24 TIMER MED BLACKBERRYEntrepriseleder Claus Piet Høyer har en BlackBerry 7290. Læs, hvad han bruger den til

EN GOD INVESTERINGMobil løsning sparer en time om ugen per medarbejder hos Årstiderne Arkitekter

TEMA: DE NYE KRIMINELLEIt-kriminalitet er blevet big business

MOBILTESTERNES VALGFem redaktører på it-medier viser deres mobiltelefon

MAGASINET OM KOMMUNIKATIONSLØSNINGER TIL ERHVERVSLIVET JANUAR 2008

TDC KONKURRENCEVIND EN NOKIA E51

BLOGS SET FRA BUNDLINJENKan det betale sig?

INTERNET MED 180 I TIMENGå online i toget med TDC Hotspot

TDC BUSINESS JANUAR 2008 - TDC’S MAGASIN TIL ERHVERVSKUNDER Udgiver: TDC Business Nordic, Slet Parkvej 1-5, 8310 Tranbjerg J, tlf. 80 80 80 90 tdc.dk/erhverv – tdc-business@tdc.dkAnsvarshavende redaktør: Jesper Fjeldsted ChristiansenProduktion: Aller Client PublishingArt direction: Aller Client Publishing Tryk: Colorprint A/SIndhold: KontrabandeFoto: Tuala Hjarnøe, Trine Bukh, Kristian Granquist, Henrik Clifford, Getty-imagesSkribenter: Stine Carsten Kendal, Sune Aagaard, Stine Bjerre Herdel, Birgitte Raben, Henrik Norskilde, Pernille RypeOplag TDC Business udkommer tre gange om året til adresserede modtagere i et oplag på 45.000 eksemplarerISSN-nr. 1603-2179 Annoncesalg: Jungersted Media, tlf. 33 22 20 20

Udgiver tager forbehold for trykfejl og prisændringer. Citater fra TDC Business skal have tydelig kildeangivelse. Længere uddrag og gengivelse af artikler og illustrationer kun med udgivers skriftlige tilladelse.

ULVEN ER DERUDEKære læser af TDC BusinessVi er ikke ude på at lave en skræmmekampagne. Ulven kommer ikke nødvendigvis, men den er derude. It-kriminalitet er en reel trussel mod danske virksomheder. Politiet gennemtrawlede forrige år næsten syv gange så meget data i deres efterforskning af it-kriminalitet, som man finder på verdens største bibliotek. Og det fylder ellers flere end 800 hyldekilometer - svarende til en køretur fra Tønder til Skagen og tilbage igen. I magasinets tema rammer en ekspert sømmet lige på hovedet med følgende sammenligning: Virksomheder, der konstant er online og det på flere platforme, svarer til en fodgænger, der opholder sig i trafikken dagen lang. I begge tilfælde medfører det en større risiko for at blive ramt.Kriminelle med it-våben i arsenalet ved det - de læser også erhvervsmagasiner og kender alt til den udvikling, der i disse år foregår med øget mobilitet og konvergens ude i virksomhederne.Heldigvis kan vi gøre noget for at forhindre det, og det gør danske virksomheder også. Men en fortsat effektiv indsats kræver indsigt i truslerne, årsagerne, løsningerne, og i hvad man gør, når virksomhedens værste mareridt udspiller sig i virkeligheden. Det er mit håb, at artiklerne i denne udgave af TDC Business kan bidrage til den indsigt.

Klaus Pedersen, koncerndirektør, TDC Business Nordic

2 TDC BUSINESS

TEMA: DE NYE KRIMINELLE

INTERNET MED 180 I TIMEN

LEDER

6

10

12

15

16

19

20

30

32

44

46

50

INDHOLD

POWERPOINT OG DIN MÅDE AT LÆRE PÅBrugt rigtigt kan PowerPoints fremme virksomhedens vidensdeling.

KNÆK DEN KVINDELIGE KODEKvinder er ikke interesserede i it, men i hvad det kan bruges til.

HIMLENS FRED ER FORBI Ny teknologi giver mulighed for at benytte mobiltelefonen på fly.

MOBILNYHEDERSeks bud på nogle af sæsonens lækreste modeller.

IT-VANER I TAL Amerikanere er afhængige af internettet. Læs blandt andet hvor mange.

TEMA: DE NYE KRIMINELLEDe er professionelle, de er profitori-enterede, og de angriber på tværs af landegrænser. Truslen fra it-krimi-nelle er større end nogensinde.

MOBILTESTERNES MOBILERFem redaktører på it-medier viser deres foretrukne mobiltelefon frem.

INTERREGIONAL + INTERNET = ARBEJDSTID I HØJ FARTTDC Hotspot i DSB’s tog gør pendler-tid til effektiv arbejdstid.

KUNSTEN AT LÆRE AT LÆRECoaching er populært, men hvad skal der til, for at det fungerer?

FIBERNET SAMLER DANSKE FRAGTMÆNDEt fibernetværk på 100 Mb/s har minimeret undskyldningerne for fejl.

BLOGS SET FRA BUNDLINJENGør udfoldelserne i cyberspace under-værker, eller er det spildt arbejde?

VIND EN NOKIA E51Konkurrence – send en mail, og vind en kompakt forretningstelefon.

24 TIMER MED EN SMART TELEFONHvad skal man med en BlackBerry? Vi har fulgt en bruger gennem et døgn for at finde svaret.

4

TDC BUSINESS 3

TAG MAGTEN OVER POWERPOINTFå hjælp til at brænde igennem med dine præsentationer.

MOBILE ARKITEKTER FÅR MERE FRA HÅNDENÅrstiderne Arkitekter sparer en time om ugen per medarbejder.

18 MENS VI VENTER PÅ FOLKE-PC’EN De gode intentioner er der, men børn i udviklingslandene venter stadig.

38

42 STOR SPREDNING I BREDBÅNDSPRISER Prisen for 1 Mb/s er 30 gange højere i Tyrkiet end i Japan.

368

LOVS FRA SVINEHvorfor kan mobilen stave til mas-seødelæggelse og ikke til knus?

INDHOLD

4 TDC BUSINESS

owerPoint, det lille program med de mange bullets, har været ekstremt succesrigt. Elektroniske diasshows har invaderet møderum

og konferencelokaler verden over, men PowerPoint spænder ben for oplægsholdere hver eneste dag. Oplægsholdere, der vender ryggen til deres publikum og læser højt fra overlæssede, forvirrende slides. De går glip af de unikke muligheder, der ligger i mundtlige præsentationer, og tilhørerne sættes af. Man skal tænke sig grundigt om, før man åbner PowerPoint-programmet, siger en ekspert.”Med PowerPoint fik vi et redskab, som er let, lækkert og utroligt nemt at arbejde med. Vi bliver forført og fristet af de mange muligheder og glemmer, hvad formålet med vores oplæg er,” siger Anne Gerhardt, rådgiver i Bro Kommunikation og underviser i brugen af PowerPoint-præsentationer.

DET TALTE ORD KOMMER FØRST

Det er ikke nødvendigvis nemt at tale for en forsamling. Derfor føler mange sig fristede til at beame en præsentation op på væggen, som tilhørerne kan kigge på. Men det personlige møde mellem taler og forsamling er en unik mulighed for at få et budskab igennem. Og PowerPoint kan blive en forhindring. ”Før man åbner sin PowerPoint-præsentation, skal man sætte sig ned og tænke over sit budskab. Dernæst skal man strukturere sit oplæg. Først når man ved, hvad man vil sige, og hvordan man vil sige det, må man åbne PowerPoint,” siger Anne Gerhardt, som advarer imod at lade PowerPoint overtage rampelyset.

over PowerPoint

Endnu et møde. Endnu en konference. Endnu

en PowerPoint-præsentation. Programmet fra

Microsoft er så nemt at bruge, at oplægsholdere

har svært ved at tøjle de mange muligheder.

Resultatet er forvirrede tilhørere. Få, enkle

spilleregler kan bringe magten tilbage.

AF STINE CARSTEN KENDAL, FOTO TUALA HJARNØE

Det er en risiko, som Jens Alder, administrerende direktør i TDC, ikke udsætter sig selv for. Han benytter aldrig PowerPoint, når han for eksempel fremlægger strategier for sine medarbejdere.

”Enkle ting behøver ingen PowerPoints, dem kan man sige direkte. Desuden får man som taler hele opmærksomheden, når der ikke er noget andet at se på end taleren,” siger Jens Alder,

som finder det lettere at afgøre, om han har fanget publikums interesse, når PowerPoint ikke står i vejen. “Samtidig er der også en tendens til, at der går vokseværk i en

”Først når man ved, hvad man vil sige, og hvordan man vil sige det, må man åbne PowerPoint.”Anne Gerhardt, rådgiver i Bro Kommunikation

DEN GODE POWERPOINT-PRÆSENTATION

Tag magten

Gode råd om PowerPoint• Brug ikke dine PowerPoints som manuskript.

• Skær alt det ud, du lige så godt kan fortælle med dine egne ord.

• Brug PowerPoints til at supplere dine pointer.

• Hold dine PowerPoints enkle. Giv få informationer på hvert slide.

• Tryk på b-knappen, når du er færdig med et slide. Skærmen går i sort, og tilhørerne kan koncentrere sig om, hvad du siger. Tryk igen, når du vil vise næste slide.

• Tal ikke, mens du viser et nyt slide. I så fald konkurrerer du med dig selv, og som regel vinder budskabet på væggen.

TDC BUSINESS 5

PowerPoint-præsentation, og jeg har ikke noget imod at sende et signal om at gøre tingene enkelt og simpelt. Det betyder selvfølgelig ikke, at der er forbud mod at bruge PowerPoint. Medarbejderne skal bruge det, der fungerer bedst for dem, og for mig er det bare ganske sjældent PowerPoint,” fortæller Jens Alder.

ET STÆRKT SUPPLEMENT

Kommunikationsrådgiverne holder sig til den bløde mellemvej. Brug PowerPoint, men til det, du ikke kan fortælle lige så godt selv, lyder rådet.”Det er en uskik at starte med at skrive sit navn på en slide. Hvad man hedder, og hvad man vil med sine tilhørere, bør man fortælle dem, mens

man ser dem i øjnene,” siger Anne Gerhardt og fortsætter:”PowerPoint kan anvendes til grafer og figurer, landkort, billeder og eventuelt videoklip, der kan fortælle en kompliceret historie enkelt, eller som kan vække følelser hos målgruppen,” siger hun.Anne Gerhardts pointe bakkes op af Søren Mikkel Berg fra Rhetor, der rådgiver i taleskrivning og præsentationsteknik.”Det har en meget stærk effekt at vise billeder, grafer og videoklip i PowerPoint. Selv om billeder og følelser kan frembringes alene ved hjælp af det talte ord, så er der ingen tvivl om, at den rette brug af PowerPoint skaber både afveksling og nærvær for tilhørerne,” siger han og understreger, at det kan være en god ide at holde en pause i det talte oplæg, mens tilhørerne ser på billeder eller videoklip.

DEN GODE POWERPOINT-PRÆSENTATION

6 TDC BUSINESS

PowerPoint og din måde at lære påLektor Ole Lauridsen fra Handelshøjskolen i Århus, leder en ny enhed for læringsstile og

er en varm fortaler for brug af PowerPoint som indlæringsredskab. TDC Business spørger

ham, hvorfor og hvordan han mener, man skal bruge PowerPoint.

DEN GODE POWERPOINT-PRÆSENTATION

TDC BUSINESS 7

HVORFOR SYNES DU, POWERPOINT ER ET GODT REDSKAB?PowerPoint er et program med utroligt mange muligheder. Det er ikke svært at lave en præsentation, hvor tilhørerne virkelig lærer noget. Det handler om at tage afsæt i de læringsstile, folk har.

HVAD SKAL MAN VIDE OM LÆRING FOR AT LAVE GODE POWERPOINT-PRÆSENTATIONER?Man skal huske, at folk lærer forskelligt. Populært sagt, så lærer de analytisk tænkende bedst ved at få viden skridt for skridt, mens andre, de globale, tænker i helheder. Man skal også tage hensyn til folks sanser. Nogle lærer ved at lytte, andre ved at læse og atter andre ved at bruge deres motorik.

HVORDAN BRUGER MAN VIDEN OM LÆRINGSSTILE, NÅR MAN LAVER POWERPOINTS?Alle PowerPoint-præsentationer skal bestå af flere dele. Selve skærm-præsentationen, et handout og den personlige præsentation.

Hvis du lader dine pointer komme en for en på skærmen, tilgodeser du de analytisk tænkende, og har du på forhånd uddelt et handout, hvor alt er med, kan de globale også være med.

Samtidig skal du tænke på, at billeder, farver og layout tilgodeser de visuelle, mens dit speak under præsentationen, tempo og stemmeføring

er vigtigt for de auditive. De, der bruger deres motorik til at lære, får handoutet til at røre ved, skrible eller tegne på. Og de kan også have glæde af at skrive til i en elektronisk version af præsentationen.

HVILKE ANDRE RÅD GIVER DU POWERPOINT-BRUGERE?Man skal ikke fylde for mange informationer på et slide. En god grundregel hedder syv plus/minus to. Arbejdshukommelsen kan nemlig ikke klare mere end mellem fem og ni informationer ad gangen. En information kan være en sætning, et billede eller en farve. Er der to farver på dit slide, kan du altså maksimalt have syv andre informationer med.

Desuden er det en god ide at bruge minimum 24 i fontstørrelse og at bruge fonte uden fødder, de såkaldte sans serif-fonte, f.eks. Verdana eller Arial. Og undgå de mere komplekse skrifttyper som den ellers populære Times New Roman.

Arbejd aktivt med farver, f.eks. i baggrunden. Varme farver som gul og orange skaber opmærksomhed og et vist stressniveau, mens kolde farver som blå og violet giver ro. Det er en god ide at veksle, så opmærksomheden fastholdes.

Pamfletten Læringsstile og PowerPoint: En ny spændende indgangsvinkel, 2006, fås ved henvendelse til lektor Ole Lauridsen, Handelshøjskolen i Århus, ol@asb.dk.

DEN GODE POWERPOINT-PRÆSENTATION

AF STINE CARSTEN KENDAL

8 TDC BUSINESS

Mobile arkitekter får mere fra hånden

1985 etablerede Per Laustsen en lille tegnestue i Silkeborg. Dengang havde han nok knebet

sig i armen ved tanken om, at han 22 år senere ville udstyre 40 medarbejdere med en teknologi, der giver dem mail og kalender med på farten. Microsoft havde end ikke tænkt på at skabe Outlook i 1985, og Per Laustsen havde ikke forestillet sig, at hans virksomhed skulle blive så stor, som den er i dag. Årstiderne Arkitekter har 130 medarbejdere fordelt på hovedsædet i Silkeborg og tegnestuer i København, Oslo og Stockholm. Dermed er Årstiderne Arkitekter Danmarks tredjestørste arkitektfirma, og væksten har givet en række gazelle-priser med i bagagen. Gennem årene er også fulgt et meget større kommunikationsbehov. ”For de ledende medarbejdere består en stor del

Hvad der startede på en lille tegnestue i Silkeborg, er i dag Danmarks tredjestørste arkitektfirma med

kontorer i tre nordiske lande. Med Årstiderne Arkitekters vækst fulgte et hul i kommunikationen, som i dag

er udfyldt med store tidsbesparelser og øget kundeservice til følge.

af arbejdsdagen i at mødes med kunder, og en stor del af det arbejde foregår uden for tegnestuerne. Det var problematisk, at nøglemedarbejderne var vanskelige at få fat i og lang tid om at vende tilbage, når de modtog mails. Samtidig var det svært at koordinere hverdagen og booke møder. Det gav anledning til misforståelser og dobbeltbookninger, og kunderne fik ikke den respons og service, som de har krav på,” siger Per Klitte, it-chef i Årstiderne Arkitekter.Løsningen blev en mobil mail- og kalenderløsning med Dynamic Mobile Exchange og en sikker mobil forbindelse til virksomhedens it-systemer med Secure Mobil fra TDC. Det viste sig at være en god idé.”Vi har fra den første dag oplevet lettere og hurtigere kontakt med kunderne, og vi fik bundet virksomheden sammen på en meget bedre måde.

