DEN DANSKE HELSINKI-KOMITÉ FOR MENNESKERETTIGHEDER …helsinkicommittee.dk/wp-content/uploads/2015/03/... · ikke nogen konsensus om den populære tese om, at det var den serbiske

MENNESKERET & VRANGDEN DANSKE HELSINKI-KOMITÉ FOR MENNESKERETTIGHEDER

14. Årgang · Nr. 2 Juli 2014

fortsættes på side 4

Af Karsten Fledelius

I den uge, hvor denne leder skrives, vil vipassere 100-årsdagen for den unge serbi-ske terrorist Gavrilo Princips attentat påden østrigske tronfølger Frans Ferdinandog hans hustru i Sarajevo den 28. juni –en begivenhed, der satte en kædereaktioni gang, som godt en måned senere udlø-ste den krig, vi er kommet til at kendesom Første Verdenskrig. Verden gik aflave – og efter de flestes mening er denaldrig blevet den samme igen. En ny ver-densorden blev født i blod – med langt

Skuddet i Sarajevo- 100 år efter

større ofre end den omvæltning, derfandt sted for 25 år siden. Men hvem var skyld i denne krig, som

kostede så mange mennesker livet, bådeved fronterne og i baglandet, både solda-ter og civile? Det er der stadig ikke nogenenighed om. Og emnet er stadig politiskbrændbart. Hele Europa er stærkt prægetaf det, der skete i årene 1914-18 – selv denordiske lande, som ikke tog direkte del ikrigen, men drog nytte af den vedDanmarks genvinden af Sønderjylland ogFinlands frigørelse fra Rusland. Sporeneer dybest i det østlige Europa, som stadiger et uroligt område med mange ulægtesår – hvad begivenhederne på Vestbalkani 1990erne og den seneste udvikling iUkraine er klare udtryk for. Faktisk er der

meget i den sidstnævnte situation, somkan minde om forspillet til FørsteVerdenskrig, med tendenser til at se demodstridende politiske og økonomiskeinteresser som udtryk for en kamp mel-lem civilisationer. Vanskelig kontrollerbarog udefra manipuleret nationalisme harendnu engang vist, at man ikke kan tagefreden i Europa for givet – at den hurtigtkan blive alvorligt udfordret, som det ersket med Krim- og Østukraine-krisen. Ogendnu mere uhyggeligt virker de senestebegivenheder i Irak, som rykker ved heleden regionale situation i Mellemøsten. Første Verdenskrig udviklede sig i som-

merheden, mens vigtige nøglepersoner

Nr 2_2014NY:Layout 1 06/07/14 12.35 Page 1


KolofonMenneskeRET&VRANG udgives af DenDanske Helsinki-Komité for Men -neskerettigheder, som er en selvstændigfrivillig organisation, der arbejder forstyrkelse af demokrati, menneskerettig-heder og mindretalsbeskyttelse i OSCE-regionen.

Udover Den Danske Helsinki-Komité erder omkring 40 nationale Helsinki-Komiteer.

MenneskeRET&VRANG bringer artiklerom menneskerettighedsspørgsmål iDanmark og andre OSCE-lande, artiklerom Den Danske Helsinki-Komités egneprojekter, nyheder fra andre nationaleHelsinki-Komiteer samt fra relateredemenneskerettighedsorganisationer for atskabe opmærksomhed om menneskeret-tighedsproblemer.

MenneskeRET&VRANG udkommer 4gan ge om året.

Indlæg og bidrag kan sendes til:Den Danske Helsinki-Komité forMenneskerettighederBredgade 36 B1260 København KE-mail: [email protected].: 33 91 81 18

Artikler og bidrag tegner ikke nødven-digvis Komiteens og redaktionens hold-ninger.

Redaktion: Karsten Fledelius (ansvarligover for Presseloven), Philip Maschke,Mads Fleck ner og Søren Riishøj.

Redaktionen sluttede 30. juni 2014.

Oplag: 700

Tryk og layout:Atlas-Plæhn Grafisk A/S, Kastrup

ISSN: 1604-6854.

Bestyrelse

Karsten Fledelius, FormandUniversitetslektor, cand.mag.

Torben Ishøy, NæstformandLæge

Mads FlecknerCand.scient.pol

Gerd BattrupUniversitetslektor, cand.jur.

William RentzmannCand.jur.

Klaus Carsten PedersenCand.polit.

RådgivendeKomité:

Alken, IbAndersen, Ole Stig

Barfod, LineBille, Grete

Blinkenberg, LarsBrydensholt, H.H.

Christensen, Arne PielDøcker, HenrikElmquist, Bjørn

Erle, JacobEspersen, OleEstrup, Jørgen

Gelfer-Jørgensen, MirjamGjellerod, Henning

Groth, NielsHolm, Kjeld

Hvidt, KristianJerichow, Anders

Küssner, Dieter PaulLangebæk, SteenLindgård, JytteMagnussen, Tue

Mchangama, JacobPundik, HerbertSigurdsson, Villo

Aakjær, Kjeld

Nr 2_2014NY:Layout 1 06/07/14 12.35 Page 2

Den Danske Helsinki-Komités Nyhedsblad 3

1 Leder:Skuddet i Sarajevo – 100 år efter

5 Søren Riishøj2014: Et Europa-parlamentsvalg i maj - og tre mærkedage

7 Lars BlinkenbergEU-Parlamentsvalget i Spanien - et opbrud?

8 Karsten FledeliusMod bedre tider for Ukraine og EU?

9 José Ignacio TorreblancaEU har vundet, Rusland har tabt

9 Hvem er vi i sekretariatet?

10 Philip MaschkeUkraines, Georgiens og Moldovas associeringsaftaler med EU underskrevet

12 Søren RiishøjFinanskrise, ulighed og udvandring- vi har endnu ikke et helt Europa

14 Justyna KrawczukFolkemøde i Allinge, Bornholm:- en ung, kritisk røst

16 Margareta Kepinska JakobsenØjenvidneberetninger fra Ukraine- NGO besøg

17 Legal Monitoring i Tyrkiet

18 Philip MaschkeUngarns myndigheder til angreb på NGOer

19 Margareta Kepinska JakobsenAles Bjaljatski løsladt i Minsk

20 Dom over Julija Tymosjenko underkendt afHøjesteret

21 Philip MaschkeBoganmeldelseGavrilo Princip - Manden, der ændrede et århundrede

22 Karsten FledeliusFilmanmeldelse”Wałęsa – håbets mand”

Indholdsfortegnelse

Hvis du vil være medlem afeller høre mere om Komitéen, kontakt os:

Den Danske Helsinki-Komité for MenneskerettighederBredgade 36 B, 1260 København K, Telefon 3391 8118

E-mail: [email protected]

Nr 2_2014NY:Layout 1 06/07/14 12.35 Page 3


egent-

l

F

Men der er også en fælles r

Såle-

d

som den tyske og den russiske kejser varpå ferie. Imens arbejdede den østrigskeudenrigstjeneste efter mordet på tronføl-geren i Sarajevo målbevidst på at udløseen krig mod Serbien. Men hvorfor detteskulle få så vidtrækkende konsekvenser,er der stadig ikke enighed om.

Historikernes teserDe fleste vender sig i dag mod tyskerenFritz Fischers tese fra 1960erne om, atdet var den tyske ledelse, herunder kejserWilhelm II, som forsøgte et ”Griff nachder Weltmacht”, og at det gjorde krigenuundgåelig. Andre forskere fremhæver idag, at kejseren faktisk skulle overtales tilat give den mobiliseringsordre, som gjor-de krigen uafvendelig, og at det var fryg-ten for at blive overhalet af russerne, sompressede begge kejserriger ind i en stor-konflikt, deres monarker i virkelighedengerne ville undgå. Dette synspunkt har fået en britisk for-

sker, Christopher Clark, til at formulereprocessen frem mod verdenskrigen somen søvngængernes vandring mod afgrun-den. Faktisk lægger Clark hovedansvaretpå de stormagter, som var de piller, deteuropæiske sikkerhedssystem hvilede på.Derfor blev en lokal konflikt, som kunnehave været begrænset og som i virkelig-heden var en mindre udfordring af deteuropæiske sikkerhedssystem end fleretidligere kriser, til en katalysator for enstorkonflikt, der kunne have været und-gået. Her er han i modsætning til de for-skere, som hævder, at det kun var etspørgsmål om tid, hvornår en storkonfliktville bryde ud, og at det var selve detinternationale system, der i sig selv drevmod en storkonflikt.

Konferencens tilblivelseGennem længere tid har der været over-vejelser i retning af at holde en interna-tional videnskabelig konference tæt påattentatdatoen og attentatstedet, i juni2014 i Sarajevo, centreret om krigsud-bruddet 1914, dets årsager og følger.Forspillet har været noget turbulent, idetfranske forskere ønskede at gøre konfe-rencen til en platform for forsoning mel-lem bosniske, kroatiske og serbiske for-skere og dermed de konstituerende trenationaliteter i Bosnien-Herzegovina.

kunne måle sig med de værste fra AndenVerdenskrig. Vi husker fra FørsteVerdenskrig især de vældige masser afsoldater, som omkom i skyttegravene påvestfronten. Men østfronternes massivemenneskeretskrænkelser, som af lederneofte blev iscenesat som en kamp mellemcivilisationer, har været meget lidt kendt i”vestlig” forskning. Og har de endeligværet bemærket, har de været set somudslag af tysk eller tyrkisk militarisme.Mens det østrigske militærs andel er ble-vet fortiet, som det er tilfældet medAnden Verdenskrig.Konferencen i Sarajevo blev således en

lødig og tankevækkende begivenhedganske uden national slagside. De mangebidrag så i høj grad forholdene iSydøsteuropa i dag som en væsentlig delaf arven fra den gnist, som fra en lilleprovinshovedstad i den yderste del afHabsburg-riget sprang over til stormag-ternes hovedstæder og dér de fleste ste-der blev behandlet med skødesløshed –for efter fire store internationale kriser deforegående år var det var jo denne gangblot en omstridt tronfølger og hans poli-tisk betydningsløse hustru, som varomkommet. Forhåbentlig tager man lokale kriser

mere alvorligt i hovedstæderne i dag,trods sommervarmen. Europas sikkerhedog dets borgeres menneskerettigheder erstadig ikke nogen selvfølge 100 år efterudbruddet af det, som stadig i denengelsksprogede verden kaldes ”TheGreat War”.

Mens tyske, østrigske og bosniske forske-re ønskede at holde konferencen på etstrengt videnskabeligt niveau. Resultatetblev titlen ”The Great War: RegionalApproaches and Global Contexts” – eninternational konference i anledning afden første hundredårsdag for begyndel-sen af Første Verdenskrig. Den blevafholdt på Hollywood Hotel i Sarajevoden 18.-21. juni 2014. Konferencen var organiseret af univer-

sitetsinstitutter, forskningscentre og for-skernetværk i Bosnien, Bulgarien,Kroatien, Republikken Makedonien,Polen, Slovenien, Tyskland, Ungarn ogØstrig, mens franske, serbiske og monte-negrinske institutter holdt sig væk. Ogden har fået kritiske politiske kommenta-rer fra både serbisk og bosnisk-serbiskside, ikke blot præsidenten for”Republika Srpska”, den serbiske enhed iBosnien, men også den serbiske vicemini-sterpræsident Vucic. Det, man fra serbiskside mistænkte konferencen for, var atgøre en serber, attentatmanden GavriloPrincip, til den hovedansvarlige for FørsteVerdenskrig.

