DER ER REDT OP TIL DE KOLDE NÆTTER I NØDHERBERGET · køkken, bad og toilet, blev netop for år tilbage indrettet som et nødherberg. Siden har de rummelige kvadratmetre haft skiftende

FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET |

FRELSENS HÆRFEBRUAR 2019 PRIS 25 KR.

MAGASINETKRIGSRÅBET

DER ER REDT OPTIL DE KOLDE NÆTTERI NØDHERBERGETSIDE 4-6


KRIGSRÅBETUdgives af: Frelsens Hær i DanmarkFrederiksberg Allé 91621 København VTlf. 33 31 41 92E-mail: [email protected]

Landsleder:Oberstløjtnant Christina Jeppsson

Redaktør:Ansv. redaktør, major Levi GiversenTlf. 30 17 94 45E-mail: [email protected]

Redaktion:Frelsens Hær - RedaktionenVed Anlæget 207100 Vejle

Om Frelsens Hær:Frelsens Hær er en international bevæ-gelse, et evangelisk trossamfund inden for den universelle kristne kirke. Frelsens Hærs budskab bygger på Bibelen, og dens tjeneste er motiveret af kærlighed til Gud. Dens opgave er at forkynde evangeliet om Jesus Kristus og i hans navn møde de menneskelige behov uden diskrimination.

Abonnement og ekspedition:Handelsafdelingen, tlf. 33 31 41 92Abonnement: 100 kr. årligt. Løssalg: 25 kr.Bladet udkommer 4 gange årligt.133. årgang. ISSN 2244-9760

Bidrag:Gaver til Frelsens Hær kan sendes til giro: 700 1568 eller via netbank:reg. nr. 4183 kontonr.: 700 1568.

Trykt på genbrugspapir:Paritas Gruppen

Internationalt hovedkvarter:Salvation Army101 Queen Victoria StreetLondon EC4FP, England

Verdensleder:General Brian Peddle

Grundlægger:General William Booth

Skilleveje

AF LARS LYDHOLMINFORMATIONS- OGFORVALTNINGSCHEF

Når kalenderen skifter til et nyt år, så er det naturligt at fundere lidt over det gamle år og samtidig imødese det nye med en vis spænding og forventning.

Lige nu synes det som om, at verden omkring os er præget af en form for uro og råd-vildhed. Det er vel ikke overdrevet at beskrive det engelske Brexit-forløb som kaotisk, og man skal have store profetiske evner, hvis man skal forudsige, hvor det ender. I USA er der en fastlåst politisk situation, som har resulteret i en nedlukning af store dele af den offentlige sektor- med to politiske parter, som er ude af stand til at føre dialog og finde løsninger sammen. I lille Danmark er der fremlagt en sundhedsreform, som vel bliver en del af valg-kampen. På mange måder oplever vi en omverden, der står ved en skillevej. Hvilken vej skal man gå? Hvilke værdier og visioner skal være de bærende? Hvilken fremtid ønsker vi?

I Danmark har vi det på mange måder godt. Vi er midt i et opsving og hjulene i samfundet drejer hurtigere end længe. Men samtidig ved vi også fra vort arbejde, at opsvinget ikke omfatter alle. Flertallet oplever et samfund i fremgang, men samtidig med opsvinget har vi som samfund strammet kursen og reglerne overfor de svageste i samfundet. Løbende kommer der undersøgelser og rapporter, som viser, at fattigdommen i Danmark stiger. En udvikling, vi kan nikke genkendende til. Vores julehjælp ligger stadig på et rekord-niveau. Heldigvis oplevede vi denne jul en fantastisk opbakning fra befolkningen - det være sig private, firmaer og fonde. Tak for det!

Men vi er ved en skillevej, hvor vi som samfund må spørge os selv om, hvilken vej vi vil. Der er tale om markante stigninger i fattigdommen, uanset om man taler om børne-fattigdom, antallet af hjemløse eller hvilke parametre man end ønsker at måle på. Det er en stigning, som vi finder uværdig. Husk på, at bag hvert tal i statistikkerne, gemmer der sig en konkret person og skæbne. Livet er ikke blevet lettere for de udsatte i vort samfund og dette på trods af, at det går godt for vores samfund. Vi er også ved en skillevej og må tænke over, hvilken fremtid vi ønsker.

I evangelierne møder vi budskabet om Guds rige. Vi udfordres til at leve vore liv i lyset af Guds rige. Der er et stærkt budskab om, at fremtiden er Guds - vi er i hans hånd. Det fritager os ikke fra ansvaret for vores liv og færden, men det er et budskab om håb. Det er et budskab om, at vi kan hviske tavlen ren. Vi kan vende bladet som på en kalender til et nyt år. Vi er ikke bundet af fortiden. Guds nåde kan sætte os fri og give en frisk start. Det er budskabet om, at vi lever i et ansvar overfor Gud, men også overfor hinanden. Derfor er der en særlig opmærksomhed og ansvar overfor de, som er udsatte. Mit håb er, at vi alle ved de skilleveje, vi står ved som personer, samfund og verden måtte lade os inspirere og styre af netop budskabet om Guds rige.

FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET | INDHOLD

SIDE 3

Indhold04 DER ER REDT OP TIL DE KOLDE NÆTTER I NØDHERBERGET Et nødherberg har siden november sikret nattesøvn og husly til hjem- løse hos Frelsens Hær i Nakskov. Med støtte fra Socialministeriet står et hold frivillige alle ugens aftener og nætter standby med kaffe, mad og opredte senge i den kolde tid frem til udgangen af marts.

07 AKTUELT Aktuelle nyheder fra Frelsens Hær i Danmark og udlandet.

08 PORTO MED TILLÆGS- VÆRDI FOR UDSATTE POST Greenland udgiver i 2019 et frimærke med en overpris til fordel for Frelsens Hær i Nuuk. Begrund- elsen for valget er det arbejde, Frelsens Hær udfører blandt Grønlands cirka 900 hjemløse.

