Demokrati Kanon

7/22/2019 Demokrati Kanon

1/101

Udvalget til udarbejdelse af en demokratikanon

Demokrati kanon


2/101


3/101

Demokratikanon

Udvalget til udarbejdelse af en demokratikanon

Udgivet af: Udvalget til udarbejdelse af en demokratikanon og Undervisningsministeriet, 2008


4/101


5/101

I Danmark har vi gennem generationer betragtet friheden som en selvflge. Folkestyret som

noget selvklart. Og respekten for liv, frihed og ejendom som selvindlysende.

Men vi oplever i disse r, at der fra forskellig side bliver sat sprgsmlstegn ved disse vrdier, bde

her i Danmark og i andre lande. Vi m indse, at opslutningen om folkestyret og respekten for

de grundlggende frihedsrettigheder ikke er en selvflge. Friheden skal vindes, udvikles og for-

svares i hver ny generation.

Regeringen nsker derfor at styrke kendskabet til de principper om frihed og folkestyre, som

det danske samfund bygger p.

Det var baggrunden for nedsttelsen af det udvalg, der har udarbejdet denne demokratikanon.

Sigtet med en kanon er at pege p danske og internationale historiske begivenheder, filosofiske

strmninger og politiske tekster, som srligt har pvirket udviklingen af frihedsrettighederne

og folkestyret i Danmark.

Jeg vil gerne takke udvalgets medlemmer for at have givet deres bud p, hvad vi br have kend-

skab til af begivenheder, tnkere og tekster, hvis vi vil forst, hvad der har formet udviklingen

af det danske folkestyre.

En kanon er ikke en frdig facitliste. Den er et kvalificeret oplg til debat. Jeg hber, at demo-

kratikanonen vil blive brugt ivrigt og aktivt i undervisningen, i foreningslivet, i folkeoplysningen

og overalt i samfundet til at styrke opmrksomheden, bevidstheden og diskussionen om de

grundlggende principper i folkestyret.

Anders Fogh Rasmussen

Statsminister

5

Forord


6/101

Indhold

Forord ved Anders Fogh Rasmussen 5

Demokrati og demokratikanon 8

35 kanonpunkter fra demokratiets rdder til det globale demokrati

1 Demokratiets rdder 14

2 Lighedstanken 16

3 Magna Carta og Bill of Rights 18

4 Jyske Lov og Erik Klippings hndfstning 20

5 Reformationen 22

6 Den westfalske fred 24

7 Baruch Spinoza 26

8 John Locke 28

9 Oplysningstiden 30

10 Charles de Montesquieu 32

11 Jean-Jacques Rousseau 34

12 Den amerikanske forfatning 36

13 Statsborgerskab og medborgerskab 38

14 Trykkefrihed og samfundsdebat 40

15 Den franske revolution 4216 N.F.S. Grundtvig 44

17 Rdgivende stnderforsamlinger 46

18 Alexis de Tocqueville 48

19 John Stuart Mill 50


7/101

20 Grundloven 52

21 Den nationalliberale bevgelse 54

22 Bonde- og hjskolebevgelsen 56

23 Arbejderbevgelsen 58

24 Den kulturradikale bevgelse 60

25 Kvindebevgelsen 62

26 Systemskiftet 64

27 Kanslergadeforliget 66

28 Demokrati mod totalitarisme i mellemkrigstiden 68

29 Demokrati under anden verdenskrig 70

30 Hal Koch og Alf Ross 72

31 Europardet og Den Europiske Menneskerettighedskonvention 74

32 Folkeafstemningen om EF 76

33 Salman Rushdie-sagen 78

34 Murens fald 80

35 Europatraktaterne 82

Prsentation og formidling af kanonen 84

Demokratiets aktuelle vilkr fire udfordringer 87

Kanonoversigt 96

Kommissorium 97

Liste over illustrationer 98


8/101

Den 31. maj 2007 nedsatte regeringen et udvalgtil udarbejdelse af en demokratikanon med det mlat styrke kendskabet til de principper om frihed

og folkestyre, som det danske samfund bygger p.Ved nedsttelsen blev der udpeget en formand ogotte udvalgsmedlemmer.

OpgavenIflge kommissoriet skal udvalget udpege de cen-trale begivenheder, filosofiske strmninger ogpolitiske tekster, som har bidraget til debatten omog pvirket udviklingen af frihedsrettighederne ogfolkestyret i Danmark. I denne samling br ind-

drages svel udenlandske som danske og svelhistoriske som mere nutidige bidrag. Det hedderi kommissoriet videre, at kanonen skal best af debegivenheder, tnkere og tekster, som i srlig gradhar prget synet p det enkelte menneskes fri-hedsrettigheder, samfundets sammenhngskraftog udviklingen af det danske demokrati.

Omdrejningspunktet er alts iflge kommis-soriet det danskedemokrati, og udvalgets opgave

har derfor isr bestet i at udvlge og begrundeet passende antal kanonpunkter, der kan dannegrundlag for en meningsfuld og velinformeretdebat om det nuvrende danske demokrati samtdets historiske og filosofiske forudstninger.

Udvalget fik desuden til opgave at komme medforslag til, hvordan demokratikanonen kan prsen-teres og formidles i tekst, film, internet mv., her-under til brug for undervisningen i folkeskolen,ungdomsuddannelserne mv. Kommissoriets fulde

tekst er optrykt bagerst i kanon.

Den dobbelte betydning af ordetdemokratiSelve ordet demokrati kommer af det oldgrskedemokratia. Demosbetyder folk, ogkratosbety-der styre eller magt. Ordet demokrati betyderalts folkestyre eller folkemagt. I et demokratiligger magten med andre ord ideelt set hos folket

som helhed og ikke hos en enkelt person som i etenevldigt monarkieller hos en begrnset gruppesom i et aristokratieller oligarki(fmandsvlde).

Det ligger i kommissoriets ordlyd, at ordetdemokrati i denne sammenhng har to hoved-betydninger, nemlig for det frste som betegnelsefor en politiskideologi, hvor begrebet i nutidig for-stelse forbindes med begreber som frihed, lighedog tolerance tre idealer, der er nrmere udspe-cificeret i menneskerettighederne og for detandet som betegnelse for en styreform, hvor stats-magten tilkommer helefolket baseret p ideen omden suverne folkevilje og myndige borgeres aktive

medvirken i den politiske proces.Demokratiske idealer og demokratisk styre-

form hrer ulseligt sammen. Dette fastsls iumisforstelige vendinger i pramblen til Den Eu-ropiske Menneskerettighedskonvention 1950,der er tiltrdt af alle Europardets medlemslande.Det hedder sledes heri, at medlemmerne be-krfter deres dybe tro p disse grundlggendefrihedsrettigheder, som er grundlaget for retfr-

dighed og fred i verden og bedst hndhves pden ene side af et virkelig demokratisk regerings-system og p den anden side af en flles forst-else og en flles respekt for de menneskerettig-heder, hvortil de bekender sig.

Demokrati som ideologiDemokrati i betydningen ideologi er ikke srskiltdansk, men resultat af den vestlige civilisationslangvarige moderniseringsproces. Begrebet kan i

princippet spores helt tilbage til det athenskebystatsdemokrati; men frst i lbet af den euro-piske oplysningstid i 1700-tallet udviklede detsig til en sammenhngende ideologi med realpo-litiske flgevirkninger. P begivenhedsniveau ervigtige mileple i denne proces:

The Glorious Revolution i England (1688-1689)

Demokrati og demokratikanon

8


9/101

Den amerikanske uafhngighedskrig (1776-1783)

Den franske revolution (1789-1799) De europiske demokratiske revolutioner

(1830 og 1848)

Disse begivenheder affdte hver isr program-sttende tekster, der fortsat fremstr som vigtigelygteple i den vestlige civilisations politisk-ideo-logiske historie, nemlig:

Den engelske Bill of Rights(1689) Den amerikanske uafhngighedserklring

(1776)

Den franske stnderforsamlings erklringerom feudalsamfundets afskaffelse og om men-neskerettighederne (august 1789)

Demokratiske grundlove, herunder den danske(1849)

P det overordnede filosofiske plan formuleredesdet demokratiske tankegods successivt og med for-skellige indfaldsvinkler af politiske tnkere som:

Baruch Spinoza John Locke Charles de Montesquieu Jean-Jacques Rousseau

9

Demokrati i form af dialog og udveksling af synspunkter i en beslutningsproces.


10/101

Alexis de Tocqueville John Stuart Mill

Det er vrd at bemrke, at ordet demokrati heltfrem til 1800-tallets begyndelse i almindelighedhavde en overvejende negativ klang, nrmest iretning af pbelvlde. Den nuvrende ubetin-get positive betydning som signalord for idealersom frihed, lighed og tolerance fik ordet frst foralvor i forbindelse med de store borgerlige revo-lutioner i 1800-tallets frste halvdel.

Demokrati som styreform

Ovenstende markeringer af den vestlige civilisa-tions vej mod demokratiet som brende ideologier den brede baggrund for det, som er kommis-soriets andet hovedpunkt, nemlig udpegning afnogle vigtige mileple i den srlige danske udgaveaf demokrati som politisk system og styre- og sam-vrsform. For at kunne opfylde dette krav er detndvendigt at forsge en omtrentlig indkredsningaf, hvad der srligt karakteriserer den danske

udgave af demokratisk styre i forhold til andredemokratiformer.I den politiske teori skelnes der mellem tre ide-

alformer for demokratisk styre, nemlig 1) delta-gelsesdemokrati, hvor alle borgere ideelt set deltagerdirekte i alle beslutningsprocesser og lbendeudver medbestemmelsesret, 2) reprsentations-demokrati, hvor borgernes medbestemmelse erindirekte og vsentligst udves gennem valgtereprsentanter, der risikerer ikke at blive genvalgt,

hvis de handler i modstrid med vlgergrundlagetog 3) beskyttelsesdemokrati, hvor statsmagtens rolleer indskrnket til at virke som overordnet beskyt-ter af borgernes rettigheder i forhold til hinandenog til staten (natvgterstaten).

I lighed med de vrige vestlige demokratier erdet danske folkestyre et reprsentationsdemo-krati, hvori flles beslutninger trffes af de folke-valgte reprsentanter i Folketinget, som i hvert

fald hvert fjerde r skal st til regnskab for dereshandlinger over for vlgerne. I sin grundformadskiller det sig sledes ikke fra andre vestlige

demokratier, selvom der naturligvis kan vre be-tydelige indbyrdes variationer i de konkrete ud-formninger af landenes demokratiske institutioner.Den historiske udvikling har imidlertid frt til, atdet danske folkestyre i tidens lb har udviklet enrkke srlige kendetegn, som tilsammen tegneromridset af den danske demokratimodel. Blandtdisse kendetegn er en strk og velfungerende stats-magt, der i reglen af borgerne opleves som ube-stikkelig og borgernes beskytter. Desuden har det

danske demokrati udviklet sig til et konsensus-demokratii den forstand, at store politiske beslut-ninger ofte trffes i bred enighed, og hvor mle-stokken for godt politisk hndvrk er evnen til atsamle bred enighed om vigtige afgrelser. Endeliger det moderne danske demokrati tt sammen-knyttet med den danske velfrdsmodel, som i sitvsen er inklusiv i den forstand, at der er spndtet omfattende socialt sikkerhedsnet ud under

samfundets svageste. Dette finansieres ved hjlp afet af verdens hjeste skattetryk, hvilket accepteres,fordi borgerne generelt har tillid til statsmagtensevne og vilje til at sikre social retfrdighed ogrimelig fordeling af goderne. Denne overordnedeforstelse af det danske demokratis indretning ogvirkemde har vret vejledende for udvalgetsudpegning af de danske kanonpunkter.

