Det begynder med et Kys . . . Faneflugt m.m. . . .

Bo M. Mogensen

Det begynder med et Kys . . .

Faneflugt m.m. . . .

D i g t e 2 0 0 8 – 2 0 1 1

i n D h o l D

Jeg er fra Jylland Kvinder og indkøbEn fix ideBarndommenSom altidSom man sigerPolitik i 80 erneDiagnosenSelvportræt 2009De sidste timerVinterGudenSensationernes mandRadios SoftAt tænke sigelanorPakinson foreningenlivetMargits visdomForbrydelsenDem der elskerSøvnløsMin elskedes elskerDe sidste øjeblikkeMelidenheds drabKænguruen og springvandetParadoksDer hvor havet og himlen mødesDrømmenTrafiklysVished

Den svære kærlighed ( er der måske 2 gange )nåedePMSOpbrudDer var en drømDigt nr 9og så alt det der er tilbageDen Danske libertineri november er døden ikke det værste man harDe elskendeBarndommens selvdeciplinMiddelalderens huskatteSelv beherskelsehvad så end det måtte væreDe tre mulighederFaneflugt en hymne til opbruddetJeg skal sgu ikke flytte nogen stederManden i bussentale pædagogenOg hun sagde . . .Det er ikke altid lige nemtAt komme ud af en dørRejsefeberhvis jeg havde en pistolDer hvor de vilde blomster ikke grorelskerens disciplinDet perfekte kompromisDet smukke køn og den store udådopvågningenembedeslægen længe leveÆgtemanden 1Hvad nu hvis De lyse timer Katten der ikke blev væk

7

Folketingsvalg 2011Gammel kærlighed ruster aldrig1978 VS. 2011en dag i 90`ernetog til tidenDet hegner Da jeg blev KristenDet var hende . . .telefon sælgerenPirat fisk (skolen) Mere efter det ?Problem knuseren i 70 `ernetidens paradoksMin Ungdom Den røde graffitimagerOverlægens universal nøgleSØVnlØSRosen regnViljens tyranien for meget Minderenkemanden Den svære kærlighed . . .

F o R o R D n n

teksterne er opstået, efterhånden som ideerne er kommet til mig, over de sidste år – de står i den rækkefølge, de er skrevet, startende med det Jyske digt fra 2008 og så frem . . .

– til de sarte er der hermed en advarsel – D e R e R o g V i l forekomme stavefejl – kan du ikke styre dig, for at rette fejl, så send dem til mig: bomogensen04@gmail.com– teksterne har også en anden svaghed, jeg skriver som jeg tænker, hvad der i praksis betyder, at jeg springer ord over, og selv når jeg læser det, så fylder min hjerne de manglende ord ud, hvad der giver noget forvirring . . . men hvis du mener, at der er et ord der passer ind, så gør det nok også det . . . – lad venligst være med, at forklare hvordan tingene skal staves, jeg forstår det ikke og strengt taget interesserer det mig ikke . . . ! – Hvis du er en stor fan af tegnsætning, så er du lige nu på et forkert sted . . . men send mig gerne et komma eller to.

Én ting er at skrive noget for andre, noget helt andet er at sidde og skrive sine egne tanker – der er en smertegrænse for hvor længe jeg kan holde ud at sidde og læse mig selv uden at få kvalme af det . . . så det . . .

8 9

J e g e R F R A J y l l A n D

Jeg er helt klart fra JyllandDer er mange forskellige mennesker i Jylland,men jeg er en af dem, der kender lyden af kaglende høns og

gryntene svin . . . jeg har vigende hårgrænse, vom, hænge røw og hvis mine

fødder var til det, ville jeg gå i træsko . . . Der er ingen tvivl om den sag, jeg er helt klart fra Jylland Jeg har set majetærskere og halmballer . . . Gået en del km. for at nå den bus der kører 65 km, for at nå

12 km. frem, hele 4 gange om dagen . . . I Jylland har vi ingen myldretid og når det lyser gult, betyder

det sæt farten ned og ikke op . . . når det går wildt for sig, tager fodermestre fra oplandet i byenfor at slå på tæven og drikke hjernen ud. Sådan er det bare, nogen er hjemme i Jylland.

K V i n D e R o g i n D K Ø B

er ved at blive rettet til eller skal kasseres.

e n F i x i D É

Hun så på mig som om: alt det her med at være, et så frit menneske som det nuen gang er muligt er, var og er, en fix idé der burde være gået i sig selv for længst og det ligeså kaldte almindelige gennemsnitlige menneskes

dyder, edikter og sensationerbare er en selvfølgelighed i sig selv, der til forveksling skulle

ligne en sandhed , man ikkesådan ustraffet kom forbi . . . Et skattet famille medlem af mig sagde, hvis man kan finde

glæden i at stå op kl 7 og gå i seng omkring midnat passe et arbejde fra 8 til 16 – så har man fundet kuren i mod alt

fra ondt i liver til homoseksualitet En anden forsætter med det fortrinlige i at stå og tage et bruse

bad – alle spor af, at der etlevende menneske til stede, skal slettes hurtigst muligt,

kaffepletter og den aske der ikkelige ramte askebægeret vidner om et forfald der kun går en vej

og det er ned af . . .

B A R n D o M M e n

havde fra tid til anden en lighedmed en befæstet by med udgangs forbud hvor der blev smidt nødrationer ud.

10 11

S o M A lt i D

Sætter en film på,glemmer at tjekke titlen.Den handler om en en ung amerikansk mand,der har et traffik uheld og bliver noget underlig bagefter,men som altid ordner det hele sig i det store hele til det bedsteUdemærket film . . . jeg må huske at tjekke titlen.

P o l i t i K i F i R S e R n e

De fleste lå og rodede et sted i mellem Anarkisterne, Kommunisterne, VS og SF.en dag sad vi og snakkede for og i mod det ene og det andet,jeg tabte interessen . . . Til Kjær Spurgte mig: ”hvad tror du på Bo”og jeg sagde: HÆVN!

D i A g n o S e n

Hvis man / jeg / hvem som helst skal udlede en mening afpsykiatrien, så er det at alle mennesker dybest set er ens.Hvis en sund forstand ser på alle dem de kender og dem deikke kender – det er en stor homogen masse pånogen milliarder mennesker – hvis forstanden ellers er rask . . .

Skulle man få den idé, at det ene menneske måske har nogenfortrinligheder frem for et andet – så er man ikkerask længere . . .

og vil fluks blive diagnostiseret med en narcissistisk personlighed,

skulle man få den idé, at anfægte sandhedsværdien i dennekonklusion, så er det yderligere med til at understøtte patientens sygdomsbillede.

Så; damer, herrer, børn og voksne – skulle du få den idé,at Moder teresa var til mere gavn for meneskeheden endhitler . . .

Ja så er du sgu ikke rask . . .

S e lV P o R t R Æ t

Ja så skete det.Jeg mødte et spejlJeg har normalt et, grænsende til det selvudslettende,ligegyldigt forhold til hvordan jeg går og ser ud,bare der ikke skal gøres for meget ud af det.Men dèr i spejlet var jeg bare en flaske hedvin, fra at være en tro kopi afen en lade, vejens farende svend,en hjemløs,en hvem som helst, der er helt på røven. Ja sådan er der sgu så meget.Jeg mener ikke jeg skylder nogetog jeg har betalt inden jeg går.

12 13

D e S i D S t e t i M e R

i Mørket Der er tåge i mørket,jeg så det selv,jeg var der – En kold Januar natpå erindringens overfladeser hende i glasseti vinduetlukker øjnenesmadrer rudender er blod på min hænder. . . fuld endt . . . i mørket de sidste timerkalder på migjeg er klar i hovedetvejen er lagtden anden sides ekkoringer i mine øre i mørket møder jeg SatanLucifer den faldne engelhans øjne er glas klareog blå . . .den faldne engel sigerhej gamle ven – er der merejeg kan gøre for dig . . . ?engel mød min fjendei den sidste time –

Lucifer går min vejmøder min fjende –

min fjende ved ikke hvad der skerham . . .min fjendes fald bliver min sidste rejsning. prøver at fornemme nuancerne i mørketjeg fryserjeg er bangeprøver at se . . . høre Ian Cutiser et par skridt fra Lou Reeds “Berlin”Dante, Milton, Kafka . . .jeg er barn af 70’ernemine sidste timer er meningsfuldeidioten der prøvede. Jeg mødte kærlighed jeg mødte had,afmagt, fred, harmoni, jeg var menneske. De beroligende piller lægger afstandenjeg trækker en gangs billetten,min kniv, mit reb er klar . . . Ser hende som det sidstealt er fint . . . jeg er parathey mr. Mojohey mr. Mojo Jeg kommer hjem.Jeg kommer måske hjem . . .

14 15

V i n t e R

Skænker mig en kop kaffe,tænder en smøg,kikker ud af vinduet,det må være ok.

g U D e n

Man kan ikke se nogen som ufejlbarlig, også selv om vedkom-mende mener det om sig selv – og en hver tilnærmelse til at foreslå, at mennesket måske en gang i mellem begår en fejl, som alle mennesker gør fra tid til anden igennem livet, medføre en storm, som hvis man under en messe gik op og pissede i døbe fonten. et Univers, hvor

det er en slags lille gud – der slet og ret ikke gør noget fork-ert, der på forunderlig vis er hævet over loven, almindelig sund fornuft og ansvar – fordi mennesket i dette univers svæver over vandene og spreder sandhed og gode gerninger ved sin blotte eksistens.

