1

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4I k

limae

ts n

avn

2

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Ko

lofo

n Faglig redaktion på dette nummer:

Henrik Egelyng, Helle Munk Ravnborg

og Mikkel Funder

Ansvarshavende redaktør:Jesper Linell

Redaktionssekretær:Birthe Frederiksen

Layout:Allan Lind Jørgensen

Omslagsfoto:Stillpictures/Scanpix

Tryk:Handy-Print A/S, Skive

Dansk Institut forInternationale Studier

(DIIS)Strandgade 56

1401 København KTlf. 3269 8642Fax 3269 8600

E-mail publications@diis.dk

ISSN 0029 6775ISBN: 978-87-7605-350-5

Salg:Den Ny Verden udkommermed 4 numre i hver årgang.

Abonnement koster245 kr

Enkeltnumre koster85 kr

Adresseændringer skalmeddeles til

publications@diis.dk

www.diis.dk/dnv

7

25

15

3

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4In

dhol

d

Henrik Egelyng, Helle Munk Ravnborg og Mikkel FunderIntroduktion. I klimaets navn

Kira Vrist RønnAtmos-fair – en retfærdig fordeling af klimabyrden?

Artiklen indeholder en diskussion af fire forskellige principper til for-delingen af klimaforandringsbyrden, som er centrale i debatten om byrdefordeling og retfærdighed: Forureneren betaler, ligelig per capita, et garanteret minimum og mulighedsprincippet. Artiklen problematise-rer principperne for byrdefordelingen, dels med hensyn til hvem der bør betale for den nødvendige tilpasning til skaderne ved de allerede uundgåelige klimaforandringer, og dels hvem der bør finansiere re-duktionen af udledningen af drivhusgasser, så de fattigste lande ikke lades i stikken.

Helle Munk Ravnborg og Mikkel FunderUforudsigelighed og beredskab. Klimaforandringers betydning for samarbejde og konflikt om vand

I store dele af verden forventes klimaforandringer at betyde et mere uforudsigeligt nedbørsmønster med øget hyppighed af kraftige regnskyl og længere tørre perioder. Det stiller store krav til vandforvaltning. Resultater fra forskningsprogrammet Competing for Water peger på, at såvel konflikter som behovet for samarbejde om vand især opstår i tørtiden og at det – mere end mængden af vand til rådighed – er ufor-udsigeligheden, der fører til både konflikt og samarbejde. Derfor må god vandforvaltning nedbringe uforudsigeligheden hos beslutningstagere på alle niveauer samt støtte de involverede parter i at indgå og sikre overholdelse af aftaler om deling og brug af vand.

Indhold

49

65

35

4

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4In

dhol

d Simon BolwigProdukters CO2-fodaftryk i et udviklingsperspektiv. Om standarder og certificeringsordninger

Private certificeringsordninger tilbyder virksomheder at beregne, redu-cere og certificere CO2-fodaftryket (klimaeffekten) af deres produkter. Ordningerne er kommet til før udviklingen af offentlige standarder på området og er derfor de facto private standarder. Både de private og offentlige standarder kan være utilstrækkeligt tilpassede til ulan-denes produktionssystemer, og der er store omkostninger forbundet med at leve op til dem. Det kan skade ulandenes eksporterhverv. I lyset af den store forbrugerinteresse for information om produkters klimaeffekt anbefales det, at ulandene søger indflydelse på udviklingen af ordningerne og andre klimarelaterede standarder samt opbygger kapacitet til støtte for deres virksomheders CO2-beregning, -certifi-cering og -reduktion.

Lorenzo Cotula, Nat Dyer og Sonja VermeulenKlimapolitiske trade-offs. Boomet i biobrændsel og fattige folks adgang til jord

Fremme af biobrændsel anses af mange regeringer som et nyttigt politisk instrument til at dæmpe klimaforandringerne. Der er dog stor risiko for, at initiativer og politikker, der præsenteres som løsninger på ét problem, kan udløse en række andre problemer – og derfor kræver en kompleks analyse af mulige afvejninger. Biobrændsels rolle i fødevare-prisernes himmelflugt for nylig, truslen fra biobrændselsproduktionen mod naturens økosystemer og menneskers udelukkelse fra at få adgang til jord er nogle af de afvejninger, som artiklen diskuterer.

Liv Helstrup Østergaard, Morten Faurby Thomsen og Poul Erik LauridsenNgo’ers rolle i klimaindsatsen

Hvordan kan ngo’er tackle klimarelaterede udfordringer i udviklings-landene? Artiklen skitserer og diskuterer forskellige indgangsvinkler for ngo’ers indsats i klimapolitikken og i gennemførelsen af klimatiltag i fattige lande. Fokus er på reduktion af konsekvenserne af klimafor-andringer for verdens fattigste og mest sårbare mennesker gennem investeringer i katastrofeforebyggelse og klimatilpasning. Et andet vigtigt område for verdens fattigste er at sikre sociale standarder og beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med Reducing Emissions from Deforestation and Forest Degradation (REDD) mekanismen. Artiklen runder af med et blik på tiden efter COP15.

87

75

5

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4In

dhol

dJohn M. ChristensenKlimapolitiske muligheder for bæredygtig energi i udviklingslandene

Vedvarende energiteknologier giver en enestående mulighed for at bryde med konventionelle mønstre i energiudviklingen, som hidtil ikke har kunnet dække behovene hos de allerfattigste. Deres egnethed i land-distrikter og potentiale for udvikling af indkomstskabende aktiviteter betyder, at de er et vigtigt bidrag til lokal udvikling og dermed til at nå 2015-målene. En voksende brug af vedvarende energiteknologier og et stærkt fokus på energieffektivitet sikrer, at udviklingsøkonomierne gradvist kan gå over til en lav-CO2-energivækst, som er nødvendig for at sikre, at det nuværende ubetydelige bidrag til den globale drivhusgasudledning fra f.eks afrikanske og andre LDC-lande ikke stiger dramatisk. Den centrale politiske opgave for beslutningstagere og donorer er at fremme processen til opbygning af institutioner og formulering af politikker på nationalt og lokalt niveau.

Jakob KronikIndianske folks kulturelle institutioner og klimaforandringer. Hvad kan vi lære af indianerne i Latinamerika?

I Latin Amerika er klimaforandringer ikke blot et fremtidigt problem. Indianske folk i hele regionen oplever allerede nu konsekvenserne af globale klimaforandringer. De truer derfor ikke bare naturgrundlaget, som indianske folk og deres levevis er helt afhængige af – men også deres kulturelle institutioner, der udgør selve hjertet i deres samfund. Denne artikel fokuserer på indianske kulturelle institutioner, som er bygget op om, hvad der sker i naturen, og diskuterer hvorledes de og deres rolle påvirkes af klimaforandringerne.

6

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4In

dhol

d

7

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4In

trod

ukti

on. I

klim

aets

nav

n

Klimaforandringerne er en af de helt store globale udfordringer, som allerede påvirker udviklingspolitikken. I kølvandet efter COP15 skal en række udviklingspolitiske klimainitiativer udformes og gennemføres, samtidig med at de igangværende tiltag for at ‘klima-screene’ og ‘klima-sikre’ udviklingsindsatsen rulles ud over bistanden som helhed. Mange udviklingstiltag anskues eller vinkles nu i en klimapolitisk optik.

På baggrund af rapporten fra FN’s klimapanel (IPCC) blev Stern-rap-porten fra 2006 (udgivet i bogform 2007) en international milepæl, der med støtte i IPPC’s arbejde fastslog, at klimaforandringerne var et viden-skabeligt faktum, alvorligere end hidtil antaget og med særlig betydning for udviklingslandene: “Alle lande vil blive ramt. De mest sårbare – de fattigste lande og befolkningsgrupper – vil lide tidligst og mest”, vurde-rede rapporten, som gav anledning til opfølgende diskussioner og møder verden over. Herhjemme afholdt Teknologirådet for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg samt Udenrigsudvalget eksempelvis en høring om klimaændringer og udviklingslande. Efterfølgende har det ikke skortet på understregninger af vigtigheden af at integrere klimahensynet i bredere samfundsøkonomiske og politiske tiltag, herunder også de udviklingspo-litiske. Den akademiske udviklingsforsknings verden har også pointeret vigtigheden, og eksempelvis tidsskriftet Climate Policy har givet sit bud på “udviklingspolitik som forvaltning af klimarisici” (Metz & Kok 2008) og “integration af klimatiltag i lokalpolitik” (Bizikova 2007).

EU’s Ministerråd udtalte allerede i 2004, at “den bedste måde at tackle både tilpasningen til de negative følger og bekæmpelsen af årsagerne til klimaændringer vil være at integrere foranstaltninger til imødegåelse af klimaændringer i strategier for fattigdomsbekæmpelse og/eller nationale strategier for bæredygtig udvikling”. EU udarbejdede samtidig en hand-lingsplan og strategi på området. I Danmark fulgte Udenrigsministeriet i 2005 op med et praktisk orienteret handlingsprogram: Danish Climate and Development Action Programme. A Tool Kit for Climate Proofing Danish Development Cooperation. Endvidere finansierede Udenrigsmi-nisteriet udarbejdelse af et studie udført af det Internationale Institut

Henrik Egelyng, Helle Munk Ravnborg og Mikkel Funder

Introduktion I klimaets navn

8

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4H

enrik

Ege

lyng

, Hel

le M

unk

Ravn

bor

g og

Mik

kel F

und

er for Bæredygtig Udvikling (IISD) i Canada. Studiet udkom i 2006 med titlen Climate Change and Foreign Policy: An Exploration of Options for Greater Integration, der understregede de udfordringer, som er forbundet med nævnte integration.

Integrationen af klimahensynet var og er nødvendig for at udnytte de muligheder, som en bredere social, økonomisk og geopolitisk dagsorden repræsenterer. Det fremgår også af UNDP’s Human Development Report (2007). Tilsvarende understreger en hvidbog, Re-uniting Climate Change and Sustainable Development fra Instituttet for Globale Miljøstrategier behovet for at samtænke klimaproblematikken og den bredere dagsorden for en bæredygtig udvikling. Senest har den svenske Kommission for Klima og Udvikling (CCD) bragt stafetten – integrationsudfordringen – videre. Kommissionen udgav i foråret 2009 en rapport, Closing the Gaps, som fremhævede, at det eksisterende klimaregime – med CDM (Clean Development Mechanism) og markedsgørelse af CO2-kvoter – kun i yderst begrænset omfang har været egnet til at gøre nævneværdig forskel i det store flertal af udviklingslande, især i Afrika syd for Sahara. Denne vurdering finder støtte i Carbon Trading: A Critical Conversation on Climate Change, Privatisation and Power – et temanummer i tidsskriftet Develop-ment Dialogue, udgivet af den svenske Dag Hammarskjölds Fond.

Kommissionen for Klima og Udvikling understregede endvidere behovet for ny finansiering og en ny multilateral arkitektur for at sikre udvik-lingslandene mulighed for at tilpasse sig til de igangværende klimaforan-dringer samt nødvendigheden af at sikre den institutionelle forankring af klimatiltag i udviklingslandene på nationalt såvel som lokalt niveau. Flere donorer oplevede behovet for at forholde sig til betydningen af klimaforandringerne for deres arbejde. De har nu fået OECD-rapporten Integrating Climate Change Adaptation into Development Co-operation: Policy Guidance (OECD 2009). I skrivende stund har FN’s miljøorgani-sation UNEP netop udgivet sin omfattende gennemgang af den klimavi-denskabelige litteratur. Her slås det fast, at klimaforandringer sker med endnu større hast, end forskerne hidtil har ment (McMullen & Jabbour 2009). Ligeledes er World Development Report med titlen Development in a Changing Climate frisk fra trykken, også den med budskaber i kli-maets navn. WDR argumenterer for, at klimapolitik ikke bør ses som et valg mellem økonomisk vækst og klimavenlig udvikling i Syd, men at klimavenlige tiltag tværtimod kan bidrage afgørende til at skabe en reel og langsigtet økonomisk udvikling (WDR 2010).

Det danske værtskab for COP15 har allerede tilskyndet Udenrigsmini-steriet til en stor indsats med at fremme klimaspørgsmålet og sætte det højt på den udviklingspolitiske dagsorden. Ud over Joint Implementation og Danish Carbon Fund og danske bidrag til den globale miljøfacilitet (GEF), har Danmark en række dialogprocesser i gang (f.eks. www.land-waterdialogue.um.dk) og bidrager til en række særlige klimafonde under

9

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4In

trod

ukti

on. I

klim

aets

nav

n FN’s klimakonvention. At klimaproblematikken i Syd ikke er nogen snæver ulandspolitisk klimadagsorden står klart. Temanummeret Klima af Samfundsøkonomen fra maj måned 2009, og Klimaforandringskonfe-rencen om globale risici, udfordringer og beslutninger på Københavns Universitet i marts 2009 er blot to af mange eksempler, som illustrerer klimaproblematikkens omnipotente status.

Samfundsøkonomen ser blandt andet på modsætningerne i- og ulande imellem, hvad angår omkostningsfordelingen i klimaaftaler. Klima-re-laterede omkostninger vil udgøre en større andel af udviklingslandenes bruttonationalprodukt. Samfundsøkonomen tager – i samklang med Development Dialogue – centrale udviklingsorienterede mekanismer i den eksisterende aftale under kritisk øjesyn, herunder modellen med nationale målsætninger, hvor nogle lande kan betale sig fra reduktionsforpligtigelse via medfinansiering af projekter i ulande. Universitetskonferencen illu-strerede dels, hvordan megen opmærksomhed og mange kræfter fortsat investeres i bestræbelser på at forfølge en relativt dybdeorienteret og detaljeret naturvidenskabelig forståelse af klimaændringernes omfang og dynamik. Den viste også den bredde, som klimaproblematikken antager, og som betyder, at stort set alt i denne verden kan sættes ind i en klima-sammenhæng, relateres til eller italesættes som klimaforskning.

Det er for tidlig at spå om mulighederne i den reformerede Clean De-velopment Mechanism (CDM) med dens (forventede) ny mekanisme for bæredygtig udvikling, selv om internationale organisationer som UNEP, herunder UNEP Center på Risø, har bidraget til forståelsen af CDM’s muligheder og begrænsninger for udviklingslandene med en lang række publikationer. Disse bidrag omfatter eksempelvis udgivelsen af Guidebook to Financing CDM Projects, Baseline Methodologies for Clean Development Mechanism Projects, Legal Issues Guidebook to the CDM og sidst, men ikke mindst, i denne række: A Reformed CDM - including new Mechanisms for Sustainable Development.

Én samlet status over klimaet som udviklingspolitisk indsatsfelt, dets aktører og virkemidler i relation til problematikkens karakter og pro-portioner og med en klar melding om vejen frem efter at resultatet af COP15 er kendt, har vi endnu til gode. Opgaven med at identificere konkrete tiltag af den type Samfundsøkonomen efterlyser, har Udenrigs-ministeriet påbegyndt, herunder med et studie gennemført af DIIS. I rapporten Low Carbon Development and Poverty Alleviation analyseres udviklingssamarbejdets muligheder for at støtte en udviklingsproces i de fattigste lande, som ikke blot er klimavenlig, men også bidrager til fat-tigdomsbekæmpelse og økonomisk udvikling inden for energi, landbrug og skovbrug. Udviklingspolitikken er således en sammensat størrelse og et både globaliseret og multidimensionalt mål i bevægelse, hvor den globale dynamik og kompleksitet også vil gælde klimaproblematikkens udviklingspolitiske virkninger.

10

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4H

enrik

Ege

lyng

, Hel

le M

unk

Ravn

bor

g og

Mik

kel F

und

er Artiklerne

Artiklerne i dette nummer af Den Ny Verden kan således på ingen måde udtømme emnet og foregiver derfor heller ikke at gøre det. I stedet er de udvalgt som eksempler på den meget brede vifte af problematikker og på den lange række af store dilemmaer, som udviklingspolitikken må forholde sig til. Sidstnævnte gælder eksempelvis spørgsmålet om, hvorvidt klimaproblemer kan løses ved at trække penge ud af den eksisterende samfundsøkonomi. Det kan synes nødvendigt med pengeøkonomisk vækst, for at få råd til at ‘købe’ klimaløsninger, men det kunne også være, at det snarere er selve den måde, den eksisterende samfundsøkonomiske maskine fungerer på, som skaber eller forstærker de klimaforandringer, vi i dag er vidner til. I så fald er det nødvendigt med en grundlæggende modernisering af samfundsøkonomien. En reform af den art, som nu også eksempelvis Frankrigs præsident påkalder. Det er bl.a. en ny målestok for udvikling, som kan trække den menneskelige økonomi i en anden retning. At den frem for at virke ødelæggende på klodens økosystemer vil kunne spille sammen med og udvikle sig i respekt for økosystemiske sammenhænge og afhængighed mellem naturens energi og stofstrømme og samfundsøkonomisk udvikling.

Skal man undgå, at overordnede og tværgående diskussioner og strategiske målsætninger bliver for luftige eller genstand for politisk manipulation, må diskussionerne og strategierne imidlertid forankres i en konkret forståelse af, hvordan klimaproblematikken udspiller sig i konkrete sammenhænge. Artiklerne i dette nummer af Den Ny Verden diskuterer således klima- og udviklingsspørgsmålet i forhold til en række konkrete problemstillinger og viser hver på deres måde, at realiseringsfasen ikke bliver nogen let opgave at løfte.

Kira Vrist Rønns artikel minder os om noget helt grundlæggende: Uden en (bevidst eller ubevidst) samstemmende opfattelse af de grundlæggende værdier og principper, som udviklingspolitikkens klimaindsatser skal bygge på og dermed udmønte, vil det blive svært – formentlig umuligt – at iværksætte initiativer, som er tilstrækkeligt koordinerede og har til-strækkelig gennemslagskraft til at kunne gøre en nævneværdig forskel. Stern-rapporten og den svenske Klima- og Udviklingskommissions rapport med deres understregninger af det ansvar, der påhviler de industrialiserede lande for de igangværende klimaforandringer og betydningen heraf for relationen til udviklingslandene, vil kunne genlæses med større udbytte med Vrist Rønns artikel in mente.

Blandt de øvrige artikler bidrager nogle til at vise bredden i den vifte af udfordringer, som klimaforandringerne stiller os overfor i udviklingsar-bejdet, og de potentielle problemer, som forskellige klimapolitiske tiltag indebærer. Andre viser, at tiltag som allerede er udført i klimaets navn, kan være besværlige og få triste og utilsigtede konsekvenser.

11

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4In

trod

ukti

on. I

klim

aets

nav

n Helle Munk Ravnborg og Mikkel Funder tager udgangspunkt i den større uforudsigelighed, som klimaforandringerne forventes at føre med sig i forhold til både mængden og fordelingen af regn. De forklarer, hvordan vi kan forvente en øget hyppighed både af lokale konflikter om adgang til vand og af forsøg på at etablere samarbejde for at sikre fælles vandfor-syning. Samtidig advarer de om, at vi – i det mindste på vandområdet – formentlig vil komme til at se, hvordan stærke aktører med interesser i vandkrævende aktiviteter må forventes at italesætte svagere aktørers ‘vandmangel’ som skabt af klimaforandringer snarere end af en man-gelfuld og samfundsmæssigt skæv vandforvaltning.

Simon Bolwigs artikel illustrerer, hvorledes det internationale handelsre-gime – herunder ikke mindst dets private aktører – forbereder sig på en fremtid med klimamærker som indikatorer for varernes og transportens CO2-belastning. Artiklen påpeger samtidig en række problematiske forhold i denne model, herunder hvorvidt mærkerne faktisk er gangbare som indikatorer betragtet.

Lorenzo Cotula, Nat Dyer og Sonja Vermeulen leverer en klar illustration af, hvorledes initiativer, der iværksættes i klimaets navn som f.eks. dyrkning af biobrændsel, kan vise sig at indebære så mange negative sideeffekter, at man må spørge, dels om de er den mest omkostningseffektive vej til en opfyldelse af klimamålene, dels om de negative bivirkninger er værre end de klimaproblemer, som de påstås at håndtere. Endvidere om de overhovedet bidrager til en løsning.

Liv Helstrup Østergaard, Morten Faurby Thomsen og Poul Erik Lauridsen skriver om, hvad der kan gøres for lokalbefolkningerne i Syd i optakten til de klimabetingede hændelser – herunder de hændelser, som for fat-tige mennesker vil fremtræde som skiftevist langsomt fremadskridende forandringer og pludselige katastrofer. Skal vi afhjælpe katastroferne med nødhjælp? Eller skal vi søge at forebygge – og i givet fald hvordan?

John M. Christensen minder os om, at selv om det naturligvis vil være mest klimafornuftigt at hjælpe udviklingslandene ind på en energimæs-sigt og CO2-udslipmæssigt set lavintensiv udviklingsvej, så har landene i Syd sat kursen ud ad et energiintensivt spor. Men Christensen arbejder også i den løsningsorienterede afdeling: Vi kunne måske hjælpe lavind-komstlandene – og os selv – ved også i klimaets navn at accelerere deres adgang til vedvarende energiteknologier.

Jakob Kronik viser, at en grundpille i oprindelige folks institutioner – i modsætning til vore ‘moderne’ samfundsinstitutioner – er deres forank-ring i respekten for naturens sammenhænge. Af Kroniks artikel kan vi måske lære, at Amazonjunglens indianere formentlig aldrig ville vælge en høvding, som er uvidende om den gensidige afhængighed mellem naturens økosystemer og mennesket. I den vestlige verden har vi derimod

12

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4H

enrik

Ege

lyng

, Hel

le M

unk

Ravn

bor

g og

Mik

kel F

und

er for længst taget biologien og økologien ud af statskundskabens pensum og afsondret økonomien fra naturens og politikkens videnskab. Det bli-ver rigtig spændende, om ‘vi’ kan redde de oprindelige folk – eller om vi hellere skulle lade de oprindelige folks institutioner redde os.

Når støvet har lagt sig efter COP15, er det afgørende spørgsmål naturlig-vis, hvornår og i hvilken udstrækning aftalte overordnede målsætninger omsættes til konkrete tilpasnings- og forebyggelsestiltag inden for og på tværs af alle sektorer overalt i den samfundsøkonomiske maskine: i bredden, i dybden og i længden. En af artiklerne sætter deadline til 2020: Derefter skal verdens samlede udledning af drivhusgasser reduceres med 50-85 procent inden år 2050. Det er et ambitiøst mål, som kræver konkrete indsatser her og nu.

At vi som forskere skal kunne hjælpe vore politikere med at prioritere blandt alle forslagene til indsatser, som fremsættes i klimaets navn, hersker der ingen tvivl om. Tværfagligt samarbejde er i den forbindelse en helt afgørende nødvendighed: Det kan ikke nytte noget, at biologer, politologer, økonomer, økologer, jurister og humanister sætter sig i de sædvanlige disciplinære grupper – vi må og skal begynde at bruge hinanden på tværs af opdelingen i ‘natur’ og ‘samfund’ og dét i langt højere grad end set hidtil. I modsat fald risikerer vi blot at se alt for mange eksempler på indsatser i klimaets navn, som blot omfordeler omkostningerne og/eller bidrager til at forværre problemerne, i stedet for at afbøde virkningerne af igangværende klimaforandringer og mindske de fremtidige på social, kulturel, moralsk, økonomisk, miljømæssig og politisk forsvarlig vis.

God læselyst!Redaktionen

Henrik Egelyng er projektseniorforsker, Helle Munk Ravnborg seniorforsker og

Mikkel Funder projektforsker vedDansk Institut for Internationale Studier

13

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4In

trod

ukti

on. I

klim

aets

nav

n Litteratur

Bizikova, L., J. Robinson & S. Cohen. 2007. Integrating climate change actions into local development. Earthscan vol. 7, no. 4.

CCD (Commission on Climate Change and Development). 2009. Closing the gaps: Disaster risk reduction and adaptation to climate change in developing coun-tries. Final Report. Stockholm: CCD.

Development Dialogue. 2006. Carbon trading: A critical conversation on climate change, privatisation and power. Temanummer no. 48. september. Uppsala: Dag Hammarskjölds Fond.

Funder, M., J. Fjalland, H. Munk Ravnborg & H. Egelyng. 2009. Low carbon devel-opment and poverty alleviation: Options for development cooperation in energy, agricul-ture and forestry. DIIS Report 2009: 20, www.diis.dk/sw83507.asp, 05.10. 2009.

Hodes, Glen & Sami Kamel, eds. 2007. Equal exchange: Determining a fair price for carbon. Risø, Roskilde: UNEP.

IGES (Institute for Global Environmental Strategies). 2008. Re-uniting climate change and sustainable development. White Paper. Kanagawa: IGES.

IISD (International Institute for Sustainable Development). 2006. Climate change and foreign policy: An exploration of options for greater integration. Ot-towa: IISD.

Metz, B. & M. Kok. 2008. Development policy as a way to manage climate change risks. Earthscan vol. 8, no. 2.

Olsen, K. H. & J. Fenhann, eds. 2008. A reformed cdm – including new mecha-nisms for sustainable development. Risø, Roskilde: UNEP.

Samfundsøkonomen. Klima. 2009. no. 2. København: Dansk Jurist og Øko-nomforbund.

Stern, N.H. 2007. The economics of climate change: The Stern Review. http://webarchive.nationalarchives.gov.uk/+/http:/www.hm-treasury.gov.uk/independ-ent_reviews/stern_review_economics_climate_change/stern_review_report.cfm

Teknologirådet. 2008. Høring om klimaændringer og udviklingslande. Rapport 2008/6. København: Teknologirådet.

McMullen, C.P. & Jabbour, J. 2009. Climate change science compendium 2009.Nairobi: UNEP.

UNDP. 2007. Fighting climate change: Human solidarity in a divided world. UNDP’s Human Development Report 2007/2008. New York: UNDP.

UM. 2005. Danish climate and development action programme: A tool kit for climate proofing danish development cooperation. København: Danida. Uden-rigsministeriet.

World Bank. 2009. Development in a changing climate. World Development Report 2010. Washington. D.C.: The World Bank.

14

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4H

enrik

Ege

lyng

, Hel

le M

unk

Ravn

bor

g og

Mik

kel F

und

er

15

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4A

tmos

-fai

r – e

n re

tfæ

rdig

ford

elin

g a

f klim

abyr

den

?

Som den klimapolitiske situation ser ud i dag, er verdenssamfundet på vej ind i en mulig dobbelt-tragedie. Dobbelt fordi den eksplosive udvikling i udledningen af drivhusgasser til atmosfæren medfører uigenkaldelige ændringer i dyrebare økosystemer, og fordi klimaforandringerne vil ramme de fattigste landes befolkninger hårdest. Livlige diskussioner om, hvor-dan denne globale udfordring skal takles, var aktuelle i forhandlingerne omkring afløseren for Kyoto-protokollen og er fortsat aktuelle i diskus-sionen om, hvorvidt COP15 leverer et svar på klimaproblematikken, som imødekommer konklusionerne fra FN’s klimapanels fjerde statusrapport fra 2007 (AR4).

Målet for den globale indsats mod klimaforandringerne og det normative udgangspunkt for den ny aftale er en effektuering af FN’s overordnede målsætning om at undgå “farlig menneskeskabt indvirkning på klima-systemet” (UN 1992), her defineret som en stabilisering af atmosfærens drivhusgasniveau på et tilstrækkeligt lavt niveau.

Denne artikel1 vil kaste lys over en række principper, ud fra hvilke byrden i den forbindelse på retfærdig vis kan fordeles. Byrden skal forstås som svarende til FN’s klimapanels todelte handlingsopfordring, der jf. AR4 dels består af en forpligtigelse til reduktion [mitigation] af drivhusgasudledning, og dels en forpligtigelse til en tilpasningsindsats [adaption] i forhold til de allerede uundgåelige klimaforandringer (IPCC 2007).