Kanonarbejdet

I perioden fra den 27. juni 2007 til den 30. januar2008 har udvalget mdtes 10 gange. Undervejs iprocessen meddelte udvalgets juridiske medlem,professor Henning Koch, at han nskede at trkkesig fra arbejdet. Udvalget har i stedet sikret sigjuridisk bistand fra professor Claus Haagen Jensen,Aalborg Universitet. Claus Haagen Jensen harhverken deltaget i udvalgets mder eller i udvl-gelsen af kanonpunkterne, men bistet udvalget

10


11/10111

Demokrati i form af stemmeafgivning ved valg af reprsentanter til folkets styre.


12/10112

med juridisk gennemgang af relevante afsnit samtsuppleret med faktuelle oplysninger de steder, hvorder var anledning til det.

Udvalget besluttede undervejs i arbejdet atanlgge en tidsgrnse for valg af kanonpunkterved r 2000. Dette skyldes, at det efter udvalgetsopfattelse er vanskeligt at vurdere virkningshisto-rien af begivenheder, tekster mv., der tidsmssigtligger tt p nutiden.

Alle udvalgets medlemmer har bidraget til detendelige produkt. Begrundelser og beskrivelser afkanonpunkterne er indledningsvis forfattet af deenkelte udvalgsmedlemmer og herefter gennem-

get i plenum p udvalgsmderne. Kanon er der-for et flles projekt. I beskrivelserne af de udpe-gede kanonpunkter forekommer referencer til devrige kanonpunkter. Hvor det er tilfldet, erangivelsen af det kanonpunkt, hvortil der refereres,fremhvet i teksten.

Med afst i de valgte kanonpunkter flger etafsnit med udvalgets forslag til prsentation ogformidling af kanon.

Til perspektivering af demokratikanon har ud-valget besluttet som inspiration at medtage etafsnit, hvor Ole Thyssen i rsonnerende formdrfter demokratiets aktuelle vilkr set fra fire for-skellige vinkler: det multikulturelle samfund,nrdemokratiet, det globale demokrati og masse-mediernes betydning for demokratiet. Udvalget erOle Thyssen taknemmelig for at have ptaget sigdenne opgave.

Kanon som inspirationDe flgende 35 kanonpunkter er udvalgets budp nogle vigtige markrer i demokratiets langeudviklingshistorie. De angiver tillige, hvad udval-get har fundet det vigtigt at hfte sig ved, nr manvil stte sig nrmere ind i forudstningerne fordet moderne danske folkestyre. Der har ikke iudvalget vret fuld enighed om alle enkeltheder;men den sluttelige liste med tilhrende tekster er

resultat af engagerede og undertiden heftige de-batter p udvalgsmderne. P god demokratiskvis endte udvalgsmedlemmerne hver gang med at

bje sig mod hinanden efter hver isr at have vejetde fremfrte synspunkter og argumenter. Resul-tatet af denne ingenlunde smertefrie demokratiskeproces er efterflgende kanon.

Kanonlisten skal hverken opfattes som et pen-sum eller som anvisning p, hvordan man uddannersig til en god demokrat. Den er frst og fremmesttnkt som inspiration for de forhbentlig mange,der nsker at stte sig ind i forudstningerne forvort moderne demokrati p et kvalificeret grund-

lag. Til eftertanke, til debat, til modsigelse ogikke mindst til berigelse.

KNUD J.V. JESPERSEN


13/10113

Udvalgets sammenstning

Formand Knud J.V. Jespersen, professor, dr.phil., Syddansk Universitet

Esma Birdi, integrationskonsulent, Dansk Kvindesamfund

Lise Egholm, skoleleder, Rdmandsgades Skole

David Gress, ph.d., skribent p Jyllands-Posten

Ove Korsgaard, professor, dr.pd., Danmarks Pdagogiske Universitetsskole

Peter Kurrild-Klitgaard, professor, ph.d., Kbenhavns Universitet

Kathrine Liller, cand.theol., ph.d. og sogneprst

Ole Thyssen, professor, dr.phil., Copenhagen Business School


14/101

Identifikation

Demokrati som folkets magt opstod frste gangi nogle grske bystater i 500-tallet f.Kr. Mest kendter Athens demokrati. Det grundlggende principvar, at alle borgere voksne, frie mnd havdelige ret og pligt til at styre byen direkte ved atmde personligt frem i Folkeforsamlingen og drtrffe alle beslutninger. Ogs i Rom havde bor-gerne under republikken (510-46 f.Kr.) en visindflydelse p magten, selvom Rom snarere var etoligarki et fmandsvlde hvor velhavende

familier eller en junta havde magten.

Indtil 500-tallet f. Kr. blev de fleste grske bystaterstyret af tyranner. Som reaktion opstod i Athenog andre byer demokratiske bevgelser, der kr-vede direkte folkestyre. I Athen vandt demokra-terne under ledelse af Kleisthenes (ca. 570-507f.Kr.) efter et blodigt opgr i 507 og indfrte et

system, som med enestende stabilitet holdt i

nsten 200 r. Som beskyttelse mod tyranner ind-frtes et princip, som hed ostrakisme, og som gikud p, at en politiker kunne landsforvises i 10 r.

Det antikke demokrati hvilede p tre princip-per. Det frste var, at folket styrede sig selvdirekte. Afstemninger foregik ved, at man lukkedes mange athenske mnd ind som muligt p for-samlingspladsen, og nr der ikke kunne vre flere,blev portene lukket. Afstemninger foregik vedhndsoprkning, og pladsen blev ikke bnet igen,fr en beslutning var truffet. Folkeforsamlingensbeslutninger blev offentliggjort med indskrifter,som begyndte med ordene: Folket har fundet rig-

tigt, at . Det handlede om krig og fred og ko-nomi isr eftergivelse af fattiges gld. Da Athenbetalte diter for fremmde, s alle havde rd tilat deltage, var de fattige flittige til at mde frem.

Ved siden af folkeforsamlingen skulle der ogsudpeges en regering. Her var det andetprincip, atpersonlige egenskaber og rigdom ikke mttetlle. Alle kunne stille op, og valg af dommere ogembedsmnd skete ved lodtrkning. Hver dag

blev der valgt en formand, en art statsminister,som dog kun havde posten for n dag. Det sandedemokrati handlede ikke om den bedst egnede,men den tilfldigt udtrukne, fordi alle borgere varlige. Lodtrkningen foregik ved, at hver borgersatte sit kort i en slags stemmemaskine. En und-tagelse var valget af generaler. Krig krvede pro-fessionel ledelse.

Det tredjeprincip var, at demokratisk delta-gelse ikke blot er en ret, men en pligt. Vi for-

dmmer den mand, der ikke deltager i politik,sagde Perikles (ca. 495-429 f.Kr.), der i mange rvar Athens uformelle leder. Han var ikke valgt tilnoget embede og var aristokrat af fdsel. Hoshistorikeren Thukydid (ca. 460-400 f.Kr.) hrervi, hvordan han leverer det fornemmeste forsvarfor det antikke demokrati.Demokratiet var ikke uden kritikere. Antikkensstore filosoffer, Platon og Aristoteles, mente, at

1 Demokratiets rdder

14

Perikles taler til athenerne neden for Akropolis.


15/101

demokrati ville forfalde til pbelvlde. De sam-menlignede folket med et stort, dorsk uhyre, somkunne blive uventet farligt, fordi det tnker smt

og lader sig rive med af flelser. For et moderneblik er en anden mangel, at kun mandlige borgerehavde stemmeret, ikke kvinder, slaver og tilflyt-tere, metoikere. Athen dkkede et areal, som sva-rede til Fyn. Byen havde mellem en kvart og en halvmio. indbyggere, hvoraf en tredjedel var slaver, og10-15.000 var metoikere, som skulle betale skatog gre krigstjeneste, men uden at have stemme-ret. Antallet af borgere med stemmeret var mellem30.000 og 40.000.

Kun i Athen og i byer i Athens magtsfre fun-gerede demokratiet fuldt ud. Andre grske bysta-ter var oligarkier ligesom Rom. Men ogs i de min-dre udviklede demokratier var der stolthed ogpatriotisme hos demokratiets fortalere. Grkernessejrrige modstand mod Perserriget i krigene 490-449 f.Kr. var utnkelig uden demokratiets fl-lesskab om politiske vrdier, baseret p en frihed,som Thukydid definerede som, at enhver kan leve,

som han vil.Romerne udviklede et andet frihedsbegreb,der ogs har haft betydning for eftertiden. Herbestod frihed i borgernes ret til beskyttelse modde strkes overgreb. Bystyret hvilede p lov, oghvis en magthaver eller velhaver krnkede loven,

15

Begrundelse

Det antikke demokrati er forskelligt fra detmoderne. Folkestyret var ikke reprsentativt,men direkte, og man var ikke borger af fd-sel, men blev det kun ved at blive valgt afandre borgere. Men det var i Athen, at manfrste gang gennemfrte den id, at enbefolkning styrer sig selv, og at kun politiskeflertalsbeslutninger er gyldige. I Athen ogRom mder man ogs den id, at medbe-stemmelse, og hermed politisk og social fri-

hed, er et vigtigt element i et menneskes liv.Det er rdderne til en moderne forstelse affrihed.

Fordi vor styreform giver de mange og ikke de f magten, kaldes den demokrati.

() Vi elsker sknhed inden for fornuftens grnser, og vi filosoferer, uden at det gros dekadente. Jeg mener kort sagt, at som by er vi et forbillede for hele Hellas, og jegbetvivler, at verden kan frembringe noget menneske, som, hvis han er henvist tilegne muligheder, er i stand til at mestre s mange udfordringer, eller som er udstyretmed en s alsidig begavelse som atheneren.FRA PERIKLESGRAVTALE OVER DE FALDNE I DET FRSTE R AFDENPELOPONNESISKEKRIG(431-404F.KR.), NEDSKREVET AFTHUKYDID.

havde borgerne krav p hjlp hos et folketribunat,som blev indfrt 451 f.Kr. Tribunen kunne ned-

lgge veto, som betyder jeg forbyder. Dennebefaling kunne ikke appelleres, og det var hellig-brde at hindre tribunen i at gre sin pligt. Prin-cippet frte til store stridigheder i Roms historieog fik senere nyt liv hos fortalerne for det liberaledemokrati.


16/101

Identifikation

Med hver deres forskelligheder er alle menneskerlige for Gud og skal stilles lige for loven. Dennelighedstanke findes i Galaterbrevet, der formentliger forfattet af apostlen Paulus (ca. 10-ca. 67 e.Kr.)i forret 54 e.Kr.Den stoiske filosof Seneca (4 f.Kr.-65 e.Kr.) pegede omtrent p samme tid p en lig-nende lighedstanke som en universel orden, hvoralle mennesker er lige.

Galaterbrevet er sandsynligvis skrevet af Paulus iforret 54 til en kreds af menigheder, som han tid-ligere havde grundlagt i landskabet Galatien i Lil-leasien. Menighederne havde benbart ladet sigbesnakke af jdekristne forkyndere, der ans kri-stendom for at vre en jdedom for hedninger.Sledes havde de forsgt at overtale galaterne tilat lade sig omskre og overholde de jdiske spise-regler; det vil sige overtage de jdiske regler fra

Moseloven, der normalt satte det synlige skel mel-lem jder og ikke-jder. Den jdekristne tanke-gang var, at frst skulle man vre jde og s blevman kristen. Paulus tager imidlertid i sit brevskarpt afstand fra, at kristendommen sledes fiktilfjet lovgerninger, der skulle gre menneskerfortjente i Guds jne (at den enkelte kan opnfrelse ved at handle i overensstemmelse medlovene i det Gamle Testamente). Det er ikke lov-bestemmelser, der skal regulere forholdet til

Gud. Kun krligheden til medmennesket tller,og den kan ikke afgrnses af og udtmmes i reg-ler og bud. Som Paulus udtrykker det: I Kristusgr det hverken fra eller til, om man er omskreteller ej, men det gr tro, virksom i krlighed.