Vi kommer hurtigere videre, får meldt tilbage hurtigere og har samlet set en følelse af, at vi er blevet mere manøvredygtige. Systemet er let at administrere, og det er meget brugervenligt, så det er ikke nogen belastning for vores it-afdeling,” siger Per Klitte.

BESKED MED DET SAMME

Årstiderne Arkitekter overvejer, ifølge Per Klitte, om det på længere sigt vil være en gevinst at koble samtlige medarbejdere op på den nye, mobile løsning og på den måde øge fleksibilitet i hele organisationen. Konstruktør og tegnestueleder Poul Østerby oplever primært gevinsterne ved den nye løsning i form af bedre service over for kunderne. ”Før havde vi det problem, når vi var ude af huset,

AF SUNE AAGAARD, FOTO HENRIK CLIFFORD

MOBILITET

TDC BUSINESS 9

at hvis kunderne ringede og ville booke et møde, skulle vi først lægge på og så ringe til kontoret og tjekke, om vi havde tid, eller få kunden til at ringe til kontoret. Nu tjekker jeg min konstant opdaterede kalender på min telefon og giver besked om, hvad der passer, med det samme,” siger Poul Østerby.Årstiderne Arkitekter har travlt, ofte endog rigtig travlt. Det er derfor en vigtig sidegevinst ved den nye løsning, at den simpelthen sparer tid. Tidligere var det en stressfaktor, når de omkringfarende medarbejdere kom tilbage til kontoret, at de skulle bruge lang tid på at svare på mails som det første.”Nu svarer jeg på mails mellem mine møder, hvis jeg lige har en pause på 10 minutter. Det betyder, at jeg slipper for at bruge en halv time, når jeg kommer tilbage til kontoret, og den halve time kan jeg faktisk godt bruge på noget bedre,” siger Poul Østerby og fremhæver endnu en gevinst:”Systemet har aldrig været nede.”

Sammen med TDC har Årstiderne Arkitekter

regnet sig frem til, at de på grund af den nye

løsning sparer en arbejdstime om ugen per

medarbejder, fordi arbejdsprocesserne bliver

mere effektive. Det betyder, at investeringen

i den nye, mobile løsning er tilbagebetalt på

bare 40 arbejdsdage.

EN GOD INVESTERING

• Synkroniserer mail, kalender og

kontaktpersoner på mobile enheder.

• Virker på mobiltelefoner med

styresystemerne Symbian OS, MS Pocket PC

eller MS Smartphone.

• Fungerer på GSM, GPRS, 3G/UMTS, Wireless

LAN, Bluetooth Netværk samt kabel eller

cradle.

• Kræver Microsoft Exchange/Outlook eller

Lotus Domino/Notes.

• Data er sikret med AES 128-bit kryptering og

der benyttes SSL-certifikater.

• Giver mulighed for fuld kontrol af

mobiltelefoner via den indbyggede Device

Management.

TDC WEBDISK GIVER PLADS TIL DET MESTENu kan du få endnu mere ud af din bredbåndsforbindelse. Med et abonnement på TDC Bredbånd, TDC Medarbejderbredbånd på mindst 1 Mb/s eller TDC Bredbånd Professionel får du gratis stillet en TDC Webdisk på 1 GB til rådighed.TDC Webdisk er en online opbevaringsplads til filer, du gerne vil have med dig uden at skulle brænde en cd eller flytte dem til en USB-nøgle. Når du overfører filer til din TDC Webdisk, får du adgang til dem fra enhver computer med internet-forbindelse. Du har desuden mulighed for at dele filerne med f.eks. venner og familie. For at logge på din TDC Webdisk skal du bruge dit TDC-login, og vi sørger for at lave en daglig backup af dine filer. Kom i gang med TDC Webdisk på tdconline.dk/webdisk.

”Vi har fra den første dag oplevet, at vi havde lettere og hurtigere kontakt med kunderne, og at vi fik bundet virksomheden sammen på en meget bedre måde.”

DYNAMIC MOBILE EXCHANGE

SECURE MOBIL

• Giver adgang til virksomhedens interne it-

systemer via det mobile netværk.

• Fungerer som en lukket tunnel mellem

mobilterminalen og virksomhedens eget

netværk.

• Al trafik er 3G/GPRS-krypteret, og aflytning

er i praksis umulig.

• Kræver ingen passwords, kryptering,

installation eller tilretning af virksomhedens

interne netværk.

MOBILITET

Per Klitte, it-chef, Årstiderne Arkitekter

10 TDC BUSINESS

”Læse Øje. Til et komme til astmag i derhen...? Lovs, Svine.” Det er forslaget fra den efter sigende så intelligente ordbog i min mobiltelefon. Beskeden er et forsøg på at invitere Ole til brunch i ferien, men det går ikke så godt. Telefonen foreslår Svine frem for Stine, og den har åbenbart aldrig hørt om den ellers meget populære kombination af morgenmad og frokost - brunch. Den foreslår ”astmag”, som vel hverken kan siges at være en sygdom eller et måltid. Måske en ukendt magistergrad i astma.

Det intelligente ordbogssystem i min Nokia er ellers det mest udbredte, der findes. T9 er indbygget i over 800 forskellige telefonmodeller

I 2006 lancerede Tegic en ny og forbedret

udgave af T9. XT9 har blandt andet forbedret

brugervenligheden, så man får hjælp til at

stave – selvom man har tastet forkert. Og så

husker XT9, hvilke ord du anvender hyppigt.

fra Nokia og LG til Sony Ericsson, Samsung osv. Alligevel er logikken svær at forstå. Hvem har f.eks. bestemt, hvilke ord ordbogen skal indeholde, og hvad den skal foreslå først? Hvorfor kan den stave til masseødelæggelses-våben, men ikke til flagstang?

NY OG FORBEDRET UDGAVE

MOBILORDBØGER - IRRITERENDE ELLER SMART

Hvorfor kan mobiltelefonen stave til masseødelæggelsesvåben, svinepest og udlændingestyrelsen - men

ikke til brunch, flagstang eller barnepige? Og hvor kommer obskure ordforslag som astmag, lovs og broerg

fra? En forundret skribent satte sig for at finde svarene.

AF STINE BJERRE HERDEL, FOTO TUALA HJARNØE

TDC BUSINESS 11

Det kan Frank Fitzek svare på. Han er lektor i kommunikationsteknologi ved Aalborg Universitet.”T9 er oversat til over 40 sprog, deriblandt swahili, baskisk og galicisk. Og i den oversættelsesproces er der ikke blevet taget hensyn til alle kompleksiteterne i verdens forskellige sprog,” vurderer han.

Min mobiltelefon kan ikke skrive kakaomælk, men den kan godt skrive kakao og mælk. Den kan også skrive flag og stang, men ikke flagstang. Det er måske, fordi man ikke bruger sammensatte ord på engelsk, som vi gør på dansk. Selvom det virker underligt, når ordbogen stadig uden problemer kan stave til svinepest - men lad nu det ligge.

OFTERE POUL END SMUK

Ordforrådet i T9-ordbøgerne varierer fra land til land. Orddatabaserne for de enkelte lande er udviklet af Nuance Communications, tidligere Tegic, på baggrund af sprogvidenskabelige studier, sprogmanualer og inspiration fra aviser og websites.

”Den overordnede pointe med T9 er, at det skal være let at skrive lange ord. Derfor kender ordbogen flest lange ord, for eksempel masseødelæggelsesvåben,” siger Frank Fitzek.

Fokuseringen på de lange ord er ifølge Frank Fitzek årsag til, at min telefon ofte kommer med mærkelige forslag på korte ord. I virkeligheden foreslår den begyndelsen på et længere ord. Det forklarer det velkendte problem med at få ordbogen til at skrive ”knus”, og den i stedet foreslår ”lovs”. Måske vil T9 hjælpe til at skrive et længere ord som ”lovsamling”. Det kan den nemlig godt stave til. Frank Fitzek tilslutter sig den forklaring.

T9 forsøger at forudsige, hvad folk vil skrive, ud fra en vurdering af, hvilket bogstav der typisk vil være det næste. Forudsigelsen baseres på, hvilke ord der oftest benyttes i en normal, dansk samtale. Trykker man på knappen 4, vil der derfor komme et ”i” frem, fordi flere ord starter med i end med g og h. T9 scanner simpelthen databasen for de mest populære ord i normale konversationer og tilbyder dem først.

• iTap - udviklet af Motorola og benyttes på

deres mobiltelefoner. Minder i opbygning og

brugerinterface en del om T9.

• LetterWise – udviklet af Eatoni Ergonomics

og benyttes blandt andre af Siemens,

Panasonic og Philips. Adskiller sig fra iTap og

T9 ved, at det ofte kræver langt færre tryk at

komme frem til det næste, korrekte bogstav

i et ord. Til gengæld foreslår LetterWise ikke

hele ord, som XT9 og iTap gør.

KONKURRENTER

Man må ud fra det konkludere, at ”Poul” anvendes oftere end ”smuk”, ”svine” er mere brugt end ”Stine”, og at Danmark har flere lovsamlinger end knus?”Men nogle af de her ting kan altså også være fejl. Når man vil lave et system, der skal passe til så mange, bliver det ikke altid helt optimalt for alle,” siger Frank Fitzek.

MOBILORDBØGER - IRRITERENDE ELLER SMART

TDC Business Nordic indgik i efteråret 2007 et stort samarbejde med Microsoft om det såkaldte Unified Communication. Navnet dækker over, at kommunikationsformer som telefoni, video- og webkonferencer, mail, SMS og instant messaging samles et sted og fungerer på tværs. Medarbejdere i en virksomhed får langt flere muligheder for at komme i kontakt med deres kolleger med den kommunikationsform, der passer bedst til beskeden, de ønsker at aflevere. Microsoft leverer applikationsplatformen, og TDC sørger for, at kommunikationen fungerer på alle de platforme, kunden anvender, og med de teknologier, TDC er leverandør af.

TDC INSIDE

Vicedirektør i TDC Business Nordic Søren Jensen sammenligner TDC’s rolle med den, chipleverandøren Intel, med ”Intel Inside”-programmet, havde for pc-producenter i 90’erne. TDC skal sikre, at

kommunikationen til alle applikationer fungerer på tværs af de kommunikationsplatforme, TDC har. Det skal foregå uden de traditionelle driftsproblemer med korrekte versioner af drivere, fixes, patches og bios, som også kan opstå i televerdenen, når teknologierne konvergerer og bliver digitale hos kunderne.”TDC er en af de få, som kan gøre det her, fordi vi er markedsleder på både fastnet, data og mobil – og sammensmeltningen, forståelsen og ejerskabet af disse teknologier er afgørende for, at Unified Communiation kan lade sig gøre,” siger Søren Jensen og forsikrer, at samarbejdet med Microsoft bygger på sund fornuft.”Som så meget andet undergår telebranchen en stadig forvandling, og måderne, vi kommunikerer på, vil fortsat ændre sig markant de kommende år. Den udvikling kunne vi selvfølgelig godt stå ved siden af - men vi har nu besluttet, at vi hellere vil være en del af den,” siger han.

MICROSOFT UDENPÅ, TDC INDENI

Søren Jensen, vicedirektør i TDC Business Nordic

den kvindelige kode

12 TDC BUSINESS

It i sig selv tiltrækker ikke kvinder. De er interesserede i, hvad det kan

bruges til. Det er en gylden sætning at huske, når virksomheder og

uddannelsesinstitutioner skal trække kvinderne ind i en it-branche

med glubende appetit på kvalificerede menneskelige ressourcer.

”Kvinder foretrækker lig frem for it.” Sådan skrev it- og erhvervsskribent Dorte Toft i efteråret 2007 i sin faste spalte på Berlingske Business. Den bombastiske udmelding var en kommentar til amerikanske uddannelsesstatistikker, som viser, at unge kvinder foretrækker en karriere som retsmediciner frem for et arbejdsliv med it.

Begejstringen for it blandt danske kvinder ser ikke ud til at være meget større end hos deres amerikanske søstre. Flere end tre ud af fire ansatte i den danske it-branche er mænd, og selvom antallet er stigende, så udgør kvinder stadig kun en tredjedel af de studerende på IT-Universitetet i København. I en branche med udpræget mangel på arbejdskraft, ligger der derfor et stort rekrutteringspotentiale i den feminine halvdel af befolkningen.

BRANCHENS IMAGE LIDER

Men gider kvinder overhovedet it? Og hvis de ikke gør, er det så, fordi branchen er for dårlig til at kommunikere på bølgelængde med de kvinde-lige værdier? Allan Fischer-Madsen, partner i it-konsulentvirksomheden Devoteam, forsøger på branchens vegne at knække den kvindelige kode.”Branchen lider fortsat under et rygte som værende indbegrebet af

stress, meget skærmarbejde, nørdet, teknologifikseret, mandehørm og lukket virksomhedskultur,” siger han. Allan Fischer-Madsen er desuden medlem af styregruppen i CIO Innovation Forum, der arbejder for IKT-understøttelse af samfunds- og erhvervsudviklingen. Blandt andet arrangerede de i oktober 2007 et seminar med temaet ”It-branchens image”, hvor teknologifikseret nørderi blev fremhævet som en væsentlig blokeringsfaktor for kvindernes interesse i it. Deltagere fra branchens foreninger, erhvervslivet og gymnasierne var enige om, at danske virksomheder har en stor opgave i at få skabt et andet og mere nuanceret billede.

JOBANNONCERNE ER SORT SNAK

”Især blandt kvinderne opfattes it ikke som værende en nyttig og samfundsgavnlig beskæftigelse. Mange ser kun teknologien i faget,” siger Allan Fischer-Madsen, som mener, at it-virksomhederne derfor bør blive bedre til at ”sælge sig selv” i jobannoncer. Virksomheder fokuserer i dag for meget på kravene til den nye medarbejders tekniske kompetencer frem for at fortælle, hvad kompetencerne skal bidrage med. Og det er en ond cirkel, der reproducerer det nørdede image.

AF STINE BJERRE HERDEL, FOTO TUALA HJARNØE

KVINDER I IT-BRANCHEN

Knæk

TDC BUSINESS 13

”Man glemmer at finde de bløde værdier i it-jobbene frem. Som f.eks. at fortælle, at jobbet skal være med til løse et specifikt problem eller skabe nye produkter,” siger Allan Fischer-Madsen.

DEN GODE HISTORIE OM ITHan fremhæver vigtigheden af, at unge pigers interesse for it-branchen skabes i uddannelsessystemet. CIO Innovation Forums erfaringer viser dog, at mange studievejledere og lærere ikke kender it-branchen tilstrækkeligt til at kunne bryde med fordommene.Bitta Nielsen, studieleder på IT-Universitet, ITU, mærker branchens lunkne tiltrækningskraft, når unge kvinder skal vælge deres vej gennem uddannelsessystemet. Ganske vist har universitetet i Ørestaden en høj andel af kvinder, hvis man ser på it-uddannelsesinstitutioner generelt. Gennemsnitligt udgør kvinderne 30 procent af de studerende, men på de meget tekniske uddannelseslinjer er andelen nede på 20 procent. Bitta Nielsen mener dog, at potentialet er til langt mere, hvis man forstår at præsentere branchen mere appetitligt.

