/ DANSKE KOMMUNER / NO.11/2016 DANSKE KOMMUNER / NO.11 / 2016 / BNTEGRATIOE III 29

Detosprogede born pa Usserod Skole starterdagen med intensiv danskundervisning. Hersluttes timen af med hojtlaesning fra frilses-ningsboger, som eleverne selv har valgt. Pasda-gogmedhjaelperne Nora Rudbar (th.) og HawadiIskander (tv.) hjeelper til, nar ordene driller.

ebrokkent dansk blan¬der sig med arabiskegloser i det lille kl s-sevserelse p UsserodSkole. Klokken nser-mer sig kvart i ti man-

dag mor en, og derer sa smat ved at vasre

opbrud i forsamlin-

gen. Nogle af eleverne har allere-de pakket skoletasken sammen ogstar o pjatter, mens de sidste stadigsidder med hovedet begravet i fri-lassningsbogen.Ssetningerne lasses hojt med en sa-dan iver, at sidemanden over¬

doves. De to pasdagogmedhjasl-pere Nora Rudbar o HawadiIsk nder korrigerer og hjeelper til,men det er ikke nogen nem disci-plin at fa de danslce ord og ssetnin-

er til at flyde naturligt og i en lindstrom. Det kniber stadig med fone-

tikken og artikul tionen, og seet-ningerne bliver fra tid til anden b¬rupt afbrudt, nar ojnene glider henover et ord, der ikke tidligere er stif-

tet bekendtskab med.- Hvad vil det sige t vsere ked, spor-

ger lasrer Birgitte D m Nielsen ogprover at hjaslpe Rand pa vej ved attraekke ned i sine ojne med to fingreog pege mundvigen nedad. Rand harikke lige noget bud.Birgitte Dam Nielsen er leerer fordeni, de pa Usserod Skole kalder detosprogede born. Hver morgen mel-lem klokken 08.00 og 09.30 starterhun dagen med intensiv danskuri-

dervisning af bornene. Det har hungjort siden Usserod Skole i mid-ten af november valg'te at udfase

modta eklasserne.

I stedet for at samle de tosprogedeelever i en klasse og undervise demsasrskilt er de pa Usserod Skole g et

helt bort fra modtageklassebegre-bet. Efter den intensive danskun¬

dervisning slutter de tosprogedeborn sig til deres jaevnaldrende dan-ske klassek mmerater ude i de al-

mindelige skoleklasser.De to syriske piger Rand og Halagar i 5.b.

Dansk fra morgenstundemKlassevserelsets vas ge er plastrettil med billeder og illustr tioner afalt lige fra frugter o alfabetet tilde genstande, der er i en folkesko-

leklasse. Og alt er frankeret meden lille rod seddel, hvor den dan-ske oversaettelse star med sorte

bogstaver. Der skal styr pa ord sompenalhus, lommeregner og lineal,sa bornene bedre lean fokusere pa atinteragere og fol e med i undervis-

ningen ude i deres faste klasser.- Vi taler kun dansk til og med bor¬

nene, nar vi har dem her om morge-nen. Nar jeg star ved tavlen eller sid¬

der og lasser med dem, sa forkl rer

og hjselper jeg dem pa dansk. Vi vilgerne give dem en start pa dagen,hvor det danske sprog spiller denbasrende rolle, forklarer BirgitteDam Nielsen.Til dagens danskundervisning harkun syriske born s mt pasdagog'-medhjselperne Nora Rudbar ogHawadi Iskander deltaget. De talerbegge arabisk og fungerer som Bir¬gitte Dam Nielsens forlasngede armtil eleverne, nar sprog'barrieren bli¬

ver for uoverkommelig.Ud over at fra e sproget er der i detidlige undervisningstimer ogsamulighed for at ssette fokus pa denenkelte elevs faglighed. Noget, derikke er sa meget tid til ude i de al-mindelige klasser.- Vi gor me et ud af at give eleverne

E P OG DANSK I Horsholm Kommune har de gjort op med den traditionelle modtageklasse. Frem-over skal de tosprogede born starte i en almindelig klasse fra den dag, de begynderi skole, mens de sidelobende far supplerende danskundervisning. Siden novemberhar Usserod Skole testet modellen pa deres flersprogede elever.

tekst MADS DEGN /// foto JAKOB CARLSEN

30 III INTEGRATION / DANSKE KOMMUNER / NO.11 /2016

Den traditio-nelle modta-geklasse:Udgangspunk-tet er, at b rnmed begraensetdansksprogligekundskaberaltidbegynder i enmodtageklasse,narde ankom-

mertil Danmark,i modtageklas-serne undervi¬

ses deridansk,matematikogkreative fag.Senest eftertoari en modtage¬

klasse skal bar-nene sluses ud

og begynde i enalmindelig folke-skoleklasse. Deterden modelHarsholm Ko -mune nugarop

med.

