4
Pernille, som Moment følger gennem et etårigt coachforløb, skal til udviklingssamtale med chefen og vælger at forberede sig sammen med sin coach. Studerende, der gerne vil være bedre til at prioritere tiden, kan roligt læse med her. ”Det går skide godt – jeg tror, jeg er to år fremme allerede”, siger Pernille med et grin gennem tele- fonen fra Århus. Sidste gang, jeg talte med hende, havde hun netop lagt en tiårsplan for sin karriere i samarbejde med sin coach Christian Dinesen. Her, en tre måneders tid senere, har den ambitiøse ny- uddannede århusianer allerede hugget sig et godt stykke ind i planen. Hun elsker tydeligvis sit arbejde og lægger mange kræfter i det, så det overrasker mig ikke, at hun allerede er foran i forhold til de ting, hende og Christian lagde planer for tidligere på året. Men det var nu heller ikke det, vi skulle tale om. De sidste par sessions i det coachforløb, Moment har overtalt Pernille til at deltage i (se boks, red.), har nemlig vendt sig lidt væk fra Pernilles egen per- son. I stedet har timerne sammen med Christian drejet sig om, hvilke dele af hendes arbejde, der giver mest værdi for hendes arbejdsplads, medie- bureauet Carat. En af årsagerne til skiftet i fokus er, at hun skal til medarbejderudviklingssamtale med sin chef og derfor gerne vil kunne være helt skarp i forhold til, hvad det er, hun bidrager med. Hvordan det kommer til at gå vender vi tilbage til. De rene floskler Et langt stykke hen ad vejen er Pernilles egne am- bitioner og virksomhedens behov to sider af samme sag, og derfor har de forrige coachingsessions, som meget har drejet sig om Pernilles egne ambitioner også været til gavn for Carat. Men fordi Pernille i høj grad er drevet af et ønske om at forandre nogle ting ved den branche, hun arbejder i, kræver det alligevel omtanke at gøre det klart, hvilke af hendes opgaver, der tjener virksomheden bedst, og hvilke der måske snarere er hendes egne kæpheste. ”Fordi, jeg skulle have en udviklingssamtale med min chef, hvor vi bl.a. skulle diskutere løn, ville jeg gerne gå ind og værdisætte mit eget arbejde. Ikke kun i forhold til løn, men i forhold til arbejdsop- gaver og den dialog man har i organisationen i det hele taget”, forklarer Pernille. Hun sammenligner situationen med at skulle til jobsamtale eller skrive ansøgninger til sit første job. Det gælder om at få sagt, hvad det er, man kan, uden at det ender i de rene floskler. ”Man sidder i en situation, hvor man føler, man træder vande og tør ikke rigtig sige noget. Man vil ikke sige, man er for god til noget, og man vil hel- Pernilles karrierecoach Moments har fulgt Pernille siden decem- ber sidste år, hvor vi matchede hende med coachen Christian Dinesen. Læserne stiftede første gang bekendtskab med den nyuddannede cand.mag. i februar. Her beskrev hun den grænseoverskri- dende oplevelse, det var at have sin første coachingsession. Siden har hun sammen med Christian Dinesen lagt en 10-årsplan, som hun i dag er i gang med at realisere. Læs de forrige artikler om Pernille på www.moment.dk Se mere om coaching på www.danskcoachinginstitut.dk ler ikke fremhæve de dårlige sider. Det med at få formuleret og at få værdisat, hvad man selv laver, det synes jeg er enormt svært”, siger Pernille, som fandt det ekstra svært at skulle tale med det over for folk, hun arbejder sammen med til daglig. Det virkede mærkeligt at skulle sidde og forklare dem, hvad man er god til, og hvorfor man skal sættes pris på. Samtidig ved hun også, at det i kraft af hendes humanistiske baggrund ikke altid er helt konkret, hvad det egentlig er, hun kan, og dermed også hvad hun tilfører virksomheden. Klarhed over evnerne Men til en samtale, hvor man både skal tale om sine udviklingsmuligheder i firmaet og have det op at vende, hvorvidt man skal have mere i lønnings- posen skal man kunne være konkret om, hvad man kan, og derfor var det heldigt, at Christian Dinesen kunne hjælpe. Et af de værktøjer, han har i kassen, når han coacher, hedder ’værdisætning’ og handler netop om at pinpointe, hvad der rent faktisk kom- mer ud af ens anstrengelser