Den Grimme Ælling

Årsrapport 2011

royale dage

tema:Værestedernesfortræffeligheder

Medlemsblad for mere end 100 værestederUdgivet af Landsforeningen af VæreSteder

#28/2011

Den Grimme ællinG

UdgiverLandsforeningen af væreStederBødkervej 7 A, 2. tv.7000 FredericiaTlf. 7592 4000Fax 7592 [email protected]

ABonnemenTBestilling af abonnement på ”den grimme Ælling” kan ske ved henvendelse til LvS.Bladet udgives tre gange årligt og er gratis.

redAkTionCliff kaltoft, LvSmarianne Petersen, LvSmaria kiilerich Andersen, LvSUlrik korff, LvS

LAyoUTHanne BennikeTrykHr offset A/S, vejle,Tlf. 7582 8911www.hr-offset.dk

FoToS (TemA)Ansom fo2

ForSideFoToBoksetræning iogT Herning

oPLAg1300 stk.

iSSn1602-8392

redaktionen afsluttet den 16.11.2011Send indlæg i Word til: [email protected]

AnnonCer:kontakt marianne Petersen påtlf. 7524 7060 eller e-mail [email protected]

”den grimme Ælling” udsendes til en lang række af myndigheder, insti-tutioner og fagfolk m.v. på udsatte-området. Såfremt bladet ikke ønskes tilsendt fremover, bedes der givet besked til LvS.

Artikler eller større uddrag må gengi-ves med kildeangivelse og efter aftale med forfatteren. Signerede indlæg i bladet er udtryk for forfatterens egne synspunkter, og synspunkterne deles ikke nødvendigvis af redaktionen eller LvS.

indholdLeder side 3

Set udefra side 4

marie-Louise knuppert,

Lo-sekretær

Pris-penge gik til de udsattes aakademi side 5

Kort nyt side 6værestedslandskabet fra oven

Tema: Værestedernes fortræffeligheder side 8

Landsmøde 2011 side 15

royale dage side 16

Pilotprojekt med uCL side 18

Kurser i LVS side 19

Portræt side 20iværksætterånd og store visioner

SVId side 22

Velkommen i LVS side 23

Årsrapport for udsatteområdet side 24– kladden til en ny forståelse

Glæden ved side 27– at skabe sammenhold

IdVI side 28

underdanmark ifølge fluffer side 30

aktivitetskalender side 31

DEN GRIMME ÆLLING#28 DECEMBER 2011

2 den grimme ÆLLing #28 2011

» Hvem er egentlig ’de svageste’?”danmark skal kendes på den måde, vi behandler de svageste bor-gere”. en politisk floskel der er gentaget til bevidstløshed, senest i re-geringsgrundlaget. men hvad betyder det? Hvem er de svageste? er der nogen af de svageste, der er svagere end andre? og hvem er de stærkeste?

gennem otte år har værestederne etableret sig som en dynamo for udvikling af sociale tilbud både lokalt og på landsplan. Takket være langsigtede planer og ambitiøse, politisk bredt funderede satspuljeaftaler har værestederne sat handling bag de små skridts metodes løfter om at gøre socialt udsatte til medspillere gennem aktiviteter og nye muligheder.

grundlaget for den nye regering tegnede godt – med budskabet om at ingen skal holdes udenfor, at der skal sikres bedre levevilkår for de mest udsatte samt lige muligheder for alle. desværre viste satspuljeforhandlingerne, at regerin-gen har forspildt chancen for at sætte de lovede nye mål for socialpolitikken, der kunne have styrket modstandskraften over for de modsatrettede hensyn fra beskæftigelses-, rets- og sundhedspolitikken. Fælles Ansvar ii udløber nu, og 2-300 medarbejdere og et ukendt antal frivillige ildsjæle står tilbage med mistede illusioner om fremtidens indsats for de socialt udsatte. Jeg kan sagtens forstå, hvorfor man fravælger at køre videre med en anden regerings handleplan under samme navn, men det er mig ubegribeligt, at vi nu er vendt tilbage til planløshed og mangel på ambitioner i socialpolitikken. Hvorfor skal otte års målrettet udviklingsarbejde rulles tilbage til start? Hvorfor skal der kastes vrag på den enormt succesfulde indsats, som er den bedst dokumenterede nogensinde?

Tilfældet råder, når vi ikke har en plan. det bliver uigennemskueligt, hvor vi skal hen, og hvad der er vigtigt. og når socialministeren oven i købet til kristeligt dagblad (08.11.11) udtaler, at der er ”for meget fokus på, at socialpolitik handler om de mest udsatte som hjemløse og prostituerede”, kan det blive svært at leve op til regeringsgrundlagets hovedbudskab om, at alle skal have lige muligheder.

når billedet bliver mudret, og det er uklart, hvem de socialt udsatte er, vinder de stærkeste på bekostning af de sva-geste. dette års satspulje aftale på det sociale område bekræfter, at satspuljen er blevet en buffet, hvor de stærkeste kommer først og får mest, og de allersvageste kommer sidst og får mindst eller slet ikke kommer med. Af satspuljen kan man således aflæse styrkeforholdet mellem de udsatte, de udstødte og det rene udskud.

i valgkampen sagde socialdemokraterne: Danmark skal videre. det rene udskud skulle åbenbart ikke med.

LederAf Cliff kaltoft, sekretariatschef

den grimme ÆLLing #28 2011 3

For det første fordi Cliff fortjener den! For sit glødende engagement og imponeren-de arbejde for Landsforeningen, der i dag favner ikke færre end 100 væresteder til hjemløse og andre mennesker, der mang-ler et sted at være.

Han gør – sammen med hundredvis af medarbejdere og frivillige – et kæmpe stykke arbejde for at hjælpe mennesker, der reelt ikke har andre steder at gå hen. mennesker, der kæmper med misbrug, psykisk sygdom, ensomhed – og som ikke har fundet nok hjælp i det etablerede sy-stem.

Frivilligt arbejde er vigtigt, fordi det møder borgerne i øjenhøjde. det drejer sig om at hjælpe mennesker her og nu – uden kon-trol, uden økonomisk mellemværende, uden faste mødetider.

det er dog vigtigt at understrege, at frivil-ligt arbejde ikke skal være en erstatning for fx socialforvaltningernes eller psykia-triens arbejde.

og her kommer vi til vores anden begrun-delse for at give prisen til Cliff kaltoft.

i de senere år under den borgerlige re-

gering har vi oplevet en polarisering i samfundet, hvor fattigdommen og udstø-delsen er taget til. den økonomiske krise har gjort sit, men den tidligere regerings massive forringelse af sårbare gruppers forhold har været helt uacceptabel. Starthjælp, kontanthjælpsloft og 450- timers-reglen har presset tusindvis af mennesker ud i reel fattigdom eller øko-nomisk uføre. den tidligere regerings for-slag om at forkorte dagpengeperioden vil uden tvivl skubbe endnu flere ud på den tynde is.

derfor mener vi, at der er brug for at hol-de et politisk fokus på den stigende ulig-hed i samfundet. ved at give Lo-Prisen til et socialt initiativ håber vi at sætte spot på behovet for en forbedret social indsats. Lo er stærkt optaget af, at danmark fortsat er et velfærdssamfund. det er en del af fagbevægelsens værdigrundlag. et godt samfund kendes på, hvordan det behandler de dårligst stillede!

vi udgiver Lo’s hvidbog om social ulig-hed, og vi følger nøje den til enhver tid siddende regerings socialpolitik. Heldigvis har den nye regering som noget af det

første lovet at fjerne de umenneskelige fattigdomsydelser. det er et vigtigt skridt på vejen.

men vi skal videre. i Lo arbejder vi kon-stant på at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt over for folk, der ikke har en fuld arbejdsevne. Fx skal førtidspensioni-ster have langt bedre vilkår for at arbejde uden at miste deres pension.

Lo er med på holdet, når det gælder bed-re vilkår for socialt udsatte. vi ser frem til at møde jer derude – på samme bane-halvdel. der hvor vi kæmper for større lighed og flere muligheder for den en-kelte – også for dem der blev udsat for en tackling på halvvejen.

SeT

Ud

eFrA

Af LO-sekretærMarie-Louise Knuppert

Set udefrA er en fASt KOM-MentAr i den GriMMe ÆLLinG fOrfAttet Af SKiftende OG reLevAnte perSOner.


v i HAr BrUg For Jer derUde

På Lo’s kongres d. 31. oktober valgte vi at give Lo-Prisen på 100.000 kr.

ti l Cliff kaltoft, sekretariatschef i Landsforeningen af væreSteder.

vi gav prisen ti l netop ham af flere grunde.

»

Cliff kaltoft blev hyldet for sit brændende og langvarige engagement for socialt udsatte mennesker på Lo’s kongres i Aalborg i oktober.


