Delfinen #168

DELF!NEN#168 | NOVEMBER 2011

MARTIN BRYGMANN • STEREOTYPER PÅ AU • DYR FØR MENNESKER AARHUS TOOK IT • LIV HOLM ANDERSEN• WHOMADEWHO

8

14

3#168 NOVEMBER 2011 | DELF!NEN

#168 | NOVEMBER 2011

LEDER

OM AT HOLDE EN AFTALE

KORT NYT FRA AU

ET LIV MED POLITISKE AMBITIONERLIV HOLM ANDERSEN

STEREOTYPER

LIVET SYD FOR BÆLTESPÆNDETINTERVIEW MED MARTIN BRYGMANN

WHO TOOK IT? AARHUS TOOK IT!

DYR FØR MENNESKER

ARKITEKTURFOTOSERIE

JAGTER DET DANSKE GENNEMBRUDINTERVIEW MED WHOMADEWHO

ANMELDELSER

KULTURKALENDER

TEASER

NYT FRA AARHUS UNIVERSITETS-SPORT

NYT FRA STUDENTERRÅDET

4

5

6

8

12

14

20

22

26

34

38

40

41

42

43

34

8INDHOLD

DELF!NEN

22

4 DELF!NEN | #168 NOVEMBER 2011

”Man skal ikke skue hunden på hårene.”Det gode, gamle ordsprog kunne sådan set godt have været temaet for det nummer af Delfinen, du sidder med i hænderne. Liv Holm Andersen (s. 8), der nærmest fra den ene dag til den anden er gået fra at være studerende på AU til at sidde i Folketinget for Radikale Venstre. Martin Brygmann (s. 14), som er træt af, at man altid skal sætte folk i bås. Og det omtalte ordsprog bliver på det nærmeste bogstaveligt, når vi rejser debatten om, hvorvidt dyr er mere værd end mennesker – eller omvendt (s. 22). Dette er blot et lille udsnit af det ind-hold, vi har samlet sammen til dig, kære

læser, som alt sammen har det til fælles, at det ydre ikke altid siger noget om det indre. Vores satiriske indslag om stereo-typer på AU (s. 12) illustrerer forhåben-tlig, hvor grinagtigt det bliver, når vi forsøger at generalisere mennesker. Desværre er selvsamme artikel ikke udelukkende et resultat af vores skri-bents frie fantasi. De fleste af os, der har færdedes på universitetet i en vis periode, vil før såvel som siden være løbet ind i fordomme, som flyver på kryds og tværs institutterne imellem. Heldigvis er der glimrende muligheder for at engagere sig i foreningsarbejde, studenterpolitik eller andet her på uni,

LEDERhvor man har rig mulighed for at komme i kontakt med studerende, der kommer fra en helt anden faglig baggrund end én selv. Uden at der skal gå propaganda i den, synes vi jo eksempelvis, at Delfinen er et ganske glimrende forum til at få udvidet sit uni-netværk – og uagtet hvad du måske har hørt rundt omkring i krogene, så er vi faktisk ikke kun en flok ræverøde humanister. For at runde af, så vil vi gerne bruge lejligheden til at opfordre til at droppe kassetænkningen. Det kommer både dig selv og dine medmennesker til gode. Det er i sandhed en win-win-situation.

REDAKTIONENSKRIBENTER Hana Hasanbegovic, Simon Nørgaard Iversen, Mia

Lybkær K. Nielsen, Magnus Scherman, Christina Svendsen

LAYOUTER & BILLEDREDAKTØR Thomas Stabell

CHEFREDAKTØRER Søren Rømer & Martin Møller Aamand

FORSIDEFOTO Martin Brygmann (pressefoto af Peter Højholt)

Delfinen redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet (SR) ved Aarhus Universitet. Meninger, der til-kendegives i bladet under andet navn end SR’s, kan ikke tages

som udtryk for SR’s opfattelse.

Aarhus Universitets-Sports (AUS) og SR’s sider er selvstændigt redigeret og layoutet af hhv. AUS og SR.

MAIL [email protected] delfinen-magasin.dk

FACEBOOK facebook.com/delfinenmagasin

Næste deadline er den 16. oktober 2011

Delfinen udgives afStudenterrådet ved Aarhus UniversitetFrederik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C

OPLAG 5.000 ex.

TRYK Zeuner Grafisk

ANNONCER Tom PoulsenMOBIL 28 99 23 17MAIL [email protected]


Det er sjovt, hvordan det at holde en aftale kan være så nemt, men samtidig så uudholdeligt svært.

En aftale med tandlægen er nem nok at overholde. Jeg møder op fem minutter inden aftalen og læser lidt i de obliga-toriske tre år gamle magasiner, der altid ligger i venteværelset. Efter tandtjek-ket går jeg fra klinikken og tænker ikke synderligt over, at jeg er et pragteksem-pel på en overholdelse af en aftale. Helt anderledes vanskeligt er det, når jeg har en aftale med mig selv. Det lyder måske netop som den nem-meste person at holde aftaler med. Men der tager du grusomt fejl. Jeg havde – og læg lige mærke til, at jeg skriver i datid – aftalt med mig selv, at jeg skulle spare et bestemt beløb op i denne måned. Det er en tilbagevendende aftale måned for måned. Men alleredeher få dage inde i måneden, har jeg

trådt godt og grundigt på min aftale. Nu står mit aftalte beløb til opsparingen – og lidt til – på reolen og spiller nydelig musik ud af sine højtalere.

Hvorfor var det lige, at jeg ikke kunne vente til næste måned? Undervejs i samtalen med den meget fedthårede

sælger i Fona tænkte jeg da godt nok på, om det nu var så vigtigt med det musikanlæg. Men han var åbenbart en god sælger – eller også er jeg bare et let offer. Det spørgsmål ønsker jeg helst at lade ligge ubesvaret for altid. Men altså pointen er, at det var en fristelse, jeg bare ikke kunne sige nej til. Ganske som kjolen, skoene, bøgerne og alt det andet sidste måned – og måneden før det. Det er et skræmmende mønster, som jeg må se at få brudt! Men hvordan? Se, dét er det store spørgsmål, jeg måske først får svar på den dag, jeg ikke læn-gere selv kan gå ned i byen. Eller også skal jeg blot sammenblande følelsen af en aftale med tandlægen og en aftale med mig selv i en stor potpourri med lugten af tandlægens ånde og synet af hans næsehår som konsekvens, når jeg bryder en aftale med mig selv.

OM AT HOLDEEN AFTALETEKST Henriette HammershøjFOTO Bala

KLUMME

“Det var en fristelse, jeg bare ikke kunne sige nej til. Ganske som kjolen, skoene, bøgerne og alt det andet sidste måned – og måneden før det.


KORT NYT FRA AU

Da AU fik en verdensrekordVed semesterstart i 1976 blev AU for første – og vist også eneste - gang noteret for en verdensrekord. Den 27. september 2011 var det 35 år siden.Aarhus Universitets-Sport satte dengang ny verdensrekord og sikrede sig dermed en plads i Guiness Rekordbog efter et usædvanligt stafetløb i Universitetspark-en. Løbet fortsatte endda og sluttede først den 1. oktober, da de 1.104 deltagere tilsammen havde løbet i 25 døgn, 1 time, 59 minutter og 4 sekunder. Da havde de slået den tidligere rekord med næsten fem døgn og tilbagelagt 7.806 km.

AU Nyheder, 27-09-11

Rød grød med fløde, pleaseIfølge lingvist på AU Carsten Levisen er dansk overhovedet ikke et truet sprog. Ganske vist finder flere og flere engelske ord vej ind i det danske vokabularium, men vi bruger de engelske låneord på vores egen måde. Nationaliserer dem. ”Når vi låner et engelsk ord, låner vi ikke nødvendigvis betydningen, og vi låner måske kun halvdelen af udtalen. Englændere griner, når de hører, hvordan vi udtaler ordet ’computer’ med et meget langt ’u’. Det engelske ’e-mail’ er på dansk blevet til ’mail’ – det ville ikke ske i England, hvor ’mail’ også kan betyde ’brev’. Når vi låner engelske ord, giver vi dem en særlig plads i vores eget system,” siger han.


Opvækst på landet beskytter mod astmaBørn, der vokser op på en gård med svin eller malkekvæg, er populært sagt vac-cineret mod den form for arbejdsbetinget astma, der hyppigt optræder netop blandt landmænd. Det har forskere fra Aarhus Universitet nu påvist for første gang i verden. Undersøgelsen, der er publiceret i Jour-nal of Allergy and Clinical Immunology, viser, at risikoen for at udvikle den ikke-allergiske form for astma falder med knap halvdelen, hvis man allerede som barn er blevet udsat for det miljø, der findes på gårde med svine- og malkekvægs-besætninger. Omvendt øges risikoen for arbejdsbetinget astma til det dobbelte, hvis man er opvokset i byen og bliver landmand som voksen.


Prinsessen på kollegietI år er det 50 år siden, at prinsesse Mar-grethe kom på provinsiel udebane for at studere på AU. Prinsessen, som i dag er blevet dron-ning, begyndte at følge forelæsninger på Statskundskab, men hun fandt hurtigt ud af, at arkæologi var mere interessant. Så efterhånden fik hun travlt med at studere udgravninger frem for at kigge på politiske strukturer. Prinsesse Margrethe flyttede ind på Kollegium 9 i Uniparken, hvor hun med sine egne ord befandt sig i ”et uroligt paradis”. Hun faldt til på kollegiet og var på mange måder en studerende som alle andre. Hun læste, festede og hyggede sig med de andre på kollegiegangen. AU Nyheder, 29-09-11

Havvindmøller ingen trussel mod marsvinBestandene af marsvin i de indre dan-ske farvande og i den vestligste del af Østersøen påvirkes næppe i større omfang af støjen fra de eksisterende havvindmølleparker. Det viser en com-putermodel med virtuelle marsvin, som er udarbejdet ved Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Støj fra skibstrafikken kan til gengæld være en joker i forhold til, hvordan de trængte danske bestande klarer sig. Historien melder i øvrigt intet om, hvorvidt delfiner vil blive påvirket af de store møller. Men dem er der jo (des-værre) heller ikke så mange af i de danske farvande…


Danmark flytter nordpåFor 500 millioner år siden lå vores lille danske land ikke det samme sted på kloden, som det gør i dag. Cirka lige så langt syd for Ækvator, som vi befinder os nord for i dag, kunne man finde den landjord, som i dag er Danmark. ”Hele Nordvesteuropa med Danmark bevæger sig nu mod nordøst med cirka to centimeter per år. Det vil sige, at om 50 millioner år vil Danmark ligge omkring 1000 kilometer nordøst i forhold til nu,” siger lektor i geofysik på AU Niels Balling. Det svarer til, at Danmark vil ligge der, hvor det sydlige Finland ligger i dag.