og afsløre hvor man har sine største styrker. Helt konkret begyndte de sammen at gennemgå alle de opgaver, Pernille sidder med og vurdere, hvor de skaber værdi. Er det i organisationen på person- aleniveau? Er det direkte på bundlinjen? Eller er det måske kun for Pernille selv? Ved at værdisætte de konkrete opgaver og afgøre, hvem de giver værdi for – hvis de giver værdi overhovedet – lærer man værdien af sit eget arbejde at kende. Dermed bliver man ikke alene en mere effektiv medarbejder - man bliver også bedre til at beskrive sin værdi over for sin chef. I gennemgangen af Pernilles arbejdsopgaver brugte de spørgsmålene på side 30 her i bladet. Ved løbende at holde dem op mod de opgaver, Pernille sad med fik Pernille til sidst et præcist billede af, hvor hun brugte sin tid fornuftigt både i forhold til sig selv, og hvad hun selv sætter pris på at lave, i forhold til sine kolleger og i forhold til organisationen som sådan – dvs. i forhold til at tjene penge hjem til virksomheden. Ved at udfylde en lang række ske- maer som det, du ser afbildet her til højre, endte hun med at sidde med seks konkrete områder, som blev fundet egnede til at arbejde videre med. Områder, hvor hun ramte plet med at udnytte sit potentiale bedst i forhold til både sig selv, kolleger og organisation. De vigtigste værdier Metoden skulle vise sig at give gode resultater. Den intensive, systematiske gennemgang medførte ikke alene et detaljeret overblik over, hvad Pernille rent faktisk bidrager med. Den gjorde også, at den i bund og grund beskedne nordjyde fik et mere afslappet forhold til at skulle tale om sine egne evner. ”Det betød, at jeg ikke havde det dårligt med at sidde og sige, hvad jeg har bidraget med og give eksempler på det og hvilket udbytte, det har givet Carat. Det virkede pludselig meget legitimt at sige de ting. Uden at jeg sad og blev rød i hovedet og gravede mig ned i jorden over at skulle sige, at man syntes, man havde gjort et godt stykke arbejde”, forklarer Pernille. På den måde kom værdisætningen, som i høj grad var tænkt som en måde at få konkretiseret sin værdi i forhold til arbejdspladsen, også til at give fordele indadtil. Det er nu også meningen, forklarer Christian Dinesen: ”En anden effekt af at coache på at værdisætte er at opbygge Pernilles selvværd omkring at turde bede om, hvad hun ønsker af tiltag og forandringer. I Coachingsproget kalder vi det at ’leve sine værdi- er’. Når værdierne leves ud, øges den personlige gennemslagskraft og styrke til at sige til og fra”, forklarer Christian og indskyder, at Pernille som medarbejder og Pernille som person jo ikke kan skilles ad, og at værdisætningen derfor i høj grad også er en styrkelse af Pernille som medarbejder. En del af pointen med den er jo faktisk netop at finde frem til, hvor man udnytter sin tid bedst muligt – i forhold til sig selv, organisationen og kollegerne. Den vigtige samtale Men hvordan gik det så til Pernilles udviklings- samtale? Lønnen vil hun ikke tale med Moment om, og hun fastslår i øvrigt grinende, at jeg, Moments udsendte, om nogen burde have fattet, at løn- forhøjelse ikke var formålet med coachingen. Men samtalen gik godt. ”Det gik fantastisk og over al forventning. Lige præcis, så det ikke blev sådan en proces, hvor man sidder over for sin chef og ikke helt kan finde ud af, hvad hinanden vil. Både, fordi jeg var klar i, hvad jeg gerne ville, og fordi Rolf er en god chef og havde forberedt sig. Så det endte med at blive en meget udbytterig samtale”, slutter Pernille med tilfredshed i stemmen. (Thomas Telving) Ingen tid at spilde Side 28 SEPT. 2006 Foto: Martin Dam Kristensen

Dansk Coaching Institut - Pernille har fået en coach - Artikel 3

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Læs artikel serien - Pernille har fået en coach. Siden coaching processen fordelt på 8 sessioner over 12 måneder tilbage i 2006 har Pernille skabt sig en flot karriere med flere lederstillinger og i dag som direktør. Hendes coach, Christian Dinesen kan du få et indtryk af på hans profil på linked, hvor der også er kontaktdata. God fornøjelse!

