De Indre Søer Brugerundersøgelse · • Bilag 8: Referat fra fokusgruppe d. 18. juni 2014 (anonymiseret) De Indre Søer - Brugerundersøgelse 3 . Introduktion Denne rapport indeholder

De Indre Søer Brugerundersøgelse Juni 2014

ISBN 978-87-92689-90-0 Juni 2014

©TMF Stab Teknik- og Miljøforvaltningen Organisationsudvikling Njalsgade 13 Postboks 453 1505 København V Københavns Kommune har alle rettigheder til rapporten i henhold til lov om ophavsret. Citater og kopiering af uddrag af rapporten er tilladt med fuld kildeangivelse: Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen

2 De Indre Søer - Brugerundersøgelse

Indhold

• Introduktion

• Metode og gennemførelse

• Hovedkonklusioner

• Resultater fra trafiktællinger

• Resultater fra spørgeskemaundersøgelse

• Resultater fra fokusgrupper

Bilagsoversigt:

• Bilag 1: Data fra trafiktællinger

• Bilag 2: Tabelrapport med resultater fra trafiktællinger og spørgeskemaundersøgelse

• Bilag 3: Spørgeskema anvendt til spørgeskemaundersøgelse

• Bilag 4: Åbne besvarelser fra spørgeskemaundersøgelse

• Bilag 5: Input fra borgermøde d. 22. juni 2014

• Bilag 6: Spørgeguide til fokusgruppeinterviews

• Bilag 7: Referat fra fokusgruppe d. 17. juni 2014 (anonymiseret)

• Bilag 8: Referat fra fokusgruppe d. 18. juni 2014 (anonymiseret)


http://kkedoc4:8080/f_locator.aspx?name=DMS.Document.Details.2&module=Document&subtype=2&recno=11283313

http://kkedoc4:8080/GetFile.aspx?fileId=11529900&redirect=true







Introduktion

Denne rapport indeholder resultaterne af en brugerundersøgelse med fokus på De Indre Søer i København. Undersøgelsen er et led i at udarbejde en plan for opgradering af De Indre Søer, som skal give et bud på, hvordan søernes rekreative potentiale udnyttes bedst muligt.

Formålet med undersøgelsen er at opnå viden om hvilke brugere, der opholder sig ved søarealerne, hvorfor brugerne opholder sig ved søarealerne, og hvilke ønsker og præferencer, der kan identificeres i forhold til den fremtidige udvikling af søarealerne.

Undersøgelsen belyser således brugernes nuværende adfærd samt brugernes fremadrettede ønsker.

Undersøgelsen består af tre dele, som kombinerer kvantitative og kvalitative metoder:

• Tællinger af trafikken omkring Søerne (brugergrupper) gennemført uge 25 og 26.

• En spørgeskemaundersøgelse blandt brugere ved De Indre Søer gennemført onsdag og lørdag i uge 22. Dertil er kommentarer fra et borgermøde afholdt d. 22. juni indarbejdet.

• To fokusgruppeinterviews med repræsentanter for interessegrupper, der bruger søerne gennemført i uge 25.


Metode og gennemførelse

Tællinger ved Søerne

Tællingerne blev gennemført d. 12. juni 2014 i tidsrummet 7-21 på 10 lokationer fordelt omkring søerne. Tællingerne blev foretaget af Teknik- og Miljøforvaltningens trafiktællere (Byens Anvendelse, Trafik).

Spørgeskemaundersøgelse blandt brugere ved Søerne

Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført onsdag d. 28. maj og lørdag d. 31. maj i tidsrummet 8.00-20.00. Dataindsamlingen blev foretaget af Moment. Der blev indsamlet i alt 295 besvarelser af spørgeskemaet fordelt på dagene og over tidsrummet. Besvarelserne er jævnt fordelt mellem køn og aldersgrupper (se tabelrapport for fordelinger).

På borgermødet d. 22. juni indsamlet en række konkrete idéer og ønsker fra borgerne. Borgerne udfyldte postkort, og der er blevet indsamlet ca. 270 postkort.

Fokusgruppeinterviews

Der blev afholdt 2 fokusgrupper med hhv. 3 og 5 deltagere. Fokusgrupperne blev gennemført tirsdag og onsdag i uge 25. Deltagerne i fokusgrupperne repræsenterede forskellige interessegrupper, heriblandt løbeklubben Sparta, Dansk Ontologisk Forening, Ældresagen, Planetariet og de forskellige lokalråd. Deltagerne blev primært rekrutteret via parkbrugerrådet etableret ifm. projektet.