”Vi skal have fortalt den gode historie om it. At selv det mest tekniske it-job kan gøre en kæmpemæssig forskel i samfundsmæssig sammenhæng.” Bitta Nielsen, studieleder, IT-Universitetet

Bitta Nielsen, studieleder,

IT-Universitetet

”Vi skal have fortalt den gode historie om it. At selv det mest tekniske it-job kan gøre en kæmpemæssig forskel i samfundsmæssig sammenhæng. Vi skal have fortalt, at man som programmør kan udvikle oversættelsessystemer, diagnosticeringsværktøjer til sundhedssektoren eller software, der lærer børn med læsevanskeligheder at læse bedre,” siger Bitta Nielsen. Hun understreger desuden, at der er masser af it-uddannelser at vælge imellem, som ikke kræver en matematisk hjerne i særklasse. Kvinderne ved det bare ikke.

”Der ligger en stor formidlingsopgave for uddannelserne og erhvervslivet her. For der er jo det væsentlige faktum, at hvis man udelukkende rekrutterer blandt mænd, har man kun halvdelen af befolkningen – derfor skal vi have fat i kvinderne.”

KVINDER I IT-BRANCHEN

14 TDC BUSINESS

ire ud af 98 it-chefer i de danske kommuner er kvinder. Ina Corydon er en af dem, men når hun træder ind i et mødelokale

med sine to mandlige kollegaer, må hun nøjes med et kort nik, når de andre får et fast håndtryk. Først et par pinlige øjeblikke inde i samtalen går det op for de øvrige mødedeltagere, hvem der er it-chef i Allerød Kommune.”Vi er jo ikke mange kvinder i it-branchen, så ofte tror folk, jeg er med til mødet for at tage notater eller hente kaffe. Selvfølgelig skal branchen lige have lov at vænne sig til, at der kommer flere kvinder. Men det er den meget mandsdominerede verden, der er med til, at kvinderne holder sig væk,” siger Ina Corydon. Den kvindelige it-chef opfordrer virksomheder til at appellere til kvinderne ved at ”turde” overlade de lidt tungere it-lederstillinger til dem, hvis de selv har lyst.

VÆK MED RIP, RAP OG RUP

”Ligesom så mange andre brancher, så skal it-branchen også bryde med den alt for velkendte Rip, Rap, Rup-model,” siger Ina Corydon. Hun oplever, at mange af hendes kvindelige kollegaer bliver forbigået, når der skal vælges projektledere eller flyttes medarbejdere op i hierarkiet.”Kvinderne skal nok komme, hvis de har interessen. Men som det er nu i branchen, går det for langsomt med at avancere, hvis man er kvinde,” siger hun, og konstaterer tørt, at det desværre er den samme

klassiske historie som i de fleste mandsdominerede fag. Tiltroen til kvindernes evner mangler ifølge Ina Corydon, og derfor skal de gøre sig langt mere bemærket end mændene for at avancere i graderne. Og det selvom branchen og it-uddannelserne i øjeblikket trygler kvinderne om at interessere sig for faget.”Det virker bare ikke så tiltrækkende, når man skal vælge karriere, at man skal kæmpe sig op. Og manglen på kvindelige ledere i it-branchen begrænser antallet af kvindelige rollemodeller, man kan blive inspireret af,” siger hun.

EN FAMILIEVENLIG BRANCHE Ina Corydon oplever dog langt fra branchen som kvindefjendsk, når det handler om at kombinere arbejdet med et familieliv. Hun er selv gift og har to børn, og efter hendes mening har familielivet aldrig fungeret så godt, som efter at hun kom ind i it-branchen.”Mange har det her stereotype billede af en it-supporter eller netværksansvarlig, som hele tiden er online,” siger Ina Corydon, og understreger, at hun personligt aldrig har haft problemer med at hente sine børn.

”At arbejde med it kan være utrolig fleksibelt. Jeg kan sagtens vælge at gå tidligere en dag for at være sammen med mine børn - og så arbejder jeg bare lidt, når børnene sover. Servere er jo altid vågne, så jeg kan levere, når det passer.”

Opgør

Hun er it-chef i Allerød Kommune med ansvar for 1.500 brugere, 900 computere, 283 it-systemer og

et budget på 21 millioner kroner. Alligevel tror de fleste, hun er med til møder for at hente kaffe.

39-årige Ina Corydon kritiserer it-branchen for at mangle tiltro til kvinders evner.

AF STINE BJERRE HERDEL, FOTO TUALA HJARNØE

KVINDER I IT-BRANCHEN

med Rip, Rap, Rup-modellen

TDC BUSINESS 15MOBILTELEFONI PÅ FLY

lyrejser har hidtil været fritaget for den mobilsnak, der ofte præger offentlige transportmidler. Det kan være slut nu. Ny teknologi gør det

sikkert at benytte mobiltelefonen under flyvninger.

Når et fly kommer op i en vis højde, skruer mobiltelefoner op for signalet for at opnå forbindelse til sendemaster mange kilometer nede på jorden. De kraftige signaler frygtes at kunne påvirke flyets navigationsinstrumenter, men selskabet OnAir - der er et samarbejde mellem Airbus og flyudstyrs-producenten SITA - har udviklet et system, der tilsyneladende løser problemet. Systemet består af en intern antenne, der opfanger signaler fra mobiltelefoner om bord på flyet. I praksis

Himlens fred

Fly med små, interne sendemaster gør det sikkert at benytte mobiltelefonen i de højere luftlag. Teknikken

forhindrer mobilsignaler i at forstyrre flyets elektronik, og flere luftfartsselskaber er klar med pilotprojekter i

løbet af 2008.

AF STINE BJERRE HERDEL, ILLUSTRATION MARK AIRS

består antennen af to kabler, der er trukket fra snude til hale på flyet. Kablerne transporterer signalet fra mobiltelefonen til en basestation på flyet, som via satellit sender signalet til en modtager på jorden. På den måde behøver mobiltelefoner kun sende med meget svag styrke, som ikke forstyrrer de elektroniske installationer på flyet.

OnAirs system blev den 19. juni 2007 godkendt af det europæiske agentur for luftfartssikkerhed (EASA), og OnAir oplyser, at blandt andre Air France, portugisiske TAP og kinesiske Shenzhen Airlines vil indføre systemet på kommercielle flyruter i løbet af i år.

er forbi

SAMSUNG M110Med M110 har Samsung skabt en telefon, der passer perfekt til håndværkeren. Den robuste skabning holder til bump, knubs, vand og støv. Bag det slidstærke ydre er Samsung M110 langt- fra spækket med avanceret software og styresystemer, men den har bluetooth, så den kan bruges med et trådløst headset. Anti-slip- coveret gør, at M110 ligger godt og sikkert i hånden.

• Vand- og støvtæt.• Bluetooth 1.2.• Lommelygte.• FM-radio.• GPRS Dual-Band.

HTC S730HTC S730 efterfølger en af markedets mest kompakte smartphones – HTC S710. Forbedringerne i forhold til forgængeren er især en dobbelt så hurtig processor og mulighed for opkobling på det hurtige 3G/HSDPA-netværk. Udstyret med fuldt Qwerty-tastatur og Windows Mobile 6,0 Professional gør S730 det nemt at redigere Office-dokumenter og sende mails.

• Windows Mobile 6.0 Professional.• 3G/HSDPA og quad-band GSM/GPRS.• 256 MB flashhukommelse.• 2,4 tommer LCD-skærm.• Wi-fi.• Bluetooth 2.0.

16 TDC BUSINESS MOBILNYHEDER

MobilnyhederKontakt TDC på tlf. 80 80 80 90 for mere information om mobiltelefonerne.

HTC TOUCH DUAL

Touch Dual er efterfølger til den populære HTC Touch, og forbedringer som Turbo 3G og slide-tastatur er markante. Opdateringer til det brugervenlige TouchFLO-interface gør det desuden lettere at navigere i telefonens mange funktioner. Styresystemet Windows Mobile 6 Professional giver en lang række kontorfunktioner som push-e-mail og redigering af Office-dokumenter.

• Windows Mobile 6.0 Professional.• TouchFLO-interface.• 2,6 tommer TFT-LCD touch-screen.• 3G/HSDPA og Quadband GSM/GPRS.

TDC BUSINESS 17

NOKIA N82N82 er Nokias nyeste multimedietelefon. Kameraet med 5 megapixel, autofokus, Carl Ziess-optik og xenon-blitz er en seriøs konkurrent til et kompakt digitalkamera. Hukommelsen kan udvides med microSD-kort, så man får rigelig med plads til billeder eller video i dvd-kvalitet. Med mobilt bredbånd og Wi-Fi er det nemt at dele sit multimedieindhold med hele verden. Nokia N82 glimrer desuden ved sin indbyggede GPS med kort over op til 150 forskellige lande.

• 3G/HSDPA.• 5 megapixel-kamera med autofokus, Carls Zeiss-optik og

xenon-blitz.• WLAN.• A-GPS med Nokia Maps.

SAMSUNG I780I780 er Samsungs nyeste bud på en alt-i-en smartphone. Styresystemet Windows Mobile 6.0 Professional giver mulighed for at installere en lang række skræddersyede programmer, og Microsoft Office Mobile gør det, sammen med det fulde QWERTY-tastatur, nemt at læse og redigere Office-dokumenter. Mobilt bredbånd og trådløst Wi-Fi giver den travle forretningsmand al ønskelig fleksibilitet.

• Windows Mobile 6.0 Professional. • Microsoft Office Mobile.• 3G/HSDPA.• Qwerty-tastatur inkl. æ, ø og å.• WLAN og Bluetooth 2.0.• GPS med kort over Norden.

NOKIA E51E51 er et stærkt bud fra Nokia på telefonen til det arbejdende folk. Trods en vægt på blot 100 gram har telefonen med det strømlinede design alt, hvad en moderne arbejdstelefon skal have. E51 understøtter de fleste førende e-mail-programmer, og du kan sende og modtage dine mails med 3G-, HSDPA- og WLAN-forbindelser. Med Nokia Office Tools understøtter E51 blandt andet visning af Office-dokumenter og håndtering af zip-filer.

• 3G/HSDPA og quad-band GSM.• Op til 130 MB brugerhukommelse

(udvides op til 4 GB med microSD-kort).• Nokia Office Tools 2.0.• WLAN og Bluetooth 2.0.

MOBILNYHEDER

18 TDC BUSINESS

Mens vi venter på

Der er masser af gode intentioner i den meget omtalte og billige folke-pc, der er tiltænkt børn i verdens

udviklingslande. Men der er stadig langt igen, før børnene kan sætte sig til tasterne.

AF STINE BJERRE HERDEL

november 2005 præsenterede computeringeniøren Nicholas Negro-ponte for første gang XO-pc’en - bedre kendt som folke-pc’en. Målet

var, at pc’en ikke måtte koste mere end 100 dollar, og at den skulle købes af regeringer i verdens udviklingslande og deles ud til børn i skolealderen. Projektet fik navnet One Laptop Per Child (OLPC). Men børnene venter stadig.

Ingen af de påtænkte regeringer har købt folke-pc’er. OLPC hævder, det er tilfældet, men at regeringerne ikke vil stå ved det endnu. Blandt andet har der været rygter om, at Nigeria skulle have købt eller har planer om at købe en million folke-pc’er. Tæt på udgangen af 2007 har ingen set underskrevne kontrakter, og måske er det ikke så overraskende, mener Jan Sølberg fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Han arbejder med it i undervisningen og har fulgt udviklingen af folke-pc’en. ”En af mine betænkeligheder ved projektet er den investering, det kræver for landene at gå med. Selvom pc’erne kun koster 175-185 dollars stykket, så er det jo en enorm investering, hvis man skal have flere hundrede tusinde af dem. Det vil belaste landenes uddannelsesbudgetter i mange år,” siger Jan Sølberg, som ellers ser store muligheder i folke-pc’en.”Der er i dag en kæmpe it-kløft mellem Vesten og den 3. verden, og den vokser hver eneste dag. Hvis børnene fik mulighed for at stifte bekendtskab med it i uddannelsen, ville man stille dem mere på lige fod med vestlige børn.”

PRES PÅ PRISEN

I løbet af 2007 steg stykprisen på folke-pc’en til noget nær det dobbelte af de planlagte 100 dollars. Stigningen skyldtes nye komponenter og kursændringer på

dollaren, men OLPC har lovet, at det er den sidste prisstigning, og holder fast i målet om, at en folke-pc skal koste så lidt som 50 dollars i 2010. Andre computerproducenter har også fået øjnene op for markedet for billige computere. I 2006 lancerede Intel modellen Classmate, som med en pris på kun 245 dollars var tæt på at være en konkurrent til XO’ens daværende pris på 188 dollars. Det udløste voldsom kritik, og OLPC beskyldte Intel for at ville presse det ellers så velmenende non profit-projekt af banen. I juli 2007 sluttede de to parter dog fred, og Intel gik endda med som det 11. medlem af OLPC’s bestyrelse, som også tæller Google, eBay, Nortel og AMD.

STATUS PÅ FOLKE-PC

folke-pc’en

Computeringeniøren Nicholas Negroponte er

grundlægger af organisationen One Laptop Per Child (OLPC), der står

bag folke-pc’en.

I talMÆND LÆSER, KVINDER CHATTER

Mænd bruger primært internettet til at læse nyheder inden for kategorierne erhverv, sport, biler og computere. Ekstrabladet.dk er især populært blandt mændene og havde i juni 2007 besøg af 250.000 flere mænd end kvinder. Kvinder er til gengæld mest til internettets sociale fora, opslagsværker, rådgivning og boligmarkedet. F.eks. besøgte 80.000 flere kvinder end mænd det sociale netværk trendsales.dk i juli 2007. På Trendsales handler man med brugt tøj, chatter og diskuterer tøjet.

Kilde: eJour

AF BIRGITTE RABEN, ILLUSTRATION MARK AIRS

TYSKERNE ER VILDE MED FIREFOX

Browseren Mozilla Firefox, som er Explorers største konkurrent, er nu oppe på at have 13 procent af det globale marked. Der er dog stor variation i, hvilke lande der har taget browseren til sig. I USA anvender cirka 16 procent Firefox som deres standard-browser, mens tallet er 24 procent i Australien. Det er dog i Tyskland, at Firefox oplever den største popularitet – her anvender 39 procent Firefox som deres foretrukne browser, når der skal surfes på nettet.

Kilde: PC World

INTERNETAFHÆNGIGHED

Seks ud af 100 amerikanere er inter-netmisbrugere. De har et forbrug af internet, som ligner andre former for misbrug af f.eks. alkohol og narko. Det skønnes, at fem til 10 procent af alle internetbrugere kan forvente at opleve internetafhængighed. Symptomer på internetafhængighed er, når man ønsker at slukke for computeren, men ikke kan. Eller hvis computeren altid er tændt, og man foretrækker internettet frem for sociale aktiviteter i den virkelige verden.

Kilde: Bitconomy

DATING OG FODBOLD SLUGER TID

Det er ikke usædvanligt, at flere timer forsvinder ud i det blå, når danskerne hygger sig på diverse datingsites som Arto, Dating, Scor og Netdating. Brugere af Arto melder således, at de bruger op til ni timer gennemsnitligt om ugen på sitet. Også bold.dk er et af de sites, der sluger tid. Her får mere end to timer om ugen let ben at gå på, oplyser brugerne i en undersøgelse.

Kilde: eJour

10 ÅR AF DIT ARBEJDSLIV GÅR MED MAILS

En undersøgelse fra Henley Management College i England viser, at ledende medarbejdere typisk bruger 10 år af deres samlede arbejdsliv på elektronisk post. Heraf er mere end tre år ren spildtid. Undersøgelsen viste, at 32 procent af de mails, som 180 ledere i forskellige virksomheder modtog, blev kategoriseret som overflødige. Andre undersøgelser viser, at der kan gå mellem fem og 25 minutter efter en afbrydelse, før man igen er fuldt koncentreret om sin opgave.