Ny forskningDet var der dog ingen, der gjorde på kon-ferencen, hvori tre forskere fra Danmarkdeltog, lektor Tea Sindbæk, ph.d.-stude-rende Ismar Dedovic og jeg selv. Sindbækog Dedovic havde et fælles indlæg, somnetop gennemgik monumenter, minde-plader og gravmælet for Princip (sidst-nævnte i Sarajevo) og de blandede følel-ser, der gennem tiden har været omkringattentatet. Ingen ville give denne ungeog ret forvirrede mand noget hovedan-svar for noget – hans liv blev mest setsom en personlig tragedie. Der var hellerikke nogen konsensus om den populæretese om, at det var den serbiske regering,der stod bag attentatet. Hvis der varnogen, som blev ”hængt ud” under kon-ferencen, var det den østrigske ledelse.Det som gjorde mest indtryk på mig

under konferencen var et oplæg fra enøstrigsk forsker, Werner Suppanz, fra uni-versitetet i Graz, som fremlagde en beret-ning fra den samtidige lokalpresse, hvoren østriger stolt fremhævede sin uhyrligebehandling af en uskyldig serbisk kvindeog hendes mor – en beretning, som helt

Nr 2_2014NY:Layout 1 06/07/14 12.35 Page 4


egent-

l

F


Såle-

d

Af Søren Riishøj

I maj måned blev der som bekendtafholdt valg til Europaparlamentet. I det”gamle” Europa i vest gav vælgerne høj-renationale euroskeptiske partier en mar-kant fremgang. Det ”nye” Europa i østudmærkede sig ved meget lav valgdelta-gelse, i Slovakiet på blot 13 pct. I Tjekkietfaldt den til 18 pct. og i Polen til 22 pct.,kort sagt var omkring 80 pct. sofavælge-re! Ikke et valg der ligefrem viste denstore ”europæisering”. Den tid er forbi,hvor de europæiske befolkninger, og isærde unge, ser EU som et ”fredens projekt”.Friheden tager de som en selvfølge.Anden Verdenskrig - ja selv 1989 - er pålang afstand. De unge forlanger resulta-ter. Men nok så vigtigt, i 2014 markeresogså 100-året for Første Verdenskrigsudbrud, 25-året for murens fald og 10-året for EU's udvidelse mod øst, alle trebegivenheder værd at markere. Valget til Europaparlamentet her i maj

skal i høj grad ses i et det lange histori-ske perspektiv. Første Verdenskrig skabtepå ruinerne af det gamle Østrig-Ungarnnye og på mange måder skrøbelige stateri Østeuropa. De baltiske lande fik selv-stændighed for en periode. Ungarn mis-tede ved Trianon-traktaten i 1920 totredjedele af sit territorium. Det plagerlandets politikere den dag i dag. Meget afnationalismen i dag er forbundet medforholdene omkring Første Verdenskrigog mellemkrigsårene. Den anden mærke-dag, 25-året for murens fald, og dentredje, 10-året for EU-udvidelsen, skullemarkere en ny og anderledes sikkerheds-orden for Europa efter årtier med koldkrig og blokopdeling. Men Europa er stadig et delt kontinent,

og fred er efter begivenhederne i Ukraine

afløst af kold krig, ganske vist geografiskrykket længere mod øst. Men ”kold krig”finder vi også inden for EU. Valgkampenei de rige EU-lande op til Europa -parlamentsvalget den 25. maj var i højgrad beklageligvis præget af modstand idet ”gamle” Europa mod det ”ny” i øst,f.eks. den ukontrollerede indvandring,social dumping og løntryk. Det gav euro-skeptiske og øst-skeptiske partier vind isejlene.25-året og især 10-året er emnet for

det følgende. Den første artikel handlerom politikken, den følgende præsentereren økonomisk status. Og økonomi ogpolitik er, som det vil fremgå, tæt for-bundne. Ikke alt er gået efter planen ogslet ikke, når det gælder økonomisk ud -ligning - ”catching up” - mellem Vest- ogØst-Europa.

Demokratiudvikling: Ikke nogen ensrettet procesEn status over de 25 år siden murens faldhar vist, at overgang fra diktatur tildemokrati ikke er nogen ensrettet proces,ikke er lineær og irreversibel sådan sommange troede, da muren faldt. Et ikke-rodfæstet skrøbeligt demokrati har sværtved at forsvare sig selv og ved at konso-lidere sig. Ekstreme højrepartier har fåetvind i sejlene, men mange menneskerlever under så ekstremt dårlige socialeforhold, at fænomenet er til at forklare.Risikoen for en overgang til det, der lig-ner nye post-kommunistiske ”semi-auto-ritære” demokratier er stadig til stede.Måske får vi demokrati, men ikke med debedste tillægsord.Spanien efter Franco har med god

grund været set som mønstereksempel,

2014: Et Europa-parlamentsvalg i maj - og tre mærkedage

Topmøde i København 1993. EUs udvidelse mod øst indledtes medKøbenhavnskriterierne. Statsminister Poul Nyrup Rasmussen med tv. udenrigs -minister Niels Helveg Petersen og th. kommissionsformand Jacques Delors.

Nr 2_2014NY:Layout 1 06/07/14 12.35 Page 5


egent-

l

F


Såle-

d

en slags ”benchmark” for en succesfyldttransition. Rundbordssamtalerne og defrie valg i Polen for nøjagtig 25 år sidenhar også dannet model og blev forsøgt iUkraine, da EU den 21.-22. februar i årforhandlede en aftale mellem Janukovitjog oppositionen på plads. Sydafrika er enmodel for, hvordan overgang til demokra-ti ikke nødvendigvis betyder hævn overfolk fra det gamle system. Alle fik enchance i Mandelas Sydafrika. Men denspanske, den polske og den sydafrikanskevej har ikke ladet sig gennemføre overalt- desværre.25-året er frem for alt forbundet med

den tyske genforening og den dybe øko-nomiske og politiske omstilling i alle deeks-kommunistiske lande, der banede vejfor optagelsen i EU. Hurtigt efter vedta-gelsen af ”Københavnskriterierne” i 1993(EUs Københavnskriterier) indsendtelandene ansøgninger om medlemskab, ogfra 1998 gik optagelsesforhandlingerne igang. De varede i fire år og var vanskeli-ge, for den politiske og økonomiskeomstilling var langt fra afsluttet. Mengennembruddet kom på EU-topmødet iKøbenhavn i 2002. Uden den forudgåen-de smertefulde overgang fra plan til mar-ked og uden demokratiske reformer ogmindretalsbeskyttelse var den store udvi-delse i 2004 ikke blevet til noget. Alt var ikke perfekt, men det så EU

gennem fingre med. Fordelene var størreend ulemperne, lød det.

Hvor demokratisk?Når det gælder demokratiet, kan konsta-teres, at de nye EU-lande fra øst siden1989 har haft frie valg, hvor fair, de harværet, kan nu godt diskuteres. Mange afdem bestod den såkaldte ”two turn overtest”, for så vidt som siddende regeringer,der tabte, trak sig tilbage og overlod

socialistiske gruppe i Europaparlamentet,der ikke så med milde øjne på den slagsalliancer. Og, ikke at forglemme, i Ungarnvandt Viktor Orbán og Fidesz en jord-skredssejr i 2010. Ja, ikke alene vandtFidesz et 2/3 flertal i parlamentet, detendnu stærkere nationalistiske partiJobbik blev også godt repræsenteret. Oghistorien gentog sig i 2014 både ved par-lamentsvalget og vedEuropaparlamentsvalget, ved parlaments-valget med en mindre tilbagegang forFidesz, mod til gengæld en pæn frem-gang for Jobbik, over de 20 pct. VedEuropaparlamentsvalget fik Fidesz frem-gang i form af 51 pct. af stemmerne.Drejningen mod blød og hård national

populisme er i høj grad også set påBalkan. Men vi finder i Østeuropa ogsåeksempler på neoliberal ”thatcheristisk”euroskepticisme, i særdeleshed i Tjekkietog Slovakiet og i nogen grad i de baltiskelande. I Slovakiet (nu euromedlem) varmodstanden meget rettet mod slovakiskdeltagelse i de økonomiske hjælpepakkertil de kriseramte sydeuropæiske lande.Hvorfor skulle Slovakiet, der er fattigereend Grækenland, betale, lød det ikkeuberettigede spørgsmål.Den finanskrise, der fra 2008 ramte

også de nye EU-lande i øst så hårdt, gjor-de ikke vilkårene for demokrati bedre,tværtimod opstod helt nye problemer.Denne udfordring deler det ”nye Europa”i øst med det ”gamle Europa”. Men vi skalikke glemme, at populisme fremstår for-skelligt i øst og vest, i vest er den i høje-re grad rettet mod indvandring og socialdumping sådan som vi tydeligt så det vedEU-parlamentsvalget i maj måned. Detgamle liberale demokrati har det ikke forgodt. I de østlige EU-medlemslande harde politiske partier svagt rodfæste, og”smitten” har bredt sig til andre EU-lande.

Søren Riishøj, er lektor i statskundskabpå Syddansk Universitet og medlem afsekretariatet i Den danske Helsinki-komité

magten til oppositionen. Det er ikke enselvfølge. Går vi til Balkan, var eksempel-vis Milosevic i Serbien og Tudjman iKroatien ikke indstillet på at bøje sig. Oggår vi til SNG-landene, var mange valghverken frie eller fair, så ”two turn overtesten” blev ikke aktuel. Valgresultatetvar jo bestemt på forhånd.Set i forhold til EU-medlemsskabet var

problemet, at presset for demokratiskerettigheder og minoritetsbeskyttelse vir-kede før medlemsskabet, hvor ansøger-landene jo kunne nægtes medlemsskab,hvis de ikke makkede ret. Hvor ”europæ-iske”, de politiske ledere og befolkninger-ne er blevet, kan diskuteres. Ønsket medEU-medlemsskab var i høj grad økono-misk begrundet, hurtigt at ”catche up” ogopnå vest-europæisk levefod. Både før ogefter medlemsskabet har de nye landeihærdigt forsvaret egne nationale interes-ser i EU, ikke mindst når det gælder omat få flest mulige penge fra EU. Det lyder paradoksalt, men EU-med-

lemsskabet i 2004 gav faktisk på mangemåder bedre muligheder for udbredelseaf nationalisme og blød og hård populis-me. I 2005 kom Kaczynski-tvillingebrød-renes national-konservative og EU-skep-tiske Ret og Retfærdighedsparti til mag-ten. Den regering søgte gennemført enny såkaldt ”IV. Republik”, der gjorde opmed det hidtidige ”liberalreformsocialisti-ske projekt” og euro-begejstringen. I enperiode var den populistiske bondebevæ-gelse Selvforsvar og det ekstremt højrena-tionale parti Ligaen af Polske Familierendda med i den polske regering. I Slovakiet tog socialdemokraten

Robert Fico det stærkt nationalistiskeSlovakiets Nationale Parti med i sin rege-ring, hvilket næppe ville være sket førmedlemskabet i 2004. Det førte til åbenkonfrontation med EU og især med den

MENNESKERET & VRANGDEN DANSKE HELSINKI-KOMITÉ FOR MENNESKERETTIGHEDER

Nr 2_2014NY:Layout 1 06/07/14 12.35 Page 6


egent-

l

F


Såle-

d

Iglesias til valgmøde i amfiteatret i Almería.

Valgkamp i Almería den 17. maj 2014.

Pablo Iglesias, 36, leder af Podemos: ”vi erforargede ligesom du er”.

