AlekseyMargaretha_thumbnail.jpg

det mag t f ul de m de m e l le m syste m og k l i e nt

M AG T U D R E D N I N G E N

Folketinget besluttede i marts at ivrkstte en dansk magtudredning eller, som det officielle navn er, En analyse af demokrati og magt i Danmark. Projektet ledes af en uafhngig forskningsledelse.Magtudredningens forskningsresultater publiceres i en rkke bger, som udgives p Aarhus Universitetsforlag,og i en skriftserie, som udgives af Magtudredningen.

Lise Togeby (formand)

Jrgen Goul Andersen Peter Munk Christiansen

Torben Beck Jrgensen Signild Vallgrda

Red ige re t a f

Marga re tha J r v inen J rgen E lm La r s en

N i l s Mor t en s en

D E T M AG T F U L D E M D E

M E L L E M S YS T E M O G K L I E N T

A A R H U S U N I V E R S I T E T S F O R L A G

Det magtfulde mde mellem system og klient er sat med Bembo

og trykt hos Narayana Press,Gylling

Tilrettelgning:Kitte Fennestad

Omslag:Kitte Fennestad

Aarhus Universitetsforlag

Langelandsgade

rhus N

Fax

www.unipress.dk

ISBN 87-7934-835-1

Magtudredningen, forfatterne og Aarhus Universitetsforlag 4

http://www.unipress.dk

5

I N D H O L D

Forord 7

margaretha jrv ine n og n i l s morte nse n

kapitel 1. Det magtfulde mde mellem system og klient: teoretiske perspektiver 9

annette car ste n s

kapitel 2.Motivationi visitationssamtaler p aktiverings

omrdet 28

frank e b se n og j e n s guldage r

kapitel 3. Kommunal klassificering af langtidsledige 61

lar s ugge rh j

kapitel 4. Menneskelighed i mdet mellem socialarbejder og

klient ideal eller realitet? 81

nanna m ik -meye r

kapitel 5. Omsorgens herredmme 107

t ine eg e lund

kapitel 6. Magtudvelse i brneforsorgen 130

jrge n e lm lar se n

kapitel 7. Marginale mennesker i marginale rum 148

6

Jrge n Elm Lar se n, N i l s Morte nse n og Je n s Pete r Frlund Thomse n

Kapitel 8. Magtens mange facetter i mdet mellem system og klient 185

Om forfatterne 198

7

F O RO R D

Nrvrende antologi er resultatet af et samarbejde mellem Magtudredningen og Forskerskolen for integration, produktion og velfrd. Bogen tager specielt udgangspunkt i Forskerskolens Projekt 3:Mdet mellem system og klient, som er et omfattende forskningsprogram om socialt arbejde, koncentreret om interaktionen mellem forskellige sociale professioner og klienter.Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke Lise Togeby og Peter Munk Christiansen fra Magtudredningen for vrdifulde kommentarer til tidligere udkast til artiklerne.

Margaretha Jrvinen Jrgen Elm Larsen Nils Mortensen

9

kap i te l 1

D E T M AG T F U L D E M D E M E L L E M

S YS T E M O G K L I E N T T E O R E T I S K E P E R S P E K T I V E R

margaretha j rv i ne n og n i l s morte n se n

I en undersgelse af forholdet mellem personale og beboere i en familiebehandlingsinstitution fortalte flere af familiemedlemmerne, at de var meget bevidste om,hvad de skulle sige,og hvordan de skulle opfre sig,nr personalet var til stede.For at fremst som gode klienter med chance for at undg anbringelse af brnene uden for hjemmet,mtte de agere som p en scene, hvor det gjaldt om at spille sin rolle rigtigt.Men spillet krvede en betydelig anstrengelse og var nsten umuligt at opretholde over en lngere periode (Uggerhj,denne bog).

Dette er et enkelt eksempel p,hvad der kan ligge i mdet mellem reprsentanter for velfrdsstatens sociale hjlpesystemer og deres klienter.Hvad er det for en magt,systemreprsentanterne har i dette og andre lignende mder mellem socialarbejdere og klienter? Der er benlyst ikke bare tale om udvelse af en legal myndighed over for borgerne,men om et langt mere flertydigt og indgribende forhold,hvor det er overladt til forskellige faggruppers skn at trffe afgrelser af vital betydning for de berrte personer.Denne tusmrkezone,hvor legal myndighedsudvelse,sttte,forhandling,overtalelse,disciplinering og kontrol er blandet sammen,er emnet for denne bog.

Magtbegrebet er meget omstridt, og de fleste er enige om, at magt har mange udtryk (Lukes, 1974,Thomsen, 2000). De forskellige magtformer strkker sig fra fysisk tvang til mere ubemrkede former for magt. I vores samfund er der en tt forbindelse mellem diskussionen af magtformer og diskussionen af demokrati.Vores politiske system hviler p en opfattelse af,at borgerne skal behandles som autonome individer, og at indgreb og indskrnkninger i denne frihed skal have et legalt grundlag,dvs.bygge p afgrelser, der i sidste instans er baseret p demokratiske beslutningsprocesser. Inden for den politiske sociologi kalder man en sdan magtudvelse for rationelt eller legalt herredmme(Weber, 1971).Man kan sige, at en sdan magt- eller myndighedsudvelse er synlig, fordi den hviler p love og

bekendtgrelser,og fordi overskridelser kan ankes eller efterprves ad retslig vej. Der findes andre former for benlys magt, nemlig nr den bygger p anvendelse af direkte vold, trusler eller tvang.

Der findes imidlertid ogs former for magt, der ikke er s benlyse, eller hvor det er svrt at pege p, at bestemte personer eller persongrupper mere eller mindre bevidst,og mere eller mindre legitimt,udver magt over andre. Her kan man tnke p den strukturelle magt, der ligger i det konomiske systems mde at fungere p, eller som bestr i samfundets differentiering i forskellige omrder ssom politik, konomi, videnskab, ret, massemedier osv. Disse kendsgerninger er noget, som samfundets enkelte aktrer m acceptere som en ydre betingelse for deres handlinger, og de kan sledes ses som strukturelle magtmekanismer,der indskrnker den enkeltes handlemuligheder.

Men der er andre former for udiskuterede, ubevidste eller forngtede magtrelationer,og det er disse, som er emnet her.Den franske filosof Michel Foucault formulerer det sdan, at i det moderne samfund stter magten sig igennem i sine hrfine forgreninger (Foucault, 1978). Foucault har haft stor indflydelse p nyere magtdiskussioner inden for den politiske sociologi, hvor man i voksende grad interesserer sig for magtformer, som hverken benytter sig af tvang eller vold, er baseret p legalt herredmme eller bestr i strukturernes stumme tvang. Der er her tale om magtformer, som ikke mindst viser sig p mikro-niveauet i konkrete mder mellem personer. I denne bog drejer det sig om mder mellem reprsentanter for det politiskadministrative system inden for det socialpolitiske omrde og deres klienter. En rkke aspekter af den magt, disse reprsentanter udver, er udtryk for udvelse af en legal myndighed. Men andre aspekter gr ud over en sdan myndighedsudvelse. Der er f.eks. tale om magt baseret p konstruerede sandheder om,hvad der er bedst for klienterne,p professionernes problemdefinitioner, p uformelle, mere eller mindre subjektive normer hos en given persongruppe om at ville yde hjlp, eller p andre forhold, som ikke umiddelbart forsts som magt.

Det typiske kendetegn ved denne magt er sledes, at den som hovedregel ikke opfattes af de berrte parter som udvelse af magt.Der findes to hovedbegrundelser for den magt,der ikke ser sig selv som magt:

Den ene type begrundelse har den franske Foucault-inspirerede sociolog Jacques Donzelot gjort opmrksom p.Det socialpolitiske omrde udgr et hjlpens univers (Donzelot, 1977). Beslutninger trffes ud fra et synspunkt om at hjlpe klienten og ud fra de bedste intentioner. De professio-

10

nelle p omrdet er s at sige eksperter i hjlp, og deres professionelle forestillinger er forbundet med, at de mener at vide,hvad der er bedst for klienten. Donzelot betegner de professionelle som mellemliggende organer i realiseringen af velfrdsstaten.Der er tale om grupper, som baner vejen for velfrdsstatens moralske disciplin.Dette aspekt er en central del af den udiskuterede mikromagt.Det er en magt,der er svr at modst, fordi klienterne mder persongrupper, som dybest set vil hjlpeklienterne til at leve et s godt og tilfredsstillende liv som muligt, eller som vil give dem omsorg i tilflde af mere permanente handicaps, svagheder eller behov for sttte.

Den anden type begrundelse hnger sammen med, at systemreprsentanterne opfatter sig selv, og opfattes af andre, som besiddende den rigtige, neutrale, eller saglige fagviden p det berrte omrde. De forskellige faggruppers arbejde med klienter forsts alts ikke som udtryk for magt, men som udvelse af en professionel praksis, som er styret af deres viden og erfaring om,hvad der kendetegner godt socialt eller socialpdagogisk arbejde.

Denne bog beskftiger sig med eksempler p sdanne forngtede aspekter af magt i mdet mellem klienter og reprsentanter for det politiskadministrative system inden for det sociale omrde. Udtrykket social klient bliver primrt brugt om grupper,der betegnes som socialt udstdte,marginaliserede eller srbare. I denne bog drejer det sig om langtidsarbejdslse, kontanthjlpsmodtagere, familier med sager om anbringelse af brn,hjemlse og alkohol- og stofmisbrugere.Disse klienter kommer i kontakt med en hel vifte af velfrdsprofessioner ssom socialrdgivere, lger, sygeplejersker, pdagoger, politiet etc. Reprsentanter for disse grupper er her primrt socialrdgivere og andre socialarbejdere, socialpdagoger samt forskellige mere eller mindre professionelle projektmedarbejdere.

Eksemplerne p mdet mellem system og klient i bogen er hentet fra empiriske undersgelser og analyser, der hovedsagelig bygger p kvalitative interviews med og observationer af konkret involverede parter inden for flgende seks typer af forvaltningsomrder og institutioner:

visitationssamtaler i forbindelse med aktivering (Annette Carstens) kommunal klassifikation af langtidsarbejdslse (Frank Ebsen og Jens

Guldager) samtaler mellem socialrdgivere og klienter i kommunale forvaltninger

og familiebehandlingsinstitutioner (Lars Uggerhj) forholdet mellem projektmedarbejdere og klienter i aktiveringsprojek

ter og revalideringsinstitutioner (Nanna Mik-Meyer)

11

klientinddragelse i sager om anbringelse af brn (Tine Egelund) organiseringen af vresteder og steder-at-vre for strkt marginalise

rede (Jrgen Elm Larsen).

Det er vigtigt at prcisere, at selv om der forskellige steder i bogen tales om staten og velfrdsstaten, beskftiger casene sig med forskellige kommuners socialarbejde.Begreberne stat og velfrdsstat er teoretiske begreber,der som udgangspunkt ikke skelner mellem specifikt statslige og specifikt kommunale og amtskommunale institutioner og forvaltninger.Det m ligeledes sls fast, at der er store forskelle i praksis fra den ene kommune til den anden,der bl.a. er begrundet i kommunernes strrelse, ressourcer og politiske prioriteringer inden for det sociale omrde. Sdanne forskelle analyseres ikke her. Beskrivelserne i de seks cases m ikke misforsts som vrende pstande om generelle tendenser.Casene skal ses som illustration og eksemplificering af den forngtedemagts mder at fungere p.