Kilde: Henley Management College, UK

It-vaner:

TDC BUSINESS 19IT I TAL

20 TDC BUSINESS DE NYE KRIMINELLE

TDC BUSINESS 21DE NYE KRIMINELLE

Alting bliver trådløst, vi snakker i telefon over

datanetværket, og kontoret skal helst kunne tages med

overalt. Professionelle og profitorienterede kriminelle

står klar til at udnytte potentialet i de rørte it-vande.

Artiklerne i dette tema kan forhåbentlig give brugbar

indsigt i truslerne, årsagerne, løsningerne; og hvad der skal

ske, når firewallen er brudt.

22 TDC BUSINESS DE NYE KRIMINELLE

Truslen har aldrig været større

TDC BUSINESS 23DE NYE KRIMINELLE

• Dansk Industri og branchefællesskabet ITEK udgiver vejledninger om

beskyttelse af it-systemer.

• Medlemmer kan stille spørgsmål om it-sikkerhed og få svar inden for to

dage.

• Laver lobbyarbejde for at skabe bedre betingelser for arbejde med

sikkerhed og udveksling af data.

DANSK INDUSTRIS SIKKERHEDSARBEJDE

”Chancen for, at man som slutbruger, ansat eller privatperson kommer ud for et angreb, har aldrig har været større, end den er i dag,” siger Shehzad Ahmad, leder af DK•CERT (Computer Emergency Response Team). Det er den danske part i det verdensomspændende CERT-netværk, som arbejder for at forebygge, opdage og afhjælpe sikkerhedsproblemer relateret til internettet. DK•CERT håndterer omkring 10.000 sikkerhedshændelser årligt. Blandt andre portscanninger, hvor inficerede computere scanner andre netværk for åbne porte og udfører angreb, og angreb fra phishing-websites, som forsøger at lokke følsomme data ud af besøgende på nettet. Ifølge Shehzad Ahmad gør vores internetvaner os dermed mere sårbare over for it-kriminelle.”Vi er på nettet konstant. Det er ligesom at være fodgænger og hele tiden være i trafikken, så er der også større risiko for at blive ramt,” siger han.Samtidig med at vi udsætter os selv for større risiko for angreb, bliver de it-kriminelle mere professionelle. Angrebene er gået fra at være en blanding af drengestreger og tyveri, til at blive profitorienterede og organiserede af mafialignende bander. Det er især lande i det tidligere Sovjetunionen samt Kina og Brasilien, der lægger jord til de særligt aktive og dygtige it-kriminelle.”De ondsindede bliver dygtigere og dygtigere, og det bliver sværere og sværere at beskytte sig som virksomhed,” siger Henning Mortensen, konsulent i Dansk Industri (DI) med ansvar for it-sikkerhedsarbejde for medlemmerne.

UDOKUMENTERET STIGNING I Danmark er det karakteristisk, at virksomheder holder lav profil, hvis de bliver udsat for et angreb fra it-kriminelle, og diskretionen har den uheldig konsekvens, at ingen har præcise tal på omfanget af angrebene.DK•CERT bygger sin viden om problemets omfang på virksomheder og organisationer, der frivilligt indberetter angreb, oplysninger fra det internationale netværk og fra samarbejdspartnere i Danmark. I starten af 2008 udkommer DK•CERT’s rapport om trends i 2007, der skal vise udviklingen i internetangreb. Desuden ønsker DK•CERT at afdække virksomhedernes egne erfaringer med it-kriminalitet. I løbet af foråret 2008 skal spørgeskemaundersøgelser og interview med it-sikkerhedschefer skabe detaljeret viden om truslerne.”Der sker en stigning i antallet af angreb, men desværre er der ingen tal på det. Vi vil meget gerne have flere undersøgelser,” siger Shehzad Ahmad. Han så gerne, at danske virksomheder var forpligtede til at rapportere sikkerhedshændelser, så truslernes antal og karakter stod tydeligere frem. Henning Mortensen fra Dansk Industri er heller ikke bekendt med statistikker for it-kriminalitet rettet mod danske virksomheder, men han mener ikke, at virksomheder skal tvinges til at indberette angreb. Det kan ifølge sikkerhedskonsulenten hænge virksomheder ud, som gør meget ud af sikkerheden, men bare har været uheldige. I stedet efterlyser Henning Mortensen øget politisk opmærksomhed på problemet.”Vi ønsker et nationalt sikkerhedsråd for it-området med bred

repræsentation af arbejdsgivere, arbejdstagere, brugere, organisationer, menneskerettighedseksperter og andre, der ved noget om området,” siger Henning Mortensen. VIRKSOMHEDERNE MERE BEVIDSTE

Det ændrede trusselsbillede fra alverdens it-kriminelle er ikke gået hen over hovedet på danske virksomheder. Shehzad Ahmad, der holder foredrag for kommuner, it-professionelle, distributører og private virksomheder for at udbrede viden om it-sikkerhed, ser positive tendenser.”Danske virksomheder er blevet bedre til at sikre sig. Virksomheder, der bruger Microsoft, har fået mere sikre operativsystemer, og generelt er virksomhederne blevet mere opmærksomme på at få en ordentlig firewall, siger han. Henning Mortensen oplever en stigende interesse blandt virksomheder for at vide mere om truslerne mod it-sikkerheden.”Vi er gået fra nul til 600 virksomheder, der har meldt sig til vores it-sikkerhedspanel, og det viser, at der er mere bevidsthed om emnet.

Det er vores helt klare indtryk, at sikkerheden har fået mere opmærksomhed i virksomhederne, både i it-afdelingerne, men også på ledelsesniveau,” siger han.Intet er dog som bekendt så godt, at det ikke er skidt for noget. De

kriminelle er klar over, at virksomhedernes sikkerhed styrkes, og de er derfor begyndt at sætte små angreb ind under sikkerhedssystemernes radar.”De prøver at snige sig ind med små mails, så vores sikkerhedssystemer ikke træder i kraft. De passer på, at de ikke slår for hårdt, men går meget målrettet efter at lave mange små angreb,” fortæller Henning Mortensen.

• CERT står for Computer Emergency Response Team.

• Er en del af et verdensomspændende netværk af CERT-centre, der

overvåger internettrusler.

• CERT-centre i alle tidszoner holder hinanden opdaterede om nye trusler

døgnet rundt.

• DK�CERT havde ultimo 2007 10 medarbejdere.

DK•CERT OVERVÅGER INTERNETTRUSLER

”De ondsindede bliver dygtigere og dygtigere, og det bliver sværere og sværere at beskytte

sig som virksomhed.” Henning Mortensen, sikkerhedskonsulent i Dansk Industri

Virksomheder skal løbe hurtigt for at følge med it-kriminelle fra hele verden, der bliver stadig mere

professionelle. Selvom danske it-afdelinger opruster, har risikoen for angreb aldrig været større, mener

eksperter.

AF STINE CARSTEN KENDAL, FOTO KRISTIAN GRANQUIST

24 TDC BUSINESS DE NYE KRIMINELLE

Mængden af efterforsket data i sager om it-kriminalitet er steget eksplosivt. I 2006 gennemgik politiets

Nationale IT-efterforskningscenter (NITEC) mere end seks gange så meget data, som man finder på verdens

største bibliotek. Alligevel mener politiet, at endnu flere virksomheder bliver ramt. Risikoen for dårlig

presseomtale afholder flere fra at anmelde angreb.

AF HENRIK NORDSKILDE, FOTO KRISTIAN GRANQUIST

n retssag om et hackerindbrud er næppe et drømmescenarium for mange danske virksomheder, og det skyldes ikke kun, at

sikkerhedssystemet i så fald har måttet kapitulere. Ifølge lederen af politiets Nationale IT-efterforskningscenter (NITEC), Søren Thomassen, betyder risikoen for negativ medieomtale, at virksomheder holder it-angreb for sig selv. ”Der er ingen risiko for, at informationer om et hacker-angreb ryger ud til offentligheden, fordi man melder det til politiet, men det er en fordom, flere har. Vi hører af og til om virksomheder, der ikke anmelder et angreb af frygt for den offentlige bevågenhed, der kan følge med en retssag,” siger Søren Thomassen.

OVERBLIKKET MANGLER NITEC efterforsker elektroniske spor i sager om børnepornografi og hackerangreb. Sager med andre typer af it-kriminalitet efterforskes i landets 12 politikredse, men virksomheders tøven med at anmelde angreb til politiet gør det vanskeligt at danne et overblik over problemets omfang.I USA er det obligatorisk for virksomhederne at indrapportere til myndighederne, hvis de bliver udsat for et angreb fra it-kriminelle. Et lignende politisk indgreb i Danmark vil Søren Thomassen ikke forholde sig til, men han opfordrer virksomhederne til at være åbne omkring eventuelle angreb. Uanset hvad, mener han, at virksomheder bør have en plan for, hvad der skal ske i tilfælde af, de bliver udsat for it-kriminalitet. ”Hvis man vil være lidt proaktiv, skal der være en it-sikkerhedspolitik, hvori der står, hvad man gør, hvis det går galt. Politikken skal blandt andet indeholde en kodeks for, hvad man gør, hvis man vil i kontakt med politiet. Det er en god ide at udpege en ressourceperson og lave en oversigt over, hvordan systemerne er sat op, ”lyder rådene fra NITEC-lederen. Selv om virksomheders ønske om diskretion medvirker til, at NITEC ikke >>

Rigspolitiets Nationale IT-efterforskningscenter har flere end 60 ansatte

fordelt på afdelingerne i København og Randers. NITEC samarbejder med

blandt andre Red Barnet, internetudbydere og DK-CERT (Danish Computer

Emergency Response Team), der overvåger trusler mod it-sikkerheden i

Danmark. NITEC efterforsker sager om børnepornografi og hacking. Andre

henvendelser skal rettes til de lokale politikredse. En online-formular til

anmeldelse af it-kriminalitet findes på politi.dk.

NITEC

kender det præcise omfang af it-baseret kriminalitet rettet mod dansk erhvervsliv, er der ingen tvivl om, at antallet af sager stiger.

OPRUSTER EFTERFORSKNINGEN

Inden for en fireårig periode skete der mere end en tidobling i den datamængde, NITEC undersøger. I 2002 blev 12,2 terabyte gennemtjekket af politiet, og i 2006 var tallet oppe på 136 terabyte. Til sammenligning fylder datamængden i verdens største bibliotek, Library of Congress i Washington, 20 terabyte fordelt på 850 hyldekilometer.Trods den kraftige stigning i efterforskningsmængden er politiets indsats blevet kritiseret af blandt andre Dansk Industri og Foreningen af Online It Forhandlere, der i medierne har fortalt om virksomheder, som er stødt på politifolk, der ikke ved, hvad en ip-adresse er. ”Jeg tør ikke sige, hvilke erfaringer virksomhederne har. Det kan jo være hvor som helst, de har været i kontakt med politiet, men på politi.dk bliver man vejledt i, hvor man kan henvende sig. Hos NITEC kan vi hjælpe, fordi det er vores kerneydelse, og resten af politiet bliver også løftet,” siger Søren Thomassen med henvisning til, at politiet efter

slører politiets overblik

TDC BUSINESS 25DE NYE KRIMINELLE

slører politiets overblik

26 TDC BUSINESS DE NYE KRIMINELLE

• Indsæt en kompetent person til at håndtere sagen og kontakten

til politiet. Det kan være en systemadministrator eller en ekstern

konsulent.

• Tag backup af systemet under mistanke. En fuld backup kan indeholde

forretningshemmeligheder, men kun materiale, der er relevant for

sagen, vil blive trukket ud og dokumenteret.

• Noter serverens tidsstempling i forhold til realtiden, f.eks. fra Tekst TV.

Tidspunktet kan være afgørende for at identificere, hvem der har haft

en ip-adresse på et bestemt tidspunkt.

• Tag et øjebliksbillede af aktiviteten, så der er overblik over, hvilke

processer der kører, og hvilke fjernsystemer der er tilknyttet systemet.

• Vær opmærksom på andre systemer. Det er ikke altid tilstrækkeligt

med filer fra den aktuelle server. Også informationer fra f.eks.

proxyserver, firewall og router kan være relevante.

• Overvej en netværkssniffer, der analyserer trafikken. For eksempel

Ethereal, der både findes i en Linux- og Windowsversion.

• Identificer mulige logfiler både på det ramte system samt firewall,

router og proxy. Logfiler fra flere systemer kan være relevante for at

identificere en fjendtlig ip-adresse.

• Undlad at kontakte eksterne parter. Der er risiko for, at de kontakter

deres kunder – evt. gerningsmanden - der på den måde får mulighed

for at slette sine spor.

• Hvis der er mistanke om, at gerningsmanden er koblet på systemet

her og nu, er der størst chance for at sikre beviser. Politiet bør i den

situation kontaktes med det samme.

• Kontakt politiet. Anmeldelsen skal normalt indgives til det lokale

politi, der kan trække på NITEC’s kompetencer.

Kilde: dansk-it.dk

DANSK IT er en interesseorganisation, hvor it-professionelle kan netværke

og udveksle erfaringer. Organisationen er uafhængig af politiske

tilhørsforhold, fagforenings- og brancheforeningsinteresser.

DANSK IT’S RÅD VED MISTANKE OM ET IT-ANGREB

>> anbefaling fra et eksternt konsulentfirma efteruddanner personale i de 12 politikredse. Der bliver fremover udpeget it-ressourcepersoner i de enkelte politikredse, som selv kan tage sig af en større del af efterforskningen. Som en yderligere skærpelse af indsatsen mod it-kriminalitet oprettede NITEC i september 2007 en afdeling på politigården i Randers. Afdelingens 14 medarbejdere skal assistere de jyske politikredse i at undersøge data fra konfiskerede computere, mobiltelefoner, USB-nøgler, netværk og andre databærende medier.It-kriminalitet rammer ifølge NITEC typisk i bølger, f.eks. de såkaldte nigeriabreve, hvor bagmændene beder om hjælp til at overføre penge, phishing, svindel med e-handel, hackerangreb og trusler.

”Vi hører af og til om virksomheder, der ikke anmelder et angreb af frygt for den offentlige bevågenhed, der kan følge med en retssag.”

Søren Thomassen, leder af NITEC

TDC BUSINESS 27DE NYE KRIMINELLE

lobalisering står højt på listen over trusler mod it-sikkerheden i Danfoss. Virksomheden, med hovedkvarter på så jordbundet et

sted som Als, har medarbejdere i hele verden, og de benytter dagligt de samme it-systemer. Danfoss gør derfor en dyd ud af at højne it-medarbejdernes bevidsthed om betydningen af kulturforskelle.”Når man som Danfoss skal transportere data frem og tilbage over grænser, er virksomheden meget afhængig af den adfærd, med-arbejderne udviser, og den hænger til gengæld sammen med kulturen i regionen,” siger sikkerhedschef Ken Blæsbjerg Graversen fra Danfoss. Danfoss’ it-sikkerhedsafdeling indarbejder særlige problemstillinger i deres sikkerhedsvurderinger for de enkelte lande. En grundig research foretaget på internettet, i bøger og rapporter følges op af uddybende samtaler med lokale medarbejdere, når der laves sikkerhedsvurderinger. I 2007 var repræsentanter fra sikkerhedsafdelingen på Als på besøg i 16 lande rundt om i verden, og hver gang mødtes de med lokale ansatte, der briefede om f.eks. beskyttelse af persondata i Kina, it-kriminalitet i Brasilien eller medarbejderadfærd i USA.

