Det gør vi ved sygefraværet

Det gør vi ved sygefraværet

Regeringens handlingsplan

Regeringen December 2003

Indholdsfortegnelse

Forord. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Sammenfatning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7

1. Bedre sygedagpengeopfølgning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

1: Ny visitations- og opfølgningspraksis. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

2: Delvise sygemeldinger og bedre lægeerklæringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

3: Nye samarbejdsmodeller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

4: Myndighedernes sagsbehandling samordnes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

2. Virksomhedsnære initiativer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

1: Ny ramme for lokale partnerskabsaftaler - Noget for Noget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

2: Sygefraværsindsatsen integreres i arbejdsmiljøarbejdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

3. Bedre vidensgrundlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

1: Ny fuldt dækkende fraværsstatistik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

2: Nyt udbetalingsregister for sygedagpenge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

3: Værktøj til sammenligning af den kommunale sygedagpengeopfølgning . . . . . . . . . . . 23

4. Digitaliseringsinitiativer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

1: Digital indberetning til kommunen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

2: Den kommunale administration og opfølgningsindsats digitaliseres . . . . . . . . . . . . . . . 26

3: Sygefraværsmodul på Virk.dk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

5. Sygedagpengelovgivningen moderniseres og forenkles . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

1: Sygedagpengeloven moderniseres. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

2: Reglerne for fleksjob forbedres. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

3: Reglerne for små forsikrede virksomheder justeres . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

Forord

Det samlede sygefravær i Danmark svarer til, at ca. 140.000 fuldtidspersoner er væk fra arbejde hele året. Sygefraværet er dermed af næsten samme størrelse som ledigheden.

Det gennemsnitlige sygefravær er ikke voldsomt i Danmark, når vi sammenligner os med andre lande. Det forhold, at der mellem helt sammenlignelige virksomheder, kommuner og faggrupper er meget store variationer, understreger dog, at der er noget at hente ved at tage ved lære af de gode eksempler.

Ud over de høje offentlige udgifter og udgifter for arbejdsgiverne har sygefraværet også store menneskelige omkostninger. Vi ved, at langvarig sygemelding øger risikoen for at blive udstødt fra arbejdsmarkedet, og vi ved, at en målrettet indsats øger chancerne for hurtigt at vende tilbage til arbejdet.

Der er derfor en gevinst for alle parter ved at nedbringe sygefraværet.

Regeringen udgav i foråret debatoplægget "Hvad gør vi ved sygefraværet?". Her præsenterede regeringen på baggrund af den eksisterende viden om fraværets omfang, årsager og erfaringer fra indsatsen i virksomheder og kommuner en vifte af ideer til, hvordan sygefraværet kan reduceres.

Debatoplægget blev sammen med en analyserapport og en eksempelsamling fremlagt på en konference den 6. maj 2003.

På baggrund af konferencen og den efterfølgende debat præsenterer regeringen nu handlingsplanen "Det gør vi ved sygefraværet" med en række konkrete initiativer, der kan være med til at nedbringe sygefraværet.

| Det gør vi ved sygefravær | 5


Sammenfatning

Ledetråden i regeringens initiativer er, at de, der har det konkrete ansvar i kommunerne og på arbejdspladserne, skal understøttes og tilskyndes til at yde en optimal indsats for at nedbringe og forebygge sygefraværet.

Kommunerne har som myndighed ansvaret for opfølgningen i forhold til længerevarende sygdom både for beskæftigede og for ledige.

I virksomhederne er det ledelsen, som i samarbejde med de ansatte, har ansvaret for at forebygge sygefravær og for i samarbejde med den kommunale indsats at medvirke til, at de, der er syge i længere tid, hurtigere kan komme tilbage.

Indsatsen retter sig såvel mod den private som mod den offentlige sektor. Med ordene "virksomheder" og "arbejdspladser" i handlingsplanen menes derfor både private og offentlige.

Initiativer til en bedre sygedagpengeopfølgning Vi ved, at langvarigt, sygefravær øger risikoen for udstødning fra arbejdsmarkedet. Vi ved også fra de kommuner, der gør det bedst, at en målrettet indsats i forhold til den sygemeldte og et godt samarbejde med virksomheder og sundhedssystemet øger chancerne for hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen. Derfor foreslår regeringen:

1. En ny fleksibel og målrettet model for kommunernes sygedagpengeopfølgning med fokus på risikosager og arbejdsfastholdelse. Kommunerne visiterer og føl

ger op i forhold til behovet i den enkelte sag. Kommunerne anvender flere ressourcer på de svære og komplicerede sager og bruger mindre tid på ukomplicerede.

2. Mere fleksible regler for hvilke erklæringer og oplysninger kommunerne skal indhente. Udvikling af bedre lægeerklæringer, der forholder sig til, hvad den sygemeldte kan, og ikke kun hvad den sygemeldte ikke kan. Herunder skal brugen af delvise syge-/raskmeldinger fremmes.

3. Bedre dialog med læger, speciallæger og andre myndigheder skal sikre et hurtigere forløb gennem undersøgelser og behandling. I sygedagpengeloven præciseres kommunernes koordinationspligt i forhold til virksomhedskontakt og inddragelse af andre relevante aktører.

4. Bedre rammer i lovgivningen for at inddrage andre aktører som f.eks. arbejdsmiljørådgivere, arbejdsmedicinske klinikker, private konsulenter, faglige organisationer og a-kasser.

5. Bedre samordning af myndighedsindsatsen for dem, der både har en sygedagpengesag i kommunen og en arbejdsskadesag i Arbejdsskadestyrelsen.

6. En større tilskyndelse til at få afklaret de lange forløb ved at nedsætte statens refusion af kommunernes sygedagpengeudgifter fra 50 % til 35 % efter et halvt års sygemelding.


Virksomhedsnære initiativer Der er store forskelle i sygefraværet fra virksomhed til virksomhed. Det gælder både i det private og for statslige og kommunale arbejdspladser. Og det gælder for stort set identiske virksomheder i de samme brancher.

Virksomhederne skal have de bedst mulige betingelser for at løse opgaver med at forebygge og følge op på sygemeldinger. Og virksomhederne skal have let adgang til information om årsager til sygefravær og hvordan, det kan håndteres.

Mange steder er der gode erfaringer med partnerskabsaftaler mellem virksomhederne og kommunernes sygedagpengeforvaltninger. I mange kommuner er der taget initiativ til aftaler, der har fremmet forebyggelsen og fået de sygemeldte hurtigere tilbage på arbejde. Dette er sket i samarbejde med de kommunale koordinationsudvalg. Som opsamling på de mange forskellige initiativer er der brug for en landsdækkende model med bedre rammer og vilkår for partnerskabsaftaler.

For at understøtte virksomhedernes egenindsats og samarbejde med kommunernes sygedagpengeopfølgning foreslår regeringen:

1. En ny model for forpligtende lokale partnerskabsaftaler mellem virksomheder og kommuner.

Efter "Noget for Noget"-princippet skal de virksomheder, der i samarbejde med

medarbejderne vil gøre en særlig indsats for at forebygge og nedbringe sygefraværet, kunne opnå en række særlige fordele. Ordningen baseres på landsdækkende minimumsbetingelser for virksomhedernes egenindsats og kontakten med den kommune, som virksomheden ligger i. De kommunale koordinationsudvalg understøtter og godkender de konkrete aftaler.

