Det store eksamens hæfte. Skriftlig fremstilling.

Vigtige datoer:

Træknings af fordybelsesområde til mundtlig eksamen: 29. AprilSkriftlig fremstilling, FS10: 5. Maj, 13:00 til 17:00Besøg hjemme hos Kim 17. MajSynopsevejledning, 10. lektioner: 10/5 – 12/5 + 18/5 – 21/5Endelig aflevering af synopse: 26. MajSidste skoledag: 27. MajMundtlig Prøve i dansk. …det får I at vide d. 23/4

Husk!- Øv dig på de grammatiske områder du VED du har svært ved – der er et arbejdsrum på elevintra!- Lav et layout der passer til genren.- Hvis du går i stå, så lad være med at stoppe – tag en af de andre opgaver, men HUSK at vende

tilbage!- Sidehoved på alle sider – og sidenumre.- Tag blyant og kuglepen med.- Husk væske og noget til at spise.- Tag for en god ordens skyld også en stang druesukker med - Gør det bedste du kan! Du har gået i skole i elleve år – brug ALT hvad du har lært – og lidt til ;-)

Analysemodeller kan findes på www.5884.dk/filerI kan logge ind på systime.dk med: klinnet@gmail.com og så Hagenstrup1

1

IndholdDen skriftlige prøve.......................................................................................................................................................3

Ramme.......................................................................................................................................................................3Anbefalet tidsforbrug og pointfordeling..................................................................................................................3Brug af hjælpemidler – herunder ordbøger.............................................................................................................3

Opgave i læsning og sprogbrug – prøvedel a...............................................................................................................4

Besvarelse, skrift og rettelser...................................................................................................................................4

Opgave i modtagerrettet kommunikation – prøvedel b..............................................................................................5

Vurderingskriterier...................................................................................................................................................5Kommentarer til de hidtidige opgaver fra eksempelsæt og semesterprøve 2010................................................6De ti sprogbud............................................................................................................................................................7Layout og indhold ved modtagerrettet kommunikation:........................................................................................8

Læserbev................................................................................................................................................................8Brev........................................................................................................................................................................8Klage.......................................................................................................................................................................8Blog.........................................................................................................................................................................8

Eksempler på læserbreve............................................................................................................................................9

Læserbrev 1.............................................................................................................................................................9Læserbrev 2...........................................................................................................................................................11Læserbrev 3...........................................................................................................................................................12

Opgave i skriftlig fremstilling – prøvedel c................................................................................................................13

Vurderingskriterier.................................................................................................................................................13

Gode råd ved skriftlig fremstilling..............................................................................................................................14Tegn i skriftlig fremstilling:.........................................................................................................................................15Omlayout:.....................................................................................................................................................................16Vejledende karakterbeskrivelser, skriftlig prøve 10. klasse...........................................................................................18

2

Den skriftlige prøve

Ramme• Prøven varer 4 timer.• Du skal selv administrere tiden, men der gives vejledende anbefalinger af tidsforbrug tilde enkelte opgavedele.• Der udleveres to opgavehæfter til dig.– Hæfte 1 indeholder læse- og sprogbrugsopgaver (del a), dette hæfte skal ved prøvensafslutning afleveres med de besvarede opgaver.– Hæfte 2 indeholder opgave i modtagerrettet kommunikation (del b) og tre opgaver iskriftlig fremstilling (del c). Besvarelserne heraf afleveres på selvstændige ark.Vejledning til prøverne i faget dansk • side 58 / 86

• Du må anvende computer under hele prøven. Der er ikke adgang til internettet.• Der gives en samlet karakter for hele den skriftlige prøve. Karakteren udregnes efter en pointfordeling.• Til rette- og vurderingsarbejdet udarbejdes der et retteark med skemaer og vurderingskriterier.

Anbefalet tidsforbrug og pointfordeling• Opgave i læsning og sprogbrug (anbefalet tidsforbrug 60 min.). Tæller 1/3 af karakteren.• Opgave i modtagerrettet kommunikation (anbefalet tidsforbrug 60 min..) Tæller 1/3 afkarakteren.• Opgave i skriftlig fremstilling (anbefalet tidsforbrug 120 minutter). Tæller 1/3 af karakteren.

Brug af hjælpemidler – herunder ordbøgerVed den skriftlige prøve i dansk i 10. klasse må benyttes computer, et skriveredskab og ordbøgerunder hele prøven.

3

Opgave i læsning og sprogbrug – prøvedel aOpgaven i læsning og sprogbrug består af et antal opgaver i læseforståelse og sproglig korrekthedsamlet i et selvstændigt hæfte (Hæfte 1).

Opgavetyperne ligger i naturlig forlængelse af prøven i læsning og retskrivning (dansk sprog og sprogbrug) i. 9. klasse. Det anbefales, at du bruger ca. 60 minutter til denne del af den skriftlige prøve.Læseopgaverne løses ved multiple-choice-svar, understregning etc., og sprogbrugsopgaverne løsesved afkrydsning, skrivning af korrekt svar etc.

Svarmulighederne kan ligge før teksten, i teksten eller efter teksten.En sprogbrugsopgave kan fx være: - en stavekupon- ét eller flere ord- ret en tekst- dan ord- vælg det rigtige ord- kommaopgave- rigtig form- find fejlen - ordkendskab

Besvarelse, skrift og rettelser- Du skal følge instruktionerne til de enkelte opgaver.- Du kan selv vælge skriveredskab. Det kan være kuglepen, tuschpen eller blyant og eventuelt- viskelæder, da der ikke er krav om holdbar skrift.- Skriv så tydeligt som muligt, og eventuelle rettelser skal være klare- og hensigtsmæssige:ret ved at strege hele det forkerte ord ud og- skrive det rigtige ovenover.

HUSK:• at de enkelte bogstaver og ord skal være udformet entydigt• at der ved sammensatte ord skal være en tydelig sammenskrivning• at der skal være en tydelig adskillelse af enkeltord• at eventuelle rettelser skal være entydige• at der skal være tydelig forskel på stort og lille begyndelsesbogstav.

