2

Danmarks sikkerhedspolitikDanmarks sikkerhedspolitik har til formål at sikre landets nationale uafhængighed og handle­frihed.Grundlaget for denne sikkerhedspolitik er Danmarks medlemskab af NATOog FN.Gen­nem samarbejdet i disse organisationer bidrager Danmark til at fremme fred og internationalafspænding.

Forsvarets formålDanmarks militære forsvar har, som led i det samlede NATO-forsvar, til formål gennem sin til­stedeværelse at formindske muligheden for pressioner mod Danmark og i det hele taget bidra­ge til at forebygge krig. Gennem overvågning af dansk område og ved afvisning af krænkelserskal forsvaret hævde landets suverænitet, og i tilfælde af et angreb skal det umiddelbart kunneimødegå dette, eventuelt sammen med allierede styrker.

Forsvaret skal have en sådan størrelse og sammensætning og tilrettelægge sine forsvarspla­ner således, at det til enhver tid bedst muligt kan sikre, at de forstærkninger, der vedrørerdansk område, og som fremgår af SACEUR's forstærkningsplan for Europa, rettidigt kan mod­tages, støttes og indsættes, dersom regeringen beslutter sig for at anmode om allieret hjælp.

Der lægges vægt på, at de praktiske foranstaltninger, aftaler om støtte rn.v.,der er nødvendigefor modtagelse af forstærkninger, I videst muligt omfang forberedes i fredstid.

Lov omforsvarets organisation m.v.at 26. maj 1982(i uddrag)

§ 1. Forsvarsministeren er højeste ansvarli­ge myndighed for det militære forsvar.

§ 2. Forsvarschefen har under ansvar overfor forsvarsministeren kommandoen overhæren, søværnet og flyvevåbnet samt orga­ner til støtte for forsvaret.

Stk. 2. Forsvarsstaben bistår forsvarsche­fen ved løsningen af de opgaver, der påhvi­ler denne. Chefen for Forsvarsstaben erstedfortræder for forsvarschefen.

Stk. 3. Inspektøren for hæren, inspektørenfor søværnet og inspektøren for flyvevåbnetindgår i Forsvarsstaben, idet inspektions­virksomheden inden for deres værn udøvespå forsvarschefens vegne.

Stk. 4. Forsvarschefen og Forsvarsstabenudgør Forsvarskommandoen .

Stk. 5. Forsvarschefen kan efter bemyndi­gelse fra forsvarsministeren overdrage denoperative ledelse af de militære styrker tilchefen for forsvarets operative styrker.

§ 3. Forsvarsministeren har til sin bistand etforsvarsråd, som består af forsvarschefen,chefen for Forsvarsstaben, chefen for for­svarets operative styrker, inspektøren forhæren, inspektøren for søværnet, inspektø­ren for flyvevåbnet og chefen for hjemme­værnet.

§ 4. Størrelsen, sammensætningen ogorganisationen af hæren, søværnet og fly­vevåbnet samt organer til støtte for forsvaretfastsættes af forsvarsministeren.

§ 81. Enhver våbenfør mand er forpligtet tilmed sin person at bidrage til fædrelandetsforsvar efter de nærmere bestemmelser,som loven foreskriver.

3

Person elon ente rededriftsudgifter57,1 %

Øvrige driftsudgifter1,8%

Forsvarsbudgettet 1986Mateneldnftsud9ifter15,9%

Bygnlngslkommandantskabs­udgifter 4,5 %

Matenelinvestenng 15,9 %

Andre investeringer(bygge- og anlægsarbejdar m.v.)4,8 'Ib

,

Andre investennger(bygge - og anlægsarbejder rn.v.)4,8 øre

Mater ielinvestering 15.9 øre

Bygningslkommandantskabs­udgifter 4,5 øre

Øvrige dr ittsudqttter1,8 øre

Hvad går 1 krone af forsvarsbudgettet til?Materieldriftsudgifter15,90re

Personelorienterededr iftsudgifter57,1 øre

4

Oversigt over forsvarsudgifternei finansårene 1980 til 1985

Finansår 1980 1981 1982 1983 1984 1985

1. Statens samlede drifts- Beløb i mill. kr. Budget °lanlægs- og udlånsbudget 124.603 145.864 169.981 184.762 186.020 185.897

2. Forsvarsbudgettet 8.794 9.819 11.152 11.968 12.508 11.2623. Forsvarsbudgettet i pet. af

det samlede statsbudget 7,1 6,7 6,6 6,5 6,7 6,14. Fordelingen af forsvarsbudgettet:

Militære tormst:Drift 6.611 7.527 8.471 9.079 9.555 8.770Materielinvesteringer 1.207 1.397 1.750 1.884 1.981 1.450Bygge- og anlægsarbejder m.v. 198 256 315 376 347 396

Civilt tormål:Drift 456 456 513 551 569 557Anlæg 322 183 103 78 57 86

5. Bruttonationalprodukteti markedspriser 373.786 409.656 467.925 516.026 565.838Forsvarsbudgettet i pet.af bruttonationalproduktet 2,4 2,4 2,4 2,3 2,2

°l Pris- og lønniveau pr. januar 1984.

5

6

Forsvarets organisation~ Foravaretl Auditørkorps I I

U Forava,ell BYGnlng.tlen ••tll I I I IU FOl,,,.,ela Og l.· og VeU -TJe n••le I

Lf Nyboder. Kommudanlakab I IU I I Chelen lor Fora".'el. IGeodællak In.lllul opar.llw. 'lyrkel

1_____

-t Forsv.r.akademlll' I -j Forsvare'a Gymn••Uk· Iog Idræt.lnapeklor

eJ Fors"a'ell Br• .,.kole I ~ For...ret. CIv1luddanl\4ll .. I

.J Fora".,.,. Rekruttering I -I ForsvarelI Materlellntllndentur I

J Forivareia GymnuUklkolll I -I Fon... ,.,. Forsknlng'tJennt. J

J For.varels Center lor Led.rsklb I -I ForlYereII08'IlIJen••'1l IJ For.".ret. S.nIl0151.0111 I -I Kommendentakabl' I V.db..k I .J For....'.l. Fo,n"nl~..kOI. IS Forsvarels Forvaltnlngalnspektør I

I FORSVARSMINISTERIET I "i For.....ntl. IEh."'lnlnaaHen••to

,- - - - - ; Htemme"emakommandoen I

~FQASVARSKOMMANDOEN I l

FORSVARSCHEFEN I i Farvand.væ••nel II

I1 I 1 HIrsholmen, og CtwI.U.n.. I

FORSVARSSTABEN

H Stalenl KonlekUan II I I 1 HUD AdiUdanlllab I

I H.renl .k~., m v I I Sovlllrnsla Ikoler m.v I I f lyv. d bn." Ikol.r m v I '1 HMDJsglk.p"," I-, - - - - - - - - :'1---------1