I Galaterbrevet forkynder Paulus sledes enkristendom, der netop ikke har love og regler,men Kristus i centrum, og i den korsfstede harGud benbaret sig som den i verden magteslse.

Iflge Paulus har Gud sledes omstyrtet magt-hierarkierne, og de troende er derfor ikke trlle,men frie snner og dtre. For Paulus er jder der-

for ikke lngere nrmere Gud end ikke-jder.Mnd er ikke mere end kvinder, frie er i forholdtil Gud ikke fornemmere end slaver. For i troenp Kristus er alle mennesker lige over for Gud.

Da Jesus skelnede mellem Guds rige og kejse-rens rige, stod han med en mnt i hnden. Detskyldes ikke blot, at penge klart tilhrer den jor-diske verden, men ogs at mnten havde et billedeaf en jordisk Gud: Den romerske besttelsesmagtskejser.

Et besat land skelner uundgeligt mellem jor-disk ret og universel retfrdighed. Den ret, manptvinges udefra med magt, fr ikke megen sym-pati, s man kan protestere mod besttelsen ved

2 Lighedstanken

16

Paulus (ca. 10-ca. 67 e.Kr.).


17/10117

Begrundelse

Set i en demokratisk kontekst er lighedstan-ken i blandt andet Paulus Galaterbrev etafgrende opgr med religise love, der kr-ves synligt manifesteret i den troendes liv ogdermed tillgges betydning for den enkeltesplads i samfundet. Paulus understreger, attroen p Kristus er et ndeligt anliggende,der ikke synligt kan aflses i konkrete hand-linger, men alene skal give sig udslag i kr-lighedens gerninger. Her lgger han grund-

stenen til den adskillelse af tro og lov, som eren afgrende forudstning for adskillelsen afreligion og politik. I forlngelse heraf liggerden paulinske understregning af lighedenmellem mennesker. At ethvert menneske erlige for Gud udtrykker den lighedstanke,som giver genlyd i de senere vestlige demo-kratier. Her bliver det et demokratisk adels-mrke, at alle borgere er lige vrdige og der-

for skal stilles lige i forhold til loven.

med at trkke sig tilbage til privatlivets fred forat undg det politiske livs ufred. F r efter blevhan anklaget for at deltage i en sammensvrgelsemod Nero og blev tvunget til at beg selvmord.

Den filosofiske retning stoicisme betoner, atover for den ydre verdens ustabilitet er det klogt

at finde stabilitet i den indre verden i sig selv ogi de nre forhold til familie og venner. Seneca varhumanist og betragtede ogs slaver som med-mennesker. Religist mente han, at der kun findesn gud.

at pege p en universel moralsk orden for allemennesker. Ejendommeligt nok nede n af demest klarhovedede inden for den romerske elite,

den stoiske filosof Seneca (4 f.Kr.-65 e.Kr.), psamme tid frem til samme konklusion. Ogs enbesttelsesmagt m overveje forholdet mellem sinegen lov og lovene i de besatte lande. Seneca frtetanken til dens radikale konklusion. Han pegedep en universel orden, hvor alle mennesker er lige,uanset at de lokalt var bde forskellige og ulige,for eksempel som slaver og frie. Selvom Senecaikke bidrog til en teori om demokratiet, er lighedfor loven en vigtig byggesten i det demokratiske

hus.

PaulusPaulus var oprindelig jde og fariser, selvom hanvar fdt og opvokset i Tarsus i det sydstlige Lil-leasien. Han deltog i forflgelser af de frstekristne, men efter oplevelsen af en benbaringomkring 40 e.Kr. begyndte han selv at forkyndeden nye tro. Han forkyndte ogs for ikke-jder,

hvilket frte til grundlggelsen af en rkke menig-heder i Lilleasien og Grkenland. Han s sig selvsom apostel; det vil sige udsendt af Kristus. I hansbreve finder vi den teologiske gennemtnkningaf evangeliet og dets konsekvenser, der dannergrundlaget for en kristendom uden jdedommensetniske begrnsning. Tretten breve i det NyeTestamente tilskrives Paulus, men nogle af demstammer fra senere Paulus-disciple. Blandt debreve, der er almindeligt anerkendte som auten-

tiske Paulus-breve ud over Galaterbrevet, finderman Romerbrevet og de to Korintherbreve.

SenecaSeneca var en romersk jurist, stoisk filosof oggodsejer, som levede i det usikre milj omkringdet kejserlige hof. Han blev lrer og senere rd-giver for kejser Nero (37-68), men Seneca havdesvrt ved at forene filosofi og politik og endte


18/101

Identifikation

Op til moderne tid var mange europiske landeshistorie prget af konstante kampe frst mellemkongemagt og adel, siden med kirken og borger-skabet som magtfulde samfundsgrupper. Nrstnderne havde muligheden, pressede de kon-gerne til skriftligt at anerkende eksisterende ret-tigheder eller friheder eller at give ny medindfly-delse. To af de vigtigste af sdanne dokumenter erde engelskeMagna Carta(1215) ogBill of Rights(1689).

mer ogs et af de mest centrale begreber i detmoderne liberal-demokratiske retssamfund, nem-lig habeas corpus, det vil sige, at fngslede bor-

gere har visse retskrav. Det betyder i praksis, at deikke kan fngsles p ubestemt tid uden dom, menskal stilles for en dommer, og at myndighederneskal begrunde fngslingen med udgangspunkt iloven.

Magna Cartaindeholdt intet om demokrati imoderne forstand, men dokumentet var med tilat lgge grunden for det engelske parlament, somer en direkte udlber af det skaldte store rd, derblev oprettet. Det bestod af 25 baroner, der skulle

rdgive kongen, men som under visse omstndig-heder kunne frasige sig deres troskab til kongen.

Magna Carta(der er latin for det store brev) eren fllesbetegnelse for en rkke dokumenter, somden engelske kong John uden Land (regerede1199-1216) enedes med de engelske baroner om,og som siden blev udmntet i en rkke hndfst-ninger og specifikke regler.

De engelske konger havde siden 1066 vret

blandt de mest magtfulde i Europa, og kong Johnville ogs bestemme over kirken. Dette og fleretabte krige og konstant stigende og nye skatterfrte til en rkke oprr mod en konge, der blevopfattet som tyrannisk. Stormndene nskede enkonge, der var strk nok til at sikre fred og besid-delser, men som samtidigt blev holdt i skak: Hanskulle vre underkastet og bundet af loven. I som-meren 1215 gjorde de oprr, og presset af om-stndighederne underskrev kongen den 15. juni

Magna Cartamed vidtrkkende indrmmelser.I dokumentet lovede kongen blandt andet, at

kirken skulle vre uafhngig af statsmagten; atborgerne skulle have retssikkerhed i forbindelsemed retssager og kun mtte dmmes af deres lige-mnd; at kronens tjenestemnd ikke mtte fun-gere som dommere i retssager; at ejendom ikkeuden videre mtte beslaglgges; at kun domstolemtte ivrkstte en straf af dmte. Herfra stam-

3 Magna Carta og Bill of Rights

18

Kong John underskriver Magna Cartai 1215.


19/101

Ingen fri mand skal arresteres eller fngsles ellerfratages sin ejendom eller friheder eller blive gjortlovls eller udvist eller p anden vis forulempet,

ligesom Vi ikke vil retsforflge ham eller dmmeham, uden at det sker gennem en lovlig afgrelseforetaget af hans ligemnd eller med udgangs-punkt i landets lov.MAGNA CARTA, 29.

19

Begrundelse

Magna Cartaopfattes generelt som det frstevigtige eksempel p, at staten giver borgerneen rkke rettigheder og politisk medindfly-delse. Der havde tidligere vret andre hnd-fstninger, bde i England og andre steder,menMagna CartaogBill of Rightshar beggehaft stor betydning for engelsk historie. Deindgr endnu i det, man opfatter som denbritiske forfatning og derigennem i rets-traditionen i en rkke andre lande (blandt

andre Irland, New Zealand og USA). De hartillige dannet forbillede for rettighedsgaran-tier andre steder i blandt andre Europa,USA og FN.

[Vi erklrer], at den angivelige magt til medkongelig autoritet at suspendere love eller hnd-hvelsen af love uden parlamentets samtykke er

ulovlig; () at indkrvningen af penge til eller tilbrug for Kronen gennem hvdelse af dennesprrogativ, uden bestemmelse fra parlamentet ()er ulovlig; at valg af medlemmer af parlamenterbr vre frie; at friheden til at ytre sig, debattereog forhandle i parlamentet ikke br underkendes inogen domstol eller p noget sted uden for parla-mentet.BILL OFRIGHTS.

Rdet kunne mdes p ethvert tidspunkt og ned-lgge veto over for kongens beslutninger blandtandet ved om ndvendigt at beslaglgge hans be-

siddelser.I 1689 erklrede det engelske parlament, atkong Jakob II (regerede 1685-1689) havde krn-ketMagna Carta, og at dette annullerede hans rettil kronen. Denne skaldte Glorious Revolutionfandt sted, fordi man frygtede, at kongen agtedeat indfre et enevldigt styre: Han havde forsgtat sammenstte parlamentet af sine egne sttterog havde vilkrligt givet undtagelser fra parla-mentets lovgivning. Nste skridt inden man til-

bd kronen til anden side var at opsummere,hvilke krav en fremtidig monark skulle respektere.Resultatet blev den engelske rettighedserklring,kendt under navnet Bill of Rights. Den blev den13. februar 1689 overbragt gteparret Vilhelm afOranien (1650-1702) og Mary Stuart (1662-1694). Ud over at vre gift var de henholdsvisnev og datter af den afsatte konge og havde ledetoprret mod kongen i 1688. Som tak tilbd par-

lamentet dem i fllesskab kronen, og erklringenblev senere omsat i lov.I Bill of Rights opremsede parlamentet en

rkke grundlggende frihedsrettigheder, som denudvende magt ikke mtte krnke. For eksempelmtte kongen ikke oprette sine egne domstoleeller selv fungere som dommer; han skulle ikkekunne udskrive nye skatter uden parlamentetssamtykke; borgerne mtte ikke udsttes for vm-melige og usdvanlige straffe, og de kunne ikke

fratages deres ejendom eller plgges bder udendom. Fra et demokratisk synspunkt var det vig-tigste, at regeringen ikke mtte blande sig i par-lamentsvalg, at man ikke kunne suspendere par-lamentets love, og at dette skulle indkaldes jvn-ligt. Dermed standsede man nsten et rhundre-des konstante brydninger mellem parlament ogkongemagt og skabte en relativt stabil magtbalancemellem parterne.


20/101

Identifikation

Med lov skal land bygges. Sledes indledesJyskeLov, som er den vigtigste af de danske landskabs-love. Den blev officielt givet af kong Valdemar IISejr (regerede 1202-1241) i 1241 som n af hanssidste handlinger, og den blev vedtaget af hansrd, som bestod af rigets ni biskopper. Blandt demvar den 90-rige Gunnar af Viborg (1152-1251),som mange anser for at vre forfatter til lovensbermte fortale. Med loven indtrder forestillin-gen om retsordenen som en pagt mellem hersker

og folk i dansk samfundsudvikling. Denne fore-stilling blev yderligere styrket af den hndfst-ning, som stormndene aftvang kong Erik V.Klipping (regerede 1259-1286) ved danehoffet iNyborg i 1282. Begge dokumenter er forlberefor senere dansk statsret, herunder Grundloven,og er dermed centrale kilder til demokratiets for-historie her i landet.