Af Lars Blinkenberg

Det nye parti Podemos por la DemocraciaSocial, (”claro que podemos”: ja, vi kan),fik et bemærkelsesværdigt gennembrudog opnåede knapt 8 pct. af stemmerneog dermed 5 pladser i EU-Parlamentet.Partiet må især ses som et protestpartimod den sociale nød, der er opstået i køl-vandet på den voldsomme arbejdsløshed,som nok er faldende nu, men som stadigtforårsager store problemer i utallige hjem,især hvis begge parter i et ægteskab eruden arbejde.Dette resultat var ikke forudsagt i valg-

prognoserne. Man kan her erindre omden såkaldte 15 M bevægelse, der fornogle år siden organiserede fredeligedemonstrationer mod politikerne gene-relt, snarere end mod regeringspartiet.Enten mod det tidligere socialistiskeregeringsparti, som var ved magten, dakrisen kom med fuld styrke, eller ogsåmod det nuværende regeringsparti,Partido Popular, der overtog magten islutningen af 2011, da krisen alleredehærgede med fuld styrke. PP gennemfør-te endnu mere hårdhændede nedskærin-ger end de første under PSOE regeringen. Samtidig ligger der bag det nye partis

succes en protest mod den ret udbredtekorruption, som nok bekæmpes af medi-erne og domstolene, men ikke i et tempo

og med en strenghed, som befolkningenforventer eller kræver, da korruptionenføles særligt uretfærdig blandt de socialtdårligt stillede. Det siges ofte i dansk og nordeuropæisk

presse, at befolkningen i Spanien retter sinvrede mod EU, men det er ikke helt kor-rekt. Vreden rettes især mod landets egneutilfredsstillende politikere, der ikke harkunnet afværge krisens barske virkningerfor de mange sociale tabere, ikke mindstblandt de unge. Podemos skal derfor hel-ler ikke ses som et protestparti på linjemed det franske Front National (Le Pen-partiet) eller andre af tilsvarende art. Ellers afspejlede resultatet af Europa -

valget i Spanien det vante politiske møn-ster i landet. Regeringspartiet PP opnåe-de 26 pct. af stemmerne og det storesocialistiske oppositionsparti PSOE fik 23

EU-Parlamentsvalget i Spanien – et opbrud?

pct. Venstrekoalitionen IP opnåede 10pct., mens 14 pct. af stemmerne tilfaldt29 forskellige grupperinger, der ikkeopnåede sæde i EU-Parlamentet. Valgdeltagelsen på 45,9 pct. lå lidt

højere denne gang end ved det forrigevalg og en kende højere end det europæ-iske gennemsnit for EU-Parlamentsvalget.Valgdeltagelsen i Catalonien steg medover 10 pct. og Artur Mas udtalte, atmange af de partier, der støtter afstem-ningen om Cataloniens selvstændighed,var gået frem ved EP-valget.I hvilken retning det nye parti Podemos

vil udvikle sig, er ikke til at sige så korttid efter valget. Financial Times har kom-menteret, at det ny parti, der er organise-ret nedefra og op af græsrødder, forven-tes at kunne rokke ved den traditionelletopstyring af spanske partier og institu-tioner. Ifølge presseforlydender er PSOEsgeneralsekretær trådt tilbage, da det vardet dårligste resultat for PSOE i en årræk-ke, og antydningen af et opgør medSpaniens de facto topartisystem.

Nr 2_2014NY:Layout 1 06/07/14 12.35 Page 7


egent-

l

F


Såle-

d


To valg var ventet med spænding den 25.maj: Præsidentvalget i Ukraine og EU-parlamentsvalget. Begge af stor betyd-ning for Europas – og ikke mindst depost-kommunistiske landes fremtid. Alt ialt kan man ikke sige, at EU gik særligtstyrket ud af EU-Parlamentsvalget den25. maj – et valg i en krisetid, hvor valg-deltagelsen kun blev et mulehår bedreend sidst, et godt stykke under 50 pct.,giver grund til betænkelighed. Men EU synes stadig meget attraktiv

for flertallet af indbyggerne i en del af delande, som ikke havde stemmeret til EU-valget. Ukraines præsidentvalg blev ensejr for de kræfter, som vendte sig modden forrige præsidents afstandtagen fraet tættere forhold til EU. Valget i Ukrainevar nok det glædeligste, der skete den 25.maj 2014. Det gav et klart mandat i før-ste valgomgang til en enkelt kandidat,som har formået at hæve sig over denkorruptions- og uheldsplagede ukrainskepolitik gennem mere end 20 år, en mandsom ikke har noget behov for at berigesig på statens bekostning, og som ikkehar tjent sine penge på tvivlsom udnyt-telse af samfundets ressourcer. Han kanvise sig at blive en skuffelse, lige som sineforgængere som præsidenter, men hansudgangspunkt er trods alt bedre. Og detman kunne have frygtet, skete ikke: at depro-russiske aktivister havde fået forhin-dret valget i store dele af det østlige ogsydlige Ukraine, enten ved deres egneaktioners konsekvenser eller ved at fåRusland til direkte at gribe militært ind.Ukraine står med masser af uløste proble-mer efter præsidentvalget. Men det varkun på Krim og i Lukjansk- og Donetsk-regionerne, at vælgere blev forhindret i atstemme på en ny ukrainsk præsident.Ukraines enhed er stadig truet, og mulig-hederne for at få Krim tilbage er små. Dereksisterer stadig to yderligere selverklære-

de smårepublikker i det østlige og sydligeUkraine. Men valget blev afholdt både iKharkiv og Odessa. Og der er intet, dertyder på, at valgresultatet er manipuleret.Forhåbentlig er Ukraines vej mod afgrun-den nu endelig standset, et resultat som ihøj grad må påkalde sig udlandetsrespekt for de ukrainske borgere.Valget i Ukraine må ses som en sejr for

menneskerettighederne i den forstand, atfair og frie valg er grundlaget for et legi-timt demokratisk styre, som kan sikrefunktionen af et retssamfund. Men valger kun en basis – virkeliggørelsen forud-sætter, at institutionerne fungerer selv-stændigt, retfærdigt og gennemskueligt.Ukraines samfundssystem har under præ-sident Janukovitj udviklet sig til et af demest korrupte samfund i verden. Der errigtigt meget at rette op på. Derfor ser vii den danske Helsinki-Komité videreførel-sen af retsreformen som helt afgørende,og vi er fast besluttet på at fortsætte voregen indsats for gennemførelsen af refor-mer både i anklagemyndighed og fæng-selsvæsen i Ukraine. Kursen mod ”euro-pæisk” standard er lagt, men man er påingen måde i mål. Der er ikke blot brugfor ændringer af regler og procedurer,men også for en mentalitetsændring, ensamfundsvision baseret på solidaritet oggensidig tillid fremfor mistænksomhedog kontrol.Pessimister vil sige, at det vil tage en

eller to generationer, før man når sålangt, og at demokratiuddannelse derforførst og fremmest skal rettes mod skole-børnene. Men faktisk er der rigtig mangevoksne ukrainere, som allerede nu er ble-vet bevidste om, at samfund kan byggesop på andre og sundere principper endhvad der er tradition for i Østeuropa. Deter det, de udnyttede deres stemmeret tilat vise søndag den 25. maj 2014. Forhåbentlig vil det lykkelige udfald af

valget i Ukraine være med til at bringeturisme og handel og anden form formenneskelig udveksling med Europa til-bage. Det ville i den forbindelse være enstyrkelse af det ukrainske civilsamfund,om visumtvangen for ukrainske statsbor-gere til Schengen-området blev ophævet,som det nu forberedes i forhold til geor-giske borgere.

Mod bedre tider for Ukraine og EU?

Stemmeoptælling i Lviv den 25. maj 2014.

Petro Porosjenko vandt præsidentvalget iførste runde med 54,7 pct. af de afgivnestemmer.

Nr 2_2014NY:Layout 1 06/07/14 12.35 Page 8


egent-

l

F


Såle-

d

Af José IgnacioTorreblanca, ECFR

Indrømmet, jeg ved, det lyder besynder-ligt. Vi er ikke vant til en sådan melding.Den Europæiske Union er sjældent leve-randør af gode nyheder. Men hvis mansåvel ser bagud, som – vigtigere – serfremad, kan vi konstatere som et faktum,at Rusland har tabt og EU har vundet -på trods af det opbud af nationalistiskretorik og militære muskler, som Putinhar serveret for Europa i de senestemåneder.Ved første blik ser vi, at ikke alene har

Rusland annekteret Krim, men det harogså anbragt det østlige Ukraine underpro-russiske militser. Man kan sige, atikke alene har Rusland indkasseret enutroligt værdifuld præmie (halvøen Krimog flådebasen Sevastopol), men det harogså kridtet et sekundært mål op: atdestabilisere Ukraine. Moskvas tanke medat dette er – uden omkostninger for sigselv – at opnå noget, der uden sammen-ligning har større betydning, nemlig atudfordre den orden, Europa har opnåetefter den kolde krig og som er baseret pågrænsernes ukrænkelighed og forbudmod anvendelse af magt, og dermed ivæsentlig grad devaluere NATOs evne tilat afvise indtrængen og få den atlantiskealliance til at ligne et patetisk uanvende-ligt værktøj.Men prøv at se på situationen fra en

anden vinkel. Det var Ruslands mål atholde Ukraine inden for sin indflydel-sessfære. Dette er klart mislykkedes.Valget den 25. maj resulterede i en sejr tilPetro Porosjenko. Valget den 25. maj -som har opnået en pletfri sundhedsattestfra det internationale samfund - resulte-rede langtfra i en favorisering af nationa-lister og det anti-semitiske ekstremehøjre, som nogle havde forudsagt, men ien sejr til Petro Porosjenko, der nu somny præsident med fuld legitimitet kangøre krav på at stabilisere landet og

lægge kursen for et samarbejde med EU(forudsat naturligvis, at han ikke begården samme fejl som sin forgænger). UdenUkraine er Ruslands planlagte EurasiskeUnion simpelthen ikke stor nok til at bliveet egentligt alternativt magtcenter. Oghvad angår tilnærmelsen på energiområ-det mellem Rusland og Kina så må det ståklart, at kineserne er for intelligente til atforveksle Moskvas interesser med deresegne. Ruslands problem er, at det har vundet

en overflødig kamp. Ved at nægte at del-tage i en konkurrence om indflydel-sessfærer og militær afskrækkelse har denEuropæiske Union bedre forstået hvilkemagtdynamikker, der er vigtige i voredages verden. De første to runder afsanktioner fra EU og USA har, sammenmed truslen om en tredje runde meddybere virkninger, været korrekt vurderet.Denne handling har sendt et afgørendebudskab til Moskva: Ruslands geopoliti-ske erobringer sker til en prohibitiv øko-nomisk pris. Med sit store behov for

modernisering kan den russiske økonomiikke tåle at skulle eksistere isoleret fra denEuropæiske Union, som stadig er verdensførende økonomi, der ligger på en første-plads mht. investeringer og samhandel.Som det de senere år tydeligt er blevetdemonstreret, findes der ikke nogenanden overhøjhed end de finansielle mar-keder. Velkommen i det 21. århundrede,kære russiske venner.

European Council for Foreign Relations17. juni 2014

Oversat fra engelsk af Philip Maschke

EU har vundet, Rusland har tabt

Hvem er vi i sekretariatet?Karsten Fledelius Formand

Philip Maschke Daglig leder

Bjarne Rasmussen Regnskabsfører

Carl Erik Foverskov Projektleder, Hviderusland,

Rusland, Kaukasus

Hanne Severinsen Projektleder, Ukraine, Europarådet

Margareta Kepinska Jakobsen Koordinator, Baltikum, Polen

Søren Riishøj Centraleuropa

Mikael Lyngbo Legal Monitoring

Erik Merlung Legal Monitoring

Arne Stevns Legal Monitoring

Birgitte Vestberg Legal Monitoring

Nr 2_2014NY:Layout 1 06/07/14 12.35 Page 9


egent-

l

F


Såle-

d

Ukraines, Georgiens og Moldovas associeringsaftaler med EU underskrevet

Af Philip Maschke

Ved det Europæiske Råds møde iBruxelles fredag den 27. juni under-skrev ledere fra Georgien, Moldova ogUkraine skelsættende aftaler med denEuropæiske Unions stats- og rege-ringsledere. Det er de første færdigeaftaler i en ny generation af aftalerunder EUs østpartnerskabsprogram.