2. En overordnet aftale mellem staten, kommunerne og arbejdsmarkedets parter, der kan fastlægge de nærmere rammer og minimumsbetingelser for de nye lokale partnerskabsaftaler og understøtte de fælles bestræbelser for at nedbringe fraværet.

3. Sygefraværet inddrages som fokusområde i de arbejdspladsvurderinger, som virksomhederne i forvejen har pligt til at udarbejde. Virksomhederne skal dermed tage stilling til, om forhold i arbejdsmiljøet kan have betydning for fraværet og forholde sig til, hvad der i givet fald kan gøres ved det.

4. Arbejdstilsynet vil fremover ved niveauplacering i forbindelse med det tilpassede tilsyn inddrage, om den enkelte virksomhed har en sygefraværspolitik, som løbende drøftes i virksomhedens sikkerhedsorganisation eller samarbejdsudvalg.

5. Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse ændres, så viden om at forebygge sygefravær indgår.

6. Det overvejes at udvide arbejdsmiljøsystemets - og herunder branchearbejdsmil


jørådenes - opgaver til også målrettet at beskæftige sig med at overvåge sygefraværet og udvikle metoder til at nedbringe det. Frem til foråret 2004 gennemføres en evaluering af branchearbejdsmiljørådene, som består af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter. Herefter vil regeringen tage endelig stilling til, hvordan parterne inddrages.

Bedre vidensgrundlag Både myndighedernes og virksomhedernes indsats vanskeliggøres af, at det statistiske grundlag er for dårligt. Bedre statistik, der gør sammenligning mulig, vil kunne bidrage til, at flere prøver at gøre det bedre. Det gælder både for virksomheder og kommuner.

Med en fuldt dækkende statistik vil den enkelte virksomhed kunne sammenligne sig med det øvrige arbejdsmarked og vurdere, om sygefraværet i virksomheden ligger for højt.

Samtidig vil politiske prioriteringer og beslutninger kunne baseres på bred og dækkende viden om fraværets omfang, og hvordan det er fordelt.

For at sikre, at virksomheder og myndigheder har et ordentligt grundlag for at beslutte og prioritere, iværksættes initiativer for at få bedre statistik og større sammenlignelighed.

1. Der etableres en fuldt dækkende fraværsstatistik, som er opdelt på fravær ved sygdom, barsel, børns sygdom, arbejdsulyk

ker med mere. Opgørelse og indberetning gøres obligatorisk for den offentlige sektor. For den private sektor baseres statistikken på en repræsentativ stikprøve.

2. Staten og kommunerne udvikler hjælpeværktøjer, hvor de enkelte arbejdspladser kan sammenligne sig med andre. For den private sektor kan den enkelte virksomhed kun sammenligne sig selv med tilsvarende virksomheder ved at opgøre eget fravær efter de standarder, som anvendes i stikprøvestatistikken. Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og andre private aktører kan udvikle hjælpeværktøjer hertil.

3. Den eksisterende statistik over sygedagpengeudbetalinger forbedres, så den ud over udbetalinger til de sygemeldte personer også kan vise sygedagpengeforbruget for de enkelte arbejdspladser. Derved skabes der bedre mulighed for, at kommunerne kan målrette deres virksomhedskontakt mod de arbejdspladser, som har forholdsvis flest sygedagpengemodtagere, og Arbejdstilsynet kan eventuelt anvende oplysningerne til bedre at målrette deres tilsyn.

4. Arbejdsmarkedsstyrelsen opbygger et målesystem, hvor kommunerne kan sammenligne deres egne sygedagpengeudgifter og resultater i opfølgningsindsatsen med andre kommuner.

Digitalisering Den nuværende papirgang, hvor virksomhederne årligt indsender over en million


ansøgningsskemaer om refusion og indberetninger om længere fravær til medarbejdernes hjemkommuner, er administrativt besværlig både for virksomheder og den kommunale administration.

Kommunernes sygedagpengeforvaltninger bruger op mod 40 % af deres tid på at administrere blanketter og foretage udbetalinger. Arbejdet besværliggøres yderligere af, at der er fejl i omkring halvdelen af ansøgningerne.

Der er iværksat et arbejde med at digitalisere sygedagpengeindberetningerne og administrationen. Det vil betyde, at der både i virksomheder og kommuner kan frigøres betydelige administrative ressourcer, som i stedet kan bruges til at understøtte de sygemeldtes vej tilbage til arbejde.

Endvidere er der behov for at udvikle digitale hjælpeværktøjer, der kan gøre det lettere for den enkelte virksomhed at finde frem til relevant information og vejledning.

Derfor vil regeringen gennemføre en række digitaliseringsinitiativer:

1. På virksomhedsportalen Virk.dk får alle virksomheder mulighed for digitalt at indberette længerevarende sygefravær og anmode kommunerne om refusion af sygedagpenge. Alle kommuner skal kunne modtage de digitale indberetninger og anvende dem i den videre sagsbehandling. Den landsdækkende model udvikles på baggrund af forsøgsprojekter, som igangsættes i samarbejde med en række kommuner.

2. I samarbejde med kommunerne udvikles fælles digitale redskaber, der kan understøtte sagsbehandlingen og dokumentere den kommunale sygedagpengeopfølgning.

3. På Virk.dk etableres et sygefraværsmodul, hvor virksomhederne kan få overblik over og adgang til en række services og hjælpeværktøjer. Ud over mulighed for digital indberetning kan det være services fra såvel offentlige myndigheder som private aktører. F.eks. den kommende fuldt dækkende fraværsstatistik, forskellige sammenligningsværktøjer, eksempler på "best practice", præsentation af rådgivningsmuligheder, relevante analyser, vejledninger med videre.

Moderne og enklere sygedagpengelov Den nuværende sygedagpengelov fra 1990 er ændret et halvt hundrede gange. De mange ændringer har medført, at regelsættet fremtræder uoverskueligt. Fra flere sider er der udtrykt ønske om at få moderniseret og forenklet sygedagpengeloven.

Regeringen vil nedsætte et udvalg med deltagelse af kommunerne og arbejdsmarkedets parter, som får til opgave at komme med forslag til at modernisere sygedagpengeloven. Det må forudses, at udvalget både vil komme med forslag, der medfører øgede udgifter og forslag, der medfører besparelser. Det forudsættes dog, at udvalgets forslag samlet set er udgiftsneutrale.

10 | Det gør vi ved sygefravær |

Indstillinger fra udvalget lægges op til en efterfølgende politisk drøftelse og stillingtagen.

Ansatte i fleksjob kan have svært ved at opfylde beskæftigelseskravet, fordi de ofte ansættes uden forudgående tilknytning til arbejdsmarkedet.

Hvis en ansat i fleksjob ikke opfylder beskæftigelseskravet, har arbejdsgiveren ikke mulighed for at få refusion for sygedagpenge. Dette kan være en hindring for udbredelsen af fleksjob.

Regeringen vil derfor i tilknytning til moderniseringsarbejdet tage initiativ til, at ansatte i fleksjob undtages fra beskæftigelseskravet.