ET LIV MED POLITISKE AMBITIONERTEKST Søren RømerFOTO Helle Arensbak


Indtil den 15. september 2011 var Liv Holm Andersen en helt almin-delig statskundskabsstuderende ved Aarhus Universitet. Men efter at være blevet valgt ind i Folketinget for Radikale Venstre er der blevet vendt markant op og ned på dagligdagen for den 24-årige himmerlænding. Delfinen har mødt den nyslåede folketingspoli-tiker til en uformel snak om hendes nye liv som MF’er.

Delfinen: Først og fremmest til-lykke med valget! Kan du starte med at fortælle os, hvad du har

lavet siden den 15. september?

Liv Holm Andersen: Jamen, den 15. september startede vi – da den sidste flyer var uddelt, og det ikke længere gav mening at føre mere kampagne – med at have valgfest osv., og det var selvfølgelig en stor fest, da vi jo fik tre mandater i Østjylland. Det er lang tid siden, vi har fået det sidst. Dagen efter gik egentlig bare med at vente på, at de personlige stemmer var talt op. Jeg var jo blevet spået denne her plads i Folketinget, og mange me-dier og folk i partiorganisationen havde sagt, at det nok ville blive mig, så jeg var sådan: ’Nu skal I så heller ikke jinxe den,’ for jeg havde jo masser af mod-kandidater i mit eget parti også. Men så omkring kl. 18 fik jeg et opkald nede fra rådhuset (Aarhus Rådhus, red.) fra vores viceborgmester (Rabih Azad-Ahmad, red.) – som også er radikal – om, at der nu var talt nok stemmer op til, at jeg godt kunne være sikker på, at jeg var blevet valgt, og at jeg skulle komme ned til rådhuset. Så tog jeg derned og snakkede med en masse mennesker fra partiet og nogle af de aarhusianske medier.

Derefter tog jeg ned og drak et glas champagne med mine frivillige, og så tog jeg ellers det første tog til Køben-havn. Lørdag havde vi det første grup-pemøde, og derfra er det så bare gået med at blive kørt ind i Folketingets arbejdsrutiner og møde mennesker fra vores partiorganisation og sekretærer og pressefolk osv., snakke med diverse medier, møde folk fra de andre partier og ellers blive introduceret til alting inde i Folketinget.

Ja, det er faktisk noget, jeg godt kunne tænke mig at høre mere om: Hvad er det egentlig konkret, man laver som MF’er?

Ja, altså indtil videre har vi haft grup-pemøde hver dag. Især var det ret

INTERVIEW

vigtigt, mens vi forhandlede om regeringsgrundlag, sådan så vi (den radikale folketingsgruppe, red.) kunne blive up-to-date med den politiske situation og få afkræftet nogle af de historier, der florerede i medierne. Der kom ting ud, som man var ret usikker på, så det var sådan for at holde styr på gruppen, i forhold til hvilke historier der blev blæst op og ned. Ud over det har vi også haft vores første møde i salen (Folketings-salen, red.). Vi har haft åbningstale og åbningsdebat, og det var en ret stor oplevelse at få lov at sidde nede på pladserne, nede blandt de andre folketingsmedlemmer og være med til sådan en folketingsdebat, som man jo har set oppe fra tilhørerpladserne på studieture. Men ellers så når vi kommer rigtigt i gang med arbejdet og får udar-bejdet lovkatalog i forhold til at få regeringsgrundlaget implementeret på en eller anden vis, så begynder udvalgsmøderne også, og så går det først rigtigt i gang, fordi så kommer det politiske arbejde med at få kontakt til ordførere eller udvalgsmedlemmer i de andre partier og komme i gang med det egentligt politiske arbejde.

Nu er du jo valgt ind for første gang. Er der så sådan en slags ”hakkeor-den”, eller føler du, at du indgår på lige vilkår med dine partifæller?

Altså, nu er situationen lidt særlig i Radikale Venstre, fordi det kun er Mar-grethe [Vestager], Morten [Østergaard] og Marianne [Jelved], der er gamle, og vi har fjorten nye. Men der er selvfølgelig en forskel på den ballast, folk kommer med, og vi har en del i vores gruppe, der har erfaringer fra lokalpolitik, som har siddet i byråd eller regionsråd. Der har jeg ikke rigtig nogen parla-mentarisk erfaring, men til gengæld virker det også til, at gruppen favner meget bredt, og folk har forskellige er-faringer med sig og kommer på forskel-lige tidspunkter i deres liv, og det lader der til at være en rigtig god stemning omkring, sådan at vi kan fylde de fleste interessepunkter ud og har lyst og kompetencer til de forskellige politiske områder. Vi har også fået fordelt vores ordførerskaber og udvalgsposter fornuf-tigt, så det ser rigtig godt ud.

Hvordan har hele overgangen med at gå fra studerende til fuldtidspolitiker været?

FOTO Helle Arensbak


Det har været lidt hårdt, forstået på den måde at jeg synes, der er mange ting, man skal sætte sig op til, og man skal finde ud af nogle helt basale arbejds-gange og finde ud af, hvor man er henne. Altså, det er jo et helt nyt og stort hus med ret mange funktioner og ret mange forskellige arbejdsopgaver, og der er mange forskellige folk, der tager sig af alt muligt. Så bare sådan noget med at lære at finde rundt – altså: ’hvor skal jeg henvende mig for hvad?’ – det kan godt være lidt krævende. Samtidig så sker der også det, at når man er blevet valgt ind i Folketinget, så er der utrolig mange mennesker, som gerne vil i kontakt med en, hvilket jo er rigtig fedt, men man får mange inputs og mange informationer. Så det der med at skulle sortere en mailboks, der bare siger ’BANG’ hver dag… Ja, altså, man skal vænne sig til det der med at være i vælten hele tiden, både hos medierne, men også hos organisationer og fore-ninger. Det er spændende, men det er også lidt vildt. En anden ting, som jeg også har skul-let vænne mig til, er, at der rent faktisk er folk, der vil gøre en masse ting for en, fordi jeg har jo ikke nogen ledelseserfar-ing på den måde. Jeg har ikke haft nogen folk, der arbejdede for mig som sådan, og selvom jeg har kørt med en masse gode frivillige under min valg-kamp, så har jeg ikke haft folk til sådan decideret at ordne ting for mig, fx at føre min kalender, komme med min post, bestille en togbillet for mig eller et eller andet i den stil. Altså, jeg har ligesom

stået for det hele selv, og det er lidt underligt for mig lige pludselig at have sekretærbistand til at gøre de ting.

Men det er vel meget rart?

Det er super fedt! Fordi jeg ved bare, at lige så snart udvalgsarbejdet går i gang, så får jeg bare rigtig, rigtig travlt med at deltage i nogle af de her konferencer, jeg allerede har sagt ja til og sådan.

Men hvordan har du det så med, at studietiden – der jo for mange er en ret fed tid [her tilføjer Liv et kort og bekræftende ’ja!’] – bare sådan er forbi, nærmest fra den ene dag til den anden?

Ja, altså, det er faktisk en anden ting: Studielivet er både rigtig fedt og spæn-dende, men også meget fleksibelt, og jeg har også benyttet min studietid til at lave en masse andre ting – fx har jeg været frivillig i Red Barnet og Dansk Flygtningehjælp. Nogle af de ting kom-mer jeg helt sikkert til at savne, altså det

der fleksible liv med en øl i fredagsbaren og en lørdag, som man bruger sammen med Red Barnet og den slags ting. Så jeg tror, jeg skal blive god til at sige, at nu kan jeg ikke det hele. Nu har jeg sagt ja til det her politiske liv, og så gør jeg det så godt, som jeg nu kan, og så må jeg lære at finde mig i, at der er ting, jeg ikke kan nå. Jeg har tidligere haft det meget svært med det der ’det nåede du ikke at skrive eller læse’ og ’den der mailbox nåede du ikke at få tømt’ osv. Men det bliver jeg nok bare nødt til at indstille mig på nu: at nu er livet et an-det, og der er nogle ting, man ikke kan. Og så vil jeg da også sige, at det er på mange måder også er lidt ærgerligt at gå glip af halvandet år af studielivet, fordi de første tre et halvt år har været rigtig gode, men på den anden side så er det her også en af mine store drømme, og det har det været lige siden, jeg begynd-te at interessere mig for politik, så jeg føler mig også ret privilegeret, ved at jeg har fået opfyldt én drøm her i livet.

Men du har stadig ambitioner om at færdiggøre din uddannelse?

Ja, ja. Jeg har faktisk et fag nu her på Statskundskab i Aarhus, som jeg gør færdig til jul, og så mangler jeg så fire fag før mit speciale. Og jeg håber da at få gjort fagene færdige, mens jeg er på Borgen, og så får vi at se, hvad der sker, når jeg når specialet.

Men hvad har du selv af forestill-ing? Er du folketingspolitiker fra nu af, til du går på pension med minis-

“Lige nu er jeg bare ind-stillet på at give den gas med politik. Nu har jeg fået denne her chance, og så vil jeg også tage den hundrede procent.

FOTO Henrik Hviid

Fra venstre: Nikolaj Wammen, Liv Andersen og Brian Mathiassen

terdrømme og det hele, eller er det nærmere en engangsforestilling?

Altså, min politiske ambition er egentlig at være i politik og føle, at jeg gør en forskel for nogen, og at jeg kan få lov til at være politiker på den måde, jeg har lyst til at være politiker på. Jeg har gjort ret meget ud af, fra jeg startede i politik – og selvfølgelig særligt under valgkampen, hvor man også finder ud af, hvilken type politiker man er – at jeg gerne vil ud og mærke samfun-det og snakke med mennesker. Stikke fingeren i jorden og snakke med de folk, som det drejer sig om, eller folk, som har forstand på noget, uanset hvad det er. For jeg synes, det er meget vigtigt at politikere lytter og sætter sig i folks sted og tager nogle inputs med sig ind i den politiske verden, for ellers så kan det være ligegyldigt, hvad de laver.

Og kan jeg få lov til det – få lov til at komme ud til folk og komme tilbage på Borgen og levere et resultat, de bliver glade for – så føler jeg, at jeg vil have udfyldt den opgave, som jeg mener, det er at være politiker. Så hvis jeg kan det i politik, så tror jeg at jeg bliver hæn-gende i lang tid. Men omvendt, hvis det viser sig, at det hele bare bliver skrive-bordsarbejde inden for Christiansborgs lille verden, så tror jeg, at jeg vil finde et andet sted at bruge min politiske energi, fordi der er jo nok af organisationer, NGO’er og foreninger, som ville have brug for det drive i stedet for. Og så håber jeg også, at jeg ikke bliver viklet så meget ind i det her politiske ’net’, og

jeg kan tage mig selv i nakken efter en periode eller to eller tre og sige: ’Det er ikke stedet for dig længere, det her,’ og komme ud i verden og i livet og lave det, jeg egentlig gik ind i politik for.

Jamen, det lyder jo til, at der er masser af ambitioner i den retning, men hvad så med de helt jordnære ambitioner, såsom børn og familie? Skal det også passe ind i ligningen et sted?