PriS-Penge gik TiL deUdSATTeS AkAdemi

Cliff fik prisen for gennem sit virke at have givet socialt udsatte ”en platform, hvor de med deres forudsætninger kan komme og få del i det, vi andre kalder en ’normal’ tilværelse”, og for ”gennem næsten 20 år, at have været de udsattes talerør, først i narkotikarådet og siden

2002 i rådet for Socialt Udsatte” sagde Lo’s næstformand Lizette risgaard.

med prisen følger 100.000 kr., som Cliff straks donerede til de Udsattes Akademi, som skal være med til at øge faglighe-den, styrke håbet og kampgejsten, og

– vigtigst af alt – at give de udsatte nye muligheder til at få et bedre liv igennem kursus- og højskoleophold.

Lo-Prisen uddeles hvert fjerde år til en person, der har gjort en særlig indsats til gavn for fagbevægelsens medlemmer.

Linjeret

Å R S R A P P O R T

f o r u d s a t t e o m r å d e t

- k ladden t i l en ny fors tåe l se -

7-9-13 tabellen til brug for beregning af kommunale besparelser på § 101-110

Landsforeningen af VæreSteder & SVID

2o11

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

2 2 ≈6 8 10 12 141 16 8 20 22 24 26 28

3 3 9 12 28 32 36 π 44 48 52 √3 60 64

4 4 ø 176 35 40 45 50 555 60 65 70 75 80

5 5 15 20 42 55 54 60 66 72 78 84 90 96

6 6 18 24 49 56 1 70 77 ∞ 91 98 105 112

7 7 2921 28 ∑ 64 72 80 88 96 104 112 120 128

8 8 24 32 63 72 81 90 99 108 117 126 135 144

9 9 27 36 70 80 90 100 110 120 130 140 150 160

10 10 30 40 281 352 3,6 450 ≤444 645 752 856 9160 666

(Efterårsstorme, isvintre og sommeroversvømmelser udløser ’somvindenblæser-tillæg’ 1,348 %)

»ÅrSrAPPorTÅrsrapport for udsatteområdet er netop udkommet og udsendt til alle væresteder i LvS. desuden kan den læses og bestilles på www.vaeresteder.dk Herudover kan man på hjemmesiden læse hele holdningsundersøgelsen bag årsrapporten.

Mælkevejen i Odense vandt en stor luksuskurv

i dette nummer af den grimme Ælling præsenterer vi hold-ningsundersøgelsen, som er lavet på baggrund af mere end 700 indsendte spørgeskemaer fra mere end halvdelen af LvS’ væresteder. i forbindelse med undersøgelsen blev der udloddet præmier til lodtrækning blandt alle indsendte, og en særlig præmie til lodtrækning blandt de væresteder, der sendte mere end 30 skemaer ind.

Café mælkevejen i odense vandt superluksuskurven, mens Café væXt i Aalborg og Himmelblå i vejle begge vandt et gavekort til Føtex sammen med en stor æske chokolade. Til-lykke til alle tre steder.

» korT nyT · korT nyT vÆreSTedSLAndSkABeT FrA oven

Nykøbing falster

værestedsområdet er i vækst i nykøbing Falster. dels er værestedet X-it rykket i nye lokaler, et tidligere butikslokale, som de har fået tildelt uden omkostninger. værestedet er for tidligere stof- og alkoholafhængige og deres pårørende og drives af frivillige, og der er etableret en genbrugsforretning for at sikre noget af driften. værestedet har med stor succes afholdt frivilligmøder for at rekruttere nye frivillige og satser på den måde på at udvide åbningstiden i det nye værested, så det er muligt at holde åbent flere dage om ugen.

desuden er det socialpsykiatriske værested Huset netop åbnet. værestederne den åbne dør i nørre Alslev og Pilehytten i gedser vil være tilknyttet som satellitter til Huset, der fungerer som både et værested og et kulturhus med mange aktiviteter.

Sammenlægning i Vejle

i vejle er værestedet Himmelblå, som ligger under misbrugscentret, blevet lagt sammen med Huset, som er et tilbud under Center dag. det betyder, at begge væresteder får reduceret sine åbningstider, da personalet fra Huset skal fordeles mellem de to steder, og at begge steder derfor mister spidskomptencer inden for personalegruppen. derfor er sammenlægningen en for-ringelse, hvilket ærgrer især brugerne, som er nervøse for konsekvenserne og ikke ved, hvor meget tilbuddene ændres på sigt.

Billeder fra værestederne - tillykke til Tove Vahl

i forrige nummer opfordrede vi jer til at indsende billeder fra værestederne. vi takker for de indsendte billeder og kvitterer med biografbilletter til Tove vahl fra Café Sol-vej, der har ind-sendt dette billede, som signalerer værestedets værdier på en sommerdag: kaffe, hyggeligt samvær og fællesskab. Tillykke Tove og tak for billederne.

www.vaeresteder.dk

Husk at kigge ind forbi LvS’ hjemmeside, hvor du bl.a. altid er opdateret på det nyeste på kurser, og hvor du kan sende spørgsmål ind til sundhedsbrevkassen. desuden kan du læse vores publikationer online eller bestille dem over hjemmesi-den. kig ind på www.vaeresteder.dk.


Sundhedsindsatser sikret

Både i Helsingør og randers har sundhedsindsatserne tilknyttet hhv. klubben og Perron 4 sikret sig overlevelse. i randers med en samarbejdsmodel mellem to forvaltninger, og i Helsingør med en fast bevilling, så projektet kører videre med samme normering som hidtil. michael Palm fra klubben fortæller: ”det har været et langt sejt træk gennem de sidste tre år, men at vi nu er sikret driften fra kommunen gør, at der frigøres ressourcer fra fx afrapportering til arbejde med brugerne”. de gode sundhedsindsatser fortsætter således, og i klubben har de netop afholdt førstehjælpskurser for brugerne – et specielt tilret-telagt kursus med fokus på bl.a. forgiftninger.

» » » » » »

70 år

På vegne af hele LvS ønsker bestyrelsen klavs Lauritzen stort tillykke med den runde fødselsdag. med sit store en-gagement og sin evne til at sætte ting i gang, heriblandt natherberget, ekspressen og ikke mindst værestedet Per-ronen, spiller klavs en vigtig rolle både i nykøbing F og på hele værestedsområdet, og bestyrelsen glæder sig over det mangeårige samarbejde.

Ny og opgraderet lokalitet til Varmestuen i Næstved

virksomheden for Social udsatte, næstved har tænkt i fremadret-tet kvalitetssikring med de rammer, varmestuen den 2. september formelt kunne præsentere sig som en del af. værestedet har fået til huse i en stor rummelig bygning centralt placeret med plads til både misbrugsafdeling, sygepleje og værestedstilbud under samme tag. der er dermed åbnet for et stærkere samarbejde og bedre koordi-nering mellem vigtige udsatteindsatser. Huset var fyldt med brugere og gæster fra nær og fjern, og på en guidet tur rundt i huset blev man præsenteret for varmestuens nye butik, hvori der vil blive solgt forskelligt håndarbejde og kreative sysler. varmestuens ihærdige ar-bejde med iværksætteri og brugerinddragelse har dermed fået endnu bedre vilkår at virke i. Stort tillykke.

forlængelse af bevilling

Café Backstage i Skælskør har netop fået forlænget bevillingen i et år med mulighed for yderligere forlængelse et år. ”det sker med henblik på, at Backstage bliver en social virksomhed, og i starten af det nye år får vi bl.a. opsat et industrikøkken. vi har en stor opbakning fra lokalbefolkningen, og der er stort fokus på os politisk, så vi håber, at vi i løbet af et par år kan fungere med selvstændig drift”, fortæller Leder monika Andersen.



VÆRESTEDERNES FORTRÆF-FELIGHEDER VÆRESTEDER-

NES FORTRÆFFELIGHEDER

Værestedernes fortræffeligheder Være-stedernes fortræffeligheder Værestedernes fortræffelighederVærestedernes fortræffeligheder Væ-restedernes fortræffelighederVærestedernes for-træffeligheder Væ-restedernes for-træffeligheder

Tem

A

» værestedernes fortræffelighederrundt omkring på værestederne arbejder medarbejdere og frivillige på at skabe den bedste ramme om de brugere, der kommer hver dag på det værested, der fungerer som deres fristed. de små skridt og relationsarbejdet er i centrum på værestedet, og en af de fornemmeste opgaver er at ’kunne sidde på hæn-derne’, men samtidig skabe rum og mulighed for forandring ved at tilbyde bru-gerne muligheder på deres egne præmisser.

LvS har hen over sommeren og efteråret sat fokus på nogle af de centrale indsatser, der på værestederne er med til at skabe et kvalificeret indhold for brugerne. Alle væresteder gør et kæmpe stykke arbejde, men vi har udvalgt fire væresteder, der i særlig grad udøver de små skridt i forskellige kontekster inden for de forskellige indsatser. På LvS’ landsmøde 2011 præsenterede de fire steder hver deres fortræffelighed. og med udgangspunkt i idræt, i kultur og kreativitet, sundhed og værestedet som et fristed ønsker vi at viderebringe de gode ideer og at inspirere andre væresteder til at se mulighederne inden for de forskellige områder.