Hvilke aftaler er underskrevet medBruxelles?Frihandels- og associeringsaftalen medUkraine sigter mod at bringe Ukrainetættere på EU økonomisk ved at gøre detnemmere for parterne at handle på tværsaf grænserne og gradvist at integrereUkraine i Den Europæiske Unions indremarked.Aftalen har også en politisk del, som

allerede blev underskrevet den 21. marts2014 ved et topmøde i Bruxelles, hvorlandets dengang nyudnævnte premiermi-nister, Arsenij Jatsenjuk, var til stede sam-men med EU-lederne.Den politiske del går ud på, at EU vil

støtte arbejdet med centrale reformer iUkraine, økonomisk genrejsning, vækst,regeringsførelse og samarbejde inden forblandt andet energi, transport, ligestil-ling, miljøbeskyttelse, socialområdet,uddannelse og kultur. Aftalen omfatterogså, at ukrainske statsborgere fåradgang til at rejse ind i EU uden visum.Forhandlinger med Ukraine startede i

2007 og i 2008 blev Ukraine medlem afVerdenshandelsorganisationen, WTO.Derefter indledtes i februar 2008 for-handlinger om en dyb og omfattende fri-handelsaftale (DCFTA). Georgien og Moldova underskrev begge

aftaler om en dyb og omfattende frihan-delsaftale. Oprindelig havde Bruxelles

planlagt at underskrive de politiske oghandelsmæssige aftaler med Tblisi ogChisinau ved udgangen af 2013 efter deførste aftaler på topmødet i Vilnius inovember. Men datoen for underskrivelseblev udskudt, da alle parter var nervøsefor, at krisen i Ukraine ville få Moskva tilat forsøge at obstruere processen. EU og Georgien påbegyndte forhand-

linger om associering i 2010, og om endyb og omfattende handelsaftale i 2012.Forhandlingerne blev afsluttet i juli 2013og aftalerne forelå færdige den 29.november 2013. Gennemførelsen af asso-cieringsaftalen foretages ifølge en aftaltassocieringsdagsorden mellem EU ogGeorgien. Det er en struktur, der fastlæg-ger de forhold, som Georgien skal tilrettefor kunne opnå et tættere politisk samar-bejde og en tættere økonomisk integra-tion med EU. Georgien og EU har ende-lig også iværksat en Visa LiberalisationAction Plan, der skal muliggøre større rej-sesamkvem og direkte kontakter mellemlandenes folk.EU og Moldova begyndte forhandlinger

i 2010 om en associeringsaftale, som villeudbygge de politiske og økonomiske rela-tioner; i januar 2012 igangsattes forhand-linger om en DCFTA (dyb og omfattendefrihandelsaftale) som en central del afassociationsaftalerne. Forhandlinger med

Moldova afsluttedes i juni 2013 og forelåfærdige ved topmødet i Vilnius I novem-ber 2013. Aftalerne opfordrer og opmun-trer Moldova til at gennemføre reformerog bringe landet nærmere til EUs standar-der ligesom de giver Moldova gradvisudvidet adgang til EUs indre marked.

Hvad er fordelene?De umiddelbare fordele, Georgien,Moldova og Ukraine opnår, er økonomiskeved at få adgang til EUs marked påomkring 500 millioner mennesker. Somled i en gradvis åbning vil EU i faser redu-cere sine toldafgifter. Den største reduk-tion af toldsatser vil ske i aftalernes førsteår. Det forventes, at de tre lande vil redu-cere deres importtoldsatser og -bestemmelser i et lidt langsommeretempo for at beskytte nogle sårbare bran-cher for konkurrence. EU vil åbne sit mar-ked fuldt ud for Ukraine i løbet af syv år,mens Ukraine vil kunne anvende 10 år påat åbne sit marked helt for Europa. Densårbare transportmaterielbranche får 15 år. EU vil endvidere hjælpe landene med at

bringe deres produkter på højde med EUsstandarder, noget, der vil øge hastighe-den i deres adgang til det europæiskemarked. Det vigtigste område, hvor euro-pæiske standarder skal imødekommes ernaturligvis på fødevarer, fordi man vil

Frankrigs præsident François Hollande, Ukraines præsident Petro Porosjenko og Tysklandsforbundskansler Angela Merkel i Bruxelles. Angela Merkel oversætter til russisk!

Nr 2_2014NY:Layout 1 06/07/14 12.35 Page 10


egent-

l

F


Såle-

d

sikre sig, at hvis folk køber fødevarer fraøst, så er der ingen sundhedsrisiko for-bundet hermed. Der er mange regler ogstandarder for fødevaresikkerhed i Europaat overholde.Udover de økonomiske fordele vil alle

tre lande forbedre deres mulighed for endag at kunne blive medlemmer af EU.Alle lande i Central- og Østeuropa og detvestlige Balkan, der er blevet medlemmeraf EU i løbet af de sidste 15 år har haften forudgående associationsaftale.”Men”, noterer Dmitar Bechev, direktør

for European Council for ForeignRelations i Sofia, en pan-europæisk tæn-ketank, ”Bruxelles giver ingen løfter førtid. EU anvender som altid kreativ tvety-dighed, ligesom det har været tilfældetsiden starten af den europæiske nabo-skabspolitik”. Han siger, at dette tvetydige sprog

afspejler et meget skrøbeligt kompromis,som er opnået mellem EU-medlemsstatersom Polen og Rumænien, der ønsker enudvidelse af unionen mod øst, og med-lemslandene Frankrig og Tyskland, der ermere forsigtige1).EUs formel for samarbejde er det euro-

pæiske naboskabsprogram inklusive deindgåede associeringsaftaler. Men aftaler-ne er ikke et automatisk springbræt tilmedlemskab og de er heller ikke et alter-nativ.

Vil disse aftaler begrænse landenesmulighed for at handle med Rusland?Moskva forsøgte at presse de tre lande tilat træde ind i den russisk-ledede toldu-nion, som Moskva ser som et alternativ tilen frihandelsaftale med EU. For at øgedette pres har Moskva ved flere lejlighe-der udtalt, at landene ikke længere vilkunne handle frit med Rusland, såfremtde underskriver frihandelsaftalen med EU.De to ting er inkompatible ifølge Moskva.Der er dog analytikere, der mener, atdette snarere skal fortolkes som, atMoskva spiller stærk mand end, at det vilkomme til egentlige handelsbarrierer. Deter givetvis muligt og tænkeligt at opnåsåvel en frihandelsaftale med Ruslandsom med EU. De tre lande kan have fri-handelsaftaler med både Moskva ogBruxelles, fordi Rusland er medlem afWTO, Verdenshandelsorganisationen. EUs

associeringsaftaler indgås indenfor ram-merne af WTO. Derfor kan de tre landehandle frit med alle lande – også udenfor EU – der er medlemmer af denneparaplyorganisation.Men, hvis det eneste tilbud, der kom-

mer fra Moskva, er den eurasiske toldu-nion, og ikke en uafhængig frihandelsaf-tale, så vil det være umuligt. Men densituation har Rusland skabt, ikke EU. Etsamtidigt medlemskab af den russisketoldunion OG en dyb og omfattende fri-handelsaftale med EU ville kræve omfat-tende ny lovgivning med henblik på atsynkronisere toldreglerne med Rusland –og disse kunne komme i konflikt medeksisterende europæiske toldregler.

Hvilken russisk reaktion kan man forvente?Moskva har tilkendegivet, at man vil ind-føre handelsbarrierer overfor Kiev somfølge af Ukraines frihandelsaftale medEuropa. Moskva har iflg. UkrainianWeekly meddelt, at man aktuelt har enplan for at afslutte indkøbet af forsvars-og transportmateriel fra Ukraine inden forde nærmeste 2½ år.Den russiske præsident Vladimir Putin

sagde i sidste uge til en landbrugsforsam-ling i den sydlige by Stavropol, at det erfuldstændig sikkert, at Rusland ikke vilvære i stand til at opretholde sin 0-told-sats på import fra Ukraine. Moskva hæv-der, at man er nødt til at beskytte sig selvmod at Ukraine reeksporterer varerimporteret fra EU toldfrit til Rusland ogdermed konkurrerer mod produkter frem-stillet i Rusland. Et hårdere russisk import- og toldregi-

me mod Ukraine kan skade Ukraines øko-nomi, og måske have den virkning, atMoskva opnår politisk handlekraft overforKiev i den løbende Ukrainekrise. Ukrainehar senest sendt 20 pct. af sin eksport tilRusland, for omkring 15 mia. $ om året.Georgien er meget mindre sårbar over-

for Rusland takket være, at landet harflyttet sin handel væk fra Rusland efterden russisk-georgiske krig i 2008.Georgien modtager sin gas fraAzerbajdjan takket være Baku-Ceihanpipelinen, der går gennem Georgien.Men Rusland har fortsat et muligt

trumfkort i udbryderregionerne

Abkhasien og Sydossetien, som Tblisiønsker at få tilbage og ikke ønsker at seendeligt annekteret af Moskva. Moskva har ikke udmeldt gengældel-

sesforholdsregler mod Moldova. Der hardog også der været fremsat trusler. Denrussiske vicepremierminister DimtrijRogozin advarede sidst i 2013 Moldovamod at gå for hurtigt frem i sin tilnær-melse til EU, idet han sagde, at ved enfremfærd med en sådan hast kan et loko-motiv tabe sine vogne. Omkring 12 procent af Moldovas eks-

port går til Rusland. Allerede fra septem-ber 2013 har Moskva lukket for import afvin fra Moldova. Det betragtes af analyti-kere som armvridning. Der findes andrepressionsmidler. Moldova er megetafhængig af russisk gas, ligesom landet erafhængig af overførsler fra de borgere,der visumfrit bor og arbejder i Rusland.Det er ligeså bekymrende for Moldova,

om vrede russere skulle forsøge at annek-tere Transdniester eller forsøge at skabeballade i den autonome region Gagauzia,som i en afstemning i februar med over-vældende flertal stemte for toldunionmed Rusland.

Hvad med EUs andre østlige partnere?De øvrige tre medlemmer af EU-naboskabsprogrammet er Azerbajdjan,Armenien og Hviderusland. Ingen af dissetre lande ser ud til i en nærmere fremtidat ville tegne frihandelsaftaler med EU.Azerbajdjan tilbedes af såvel EU somRusland, men synes overbevist om at villefølge sin egen helt uafhængige kurs iform af samarbejde til begge sider. Armenien har, til EUs overraskelse, og

efter sigende som følge af russisk pres,sagt, at det ønsker af tilslutte sig Moskvaseurasiske toldunion. Det annonceredeArmeniens præsident Serzj Sargsjan den3. september forud for Vilnius topmødeti november 2013, hvor man havde for-ventet, at Armenien ville indlede drøftermed Bruxelles.Hviderusland, det sidste medlem, er

allerede indtrådt i den russiske toldunionog har et meget køligt forhold tilBruxelles.

1) Interwiev Radio Free Europe 26. Juni 2014.