Hovedkonklusioner

Trafiktællingerne viser, at cyklisterne udgør den største brugergruppe ved søerne, dernæst fodgængerne og endeligt løberne. Skt. Jørgens Sø skiller sig ud, ved at have langt færre cyklister. Primært cyklisterne udgør en trafikal spidsbelastning i tidsrummene kl. 8-9 og kl. 16-19. Trafikken er størst på søernes vestlige side.

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at brugerne besøger søerne hyppigt (42% dagligt). Arealerne bliver brugt til både motion, afslapning og socialt samvær med andre, og det vurderes, at søerne fungerer godt til de forskellige aktiviteter. Der ses dog en vis variation mellem lokale og ikke lokale brugere. Tilfredsheden til faciliteternes tilstand og kvalitet er også høj.

Der ses en tendens til, at brugerne ønsker, at arealerne omkring søerne skal blive i sin nuværende form. Samtidig ses også en tendens til, at brugerne ønsker mere aktivitet ved søerne.

Generelt er det heller ikke de store fysiske forandringer, brugerne fremhæver i spørgeskemaundersøgelsen og på borgermødet, men derimod ren- og vedligehold samt opprioritering af det eksisterende. Dertil fremhæves dilemmaet mellem forskellige brugergruppers behov.


Hovedkonklusioner - fortsat

Dilemmaet mellem brugernes modsatrettede behov blev også diskuteret i fokusgrupperne, hvor et forslag er at funktionsopdele arealerne. Andre taler dog imod en sådan opdeling, og mener ikke, at arealerne ved søerne skal tilpasses. Mulighederne for at manipulere trafikken omkring søerne blev også diskuteret.

Fremadrettede forslag i fokusgrupperne gik på at dyrke naturoplevelsen ved søerne, f.eks. ved at forbedre forholdene for fuglene. Det at arealerne bliver brugt til samvær med venner og familie var også et tema i fokusgrupperne, hvor cafélivet omkring søerne blev diskuteret. Her var argumenter både for og imod at lukke op for mere caféliv.

Fokusgrupperne kom også med fremadrettede forslag ift. oplysningsaktiviteter, f.eks. om søerne og deres historie, og ift. vandaktiviteter på og ved søerne.


Resultater fra trafiktællinger

På de følgende sider præsenteres resultaterne af trafiktællingerne gennemført uge 25 og 26 2014.

Det omfatter:

• Trafikken omkring søerne i forhold til trafikanttyper

• Variation i trafikken i løbet af dagen

• Sammenligning af trafikken på de to søsider

• Sammenligning af trafikken på mellem de tre søer


Ses på den samlede trafik omkring søerne fra kl. 7-21 udgør cyklisterne den primære trafikantgruppe med hele 45% af den samlede trafik.

33% af trafikkanterne er fodgængere og 22% af trafikanterne er løbere.

De Indre Søer - Brugerundersøgelse 9

Type af trafik omkring søerne

33%

22%

45%

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50%

Fodgængere

Løbere

Cyklister

Trafikanter omkring søerne

Den samlede trafik omkring søerne topper i tidsrummet 8-9 og 16-19.

Dette hænger sammen med, at antallet af cyklister topper i tidsrummet 8-9 og igen 16-17, og at antallet af løbere topper i tidsrummet 18-19.


Trafikken omkring søerne i løbet af dagen

0

1000

2000

3000

4000

5000

6000

7-8 8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21

An

tal t

rafi

kan

ter

Tidsrum

Antal trafikanter i løbet af dagen

Fodgængere Løbere Cyklister Total

Da der har været 5 tællesteder på hhv. hver side af søerne, er det muligt at sammenligne de to sider.

Der er tydeligvis mere trafik på søernes vestlige side, end på søgadesiden.

Ligesom den samlede trafik, topper trafikken på den vestlige side i tidsrummet 8-9 og 16-19.