Sådan er der ikke nogen der er og behovet for at blive betragtet på den måde – er dybest set forankret i en dyb mistro til sin egen formåen, der uvilkårligt vil medføre en slet skjult misantropi rettet i mod andre – da selvopfattelsen altid vil vakle og den vrede det måtte medføre må finde bolig et andet sted end i sig selv.

Her er vreden det middel der bruges til at få, at få opretholdt den status man gerne ser sig selv tildelt.

Og ufejlbarligheden er en af forudsætningerne for at konstel-lationen og den oprindelige prioritering mere eller mindre har en berettigelse.

S e n S At i o n e R n e S M A n D !

Dem der klæder sig på til lejlighedenvasker gulv, støvsuger, spritter paneler afog vasker vinduer.tager på charter rejserog læser formiddags blade.Måske havde stemt cD i mens de stadigvar ved tinge . . .Nyder at sidde bænket omkring en fonduog tage det som en naturlig ting, at der ernoget grønt til maden. Jeg er for det, jeg går helt sikkert ind for det,jeg magter ikke lige at være med, men stadig– det må være tanken der tæller . . . !. . .

R A D i o S o F t

Jeg har fået en Dab Radioaf min mor til Jul.Jeg har igennem det mesteaf livet, været plagetaf tvivl, almen sund skepsis, forfølgelses vandvid,haft diverse fobier . . . jeg æder nerve piller,som en hest æder havre, tænk sig alle de tanker har været spild

16 17

af tid. når jeg tænder for min Dab Radio kommer Radio soft som valg nr. 1og jeg kommer sjældent videre.i Radio soft siger de

– jeg bare skalslappe af – jamen hvor enkelt kan det være?

Skulle jeg eller hvem som helst, have ondt i kærligheds livet, være ensom . . .jamen så er det så heldigt, at Radio soft netop har fået besked fra Dating.dk, at der aldrig har været flere singler,der bare sidder og venter på, at du tegnerabonnement og som jeg forstår det –så skulle der komme en lykkelig udgangpå det . . .

Ja, hvor svært kan det være?

At t Æ n K e S i g

Der er så mange, der tænker på, hvad andre tænker.i stedet for bare at tænkesig om!

e l A n o R

Nogen vil måske undre sig over,hvem planetens kæreste skabning er,jeg vil ikke sige, jeg ved det,men jeg har et bud. Det’ elanor Rigby. Det er min nymfe parakit.

grå og hvid og på ingen måde prangende.Alle elsker elanorog elanor elsker alle.elanor tror ikke på det onde i livet,hvad der ikke er en smertefri indgang til livet . . .Så klyden er faldet i akvariet 2 gange,har sat ild til sig selv ved et stearin lys,fløjet i en en gryde med kogende pasta o.s.v.

men hun lever

min ven Eva Graungaard kom forbi en dagog blevoverfaldet af fuglens ubetingedekærlighed – eva var klar til at byttefast

18 19

ejendom for 200.000 Kr. med fuglen,men jeg takkede nej . . .

Vi er alle sammen passagerer og rejsekammerateri hinandens liv . . . men jeg gruer dog for den dagdit lille hjerte skal holde op med at slå.

Jeg gruer for den dag dit

lille hjerte vil holde op medat banke.

Nogen vil nok undre sig over, så store følelser for en fugl på under 120 gram

men det skider vi på elanor og Mig.Der er folk der ikke ved bedre.

PA R K i n S o n F o R e n i n g e n o g K Ø B e n h AV n S l Æ g e VA g t Jeg skulle, en gang for mange år siden,tale med den Pakistanske ambassade,på forunderlig vis fik jeg PARKINSON foreningen,der gik det meste af et minut før misforståelsen blev opklaret . . .Den sum af forvirring, der opstod på de 60 sekunder, var næsten ubeskrivelig . . . Mange år efter blev jeg ramt af nogen profane mavesmerter, jeg brækkede mig i en lind strøm, smerterne var identiske med en tidligere oplevelse med en inficeret bugspytkirtel. Hvad jeg da også kom frem til, at det var, hvad jeg formodede måtte være galt . . . hvorefter jeg ringede til Københavns lægevagt – hvor en læge der lød navnetSøren Flemming Roed svarede i røret – jeg forelagde ham mine smerter og erfaringer fra tidligere oplevelser med tilsvarende symptomer . . . hvad der her efter skete, havde på mange måder nogen ligheds-punkter, med min samtale for år tilbage med Parkinson Forenin-gen.

Søren Flemming Roed – mente, at sagen kunne klares med no-get kogt vand, der skulle tilsættes lidt sukker og salt – jeg måtte endelig drikke alt det jeg havde lyst til. Jeg var inde på, at – jeg troede ikke det kunne klare sagen. Søren Flemming Roed lød lidt, som om han var den tålmodige tilhører, til en dårlig telefon spøg – så han gentog sig selv: sukker, salt, kogt vand – sådan griber man det an.

20 21

Jeg har rejst i liberia og har blandt andet haft glæden af at besøge Monrovia – i Monrovia kan man for 10 $ få et kørekort uden nogen sinde at tage en køretime eller gå til en prøve . . . om det er sådan, at Søren Flemming Roed er kommet til sin titel som speciallæge i almen medicin,skal jeg ikke kunne sige, men kompetencemæssigt bevæger han sig ikke ud over det.eller måske har han bare, stået i lære hos sin mor, der var klog kone et perifert sted i yderområderne? Måske – hvem ved? Dagen efter fik jeg fat i en R I G T I G læge der stod i mit hjem otte minutter efter jeg havde ringet og ville have mig indlagt – med – det – samme – hvad jeg så blev og der var faktisk forhøjet bugspytkirtel tal og efter mangt en undersøgelse fandt de dygtige og flinke folk på Kir Gas Hvidovre, en temmelig stor byld på tarmen – der blev tømt og 2 antibiotika kure senere, var jeg da rask . . . Men kære læser, hvis du har livet kært og er syg, så spørg efter navnet på lægen, – får du Søren Flemming Roed – så læg røret på og ring op igen.

l i V e t

livet og livet alene. Det er begyndelsenogAfslutningen.

i mellem ligger livetog længes begge veje.

M A R g i t S V i S D o M

Man møder mange mennnesker igennem et livnogen har mere på hjerte end andre.

Margit var klar, til at dele ud af sin visdom.

og det viste sig, at fakta var ( fortalte hun )at hvis man har 2 par sko og bruger dem på skift,

ja så holder de længere end hvis man går i det samme par hele tiden . . .

Par sko formoder jeg !!!!!

nogen gange skal vi lære af hinandenandre gange skal vi bare lytte.

Jeg har ikke rigtig fundet anvendelse af deninformation, måske fordi jeg altid går i sandaler og når de erfærdige, smider jeg dem ud og køber et par nye . . .

22 23

F o R B R y D e l S e n

Når jeg nu, midt i livet gør status,kunne jeg belemre mig med mangt en fortrydelse over

uoprettelige forhold,men dybest set – når lyste bliver slukket og folk går hjem . . . fortryder jeg kun en ting i det her liv, at jeg ikke elskede nok . . .hvad der reelt er noget sludder

Jeg ville ønske, at jeg havde elsketfor kærligheden

– en Kærlighed der ikke søgte hadet.

D e M D e R e l S K e R

Dem der elsker, dem der ikke elsker dem der . . . ?

Det synes som en naturgiven lov, at man tiltrækkes af dem, der strengt taget godt kan undvære en . . .

tilsvarende finder man selv, den samme måben overdem det falder naturligt at elske en selv, fordi mannu ikke lige elsker dem . . .

I gennem parader af høflighed,bliver bolden kastet frem og tilbage,til der kommer en naturlig taber i samhørigheden i mellem dem af os derhader os selv.

I nogen timer, måske dage, med års mellemrum,glemmer de elskende at de hader sig selv,det er lige præcis de øjeblikke, der holder forstandenfra at kollapse under byrden af sin egen kvalme,at være 2 der for en kort bemærkning,lader bolden falde, spillet stoppe og kvalmen forsvindefor en kort bemærkning være guder og engle i livet.

Der er ikke mange af dem – disse øjeblikke – men det er dem der bærer alt det andet.

S Ø V n l Ø S

Bevidstheden er et forunderligt sted,logik burde diktere, at hvis man har været vågen i 18 timer, så burde hjernen være træt,men nej, nej den bliver ved med at fange sig selv i en ny stribe

af tanker, jeg var helst forbunden ind til min hårdt tilkæmpede status, som A menneskefor 1298759878765473 gang falder jeg til jorden, jeg falder i

søvn mellem 6 og 7 morgenog kommer med nød og næppe op mellem 15 og 17Det satans pis Det forunderlige ved at falde i søvn er,at det virker som en smal sag, hvis det egentligikke er så vigtigt, om jeg gør det eller ikke . . . i mit næste liv vil jeg erobre sensationens liv,gå i seng før midnat stå op kl. 7 – foretage mig noget,

24 25

der bare skal overstås fra 8 til 16,i mens jeg venter på pensionsalderen, når jeg bliver 67 og har 6 gennemsnitlige leve år tilbage, til at få udbytte af et helt liv . . .