Kampene mellem kejser og pave begyndte somtvister om retten til at bestte bispestolene, menendte med at afgre forholdet mellem verdslig ogndelig magt p den mde, som senere blevudgangspunkt for den moderne demokratiskesamfundsorden: Den principielle adskillelse afreligion og politik, kirke og stat.Jyske Lovbrerdesuden strkt prg af den samtidige katolskekirkerets juridiske bestemmelser om personligt

ansvar og frihed.IflgeJyske Lovm lovgivning for at vre legi-

tim bygge p retfrdighed. Hvad retfrdighed er,bestemmer hverken kongen eller stormndene.Det er et evigt begreb, der hviler p naturens ordenog menneskets naturlige rettigheder. Romernesagde, at retfrdighed er den bestandige vilje tilat yde enhver sit svel materielt som moralsk.Kristendommen udvidede denne forstelse ved at

4 Jyske Lov og Erik Klippings hndfstning

20

forankre retfrdigheden i den af Gud skabtenaturlige orden, som det str i den menneskeligefornufts magt at forst, og som det er menneske-

nes pligt at virkeliggre i samfundet.Hndfstningen af 1282, vedtaget i Nyborg,udsprang af konkrete magtkampe mellem kongeog stormnd og er derfor strkere forankret i sinegen tid. Den er en udvikling af og et praktiskeksempel p de tanker, som blev fremfrt i forta-len iJyske Lov. Ved hndfstningen garanteredekongen en rkke rettigheder, der sknt de den-gang var forbeholdt formuende folk skulle visesig at blive grundlggende i den senere udvikling

mod demokrati. For eksempel lovede kongen ligesom den engelske konge gjorde det iMagnaCarta(1215) ikke at dmme uden grundlag iloven og ikke at styre vilkrligt. Her mder vi igentanken om samfundspagten, der, selvom den l idvale under enevlden, opstod igen i ny dragt i1800-tallet.

Bde Jyske Lov og Hndfstningen af 1282rummer forestillingen om en retsorden, der ud-

sprang af en pagt mellem hersker og folk og hvilerp en objektiv og suvern retfrdighed. Pagtenvar ndvendig for samfundslivet og ubrydelig;den, der brd den, handler benbart mod Gud,som fortalen siger.

Loven og hndfstningen blev begge vedtagetaf forsamlinger af konge, bisper og stormnd.Derved foregreb de i en vis forstand det repr-sentative demokrati. Lovene ville nemlig ikke havegyldighed, hvis ikke de fremmdte mente at have

retten til at reprsentere hele folket forstet somalle frie mnd i kongeriget og deres husstande.Det er i begivenheder som forsamlingen i Vor-dingborg i 1241 og Danehoffet i Nyborg i 1282,at vi ser, hvordan forestillingen om den reprsen-tative udvelse af folkets magt fdes i Danmark,p samme tid som den var ved at blive til i itali-enske og tyske byer.


21/10121

Begrundelse

Jyske Lovinddrog, isr i fortalen, de centraleforestillinger om retfrdighed og om her-skerens ansvar over for folket. Det var opfat-telser, som havde udviklet sig i Europa i for-bindelse med stridighederne mellem de tyskekejsere og paverne. Hndfstningen af 1282afspejler disse tanker og er det frste rettig-hedskatalog i dansk historie.

Med lov skal land bygges, men vilde enhver njesmed sit eget og lade andre nyde samme ret, dabehvede man ikke nogen lov. Men ingen lov er

jvngod at flge som sandheden, men hvor man eri tvivl om, hvad der er sandhed, der skal loven visesandheden. Var der ikke lov i landet, da havdeden mest, som kunde tilegne sig mest. Derfor skalloven gres efter alles tarv, at retsindige og fred-sommelige og sageslse kan nyde deres fred, oguretfrdige og onde kan rddes for det, der erskrevet i loven, og derfor ikke tr fuldbyrde denondskab, som de har i sinde. () Loven skal vrerlig og retfrdig, tlelig, efter landets sdvane,

passende og nyttig og tydelig, s at alle kan vide ogforst, hvad loven siger. Loven m ikke gres ellerskrives til nogen mands srlige fordel, men efteralle deres tarv, som bor i landet. (...) Den lov, somkongen giver og landet vedtager, den kan hanheller ikke ndre eller ophve uden landets vilje,medmindre han benbart handler mod Gud.

AF FORTALEN TILJYSKELOV, 1241.

Tingforsamling fra Olaus Magnus bog om de nordiske folks historie, 1555.


22/101

Da den tyske munk Martin Luther (1483-1546)den 31. oktober 1517 opslog sine 95 teser modden katolske kirkes afladspraksis p kirkedren iWittenberg, indledte han mske uforvarende

en kulturrevolution, der for altid brd den katol-ske kirkes religise monopol i Europa og satte sigdybe spor i den vestlige civilisation. Luther hv-dede, at ingen menneskelig instans str mellemGud og den enkelte, hvorfor alle har lige adgangtil at fortolke Bibelen. Dermed anfgtede hanafgrende pavekirkens menings- og trosmonopolog bnede for individuelle kirkelige holdninger ogbibelfortolkninger. Luther var p ingen mde libe-ralist eller demokrat i moderne forstand, og den

protestantiske reformation ledte ikke p kort sigttil religionsfrihed. Alligevel banede han med sitskridt vejen for det humanistiske grundsyn omrespekt for det enkelte menneskes ret til enudvikling i frihed og ansvarlighed, som siden blevkendetegnende for det vestlige demokrati.

Danmark tilsluttede sig officielt den evange-lisk-lutherske kirkeretning med Christian IIIs

5 Reformationen

22

Identifikation

De kirkelige reformationer, der er samlebetegnelsefor det forlb i 1400-1500-tallene, der brd denkatolske kirkes meningsmonopol, frte til split-telse af den vestlige kristenhed og dannelse af pro-testantiske kirkesamfund som det danske. Refor-mationerne var ikke blot et opgr med den alt-dominerende katolske kirke, men ogs et socialtog kulturelt oprr mod enhedskirkens dominansog ndelige monopol. I forening med humanis-mens grundtanke om mennesket i centrum fik de

kirkelige reformationer afgrende indflydelse pden lange moderniseringsproces, der formededen moderne europiske kultur.

statskup i 1536, der gjorde en brat ende p denkatolske kirkes indflydelse. Ansvaret for kirkensanliggender blev i stedet overtaget af den verds-lige vrighed med kongen i spidsen, ligesom kir-

kens store godsbesiddelser blev inddraget underkronen. Den tidligere s magtfulde gejstlighed blevforvandlet til en stand af statstjenere. Det havdeto langtrkkende konsekvenser. For det frste atstatsmagten fik tilfrt hele kirkens administrativekapacitet og dermed et magtpotentiale, der lagdegrunden til vore dages offentlige sektor. For detandet at staten overtog ansvaret for de opgaver, der

Martin Luther (1483-1546).


23/10123

Begrundelse

De kirkelige reformationer med deres bag-grund i humanismens bibelkritik reprsen-terer et af de store brud i nyere europiskhistorie, nemlig den begyndende overgangfra en tilstand prget af kulturel og religisautoritet til en tilstand, hvor ideer om kul-turel og kirkelig mangfoldighed og individetsmulighed for at ndre sin egen situation blevdominerende. Sdanne vrdier er den dag idag brende i vestlig og dansk demokratisk

tankegang. Reformationsrret med dets fri-grende og undertiden revolutionerendetankegods er et nrliggende udgangspunktfor at overveje og drfte de historiske forud-stninger for moderne demokratiske vrdiersom for eksempel individets frihed, retten tilindividuelle valg under ansvar over for fl-lesskabet og friheden til at vlge gudstro ellerhelt fravlge den.

Jeg rder dig, vil du stifte noget, bede og faste, sgr det ikke i den mening, at du vil gre noget digselv til bedste, men giv det frit fra dig, at andrefolk kan nyde det, og gr dem til gode, s er du enret kristen.

MARTINLUTHER I SKRIFTETVON DERFREIHEIT, 1520.

Reformator Hans Tausen (1494-1561) beskytterbiskop Rnnow mod opbragte kbenhavnskeborgere.

hidtil havde phvilet kirken, nemlig uddannelseaf ungdommen og fattigforsorg. Begge dele blevi yderste led administreret af prsterne. Dermed

er vi mske nede ved nogle vsentlige historiskebetingelser for vores moderne velfrdssystem,hvis egentlige forudstning er en strk og stabilstatsmagt med kapacitet til at sikre en retfrdigfordeling af goderne og til at sikre, at hjlp tiltrngende sker s tt p borgeren som muligt.


24/101

Identifikation

Trediverskrigen (1618-1648) havde involveretnsten alle europiske lande, kostet utalligemenneskeliv og lagt byer og store landomrder de.Krigen afsluttedes formelt med den westfalskefredstraktat, der under udfoldelse af stort cere-moniel blev underskrevet den 24. oktober 1648i de to westfalske byer Mnster og Osnabrck.Fredsaftalen var resultat af en flerrig internationalfredskonference mellem reprsentanter for alle dekrigsfrende magter, og den kom til at danne

grundlag for en helt ny europisk verdensorden.

Den westfalske fred satte formelt punktum for enaf de mest delggende og langvarige krige i Euro-pas historie. Trediverskrigen var nok p overfla-den et uforsonligt opgr mellem katolikker ogprotestanter, men i realiteten var den domineretaf anarkistiske krigsherrer, der betragtede krig som

en kilde til personlig berigelse og et ml i sig selv.Krigens langvarighed og grusomhed var et skrm-mende udtryk for, at monopolet p brugen afvbnet magt var gledet statslederne af hnde.Fredstraktaten understregede strkt det statsligesuvernitetsprincip og statsledernes forpligtelse tilat strbe efter fredelige konfliktlsninger i stedetfor krigsmssige afgrelser. Det var et markantudtryk for, at de verdslige magthavere omsiderhavde held til at stte statsrson og verdslig lov

og orden over anarkistisk voldsanvendelse ogreligis fanatisme. Derefter blev krig i langthjere grad end tidligere et instrument i statspo-litikkens tjeneste og et redskab, som kontrollere-des af ansvarlige politiske beslutningstagere.

Fredskonferencen var i sig selv et sigende ud-tryk for en ny tid. Hidtil havde det vret almin-deligt, at pave og kejser som de ypperste jordiskereprsentanter for guddommelig retfrdighed

fungerede som opmnd i internationale konflik-ter. Fredstraktaten i Westfalen var derimod et pro-dukt af ligevrdige forhandlinger mellem diploma-

tiske reprsentanter for samtlige stridende parter.Metoden fra Westfalen kom til at danne mnsterfor alle senere store fredskonferencer i Europashistorie.

Med fredstraktaten i 1648 introduceredes etvigtigt nyt princip i den europiske politiske vir-kelighed, nemlig princippet om tolerance bde pdet religise omrde og med hensyn til styreformer.Traktaten fastslog, at stater, der bekendte sig til for-skellige trosretninger, skulle kunne leve fredeligt

side om side, ligesom forskellige statsformer (mo-narkier, republikker eller blandingsformer) ikkeskulle vre nogen hindring for fremtidigt frede-ligt samkvem. Traktatens strke understregning afrespekt for mangfoldighed og forskellighed p detpraktiske plan blev siden sat p filosofisk formelafBaruch SpinozaogJohn Locke. Isr Lockeskrav om tolerance blev en vigtig del af det tanke-gods, der siden formede de demokratiske ideer.

