DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS … · Synopsis udarbejdes individuelt eller i grupper på op til fire studerende. Eksaminationen vil foregå individuelt. Bedømmes

Version

stud

ieåret

2013

/2014

Side 1 af 23

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

KØBENHAVNS UNIVERSITET

2009-STUDIEORDNING

FOR

BACHELORUDDANNELSEN

I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB Revideret 2011, 2012 og 2013

Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2009. Studieordningen er

revideret i foråret 2011 og 2012 samt foråret og efteråret 2013, og denne

reviderede studieordning træder i kraft den 1. februar 2014.

Version

stud

ieåret

2013

/2014

Side 2 af 23

Indholdsfortegnelse:

Kapitel 1 Formål

§ 1 Formål Side 3

Kapitel 2 Tidsgrænser og eksamenssprog

§ 2 Tidsgrænser Side 3

§ 3 Eksamenssprog Side 3

Kapitel 3. Kursus- og eksamensaktiviteter

§ 4 Kursus- og eksamensaktiviteter Side 3

§ 5 Oversigt over kurser og eksaminer efter normalstudieplan Side 4

§ 6 Kursus- og eksamensbeskrivelser Side 6

§ 7 Projektarbejde Side 21

§ 8 Valgfrit forløb Side 22

Kapitel 4. Semesteropbygning Side 22

Kapitel 5. Eksamen Side 22

Kapitel 6. Øvrige bestemmelser Side 22

Kapitel 7. Dispensation og ikrafttræden Side 23

Version

stud

ieåret

2013

/2014

Side 3 af 23

Kapitel 1. Formål

§ 1 Formål

Bacheloruddannelsen i Folkesundhedsvidenskab (BSc i Folkesundhedsvidenskab) har til formål på

videnskabeligt grundlag at give de studerende et bredt kendskab til folkesundhedsvidenskabelige

teorier og metoder samt færdigheder i arbejdet med befolkningens helbred i relation til dens

almindelige levekår. Bacheloruddannelsen skal give de studerende kendskab til adfærds- og

samfundsvidenskabelige samt sundhedsvidenskabelige fag. Endeligt skal Bacheloruddannelsen

kvalificere til erhvervsmæssig beskæftigelse samt danne grundlag for videregående studie på

Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab.

Stk. 2. Efter gennemførelse af uddannelsen har bacheloren ret til at anvende titlen Bachelor i

Folkesundhedsvidenskab. Den engelske titel er: Bachelor of Science in Public Health.

Stk. 3. Bacheloruddannelsen i Folkesundhedsvidenskab er normeret til 180 ECTS-point.

Stk. 4. 60 ECTS er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år med en indsats svarende til et

fuldtidsarbejde. Studieaktiviteten omfatter skemalagt undervisning inkl. forberedelse hertil,

projektarbejde, skriftlige opgaver, selvstudium samt eksamensforberedelse og –deltagelse.

Stk. 5. Bacheloruddannelsen i Folkesundhedsvidenskab er tilknyttet Censorkorpset for

Folkesundhedsvidenskab, Master of Public Health og It og Sundhed.

Kapitel 2. Tidsgrænser og eksamenssprog

§ 2 Tidsgrænser

Inden udgangen af første studieår skal den studerende, for at kunne fortsætte uddannelsen, deltage i

1.årsprojektet i Socialepidemiologi og folkesygdomme, Forebyggelse og sundhedsfremme og

Sociologi, samt de tre fag: Sundhedsvæsenets struktur og funktion, Introduktion til epidemiologi og

Kvalitative metoder, hvilket svarer til førsteårsprøven.

Stk. 2. Førsteårsprøven, jf. stk. 1, skal være bestået inden udgangen af andet studieår efter

studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Har den studerende ikke bestået prøven

på dette tidspunkt, bortfalder adgangen til et nyt eksamensforsøg, og den studerende udskrives.

Stk. 3. Senest fire år efter studiestart skal den studerende have gennemført Bacheloruddannelsen.

Orlovsperioder medregnes ikke i den samlede studietid.

Stk. 4. Studienævnet kan dispensere fra fristerne i stk. 1-3, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

§ 3 Eksamenssprog

Eksamen aflægges på dansk, medmindre andet er fastsat i oversigten over kursus- og

eksamensbeskrivelser. Studerende, der har svensk eller norsk som modersmål, kan aflægge

eksamen på dette sprog.

Kapitel 3. Kursus- og eksamensaktiviteter

§ 4 Kursus- og eksamensaktiviteter

Nedenstående kursus- og eksamensbeskrivelser, jf. § 5, beskriver, hvilke fagelementer uddannelsen

er opbygget af. Omfang, indhold og evalueringsform fastlægges for de faglige moduler, der hver

især og i samspil har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer.

Version

stud

ieåret

2013

/2014

Side 4 af 23

§ 5 Oversigt over kurser og eksaminer efter normalstudieplan

Studieår Kursus ECTS Ordinær eksamen Bedømmelse

1.

studieår

1.

semester

Etik og videnskabsteori 5 Faget evalueres ved mundtlig

eksamen med udgangspunkt i

synopsis

Bedømmes efter 7-

trinsskalaen med ekstern

censur.

1.

semester

Sundhedsvæsenets struktur og

funktion

7,5 Faget evalueres ved en 4 timers

skriftlig eksamen.

Bedømmes efter 7-


censur.

1.

semester

Sociologi 5

Faget evalueres efter 1. semester

med kursusattest på baggrund af

godkendt opgave og indgår efter

2. semester i projektopgave

sammen med fagene

Socialepidemiologi og

folkesygdomme og

Forebyggelse og

sundhedsfremme.

Bedømmes efter 1. semester

med Godkendt/Ikke

godkendt.

1.

semester


folkesygdomme

5



godkendt fremlæggelse og

indgår efter 2. semester i

projektopgave sammen med

fagene Sociologi og

Forebyggelse og

sundhedsfremme.


med Godkendt/Ikke

godkendt.