Nr 2_2014NY:Layout 1 06/07/14 12.35 Page 11


egent-

l

F


Såle-

d

Af Søren Riishøj

Demokratisk konsolidering er som allere-de noteret stærkt afhængig også af øko-nomisk fremgang. Én af begrundelsernefor EU-udvidelsen var forventning om til-nærmelse (”catching up”) mellem det rigeVest-Europa og det stadig tilbageståendeØst-Europa. Frem til 2004 var der sket envis tilnærmelse, om end langsommereend ventet. Landene i øst fik ikke nogen”Marshallhjælp”, og det var uventet sværtat overgå fra planøkonomi til markeds-økonomi. De fleste lande i øst valgte denøkonomiske ”chokkur” i håbet om atturen ned i ”tårernes dal” ville være kort.Det var den ikke i alle landene. Den økonomiske nedgang, ”turen ned i

tårernes dal”, kom til at vare væsentligtmeget længere end ventet. Der var ikke

erfaringer at bygge på, for overgang fraplan til marked var aldrig set før. Som sesaf tabellerne lå Slovenien i 2012 nærmestEU-gennemsnittet i BNP per indbygger,men det var Slovakiet, der fra 1989 ogfrem til 2012 udviste den største stigningi BNP per indbygger. Værst står det tilRumænien og Bulgarien.Ser vi på, hvordan landene har klaret

sig økonomisk siden medlemskabet i2004 tegner der sig igen et meget for-skelligt mønster. Bedømt efter økonomiskvækst er vinderne Litauen, Letland, Polenog Slovakiet. Slovenien er langt nede. Gårvi tilbage til murens fald, var det denudbredte forventning, at Ungarn, detmest reformvenlige land før 1989, villeklare sig godt, men det blev, som ses aftallene, på ingen måde tilfældet. Ungarnhavde (og har stadig) en meget åben ogsårbar økonomi, og den økonomiske poli-tik har ikke været særlig gennemtænkt,og det uanset regeringernes politiskefarve. Siden 2004 er Ungarn kun rykket

langsomt nærmere EU-gennemsnittet forBNP pr. indbygger, fra 63 pct. til 67 pct.Nabolandet Slovakiet steg til gengæld fra57 pct. til 77 pct., dvs. med hele 20 pro-centpoint. Det har overrasket mange. DaTjekkoslovakiet blev delt i 1993 spåedede fleste Slovakiet en krank skæbne. Menfaktisk har Slovakiet evnet at tiltrækkemange udenlandske investeringer, ikkemindst inden for bilbranchen. Og i denøkonomiske politik har landet, især siden1998, i høj grad levet op til EUs og IMFskrav. Fire lande er siden 2004 overgået tilat anvende euroen: Slovenien i 2007,Slovakiet i 2009, Estland i 2011, ogLetland i 2014. Litauen planlægger atgøre det i 2015.Men økonomisk fremgang eller tilbage-

gang er ikke forbundet med euromed-lemskabet. Eurolandet Slovakiet har kla-ret sig godt, mens det er gået rigtig skidtfor Slovenien, et andet euroland, på detseneste. Og ikke-eurolandene Litauen ogPolen topper, som vi kan se, rangordnin-gen af lande målt efter økonomisk vækst.Meget har spillet ind. Polakkerne har førten ret rationel og gennemtænkt økono-misk politik. Og det skal ikke glemmes, atPolen siden 2004 har fået store overfør-sler fra EU. Disse penge har givet Polenen ekstra økonomisk vækst på mindst 1-2 pct. om året og medvirket til, at Polenklarede sig igennem finanskrisen udennoget negativt økonomisk tilbageslagoverhovedet.De baltiske lande havde i de første år

efter medlemskabet i 2004 høj vækst,men i alt for høj grad båret oppe af et”bygge- og anlægs-boom”, en ustabilfinanssektor og uansvarlig låneoptagelse.De baltiske lande har, modsat Polen, etmeget lille hjemmemarked, og har derforværet sårbare over for de internationalekonjunkturer. Det hjalp heller ikke balter-ne, at der op til 2008 blev ført fastkurs-politik. Kort sagt, lande med en meget åben

økonomi, et lille hjemmemarked, snævereksport målt efter produktsammensæt-

Finanskrise, ulighed og udvandring - vi har endnu ikke fået et helt Europa

BNP per indbygger 1989 og 2012 i pct. af EU-gennemsnit

1989 2012

Slovenien 59 81Tjekkiet 60 78Slovakiet 44 76Litauen 53 72Estland 47 69Polen 33 67Ungarn 46 67Letland 44 64Kroatien 55 60Rumænien 35 51Bulgarien 37 47

Kilde: Gazeta Wyborcza, Polen, den 14.04.2014.

Note: BNP per indbygger PPS (Purchasing Power Standards), købekraftkorrigeret.

Nr 2_2014NY:Layout 1 06/07/14 12.35 Page 12


egent-

l

F


Såle-

d

ning, et uheldigt valutakursregime, dårligudnyttelse af EU-midler, uheldig låneop-tagelse og svag regulering af bankerneklarede sig særlig dårligt. Finanskrisennæsten oversteg virkningen af EU-med-lemskabet – og den skabte især iSydeuropa udbredt modstand mod EU.Kort sagt, 25 år efter murens fald og 10år efter den store udvidelse har vi ikke ethelt Europa. Det fik betydning også forvalgene til Europaparlamentsvalget i majmåned, og ikke for det gode.

Ulighed og udvandringSom vi også kan se af tabellerne, er derlang vej igen før landene i øst har nåetEU gennemsnittet – og i endnu højeregrad de rige EU-lande – i indkomst. Derer stadig lang vej, før målet om ”catchingup” med den rige del af Europa er nået.Men der er også store økonomiske for-skelle internt i østlandene. Visse regionerog byer, typisk beliggende i vest, har ind-komster (målt efter købekraft) der fuldtud når EU-gennemsnittet, mens andreregioner halter langt efter. Selv de bedststillede lande har, som også ses af talle-ne, stadig et BNP pr. indbygger et stykkeunder det halve af niveauet i Tyskland. Den fortsatte ulighed har i årene siden

den store udvidelse i 2004 givet anled-ning til meget stor udvandring fra de nyeEU-medlemslande. De åbne grænser hargjort det lettere at vandre, og den økono-miske motivation vil fortsat være der, sålænge løn- og indkomstforskellene mel-lem syd-øst og nord-øst er så store.Nogle lande vil sikkert komme nærmereEU-gennemsnittet, men der vil inden forde enkelte lande forblive store forskelle iløn og indkomst. Særligt galt står det tilfor læger og sundhedspersonale, hvor derer stor mangel i alle landene, allerværst iBulgarien og Rumænien. Flere lande i østnæsten tømmes for unge og godt uddan-nede, og stadig flere unge vælger atbosætte sig permanent i udlandet og fåderes børn dér. Det skaber mangel påuddannet arbejdskraft i øst og modstandi de rige EU-lande, der frygter socialdumping og løntrykkeri. Hvis de unge iøst har job i deres eget land, er det tit påusikre ansættelsesvilkår. Pessimistiskeberegninger når frem til, at befolknings-tallet i øst vil falde med ikke mindre end

20 pct. frem til 2050, dog afhængig afindkomstudviklingen.

Årsdagene skal fejres, men …Årsdagene for murens fald og den storeudvidelse skal markeres. Men når detgælder politik og økonomi har vi ikkeoplevet en lineær udvikling, hverken føreller efter EU-udvidelsen. For bådedemokratiets tilstand og opbakningen tildet europæiske projekt har været afhæn-gig af økonomien og graden af lighed ilandene og mellem landene. Finanskrisenramte alle lande hårdt. Havde landene iøst været uden for EU var det antageliggået værre, men optagelsen af Rumænienog Bulgarien i 2007 var overilet og geo-politisk bestemt. De to lande opfyldteikke Københavnerkriterierne. Men sket er sket. Men der er, ikke

mindst på baggrund af Europa -parlamentsvalget, gode grunde til at dis-kutere, hvordan vi kan indrette EU bedreog gøre det til et folkeligt projekt. Ellerskan det gå endnu værre ved næsteEuropaparlamentsvalg. Et regelsæt møn-tet på rige homogene lande overført til

fattige uhomogene lande virker ikkegodt. Diskussionen om et tidssvarende ogfleksibelt europæiske samarbejde findervi, men debatten herom er reelt først ligebegyndt. At negligere den voksendeeuroskepticisme og blot fortsætte et tek-nokratisk og ufolkeligt projekt gør kunskaden værre. EU vil svækkes, ogsåmulighederne for at gøre en forskel iUkraine, hvor mange jo stadig tror påEuropa. Vælgerne rundt om i Europa handlede

vel egentlig rationelt, da de i stort talstemte euroskeptisk eller valgte sofaen.Den polske samfundsforsker RadislawMarkowski har sagt: måske oplever vi enond cirkel, at eliten negligerer masserne,fordi de ikke gider at stemme, og at mas-serne opgiver at interessere sig for EU-projektet. Som sagt, folk der lever underekstremt dårlige sociale forhold har logisken tilskyndelse til at stemme på ekstremepartier – hvis de overhovedet ser et for-mål med at gå til stemmeurnerne.

BNP per indbygger: Ændring i pct. fra 2004 til 2014 og BNPper indbygger i Euro, 2014

Vækst eller fald i pct. BNP per indbygger €

Tyskland 18 35.000Frankrig 2 33.000Italien -8 26.500Litauen 54 12.250Polen 42 13.350Slovakiet 43 13.750Letland 41 12.150Estland 29 14.750Tjekkiet 20 13.750Malta 17 17.750Ungarn 9 9.750Slovenien 8 17.300Cypern -12 17.650

Kilde: IMF, Hungarian Spectrum. Note: Pct. er afrundede.

Note: BNP per indbygger i Euro nominelt.

Nr 2_2014NY:Layout 1 06/07/14 12.35 Page 13


egent-

l

F


Såle-

d

Af Justyna Krawczuk

God formiddag / Dzien dobryJeg har sagt ja til at deltage her, fordi jeggerne vil komme med en lille opsang.Først og fremmest vil jeg beklage, at jegikke er en polak, som vi normalt opfattes.Jeg beklager, at jeg ikke er kommet tilDanmark for at hoppe rundt i jordbær-markerne. Jeg er ikke en græshoppe, dervil suge al energi ud og derefter hoppeover på næste mark. Jeg er ikke kommettil Danmark for hurtigt at blive gift. Jeger heller ikke kommet til Danmark for atfå børn – eller børnecheck for den sagsskyld – jeg får ikke kontanthjælp – jegskriver ikke falske papirer – og jeg stjælerheller ikke. Jeg er formand for en for-

ening, Dansk-Polsk Ungdom, men jegbetaler selv for mine rejser og mit tøj.Men jeg er jo en vaskeægte polak, der

kom til Danmark for at udvikle sig ogblive en del af Danmark – et land, somjeg virkelig elsker. Fordi det gør jeg - påtrods af danske politikere og journalister,der ødelægger billedet af os, så elsker jegDanmark og danskerne - I er så hyggeli-ge. Men jeg bliver ked af det og sur, nårjeg hører danske politikere og medierovergå hinanden i at nedgøre os somfolk, som naboer og som borgere iDanmark. Og de gør det i deres primitivekamp om læsernes gunst - I bør skammejer!