6 Den westfalske fred

24

Det westfalske koncept, der skabte lovmssigtgrundlag for voksende autoritetsudvelse pstatsligt plan, har ogs leveret grundtrkkene tilstrukturer og processer i det internationale sam-fund helt frem til nutiden. Suverne stater erfortsat de dominerende aktrer i det internatio-nale samfund, og indholdet af international lov iformel forstand er resultat af staters frivilligehandlinger.DEN AMERIKANSKE STATSRETSEKSPERT PROFESSORRICHARD

A. FALK I ARTIKLENTHEINTERPLAY OFWESTPHALIA ANDCHARTERCONCEPTIONS OFINTERNATIONAL LEGAL ORDER(PRINCETON1969), S. 43.


25/10125

Begrundelse

Uanset at den westfalske fredskonference fandt sted i en tid, hvor demokrati endnu var et frem-medord i europisk sammenhng, er den alligevel en vigtig trdesten p Europas vej mod demo-krati af tre grunde: For det frste brd fredsaftalen afgrende med det ldre ideal om kirke- ogtrosenhed i den kristne verden. I stedet satte den et fllesskab af suverne territorialstater, hvisindbyrdes forhold reguleredes af verdslig folkeret. For det andet fastslog traktaten med stor klar-hed den verdslige politiks forrang i forhold til det religise. For det tredje gjorde den klart, at fre-delig sameksistens og problemlsning uden krig var et politisk ml i sig selv. Disse bestemmelservar alle vigtige forudstninger for senere tiders udvikling i retning af demokrati.

Ratifikationen af fredstraktaten p rdhuset i Mnster den 24. oktober 1648.


26/101

Identifikation

Den frste ansats til en moderne teori om demo-kratiet findes hos den hollandske filosof BaruchSpinoza (1632-1677). Hans forldre var jder,som var flygtet fra den spanske inkvisition, og hanlevede i Amsterdam, dengang den mest liberale byi Europa. Foruden sit store vrk Etikken skrevSpinoza flere bger om politiske emner, hvor hanargumenterede for, at frihedsrettigheder til detoplyste borgerskab ikke vil svkke, men tvrt-imod styrke staten.

7 Baruch Spinoza

26

Spinozas vej til demokratiet gik gennem denmekaniske fysik, som p hans tid blev udviklet afGalilei (1564-1642) og senere af Newton (1642-

1727). De beskrev solsystemet som et fysisksystem af krfter i ligevgt, og den model villeSpinoza afprve p det sociale omrde. Han villebeskrive samfundet ngternt: Ikke som det burdevre, men som det var. Han hvdede, at magter ret en tilsyneladende brutal tese, som dogkun sagde, at det afgrende i et samfund ikke er,hvad mennesker holder for sandt, men hvad derhar social kraft til at virke. Den vigtigste opgavefor en politisk ledelse er at sikre, at samfundets

forskellige krfter ikke modarbejder og udsletterhinanden, men at alle krfter arbejder harmonisksammen. Selvom Spinoza accepterer, at alle parterhar irrationelle lidenskaber, sger han at finde etligevgtsprincip, der kan stte lidenskaberne i etrationelt og fredeligt forhold til hinanden.

Da ingen kraft er mere sand end andre krfter,fik Spinoza gennem fysikken et godt argument fortolerance. Der er brug for alle krfter, og mindre-

tal er ofte srlig kraftfulde, fordi de sls for at vindeanerkendelse. At bekmpe dem er et tredobbeltspild: Spild af krfter p at bekmpe dem, spildaf deres krfter og endelig skabelse af martyrer,alts negative krfter. Derfor er det delggendeat knstte n Sandhed og stemple alle andresandheder som ktteri. Ikke Sandheden, men fler-tallet m afgre ret og uret. Flertallet er den strstekraft i samfundet, men gr klogt i ikke at spildekrfter p at bekmpe mindretal. S lnge de

bidrager til samfundets rigdom og overholderloven, er mindretal positive krfter. En retsordenskal ikke blande politik og religion.

Via en kuldslet analyse af samfundet som etsystem af krfter nede Spinoza frem til to vig-tige grundstninger for det moderne demokrati:Tolerance og ytringsfrihed. Der er ikke n, menmange sandheder, og alle skal have ret til at ud-trykke sig inden for lovens rammer. Hvad der er

Baruch Spinoza (1632-1677).


27/10127

Begrundelse

Demokratiet blev skabt i det antikke Grken-land som en styreform, der blev sat op modto andre styreformer, monarki og aristokrati.Ideen blev ikke gennemfrt fuldt ud, fordi fri-heden hos mandlige borgere spejlede sig iufriheden hos kvinder og slaver. Ikke destomindre var det en id for fremtiden, om enden fjern fremtid. Under Romerrigets kejsereblev demokratiet glemt igen. Frst i 1600-tallet, mere end 2000 r efter sin fdsel, duk-

kede ideen om demokrati igen op nu somet politisk krav, der langsomt tog form ogvoksede sig strkt. Selvom Spinoza ikke erdemokrat i ordets moderne betydning, ogselvom hans tanker ikke havde jeblikkeligpolitisk gennemslagskraft, er Spinozas tankervigtige som starten p den demokratiskeproces, der i de flgende rhundreder skullegennemryste Europa og hele verden.

Menneskesindet er for trgt til at kunne gennem-skue alle ting p n gang; men det skrpes ved atgive og lytte til rd under den flles udveksling afsynspunkter, og ved at prve alle udveje finderman til sidst dem, man nsker, og som alle god-kender, men som ingen havde tnkt p tidligere.

I en fri stat m enhver tnke, som han vil, ogytre, hvad han tnker. () Eftersom menneskersfrie dmmekraft ytrer sig s forskelligt, og alle ogenhver tror, at han alene forstr alting, og efter-som det er umuligt, at alle tnker og taler ens omde samme ting, s kan de ikke leve sammen i fred,hvis ikke enhver giver afkald p sin ret til athandle ud fra sit eget sind alene. Sledes harenhver blot givet afkald p sin ret til at handleefter forgodtbefindende, men ikke til at tnke ogflde domme om tingene.BARUCHSPINOZA: EN AFHANDLING OM STATEN, 1677.

lov og ret, m lbende omfortolkes, i takt med atkraftbalancen i samfundet forholdet mellemflertal og mindretal ndrer sig. At afklare, om

der er sket ndringer, krver frie valg. Love er ikkeGuds evige diktat, men menneskeskabte regler tiludvikling af et samfund, hvor krfterne ikke de-lgger hinanden.

Spinoza nede ogs frem til en anden konklu-sion. Uanset om et samfund er et monarki elleret demokrati, er det altid et aristokrati et elite-styre. For en konge kan ikke styre alene, og et folkkan ikke styre som en masse. Der m en statsmagttil for at gre folket til en enhed, og en statsmagt

vil uundgeligt krve en politisk elite, alts et ari-stokrati.


28/101

Identifikation

John Locke (1632-1704) var en af den engelskeoplysningstids frste filosoffer og politiske tn-kere. Hans betydning som politisk tnker opstodigennem en tilknytning til ledende kredse i detgryende liberale Whig-parti, og hans vsentligstebidrag var bogen To Afhandlinger om Styreformen,som han skrev cirka 1679-1683, men som frstblev udgivet efter The Glorious Revolution(1688-1689). Revolutionen var p overfladen blotet statskup, men resultatet blev en ny forfatnings-

form og en borgerrettighedserklring, Bill of Rights, som fik stor betydning for britisk historieog demokratiets udvikling, og Lockes bog leve-rede det ideologiske forsvar.

Lockes To Afhandlinger om Styreformen havde toforml: At argumentere imod enevldige kongerog at formulere et forsvar for, at mennesker har

visse rettigheder uafhngigt af den specifikkehistoriske kontekst. Disse rettigheder medfrerkraftige begrnsninger af, hvad statsmagten mgre, og ndvendiggr en magtdeling mellemstatsmagtens forskellige dele.

Lockes grundsynspunkt var, at alle menneskersom udgangspunkt er fdt med en umistelig rettil liv, frihed og ejendom alts til ikke at bliveslet ihjel, til ikke at blive udsat for vilkrlig tvangfra andre og til ikke at blive frarvet retmssige

besiddelser. Det er statens opgave at beskytte disserettigheder, og mennesker kan kun tnkes at villegive deres samtykke til en stat, der gr netop det.En stat, der omvendt krnker disse rettigheder selv nr det er for et godt forml bliver illegi-tim, og nr det sker, har borgerne ret til at greoprr. Derfor kombinerede Lockes foretruknepolitiske system individuelle friheder med, atden politiske magt er delt mellem en udvende

magt (for eksempel en monark og en regering,som han eller hun har udpeget), et parlament(gerne bestende af flere kamre) og domstole. Sr-

ligt nskede Locke, at det britiske underhus skullevre folkevalgt og vre uafhngigt af regeringenskontrol, alt imens lovgiverne selv skulle vreunderlagt deres egne regler og i vrigt ikkemdes hele ret, idet det var farligt med fuldtids-politikere.

Locke har ogs pvirket demokratisk tnkninggennem Et brev om Tolerance(A Letter ConcerningToleration, 1689, 1690 og 1692). Fr Locke havdeman set religis pluralisme som et problem, der

bedst kunne lses ved, at den ene religise retningundertrykker de andre. Locke s i stedet selveundertrykkelsen som konfliktskabende. Argumen-tet ligger i naturlig forlngelse af Lockes syn pmenneskers grundlggende frihedsrettigheder og

8 John Locke

28

John Locke (1632-1704).


29/10129

Begrundelse

Locke anses ofte og med god ret som en af denmoderne politiske tnknings frste demo-krater og forkmpere for menneskers frihed:Han var sledes den frste, der kombineredeet fokus p individuelle frihedsrettighedermed politisk magtdeling. Efter The GloriousRevolution ogBill of Rightsblev Storbri-tannien forbillede som noget af det nrme-ste, man kom p et liberalt demokrati. Der-med fik Locke en meget stor indflydelse p

senere politisk tnkning, blandt andre defranske filosoffer Montesquieu(1689-1755)og Voltaire (1694-1778) og amerikanskefounding fathers som Thomas Jefferson(1743-1826), James Madison (1751-1836)og Thomas Paine (1737-1809).

Menneskets naturlige frihed er at vre fri forenhver hjerestende magt p jorden og ikke atvre under et menneskes vilje og lovgivende myn-

dighed, men kun at have naturens lov som sinrettesnor. Menneskets frihed i samfundet er ikke atvre underkastet nogen anden lovgivende magtend den, der ved samtykke er stiftet i staten, ellernogen anden viljes herredmme eller loves begrns-ning ud over, hvad den lovgivende myndighed vilvedtage. () [Menneskenes] frihed under et styreer at have en fast rettesnor at leve efter, der erflles for alle i det samfund; en frihed til at flgemin egen vilje i alt, hvor rettesnoren ikke fore-

skriver noget, og ikke at vre underkastet et andetmenneskes ustadige, usikre, ukendte, vilkrligevilje ().

JOHNLOCKE: ANDENAFHANDLING OMSTYREFORMEN, 22,1690.

idealet om politisk magtdeling. Her sigtes speci-fikt til, at stat og kirke skal vre adskilt, og at derskal vre tolerance over for forskellige religioner.

Grunden er for det frste, at det alene er statensopgave at sikre menneskers liv, frihed og ejendom,og at det derfor er forkert med magt at tvinge bor-gerne til at tilslutte sig den ene eller den andenoverbevisning. For det andet kan en religion kunhverve nye sjle gennem fredelig overbevisning;frelsen skal vre selvvalgt af den enkelte og kanikke vre ptvunget. Locke selv var ikke helt kon-sistent: Han ville for eksempel kun udstrkketolerance til dem, der selv er tolerante, og var ikke

klar til at give fuld frihed til ateister og katolik-ker. Men hans argument var originalt og er sidenblevet udstrakt til mange andre dele af sam-fundslivet og har dermed fet stor betydning formoderne demokratiopfattelse.