De seks analyser forsger at anvende en eller flere af tre teoretiske perspektiver, som i srlig grad muliggr en fokusering p den konkrete interaktion mellem professionelle og klienter, hvor de udiskuterede magtaspekter trkkes frem.Det drejer sig om: 1) Analyser inspireret af Foucault (1978, 1980, 1983, 1991), 2) analyser inspireret af den franske sociolog Pierre Bourdieu (1994a, 1994b;Bourdieu &Wacquant, 1996), samt 3) analyser inden for den skaldt social-interaktionistiske tradition i sociologien om sociale afvigelser (Goffmann, 1961, 1963;Spector & Kitsuse, 1977; Jrvinen, 1998b).

Vi vil nedenfor gennemg disse tre perspektiver, som indebrer mange parallelle synspunkter p magtrelationerne.Efter gennemgangen af teoriper-spektiverne slutter dette introduktionskapitel med gennemgang af nogle centrale eksempler p anvendelse af de teoretiske perspektiver i de seks cases.

I bogens afsluttende kapitel vil vi perspektivere de anvendte magtanalytiske perspektiver, og herunder vil vi pege p, hvordan bogens analyser kan bidrage til en samlet forstelse af magtrelationerne i samfundet.Desuden vil vi fremhve en rkke punkter, hvor de anvendte magtperspektiver kan suppleres med andre politologiske analyser af forholdet mellem reprsentanter for offentlige myndigheder og institutioner og deres klienter.

S A N D H E D , M A G T O G S T Y R I N G S T E K N O L O G I E R

Michel Foucaults magtbegreb er forbundet med hans opfattelse af viden og videnskab.Magt og viden hnger sammen, fordi sandhedener defineret af

12

dem,der har magten og vice versa: Viden giver magt, fordi den hvder at sidde inde med sandheden. Strben efter viden er i realiteten ogs en strben efter magt. Foucaults overvejelser over magt og viden bygger bl.a. p kategorien den anden.Den anden refererer til den,der er udelukket fra at bidrage til de dominerende diskurser,den der ikke har ret til at kommentere (Foucault, 1980).Den andener samtidig objekt for diskurserne. Den andener den,der beskrives af eksperterne,den hvis identitet,der ofte er en identitet som afviger, er dannet ud fra eksperternes viden og sandheder.Foucault viser, hvorledes socialt afvigende identiteter som f.eks. kriminelle, psykisk syge og homoseksuelle er resultatet af historiske processer i sammenfletningen af viden og magt (Foucault, 1978).Disse sociale identiteter er blevet konstrueret som det modsatte af normalitet. Forestillingen om det anderledes er direkte afhngig af et normalitetsbegreb, og omvendt: forestillingen om det normale udsondres ved, at man udpeger det unormale dette er et vsentligt tema i Foucaults arbejde.

Et andet begreb i Foucaults magtanalyser er hans koncept omsandhedsregimer, dvs. systemer og processer, som differentierer sande diskurser fra falske (Foucault, 1980).Visse diskurser fortrnger andre, som langsomt glider bort.Visse definitioner af, hvad sociale problemer er, opnr status af at vre selv-indlysende sandheder.Visse kategorier af borgere synes at vre naturlige mlgrupper. Disse sandheder bliver institutionaliseret og reproduceret i de uddannelser, der er forbundet med omrdet og igennem forskning, kursuslitteratur og hndbger.Vigtige redskaber i sandhedsregimerne er de registrerings- og katalogiseringsteknikker, som klienterne udsttes for: Journaler, rapporter, mdereferater, straffeattester, anamneser, handlingsplaner og statistikker bidrager til at rubricere klienten som social afviger samtidig med, at de bekrfter de involverede eksperters professionelle status.

Forskning i socialt arbejde har pvist,hvorledes mdet mellem klienten og socialrdgiveren ofte bliver til et mde mellem et tilflde eller en sag og en administrator (Salonen, 1998).Det vil sige, at klienternes individuelle karakteristika og specielle livssituation forsvinder ind i de generelle administrative problemkategorier, som socialforvaltningen opererer med.Udgangspunktet for hjlpen eller sttten bliver alts ikke klienternes selvoplevede behov, men de tilbud, som forvaltningen rder over.Socialforvaltningen konstruerer sine tilflde ved at fokusere skarpt p de aspekter af klienternes liv, der passer ind i forvaltningens sandhedsregime og administrative kategorier og ved at udgrnse andre aspekter.De enkelte klienter presses ind i generelle

13

kategorier af tilflde p trods af, at de mske ikke har s meget til flles med andre klienter i samme kategori.

Det er en vigtig pointe hos Foucault (1978, 1983), at det er de mest produktive udvelser af magten, som er de mest usynlige, og som det derfor er vanskeligst at forsvare sig imod.Det er i velfrdsstatens hjlpende, stttende og omsorgsgivende institutioner, at de mest radikale eksempler p disciplinerende relationer findes.Det er i mdet med bio-magtensprofessioner: lger, sygeplejersker, psykologer og socialrdgivere, at individet lettest mister sin modstand.Bio-magt er en magt, der sger at lede befolkningen med henblik p at fremme sundhed, livskvalitet og sikkerhed ud fra en intentionom dermed at skabe nyttige og produktive samfundsmedlemmer.Og hvilken borger eller klient nsker ikke disse goder? I Foucaults magtperspektiv bliver individet sledes selv en villig eller genstridig agent for sin egen selv-disciplinering. I denne forbindelse bruger Foucault udtrykket selv-teknologier,dvs. individets arbejde med sig selv p baggrund af gode rd fra f.eks. sundhedskampagner eller fra psykologisk eller social rdgivning. Hovedparten af de klienter, denne bog beskftiger sig med, kan siges at vre personer, hvor det normale selv-arbejde ikke er lykkedes, og hvor man derfor m stte ind med en mere massiv professionel sttte for at fremme den rette motivation.

Foucault benytter i sine nyere studier i stigende grad begrebet pastoralmagt (Foucault, 1991) og hvder, at denne magtform i voksende grad er karakteristisk for den moderne velfrdsstat.Ordet pastoralmagt kommer af pastor, som betyder hyrde.Ligesom prsten ideelt br vre en selvopofrende vogter af flokken og bekymre sig om hver enkelts frelse, synes velfrdsstaten at tage den opgave p sig at beskytte og udvikle hver enkelts velfrd, fremgang og lykke ved hjlp af omfattende sundheds-, social-, arbejdsmarkeds- og uddannelsesforanstaltninger. Pastoralmagten udver en blid normaliserende disciplinering af den enkelte med henblik p ml, som synes at vre til den enkeltes bedste.

I en nyere Foucault-inspireret analyse af de aktuelle ny-liberale tendenser i de vestlige velfrdsstater har Nikolas Rose (1999) fremhvet det paradoks, der ligger i en styringsintention, som p n gang arbejder med ideen om ledelse,men samtidig ser sig ndsaget til at lede befolkningen i retning af at blive mere autonome, selvberoende, og selv-ansvarlige individer. I denne forbindelse fremhver Rose den bemrkelsesvrdige vkst, der ikke mindst inden for den sociale sektor er sket i udbredelsen og anvendelsen af psykologisk, terapeutisk og pdagogisk viden, som satser p at fremme in-

14

dividernes autonomi og selvrealisering (Rose, 1996). I modstning til de klassiske liberale synspunkter opfattes individets frihed ikke som noget, der er til stede s at sige fra naturens hnd,men som noget,man skal lre gennem forskellige socio-teknologier og psyko-teknologier. Og igen spiller begrebet selv-teknologier en stor rolle. Individerne skal arbejde med sig selv for at blive produktive samfundsborgere med en god livskvalitet; de skal f.eks. via jobtrning og deltagelse i aktiveringsprojekter lre at overtage og indarbejde de korrekte motivationer og moralske indstillinger for at n sdanne ml. Og i denne forbindelse spiller evnen til selv-bekendelser en stor rolle.Det er igennem selv-bekendelser af tidligere synder (misopfattelser) og demonstration af en nyligt opnet frelse (rette indsigt og motivation),at hyrden (socialarbejderen) kan se, om de forvildede fr (klienterne) har udviklet sig i den rigtige retning.

S O C I A L E F E L T E R , P R O F E S S I O N E R N E S P R O B L E M O P F A T T E L S E R O G S Y M B O L S K V O L D

Pierre Bourdieus sociologi kan ogs siges at lgge op til analyser af de mere usynlige aspekter af magten p den socialpolitiske sektors forskellige felter. Centralt i Bourdieus sociologi str opfattelsen af samfundet som et socialt rum, bestende af relationer mellem sociale agenter, der befinder sig i bestemte positioner (Bourdieu, 1997: 19-23).Disse positioner er bestemt af, hvor meget og hvilke typer konomisk kapital (formue, indkomst etc.) og kulturel kapital (uddannelse, smag for finkultur, fritidsinteresser etc.),de forskellige agenter er i besiddelse af. I kraft af de sociale agenters oprindelse og livshistorie i det sociale rum vil de udvikle en forskellig habitus (Bourdieu, 1994: 60-62; Bourdieu & Wacquant, 1996: 111-120). Med udtrykket habitus henviser Bourdieu til de grundlggende og vanemssige handlingsdispositioner, som agenterne har inkorporeret isr igennem starten af deres sociale livslb. Habitus er betegnelsen for det srlige repertoire af handlingsorienteringer, der disponerer mennesker til at tnke, fle, vurdere og handle p en bestemt mde, og ikke mindst til at definere sig selv som forskellig fra andre sociale positioner.

Det sociale rum er opdelt i en lang rkke uddifferentierede sociale felter, hvor srlige typer af kapital gr sig gldende, f.eks. det politiske felt, det akademiske felt,det journalistiske felt eller de sociale felter, som findes inden for velfrdsstatens sociale kosmos.Et felt er et netvrk af relationer mellem forskellige positioner, som er defineret p basis af deres plads i fordelin-

15

gen af forskellige former for magt eller kapital (Bourdieu &Wacquant, 1996, p. 83-85). I velfrdsstaten findes der en lang rkke felter, f.eks. feltet for socialt arbejde, feltet for sundhed, feltet for ldreomsorg osv., som hver isr udgr et mikrokosmos, hvor der glder srlige regler for kampen om positioner (Bourdieu, 1997: 64-65).

Et felt er sledes et omrde,hvor der kmpes om indtagelse af magtpositioner bde internt og i forhold til andre felter.Spillerne i et felt strber efter at distancere sig fra deres nrmeste rivaler og at overtrumfe konkurrenterne for i sidste instans at opn monopol inden for omrdet (Bourdieu & Wacquant, 1996: 85-89). Iflge Bourdieu er det kun muligt at forst strukturen i et specifikt felt ved at studere dets generative principper,dvs.ved at studere den mde, feltet er opstet p historisk.Vigtigt her er isr de spndinger og forbindelser,der gennem tiden har vret mellem feltets forskellige interne positioner og feltets relationer til andre felter, isr dets forbindelser til den overordnede magtstruktur i samfundet, til magtens felt, hvor staten har det yderste monopol p fysisk og ikke mindst symbolsk magt (Bourdieu, 1994: 65-69; 1997: 55-56).

Vsentligt i et socialt felt er,hvad Bourdieu benvner som feltets doxa, hvilket kan oversttes med: centrale lrestninger eller antagelser (Bourdieu, 1999). Doxa inden for feltet for socialt arbejde er f.eks. professionens opfattelse af sine vigtigste funktioner og typiske partnere, dens definitioner af sine klienter, de forstelses- og forklaringsmodeller, det sociale arbejde er baseret p,de problemlsningsmetoder, som tages i anvendelse ved forskellige problemtyper,de prognoser,man opererer med for forskellige klientkategorier etc.Noget helt afgrende er her,at disse opfattelser ofte virker s selvindlysende, at de ikke diskuteres.En professions doxa er en samling af holdninger, vrdier og normer,hvor der ikke hersker bevidsthed om, at disse er udviklet over tid og derfor kunne vre anderledes,men hvor de tvrtimod opfattes som selvindlysende og naturlige. I denne sammenhng spiller et givet felts sammenhng med det overordnede magtfelt som nvnt en srlig rolle. En vigtig bestanddel heri er, at udvelsen af en profession krver uddannelse p en statsautoriseret uddannelsesinstitution. I kraft af at have staten i ryggen fr professionen dermed en srlig mulighed for at stte sine opfattelser igennem som doxa inde for et givet felt.