Stor forskel i trafikken på de to søsider

0

1000

2000

3000

4000

5000

6000

7-8 8-9 9-10 10-11 11-12 12-13 13-14 14-15 15-16 16-17 17-18 18-19 19-20 20-21

An

tal t

rafi

kan

ter

Tidsrum

Antal trafikanter på søsiderne

Vestlig side Søgadeside

Cyklisterne udgør den største del af trafikken på søernes vestlige side. Cykeltrafikken følger også spidsbelastningen på denne side af søerne. Omvendt udgør cykeltrafikken den laveste andel af trafikken på Søgadesiden.

Der er ca. dobbelt så mange fodgængere på den vestlige side end på Søgadesiden, mens løberne bruger begge sider jævnt lige meget, dog med variation i løbet af dagen.


Stor forskel i trafikken på de to søsider

0

2000

4000

6000

An

tal t

rafi

kan

ter

Tidsrum

Trafikken på vestlig side

Fodgængere Løbere Cyklister Vestlig side

0

2000

4000

6000

An

tal t

rafi

kan

ter

Tidsrum

Trafikken på Søgadesiden

Fodgængere Løbere Cyklister Søgadeside

Cyklisterne udgør den største andel omkring Sortedams Sø og Peblinge Sø, men den laveste andel omkring Skt. Jørgens Sø.

Søerne varierer i deres størrelse og i antallet af tællesteder. Derfor er det muligt at sammenligne fordelingen mellem trafikanttyper mellem søerne. Ses alligevel på antallet af trafikanter samlet set, er der mest trafik omkring Peblinge Sø (27816 trafikanter).


Trafikken ved Skt. Jørgens Sø skiller sig ud

47%

29%

34%

34%

20%

22%

18%

51%

44%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

Skt. Jørgens Sø

Peblinge Sø

Sortedams Sø

Andel trafikanttyper ved hver sø

Cyklister Løbere Fodgængere

Spørgeskemaundersøgelse

Af de følgende sider fremgår resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen gennemført blandt brugere ved søerne uge 22 2014. Kommentarer fra borgermødet d. 22. juni 2014 er også inddraget.

Det omfatter:

• Hvor ofte brugernes bruger søerne

• Hvordan arealerne bruges og hvor godt arealerne fungerer til de forskellige aktiviteter

• Brugernes tilfredshed med faciliteterne ved søerne

• Brugernes præferencer for ændringer af arealerne og for aktivitet ved søerne

• Brugernes ønsker og forbedringsforslag


Brugerne besøger søerne hyppigt.

42% af de adspurgte bruger arealerne dagligt, mens 37% bruger arealerne ugentligt.

63% af de adspurgte brugere er bosat inden for lokalområdet, dvs. inden for 1 km. Det er tydeligt, at de lokale brugere, bruger arealerne hyppigere, end de 37% brugere, der bor uden for lokalområdet.


Så ofte besøger brugerne søerne

42%

14%

59%

37%

39%

35%

15%

32%

5%

6%

15%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Samlet

Bor uden for lokalområdet

Bor i lokalområdet

Hvor ofte bruger du arealerne omkring søerne?

Dagligt Ugentligt Månedligt Sjældnere

Arealerne omkring søerne anvendes til både motion, afslapning og socialt samvær med venner og familie.

Her ses en forskel på lokale og ikke lokale brugere. 62% af brugerne fra lokalområdet anvender arealerne til motion, mens det tilsvarende er 31% af brugerne uden for lokalområdet.

Ligeledes bruger flere af de lokale brugere området søerne til afslapning (53%) end brugerne uden for lokalområdet (43%).


Det bruges arealerne omkring søerne til

15%

54%

49%

50%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

Andet

Socialt samvær med venner og/eller familie (f.eks. cafébesøg, samtaler på bænk)

Afslapning/ro/fordybelse (alene)

Motion (løb, gang, cykling)

Hvad bruger du primært arealerne omkring søerne til?

Langt hovedparten af brugerne mener, at arealerne omkring søerne fungerer godt til både motion, afslapning og socialt samvær.

Det er værd at bemærke, at 10% af brugerne fra lokalområdet mener, at arealerne fungerer meget dårligt eller dårligt til afslapning. Tilsvarende er det blot 3% af brugerne uden for lokalområdet.


Så godt fungerer arealerne omkring søerne til de forskellige aktiviteter

6%

5%

7%

13%

11%

49%

47%

49%

37%

28%

24%

6%

5%

8%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Socialt samvær med venner og/eller familie (f.eks. cafébesøg, samtaler på bænk)

Afslapning/ro/fordybelse (alene)

Motion (løb, gang, cykling)

Hvor godt eller dårligt fungerer arealerne omkring søerne til følgende aktiviteter?

