Upload
marja
View
25
Download
0
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Danmarks produktivitetsproblem. Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Indlæg på Nationaløkonomisk Forenings årsmøde på Koldingfjord den 10. januar 2014. Dagsorden. Har Danmark et produktivitetsproblem? (Afsløring: Ja!) Hvor ligger problemet? - PowerPoint PPT Presentation
Citation preview
Danmarks produktivitetsproblem
Peter Birch SørensenFormand for Produktivitetskommissionen
Indlæg på Nationaløkonomisk Forenings årsmødepå Koldingfjord den 10. januar 2014
Dagsorden Har Danmark et produktivitetsproblem? (Afsløring: Ja!)
Hvor ligger problemet?
Hvordan fremmer vi produktiviteten i den private sektor?
Produktivitetsmåling og produktivitetsproblemer i det offentlige
Problemer i uddannelsessystemet
Har Danmark et produktivitetsproblem?
Kommissionen har valgt at fokusere på timeproduktivitet.
Har Danmark et produktivitetsproblem?
Et land har et produktivitetsproblem, hvis
1) Det er mindre produktivt end de mest produktive lande
og
2) Produktivitetsvæksten er for langsom til, at landet indhenter de mest produktive lande
Gælder dette for Danmark?
Dansk og europæisk timeproduktivitet sakker agterud
PRODUKTION PR. ARBEJDSTIME I DANMARK OG VESTEUROPA RELATIVT TIL USA
1960
1961
1962
1963
1964
1965
1966
1967
1968
1969
1970
1971
1972
1973
1974
1975
1976
1977
1978
1979
1980
1981
1982
1983
1984
1985
1986
1987
1988
1989
1990
1991
1992
1993
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
40
50
60
70
80
90
100
110
Vesteuropa Danmark USA
Produktivitetsudvikling og velstandsudvikling i Danmark(gennemsnitlig årlig vækstrate, 1995-2011)
BNP pr. indbygger BNI pr. indbygger Bytteforholdskorrigeret BNI pr. indbygger
0.0
0.2
0.4
0.6
0.8
1.0
1.2
1.4
1.6
1.8
Bytteforholdskorrektion Renteindtægter Øget arbejdsindsats Timeproduktivitet
Pct
.
Produktivitetsudvikling contra værdiskabelse: Opvejes den svage produktivitetsvækst af den gunstige bytteforholdsudvikling?
Bytteforholdskorrektion af BNP (initialt bytteforhold = 1):
bytteforholdskorrigeret BNP
BNP
eksportmaengde
eksportprisindeks
importprisindeks
ek
m
k
e
m
PY Y E E
P
Y
Y
E
P
P
Produktivitetsudvikling contra værdiskabelse: Opvejes den svage produktivitetsvækst af den gunstige bytteforholdsudvikling?
Ved brug af det bytteforholdskorrigerede BNP får man, at
Vækstrate i værdiskabelse per arbejdstime =
vækstrate i real timeproduktivitet
+ eksportkvote x bytteforholdsgevinst
hvor
bytteforholdsgevinst = vækstrate i eksportpriser – vækstrate i importpriser
Udvikling i bytteforholdskorrigeret BNP per arbejdstime, 1995-2012
19
95
19
96
19
97
19
98
19
99
20
00
20
01
20
02
20
03
20
04
20
05
20
06
20
07
20
08
20
09
20
10
20
11
20
1240.00
45.00
50.00
55.00
60.00
65.00
70.00
Danmark USA
Gns. Holland, Sverige og Tyskland
20
12
US
D
Danmark har et produktivitetsproblem- Men hvor ligger det?
Her ligger produktivitetsproblemet
Faktisk produktivitetsvækst siden 1995 (blå søjle) og produktivitetsvækst, hvis udviklingen havde været som i USA
De private serviceerhverv contra industrien:Gennemsnitlig vækst i timeproduktiviteten 1995-2010
Note: En underbranche i servicesektoren er internationaliseret, hvis mindst 25 pct. af produktionen i branchen eksporteres, eller hvis mindst 25 pct. af branchens værditilvækst i Danmark sker i udenlandsk ejede virksomheder.
Service, hjemmemarked Service, internation-aliseret
Industri (bytteforholdskor-rigeret)
-1.0
0.0
1.0
2.0
3.0
4.0
5.0
Danmark Holland, Sverige og Tyskland (gns.) USA
Pct
.
Bytteforholdets betydning:Årlig vækst i timeproduktiviteten i industrien 1995-2011
Danmark Sverige Holland Tyskland USA0.0
1.0
2.0
3.0
4.0
5.0
6.0
Faste priser Løbende priser
Pct
.