Det anbefales at skrive med en læselig, personlig og sammenbundet håndskrift. Bindestreg accepteres kun i ord, der ifølge Retskrivningsordbogen kan skrives med bindestreg.Du kan altså ikke rette to ord til et sammenskrevet ord ved at indføje en bindestreg.Hvis det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvordan du har stavet et ord, kan ordet ikkegodkendes som rigtigt.Denne del af prøven tæller 1/3 af vurderingen.

4

Opgave i modtagerrettet kommunikation – prøvedel bDen bundne skriftlige opgave i modtagerrettet kommunikation findes i hæfte 2. Der angives et maksimalt antal ord for besvarelsen, oftest mellem 250 - 350. Det anbefales, at du bruger ca. 60 minutter på denne opgavedel.Hensigten med denne opgavetype er, at du skal kunne skrive tekster, der er relateret til hverdagens praktiske skriftsprog. Det kan fx være:

Ansøgning om job, udvekslingsophold (Eksempelsæt 1), stipendium Læserbrev med klage (Eksempelsæt 2) Blog (Semesterprøve, december 2009) Skadesanmeldelse til et forsikringsselskab Klage over en mobilregning Informationsskrivelse etc…

VurderingskriterierVurderingen af besvarelsen i modtagerrettet kommunikation tager udgangspunkt i disse kriterier:

• Opgavekrav – har eleven opfyldt de krav, der er formuleret i opgaven i forhold til indhold,form og længde

• Genrebevidsthed – har eleven formuleret sin besvarelse i overensstemmelse med de rammer,der kendetegner den pågældende genre.

• Modtagerbevidsthed – er det tydeligt, hvilken modtager der rettes henvendelse til – og ersproget hensigtsmæssigt i forhold hertil.

• Sproglig korrekthed – korrekt stavning, tegnsætning, syntaks, afsnitsinddeling etc.

• Disponering af stoffet – er der en tydelig linje i forhold til opgave- og genrekrav. Er vægtningenaf oplysninger hensigtsmæssig i forhold til indhold og modtager.

• Layout – i overensstemmelse med genrekrav – er besvarelsen udformet i overensstemmelsemed kommunikationssituationen – dvs. i forhold til de formelle krav til et brev, en ansøgning,en officiel henvendelse etc.

Selvom besvarelsen må skrives i hånden, er det en klar fordel at bruge computer. Her kan man løbende orientere sig om det aktuelle antal ord – både, når der skal tilføjes noget, og når der skal forkortes. Brug aldrig mere end det maksimale antal ord. Brug gerne lidt færre.

I Vejledning til prøverne i dansk understreges det, at hensigten med opgavetypen er, at ”eleverne skal kunne skrive tekster, der er relateret til hverdagens praktiske, skriftlige kommunikationsformer”.

5

Kommentarer til de hidtidige opgaver fra eksempelsæt og semesterprøve 2010

Ansøgning (Eksempelsæt 1)Modtageren er AFS Interkultur, der i en note forklares som ”en organisation for international ungdomsudveksling”. Eleven skriver altså til en organisation, ikke til en person. Hvordan indleder man en ansøgning, når modtageren er en organisation? Kære AFS Interkultur? Hej AFS Interkultur? Eller: Til rette vedkommende inden for AFS Interkultur? Eller kun: Til AFS Interkultur? Hvordan afslutter man sin ansøgning? Hej – Hej-hej – Med venlig hilsen – Venlig hilsen – Kærlig hilsen – Mange hilsener – Med højagtelse – – Vi ses – – Underdanigst☺ ☺☺☺ ? Man skal gøre sig klart, når man skal skrive en ansøgning, at man er interesseret i at få udvekslingsopholdet, jobbet eller stipendiet! Denne interesse skal helst komme til udtryk i ansøgningen (uanset, at man fx slet ikke er interesseret i et udvekslingsophold i udlandet). Hvordan kan en sådan interesse komme til udtryk sprogligt? Man skal også gøre sig klart, at man kan blive nødt til at pynte lidt på sandheden. Løsningen af opgaven går forud for et rigidt sandhedskrav. Man skal i hvert fald ikke fremhæve sine svagheder og mangler! Det er fx en dårlig ide at skrive: Jeg er en stille, ensom pige, der har svært ved at skabe nye kontakter. Min mor mener ligefrem, at jeg lider af en social fobi. Jeg får 00 i fransk, og min lærer siger, at jeg nok ikke bliver bedre. Det er bedre at formulere sig sådan: Ganske vist får jeg ikke topkarakter i fransk, men jeg har viljen og lysten til at lære det smukke sprog. Jeg er i øvrigt en glad, udadvendt pige, der har let ved at skabe nye kontakter – også i et fremmed land på et fremmed sprog. På samme måde skal man give indtryk af, at man brænder for jobbet i en jobansøgning, selvom man i virkeligheden aldrig kunne drømme om netop det arbejde! Det er legitimt at lade som om, at forestille sig noget! Derfor behøver man ikke at forstille sig. I denne opgave er der tale om en ’lukket modtagerkreds’ (i modsætning til læserbrevet, der offentliggøres i Ud&Se, og bloggen, der offentliggøres på kommunens hjemmeside). Har det nogen betydning for den sproglige udformning? Selvom 350 ord kun fylder ca. ½ side med 12 punkt og almindelig linjeafstand, kan man overveje at udstrække ansøgningen til 1 A4-ark i en luftig, læsevenlig layout med brug af hensigtsmæssige punktopstillinger. Brug aldrig mere end 350 ord i din ansøgning, gerne lidt mindre. Sørg altid for, at sproget er korrekt! En stavefejl i fx AFS Interkultur kan betyde, at din ansøgning kommer nederst i bunken!

