Embed Size (px)
Citation preview
SBi
Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet · 2018
Demonstrationsprojekt om indvendig efterisolering i 3B’s afdelinger Druehaven 5 og Folehaven 75 Vurdering af forhold mht. skimmelrisiko to år efter opsætning (delrapport 2)
Eva B. Møller
Simon B. Jørgensen
SBi
Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet · 2018
Titel Demonstrationsprojekt om indvendig efterisolering i 3B’s afdelinger Druehaven 5 og Folehaven
75
Undertitel Vurdering af forhold mht. skimmelrisiko to år efter opsætning (delrapport 2)
Serietitel
Udgave 3. udgave
Udgivelsesår 2018
Forfattere Eva B. Møller, Simon B. Jørgensen
Redaktion
Sprog Dansk
Sidetal
Litteratur-
henvisninger
English
summary
Emneord
ISBN
Pris
Layout
Tegninger
Fotos
Omslag
Tryk
Udgiver Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet,
A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV
E-post [email protected]
www.sbi.dk
Der gøres opmærksom på, at denne publikation er omfattet af ophavsretsloven.
3
Indholdsfortegnelse
1 Projektidé og formål .......................................................................................... 4
2 Konklusion ......................................................................................................... 5
3 Baggrund ........................................................................................................... 7
4 Materialer og metode ........................................................................................ 8
4.1 Vægopbygning før og efter ........................................................................ 9
4.2 Fugtfølernes placering i den indvendige isolering ................................... 13
4.3 Materialer ................................................................................................. 14
4.4 Måleudstyr for temperatur og fugtmålinger ............................................. 15
4.5 Måleperioder ............................................................................................ 16
4.6 Beregningsmetode .................................................................................. 17
4.7 Nedtagning af isolering ............................................................................ 17
4.8 Måling af pH ............................................................................................. 18
4.9 Måling af skimmelbelastning ................................................................... 19
5 Resultater ........................................................................................................ 21
5.1 Målinger bag isoleringen i Druehaven 5 .................................................. 21
5.2 Målinger bag isoleringen i Folehaven 75 ................................................. 23
5.3 Besigtigelse af forhold bag isolering ........................................................ 25
5.4 Målte indeklimaforhold ............................................................................. 29
6 Diskussion og vurdering .................................................................................. 34
6.1 Udeklima .................................................................................................. 34
6.2 Måleusikkerhed........................................................................................ 35
6.3 Forhold bag isolering ............................................................................... 35
6.4 Målinger af indeklima ............................................................................... 45
6.5 Samlet vurdering...................................................................................... 51
7 Delkonklusion i forhold til videre forløb ........................................................... 55
Bilag.................................................................................................................... 57
4
1 Projektidé og formål
Demonstrationsprojektet tager afsæt i Københavns Kommunes klimahandlings-
plans målsætning om 20 % reduktion af boligernes varmeforbrug i 2025, Kø-
benhavns Kommunes arkitekturpolitiske ønske om at værne om det murede
byggeris arkitektoniske kvaliteter samt sundhedsmæssige mål om forbedret in-
deklima og komfort. Indvendig isolering ses som en metode til at kunne forene
disse målsætninger. Det er således projektets målsætning at opnå komfortfor-
bedringer i boligernes indeklima samtidig med en væsentlig reduktion af varme-
forbrug. Desuden skal projektet hjælpe med at opsamle erfaring vedrørende
byggeteknik samt isoleringsmetodens robusthed ift. brugeradfærd. Samtidig kan
projektet hjælpe til mere generelt at klarlægge, hvornår indvendig efterisolering
er fugtteknisk forsvarligt at gennemføre på baggrund af husets konstruktioner
og isoleringsmetodens robusthed ift. brugeradfærd.
Projektet er udført på et relativt lille antal boliger, med flere forskellige løsninger,
men viser projektet lovende resultater, kan det danne basis for et opfølgende
projekt, hvor der måles på flere lejligheder, hvor en af løsningerne er anvendt.
På den måde vil det være muligt at vurdere hvor robust løsningen er, dvs. hvor-
vidt de samme forhold kan konstateres i andre byggerier. Det kunne fx ske ved i
flere lejligheder i flere forskellige byggerier at opsætte fuldlimede kapillaraktive
plader uden samtidigt at etablere ballanceret mekanisk ventilation.
Resultatet vil have betydning for den helhedsplan, 3B arbejder med for hele Fo-
lehaven, og som planlægges gennemført efter demonstrationsprojektets afslut-
ning. Rambøll, der er rådgivende ingeniør på demonstrationsprojektet, har
skønnet, at energiudgifterne kan reduceres med ca. 25 % ved efterisolering af
væggene.
Et år efter opsætning af isoleringen blev de første måleresultater beskrevet i
SBi notat ”Demonstrationsprojekt om indvendig efterisolering i 3B’s afdelinger
Druehaven 5 og Folehaven 75 – Vurdering af forhold mht. skimmelrisiko et år
efter opsætning (delrapport 1)” af 02.09.2016. Denne delrapport 2 er en opfølg-
ning på notatet, men kan læses som et selvstændigt dokument, derfor vil der
optræde gentagelser i forhold til delrapport 1.
Desuden hører denne rapport sammen med en anden delrapport ”Folehaven –
målinger af energiforbrug og indeklima”, som er udført af Rambøll i november,
der beskriver hvorledes energiforholdene påvirkes af den indvendige efterisole-
ring og mekanisk ventilation med varmegenvinding, som etableres i nogle af lej-
lighederne. I 2020 afrapporterer SBi projektet med en endelig evaluering til Kø-
benhavns Kommune og 3B.
5
2 Konklusion
Der har været etableret indvendig efterisolering i ni lejligheder i Folehaven 75
og Druehaven 5 i over to år. Der er målt temperatur og relativ luftfugtighed i
disse lejligheder og i ni tilsvarende referencelejligheder ad to omgange, dels før
opsætning af indvendig efterisolering og umiddelbart efter, dels efter renoverin-
gen var afsluttet. Dertil kommer målinger af temperatur og relativ luftfugtighed
bag den opsatte isolering.
Der er brugt tre forskellige isoleringsprodukter; Multipor, IQ-Therm og Micro-
Therm. Der kunne ikke konstateres nogen fugttekniske grunde til at vælge det
ene produkt frem for det andet, da målingerne bag isoleringen ikke adskilte sig
væsentligt fra hinanden. Dog er forholdene ikke direkte sammenlignelige: Micro-
Therm er kun brugt i trappeopgange, hvor der er koldere, men sandsynligvis la-
vere fugtbelastning, mens de andre produkter er anvendt i boliger, det ene (IQ-
Therm) er anvendt i boliger, hvor der samtidigt er etableret mekanisk ventilation.
En simulering af forholdene viser en risiko for skimmelvækst, men dette skal ta-
ges med et vist forbehold, da simuleringsprogrammer benytter simplificerede
modeller for kapillaraktive isoleringsmaterialer. Målingerne i virkeligheden viser
da også væsentligt gunstigere forhold, end der beregnes. Dog har det milde vin-
tervejr i vintrene 2015-2016 og 2016-2017 sandsynligvis også en betydning.
De fleste målinger af forholdene bag isoleringen viser ingen tegn på risiko for
skimmelvækst, men der er enkelte målinger, hvor der kan beregnes en teoretisk
risiko for vækst. Dette støttes dog ikke af undersøgelser i to lejligheder, hvor
isoleringen er nedtaget for at måle skimmelvækst. Muligvis er den begrænsede
adgang til næring årsagen til, at der ikke har kunnet konstateres skimmel bag
isoleringen i det pågældende rum.
Skimmelmålinger viser generelt, at der ikke er tegn på vækst. En enkelt Myco-
metermåling viste et Mycometertal på 34, hvilket er en anelse over baggrunds-
niveauet. Det vurderes dog ikke at tyde på et egentligt skimmelproblem. Kun
bag på en ophængningsliste kunne der ses og måles skimmelvækst. Udform-
ningen af denne liste bør derfor genovervejes, evt. bør andre tilsvarende lister
undersøges fx i forbindelse med fraflytninger.
Målinger af fugtforholdene bag isoleringen i trappeopgangen viser, at fugtni-
veauet er højest i efteråret, hvor det ligger omkring 70 % RF. Dette niveau må
betragtes at være meget lavt i forhold til hvornår skimmelsvampevækst kan for-
ventes at optræde på mineralske produkter. Der er ingen tegn på, at trappeop-
gangen i Folehaven som udgangspunkt er specielt tør, men der er heller ikke
tegn på opstigende grundfugt; en væsentlig forudsætning ved opsætning af ind-
vendig efterisolering.
6
Der en direkte sammenhæng mellem vandindholdet i indeluften og bag isolerin-
gen; de er tilnærmelsesvist sammenfaldende efter en indkøringsperiode. Etab-
lering af mekanisk ventilation reducerer fugttilførslen i lejlighederne såfremt
fugttilførslen tidligere var stor. Dette er dog kun baseret på målinger i de tre lej-
ligheder, hvorfra der foreligger målinger fra før renoveringen.
Målingerne er foretaget i to vintre der har været milde. Derfor er det vigtigt at
fortsætte monitoreringen således at der forhåbentlig også vil kunne vurderes
forhold der er mindst lige så ugunstige som et referenceår. Monitoreringen for-
ventes at fortsætte, således at de første 5 år dækkes.
7
3 Baggrund
Indvendig isolering har de seneste år gennemgået en produkt- og metodeudvik-
ling med henblik på at løse nogle af de byggetekniske problemer med isole-
ringsmetoden. Indvendig isolering har et stort potentiale som energirenoverings-
indsats for den del af den almene boligmasse, der er opført som tidstypisk mu-
ret byggeri fra ca. 1900 og frem til 1960’erne. For at isoleringsmetoden kan få
en større udbredelse, skal den være robust og gennemprøvet.
Indvendig efterisolering har hidtil været meget omdiskuteret, da der er set tal-
rige eksempler på boliger, hvor isoleringen har resulteret i skimmelvækst på
den oprindelige inderside af ydervæggen. I disse boliger er der opstået indekli-
maproblemer, der har påvirket beboeres helbred. Andre boliger med indvendig
efterisolering har tilsyneladende ikke haft lignende problemer med indeklimaet.
To forudsætningerne for at traditionel indvendig efterisolering med dampspærre
ikke resulterer i indeklimaproblemer er, at:
– Regnskærmen er tæt, således at der ikke trænger vand ind udefra. Det bety-
der, at murværket skal være intakt.
– Dampspærren skal være anbragt maksimalt 1/3 inde i isoleringen, målt fra
den varme side, og skal være tætsluttende, hvilket kræver stor omhu ved op-
sætningen.
Der findes andre metoder til indvendig efterisolering fx med kapillaraktive pla-
der, her etableres der ingen dampspærre, men også disse metoder kræver stor
omhu i indbygning, fx skal isoleringen fuldklæbes til den eksisterende ydervæg.
Selv når dette er opfyldt, kan indvendig efterisolering være problematisk; dette
gælder især ved kuldebroer, hvor skillevægge eller dæk møder ydervægge.
Disse kuldebroers effekt på de lokale klimaforhold forstærkes, da temperaturen
ved kuldebroen sænkes yderligere pga. den indvendige efterisolering, og den
relative luftfugtighed som følge heraf øges. Indvendig efterisolering betragtes
derfor i almindelighed som en risikofyldt løsning.
Boligforeningen 3B arbejder løbende på energibesparelsestiltag, herunder mu-
lighed for indvendig efterisolering. Men da der eksisterer en usikkerhed omkring
løsningens anvendelighed i 3B’s afdeling Folehaven i Valby, bevilligede Køben-
havns Kommune støtte til et demonstrationsprojekt, hvor der etableres indven-
dig efterisolering i ca. 1 % af boligerne (ni af 941 boliger). Efterisoleringen blev
etableret i sommeren 2015.
8
4 Materialer og metode
Nærværende rapport er baseret på et feltstudie af vægge i udvalgte lejligheder
med indvendig efterisolering i Folehaven 75 og Druehaven 5, hvor der i forbin-
delse med opsætning af efterisolering i sommeren 2015 blev installeret følere,
der måler relativ fugtighed og temperatur bag isoleringen hver halve time. Dette
med henblik på at undersøge, hvilke af de afprøvede isoleringsprodukter (Multi-
por, MicroTherm og IQ-Therm) det er fugtmæssigt forsvarligt at etablere som
indvendig efterisolering i Folehavens boliger. De tre materialer stammer fra tre
forskellige producenter.
Derudover er der inde i de ni efterisolerede lejligheder samt i ni referencelejlig-
heder uden efterisolering blevet opsat indeklimafølere, der registrer fugt- og
temperaturforholdene. Disse følere blev opsat i efteråret 2014, for at kunne regi-
strere hvorledes temperatur og relativ fugtighed i indeklimaet var, før efterisole-
ringen blev gennemført og for at kunne vurdere energiforbruget på basis af det
faktiske temperaturniveau, brugerne havde valgt. Følerne registrerede forhol-
dene i perioden fra opsætningen i september 2014 til august 2015 samt fra
marts 2016 til juni 2017.
Feltstudiet er udført følgende steder:
– Folehaven 75: En hel opgang med 6 boliger (3 gavllejligheder og 3 ”indelig-
gende” lejligheder, se figur 1), hvor facader og gavle blev efterisoleret ind-
vendigt med 80 mm IQ-Therm i gavle, 50 mm i facade og 15 mm i lysninger.
Der blev etableret ventilation med varmegenvinding. Desuden er dæk mod
loftsrum og over kælder blevet efterisoleret efter traditionel metode med 100
mm mineraluld, dog er 50 mm mineraluld der lå under de oprindelige strø-
gulve blevet fjernet. Gavlen er vestvendt.
– Trappeopgangen der hører til de isolerede lejligheder i Folehaven 75 er ble-
vet isoleret med 50 mm MicroTherm.
– Druehaven 5: En halv opgang med tre boliger (3 gavllejligheder over hinan-
den), hvor der alene blev etableret indvendig efterisolering af gavlvæg med
80 mm Multipor. En mindre del af gavlen er ikke fritliggende men dækkes af
naboejendommen, se figur 2. Gavlen er nordvendt.
– I Folehaven 75 er der i alle 6 lejligheder udført ballanceret mekanisk ventila-
tion med varmegenvinding. I Druehaven 5 er ventilationen uændret, dvs. na-
turligventilation med aftræk fra bad og emhætte i køkken.
– Folehaven 69 og Druehaven 11 er referencelejligheder uden efterisolering,
og blev valgt så orientering og placering i rækken var som for de efterisole-
rede lejligheder.
9
Figur 1. Folehaven 75 med markering af fritstående mur for opgangens højre lejligheder. Opgangen er i den
facade der ikke ses på billedet.
Figur 2. Druehaven 5 th. I højre billede ses det at bygningskroppen er sammenbygget med anden bygning.
