Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase DHRD ... · 6 INDLEDNING Initiativet til Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) er udgået fra arbejdsgruppen Præventiv Kardiologi og Rehabilitering

Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase

DHRD

Dokumentalistrapport

Version 2.0

November 2018

2

INDHOLDSFORTEGNELSE

STYREGRUPPEN FOR DANSK HJERTEREHABILITERINGS DATABASE ................. 3

FORKORTELSER ANVENDT I DENNE RAPPORT .................................................... 5

INDLEDNING ......................................................................................................... 6

DATABASENS FORMÅL .......................................................................................... 7

KRITERIER FOR INKLUSION I DATABASEN PÅ PATIENTNIVEAU ........................ 7

ÆNDRINGER fra version 1.2 til version 2.0 .......................................................... 9

DEFINITION AF REKOMMENDATIONS- OG EVIDENSGRADER ........................... 10

DATABASENS INDIKATORER PÅ PATIENTNIVEAU ............................................. 19

Indikator 1. Deltagelse i hjerterehabilitering og tid til opstart ................................................................................... 19

Tid til opstart af rehabilitering .............................................................................................................................. 19

Indikator 2. Arbejdskapacitet ....................................................................................................................................... 22

Indikator 3. Rygning ...................................................................................................................................................... 24

Indikator 4. Diætbehandling .......................................................................................................................................... 26

Indikator 5. LDL kolesterol ........................................................................................................................................... 28

Indikator 6. Blodtryk ...................................................................................................................................................... 29

Indikator 7. Screening for Diabetes Mellitus................................................................................................................ 31

Indikator 8. Screening for depression ........................................................................................................................... 33

Indikator 9. Trombocythæmmende behandling .......................................................................................................... 35

Indikator 10. Statin-behandling .................................................................................................................................... 37

Indikator 11. Betablokade-behandling ......................................................................................................................... 38

DATABASENS INDIKATORER PÅ PROGRAMNIVEAU .......................................... 39

Bilag 1: Indikatorer og standarder for Dansk hjerterehabiliteringsdatabase for patienter som påbegynder et hjerterehabiliteringsforløb ............................................................................................................................................. 42

REFERENCELISTE ................................................................................................ 44

3

STYREGRUPPEN FOR DANSK HJERTEREHABILITERINGS DATABASE

Styregruppens medlemmer pr. januar 2018:

Forretningsudvalg:

Ann-Dorthe Zwisler, Professor, Overlæge (kardiolog), PhD, Dansk Cardiologisk Selskab

(DCS) - formand

Kristian K. Thomsen, Ledende Overlæge (kardiolog), PhD, Region Syddanmark - næstformand Eva Prescott, Professor, Overlæge (kardiolog), DrMed, Dansk Cardiologisk Selskab (DCS) Lene Boye Hansen, Fysioterapeut, Danske Fysioterapeuter Sussie Foghmar, Afdelingssygeplejerske, Dansk Sygeplejeråd Råd (DSR) Lotte Helmark, Sygeplejerske, Forløbskoordinator, Fagligt Selskab for Kardiovaskulære og Thoraxkirurgiske sygeplejersker (FS K&T) Klinisk epidemiolog: Charlotte Cerqueira, Afdelingsleder, Klinisk Epidemiolog, Forskningsoverlæge, PhD Camilla Plambeck Hansen, Klinisk Epidemiolog, PhD Øvrige bestyrelse (styregruppen): Ulla Overgaard Andersen, Overlæge (Kardiolog), PhD, Region Sjælland Dorrit Andersen, Sygeplejerske Bo Christensen, Professor, Praktiserende læge, PhD, Praktiserende Lægers Organisation (PLO) Ida Gustafsson, Ledende overlæge (kardiolog), PhD, Region Hovedstaden Lone Lemming, Overlæge, PhD, Region Midtjylland Birgitte Møllegaard Bertelsen, Klinisk Diætist, Foreningen af Kliniske Diætister Mogens Lytken Larsen, Professor, Overlæge (kardiolog), DrMed, Region Nordjylland

4

Stig Egil Bojesen, Afdelingslæge, DrMed, Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev-Gentofte Hospital Susanne Møller Palner, Udviklingsfysioterapeut, Kommunernes Landsforening (KL) Midtjylland Susanne Westergreen, Seniorkonsulent, Kommunekontaktrådet (KKR), Hovedstaden Jannie Claudius Jakobsen, Konsulent, Kommunekontaktrådet (KKR), Nordjylland Jeanette Ryan Elbek, Fysioterapeut, Kommunekontaktrådet (KKR), Syddanmark Ulla Borup Hemmingsen, Kvalitets-og udviklingskoordinator, Kommunekontaktrådet (KKR), Sjælland Hanna Poulina Joensen, Statistiker Anne Nakano, Cand.Scient.San., PhD, kvalitetskonsulent Cecilie Lindström Egholm, Cand.Scient.San., Faglig sekretær Anne Gammelgaard, Chefkonsulent, PhD, Region Midtjylland Dokumentalistrapporten 2.0: Kirstine Lærum Sibilitz, reservelæge, PhD, har været ansvarlig for revidering af rapporten

fra version 1.2 til 2.0 under vejledning af formand Ann-Dorthe Zwisler, og medlemmer af

DHRD har sammen med Kirstine Lærum Sibilitz været ansvarlige for de enkelte

indikatorer. Fremadrettet forventes dokumentalistrapporten fortsat systematisk revideret

med 3 års mellemrum. Styregruppen for DHRD har godkendt den nye version på et

styregruppemøde d. 26. oktober 2018.

5

FORKORTELSER ANVENDT I DENNE RAPPORT

ACE Angiotensin converting enzyme IHD Iskæmisk hjertesygdom

ADP Adenosindifosfat LDL Low density lipoprotein

AMI Akut myokardieinfarkt LVEF Ve. ventrikels ejektions fraktion

AKS Akut koronart syndrom NSTEMI Non-ST-elevations AMI

AP Angina pectoris NYHA New York Heart Association

AT 2 Angiotensin 2 PCI Perkutan koronar intervention

CVD Kardiovaskulær sygdom STEMI ST-elevations myokardieinfarkt

HR Hjerterehabilitering UAP Ustabil angina pectoris

6

INDLEDNING

Initiativet til Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) er udgået fra arbejdsgruppen

Præventiv Kardiologi og Rehabilitering under Dansk Cardiologisk Selskab. I international

sammenhæng er der fortsat kun få databaser der beskæftiger sig med hjerterehabilitering

(HR) 1, men det anbefales som klinisk kvalitetsløft for den fortsatte fremtidige HR såvel i

Danmark som internationalt 1, 2.

Siden Sundhedsstyrelsens godkendelse af DHRD, har det været lovpligtigt for alle

sygehuse, der tilbyder HR, at indrapportere til databasen 3. Databasen blev implementeret

i 2013, og relanceret i 2015 efter tekniske vanskeligheder ved den initiale opstart.

Databasen fokuserer på at måle kvaliteten af HR for patienter med iskæmisk

hjertesygdom, men vil kunne rumme alle øvrige patientgrupper, som ifølge

Sundhedsstyrelsen skal vurderes med henblik på HR, herunder patienter med hjertesvigt

og hjerteklapopererede patienter. Databasen inkluderede ved implementering kun

patienter, som har modtaget HR som fase 2 i sygehusregi, men bliver i 2018

videreudviklet til en tværsektoriel database, da hjerterehabiliteringsaktiviteter aktuelt

udbygges i kommunerne. De nye ”Anbefalinger til tværsektorielle forløb for mennesker

med hjertesygdom” 4, lægger op til at hovedparten af fase 2 HR fremadrettet vil foregå

kommunalt, og kun udvalgte patienter vil modtage fase 2 rehabilitering i sygehusregi. Det

er derfor vigtigt fremadrettet at kvalitetssikre det kommunale arbejde på lige fod med

arbejdet i sygehusregi.

Denne rapport er en dokumentalistrapport. Herved forstås en rapport, hvor databasens

enkelte kvalitetsindikatorer beskrives og vurderes i forhold til den foreliggende

videnskabelige viden om indikatoren. Indikatorerne er udvalgt af styregruppen med henblik

på bedst muligt at kunne beskrive kvaliteten af HR på tværs af sygehuse og kommuner.

Databasen tænkes opbygget med så høj grad af datafangst som muligt fra tilgængelige

kilder: Central Person Register (CPR), Landspatientregisteret (LPR), Laboratorieregistret og

Receptdatabasen.

7

Udover dokumentalistrapporten foreligger en række dokumenter, som i detaljer beskriver

de enkelte variable, der skal registreres i DHRD, teknisk præcisering af patient-

populationen, datadefinitioner, indikatorberegningsregler, og evt. andre centrale

elementer, som understøtter opbygning og vedligeholdelse af databasen og den løbende

kvalitetssikring af området1.

DATABASENS FORMÅL

Dansk Hjerterehabiliterings Database er en klinisk kvalitetsdatabase forankret i

Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) 3.

Formålet er:

1) At indsamle sundhedsfaglige data om fase II HR i Danmark. Data indsamles på

patientniveau og på programniveau.

2) At danne grundlag for vurdering af kvalitet af HR med henblik på

• at følge udviklingen i kvalitetsindikatorer over tid, og

• at sammenligne kvalitetsindikatorer mellem enheder.

3) At optimere kvaliteten af HR i Danmark ved at give feedback til enhederne, idet

kvalitetsindikatorer kan sammenlignes nationalt og med egne data over tid.

4) At understøtte overgange i HR.

5) At være datakilde for forskning.

Dette dokument beskriver indikatorspecifikationerne for den kliniske database, som

indsamler data på patientniveau og på programniveau.

KRITERIER FOR INKLUSION I DATABASEN PÅ PATIENTNIVEAU

Kvalitetsindikatorerne på patientniveau vil blive beskrevet for alle patienter udskrevet i live

fra en dansk hospitalsafdeling, som modtager og behandler patienter med kardiologiske

tilstande. Se diagnoseliste nedenfor. Patienter med stabil angina pectoris, som får udført

KAG i ambulant forløb indgår dog også i populationen.

1 Dokumenter findes på: http://www.rkkp.dk/om-rkkp/de-kliniske-

kvalitetsdatabaser/hjerterehabilitering/Følgende diagnoser trækkes fra Landspatientregistret:

8

Akut koronart syndrom (AMI og UAP)(A eller B diagnose):

DI210 (Anteriort akut myokardieinfarkt med q-taksudvikling)

DI210A (Anteriort non-ST-elevations akut myokardieinfarkt med q-taksudvikling)

DI210B (Anteriort ST-elevations akut myokardieinfarkt med q-taksudvikling)

DI211 (Inferiort eller posteriort akut myokardieinfarkt med q-taksudvikling)

DI211A (Inferiort eller posteriort non-ST-elevations akut myokardieinfarkt med q-

taksudvikling)

DI211B (Inferiort eller posteriort ST-elevations akut myokardieinfarkt med q-taksudvikling)

DI213 (ST-elevations akut myokardieinfarkt uden q-taksudvikling)

DI214 (Non-ST-elevations akut myokardieinfarkt uden q-taksudvikling)

DI219 (Akut myokardieinfarkt UNS)

DI248 (Anden form for akut iskæmisk hjertesygdom)

DI249 (Akut iskæmisk hjertesygdom UNS)

DI240 (Koronartrombose uden infarct)

DI200 (Ustabil angina pectoris)

Stabil iskæmisk hjertesygdom (A diagnose):

DI209 (Angina Pectoris UNS)

DI251 (Stabil angina pectoris)

DI251B (Klinisk vurderet)

DI251C (AP med dokumenteret iskæmi)

Kun patienter udskrevet med en af disse diagnoser vil i databasens start blive beskrevet i

årsrapporten, men databasen vil give mulighed for, at alle patientgrupper, som

Sundhedsstyrelsen anbefaler vurderet med henblik på HR, kan blive registreret 5.

Uddybende beskrivelser og definitioner af indeks-indlæggelsen, tidsafgrænsning,

forløbshåndtering mm. fremgår af databasens dokumentation (www.rkkp-

dokumentation.dk) , samt datadefinitionerne beskrevet i særskilt dokument.

9

KRITERIER FOR INKLUSION I DATABASEN PÅ PROGRAMNIVEAU

Kvalitetsindikatorerne på programniveau vil blive beskrevet for alle danske

hospitalsafdelinger, som modtager og behandler patienter med kardiologiske tilstande.

Tilsvarende vil alle kommuner som tilbyder fase 2 rehabilitering indgå i opgørelsen af

kvalitetsindikatorer på programniveau.

ÆNDRINGER fra version 1.2 til version 2.0

Siden udgivelse af seneste version af dokumentalistrapport har Sundhedsstyrelsen i

februar 2018 udgivet ”Anbefalinger for tværfaglige forløb for mennesker med

hjertesygdom” 4, som vil betyde at en større del af fase 2 HR vil blive flyttet til kommunalt

regi, og formentlig kun højrisikopatienter vil blive fulgt på hospital, foruden den

medicinske opfølgning som også fortsat er hospitalsstyret. Dette kan henover de næste

par år få betydning for indrapportering til databasen og manglende datakomplethed

afhængig af hvor hurtigt databasen bliver tværsektoriel.

Specifikke ændringer af indikatorer i forbindelse med version 2.0:

For hver indikator er udpeget en faglig ansvarlig person og dokumentalisten har løbende

afholdt kommunikation og/eller møde med hver enkelt ansvarlig. Derudover er evidensen

gennemgået kritisk for ny viden der kunne ændre indikatoren. Endelig har der været

løbende evaluering med formanden, der også har været med til at beslutte ordlyden af

dokumentalistrapporten og de endelige forslag inden redigering og godkendelse i

styregruppen.

For de bevarede indikatorer er der sket en del ændringer i vs. 2.0 i forhold til definition og

standarder. Væsentlige ændringer gennemgås i tabellen nedenfor.

METODE

Ved opdatering af dokumentalistrapporten til version 2.0 er fremgangsmåde som følger

anvendt:

Styregruppen for databasen har udpeget ansvarlige for hver indikator.

10

Dokumentalisten har med hver ansvarsperson gennemgået ny evidens for hver indikator,

indikatorens fortsatte berettigelse og om der var belæg for at ændre indikatorens

standard.

Der er derudover foretaget følgende systematiske litteratursøgning i januar 2018:

• Søgning på PubMed og Cochrane på iskæmisk hjertesygdom i kombination med termer

og fagudtryk, der beskriver de enkelte indikatorer.

• Identifikation af relevante Cochrane-reviews og metaanalyser, og referencer herfra.

• Gennemgang af nationale og internationale guidelines i forhold til evidens for de enkelte

indikatorer.

• Identifikation af referencer ud fra internationale guidelines for de enkelte indikatorer.