M i n e l S K e D e S e l S K e R . . .

han kom fra yder områderne,hvor udvalget af mennesker var begrænset til,at kærligheden mellem fætter og kusiner blomstrede,generne kendte hinanden som gode venner, når de mødte hinandenigen efter undfangelsen.Det er langt fra altid, at de 47 kromosomer for alvorgiver sig til kende, som et person karakteristikader skiller den enkelte ud fra de fleste.

Den prægtige mand var begavet med et lyst rødligt hår,der havde begrænset pigmenteringen i huden til klarhed,der i det store og hele var resistent for solens stråler,

hagen og tænderne havde en slående lighed med en hests,havde det ikke været for øjnene, der vidner om, at alt livkommer fra havet . . . nærmest som en munter aborre der smiler

til livet – måske ikke ligefrem et ydre der vidnede omen stor begavelse – men livsglæden var ikke til at tage fejl af.

Jeg er helt for det – det er det gode hjerte der tællerog trængslen af for mange tanker, kan kun øge forvirringenog før man får set sig om, skal man forholde sig til

en masse uløselige paradokser, der kun bringer uro iden gode vilje og nuets begejstring.

Som min ven erik Seifon sagde til mig for mange år siden,du skal ikke forveksle de varme følelser, man kan have foren hund – med kærlighed i mellem voksne mennesker.

D e S i D S t e Ø J e B l i K K e

Ringede til hende,det var ham der tog røret,det havde jeg ikke lige regnetmed . . .

budbringeren . . . afmine sidste øjeblikke,

stemmen snakker, jeg bliver mindre,forsvinder ind i øjeblikket,mærker dørene bevæge sig i vindenog vinduerne falder ud af mit hjem

kravler fra det ene øjeblik til det andetog forbindelsen bliver afbrudt

sammenbruddets fagre verdende sidste øjeblikkehvor afgrunden åbner sigjeg bliver mindre forsvinderbrænder op i mørket

frysersvedermit hjerte bankerkan dårligt få vejret

26 27

mærker jeg bliver suget indi afgrunden ..falderog falder .

angsten er overvældendehåbløsheden enorm

hundene gørnogen eller nogen falder nedlader fingeren glide hænd over min pulskan mærke hjertet hammere afstedtil reminicensen af hans stemme . . .budbringeren af destruktion

kan mærke min helt private dødcirkler omkring migmister kontrollen – er det nu ?bedre ind det her . . .

en gang sværgede jeg ikke bare villelade tingen gå forbi – på vej hjem.

han lukke døren til min forstandog vandvidet blomstre op – lyset gør mig skørlydene driver mig til vanvid

agonien svæver hen og sætter sig påbegge min skuldre . . .

tænker ok – ok ..da.Min sidste fredag i marts

M e D l i D e n h e D S D R A B

Under Det tredje Rige, blev mellem ca. 70.000 og 100.000 fysisk og psykisk handicappede børn og voksne slået ihjel,under den hemmelige ”Aktion T4”, senere kendt som eutanasi-programmet. i henhold til den nazistiske raceideologi blev de handicappede betegnet som værende ”uværdige til liv”, og blev derfor ofre for et såkaldt medlidenhedsdrab. Aktionen var centralt organiseret, og drabene blev udført af læger på seks anstalter rundt om i Tyskland og i det annekterede Østrig.

Aktionen, som blev udført med Hitlers accept, begyndte i 1939 med drab på børn, men blev hurtigt udvidet til også at omfatte voksne. Børnene blev slået ihjel med en overdosis af piller, indsprøjtninger og udsultning, mens de voksne primært blev gasset ihjel.

Af frygt for, at eutanasi-programmet var eller ville udvikle sig til en offentlig hemmelighed, standsede Hitler i august 1941 programmet. Imidlertid fortsatte drabene uden central styring helt frem til 2. Verdenskrigs slutning i det, der ofte omtales som ”den vilde eutanasi”.

K Æ n g U R U e n o g S P R i n g VA n D e t

Min søster Anna kom hoppendeigennem huset da hun var 6 år,min ven Finn spurgte, om hun troede hunvar en kænguru?Anna svarede: “Nej men du troedemåske jeg var et spring vand?”

28 29

PA R A D o K S

i nogen vestlige landehar man for vane at bombelande, hvor der bor nogen man ikkekan lide – hvor der helt sikkertbliver dræbt nogen, som man påingen måde kan have noget i mod,det er forsvarligt – men i disse vestlige landekan man ikke sigefuck på tv – fordi det er obskønt.Logik må diktere, at det er mere uartigt at sigefuck end slå uskyldige mennesker ihjel.

(stjålet fra Dommedag nu)

D e R h V o R h AV e t o g h i M l e n M Ø D e S

På den sidste af alle disse dage vil jeghave betalt mine regninger,ført mine samtaler til ende,gjort mine relationer op,jeg vil lukke vinduerne – dørene. slukke for lyset,gå til havet – gå om bord på en båd uden åre sejl og motorog drive der ud hvor havet og himlen mødes,i lyset vil jeg møde min skabermine dagedagen oven på alle disse dage.

D R Ø M M e n

Drømmene gror vildti mellem de hvide blomster,i mellem ukrudt.nogle drømme får mig til at skrige af smerte,andre tager mig på den store afstand framig til dig.

t R A F i K ly S

Måske møder du en på gaden,måske kender du en.Måske elsker du en anden,du hilser på i morgen,fordi. der var råd til et trafiklysmåske, gør du ikke . . .

U V i S h e D

Jeg længes ikke efter de børn jeg ikke fik. Savner ikke den hustru jeg ikke giftede mig med,længes ikke efter det liv jeg ikke ønskedelidt over midt i livet,for gammel til at vente på noget der ikke kommer,eller længes efter noget jeg ikke begærer,ser hverken frem eller tilbage,venter – på det sidste fald,om min forstand vil sygne hen i sindsyge,

30 31

eller jeg vil lide en fysisk død . . . Det eneste jeg ved, erat jeg ikke ved det.

D e n S V Æ R e K Æ R l i g h e D

Den svære kærlighed,når den endeligt er der.Det er praktisk talt umuligt at begribe, at den andenikke har dårlig smag . . . Det er sikkert disciplinen.

n å D e

Jeg er overbevist om min uforbeholdne uskyld,måske en løgner,på vej i mellem svovl og ild,en dræber, en filantrop,på den sidste ark,ud i mellem de sidste stjerne skibe. Det samme mantra.den fuldstændige forvirring,men, på en hver tænkelig mådeoverbevist om min uskyld,der glider ud og ind af omstændigheder,uden for min kontrol.

Jeg er bange for løgnerenfilantropen og dræberen,men, der må være mere end det?i mellem dig og mig og alle de andre.

P M S

en sen nattetime så jeg en natsværmer kæmpe i mod glasset i mit vindue – jeg åbnede vinduet, så den kunne komme ud – hvorefter den fløj til et andet vindue og begyndte – på ny at komme igennem glasset . . . hvad mere kan man gøre ?

o P B R U D

er når den elskede,mest af alt ligneren dårlig vane.

D e R VA R e n D R Ø M

Drømte en gang, om at få mig en mark,med kors og skilpadder hugget i sten,omgivet af græssene geder og bukke,der bare skulle leve, formere sig og døaf alderdom,den gang altså.

32 33

D i g t n R . 9

en passager i tiden,en borger i verden,et kosmisk strejf,og alt taget i betragtningen dråbe i havet.

o g S å A lt D e t D e R e R t i l B A g e

De mål jeg har nået.De stjerner jeg så,og det vanvid, som smertenførte mig forbi.

og så alt det der er tilbage . . .

en omgang for dig,og en til mig,og den for os,og så alle de andre . . .

tænker, der må væremere end det,selv om resten også er nok.

D e n D A n S K e l i B e R t i n e R

Min ven Søren langhoff og jeg gjordeen ung dame selskab i hendes hjemen gang i 80`erne . . .Vi må have været ædru?

Den ene trivialitet ledte til den anden,og før, vi havde fået set os omkring,havde hun fundet sit familiealbum frem,med nogen få 100 skål, smil, o.s.v. billeder.

Søren prøvede, at virke lidt interesseret,pegede en mand ud og sagde:“Nååee han ligner da en rigtigt Libertiner”.Nej, nej, sagde Frk. Kirk: “Han er skam Dansker” . . .

i n o V e M B e R e R D Ø D e n i K K e D e t V Æ R S t e M A n h A R

Bevares, er B menneske,men en dag med ca. 1 times dagslysdet må siges at være . . .

Kan mærke den evige nat, trække sig sammen om mig,der er en evighed til det bliver godt igen,det er ved at være længe siden det var det.

Kun en tåbe frygter ikke novemberi Danmark.

findes i en anden version Den danske mand

34 35

D e e l S K e n D e . . . Jo tættere vi kom på hinanden,jo større blev afstanden.