Det historiske hjørneLad mig lige begynde i det historiskehjørne. I laver en urimelig forfølgelse – påvores bekostning – og det virker som om,at både politikere og journalister allerede

har glemt, hvad had og forfølgelse kanbetyde for fred og stabilitet. Den 4. juni2014 er det altså kun 25 år siden, at vihavde de første delvis frie valg i Polenefter en lang tid, hvor vi var glemt iEuropas aske og var puddelhund forSovjetunionen, og vi kom først fri afkommunismens klør fem måneder før,Berlin-muren væltede. For os polakker,varede Anden Verdenskrig 50 år – vi blevglemt af resten af verden. Ligesom dan-skerne også glemte det tysk- og russisk-besatte Bornholm, da man fejrede befri-elsen i Danmark i maj 1945. Når jeg næv-ner det historiske, så er det, fordi jeg erstolt over at være polak. Og stolt over atvære polak i Danmark.Jeg er selv 25 år gammel, og jeg tror

godt, at nogle af jer kan forestille sig, atdet ikke var en dans på roser, når mineforældre og bedsteforældre fortalte migom Polen i tiden efter Anden Verdenskrig.Jeg tror, at historierne fra danske foræl-dre og bedsteforældre var noget mereudramatiske end de polske. Vi polakkerved også, hvad krisen med Rusland kanføre til. Derfor er jeg også glad for, atpolakker spiller en stor rolle i EU’s hånd-ering af Putins Rusland.Det var mere passende, om danske

politikere og medier koncentrerer sig omdet, i stedet for at gøre det til et problem,at hele 3 polakker har modtaget danskedagpenge!! Undersøgelse på undersøgel-se viser netop, at Danmark ikke kan klaresig uden fremmed arbejdskraft, at vibidrager mere til den danske statskasseend danskere gør, og at polakkerne liggerlangt nede på listen, når det gælder brugaf danske sociale ydelser. Jeg ved godt, atI går meget op i ytringsfrihed, men bety-der det også, at man må viderebringeukorrekte og fordomsfyldte budskaberom polakker? Jeg forstår det ikke.

Folkemøde i Allinge på Bornholm: en ung, kritisk røstFormanden for Dansk-Polsk Ungdom, Justyna Krawczyk, talte ved Folkemødet på Bornholm, lørdag den 14. juni 2014, under temaet Udsyn.

Justyna Krawczuk i Klostergården, Allinge.

Nr 2_2014NY:Layout 1 06/07/14 12.35 Page 14


egent-

l

F


Såle-

d

Det er arbejdsgivere, der socialdumperOg hvem er det, der snyder? Det er dedanske arbejdsgivere, der socialdumperog udnytter polsk og østeuropæiskarbejdskraft. Jeg er glad for, at der ermere kontrol med fuskere, men jeg ertræt af, at der står Polen på debattenhver gang. Og halvdelen af de problem-fyldte byggerier har det officielleDanmark som bygherre. Er det ogsåpolakkernes skyld?Nu er både politikere og journalister

kommet her i dag – så vil jeg fortælle jerlidt om geografi. Altså! Polen er ikke etøsteuropæisk land. Polen ligger iCentraleuropa, og hvis I vil fakta-tjekke,så kig på et Europakort – det er noget vipolakker altid har gjort – og hele tiden,fordi vi er så vant til ændringer.Hvis medier og politikere henviser til

Østeuropa, når det handler om Polen, mådet være, fordi man blander begreberne

fra den Kolde Krig sammen. Den gangtalte man om Østblokken – eller øst forJerntæppet om man vil - men det ergammeldags tænkning, man ikke heltkan slippe. For os polakker er det vigtigt,hvor på verdenskortet vi er i. Danmark ervel heller ikke Nordtyskland, bare fordidet ligger nord for Tyskland!

Bekymret for DanmarkOg danske journalister – eller i hvert faldpolitikerne – bør jo vide, at alle de afta-ler, der er indgået i EU om velfærdsydel-ser over grænserne, er nogle, som dan-ske politikere selv har indgået. Hvorforskal vi som polakker hetzes, fordi at derikke - som de siger i Esbjerg - er RØV IBUKSERNE på politikerne? Det virkersom om, at når danske politikere er pres-sede, giver de EU skylden for det hele,og når EU gør noget godt, så er det dedanske politikere, der er heltene. Menigen – hvorfor skal polakker blandes ind

i det ?? – er det ikke noget, I skal løse”indenrigs”?Det er underligt, at politikere taler så

meget om det vigtige i integration afmennesker fra andre lande. Men de dan-ske medier og mange danske politikere,er i virkeligheden en af de allerstørstehindringer for, at udlændinge kan følesig bare lidt velkomne i Danmark.Jeg håber I snart lægger stilen om –

for jeg er faktisk bekymret for Danmarksfremtid! Verden forandrer sig.Digitalisering og globalisering er den nyedagsorden. Det virker bare som om, atdet kun er de danske eksportvirksomhe-der, der har opdaget det, og at denneviden er helt forbigået de danske politi-kere og de danske medier. Tak fordi jeg måtte komme og holde

dette oplæg.

Fortsat godt Folkemøde!

Fra folkemødet i Allinge på Bornholm.

Nr 2_2014NY:Layout 1 06/07/14 12.35 Page 15


egent-

l

F


Såle-

d

Af Margareta KepinskaJakobsen

En 13 mand m/k stor ukrainsk delegationunder ledelse af Jurij Trofimenko fraNGOen Ahalar i Tjernihiv besøgte DenDanske Helsinki-Komités sekretariat den22. maj. En NGO, som komiteen i mangeår har haft samarbejde med. Fra voresside deltog Karsten Fledelius, MargaretaJakobsen, Hanne Severinsen, Carl ErikFoverskov og Philip Maschke.Den ukrainske gruppe bestod af delta-

gere fra flere byer, især Tjernihiv, Donetskog Kiev. Blandt deltagerne fra 10 orga-nisationer var to journalister fra lokaleaviser. En af dem arbejder også medlokalt TV.Formålet med deres studierejse til

Danmark, som denne gang var forankrethos Kofoeds Skole i København, var at fåindblik i de danske NGO’eres arbejde påforskellige områder, frem for alt i relationtil sociale menneskerettigheder.Ahalar gennemfører jævnligt projekter,

der for det meste finansieres af interna-

tionale fonde. Man har igennem mangeår formået at samle en række mindreorganisationer fra flere ukrainske regionertil at arbejde i fælles projekter.Projekterne drejer sig især om socialemenneskerettigheder og om udvikling afuafhængige organisationer, der beskæfti-ger sig med menneskerettigheder ogudvikling af det civile samfund. Man

engagerer aktive medborgere, der ønskerat arbejde med opbygningen af et nytdemokratisk samfund med større borge-rindflydelse i Ukraine. Man ønsker atudvikle demokratiet i den ny politiskesituation ”efter Majdan”, som de udtryk-ker det.Der udveksledes mange såvel faglige

som aktuelle synspunkter og vurderingerom leve- og arbejdsforhold i Ukraine. Ensådan gruppe indsigtsfulde medborgereoverrasker os hver gang med et højtkendskab til, hvorledes deres samfund oghverdag faktisk fungerer og hvorledes, dekunne ønske sig, at det kommer til atfungere. Så snart man arbejder i et etab-leret job er man nødt til at forstå kondi-tionerne. Det er deres betingelser.Samtalen vekslede mellem øjenvidnebe-retninger, aktuelle oplysninger og HanneSeverinsens opfordringer til at tage initia-tiv og sætte ind over for små og storehuller i demokratiet, kandidatudvælgel-ser, repræsentation, valgkredse, at gøresin stemme hørt.Separatisterne i øst er små grupper, der

ikke er repræsentative for en befolkning,der gerne vil være ukrainere, uanset omde har ukrainsk eller russisk som dagligttalesprog.

Øjenvidneberetninger fra Ukraine

Gruppebillede med ukrainsk nationalflag.

Behov for frisk luft efter lang meningsudveksling.

Nr 2_2014NY:Layout 1 06/07/14 12.35 Page 16


egent-

l

F


Såle-

d

Vi hørte mange beretninger om journa-listers til tider vanskelige arbejdsvilkår.Medier er ofte og typisk afhængige afejerens politisk ståsted, ligesom megenkapital er koncentreret på få finansiellemagnaters hænder. For dem er det ikkeden ukrainske stats, folkets og samfun-dets interesser, der har første prioritet. Ogdet gælder såvel aviser og ugeblade somradio og TV. Indtil nu har staten ikke i til-strækkeligt grad støttet ”public service”kanaler og landsdækkende aviser. Det havde man klart kunnet se under

valgkampene, hvor den almindelige bor-ger ikke kunne indse, hvor vigtigt det erat deltage i valget, og ikke forstod, athver enkelt stemme kan påvirke den poli-tiske udvikling.

Vores gæster var af den opfattelse, atden gamle ”homo sovieticus” fortsat erdybt forankret i de fleste ukrainere og at”Majdan-bevægelsen” kun samlede denpolitisk aktive og bevidste del af befolk-ningen. Derfor mener de, at ”civic educa-tion” er meget tiltrængt og at det ernetop her, hvor NGO’erne kan spille enstor rolle. De understregede, at ukrainske journa-

lister ville drage stor nytte af kontaktermed danske journalister og få indsigt i enuafhængig presse. Det førte til en debatom, hvilke grupper i Ukraine, det er mestvigtigt at uddanne i et demokratis funk-tioner. Ikke kun journalister er en vigtigmålgruppe, men især unge mennesker,

f.eks. fra gymnasiealderen. Behovet forcivic education – europæisk demokratisktradition - er stort og bør rettes mod allegrupper lige fra små børn, skoleelever,studerende og også de voksne, for hvemman skulle organisere særlige kurser.Deltagerne fra Ahalar kender allerede

meget til danske folkehøjskoler, da der ide sidste år er sendt adskillelige unge tillængerevarende ophold på højskoler isamarbejde med Den Danske Helsinki-Komité. De udtrykte et ønske om at vi ifremtiden fortsætter disse initiativer.Som det fremgår af billederne gav

gruppen udtryk for glæde ved besøget ogbåde de og vi venter os meget af et fort-sat samarbejde.

Komiteens formand Karsten Fledelius mel-lem Margareta og Anna fra Ahalar.

Medlemmer af Ahalar delegationen og Helsinki-Komiteen foran komiteens sekretariat.

Den 12. juni befandt komiteens sekre-tariatsmedarbejder Erik Merlung sigfra kl. 10 til kl. 20 i en stor og varmrektangulær retssal uden air conditioni Istanbul sammen med vores dervæ-rende assistent, 19 (af 26) hovedan-klagede, deres 60 advokater, en lavt-talende dommer, og omkring 200andre tilhørere incl. journalister. Formålet var at høre anklagerne,

samt vurdere behovet for og mulighe-derne for at gennemføre moniteringaf retsprocessen, der drejer sig omanklager mod de hovedtiltalte forGezi Park demonstrationerne iIstanbul – i disse dage for et år siden.

Efter sigende blev i alt ca. 8.000 personeranholdt under demonstrationerne forparken og imod regeringen overalt iTyrkiet. Erik Merlung tog også kontakt på ste-

det med andre organisationers eksperter,der allerede har indsigt i sagens forbere-delse. Det næste skridt er, at Merlung vilgennemgå sagens dokumenter og de rej-ste tiltaler for at få indsigt i, hvorledesprocessen kan forventes fortsat og om enretfærdig rettergang og respekt for deeuropæiske menneskeretsregler kan for-ventes. Næste retsmøde finder ikke stedfør end den 21. oktober.Helsinki-Komiteens jurister har dermed

identificeret et behov for at følge dettyrkiske retsvæsens overholdelse afprincipper om borgernes frihedsrettig-heder.