Nr et felts doxa frst er etableret, kontrolleres det ofte af konserverende krfter. Dette sker bl.a. i socialiseringen af de nyankomne i et givet felt. Belnningsstrukturerne i uddannelsen spiller en stor rolle, men den afgrende indfring i doxa sker i praksis: Frst og fremmest gennem indvielses-

16

ritualer, trning i frdigheder og i de sociale relationer, der krves for den korrekte arbejdsudfrelse, opnr et professionelt felt en spontan og ubevidst konsensus blandt nye rekrutter. Det skr af objektiv faglighed, der omgrder det professionelle hndvrk, er rettelig set en cementering af opfattelses-skemaer og socio-kulturelle konstruktioner, som er arbitrre i den forstand, at de er resultatet af en bestemt historie, som kunne have vret anderledes.Ansvarsomrde, problemtyper, klientgrupper og arbejdsmetoder er historisk konstruerede strrelser, som accepteres som naturlige efter at vre reproduceret igen og igen i professionernes daglige praktiske arbejde.

Det sociale arbejdes felt er prget af hvad Foucault kalder eufemiseret magt, dvs. en magt, som kalder sig noget andet, f.eks. omsorg, sttte, eller som fremstr som udtryk for den rigtige viden. Bourdieu har et tilsvarende begreb for denne magt, nemlig symbolsk vold (Bourdieu & Wacquant, 1996: 151-152). Symbolsk vold kan beskrives som udvelse af en magt, der fr de dominerede til velvilligt at bje sig for en magt, de ikke engang selv fler som magt. De udfrte foranstaltninger og beslutninger inden for det sociale arbejdes forskellige felter synes at vre legitime og at bygge p de bedste intentioner. De synes at vre noget, der p ingen mde ligner voldshandlinger, men volden ligger i, at det synes urimeligt, selvmodsigende eller umodent at anfgte bestrbelser, der bygger p de bedste hensigter, som oven i kbet er udtryk for den seneste professionelle fagviden p omrdet.

Der kan her peges p tre mere konkrete eksempler p en bourdieusk analyse af det sociale felt.Det frste eksempel vedrrer de deltagende personers placeringer i det overordnede sociale rum i samfundet.Typisk vil de professionelle faggrupper og deres klienter have forskellige positioner i det sociale rum;disse er udtryk for forskelle i de to gruppers respektive konomiske og kulturelle kapital, og der er tilsvarende vsentlige habitus-forskelle mellem de to grupper, dvs. mere eller mindre grundlggende forskelle i livsindstillinger. Groft sagt er mdet mellem systemreprsentanter og de grupper af sociale klienter, som vi beskftiger os med her, et mde mellem en forholdsvis velplaceret gruppering og en forholdsvis svagt placeret gruppering i det sociale rum.Og det er et mde mellem to grupperinger, som kan have meget forskellige opfattelser af, hvad et godt liv vil sige, hvordan brn skal opdrages, hvad lykke vil sige osv. Man kan her med en vis forsigtighed tale om et mde mellem to sociale klasser,hvor den ene i kraft af sin legale myndighed over for den anden i det konkrete mde indirekte ogs har mulighed

17

for at fremstille sin habitus specifikke livsindstillinger som vrende overlegne og mere legitime, og dermed for at cementere underlegenheden i den anden klasses livsindstillinger.

Markeringen af grnser mellem forskellige felter i socialt arbejde er et andet eksempel p en bourdieusk analyse.Arbejdsdelingen mellem f.eks. institutioner, der behandler alkohol- og stofmisbrugere, psykiatri, og hjemlseherberger, eller mellem kriminalforsorgen og socialkontorer, er ikke en naturlov.Det er resultatet af en lang og kompleks historie med lovgivningsndringer, administrativ tilpasning, skiftende politiske kompromiser,kampe mellem forskellige professioner og de forskellige felters forsg p at inkorporere eller eliminere problemomrder og klientgrupper i eller fra dets ansvarsomrde.Et konkret eksempel p klientgrupper, som falder mellem flere stole,ogs kaldet kasteboldsproblematikken, er sindslidende misbrugere.Disse misbrugere kan ikke altid hjlpes af det psykiatriske system;de psykiatriske afdelinger og distriktspsykiatrien mener ikke at kunne hjlpe dem, fordi de er aktive misbrugere. Behandlingsinstitutionerne for misbrugere nsker ikke at tage imod dem, s lnge deres psykiatriske problematik er ubehandlet.Flgen kan blive, at klienterne havner p hjemlseinstitutioner, som har store vanskeligheder med at hndtere deres problemer.Personalet definerer med rette klienterne som havende behov for bde psykiatrisk behandling og misbrugsbehandling. Men klienterne bliver alts boende p institutioner for hjemlse, eftersom de ikke passer ind i det egentlige behandlingssystems klientkatagorier (Jrvinen, 1998a). En anden type af doxa-betinget klassifikation er opdelingen i behandling og omsorg samt distinktionen mellem forebyggelse, behandling og efterbehandling. P grund af disse betegnelsers tilsyneladende naturlighed har de ogs en vsentlig konsekvens for, hvilke institutioner og administrative organer, som er ansvarlige for at yde hjlp. Ligesom for de ovennvnte problembaserede opdelinger er disse etiketter imidlertid resultat af sociale konventioner, pragmatisk-administrative reguleringer og forskellige faggruppers stridigheder om at markere deres egen srlige eksistensberettigelse.

Det sidste relevante eksempel p en Bourdieusk analyse er den konkrete opsten og udvikling af det sociale felts faggrupper ssom socialrdgivere, pdagoger og andre socialarbejdere. Disse professioners opsten og forsg p at placere sig i det sociale rum er bl.a. analyseret i Frankrig (Muel-Drejfus, 2001),og analysen har klare paralleller til Danmark.Det sociale felts professioner er faggrupper, som er uddannede p institutioner ssom sociale hjskoler og pdagogseminarier, der isr blev udviklet under velfrdssta-

18

tens ekspansion i slutningen af 1960erne og i 1970erne. De faggrupper, som i denne bog identificeres som magthavere, der forngter deres magt, udgres egentlig af personer, som i vidt omfang har valgt uddannelser med et menneskeligt, indflende eller frigrende ansigt vis-a-vis uddannelser med en profil som skoler for den strenge legale magt og den objektiverende videnskabelighed (som f.eks. samfundsvidenskabelige kandidater, lger og kommunalt uddannede).Disse nyesociale fags faglighed og selvopfattelser er udviklet i en kamp med tidligere etablerede fag om at skabe en selvstndig position i det nye felt for socialt arbejde. Deres faglighed er fanget og udviklet i en kamp mellem hensyn p den ene side til magtens og videnskabens reprsentanter og p den anden side til mennesker ramt af sociale problemer.

S O C I A L E A F V I G E R E O G S O C I A L E P R O B L E M E R S O M

O F F I C I E L L E K O N S T R U K T I O N E R

Den social-interaktionistiske tradition inden for amerikansk sociologi har ogs arbejdet med forholdet mellem system og klient.Formlet er at analysere sociale problemers sociale oprindelse forstet som den proces, der definerer klienter som klienter. Pointen er igen, at klient- eller afvigerrollerne ikke frst og fremmest er udtryk for en form for naturligt forekommende fnomener,men i hj grad er noget,der defineres i en social proces (Spector & Kitsuse, 1977).Omkring 1960 udkom tre banebrydende og stadig aktuelle studier heraf: Howard S. Beckers studie af outsidere (Becker, 1963) og Erving Goffmans studier af totale institutioner (Goffman, 1961) og af stigmatiseringsprocesser (Goffman, 1963). Teoriretningen er ogs blevet benvnt stemplingsteoriud fra Beckers tese, at sociale afvigere er nogle, der stemples som sdan.

I Outsiders forsger Becker at skabe et alternativ til den forskningstradition, som beskriver sociale afvigere som udtryk for en individuel patologi, der er forrsaget af en ulykkelig barndom,psykiske forstyrrelser, personlige utilstrkkeligheder eller uheldigt socialt milj. Sociale afvigelser har traditionelt vakt sprgsml som:Hvorfor blev dette individ afviger? Hvilken type af individer kan beg denne type af handlinger? Og svaret var nrmest givet p forhnd:Der var tale om et definitivt anderledes individ. Ikke-konforme personer blev set som essentielt anderledes, som en bestemt kategori snarere end som personer, der har udfrt visse specifikke handlinger.Becker nsker at flytte den analytiske opmrksomhed fra dens traditionelle fokus p afvi-

19

geren til de processer, som definerer visse personer som afvigere. Hans tese er,at det er erfaringen af at blive defineret og offentligt stemplet som afviger, som er det afgrende skridt i opbygningen af en identitet som afviger bde hos personen selv og i hans eller hendes omgivelser.

Erving Goffman har tilbudt en srlig vinkel p konstruktionsprocessen af afvigere, idet han fokuserer konkret p mikroprocesserne i den direkte interaktion mellem stab og indsatte p totale institutioner (Goffman, 1961), hvor de indsatte er til stede dag og nat, ssom psykiatriske hospitaler, eller mellem normaleogstigmatiserede i hverdagens mange mder (Goffman, 1963). Goffmans analyser synes her at forudstte, at der i forvejen er etableret,hvad Bourdieu ville kalde en bestemt doxa eller et bestemt system af professionelle kategoriseringer og bedmmelser. P denne baggrund viser Goffman f.eks.ved hjlp af begrebet moralsk karriere,hvorledes den potentielle afviger efterhnden defineres ind i en bestemt kategori som moralsk mindrevrdig (Goffman, 1961: 117-155; 1963: 45-55). En typisk Goffman-formulering er her, at den potentielle afviger fratages muligheden for at fremst som et almindeligt menneske med de samme krav p at blive behandlet med respekt som alle andre (Goffman, 1963: 17). Isr i totale institutioner konstaterer Goffman forskellige moralske ydmygelsesprocesser, hvis konsekvens er, at der sker en nedbrydning af den indsattes tidligere identitet med dens eventuelt resterende forventninger om at kunne blive behandlet som enhver anden.Vedkommende skal lre at tilhre en bestemt kategori, og de professioner og ansatte, som den indsatte mder, ved bedst, hvad der er godt for ham eller hende (Goffman, 1961: 24-60). I bogen Stigma analyseres interaktionen mellem normale og afvigere uden for institutionerne. Her vises det, hvor vanskeligt det er for afvigerne at hndtere deres mere eller mindre benlyse stigma. Stigma kan vre a) fysiske handicaps og defekter, b) moralske defekter ssom homoseksualitet eller defekter, som man kan slutte sig til ud fra tidligere indlggelse p psykiatrisk sygehus eller indsttelse i fngsel, eller c) gruppe-stigma som f.eks. tilhrighed til en bestemt unskvrdig etnisk gruppe (Goffman, 1963: 14).

