design:casegubi har formået at differentiere sig på et konkurrencebetonet marked vedathaveenunikdesignprofil,sombyggerpåinnovativedesignmøbler.dette har medført en gennemsnitlig vækst de sidste fem år på 258 procent.

“ViVilVæreFirsT-MoVers.

DereriKKenogenTilFreDs-

sTillelseiATlAVenogeT,

soMAnDreHArlAVeTFør.” Jacob gubi, gubi

d a n s k d e s i g n c e n t e r

Dennemastercasefortælleromdesignsværdi-

skabende og forretningsmæssige potentiale med

udgangspunkt i historien om gubi. mastercasen

fokuserer desuden på innovation gennem brugen

afnyematerialerogfremstillingsformer.

FAKTAoMgUBi

1.000.000 kr 2004 2005 2006 2007 2008

Primresultat -0,4 3,6 13,2 23,1 30,6

årets resultat 0,7 2,4 9,3 18,4 23,9

egenkapital 0,8 3,2 11,4 28,9 42,9

antal medarb 19 23 32 40 51

gubi producerer møbeldesign i samarbejde med

designeresomPaulleroy,Anderslundqvist,

komplot design og gamFratesi.

gubi Chair og gubi ii er designet af komplot design,

som har eksisteret siden 1987 og består af de to

partnere Poul Christiansen og Boris Berlin. den ene er

uddannet arkitekt og den anden industriel designer.

gubi Chair og gubi ii har vundet mange anerkendte

designpriser bl a den danske designpris, red dot

award – Best of the Best, Blueprint Best Product

Award(london)ogTheinnovationAwardneocon

Furniture Fair (Chicago). gubi ii har også været

nomineret til indeX: award.

i 2004 blev gubi Chair en del af new Yorks museum

of modern arts permanente udstilling som en af de

enestedanskedesignmøblerinyeretid.Møblerne

kanblasesiKunstindustrimuseetsogTrapholts

samling,iordrupgaardMuseetsnyetilbygningaf

Zaha Hadid, på danhostel Copenhagen og i dansk

design Center.

gubi er endvidere blevet valgt til at indrette 25. etage

iBuildingno.7,somerenafdeførstebygninger,

planlagtpådetstykkejord,deridagerkendtsom

ground Zero.

gubihardeinternationaleproduktions-og

salgsrettighedertilBestlite-lamperne.

guBi

Frihavnen,Klubiensvej7-9

Pakhus 53

2100 Copenhagen Ø

Tel+4533326368

gubi@gubi.dk

www.gubi.dk

”Éntingerdetnyemateriale,enandenerheleprocessenomkringdenyematerialerog de kompetencer og den viden, det kræver – og det er jo dét, der gør det svært.”jakobBjerre,seniorkonsulent,Teknologiskinstitut

GUBI er en familieejet designvirksomhed, som blev grundlagt

i 1967 af Lisbeth og Gubi Olsen. I 2001 overtog sønnen Jacob

Gubi ledelsen af virksomheden. Virksomheden havde indtil da

udviklet tekstiler og produceret polstermøbler og forhandlede

også andre producenters produkter i deres konceptbutikker

i København. Da Jacob Gubi overtog ledelsen valgte han at

fokusere på et nichemarked: højprofilerede designmøbler

til kontoret, som tager udgangspunkt i æstetik forenet med

funktionalitet.

Innovation er et nøglebegreb for virksomheden, og hvert nyt

produkt udspringer af et ønske om at lave noget anderledes.

”Vi kan mærke, at vi er en del af den danske designtradition

i og med, at vi værdsætter enkelhed og renhed i udtrykket. Vi har

stor respekt for traditionen. Men vi er nødt til at komme skridtet

videre. Hvis målet er at være en global virksomhed, må vi tilpasse

os de internationale tendenser. Vi vil være first-movers. Der er

ikke nogen tilfredsstillelse i at lave noget, som andre har lavet

før. Man skal være udfordrende og udforskende og kreativ, så

er der belæg for, at der kan komme noget ud af det,” fortæller

adm direktør Jacob Gubi.