Ja, altså, når man når en vis alder, så tænker man selvfølgelig altid på, hvor man egentlig gerne vil hen med sit liv og sådan, men lige nu tror jeg egentlig mest bare, jeg er indstillet på at give den max gas med politik. Det er jo en chance, jeg har lige nu og her, og derfor tror jeg, at det kommer til at kræve ret meget af min opmærksomhed her de første par år, for der er mange ting, jeg skal lære:

SKAF 1 NYTMEDLEM OG

SCOR2 BIO BILLETTER

Kender du en ingeniørstuderende eller stud.scient., du kan melde ind i IDA? 1 nyt medlem = 2 biografbilletter. X nye medlemmer = X*2 biografbilletter. Kampagnen løber på ida.dk/studerende til 31. januar 2012.

shc.dk

“Min politiske ambition er egentlig at være i politik og føle, at jeg gør en forskel for nogen, og at jeg kan få lov til at være politiker på den måde, jeg har lyst til at være politiker på.

Jeg skal lære, hvordan arbejdsgangen er inde på Christiansborg, hvordan arbe-jdsgangen er ift. pressen, så jeg ikke løber hovedet imod en mur der. Så jeg tror, det er der, jeg skal lægge alle de ar-bejdstimer, jeg har lige nu – eller i hvert fald det næste års tid eller to – og så må jeg jo så se, hvordan jeg føler, det hele hænger sammen om et par år. Det er jo også stadigvæk et åbent spørgsmål, om jeg egentlig – når livet for alvor begynder på Christiansborg – overhovedet kan lide det. Men ellers må sådan nogle ting som familieliv og kærester ligesom passe ind, når det kan. Lige nu er jeg bare indstillet på at give den gas med politik. Nu har jeg fået denne her chance, og så vil jeg også tage den hundrede procent.

LIV HOLM ANDERSEN

Liv Holm Andersen kommer fra Støvring i Himmerland og er nyvalgt folketingsmedlem for Radikale Venstre, som hun har været medlem af siden 2007.

Hendes ordførerskaber tæller kommuner, bolig, integration, psykiatri og udsatte børn og unge.

Ved siden af det politiske liv, studerer Liv statskundskab ved Aarhus Universitet på 8. semes-ter.

!


Hvis det er en humanist, man ønsker at udpege, er det en af de nem-meste opgaver. Ud over humanistens afslappede attitude, er der flere afs-lørende kendetegn. Humanisten har som regel altid et partisanertørklæde om halsen, selvom det for længst er gået af mode. Problemet er bare, at den klassiske humanist har haft alt for travlt med sit liv til at opdage det. Det samme gælder tøjstilen, som er utrolig alternativ og allermest ligner et miskmask mellem 60’erne, 90’erne og 00’erne. Hvis humanisten er en mand – en i stigende grad sjælden ting – så vil der også høre et skæg til personen, som enten kan være langt, kort, krøllet eller flettet. Idéen

Sidst, men ikke mindst, er jakkesæt-tene at finde i Unibaren. Denne gruppe er ikke til at gå fejl af, netop på grund af deres stilfulde påklædning. Men lad dig ikke narre af det lækre udseende – og dette gælder hos både manden og kvinden – for under overfladen gem-mer sig nemlig en personlighed, som du i virkeligheden slet ikke har lyst til

at snakke med. Hvis du alligevel øn-sker at indlede en samtale med denne gruppe af mennesker, så spørg dem gerne til råds om din privatøkonomi, den politiske verdenssituation eller dine forældres skilsmisse – de ved det hele. Men pas på! Disse folk snakker sjældent med andre end dem, som kan gøre noget til gengæld.

TEKST Maria Oien

Når man kigger ud over Unibarens gæster en fredag eftermiddag, kan det være svært at se forskel på de mange folk. For på ydersiden ligner alle hinanden, og det kan derfor være en besværlig opgave at falde i snak med bare én, som man ved, at man har noget til fælles med.

Delfinen har derfor lavet en lille, langt fra udtømmende guide til, hvordan man skiller bukkene fra fårene – og den jura- fra den biologistuderende.

STEREOTYPER

De naturvidenskabelige studerende har samme smag i tøj som humanis-terne – den alternative, uddøde stil. Den eneste forskel på de to grup-per og den eneste måde, der er at kende de to fra hinanden, er gum-mistøvlerne. Disse bliver altid båret, som regel af biologerne, da de oftest kommer direkte fra et besøg i Bota-nisk Have eller Randers Regnskov. Den mandlige del af denne gruppe kan ligeledes findes med skæg, for også her har kvinderne overtaget. Og hvad siger mere ”mand” end et

Så hvis du en fredag eftermiddag al-ligevel bare havde tænkt dig at falde om i sofaen til et afsnit af Venner, så tag en tur i Unibaren i stedet – og observér. Tag også gerne på ekskur-sioner: De forskellige flokke har hver

“DE VÅDE”“DE TØRRE”

OBSERVER“JAKKESÆTTENE”

er blot at få personen bag skægget til at se klogere ud. (Bemærk: Skæg-get har samme funktion for andre hovedgrupper.)Hvis du skulle falde i snak med en sådan humanist, og i virkeligheden ikke aner, hvad du skal tale med per-sonen om, kan du med fordel tale om en film, du lige har set, eller en bog, du lige har læst – for hvad end det er, så har humanisten allerede været der. Han eller hun har nemlig ingen forelæsninger i løbet af en uge, så ud over at dedikere sin fritid til at være med i en masse udvalg, foreninger og klubber, så har humanisten også tid til en ekstra tur i Øst for Paradis eller til at læse den der nye krimi.

Studenternes HusFrederik Nielsens Vej 4

8000 Aarhus C. tlf [email protected]

www.stakbogladen.com

Slå til nu!Vi har stadig få eksemplarer

til intropris Er du studerende,

får du oven i købet også

10% studierabatpå denne prisderes territorium rundt omkring i fred-

agsbarerne, hvor der er rig mulighed for at indfange netop den type, du er ude efter.

flot anlagt skæg?Den lidt mere teoretiske del af denne gruppe, de såkaldte ”nørder”, kan du nemt udelukke fra flokken, da de som regel har briller på, sådan at lige meget hvad de siger, virker det ekstra klogt. En ting, man også lige skal være klar over, når man indleder en samtale med en teoretisk biolo-gistuderende, er, at de siger utroligt mange, utroligt kloge ord. Dog er de – som nørder nu engang er – meget generte, så køb dem gerne en øl, som skulle gøre tricket.



LIVET SYD FORBÆLTESPÆNDETTEKST Martin Møller AamandINTROFOTO Peter HøjholtFOTO Martinbrygmann.dk

INTERVIEW MED MARTIN BRYGMANN


Med sit nye onemanshow – De fleste ulykker sker med lemmet – har Martin Brygmann ud af sine kropsåbninger født fem vidt forskellige karakterer, der i efteråret aflægger 19 danske byer visit.

Delfinen fangede Martin Brygmann på Café Castenskiold dagen inden hans show i Aarhus – på vej til Horsens fra Aalborg, hvor showet aftenen forin-den havde haft premiere.

Caféen på åen havde egentlig ikke åben, men for Martin Brygmann er ingen døre tilsyneladende helt

lukkede. I hvert fald slog personalet dørene op, da den danske skuespiller troppede op til interview med Delfinen.

Delfinen: Lad mig starte med at høre, hvad dit nye show handler om?

Martin Brygmann: Det handler om at finde sig selv. Det er faktisk det, det handler om – helt kogt ned. Det er et projekt, hvor jeg starter med at fortælle om, at i skoletiden, da jeg var dreng, fik jeg altid at vide, at jeg skulle smide masken og være mig selv. Fordi jeg gemte mig jo bag masken. Jeg spillede en anden end den, jeg var. Påstod de. Og det troede jeg på, for de

INTERVIEW var jo autoriteterne. Men jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, hvis jeg ikke skulle lave sjov. Så var jeg bare alvorlig, og så sad jeg bare helt kedeligt – og det virkede ikke. Jeg syntes ikke, det var særligt sjov. Det syntes de andre heller ikke, så jeg kunne ikke finde ud af, hvad jeg skulle gøre. Så det har jeg bare lavet som et slags tema, og det er faktisk en undskyldn-ing for at lave en masse karakterer, for jeg kan bedst lide at lave karakterbåren humor. Jeg er ikke standupper. Altså, det kunne jeg måske godt være, hvis jeg bestemte mig for det, men det har jeg ikke lyst til. Jeg vil hellere klæde mig ud og lave figurarbejde på den måde.

Er det så de masker, du nævner, som udgør de karakterer, som er med i showet?

Det er det blevet til, for det er selvfølgelig lidt tillempet, for det skal

jo handle om noget og have en form, du ved. Man kan sige, jeg har skullet finde på en undskyld-ning for at være så mange forskellige personer på scenen, som jeg er. Og der var det ligesom et meget godt udgangs-punkt, ikke? Jeg er faktisk på jagt inde i mig selv – efter mig selv. Så de her personer bliver født ud af forskellige kropsåbninger. De har hver deres fødested. Jørgen blev født ud af ørerne, Todd kommer ud af pikken, Verner kommer ud af røvhullet, og Olga kommer ud af munden. Hun er champagnepige.

Hvis du skal sætte lidt flere ord på – hvad får du selv ud af det her? Det er sådan meget om dig og dine masker.

Jeg får i hvert fald opfyldt min kvote af selvorientering, hvis man kan sige det sådan. Hold da op. Jeg ved ikke, hvad jeg får ud af det. Altså, det er et eksperiment, jeg er i gang med for at se, om jeg kan lave et onemanshow. Når nu andre kan, så tænker jeg på, hvorfor skal jeg ikke også kunne? Og så blev det sådan et slags dogme for mig, at jeg ville lave mit eget show, hvor jeg var alene på scenen. Og så røg orkestret, danserne og alt det staffage, man kan bruge, i virkeligheden. Fordi jeg ville stå der alene og se, om

“Det vigtigste for mig er, at [publikum] har det sjovt. At de morer sig.


MARTIN BRYGMANN

• Født 25. januar 1963 i Kølvrå• Komiker, skuespiller, kom-

ponist og sanger.• Tidl. kendt fra Lex & Klatten

samt Det Brune Punktum• Associerer af uvisse grunde

ordet lemonade med makrelsalat

jeg kunne klare det.Men dog som andre personer.

Dog som andre personer, for ellers tror jeg, at to timer bliver rigtig lang tid i mit selskab. Det kunne jeg godt forestille mig. Jeg ville synes, det var lang tid at stå der som mig selv i to timer. Det ville jeg faktisk ikke belemre folk med. Dybest set. Så jeg tænkte, jeg lige så godt kunne sprede mig lidt og vise no-gle forskellige sider af mig selv.

Når du nu har dem alligevel?

Ja, og så måtte jeg jo finde på dem. Da jeg fik idéen, så castede mig selv i forskellige roller, og så er det dem, der kom igennem nåleøjet, vi ser [i showet].

Hvem var dommere?