Produktivitetsproblemet i den private sektor: Opsummering
Det danske produktivitetsproblem er hovedsageligt koncentreret i de dele af servicesektoren, der retter sig mod hjemmemarkedet
Industrien har også haft en relativt lav produktivitetsvækst målt i faste priser, men det er et internationalt fænomen i de brancher, vi er specialiserede i, og ikke et særskilt dansk problem (modsvares af en bytteforholdsgevinst)
Hvorfor har Danmark haft en relativt svag produktivitetsvækst?
Produktivitetsudvikling i USA contra Vesteuropa:IT-revolutionens betydning
Bloom, Sadun og Van Reenen (AER, 2012) finder, at
Amerikansk-ejede selskaber i Europa har opnået større produktivitetsgevinster ved investering i IT end andre selskaber i samme branche, herunder andre udenlandsk ejede selskaber. Det gælder især for brancher med intensivt brug af IT
Amerikanske virksomheders ekstra gevinst ved IT-investering kan forklare omkring halvdelen af de senere års forskel i produktivitetsvækst mellem USA og Europa
De amerikansk-ejede selskabers ekstra gevinst ved IT-investering skyldes, at amerikanske selskaber har en bedre ledelsespræstation, når det gælder ”people management”
Hvorfor har produktivitetsvæksten været særligt svag i Danmark?
Ingen oplagte forklaringer, men flg. faktorer kan måske bidrage til forklaringen:
Relativt få højtuddannede får job i den private servicesektor
Danmark var tidligt ude med deregulering
Stramning af planloven har hæmmet detailhandelens produktivitetsvækst
Stigende trængselsproblemer kan have hæmmet produktivitetsvæksten indenfor landtransport
Aftagende bidrag fra stigning i uddannelsesniveau
De uddannelsessøgende har i stigende grad søgt mod uddannelser med lav lønpræmie og høj arbejdsløshed
Produktivitetskommissionensforslag til fremme af
produktiviteten i den private sektor
Muligheder for at styrke produktiviteten
gennem øget konkurrence og virksomhedsdynamik
→ Skærp konkurrencen gennem lovgivning og internationalisering
→ Ryd op i uhensigtsmæssig regulering
Baggrund for forslag
Ca. halvdelen af den samlede produktivitetsvækst stammer fra virksomhedsdynamik
Virksomhedsdynamikken fremmes af konkurrence og internationalisering
Virksomhedsdynamikken i Danmark halter bagefter dynamikken i Vesteuropa og især USA
Problemet er særligt udtalt i de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv
Forslag til styrkelse af konkurrencen
Afskaf krav om bevis for forsætlighed eller grov uagtsomhed ved overtrædelse af konkurrenceloven
Giv Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mulighed for kontrolundersøgelser ved mistanke om overtrædelser af konkurrenceloven
Giv Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mulighed for at kræve opsplitning eller frasalg af virksomheder, der misbruger en dominerende stilling på markedet
Revurdér de institutionelle rammer for konkurrencemyndighederne
Begræns mulighederne for virksomhedernes brug af arbejdsmarkedsklausuler
Ryd op i uhensigtsmæssig regulering
Giv hele erhvervsreguleringen et kritisk eftersyn og overvej fx en
Væsentlig lempelse af planlovens bestemmelser om størrelse og placering af butikker (mere kompetence til kommunerne)
Ophævelse af danske særregler om højlagre
Ophævelse af danske særregler om håndtering af farligt gods i godsterminaler og havne (harmonisering med regler for transport)
Strømlining af byggesagsbehandling (kvikskranker og ”indre marked”)
Delautorisationer indenfor håndværksfagene (el, vvs og kloak) og modulopbyggede håndværkeruddannelser
Ophævelse af ejerskabsrestriktioner for fx advokatvirksomheder, apoteker og landbrug
Transportinfrastruktur
og produktivitet
Ressourcespild
Næsten 40 pct. af de penge, man politisk besluttede at bruge på transportinfrastruktur i perioden 2002-2013, blev investeret i projekter, der på beslutningstidspunktet blev vurderet til at være urentable. Samfundsøkonomisk tab: 21 mia. kr.
Produktivitetskommissionens anbefalinger
vedrørende investering i og udnyttelse af
transportinfrastrukturen
Prioritér investeringer efter samfundsøkonomisk afkast, dvs. giv høj prioritet til
→ Investeringer i områder med trængsel og korridorer med meget trafik
→ Investeringer der sammenbinder områder med meget økonomisk aktivitet
→ Investeringer i intelligente trafiksystemer, kørsel i nødspor, rampedosering o.l.