Meget dårligt Dårligt Hverken eller Godt Meget godt Ved ikke

Brugerne er generelt tilfredse med faciliteterne på arealerne omkring søerne. Det der udskiller sig er renhold og belysning, hvor der ses størst utilfredshed, mens der ses størst tilfredshed ved tryghed og tilgængelighed.

Ren- og vedligehold som tema blev også kort omtalt i fokusgrupperne, hvor det især var selve søvandet, der blev omtalt.

Her ses ikke nogen forskel på, om brugerne er fra lokalområdet eller om brugerne er bosat uden for lokalområdet.


Faciliteternes tilstand og kvalitet

8%

16%

9%

7%

10%

21%

8%

10%

20%

12%

14%

67%

48%

37%

49%

66%

44%

54%

59%

20%

44%

15%

40%

19%

17%

21%

17%

17%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Faciliteterne omkring søerne alt i alt

Tilgængelighed

Belysning i parken

Tryghed

Stier og ruter

Renhold/ ingen affald/ ingen graffiti

Bænke

Træer, blomster og planter

Når du tænker på dit besøg i dag, hvor tilfreds er du så med tilstand og kvalitet af faciliteterne?

Meget utilfreds Utilfreds Hverken eller Tifreds Meget tilfreds Ved ikke

Når det kommer til spørgsmålene omkring, hvorvidt arealerne omkring søerne skal blive i sin nuværende form, er meningerne delte blandt brugerne – dog ses en tendens til, at et flertal ønsker at arealerne skal blive i sin nuværende form.

Her ses ikke nogen forskel på, om brugerne er fra lokalområdet eller om brugerne er bosat uden for lokalområdet.


Skal arealerne omkring søerne forandres?

16% 21% 43% 14% 3%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Arealerne omkring søerne skal forblive i sin nuværende form

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn?

Meget uenig Uenig Hverken eller Enig Meget enig Ved ikke

Til spørgsmålet om, hvorvidt brugerne ønsker mere aktivitet omkring søerne ses en lille overvægt af brugere, der ønsker mere aktivitet.

Skeler man til svarene på det åbne spørgsmål om, hvad brugerne ville ændre eller forbedre omfatter ønsker om mere ’aktivitet’ bl.a. mere caféliv, legepladser, aktivitet på/ved vandet og kunst.

Igen er der forskel mellem lokale og ikke-lokale brugere. Mens 32% af de lokale er uenige eller meget uenige i, at der skal være mere aktivitet, er det tilsvarende 19% af de ikke-lokale.


Aktivitet omkring søerne

8%

2%

11%

20%

17%

21%

30%

31%

29%

28%

28%

28%

10%

15%

6%

5%

7%

4%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Samlet

Bor uden for lokalområdet

Bor i lokalområdet

Der skal være mere aktivitet omkring søerne

Meget uenig Uenig Hverken eller Enig Meget enig Ved ikke

Det ville brugerne ændre eller forbedre

Generelt er det ikke de store fysiske forandringer, som brugerne fremhæver til spørgsmålet om, hvad de ville ændre/forbedre ved arealerne omkring søerne.

Følgende fremhæves af flere brugere:

• Ren og vedligehold af det eksisterende

• Beplantning, belysning, bænke og toiletter

• Forholdene for barnevogne og kørestole

Dertil fremhæves det af flere, at den midlertidige gangbro over Sortedam Dossering ønskes permanent. Broen blev også kort omtalt under fokusgrupperne som noget positivt, idet den bl.a. giver mulighed for at gå ud over vandet og betragte dyrelivet.

Når det kommer til, hvordan søerne bruges med forskellige formål, er der klart modsatrettede ønsker i forhold til om arealerne omkring søerne bruges til afslapning eller til motion og cykling.

Brugere, der primært bruger arealerne til afslapning, fremhæver cyklister og motionister som et problem. Derimod ønsker motionisterne større sikkerhed og evt. særskilte løbearealer.


Borgernes input fra borgermødet

Generelt lægger borgernes ønsker og idéer, som kom frem på borgermødet d. 22. juni, sig meget op ad de input brugerne har givet i spørgeskemaundersøgelsen og de emner, der blev talt om i fokusgrupperne.