Jo bedre vi lærte hinanden at kende,jo mere fremmede blev vi.

til sidst var vi hinanden så nær,at vi forsvandt, for aldrigat blive set igen.Til : Ulla Bjerg. Mon, 1,/11.2010, 11:43:56 PM

B A R n D o M M e n S S e lV D i c i P l i n

når jeg tænker tilbage på barndommen,når jeg tænker på teeneage årene,det her med, at være en ung mand.

Alle disse år

gik, med stor selvdisciplin, at ladevære med at tage de chancer man ikke havde.der var frit valg på alle hylder.

Håbløshedens fantastiske udsalg,næsten 100 % rabat på det hele.

og da det alt sammen var forbi,var der kun kvalmen tilbage,og med stor styrke kunne man uden fortrydelse,gå resten af livet i møde uden forventninger.

M i D D e l A l D e R e n S h U S K At t e

Du har kendt menneskenepå den støvede gamle vej,skyggernes dans hen overvæggen,dagene der gik,og dem der var tilbage,oppe og nede frem og tilbage,årstiderne skifter,passagererne står af og på,og du er én af dem, og,så er der allede andre . . .Mærker pulsen under huden og resten afdet der er tilbage . . .

Noget er forbudt,andet er tilladt,kender i al beskedenhed ikke forskellen,så jeg formoder, det ikke gør nogen forskel.

Husker lidt af det hun sagde,duften i hendes hår,tillægger det ikke støre betydning,den gang og nu,mit private 5.5.1945hvad forskel gør det i virkeligheden?

Husker for lysår siden,raseriet, over en del,der strengt taget ikke betød alverden,som den blinde guide igennem kaos,på den støvede gamle vej, den endte her.

36 37

Kan hverken huske begyndelseneller har nogen fornemmelse af enden.Så i tv at fredelige huskatte ville begynde, atfortære ejerens døde korpus,før det er koldt . . . som en fodnote på bagsiden afen Van gogh.

har ikke kat og får det heller ikke,men jeg beder den dog trods alt værelidt toldmodig . . .11/2-2011

S e lV B e h e R S K e l S e

Var på besøg hos en veninde,da jeg var 17 – vi røg en fed, som man siger, gjordehvorefter hun gav sig til at skrige,selv om jeg nok havde det stort set påsamme måde –mente jeg, det måtte være praktisk muligt,at finde en selvbeherskelse, der kunne stå i mod alt dette –tænkte jeg . . . før jeg gik.

h VA D S å e n D D e t M å t t e V Æ R e

glider hen over min erindrings grænseløshed,apatisk, lader jeg hukommelsen søge sig selv,mit hjertes brutalitet – min libido mit had,venlig høflig, giftig som satan,som en sofistikeret brugtvognsforhandler forhandler,

overaskes jeg af lyden af min egen stemme,forundres over afstanden i mellem det jeg sigerog det jeg er – det jeg tænker, det jeg føler,en høflig misantrop på afveje,skyggen af en libertiner en ådsels æder . . .

her kravler insekterne;bananfluer, biller og larver,kan mærke råddenskaben,kravle ude fra ind og ind i mit hjerte.

Ser det blive til,tænker, der måtte være mere end det,hvad så end det måtte være

“Jeg laver sko for hvem som helstselv dig – men jeg går stadig barfodet” *

70’erne var vist der, hvor 68’erne var frie,det var på mode at være venstreorienteret,at ville det bedste,alt det, der blev sået som had, afmagt og tomhed i deres børns hjerter –

Vi var en generation af ådselædere,der fortærede vores egen lemmerog undrede os over, hvor svært det var at gå.

Så, mange år efter, fuld af tilgivelse,tænker på, hvad det ellers kunne være,hvad så end det er ?

38 39

Nun lieber Kinder gebt Sie acht seinich bin die Stimme aus dem Kissen,ich habe euch etwas mitgebracht,ein heller Schein am FirmamentMein Herz brennt” (Ramstein)*delvist Bob Dylan

D e t R e M U l i g h e D e R

Der er dem der har været bortført af UFo’er, der kan kun være 3 muligheder:

1. enten, at det rent faktisk er sket,

eller 2. det ikke er sket, men dem der mener,

at være det, er overbevist om det.

3. sidst, men ikke mindst, dem der siger det, men er klar over, at det ikke er sket – men vedholder påstanden . . .

Jeg formoder præmissen er, dem og de andre og så, osalle sammen . . . .På samme måde, som i en tid at have succes med kærlighed.Den store disciplin er, at frigøre sig for tanken om, at den andenhar dårlig smag . . .

Kan huske i min tidlige barndom, var der i Ålborg,skråt over for, hvor min Farmor og Farfar boede, etgalleri – med malerier af græssende køer i 100’vis

Min Farmor sagde: “jeg tror godt han kan lide køer”.Selv nu, så mange år efter, – vil jeg sige –Det håber jeg sgu da godt nok. . . .13/3-2011

F A n e F l U g t , e n h y M n e t i l o P B R U D D e t

Jeg skriver ikke (mere) om død og fortræd, der ikke bliverlevet, hvert øjeblik ud til det sidste,også detteslag var forbi,der var hende og migog så var der én tilbage.en livslang træthed faldt over mig,da jeg indså denne kosmiske tåbelighed, og jeg har ligget 95 % af tiden i min sengsiden – fordøjer US sæbeoperaertastet på min pc . . .

Men der var,ja, der var.hende og migja altså . . .Alle disse kvinder og migmisforstå mig ikkejeg elsker og respektererigtig mange kvindermen lortet fungererikke på den mådeden monogame “kærlighed”at være i et forholdat have en partner

40 41

troede en gang, det var livets mening,kan ved gud ikke forstå hvorfor,altså her, på den anden sideaf denne dårlige vane . . .

Gåden er i grunden, hvorfor manabsolut får det værste frem i hinanden, nårman indgår i et forhold – de sødeste venskaberkan forvandle sig til et uhyre på 45 minutter.

tillad mig at opridse lidt statistik,ja, jeg ved ikke om det er sandt,men det skulle forholde sig sådan, at en kvindebruger 3 gange så mange ord som en mand.Jeg bryster mig af en del tålmodighed,Men DeR eR SAt’Me meget snak,og afstanden, i mellem det første ordog konklusionen, kan være en ørkenvandring,ja, nogen gange er det, som om der slet og ret ikkeer nogen konklusion, nogen mening –men det er glæden, eller hvad det nuer, ved, at lade ordene flyde ud af munden.Misforstå mig ikke, det er ikke alle kvinderder er fulde af sludder og vrøvl,men når man får dem ind på livet, såalt for tit . . . !

tillad mig at henlede opmærksomheden på en Taoistisk mester der sagde: “Bare det at tale om noget – beviser man har misforstået alt.”

levede i en periode med en thailandsk kvindedet siges at en kvinde bruger ca. 1.500 ord om dagenhvor en mand bruger ca. 500 – denne kvinde brugte

ikke under 75.000 ord om dagen – jeg kan stadigikke huske, der bare en gang, blev sagt noget der var værdat høre på, altså noget fornuftig, noget begavet, noget der var

værdat tænke over –Jeg tilbød, jeg ville forsørge hende, hvis hun ville gå meden ordtæller om halsen – der virkede på den måde, at hunstartede hver dag på 1000 Baht, og for hvert ord hun brugteville hun gå 1 Baht ned, og hvis hun brugte flere end 1000 ord,så kunne hun skylde til dagen efter – hun blev så sur overmit forslag, at hun kørte væk og det var næppe, for atøve sig i at spare op.

Jeg kendte en anden, der ved en lejlighed brugte56 minutter på at tale om, under hvilke omstændighederhun ville æde et andet menneske o.s.v. o.s.v.Jeg kendte en, der mente, at man voksede sammensom mennesker ved at skændes.Og endnu en, ja, dem var der faktisk en delaf, der var inde på, at jeg skulle være et andet menneskeend jeg rent faktisk er . . .Jeg har mødt en, der mente, at, når man var ude i mellemandre mennesker, så var det vigtigt, hvordan hendes mandvar klædt på – fordi hvis han var dårligt klædt,så faldt det tilbage på hende . . .En anden, der sagde, at, jeg skulle tage jakken af, når vi var ude

ogspise, for at signalere, her trives jeg ved at være – for derved atsignalere dette til de andre gæster og dem der arbejdede på

spisestedet,altså folk man ikke kender og næppe nogensinde møder igen . . .en anden sagde, det var egoistisk, ikke at leve op til allede ting, der på ingen måde har nogen fornuftig mening.Og langt de fleste mente, at det var skønt og ikke mindst vigtigt

42 43

atspise salat – Ja det er, som om det ingen ende vil tage,ind til man omfavner enden og sætter sig selvfri ––

Men skulle der være en kvinde derude, der kan præstere 85 % fornuftig snak ud af hendesmund –en kvinde, der hellere vil gå og tænke over tingene,end lige sætte ord på dem,have en klar fornemmelse af og føling med, hvadder er rationelt og fornuftigt,forstået på den måde, at tingene har enhelt håndgribelig rationel forklaring,hvor alting kan føres tilbage til, at det drejer sig omliv og død og ikke andet . . .altså en kvinde– som går og sukker efteren bums, der møder verden i sandaler, morgen kåbe og et hår,

derpraktisk talt aldrig ser en kam – en mand der kun sjældent er

helttil stede her og nu –og praktisk talt uden nogen som helst føling med, eller på nogen

mådebetragter det som væsentligt, hvad andre mener, omret meget andet endforhold der drejer sig omliv og død og ikke andet . . .