→ Investeringer i udvidelser af jernbaner og veje med lave anlægsomkostninger
→Lav en sammenhængende strategi for prioritering af de offentlige investeringer i internationale forbindelser og den tilhørende baglandsinfrastruktur
→Differentiér priserne for brug af veje, broer og tog for at mindske trængselen
Produktivitet i den offentlige sektor: Kan den måles?
Nationalregnskabets måling af produktiviteten i den offentlige sektor
Forenklet eksempel: Arbejdskraft eneste input
Gammelt nationalregnskab: Værdi af offentlig service = lønsum. Pris på offentlig service = løn
(per definition ingen produktivitetsvækst)
Nyt nationalregnskab: Værdi af offentlig service = lønsum. Pris på offentlig service = enhedsomkostning ved servicering af borgerne
(produktiviteten kan stige, hvis enhedsomkostningen stiger mindre end lønnen)
Problemer med nationalregnskabets målfor produktiviteten i det offentlige
Problem i det nye nationalregnskab: Mange steder haves ikke gode tal for enhedsomkostningerne
(i uddannelsessektoren bruges fx taxametertaksterne, som er politisk fastsatte. Lavere takst → højere målt produktivitet)
Mere grundliggende problem:
Værdien af den offentlige serviceproduktion opgøres fra omkostningssiden, men
Omkostningerne afspejler ikke nødvendigvis værdien for borgerne
Produktivitetsmåling i det offentlige:Hvad har Produktivitetskommissionen gjort?
Omfattende sammenlignende analyse af produktivitet, effektivitet og kvalitet i den kommunale serviceproduktion for at identificere bedste praksis på alle væsentlige serviceområder (kan bruges til benchmarking og vurdering af effektiviseringspotentiale)
Beskrivelse af arbejdstidens anvendelse for forskellige offentlige personalegrupper – kan der frigøres mere tid til kerneydelsen?
Princippet i en dataindhyldningsanalyse af effektiviseringspotentialet
0 0.2 0.4 0.6 0.8 1 1.2 1.40.2
0.3
0.4
0.5
0.6
0.7
0.8
0.9
1
1.1
Omkostninger
Se
rvic
en
ive
au
KORA analyse: Effektiviseringspotentiale i folkeskolen, daginstitutionerog ældrepleje på godt 10 pct.
Produktivitetskommissionens forslag tilreformer i den offentlige sektor:
Hovedbudskab i første analyserapport
Udskift regler om processer med klare krav til resultater for borgerne
Lad offentlige ledere og medarbejdere bestemme mere selv – og hold så institutionerne ansvarlige for deres resultater
Beløn dem, der når resultaterne, og følg op over for dem, der ikke gør
Problemer i uddannelsessystemet
(Nogle af) problemerne i uddannelsessystemet
Eleverne i folkeskolen klarer sig middelmådigt og mange dumper til afgangsprøven
Erhvervsskolerne har massivt frafald og mange får aldrig eller først meget sent en ungdomsuddannelse
Mange studenter har ikke de kompetencer, der kræves for at starte på en videregående uddannelse
Dobbeltuddannelse: Mange studenter fra gymnasiet tager efterfølgende en erhvervsuddannelse
De unge søger i stigende grad mod de videregående uddannelser, der giver de dårligste beskæftigelsesmuligheder og den laveste løn
Det faglige niveau er under pres mange steder, og mange uddannelser tilbyder kun ganske få undervisningstimer
Lønpræmie til videregående uddannelse
US
AIr
lan
dG
ræke
nla
nd
Po
rtu
ga
lP
ole
nT
yskl
an
dL
uxe
mb
ou
rgØ
strig
EU
21
gn
st.
Sto
rbrit
an
nie
nO
EC
D g
ns.
Ho
llan
dS
chw
eiz
Fin
lan
dJa
pa
nIta
lien
Syd
kore
aF
ran
krig
Sp
an
ien
Ca
na
da
Au
stra
lien
No
rge
Da
nm
ark
Sve
rige
Ne
w Z
ea
lan
d100
110
120
130
140
150
160
170
180
190
Inde
ks (
ungd
omsu
ddan
nels
e el
ler
dere
fter
)
Lønpræmie for videregående uddannelse (mænd, 2011)
Kun-stner-
isk
Kun-stner-
isk
Pæd-agogis
k
Sundhed
Teknisk
Human-istisk og
teolo-gisk
Sam-fundsfa
glig
Transport
Naturv-iden-ska-belig
Jord-burgsv-
iden-skablig
TekniskTeknisk
Sam-fundsv-
iden-ska-belig
Sam-fundsv-
iden-ska-belig
Sund-hedsv-iden-ska-belig
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
Lang Mellemlang KortPct.