Det var mig og min kone. Vi var ben-hårde dommere på det og så optagel-serne om aftenen. Så fandt vi ud af, hvad vi skulle skrive til de forskellige karakterer. De fik brev med hjem om, at vi ringede til dem. De skulle ikke kon-takte os. Vi skulle nok fortælle dem, om de var gået igennem til showet. Der var en, som hed Todd, som vi var meget glade for fra starten. Ham syntes vi var rigtig god. Ham kunne vi faktisk på stedet sige, at han havde fået rol-len som Todd i det her show, men han vidste det også godt. Man kunne se på ham, han vidste, det gik rigtig godt.

Hvad skal publikum have ud af, at du står der i to timer som diverse per-soner?

Det vigtigste for mig er, at de har det sjovt. At de morer sig. Og så er der også en lille morale et eller andet sted: at vi godt må være forskellige. Vi må godt have mange sider. Én person behøver ikke at være på én måde.

Uden at skulle lyde alt for alvorlig – for det er bare fis og ballade, groft sagt – så synes jeg, der er en tendens til, at man skal kategorisere folk hele tiden. Sætte dem i bås og sige: ’Sådan er du. Ej, men Martin han er også meget sådan der.’ Ja – om onsdagen, men om torsdagen er jeg måske helt anderledes. Jeg synes, at vi skal brede armene lidt ud og tillade, at folk er på forskellige måder på forskellige tidspunkter. Det er sådan den lille morale, der er – hvis der nu var en.

Hvorfor hedder showet De fleste ul-ykker sker med lemmet?

Det er simpelthen, fordi det lyder sjovt. Ja, jeg ved egentlig ikke, hvor godt det passer til forestillingen. Altså, når man har set forestillingen, kan man sagtens forestille sig, at det hed noget andet.

Som fx?

Maskeleg. Ej, hvor irriterende. Hvor ville det være en irriterende titel. Også sjov, på en eller anden måde. Men der er sådan en lille vittighed i titlen på showet. Det kan jeg meget godt lide, at der er. Og så har man også fortalt, at det godt kunne finde på at handle om noget sydligere end lige

bæltespændet.Titlen er en omskrivning af det mere kendte: ’De fleste ulykker sker i hjem-met’. Kunne dit show aldrig have heddet det?

Jo, for det har også noget, ikke? Det er så kedeligt, at det også bliver sjovt. Hvor er det en kedelig titel – sådan lidt bedrevidende. ’Pas nu på, derhjemme.’ Det er det, den siger. ’Gå ikke over for rødt,’ kunne det også have heddet. Ej, det er meget kedeligt.

Apropos ulykker og lem. Hvilke ul-ykker har du selv været ude for med lemmet?

Det bliver en lang dag, det her… Det er jo en sjov legemsdel, ikke, for den er ligesom et alter ego. Den har sit eget liv engang imellem. Den tænker. Den har sådan en blå hjelm på, som styrer dens tanker, og jeg ved snart ikke, hvad jeg skal sige om den, for det er virkelig et selvstændigt væsen nogle gange, som man skal tøjle. Og hvad den ikke har rodet sig ud i i tidernes løb. Jeg kan næsten ikke finde på en god en. Men man kan da sige, at hvis man vågner op… Øhm, liggende i ske med en… Ej, det ved jeg snart heller ikke, om jeg vil sige, for det er også i orden at vågne op med en vagabond med fuldskæg. Ikke? På en måde? Hvis han er sød, så er det fint.

Selvfølgelig. Hvad betyder ordet lem egentlig for dig?

Det betyder i virkeligheden en firkantet åbning i et gulv, dybest set. Når jeg hører det ord, så er det første, jeg tænker på, at det er en lem ned til nogle kolde øl nede i kælderen. Og ellers er et lem også en dejlig ting. Fordi det er sådan en rar ting, den kan så mange ting – dét kan så mange gode

“Jeg er ikke standup-per. Altså, det kunne jeg måske godt være, hvis jeg bestemte mig for det, men det har jeg ikke lyst til. Jeg vil hel-lere klæde mig ud.


ting. Og det kan bringe så meget glæde ind i ens liv, så man tror, det er løgn – og har i øvrigt også gjort det gennem tiden.

Er det bl.a. dine børn, du tænker på?

Også det. Men også seksuelle oplev-elser af forskellig karakter. Det er sgu vidund-erligt.

Tidligere på året i Det nye talkshow med Anders Lund Madsen, kaldte du dit lem for ”en herlig fætter”. Kan du sætte lidt flere ord på, hvad det egen-tlig er for en fætter?

Det er jo også en bidsk slagterhund. For den kan mange ting, den har mange sider af sig selv. Den kan både være venlig og blid, og så kan det også være en djævel.

Så ligesom du har så mange masker, så har den også.

Ja, den har faktisk sine egne små, blå masker.Hvorfor er det lige jer fem – Todd, Olga, Verner, Jørgen og Martin – der er med i showet?

Der er faktisk også en, der hedder Rune.

Så I er seks?

Vi er seks.Har I sex?

Ja, nogle har. Jeg tror faktisk, Verner og Olga har et lille forhold kørende.Men ikke alle sammen på én gang?

Nej. Og jeg er heller ikke sikker på det, fordi det sker i bandbussen, og jeg er ikke med i bandbussen, for jeg kan ikke tåle det.

Du kører selv?

Jeg kører selv ved siden af. Jeg kan sgu ikke holde Todd ud – undskyld, jeg siger det. Han er jo sjov i små mængder, men han bliver også anstrengende i længden, for han har så mange anekdoter.

Hvem kan du bedst lide?

Jeg har det bedst med Jørgen. Vi hyg-ger os rigtig godt.

Hvem er det, Jørgen er?Jørgen er musiklærer. Han går meget teoretisk til værks. Men man kan altid slå en god sludder for en sladder af med ham. Han er enormt sød. Ham kan jeg godt lide.

Han kunne godt køre med i bilen en enkelt gang, hvis det var?

Det ville jeg nok ikke. Det bliver måske

lige det kedeligste. Men der er også altid gang i Olga. Men der skal jeg altså passe på, for jeg er godt gift. Og hun er en frækkert, det skal man ikke sætte over styr.

Olga eller din kone?

Øh, jeg ved sgu ikke, om Olga er gift, egentlig. Hun er nok gift med forskellige, alt efter hvad ugedag det er. Hun har en fyr i hver havn, det tror jeg.

Hvad tror du, de andre synes om dig?

Jeg tror ikke, de ved, hvor afhængige de er af mig. Og det er også fint, at de er ligeglade med det, men de burde snart sætte pris på det, i virkeligheden. Det betyder ikke noget for mig. Det er fint nok. Jeg er ikke sådan en, der kræver noget igen og sådan noget. Men jeg er jo ligesom moderdyret, ikke? Fordi uden min krop var de der jo slet ikke. Men det må du ikke sige til dem, for jeg vil ikke have, at de har den bevid-sthed, for så bliver de ulige. Så beg-ynder de at fedte, og så vil jeg slet ikke med i tourbussen. Fy for helvede. Nej, det ville jeg ikke bryde mig om.

Din humor er ofte sådan lidt lum-mer. Det, tror jeg i hvert fald, der er sådan stor enighed om i den almene befolkning. Hvorfor er det så sjovt at være lummer?

Jamen, jeg ved det ikke rigtig. Jeg synes jo, det altid har været sjovt, syd for bæltestedet. Og nu er jeg blevet 48,

Vi kender vejen til dit drømmejobVi ved, at vores medlemmer har helt unikke kompetencer, og at du bliver drivkraften på fremtidens arbejdsmarked. Og så sikrer vi dig selvfølgelig økonomisk, hvis du bliver ledig.

Er du studerende, har du mulighed for at få medlemskabet gratis. Har du været medlem i ét år, når du dimitterer, slipper du for karensmåneden og tjener dermed 13.607 kr.

Send en sms med teksten MA til 1277 så ringer vi til dig. (Det koster normal takst).

Meld dig ind på ma-kasse.dk/blivmedlem

du har valgt en lang uddannelse. nu skal du ikke nøjes med en hvilken som helst a-kasse.ma-kasse.dk

Bliv gratis studiemedlem

og vind en iPad

“Jeg synes, at vi skal brede armene lidt ud og tillade, at folk er på forskellige måder på forskellige tidspunkter.

ikke? Og det er stadig sjovt. Jeg tror aldrig, det stopper.

Man bliver aldrig for gammel til det?

Jeg tror det ikke. Jeg tror, jeg vil sidde på alderdomshjemmet og plage livet af mine medbeboere ved at slå en skid i ny og næ, når der kommer mad og sådan noget. Jeg ved det ikke, men jeg kunne forestille mig det.

Har du altid syntes, det var sjovt?

Altid. Jeg har altid syntes, det var sjovt, og jeg ved ikke, hvad det er, men jeg har det faktisk ikke dårligt med det. Men jeg vil bare sige, at det her show handler også om meget andet. Det er også sjovt på mange andre områder. Men det er noget, mange fokuserer på, at det er sådan lidt: ’Han er meget med pik og sådan noget’, og bare titlen nu ikke skræmmer folk væk.

Synes du selv, showet er grænseover-skridende?

Nej, nej, det synes jeg slet ikke. Overho-vedet ikke. Altså, ikke på den måde, jeg tror, du tror.

Hvad tror du, jeg tror?

Jeg tror, du tænker på noget med blufærdighed.

Ja, også det.

Jeg synes, det er grænseoverskridende at stå der alene fra start til slut uden at have nogen medspillere. Jeg er meget kollektivt anlagt, så for mig at stå der og være den, der er den, helt alene, det,

synes jeg faktisk, er ret grænseoverskri-dende. Men det der med at stå nøgen og sådan noget, hvis det passer ind i den karakter, jeg spiller – fx en alf, der står der og får forstenerstøv, som i øvrigt er min egen idé, så det er jo ikke, fordi det er noget, der bliver tvunget ned over hovedet på mig – så synes jeg slet ikke, det er grænseoverskridende. Hvis det retfærdiggøres ved noget, så er det sjovt. Og så synes jeg, at det er enormt sjovt, at jeg tør, og at jeg ikke har det dårligt med det. Jeg er faktisk fuldstæn-dig ligeglad med det. Det rører mig ikke.

Det sjove ved det er, at da jeg kom ind fra den scene, hvor Nikolaj [Lie Kaas] bar mig ud [til Zulu Comedy Galla 2011] – det var ikke noget, vi havde aftalt, han skulle. Vi havde aftalt, at jeg bare skulle stå, indtil salen var tom. For jeg kunne jo ikke røre mig. Det var jo det, der var sjovt. Hvis jeg så pludselig gik, så skulle jeg have modstøv, men det kunne jeg jo ikke, for jeg var jo forstenet. I det øjeblik jeg kom ud, og han satte mig ned igen derude, så skyndte jeg mig at hive bukserne op, for så syntes jeg, det var enormt pinligt, fordi der var så mange omme bag scenen.

Vi kender vejen til dit drømmejobVi ved, at vores medlemmer har helt unikke kompetencer, og at du bliver drivkraften på fremtidens arbejdsmarked. Og så sikrer vi dig selvfølgelig økonomisk, hvis du bliver ledig.