1.

semester

Forebyggelse og

sundhedsfremme

7,5



godkendt kursusprøve og indgår

efter 2. semester i projektopgave

sammen med fagene


folkesygdomme og Sociologi.


med Godkendt/Ikke

godkendt.

2.

semester

1. årsprojekt (Sociologi (5

ECTS), Socialepidemiologi og

folkesygdomme (5 ECTS),

Forebyggelse og

sundhedsfremme (5 ECTS))

15 Projektopgave med

efterfølgende mundtlig

gruppeeksamen.

Bedømmes efter 7-


censur.

2.

semester

Introduktion til epidemiologi 7,5 Faget evalueres ved en 4 timers

skriftlig eksamen.

Bedømmes efter 7-


censur.

2.

semester

Kvalitative metoder 7,5 Faget evalueres ved en skriftlig

opgave over 7 dage efter kursets

afslutning.

Bedømmes efter 7-

trinsskalaen med intern

censur.

2.

studieår

3.

semester

Humanbiologi og sygdomslære

(1. semester af 2)

Se 4.

semester

Se 4. semester. Se 4. semester.

3.

semester

Økonomiske principper og

sundhedsøkonomi

7,5 Faget evalueres ved 4 timers

skriftlig eksamen under

forudsætning af kursusattest for

obligatorisk hjemmeopgave.

Bedømmes efter 7-


censur.

Version

stud

ieåret

2013

/2014

Side 5 af 23

3.

semester

Social medicin og

rehabilitering

5 Faget evalueres ved en skriftlig

opgave over 7 dage efter kursets

afslutning.

Bedømmes efter 7-


censur.

3.

semester

Demografi

5 Faget evalueres ved skriftlig

opgave over 48 timer.

Bedømmes efter 7-


censur.

4.

semester

Humanbiologi og sygdomslære

(2. semester af 2)

20 Faget evalueres ved en 4 timers

skriftlig eksamen.

Bedømmes efter 7-


censur.

4.

semester

International sundhed 10 Faget evalueres ved mundtlig

eksamen efter kursets

afslutning.

Bedømmes efter 7-


censur.

4.

semester

Sundhedssociologi 5 Faget evalueres ved en

kursusopgave.

Bedømmes efter 7-


censur.

4.

semester

Organisationsanalyse

5 Faget evalueres med en skriftlig

opgave over 48 timer.

Bedømmes efter 7-


censur.

3.

studieår

5.

semester

Miljøfaktorer, arbejdsmiljø og

helbred

7,5 Faget evalueres ved

projektopgave over 7 dage efter

kursets afslutning.

Bedømmes efter 7-


censur.

5.

semester

Sundhedspolitiske analyser 5 Faget evalueres ved skriftlig

kursusopgave som afleveres ved

kursets afslutning.

Bedømmes efter 7-


censur.

5.

semester

Psykologi, pædagogik og

sundhedskommunikation

10 Faget evalueres ved mundtlig

eksamen.

Bedømmes efter 7-


censur.

5.

semester

Introduktion til statistik 10 Faget evalueres ved mundtlig

eksamen med udgangspunkt i en

synopsis, som udarbejdes over 7

dage efter kursets afslutning.

Bedømmes efter 7-


censur.

6.

semester

Valgfag 10 Evalueringen af valgfag kan

tilrettelægges ud fra

prøveformer, der fremgår af §

15 i Studieordningernes

fællesdel.

6.

semester

Erhvervsorienteret

projektforløb

10 Evalueres ved projektopgave. Bedømmes med

Bestået/Ikke bestået uden

censur.

6.

semester

Bachelorprojekt 20 Projektopgave med

efterfølgende mundtlig

individuel eller gruppeeksamen.

Bedømmes efter 7-


censur.

§ 6 Kursus- og eksamensbeskrivelser Bacheloruddannelsen i Folkesundhedsvidenskab indeholder følgende kurser og eksamener:

Navn på dansk: Etik og Videnskabsteori

Navn på engelsk: Ethics and Philosophy of Science

Placering: 1. semester

Version

stud

ieåret

2013

/2014

Side 6 af 23

Indgangskrav: Ingen

Målsætning:

Faget omfatter en introduktion til videnskabsteoretiske og etiske problemstillinger med relation til

folkesundhedsvidenskab. Det giver redskaber til at forstå de forskellige videnskabsteoretiske

problemstillinger der er knyttet til humanistiske, samfundsvidenskabelige, naturvidenskabelige og

sundhedsvidenskabelige tilgange til det folkesundhedsvidenskabelige felt. Endvidere introducerer

det generel normativ etisk teori, samt anvendelsen af etisk teori i forbindelse med forebyggelse,

prioritering af sundhedsydelser og diskussionen om lighed i sundhed.

Målet er, at den studerende tilegner sig en indsigt i centrale problemstillinger, begreber og teorier

inden for hovedtemaerne:

videnskabelig metode;

årsagsbegrebet;

basal erkendelsesteori;

forholdet mellem videnskab og værdier;

etikkens grundbegreber;

etik og forebyggelse;

fordelingsretfærdighed og prioritering af sundhedsydelser.

For at opnå karakteren 12 til eksamen skal den studerende kunne:

gøre rede for de centrale filosofiske problemstillinger indenfor hovedtemaerne;

kritisk diskutere de forskellige etiske og videnskabsteoretiske opfattelser, der indgår i

pensum;

analysere og diskutere folkesundhedsvidenskabelige problemstillinger på grundlag af

relevante teorier eller begreber og begrunde disses relevans.

Omfang: 5 ECTS

Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og holdundervisning.

Evalueringsform: Faget evalueres ved mundtlig eksamen med udgangspunkt i en synopsis, som

udarbejdes på 7 dage efter kursets afslutning. Synopsis udarbejdes individuelt eller i grupper på op

til fire studerende. Eksaminationen vil foregå individuelt. Bedømmes efter 7-trinsskalaen med

ekstern censur.

Tilladte hjælpemidler til eksamen: Alle.

Beståelsesfrist: Inden afslutning af bacheloruddannelsen.

Navn på dansk: Sundhedsvæsenets struktur og funktion

Navn på engelsk: Health Care Systems

Placering: 1. semester.