4.1 Vægopbygning før og efter
De undersøgte bygninger i Folehaven 75 og Druehaven 5 er opført i 1952-1962.
Ydervæggene er opbygget af gule mangehulsmursten yderst og har en tykkelse
på 360 mm. Den præcise opbygning af muren kan variere, sandsynligvis af-
hængig af, hvornår den enkelte bygning er blevet opført. Ved nogle bygninger
vil der sandsynligvis være tale om massivt murværk, men i den undersøgte gavl
i Folehaven 75 er der anvendt letklinkerbeton bag de gule mursten. De to typer
sten er muret sammen som det fremgår af figur 3.
Figur 3. Borekerne udtaget i gavl i Folehaven 75, 1. sal. Yderside til venstre. Yderste del af muren er gul
mursten muret i forbandt med inderste del der er letklinkerbeton. Total tykkelse på 360 mm.
10
Eksisterende tværsnitstegninger, se figur 4, viser ikke præcist, hvorledes yder-
væggene er opbygget, man angiver alene en vægtykkelse, hvilket muligvis kan
forklare, at driftspersonalet har oplevet, at materialet i facaden varierer alt efter
hvornår de enkelte bygninger er opført. Tilsyneladende er der anvendt beton
vægge i kælderen, en sokkel og herover væggen opbygget af fx gule mange-
hulssten og letklinkerbeton som illustreret på figur 3.
Figur 4. Tværsnit af boligblok i Folehaven fra oprindeligt tegningsmateriale (1951), med udsnit for tydeliggø-
relse af opbygningen. Beskrivelse af ydervæggens mere præcise opbygning fremgår ikke.
Der er efterfølgende blevet isoleret i tagrummet og i forbindelse med dette pro-
jekt, er der isoleret mellem kælder og stueetagens boliger.
Figur 5. Tværsnit af forhold i Folehaven 75 efter gennemførsel af efterisoleringsprojektet. isolering af lofts-
rum er udført tidligere, mens isolering mod kælder og af facader, er del af dette projekt.
11
I forbindelse med dette projekt er væggene blevet efterisoleret. I Folehaven 75
er det i boligerne sket med 80 mm isolering i facaden og 50 mm isolering i faca-
den, som isolering blev der anvendt IQ-Therm, se afsnit ”4.3 Materialer”. Isole-
ringen er ført ned til overbetonen på etageadskillelsens huldæk, dvs. forbi træ-
gulvet. Endvidere er der blevet isoleret mod kælder, se figur 6.
Figur 6. Detaljer, der viser føring af indvendig efterisolering i Folehaven 75. Øverst: Vandret snit i hjørne
mellem gavl og facade. Nederst: Lodret snit ved etageadskillelse mellem kælder og facade. Der er anvendt
80 mm isolering i gavl og 50 mm i facader. Udsnit af projektmateriale udarbejdet af Rambøll.
12
I Druehaven er efterisoleringen mindre omfattende, se figur 7; kun gavlvæg-
gene er blevet indvendigt efterisoleret, det er sket med 80 mm Multipor isole-
ring, se afsnit ”4.3 Materialer”.
Figur 7. Detaljer, der viser føring af indvendig efterisolering i Druehaven 5. Øverst: Vandret snit i hjørne mel-
lem gavl og facade. Nederst: Lodret snit ved etageadskillelse mellem kælder og facade. Udsnit af projektma-
teriale udarbejdet af Rambøll.
Som det fremgår af figur 8, er trappeopgangens ydervæg i Folehaven 75 blevet
efterisoleret med 50 mm MicroTherm isoleringsplader se afsnit ”4.3 Materialer”.
13
Figur 8. Lodret detalje, der viser føring af indvendig efterisolering i trappeopgangen ved Folehaven 75. Ud-
snit af projektmateriale udarbejdet af Rambøll.
4.2 Fugtfølernes placering i den indvendige isolering
Fugt- og temperaturfølere (sensorer) er blevet placeret i den indvendige efter-
isolering lige foran ydervæggens oprindelige indvendige overflade. Placerin-
gerne er vist i figur 9 og figur 10.
8-10 følere pr. lejlighed.
Jævnt fordelt, dog med fokus på kuldebroer.
Normal højde svarende til midt på væggen (1,25 m fra gulv)
Ved to højder placeres den an-den i toppen (0,15 m fra loft)
+ Fugtføler
Indvendig isolering (80 mm IQ-Therm) Indvendig isolering (50 mm MicroTherm)
Figur 9. Folehaven 75. Placering af fugt- og temperaturfølere i indvendig isolering.
+
N
14
8 følere pr. lejlighed
Ca. svarende til placering Foleha-ven 75
Jævnt fordelt dog med fokus på kuldebroer
Normal højde svarende til midt på væggen (1,25 m fra gulv) Ved to højder placeres den anden i toppen (0,15 m fra loft) + Fugtføler
Indvendig isolering (80 mm Multipor)
Figur 10. Druehaven 5, th. Placering af fugt- og temperaturfølere i indvendig isolering.
4.3 Materialer
Som indvendig efterisolering blev der anvendt tre forskellige materialer:
– Multipor (80 mm), λ = 0,042 W/m·K
– MicroTherm (50 mm), λ = 0,067 W/m·K
– IQ-Therm (80 mm i gavl og 50 mm i facade), λ = 0,031 W/m·K
Disse materialer er alle kapillaraktive plader, der monteres uden den traditio-
nelle dampspærre, idet leverandørerne hævder at evt. optrædende kondensat
pga. materialets kapillarsugningsevne ledes tilbage til rumsiden, hvorfra det for-
damper.
De tre materialer adskiller sig fra hinanden ved:
– Varmeledningsevnen (λ-værdien) er forskellig, IQ-Therm har den laveste var-
meledningsevne og isolerer dermed bedst, ca. dobbelt så godt som Micro-
Therm.
– Robusthed over for stød. MicroTherm er mest robust overfor stød og er der-
for valgt i trappeopgangen.
– Grundmateriale er forskelligt i de tre materialer.
Multipor er et autoklaveret mineralsk produkt som porebeton, men med en
anden porøsitet og porestørrelsesfordeling end traditionel porebeton.
MicroTherm er ligeledes mineralsk, men består af autoklaveret kalciumsilikat.
IQ-Therm er et sammensat produkt, hvis hovedbestanddel er en poly-
urethanskumplade, der ikke i sig selv har kapillarsugningsevne. I pladen er
N
15
der vinkelret på overfladen lavet tynde kanaler fyldt med kalciumsilikat. Det
er gennem disse ”sugerør”, kondenseret fugt suges ind til indeklimaet.
– For alle tre materialer gælder, at de skal fuldklæbes til den eksisterende
ydervægs oprindelige overflade, hvor tapet, maling mm. er afrenset forinden.
IQ-Therm bør opsættes af certificerede håndværkere, da leverandøren ellers
ikke vil øge produktgarantien fra to til fem år.
For alle kapillaraktive materialer gælder, at disse kun kan fungere som kapilla-
raktive, hvis overfladebehandlingen er diffusionsåben. Anvendes pladerne fx i
vådrum, skal de behandles med vådrumsmembran, hvorved de bliver som an-
dre mineralske produkter fx traditionel porebeton. Man skal dog være opmærk-
som på, at producenten kan have særlige krav til overfladebehandling.
Som ved al indvendig efterisolering er det vigtigt at sikre sig, at ydervæggen er
regntæt, dvs. murværket vil normalt skulle eftergås for skader inden indvendig
efterisolering opsættes.
4.4 Måleudstyr for temperatur og fugtmålinger
Bag isoleringen er der anbragt adskillige fugt- og temperaturfølere, som angivet
på figur 9 og figur 10. Selve føleren er nedfældet i isoleringen lige op ad væg-
gens oprindelige inderside. Føleren sidder for enden af en ledning og er kun lidt
tykkere end ledningen, som er forbundet til en transmitter. Føler og transmitter
er anbragt et stykke fra hinanden (se figur 12) for at føleren ikke påvirkes af, at
transmitteren fylder meget og derfor ændrer isoleringsforholdene lokalt. Trans-
mitteren kører på batterier, der forventes at virke i fem år. Når transmitteren op-
hører med at sende, kan batterier skiftes, dette kan dog kun ske ved at skære
op til transmitteren.
De data føleren sender til transmitteren, sendes trådløst videre til en dataop-
samler, der er placeret i trappeopgangen. Dataopsamleren kan indsamle data
fra alle transmitterne i lejligheden. Data fra dataopsamleren kan hentes via in-
ternettet via systemet ”Fugtlog” fra BMT Instruments, der også har leveret in-
strumenterne.
Figur 11. Transmitter af typen ”Transmitter IP65” (t.v.) samt dataopsamler af typen Profort Dataopsamler
mini (t.v.), begge fra BMT Instruments.
16
Figur 12. Føler og transmitter anbringes langt fra hinanden for at transmitteren ikke skal påvirke temperatur
og fugtforholdene. Transmitteren er placeret i isoleringen.
Udover følere indbygget i isoleringen er der anbragt dataloggere med fugt- og
temperaturfølere flere steder i lejlighederne, disse er af typen Lascar EL-USB
2+ (figur 13). Dataloggerne var i første periode programmeret til at logge hver
halve time. Det betød, at loggerne kunne logge i 11 måneder, herefter skulle
dataloggerne indsamles for at tømmes. Efter dataloggerne er blevet indsamlet
er de genopsat, denne gang til at logge hver time, dermed kan loggerne virke i
18 måneder, inden de atter skal tømmes. Uheldigvis blev dataloggerne ikke ind-
samlet efter de første 11 måneder, men først efter 20 måneder, derfor mangler
der indeklimadata for vinteren 2015/2016.
Figur 13. Til indsamling af indeklimadata anvendes datalogger af typen EL-USB-2+ fra Lascar.
4.5 Måleperioder
Med de beskrevne instrumenter er måleperioderne følgende:
– Målinger af temperatur og relativ luftfugtighed bag isolering med indbyggede
sensorer begyndte kort før indgangen til 2016 og er heri afrapporteret indtil
foråret 2017, men målingerne fortsætter.
– Målinger af temperatur og relativluftfugtighed i indeklimaet er målt fra opsæt-
ningen i september 2014 til august 2015 samt fra marts 2016 til juni 2017. En
17
del af disse følere forsvandt dog i forbindelse med at boligerne i Folehaven
75 var fraflyttet, så der mangler en del måledata fra perioden september
2014 til august 2015.
4.6 Beregningsmetode
For at vurdere hvordan målingerne ligger i forhold til det forventede blev der fo-
retaget beregninger af, hvilke temperaturer og relativ luftfugtighed man kunne
forvente bag isoleringspladerne.
DELPHIN er et simuleringsprogram, der kan beregne varme- og fugttransport
gennem konstruktioner for instationære forhold og tage hensyn til materialers
varme- og fugtkapacitet samt flere transportegenskaber, herunder kapillarsug-
ningsevne. Dette program er blevet benyttet til at lave en beregning af forhol-
dene bag isoleringen. Netop fordi programmet inkluderer fugttransport ved ka-
pillarsugning tager det også hensyn til slagregn, programmet beregner forhol-
dene på baggrund af timeværdier for udeklimaet. Imidlertid indeholder vejrdata
fra DMI ikke timeværdier for regn, derfor er det ikke muligt at anvende et dansk
referenceår. I stedet er der anvendt et referenceår for Bremerhaven i Tyskland,
ca. 150 km syd for den dansk-tyske grænse. Tidligere undersøgelser har vist, at
temperatur og relativ luftfugtighed varierer ens hen over året i Danmark og Bre-
merhaven med forskelle i de månedlige middelværdier på hhv. 1 °C og 1 % RF.
Samtidig er middelnedbørsmængden i Danmark ca. 700 mm pr. år, med maksi-
malværdier ved vestkysten på ca. 900 mm. Endvidere er vindforholdene (styrke
og dominerende retning) de to steder ligeledes relativt ens.
Derfor vurderes det, at udeklimaforholdene i Bremerhaven kan bruges til at vur-
dere de forventelige temperatur og relative fugtforhold i en ydervæg i Foleha-
ven.
4.7 Nedtagning af isolering
Som en del af projektet var det bestemt, at der 2 år efter opsætningen af den
indvendige isolering, skulle nedtages en del af isoleringen i 2 lejligheder, uaf-
hængigt af hvad målingerne viste. Hensigten var at vurdere forholdene visuelt
og tage skimmelsvampeprøver. Denne fremgangsmåde var blevet valgt, fordi
målingerne kun dækker det punkt, som føleren sidder i. Der vil altid være risiko
for, at der lokalt i andre områder er andre forhold.
Valget af lejligheder, hvor nedtagningen skulle foregå, blev bestemt af flere for-
hold:
– Målinger af fugtforhold i væggene. Hvis der havde været perioder med høj
relativ luftfugtighed i væggene, ville det være interessant at nedtage isolerin-
gen.
– Størrelsen af fugttilførslen i lejligheden. Indeklimamålingerne kunne kombi-
neres med udeklimamålinger og dermed kunne fugttilførslen til indeklimaet
beregnes. Lejligheder med stor fugtbelastning ville være mest interessante.
– Praktiske hensyn. Da nedtagning af isoleringen ville betyde ulejlighed for be-
boerne, ville det være at foretrække, hvis der var tale om lejligheder, der blev
fraflyttet i sommeren 2017.
18
Tilfældigvis blev to af lejlighederne i Folehaven 75 (se figur 9) fraflyttet i somme-
ren 2017. Lejlighederne i Folehaven 75 er karakteriseret ved at der i disse er
udført efterisolering af alle ydervægge og der er etableret mekanisk ventilation.
Specifik om de to fraflytterlejligheder gjaldt:
– Den ene lejlighed havde der i starten af måleperioden været 95 % relativ luft-
fugtighed i en af væggene, luftfugtigheden var dog senere faldet til 85 % RF.
Samtidig var der inden opsætning af isolering konstateret høj fugtbelastning i
denne lejlighed, der havde været beboet af to voksne og to børn. Lejligheden
blev derfor vurderet til at være meget velegnet til nærmere undersøgelse.
Isoleringen i stuen blev nedtaget dvs. fra en del af gavlen og på facade mod
nord.
– Den anden lejlighed havde der ikke været særlige kendetegn ved. Fugtfor-
holdene i væggen havde ikke været høje, og fugttilførslen var kun lav. Lejlig-
heden havde været beboet af en person. Imidlertid havde netop denne lejlig-
hed været genstand for mange diskussioner, da det under opsætningen
havde vist sig, at opsætningen ikke blev gjort efter producentens forskrifter,
fx var der ikke benyttet certificerede håndværkere, og ved prøveboringer i
isoleringen havde man konstateret at vedhæftningen mellem mur og plader
ikke var god i denne lejlighed, således at pladerne ikke kunne anses for at
være fuldklæbet. For ikke at belaste beboeren yderligere, havde man dog
valgt ikke at rette op på dette. Lejligheden blev anset for at være egnet, da
aspektet med forkert opsætning indgik. Der blev nedtaget isolering i stue og
kammer (facade mod syd) samt i nordfacade i værelse mod nord. Dermed
blev kun isoleringen i køkkenet bevaret.