'rl V••tr. Landlda'lkommartdo I L:1 Sav.rne'a ope rallve Kommando I ri FlyvertakU.k Kommando II -I Jyske Oivlllonakommando I tr eskadr.r I -l Luftv.rn'Vfuppan II li I I I -+O" lrOI- 00 varallnOlgfUppe'i1

Brigade, Marln.dial rlkler

1 -I ~mPGfUPP" I -l Færøerne. Kommando I -I Flyop.r...... FtyY••IIUone, II -I I -l Grøn land. Kom.nda I -l II

MIIII.n.gloner Flyvematerielkommandoen

1 -I R'QI~nl., I -I Sov . rne', Matef HllkOl'llmando I.t: I1.;1 Ost,. Landadel.kommando I Fl6d..t.Uoner

1 -l Brigader I I Ortog lVlDrt t II

-I Kamøoruøøer I --- OPERAnv KOMMANDO

I UNDER SÆRLIGE FORHOLD.I ,-I I ---- FULD KOMMANOOMlIltlDrrertklner

UNDER SÆRLIGE FORHOLDI

-l Reolnwrnler IIH 8ornholma RegIon IH Heftn. MIlerMtlkommanclo I 7

Hjemmeværnets organisatlon og mandskabsstyrke

II

Inspekterer' for Ihjemmeværnsgrenene

og kvindekorpsene

HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN

HJEMMEVÆRNSLEDELSEN(Chefen for hjemmeværnet -

Den kommlUerede lo r hjemmeværnet) II Hjemmeværns·

konsulenter(12) I

,HjemmeværnsslabenI ~ I

, Chefen for Hjemmeværnet er Inspekter for den hjemmeværnsgren. der er knyllellil det værn. hvorfra han er udgået.Inspektøren for Flyverh jemmeværnet er samtidig chef for Lultmeldekorpset.

8 Tallene I parentes angiver styrkeforholdet.

HÆRHJEMMEVÆRNETmed DANMARKS

LOTIEKORPS

7 hjemmeværnsregioner.7 Iolleregloner.Bornholms Hjemmeværnog Lolledistrikt Bornholm.36 hJemmeværnsdlstrlklermed ca. 550 hjemmeværns­kompagnier (50.835) .36 \olledlslrlkter(8.164).

MARINEHJEMMEVÆRNETmed KVINDELIGTMARINEKORPS

3 marinehjemmeværns­dislrlkler med i all36 1I0liller (3.597) .3 kvindeligt marInekorps­distrikter (1.337) .

FLYVERHJEMMEVÆRNETmed LUFTMELDEKORPSET

FLYVESTATIONS­KORPSET og

KVINDELIGT FLYVERKORPS

7 lultmeldedlstrikter ogLultmeldeafsnit Bornholmmed ca . 95 eska-driller (8.738)18 lIyveslalions­eskadriller (1.493)2 kVindeligeflyvekorpsseklionarmed 18 eska ­driller (1.671).

HJEMMEVÆRNSSKOLEN

Nymindegab og SlipshavnBREVSKOLESEKTIONENMARINEHJEMME­VÆRNSLINIENFLYVERHJEMME­VÆRNSLINIENPÆDAGOGISK CENTERH0JSKOLELINIENUDDANNELSES­SEKTIONEN

Oversigt over hjemmeværnets styrke samt til- og afgang

Styrke: Tilgang : Afgang: Styrke : Tilgang : Afgang:

Pr.l/11966 68.846 8.391 9.668 Pr. 1/1 1978 72.911 9.880 8.983Pr. 1111967 68.902 9.112 9.056 Pr. 111 1979 73.433 9.472 8.950Pr.l/11968 69.659 9.575 8.818 Pr. 1/1 1980 73.126 9.022 9.329Pr.1/11969 69 .611 9.013 9.061 Pr. 1/1 1981 73.366 9.622 9.382Pr.l/11970 68 .376 6.908 8.143 Pr. 1/1 1982 73.315 11.191 9.242Pr. 1/1 1971 67.446 6.749 7.679 Pr. 1/1 1983 77.175 11.820 9.960Pr.l/11972 67 .019 7.291 7.718 Pr. 1/1 1984 77.428 11.034 10.781Pr.1/11973 67.523 5.557 5.053 Pr. 1/1 1985 76.199 10.985 12.214Pr. 1/1 1974 67.582 8.174 8.115 Pr. 1/10 1985 75.887 6.952 7.264Pr. 111 1975 68.304 8.473 7.751 (kun 3 kvartaler)Pr. 1/1 1976 71.206 10.244 7.342Pr. 1/1 1977 71.994 9.948 9.160

9

Forsvarets materielSøværnet

Type Benævnelse Bygge- Længde Bredde Dybg . Fart Armarlng Besæt - Anlal Enhederår m m m knob nlng af klassen

Fragal PEDER 1965 112 12 4,5 30 Se/sø missiler 176 2 PEDER SKRAM,SKRAM- Sø/luft missiler HERLUF TROLLEklassen 1x27 mm (dob)

4x40 mm4x20 mmDybdebombarTorpedoer

Korvet NIELS JUEL- 1977 -80 84 10,3 4,5 28 Sø/sø missiler 90 3 NIELS JUEL,klassen Sø/luft missiler OLFERT FISCHER,

1x76 mm, 4x20 mm PETERTORDEN·Dybdebomber SKIOLD

Minelægger FALSTER- 1962-63 77 13 3,5 17 4x76 mm, 4x 113 4 FALSTER, MØEN,klassen 20 mm, miner FYEN, SJÆLLAND

LANGELAND 1950 41 7,2 2,2 12 2x40mm 34 1 LANGELANDMiner

L1NDORMEN- 1977-78 45 8,2 2,3 12 2x20 mm 27 2 LINDORMENklassen Mlnar LOSSEN

Torpedobåd SØLØVEN- 1964 -65 30 8,0 2,5 50 1 eller 24 6 SØLØVEN, SØRID-klassen 2x40 mm DEREN, SØBJØR-

4 eller NEN, SØHESTEN,2xTorpedoer SØHUNDENMlnar SØULVEN

WILLEMOES· 1975-78 46 7,4 2,5 40 1x76 mm 24 10 WILLEMOES, BILLE,klassen 4xTorpedoer BREDAL, HAMMER,

og/eller sø/sø HUITFELDT, KRIE-missiler GER, NORBY, ROD-Miner STEEN, SEHE-

STED, SUENSON

10

Type Benævnelse Bygge- ~ngde Bredde Dybg. Fart Armering Besæt- Anlal Enhederår m m m knob nlng al klassen

Undervands- DELFINEN- 956-63 55 4,5 4,0 16 8.Torpedoer 33 2 SPÆK-båd klassen HUGGEREN,

SPRINGERENNARHVALEN %9 44 4,6 4,5 18 8.Torpedoar 21 2 NARHVALENklassen NORDKAPEREN