Af marianne Petersen, Ulrik korff og maria kiilerich Andersen

muhabet, københavnmuhabet er et værested for psykisk sårbare mennesker med fokus på flygtninge og indvandrere. muhabet fungerer særligt godt som et fristed, hvor brugerne betragtes som gæster og værestedet som vært, og hvor der derfor ikke er noget økonomisk mellemværende mellem gæst og vært.

muhabets værktøjer til at drive værestedet som fristed er gæst/værtforholdet, at der er måltider til gæsterne, og at der ikke er projekter og større aktiviteter, men at det handler om at være der – om samværet med gæsterne. de daglige gæster har behov for trygge rammer, og det er det, muhabet tilbyder. muhabet er et koncept, som findes i københavn og Aarhus og næste år odense.

desuden fokuserer vi på ensartetheden – åbningstiden er hver dag 12-17, og der er varm mad. vi arbejder også med sanserne – med musik, med duften af mad, med farver og mangfoldigheden.

Hvordan arbejder I med mål på væ-restedet?vi har det mål for alle vores gæster, at dagen i dag gerne må være en smule

Hvilke metoder bruger I for at skabe fristedet Muhabet?muhabet har et grundlæggende vær-disæt, som vi arbejder ud fra, og hvor vi betragter dem, der kommer her, som gæster, og dem, der arbejder her, som værter. vi arbejder således ikke med bru-gerinddragelse, da det er vigtigt for os, at muhabet er et sted, hvor man kommer som gæst og er i trygge omgivelser.


» Tema fortsat

bedre end i går. og med betydningen af de små skridt. og vores mål er også at kunne inkludere alle, at der er rummelig-hed og plads til alle, der kommer, uanset etnicitet, religiøse tilhørsforhold og social status.

> > >

TemA

varmestuen, Silkeborg kirkens korshærs varmestue i Silkeborg har til huse lige

midt i det centrale Silkeborg. i en stor lys bygning bag råd-

huset har de mange indendørs kvadratmeter til at drive cafe på stueetagen og

køre forskellige aktiviteter på 1. sal. Særligt kreative aktiviteter og kunstneriske

udfoldelser er blevet et varemærke for værestedet. varmestuen har i over 10 år

haft tilknyttet en lokal kunstner, som en gang om ugen maler på stedet midt

iblandt og sammen med værestedets mange brugere. de sidste 7 år har bru-

gerne selv pioneret et værestedsband, som gennem årene og hårdt arbejde har

tilvejebragt så god en kvalitet og underholdningsværdi, at bandet nu jævnligt

har spillejobs rundt i danmark. de sidste 4 år har varmestuen været begunstiget

med FAii-midler, som har betydet en massiv satsning på kultur og iværksætteri,

herunder ansættelsen af en kunstterapeut i varmestuen, som er med til at gøre

kreative aktiviteter og processer endnu mere tilgængelige for brugerne.


Inspiration til værestedet som fristed:

i arbejdet med så sårbar en målgruppe eliminerer man en lang række konflikter ved at betragte brugerne som gæster. i et gæst/værtforhold undgår man fx økonomiske spørgsmål, og der ligger intet pres på gæsterne.

når man arbejder med folk med anden etnisk baggrund end dansk og dermed med forskellige religioner, er det vigtigt at tage højde for dette og fx servere halalslagtet kød, så dette ikke er en barriere for at møde op.

Hav respekt for anonymiteten, og spørg ikke, men lyt til gæsterne.

Hvilke udfordringer har I?vores udfordring er bl.a. den generelle forståelse af målgruppen og rummelighe-den over for den. vi vil gerne kunne få andre til at forstå, at fx overskriften ”so-malier overfaldt buschauffør” handler om en psykisk syg mand, der ikke havde spist mad i flere dage, og som pga. sin tilstand har handlet irrationelt. i den sammen-hæng er etniciteten underordnet – det handler om psykisk syge mennesker. og det er så vigtigt, at de møder forståelse, og at der er et sted, hvor de kan komme og være trygge.

Tem

A

og med drop i hånden – det tages seriøst at være en del af det projekt!

Har det betydning for den generelle stemning på værestedet, at der er kreative værksteder?i høj grad. der er en god stemning om-kring aktiviteterne, og så skaber det sam-menhold mellem brugerne. de mødes omkring et tredje, kunsten, og det gør, at de dagligdags problemer tilsidesættes, når de er i gang med aktiviteten. desuden hænger der værker rundt i værkstedet og

Hvad giver det brugerne at arbejde med kultur og kreativitet? gennem kunsten, både malerkunsten og musikken finder brugerne fx en måde at udtrykke tanker og følelser på, der ellers kan være svære at sætte ord på. og så er alle lige – kunst er smukt på hver sin måde og måles ikke. Brugerne tager det seriøst. et sjovt eksempel er, da en af bru-gerne forlod sin hospitalsseng uden per-sonalets viden – det var torsdag, og der var øvedag med bandet. det kommer før alt andet, så han mødte op i hospitalstøj

opholdsrummet, hvilket er med til at skabe en positiv stemning omkring det kreative.

Hvordan får I eksponeret produkter-ne fra de kreative værksteder?vi udstiller værkerne og sælger dem i vo-res butik. desuden spiller vores band til forskellige arrangementer. Bandet er ble-vet en stor del af vores identitet, og det er med til at vise, at der foregår noget på varmestuen, og at brugerne har noget at byde ind med.


TemA

Inspiration til kultur og kreativitet på værestederne:

gå forrest som medarbejder i de kreative aktiviteter, så kommer brugerne af sig selv.

Få tilknyttet frivillige kræfter inden for området, det viser brugerne, at de tages seriøst.

Tem

A

iogT A-klubben, HerningiogT i Herning har til huse i en gammel villa, og målgruppen er tidligere alkohol-

misbrugere. Huset er rammen for aktiviteter og samvær og udmærker sig især

ved at have brugt idræt som værktøj i arbejdet med brugerne.

iogT har gennem tildelte midler haft en idrætskonsulent tilknyttet gennem et

halvt år, som sammen med lederen Linda og medarbejderen Heidi har igangsat

adskillige idrætsaktiviteter. Således er der en stor gruppe af husets brugere, der

ikke tidligere har været fysisk aktive, men som nu deltager i både fitness, boks-

ning og andre idrætsaktiviteter. iogT anvender også idvi’s tilbud og har bl.a.

fået uddannet flere holdledere. idræt bruges på den måde både til at skabe ak-

tiviteter i værestedet, men også til at skabe større frivillighed ved bl.a. at opkva-

lificere indsatsen gennem kurser, bl.a. i idvi-regi.


Perron 4, randersSygeplejeklinikken på værestedet Perron 4 i randers har siden etableringen været

bemandet af sygeplejerske Charlotte Harbo. På klinikken varetages såkaldt almen

sygepleje (sårpleje, abstinensbehandling, medicinadministration under opstart,

fastholdelse, virknings- og bivirkningsopfølgning, dosering og udlevering), fore-

byggende indsatser samt omfattende brobygningsarbejde til sundhedsvæsnet.

klinikken har de seneste tre år været drevet for projektmidler, men den viderefø-

res som en fast del af randers kommunes tilbud i et 50/50-samarbejde mellem

Socialforvaltningen og Sundhed og Ældre. Charlotte Harbo fungerer desuden

som underviser for fagpersonalet på ældreområdet.


og vi har den samme træner hver gang. det gør en stor forskel. og så ligger fit-nesscentret i gåafstand, så det fjerner også en barriere med transporten.

Hvilke erfaringer har I fået?At det overordnet handler om at bryde vaner og komme afsted. og at det er så vigtigt, at de ansatte går forrest i det her. de skal fungere som rollemodeller, og så skal brugerne nok langsomt komme med.og så har vi erfaret, at idrætten har den positive konsekvens, at brugerne holder sig ude af deres misbrug, når idrætten fylder.

Hvordan har I arbejdet med fortræf-feligheden?vi har sat fokus på flere aktiviteter. Pla-nen var at få træning i fitnesscentret op at køre, men vi har måttet erkende, at der skulle nogle mere trygge rammer til. derfor har vi indført boksning som en ny aktivitet, og det har vist sig at være en stor succes. derudover har det faktisk medført, at flere nu er begyndt at komme i fitnesscentret også.

Har I forbedret/ændret noget?vi har undervejs fundet ud af, at der skal trygge rammer til – vi kommer til lukkede holdtræninger, hvor det kun er os, der er,

Inspiration til idræt på værestederne:

Skab trygge rammer og gå foran som medarbejder.

Find en idrætsform, der er sjov, og som viser resultater.

Brug idvi – deltag i deres arran-gementer og få uddannet holdle-dere blandt de frivillige.

Skab rollemodeller.

det koster ikke at have indsatsen, er der gode argumenter at hente.