Oplysninger om antallet af fraværsperioder viser, at der blandt ansatte i de mindre sygedagpengeforsikrede virksomheder er forholdsvis mange kortvarige sygeperioder.

Regeringen vil som besluttet i finanslovsaftalerne tage initiativ til, at arbejdsgiverne får et større økonomisk incitament til at begrænse sygefraværet samtidig med, at forsikringsordningen bevares.

Regeringen vil således i forhold til sygedagpengeloven tage initiativ til:

1. At der nedsættes et partsudvalg i foråret 2004, som skal komme med forslag til at modernisere sygedagpengeloven. Udvalgets indstillinger skal lægges op til en efterfølgende politisk drøftelse og stillingtagen.

2. At sygedagpengeloven ændres, så ansatte under fleksjobordningen undtages fra beskæftigelseskravet. På den måde sikres arbejdsgiveren mulighed for refusion.

3. At forsikringsordningen justeres for små forsikrede virksomheder. De økonomiske incitamenter til at begrænse fravær forbedres ved, at den første sygedag ikke fremover omfattes af forsikringsordningen.


1

1. Bedre sygedagpengeopfølgning

Ny visitations-og opfølgningspraksis

Der er store forskelle i kommunernes opfølgningspraksis og i varigheden af borgernes sygedagpengesager i de enkelte kommuner. I de bedste kommuner er personer, som er sygemeldt i mere end 8 uger gennemsnitligt raske igen efter 25 uger. I andre kommuner tager det helt op til 40 uger.

En ny undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet viser, at kommunerne i knap 2/3 af de lange sager (over 8 uger) har afholdt opfølgningssamtale. Ca. 1/3 af samtalerne er afholdt inden 8 uger. Der er ikke i undersøgelsen spurgt om andre former for opfølgning end personlig samtale eller telefonsamtale.

Undersøgelsen viser videre, at chancen for at blive fastholdt på arbejdspladsen er større for sygemeldte, hvor der er afholdt opfølgningssamtale indenfor 8 uger efter 1. sygedag end for sygemeldte, hvor det ikke er tilfældet.

Sygedagpengeopfølgningen i kommunerne skal samlet set forbedres.

Regeringen vil tage initiativ til at indrette visitations- og opfølgningsindsatsen, så der i alle kommuner sikres den rigtige service overfor den enkelte sygemeldte og den enkelte virksomhed.

Indsatsen skal målrettes de sygemeldte, der har størst behov for tæt og individuel opfølgning.

Ressourcerne skal i højere grad anvendes på de komplicerede sager, og der skal anvendes minimum af tid på de ukomplicerede "glatte" sager.

Forud for kommuneforhandlingerne for 2005 nedsættes der et udvalg med deltagelse af de kommunale organisationer og arbejdsmarkedets parter, som nærmere skal fastlægge den nye visitations- og opfølgningsmodel. Modellen aftales endeligt ved kommuneforhandlingerne, og der lovgives efterfølgende med henblik på ikrafttræden januar 2005.

Regeringen vil sammen med kommunerne:

• Fastlægge den nye visitations- og opfølgningsmodel.

• Udvikle opfølgningsredskaber og digitale hjælpeværktøjer, der kan understøtte og dokumentere sagsbehandlingen.

Samlet vurderes forslagene at kunne gennemføres for 60 mio. kr. i 2005 og 50 mio. kr. årligt i årene derefter. Beløbet dækker 10 mio. kr. i 2005 i statslige merudgifter til støtte til digital sagsunderstøtning, opfølgningsredskaber, statistik mv. og 50 mio. kr. årligt i kommunale merudgifter til forbedret sygedagpengeopfølgning.

Overordnet kan modellen baseres på følgende elementer:

Virksomhederne skal fremover tidligst kunne anmelde sygefravær i tredje fraværsuge. Hermed undgås, at kommunen påbegynder opfølgning i en række sager, hvor


den sygemeldte allerede i arbejdsgiverperioden raskmeldes, men hvor arbejdsgiveren ikke har annulleret anmeldelsen. Kommunen opnår hermed en administrativ lettelse i forhold til i dag. Digitaliseringen vil gøre det nemmere for virksomhederne at anmelde.

Kommunerne skal foretage en screening på baggrund af skriftlige oplysninger fra den

sygemeldte samt en eventuel lægeerklæring. Der skal træffes beslutning om, hvorvidt sagen er en glat sag med minimal opfølgning eller en sag, der kræver egentlig opfølgning.

Der skal udvikles visitations- og opfølgningsværktøjer til sygedagpengeindsatsen f.eks. efter følgende opdeling:

øb øb

Det kan f.eks. være en bræbination med fysisk kræ

Læ øb øb

kan f.eks. væ

ølæ øuklar diagnose. Det kan f.eks. være psykisk

æthedstilstande.

kan f.eks. være cancer med et behandlingsforløb på min. 3/4 år.

OPFØLGNING

ølgning.

Opføtionen, herefter fø8. uge.



VISITATION

Korterevarende "glatte sager" - sygeforlmed forventede ukomplicerede sygeforlmed klar diagnose og klarhed om tidspunkt for raskmelding. F.eks. indenfor 10 uger.

kket arm i komvende arbejdsfunk

tioner.

ngerevarende "glatte sager" - sygeforlmed forventede ukomplicerede sygeforlmed klar diagnose og klarhed om tidspunkt for raskmelding. F.eks. udover 10 uger. Det

re operative indgreb ved kompliceret benbrud eller ny hofte.

"Risikosager" - sygeforl b med forventet ngerevarende sygdomsforl b og med

lidelse eller diffuse smerte- og tr

"Alvorlige lidelser" - sygemeldte med alvorlige lidelser og en klar diagnose. Det

Som udgangspunkt ingen opfKommunen sikrer dog, at der sker raskmelding til forventet tid eller overflytning til anden kategori.

lgningen sker umiddelbart efter visitalges der op mindst hver




Kommunen skal udarbejde en opfølgningsplan, som løbende justeres og målrettes den sygemeldtes aktuelle behov. Hovedfokus skal i alle sygemeldingstyperne være på arbejdsfastholdelse, herunder skal mulighed for delvis syge-/raskmelding løbende vurderes.

Kommunen skal stoppe sygedagpengene, hvis det konkret vurderes, at den sygemeldte ikke i tilstrækkelig grad medvirker aktivt i forhold til hel eller delvis raskmelding.

Kommunen skal foretage en ekstraordinær sagsgennemgang efter en vis periode på f.eks. 26 eller 39 uger for at sikre en effektiv og målrettet opfølgning og kortest muligt sygeforløb.

Ved gennemgangen skal der bl.a. tages stilling til, om der fortsat er ret til sygedagpenge, og om der er behov for at ændre opfølgningsindsatsen f.eks. ved at give tilbud om optræning, delvis sygemelding, en tættere opfølgning m.v.

Der skal tages stilling til, om der er behov for øget samarbejde med den praktiserende læge om afklaring af diagnose og iværksættelse af yderligere behandling. Sigtet er at fremme en større kvalitet i opfølgningen.