Blog (Semesterprøve, december 2009)Her er det tale om en ’åben modtagerkreds’. Man skal forestille sig, at alle borgere i kommunen kan læse indlægget! Hvilken betydning har det på formuleringerne? Den saftige slang og de rutinemæssige bandeord, man ledsager sine bemærkninger med i klikens lukkede forum, er måske ikke så hensigtsmæssige i denne kommunikationssituation. Derfor behøver dit indlæg ikke at blive upersonligt og kedeligt! Bemærk formuleringerne i oplægget, Svendborg Kommunes hjemmeside: ”Hvad er det, som gør Svendborg til noget helt specielt?” ”Hvad kan Svendborg tilbyde mig?” ”Hvad kan gøres endnu bedre?” Implicit fastslås, at Svendborg er noget helt specielt, at byen kan tilbyde noget og er en god by at bo i, selvom der naturligvis er noget, der kan gøres bedre! Med andre ord: Selvom du synes, at din hjemkommune er en skodkommune, så skal udgangspunktet være positivt. Skønt hjemmesiden proklamerer, at ”alle bidrag er velkomne”, kan det godt være, at en kommunal gatekeeper vil fjerne indlægget, der indledes med: Fuck Aalborg – din skodby! Men et positivt udgangspunkt udelukker jo ikke, at man udførligt kan skrive om, ”hvad der kan gøres endnu bedre”. Korrekt stavning – ja! Stavefejl skal ikke blæses ud til alle kommunens borgere, heriblandt kliken, klassen og kæresten.

Læserbrev (eksempelsæt 2)Læs læserbrev 1, 2 og 3 igennem. Skær til, hvis det er for langt. Læg til, hvis det er for kort. Efter de fleste afsnit er antallet af ord angivet i en kantet parentes. Vurdér de tre læserbreve ud fra de ti sprogbud.

6

De ti sprogbudNogle regler for, hvordan du skriver godt i hverdagens praktiske kommunikationsformer, kan sammenfattes i de ti sprogbud.

Skriv:Personligt. Det betyder, at du godt må vise, hvem du er som person, også selvom du skriver til et firma eller en landsdækkende avis. Det betyder ikke, at du skriver fx ansøgningen på samme måde, som når du skriver en e-mail eller sms til vennerne eller familien.

Forståeligt. Det betyder, at du skal undgå indforståede slangord og klikeudtryk, som fx en ældre modtager ikke kender.

Konkret. Det betyder, at modtageren føler, at det, du skriver, kommer modtageren ved! Kald en spade for en spade – og ikke for et graveredskab.

Én ting ad gangen. Det betyder, at du sætter punktum, når du er færdig med én information. Så går du i gang med den næste information; nyt punktum. Derved undgår du at presse for mange informationer sammen i én sætning.

Ligeud. Det betyder, at du skriver hovedsagen først og alle detaljerne og biomstændighederne bagefter. Du holder fokus. Du skriver uden omsvøb. Du skriver dig ikke ud ad en tangent eller op i et hjørne.

Overskueligt. Det betyder, at modtageren har let ved at orientere sig i teksten og hurtigt få overblik over fx din ansøgnings kernepunkter. Brug koncise overskrifter. Saml de sætninger, der hører sammen, i afsnit. Brug eventuelt to typer afsnit, det store og det lille. Bemærk, at afsnit og punktum ikke er det samme (Se Læserbrev 3).

Mundtligt. Det betyder, at du bruger ord og udtryk, der ligger nogenlunde tæt på dem, du bruger, når du taler i en større kreds. Det betyder ikke, at du skal skrive, som du taler, fx i kliken. Husk, hvem din modtager er!

Sammenhængende. Det betyder, at den ene sætning hænger sammen med den næste, der hænger sammen med den næste igen. Det betyder, at overgangen mellem sætningerne inden for et afsnit er tydelig! En oplæsning vil afsløre, om der mangler rytme, flow og overgange. Der springes måske; eller der køres ud ad tangenten.

Korrekt. Det betyder, at du skal stave korrekt, sætte de korrekte tegn og bruge den korrekte sætningsbygning. Slå op i ordbogen! Hvis du afviger, skal du altid gøre opmærksom på, at der er tale om en afvigelse, og at du ved det! Fx kan du skrive go´ ide, hvor apostroffen markerer, at der mangler et bogstav, i stedet for god ide.

Godt. Det betyder, at det, du har på hjerte, kommer klart og effektivt frem til modtageren! Der skal tre ’parter’ til en kommunikationssituation: 1. En afsender. 2. En tekst. 3. En modtager. Alle tre parter er i princippet lige vigtige. Men når du skriver Del b: Modtagerrettet kommunikation, er modtageren den vigtigste! Gør dig derfor altid klart, hvem modtageren af din tekst er! Skriv så, hvad du har på hjerte!

7

SIDEHOVED MED EGET NAVN

Gudme, den 5. Maj, 2010(Modtager)DirektørHans JensenMøllervej 225000 Odense

Klage over mobilregning

Den 22. November modtog min søn….

Med venlig hilsen,

Rod Stewart

Layout og indhold ved modtagerrettet kommunikation:

Læserbev: Se nedenstående eksempler.

Brev: Husk at der ved alle former for breve skal være en start og en sluthilsen. En normal starthilsen er som regel ”Kære”. En anden indledning kan også være helt at undlade en starthilsen, hvilket gør tonen en anelse mere formel. I forhold til sluthilsen er den mest almindelig ”Med venlig hilsen”. Denne kan selvfølgelig gøres varmere med ”Med kærlig hilsen”. Hvis man undlader sluthilsen er det dog en klar indikator på kulde, irritation m.v.

Desuden er det normalt en god idé at give sit brev en overskrift. Den skal være præcis og dækkende for hvad brevet handler om:

Ansøgning om… Eksempel på officielt brevLæserbrev vedr…Klage over…Deres brev … om …

Skrifttypen i et personligt brev kan godt ligne håndskrift, men absolut ikke i breve til firmaer, organisationer m.v. Her vil en sansserif skrifttype egne sig bedst.

Klage: Når du skriver en klage, så skal den udformes som et officielt brev. Desuden kan det være en idé at følge nedenstående opskrift, HUSK dog at læse din opgavebesrivelse – den tæller mere end denne vejledning!

1. Formål: Nævn udtrykkeligt brevet formål er at klage. Brug ordet klage eller reklamtion i brevets overskrift.

2. Beskrivelse: Beskriv klagesagen tydeligt og præcist. Hvad drejer klagen sig om? Hvor skete det du klager over? Hvornår er det foregået? Hvem er ansvarlig eller indblandt? Hvordan er fejlen opstået

3. Hensigt. Skriv hvad der er hensigten med klagen. Skal varen byttes eller vil du have pengene tilbage? Vil du have afslag i prisen?