30/101

Identifikation

Med oplysningstiden i 1700-tallet indledtes en nyndshistorisk epoke i Europa, hvor videnskab ogfornuft kombineret med iagttagelser og eksperi-menter blev fremfrt som grundlag for den verds-lige erkendelse af verden. Det blev en alvorlig ud-fordring for det gamle kulturgrundlag, nemlig kri-stendommen. I oplysningstiden gjorde man opmed den religise tnknings dominans inden forerkendelsen eller rettere: Man sgte Gud i deempirisk konstaterbare lovmssigheder.

Idhistorisk udgr John Locke (1632-1704),Franois de Voltaire (1694-1778) og LudvigHolberg (1684-1754) indgangsportaler til oplys-ningstiden i henholdsvis England, Frankrig og

9 Oplysningstiden

30

Franois de Voltaire (1694-1778).

Danmark. Som oplysningsforfattere s de det somet hovedforml at f udbredt ideen om fornuft,frihed og tolerance. Holbergs Niels Klim fra 1741

er sledes et filosofisk indlg for tolerance. Bogenindeholder en rkke beskrivelser af forskelligestatsformer, som Klim mder p sin rejse. Hvertsamfund har sine egne absurde regler, der tilskri-ves guddommelig gyldighed og opretholdes medbarbarisk nidkrhed. Ved at opleve lovenes gro-teske vilkrlighed og ikke mindst den sknselslseforflgelse, som afvigerne udsttes for, fr Klimjnene op for sine egne fordomme og reviderer sitlivssyn. Dog findes der t ideal i dette univers,

nemlig fyrstedmmet Potu, hvor lovgivningen eren virkeliggrelse af naturretten, der bygger pden id, at mennesket iflge sin natur m eje vissemedfdte rettigheder.

Det samlende midtpunkt i den franske oplys-ning blev et stort altomfattende leksikon, derudkom i 17 bind 1751-1772. Mlet var i letfat-telig form at fremlgge tidens viden og meningersamlet og bruge leksikonet som vbenarsenal i

kampen mod isr kirken. Oplysningsfilosoffernevendte sig ikke mod kristendommen som sdan,men mod den kristne benbaringstro. De nredeen varm tro p, at oplysning ville virke fordlendep mennesket og frigre menneskeheden fra gamlefordomme og overtro. Kampen for samvittigheds-frihed, religionsfrihed og tolerance rejste i oplys-ningstiden de centrale sprgsml: Kunne der etab-leres et politisk og pdagogisk system, som ikkevar religist forankret? Og hvorfra skulle politik

og pdagogik hente legitimitet, hvis ikke i kristen-dommen?

Som svar henviste oplysningstidens tnkere tilnaturen, naturretten og til etablering af en sam-fundskontrakt. Dog var der ikke enighed om,mellem hvem kontrakten skulle indgs. ThomasHobbes (1588-1679) argumenterede i sin bogLeviathan fra 1651 for en samfundskontrakt, hvorfolket giver al magt til n institution, for eksem-


31/101

pel en enevldig fyrste, mensJohn Locke i sin bogTo Afhandlinger om Styreformen fra 1689 argu-menterede for en samfundskontrakt, hvor suve-

rniteten forbliver hos folket. Jean-JacquesRousseau(1712-1778), der var en srdeles ind-flydelsesrig politisk og pdagogisk tnker i 1700-tallet, byggede i sine bger Den sociale kontraktogmile fra 1762 videre p Lockes forstelse afnaturretten. De to bger er i dag klassikere indenfor samfundsfilosofiens og pdagogikkens historieog handler henholdsvis om dannelse af en demo-kratisk samfundskontrakt og dannelse af et fritindivid.

31

Begrundelse

Oplysningstiden var ikke kun fornuftenserobring af den ndelige magt, det var ogsborgerskabets kamp for et nyt politisk system.Stndersamfundet skulle erstattes af et sam-fund, hvor alle mnd skulle have lige ret.Universelle menneskerettigheder blev ud-tnkt, samtidig med at grundstrukturen i etmoderne demokrati blev formuleret. Sam-fundet var ikke givet af Gud, men var etresultat af fornuftige menneskers borgeres

indgelse af en kontrakt.

Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er mangelen p evne tilat betjene sig af sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, nr rsagen tilden ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at betjene sig af den udenen andens ledelse. Sapere aude! Hav mod til at betjene dig af din egen forstand! er alts oplysningensvalgsprog.IMMANUEL KANT(1724-1804), BESVARELSE AF SPRGSMLET: HVAD ER OPLYSNING?, 1784.

I oplysningstiden mdtes man gerne p cafeer for at diskutere tidens emner.Her ses Voltaire (med oprakt hnd) i selskab med nogle af tidens forfattereog filosoffer.


32/101

Montesquieu er realist og pragmatiker. Hanfremlgger ikke en teori om det ideelle samfund.Forskellige styreformer har hver deres berettigelseog forklaring, og han nsker at forst deres for-

10 Charles de Montesquieu

32

Identifikation

Charles de Montesquieu (1689-1755) stammedefra Bordeaux, hvor han levede det meste af sit liv,afbrudt af langvarige ophold i udlandet. Han varsin tids skarpsindigste samfundsforsker og betrag-tes som ophavsmand til den moderne statskund-skab. Ligesom den senere Tocqueville (1805-1859) skriver han med en raffineret blanding afklig distance og stor forstelse for de livsformerog styreformer, han mdte i historien og samtiden.

skelle og udvikling. Derfor betragter han demo-kratiet som en styreform p linje med andre. Hanmoraliserer ikke demokratiet som Den Rigtige

Styreform, mens alle andre er forkerte. Han vil ikkegennemtvinge en utopi med bl og brand, mennsker, at mdeholdets nd br vre lovgiverens.

Grundlggende er der tre styreformer, som harhver sit princip: Republikken lever af dyd, monar-kiet af re og despotismen af frygt. En srlig vari-ant af den republikanske styreform er demokra-tiet, hvor folket som helhed styrer. Her opstr detklassiske problem, at folket ikke kan styre selv,men m bruge reprsentanter. Montesquieu har

tillid til, at selv om folket ikke har samme vidensom de valgte, kan det udve et fornuftigt skn.Det behver blot at beslutte sig ud fra ting, somdet ikke kan vre uvidende om, og kendsgernin-ger, som er indlysende for sanserne. Men hvisdyden forsvinder, trnger grdigheden frem, ogbefolkningen vil ikke lngere vre fri underlovene, men vil vre fri imod dem.

Mlet for en stat er at sikre borgernes frihed,

som hos Montesquieu er det samme som borger-nes retssikkerhed. Alle skal kunne beregne deresmuligheder. Det krver, at man adskiller statenstre funktioner at lovgive, at administrere og atdmme og henlgger dem til tre forskelligestatsorganer. Den lovgivende magt skal varetagesaf et parlament, den udvende magt placeres hoskongen og den dmmende magt hos uafhngigedomstole, som Montesquieu vil gre folkevalgte.

Ingen af de tre magtfaktorer skal bestemme

over den lovgivende eller den udvende magt.Parlamentet skal have to kamre, hvor det ene repr-senterer aristokratiet og det andet folket (som ipraksis er den verste del af borgerskabet). De tokamre skal vre enige, for at en lov kan vedtages,og bagefter skal loven stadfstes af kongen for atf gyldighed. Den udvende magt kan ikke ud-skrive skatter, fr parlamentet har bevilliget dem.Samtidig m bde domstole og kongeacceptere, atCharles de Montesquieu (1689-1755).


33/101

alt, hvad de gr, skal have sttte i loven, og at intet,af hvad de gr, m stride mod loven. Magt skalstte grnser for magt, og de tre magtorganer skal

tvinges til at arbejde sammen, fordi ingen af demkan stte sin vilje igennem alene.

Montesquieu gr ud fra tingene, som de er, ogvil finde en fornuftig balance mellem de eksiste-rende befolkningsgrupper. Han er ingen hensyns-ls ligemager, men konstaterer, at der findes enadel, som vil protestere mod at blive behandlet plige fod med andre. En sdan protest kan manafvise. Det gr Montesquieu ikke. Han accepterer,

at sdan er adelen skabt, og det m samfundet tagehensyn til ved at have to kamre i parlamentet, somhar vetoret over hinanden.

Montesquieu er ikke en moderne demokrat.Nr han mener, at magtens tredeling vil gavne fre-den og sikkerheden, antager han, at den lovgi-vende magt er i hnderne p et lille mindretal.Alligevel tror han, at befolkningen vil nyde godtaf en sdan deling, hvorimod dens frihed var truetaf den davrende franske styreform, hvor en ene-

vldig konge havde kontrol med lovgivning ogdomstole, s retssikkerheden aftog, og usikkerhe-den tiltog. Folkets velfrd, siger Montesquieu,endda med store bogstaver, er loven over alle love.Han vil sikre den personlige frihed og undg enkoncentration af magt, som frer til undertryk-kelse.

33

Begrundelse

I sit hovedvrk, Om lovenes nd, som Montesquieu arbejdede p i tyve r, sammenligner han styre-former i nutid og fortid. Han undersger, hvordan de virker sammen med moral, opdragelse ogkonomi, og hvordan de pvirkes af klimaet. Montesquieus vigtigste bidrag til demokratiets udvik-ling er hans id om magtens tredeling, som blev en hjrnesten i 1700- og 1800-tallets demokra-tiske gennembrud i USA og Europa.

Krlighed til demokratiet er krlighed til ligheden.Krlighed til demokratiet er ogs krlighed tilnjsomhed. Da enhver dr br have den samme

lykke og de samme fordele, br enhver nyde desamme glder og nre de samme hb, noget mankun kan forvente ved flles njsomhed. ()

Demokratiets grundlag fordrves ikke blot nrman mister lighedstanken, men ogs nr manfrer den ud i sin yderste konsekvens, og enhver vilvre ligemand med dem, som han valgte til atherske over sig. S vil folket, der ikke kan tle selvden magt, det har betroet andre, gre alt selv, for-

handle i senatets sted, udve magt i embedsmn-denes sted og tage magten fra alle dommerne ()

En borgers politiske frihed er den sindsro, derstammer fra den overbevisning, enhver har om sinsikkerhed; og for at man kan have denne frihed,m regeringsformen vre af en sdan art, at enborger ikke behver at frygte en anden borger.()

Alt ville vre tabt, hvis den samme mand eller den

samme forsamling af fremstende mnd, enten fraadelen eller fra folket, beherskede de tre myndig-hedsomrder: At give love, at udfre de offentligebeslutninger, og at pdmme angende forbrydel-ser og private stridigheder.CHARLES DEMONTESQUIEU: OM LOVENESND, 1748.


34/101

Identifikation

Jean-Jacques Rousseau (1712-1778) hrer tilblandt oplysningstidens filosoffer, hvor han medsin betoning af natur og flelser stod i modst-ning til rationalisten Voltaire (1694-1778). Hanskrev om opdragelse i mile(1762) og om politiki Samfundskontrakten (1762), hvor han med sinbetoning af folket og den almene vilje var med tilat skabe det ideologiske grundlag for den franskerevolution.

dom, som de har skabt p eget initiativ. Det pri-vate samfund fik ambitioner om at st p egneben. Fra at vre almgtig blev staten reduceret til

et serviceorgan. Men for hvem?Under enevlden blev statens enhed udtryktsymbolsk i kongens krop. Nu manglede der et nytsymbol p samfundets enhed. Rousseau fangedeproblemet og gav det en prgnant formulering:Folketer samfundets kerne.

Selvom Rousseau er kendt for at forherligenaturen, siger han ogs, at det er en utvetydig for-del at opgive sin naturlige frihed, indg en socialkontrakt og blive medlem af et samfund. Man dr

som naturlig person, men genopstr som socialperson, friere end fr. Nr alle styrer p lige fod,1600-tallet var de enevldige kongers tid. For at

svkke den gamle adel allierede kongen sig meddet lokale erhvervsliv. Denne alliance blev kaldtfor merkantilismeog betd aktiv sttte til handelog industri. Staten oprettede handelsselskaber ogfabrikker, i Danmark for eksempel i Raadvad, slandet kunne eksportere og hobe guld op dati-dens tegn p rigdom.