10 OVERVÆLDENDE ANSØGNINGER OG TAKKEKORT Både antallet af juleansøgninger og taknemmelige hilsner gør indtryk og inspirerer til hjælpen - året rundt.

13 VELGØRENDE VELYD I DEN ROYALE BAROKSAL Formålet og repertoiret var bredt, da tenoren Dresden Ramos og pianisten Vagn Sørensen 'holdt hof' og bød på musik og dramatik i topklasse. En intimkoncert med personlig appel.

15 INFORMATION Informationer med noter og nyt om navne, samt begivender fra Frelsens Hærs virksomhed i Danmark og udlandet.

16 FORSAGELSE DER GØR EN FORSKEL I 'forsagelsesugen' i uge 15 kan man med personligt mådehold og offervilje gøre en stor forskel i verden.

08

04


- Selvom det er en fritidsaktivitet, er jeg jo også officer i fritiden, siger kaptajn og kapellan Frank Jakshøj.

(Foto: Privat)

SIDE 4

Der er altid kaffe på kanden i nødherbergettil både gæster og frivillige. Her teamlederfor Frelsens Hær i Nakskov, Jan Marseille.

Når mørket sænker sig over Nakskov,er der lys og varme hos Frelsens Hæri Niels Nielsensgade 6.

REPORTAGE


Af Levi Giversen

Bag en blågrøn dør i et lille lyst værelse står en seng opredt med hvidt sengetøj og en velkomstpakke med toiletartikler. Værelset er indrettet til en hjemløs, der søger ly for de kolde vinternætter. Det samme gælder fem tilsvarende værelser hos Frelsens Hær i Nakskov.

Siden nødherberget, der deler adresse med Frelsens Hærs værestedet ’Huset’ i den lollandske hovedby, åbnede i midten af november, har mellem to og tre senge i gennemsnit været optaget hver nat. Tilbuddet er midlertidigt og åbnet som et alternativ for hjemløse, der ikke har mulighed for at overnatte på etablerede herberger. Med støtte fra puljemidler under Socialministeriet tilbyder Frelsens Hær i Nakskov således husly for gadens folk indtil udgangen af marts. Bedre forberedt på vinterkuldenDe gode faciliteter, der også omfatter køkken, bad og toilet, blev netop for år tilbage indrettet som et nødherberg. Siden har de rummelige kvadratmetre haft skiftende funktioner, indtil de under sidste års ekstreme vinterkulde fik et spontant deja-vu. - Sidste vinter opstod pludselig et akut behov, hvor kulden for alvor bed sig fast. Der valgte vi en periode at åbne dørene om natten. Det var et nødtørftigt tilbud udelukkende baseret på frivillige og blev iværksat med meget kort varsel. - I år er vi lidt bedre forberedt. Med støtte fra Socialstyrelsen har vi kunnet ansætte to nattevagter, ligesom et hold

på syv frivillige sørger for at modtage og beværte de natlige besøgende, fortæller teamleder for Frelsens Hær i Nakskov, Jan Marseille, mens han viser rundt i værestedet og nødherbergets gæstfrie og hyggelige rammer.

Standby med kaffe, mad og husly Denne sene januaraften har foreløbigt to overnattende søgt indenfor i varmen og befinder sig allerede på deres henviste værelser i en tilstødende opgang. Nedenunder i opholdsstuen går snakken livligt over aftenkaffen mellem aftenens frivillige. Her sidder de standby fra klokken 21.00 til 23.00 med både kaffe, mad og husly til yderligere gæster, der måtte melde deres ankomst i det gulmalede hus i Niels Nielsensgade 6. Den lette anretning, der tilbydes, består typisk af overskydende rester fra dagens ret i værestedet. I nødherberget anrettes det varme måltid sammen med kaffe, te eller kakao, samt tilbud om både samvær og personlig samtale. Fra klokken 23.00 tager nattevagterne over og sikrer såvel nattero som -orden, indtil nye frivillige ved daggry fra klokken otte sørger for morgenmad til såvel de logerende som værestedets morgendue-lige brugere. - På alle hverdage serveres der gratis morgenmad for alle brugere i værestedet. Det betyder, at også de overnattende har mulighed for at begynde dagen med en god forplejning. Til gengæld er morgenmaden mere beskeden i weekenderne, hvor være-stedet har lukket, siger Jan Marseille. Han suppleres af en af de frivillige, 'Niller', der oplyser, at morgenbuffeten

almindeligvis er ret velassorteret, idet han hver morgen henter to sække med overskudsmad i SuperBrugsen. - Det bidrager både som et godt til-skud til menuen i værestedet og hjælper samtidig med at begrænse madspild, påpeger han.

Travlheden øges, når temperaturen falderNår det gælder ansvaret i de små timer, fortæller teamlederen, at enten han selv, eller to andre frivillige ligeledes har valgt at træde til som nattevagter, idet støtte-kronerne fra styrelsen kun giver mulighed

Et nødherberg har siden november sikret nattesøvn og husly til hjemløse hos Frelsens Hær i Nakskov. Med støtte fra Socialministeriet står et hold frivillige alle ugens aftener og nætter standby med kaffe, mad og opredte senge i den kolde tid frem til udgangen af marts.

DER ER REDT OPTIL DE KOLDE NÆTTERI NØDHERBERGET

Da kulden sidste vinter bed sig fast, åbnede Frelsens Hær i Nakskov et nødtørftigt tilbud. I år er man bedre forberedt.(Foto: Nakskov korps).