Vore legal monitoring jurister tager temperaturen på Tyrkiet

Nr 2_2014NY:Layout 1 06/07/14 12.35 Page 17


egent-

l

F


Såle-

d

Af Philip Maschke

Flere internationale menneskeretsorgani-sationer melder om chikane fra ungarskemyndigheder mod civilsamfundsorgani-sationer. Efter at have genvundet regeringsmag-

ten den 6. april 2014 har Ungarns rege-ring indledt en smædekampagne modlandets menneskerets-NGOer. Man forsø-ger at få kontrol med dem eller bringedem til tavshed ved at hindre demadgang til finansiering. Dagen efter, den 7. april, rettede

Ungarns regering sit skyts mod det nor-ske fond Norwegian Civic Fund (NCTA).Dette fond er en del af programmetNorway Grants, som støtter 61 program-mer i 13 ny EU-medlemslande. For perio-den 2009-2014 har Norge afsat 804 mio.euro til dette program. Ved siden afNorway Grants findes EuropeanEconomic Area Grants med et budget forsamme periode på 994 mio. euro, hvorafNorge bidrager med 94 pct. og de toandre bidragydere er Island ogLichtenstein. EEA Grants dækker ogsåGrækenland, Spanien og Portugal.NCTA administreres af et konsortium

bestående af fire ungarske fonde, somregeringen nu anklager for at væreafhængige af norsk politisk indblanding iungarsk indenrigspolitik. Norge har pådet bestemteste afvist anklagerne ompolitisk indblanding i Ungarn. Den 30. maj offentliggjorde premiermi-

nisterens kontor en liste på 13 organisa-tioner, der er modtagere af den norskefinansiering, og hvis holdninger man fin-der ”problematiske” på grund af deres”venstreorienterede politiske linje”. Der erbl.a. tale om organisationer, der arbejdermed anti-korruption, menneskerettighe-der, ligestilling, og ytringsfrihed. På listenoptræder den Ungarske Forening forBorgerrettigheder, Transparency Interna -

tional, ligestillingsorganisationen NANE,K-Monitor og den undersøgende avisatlatszo.hu. Disse organisationer har hvermodtaget beløb fra den norske fond påmellem 4.000 og 120.000 Euro. Den 2. juni har det statstlige revisions-

kontor, KEHI, henvendt sig hos tre ungar-ske NGOer, der fordeler midler fra norskfinansiel støtte. KEHI har imidlertid ingenadkomst til at kontrollere disse midler, derer resultatet af en aftale mellem Norge ogEU.Den 19. juni har de nævnte 13 NGOer

modtaget breve fra det statslige revisions-kontor, der har ansvar for undersøgelse affinanstransaktioner, hvor man udbedersig oplysninger om de aktiviteter, som defår finansieret via det norske program.Det er ikke klart, hvor mange andre orga-nisationer, der har modtaget tilsvarendeskrivelser. De 13 NGOer har nu som svar anmodet

om international solidaritet med Ungarnscivilsamfund, ligesom en række interna-tionale donororganisationer har udtalt sigkritisk. Ved at hæfte betegnelsen “politiske

grupper, der handler mod nationensinteresse” på menneskeretsgrupperneopfører Ungarn sig som det kendes fraautoritære regimer. Begivenhederne ligger i fortsættelse af

lovreformer, som regeringen har gen-nemført siden valget i 2010, og som istadig stigende omfang begrænser civil-samfundets organisationer og uafhæn-gige kritiske røster i Ungarn. En nymedielov fra 2010 begrænsede ytrings-frihed og mediefrihed i landet. Bl.a. harUngarns radionævn nægtet fornyelse affrekvensen til Klubradio, en uafhængigkritisk radiostation, på trods af seksdommerkendelser fra 2011 til 2013 tilfordel for stationen. Den 25. maj 2014 har forfatningsdom-

stolen besluttet, at web site operatører erjuridisk ansvarlige for ethvert blogindlægeller enhver kommentar på sitet, sommåtte være i strid med medieloven af2010. Netbaserede nyhedssites og porta-ler bliver nødt til at begrænse mulighe-

den for debat for at undgå at blivepålagt store bøder af det politiskemedieråd.I juni måned har Højesteret vedtaget,

at Tv-stationen ATV har overtrådt medie-loven ved at kalde partiet Jobbik for et’yderste-højre-parti’. Rettens argumentvar, at eftersom Jobbik ikke selv kaldersig et ’yderste-højre-parti’, kan en sådanomtale skabe negativ opinion.Også i juni har journalister og mediefri-

hedsaktivister demonstreret mod fyringenaf chefredaktøren for Origo, en netbase-ret nyhedsportal, der er kritisk overfor densiddende regering. Begrundelsen varorganisationsændringer, men fyringenkom efter at man havde bragt kritiskeartikler om korruption knyttet til stats-sekretæren i premierministerens kontor.EU-systemet skylder fortsat at bryde sin

tavshed om Ungarns åbenbare tilsidesæt-telser af centrale EU-værdier. Med hvilkenret og troværdighed kan EU-institutio-nerne presse tredjelande til at overholdemenneskerets- og retsstatsprincipper, nårman ikke er i stand til at bringe desamme i anvendelse overfor et medlems-land? Bruxelles må forsvare sine egnekerneværdier, også når de krænkes af etmedlemsland.

Ungarns myndigheder til angreb på NGOer

Nr 2_2014NY:Layout 1 06/07/14 12.35 Page 18


egent-

l

F


Såle-

d

Af Margareta KepinskaJakobsen

Den hviderussiske menneskeretsforkæm-per Ales Bjaljatski blev den 21. juni løs-ladt ved amnesti efter at have afsonet 3år af en dom på 4½ år, han blev idømt i2011. En fængselsstraf, han aldrig skullevære idømt og som er blevet fordømtover hele Europa. Han er leder af den hvi-derussiske menneskeretsorganisationViasna. Ales Bjaljatski modtog DenNorske Helsinki-Komités ”AndrejSakharovs Frihedspris” i 2006 og har fleregange være nomineret til NobelsFredspris, et initiativ, som også DenDanske Helsinki-Komité gennem tidenhar støttet. Margareta Jakobsen deltog i det hur-

tigt arrangerede pressemøde i det hvide-russiske Human Rights House i Vilniusden 27. juni. Her udtrykte Ales Bjaljatskisin taknemmelighed for, at udlandetsopmærksomhed om politiske fanger ermedvirkende til den amnesti, der nu harudvirket hans løsladelse. Hans anholdelsevar begrundet i anklager for uretmæssig

omgang med udenlandske støttemidler ibestræbelserne på at begrænse NGOersaktiviteter. Ales Bjaljatski understregede,at der fortsat sidder flere hundrede poli-tiske fanger fængslet i Hviderusland – ogder må fortsat rettes opmærksomhedmod at kræve disse løsladt – han opfor-drede udenlandske regeringer og NGOertil fortsat at kræve dette.

Bjaljatski havde ikke været klar over, atamnestien også ville omfatte ham selv, ogderfor var det kommet som et chok plud-selig at blive løsladt og at være en frimand. EU og internationale menneske-rets-organisationer har protesteret overhans fængsling og udlandets opmærk-somhed er med til at holde den psykiskeligevægt oppe hos de fængslede. Hanhavde modtaget omkring 3.000 breve ogstøtteerklæringer i løbet af de tre år –også fra børn. Der er knyttet en betingelse til løsladel-

sen, at Bjaljatski skal melde sig månedligtpå den lokale politistation. Imidlertid harhan mulighed for at rejse til udlandet.Formålet med den umiddelbare rejse tilVilnius var at træffe de hviderussiskeorganisationer i eksil, møde de organisa-tioner, der har støttet ham, og træffe denlitauiske udenrigsminister. Pressemødet indledtes symbolsk med,

at Ales Bjaljatski blev bedt om at tage deplakater ned fra væggen, der krævedehans frihed. Han gjorde opmærksom på,at fængselsforholdene i Hvideruslandfortsat er som et uændret sovjetisksystem, intet er forandret, og det liggermilevidt fra forhold i vesteuropæiskefængsler. Straffe som reduceret kontakt

Ales Bjaljatski løsladt i Minsk

Ales Bjaljatski interviewes af Margareta Kepinska Jakobsen.

– endelig ude af fængslet.

Nr 2_2014NY:Layout 1 06/07/14 12.35 Page 19


egent-

l

F


Såle-

d

med familien, reducerede madrationer ogreduceret gårdtur er sædvane. AlesBjaljatski har størstedelen af de tre år sid-det i fuldstændig isolation i fængslet. Detvar efter hans mening ikke vedtaget afden stedlige fængselsledelse, men beor-dret helt oppe fra i Hviderusland.

På mødet spurgte journalister om hansløsladelse vil kunne medvirke til en bedredialog mellem Hviderusland og EU.Bjaljatski forventer, at EU fortsat vilkræve løsladelse af alle politiske fanger. IHviderusland kan man blive fængsletbare for at kræve overholdelse af sineborgerlige rettigheder, som de findes iden hviderussiske forfatning. Derfor leverfolk i Hviderusland i en konstant angst,fordi ingen kan føle sig sikre mod vilkår-lig anholdelse. Forespurgt om løsladelsen kan tolkes

som en positiv ændring i Hviderusland,svarede han ja og nej, da der stadig fore-kommer tilfældige ”præventive” arresta-tioner. Myndighederne føler sig hævetover lov og ret. Han understregede, athviderussere i eksil har en stor rolle atspille for at forholdene i landet kan bliveændret. Bjaljatski takkede især for støtte fra de

litauiske og polske menneskeretsorgani-sationer og myndigheder, herunder denpolske Bel-Sat tv-kanal.

Han betegnede den ny aggressive rus-siske politik og propaganda over forUkraine som en ny form for krig i masse-medierne, som russerne har indledt.Situationen i Ukraine er grund til bekym-ring i befolkningen i Hviderusland – enbekymring for, at myndighederne iHviderusland ikke gør en indsats for atbevare landets identitet. Han gjorde sig tiltalsmand for, at Vesten skal give ungehviderussere visumfrihed for at øge sam-kvemmet og for at øge forståelsen afdemokrati og menneskerettigheder.Bærer han nag til de litauiske og polske

myndigheder, der havde udleveret oplys-ninger om Viasnas bankkonti til de hvi-derussiske myndigheder? Nej ikke tilmyndighederne, fordi det var litauiske ogpolske banker, der havde lækket oplys-ninger til Hviderusland, der havde ført tilanholdelsen. Han bærer ikke nag til hver-ken Polen eller Litauen – tværtimod erhan taknemmelig for al støtte.

Ales Bjaljatski er fri, men mærket af etlangt fængselsophold.

Dom over Julija Tymosjenko underkendt af Højesteret. Ukraines højesteret har den 14. april 2014 afsagt kendelse om, at dommen i 2011 mod Julija Tymosjenko i den såkaldte gas-sag fra 2009, hvor hun idømtes syv års fængsel for embedsmisbrug ved at beordre den ukrainske Naftogas delegation til atindgå en gasaftale med det russiske Gazprom til ugunst for Ukraine, ikke kan stå ved magt, da der ikke var tale om magt- ellerembedsmisbrug. Højesteretskendelsen oplister herudover de kendelser mod Ukraine, der er afsagt af den EuropæiskeMenneskerets-Domstol i Strasbourg

Julija Tymosjenko var blevet løsladt den 21. februar 2014 ved en vedtagelse i det ukrainske parlament, og kunne den 22. febru-ar forlade hospitalet i Kharkiv. Den 7.-19. marts blev hun behandlet for sin ryg på Charité klinikken i Berlin.

I anledning af Højesteretsbeslutningen udtalte Hanne Severinsen:”I welcome the decision of the Supreme Court of Ukraine, who ruled that from the very beginning the so called gas case againstYulia Tymoshenko was politically motivated and has nothing to do with justice and the rule of law. This has for a long timebeen recognized by the international community and many international institutions as The Danish Helsinki Committee ofHuman Rights in our monitor reports.