Udvalgte figurer over de målte værdier i de to lejligheder fremgår af Bilag 1,
disse bliver sammen med andre udvalgte målinger vist i kapitel 5 Resultater og
behandlet og vurderet i kapitel 6 Diskussion og vurdering.
4.8 Måling af pH
De skimmelsvampe der normalt forekommer i bygninger med højt fugtniveau,
trives dårligt ved høje pH-værdier. Dog er der andre skimmelsvampe der fore-
trækker høje pH-værdier, disse er imidlertid ikke så almindelige og ofte fremhæ-
ves det at høj pH-værdi er med til at forhindre skimmelvækst. Eksempelvis vil
beton og mørtel typisk have høj pH-værdi pga. cementen i materialerne. Når ce-
ment kommer i kontakt med luftens CO2 sker der en karbonatisering. Denne
proces har kun begrænset indflydelse på materialets egenskaber bort set fra, at
pH-værdien falder fra omkring 12-14 til ca. 7.
Derfor forventes det normalt, at cementholdige materialer som fx den klæber de
kapillaraktive plader opsættes med, vil have en høj pH-værdi i starten. Af-
hængig af klæberens tæthed og muligheden for at CO2 trænger igennem isole-
ringen til klæberen, kan denne pH-værdi med tiden ændres til neutral.
For at teste pH-værdien bag isoleringspladerne blev der med pipette påført
phenolnaphthalein på vægoverfladen, dvs. på klæberen lige bag isoleringspla-
den. Testen blev udført umiddelbart efter nedtagningen af pladerne, således at
der ikke kunne nå at ske målbar karbonatisering mellem nedtagning og test.
19
Phenolnaphthalein er en indikatorvæske som farves rød-lilla hvis pH-værdien er
over 9, men forbliver farveløs ved lavere pH-værdier.
4.9 Måling af skimmelbelastning
Efter nedtagning af isoleringen er en visuel inspektion udført, desuden foreto-
ges et antal overfladetest af skimmelvækst for at afgøre, om der bag isoleringen
var spor af skimmelsvampe. Der blev foretaget målinger med Mycometer®-Sur-
face, der ikke giver oplysninger om arten af skimmelsvampe men måler på
mængden af biomasse. I praksis vil mængden af biomassen være høj hvis der
er vækst. Derfor er denne testtype et mål for graden af vækst på overfladen.
Der blev foretaget fem sådanne Mycometertests i lejligheden med fri gavl og fire
i nabolejligheden. Prøvestederne blev udvalgt efter, hvor risikoen for skimmel-
vækst blev vurderet at være størst. Derfor blev der først udført en visuel inspek-
tion, og derefter udvalgt steder hvor der muligvis var skimmel ud fra udseendet
eller ved kuldebroer eller lignende. Figur 14 viser hvor prøverne blev udtaget i
gavllejligheden.
Figur 14. Markering af prøveområde for skimmelmålinger, efter nedtagning af isolering, udført på henholds-
vis facade- og gavlvæg i den undersøgte gavllejlighed.
Eksempel på prøvetagning med Mycometertesten ses i figur 15.
Udover disse tests, som var en planlagt del af projektet, foretog Teknologisk In-
stitut yderligere skimmeltests. Disse omfattede yderligere Mycometertests, af-
tryksprøver og tapeprøver (mikroskopi). I mange tilfælde er der taget flere prø-
vetyper på samme sted.
20
Figur 15. Eksempel på prøvetagning med Mycometertest; et velafgrænset areal svabes med en våd vatpind.
Senere blandes vatpinden med forskellige væsker, og væsken analyseres.
Figur 16. Teknologisk Instituts prøvetagning til skimmeltest Til venstre partikler på tape til mikroskopi, til
højre aftryksprøve.
21
5 Resultater
Der foreligger mange måleresultater fra såvel indbyggede følere som indeklima-
følere, men for overskuelighedens skyld vises der i dette afsnit blot udvalgte re-
sultater. De relevante steder fremgår det direkte hvorfor netop disse resultater
er vist, fx om det er repræsentative eller ekstreme resultater. Resultaterne præ-
senteres i følgende rækkefølge:
– Målinger bag isoleringen i hhv. Druehaven 5 og Folehaven 75
– Resultatet af besigtigelserne, der blev foretaget efter der var fjernet isolering
i to lejligheder i Folehaven 75.
– Resultatet af indeklimamålinger, hvor der skelnes mellem før og efter opsæt-
ningen af isoleringen samt mellem renoverede lejligheder og referencelejlig-
heder.
Med hensyn til målingerne bag isoleringen, så var der desværre fire af de ind-
byggede følere, der allerede efter kort tid var holdt op med at virke, samt en fø-
ler hvor kun temperaturerne registreredes. Nogle følere holdt op med at virke i
løbet af perioden og i foråret 2017 var der 67 fungerende følere.
Af de følere der blev placeret i lejlighederne for at måle indeklimaet, forsvandt
der en stor del i løbet af byggeprocessen. Således var der tre forsøgslejligheder
(alle Folehaven 75), hvorfra samtlige følere forsvandt. Samtlige følere kunne
indsamles i tre lejligheder, mens der fra de resterende var forsvundet mellem en
til fire følere. Problemet var især udbredt i Folehaven 75, hvor beboeren havde
været genhuset, derfor havde der været væsentlig større aktivitet over længere
tid i lejlighederne, end i Druehaven 5 eller referencelejlighederne. Indeklimafø-
lere anbragt i foråret 2016 fik generelt lov til at blive liggende, kun de følere der
var placeret udenfor lejligheder forsvandt.
Nedtagning af isolering skete to år efter opsætningen.
5.1 Målinger bag isoleringen i Druehaven 5
I Druehaven er kun gavlvæggen efterisoleret, og der er anvendt 80 mm Multi-
por. Resultaterne stammer fra perioden december 2015 til februar 2017. Gene-
relt viser måleresultaterne følgende:
– Generelt lå temperaturen om vinteren omkring 6-15 °C og den relative luft-
fugtighed på 60-90 % RF.
– En mindre del af gavlen er sammenbygget med nabobygningen (se figur 2), i
dette område tæt på hjørnet er væggen at betragte som en indervæg. Følere
anbragt i dette område måler derfor tilnærmelsesvist indeklimaforhold. Derfor
viser vintermålingerne fra de seks følere (to på hver etage) tilnærmelsesvist
indeklimaforhold med temperaturer på 19-20 °C og relativ luftfugtighed på
40-50 % RF. I det følgende er der set bort fra disse målinger.
22
– Der er ikke nævneværdig forskel mellem målinger midt på væggen og områ-
der mod tilstødende bygningsdele. Tilsyneladende har kuldebroer ikke nogen
betydende effekt her.
Figur 17 og figur 18 viser eksempler på hhv. typiske resultater for målinger af
fugt- og temperaturforhold og måleresultater hvor forholdene anses for at være
mest kritiske.
Figur 17. Eksempel på typisk temperatur- og fugtmåling bag indvendig isolering (gavl med 80 mm Multipor) i
gavl Druehaven 5. I vinteren 2015/16 er luftfugtigheden mellem 80 % og 85 % RF med en temperatur på 6-8
°C. Den efterfølgende vinter er luftfugtigheden mellem 70 % og 75 % RF ved en temperatur på 7-9 °C.
23
Figur 18. Eksempel på temperatur- og luftfugtighedsmålinger der anses for at høre til de mest kritiske.
Denne kombination af lavere temperaturer og højere relative luftfugtigheder er målt bag indvendig isolering
(gavl med 80 mm Multipor) i et værelse i Druehaven 5. I vinteren 2015/16 er luftfugtigheden mellem 90 % og
95 % RF med en temperatur på 3-5 °C. Den efterfølgende vinter er luftfugtigheden mellem 85 % og 90 %
RF ved en temperatur på 4-6 °C.
5.2 Målinger bag isoleringen i Folehaven 75
I Folehaven 75 vender facaderne mod hhv. nord og syd. Der er såvel gavllejlig-
her som ”indeliggende” lejligheder. Væggene i gavlen er efterisoleret med 80
mm IQ-Therm og i facaden med 50 mm IQ-Therm. I trappeopgangen er der af
hensyn til slagfastheden valgt 50 mm MicroTherm.
Figur 19 og figur 20 viser begge målinger i gavlen i stuer blot på forskellige eta-
ger. Mens figur 19 viser et typisk eksempel, viser figur 20 et eksempel hvor luft-
fugtigheden har været meget høj. I lejligheden med de høje relative luftfugtig-
hedsværdier blev isoleringen senere nedtaget.
24
Figur 19. Eksempel på typiske temperatur og fugtforhold målt bag indvendig isolering (gavl med 50 mm IQ-
Therm) i stuen i Folehaven 75. I vinteren 2015/16 er luftfugtigheden mellem 70 % RF og 75 % RF med en
temperatur på 10-13 °C. Den efterfølgende vinter er luftfugtigheden ca. 65 % ved en temperatur 10-13 °C.
Figur 20. Eksempel på temperatur- og luftfugtighedsmålinger der anses for at høre til de mest kritiske.
Denne kombination af lavere temperaturer og højere relative luftfugtigheder er målt bag indvendig isolering
(gavl med 50 mm IQ-Therm) i stuen i Folehaven 75. I vinteren 2015/16 er luftfugtigheden ca. 95 % RF med
en temperatur på 5-10 °C. Den efterfølgende vinter er luftfugtigheden ca. 85 % RF ved en temperatur på 5-
10 °C. Dette eksempel er fra den lejlighed hvor isoleringen blev taget ned.
For fuldstændighedens skyld vises der i Figur 21 forhold bag MicroTherm-pla-
der, der er opsat i en trappeopgang i Folehaven 75. I alt er der placeret to følere
i trappeopgangen, og der er ikke betydende forskel på resultaterne.
25
Figur 21. Temperatur og relativ luftfugtighed bag indvendig isolering af MicroTherm. Målingerne er foretaget
i en trappeopgang i Folehaven 75.
5.3 Besigtigelse af forhold bag isolering
I forbindelse med fraflytning fra to af de renoverede lejligheder i Folehaven 75
er dele af den indvendige efterisolering nedtaget. Dette var planlagt for at mulig-
gøre en visuel inspektion af væggen i de områder, hvor der ikke var en føler
placeret. I den ene lejlighed var IQ-Therm isoleringen ikke opsat efter producen-
tens forskrift.
5.3.1 Pladernes vedhæftning
IQ-Therm pladerne er af PUR isolering hvori der er lagt tynde kapillarsugende
kanaler af kalciumsilikat i et raster på 4 x 4 cm. Ved indvendig efterisolering er
der normalt risiko for, at der dannes kondens på indersiden af den oprindelige
væg. De kapillarsugende kanaler skal suge vandet fra området og lede det til in-
deklimaet. For at kanalerne skal være aktive, er det nødvendigt at sikre kontakt
til indersiden af den oprindelige væg. Dette sikres ved at pladerne er fuldklæbet,
sådan at arealer med luftmellemrum undgås. På lignende vis er det vigtigt for
pladernes fastgørelse, at opsætningen er korrekt.
Efter nedtagningen viste det sig, at der var et tydeligt mønster af klæber på
væggen. Klæbningen var blevet påført med tandspartel på både væg og plader
inden disse blev klæbet sammen. På væggen var spartlen blevet trukket
vandret mens spartelstriberne på pladerne var lodret. I princippet er det ligegyl-
digt om, det er lodret eller vandret spartelstriber på den ene eller den anden
flade, blot striberne er vinkelret på hinanden. Der kunne konstateres, at i stedet
for at klæbemassen flød sammen til en fuldklæbning, bevaredes striberne så
det dannede et fletmønster. Det betyder, at der systematisk er fuldklæbning på
ca. 1 x 1 cm, afbrudt af områder, hvor pladen har klæber, der ikke møder klæ-
beren på væggen eller omvendt klæberen på væggen ikke møder pladens klæ-
ber. Endelig er der lommer, hvor der slet ikke er forhøjninger, der mødes. Alt i
26
alt betyder det, at der er tale om fuldklæbning i ca. ¼ af fladen. Princippet for
fletværket er vist på Figur 22, mens figur 23 viser forholdene i virkeligheden.
Der kunne ses det samme fænomen i de to lejligheder.
Figur 22. Princip for fletværk der dannes ved at klæberen på væggen fordeles i vandrette striber (blå) med
tandspartel mens klæberen på pladen påføres med tandspartel i lodrette striber (rød). Tandspartlens tænder
er så dybe, at der ikke er forbindelse fra de vandrette striber til pladen eller fra de lodrette striber til væggen;
egentlig fuldklæbning forekommer derfor kun i krydsene, dvs. ca. 25 % af arealet.
Figur 23. Vægoverfladen efter nedtagning af isoleringsplader og med tilbageværende klæber. Her fremgår
aftegninger af pladernes placering ligesom det fremgår, hvordan disse er opsat med klæber påført ved tand-
spartling i to retninger; en retning på vægge og anden retning på pladen. Til højre ses nærbillede af det flet-
mønster, der kunne konstateres.
IQ-Thermplade
Væg Snit A-A
A A
27
Endvidere kunne der i klæberen ses tryksværte fra adskillelige af de nedtagne
plader, i spejlskrift kan der læses ”Putz Seite” og en række tal, se figur 24. Fæ-
nomenet blev set i den lejlighed, hvor pladerne var sat op af certificerede hånd-
værkere.
Figur 24. Efter pladerne er taget ned, kan der en del steder på væggen ses den påskrift pladerne er forsynet
med på den ene side; med spejlskrift kan der læses ”Putz Seite” og en række tal.
5.3.2 pH værdi
Målinger af pH-værdi blev kun foretaget i den lejlighed, hvor man vidste, at iso-
leringen ikke havde været opsat korrekt.
Ved vandret at føre en pipette med phenolnaphthalein hen over et stykke væg
hvorfra isoleringen lige var blevet fjernet, dannede der sig et stribet mønster ne-
denfor hvor pipetten havde været. Mønsteret ses på figur 25. Tilsyneladende er
der høj pH-værdi i nogle områder, mens andre synes at være neutrale.
Figur 25. Væg med påført phenolnaphthalein, rød-lilla områder har høj pH-værdi.
28
5.3.3 Visuel vurdering
Den visuelle vurdering af om der var områder med mulig skimmelvækst, gav
ikke anledning til at udpege specielle områder til skimmeltest.