Minestryger SUND- 954 -56 44 8,5 2,5 13 1.40 mm 31 4 ALSSUND,klassen GRØNSUND,

GULDBORG-SUND,VILSUND

Bevogtnings- DAPHNE- 960-64 37 6,8 2,0 20 1.40 mm 23 8 DAPHNE, DRYADEN,lartøj klassen 1x20 mm HAVFRUEN, NAJA-

Dybdebombar DEN, NEPTUN,Miner NYMFEN, RAN,

ROTA

Inspekllons- HVIDBJØR- 962 -63 72 11,5 5,0 18 1176 mm 72 4 HVIDBJØRNEN,skib NEN-k lassen Dybdebombar VÆDDEREN,

Helikopter INGOLF, FYLLALYNX

BESKYTTE- 973 -75 75 12 4,5 18,5 1.76 mm 60 1 BESKYTTERENREN Helikopter

LYNX

Inspektlons- MAAGEN-klas. 960 27 7 3,0 10 2.20 mm 14 2 MAAGEN,MAlLEMUKKENkuller AGDlEK-klas. 973 31,4 7,7 5,8 12 2.20 mm 14 3 AGDLEK, AGPA, TULUGAQ

Orlogskuller BARSØ- 969 25,5 6,0 3,0 11 2.20 mm 9 9 BARSØ, DREJØ,klassen Miner FARØ, LÆSØ, ROM-

Sø , RØMØ, SAMSØ,THURØ, VEJRØ I

Bevogtn ings - BOTVED (stor) 975 13,3 4,5 1,2 1.masklngav . 5 2 Y375, Y376 Ibåd

1.mask lngev . 4 3 Y377, Y378, Y379 lBOTVED (lilia) 975 9,8 3,3 0,9

11

Type Benævnelse Bygge· ængde Bredde Dybg. Fart Armering Besæt- Antal Enhederår m m m knob ning al klassen

Tanksk ib RIMFAXE-klas. 945 53 10,0 4,0 I l 1>20 mm 13 2 RIMFAXE, SKINFAXE

Trans~ . lartoj SLEIPNER 26 6,5 2,0 8 6 1 SLEIPNER

Kongeskib DANNEBROG 931 75 IO 3,7 14 55 1 DANNEBROG

Helikopter LYNX 979-81 Kropslængde : 15,2 m (med rotor og hale 2 8 5 -134,5-142,

sz:» foldet: 10,6 ml , rotordiameter: 12,8 m, 5 -170, 5-175,

1411' hojde : 3,6 m, operativ fuldvægt: 4300 kg 5-181,5-187maximal fart : 140 knob . 5-191,5-196

,

Forsvarets materielFlyvevåbnet

Bevæbning

Kampfly

Udfases ullimo apru 1986

F-16 1980 3 General Jagerbomber 2200 lx20 mm,Dynamics bomber og(amerikansk) rakeller

RF-35 1970 1 SAAB Rekognosce - 2200 6 kamera stationerDraken (svensk) ringsfly 2x30 mm bomber

og rakeler

F-35 1970 l SAAB Jagerbomber 2200 2x30 mmDraken (svensk) bomber og

rakeller

F-l04 G 1964 l Lockheed Altvejrsjager 2340 lx20 mmSterl ighter" (amerikansk) bomber og

rakeller.•a12

Transportfly m.m.C 130 1975 Lockheed Transportfly 620Hercules (amerikansk)

GUI 1981 Gulfstream Fiskeri- 950Gullstream American inspektion

(amerikansk)

T-17 1975 5MB Skolefly m.v. 250(svensk )

Helikoptere

Raketter

Bevæbning

Type AnskaffeI - Antai Anvendelse Rækkeviddesesår eskadrill km

Hawk 1965 4 mod fly 401983 4 i lav og middel hojde1985 61986 8

HærenhelikoptereType AnskaffeI- Antai Fabrikat Anvendelse Max. Bevæbning

sesår eskadriU hastighed(kmIt)

Hughes 1971 Hughes Observa- 230100l Co. uens-(amerikansk) heli kopter

13

14

Forsvarets materielHærenBenævnelse Aktionsradius Besæt- Max. Bevæbning Slige- Vade-

Ining hastighed evne evne

Terræn Vej (kmII)

Kampvogn 50·140 I 100-270 4 34 hB4 mm 30" 1,4 m(Cenlurion) eller

hl05 mmSpecielt udstyrede kampvogne (Centurian) 1.12,7 mmmed dozer, bjergningsvogn med spil. 1x7,62 mm

Kampvogn 200 400 4 65 1.105 mm 30" 2,25 mLeopard (A1) 2.7,62 mm

Kampvogn 250-450 4 72 1.76 mm 30" 1,Om(M 41) 2.7,62 mm

Pansret mand- 320-400 13 65 1,'2,7 mm 30" Amfibiskskabsvogn (M 113)

Specielt udstyrede pansrede mandskabsvogne : Med morter Bl mm, med dozer,med pejleradar Green Archer. mekanlkervogn med kran.

Selvkorende 355 6 56 h155 mm 30" 1,0mhaubits (M 109) 1x12,7mm

Pansrel kranvogn 965 3 55 "'2,7 mm 30" 1.0m(M 57B)

Hjemmeværnets materiel

Benævnelse Kaliber Største Gennembryd- Antal skudskudafstand ningsevne pr. minut

panserstål

Ud over alm .håndvåben:Maskingevær 1.1/62 7.62 mm 600-1000 m 1200

Panserværnsraket1.172 66 mm 250 m 30 cm

Dysekanon 1.1/65og 84 mm 500 m 40 cmCarl-Gustar 1.1/79 84 mm 700 m 40 cm

Benævnelse Antal Bemand ing Bevæbnong Opgaver

Hjemmeværnskuller 37 9-12 Alm. håndvåben og Farvandsovervågning,Maskingevær 1.1/62 anlobskontrol,

sørednlngs~eneste

Lu"meldeposl ca . 385 7 Alm, håndvåben Observatlon at lavt -gående Ily. ABC-varsling m.v.

Lavvarslongscentral 6 ca. 30 Alm. håndvåben Fly- og ABC-varsling

15

16

Forsvarets faste personel 1985

Hæren Søværnet Flyvevåbnet I alt Hjemme- Clvi ieværnet

Officerer- 3013 1204 1269 5486 373'"Sergenlgruppen" 2531 860 1835 5226Konstabelgruppen 5436 2515 2638 10589

10980 4579 5742 21301 9234····

lnel. musikere I !orsvarel."Incl. kadener på officersskolerne.

'''Herudover har Hjemmeværnet 15.998 frivillige befalingsmænd fordelt således:4.297 officerer, 2.309 oversergenter og 9.392 sergenter og korporaler.

....Inel. Lærllnge/Praklikanter (384).

Forsvarets værnepligtige personel 1985

Hæren Søværnet Flyvevåbnet I alt

OHicerer 154 57 33 244Sergentgruppen 736 26 70 832Menige 4588 773 851 6212Konstabelelever 136 210 130' 476

5614 1066 1084 7764

·Incl. 13 Ityverelever .