Goffman lgger yderligere op til nrmere analyser af de reaktionsprocesser, klienterne, de indsatte og de stigmatiserede benytter sig af (Goffman, 1961: 60-72).Han skelner mellem a) en dybere identifikation med de professionelles eller de normales situationsdefinitioner, b) en tilsyneladende tilpasning p baggrund af, at man har lrt, hvad man skal gre for at undg problemer og udnytte systemet optimalt, og c) en egentlig oprrsk holdning.Til disse reaktionsformer kommer ogs muligheden af kollektiv orga-

20

nisering p basis af den kategori, som man tilhrer. I denne sammenhng slipper man imidlertid ikke helt for eksperter. I stedet for systemansatte str der mennesker parat, som forstr sig p,og som gerne vil tale en kategoris sag hvad enten det drejer sig om kriminelle,hjemlse eller psykisk syge. Der er her ofte tale om engagerede,ressource-strke personer, som ikke selv hrer til den stigmatiserede kategori (Goffman, 1963: 31-45). Dette Goffman-perspektiv bringer sledes sprgsmlet op om afvigeres og klienters magteslshed eller mulige modmagt i forhold til institutionernes, professionernes og normalitetens herredmme.

Gade-arbejdere kan nvnes som eksempel p gruppen af engagerede personer, som gerne vil forst og hjlpe.Gade-arbejdere er en interessant gruppe, idet de ofte definerer sig i opposition til systemet og som stende p klienternes side. De trder til, hvor systemet svigter og hjlper personer, som ikke kan varetage deres egne interesser, eller personer som ikke kan udnytte de muligheder for sttte og behandling, som de de facto har ret til.Et interessant sprgsml er her, om gade-arbejderne forbedrer klienternes muligheder i det almindelige hjlpesystem, eller om de bidrager til at fastholde klienterne i en position uden for systemet; dvs. om gade-arbejderne skaber et eget subsystem af hjlp, sttte og kontrol, der fastholder, at offentlige systemer marginaliserer visse kategorier af vanskelige klienter.

I forbindelse med Goffmans analyser kan man stte fokus p to aspekter. For det frste p begrebet moralsk karriere: I hvilken grad indebrer en indplacering i en bestemt kategori af sociale problemer et uudtalt tab af moralsk autonomi? Betyder selve det at blive inkorporeret i de sociale felters kategoriseringer,definitioner og behandlingsforslag et tab af retten til at definere sig selv, som tilkendes de fleste mennesker, som ikke er i kontakt med de sociale hjlpesystemer? I hvilket omfang er der knyttet uudtalte stigmatiseringer som moralsk mindrevrdig til selve det at blive et tilflde eller en sag i de sociale felters arbejde? For det andet kan man stte fokus p sprgsmlet, om afvigerneseller klienternes mulige reaktioner p de disciplineringer, kategoriseringer og foranstaltninger, de bliver udsat for gende fra fuld tilpasning til forskellige former for aktive (mere eller mindre velovervejede) reaktioner.Eller frer klientgrelsen mske til, at aktive reaktioner ofte fr et prg, som kan fre til, at de opfattes som infantile og voldelige eller p anden mde blot bekrfter klienternes stempling som afvigere?

Den social-interaktionistiske forskningstradition indeholder ogs forskning,der i hjere grad end Goffman interesserer sig for de mere omfattende officielle og professionelle definitionsprocesser omkring sociale problemer,

21

som ligger p linie med Foucaults analyser af diskurser og sandhedsregimer og Bourdieus analyser af doxa og symbolsk vold.Malcolm Spector og John I. Kitsuse (1977) har sledes fremfrt to centrale pointer. Den frste er, at sociale problemer er produkt af sociale processer, i lbet af hvilke centrale grupper og professioner registrerer, fortolker,vurderer og behandler adfrd, mennesker og relationer som problemer. Den anden pointe er en opfordring til at flytte forskningens fokus fra de mennesker, som betragtes som vrende problemet over til processerne omkring definition af problemer, klassifikationer og modeller for hjlp og kontrol (Spector & Kitsuse, 1977: 60).Den grundlggende pointe er, at forskere ikke kan tage problem-kategorierne som vrende givet som forskningsobjekter.Fattigdom,hjemlshed,kriminalitet,misbrug og psyko-sociale problemer er ikke objektive, naturligt afgrnsede fnomener, som sociologien bare skal udforske og registrere, forklare og dele op i under-kategorier.Forskningens rolle er at gennemfre en kritisk analyse af disse problemer p basis af sprgsml ssom:Af hvem, under hvilke betingelser og hvorfor er disse fnomener og grupper blevet defineret som sociale problemer og klienter? Hvilke autoriteter og organer er blevet tilskrevet ansvaret for problemerne og klienterne,og hvilke lsningsmetoder for hjlp og kontrol er der blevet opstillet?

Erich Goode og Nachman Ben-Yehuda (1994) understreger herudover den pointe, at der ikke er nogen eksakt og forudsigelig relation mellem et fnomens objektive strrelse og vigtighed p den ene side, og de sociale definitioner af og reaktioner p problemerne p den anden side.Eksempler herp kan vre vold og indvandrer-kriminalitet i dagens danske samfund, hvor der er strre eller mindre afstand mellem problemets objektive omfang og udrbelsen af det som et alvorligt problem. Oversttelsen af sociale fnomener til sociale problemer flger deres egne love. Ikke alle former for adfrd har de samme chancer for at blive klassificeret som social afvigelse. Det m frst vises, at de er i konflikt med en eller anden social interesse eller normopfattelse. Ikke alle grupper risikerer at blive defineret som outsidere. Risikoen for at blive defineret som og gjort til klienter er afhngig af bl.a. fordelingen af magt og ressourcer i samfundet. Ej heller nyder alle grupper og professioner den samme ret til at tale,nr det drejer sig om at udpege sociale problemer. Definitionsprocessens effektivitet er afhngig af, hvilken position den problemformulerende gruppe har i samfundet,og som oftest har problemgruppenselv ikke megen taleret.

Der kan her trkkes en tydelig parallel til Bourdieu. Iflge Bourdieu gen-

22

nemfrer sociologiske forskere og analytikere alt for ofte forskning, som simpelthen konverterer sociale problemer, som svarer til og flger af bureaukratiske og administrative konstruktioner, til analytiske kategorier i forskningen (Bourdieu &Wacquant, 1996: 217-219).Disse sociale problemer har en direkte appel; de synes at vre selvindlysende, fordi de er en del af den officielle diskurs. En forsker, som accepterer disse konstruktioner, vil have gode muligheder for at nyde respekt i de politiske og administrative systemer. I stedet for at udfre en sdan forskning,der bekrfter de gngse problemopfattelser, anbefaler Bourdieu og Spector og Kitsuse en forskning,der stiller sig p kritisk afstand af de officielle definitioner og kategoriseringer.

E K S E M P L E R P D E T M A G T F U L D E M D E M E L L E M

S Y S T E M O G K L I E N T

Generelt kan det siges, at de fleste bidrag i denne bog demonstrerer,hvordan klienter mdes med professioner eller personalegrupper, som arbejder ud fra en bestemt doxa, et bestemt sandhedsregime, eller en bestemt definition af klienterne som tilflde.Stort set alle artikler viser eksempler p en mikromagt, der er baseret p professionernes eller personalegruppernes definitioner og kategoriseringer af klienterne, af deres behov, og hvad mlstningerne med det sociale arbejde skal vre.Men i nogle tilflde spiller endvidere mere personligt betonede normer eller hvad Bourdieu ville kalde habitus hos det sociale personale en rolle i klientsamtalerne og for de afgrelser,der bliver truffet.

Annette Carstens artikel demonstrerer det foucaultske perspektiv, at velfrdsstatens institutioner ikke blot yder neutral sttte og hjlp, men ogs indebrer en moralsk disciplinering, idet visitationssamtaler til aktivering kredser om klienternes vilje og evne til at g ind i konkrete aktiveringsforlb. Isr ligger der i vurderingen af klienternes vilje en demonstration af de hrfine nuancer i socialarbejdernes kommunikation med klienterne, der indeholder en blidmoralisering, som ikke desto mindre har meget kraftige konsekvenser for de tilbud,klienterne gives.Et vigtigt aspekt ved denne moralisering er, at socialarbejderne paradoksalt nok argumenterer ud fra et synspunkt om at forge klientens selvstndighed og udvikling.

Bde Foucault og Goffman fremhver et normaliseringsperspektiv i de velfrdsstatslige institutioners og professioners arbejde med klienterne.Dette perspektiv kommer tydeligt frem i Tine Egelunds artikel om brneanbringelser, som i hj grad er baseret p et skn om, hvor vidt de berrte

23

familier og isr mdrene lever op til det, der kan forventes af en normal familie og mor.Desuden viser artiklen, at sagsbehandlingen i mange tilflde ikke lever op til lovens krav om medinddragelse.Der er alts her tale om eksempler p svel en overskridelse eller lemfldig omgang med de lovmssige bestemmelser, som en mere usynlig magt, der er baseret p sagsbehandlernes og pdagogernes habitus i form af deres selvindlysendeopfattelser af,hvad der skal til, for at en barndom kan betragtes som normal.

Lars Uggerhj giver eksempler p den tvetydighed, der kan flge af de professionelles opfattelse af, hvordan en god far eller mor br opfre sig. Forldre kan komme ud for at skulle udstille kommunikationen med deres brn over for personalet, hvor de samtidig gres opmrksom p de fejl, de begr. Meningen er at lre, hvordan er god far eller mor kommunikerer, men hvad klienterne frst og fremmest synes at lre er, hvordan man skal opfre sig, for at leve op til personalets forventninger.

Ogs i Nanna Mik-Meyers undersgelse af aktiverings- og revalideringsinstitutioner kommer et sdant normaliseringspres frem. Mik-Meyer demonstrerer endvidere det grundlggende interaktionistiske synspunkt, at mennesker handler ud fra en bestemt definition af situationen. Det viser sig i flere eksempler, hvordan projektmedarbejderne og klienterne opfatter klientens situation og karakteren af vedkommendes personlige problemer vidt forskelligt. Denne spnding kommer tydeligt frem i deres samtaler samtidig med, at projektmedarbejderes situationsdefinition ikke lgges bent frem over for klienten. Endelig giver artiklen et godt eksempel p eufemiseret magt. Projektlederne opfatter ikke sig selv som havende magt.De mener, at de blot udfrer et socialpdagogisk arbejde, hvorimod den egentlige magt ligger i socialforvaltningen. Ikke desto mindre er projektledernes vurderinger af klienterne ofte det afgrende beslutningsgrundlag for udfaldet af forvaltningernes sagsbehandling.

Magt ved hjlp af den mde,tilflde kategoriseres p, er et centralt synspunkt svel hos Bourdieus som i social-konstruktivisterne Spector og Kitsuses analyser. Jens Guldager og Frank Ebsens artikel demonstrerer her betydningen af socialforvaltningens kategoriseringer af klienterne. Disse kategoriseringer ligger ofte meget langt fra de meget forskelligartede livssituationer og behov, som de individuelle klienter har. Lignende kategoriseringer af klienter f.eks. i flytbare og fastlste dokumenteres af Nanna Mik-Meyer.

Jrgen Elm Larsen viser eksempler p nye strmninger i den bymssige socialpolitik, hvor man forsger at lgge flere omrder ud til lokale og fri-

24

villige organisationer. Det demonstreres her, hvorledes bestrbelsen p skaldt empowerment af de berrte, strkt marginaliserede grupper er meget tvetydigt. Det paradoksale forhold mellem nye former for politisk ledelse og individers og gruppers selvbestemmelse og autonomi, som Nikolas Rose har beskrevet i forlngelse af Foucault, bliver her demonstreret.Den ny-liberale velfrdsstat benytter sig her af en indirekte styring, som ikke betjener sig af offentlige institutioner, af direkte offentlig forvaltning, eller af uddelegerede befjelser til at trffe skn,men som er helt baseret p lokale, frivillige krfter, hvis arbejde imidlertid kanaliseres i en bestemt retning gennem offentlige projekt- og puljemidler.