Det blev også vurderet hvordan klæbningen af pladerne var i den lejlighed, hvor
det tidligere var konstateret, at pladerne ikke var sat korrekt op. Da isoleringen i
denne lejlighed blev fjernet fulgte der mere klæber med ned end i den anden
lejlighed. Som det ses af Figur 23, er det hovedsageligt klæber, der bliver hæn-
gende, når pladerne nedtages i lejligheden, hvor certificerede håndværkere
havde sat pladerne op. I den anden lejlighed derimod var der store områder,
hvor al klæberen kom med ned i processen, således at kun opretningspudsen
på væggen var tilbage, se Figur 26.
Figur 26. I lejligheden hvor pladerne ikke var opsat af certificerede håndværkere, var der relativt store områ-
der, hvor klæberen faldt med ned da isoleringspladerne blev fjernet, således at kun opretningspudsen di-
rekte på den oprindelige væg blev siddende. Derfor er der store områder uden ”fletmønster”
5.3.4 Skimmelmåling
Resultaterne af de enkelte skimmelmålinger kan ses i Bilag 2. Generelt har My-
cometertestresultaterne ligget på A-niveau, dvs. det laveste niveau, der svarer
til baggrundsniveau. I alt blev der taget 17 Mycometertests. En enkel test var
på B niveau. Resultatet for denne var 34, dvs. i den lave ende af B-niveauerne
idet B- niveauet spænder over Mycometertal fra 25-450. Et Mycometertal på B
niveau betyder normalt ophobning af skimmelsporer, men kan være tegn på
vækst. Det højeste niveau for Mycometertesten er niveau C, som tyder på mas-
siv vækst af skimmelsvamp, så skal Mycometertallet være over 450. En aftryks-
prøve i området viste dog, at der på agarprøven kom mere end 50 kolonifor-
mende enheder, hvilket tyder på at der er relativt mange levedygtige sporer.
Teknologisk Institut havde valgt også at tage prøver fra bagsiden af en vægli-
ste, der var sat op til fastgørelse af billeder mm. Listen er af træ og er placeret
uden på den synlige vægpuds, se figur 27. Aftryksprøver og tapetest, viste at på
listen var der mycelier, der kunne gro på agaren, mens Mycometertallet var 12
29
og dermed lavt, svarende til niveau A. På listen var der synlige tegn på skim-
melsvamp. På ingen af de andre lister var der synlig skimmelvækst.
Ingen andre steder kunne der ved mikroskopi konstateres mycelier.
Figur 27. Eksempel på væglister til ophængning af billeder og lignende. På billedet er listerne ikke færdigbe-
handlede, i lejligheden hvor isoleringen blev taget ned, var listerne malet.
5.4 Målte indeklimaforhold
Relativ luftfugtighed og temperatur er blevet målt i de ni efterisolerede lejlighe-
der og i ni referencelejligheder, hvor der ikke er foretaget efterisolering. Refe-
rencelejlighederne er blot udvalgt efter, at de er orienteret og placeret på
samme måde som de efterisolerede lejligheder. Ved at kombinere målinger af
temperaturer og relativ luftfugtighed ude og inde kan et nettofugttilskud til in-
deluften betegnes. Tilskuddets størrelse kan anvise en fugtbelastningsklasse,
og herved indikere hvor fugtigt indeklimaet i den specifikke lejlighed er.
5.4.1 Før isoleringsopsætning
Forinden genhusningen i forbindelse med opsætning af indvendige isolering i
sommeren 2015 er brugernes indeklima blevet moniteret. Herved kan anskues
eventuelle brugeradfærdsændringer efter renoveringen. Derfor er der ikke skel-
net mellem, hvor lejlighederne er placeret, men alene set på de generelle ni-
veauer for temperatur og fugt.
Målingerne er foretaget i perioden 8. september 2014 til 15. august 2015.
Temperaturmålingerne skal hovedsageligt anvendes i forbindelse med vurde-
ring af energiforbrug. Fugtniveauet kan bruges til at vurdere, hvilken betydning
fugttilførslen i den enkelte lejlighed har på fugtforholdene bag isoleringen.
30
Der er placeret følere i flere forskellige rum i de enkelte lejligheder, der kan så-
ledes være variationer inden for den enkelte lejlighed, såfremt døre holdes luk-
ket. Figur 28 og figur 29 illustrerer dette. I forbindelse med bade ses der større
udsving end andet sted i lejligheden.
Figur 28. Eksempel på temperatur- og fugtmålinger i et badeværelse. Opsætning af isolering sker i somme-
ren 2015.
Figur 29. Eksempel på temperatur- og fugtmålinger i et kammer, samme bolig som vist i figur 28.
Imellem de enkelte boliger kan der være store forskelle i temperatur- og fugtni-
veau. Mange beboere styrer bevidst temperaturen og kan foretrække forskellige
niveauer, også selvom anvendelsen af rummet er ens. Fugtniveauet kan nor-
malt ikke føles, men reguleres med ventilationen, enten fordi man ved, der bør
luftes ud, eller fordi man ”trænger til frisk luft”.
31
Figur 30 viser således et kammer, hvor temperatur- og relativt fugtniveau adskil-
ler sig fra forholdene vist i figur 29, der også er et kammer.
Figur 30. Eksempel på temperatur- og fugtmålinger i et kammer i en anden bolig end vist i figur 29. Tempe-
raturniveauet er forskelligt. Den relative luftfugtighed er lavere i det varme kammer. Opsætning af isolering
sker sommeren 2015.
De illustrerede forløb for temperatur- og fugtmålinger er typiske for lejlighe-
derne, såvel temperatur- som relativt fugtniveau varierer henover året. Tempe-
raturerne i lejlighederne imellem varierer inden for ca. 5 °C, mens det relative
fugtniveau varierer indenfor 20 %-point. At der sker en forandring omkring maj
og juni, som det tydeligst ses på figur 30, er et gentagende fænomen, dog min-
dre i referencelejlighederne. Tidspunktet falder sammen med den periode, hvor
efterisoleringsarbejdet blev udført.
5.4.2 Efter isoleringsopsætning
Efter beboernes tilbageflytning i de renoveret lejligheder er indeklimaet monito-
reret fra februar 2016 og indtil juni 2017
32
Figur 31. Eksempel på temperatur- og fugtmålinger efter renoveringen i samme kammer som ses i figur 30.
Boligen er renoveret med indvendig efterisolering og mekanisk ventilation.
5.4.3 I referencelejligheder
I en række referencelejligheder er der målt temperatur- og fugtforhold på
samme måde og i samme perioder som i de renoverede lejligheder. Reference-
lejlighederne er valgt så de ligger som de renoverede lejligheder; tre over hinan-
den mod en nordvendt gavl og en hel opgang (seks lejligheder), hvor de yderste
ligger mod en vestvendt gavl. Disse målinger er foretaget for bedre at kunne
vurdere hvorvidt ændringer i temperatur- og fugtforhold i de renoverede lejlighe-
der skyldes renoveringen eller andre omstændigheder.
Figur 32 og figur 33 viser eksempler på målinger i en referencelejlighed.
Figur 32. Eksempel på temperatur og relativ luftfugtighed i referencelejlighed. Der er tale om et kammer med
samme beliggenhed som vist i figur 30 også måleperioden er den samme.
33
Figur 33. Eksempel på temperatur og relativ luftfugtighed i referencelejlighed. Der er tale om et kammer med
samme beliggenhed som vist i figur 31 også måleperioden er den samme.
Som det kan ses af figur 32 og figur 33 er forholdene i referencelejligheder hel-
ler ikke ens i de to vintre, der måles i, derfor vil en sammenligning blive gjort ud
fra tendenser i stedet for egentlige middelværdier.
34
6 Diskussion og vurdering
6.1 Udeklima
Normalt vurderes vejrforholdene om vinteren at være mest kritisk for indvenigt
efterisolerede mure. Derfor sammenholdes temperatur- og fugtforhold i vinteren
2015/2016 med de forhold, som findes i det såkaldte design referenceår i Kø-
benhavnsområdet. Denne sammenligning fremgår af figur 34 og figur 35.
Figur 34. Sammenligning af månedsmiddelværdier for temperatur i vintrene 2015/2016 og 2016/2017 i for-
hold til det danske Design referenceår (DRY). Værdier for vinteren 2015/2016 stammer fra DMI vejrdata
(www.dmi.dk), vinteren 2016/2017 er beregnet på baggrund af timeværdier fra DMI vejrstation 6186 (place-
ret ved Landbohøjskolen i København), mens DRY data er de officielle data, der bruges ved fx energibereg-
ninger, disse baserer sig på vejrdata fra perioden 2001-2010 men er sammensat af værdier fra enkelte ud-
valgte måneder inden for de ti år.
Figur 35. Sammenligning af månedsmiddelværdier for relativ luftfugtighed i vintrene 2015/2016 og
2016/2017 i forhold til det danske Dansk referenceår (DRY). Værdier stammer fra de samme kilder som an-
vendt i figur 34.
-2
0
2
4
6
8
10
12
14
16
Dec Jan Feb Mar Apr Maj
Temperaturer °C
DRY temp
2015/2016 temp
2016/2017 temp
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
Dec Jan Feb Mar Apr Maj
Relativ luftfugtighed (%)
DRY RF
2015/2016 RF
2016/2017 RF
35
Af figur 34 ses det, at vinteren 2015/2016 i hele perioden var varmere end refe-
renceåret. Heller ikke vinteren 2016-2017 var lige så hård som referenceåret, i
hele perioden januar til april (begge måneder inklusiv) har månedsmiddelude-
temperaturen været højere i vinteren 2016-2017 end året før.
Samtidig har den relative luftfugtighed i de to år med målinger ligget under må-
nedsmiddelværdierne for referenceåret, igen lavest i vinteren 2016-2017. Dette
stemmer overens med, at temperaturen har været højere.
På den baggrund vurderes det, at de to år der er målt i, begge har været mil-
dere end man normalt ville designe for. De målte forhold er således på den
usikre side i forhold til dimensioneringssituationen.
6.2 Måleusikkerhed
Det vil være forkert at forvente at målinger altid fortæller sandheden. Dels vil
der være perioder med manglende data fordi forbindelsen til de indbyggede fø-
lere kan være ustabil, dels vil der altid være måleusikkerheder på instrumen-
terne.
Leverandørerne af instrumenterne oplyser at usikkerhederne på de indbyggede
følere er +/-1,8% på målinger af relativ luftfugtighed i området 10% til 90% RF
målt ved 25°C. Usikkerheden på temperaturerne er +/- 0,3°C.
På indeklimamålerne oplyser leverandøren, at usikkerhederne på målinger af
relativ luftfugtighed er +/- 2,05% RF i området 10 to 90 % RF mens usikkerhe-
den på temperaturmålingerne er +/- 0,45°C i temperaturområdet 5°C til 60°C.
I de måleområder hvor leverandøren ikke har angivet nogen usikkerhed, må
den forventes at være højere. Især. Helt generelt er det erfaringen at usikkerhe-
den på målinger af relativ luftfugtighed stiger, når den relative luftfugtighed over-
stiger 90 % RF samt at følere til relativ luftfugtighed driver med tiden. Derfor bør
man ideelt set kalibrere følere både før og efter målingerne er foretaget. Her er
kalibreringen alene foretaget inden opsætning. Det er ikke muligt at foretage en
efterfølgende kalibrering af de indbyggede følere.
6.3 Forhold bag isolering
Forholdene bag isoleringen adskiller sig ikke væsentlig mellem de forskellige ty-
per isolering. MicroTherm isoleringen er kun anvendt i trappeopgangen, og det
må derfor forventes, at indetemperaturerne om vinteren er lavere end i lejlighe-
derne, ligesom fugttilførslen må forventes at være lavere. De to forhold trækker
i hver sin retning mht. risiko for skimmelvækst, se også afsnit ”6.3.5 Skimmelri-
siko”. Sandsynligvis er risikoen reduceret, da fugttilførslen i forhold til udeluften
må forventes at være minimal, mens der må påregnes en ikke ubetydelig var-
metilførsel til opgangen fra lejlighederne, samtidig med at efterisoleringen er rin-
gere end i lejlighederne.
36
6.3.1 Forventelige forhold
Ligesom der er begrænsede erfaringer med kapillarsugende plader, er der også
begrænset erfaring med hvor godt simuleringsprogrammer kan regne på kapil-
larsugning. Der findes programmer, der medtager kapillarsugning og disse er
afprøvet på forskellige forsøgsobjekter og vurderes at give tilfredsstillende re-
sultater, når beregninger sammenlignes med målinger. Alligevel giver fugtbe-
regninger et endnu mere usikkert billede af de virkelige fugtforhold end tempe-
raturberegninger giver for temperaturforhold. På trods heraf er numeriske simu-
leringer et vigtigt værktøj for den samlede vurderingen af konstruktionernes for-
ventede ydeevne, da de giver mulighed for at studere langtidsforhold og betyd-
ning af de enkelte faktorer.
Et eksempel på resultater fra en simulering af varme- og fugtforhold bag isole-
ringen er vist i figur 36. Det hygrotermiske simuleringsprogram DELPHIN er be-
nyttet, og der er r anvendt vejrdata fra et referenceår. Dermed viser resultatet
ikke de faktiske forhold, med de vejrforhold der har været ved Folehaven i den
periode der er målt på, men et forventeligt forløb hvis vejret havde svaret til et
referenceår.
Figur 36. Beregnede værdier for forventet relativ luftfugtighed og temperatur mellem lecablokke og indven-
dig efterisolering med IQ-Therm, Simuleringen er startet i januar med en startfugt på 40 % RF og fortsætter
to år, hvor der er anvendt referenceår fra Bremerhaven.
Delphinberegningen er vist for de første to år, med start i januar og antaget
startfugt på 40 % RF. Der er regnet for en vestvendt væg.
Det kan ikke forventes, at der dag for dag er god overensstemmelse mellem si-
mulerede og målte værdier, dertil varierer et aktuelt år for meget fra et referen-
ceår, eksempelvis vil hedebølger næppe falde samtidigt. I stedet sammenlignes
niveauerne for temperatur og relativ luftfugtighed sommer og vinter. Som sam-
menligningsgrundlag er der valgt en måling hvor den relative luftfugtighed var
høj.
37
Tabel 1. Sammenligning mellem beregnede værdier og målte værdier af temperatur og relativ luftfugtighed.
De angivne værdier er ca. niveauer.
Temperatur sommer Temperatur vinter RF sommer RF vinter
Målt 18-25 °C 3-7 °C 77-80 % RF 85-95 % RF
Beregnet 18-27 °C 2-6 °C ≈ 95 % RF 100 % RF
Tabel 1 viser en sammenligning mellem beregnede og dermed forventede ni-
veauer for temperatur og relativ luftfugtighed i skillefladen mellem lecablokken
og den indvendige efterisolering. Der ses at være en rimelig overensstemmelse
mellem temperaturerne, mens de beregnede relative luftfugtigheder er væsent-
lig højere end de målte, idet den beregnede relative luftfugtighed hurtigt kom-
mer op på ca. 95 % RF om sommeren og stiger yderligere om vinteren således,
at der kan opstå kondens. Dette stemmer ikke overens med det målte, hvor.
fugtforholdene er væsentlig gunstigere end simuleringerne forudser.