Artiklen indeholder en principiel præsentation og diskussion af fire prin-cipper til fordelingen af klimaforandringsbyrden. Det er ikke artiklens mål at afgøre, hvor grænsen for mængden af drivhusgasser i atmosfæren skal være, ej heller en endelig fordeling af reduktionsandele på lande og individer og de praktiske forhindringer i forhold til de enkelte princip-per. Derimod er det artiklens mål at give klarhed over fire forskellige fordelingsprincipper, som er i spil i den nuværende debat om fordeling og retfærdighed i forbindelse med klimaforandringerne. Valget af forde-lingsprincip vil have stor betydning for, hvor byrden placeres. Derfor er

Kira Vrist Rønn

Atmos-fair – en retfærdig fordeling af klimabyrden?

16

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Ki

ra V

rist R

ønn et væsentligt formål med artiklen at klargøre og kvalificere bevæggrunde

og rationaler for forskellige handlemuligheder.

Kyoto og retfærdighed

Om retfærdigheden i den igangværende klimapraksis, Kyoto-protokollen, mener kritikere, at Kyoto-protokollen ikke bidrager til en forbedring af situationen, fordi den samlede udledning af drivhusgasser ikke bliver tilstrækkelig lav til at undgå farlige klimaforandringer. Kyoto-protokollen skåner tilsyneladende udviklingslandene for at skulle tage del i redukti-onsbyrden, men det er en sandhed med modifikationer, da indbyggerne i disse lande reelt ender med den største del af byrden, hvis der ikke iværksættes en mere ambitiøs klimapolitik. Derudover kan Kyoto-pro-tokollen kritiseres for en uretfærdig fordeling af byrden mellem ilandene. Udgangspunktet i ét basisår (1990) kan betyde, at nationer, der i forvejen har gjort meget for at reducere udledning, tildeles en forholdsvis høj reduktionsforpligtigelse, mens nationer, der udleder meget, tillægges en mindre forpligtigelse (se bl.a. Vanderheiden 2008; Rønn 2008).

Fire principper til en byrdefordeling

I det følgende præsenteres og diskuteres fire forskellige overordnede prin-cipper til en retfærdig fordeling af klimabyrden, som giver fire forskellige svar på, hvordan den fælles byrde på retfærdig vis bør fordeles. De fire principper er: forureneren betaler [polluter pays], en ligelig per capita for-deling, et garanteret minimum og mulighedsprincippet [ability to pay].

Forureneren betaler Dette fordelingsprincip betyder, at de, der er skyld i et problem, har ansvar for at genoprette skaderne og derfor også skal betale omkostningerne ved genoprettelsen. I forhold til klimaforandringsproblematikken betyder det, at de ansvarlige skal genoprette den retfærdighed, de har forbrudt sig imod, idet de har taget en for stor del af det fælles gode – atmosfærens drivhusgaskapacitet. Dette skal ske via kompensation til dem, der er blevet og bliver forhindret i at anvende deres andele, eller som vil komme til at lide under konsekvenserne af overudledningen (Gardiner 2004).

Dette princip har en umiddelbart positiv appel. Alligevel opstår der problemer med princippet, hvis det anvendes i forbindelse med klima-forandringsproblematikken. For at kunne afgøre, hvordan princippet skal effektueres, er det væsentligt at identificere, hvem der har ret til kompensation, og hvem der skal stå for denne kompensation. Ofrene er dem, der enten ikke har adgang til deres ‘fair share’ af atmosfæren, fordi andre har overbrugt deres udledningsandele, eller dem, der skal bøde for konsekvenser af andres overbrug i form af oversvømmelser, tørke osv.,

17

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4A

tmos

-fai

r – e

n re

tfæ

rdig

ford

elin

g a

f klim

abyr

den

?dvs. primært indbyggere i Syd. De skyldige betegnes ofte som de vestlige industrialiserede nationer, da disse generelt har brugt og bruger meget energi og dermed udleder en stor mængde drivhusgasser for at opretholde deres levestandard. Denne definition af de skyldige er dog utilstrækkelig, idet de vestlige nationer nødvendigvis har en differentieret andel i proble-met, og det samme er tilfældet for indbyggerne i de respektive lande. Når man taler om handlinger og straf for disse, er det mest hensigtsmæssigt at tale om ansvarlige individer, således at individerne tillægges ansvar for de handlinger, som de selv har udført.

Når de skyldige herved forstås som individer, der er skyld i drivhus-gasudledningen, kan man spørge, om det kan forsvares, at en person tilskrives ansvaret og herefter en straf for konsekvenserne af en hand-ling, hvis personen ikke kender til handlingens negative konsekvenser? (Garvey 2008). Denne indvending synes rimelig at godtage. Dermed bør byrdefordelingen modereres, så uvidenhed om konsekvenserne ved udledningen af drivhusgasserne indregnes i fordelingen af byrden, således at den udledning, der er sket, mens personen var uvidende om konsekvenserne, fraregnes i tilskrivning af pligt til at kompensere. Men hvornår skal denne grænse for uvidenhed placeres? Drivhusgassernes skadelige virkning på klimaet har været kendt længe, men grænsen for uvidenhed er blevet foreslået sat ved 1990, hvor den første rapport fra FN’s klimapanel udkom (Gardiner 2004; Caney 2009; Singer 2002). Herefter kan fordeling efter ansvar for udledningen med rette effektu-eres, da udlederne højst sandsynligt har haft kendskab til den skadelige virkning på klimaet. Dette vil dog efterlade den andel af byrden, som skulle tilskrives for udledning før 1990, uafklaret. Derudover er der endnu en del af byrden, der ikke kan placeres, da nogle ansvarlige in-divider ikke længere findes, og byrden ikke uden videre kan tilskrives andre uden at krænke princippet.

Præciseringerne af princippet betyder, at man ender med, at (mindst) to portioner af andele af byrden ikke kan placeres, og problemet efterlades dermed delvist uløst. En yderligere og væsentlig indvending til dette princip er spørgsmålet om, hvorvidt placeringen af ansvar for udledningen overhovedet er mulig i forbindelse med klimaforandringsproblematikken. En forudsætning for dette ville være, at man kan identificere konsekven-serne af et individs handling for derefter at kunne tilskrive individet det specifikke ansvar for denne. Det synes dog umuligt at tilbageføre en orkan, en centimeter forhøjet vandstand eller andet til et specifikt individs udledning af drivhusgasser i forbindelse med eksempelvis en flyrejse, en søndagstur i bilen osv. Dermed er placering af det kausale ansvar for en specifik konsekvens umulig. En pragmatisk version, hvor individer straffes for en type af handlinger (de drivhusgasudledende/klimaskadende) er foreslået (Caney 2005). Denne kan dog anses for at være en krænkelse af princippet om, at den enkelte person er ansvarlig for sine egne specifikke handlinger og ikke for en overordnet type af

18

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Ki

ra V

rist R

ønn klimaskadelig handling. Denne indvending medfører, at muligheden

for gennemførelsen af princippet i forbindelse med klimaforandringerne principielt må tilbagevises.

Ligelig per capita Fordeling af byrden efter dette princip tager udgangspunkt i den nuværende og fremtidige udledning, og tildeler hvert individ uanset nationalitet samme mængde udledningsandele. Her ses der bort fra, at nogle lande og individer har et større eller mindre ansvar i forhold til mængden af drivhusgasser i atmosfæren, som det er tilfældet i oven-stående princip.

En forudsætning for at finde frem til den enkeltes udledningsandel og dermed også den enkeltes reduktionsforpligtigelse er, at der opnås konsensus om stabiliseringsniveauet for drivhusgaskoncentrationen i atmosfæren. Herefter kan denne begrænsede mængde omregnes til udledningsandele pr. indbygger ved at dividere med det globale befolkningstal. Et ton CO2 per capita pr. år er foreslået til en effektuering af dette princip i praksis (Singer 2002). Dermed vil der være stor forskel på denne fordelings indflydelse på de forskellige nationers indbyggere afhængig af deres nuværende udledning, og mange indbyggere i landene i Syd vil have lov til at øge deres udledning yderligere.

En indvending mod dette princip kan være, at når situationen er ulige fra start, som det er tilfældet her, da individer i de industrialiserede lande har overforbrugt et fælles gode, og da konsekvenserne af dette overfor-brug rammer individer i udviklingslandene hårdest, så vil fordelingen af atmosfærens drivhusgaskapacitet via dette fordelingsprincip ikke være ligeligt, når blot de resterende andele fordeles ligeligt.

For at understrege denne pointe er følgende analogi blevet anvendt. Man skal forestille sig et middagsselskab på en restaurant, hvor de mest vel-havende bestiller og indtager alle menukortets retter og vine og til sidst bestiller kaffe. Til kaffen kommer de fattigste venner og deler en kop kaffe. Når middagsselskabet bryder op, og regningen kommer, foreslår de rige, at regningen deles ligeligt mellem alle. Intuitivt synes det uretfærdigt, at de fattige skal betale så dyrt for en halv kop kaffe. Ikke desto mindre er det en sådan fordeling af byrden, der kan siges at svare til ovenstående fortolkning af den ligelige per capita fordeling. Problemet her er natur-ligvis, at der kun er taget højde for en ligelig fordeling af byrden og ikke en ligelig fordeling af goderne, der ligger bag denne byrde.

Frem for en fremtidsfokuseret fortolkning af princippet, som ovenstående er et udtryk for, kan man alternativt forstå princippet i en mere hel-hedsorienteret version. Her vil man stadig opregne de fremtidige lovlige udledningsandele, men derudover også medtage den mængde, som hvert individ allerede har udledt. På den baggrund synes det mere rimeligt, at

19

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4A

tmos

-fai

r – e

n re

tfæ

rdig

ford

elin

g a

f klim

abyr

den

?personer, som eksempelvis de fattige i ovenstående restauranteksempel, får tildelt en andel i byrden svarende til, hvor meget de har deltaget i at opbygge den.

Det væsentligste problem i fordelingen af byrden efter princippet om lige per capita er dog i begge forståelser, at det ikke tager højde for, at udledning af drivhusgas spiller forskellige roller i folks liv afhængigt af levevilkår (Gardiner 2004). At ignorere eksempelvis økonomiske, fysiske, politiske og geografiske forhold synes uretfærdigt, da individer ikke selv har indflydelse på udledningsbehov, der bunder i disse omstændigheder – f.eks. vil kulde medføre et større behov for energi til opvarmning og dermed en større drivhusgasudledning (Vanderheiden 2008). Dermed kan en ligelig fordeling ikke siges at være en principielt retfærdig fordeling, når det gælder klimaforandringerne.

Et garanteret minimum Kyoto-protokollen undlod at stille bindende reduktionskrav til udvik-lingslandene. Disse landes deltagelse i den globale klimaløsning anses dog for nødvendig, hvis det globale klima skal stabiliseres på et niveau, hvor de farlige konsekvenser skal undgås. En væsentlig udfordring for afløseren af Kyoto-protokollen var derfor, hvilke krav man kan stille til det globale samfunds mindst bemidlede i kampen mod klimafor-andringerne.

Dette fordelingsprincip indeholder et forsøg på at indarbejde en nedre grænse for, hvem der ikke kan deltage i at bære byrden. I fordelingen af byrden kræver dette princip, at der ikke må opstå tilfælde, hvor en persons andel af byrden går ud over denne persons basale levevis. Forde-lingsprincippet har altså til formål at undgå, at den eksisterende globale ulighed bliver værre for dem, der i forvejen er dårligst stillet. Idealet er dermed ikke, at alle skal have det samme, men at alle skal have nok eller tilstrækkeligt til at leve et værdigt liv (Frankfurt 1987).

Før dette fordelingsprincip kan anvendes, er det nødvendigt at definere, hvad minimumsgrænsen er. Byrden indeholder henholdsvis reduktion af drivhusgasudledning og økonomiske ressourcer til at imødekomme tilpasning til allerede uundgåelige klimaforandringer. Dermed skal et individ have tilstrækkelige økonomiske ressourcer og tilstrækkelig mulighed for udledning, før vedkommende påkræves andel i byrden. I ovenstående forklaring af princippets indhold beskrives tilstrækkelig som det, der kræ-ves for at leve et anstændigt eller værdigt liv. Tilstrækkelig afgør dermed forskellen mellem basal- og luksusudledning, hvor den basale udledning er nødvendig, mens luksusudledningen er unødvendig og overflødig (Shue 1993). Det samme kan siges om mængden af økonomiske ressourcer. At have nok eller at have det nødvendige må dermed betyde at finde en standard, hvor et individ er tilfreds eller med al rimelighed burde være det, fordi ressourcerne er tilstrækkelige.

20

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Ki

ra V

rist R

ønn Denne definition af minimumsgrænsen indeholder svagheder, især fordi

hvert individs tilfredshedsniveau i forhold til udledningsniveau og ni-veau af økonomiske ressourcer synes svær at definere præcist og dermed svær at anvende i et samlet regnskab. Den væsentligste pointe i denne forbindelse er dog, at en endegyldig og fasttømret global standard for et garanteret minimum ikke er mulig. Denne bestræbelse vil medføre skævvridninger, da samme aktivitet kan koste og udlede forskelligt afhængigt af eksempelvis geografiske og regionale faktorer.

Princippet skåner via en individuel vurdering de værst stillede individer for andel i byrden, hvilket trods praktiske besværligheder synes rimeligt. Det giver dog ikke en anvisning på, hvordan byrden bør fordeles blandt individer over minimumsgrænsen, hvilket må anses for at være en væ-sentlig udfordring for denne fordeling.

MulighedsprincippetIfølge det fjerde og sidste fordelingsprincip, mulighedsprincippet, skal til-skrivningen af byrden ske ud fra rationalet, at de, der har størst mulighed og dermed bliver påvirket mindst, bærer byrden. Hvad vil det sige, at en person har bedre mulighed for at bære byrden end andre? Byrden er som nævnt defineret ved reduktion og tilpasning. Hvis vi starter bagfra, så synes en rimelig definition af individer med mulighed for at bære tilpasningsbyrden at være bestemt af individets økonomiske ressourcer, da tilpasning netop i høj grad må antages at kunne imødekommes via økonomiske midler. I forbindelse med reduktion skal en rimelig definition ud fra udledning forstås således, at individer med mulighed er individer med en høj drivhusgasudledning.

Når repræsentanter med mulighed således er defineret, åbner der sig endnu et fordelingsspørgsmål, nemlig hvordan byrden bør fordeles blandt individerne med mulighed. Denne byrdefordeling kan eksempelvis ske ved en ligelig eller ved en forholdsmæssig fordeling af byrden. En ligelig fordeling vil tildele alle individer med mulighed samme andel af byr-den, dvs. henholdsvis samme mængde reduktion eller samme mængde økonomiske ressourcer. Som indvendingen under fordelingsprincippet ligelig per capita lød, så er denne fordeling ikke følsom over for personlige forhold. Der vil være en større negativ indvirkning for nogle individer end for andre afhængigt af f.eks. geografi, individuelle behov, hvor stor en andel byrden udgør af personens samlede ressourcer osv. En forholds-mæssig fordeling af byrden vil derimod medtænke hensyn til individets ressourcer enten mht. størrelsen af individets økonomiske ressourcer eller mht. individets udledningsniveau. Dermed vil en rimelig fordeling af byrden blandt individerne med mulighed være at tildele dem, der har flest økonomiske ressourcer, og dem, der udleder mest, den største andel af byrden, mens de, der har mindst, tilskrives den mindste andel af byrden og så fremdeles.

21

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4A

tmos

-fai

r – e

n re

tfæ

rdig

ford

elin

g a

f klim

abyr

den

?Pointen med mulighedsprincippet er dermed, at andel i byrden enten gennem reduktion eller gennem afgivelse af økonomiske ressourcer til tilpasningsrelaterede aktiviteter sker således, at individer, der pålægges byrden, er dem, der vil blive ramt mindst muligt af skadevirkningerne. Det medfører dog, at en fattig person med meget få økonomiske midler og meget lav udledning stadig vil blive afkrævet en forholdsmæssig del af byrden, da denne person stadig har de efterspurgte kvaliteter (økono-miske ressourcer og/eller udledning). Dette forekommer urimeligt, og en udfordring for fordelingsprincippet er derfor at opstille og indarbejde en mere rimelig nedre grænse for mulighed, der tager hensyn til mængden af henholdsvis økonomiske ressourcer og udviklingsniveau.

Den principielt mest retfærdige fordeling?

Klimaforandringsproblematikken er meget kompliceret, og det er, som min gennemgang afspejler, svært at finde ét princip, der er ideelt. Princip-perne om forureneren betaler og ligelig per capita indeholder ifølge min gennemgang de største problemer. For det første er det umuligt at iden-tificere kausaliteten mellem en specifik skade og en specifik udleder, og for det andet tages der ikke hensyn til de enkelte individers individuelle behov i forhold til bl.a. geografi, økonomi, fysik osv.

Et forslag til et fordelingsprincip, der både imødekommer en fordeling af hele byrden (tilstrækkelig reduktion og tilpasning) og tager hensyn til befolkningen i Syd kunne være en hybrid mellem mulighedsprincippet og princippet om et garanteret minimum – lad os kalde dette fordelingsprincip for mulighed og værdighed.

Kombinationen mellem disse to fordelingsprincipper vil netop sikre, at personer, der ikke har nok eller kun lige har nok til et anstændigt liv, ikke skal bære byrden. Samtidig opnås den ønskede og nødvendige re-duktion, og de nødvendige ressourcer, der skal anvendes til tilpasning, lokaliseres. Begge dele med færrest mulige skadevirkninger. Dermed betyder fordelingshybriden, at der indsættes et forbehold i forhold til mulighedsprincippet, der sikrer, at de mindst bemidlede fratages andel i byrden, hvilket var det problematiske aspekt i forhold til dette princip. Ligeledes suppleres princippet om et garanteret minimum med en klar definition af, hvordan byrden skal fordeles blandt de individer, der er over minimumsgrænsen med hensyn til henholdsvis udledning og økonomiske ressourcer (se mere i Rønn 2008).

Fordelingsretfærdighed i praksis

Hvilken værdi har disse generelle overvejelser om, hvad der principielt set er den mest retfærdige fordeling af klimabyrden, når principperne

22

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Ki

ra V

rist R

ønn med stor sandsynlighed ikke kan realiseres på de kommende klimafor-

handlinger?

Etiske overvejelser og handlingsanvisninger om fordeling af byrden og herunder skyld og ansvar i forbindelse med klimaproblematikken kan være redskaber til at ændre dogmer og handlemønstre ved at guide praksis (Singer 1979). Ovenstående har netop værdi i form af at være pejlemærke for, i hvilken retning en ny global klimaaftale kan gå, såfremt man politisk måtte vælge at opstille målsætninger af etisk karakter, eksempelvis ved at indskrive en målsætning om ’retfærdighed’ i den kommende aftale.

For at lette anvendelsen af fordelingshybriden mulighed og værdighed som pejlemærke, opstilles her nogle anvendelige og praktiske tommelfinger-regler til fordelingen af byrden:

At minimere de samlede skadevirkninger ved at lade individer med størst mulighed bære byrden.At skåne individer under de individuelle minimumsstandarder for andel i byrden og give disse mulighed for et værdigt liv.

Denne sammenfatning til to forholdsvist enkle tommelfingerregler gør en lang historie kort. Det gør dog ikke den bagvedliggende detaljerede diskussion overflødig. Denne skal netop bidrage til klarhed og sikre størst mulig bevidsthed om, hvorfor man bør følge disse regler. Hvis ikke baggrunden for at drage slutninger er på plads, ved man ikke, om man overser aspekter, der kan resultere i helt andre tommelfingerregler.

Om disse etisk funderede og principielle handlingsanvisninger tages til efterretning i de politiske diskussioner, er uvist. Det vigtigste er, at der findes en løsning, hvor begge aspekter af den potentielle dobbelte tragedie undgås, således at både det globale klima og befolkningen i Syd skånes for virkningerne af de farlige menneskeskabte forandringer.

Kira Vrist Rønn er ph.d.-studerende ved Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet på

Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

•

•

23

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4A

tmos

-fai

r – e

n re

tfæ

rdig

ford

elin

g a

f klim

abyr

den

?Note

1 Artiklen bygger på specialeafhandlingen Atmos-fair?, skrevet på Afdeling for Filosofi og Videnskabsteori ved Roskilde Universitet med tilknytning til forsk-ningsgruppen Naturressourcer og Fattigdom på DIIS i efteråret 2008 (Rønn 2008).

Litteratur

Caney, Simon. 2005. Cosmopolitan justice, responsibility, and global climate change. Leiden Journal of International Law vol. 18: 747-775.

Caney, Simon. 2009. Climate change and the duties of the advantaged. Critical Review of International Social and Political Philosophy vol.12, no.2.

Frankfurt, Harry. 1987. Equality as a moral ideal. Ethics vol. 98: 21-43.

Gardiner, Stephen M. 2004. Ethics and global climate change. Ethics vol. 114: 555-600.

Garvey, James. 2008. The ethics of climate change. Rights and wrong in a warming world. London & New York: Continuum.

IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change). 2007. Fourth Assessment Report (AR4), Climate Change 2007: Synthesis Report, Longer Report. Genève: IPCC.

Jamieson, Dale. 2001. Climate change and global environmental justice. I Changing the atmosphere – expert knowledge and environmental governance, eds. P.E. Edwards & Clark A. Miller. Cambridge, Mass: The MIT Press.

Rønn, Kira Vrist. 2008. Atmos-fair? En etisk diskussion af fordelingsretfær-dighed i forbindelse med de globale klimaforandringer. Specialeafhandling, Afdeling for Filosofi og Videnskabsteori, Roskilde Universitet, Roskilde. http://rudar.ruc.dk/bitstream/1800/3681/1/samlet%20speciale.pdf, 19.08.2009.

Shue, Henry. 1993. Subsistence emissions and luxury emissions. Law & Policy vol. 15, no.1: 39-59.

Singer, Peter. 1979. Practical ethics. Cambridge: Cambridge University Press.

Singer, Peter. 2002. One world. The ethics of globalization. London: Yale Uni-versity Press.

UN. 1992. United Nations Framework Convention on Climate Change. New York: UN.

Vanderheiden, Steve. 2008. Atmospheric justice. A political theory of climate change. Oxford: Oxford University Press.

24

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Ki

ra V

rist R

ønn

25

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4U

foru

dsi

gel

ighe

d o

g b

ered

skab

Klimaforandringerne mærkes gennem vand1

Det er gennem vand, at mange mennesker allerede i dag mærker effek-terne af klimaforandringer, og det forventes, at størsteparten af klodens befolkning fremover kommer til at mærke klimaforandringerne gennem vand. FN’s klimapanel indleder sin rapport om klimaforandringer og vand med at påpege, at vand er involveret i alle klimasystemets kom-ponenter lige fra atmosfæren over klodens vand-, is- og landmasser til biosfæren,2 og den hydrologiske cyklus er tæt forbundet med forandringer i temperatur og indstrålingen (Bates et al. 2008). Nogle steder vil den samlede gennemsnitlige mængde nedbør ændre sig. Overordnet vur-derer FN’s klimapanel, at nedbøren vil stige i det nordlige og sydlige tempererede bælte og over store dele af området omkring ækvator, dog ikke i det nordøstlige Brasilien. Derimod forventes det subtropiske og tropiske bælte både nord og syd for ækvator, herunder f.eks. Middel-havsregionen, Mexico, Mellemamerika og det sydlige Afrika, generelt at få mindre nedbør.

Selv om der således vil ske ændringer i den gennemsnitlige nedbørs-mængde i forskellige dele af verden, er det imidlertid ændringer i ned-børsmønsteret – altså fordelingen af nedbøren over tid – der forventes at blive den mest mærkbare konsekvens af klimaforandringerne. FN’s klimapanel vurderer, at kraftige regnskyl vil blive hyppigere, og at den del af den samlede nedbørsmængde, der kommer fra kraftige regnskyl, kommer til at stige. Samtidig forventes variationerne i nedbørsmønstrene verden over at blive større: De hyppigere og kraftigere regnskyl vil finde sted mellem stadigt længere tørre perioder, især i de subtropiske egne, og det vil øge risikoen for såvel oversvømmelser som tørker. Da også uforudsigeligheden af nedbøren forventes at stige, vil det blive stadigt vanskeligere at forudse, planlægge og fordele brugen af vand til såvel planteavl og dyrehold som andre former for produktive, reproduktive og miljømæssige formål. Dette gælder på alle niveauer lige fra det enkelte hushold over lokalsamfundet og kommuner til nationer og internationalt.

Helle Munk Ravnborg og Mikkel Funder

Uforudsigelighed og beredskabKlimaforandringers betydning for samarbejde og konflikt om vand

26

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4H

elle

Mun

k Ra

vnb

org

og M

ikke

l Fun

der I Danmark skal vi først nu til at vænne os til længerevarende tørre

perioder og kraftige regnskyl, som dem vi oplevede i henholdsvis april og juni 2009. I mange dele af den tredje verden er disse fænomener allerede velkendte, selv om de også dér forventes at blive hyppigere. I 2008 og 2009 blev Zambia udsat for kraftige og langvarige regnskyl, som oversvømmede og afskar store dele af landet. Tusinder af mennesker måtte midlertidigt søge tilflugt i andre dele af landet. I nogle distrikter blev op mod 80 procent af afgrøderne ødelagt. I Nicaragua hærgede orkanen Mitch i oktober 1998 med voldsomme vindstød og regnskyl. Det forårsagede jordskred, floder der gik over deres bredder for senere permanent at ændre deres løb, kildefremspring der tørrede ud og nye kilder der åbnede sig. Derefter, i begyndelsen af det nye årtusinde – især i 2003-2004 – oplevede Nicaragua, at regntiden nogle år i træk gav meget lidt vand, og at tørtiden var ekstraordinært lang. Ved at se på hvad der er sket i forbindelse med sådanne ekstreme vejrsituationer, kan vi få et indtryk af, hvilken betydning de igangværende klimaforandringer kan forventes at få for vandkonflikter og for fattige menneskers adgang til vand, og dermed hvilke udfordringer vandressourceforvaltningen skal forberede sig på.

Konflikt og samarbejde om vand

I forskningsprogrammet Competing for Water,3 som forskere fra DIIS deltager i sammen med kolleger fra Bolivia, Mali, Nicaragua, Vietnam og Zambia, har vi kortlagt de hændelser, der har fundet sted om vand over en 10-årig periode i et distrikt i hvert af de fem lande, hvor programmet arbejder. Vi har i dette arbejde ladet os inspirere af det arbejde, Aaron Wolf og hans kolleger udførte med at kortlægge hændelser, der havde fundet sted i forhold til internationale ferskvandsressourcer (Wolf et al. 2003). Med hændelser om vand mener vi handlinger, hvorigennem en eller flere parter søger at sikre deres adgang til vand gennem (i) at rejse tvivl om eller direkte udfordre andre parters adgang til vand, (ii) bekræfte egen eller andres adgang til vand eller (iii) samarbejde med andre parter for at sikre egen eller fælles adgang til vand. Vi fokuserer på, hvad vi kalder offentlige hændelser, dvs. hændelser, der involverer tre eller flere typer af vandbrugere – det kan f.eks. være fiskere, forarbejdningsvirksomheder og landmænd. Eller det kan være hændelser, hvor mindst en af parterne udgøres af eller repræsenterer fem eller flere husstande. Med denne de-finition ser vi altså bort fra mere private hændelser om vand, som f.eks. når to naboer bliver enige om at forbedre deres vandforsyningskanal til vanding af deres marker, eller når der inden for en husstand opstår uenighed om, hvorvidt en given mængde vand skal bruges til vanding af tomater eller til rengøring.