Ikke-tjenstgørende officerer af reserven 1985

::I:SIca~(J)

C­m(J)-Q)~Q.mar

HÆREN pAI TJENESTE FULD STYRKE HJEMSENDTE

I11111111• 111111111111I •~IIII ..

7000 13500 6500 SUPPLE·STAENDE STYRKE DÆKNINGSSTYRKE MENTSSTYRKE

1111 111111111 1111111114000

111111111 111111111UDDANNELSES-STYRKE

III111Ilt•111I1111I111111111 11111111111111 1111140.500 40500FELTHÆRENSRESERVE

III111Ilt 111I1111I111111111 111I1I1II18.000 18000LOKALFORSVAR

I ALT 72 000

~

-...j

Cl:>

1000 mand

~Land Hær Flåde Flyvevåben Anslåedereserver C"

Sovjetunionen- 1.995,0 480,0 570,0 5.400,0;:,

Bulgarien 105,0 8,5 35,0 795,0 ~Czekoslovak let 145,0 - 58,0 575,0 (1)Polen 210 ,0 19,0 90,0 501,0Rumænien 150,0 7,5 32,0 565,0

~Ungarn 84,0 0,7 22,0 135,0Østtyskland (DDR) 120,0 15,0 39,0 650,0 ~

"USA" 780,6 568,8 603,9 1.212,3 (1)Belgien 67,2 4,6 19,8 178,5 ~

Canada- 21,0 5,5 15,3 24,7 ...I.Danmerk 17,0 5,7 6,9 162,2" CDEngland 163,0 70,6 93,5 294,4 00Frankrig- 300,0 67,7 96,6 393,0 UlGrækenland 158,0 19,5 24,0 404,0Holland 67,0 16,7 16,8 176,3Italien 270,0 44,5 70,6 799,0Luxembourg 0,7 - - -Norge 20,0 7,6 9,4 320,0"Portugal 45,7 13,9 13,4 173,0Spanien 230,0 57,0 33,0 1.085,0Tyrkiet 520,0 55,0 55,0 936,0Vesttyskland (BRO) 335,6 36,2 106,0 770,0

Finland 30,9 2.7 2,9 700,0Schweiz 20,0 (inel . hærtal) 625,0Sverige 47,0 9,7 9,0 735,0Østr i9 50,0 - 4,7 170,0

Israel 104,0 10,0 28,0 370,0Iran 500,0 20,0 35,0 350,0Iraq 475,0 5,0 40,0 75,0Egypten 320,0 20,0 105,0 380,0Syrien 270,0 2,5 70,0 272,5Indien 1.100,0 47,0 113,0 200,0Japan 155,0 44,0 44,0 43,6Kina 2.973,0 350,0 490,0 5.377,0

-Væbnede styrker I alt Sovjetun ionen 5.300,0USA 2.151,6Canada 83,0Frankrig 476,6

"Inel. Hjemmeværnet

Kilde : liSS -Tne Mllltary Balance-1985/86 .

Kvinder i forsvaretIngen kvindelig værnepligtKVinder er ikke omfeltet af den almindelige værnepligt i Dan­mark . men kvinder kan på fmillog basislegne konlraklom mi­litær tjeneste i Forsvaret.Kontraktansat militært personal kaldes stampersonel; de eropdell i konstabelgruppen. som omlaller personellel på ma­nuelt niveau, og sergentgruppen, som er forere /ledere fordelte personel.Udover stampersonellet findes der i torsvaret ollicersperso­neltet. hvor kvinder kan indgå.Værnepligtsstyrken. hvor kvinder ikke kan indgå. og hjem­meværnet er ikke medtaget i beskrivelsen.

TjenesteområderBåde i hæren. soværnet og flyvevåbnet har kvinder i en år­række værel anvendl i militære funktioner af administrativ artog som kore re af forskellige koretojer saml inden for signal­ljenesten. radarovervågning m.v. Men nu er forsogsord­ninger. som forsl endeligt afslultesi 1987. påbegyndt i alle Ireværn. I forbindelse med disse forsogsordninger kan kvinder iet begrænset antal forrette tjeneste praktisk taget inden foralle tjenesteområder i forsvare l: i kampvogne. i panserinfan­terlet. i artilleriet. på soværnets skibe, illyvevåbnets rakete­skadriller m.v. (men ikke som pilot) .Resultatet af forsøgsordningerne vil senere vise, om kvinderefter 1987 kan anvendes uden begrænsninger i det militæreforsvar.

AnsættelsesvilkårKvindeligt stampersonel er ansel på samme kontrakler somderes mandlige kolleger. Kontrakten omlaller tjenesle indtil

35. år ; herunder opllenes rellol at gennem fore civil uddan­nelse i kontraktperioden efter bestemte regler. Denne kon­trakt kan i nogle lilfælde aflDses a' en kontraki om tjenesteIndtil del 45. eller 60. år .De a' stampersonellets sergentgruppe. der optages på oggennemfDrer Dfficeruddannelsen. bliver udnævnte III office ­rer og dermed tjenestemandsansat.

Uddannelse og tjenesteSlampersonellets uddannelse. der er heil den samme tormænd og kvinder, omfatte r indtil 5 måneders militær grund­uddannelse. Derefter overfores stampersonellet til de enhe­der. hvor de skal forrette Ijeneste. og her fortsætter uddan­nelsen i yderligere indtil 1 12. for de pågældende er bredt an­vendelige i enheden.De. der er egnede og Dnsker det. kan optages på sergentsko­le. Efter gennemgang af denne udnævnes de til sergenier.hvorefte der er mulighed tor, hvis man er egnet. at blive p,pta­get på officersskole for efter denne uddennelse (ca . 2 /2 år)al forlsælte som officer.Kvinderne i enhederne og på skolerne er helt og holdent un­derkastet de samme vilkår som mænd . De er uniformeret påsamme måde, med få undlageiser i undermundering. bærersamme udrustning og våben, og bestrider samme funktionersom mænd.

AvancementAvancementsvolkårene er som for mænd. og der findes i dagkvindelogt personel af alte grader inden for stampersonelletog for oHicerers vedkommende til og med kaptajn.

19

20

Strategiske styrker

USA Sovlel storbntenmen Frankrig Kina

Landb..erede raketterLangdistance:(8500-15000 km) 1026 888' 2

Mellemdistance:(1100-7400 km) 112 543 18 114

Kortdlslance:(Op til 1000 km) 180 ca . 1500

Skibsbaserede raketterNATO: 2500-7400 kmSOVJET: 1400-9100 km 712 979 64 80 12

RyTunge langd,stancebombe Ily 180 125

Mellemdistancejagerbombefly 56 795 120

Kolde: -The M'lItary Batance- 1985/86

, Antallet al 55-18,55-19, SS-X-24 og 55-X-25 er ikke opgivet.

Det europæiskekonventionelle styrke­forhold mellem NATOog Warszawapagten

A. Personel, Hærstyrker:Område NATO WAPA

Nordregionen ca. 80.000 ca. 1.318.000'Centralregionen ca. 810.000(-Frankrig)

Sydreg,onen ca. 1.180.000 ca. 729.000"

Forstærknonger. reserve - og hJemmeværnsenheder m.v.er ikke indeholdt I disse tal.

