfatteres baggrund er som følger: Robert S. Kaplan er professor ved Harvard Busi-ness School, og David P. Norton er President of Renaissance Solutins, der er et internati-onalt konsulent firma med speciale i præsentationsmåling og organisationsfornyelse.

Kilden anvendes som hovedkilde til den teoretiske beskrivelse af BSC, og som en hjælp iforbindelse med at BSC anvendes som fokuseringsværktøj.

Page 80: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 7, KILDER80

The Balanced Scorecard på dansk.Udgivet: 2000, skrevet af Per Nikolaj D. Bukh, Jan Frederiksen og Michael W. He-gaard.Kilden er en anvendelig og moderne beskrivelse af BSC anvendelse i både det private ogoffentlige. Kilden gennemgår BSC på en overskuelig og troværdig måde. Efterfølgendegennemgås nogle eksempler fra danske virksomheder og offentlige institutioner.

Kilden anvendes til beskrivelse af BSC, og som en hjælp i forbindelse med at BSC anven-des som fokuseringsværktøj.

Transatlantic Armaments CooperationReport of the Military Research Fellows DSMC 1999-2000. Udgivet: August 2000.Kilden er udarbejdet som en videnskabelig undersøgelse af en værnsfælles officersgruppei det amerikanske forsvar i forbindelse med gennemgåelse af Program for ManagementDevelopment på Harvard Business School. Kilden har en amerikansk indgangsvinkel tilområdet, og området bedømmes fra en amerikansk synsvinkel, men specielt kildens gen-nemgang af samarbejdet på tværs af Atlanten og enkelte projekter virker lødig og profes-sionelt udarbejdet.

Kilden anvendes specielt i forbindelse med beskrivelse af udvalgte materielprojekter, somer gennemført på baggrund af internationalt materielsamarbejde eksempelvis NATO SeaSparrow. Endvidere er kilden anvendt i beskrivelsen af WEAG.

Udførsel af våben og produkter med dobbelt anvendelse fra Danmark i 1999.Udgivet: December 2000.Kilden er en rapport udfærdiget af Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministe-riet og Erhvervsfremme Styrelsen.Rapporten redegør for forbud og kontrolforanstaltninger i forbindelse med udførsel af vå-ben og produkter med dobbelt anvendelse.De i kilden fremkomne fakta og vurderinger vurderes som pålidelige. Det skal dog bemær-kes, at kilden er produceret med henblik på at imødekomme en stigende politisk interessefor emnet.

Kilden er anvendt som baggrundsmateriale i forbindelse med interessentanalysen oganalysen af fordele og ulemper ved deltagelsen i materielsamarbejdet.

7.3. Sekundære kilder.Aftale om Forsvarets ordning 1995-1999 og Aftale om Forsvarets ordning 2000-2004.Forsvarsministeriet.Begge kilder er grundlæggende dokumenter i relation til Forsvarets udvikling i perioden1995- 2004.

Kilderne anvendes i primært i indledningen til at redegøre kort for omstruktureringer, re-duktioner og udvikling i materielanskaffelsesbudget.

Page 81: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 7, KILDER81

Danish Aerospace and Defence Industry Capabilities Manual6th Edition 1999.Kilden er udarbejdet af FAD, og den vurderes at være pålidelig, men skal ses som præ-sentationsmateriale for den samlede danske forsvars- og aerospaceindustri, hvilket vurde-res at medføre en positiv fremstilling af de enkelte kapaciteter og virksomheder.

Kilden er anvendt i forbindelse med beskrivelsen af den danske forsvars- og aerospacein-dustri, og beskrivelsen skal ses i sammenhæng med interviewet med Director Ena Bjerre-gaard.

Den skinbarlige virkelighed.Udgivet 1998, skrevet af Ib Andersen.

Kilden er seriøs og pålidelig, der behandler emnet: Viden og hvordan viden produceres.Bogen er udarbejdet med henblik på at støtte studerende og ansatte ved KøbenhavnsHandelshøjskole. Det kan måske virke mindre hensigtsmæssigt at anvende en kilde, derer målrettet mod Handelshøjskolen, men anvendes kildens indhold i en mere bred forstandvurderes den relevant.

Kilden er primært anvendt til at strukturere specialet, herunder få input vedrørende metodem.m.