Forskellene kan næppe alene forklares alene med vejrforholdene. En anden be-
regning med et andet simuleringsværktøj (WUFI) viser også væsentlig højere
relative luftfugtigheder end de målte. Muligvis beror forskellene mellem målte og
beregnede værdier på, at simuleringsprogrammer arbejder med stærkt forsim-
plede porestrukturmodeller for at kunne beregne kapillartransport. Samtidig er
de materialeparametre, der bruges for at karakterisere materialerne til brug for
porestrukturmodellerne, bestemt ved forsimplede forsøg. Endelig kendes de ak-
tuelle materialers materialeparametre ikke, der er blot valgt materialer fra simu-
leringsprogrammernes database, udfra hvilke materialer der sandsynligvis lig-
nede de aktuelle materialer mest. Især yderstenen kan i beregningerne have
noget anderledes materialeegenskaber end den der blev valgt til beregnin-
gerne; programmernes materialedatabase indeholder ikke mangehulssten.
De anvendte programmer er dog dem, der internationalt er mest anerkendt og
må derfor betragtes som det bedst tilgængelige. Beregningerne må derfor blot
betragtes som indikationer på forventede forhold.
6.3.2 Forskel mellem de to vintre
Sammenlignes forholdene bag isoleringen de to vintre imellem synes der i figur
17 til figur 20 at være en tendens til, at den relative luftfugtighed bag isoleringen
er faldet fra vinteren 2015-2016 til vinteren 2016-2017. Imidlertid var vinteren
2016-2017 varmere end den foregående vinter, så temperaturen i denne peri-
ode ligger også højere. Ved konstant vandindhold i luften vil en højere tempera-
tur betyde en lavere relativ luftfugtighed. For at vurdere om der reelt er sket en
udtørring, altså færre gram vand/m³ luft, beregnes vandindholdet i luften i områ-
det. Resultatet af en sådan omregning fremgår af figur 37.
38
Figur 37. Absolut vandindhold bag isolering for føleren vist i figur 18. Hvor figur 18 viste at den relative luft-
fugtighed faldt fra den første til den anden vinter viser beregningen af vandindholdet, at faldet skyldes den
højere temperatur i vinteren 2016-2017.
Figur 37 er repræsentativ for hvordan vandindholdet bag isoleringen ændrer
sig. Da der er en del udfald på målinger af temperatur eller fugt, er det vanske-
ligt at beregne et egentligt gennemsnit, derfor sker vurderingen ved en visuelt
vurdering af graferne. Det vurderes, at der ikke sker nogen ændring af betyd-
ning i vandindholdet mellem de to vintre, der sker således hverken nogen fugt-
ophobning eller udtørring. I enkelte tilfælde er der dog tilsyneladende sket en
mindre udtørring da målingerne viser at vandindholdet i luften bag isoleringen
falder med ca. 1 g/m³ fra den ene vinter til den næste
6.3.3 Følerplacering
I delrapport 1 blev det fremhævet, at der var en del følere der tilsyneladende
målte for høje temperaturer, hvilket kunne tyde på, at de var anbragt forkert dvs.
for tæt på indvendig side af isoleringen, således at disse målinger var at sam-
menligne med ideklimamålinger.
Dette gælder stadig, dog kan de fleste af disse målinger forklares med, at i
Druehaven 5 støder en del af bygningen direkte op til nabobygningen og en del
af følerne derfor ikke er placeret i en fritliggende gavl. At der måles indeklimalig-
nende forhold ved disse følere er derfor naturligt og skyldes ikke nødvendigvis
fejlplacering af følere.
Følerne blev placeret, således at nogle følere var placeret tættere på kuldebroer
end andre, at der ikke har kunnet måles nævneværdig forskel om føleren har
været placeret det ene eller det andet sted, skyldes sandsynligvis at ydervæg-
gene er opbygget af mangehulssten og letklinkerbeton, dermed isolerer de
bedre end fx traditionelle vægge, der er fuldmuret af massive teglsten. Det bety-
der, at kuldebroseffekten reduceres. Effekten er tilsyneladende så stor, at med
den præcision følerne har, kan kuldebroerne ikke kan registreres, der hvor fø-
lerne er placeret.
39
6.3.4 Fugtniveau
I delrapport 1 var der udpeget fire steder hvor det vurderedes, at den relativ luft-
fugtighed bag isoleringen lå specielt højt:
– I et tilfælde bag IQ-Therm-plader var den relative luftfugtighed omkring 95 %
RF over en lang periode. Den relative luftfugtighed er i vinteren 2016-2017
faldet til at være mellem 85 og 90 % RF. Det skyldes dog ikke en egentlig
udtørring men den højere temperatur.
– I et andet tilfælde bag IQ-Therm-plader lå den relative luftfugtighed i lang tid
mellem 90 og 95 % RF. I vinteren 2016-2017 er den faldet til lidt over 80 %
RF. Der synes at være sket en svag udtørring her, således at faldet ikke
alene skyldes en højere temperatur.
– I to tilfælde bag Multipor var der relativt korte perioder (omkring en uge), hvor
den relative luftfugtighed lå mellem 90 og 95 % RF og temperaturen omkring
5 °C. I februar 2016 kom den relative luftfugtighed dog under 90 % RF og
forblev herunder. I vinteren 2016-2017 var den relative luftfugtighed faldet i
begge tilfælde, men af forskellige grunde. I det ene tilfælde som er illustreret
i figur 18, kunne den relative luftfugtighed dog i korte perioder overstige 90 %
RF. Som illustreret i figur 37 var den lavere luftfugtighed i den anden vinter
dog blot en følge af den højere temperatur. I det andet tilfælde var den rela-
tive luftfugtighed i november 2016 lige over 80 % RF, men var derefter la-
vere. I dette tilfælde var der tegn på, at der var sket en egentlig udtørring, da
temperaturstigningen ikke kunne forklare hele faldet.
6.3.5 Skimmelrisiko
Hvornår der opstår skimmelsvamp i en konstruktion afhænger af flere faktorer,
hvoraf de vigtigste er fugtniveauet, temperaturen, hvor længe gunstige forhold
for vækst er til stede og hvor meget næring, der er tilgængelig for skimmel-
svamp. Der er opstillet forskellige modeller for skimmelsvampevækst, et eksem-
pel herpå er vist i figur 38.
Figur 38. Eksempel på model for skimmelsvampevækst efter Sedlbauer, K. ”Vorhersagen von Schimmel-
plilzbildung (2001). Figuren viser, hvor mange dage det mindst tager før, der dannes skimmelsporer, når
fugtighed og temperatur holdes konstant. Den nederste kurve (lim) beskriver de laveste fugtforhold, hvorved
der stadig kan opstå skimmel. Fremstillingen er skematisk og vejledende.
Rel
ativ
fugt
(%
)
Uorganisk materiale (beton)
Temperatur (°C)
40
Kurverne i den viste model er tilnærmede værdier, der er baseret på en række
forsøg med forskellige materialer og skimmelsporer. Der er i forsøgene som ud-
gangspunkt anvendt rene materialeoverflader og konstante temperaturer og
luftfugtigheder. I almindeligt byggeri vil overfladerne ikke være helt rene, men
da der er tale om fuldklæbede overflader med frisk klæbemiddel, vil de være til-
nærmelsesvist uden skimmel. Imidlertid vil temperatur og luftfugtighed ikke
være konstante, varierende klima vil stresse skimmelsvampe og betyde at væk-
sten hæmmes. Derfor må den viste model anses for at være på den sikre side.
Alligevel afvendes modellen på de forhold, der synes at være værst i de målte
lejligheder, det drejer sig om forholdene vist i figur 20, hvor den relative luftfug-
tighed var omkring 95 % RF i lang tid den første vinter og faldt til 85-90 % RF
den efterfølgende vinter fordi temperaturen steg fra ca. 7,5 °C til ca. 8,5 °C.
Risikoen for skimmelvækst afbilledes i et såkaldt Folos 2D diagram som vist i
figur 39. Diagrammet er opbygget ved, at det viser de målte temperaturer
(temp) og relativ luftfugtighed (målt RF), men samtidig er der indtegnet en kurve
for den kritiske relative luftfugtighed (kritisk RF), der er fremkommet ud fra en
linje i diagrammet vist i figur 38. Her er der valgt linjen for, hvad der skal til, for
at der kommer vækst efter 16 dage. Hvor den målte relative luftfugtighed ligger
over den kritiske luftfugtighed, vil der være risiko for skimmelvækst såfremt
denne periode er over 16 dage. Derfor er der også optegnet, hvornår den målte
relative luftfugtighed overskrider den kritiske luftfugtighed.
Figur 39. Folos 2D diagram, der illustrere risikoen for skimmelvækst ved at det fremgår i hvor lange perioder
grænsen for skimmelvækst overskrides, dette er markeret med lilla. Den målte relative luftfugtighed er mar-
keret som RF. Ved hjælp af temperaturkurven og 16 dages kurven for skimmelvækst angivet i figur 38 er der
konstrueret en kurve for den kritiske relative luftfugtighed, dvs. hvis den målte relative luftfugtighed overskri-
der den kritiske luftfugtighed i mere end 16 sammenhængende dage, er der risiko for skimmelvækst. For-
skellen mellem målt relativ luftfugtighed og kritisk luftfugtighed er angivet med lilla. Det ses, at i det første
forår er der risiko for vækst, herefter forholdene forbedres, så der ikke længere er risiko for vækst. Lilla om-
råder ved x-aksen i foråret 2016 skyldes at der af og til er udfald i målinger og der derfor ikke foreligger op-
lysninger om forholdene. RFkritisk fremgår derfor som 0.
Diagrammet viser, at der er betydelig risiko for skimmelvækst i det første forår,
da den målte relative luftfugtighed i denne periode konstant ligger over den kriti-
ske luftfugtighed i flere måneder. Først når det bliver sommer og i tiden herefter
er der ikke længere risiko for skimmelvækst.
41
Imidlertid er der ikke fundet skimmel bag isoleringen i det pågældende værelse.
Forskellen mellem den beregnede risiko og de observerede forhold kan skyl-
des, at der er tale om et nærmest lukket område, hvor skimmelsvampe kan
have vanskeligt ved at etablere sig pga. manglende næring. Det kan ikke afvi-
ses, at der senere igen vil være risiko for skimmelvækst, hvis fx næste vinter bli-
ver hård.
Det er væsentligt at bemærke, at det valgte eksempel ikke er repræsentativt for
de undersøgte konstruktioner, men viser den måling, der viser størst risiko for
skimmelsvampevækst. Langt hovedparten af målingerne bag isoleringen viser
forhold, hvor der ikke er risiko for skimmelsvampevækst.
Eksempelvis viser målingerne i trappeopgangen viser resultater, der begge vi-
ser, at fugtniveauet bag isoleringen er højest i efteråret, hvor det ligger omkring
70 % RF. Dette niveau må betragtes at være meget lavt i forhold til hvornår
skimmelsvampevækst kan forventes at optræde på mineralske produkter. Re-
sultater er kun fra en enkelt trappeopgang, og andre trappeopgange kan være
mere fugtige, men der er ingen tegn på, at trappeopgangen i Folehaven som
udgangspunkt er specielt tør.
Det må derfor forventes, at forholdene ligeledes vil gælde for andre trappeop-
gange. Man skal dog være opmærksom på, at i Folehaven er der ikke tegn på
opstigende grundfugt, et forhold der kan have stor betydning for, hvor fugttek-
nisk forsvarligt det er at påføre indvendig efterisolering, også hvis der anvendes
kapillaraktive plader. Undersøgelsen har heller ikke omfattet en vurdering af
pladernes mekaniske slagfasthed. Med disse forbehold, så tyder resultaterne
på, at isolering af trappeopgange med kapillaraktive plader vil kunne betragtes
fugtteknisk som en tilstrækkelig robust løsning.
6.3.6 Målinger i forhold til visuel vurdering og skimmelmåling
Skimmelmålingerne har generelt ikke vist tegn på skimmelvækst: visuelt har der
ikke kunnet observeres noget, og dette understøttes af flere forskellige typer
målinger.
Et enkelt sted er der dog fundet skimmel med aftryksprøver, tapeprøver og visu-
elt: Dette var ikke bag isoleringen, men bag trælisten, der var sat op for at bebo-
erne har noget at fastgøre billeder og lignende i. Det vides dog ikke om denne
liste evt. har haft skimmel inden opsætningen. Ud af tre lister blev der kun fun-
det synlig skimmel på denne ene. Figur 40 viser den synlige skimmelsvamp på
listens bagside. Det skal dog bemærkes, at Mycometertallet var meget lavt, og
der derfor ikke var tegn på, at skimlen fortsat var i vækst.
42
Figur 40. Bagside af træliste der var opsat direkte mod isoleringen. Trælistens funktion var at, så er der no-
get at hænge fx billeder op i. Der var synlig skimmel et enkelt sted ud af tre lister.
Trælisten er fastgjort med skruer ind i væggen, og skruen går gennem en plast-
gennemføring, således at isoleringen ikke beskadiges. Det betyder, at der ikke
kan ske en fugttransport ind mod rummet i dette område.
Denne skimmelforekomst gør det tydeligt, at det skal sikres, at der ikke anbrin-
ges materialer der allerede er inficeret med skimmelsvamp eller er våde. Desu-
den bør det overvejes, om listen skal trækkes lidt ud fra væggen så der kommer
luft bagved, så der også her kan ske en udtørring. Dette har den ulempe, at li-
sten dermed mister noget af sin bæreevne og derfor en væsentlig del af sin ho-
vedfunktion.
Formodentlig er problemet noget der relaterer sig til den første periode, hvor
væggen skal tørre ud, man kan derfor vente med opsætning af listen og fodli-
ster, der må forventes at have samme problem, selvom det ikke konstateredes,
til væggen er tørret tilstrækkeligt ud. Det vil dog betyde, at håndværkerne skal
tilbage i lejligheden efter beboeren er flyttet ind og beboeren må vente med at
hænge ting på væggene. Dette må anses for at være uhensigtsmæssigt. Alter-
nativt kan listerne behandles med en svag fungicid, der kun virker en kort peri-
ode og derfor forhindrer skimmelvækst i den første periode. Det er dog vigtigt,
at fungicidet er meget svagt og egnet til indendørsbrug, da det principielt er for-
kert at anvende giftstoffer i indeklimaet; resultatet kan være, at man blot udskif-
ter et indeklimaproblem med et andet.
Et enkelt sted viste prøverne følgende:
– Mycometerværdi på 34, altså over 25 som er Mycometergrænsen for bag-
grundsniveau.
– På aftryksprøvens agar kunne der gro ret mange skimmelkolonier.
– Tapeprøven afslørede kun ringe forekomst af sporer, ingen mycelier.