Indgangskrav: Ingen.

Målsætning: Faget giver en introduktion til og overblik over det danske sundhedsvæsen via

gennemgang af sundhedsvæsenets historiske udvikling, centrale aktører og processer samt

væsentlige aktiviteter og programmer. En række empiriske felter gennemgås med udgangspunkt i

nyere samfundsvidenskabelige teorier med relevans for folkesundhedsvidenskabelige

problemstillinger. Der lægges vægt på at skabe en forståelse af, hvordan forskellige

styringsredskaber og –rationaler former sundhedsvæsnet.

Målet er, at den studerende tilegner sig indsigt i centrale problemstillinger inden for

hovedtemaerne:

Det danske sundhedsvæsens struktur og funktion;

sundhedsvæsenets aktører og processer;

Version

stud

ieåret

2013

/2014

Side 7 af 23

styring og kvalitet i sundhedsvæsenet.

Herudover er målet med kurset, at den studerende bliver i stand til selvstændigt at kunne analysere

og vurdere sundhedsvæsnets aktiviteter med udgangspunkt i samfundsvidenskabelige teorier og

begreber.

For at opnå karakteren 12 skal den studerende med udgangspunkt i pensumlitteraturen kunne:

Demonstrere viden om og overblik over det danske sundhedsvæsens struktur og funktion,

dets centrale aktører og processer samt de vigtigste styringsredskaber og kvalitetsfremmende

aktiviteter;

demonstrere overblik over pensum og anvende relevant samfundsvidenskabelig litteratur i

analysen af konkrete empiriske problemstillinger;

selvstændigt og kritisk forholde sig til det ved eksamen udleverede kildemateriale;

selvstændigt og kritisk analysere de forskellige styringsredskaber, deres

grundantagelser og mulige implikationer.

Omfang: 7,5 ECTS


Evalueringsform: Faget evalueres ved en 4-timers skriftlig eksamen. Bedømmes efter 7-

trinsskalaen med ekstern censur.



Navn på dansk: Sociologi

Navn på engelsk: Sociology


Indgangskrav: Ingen

Målsætning: Faget omfatter en introduktion til almen sociologi med gennemgang af udvalgte

klassiske og nyere teorier samt af sociologiens grundlæggende begreber og forklaringsmodeller

med relevans for folkesundhedsvidenskabelige problemstillinger.



samfundsstrukturer og moderne institutioner;

kulturelle forhold, social organisation og sociale grupper;

individet i det sociale liv.

For at opnå en kursusattest for godkendt opgave efter 1. semester skal den studerende med

udgangspunkt i pensumlitteratur kunne:

redegøre for udvalgte teoretiske retninger;

forklare disse retningers relevans for et folkesundhedsvidenskabeligt problemområde;

diskutere udvalgt litteratur.

For at opnå karakteren 12 i 1.årsprojektet skal den studerende med udgangspunkt i

pensumlitteraturen:

Med egne ord kunne beskrive de vigtigste teoretiske retninger;

kunne redegøre for forskelle og ligheder mellem disse;

demonstrere overblik over pensum og evne til at udvælge relevante sociologiske begreber

eller sociologisk teori til belysning af et folkesundhedsvidenskabeligt problemområde;

være i stand til at forklare denne relevans;

Version

stud

ieåret

2013

/2014

Side 8 af 23

påpege og argumentere for stærke og svage sider ved forskellige teoretiske retninger eller

begrebsanvendelser i relation til et folkesundhedsvidenskabeligt problemområde;

kunne reflektere over samspil mellem samfund og sundhedsmæssige problemområder;

være i stand til kritisk at forholde sig til litteraturen.

Omfang: 5 ECTS for bestået kursusattest


Evalueringsform: Faget evalueres efter 1. semester med kursusattest på baggrund af godkendt

opgave og indgår efter 2. semester i projektopgave sammen med fagene Socialepidemiologi og

folkesygdomme og Forebyggelse og sundhedsfremme.

Tilladte hjælpemidler til eksamen: Ikke relevant.

Beståelsesfrist: Inden den studerende indstiller sig til 1.årsprojektet.

Navn på dansk: Socialepidemiologi og folkesygdomme

Navn på engelsk: Social Epidemiology and Public Health



Målsætning: Kurset omfatter en introduktion til de vigtigste

folkesygdomme/folkesundhedsproblemer i Danmark, en introduktion til hvorledes man kan måle og

definere sygdom, den sociale ulighed i helbred, sammenhængen mellem sundhedsadfærd og helbred

samt sammenhængen mellem sociale relationer og helbred. Kurset indeholder også en kort

introduktion til epidemiologisk metode.

For at opnå en kursusattest for godkendt fremlæggelse efter 1.semester skal den studerende med

udgangspunkt i en videnskabelig artikel kunne:

redegøre for det videnskabelige rationale for artiklens problemstilling;

forklare og med egne ord beskrive metode og materiale samt de resultater, der beskrives i

artiklen;

bedømme og diskutere disse resultater samt artiklens folkesundhedsvidenskabelige relevans.


pensumlitteraturen kunne:

beskrive de vigtigste folkesygdomme samt beskrive udbredelsen heraf i Danmark;

beskrive sygdomsbegrebet og kende forskellige måder, hvorpå man kan definere og måle

sygdom;

beskrive den sociale ulighed i helbred i forskellige grupper af befolkningen samt den sociale

uligheds betydning for sundhed og sygdom;

beskrive sundhedsadfærdsbegrebet samt beskrive fordelingen og ændringer i

sundhedsadfærd i befolkningen og sundhedsadfærdens betydning for sundhed og sygdom;

beskrive begrebet sociale relationer samt de sociale relationers betydning for sundhed og

sygdom;

læse og forholde sig kritisk til videnskabelige artikler inden for fagets område.

Omfang: 5 ECTS



fremlæggelse og indgår efter 2. semester i projektopgave sammen med fagene Sociologi og

Forebyggelse og Sundhedsfremme.