Dokumenter udleveret af ForsvarsministerietOffice of the Under Secretary of Defence til Mr. Anders Agerskov, December 03, 1999.Royal Danish Embassy, Washington, D.C., 24 January, 2000 (File 13.D.4)

Dokumenterne omhandler industrisamarbejdsaftaler og mulig frihandel. Svaret på denamerikanske forespørgsel anses som værende et udtryk for en officiel dansk holdning in-den for området.

Dokumenterne er anvendt i forbindelse med en vurdering af industrisamarbejdsaftalerne idag og i fremtiden.

FAK VEJSAM.Anvendt i forbindelse med specialets formalia vedrørende omfang og opstilling.

FKOBST SUP 604-2, Forsvarets Indkøbsbestemmelser.Udgivet: 06-1997.Kilden er et af grunddokumenterne i Forsvarets materielforvaltning, herunder specielt For-svarets indkøb, og i denne sammenhæng er kilden pålidelig og troværdig.

Kilden anvendes kort til at redegørelse for Forsvarets hensigt om at anskaffe materiel efterforretningsmæssige principper. De økonomiske vilkår skal således stå i et rimeligt forholdtil anvendelighed, kvalitet og leveringstid.

FKOVEJL PS.308-1 af 2000-08:Dokumentet er en oversigt over Forsvarskommandoens samlede anvendelse og fordelingaf NATO-dokumenter i Atlantic Council-serien (AC-serien).

Page 82: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 7, KILDER82

Dokumentet er anvendt i forsøget på at klarlægge den danske deltagelse i internationaltmaterielsamarbejde under CNAD, men da dokumentet indeholder samtlige AC-dokumenter har det været vanskeligt at opgøre deltagelse på baggrund af dette dokument.Dokumentet giver dog et generelt indtryk af, hvor omfattende samarbejdet samarbejdet iNATO er.

SAAB F-35, Draken T.O.1F/RF/TF-35-1½Udgivet af TINBOX 1998.Kilden er en seriøs, veldokumenteret og troværdig redegørelse for Draken flyets anven-delse med fokus på det danske forsvar.

Kilden er kort anvendt i forbindelse med eksempler på fordele og ulemper ved internatio-nalt materiel samarbejde, samt ved beskrivelse af F-35 opdateringer.

7.4. Interview.Gruppen har drøftet forhold vedrørende dansk deltagelse med følgende personer:

Dato: Navn: Funktion: Formål:

19 JAN 2001 KA N. Mejdal FKO CH/MA

Overordnet redegørelse ved-rørende dansk deltagelse Iinternationalt materielsamar-bejde, herunder uddybning afbemærkning ved FAK Materi-elseminar

9 FEB 2001 GM L.C. Fynbo CH/FMK

Overordnet drøftelse af danskdeltagelse I internationalt ma-terielsamarbejde, herunderhvordan fordele og ulemperkan opgøres.

9 FEB 2001 ING K. Poulsen FMK CH/TYF

Drøftelse af specifikke eksem-pler på dansk deltagelse iinternationalt materielsamar-bejde. Der var tale om bådepositive og negative eksem-pler.

Primo FEB OL C. Arildsen DANATO 04 Drøftelse af materielforhold irelation til specielt NATO.

16 FEB 2001 Director Ena Bjerregaard Dansk Industri

Redegørelse for DI holdning tildansk deltagelse i internatio-nalt materielsamarbejde, her-under specielt fordele – ulem-per ved industrisamarbejds-aftaler.

21 FEB 2001 OK M. Nielsen FKO MAM105

MAM105 er løbende blevetkonsulteret vedrørende natio-nale forhold og FKO holdningtil dansk deltagelse i internati-onalt materielsamarbejde.

Page 83: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 8, DEFINITIONER83

8. DEFINITIONER

8.1.1. Bi- og multilateralt1:Bilateralt betyder tosidet, og multilateralt betyder mangesidet.

8.1.2. Industrisamarbejdsaftaler på forsvarsmaterielområdet2:a. I forbindelse med Forsvarets større forsvarsmaterielanskaffelser (Finanslovens termi-nologi), til en værdi på mere end 25 mio. kr., eksl. told og moms, kræver ErhvervsfremmeStyrelsen, at der indgås en tilfredsstillende industrisamarbejdsaftale med de udenlandskeleverandører.

b. Ved forsvarsmaterielanskaffelser (Finanslovens terminologi) under 25 mio. kr., eksl. toldog moms, fra ny leverandør, eller ved indgåelse af tillægsordrer, vil følgende retningsliniervære gældende:

1. Ved indgåelse af tillægsordrer med en udenlandsk leverandør, der allerede har enløbende industrisamarbejdsaftale med Erhvervsfremme Styrelsen, skal der frem-sættes krav om at opskrive denne med 100% af den kompensationsværdi, tillægs-ordren har.