Produkterne bliver derfor altid udviklet med en bevidsthed om,

at der skal findes særlige værdier i dem. Ud over at de skal være

æstetisk appellerende, så skal de have en ekstra dimension.

Holdningen til innovation gennemsyrer hele virksomheden,

og det er ikke kun i forhold til produkterne, at man tænker

i nye baner. Jacob Gubi mener, at man skal have innovation

på mange forskellige niveauer i organisationen og opfordre

sine medarbejdere til at tænke innovativt.

Gubis showroom i Københavns frihavn er et håndgribeligt

eksempel på deres tilgang til innovation. Da de flyttede ind i det

2000 m2 store lokale, bestod omgivelserne ikke af meget andet

end containere og store lagerlokaler. Og det gav virksomheden

muligheden for at differentiere sig fra andre designvirksomheder

gennem selviscenesættelse. I showroomet bliver designproduk-

terne desuden fremvist på en utraditionel måde, da de opstilles

som på et galleri. Siden Gubi flyttede til området er mange

andre designvirksomheder kommet til.

InnovatIon som drIvkraft

SaMarBeJDet MeD KOMPLOt

to af virksomhedens mest innovative produktserier, Gubi og Gubi II,

er designet af Komplot Design.

Komplot Design deler Gubis innovationstanker, og de bruger

nysgerrighed samt lysten til at differentiere sig som udgangs-

punkt for deres design.

“Der er en masse udmærkede ting, der allerede er lavet, så der

skal være en god grund til, at man tegner f eks en ny stol. Den

gode grund behøver ikke nødvendigvis at være nye materialer

eller en ny funktion, man kan også komme med et væsentligt

designstatement, bare ved at give produktet en helt ny form,”

siger Boris Berlin fra Komplot Design.

Komplot Design har tilført samarbejdet en dybdegående viden

om nye materialer og forarbejdningsmuligheder. Det har medvirket

til en øget innovationsgrad for Gubi, og Jacob Gubi er

meget tilfreds med samarbejdet: ”Det er vanskeligt at finde nye

samarbejdspartnere, når det gælder nye teknologier, og der vil

jeg gerne fremhæve Komplot Design, for udover at de er dygtige

til at designe, så er de også meget fagligt kompetente og sætter

sig ind i teknologierne. For en virksomhed som vores, som ikke

er fagligt funderet, så er det vigtigt at samarbejde med designere,

som involverer sig i den del også.”

Gubis øgede fokus på at være first-mover har på mange måder

været en udfordring, for nyskabelser medfører ofte ekstra-

omkostninger og tidsmæssige prøvelser.

”Det er meget tungt at være den, der går forrest, for du tager

alle slagene undervejs. Når man laver produktudviklingen med

nye materialer, som er uprøvede, så er der hele tiden ting, man

skal justere på, og ting der kan gå galt. For eksempel så flækkede

finéren på de første skaller til Gubi stolen, men leverandøren

fik heldigvis løst problemet. Når man arbejder med innovation,

så vil der altid være nedture og opture,” fortæller Jacob Gubi.

resultaterne har dog langt oversteget problemerne, og Gubi

vil også i fremtiden gå ind i nye innovationsprocesser, hvis

det rigtige design dukker op.

”der er en masse udmærkede ting, der allerede er lavet, såderskalværeengodgrundtil,atmantegnerennystol.”Boris Berlin, komplot design

”Hvis vi skulle lave andre produkter, så skulle det være fordidehavdenogetheltandetatbydepå–enheltanden teknologi.” Jacob gubi, adm direktør, guBi

GUBI CHaIr

anderledes formsprog og miljømæssig nytænkning

Gubi og Komplot Design påbegyndte samarbejdet efter at have

mødt hinanden på messen Orgatec i Køln. Komplot Design var

på udkig efter en dansk virksomhed til at producere en skalstol,

som de havde udviklet i samarbejde med opfindervirksomheden

reholz. Det blev senere til Gubi Chair.

