54 55

Kikkerter forlivet

Tysk grundighed, tårnhøje kvalitetskrav og en enorm knowhow hentet gennem halvandet århundrede i optikkens verden.

Det er den cocktail, der har gjort kikkerter fra Zeiss til verdensklasse.

Af Ole Høy Hansen

Denne gamle bjergbonde bor i de schweiziske alper og

lever af det, han kan skaffe i naturen, og herunder bruger han flere gange ugentligt sin riffel til at få mad på bordet.

Hans sigtekikkert er en 70 år gammel Zeiss 4x31 Feder-

leicht – den første sigtekik-kert i letmetal og lanceret i 1936, som han har forsynet

med et lag beskyttende læder. Zeiss-håndkikkerten

har samme høje alder, og alt virker upåklageligt.

Kikkertens evne til at forstørre virkeligheden og transpor-tere billedet ind i det menne-skelige øje er en videnskab, der har optaget store hjerner

gennem århundreder.I dag er den førende producent tyske

Carl Zeiss, som siden virksomhedens start i 1846 konstant har befundet sig i optikkens superliga. Gennem årene har Zeiss-ingeniørerne stået bag et utal af landvindinger og banebrydende opfin-delser, som skridt for skridt har forbedret kikkertens ydeevne. Til glæde for sejle-re, jægere, fuglekiggere og andre, der er aktive i naturen.

En stor årsag til fremskridtene er ud-viklingen af det vigtigste grundstof i en kvalitetetskikkert, nemlig glasset til linserne og prismerne. Glastyperne til kikkertfremstilling har været under kon-stant udvikling, så ensartetheden i glas-set og evnen til at bryde lyset på den optimale måde er dramatisk forbedret.

Det tyske Schott er verdens førende producent af optisk glas og samtidig en del af Zeiss-koncernen, så det bedste og mest avancerede optiske glas er altid in-den for behagelig rækkevidde.

Kikkerterne er ikke bare blevet bedre til at hente den fjerne virkelighed ind i vores øjne uden at forvrænge eller sløre.

56 57

De er samtidig blevet mindre og lettere, ikke mindst fordi forskerne har været i stand til at formindske de nødvendige linser og pladskrævende prismer.

Herudover er de faktisk også blevet langt mere robuste på samme tid, og kvalitetskikkerter af i dag kan uden pro-blemer klare de voldsomme strabadser, de kan komme ud for i hænderne på jægere, bjergbestigere, ornitologer og andre, der udfolder sig udendørs.

Især når det gælder sigtekikkerter til rifler, er det en kæmpe udfordring for producenten. De skal kunne leve op til den kolossale selvmodsigelse, der lig-ger i, at de skal kunne pege på præcis den samme kvadratcentimeter ude på et par hundrede meters afstand, samtidig med, at de igen og igen udsættes for den enorme øretæve, som et geværrekyl kan give. Skud efter skud, år efter år.

Zeiss har bl.a. opnået sin legendari-ske status ved at være i stand til at præ-stere ekstrem præcision og stor holdbar-hed på samme tid.

Men kvalitet på det niveau tager også tid: Den mest basale sigtekikkert i Zeiss-programmet tager en uge at fremstille fra start til slut, og en stor del af monte-ringen foregår manuelt.

Objektiv og prismeI en håndkikkert sidder der op til 10 lin-ser og et prisme i hver af de to rør, og ingen af dem er slebet ens.

Kikkertens forreste linse, objektivet, trækker billedet ind i kikkerten. Jo større diameter, objektivet har, desto mere lys kommer der ind. Og jo mere lysgen-nemtrængning, desto lysere og klarere står billedet, når det når frem til øjet.

Men på grund af objektivets udform-ning vender billedet på hovedet, og derfor skal det drejes 180 grader inde i kikkerten, så det rammer øjet rigtigt. Det sker i prismet, der er monteret inde i kikkerten, og i vore dage bruges stort set udelukkende det såkaldte tagkant-prisme. Da det blev opfundet, var det en revolution inden for håndkikkerter, fordi den nye prismekonstruktion gav mulighed for en væsentlig slankere kik-kert end de brede kikkerter med de så-kaldte Porro-prismer, man havde brugt indtil da.

Hos Zeiss skæres prismet ud af et-stykke massivt Schott-glas, og derefter præcisions-slibes alle sider i en avance-ret slibemaskine. Der er seks-otte sider i alt, og hver slibning tager adskillige timer, i visse tilfælde et døgn.