FRYGT FOR AT TABE ANSIGT

”Sikkerheden starter hos den enkelte medarbejder. Kulturforskellene i den globale virksomhed gør, at der er stor forskel på, hvordan medarbejderne reagerer, når vi skal beskytte vores data og vores teknologi. I nogle lande vil man hellere forsøge at tie et problem ihjel af frygt for, at man kunne tabe ansigt over for sin chef. Det kan vi ikke ændre på kort sigt, men vi kan have det med i vores sikkerhedsvurdering,” siger Ken Blæsbjerg Graversen, der nævner fysisk sikkerhed, piratkopiering og beskyttelse af persondata som nøgleområder, der skal beskyttes forskelligt i forskellige lande.”I Østeuropa kan det være en god ide at have vagter, der er meget

Globalisering truer it-sikkerheden

Medarbejdere, der lyver om sikkerhedsbrist for at have æren i behold, og lemfældige holdninger til

piratkopiering. Med produktion i 25 lande og 110 salgsselskaber verden over udgør kulturforskelle en trussel

mod it-sikkerheden hos Danfoss.

AF STINE CARSTEN KENDAL

synlige for at skabe fysisk sikkerhed om vores it-udstyr, og det er meget forskelligt fra udtrykket hos vores portnere på Als,” siger Ken Blæsbjerg Graversen. Det er også en del af sikkerhedsarbejdet, at lokale medarbejdere følger med i lovændringer om beskyttelse af persondata, der er meget forskellig rundt om i verden. Holdningen til piratkopiering, i dele af verden hvor Danfoss er repræsenteret, er også forskellig fra den, vi kender. Opmærksomheden omkring at forhindre piratkopiering og industrispionage er derfor skærpet de steder i verden, hvor det er et stort problem.”I nogle kulturer bliver det knapt opfattet som tyveri at kopiere andres produkter, og det bliver man nødt til at være opmærksom på, når man sikrer sine produktinformationer,” siger Ken Blæsbjerg Graversen.

Danfoss’ salgsselskaber er placeret i følgende lande:

EUROPA: Belgien, Bulgarien, Danmark, England, Estland, Finland,

Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien, Kasakhstan,

Kroatien, Letland, Litauen, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Rusland,

Schweiz, Serbien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet,

Tyrkiet, Tyskland, Ukraine, Ungarn og Østrig.

NORD- OG SYDAMERIKA: Argentina, Brasilien, Canada, Chile, Colombia,

Mexico, Peru, USA og Venezuela.

ASIEN & STILLEHAVET: Australien, Filippinerne, Forenede Arabiske

Emirater, Indien, Indonesien, Japan, Kina, Malaysia, New Zealand,

Singapore, Sydkorea, Taiwan, Thailand og Vietnam.

AFRIKA: Sydafrika.

Kilde: danfoss.dk

DANFOSS UDE I VERDEN

28 TDC BUSINESS DE NYE KRIMINELLE

DIE HARD 4, ACTIONFILM (2007)

TRUSSEL: Internetterrorister vil kortslutte USA’s it-infrastruktur og derved lamme kommunikation, transport og energiforsyning. Trafiklys, børsen på Wall Street, FBI’s hovedkvarter og alt andet skal med ét sættes ud af funktion, og efterlade USA i kaos. Et såkaldt ”fire sale” som det totale systemnedbrud kaldes i computerverdenen.

SANDSYNLIGHED IFØLGE FLEMMING NIELSON: Det kunne godt ske i virkeligheden. Der mangler ikke noget for, at sådan noget kan lade sig gøre rent teknologisk. I Danmark bruger man de eksisterende kabelbårne eller trådløse net til mange former for kommunikation. Den integration indebærer nogle svagheder, ligesom det internet, vi har i dag, har svagheder. Men det er svært at sætte procenter på risikoen. Et it-system kan fungere upåklageligt i mange år, lige indtil nogen opdager en svaghed. At lave et angreb som i Die Hard kræver en viden om sikkerhedsbristerne i de protokoller, som skal sikre, at systemerne udveksler informationer korrekt og ved, hvem modparten er.

Underholdende fiktion eller skræmmende virkelighed?Menneskeliv og verdensfreden står på spil, når ondsindede, forbryderiske typer udnytter it i deres ugerninger.

I hvert fald i fiktionens verden. Men er fiktionens teknologiske forbrydelser kun fiktion, eller er de potentielle

manuskripter på virkeligheden? TDC Business har spurgt Flemming Nielson, professor ved Institut for Informatik

og Matematisk Modellering på Danmarks Tekniske Universitet.

AF HENRIK NORDSKILDE

PULS, THRILLERROMAN AF STEPHEN KING (2006)

TRUSSEL:Et verdensomspændende angreb via mobil-telefoner. Et enkelt signal – en puls – sendes ud gennem alverdens mobiltelefoner og gør brugerne af telefonerne til hærgende, blodtørstige, tanketomme skabninger.

SANDSYNLIGHED IFØLGE FLEMMING NIELSON: Man kan ikke gå ind og påvirke folks forstand med et mobilsignal, men det er realistisk at sende et signal, så mobilnettet går ned, og telefonerne holder op med at fungere. Det kan for eksempel være nogle af de former for virus, der allerede findes, som begynder at angribe mobiltelefoner. Med en såkaldt trojansk hest kan man godt sende et signal til flere mobiltelefoner. For eksempel en sms med et bestemt indhold, der får telefonerne til at reagere på en bestemt måde.

FIREWALL, SPÆNDINGSFILM (2006)

TRUSSEL: Jack Stanfield, spillet af Harrison Ford, er sikkerhedschef i en stor bank og har designet et sikkerhedssystem og en firewall, som er kendt for at være verdens mest sikre. Den eneste trussel mod systemet er Jack Stanfield selv, og det ved skurken Bill Cox, der truer familien på livet for at få Stanfield til at lænse sin arbejdsgiver for 100 millioner dollar.

SANDSYNLIGHED IFØLGE FLEMMING NIELSON: Det er realistisk, fordi der er kendte huller i de fleste sikkerhedssystemer. Der er utrolig mange leverandører, f.eks. Microsoft, Sun eller Macintosh, der på omtrent samme tid har cirka det samme problem med sårbarheder. For selvom programmet er forskelligt hos de forskellige leverandører, er det udviklet ud fra de samme beskrivelser af, hvordan man kører en kommunikationsprotokol. Hvis nogen bliver opmærksom på, at der er en uklarhed i den beskrivelse, og kan de finde ud af at bruge den til et angreb, så kan der pludselig ske angreb på en række platforme.

- i dit lokale TDC Erhvervscenter er de gratis

Normalt er gode råd dyre...

Kan jeg tjekke mails overalt? Kan jeg få en

rabataftale?

Ringer mine kunder forgæves?

Kom ind til os, når du har brug for rådgivning. Vi sætter os ind i din virksomheds behov, nu og i fremtiden, og sammen finder vi den bedste løsning.

Du kan få gode råd om alt fra ip-telefoni, sikkerhed og internet til de nye mobiltelefoner, abonnementer og omstillingsanlæg.

Kig forbi, når du bare vil have et lille tip. Når du vil prøve et nyt produkt, og ikke mindst når du vil betjenes af en person, som kender dig og din virk-somhed.

Velkommen i TDC Erhvervscenter. Du finder adressen på tdc.dk/erhvervscenter

Ann.indd 1 13/12/07 8:04:39

TDC Business har spurgt fem redaktører, der blandt andet lever af at

teste mobiltelefoner, om, hvilke funktioner de sætter mest pris på, og

hvilke egenskaber deres næste telefon skal have.

Mobiltesternes

AF HENRIK NORDSKILDE

30 TDC BUSINESS

HVILKEN SLAGS MOBILTELEFON/PDA HAR DU?Jeg skifter tit, fordi jeg selv tester løs. For tiden er det en HTC S710. Ved siden af har jeg for det meste min iPod Touch 16 GB. HVAD ER DU SPECIELT GLAD FOR?Jeg har i mange år brugt telefoner baseret på Windows Mobile pga. funktioner som stor skærm, Wi-Fi og Google Maps. Men med S710 er jeg specielt glad for, at man nemt kan klappe et tastatur ud, det er super til e-mail og sms.

HVAD ER DU MINDRE GLAD FOR?HTC S710 er langsom til tunge opgaver, og browseren er ret begrænset. Hastigheden er langt bedre i den nye S730, men browseren er stadig bagefter iPod Touch, som er fed at surfe på. Skal jeg virkelig surfe, har jeg dog altid mit Turbo 3G-modem med til min bærbare pc. HVORNÅR SKIFTER DU, OG HVAD SKAL DET NYE PRODUKT KUNNE?Jeg havde svoret, at jeg ikke skulle have en iPhone, men efter jeg har hacket og brugt min iPod Touch i nogle uger, er jeg næsten helt solgt. Måske sælger man sin sjæl til Apple og iTunes, men betjeningen er lige i øjet, så længe du ikke skriver for mange sms’er.

HVILKEN SLAGS MOBILTELEFON/PDA HAR DU?I mit arbejde tester jeg ofte forskellige modeller, men min faste mobiltelefon er i øjeblikket en HTC Touch.

HVAD ER DU SPECIELT GLAD FOR?Ud over basisfunktionerne er synkronisering med Outlook et godt redskab og den funktionalitet, jeg finder mest uundværlig. Derudover er det indbyggede Wi-Fi også en kærkommen feature, når man keder sig i nærheden af et trådløst internet.

HVAD ER DU MINDRE GLAD FOR?HTC Touch er en speciel smartphone, fordi den ikke har et tastatur, men en trykfølsom skærm. Det er et irritationsmoment, at man skal bruge den medfølgende pen til sms’er. Især hvis man går eller sidder i et køretøj, er det en øvelse af dimensioner at benytte skærmen.

HVORNÅR SKIFTER DU, OG HVAD SKAL DET NYE PRODUKT KUNNE?Inden for et halvt år. Jeg har ikke besluttet, hvilken mobil det skal være, men jeg vil prioritere et tastatur, mulighed for synkronisering med Outlook samt GPS i min næste mobil. Da jeg har en iPod, vægter jeg ikke musikdelen højt. Jeg foretrækker et godt indbygget kamera.

Mette Eklund Andersen, redaktør, T3

Lars Jacobsen, chefredaktør, PC World

REDAKTØRERNES FORETRUKNE MOBIL

mobiler

TDC BUSINESS 31

HVILKEN SLAGS MOBILTELEFON/PDA HAR DU?Sony Ericsson K800i HVAD ER DU SPECIELT GLAD FOR?At jeg kan læse mail på farten. Ikke fordi man orker at svare med de små taster, men det er godt at være på forkant med indbakken. Og så bruger jeg tit kopien af min Outlook-kalender. Til en vis grad også netadgangen til nyhedssider. HVAD ER DU MINDRE GLAD FOR?At jeg fik en ekstraregning på over 800 kroner, fordi jeg skulle blære mig med at vise en times mobil-tv fra Tour de France. Og så er det upraktisk, at de færreste mobilsider kan huske de passwords, vi er så fornuftige at bruge, så man skal taste dem igen og igen. HVORNÅR SKIFTER DU, OG HVAD SKAL DET NYE PRODUKT KUNNE?Om et år eller to. Det skal helst have GPS af en kvalitet, der gør, at jeg aldrig vil savne min iPAQ Travel Companion med TomTom-navigation. Taster og skærm skal helst være en anelse større - uden at telefonen selv bliver det, men det bliver nok svært.

Leif Jonasson, chefredaktør, Komputer for alle

HVILKEN SLAGS MOBILTELEFON/PDA HAR DU?I skrivende stund benytter jeg Apples iPhone. Jeg har låst den op via et værktøj på nettet, så den ikke længere er låst til det udenlandske teleselskab, men fungerer med mit nuværende telefonnummer.

HVAD ER DU SPECIELT GLAD FOR?iPhones brugerflade og den måde, de forskellige funktioner er bundet sammen på. At den har indbygget iPod er et plus, da jeg pendler og hører musik på rejsen. Den kan også vise video, f.eks. lægger jeg podcasts på den. Og så har den en fabelagtig browser.

HVAD ER DU MINDRE GLAD FOR?Jeg savner en 3G-forbindelse. iPhone nærmest tigger om at blive brugt til nettet, men hastighederne på GPRS er ikke høje nok, så jeg føler mig prisgivet, når jeg ikke er tæt på et Wi-Fi-netværk. Og så kan den ikke modtage voice-mail notifications, så jeg får ikke at vide, hvis der er beskeder på telefonsvareren. Kameraet er heller ikke noget at juble over.

HVORNÅR SKIFTER DU, OG HVAD SKAL DET NYE PRODUKT KUNNE?Vi får så mange telefoner til test, som jeg løbende forelsker mig i, så jeg skifter ofte. Det er vigtigt for mig, at telefonen tager sig godt ud, har mulighed for at gå på internettet og er simpel at bruge.

Peter Engels Ryming, ansvarshavende chefredaktør, Gear

HVILKEN SLAGS MOBILTELEFON/PDA HAR DU?Jeg har længe brugt en Nokia 9300i, men skiftede for et par måneder siden til en Mio A501, som er en Windows Mobile-telefon. Naturligvis både en PDA og telefon med indbygget GPS. HVAD ER DU SPECIELT GLAD FOR?At den kan ringe. Dernæst muligheden for at synkronisere min kalender og mine kontakter mellem computer og telefon, både når jeg er på kontoret, og når jeg er på farten. Vildt genialt. HVAD ER DU MINDRE GLAD FOR?Det indbyggede kamera – det er en uskik, at der er kamera i telefoner.

HVORNÅR SKIFTER DU, OG HVAD SKAL DET NYE PRODUKT KUNNE?Jeg ville godt have den nye HTC TyTn, men den er lidt pebret. Men nok den eller noget i den stil, og nok indenfor det næste halve år.

Lars Bennetzen, chefredaktør, Alt om data

REDAKTØRERNES FORETRUKNE MOBIL

32 TDC BUSINESS

= arbejdstid i høj fartInterregional + internet

INTERNET MED 180 I TIMEN

TDC BUSINESS 33

= arbejdstid i høj fart

Omkring 40.000 pendlere benytter DSB’s tog til dagligt at komme til og fra arbejde. Med TDC Hotspot i toget kan transporttid blive kontortid for blandt andre kommunikationskonsulent Anne Marie Underbjerg.

AF BIRGITTE RABEN, FOTO KRISTIAN GRANQUIST

INTERNET MED 180 I TIMEN

34 TDC BUSINESS

irsdag eftermiddag ved tusmørketid krydser et DSB-tog gennem Sjælland på vej mod

København. Et par mænd hyggesludrer hen over midtergangen i vogn 31, men ellers er der roligt. På vinduesplads 63 sidder Anne Marie Underbjerg helt stille. Hun ser ikke de oplyste vinduer i Sorøs parcelhuse blinke farvel, da toget sætter i fart. Blikket er allerede koncentreret rettet mod skærmen på hendes bærbare computer, selvom hun lige er steget på. Hun skal have løst nogle praktiske arbejdsopgaver på vejen hjem.Anne Marie Underbjerg bor i København, men arbejder som kommunikationskonsulent på Professionshøjskolen i Sorø. De 10 timers transporttid ugentligt forsøger hun at udnytte som arbejdstid. Siden midten af november 2007 har det været muligt at købe sig adgang til internettet i udvalgte interregionaltog, og Anne Marie Underbjerg er netop gået online for at orientere sine kolleger om eftermiddagens møde om fusionsprocessen med andre uddannelsesinstitutioner i regionen.”Jeg vil typisk kunne bruge internettet på togturen til at ordne mails, researche eller opdatere vores hjemmeside. Det sker også, at jeg uddelegerer opgaver, og dem tjekker jeg som regel op på hen ad eftermiddagen, så det er oplagt at gøre på turen hjem,” fortæller hun.