2. Ved indgåelse af kontrakt med ny udenlandsk leverandør skal der fremsættes kravom, at denne skal erklære sig indforstået med at indgå en latent kompensationsfor-pligtigelse med Erhvervsfremme Styrelsen på det kontraherede beløb; en forpligti-gelse, der først bliver aktiv i det omfang, den udenlandske leverandørs samledesalg til det danske forsvar løber op i mere end 25 mio. kr. over en femårig periode.

c. Den anskaffende myndighed skal fremsætte de under pkt. a. og b. ovenfor nævnte kravi forbindelse med udbuddet og skal i udbudsmaterialet opfordre tilbudsgiverne til snarestog direkte over for Erhvervsfremme Styrelsen at tilkendegive deres stillingtagen dertil.

d. Den anskaffende myndighed orienterer Erhvervsfremme Styrelsen om udbuddet.

e. Erhvervsfremme Styrelsen tilstræber at indgå industrisamarbejdsaftaler eller aftaler omkompensationsforpligtigelser, umiddelbart før den anskaffende myndighed indgår kontrakt,hvorfor den anskaffende myndighed og Erhvervsfremme Styrelsen løbende bør holde hin-anden orienteret om sagens gang.

f. Den videre behandling af sagen sker i Erhvervsfremme Styrelsen, der sender oplysnin-ger om de indkomne tilbagemeldinger fra tilbudsgiverne til den anskaffende myndighed.Denne lader disse oplysninger indgå i grundlaget for valg af leverandør.

g. Bestemmelsen finder ikke anvendelse i forbindelse med udbud i EU-regi.

8.1.3. PfP- lande:3

Partnerskab for Fred blev indført i 1994 og føjede en ny dimension til forholdet mellemNATO og dets partner lande. Samarbejdet muliggjorde udviklingen af et praktisk militærtsamarbejde, hvis formål er at styrke de respektive fredsbevarende evner og kapacitetergennem fælles planlægning, træning og øvelser. Dette vil øge partnerlandenes militærestyrkers muligheder for at fungere sammen med NATO’s. Samarbejdet tager videre sigte

Page 84: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 8, DEFINITIONER84

på at fremme gennemskueligheden i den nationale forsvarsplanlægning og budgetlæg-ningsprocesser og i den demokratiske kontrol med forsvarsstyrkerne. Samarbejdet fokuse-rer primært på det forsvarsmæssige samarbejde, men det går i princippet videre, såledesat truslerne mindskes og der opbygges styrkede sikkerhedsrelationer baseret på praktisksamarbejde og vilje til demokratiske principper.

8.1.4. Sikkerhedspolitik4:Er jf. Nils Andrén: ”Sammenfattende betegnelse for de politiske aktiviteter, som en statudøver for at kunne virkeliggøre sine målsætninger, også i situationer hvor den står overfor trusler fra andre aktører, især fra andre stater, i det internationale system.” Ovenstå-ende definition er en bred - blød sikkerhedspolitisk betragtning i modsætning til en meresnæver – hård betragtning, hvor der mere fokuseres på eksistens, suverænitet og auto-nomi.En mere dybdegående definition af sikkerhedspolitikken jf. Buzan5 viser, at sikkerhedspo-litikken kan inddeles i fem dimensioner:

• Militær sikkerhed, der vedrører samspil på to niveauer; mellem staters bevæbnede ka-paciteter på det forsvarsmæssige område og mellem staters opfattelse af hinandens hen-sigter.• Politisk sikkerhed, der vedrører den organisationsmæssige stabilitet hos stater, rege-ringssystemer og hos de ideologier, der giver dem legimitet.• Økonomiske sikkerhed, der vedrører adgang til de ressourcer, de finansieringsmulig-heder og de markeder, der er nødvendig for at opretholde acceptable niveauer for velfærdog for statens magt.• Samfundsmæssig sikkerhed, der vedrører fastholdelse – med acceptable betingelserfor udvikling – af traditionelle mønstre for sprog og kultur samt religiøs og national identitetog sædvane.• Miljømæssig sikkerhed, der vedrører biosfæren – både den lokale og den planetare –som et væsentligt grundlag for alle andre menneskelige aktiviteter

Det er klart, at disse fem dimensioner er afhængige af hinanden. De er stærkt bundetsammen i et net, og kan hver især udgøre et grundlag for studier af sikkerhedspolitisk ka-rakter.Den totale sikkerhedspolitik indeholder følgende elementer:

• Territorial sikkerhed – den traditionelle fysisk-geografiske, militære sikkerhedsopfattel-se,

• økonomisk sikkerhed – økonomisk formåen, udvikling og ikke mindst afhængighed,• funktionel sikkerhed – infrastrukturen og samfundets sårbarhed, hvad angår teknologi-

ske stade og udvikling,• økologisk sikkerhed – sårbarhed i forhold til miljøet,• kulturel sikkerhed – faktiske eller potentielle, etniske og religiøse problemer og• ideologisk sikkerhed – systemets sårbarhed over for både interne og eksterne påvirk-

ninger.

Page 85: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 8, DEFINITIONER85

Noter til kapitel 8: 1 Fremmedord, Gyldendals røde ordbøger, Nordisk Forlag A.S, København, 1991, p. 51 og p. 387.2 Punktet er taget fra Forsvarets indkøbsbestemmelser, FKOBST SUP 604-2, afsnit I pkt. 10.3 NATO håndbogen 50-årsjubilæumsudgave 1999, p. 86 ff.4 Leksikon i Statskundskab, Akademisk Forlag, København, 1997, p. 215.5 Afsnittet er taget fra MJ M. Holmstrup notat vedrørende sikkerhedspolitik af 2000-09-29. I notatet henvisesvidere til Buzan m.fl.: ”The European Security Order Recast”. Scenarios for the Post-Cold War Era, London1990, p. 4.

Page 86: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

KAPITEL 9, INDEKS86

9. INDEKSAActivity-based cost management · 19Aftale om Forsvarets ordning 2000-2004 · 10, 13,

14, 16, 17Amsterdamtraktaten · 38, 44

BBalanced Scorecard · 20, 21, 25

CCNAD · 13, 32, 33, 34, 35, 36, 41, 46, 52, 53, 54,

58, 60, 61, 63, 64, 67, 71, 75

DDANATO · 32, 34, 35, 36Dansk Industri · 13, 16, 19, 22, 36, 39, 45, 55, 59,

61, 62, 63, 64, 67, 78DeMap · 25,26DeMars · 25, 26, 70, 71, 76Det Nordatlantiske Råd · 13, 39

EErhvervsfremme Styrelsen · 36, 40, 42, 45ESDP · 38, 46EU · 11, 28, 37, 38, 39, 40, 41, 44, 45, 49, 51, 61EAA · 42

FF-16 · 12, 15, 44, 50, 51, 54, 55, 61, 63, 74FAD · 36, 39, 40, 61FIIN · 72, 73, 74, 75, 75FINABEL · 43, 46FMS · 34, 35, 36Forsvarskommandoen · 10, 13, 16, 32, 34, 35, 36,

41, 45, 49, 63, 64, 70, 71, 72Forsvarsministeriet · 12, 16, 22, 26, 27 32, 36, 45,

59, 60, 62, 63, 64, 70

IIEPG · 42

JJSF · 15, 56, 61, 74

LLov om Forsvarets formål og opgaver · 10

MMintzberg · 19

MLRS · 9, 12, 41MNFP · 51, 53Maastrichttraktaten · 36, 38

NNAFAG · 33NAMSA · 26, 33, 34, 35, 60NAMSO · 26, 33, 34, 35, 65NATO · 10, 13, 14, 25, 26, 33, 34, 35, 37, 40, 42,

44, 46, 49, 51, 52, 54, 55, 61, 63, 64, 67, 69,74,

NATO Sea Sparrow · 9, 12, 41, 62NIAG · 33, 44NNAG · 33, 62NORDAC · 26, 33, 34, 35, 36, 38, 43, 46, 49, 54,

55, 59, 60, 61, 65, 66, 71, 74NORDCAPS · 38Nordisk Råd · 36, 38, 40, 41Nordisk Standard Helikopter · 43, 74NAAG · 33

OOCCAR · 42, 46

RRigsrevisionen · 59

SSikkerhedspolitik · 14, 40, 60, 63, 67, 69, 74

TTerma · 51, 53, 62Total quality management · 19

UUFOM · 14, 22, 23, 32, 34, 58, 63, 67

VVision 2010 · 10, 15, 17, 22, 23, 24, 58, 59, 61,

67, 69, 76Viking ubådsprojekt · 15, 43, 61

WWashingtonkonferencen · 10, 37WEAG · 25, 26, 33, 34, 35, 36, 37, 38, 40, 42, 46,

54, 55, 58, 64, 65, 67, 71WEU · 37, 39, 40, 42

ÆÆndringsstrategier · 20

Page 87: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

87

Bilag 1: NATO, WEAG og NORDAC ”materielorganisation”

MilitaryCommittiee (*)

Land Group 1on Interoperability on land C2I systems

HOK

Land Group 2on Close Combat, Armour

HKS

Land Group 3on Close Combat, Infantry.