På borgermødet blev der også lagt vægt på prioritering og en opgradering af driften, herunder renholdelse af søvandet og arealerne omkring søen, flere skraldespande og vedligehold af bænke.

Der blev også lagt vægt på, at der skal arbejdes med forbedring af forholdene for de primære brugere (cyklister, fodgængere og løbere) som har interessekonflikter. Det kan f.eks. være adskillelse af fodgængere og cyklister, f.eks. vha. ”rumle-striber”.

Også tilgængeligheden var et tema på borgermødet, hvor der blev ønsket flere slisker/ ramper så gangbesværede og barnevogne kan komme ned til grusstierne ved søerne.

Forslag til konkrete fysiske tiltage gik bl.a. på:

• Bade-, opholds- og legemuligheder langs søerne

• Flere blomster, mere grønt

• Flere skraldespande

• Belysning


Fokusgruppeinterviews

Af de følgende sider fremgår resultaterne af de to fokusgruppeinterviews gennemført med repræsentanter fra interesseorganisationer. Fokusgrupperne blev afholdt i uge 25 2014.

Fokusgruppedeltagerne blev indledningsvist bedt om at notere de tre ting ved søerne på papkort, som de synes bedst om eller sætter mest pris på.

Præsentationen af resultaterne er i det følgende inddelt i følgende temaer, som fyldte mest i fokusgrupperne:

• Afslapning, ro og fordybelse

• Motion omkring søerne

• Samvær med venner og familie, herunder caféliv ved søerne

• Søerne som trafikalt forbindelsesled (transport)

• Tiltag vedr. oplysning og formidling

• Vandaktiviteter ved og på søerne


Afslapning, ro og fordybelse

I begge fokusgrupper blev det påpeget, at søerne udgør en naturoplevelse midt i storbyen, som er vigtig at bevare. Det indebærer også fuglelivet ved søerne.

Søerne og deres natur bliver således brugt som et sted, hvor man kan slappe af i et stykke natur og finde ro, som følgende citater beskriver.

”Det med at man kan få en naturoplevelse midt inde i byen. Man kan følge med i, at pludselig er der ællinger, og man kan følge med i deres udvikling”

”Først har jeg skrevet Rekreation. Det at komme lidt væk fra hverdagens stres og det at gå en tur og kunne fordybe sig lidt og snakke sammen og få hovederne et andet sted hen”

”Det med at du har den vidde ved søerne. Det giver noget fred i hovedet, som du ikke kan få andre steder”


Afslapning, ro og fordybelse - fortsat

Nogle af de fremadrettede forslag går på at opprioritere netop naturoplevelsen, som kan gøres på forskellige måder, f.eks. ved at bugte dele af søerne og inddrage noget af vandarealerne. Dog påpeges det også, at der er en grænse, da søerne er der i deres egen ret. I forhold til fuglelivet påpeges, at forholdene ved Skt. Jørgens Sø er bedst, da der i forvejen er mest ro.

”Kunne det være et forslag, til når nu vores planlæggere spørger os – hvordan kan det gøre bedre? (…) Så kunne det være et fremsynet forslag. Og så lad os få opprioriteret naturoplevelsen”

”Hvis man kunne bugte den og kunne inddrage dele af søen og gå ud i søen og sidde der, så

begynder vi at taler rekreation synes jeg”

”Hvis man vil have, at de skal have et sted at yngle, skal de have fred og ro. (…) Der er ikke så mange fordi de ikke har fred og ro” (…) ”Jeg forestiller mig man kan lave en til flere øer ude i søen til fugle, og der skal ikke være nogen både og kajakker”

”Jeg har et problem med, at hvis vi rører ved det unikke i de store åbne vandflader, at det så render fra os. Der er jo et kæmpe potentiale…”


Motion omkring søerne

Arealerne omkring søerne bliver brugt af flere som motionsareal. Det viser både tællingerne og spørgeskemaundersøgelsen, og i fokusgrupperne blev det bemærket, at tendensen er stigende. Det understreges også, hvorfor søerne er gode som løbearealer.

”Ud fra et træningssynspunkt synes vi der er noget genialt i de søer. Fordi som løber kan man starte med at sige, kan jeg klare én? Og så bare det øverste af Sortedams Søen. Og så kan man efterhånden udvide det til at tage to eller tre eller fire eller fem stumper.”