Hvad betyder det for Perron 4 at have et sundhedstilbud i værestedet?Tilstedeværelsen af en sygeplejerske mu-liggør koordination af flere sideløbende indsatser på en gang. eksempelvis mis-brugs- og psykiatrisk behandling kombi-neret med optræning af sociale færdig-heder. desuden skaber det mere holdbare resultater, og vi når en række mennesker, som ikke ville få hjælp ellers. ved at være

Hvordan får man sikret drif-ten til en sundhedsindsats på

udsatteområdet?vi har argumenteret for, at det på sigt

er billigere at have en sundhedsindsats på udsatteområdet, da det har vist sig, at der er en lang række økonomiske for-dele ved det. Bl.a. begrænses skadestue-henvendelserne, når de har muligheden for at komme i klinikken på værestedet. den mest mærkbare konsekvens er, at dødstallet blandt vores brugere er faldet markant. Så ud fra en beregning på, hvad

i nærmiljøet kan der skabes bedre relatio-ner til brugerne, hvilket er altafgørende for at kunne hjælpe.

Hvilke fordele har brugerne af tilbud-det?Som sygeplejerske kommer man bogsta-veligt talt ind under huden på brugerne og får en langt mere intim relation. det er for mange noget andet at tale med en sygeplejerske end en pædagog, og der-for får vi sammen taget hul på problemer, som ellers ville være forblevet gemt væk.


Tem

A

Inspiration til sundhedsindsatsen på værestedet

man behøver ikke en fuldtidsbemandet sygeplejeklinik for at komme godt i gang. en god relation mellem hjem-meplejen og værestedet var det, der satte processen i gang i randers. gradvist har kommunen fået øjnene op for at en udvidelse af samarbejdet er en gevinst for alle parter.

Landsmøde 2011:værestedernes fortræffeligheder

Under temaet ”værestedernes fortræffeligheder” blev årets landsmøde afholdt

med mere end 50 deltagere. Snakken gik på kryds og tværs, gode ideer og kon-

takter blev udvekslet, og der blev hentet ny inspiration fra oplæggene både fra

værestederne og fra oplægsholderne udefra. Af marianne Petersen

vilsamfund og organisationerne og vig-tigheden af udsatterådene. og på hvor vigtigt et arbejde værestederne gør, og på betydningen af at nogen taler de ud-sattes sag.

Solidaritet og anerkendelse var nøgleord for sociolog Søren Juuls interessante be-tragtninger på samfundet og socialt ud-satte, og han satte udviklingen og afviklin-gen af solidaritetsbegrebet ind i en større samfundsmæssig og politisk kontekst

Lanceringen af Årsrapport for udsatte-området var et af landsmødets vigtigste punkter – mere end 700 besvarelser fra værestedsbrugere landet over har været

Fire væresteder fortalte om hver deres fortræffelighed inden for idræt, kultur og kreativitet, værestedet som fristed og sundhed, hvilket er udfoldet i temaet i dette nummer. Fortræffelighederne blev præsenteret ved billeder og personlige beretninger, og i workshoppen efterføl-gende blev emnerne debatteret og rejste bl.a. spørgsmål omkring brugerinddragel-se, aktivitetsniveau og meget andet, og hvordan man kan få de gode ideer med ud på værestederne.

Curt Sørensen, borgmester i Svendborg, var indbudt til at tale om væresteder-nes fortræffeligheder og satte fokus på betydningen af samarbejdet mellem ci-

baggrund for et dybdegående analy-searbejde, som danner grundlaget for spændende vinkler på området og sta-tistiske betragtninger. der var gode bud fra deltagerne på flere punkter fra spør-geundersøgelsen, og der var interessante iagttagelser på, hvad det vigtigste for værestedsbrugerne er – nemlig at blive gældfri og blive sund og smertefri. Både under og mellem oplæggene var der rig udvæksling af ideer og viden, og der blev lavet mange aftaler mellem værestederne og skabt gode netværk.

Se slides mv. på www.vaeresteder.dk

»Bordcurling og petanque var aftenens under-

holdning, og værestederne var i tæt kamp.


På Folkekøkkenet i kolding valgte de at give alle på stedet en særlig ople-velse – en tur i limousine rundt i kolding. Under og efter gallamiddagen, hvor bl.a. byens borgmester i anledning af Frivillighedsdagen havde været i køkkenet, fik alle interesserede en tur med den flotte, hvide vogn, som vakte en del opsigt på den befærdede vej, hvor værestedet ligger. ”Folk kigger helt vildt, når man kører rundt, og det er næsten det sjoveste. det er ikke lige noget, man gør hver dag”, berettede ole, da han kom tilbage som en af de første, der fik en tur.

X-its royale dag foregik i Frimurerlogens prægtige lokaler, hvor alle ste-dets brugere og pårørende var inviteret til gallamiddag og rundvisning i frimurerlogen med musikalsk underholdning. Alle gæster kom i deres flotteste tøj, og med et a capella-kor og en spændende fortælling om logens historie fik X-its brugere en fantastisk aften, som de havde svært ved at slippe, og som vil være samtaleemne lang tid fremover: ”det var helt fantastisk, og vi har lyst til at snart at holde fest igen”, fortæller Claus fra X-it i nykøbing F.

Royale dage


Halvdelen af alle værestederne i LvS søgte om at få del i den royale pulje, som er en

tak til værestederne for sammen med LvS at have sat væresteder og socialt udsatte så

meget på dagsordenen, at kronprinsparret sidste år gav den store sociale pris til LvS.

kreativiteten har været stor rundt på værestederne, og puljen har været med til at give

brugerne oplevelser ud over det sædvanlige. nogle væresteder valgte et royalt islæt og

tog til rosenborg Slot for at se kronjuvelerne, andre valgte at besøge Harndrup Have

på Fyn for at se royale blomster og udstillinger om engelske dronninger, mens endnu

andre valgte at afholde royale gallafester. derudover har endagsudflugter til bl.a. Fårup

Sommerland været med til at gøre livet lidt mere royalt for værestederne.

Af marianne Petersen

STJerneSTøv PÅ vÆreSTederne

Royale dage

Royale dage


værestedet madam grøn fra Aarhus drog i august af sted til københavn. Ud over et spæn-dende besøg på rosenborg hvor ingen havde været før, bød dagen på shoppetur og frokost på cafe. Flere havde boet i københavn, og derfor blev der fortalt historier fra barndommen og tiden i byen. Alle brugerne var begejstrede for turen, som således for en del blev en tur ned af memory Lane med et royalt islæt.

værestedet Lyset fra odense valgte at køre et royalt tema over en week-end, hvor de tog i sommerhus og gennemførte dronningejagt, som bød på sjove hovedbeklædningerne. ”det var en fantastisk tur, og vi havde det så sjovt”, fortæller Jane fra Lyset om weekenden.

Resten af året og næste år afholder værestederne fortsat royale dage – følg med på www.vaeresteder.dk

og se flere billeder fra dagene.

værestedet nordfyn tog på ferietur og kunne med puljen leje et hus så tæt på, at det gjorde det muligt for alle at deltage, både de, der kunne være med hele ugen, de, der blot var med et par dage, og de, der måtte hjem og sove om natten.

nABo-Center Amager valgte at få lidt royalt stjernestøv over dagen, da de fejrede 20 års jubilæum med musik, chili con carne og masser af gæster.


LvS har i efteråret afviklet et pilotprojekt i samarbejde med UCL, Socialrådgiver-uddannelsen i odense. 10 studerende på uddannelsens afsluttende semestre har været i en uformel 4-ugers praktik på et værested på Fyn. Pilotprojektet har været den indledende øvelse i et samarbejde mellem UCL og LvS, der har til mål at skabe flere kompetencestærke frivillige på værestederne over tid.

PiLoTProJekT

duceret til social udsathed og løsnings-muligheder på en måde, som ellers er svært tilgængelig via uddannelsen og de gængse jobarenaer i myndighedsregi. en viden som alle deltagere udtaler, vil få be-tydning for deres tilgang til denne gruppe borgere i deres fremadrettede karrierefor-løb.

nu er vi gode erfaringer rigere om efter-spørgsel og potentiale i projektet, og vi glæder os i LvS til det videre samarbejde, der forhåbentlig på sigt vil brede sig til andre relevante uddannelser i danmark.

vi har en fælles ambition om at gøre væ-restederne mere attraktive som et muligt frivilligt eller lønnet arbejdsfelt for social-rådgivere. Samtlige deltagere i projektet har haft et positivt udbytte af udvekslin-gen – væresteder såvel som studerende. de studerende har fået skærpet synet på og interessen for en gruppe borgere, som der almindeligvis florerer mange negative fordomme omkring. gennem pilotprojek-tet er det blevet bekræftet, at væreste-derne både har en nuanceret læring om socialt udsatte og en særlig platform for omsættelse af socialrådgivernes faglighed at tilbyde. de studerende er blevet intro-

Stor tak til socialrådgiver kit Prüsse, an-sat i satellitfunktion på 4 væresteder i odense, for inspiration og deltagelse og følgende væresteder som har deltaget:

Broen til Livet, middelfartkks varmestue, SvendborgiogT, SvendborgParaplyen, odenseværestedet øst, odenseBlochhuset, odenseCafé mælkevejen, odenseCafé Åndehullet, vordingborg.

med UCL – SoCiALrÅdgiverUddAnneLSen – en STor SUCCeS

Nu er det her – LVS’ kursuskatalog 2012Hvis ikke du allerede har modtaget LvS kursuskatalog 2012 i din postkasse, kan det nu rekvireres ved henvendelse til vores sekretariat. i kataloget kan du orientere dig om, hvilke kurser og temadage LvS udbyder i det kommende år samt finde inspiration til mulige workshops og oplæg, der kan styrke jeres arbejde hjemme i værestedet. LvS’ konsulenter stiller sig gerne til rådighed for en snak og et uforpligtende tilbud.