Kommunerne skal kunne dokumentere, at de har overholdt kravene til opfølgning. Det skal afklares, hvordan dokumentationen skal ske, og hvilke konsekvenser manglende overholdelse skal have. F.eks. med hensyn til refusion fra staten.

Endvidere vil regeringen gennem justering af statsrefusionen give en øget kommunal tilskyndelse til bedre opfølgning især for de lange sager. Derfor foreslås at reducere statens refusion til kommunen fra 50% til 35% efter et halvt års sygemelding med virkning fra 1. januar 2005.

2 Delvise sygemeldinger og bedre lægeerklæringer

Alt for mange sygemeldte har ingen eller kun meget lidt kontakt med arbejdspladsen under sygdomsforløbet. I langt de fleste tilfælde er sygemeldte først tilbage på arbejde, når de er 100% raske.

Det er allerede nu muligt at syge-/raskmel-de delvist, hvor den sygemeldte arbejder på nedsat tid med delvis udbetaling af sygedagpenge. Socialforskningsinstituttets nye undersøgelse viser, at der i ca. hver 5. langvarige sag (mere end 8 uger) etableres en delvis raskmelding.

Regeringen vil sikre, at kommunen allerede fra starten af opfølgningsindsatsen har særlig fokus på at fremme delvise raskmeldinger. Kommunen skal så tidligt som muligt i opfølgningen træffe beslutning om hel eller delvis raskmelding ud fra en samlet vurdering af sygdommens art og den sygemeldtes ressourcer.

For at fremme øget brug af delvise syge-/raskmeldinger er der brug for et generelt holdningsskifte hos læger, kommuner, virksomheder og de sygemeldte. Nye lægeerklæringer - dels til virksomheden og dels til


kommunen - vil være et skridt på vejen til at skabe det ønskede holdningsskifte og til at skabe et bedre grundlag for at beslutte omfanget af sygemeldingen.

Lægeerklæringen til virksomheden med oplysninger om funktionsevne skal være langt mere fremadrettet og levere et bedre udgangspunkt for at fastlægge omfanget af sygemeldingen i forbindelse med f.eks. en fraværssamtale. En del sygefravær løses bedst ude på virksomheden ved aktiv medvirken fra den syge og virksomheden.

En ny lægeerklæring skal være et af redskaberne for virksomheden. Lægeerklæringer til kommunen skal have mere fokus på delvise raskmeldinger. Videre skal der være mere fleksible regler for hvilke erklæringer og lægelige oplysninger, kommunerne skal indhente fra de praktiserende læger, sygehus og andre. Samarbejdet mellem kommunen og de praktiserede læger skal forbedres og målrettes. Kommunen skal kun tage kontakt til lægen i de tilfælde, hvor der ikke er oplysninger nok.

Regeringen lægger vægt på, at fremme af de delvise sygemeldinger skal ske med udgangspunkt i den enkelte sygemeldtes situation og ressourcer. De gode intentioner må ikke resultere i, at syge presses tilbage i funktioner, de ikke kan klare.

Regeringen vil tage initiativ til at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af de kommunale parter, Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og arbejdsmarkedets parter. Arbejdsgruppen skal komme med

forslag til at modernisere lægeerklæringerne og til bedre/hurtigere at tilvejebringe lægelige informationer i øvrigt.

De nødvendige lovændringer sker med udgangspunkt i arbejdsgruppens afrapportering. Det forventes, at de kan træde i kraft den 1. januar 2005.

Sideløbende vil regeringen tage initiativ til at afdække behovet for efteruddannelsesaktiviteter for de praktiserende læger om arbejdsfastholdelse. Eventuelle nye uddannelsesaktiviteter udvikles i samarbejde med Den Almindelige Danske Lægeforening (DADL).

3 Nye samarbejdsmodeller

Kommunen som koordinator En person, der rammes af sygdom, vil ofte opleve, at der er mange aktører på sygedagpengeområdet. Sagsgangen i en sygedagpengesag kan være præget af skift mellem interne kommunale instanser, indsats i sundhedsvæsenet og arbejdsprøvning i virksomheden. Et forløb kan indeholde en sygedagpengesag, en revalideringssag, en arbejdsskadesag, forundersøgelse, lægeerklæringer og behandlingsforløb.

Mange virksomheder oplever, at kontakten fra kommunen svigter, når det handler om at følge op på sygemeldte medarbejdere. Når det gælder sygemeldte ledige, er der i for ringe omfang kontakt og samarbejde mellem kommunen, Arbejdsformidlingen og a-kassen.


Når ”bureaukratiske” ventetider kommer oven i ventetiden til de enkelte undersøgelser eller behandling, kan det samlede forløb blive meget langt. En ny undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet viser, at hver 10. sygemeldte oplever ventetider på 13 uger eller mere i forhold til undersøgelse og behandling.

Mange steder er der opnået gode resultater ved at lade kommunen samle trådene. Der er brug for, at alle kommuner anvender disse erfaringer.

Alle kommuner skal gøres ansvarlige i forhold til at inddrage alle relevante aktører i en holdbar indsats, som fremmer helbredelse og arbejdsfastholdelse. Derfor tager regeringen initiativ til at fastsætte i lovgivningen, at:

1. Kommunen skal tage kontakt til virksomheden efter den første opfølgningssamtale, hvis det i den konkrete sag vurderes, at der er grundlag for arbejdsfastholdelse. Kommunerne skal også informere virksomheden om relevante initiativer, som kommunen igangsætter for den sygemeldte, f.eks. arbejdsprøvning, revalidering, fleksjob eller førtidspension.

2. Kommunen skal sikre dialog, koordination og samarbejde med praktiserende læge, speciallæge m.fl. for hurtigt og koordineret at afdække behovet for behandling.

3. Kommunen skal inddrage den faglige organisation og a-kassen, hvis den ledige sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet er truet.

4. Kommunen skal koordinere indsatsen i forhold til Arbejdsskadestyrelsen i sager med arbejdsskade.

Det forventes, at lovændringer om kommunens koordinationspligt kan træde i kraft den 1. januar 2005.

Andre aktører i sygedagpengeopfølgningen Sygedagpengeindsatsen kræver en bred indsigt i sygdomme og behandling og i de enkelte branchers særlige arbejdsforhold. Det er ikke altid, at kommunen alene har nok viden til at yde den tilstrækkelige indsats.

Erfaringerne viser, at det ofte kan give en mere målrettet og effektiv opfølgning at anvende andre aktører. Når den sygemeldte tilbydes en individuel, skræddersyet indsats, forkortes vejen tilbage til selvforsørgelse.

Når kommunerne planlægger den individuelle sygedagpengeopfølgning, anvender de allerede i dag i mindre omfang andre aktører, såsom private konsulentfirmaer, arbejdsmiljørådgivere, faglige organisationer, a-kasser, uddannelsesinstitutioner og arbejdsmedicinske klinikker.

Der skal bygges videre på de positive erfaringer fra dette samarbejde, så andre aktører anvendes i stigende omfang.

Derfor tager regeringen initiativ til at fastsætte i lovgivningen, at kommunen fremover, hvor det er formålstjenligt, skal inddrage andre aktører for at forbedre opfølgningsindsatsen.