Er du studerende, har du mulighed for at få medlemskabet gratis. Har du været medlem i ét år, når du dimitterer, slipper du for karensmåneden og tjener dermed 13.607 kr.

Send en sms med teksten MA til 1277 så ringer vi til dig. (Det koster normal takst).

Meld dig ind på ma-kasse.dk/blivmedlem

du har valgt en lang uddannelse. nu skal du ikke nøjes med en hvilken som helst a-kasse.ma-kasse.dk

Bliv gratis studiemedlem

og vind en iPad

“Jeg tror, jeg vil sidde på alderdomshjemmet og plage livet af mine med-beboere ved at slå en skid i ny og næ.

Det var sådan ret påfaldende, fordi så var jeg jo ude af karakter, og så syntes jeg, det var meget grænseoverskridende pludselig at stå der med bar pik. Det kunne jeg mærke, jeg ikke ville byde folk.

Og det var værre end alfen, der stod på landsdækkende tv?

Ja, og det er da lidt sjovt. Er det ikke mærkeligt?

Hvorfor tror du, det er sådan?

Jamen, det er jo, fordi jeg spiller en rolle, når jeg er alf og whatever, når jeg smider tøjet. Der er altid en grund til, at jeg gør det. Jeg gider ikke bare gøre det for at gøre det. Det kunne jeg aldrig finde på. Så er det heller ikke sjovt.

Er der til slut noget, du vil tilføje?

Ja. Det vil jeg gerne. Jeg vil gerne tilføje, at jeg glæder mig til at spille i Aarhus – men det gør jeg virkelig. Aarhus er min gode by. Altså, de har altid været der, rent humorteknisk har Aarhus altid været der for mig. Jeg ved ikke hvorfor, og det er derfor, jeg elsker Aarhus. Det bliver så fedt. Jeg glæder mig simpelthen så meget til i morgen. Det bliver dejligt.

Efter en halv times tid med Delfinen ventede der Martin Brygmann endnu et interview, som dog kunne klares over telefonen. Inden da nåede han også lige at takke Café Castenskiolds medarbej-dere for de ekstraordinære åbningstider og stille op til portrætfotografering ved åen. Og så var forsidefotoet på plads. !

AARHUSTOOK IT!TEKST Hana HasanbegovicINTROFOTO Montecruz Foto

WHO TOOK IT?

Det hele startede tilbage i 2000, hvor ideen var at udvikle et hiphop-arrangement, der ville sætte Aarhus på det musikalske landekort. Og hvad der startede som et sats for den hovedansvarlige, Henning Winther, resulterede i en af de mest promi-nente musikbegivenheder i og uden for Smilets By: Aarhus Took It. En festival, der på 2-3 dage byder på et væld af kunstnere, lokale såvel som internationale, og gennem de sidste 12 år har dette været springbræt for upcoming rappere og nye navne.

Men alt dette er nu slut og Aarhus Took It lukkede og slukkede én gang for alle efter dette års

festival på Voxhall. ”Det var bare på tide at stoppe mens legen var god”, fortæller Henning Winther – eller Kong Winther, som er aliaset han går under i det aarhusianske hiphopmiljø. ”Jeg har gang i andre soloprojekter, og desuden så har folk ikke brug for, at en næsten 40-årig står og dikterer, hvilke rappere de bør høre”. Derfor er Henning Winthers nye pro-jekt, der tager udgangspunkt i Gellerup, fokuseret på de unges input og virker dermed mere langsigtet. Aarhus Took It var nemlig Winthers egen lille slikbu-tik, hvor drengerøvsdrømmene kunne udleves, store stjerner kunne bookes og hiphopelskere kunne dele deres passion sammen. Alt fra danske sværvægtere som Malk De Koijn til internationale kæmpenavne som Ghostface Killah, Redman og Talib Kweli har gæstet arrangementet i løbet

INTERVIEW

af det sidste årti. Det er dog ikke umiddelbart disse eta-blerede navne, som gjordestørst indtryk på Henning Winther, men derimod bookinger af små, forholdsvis ukendte kunstnere, der viste sig at være scoops: ”I 2005 havde vi en fyr kaldet Devin The Dude til at spille. Transporten kostede os mere end selve optrædenen, og det var hans eneste gig i hele Europa. Men han viste sig at være en kæmpesuc-ces og folk fra alle mulige lande kom til Aarhus for at høre ham. Hvordan de fandt ud af, at han skulle spille ved jeg stadig ikke,” fortæller Kong Winther, da han bliver spurgt om nogle af hans mest mindeværdige øjeblikke.

Og denne ’mund-til-øre’ metode har også spillet en væsentlig rolle i forhold til festivalens kultstatus og udbre-delse. Aarhus er trods alt mærket af sin provinsby-status – på godt og ondt, og dette kan man mærke i forhold til økonomien og markedsføringen. Støt-tekroner har på den ene side gjort det muligt at flytte Took It fra Train, hvor det tidligere blev afholdt, til det nyligt renoverede Voxhall, hvor kapaciteten er væsentligt større. På den anden side er festivalen stadig en udpræget ’undergrundsevent’, for-stået på den måde, at kronen på Kong Winthers hoved udelukkende er meta-forisk og ikke specielt indbringende økonomisk. Aarhus Took It har dog stadig været den nok vigtigste hiphopbegivenhed i byen og nyheden om, at festivalen rappede på sidste vers har da også medført en del triste miner: ”Reaktion-erne på at vi lukkede ned har været som de skulle være. Folk har været sure, skuffede og kede af det,” siger Henning Winther, der genkender en vis anerken-delse i disse reaktioner. Og der er ingen tvivl om, at Aarhus med afslutningen af denne æra har mistet et betydeligt bidrag til den aarhu-sianske musikscene. Men ideen blev realiseret, satsningen viste sig at være det hele værd og den jyske provinsby beviste, at det ikke kun er hovedstad-sområdet, der kan tiltrække store navne. Nu er det på tide, at faklen bliver givet videre til nye visionære inden for hiphopverdenen, der kan byde på fornyelse. For muligheden for at præge kulturlivet er stor – det handler bare om at tage den.

FRI ADGANG 1 ÅR • 1 PERSON

150 KR

Koncertarrangør & rapper Henning Winther

FOTO Aarhus Took It

!

DYR FØRMENNESKERTEKST Magnus SchermanINTROFOTO Petras Galigas

DYR FØRMENNESKER


Dyr haler ind på mennesker i kampen om danskernes empati og velgørenhed-skroner. Dyrevelfærdsorganisationer kræver, at dyr behandles humant, men hvor menneskelige er dyr egentlig? Delf-inen dykker ned i dyrevelfærdsdebatten.

”Hunden er menneskets bedste ven,” lyder en god gammel kliché, og venska-berne mellem mennesker og dyr lader til at blive tættere. Dyrevelfærdsorganisa-tionen World Society for the Protection of Animals (WSPA) har på fire år fordoblet sit medlemstal i Danmark og Sverige, og sid-ste år havde organisationen over 52.000 medlemmer i de to lande tilsammen. For den 23-årige engelskstuderende ved AU Sara Risum Pedersen er dyrenes begræn-sede muligheder afgørende for hendes engagement i WSPA. ”Jeg må indrømme, at jeg nok føler lidt mere smerte og frustration for dyr end for mennesker. De menneskelige tragedier er tit naturkatastrofer og menneske-skabte krige, og det er selvfølgelig også forfærdeligt. Men dyr har jo ikke samme mulighed for at beskytte sig selv, som mennesker har,” siger hun. Sara Risum Pedersen bakkes op af di-rektøren for WSPA Danmark, Gitte Buch-have, der mener, at forskellen på, hvordan man behandler dyr og mennesker skal minimeres. ”Vi mener selvfølgelig, at dyr skal behandles humant. Dyr har biologisk bestemte instinkter og adfærd og kan føle smerte og stress, og det er menneskers ansvar at sørge for, at dyrs velfærd bliver respekteret og beskyttet,” siger hun.

Sender hunde til psykolog Netop den humane behandling af især kæledyr i Danmark er stigende. Hunde og katte er blevet en så integreret del af fami-

ARTIKEL lien, at de på nogle områder er kommet på niveau med mennesker. Ud af den tendens er der opstået et relativt nyt marked, hvor menneskelige velfærdsbehandlinger nu udbydes til dyr.

Der findes fx dyrehospitaler, dyrepsykolo-ger, dyreforsikringer, dyretøj, dyrehoteller samt dyreskoler, og for nylig har et sch-weizisk firma haft succes i Tyskland med at indføre højfrekvente lyde, som kun hunde kan høre, i sine hundemadsreklamer på tv. Der findes desuden hardcore dyreret-tighedsforkæmpere, de såkaldte abolition-ists, der vil befri dyrene fra menneskets slaveri. Denne bevægelse henter sin termi-nologi fra datidens abolitionists, som kæm-pede for et opgør mod menneskeslaveriet i USA for flere hundrede år siden.

På menneskers bekostning Nutidens store fokus på dyrs velfærd kommer ifølge menneskerettighedsorgani-sationen Amnesty International på nødli-dende menneskers bekostning. ”Jeg mener, det er tankevækkende, at dyreunger har en større appel til mange end mennesker, der bliver sat i hem-melige fængsler og tortureret og det, der er værre. Det er selvfølgelig vigtigt, at

dyrene har det godt, men jeg ville ønske, at flere kunne se værdien af at kæmpe for menneskers rettigheder, som trods alt må være det, der ligger de fleste mennesker på hjerte,” siger pressechef hos Amnesty International Ole Hoff-Lund, der også efter-lyser at få fokus væk fra de enkelte dyr og over på de miljøer og menneskeskæbner, der omgiver dyrene.

Mangler perspektiv”Man kan spørge sig selv, om man får hele historien af bare at se pinte dyr, og om man ikke lidt glemmer de større perspek-tiver. Fx sætter WWF (Verdensnaturfonden, red.) og Greenpeace en politisk dagsorden og inddrager alle aspekterne i den globale fødekæde og får rejst en problematik, som rækker meget længere, end at en bjørn i Rusland danser med en kæde om halsen. Personligt mener jeg, at man burde fokusere mere på sammenhængen mellem dyr, mennesker og miljø frem for at sygelig-gøre kampen for dyrs velfærd,” siger Ole Hoff-Lund. Hos WSPA er man ifølge Gitte Buchhave opmærksom på sammenhængen: ”Menneskers og dyrs velfærd og sund-hed hænger uløseligt sammen, og det er derfor vigtigt at sætte ind begge steder. Det er fx en integreret del af vores arbejde i Pakistan og Indien, hvor vi arbejder for at redde bjørne fra fangenskab, at vi tilbyder bjørneejerne alternativ beskæftigelse, når de overdrager deres bjørne til os. Den al-ternative beskæftigelse kan være en butik eller en cykeltaxa. På den måde undgår vi, at de anskaffer sig en ny bjørn, og vi kan tydeligt se, at mængden af fangede bjørne er faldende i de områder, vi arbej-der i,” siger hun.