Ja så er det mig og jeg er frisk,jeg er frisk nogen gange.i det mindste en gang i mellem

ikke hele tidenmen det sker . . . måske i grunden ikke så tit ?

44 45

J e g S K A l S g U i K K e F ly t t e n o g e n S t e D e R

Han var 35 år, var gift og havde 2 børn, ansat i en bank og burde som sådan være godt tilfreds, med bil og fast ejendom, prob-lemet var, at det var han så ikke. På arbejdet snakkede folk fra han mødte til han gik hjem. Der hjemme kværnede børnene og konen, der var aldrig, selv når børnene var gået i seng eller var fortrukket til deres værelser, for så begyndte konen til herrens pris og udbrede sig om trivialiteter der ingen ende ville tage, om natten drømte han om talende menne-sker, hvorfor tanken, om han i virkeligheden ikke var død og havnet i helvede ikke var ham fjern.

Tanker om hvordan den profane tale kunne standse, arbe-jdede i mandens hjerne det meste af dagen og blev med tiden til en slags besættelse, det mest oplagte var selvfølgelig bare at lade sig skille – flytte aldrig dukke op igen overholde sine økonomiske forpligtigelser til børnene var myndige – men alt i alt var det uoverskueligt, han var fange i sit eget liv.

Hans nabo var flittig jæger og fisker, manden spurgte ind til det rent praktiske med, hvordan man ladede et gevær, knækkede det o.s.v., kniven gav lidt sig selv. en dag, da han vidste naboen ikke var hjemme, låste han sig ind med den nøgle naboen havde liggende, som reserve – han pakkede gevær, patroner og kniv sammen, smed fladskærm og laptop i en taske, låste sig ud og på afstand smad-rede han ruden med en sten, – ca. en halv time efter ringede han til Politiet om, at der var noget der tydede på indbrud ved naboen, ordens magten kom, optog rapport beså skaderene og vendte tilbage til poltistationen tidsnok til, at se en meget vigtigt landskamp i mellem 2 hold, som manden ikke kunne huske hvem var.

Mandens 36 års fødselsdag nærmede sig, han blev spurgt om, hvad han ønskede sig og han svarede, det ikke kunne

købes for penge og blev derfor anset for at være et åndeligt og reflekterende menneske. Dagen nærmedes sig, han købte et nyt computerspil til hver af børnene og gik ind til først den ene og forærede ham gaven og da ungen lænede sig ind og så på spillet på skærmen, trak manden sin nabos jagtkniv og skar halsen over på det talende menneske, der næppe nogen sinde fandt ud af hvad der skete. han gik roligt ind til det andet afkom ladede geværet og skød ham i baghovedet, efter braget råbte han på konen, at hun skulle skynde sig og komme, hvad hun da også gjorde, på ca. en meters afstand, sendte manden den anden pa-trons mange kugler ind i hendes brystkasse, det sendte hende ca 1½ meter tilbage, hvorefter hun klaskede op på væggen og sank sammen på gulvet uden egentligt at have nogen brystkasse.

Manden satte sig ind til bordet, skar sig et stykke kage og skænkede sig en kop kaffe, det bankede på døren naboens kone spurgte, om han havde hørt det mærkelige brag og han svarede bestemt ja, om hun vidste hvad det var, det gjorde hun så ikke – han undskyldte sig og forklarede han skulle videre i et vigtigt ærinde og spurgte om han måtte ringe senere, hvad han bestemt ikke havde tænkt sig.

Manden ringede først til sit arbejde, så til konens og til sidst til børnenes klasseklærer og kom med en stort set identisk forklaring, om et styrt en mindre hjernerystelse og absolut ro, de næste 3 dage – ja, lægens ordre – og så skar han telefon lednin-gen over, jog spidsen igennem hver eneste mobil – endelig var der ro, manden tænkte, hvilken pragtfuld fødselsdag han havde fået, hvilken gave det var at leve på en dag, som denne – legede med tanken om, at fordele hans nærmeste famillie i 2 kumme-frysere, men kom frem til, at så lang tid havde han næppe, så det var besværet værd.

De næste 3 dage var manden i himmelsk tilstand, langt det meste af tiden, sad han bare og nød stilheden, uden helt at kunne begribe det kunne lade sig gøre, at noget så fantastisk kunne finde sted, endelig gik det op for ham, at det var muligt at

46 47

genfinde den igen, så han satte musik på – og under et nødven-digt ærinde på badeværelset, indså han, at han hverken behø-vede at barbere sig eller tage bad, hvilken luksus, om aftenen eller tidligt på morgenen faldt han i en tung og drømmeløs søvn, – sådan gik det meste af 4 dage til det ringede på døren, der var ingen tvivl om, at det var politiet, manden satte sig ned med sin nabos jagtgevær og da det ringede på døren for 3. gang, skød manden sig igennem halsen og var død på stedet. Politiet, der havde det meste af en time til deres rådighed i mellem 2 kampe i de europæiske mesterskaber i fodbold, fandt tid til at sparke døren ind til det bizare syn af døde mennesker. Men én ting forfulgte betjentens tanker indtil første halvleg blev fløjtet i gang, det var mandens fredfyldte smil på hans døde læber, mærkeligt tænkte betjenten til der var frispark og så tænkte han på det i stedet. hvilken enkemand !

M A n D e n i B U S S e n

Kørte for år tilbage i bus mellem Ålborg og Nørresundby

Der var en passager med, der viste mig mildest taltstor opmærksomhed – han prøvede at få chaufførensinteresse ledt fra kørslen til min person, i menshan sagde nogle lyde, der måske var et forsøg på at tale.

Efter en tid gik jeg lidt tættere på og spurgteham: eR DU hJeRneSKADet ?

Han sluderede videre, i mens øjenene roterede rundt,et stykke inde i kraniet på ham . . .

Jeg prøvede igen og tænkte han måske havde nedsat hørelse,så højt sagde jeg: elleR eR DU BARe RetARDeRet ?Jeg VeD goDt Det eR et SVÆRt oRD, Jeg FoR-VenteR iKKe DU FoRStåR Det . . .

lidt efter nåede jeg mit stoppested, jeg stod afog det var ligesom det.

tA l e P Æ D A g o g e n

Mange børn starter sproget med, at der mangler udtale af et bogstav, da min kusine Rosa var 4 år beherskede hun ikke K . . .Mit gode hjerte løb af med mig og jeg holdt hende med hovedet ned ad, fra et stort jern anker og sagde: “Du kommer ned og stå på benene når du kan sige K.”hvorpå hun panisk råbte: “tå tå tå” . . . det var så også ok. . . .

o g h U n S A g D e . . .

Vi faldt i snak om min hund i toget,jeg sagde den kom oprindeligt fra inkariget,det vidste hun så ikke lige hvor var –jeg prøvede mig frem Bolivia / Peru,de lande havde hun ikke hørt om,jeg prøvede Sydamerika,Hun vidste ikke hvor det var . . .

Snakken faldt på Anden Verdenskrigog atombomben.Det var bare lige det, hun var ikke

48 49

klar over, Japan havde været medi Anden Verdenskrig og omtaltedet som Japanskrigen . . .

Ifølge Freud, skulle alle vore handlinger,direkte eller inddirekte føre imodseksualdriften . . . med andre ord,så skulle vi løbe rundt som hovedløse høns,i et forsøg på at komme til at parre os.

tillad mig at tvivle og bare slåfast, det var derfor gud skabtebordellerne . . .

Jeg mener, hvis ikke . . . som en sagde:Ja: hvor dum kan man blive,hvor mange kan i længden væretilfreds med så lidt?

D e t i K K e A lt i D l i g e n e M tAt K o M M e U D A F e n D Ø R

Hurtig hovedregning,jo senere jeg kommer afsted,jo kortere varer det,og hvis jeg bliver hjemme og ikke tager afsted,så tager det slet ingen tid.Det er jo genialt,selv om det kræver en god forklaring.

R e J S e F e B e R

Sagen med at komme ud af en dører, at jo længere tid jeg er om det,jo kortere tid går der, før jeg er hjemme igen.

Og hvis jeg (hvad jeg for det meste gør) aflyser,så går der slet ingen tid med det.

Indrømmet jeg hader det, vejen til bussen, til S-tog, videre med bus, og tanken om, – der er lige så langt tilbage,

er så demoraliserende, at jeg tager en taxa, for overhovedetat få slået huld på projektet – hvis det altså skal være,hvad det nogen gange skal . . .

Den bedste del af tiden, ved at skulle noget, er den tid,som man ikke bruger på det – den tid man skubber foran sig.

h V i S J e g h AV D e e n P i S t o l ?

hvad ville jeg gøre?skyde mig selv,en jeg hader,jeg ved det ikke,det eneste jeg er sikker på er, jeg vilikke skyde min hund,med mere end 99,9 % sikkerhed, vil jeg slet ikke skydenogen som helst,hvis jeg havde en pistol,men jeg vil tænke det grundigt igennem,ingen kommer ustraffet igennem en Dansk vinter.