4

Andre aktører vil kunne varetage hele eller dele af opfølgningsindsatsen med opfølgningssamtaler med den sygemeldte, kontakt til virksomheden, tilbud om f.eks. opkvalificering eller arbejdsprøvning, støtte til virksomheden i forhold til optræning, omplacering, arbejdstilrettelæggelse, fraværspolitik og fraværssamtale. Andre aktører skal ikke kunne udføre myndighedsopgaver.

Når kommunen inddrager andre aktører, skal den altid udarbejde en individuel opfølgningsplan, hvor målet med indsatsen er præciseret. Den sygemeldte kan klage over indsatsen til kommunen.

Det forventes, at lovændring om andre aktører kan træde i kraft den 1. januar 2005.

Myndighedernes sagsbehandling samordnes

En person, der har søgt om erstatning for en arbejdsskade, kan få forlænget udbetalingen af sygedagpenge udover de 52 uger, der er lovens grænse i de tilfælde, hvor personen fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Der er en tendens til, at sygemeldte med sideløbende arbejdsskadeerstatningssager har meget længere sygemeldingsforløb, og at de som oftest først raskmeldes, når erstatningssagen er afgjort. Årsagen hertil er ikke kendt. Men en mulighed kan være, at den sygemeldte har en frygt for, at en raskmelding har indflydelse på, hvordan erstatningssagen afgøres.

Disse forlængede sygeforløb har både menneskelige, økonomiske og administrative omkostninger. Og der er behov for at sikre et mere optimalt samspil mellem sygedagpengeloven, arbejdsskadesikringsloven og de forskellige myndigheders indsats.

Den nye arbejdsskadereform har som formål at forenkle administrationen af arbejdsskadesager for at nedbringe sagsbehandlingstiden i skadesager yderligere.

Regeringen forventer, at sagsbehandlingstiden i arbejdsskadesager vil falde, når arbejdsskadereformen er gennemført. Det foreslås dog, at det også undersøges, om der kan etableres et bedre samspil mellem kommunerne og Arbejdsskadestyrelsen, så sagsbehandlingen mellem de to myndigheder koordineres tættere. Koordineringen skal komme de skadeslidte til gode i form af en hurtigere afgørelse i arbejdsskadesager og ved en bedre opfølgning.

Det skal undersøges, hvordan et bedre samspil kan iværksættes. Regeringen tager derfor initiativ til, at der i første kvartal af 2004 nedsættes en arbejdsgruppe med deltagere fra kommunerne, Arbejdsdirektoratet, Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsskadestyrelsen.

Arbejdsgruppens arbejde skal ses i sammenhæng med forslagene ”Kommunen som koordinator” og ”Ny visitations- og opfølgningsmodel”.


1

æ2. Virksomhedsn re initiativer

Ny ramme for lokale partnerskabsaftaler -Noget for Noget

Mange gode erfaringer med lokale partnerskabsaftaler viser, at indsatsen og samarbejdet i den enkelte virksomhed og mellem virksomhed og kommune er helt afgørende for en vellykket indsats for at nedbringe sygefraværet.

For at styrke og udbrede lokale aftaler ønsker regeringen at udvikle en ny ramme for forpligtende partnerskabsaftaler, hvor arbejdspladser og kommuner, der gør en særlig indsats, opnår en række fordele.

Omdrejningspunktet i den nye model er frivillige forpligtende aftaler mellem den enkelte virksomhed og den kommune, virksomheden ligger i.

Med udgangspunkt i landsdækkende minimumsbestemmelser aftales konkret, hvilke forpligtelser og privilegier virksomheden skal have med hensyn til egenindsats, fraværspolitik og samarbejde med kommunen.

Opgaven med at understøtte og fremme partnerskabsaftalerne skal forankres i de kommunale koordinationsudvalg. Koordinationsudvalgene skal godkende og holde øje med, at aftalerne lever op til de fastsatte minimumsbetingelser og eventuelt fastsætte supplerende lokale retningslinier for partnerskabsaftalerne.

Der er fra flere sider fremkommet idéer til elementer, der vil kunne indgå i lokale partnerskabsaftaler:

Forpligtelse for virksomhederne: • Sygefraværspolitik med en række mini

mumskrav (fraværssamtaler, rundbordssamtaler, mulighed for deltidsraskmeldinger, optræningsplan ved længerevarende sygefravær).

• Kontaktperson, som kommunen kan benytte.

• Give kommunen mulighed for at arbejdsprøve et nærmere aftalt antal personer på virksomheden.

• Statistik over virksomhedens sygefravær, som drøftes med medarbejdere.

• Medarbejderkurser om fraværspolitik/-indsats.

Privilegier for virksomhederne: • Fast kontaktperson i den kommune hvor

virksomheden ligger. Kontaktpersonen skal understøtte sygefraværsindsatsen og forestå kontakten til medarbejdernes bopælskommuner.

• Tidlig opfølgning med vejledning og rådgivning samt virksomhedsrettede tilbud.

• Kommunen skal altid orientere virksomheden indenfor et fastsat varsel om initiativer, som har betydning for virksomheden, f.eks. revalidering, fleksjob eller førtidspension.

• Administrative procedurer for delvise raskmeldinger lempes.

• Tilskud til konkret rådgivning om forebyggelse samt om tilpasning af sygemeldtes arbejdsplads.

• Ud fra en konkret vurdering kan kommunen indgå §28-aftaler for en længere periode end lovgivningens normale 1 år (§28-aftaler fritager arbejdsgiver for arbejdsgiverperioden på 14 dage for personer med kronisk lidelse).


• Ingen ny arbejdsgiverperiode ved sygdom på grund af samme lidelse inden for en nærmere fastsat periode (f.eks. 14 dage).

• Tilskud til transportudgifter ved arbejdsfastholdelse.

Nogle af disse privilegier og forpligtelser kan udgøre de landsdækkende centrale minimumsbestemmelser, som så skal præciseres i de konkrete partnerskabsaftaler. På det lokale niveau kan der desuden aftales supplerende pligter og privilegier.

Regeringen vil indbyde arbejdsmarkedets parter og de kommunale organisationer til at deltage i et fælles udvalgsarbejde, der kan munde ud i en aftale om de overordnede rammer for ordningen, herunder hvilke minimumsbestemmelser, der skal være indeholdt i de lokale partnerskabsaftaler.

Under udvalgsarbejdet drøftes også, om de kommunale koordinationsudvalg skal have mulighed for at yde økonomisk støtte til de virksomheder, der deltager i ordningen. Det kan f.eks. være til rådgivning om at forebygge og tilpasse sygemeldtes arbejdspladser, kurser for medarbejdere og transportudgifter mellem hjem og arbejde for ansatte i forbindelse med arbejdspladsfastholdelse.

For at styrke arbejdet med partnerskabsaftalerne kan f.eks. en tredjedel af koordinationsudvalgenes midler, svarende til ca. 50 mio. kr., øremærkes til formålet. Det svarer til det beløb, som koordinationsudvalgene anvendte på arbejdspladsfastholdelse og sygefraværsindsats i 2001.

Satspuljepartierne skal høres om en sådan ordning, da midlerne er finansieret via satspuljen.

Efter udvalgsarbejdet, som forventes afsluttet i foråret 2004, vil regeringen fastsætte de nærmere retningslinier og fremsætte forslag til eventuel nødvendig lovgivning.