Har dyr følelser? Der kan næppe være stor uenighed om det triste i en dansende bjørn, men kan en dansende bjørn være trist, hvis den har le-

FOTO Rafael Guimaraes

“Man burde fokusere mere på sammenhæn-gen mellem dyr, men-nesker og miljø frem for at sygeliggøre kampen for dyrs velfærd.Pressechef hos Amnesty International

Ole Hoff-Lund


vet i fangenskab hele sit liv og ikke kender til andet? Ja, for det handler om dyrs muligheder for at udfolde deres naturlige adfærd, lyder svaret fra Jes Harfeld, post-doc i bioetik ved AU’s Center for Bioetik og Nanoetik: ”Grise, som jeg har arbejdet meget med, har fx en enorm mental kapacitet, som giver dem mulighed for at bruge deres undersøgeadfærd til at undersøge jorden omkring dem. Den mentale kapacitet op-fordrer dem også til at gøre netop dét, men det får de meget sjældent mulighed for i konventionelt landbrug. Derfor begynder de at bide i andre grises haler. Det vil svare til, at man ikke stimulerede et spædbarn. Det så vi for mange år siden på nogle forfærdelige, rumænske børnehjem, hvor børnene sad alene i deres vugger uden social kontakt. De børn havde slet ikke brugt den del af deres mentale kapacitet, der udfoldes ved social kontakt, og det gjorde dem fuldstændig apatiske og dybt syge,” siger han. Jes Harfeld understreger desuden, at betegnelsen ”dyr” er for bred til at blive brugt i sammenligninger med men-nesker, der inden for faglitteraturen kaldes human animals. Ifølge Jes Harfeld skal man derimod tage udgangspunkt i hvert enkelt dyr, når man taler om følelser. Men ifølge hjerneforsker ved Hvidovre Hospital Thomas Zoëga Ramsøy er også følelser en for bred kategori til en sammenligning: ”Der findes emotioner og så følelser. Emotioner kan man måle på kroppen og på adfærd, fx spændinger i muskler, eller når man sveder i hænderne. Det kan måles på både mennesker og dyr. Men når vi snakker om følelser, bliver det sværere, for det handler om, hvorvidt man er bevidst om sine emotioner eller ej. Vi kan godt spørge et menneske, men det kan vi jo ikke med dyrene, så det er umuligt at sige noget præcist angående følelser,” slår han fast. Samme problem gør sig dog også gældende for menneskelige følelser, mener Jes Harfeld. ”Det er umuligt at måle, om et menneske

har følelser, men man kan godt se men-nesker reagere på adfærd og have trang til forskellige ting. Det samme gælder for dyr. Jeg køber ikke påstanden om, at reflek-sioner over emotioner kun tilhører men-nesker. Det afgørende er, om koen eller grisen har en negativ oplevelse af verden, fx fysisk smerte,” siger han. Og det er der gode, biologiske grunde til at tro, de er i stand til. På flere punkter ligner nogle dyrearters hjerner nemlig menneskers, understreger Thomas Zoëga Ramsøy: ”Dyr har ikke samme kapacitet som mennesker i pandelappen og tindelappen, som er de mest udviklede områder i men-neskehjernen. Men de områder, som viser aktivitet i menneskehjernen, når vi nyder noget, eksisterer også hos pattedyr. Vi kan ikke udelukke, at den hjerneaktivitet gør stort set det samme ved dyr som ved os, og derfor har de altså ud fra et anatomisk synspunkt de samme puslebrikker at rykke med som os,” siger han.

Genkendelsen er vigtigSara Risum Pedersen mener også, at dyr har følelser, men for hende betyder gen-kendelsen også meget for hendes empati for dyr. ”Det er nok lidt sådan, at man gerne vil passe på de dyr, som man kan se i sig selv. Fx kan hunde udtrykke sig næsten men-neskeligt med ansigtsudtryk,” siger Sara Risum Pedersen, der er vokset op på en vestjysk gård med økologisk landbrug. Og tidlig omgang med dyr kan fremme en persons lyst til at engagere sig i dyre-velfærd senere, mener professor i Social- og Personlighedpsykologi ved AU Henrik Hoegh Olesen. ”Man kan ikke sige specifikt, hvilken type person der føler stor empati for dyr, men folks tidligere forhold til både dyr og mennesker spiller en væsentlig rolle,” siger han og påpeger ligesom Sara Risum Ped-ersen, at genkendelse i høj grad hænger sammen med empati. ”De dyr, som vækker størst medfølelse, er ofte pattedyr, fordi de ligner os selv. Vi

kan med andre ord se os selv i dyret, og derfor føler vi en relation til dem. Hvis et dyr fx har et rundt hoved med fremadret-tede øjne ligesom os, vækker det nogle følelser i os, som vi ikke får af at kigge på eksempelvis et reptil,” siger Henrik Hoegh Olesen.

Survival of the cutestWSPA afviser, at netop pattedyr med de empatifremkaldende træk er dominer-ende i organisationens hvervekampagner, selv om man i dens to medlemsblade for 2011 eksempelvis ser 36 hunde og bjørne afbilledet, men kun én hval og én kroko-dille. Organisationen understreger, at den arbejder for alle dyr i nød. Sara Risum Pedersen indrømmer dog, at ikke alle dyr er lige vigtige for hende: ”Måske ikke så meget myg og insekter, fordi de bare er en pest. Når noget irriterer én, gør man noget ved det. Vi har også ret til at have det godt, men hvis man skal slå dem ihjel, skal det gøres med respekt,” siger hun. Så dyrets forhold til mennesket afgør altså, om det er værd at beskytte? ”Jeg har lyst til at sige nej, men det er det jo nok i sidste ende, selv om det ikke burde være det,” siger hun. Jes Harfeld er enig i, at vurderingen af, om et dyr er beskyttelsesværdigt eller ej, er skævvredet. ”Rotter er sindssygt kloge og ligner os på mange måder, men alligevel bliver de betegnet som skadedyr. Derfor har jeg det også svært med de der kampagner, som groft sagt siger: ’Red de nuttede dyr’. Der dør dagligt 20.000-25.000 grise før tid i det moderne, danske landbrug, og så er der nogen, der bekymrer sig om dyresex. Det er helt utroligt,” siger han. For Sara Risum Pedersen har bl.a. dyrevelfærdsorganisationernes kampagner betydet, at hun i dag ville vælge dyr frem for mennesker: ”Hvis jeg kun måtte støtte én sag, ville det blive dyrenes – uden tvivl. Det, synes jeg, er mest retfærdigt, fordi dyrene oftest bliver glemt.”

Vi glæder os til at se dig indenfor.

Altid minimum 40 lækre tapas samt et spændende spansk (naturligvis) vinkort.

Læs meget info på www.cAnblau.dk

Klosterport 2 • 8000 Århus C • Telefon: 86888819 • www.cAnblau.dk

!

ARKITEKTURFOTOSERIE

FOTO Håkan Dahlström

FOTO Gherkin Aurélien

FOTO Bert Kaufmann

FOTO Søren Rømer

FOTO Søren Rømer

FOTO Søren Rømer


JAGTER DET DANSKE GENNEMBRUDTEKST Louise Bager, StudenterhusetFOTO Presse

INTERVIEW MED WHOMADEWHO


JAGTER DET DANSKE GENNEMBRUDTEKST Louise Bager, StudenterhusetFOTO Presse

INTERVIEW MED WHOMADEWHO


WhoMadeWho har for længst indta-get flere dele af verden med deres alternative discorock, men med deres kommende album vil bandet have fat i det danske publikum. I novem-ber giver de en forsmag på den nye musik på Studenterhuset i Aarhus.

Tre kvarter efter det aftalte tid-spunkt dukker Jeppe Kjellberg op på caféen på Vesterbro i Køben-

havn. Lidt forvirret, meget undskyl-dende og lettere vindblæst. Aftaler kan være svære at holde styr på, når man er en travl herre, men større stjerne er Jeppe Kjellberg alligevel ikke, end at han kan hoppe på cyklen og møde op med få minutters varsel. Der skal da heller ikke mere end en enkelt slurk

INTERVIEW kaffe til, før han entusiastisk er klar til at svare på spørgsmål om WhoMadeWho’s nye album, som rammer de danske forhandlere til foråret.

Hvad kan man forvente af det nye album, og hvordan skiller det sig ud fra minialbummet ”Knee Deep”, der udkom i foråret?

Vi lavede et ”bowlinghals-dogme”. Det vil sige, at sangene skulle kunne sætte en fest i gang i en bowlinghal – så ligetil og velkomponeret skulle det være. Det holdt selvfølgelig ikke helt, fordi san-gene får deres eget liv og udvikler sig, men det må heller ikke blive for tænkt, for det kan man høre med det samme i et nummer. Sangene på albummet, der kommer til foråret er mere sangbare, radiovenlige og skarptskårede end dem på Knee Deep. Begge album er kommet ud af en stor bruttopulje af materiale, som var for forskelligt til ét album, og derfor valgte vi at udgive ”Knee Deep”, som er det mere eksperimenterende,

ekspressive materiale, hvor numrene er mere langstrakte og episke – og nu kommer vi så med det mere folkelige og kommercielle.

I har haft kæmpe succes i udlan-det, men har ikke fået et tilsvarende gennembrud i Danmark – er det det, I går efter i forbindelse med det nye album?

Vi har været så privilegerede, at vi fra første dag har haft en base i München ved vores pladeselskab Gomma. De har haft kontakten til alle de fede klubber over hele Europa, og derfor har Dan-mark aldrig rigtig været en prioritet. Men efter at have spillet rigtig meget i udlandet, synes vi efterhånden, at det kunne være ret hyggeligt at spille lidt herhjemme. Og det virker også, som om at der efter sommerens koncerter på Roskilde og Skanderborg Festi-val er en bredere form for lydhørhed overfor vores musik, end der har været tidligere. Det går stille og roligt fremad, og det er vi meget glade for.

Føler I, at anerkendelsen i Danmark har manglet?

Som sagt har det indtil nu ikke været en prioritet, men der er efterhånden kommet et ønske om helt basal rygklap-peri fra venner og familie. Den kæmpe succes, vi har haft i udlandet, kan godt komme til bare at virke som en ”god historie”. Det bliver virkeliggjort på en

WHOMADEWHO

• WhoMadeWho består af Jeppe Kjellberg, Tomas Bar-fod & Tomas Høffding

• Bandet blev dannet i 2003 og har siden udgivet en lang række albums – heriblandt ”Space for Rent” i 2005, ”The Plot” i 2009 og diverse remix

“Den kæmpe succes, vi har haft i udlandet, kan godt komme til bare at virke som en ‘god his-torie’

hel anden måde gennem koncerter og anmeldelser herhjemme. At kunne vise en artikel i Politiken, så de kan se, at det går godt, og de ikke tænker: ”Kæmpe udlandssucces, den er god med dig – vi ses nede på dagpengekon-toret på mandag”.