Citation preview

  • 1. SEPT. 2006 Side 28Ingen tid at spilde Foto: Martin Dam KristensenPernille, som Moment flger Pernilles karrierecoach af, hvor hun brugte sin tid fornuftigt bde i forhold til sig selv, og hvad hun selv stter pris p at lave, igennem et etrigt coachforlb, forhold til sine kolleger og i forhold til organisationenskal til udviklingssamtale med Moments har fulgt Pernille siden decem- som sdan dvs. i forhold til at tjene penge hjem ber sidste r, hvor vi matchede hende til virksomheden. Ved at udfylde en lang rkke ske-chefen og vlger at forberede med coachen Christian Dinesen. Lserne maer som det, du ser afbildet her til hjre, endtesig sammen med sin coach. stiftede frste gang bekendtskab med hun med at sidde med seks konkrete omrder, den nyuddannede cand.mag. i februar.Studerende, der gerne vil vre Her beskrev hun den grnseoverskri- som blev fundet egnede til at arbejde videre med. Omrder, hvor hun ramte plet med at udnytte sitbedre til at prioritere tiden, kan dende oplevelse, det var at have sin potentiale bedst i forhold til bde sig selv, kollegerroligt lse med her. frste coachingsession. Siden har hun og organisation. sammen med Christian Dinesen lagt enDet gr skide godt jeg tror, jeg er to r fremme 10-rsplan, som hun i dag er i gang med De vigtigste vrdierallerede, siger Pernille med et grin gennem tele- at realisere. Metoden skulle vise sig at give gode resultater. Denfonen fra rhus. Sidste gang, jeg talte med hende, intensive, systematiske gennemgang medfrte ikkehavde hun netop lagt en tirsplan for sin karriere i Ls de forrige artikler om Pernille p alene et detaljeret overblik over, hvad Pernille rentsamarbejde med sin coach Christian Dinesen. Her, www.moment.dk faktisk bidrager med. Den gjorde ogs, at den i bunden tre mneders tid senere, har den ambitise ny- og grund beskedne nordjyde fik et mere afslappetuddannede rhusianer allerede hugget sig et godt Se mere om coaching p forhold til at skulle tale om sine egne evner.stykke ind i planen. Hun elsker tydeligvis sit arbejde www.danskcoachinginstitut.dk Det betd, at jeg ikke havde det drligt med atog lgger mange krfter i det, s det overrasker sidde og sige, hvad jeg har bidraget med og givemig ikke, at hun allerede er foran i forhold til de eksempler p det og hvilket udbytte, det har givetting, hende og Christian lagde planer for tidligere p Carat. Det virkede pludselig meget legitimt at sigeret. ler ikke fremhve de drlige sider. Det med at f de ting. Uden at jeg sad og blev rd i hovedet og Men det var nu heller ikke det, vi skulle tale om. formuleret og at f vrdisat, hvad man selv laver, gravede mig ned i jorden over at skulle sige, at manDe sidste par sessions i det coachforlb, Moment det synes jeg er enormt svrt, siger Pernille, som syntes, man havde gjort et godt stykke arbejde,har overtalt Pernille til at deltage i (se boks, red.), fandt det ekstra svrt at skulle tale med det over forklarer Pernille.har nemlig vendt sig lidt vk fra Pernilles egen per- for folk, hun arbejder sammen med til daglig. Det P den mde kom vrdistningen, som i hjson. I stedet har timerne sammen med Christian virkede mrkeligt at skulle sidde og forklare dem, grad var tnkt som en mde at f konkretiseret sindrejet sig om, hvilke dele af hendes arbejde, der hvad man er god til, og hvorfor man skal sttes pris vrdi i forhold til arbejdspladsen, ogs til at givegiver mest vrdi for hendes arbejdsplads, medie- p. Samtidig ved hun ogs, at