B, KampvogneOmråde NATO WAPA

Nordregionen ca . 500 ca. 32.100Cenlralregionen ca. 7.100(-Frankrig)

Sydregionen ca. 7.000 ca. 18.400

'Omfatter TJekkoslovakiet, Polen, DDR samt USSR styrkeri Central- og østeuropa samt baltiske, belorusslske ogLeningrad mlhtærdistrikter.

"Omfatter Bulgarien, Rumænien, Ungarn samt USSR styr­ker I dele af sydlige region samt karpatlske, Klev ogOdessa mililærd.slrikter .

C, RyOmråde Type NATO WAPA

Nordreglonen Jager -bombere 247'Luft-forsvarsfly 47Rekognosceringsfly 63'

Centralregionen Jager-bombere 1200 "00]Luflforsvarsfly 375 1800Rekognosceringsfly 95 550

Sydregionen Jager-bombere 572 400Luftforsva rsfly 231 1000Rekognosceringsfly 86 200

German Naval Air Arm og de tyske flystyrker stationeret I

Slesvig -Holsten indgår i disse tal

D. Rådeenheder i østersøenNATO=Danske og vest1yske skibe

Område NATO WAPA

Krydsere og krydsere med missiler O 3

Jagere og jagere med missiler 7 25

Fregatter og eskorte skibe 19 70

Torpedo- og miss illartojer 56 150

PatrulJefartojer 8 100'

Mlnefartojer 70 225

Landgangsskibe (oncl. luftpudefartojer) 22 85"

Undervandsbåde 28 50

Undervandsbåde med missiler O 10

'Excl. ca. 100 mindre fartoler::~.c;J: .~.a . 4?~ond~ faroje~ .

21

NATO's civile og militære struktur

°NAEW-styrken får også opgave r af SACLANT og CINCHAN.

Det nordatlantiske Råd IIForsvarsplanlægnlngskomileen)Generalsekretær I

Ir r for I Den internationale Stab I

Itntormauon

~M"itærkomiteen

og kulturelleDen mtemanonate militære Stabanliggender

I II Det civile~budget øverst-

øverst- kommanderende

I Det mililære~

kommanderende Allierede Chefen for Den canadisk-AIlierede styrker Allierede amer ikanskebudget styrker I Europa styrker regionale

i Atlanterhav . - (SACEUR) I kanalområdet planlægnings-rKoordineringen ,~ området ved hoved- (CINCHAN) gruppeaf det europærske ISACLANT) kvarteret i Belgien

lullrum (SHAPE)

r - - - - - - -l

I NATO-~olie -ledninger I

I Chefen for Chefen for Chefen for Chefen for Chefen lor

I Mllja- r Allierede Allierede Altierede Slor - AMFI styrker styrker styrker butann lensforskning (SACEUR'sI i Nordeuropa I Central - i Sydeuropa lullstyrker MOBILEIChefen for NATO's ~(CINC- europa (CINC- (CINC- STYRKE)NORTH) ICINCENT) SOUTH) UKAIR)

lull bårne varsllngs-

Logistik

Forsvars­analyse

Komi!

Politiskeanliggender

Nukleareforsvars­

anliggender

Økonomiskeanliggender

Videnskabeligeanliggender

Infrastruktur

Planlægning afci.vill beredskabog civilforsvar

22

Atlantpagtens kommandosystem

COM­NAVBALTAP

ACE MOBILEFORCE

CANADA - USReg. Plann. Grp.

Britisk general

Dansk general eller admiral

COMAIRBALTAP

Det nordatlantiske Råd

COMLAND­. ZEALAND

Nordregionen. Norge , Dan­mark, SleSVIg-Holsten

Enhedskommandoen for den ...---.,..-...L ---,sydlige del af Nordregionen

SACLANT

CINCUKAIR

COM­LANDJUT

Allierede landstyrkerI Jylland Fyn, Sles ­vig-Holsten. Danskeller tysk general.

~~

Landstyrkerne påden Sjællandske

ogruppe og på Born­holm . Dansk general

~

Allierede flystyrker.Dansk eller tysk

~~~

Allierede flåde ­styrker. Dansk eller

~~~Danske

hær­styrker.Dansk

general.

Tyskehær­

styrker.Tysk

general.

Danskehær­

styrker.

Danskef1y­

styrker.Dansk

general.

Tyskefly­

styrker.Tysk

general .

Danskeflåde­

styrker.Dansk

admiral.

Tyskeflåde­

styrkerTysk

admiral

24

Forsvarsudgifter og nationaløkonomi

Forsvarsudgifter Forsvarsudgifter Forsvarsudgifter j pet.af bruttonanonat-moll. US$ pr. indb US$ produktet

1982 1984 1982 1984 1984

WARSZAWAPAGTEN: Vurderes af mangeSovjetunionen ukendt ukendt ukendt ukendt til mellem 12 og 17Bulgarien 1.287 1.365 141 152 3,7-5,1Czekoslovakiet 3.774 4.171 246 267 2,7-5,5Polen 6.234 5.911 172 157 3,3-6,2Rumæmen 1.397 1.345 62 57 1.1-1 ,6Ungarn 1.318 1.942 123 180 2,9-8 ,3Østtyskland (DDR) 7.312 7.710 434 459 4,3-8,6

NATO:USA 196.345 258200 846 1.078 7,1Bel9ien 2.892 2.500 294 253 3,2Canada 6.182 7.027 251 279 2,1Danmark 1.400 1.310 274 254 2,4England 24.296 21.995 436 393 5,5Frankrig 22.522 20.113 415 365 4,1Grækenland 2.639 2.204 270 214 6,7Holland 4.464 3.976 312 274 3,2Italien 9.090 9.929 162 173 2,9Luxembourg 41 40 115 108 1,2Norge 1.698 1.555 413 375 2,8Portugal 803 629 80 61 3,2Spanien 4.529 3.862 119 98 2,4Tyrkiet 2.755 2.190 59 44 4,5Vesttyskland 28.453 20.430 462 334 3,3

Forsvarsudgifter og nationaløkonomi

Forsvarsudgifter Forsvarsudqifter ForsvarsudgIfter I pet.

mlll . US$ pr. indb . US$ af bruUonalional-produktet

1982 1984 1982 1984 1984

(fortsat) :

ANDRE LANDE:Finland 862 753 179 156 1,5Svenge 3156 2676 379 321 2,7Schweiz 2.036 1958 314 301 2,2JugoslavIen 3.003 1.599 132 69 3,6Israel 6879 5.798 1.711 1.348 24,8Jordan 462 533 132 201 13,4Syrien 2.474 3.210 256 292 15,7Iran 15.393 17.196 383 400 14,0Iraq 8.127 13.831 580 922 ca. 49,5Saudi ArabIen 27.062 22687 2796 ca 2062 20,9Egypten 2.495 3.786 56 78 ca. 11,2Sydafrika 2.676 2.434 86 84 3,1lndren 5.556 6907 8 9 ca. 3,5Japan 10.361 12.018 87 99 ca. 1,0Kina 9.464 ca 7,790 9 7 ca. 2,5Thailand 1.822 1.712 38 33 3,9

Kilde : liSS -The Mlhlary Balance- 1985/8625

26

NATO-pagten i uddrag(Washington, 4. april 1949).