Spiller det også ind, at I efterhånden er blevet lidt ældre?

Det er klart, at det også betyder noget, at Tomas (Høffding, red.) er blevet far. Det er rart at kunne komme hjem efter en koncert og ikke nødvendigvis skulle bruge tre-fire dage på hoteller i udlan-det. Jeg ved ikke, om det er fordi vi er blevet ældre, men det er klart at situ-ationen har ændret sig med årene.

Du nævnte blandt andet Skanderborg og Roskilde Festival, som to af som-merens oplevelser – hvad har været det bedste?

Koncerten på Roskilde i år var det vildeste. Det var helt sindssygt mange mennesker – og at stå og høre alle de mennesker, der bare ville have en fest, det var næsten skræmmende. De larmede helt vildt, og lyden af dem blev mere og mere intens, jo tættere vi kom på koncertstart. Den eksplosion af lyd, der var, da vi gik på scenen, var helt klart sommerens højdepunkt, det var helt vildt fantastisk.

I har mødt og spillet sammen med mange store kunstnere i forbindelse med jeres mange koncerter i udlan-

det – hvad har været det fedeste?

Vi spillede en helt legendarisk koncert i Spanien. Vi startede med at spille, derefter gik LCD Soundsystem på, og til sidst sluttede Daft Punk af. Den tretrin-sraket var ret sjov. Helt fra starten af har LCD Soundsys-tem været en stor inspirationskilde for os. Deres punkede tilgang til danse-musik, faktisk generelt hele den under-grundsscene, der er i New Yorks for den type musik. Daft Punk har derimod været nogle ikoner, vi har ladet os in-spirere kraftigt af.

Jeg synes, det er super fedt, at de altid optræder med styrthjelme, og på den måde skaber de en koncert, hvor musikken er i højsædet, men samtidig også en visuel identitet, som man vir-kelig kan dykke ned i og nyde. Vi har jo også brugt kostumer, siden vi startede. Men lige for tiden arbejder vi faktisk

VINTERENS STORBYFERIER FRA AARHUS LUFTHAVNTa’ på en spændende og oplevelsesrig storbyferie...

-tæt på dig • www.aar.dk-nemt, hurtigt og bekvemt

Shopping, kultur, sport eller bare lidt forkælelse. Ligegyldig hvad, så er et citybreak fra Aarhus Lufthavn et dejligt afbræk i en travl hverdag.Vi fl yver dig til London, Helsinki, Oslo, Gøteborg eller Stockholm hele vinteren.

London StockholmHelsinki

ann. Delfinen 210x120 okt 11.indd 1 29/09/11 13.29

“Vi spillede en helt leg-endarisk koncert i Spanien. Vi startede med at spille, derefter gik LCD Soundsystem på, og til sidst sluttede Daft Punk af. Den tre-trinsraket var ret sjov.

mere imod at lade musikken tale og har ikke sindssygt meget lyst til at stå på scenen i spandexdragter eller være nøgne.

Er I så helt stoppet med at bruge kostumer til jeres koncerter?

Altså i sommer i forbindelse med vores koncert på Roskilde donerede vi hoved-parten af vores kostumer til Danmarks Rockmuseum. Vi tænkte, at nu må vi prøve noget nyt, men dermed ikke sagt, at der ikke kan snige sig et kostume ind på et tidspunkt. Jeg tror dog ikke, vi kommer i spandex, når vi spiller på Studenterhuset i Aarhus.

Hvad kan man forvente af jeres kon-cert?

Vores erfaring fra utallige klubop-trædener siden 2005 gør, at vi har opbygget et effektiv dansevenligt live-set. Vi kan altid skabe en kæmpe fest. Musikken er meget energisk og går lige i dansebenene, og de nye numre tillæg-ger også en ny dimension, der skaber plads til lidt mere eftertænksomhed. Men først og fremmest laver vi en fest.

Det nye album, der endnu ikke har fået en titel, udkommer til foråret, og WhoMadeWho planlægger at turnere i Danmark derefter (i foråret og somme-ren 2012).WhoMadeWho spiller på Studenterhus Aarhus den 12. november. !


YIYUN LIGULDDRENG, SMARAGDPIGE(Forlaget Gyldendahl)

Er udkommet

HARUKI MURAKAMI1Q84(Forlaget Vintage)

Er udkommet

Yiyun Li har med sin novellesamling Gulddreng, smaragdpige begået en række fremragende fortællinger, der er fuldstændig blottet for næsten ethvert håb. Tilbage står kun håbet om en verden, som kan rumme karakterernes altomsiggribende ensomhed. Med denne, sin tredje udgivelse, skriver Yiyun Li sig ind på den litterære verdensscene som en af de absolut vigtig-ste kinesiske forfattere i vores tid. Fælles for fortællingerne i novellesamlingen, er at de udspiller sig i det postrevolutionære Kina. Med blikket stift rettet mod den moderne industrielle og økonomiske udvikling, og den ene fod stadig sikkert placeret i den maoistiske fortid, er det ikke det fremadstormende Kina man møder i denne novellesamling. Ej heller er det et tilbag-estående og fattigt Kina. I disse kraftfulde noveller møder man Kinas ensomme mennesker. De mennesker, der ikke har forhåbninger om en gloværdig fremtid, og som ikke har fundet sig selv – eller deres medmennesker – hverken i det kommu-nistiske, eller det kapitalistiske Kina. Det er i disse rammer de forskellige handlinger udfolder sig, og her hører man således historien om en skolelærers fortid i Folkets Befrielseshær, hendes forhold til en professor og dennes råd om aldrig at lade begæret vinde – ved at slukke begæret, undgås skuffelserne. Et råd, som har manifesteret sig i afvisninger af alle venskabelige og intime tilnærmelser fra de mennesker hun har kendt, og en evne til kun at føle ynk for hendes unge skoleelever, der endnu har hele livet for sig. Videre i novellen, der deler navn med bogen, fortsættes illustrationen af tilværelsens uvæsentlighed og man støder på fornuftsægteskabet indgået mellem to enlige, med den enes mor som den drivende kraft og tredje hjul. Det romantiske er ligeledes aflivet i novellen Fangenskab, hvor en vestligt-bosid-dende kvinde vender tilbage til Kina, for at leve sammen med hendes kommende barns surrogatmor under graviditeten. Det centrale tema i novellesamlingen er fortællingen om et traditionelt familiemønster i opløsning og om en rationaliseret tilgang til fremtidsdrømme fuldstændig blottet for håb og vestens symptomatiske selvrealisering. I fortællingerne er der ingen moralisering over det fortalte, og konsekvensen af kul-turrevolutionen i sammenblanding med den østlige filosofi får lov at stå ukommenteret. Novellesamlingen er på ingen måder underholdende, eller opløftende. Til gengæld er der tale om et stykke solidt melankolsk kunst.

Haruki Murakami’s nyeste roman har været længe ventet. Hans tidligere værker tæller succeser som Kafka på stranden og Trækopfuglens krønike, så der er meget at leve op til. 1Q84 er første bind i en planlagt trilogi, hvor andet bind udkommer allerede til efteråret og sidste bind kommer næste år. I bogen følger man to hovedpersoners sideløbende historier og de skiftes til at komme til orde i hver andet kapitel. Den første der bliver introduceret er Ao-mame, en ung kvinde der sidder i en taxa i kø på motorve-jen. Aomame har travlt, så taxachaufføren foreslår at hun for-lader motorvejen af en skjult trappe, så hun kan tage toget til hendes møde. På vej ud af taxaen nævner taxachaufføren at: ”Tingene er ikke altid, hvad de ser ud til at være.” Når man gør noget usædvanligt, som at forlade motorvejen af en skjult trappe, så kan verden godt komme til at se anderledes ud, ”Men lad dem ikke narre af det ydre. Der findes kun én virkelighed.” Dette virker som om det er sagt ligeså meget til læseren, som til Aomane. Ved første øjekast er hun en ung kvinde der er ved at komme for sent til et forretningsmøde, men det viser sig at hun er bestilt til at myrde en mand der mishandlede sin kone. Efter Aomane er kommet ned af trappen begynder hun at bemærke små ændringer i verden, hvilket ryster hende fordi ingen andre tilsyneladende har bidt mærke i dem. Den anden hovedperson er Tengo, en spirende forfatter der skriver godt, men ikke har fundet den rigtige historie. Han får muligheden via en ung pige, der har en fantastisk historie at fortælle, men uden interesse og talent for det tekniske. Hans trygge liv bliver vendt på hovedet og den unge pige ender med at have en voldsom påvirkning på ham. Hendes historie har forbindelse til en mystisk kult, der ligger afsides i Japans bjerge. Den startede som et uskyl-digt landbrugskollektiv, men har med tiden lukket sig af fra omverdenen. Den unge pige er tydeligt mærket efter hendes oplevelser hos kulten, men det er ikke nemt at finde hoved og hale i hvad der virkelig er sket. Murakami er i topform og romanen er ikke nem at slippe, når man først er i gang. Man er ikke altid sikker på hvad der egentlig foregår, men sidder tilbage med en dyb uro. Bogen trækker tydelige tråde til George Orwell’s 1984, både i titlen og i handlingen. Den kan varmt anbefales som efterårslæsn-ing i lænestolen, mens regnen rusker udenfor.

ANMELDELSER|BØGER

Anmeldt afSimon Nørgaard Iversen

Anmeldt afChristina Svendsen

! !! !! !! !! !! !

KARL OVE KNAUSGÅRDMIN KAMP IV(Forlaget Lindhardt & Ringhof)

Er udkommet

FEIST METALS(UNIVERSAL MUSIC)

Er udkommet

VARIOUS ARTISTSDRIVE SOUNDTRACK(LAKESHORE RECORDS)

Er udkommet

Min Kamp 4 er fjerde bind ud af 6 i Karl Ove Knausgårds stort anlagte selvbiografiske værk. I de tre tidligere bøger har emnerne været henholdsvis forholdet til faren, livet som småbørnsfar og opvæksten i Norge. Fjerde bog handler om overgangen fra barn til voksen og den unge Knausgårds første spæde skridt ud i arbejdslivet efter gymnasiet. Han vælger at tage arbejde som lærer på en skole langt oppe i Nordnorge i et forsøg på at blive sin egen herre. Hjemme er storebroren flyttet til Bergen, moren og faren er blevet skilt og faren har fundet sammen med en ny kvinde. Han fars alkoholmisbrug er langsomt ved at eskalere ud af kontrol og man følger den unge Karl Oves forsøg på at frigøre sig fra farens kontrol, samtidig med at faren i alkoholens tåger angrer den hårde opvækst han har givet Karl Ove og broren Yngve. I tilbageblik fortæller Knausgård historien om teenageårene og hormonernes indtræden. Som mange andre unge mænd drejer de fleste af hans tanker sig om det spændende modsatte køn. Han vil meget gerne med i klubben over de heldige der har mistet mødommen. Da det er noget der giver status i drengeflokken lyver han sig til et par erobringer, men virkeligheden er desværre en hel anden. Karl Ove har haft nogle muligheder men de er alle øde-lagt af en kanon der går lidt for hurtigt af. Det er umådeligt sjovt at følge Karl Oves bestræbelser på at miste mødom-men, for ligesom i de tidligere bøger, er han hudløst ærlig. Denne ærlighed går ud over hans bekendskabskreds, men i høj grad også ud over ham selv. Der er intet der bliver gemt og intet der bliver glorificeret. Dette gælder også hans ulovlige fascination af en af hans elever, der ligesom ham selv står på tærsklen mellem voksen og barn.Selvom han ikke fremstiller sig selv yderst sympatisk, føler man alligevel med ham. Til slut håber man inderligt på at hans mission om endelig at få et vellykket knald lykkedes. Samtidig med at hormonerne raser, følger man også for-søget på frigørelsen af faren. På trods af Karl Oves krum-spring hænger faren som en konstant skygge over hans liv. Igennem de fire bøger er faren den røde tråd, der binder det hele sammen. Han er også en stor del af grunden til hvorfor det bliver så forbandet interessant læsning. Knaus-gård er en eminent fortæller, og siderne vender nærmest sig selv. Jeg glæder mig allerede til næste bind.