Faellesborn - fael-

les ansvar er

overskriften forden ny prak-sis i HarsholmKommune, hvor

grundtanken er,at barn og ungeskal vsere i detalmene Icerings-

miljaforat Isere,for at fa venner,

g&tilfritidsakti-iteter og for at

bli e en del aflokalsamfundet.Detosprogedebarn og ungeskal med andreord integreresog bli e en delaffaellesskabet idet almene miljabade i dagtilbudog skoler.

individuel undervisning, for deresniveau er meget forskelligt, o derforskal de udfordres individuelt. Randhar for eksempel allerede test Tita¬nic pa dansk, og Ragliad er utroligambitios, hun lean naesten ikke fa

udfordringer nok, fortseller BirgitteDam Nielsen.I klassekammeratens Raghads ar-

bejdshasfte er der en orddiktat medbornesangen ’’Mariehonen Evig-

glad . Ud af femten o d har hun kunstavet forkert fire gan e. ”Lunt” har

hun stavet med et a, og i Teg'ner”

mangier det sidste e. il gengasld harhun fuldkommen styr pa bogstav-raekkefolgen i ’’mariehonen o tor-

vejr . Det er kun smafejl, der forhin-drer Raghad i at have pladen fuld.I bunden af diktaten har BirgitteDam Nielsen belonnet hende med enstjerne for en fin” besvarelse.

Natur og teknik i 5.b- GODT! Hor lige efter, I fortsaet-

ter ude i jeres grupper med at findetre problemstillinger, I kan arbejdevidere med.

Per Romcr pro ver at traenge igenneminfernoet fra de godt tyve femteklas-seselever, der efter frikvarteret ikke

er faldet helt til ro endnu. Han under-vise 5.b pa Usserod Skole i Natur ogteknik, hvor Rand og Hala netop harsluttet sig til.At der op ad formiddagen duk-ker to elever op, som ikke snakkerdansk, har ikke betydet no en aen-

dringer i den made, Per Romer griberden daglige undervisning an pa. Detskyldes isaer, at hans elever har taget

ansvaret pa deres skuldre.- Forst og fremmest har elevernevaeret fantastiske til at ta e imodRand o Hala. De sor er for at

hjaelpe dem undervejs i undervis-

ningen o i frikvarterne, sa jeg harfaktisk ikke vaeret 110dt til at sendre imin made at undervise pa, fortseller

Per Romer.Ved bordene ude i gangen sidderRand og Hala begge med hver deresgruppe og arbejder koncentreret.Kristine fra 5.b sidder ved siden afRand. Hun tegner og forklarer fra

tid til anden, nar snakken mellem de

ovrige gruppemedlemmer gar li erask nok. Selvom tiden e presset oggruppen stadig mangier at fa de sid-

DANSKE KOMMUNER/NO.11 / 2016 / INTEGRATION III 31

ste detaljer pa plads med de tre pro¬blemstillinger, er der hojt humor ogoverskud til latter. Rand griner med.

Kristine og Svea er buddiesAt Per Romer fremhsever eleverne

som en af de vigtigste arsager til,at Rand og Hala er gledet ind pa ennaturlig made, er ikke en tilteldig-hed. Pa Usserod Skole er det i lige sahoj grad elevernes ansvar, at de to-sprogede born far en dansk” skole-

da o falder til pa en naturlig made.Derfor har man indfort en buddyord-

ning. 15.b er Kristine og Svea bud¬dies for henholdsvis Rand o Hala.- Jeg h r vaeret buddy for Rand si¬

den hun startede i ldassen. I star-ten var det svaert, for vi kunne ikke

rigtigt snakke sammen, men i dag erhun blevet super dygtig. Hun forstarrigtig meget dansk, har selv lettereved at folge med i undervisningen ogkender nu vores ’’danske lege ude i

frikvarteret, fortseller Kristine.