After all these years, The Supreme Court of Ukraine finally begins to act as an independent court. And it now rules thatTymoshenko has not committed any crime in the case she unjustified has suffered for such a long time.

Before, the General Procecutor’s office of Ukraine acted as a power-tool for the President - especially under the dark years ofYanukowich.

Now, the new young democracy of Ukraine is beginning to be a state with a real seperation of power. It's a great victory forjustice in Ukraine. I hope that the rule of law and human rights will prevail in Ukraine now and that nobody in future willhave to go through such repressions because of his/her political views.”

Nr 2_2014NY:Layout 1 06/07/14 12.36 Page 20


egent-

l

F


Såle-

d

Af Philip Maschke

Henrik Rehr: Gavrilo Princip – manden, der ændrede et århundrede

Forlaget Fahrenheit, 2014.ISBN 978-87-92320-86-5, DKK 249,95.

Den 28. juni 1914 gik den 19-årigeGavrilo Princips navn over i verdenshi-storien, da han affyrede de dræbendeskud mod den østrig-ungarske tronfølgerFrans Ferdinand og hans hustru Sophie.Attentatet udløste en lavine af reaktioner,der i løbet af en måned fik FørsteVerdenskrig til at bryde ud. Starten påden periode, der nu betragtes som deneuropæiske nyere tids 30-års krig.Hvem denne unge bosnisk-serbiske

nationalist var, og hvorfor hans overbe-visning bragte ham så langt i sine hand-linger, at de om noget står som årsagentil det europæiske ragnarok, har den dan-

ske tegneserieskaber Henrik Rehr medbase i New York sat sig for at undersøge.I en proces, der har varet omkring fire år,har Henrik Rehr sat sig dybt ind i begi-venhederne og genfortalt historien i teg-neseriens format, og det er der kommetet meget rost værk ud af. Værket udgivesi år internationalt i en række lande.Tegneseriekenderen Christian Aarestrup

skriver i sin anmeldelse i tidsskriftetNummer 9, at værket er ”vellykket, ikkebare i formidlingen af den historiskehistorie i stort og småt, hvilket i sig selvudgør en præstation, men især i behand-lingen af de dybere liggende og univer-selle temaer, at dø for og dræbe i denstørre sags tjeneste, at finde og selvskabe meningen med livet, historiensmalende tandhjulsmaskineri og detenkelte menneskes lidenhed, og, måske,undtagelsesvise mulighed for at blivegrus heri, hvis det er villigt til at lade sigknuse”.Og Politikens Kim Skotte er ude i tilsva-

rende ærinde og skriver om bogen: ”En afde virkelig interessante og kunstneriskimponerende markeringer [af hundredå-ret] er Henrik Rehrs voldsomt ambitiøse

tegneseriebiografi ’Gavrilo Princip”. Ogvidere, at ”Henrik Rehr udfolder i sit sort-hvide drama – med tyk streg under sort!– et teknisk mesterskab, der løfter ogudfolder den skæbnesvangre fortællingtil et dybt fascinerende historisk dramaog et foruroligende nærværende portrætaf en ung fanatiker på kollisionskurs medskæbnen.”Så kan en anmeldelse vel ikke nå meget

højere? I en tid, hvor vi ofte hører udsagnsom ”vi er blevet historieløse”, ”unge fødtefter murens fald kender intet til denkolde krig”, er der her måske en af nøg-lerne til at gøre den historie, vi kan ogbør lære af, mere levende og tilgængeligend ved anvendelse af traditionelle medi-er.

Boganmeldelse

Nr 2_2014NY:Layout 1 06/07/14 12.36 Page 21


egent-

l

F


Såle-

d


Det er ikke normen at bringe filmanmel-delser i MenneskeRet&Vrang. Men ingenregel uden undtagelse! Den 4. juni 2014var der forpremiere i Grand biografen iKøbenhavn på en film produceret i 2012,som 2013 var vist uden for konkurrenceved filmfestivalen i Cannes og nu er kom-met i almindelig distribution. Der er taleom en dramadokumentarisk film om denberømte polske oppositionsleder og sene-re præsident Lech Wałęsa, med enkelteautentiske og halvautentiske indslag fradatiden, instrueret af polsk films storeveteran Andrzej Wajda.Datoen var ikke tilfældig: For -

premieren, hvortil den polske ambassadehavde inviteret et udvalgt publikum, her-under Helsinki-komiteens sekretariat, ogsom indledtes af en dialog mellem jour-nalist Kurt Strand og KøbenhavnsUniversitets prorektor Lykke Friis, fandtsted på 25-årsdagen for det første demo-kratiske valg i den kommunistiske øst-

blok, i Polen, og udgjorde derfor en offi-ciel markering fra polsk side af årsdagenfor denne begivenhed. Valget skete påbaggrund af et sejt forhandlingsforløb,som to måneder tidligere havde ført til enaftale mellem den frie polske fagbevæ-gelse, ledet af Lech Wałęsa, og den kom-munistiske ledelse i Polen. Der er noget ironisk i, at markeringen af

dagen fandt sted godt en uge efter, at enaf hovedaktørerne, den daværende polskepræsident Wojciech Jaruzelski, døde. Densidste kommunistiske statschef i Polen fiken statsbegravelse, og Wałęsa knælede ibøn ved hans kiste. Men mange polakkerhar stadig ikke forsonet sig med denmand, som i december 1981 indførte mili-tær undtagelsestilstand i Polen. Jaruzelskihar selv siden fastholdt, at det var for atforhindre en sovjetisk invasion, men noglesovjetiske kilder fremføres i dag sombelæg for, at der ikke forelå en reel trusselfra Kreml, men at Jaruzelski handlede påeget initiativ. Spørgsmålet er stadig gen-stand for skarp debat i Polen, et af argu-menterne mod Jaruzelskis synspunkt er, aten sovjetisk invasion i Polen – i modsæt-ning til den i Afghanistan i 1979 – villehave været i lodret strid med Helsinki-aftalen om Sikkerhed og Samarbejde iEuropa fra 1975.Også Lech Wałęsa er en omstridt person i

dagens Polen. Hans tid som Jaruzelskisefterfølger som Polens præsident var ikkenogen ubetinget succes, det var svært forham at glide ind i rollen som statschef, oghan havde med sin bramfrihed og sine uor-todokse metoder skabt sig mange fjender iegne rækker. Mange var misundelige påham og ledte efter sorte pletter i hans tidsom frontkæmper for arbejderrettighederog mere demokrati. Antiklerikale intellektu-elle brød sig ikke om hans nære forhold tilden romersk-katolske kirke, herunder til denpolske pave Johannes Paul II. Den nye filmer i høj grad et defensorat for Wałęsa oghans personlige betydning for kommunis-mens fald i Polen og Østeuropa som helhed. At det netop er Wajda, der har lavet

denne film om Wałęsa, er ikke overra-skende. Den ligger logisk i forlængelse af

filmene ”Marmormanden” fra 1976 og”Jernmanden” fra 1981. Førstnævntefilm handler om hykleriet og persondyr-kelsen i det kommunistiske Polen op til1956, men også vanskelighederne med atbehandle denne periode i 1970erne.Sidstnævnte film følger ”Marmor -mandens” hovedpersons søn, da han for-søger at finde ud af omstændighederneomkring sin fars død, og Lech Wałęsa,lederen af de polske skibsværftsarbejderesiden 1970, optræder som sig selv idenne film, som slutter med autentiskeoptagelser af undertegnelsen af regimetsførste aftale med fagbevægelsen”Solidarnosc” i 1981. Det er åbenbart, atden egentlige helt bag Wajdas to film fra”kampårene” faktisk er – Lech Wałęsa. Efter indførelsen af krigsretstilstand i

Polen sidst i 1981 tog Wajda til udlandetfor at lave film. Hans film ”Danton” fra1983 er på mange måder en besk kom-mentar til 1980ernes Polen, hvor revolu-tionen åd sine egne børn. Hans patrioti-ske holdning til sit fædreland er sidenkommet stærkt til udtryk i hans filmatise-ring (1999) af Adam Mickiewicz’ nationa-lepos ”Pán Tadeusz” fra Napoleonstiden,en film som dog hovedsageligt blev ensucces på hjemmemarkedet.Wałęsa -filmen følger op på en kortfilm

fra 2005, ”Man of Hope”, som ikke vakteden store opmærksomhed. ”Wałęsa –håbets mand” er et langt mere ambitiøstprojekt, også filmteknisk, og Wajda harselv betegnet den som hans vanskeligsteudfordring som professionel filmskabernogen sinde. Således har han i visse til-fælde indkopieret ansigtet af den sku-espiller, der spiller Wałęsa (RobertWieckiewicz) i autentiske optagelser fratiden, en dristig blanding af fact og fic-tion, hvor man skal se godt efter for atkunne skelne dem fra hverandre. Filmen, som er Wajdas hidtil sidste

større film, er først og fremmest en ufor-beholden hyldest til skibsværftsarbejde-ren, som var i stand til at tømre en slag-kraftig opposition sammen mod detkommunistiske styre og opnå holdbareresultater ved ikke at presse regimet

Filmanmeldelse: “Wałęsa - håbets mand”

Filmens originale polske plakat.

Nr 2_2014NY:Layout 1 06/07/14 12.36 Page 22


egent-

l

F


Såle-

d

længere, end det var i stand til på degivne tidspunkter, og derefter havdeautoritet nok til at aftalerne blev over-holdt fra arbejdernes side.

Hermed kan filmen også ses som en kom-mentar til den begivenhed et andet sted iverden, som fandt sted på samme datosom det første demokratiske valg i Polen:massakren ved den Himmelske Freds Pladsi Beijing den 4. juni 1989. Her var det stu-denterne, der førte an i kampen for størrepolitisk frihed, en kamp som endte i etmilitært opgør med reformbevægelsen,hvis spor stadig er tydelige i nutidensKina. Wajdas flm viser styrken i at basereoppositionen mod det kommunistiske par-tisystem på dets manglende evne til atstyre produktionen og dermed dets pro-fessionelle svigt af de arbejdere, det påstårat tjene gennem sin svage ledelse. Og ibaghånden havde Wałęsa hele tiden detstrejkevåben, som viste sig langt mereeffektivt end de sultestrejker, de kinesiskestudenter og andre medlemmer af denkinesiske protestbevægelse brugte somderes pressionsmiddel. Et af Solidarnosc’stærke våben var netop den udstilling afværftsledelsen og kommunist¬partiet sominkompetente, som gav den polske ledelsealvorlige forklaringsproblemer, ikke mindstover for Kreml i Moskva.Filmen slutter med demokratiets indfø-

relse, som bl.a. indebar, at Jaruzelski kunblev siddende som præsident endnu etårs tid, indtil han blev afløst af – LechWałęsa. Dennes vanskelige præsident-skab behandles ikke i filmen. I det heletaget kan den minde lidt om en Wałęsa -helgenlegende, måske lige med undtagel-se af det fine portræt af hans hårdtprøve-de hustru Danuta, som skulle holde den

hastigt voksende familie sammen underde vanskeligste vilkår. Man føler sig heltopløftet over, at det pga. Walesas frygtfor ikke at kunne komme tilbage til Polenbliver hende, som på hans vegne modta-ger Nobels fredspris i Oslo i 1983 og hertaler til Norges konge og S

Documents

DEN DANSKE HELSINKI-KOMITÉ FOR MENNESKERETTIGHEDER …helsinkicommittee.dk/wp-content/uploads/2015/03/... · ikke nogen konsensus om den populære tese om, at det var den serbiske