På dette fjerde album fra Feist bliver vi igen inviteret ind i et canadisk univers af en sart, lokkende vokal og smægtende melodier. Pladen er bygget op af musikalske metaller. Hver sang med sin helt egen egenskab og disse spænder over kraftfulde, fyldige numre til lette, luftige ballader. Feist mestrer sit håndværk og har skabt en ful-dendt plade med sin umiskendelige stemme og dirrende intensitet. Det viste sig at være muligt at leve op til de foregående, succesfulde albums. Som albummets navn indikerer er det et stærkt album og den talentfulde sangskriverske er ikke til at skyde igennem på andre punkter end at det ikke bliver årets mest nyskabende album. Den forsætter i samme retning fra hvor hun forlod os sidst, men det virker til gengæld til at være den helt rigtige.

Filmen Drive fik flotte anmeldelser, hvor mange af dem bed mærke i den underspillede 80’er-tone der er i fil-men. Nu er soundtracket kommet og den slags er ofte jævnt kedelige. Musikken er jo lavet for at understøtte billeder, så det fungerer sjældent som andet en bag-grundsmusik når det kommer hjem i anlægget. Drive består af 19 numre, hvoraf de første 5 er sange af for-skellige kunstnere og de sidste 14 er instrumentalnumre. De fem første er ligeså 80’er-cool som filmen og man burde købe cd’en udelukkende på basis af dem. Men også blandt instrumentalnumrene gemmer der sig nogle perler. Der er en helt specielt smuk atmosfære gemt i det musiske landskab, der er perfekt til en køretur ud i natten.

ANMELDELSER|MUSIK


Anmeldt afMia Lybkær Kronborg Nielsen


!

! !! !

! ! ! !

! !! !! !! !

!

>_gå nye veje. Sæt dine spor.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

annonce_210x120_ver4.indd 1 01/02/10 13:08:17

KULTURKALENDER

2 november | KlimaCafé i Grønt AU kl. 16.30-18.00Studenterhus AarhusBo Rohde Jensen, civilingeniør i Vestas, vil fortælle om vindmøller og anden grøn teknologi – både hvad der findes nu, og hvor udviklingen går hen. Der vil være rig mulighed for at komme med spørgsmål og kommentarer. Gratis adgang. Alle er velkomne.

Se mere på facebook.com/grontau

8.–11. november | MedicinerrevyenMedicinerrevyen

Premiere tirsdag den 8. november kl. 19:30. Forestillinger i øvrigt onsdag deb 9. november kl. 19:30, torsdag den 10. november kl. 19:30 samt fredag den 11. november kl. 16:30 og 19:30.

Se mere på medicinerrevyen.dk

www.studenterhusaarhus.dk

8candportalen.dk- cv’ets og ansøgningens abc

klimacafé - med grønt auøj-dag - øl entusiasternes j-dag!

j-dag - for de danske juleøl!

candportalen.dk- fra speciale til arbejdsmarked

ats - live- mød satirikerne fra politikens bagsideforedraget arrangeres i samarbejde med fof

jobcrawl - ta’ med på virksomhedsbesøg!

hermand bang sommodernitetens forfatterstudenterkredsen foredrag.

fuld på s.u. - vinsmagning!peter bastianforedraget arrangeres i samarbejde med fof

teologi mellem tro og magtstudenterkredsen foredrag.

candportalen.dk- hvor god er du til at sælge dig selv?

åben mikrofonstand-up, musik, poetry slam og meget mere!

studenterhus aarhusnovemberlive

events

Hovedsponsorer:

Aarhus Kommune

Øvrige sponsorer:

8jonathan johansson (se)newbess nightkreuzberg + mechanical waves

marybell katastrophywhomadewho+tremolo beer gutdissing og lasnewbess night - klub koolnext-generation-djs laver din torsdag til en fest

green lives +purpur jaipurmessy shelters+ support: the boy the man the pale

f.u.k.t + plök + dj rune

01LØR01

LØR

01LØR

01LØR

01LØR01

LØR

01LØR

01LØR

01LØR

01LØR

01LØR01

LØR01

LØR01

LØR

01LØR

01LØR

01LØR

01LØR01

LØR

01LØR

01LØR

01LØR

8international nights - også for danskere!asian nightrave partykaraokethe sicklelas vegas nightsecondhand bazarsøndagssalsaspilaften - brætspilshygge!

01.1108.1115.1122.1129.1105.11

27.11

hver søndag

faste events

sponsor

sponsor

sponsor

sponsor

sponsor

LORUM IPSUMTEASER

Ius conihin terbemque nerum pris nicas re, nonvertum dior-teatis, quis in se ego noste inatio, us ius, virimis bonsum. Ulla consum dio etio, quem sum iptessum perbem se, no.

Eque re a viritimus iae vit remquem Romne eti, C. Moendu-ceps, Ti. Obusque consultor atus con inatude auctoremus rem sendum publinit ignonte maccio, patus, tam hemquone poenatiam que cone tervilis. Anteri, diume inulis ortus, Catre-natiam quit viderei iacciistia ponsus Ahaler hos Mae, novirior-tum orum in defecer esiliqu erterfe condam, se egerum actus capest? quam spioctorum teria dem que nicam ditatua Sp. Do, quem inteatur pre caeque co es es rei pro et nost grae co ut is mei porum iam ia Sp. Averevi delienduc fac iam tem aciditant.Immo mandemus iam ad confescrissa nostatremus con tatum teri prae ex me publiquidie optien non suli, ne

LÆS MERE I #169, SOM UDKOMMER 30. NOVEMBER.

PRESSEFOTO Lorum Ipsum

Aarhus Universitets-Sport

November måned er en sjov størrelse. Det er på mange måder en måned der bare skal overstås. Nogle er næsten lige vendt tilbage til skolen efter efterårsferie, nogle efter eksamen, mens andre bare kører i den faste rille. Også for AUS’ foreninger er november en måned der gerne må gå hurtigt. De fleste er enten godt i gang med deres sæson eller godt og grundigt færdige med den. Fælles for os alle er at vi venter på december. Ikke så meget fordi gader og stræder snart fyldes med julemænd og nissepiger men mere fordi det snart er højsæson for julefrokoster. AUS handler i høj grad om sport, men det handler lige så meget om det gode sociale studiemiljø, så hvis du synes at du er kørt sur i læsningen og trænger til et sportsligt, socialt afbræk er tiden perfekt til dette. Find din kommende idrætsforening på www.aus.dk

Skitur med Aarhus Universitets-Sport

Traditionen tro arrangerer Aarhus Universitets-Sport i 2012 en lang række skiture til forskellige destinationer i Europa. Årets fællestur går denne sæson til Chamrousse, Frankrig. Turen ligger i uge 5 med afgang fredag d. 27. januar og hjemkomst søndag d. 5. februar 2012.

Turens grundpris er 2999,- for transport (tur/retur), lejligheder (primært nogle rigtig gode 10 mands-lejligheder), liftkort, skatter/afgifter samt muligheden for rigtig mange gode oplevelser. Der tilbydes desuden forskellige muligheder for telemark, alpin, randonee, snesko og offpist med instruktør eller på egen hånd. Til eksempel koster 5 dages daglig offpistguide (taler engelsk) 900,- (3 timer daglig) og da har man sig en fed tur for 3899,-.

Chamrousse ligger 30 km fra Grenoble, og er en skjult perle for dem der søger en god social tur uden det vilde byliv men med et godt skiområde. Skisportsstedet Chamrousse, de røde snemarker, ligger i området Belledonne, hævet over Grenoble by.

Chamrousse er delt op i to byer, Chamrousse 1650 (Nook) og Chamrousse 1700-1750 (Roche Beranger). Byerne er forbundet ved skiområdet, som er bygget ind i skovområdet, og med et fantastisk panorama billede over Grenoble by. En ideel løsning, der hæver kombinationen af skiløb og afslapning til et højere niveau.

Chamrousse er ikke kun for skiløbere. Der er mange udendørs aktiviteter, såsom paragliding eller snesko vandring. Til dem med benzin i blodet er der også mulighed for en tur på sne scooter eller måske en køretur i en Nissan Micra på en frossen sø?

For virkelig at slappe af er der også et spa-wellness-center i byen med gratis adgang til udendørs swimmingpool som er en god afslutning på en dejlig skidag.

Chamrousse ligger i 1750 meters højde med en skøn udsigt ud over Grenoble. Glem alt om at rejse til de Norske fjelde, i Chamrousse får du bedre skiløb, mere sol og dejlige oplevelser til priser der tåler enhver sammenligning med de billigste små skisporsteder i norden.

Det alpine skiløb er i en klasse som hører Alperne til. Med de to Olympiske pister, giver det en udfordring til de øvede såvel som eksperter. Ønsker man en afstikker udenfor pisterne, er der muligheder for offpiste skiløb, de mange couloirs som området byder på, giver skiløbet et skridt nærmere det ekstreme – smut forbi den kendte Casserousse Couloir, som udfordrer dig med over 850 meters næsten lodret skiløb.

AUS har som noget nyt stiftet Aarhus Studenternes Alpinsportsforening. Alle studerende kan blive medlem for 45,-. For dette symbolske beløb får man forsikret alle sine skiture i denne sæson. Derudover bliver man medlem af Dansk Skiforbund, hvor man kan tage udannelser til skilærer og lignende.

Der er kun 50 pladser på AUS’ tur til Chamrousse, da vi synes hyggen kan gå tabt på de store ture, så man skal være hurtig med tilmeldingen hvis man vil sikre sig en plads på denne fantastiske tur.

Tilmelding på: http://gruppe.nortlander.dk/ausTilmeldingsfrist: 15. NovemberSpørgsmål kan rettes til AUS kontoret på [email protected]

Kreditering

I forrige nummer bragte AUS en række billeder fra Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag. Alle disse billeder var taget og venligst udlånt af Lea Laursen Pasgaard.


Documents

Delfinen #168