Samlet set kunne det tyde på, at der har været sporer, der har været så leve-
dygtige, at de på en næringsrig agar, opbevaret ved optimale temperaturer, har
43
kunnet vokse, men på stedet i konstruktionen har der været meget lidt vækst,
da Mycometertallet stadig er i den lave ende af niveau B. Tapeprøverne (også
for de andre steder) bekræfter det, der kunne konstateres visuelt – ingen myce-
lier. Sammenholdt med de målte temperatur- og fugtforhold giver prøveresulta-
terne på dette sted ikke anledning til at forvente skimmelvækst på sigt.
Forklaringen ligger sandsynligvis i, at der er meget lidt nærring til skimmel-
svampe i området bag isoleringen, da løsningen ikke indeholder andet organisk
materiale end, det der kan sætte sig som snavs.
Almindeligvis anses en høj pH værdi for at være skimmelhæmmende. Men som
det ses på figur 25, gælder det kun i striber. Striberne hænger ikke sammen
med striberne fra tandspartlen, dertil er striberne med sine ca. 2 cm alt for
brede. Tilsyneladende er der tale om noget produktionsteknisk, der giver stri-
berne. Selvom den lave pH værdi synes at forekomme i striber, hvor kanalerne
til kapillartransport munder ud, skyldes det dog næppe kanalerne alene, da
mønsteret i givet fald snarere skulle være i tern. Striberne falder sammen med,
at overfladen i disse områder ser anderledes ud. Det er dog uklart hvorfor for-
skellene forekommer.
6.3.7 Robusthed overfor fejlopsætning
Leverandøren af IQ-Therm-plader kræver, at produktet opsættes af certifice-
rede håndværkere. Dette har været et problem, da den oprindelige entreprenør
ikke havde certificerede folk, man indgik imidlertid en aftale om bl.a. skærpet til-
syn fra leverandørens side for at afhjælpe problemet. Imidlertid viste det sig, at
være mere vanskeligt end forventet, og det viste sig også, at nogle plader blev
sat forkert op, således at der var hulrum bag isoleringen. Dette blev konstateret
ved prøvetagninger efterfølgende.
Herefter blev der sat certificerede håndværkere til at udføre arbejdet, og kun i
en enkelt lejlighed vidste man, at forholdet ikke var blevet rettet. I denne ene lej-
lighed er isoleringen blevet fjernet i forbindelse med denne undersøgelse.
Imidlertid viste undersøgelsen af begge lejligheder, at der generelt er et pro-
blem med fuldklæbning. Tilsyneladende vil der altid danne sig hulrum, da klæ-
beren påføres med tandspartel, og luften mellem rillerne kan ikke undslippe, når
pladen trykkes på. Problemet vil sandsynligvis også være til stede, hvor der be-
nyttes pudsebræt i stedet for tandspartel; hvis ikke væggen er helt plan, vil der
opstå ”lunker”, hvor der heller ikke vil ske fuldspartling. Imidlertid er der kun
nedtaget isolering hvor der var opsat IQ-Therm, det vides derfor ikke, hvordan
forholdene er bag de andre plader, ved disse var der ligeledes brugt tandspar-
tel.
Fuldklæbning er ellers vigtig af to grunde:
– For at det kapillarsugende materiale skal kunne suge fugt fra det område,
hvor kondenseringen sker, skal der være direkte kontakt mellem plader og
underlag.
– Ved fuldklæbning forventes det, at der er meget begrænsede muligheder for
skimmelvækst, da disse etablere sig på overflader. Skimmelvækst kan dog
også konstateres inde i fx pudslag, hvis angrebet er betydeligt og pudsen po-
røs.
44
For at vurdere om dette skyldes sjusk fra de certificerede håndværkeres side,
blev det afprøvet, hvordan klæberen fordeler sig, når den bliver opsat efter de
givne beskrivelser med tandspartlen ført hhv. lodret på væggen og vandret på
pladerne. Dette ses på figur 41.
Håndværkerne på stedet fortalte, at de normalt skulle bruge mere klæber end
beskrevet af producenten, desuden havde det vist sig, at være nødvendigt at
anvende en tandspartel på 10 mm i stedet for 6 mm, som blev anvendt på det
kursus, de havde været på. Begge dele skyldes, at murede vægge normalt er
mere ujævne end de vægge, de havde arbejdet på til kurset.
Figur 41. IQ-Therm-plade taget ned umiddelbart efter opsætningen for at se hvordan der kan danne sig hul-
rum på trods af at klæberen er påført som foreskrevet. Det kan ses, hvordan der i store områder vil danne
sig fletmønster, der betyder at reelt er der kun fuldklæbning på ca. 25 % af arealet.
Det er med andre ord vanskeligt at sikre sig fuldklæbning. Leverandøren af IQ-
Therm-plader oplyser også, at bare hulrummene ikke overstiger 4 x 4 cm, er de
uden betydning. Dette mål skyldes sandsynligvis, at de små kapillarsugende ka-
naler sidder i et raster på 4 x 4 cm. Pladerne må derfor anses for at være opsat
efter leverandørens anvisninger.
At det imidlertid ikke er helt nemt at sætte pladerne korrekt op, viser eksemplet
fra lejligheden, hvor man ikke lavede arbejdet om. Også her kunne der konsta-
teres fletværk, men tilsyneladende sad klæberen ikke tilstrækkelig fast på den
oprindelige væg, og der dannedes sig derfor et hulrum. Egentlige svigt kunne
også iagttages ved vindueshjørner, hvor der helt generelt kunne ses revner. Da
der blev udført 1-års eftersyn på arbejdet, konstaterede eftersynet, at disse rev-
ner forekom i denne ene lejlighed og ikke i de andre. Figur 42 viser et eksempel
på en revne fra vinduer.
45
Figur 42. Eksempel på en revne fra hjørne af vindue i lejlighed hvor IQ-Therm-pladerne var sat op af ikke-
certificerede håndværkere.
At nogle af pladerne var sat op, så klæberen blev påført den side, der var be-
nævnt ”Putz seite”, blev også nævnt overfor leverandøren. Denne mente ikke,
at det havde nogen praktisk betydning. Forskellen på den ene og den anden
side er produktionstekniske, og man havde overvejet at slette teksten, men var
endt med at bibeholde den.
6.4 Målinger af indeklima
Målingerne af indeklimaet kan bruges til at vurdere, hvor hårdt belastet de en-
kelte lejligheder er mht. fugtbelastning og manglende opvarmning. I denne rap-
port vurderes fugtforholdene, og derfor er der alene fokus på fugtbelastningen.
Denne kan have betydning for forholdene bag isoleringen.
Ved beregninger af forventede fugtforhold i konstruktioner skal der antages en
fugtbelastning, udtrykt ved hvor stort fugttilskud, der må forventes til indeluften
som følge af bygningens brug. Tilskuddet er angivet ved en fugtbelastnings-
klasse, som er givet ud fra bygningens anvendelse. Fugtbelastningsklasser er
fastlagt i en international standard DS/EN ISO 13788, sådan som vist på figur
43. For boliger anvender man to forskellige fugtbelastningsklasser:
– Fugtbelastningsklasse 2: Boliger med normal beboelsestæthed og ventilation
– Fugtbelastningsklasse 3: Boliger med ukendt beboelsestæthed, dette kan fx
være i lejeboliger.
Normalt vil boliger som dem i Folehaven henregnes til fugtbelastningsklasse 3.
Muligvis kan fugtbelastningsklassen nedsættes, hvis der etableres mekanisk
ventilation, sådan som det er sket i Folehaven 75. Det skyldes, at fugttilskuddet
sammensættes af fugtproduktionen i rummet, og den mængde der bortventile-
res. En større fugtproduktion kan således opvejes ved øget ventilation.
46
Figur 43. Forventet fugttilskud til indeluften afhængigt af månedsmiddeltemperatur og fugtbelastningsklas-
sen. Folehaven vil normalt henregnes til fugtbelastningsklasse 3. Når månedsmiddeltemperaturen er under
0 °C vil fugttilskuddet således være mellem 4 og 6 g/m3. Figuren stammer fra SBi-anvisning 224.
I det aktuelle tilfælde forefindes der såvel målinger i ude- og indeklimaet af tem-
peratur og relativ luftfugtighed. Ud fra disse to parametre, kan det absolutte
vandindhold i både inde- og udeluften bestemmes. Fugttilskuddet er forskellen
mellem disse to værdier.
Der foreligger målinger før og efter opsætning af indvendig efterisolering dvs.
fra sensommer 2014 til sensommer 2015 og igen fra forår 2016 til sommer
2017. Da der desuden foreligger målinger for referencelejlighederne i de
samme perioder, er det muligt at vurdere, om eventuelle forskelle skyldes ener-
gibesparelsestiltagene eller andet fx vejrforhold.
6.4.1 Fugtbelastning i forhold til det forventede
Som det ofte ses i boliger, er fugttilførslen i Folehaven meget varierende boli-
gerne imellem, hvilket må tilskrives beboervaner, herunder beboelsestæthed og
udluftning.
Figur 44. Eksempel på fugtbelastning, udtrykt ved tilført vand, i kammer før og efter opsætning af Multipor
isolering. I lejligheden er der ikke etableret mekanisk ventilation. Perioden uden indeklimamåling er angivet
ved en enkelt streg. Fugtbelastning som forventet
47
Eksemplerne i figur 44 viser forhold i en lejlighed hvor fugttilførslen før opsæt-
ning af indvendig efterisolering svarer til, hvad der kan forventes i en bolig som
denne.. Efter opsætningen synes der at være sket en mindre stigning af fugttil-
førslen, uden at dette dog betyder, at fugtindholdet ligger uden for det forvente-
lige.
Figur 45. Eksempel på fugtbelastning, udtrykt som tilført vand, i kammer før og efter opsætning af IQ-Therm
og etablering af mekanisk ventilation. Fugtniveau er lavere end forventet før og efter renovering.
Fugttilførslen vist i figur 45 er lavere end forventelig, det gælder både før og ef-
ter energisparetiltagene er udført. Fugttilførslen er i middel ca. den samme før
og efter renoveringen, men efter renoveringen er er udsvingene blevet større og
årstidsforskellene stort set forsvundet.
Figur 46. Eksempel på fugtbelastning, udtrykt ved tilført vand, i kammer før og efter opsætning af IQ-Therm
og etablering af mekanisk ventilation. Fugtbelastning var inden renoveringen højere end forventet.
Fugttilførslen i figur 46 synes at være delt i tre; et før renoveringen, et under og
umiddelbart efter samt efter en pause i indeklimamålingerne. Perioden fra slut
april 2015 til pausen er muligvis ikke retvisende, da forberedelserne til renove-
ringen var ved at gå i gang på dette tidspunkt. Fugttilførslen var inden da højere
end forventet. Perioden efter pausen viser i forhold hertil en betydelig reduktion
48
i fugtniveauet, således at dette i middel er rykket en fugtbelastningsklasse ned
fra fugtbelastningsklasse 3 til 2. Årstidsvariationen er som i figur 45 stort set for-
svundet. Der er dog fortsat enkelte høje værdier, men kun i relativt korte perio-
der.
Dette kunne tyde på, at etableringen af mekanisk ventilation har reduceret fugt-
tilførslen.
6.4.2 Forskel mellem de to vintre
En umiddelbar sammenligning af indeklimaforholdene i lejlighederne før og efter
energitiltagene vil blive påvirket af hvordan vejrforholdene var i de to vintre. For
at vurdere eventuel indflydelse heraf findes der målinger af indeklimaforholdene
i referencelejlighederne, hvor der ikke er foretaget nogle ændringer.
For referencelejlighederne gælder der følgende:
– Fugttilførslen var i de fleste tilfælde på samme niveau i de to vintre. I en lej-
lighed kunne der dog registreres mindre stigninger, i en anden var der større
stigninger, mens der i en tredje var en mindre reduktion i fugttilførslen.
– Temperaturen var på samme niveau i de to år, temperaturerne er kun en
smule højere i vinterhalvåret (oktober-marts) 2016-2017 end 2014-2015.
Hvis der kan konstateres betydelige forskelle i de renoverede lejligheder, skyl-
des det sandsynligvis energisparetiltagene.
6.4.3 Forskel mellem isolerede lejligheder og referencelejligheder
Mens forholdene i referencelejlighederne ikke ændrede sig betydeligt, var der
klare tegn på, at fugttilførslen, i de lejligheder der fik etableret mekanisk ventila-
tion, blev reduceret. Desværre er datagrundlaget ikke ret stort, da de fleste in-
deklimamålere med før-målingerne fra Folehaven 75 forsvandt i forbindelse
med renoveringsarbejdet. Men i de tre lejligheder, hvor der foreligger målinger,
er fugttilførslen reduceret i de to lejligheder, mens det var lavt i den sidste og er
forblevet lavt.
Blandt lejligheder der fik etableret mekanisk ventilation, var den lejlighed, hvis
fugtbelastning er illustreret i figur 46, også efter renoveringen en af dem med
højest fugtbelastning i sove-/opholdsrum, på trods af at dette var reduceret ved
renoveringen.
For lejlighederne i Druehaven kunne der ikke konstateres tilsvarende fald i fugt-
tilførslen. I disse lejligheder blev ventilationen ikke ændret.
Derfor betyder etablering af mekanisk ventilation sandsynligvis, at fugttilførslen
falder. Dette stemmer overens med forventningen om, at styret automatisk ven-
tilation betyder mere effektiv bortventilering af fugt. Ved lav fugtbelastning vil ef-
fekten være lille.
Rambøll har i undersøgelsen af energiforbrug konstateret at indetemperaturen
ikke er mærkbart påvirket af energisparetiltagene.
Dette kombineret med den lavere fugtbelastning i lejlighederne med mekanisk
ventilation forklarer, at der i de renoverede lejligheder er en lavere relativ luft-
fugtighed om vinteren end i referencelejlighederne.
49
6.4.4 Indeklima i forhold til forhold bag efterisolering
Umiddelbart er det forventeligt, at fugtniveauet i indeklimaet og bag isoleringen
vil følges ad, da der er tale om isoleringssystemer uden egentlig dampspærre.
Dette forudsætter dog, at fugten bag isoleringen ikke skyldes fugtpåvirkninger
udefra. Derfor er fugerne i murværket blevet eftergået, efter isoleringen er ble-
vet etableret. Ideelt set burde dette være sket inden isoleringen af lejlighederne.
Men da isoleringen i princippet er kapillarsugende burde eventuelle opfugtnin-
ger udefra være blevet tørret ud i mellemtiden.
I modsætning til afrapporteringen efter det første år, findes der nu samhørende
værdier af indeklimamålinger og målinger bag isoleringen, således at det kan
undersøges om høj fugt i indeklimaet betyder højt fugtniveau bag isoleringen.