Beståelsesfrist: Inden den studerende indstiller sig til 1.årsprojektet

Version

stud

ieåret

2013

/2014

Side 9 af 23

Navn på dansk: Forebyggelse og sundhedsfremme

Navn på engelsk: Disease Prevention and Health Promotion



Målsætning: Faget omfatter:

gennemgang af strategier og politikker for forebyggelse og sundhedsfremme;

eksempler på forebyggelse af specifikke helbredsproblemer og adfærdsformer i specifikke

befolkningsgrupper og sociale arenaer;

gennemgang af adfærdsteori

gennemgang af planlægningsmodeller for forebyggelse og sundhedsfremme.

For at opnå en kursusattest efter 1. semester skal den studerende bestå en to-timers, skriftlig intern

kursusprøve på kursets sidste dag. Ved kursusprøven, som evalueres med karakteren Bestået/Ikke

bestået, skal den studerende for at bestå:

kunne beskrive og analysere de vigtigste strategier og politikker for forebyggelse og

sundhedsfremme

kunne forklare de vigtigste teorier for sundhedsadfærd

kunne forklare og diskutere de vigtigste planlægningsmodeller for forebyggelse og

sundhedsfremme.


pensumlitteraturen kunne:

anvende centrale begreber og strategier inden for forebyggelse og sundhedsfremme;

anvende centrale teorier inden for moderne forebyggelse og sundhedsfremme, herunder

teorier om sundhedsadfærd og sundhedskommunikation, empowerment, planlægning og

intervention, herunder kunne foreslå metoder til ændring af relevante individuelle

risikofaktorer (downstream løsninger) og samfundsmæssige betingelser (upstream

løsninger);

analysere behovet for forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for et givet

sundhedsproblem, en given samfundsmæssig arena eller befolkningsgruppe;

redegøre for væsentlige nationale og internationale forebyggende/ sundhedsfremmende

programmer og strategier over for væsentlige sundhedsproblemer.

Omfang: 7,5 ECTS



kursusprøve og indgår efter 2. semester i projektopgave sammen med fagene Social epidemiologi

og folkesygdomme og Sociologi.


Beståelsesfrist: Inden den studerende indstiller sig til 1.årsprojektet. Navn på dansk: 1.årsprojekt i Socialepidemiologi og folkesygdomme, Forebyggelse og

sundhedsfremme og Sociologi

Navn på engelsk: 1st year’s Project in Social Epidemiology and Public Health, Disease prevention

and Health Promotion, and Sociology


Indgangskrav: Kursusattest i sociologi, socialepidemiologi og folkesygdomme og forebyggelse og

sundhedsfremme på 1. semester.

Version

stud

ieåret

2013

/2014

Side 10 af 23

Målsætning: 1.årsprojektet omfatter et tværfagligt, problem- og gruppebaseret arbejde med

inddragelse af tre fag: Socialepidemiologi og folkesygdomme, Forebyggelse og sundhedsfremme

samt Sociologi. Projektet gennemføres under vejledning og skrives i grupper på 3 til 5 studerende.

Projektarbejdets mål er, at den studerende skal demonstrere tilegnet viden ved skriftligt og

mundtligt at kunne opstille og behandle en folkesundhedsvidenskabelig problemstilling under

inddragelse af relevante elementer fra fagene Social epidemiologi og folkesygdomme, Forebyggelse

og sundhedsfremme samt Sociologi. Endvidere er det målet, at den studerende i projektforløbet

tilegner sig kompetencer i:

problemorienteret samarbejde med andre;

fælles ansvarstagen for opgaveløsning;

planlægning og projektstyring.

For at opnå karakteren 12 i 1.årsprojektet, der inddrager fagene: Socialepidemiologi og

folkesygdomme, Forebyggelse og sundhedsfremme samt Sociologi, skal den studerende kunne

demonstrere:

selvstændig afgrænsning af problemfelt;

problemorienteret arbejdsform, herunder udarbejdelse af en præcis problemformulering, der

kan besvares med inddragelse af de tre fag;

udførelse af relevant litteratursøgning;

inddragelse af den fra de tre fagområder udvalgte litteratur, der bedst muligt kan bidrage til

besvarelse af den udarbejdede problemformulering;

faglig forståelse og fordybelse (se målbeskrivelser (1. semester) for de tre fag, der indgår i

projektet);

kritisk refleksion;

disponering, strukturering og akademisk argumentation;

syntetisering;

gennemføre en logisk sammenhængende og velunderbygget argumentation fra

problemformulering over analyse til konklusion;

skriftlig og mundtlig akademisk fremstilling.

Omfang: 15 ECTS (= 5 ECTS for hvert af de tre fag: Socialepidemiologi og folkesygdomme,

Forebyggelse og sundhedsfremme samt Sociologi).

Undervisnings- og arbejdsformer: Projektarbejde.

Evalueringsform: Faget evalueres ved projektopgave med efterfølgende mundtlig gruppeeksamen.

Det skriftlige projekt vejer tungest i bedømmelsen. Bedømmes efter 7-trinsskalaen med ekstern

censur.


Beståelsesfrist: Inden udgangen af 2. studieår (4. semester), jf. § 2 stk. 1 og 2.

Navn på dansk: Introduktion til epidemiologi

Navn på engelsk: Introduction to Epidemiology



Målsætning: Faget omfatter en generel introduktion til epidemiologi med en gennemgang af de

basale begreber inden for faget.

Målet er, at den studerende efter kursets afslutning har tilegnet sig viden med henblik på at kunne

gengive, forklare og kritisere videnskabelige artikler på sundhedsområdet.

For at opnå karakteren 12 skal den studerende kunne:

Version

stud

ieåret

2013

/2014

Side 11 af 23

redegøre for – og forklare det epidemiologiske årsagsbegreb;

redegøre for og anvende epidemiologiske frekvens- og associationsmål;

forklare og afgøre forskelle og ligheder i epidemiologiske studiedesigns, herunder

kunne diskutere dette for case-control og follow-up studier;

bedømme fejlkilder i epidemiologiske studier, herunder forskellige former for informations-

og selektionsbias;

forklare confounding og begrebet effektmodifikation;

diskutere anvendelsen af attributable risk og population attributable risk.