Som det også viste sig i spørgeskemaundersøgelsen, opstår der et dilemma omkring, at flere brugere også ønsker at nyde netop naturoplevelsen og bruge arealerne rekreativt og til afslapning. Følgende citater fra fokusgrupperne understreger dilemmaet. Det sidste citat understreger oplevelsen af, at problemet er størst ved Skt. Jørgens Sø.

”De her stier de er sgu meget smalle. Og det er svært at følge, at man er et rekreativt sted, når der kommer løbere og cykler forbi 20 cm. fra ens fødder”

”Den måde folk jogger på. Jeg ville aldrig sætte et barn løs sådan som joggerne løber der lige nu”

”Konflikterne er i høj grad nede ved Skt. Jørgens Sø. Der er for lidt plads til joggere, bænke, fodgængere og cyklister. Det går helt i kage, så jeg synes i skal have fokus på Skt. Jørgens Sø”


Motion omkring søerne - fortsat

Det kom frem som løsningsforslag i begge fokusgrupper, at arealerne kan funktionsopdeles. Her sammenlignes f.eks. med den nye cykel- og gangsti på Amager Fælled.

”Jeg så på Amager Fælled, der har de jo lavet kombineret cykel- og gåstier, hvor de havde halvdelen af stien var asfalt, og den anden halvdel er grus - promenadegrus.”

Ligesom ved forslaget med opprioritering af naturoplevelsen, kom perspektivet imod en tilpasning af arealerne omkring søerne dog også frem i forbindelse med motionstemaet i en af fokusgrupperne.

”Jeg mener, at Søerne er der i deres egen ret. (…) De er træningsbane i den udstrækning vi kan udnytte det potentiale de har, men vi skal ikke tilpasse potentialet til en bestemt udskejelse”


Samvær med venner og familie

Som spørgeskemaundersøgelsen viste, bruger mange arealerne omkring søerne til samvær med venner og familie. I fokusgrupperne kom det frem, at menneskekulturen ved søerne også er noget specielt.

Unges udfoldelse på Dr. Louises Bro blev i begge fokusgrupper omtalt som en positiv tendens, der for det første er opstået helt af sig selv, og for det andet er en tendens, der skal være plads til.

”(…)der hvor den folkelige kreativitet selv baner vej. Og det er det man kan se på Dr. Louises bro, som simpelthen er blevet et rum, som bruges som et meget stort antal unge mennesker (…) De bruger det som et frirum, som er noncommercielt. Giv plads til mere at det”

”Der er faktisk nogen af de unge, der har rullet rullegræs ud på Dr. Louises Bro for at det skulle være rigtig hyggeligt”

I en af fokusgrupperne blev det nævnt som forslag, at man kan bygge en slags tribunetrapper ved Planetariet. Det kan styrke menneskekulturen og samvær med venner og familie.

”Og det er så ideelt, fordi der er rigtig meget aftensol fra den har passeret codanbygningen. Og den mulighed kunne man udnytte. Man kunne sætte et sæt trapper ligesom på en gammeldags fodboldtribune helt hen til Herholdtsgade. Det ville kun skygge for ganske få kontorbygninger”


Samvær med venner og familie – caféliv

Samvær med venner og familie omfatter også cafélivet omkring søerne, der pt. er begrænset af fredningsbestemmelserne. Det blev i fokusgrupperne diskuteret, om der skal åbnes mere op for flere bevillinger for at øge cafélivet omkring søerne. Der var synspunkter både for og imod, men alle fokusgruppedeltagerne var enige om, at det er vigtigt at være opmærksom på balancen.

”Det er meget rart at have et sted, hvor man kan sætte sig ned og få en kop kaffe, men vi skal passe på, at vi ikke åbner for meget op, så det ikke til sidst er spækket til med caféer. Det passer ikke sammen”

”Men jeg tror man skal passe i på i de områder, fordi de i forvejen er meget hårdt belastet som partyzone (…) Altså man skal passe på, at man ikke tillader andre at privatiserer det offentlige rum”

Et forslag i en af fokusgrupperne gik på, at det at styrke samvær og muligheder for at sidde med f.eks. en kop kaffe, ikke nødvendigvis behøver at indebære flere cafébevillinger.