Af maria kiilerich Andersen


kUrSer i LvS– Fordi viden HAr vÆrdi

viden om emnet og samtidig bevidstgøre om handlemulighederne med dobbelt-diagnosticerede i værestedsregi. Som en af de absolut mest vidende om emnet var Steen guldager det oplagte valg til at løse den opgave. Steen varetager til daglig landets mest komplicerede udredninger og har samtidig flere års erfaring som værestedsleder i Århus. det gav sig på temadagen til udtryk i stor identifikation og god dialog med spændende konkrete

Temadag om dobbeltdiagnoserPsykolog Steen guldager var indbudt som oplægsholder til LvS´ temadag den 31. august. Temaet var ’dobbeltdiagnoser blandt værestedsbrugere – når misbrug og psykiske lidelser følges ad’. mere end 50 værestedsledere og medarbejdere mødte op for at få tilført viden om denne gruppe, som ofte stiller meget store krav til værestedsarbejdet. Temadagen havde til mål at give værestederne faktabaseret

cases fra hverdagen på værestederne. dagen udløste blandt deltagerne mange positive tilbagemeldinger og gode råd og værktøjer til at tage med hjem.

næste temadag finder sted den 8. febru-ar 2012 under temaet ’Hvem sagde so-cialt udsatte? – Forståelser og holdninger til socialt udsatte i Danmark’ – tilmeld dig allerede nu på 7592 4000 eller via vores hjemmeside www.vaeresteder.dk

Af maria kiilerich Andersen

arbejdet gennem 2 moduler på Brand-bjerg Højskole. om første modul siger en deltager: ”Jeg har fået ny viden, som skærper min forståelse for, hvordan jeg kan gøre en forskel for mennesker med en sindslidelse, og så har jeg mødt en

frivilligkursus om værestedsarbejdet med psykisk sygegennem et frivilligkursus sætter LvS dette efterår fokus på værestedsarbejdet med psykisk syge. 24 frivillige fra hele landet modtager undervisning og inspiration til

masse spændende mennesker, som gen-nem en masse konkrete eksempler er til stor inspiration. det er meget givende.”

modul 2 afholdes i starten af december.


ivÆrkSÆTTerÅnd og STore viSioner

et væld af tilbudBrugerne på værestedet hører til blandt byens mest socialt udsatte, de er i et mis-brug og har på Perronen mulighed for at få lettet tilværelsen en smule gennem fx gratis morgenmad, dagens frokost mod en mindre betaling, en klipning hos den frivillige frisør, som kigger forbi hver an-den uge, eller nyt tøj i stedets tøjudleve-ring, der jævnligt modtager brugt tøj fra private og genbrugsbutikker. derudover er der bl.a. en rygepulje, som mere fo-kuserer på at nedsætte forbruget end et egentligt rygestop ud fra, hvad der er rea-listisk. Alle aktiviteterne er et udtryk for værestedets drivkraft og evne til at skabe tiltag til gavn for brugerne.

Togvogne og sejlbåde – innovation i værestedetTogvognene er sidste nye tiltag på være-stedet og fungerer lige nu som en akti-

Perronen er et værested for stof- og alkoholafhængige. Bru-gerne må ikke indtage stoffer/alkohol i selve værestedet, men i gården udenfor og et lille skur er det tilladt. Værestedet er drevet på frivillige kræfter og har blot en ansat – Jens, som fungerer som forretningsfører og sammen med lederen Klavs udtænker og udvikler mange af de projekter, Perronen sætter i gang.

”Så er toget ankommet til perronen”, starter forretningsfører Jens humoristisk, da han og lederen klavs skal fortælle om deres nyeste projekt med togvogne fra dSB på værestedet Perronen i nykøbing Falster. i takt med besparelserne på det sociale område har værestedet besluttet at være proaktivt og skabe muligheder for finansiering og på den måde sikre bevarelse af værestedet for byens socialt udsatte. der er store ambitioner og endnu større vilje på værestedet, og man forbavses som besøgende over alle de projekter, der er i gang.

Af marianne Petersen

PorT

rÆT

vitet i værestedet, hvor de, der har lyst, kan hjælpe med renoveringen, og når togvognen er færdig, i cafeen og i gen-brugsbutikken. når togvognene er klar, vil det indgå som en støtte til driften af væ-restedet gennem salg af mad og drikke i cafeen og varer i genbrugsbutikken, men det vil også fungere som en brobygger: ”Togvognene fungerer som et blikfang, og med butiks- og cafefunktionen vil de være med til at skabe en bro mellem værestedet og lokalbefolkningen, fordi

formålet er at trække byens folk ind i togvognene for at spise og shoppe”, for-klarer klavs.

Togprojektet afløser sidste store projekt, klargøring af en sejlbåd, Perronen fik for-ærende . ”Brugerne har hjulpet til, og så har vi fået doneret arbejdskraft fra et båd-firma. det har været et kæmpe arbejde, og båden er klar til salg, og vi håber, at den bliver solgt senest i foråret”, fortæl-ler klavs. Således har også dette projekt

På sigt skal togvognene fungere som hhv. cafe

for byens borgere og som genbrugsbutik


Læs mere om Perronen på www.perronenguldborgsund.dk, eller find det på facebook. Læs mere om socialøkonomiske virksomheder i udgivelsen Iværksætteri på værestederne, som du kan finde på www.vaeresteder.dk under publikationer.

ivÆrkSÆTTerÅnd og STore viSioneren stor livsændring er det hårdt at skille sig af med sit kæledyr, fordi man ikke må have hunden med i behandling eller til afsoning. derfor er plejefamilie en rigtig god måde at løse problemet på.”

de gode ideer og evnen til at lade sig drive af dem”det handler om at dele viden og ideer. vi har bl.a. ladet os inspirere af Fugleregn i kolding i forbindelse med at skulle drive socialøkonomisk virksomhed, og vi deler gerne ud af vores viden og vil rigtig gerne samarbejde. de gode ideer opstår ofte, når man lader sig inspirere og tænker ud over de vante rammer. Som fx da Jens tænkte, at de gamle tog måtte kunne bruges til noget”, fortæller klavs, mens han viser rundt i togvognene og fortæl-ler, hvordan Perronen fortsat har store visioner om at drive socialøkomonisk virk-somhed: ”når Femernforbindelsen skal bygges, vil vi gerne have en serviceenhed med fx kiosk, vaskeri, netcafe eller andet. gennem de ti år, byggeriet tager, skal 5000 mennesker bo og arbejde her. de har behov for noget. og det vil vi gerne hjælpe dem med – til gavn for dem og til os.”

fungeret som en måde både at sætte en aktivitet i gang, men også som et projekt, der kan sikre driften i værestedet, når den bliver solgt.

Perronen – også for de firbenede Perronen er et værested med masser af plads og mange rum, og under rundvis-ningen kommer vi til et lokale, hvor lug-ten af hundekiks afløser duften af boller i karry fra køkkenet, vi netop kommer fra. ”det er vores hundeværksted”, fortæl-ler klavs med stolthed. Hundeværkstedet drives af 2 frivillige, der bl.a. udleverer mad, sponsoreret af lokale dyrehandlere, til værestedsbrugernes dyr, når det kniber at få råd til det. desuden har de en gang om måneden en hundedag, hvor de sam-arbejder med en lokal dyrelæge, der vac-cinerer og chipper hundene og giver dem medicin. På hundedagen laves også opsø-gende arbejde, og i år deltog de fx i døl-lefjelde musse-marked, hvor 20 hunde blev chippet, og vagabonderne fik tjekket deres hunde. Alt arbejde er frivilligt, men der er udgifter forbundet med vacciner, og projektet er derfor støttet af Justits-ministeriet. Sidste tiltag inden for hunde-værkstedet er 5 plejefamilier, så kæledy-rene har et sted at bo, mens deres ejere fx afsoner eller er i behandling: ”Hunden er tit brugernes kæreste ejendel, og oveni

en kunstudstilling om hjemløshed

STOP HJEMLØSHED!

VIDSTE DU aT DEr Er mErE EnD 5.000

hjEmløSE I Danmark?

aT hoVEDparTEn Er mænD?

aT En fjErDEDEl Er UngE mEllEm 18 og 29 år?

aT ca. 500 hjEmløSE SoVEr DIrEkTE på gaDEn?

For at skabe opmærksomhed omkring hjemløshed, må der sættes fokus på, hvad

hjemløshed er. Vi lever i en verden, hvor hjemløse og hjemløshed er emner, som

mange ikke rigtig ved, hvordan de skal håndtere. Derfor starter vi nu diskussio-

nen på baggrund af disse skulpturer.