Den rolle, som vurdelingen af klienternes personlighed og psykologi spiller, kommer tydeligt frem i flere artikler isr hos Annette Carstens, Lars Uggerhj, Nanna Mik-Meyer og Tine Egelund. Dette synes at vre eksempler p, hvordan Foucaults begreb pastoralmagt kan beskrive velfrdsstatens omsorg for borgernes sundhed, fremgang og trivsel,hvor klienternes bekendelseraf problemer over for velfrdsstatens personalegrupper er en vigtig metode til at n mlstningen.Anvendelsen af bekendelserer dog langtfra et generelt trk. Der er, som Annette Carstens samt Frank Ebsen og Jens Guldager viser, ogs mange tilflde, hvor informationer om klientens sociale og psykiske situation systematisk udelades som vrende irrelevante for afgrelserne.Men den aktuelle velfrdsstat synes imidlertid i mange socialpdagogiske forlb at benytte sig af en yderst dybtgende vurdering af klienternes sjleliv og moralske habitus. Dette sker for at kunne yde en indsats,hvor et vsentligt forml er at tilvejebringe enfrivillignormalisering af borgere,der er kommet p afveje.

Endelig kan analyserne betragtes som reprsenterende en forskning, der er i samklang med Bourdieus og Spector og Kitsuses anbefalinger om ikke umiddelbart at acceptere de officielle forstelser og kategoriseringer af sociale problemer,men tvrtimod sge at analysere mder,hvorp mennesker med problemerkonstrueres som srlige typer af sociale klienter med srlige typer af sociale problemer.

25

l i t te ratur

Becker,Howard S. (1973 [1963]). Outsiders: Studies inThe Sociology of Deviance.New

York: The Free Press.

Bourdieu,Pierre (1994 [1990])).Socialt rum og symbolsk magt,pp. 52-69 i Pierre

Bourdieu. Centrale tekster inden for sociologi og kulturteori. Kbenhavn: Akademisk

Forlag.

Bourdieu,Pierre (1995). Distinktionen.Kbenhavn:Det lille Forlag.

Bourdieu, Pierre (1997 [1994]). Af praktiske grunde. Omkring teorien om menneskelig

handlen.Kbenhavn:Hans Reitzels Forlag.

Bourdieu,Pierre (1999). The Logic of Practice.Oxford:Blackwell.

Bourdieu,Pierre et al. (1999 [1993]). TheWeight of theWorld.Cambridge:Polity Press.

Bourdieu,Pierre & Loc J.D.Wacquant (1996 [1992]).Refleksiv sociologi.Ml og midler.

Kbenhavn:Hans Reitzels Forlag.

Donzelot, Jacques (1997 [1977]). The Policing of Families.Baltimore/London: Johns

Hopkins University Press.

Foucault,Michel (1989 [1961]). Madness and Civilization. A History of Insanity in the

Age of Reason.London:Routledge.

Foucault,Michel (1994 [1977]). Overvkning og straff.Oslo:Gyldendal Norsk Forlag.

Foucault,Michel (1994). Viljen til viden.Seksualitetens historie 1. Kbenhavn:Det lille

Forlag.

Foucault,Michel (1980 [1971]). Talens forfatning.Kbenhavn:Bibliotek Rhodos.

Foucault,Michel (1983).The Subject and Power, i Herbert Drejfus & Paul Rabin

ow. Michel Foucault. Beyond Structuralism and Hermeneutics. Brighton: Harvester

Press.

Foucault, Michel (1991[1978]).Governmentality, pp. 87-104 i Graham Burchell,

Colin Gordon & Peter Miller. The Foucault Effect. Studies on Governmentality.Chi

cago:University of Chicago Press.

Goffman, Erving (1961). Asylums. Essays on the Social Situation of Mental Patients and

Other Inmates.Harmondsworth:Penguin Books.

Goffman,Erving (1968[1963]). Stigma. Notes on the Management of Spoiled Identity.

Harmondsworth:Penguin Books.

Goode,Erich & Nachman Ben-Yehuda (1994). Moral Panics.The Social Construction of

Deviance.Oxford/Cambridge:Blackwell.

Jrvinen, Margaretha (1993). De nye hjemlse.Kvinder, fattigdom, vold.Holte: SocPol

Forlag.

Jrvinen, Margaretha (1998a). Det drlige selskab.Misbrug, behandling, omsorg. Holte:

SocPol Forlag.

26

Jrvinen,Margaretha (1998b).At konstruera och dekonstruera sociala problem,

pp. 13-31 i Britta Kyvsgaard & Anette Storgaard (red.). Kvinder p randen.rhus:

Aarhus Universitetsforlag.

Lukes,Steven (1974). Power. A RadicalView.London:Macmillan.

Muel-Drejfus, Francine (2001).Uddannelse, jobforventninger og knuste drm

me, i Karin Anna Petersen (red.). Praktikker i uddannelse og erhverv. Kbenhavn:

Akademisk Forlag.

Rose,Nikolas (1996).Inventing our Selves.Psychology,Power and Personhood.NewYork:

Cambridge University Press.

Rose,Nikolas (1999). The Powers of Freedom.Reforming PoliticalThought.Cambridge:

Cambridge University Press.

Salonen,Tapio (1998).Klient, pp. 45-56 iVerner Denvall & Tord Jacobson (red.).

Vardagsbegrepp i socialt arbete.Stockholm:Nordstedts.

Spector,Malcolm & John I.Kitsuse (1977). Constructing Social Problems.Berlin/New

York:de Gruyter.

Thomsen, Jens Peter Frlund (2000). Magt og indflydelse.rhus:Magtudredningen.

Weber,Max (1971). Makt og byrkrati.Essays om politikk og klasse, samfunnsforskning og

verdier.Oslo:Gyldendal Norsk Forlag.

27

kap i te l 2

M OT I VAT I O N I V I S I TAT I O N S S A MTA L E R P A K T I V E R I N G S O M R D E T

annet te car ste n s

Anja1 er en enlig kvinde p 28 r.Efter 10. klasse tog hun efg-basisr inden for Handel og Kontor, men fik aldrig en praktikplads. Som 17-rig havde hun to mneders arbejde som rengringsassistent. Siden har hun ikke vret p arbejdsmarkedet. Som 18-rig forsgte hun hf i nogle mneder, men holdt op igen. Hun har modtaget kontanthjlp i ca. 9 r. Fr aktiveringspligten blev indfrt for over 25-rige (1994), har hun i alt deltaget i 11 ugers edb-kurser. Hun har ikke vret interesseret i at g i gang med noget og har afvist alle forslag fra sagsbehandlerne gennem rene.Ved opflgningssamtalerne har hun fremtrdt som en forsagt og tilbageholdende person,der ikke kunne komme i tanker om noget, hun havde lyst til. Hvad hun faktisk fik tiden til at g med,vides ikke.I 1994 blev hun mod sin vilje sendt p et afklaringskursus, som blev fulgt op med et AMU-forlb.Derved opfyldte hun lige akkurat kommunens retningslinier for omfanget af deltagelse i aktivering. I forret 1995 kommer hun til opflgningssamtale. Sagsbehandlerens forhndsforventning er, at hun fortsat ikke har lyst til noget.Til hendes2

overraskelse mder Anja imidlertid som en livfuld person, der udstrler en vis selvtillid.Hun taler f.eks. en del, har flere lange replikker fra starten, og afbryder flere gange sagsbehandleren for at f sine egne pointer igennem. Efter en snak om forlbet p AMU, som Anja har vret glad for, fortller hun,at hun nu har fundet frem til,at hun nsker sig en uddannelse som kkkenassistent og vil sge ind p skolen. Hvis det ikke lykkes at komme ind, har hun som alternativ tilmeldt sig nye kurser p AMU inden for rengring. Det udlser flgende replikskifte:3

S: Imponerende! (ja A griner lidt) Flot! Sdan skal det vre! Men det

vil sige, at vi kan egentlig lave en handlingsplan gende ud p, at du vil

vre kkkenassistent.

A: Det kan vi godt.

S: Og at du melder dig til nu.

28

A: Ja,det kan vi godt.

S: Og at alternativet s er, at du gr p AMU-kurser fortsat.

A: Ja,det kan vi roligt gre.

S: Jaah! Det er jo det er en fornjelse!

Her er en venlig og bekrftende sagsbehandler. Det er et rart og positivt mde mellem system og klient.Klienten fr bekrftelse og styrkes i sin positive selvopfattelse som sttte til at komme videre i sit liv:komme ud af systemet og blive selvforsrgende og realisere sig selv via en plan, hun selv har fundet frem til. Som de fleste af os umiddelbart ser det, er dette vel opfyldelsen af essensen af velfrdssystemets sigte: At hjlpe og sttte, at drage omsorg og give rammer og muligheder for, at den enkelte kan finde frem til og realisere sit eget livsprojekt? Eksemplet kan mske ogs bekrfte os i, at det ikke ndvendigvis er s tosset at stille krav om deltagelse i aktivering som sttte til den enkeltes udvikling af autonomi og identitet en vigtig forudstning for at klare sig i det moderne samfund. Umiddelbart er Anja en af aktiveringsomrdets succeshistorier.Alle sagsbehandlere kan berette om tilsvarende historier, som hrer til dem,man glder sig over i det daglige arbejde.

Nr man taler om det magtfulde mde mellem system og klient, ser man ofte for sig: ubehagelige, skrankepaveagtige sagsbehandlere, som p en nedladende, afvisende, eller endog truende mde bent demonstrerer deres magt over de underkuede klienter.Det er den fremstilling,man som oftest kan lse om i aviserne, og som man ganske givet ogs kan finde eksempler p.Men det er ikke det mest almindelige.

Jeg har valgt eksemplet med Anja som indgang for i det flgende at illustrere, at der uanset det rare, venlige, positive mde mellem sagsbehandler og klient ikke desto mindre er tale om et overordentlig magtfuldt mde.Et mde som bde er kendetegnet ved en meget asymmetrisk magtfordeling mellem de to deltagere, og et mde gennem hvilket sagsbehandleren definerer den danske socialpolitik og velfrdssystemets opgaver.

Udgangspunktet for denne artikel, som bygger p min undersgelse af klientsamtaler p aktiveringsomrdet (Carstens, 1998),er sledes,at det i vidt omfang er sagsbehandlerne,der definerer socialpolitikken.4

Det gr de bl.a. via selve samtalerne og de vurderinger, de laver af klienterne, som grundlag for de afgrelser, de trffer.Heri ligger socialpolitiske valg og prioriteringer,der samtidig udtrykker bestemte menneske- og samfundssyn.Det glder,hvad enten sagsbehandlerne er opmrksomme p det

29

eller ej. Sigtet med min undersgelse har vret at beskrive samtalerne i et socialpolitisk perspektiv, at se dem som udvet socialpolitik.Undersgelsen er en kvalitativ undersgelse af et mindre antal samtaler,og kan naturligvis ikke besvare et generelt sprgsml om, hvilken socialpolitik sagsbehandlerne i Danmark frer p aktiveringsomrdet. Der er dog nogle gennemgende trk i de samtaler, der indgr i undersgelsen. Sigtet har imidlertid nok s meget vret at beskrive,hvordan socialpolitikken og velfrdssystemets opgaver defineres gennem samtalen med klienten, for derved ogs at belyse, at den enkelte sagsbehandler har en sdan socialpolitisk rolle og reelt er tillagt en overordentlig stor magt og dermed ogs et stort ansvar.

For at kunne se og beskrive, hvad der foregr i samtalerne, har det vret ndvendigt at inddrage et interaktionistisk perspektiv som redskab i undersgelsen.Det eksplicit sagte i en samtale er kun som toppen af et isbjerg.Strstedelen af enhver interaktion foregr p et uudsagt niveau i form af en lang rkke uudsagte forudstninger, som deltagerne enten er enige om at anse for selvflgeligheder,eller som de faktisk forhandler om i lbet af samtalen,uudsagt eller eksplicit. Jeg betragter alle elementer i interaktionen, herunder enhver ytring, som en handling med et forml og ikke blot tilfldig hvad enten man er opmrksom p det eller ej. I analysen af samtalerne er det derfor ndvendigt at inddrage dette uudsagte niveau.