Hændelser om vand kan både have karakter af samarbejde og konflikt. Vores kortlægning viser, at de samarbejdsprægede hændelser ofte finder

27

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4U

foru

dsi

gel

ighe

d o

g b

ered

skabsted blandt mennesker, der vil bruge vand til samme formål. Det kan

f.eks. være, når beboere vil forbedre eller sikre deres drikkevandsforsyning eller deres kunstvandingssystem. De konfliktprægede hændelser derimod fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem hændelser, hvor folk vil bruge vandet til samme formål og blot ikke er enige om betingelserne for eller fordelingen af denne brug, og hændelser hvor folk vil bruge vandet til forskellige formål, f.eks. når nogen vil bruge en given vandressource til drikkevand, mens andre vil bruge det samme vand til at vaske tøj i eller til vanding af deres dyr.

Vi vil her fremhæve tre forhold fra denne kortlægning, der synes vigtige i relation til klimaforandringernes betydning for vandrelaterede konflikter og fattiges adgang til vand.

Konflikter og samarbejde opstår især i tørtiden

For det første viser vores kortlægning, at en meget stor andel af såvel de samarbejdsprægede som de konfliktprægede hændelser tog deres begyndelse i den tørre årstid. Som figur 1 viser, var det tilfældet for mel-lem 56 og 77 procent samtlige hændelser i Tiraque distriktet i Bolivia, Douentza distriktet i Mali, Condega distriktet i Nicaragua, Con Cuong distriktet i Vietnam og Namwala distriktet i Zambia, der alle har en markeret tørtid.

��������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������

���

��

��

��

��

�

����

�����

���

����

�

�����������������������

��������������

�������

�������������������������

�������������������������

����������������������

����

�� ����

28

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4H

elle

Mun

k Ra

vnb

org

og M

ikke

l Fun

der Naturligvis er det ikke tørtiden som sådan, der kommer bag på folk,

men i tørtiden øges presset på de tilbageværende vandressourcer, og der er færre vandressourcer at opsøge, hvis man ikke umiddelbart kan få adgang til den vandkilde, man plejer at bruge. Det er derfor i tørtiden, at eksisterende aftaler om deling af vand til forskellige brugere og formål for alvor skal stå deres prøve. Det er også da, at nødvendigheden af at indgå aftaler for alvor bliver åbenbar.

En hyppig årsag til konflikt er, når en drikkevandsforsyning etableres med vand, der tidligere har været tilgængelig i kilder og vandløb, og derfor har været brugt til mange forskellige formål. Når vandet rørlægges, ind-føres der ofte aftaler om, at vandet kun må bruges til drikkevand, uden at det sikres, hvordan andre vandbehov – som f.eks. behov for vand til badning og tøjvask og vanding af dyr og afgrøder – skal dækkes. Især når der er tale om overfladevand, er problemet imidlertid, at jo mere vand der rørlægges, jo mindre vand flyder der i åer og floder. Mens sådanne aftaler kan synes helt overflødige i regntiden, hvor der er rigeligt vand i drikkevandsforsyningen til at dække alle typer af behov, kan de synes helt uanvendelige i tørtiden, hvor drikkevandsforsyningen måske er den eneste tilgængelige vandressource i miles omkreds. Dertil kommer, at selv hvor det er muligt at dække behov for vand til andre formål end drikkevand fra andre kilder, er fristelsen stor til alligevel at bruge vandet fra drikkevandsforsyningen til f.eks. at vande dyr eller tomater med. Især når det er de lokalt mest magtfulde personer, der bruger vandet til andre formål, kan det være vanskeligt for deres mindre magtfulde naboer, der forulempes i kraft af ikke at have tilstrækkeligt – rent – drikkevand, at insistere på håndhævelsen af den gældende aftale.

Der er således brug for et beredskab, der kan bistå i udformningen af aftaler, der er konkret meningsfulde for de involverede parter såvel i regntiden, hvor der er rigeligt vand, som i tørtiden, hvor der er knaphed på vand. Det kan medvirke til løsning af de vandrelaterede konflikt- og samarbejdssituationer, der ofte opstår i tørtiden, på en måde der sikrer, at også de fattige får adgang til tilstrækkeligt vand til at dække såvel repro-duktive som produktive formål. Derudover er der brug for et opsøgende beredskab, der kan bistå parterne i justeringen og håndhævelsen af disse aftaler i tørtiden, når aftalerne for alvor bliver sat på prøve.

For at kunne bistå meningsfyldt i sådanne situationer er det vigtigt at være opmærksom på, at en meget stor del af de hændelser om vand, vi identificerede gennem vores kortlægning, finder sted på lokalt niveau og involverer beboerne fra en enkelt eller et par nabolandsbyer. Det er altså på dette niveau, at aftaler skal udformes, indgås og håndhæves. Det er naturligvis en stor udfordring ikke mindst i lyset af den flertydighed og fragmentering, der karakteriserer mange institutioner i store dele af den tredje verden, og de vanskeligheder som mange, især fattige, oplever med at få adgang til sådanne institutioner. Vores kortlægning viser imidlertid,

29

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4U

foru

dsi

gel

ighe

d o

g b

ered

skabat eksterne myndigheder eller andre tredjeparter havde været inddraget

i omkring en tredjedel af de identificerede vandrelaterede hændelser. Det er især i de konfliktprægede hændelser, at tredjeparter er blevet søgt inddraget, enten af den ene part til at støtte dennes sag eller af flere af de konkurrerende parter til at søge at mægle mellem dem.4 Blandt de institutioner, der hyppigst søges inddraget, er distriktsmyndigheder, lokale institutioner, som f.eks. landsbyledelsen eller landsbyens vandkomité, og retslige institutioner, som f.eks. advokater. Det betyder, at der er grobund for at støtte og styrke eksisterende institutioners beredskab til at bistå i den lokale vandforvaltning snarere end at opbygge helt nye institutioner.

Konflikter og samarbejde, når uforudsigeligheden stiger

For det andet tyder meget på, at når uforudsigeligheden i nedbørsmøn-steret stiger, så stiger også antallet af hændelser om vand. Det gælder både de konfliktprægede og de samarbejdsprægede hændelser. Det var for eksempel tilfældet i Nicaragua i årene 2003-2004, hvor regntiden gav meget lidt nedbør, og tørtiden derfor var betydelig hårdere og længere end normalt.

Mens vandressourceforvaltningen og – altså også tilpasninger til et stadigt mere uforudsigeligt nedbørsmønster forårsaget af klimaforan-dringer – hovedsageligt skal ske på lokalt niveau (GPPN 2009, 9), så er informationsgrundlaget for denne tilpasning mange steder uhyre spinkelt og mange steder oven i købet svindende. Som FN’s klimapanel skriver i sin rapport om klimaforandringer og vand (Bates et al. 2008, kapitel 8), så mangler der – især i den tredje verden – helt basale nedbørsmålin-ger over tid, for slet ikke at tale om målinger af vandmængder i floder og fordampning fra jord, vandoverflader og planter. Målinger i sig selv kan naturligvis ikke fjerne uforudsigeligheden i nedbørsmønsteret, men ved regelmæssigt at måle den tilgængelige vandmængde og koble disse målinger med vejrobservationer og vejrudsigter, kan de yde information til varslingssystemer, der kan advare om konsekvenserne for den tilgæn-gelige vandmængde i tilfælde af usædvanligt lange tørkeperioder, høje temperaturer eller pludselige regnskyl. Omvendt betyder fraværet af sådanne målinger, at det er vanskeligt at lave modeller, der kan forudsige den tilgængelige vandmængde. Aftaler om adgang til vand, f.eks. at det er tilladt at bruge vand til vanding af afgrøder, såfremt der kun vandes om natten, hviler dermed ofte på et meget spinkelt grundlag. Dette kan i sig selv medvirke til at underminere troværdigheden af de aftaler, der indgås. Selv hvor sådanne målinger eksisterer, er de ofte ikke tilgænge-lige for offentligheden og de relevante myndigheder. Derfor er der, som FN’s klimapanel anbefaler det, brug for støtte til at udbrede dækningen af vandrelateret monitorering (både af vandmængde og af vandkvalitet), samt for støtte til at bearbejde disse data, så de yder information, der er til gavn for beslutningstagning og altså vandforvaltning på lokalt niveau.

30

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4H

elle

Mun

k Ra

vnb

org

og M

ikke

l Fun

der Drikkevandsforsyning taber til andre former for vandforbrug

For det tredje tyder meget på, at de sociale hensigter, der ligger til grund for de fleste landes vandlovgivning og -forvaltning, bliver trådt under fode. Det gælder især princippet om, at drikkevandsforsyning til mennesker har forrang frem for brug af vand til andre formål, som f.eks. vanding af dyr, planter og industriel produktion.

Selv om brug af vand til drikkevand til mennesker og personlig hygiejne i de fleste lande har første prioritet i forhold til brug af vand til f.eks. vanding af dyr og kunstvanding, så tyder meget på, at det oftest er dem, som er interesserede i at bruge vand til sådanne andre formål, der trækker det længste strå, når der er konkurrence om vandet. Blandt de godt 1100 hændelser, vi har identificeret i de fem distrikter, knyttede lidt under halvdelen (45 procent) sig til brug af vand til flere forskellige formål, mens lidt over halvdelen (55 procent) fandt sted i forbindelse med brug af vand til et enkelt formål. Af de hændelser, der involverede brug af vand til flere forskellige formål, var 286 konfliktprægede, og brug af vand til drikkevand var involveret i 157 af disse konfliktprægede hændelser. Som figur 2 viser, så vurderedes det kun i 22 ud af disse 157 konfliktprægede hændelser at være drikkevandsbrugerne, der havde ‘vundet’, altså havde fået imødekommet deres krav og ønsker, mens det i 68 af disse hændelser vurderedes at være drikkevandsbrugerne, der havde ‘tabt’. Omvendt – og til trods for at såvel vand til vanding af dyr som til vanding af afgrøde bør komme i anden og tredje række efter drikkevandsforsyning til mennesker ifølge de fleste landes vandforvaltningsprincipper – så vurderedes kvæg-brugere at have vundet i 11 ud af de 77 konfliktprægede hændelser, hvor de havde været involveret sammen med drikkevandsbrugere, mens drik-kevandsbrugerne havde vundet i kun otte af disse hændelser. Landbrugerne vurderedes at have vundet i 30 af de 72 hændelser, hvor de havde været involveret sammen med drikkevandsbrugere, mens drikkevandsbrugerne kun vurderedes at have vundet i 10 af disse hændelser.

For at sikre at det ikke også på lokalt niveau bliver de fattige – f.eks. dem uden tilstrækkelige ressourcer til at holde kvæg og kunstvande marker – der kommer til at bære den største byrde, når vandressourcerne bliver knappe og uforudsigelige, er det derfor nødvendigt, at det som et minimum løbende sikres, at drikkevandsforsyning går forud for brug af vand til andre formål, og dernæst at alle sikres adgang til vand også til produktive formål. De lokale magtforhold medfører ofte, at de, hvis rettigheder bli-ver trådt under fode, ikke af sig selv tør gøre indsigelser. Det betyder, at sikringen af princippet om, at drikkevand bør gå frem for vand til andre formål, skal ske gennem en kombination af lydhørhed over for tegn på brud på dette princip og opsøgende arbejde af lokale myndigheder, f.eks. på distriktsniveau eller via de ministerielle repræsentationer. Det betyder også, at der bør lægges megen vægt på ankemuligheder i de aftaler, der indgås om deling af vandressourcer, således at ankeprocedurerne er kendt

31

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4U

foru

dsi

gel

ighe

d o

g b

ered

skab

af alle, der berøres af aftalen enten direkte eller indirekte. Derfor bør det stå klart, at vandressourceforvaltning ud over hydrologisk information kræver såvel mæglings- som sociale og politiske kompetencer.

Klimaforandringer som undskyldning for socialt skæv vand-forvaltning

Det er imidlertid ikke kun klimaforandringerne, der fører til uforudsi-gelighed og ofte knaphed på vand. Også ændrede forbrugsmønstre og ankomsten af nye typer af brugere og brug af vand fører mange steder til

��������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������

���

���

���

���

���

��

��

��

��

�

����

������

�����

����

������

�

���������������������������������������������������������������

��������������������������������������������������������������������������

����������������������������������������������������������������������

���������������������������

�������������������������������������������

������������������������������������������

������������������������������������

�����������������������������������

������������������������������������

������������������������������������

�������

����������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������

32

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4H

elle

Mun

k Ra

vnb

org

og M

ikke

l Fun

der ændringer i tilgængeligheden af vand. I Condega-distriktet i Nicaragua

har en kraftig udvidelse af tobaksproduktionen de seneste knap 10 år betydet en stor stigning i brugen af vand til kunstvanding. Tobak dyrkes bedst i tørtiden med brug af kunstvanding, og den kraftige udvidelse af produktionen har mærkbart forstærket virkningerne af den tørke, der ramte området i 2003-2004. Således er det blandt distriktets indbyggere en udbredt oplevelse, at tørken varede helt frem til 2006 til trods for, at nedbøren faktisk var langt over normalen i 2005 og på normalt niveau i 2006.

I Namwala distriktet i Zambia har produktionen af vandkraft til landets industri og bybefolkning ført til hydrologiske og naturmæssige ændringer på flodsletterne omkring Kafue floden med negative konsekvenser til følge for lokalbefolkningen og dets kvæg, mens det i Con Cuong distriktet i Vietnam er kvaliteten af vand, der forringes af guldudvinding. For mange, ofte eksterne aktører, der drager fordel af sådanne vandkrævende aktiviteter på bekostning af lokales muligheder for at dække basale drikkevandsbehov eller for at bruge vand til produktive formål, kan klimaforandringernes påvirkning af nedbørsmønstret og tilgængeligheden af vand komme som en bekvem ‘forklaring’ på stigende vandknaphed. Så længe datagrundlaget for vandressourceforvaltningen er så mangelfuldt, som det desværre er tilfældet, kan det være vanskeligt at tilbagevise sådanne ‘forklaringer’ og dermed konfrontere den aktuelle vandforvaltning med dens skæve sociale, økonomiske og miljømæssige konsekvenser.

Helle Munk Ravnborg er seniorforsker og Mikkel Funder projektforsker ved

Dansk Institut for Internationale Studier

33

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4U

foru

dsi

gel

ighe

d o

g b

ered

skabNoter

1 Denne artikel bygger på forskning udført af følgende forskere: Rocio Busta-mante, Abdoulaye Cissé, Signe Marie Cold-Ravnkilde, Vladimir Cossio, Mous-sa Djiré, Ligia Ivette Gómez, Phuong Le, Carol Mweemba, Imasiku Nyambe, Tania Paz, Huong Pham, Roberto Rivas, Thomas Skielboe, Barbara Van Kop-pen og Nguyen T.B. Yen, samt af artiklens forfattere.2 Atmosfæren, hydrosfæren, kryosfæren, jordoverfladen og biosfæren.3 Se www.diis.dk/water.4 Eneste undtagelse herfra er Condega-distriktet i Nicaragua, hvor eksterne myndigheder og andre aktører er blevet inddraget i næsten to tredjedele af hæn-delserne. En vigtig del af forklaringen på denne forskel er, at Condega distriktet de sidste 10 år har modtaget betydelig international bistand til etablering af vandforsyning. Som følge af de mange hændelser, der relaterer sig til etablering af vandforsyning med international bistandsstøtte i Condega distriktet, ind-drages tredjeparter ligeligt i konfliktprægede og samarbejdsprægede hændelser.

Litteratur

GPPN (Global Public Policy Network on Water Management). 2009. Water and climate change adaptation. Key messages for the 15th Conference of the Par-ties (COP-15) of the United Nations Framework Convention on Climate Change (UNFCCC). Stakeholder Forum – SIWI (Stockholm International Water In-stitute).

Bates, B.C., Z.W. Kundzewicz, S. Wu & J.P. Palutikof, eds. 2008. Climate change and water. Technical paper of the Intergovernmental Panel on Climate Change. Genève: IPCC.

Wolf, Aaron T., Shira B. Yoffe & Mark Giordano. 2003. International waters: identifying basis at risk. Water Policy 5: 29–60.

34

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4H

elle

Mun

k Ra

vnb

org

og M

ikke

l Fun

der

35

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Pr

oduk

ters

CO

2-f

odaf

tryk

i et

ud

vikl

ings

per

spek

tiv

Interessen for produkters CO2-fodaftryk

Bekymringer for klimaændringer har stimuleret interessen for at beregne den samlede mængde af drivhusgasser, som udledes i de forskellige faser af produkters livscyklus – dvs. under deres fremstilling, forarbejdning, transport, salg, brug og bortskafning. I denne artikel1 omtales resultatet af disse beregninger som produktets CO2-fodaftryk, PCF (product carbon footprint), hvor CO2-fodaftryket er den totale mængde udledte drivhus-gasser for en given aktivitet, og produkt er en vare eller serviceydelse. PCF adskiller sig dermed fra beregninger af drivhusgasudledninger, som udarbejdes for et projekt, en virksomhed eller en leverandørkæde.

PCF er et udtryk for produktets potentielle bidrag til den globale op-varmning, GWP (global warming potential), hvor GWP inddrager alle betydelige drivhusgasser, og udtrykkes som effekten på den globale opvarmning af den tilsvarende vægt af CO2 (CO2e).2 Efter en sammen-lægning af alle udledte drivhusgasser i hver fase af et produkts liv, kan PCF udtrykkes som gram eller kilo CO2e pr. produktenhed. PCF for en 350 ml Coca-Cola-dåse, som købes, køles, forbruges og derefter smides til genbrug af en forbruger i England, er eksempelvis 170 g CO2e. Der kan dog opnås meget forskellige PCF-værdier for det samme produkt, afhængigt af hvilke data og beregninger der anvendes.

Der er i løbet af de seneste par år kommet en række private certificerings-ordninger, som tilbyder forhandlere og producenter metoder og ekspertise til at beregne og evt. reducere CO2-fodaftryket for deres produkter og dertil hørende certificering og mærkning. Flertallet af disse ordninger drives af konsulentfirmaer og i nogle tilfælde af producenter eller forhandlere. Da der endnu ikke findes en dominerende offentlig standard for PCF, med undtagelse af PCF-standarder for transportbrændstoffer, kan man generelt betragte disse ordninger som de facto private standarder. Samtidig udvikler internationale organisationer og nationale myndigheder offent-lige PCF-standarder, men disse standarder er med en enkelt undtagelse endnu ikke publiceret.

Simon Bolwig

Produkters CO2-fodaftryk i et udviklingsperspektivOm standarder og certificeringsordninger

36

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Si

mon

Bol

wig Erfaringen med andre bæredygtighedsstandarder, som for eksempel

økologi og fair trade, rejser spørgsmålet, hvorvidt certificering til PCF-standarder (og til andre klimarelaterede standarder) i fremtiden vil blive vigtig for ulandenes adgang til og indtjening fra eksportmarkederne i Nord. Her tyder meget på, at evnen til at demonstrere ‘klimavenlighed’ over for forbrugere og investorer bliver en betydningsfuld konkurren-ceparameter, især i markederne for fødevarer, som er særlig vigtige for ulandenes eksport.

Forskning viser også, at certificering til bæredygtighedsstandarder kan være forbundet med nye indtjeningsmuligheder, men også med omkostninger og risici for virksomheder og landmænd i ulandene (Bolwig et al. 2009). Desuden er det klart, at ulandene har haft meget lidt indflydelse på udviklingen af disse standarder, og at de derfor i nogle tilfælde passer dårligt til de økonomiske og miljømæssige forhold i disse lande og kan diskriminere dem. For eksempel fremsatte den dominerende økologiske certificeringsorganisation i England, Soil Association, et forslag i 2007 om at forbyde eller begrænse luftfragt af økologiske produkter. Denne restriktion ville næsten udelukkende have ramt producenter i ulandene uden at have nogen klar effekt på klimaet (Gibbon & Bolwig 2007).

På denne baggrund er der god grund til at beskæftige sig med de nye PCF-standarder og -certificeringsordninger i en udviklingssammenhæng. Internationale organisationer som OECD, International Trade Centre, Verdenshandelsorganisationen, UNCTAD og Verdensbanken har også vist en stigende interesse for private miljøstandarder. I denne artikel diskuteres primært private PCF-ordninger og -standarder og deres betydning for international handel med fokus på udviklingslandenes eksport.

Hvorfor beregne CO2-fodaftryk for produkter?

Det er anslået, at en gennemsnitsforbrugers køb og forbrug i England udgør 20 procent af personens samlede CO2-udledninger (Carbon Trust 2006). Tallet omfatter udledninger fra mad og drikke, andre personlige effekter, hårde hvidevarer og andre husholdningsapparater, møbler og andet inventar, tøj og sko, alkohol og tobak, bøger og aviser. Det er derfor værd at undersøge, hvordan information om produkters klimapåvirkning kan påvirke forbrugeradfærd og dermed bidrage til at mindske klimaforandringerne. Undersøgelser i flere OECD-lande antyder, at forbrugerne i stigende grad er interesserede i oplysninger om produkters klimapåvirkning. I EU mener 72 procent af befolknin-gen, at mærkning af produkters CO2-fodaftryk bør være obligatorisk i fremtiden (Gallup 2009). Undersøgelserne viser dog samtidig, at der er mange andre faktorer ud over et lavt PCF, som afgør, hvilke produkter der ender i indkøbskurven.

37

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Pr

oduk

ters

CO

2-f

odaf

tryk

i et

ud

vikl

ings

per

spek

tivForbrugerne er generelt skeptiske over for virksomheders påståede ‘kli-

mavenlighed’, og de foretrækker derfor også en uafhængig (tredjeparts) verificering af sådanne påstande. Som artiklen viser, har nogle virksomheder reageret på disse forbrugertendenser ved at beregne, reducere og publicere PCF for et begrænset antal produkter. I de fleste tilfælde er initiativerne ikke sat i gang med det primære formål at vinde markedsandele for selve produktet, men snarere for at demonstrere over for kunder, forbrugere og lovgivere, at man “gør noget for klimaet”.

Beregningen af PCF kan også bidrage til at reducere drivhusgasudlednin-gen fra virksomheden og leverandørkæden ved at identificere de vigtigste udledningskilder. Sådanne tiltag kan give en positiv gevinst gennem energibesparelser. Indførelse af PCF i stor skala kan på den anden side også betyde store omkostninger for producenter og eksportører, og kan forringe efterspørgselen for visse producenter og lande (Edwards-Jones et al. 2008).

Forskning i globale varekæder viser, at detailhandlere og andre lead firms tæt på forbrugerne i høj grad definerer standarderne for produktkvalitet, og at de samtidig er i stand til at vælte omkostningerne forbundet med at leve op til disse standarder over på producenterne og andre aktører længere nede i kæden. De nye PCF-ordninger og -standarder indebærer således en risiko for en diskriminerende praksis med konsekvenser for konkurrenceevne og handel (Brenton et al. 2009). Det illustreres af de ordninger, der lægger større vægt på udledninger fra transport end fra andre faser af produktets livscyklus, og dermed favoriserer indenlandske producenter over udenlandske.

Metodespørgsmål i forbindelse med PCF

Den grundlæggende metode til at beregne CO2-fodaftryk er livscyk-lusanalyser (LCA). LCA undersøger de miljømæssige aspekter af og den potentielle påvirkning fra et produkt gennem hele dets livscyklus “fra vugge til grav”. Der er adskillige metodespørgsmål forbundet med LCA. For det første har International Organisation for Standardization (ISO) siden 1997 offentliggjort en række LCA relaterede standarder (14040, 14044 og 14064), mens den mest brugte standard for be-regning af CO2-fodaftryk for virksomheder og projekter er World Business Council for Sustainable Development (WBCSD) – World Resource Institute’s (WRI) Greenhouse Gas Protocol (GHG-P). Der er dog ikke enighed om, hvilken LCA- metode man skal bruge i beregningen af PCF. For det andet vil forskellige afgrænsninger af LCA give meget forskel-lige resultater, afhængigt af hvilke livscyklusfaser, udledningskilder og drivhusgasser, der medtages, hvilket kombineret med manglen på

38

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Si

mon

Bol

wig metodeenighed nævnt ovenfor giver rige muligheder for manipulation

i beregningen af PCF. For det tredje mangler der dækkende LCA-data, især fra udviklingslande. Data er usikre, og man skal ofte anvende flere databaser med forskellige specifikationer for at kunne foretage en LCA. På trods af de store usikkerheder ledsages PCF- beregninger sjældent af metodebeskrivelser eller følsomhedsanalyser.

Offentlige PCF-standarder

Udviklingen af offentlige PCF-standarder er på et meget tidligt sta-die. De fleste af disse standarder ser ud til at blive frivillige i første omgang, med undtagelse af standarder for biobrændsel. Den første standard, som søger at dække en bred vifte af produkter, PAS 2050, blev offentliggjort i oktober 2008 af British Standards Institute og The Carbon Trust. I slutningen af 2008 begyndte ISO udviklingen af en PCF-standard (ISO/NP 14067-1/2), som ventes publiceret i 2011. WBCSD-WRI startede arbejdet med deres Product and Sup-ply Chain GHG Accounting and Reporting Standard i september 2008. Denne standard forventes offentliggjort i maj 2010 og vil bl.a. indeholde retningslinjer for beregning og offentliggørelse af PCF for varer og tjenesteydelser.

I juni 2008 indledte Japans Økonomi-, Handels- og Industriministerium (METI) udviklingen af en frivillig PCF-ordning. I Frankrig indeholder regeringens nye miljøprogram Grenelle de l’Environnement forslag om ind-førelsen af en national miljømærkning for varer og tjenesteydelser, herunder krav om angivelse af CO2-fodaftryket for en række produktkategorier.3 Endelig bad EU’s miljøministre i december 2008 Kommissionen om at undersøge mulighederne for at introducere en PCF-mærkningsordning på EU-niveau.4

PCF i praksis

Femten private PCF-ordninger blev identificeret på verdensplan, og tolv af disse blev undersøgt i en spørgeskemaundersøgelse i april 2009 (OECD 2009). Tabel 1 viser udvalgte karakteristika for ordningerne. Alle ordninger blev sat i gang i 2007 eller 2008. De blev typisk udviklet over halvandet år, hvilket er hurtigt set i lyset af de store metodiske problemer omtalt ovenfor. De undersøgte ordninger dækker Canada, EU, Schweiz og USA. Kun det engelske Carbon Labelling Company opererer også i udlandet. Der udvikles også ordninger i Australien, Kina, New Zealand, Japan, Korea, Sverige og Thailand, men disse blev udeladt fra undersøgelsen, da de endnu ikke var i anvendelse. Seks af ordningerne drives af ikke-kommercielle konsulentfirmaer (typisk ejet af miljøorganisationer) og to af kommercielle virksomheder. De

39

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Pr

oduk

ters

CO

2-f

odaf

tryk

i et

ud

vikl

ings

per

spek

tivøvrige fire er brugerdrevne ordninger, hvilket vil sige, at firmaet selv

beregner CO2-fodaftryk for de produkter, de fremstiller eller sælger. Disse ordninger blev drevet af en supermarkedskæde, en importør af bioethanol og to tøj- og skoproducenter. Eksterne midler har bidraget til igangsætningen af mindst fem af ordningerne. To har modtaget offentlig støtte.