År 2010 er EU’s år for Bekæmpelse af Fattigdom og Social Eksklusion, og projekt

UDENFOR og SAND griber muligheden for at skabe et øget politisk og menne-

skeligt fokus på hjemløshed. De hjemløse på denne plads skal være med til at

opfordre jer til, at vi alle kan være med til afskaffe hjemløshed, udstødelse og

fattigdom i Danmark, og være med til at inkludere de hjemløse i samfundet.

Udstillingen STOP HJEMLØSHED! viser, at hjemløse ikke kun er manden på bæn-

ken med en øl i hånden, og at der bag hver hjemløs er en unik historie på godt

og ondt. Det er nødvendigt at tage problematikken omkring fattigdom og social

eksklusion alvorligt, så de hjemløse ikke kun ender som tal i en statistik.

Kig nærmere på disse hjemløse, læs deres historier og vær med til at skabe debat,

så vi kan forbedre forholdene for de allermest udsatte og fattige mennesker i

Danmark.

TRYK

OG

LAY

OU

T H

R O

FFSE

T, V

EJLE

75

82 8

9 11

køBEnhaVn 21/4 - 5/5 2010

oDEnSE 7/5 - 21/5 2010

aarhUS 22/5 - 4/6 2010

aalBorg 11/6 - 25/6 2010

ESBjErg 25/6 - 27/6 2010

nYkøBIng f 2/5 - 15/5 2011

ALLE SKULPTURERNE ER LAVET AF DEN DANSKE SKULPTØR JENS GALScHiØT.

VærESTEDET pErronEn - www.pErronEngUlDBorgSUnD.DkSAND er en brugerorganisation

for hjemløse eller tidligere

hjemløse. Organisationen taler

de menneskers sag, som ingen

ellers taler.

Projekt UDENFOR kombinerer

aktivt socialt arbejde på gaden

med undervisning og forskning

i hjemløshed og social eksklu-

sion.

Hilsener fra Guldborgsund

STOP HJEMLØSHED!


2/5 - 15/5 2011

Værestedet

PERRONEN

Hilsener fra GuldborgsundSTOP HJEMLØSHED!en kunstudstilling om hjemløshed

2/5 - 15/5 2011

VærestedetPERRONEN

Hilsener fra Guldborgsund

STOP HJEMLØSHED!


2/5 - 15/5 2011

Værestedet

PERRONEN

I maj måned var Perronen i samarbejde med

Projekt Udenfor vært for udstillingen ”Stop

hjemløshed!” med bronzeskulpturer af hjem-

løse rundt i hele Nykøbing Falster.


SvidSvid ser frem mod nye tiltag, der vil give være-stedsbrugerne mulighe-den for større indflydelse på deres egen sag!

repræsentantskabsmøde:Torsdag den 29. september holdt Svid sit 8. ordinære repræsentantskabsmøde i odense, dels for at vælge en ny besty-relse, men også for at gøre status over det forgangne år. Formand Lilian Singh kunne berette om en turbulent tid med udskiftning i bestyrelsen samt ny medar-bejder i sekretariatet, men også om en stærk fremadrettet tro på, at Svid kan blive endnu stærkere: ”man kan næsten sige, at vi står over for en frisk start og en masse nye udfordringer, hvad angår Svids udvikling og fremtid – og der skal ikke herske tvivl om, at undertegnede og den resterende del af bestyrelsen er klar til at gøre en indsats i kampen for at få gjort Svids indflydelse større.”

Af konkrete tiltag pegede Lilian især på den årsrapport, som Svid og LvS i sam-arbejde netop har udgivet, og som tager udgangspunkt i værestedsbrugernes egen holdning til tilværelsen, hvilket sætter en helt ny dagsorden i debatten omkring socialt udsatte. Lilian pointerede også, at bestyrelsen med afholdelse af regionale

temamøder vil sørge for, at værestedsbru-gerne får endnu en platform, hvor fra de kan give deres holdninger til kende.

regionale temamøder:det er Svids ambition, at de regionale temamøder skal skabe en offentlig op-mærksomhed omkring de uretfærdighe-der, som socialt udsatte oplever i deres liv. der er således en begrundet mistanke om, at socialt udsatte ikke bliver behand-let på samme måde som alle andre men-nesker – om det så er i forhold til sund-hedssystemet, det kommunale system eller noget helt tredje. Formålet med de regionale møder er at få de socialt ud-sattes egne ord på, hvordan de oplever disse uligheder i deres kontakt med de forskellige myndigheder. dette afspejler hele grundtanken i Svid om at være væ-restedsbrugernes talerør – både i forhold til sagsbehandlere, politikere og andre be-slutningstagere.

SvidSnye BeSTyreLSe

LiL iAn SingH,Perronen, nykøBing F.

(FormAnd)

STeen roSenqUiST, kABS, Hvidovre(nÆSTFormAnd)

BriAn JenSen, Perron 4, rAnderS

ALeXAnder øXLe, vArmeSTUen, FrederikSHAvn

LiAne CHriSTenSen,Perronen, nykøBing F.

SuPPLeaNTer:

J immy, CHriSTiAnSenvArmeSTUen, FrederikSHAvn

mAriAnne rASmUSSen,HimmeLBLÅ, veJLe

To af møderne i henholdsvis Frede-rikshavn og på nykøbing Falster er allerede afholdt.

Sidste temamøde finder sted i Hel-singør i uge 50.

Af Amir Samkani

Svid


Følg med i SVIDs arbejde på www.svid.dk og SVIDs facebookside. Vi hører gerne fra dig, hvis du har forslag til emner eller konkrete problemer, som du mener, SVID bør kigge på. Kontakt SVID-konsulent Amir Samkani på 7592 4000 eller [email protected]

SVID er værestedsbrugernes stemme – SVID er DIN stemme!

Amir Samkani er ny LVS-konsulent og fungerer bl.a. som tovholder for SVID. Amir kommer fra en stilling i Region Syddanmark og interesserer sig for rettigheder for de udsatte.

Hvad er din største udfordring i jobbet? ”Udfordringen er at få formidlet brugernes stemme på et område, der er nedprioriteret i medierne og politisk. men det er også det, der er spændende i jobbet.”

Hvad er det bedste i jobbet? ”glæden og troen på, at man gør en forskel på udsatteområdet – sammen med de udsatte. Hver enkelt bidrag tæller, og kontakten til brugerne er givende.”

LvS byder velkommen til Amir.

veLkommen i LvSVærestedet, NørreVaNg 24, 4990 sakskøbiNg

Huset, droNNiNgeNsgade 10b, 4800 NykøbiNg F

røde kors CaFé, østergade 33, 6950 riNgkøbiNg

brumbasseN, CHristiaNsVej 3, 2600 glostrup


Linjeret





Landsforeningen

af VæreSteder & SVID

2o11

12

34

56

78

910

1112

13

11

23

45

67

89

1011

1213

22

≈68

1012

14116

820

2224

2628

33

912

2832

36π

4448

52√3

6064

44

ø176

3540

4550

55560

6570

7580

55

1520

4255

5460

6672

7884

9096

66

1824

4956

170

77∞

9198

105112

77

292128

∑64

7280

8896

104112

120128

88

2432

6372

8190

99108

117126

135144

99

2736

7080

90100

110120

130140

150160

10 1030

40281

3523,6

450 ≤444 645752

856 9160 666


LinjeretÅ R S R A P P O R T




Landsforeningen af VæreSteder & SVID2o11

12

34

56

78

910

1112

13

11

23

45

67

89

1011

1213

22

≈68

1012

14116

820

2224

2628

33

912

2832

36π

4448

52√3

6064

44

ø176

3540

4550

55560

6570

7580

55

1520

4255

5460

6672

7884

9096

66

1824

4956

170

77∞

9198

105112

77

292128

∑64

7280

8896

104112

120128

88

2432

6372

8190

99108

117126

135144

99

2736

7080

90100

110120

130140

150160

10 1030

40281

3523,6

450 ≤444 645752

856 9160 666


lever socialt udsatte i stort omfang, at de bliver behandlet dårligere end andre men-nesker – især af politiet, på kommunen og i butikker. den generelle tillid til sam-fundsbærende institutioner er alarmende lav – især i forhold til de politiske partier og Folketinget.

Holdningsundersøgelse gør det endvidere muligt at sammenligne de socialt udsattes

en rapport med holdningerÅrsrapportens centrale del udgøres af den første brede holdningsundersøgelse blandt personer på væresteder – flere end 700 værestedsbrugere fra væresteder i 52 kommuner har deltaget i undersøgel-sen. Undersøgelsen giver dermed et unikt indblik i værestedsbrugernes holdning til både egen tilværelse, men også deres syn på resten af samfundet. For eksempel op-

holdninger og værdier med resten af be-folkningens, som de kommer til udtryk i eksempelvis den store værdiundersøgelse (den store danske værdiundersøgelse er en del af en stor international spørgeske-maundersøgelse, der foretages hvert 9. år).

Årsrapport for udsatteområdet- kladden til en ny forståelse -

LvS og Svid har i sam-arbejde udgivet Årsrap-port for udsatteområdet – kladden til en ny forstå-else. rapporten giver et aktuelt men anderledes og på mange områder overraskende billede af de socialt udsatte, stofaf-hængige, alkoholikere og psykisk syge væresteds-brugere.