Den ekstreme præcision, som disse

Zeiss blev etableret i 1846 af Carl Zeiss i universitetsbyen Jena ved Leipzig. Her voksede virksom-heden støt og roligt på basis af sine fine produkter og en meget høj grad af innovation inden for optik.

I april 1945 blev Jena indtaget af amerikanske befrielsestropper, og den amerikanske taktik i for-hold til russerne var ”we take the brain, they get the land”, så i juni rømmede amerikanerne Jena til fordel for den russiske hær. Men lige inden gjorde de et særtog klar og meddelte Zeiss’ nøgle-medarbejdere og ledelse, at de af dem, der havde lyst, havde 24 ti-mer til at pakke deres personlige ejendele og sammen med deres familier komme på toget. Små 200 sagde ja, og de og deres fa-milier blev derefter kørt ned gen-nem Tyskland til Oberkochen tæt ved Stuttgart.

Her fik de stillet en stor indu-stribygning til rådighed, og nu kunne den gamle ledelse bygge et nyt Zeiss op fra bunden. De

”We take the brain”havde intet med sig fra deres tid-ligere arbejdsplads, ingen maski-ner, ingen tegninger. Intet andet end deres knowhow.

Tilbage i Jena beslaglagde de russiske besættelsesstyrker fa-brikken og sendte værktøjer osv. til Kiev, hvor der på basis af dette blev etableret en produktion af kameraer.

Et par år senere blev den tilba-geværende del af Carl Zeiss i Jena eksproprieret af den nye østtyske statsmagt DDR, som genoptog produktionen under navnet Carl Zeiss.

Det nye Carl Zeiss med tilnav-net ”West Germany” fik hurtigt stablet en virksomhed på benene i Oberkochen og producerede snart optik i mindst samme høje kvalitet som tidligere. I Jena hav-de den østtyske stat faktisk også succes med at drive den gamle Zeiss-fabrik videre med fremra-gende produkter, og dermed kom de to, nu adskilte virksomheder, efterhånden i frontal konkurren-ce om markedet for førsteklasses optik verden over.

Fra 1964 er Zeiss’ kikkerter blevet produceret i byen Wetz-lar nordøst for Frankfurt hos Fa. Hensoldt – Carl Zeiss Gruppe, som har været en del af koncer-nen siden 1928. I 2006 ændrede firmaet navn til Carl Zeiss Sports Optics GmbH.

I 1991, efter murens fald i 1989, blev Zeiss i Jena og Zeiss i Oberkochen genforenet. Zeiss-hovedkvarteret samt store dele af produktionen ligger den dag i dag stadig i Oberkochen, mens andre divisioner ligger i Sydtysk-land – og i Jena.

Kvalitet på flere hylderHåndkikkerter: Conquest er de mest ba-sale indgangsmodeller, enklere, men el-lers i samme høje kvalitetsniveau som de øvrige. Victory er avancerede modeller med specielle coatings, ballistik-program-mer eller særlige fluorid-glas, som giver bedre farvegengivelse – en besværlig pro-

ces, som kun eksisterer på Zeiss-kikkerter. Her findes også specialkikkerter med 20 ganges forstørrelse, som man holdes i hånden, uden at billedet ryster, samt store teleskoper med op til 75 ganges forstørrel-se henvendt til ornitologer eller husejere med god udsigt.

Sigtekikkerter: I Duralyt-serien findes de robuste indgangsmodeller. I mellemkate-gorien Classic er der flere valgmulighe-der og bedre coatings, og i topklassen Victory finder man modellerne med alle de fineste features som afstandsmåling, fluorid-glas etc.

Kikkertsigte i verdensklasse. Zeiss Victory Varipoint 3-12x56 T* har variabel forstørrelse fra tre til 12 gange, og den store åbning giver ekstra godt lys til jagt i skumringen. Pris: 18.490 kr.

Handy håndkikkert i robust topkvalitet med stor forstørrelse og lysstyrke. Victory 8x56T FL

koster 16.590 kr.

58 59

Zeiss lancerede dobbeltkikker-ten i 1893 som en kombination af to teleskoper. Man kunne nu kigge med begge øjne, men op-fattede ét samlet billede.

Fandt i 1935 frem til en anti-refleks-coating (T-coating), som dramatisk forbedrede lysgen-nemstrømningen i en kikkert.