det i kraft af hendes fordele indadtil. Det er nu ogs meningen, forklarerbureauet Carat. En af rsagerne til skiftet i fokus er, humanistiske baggrund ikke altid er helt konkret, Christian Dinesen:at hun skal til medarbejderudviklingssamtale med hvad det egentlig er, hun kan, og dermed ogs hvad En anden effekt af at coache p at vrdisttesin chef og derfor gerne vil kunne vre helt skarp i hun tilfrer virksomheden. er at opbygge Pernilles selvvrd omkring at turdeforhold til, hvad det er, hun bidrager med. Hvordan bede om, hvad hun nsker af tiltag og forandringer.det kommer til at g vender vi tilbage til. Klarhed over evnerne I Coachingsproget kalder vi det at leve sine vrdi- Men til en samtale, hvor man bde skal tale om er. Nr vrdierne leves ud, ges den personligeDe rene floskler sine udviklingsmuligheder i firmaet og have det op gennemslagskraft og styrke til at sige til og fra,Et langt stykke hen ad vejen er Pernilles egne am- at vende, hvorvidt man skal have mere i lnnings- forklarer Christian og indskyder, at Pernille sombitioner og virksomhedens behov to sider af samme posen skal man kunne vre konkret om, hvad man medarbejder og Pernille som person jo ikke kansag, og derfor har de forrige coachingsessions, som kan, og derfor var det heldigt, at Christian Dinesen skilles ad, og at vrdistningen derfor i hj gradmeget har drejet sig om Pernilles egne ambitioner kunne hjlpe. Et af de vrktjer, han har i kassen, ogs er en styrkelse af Pernille som medarbejder. Enogs vret til gavn for Carat. Men fordi Pernille i nr han coacher, hedder vrdistning og handler del af pointen med den er jo faktisk netop at findehj grad er drevet af et nske om at forandre nogle netop om at pinpointe, hvad der rent faktisk kom- frem til, hvor man udnytter sin tid bedst muligt iting ved den branche, hun arbejder i, krver det mer ud af ens anstrengelser og afslre hvor man har forhold til sig selv, organisationen og kollegerne.alligevel omtanke at gre det klart, hvilke af hendes sine strste styrker.opgaver, der tjener virksomheden bedst, og hvilke Helt konkret begyndte de sammen at gennemg Den vigtige samtaleder mske snarere er hendes egne kpheste. alle de opgaver, Pernille sidder med og vurdere, hvor Men hvordan gik det s til Pernilles udviklings- Fordi, jeg skulle have en udviklingssamtale med de skaber vrdi. Er det i organisationen p person- samtale? Lnnen vil hun ikke tale med Moment om,min chef, hvor vi bl.a. skulle diskutere ln, ville jeg aleniveau? Er det direkte p bundlinjen? Eller er det og hun fastslr i vrigt grinende, at jeg, Momentsgerne g ind og vrdistte mit eget arbejde. Ikke mske kun for Pernille selv? Ved at vrdistte de udsendte, om nogen burde have fattet, at ln-kun i forhold til ln, men i forhold til arbejdsop- konkrete opgaver og afgre, hvem de giver vrdi forhjelse ikke var formlet med coachingen. Mengaver og den dialog man har i organisationen i det for hvis de giver vrdi overhovedet lrer man samtalen gik godt.hele taget, forklarer Pernille. Hun sammenligner vrdien af sit eget arbejde at kende. Dermed bliver Det gik fantastisk og over al forventning. Ligesituationen med at skulle til jobsamtale eller skrive man ikke alene en mere effektiv medarbejder - man prcis, s det ikke blev sdan en proces, hvor manansgninger til sit frste job. Det glder om at f bliver ogs bedre til at beskrive sin vrdi over for sidder over for sin chef og ikke helt kan finde ud af,sagt, hvad det er, man kan, uden at