HKS

Land Group 4on Surface to Surface Artillery.

HAS

Land Group 5on Army Air Defence.

HAS

Land Group 6"Elektroniske hjælpemidler"

HAS

Land Group 7on Joint NBC Defence

HIAS

Land Group 8on Training Simulation Interopera.

HMAK

Land Group 9on Battlefield Engineering

HIAS

Land Group 10Battlefield Helicopters

HFT

NAAGFKO

Naval Group 1on Above Water Warfare

SMK

Naval Group 2on Undersea Warfare

SMK

Naval Group 3on Mines and MCM

SMK

Naval Group 4on Maritime Air

SVF

Naval Group 5on Tactical Control & Data Handling

SMK

Naval Group 6on Ship Design

SMK

NNAGFKO

Air Group 1on Manned and Unmanned Aircraft ...

FTK

Air Group 2on Air Weapons

FMK

Air Group 3on Air Aspects of EW

FTK

Air Group 4on Tactical Air Recce & Intelligence

FTK

Air Group 5on Avionics & Landing Systems

FMK

Air Group 7on UAV

FTK

NAFAGFKO

NIAG AGS SCFKO

PSGPlaning Sub Group

FTK/FMK, OB C.J.D. Dirksen

MDAHGMissile Defence ad Hoc groupFTK/FMK, OB C.J.D. Dirksen

CNAD

Finance andAdministration

Committee

LogisticsCommittee

Board of Directors NAMSA

NAMSO

SNLC

North Atlantic Council

Militær komiteen er underlagt NAC, men har en særlig status som den øverste militære myndig-hed i NATO.

Page 88: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

88

Western European Armaments Group Organization

Staff Group ArmamentsSecretariat

PANEL ICooperativeEquipmentProgramme

PANEL IIReseach andTechnologyCooperation

PANEL IIIProcedures

and Economicmatters

EAA Nationalexperts groupon masterplan

for EAA

WEAG InternationalArmaments Directors

Ministers of Defence

EDIG(Defense industry)

Page 89: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MAT

MMiinniisstteerrss ooff DDeeffeennccee

Departemental Leading GroupFramework Agreement

Co-ordination Group(Defence Command LevelCo-ordination Agreement

Investigations Groups(2-4 countries)

Directive from Co-ordination Group

Co

(Ad hoc direc

Pre-project Groups

Project Groups

E(

NNOORRDDAACC OOrrggaanniizzaatt

Explanations:Reporting line = Organizational line = Pr

ERIELSAMARBEJDE

89

llaboration Groups(2-4 countries)

tly between national authorities

xisting bilateral agreementsto be dissolved successively)

Nordic MOU

Securityagreement

iioonn

oject Evolution=

Page 90: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

BILAG 2: OVERSIGT OVER DANSK DELTAGELSE I INTERNATIONALE MATERIELFORA90

Bilag 2: Oversigt over dansk deltagelse i internationale materielfora1.

NATOHovedfora Overordnede grupper Undergrupper DK

repræsentanterCNAD FMN AC1 +

FKONAAG FKO

Land Group 1 HOKLand Group 3 HKSLand Group 3 HKSLand Group 4 HASLand Group 5 HASLand Group 6 HASLand Group 7 HIASLand Group 8 HMAKLand Group 9 HIASLand Group 10 HFT

NNAG FKONaval group 1 SMKNaval group 2 SMKNaval group 3 SMKNaval group 4 SVFNaval group 5 SMKNaval group 6 SMK

NAFAG FKOAir Group 1 FTKAir Group 2 FMKAir Group 3 FTKAir Group 4 FTKAir Group 5 FMKAir Group 7 FTK

MDAHG FTK/FMKPSG FTK/FMK

SNLCNAMSO FKO (MA)

Finance and AdministrationCommittee.