Stolen er helt enestående, da man for første gang i formspæn-

dingens historie har lavet en stol, der er formet tredimensionelt.

Metoden gør det muligt at forme stoleskallen, så alle kanter

vender væk fra kroppen og dermed giver stolen et organisk og

blødt udtryk. Den bøjede kant hele vejen rundt om skallen gør det

muligt at gå ned til halv tykkelse i forhold til traditionel formspænd

– til 6 mm. Det betyder, at man halverer finérforbruget og på den

måde laver et produkt, som trækker færre ressourcer fra miljøet.

Det anderledes formsprog og den miljømæssige nytænkning har

været to parametre, som er med til at brande virksomheden som

innovativ. ”For os har det været en profilvare, som har kunnet åbne

op for andre produkter. Vi fandt ud af, at der var en masse gode

historier i innovationen omkring Gubistolen, og vi gik meget tidligt

3d FormSPænding

komplot design brugte i samarbejde med

opfinderentoårpåstudieraf3D-formspænding,

hvor de udforskede grænserne for, hvor meget

3D-finérkanklare.

normalt kan finér kun bukkes todimensionelt. Finér

minder meget om papir i bøjningsbegrænsningerne.

man kan for eksempel ikke bukke det rundt om

en kugle, da den manglende elasticitet i papiret

vil få det til at krølle. vores hænder har en større

bevægelsesfrihed, fordi vi har ‘slidser’ i hænderne

mellem fingrene. det er således muligt at lægge

dem på en kugleformet genstand. Hvis materialet

ikke er slidset, er der ikke den frihed.

For at kunne forme tredimensionelt, tager man

et ark finér og kører det gennem en maskine, som

lignerenkammedenmassetyndeknivemeden

afstand på 1,5 mm. Finéren er samtidig forstærket

på bagsiden med nogle tråde, som holder sammen

på det hele. dermed kan finéren formes på helt

nyemåder.

ud og konkurrerede på nogle konkurrenceparametre som bære-

dygtighed, hvilket dengang ikke var et parameter, som man

tænkte på,” siger Jacob Gubi.

Da stolen var sat i produktion lavede Gubi og Komplot Design

en strategi for resten af kollektionen. Indenfor få år har stolen

fået følgeskab af forskellige borde, en lille stol, en barstol og en

loungestol. Gubi Chair har desuden fået et stort udvalg af stoleben

i metal og træ. ”Vi går meget op i at lave en ‘familie’. Det giver

en stærkere identitet end et enkeltstående produkt,” fortæller

Jacob Gubi.

GUBI CHaIr II

Fra plastikflaske til designstol

efter Gubi Chair havde Gubi været i løbende dialog med Komplot

Design, men der var ingen planer om at skabe nye produkter

sammen, før Komplot Design fremviste designet af en stol

lavet af filt fremstillet af plastikaffald. Bæredygtighedstanken

og designet appellerede til Jacob Gubi:

”Hvis vi skulle lave andre produkter, så skulle det være fordi,

de havde noget helt andet at byde på – en helt anden teknologi.

Stolen havde et helt andet formsprog end Gubi Chair, og historien

var igen også interessant. Interessant på grund af bæredygtigheds-

aspektet, men også interessant fordi man kan producere produktet

i Nordeuropa, og at man ikke behøver at producere alting i Østen.

Hvis man har nogle produkter, som er højteknologiske, så er der

også basis for, at det kan produceres her i Skandinavien.”

Materialet, som er brugt til Gubi Chair II, er et eksempel på,

at materialer fra andre brancher kan anvendes i møbelindustrien.

Polyesterfilt (Pet filt) blev oprindeligt udviklet i bilbranchen som

et godt alternativ til materialer, hvor man måtte bruge giftige

kemikalier såsom epoxy for at holde formen. Pet filten består af

polymer og copolymer, som har to forskellige smeltetemperaturer.