Anvendte bæredygtighedskriterier

To af de undersøgte ordninger foretager udelukkende PCF-beregninger. Otte ordninger indeholder yderligere klimarelaterede certificeringskriterier eller forpligtigelser. I tre brugerdrevne ordninger forpligter virksomhederne sig til at reducere virksomhedens generelle drivhusgasudslip. Certifice-ring i fem ordninger beror på en forpligtigelse til at reducere PCF over en specifik periode, og to af disse ordninger – Certified CarbonFree og Stop Climate Change – kræver desuden, at produktet gøres “CO2-neu-tralt” ved hjælp af køb af CO2-kreditter efter nærmere angivne regler. De resterende to ordninger indeholder økonomiske incitamenter til at reducere PCF uden at kræve det.

Syv ordninger begrænser deres produktanalyser til drivhusgasudlednin-ger, og fire medtager andre miljøkriterier, herunder brug af kemikalier, ressourceanvendelse, økologiske produktionsmetoder, genbrug og trans-portafstand. Den første gruppe er alle drevet af konsulenter specialiseret i klimaspørgsmål, mens de sidstnævnte er brugerdrevne ordninger iværksat som del af en bredere strategi for virksomhedens sociale ansvar. I ét tilfælde, Verified Sustainable Ethanol Initiative, kombineres PCF med en række miljømæssige og sociale kriterier med det formål at “gøre hele Brasiliens ethanolindustri mere bæredygtig”. Mange brugere af de kon-sulentdrevne ordninger anvender PCF som en del af en bredere strategi for virksomhedens sociale ansvar.

Produkttype, mængde og oprindelse

Fem ordninger tilbyder PCF for alle varer og tjenesteydelser. Resten begrænser sig til de produkttyper, som operatøren er specialiseret i (føde- og drikkevarer, tøj, fodtøj og biobrændsel). Der kunne ikke laves en fuldstændig opgørelse over produkter certificeret af de 12 ordninger. Det er dog klart, at PCF ikke er begrænset til føde- og drikkevarer, for hvilke livscyklusanalyser er relativt simple, men at de også laves for mere komplekse varer (f.eks. mobiltelefoner) og tjenesteydelser, som er mere metodisk krævende. Den største ordning målt i antal produkter er Carbon Reduction Label, som drives af det engelske Carbon Labelling Company (ejes af The Carbon Trust), og som siden 2007 har certificeret 2800 produkter. De resterende 11 ordninger har tilsammen beregnet

40

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Si

mon

Bol

wig PCF for ca. 200 produkter. Ikke alle fodaftryk bliver imidlertid offent-

liggjort, men bruges internt i virksomhederne og leverandørkæderne til reduktionsformål.

Det var ikke muligt at opregne alle brugerne af ordningerne, så her gives nogle eksempler. Carbon Reduction Label bruges af Coca-Cola Great Britain, PepsiCo (Tropicana juice) og Continental Clothing, mens en række firmaer på det tyske marked, f.eks. Voelkel GmbH (juice) og Platanera Rio Sixaola (bananer), har fået certificeret produk-ter af Stop Climate Change. Få produkter har til dato fået beregnet CO2-fodaftryk, hvilket afspejler, at ordningerne endnu er nye, at der er omkostningsmæssige og tekniske udfordringer, og at der fortsat er usikkerhed blandt brugerne om fordelene ved PCF. Den franske su-permarkedskæde Casino har kun mærket 33 ud af de planlagte 3000 næringsmidler af eget mærke. I den anden ende af skalaen har Marshalls i England publiceret PCF for 503 have- og landskabsprodukter. Sam-menligner man antallet af PCF-certificerede produkter med brugernes tidligere udtalelser, er det tydeligt, at mange ikke har levet op til egne målsætninger på området.

Der blev ikke fundet beviser for en stærk diskriminering af importerede produkter. Syv ordninger tilbyder PCF for alle produkter uanset deres oprindelsesland, medens tre ordninger kun analyserer indenlandsk pro-ducerede varer. Én ordning henvender sig udelukkende til brasilianske bioethanolproducenter.

Afgrænsning og gennemsigtighed af PCF-analyserne

Ni ordninger hævdede at omfatte drivhusgasudledninger fra alle faser i produktets livscyklus i PCF-beregningerne, mens to fokuserede på produktionsfasen, og én lod afgrænsningen være afhængig af kundens ønsker. Men “alle faser” betyder tydeligvis forskellige ting i de forskellige ordninger. For eksempel er udledninger fra fremstillingen af produk-tionsmidler udeladt i den ellers meget detaljerede PAS 2050 standard, som anvendes af bl.a. Carbon Reduction Label. Isoleret set medfører det en skævhed mod ulandene, hvor produktionen typisk er mindre kapitalintensiv end i industrilandene. Stop Climate Change indregner denne kilde, men vælger at se bort fra udledninger fra transport af pro-duktet til forbrugerens hjem. De fleste ordninger er dog mindre åbne om, hvordan de afgrænser deres PCF-analyser, hvilket gør identifika-tion af sådanne skævheder umulig. Den manglende gennemsigtighed og ensartethed i PCF-analyserne hæmmer også sammenligningen af PCF for produkter certificeret af forskellige ordninger. For eksempel har forbrugsfasen stor betydning for kaffes PCF; brygningsfasen udgør således ca. 70 procent af den totale drivhusgasudledning fra en kop sort kaffe (Büsser et al. 2008).

41

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Pr

oduk

ters

CO

2-f

odaf

tryk

i et

ud

vikl

ings

per

spek

tivFår transportfasen særbehandling?

Drivhusgasudledninger fra varetransport over lange afstande har været genstand for megen kritik i de senere år, specielt for fødevarer og særligt i lande som England og Frankrig. I den sammenhæng har supermarked-skæder og private standardorganisationer forsøgt at måle, publicere og begrænse udledninger fra varetransport, mens landbrugets interesseorga-nisationer i f.eks. England har brugt argumentet i ‘køb lokalt’-kampagner. Men et fokus på udledninger fra transport frem for fra de andre faser i produktets livscyklus kan diskriminere lande, som ligger langt fra de store markeder, herunder typisk udviklingslandene. Disse har desuden ofte ringe adgang til energieffektive transportsystemer, især jernbaner og store containerskibe.

Samtidig viser en række LCA-studier, at favorisering af lokaltproducerede varer ikke garanterer en reduktion i drivhusgasudledningerne. Det skyldes, at de produktionsmetoder, der anvendes i andre regioner eller lande, kan være mere CO2-effektive end dem, der bruges lokalt og i en sådan grad, at det kan opveje den højere udledning fra transport. Transportmåden – skib, jernbane, fly eller lastbil – og den teknologi, som anvendes inden for hver måde, kan også have en stor indflydelse på PCF. I den henseende kan den CO2-effektive skibstransport i nogle tilfælde være en fordel for fjerntliggende producenter. Eksempelvis er udledningerne ved at trans-portere broccoli 12.000 km fra Ecuador til Sverige kun 40 procent af udledningerne ved at foretage transporten de 3.200 km med lastbil fra Spanien (Angervall et al. 2006).

Alle undersøgte ordninger med undtagelse af én indregner transport-fasen i PCF op til mindst grossistleddet og i de fleste tilfælde helt op til detailhandleren, og nogle medregner også transporten ud til forbru-gerens bopæl. Hvis vi antager, at beregningerne også tager højde for de anvendte transportmåder, så betyder det, at ordningerne i det mindste ikke undervurderer udledningerne fra transporten eller overser de mere miljøbelastende transportmåder såsom fly og lastbil. Det blev også undersøgt, om ordningerne lægger særlig vægt på transportrelaterede drivhusgasudledninger. Kun Patagonia’s Footprint Chronicles ser ud til at gøre dette ved at angive den afstand, som produktet har tilbagelagt fra råmaterialestadie til firmaets fordelingscenter i Nevada. Det tyder således på, at ordningerne ikke generelt diskriminerer produkter fra fjerntliggende lande.

Diskussion og konklusion

PCF-beregninger udføres af omkring 15 private certificeringsordninger på verdensplan. De drives hovedsageligt af små konsulentfirmaer og nogle gange af grossister, supermarkedskæder og producenter af mærkevarer.

42

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Si

mon

Bol

wig Carbon Reduction Label i England er uden sammenligning den største

ordning og den eneste, der opererer internationalt. Der er dog store forskelle mellem ordningerne, hvad angår størrelse, antal certificerede produkter, certificeringskriterier, hvordan PCF beregnes og verificeres og gennemsigtigheden af de anvendte kriterier og metoder. En sådan forskellighed observeres ofte, når standarder indføres i et nyt område. Det er sandsynligt, at naturlig selektion samt fremkomsten af offentlige (internationale) standarder vil føre til en vis harmonisering med hensyn til de nævnte aspekter.

Relativt få certificerede produkter har indtil videre fundet vej til butikkerne. Det skal ses i lyset af de ofte store omkostninger og tekniske udfordringer forbundet med PCF og af, at ordningerne er meget nye. Ejerne af mange af ordningerne fortæller, at der er stor interesse for PCF hos producenter og forhandlere, og at de udvider deres kundekreds og produktserie, men det er endnu ikke muligt at se en klar tendens. Det er dog sandsynligt, at den igangværende udvikling af internationale PCF-standarder og nationale tiltag som det franske yderligere vil stimulere interessen og kapaciteten for PCF-certificering.

Forbrugerne er interesserede i information om produkters CO2-fodaf-tryk, men det er usikkert, hvor meget en sådan oplysning vil påvirke deres valg. Dertil kommer den udbredte skepsis over for virksomheders påstande om egen miljøvenlighed. Det tyder på, at der er grænser for de direkte økonomiske gevinster af PCF gennem øget salg, og at størrelsen af gevinster afhænger af større gennemsigtighed, brug af tredjeparts verificering og effektiv forbrugeroplysning – f.eks. gennem mærkning. PCF bruges også af virksomheder til at identificere CO2 ‘hotspots’ og dermed til at opnå en omkostningseffektiv reduktion af drivhusgasud-slip gennem målrettede materiale- og energibesparelser – både i egen virksomhed og hos underleverandører. PCF kan dermed også bidrage til at opfylde fremtidig lovgivning på klima- og energiområdet. Der er mange eksempler på, at sådanne besparelser giver en nettogevinst. Det er dog usikkert, om PCF-tilgangen i den sammenhæng er mere omkostningseffektiv end opgørelser af CO2-fodaftryk for enkelte virk-somheder og leverandørkæder.

Nationale regeringer og internationale organisationer har hidtil spillet en lille rolle i udviklingen af PCF-standarder og -certificeringsordninger (men interessen synes dog at vokse). En vigtig undtagelse er det engel-ske Miljø- og Landbrugsministerium (Department for Environment, Food and Rural Affairs, Defra), som støttede udviklingen af den før-ste offentlige PCF-standard (PAS 2050) og tog initiativ til at etablere The Carbon Trust. I Frankrig har Miljø- og Energistyrelsen (Agence de l’Environnement et de la Maîtrise de l’ Energie, ADEME) støttet etableringen af to private PCF-ordninger. Fra 2011 skal den måske gennemføre en national, obligatorisk ordning i samarbejde med den

43

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Pr

oduk

ters

CO

2-f

odaf

tryk

i et

ud

vikl

ings

per

spek

tivNationale Standard Organisation (Association Française de Normali-

sation, AFNOR). I EU diskuterer man muligheden for at indføre en frivillig PCF-certificeringsordning.

Hvordan skal ulandenes regeringer og eksportvirksomheder (og deres donorer) stille sig over for fremkomsten af PCF-standarder og -certificeringsordninger og lignende private tiltag og krav til virk-somheders dokumentation og reduktion af drivhusgasudslip? På kort sigt vil fænomenet nok være begrænset og dets effekter på handel og udvikling meget små. Men ovenstående diskussion antyder, at mange eksportører i ulandene om 5-10 år vil blive afkrævet dokumentation for og måske også reduktion af CO2-fodatrykket for deres virksom-hed, produkter og leverandørkæder af deres kunder i Nord, og måske også af myndigheder. For biobrændsel gælder sådanne krav allerede i nogle lande.

Følgende tiltag synes vigtige set i lyset artiklens analyser:

Deltag i udviklingen af offentlige PCF-standarder for at begrænse skævheder mod ulandene og for at tilgodese ulandenes begrænsninger med hensyn til LCA-data og -analysekapacitet. Gør det samme for de vigtigste private standarder og certificeringsordninger. Opbyg faglig kapacitet på universiteter og i konsulentfirmaer inden for CO2-regnskaber og LCA mere generelt, relaterede internationale standarder (ISO, GHG-P, PAS 2050) og energibesparelser. Opbyg relevante og tilgængelige LCA-databaser, og etabler samarbejder og services, der kan nedbringe den enkelte virksomheds omkostninger til LCA-analyser, dokumentation og certificering. Oplys virksomheder om klimarelaterede private og offentlige standarder og certificeringer i de relevante markeder. Baseret på konkrete behovsanalyser, etabler incitamenter og program-mer til fremme af drivhusgasreduktioner i eksporterhvervene, inklusive energibesparelser og øget brug af vedvarende energi.

Simon Bolwig er seniorforsker på DTU Klimacenter, Risø.

Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi, Danmarks Tekniske Universitet

Ellen-Marie Bentsen har oversat dele af rapporten Bolwig, S. & P. Gibbon. 2009, som denne artikel er baseret på.

•

•

•

•

•

44

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Si

mon

Bol

wig

�������������

����

����

������

�����

����������

����

������

����

������

�

���

�

������

������

���

�����

�

���

����

����

���

������

����

���

����

���

����

���

����

��������

���

����

������

������

��������

���

����

����

����

����

����

����

����

���

����

������

�

����

���

���

���

������

�

���

���

���

���

����

������

�

����

����

�������

���

����

����

���

���

����

���

���

���

�

���

������

���

����

���

���

����

����

����

����

���

����

����

����

����

�

����

������

�

������

������

������

������

������

������

����

������

�

������

������

������

������

���

�������

��

����

����

����

����

����

����

����

���

���

����

������

��������

���

� �� �� ���� � �� �

����

�����

����

������

��������

���

�����

������

������

����

������

����

����

����

������

�

����

������

����

����

����

������

�

����

������

����

����

����

������

�

����

�����

����

�

����

������

����

����

����

������

�

����

������

����

����

����

������

�

����

������

����

�����

�������

��

�� �����

���������

�����

������

����

����

���

�� �� ���

���

������

����

����

��

�� �

������

����

����

���

���

����

����

����

����

����

����

�����

����

��

����

����

����

�����

����

��

�����

����

��

�����

����

��

45

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Pr

oduk

ters

CO

2-f

odaf

tryk

i et

ud

vikl

ings

per

spek

tiv

���

�

����

������

����

������

���

�����

����

�����

�

������

����

����

���

����

����

�����

����

����

��

�����

���

��������

����

����

����������

����

����

���

���

����

����

����

����

����

���

����

�

����

�����

���

�����

��

������

������

�

����

����

����

�

����

����

�

����

����

�

����

����

�

���

������

����

������

������

���

�������

����

������

���

�������

��

����

����

����

����

����

���

���

����

������

��������

���

��

���

�������

�� �� �

����

�����

����

������

��������

���

�����

����

����

����

��

����

�������

����

����

�

���

�����

������

����

���

����

������

����

�����

�������

��

�� ���

�����

���

����

�����

���

���

�����

���

����

�����

���

�� �����

���������

����

����

��� �

����

���

�����

�����

����

�����

�

��������

����

����

��������

����

����

��������

����

����

����

����

����

���

����

����

����

����

���

������

�������

����

���

����

�����������

����

����

����

����

�������

������

���

46

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Si

mon

Bol

wig Noter

1 Artiklen er delvist baseret på S. Bolwig & P. Gibbon (2009).2 GWP-værdien for 1 kilo af en drivhusgas varierer imellem de forskellige drivhusgasser, f.eks. svarer effekten af 1 kilo metan til 25 kilo CO2. 3 Grennelle 1 blev vedtaget 3. august 2009 og etablerer rammen for Grenelle de l’ Environnement. Især Article 54 angår forbrugeroplysning om de sociale og miljømæssige aspekter af produkter. Grenelle 2 forventes at blive vedtaget inden udgangen af 2009 og indeholder specifikke love, der skal udmønte Grenelle de l’ Environnement. Article 85 i Grenelle 2 lovforslaget (Senat udkast, per august 2009) angår udmøntningen af miljømærkning af produkter igennem ændringer i den eksisterende “Code de consommation” samt krav om forbrugeroplysning om CO2 -udledningen fra transportmidler anvendt i leveringen af varer eller tjenesteydelser. Det foreslås bl.a., at fra 1. januar 2011 skal forbrugerne oplyses ved hjælp af mærkning eller på anden passende måde om indholdet af drivhus-gasser (udtrykt i CO2e) af produkter og deres emballage såvel som deres forbrug af naturressourcer eller deres effekter på miljøet igennem deres livscyklus (for-fatterens oversættelse fra fransk). 4 Hvad angår offentlige (obligatoriske) standarder for biobrændsel, indeholder EU’s bekendtgørelse om vedvarende energi fra marts 2009 krav til drivhus-gasudledninger for transportbrændstoffer (EC 2009), mens Californiens Low Carbon Fuel Standard fra 2011 bl.a. kræver, at selskaber nedbringer den sam-lede CO2-intensitet i deres forskellige brændstoffer.

Litteratur

Angervall, T., B. Florén & F. Ziegler. 2006. Vilken bukett broccoli väljer du? Göteborg: Swedish Institute for Food and Biotechnology.

Bolwig, S. & P. Gibbon. 2009. Overview of product carbon footprinting schemes and standards. Report for the OECD Trade and Agriculture Directorate. Draft, 8 June 2009. Paris: OECD.

Bolwig, S., P. Gibbon & S. Jones. 2009. The economics of smallholder organic contract farming in tropical Africa. World Development vol. 37, no. 6: 1094—1104.

Brenton, P., G. Edwards-Jones & M. Friis-Jensen. 2009. Carbon labelling and low-income country exports: A review of the development issues. Development Policy Review vol. 27, no. 33: 243-267.

Büsser, S., R. Steiner & N. Jungbluth. 2008. LCA of packed food products – the function of flexible packaging. Report for Flexible Packaging Europe. Uster: ESU-services Ltd.

Carbon Trust. 2006. The carbon emissions generated in all that we consume. London: The Carbon Trust.

EC. 2009. Directive of the European Parliament and of the Council on the Promo-tion of the Use of Energy from Renewable Sources. Brussels: Commission of the European Communities.

47

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Pr

oduk

ters

CO

2-f

odaf

tryk

i et

ud

vikl

ings

per

spek

tivEdwards-Jones, G., K. Plassmann, E.H. York, B. Hounsom, D.L. Jones & L.

Milá i Canals. 2008. Vulnerability of exporting nations to the development of a carbon label in the United Kingdom. Environmental Science and Policy vol. 12, no. 4: 479-490.

Gallup Organisation. 2009. Europeans’ attitudes towards the issue of sustainable consumption and production. Analytical report. Flash Euro Barometer Series no. 256.

Gibbon, P. & S. Bolwig. 2007. The economic impact of a ban on imports of air freighted organic products to the UK. DIIS Working Paper 2007/23. København: Dansk Institut for Internationale Studier.

48

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Si

mon

Bol

wig

49

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Kl

imap

olit

iske

trad

e-off

s

Fordele og ulemper ved biobrændsel1

Begrænsning af klimaforandringerne fremføres som et af de politiske hovedmål, når regeringer over hele verden vedtager tvungne mål for brug af biobrændsel til transport og dermed skaber et garanteret mar-ked for biobrændsel i de næste årtier. Der bliver dog i stigende grad sat spørgsmålstegn ved biobrændsels effektivitet med hensyn til at reducere CO2-udledningen, især på grund af effekten på arealanvendelsen. Politiske tiltag er blevet den vigtigste drivkraft for en udvidelse af markedet for biobrændsel, og der er givet økonomiske incitamenter til den private sektor (f.eks. subsidier og skattefritagelse). Lovgivning om biobrændsel bliver reglen mere end undtagelsen. En undersøgelse fra 2007 viser, at 27 ud af 50 lande havde vedtaget eller overvejede at vedtage tvungne krav om at blande biobrændsel med traditionelle brændstoffer, og at 40 lande havde en lovgivning, der fremmer biobrændsel (Rothkopf 2007). Som reaktion på denne politik udvider biobrændselsindustrien i samme takt.

Der har i de senere år været en massiv og voksende stigning i en speciel form for biomassebaseret energi: flydende biobrændsel. Bio og biodiesel udgør kun 1 procent af det samlede forbrug af brændstof til vejtransport – men andelen stiger hurtigt (IEA 2006), og konsekvenserne, f.eks. når det handler om arealanvendelse, kan være betydelige. Debatten om fordele og ulemper ved biobrændsel vokser i takt med biobrændselsin-dustrien. Stridsspørgsmålene er bl.a. biobrændsels evne til effektivt at reducere klimaforandringerne, biobrændsels betydning for stigningerne i fødevarepriserne og truslen fra biobrændselsproduktionen mod naturens økosystemer. Mange omfattende redegørelser har i de senere år frem-lagt detaljerede og afbalancerede analyser af de sandsynlige effekter fra biobrændsel på den lokale og globale økonomi, samfundet og miljøet. Fødevaresikkerhed fremhæves som en af de store bekymringer.

De lande, som i øjeblikket er de førende producenter af biobrændsel (f.eks. bio i USA og biodiesel i Tyskland), har ikke arealer til rådighed til at dyrke

Lorenzo Cotula, Nat Dyer og Sonja Vermeulen

Klimapolitiske trade-offsBoomet i biobrændsel og fattige folks adgang til jord

50

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Lo

renz

o C

otul

a, N

at D

yer o

g So

nja

Verm

eule

n de råvarer, som er nødvendige til fremtidens produktion. Resultatet er, at en betydelig del af den stigende efterspørgsel efter biobrændsel, både i Europa og Nordamerika og globalt, fortsat vil blive dækket af import af biobrændsel eller råvarer til at producere biobrændsel fra lande med area-ler til rådighed for råvaredyrkning. En udbuds- og efterspørgselsanalyse foretaget af Stockholm Environment Institute viste, at “udviklede nationer vil være nødt til at importere en væsentlig del af deres biobrændsel fra udviklingslande for at kunne dække deres energibehov” i 2020.

Folkelige protester mod at store arealer omlægges til produktion af bio-brændsel viser, at der er en almen bekymring for, hvad konsekvenserne kan blive for arealanvendelse og ret til jord. Civilsamfundsaktioner er blevet et fænomen i lande, der importerer biobrændsel og råmaterialer til biobrændsel. Fokus har været på de miljømæssige virkninger, og det er nu blevet udvidet til også at omfatte en bekymring for misbrug af men-neskerettigheder med vægt på spørgsmål om adgang til jord i områder, hvor der dyrkes biobrændsel.

Udbredelsen af biobrændsel vil sandsynligvis påvirke fattige gruppers adgang til jord på samme måde, som tidligere tiders salgsafgrøder gjorde det. Den vigtigste forskel er, at nutidens boom i biobrændsler ligger i grænsefladen mellem landbrugs- og energisektoren, hvor regeringernes forbrugsmål skaber en hidtil uset kunstig efterspørgsel efter en salgsaf-grøde, der vil vare længere end et normalt ‘vareboom’. De fælles træk gør det alligevel muligt for os at lære af erfaringerne, når produktionen af salgsafgrøder stiger hurtigt.

Fra første- til andengenerationsbiobrændsel

Produktion af biobrændsel omfatter groft taget produktion af råmate-rialer, efterfulgt af en oparbejdning til flydende biobrændsel. I anden-generationsbiobrændsel består råmaterialerne af affald fra skovbrug og fødevareindustri (f.eks. træflis og planterester), andre husholdnings- og industriaffaldsprodukter (f.eks. papir, husholdningsaffald) og græsser og stævningsskov, som er dyrket til formålet. Råmaterialerne til anden-generationsbiobrændsel er således billige – men produktionsprocesserne kræver sofistikerede teknologier, som stadig er under udvikling. Derimod er processerne til oparbejdning af førstegenerationsbiobrændsel forholds-vis simple og velegnede selv i lille skala og i afsidesliggende landsbyer. Råmaterialerne skal dog have et højt indhold af fedtstoffer (til biodiesel) eller sukker/kulhydrater (til bioethanol). Produktion af andengenerations-biobrændsel er ved at komme i gang i pilotanlæg i Japan og USA, men i øjeblikket kommer det meste biobrændsel fra førstegenerationsanlæg.

Produktionen af råmaterialer og oparbejdningen af biobrændsel kan foregå med en betydelig afstand. Palmeoliekerner forarbejdes for eksem-

51

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Kl

imap

olit

iske

trad

e-off

spel i Malaysia og Indonesien delvist i raffinaderier på stedet, hvorefter de afskibes i store mængder som rå palmeolie til Holland og Tyskland, hvor man fremstiller biodieslen. Transport kan dog være en blokerende omkostning. For en afgrøde som sukkerrør, der sendes som massegods og bruges til at fremstille bioethanol, er der ikke meget mening i at ekspor-tere den uforarbejdede råvare. De lande, der producerer mest bioethanol, er Brasilien, hvor 45-55 procent af den nationale sukkerrørsproduktion bruges som råmateriale til biobrændsel, og USA, hvor bioethanolpro-duktionen drevet af store subsidier fra den føderale regering for nylig har overhalet den brasilianske (F.O. Licht 2008). Europæiske lande er i øjeblikket førende inden for produktion af biodiesel, og man oparbejder vegetabilske olier fra lokalt dyrkede afgrøder (f.eks. rasp), men bliver i stigende grad afhængige af importerede råmaterialer (f.eks. rå palmeolie importeret fra Indonesien og Malaysia).

I mange andre lande er der etableret en hurtigt voksende produktion. Zimbabwe begyndte at fremstille bioethanol først i 1980erne for at kunne levere et 5 procent blandingsbrændstof til landevejstransporten. Kina og Indien begyndte at producere bioethanol i 2000 og er nu henholdsvis den tredje og fjerde største producent i verden. Indien investerer også kraftigt i dyrkning af jatropha til biobrændsel. Malaysia og Indonesien, som er store producenter af palmeolie, går nu over til at producere biodiesel. Malaysia er den førende producent af biodiesel i Asien og har allerede fem biodieselanlæg kørende og 91, som har fået regeringsgodkendelse (F.O. Licht 2008).

Et scenarie

Der vil i fremtiden ske en stigning i produktion og oparbejdning af bioethanol og biodiesel med førstegenerationsteknologier. De vestlige landes samarbejdsorganisation OECD og FN’s landbrugsorganisation FAO forudser, at produktionen af biobrændsel (hovedsagelig bioetha-nol) i Brasilien vil stige til 44.000 mio. liter i 2016, en stigning på 145 procent i forhold til 2006. OECD og FAO forventer ligeledes, at Kinas bioethanolproduktion vil nå 3.800 mio. liter pr. år i 2016, en stigning på 250 procent i forhold til 2006 (OECD-FAO 2007).

I Afrika har flere regeringer taget skridt til at fremme produktion af biobrændsel. I Sydafrika planlægger regeringen at investere USD 437 mio. i fem biobrændselsprojekter, og et konglomerat af kommercielle majsbønder planlægger at bygge otte anlæg. I Ghana gav regeringen tilsagn om USD 52 mio. til et storskala-projekt med dyrkning af ja-tropha midt i landet. Sukkerrør og cassava i Nigeria, biobrændselsplan-ten jatropha i Tanzania og Kenya og palmeolie i Cameroun har også tiltrukket betydelige investeringer fra både den offentlige og private sektor (GRAIN 2007).

52

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Lo

renz

o C

otul

a, N

at D

yer o

g So

nja

Verm

eule

n Den indiske regering er ved at starte en National Biodiesel Mission med det formål at kickstarte landets biodieselproduktion i to faser. I fase I (2003-2007) gælder det dyrkning af 400.000 ha jatropha og en række anlæg til udvinding af jatrophaolie og biodieseloparbejdning. Den ambitiøse fase II har som mål at dække 20 procent af Indiens dieselbehov i 2012, hvilket anslås at kræve dyrkning af 14 mio. ha jatropha (Gonsalves 2006).