MERE KONTORTID TIL PENDLERNE

Stadig flere danskere pendler hver dag ligesom Anne Marie Underbjerg. I gennemsnit pendler vi 17,6 kilometer hver vej mellem arbejde og bopæl, og omkring 40.000 erhvervspendlere

benytter DSB-togene til at krydse de gamle regions- og amtsgrænser. Det er især denne målgruppe, DSB nu gerne vil imødekomme gennem internetforbindelsen på 3 Mb/s fra et TDC Hotspot.”Internetadgangen giver forretningsrejsende og langvejspendlere mulighed for at være opdaterede lige til det sidste eller gøre arbejdet færdigt på vej hjem, fordi de for eksempel kan nå at sende referater fra dagens møder,” siger salgsdirektør i DSB Bjørn Wahlsten.Udsigten til effektiv og koncentreret arbejdstid skal være med til at øge togenes konkurrencekraft over for fly, biler og busser på de længere strækninger. DSB håber især, at internetadgangen kan tiltrække flere erhvervspendlere.”Vi håber, at arbejdsgiverne i fremtiden kan anerkende rejsetid som reel arbejdstid. Det vil fremme mobiliteten i Danmark. For hvis du kan bruge rejsetiden som nyttetid, så er tanken om at bo lidt længere væk fra jobbet, pendle tre-fire dage om ugen og have en hjemmedag pludselig ikke så fjern. Så er du virtuelt på jobbet fuld tid.”Bjørn Wahlsten regner også med, at de, der bare gerne vil underholdes på togturen, vil kunne få glæde af internetadgangen.

AFSLAPPEDE AFTENER

Indtil videre kan de togrejsende komme online i en periode frem til 15. februar 2008, hvor DSB og TDC prøvekører internetløsningen på strækningen mellem København og Korsør.

SUNE BAGGE, 23 ÅR

Bor i København, studerer medialogi ved

Aalborg Universitets afdeling i København.

Pendler med toget en gang om ugen mellem

København og Korsør, hvor han arbejder

som atletikinstruktør.

”De eneste tidspunkter, jeg ikke er online på

min bærbare computer, er stort set, når jeg

sover eller rejser med toget. Jeg ville arbejde

med noget studierelevant undervejs på

togturen, hvis jeg kom online. Vi får mange

ting per mail, og jeg chatter også med

mine projektkammerater over messenger.

Det ville også være skønt at kunne fordrive

tiden med at surfe efter nyheder og gadgets

eller tjekke Facebook for underholdningens

skyld.”

INTERNET MED 180 I TIMEN

For at få adgang til TDC Hotspot kræves brugernavn og adgangskode via TDC Hotspot. Der er adgang til tdc.dk og dsb.dk uden adgangskode.

Pendler Anne Marie Underbjerg

TDC BUSINESS 35

JENS LILLESØ, 43 ÅR

Bor med kone og tre børn i Odense, arbejder som testingeniør hos LM Glasfiber. Pendler dagligt mellem

Odense og arbejdspladsen i Lunderskov.

”Jeg arbejder nogle gange undervejs i toget, men jeg ville sikkert gøre det mere, hvis jeg kunne komme

online. Så kan jeg modtage meddelelser og færdiggøre testrapporter om de vindmøllevinger, vi udvikler.

Jeg tror, det vil give mig mere fritid, hvis jeg kan arbejde effektivt på togturen.”

SÅDAN VIRKER DET

Formålet er blandt andet at få erfaring med, om passagererne henter store mængder data ned undervejs, når de er online på togturen.Planen er, at det allerede i løbet af 2008 bliver muligt at komme online på hele eller dele af strækningen mellem København og Århus. Men DSB håber på sigt at kunne dække alle strækninger ind.Toget nærmer sig København, men Anne Marie Underbjerg sidder fordybet over sin bærbare computer lige til det sidste.”Jeg kan arbejde mere dynamisk og aktivt, når jeg kan være online. Tidligere blev jeg nødt til at have noget læsestof og brugte ikke computeren så meget på turen til og fra Sorø,” siger hun.I aften skal hun slappe af sammen med sin kæreste, og det skal være med god samvittighed over afsluttede arbejdsopgaver.

INTERNET MED 180 I TIMEN

AF BIRGITTE RABEN, ILLUSTRATION MARK AIRS

36 TDC BUSINESS

MORGEN

06:10 Åbner kalenderen for at forberede mig på dagens program. Noterer et par overskrifter på min huskeliste, inden jeg vækker børnene.

07:31 I bilen på vej til kontoret ringer elektrikeren med spørgsmål til tidsplanen på et af vores byggerier.

07:32 Følger op på opkaldet og ringer videre til den pågældende byggeplads.

07:43 Sidder i kø i Højbjerg ved Århus. Tjekker vejrudsigten for Østjylland, for det kan have indflydelse på dagens gøremål, da mange af aktiviteterne på byggepladsen er afhængige af vejret.

07:59 Møder på kontoret og sætter telefonen i opladeren.08:47 Ringer til en samarbejdspartner for at følge op på onsdagens

aflevering af et hus.

FORMIDDAG

09:28 Kontrollerer min kalender for et muligt møde torsdag morgen efter forespørgsel fra kollega.

09:31 Modtager opkald fra Svendborg Kommune, som mangler oplysninger på et myndighedsprojekt.

09:45 Min kalender popper op med besked om møde kl. 10.00 i Mårslet.

09:57 Modtager opkald i bilen fra en gartner, som skal have besvaret nogle spørgsmål vedrørende ændringer i et haveprojekt. Jeg finder sagsarkitektens telefonnummer i kontaktoplysningerne i telefonen og viderebringer nummeret.

09:59 Stiller telefonen på lydløs før mit møde kl. 10.00.10:35 Aflytter ubesvaret opkald på telefonen. Foretager opkald til en kollega og to entreprenører. Bekræfter samtidig min deltagelse på en fremsendt

mødeindkaldelse fra en kollega. Læser et par sms´er fra nogle venner. Gennemgår et par mails og bekræfter dem med et kort svar,

inden jeg fortsætter mod kontoret i Århus igen.11:30 Modtager opkald fra en bygherre, som ikke har adgang

til e-mail, så dette opkald kræver, at jeg sender et brev på gammeldags manér.

11:45 Min opgaveliste popper op med besked omkring dagens næste vigtige gøremål, som jeg noterede i morges, før jeg tog af sted hjemmefra.

timer med en smart telefon

24 TIMER MED EN SMART TELEFON

Hvad skal man med en BlackBerry? For at komme nærmere et svar har TDC Business fulgt entrepriseleder og

flittig BlackBerry-bruger Claus Piet Høyer fra byggefirmaet M2 A/S gennem et døgn.

NAVN: Claus Piet Høyer.ALDER: 36 år.STILLING: Entrepriseleder.FIRMA: M2 a/s i Århus.TELEFON: Blackberry 7290.

TDC BUSINESS 37

MIDDAG

12:32 Vender tilbage på et ubesvaret opkald fra frokostpausen. Smeden har ringet og aflyst et møde senere i dag.

12:35 Under opkaldet til smeden bliver der lagt besked på telefonsvareren. Aflytter svareren og besvarer opkaldet fra en kollega.

12:45 Min kalender popper op med besked om dagens planlagte tilsyn kl. 13.00 i Rodskov.

13:27 Opkald fra smeden. Arrangerer nyt møde. Noterer det med det samme i kalenderen.

14:04 Modtager mail fra firmaets advokat. Bekræfter indholdet i mailen, så han kan få videreekspederet sagen med det samme.

14:06 Registrerer på byggepladsen, at stillads ikke er taget ned som aftalt. Søger i mailboksen efter en gammel mail med oplysninger, som bekræfter dato for nedtagningen og ringer dernæst til den ansvarlige entreprenør.

14:16 Modtager opkald fra kollega i København.14:17 Ringer til min kone. Der er som altid styr på både unger og

husholdning.

EFTERMIDDAG

14:56 Stiller mobilen på lydløs, så jeg kan arbejde uforstyrret en stund, da jeg kommer tilbage til Århus.

15:55 Ser, at der er ubesvaret opkald. Ringer tilbage en til kollega i København.

16:15 Forbereder næste dags aktiviteter. Kontrollerer min kalender. Tjekker, hvor jeg skal køre hen i morgen, og hvilke dokumenter eller materialer der er påkrævet.

AFTEN

17:21 Kommer hjem, og min søn vil gerne spille spil på telefonen inden aftensmaden. Slår netværksforbindelse fra, så han ikke laver opkald ved en fejl.

20:46 Kontrollerer med jævne mellemrum, om der skulle være kommet mails eller sms´er. Læser en sen indkommen mail og kan notere mig, at en planlagt afleveringsforretning på fredag er flyttet til tirsdag. Opdaterer kalenderen.

24 TIMER MED EN SMART TELEFON

Funktionerne i min BlackBerry er til stor hjælp i løbet af arbejdsdagen.

Da jeg ofte er ude at føre tilsyn, er jeg væk fra mit skrivebord og

dermed også fra min computer. BlackBerry’en er min eneste kontakt

til omverdenen, og idet jeg kan modtage, læse og sende e-mails på

telefonen, kan jeg vende hurtigere tilbage til kollegaer og kunder. Det er

også en stor hjælp, at kalenderfunktionen synkroniserer med Microsoft

Outlook, så både jeg og mine kollegaer kan se alle aftaler.

CLAUS OM SIN BLACKBERRY 7290

38 TDC BUSINESS

at lære at lære

OM COACHING

Kunsten

Christian Dinesen, direktør i Dansk Coaching Institut

vilken slags leder ønsker du at være? Hvor vil du gerne være om tre år, og hvordan kommer du derhen? Det er typiske spørgsmål fra

en coach. Svaret på spørgsmål som disse kan gøre lederen bedre til at uddelegere og motivere eller gøre medarbejderen afklaret omkring sin jobsituation.

Coaching har mindst lige så mange år på bagen som køkken-alrum og trompetbukser, men først inden for de seneste fem år har metoden bidt sig fast i dansk erhvervsliv. Ledere coacher i dag medarbejdere, så de kan udvikle sig selv, ledere bliver coachet til at blive bedre ledere, og alle skal helst coaches til at holde balancen mellem privatliv og arbejdsliv. Men resultatet afhænger af både coachen og den coachede. ”Coaching handler om personlig udvikling, og det virker kun, når coachen eller den leder, der coacher, oprigtigt vil fokuspersonen det godt og kan rumme vedkommende – og når fokuspersonen er indstillet på at udvikle sig,” forklarer Christian Dinesen, der er direktør for Dansk Coaching Institut og certificeret coach fra Oxford Brookes University i England. Ifølge Christian Dinesen er metoden ikke et værktøj, der bare kan tages frem fra kassen, når en HR-chef eller leder mener, der er behov for det. Coaching skal anvendes med oprigtig omhu og af personer med en dyb forståelse for og viden om metoden. ”Ellers risikerer man at udvande begrebet og i værste fald at ledere blot manipulerer, når de tror, de coacher,” siger han.

AT LÆRE AT LÆRE Coaching er kort fortalt en adfærd og en metode til at støtte en person i at udvikle sig og opnå en ønsket position eller tilstand. Teknikken går i dens enkleste form ud på, at coachen styrer en samtale med fokuspersonen gennem en række faser, der oftest munder ud i en eller flere formulerede mål eller løsningsmuligheder. Coachen stiller kun åbne spørgsmål og rådgiver eller vejleder ikke. ”Coaching handler om at lære at lære. Meningen er, at fokuspersonerne skal lære at spørge sig selv, hvad der er gået godt, og hvad de vil gøre anderledes næste gang - og dermed at udvikle sig selv,” forklarer Christian Dinesen og illustrerer kernen i coaching med et kinesisk ordsprog.”Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan brødføde sig selv resten af livet.” Christian Dinesen fremhæver som gode grundprincipper for al coaching, at mennesker selv opsøger den, og at den bliver brugt til personlig og

Coaching er et af de såkaldte buzz-ord i dansk erhvervsliv. Ledere stiller åbne spørgsmål og lader

medarbejderne finde svarene. Og lederne selv, de går til en coach for at blive bedre ledere. Når coaching er

bedst, lærer man at lære mere om sig selv, men hvad skal der til, for at det fungerer?

AF PERNILLE RYPE

faglig udvikling. Ifølge direktøren for Dansk Coaching Institut er fire former for coaching relevante for erhvervslivet:

• Ledelsescoaching: Coaching af de øverste ledere i en organisation – typisk omkring strategi, forretningsudvikling, relationer til kolleger og medarbejdere eller øget selvindsigt i lederrollen.

• Businesscoaching: Coaching af mellemledere – ofte omkring samme emner som topledelsen, men også om, hvordan lederen får mere ud af sit team, bliver bedre til at uddelegere og skabe ansvar og medejerskab.

• Karrierecoaching: Bliver brugt, når medarbejdere eller ledere ønsker at reflektere over egen karriere. Handler om at finde svar på, om fokuspersonen er tilfreds med sit job eller afklare, hvor han gerne vil hen, og hvordan han opnår den ønskede jobsituation.

• Livscoaching: Omhandler alle dimensioner af en persons liv – både de personlige og de professionelle. Fokuspersonen ønsker måske at arbejde med sit selvværd, balancen mellem arbejde og familieliv eller at få afklaret, hvad han skal, når han går på pension.

”Formerne kan overlappe hinanden. Man kan ikke adskille privatliv og karriere fuldstændig fra hinanden i et coachingforløb. Har en direktør problemer med at være til stede mentalt på jobbet, kan det for eksempel skyldes knas i ægteskabet eller uregerlige teenagebørn,” forklarer Christian Dinesen. Kritikere af coaching mener, at det massive fokus på udviklingen

af enkeltpersoner skubber alt for meget til samfundets allerede øgede individualisering. Et synspunkt som Christian Dinesen er uenig i. Han mener, at udviklingen af virksomheder og samfund altid begynder med enkeltpersoner, og derfor vil et menneskes udvikling altid være

til gavn for personens omverden.”Coaching kan øge arbejdsglæden og dermed produktiviteten og kan bidrage positivt til udviklingen af produkter og organisationen,” siger han.

PROSA: KUN SOM TILBUD

Hos it-fagforbundet Prosa ser man på coaching med en vis skepsis. Faglig sekretær Mads Kellermann mener, at coaching kan være relevant i forhold til karriereudvikling og i forbindelse med forandringer i en virksomhed. For eksempel har han oplevet, at medlemmer er blevet tilbudt coaching med det formål at komme videre efter en fyringsrunde. ”Men hvis coaching skal fungere, må det være et tilbud, som medarbejderne kan afslå,” siger Mads Kellermann, der finder coaching problematisk, når det bliver en religion i en virksomhed og dermed anvendt i alle tænkelige situationer. ”Indimellem er der brug for et råd, almindelig instruktion eller vejledning,” siger han.

TDC BUSINESS 39

”Coaching kan øge arbejdsglæden og dermed produktiviteten og kan bidrage positivt til udviklingen af produkter og organisationen.” Christian Dinesen, direktør for Dansk Coaching Institut

OM COACHING

40 TDC BUSINESS

Charlotte Andersen opsøgte en coach for at få mere gennemslagskraft. Mødet med coachen var en øjenåbner

for marketingschefen, der opsagde sin stilling, og i dag er en bedre leder i det, hun selv kalder sit første

drømmejob.

Fra frustreret

an lyttede aldrig til hendes forslag. Hver gang 42-årige Charlotte Andersen gik til direktøren med argumenter for at ændre

organisationen, fordi medarbejderne ikke følte sig godt tilpas, gik hun skuffet fra kontoret uden at have fået sit synspunkt igennem. Frustrationerne smittede af på stemningen derhjemme, så i 2006 opsøgte hun en coach. I dag sidder hun i et nyt job og føler, at hun er blevet en bedre leder, som oven i købet har fået et rarere privatliv. ”I starten syntes jeg, det var mærkeligt, at jeg selv skulle finde svarene. Jeg var vant til at søge råd og følge dem, så jeg blev faktisk smadderirriteret. Men så fattede jeg pludselig, at styrken til at skabe forandring ligger i mig selv og ikke i, at nogen fortæller mig, hvad jeg skal gøre,” forklarer Charlotte Andersen, der blev mere og mere afklaret omkring, hvad hun skulle bruge sit liv på.