Selvom de udvalgte dele af erhvervslivet trive-des i statens varmestue, var der ulemper, isr sta-tens kontrol. Mens Frankrig var foregangsland, nrdet gjaldt alliancen mellem kongemagt og pen-gemagt, var England foregangsland for udviklingenaf et selvstndigt erhvervsliv. SidenMagna Carta(1215) havde den engelske kongemagt vretunderlagt strke begrnsninger og kunne ikkeudve samme kontrol over konomien som denfranske.

I 1700-tallet begyndte man at skelne mellemstat og samfund. Det skabte nogle sproglige pro-blemer. Selvom staten er en del af samfundet, talteman om samfundet som de private omrder,som var i frd med at gre sig fri af statens frer-greb, bde det private erhvervsliv og privatlivet.Den politiske id om, at samfundet er statensvrk, blev udfordret af den liberale id om, at sta-tens opgave er at beskytte menneskers liv og ejen-

11 Jean-Jacques Rousseau

34

Jean-Jacques Rousseau (1712-1778).


35/10135

Begrundelse

Rousseau er radikal demokrat. En stat skalikke vre strre, end at alle kan forsamles oggive deres synspunkter til kende ikke somprivate borgere, men som almene statsbor-gere. Staten skal vre ramme om et levendekulturelt fllesskab, hvor en almen viljeerudtryk for folkets enhed. Med sin id om fol-ket bidrager Rousseau til en ny mde at for-klare, hvad der gr et samfund legitimt. Denalmene vilje viser sig i de love, som folket

plgger sig selv, s hver borger bde erlovens skaber og dens modtager. Folket sty-rer sig selv. Det kan ikke deles, og det kanikke tage fejl, for hvis det tager fejl, er det kunfolket, som kan gre skaden god igen. Der eringen over og ingen ved siden af den almenevilje. Den er altid, som den skal vre, menm ikke forveksles med den regering, somskal fre den almene vilje ud i livet.

Fjerner man alt uvsentligt fra den socialekontrakt, vil man se den reduceret til flgendeordlyd: Enhver af os lgger i fllesskab sin person

og hele sin magt ind under den flles viljes versteledelse; og vi optager ethvert medlem i fllesskabetsom en uadskillelig del af helheden. ()

er alle lige frie, og ingen har mistet sin frihed tilandre. Hinsides hver enkelt person skabes enoffentlig person, et folk som udtryk for alles vilje.

Som medlem af et folk fr hvert menneske sinfrihed p lige fod med de vrige statsborgere. Heropstr det problem, at mennesker ogs er privat-borgere og kan have private interesser, som stri-der mod de flles interesser. Hvis de ikke selv kanindse, at deres individuelle vilje strider mod denalmene vilje, m de tvinges til at vre frie. Deter et udtryk, som kan misbruges og som er ble-vet det, hver gang en gruppe hvder at vre densande reprsentant for folkets enhed og fler sig

berettiget til at lukke munden p afvigere.Rousseau har problemer med at forklare, hvor-

dan den almene vilje omsttes til praktisk politik.Han fortller ikke, hvordan man finder frem tilden almene vilje, og peger ikke p demokratiskespilleregler. Politiske partier ser han som udtrykfor splittelse, ikke enhed. Da den almene vilje erufejlbarlig, er den ikke til diskussion. Det forbli-ver derfor en gde, hvordan statens politik kan

fastlgges af alle borgere i et direkte demokrati,hvor politiske meninger brydes, og de private vil-jer stder mod den almene vilje. Rousseau endermed at indrmme, at demokratiet mere er forguder end for mennesker.

Lad os reducere hele denne afvejning til nogleudtryk, der er lette at sammenligne. Det, sommennesket taber med den sociale kontrakt, er sin

naturlige frihed og en ubegrnset ret til alt, hvadder frister det, og som det kan opn; hvad detvinder, er civil frihed og ejendomsret til alt, hvaddet besidder.

JEAN-JACQUESROUSSEAU: SAMFUNDSKONTRAKTEN, 1762.


36/101

Op igennem 1700-tallet blev de nordamerikanskekolonister stadigt mere utilfredse med at blive rege-ret fra Storbritannien. De mente, at Storbritanni-

ens kong Georg III (regerede 1760-1820) opfrtesig som en tyran, der vilkrligt indfrte nye oghjere skatter, og som p flere punkter forgreb sigp de rettigheder, som englnderne var garanteretgennemMagna Carta(1215) ogBill of Rights(1689).

I 1775 begyndte en lsrivelsesproces, og manindkaldte til en Kontinental Kongres i Philadel-phia, som den 4. juli 1776 erklrede de nord-amerikanske kolonier for selvstndige og uafhn-

gige. Erklringen, som kongressen vedtog, blevskrevet af et lille udvalg, hvis sekretr var denunge politiske tnker Thomas Jefferson (1743-1826). Dens erklring om, at det er selvindly-sende sandheder, at alle mennesker er fdt medvisse umistelige rettigheder, og at disse frst ogfremmest er liv, frihed og strben efter lykke,blev et nsten poetisk symbol, som store dele afverden tog til sig.

Erklringen var begyndelsen p en lngereuafhngighedskrig. Men t var at blive uafhn-gige noget andet var, hvordan det politiskesystem skulle indrettes. I 1787 vedtog en grund-lovgivende forsamling et forfatningsudkast, somderefter blev sendt til ratifikation blandt delsta-terne. I den forbindelse udspandt der sig en om-fattende politisk debat i USA, og blandt hoved-krfterne, der argumenterede for forfatningsud-kastets kvalitet, var John Jay, Alexander Hamilton

(ca. 1755-1804) og den senere prsident JamesMadison (1751-1836) tilsammen forfattere bagden serie pamfletter, der kendes som The FederalistPapers.

Madison s forfatningen som et praktisk for-sg p at lse et grundlggende problem: P denene side skulle forbundsstaten vre strk nok tilat kunne sikre fred imellem delstaterne og i for-hold til ydre fjender; p den anden side mtte den

12 Den amerikanske forfatning

36

Identifikation

USAs forfatning var et nybrud og en afgrendeinspiration for 1700- og 1800-tallets europiskeforfatninger. Den blev til, da de 13 britiske kolo-nier i Nordamerika lsrev sig gennem den ameri-kanske revolution og uafhngighedskrig (1775-1783). Herefter blev Amerikas Forenede Staterskabt med en flles grundlov (1787) og en rettig-hedserklring (Bill of Rightsfra 1789).

Benjamin Franklin (tv.), John Adams (i midten) ogThomas Jefferson diskuterer udformningen afUafhngighedserklringen.


37/101

ikke p tyrannisk vis kunne misbruges til at krnke

borgernes frihed: Et demokratisk flertal, derkunne gre, hvad det ville (flertalstyranni), villeikke vre mindre slemt end en konges tyranni.

Derfor nskede Madison at sprede den poli-tiske magt mest muligt: Mellem en lovgivendemagt (en kongres med to kamre, som er valgt pforskellig vis, men skal vre enige for at kunnevedtage lovgivning), en udvende magt (en pr-sident med vide befjelser og med muligheden for

at nedlgge veto) og en dmmende magt (medmuligheden for at underkende lovgivning). Sam-tidig skulle den fderale magt kun have de bef-jelser, der udtrykkeligt var tillagt den. Madisonskrev i 1789 udkastet til et forfatningstillg (denBill of Rights, der trdte i kraft 1791), der oprem-ser alle de ting, som statsmagten m gre i forhold

37

Begrundelse

Den amerikanske revolution og forfatning var banebrydende, fordi det var frste gang i den vest-lige verdens historie, at mennesker ud fra et klart, flles menneske- og samfundssyn satte sig somml at designe en statsforfatning fra bunden; en forfatning, der tog udgangspunkt i den liberal-demokratiske opfattelse, at mennesker har grundlggende, ukrnkelige rettigheder, at magten skalvre delt, og at magthaverne skal vre underlagt demokratiske valg. P den mde var USA kon-stitutionelt et unikt eksperiment, som gennem pvirkning af Frankrig og Storbritannien fik ennaturlig status som det demokrati, andre lod sig inspirere af.

Den strste sikkerhed imod en gradvis koncen-tration af de forskellige dele af magten p et stedbestr i at give dem, der forvalter den enkelte del,de ndvendige forfatningsmssige midler ogpersonlige motiver til at modst andres overtagelseaf magten () Det kan vre en afspejling afmenneskets natur, at sdanne midler skal vrendvendige for at kontrollere misbruget af stats-magten. Men hvad er staten selv andet end denstrste afspejling af menneskets natur? Hvis men-nesker var engle, vil ingen stat vre ndvendig.Hvis det var engle, der regerede mennesker, villehverken eksterne eller interne begrnsninger vre

ndvendige. Ved skabelsen af en statsmagt, hvormennesker skal regere mennesker, er den storeudfordring denne: Du m frst gre staten i standtil at kontrollere de regerede og dernst forpligteden til at kontrollere sig selv. At basere den i folketer uden tvivl den strste begrnsning p statsmag-ten, men erfaringen har lrt menneskeheden nd-vendigheden af yderligere foranstaltninger.

JAMESMADISON ITHEFEDERALISTPAPERS, NR. 51.Fra fortalen til USAs forfatning (1787).

til borgerne. Tillgget skulle blandt andet sikre

religionsfrihed, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed(nr. 1), retten til at bre vben (nr. 2), diverse rets-sikkerhedsgarantier og beskyttelse af privat ejen-domsret (nr. 4, 5, 6 og 7), beskyttelse mod ondeog usdvanlige straffe (nr. 8) osv.


38/101

Forud for forordningen om indfdsret blev detdiskuteret, om fdrelandet er det sted, hvor man

virker, eller det sted, hvor man er fdt. Med for-ordningen blev det bestemt, at personer fdtinden for monarkiet, med f undtagelser, havdeeneret til embeder i statsadministrationen. Lovenhavde dog ikke kun et eksklusivt, men ogs etinklusivt forml. Den skulle styrke sammen-

hngskraften i den skaldte helstat, der ogs om-fattede Norge og Holsten og de nordatlantiskeer. Tyge Rothe (1731-1795), en afden danske

oplysningstids centrale skikkelser, betegnede ind-fdsretten som en kostelig gave, men advaredesamtidig mod, at overdreven nationalflelse skullesl splid mellem de tre store sproggrupper i staten.Frem for at splitte skulle statsborgerskab bidragetil at forene holstenere, nordmnd og danskere iet borgerfllesskab.

Den nye status som statsborger hnger tyde-ligvis sammen med fremvksten af en ny identi-tet som medborger. Selvom forordningen ikke

brugte dette begreb, blev ordet medborger flittigtbenyttet i festtaler og hyldestdigte, som fulgte iklvandet p indfrelsen af statsborgerskab; foreksempel tiltalte Tyge Rothe sit publikum medordet medborger i en tale til Selskab for Borger-dyd i 1785. En af tidens frende statsretseksperter,professor Andreas Schytte (1726-1777), fremh-vede i sit store politisk-teoretiske hovedvrk, Sta-ternes indvortes Regieringfra 1770erne, at en med-

borger ikke kunne vre bundet af stndersam-fundets afhngighedsbnd. Derfor krvede med-borgerskab, at disse bnd blev aflst af medbor-gerlige relationer, det vil sige frie relationer. Rothesog Schyttes brug af begrebet medborgerskab pegerfrem mod s centrale begreber i demokratiet somoffentlighed og civilsamfund.