M O T I V A T I O N O G A K T I V L I N J E N S F O R S K E L L I G E

S I G T E R

Hvis Anja er en succeshistorie,hvad bestr successen s i? Hun er jo indtil videre i hvert fald fortsat p kontanthjlp.

Den lille ordveksling mellem sagsbehandleren ogAnja henviser ikke kun til oplysningerne i den aktuelle samtale men ogs til den forudgende proces.

Anja var tidligere umotiveret. Nu er hun via velfrdssystemets og sagsbehandlerens indsats og aktiveringsforanstaltninger blevet motiveret. Selvom sagsbehandleren ikke siger det eksplicit, s er det motivationen,Anja fr ros for p statens vegne.

Hvis en ny kontanthjlpsmodtager ved den frste samtale prsenterede det samme uddannelsesnske og alternative aktiveringsplan, ville sagsbehandleren nppe kommentere med: Imponerende! Flot! Sdan skal det vre!eller konkludere, at det er en fornjelse. I s fald ville klienten formentlig fle sig forulempet, talt ned til og mistroet. For de uudsagte forudstninger indeholder her bl.a., at det er overraskende og mod sagsbehandle-

30

rens forventninger til klienten.For en ny klient ville det vre rekrnken

de og blive tolket som udtryk for en generaliserende stempling,hvis sagsbe

handleren p forhnd havde s lave forventninger.

I samtalen med Anja henviser ordvalget klart til hendes tidligere manglen

de motivation og den motivationsproces, der er foreget ved hjlp af den

oprindelige tvang.Dette er kendt for begge parter. Sagsbehandleren henvi

ser sledes flere gange undervejs i samtalen til fr-situationen. Anjas den-

gang manglende motivation nvnes ikke eksplicit,men ligger dog klart som

uudsagt forudstning. En sdan henvisning kommer ogs i forlngelse af

den ovenfor citerede ordveksling:

S: () Jeg kan huske(*) vi

A: Ja (griner)

S: talte sammen for (lille pause) ganske mange r siden (lille grin) og h

(pause) det blev ikke til ret meget dengang

A: (stadig med lille grin) Nej,det gjorde det (*) ikke

S: Det (*)

A: Der var jeg ogs skoletrt uhyggelig meget skoletrt

S: Ja

A: Det var jeg

Man kan bemrke sig, at sagsbehandleren her i lyset af den positive moti

vationsproces, der er foreget,og som hun lige har rost Anja for tilbageda

terer fr-situationen vsentligt til ganske mange r siden, selvom det reelt

drejer sig om syv mneder.Hun tver ogs lidt, fr hun finder frem til netop

denne formulering.

Selvom der er forskel p,hvad Anja og sagsbehandleren ser som baggrun

den for den motivationsproces, der er foreget, s er de enige om, at der er

sket en ndring af Anjas motivation. Mens Anja ser det som en skoletrt

hed, der er forsvundet, giver sagsbehandleren udtryk for, at formlet med

aktiveringen er opnet.Samtalen slutter sdan her:

S: Ja, s det har jo haft et godt forml (ja) at du var derude

A: Ja,det har det

S: Ja, lkkert.

Men hvad er det for et forml,der er opnet? Og hvad betydermotivation

i den forbindelse?

31

ak t ivl i n j e n s s i g te r

Aktivlinjen pligten til at deltage i et aktivt tilbud som vilkr for forsrgelsen har flere forskellige sigter (Carstens, 1998), som i denne sammenhng kan sammenfattes i tre hovedsigter:

Det ene er et holdningsndrende sigte: At skabe motivation for selvforsrgelse frem for at lade sig forsrge af det offentlige.Det handler om at genskabevelfrdsstatens moralske fundament(Petersen,1996),selvforsrgelsesprincippet som et flles moralsk vrdigrundlag,bl.a.for at undg en polarisering af samfundet.

Dette sigte hnger derfor ogs sammen med det andet centrale sigte,som handler om at legitimere velfrdssystemet i de betalende skatteborgeres jne og dermed opretholde villigheden til at betale til det.Det forudstter, lyder argumentet,at man ikke oplever,at nogle kan g og nyde livet for andres (surt tjente) penge.

Et tredje sigte med Aktivlinjen er det skaldt beskftigelsesfremmende sigte, som uanset betegnelsen ikke handler om at skabe mere beskftigelse i form af flere arbejdspladser.Udgangspunktet er, at de forsrgede har nogle individuelle mangler,enten i form af manglende faglige kvalifikationer eller i form af manglende personlig afklaring og udvikling af autonomi og identitet.Disse mangler kan enten altid have vret der,eller de kan vre en flge af (langvarig) arbejdslshed.Aktiveringen kan bibringe faglige kvalifikationer.Den kan ogs give de ndvendige rammer for og sttte til,at den enkelte kan udvikle autonomi og identitet.I det moderne samfund er dette meget afgrende ikke alene for den enkelte selv men ogs for samfundet.Det er en forudstning for (tilliden til) demokratiet, ligesom udvikling af autonomi og identitet er afgrende for at opfylde de personlige kvalifikationskrav,som det moderne arbejdsmarked stiller.

mot ivat i on

Der er mange forskellige teorier om motivation, som samtidig indeholder meget forskellige menneske- og samfundssyn.At vlge den ene eller den anden motivationsteori handler om at definere, hvad man vil forst ved et menneske, siger Asplund (1980). Bag Aktivlinjens forskellige sigter ligger imidlertid forskellige motivationsbegreber.

Ud fra det holdningsndrende sigte betyder motivation frst og fremmest at ville det rigtige det som er i overensstemmelse med det flles moralske vrdigrundlag, i denne sammenhng: selvforsrgelse. Man kan

32

33

vre motiveret for at forsrge sig selv.Man kan ikke vre motiveret for at g p bistandshjlp.Det er tvrtimod mangel p motivation.En karakteristik, som den man jvnligt kan hre fremsat i socialforvaltninger:Han vil kun, hvad han selv vil, handler p trods af at personen tilsyneladende har en rimelig fast vilje klart om en umotiveretklient.

En sdan definition afmotivationkan i vrigt genfindes p mange andre omrder, hvor vi bruger begrebet i dagligdagen.Kan man vre motiveret for at ryge? Eller for at spise fed mad?Tror vi p en,der pstr,at det er tilfldet? Nej, vel den gr ikke. Man kan kun vre motiveret for at holde op med at ryge og holde je med fedtprocenten.Det andet er mangel p motivation, mangel p karakterstyrke. Motivation er, at man kan tage sig sammen, tage sig selv i nakken og overvinde sine drlige impulser, lyster og drifter til fordel for det anerkendt rigtige i samfundet.

Bag det holdningsndrende sigte ligger ogs et andet motivationsbegreb: Opfattelsen af, at menneskers vigtigste drivkraft for at handle er maksimering af positiv selvopfattelse.Den opnr man frst og fremmest ved at leve op til andres forventninger og gldende normer.Asplund (1980) kalder denne udgave for teorien om den sociale abe.5

Denne opfattelse af motivation indebrer dermed ogs, at andre kan kontrollere en persons adfrd med ros,belnning eller straf.

Ud fra det autonomi- og identitetsstyrkende sigte henviser motivation i hjere grad til en indre lyst, at man har fundet sig selv,og hvad man virkelig brnder for.Dette hrer ogs med til vores flles grundlggende vrdier og afspejler sig i dagligsprogets mange udtryk om at blive sig selv,realisere sig selvosv.Selvom der ogs i forhold til disse flles vrdier er grnser for,hvad der anerkendes som at finde sig selv, s ligger vgten her i hjere grad p,om den enkelte faktisk ud-trykker sig selv, end p overensstemmelsen med det anerkendt rigtige.At finde ud af, om det er tilfldet eller give sttte til, at det bliver tilfldet indebrer, at det er ndvendigt at sprge til personens egen intention med og forstelse af de nsker,han har,og de valg og handlinger, han foretager.Det er personen selv, der m definere,hvilken betydning og vrdi de har for ham ud fra den mde,han i vrigt ser verden og sig selv p.6

v g te n i sam tale n m e d an ja

Hvilket af Aktivlinjens sigter lgger Anjas sagsbehandler mest vgt p i samtalen? Hvilken form for motivation er det Anja fr ros for? Er det det,

34

at hun har implementeret det flles moralske vrdigrundlag, viljen til selvforsrgelse, i sit indre eller er det det, at hun har udviklet sin autonomi og identitet, at hun er blevet afklaret og autonomt har valgt sin fremtidsplan?

Mit svar er, at begge dele indgr, men at vgten i denne samtale ligger mest p det frste.

Sagsbehandleren siger ikke eksplicit, hvad rosen glder. I min tolkning af samtalen fr Anja imidlertid frst og fremmest ros for, at hun nu er blevet motiveret for det anerkendt rigtige,det gode.Hun er blevet en af os og deler vores flles moralske vrdigrundlag. Og det skal hun have ros for, s hun fortstter ad samme bane en positiv spiral er startet.

Dette er den fortabte datter,der er kommet hjem,en sjl er blevet frelst. Og Anja bliver glad for rosen.Hun ved godt uden at det bliver sagt, og

uden at hun mske lige formulerer det for sig selv hvad den glder,og hun kender det vrdigrundlag,de nu er flles om.Hun er glad for at komme ind i varmen, for at komme hjem.

I fllesskab udformer de to medvirkende stilistisk den lille samtalesekvens, jeg citerede i indledningen, i en form,der med sin melodiske treleddede udveksling af sprgsml og svar giver mindelser om dbsritualets troserklring. Om end fuldbyrdelsen her ikke er Guds men sagsbehandlerens fornjelsep statens vegne ved at tage det lille barn til sig/indlemme den frhen vildfarne sjl i menigheden.

Her ses den statslige udfoldelse af pastoralmagten (jf.omtalen af Foucault i antologiens indledning) i fuldt flor,om end ikke helt lsrevet fra det religise forlg.

Men pastoralmagten handler netop ikke kun om at sikre det flles bedste, men ogs om at frelse udvikle det enkelte individ til det gode liv ikke hinsides men allerede her p jorden, i samfundet.

Anja er ogs glad for sin afklaring og autonomt valgte plan.Kunne sagsbehandlerens ros ikke frst og fremmest g p, at Anja har udviklet sin autonomi? Jo, og det gr den som sagt ogs til en vis grad, fordi Anjas autonome valg ligger inden for rammerne af det rigtige moralske vrdigrundlag.Men autonomien er her en positiv ekstra sidegevinst. I denne samtale er det fllesskabets moral, der tller mest.Hvis sagsbehandleren primrt fokuserede p,at Anja endelig er blevet afklaret om sine nsker for sit fremtidige liv,ville hun nppe vlge ord som imponerende,flotogfornjelse. S ville hun snarere vlge udtryk som:Hvor er det dejligt for dig,det glder mig p dine vegneeller lignende.

35

Ser man nrmere efter i samtalen fremgr det endvidere, at det, der for alvor udlser rosen, ikke s meget er uddannelsesplanen,men dels:

at Anja er indstillet p at klare uddannelsen p SU, selvom hun vil have mindre til rdighed end p kontanthjlp. Hun er alts ikke konomisk motiveret.Det overrasker sagsbehandleren

og dels og isr

at hun har en alternativ aktiveringsplan klar.Hun er alts villig til fortsat deltagelse i aktivering.Hun har sgar srget for at blive skrevet op til de nye kurser i rengring p AMU.