2 Sygefraværsindsatsen integreres i arbejdsmiljøarbejdet

Årsagerne til sygefravær er ofte meget komplekse, og kan relateres til forhold både på arbejdet og uden for arbejdet. Sygdomsfremkaldende forhold på arbejdet kan f.eks. være fysisk eller psykisk arbejdsmiljø, trivsel og ledelsesmæssige forhold. Sygdomsfremkaldende forhold uden for arbejdet er bl.a. livsstilsfaktorer som rygning, kost, alkoholindtagelse og motionsvaner.

Det er ledelsens ansvar at få kortlagt hvilke arbejdsmæssige forhold, der er hel eller delvis årsag til sygefravær og søge at få disse forbedret.

Kvaliteten af den virksomhedsnære sygefraværsindsats afhænger i høj grad af, at hele virksomheden inddrages, så både ledelse og medarbejdere ser det gavnlige i at samarbejde om at sikre et lavt sygefravær.

Arbejdsmiljøarbejdet og arbejdsmiljøsystemet er kendetegnet ved en lang tradition for konstruktivt samarbejde mellem parterne om at løse konkrete problemer i virksomhederne.


Det er oplagt at udvide arbejdsmiljøsystemets opgaver til også at beskæftige sig målrettet med afdækning af sygefraværet og metoder til at nedbringe det.

Regeringen vil igangsætte initiativer, der understøtter en mere effektiv og kvalificeret virksomhedsnær sygefraværsindsats. Regeringen foreslår konkret følgende:

Fremme af frivillig sygefraværspolitik Arbejdstilsynet skal fremover i forbindelse med tilsynsbesøg oplyse virksomheden om fordelene ved at udarbejde en sygefraværspolitik, og om hvordan sygefraværspolitikken forankres i sikkerhedsorganisation eller samarbejdsudvalg.

Det skal være frivilligt at etablere en sygefraværspolitik, hvorfor der ikke kan gives påbud om at oprette sygefraværspolitik. Men det vil dog indgå i Arbejdstilsynets vurdering af, om virksomheden kan opnå en høj niveauplacering i det tilpassede tilsyn, om virksomheden har en sygefraværspolitik.

Arbejdstilsynet vil inddrage sygefraværspolitik i det tilpassede tilsyn fra 1. januar 2005.

Arbejdsmiljøuddannelsen ændres Sikkerhedsrepræsentanter og sikkerhedsledere skal gennemføre en arbejdsmiljøuddannelse, hvor de får viden om arbejdsmiljø, forebyggelse og om metoder til at varetage sikkerheds- og sundhedsmæssige opgaver. Regeringen vil tage initiativ til at

ændre kravene til arbejdsmiljøuddannelsen, så sygefravær indgår som et obligatorisk emne.

Arbejdsmiljøuddannelsen skal fremover kvalificere sikkerhedsorganisationens arbejde med at kortlægge eventuelle arbejdsmiljørelaterede årsager til sygefravær. Uddannelsen skal også understøtte, at sikkerhedsorganisationen ved, hvordan arbejdspladsen og arbejdsopgaverne kan rettes til, så sygemeldte kan vende hurtigere tilbage til arbejdet.

Arbejdstilsynet vil udarbejde en ændring af bekendtgørelsen om sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse. Ændringen sendes til behandling i Arbejdsmiljørådet.

Ændringen forventes at kunne træde i kraft pr. 1. januar 2005.

Pligt til at inddrage sygefravær i arbejdspladsvurderingen (APV) Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en Arbejdspladsvurdering. APV’en skal udarbejdes hvert tredje år, men skal revideres ved ændringer i arbejdet, som har betydning for arbejdsmiljøet.

Virksomheden skal i APV’en forholde sig til virksomhedens væsentligste arbejdsmiljøproblemer, f.eks. kemiske, ergonomiske eller psykiske arbejdsmiljøproblemer.

Regeringen vil tage initiativ til, at virksomheder fremover får pligt til at inddrage sygefravær i APV-arbejdet.


Virksomhederne skal dermed tage stilling for brancherne og til at understøtte virktil, om forhold i arbejdsmiljøet kan medvir somhedernes egenindsats. ke til sygefravær. Og virksomhederne skal afdække, hvilke foranstaltninger der kan Evalueringen forventes færdig sommeren sættes i værk. 2004.

Hvis virksomhederne ikke inddrager sygefravær i APV’en, vil det få betydning for virksomhedernes niveauplacering i det tilpassede tilsyn.

Forslaget kræver, at arbejdsmiljøloven ændres. Arbejdsmiljørådet bliver involveret efter den sædvanlig procedure. Lovhjemmelen forventes at foreligge primo 2004.

Arbejdsmarkedets parter inddrages Arbejdsmarkedets parter administrerer årligt godt 80 mio. kr., som gennem branchearbejdsmiljørådene og Arbejdsmiljørådets Service Center bruges til at informere og vejlede om arbejdsmiljø.

I forlængelse af at beskæftigelsesministeren fremlagde forslaget til en arbejdsmiljøreform i juni 2003, blev det besluttet at gennemføre en uvildig evaluering af branchearbejdsmiljørådenes og Arbejdsmiljørådets Service Centers indsats på arbejdsmiljøområdet.

Når evalueringen er færdig, vil der blive taget nærmere stilling til, hvordan arbejdsmarkedets parter og herunder branchearbejdsmiljørådene kan og skal bidrage til at overvåge udviklingen i sygefraværet inden


1

3. Bedre vidensgrundlag

Ny fuldt dækkende fraværsstatistik

Virksomhedernes indsats vanskeliggøres ofte af, at det statistiske grundlag er for dårligt. Det gælder både for private og offentlige arbejdspladser.

I dag er det kun inden for staten, der findes en samlet fraværsstatistik, som kan bruges til at sammenligne sygefravær. For kommunerne findes der kun spredte og dårligt sammenlignelige opgørelser. For private virksomheder har Dansk Arbejdsgiverforening (DA) en frivillig statistik, som virksomheder kan indberette til. Den dækker dog kun ca. 300 virksomheder med i alt knap 50.000 ansatte.

Større gennemskuelighed og bedre overblik er derfor både en del af forudsætningen og en del af løsningen.

Bedre statistik, der gør sammenligning mellem virksomheder mulig, vil kunne bidrage til, at flere prøver at gøre det bedre. Med en fuldt dækkende statistik vil den enkelte virksomhed kunne sammenligne sig med det øvrige arbejdsmarked og vurdere, om deres sygefravær er for højt.

Samtidig vil politiske prioriteringer og beslutninger fremover kunne baseres på bred og dækkende viden om, hvor stort fraværet er, og hvordan det er fordelt.

Regeringen vil tage initiativ til, at der etableres en generel fraværsstatistik, som dækker både den private og den offentlige sektor og omfatter alle årsager til fravær. Både

sygefravær og fravær på grund af barsel, børns sygdom, arbejdsulykker m.m. vil indgå.

Statistikken forudsætter fælles definitioner og standarder for at opgøre fraværet, årsager, periodeopdeling, opdeling i brancher og virksomhedstyper med videre.