50 51

D e R h V o R D e V i l D e B l o M S t e R i K K e g R o R

Strengt taget har jeg altid synes naturener bedst, når man bare overlader den til sig selv.

Men når det er på plads,ja, jeg kan ikke huske, om det varKarel Capek – Huxly eller en helt andender skrev: Hvis man skal være lykkelig et helt liv,så skal man have en have.Så jeg købte noget muld diverse frø og løg,som nu ligger i deres poser, sække o.s.v.og venter på det initiativ, der ikkehelt falder mig naturligt . . .men som må være et sted.

Der er også mulighed for at få tomater,jeg er egentligt ikke specielt vild med tomater,men derfor kan man jo godt have dem alligevel..

Smertegrænsen må gå ved Kina kål,hvis jeg nogensinde når så langt ?

e l S K e R e n S D i c i P l i n

Det sværeste det absolut sværesteved at elske et andet menneskeer at befri sig for tankenom den anden ikke harDårlig smag.

D e t P e R F e K t e K o M P R o M i S I 2006 gjorde jeg par med en Thailandsk kvindedet viste sig ret hurtigt hun var det mest kommunikerendemenneske jeg nogen sinde havde mødtaldrig i mit liv havde jeg hørt så meget sludderkomme ud af en mund ..

Som det nu er på de kanter – er planen atkvinden møder en mand der vil forsørge kvindenjeg tænkte ok og sagde :Du for 1000 Baht om dagenmen så skal du gå med en tæller omkring halsenog for hvert ord du bruger går du 1 Baht nedbruger du mere ind 1000 så kan du skylde til dagen efter

hun så på mig som om jeg var åndssvagrejste sig uden et ord og kørte gud ved hvor henog jeg var i sandhedens tjeneste også ligeglad.

Det perfekte kompromis og det havde ikke kostetmig en eneste Baht

D e t S M U K K e K Ø n o g D e n S t o R e U D å D ( S e x ) Når en mand har haft sex med en kvindealtså når akten er forbiklatten leveretmission fuldført . . .

så er der 3 mulighederfor hvad der – derefter sker:

52 53

1.) Manden bliver lidenskabeligt forelsket

2.) han overvejer hvordan han skal gebærde sig så han kan komme til at gøre det en anden gang

3.) tænker for sig selv og taler senere med sine mandelige venner om hvorfor hun ikke bare gør det for penge – da hun trods alt er sådan en ..

En mere ellers mindre prominent dansk kvindelig sexolog påstod i den bedste sendetid at vejen til mandens hjerte går igennem hans penis .. der må jeg på det skammeligste på vegne af mit køn indrømme – at kvinden med fordel kan undlade atkomme til den slutning – da der er mindst 66.6 % chance for atsådan er det ikke . . . uagtet det bestemt er en mulighedmen når det er på plads så er det yderst sjældent at de begge toer lige heldige

Til Paprika fra sexologerne

o P V å g n i n g e n . .

Vågner – en hverdag starter med man vågnerom det er kl 7 eller 18 er sådan set underordnetfra søvn til vågen ..

ved ikke hvorfor det er som om jeg har propper i øernedet gængse mareridt gnaver lidt i mig som en dårlig vanefør jeg får det rystet af mig ..sammen med dødsangstenhar propper i øerne det flimrer for mine øjne ..konfuse tanker løber gennem hjernen

til jeg får gang i noget kaffe og en smøgskide sundt er det ikkemen det virker ..har lavet et mix med 9 gange Rammsteins: “Mutter” ..

er ikke stiv til tysk – men det falder på plads

“Nun liebe Kinder gebt fein achtich bin die Stimme aus dem Kissenich hab euch etwas mitgebrachthab es aus meiner Brust gerissen”

jeg er vågen . . .

e M B e D S l Æ g e n l Æ n g e l e V e

Jeg siger og ja jeg gentager mig selv – længe leve embedslægenikke fordi embedslægen er til gavn for andre ind sig selv

Det er ikke fordi vi som samfund vil være bedre stillet uden embedslægen

Det er ikke fordi vi aldrig kan komme af med embedslægen selv om sund fornuft taler for det . . .

Embedslægen er en krukke han bryder sig i virkeligheden ikke om såkaldt almindelige mennesker han tænker næppe over det men ser sig selv som en gud der i kraft af sin egen fortrinlighed svæver over vandende –

når han tager telefonen, lyder han som en præst og hans bibel er hans eget ego – han administrerer forhold han ikke begriber efter anvisninger skrevet af folk der ikke har levet og som ikke

54 55

sådan forstår hvad de lovgiver om – ja det er i det hele taget meget beklageligt når der lovgives om det ene og det andet når dem der laver loven ikke forstår hvad konsekvens det har . . . men sådan er det

så længe leve embedslægenfordi fordi – fordi ?

jeg ved det ikke . . .

Æ g t e M A n D e n 1

Jeg har aldrig været så klar som nutil at indgå ægteskabvære monogamat være i forhold . . . endeligt nu.nu er den der

forudsætningerne for succes er til stede

her hvor jeg på ingen måde savner dethar nogen længsel eller behov for det.

den fineste kvalitet er at de udmærker sigved deres fravær.

h VA D n U h V i S

En eller anden hjemmetest gik ud påhvad man ville gøre hvis man på sin vej møderen forholdsvis høj murgå uden omkravle overblive ståendeeller gå tilbage til hvor man kom fra ?

Jeg kan ikke lige komme på om der findes flers slagsmennesker?

D e ly S e t i M e R De lyse timerdet er man der er lyst til ved 21 tidenMaj – forløsningen oven på en vinterDet er lyst til . . . skal foretage mig et eller andetfornuftigt . . .Der er rigeligt der venter

til solen gå nedtil mørketdet mørke jeg går og venter pådet kræver ingen ting

natten og vinterenkræver ingen tingder findes ikke nogen valid undskyldningfor ikke bare spille tidenDet er der mit talent ligger.

56 57

K At t e n D e R i K K e B l e V V Æ K

Var gæst hos et vennepar som man vist kalderdet når en mand og en kvinde lever sammen som par

De havde fået katten der lød navnet Paolo

Da mine værtsfolk kom hjem var jeg gåetog katten var væk, den var umulig at findekvinden blev hysterisk og da hendes mand kom hjemfik hun gjort ham tilsvarende hysterisk.

Skæbnen ville dog at katten kom frem en tid før jeg vente tilbage efter som der var lukkede vinduer og lejligheden var aflåst så må man formode den havde været der hele tiden

Da jeg kom ind ad dørenfik jeg et møgfald og besked påaldrig nogen sinde at lukke katten ud igen

Jeg lovede det aldrig skulle ske igen.

F o l K e t i n g S VA l g 2 0 1 1

Vi skal have valg i årdet er ikke nemthvis man (som jeg ) har den ide atden største gave en regering kan givesit folk er frihed i det omfang detoverhovedet er praktisk muligt.

Der synes at være gået sport i praktisktalt at forbyde altog intet er for småt eller intimttil at der skal lovgives om det.Skriver man til de forskellige partier omde rent faktisk vil forsøge at vedtage nogenaf de forbud de har tænkt sig at føre udi livet så nægter de at svare.

Jeg er ikke politiker(men jeg har læst Kafka)jeg har løsningsforslaget

N E M L I G

at man slet og ret gør alt ulovligtog dermed nedlægger hele den nuværendelovgivning og erstatter den med ettotalt forbud i mod alt

Det skal i praksis fungere på denmåde at ordensmagten bliver pålagtden opgave dagligt at arrestereskal vi sige 700 Danske borgereog det halve i weekenden og på helligdagede bliver taget med på politistationenhvor de skal vælge et på ydersidenblankt stykke papirnår dette vendesså har man et lige eller ulige tal eller en farvede lige tal giver en mindre bødedet ulige tal en noget større bødehvor farven give fængsel Fængeslestraffen udmåles i dage

58 59

svarende til den aktuelle ugedagganget med to ..så f.eks Mandag giver 2 dageog onsdag 6 dage osv.

Det skal indskærpes i grundloven at en borgerkun kan straffes 2 gange om åretFoR ikke have begået noget kriminelt

selvfølgelig skal man bevare en fornuftig lovgivningder sikkert kan nedskrives til 10 måske 15 loveHvor de fleste står i det gamle testamentesom udgangspunkt må man ikke slå andre ihjeludsætte dem for vold eller voldtægtde mindreårige skal værre beskyttetman må ikke stjæleog de ting der ellers giver sig selv.

For ikke at fjerne alle opgaver fra vores folkevalgteForeslår jeg at der ugentligt skiftes farvepå den farve som borgeren kan trækkesom følgeligt kan give fængselfarven skal behandles i folketinget vedtages – ved samme lejlighed kanman kan nedsætte udvalg ogikke mindst få gang i etisk råd på sagen.hvor man debaterer bureaukratiserer sig fremtil ugens farve.For den gode ordens skyld kan der vælges en farvegældende til varighed af hele folketingetssommerferie.

g A M M e l K Æ R l i g h e D R U S t e R A l D R i g

Jeg ved ikke om det er sandtmen jeg har hørt at høns & svinløber ind i brændende bygningerfor at kommer tilbage hjem.