Det betyder, at man kan forme materialet uden at skulle tilsætte

lim ved blot at opvarme, presse og afkøle materialet.

tidligere har Pet filt været brugt til industriel filtrering, på tennis-

baner og til lyddæmpning mellem stålplader mm. Det er første

gang, at materialet har været brugt til møbler i Danmark.

Materialet har mange sympatiske egenskaber: et varmt udseende,

der refererer til uldfilt, det er slidstærkt, lydabsorberende og kan

vaskes. Derudover er materialet bæredygtigt, da de fibre, som

bruges til at fremstille filten, er lavet af plastikflasker, eksempelvis

colaflasker. Derved kan affald omdannes til møbler, og plastik-

flaskerne får forlænget deres livscyklus.

Komplot Design så første gang materialet på en messe i USa og

kom derefter i kontakt med en svensk virksomhed, som allerede

producerede filten til andre formål. I samarbejde med Gubi og

Komplot oprettede virksomheden en afdeling med fokus på møbel-

produktion. Udviklingen af stolen tog to år fra materialet var fundet.

Ligesom Gubi Chair blev Gubi Chair II også til en møbelserie med

en loungestol, et bord og en rumdeler. Materialets akustiske

egenskaber har spillet en stor rolle i beslutningen om at lave en

rumdeler. Den kan skære alle frekvenser over 500 Hz væk, hvilket

er med til at skabe et bedre indeklima.

Stolens støjabsorbering tilsvarer en normal polstret stol med et

menneske siddende på den. Og bordet har filt på undersiden, som

giver det lydabsorberende evner og har den positive sidegevinst,

at bordpladen ikke tager skade af at bordet stables, da filten

beskytter bordpladen.

Fremstillingen af Gubi Chair II starter med, at genbrugsflasker

af plastik omdannes til fibertråde. Disse fibertråde nåles på

fabrikken NOrDIFa i Sverige til Pet filt. Filtmåtterne varmes ved

210˚C i en stor varmluftsovn, hvilket gør materialet formbart.

to filtmåtter formpresses omkring stolens stålrørsstel i én

proces, hvorefter kanten vandstråleskæres. Herved minimeres

den industrielle proces betydeligt, da der ikke skal efterpolstres

eller monteres.

Bortset fra stolens stålrørsstel er der ingen bærende elementer

i stolen i form af f eks en indre træ- eller plastikskal. Hele den

bærende egenskab ligger i filten. Det betyder, at der ikke er

brugt fæstninger eller lim for at samle stolen. Den kan således

nemt skæres fra hinanden og genbruges, når produktets levetid

er ovre.

Se en film om processen fra plastikflaske til designerstol på

denne hjemmeside: www.designprocessen.dk

udFordringer

INNOVatION I DaNSKe VIrKSOMHeDer

Gubis resultater viser med al tydelighed, at brugen af nye

materialer og produktionsformer kan fungere som en effektiv

måde at differentiere sig fra konkurrenterne på – både på det

nationale og globale marked. Nye materiale- og procesteknologier,

den øgede internationale arbejdsdeling og den intensiverede

konkurrence betyder, at markedet og mulighederne ændrer sig

stadig hurtigere, og at der bliver stadigt større krav om kunde-

tilpassede løsninger. På denne baggrund er innovation blevet

et nøglebegreb for at sikre en fortsat positiv udvikling i dansk

erhvervsliv.

Innovation i designprocessen kan opstå ved at benytte helt

nye og ukendte materialer, men det kan også opstå ved, at man

anvender materialet på en ny måde eller ved, at man forarbejder

det anderledes med deraf følgende nye anvendelsesmuligheder.

arbejdet med nye materialer i design, hvad enten det er til helt

nye produkter eller forbedringer af eksisterende produkter, kan

give gode resultater. Især hvis det er som led i en strategisk

designproces og kan bidrage med noget nyt.