FKO (ODØ)

Logistics Committee. FMKNAMSA

Page 91: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

BILAG 2: OVERSIGT OVER DANSK DELTAGELSE I INTERNATIONALE MATERIELFORA91

WEAG

Hovedfora Overordnede grupper UndergrupperDK

repræsentan-ter

WEAG: FMN + FKOPanel I FKO

Sub Group 11Sidewinder Improve-ment/replacementSub Group 13SubmarinesSub Group 16Weapon Location Radar

Panel II FOFT +(FMN &FKO)

EUCLID FMN“EUCLID” FOFT

Panel IIIWork Group I, “Competition” FMN + FKOWork Group 3,“Technology Transfer”

FKO

Sub Group 7,“Developing Defence In-dustri Matters”

FMN

Page 92: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

BILAG 2: OVERSIGT OVER DANSK DELTAGELSE I INTERNATIONALE MATERIELFORA92

NORDISK m.m.Hovedfora Overordnede grupper Undergrupper DK

repræsentanterNORDAC2: Kooordinationsgruppen FKO

FUG & Projektspecifiktsamarbejde:Advanced Mortar System(AMOS, DK OBS status)

HMAK

Ammunition (DK OBSstatus)

HMAK

C-130Combat Helicopter HOK (+ FMK)Common Items HMAKDemilitarization of Ammuni-tion

AMA

Field ArtilleryFire Control and InformationSystemsFire SupportFuture Armoured Vehicle(DK OBS status)LeopardMagnetic Signature Dupli-cators (DK OBS status)Mine Clearance Materiel HOK (HIAS)MTU Shipmotor SMKNordic Share HMAK

Nordic Standard helicopterHOK – FTK -FMK

Support Weapons 40mmViking Submarine FMN - SMK

FMS: Primært FMK

Page 93: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

BILAG 2: OVERSIGT OVER DANSK DELTAGELSE I INTERNATIONALE MATERIELFORA93

Bi og multilateralt samarbejde IMaterielsystem m.m. Deltagerlande

155 mm ICM artilleriammunitionKoordineret køb Norge, Sverige

25 mm, køb af APDS-T ammunition Holland84 mm dysekanon ammunition til Carl Gustav SverigeABC-materiel, kvalitetskontrol HollandACCS indførelse og integration med bl.a. CCIS ogkommunikationssystemer Norge

Advanced Fire Control Systems for ESSM, incl PhasedArray Radar

Australien, Tyskland, Portu-gal, USA, Holland, Canada,Tyrkiet, Grækenland.

AEGIS Site Simulator (ASE) ved NATO programmingCentre. Norge

AFD- og tjenestestedsmærker i metal SverigeAIM-9, udveksling af tekniske oplysninger og anskaf-felse af nærhedsbrandrør til missilerne Sverige

AIM-9L Air to Air Missil System, Logistic SupportItalien, Norge, Sverige, Spa-nien, Portugal, Tyskland, UK,Holland, Grækenland

AIM-9L Air to Air Missil System, fælles vedligeholdelse Italien, Norge, Sverige, Por-tugal, Tyskland, UK, Holland

AGM-65 Mawerick Missile Technical CoordinationGroup USA

AMRAAM-anskaffelse samarbejde/udveksling af op-lysninger/erfaringer m.m. Norge

AMRAAM, international users Conference vedr. opera-tive og logistiske forhold USA

AMRAAM, Logistic Support TysklandArtilleripejleradar, ArthurSimulator/klassetræner Norge, Sverige

Artilleripejleradar, ArthurFælles vedligeholdelsesarbejde på 4-5 ECH. Norge, Sverige

AS 550 Fennec, after sales support and services FrankrigAUTOKO-udstyr vedligeholdelse TysklandBundmine SGM80, ”Joint Procurement Phase” TysklandBundmine SGM80, ”Joint Production Phase” TysklandC-130 Joint User Group Meetings Australien, Italien, UK, USAC-130 koordination, årligt møde Norge, SverigeC-130 Landig Gear, vedligeholdelse FrankrigC-130 Operators Conference USAC-130 projektaftale vedrørende lån af materiel og ud-veksling af tekniske oplysninger og uddannelse m.v. Sverige

Page 94: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

BILAG 2: OVERSIGT OVER DANSK DELTAGELSE I INTERNATIONALE MATERIELFORA94

Bi og multilateralt samarbejde IIMaterielsystem m.m. Deltagerlande

C-7 Rifle User Group Canada, HollandCommon User Items Systems (CUIS) Italien, UK, TysklandData Exchange Agreement (C3, Underwater AcoustichResearch, EW, Mine Warfare USA