SIDE 5


SIDE 6

for at have lønnede nattevagter i seks ud af ugens syv dage. Dette er også tilfældet denne aften, hvor den frivillige på posten er hans far, Gerrit Marseille. Han er mødt tidligt ind og melder sig klar til en uforudsigelig nat. Selvom det er intentionen, at ankomsttiden skal være mellem klokken 21.00 og 23.00, sker det, at det for nogle bliver senere. - Vi har hidtil ikke haft smaddertravlt om natten. Men det er alligevel ved et par lejligheder sket, at der midt om natten har stået en og ringet på døren. Det løser vi naturligvis også. Ingen bliver afvist, forsikrer han. Jan Marseille nikker og tilføjer, at travl-heden erfaringsmæssigt vil øges i takt med, at temperaturen falder. Det hænger sammen med, at det for nogle kan være en overvindelse at bede om hjælp til tag over hovedet. - Vi har faktisk flere brugere i væreste-det, som er hjemløse. Men selvom vi bliver ved med at sige: 'Husk, at der står en seng klar, vælger de at udholde det vinterlige klima længst muligt, forklarer han og bekræftes af en af de frivillige, 'Kisser', der ser det som et forsøg på at fastholde en vis værdighed trods skæbnens ugunst. - Mange hjemløse har jo også en vis stolthed. Derfor søger de først ind om natten, når de virkelig ikke kan klare at være ude mere. Til gengæld kommer de

af og til her i løbet af aftenen. Nogle gange op til en syv-otte stykker. Men når klokken bliver 23.00, går de igen, fortæller hun.

Behov for tilbud på skæve tider Jan Marseille tager en runde i de på alle måder rummelige lokaler, hvor opholds-

Teamleder for Frelsens Hær i Nakskov, Jan Marseille i samtale med en af de frivillige, 'Niller', i værestedets opholdsstue (Foto: Levi Giversen).

stuen med caféborde og et sofaarran-gement med læsestof og spil udgør rammen for aftenens sammenkomst. For ham er der ingen tvivl om, at behovet for et mere permanent tilbud i aften- og nattetimerne er til stede. Det samme gælder imidlertid ikke midlerne, hvorfor han under forløbet gør sig sine stille iagttagelser og overvejelser om mulige perspektiver. - Jeg er slet ikke i tvivl om, at hvis vi havde et døgnværested - eventuelt med mulighed for en seng at sove i, så ville der være basis for dette, ligesom behovet for et form for samværstilbud for ensomme i aftentimerne synes at være tydeligt. - Vi må se, hvilke muligheder, der viser sig, lyder det underfundigt fra teamlederen, der nødigt vil drage forhastede konklusio-ner - heller ikke på vegne af de hjemløse, der ikke kan regne med tag over hovedet længere end til udgangen af marts. - Når det gælder nødherberget, er der sat en udløbsdato, og når den tid nærmer sig, vil jeg naturligvis tage en snak med de overnattende om, hvad de kan gøre for at komme videre, siger han. Foreløbigt er der redt op til resten af vinteren. Og skulle det som sidste år blive rigtig koldt og travlt, lover Jan Marseille og holdet af frivillige, at der hurtigt kan gøres plads til flere sengepladser end de nuværende seks.

Nødherberget i ’Huset’, Niels Nielsens-gade 6 i Nakskov har plads til seks personer - og flere om nødvendigt.Der er åbent for ankomst klokken 21.00-23.00 med tilbud om kaffe, te og et måltid mad. Samlet åbningstid er klokken 21.00-08.00.Herberget åbnede den 15. november 2018 og lukker den 31. marts 2019. Det midlertidige tilbud støttes med 400.000 kroner fra Socialministeriet til bl.a. husleje og løn.Foruden to lønnede nattevagter drives tilbuddet af tre frivillige nattevagter og syv frivillige i aften- og morgentimerne.Yderligere info: www.fhnakskov.dk

NØDHERBERGET


SIDE 7

Mens hjemløshedenfalder i Norden,øges den i DanmarkEn rapport udgivet af tænketanken Kraka, ’Hjemløsebarometeret - dansk hjemløshed i nordisk perspektiv’ - viser, at udviklingen fortsat går i en forkerte retning i Danmark. Mens der til sammenligning bliver færre hjemløse i lande som Norge og Finland, stiger antallet af hjemløse i Danmark. På blot 10 år - siden 2009 - er antal-let af hjemløse vokset med cirka 1.600 personer, hvilket svarer til en stigning på knap 33 procent - og alene andelen af unge hjemløse er steget med cirka 1.200 personer. Samlet anslås det, at Danmark har omkring 6.635 hjemløse.

'Gå med' til 'Himmelske dage på heden'i Herning i Kristi Himmelfartsferien

AKTUELT

Forsiden af bladethar fået en mindre'ansigtsløftning'Som oplyst i Krigsråbet i december er frekvensen for Krigsråbet blev nedsat til blot fire udgivelser årligt. Det betyder, at bladets tyngdepunkt nu i højere grad er perspektivering end aktualitet - dog med samme stærke fokus på væsentlige historier fra Frelsens Hærs virke i Danmark og udlandet. Forhåbentligt er dette lykkedes, såle-des at bladet fortsat kan være til infor-mation og inspiration. I forbindelse med ændringerne har bladets forside gennemgået en mindre 'makeover' i layoutet, hvilket forhåbentlig også vil falde i smag. Hensigten med det nye layout er at tydeliggøre præsentationen af Frelsens Hær som bladudgiver og på den måde opnå en bedre kommunikation.

Med Peter Mygind og Dina Al-erhayem som værter er der lagt op til et himmelsk show'i Boxen under 'Himmelske Dage på Heden’ i Kristi Himmelfartsferien.

FRELSE’Himmelske dage på heden’ lyder den for-jættende titel på en tværkirkelig festival i Kristi Himmelfartsferien den 30. maj -2. juni i Herning. Programmet begynder nu at tage form, og tilmeldingen er åben. Ud fra temaet ’Gå med’ indbydes til fire dage med et væld af oplevelser, fordelt under overskrifter som tro, samfund og folkelighed.

Som Danmarks største fælleskirkelige event med over 50 kirker og organisationer bag, heriblandt Frelsens Hær, er det et mål, at de ’himmelske dage’ skal sætte (fod)aftryk på begge sider af kirkemurerne. Mens byens kirker naturligvis tages i brug, vil meget også foregå i det fri.