Forord:Deltagerne i denne traktat bekræfter på nyderes tillid til formålene og grundsæt­ningerne i De forenede Nationers pagt ogderes ønske om at leve i fred med alle natio­ner og alle regeringer.De er fast besluttede på at sikre deres folksfrihed, fælles traditioner og kultur hvilendepå demokratiets og den personlige frihedsgrundsætninger og på lov og ret.Deres stræben er at fremme stabilitet ogvelfærd i det nordatlantiske område.

De er besluttede på at forene deres kræftertil kollektivt forsvar og til bevarelse af fred ogsikkerhed .i overensstemmelse hermed er de blevetenige om nedenstående NordatlantiskeTraktat:

ArtikelS:

Deltagerne er enige om, at et væbnet an­greb mod en eller flere af dem i Europa ellerNordamerika, skal betragtes som et angrebmod dem alle, og de er følgelig enige om, athvis et sådant væbnet angreb finder sted,

(lortsat)

skal hver af dem under udøvelse af retten tilindividuelt eller kollektivt selvforsvar, somer anerkendt ved artikel 51 i De forenedeNationers pagt, bistå den eller de såledesangrebne deltagerlande ved straks, hver forsig og i forståelse med de øvrige deltager­lande, at tage sådanne skridt, derunder an­vendelse af væbnet magt, som hver af demanser for nødvendige, for at genoprette ogopretholde det nordatlantiske områdes sik­kerhed. Ethvert sådant væbnet angreb ogalle som følge deraf trufne forholdsreglerskal uopholdeligt indberettes til Sikker­hedsrådet. Sådanne forholdsregler skalbringes til ophør, når Sikkerhedsrådet hartruffet de til genoprettelse og opretholdelseaf den mellemfolkelige fred og sikkerhedfornødne forholdsregler.

Artikel 6:

Ved et væbnet angreb i artikel 5's forstandpå en eller flere af deltagerne forstås etvæbnet angreb- på en hvilken som helst af deltagernes

territorium i Europa eller Nordamerika,på tyrkisk territorium eller på sådanneøer,

som er underlagt nogen deltagers stats­myndighed i det nordatlantiske områdenord for Krebsens Vendekreds;

- på en hvilken som helst af deltagernesstyrker, fartøjer eller flyvemaskiner, nårdisse befinder sig i eller over disse terri­torier eller i noget andet område i Euro­pa, hvor nogen af deltagernes besættel­sesstyrker var stationeret på det tids­punkt, hvor traktaten trådte i kraft eller iMiddelhavsområdet eller i det nordatlan­tiske område nord for Krebsens Vende­kreds.

Artikel 13:Efter at traktaten har været i kraft i 20 år kanethvert deltagerland ophøre med at væredeltager et år efter, at det har opsagt trakta­ten ved meddelelse til Amerikas forenedeStaters regering, som vil underrette de an­dre deltagende landes regeringer om depo­neringen af hver enkelt opsigelse.

27

Fra session til indkaldelseNedennævnte tal omfatter sessionsperioden 111-31/12 1984 og den dertil svarende normaleindkaldelsesperiode 1/1-31/12 1985.

67.185

45.38642.600

33.984

21.799 22.012

11.9728.616

2.786

28 2 3 4 5 6 7 8 9

1. SessionsmandskabCa. 70% af sessionsmandskabet består afværnepligtige fra vedkommende fødsels­årgang og ca. 30% fra ældre årgange.

6. Uegnede til værnepligtstjeneste.20,2% af de endeligt sessionsbehandlede.

7. Til rådighed til indkaldelse.

2. Bevilget udsættelse eller udeblevet.

3. Mødt på session.

4. Skal møde på ny session.Værnepligtige, der bl.a.:- lider af svaghed eller sygdom, der anta­

ges at kunne helbredes.- ikke har fremskaffet bevis for påstået eI­

ler af sessionen formodet svaghed ellersygdom.

5. Endeligt sessionsbehandlede.

8. Indkaldte.Indkaldte til forsvaret incl.værnepligtige konstabeleelever. ..Indkaldte til civilforsvarskorpset ..Indkaldte militærnægtere til11 måneders tjeneste .Indkaldte til det kommunalecivilforsvar .Indkaldte militærnægtere til11 ugers tjeneste .Udsendte til bistandsarbejdei udviklingslandene .

9. Fritaget for værnepligtstjeneste(frinumre).

8.9151.060

180

1.780

36

111.972

29

30

Tjenestetidens længde (korteste og længste) i måneder

5 10 15 20 25 30 35 40 45 50

Belgien -Bulgarien - -Canada I ~ ~ l E n ICzekoslovak iet - -DanmarkEgypten

Hl~ 1 ~c ~1 neplEngland tFinland -Frankr igGrækenlandHollandIsraal ( i )Italien -JugoslavienNorgePolen -Portugal -Rumænien d oSchweiz i!1 rSpanienSovjet -Sverige -SyrienTyrkielUngarn -USA I n l~c tVesttyskland (BRO)ØstrigØsttyskland (DDR) - -

Kllda . IISS -The MII.tary Balance-198S/8G.

Styrkeforhold af militære enheder

b gælder styrkerne I Østeuropa, andre divisioner har færreI Sovjet og Kina bruges betegnelsen regiment

c Infanteridivisiond brigaden er genindført, men den primære kampformation er fortsat det forstærkede regiment/den forstærkede bataljon.

Divisionen bliver på 11.500 ved mobilisering.e styrketal justeres løbende.

Kilde: liS -The Mllltary Balance-1985/B6.

Division Brigade Eskadrill.

pansret mekaniseret luftbåren pansret mekaniseret jagerfly

Pers. Kampv. Pers. Kampv. Pers. Pers. Kampv. Pers. Kampv.

USA 18300 324 18.500 216 16.800 4.500 108 4.800 54 18-24Sovjet 10.500 322a 12.500 271a 7.000 1.300b 95b 2.300b 40b 12-15

~:~~britannlend9.200 300 12.70OC 30C 9.000 1.200b 90b 2.000 - 9-108.500 122 - - - - - - - B-15

Tyskland (BRO) 17.000 300 17.500 250 8-9.000 4.500e 110 5.000e 54 15-21Indien 15.000 200 17.5OOC - - 6.000 150 4.500 - 12-20Israel - - - - - 3.500 80-100 3500 36-40 15-20Egypten 11.000 300 12.000 190 - 3.500 96 3.500 36 10-12

• . .