Svea, Halas buddy, supplerer:- Det har vaeret en helt ny udfordringat vasre buddy for Hala. Jeg har laert,

hvordan det er at have ansvar, oghvad det kraever, nar man skal hjselpe

andre, der ikke kan lige sa meget somen selv. Det har jeg vseret glad for at

prove, siger hun.Ligesom ved danskundervisnin-

en om morgenen star No a Rudbarog Hawadi Iskander hele tiden pasprin , hvis der er brug for en over-ssettelse eller stottc i lobet af under¬visningen. De to er siden nedteg-

gelsen af modtageklasserne blevetansat pa Usserod Skole til at hjaelpe

Jeg liarjortlidt

hjemmear-bejde og lae t attaelletiltipaarabisk. Deter meget godt at kun¬ne en gang imellem.

Per Romer, leer er for 5.bi Nat r og teknik

de tosprog'ede born igennem dagen

sammen med deres buddies.- Vi modes inde i klassen om fe

minutter, raber Per Romer henne fraklassevse elsets dor.

Eleverne trasker ind lidt efterlidt. Da den sidste elevhar lukket do-ren ind til klassen efter sig, fortsaet-ter natur- og tekniktimen med Rand

og Hala som deltagere. O nar deri de efterfolgende timer star danskog matematik pa skoleskemaet er de

ogsa med.Og som Hala siger, sa er det ’’godt at

ga i dansk skole.

Pa rette ejNar man skal integrere ti born, derhverken taler eller forstar dansk, er

det ikke noget, der sker natten over.Det fortseller styrmanden for forso-et med at nedtegge modta cklas-

serne, skoleleder Flemming Boel.- Det er klart, t vi mod det her pro-

jekt bliver udfordret pa en helt nymade som skole. Derfor arbejder vi

stadig med, hvordan vi kan skabeet optimalt lseringsmiljo for disseborn. Vi lseg'ger hele tiden pa. Forstansatte vi Nora og Hawadi som stot-

te for de tosprogede elever, og nsesteskridt er at finde ud af, hvordan vikan optimere undervisningen, hvorvi gerne vil arbejde me e digitalt,siger han.Nar Flemming Boel skal beslcrive,hvad Usserod Skole erne vil med

projektet, sa handler det i bund oggrand om at skabe nogle trygge ram¬mer for bornene.

- Det, der i hoj grad optager os, er atfinde en losning pa, hvo dan vi i¬ver disse born en sa naturlig liver-

dag so ulig. Vi ved, at mange afbornene kommer hertil med no lealvorlig'e traumer. De traumer er vi

meget opmserksomme pa ikke at ro¬de op i, nar de er i skole. Skolen skalvsere deres frirum, fortseller Flem¬

ming Boel.For at integrationen af de nye eleverskal lykkes krsever det, at alle derhar noget med de tospro ede eleverat gore, lofter i flok. Og indtil viderehar Flemming Boel kun ros til overs.

- Alle har taget godt imod vores nyeelever. Det gselder alle li e fra terer-

ne til eleverne, men ogsa foraeldrene

Raghad erenaf detosprogede born, derhurtigst har taget detdanske sprog til sig.Hun harsjaeldentbe-hov for hjselp, narder Iseses hojt.

til bornene, som gerne vil invol-

vere sig. Der er en stor interesse

i, at dette projekt skal fungere, ogjeg har kun modt positive reak-

tioner, slutter Flemming Boel.

mdje@kl.dk

SAGT OM PROJEKTETPA USSER0D S OLE

I - Man risikerer, at de tosprogedeI bornkankommetilatsiddeder-

ude i klassen uden overhovedet at forsta, hvad

det er, der foregar. De kan blive tavse eller ag¬gressive, hvis de i lange perioder oplever overho¬

vedet ikke at kunne forsta, hvad det er, der skeromkring dem. Og den reaktion er jo en konse-kvens af, at de ikke er i stand til at profitere afden undervisning, de tilbydes. I sidste ende kanman risikere at konstruere skoletabere.

- Bergthora Kristjansdottir, lektor, Dartmarks

Institutfor Psedagogisk Uddannelse

- Fordi vi har en model i dag med modtageklas-ser, sa er det jo ikke ensbetydende med, at deter den eneste rigtige. Men for at man kan finde

ud af, om denne her model virker, er man nodttil at gore det ordentligt og lave en forsogsord-nin pa nationalt plan, hvor man over en ten-

gere periode indsamler resultater fra en raekkeskoler og analyserer disse. Og hvis man lseggerdette forsog ind i en national projektmodel, savil man ogsa have en beskrivelse af, hvordan

man skal tage hojde for de sporgsmal ogproble-mer, der hen ad vejen matte opsta, blandt ndetmellem laerere og elever.

- Anders Bondo Christensen, formand for Dan-marks Lsererforening