Himmelsk show og rockmusikPå torvet mødes man således til åbnings-gudstjenesten, hvor det danske U2-kopiband, Die Herren, byder på 'himmelsk rockmusik'. På markedspladsen afholdes 'mulighedernes marked’, hvor organisatio-ner byder på info, workshops og debat. Ikke mindst ventes 'Det Himmelske Show' i Boxen lørdag den 1. juni klokken at blive et tilløbsstykke. Her vil Værterne Peter Mygind og Dina Al-erhayem byde på et overflødighedshorn af artister og spændende gæster. Lydtapetet leveres af Danmarks største gospelkor under ledelse af Hans Christian Jochimsen og en række gæstesolister, heri-blandt den amerikanske grammy-vindende artist Hezekiah Walker. Andre musikalske indslag leveres af et 'himmelsk' symfoniorkester og Herning Kirkes Drengekor. Dertil kan man opleve piruetter fra Verdensballetten, ord og ind-sigt af vedkommende gæster, der spæn-der lige fra youtubere til forretningsfolk. Yderligere info om priser og program kan findes på: www.himmelskedage.dk


SIDE 8

POST Greenland udgiver i 2019 et frimærke med en overpris til fordel for Frelsens Hær i Nuuk. Begrundelsen for valget, er det arbejde, Frelsens Hær udfører blandt Grønlands cirka 900 hjemløse.

GRØNLAND

Af Levi Giversen

Op mod 100.000 kilo breve og 256.000 pakker. Så mange for-sendelser fragtes ifølge de seneste tal årligt af POST Greenland. Forsendelser, der i år kan blive til gavn for Frelsens Hærs arbejde i den nordligste del af rigsfællesskabet. I hvert fald hvis de er frankeret med årets 'tillægsværdi-frimærke' fra Tele-Post.

Dokumentarfilmen, ’Northern Lights’, giver et unikt indblik i vilkårene for hjemløse og udsatte i Nuuk. Se den ved at scanne QR-koden.

Kunstneren Maria Panínguak’ Kjærulff forestod præsentationen af tillægsværdi-frimærket og delte sine tankerne bag motivet.

Den røde opgående sol med inspiration fra det grønlandske flag giver lys og varme til de fire skikkelser, der repræsenterer forskellige alders-grupper og køn, forenet i fællesskabet hos Frelsens Hær.

PORTO MED TILLÆGS-VÆRDI FORUDSATTE

Hvert år siden 1990 har POST Greenland udgivet et frimærke med en bevidst overpris, hvis indtægt går ubeskåret til et godt socialt eller et kulturelt formål i Grønland. Udset som modtager af indtægten fra ’tillægsværdi-frimærket’ i 2019 er Frelsens Hærs arbejde i Nuuk. Præsentationen af frimærket fandt sted den 21. januar ved en velbesøgt højtidelighed hos Frelsens Hær på H.J. Rinksvej i den grønlandske hovedstad. Her var der mulighed for både at se og høre mere om frimærket, ligesom lederne for Frelsens Hærs arbejde i Grønland, majorerne Helle og Kurt Pedersen, fik over-rakt et indrammet ark, samt miniark af det unikke frimærke.

Et let valgFrimærkechef hos Tele-Post, Allan Pertti Frandsen, kalder årets formål for 'et let valg' og glæder sig til på et senere tidspunkt at


SIDE 9

siger kunstneren, for hvem årets frimærke er det fjerde, hun har tegnet for POST Greenland. Maria Panínguak’ Kjærulff forestod den officielle overrækkel-se af de indrammede mærker ved receptionen, som også havde repræsentanter fra nogle af Frelsens Hærs samarbejdspartnere i Nuuk som gæster, heriblandt Kofoeds Skole, NoIni og Røde Kors. Forud havde også borgmester i hovedstadskommunen Sermersooq, Asii Chemnitz Narup, sendt varme gratulationer.

Lys, varme og fællesskabDen kunstneriske fortolkning på frimærket afspejler både enkelt og meget præcist historien om Frelsens Hærs arbejde i Grøn-land. Et virke, der efter frugtbare møder med de grønlandske myndigheder blev indledt i 2012, og hvor særligt hjemløse og socialt udsatte hurtigt blev en primær målgruppe. Efter blot tre år førte tilslutningen til de bredt forgrenede aktiviteter til, at Frelsens Hær voksede ud af sine lokaler. Fra august 2015 blev indsatsen således udvidet i nye og større ram-mer på H.J. Rinksvej 47 i Nuuk. En dokumentarfilm, ’Northern Lights’, gav i april 2018 et unikt indblik i vilkårene for hjemløse og udsatte i Nuuk. En film, der både bekræfter det frugtbare samarbejde med myndighederne og understreger Frelsens Hærs ønske om at bringe ægte ’nordlys’ på steder, hvor mørket råder - eller med kunstnerens udtryk på frimærket - tilbyde ægte lys, varme og fællesskab.

kunne overrække den samlede tillægsværdi sum fra salget, der forventes at blive sekscifret. - Da Frelsens Hær yder et kolossalt socialt arbejde i Grønland, og ikke tidligere har modtaget denne tillægsværdisum, var det i sandhed et let valg, fortæller frimærkechefen, der deltog i præsentationen via et videolink fra Tele-Posts filateliafdeling i Tasiilaq på den grønlandske østkyst, 680 kilometer fra Nuuk. Som baggrund for valget peger han konkret på de barske vilkår, Grønlands knap 900 hjemløse lever under, og det arbejde Frelsens Hær i Nuuk har udviklet for at række ud til netop denne målgruppe. Et arbejde, hvor cafétilbud med gratis bespisning, suppekøkken og kirkelige tilbud er væsentlige dele af indsatsen - og 'hvor køen ofte er lang', som det lyder i begrundelsen.