DEFINITION AF REKOMMENDATIONS- OG EVIDENSGRADER

Styregruppen har valgt fortsat at anvende den internationale og anvendte klassifikation af

anbefalinger for evidensniveau ift. rekommendationsklasse I-III (Tabel 1) og

evidensgrader A-C (Tabel 2), som også benyttes i ESC Prevention Guidelines 2016 og er

internationalt anerkendt 6.

Tabel 1. Rekommendationsklasser

Rekommendationsklasse Definition Formulering I Evidens og/eller generel enighed

om at en given behandling/procedure er gavnlig, brugbar og effektiv

Stærk anbefaling til de fleste patienter i de fleste situationer

II Modstridende evidens og/eller divergerende opfattelser om brugbarheden/effektiviteten af den givne behandling/procedure

Moderat anbefaling

IIa Vægten af evidens/opfattelse går mest i retning af brugbarhed/ effektivitet

Moderat stærk anbefaling

IIb Brugbarheden/effektiviteten er mindre veletableret ud fra evidens/opfattelse

Moderat svag anbefaling

III I henhold til evidens eller den generelle opfattelse er en given behandling eller procedure ikke brugbar/effektiv og kan i nogen tilfælde være skadelig

Kan ikke anbefales

11

Tabel 2. Evidensgrader

Evidensniveau A Data stammer fra multiple randomiserede kliniske undersøgelser eller metaanalyser

Evidensniveau B Data stammer fra en enkelt randomiseret klinisk undersøgelse eller store ikke-randomiserede undersøgelser

Evidensniveau C Enighed mellem eksperter og/eller små/retrospektive studier eller registerstudier

Indikatorområde Indikator nr. og definition Ændringer og uddybende kommentarer til vs. 2.0

Deltagelse i hjerterehabilitering og tid til opstart

1a. Andel af patienter der deltager i

hjerterehabiliteringsforløb blandt alle patienter med

iskæmisk hjertesygdom, indlagt på en kardiologisk

afdeling.

Standarden for denne indikator var ved databasens opstart sat forholdsvist konservativt til ≥35 %, da der ikke fandtes tilgængelig information om hvilket niveau der kunne forventes. Indikatoren er nu opfyldt på nationalt plan og i tre af de fem regioner og resultaterne tyder på, at ambitionsniveauet kan og bør øges. Styregruppen har derfor ved auditmøde 2017 besluttet at sætte standarden for indikator 1a op til ≥40 %.

1b. Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom som er

vedholdende, blandt deltagere i

hjerterehabiliteringsforløb.

Uændret i dette format. Styregruppen vil arbejde med indikatoren i den kommende periode så vi får reflekteret et reelt billede af hvordan der arbejdes på tværs af kommuner og hospitaler.

Ny indikator 1c. Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom der

har første ambulante kontakt med sygeplejerske eller læge indenfor 2 uger efter udskrivelse.

Der er stigende evidens for at tid til opstart af rehabilitering er afgørende for outcome og effekten af den tilbudte rehabilitering, både målt på fysisk fitness, depression, angst og dermed udbytte af HR på kort og langt sigt, herunder vigtige for hurtige tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Derudover nævnes det i SST anbefalinger. Denne indikator er derfor medtaget som ny procesindikator. Indikatoren kan beregnes på baggrund af eksisterende variable. Standarden sættes til ≥80 %.

Ny indikator 1d. Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom (ikke

CABG) der er påbegyndt fysisk træning indenfor 4 uger efter udskrivelse.

Kun patienter der er henvist til fysisk træning indgår i indikatoren. Indikatoren kræver at der indføres en ny variabel i DHRD som angiver dato for første træningsgang. Der vil fremadrettet være opmærksomhed på tidsaspektet, og styregruppen er opmærksomme på lovgivningen kommunalt der angiver at pt skal henvises indenfor 7 dage. Styregruppen vil fremadrettet arbejde med indikatoren. Standarden sættes til ≥80 %.

Arbejdskapacitet 2a. Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom som

gennemfører mindst 75 % af de planlagte træningssessioner.

Er ændret til at standarden i 2a måler andel af patienter som gennemfører ≥75 % af træningssessioner, mod før 80 %. Dette er gjort på baggrund af klinisk konsensus, samt

13

foreliggende evidens på området. Standarden er 70%.

Definition ændret 2b. Andel af de patienter med iskæmisk hjertesygdom som

modtager træningstilbud i kommune eller sygehusregi, som stiger mindst 10 % i arbejdskapacitet eller 6 minutters gangtest.

Det er diskuteret om indikatoren måles relevant, og indikatoren er diskuteret mhp. ændring til en mere PRO rettet indikator. Der pågår aktuelt en diskussion i Danske Fysioterapeuter vedr. dette. Indikatoren er fastholdt, men definitionen ændret og det understreges at denne indikator skal måles ved en velvalideret metode, helst V02 max, alternativt Borg-15, Aastrand, og hvis intet andet er tilgængeligt, en 6 minutters gangtest, som kun bør benyttes ved lavt funktionsniveau. Der arbejdes med indikatoren det kommende år. Standarden er uændret ≥80 %.

Ny indikator 2c. Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom som

modtager træningstilbud i kommune eller sygehusregi, der testes med den samme valideret målemetode ved opstart og afslutning af hjerterehabiliteringsforløbet.

Det ønskes at fremhæve at patienten testes ved en valideret metode og den samme metode før og efter programmets start og slut. Indikatoren kan beregnes på baggrund af eksisterende variable. Standarden sættes til ≥90 %.

Rygning

3. Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom, som var rygere ved indlæggelsen forud for rehabiliteringsforløbet, der er eks-rygere ved afslutning af rehabiliteringsforløbet.

Uændret. Standarden sættes til ≥60 %.

Diætbehandling

Ny indikator 4a. Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom som er

screenet med f.eks. HjerteKost skemaet, med henblik på at afklare behovet for kostintervention.

Denne indikator er ny. Standarden er sat ud fra anbefalingen (fra den nationale kliniske retningslinje s. 35), om at det er god praksis at alle patienter med iskæmisk hjertesygdom (AMI, angina pectoris, CABG, og PCI) initialt vurderes med henblik på at afklare behovet for kostintervention og ved identificeret behov at tilbyde diætbehandling som led i hjerterehabilitering. Hvis der anvendes HjerteKost skema til screening – bør patienter med en score på <75 henvises til diætbehandling. Standarden sættes til ≥75 %.

14

Ny indikator 4b. Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom med

positiv kost screening, som har modtaget diætbehandling ved klinisk diætist/cand.scient. i klinisk ernæring, på hold eller som individuelt forløb, ved afslutning af hjerterehabiliteringsforløbet.

Denne indikator er ændret ud fra indikator 4a. Med positiv kost screening menes identificeret behov jf. indikator 4a. Individuel diætbehandling defineres som et individuelt behandlingsforløb for personer med behov for kostintervention omfattende systematisk kortlægning af kostvaner (kostanamnese), analyse, planlægning og handling; dvs. diætvejledning og evaluering. Diætbehandling kan også foregå i grupper, her er især diætvejledningen i centrum. (Terminologiliste FaKD) Standarden sættes til ≥75 %.

LDL kolesterol

Definition ændret 5. Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom, som

ved afslutning af hjerterehabiliteringsforløbet har LDL-kolesterol < 1,8 mmol/l.

Er lige netop opfyldt med 61 %. Standarden ændres til 70 %, da det er styregruppens opfattelse at dette mål kan være mere ambitiøst, ud fra klinisk konsensus om at en stor del patienter når i mål, og set i lyset af nye behandlingsmetoder og resultater fra større studier vedr. dette på vej, siden sidste opdatering af dokumentalistrapporten. Definitionen af indikatoren er derfor ændret til udelukkende at være defineret ved under 1,8 mmol/l, hvilket også gør indikatoren lettere at måle på. Styregruppen er opmærksom på at indikatoren er anderledes end det der er angivet i guidelines, og styregruppen undlader at tage reduktion på 50% i betragtning da data ikke er tilgængelige.

Blodtryk

6. Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom, som ved afslutning af hjerterehabiliteringsforløbet opfylder behandlingsmålet for blodtryk.

Er ændret til at målemetoden er den metode der er relevant i det enkelte tilfælde, dvs. klinisk BT for ikke-hypertensive og en anden målemetode for hypertensive, for at undgå white coat hypertension. Det kan være gennemsnits døgn-BT, uobserveret BT (målt af pt. selv uden tilstedeværelse af sundhedsprofessionelle) eller hjemme-BT.

Screening for Diabetes Mellitus (DM)

7a. Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom og uden kendt diabetes ved indlæggelsen, som ved afslutning af hjerterehabiliteringsforløbet er screenet for diabetes.

Er diskuteret i forhold til hvorvidt det giver mening at måle F-PG i stedet for HbA1c, eller begge. Evidensen peger ikke på at der er ny viden på området som kan argumentere for at der blot måles på F-PG. Standarden er uændret.

15

Ny indikator 7b. Andel af patienter med nydiagnosticeret diabetes i

forbindelse med hjerterehabiliteringsforløbet, som henvises til relevant behandler eller opstarter behandling i eget ambulatorium.

Proces indikator tilføjet for at måle hvor mange positivt screenede der har fået iværksat behandling. Denne indikator kræver en ny variabel i DHRD. Standard ≥90%.

Screening for depression

8a. Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom, der er screenet for depression ved afslutningen af hjerterehabiliteringsforløbet.

Uændret.

Ny indikator 8b. Andel af patienter med positiv depressions screening,

hvor der er lagt en behandlingsplan.

Ny indikator, tilføjet på lige fod med de øvrige procesindikatorer tilføjet for at kunne måle på kvaliteten af behandlingen. Denne indikator kræver en ny variabel i DHRD. Styregruppen arbejder de kommende år på også at have en resultatindikator hvor PRO data bruges aktivt. Standarden sættes til ≥90%.

Antitrombotisk behandling

9. Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom i trombocythæmmende behandling ved afslutning af hjerterehabiliteringsforløbet.

Ændres til udelukkende at være registerbaseret. Baggrunden for at dette er at standarden er opfyldt med 96 % på landsgennemsnit (standard sat til ≥95 %), og indikatoren ændres til at være beregnet på baggrund af datatræk fra Receptdatabasen for at reducere den manuelle inddatering i databasen. Det skal dog bemærkes at der ved registerfangst fra Receptdatabasen ikke fanges håndkøbsmedicin (Hjertemagnyl/ASA).

Statin-behandling

10. Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom, der er i statin-behandling ved afslutning af hjerterehabiliteringsforløbet.

Er med 95 % i landsgennemsnit opfyldt (standarden sat til 80%), og det er ved revision af dokumentalistrapporten diskuteret om standarden ved klinisk konsensus skulle øges til 90%. Imidlertid ændres den på lige fod med de øvrige indikatorer om medicin til at være baseret på Receptdatabasen og standarden hæves til ≥90 %.

Betablokade-behandling

11. Andel af patienter med akut koronart syndrom, der er i betablokade-behandling ved afslutning af hjerterehabiliteringsforløbet.

Ændres til udelukkende at være registerbaseret. Evidensen for betablokade er initialt baseret på patienter med større iskæmisk event (STEMI) som ikke blev revaskulariseret (de ældre studier), men de senere år har nyere studier bekræftet at også for patienter der har gennemgået PCI reducerer

16

betablokade dødeligheden og infarktstørrelse hos patienter uden hjertesvigt. Flere metaanalyser har vist at evidensen ikke ukritisk kan overføres til NSTEMI, og det er derfor uklart om betablokade forbedrer overlevelsen, hvorfor der mangler mere evidens på området og en mulig fremtidig ændring af anbefalingerne (6, 7). Standarden er uændret.

INTRODUKTION TIL HJERTEREHABILITERING

HR blev introduceret i slutningen af 1950’erne, som mobilisering og fysisk træning i

forbindelse med langvarige indlæggelsesforløb hos patienter med akut myokardieinfarkt 7,

8. I løbet af 1960’erne blev indlæggelsestiden forkortet væsentligt, og der blev etableret

formaliserede ambulante hjerterehabiliteringsprogrammer, som primært omfattede fysisk

træning 7. Programmerne blev i løbet af 1970’erne og 1980’erne suppleret med flere

forebyggelseselementer i takt med den voksende viden om mulighederne for at bremse de

underliggende, sygdomsfremkaldende mekanismer 9. Blandt andet blev livsstilsintervention

og psykosocial støtte introduceret som vigtige supplementer til den traditionelle

medicinske og kirurgiske behandlingsindsats 10, 11.

I dag er HR et integreret efterbehandlingstilbud, som omfatter fysisk træning, patient-

uddannelse, livsstilsintervention, psykosocial støtte, medicinsk risikofaktorreduktion, og

klinisk opfølgning med involvering af læger, sygeplejersker og fysioterapeuter, samt andet

personale, som kan støtte op om det samlede efterbehandlingsforløb 12, 13. HR inddeles i

henhold til WHO i tre faser, hvor fase 1 er HR under den primære indlæggelse, eller

kontakt med det specialiserede sundhedsvæsen, fase 2 er den ambulante HR umiddelbart

i forlængelse af udskrivelsen, og fase 3 er den efterfølgende vedligeholdelsesfase 14. I

henhold til de nye Sundhedsstyrelsens anbefalinger for patientforløb for hjertepatienter vil

den non-farmakologiske del af hjerterehabiliteringsindsatsen i fase 2 fremadrettet

varetages helt eller delvist i kommunalt regi 4 for hjertepatienter som ikke vurderes at

være risikopatienter.

Målgruppen for HR er udvidet betragteligt fra alene at omfatte patienter med akut

myokardieinfarkt, til at omfatte en bred gruppe af patienter med forskellige

manifestationer af iskæmisk hjertesygdom (IHD): akut koronart syndrom, PCI-behandling,

by-pass operation og stabil angina pectoris 12, 13, 15-17. HR anbefales ifølge de nationale

kliniske retningslinjer herudover til patienter med kronisk systolisk hjertesvigt og

hjerteklapopererede 15. HR kan endvidere være indiceret til andre grupper af patienter

med hjertesygdomme (fx patienter med indopereret implanterbar cardioverter defibrillator,

hjertetransplanterede og medfødt hjertesygdom) 12, 15, 18. Der foreligger evidens for

gavnlig effekt af HR baseret på fysisk træning til systolisk hjertesvigt 19 mens evidensen

for de øvrige patientgrupper udover IHD er sparsom.