Den kommunale sektor skal ligesom staten opgøre alt fravær i en sammenlignelig statistik. I den private sektor baseres statistikken på en repræsentativ stikprøve.

Staten og kommunerne udvikler sammenligningsværktøjer for det offentlige, så de enkelte arbejdspladser kan sammenligne sig med andre.

Da der i den private sektor er tale om en stikprøve, kan den enkelte virksomhed kun sammenligne sig selv med tilsvarende virksomheder ved at opgøre eget fravær efter de standarder, som anvendes i stikprøvestatistikken. Udviklingen af hjælpeværktøjer overlades til DA og andre private aktører.

DA har i forvejen en service, hvor medlemsvirksomheder kan indberette deres sygefravær og sammenligne sig med andre. Denne service vil kunne udbygges og forbedres med den nye fuldt dækkende fraværsstatistik.

De private virksomheder, som skal bidrage til stikprøven, skal have den nødvendige tid til at forberede dataindsamlingen og omstille deres administrative systemer.


2

Statistikken forventes derfor at være klar efter følgende plan:

En fraværsstatistik for den statslige sektor kan offentliggøres medio 2004 vedrørende fraværet i 2003.

I 2005 offentliggøres en fraværsstatistik over fraværet i 2004, der foruden staten omfatter den kommunale sektor og en begrænset stikprøve for den private sektor.

I 2006 offentliggøres for første gang den fuldt dækkende fraværsstatistik. Statistikken dækker fraværet i 2005 i den offentlige sektor og en repræsentativ stikprøve for den private sektor.

Nyt udbetalingsregister for sygedagpenge

I dag kan kommunerne kun opgøre sygedagpengeudbetalinger for de af kommunens egne borgere, der arbejder på den enkelte virksomhed. Ansatte, der ikke bor i kommunen, men som arbejder på virksomheder, der ligger i kommunen, har opfølgningskommunen ingen oplysninger om.

For at sikre et ordentligt prioriteringsgrundlag for kommunernes sygedagpengeopfølgning er der brug for en dækkende udbetalingsstatistik.

Den eksisterende udbetalingsstatistik over sygedagpengeudbetalinger skal forbedres, så den udover udbetalinger til de sygemeldte personer også kan vise sygedagpengeforbruget for de enkelte arbejdspladser.

Derved skabes der bedre mulighed for, at kommunerne kan målrette deres virksomhedskontakt mod de arbejdspladser, som har mange sygedagpengemodtagere.

En bedre udbetalingsstatistik vil levere et bedre grundlag for at vurdere den enkelte arbejdsplads i forhold til sammenlignelige arbejdspladser inden for samme branche eller virksomhedstype. Kommunerne har længe ønsket at få mulighed for dette.

Desuden vil Arbejdstilsynet kunne anvende oplysningerne, når de prioriterer deres tilsynsindsats.

Oplysninger om virksomhederne vil ikke blive offentligt tilgængelige, da det skal sikres, at uvedkommende ikke kan indhente oplysninger om den enkelte virksomheds forhold.

Den forbedrede udbetalingsstatistik kan enten etableres ved at udbygge Danmarks Statistiks sygedagpengestatistik eller ved at opbygge et udbetalingsregister i Arbejdsdirektoratet. Statistikken videreudvikles i takt med, at indberetning og administration af sygedagpengeområdet digitaliseres fuldt ud.

3 Værktøj til sammenligning af den kommunale syge dagpengeopfølgning

Der er store forskelle på sammenlignelige kommuners indsats og resultater på sygedagpengeområdet. Og det kan være vanskeligt for de kommunale beslutningstagere og sagsbehandlere at få tilstrækkelig viden om kommunens egen indsats og resultater.


For at understøtte og forbedre kommunernes prioritering og planlægning af indsatsen på sygedagpengeområdet vil regeringen tage initiativ til at udvikle et digitalt hjælperedskab med indikatorer, der beskriver målgruppen af sygedagpengemodtagere og resultaterne af indsatsen.

Indikatorerne kan bl.a. være:

• Antal personer, der har afsluttet et sygedagpengeforløb indenfor en given periode.

• Antal sygedagpengeforløb over 8 uger, -over 26 uger og -over 52 uger.

• Flowmønstre, der f.eks. viser, hvor mange beskæftigede der kommer i arbejde igen efter et sygedagpengeforløb.

Værktøjer til sammenligning af den kommunale indsats på sygedagpengeområdet er en del af det nye målesystem, der opbygges i Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Det nye målesystem opbygges som en webbaseret internetportal, hvor kommunerne kan udtrække målinger på beskæftigelsesområdet herunder sygedagpenge. Det bliver herefter muligt at sammenligne en given kommune med et sæt af andre kommuner.

Sygedagpengeindikatorerne vil være tilgængelige på målesystems-portalen i februar 2004.

Data og målinger på sygedagpengeområdet vil løbende blive udvidet og konsolideret.


1

4. Digitaliseringsinitiativer

Digital indberetning til kommunen

Den nuværende papirgang, hvor virksomhederne årligt indsender over 1 million ansøgningsskemaer om refusion og indberetninger om længere fravær til medarbejdernes hjemkommuner, er administrativt besværlig både for virksomheder og kommuner.

Kommunernes sygedagpengeforvaltninger bruger op mod 40% af deres tid på at administrere blanketter og udbetale sygedagpenge. Arbejdet besværliggøres yderligere af, at der er fejl i omkring halvdelen af ansøgningerne.

For at lette de administrative byrder for virksomheder og kommuner har regeringen besluttet at digitalisere sygedagpengeindberetninger og anmodninger om refusion af sygedagpenge.

Digitaliseringen vil betyde færre fejl i de indsendte skemaer. Dermed skal kommunerne ikke så ofte kontakte virksomheder eller borgere for at få rettet fejlene. Både virksomheder og kommuner kan hermed frigøre administrative ressourcer, som bl.a. kan bruges til at styrke opfølgningsindsatsen.

Digitaliseringen vil ske trinvist:

På erhvervsportalen Virk.dk er det allerede nu muligt elektronisk at udfylde sygedagpengeblanketter. Udfyldelsen sker via en spørgeguide, så den rigtige blanket udfyldes. Ved en række valideringer sikres, at der bliver færre fejl i indberetningerne.

En række kommuner og Virk.dk samarbejder om snarest at iværksætte et pilotprojekt, hvor digitale indberetninger udvikles.

Pilotprojektet skal udvikle mulighederne for fuld digital dialog mellem virksomheder og kommune i sygedagpengesager, så kommunerne kan modtage indberetninger og refusionsanmodninger digitalt og overføre dem digitalt til deres sagsbehandlingssystemer.

Alle kommuner skal kunne modtage de digitale indberetninger og anvende dem i den videre sagsbehandling. For virksomhederne er ordningen ikke obligatorisk. Systemet skal være så brugervenligt og give så store lettelser, at virksomhederne frivilligt vælger at bruge digital indberetning.

For at kunne høste de fulde fordele af digitaliseringen er det nødvendigt at afskaffe det nuværende krav om underskrift fra medarbejderen ved digital anmeldelse og anmodning om refusion. Når en løsning udvikles, skal det sikres, at et kommende system samlet har en sikkerhed, der matcher de eksisterende krav.