Efter snakken om uddannelsesplanen, som udelukkende handler om Anjas forsrgelse under denne, og at hun nu vil tilmelde sig, er sagsbehandlerens afsluttende tilbagemelding:

S: Ja.Du lyder som om,at h du er blevet afklaret p,hvad du vil?

Men s fortstter Anja

A: Ja.Og s har jeg ogs,hvis det her, alts hvis jeg nu ikke kommer ind til august (ja), s har jeg vret nede og blive skrevet op p AMU-FYN til noget rengringskursus. Jeg tnkte, s kan jeg tage den i hvert fald, s kan jeg altid sge rengring, indtil jeg kan komme ind ved det andet, s

Her kommer sagsbehandlerens ros s for fuld udblsning med Imponerende! osv. som citeret i indledningen. Det er dette planen om fortsat aktivering der for alvor overbeviser sagsbehandleren om, at Anja har implementeret det rigtige vrdigrundlag,at det ikke bare er noget,hun spiller. Ogs i sit indre har hun nu motivationen i form af viljen til at gre det samfundsmssigt og moralsk rigtige.

Det interessante i denne sammenhng er endvidere, at sagsbehandleren ikke er ganske overbevist om,atAnja faktisk vil f gennemfrt sin uddannelsesplan.I det efterflgende interview giver hun udtryk for,at hun i hvert fald frst lige vil se,omAnja nu ogs fr gjort noget ved det, fr opsgt skolen og afleveret en ansgning, fr hun vil tro p den del af planen. Hendes tvivl kommer ogs til udtryk et enkelt sted i samtalen p det uudsagte niveau.

36

S: Jamen,det ender jo med,at du fr dig en god uddannelse og et godt job,

hvem ved

A: Ja.Det skal jeg bare

S: Det fr du da ogs (ja) Det kan jeg da godt se p det hele (ja).Ved du

hvad det er helt fint det dr.

Det er tilfjelsen af hvem ved,der signalerer sagsbehandlerens tvivl.Anja hrer den og reagerer p den med sin understregning i svaret, og sagsbehandleren forsger da ogs at slette sporene i nste replik med hele tre gange bekrftelse og ros.

Hvis sagsbehandleren fokuserede mest p Anjas udvikling af autonomi, s ville hun formentlig stille nogle uddybende sprgsml til grundlaget for Anjas valg af plan, f.eks.hvordan har du fundet frem til det? og Hvilke forestillinger har du om det job.Hvorfor ville hun det? Skal det offentlige p den mde stte tvivl ved, om en klients valg nu ogs er udtryk for autonomi? Det er et kildent punkt,men i dette tilflde kan der ikke mindst p baggrund af det hidtidige forlb vre grund til at sikre sig, at der reelt er tale om et autonomt valg i betydningen: et velinformeret og vejovervejet valg.Det vil ogs sige at sikre sig, at planen er realistisk.

De manglende sprgsml hnger sammen med, at hun lgger mest vgt p,at Anja nu har implementeret det moralske vrdigrundlag,og dermed p Aktivlinjens holdningsndrende sigte.Hun nsker at understtte den positive spiral,der dermed er startet ved at rose Anja til en positiv selvopfattelse. I interviewet siger hun:

S: Alts jeg synes ogs det er vigtigt at rose sdan en pige dr.Hun m gerne vide, at hun har vret dygtig. Fordi jeg er sikker p, at der skal en hel del til at sl hende ud af kurs nu, fordi nu gr hun efter mlet.Hun har fet psknnelse,og jeg ved ikke hvor mange der er til at give hende det ellers. Jeg er ikke sikker p, at der er s mange til det. Jamen, s er det vigtigt, at jeg gr det. Lader hende vide, at hun har vret en flink pige og ros, ros. Lidt skolelreragtigt,men for pokker.

Ved at rose meget og samtidig undlade uddybende sprgsml,der kan tolkes som tvivl ved realismen i Anjas plan hber hun at skabe en positivt selvopfyldende profeti.

Denne strategi ses i flere samtaler.Den bygger p en overbevisning om,at troen flytter bjerge,og at hvis man tror man kan, s kan man ogs.Den-

37

ne overbevisning ligger i vrigt ogs bag en af Aktivlinjens ofte gentagne lrestninger om at fokusere p ressourcer frem for problemer.

Strategien forhindrer imidlertid samtidig en sttte til klientens egen afklaring, som forudstter at sagsbehandleren stiller de uddybende sprgsml og fremlgger sine vurderinger eksplicit.

V E L F R D S S Y S T E M E T S I N D B Y G G E D E M O D S I G E L S E

T O P R I N C I P P E R F O R S T A T E N S M Y N D I G H E D S U D - V E L S E

Problemet for denne som for alle andre sagsbehandlere er, at man ikke p n gang kan lgge lige stor vgt p bde det holdningsndrende og det autonomi- og identitetsstyrkende sigte.De er udtryk for en modsigelse, der er indbygget i ethvert velfrdssystem i moderne, markedsbaserede og demokratiske samfund: P den ene side m et samfunds sammenhngskraft og mulighed for at reproducere sig selv ndvendigvis basere sig p flles normer og moral. P den anden side er det ndvendigt at styrke den enkeltes autonomi- og identitetsudvikling i form af muligheder for selvrealisering og autonomt valg af eget livsprojekt.Det er velfrdssystemets opgave at lse begge disse opgaver i en eller anden balance mellem bde-og. Hvilken vej vgten tipper i velfrdssystemets indretning, afgres til enhver tid konkret, afhngig af politiske flertal og alliancer.Min pointe er,at ogs sagsbehandleren i mdet med klienten har mulighed for og er ndt til at vlge,hvilken af de to sider hun i det konkrete tilflde vil lgge mest vgt p.

At det ikke er muligt at vgte begge dele lige meget hnger sammen med, at der bagved de to sider ligger to indbyrdes uforenelige opfattelser af statens opgaver og myndighedsudvelse over for den enkelte borger.De to opfattelser beskrives som regel som henholdsvis det kommunitre princip og autonomiprincippet.7

Det kommunitre princip tager udgangspunkt i opfattelsen af mennesket som et socialt vsen,der kun kan forsts som del af et fllesskab med andre. Nr man styrker fllesskabet, den samfundsmssige velfrd, tilgodeser man derfor ogs den enkeltes velfrd. Statens opgave er derfor via sin myndighedsudvelse aktivt at fremme de demokratisk besluttede flles normer og vrdier i samfundet. Principielt deltager alle borgere i beslutningerne herom.I praksis vil der dog altid blive tale om majoritetsvlde.

Ud fra et kommunitrt princip bliver normalitet og afvigelse vigtige begreber.Det hnger sammen med, at fllesskaber kun kan defineres i for-

38

hold til nogle, der ikke er medlemmer: afvigerne. Nr normaliteten og dermed medlemskabet af fllesskabet defineres ved tilslutning til et flles moralsk vrdigrundlag, s stder man imidlertid p en indbygget modsigelse i dette princip, nemlig at moral forudstter autonome valg. Man skal selv have valgt at ville og gre det rigtige,ellers er der ikke tale om moral.

Hvad kan og br staten s gre i forhold til afvigerne de der ikke tilslutter sig det flles moralske vrdigrundlag? Der er to muligheder:Den ene er at forst afvigerne som personer, der mangler tilstrkkelig autonomi.Deres afvigende vrdier er sledes ikke nogle, de autonomt har valgt.De vidste s at sige ikke,hvad de gjorde.Opgaven m derfor vre at forsge at motivere og pvirke dem til autonomt at vlge det rigtige, det normale. Den anden mulighed er at forst afvigerne som nogle, der faktisk autonomt har valgt deres afvigende og dermed per definition umoralske vrdier.Her m konsekvensen vre udelukkelse fra fllesskabet og dets srgen for medlemmerne.

Under et kommunitrt princip vil det vre den enkelte borger, der skal lfte bevisbyrden for, at han er i overensstemmelse med de flles normer og vrdier,og dermed kan anerkendes som medlem.

Aktivlinjens holdningsndrende og legitimerende sigte er klart udtryk for dette princip (pvirkning og motivation af afvigerne), ligesom tvangen i form af truslen om at miste forsrgelsesgrundlaget er en logisk konsekvens over for dem,der ikke lader sig omvende.

Autonomiprincippet gr ud p,at staten skal vre neutral og ikke m fremme bestemte vrdier frem for andre.Alle borgere skal derfor behandles med lige omtanke og respekt (Rothstein, 1994). Dahl (1989)8 formulerer det grundlggende princip som en formodningsregel om autonomi p flgende mde (min oversttelse):Medmindre der er benlyse,tungtvejende grunde til at mene det modsatte,s skal enhver person anses for at vre den bedste til at bedmme,hvad der er godt for ham og tjener hans interesser bedst.

I princippet kunne dette opfyldes af en stat, der blot undlader enhver indblanding i borgernes forhold.Rothstein (1994) og Doyal & Gough (1991) argumenterer imidlertid for, at det er ndvendigt at forst princippet om statens neutralitet i en mere udvidet udgave, idet mange forskellige biologiske og samfundsskabte forhold kan begrnse borgernes lige muligheder for at foretage og realisere deres autonome valg. Hvis man f.eks. mangler grundlggende uddannelse og viden om, hvilke muligheder tilvrelsen indeholder, kan man ikke tale om autonome valg. Hvis man har begrnset sin situation og sine valgmuligheder ud fra en overbevisning om,at man alli-

39

gevel ikke dur til noget, kan man ogs stte sprgsmlstegn ved autonomien.Autonome valg m forsts som velinformerede og velovervejede valg. I den udvidede udgave skal staten derfor ikke undlade at blande sig, men aktivt fremme alle borgeres lige muligheder for autonomt at vlge deres eget livsprojekt ud fra egne vrdier.Det betyder ogs, at staten skal forsyne den enkelte med de ressourcer,han har brug for til at realisere dette i princippet ligegyldigt hvor afvigendedet er.Anfrselstegnene angiver, at afvigelse principielt ikke er et relevant begreb under autonomiprincippet. I sin yderste konsekvens frer dette princip til en grnsels vkst i borgernes krav over for staten.Her stder man derfor p en af de iboende modsigelser i dette princip:Medmindre alle har ret til alt, hvad de nsker, for at realisere, hvad de selv finder er det gode liv, s m der ndvendigvis defineres grnser og normalitetsstandarder.Det indebrer stillingtagen til, at nogle vrdier er bedre og br fremmes frem for andre.

Autonomiprincippet i den udvidede forstelse af statens neutralitet indeholder ogs en anden vsentlig indbygget modsigelse:Opgaven med at fremme den enkeltes autonomi indeholder jo samtidig en bengtelse af denne persons autonomi. Dels stter man dermed tvivl ved demokratiets grundlag.Dels m nogle i min sammenhng den sagsbehandler, der konkret mder klienten vurdere og beslutte, om klientens valg af livsprojekt, hans holdninger og vrdier, er udtryk for autonomi, eller om der skal ivrksttes foranstaltninger, der kan fremme den.Den vurdering kan nppe foretages uden stillingtagen til forskellige vrdier. Hertil kommer, at autonomi ogs handler om personens selvopfattelse og forhold til omgivelserne.Autonome valg handler ikke kun om,hvad man har lyst til,men ogs om, hvad man kan. De forudstter realisme bde i forhold til personens egne forudstninger og i forhold til virkelighedens politiske og materielle rammer.Der er ikke s meget autonomi i at nske sig et job, som man ikke har evner til at klare,eller som ikke er noget,der findes,eller der er brug for.