1978 V S . 2011

Med stor fornøjelse har jeg genset ungdomsfilmen “vil du se min smukke navle”en i øvrigt fremragende film .. som det mest naturlige sidder lærer Svendsen i mellem eleverne og ryger på sin pibe

tænkte på hvad der var sket hvis han havde prøvet det i år 2011, det ville have udløst et hysterisvarende til hvis en 65 årig nøgen blotter – med hængevom og erigeret penis var løbet ind i en 4 klasse og havde læste højtaf en oversat udgave af “Meni Kampf” og affyret skud i loftet og væggenemed en 9 mm revolver ..

Danmark er blevet et puritanismens samfundhvor man ligger et lille skridt fra Georg W. Bush’sværdigrundlag, der i det store hele går på, at hvis derer noget galt så skal man bare bede til Gud og hvis det er endel af guds plan og man skal have hjælp – ja så hjælper gudog hvis det ikke er tilfældet – ja hvem er man så, at sætte sigop imod gud?

60 61

Med andre ord det er blevet både blasfemiskog uddansk at bruge sin sunde fornuft.

i stedet for at beskæftige sig seriøst med seriøse emner,bevæger man fokus over på, at partere borgerens frie viljeog lægger alt sin formåen i sager der i bedste fald måtte

beskrives som borgens egen sag – da han eller hun for den sags skyld ikke ligger andre til last med dette.

og i bedste faldt kan man sige, vi bliver førstmyndige når vi afgår ved døden.

e n D A g i 9 0 ’ e R n e

tilbage i midten af 90’erne gik jeg sidst på dagen og tænkteDet var da – en sær dagved nærmere eftertanke viste det sig, jeg ikke havde været i dårlig humørhele dagen, ringede fluks til en god ven der også interesserer sig for detovernaturlige ..

Han sagde – det kunne ske, men det skulle nok gå over igenhvad det da også gjorde.

Mærkelig dag

t o g t i l t i D e n . . . . ! ! !

Da jeg kom frem til min endestation kom der er en service med-delelse igennem

højtaleren : Toget er fremme det KØRE IKKE VIDERE TIL tiDen !!!!

Det er ikke for ingenting at Metroen kostede 1.000 Kr. pr. cm.

D e t h e J n e R ! ! !

Rose stod ved vinduet og sagde Det Hejner . . . jeg sagde hvad mener duHun sagde det hejner . . .

Jeg gik hen til vinduet og jo det regnede

Jeg sagde, nåeee det regner Rose sagde, ja det er jo det jeg siger“det hejner . . . !!!’’

På portugisisk bliver R til H

D A J e g B l e V K R i S t e n

Skæbnen ville at jeg skulle have visa til Syrienved rejse over land i 1993 – for at få et sådant, skulle jeg fraDen Danske Ambassade i Ankara have et papirder beskrev alle mine fortrinligheder,jeg skulle besvare det ene og det andet

62 63

og til sidst hvad min tro var – jeg forklaredeat det var lidt kompliceret alt sammenprimært var jeg taoist men også gnostikerjeg ved ikke om man i den forbindelse kunne sige,at jeg også havde en anselig interesse for Kabbala.Jeg var endnu ikke helt på det rene med, om det egentligbare var den oprindelige fremgangsmåde eftersåkaldt jødisk mystik oprindeligt fra kong Solomoneller den fortolkning der kom fra golden Downi mellemkrigs årene . . .

Damen fra Ambassaden så på mig og sagde,det altsammen var noget sludder, enten varjeg protestant, katolik eller slet og ret barekristen og nu måtte jeg beslutte mig for hunhavde ikke hele dagen til det her – jeg betalte100 Kr. og gik derfra med papir påat jeg var kristen . . .

tingene behøves slet ikke atvære så komplicerede . . .

D e t VA R h e n D e . . .

Det sidste jeg så til hende var, at hun forsvandt ud i ørknen med en dør lænket til håndleddet . . .

Det var for lystfor tørt og ikke mindstder var for meget af det

Så jeg blev tilbage Jeg så hende aldrig igen

Men jeg skænkerdig en tankenu og da . . .

t e l e F o n S Æ l g e R e n . .

en kvinde ringede mig op hun ville sælge mig abonnement på en avis jeg sagde nej tak hun fortsatte – det var noget med, at det var billigtjeg sagde nej tak Kvindemennesket forsatte med at fortælle om nogennye tillæg i avisenjeg sagde nej tak Hun snakkede videre (jeg skal ikke kunne sige omhvad, da jeg ikke længere hørte efter ..)

Jeg prøvede at forklare at grunden til jeg i sin tid have opsagt mit abonnement var fordi jeg havde fåetudskiftet mit meget gamle papegøjebur med et parakitbur

64 65

til mine parakitter og sagen var, at der i forhold til det gamle burnu var en bund med kanter der forhindrede at fuglefrø,fjer osv kom på gulvet – hvor jeg under mit tidligere abonnement,

havde haft mulighed for at have avisen i bunden af buret og samtidig mulighed for at lave nogen kanter, men det havde aldrig virket,

hvorfor jeg havde opsagt abonnementet

Kvinden hørte ikke efter og begyndte forfra med hvor billigt det var med de nye tillæg og et eller andet mere . . .

Jeg lagde påHun ringede ikke igen.

V i VA R P i R At F i S K

Først åd vi de syge

så de svage og til sidst så mange af hinanden som vi kunne nå

lærte at sige cykel på tyskdet var vist nærmest det.

Det blev pointeret at der var forskel påtyskere og nazister

jeg leder stadig

vil ikke sige jeg blev fed på de årmen jeg overlevede

lidt har også ret.

M e R e e F t e R D e t ?

Jeg ved du har travltjeg ved vi glider fra hinandenjeg ved du ikke tænker over detjeg ved du ikke har planlagt det sådan

jeg ved det er sådan livet er

er der meget mere efter det ?

P R o B l e M K n U S e R e n i 7 0 ’ e R n e

i 70‘ernevar der ikke nogen problemerder var større end de kunne løses ved atman tog sig sammen

Skulle dette fejleså måtte man op på hestenog prøve igen.

66 67

t i D e n S PA R A D o K S

når jeg tænker tilbage,da jeg var 14 –18 – 20 –22 – 25 ja 30 årtiden var uoverkuelig. Livet var endnu mere uoverskueligt jeg har tænkt på selvmord 1200gange eller mere,men men menJo ældre jeg bliver nu i midten af 40’erne jeg kan ikke få tid nokjeg elsker at leve ser frem til i morgen, næste årog der efter kan slet ikke få tid nok.

M i n U n g D o M . . .

nåR Jeg tÆnKeR På Min UngDoM Så eR DeR FleRe ting DeR SlåR Mig –

hVoR Meget SPilD AF tiD Det VAR hVoR DeStRUKtiV Den i gRUnDen VARhVoR KoRt Den VAR Det BeDSte MAn KAn Sige oM Den, eR At Den eR FoRBi og Det eneSte Jeg SAVneR (og Det eR iKKe Meget)

eR Mit PAnDehåR.

Den lignede et anseeligt lån til ingenting, som skulle betales afi afdrag, hvor den bedste oplevelse var den sidstebetaling og gælden var væk.

D e n R Ø D e g R A F F i t i M A g e R

Mange uden for Thisted kunne forestille sig at det er et røvkedeligt provinshul, jeg skal ikke kunne sige hvordan det er i dag, MEN I 80’ERNE,var det sted, i mit liv jeg har set (og jeg har set det meste)med mest gang i den, den 24/7 – 365 . . .

Byen havde også en enkelt punker, der så det som sin pligt at sprede den graffiti der var oppe i tiden,desværre var han ikke kapital stærk, så det blev kun til en mindre spray flaske der var rød . . .

han gik i ly af mørket og lavede det obligatoriskeA for Anarki meget hensynsfuldt på bygninger, der enten skullerives ned eller byfornys.

Spray flasken var ikke stor og efter nogen’og 25 A’er var den tom. der blev aldrig købt en nyog var der med enden på Grafitti tideni thisted.

68 69

o V e R l Æ g e n S U n i V e R S A l n Ø g l e

hvis man kan få skrevet at patienten lider af paranoid skizofreniså åbner det 2 behandlings muligheder:først og fremmest hvis patienten siger noget der ikke behager lægenså skal det tilskrives patientens paranoide skizofreniskulle Patienten sige noget der behager lægen ja så er det fordi lægen – har udført et enestående godt arbejde,som patienten har profiteret gavnligt af . . .

BMM 3/3-2012

S Ø V n l Ø S

En lille mand går rundt i mit indre mørkeog mumler hvem er jeg ?omgivet af meter tygge vægge af vågenhed

vågen og noget andet oven ien galskab der vokser sig større ogstærkere for hvert minutsøvnløshed

noget sygt og overvældene bevæger sigigennem min bevidsthedovertrætsøvnløsheden har gjort en ende påmin medmenneskelighedmin venlighedmin medfølelse – rationalitetssansog min værdighed

famler rundt i lysetder brænder min hjerneformålsløse bevægelser og kaotiske emotioner

prøver at forestille mig hvorfor en hjerne vil holde sig vågen når al sund fornufttaler for den for længst burde have sovet ..