18

Iskæmisk hjertesygdom

Siden 1988 er evidensen for HR til patienter med iskæmisk hjertesygdom blevet

gennemgået i systematiske litteraturgennemgange 20-22, en dansksproget medicinsk

teknologivurderingsrapport 23 og Cochrane metaanalyser, hvoraf den seneste er publiceret

i 2016 17, 24-26. Sundhedsstyrelsen har derudover i forbindelse med udarbejdelse af de

nationale kliniske retningslinjer systematisk gennemgået evidensen for HR 15. Der

foreligger 63 randomiserede forsøg, som belyser effekten af HR. Forsøgene omfatter

14.486 personer. Den seneste Cochrane meta-analyse finder, at HR reducerer

kardiovaskulær død med 26 % (risk ratio 0.74, 95 % CI 0.64 to 0.86), men ingen

reduktion af totaldødelighed (risiko ratio 0.96, 95 % CI 0.88 til 1.04) 17. Der foreligger

imidlertid ingen enkeltstudier som dokumenterer effekt på dødelighed. Meta-analysen

finder endvidere en reduktion i hospitaliseringer på 18 % inden for 12 måneder (risiko

ratio 0.82, 95% CI 0.70 til 0.96). Reduktion i det samlede sengedagsforbrug er

dokumenteret i enkeltstudier. En gennemgang af forsøgene viser desuden en forbedring i

den helbredsrelaterede livskvalitet med positiv effekt i 5 af 20 forsøg blandt patienter, som

har modtaget HR sammenlignet med sædvanlig efterbehandling. En tidligere meta-analyse

har endvidere vist, at HR har en moderat, men signifikant effekt på risikofaktor reduktion.

Evidensen har dog en række svagheder. Forsøgene omfatter overvejende mænd med en

relativ lav gennemsnitsalder på 55 år. Forsøgene omfatter fortsat overvejende patienter

med myokardieinfarkt, men inden for de seneste år er der kommet flere forsøg, som

undersøger effekten blandt en bred gruppe af patienter indlagt med iskæmisk

hjertesygdom (PCI behandlede, by-pass opererede). Der er meget stor variation i

forsøgene i forhold til indhold, varighed og opfølgningstid, og der mangler ofte beskrivelse

af interventionerne, hvilket gør det vanskeligt at overføre behandlingen til klinisk praksis.

Herudover er flere af forsøgene af dårlig kvalitet, med tvivlsom randomiseringsprocedure,

lav opfølgningsrate og uden blindede effekt opgørelser, alle forhold som kan give risiko

for, at effekten i forsøgene overvurderes i metaanalyserne. Med disse forbehold anbefales

HR til patienter indlagt med iskæmisk hjertesygdom dvs. akut koronart syndrom, PCI

behandlede, by-pass opererede og patienter indlagt med stabil angina pectoris 12, 13, 27.

19

DATABASENS INDIKATORER PÅ PATIENTNIVEAU

Indikator 1. Deltagelse i hjerterehabilitering og tid til opstart

Deltagelse i rehabilitering

En forudsætning for at effekten af HR kan opnås er, at de potentielle patienter vurderes

med henblik på egnethed, at de egnede henvises til HR, at de henviste patienter

accepterer at deltage i tilbuddet, og at deltagerne er vedholdende.

Første trin er, at klinikeren vurderer patientens egnethed til deltagelse i HR. Der findes i

dag ikke internationalt anerkendte kriterier for vurdering af egnethed til HR 28, 29. De

lokale, regionale og nationalt opsatte kriterier er imidlertid afgørende for, hvor mange og

hvilke typer patienter, der henvises og inviteres til HR.

Flere undersøgelser viser, at invitationen udebliver for en del af de patienter, som er

vurderet egnede til at deltage på grund af manglende systematisering af

henvisningsprocedurerne samt procedurefejl 23. Det vurderes eksempelvis i en

undersøgelse, at 22-33 % af de egnede personer ikke var blevet inviteret. Ifølge

litteraturen findes stor variation i, hvor mange der accepterer tilbuddet om HR (fra 15 %

til 73 %). En væsentlig prædiktor for patienters deltagelse er lægens opbakning 30. Nogle

af de patienter, som accepterer tilbuddet om HR, deltager i praksis kun få gange eller slet

ikke. Andre er derimod mere vedholdende og gennemfører det fulde

hjerterehabiliteringsforløb. Der ses i undersøgelserne en stor variation i andelen, som er

vedholdende (50 % til 85 %). I erkendelse af, at der er stor variation i

rehabiliteringstilbuddene mellem sygehuse og kommuner i Danmark er følgende definition

for deltagelse og vedholdende deltagelse valgt: en patient har deltaget i HR, hvis der

forligger oplysninger i databasen fra første fremmøde og en patient har været

vedholdende, hvis der findes data fra afsluttende fremmøde indenfor 6 måneder efter

primære besøg 23.

Tid til opstart af rehabilitering

I henhold til gældende anbefalinger for opfølgning tilstræbes at patienter udskrevet med

iskæmisk hjertesygdom har første kontakt i ambulant hospitalsregi indenfor 2-4 uger 18, 31.

Imidlertid kan dette mange steder være svært at overholde pga. patient og system

20

barrierer. Flere studier viser imidlertid at tid fra udskrivelse til ambulant opfølgning i

hospitalsregi og opstart af HR har afgørende betydning i forhold til fitness og hvor fysisk

aktiv patienten er 32, påvirker incidensen af depression og angst 33, men også

patofysiologiske parametre efter AKS. Studier tyder på at venstre ventrikels evne til

remodellering bevares ved tidlig opstart af fysisk træning 34-37. Derudover er

sandsynligheden større for at patienten tager imod tilbuddet om HR jo tidligere

programmet starter 38. Et studie viser, at for hver dag der går fra udskrivelse til start af

rehabilitering er der 1 % mindre sandsynlighed for at patienten siger ’ja tak’ til deltagelse

39. Et tidligt tilbud om HR formodes endvidere at facilitere patienters tilbagevenden til

arbejdsmarkedet.

Sen opstart er en uafhængig prædiktor for dårligere outcome og effekt af rehabilitering

bedømt på METs 40. Data fra den Britiske Hjerterehabiliteringsdatabase dokumenterer at

patienter der starter HR 0-28 dage efter udskrivelse mod dem der starter efter 28 dage

har større udbytte målt på hvor fysisk aktive de var, blodtrykskontrol og fitnessstatus

bedømt ved QoL 32. Dette støttes internationalt i den britiske hjerteforening 41 og

anbefales i et Europæisk holdningspapir 18. Et Canadisk studie har undersøgt effekten af

opstart ned til 12 timer efter AMI med signifikant effekt på livskvalitet og fysisk kapacitet

sammenlignet med kontrolgruppen der fik vanlig behandling og rehabilitering og

almindelig opstart ofte efter 4 uger 42.

Styregruppens konsensus og anbefaling:

Alle patienter med iskæmisk hjertesygdom bør hurtigst muligt efter udskrivelse påbegynde

farmakologisk og non-farmakologisk ambulant opfølgning og senest påbegynde HR med

fysisk træning indenfor 4 uger.

Alle patienter indlagt med iskæmisk hjertesygdom bør såfremt de er velegnede modtage

et hjerterehabiliteringsforløb (rekommendationsklasse I, evidensniveau A).

Definition af indikator 1a:

21

Andel af patienter, der deltager i hjerterehabiliteringsforløb, blandt alle patienter med

iskæmisk hjertesygdom indlagt1 på en kardiologisk afdeling.

Standarden sættes til ≥40 %.

Definition af indikator 1b:

Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom som er vedholdende, blandt deltagere i

hjerterehabiliteringsforløb.


Definition af indikator 1c:

Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom der har første ambulante kontakt med

sygeplejerske eller læge indenfor 2 uger efter udskrivelse.


Definition af indikator 1d:

Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom (ikke CABG) der er påbegyndt fysisk

træning efter udskrivelse indenfor max 4 uger. Standarden sættes til ≥80 %.

ADZ

1 Og patienter med stabil angina pectoris med KAG i ambulant forløb, uden indikation for PCI, men med fortsat

medicinsk behandling.

22

Indikator 2. Arbejdskapacitet

Såvel fysisk aktivitet som arbejdskapacitet (kardiorespiratorisk fitness, målt som

iltoptagelse) er associeret med lav risiko for kardiovaskulær sygdom, god prognose og god

livskvalitet 6, 12. Der er solid evidens for en dosis-respons sammenhæng mellem

forebyggelse af udvikling af hjertekarsygdom og fysisk aktivitet, mens de øvre og nedre

grænser er uklare 43 er 150 min moderat fysisk aktivitet pr. uge associeret med en

reduktion på 14 % for udvikling af iskæmisk hjertesygdom 44. Fysisk træning medfører et

reduceret myokardielt iltbehov og reducerer den kardielle iskæmibyrde. Metaanalyser af

randomiserede interventionsstudier, som omfatter superviseret fysisk træning

hovedsagelig af 6-24 ugers varighed, har vist signifikant reduceret risiko for mortalitet,

kardiovaskulær mortalitet og hospitalsindlæggelser, mens effekten på fornyet AMI og

revaskularisering er mindre klar 17, 45. Det sikreste mål for risikoreduktion ved øget fysisk

aktivet er en forbedret kardiorespiratorisk fitness 6. Dette måles bedst direkte ved

iltoptagelse, men kan estimeres ud fra maksimale eller submaksimale tests. Effekten af

superviseret træning har i randomiserede studier varieret meget, og er stærkt afhængig af

udgangsniveauet 46. Dog er der ingen sikker anbefaling i forhold til længden af

rehabiliteringsprogrammet og hvor mange sessioner patienten skal deltage i, før der er

sikker effekt, men et Australsk studie dokumenterer at de der deltager <25 % af

sessionerne har dobbelt så stor mortalitet i forhold til dem der deltager ≥75 % af

sessionerne (OR 2.57, 95 % CI 1.04-6.38) 47. Studiet baserer sig på 544 kvinder og mænd

med iskæmisk hjertesygdom fulgt i 14 år, som har deltaget i HR programmer af 6-12

sessioners varighed bestående af datidens anbefalinger: at hver session bestod af 1 times

let-moderat fysisk træning samt 1 times patient uddannelse.

Arbejdskapacitet måles bedst og mest præcist ved direkte iltoptagelse 48, 49. Er denne

undersøgelse ikke tilgængelig opnås mest reproducerbare resultater med en maksimal,

symptombegrænset arbejdstest, oftest udført på ergometercykel. Endelig kan man vælge

at udføre en sub-maksimal test. Hos patienter, som ikke er i stand til at gennemføre

ovenstående, anbefales en 6 minutters gangtest.

Effekten af intervention afhænger af bl.a. træningsintensitet, hyppighed og varighed. Ved

HR, hvor den superviserede træning deles mellem kardiologisk afdeling og kommunalt

23

træningsregi kan der være logistiske udfordringer i at sikre dokumentation af effekten af

træningsinterventionen.

Styregruppens konsensus og anbefalinger:

Patienter med iskæmisk hjertesygdom bør foretage aerob fysisk træning af moderat til høj

intensitet 30 minutter dagligt. Styregruppen vurderer, at en øgning i arbejdskapacitet

under superviseret træningsforløb på 10 % er en realistisk målsætning

(rekommendationsklasse I, evidensniveau B).


Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom som gennemfører mindst 75 % af de

planlagte træningssessioner.



Andel af de patienter med iskæmisk hjertesygdom som modtager træningstilbud i

kommune eller sygehusregi, som stiger mindst 10 % i arbejdskapacitet eller 6 minutters

gangtest.

Standard sættes til ≥80 %.

Definition af indikator 2c:

Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom som modtager træningstilbud i kommune

eller sygehusregi, der testes med samme validerede målemetode ved opstart og afslutning

af rehabiliteringsforløbet.


LBH

24

Indikator 3. Rygning

Rygning er årsag til 50 % af dødsfald blandt rygere og halvdelen af disse skyldes

kardiovaskulær sygdom (CVD). Rygning er associeret med alle typer CVD, og rygning

mere end fordobler risikoen for AMI 50, 51. Andelen af danskere, der ryger, er faldende,

men den sociale gradient i rygevaner er samtidig tiltagende 50, 52, 53. Cigaret rygning er den

mest almindelige rygeform, men alle typer tobak, også ’light’ cigaretter er skadelige.

Risikoen afhænger primært af mængden der ryges, men der er ikke nogen nedre grænse

under hvilken rygning ikke er skadelig. Også rygning uden inhalation og rygning på

vandpibe er forbundet med øget risiko for CVD 54-56. Der foreligger ligeledes evidens for, at

passiv rygning øger risikoen for IHD med omkring 30 % 57-59. Forbud mod rygning på

offentlige steder har i metaanalyser vist at reducere forekomsten af myokardieinfarkt

væsentligt 60.

Der er ikke evidens for, at selve nikotineksponeringen har væsentlig betydning for den

aterosklerotiske proces 61. De gavnlige effekter af rygestop er velbeskrevne 62, 63.

Rygeophør efter AMI er forbundet med en reduktion i mortalitet på 36 % (29-42 %),

sammenlignet med fortsat rygning 64. Rygestop er potentielt den mest effektive

forebyggelse efter AMI og en meta-analyse har vist reduktion i AMI/mortalitet på 25-43 %

64. Risikoen reduceres hurtigt efter rygestop med signifikant reduktion i IHD-endepunkter

allerede indenfor de første 6 måneder 65. Også evidens fra randomiserede studier peger

på gavnlig effekt af rygeophør på morbiditet og mortalitet 66, 67.

Psykologiske rygestop interventioner har i et Cochrane Review vist effekt på rygeophør

med en abstinens rate på 46 % 68. Evidensen for e-cigaretter er endnu ikke

overbevisende. Data viser at effekten kan sammenlignes med nikotinsubstitution, og der

er en stor del af rygere der ikke opnår rygestop af e-cigaretter 69.


Patienter med IHD bør undgå såvel aktiv, som passiv rygning (rekommendationsklasse I,

evidensniveau B).

25

Definition af indikator 3:

Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom, som var rygere ved indlæggelsen forud

for rehabiliteringsforløbet, der er eks-rygere ved afslutning af rehabiliteringsforløbet.

Standarden sættes til ≥60 %. EP

26

Indikator 4. Diætbehandling

I Sundhedsstyrelsens National Klinisk Retningslinje for Hjerterehabilitering anbefales, at

patienter, som har været indlagt med iskæmisk hjertesygdom (AMI, angina pectoris,

CABG, og PCI) initialt vurderes med henblik på at afklare behovet for kostintervention, og

ved identificeret behov at tilbyde diætbehandling som led i HR 15, og det er anført at det

anses som god klinisk praksis, at der foretages en indledende vurdering for at afdække det

individuelle behov for kostintervention ved brug af et valideret kostscreeningsskema 15, 70.

