Click here to load reader

Deltagelse for alle

  • View
    219

  • Download
    3

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Et pædagogisk bidrag til inklusion af børn og unge med særlige behov

Text of Deltagelse for alle

  • Deltagelse for alle ogs i skolen

    Et pdagogisk bidrag til inklusion af brn og unge med srlige behov

    Skolesammenslutningen Ligevrd

  • Udgiver: Skolesammenslutningen Ligevrd

    Grafisk produktion: Huset Venture 86 28 35 55

  • en stor udfordring, som krver, at inklusionskoden knkkes. Men den gode nyhed er, at der allerede findes erfaringer og viden, der kan bruges.

    Vi inkluderer hver eneste dagSkolesammenslutningen Ligevrd er en landsdkkende sammenslutning af 50 skoler, der hver eneste dag formr at inkludere ca. 3.500 brn og unge med srlige behov. Vi har gennem tiden udviklet en srlig pdagogisk viden og erfaring, der gr det muligt at opn mlet om inklusion. En viden og erfaring, der kan bidrage til at lse inklusionsudfordringerne i skolen.

    Inklusion i skolerneAlle taler om det vi gr det

    Inklusion er p alles lber. Og det er ikke uden grund. Bde ud fra et menneskeligt og et konomisk synspunkt er det vigtigt, at s mange som muligt kan deltage i samfundet. Vejen til dette er en get rummelighed i skolerne, p uddannelsesstederne og p arbejdspladserne, hvor man skal blive bedre til at rumme mennesker med srlige behov.

    Ambitise politiske mlFra politisk side har man derfor ogs sat sig ambitise ml. For eksempel skal 97 procent af alle elever i folkeskolen inkluderes i den almindelige undervisning, og 95 procent af en ungdomsrgang skal gennemfre en ungdomsuddannelse. Det er

    Skolesammenslutningen Ligevrd er en sammenslutning af efterskoler, hjskoler, frie fagskoler, produktionsskoler og regionale og kommunale specialskoler under Foreningsfllesskabet Ligevrd.Skolesammenslutningen Ligevrd arbejder for at fremme tilbuddene om uddannelse til brn, unge og voksne med srlige behov og for at koordinere uddannelse med beskftigelses-, bolig og fritidstilbud gennem samarbejde med de organisationer, der er medlemmer af Foreningsfllesskabet Ligevrd.

  • Skolerne i Skolesammenslutningen Ligevrd (SLskolerne) har en srlig viden og erfaring med at inkludere elever med srlige behov. Det skyldes, at SLskolerne p den ene side er lovmssigt forpligtet til at give en undervisning, hvor eleverne skal lre det samme som alle andre brn og unge, der gr i skole. P den anden side er SLskolernes mlgruppe elever med srlige behov, hvor der er brug for special undervisning.Denne dobbelthed har betydet, at SLskolerne gennem mere end 30 r har udviklet en srlig pdagogik. Man har udviklet en rkke pdagogiske

    metoder, teknikker og samvrsformer, der bygger p et solidt fundament af mangerige erfaringer og p skole, social og specialpdagogisk forskning og viden. Resultatet er en pdagogisk praksis, der formr at inkludere brn og unge med srlige behov i skolens undervisning og samvr. I Skolesammenslutningen Ligevrd ved vi, at denne srlige viden og erfaring kan gre en forskel. Vi ser det hver eneste dag. Og vi ved, at det er en viden og erfaring, som kan blive et vrdifuldt bidrag til at skabe et mere inkluderende skole og uddannelsessystem.

    En inkluderende pdagogikKrver den rette viden og erfaring

  • Skolesammenslutningen Ligevrd har deltaget i et trerigt forsknings og udviklingsprojekt i samarbejde med 13 frie kostskoler og skoleforskere fra Videncenter for Almen Pdagogik og Formidling ved Professionshjskolen University College Syddanmark. Projektet har undersgt, beskrevet, vurderet og videreudviklet skolernes srlige pdagogiske praksis. Det er sket gennem empiriske undersgelser af skolernes viden og erfaringer med undervisning og samvr, som efterflgende er koblet til almene pdagogiskdidaktiske teorier. P den

    I disse r ser det ud som om diagnoser, srlige teknologier og metoder er blevet det primre i sprgsmlet om specialundervisning. Men skolens specialundervisning er alts en pdagogisk praksis, og derfor er den frst og fremmest et sprgsml om at bidrage til elevernes almene dannelse.Uden dette pdagogiske perspektiv bliver enhver tanke om inklusion i skolen uansvarlig.Det er denne betydningsfulde sammenhng, der bliver tydelig for os som skoleforskere, nr vi arbejder med SL-skolernes undervisning og samvr.Her forsger man grundlggende at fastholde et pdagogisk perspektiv p undervisning og samvr i skolen. Eleverne er ikke blot elever de er ogs mennesker.

    baggrund har projektet bde opsamlet SLskolernes eksisterende erfaringer/viden og samtidig udviklet ny viden i et samarbejde med skolernes pdagogiske praktikere og med skole og uddannelsesteoretikere. Resultaterne af dette forsknings og udviklingsprojekt er offentliggjort i bogen Specialundervisning p hovedet almene pdagogiske synspunkter (udgivet af Forlaget Klim). Projektet fastslr, at de frie kostskoler har udviklet en srlig pdagogisk viden og erfaring, der gr det muligt at inkludere og motivere elever med srlige behov i skolen.