INNOVatION KræVer SIt FOrarBeJDe

eU-Kommissionen har udråbt Danmark som et af verdens mest

innovative lande. Således kommer Danmark ind på en femteplads

blandt de førende lande, som er Sverige, Finland, tyskland, Israel,

Japan, Schweiz, england og USa. Men det er kun 4% af innova-

tionsprojekterne, som gennemføres.

På teknologisk Institut møder de ofte virksomheder, som har et

ønske om fornyelse, men som ikke er konsekvente og strategiske

i deres tankegang. en af de helt store udfordringer for innova-

tionsprojekter er, at virksomhederne ofte undervurderer, hvor

meget tid og hvor mange ressourcer der skal sættes af til

udviklingsarbejdet. Derfor er der mange, der falder fra halvvejs

inde i et forandringsforløb, og dermed ikke opnår de ønskede

resultater.

PrOCeSSeN

I en innovationsproces er det vigtigt at inddrage de rigtige

samarbejdspartnere før beslutningerne træffes. Det kan for

eksempel være designere med en stor viden indenfor de

teknologiske muligheder og processer eller andre eksterne

procesfacillitatorer som f eks teknologisk Institut.

Når man skal udvikle et produkt med nye materialer, så skal man

som første led i processen afdække sine behov. For eksempel:

Hvilken form og funktion skal materialet have? Kan materialet

købes kommercielt, eller skal man ud i en nyudvikling af produktet?

Hvilke krav er der til materialet (termiske krav, ønsker fra slut-

bruger, osv)? Derved er det nemmere at kredse sig ind på og

formulere forventningerne til materialet og forarbejdningsmetoden.

”Det er spørgsmålet om at have en ramme at arbejde ud fra

sammen med sine samarbejdspartnere. Hvis man har afklaret,

hvem der kan træde ind i de forskellige dele af udviklingen, så

kan man hurtigere nå gennem sådan et udviklingsforløb og finde

frem til det materiale, som kan løse behovet,” siger teamleder

for innovation Henrik Skou Pedersen fra teknologisk Institut.

Materialer skal ikke kun vælges på baggrund af statiske og

æstetiske behov, men vurderes ud fra en livscyklus betragtning,

hvor produktion, fragt, levetid og nedbrydelighed er nøglepara-

metre. I en succesfuld innovationsproces er der således også

andre parametre end materialet, der spiller ind. Det er f eks

produktionsomkostninger (herunder priser på værktøjer), nye

underleverandører eller mulighed for at producere i egen fabrik,

logistik (f eks antal units i container), materialeholdbarhed,

konkurrenceforhold og patenter.

TeKnologisKinsTiTUT

Teknologiskinstituterenselvejendeogalmennyttig

institution.Deudvikler,anvenderogformidlerforsk-

nings-ogteknologibaseretvidentildanskerhvervsliv.

når projekter skal realiseres, kan man henvende sig

tilTeknologiskePartnerskaberunderTeknologisk

institut. Her kan de hjælpe på følgende områder:

• leverandørsøgning

• Procesoptimering

• Produktudvikling

• Henvisningtilogformidlingafdennyesteviden

omnyematerialer.

læs mere på dti.dk

DAnsKDesignCenTer

dansk design Center er hele danmarks faglige

videncenter for design. Fra 2009 vil dansk design

Centerblaarbejdeidybdenmednyematerialerog

dervedsikredennyestevidenindenforområdettil

gavn for designmodne virksomheder. dansk design

Center vil formidle den indsamlede viden gennem

ddc.dk,ipublikationer,nyhedsbrevesamtisærlige

vejledningsforløb for de designmodne virksomheder.

læs mere på www.ddc.dk

FreMTiDensMATeriAler

eksempler til inspiration

Fremtidens materialer er allerede en realitet. De findes

i mange af de produkter, vi bruger i vores hverdag. Lige

fra selvrensende facader til energidynamiske og biolo-

gisk nedbrydelige komponenter. I dag kan materialer

designes til at imødekomme specifikke krav og ønsker

til bæredygtighed, funktionalitet, styrke, holdbarhed og

æstetik. Nedenfor ses eksempler på, hvilke materialer

vi kommer til at bruge i fremtidens design:

kompositter. I sin enkleste form består et komposit-

materiale af to komponenter, der sammen har stærkere

egenskaber, end det enkelte komponent har i sig selv.