Evidensen for diætbehandling til patienter med iskæmisk hjertesygdom baserer sig

primært på data fra observationelle studier og metaanalyser. Det er estimeret, at hvis alle

danskere fulgte kostanbefalingerne og spiste mere frugt og flere grøntsager, kunne ca. 10

% af alle dødsfald pga. IHD forebygges. Endvidere kunne ca. 25 % af alle disse dødsfald

undgås eller udskydes, hvis danskere, der har forhøjet risiko for IHD, og som ikke spiser

fisk, begyndte at spise fisk. Det anslås, at hvis alle danskere fulgte kostanbefalingerne og

spiste mindre mættet fedt, kunne ca. 20 % af alle dødsfald pga. IHD forebygges 71. En

metaanalyse fra 2017 fandt at indtag af middelhavskost var associeret med en relativ

risikoreduktion af kardiovaskulær sygdom på 19 % 72. Andelen af danskere, der ikke spiser

som anbefalet, er faldende. Men der er fortsat mange danskere, der spiser mindre frugt,

grønt og fisk, samt mere mættet fedt end anbefalet. Således er indtaget af fisk i

danskernes kost meget skævt fordelt og ca. 25 % spiser mindre end 5 gram fisk om

dagen og mange spiser slet ikke fisk. Omkring 90 % af alle danskere spiser mere mættet

fedt end anbefalet 73. Indtagelse af fisk og omega-3 fedt syrer via kosten er dog ikke

associeret med signifikant nedsat risiko for IHD 74.

Den gavnlige effekt af livsstilsintervention og diætbehandling er velbeskrevet i relation til

blodtrykskontrol 75-78, optimering af serum-lipider 79-84, optimering af kropsvægt 85, 86 og i

relation til diabetes type 2 83, 85, 87. Øget fiberindtag er associeret med sænkning af det

systoliske og diastoliske blodtryk med hhv 2.9 mmHg og 1.5 mmHg 88 og med at nedsætte

den overordnede risiko for kardiovaskulær sygdom med 9 % 89. Effekten af fiberholdig

kost på lipider er dog kontroversiel 90.

Ældre studier viser at patienter med IHD opnår nedsat risiko for re-infarkt, hjertedød og

total mortalitet ved diætbehandling 91-93. Derudover vurderes det, at den gavnlige effekt

27

ikke alene kan forklares ud fra effekten på de traditionelle risikofaktorer som serum-

lipider, blodtryk og kropsvægt 94. Med diætbehandling kan man opnå en gavnlig effekt på

forebyggelsen af hjertekarsygdom, som er af samme størrelsesorden som ved

farmakologisk lipidsænkende behandling; men virkningsmekanismen er en anden og kan

supplere den farmakologiske behandling 95-98.


Alle patienter med iskæmisk hjertesygdom med behov for diætbehandling bør tilbydes

denne indsats ved klinisk diætist/cand.scient. i klinisk ernæring

(rekommendationsklasse l, evidensniveau B).


Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom, som er screenet f.eks. med

hjertekostskema, med henblik på at afklare behovet for kostintervention2.



Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom med positiv kost screening, som har

modtaget diætbehandling ved klinisk diætist/cand.scient. i klinisk ernæring, på hold eller

som individuelt forløb, ved afslutning af hjerterehabiliteringsforløbet.


BM

2 På hold eller som individuelt tilbud

28

Indikator 5. LDL kolesterol

I næsten alle kliniske studier af medicinsk lipidsænkende behandling, har LDL-kolesterol

været brugt som mål for respons på behandlingen. Samtidig har epidemiologiske studier

vist, at der er en lineær sammenhæng mellem niveau af LDL-kolesterol og risiko for

kardiovaskulær sygdom. LDL-kolesterol anbefales derfor som det primære mål for

behandling af dyslipidæmi 99-101. LDL-kolesterol kan reduceres ved kostmodifikation i form

af erstatning af mættet fedt og transfedtsyrer med mono- og polyumættet fedt, øget

indtag af kostfibre, frugt og grønt, samt ved øget fysisk aktivitet og vægttab 79, 99, 102-104.

Nye metaanalyser, som tilsammen inkluderer mere end 170.000 patienter, bekræfter den

dosis-respons afhængige reduktion i IHD med reduktion i LDL-kolesterol 105. Disse

analyser viser, at for hver 1,0 mmol/l reduktion i LDL-kolesterol, reduceres CVD mortalitet

og morbiditet med 22 %. Ekstrapoleres der fra metaanalyser opnås der ved et LDL niveau

på <1,8 mmol/l eller mindst 50 % reduktion, den bedste gavn i form af reduktion i CVD

106, 107. Hos hovedparten af patienter kan dette mål nås ved statin monoterapi.

På baggrund af ovenstående anbefaler de seneste europæiske og danske guidelines, at

LDL-kolesterol er det primære mål, således at der for patienter med IHD stiles mod LDL-

kolesterol under 1,8 mmol/l eller mindst 50 % reduktion 6. På grund af mange nye

behandlingsmetoder til LDL er det vedtaget i indikatoren at slette ordlyden 50% reduktion.


For patienter med IHD stiles mod LDL-kolesterol under 1,8 mmol/l

(rekommendationsklasse 1, evidensniveau A).


Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom, som ved afslutning af

hjerterehabiliteringsforløbet har LDL-kolesterol under 1,8 mmol/l.


MLL

29

Indikator 6. Blodtryk

Alle patienter med iskæmisk hjertesygdom skal screenes for hypertension. Screeningen

foregår med konsultationsblodtryk. Der opfordres til at man i videst muligt omfang

supplerer med døgnblodtryksmåling eller hjemmeblodtryksmåling. Dette kan ske for at

konfirmere diagnosen, kontrollere behandlingen, udelukke white coat effekt, diagnosticere

maskeret hypertension eller belyse non-dipping dvs. at BT ikke falder mere end 10%.

Tærskelværdier for hypertensionsbehandling af iskæmikere

18-65 år: <= 140 mmHg systolisk

65-79 år <= 140 mmHg systolisk

=> 80 år: <= 160 mmHg systolisk

Alle aldre: <= 90 mmHg diastolisk

Ved hjemmeblodtryksmåling og døgnblodtryksmåling er de tilsvarende grænser Kategori Systolisk BT (mmHg) Diastolisk BT

(mmHg) KonsultationsBT ≤ 140 og/eller < 90 DøgnBT: Dagtid <135 og/eller <85 Nattid <120 og/eller <70 24 timers gennemsnit

<130 og/eller <80

HjemmeBT gennemsnit <135 og/eller <80 Behandlingsmål for hypertensionsbehandlede iskæmikere

18-65 år: 130 mmHg systolisk (eller lavere hvis tålt). Ikke under 120 mmHg.

65-79 år: 130-139 mmHg (hvis tålt)

=> 80 år 130-139 mmHg (hvis tålt)

Alle aldre: 70-79 mmHg diastolisk

Den medicinske behandling

ACE-inhibitorer (ACEi), angiotensinreceptor blokkere (ARB), betablokkere,

calciumantagonister (CCB) og diuretika (thiazid og thiazidlignende) er ligeværdige i

antihypertensiv behandling og udgør grundstammen i den antihypertensive behandling.

30

Det anbefales at begynde med to stoffer (dog ikke kombination af ACEi og ARB). Det

anbefales at alle IHD-patienter med hypertension får betablokker.

Når patienten får tre antihypertensiva og stadig ikke har opnået behandlingsmålet

anbefales det at overveje henvisning til hypertensionsklinik.

Reference gældende for hele dette afsnit108.


Patienter med IHD bør screenes for hypertension. Såfremt grænseværdien overstiges skal

patienten i antihypertensiv behandling (rekommendationsklasse I, evidensniveau A).

Såfremt patienten allerede er kendt med hypertension skal ovenstående grænser

overholdes.


Andel af patienter med IHD som ved afslutningen af hjerterehabiliteringsforløbet har

opfyldt behandlingsmål for blodtryk for den pågældende patient.


UA

31

Indikator 7. Screening for Diabetes Mellitus

Diabetes har en høj og stigende prævalens i Danmark 109, og patienter med diabetes har

ca. 50-60 % overdødelighed i forhold til baggrundsbefolkningen, primært på grund af

tidlig IHD 109, 110. Screening med hæmoglobin A1c (HbA1c) ved akut koronart syndrom

(AKS), har vist en høj forekomst af ikke-erkendt diabetes (5-10 %) 111, 112. Ved både stabil

IHD og AKS har patienter med diabetes en væsentligt dårligere prognose 111-116. Det er

derfor essentielt, at den interventionelle og medicinske behandling af iskæmisk

hjertesygdom hos diabetespatienten er optimal og aggressiv 117, 118. Endvidere er der

indenfor de seneste par år kommet glucosesænkende lægemidler, som ud over den

blodsukkersænkende effekt har vist at reducere kardiovaskulære endepunkter 119-121.

Diabetesdiagnosen kan stilles ved måling af hæmoglobin A1c (HbA1c) (≥48 mmol/mol,

≥6,5 %) (92), faste-plasmaglukose (FPG) (≥7,0 mmol/l) eller 2 timers plasma glucose

(2hPG; plasma glucose målt 2 timer efter belastning med 75 g oral glucose) (≥11,1

mmol/l).

HbA1c kan bl.a. ikke anvendes til diabetesdiagnostik hos patienter med svær

nyreinsufficiens, nylig blodtransfusion, hæmoglobinopatier eller hæmatologiske

sygdomme, der påvirker erythrocytlevetiden 122.

Patienter, der indlægges med AKS, skal have målt plasmaglukose (PG) og HbA1c ved

ankomst, samt FPG næste morgen. Hvis FPG eller HbA1c er forhøjet gentages målingen.

Ved gentagne plasmaglukose-værdier >11,0 mmol/l, FPG ≥7 mmol/l ved 2 målinger, eller

HbA1c ≥48 mmol/l (6,5 %) ved 2 målinger har patienten diabetes. Er HbA1c mellem 42-

47 mmol/mol (6,0-6,4 %), er der en øget risiko for diabetesudvikling. Prøven bør gentages

indenfor 3 måneder efter indlæggelse i forbindelse med rehabiliteringsforløb.

Ved stabil iskæmisk hjertesygdom og/eller hjerteinsufficiens anbefales årlig screening for

diabetes med HbA1c og FPG, og at der suppleres med oral glucose tolerance test (OGTT)

hvis HbA1c og FPG ikke giver endegyldigt svar. En forhøjet værdi bør bekræftes ved en ny

måling.

Patienter med nydiagnosticeret diabetes og patienter med dysreguleret kendt diabetes

skal henvises til praktiserende læge eller endokrinolog afhængig af lokale aftaler 123.

32


Patienter med IHD uden kendt diabetes anbefales screenet for diabetes vha. HbA1c og

FPG (rekommendationsklasse I, evidensniveau B).


Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom og uden kendt diabetes ved

indlæggelsen3, som ved afslutning af hjerterehabiliteringsforløbet er screenet for diabetes.



Andel af patienter med nydiagnosticeret diabetes i forbindelse med rehabiliteringsforløbet,

som henvises til relevant behandler5 eller opstarter behandling i eget ambulatorium.

Standard sættes til ≥90 %.

IG

3 Og patienter med stabil angina pectoris med KAG i ambulant forløb, uden indikation for PCI, men med fortsat medicinsk behandling.

5 Privatpraktiserende endokrinolog, endokrinolog på medicinsk-endokrinologisk ambulatorium eller Steno Diabetes Center.

33

Indikator 8. Screening for depression

Depression optræder hos 15-20 % af patienter, som har haft et AMI (98;99). Næsten

samme andel udvikler angst efter et AMI (98). Flere undersøgelser har vist, at depression

er associeret til patientens prognose både på kortere og længere sigt. Et studie fra 2015

baseret på data fra Østerbroundersøgelsen viste at ”vital exhaustion”, som mest

sandsynligvis repræsenterer symptomer fra depression, var signifikant associeret til

incident kardiovaskulær sygdom hos begge køn (21 % vs. 27 %), dvs. depression er en

alvorlig risikofaktor for udvikling af ny iskæmisk hjertesygdom 124, 125. Flere studier viser

også at angst er en uafhængig prædiktor for kardiovaskulær død efter AMI (OR 1.2) og

kardiovaskulære events (OR 1.7) 126, 127.

Et nyligt opdateret Cochrane review viser at patientuddannelse til patienter med iskæmisk

hjertesygdom og depression ikke forbedrer overlevelsen efter AMI, men muligvis forbedrer

den helbredsrelaterede livskvalitet, mens et Cochrane review der måler på effekten af

psykologisk intervention muligvis finder en reduktion i symptombyrde og mortalitet.

Området er imidlertid vanskeligt, evidensen sparsom og den anvendte form for

intervention meget forskellig i begge cochrane reviews 128, 129. Det er dog vigtigt også at

have for øje, at depression vanskeliggør fuldt udbytte af HR, og gennemførelsen af de

forandringer patienten ønsker for genoptagelse af sit liv. Det anbefales derfor at screene

alle patienter med AKS for depression. Et studie fra 2018 med data fra den britiske

hjerterehabiliteringsdatabase (National Audit of Cardiac Rehabilitation) viser at ventetid til

begyndelse af HR har afgørende betydning for prævalensen for angst og depression

således at tidlig opstart betyder lavere HADS score 33. I Den Nationale

Behandlingsvejledning fra Dansk Cardiologisk Selskab anbefales det, at patienter med IHD

screenes ved start og afslutning af rehabiliteringsprogrammet, og at der etableres

mulighed for samtale om testresultatet 125, 130, 131. Ved vedvarende positivt testresultat

henvises til udredning og eventuel behandling ved praktiserende læge, psykolog eller

psykiater 132.


Det anbefales, at patienten screenes for depression ved brug af anerkendte

screeningsværktøjer, fx HADS eller MDI, ved start samt afslutning af

rehabiliteringsprogrammet (rekommendationsklasse 1, evidensniveau C). Det anbefales at

34

alle patienter der har positiv screening henvises til videre opfølgning/behandling via egen

læge/psykolog/psykiater.


Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom, der er screenet for depression ved

afslutningen af hjerterehabiliteringsforløbet.



Andel af patienter med positiv depressions screening, hvor der er lagt en behandlingsplan.


LH

35

Indikator 9. Trombocythæmmende behandling

Stabil angina pectoris

Behandling med acetylsalicylsyre (ASA) hos patienter med stabil angina pectoris (AP) har

vist en signifikant reduktion på 21 % af kardiovaskulære events og 13 % på den samlede

mortalitet 113. Ved PCI på patienter med stabil AP, anbefales adenosindifosfat (ADP)-

hæmmere givet sammen med ASA i 6 måneder, men afhængig af tromboserisiko og

blødningsrisiko kan varigheden af dobbeltpladebehandlingen afkortes eller forlænges 123,

133.