Omfang: 7,5 ECTS


Evalueringsform: Faget evalueres ved en 4-timers skriftlig eksamen. Bedømmes efter 7-



Beståelsesfrist: Inden afslutning af bacheloruddannelsen

Navn på dansk: Kvalitative metoder

Navn på engelsk: Qualitative Methods



Målsætning: At de studerende kan anvende kvalitativ metode til behandling af en

folkesundhedsvidenskabelig problemstilling. Den studerende skal kunne udføre relevant

dataindsamling, forklare og diskutere forskellige analytiske tilgange samt væsentlige

kvalitetskriterier inden for kvalitativ forskningsmetode.


redegøre for anvendelsen af det kvalitative forskningsinterview, fokusgruppe-interviewet,

deltagerobservation og feltarbejde;

redegøre for samfundsvidenskabelige og humanistiske analysemetoder til behandling af

kvalitative data;

diskutere brugen af de gennemgåede analytiske tilgange i relation til udvalgte

problemstillinger;

planlægge et studiedesign med anvendelse af kvalitativ metode og diskutere rationalet for

det valgte design;

diskutere empirisk forskning inden for folkesundhedsvidenskab, hvor undersøgelserne er

gennemført med en eller flere kvalitative forskningsmetoder;

diskutere etiske problemstillinger i relation til forskningsprojekter baseret på kvalitative

data.

Omfang: 7,5 ECTS.


Evalueringsform: Faget evalueres ved en skriftlig opgave over 7 dage. Opgaven løses individuelt

eller i grupper på to til fire studerende. Bedømmes efter 7-trinsskalaen med intern censur.



Navn på dansk: Humanbiologi og sygdomslære

Engelsk titel: Human Biology and Diseases.

Version

stud

ieåret

2013

/2014

Side 12 af 23

Placering: 3. – 4. semester.


Målsætning: Faget omfatter cellebiologi og metabolisme; mikrobiologi; cancer; bevægeapparatet;

immunsystemet; nervesystemet; psykiske lidelser; fordøjelseskanalen og bugspytkirtlen; lever og

galdeveje; endokrinologi; reproduktion; nyrer og urinveje; hjerte og kredsløb; det respiratoriske

system; almen medicin.

Fagets overordnede mål er, at de studerende kan redegøre for hovedtrækkene i det raske menneskes

opbygning og funktion (humanbiologi) og de i det danske samfund mest betydende sygdomme

(sygdomslære).


redegøre for den eukaryote celles hovedbestanddele og funktion;

redegøre for det raske menneskes energiomsætning;

redegøre for opbygning og funktion af knogler, led, muskler, immunsystemet,

nervesystemet, fordøjelseskanalen, bugspytkirtlen, leveren, galdevejene, endokrine kirtler,

kønsorganer, nyrer, urinveje, hjerte, kar, blod og lunger;

beskrive befrugtning, graviditet, fødsel og amning;

beskrive infektiøse mikroorganismer, smitte, hygiejne og behandling af smittede;

beskrive udvikling af tumorer, udredning ved mistanke om cancer og behandling af cancer;

redegøre for forekomst, ætiologi, patogenese, symptomer, komplikationer, diagnostik,

forebyggelse og behandling af betydende sygdomme relateret til bevægeapparatet,

immunsystemet, nervesystemet, psyken, fordøjelseskanalen, bugspytkirtlen, leveren,

galdevejene, endokrine kirtler, nyrer, urinveje, hjerte, kar, blod og lunger;

beskrive den diagnostiske proces, forebyggelse og sundhedsfremme i almen praksis;

anvende medicinsk terminologi relateret til humanbiologi og sygdomslære.

Omfang: 20 ECTS.


Evalueringsform: Faget evalueres efter 4.semester ved en 4-timers skriftlig eksamen. Bedømmes

efter 7-trinsskalaen med ekstern censur.

Tilladte hjælpemidler til eksamen: Ingen.


Navn på dansk: Social medicin og rehabilitering

Navn på engelsk: Social Medicine and Rehabilitation



Målsætning: Faget omfatter en introduktion til og gennemgang af centrale områder inden for

socialmedicin og rehabilitering. Faget rummer teorier om socialmedicinske begreber samt

eksempler på, hvordan disse teorier håndteres i praksis i social- og sundhedsvæsenet - såvel blandt

børn, voksne og ældre – i et folkesundhedsvidenskabeligt perspektiv. Faget rummer derudover

teoretisk og praktisk undervisning i rehabilitering med speciel fokus på kronisk sygdom og

integreret indsats i sundhedsvæsenet som led i en socialmedicinsk intervention.

Målet er, at den studerende tilegner sig en indsigt i centrale problemstillinger, begreber, teorier samt

håndtering af hovedemnerne:

social marginalisering, fattigdom, afvigelse og misbrug;

Version

stud

ieåret

2013

/2014

Side 13 af 23

sociale årsager til og følger af sygdom, belastning og svækkelse;

rehabilitering – muligheder i relation til kronisk sygdom og sammenhængende patientforløb;

samfundets foranstaltninger til forebyggelse, behandling og rehabilitering.


foretage en afgrænsning af et problemfelt;

udarbejde en folkesundhedsvidenskabelig problemformulering;

udføre relevant litteratursøgning samt indsamle relevant materiale til løsning af en konkret

opgave;

disponere, strukturere og akademisk argumentere i et folkesundhedsvidenskabeligt

perspektiv;

analysere og kritisk diskutere en konkret socialmedicinsk problemformulering ud fra fx

epidemiologiske undersøgelser, forebyggelses- og/eller behandlingsinitiativer – herunder

rehabiliteringsmuligheder - set ud fra borgerens, familiens eller samfundets synsvinkel.

Omfang: 5 ECTS


Evalueringsform: Fagets evalueres ved en projektopgave over 7 dage efter kursets afslutning.