”Man kunne jo ligeså godt lave noget med nogle små bådebroer. Man kunne jo lave nogen med nogle små bænke, så man kommer ud på vandet også. Uden at det nødvendigvis er caféer”


Søerne som trafikalt forbindelsesled

Som trafiktællingerne rundt om søerne viser, er der meget cykeltrafik omkring søerne, og at det kan være til gene og er utrygt for mange brugere. Det blev samtidig påpeget, at søerne er vigtigt som et trafikalt forbindelsesled, derfor er det ikke en mulighed at forbyde cykeltrafikken. Som trafiktællingerne også viser, påpeges det i en af fokusgrupperne, at udfordringerne størst på søernes vestlige side.

”Der er jo også en tendens til, at de fleste vil være ovre ved den fredelige side. Fordi der er så meget forurening. Og så skal det være fordi det er smartere i forhold til transport, at man tager den anden side”

Løsningsforslagene i en fokusgrupperne gik på at manipulere trafikken.

”Kunne teknikerne finde ud af at manipulere den hurtigt gennemkørende trafik over på Søgadesiden”

”Når der er trafikreguleringer på motorveje og hvad ved jeg, så banker man sådanne små reflekterende plastikflag / trekanter ned i asfalten i skillelinjen (…) Prøve at finde en eller anden form for gene, som gør at trafikken bliver manipuleret. Fordi det er møgfarligt altså”


Tiltag vedr. oplysning og formidling

I fokusgrupperne blev det diskuteret, om man fremadrettet kunne lægge mere vægt på oplysning og formidling ved søerne. Her blev plancher om fuglelivet ved søerne og plancher om søernes historie nævnt som forslag. Et forslag om at bruge QR koder, som kan scannes med mobiltelefoner, blev afprøvet i fokusgrupperne – en metode, som f.eks. bliver brugt i forbindelse med byvandringer.

”Man kunne godt lave noget information om fuglene, hvem yngler, hvor hyppigt og hvem holder til hvornår”

”Og så kunne det være fedt med det historiske. Fordi det er også noget folk snakker om. Hvorfor ligger de her. For det er jo tydeligt, at de ikke er naturlige. Det med drikkevandsreservoir og noget med forsvarsværk. Nogle plancher, som viser noget med historikken. Det kunne både være plancher eller QR koder”

I den ene fokusgruppe blev mulighederne for at udnytte Tycho Brahe Planetariets placering ud til Skt. Jørgens Sø omtalt. Idéerne går f.eks. på at udarbejde en planetsti eller sætte planeter op ude på Skt. Jørgens Sø i rigtige størrelsesforhold.

”Der må gerne være noget underholdende og lærende ved at gå ved Skt. Jørgens Sø hvor Planetariet ligger. Det kan man gøre på mange forskellige måder, som er i øjenhøjde med børn og unge”


Vandaktiviteter ved og på søerne

Et ønske i begge fokusgrupper og forslag til fremadrettede tiltag gik på at øge aktiviteterne på vandet. Det omfatter både fiskeri og vandsport.

”Det kan være alt, Søernes Sejlklub laver en gang imellem sådan noget med bobler hvor folk kan gå en tur på søerne, stand up padle, kajak, en rimelig aktiv gruppe, og det kunne sagtens udbredes meget mere end i dag”

I begge fokusgrupper var der en deltager, der gjorde opmærksom på, at der er stor inspiration at hente i, hvordan søerne tidligere har været brugt.

”Jeg er interesseret i, hvordan bliver søerne brugt, og hvordan har de blevet brugt. Der tænker jeg jo mere menneskeaktivitet på søerne desto bedre”

”Jeg er blevet meget inspireret af, hvordan man tidligere har brugt søerne og er blevet dybt overrasket. Der har været søbredshuse – både på og omkring søerne. Der har været rigtig mange ting på og omkring søerne. Der har også været en svanebåd, til små ture”

En umiddelbar udfordring for at bruge vandarealerne mere, er dog at bunddybden i søerne, der ikke er så dyb.

”Der er noget med bunddybden, der er ikke ret mange muligheder, andet end den midterste, der kan klare det”


Documents

De Indre Søer Brugerundersøgelse · • Bilag 8: Referat fra fokusgruppe d. 18. juni 2014 (anonymiseret) De Indre Søer - Brugerundersøgelse 3 . Introduktion Denne rapport indeholder