NYT JOB – BEDRE LEDER

”Ved at skrive ned, hvad der var det vigtigste for mig på arbejdet og

privat, fandt jeg ud af, at de ting, jeg værdsætter i et job, ikke blev opfyldt, og at virksomheden ikke passede til mig. Den var for konservativ, og beslutningerne tog for lang tid,” fortæller Charlotte Andersen, der sagde sit gamle job op og sendte ganske få uopfordrede ansøgninger til arbejdspladser, som kunne opfylde hendes behov for dynamik. En af ansøgningerne førte til hendes nuværende job som marketingchef i et storcenter.”For første gang oplever jeg at have mit drømmejob,” siger hun og fortæller, at hun efter coachingen har ændret adfærd i mange situationer. ”Jeg kan mærke, at mit samarbejde med leverandører glider nemmere. Nu taler jeg personligt med dem i stedet for kun ordre-snak. Faktisk har jeg oplevet, at problemer ofte løser sig selv, hvis jeg giver mig tid til at lytte til folk. Før skar jeg straks igennem eller greb til handling,” fortæller hun.

OM COACHING

til fokuseret AF PERNILLE RYPE, FOTO MADS ANDERSEN

Charlotte Andersen, marketingschef

TDC BUSINESS 41

Mobilitet – i regnskabschefens ånd

Turbo3G giver højere hastighed såvel som

lavere, faste priser på mobilt bredbånd. Med

forbrugsuafhængig afregning får mobile

medarbejdere alle fordelene fra ægte, mobilt

bredbånd. Og budgettet – det skrider ingen steder.

Surf mere. Omdrejningspunktet i TDC’s kampagner var end ikke en flygtig tanke, da beslutningen om at udrulle Turbo3G blev truffet,

men at surfe mere er netop, hvad lanceringen af højhastighedsnetværket lægger op til.

En mobil bredbåndsforbindelse på op til 1,5 Mb/s betyder, at man kan benytte en bærbar pc lige så godt væk fra kontoret, som med det velkendte netværkskabel sat i. TDC har derfor indrettet to abonnementstyper, som skal støtte op om den mobile udvikling i din virksomhed.

Med en fast pris på 349 kroner uanset mængden af datatrafik gør abonnementerne Flexdata Fri og MobilFlex Bredbånd mobilitet til en gennemsigtig, budgettérbar størrelse. Inkluderet i MobilFlex Bredbånd er desuden ubegrænset adgang til flere end 700 TDC Hotspots.

Abonnementet til dig som ofte har brug for hurtig, trådløs opkobling på

internettet med din bærbare pc eller PDA.

• Abonnement pr. måned: 349 kr.

• Oprettelse: 75 kr.

• Frit forbrug på TDC’s mobile datanet GPRS/3G/Turbo3G.

• Frit forbrug på TDC Hotspots.

• Sms: 0,40 kr.

• Mms: 2,40 kr.

MOBILFLEX BREDBÅND

Tillægsabonnement til dig, som ønsker at bruge samme SIM-kort på

både din mobiltelefon og dataindstikskort eller ønsker at benytte

mobiltelefonen som modem til din bærbare pc.

• Abonnement pr. måned: 349 kr.

• Oprettelse: 75 kr.

• Frit forbrug på TDC’s mobile datanet GPRS/3G/Turbo3G.

FLEXDATA FRI

Turbo3G er den første videreudvikling af TDC’s eksisterende 3G-net, og vi

udruller gradvist i løbet af 2008.

• 1. fase dækkede København og større byer på Sjælland, Fyn og i

Sønderjylland til og med Vejle i starten af januar.

• 2. fase, som forventes afsluttet i april 2008, vil dække byer i Midt- og

Nordjylland.

• 3. fase vil dække byer med flere end 1.000 indbyggere, så mindst 80

procent af befolkningen vil have adgang til Turbo3G ved udgangen af

2008.

Sideløbende udbygges nettet, så de resterende geografiske områder

dækkes med EDGE, hvilket betyder, at der uden for Turbo3G dæknings-

områderne kan opnås hastighed på op til ca. 200 kb/s.

80 PROCENTS DÆKNING INDEN 2009

Land PrisTyrkiet 557

Mexico 365

Grækenland 167

Canada 161

Polen 143

Spanien 131

Island 127

Australien 122

Belgien 106

Sverige 105

Danmark 101

Tjekkiet 100

Holland 87

Irland 85

Ungarn 82

Finland 77

USA 72

Portugal 66

Norge 56

Tyskland 48

Korea 34

Storbrittanien 30

Italien 26

Frankrig 21

Japan 18

Gennemsnitlig markedsført pris pr. Mb/s i afrundet antal danske kroner pr. oktober 2007 (udregnet ud fra dollarkursen 1. oktober 2007)

VERDENS BREDBÅNDSPRISER

USALidt overraskende havde

kun 22,08 procent af de

303 millioner amerikanere

bredbånd i andet kvartal

2007. Andelen er dog mere

end fordoblet på tre år. I

andet kvartal 2004 havde

10,86 procent af den

amerikanske befolkning

en internetforbindelse på

mindst 256 kb/s.

DanmarkDanmark er verdensmester i bredbånd.

I hvert fald hvis succeskriteriet er,

hvor stor en andel af befolkningen

der er bredbåndsabonnenter. I andet

kvartal 2007 viser tal fra OECD, at 34,3

procent af danskerne abonnerede på en

internetforbindelse på 256 kb/s eller mere.

Hos den nærmest konkurrent, Holland,

var andelen 33,5 procent. Kapaciteten i

vores forbindelser er med et gennemsnit

på knap 6 Mb/s til gengæld langt fra både

global og europæisk topklasse. Frankrig

har Europas hurtigste, gennemsnitlige

kapacitet på 44 Mb/s, og Japan overgår

alle med en gennemsnitlig kapacitet på

næsten 94 Mb/s.

MexicoMed et indbyggertal på omkring

109 millioner mennesker er

Mexico det folkerigeste af verdens

spansktalende lande. Men det er

langtfra det land med den største

andel af bredbåndsabonnementer.

I andet kvartal 2007 var 4,59

procent af befolkningen

bredbåndsabonnenter. I et andet

spansktalende land, Spanien, havde

16,98 procent af befolkningen et

bredbåndsabonnement på samme

tidspunkt.

VERDENS BREDBÅNDSPRISER42 TDC BUSINESS

TDC BUSINESS 43

I Japan er prisen for 1 Mb/s gennemsnitligt 18 kroner. Prisen for den samme vare i Tyrkiet er mere end 30

gange så høj. I Danmark må vi slippe lidt over en hundredkroneseddel, hver gang vi vil have 1 Mb/s ekstra

på vores bredbåndsforbindelse. OECD’s bredbåndsrapport fra efteråret 2007 viste endnu en gang stor

spredning i verdens bredbåndspriser.

Om talleneTallene i oversigten er fra 2007 og stammer fra OECD’s

bredbåndportal.

Bredbånd er defineret som kabel-, fiber- eller DSL-forbindelser,

med en hastighed på mindst 256 kb/s.

NorgeVores nordiske brødre har fart på. I

tidsrummet fra andet kvartal 2004 til

andet kvartal 2007 har Norge oplevet

en stigning på 18,52 procentpoint

i andelen af indbyggere med

bredbåndsforbindelse. I sommeren 2007

var 29,78 procent af Norges befolkning

således bredbåndsabonnenter.

AustralienTil trods for de store vidder havde 22,66

procent af Australiens 21 millioner

indbyggere en bredbåndsforbindelse

i andet kvartal 2007. Men andelen

kan forventes at stige kraftigt.

Premierminister John Howard afsatte i

2007 to milliarder australske dollars til

at sikre australierne billigt og hurtigt

bredbånd. Målet er, at 99 procent af

befolkningen skal have adgang til en

forbindelse på mindst 12 Mb/s inden juni

2009.

KoreaAndelen af koreanske

bredbåndsabonnenter er stagnerende.

I andet kvartal 2004 havde 24,18

procent af Koreas befolkning et

bredbåndsabonnement, hvilket var

verdensrekord. I 2007 var andelen

29,9 procent og dermed mindre end

Danmark, Holland og Schweiz. Målt på

bredbåndshastigheder er Korea dog

overordentligt godt med. Forbindelserne

hos koreanske bredbåndsabonnenter

understøtter gennemsnitligt hastigheder

på lidt over 43 Mb/s. Det er dog ikke

udtryk for, at det er den hastighed

abonnenterne har, men den deres

forbindelse ville kunne bære.

spredning i bredbåndspriserVERDENS BREDBÅNDSPRISER

AF STINE BJERRE HERDEL

Danske Fragtmænd

ed 110 fragtmænd og 23 fragtterminaler spinder Danske Fragtmænd landets

største transport- og distributionsnet. Den 1. september 2007 gik Danske Fragtmænd fra at være et andelsselskab til et aktieselskab ejet af 110 selvstændige fragtmandsvirksomheder. Én organisation, 1.100 medarbejdere, 60.000 erhvervskunder, 23 fragtterminaler fordelt i hele landet – og et stort kommunikationsbehov. Et af de vigtigste motiver for at blive til en samlet virksomhed var ønsket om at skabe ét virtuelt kontor, hvor alle har adgang til de samme data. Netværk, som skulle binde de forskellige enheder sammen, skulle være hurtigt, sikkert og stabilt. ”Vi havde et ønske om at være uafhængige af, hvor vores hardware var placeret, og det forudsætter en 100 procent stabil og hurtig forbindelse mellem de vigtigste lokaliteter. Det gik vi efter, og det har vi fået,” siger Carsten D. Appelt, it- og indkøbsdirektør i Danske Fragtmænd.

100 Mb/s. Så hurtigt er det fibernetværk, der i dag forbinder Danske Fragtmænds største fragtterminaler i ét virtuelt kontor. 60.000 erhvervskunder kan nyde godt af en løsning, som ifølge it- og indkøbsdirektøren har betydet, at undskyldningerne for fejl er færre end nogensinde.

De største fragtterminaler er i dag forbundet med et redundant fibernetværk fra TDC. Redundant, fordi der går to uafhængige forbindelser mellem fragtterminalerne. Hvis den ene går ned, tager den anden over. Der er med andre ord altid hul igennem.”Al vores telefoni, booking, alle data og hele vores servicekoncept kører over de linjer, så det skal

bare fungere. Nu er det sådan, at strømmen skal gå i en hel landsdel, før vi er nede, og vi har endda nødstrøm til dele af netværket,” siger Carsten D. Appelt, som peger på bedre service, færre fejl, dokumentation for alle faser i godsets vej fra

afsender til modtager og større sikkerhed som de store fordele ved løsningen.

FORBEDRET SIKKERHED I TRAFIKKEN Med fiberløsningen har Danske Fragtmænd desuden øget sikkerheden i mere bogstavelig forstand. Tidligere modtog chaufførerne ordrer over telefonen, men proceduren indebar en

potentiel trussel mod færdselssikkerheden, hvis chaufførerne skrev beskeden ned, mens de kørte. Og hvis de i stedet prøvede at huske ordren, medførte det flere fejl. Med den nye løsning bliver det muligt at udskrive

AF SUNE AAGAARD, FOTO HENRIK CLIFFORD

”Da vi etablerede Danske Fragtmænd A/S havde vi et ønske om at være uafhængige af, hvor vores hardware var placeret, og det forudsætter en 100 procent stabil og hurtig forbindelse mellem de vigtigste lokaliteter. Det gik vi efter, og det har vi fået.” Carsten D. Appelt, it- og indkøbsdirektør

FIBERFORDELE

Fibernet samler

Carsten D. Appelt, it- og indkøbsdirektør i Danske Fragtmænd

44 TDC BUSINESS

ordrer i lastbilernes førerrum. Printet er forsynet med en stregkode, der kan læses, når opgaven er løst, så ordrehåndteringen bliver automatiseret. ”Vi mangler bare at finde den rette håndterminal, men vi ser på flere forskellige muligheder, og det skal nok falde på plads. Dermed får vi større sikkerhed, fuld dokumentation og fuld sporbarhed,” siger Carsten D. Appelt.En anden mulighed var at installere terminaler i lastbilerne, så chaufførerne via en skærm kunne følge ordrestrømmen. Løsningen blev dog valgt fra på grund af sikkerhedsrisikoen, hvis skærmen skulle aflede chaufførernes opmærksomhed fra trafikken. Når en ordre afgives over nettet, vises ordrens status på rute-disponentens skærm og ikke som en lap papir på skrivebordet. Den skifter farve, når deadline overskrides, og 15 minutter efter deadline begynder den at blinke. Det virtuelle kontor, hvor alle har adgang til de samme data, har ifølge Carsten D. Appelt gjort virksomhedens forretningsgange mere strømlinede.”Der er færre undskyldninger for fejl end nogensinde hos Danske Fragtmænd,” siger han.

Ny ip-teknologi i TDC Alarmnet sikrer virksomheder mod unødige og dyre udrykninger ved tyveri- og teknikalarmer. TDC Alarmnet har hidtil kunnet kobles på en fastnetlinje, men kan nu også etableres på en bredbåndsforbindelse. Det giver blandt andet mulighed for at se billeder fra alarmstedet, som kan være med til at sikre, at der ikke rykkes ud til falske alarmer. TDC Alarmnet kan, ud over at overvåge for tyveri og brand, registrere teknikfejl, måle nedbør og vandstand, aflæse og rapportere energiforbrug og alarmere om brud eller udsivning fra varme og vandrør. Som det eneste alarmnet er det godkendt på Forsikring og Pensions højeste sikkerhedsniveau for automatiske indbrudsalameringsanlæg. Bredbåndsforbindelsen sikrer blandt andet, at alle alarmopkald ender hos kontrolcentralen. Opstår der tekniske fejl på én kontrolcentral, bliver alarmopkaldet automatisk sendt videre til en anden, hvor personalet kan se alle oplysninger om, hvor og hvorfor alarmen er gået. Læs mere om TDC Alarmnet på tdc.dk/alarmnet.

INTELLIGENTE ALARMER FORHINDRER UNØDIG UDRYKNING

FIBERFORDELE

• 10 lokaliteter med fiber, heraf de syv med redundante fiber-forbindelser.

• Lukket net til fragtcentraler, selvstændige fragtmænd og hjemmearbejdspladser.

• ADSL-hastigheder på 8/2 Mb/s eller 4096/768 kb/s.

• Omkring 300 ADSL-forbindelser etableres inden udgangen af 2008.

• Switche til alle fiberforbindelser inkl. overvågning, dynamisk routning og skriveadgang.

• VoIP. Ip-telefoni og datatrafik kører på samme netværk.

Kontakt TDC på tlf. 80 80 10 50 for information om fiberløsninger.

DANSKE FRAGTMÆNDS LØSNING:

TDC BUSINESS 45

”Min blog har på syv måneder skabt flere relationer og kontakter til kolleger og kunder end i samtlige de syv år, jeg har arbejdet i virksomheden.” Sådan jublede en medarbejder i Sun Microsystems, der var en af de amerikanske pionerer inden for virksomhedsblogs. I guds eget land blev blogs hurtigt set som en chance for at få ”sin egen kanal” til at komme i dialog med målgruppen.