At frigre bnderne fra godsejernes magt ind-gik ogs som et vigtigt led i enevldens langsig-tede strategi. Mlet var iflge en forordning af 8.

juni 1787 at ophve enhver suvernitet for gods-ejerne i forhold til hans fstebnder og at frehele dette forhold ind under almindelige love ogretsregler. I 1788 fulgte en forordning om oph-velsen af stavnsbndet. Med den blev indfrt etnyt udskrivningssystem, der gjorde militrtjene-ste til en personlig pligt for unge mnd af bon-destanden. Nglebegrebet i forordningen varpersonlig frihed, da kongen lovede at hndhve

13 Statsborgerskab og medborgerskab

38

Identifikation

I 1776 skete der i Danmark en sproglig og stats-retlig revolution, idet der med Forordningen omIndfds-Retten af 15. januar 1776for frste gangtales om statens borgere dog uden at betegnel-sen underst forsvandt. Ved indfdsret forstsdet samme som statsborgerret.

Den 20. juni 1788 ophvedes stavnsbndet, og tilminde om dette opfrtes Frihedssttten, derstod frdig i september 1797. Flere kunstneresamarbejdede om det endelige resultat.


39/10139

Begrundelse

Der blev ikke indfrt demokrati i Danmarki slutningen af 1700-tallet, men der blev gen-nemfrt politiske, uddannelsesmssige oglandkonomiske reformer inspireret af desamme ideer, som l til grund for Den ameri-kanske Uafhngighedserklring fra 1776 ogDen franske Menneskerettighedserklring fra1789. Det glder ideer om statsborgerskab,medborgerskab, trykkefrihed, offentlighed,civilsamfund og personlig frihed alt sam-

men centrale ideer i det moderne demokrati.

Det folk blandt hvilket mennesket lever somborgere, det er hans fdreland. Jeg haster for atbestemme ordets betydning: Fdrelandet betydermenneskene, og ikke jorden, der brer dem.Fdrelandet betyder menneskene, med hvilke visom borgere er forenede, og ikke dem, blandthvilke vi frst s dagens lys.

TYGEROTHE: TANKER OMKIERLIGHED TIL FDERNELANDET,1757).

Ideologien i indfdsretten er symboliseret i figurgruppen med den siddende moderskikkelse, Fdre-landet, der modtager sine tre ligeberettigede helstatsbrn: Danmark, Norge og Holsten. Motivet hen-tede kunstneren fra en medalje, der blev slet ved lovens offentliggrelse i 1776.

vore kre og tro understter af bondestanden ideres rettigheder, isr den personlige frihed. Medgrundlovslignende sprogbrug erklrede enevlden

ligefrem den personlige frihed for uigenkaldelig.


40/101

Identifikation

Siden enevldens indfrelse (1660) havde censu-ren hersket i Danmark-Norge, men oplysnings-tidens strmninger frte lempelser med sig.Resultatet blev en periode (1770-1799), hvor derherskede friere forhold for samfundsdebatten endnogensinde fr. Og friere forhold, end man villef i de nste rtier, indtil 1849-grundloven sik-rede bde ytringsfrihed og politisk frihed.

Bag Danmarkshistoriens frste flirt med ytrings-frihed stod kong Christian VIIs livlge, JohanFriedrich Struensee (1737-1772), som under kon-gens sindssyge var landets reelle hersker. Som etbarn afoplysningstiden ivrksatte han en rkkefrihedsvenlige reformer: I 1770 afskaffedes censurog indfrtes reelt fuldstndig trykkefrihed; retefter fulgte mindre statslig hjlp til industrien,liberalisering af handlen, en mere human retspleje

og forbud mod at anvende tortur, ligesom derbnedes op for besttelse af stillinger efter evnerog visse forbedringer for fstebnderne. Struensee der nu var blevet dronningens elsker fik doghurtigt selv skribenternes brug af trykkefriheden

at mrke, og bde i 1771 og 1773 skete der attervisse stramninger i trykkefriheden.

Restriktionerne blev dog i praksis brugt usyste-

matisk, og op gennem 1780erne blomstrede ud-givelsen af pamfletter og tidsskrifter, der diskute-rede offentlige forhold. Under indtryk af blandtandet den franske revolution og dens borger- ogmenneskerettighedserklring blev 1773-bestem-melserne ophvet igen i 1790. Derved fik man enudstrakt trykkefrihed, hvor borgerne alene stod tilansvar over for domstolene. Trykkefriheden skabteikke en egentlig, organiseret opposition, mengrupper af intellektuelle fritnkere fandt dog

sammen i klubber og omkring tidsskrifter, foreksempel Knud Lyhne Rahbeks (1760-1830)MinervaogTilskueren. Bidragyderne til disse talteblandt andre sogneprsten Michael GottliebBirckner (1756-1798), der skrev de frste filoso-fiske forsvar for ytringsfrihed, juristen Peter Collett(1767-1823), og mere radikale, nsten revolu-tionre skribenter som forfatterne og digterneConrad Malthe Bruun (1775-1826) og Peter

Andreas Heiberg (1758-1841). Sidstnvnte varpvirkede af blandt andre Rousseau(1712-1778)og Kant (1724-1804), og udtrykte sympati medden franske revolution og med de mere radikaleaspekter af den.

14 Trykkefrihed og samfundsdebat

40

Trykkeri fra sidst i 1700-tallet.


41/101

Den franske revolutions totalitre drejning fra1793 fik landets regent, kronprins Frederik (senere

Frederik VI (regerede 1808-1839)), til at frygtefor de mulige flger af en udstrakt trykkefrihed som ogs i Danmark havde frt til hrde angrebp enevlde, adel, gejstlighed og religion. Som enkonsekvens nedsatte regeringen i 1797 en kom-mission til at overveje pressefrihedens udstrk-ning, da en vis klasse af forfattere stedse strberat tilvejebringe mistillid til regeringen, hner deoffentlige foranstaltninger i stedet for med beske-

denhed at tilkendegive, hvorledes et og andetmtte kunne forbedres.Birckner forsvarede trykkefrihedens princip,

men understregede samtidig, at den ikke mttemisbruges til angreb p suverniteten ellerben opfordring til oprr og ulydighed. Videregik Collett, som i et langt skrift anmeldte BircknersbogOm trykkefriheden og dens loveog argumen-terede for, at embedsmnd har ret og pligt til atkritisere regeringen, og at man under visse om-

stndigheder godt m opfordre til oprr, nemlignr dette kommer fra et flertal eller hele folket.Det medfrte en kraftig reaktion fra regeringensside: I september 1797 blev Collett uden domafskediget fra sit embede som hof- og stadsretsas-sessor (dommer). Heiberg og Bruun ilede ham tilforsvar, tog et skridt videre og forfgtede, at enstat, der indskrnker ytringsfriheden, retfrdiggr,at borgerne gr oprr.

41

Begrundelse

Den spirende ytringsfrihed i den sidste tredjedel af 1700-tallet var med til at skabe de frste debat-ter i Danmark-Norge om samfundets indretning blandt andet om frihedsrettigheder, om statensmagt, og om hvornr borgerne m gre oprr. P den mde gav perioden en frste opblomstringaf den frie samfundsdebat, som er uundvrlig i et demokrati, og som selvom perioden var kortog uden demokrati kom til at skabe en borgerlig selvflelse og politisk interesse, der lagde grun-den til senere reformer, ikke mindst i Norge.

2: Dersom nogen, i et trykt Skrift, laster,forhaaner eller sger at udbrede Had og Misnie

imod disse Rigers Constitution, eller imod KongensRegiering, enten i Almindelighed, eller i enkelteHandlinger, da straffes han med Landsforviisning;og dersom han, efter at vre frt udenforGrndserne, igien indfinder sig i Kongens Riger ogLande, uden dertil at have erholdt Tilladelse, brhan arbeide i Jern sin Livs Tid.FORORDNING OMTRYKKEFRIHEDEN AF27. SEPTEMBER1799.

I august 1799 syntes kronprins Frederik, at bru-gen af pressefriheden var get for langt. Jeg bifal-der ganske, at kancelliet tager fat p disse herrer,skrev han om de skribenter, der kritiserede rege-ringen. Den 27. september samme r kom Trykke-frihedsforordningen, som effektivt stillede uret til-bage og lukkede munden p samfunds- og rege-ringskritikere. Nu var det slut med at skrive ano-

nymt, stort set alle skrifter skulle forbi politime-steren fr udgivelse, og overtrdelser blev med til-bagevirkende kraft straffet med livsvarig censur.

Konsekvensen kom hurtigt. I 1799 blev bdeHeiberg og Bruun med tilbagevirkende kraftidmt landsforvisning p livstid, og de endte beggei Paris i 1800. Collett mtte opgive sin skribent-virksomhed og tog samme r imod et embede somprokurator p De Dansk Vestindiske er.


42/101

Identifikation

Den franske revolution sammenfatter en rkkeyderst dramatiske og srdeles symbol-ladede begi-venheder i perioden 1789-1799. Revolutionenindledtes den 17. juni 1789, da borgerskabetsreprsentanter (tredjestand) erklrede sig forNationalforsamling. Den fortsatte den 14. juli1789 med stormen p og erobringen af Bastillen,den resulterede i Den franske Menneskerettigheds-erklring af 26. august 1789, den frte til en nyforfatning i 1791, den kulminerede med dds-

dommen over og halshugningen af den franskekonge i januar 1793, den udviklede sig til et deci-deret rdselsregime i 1793-1794, den mundedeud i en ny republikansk forfatning i 1795, og denafsluttedes med Napoleons (1769-1821) magt-overtagelse i 1799.

Det revolutionre ved den franske menneskeret-tighedserklring i 1789 er to postulater: For detfrste at individet har rettigheder, som fllesska-bet ikke kan fratage det, hvad enten det er af fami-liemssig, religis eller politisk art. For det andetat suverniteten, der i klassisk teori er betegnelsenfor magtens hjeste princip, udspringer af folket

og nationen. Denne tanke fr sin mest markanteformulering i menneskerettighedserklringensartikel 3: Kilden til al suvernitet hviler grund-lggende i nationen. Ingen sammenslutning, intetindivid, kan udve autoritet, der ikke udtrykke-ligt udspringer af denne. Den enevldige kon-ges suvernitet hvilede p, at han personificeredeGuds orden p jorden: Nationens suvernitetudspringer derimod af det menneskelige samfund.For nationen viser tilbage til menneskene og deres

historie: Magten kan ikke gives, men skabes.Overgangen fra enevlde til demokrati med-

frte en dybtgende omformning af samfundetssymbolske orden. Med demokratiets etablering iFrankrig skete et skift fra kongen til folket sommagtens legitime grundlag, og parallelt hermed etskift fra tronstolen til talerstolen som centrum isamfundets symbolske system. Mens kongenstronstol reprsenterede en guddommelig magt,

15 Den franske revolution

42

Kong Ludvig XVI mdes med generalstnder-forsamlingen den 5. maj 1789. Kongen siddersom midtpunkt omgivet af de tre stnder.

Stormen p Bastillen den 14. juli 1789 tvingerkongen til at opgive at oplse nationalforsamlin-gen med magt.


43/10143

Begrundelse

Sknt den franske revolution umiddelbartendte i fiasko, er den n af de mest skelst-tende begivenheder i verdenshistorien. Denudgr i lighed med den amerikanske revolu-tion en milepl i udviklingen af det modernedemokrati, der bygger p to forskelligegrundprincipper, nemlig menneskerettighe-der og folkesuvernitet, hvorved man kom-binerer et individuelt rettighedsperspektivmed et demokratisk fllesskabsperspektiv.

Artikel 1: Mennesker fdes og forbliver frie og lige i deres rettigheder; sociale forskelle m kunbegrundes i almennytten.

Artikel 2: Mlet for enhver politisk sammenslutning er bevarelsen af de naturlige og umisteligemenneskere

Documents

Demokrati Kanon