    Forskning og udvikling af viden

    Leo Komischke-Konnerup,videncenterleder, Udvikling og Forskning,

    Professionshjskolen UC Syddanmark

  • Erfaringerne fra skolerne i Skolesammenslutningen Ligevrd viser, at effektiv inklusion krver et fokusskifte fra elevernes srlige behov eller vanskeligheder til fokus p elevens srlige forudstninger for lring. Traditionel specialundervisning udspringer ofte af en psykologiserende forstelse af eleven. En forstelse, der fikserer eleven i en diagnose eller srligt handicap, som der derefter bygges en psykologisk/medicinsk viden op omkring og hvor fokus bliver p, hvordan denne srlige fejl kan modsvares af srlige metoder i

    Fra srlige behov tilsrlige lringsforudstninger

    undervisningen. Det er en forstelse, der holder eleven fast i eksklusionen bde i undervisningen og i elevens selvforstelse.Retter man derimod blikket mod elevens srlige lringsforudstninger, bliver indsatsen anderledes fremadrettet og udviklende. Det bliver en fokus p elevens srlige muligheder frem for begrnsninger. Og det er samtidig en insisteren p, at alle elever, uanset deres forskellige forudstninger, kan lre gennem skolens undervisning og samvr og dermed danne og uddanne sig som alle andre.

    Da Jane startede p vores skole, var hendes selvtillid i bund. Hun kom direkte fra en specialklasse med mrkaten generelle indlringsvanskelig-heder hftet p sig sammen med forskellige kognitive vanskeligheder og mere personrelaterede problemer . Hun troede derfor ikke rigtigt p, at hun kunne lre noget eller blive til noget. Men vi tog udgangspunkt i Janes inte-resse for at arbejde med grnne omrder og gartneri, hvor hun sammen med andre elever deltager i forskellige projekter, som for eksempel at udvikle en japansk have. Det er et arbejde, der ud over biologisk viden ogs krver reg-ning, planlgning og lsning. S det faglige indhold sttes ind i en konkret sammenhng, hvor der bde er en mening og et ml med undervisningen.Det har betydet en helt ny Jane, der hele tiden rykker sig bde fagligt og so-cialt. Og med de mange sm succeser i den praktiske undervisning har hun ogs fet selvtilliden og livsmodet tilbage. Eller som Jane selv siger: Inden jeg kom her, troede jeg aldrig, at jeg skulle f en uddannelse. Efter et halvt r p efterskolen tror jeg godt p det nu.

    Charlotte Jespersen,viceforstander, Klintebjerg Efterskole

  • Hvis brn og unge med srlige lringsforudstninger skal inkluderes i skolens undervisning og samvr, er det afgrende, at eleverne lrer, at de kan lre. Det kan lyde indlysende, men mange elever med srlige lringsforudstninger har lrt, at de ikke kan lre og derfor ikke for alvor hrer til hverken i skolens undervisning eller i skolens sociale fllesskaber. De fler sig dumme og udenfor, hvilket forhindrer ny lring og holder dem fast i eksklusionen.Hvis man ikke frst retter op p denne pdagogiske skade, vil selv den bedste traditionelle specialundervisning vre nyttesls, og inklusionen vil fejle.

    P skolen har vi en kiosk. Det er eleverne, som driver kiosken sammen med matematiklreren. Der skal laves regnskab hver gang, der har vret bent. Kiosken er den praktiske del af matematikundervisningen. Eleverne hjlper hinanden, og de stter en re i, at regnskabet passer. Her oplever vi, at eleverne arbejder hrdt, til det hele gr op. Pludseligt giver matematikken mening, og vores elever oplever, at de rent faktisk kan lre matematik.Mange elever, som starter p skolen, har drlige erfaringer med mere tradi-tionelle undervisningsmetoder. Eleverne har lrt, at de ikke kan lre, og nu skal vi lre dem, at de kan. Dette sker ved, at vi vlger anderledes under-visningsformer.Overbevisningen om ikke at kunne eller ikke at vre god nok er dybt for-ankret. Vi skal vende fokus, s eleverne oplever at de kan, og at de er lige s meget vrd som alle mulige andre mennesker. Det krver, at vi fokuserer p det, som er srligt hos den enkelte, og fokuserer p den personlighed, som vi str over for.

    Skolerne i Skolesammenslutningen Ligevrd har udviklet srlige pdagogiske undervisnings og samvrsformer, der gr det muligt for eleven at omlre, s hun igen kan deltage lrende i undervisningen og fllesskabet.Det sker gennem konkret og praktisk deltagelse i aktiviteter, hvor eleven bde lrer om et fagligt indhold, men samtidig ogs lrer om sin egen evne til at lre. Erfaringerne viser, at sdanne lrende og produktive fllesskaber er forudstningen for at kunne inkludere elever med srlige lringsforudstninger.

    Lrende og produktiv deltagelseOm kunsten at omlre

    Ole Diemer,lrer, Efterskolen stergrd

  • Skolesammenslutningen Ligevrd holder fast i, at alle har mulighed for at lre, og at alle kan og skal vre en del af fllesskabet bde i skolen og i samfundet generelt.Men for mange brn og unge med srlige lringsforudstninger er det ikke en selvflge at kunne deltage i det fllesskab. De bliver tidligt sat ud p et sidespor i skolen, ofte med en diagnose hftet p sig, der holder dem fast i eksklusionen. Samtidig bliver den snvre forstelse af undervisning og fag, ml og metoder, som gennem mange r er blevet dikteret skolerne, en barriere for elevens vilje og evne

Search related