Udarbejdes individuelt eller i grupper på op til 3 studerende. Kravet om individualisering af

skriftlige opgaver indebærer, at der skal redegøres for hvilken studerende, der har været

hovedansvarlig for hvilket afsnit. Denne opdeling skal følge en meningsbærende inddeling af

opgaven i fx afsnit og underafsnit. Op til 1/3 af opgaven må være udarbejdet med kollektivt ansvar

for det pågældende afsnit. Bedømmes efter 7-trinsskalaen med ekstern censur.



Navn på dansk: Demografi

Navn på engelsk: Demography



Målsætning: Fagets mål er at give de studerende grundlæggende viden om demografiske begreber

og metoder og om de vigtigste demografiske kendsgerninger og udviklingslinier. Det drejer sig om

fødsel, giftermål, vandringer og død, studeret alders-, køns- og kalendertidsspecifikt og stratificeret

geografisk. Adfærdsmæssige, socioøkonomiske og biologiske determinanter indgår i den analytiske

demografi og berøres kort i kurset.


gøre rede for de basale demografiske principper som udtrykt i værktøjerne Lexis-diagram,

overlevelsestavle, basale aldersspecifikke rater og distinktionen mellem periodesynspunktet

og kohortesynspunktet;

kende til danske demografiske datakilder;

benytte disse kilder og værktøjer til at løse simplere konkrete demografiske

problemstillinger af typer, som forventeligt vil være almindeligt forekommende i mange

arbejdsfunktioner i f.eks. offentlig forvaltning mv., hvor cand.scient.san.publ. kan forventes

ansat;

læse og forstå i detaljer demografiske videnskabelige artikler, i det omfang de hviler på de

værktøjer, som kurset behandler;

præsentere en vis paratviden om de mest basale danske og internationale demografiske

kendsgerninger, udviklingstendenser og de almindeligst forekommende forklaringsmodeller.

Version

stud

ieåret

2013

/2014

Side 14 af 23

Herunder have et elementært kendskab til aktuelle demografiske problemstillinger i

udviklingslande.

Omfang: 5 ECTS.

Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og øvelsestimer.

Evalueringsform: Faget evalueres ved en skriftlig opgave over 48 timer. Bedømmes efter 7-



Beståelsesfrist: Inden afslutningen på bacheloruddannelsen.

Navn på dansk: Økonomiske principper og sundhedsøkonomi

Navn på engelsk: Principles of Economics and Health Economics.



Målsætning: Økonomiske principper-delen er en introduktion til økonomisk teori og økonomiske

anvendelser med fokus på en række grundlæggende økonomiske begreber og modeller.

Sundhedsøkonomi-delen omfatter en introduktion til sundhedsøkonomiske problemstillinger og

rummer en gennemgang af udvalgte klassiske og nyere teorier med relevans for folkesundheds-

videnskabelige problemstillinger. I Sundhedsøkonomi-delen tages udgangspunkt i den basale

økonomiske viden opnået i kursets første del, og denne baggrund benyttes til at analysere markeder

i sundhedssektoren.

Målet med faget er, at den studerende tilegner sig en indsigt i centrale problemstillinger, begreber

og teorier inden for mikro- og makroøkonomiske modeller samt sundhedsøkonomi.

For at opnå en kursusattest for godkendt obligatorisk hjemmeopgave skal den studerende:

demonstrere kendskab til de grundlæggende økonomiske sammenhænge (prisdannelse og

marked, velfærd og økonomisk regulering, konjunkturer)

anvende relevante metoder til løsning af opgaven

analysere sig frem til besvarelse af de enkelte spørgsmål

vurdere de fundne løsninger på opgavens problemer

For at opnå karakteren 12 i den skriftlige eksamensopgave efter endt kursus skal den studerende

med udgangspunkt i pensumlitteraturen kunne:

redegøre for mikroøkonomisk adfærdsteori for virksomheder og forbrugere;

opstille ligevægte og målsætninger i mikroøkonomi;

vælge instrumenter, der kan gøre ligevægte lig med målsætninger i mikroøkonomi;

opstille ligevægte og målsætninger i makroøkonomiske modeller (reale og monetære

modeller);

vælge instrumenter i makroøkonomiske modeller, der kan fremme målsætninger;

beskrive efterspørgsel og udbud af sundhedsydelser;

forklare finansiering af sundhedsvæsenet og forsikringsmæssige aspekter;

udvælge hovedaktører i sundhedssektoren;

analysere markedet for lægemidler;

diskutere fordelingsmæssige aspekter: adgang, lighed, regulering, og efficiens i udbuddet af

sundhedsydelser.

Omfang: 10 ECTS.

Undervisnings- og arbejdsform: Forelæsning og holdundervisning.

Evalueringsform: Faget evalueres ved 4-timers skriftlig eksamen under forudsætning af

kursusattest for en godkendt obligatorisk hjemmeopgave. Bedømmes efter 7-trinsskalaen med

ekstern censur.

Version

stud

ieåret

2013

/2014

Side 15 af 23



Navn på dansk: International sundhed

Navn på engelsk: International Health



Målsætning: Kursets formål er at introducere de studerende til sundhedssystemer og de

sundhedsrelaterede problemstillinger, der specifikt gælder lav- og mellemindkomstlande og derved

give et internationalt perspektiv på folkesundhedsvidenskab.

Kurset vil give et overblik over de vigtigste sundhedsproblemstillinger i lav- og

mellemindkomstlande. Kurset vil prioritere rollen af forebyggelse, og i mindre grad organisering af,

begrænsninger ved og betingelser for diagnostiske og kurative interventioner. Den historiske

udvikling og hovedstrategierne inden for udviklingsbistand, med et særligt fokus på

sundhedssektoren, vil blive diskuteret.


identificere væsentlige sundhedsproblemstillinger og deres relative betydning;

identificere udsatte grupper samt væsentlige risikofaktorer for de vigtigste sygdomme og

andre sundhedsproblemer;

diskutere implementeringen af forebyggende og kurative interventioner;

diskutere hvordan forskellige dele af sundhedstjenesten spiller en rolle for

behandlingssøgende adfærd;

diskutere forebyggende interventioner;

diskutere de fundamentale begreber i den epidemiologiske transition og dens determinanter,

såvel som de væsentligste mål og barrierer for international udviklingsbistand.