Af Amir Samkani

73 % svarer, at de selv har ”meget stor” el ler ”ret stor” indflydelse på deres egen situation.

39 % svarer, at deres største problem er økonomi – 45 % svarer, at de har et gældsproblem, som de ikke mener, de kan få hjælp ti l .

Det viser sig, at 81 % stemmer ved folketingsvalg.» 34 LVS - Årsrapport 2011

2. Holdninger om socialpolitik

Hvilke budskaber har værestedsbrugerne mere direkte om socialpolitikken? Der er en række.

I forlængelse af den ovenfor nævnte liste af problemer, er der spurgt om, hvordan man oplever mu-ligheden for at få hjælp til sine problemer. Undersøgelsen har spurgt ind til en række af de mere konkrete problemer:

Også her er økonomi og sundhed i fokus. Næsten halvdelen – 45% – savner hjælp til at klare gælds-problemer, og 38% savner hjælp til et konkret sundhedsproblem, nemlig tandbehandling. I sammen-ligning er de øvrige problemer mindre, selvom det kan bemærkes, at 17%, der mangler hjælp til at få pension, er en ganske stor gruppe.

Ser man på, hvad værestedsbrugerne drømmer om, er det i nogen grad at få løst disse problemer.

Topscorerne ”at blive gældfri” og ”at blive mere sund” modsvarer fuldstændig de to største proble-mer, nemlig økonomi og sygdom. ”Et liv uden smerter”, der nævnes af 31%, er i samme kategori. Mere positive drømme handler om at rejse og at ”udfolde mig personligt”, der begge nævnes af ca. en tredjedel. Godt en fjerdedel drømmer om at opleve kærlighed, og næsten lige så mange om at få en kæreste. Færre nævner arbejdsmarkedsrelaterede drømme som ”få et arbejde”, ”være selvforsør-gende” eller ”få en uddannelse”.

27 of 86

Har du problemer, du ikke kan få hjælp til? I givet fald hvilke?

Response

ProcentResponse

Count

Gæld 44,5% 266

Tandbehandling 38,0% 227

Behandling for stofafhængighed 6,5% 39

At finde en bolig 9,0% 54

At finde et arbejde 12,4% 74

At få pension 17,4% 104

Ved ikke 22,1% 132

Andre ting 7,2% 43

answered question 598

skipped question 123

Hvilke andre problemer?

Response

Count

35

answered question 35

skipped question 686

(Tallene summer ikke til 100 pga. muligheden for at afgive flere svar)

Linjeret





Landsforeningen


2o11

12

34

56

78

910

1112

13

11

23

45

67

89

1011

1213

22

≈68

1012

14116

820

2224

2628

33

912

2832

36π

4448

52√3

6064

44

ø176

3540

4550

55560

6570

7580

55

1520

4255

5460

6672

7884

9096

66

1824

4956

170

77∞

9198

105112

77

292128

∑64

7280

8896

104112

120128

88

2432

6372

8190

99108

117126

135144

99

2736

7080

90100

110120

130140

150160

10 1030

40281

3523,6

450 ≤444 645752

856 9160 666


Linjeret






2o11

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

2 2 ≈6 8 10 12 141 16 8 20 22 24 26 28

3 3 9 12 28 32 36 π 44 48 52 √3 60 64

4 4 ø 176 35 40 45 50 555 60 65 70 75 80

5 5 15 20 42 55 54 60 66 72 78 84 90 96

6 6 18 24 49 56 1 70 77 ∞ 91 98 105 112

7 7 2921 28 ∑ 64 72 80 88 96 104 112 120 128

8 8 24 32 63 72 81 90 99 108 117 126 135 144

9 9 27 36 70 80 90 100 110 120 130 140 150 160

10 10 30 40 281 352 3,6 450 ≤444 645 752 856 9160 666


»


Linjeret





Landsforeningen


2o11

12

34

56

78

910

1112

13

11

23

45

67

89

1011

1213

22

≈68

1012

14116

820

2224

2628

33

912

2832

36π

4448

52√3

6064

44

ø176

3540

4550

55560

6570

7580

55

1520

4255

5460

6672

7884

9096

66

1824

4956

170

77∞

9198

105112

77

292128

∑64

7280

8896

104112

120128

88

2432

6372

8190

99108

117126

135144

99

2736

7080

90100

110120

130140

150160

10 1030

40281

3523,6

450 ≤444 645752

856 9160 666


”… ikke mindre end fire rådgivnings-steder er placeret inden for en radius af fire km i det centrale købehavn, samtidig med at resten af Sjælland ingen rådgiv-ning har. det til trods for at de 10 lavest rangerende kommuner i rki alle er sjæl-landske og groft sagt dækker et bælte fra kalundborg over Slagelse og vordingborg til Lolland.” (”misligholdt gæld”, s. 50).

”Satspuljen vokser i princippet fra år til år, fordi de enkelte års bidrag til satspuljen på normalt 0,3 pct. lægges oven på hin-anden. Altså efter 2 år er der blevet skåret 0,6 pct. af indkomstoverførslerne og lagt over i satspuljen, efter 3 år 0,9 pct. osv. i dag efter 20 år er man nået op på mellem 5 og 6 pct. af indkomstoverførslerne.” (”Finansieringen af udsatteområdet”, s. 26).

5858

5884

58

98

978993

94

9690

92

95

91

96

58 = RKI-rangering for kommuner med rådgivning

= RKI-rangering

Linjeret

Årsrapport 2011

for udsatteområdet

- k ladden t i l en ny forståe lse -

Landsforeningen af Væresteder & sVID

Linjeret





Landsforeningen


2o11

12

34

56

78

910

1112

13

11

23

45

67

89

1011

1213

22

≈68

1012

14116

820

2224

2628

33

912

2832

36π

4448

52√3

6064

44

ø176

3540

4550

55560

6570

7580

55

1520

4255

5460

6672

7884

9096

66

1824

4956

170

77∞

9198

105112

77

292128

∑64

7280

8896

104112

120128

88

2432

6372

8190

99108

117126

135144

99

2736

7080

90100

110120

130140

150160

10 1030

40281

3523,6

450 ≤444 645752

856 9160 666


5858

5884

58

98

978993

94

9690

92

95

91

96


= RKI-rangering

5858

5884

58

98

978993

94

9690

92

95

91

96


= RKI-rangering

»


Linjeret






2o11

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

2 2 ≈6 8 10 12 141 16 8 20 22 24 26 28

3 3 9 12 28 32 36 π 44 48 52 √3 60 64

4 4 ø 176 35 40 45 50 555 60 65 70 75 80

5 5 15 20 42 55 54 60 66 72 78 84 90 96

6 6 18 24 49 56 1 70 77 ∞ 91 98 105 112

7 7 2921 28 ∑ 64 72 80 88 96 104 112 120 128

8 8 24 32 63 72 81 90 99 108 117 126 135 144

9 9 27 36 70 80 90 100 110 120 130 140 150 160

10 10 30 40 281 352 3,6 450 ≤444 645 752 856 9160 666


de udsattes akademii andre artikler afsløres det, hvor ringe og uaktuelt et talmateriale, der er tilgænge-ligt i bekæmpelsen af eksempelvis narko-dødsfaldene, eller hvor tilfældig og ulige placeringen af tilbud, som gældsrådgiv-ninger til socialt udsatte mennesker, er.

Årsrapporten giver ligeledes dybdebo-rende analyser af finansieringen af det sociale arbejde gennem satspuljen og af de seneste ti års socialpolitik. Afslutnings-vis anbefaler rapporten oprettelsen af et kraftcenter for faglighed og udvikling ved navn de udsattes akademi. Akademiet har til hensigt at samle forskere, uddan-nelsesinstitutioner, praktikere og brugere omkring innovation og metodeudvikling i et højskole- og kursusmiljø for socialt ud-satte.

med Årsrapporten håber vi at kunne følge udviklingen på udsatteområdet ved at forbinde viden og talmateriale, som er kendt fra en række forskellige sammen-hænge, med de socialt udsattes egne holdninger og syn på sagerne.

Læs eller bestil hele Årsrapporten på www.vaeresteder.dk eller www.svid.dk

LVS - Årsrapport 2011 17

Hvordan gik det med …?vi har udvalgt en række vigtige parametre for en tilstandsrapport for udsatteområdet. tallene ta-ler deres eget sørgelige sprog og er derfor ikke fyldigt kommenterede. de fleste tal er kendte, men som med så meget andet får vi dem sjældent serveret samlet. med denne del af årsrapporten tager vi første skridt i retning af at samle tal og statistikker til et overordnet billede af udviklingen eller afviklingen af indsatsen for de svageste grupper. tallenes kvalitet er svingede. eksempelvis er de in-ternationale tal for narkotikarelaterede dødsfald praktisk talt ubrugelige, da opgørelsesmetoden er forskellig fra land til land på trods af en fælles europæisk definition af narkotikarelaterede dødsfald. Fattigdomstallene er omdiskuterede, fordi der ikke findes en officiel og bredt anerkendt fattigdoms-grænse. nogle vil måske finde, at der mangler konkrete tal i det følgende, det vil vi få chancen for at rette op på i kommende år. Ligeledes har nogle tal for 2010 været umulige at fremskaffe. trods ihær-dige bestræbelser har det ikke været muligt at fremskaffe fx dødstallet for 2010 til denne årsrapport. På samme måde er Socialministeriets opgørelse over antal personer i behandlinger for 2010 endnu ikke tilgængelig her i sidste kvartal af 2011. Hvis vi skal gøre os forhåbninger om fx at reducere antal-let af narkotikarelaterede dødsfald i fremtiden, er det afgørende, at vi kan følge udviklingen tættere.