Akut koronart syndrom (AKS)

Behandling med ASA ved UAP og NSTEMI er forbundet med en reduktion på 51-71 %

mht. AMI og død (104). Ved STEMI fandt man i ISIS-2 undersøgelsen (105) en

mortalitetsreduktion på 23 % med ASA. Behandling med ASA ved primær PCI vurderes

fortsat indiceret, selvom dette ikke kan støttes af placebokontrollerede studier. Hos

patienter med AKS opnås signifikant reduktion af kardiovaskulær død uden signifikant

stigning i livstruende blødninger (106), hvis man supplerer ASA med en ADP-

receptorblokker (107). Hvilken ADP-blokker man skal vælge afhænger af indeksevent, co-

morbiditet, co-medicinering og en række andre forhold 123, 134-136. Baseret på data fra

TRITON studiet fandt man at brug af Ticagrelor hos egnede patienter nedsætter

mortaliteten sammenlignet med Clopidogrel 134, mens Clopidogrel var Prasugrel overlegent

ifht blødning i PLATO studiet 135. Generelt anbefales dobbeltpladebehandlingen i 12

måneder, men ud fra behov for anden antitrombotisk behandling og blødningsrisiko, skal

sammensætning og varighed af de enkelte antitrombotika tilpasses den enkelte patient

137. Baseret på data fra PEGASUS studiet tillades at behandlingen forlænges hos udvalgte

patienter 123, 138. Hos patienter behandlet for koronar aterosklerose og i vedvarende AK-

behandling og uden symptomer på iskæmisk hjertesygdom i 1 år, anbefales ophør med

alle trombocythæmmere efter 1 års behandling 133, 139.

Ved ASA-intolerance vælges hos AKS-patienter prasugrel/ticagrelor-monoterapi i 12

måneder, herefter gives, ligesom hos patienter med stabil AP og ASA-intolerance,

clopidogrel livslangt 123.

36


Alle patienter med IHD bør være i trombocythæmmende behandling med ASA og/eller

ADP-receptorblokker (rekommendationsklasse 1, evidensniveau A) og der bør såvel ved

indledning som afslutning af rehabiliteringsforløbet tages stilling til varighed af

behandlingen.


Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom i trombocythæmmende behandling ved

afslutning af hjerterehabiliteringsforløbet.


Indikatoren baseres på registertræk fra receptdatabasen. Det skal dog bemærkes at der

ved registerfangst ikke fanges ASA i håndkøb.

KKT

37

Indikator 10. Statin-behandling

Patienter med iskæmisk hjertesygdom

Kolesterolsænkende behandling med statinpræparater er et af de bedst undersøgte

områder indenfor forebyggelse af hjertekarsygdom. Statiner reducerer produktionen af

kolesterol i leveren ved hæmning af HMG-COA reduktasen. Dette medfører øget

ekspression af LDL-receptorer på hepatocytternes overflade, øget ekstraktion af LDL-

kolesterol fra blodet og en lavere LDL-kolesterol koncentration i blodet 99. Statinbehandling

er vist at kunne reducere kardiovaskulær sygelighed og risikoen for kardiovaskulær død 95,

107, 140. En metaanalyse af mere end 170.000 patienter viste en 10 % reduktion i total

mortalitet, 20 % reduktion i kardiovaskulær død og en 23 % reduktion i majore

kardiovaskulære hændelser for hvert 1 mmol/m fald i LDL-kolesterol 107. Statinbehandling

bør gives til alle patienter med iskæmisk hjertesygdom 99.


Kolesterolsænkende behandling med et statinpræparat er indiceret til alle patienter med

iskæmisk hjertesygdom

(rekommendationsklasse I, evidensniveau A).


Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom, der er i statin-behandling ved afslutning

af hjerterehabiliteringsforløbet.


Indikatoren baseres på registertræk fra receptdatabasen.

MLL

38

Indikator 11. Betablokade-behandling

Patienter med iskæmisk hjertesygdom uden hjertesvigt

Akut koronart syndrom

Ældre studier af effekten af betablokade ved akut myokardieinfarkt viste effekt på total og

kardiovaskulær overlevelse samt non-fatale reinfarkter 141, 142 og trods nyere

revaskulariserende og anti-trombotiske behandlingsregimer anbefaler de danske nationale

retningslinjer fortsat betablokade efter ST-elevations infarkt (STEMI) i mindst 2 år og

livslangt til højrisikopatienter 123. Ved ustabil angina pectoris (UAP) er der en glidende

overgang til non-ST-elevations infarkt (NSTEMI), og UAP/NSTEMI behandles derfor i

litteraturen oftest som én sygdomsenhed. Det er usikkert om betablokade i denne gruppe

som helhed reducerer mortaliteten. For alle patienter med systolisk hjertesvigt anbefales

betablokade behandling.

Stabil iskæmisk hjertesygdom

Ved stabil iskæmisk hjertesygdom/stabil angina pectoris har betablokade ikke vist sig at

have en prognoseforbedrende effekt og anbefales derfor ikke generelt i denne gruppe.

Betablokade er dog fortsat et godt behandlingstilbud til patienter med anginøse

brystsmerter (116).


Betablokade behandling er indiceret i efterbehandlingen af patienter med akut koronart

syndrom uden hjertesvigt (rekommendationsklasse I-II, evidensniveau B). Betablokade

behandling er indiceret hos alle patienter med systolisk hjertesvigt

(rekommendationsklasse I, evidensniveau A).


Andel af patienter med akut koronart syndrom, der er i betablokade-behandling ved

afslutning af hjerterehabiliteringsforløbet.


Indikatoren baseres på registertræk fra receptdatabasen. EP

39

DATABASENS INDIKATORER PÅ PROGRAMNIVEAU

Kvalitetsindikatorerne om hjerterehabiliteringstilbud på programniveau indsamles på alle

danske hospitalsafdelinger og kommuner, som modtager og behandler patienter med

kardiologiske tilstande. Hjerterehabiliteringstilbuddene kan lokalt være tilrettelagt i

samarbejde med kommunerne, enten som delte eller fulde forløb. I forbindelse med

implementeringen af Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger for tværsektorielle forløb for

mennesker med hjertesygdom forventes flere af forløbene at blive fuldt kommunale forløb

i fremtiden.

Kvalitetsindikatorerne på programniveau indsamles ved gennemførelse af en elektronisk

spørgeskemaundersøgelse til nøglepersoner på hospitalsafdelingerne og i kommuner. Der

er tidligere indsamlet data på sygehusniveau i 2013 og 2015. Fra 2018 indsamles på

sygehus og kommunalt niveau hvert tredje år i perioden marts til juni måned. Resultaterne

afrapporteres som del af årsrapporten samme kalenderår.

Baseret på National Klinisk Retningslinje for Hjerterehabilitering 15, indsamles oplysninger

vedrørende nedenstående delelementer. For hvert delelement angives anbefalingens

styrke, svarende til Sundhedsstyrelsens graduering af anbefalingerne4.

Andelen af programmer som opfylder kriteriet, opgøres i procent af afdelinger og

kommuner på henholdsvis nationalt og regionalt niveau. Herudover præsenteres om

kriteriet er opfyldt på programniveau.

1) Systematisk henvisning: Alle sygehusafdelinger bør have etableret arbejdsgange, som

sikrer systematisk vurdering af patienter med AMI, angina pectoris, CABG og PCI mhp.

henvisning til HR (↑↑). Henvisningen bør baseres på en individuel tilrettelagt

rehabiliteringsplan (√) 15.

2) Fysisk træning: Alle hospitalsafdelinger og kommunale centre der tilbyder HR bør sikre

tilbud om fysisk træning til patienter med iskæmisk hjertesygdom (AMI, CABG og PCI)

(↑↑). Træningsvarigheden bør være 12 uger med træning minimum 2 gange om ugen (√).

4 �� Stærk anbefaling for. (�) God praksis for (Sundhedsstyrelsen, 2013).

40

Der bør gennemføres indledende og afsluttende test med anvendelse af anerkendte

testmetoder (√) 15.

3) Patientuddannelse: Det anbefales, at patienter som har været indlagt med iskæmisk

hjertesygdom (AMI, CABG og PCI) tilbydes patientuddannelse (↑↑). Undervisningen bør

omfatte følgende emner: Det normale og det syge hjerte – symptomer; Genkendelse og

håndtering ved forværring af sygdom; Medicin; Livet med kronisk sygdom; Livsstil: Kost;

Motion; Rygning; Alkohol; Psykiske reaktioner i forbindelse med sygdommen; Seksualitet;

Pårørende, sociale relationer og sociale forhold (arbejde, sygemelding, kørekort m.m.); og

Praktiske forhold vedr. rejser og forsikring etc. (√) 15.

Psykosocial indsats og screening for angst og depression: Det anbefales, at patienter som

har været indlagt med iskæmisk hjertesygdom (AMI, angina pectoris, CABG og PCI)

tilbydes en psykosocial indsats i forbindelse med HR (↑↑). Det er god klinisk praksis, at

opspore angst og depression hos patienter, som har været indlagt med iskæmisk

hjertesygdom (AMI, angina pectoris, CABG og PCI) (√) 15.

Indsats mhp. arbejdsfastholdelse: Det er god klinisk praksis at afdække tilknytning til

arbejdsmarkedet hos patienter, som har været indlagt med iskæmisk hjertesygdom (AMI,

angina pectoris, CABG og PCI), og støtte patienterne i at vende tilbage til arbejdet i videst

muligt omfang (√) 15.

Tilbud om diætbehandling / screening: Det anbefales, at patienter, som har været indlagt

med iskæmisk hjertesygdom (AMI, angina pectoris, CABG, og PCI) initialt vurderes med

henblik på at afklare behovet for kostintervention, og ved identificeret behov at tilbyde

diætbehandling som led i HR (↑↑). Det anses som god klinisk praksis, at der foretages en

indledende vurdering for at afdække det individuelle behov for kostintervention ved brug

af et valideret kostscreeningsskema (√) 15.

Rygestop-intervention: Det anbefales, at rygere som har været indlagt med iskæmisk

hjertesygdom (AMI, angina pectoris, CABG og PCI), tilbydes rygestop-intervention som en

integreret del af HR (↑↑) 15.

41

Risikofaktor kontrol og lægelig opfølgning: Den nationale kliniske retningslinje

understreger, at den samlede hjerterehabiliteringsindsats omfatter såvel non-

farmakologiske interventioner, som sikring af korrekt medicinsk behandling og medicinsk

risikofaktorkontrol (↑↑). Hjerterehabiliteringstilbuddet bør omfatte systematisk

risikofaktorvurdering i forhold til hypertension, dyslipidæmi og diabetes mellitus, samt

systematisk opfølgning i forhold til medicinsk compliance 15, 31.

ADZ/CLE

42

Indikatorskema og beregning af nye indikatorer: DHRD 2018

Bilag 1: Indikatorer og standarder for Dansk hjerterehabiliteringsdatabase for patienter som påbegynder et hjerterehabiliteringsforløb

Indikatorområde Indikator nr. og definition Type Standard

Deltagelse i hjerterehabilitering og tid til opstart

1a. Andel af patienter der deltager i hjerterehabiliteringsforløb blandt alle patienter med

iskæmisk hjertesygdom, indlagt1 på en kardiologisk afdeling. Proces

≥40 %

1b. Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom som er vedholdende, blandt deltagere i

hjerterehabiliteringsforløb. Proces

≥75 %

1c. Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom der har første ambulante kontakt med sygeplejerske eller læge indenfor 2 uger efter udskrivelse.

Proces

≥80 %

1d. Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom (ikke CABG) der er påbegyndt fysisk træning indenfor 4 uger efter udskrivelse.

Proces ≥80 %

Arbejdskapacitet

2a. Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom som gennemfører mindst 75 % af de planlagte træningssessioner.

Proces ≥70 %

2b. Andel af de patienter med iskæmisk hjertesygdom som modtager træningstilbud i kommune eller sygehusregi, som stiger mindst 10 % i arbejdskapacitet eller 6 minutters gangtest.

Resultat ≥80 %

2c. Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom som modtager træningstilbud i kommune eller sygehusregi, der testes med den samme validerede målemetode ved opstart og afslutning af rehabiliteringsforløbet.

Resultat

≥90 %

Rygning

3. Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom, som var rygere ved indlæggelsen forud for rehabiliteringsforløbet, der er eks-rygere ved afslutning af rehabiliteringsforløbet.

Resultat ≥60 %

Diætbehandling

4a. Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom som er screenet med f.eks. hjertekostskema, med henblik på at afklare behovet for kostintervention.

Proces ≥75 %

4b. Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom med positiv kost screening, som har modtaget diætbehandling ved klinisk diætist/cand.scient. i klinisk ernæring, på hold eller som individuelt forløb, ved afslutning af hjerterehabiliteringsforløbet.

Resultat ≥75 %

LDL kolesterol

5. Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom, som ved afslutning af hjerterehabiliteringsforløbet har LDL-kolesterol < 1,8 mmol/l.

Resultat ≥70 %

Blodtryk 6. Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom som ved afslutningen af

hjerterehabiliteringsforløbet har opfyldt behandlingsmål for blodtryk for den pågældende patient.

Resultat ≥70 %

43


Screening for Diabetes Mellitus

7a. Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom og uden kendt diabetes ved indlæggelsen1, som ved afslutning af hjerterehabiliteringsforløbet er screenet for diabetes

Proces ≥90 %

7b. Andel af patienter med nydiagnosticeret diabetes i forbindelse med rehabiliteringsforløbet, som henvises til relevant behandler eller opstarter behandling i eget ambulatorium.

Proces ≥90 %

Screening for depression

8a. Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom, der er screenet for depression ved afslutningen af hjerterehabiliteringsforløbet.

Proces ≥80 %

8b. Andel af patienter med positiv depressions screening, hvor der er lagt en behandlingsplan. Resultat ≥90 %

Antitrombotisk behandling 9. Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom i trombocythæmmende behandling ved

afslutning af hjerterehabiliteringsforløbet. Proces ≥95 %

Statin-behandling 10. Andel af patienter med iskæmisk hjertesygdom, der er i statin-behandling ved afslutning af

hjerterehabiliteringsforløbet. Proces ≥90 %

Betablokade-behandling

11. Andel af patienter med akut koronart syndrom, der er i betablokade-behandling ved afslutning af hjerterehabiliteringsforløbet.

Proces ≥80 %

Ved sammenligninger over tid eller mellem afdelinger vil der blive korrigeret for evt. forskelle i fordelingen af en række prognostiske faktorer: Køn, alder, LVEF, kendt DM, uddannelse, civilstand. 1

Og patienter med stabil angina pectoris med KAG i ambulant forløb, uden indikation for PCI, men fortsat medicinsk behandling. 2

På hold eller som individuelt tilbud.