Globalt ventes produktionen af biobrændsel at stige stejlt fra 20 mio. ton olieækvivalenter (Mtoe) (2005) til 54 ditto i 2015 og til 92 mio. ton olieækvivalenter i 2030 (figur 1). I alternative politik senarier stiger pro-duktionen endnu mere stejlt til 73 Mtoe i 2015 og til 147 Mtoe i 2030. Det repræsenterer en årlig vækst på 6,3 procent i referencescenariet. Biobrændsel dækker som nævnt i dag 1 procent af det globale behov for brændsel til transportformål, i 2030 antages denne andel at ville stige til 4 procent.

Boom i biobrændsel, fødevaresikkerhed og adgang til jord

Biobrændselsproduktion kan skabe mange indtægtsmuligheder i landbru-get og være med til at forbedre udsigterne for fødevaresikkerhed, ved at bønderne bliver i stand til at købe fødevarer på markedet. Den kan også gøre det muligt for bønderne – der traditionelt er presset af lave priser på landbrugsvarer – at få bedre handelsbetingelser. For lande med store

���

���

���

���

��

��

��

��

�

���

�

���� ���� ���� ����

�����������������

���������������������

����������������������������������������������������

���������������������������

53

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Kl

imap

olit

iske

trad

e-off

sjordarealer, men uden andre naturressourcer, er det en mulighed for at gå nye udviklingsveje. Derudover kan biobrændselsproduktion være med til at bevæge fattige lande og samfund hen imod energisikkerhed og afhjælpe den negative effekt af høje oliepriser – og dermed fremme fødevaresikkerheden.

På den anden side kan biobrændselsproduktion komme til at konkurrere med fødevareafgrøder og få betydelige negative effekter på fødevaresik-kerheden – den såkaldte “fødevarer-versus-brændselsdebat”. Den vigtigste årsag til de senere års stigninger i fødevarepriser er ikke biobrændsel – hovedårsagen har snarere været underproduktion på grund af mang-lende infrastruktur og logistik, reducerede globale lagre og stigende efterspørgsel efter mad og foderstoffer fra voksende økonomier (f.eks. i Asien). Konkurrencen mellem biobrændsel og fødevarer om slutproduktet af den samme afgrøde (f.eks. majs og sukkerrør) kan forøge presset på verdens fødevarepriser i løbet af de nærmeste år. Flere studier forudsiger betydelige stigninger i de fremtidige verdensfødevarepriser som følge af efterspørgslen efter råmaterialer til biobrændselsproduktionen. Disse bekymringer er især relevante for den store kommercielle biobrændsels-produktion, der som oftest foregår på arealer, som ville være egnede til fødevareproduktion.

Stigende fødevarepriser vil have negative effekter for fattigere og mere sårbare gruppers adgang til fødevarer. Det er derfor, at FN’s særlige rap-portør om retten til mad, Jean Ziegler, provokerende fordømte den stigende anvendelse af biobrændsel som en “forbrydelse mod menneskeheden”. Dette pres vil sandsynligvis skærpes på grund af den stærke befolknings-tilvækst og stigende urbanisering, der er udbredt i afrikanske, asiatiske og sydamerikanske lande. Befolkningstilvæksten forøger presset på fødeva-reforsyningerne, og urbaniseringen gør en voksende del af befolkningen afhængig af fødevareforsyninger fra landbruget. Det forøger sårbarheden over for sult og fejlernæring blandt fattige forbrugere i byen og blandt fattige bønder, der ofte er nettoforbrugere og ikke nettoproducenter af fødevarer. En af de ting, der påvirker fødevaresikkerheden, er adgangen til jord for folk, som er afhængige af at tjene til livets ophold ved jord-brug. Politiske og markedsbaserede incitamenter til at lægge arealer om til produktion af biobrændsel vil som regel få jordværdierne til at stige. I nogle tilfælde giver det nye muligheder for fattige bønder, men det kan også medføre, at fattige mennesker bliver fortrængt fra jorden.

Forventede virkninger på adgang til jord

Figur 2 nedenfor sammenfatter analysen i et enkelt diagram. Diagrammet viser sammenhængene fra stigningen i brugen af biobrændsel og hele vejen op til virkningerne på adgangen til jord: For det første sammenhængen mellem øget efterspørgsel efter biobrændsel og øget efterspørgsel efter

54

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Lo

renz

o C

otul

a, N

at D

yer o

g So

nja

Verm

eule

n

������������������

��������������������

�����������������������������������������������������������������������������������������

����������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������

�

��������������������������������������������

�����������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������

�������������������

�����������������

�������������������

����������

� ��������������

��������������������

����������������������

��������

��������������

�����������������������������

��������������������

����������

��������������������

����������

����������������������������

���������������������������

���������

���������������������������������������������

�������������������������

������������������������������������������������������

�������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������

55

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Kl

imap

olit

iske

trad

e-off

sjord, dernæst konsekvenserne af stigende efterspørgsel efter jord for adgangen til jord og til sidst det sæt af mellemliggende faktorer, som påvirker udfaldet for arealanvendelsen og adgangen til jord.

Eksempler på små biobrændselsprojekter

Følgende ‘små’ projekter illustrerer, at der også findes eksempler, hvor biobrændselsprojekter gavner fattige mennesker. Lokale strategier for energisikkerhed og bestræbelser på at skabe udvikling i landdistrik-terne underbygger den aktuelle interesse for dyrkning af råmaterialer til biobrændsel som en del af de projekter, der skal skabe udvikling i landdistrikterne. Høje oliepriser og knap adgang til elektricitet i mange landdistrikter har udløst en interesse for at dyrke jatropha som basis for en lokal energiforsyning.

I Mali gennemfører Ministeriet for Miner, Energi og Vand et program til USD 1,6 mio. til fremme af brugen af jatropha i elektricitetsforsyningen i landdistrikterne, omstilling af køretøjer til biobrændsel og fattigdoms-begrænsning blandt kvinder i landdistrikterne. Samtidig har udviklings-organisationerne siden 1990erne gennemført projekter med jatropha, bl.a. startede GTZ (den tyske organisation for teknisk samarbejde) et program med jatropha på fem lokaliteter i 1993 (Henning 1996), og Mali Folkecenter Nyetaa (MFC Nyetaa) har senere hjulpet de lokale samfund med at indføre biobrændselssystemer på flere lokaliteter.

Adgangen til jord til produktion af biobrændsel er baseret på aftaler med de lokale landsbyboere. Landsbyboerne aftalte kollektivt at til-dele fællesjord til dyrkning af jatropha på grund af mulighederne for at forbedre adgangen til energi. Før projektet blev sat i gang, måtte landsbyboerne gå 50 til 60 km for at købe diesel, og omkostningerne til diesel udgjorde ca. 50 procent af husholdningens udgifter. Dette energibehov dækkes nu af jatropha-generatorer. Derudover er der blevet etableret lejeaftaler med de lokale bønder, som lejer dele af deres jord ud til projektet.

I Vestafrika er fem lande, Burkina Faso, Ghana, Guinea, Mali og Senegal med i UNDP-projektet Plates-formes Multifonctionnelles (multifuktions-platforme), der tager kampen op mod manglende adgang til elektricitet og fattigdom hos kvinder i landdistrikterne ved at levere simple multi-funktions-dieselmotorer, der er i stand til at køre på jatrophaolie.

Storskala-biobrændselsprojekter

Store kommercielle projekter har helt andre konsekvenser for adgangen til jord. Regeringerne i så forskellige lande som Mozambique, Tanza-

56

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Lo

renz

o C

otul

a, N

at D

yer o

g So

nja

Verm

eule

n nia, Indien og Colombia har i de senere år fordelt store jordarealer til produktion af biobrændsel, hvilket har givet anledning til bekymringer og kritik af de konsekvenser, det kan få for sårbare gruppers adgang til jord.

Regeringen i Mozambique har ført en politik, der skal tiltrække store investeringer i biobrændsel. For nylig blev der indgået en kontrakt mellem regeringen og det London-baserede African Mining and Exploration Company på et stort bioethanolprojekt, kaldet Procana. Der er allerede udtrykt bekymringer for de virkninger, som Procana kan få for adgangen til både jord og vand for de lokale grupper. Plantagen henter vand fra en dæmning, der får vand fra en biflod til Limpopofloden, som også understøtter små overrislingssmåbrug. Repræsentanter for internationale donorer og lokalsamfund har kri-tiseret Procana-projektet, fordi den tildelte jord allerede var blevet lovet til fire lokale samfund. Disse var blevet fordrevet fra deres jord i forbindelse med etableringen af Limpopo Transfrontier Park, som er et fælles naturbeskyttelsesinitiativ mellem Mozambique, Sydafrika og Zimbabwe (IRIN 2007).

I Tanzania forsøger premierministeren at finde den hurtigste vej til agrobrændstof for at imødekomme en svensk investor, der er ude efter 400.000 ha i Warni-bassinet, et af landets store vådområder med det formål at plante sukkerrør til produktion af ethanol (GRAIN 2007; ABN 2007). Fra forskellige dele af landet rapporteres om flere andre tildelinger eller forslag til tildelinger af jord til jatropha- og palmeolie-dyrkning, herunder kombinationer af plantager og kontraktbønder, med investorer fra Sverige, USA, England, Tyskland, Malaysia og andre lande. Store jatrophaplantager kan have betydelige negative følger for de lokale gruppers adgang til jord. Det forlyder, at et engelsk jatrop-haprojekt til mange millioner dollars i Kisarawe District i Tanzania opkøber 9.000 ha jord, hvilket vil medføre, at man flytter 11 landsbyer, som ifølge en folketælling fra 2002 huser 11.277 personer. Ca. USD 632.400 er afsat til erstatning for i alt 2840 husstande (African Press Agency 2007).

Koncentration af jord

I Brasilien er den hurtige ekspansion i produktion af sukkerrør blevet fulgt af en øget koncentration af jord. Her ejes 70 procent af den jord, hvor der dyrkes sukkerrør, af 340 industrielle møller med jordbesiddelser på i gennemsnit 30.000 ha. De resterende 30 procent ejes af 60.000 mindre brug med en gennemsnitlig størrelse på 27,5 ha (Rothkopf 2007, 521). Mange småbønder dyrker dog ikke jorden selv, men lejer den ud til de store sukkerselskaber. Friends of the Earth og andre grupper har dokumenteret den fordrivelse af småbønder

57

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Kl

imap

olit

iske

trad

e-off

sog koncentration af jord, som er en konsekvens af disse processer (Noronha et al. 2006).

Produktionen af sojabønner er også steget dramatisk i Brasilien, fra 3 mio. ha i 1970 til 18,5 mio. ha i 2003, og det forventes, at efterspørgslen vil stige yderligere på grund af råmaterialets anvendelse til biobrændsel (Bickel & Dros 2003, 4). Bølgen af storskala-sojabønnelandbrug har haft en enorm indflydelse på adgangen til jord. Storskala-landbrug fordriver de indbyggere og jordbrugere, som er afhængige af ekstensivt kvægopdræt og smålandbrug. Når arealet først er ryddet med henblik på sojabønnedyrkning, er mulighederne for beskæftigelse meget små, i gennemsnit er kun én arbejder fast beskæftiget pr. 167-200 ha med sojabønner (Bickel & Dros 2003, 20). Det fører ofte til affolkning, hvor de fordrevne bønder flytter til slumområder i byerne, eller de rydder skovarealer til ny agerjord.

I Indonesien har flere rapporter dokumenteret de udbredte negative konsekvenser af palmeolieproduktionen for lokale gruppers adgang til jord. Palmeolieproduktionen er blevet ledsaget af historier om undertrykkelse og tvang, mangel på information og tab af jordret-tigheder.

I Colombia er palmeolieproduktionen inde i en stærk vækst med et dyrket areal på 300.000 ha. Det er en stigning fra 188.000 i 2003 og gør landet til den fjerde største producent af palmeolie i verden (WRM 2006). Ifølge aktuelle rapporter er denne ekspansion imidlertid blevet ledsaget af bevæbnede grupper, som har fordrevet sorte og indfødte samfund fra deres jord for at gøre plads til palmeolieplantager. Ifølge disse rapporter har paramilitære grupper gennemført en “kampagne med drab og intimidering”, som har drevet tusinder af mennesker væk fra deres jord, først og fremmest i områder med palmeoliedyrkning nær den caribiske kyst (Balch & Carroll 2007). Der har været ube-kræftede påstande om forbindelser mellem de paramilitære grupper og palmeoliefirmaerne. Situationen resulterede i en regeringsunder-søgelse, som fandt, at “i det mindste 25.000 ha jord, som var egnet til at dyrke oliepalmer, og som staten havde tildelt sorte samfund, var blevet erhvervet af private interesser gennem ulovlige skøder” (Martinez 2006).

Dette skal ses i lyset af, at lovgivningen vedr. indfødsretstest til land-besiddelser er blevet styrket i de seneste tiår. Forfatningen fra 1991 anerkender retten for efterkommere efter afrikanere og indianere til deres forfædres jorder, og i 2000 overdrog to regeringsresolutioner uopdyrket jord til fordrevne indfødte samfund i Curvaradó og Ji-guamiandó. Da disse samfund vendte tilbage til deres jord, havde et palmeoliefirma besat den, og de fører i øjeblikket en langvarig retssag for at få jorden tilbage (WRM 2006). Der vil sandsynligvis komme

58

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Lo

renz

o C

otul

a, N

at D

yer o

g So

nja

Verm

eule

n flere og flere af disse påståede “overtagelser af jord” i forbindelse med boomet på biobrændselsmarkedet. Ifølge National Federation of Oil Palm Growers (Fedepalma) er palmeolie det vigtigste råma-teriale til biodieselproduktionen i Colombia, og efterspørgslen kan forventes at stige i fremtiden som konsekvens af Lov 939 fra 2004, som introducerede en tvungen 5 procent biobrændselsblanding for diesel over hele landet, og af en stigende efterspørgsel fra udlandet (WRM 2006).

Alternative forretningsmodeller

Mange regeringer har etableret investeringsfremmekontorer (eller lignende), som er ansvarlige for at tiltrække investeringer, specielt udenlandske investeringer bl.a. til biobrændselssektoren. I hvor høj grad og hvordan disse kontorer arbejder med at lette adgangen for fremtidige investorer varierer meget, og spænder fra at lette investorernes forhandlinger med de relevante regeringskontorer til en mere direkte rolle i tildelingen af jord til investorer.

En overbevisende strategi til at sikre småbønders adgang til jord er ved at fremme deres direkte engagement i og udbytte fra biobrændselsin-dustrien. Stordriftsfordele i produktion, transport og oparbejdning vil favorisere ekstensiv dyrkning selv for de råmaterialer, der er meget ar-bejdskraftkrævende. Alligevel kan egnede politiske incitamenter fremme en økonomisk bæredygtig inddragelse af små bedrifter. Der er mange mulige forretningsmodeller: I stedet for en opdeling i store og små en-heder er der et kontinuum af muligheder. For eksempel kan man have stordriftsfordele på oparbejdningsiveauet, samtidig med at dyrkningen foretages af småbønder, hvis de institutionelle forhold er på plads til at forbinde småbøndernes produktion med den industrielle distribution. Fælles ejerskab til både produktion og forarbejdning, hvor bønderne får andel både i værditilvækst og primærproduktion, er en anden mulighed. Som eksempler på operationelle forretningsmodeller, der forbinder små og store virksomheder, kan nævnes kontraktdyrkning, konsortier og forsyningsaftaler. Et andet eksempel er bæredygtighedsinitiativer som dem, der diskuteres i det følgende.

Flere forskellige bæredygtighedsinitiativer, som er anvendelige på bio-brændselsproduktion, er på vej eller allerede sat i værk. De kan stort set deles op i multiinteressent-initiativer, som f.eks. rundbordsmøder om bæredygtig palmeolie- og sojabønneproduktion, og regeringsledede ordninger som f.eks. EU’s forslag til kriterier for bæredygtigt biobrændsel. Multiinteressent-initiativer kombinerer i hovedsagen rundbordsmøder med udvikling af frivillige kriterier for bæredygtighed, koblet med et system for intern styring, som giver beslutningskompetence og støtte til medlemmerne samt sanktioner over for dem, der ikke overholder de

59

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Kl

imap

olit

iske

trad

e-off

sprincipper, som blev aftalt omkring det runde bord. Regeringsledede initiativer er mere et politisk redskab til at gøre forskel på bæredygtige og ikke-bæredygtige produktionssystemer med det formål at kunne anvende differentierede subsidier, skattestop, bløde lån eller andre politiske instrumenter.

Et nyt initiativ, Roundtable on Sustainable Biofuels, som koordineres af Swiss EPFL (École Polytechnique Fédérale de Lausanne), arbejder i øje-blikket på en aftale om et omfattende sæt af principper for bæredygtige biobrændstoffer. Et udkast til aftalen indeholder bl.a. respekt for jord- og vandrettigheder og for den socioøkonomiske udvikling af samfund og fødevaresikkerhed.

EU og nogle nationale regeringer undersøger også certificeringsordninger for biobrændsel. Europa-Kommissionen har for nylig offentliggjort sit forslag til direktiv om fremme af vedvarende energi, som bl.a. indeholder Kommissionens forslag til en bæredygtighedsordning for biobrændsel. I forslaget er det kun det biobrændsel, som lever op til minimumscertifi-ceringens krav, der kan tælle med, når man skal nå målet om 10 procent biobrændsel. De foreslåede kriterier drejer sig dog kun om miljøhensyn og skal sikre, at biobrændslets “livscyklus-drivhusgasudledninger” er 35 procent lavere end for fossilt brændstof, og der fastsættes kriterier for biodiversitet og områder med store kulstoflagre. Derfor er direkte ændringer i arealanvendelsen kun taget med, hvis de påvirker kulstof-balancen, men ikke for deres sociale konsekvenser, herunder adgang til jord (GRAIN 2007). Indirekte ændringer i arealanvendelsen behandles overhovedet ikke.

Udbredelsen af certificeringsordninger viser, at regeringer, borgere, forbrugere og producenter er opmærksomme på risici og udfordringer i forbindelse med at udvide produktionen af biobrændsel. Nogle pri-vate certificeringsordninger har også jordrettighedskriterier med. Det er imidlertid for tidligt at se, om de vil få en reel virkning. EU- og rege-ringsordningerne, som potentielt er langt mere indflydelsesrige, har som nævnt ikke behandlet spørgsmålene omkring adgang til jord – og giver faktisk europæiske firmaer licens til at se bort fra principper om forud-gående informeret samtykke ved tildeling af jord til storskala-dyrkning af biobrændselsafgrøde.

Konklusion

Den sociale bæredygtighed i biobrændselssektoren afhænger meget af sikkerhed i ejendomsretten. Hvor der er konkurrerende krav mellem de lokale brugere af ressourcerne, regeringer og udefrakommende bio-brændselsproducenter, og hvor der ikke er hensigtsmæssige betingelser, kan den hurtige spredning af den kommercielle biobrændselsproduktion

60

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Lo

renz

o C

otul

a, N

at D

yer o

g So

nja

Verm

eule

n resultere – og resulterer rent faktisk – i, at fattige grupper mister adgan-gen til den jord, de er afhængige af. I disse situationer har kommerciel dyrkning af biobrændselsafgrøder store negative konsekvenser for den lokale fødevaresikkerhed og for de økonomiske, sociale og kulturelle dimensioner af arealanvendelsen. Det er tilfældet i store dele af den tredje verden.

Nogle steder har småbønderne dog været i stand til at bruge og endda konsolidere deres adgang til jord ved at gribe de muligheder, som dyrk-ning af biobrændselsråmaterialer giver, enten i form af flere indtægter eller som selvforsyning med lokal energi. Biobrændselsproduktion i stor og lille skala kan eksistere side om side og endda give synergi til udvik-lingen i landdistrikterne ved at maksimere de positive resultater – og sikre jordrettigheder kan være et aktiv i småbøndernes forhandlinger med større spillere.

Ved at dokumentere disse ‘succeserfaringer’ og analysere de betingelser, som gjorde dem mulige, kan en bedre politik og praksis udbygges og udbredes på lokalt, nationalt og internationalt niveau. I det følgende opsummeres nogle af hovedemnerne:

Regeringer bør udvikle effektive kontrolforanstaltninger og procedurer for tildeling af jord til storskala-produktion af biobrændselsråmate-rialer, hvor disse mangler. Det drejer sig bl.a. om klare procedurer og standarder for lokale høringer og indhentning af forudgående informeret samtykke, anke- og klageinstanser og periodiske efter-syn. Kontrolforanstaltningerne skal gælde på tværs af landbrugs- og arealudnyttelsessektoren frem for specifikt for biobrændsel. Det gør det muligt samlet at behandle de direkte og indirekte effekter af biobrændselsafgrøderne (fortrængning af ikke-biobrændselsafgrøder fra landbrugsarealer). Store privatejede plantager er ikke den eneste økonomisk bæredyg-tige model for produktion af biobrændselsråmaterialer. Producent-sammenslutninger, regeringer og investorer kan have ønsker om at udforske alternative forretningsmodeller, herunder kollektiver ejerformer, i produktion og forarbejdning. Politiske instrumenter baseret på økonomiske incitamenter kan være med til at inddrage små producenter i biobrændselsindustrien.Klarere definitioner af udyrket, underudnyttet, ufrugtbar, uproduk-tiv, udpint, forladt og marginaliseret jord (alt efter hvilket land det drejer sig om) er nødvendige for at undgå tilddeling af jord, som lokale brugergrupper er afhængige af som livsgrundlag. På samme måde skal der for at minimere misbrug være krav om produktivt brug i lande, hvor sikkerhed for ejendomsretten afhænger af aktiv anvendelse.Adgang til jord for landbefolkningen kræver politisk opmærk-somhed ikke kun på ejendomsret, men også på de forhold, som er

•

•

•

•

61

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Kl

imap

olit

iske

trad

e-off

sbestemmende for jordens anvendelse og landbrugsøkonomien. De relevante politikområder er her beskatning og subsidier, regional og international handel og standarder for miljø- og arbejdsvilkår.De internationale politiske arenaer har også indflydelse på, hvordan udbredelsen af biobrændsel påvirker adgangen til jord. Certifice-ringskriterier, som dem der er under udvikling i EU, bør som et grundlæggende krav indeholde et frit forudgående og informeret samtykke, som er baseret på sikkerhed til ejendomsretten for de lokale beboere og ikke tillader produktion på omstridt jord. Der er måske behov for, at opmærksomheden rettes mod støttekriterier i forbindelse med ændringer i arealanvendelse under Kyoto-proto-kollens og dens efterfølgers såkaldte “Mekanisme” for Bæredygtig Udvikling. International styring af handel og investeringer vil fortsat være meget afgørende for det økonomiske potentiale i forskellige former for arealanvendelse i producentlandene.Politikker, love og institutioner har betydning, men i sammenhænge som er karakteriseret ved et stærkt asymmetrisk magtforhold, vil de formentlig kun opnå lidt, hvis de ikke ledsages af vedvarende investeringer i en opbygning af menneskers kapacitet til at kræve og sikre deres rettigheder.Lokale, nationale og internationale ngo’er og civilsamfundsorganisa-tioner har fortsat en rolle at spille mht. at stille regeringer og industri til regnskab for deres løfter om beskyttelse af adgangen til jord og fødevaresikkerhed for specifikke samfund – og også mere generelt.

Endelig er ‘biobrændsel’ en fællesbetegnelse for et sæt meget forskellige afgrøder og dyrkningssystemer, slutprodukter, politiske mål (f.eks. kom-merciel produktion over for selvforsyning med energi), forretningsmodel-ler (forskellige kombinationer af ejerskab og udbyttedeling mellem små operatører) og lokale sammenhænge, som alle påvirker adgangen til jord. En bedre forståelse af denne forskellighed vil fremme en mere balanceret og vidensbaseret debat.

Lorenzo Cotula, Nat Dyer og

Sonja Vermeulen er tilknyttet International Institute for

Environment and Development

Ellen-Marie Bentsen har oversat artiklen fra engelsk.

•

•

•

62

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Lo

renz

o C

otul

a, N

at D

yer o

g So

nja

Verm

eule

n Note

1 Artiklen bygger på Lorenzo Cotula, Nat Dyer og Sonja Vermeulens rapport: Fuelling exclusion? The biofuels boom and poor people’s access to land, udgivet af IIED & FAO 2008.

Litteratur

ABN (African Biodiversity Network). 2007. Agrofuels in Africa - the impacts on land, food and forests, http://www.biofuelwatch.org.uk/docs/ABN_Agro.pdf, 08. 09. 2009.

African Press Agency. 2007. Thousands of Tanzanian peasants to be dis-placed for biofuels farm. African Press Agency, 12. august 2007, http://pacbiofuel.blogspot.com/2007/08/pbn-thousands-of-tanzanian-peasants-to.html, 08. 09. 2009.

Balch, O. & R. Carroll. 2007. Massacres and paramilitary land seizures behind the biofuel revolution. The Guardian (UK), 5. juni 2007, http://www.guardian.co.uk/international/story/0,,2095338,00.html, 08. 09. 2009.

Bickel, U. & J.M. Dros. 2003. The impacts of soybean cultivation on Brazilian ecosystems: Three case studies. Rapport bestilt af WWF Forest Conversion Initia-tive, http://assets.panda.org/downloads/impactsofsoybean.pdf, 08. 09. 2009.

F.O. Licht. 2008. F.O. Licht’s world and biofuels report vol. 6, no. 9, www.agra-net.com, 08. 09. 2009.

Gonsalves, J. B. 2006. An assessment of the biofuels industry in India. Rapport for UNCTAD (United Nations Conference on Trade and Development). Genève: UNCTAD/DITC/TED/2006/6.

GRAIN. 2007. Agrofuels. Seedling. Særnummer.

Henning, R. 1996. Combating desertification: The jatropha project of Mali, West Africa. Aridlands Newsletter vol. 40, http://ag.arizona.edu/OALS/ALN/aln40/jatropha.html, 08. 09. 2009.

IEA (International Energy Agency). 2006. World energy outlook 2006. Paris: IEA.

IRIN (Humanitarian news and analysis, UN Office for the Coordination of Humanitarian Affairs). 2007. Mozambique: no lift off for biofuels yet, http://www.irinnews.org/report.aspx?ReportID=75382, 09. 09. 2009.

Martinez, H. 2006. Colombia: Biodiesel push blamed for violations of rights. Inter Press Service, 5. december 2006, http://www.ipsnews.net/news.asp?idnews=35722, 09. 09. 2009.

Noronha, S., L. Ortiz & S. Schlesinger, eds. 2006. Agribusiness and biofuels: an explosive mixture. Impacts of monoculture expansion on the production of bioenergy. Rio de Janeiro: Núcleo Amigos da Terra Brasil (Friends of the Earth Brazil).

OECD-FAO. 2007. Agricultural outlook 2007-2016. Paris: OECD-FAO.

63

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Kl

imap

olit

iske

trad

e-off

sRothkopf, G. 2007. A blueprint for green energy in the Americas: Strategic analysis of opportunities for Brazil and the Hemisphere. Featuring: The global biofuels out-look 2007. Washington D.C.: Inter-American Development Bank.

WRM (World Rainforest Movement). 2006. Biofuels. WRM Bulletin, no. 112, november 2006, http://www.wrm.org.uy/bulletin/112/viewpoint.html, 08. 09. 2009.