31

32

Dansk militært personels tjeneste i FN

Cypern 1964ca . 18.000

Det er politisk besluttet, at Danmark allere­de i fredstid skal opstille eller have forbe­redt opstilling af FN-styrker og observatør­hold samt være rede til at udsende disse i etomfang, der aftales mellem FN og den dan­ske regering.I praksis opstilles en dansk FN-bered­skabsstyrke, og en del af denne er allerede ifunktion på Cypern. Siden 1964 har endansk FN-styrke i samarbejde med militær­og politistyrker fra andre lande bestræbt sigpå at holde de stridende parter. Cypernsgræske og tyrkiske befolkningselementer,adskilte .Også i den første internationalt sammensat­te FN-styrke, der etableredes, var danskforsvar repræsenteret. Detvar i 1956, da dersendtes FN-soldater til Gaza som stødpudemellem Israel og Ægypten. Styrken blev påægyptisk forlangende trukket tilbage umid­delbart før seks dages-krigen i 1967. Denhidtil største FN-operation var omkring dentidligere belgiske koloni Congos selvstæn­dighed i 1960. I fire år deltog danske solda­ter i løsningen af en række faglige opgaversom militærpolititjeneste, lægetjeneste, for­synings- og transporttjeneste.

Danmark har desuden udsendt officerersom observatører til brændpunkter verdenover. I alt har over 30.000 danske soldaterforrettet FN-tjeneste. I øjeblikket (1985) harDanmark udsendt 367 befalingsmænd ogmenige til FN-tjeneste således: På Cypern349 befalingsmænd og menige, i Mellem­østen12 officerer og i Indien/Pakistan 6 offi­cerer som observatører.

33

34

Er De for eller imod, at Danmark deltager i Atlantpagten?

for imod ved i alt for imod ved i alt'Ib 'Ib Ikke 'Ib 'Ib 'Ib ikke 'Ib

'Ib 'Ib

marts 1949 47 26 27 100 juni 1966 41 17 42 100september 1950 53 26 21 100 januar 1967 42 14 44 100aprlt 1951 49 27 24 100 oktober 1967 47 14 39 100marts 1952 50 28 22 100 juni 1968 39 20 41 100oktober 1952 44 28 28 100 aug. I sepl. 1968 54 16 30 100februar 1953 49 23 28 100 aprlt 1969 53 13 34 100august 1953 48 25 27 100 september 1969 45 13 42 100aprlt 1954 39 25 36 100 oktober 1970 52 15 33 100august 1954 47 24 29 100 marts 1972 50 22 38 100december 1955 47 24 29 100 november 1972 45 18 37 100august 1957 54 19 27 100 november 1973 49 25 26 100november 1957 67 15 18 100 marts 1974 52 19 29 100marts 1958 55 18 27 100 maj 1975 51 22 27 100februar 1959 42 15 43 100 juni 1976 49 17 34 100juni 1959 44 6 50 100 august 1977 52 26 22 100februar 1960 33 11 56 100 oktober 1978 57 21 22 100juli 1960 41 11 48 100 august 1979 55 19 26 100januar 1961 49 11 40 100 juni 1980 58 18 24 100august 1961 58 9 33 100 november 1981 59 18 23 100marts 1962 47 10 43 100 Juni 1983 69 15 16 100november 1962 50 12 38 100 aprlt 1984 55 20 25 100juni 1963 50 11 39 100 december 1984 56 19 25 100juni 1964 49 13 38 100 april 1985 61 17 22 100april 1965 45 19 36 100november 1965 41 13 46 100

Våbenhjælpen til det danske forsvarSiden Danmarks tilslutning til Den nordatlantiske Traktat (NATO) har det danske forsvar modta­get omfattende forsvarsmæssige hjælpeydelser fra De forenede Stater og Canada.Den største del af våbenhjælpen blev ydet j tiåret efter 1949. Den sidste større materielleveran­ce, hvorom der blev givet tilsagn i 1962, var i øvrigt betinget af, at der i perioden 1962-1964 be­vilgedes 375 mill.kr. til ekstraordinære, nationale materielanskaffeiser.Til ale tre værn er desuden ydet uddannelseshjælp i form af kurser, hvoraf særligt kan fremhæ­ves pilotuddannelsen i såvel De forenede Stater som Canada.

Hærenfik bl.a. håndvåben, skyts,ammunition, raketter, hjul­køretøjer, kampvogne,ingeniørmaskiner og sig­nalmateriel, omfattendebl.a.:-ca. 60.000 geværer og

maskingeværer.-ca. 400 luftværns­

kanoner .-ca. 360 habitsere og

kanoner.-ca. 330 kampvogne.-4 HONEST JOHN

raketbatterier.-ca. 6.500 hjulkøretøjer.- ca. 6.100 større og

mindre radiostationer.

Søværnetfik bl.a. skibsmateriel, mi­ner, dybdebomber, skytssamt radar- og radiomate­rlel, omfattende bl.a.:-1 fregat.-4 minelæggere.- 4 korvetter.-9 motortorpedobåde.- 1Ominestrygere.- 4 bevogtningsfartøjer.

Flyvevåbnetfik bl.a. f1y- og rakatmate­riel, jord udstyr, radio- ogradarmateriel samt diver­se hjulkøretøjer, omfatten­de bl.a.:-244 jagerfly af typen F84

Thunderjet.- 60 jagerfly af typen F86

Sabre.- 58 jagerfly af typen F100

Super Sabre.- 29 jagerfly af typen F104

Starfighter.-4 NIKE raketbatterier.- 4 HAWK rakatbatterier.

35

36

De vigtigste militære telefonerForsvarsministeriet: 01 -11 6260Slotsholmsgade 10, 1218 Kbh. K.Forsvarskommandoen: 02 - 89 22 55Postbox 202, 2950 Vedbæk.ForsvaretsEfterretningstjeneste: 01-112233Elefantstok 10,Kastellet, 2100 Kbh. ø.Forsvarets Oplysnings-og Velfærdstjeneste : 01 -312511Halmtorvet 20, 1700 Kbh. V.Hjemmeværnskommandoen : 01 - 1232 10Kastellet 82, 2100 Kbh. ø .Forsvarets Bygningstjeneste: 01-134701Frederiksholms Kanal 30, 1220 Kbh. K.HÆREN:Vestre Landsdelskommando : 06 -14 38 99Postbox 63, 8100 Aarhus C.østre Landsdelskommando: 03 -613344Postbox 240, 4100 Ringsted.Bornholms Region: 03 - 95 1200SI. Almegård, Almegårds Kaserne,3700 Rønne.Jyske Divisionskommando: 05 - 9244 77Postbox 135, 7000 Fredericia.

SØVÆRNET:Søværnets operativeKommando: 06-123099Postbox 483,8100 Aarhus C.

SøværnetsMaterielkommando: 01-541313Holmen, 1433 Kbh. K.

FLYVEVABNET:Flyvertaktisk Kommando: 07 -1 O1500Kølvrå, 7470 Karup J.