4. Reaktion. Gør opmærksom på eventuelle frister for svar. Skriv hvad du vil gøre hvis ikke klagen bliver besvaret tilfredsstillende. Det kan dreje sig om at sprede det dårlige rygte, gå til advokat m.v.

Blog: En blog er en form for elektronisk dagbog. Sproget er derfor personligt, men skal huske at det er en åben modtagerkreds. Den saftige slang og de rutinemæssige bandeord, man ledsager sine bemærkninger med i sammen med vennerne er måske ikke så hensigtsmæssige i denne kommunikationssituation. Derfor behøver dit indlæg ikke at blive upersonligt og kedeligt! I forhold til layout, ville det være formålstjenstligt at skrive dato øverst, bruge brede marginer så du får en smal tekstkolonne ligesom du kender fra nettet og så en skærmskrifttype, som f.eks. Verdana.

Husk at en harmonisk højrekant, uanset om du bruge justeret højrekant eller ej, i dit layout ofte kræver at du bruger orddeling!!

8

Eksempler på læserbreve

Læserbrev 1

Ud&Se Marts 2010

Spildt kaffe på computer og D&G-jeans (Her kunne med fordel være brugt orddeling)Henriette Vejmand

Fredag den 12. februar var jeg på en togrejse fra Frederikshavn til København med intercitytoget. Jeg havde pladsbillet og fandt let min gangplads i kupéen. Jeg var helt alene i vognen, men det var også meget tidligt. Toget skulle køre fra Frederikshavn allerede klokken 05.55, så jeg havde været tidligt oppe. Min papfar havde kørt mig til stationen i god tid, fordi de havde lovet snefygning, og der lå meget sne på vejene. [76] Toget kom planmæssigt af sted, og jeg sad og nød det sneklædte landskab. Den hvide sne lyste op i vintermørket. Det var en stjerneklar morgen, og mange stjerner funklede på himlen. Det så helt vildt smukt ud i den frostklare luft. Der var også helt vindstille. Ude på en mark tæt ved banelegemet så jeg en stor rovfugl sidde i ensom majestæt på en hegnspæl. [141] Jeg sad og nød det og glædede mig til weekenden i København hos min far. Min far og mor er skilt. Det er flere år siden. Jeg har boet hele tiden hos min mor i Frederikshavn sammen med min lillebror og besøger så min far ca. en gang om måneden. Det er helt vildt sjovt at besøge far i København. Vi er som regel i biografen og se en fed film, sidste gang så vi Avatar i 3-D, den var bare for fed. Så er vi også som regel på nogle tjekkede caféer. Sidste gang så jeg Mads Mikkelsen, han er bare overlækker, han var der med sin kone og børn. Det er sådan noget, man oplever i København. Jeg er selvfølgelig også ude at shoppe i de fede butikker inde på Strøget. Der var varmt i kupéen, så jeg faldt i søvn, allerede inden vi holdt i Sindal. Eller også var det Hjørring, det kan jeg faktisk ikke huske nu. [302] Men jeg kan i hvert fald huske, at jeg vågnede, da vi kørte over Limfjorden på jernbanebroen mellem Aalborg og Nørresundby. Limfjorden var også helt hvid og dækket af is. På isen sad nogle store måger. Der var kommet flere folk i kupéen. Ved vinduespladsen lige ved siden af mig sad en kæmpestor pilskaldet rockertype med nogle kolonorme bøffer på overarmene. Jeg fatter ikke, hvordan han kunne komme forbi mig, uden at jeg vågnede. Jeg er nemlig heller ikke selv sådan en Sonja Richter-type, hvis jeg må sige det på den måde. [395] Men jeg lod som ingenting og tog min computer op for at se Pirates of the Caribbean med Keira Knightley og Johnny Deep færdig. Keira er ikke lige min stil, men Johnny Deep er bare mums. Efter at toget holdt i Aalborg var det stopfyldt i kupéen. Der var nærmest kaos, fordi der var mange, der stod op uden pladsbillet, især unge på min egen alder. Så kom togstewarden selvfølgelig gennem kupéen med sin vogn. Han var en høj, flot fyr med brune øjne, lige min type. Jeg plejer altid at få en kop morgenmokka i Aalborg. Det skulle rockertypen også have. [500] Jeg ved ikke rigtig, hvad der skete. Men jeg kan i hvert fald huske, at stewarden ville række rockertypen hans kaffekrus hen over mig, selvom det var mig, der havde bestilt først. Allerede dér mistede stewarden nogle point. Så begyndte toget pludselig at bremse ret hårdt op, jeg ved ikke hvorfor, for vi var ikke i nærheden af Støvring, måske var det snedriverne, hvad ved jeg. Men stewarden får i hvert fald overbalance, mens han er i færd med at presse låget på rockerens kaffekrus og samtidig række det over til ham. Det går helt galt. Stewarden slipper låget, der åbenbart ikke er kommet rigtig på endnu, viser det sig senere, og griber ud efter noget at støtte sig til med sin venstre hånd. Men der er ikke noget, så det ender med, at han falder sidelæns forover og griber med venstre hånd om rockerens skaldede isse, mens kruset tipper hele sit indhold ned over min computer og mig. [660] Jeg når lige at se, Johnny Deep kysser Keira, der altså er lidt for meget anoreksi efter min smag, så går skærmen i sort med et plop! Så først mærker jeg den varme kaffe i skødet og ser forfærdet ned og opdager, at stewarden har spildt næsten hele kaffen ud over mine hvide D&G-jeans, som far købte til mig, sidste gang jeg besøgte ham i januar, hos Minthe & Munthe inde i en lille sidegade til Strøget, som jeg ikke kan huske, hvad hedder. De var mega herredyre, siger jeg bare, men far sagde, at det var en slags julegave. Først da toget holder helt stille ude på Lars Tyndskids mark, får stewarden omsider fjernet sin hånd fra rockerens skaldede isse og samlet sig sammen til at række mig et par servietter. Som om det skulle nytte noget! Et par servietter. Han siger ikke engang undskyld. Dér dumper han helt ned på minus. Jeg får rejst mig halvvejs op, mens jeg forsøger at tørre kaffen op, så godt jeg kan. Den løber ned over lårene på mig. ”Hvad sker der her?”