64

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Lo

renz

o C

otul

a, N

at D

yer o

g So

nja

Verm

eule

n

65

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4N

go’

ers

rolle

i kl

imai

ndsa

tsen

“The two big challenges of this century are fighting world poverty and managing climate change – and we will succeed or fail on those together. If we don’t manage the risks of climate change, then we will create physical climates so hostile that the hard-won gains of develop-ment are very likely to be reversed” (Professor Lord Nicholas Stern, Climate Change - Global Risks, Challenges, and Decisions: closing session, Copenhagen, March 2009)

Menneskeskabte klimaforandringer ændrer i disse år med stor hast kli-maforholdene over det meste af verden. Videnskabelige undersøgelser har allerede mange steder kunnet dokumentere en voldsom stigning i temperaturer, en stigning i antallet af områder påvirket af tørke og en stigning i forekomsten af kraftig nedbør og oversvømmelser samt i intensiteten af cykloner.

Det er ikke alle befolkningsgrupper, der rammes lige hårdt af klima-forandringers negative konsekvenser. I velstående og velorganiserede lande og samfund har man ofte ressourcer at stå imod med. Her er der typisk udviklet strategier og handlingsplaner for, hvordan katastrofer-nes konsekvenser kan minimeres, og hvordan de skal håndteres, når de rammer. For fattige mennesker i de mindst udviklede lande udgør klimaforandringer en mere væsentlig udfordring. Der mangler res-sourcer til forebyggelse og håndtering af katastrofer på nationalt plan, og samtidig har de fattige befolkningsgrupper ingen nævneværdig opsparing eller andre økonomiske ressourcer, som de kan trække på, når katastrofen rammer.

Derudover er livsvilkårene ofte tæt forbundet med udnyttelsen af na-turressourcer i form af landbrug, skovbrug og fiskeri. I takt med at de negative konsekvenser af klimaforandringer erfares, kommer den lokale viden om landbrug, skovbrug og fiskeri til kort. Befolkningsgrupper i fattige lande og regioner er således mere sårbare og rammes hårdt, når klimakatastroferne indtræffer. I årene 2000-2004 blev hvert 19. men-neske i udviklingslandene påvirket af en klimarelateret katastrofe, mens

Liv Helstrup Østergaard, Morten Faurby Thomsen og Poul Erik Lauridsen

Ngo’ers rolle i klimaindsatsen

66

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Li

v H

elst

rup

Øst

erga

ard

, Mor

ten

Faur

by T

hom

sen

og P

oul E

rik L

auri

dsen det var ét ud af hver 1500 mennesker i de rige lande i samme periode

(Dervis 2007).

Konsekvenserne af klimaforandringer skal håndteres på globalt, nationalt og – i særdeleshed – på lokalt plan. For selv om klimaforandringer anskues som et globalt problem, udspiller de sig ofte forskelligt lokalt. Gennem de seneste år er der afsat begrænsede midler til investeringer i klimatilpasning i udviklingslandene både gennem klimascreeninger af den danske bistands sektorprogrammer og gennem globale klimatilpasningsfonde som f.eks. Least Developed Countries Fund (LDCF) og Verdensbankens Climate Investment Funds (CIF). Fælles for disse investeringer er imidlertid, at de primært har været rettet mod klimatilpasning og kapacitetsopbygning i sektorministerier og institutioner på nationalt plan. Investeringerne i klimatilpasning når med andre ord ikke ud til de fattigste og mest sårbare målgrupper. Derfor kæmper CARE sammen med andre ngo’er for, at investeringerne i klimatilpasning i højere grad målrettes de mest klimasårbare målgrupper.

Ngo’er gennemfører også programmer i udviklingslandene med fokus på at reducere indvirkningen af klimaforandringer på de mest sårbare målgrupper. Her fokuseres der især på de sektorer (f.eks. vandforsyning, fiskeri, skov- og landbrug), hvor ødelæggelserne fra klimaforandringer truer livsgrundlaget for de mest fattige, eller hvor fattige i udviklingslan-dene spiller en afgørende rolle i forvaltningen af naturressourcerne som f.eks. på skovområdet.

De fattige og sårbares problemer

I 2008 udgav CARE International og FN’s Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender (UNOCHA) en rapport, som udpeger regioner i verden med en specielt høj risiko for forekomsten af klimarelaterede katastrofer. Rapporten sammenholder data om fattigdom og sårbarhed med data om, hvor det forventes, at klimafænomener vil ramme in-den for de kommende 20-30 år. Undersøgelsen identificerer en række geografiske områder – de såkaldte humanitære hotspots - hvor der er et sammenfald mellem øget risiko for klimakatastrofer og et stort antal fattige mennesker.

I Himalaya smelter gletsjerne i voldsomt tempo, og det kan påvirke livs-grundlaget for næsten en fjerdedel af verdens befolkning. I Centralamerika konfronteres befolkningerne både med øget risiko for tørke og kraftigere orkaner. Hvis man zoomer ind på et katastrofeområde i Afrika, det nord-lige Mozambique, bliver samspillet mellem fattigdom og naturkatastrofer klart. Området er både i risikozonen for oversvømmelser og cykloner, samtidig med at op til 93 procent af befolkningen lever under den officielle fattigdomsgrænse. De lokale bønder i Boila, et lille lokalsamfund tæt på

67

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4N

go’

ers

rolle

i kl

imai

ndsa

tsenhavet, har allerede observeret en ændring i nedbørsmønstret, hvor regnen

kommer senere, men i større mængder. Sædekornet plantes på samme tidspunkt hvert år, men når regnen udebliver, dør sædekornet, inden det spirer. Det medfører store tab for de lokale bønder, som i forvejen kun har sparsomme forråd at bruge af. De har også erfaret en stigning i temperaturen, hvilket bidrager til en forringelse af jordens frugtbarhed og forværrede arbejdsforhold. Tilsammen er disse forandrede vejrfænomener med til at reducere udbyttet af høsten, og sultperioden forlænges nogle gange med op til flere måneder.

I 2008 ramte cyklon Jokwe området. Beboerne modtog ingen advarsler og var derfor ikke forberedt på det voldsomme uvejr. Mange beboerne har som sideerhverv at lave mursten med materialer fra et nærliggende flodleje, og nogle af husene i Boila er bygget af mursten. Derfor kunne visse af husene modstå den kraftige vind. Til gengæld kunne hverken redskaber, dyr eller afgrøder holde stand imod vinden, den rivende regn eller efterfølgende oversvømmelser. Således bidrog cyklonen yderligere til den ødelæggelse, som tørken havde forårsaget blot måneder forinden. Desuden oplevede lokalsamfundet, at dets primære metode til at klare sig igennem svære tider, fiskeriet, ligeledes forsvandt som følge af cyklonens hærgen hen over kystlinjen. Både var smadret, og brudstykker af huse, træer og både flød rundt i vandet, hvilket gjorde fiskeri med fiskenet umulig.

Dette eksempel illustrerer, hvordan forskellige vejrfænomener i kombination med hinanden og fattigdom forværrer livsvilkårene for fattige mennesker og samtidig forringer deres muligheder for at forbedre disse over længere tid. Mennesker, som dem fra Boila i Mozambique, har i høj grad behov for at tilpasse sig de forandrede vejrforhold, således at ovenstående ikke bliver starten på en nedadgående spiral af sult og fattigdom. I værste fald kan det ende med, at de og millioner af andre mennesker må rejse fra hjem og land, som det påpeges i CARE Internationals nye rapport In Search of Shelter (CARE International 2009). Den høje pris for industrilandenes CO2-udslip, der i dag betales af verdens fattige, kræver handling fra de rige lande og ikke mindst ngo’erne.

Hvad kan ngo’er gøre?

I internationale klimaforhandlinger er de delegerede repræsentanter for regeringer, som forhandler klimaaftalen på vegne af deres land. Dette er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at aftalen tager hensyn til fattige og marginaliserede gruppers vilkår. Menneskers sårbarhed over for klimaforandringer er ofte en afspejling af den marginalisering, som de oplever i deres land og lokalsamfund. Det er derfor naivt at tro, at de fattiges interesser altid bliver pålideligt fremstillet af repræsentanter for regeringer. Civilsamfundets stemme er således mindst lige så vig-

68

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Li

v H

elst

rup

Øst

erga

ard

, Mor

ten

Faur

by T

hom

sen

og P

oul E

rik L

auri

dsen tig at inddrage i forhandlingerne, og denne vil ikke mindst ngo’erne

repræsentere.

Et af ngo’ernes vigtigste budskaber er, at de under COP15 aftalte CO2-reduktioner skal være forpligtende for at sikre, at vi undgår voldsomme klimaforandringer, der truer menneskers sikkerhed, økosystemer og ver-densøkonomien. Undersøgelser fra Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) advarer om, at det kan få alvorlige konsekvenser, hvis klodens gennemsnitstemperatur stiger mere end 2 grader. Den nyeste naturvidenskabelige forskning viser, at den atmosfæriske koncentration af CO2 allerede er så høj, at det forudsiges, at kloden vil opleve global opvarmning på mellem 2 og 4 grader. Vi står derfor over for en fremtid, hvor klodens temperatur næsten uundgåeligt vil overstige den beregnede smertegrænse på 2 grader. Hvor meget den globale opvarmning vil overstige de 2 grader afhænger af, hvor langt ude i fremtiden den globale udledning af drivhusgasser topper. Den nyeste forskning viser, at hvis det ikke sker inden 2020, vil chancen for at dæmme op for drastiske stigninger i den globale temperatur reduceres kraftigt. Ud over at toppe inden år 2020 skal udledningen af CO2 samtidig reduceres med 50-85 procent inden år 2050 i forhold til den samlede globale udledning af CO2 i år 2000. Det vil stabilisere stigningen i temperaturer på mellem 2,0 og 2,4 grader i forhold til den førindustrielle temperatur (Richardson et al. 2009).

IPCC anbefaler, at de rige lande reducerer udledningen af CO2 med 25-40 procent fra 1990-niveau i 2020. De anbefaler samtidig, at ud-viklingslandene skal reducere deres CO2-udledning med 15-30 procent i forhold til den forventede udvikling. I april-juni 2009 offentliggjorde USA og Japan deres reduktionsmål på henholdsvis 17 procent og 15 procent i forhold til 2005-niveau. For Japans vedkommende svarer det til en reduktion på ca. 8 procent i forhold til 1990-niveau, hvilket er meget langt fra de reduktionsmål, som IPCC anbefaler. En bindende global aftale, der sikrer, at den samlede globale udledning af CO2 topper inden år 2020, og at der sker en reduktion på 25-40 procent inden for samme tidsramme, har derfor været en væsentlig målsætning.

Invester i forebyggelse

Ngo’er har arbejdet for at fremme synspunktet om, at COP15-aftalen skulle indeholde bindende forpligtelser for de rige lande med hensyn til tildeling af nye og supplerende midler til klimatilpasning. Det vil sige væsentligt flere midler end det, der gives i dag, og som samtidig ikke tages fra den nuværende udviklingsbistand. På grund af det tidsinterval, der finder sted mellem udledningen af CO2 og egentlige forandringer i klimaet, vil der uundgåeligt forekomme flere klimaforårsagede katastrofer. Det internationale samfunds respons på det stigende antal naturkata-strofer har i høj grad været nødhjælp i form af fødevarehjælp. Omfanget

69

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4N

go’

ers

rolle

i kl

imai

ndsa

tsenog antallet af katastrofer stiger, og nødhjælpen følger med, mens den

langsigtede bistand, der kunne imødegå katastroferne, falder. Fra 1990 til 2005 blev den globale nødhjælp firdoblet, mens udviklingsbistanden i 1990erne nåede til det laveste niveau i årevis. I 2005 steg bistanden betydeligt, især som følge af store summer til gældseftergivelse, men året efter faldt den igen.

Det er en katastrofal udvikling for verdens fattigste, som har brug for en radikal omtænkning af det nuværende system. Der skal skrues op for forebyggelse, så der dermed kan skrues ned for nødhjælp. UNFCCC (2009) vurderer, at for hver krone, der investeres i katastrofeforebyggelse og klimatilpasning, kan der spares syv kroner i nødhjælp. Der er ingen tvivl om, at der fortsat vil blive brug for nødhjælp i fremtiden. Men i takt med at vi bliver bedre til at forudsige, hvor klimakatastroferne rammer, kan det i stigende grad betale sig at investere i katastrofeforebyggelse og -håndtering, før skaden sker. Derved reduceres folks sårbarhed over for klimakatastroferne, og humanitære katastrofer forebygges. Oxfam International (2007) anslår, at de nødvendige investeringer i klimatil-pasning i udviklingslandene vil være i størrelsesordenen USD 50 mia. om året. Derudover skal fordelingen af midler ske ved en gennemskuelig beslutningsproces med inddragelse af marginaliserede befolkningsgrup-per. Dette kan være med til at fremme, at midlerne forvaltes således, at pengene når helt ud til de mest sårbare mennesker.

En anden vigtig rolle for ngo’erne er at arbejde for, at klodens mest fat-tige og sårbare mennesker ikke bliver dem, som betaler regningen for klimaaftalen. Hidtil har flere tilfælde vist, at CO2- reduktionsprojekter har haft en negativ indvirkning på vilkårene for bønder og skovbrugere i de fattigste lande, for eksempel i forbindelse med dyrkningen af ja-tropha-træet til biobrændstof. Dette er der også risiko for i forbindelse med et af omdrejningspunkterne i klimaaftalen: Reducing Emissions from Deforestation and Forest Degradation in Developping Countries, REDD. Kernen i REDD er reduktion af den globale årlige udledning af CO2 ved at bevare klodens skovarealer. Det betyder, at forekomsten af skovhugst og forringelse af skoven skal reduceres. Skovhugst står for omtrent 20 procent af den globale CO2-udledning årligt, og skovene er derfor en vigtig indgangsvinkel til at reducere CO2-udledningen.

Men samtidig er klodens skove hjem for 60 mio. mennesker og op til 300 mio. er dagligt afhængige af skovenes ressourcer. Indtil videre har forhandlingerne nærmest udelukkende afspejlet et ønske om at mindske CO2-udslippet fra skovrydning, men ikke taget ansvar over for de mil-lioner af mennesker, der er afhængige af skoven, og som vil blive påvirket af REDD-mekanismen. De fleste fattige skovfolk har ikke noget formelt ejerskab til den skov, de bor i og lever af, og usikre jordrettigheder er ofte årsag til konflikt mellem skovfolk og regeringer eller virksomheder. Netop nu er der endnu mere på spil i forventningen om, at skoven snart

70

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Li

v H

elst

rup

Øst

erga

ard

, Mor

ten

Faur

by T

hom

sen

og P

oul E

rik L

auri

dsen bliver flere penge værd, når en ny klimaaftale træder i kraft, og der er

derfor stor risiko for, at hensyn til disse menneskers ret til udvikling og indflydelse tilsidesættes.

Ngo’ernes rolle består her i at sikre, at skovfolks rettigheder og behov dækkes ind under aftalen, således at deres rettigheder ikke krænkes. Som led i denne proces er ngo’ernes rolle at sørge for, at stemmer fra berørte befolkningsgrupper bliver hørt i forhandlingerne. Derved kan de selv være med til at fremme deres synspunkter og fremme forståelsen for de proble-matikker, som reduktionen af CO2-udledning fra skovhugst og skovbrug kan indebære for dem. Et udbredt resultat fra tidligere skovprojekter har været øget ekstern kontrol over skoven, og at gevinsterne fra bevarelse af skoven er blevet i lommerne på en elite. Derfor er det vigtigt at sikre, at fordelene ved at bevare skoven kommer skovfolkene til gode, ved at der sker en retfærdig fordeling af gevinsterne. Samlet set kræver det sociale standarder og beskyttelsesforanstaltninger, som skal udvikles globalt og implementeres, når REDD-mekanismen træder i kraft. Det er klart, at skovene skal passes på, men de fattige skovfolk skal ikke fratages deres livsgrundlag, når skoven med aftalen bliver et værdifuldt CO2-lager.

Ngo’ers tackling af klimarelaterede udfordringer?

Det foregående afsnit har opridset mulige indgangsvinkler for ngo’ers indsats i klimapolitikken. Men vi må ikke glemme de millioner af fattige mennesker, som allerede nu mærker konsekvenserne af et ændret og mere barskt klima. Derfor er der også en rolle for ngo’er i at medvirke til, at folk kan tilpasse sig de klimaforandringer, som allerede erfares nu. Klima-forandringer har som nævnt meget områdespecifikke konsekvenser, der desuden splittes op af forskellige kategorier af sårbarhed. For at vide hvor, over for hvem og med hvilke midler klimatilpasning og katastrofeforebyg-gelse skal gennemføres, er der derfor et stort behov for analysearbejde, der kan hjælpe til at prioritere den forebyggende indsats.

Viden om de nutidige og fremtidige humanitære hotspots hjælper os med at indsnævre fokus på bestemte områder, hvorefter mere detaljerede sårbarhedsanalyser kan foretages. Sårbarhed refererer i denne artikel til sandsynligheden for, at individer, grupper og/eller samfund vil lide overlast som følge af klimaændringer, og er bestemt af en række faktorer, herun-der fysiske, sociale, økonomiske, politiske og miljømæssige processer. Et eksempel på en sårbarhedsanalyse er CARE’s Climate Vulnerability and Capacity Analysis (CVCA) (CARE International 2009). Formålet med dette redskab er at identificere de mest udsatte målgrupper og pege på de områder, der er under speciel risiko for de negative konsekvenser af klimaforandringer. Redskabet anvender folkeligt forankrede forsknings-metoder, hvor lokalsamfund deltager i at udpege klimaforandringer og konsekvenser. Det tjener det formål at fremme en dialog mellem forskere

71

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4N

go’

ers

rolle

i kl

imai

ndsa

tsenog lokalbefolkninger, således at forståelsen for klimaforandringer udbre-

des, og lokale folk får en viden, som hjælper dem til at planlægge deres handlemuligheder. Efterfølgende sammenholdes lokalsamfundets viden med den nyeste forskning for på den måde at skabe et sikkert grundlag for design af klimatilpasningsstrategier.

Et helt afgørende succeskriterium for klimatilpasningsløsninger er, om tiltagene tager fat på de behov og bekymringer, som de mest sårbare mennesker sidder med. Det kan tilpasningsprojekter med forankring i lokalsamfund medvirke til at sikre. Folkeligt drevne tilpasningsprojekter støttet af ngo’er har til formål at opbygge individers og husholds tilpas-ningskapacitet over for klimaforandringer. Lokalsamfunds tilpasningska-pacitet kan øges på mange måder afhængigt af vejrforhold og sårbarhed. Helt konkret handler det eksempelvis om at placere huse og marker i højere beliggende områder, så de ikke risikerer at blive oversvømmet, når floderne går over deres bredder. Eksemplet fra Boila i Mozambique ovenfor er resultatet af en analyse med anvendelse af CVCA-redskabet. Her kunne det handle om at hjælpe indbyggerne med at tilpasse deres landbrug således, at der dyrkes forskellige slags afgrøder, som er tørkere-sistente. Og ved at kombinere jordbrug og husdyrhold kunne man sikre sig, at alt ikke mistes, når eksempelvis høsten svigter som følge af tørke eller oversvømmelser. Disse tiltag kan sikre menneskers overlevelse, og på den måde kan ngo’er hjælpe fattige mennesker til at blive mindre sårbare over for klimakatastrofer.

Men folkeligt drevne klimatilpasningsprojekter skal også have som mål-sætning at arbejde på såvel nationalt som lokalt niveau for at have den størst mulige gennemslagskraft. Et af fundamenterne for CVCA-redskabet er, at alle undersøgelser inddrager interessenter fra både civilsamfund og regeringsinstitutioner. Det medvirker til at opbygge civilsamfundets og regeringsinstitutionernes kapacitet til at foretage lignende analyse- og implementeringsarbejde og integrere klimahensyn i eksisterende projekter. På den måde når hjælpen bedre ud til Boila og lignende lokalsamfund på kanten af den nationale horisont. Ved at fungere som bindeled mel-lem lokalsamfund og regeringsinstitutioner, kan folkeligt drevne tilpas-ningsprojekter ligeledes være med til at øge lokalsamfundenes stemme i udfærdigelsen af nationale tilpasningspolitikker og -programmer, som vedrører dem. Det fremmer retfærdighed og gennemskuelighed.

Tiden efter COP15

Klimaaftalen træder først i kraft i 2013, men de negative konsekvenser af klimaforandringer opleves i hastigt stigende omfang. Der er derfor hverken tid eller råd til at udsætte indsatsen til år 2013. Der skal penge på bordet allerede nu. De fattigste mennesker og befolkningsgrupper kan ikke vente til efter år 2012, før de får støtte til at overkomme tørke,

72

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Li

v H

elst

rup

Øst

erga

ard

, Mor

ten

Faur

by T

hom

sen

og P

oul E

rik L

auri

dsen oversvømmelser og kraftige cykloner. Regeringerne skal derfor leve op til

deres nuværende forpligtelser om finansiering af investeringer i tilpasning; disse halter kraftigt efter behovet.

I forbindelse med tildeling af allerede lovede og nye pengemidler til kli-matilpasning kan ngo’er arbejde for, at midlerne når helt ud til de mest sårbare mennesker. Flere finansieringsmekanismer for tildeling af klima-tilpasningsmidler tager udgangspunkt i det nationale politikapparat, men svigter de områder, hvor klimaforandringerne virkelig kan mærkes. Det er de økonomiske, sociale og politiske strukturer i menneskers liv, der er med til at forme, hvordan de oplever konsekvenserne af klimaforandrin-ger. For at midlerne når helt ud til de mest sårbare grupper, kræver det systematisk analyse af disse forhold og dermed identifikation af grupper inden for lande og lokalsamfund, hvor midlerne kan gøre størst gavn. Ngo’er skal derfor løbende dokumentere menneskelige konsekvenser af klimaforandringer, udveksle erfaringer og sikre politisk handling, der tackler de udfordringer, som de mest fattige står overfor.

Ngo’er har i efterspillet af COP15 også en vigtig rolle i at presse på for, at det specifikke indhold af aftalen bliver tilfredsstillende fra et ngo-perspektiv, og at den ratificeres af de deltagende lande. På længere sigt skal der fastholdes et pres for yderligere CO2-reduktioner inden år 2050. Det er ikke umuligt, men det kræver et længerevarende og insisterende engagement fra ngo’erne for at fastholde verdens regeringer i deres for-pligtelser over for klimaet. Dette gælder også for sociale standarder og beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med REDD. Det er et vigtigt skridt på vejen, hvis de indeholdes i aftalen, og efterfølgende kan ngo’erne være med til at sikre, at de overholdes. Pålidelig information om REDD skal ud til lokalsamfund i de fattigste lande, og udviklingen af REDD skal overvåges på lokalt niveau for at sikre, at skovfolk og andre, der af-hænger af skoven, får en retfærdig behandling med hensyn til inddragelse og fordeling af gevinsterne.

Vi ved alle, at det er svært at spå om fremtiden, men ngo’erne har nu fået bedre redskaber til at forudsige, hvor et ændret klima kan forårsage humanitære katastrofer, og hvad vi kan stille op med det. Denne viden skal vi bruge med det samme, og der skal investeres i CO2-reduktioner, katastrofeforebyggelse og klimatilpasning nu.

Liv Helstrup Østergaard, klimaprogrammedarbejder, CARE Danmark, loestergaard@care.dk

Morten Faurby Thomsen, programkoordinator, CARE Danmark, mthomsen@care.dk

Poul Erik Lauridsen, Climate Change Advocacy Coordinator, CARE International, pelauridsen@care.dk

73

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4N

go’

ers

rolle

i kl

imai

ndsa

tsenLitteratur

CARE International. 2009. In search of shelter – mapping the effects of climate change on human migration and displacement, www.careclimatechange.org, 22.06.09.

CARE International. 2008. Humanitarian implications of climate change – map-ping emerging trends and risk hotspots, www.careclimatechange.org, 22.06.2009.

CARE International. 2009. Climate vulnerability and capacity analysis – hand-book, www.careclimatechange.org, 01.07.2009.

Dervis, K. 2007. Statement by Kemal Dervis of the United Nations Devel-opment Programme on the Occasion of the Launch of the Human Develop-ment Report 2007/2008: Fighting climate change: Human solidarity in a divided world. New York: UNDP.

Oxfam International. 2007. Adapting to climate change: What’s needed in poor countries, and who should pay. Oxfam Briefing Paper 104. Oxford: Oxfam International.

Richardson, K., W. Steffen, H. J. Schellnhuber, J. Alcamo, T. Barker, D.M. Kammen, R. Leemans, D. Liverman, M. Munasinghe, B. Osman-Elasha, N. Stern & O. Wæver. 2009. Synthesis report: Climate change ‒ global risks, challenges and decisions. Copenhagen: International Alliance of Research Universities.

UNFCCC (United Nations Framework Convention On Climate Change). 2009. Factsheet - the need for adaptation, http://unfccc.int/files/press/applica-tion/pdf/adaptation_fact_sheet.pdf, 01.07.2009.

74

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Li

v H

elst

rup

Øst

erga

ard

, Mor

ten

Faur

by T

hom

sen

og P

oul E

rik L

auri

dsen

75

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Kl

imap

olit

iske

mul

ighe

der

for b

ære

dyg

tig

ene

rgi i

ud

vikl

ings

land

ene

Fra et klimapolitisk perspektiv på energi og udvikling vil fremtidig vækst i udviklingsøkonomierne med tiden betyde, at deres bidrag til drivhus-gasudledningen får voksende betydning. Det ville derfor være klimapo-litisk klogt at hjælpe udviklingslandende med at lægge grunden til en lav-CO2-energiudvikling nu i stedet for at støtte yderligere fossil-baseret energiudvikling. Dette sidste er, hvad mange lande i Afrika og andre regioner gør i øjeblikket i mangel af klare alternativer. Der er generelt rigelige vedvarende energiressourcer i næsten alle udviklingsregioner, men den stadig dominerende konventionelle tilgang til energi- og elproduktion har betydet, at udvidelsen af kapaciteten i de fleste udviklingslande over de seneste tiår i meget stor udstrækning er blevet baseret på en voksende anvendelse af fossile brændstoffer.

Rationalet for en bæredygtig energiudvikling

De fleste udviklingslande har forsøgt at tackle energiproblemerne og deres behov for en udvidelse af energiforsyningen over de seneste årtier. Mange lande har gennemført reformer af elforsyningsstrukturerne med det formål at strømline energisektoren for at gøre den til en mere øko-nomisk bæredygtig serviceleverandør for alle.

Herved har de generelt forsøgt at kopiere den model, som er mest almindelig i de industrialiserede lande – centraliserede produktionssystemer, komplekse distributionsnet, konventionelle energikilder og fokus på elektricitet. I de fleste ulande har denne udvikling dog ikke bidraget væsentligt til at dække de fattiges behov, hverken med hensyn til adgang til basale serviceydelser eller mulighederne for at forbedre de økonomiske aktiviteter.

Dette skyldes i høj grad, at de specifikke problemer, som gælder for de fattige områder, blev glemt i reformprocessen, hvor man på traditionel trickle-down-maner gik ud fra, at en høj økonomisk effektivitet i ener-giforsyningen af sig selv ville forbedre adgangen til energiforsyning for alle dele af befolkningen.

John M. Christensen

Klimapolitiske muligheder for bæredygtig energi i udviklingslandene

76

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Jo

hn M

. Chr

iste

nsen Global Network on Energy for Sustainable Development

Det Globale Energinetværk for Bæredygtig Udvikling (Global Network on Energy for Sustainable Development – GNESD) blev etableret efter World Summit on Sustainable Development i Johannesburg i 2002 af FN’s Miljøprogram UNEP. Netværket analyserede denne problemstilling i den første af en serie af rapporter (GNESD 2005) og præsenterede en række politikanbefalinger med henblik på at forbedre fattigdomsfokusset i reformprocesserne for energisektoren. Anbefalingerne omfatter bl.a., at der foretages en specifik fattigdomsorientering af reformprocesserne, at repræsentanter for målgrupperne inddrages i beslutningsprocesserne, samt at der afsættes specifikke midler til elektrificering af de fattige områder.