Udviklingen af polymere kompositter var et gennem-

brud for materialedesign. Fra at være bundet til et

materiales givne egenskaber kunne man pludselig

opnå specifikke egenskaber.

På grund af deres lave densitet, høje styrke og store

plasticitet bliver kompositter i dag primært brugt i bil-,

båd- og flyproduktion samt i andre etvægtsapplika-

tioner. Men kompositter har på grund af deres

plasticitet, holdbarhed og lave varmeledningsevne

et stort potentiale til at realisere nye formsprog.

Et eksempel på et produkt, hvor der er brugt

kompositter, er Boeing 787 Dreamliner. Flyet er lavet

af 50% kompositmateriale og kun 20% er aluminium

og stål. Derved udleder flyet 20% mindre CO2 end

lignende flytyper.

nanoteknologi. Nanoteknologien gør det muligt

at udvikle materialer med forstærkede eller helt nye

egenskaber. Det er nu muligt at designe, karakterisere,

producere og applikere strukturer ved at kontrollere

form og størrelse i nanometrisk skala enten bottom-up

eller top-down.

Nanokompositter er nanopartikler kombineret med

traditionelle kompositter. De giver lettere og stærkere

komponenter og dermed et mere bæredygtigt produkt,

da der ikke skal bruges så meget materiale. Det kan

også have andre egenskaber f eks fleksibilitet og

brandhæmning.

Temperaturregulerendematerialer. Et eksempel

på et egenskabsændrende materiale er termokro-

matiske materialer, der ændrer farve og transparens

ved skiftende temperaturer. Det bliver blandt andet

anvendt i selvregulerende bilruder. Andre materialer

har formhukommelse og evnen til at opsamle energi

fra deres omgivelser.

overfladebehandlinger.

Kolloid litografi – en behandling hvor man kan opnå

anderledes overfladestrukturer, optiske effekter,

friktionsnedsættende evner, slip-let effekt,

varmeledende egenskaber.

Sol-gel teknologi – en glaskeramisk coating, tynd,

fleksibel. Kan minimere brugen af kemi i f eks

vindmølleproduktion.

Fotokatalystiske overflader, TiO2 – selvrensende

overflader, som kan benyttes blandt andet i landbruget

eller i lampeindustrien.

kul. Man kan indkapsle luftrensende kulpartikler termisk

i et non-woven tekstil og dermed give tekstilet nye

egenskaber. Kulfibre kan sammensat med epoxy være

op til ti gange så stærkt som stål. Carbon nano tubes

er i sin reneste form 100 gange så stærkt som stål.

Helende materialer. Indenfor sundhedsforskningen

vinder nye teknologier konstant frem. Det er blandt

andet muligt at lave materialer, der kan erstatte ødelagt

eller manglende knoglevæv. Det gøres ved, at stamceller

og den bærende strukturelle substans, Scaffolds, dyrkes

i bioreaktor for at kickstarte vævsgenereringsprocessen.

Der forskes også i polymerer med formhukommelse,

som f eks kan bruges til forskelligt medicinsk ydstyr,

som f eks stents.

Desuden vil vi bl a komme til at se:

Transparenteoglysfiltrerendesolceller. Bruges

for eksempel i byggebranchen og giver designfrihed

i forhold kulør, transparens og størrelse.

Bioplast. Materialer er allerede udviklet, som gør

det muligt at lave plastikposer af eksempelvis majs.