Helt generelt viser målingerne, at der er sammenhæng mellem det absolutte
fugtindhold i indeklimaet, målt i g/m³ og det absolutte fugtindhold bag isolerin-
gen. I de fleste lejligheder i Folehaven 75 er det absolutte fugtindhold bag isole-
ringen lidt højere end i indeklimaet i det første forår, men falder til samme ni-
veau som i indeklimaet herefter. I Druehaven 5 er denne tendens mindre udtalt,
her er det absolutte fugtniveau næsten sammenfaldende i hele måleperioden.
Figur 47 og figur 48 viser hvorledes vandindholdet i indeluften og bag isolerin-
gen typisk følger hinanden i hhv. Folehaven 75 med 80 mm IQ-Therm og Drue-
haven 5 med 80 mm Multipor. I begge tilfælde er der valgt lejligheder hvor fugt-
tilskuddet til indeluften er relativt højt.
Figur 47. Forhold i renoveret lejlighed i Folehaven 75 (isoleret med IQ-Therm og mekanisk ventileret), hvor
fugttilskuddet er relativt højt. Fugtforhold er udtrykt ved absolut vandindhold i hhv. indeluften og bag isolerin-
gen, endvidere er fugttilskuddet til indeklimaet vist. Efter fugtindholdet i starten er højere bag isoleringen end
i indeluften, bliver vandindholdet tilnærmelsesvist ens.
50
Figur 48. Forhold i renoveret lejlighed i Druehave 5 (isoleret med Multipor), hvor fugttilskuddet er relativt
højt. Fugtforhold er udtrykt ved absolut vandindhold i hhv. indeluften og bag isoleringen, endvidere er fugttil-
skuddet til indeklimaet vist. Fugtindholdet i indeluften og bag isoleringen er tilnærmelsesvist ens.
Når der vurderes om der er sammenhæng mellem fugtindhold inde og fugtfor-
holdene bag isoleringen er det nødvendigt at betragte vandindholdet begge ste-
der, da forskellen heri vil være det drivende potentiale for fugttransport ved dif-
fusion. Det er dog også nødvendigt at vurdere den relative luftfugtighed bag iso-
leringen, da det er denne, der sammen med temperaturen er styrende for risi-
koen for vækst af skimmelsvamp.
Da vandindholdet i indeluften og bag isoleringen følges ad, er der reelt to måder
at reducere den relative luftfugtighed bag isoleringen:
– Lav fugtbelastning til indeklimaet i form af lav fugtproduktion eller øget venti-
lation
– Høj temperatur bag isoleringen, enten ved høj temperatur i indeklimaet eller
lav mængde isolering
Hvordan den relative luftfugtighed bag isoleringen går op når temperaturen fal-
der illustreres i figur 49. I dette tilfælde har det fald der om vinteren sker i vand-
indhold i indeluften, ikke kunnet opveje faldet i temperatur. Dette er en generelt
tendens der ses i lejlighederne; den relative luftfugtighed bag isoleringen er
højst om vinteren. Så selvom vandindholdet bag isoleringen er højest om som-
meren, er det ikke det tidspunkt, der er mest interessant for at vurdere risikoen
for skimmelvækst, da den relative luftfugtighed er på et så lavt niveau, at risi-
koen er elimineret.
51
Figur 49. Eksempel på hvorledes relativ luftfugtigheden bag isoleringen går op når temperaturen samme
sted falde. Eksemplet er fra samme rum som vist i figur 48. At det absolutte fugtindhold falder om vinteren er
i dette tilfælde ikke nok til at opveje den lavere temperatur bag isoleringen.
6.4.5 Manglende indeklimadata
I perioden efter beboerne var flyttet tilbage, og nye indeklimafølere blev lagt ind,
har der ikke manglet indeklimadata. Det har derfor været muligt at vurdere sam-
tidige målinger af forholdene i indeklimaet og bag isoleringen. At der har mang-
let målinger af indeklimaet før renoveringen i især Folehaven 75, har kun betyd-
ning for, at vurdere om fugttilførslen har ændret sig som følge af tiltagene.
Denne vurdering har derfor kun kunnet foretages på et relativt lille datagrundlag
i forhold til, hvis ikke 23 ud af 32 indeklimafølere i Folehaven 75 var forsvundet.
6.5 Samlet vurdering
Opsummerende er der forskellige forhold, der gør, at helt generelle udtalelser
om indvendig efterisolering ikke er mulige endnu, derimod er der flere specifikke
forhold for netop dette demonstrationsprojekt, der kan fremhæves.
6.5.1 Forskelle mellem isoleringstyper
I forsøget har der indgået tre forskellige isoleringstyper, men da de ikke er brugt
på samme måde, er det vanskeligt at sige, om den ene type er at foretrække
frem for en anden. Sammenligninger vanskeliggøres af at:
– MicroTherm er kun anvendt i trappeopgange hvor temperaturen er lavere
end i boligerne, men hvor der heller ikke er nogen betydende fugttransport.
– Multipor er anvendt uden, at der er foretaget andre tiltag, dvs. fugttilførslen er
uændret, i forhold til inden isoleringen blev foretaget
– IQ-Therm er etableret sammen med mekanisk ventilation, og målingerne vi-
ser, at ventilationen betyder, at fugttilførslen reduceres, hvis den var høj tidli-
gere.
52
Målingerne bag isoleringen viser varierende resultater, men generelt synes der
ikke at være betydende risiko for skimmelvækst ved nogle af isoleringstyperne.
Rent fugtteknisk er materialerne meget forskellige. Mens MicroTherm og Multi-
por er af materialer (hhv. kalciumsilikat og porebeton), der er relativt diffusions-
åbne, er grundmaterialet i IQ-Therm PUR skum, der består af lukkede celler, og
derfor er relativt tæt overfor diffusion. Alligevel kan der for både Multipor og IQ-
Therm konstateres, at efter en udtørringsperiode er det absolutte vandindhold i
indeluften er stort set sammenfaldende med det absolutte vandindhold bag iso-
leringen, dette må tolkes som, at fugt kan diffundere ind bag isoleringen.
Denne direkte sammenhæng ville man ikke forvente at se ved traditionel ind-
vendig efterisolering, hvor der benyttes dampspærre, men her der det ofte
netop dampspærren, der skaber problemer, fordi det er vanskeligt at sikre, at
denne er tæt og fugt der er trængt gennem utætheder har svært ved at trænge
ud igen. I de her benyttede isoleringsmaterialer har man valgt at løse problemet
ved anvende et materiale eller kanaler af et materiale, der kan bortlede den fug-
tighed, der måtte slippe igennem den ellers tætte isolering. Hvis dette fungerer i
virkeligheden, er det en god måde at forhindre, at der sker fugtophobning.
For at se hvordan vand kan suges af materialerne, blev der udført et simpelt og
uvendskabeligt forsøg ved at lægge de tre materialer på et bord og prøjte en
ikke-defineret mængde vand på materialerne. Resultatet ses på figur 50. Det
ses at ved MicroTherm og IQ-Therm trænger vandet ind som forventet; på hele
fladen i MicroTherm og ved de kapillarsugende kanaler i IQ-Therm. Ved Multi-
por synes vandet ikke at trænge ind, men blive liggende på overfladen, delvist
som perler. Det tyder det på, at der ikke er tale om et kapillarsugende materiale,
hvis der er tale om frit vand. Det kan derfor overraske, at der tilsyneladende hel-
ler ikke er specielle høje fugtniveauer bag denne type isolering.
Figur 50. Billede af eksperiment, hvor der blev sprøjtet en ikke nærmere bestemt mængde vand på de tra
anvendte isoleringsmaterialer. Til venstre ses IQ-Therm, i midten Multipor og til højre MicroTherm. Mens
vandet trænger hurtigt ind i MicroTherm over hele fladen, sker det kun punktvis i IQ-Therm, hvilket er forven-
teligt da kun de små kanaler er kapillarsugende. Kanalerne ses som mørke pletter (markeret med pile), hvor
vandet er trængt ind. På Multipor lægger vandet sig på overfladen og trænger kun lidt ind.
Der er kun opsat to følere bag MicroTherm-pladerne og i ingen af tilfældene
kommer den relative luftfugtighed bag pladerne på noget tidspunkt op over 75
53
% RF. Men det er vanskeligt at vurdere, om det skyldes pladerne eller området,
hvor de er opsat, da dette adskiller sig meget fra boliger.
På baggrund af dette samt det samlede indtryk på baggrund af måleresulta-
terne, foreligger der på nuværende tidspunkt ikke fugtteknisk anledning til at fo-
retrække et produkt frem for at andet.
Dog er der kun nedtaget isolering i lejligheder med IQ-Therm, og forhold om-
kring fuldklæbning, pH værdi og skimmelvækst er derfor kun vurderet for dette
produkt.
6.5.2 Specielle forhold i Folehaven
Det er kun ca. 1 % af Folehavens lejligheder, der har indgået i dette demonstra-
tionsprojekt. Fra ejendomsfunktionærerne er det blevet oplyst, at ydervæggen
ikke er ens gennem hele byggeriet i Folehaven, men at der ikke er nogle forteg-
nelser over, hvor hvilke opbygninger forekommer. Det vides derfor ikke, hvor re-
præsentativt udsnittet af lejligheder er.
Fugerne i murværket blev først eftergået et år efter isoleringen var blevet opsat,
om dette har haft betydning for nogle af målingerne vides ikke, men der er in-
gen tegn på betydende forandringer i nogle af målingerne. Det kan dog være et
spørgsmål om tid.
I et demonstrationsprojekt må det forventes, at der er speciel fokus på udførel-
sen, derfor er et demonstrationsprojekt muligvis ikke helt retvisende for, hvor-
dan et almindeligt projekt vil forløbe. I dette tilfælde var der i første omgang pro-
blemer med opsætningen, og man måtte skifte til en certificeret entreprenør.
Det illustrerer, at opsætningen ikke er helt enkel, men måske betyder det samti-
dig, at der er øget risiko for, at det går galt i et større projekt. Omvendt må det
forventes, at der ved et demonstrationsprojekt, hvor materialerne eller meto-
derne typisk er nye eller uprøvede, kan være startvanskeligheder. Når først en
teknik bliver indarbejdet, vil der være flere der mestrer opgaven.
Forsøget har foreløbigt strakt sig over to vintre, men disse har været relativt
milde. Det forventes, at problemer med kondens eller skimmelvækst især kan
opstå om vinteren, derfor er det vigtigt også at have målinger fra koldere vintre.
6.5.3 Observationspunkter
Ved opsætning af indvendig efterisoleringsplader er der en række hensyn, der
skal tages disse er især:
– Opsætning af plader er ikke lige til, det kræver erfaring, og det er vigtigt, at
klæberen blandes med vand i det rigtige blandingsforhold, da vedhæftningen
ellers ikke er tilstrækkelig. Vanding af såvel væg som isoleringsmateriale er
ligeledes væsentlig for vedhæftningen.
– Der må påregnes, at der skal ske en vis opretning af vægge for at skabe et
plant underlag for isoleringspladerne.
– Det bør overvejes, om der kan anvendes en tandspartel med mindre tænder,
således at klæbningen bliver tættere.
For at isoleringen skal fungere i driftssituationen, er der ligeledes områder, der
kræver speciel opmærksomhed, dette er dog ikke blevet specifikt undersøgt i
dette projekt:
54
– Ved maling af vægoverfladerne skal der anvendes diffusionsåben maling.
– Ved fastgørelse af større ting fx reoler, fjernsyn mm. skal der anvendes spe-
cielle montageindsatser.
– Anvendes der egentlige gallerilister skal det sikres, at der ikke opstår skim-
mel bag disse fx ved at anvende mindre skimmelfølsomt materiale end ube-
handlet træ eller evt. sikre ventilation bag listen. Det sidste kan dog være
vanskeligt, hvis listerne fortsat skal kunne bruges til at hænge ting op i. Alter-
nativt, kan listerne overfladebehandles med svagt fungicid inden opsætning.
– Vægoverfladen vil være mere følsom over for slag end en almindelig mur.
55
7 Delkonklusion i forhold til videre forløb
Konklusionen på undersøgelsen, sammenholdt med det videre forløb, kan fore-
løbig opsummeres til:
– På baggrund af målingerne bag efterisoleringen, kan der ikke konstateres
nogen grund til at anvende en type isoleringsmateriale frem for en anden af
de tre anvendte typer isolering. Forholdene er dog heller ikke helt sammen-
lignelige, da indeklimaet må forventes at være forskelligt, da der er anvendt
en type isolering i trappeopgangen, en anden type i boliger uden mekanisk
ventilation og en tredje type i boliger med mekanisk ventilation.
– Målingerne bag isoleringen i trappeopgangen viser forhold, der er relativt
langt fra det fugtniveau, hvor der kan forventes skimmelvækst på mineralske
materialer. Anvendelse af kapillaraktive plader som efterisolering i trappeop-
gange hvor fugtniveauet ikke er højere end i Folehaven, synes derfor at
være fugtteknisk forsvarligt. Det forudsætter dog, at der ikke sker opstigende
grundfugt og at facaden er regntæt.
– Hvis forsøget gentages et andet sted, kunne man overveje, at afprøve for-
skellige typer kapillaraktive plader, på steder hvor indeklimaet forventes at
være ens. Der vil altid kunne være diskussion om hvorvidt indeklimaet påvir-
kes af isoleringsmaterialet og det derfor er de forskelle der måles. Det vil
imidlertid være lettere at vurdere om denne forskel skyldes isolering, hvis
ventilationsforhold og opvarmningsgrad er tilnærmelsesvist ens. Forsøget
har fx vist, at i lejligheder med høj fugtbelastning nedsættes denne, hvis der
etableres mekanisk ventilation.
– Simuleringer viste, at der var risiko for skimmelsvampevækst bag isolerin-
gen, mens de faktiske målinger af fugt- og temperaturforhold viser, at der
kun er en mindre risiko herfor i løbet af den første vinter. Mens skimmelun-
dersøgelser i de lejligheder, hvor isoleringen er fjernet, viser ikke tegn på, at
det faktisk forekommer. Det skyldes muligvis den meget begrænsede
mængde nærring, der vil være bag isoleringen på den korrekte afrensede
mur.
– Det eneste sted, der reelt er fundet skimmelsvamp er på bagsiden af en op-
hængningslise. Hvorfor der er skimmel her, vides ikke, den kan have været
inficeret inden ophængning, men det kan også skyldes, at den er monteret
på en nypudset væg og derfor er blevet opfugtet fra start. Det kan overvejes
om bagsiden af disse lister skal overfladebehandles med et mildt fungicid, så
de er i stand til at modstå skimmelsvampevækst den første vinter.
– Når målingerne viser andre hygrotermiske forhold end de beregnede, er be-
regningsmodellen ikke god nok. Den anvendte beregning tager imidlertid
ikke udgangspunkt i faktiske ude- og indeklima, men er alene baseret på
vejrdata for referenceår og standardindeklima. Beregningerne kan udføres
med målte data, for at opnå en bedre overensstemmelse, men beregningen
tyder dog på, at simuleringsprogrammet bruger for simplificerede modeller til
at beregningen bliver troværdig, selv med målte ude- og indeklimadata.