det ender i de sin chef. hvad hinanden vil. Bde, fordi jeg var klar i, hvadrene floskler. I gennemgangen af Pernilles arbejdsopgaver jeg gerne ville, og fordi Rolf er en god chef og havde Man sidder i en situation, hvor man fler, man brugte de sprgsmlene p side 30 her i bladet. forberedt sig. S det endte med at blive en megettrder vande og tr ikke rigtig sige noget. Man vil Ved lbende at holde dem op mod de opgaver, udbytterig samtale, slutter Pernille med tilfredshedikke sige, man er for god til noget, og man vil hel- Pernille sad med fik Pernille til sidst et prcist billede i stemmen. (Thomas Telving)
  • 2. SEPT. 2006 Side 29Foto: Martin Dam Kristensen Som studerende var det en stor bedrift, hvis man bde kunne n at Studerende uden fokus g i Netto og vaske tj p samme dag. Pernilles coach har hjulpet hende til at prioritere sin tid bedre. Pernilles syn p tid har forandret sig drastisk fra hun var studerende og til i dag, hvor hun har vret over et r p et hektisk arbejdsmarked. Mit forhold til, hvad man kan n p kort tid, har forandret sig. Som studerende var det en stor bedrift, hvis man bde kunne n at g i Netto og vaske tj p samme dag. Man var super ufokuseret, og ligegyldigt hvor godt man gjorde det, brugte man enormt meget tid p at fedte lidt rundt og finde ud af, hvad man skulle og hvor man skulle hen. Da jeg lste var det virkelig et held, hvis jeg lste otte timer p en dag. Nu arbejder man otte-ti timer hver eneste dag. Det gr, at man strukturerer sit liv p en helt anden mde. Og det er jo en proces, man skal igennem, hvor man i starten er lidt ufokuseret og ustruktureret, og man skal finde ud af, hvad ens rolle er i forhold til arbejdet og de andre medar- bejdere. Pernille fremhver struktur og fokus som nogle af hoved- gevinsterne ved at deltage i coaching-forlbet med Christian Dinesen. Foto af > > fortsttes
  • 3. SEPT. 2006 Side 30>>Hvad er du god til?Mange studerende ved ikke, hvad de er bedst til ogdermed heller ikke, hvordan de udnytter deres tid Afklarende sprgsmlog deres resurser bedst muligt. Ved hjlpe af nogle Vrdi til dig selvsimple redskaber kan du arbejde fremadrettet med atgre mere af det, der virker og mindre af det, der ikkevirker. Specifikt Vrdi til team/gruppe Lser jeg mine opgaver som aftalt og beskrevet? Hvad bidrager de opgaver jeg lser med til mit team?#1 Indsatshjulet Hvad er kvaliteten af min opgavelsning? Hvordan kan jeg inspirere mine kolleger i de ideer,Brug det til at danne et overblik over, hvad du fylder dit jeg har, og derved udvikle mig og dem?liv med, og vurder hvor tilfreds du er med din indsats p Generelt Hvorledes involverer jeg mit team og mine kollegerde forskellige omrder. Fr du kan g i gang skal du lave Hvad er det jeg bedst kan lide at lave p jobbet/studiet? generelt i mine ideer og nye pfund?en liste over de elementer, du vil arbejde med m vi Hvad giver det mig, nr jeg gr det? Hvor god er jeg til at dele viden og erfaringeranbefale at fokusere p studiet og stte et omrde p Hvordan vil jeg prioritere opgaverne/indholdet p med teamet?hvert lagkagestykke. Lav flere hjul, hvor du indfrer, hvor en liste med det, jeg bedst kan lide, frst? Hvad har teamet vundet i samarbejdet med mig?tilfreds du gerne vil vre om 3 mneder, 6 mneder, 1 r, Hvordan har jeg medvirket til udvikling af teamet?2 r og 5 r. S kan du sammenligne med det frste og Hvad er det, jeg synes mindst om at lave Hvem i teamet fr glde af min indsats?flge din udvikling. p jobbet/studiet? Hvilken rolle spiller jeg i teamet, og fylder jeg den Hvad giver det mig, nr jeg gr det? optimalt?