9

råber jeg til ham, jeg er helt oppe i det røde felt. ”Det kommer DSB til at betale!” Han mumler bare noget om, at det var et hændeligt uheld, mens hans brune øjne flakker rundt i hovedet på ham. ”Computeren er også ødelagt!” råber jeg til ham, ”se selv, skærmen er helt sort. Det kommer DSB fanme til at betale!” Ja, jeg indrømmer, at jeg kom til at bande, hvad jeg ellers aldrig gør, men jeg var simpelthen så forskrækket og ophidset. Han siger blot noget om, at han ikke har tid til at hjælpe yderligere, men at jeg kan klage til DSB, når jeg kommer til København. Jeg skynder mig ud på toilettet for at vaske kaffepletten af bukserne med varmt vand. Det går også nogenlunde, selvom det naturligvis kan ses. [975] Da jeg kommer tilbage til min plads, er togstewarden bare gået videre med sin vogn uden at sige noget, og rockertypen er også forsvundet. Alle kigger på mig, jeg er grædefærdig. Jeg beslutter, at den behandling vil jeg ikke finde mig i. Det er derfor jeg skriver dette læserbrev til jeres blad Ud&Se. For at klage over en rigtig dårlig behandling. Jeg håber, at togstewarden ser mit læserbrev. Far tog det pænt, da han så mine bukser. Vi gik straks op på et DSB-kontor på Hovedbanegården og viste dem den ødelagte computer og pletterne på bukserne. Så blev vi bedt om at udfylde en klageformular, som både far og jeg skulle underskrive. Da vi kom hjem til min papmor, sagde hun, at det ikke ville kunne ses, når bukserne var blevet vasket med pletfjerner. Og far sagde, at hvis det alligevel kunne ses, så tog vi bare ind til Minthe & Munthe og købte et par nye hvide D&G-jeans. Men jeg vil aldrig glemme togstewardens dårlige behandling fredag den 12. februar! [1146]

10

Læserbrev 2

Ud&Se Marts 2010

Dårlig serviceHenrik Vejen

Jeg vil godt klage over den behandling, jeg fik af en togsteward på min rejse med lyntoget fredag den 12. februar fra Frederikshavn, afgang kl. 12.55, til København. Lige efter, at toget var startet fra Aalborg Banegaard, kom togstewarden gennem kupéen med sin vogn. Jeg bad om en kop kaffe. Det fik jeg, men åbenbart ikke for at drikke den. Det meste af den skoldhede kaffe havnede nemlig på mine nye hvide cowboybukser fra Karl Lagerfeld til 1298 kr., købt ugen før hos Hot ´n´ Cool i Rødspættegade i Frederikshavn. Og ikke nok med det: Tastaturet til min spritnye bærbare Hewlett-Packart, som jeg sad med ved min vinduesplads for at se Die Hard 2, fik også et ordentligt skvæt kaffe ud over sig. Selvfølgelig gjorde stewarden det ikke med vilje. Ved siden af mig sad en ældre dame, der pludselig rakte ud efter Jyllands-Posten, idet stewarden ville række papkruset med kaffe forbi hende og over til mig ved vinduet. Hun kom til at støde til hans hånd. Og så plaskede kaffen ud over mig. [174]

Først skreg jeg af smerte; skoldhed kaffe på dilleren gør altså bare ondt. Så brokkede jeg mig naturligvis. Uden hverken at sige undskyld eller se ud, som om han var ked af det, stangede stewarden mig et par servietter – et par, ja – så jeg kunne prøve at fjerne kaffepletten fra mine lækre nye jeans, der ikke var hvide mere, men havde fået en stor, sort plamage lige i skridtet. Det så ærlig talt ikke særlig smart ud! I København skulle jeg mødes med min kæreste; vi havde aftalt, at vi ville ud at spise på Jensens Bøfhus på det lækre Gråbrødretorv og fejre, at hun netop havde bestået sin 10.-klasse-semesterprøve med et stort 12-tal i mundtlig dansk; hun havde valgt Natasjas Giv mig Danmark tilbage som sit prøveoplæg; det er bare en helt vild fed sang. Mega tragisk, at hun skulle dø i den ulykke. Jeg havde kun det ene par bukser med, for jeg skulle møde i 10.-klasse-centret i Nørregade i Frederikshavn allerede om mandagen. [341] Det lykkedes selvfølgelig ikke at tørre pletten af bukserne; plamagen blev bare dobbelt så stor. Så først gik det op for mig, at tastaturet på min bærbare også flød i DSB-kaffe med sukker og fløde! Alle, der har bare lidt forstand på bærbare, ved, at sort kaffe er slemt. Kaffe med sukker og fløde er 100 gange værre! Selvfølgelig viste det sig senere, at computeren var beskadiget, endda temmelig alvorligt. Vigtige arbejdsopgaver og undervisningsnoter var gået tabt. Jeg kunne heller ikke se Die Hard 2 med Bruce Willis, min yndlingsfilm, som jeg har set mindst 12 gange. Da jeg råbte på togstewarden, der allerede var på vej væk, afviste han at hjælpe yderligere. ”Det er jo ikke min skyld,” som han sagde, temmelig arrogant. [465]

Men det er jo i hvert fald heller ikke min skyld, vel? Jeg er da fuldstændig sagesløs. Nu står jeg med en ekstra regning på nogle nye Lagerfelt-jeans til 1298 kr. og en ny Hewlett-Packart til kr. 5.498 – samt en ødelagt københavnertur, jeg havde glædet mig mega meget til. Det ville klæde DSB´s renommé at betale minimum halvdelen, altså godt 3.000 kr. Jeg forventer derfor et hurtigt og positivt svar fra DSB´s øverste servicechef! Ellers har De Danske Statsbaner mistet en trofast kunde. 4-ever![551]

11

Læserbrev 3

Ud&Se Marts 2010

Min ødelagte computerHenrik Jensen

Jeg vil gerne klage over den dårlige behandling, jeg fik i intercitytoget fra Frederikshavn til København i går.

Jeg sad på min gangplads med min computer foran på bordet.

Så kom togstewarden gennem kupéen med sin vogn.

Han spurgte, om der var nogen, der skulle have noget.