Erhvervsindkomst i forhold til en søskende,der har læst humaniora
Humaniora Naturvidenskab Teknisk videnskab Samfundsvidenskab80
90
100
110
120
130
140
Erh
verv
sin
dko
mst
, hu
ma
nio
ra=
10
0
Note: Indkomstforskellene er korrigeret for effekten af forskelle i alder, køn og karaktergennemsnit i gymnasiet.
Arbejdsløshed og overuddannelse blandt akademikere 2011
Sund-hedsv-iden-skabJord-
brugsv-iden-skabTeknis
kNaturv-iden-skabSam-
fundsv-iden-skabHu-man-iora
Kun-sterisk
0 5 10 15 20 25
Arbejdsløs Arbejder som ufaglært Pct. af arbejdsstyrken
Relativ arbejdsløshed blandt akademikergrupper1
98
11
98
21
98
31
98
41
98
51
98
61
98
71
98
81
98
91
99
01
99
11
99
21
99
31
99
41
99
51
99
61
99
71
99
81
99
92
00
02
00
12
00
22
00
32
00
42
00
52
00
62
00
72
00
82
00
92
01
02
01
10.0
0.2
0.4
0.6
0.8
1.0
1.2
1.4
1.6
1.8
2.0
Humaniora Naturvidenskab SamfundsvidenskabSundhed Teknisk Teknisk eks. arkitekter
Re
lativ
arb
ejd
slø
she
dDårlige beskæftigelsesmuligheder er ikke uforudsigelige…
Antal dimittenderfra humaniora
19
91
19
93
19
95
19
97
19
99
20
01
20
03
20
05
20
07
20
09
20
11
20
130
500
1000
1500
2000
2500
Traditionel humaniora Erhvervssprog
Anden humaniora
An
tal d
imitt
en
de
r
19
81
19
83
19
85
19
87
19
89
19
91
19
93
19
95
19
97
19
99
20
01
20
03
20
05
20
07
20
09
20
110
2
4
6
8
10
12
14
Traditionel humaniora Erhvervssprog
Anden humaniora
Pct
.
Arbejdsløshed for humanister
Alligevel: Jo større arbejdsløshed, jo større tilstrømning…
Erhvervsindkomst og studievalg på lange videregående uddannelser
0.2 0.4 0.6 0.8 1 1.2 1.4 1.6 1.8 2
-200%
-100%
0%
100%
200%
300%
400%
500%
600%
Relativ indkomsti 1990erne
Væ
kst i
dim
mite
nd
er,
19
90
'ern
e-
20
00
'ern
e
Note: Den relative indkomst er gennemsnitsindkomsten for personer med den pågældende uddannelse i forhold til gennemsnitsindkomster for alle med en lang videregående uddannelse.
…og jo lavere indkomst, jo større tilstrømning!
Andre problemer
Lave krav til læreruddannelsen: De lærerstuderende har væsentligt lavere karaktergennemsnit fra gymnasiet end den gennemsnitlige student og modtager kun halvt så mange undervisningstimer som i midt-firserne
Taxametersystemet tilskynder uddannelsesinstitutionerne til at slække på de faglige krav og omfanget af undervisning, men ikke til at tage hensyn til uddannelsernes anvendelighed på arbejdsmarkedet
Produktivitetskommissionens analyse viser, at 1 times ekstra ugentlig undervisning på universiteterne i gennemsnit øger indkomsten efter endt uddannelse med op mod 10.000 kr. om året
Alligevel tilbyder mange studier kun ganske få ugentlige undervisningstimer
Produktivitetskommissionens vigtigste anbefalingervedrørende uddannelsessystemet
Systematisk måling og offentliggørelse af uddannelsesinstitutionernes resultater
Større krav til læreruddannelsen
Gennemgribende eftersyn af ungdomsuddannelserne
Bedre information til studiesøgende om løn og beskæftigelsesmuligheder
Omlægning af SU-systemet (alternativ: skrappere adgangsbegrænsning)
Reform af taxametersystemet
De videre planer for Produktivitetskommissionens arbejde
Analyserapport 6: Offentlig-privat samarbejde (februar 2014)
Slutrapport: Danmarks produktivitet – Problemer og løsningsmuligheder (marts 2014)
Kommissionens hidtidige rapporter kan findes påwww.produktivitetskommissionen.dk