#2 De afklarende sprgsml Hvordan vil jeg prioritere opgaverne/indholdetNr du har udfyldt indsatshjulet skal du svare rligt p alle p en liste med det, jeg mindst kan lide, frst? Vrdi til organisationsprgsmlene. Bemrk, at vrdi til organisation primrt Hvilke nye kunder har jeg skaffet?har relevans for folk i job. I forbindelse med lnforhandling Hvordan vil jeg fordele mit fokus p de Hvad har jeg bidraget til udover min jobbeskrivelse?er denne, sammen med vrdi til team srligt relevant, opgaver, jeg bedst kan lide? Hvorledes har jeg udviklet og skabt nye partnerskaberda den skaber overblik over, hvad man har tilfrt sin arbe- Hvordan kan jeg f gjort de opgaver, jeg synes internt og eksternt?jdsplads. Denne gennemgang er med til at skabe klarhed mindst om mere spndende og udviklende? Hvordan ved organisationen, at jeg bidrager tilover, hvad du skal gre p omrderne i indsatshjulet for at ekstra aktiviteter eller projekter?gre det bedre. Desuden vil sprgsmlene bidrage til din Hvad kan jeg gre for at stte fokus p de Hvilke initiativer har jeg skabt, som betyder getselverkendelse i forhold til, hvor god du er til at udnytte omrder, der kan optimeres og gres bedre? omstning og flere kunder?din tid. F evt. en god ven til at stille dig sprgsmlene. Hvordan er organisationen orienteret om udbyttet Hvordan ved jeg, at jeg har net mine ml? af mine relationer internt og eksternt?Overblik Hvad vil mit fokus betyde for min egen Hvilke beviser har organisationen for mine resultater?Den coachproces, du trkker dig selv igennem via udvikling og trivsel? Hvordan kan mine resultater og indsatser mles?sprgsml og indsatshjul ser tidsmssigt sledes ud: Hvad er mine faglige styrker? Hvem i organisationen fr glde af min indsats? Hvad er mine sociale og menneskelige styrker?Grafisk overblik -> sprgsml -> refleksion -> indsigt -> Hvad er mine strste interesser, hobbies ellerbevidsthed -> handling fritidsaktiviteter?Det er i handlingen, resultaterne af processen bliver syn- Hvad kan jeg gre bedre, end det jeg gr i dag?lige. Med handlingen ger du tilfredsheden med de for- Hvad kan jeg gre mindre af, af det jeg gr i dag?skellige elementer i dit studium/arbejde. Den indsigt, man Hvad kan jeg gre anderledes, end det jeg gr i dag?fr, er ikke ndvendigvis gode nyheder, men den er medtil at skabe en konsekvensoversigt og dermed give en ethint om, at hvis man fortstter i en forkert bane f.eks.ved at yde for lidt i gruppesituationer - kan man lbe indi vanskeligheder.
  • 4. SEPT. 2006 Side 31 Foto: Martin Dam KristensenIndsatshjul hvor tilfreds er jeg medmin egen vrditilfrsel? Indsats i gruppearbejde Aktivitet t. undervisning Lseaktivitet / Mundtlig forberedelse eksamen Brug kategorierne her fra eller st dine egne p. Dernst vurderer du graden af tilfreds med din indsats og markerer Skriftlig Socialt det i hjulet. Center i hjulet er 0 % tilfredshed og kanten er eksamen 100 % tilfredshed. Nr graden af egen tilfredshed er fundet, kan du bruge guiden med sprgsml til at reflektere over, hvorledes du kan udvikle dig og tilfredsheden med din indsats og dine resultater. Du kan lave et tilsvarende hjul og finde ud af, hvordan Familie det skal se ud om 3 mneder, 6 mneder, 1 r, 2 r og 5 Studiejob r. P den mde kan du over tid benchmarke dit frste indsatshjul med de senere og dermed finde ud af, om du bevger dig i den rigtige retning.