Digital Geographic Information Exchange System,etablering af Tyskland

Digitale rekognosceringsdata UKEftersynsarbejde af periskoper ved SFK, Håkonsvern NorgeF-16 ALQ-162 jammingsystem og MAWS NorgeF-16 kredsløbskort og EK-software vedligeholdelse NorgeF-16 Mid-life-update konfiguration, løbende opdatering Norge

F-16 Multinational Fighter Program Belgien, Holland, Norge,USA, Portugal

F-16 Mutual Emergency Support Agreement Belgien, Holland, NorgeF-16, rådgivning om slæbemålssystem TAXAN, skyd-ning i Air-to-Air rollen Frankrig

F-16, TAXAN user group HollandFLV bidrag til NATO reaktionsstyrkerSamarbejde af teknisk karakter Norge

Forsvarets kampuniformssystemSokker Norge

Forsyningsstøtte i fredstid Norge, TysklandForsyningsmæssig støtte NorgeGallauniform til LG & GHR ØstrigHarpoon, Joint Executive Committee TysklandHarpoon RGM-84 missile, common use of test andmaintenance facilities and information exchange Holland

HAWK, Improved SverigeHAWK, “Mutual Logistic Assistance between Germanand Danish HAWK units in the Baltap Area2 Tyskland

HAWK skydninger m.m. FrankrigHAWK Weapon System Partnership HollandHelitow, samarbejdsaftale vedrørende drifts- og ud-viklingsmuligheder for systemet til panserværnsheli-koptere

Sverige

Ildledelsessystemer for artilleri og missiler samt tor-pedoer. Udveksling af erfaringer samt oplysninger omnye systemer

Sverige

Joint Strike Fighter ProgramConcept Demonstration Program Canada, Italien, UK, USA

Joint Strike Fighter ProgramRequirements Validation Phase Norge, Holland, USA, UK

Page 95: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

BILAG 2: OVERSIGT OVER DANSK DELTAGELSE I INTERNATIONALE MATERIELFORA95

Bi og multilateralt samarbejde IIIMaterielsystem m.m. Deltagerlande

Joint Strike Fighter ProgramEngineering and Manufacturing Development Phase

Australien, Canada, Norge,Holland, USA, UK, Italien,Israel, Tyrkiet, Singapore

Kvalitetssikring ved materielkøb UKLandbaseret luftværnsmateriel, projektaftale SverigeLeopard2 AGT-samarbejde Tyskland

Leopard brugergruppe

Australien, Canada, Belgien,Grækenland, Italien, Holland,Norge, Tyrkiet, Spanien,Sverige, Østrig, Brasilien,Chile, Schweiz, Tyskland

Leopard, Cooplog Norge, Sverige, Tyskland,Østrig

Leopard semimobil kampvognssimulator HollandLevering af lastvogschassier SverigeLevering af lastvogschassier, MAN TysklandLevering af personbiler (Mercedes 280E) TysklandLogistics Support of Faeroes Systems UK

Lynx aircraft, multilateral aspects of support Frankrig, Tyskland, Holland,Norge, UK

Lynx, simulator Tyskland, Holland, NorgeLynx, UK Logistic Support Arrangement UKMaintenance, overhaul and configuration managementog naval material Tyskland

Materieldrøftelser mellem SMK & GE MOD TysklandMinesøger Scheibel, køb af reservedele ØstrigMLRS NorgeMOWAG Eagle, lån af SchweizMU90 ASW torpedo User Group FrankrigMU90 ASW torpedo, vedligeholdelse, test og øvelse TysklandNAVAL cross servicing, item of supply HollandNATO Air Command and Control System (ACCS), ud-vikling og implementering USA

NATO Common Item Materiel Management Program(COMMIT) Canada, Norge, Holland

NATO Foracs sites, Joint use Italien, UK, Sverige

NATO Insensitive Munitions Information Centre(NIMIC)

Canada, Norge, Frankrig,Australien, Holland, Italien,UK

NATO Lynx Training Facility, De Koy Holland, Tyskland, NorgeNATO Maritime Command and Control InformationSystem Multinational User Group

Holland, Tyskland, Norge,Polen

Page 96: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

BILAG 2: OVERSIGT OVER DANSK DELTAGELSE I INTERNATIONALE MATERIELFORA96

Bi og multilateralt samarbejde IVMaterielsystem m.m. Deltagerlande

NATO Seasparrow Surface Missile SystemCanada, Italien, Norge, USA,Belgien, Holland, Tyskland,UK, Tyrkiet, Portugal,Australien, Spanien

NATO Trans Atlantic Advanced Radar (NATAR) Belgien, Canada, Luxem-bourg, Norge, USA

NAVSTAR GPS

Belgien, Canada, Tjekkoslo-vakiet Frankrig, Tyskland,Grækenland, Ungarn, Island,Italien, Luxembourg, Holland,Norge, Polen, Portugal, Spa-nien, Tyrkiet, UK, USA.(Første MOU, hvor samtligeNATO allierede er med-underskrivere.)