Omfang: 10 ECTS.

Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger, holdundervisning og ekskursioner. Faget

udbydes på engelsk.

Evalueringsform: Faget evalueres ved mundtlig eksamen med forberedelse. Eksamen kan aflægges

på enten dansk eller engelsk afhængig af hvilket sprog undervisningen har været gennemført på, jf.

§13 i studieordningernes fællesdel. Bedømmes efter 7-trinsskalaen med ekstern censur.



Navn på dansk: Sundhedssociologi

Navn på engelsk: Sociology of Health and Illness


Indgangskrav: Kursusattest i sociologi fra 1. semester.

Målsætning: Målet er primært at udbygge den studerendes sociologiske kompetencer med

sundhedssociologiske begreber og teorier og dermed give et bedre grundlag for at kunne analysere de

strukturer, aktører og processer i samfundet, der former befolkningens sundhed og handlemuligheder i

forhold hertil. Efter kursets afslutning skal de studerende endvidere have tilegnet sig indsigt i, hvorledes

sundhedssociologiske teorier kan indgå i udviklingen af indsatser inden for forebyggelse og

rehabilitering.

For at opnå karakteren 12 skal den studerende:

kunne redegøre for og sammenligne centrale teorier og begreber inden for sundhedssociologi

Version

stud

ieåret

2013

/2014

Side 16 af 23

beskrive og diskutere anvendeligheden af sundhedssociologiske teorier og begreber i relation til udvalgte indsatser inden for forebyggelse og rehabilitering

kunne diskutere samspillet mellem faktorer på individuelt og kontekstuelt niveau

kunne udvælge og anvende relevante sundhedssociologiske teorier og begreber i forhold til en analyse af aktører og processer inden for et givent område

kritisk kunne diskutere og vurdere de anvendte teorier

demonstrere overblik over pensum og evne til at udvælge relevant pensumlitteratur i

udarbejdelsen af en sundhedssociologisk problemstilling og besvarelsen af denne

Omfang: 5 ECTS

Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og holdundervisning med inddragelse af

studenteroplæg.

Evalueringsform: Faget evalueres ved en kursusopgave, der afleveres ved kursets afslutning.

Bedømmes efter 7-trinsskalaen med ekstern censur.



Navn på dansk: Organisationsanalyse

Navn på engelsk: Organisation Analysis



Målsætning: Faget omfatter en introduktion til folkesundhedsvidenskabelig organisationsanalyse

med gennemgang af udvalgte klassiske og nyere teorier og centrale begreber i organisationsteorien

og andre relevante fagområder med relevans for analyse af organisatorisk praksis i

sundhedsvæsenet.

Målet er, at den studerende tilegner sig en indsigt i centrale begreber og teorier brugt i analysen af

sundhedsfaglige organisationer og ser sig i stand til selvstændigt at analysere

folkesundhedsvidenskabeligt relevante organisatoriske problemstillinger.


gøre rede for de vigtigste teoretiske retninger og deres respektive grundantagelser og

erkendelsesinteresser;

redegøre for forskelle i ontologi og epistemologi i forskellige tilgange til

organisationsanalyse;

begrunde teoriernes relevans for udvalgte emner;

påpege og argumentere for stærke og svage sider ved forskellige teoretiske retninger eller

begrebsanvendelser i relation til udvalgte folkesundhedsvidenskabelige problemstillinger;

præsentere selvstændige indsigter og velbegrundede, kritiske refleksioner i forhold til det

emne, der diskuteres.

Omfang: 5 ECTS


Evalueringsform: Faget evalueres ved skriftlig opgave over 48 timer. Bedømmes efter 7-




Version

stud

ieåret

2013

/2014

Side 17 af 23

Navn på dansk: Miljøfaktorer, arbejdsmiljø og helbred.

Navn på engelsk: Environmental and Occupational Health.



Målsætning: Faget omfatter en introduktion til miljø- og arbejdsmiljøfaktorer og

eksponeringsomstændigheder, som medfører helbredsproblemer, risiko for helbredsproblemer eller

gener, samt midler og strategier, der anvendes til forebyggelse og regulering heraf.



toksikologi;

betydningen af miljø- og arbejdsmiljøfaktorer for helbredet baseret på relevant

epidemiologisk, toksikologisk og eksponeringsmæssig viden;

vurdering af risiko af miljø- og arbejdsmiljø-eksponeringer.


anvende de vigtigste toksikokinetiske begreber og toksikologiske virkningsmekanisme;

anvende dosis-respons sammenhænge og faktorer, herunder forskelle i sårbarhed, der

bidrager til samspillet mellem eksponering og helbredseffekt;

fremskaffe og anvende information om miljø- og arbejdsmiljøbetingede helbredseffekter og

helbredsproblemer;

anvende resultater af toksikologiske testmetoder;

inddrage fysiske, biologiske og kemiske eksponeringer i miljø- og arbejdsmiljøet, som er

forbundet med risiko for helbredsproblemer;

anvende risikovurderingskonceptet på konkrete problemstillinger og forholde sig kritisk til

størrelsen af risici.

Omfang: 7,5 ECTS.


Evalueringsform: Faget evalueres ved en skriftlig opgave over 7 dage. Bedømmes efter 7-


Tilladte hjælpemidler: Alle.

Beståelsesfrist: Inden afslutningen på bacheloruddannelsen.

Navn på dansk: Sundhedspolitiske analyser

Navn på engelsk: Health Policy Analysis


Indgangskrav: Sundhedsvæsenets struktur og funktion på 1. semester.

Målsætning: Faget giver en introduktion til og overblik over sundhedspolitikken, dvs. den politik,

der omhandler sundhedsvæsenets aktiviteter, indretning og styring samt forebyggelse og

sundhedsfremme. De studerende skal efter endt kursus have viden om:

Policyformulering og dagsordenssættelse;

beslutningsprocesser;

magtudøvelse;

politiske ideologier;

aktører og beslutningskompetencer på forskellige niveauer i det danske sundhedsvæsen.