Et 'intimt take' Kunstneren bag det flotte motiv på tillægsværdi-frimærket er Maria Panínguak’ Kjærulff, der er vokset op i Nuuk og er repræ-senteret på både Grønlands Nationalmuseum, Nuuk Kunstmu-seum og i Grønlands Selvstyre, ligesom flere af hendes værker har været udstillet i andre lande. Centralt i frimærkets motiv ses den røde opgående sol med inspiration fra det grønlandske flag, som bringer lys og varme over skikkelserne i billedet. Et sceneri, hun beskriver som et 'intimt take' på hendes oplevelse af Frelsens Hær i Grønland, der blandt andet er baseret på samtaler med en af Hærens frivillige. - Mit ønske har været at vise et intimt take på Frelsens Hær i Grønland. Med fire personer siddende under lampen omkring et bord, hvor lampen står for Grønland med solen i flaget, og hvor den røde farve også symboliserer Frelsens Hær, forklarer hun. Maria Panínguak’ Kjærulff fortæller, at de fire personer på billedet repræsenterer forskellige aldersgrupper og køn, som er glade for at kunne forenes i fællesskabet omkring bordet - fordi de trods deres forskelligheder er 'i samme båd'. - Billedet er med vilje både kontrastfuldt og lidt råt, for at udtrykke den smerte og de skygger, der bringer dem sammen,

Har du en frimærkesamling men ingen til at arve den, vil Frelsens Hær, Templet korps gerne modtage den.Frelsens Hær i Templet har i tidens løb hjulpet mange mennesker både socialt og åndeligt.Til finansiering af hjælpen har vi modtaget økono-miske bidrag, men også solgt effekter - herunder frimærkesamlinger - som er doneret til os. Har du gennem årene samlet frimærker og ikke har nogen til at arve dem eller har mistet interessen for at samle, vil vi meget gerne overtage din samling.Kontakt Per Jensen via mail: [email protected] eller [email protected] kan også sendes til: Frelsens Hær, Templet Att.: Per Jensen Frederiksberg Alle 9 1621 København V

HAR DU FRIMÆRKER?

Kunstneren Maria Panínguak’ Kjærulff med lederne for Frelsens Hærs arbejde i Grønland, majorerne Helle og Kurt Pedersen.

Man behøver ikke tage til Grønland for at købe tillægsværdi-frimærket. Det kan blot bestilles via Tele-Posts hjemmeside. Her kan man også finde en omtale af udgivelsen på både dansk, grønlandsk, tysk og engelsk i samlerbladet Greenland Collector (januar-nummeret). Adressen er: www.stamps.gl


Både antallet af juleansøgninger og taknemmelige hilsner gør indtryk og inspirerer til hjælpen - året rundt.

OVERVÆLDENDEANSØGNINGER OG TAKKEKORT

andel af medborgere, som fortsat er afskåret fra de goder og glæder, flertallet tager for givet. Men at rådighedsbeløbet for mange familier samtidig er blevet stadigt lavere. Kontanthjælpsloftet, 225-timers reg-len og andre socialpolitiske stramninger bærer, ifølge Frelsens Hærs informations-chef Lars Lydholm, en betydelig del af skylden for dette. - Vi kan år for år se, at der bliver flere og flere, der søger julehjælp, siger infor-mationschefen, der kalder udviklingen for 'lovgivningsbestemt fattigdom', idet intet tyder på, at de lave ydelser fører til øget beskæftigelse. - Men det betyder, at mennesker på kontanthjælp får færre penge og dermed et lavere rådighedsbeløb. En væsentlig hensigt med julehjælpen er derfor at give fattige familier mulighed for at kunne give deres børn en jul, der minder om deres skolekammeraters - så ingen skal føle sig uden for.

Det hyppigste ord er 'taknemmelighed'Ligesom Frelsens Hær modtager et stort antal ansøgninger om julehjælp, følges disse ansøgninger i en del tilfælde op med positive tilbagemeldinger fra men-nesker, der glæder sig over at være kom-met i betragtning. Personlige og overvældende hilsner, der har det tilfælles, at de bekræfter, hvor afgørende en faktor julehjælpen er i et budget, baseret på offentlig hjælp - og hvor det hyppigst anvendte ord synes at være 'taknemmelighed'.

Efter en december-tour de force, hvor Frelsens Hær fik ansøgninger fra i alt 11.908 og nok engang uddelte julehjælp på rekordniveau, står det klart, at hjælpen er af afgørende betydning i mange hjem. Det triste billede, der tegner sig efter de seneste års rekordhøje antal ansøg-ninger, er således ikke alene den store

Af Levi Giversen

For de cirka 9000 familier, der i decem-ber fik tildelt julehjælp fra Frelsens Hær, gjorde håndsrækningen, at de for en stund kunne fortrænge hverdagens af-savn. Et lyspunkt i mørket med overskud til familiehygge og gaver til børnene.

SIDE 10

Takkebrevene her er eksempler på hilsner modtaget efter julehjælpen 2018. De bringes i både forkortet og anonymiseret form, så hverken byer eller personer kan genkendes.

Kære Frelsens Hær!

Jeg har i dag været til julegudstjeneste og uddelingaf julehjælp. For en stund glemte jeg al den modgang og de udfordringer, som jeg dagligt slås med. Der kom lidt solskin i uvejret! Nu har jeg brug for at give min taknemmelighed til kende. Jeg er af flere årsager havnet i en situation, hvor jeg nu er kommet i gruppen ’socialt udsatte’, og det betyder især, at min økonomi ikke tillader nogen form for udskejelser. Jeg har flere gange søgt hjælp hos kommunen og ville ikke søge, hvis jeg ikke havde oprigtigt brug for hjælpen. Men kommunen har flere gange afvist mig, forsøgt at undvige deres ansvar og vist manglende medmenneskelighed, empati og omsorg. Mit netværk er meget begrænset, og derfor er det også begrænset, hvor meget hjælp jeg kan få derigennem - og hvor meget hjælp, jeg føler, jeg kan tillade mig at bede om. Det var bestemt heller ikke uden overvejelser, at jeg søgte om julehjælp, fordi jeg vidste, at midlerne til årets julehjælp var færre i år. Men da jeg mod-tog e-mailen om, at jeg var blevet udvalgt, blev jeg overrasket og glad helt ind i mit inderste.

Sikke en følelse - at blive set og valgt, og at nogen mente, jeg var værdig til at få glæde af julehjælpen. Så fantastisk!