10000

15000

20000

25000

30000

35000

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

antal stofmisbrugere i danmark 1996 20.3001998 24.4002001 25.4002003 26.4002006 27.000 2010 33.000

antal stofmisbrugere i behandling 2001 10.1262002 10.8272003 12.3172004 13.1612005 13.3162006 13.4412007 11.4972008 12.1972009 13.668

vi ser en markant stigning i antallet af stofmisbrugere som beregnet af Sundhedsstyrelsen. antallet af indskrevne personer i behandling i 2009 er på samme niveau som i 2006. i samme periode er antal-let af stofmisbrugere i danmark steget fra 27.000 til 33.000. det virker påfaldende, at en stigning på næsten 25% i antallet af stofmisbrugere i danmark fra 2006 til 2009 ikke også har afstedkommet en stigning i antallet af stofmisbrugere i behandling. en undersøgelse af årsagerne til dette burde være indlysende at sætte i værk.

graF 1: antal stofmisbrugere i danmark og antal stofmisbrugere i behandling

”det virker påfaldende, at en stigning på næsten 25 % i antallet af stofmisbrugere i danmark fra 2006 til 2009 ikke har af-stedkommet en stigning i antallet af stof-misbrugere i behandling. en undersøgelse af årsagerne til dette burde være indly-sende at sætte i værk.” (”Hvordan gik det med . . .?”, s. 17).

»


”det handler om at se andre folk glade og skabe sammenhold”. det er drivkraf-ten bag det store arbejde, kaj mathiesen leverer som frivillig på Folkekøkkenet i kolding.

gLÆden ved- AT SkABe SAmmenHoLd

er opsøgende arbejde. det handler om at engagere de andre, om at få dem med – og om at lære folk at skrive sig på tilmel-dingslister for at få en plads”, fortæller kaj, som ofte overbooker til arrangemen-terne, da hans erfaring siger, at der altid vil være et frafald: ”der kan komme så meget i vejen. man kan få penge, være syg – men så er der nogle af de andre, der kan komme med i stedet.”

kaj deltager i de fleste af idvi’s arrange-menter og er en ægte ildsjæl. Til alle slags arrangementer, både som deltager og tilskuer, fx til Udsattelandsholdets kamp mod oB oldboys på monjasa Park i Frede-ricia, hvor han så kampen sammen med 14 andre glade tilskuere fra Folkekøkke-net og en masse andre for at få en god oplevelse og heppe på holdet.

Træningslejr med tipier og bue og pildet er dels sammenholdet, men også et konkurrencegen, der driver kaj. ”vi mø-der de andre væresteder, og det er jo sjovt, når det er nogen, man har konkur-rereret mod før”. Til Sportstræf Sjælland fik kaj indfriet det hele og imponerede

Idræt som en overspringshandlingda kaj skal fortælle om sin holdlederfunk-tion, er det første, han nævner, datoen for da han blev holdleder – og han har net-op haft et års jubilæum i funktionen. På spørgsmålet om, hvad det at være hold-leder betyder for ham, svarer han ”det er jo nok lidt en overspringshandling”.” Fra et godt liv som erhvervsaktiv, med kone og børn og udlandsrejser var jeg gennem en hurtig og hård deroute med skilsmisse, konkurs mv., og deraf fulgte et hashmis-brug”. resultatet blev i sidste ende diag-nosen posttraumatisk stressyndrom og en pension, så overspringshandlingen er måske af den mere positive slags. og driv-kraften i holdlederfunktionen – ”det er at se folk glade og vide, at man skaber et sammenhold på tværs af de forskellighe-der, der er imellem os”.

”det handler om at engagere de an-dre”At sætte ting i gang er kendetegnende for kaj, der fra værestedet de frie fugle blev inspireret til at engagere de andre brugere, da han begyndte at komme på Folkekøkkenet. ”en stor del af funktionen

med sin rolle som arrangør. inspireret af ture med idvi og drevet af sin vilje drog 9 brugere af sted med mad og petanque og buer og pile for at have en hyggelig op-takt til sportstræffet samtidig med at træ-ne til disciplinerne, der skulle dystes i til stævnet. Fra ture med idvi kendte han til firmaer, der udlejer udstyr billigt, og med støtte fra værestedet blev der bl.a. lejet en bus og tipier til at overnatte i. med mad over bål og hygge og træning samlet i en pakke håber kaj, at han har fået lagt grobund for flere ture i fremtiden: ”det var en rigtig god tur, og når så vi kommer hjem og fortæller det på Folkekøkkenet, inspirerer det andre til at tage af sted. Jeg håber, at vi kan få indført en årlig udflugt, fx en kanotur”.

kaj vil gerne inspirere andre på væreste-det til at gå foran ift. idræt, og flere har været af sted på holdlederkursus, så de sammen er flere om at arrangere ture, lave billardturneringer og skabe sammen-hold omkring idrætten fremadrettet.

Læs mere om at blive holdleder på www.idvi.dk


Best Pract

ice

ud

sa

tt

ei

dr

æt

i d r æ t s o r g a n i s a t i o n e n d a n s k v æ r e s t e d s i d r æ t

i d r æ t s o r g a n i s a t i o n e n d a n s k v æ r e s t e d s i d r æ t

id

vi

·

B

es

t

Pr

ac

ti

ce

·

u

ds

at

te

id

ræ

t

Best practice præsente-rer fem års udviklingsar-bejde for idvi og er en erfaringsopsamling på fem års målrettet udvik-lingsarbejde med idræt som et redskab i det so-ciale arbejde på væreste-der og andre sociale til-bud.

erfaringerne er systematiseret efter ni kla-re principper, som tilsammen dækker et emne med talrige perspektiver på socialt udsatte menneskers personlige udvikling.

Bogen formidler endvidere de mest mar-kante facts om effekterne af indsatsen samt en skitsering af idvi’s bud på den vi-dere udvikling. Bogen kan læses på www.idvi.dk og rekvireres i sekretariatet.

Peter Lux er nyeste mand i IDVI. Peter kommer fra et job i Fredericia Kommune og har bl.a. været massør for det danske cykellandshold. Desuden har han dyrket fodbold på højt plan og har en stor interesse i idræt.

Hvad er det bedste i jobbet? ”det er at opleve glæden hos brugerne i det arbejde, idvi laver, og at se, hvordan selv en lille indsats har stor betydning.”

Hvad er udfordringen i jobbet?”Udfordringen er at få alle med – både geografisk og breddemæssigt. men det er en spændende udfordring.”.

idvi byder velkommen til Peter.

BeST PrACTiCe


STATUSoPdATering FrA idvi

idvi har haft et travlt efterår, og alle op-visningshold har været på banen. Udsat-telandsholdet sparkede sæsonen i gang med kampe mod Socialministeriets elite-hold og presselandsholdet og har siden mødt FCk old boys og oB anno 1994, mens Beachbaskerne har deltaget i stæv-ner sommeren over. desuden har de fået opgraderet spillestilen af landstræner for danmarks Beachvolleylandshold Peter Lyø. Tandemtramperne deltog bl.a. i cy-kelløb i randers og Fredericia med både gamle og nye ryttere.

da idvi fyldte 5 år, blev det fejret med en turnering, hvor bl.a. Socialminsteriet stillede op mod Udsattelandsholdet. Læs i Timeout, hvordan idvi fejrede dagen sammen med alle klubberne til indoor-games.


UnderdAnmArk iFøLge FLUFFer


17.-19. januarAlment frivilligkursus modul 1Sinatur Hotel Haraldskær, vejle 23.-25. januarværestedsmedarbejder 2012modul 1Sinatur Hotel Haraldskær, vejle 8. februarTemadagHvem sagde udsatte?- Forståelser og holdninger til socialt udsatte i danmarkSinatur Hotel Haraldskær, vejle

5.-7. martsværestedsmedarbejder 2012modul 2Sinatur Hotel Haraldskær, vejle 2.-4. aprilAlment frivilligkursus modul 2Sinatur Hotel Haraldskær, vejle

AKTIVITETSKALENDER

For IDVI-aktiviteter se www.idvi.dk

Landsforeningen af VæreStederBødkervej 7 A, 2. tv. · 7000 Fredericia · Tlf. 7592 4000 · Fax 7592 4009

[email protected] · www.vaeresteder.dk

Glædelige jul og godt nytår!

Documents

Den Grimme Ælling