FlyvevåbnetsMaterielkommando: 02 - 9795 00Postbox 130, 3500 Værløse.

BIBLIOTEKER:Det kongelige Garnisonsbibliotek: 01 -11 2233Kastellet 42, 2100 Kbh. ø .

Marinens Bibliotek: 01 - 54 73 82Overgaden oven Vandet 62B, 1415 Kbh. K.

Flyvevåbnets Bibliotek: 02 - 97 8003Jonstrupvej 286, Jonstrup,2750 Ballerup.

Engelske forkortelser vedr. kernevåben m.v.MM - Air-to-air misslie - luft-lil-luft rakat. MIRV - Multiple - mdependenUy targetable - reenlryABM - Anli·balllslic missile - anli-raket raket. vehivle - rakel med liere sprængladnonger modASM - Air-lo-surface missile - luft-til-jord raket. flere mål.ASW - Anti·submarine warfare - anli-ubåds krigs- MRBM - Medium -range balllstoc missne - mellem-

forelse . distanceraket (800-2500 km)CEP - C/rcular eror probability, belegner radius på MRV - Multiple re-entry veh.cle - rakel med liere

en cirkel indenfor hvilken mindst 50 pct. af et sprængladninger mod samme mål.våbens ladninger forventes et ramme. MT - Megaton , måleenhed svarende til spræng-

FBS - Forward-based systems, USA's fremskudte kraften af 1 million tons troty l.våbensyslemer. SAM - Surface-lo-air missile - overllade-tII-luft raket.

FOBS - FractlonaJ Orbiting Bombardment System. SLBM - Submarine-Iaunched ballistic missiie -ICBM-alfyringssystem udviklet i Sovjet, ubådsbaseret raket.holder en rakets maksimale banehøjde nede SRAM - Short-range attack missile - kortdistancepå ca. 160 km (mod normalt 1300 km). angrebsraket.

ICBM - Inler-Conlinenlal balllslic missile - inter- SRBM - Short·range ballist.c missile - kortdistancekontinental rakel (over 6500 km). raket.

IRBM - Intermediate-renge balllstic missite - mellem- SSNB - Ballistic misslie submarine - raket bærended/stanceraket (2500-6000 km). atomdrevet ubåd .

KT - Kiloton, måleenhed svarende til spræng- SSM - Surface-to-surlace missile - overflade-tII-over-kratten af 1000 tons trotyl. Ilede raket.

MARV - Manoeuvrable re-entry veh/cla - raket med SSN - Submarine, nuclear - atomdrevet ubåd .styrbar sprændladning. ULMS - Undersea long range system - undersøisk

baseret , lengtrækkende system.

37

38

Stanavforlant og Stanavforchan

- NATO-f1ådestyrker meddanskdeltagelse

STANAVFORLANTNATO's slående atlanterhavsflådestyrke -STANDINGNAVALFORCE ATLANTIC- (STANAVFORLANT) er en permanentmulllnatlonal flådestyrke , som er underlagt chefen for N....TO's atlanterhavskommando (SACLANT).Den kan betragtes som et maritimt sidestykke til NATO'sbrandkorps (ACE MOBILE FORCE (AMF) .Styrken blev oprettet i 1968 og har siden været fuldt operativog iii rådighed for NATO. En række ef NATO's medlemslandetildeler styrken skibe I perioder op til seks måneder adgangen, således at STANAVFORLANT konstant omfatter 6 til8 destroyerelfregatter. Herudover kan bl.a. el eller lieretankskibe Indgå i styrken lor kortere eller længere Ild.STANAVFORLANT's opgave er I fredsl id at opretholde et højlberedskab og at -vise flaget- over for både allierede og an­dre som en demonstration al NATO'ssolldarilet og sammen­hold.1en spændingsperiode kan styrken på grund af sit kon­stant høje beredskab deployeres til ethvert område i Nordat ­lanten. hvor den v&d sin tilstedeværelse kan virke afskræk­kende og derved bidrage fil NATO's krisestyring.Styrken deltager Inæsfen alle maritime NATO-øvelser i euro­pæiska og nordamerikanske larvande og bidreger såledestil at opbygge og bevare en høj gred af operallv professiona­lisme Inden lor NATO's flådestyrker.Både under disse øvelser og I det deglige virke udvikles ogafprøvas nye tektlske doklrfnar og procedurer. som sidenkan Indgå I NATO-publlketioner og danne basis for NATO­flådernes operellve virke.Chelen lor styrken her rang af tIotillaedmlral (Commodore)og bestrider posten et år ed gangen . Han udpeges blendt denelioner. der permanent har skibe som Indgår Istyrken, forti ·den : Caneda. England. Holland. Tyskland og USA.Danmarks bidrag til STANAVFORLANT er en fregat af PEDERSKRAM· klassen. som hvert år deltager I en periode al 2-3måneder .

Styrken har et omfattende sejlprogram og aflægger I torbin ­dalse hermed hvert år besog I en lang række NATO lande .bl.a. besøgtes Gronlend i december f983.I det årlige oveisesprogram indgår også en oveise I denskelarvande sammen med skibe Ira den tyske og danske flåde.Som el eksempel på styrkens sammensætning kan nævnes,al den I perioden oktober-december 1985 bestod af:destroyeren: ASSINIBOINE fra Canada (kommandoskib)fregatten : HERLUFTROLLE Ira Danmarkfregatten : BREMEN fra TysklandIregatten: PIETER FLORISZ fre Hollandfregatten : BATTLEAXE fra EnglandIregatten : KLAKRING fra USA

STANAVFORCHANNATO's anden stående styrke hedder -STANDING NAVALFORCE CHANNEL- (STANAVFORCHAN) som er en perma­nent multinational minerydningsstyrke. der er underlagt che­fen for NATO·kommandoen l Kanalområdet (CINCHAN).Styrken blev oprettet I MAJ1973 og består normalt el 6 mine­strygere eller mlnerydningsfartojer (-minehunters.) fra Bel­gien. Holland . Vest-Tyskland og England. Hvert år i en perio ­de el 2-4 måneder tildeles skibe Ira Danmark.Formålel med styrken er i lighed med STANAVFORLANT atdemonstrere NATO's solidaritet og sammenhold .Styrken deltager I en lang række maritime NATO-ovelser INordeuropæiske farvande og er med iii at understrege denbatydnlng. der I NATOtillægges muligheden lor effektivt etkunne Imødegå minetruslen I disse larvande, som kan bety­de afbrydelsen ef lorblndelsen til vore havne og gennem vorestræder. Samtidig medvirker STANAVFORCHAN I udviklingog afprøvning al nye principper og procedurer for strygningog rydning al larskeilIge minetyper .Fra dansk side delIager selvfølgallg mineslrygere ef SUND­klassen. men herudover også minelæggere af LINDORMEN­klassen. som kommandoskib. forsyningsskib og minelæg­ger.

LOUISETRYK AIS GREVE

Indhold

'suwa ~n ..

223456II9

10121315161616171819202121222324262113031323435363738