Aktivlinjens autonomi- og identitetsstyrkende sigte er udtryk for dette princip.Tvangen kan begrundes med muligheden for at sikre,at den enkelte fr et tilstrkkeligt grundlag til at kunne foretage et velinformeret og velovervejet valg.Det kan vre i form af uddannelse og/eller muligheder for at f erfaringer og afprve sig selv i praksis p forskellige omrder. Herudover kan den alene begrundes som et forhold, der vedrrer virkelighedens rammer i form af en modydelse, som det givne politiske flertal p.t.har besluttet.

En meget afgrende forskel fra det kommunitre princip er, at bevisbyrden efter autonomiprincippet ligger hos den statslige myndighed. Denne

m i hvert enkelt tilflde af myndighedsudvelse argumentere for, hvilke tungtvejende grunde der taler for, at formodningen om, at den enkelte selv ved bedst,hvad der tjener hans interesser, ikke glder i dette tilflde.

De to principper er uforenelige.De indeholder imidlertid hver isr deres egne indbyggede modsigelser, som gr, at ingen af dem kan findes i rendyrket form. De er som forbundne kar. Nr det ene gr op, gr det andet ned (Rothstein, 1994).Det er ikke muligt p n gang at tilgodese begge principper lige meget.Et konkret velfrdssystem vil altid vre udtryk for en blanding, men vgtningen mellem de to principper vil vre forskellig til forskellige tider, afhngig af politiske flertal og alliancer.

Aktivlinjen kan umiddelbart lyde som en mulighed for p n gang at tilgodese begge sider:Det identitetsstyrkende sigte indebrer muligheden for ved hjlp af aktivering at styrke den enkeltes udvikling af autonomi og identitet, under forudstning af at han bekender sig til det flles moralske vrdigrundlag.P den anden side giver det holdningsndrende sigte mulighed for med strre eller mindre grader af tvang at fremme denne tilslutning og fravalg af ydelsen hos dem,der ikke vil det.

Oplsningen af modsigelsen er imidlertid kun tilsyneladende. For den indeholder jo ndvendigheden af at sttte udvikling af autonomi og identitet for alle borgere i samfundet, ikke kun for dem,der tilslutter sig det flles vrdigrundlag.Modsigelsen er fortsat indbygget i aktivlinjen.

F R A Y D R E T I L I N D R E R D I G H E D

Hvorfor er motivation sdan et centralt begreb i Aktivlinjen? Det holdningsndrende og det legitimerende sigte er udtryk for den udvikling, der er sket i den danske socialpolitik specielt igennem 1990erne i forhold til de krav, de arbejdslse skal opfylde som vilkr for den offentlige forsrgelse. Udviklingen i kravet til de ledige kan beskrives som: fra ydre til indre rdighed.Eller sagt p en anden mde:en bevgelse fra jura til moral.

Tidligere kunne en arbejdsls person opfylde kravet om at vre til rdighed for arbejdsmarkedet og dermed berettiget til forsrgelsen ved at stemple p arbejdsformidlingen og tage imod et anvist ordinrt arbejde.Det er objektive, ydre betingelser, som rimelig let kan reguleres i love og cirkulrer, ligesom det er meget nemt at konstatere,om de er opfyldt.I forbindelse med massearbejdslsheden i 1970erne og 1980erne og den stigende kritik af og debat om velfrdssystemet er der imidlertid fremkommet strkere krav om en skarpere skelnen mellem personer med og uden reelt behov

40

for hjlpen.Under massearbejdslshed opstr jo typisk det problem, at det ikke er muligt at teste og for de arbejdslse at bevise at de reelt er til rdighed, at de ville forsrge sig selv,hvis de kunne komme til det.Det giver grobund for tvivl om den gode vilje, som yderligere nres, nr undersgelser og analyser9 viser, at nogle af de arbejdslse faktisk trives med arbejdslsheden. Hvis man ligefrem har det rigtig godt med at vre arbejdsls, kan man s samtidig reelt nske at komme i arbejde og forsrge sig selv?

Der er dog fortsat en udbredt opbakning til, at velfrdssystemet skal sttte de svage,de der vitterligt ikke kan selv,og at denne sttte skal vre bedre, end den hidtil har vret. Hvis man nu kan frasortere dem der i virkeligheden ikke har reelt behov, lyder logikken, s bliver der netop mulighed for at sttte de virkeligt svageordentligt.Det er alts ndvendigt at finde ud af,hvem der er hvem.

Nu er det ikke sdan, at kravet til de arbejdslse er, at de skal vre helt ulykkelige hele tiden.De m godt affinde sig med arbejdslsheden og forsge at finde de lyse sider i den ellers ulykkelige situation,nr blot de ikke for alvor trives. Denne skelnen fremhves bl.a. af Velfrdskommissionen (1995). I et indlg i Politiken beskriver ogs socialdemokraten Erling Olsen, davrende formand for Folketinget, denne problematik (Olsen, 1995).Han understreger, at der skal gres op med den snigende arbejdslshedskultur. I det ubeskftigede Under-Danmarker der to kulturer, siger han.Hovedparten af de arbejdslse er ulykkelige over at vre stdt ud af arbejdslivet, men de affinder sig opgivende med at leve af, hvad de kan hente i de offentlige kasser (mine fremhvelser).Men () en mindre del vnner sig dog til et liv med rettigheder uden pligter og gr aktivt ind for en borgerln, som nok giver dem en forholdsvis lav levestandard,men samtidig retten til at bruge deres tid p lige,hvad de har lyst til.Det er de sidste,der skal gres op med.

P baggrund af de mange kommissionsrapporter10 og den heftige offentlige velfrdsdebat med fokus p de ledige i frste halvdel af 1990erne kan man sammenfatte definitionen af at have reelt behovsdan her:

Man skal ville og man skal gre, hvad man kan. Man skal ikke gre, hvis man ikke kan, men man skal stadig ville, hvis man kunne. Og man skal ville og gre, hvad man kan, for at komme til at kunne bedre.

Det er alts ikke som tidligere nok at gre,man skal ogs i sit inderste ville. Med aktiveringen kan man ganske vist ved at gre til en vis grad bevise henholdsvis teste,at man er til rdighed og dermed har reelt behov.

41

Problemet er alligevel, at det ikke er nok i sig selv.Kravet er en indre vilje p moralsk grundlag.Men moral forudstter frit valg, autonomi.Deltagelsen i tvungen aktivering kan derfor ikke i sig selv bevise den indre rdighed. Selvom Anja har gennemfrt aktivering helt efter kommunens retningslinier, forventer sagsbehandleren sledes stadig forud for samtalen at mde en klient,der mangler viljen.

Selve deltagelsen at gre m suppleres med en af-grelse foretaget af en dertil bemyndiget ekspert, typisk sagsbehandleren,p grundlag af individuelle vurderinger af den enkelte klient. Det skal ikke bare konstateres, om man mder op,men ogs om man deltager i opgaverne med tilstrkkelig ildhu og begejstring,om man demonstrerer samarbejdsvilje i samtalerne, osv.Og opgaven er ikke bare at vurdere klientens aktuelle sociale og sjlelige tilstand men ogs ved hjlp af de foranstaltninger, der er angivet i loven, at skabe ndringer.

Selvom velfrdssystemets indbyggede modsigelse ogs ligger i Aktivlinjen, m man alligevel se dens vgt p testning af den indre rdighed og brugen af tvang i form af mistet forsrgelsesgrundlag som udtryk for, at velfrdssystemets udvikling betegner en bevgelse fra autonomiprincippet til strre vgt p det kommunitre princip.

Foucaults begreb om pastoralmagten beskriver mere generelt velfrdssystemets viderefrelse af tidligere magtformer fra religist regi.Begrebet indbefatter,at denne form for magt ikke kan udves uden viden om det indre af borgernes sjl, som m udforskes. Borgerne m for at blive frelst til det gode liv afslre deres inderste hemmeligheder.Beskrivelsen synes srdeles rammende for den ovenfor beskrevne udvikling af det danske velfrdssystem.Det m dog samtidig understreges, at den intensive undersgelse og vurdering af borgernes indre i lige s hj grad gr sig gldende, selvom vgten ligger p autonomiprincippet i den ovenfor beskrevne udvidede udgave.At tage stilling til,om den enkeltes valg er udtryk for autonomi,eller om der br sttes ind med sttte for at udvikle denne,gres jo nppe uden nje undersgelse af den indre tilstand.

D E C E N T R A L I S E R I N G S A G S B E H A N D L E R E N S M A G T

I et vist omfang har sagsbehandleren p aktiveringsomrdet fet tillagt den treenige magt:Den lovgivende,den udvende og den dmmende.Det sidste flger af muligheden for at fratage borgerne forsrgelsesgrundlaget i velfrdssystemets nederste sikkerhedsnet.

42

43

At det er tilfldet har flere begrundelser. En af dem er, at Aktivlinjen er udtryk for et overordentlig bredt politisk forlig.Aktivlinjen har mange forskellige sigter og indeholder som nvnt den indbyggede modsigelse. Man kan derfor ogs vre tilhnger af den af helt forskellige grunde. Forudstningen for at det kan blive til et bredt politisk forlig er, at formlet ikke prciseres for meget,men holdes p et vagt og overordnet niveau.Dette er ogs tilfldet.Dermed decentraliseres magten til at definere, hvilket forml der skal lgges mest vgt p hvad succeskriterierne skal vre i frste omgang til kommunalpolitisk niveau.Her er der selvflgelig forskelle mellem kommunerne og deres politiske sammenstning og p hvor stramt politikken lgges.Uanset hvor stramme retningslinier der laves, vil alligevel en vsentlig del af den treenige magt ende hos det konkret udvende led. Det vil typisk sige hos sagsbehandleren,men kan dog ogs vre hos en projektleder i kommunens mske eneste aktiveringstilbud.

Nr dette ndvendigvis m blive tilfldet, hnger det sammen med, at der i socialpolitik glder det paradoksale forhold, at jo mere prcist og i dybden man nsker at ramme med en bestemt lovgivning, des mere vagt og uprcist m den formuleres (Rothstein, 1994).Aktivlinjen sigter i hj grad p at ramme meget prcist og i dybden hos den enkelte, hvad enten det handler om holdningsndringer eller autonomiudvikling. Udmntningen m foretages via konkrete og individuelle skn, som ndvendigvis kun kan udves i det yderste led, af den person der mder den konkrete klient. De vurderinger og beslutninger, der skal foretages, lader sig ikke beskrive i prcise regler.

Det vrn klienten har mod, at dette udarter til total uigennemskuelighed og magtmisbrug, er de procesrettigheder, som er fastsat i Forvaltningsloven og Offentlighedsloven, i principperne om god forvaltningsskik og fra 1998 ogs i Retssikkerhedsloven.Det er f.eks. regler for indhentelse og videregivelse af oplysninger, om pligten til at notere afgrelser og deres begrundelser, om retten til aktindsigt og partshring, om borgerens inddragelse og medindflydelse, og om myndighedens pligt til at oplyse om disse rettigheder.Man kan sige, at jo strre magt i form af sknsmssige vurderinger, der lgges hos myndigheden, des vigtigere bliver borgernes procesrettigheder som et i det mindste lille vrn mod overmagten.

44

V U R D E R I N G A F R E E L T B E H O V

Eftersom der her er tale om et omrde, som ikke lader sig regelregulere, er det s meget desto mere interessant at undersge,hvad der egentlig foregr i disse mder mellem sagsbehandler og klient. I en socialpolitisk sammenfatning er det jo srdeles alvorlige ting,der er p programmet.Sledes skal den ene parts selvopfattelse og indre moralske holdninger vurderes p basis af adfrd, samspil og oplysninger fra andre.Der skal tages stilling til, om de er s afvigende fra samfundets flles normer, at de br pvirkes og ndres, og da med hvilke midler, og om den enkelte har ret til og er i stand til at vlge sit eget livsprojekt p et velinformeret og