44


REFERENCELISTE

1. Poffley A, Thomas E, Grace SL, Neubeck L, Gallagher R, Niebauer J and O'Neil A. A systematic review of cardiac rehabilitation registries. European journal of preventive cardiology. 2017;24:1596-1609. 2. Davos CH. Seeking best practices for cardiac rehabilitation registries in Europe. European journal of preventive cardiology. 2017;24:1925-1926. 3. Zwisler AD, Rossau HK, Nakano A, Foghmar S, Eichhorst R, Prescott E, Cerqueira C, Soja AM, Gislason GH, Larsen ML, Andersen UO, Gustafsson I, Thomsen KK, Boye Hansen L, Hammer S, Viggers L, Christensen B, Kvist B, Lindstrom Egholm C and May O. The Danish Cardiac Rehabilitation Database. Clinical epidemiology. 2016;8:451-456. 4. Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom. 2018. 5. Sundhedsstyrelsen. Vejledning om hjerterehabilitering på danske sygehuse. 1 ed. København: Sundhedsstyrelsen; 2004. 6. Piepoli MF, Hoes AW, Agewall S, Albus C, Brotons C, Catapano AL, Cooney MT, Corra U, Cosyns B, Deaton C, Graham I, Hall MS, Hobbs FD, Lochen ML, Lollgen H, Marques-Vidal P, Perk J, Prescott E, Redon J, Richter DJ, Sattar N, Smulders Y, Tiberi M, van der Worp HB, van Dis I and Verschuren WM. 2016 European Guidelines on cardiovascular disease prevention in clinical practice: The Sixth Joint Task Force of the European Society of Cardiology and Other Societies on Cardiovascular Disease Prevention in Clinical Practice (constituted by representatives of 10 societies and by invited experts)Developed with the special contribution of the European Association for Cardiovascular Prevention & Rehabilitation (EACPR). European heart journal. 2016;37:2315-81. 7. Certo CM. History of cardiac rehabilitation. Physical therapy. 1985;65:1793-5. 8. Saltin B, Blomqvist G, Mitchell JH, Johnson RL, Jr., Wildenthal K and Chapman CB. Response to exercise after bed rest and after training. Circulation. 1968;38:VII1-78. 9. Organization WH. Needs and action priorities in cardiac rehabilitation and secondary prevention in patients with coronary heart disease. Geneva: WHO Regional Office for Europe. 1993:p6. 10. Blumenthal JA and Levenson RM. Behavioral approaches to secondary prevention of coronary heart disease. Circulation. 1987;76:I130-7. 11. Mulcahy R. Twenty years of cardiac rehabilitation in Europe: a reappraisal. European heart journal. 1991;12:92-3. 12. Piepoli MF, Corra U, Benzer W, Bjarnason-Wehrens B, Dendale P, Gaita D, McGee H, Mendes M, Niebauer J, Zwisler AD, Schmid JP, Cardiac Rehabilitation Section of the European Association of Cardiovascular P and Rehabilitation. Secondary prevention through cardiac rehabilitation: from knowledge to implementation. A position paper from the Cardiac Rehabilitation Section of the European Association of Cardiovascular Prevention and Rehabilitation. European journal of cardiovascular prevention and rehabilitation : official journal of the European Society of Cardiology, Working Groups on Epidemiology & Prevention and Cardiac Rehabilitation and Exercise Physiology. 2010;17:1-17. 13. Rasmusen H, Prescott E, Zwisler A-D, Andersen UO and Refsgaard J. Fysisk træning ved iskæmisk hjertesygdom og kronisk hjerteinsufficiens. Ratio. 2008;3:10. 14. Organization WH. Rehabilitation of patients with cardiovascular diseases: report of a WHO Expert Committee [meeting held in Geneva from 23 to 29 July 1963]. 1964. 15. Sundhedsstyrelsen. National Klinisk Retningslinje for Hjerterehabilitering. 2013. 16. Anderson L and Taylor RS. Cardiac rehabilitation for people with heart disease: an overview of Cochrane systematic reviews. The Cochrane database of systematic reviews. 2014:Cd011273. 17. Anderson L, Thompson DR, Oldridge N, Zwisler AD, Rees K, Martin N and Taylor RS. Exercise-based cardiac rehabilitation for coronary heart disease. The Cochrane database of systematic reviews. 2016:Cd001800. 18. Piepoli MF, Corra U, Adamopoulos S, Benzer W, Bjarnason-Wehrens B, Cupples M, Dendale P, Doherty P, Gaita D, Hofer S, McGee H, Mendes M, Niebauer J, Pogosova N, Garcia-Porrero E, Rauch B,

45


Schmid JP and Giannuzzi P. Secondary prevention in the clinical management of patients with cardiovascular diseases. Core components, standards and outcome measures for referral and delivery: a policy statement from the cardiac rehabilitation section of the European Association for Cardiovascular Prevention & Rehabilitation. Endorsed by the Committee for Practice Guidelines of the European Society of Cardiology. European journal of preventive cardiology. 2014;21:664-81. 19. Davies EJ, Moxham T, Rees K, Singh S, Coats AJ, Ebrahim S, Lough F and Taylor RS. Exercise training for systolic heart failure: Cochrane systematic review and meta-analysis. European journal of heart failure. 2010;12:706-15. 20. Bobbio M. Does post myocardial infarction rehabilitation prolong survival? A meta-analytic survey. Giornale italiano di cardiologia. 1989;19:1059-67. 21. Oldridge NB, Guyatt GH, Fischer ME and Rimm AA. Cardiac rehabilitation after myocardial infarction. Combined experience of randomized clinical trials. Jama. 1988;260:945-50. 22. O'Connor GT, Buring JE, Yusuf S, Goldhaber SZ, Olmstead EM, Paffenbarger RS, Jr. and Hennekens CH. An overview of randomized trials of rehabilitation with exercise after myocardial infarction. Circulation. 1989;80:234-44. 23. Zwisler A-D, Nissen NK and Madsen M. Hjerterehabilitering: en medicinske teknologivurdering: evidens fra litteraturen og DANREHAB-forsøget: sammenfatning. København: Sundhedsstyrelsen, Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering; 2006. 24. Heran BS, Chen JM, Ebrahim S, Moxham T, Oldridge N, Rees K, Thompson DR and Taylor RS. Exercise-based cardiac rehabilitation for coronary heart disease. The Cochrane database of systematic reviews. 2011:Cd001800. 25. Taylor RS, Brown A, Ebrahim S, Jolliffe J, Noorani H, Rees K, Skidmore B, Stone JA, Thompson DR and Oldridge N. Exercise-based rehabilitation for patients with coronary heart disease: systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. The American journal of medicine. 2004;116:682-92. 26. Beswick AD, Rees K, Griebsch I, Taylor FC, Burke M, West RR, Victory J, Brown J, Taylor RS and Ebrahim S. Provision, uptake and cost of cardiac rehabilitation programmes: improving services to under-represented groups. Health technology assessment. 2004;8:iii-iv, ix-x, 1-152. 27. Sundhedsstyrelsen. National Klinisk Retningslinje for Hjerterehabilitering. København: Sundhedsstyrelsen; 2013. 28. Bjarnason-Wehrens B, McGee H, Zwisler AD, Piepoli MF, Benzer W, Schmid JP, Dendale P, Pogosova NG, Zdrenghea D, Niebauer J, Mendes M, Cardiac Rehabilitation Section European Association of Cardiovascular P and Rehabilitation. Cardiac rehabilitation in Europe: results from the European Cardiac Rehabilitation Inventory Survey. European journal of cardiovascular prevention and rehabilitation : official journal of the European Society of Cardiology, Working Groups on Epidemiology & Prevention and Cardiac Rehabilitation and Exercise Physiology. 2010;17:410-8. 29. Dalal HM, Doherty P and Taylor RS. Cardiac rehabilitation. Bmj. 2015;351:h5000. 30. Jackson L, Leclerc J, Erskine Y and Linden W. Getting the most out of cardiac rehabilitation: a review of referral and adherence predictors. Heart. 2005;91:10-4. 31. Selskab DC. Kapitel 29. Hjerterehabilitering. Den Nationale Behandlingsvejledning 2017. 32. Fell J, Dale V and Doherty P. Does the timing of cardiac rehabilitation impact fitness outcomes? An observational analysis. Open heart. 2016;3:e000369. 33. Sumner J, Bohnke JR and Doherty P. Does service timing matter for psychological outcomes in cardiac rehabilitation? Insights from the National Audit of Cardiac Rehabilitation. European journal of preventive cardiology. 2018;25:19-28. 34. Zhang YM, Lu Y, Tang Y, Yang D, Wu HF, Bian ZP, Xu JD, Gu CR, Wang LS and Chen XJ. The effects of different initiation time of exercise training on left ventricular remodeling and cardiopulmonary rehabilitation in patients with left ventricular dysfunction after myocardial infarction. Disabil Rehabil. 2016;38:268-76. 35. Giallauria F, Acampa W, Ricci F, Vitelli A, Maresca L, Mancini M, Grieco A, Gallicchio R, Xhoxhi E, Spinelli L, Cuocolo A and Vigorito C. Effects of exercise training started within 2 weeks after acute

46


myocardial infarction on myocardial perfusion and left ventricular function: a gated SPECT imaging study. European journal of preventive cardiology. 2012;19:1410-9. 36. Giallauria F, Acampa W, Ricci F, Vitelli A, Torella G, Lucci R, Del Prete G, Zampella E, Assante R, Rengo G, Leosco D, Cuocolo A and Vigorito C. Exercise training early after acute myocardial infarction reduces stress-induced hypoperfusion and improves left ventricular function. Eur J Nucl Med Mol Imaging. 2013;40:315-24. 37. Haykowsky M, Scott J, Esch B, Schopflocher D, Myers J, Paterson I, Warburton D, Jones L and Clark AM. A meta-analysis of the effects of exercise training on left ventricular remodeling following myocardial infarction: start early and go longer for greatest exercise benefits on remodeling. Trials. 2011;12:92. 38. Pack QR, Mansour M, Barboza JS, Hibner BA, Mahan MG, Ehrman JK, Vanzant MA, Schairer JR and Keteyian SJ. An early appointment to outpatient cardiac rehabilitation at hospital discharge improves attendance at orientation: a randomized, single-blind, controlled trial. Circulation. 2013;127:349-55. 39. Russell KL, Holloway TM, Brum M, Caruso V, Chessex C and Grace SL. Cardiac rehabilitation wait times: effect on enrollment. Journal of cardiopulmonary rehabilitation and prevention. 2011;31:373-7. 40. Johnson DA, Sacrinty MT, Gomadam PS, Mehta HJ, Brady MM, Douglas CJ, Paladenech CC and Robinson KC. Effect of early enrollment on outcomes in cardiac rehabilitation. The American journal of cardiology. 2014;114:1908-11. 41. The British Heart Foundation TBAfCPaR. THE NATIONAL AUDIT OF CARDIAC REHABILITATION, ANNUAL STATISTICAL REPORT 2016. 2017. 42. Peixoto TC, Begot I, Bolzan DW, Machado L, Reis MS, Papa V, Carvalho AC, Arena R, Gomes WJ and Guizilini S. Early exercise-based rehabilitation improves health-related quality of life and functional capacity after acute myocardial infarction: a randomized controlled trial. Can J Cardiol. 2015;31:308-13. 43. Vanhees L, Geladas N, Hansen D, Kouidi E, Niebauer J, Reiner Z, Cornelissen V, Adamopoulos S, Prescott E, Borjesson M, Bjarnason-Wehrens B, Bjornstad HH, Cohen-Solal A, Conraads V, Corrado D, De Sutter J, Doherty P, Doyle F, Dugmore D, Ellingsen O, Fagard R, Giada F, Gielen S, Hager A, Halle M, Heidbuchel H, Jegier A, Mazic S, McGee H, Mellwig KP, Mendes M, Mezzani A, Pattyn N, Pelliccia A, Piepoli M, Rauch B, Schmidt-Trucksass A, Takken T, van Buuren F and Vanuzzo D. Importance of characteristics and modalities of physical activity and exercise in the management of cardiovascular health in individuals with cardiovascular risk factors: recommendations from the EACPR. Part II. European journal of preventive cardiology. 2012;19:1005-33. 44. Sattelmair J, Pertman J, Ding EL, Kohl HW, 3rd, Haskell W and Lee IM. Dose response between physical activity and risk of coronary heart disease: a meta-analysis. Circulation. 2011;124:789-95. 45. Lawler PR, Filion KB and Eisenberg MJ. Efficacy of exercise-based cardiac rehabilitation post-myocardial infarction: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials. American heart journal. 2011;162:571-584.e2. 46. O'Connor CM, Whellan DJ, Lee KL, Keteyian SJ, Cooper LS, Ellis SJ, Leifer ES, Kraus WE, Kitzman DW, Blumenthal JA, Rendall DS, Miller NH, Fleg JL, Schulman KA, McKelvie RS, Zannad F, Pina IL and Investigators H-A. Efficacy and safety of exercise training in patients with chronic heart failure: HF-ACTION randomized controlled trial. Jama. 2009;301:1439-50. 47. Beauchamp A, Worcester M, Ng A, Murphy B, Tatoulis J, Grigg L, Newman R and Goble A. Attendance at cardiac rehabilitation is associated with lower all-cause mortality after 14 years of follow-up. Heart. 2013;99:620-5. 48. Mezzani A, Agostoni P, Cohen-Solal A, Corra U, Jegier A, Kouidi E, Mazic S, Meurin P, Piepoli M, Simon A, Laethem CV and Vanhees L. Standards for the use of cardiopulmonary exercise testing for the functional evaluation of cardiac patients: a report from the Exercise Physiology Section of the European Association for Cardiovascular Prevention and Rehabilitation. European journal of cardiovascular prevention and rehabilitation : official journal of the European Society of Cardiology, Working Groups on Epidemiology & Prevention and Cardiac Rehabilitation and Exercise Physiology. 2009;16:249-67. 49. Guazzi M, Adams V, Conraads V, Halle M, Mezzani A, Vanhees L, Arena R, Fletcher GF, Forman DE, Kitzman DW, Lavie CJ and Myers J. EACPR/AHA Scientific Statement. Clinical recommendations for