FANTASTISK AT BLIVE SET OG VALGT


SIDE 11

I tre eksempler på sådanne julehilsner, der her på siderne er gengivet i kortform, udtrykkes således en stor tak alene for at blive set og fundet berettiget til hjæl-pen, taknemmelighed for at blive i stand til at kunne give sit barn en gave, samt

det således i en hilsen, der i lighed med andre betoner, at selve måden, hjælpen formidles på har stor betydning. For Frelsens Hær er det således vig-tigt, at julehjælpen ikke afvikles som en upersonlig ekspedition, men er en positiv

påskønnelse for at blive vist omsorg og medmenneskelighed i en svær tid. - Jeg har i dag været til julegudstjene-ste og uddeling af julehjælp. For en stund glemte jeg al den modgang og de udfor-dringer, som jeg dagligt slås med, lyder

Mange steder i Danmark uddelte Frelsens Hær i december julehjælp, som foruden gavekort kunne indeholde sponsorgaver i form af legetøj, juletræer og fodboldbilletter til Superligaen. Billederne her er fra Frelsens Hær i Aarhus, hvor 600 familier fik hjælp. (Fotos: Levi Giversen).


Jeg har grundet min økonomiske situation ikke haft mulighed for at købe julegaver til min nærmeste familie, og det piner mig. Så da jeg så, at der også var sponsorater i form af LEGO, steg min taknem-melighed endnu mere. Glæden ved at kunne give en gave til et barn, og glæden ved at se hende pakke den op.

Jeg er på så mange måder blevet beriget i dag. Jeg er overvældet, og jeg vil finde ind til denne glæde, når jeg næste gang oplever, at livet gør ondt, og end ikke en 60 watt-pære kan forvandle mørke til lys.

Tak til alle fra Frelsens Hær, som var til stede i dag. Så rare, så nærværende og hjælpsomme mennesker!

GLÆDEN VED AT KUNNE GIVE BARNET EN GAVE


og værdig oplevelse for både forældre og børn. Mange steder indgår således elementer som juleandagt, sang og musik, samt krybbespil og andre underholdende indslag.

Problemer begrænses ikke til julenMens indsatsen i december har en tids-begrænset varighed, oplever Frelsens Hær i mange tilfælde en langtidsholdbar effekt af julehjælpen. For nogle ansøgere bliver kontakten til Frelsens Hær således indledningen på en proces, der på sigt fører til positive forandringer. I forbindelse med ansøgningen om julehjælp har man nemlig mulighed for at tilkendegive, om man ønsker at modtage andre tilbud fra Frelsens Hær. Det kan eksempelvis være lejr- og ferietilbud, besøg af en familiekonsulent, tilbud om rådgivning, bisidderhjælp og lignende. Hvert år får cirka 7000 børn og voksne på den måde mulighed for at komme på udflugt eller lejr med Frelsens Hær. Med støtte fra Arbejdsmarkedets Feriefond arrangeres store udflugter til destina-tioner som Legoland, Bon Bon Land og Fårup Sommerland for familier, hvis øko-nomi ikke tillader den slags fornøjelser. Baggrunden for disse tilbud er netop en erkendelse af, at økonomiske og sociale problemer ikke begrænser sig til juletiden.


Om nogen anden har I givet mig styrke. For to år siden sad jeg i rummet ved siden af salen, hvor julehjælpen blev uddelt. Netop den jul var hård i alle henseender, da børnenes far lå alvorligt syg på hospitalet. Jeg valgte at tage ud til jer, da tankerne skulle væk. Men på grund af min psykiske sygdom kan jeg ikke være i rum med mange mennesker, så jeg sad i rummet ved siden af. Da julemusikken startede, løb tårerne. En venlig dame fra jer kom hen til mig, og jeg fortalte hende det hele. Hun tog mig med ind i et afsides lokale og sørgede for, at nogen tog hånd om min kasse med julehjælp. Hun tog sig tid til at trøste og snakke med mig. Holdt om mig og bad en bøn for mig og familien. Den dag gjorde I og især damen en stor forskel i mit liv. Der var nogen, der lyttede og trøstede. Tusind tak til damen, jeg tænker tit på det. Medmenneskelighed møder man ikke ofte mere.

Kærlig hilsen og ønsket om en god jul.

NOGEN LYTTEDE OG TRØSTEDE

Takkebrevet er modtaget efter jule-hjælpen 2018. Det bringes både forkortet

og anonymiseret, så hverken by eller afsender kan genkendes.


Af samme grund har Frelsens Hær fle-re steder i landet oprettet familiegrupper, hvor man har mulighed for at få støtte og hjælp, samt møde andre i samme situa-tion og på den måde udvide sit netværk.

Ikke mindst det sidstnævnte er et ud-bredt behov, som mange socialt sårbare familier giver udtryk for - hvilket ligeledes fremgår af et af de anførte julehilsner på disse sider.

Højt niveau på landsplan fastholdtNår Frelsens Hær på denne side af julen kan se tilbage på at have bidraget til jule-glæden hos et rekordhøjt antal familier, står det samtidig klart, at dette ikke mod-svares af en tilsvarende indsamlings-rekord. For at opfylde behovet for julehjælp, skulle der indsamles otte millioner kroner. Her har det nogle steder lokalt været en udfordring at få antallet af donationer til at holde trit med ansøgningerne, mens det høje niveau på landsplan er fastholdt.

Som formidler er Frelsens Hær afhængig af hjælp til at hjælpe. Gaver modtages således med tak på både giro: 700 1568, netbank: reg. nr. 4183 kontonr.: 700 1568 og på MobilePay: 78024.

Igen i år donerede Lego mange 'hårde pakker', som blev uddelt af Frelsens Hærs trofaste frivillige (Foto: Levi Giversen).

SIDE 12


Formålet og repertoiret var bredt, da tenoren Dresden Ramos og pianisten Vagn Sørensen 'holdt hof' og bød på musik og dramatik i topklasse. En intimkoncert med personlig appel.