Som altid gik det lidt langsommere i Danevang, men efterhånden åbnede flere danske virksomheder også blogs. Arla var blandt de første i 2005, og senere er en række andre kommet til såsom Aarstiderne, Nykredit, Patent- og Varemærkestyrelsen, Lego, kunstmuseet Arken m.fl. Mere end to år efter Arlas blog-debut er det dog stadig kun en udvalgt skare af danske virksomheder, der har taget blogs til sig. ”Og så er det endda langt færre, som rent faktisk får noget ud af dem,” siger Trine-Maria Kristensen. I kraft af sit job som direktør i konsulentvirksomheden Social Square, der har speciale i sociale medier, er hun et utal af gange blevet spurgt til råds om kombinationen af virksomheder og blogs.”Mange virksomheder tror stadig, at blogs er endnu en kanal, hvor man kan lægge pressemeddelelser og information ud. Eller de ser det som et mål bare at have en blog. Vi mangler at nå til fase to, hvor virksomhederne bruger blogs mere målrettet og engageret. Meget få

Blogs set fra bundlinjenDanske virksomheder har taget blogs til sig som en del af deres kommunikationsplatform. Men har udfoldelserne i cyberspace gjort underværker for bundlinjen, eller har det været spildt arbejde?

danske virksomheder er kommet dertil,” siger Trine-Maria Kristensen.

VAR DET DET VÆRD, KRAK?Krak er et eksempel på en virksomhed, som målrettet har benyttet blogs som dialogværktøj. Baggrunden var, at Krak i januar 2007 krævede en klækkelig erstatning fra en kennelejer, fordi han fra hjemmesiden linkede direkte til sin adresse på et af Kraks webkort – et såkaldt dybt link. Det satte gang i en massiv bølge af vrede blogs og debatter i en lang række fora på internettet. Ikke kun i Danmark, men over hele verden, skrev folk om sagen i vrede vendinger. Og Google viste ingen nåde. Googlede man på ”Krak”, fik man hurtigt præsenteret virksomheden i et udpræget negativt lys. ”Pludselig blev vi midtpunktet for hundredvis af blog-indlæg, som dels sværtede Kraks navn til, og dels mere end antydede, at vi intet anede om internettet. Dette kunne vi naturligvis ikke leve med,” skriver daværende it-direktør Per Palmquist Knudsen i sin blog. Krak oprettede fire blogs, igennem hvilke virksomheden tog til genmæle de følgende måneder.

Efter en kort, intens levetid er alle blogs på krak.dk i dag lukket. I et sidste indlæg gør Per Palmquist Knudsen status over Kraks krisehåndtering via bloggen. ”Var det indsatsen værd?,” spørger han ud i cyberspace om Kraks udflugt i blogosfæren. It-direktørens egen konklusion lyder:

AF STINE BJERRE HERDEL, ILLUSTRATION MARK AIRS

STATUS PÅ CORPORATE-BLOGGING46 TDC BUSINESS

”Den oprindelige strid om dybe links blev hurtigt inddæmmet. Og kom aldrig videre end blogs og it-fagpresse. Så det var en succes, hvis man skal måle i traditionelle PR-målestokke. De fleste af vores indlæg blev læst 2-400 gange. Dette synes ikke af meget i absolutte tal. Men mange journalister har direkte eller indirekte anvendt KrakBloggen som kilde.”

BLOGGING ER EN KONTRAKT

Jacob Bøtter, partner i rådgivningsvirksomheden Wemind, vejleder virksomheder i brugen af blogs. Han mener, at Krak håndterede blog-mediet fejlagtigt.”De blogs var klar damage control og ikke blogging af lyst. Det giver meget kredit at åbne op for virksomhedens holdninger og viden i blogs, og det styrker troværdigheden at tage folks kommentarer alvorligt. Men hvis man fire måneder senere slet ikke blogger mere, så kommer det måske til at fremstå lidt kalkuleret,” siger han. Når en virksomhed først er begyndt at blogge, og folk er begyndt at læse og kommentere, så har man, ifølge Jacob Bøttner, samtidig underskrevet en kontrakt om, at man tager blogging alvorligt.”Man skal have en klar strategi med de blogs, man starter, og man skal engagere sig i dem, der læser og kommenterer, hvis det skal gavne virksomheden. Og så skal man turde være lidt kontroversiel. Ingen gider læse noget, der bare handler lidt om dit og lidt om dat,” siger han og fortsætter: ”Desværre befinder mange danske virksomheder sig stadig rent organisatorisk i Krøniken-lignende tilstande, hvor det er chefen, der går i spidsen og på bloggen typisk kommunikerer envejs om, hvad der foregår i virksomheden. Det skal vi gøre op med, hvis vi vil se det fulde potentiale i blogs. Men så tror jeg også, det er muligt at se resultater på bundlinjen.”

”Mange virksomheder tror stadig, at blogs er endnu en kanal, hvor man kan lægge pressemeddelelser og information ud. Eller de ser det som et mål bare at have en blog. Vi mangler at nå til fase to, hvor virksomhederne bruger blogs mere målrettet og engageret. Meget få danske virksomheder er kommet dertil.”

Trine-Maria Kristensen, direktør, Social Square

STATUS PÅ CORPORATE-BLOGGING

Jacob Bøtter, partner i rådgivningsvirksomheden

Wemind

TDC BUSINESS 47

Nykredit introducerede i oktober 2007 produktet Frikonto, som blev udviklet på baggrund af ideer og kommentarer fra læsere

på virksomhedens blog. Den nye kontotype er, ifølge koncerndirektør Per Ladegaard, et håndgribeligt bevis på, at Nykredit har haft gavn af udskejelserne i blogosfæren.”Vi har fået en række konkrete ideer på baggrund af den dialog, vi har haft med folk på bloggen, og en af ideerne var den nye konto,” siger han.Nykredit vil også fremover benytte deres blogs til at fornemme, hvilke produkter kunderne efterspørger.”Der er mulighed for at se tingene fra kundernes side, og vi er åbne over for både ris og ros,” understreger koncerndirektøren.

LEGO BLOGGEDE UNDER KRISE

Legetøjskolossen Lego har siden 2004 blogget både internt og eksternt, og erfaringerne har vist, at blogs skaber en platform for dialog med læserne. Derfor bruger bloggende lego-medarbejdere meget tid på at opspore, ”hvad folk snakker om derude”.”Hvis der er et emne omkring Lego, der optager vores fans eller kritikere, så blogger vores medarbejdere om det,” siger underdirektør Lisbeth Valther Pallesen, som også ser positivt på virksomhedens interne blogs.”Igen er det noget, vi bruger til at skabe indsigt og dialog. Vi begyndte at blogge internt i 2004, da Lego var midt i en krise. På den måde kunne vi fortælle folk, hvorfor vi handlede, som vi gjorde, og medarbejderne fik mulighed for at stille spørgsmål og få svar fra direktøren, Jørgen Vig Knudstorp. Og han blogger også den dag i dag,” siger Lisbeth Valther Pallesen og fortsætter:”Jeg tror, at både de interne og eksterne blogs er med til at give et mere nuanceret billede af Lego. Men det er ikke det, vi skriver i vores blogs, der giver værdi. Det er den dialog, der opstår i indlægget. For det er blandt medarbejderne og kunder, at man ofte finder svarene på sine spørgsmål.”

48 TDC BUSINESS

Lego blogger om det, der optager både fans og kritikere af deres produkter. Finanskoncernen Nykredit har udviklet et nyt produkt på baggrund af input fra deres blog. Hos begge virksomheder er det dialogen med læserne, der bærer bloggens løn.

Det er dialogen, der giver resultater

AF STINE BJERRE HERDEL, ILLUSTRATION MARK AIRS

STATUS PÅ CORPORATE-BLOGGING

Lisbeth Valther Pallesen,

underdirektør i Lego

TDC BUSINESS 49

I vil med på beatet og have en blog, men ingen i virksomheden har hverken tid, lyst eller evner til at blogge. Løsningen kan være at hyre

en såkaldt ghost- eller shadow-blogger til at skrive indlæg på bloggen i f.eks. den administrerende direktørs navn.

“Blogs er et vigtigt vindue udadtil, men nogle har bare ikke den fornødne tid til den slags. Hermed ikke sagt, at virksomhedslederen ikke bør involvere eller engagere sig i bloggen, for det er et must, men tiden, der bliver brugt på bloggen, bør udelukkende være på indholdet og ikke på formen,” siger Christel Skousen Thrane, der er ghost-blogger og en af stifterne af Blog Bureauet, der blandt andet blogger for kendte danske direktører og politikere - uden at ville afsløre hvem.

TÆT PÅ ELLER PÅ SIDELINIEN

Ifølge Christel Skousen Thrane er det vigtigt at klarlægge, hvilken rolle en eventuel ghost-blogger skal have. For hvis ghost-bloggeren skal skrive gode, vedkommende blogindlæg, skal han eller hun også relativt tæt på. Nogle virksomheder foretrækker at sende stikord til bloggeren, mens andre ligefrem lader personen deltage i udformningen af virksomhedens marketingstrategi.

til den travle chefLigesom ministre får professionelle til at skrive deres taler, kan virksomheder hyre en skribent til at skrive indlæg til bloggen. Fænomenet kaldes ghost-blogging, og der er argumenter både for og imod.

Administrerende direktør i rådgivningsvirksomheden Social Square Trine-Maria Kristensen er under alle omstændigheder skeptisk over for brugen af ghost-blogging.”Pointen med blogs er at bringe mennesker sammen i noget, der minder om en samtale. Og hvis du i en samtale bilder mig ind, at jeg har direkte kontakt med dig, men du i virkeligheden overlader samtalen til en assistent, så synes jeg, det er mangel på respekt for dine eventuelle samtalepartnere på bloggen. Du snyder jo og lader, som om du er til stede,” siger Trine-Maria Kristensen. Hun understreger, at der altid vil være en risiko for, at folk opdager, det ikke er chefen selv, der skriver bloggen, og at det nemt kan føre til manglende tillid hos modtagerne.

Hos Blog Bureauet skriver man indlæg til virksomhedsblogs, men deltager aldrig i en dialog med de læsere, der kommenterer indlæggene. Arbejdsformen er oftest at skribenten fra Blog Bureauet skriver et ugentligt indlæg på bloggen, hvor indholdet bliver til i et tæt samarbejde med den, der står som afsender på bloggen.

AF STINE BJERRE HERDEL, ILLUSTRATION MARK AIRS

Blogs er virksomhedernes ultimative redskab til at styre den offentlige

mening!

Man kan ikke styre noget. Men med en blog har man muligheden for at

påvirke den offentlige mening og for selv at skabe en ramme for debat.

Blogs kan forbedre din virksomheds image!

Både og. Det er ikke bloggen, der skaber dit image. Det er det, du fylder i den,

og den måde du håndterer bloggen på, der afgør, hvilket image du får.

Blogs giver bedre kontakt til dine kunder/brugere!

Det afhænger helt af, hvor meget virksomheden selv giver. Hvis I kan sætte

jer selv i spil og deltage i debatten, kan I få god kontakt. Ellers ikke. Så er

bloggen bare endnu et medie for envejskommunikation.

Blogs er en nem måde for virksomheden at kommunikere meget bredt på!

Du kan aldrig vide, hvor mange der vil læse din blog. Men bloggen er god

til at bære et mere snævert budskab frem, som måske ellers ikke ville have

fundet vej til offentligheden. Og så giver en blog mulighed for at udtrykke din

virksomheds holdninger, uden at de er gennemtygget af en journalist.

Kilde: Wemind

MYTER OM VIRKSOMHEDSBLOGS

STATUS PÅ CORPORATE-BLOGGING

Christel Skousen Thrane,ghost-blogger og

medstifter af Blog Bureauet

Bloghjælp

50 TDC BUSINESS

SPØRGSMÅL:1. Hvor stor en font mener lektor Ole Lauridsen fra Handelshøjskolen

i Århus, man mindst bør bruge i en PowerPoint-præsentation? Find svaret i artiklen, der begynder på side 6. 2. Hvor mange terabytes gennemsøgte politiet i 2006 i deres

efterforskning af sager om it-kriminalitet? Find svaret i artiklen, der begynder på side 24.

3. Hvor mange arbejdstimer om ugen sparer Årstiderne Arkitekter per medarbejder på deres mobile løsning med Dynamic Mobile Exchange og Secure Mobil?

Find svaret i artiklen, der begynder på side 8.

For at deltage i konkurrencen skal du sende en e-mail med de rigtige svar til tdc-business@tdc.dk senest 15. februar 2008. Du deltager i lodtrækningen om en Nokia E51. Din e-mail skal indeholde navn, firmanavn, stilling, telefonnummer og adresse. Du kan kun deltage med én besvarelse.

Vind en Nokia E51

KONKURRENCEREGLER: Vi trækker lod blandt de rigtige besvarelser. Vinderen får direkte besked og offentliggøres i det efterfølgende nummer af TDC Business. Gevinsten er skattepligtig. Medarbejder hos TDC-selskaberne og Forlaget Aller kan ikke deltage. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter.

VINDEREN AF KONKURRENCEN I TDC BUSINESS OKTOBER 2007 (GARMIN NÜVI 760) ER:

Åge MonradPædagogisk konsulent for itProfessionshøjskole Syd, University CollegeLembckesvej 3-76100 Haderslev

Besvar tre spørgsmål, og deltag i lodtrækningen om en mobiltelefon lidt ud over det sædvanlige.

KONKURRENCE

Så er der grund til at sætte de små poder til tasterne. Som tilkøb til TDC Bredbånd og TDC Medarbejderbredbånd har TDC lanceret tre spilpakker med Magnus og Myggen. Fælles for spilpakkerne er, at de underholder og underviser børn i alderen 3-10 år, som sammen med Magnus og Myggen kan lære at tælle, læse eller tage en tur i eventyrland. Lille-Pakken: fem spil fordelt på tre læringsspil, et eventyrspil og et quizspil til 19 kroner om måneden. Mellem-Pakken: 10 spil fordelt på fire læringsspil, tre eventyrspil, to quizspil og et legespil til 35 kroner om måneden.Stor-Pakken: 15 spil fordelt på fire læringsspil, seks eventyrspil, tre quizspil og to legespil til 45 kroner om måneden. Spillene downloades via en klient til pc’en, så de også kan spilles offline. Læs mere om spilpakkerne på tdconline.dk/spil.

LEG OG LÆR MEDMAGNUS OG MYGGEN

TDC BUSINESS 51

Kontakt dit lokaleTDC Erhvervscenter

Hvis du har spørgsmål til de produkter eller løsnin-ger, der er præsenteret i magasinet, så kig forbi dit lokale erhvervscenter. Du kan også ringe på tlf. 80 80 80 90 eller e-maile til erhverv@tdc.dk.

Her finder du TDC Erhvervscenter:Aabenraa, Egevej 2Aalborg, Stenbukken 7Bornholm, Industrivej 1Esbjerg, Sallingsundvej 2Herning, Poulsgade 20Hillerød, Herredsvejen 14Kolding, Vejlevej 361Odense, Sivmosevænget 2Randers, Haraldsvej 64Ringsted, Dyssegaardsvej 23Rødovre, Roskildevej 333Vejle, Boeskærvej 11Århus, Rytoften 5

Aalborg

Randers

HerningÅrhus

Hillerød

Rødovre

RingstedOdense

Vejle

Kolding

Esbjerg

Aabenraa

Rønne

HAR DU KOMMENTARER TIL ARTIKLERNE ELLER IDEER TIL EMNER, SOM TDC BUSINESS SKAL SKRIVE OM, SÅ KONTAKT REDAKTIONEN PÅ TDC-BUSINESS@TDC.DK

TDC ERHVERVSCENTER

Trends, nyheder ogtests i din indbakke?

Alle tilmeldte deltager i lodtrækningen om et Plantronics Voyager 520 Bluetooth headset. Vinderen får direkte besked. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter. Ansatte i TDC kan ikke deltage.

TDC Business Online

tendenser

Tilmeld dig her:tdc.dk/vindheadset

Tilmeld dig

og deltag ilodtrækningen om et

Plantronics Voyager 520Bluetooth headset

XXXXXXXXXXX

CS351N SupraPlus™CS60 CS361N SupraPlus™CS70N

DECT DECT DECT DECT