“Split into pieces, whirling pieces, opposites Attackt From the front, the side, the back The mind itself attacks.” 1.

folk taler altid om det må være det ene eller det andetmen sandheden er at det er “ingenting”det er ikke ham hende dem eller det,lige så lidt som en influenza er,har det store med bruddet med x-kærestenx-konens at gøre . . . eller hvad fa’n der nu kan være i vejen

Under ingen omstændigheder noget håndgribeligtdet er noget autonomt noget sygt der lever paralleltmed resten af bevidsthedenen gang i mellem flytter den bare indog overtager kontrollenogså når jeg er vågen – er det i virkeligheden vågen ?hvem siger man skal sove for at have mareridt ?

“I have no morals – Someone who despises – The normalty of heartbreak – The purity of love – Who sits upon the pin of lust –Everything else Bores me – I want to see your suicide – I want to see you give it up.” 2.

70 71

På hospitalerne har de vist nok sådan en maskine,der får folk til at sove, før de skal opereresgud ved hvad sådan en koster ?mon den virker ?alt taget i betragtning, har jeg på nuværende tidspunkt,taget så meget beroligende, at jeg er 10 minutter fra, at værekandidat til et hjertestop.

Der er noget sært ved en hjerne,der nu en gang fungerer bedst,når den sover, . . .i det mindste når den trænger

Jeg har haft 100.000 Mareridt,delerium tremens . . . jeg har haft al den væmmelse, der kan

drive igennem enbevisthedog overlevet det,men hvad er alt dette imod denvågne bevidsthed ?der langsom æder sin vært op.

Folk, der er tilstrækkeligt plaget af anoreksi,når et punkt hvor kroppen begynder at æde sig selv,den vågne tilstand er som en bakterie en ådselæderder skræller lagene af medmenneskeligheden.

jeg haderi sandhedat være vågendet meste af tiden

Ser en film om en mand,der er så uheldig at falde i komaefter et trafikuheld – han vågner,

uden hukommelse, op til en kone og tre børn,uden anelse om hvem han og de er. . . .Det medfører en del besvær.

Min familie tåler migog min venner trækker sig tilbage,som den smittefare, der er forbundet med,en hver form for forrådnelse,det er ok – jeg vil bytte det helefor 2 timers søvn . . .

Kommer i tanke om en vittighed,jeg læste i en avis for mange år siden,hvor en kone spørger sin mand,om de skal gå ud og spise, for det,som de har sat til side – til deres alderdom(den var vist illustreret )

Som, en hver Computer med respekt for sig selv,har jeg et antivirus program i mit hjerte. Jeg er taknemmelig for det jeg harog jeg forventer ingenting.http://goo.gl/AOuvg

Suppleremde bemærkning Fra Tom Kristensen : : :

“Men min Angst må forløses i Længselog i Syner af Rædsel og nød.Jeg har længtes mod Skibskatastroferog mod Hærværk og pludselig Død . . .”

Det virker rigtigt – men jeg kan ikke få det til at passe ind.

1. Lou Reed , fra “New York”2. Lou Reed, fra “Lullo”

72 73

R o S e n S R e g n

For mange år siden stod jeg, så ud af et vindue det begyndte at regne

Jeg så på Rose og sagde Det regner – Hejner det sagde hun ?Ja det regner ..

Der gik lidt tid og Rose stod og så udaf vinduet og sagdeHar du set det Hejner ?

Øhh ja det gør det da ..sagde jeg Det første er bedre

V i l J e n S t y R A n n i

når nogen beder en om at tage sig sammen.handler det dybest set om – at motivere vedkommende.til at gøre noget, de helst er fri for . . .

D e R VA R e n g A n g

Der var en gang to af os,det var aldrig én for megeten gang for længe siden !!!

M i n D e R M i n D e R

Spørg mig ikke hvor det kom fra,men fik et billede i hovedet, af en udstoppet puddelmed stålkæber, der gik op og ned,i mens en evighedsmaskinesprøjtede ord og sætninger ud i

en terminator der ville kunne talehvem som helst hvor som helsttil døde . . .

lidt efter gik det op for mig,at det i grunden var sådan,jeg huskede min sidstekæreste . . .

Som min gode ven sagde,at leve i et forhold, hvisman ikke har børn, måbetragtes som spild afbåde tid og penge

så det . . .

74 75

D e n S V Æ R e K Æ R l i g h e D

Jeg kan ikke sove, mit hjerte banker, kold sveden løber ned af mig, har diarré, mine muskler trækker sig sammen i kramper, Jeg er noget så forelsket . . .

Fundere over min beklædning og udseende i almindelighed, jeg er 10 minutter fra at være Thomas Mann’s .Gustav von Aschenbach . . . er ellers til daglig en ganske almindelig FtW, der møder verden i et par slidte sandaler og en morgenkåbe af ældre dato, er ikke utilbøjelig til i mine harmoniske øjeblikke, at mene, at folk der mener, det ydre er af betydning, dybest set lider af en indre fattigdom, de af den vej kompensere for – men er nu stadigt bonderøv nok til, at mene, det er ok for kvinder, da vi mænd nu en gang ikke begriber dem.

Da jeg var en ung mand, omklamrede min indre Libertiner di-pasanomiens mindre delikate natur – jeg har set byer i brand og masseopløsning under delerium tremens, der er ikke en afkrog af frygt og indre rædsel, som jeg ikke har set, ligesom med den store kærlighed der

udspreder rædsler og gemenheder:

And I can feel one of my turns coming on.i feel cold as a razor blade,Tight as a tourniquet,Dry as a funeral drum.

Run to the bedroom, In the suitcase on the leftYou’ll find my favorite axe.Don’t look so frightened

This is just a passing phase,one of my bad days. 1..

Ser for mig, andre mænd tage den plads, jeg så hjerteligt vil erobre, mit bedste bud er, at de fleste om nogen slet ikke findes, men jeg er frisk, 24 timer i døgnet kæmper jeg gerne imod begivenheder, der ikke har fundet sted, det er ellers en af mine store styrker at jeg ikke behøves, virkeligheden skal være virke-lig, for at den fungere for mig . . .

har er en længere samtale med min lampeskærm, jeg forklarer, jeg er korsridder og hun er mit Jerusalem og jeg vil dræbe hvem som helst, der vanhelliger hende, siger jeg og gestikulerer til lampeskærmen,der til herrens pris ikke svarer igen, den store kærlighed . . . ja, den store kærlighed.Kværulerer lystigt videre med min indre idiot, forklarer, at for hende kan man dræbe, bevares, der er et helt igennem urimeligt lovindgreb i mod det, men til det er der 2 ting at sige; for det første kender dem der har lavet loven ikke hende og når alt kommer til alt, så er loven for de svage og dem uden vilje.Til sidst kolapser jeg under byrden af mine egen tanker

Behind paranoid eyes. . . The pie in the sky turned out to be miles too high.And you hide, hide, hide,Behind brown and mild eyes. 2.

Driver ud på melanekoloniens åbne hav,mærker det klamme nærvær slå sine arme omkring mig,utåleligheden ved det hele får mig til at gå i seng med en tem-melig skarp kniv,tænker døden trods alt ikke er det værste man har . . .

76 77

Thought I oughta bare my naked feelings,Thought I oughta tear the curtain down.i held the blade in trembling handsPrepared to make it but just then the phone rangI never had the nerve to make the final cut 3.

ligesom jeg er parat til at møde min skaber og min skæbnes endeligt ringer telefonen,det er hende, jeg siger HEJ og hun fortæller om noget fodtøj, et par indkøb og andre hverdagsting,det er, som at hører engle synge, og livets mening vender tilbage, 500 kg letter fra mine tankers ågog som jeg svæver op ad, fornemmer jeg mine refleksion på vej op, hun skal noget, jeg er ikke helt med på hvad, men siger farvel, “jeg ringer i morgen” – mærker en befriende træthed vælte ind over mig og jeg sover 10 timer i træk.

And I put out my hand just to touch your soft hairTo make sure in the darkness that you were still there 4.

til min ven SkepZis

Suplerende bemærkninger:Note 1., 2., 3., 4. er taget fra Pink Floyd og et Solo album skrevet af Roger Waters e, 4 citater kommmer fra sange, jeg har hørt 1000’vis af gange og er egentligt det som nærværende er bygget op omkring.har dog ikke hørt dem imens jeg skrev nærværende, men hørt Johnny Cash’s version af Nick Caves “The mercy seat”, ca. 200 gange og i den rækkefølge hører jeg den imens jeg skriver. Jeg har den på en cD.

78 79

80

Bo M. Mogensen Det begynder med et Kys . . . Faneflugt m.m. . . . Digte 2008 – 2011 1. oplag, 1. udgave © 2014 Bo M. Mogen-sen • Illustrationer udført og doneret af Pe-ter Lautrop • Grafisk tilrettelæggelse med skrifen Times 10/14,4 udført og doneret af Anne Rohweder • Print og indbinding Amag-er Kopicenter, København S. iSBn 87 xxxx xxxx x