Skønt det er en populær ‘myte’ i mange politiske - og mediekredse i OECD, at en forøget adgang til moderne basale energitjenester for de i øjeblikket 1,6 mia. fattige mennesker uden adgang til elektricitet ville betyde en dramatisk forøgelse i det nuværende niveau for drivhusgasud-ledninger, så er dette grundlæggende forkert. For at illustrere det margi-nale klimabidrag fra forbedrede energitjenester, har IEA (International Energy Agency) analyseret de potentielle konsekvenser, hvis de mere end 2 mia. husstande, der i øjeblikket anvender brænde, skifter til flaskegas til madlavning inden 2030. Resultaterne viser, at et sådan skifte kun ville øge verdens gasforbrug med ca. 1 procent (IEA 2006), og at det øgede bidrag til den globale drivhusgasudledning ville være endnu mindre.

GNESD’s aktiviteter fokuserer på at fremme adgangen for verdens fattige til bedre og renere energiforsyning med henblik på at nå 2015-målene. I processen behandles nogle af de almindelige ‘myter’ omkring energi og fattigdom, der er beskrevet nedenfor (se boks 1).

Derfor må rationalet for at bruge klimaargumenter i en energi- og udvik-lingssammenhæng være fokuseret på de langsigtede klimaaspekter. De umiddelbare klimakonsekvenser af en forbedret basal adgang til energi baseret på fossile energikilder, som illustreret ovenfor, vil være begrænsede, men den langsigtede forpligtelse over for stigende drivhusgasudledninger som resultat af en højere økonomisk velstand vil efterhånden øge bidragene til drivhusgasudledningen fra de lande, som i øjeblikket bidrager meget lidt hertil, f.eks det meste af Afrika, LDC-landene osv.

Det ville derfor klart være ‘klima-klogt’ at lægge grunden til en lav-CO2-energiudvikling frem for at starte på et fossilt spor, der så senere skal omlægges. I mange tilfælde er det desuden sandsynligt, at det er de sekundære fordele – mere beskæftigelse, reduceret import, lokale miljø-fordele osv. – i forbindelse med brug af bæredygtige energiteknologier, der bliver den nationale hovedinteresse i en sådan lav-CO2-energiudvikling. Nye internationale klimafonde efter topmødet i København forventes at levere et tiltrængt incitament til, at denne proces fremskyndes.

77

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Kl

imap

olit

iske

mul

ighe

der

for b

ære

dyg

tig

ene

rgi i

ud

vikl

ings

land

ene

�����������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������

����������������������������

����

�����������������������������������������������

���������������������������������������������������������������������������������������������������������������

�������������������������������������������������������������������

�������������������������������������������������������

�������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������

��������

������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������

������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������

��������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������

�������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������

������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������

78

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Jo

hn M

. Chr

iste

nsen FN’s generalsekretær har til at rådgive sig op til klimatopmødet nedsat en

ekspertgruppe på energi- og klimaområdet, der i dens anbefalinger lægger stor vægt på netop at styrke indsatsen markant for at sikre øget adgang til bæredygtig energi for de fattigste dele af befolkningen i udviklingslan-dene. Et par GNESD medlemscentre er repræsenteret i ekspertgruppen, og netværkets arbejde er refereret i gruppens arbejde.

Den konventionelle tilgang til energi- og elforsyning har, som beskre-vet ovenfor, betydet, at væksten i de seneste årtier i høj grad har været baseret på et forøget brug af fossile brændsler. Vedvarende energikilder forekommer imidlertid i rigelige mængder i de fleste udviklingsregioner og er ofte veldistribueret (se boks 2).

Generelt har mange af de vedvarende energiteknologier været igennem en modningsproces i de senere årtier og er gået fra at være en passion hos de engagerede få til at blive en stor økonomisk sektor, der tiltrækker store industrivirksomheder og finansielle institutioner. Således blev der i 2008 for første gang investeret mere i bæredygtig elektricitets produkti-onskapacitet og energibesparelser, end der blev investeret i ny fossilbaseret forsyningsteknologi (UNEP 2009).

Boks 2. Vestafrika – rigelige ressourcer, lavt forbrug

Vestafrikanske lande lider af kronisk mangel på energi, et udbredt for-

hold som til dels forklarer det nuværende lave niveau i økonomisk og

social udvikling.

Det gennemsnitlige forbrug af elektricitet pr. indbygger i de 15 ECO-

WAS-medlemslande (Economic Community of West African States) er

ca. syv og en halv gang lavere end i OECD-landene.

Selv om ECOWAS-landene forbruger meget lidt elektricitet, har de et

betydeligt energipotentiale (f.eks vandkraft i Nigeria, Guinea, Ghana,

Liberia, Elfenbenskysten og Mali, og i hele regionen rigeligt med sol

hele året rundt).

Det er den manglende udnyttelse af disse rige ressourcer kombineret

med utilstrækkelige politikker, hovedsageligt med hensyn til forsyning

og fordeling, som har forhindret adgangen til elektricitet, specielt for

de fattige.

Kilde: GNESD 2005

79

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Kl

imap

olit

iske

mul

ighe

der

for b

ære

dyg

tig

ene

rgi i

ud

vikl

ings

land

eneFor vedvarende energiteknologier som vindkraft og solceller er der opnået

store reduktioner i omkostningerne i de seneste årtier, hvilket forventes at fortsætte på mellemlangt sigt i takt med, at store globale firmaer går ind i nye energimarkeder for vind, sol og også moderne biomassetekno-logier.

Ud over at være et redskab til at løse den globale CO2-udfordring, giver vedvarende energiteknologier en enestående lejlighed til at bryde med de konventionelle mønstre i energiudviklingen, som hidtil ikke har kunnet dække de fattiges behov.

Med deres miljømæssige fordele i forhold til de fleste konventionelle energikilder, deres egnethed til brug i landdistrikter og deres potentiale til lokal udvikling af indkomstskabende aktiviteter, kan vedvarende energikilder give et vigtigt bidrag til den lokale udvikling og herigennem være med til, at de opstillede 2015-mål nås.

GNESD har, med input fra alle medlemscentrene i Afrika, Asien og Latinamerika, undersøgt forskellige vedvarende energiteknologiers po-tentiale til at levere energiserviceydelser til de fattigste og har identificeret et stort antal anvendelsesområder, som med store fordele og kun et lille finansielt input kunne implementeres.

Barrierer og muligheder for vedvarende energiteknologier

På trods af at vedvarende energiteknologier har potentiale til at bidrage væsentligt til dækningen af de lokale behov for energiserviceydelser, hæmmes deres muligheder af en række forskellige barrierer.

Mangel på politisk opmærksomhed og institutionelle rammer til fremme af vedvarende energiteknologier.Finansielle institutioners uvilje mod at påtage sig risici og ukendskab til vedvarende energiteknologier, der kræver andre finansieringspak-ker end de fossile systemer på grund af høje startinvesteringer og lave driftsudgifter.Mangel på certificeringssystemer for vedvarende energiteknologier, hvilket risikerer at resultere i lav kvalitet. Det gælder helt fra selve udstyret til installation, drift og vedligeholdelse.Manglende kapacitet på alle niveauer, fra det politiske niveau til fabrikations- og installationsniveauet.Lav grad af bevidsthed både i politiske institutioner og blandt po-tentielle brugere.

Disse barrierer har været genstand for omfattende forskning over de se-neste par årtier, og skønt den måde, som landene vælger at overkomme dem på, afhænger af deres nationale, økonomiske, politiske og kulturelle

•

•

•

•

•

80

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Jo

hn M

. Chr

iste

nsen situation, er det stadig muligt at give generelle råd om, hvordan barri-

ererne kan brydes ned.

Integrering af vedvarende energiteknologier i udviklingspolitikker og -strategier rettet mod fattige befolkningsgrupper, herunder fokus på forbedring af den økonomiske tilgængelighed for de fattigste.Etablering af et faciliterende politisk miljø med fokus på:Etablering af langsigtede og forudsigelige markedsbetingelser.Brug af regulering og økonomiske politikker for tilpasning af mar-kedskræfterne, hvor det er relevant.Kombination af forskellige politiske redskaber frem for at sætte sin lid til én ‘magisk’ løsning.Udvikling af en hensigtsmæssig institutionel struktur med specifikt mandat til at facilitere og fremme vedvarende energiteknologier.Kapacitetsopbygning på alle niveauer fra det politiske over forskning/udvikling og certificering til produktion og installation.Forbedring af bevidstheden på alle niveauer for potentialet og fordele og ulemper ved vedvarende energiteknologier.

Dette er selvfølgelig kun et kort resumé af nogle af de centrale indsatsområder. Der er behov for en meget dybere forståelse af de specifikke muligheder og barrierer i det enkelte land, og de relevante politiske tilgange skal også vurderes på nationalt niveau for at kunne udforme omkostningseffektive tilgange til at fremme en mere bæredygtig energiudvikling.

De forskellige policystudier, som GNESD har foretaget, viser tydeligt, at hvis man skal drage nytte af udviklingslandenes betydelige potentiale mht. vedvarende energi, er det ikke først og fremmest et spørgsmål om at løse de teknologiske problemer. Det drejer sig mere fundamentalt om at få hensigtsmæssige institutionelle ramme på plads, som kan udarbejde og implementere politikker, som fremmer anvendelsen af de mest potentielle lokale energikilder. Der er ikke tvivl om, at en succesfuld udbredelse af vedvarende energiteknologier i høj grad er afhængig af, at der findes politikker, som skaber et befordrende miljø for deres udbredelse, og som mobiliserer de nødvendige ressourcer og involverer privatsektorinvesteringer.

Den vigtigste GNESD-anbefaling til beslutningstagere og donorsamfundet er derfor at fremme den institutionsopbyggende og politikformulerende proces på nationalt og lokalt niveau, da disse er nøgleaktiviteter til at fremskynde implementeringen af en bæredygtig energiudbygning.

Den aktuelle situation

I industrilandene er energi til rådighed og tilgængelig næsten overalt: Lys fås med et tryk på kontakten, varme til madlavning eller komfort

•

•••

•

•

•

•

81

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Kl

imap

olit

iske

mul

ighe

der

for b

ære

dyg

tig

ene

rgi i

ud

vikl

ings

land

eneved at dreje på en knap. Mange steder i udviklingslandene er billedet

meget anderledes. Aktuelle skøn sætter antallet af mennesker, der stadig bruger biomasse til madlavning til omkring 2,4 mia. Heraf har cirka 1,6 mia. slet ikke adgang til elektricitet, og mange har kun begrænset eller ingen adgang til renere og mere moderne brændsel som f.eks petroleum, flaskegas (LPG) eller naturgas.

Reelt betyder det, at flere hundrede millioner mennesker – især kvinder – ud over deres daglige arbejde tilbringer en stor del af deres tid med det slidsomme arbejde at samle brænde eller i nogle lande dyregødning, så de kan tilberede mad eller opvarme deres hjem. Når de har fået bragt deres ‘energikilde’ hjem, vil den røg, som produceres ved forbrændingen i traditionelle ildsteder og ovne, udsætte dem for partikler, som giver kro-niske luftvejssygdomme. Dette går langt overvejende ud over kvinderne, der tilbereder maden, og de små børn, som tilbringer meget af deres tid indendørs med deres mødre. Mere end halvanden million dødsfald pr. år i udviklingslandene tilskrives indånding af røg fra brænde eller trækul.

Boks 3. 2015-målene

1. Halvere fattigdom og sult i verden

2. Opnå grundskoleuddannelse til alle

3. Øge ligestillingen mellem kvinder og mænd

4. Mindske børnedødeligheden med to tredjedele

5. Mindske mødredødeligheden med tre fjerdedele

6. Bekæmpe hiv/aids, malaria og andre sygdomme

7. Sikre udviklingen af et bæredygtigt miljø

8. Øge samarbejdet om bistand, handel og gældseftergivelse

Der har været udfoldet mange bestræbelser såvel nationalt som interna-tionalt for at forbedre denne situation, og adgang til elektricitet og andre former for moderne energi er da også med succes blevet udbredt til mere end en mia. mennesker i løbet af de seneste 25 år. Men befolkningstil-væksten i den samme periode betyder, at der stadig er en kæmpe forskel på adgangen til effektive energiserviceydelser, som beskrevet ovenfor – både mellem Nord og Syd og mellem de mere velstående og fattige men-nesker i mange ulande. Dette på trods af at regeringer og internationale organisationer overalt anerkender, at multiplikatoreffekten af adgang til moderne energiserviceydelser er vital i bestræbelserne på at forbedre sundhed, uddannelse, adgang til rent vand og sanitet.

82

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Jo

hn M

. Chr

iste

nsen 2015-målene − en international forpligtelse

De såkaldt ‘2015-mål’ er det internationale samfunds fælles målsætning om bl.a. at have halveret fattigdommen i verdens fattigste lande i 2015. De otte mål (se boks 3) handler alle om dimensioner af ekstrem fattigdom: penge, sult, sygdom, eksklusion og mangel på infrastruktur og husly samt om at fremme ligestilling mellem kønnene, uddannelse, sundhed og miljømæssig bæredygtighed.

Selv om energi som sådan ikke er nævnt i målene, anerkendes det bredt, at adgang til ren, effektiv og bæredygtig energi er en forudsætning for, at målene opnås. Dette fremgår også eksplicit af den implementerings-plan, der blev vedtaget som resultat af Verdenstopmødet om Bæredygtig Udvikling i Johannesburg:

‘‘Tage fælles aktion og øge indsatsen på alle niveauer for at forbedre adgangen til pålidelige og økonomisk tilgængelige energiservice-ydelser som del af en bæredygtig udvikling, der er tilstrækkelig til, at 2015-målene nås.”

Et så klart udsagn om den dybe sammenhæng mellem energi og udvikling sender et klart signal til de politiske beslutningstagere om, at enhver plan om nationale udviklingsstrategier skal omfatte energi, og hvis disse stra-tegier skal lykkes, må energi behandles på lige fod med 2015-målene.

Eksempler fra afrikanske aktiviteter

UNEP arbejder sammen med forskellige af GNESD-centrene på projekter, der demonstrerer mulighederne for en mere bæredygtig energiudvikling i praksis. Et par eksempler er medtaget her til illustration.

African Rural Energy Enterprise Development (AREED) program-met arbejder med en række afrikanske udviklingsorganisationer og ngo’er i Tanzania, Zambia, Ghana, Mali og Senegal med henblik på at udbrede bæredygtige energiløsninger baseret på lokal privatsektor-involvering.

Programmet tilbyder små lokale energientreprenører støtte til at teste deres idé eller koncept med henblik på teknisk realisme, markedspotentiale og opstilling af en forretningsplan, som kan finansieres enten af en lokal bank eller af programmet og oftest i en kombination.

Programmet har opereret i en længere årrække og udviklet en række for-retningsmodeller og træningsredskaber, som de lokale organisationer kan anvende i den videre støtte til nye entreprenører, idet den oprindelige fond er oprettet med henblik på at fortsætte også efter programmets formelle

83

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Kl

imap

olit

iske

mul

ighe

der

for b

ære

dyg

tig

ene

rgi i

ud

vikl

ings

land

eneløbetid. Der er indtil nu investeret omkring USD 2 mio. i over 30 små

virksomheder, der har bidraget med produkter eller serviceydelser inden for solenergi til bl.a. vandvarmere, tørreanlæg til afgrøder, vandpump-ning, biodiesel til pumper og kornmøller osv. En foreløbig evaluering viser, at mere end 200.000 mennesker via programmet har fået adgang til en eller flere bæredygtige energitjenester. Samtidigt er der skabt basis for en ny entreprenørkultur og forståelse i lokale banker for investeringer i bæredygtig energi.

Poverty Alleviation through Cleaner Energy from Agro-industries in Africa (PACEAA) er et andet igangværende program i Sudan, Etiopien, Kenya, Uganda, Tanzania og Malawi med fokus på at engagere sukker- og tein-dustrier i anvendelse af mere bæredygtig energi i form af biomasse til små kraftvarmeanlæg i sukkerindustrien og små vandkraftanlæg i forbindelse med teproduktion. Programmet involverer ud over industrierne og nogle lokale ngo’er også African Development Bank og de regionale industri-organisationer for sukker- og teproduktion.

Programmet omkring teindustrien omfatter også udnyttelse af de nye vandkraftanlæg til lokal elektrificering af omkringliggende landsbyer. En vigtig del af projektet er at identificere de lokale barrierer og finde måder at overkomme dem på. Et af de vigtigste eksempler her er den formelle adgang for tefirmaerne til at sælge elektricitet og i nogle til-fælde gøre dette via det eksisterende elnet. Her har programmet være engageret i flere lande med at opstille lokale modeller for tariffer og købsaftaler og opbygge kapacitet i tefirmaerne til at håndtere dette nye forretningsområde.

Begge eksempler illustrerer kombinationer af bæredygtig energi med lokal økonomisk udvikling og jobskabelse. Som for de fleste udviklingsaktivi-teter har der både været succeser og problemer undervejs, men samlet set har de demonstreret noget af det potentiale, der er inden for en styrket anvendelse af bæredygtig energi.

Muligheder for dansk udviklingsbistand

Efter en periode med et stærkt engagement er dansk bistand til energisek-toren i samarbejdslandene i væsentlig grad blevet faset ud over de seneste ti år. Dette er sket samtidig med, at de fleste andre donorer har styrket deres engagement på energiområdet både bilateralt og multilateralt. Men med den nylige rapport fra den danske Afrikakommission tyder det på, at den danske prioritering i nogen grad vil vende.

Konklusionen på denne artikel og GNESD-studierne ligger godt i tråd med den danske Afrikakommissions erklæringer i dens rapport fra maj 2009, hvor det anbefales at:

84

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Jo

hn M

. Chr

iste

nsen “Øge produktion, distribution og produktiv brug af elektricitet og

andre former for energi på en omkostningseffektiv og miljøvenlig måde. Dette behov skal tages op på regionalt, nationalt og lokalt niveau. I samfund med begrænset adgang til energi kan behovet dækkes med en effektiv anvendelse af lokale og vedvarende ener-gikilder” (UM 2009, 8).

Anbefalingerne fra kommissionen fokuserer på stimulering af den private sektor, specielt små og mellemstore virksomheders engagement i levering af adgang til ren energi, men foreslår også en bredere politisk støtte og kapacitetsopbygning. AREED aktiviteterne beskrevet ovenfor udgør et eksempel på denne type aktivitet, der klart kan bygges videre på.

Disse nye danske initiativer er meget velkomne og tager rent faktisk fat i forhold, der reflekterer nogle af nøgleanbefalingerne fra GNESD. Det er imidlertid indtrykket, at de foreslåede foranstaltninger er alt for begrænsede til at kunne opfylde kommissionens egne ambitioner for slet ikke at tale om egentlig løsning af energi- og fattigdomspro-blematikken.

Det anbefales derfor at udvide det nye danske programs dækning både omfangs- og emnemæssigt.

Små og mellemstore virksomheder og den private sektor kan spille en afgørende rolle, men som anført i anbefalingerne ovenfor haster det med at gøre noget ved behovet for institutionsopbygning og politikud-vikling, som er en forudsætning for at privatsektorinitiativerne virkelig skal lykkes. Det er også erfaringen, at offentlige-private partnerskaber er mere effektive til at løse energi- og fattigdomsspørgsmål end den private sektor alene.Danmark kunne som del af sin opfølgning eller endda som forbe-redelse til COP15 iværksætte et stort initiativ vedrørende adgang til ren energi i Afrika. Det ville være en meget velkommen politisk gestus over for en gruppe af udviklingslande, som sandsynligvis ikke vil få væsentligt udbytte af en ny klimaaftale. Det ville des-uden være politisk meget neutralt i forhold til de aktuelle politiske vanskeligheder med at nå en aftale. Det kunne måske endog bidrage til, at der opnås en aftale.

John M. Christensen er direktør for UNEP Risø Centret for Energi, Klima og Bæredygtig Udvikling

og leder af GNESD-sekretariatet

Ellen-Marie Bentsen har oversat artiklen fra engelsk.

•

•

85

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Kl

imap

olit

iske

mul

ighe

der

for b

ære

dyg

tig

ene

rgi i

ud

vikl

ings

land

eneLitteratur

UM. 2009. Realising the potential of Africa’s youth. Report of the Africa Com-mission. København: Danida. Udenrigsministeriet.

GNESD (Global Network on Energy for Sustainable Energy). 2008. Clean energy for the urban poor: an urgent issue. Policy summary.

GNESD (Global Network on Energy for Sustainable Energy). 2006. Reaching the MDG and beyond: Access to modern forms of energy as a prerequisite. Policy summary.

GNESD (Global Network on Energy for Sustainable Energy). 2007. RE and poverty alleviation: Overcoming barriers and unlocking potentials. Policy sum-mary.

GNESD (Global Network on Energy for Sustainable Energy). 2007. Reaching the millennium development goals and beyond - Access to modern forms of energy as a prerequisite. Report.

GNESD (Global Network on Energy for Sustainable Energy). 2005. Energy access: Making power sector reform work for the poor. Policy summary.

IEA (International Energy Agency). 2006. World energy outlook 2006. Paris: IEA.

UNEP (United Nations Energy Programme). 2009. Globale trends in sustain-able energy investments. Paris: UNEP.

86

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Jo

hn M

. Chr

iste

nsen

87

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4In

dia

nske

folk

s ku

ltur

elle

inst

itut

ione

r og

klim

afor

and

ring

er

Balancerne forrykkes1

Typisk for indianske folk er den måde de bruger og lever af naturres-sourcerne på og deres afhængighed af en kulturel sammenhængskraft. I deres livsstrategier er de stærkt afhængige af kulturelle, menneskelige og sociale aktiver, f.eks. traditionelle vidensystemer, kulturinstitutioner og til at kunne tilpasse livsstrategier, der nu er under stigende pres (Salick & Byg 2007). Et grundtræk i mange indianske folks forståelse af forholdet mellem samfund og natur er forestillingen om, at balan-cerne mellem den menneskelige, naturens og den kosmologiske verden ikke må forrykkes. Balancerne bølger konstant frem og tilbage, og det at leve og handle indebærer, at de skal bringes i orden på basis af en social og kulturel viden og praksis, som man har tillid til. Når der sker forandringer, f.eks. i klimaforholdene, kigger folk derfor på sig selv og deres sociale institutioner og praksis for at se, om der er aspekter af den måde, de lever deres liv på, som giver ubalance og skal rettes. Hvis dette ikke er muligt, vender de tilbage til de andre midler, som de har til at genetablere balancen.

De kulturelle ritualer og sociale korrektive foranstaltninger, som anvendes, varierer fra sted til sted, men indianske folk deler ønsket om at få balance mellem det sociale og naturen. Deres vidensystemer og kulturinstitutioner er baseret på eksperimenter med naturen, og de har et lager af viden, som er udviklet gennem generationer. Deres evne til at forudsige og tolke na-turfænomener, f.eks. vejrforhold, har ikke kun været livsvigtig for deres overlevelse og trivsel, men har også medvirket i udviklingen af deres levevis, sociale strukturer, tillid og autoritet. Opbygningen af viden i samfundet om naturens cyklus har ført til en bestemt kulturel praksis, som igen har skabt en kulturel kapital, som reproduceres gennem praksis og ritualer. Kulturelle institutioner udvikles omkring praksis og ritualer og tjener blandt andet til at opretholde, udvikle og debattere f.eks. miljøforandringer og bidrager dermed til samfundets vidensopbygning. Alt i alt er indfødte folk stærkt påvirket af de kulturelle institutioner i deres forvaltning af naturressourcer og med hensyn til sundhed og tilpasningsevne.

Jakob Kronik

Indianske folks kulturelle institutioner og klimaforandringer Hvad kan vi lære af indianerne i Latinamerika?

88

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Ja

kob

Kro

nik Eksempler på trusler

Indianske folk i Latinamerika og Caribien, LAC, er en vigtig og forskel-ligartet del af de latinamerikanske befolkninger. De tæller ca. 40 mio. fordelt på mere end 600 forskellige etnolingvistiske grupper, hver med deres eget sprog (Kronik & Verner 2009b).

Selv om man skulle forvente, at truslerne fra de klimatiske forandringer påvirker de økologiske områder og samfund forskelligt, er mange af dem fælles for hele kontinentet. Måske den mest udbredte og alvorlige trussel er forstyrrelsen af den naturlige økologiske kalender og de dermed forbundne problemer for landbrug, jagt og indsamling. En tilbagevende klage blandt de indianske folk er, at årstidsvariationerne er blevet så uforudsigelige, at deres tilpasningsstrategier, udviklet til at håndtere den normale varia-tion, ikke længere giver den nødvendige sikkerhed. I alle de undersøgte lande er det tydeligt, at der er sket ændringer i tidspunktet for tør- og regntid, i vandmængden i floderne og i vindforholdene. Befolkningen har oplevet abnorm kulde og varme i de seneste ti år, og det er taget til siden 2005. Den årstidsbestemte rytme er af afgørende betydning. Den er bestemmende for tidsfastsættelsen i plantedyrkningens og kvægavlens cyklus og den rituelle praksis, som indianske folk bruger for at undgå sygdomme og fremme trivsel, og den er afgørende for reproduktionen af vilde dyr og planter. Som det vil fremgå nedenfor, bringer forstyrrelserne fødevaresikkerheden i fare og underminerer det sæt af løsninger, som de kulturelle institutioner tilbyder.

De største forskelle i trusler fra klimaforandringerne kommer fra øko-geografiske forhold. I colombiansk Amazonas oplever indianske folk store årstidsmæssige forandringer: Økologiske markører, såsom ankomsten af insekter, fugle og vildt eller modningen af bær, blomster osv. kom-mer abnormt tidligt eller sent, uafhængigt af det vejr eller den årstid, de plejede at markere, og de ændrer sig i tid, karakter og intensitet fra de normale tilbagevendende variationer over året. I lavlandsskoven i Amazonas forværrer tørke effekterne af den igangværende afskovning, forøger risikoen for skovbrande og truer med at forårsage et kollaps i regnskoven.

I de andinske og subandinske regioner er stigende middeltemperaturer skyld i, at gletsjere trækker sig tilbage, i forandringer i mængde og intensitet af regn, hagl og frost i unormale perioder af året og i tørke. Alle disse ændringer påvirker indianerne, udgør en fare for fødevaresikkerheden og har indflydelse på den sociale stabilitet, sundhedstilstanden og den psykiske trivsel. I de høje Andesbjerge trues livsgrundlaget af skrumpende gletsjere. Med mindre sne oplagres som is, mangler der vand til kvæget, som er afhængigt af vand fra smeltet sne i de længere tørtider. For afgrø-der på højlandet er der risiko for, at de ødelægges af uventede haglbyger og frostvejr. For indianske folk i de lave Andesbjerge udgør afsmeltning

89

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4In

dia

nske

folk

s ku

ltur

elle

inst

itut

ione

r og

klim

afor

and

ring

er

fra gletsjere andre farer, f.eks. oversvømmelser og jorderosion. I de høje Andesbjerge er gletsjerne den vigtigste sæsonbestemte vandreserve, hvilket her gør temperaturstigningen til et større problem end i de mellemhøje bjerge (Vuille et al. 2007b).