Nordic Cooperation within the Field of TechnologicalResearch and Development for Military Application Finland,

Nordisk Standard Helikopter Finland, Norge, SverigeNødudstyr, samarbejde og udveksling af oplysningerog erfaringer Norge

Oplagring af POL-produkter på NATO depot Kristians-sand Norge

OPUS-opdateringen af ACBA CCIS Norge

OTO Melara compact gun, cooperative support Canada, Holland, Italien, UK,Sverige

OTO Melara compact gun, udvikling af granat ItalienPenguin missiler og Terne raketterKlassificerede oplysninger Norge

PMV M113, SKH M109 og LEO1, levering af diversesliddele Tyskland

Provision of Mutual Logistic Support UKRegntøj M/96, stof til SverigeRegntøj M/96, levering TysklandSAI mine, ”Joint Procurement Phase” TysklandSAI mine, ”Joint Production Phase” TysklandSea Sparrow (ESSM), udvikling Holland, Tyskland, USASea Sparrow (ESSM), produktion Holland, Tyskland, USASea Sparrow (ESSM), support Holland, Tyskland, USASea Sparrow (ESSM), drift af testcenter Holland, TysklandSea Sparrow skydning NorgeSekretessaftale, aftale om udveksling af informationerder ikke må overføres til trediepart. (AMA – Bofors) Sverige

Page 97: DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT …2. Teori og metode. 3. Interessentanalyse. 4. Fordele og ulemper ved dansk deltagelse. 5. Analyse af nuværende dansk deltagelse. 6. Vurdering

DANMARKS DELTAGELSE I INTERNATIONALT MATERIELSAMARBEJDE

BILAG 2: OVERSIGT OVER DANSK DELTAGELSE I INTERNATIONALE MATERIELFORA97

Bi og multilateralt samarbejde VMaterielsystem m.m. Deltagerlande

Sikkerhedsforpligtigelser i f.m. informationsudveks-ling om ROBOT missilsystemet RBS Sverige

Sonar og MCM udvikling og anskaffelse m.m. FrankrigStock Holdings and Assets Requirement Exchange(SHARE)

Canada, Norge, Holland,Tyskland

Søkort til STANAVFORLANT HollandThales Holland, Italien

Torpedo TP61/613 produktion Sverige

Torpedo TP61/613 teknisk, taktisk og vedligeholdel-sesmæssigt samarbejde Sverige

Torpedo TP61/613, årlige møder vedr. vedligeholdelse SverigeTOW ammunition NorgeTrykprøvning af ubåde og måling af magnetisk signa-tur på skibe Tyskland

UAV Crecerelle/Sprewer Frankrig, Holland, SverigeUbådsprojekt Viking Norge, SverigeUdførsel af gensidig kvalitetskontrol mellem HMAK,SMK, FMK og FMV Sverige

Udveksling af hærkort NorgeUdveksling af informationer på ad-hoc basis vedrø-rende projektering af undervandsbåde, herunderubåds incident modmidler.

Sverige

Udveksling af operative erfaringer og samarbejde om-kring vedligeholdelse af SAI og SGM80 mine Tyskland

Udveksling af land- og søkort UK, TysklandUdveksling af militære oplysninger og materiel SverigeUdveksling af oplysninger om samt undersøgelse afkarakteristika for glass-reinforced-plastic. Endvidereer aftalen udvidet til at dækkes radar-, IR-, EMP-, EMCog optiske karakteristika samt våbeneffekt m.m.

Sverige

Udveksling af oplysninger om skibskonstruktion SverigeUdveksling af oplysninger om ubådstrussel, sensorer,ASW-våben og hydroakustik. Sverige

Udveksling af oplysninger omfattende procedurer,funktionering m.v. for elektroniske datasystemer. Sverige

Udvikling af glasfiber. SverigeUformelt samarbejde vedrørende camouflage SverigeVåbenolier Norge

1 Opgørelsesmetode fremgår af pkt. 3.2.2 FKO skr. 9408380-036 af 2000-09-13