Jeg sagde, at jeg gerne ville have en kop kaffe.

Han gik i gang med at hælde kaffen op i kruset.

I det samme bremsede toget hårdt op, så han mistede balancen og spildte kaffe ud over computeren og ned på mine bukser.

Jeg blev selvfølgelig sur, men han stak mig bare et par servietter uden at sige undskyld.

Jeg spurgte ham så, hvad han ville gøre med min ødelagte computer.

Men han sagde bare, at det kunne han ikke tage sig af og gik videre med vognen.

Det kalder jeg dårlig service. Det er derfor, at jeg skriver til DSB´s passagerblad Ud&Se. [150]

12

Opgave i skriftlig fremstilling – prøvedel cHæfte 2 indeholder ud over den bundne opgave i modtagerrettet kommunikation tre forskelligevalgmuligheder til skriftlig fremstilling, og eleverne skal vælge en af disse. Opgaverne vil mindeom dem, der kendes fra de tidligere opgavesæt, men lægge op til kortere besvarelser – og det ertænkt, at de skal kunne besvares på 2 timer. Den anbefalede tid er 120 minutter.Opgaverne vil dreje sig om skrivning i forskellige genrer, og der vil være variation i formuleringernefra gang til gang.

Eksempler på genrer, der kan optræde i opgaverne i skriftlig fremstilling. Hvis du er i tvivl om nogen af disse, så er det NU du skal finde dine analysemodeller frem og øve dig!

• Fortælling• Anmeldelse• Erindringsuddrag• Essay• Nyhedsartikel• Klumme• Det personlige brev• Portrætartikel• …

VurderingskriterierI vurderingen indgår genrebevidsthed, indhold, sprog og kommunikation..Besvarelsen kan udformes enten i hånden eller skrevet på computer. Det vil klart være en fordelfor eleven at have computeren som værktøj i denne skriveproces.Indhold og grafisk udtryk vurderes som en helhed. Således har det betydning, om udformningenaf besvarelsen er i overensstemmelse med et typisk eksempel på den pågældende genre. Vurderingenaf layout og orden tæller ikke en bestemt del af karakteren for besvarelsen, men indgår pålige fod med de øvrige vurderingskriterier i den samlede bedømmelse.Vurderingen af besvarelsen i skriftlig fremstilling tager udgangspunkt i disse kriterier:

• Opgavekrav – om besvarelsen er central i forhold til de krav, der stilles i opgaven. Det gælderbåde genrekrav og eventuelle delelementer i formuleringen af opgaven

• Genrebevidsthed – har eleven formuleret sin besvarelse i overensstemmelse med de rammer,der kendetegner den genre, som opgaven fordrer

• Sproglig sikkerhed og variation – er der sikkerhed i sætningskonstruktion, variation i ordvalg,passer sproget til genre og indhold, er der en særlig sproglig stil etc.

• Sproglig korrekthed – fortrinsvis stavning og tegnsætning, men også syntaks og afsnitsinddelingbetyder noget her

• Disponering – er disponeringen veltilrettelagt ud fra genren og opgavens krav, er der en rødtråd, og er der en hensigtsmæssig vægtning af indholdet i forhold til besvarelsens form oglængde

• Layout – er der sikkerhed i forhold til kriterierne for orden – brødtekst, overskrift, skrifttype,tegn, orddeling, afsnitsinddeling. Er genrens karakteristika i forhold til layout tydelige.Denne del af prøven tæller 1/3 af vurderingen.

13

Gode råd ved skriftlig fremstillingSe hurtigt alle emnerne igennem. Er der et umiddelbart favoritemne?

Hvis du finder et favoritemne, du har lyst til at skrive om, så læs opgaven grundigt. Gør dig klart, hvilke krav opgaven stiller til titel, genre og indhold. Må du f.eks. selv vælge titel? Er der krav om én bestemt genre, f.eks. avisartikel, novelle, eventyr, essay, eller må du selv vælge genre? Skal du i indholdet tage hensyn til f.eks. nogle synspunkter i en tekst, der står trykt ved opgaven? Er der kun ét krav til indholdet, eller er der flere?

Inden du begynder at skrive på computeren, så skriv nu hurtigt nogle stikord ned om emnet på kladdepapiret. (Der er ingen, der ser din kladde, så du kan skrive så sjusket, du vil, bare du selv kan læse krusedullerne). Du er i idéfasen! Har du stikord nok? Kan du få din besvarelse til at være rimelig fyldig – ca. to computerskrevne sider? Prøv at ordne dine stikord i en bestemt rækkefølge ved at sætte tal på. Skriv flere stikord på kladdepapiret, når du kommer i tanke om en god ide – også mens du skriver. Hvis favoritemnet ikke holder, så gå til de andre emner i sættet igen. Lad være med at gå i negativt selvsving: ”Åh nej, jeg kan ikke skrive noget om et eneste af emnerne”. ”Alle emnerne er bare shit!”

Tænk nøgternt og positivt. Du skal bare skrive ca. to sider, gerne lidt mindre, og du har hele tre en halv time til det. Det skal nok gå!

Vælg det næstbedste emne. Læs igen emnet grundigt (se punkt 2). Skriv igen stikord (se punkt 3).

Hvis det næstbedste emne heller ikke holder, så gå videre til det tredjebedste. Eller vælg det dårligste emne, og sig til dig selv: ”Jeg kan. Jeg skal vise over for mig selv, at jeg godt kan skrive noget fornuftigt, gribende, spændende, engageret, personligt, morsomt, velargumenterende, udfordrende eller dristigt om dette dødhamrende kedelige emne. Jeg skal vise de to voksne læsere, der skal bedømme min præstation, at jeg har noget på hjerte, og at jeg kan udtrykke det, jeg har på hjerte, i præcise ord og sætninger!”

Skriv løs på computeren. Slå tasterne sønder og sammen. Du er nu i skrivefasen. Skæv undervejs til dine stikord, alle dine gode idéer: Har du glemt nogen? Fortsæt med at skrive løs. Tænk lidt på ord, sætninger, afsnit, punktum og øvrige tegn undervejs, tænk lidt på stavefejl, variation i sproget – men ikke meget. Skriv bare løs!