47


cardiopulmonary exercise testing data assessment in specific patient populations. Circulation. 2012;126:2261-74. 50. Edwards R. The problem of tobacco smoking. Bmj. 2004;328:217-9. 51. Prescott E, Hippe M, Schnohr P, Hein HO and Vestbo J. Smoking and risk of myocardial infarction in women and men: longitudinal population study. Bmj. 1998;316:1043-7. 52. Huisman M, Kunst AE and Mackenbach JP. Inequalities in the prevalence of smoking in the European Union: comparing education and income. Preventive medicine. 2005;40:756-64. 53. Giskes K, Kunst AE, Benach J, Borrell C, Costa G, Dahl E, Dalstra JA, Federico B, Helmert U, Judge K, Lahelma E, Moussa K, Ostergren PO, Platt S, Prattala R, Rasmussen NK and Mackenbach JP. Trends in smoking behaviour between 1985 and 2000 in nine European countries by education. Journal of epidemiology and community health. 2005;59:395-401. 54. Akl EA, Gaddam S, Gunukula SK, Honeine R, Jaoude PA and Irani J. The effects of waterpipe tobacco smoking on health outcomes: a systematic review. International journal of epidemiology. 2010;39:834-57. 55. Boffetta P and Straif K. Use of smokeless tobacco and risk of myocardial infarction and stroke: systematic review with meta-analysis. Bmj. 2009;339:b3060. 56. Regulation WSGoTP. Advisory note: waterpipe tobacco smoking: health effects, research needs, and recommended actions by regulators: World Health Organiztion, Tobacco Free Initiative; 2005. 57. He J, Vupputuri S, Allen K, Prerost MR, Hughes J and Whelton PK. Passive smoking and the risk of coronary heart disease--a meta-analysis of epidemiologic studies. The New England journal of medicine. 1999;340:920-6. 58. Law MR, Morris JK and Wald NJ. Environmental tobacco smoke exposure and ischaemic heart disease: an evaluation of the evidence. Bmj. 1997;315:973-80. 59. Steenland K. Risk assessment for heart disease and workplace ETS exposure among nonsmokers. Environmental health perspectives. 1999;107 Suppl 6:859-63. 60. Lightwood JM and Glantz SA. Declines in acute myocardial infarction after smoke-free laws and individual risk attributable to secondhand smoke. Circulation. 2009;120:1373-9. 61. Ambrose JA and Barua RS. The pathophysiology of cigarette smoking and cardiovascular disease: an update. Journal of the American College of Cardiology. 2004;43:1731-7. 62. Graham I, Atar D, Borch-Johnsen K, Boysen G, Burell G, Cifkova R, Dallongeville J, De Backer G, Ebrahim S, Gjelsvik B, Herrmann-Lingen C, Hoes A, Humphries S, Knapton M, Perk J, Priori SG, Pyorala K, Reiner Z, Ruilope L, Sans-Menendez S, Op Reimer WS, Weissberg P, Wood D, Yarnell J, Zamorano JL, Walma E, Fitzgerald T, Cooney MT, Dudina A, Vahanian A, Camm J, De Caterina R, Dean V, Dickstein K, Funck-Brentano C, Filippatos G, Hellemans I, Kristensen SD, McGregor K, Sechtem U, Silber S, Tendera M, Widimsky P, Zamorano JL, Altiner A, Bonora E, Durrington PN, Fagard R, Giampaoli S, Hemingway H, Hakansson J, Kjeldsen SE, Larsen m L, Mancia G, Manolis AJ, Orth-Gomer K, Pedersen T, Rayner M, Ryden L, Sammut M, Schneiderman N, Stalenhoef AF, Tokgozoglu L, Wiklund O, Zampelas A, European Society of C, European Association for Cardiovascular P, Rehabilitation, Council on Cardiovascular N, European Association for Study of D, International Diabetes Federation E, European Stroke I, Society of Behavioural M, European Society of H, Europe W, European Heart N and European Atherosclerosis S. European guidelines on cardiovascular disease prevention in clinical practice: full text. Fourth Joint Task Force of the European Society of Cardiology and other societies on cardiovascular disease prevention in clinical practice (constituted by representatives of nine societies and by invited experts). European journal of cardiovascular prevention and rehabilitation : official journal of the European Society of Cardiology, Working Groups on Epidemiology & Prevention and Cardiac Rehabilitation and Exercise Physiology. 2007;14 Suppl 2:S1-113. 63. guideline. SIGNAnc. Risk estimation and the prevention of cardiovascular disease. SIGN guidelines. 2007. 64. Critchley J and Capewell S. Smoking cessation for the secondary prevention of coronary heart disease. The Cochrane database of systematic reviews. 2004:CD003041.

48


65. Chow CK, Jolly S, Rao-Melacini P, Fox KA, Anand SS and Yusuf S. Association of diet, exercise, and smoking modification with risk of early cardiovascular events after acute coronary syndromes. Circulation. 2010;121:750-8. 66. Anthonisen NR, Skeans MA, Wise RA, Manfreda J, Kanner RE, Connett JE and Lung Health Study Research G. The effects of a smoking cessation intervention on 14.5-year mortality: a randomized clinical trial. Annals of internal medicine. 2005;142:233-9. 67. Mohiuddin SM, Mooss AN, Hunter CB, Grollmes TL, Cloutier DA and Hilleman DE. Intensive smoking cessation intervention reduces mortality in high-risk smokers with cardiovascular disease. Chest. 2007;131:446-52. 68. Barth J, Jacob T, Daha I and Critchley JA. Psychosocial interventions for smoking cessation in patients with coronary heart disease. The Cochrane database of systematic reviews. 2015:Cd006886. 69. Hartmann-Boyce J, McRobbie H, Bullen C, Begh R, Stead LF and Hajek P. Electronic cigarettes for smoking cessation. The Cochrane database of systematic reviews. 2016;9:Cd010216. 70. Laursen UB RL, Haugaard A-M, Obel T, Toft U, Larsen MLL, Schmidt E Validation of the HeartDiet questionnaire. Danish Medical Journal 2018 (in press). 2018. 71. Osler M, Godtfredsen J, Grønbæk M, Marckmann P and Overvad K. En kvantitativ vurdering af kostens betydning for dødeligheden af hjertesygdomme i Danmark: beregning af ætiologisk fraktion: Ernæringsrådet København; 2000. 72. Rosato V, Temple NJ, La Vecchia C, Castellan G, Tavani A and Guercio V. Mediterranean diet and cardiovascular disease: a systematic review and meta-analysis of observational studies. Eur J Nutr. 2017. 73. Pedersen AN, Fagt S, Groth MV, Christensen T, Biltoft-Jensen AP, Matthiessen J, Andersen NL, Kørup K, Hartkopp HB and Ygil KH. Danskernes kostvaner 2003-2008: Hovedresultater: Danmarks Tekniske Universitet, Fødevareinstituttet; 2010. 74. Rizos EC, Ntzani EE, Bika E, Kostapanos MS and Elisaf MS. Association between omega-3 fatty acid supplementation and risk of major cardiovascular disease events: a systematic review and meta-analysis. Jama. 2012;308:1024-33. 75. Appel LJ, Frohlich ED, Hall JE, Pearson TA, Sacco RL, Seals DR, Sacks FM, Smith SC, Jr., Vafiadis DK and Van Horn LV. The importance of population-wide sodium reduction as a means to prevent cardiovascular disease and stroke: a call to action from the American Heart Association. Circulation. 2011;123:1138-43. 76. Appel LJ, Moore TJ, Obarzanek E, Vollmer WM, Svetkey LP, Sacks FM, Bray GA, Vogt TM, Cutler JA, Windhauser MM, Lin PH and Karanja N. A clinical trial of the effects of dietary patterns on blood pressure. DASH Collaborative Research Group. The New England journal of medicine. 1997;336:1117-24. 77. Chobanian AV, Bakris GL, Black HR, Cushman WC, Green LA, Izzo JL, Jr., Jones DW, Materson BJ, Oparil S, Wright JT, Jr., Roccella EJ, Joint National Committee on Prevention DE, Treatment of High Blood Pressure. National Heart L, Blood I and National High Blood Pressure Education Program Coordinating C. Seventh report of the Joint National Committee on Prevention, Detection, Evaluation, and Treatment of High Blood Pressure. Hypertension. 2003;42:1206-52. 78. Sacks FM, Svetkey LP, Vollmer WM, Appel LJ, Bray GA, Harsha D, Obarzanek E, Conlin PR, Miller ER, 3rd, Simons-Morton DG, Karanja N, Lin PH and Group DA-SCR. Effects on blood pressure of reduced dietary sodium and the Dietary Approaches to Stop Hypertension (DASH) diet. DASH-Sodium Collaborative Research Group. The New England journal of medicine. 2001;344:3-10. 79. Dattilo AM and Kris-Etherton PM. Effects of weight reduction on blood lipids and lipoproteins: a meta-analysis. The American journal of clinical nutrition. 1992;56:320-8. 80. Ginsberg HN, Kris-Etherton P, Dennis B, Elmer PJ, Ershow A, Lefevre M, Pearson T, Roheim P, Ramakrishnan R, Reed R, Stewart K, Stewart P, Phillips K and Anderson N. Effects of reducing dietary saturated fatty acids on plasma lipids and lipoproteins in healthy subjects: the DELTA Study, protocol 1. Arteriosclerosis, thrombosis, and vascular biology. 1998;18:441-9. 81. Schaefer EJ, Lamon-Fava S, Ausman LM, Ordovas JM, Clevidence BA, Judd JT, Goldin BR, Woods M, Gorbach S and Lichtenstein AH. Individual variability in lipoprotein cholesterol response to

49


National Cholesterol Education Program Step 2 diets. The American journal of clinical nutrition. 1997;65:823-30. 82. Schaefer EJ, Lichtenstein AH, Lamon-Fava S, Contois JH, Li Z, Rasmussen H, McNamara JR and Ordovas JM. Efficacy of a National Cholesterol Education Program Step 2 diet in normolipidemic and hypercholesterolemic middle-aged and elderly men and women. Arteriosclerosis, thrombosis, and vascular biology. 1995;15:1079-85. 83. Yu-Poth S, Zhao G, Etherton T, Naglak M, Jonnalagadda S and Kris-Etherton PM. Effects of the National Cholesterol Education Program's Step I and Step II dietary intervention programs on cardiovascular disease risk factors: a meta-analysis. The American journal of clinical nutrition. 1999;69:632-46. 84. National Cholesterol Education Program Expert Panel on Detection E and Treatment of High Blood Cholesterol in A. Third Report of the National Cholesterol Education Program (NCEP) Expert Panel on Detection, Evaluation, and Treatment of High Blood Cholesterol in Adults (Adult Treatment Panel III) final report. Circulation. 2002;106:3143-421. 85. Jensen MK, Chiuve SE, Rimm EB, Dethlefsen C, Tjonneland A, Joensen AM and Overvad K. Obesity, behavioral lifestyle factors, and risk of acute coronary events. Circulation. 2008;117:3062-9. 86. Klein S, Burke LE, Bray GA, Blair S, Allison DB, Pi-Sunyer X, Hong Y, Eckel RH, American Heart Association Council on Nutrition PA and Metabolism. Clinical implications of obesity with specific focus on cardiovascular disease: a statement for professionals from the American Heart Association Council on Nutrition, Physical Activity, and Metabolism: endorsed by the American College of Cardiology Foundation. Circulation. 2004;110:2952-67. 87. American Diabetes A. Standards of medical care in diabetes--2011. Diabetes care. 2011;34 Suppl 1:S11-61. 88. Evans CE, Greenwood DC, Threapleton DE, Cleghorn CL, Nykjaer C, Woodhead CE, Gale CP and Burley VJ. Effects of dietary fibre type on blood pressure: a systematic review and meta-analysis of randomized controlled trials of healthy individuals. Journal of hypertension. 2015;33:897-911. 89. Threapleton DE, Greenwood DC, Evans CE, Cleghorn CL, Nykjaer C, Woodhead C, Cade JE, Gale CP and Burley VJ. Dietary fibre intake and risk of cardiovascular disease: systematic review and meta-analysis. Bmj. 2013;347:f6879. 90. Kelly SA, Hartley L, Loveman E, Colquitt JL, Jones HM, Al-Khudairy L, Clar C, Germano R, Lunn HR, Frost G and Rees K. Whole grain cereals for the primary or secondary prevention of cardiovascular disease. The Cochrane database of systematic reviews. 2017;8:Cd005051. 91. Burr ML, Fehily AM, Gilbert JF, Rogers S, Holliday RM, Sweetnam PM, Elwood PC and Deadman NM. Effects of changes in fat, fish, and fibre intakes on death and myocardial reinfarction: diet and reinfarction trial (DART). Lancet. 1989;2:757-61. 92. de Lorgeril M, Salen P, Martin JL, Monjaud I, Delaye J and Mamelle N. Mediterranean diet, traditional risk factors, and the rate of cardiovascular complications after myocardial infarction: final report of the Lyon Diet Heart Study. Circulation. 1999;99:779-85. 93. Dietary supplementation with n-3 polyunsaturated fatty acids and vitamin E after myocardial infarction: results of the GISSI-Prevenzione trial. Gruppo Italiano per lo Studio della Sopravvivenza nell'Infarto miocardico. Lancet. 1999;354:447-55. 94. Hartley L, Igbinedion E, Holmes J, Flowers N, Thorogood M, Clarke A, Stranges S, Hooper L and Rees K. Increased consumption of fruit and vegetables for the primary prevention of cardiovascular diseases. The Cochrane database of systematic reviews. 2013:Cd009874. 95. Randomised trial of cholesterol lowering in 4444 patients with coronary heart disease: the Scandinavian Simvastatin Survival Study (4S). Lancet. 1994;344:1383-9. 96. Sacks FM, Pfeffer MA, Moye LA, Rouleau JL, Rutherford JD, Cole TG, Brown L, Warnica JW, Arnold JM, Wun CC, Davis BR and Braunwald E. The effect of pravastatin on coronary events after myocardial infarction in patients with average cholesterol levels. Cholesterol and Recurrent Events Trial investigators. The New England journal of medicine. 1996;335:1001-9.