Den mellemamerikanske og caribiske region er kendt for den stigende intensitet og hyppighed i naturkatastrofer, og i regionen ligger nogle af de lande i verden, som er mest sårbare over for effekterne af klimatisk forandring og omskiftelighed. Fremskrivninger viser øget risiko for mere kraftfulde orkaner og en fortsat stigende tendens mod voldsom nedbør, fulgt af lange perioder med tørke forårsaget af højere temperaturer. Sådanne farer truer indianske folk ligesom andre mennesker. Visse karaktertræk ved indianske folks traditionelle sociale organisering, kulturelt baserede viden og praksis, livsstrategier og grad af adgang til aktiver forklarer imidlertid forskellene i beredskabsniveau, reaktionsmåder og behov for støtte, som man f.eks. kan se af eksempler fra Nicaragua og Mexico (se Kronik & Verner 2009b). De aspekter af klimaforandringerne, som begynder langsomt, bringer i mellemtiden hele økosystemer i denne del af den latinamerikansk/caribiske region i fare: Gradvis opvarmning og forsuring af oceanerne truer koralrev og mangrove, som nogle samfund baserer deres livsgrundlag på, og tørke truer de traditionelle dyrknings-metoder i mange områder.

Konsekvenser

Over hele regionen forstyrrer ændringerne i nedbørsmønsteret og de årstidsbestemte vejrregimer landbrugskalenderen og mulighederne for at skaffe mad fra naturen – med alvorlige konsekvenser ikke kun for indianske folks fødevaresikkerhed, men også for deres sundhedstilstand og kulturelle identitet. Forandringerne påvirker afgrødeproduktionen og mængden af fisk, vilde frugter og vildt, og de forøger forekomsten af kvægsygdomme, hvilket svækker livsgrundlaget for de mange indianske folk, som er kvægavlere.

Det er en udbredt opfattelse, at menneskers sundhed er et af de områ-der, der påvirkes mest: Bekymringer for at sygdomsvektorer spredes til områder, hvor de ikke tidligere kunne trives, medfører fare for forøget forekomst af luftvejs- og diarrésygdomme og udbredte og voksende vanskeligheder med at skaffe passende næring. Dårlig ernæring har på sin side konsekvenser for folks evne til at modstå infektionssygdomme og hæmmer udviklingen for de børn, der overlever dem.

De største forskelle i konsekvenser ses mellem områder, som er udsat for klimatrusler, der udvikler sig hurtigt, og områder hvor truslerne udvik-ler sig langsomt. I det mellemamerikanske og caribiske område skader og ødelægger voldsomme uvejr og orkaner i stigende grad infrastruktur og

90

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Ja

kob

Kro

nik privat ejendom og forringer adgangen til de nødvendige ressourcer for

fiskeri, skovbrug og landbrug.

I de indianske samfund, som blev undersøgt i det caribiske Amazonas, har ændringer i nedbør og årstidsbestemte forandringer direkte og indirekte påvirket folks aktiviteter og sundhed. Høsten slår nu ofte fejl, hvilket begrænser diversiteten i ernæringskilderne, når kun de meste hårdføre afgrøder overlever. Fisk og skildpadder fra floderne er vigtige fødekilder for de indianske folk, men deres reproduktion er blevet kraftigt beska-diget, fordi floderne ikke længere stiger og falder årstidsmæssigt, som de plejede. Den største bekymring for de indianske folk i Amazonasregionen er imidlertid deres sociale situation. Deres måder at leve med naturen på forstyrres ikke bare af klimatisk forandring og omskiftelighed, men også af konsekvenserne af en fremadskridende kolonisering, ødelæggelse af skoven, politisk uro, illegal kokadyrkning, overdreven ressourceudvin-ding, guldminedrift og handel. Tilsammen fører disse forandringer til voksende social uorden.

I de andinske regioner viser feltforskning en lang liste af negative påvirk-ninger: forringelse af sikkerheden for vand til afgrøder og kvæg, erosion af økosystemer og naturressourcer, f.eks. gennem en forsaltning af jord, forandringer i biodiversiteten som en konsekvens af, at fremmede arter spredes, udbredelse af ukendte og mere giftige plantesygdomme og skadedyr, tab af afgrøder, en højere dødelighed hos husdyrene og større risiko for infektionssygdomme. Disse konsekvenser fører til tab af men-neskeliv og materiel og truer fødevaresikkerheden både i de indianske folks landsbyer og for den befolkning, som er afhængig af den føde, som produceres af disse landsbyer.

Interviews viste, at indianske folk med større territorialt selvstyre er mest bevidste om og sårbare over for klimaforandringer og disses konsekven-ser. I denne kategori er grupper af indianske folk fra Vaupes-området. Selv om disse mennesker er i kontakt med det almindelige samfund og i nogen grad involveret i markedsøkonomien og har adgang til offentlige sundheds- og uddannelsesydelser, henter de det meste af deres livsgrundlag i skov- og vandressourcer. De er stærkt afhængige af haver, som ligger i moden skov og er tilplantet med mange forskellige arter. Proteiner får de stort set fra fisk og vildt, og helbredet passes med egne midler og viden. De opretholder et aktivt og engageret rituelt liv. Deres livsgrundlag hviler på deres evne til at tolke naturens regelmæssige cykler og handle derefter, men deres viden og praksis er i stigende grad ude af stand til at reagere effektivt på forandringerne i nedbørsmønstrene.

Indianske folk i Amazonas med begrænset territorielt selvstyre og lille eller ingen adgang til moden skov er derimod mindre sårbare end de mere traditionelle grupper, fordi de har bedre adgang til indkomsts- og infor-mationskilder, der ikke afhænger af den direkte iagttagelse og tolkning

91

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4In

dia

nske

folk

s ku

ltur

elle

inst

itut

ione

r og

klim

afor

and

ring

er

af naturen. Denne brede kategori af indianske folk omfatter dem, der bor i udkanten af de koloniserede områder for foden af Andesbjergene og langs nogle af de store floder i Amazonbassinet, som f.eks. Guaviare River, samt dem der bor tæt på byerne. De påvirkes af klimaforandringerne i det omfang, de bruger flod- og skovressourcerne, men de er mindre i harmoni med årstidskalenderen (eller deres bevidsthed er begrænset til de aspekter, som direkte påvirker deres aktiviteter). Deres traditionelle viden er mere begrænset, og de rituelle specialister spiller generelt en mindre rolle i deres liv.

Andinske højlandshyrder er mindre isolerede fra det almindelige samfund end nogle af Amazongrupperne, men de udgør en gruppe, som har mærket konsekvenserne af klimaforandringerne stærkt. Hyrderne bruger Andesbjergenes vådområder, permanent fugtigt marsk- og græsningsland, til at finde føde til deres dyr (lamaer, alpacaer og vicunaer) i tørtiden. Nogle vådområder er ifølge hyrderne forsvundet, og de er ved at flytte deres hytter højere op i en søgen efter vandkilder (Gil 2008). Rhoades et al. (2008) dokumenterer, hvordan nuværende vandkoncessioner baseret på forældede gennemstrømningstal skaber konflikter om det vand, der er ved at forsvinde.

Tab af troværdighed

Ældre og traditionelle ledere – som er eksperter i traditionelle vidensystemer – taber troværdighed, og deres autoritet svækkes, når vejret bliver umuligt at forudsige. Frost, strid regn og tørke kommer på tidspunkter, der er så uforudsigelige, at hovednæringsafgrøderne er blevet ødelagt. Når naturens cyklus bliver tilfældig, kan traditionelle autoriteter ikke garantere rigelighed og velstand. De uforudsigelige forandringer i landbrugets kalender gør det også vanskeligt for de ældre, rituelle specialister og healere at dyrke de forskelligartede planter, de har behov for til medicinske formål og ceremonielle aktiviteter. I mellemtiden udkonkurrerer nye og alvorligere sygdomme, som dukker op i deres samfund, deres evner til at afværge og kurere sygdomme. Disse virkninger påvirker deres psykiske trivsel og autoritet og har konsekvenser for deres sociale organiseringsevner, som der er brug for til at producere, reproducere og lede.

Når der derfor forekommer tilbagevendende uforudsigelige naturbegi-venheder, underminerer de den rituelle praksis og fælles sociale hukom-melse, og folk mister tilliden til, at de ældre og traditionelle ledere kan genetablere den nødvendige balance mellem mennesket, naturen og den kosmologiske verden. Ledernes status falder, og folk ser andre steder hen for at finde løsninger på deres problemer. Det gør de både ved at søge anden viden og ved at migrere i jagten på en mere sikker tilværelse. Den kulturpraksis, som er udviklet i synkroni med naturens cykler, mister sin betydning og symbolske magt. Det fører til en reduktion i folks kulturelle

92

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Ja

kob

Kro

nik kapital, formindsker sammenhængskraften og modstandsdygtigheden

over for dominerende vidensystemer, og kan igen føre til en reduktion i den sociale interaktion og dermed til en reduktion i den sociale kapital. Der opstår konflikter mellem traditionelle autoriteter og unge politiske ledere, som søger nye måder at støtte deres folk på.

Over hele LAC-regionen gav de interviewede udtryk for, at disse foran-dringer ville betyde afslutningen på en levevis, som deres samfund har ført i generationer. De mere traditionelle blandt dem tolkede forandrin-gerne i naturens cyklus og deres svigtende livsgrundlag og sundhed ind i en moralsk og etisk ramme med en form for fælles ansvar. De havde ofte hørt om den globale klimatiske forandring og omskiftelighed i ny-hederne og gennem besøgende. På så forskellige steder som det andiske Altiplano, Amazonas, det mellemamerikanske højland og den caribiske kyst blev det sagt klart, at selv om ‘hvide mennesker’ måske har været skyld i ødelæggelser på planeten, så har indianske folk del i ansvaret for deres manglende succes med at leve og forvalte livet, som deres kulturelt udviklede leveregler og normer foreskriver.

Tilpasning

Over hele kontinentet foretager indianske folk en række tilpasninger af deres produktionsaktiviteter for at kunne håndtere konsekvenserne af klimaforandringerne og andre nye påvirkninger. Fattige mennesker, hvis livsgrundlag er stærkt afhængigt af naturressourcer, er dårlige til at tilpasse sig, når deres tilværelse trues, men deres evne til at komme på fode kan styrkes gennem en velfungerende reguleret praksis (World Bank 2000; Thomas et al. 2007; Salinger et al. 2005; Robledo et al. 2004). I generationer har indianske samfund udviklet og aktivt opretholdt en sådan praksis, der fungerer som en vigtig fælles identifikator for deres trivsel og evne til at tilpasse sig sociale og andre forandringer.

I mange tilfælde fandt vi imidlertid, at arten, hyppigheden, intensiteten og uforudsigeligheden af konsekvenserne af klimatisk forandring og variabilitet efterlod indianske samfund med en følelse af frustration og i nogle tilfælde endog resignation og accept. De havde ringe viden om, hvordan man kan handle, og hvem der kan hjælpe. Nogle af de besøgte samfund er tvunget til at forandre deres livsgrundlag så dramatisk, at de mister vitale betingelser for at kunne udvikle og reproducere deres kul-tur. Medlemmerne migrerer i stigende grad i en søgen efter uddannelse og lønnet sæsonarbejde, og nogle rejser væk for altid. Deres traditionelle viden, institutioner og praksis kan blive overflødiggjort, glemt for en tid eller mistes helt. For eksempel fandt vi i den andinske region, at nogle af samfundets medlemmer har en viden, som giver dem mulighed for at forudse og være forberedt på nogle klimatiske begivenheder, men de kultu-relle institutioner, som normalt modtog, diskuterede og godkendte denne

93

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4In

dia

nske

folk

s ku

ltur

elle

inst

itut

ione

r og

klim

afor

and

ring

er

viden, er nu svage eller bliver ikke brugt tilstrækkeligt, således at denne viden kun kommer få mennesker til gavn eller er i fare for at forsvinde.

Den kendsgerning, at indianske folk ofte lever i et institutionelt tomrum uden nogen social kapital, der knytter an til institutioner uden for deres eget samfund, understreger vigtigheden af at tage de politiske og ledel-sesmæssige dimensioner af deres tilpasning alvorligt. Derfor er det, at der udvikles strategier mhp. at hjælpe indianske samfund med at tilpasse sig klimatisk forandring og variabilitet.

Indtil videre findes der kun lidt viden om den rolle, som kulturelle institutioner spiller i forbindelse med klimatisk forandring og variabi-litet. Indianske folks kulturelle institutioner kan spille en vigtig rolle i tilpasningen – ved at fremme at erfaringer indarbejdes i tidligere ukendte fænomener (såsom klimaforandringer) – og måske også i imødegåelsen af klimaforandringerne gennem politikker, der beskytter skovene.

Imødegå klimaforandringer og beskyt biodiversitet

På skovområdet er en reduktion i afskovning og skovforringelse metoden til at imødegå klimaforandringer, som globalt set giver den største kortsigtede påvirkning af kulstoflageret pr. ha og pr. år, fordi de store kulstoflagre ikke frigøres, når afskovning undgås (IPCC 2007). En opbremsning i afskovningen anses for at være en meget omkostningseffektiv måde at ned-bringe drivhusgasudledningerne på, og den kan gennemføres øjeblikkeligt i betydelig skala, fordi den ikke indebærer udvikling af nye teknologier, bortset måske fra monitoreringsteknologier. Derudover antages det, at skovrelaterede metoder til at imødegå klimaforandringerne kan designes og gennemføres, så de kan kombineres med en tilpasning samt producere betydelige sidegevinster i form af beskæftigelse, indkomstskabelse, bio-diversitet og bevaring af vandskelsområder, vedvarende energiforsyning og fattigdomsreduktion (Stern 2006).

Områder, der forvaltes af indianske folk, er mindre udsatte for at blive afskovet end andre. Som sådan er reservater meget effektive i beskyttelsen af skove. Gennem deres reservater er indianske folk lige så effektive som statslige parker til at beskytte land mod afskovning og brande i mindre udsatte områder og bedre til at overvåge skovene i meget udsatte områder (Adeney et al. 2009; Nepstad et al. 2006). I Brasilien er områder, der forvaltes af indianske folk, væsentligt mindre udsatte for afskovning og skovbrande langs grænsen til landbrugszonerne. Den hæmmende effekt, som de indianske folks forvaltning har på afskovningen, er stærk, selv efter århundreder med kontakt til det almindelige samfund. Indianske folks jord dækker en femtedel af den brasilianske Amazonas – fem gange det område som er under regeringens beskyttelse i parker – og er i øjeblikket den vigtigste barriere mod afskovning i Amazonas. I ikke-

94

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Ja

kob

Kro

nik skovøkosystemer fastholdes kulstoffet i højtliggende græsarealer, som

indianske folk forvalter effektivt, og i sumpede vådområder. Stock kom til den samme konklusion med hensyn til virkningen af indianske folks effektivitet i beskyttelsen af skove i det nicaraguanske biosfærereservat Bosawas (Stock et al. 2007).

Styrk retten til at eje

Støtte til indianske folks rettigheder kan hjælpe regeringer til at opnå deres mål for en reduktion af kulstofudledningerne. I LAC er afbræn-ding af skov en af de største kilder til drivhusgasudledninger, og som en del af bestræbelserne på at afværge hastigheden i klimaforandringerne lancerer adskillige LAC-lande programmer med henblik på at reducere emissioner fra afskovning og skovforringelse (Reducing Emissions from Deforestation and Forest Degradation (REDD)). I en LAC-sammenhæng er det vanskeligt at forestille sig større reduktioner uden deltagelse af in-dianske folk, simpelthen fordi de kontrollerer og ofte ejer store områder af den tætte skov. Hvis skovbeskyttelse skal være en effektiv mekanisme til at imødegå klimaforandringer i LAC, må indianske folks rettigheder anerkendes, når der udformes og forhandles aftaler herom. Indianske folk frygter imidlertid, at deres autonomi og autoritet bliver undermineret, hvis de indgår regeringsforhandlede REDD-aftaler.

I april 2009 vedtog Indigenous Peoples’ Global Summit on Climate Change Anchorage-erklæringen, som opfordrer “UNFCCC’s besluttende organer til at etablere formelle strukturer og mekanismer til og med fuld og effektiv deltagelse af oprindelige folk”, og det anføres derudover at:

“alle initiativer vedr. reduktion af emissioner fra afskovning og skov-forringelse (REDD) skal sikre anerkendelse og implementering af oprindelige folks rettigheder, herunder anerkendelse af ejendomsret-ten til jord i overensstemmelse med de traditionelle måder, brug og sædvaneret og af skoves mange positive betydninger for klima, øko-systemer og mennesker, inden der handles på disse initiativer.”2

Den forhandlede tekst fra forberedelserne i Bonn i juni 2009 til COP15-konferencen skitserer den mulige rækkevidde af politiske tilgange og positive incitamenter i spørgsmål vedrørende REDD og betydningen af bevaring og bæredygtig forvaltning af skov samt fremme af kulstoflagre i skove i udviklingslandene. Det understreges, at initiativer bør være landebaserede og i henhold til den nationale kontekst. Bonn-teksten lægger vægt på en bred deltagelse, således at oprindelige folk og lokale samfund er med i implementeringen af initiativer, og at deres rettigheder respekteres i overensstemmelse med de bestemmelser, som er vedtaget i den respektive nationale lovgivning eller, i mangel heraf, i overensstem-melse med FN’s Erklæring om Oprindelige Folks Rettigheder.

95

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4In

dia

nske

folk

s ku

ltur

elle

inst

itut

ione

r og

klim

afor

and

ring

er

For at opnå både de primære (reduktion i kulstofudledningen) og sekundære mål (bevaring af biodiversiteten), kan REDD-initiativerne drage nytte af tidligere erfaringer med vellykket beskyttelse af stående skovressourcer. Estrada Porrúa et al. (2007) har gennemgået effektiviteten af den eksiste-rende politik og de retlige instrumenter, som kan hjælpe med at halvere afskovningen, og konkluderer, at en styrket sikkerhed af retten til at eje ser ud til at være det mest effektive instrument. En sådan politik retter sig mod folk, der bor i skove og har langsigtede skovningskoncessioner. Den kan forhindre en urimelig tilskyndelse til ren drift og også opmuntre til at indføre bæredygtig skovforvaltning. Effektiviteten afhænger dog til dels af politiske forandringer og respekten for og håndhævelsen af juridiske rettigheder.

Vellykkede nationale REDD-initiativer vil ikke kun afhænge af en styrkelse af udviklingslandenes tekniske og institutionelle kapacitet. Det er også vigtigt at forholde sig til svage, uigennemsigtige eller udemokratiske beslutnings-processer og fordelingspolitik. Når indianske folks organisationer kræver alternativer til ‘carbonificering’ af det miljø, de lever i og er afhængige af, indebærer sådanne alternativer en langvarig indsats for at styrke rettigheder og forbedre regeringsførelsen i de lande, de lever i. Denne indsats må række ud over indsatsen for at tilpasse sig og reducere klimaforandringerne.

Politiske muligheder

Store dele af de mest sårbare indianske folk mangler farbare strategier for tilpasning til og imødegåelse af klimaforandringer, som vil kunne styrke deres evne til: (i) at bruge eksisterende ressourcer til at forøge deres modstandsdygtighed i takt med, at de tilpasser produktionssystemerne mhp. at stabilisere og forøge deres fødevaresikkerhed, (ii) at løse konflikter om brugen af ressourcer, og (iii) at identificere og advokere for politiske alternativer, som fremmer tilpasningsevnen.

Landbrug (afgrødedyrkning og pastoralisme) er den vigtigste indtægts-kilde for indianske folk i regionens landområder, og derfor påvirker land-brugets følsomhed over for klimatisk forandring og variabilitet direkte deres livsgrundlag. Det er derfor afgørende, at tilpasningsstrategierne til imødegåelse af denne sårbarhed er effektive.

Regeringer kan hjælpe sårbare indianske samfund med at forbedre deres sociale modstandsdygtighed over for klimatisk forandring og variabilitet ved at sikre, at deres uformelle institutioner (til forskel fra deres formelle, politiske organisationer) på det lokale samfundsniveau får en rolle at spille i forhandlingerne om de regeringsstøttede tilpasnings- og imødegåelsesini-tiativer. Det vil især være vigtigt, når det drejer sig om at bruge og bevare naturressourcer, om mere støtte til at bremse afskovning og om opretholdelse af traditionelle indianske folks kulturelle institutioner og livsgrundlag.

96

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Ja

kob

Kro

nik Med hensyn til tilpasning og katastrofeberedskab, som er beregnet på

at reducere de negative sociale konsekvenser for indianske folk, bør foranstaltninger fokusere ligeligt på processer og resultater og gøre brug af participatoriske strategier til at opbygge modstandskraft. I opbygnin-gen af et katastrofeberedskab må fokus være på at styrke institutioner, bevidsthedsopbygning og indførelse af juridiske krav med henblik på beskyttelse af lokale territorier.

Perspektiver

I artiklen har jeg set på nogle af de institutionelle kvaliteter, som måske er forudsætninger for kreativ tilpasning til klimaforandringer. Kvaliteter som bygger på og aktivt integrerer forståelsen af sammenhænge mellem natur og samfund. Forholdet mellem disse ændres naturligvis hele tiden og bliver til stadighed forhandlet på baggrund af kulturelt og socialt accepteret viden og handlen. I de indianske samfund reagerer folk på klimaforandringer ved at se på sig selv og den umiddelbare verden, der omgiver dem. Med andre ord stiller de spørgsmål ved deres egne og deres institutioners handlinger for at finde svar på ubalancen. De søger at finde muligheder for at ændre adfærd. Hvis det ikke kan lade sig gøre, udforsker de andre muligheder for at genoprette balancen mellem natur og samfund. Man må håbe, at COP15 kan levere nogle institutionelle forandringer, som tilfører de institutioner, som skal ‘styre’ eller (forsøge) at skabe rammer for ‘moderne økonomisk udvikling’ nogle af de samme kvaliteter/principper, som kendetegner indianernes forståelse af, hvad der sker i naturen.

Under diskussionerne af det materiale, der ligger til grund for artiklen, har der vist sig fire brede emner, som der bør forskes mere i:

Hvordan påvirker klimaforandringer de nødvendige betingelser for levende kulturinstitutioner blandt indianske folk i LAC?Hvordan kan man forøge modstandsdygtigheden hos indianske samfund over for klimaforandringer ved at styrke kapaciteten i deres institutioner?Hvordan inkorporeres indianske folks viden i udformningen af instru-menter til imødegåelse af og tilpasning til klimaforandringerne?Hvordan skal man forstå den drivende kraft i migrationen hos indi-anske folk (Kronik & Verner 2009b)?

Jakob Kronik er selvstændig konsulent og arbejder internationalt med sociale og miljømæssige

forandringsproceser, bl.a. konsekvensen af klimaforandringer for indianske folk, www.f7consult.dk

Ellen-Marie Bentsen har oversat artiklen fra engelsk.

•

•

•

•

97

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4In

dia

nske

folk

s ku

ltur

elle

inst

itut

ione

r og

klim

afor

and

ring

er

Noter

1 Artiklen bygger på feltarbejde og analyser i forbindelse med tre regionale stud-ier af henholdsvis Amazonas med vægt på Colombia, Andesbjergene med vægt på Bolivia og Caribien, Mexico og Mellemamerika med fokus på Nicaragua og Mexico i forbindelse med arbejdet med The Social Dimensions of Climate Change in Latin America for Verdensbanken 2008-2009 (Verner 2009; Kronik & Verner 2009a; Kronik & Verner 2009b).2 Punkt 5, “The Anchorage Declaration: Indigenous Meeting Demands Action on Climate Crisis”. April 28, 2009.

Litteratur

Adeney, J.M., N.L. Christensen Jr. & S. L. Pimm. 2009. Reserves protect against deforestation fires in the Amazon. PLoS ONE 4 (4): e5014 doi:10.1371/journal.pone.0005014.

Estrada Porrúra, Manuel Esteve Corbera & Katrina Brown. 2007. Reducing greenhouse gas emissions from deforestation in developing countries: Revisiting the assumptions. Working Paper 115. Oxford: Tyndall Centre for Climate Change Research.

Gil, Vladimir. 2008. Adaptation strategies to climate change: A case study of the societal impacts of Tropical Andean Glacier Retreat. New York: Columbia Univer-sity. The Earth Institute.

IPCC (Intergovernmental Panel on Climate Change). 2000. Land use, land-use change, and forestry. Special report of the Intergovernmental Panel on Climate Change. Cambridge: Cambridge University Press.

IPCC. 2007. IPCC fourth assessment report, working group III. Chapter 9, For-estry. Genève: IPCC, www.ipcc.ch, 02.10. 2009.

Kronik, Jakob & Dorte Verner. 2009a. The role of indigenous knowledge in crafting adaptation and mitigation strategies to climate change in Latin Amer-ica. I Social dimensions of climate change: Equity and vulnerability in a warming world, eds. Robin Mearns & Andrew Norton. Washington D.C.: The World Bank.

Kronik, Jakob & Dorte Verner, eds. 2009b. Indigenous peoples and climate change in Latin America and the Caribbean - disorder in nature is a reflection of disorder in society. Washington D.C.: The World Bank.

Kronik, Jakob. 2001. Living knowledge – institutionalizing learning practices about biodiversity among the Muinane and the Uitoto in the Colombian Ama-zon. Ph.d afhandling, Roskilde Universitetscenter.

Nepstad, D.C., C.M. Stickler, B.S. Filho & F. Merry. 2008. Interactions among Amazon land use, forests, and climate: Prospects for a near-term forest tipping point. Phil. Trans. R. Soc. B (363): 1737–1746: doi:10.1098/ rstb.2007.0036.

Nepstad, D., S. Schwartzman, B. Bamberger, M. Santilli, D. Ray, P. Schlesinger, P. Lefebvre, A. Alencar, E. Prinz, G. Fiske & A. Rolla. 2006. Inhibition of Ama-

98

DEN

NY

VERD

EN 2

008:

4Ja

kob

Kro

nik zon deforestation and fire by parks and indigenous lands. Conservation Biology

20 (1): 65-73.

Robledo C, M. Fischler & A. Patino. 2004. Increasing the resilience of hillside communities in Bolivia: Has vulnerability to climate change been reduced as a result of previous sustainable development cooperation? Mt Res Dev 24: 14-18.

Salick, Jan & Anja Byg. 2007. Indigenous peoples and climate change. Oxford: Tyndall Center for Climate Change Research.

Salinger, M.J., M.V.K Sivakumar & R. Motha. 2005. Reducing vulnerability of agriculture and forestry to climate variability and change: Workshop summary and recommendations. Climate change 70: 341-362.

Stock, Anthony, Benjamin Maman & Peter Taber. 2007. Indigenous, colonists and government impacts on Nicaragua´s Bosawas Reserve. Conservation Biology vol. 21, no. 6: 1495-1505.

Stern, Nicholas. 2007. Stern review on the economics of climate change. Cam-bridge: Cambridge University Press.

Thomas, David S. G., Chasca Twyman, Henny Osbahr & Bruce Hewitson. 2007. Adaptation to climate change and variability: Farmer responses to intra-seasonal precipitation trends in South Africa. Climate Change 83: 301-322.

UNDP (United Nations Development Program). 2007/08. Fighting climate change: Human solidarity in a divided world: Human Development Report 2007/08. New York: Oxford University Press.

Verner, Dorte. 2009, forthcoming. Social implications of climate change in Latin America and the Caribbean Region. Washington D.C.: The World Bank.

Vuille, Mathias, Bernard Francou, Patrick Wagnon, Irmgard Juen, Georg Kaser, Bryan G. Mark & Raymond S. Bradley. 2008. Climate change and tropical Andean Glaciers: Past, present and future. Earth-Science Reviews doi:10.1016/j.earscirev. 2008.04.002.

World Bank. 2000. Can Africa claim the 21st century? Washington D.C.: The World Bank.