Giver et positiv bidrag til co2 regnskabet.

natur-ogsyntetiskgummi samt termoplastiske

elastomere

nyeståltyper.Titan, Aluminium og legeringer heraf

samt andre metaller som eksempelvis magnesium.

aerogel. Et byggematariale som består af højisolerende

luftlommer. Det er et letvægtsmateriale, som muliggør

gennemsigtige vægge på 2,5 cms tykkelse.

glasfiber kompositter – lettere end stål og i nogle

tilfælde stærkere. Kan bruges i områder der er påvirket

af saltvand og virker ikke termisk ledende.

kevlar – stærkt materiale af syntetiske fibre, som kan

bruges som kompositmaterialer eller væves sammen

med tekstiler som feks filt og bruges til skudsikre veste,

hjelme oa.

evolon. Et tekstil som på grund af en stor overflade

i hver enkelt tråd har en stærkt lyddæmpende egenskab.

Kilder:

Anne-Lise Høg Lejre, Teknologisk Institut, teknologisk.dk

Birgit Kjærside Storm, Aalborg Universitet, aau.dk

Kasper Guldager Jørgensen, 3XN, 3xn.dk

Find mere information på ovenstående hjemmesider.

Foto: Boris Berlin

Sådan kommer du videre

dansk design Center arbejder med at forbedre

danske virksomheders konkurrenceevne ved

at formidle viden om designs økonomiske og

konkurrencemæssige fordele.

dansk design Centers designfremmeteam

gennemfører årligt en række forskellige

aktiviteter i hele danmark, som stiller skarpt

på, hvordan virksomheder kan bruge design.

klik ind på www.ddc.dk og find ud af, hvad

der er relevant for din virksomhed. Ønsker du

at høre mere om din virksomheds muligheder

for at vækste via design, kan du aftale et gratis

og uforpligtende møde med en projektleder

i designfremmeteamet på tel +45 3369 3369.

Find en deSigner

På dansk design Centers hjemmeside kan du

finde en designer, der matcher de kompetencer,

din virksomhed efterspørger. ddC netværk

indeholder profiler på over 2.000 designere og

designvirksomheder. klik ind på www.ddc.dk/

ddcnet og find en designer.

linkS

• UdviklingscenterforMøblerogTræ,

www.moebelcenter.dk

• Træetsarbejdsgiverforening,www.ta.di.dk

• Træ-ogMøbelindustriensKompetencecenter,

www.traefremtid.dk

• Træinformation,www.traeinfo.dk

• Træ-ogmøbelindustriensportal

om miljø, energi og arbejdsmiljø,

www.reneprodukter.dk

• Databaseovermaterialeroginnovative

løsninger, www.materialconnexion.com

• Databaseovermaterialer,www.noin.nu

udgivet af:

dansk design Center

H C andersens Boulevard 27

1553 københavn v

Tel 33693369

Fax 3369 3300

design@ddc.dk

www.ddc.dk

Tekst:

Sidsel regina Forchhammer,

ddC

Layo

ut:

Susa

nne S

chenst

røm

, D

DC

VejleDningoMVæKsT

dansk design Center har udnævnt en

række designambassadører, der er placeret

i alle landets regioner, og som er med til

atsikreenregionalforankringogdesign-

indsats i hele danmark. de hjælper lokale

virksomheder med at skabe vækst.

kontakt din lokale designambassadør:

• VæksthusHovedstadsregionen

tel 3010 8080

• VæksthusMidtjylland

tel 7022 0076

• Væksthusnordjylland

tel 7021 0808

• Væksthussjælland

tel 5535 3035

• Væksthussyddanmark

tel 7023 5515

• Danskeksportforening

tel 8681 3888

• DsHåndværkogindustri

tel 6617 3333

• iDForumHorsens

tel 7561 6100

• TræetsArbejdsgiverforening

tel 3377 3404

• UdviklingscenterforMøblerogTræ

tel +45 9616 6200

landets fem regionale væksthuse

tilbydergratisinformationogvejledning

til iværksættere og små virksomheder.

læs mere på www.startvaekst.dk.