STØTTEKONCERT

VELGØRENDE VELLYDI DEN ROYALE BAROKSAL

Af Levi Giversen

Det kunne minde om et hofbal. Med stilfulde relieffer i loftet, 1700-tals-kunst på væggene og stringent rosa rokokointeriør i den store sal - samt til anledningen, kunstfærdigt, funklende julekugler og karakteristiske juleindsamlingsbøsser fra Frel-sens Hær i foyeren.

Men vi er hverken til hof- eller julebal. Derimod danner aftenens venue, Hofteatret ved Christiansborg, 10 dage før jul, lokaler til den anden af i alt to julekoncerter, hvor stor vellyd og ditto velgørenhed forenes i et særligt koncept. Mens aftenens vellyd med spænding forventes leveret fra rummets autentiske barokscene, blot udsmykket med enkle, perspektivmalede sidekulisser, overlades aftenens velgørende

aspekt - til fordel for henholdsvis Frelsens Hær og Den Katolske Kirkes hjælpeorganisation Caritas - til det feststemte publikum. - Ved billetkøb får publikum her selv mulighed for at vælge om og hvilken organisation, man ønsker at støtte i forbindelse med julekoncerten. Ved på den måde at give en frivillig støttemulighed får folk lejlighed til at tage aktivt stilling, fortæller indehaver af Classical Moments og initiativtager til koncerterne, Morten Hougaard.

Musik og dramatik på højt niveauUmiddelbart inden koncerten kan begynde lyder der efter sæd-vane i teatrets mere end 250-årige historie to obligate slag på en tyk metalstang. Det er et hoffæhigt signal til publikum om at tage plads i den dunkle sal, som blot er oplyst af små blafrende, elektriske bloklys langs sidelogerne.


SIDE 13


SIDE 14

- Ved på at give en frivillig støttemulighed får publium lejlighed til at tage aktivt stilling, siger Morten Hougaard fra Classical Moments, der står bag julekoncerterne i Hofteatret. (Fotos: Levi Giversen).

Spændingen udløses, da den internationalt anerkendte, filip-pinske tenor Dresden Ramos og pianist ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium Vagn Sørensen entrer scenen og veloplagt lægger ud med arien ’Il mio tesoro intanto’. En optakt, hentet fra Mozarts opera ’Don Giovanni’ alias 'Don Juan', der ofte omtales som 'operaernes opera' - og som sådan sætter forventnings-baren for de næste par timer højt. En forventning, der omgående indfries med nok et af Mozarts mesterværker, nemlig en livfuld udgave af arien 'In quegli anni, in cui val poco' fra operaen 'Le nozze di Figaro' - også kendt som 'Figaros Bryllup'. Her kommer alle talenter i brug, idet Dresden Ramos med såvel musik som dramatik gengiver stykkets hand-ling ved hjælp af sin jakke som brugbar rekvisit.

Blik for det sociale og medmenneskeligeI det gamle hofteater er der ikke langt fra salen til scenen. Publikum har derfor godt udsyn til både gestik og mimik, hvilket sammen med rummets rosenrøde rokoko-plys og dæmpede belysning forstærker oplevelsen af at overvære en intimkoncert i øjenhøjde. En detalje, der også flugter godt med drivkraften bag Classical Moments, som ønsker at udbrede kendskabet og tilgængelighed-en til klassisk musik til en bredere kreds i befolkningen. Tidligere koncerter er således blevet afholdt i både kirker, haver og hospita-ler med et erklæret mål om at tiltrække et publikum, der har lyst men måske ikke råd, til at opleve en klassisk koncert. - Det handler om, at alle mennesker bør have mulighed for kulturelle oplevelser, hvor mit fokus er klassisk musik, påpeger Morten Hougaard, der til dagligt arbejder som ledende oversyge-plejerske og som sådan har blik for det sociale og medmenneske-lige aspekt i sin travle bibeskæftigelse som koncertarrangør. - Det giver god mening, når man eksempelvis kan se, hvilken forskel en koncert kan gøre for patienter - eller som her - med

en julekoncert kan støtte mennesker, der udfører en god gerning i samfundet, siger han. At støtten fra aftenens koncert er øremærket til to kirkelige organisationer kalder den 42-årige initiativtager for et sam-mentræf af tilfældigheder. Som hyppig kirkegænger og med en opvækst som elev på en katolsk skole, synes 'tilfældighederne' imidlertid at give god mening. - Personlig er jeg glad for muligheden for at kunne bidrage til hjælpearbejdet. Det kunne jeg jo have gjort uanset. Men på denne måde bliver det gjort til en del af julekoncerten, smiler han.

Personlig og akustisk genklang På scenen har den unge tenor, flot akkompagneret af sin pianist, leveret en sand perlerække af operette- og operaklassikere. Efter en kort pause i programmet slås tonen nu an til pom-pøse udgaver fra julerepertoiret, hvor ikke mindst numre som Schuberts 'Ave Maria', Adams 'The Holy City' og Wades 'Adeste Fideles' vækker genklang hos såvel tilhørerne som i salens rustikke akustik. Med en afstemt vekselvirkning mellem rolige og livfulde vær-ker er forsamlingen godt underholdt, og den korte distance mel-lem kunstnere og publikum ophæves helt, da Dresden Ramos fremme ved scenekanten opfordrer forsamlingen til at være med på en sprælsk udgave af Pierponts populære 'Jingle Bells'. Responsen fra salen udebliver ikke. Med taktfaste håndklap forvandles den musikalske oplevelse til mere end blot passivt påhør. Her er plads til aktiv deltagelse. I en fællesoplevelse og et fælles ønske om at forene det fornøjelige med det uegennyttige. Som en særlig gestus er et antal frivillige fra Frelsens Hær og Den Katolske Kirke blevet tilbudt fribilletter til koncerten. Både disse og andre tilfredse publikummer benytter efter koncerten lejligheden til personligt at udveksle håndtryk med de to scene-kunstnere og takke for såvel vellyd som velgørenhed.