Når du har skrevet ca. to sider, holder du en pause. Bed om en udskrift. Du læser hurtigt udskriften igennem. ”Yes, den er hjemme!” tænker du triumferende, ”nu skal den bare skæres til, rettes og layoutes”. Du er i gang med rettefasen.

Først læser du, igen, emnet og opgaven. Er opgaven besvaret? Er kravet til genren overholdt? Så læser du din udskrift igen, grundigt, dvælende, kritisk. Her skal tilføjes noget. Du skriver til i hånden i udskriften. Hov, jeg glemte min bedste idé. Den skal tilføjes her. Du sætter afsnitsmarkeringer i udskriften: ZZ for store afsnit, Z for små afsnit. Du læser sætningerne højt for dig selv – med professionel speakerstemme: Lyder de godt? Kommer punktummet først, når sætningen er helt slut? Eller skal der være et punktum i stedet for komma? Er det et rammende ord, eller kan jeg finde et bedre, mere træffende synonym? Har jeg husket repliktegn og nyt afsnit, når replikken skifter? Spørgsmålstegn? Citattegn? Komma?

Så retter du på skærmen. Husk at gemme dokumentet! Du tilføjer, du sletter, du ændrer, du flytter et afsnit længere ned i teksten, du retter en stavefejl ved et hurtigt ordbogsopslag. Så læser du den rettede tekst igen. Imens sætter du dig i læserens sted. Er novellen lidt for forudsigelig? Er den lidt for kedelig? Større variation? Skal den være dristigere, mere spændende, morsommere? Kan jeg finde på en uventet, overrumplende begivenhed, der ikke ødelægger realismen? Argumenterer jeg overbevisende nok i debatartiklen? Dokumenterer jeg ordentligt? Har jeg husket i indledningen at omtale det synspunkt, jeg

14

kommenterer, ordentligt og objektivt med præcise faktaoplysninger? Giver jeg nok af mig selv i essayet? Er det personligt uden at være privat? Træder jeg frem i fuld figur?

Til allersidst layouter du. Er der bestemte krav til layouten i den genre, du skriver i? Se på oplægget i opgaven. Kan du efterligne layouten i oplægget? Pas dog på: Undertiden er det forekommet, at der hverken var brugt afsnit eller orddeling i oplæggets layout, og dét trækker ned i ordenskarakter! Har du husket konsekvent markering af afsnit? Brug ¶ i værktøjslinjen til at tjekke indryk med. Har du husket orddeling? Sæt dig igen i læserens sted: Er din tekst læsevenlig? Kan du gøre dit budskab i teksten tydeligere for læseren?

Yes, du er færdig. Du skriver under på arkene, du rejser dig og går – efter 3½ times knaldhårdt arbejde. Du har givet udtryk for dig selv! Din selvtillid er vokset, identiteten styrket – for ordene på papiret er dine tankers og følelsers forbindelse til virkeligheden.

Tegn i skriftlig fremstilling:Når du besvarer et emne i skriftlig fremstilling, skal du skrive i et klart, forståeligt og varieret sprog. Kort og præcist! Til et klart og forståeligt skriftligt sprog hører også, at du sætter rigtige og konsekvente tegn. For i modsætning til mundtligt sprog er tegn absolut nødvendige i skriftsprog:

Stort afsnit eller hovedafsnit: Spring en linje over. Begynd uden indryk.Lille afsnit eller underafsnit: Gå på ny linje. Begynd med et lille indryk.Punktum: Sæt punktum, når helsætningen (med eller uden ledsætninger) er slut, og begynd den næste helsætning med stort begyndelsesbogstav. Hvis to helsætninger hænger særlig meget sammen, kan du i stedet for punktum bruge semikolon (;) eller komma; her begynder du med lille. Du skal ikke bruge forkortelser, altså heller ikke forkortelsespunktum; brug kun de mest almindelige forkortelser: f.eks./fx, kr., osv.Kolon: Brug kolon mellem den anførende sætning og replikken, altså direkte gengivelse af tale og tanke: Hun sagde: ”Jeg løber en tur.” Han tænkte: ”Det vil jeg se, før jeg tror det.” I disse tilfælde skal der skrives med stort efter kolon. Spørgsmålstegn: Altid med stort efter spørgsmålstegn. Men hvis det er en spørgende replik, skal du ikke skrive den anførende sætning med stort: ”Løber du?” spurgte han.Repliktegn: Brug altid anførselstegn (”), når replikken begynder, og når den slutter. Replikstregen (–) kan også anvendes, men den er svær at bruge på computer. Længden på replikstregen fås ved at holde Ctrl og minus i taltastaturet nede samtidig.Citattegn: Brug altid citattegn (”), når du citerer direkte fra oplægget. Hvis du skal svare på et oplæg (kommentar, læserbrev, indlæg) eller give et referat eller resumé af et oplæg, er det en god ide at bringe et eller to citater, der er centrale i oplægget. Derved demonstrerer du, at du har læst og tænkt over oplægget. Komma: Brug startkomma, når ledsætningen begynder; når ledsætningen er slut, bruger du slutkomma. Brug komma i opremsning. Brug altid komma foran men.Tankestreg: I stedet for komma kan du bruge tankestreg omkring fx en indskudt sætning: XX, der er holdets anfører, spillede elendigt = XX – der er holdets anfører – spillede elendigt.Udråbstegn: Vær varsom med udråbstegn. Brug aldrig mere end ét!

Din besvarelse skal fylde ca. to til tre sider med computer. Gerne mindre, men helst ikke mere. Det er bedre kun at skrive én side, der er sprogligt gennemarbejdet og rettet for fejl, med hjerte, glød og engagement – end at skrive fem sider med kedelige ligegyldigheder, der heller ikke er rettet og bearbejdet og i øvrigt fyldt med slappe gentagelser. Og husk: Dit hjerte er altid interessant at læse om. I din brødtekst skal du bruge 12 punkt i størrelse. Brug en skrifttype, der har fødder, fx Times New Roman. Til prøven skal du bruge almindelig linjeafstand i brødteksten (altså hverken 1½ linjeafstand eller dobbelt linjeafstand). Tjek med ¶ i værktøjslinjen. Til titel, overskrift, hovedrubrik, underrubrik, manchet, mellemrubrik og lignende kan du bruge fed sammen med en skrifttype, der ikke har fødder, fx Arial (Arial). Brug aldrig understregning i overskrifter; de er fremhævet nok på andre måder. Brug heller ikke understregning i brødtekst; brug kursiv i stedet for. Efterlign eventuelt oplægget, der står ved opgaven. Brug altid orddeling – uanset om du bruger fast højremargin eller ikke.