Landvindingerne

slibninger og den efterfølgende nøjag-tige montage giver, gør gengivelsen i kikkerterne mere naturtro og bidrager til, at øjnene ikke bliver trætte af lang tids brug – en gene, der ofte følger med billigere optik.

Sidste hovedbestanddel i kikkertens indre er okularet, som er de linser, der sidder bagerst i kikkerten, og som for-størrer billedet, før det når frem til øjet.

Coating gør forskellenEn meget vigtig del af moderne kikkert-teknologi er den såkaldte coating af lin-serne. Den består i mikroskopisk tynde lag af forskellige metaldampe, der påfø-res linsernes overflade, og som har en kæmpemæssig betydning for, hvor me-get lys der tabes i billedets vej fra kik-kertens forreste linse, til det møder øjet.

Coatingen foregår ved, at særlige metaller opvarmes til så høj varme, at de fordamper og herefter lægger sig på linsernes overflade. Der lægges op til 80 forskellige lag coatinger på den samme linse, så det er en både tidkrævende og dyr proces. Men det er det hele værd, for kvaliteten og antallet af coatinger er en de helt store forskelle på billige og dyre kikkerter.

Zeiss er kendt for at kunne producere et enestående lavt lystab, som pga. den avancerede coating kun bliver højest en tiendedel af, hvad det havde været uden coating. De fineste Zeiss-kikkerter coa-tes desuden med et ekstra lag på de ud-vendige linser, så vand automatisk per-ler af, og snavs og støv er uproblematisk at fjerne fra linsen.

Al den fine kikkertmekanik kapsles forsvarligt inde. Håndkikkerter mon-teres i robuste, men lette huse af bl.a. glasfiber, mens rørene til sigtekikker-terne fremstillet af ét stykke aluminium, der er fræset ud til den rigtige størrelse. Derved er der ikke noget, der kan gå fra hinanden, og konstruktionen holder til tusinder og atter tusinder af skud.

En stor del af monteringen af linser og prismer sker manuelt, så også det ta-ger tid og kræver stor ekspertise.

Zeiss-kikkerterne er vandtætte og lufttætte, så de kan tåle de udendørs ud-fordringer. Lufttætheden bevirker, at der ikke kommer støv ind i dem. Derudover fyldes de med nitrogengas, og det gør, at de ikke kan dugge.

Sigtekikkerterne chok-testes på fa-brikken med nærmest ufattelige 1.500 G, og det er langt mere, end selv de allerkraftigste våbenkalibre vil påvirke dem med.

Var først med lufttætte kikkerter og gjorde dermed op med en af kvalitetsoptikkens største fjender: støvet.

M. Hensoldt & Söhne i Wetz-lar, der i 1928 blev en del af Carl Zeiss-gruppen, lancerede i 1897 den første kikkert med det me-get mindre tagkantprisme, som betød, at man kunne fremstille smallere og mere handy kikker-ter end hidtil. En teknologi, der senere bredte sig til hele verden.

Opfandt lommekikkerten, et lille design, der kunne foldes sammen om midteraksen, og som ved hjælp af glasfiber blev meget lettere end kikkerter havde været indtil da.

Udviklede i 1979 en ny coating (T*-coating), som for første gang i kikkerthistorien tillod mere end 90 procent lysgennemstrømning. Også siden har Zeiss udviklet avancerede coatings, som mar-kant har forbedret kikkerternes egenskaber.

Introducerede et indbygget mekanisk stabiliseringssystem, der gjorde det muligt at bruge en kikkert med ekstrem stor forstør-relse på 20 gange, uden at bille-det blev for uroligt.

Alle prismer tjekkes omhyggeligt for urenheder og pinligt korrekte

vinkler. Kontrollerne foretages fortrinsvis af kvinder. Zeiss og

andre lignende virksomheder har for længst opdaget, at kvinder er

bedre og omhyggeligere til det end mænd.

Et nyt prisme skæres med ekstrem nøjagtighed ud af et stykke massivt Schott-glas.

60

Stress-testZeiss-kikkerterne skal kunne holde til alverdens strabadser, og

som en del af produktionen stress-testes de under ekstreme forhold efter de skrappe tyske DIN-normer. Sigtekikkerterne er fx

testet til at kunne fungere perfekt mellem minus 25 og plus 50 grader og visse håndkikkerter fra minus 30 til plus 63 grader.

Herudover choktestes især sigtekikkerterne med ekstreme påvirkninger på helt op til 1.500 gange tyngdekraften, ligesom de testes

for vand, støv og en masse andre forhold.

61