– En bedre beregningsmodel ville ellers kunne bruges til at forudse hvorledes
forholdene ville være, hvis ikke de målte vintre havde været relativt milde.
56
– Det forventes, at der er batterilevetid på ca. 5 år i de indbyggede følere. Ved
at lade målingerne fortsætte over længere tid, kan der komme vintre der er
væsentlig koldere og derved måles der direkte på forholdene, hvilket er mere
pålideligt end simuleringer. Samtidig kan det vurderes om vandindholdet bag
isoleringen ændres; sker der en fortsat udtørring eller øges fugten med tiden.
Som en del af projektet bør man fortsat holde øje med forholdene i de lejlighe-
der, der er blevet isoleret. Man bør vurdere følgende forhold, eksempelvis i for-
bindelse med fraflytning af lejlighederne:
– Oplever beboerne nogle gener, herunder om det fungerer med ophæng-
ningslisterne? Hidtil har tilbagemeldingerne været positive. Men ved at kon-
trollere bagsiden af listerne, kan man vurdere hvor omfattende et problem
med skimmel på listerne reelt er, når bagsiden er ubehandlet.
– Bliver væggen faktisk malet med diffusionsåben maling.
– Opstår der på sigt revner i isoleringen fx omkring vinduer.
– En nedtagning af isoleringen i en af lejlighederne i Druehave 5 vil være spe-
cielt interessant, da dette ikke er blevet afprøvet i projektet. Selvom målin-
gerne bag isoleringen ikke tyder på at forholdene adskiller sig væsentligt fra
lejlighederne i Folehaven 75, kan der måske alligevel være forskel på skim-
melforekomsten, da der er tale om et andet efterisoleringsmateriale.
57
Bilag
Bilag 1: Målinger af indeklima og forhold i de to lejligheder hvor isolering blev
nedtaget.
Bilag 2: Resultater af skimmelsvampetests
Bilag 1: Målinger af indeklima og forhold i de to lejligheder hvor isolering blev nedtaget
Målinger i lejlighed med høj relativ luftfugtighed bag isolering og høj fugtbelastning inden renovering.
Figur B1a. Temperatur og relativ luftfugtighed bag isolering. Højt fugtniveau.
Figur B2a. Temperatur og relativ luftfugtighed i indeklimaet inden renovering og lige efter.
0
5
10
15
20
25
30
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
29
-01
-20
16
29
-02
-20
16
31
-03
-20
16
30
-04
-20
16
31
-05
-20
16
30
-06
-20
16
31
-07
-20
16
31
-08
-20
16
30
-09
-20
16
31
-10
-20
16
30
-11
-20
16
31
-12
-20
16
31
-01
-20
17
28
-02
-20
17
31
-03
-20
17
Tem
pe
ratu
r [º
C]
Re
lati
v fu
gtig
he
d [
%]
064173
Fugt Temp
0
5
10
15
20
25
30
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
100
08
-09
-20
14
29
-09
-20
14
20
-10
-20
14
10
-11
-20
14
01
-12
-20
14
22
-12
-20
14
12
-01
-20
15
02
-02
-20
15
23
-02
-20
15
16
-03
-20
15
06
-04
-20
15
27
-04
-20
15
18
-05
-20
15
08
-06
-20
15
29
-06
-20
15
20
-07
-20
15
10
-08
-20
15
Tem
pe
ratu
r [°
C]
Re
lati
v lu
ftfu
gtig
he
d [
%R
F]
Nr.: 5156
Relativ luftfugtighed (%RF) Temperatur (°C)
58
Figur B3a. Beregnet fugttilskud til indeklimaet før og lige efter renoveringen. Høj fugttilførsel.
-2
-1
0
1
2
3
4
5
6
7
8
18
-09
-20
14
07
-11
-20
14
27
-12
-20
14
15
-02
-20
15
06
-04
-20
15
26
-05
-20
15
15
-07
-20
15
Tilf
ørt
van
d [
g/m
³]
Nr.: 5156
Tilført vand [g/m3]
59
Målinger i lejlighed med forkert opsat isolering
Figur B1b. Temperatur og relativ luftfugtighed bag isolering. Lavt fugtniveau.
Figur B2b. Temperatur og relativ luftfugtighed i indeklimaet inden renovering og lige efter.
0
5
10
15
20
25
30
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
1002
9-0
1-2
01
6
29
-02
-20
16
31
-03
-20
16
30
-04
-20
16
31
-05
-20
16
30
-06
-20
16
31
-07
-20
16
31
-08
-20
16
30
-09
-20
16
31
-10
-20
16
30
-11
-20
16
31
-12
-20
16
31
-01
-20
17
28
-02
-20
17
31
-03
-20
17
Tem
pe
ratu
r [º
C]
Re
lati
v fu
gtig
he
d [
%]
064148
Fugt Temp
0
5
10
15
20
25
30
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
08
-09
-20
14
29
-09
-20
14
20
-10
-20
14
10
-11
-20
14
01
-12
-20
14
22
-12
-20
14
12
-01
-20
15
02
-02
-20
15
23
-02
-20
15
16
-03
-20
15
06
-04
-20
15
27
-04
-20
15
18
-05
-20
15
08
-06
-20
15
29
-06
-20
15
20
-07
-20
15
10
-08
-20
15
Tem
pe
ratu
r [°
C]
Re
lati
v lu
ftfu
gtig
he
d [
%R
F]
Nr.: 5039
Relativ luftfugtighed (%RF) Temperatur (°C)
60
Figur B3b. Beregnet fugttilskud til indeklimaet før og lige efter renoveringen. Lavt fugttilskud.
-2
-1
0
1
2
3
4
5
6
7
8
18
-09
-20
14
07
-11
-20
14
27
-12
-20
14
15
-02
-20
15
06
-04
-20
15
26
-05
-20
15
15
-07
-20
15
Tilf
ørt
van
d [
g/m
³]
Nr.: 5039
Tilført vand [g/m3]
61
Bygning: Folehaven 75 1.th. Prøvetagningsdato: 19/6 2017
Prøver taget af: Rune Berg Henriksen Sags nr.: -
Bemærkninger: Prøver udtaget på betonvægge efter nedtagning af IQ thermplader
Prøve nr.
Prøvested Før Rens
Efter Rens
MycoMeter tal
A B C
1 P1 x 9 x
2 P2 x 3 x
3 P3 X 1 X
4 P4 X 0 X
5 P5 x 3 x
6
7
8
9
10
A = Niveauet af skimmelsvamp er ikke over normalt baggrundsniveau. MycoMeter-tal 25 B = Niveauet af skimmelsvamp er over normalt baggrundsniveau. Dette skyldes ophobning af svampesporer,
men kan dog i enkelte tilfælde skyldes vækst af skimmelsvampe. 25 < MycoMeter-tal 450 C = Målingen viser massiv vækst af skimmelsvamp. MycoMeter-tal > 450
Test udført af Michael Andersen 19/6-17
Bolind laboratorium ( Dato )
Mycometer®-Surface Skimmelsvamp på overflader
62
Bygning: Folehaven 75 1tv. Prøvetagningsdato: 22/8 2017
Prøver taget af: Rune Berg Henriksen Sags nr.:
Bemærkninger:
Prøve nr.
Prøvested Før Rens
Efter Rens
MycoMeter tal
A B C
1 Stue 1 X 6 X
2 Stue 2 X 6 X
3 Kammer X 3 X
4 Kammer X 5 X
5
6
7
8
9
10
A = Niveauet af skimmelsvamp er ikke over normalt baggrundsniveau. MycoMeter-tal 25 B = Niveauet af skimmelsvamp er over normalt baggrundsniveau. Dette skyldes ophobning af svampesporer,
men kan dog i enkelte tilfælde skyldes vækst af skimmelsvampe. 25 < MycoMeter-tal 450 C = Målingen viser massiv vækst af skimmelsvamp. MycoMeter-tal > 450
Test udført af Michael Andersen 22/8-17
Bolind laboratorium ( Dato )
Mycometer®-Surface Skimmelsvamp på overflader
63
/763046: Folehaven 75, 1.th, Valby
U:\Grupper\Afdeling BP\Forskningsprojekter\721 Forskningsprojekter\721-284 Indvendig efterisolering - Folehaven\Skimmeltests\TI-763046_Folehaven 75 1. th.docx SW-ver.: 2.06/2014-07-08
Bilag 1. Laboratorieanalyse for skimmelsvampe – Aftryksprøver
Aftryksprøver er en kvalitativ undersøgelsesmetode, hvor det ved mikroskopisk analyse i laborato-
rium konstateres, hvilke slægter/arter af skimmelsvampe der findes på den undersøgte overflade.
Ved brug af aftryksprøver i forbindelse med skimmelundersøgelser i bygninger inddeles skimmel-svampe i to overordnede grupper:
Bygningsrelaterede svampe, som trives i opfugtede bygningsdele og således indikerer, at der foregår eller har foregået vækst af skimmelsvampe i bygningen/bygningsdelen. Herefter kaldet bygningsrelaterede svampe.
Luftbårne eller støvbundne skimmelsvampe, som er normalt forekommende i støv og luft og ikke indikerer skimmelvækst. Herefter kaldet støvsvampe.
Dyrkningsresultater fra aftryksprøver fremgår af skema herunder. Dominerende svampe er frem-hævet med fed skrift.
Aftrykspladerne udtaget ved besigtigelsen er analyseret i laboratoriet. Pladerne indeholder et skim-melsvampemedium (V8-agar tilsat antibiotika). I laboratoriet er pladerne inkuberet ved 26 °C, hvorefter de fremvoksede skimmelsvampe er talt og identificeret ved mikroskopi.
Analyseresultater er givet i nedenstående skema.
Dyrkningssvar, aftryksprøver udtaget den19. juni 2017
Pladenr. Prøveudtagningssted CFU Skimmelsvampe
1 Stue, gavl, bagside af vægpanel, gavl, træ
~50 Penicillium sp.
>100 Rhodotorula muc./ aeroc.
2 Aspergillus wentii-grp.
2 Chaetomium sp.
2 Stue, gavl, puds, inderst, gavl, puds
2 Aspergillus versicolor
10 Penicillium sp.
5 Stue, gavl, bagside af plade, papir-lignende
6 Penicillium sp.
6 Stue, vinduesfals, klæber på væg /
fals 2 Penicillium sp.
7 Stue facade, klæber på væg >50 Scopulariopsis brevicaulis
5 Aspergillus fumigatus
2 Penicillium sp.
8 Stue, gavl, gulvkonstruktion, beton 1 Aspergillus wentii-grp.
2 Chaetomium sp.
14 Penicillium sp.
64
/763046: Folehaven 75, 1.th, Valby
U:\Grupper\Afdeling BP\Forskningsprojekter\721 Forskningsprojekter\721-284 Indvendig efterisolering - Folehaven\Skimmeltests\TI-763046_Folehaven 75 1. th.docx SW-ver.: 2.06/2014-07-08
Bilag 2. Laboratorieanalyse for skimmelsvampe – Mycometer®-test
Mycometer®-testen er en kvantitativ undersøgelsesmetode, som viser, i hvilken udstrækning der
foregår skimmelvækst på den undersøgte overflade.
Testen er baseret på detektion og kvantificering af et enzym, som findes i både mycelium og spo-rer hos alle skimmelsvampe. Analyseresultater inddeles i 3 kategorier:
A: Mycometer®-værdi ≤ 25. Niveauet af skimmelsvamp er ikke over normalt baggrundsniveau.
B: 25 < Mycometer®-værdi ≤ 450. Niveauet af skimmelsvamp er over normalt baggrundsni-veau. Dette kan skyldes ophobning af svampesporer i støv og snavs eller tilstedeværelse af ældre udtørrede skimmelsvampe.
C: Mycometer®-værdi > 450. Niveauet af skimmelsvamp er langt over normalt baggrundsni-veau. Resultatet i denne kategori måles på lokaliteter med højt niveau af skimmelsvamp (bio-
masse) og indikerer massiv vækst af skimmelsvamp.
Analyseresultat, Mycometer®-test udtaget den 19. juni 2017
Prøvenr. Prøveudtagningssted Mycometer®-værdi Niveau
1 Stue, gavl, bagside af væg-
panel, gavl, træ 12 A
2 Stue, gavl, puds, inderst, gavl, puds
3 A
5 Stue, gavl, bagside af plade,
papir-lignende 4 A
6 Stue, vinduesfals, klæber på væg / fals
17 A
7 Stue facade, klæber på væg 34 B
8 Stue, gavl, gulvkonstruktion,
beton 23 A
65
/763046: Folehaven 75, 1.th, Valby
U:\Grupper\Afdeling BP\Forskningsprojekter\721 Forskningsprojekter\721-284 Indvendig efterisolering - Folehaven\Skimmeltests\TI-763046_Folehaven 75 1. th.docx SW-ver.: 2.06/2014-07-08
Bilag 3. Laboratorieanalyse for skimmelsvampe – Mikroskopi
Tape- og materiale prøver udtaget ved besigtigelsen er vurderet ved direkte mikroskopi. Analyseresultat, tapeprøver udtaget 19. juni 2017
Prøve nr. Prøveudtagningssted Sporer Hyfer/myce-lium/vækst
1 Stue, gavl, bagside af vægpanel, gavl, træ
++ sporer/ gær + mycelium
2 Stue, gavl, puds, inderst, gavl, puds
+ ÷
5 Stue, gavl, bagside af plade, pa-pir-lignende
+ ÷
6 Stue, vinduesfals, klæber på væg
/ fals + ÷
7 Stue facade, klæber på væg + ÷
Analyseresultater, materialeprøver udtaget den 19. juni 2017
Prøve nr. Prøveudtagningssted Sporer Hyfer/myce-
lium/vækst
3 Stue, gavl, bageste spartel, puds + ÷
4 Stue, gavl, forreste spartel, puds + ÷
÷ ingen forekomst + ringe forekomst
++ moderat forekomst +++ massiv forekomst
66
![DEN FLEKSIBLE EKSPERT TIL ØGET EFFEKTIVITET I ... · HT/Armaflex slanger Længde 2,0 m Rør maks. udvendig diameter [mm] Indvendig Ø min/max mm 10,0 mm isoleringstykkelse 13,0 mm](https://img.pdfslide.tips/doc/110x75/5c82e4b709d3f27e788ccf1b/den-fleksible-ekspert-til-oget-effektivitet-i-htarmaflex-slanger-laengde.jpg)
![TEMPERATURER FLEKSIBILITET VED HØJE · HT/Armaflex slanger Længde 2,0 m Rør maks. udvendig diameter [mm] Indvendig Ø min/max mm 10,0 mm isoleringstykkelse 13,0 mm isoleringstykkelse](https://img.pdfslide.tips/doc/110x75/5c82e4b709d3f27e788ccf03/temperaturer-fleksibilitet-ved-hoje-htarmaflex-slanger-laengde-20-m-ror.jpg)
