2

Det positive budskab….!

De nye husdyrgødningsteknologier kan… • bidrage til jordbundsfrugtbarheden ved bedre

geografisk fordeling af P og org. N og C til arealer med stigende mangel og faldende humusindhold

• fremme udnyttelse af biomassens indhold af (CO2 neutral) energi ved fx bioforgasning eller forbrænding

Måske kan de endda også… • med nye energiteknologier, som fx pyrolyse,

samtidig give øget lagring af organisk kulstof i jorden, øget frugtbarhed og mindre klimabelastning

• forebygge skadelige stoffers og organismers akkumulering eller spredning

– men det ved vi ikke nok om endnu

3

Fibre15% vægt60-90%

af Norg & P

Gylle27 mio tons

Biogas

Forbrænding

SeparationEnergi

Energi

Direkte udbringning på landbrugsjord• arealer uden N og P overskud• arealer med faldende humusindhold (C)

DK husdyrgødning34 mio tons

200.000 tons N55.000 tons P

150.000 tons K

Husdyrgødningsteknologier

1 mio t(=3% af gylle)

2 mio t

150.000 t

3%

41%

30%

26%??

GylleseperationFeb. 2007(Birkmose et al)

4

Fibre15% vægt60-90%

af Norg & P

Gylle27 mio tons

Biogas

Forbrænding

Eksport ud af jordbrug:• Golf- og sportsbaner• Have- og parkanlæg• Skov og plantager• Private haver

Kompost

+ Halm/ strukturmat.

Separation

Aske

• Deponering?• Lav P opl. – ringe

gødningsværdi• Oprensning af

P til handelsgødning?

Energi

Energi

Direkte udbringning på landbrugsjord• arealer uden N og P overskud• arealer med faldende humusindhold (C)

2. gen. bioethanol/ pyrolyse

Energi

DK husdyrgødning34 mio tons

200.000 tons N55.000 tons P

150.000 tons K

Husdyrgødningsteknologier

5

Jordens frugtbarhed

• Jordens evne til at virke som vækstmedie for sunde afgrøder, inklusiv en passende og afbalanceret forsyning af vand og næringsstoffer.

• Jordens frugtbarhed afhænger af både • ”medfødte” faktorer, som mineralogi og tekstur • ”miljø” faktorer, som humusindhold, reaktionstal og

næringsstofindhold, der påvirkes af dyrkningspraksis

Jordbunds-frugtbarhed

Afgrøde & ukrudt

Efterafgrøder

HandelsgødningJordforbedringsmidler

Planterester

Udvaskningstab

Gasformige tab

Husdyrgødning

Jordbearbejdning

6

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

1991 1995 1999 2003 2007

Sjælland Pt <2

Vestjylland Pt <2

Vestjylland Pt >4

Danske jordes fosfor niveau

• P overskud reduceret 40% over de sidste 15 år

• I Jylland har 50-60% af jorde P status over middel

• Kun svag ændring i andel • Stigende andel af jorde på

Sjælland med lav Pt

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

0-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 9-10 >10Pt

(Overs. Landsf. 1991-2007; Kyllingsbæk, 2007)

Lave13%

Høje 34%

Middel 53%Pt (2006)

An

del af

jord

prø

ver

0

5

10

15

20

25

1991 1995 1999 2003 2007

P o

vers

ku

d p

er

ha

An

del af

jord

prø

ver

P overskud / ha

Pt udvikling

7

Fosfor – en uerstattelig ressource

• Selvom P er i overskud i Danmark, så er det vigtigt at vi fokuserer på recirkulering og effektiv genanvendelse

• P reserver afhænger af teknologi, forbrug og ikke mindst recirkulering

• Kendte reserver sand-synligvis kun til 100-200 år, men kortere ved højere forbrug

• Prisen vil stige og dermed stimulere teknologiudvikling for recirkulering

8

Jordens kulstof på langt sigt

(Saffih-Hdadi & Mary, 2008)

Ku

lsto

f i

rod

zon

en (

t/h

a)

9

Halm og gylles kulstof input til jorden

• Gylleseperation betyder typisk mindre for kulstof input end hvorvidt halm nedmuldes eller fjernes

• Relativ forskel på svinebedrift ca. 15%, på kvægbedrift ca. 30% • Gylleseperation vil på bedrifter med halmfjernelse og intet

andet org. input give relativt lavt input af kulstof

10

Forskellig udvikling i jordens kulstof

• Målinger af organisk stof (C og N) 1986/87 og 1997/98 i jordprøver fra KVADRATNETTET

• Viser betydelige ændringer (-1% til +1.8%/år) • Afhæng både af jordtype og arealanvendelse• Gylleseperation vil altså på visse bedrifter øge faldet i jordens

kulstof uhensigtsmæssigt

11

Nye energiteknologier med flere fordele?

(Lehmann, NATURE, 2007)

• Flash pyrolyse kan omdanne biomasse, f.eks. halm eller gyllefiber til energi, bio-olie og bio-koks

• Bio-koks kan tilbageføres til jorden, er meget stabilt og påvirker jordbunds-frugtbarhed meget positivt

12

• Anaerob opbevaring giver god overlevelse for patogener

• Udvaskning af patogene organismer er påvist for gylle udbragt på lerjord

• Vi ved endnu ikke hvordan nye gylleteknologier påvirker dette - nyt projekt (PATHOS) starter i år

• Stor forskel på teknologiernes seperationseffektivitet for spormetaller (Cu, Zn, Cd)

• Kan sænke belastningen på dyrkningsarealet, men komplicerer genanvendelse af P

(Møller HB et al. 2006)

VæskeFiber

Separationsteknologi

Gylle

Andre effekter af nye gylleteknologier?

13

KonklusionDe nye husdyrgødningsteknologier kan…

• bidrage til jordbundsfrugtbarheden ved bedre geografisk fordeling af P og org. N og C til arealer med stigende mangel og faldende humusindhold

• fremme udnyttelse af biomassens indhold af (CO2 neutral) energi ved fx bioforgasning eller forbrænding

• på bedrifter med halmfjernelse og ensidigt sædskifte bør alternative C input til jorden sikres (efterafgrøder, slam)

Måske kan de endda også… • med nye energiteknologier, som fx pyrolyse, samtidig give

øget lagring af organisk kulstof i jorden, øget frugtbarhed og mindre klimabelastning

• forebygge skadelige stoffers og organismers akkumulering eller spredning

– det ved vi dog ikke nok om endnu

Det er vigtigt at erhvervet er med på udviklingen hvis vi fortsat skal kunne være teknologisk i front