F.eks. kan det digitale system automatisk sende en meddelelse til medarbejderen med krav om at reagere, hvis fraværsoplysningerne er forkerte.

Det nye udbetalingsregister for sygedagpenge vil også kunne bidrage til at forebygge sygedagpengemisbrug, fordi virksomheder med atypisk højt forbrug af sygedagpenge kan tages ud til nærmere eftersyn.


2 Den kommunale administration og opfølgningsindsats digitaliseres

Det vil være en stor gevinst for den kommunale administration at kunne overføre de digitale indberetninger og bruge dem direkte i den videre sagsbehandling. Samtidig vil der være brug for at udvikle digitale hjælpeværktøjer, der kan understøtte og forbedre opfølgningsindsatsen i forhold til de sygemeldte.

I forbindelse med "Flere i arbejde" udvikles der hjælpeværktøjer til at understøtte indsatsen for de ledige. Det er f.eks. oversigter over perioder, hvor den ledige tidligere har modtaget kontanthjælp, arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge m.v.

I samarbejde med kommunerne vil regeringen tage initiativ til at udvikle tilsvarende fælles digitale redskaber, der kan understøtte sagsbehandlingen og dokumentere den kommunale sygedagpengeopfølgning. Der kan f.eks. være tale om:

• At udvikle en digital sagsstyring, der skal sikre, at opfølgningen foretages på de individuelt fastsatte tidspunkter.

• At der foretages justering af opfølgningsplanen.

• At kvaliteten i opfølgningen sikres ved en checkliste over spørgsmål, der skal tages stilling til under forløbet f.eks. muligheden for delvis sygemelding.

Dette udviklingsarbejde samordnes med en ny visitations- og opfølgningsmodel jf. forslaget herom.

3 Sygefraværsmodul på Virk.dk

Der er behov for, at de virksomheder, som ønsker at arbejde med at nedbringe deres sygefravær, får let adgang til information om at håndtere sygefravær.

Regeringen lancerede den 2. september 2003 erhvervsportalen Virk.dk.

Målsætningen med Virk.dk er, at relevant information fra alle offentlige instanser og en lang række private virksomheder skal kunne findes på portalen. Virksomhederne skal efterhånden kunne klare alle deres mellemværender med det offentlige digitalt.

Regeringen vil tage initiativ til, at der på Virk.dk etableres et samlet overblik og en samlet adgang til alle services og hjælpeværktøjer til at håndtere sygefravær.

Ud over mulighed for at anmelde sygefravær digitalt og anmode om refusion kan det f.eks. være:

• Adgang til Danmarks Statistiks kommende fuldt dækkende fraværsstatistik.

• Værktøjer, hvor offentlige og private virksomheder kan sammenligne deres eget fravær med andres.

• Relevante analyser, vejledninger og publikationer.

• Præsentation af rådgivningsmuligheder hos arbejdsmiljørådgivere og andre private rådgivningsvirksomheder.


• Adgang til eksempler på "best practice" ved håndtering af sygefravær. Her kan virksomhederne indhente oplysninger om andre virksomheders erfaringer med at håndtere sygefravær.


1

5. Sygedagpengelovgivningen moderniseres og forenkles

Sygedagpengeloven moderniseres

Det er fra flere sider et stort ønske om, at få moderniseret sygedagpengeloven.

Loven trådte i kraft i april 1990 og er siden ændret omkring et halvt hundrede gange. Regelsættet fremstår i dag alt for uoverskueligt.

Regeringen vil nedsætte et partsudvalg i foråret 2004, som skal komme med forslag til at modernisere sygedagpengeloven og justere de nuværende bestemmelser.

I udvalgsarbejdet kan indgå forslag, der styrker virksomhederne i at fastholde sygemeldte medarbejdere fremfor at afskedige dem. Udvalget kan generelt vurdere, om der er uhensigtsmæssige regler og vilkår for indsatsen, f.eks. vedrørende arbejdsgiverperiode ved ny sygemelding (tilbagefaldsregel), flerårige §28-aftaler, regresbestemmelser, arbejdsprøvning mv.

Udvalget har mulighed for både at komme med forslag, som vil medføre øgede udgifter og forslag, der vil medføre besparelser. Det er dog en forudsætning, at forslagene samlet set er udgiftsneutrale.

Udvalgets indstillinger skal drøftes politisk.

Deltagere i udvalget er repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, kommunerne, Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Arbejdsdirektoratet, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdsskadestyrelsen m.fl.

2 Reglerne for fleksjob forbedres

Arbejdsgivere, som ansætter personer i fleksjob kan risikere, at de ikke kan få refusion for sygedagpenge. Det kan begrænse tilskyndelsen til oprettelse af fleksjob.

For at arbejdsgiveren kan få refusion, skal ansatte under fleksjobordningen opfylde beskæftigelseskravet fra kommunen. Dette kan ske ved enten at have været tilknyttet arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger før sygdommens indtræden og i denne periode have været beskæftiget i mindst 120 timer, eller ved at være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge i tilfælde af ledighed.

Da fleksjobbere ofte ansættes uden forudgående tilknytning til arbejdsmarkedet, kan de have vanskeligt ved at opfylde beskæftigelseskravet. Endvidere har fleksjobberne som udgangspunkt ikke ret til arbejdsløshedsdagpenge i tilfælde af ledighed. I disse tilfælde har arbejdsgiveren ikke mulighed for at få refunderet udgiften til dagpenge. Dette kan være en utilsigtet hindring for at udbrede fleksjob.

Regeringen vil i tilknytning til moderniseringen af sygedagpengeloven tage initiativ til, at ansatte under fleksjobordningen undtages fra beskæftigelseskravet, for at arbejdsgiveren kan få refusion for sygedagpenge.

3 Reglerne for små forsikrede virksomheder justeres

I det nuværende forsikringssystem for små virksomheder, som dækker sygedagpenge


fra første fraværsdag, er der begrænsede økonomiske incitamenter for den enkelte forsikrede virksomhed til at reducere de kortvarige sygdomsperioder.

Tal fra Danmarks Statistik, DA’s fraværsstatistik, sygedagpengeregisteret og ATP’s oplysninger om fuldtidsansatte viser, at der er forskelle på sygefraværet blandt ansatte i små forsikrede virksomheder og ansatte i ikke-forsikrede virksomheder.

Generelt er det gennemsnitlige antal sygedage i de første 14 dage ca. 10% højere i de små forsikrede virksomheder end i andre.

Samtidig er der et lille antal virksomheder, hvor de ansatte har et bemærkelsesværdigt stort antal sygefraværsperioder. Således er der ca. 150 virksomheder, hvor de ansatte i gennemsnit har mere end 15 sygefraværsperioder i løbet af et år.

I finanslovsaftalerne for 2004 indgår, at forsikringsordningen justeres for små forsikrede virksomheder. De økonomiske incitamenter til at begrænse fravær forbedres ved, at den første sygedag ikke fremover omfattes af forsikringsordningen.

Når forslaget er udmøntet, vil regeringen følge sygefraværet i de forsikrede virksomheder og vurdere, hvordan initiativet har virket.


Documents

Det gør vi ved sygefraværet