Et antal frivillige fra Frelsens Hær og Den Katolske Kirke fik tilbudt fribilletter til koncerten. Heriblandt Søster Anna Mirijam

Kaschner, priorinde for ’Søstrene af det dyrebare blod’ i Danmark. Her i samtale med Dresden Ramos, som selv er katolik.



SIDE 13SIDE 13 SEPTEMBER 2011 | SIDE 15SIDE 15SIDE 13 SEPTEMBER 2011 | SIDE 15SIDE 15

FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET FRELSENS HÆR KRIGSRÅBET

JULEAF-TEN

INFOFRELSENS HÆR KRIGSRÅBET |

SIDE 15

MINDRE ROKADE AF LEDEREI KØBENHAVN OG PÅ HKÅrets blev indledt med en mindre rokade i Frelsens Hær i København og på hovedkvarteret. Kommandør Eva Marseille, der indtil udgangen af januar var korpsleder i Templet, bliver fra 1. februar ressource-officer for Frelsens Hær i Næstved. I tillæg til dette blev hun fra 1. januar repræsentant i Nordic Leadership Development Institute (NLDI) for Danmark og Grønlands territorium. Fra årsskiftet blev hun desuden kapellan i plejecenteret ’Aftensol’ og indtrådte samtidig i bestyrelsen samme sted med henblik på at overtage formandskabet pr. 1. juli 2019 efter kommandør Gudrun Lydholm. Kaptajn Magnus Haraldsen, der hidtil har bestridt posten som teamleder for Frelsens Hær i Næstved, samt udviklingsofficer for sociale institutioner og projekter, har siden årsskifte alene haft ansvar som udviklingsofficer for sociale institutioner og projekter.

YEAR BOOK GIVER GLOBALT INDBLIK OG OVERBLIKFrelsens Hærs internationale årsskrift, Year Book, er udkommet. Bogen givet et detaljerigt vue over en bevægelse, der i løbet af 2018 voksede til 131 lande. Et godt sted at søge indsigt og udvide sin horisont om den internationale Frelsens Hær. Sidste år ved denne tid bestod Frelsens Hær af 1.212.181 soldater, 174.473 civile medlemmer og 26.753 officerer, der arbejdede ud fra 14.528 korps. Hertil kom 112.203 ansatte og mange flere frivillige. Sammen stod de bag et stort antal centre, institu-tioner, skoler, hospitaler og programmer, der i løbet af året strakte sig over 131 lande. Et øjebliksbillede, der allerede nu er historie - men samtidig giver et indtryk af, hvor Hæren er på vej hen.Foruden baggrundsmateriale og statistiske oplysninger indeholder Year Book 2019 rapporter fra de enkelte lande, samt info om Hærens historie og trosgrundlag. Kan købes via Frelsens Hærs hovedkvarter.


Af Levi Giversen og Pavla Lydholm

Frelsens Hær voksede sidste år til 131 lande. I gennemsnit har Frelsens Hær i de sidste to årtier gjort sin entré i mere end ét nyt land om året. Især i Østeuropa, Asien og Afrika.

For at kunne virkei så mange lande - hvor ressourcerne ofte er få og behovene store - optager Frelsens Hær hvert år et såkaldt 'forsagelsesoffer'. Tanken er, at man forsager af sit eget for at give til andre - eller populært sagt, lever enkelt for at andre helt enkelt kan leve. I Danmark optages offeret typisk palme-søndag som afslutning på 'forsagelsesugen'. En 'timing', der flugter fint med, at palme-søndag også markerer fastetidens afslut-ning - en periode i kirkeåret, som netop

understreger betydnin-gen af mådehold og

selvforsagelse.

Rige og fattigestår skulder

ved skulder Historien om forsagelses-ugen går til-bage til 1886, hvor en en-

gelsk officer tilbød at forsage

sin dessert i et år og donere provenuet

til missionsarbejdet. En idé, der lagde kimen til en global appel om at

forsage i en uge til gavn for missionen. I dag er det årlige forsagelsesoffer alt-

afgørende for, at Frelsens Hær kan udføre et arbejde i en lang række lande, hvor livet i sig selv kan betegnes som en ’forsagelse’. Trods dette hviler forsagelsesugen på et solidaritetsprincip, hvor både rige og fattige lande forsager og står skulder ved skulder omkring et fælles mål. Et gensidigt partner-skab, der skal vise hele verden Guds grænseløse kærlighed i hand-ling og ord.

Konkrete udfordringertil inspirationDen øvre og nedre grænse for offeret af-gør man selv. Mens nogle skærer ned på et

unødvendigt forbrug, forsager andre en ugeløn. En konkret udfordring kunne være at lade sig inspi-rere af kampagnen ’Live below the Line’

o g i en uge i lighed med verdens 739 mil-lioner fattigste, leve for under 1,9 dollar om dagen. Eller - hvis dette bliver for drastisk - vælge en alternativ tilgang og spare 1,9 dollar om dagen og donere dette beløb. Vælger man det sidste, kan perioden eventuelt udvides til fastetidens 40 dage - altså fra den 6. marts. Den officielle grænse for 'ekstrem fattig-dom' på 1,9 dollar svarer til cirka 13 danske kroner. Et beløb, der kan forsøde tilværelsen med en cola eller en chokolade-

bar, og som nok kunne

anspore til såvel nøjsom-hed som offervilje.

Vær med

Vis mådehold og vær med til

at gør en verden til forskel - i uge 15 eller hele fasten.

Donationer til forsagelsesugen kan også sendes direkte på giro: 700 1568,

netbank: reg. nr. 4183 kontonr.: 700 1568 og på MobilePay: 78024.

I 'forsagelsesugen' i uge 15 kan man med personligt

mådehold og offervilje gøre en stor forskel i verden.

3FORSAGELSE DER GØR EN FORSKEL

Documents

DER ER REDT OP TIL DE KOLDE NÆTTER I NØDHERBERGET · køkken, bad og toilet, blev netop for år tilbage indrettet som et nødherberg. Siden har de rummelige kvadratmetre haft skiftende