50


97. Prevention of cardiovascular events and death with pravastatin in patients with coronary heart disease and a broad range of initial cholesterol levels. The Long-Term Intervention with Pravastatin in Ischaemic Disease (LIPID) Study Group. The New England journal of medicine. 1998;339:1349-57. 98. Shepherd J, Cobbe SM, Ford I, Isles CG, Lorimer AR, MacFarlane PW, McKillop JH and Packard CJ. Prevention of coronary heart disease with pravastatin in men with hypercholesterolemia. West of Scotland Coronary Prevention Study Group. The New England journal of medicine. 1995;333:1301-7. 99. Catapano AL, Graham I, De Backer G, Wiklund O, Chapman MJ, Drexel H, Hoes AW, Jennings CS, Landmesser U, Pedersen TR, Reiner Z, Riccardi G, Taskinen MR, Tokgozoglu L, Verschuren WM, Vlachopoulos C, Wood DA and Zamorano JL. 2016 ESC/EAS Guidelines for the Management of Dyslipidaemias. European heart journal. 2016;37:2999-3058. 100. Brugts JJ, Yetgin T, Hoeks SE, Gotto AM, Shepherd J, Westendorp RG, de Craen AJ, Knopp RH, Nakamura H, Ridker P, van Domburg R and Deckers JW. The benefits of statins in people without established cardiovascular disease but with cardiovascular risk factors: meta-analysis of randomised controlled trials. Bmj. 2009;338:b2376. 101. Mills EJ, Rachlis B, Wu P, Devereaux PJ, Arora P and Perri D. Primary prevention of cardiovascular mortality and events with statin treatments: a network meta-analysis involving more than 65,000 patients. Journal of the American College of Cardiology. 2008;52:1769-81. 102. Mensink RP, Zock PL, Kester AD and Katan MB. Effects of dietary fatty acids and carbohydrates on the ratio of serum total to HDL cholesterol and on serum lipids and apolipoproteins: a meta-analysis of 60 controlled trials. The American journal of clinical nutrition. 2003;77:1146-55. 103. Mozaffarian D, Aro A and Willett WC. Health effects of trans-fatty acids: experimental and observational evidence. European journal of clinical nutrition. 2009;63 Suppl 2:S5-21. 104. Shaw K, Gennat H, O'Rourke P and Del Mar C. Exercise for overweight or obesity. The Cochrane database of systematic reviews. 2006:CD003817. 105. Cholesterol Treatment Trialists C, Baigent C, Blackwell L, Emberson J, Holland LE, Reith C, Bhala N, Peto R, Barnes EH, Keech A, Simes J and Collins R. Efficacy and safety of more intensive lowering of LDL cholesterol: a meta-analysis of data from 170,000 participants in 26 randomised trials. Lancet. 2010;376:1670-81. 106. Baigent C, Blackwell L, Emberson J, Holland LE, Reith C, Bhala N, Peto R, Barnes EH, Keech A, Simes J and Collins R. Efficacy and safety of more intensive lowering of LDL cholesterol: a meta-analysis of data from 170,000 participants in 26 randomised trials. Lancet. 2010;376:1670-81. 107. Fulcher J, O'Connell R, Voysey M, Emberson J, Blackwell L, Mihaylova B, Simes J, Collins R, Kirby A, Colhoun H, Braunwald E, La Rosa J, Pedersen TR, Tonkin A, Davis B, Sleight P, Franzosi MG, Baigent C and Keech A. Efficacy and safety of LDL-lowering therapy among men and women: meta-analysis of individual data from 174,000 participants in 27 randomised trials. Lancet. 2015;385:1397-405. 108. Williams B, Mancia G, Spiering W, Agabiti Rosei E, Azizi M, Burnier M, Clement DL, Coca A, de Simone G, Dominiczak A, Kahan T, Mahfoud F, Redon J, Ruilope L, Zanchetti A, Kerins M, Kjeldsen SE, Kreutz R, Laurent S, Lip GYH, McManus R, Narkiewicz K, Ruschitzka F, Schmieder RE, Shlyakhto E, Tsioufis C, Aboyans V and Desormais I. 2018 ESC/ESH Guidelines for the management of arterial hypertension. European heart journal. 2018;39:3021-3104. 109. Sundhedsstyrelsen. Det Nationale Diabetesregister. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. København: Sundhedsstyrelsen; 2009. 110. Schramm TK, Gislason GH, Kober L, Rasmussen S, Rasmussen JN, Abildstrom SZ, Hansen ML, Folke F, Buch P, Madsen M, Vaag A and Torp-Pedersen C. Diabetes patients requiring glucose-lowering therapy and nondiabetics with a prior myocardial infarction carry the same cardiovascular risk: a population study of 3.3 million people. Circulation. 2008;117:1945-54. 111. Gustafsson I, Kistorp CN, James MK, Faber JO, Dickstein K, Hildebrandt PR and Group OS. Unrecognized glycometabolic disturbance as measured by hemoglobin A1c is associated with a poor outcome after acute myocardial infarction. American heart journal. 2007;154:470-6. 112. Timmer JR, Hoekstra M, Nijsten MW, van der Horst IC, Ottervanger JP, Slingerland RJ, Dambrink JH, Bilo HJ, Zijlstra F and van 't Hof AW. Prognostic value of admission glycosylated hemoglobin

51


and glucose in nondiabetic patients with ST-segment-elevation myocardial infarction treated with percutaneous coronary intervention. Circulation. 2011;124:704-11. 113. Aguilar D, Solomon SD, Kober L, Rouleau JL, Skali H, McMurray JJ, Francis GS, Henis M, O'Connor CM, Diaz R, Belenkov YN, Varshavsky S, Leimberger JD, Velazquez EJ, Califf RM and Pfeffer MA. Newly diagnosed and previously known diabetes mellitus and 1-year outcomes of acute myocardial infarction: the VALsartan In Acute myocardial iNfarcTion (VALIANT) trial. Circulation. 2004;110:1572-8. 114. Egstrup M, Schou M, Gustafsson I, Kistorp CN, Hildebrandt PR and Tuxen CD. Oral glucose tolerance testing in an outpatient heart failure clinic reveals a high proportion of undiagnosed diabetic patients with an adverse prognosis. European journal of heart failure. 2011;13:319-26. 115. Gustafsson I, Brendorp B, Seibaek M, Burchardt H, Hildebrandt P, Kober L, Torp-Pedersen C, Danish Investigatord of A and Mortality on Dofetilde Study G. Influence of diabetes and diabetes-gender interaction on the risk of death in patients hospitalized with congestive heart failure. Journal of the American College of Cardiology. 2004;43:771-7. 116. Lenzen M, Ryden L, Ohrvik J, Bartnik M, Malmberg K, Scholte Op Reimer W, Simoons ML and Euro Heart Survey I. Diabetes known or newly detected, but not impaired glucose regulation, has a negative influence on 1-year outcome in patients with coronary artery disease: a report from the Euro Heart Survey on diabetes and the heart. European heart journal. 2006;27:2969-74. 117. Authors/Task Force M, Ryden L, Grant PJ, Anker SD, Berne C, Cosentino F, Danchin N, Deaton C, Escaned J, Hammes HP, Huikuri H, Marre M, Marx N, Mellbin L, Ostergren J, Patrono C, Seferovic P, Uva MS, Taskinen MR, Tendera M, Tuomilehto J, Valensi P, Zamorano JL, Guidelines ESCCfP, Zamorano JL, Achenbach S, Baumgartner H, Bax JJ, Bueno H, Dean V, Deaton C, Erol C, Fagard R, Ferrari R, Hasdai D, Hoes AW, Kirchhof P, Knuuti J, Kolh P, Lancellotti P, Linhart A, Nihoyannopoulos P, Piepoli MF, Ponikowski P, Sirnes PA, Tamargo JL, Tendera M, Torbicki A, Wijns W, Windecker S, Document R, De Backer G, Sirnes PA, Ezquerra EA, Avogaro A, Badimon L, Baranova E, Baumgartner H, Betteridge J, Ceriello A, Fagard R, Funck-Brentano C, Gulba DC, Hasdai D, Hoes AW, Kjekshus JK, Knuuti J, Kolh P, Lev E, Mueller C, Neyses L, Nilsson PM, Perk J, Ponikowski P, Reiner Z, Sattar N, Schachinger V, Scheen A, Schirmer H, Stromberg A, Sudzhaeva S, Tamargo JL, Viigimaa M, Vlachopoulos C and Xuereb RG. ESC Guidelines on diabetes, pre-diabetes, and cardiovascular diseases developed in collaboration with the EASD: the Task Force on diabetes, pre-diabetes, and cardiovascular diseases of the European Society of Cardiology (ESC) and developed in collaboration with the European Association for the Study of Diabetes (EASD). European heart journal. 2013;34:3035-87. 118. Gaede P, Oellgaard J, Carstensen B, Rossing P, Lund-Andersen H, Parving HH and Pedersen O. Years of life gained by multifactorial intervention in patients with type 2 diabetes mellitus and microalbuminuria: 21 years follow-up on the Steno-2 randomised trial. Diabetologia. 2016;59:2298-2307. 119. Zinman B, Wanner C, Lachin JM, Fitchett D, Bluhmki E, Hantel S, Mattheus M, Devins T, Johansen OE, Woerle HJ, Broedl UC and Inzucchi SE. Empagliflozin, Cardiovascular Outcomes, and Mortality in Type 2 Diabetes. The New England journal of medicine. 2015;373:2117-28. 120. Marso SP, Daniels GH, Brown-Frandsen K, Kristensen P, Mann JF, Nauck MA, Nissen SE, Pocock S, Poulter NR, Ravn LS, Steinberg WM, Stockner M, Zinman B, Bergenstal RM and Buse JB. Liraglutide and Cardiovascular Outcomes in Type 2 Diabetes. The New England journal of medicine. 2016;375:311-22. 121. Marso SP, Bain SC, Consoli A, Eliaschewitz FG, Jodar E, Leiter LA, Lingvay I, Rosenstock J, Seufert J, Warren ML, Woo V, Hansen O, Holst AG, Pettersson J and Vilsboll T. Semaglutide and Cardiovascular Outcomes in Patients with Type 2 Diabetes. The New England journal of medicine. 2016;375:1834-1844. 122. Hare MJ, Shaw JE and Zimmet PZ. Current controversies in the use of haemoglobin A1c. J Intern Med. 2012;271:227-36. 123. Selskab DC. Den Nationale Behandlingsvejledning. 2018. 124. Schnohr P, Marott JL, Kristensen TS, Gyntelberg F, Gronbaek M, Lange P, Jensen MT, Jensen GB and Prescott E. Ranking of psychosocial and traditional risk factors by importance for coronary heart disease: the Copenhagen City Heart Study. European heart journal. 2015;36:1385-93.

52


125. Lichtman JH, Bigger JT, Jr., Blumenthal JA, Frasure-Smith N, Kaufmann PG, Lesperance F, Mark DB, Sheps DS, Taylor CB, Froelicher ES, American Heart Association Prevention Committee of the Council on Cardiovascular N, American Heart Association Council on Clinical C, American Heart Association Council on E, Prevention, American Heart Association Interdisciplinary Council on Quality of C, Outcomes R and American Psychiatric A. Depression and coronary heart disease: recommendations for screening, referral, and treatment: a science advisory from the American Heart Association Prevention Committee of the Council on Cardiovascular Nursing, Council on Clinical Cardiology, Council on Epidemiology and Prevention, and Interdisciplinary Council on Quality of Care and Outcomes Research: endorsed by the American Psychiatric Association. Circulation. 2008;118:1768-75. 126. Pogosova N, Saner H, Pedersen SS, Cupples ME, McGee H, Hofer S, Doyle F, Schmid JP and von Kanel R. Psychosocial aspects in cardiac rehabilitation: From theory to practice. A position paper from the Cardiac Rehabilitation Section of the European Association of Cardiovascular Prevention and Rehabilitation of the European Society of Cardiology. European journal of preventive cardiology. 2015;22:1290-306. 127. Roest AM, Martens EJ, de Jonge P and Denollet J. Anxiety and risk of incident coronary heart disease: a meta-analysis. Journal of the American College of Cardiology. 2010;56:38-46. 128. Anderson L, Brown JP, Clark AM, Dalal H, Rossau HK, Bridges C and Taylor RS. Patient education in the management of coronary heart disease. The Cochrane database of systematic reviews. 2017;6:Cd008895. 129. Richards SH, Anderson L, Jenkinson CE, Whalley B, Rees K, Davies P, Bennett P, Liu Z, West R, Thompson DR and Taylor RS. Psychological interventions for coronary heart disease: Cochrane systematic review and meta-analysis. European journal of preventive cardiology. 2017:2047487317739978. 130. Thombs BD, Bass EB, Ford DE, Stewart KJ, Tsilidis KK, Patel U, Fauerbach JA, Bush DE and Ziegelstein RC. Prevalence of depression in survivors of acute myocardial infarction. Journal of general internal medicine. 2006;21:30-8. 131. Spijkerman TA, van den Brink RH, May JF, Winter JB, van Melle JP, de Jonge P, Crijns HJ and Ormel J. Decreased impact of post-myocardial infarction depression on cardiac prognosis? Journal of psychosomatic research. 2006;61:493-9. 132. Nease DE, Jr. Depression in Post-MI Patients: An Opportunity for Primary Care. American family physician. 2009;80:917. 133. Valgimigli M, Bueno H, Byrne RA, Collet JP, Costa F, Jeppsson A, Juni P, Kastrati A, Kolh P, Mauri L, Montalescot G, Neumann FJ, Petricevic M, Roffi M, Steg PG, Windecker S, Zamorano JL and Levine GN. 2017 ESC focused update on dual antiplatelet therapy in coronary artery disease developed in collaboration with EACTS: The Task Force for dual antiplatelet therapy in coronary artery disease of the European Society of Cardiology (ESC) and of the European Association for Cardio-Thoracic Surgery (EACTS). European heart journal. 2018;39:213-260. 134. Wallentin L, Becker RC, Budaj A, Cannon CP, Emanuelsson H, Held C, Horrow J, Husted S, James S, Katus H, Mahaffey KW, Scirica BM, Skene A, Steg PG, Storey RF, Harrington RA, Investigators P, Freij A and Thorsen M. Ticagrelor versus clopidogrel in patients with acute coronary syndromes. The New England journal of medicine. 2009;361:1045-57. 135. Wiviott SD, Braunwald E, McCabe CH, Montalescot G, Ruzyllo W, Gottlieb S, Neumann FJ, Ardissino D, De Servi S, Murphy SA, Riesmeyer J, Weerakkody G, Gibson CM, Antman EM and Investigators T-T. Prasugrel versus clopidogrel in patients with acute coronary syndromes. The New England journal of medicine. 2007;357:2001-15. 136. Yusuf S, Zhao F, Mehta SR, Chrolavicius S, Tognoni G, Fox KK and Clopidogrel in Unstable Angina to Prevent Recurrent Events Trial I. Effects of clopidogrel in addition to aspirin in patients with acute coronary syndromes without ST-segment elevation. The New England journal of medicine. 2001;345:494-502. 137. Husted S, Grove EL, Christensen TD, Damgaard D, Hansen ML, Johannessen A, Brandes A, Holmvang L, Jensen HS, Jensen LO, Lassen JF, Bang LE and Münster A-MB. Antitrombotisk behandling ved kardiovaskulære sygdomme: "Trombokardiologi". København: Dansk Cardiologisk Selskab; 2012.

53


138. Ibanez B, James S, Agewall S, Antunes MJ, Bucciarelli-Ducci C, Bueno H, Caforio ALP, Crea F, Goudevenos JA, Halvorsen S, Hindricks G, Kastrati A, Lenzen MJ, Prescott E, Roffi M, Valgimigli M, Varenhorst C, Vranckx P and Widimsky P. 2017 ESC Guidelines for the management of acute myocardial infarction in patients presenting with ST-segment elevation: The Task Force for the management of acute myocardial infarction in patients presenting with ST-segment elevation of the European Society of Cardiology (ESC). European heart journal. 2018;39:119-177. 139. Lamberts M, Gislason GH, Lip GY, Lassen JF, Olesen JB, Mikkelsen AP, Sorensen R, Kober L, Torp-Pedersen C and Hansen ML. Antiplatelet therapy for stable coronary artery disease in atrial fibrillation patients taking an oral anticoagulant: a nationwide cohort study. Circulation. 2014;129:1577-85. 140. Heart Protection Study Collaborative G. MRC/BHF Heart Protection Study of cholesterol lowering with simvastatin in 20,536 high-risk individuals: a randomised placebo-controlled trial. Lancet. 2002;360:7-22. 141. Yusuf S, Peto R, Lewis J, Collins R and Sleight P. Beta blockade during and after myocardial infarction: an overview of the randomized trials. Progress in cardiovascular diseases. 1985;27:335-71. 142. Yusuf S, Wittes J and Friedman L. Overview of results of randomized clinical trials in heart disease. II. Unstable angina, heart failure, primary prevention with aspirin, and risk factor modification. Jama. 1988;260:2259-63.

Documents

Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase DHRD ... · 6 INDLEDNING Initiativet til Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) er udgået fra arbejdsgruppen Præventiv Kardiologi og Rehabilitering