15

Omlayout:Hvad trækker garanteret ned i ordenskarakter?

1. Alt for store overskrifter2. Understregninger  i overskrifter (og i brødtekst!)3. Punktum i overskrifter, i indledningshilsener, slutformler og underskrifter i breve (Retskrivningsordbogen (RO), 3. udgave, 2001, § 41.2) 4. Overskrifter, der er forsøgt centreret, men som ikke står lige i midten.5. Brug af mange skrifttyper og størrelser på samme side! (Brug højst to skrifttyper og tre størrelser)6. Brug af ekstrem lille størrelse i meget lange linjer med ekstrem lille venstre- og højremargen7. Hele teksten skrevet med fede typer8. Hele teksten skrevet med ulæselige skrifttyper, fx Algerian eller Bauhaus9. Brug af teksttype, der efterligner håndskrift, fx Bradley Hand ITC – med mindre der er tale om brev eller dagbog 10. Hele afsnit skrevet med fed eller kursiv skrift – med mindre du har en rigtig god grund til at gøre det11. Hele teksten skrevet med ene VERSALER12. Hele teksten skrevet med en skrifttype ’uden fødder’ (fx: Microsoft Sans Serif)13. Brug af fed, kursiv og understregning samtidig14. Afsnit efter næsten hver eneste linje eller ingen afsnit overhovedet i brødtekst15. Højre margen ikke udfyldt nok – fx på grund af manglende orddeling16. Lige højre margen uden brug af orddeling17. Inkonsekvente måder at lave afsnit på (skift mellem en og to linjers mellemrum, manglende eller forskellige indryk)18. Manglende mellemrum efter tegn som punktum,komma,udråbstegn,anførselstegn, osv.19. Mellemrum før punktum . Før komma , udråbstegn ! Og spørgsmålstegn ? Osv.20. Manglende mellemrum på begge sider af en tankestreg (Ikke sådan: en –tankestreg. Eller sådan: en– tankestreg. Men sådan: en – tankestreg. RO, § 61)21. Ingen brug af repliktegn, og ikke skift til ny linje, hver gang replikken skifter til en ny person, RO, § 6522. Mellemrum ved brug af bindestreg (der i typografi er kortere end en tanke- og replikstreg), RO, § 6323. Tilfældig og overdreven brug af illustrationer og ‘word-art’.

Hvad kan trække op i ordenskarakter?

- Bevidst og selvstændig brug af layout, fx en anden margin i dele af teksten eller en anden skrifttype og linjeafstand end standard (fx kan et brev skrives med Courier New, den gamle skrivemaskineskrift, et eventyr kan godt bære en speciel skrifttype i titlen, og en artikel, der efterligner genren i et ungdomsblad, kan have en flippet layout, men pas på overdrivelser)

- Konsekvent brug af to former for afsnit. Et stort afsnit markeres med et (enkelt) linjeoverspring uden indryk; et mindre afsnit markeres med indryk ved brug af tabulator, så indryk får samme længde hver gang

- Konsekvent brug af replikgengivelse, altid med brug af linjeskift, hver gang replikken skifter, RO, § 65: a) Replikstreg/talestreg:  – Ret dig efter disse regler, råbte læreren vredt. Ellers får du kun 03 i orden! b) Anførselstegn: ”Ret dig efter disse regler,” råbte læreren vredt. ”Ellers får du kun 03 i orden!” c) Uden brug af særlige repliktegn. Skønt sidstnævnte form optræder i RO, må den på det bestemteste frarådes at bruge!  

- Brug af eventuel sansserif skrifttype i overskrift/hovedrubrik - og altid en skrifttype ’med fødder’ i brødtekst, fx Times New Roman

16

- Hensigtsmæssig brug af hovedrubrik i fed og passende størrelse, hvis genren fx er en avis- eller ugebladsartikel. Hovedrubrikken kan være i et eller flere dæk, men skal altid fylde samme plads som antallet af spalter

VIS DU BRUGER unicialer i f.eks. artikler eller klummer, så husk at de første tre ord skal være med versaler / store bogstaver.H

- Hensigtsmæssig brug af underrubrik/manchet i fed og eventuelt kursiv, hvis genren fx er avis- eller ugebladsartikel.  

- Velvalgt brug af mellemrubrikker i passende størrelse og skrifttype – gerne en sansserif skrifttype. Brug det i forskellige avis- og ugebladsgenrer, fx nyhedsartikel, reportage og anmeldelse, men ikke i digte, noveller og breve

- Velvalgt brug af spalter med lige venstre- og højremargener i artikler. Husk, at hovedrubrikken og eventuelt underrubrikken/manchetten skal dække hele siden - og ikke kun en enkelt spalte

- Velvalgt brug af tekstboks, der indeholder faktaoplysninger, i passende størrelse og eventuelt med kursiv, ved forskellige sagtekstgenrer

- Bevidst brug af appetitvækker, der består af et velvalgt citat fra brødtekst, som indsættes i tekstboks med brug af citationstegn, fed og passende størrelse

- Hensigtsmæssig og tydelig placering af afsenderbetegnelse

- Velvalgt brug af kursiv eller fede typer i enkelte ord, der skal fremhæves

- Velvalgt brug af kursiv i mindre tekstdele, der er citater fra andre tekstgenrer end den øvrige brødtekst (fx et brev, som hovedpersonen i en novelle læser)

- Velvalgt brug af punktopstilling, fx punkttegn eller tal og bogstaver, ved opremsninger i forskellige sagtekstgenrer

- Brug af orddeling for at få linjer fyldt ud, så højrekanten bliver harmonisk

- I det hele taget omtanke og konsekvens i det, du gør, når du laver layout!

17

Vejledende karakterbeskrivelser, skriftlig prøve 10. klasse

18

19