De studerende skal med udgangspunkt i samfundsvidenskabelige teorier og begreber selvstændigt

kunne analysere og vurdere sundhedspolitiske processer og beslutninger.


Version

stud

ieåret

2013

/2014

Side 18 af 23

redegøre for forskellige politiske ideologiers betydning for sundhedspolitikkens indhold;

kunne redegøre for forskellige velfærdsstatsmodeller og den politik, der knytter sig til dem;

redegøre for de centrale aktører i den sundhedspolitiske proces og deres formelle

beslutningskompetencer;

redegøre for centrale teorier og begreber til brug for analyse af dagsordenssættelse og

beslutningsprocesser, herunder relationen mellem forskning og politik og

interesseorganisationernes rolle;

redegøre for relevante magtudøvelsesteknologier inden for sundhedspolitikken;

demonstrere overblik over pensum og evne til at udvælge relevant pensumlitteratur i

udarbejdelsen af en sundhedspolitisk problemstilling og besvarelsen af denne;

selvstændigt og kritisk forholde sig til den udvalgte litteratur.

Omfang: 5 ECTS


Evalueringsform: Faget evalueres ved en kursusopgave. Bedømmes efter 7-trinsskalaen med

ekstern censur.



Navn på dansk: Psykologi, pædagogik og sundhedskommunikation

Navn på engelsk: Psychology, Learning Theory and Health Communication



Målsætning: Faget omfatter introduktion til almen psykologi, sundhedspsykologi, pædagogik og

sundhedskommunikation.

Formålet er, at de studerende tilegner sig tilstrækkelig viden om psykologi, pædagogik og

sundhedskommunikation til, at de kan medinddrage disse fagområder i analyser af

folkesundhedsvidenskabelige problemstillinger.

For at opnå karakteren 12 skal den studerende med udgangspunkt i pensum kunne:

demonstrere et basalt kendskab til begreber, metoder og teorier inden for almen psykologi,

udviklingspsykologi, socialpsykologi, klinisk psykologi, sundhedspsykologi, pædagogik og

sundhedskommunikation;

demonstrere et bredt kendskab til og overblik over de dele af ovenstående fagområder, som

er særligt centrale for folkesundhedsvidenskaben;

demonstrere et bredt kendskab til og overblik over de psykologiske og pædagogiske

metoder, som er særligt relevante i folkesundhedsvidenskaben;

demonstrere færdigheder i at kommunikere på baggrund af psykologisk og pædagogisk

empiri, begreber og teorier;

demonstrere evne til selvstændigt at integrere og reflektere over fagets fagområder og

problemstillinger og deres relation til andre fagområder inden for

folkesundhedsvidenskaben.

Omfang: 7,5 ECTS.


Evalueringsform: Faget evalueres ved mundtlig eksamen med forberedelse. Bedømmes efter 7-




Version

stud

ieåret

2013

/2014

Side 19 af 23

Navn på dansk: Introduktion til statistik

Navn på engelsk: Introduction to Statistics


Indgangskrav: Introduktion til epidemiologiske metoder på 1. semester.

Målsætning: Fagets mål er at give introduktion til elementære statistiske metoder, omfattende

deskriptive metoder, statistiske modeller, vurdering af usikkerhed ved statistiske beregninger samt

statistisk afprøvning af hypoteser. Fokus er på enkle metoder til analyse af primært nominale og

ordinale data og i et begrænset omfang måledata fra tværsnitsstudier med henblik på anvendelser i

folkesundhedsvidenskab.

Faget indeholder basal sandsynlighedsregning, elementære statistiske begreber, anvendelsen af

marginale analyser, stratificerede analyser til kontrol for konfounding og effekt-modifikation samt

logistisk regression.

Målet er, at den studerende skal:

være rustet til at læse og vurdere forskning inden for folkesundhedsvidenskab, hvor ovenfor

nævnte metoder er benyttet;

kunne formulere et enkelt folkesundhedsvidenskabeligt spørgsmål som et statistisk problem;

kunne gennemføre de ovenfor nævnte statistiske analyser til at belyse problemstillingen;

kunne opstille forskellige statistiske modeller, estimere modellernes parametre, foretage

relevante statistiske tests samt kunne fortolke modellerne og forholde dem til hinanden i en

statistisk analyse.

For at opnå karakteren 12 skal den studerende med udgangspunkt i pensum kunne:

redegøre for og anvende centrale begreber inden for sandsynlighedsregning og statistik;

formulere et folkesundhedsvidenskabeligt spørgsmål som et statistisk problem;

karakterisere stikprøvens funktion i forhold til estimation af en parameter og usikkerheden

på parameterestimatet;

diskutere de statistiske modellers forudsætninger og anvendelighed under forskellige

omstændigheder;

gøre rede for og gennemføre de statistiske analyser;

belyse de oprindeligt formulerede folkesundhedsvidenskabelige hypoteser ved hjælp af

statistiske analyser;

inddrage overvejelser omkring statistiske fejl og disses konsekvenser i forskellige

sammenhænge;

sammenholde forskellige modellers resultater til en samlet sammenhængende konklusion;

oversætte resultater fra statistiske analyser til lægmandssprog.

Omfang: 10 ECTS

Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger og øvelsestimer.

Evalueringsform: Faget evalueres ved mundtlig eksamen med udgangspunkt i en synopsis, som

udarbejdes over 7 dage efter kursets afslutning. Synopsis udarbejdes individuelt eller i grupper på

op til fire studerende. Eksaminationen skal foregå individuelt. Bedømmes efter 7-trinsskalaen med

ekstern censur.


Beståelsesfrist: Inden afslutningen af bacheloruddannelsen.

Version

stud

ieåret

2013

/2014

Side 20 af 23

Valgfrit forløb:

Erhvervsorienteret projektforløb

Navn på dansk: Erhvervsorienteret projektforløb

Navn på engelsk: Internship


Indgangskrav: Bestået minimum 90 ECTS af Bacheloruddannelsen.

Målsætning: Formålet med forløbet er at give den studerende indsigt i arbejdsopgaver og

arbejdsbetingelser på arbejdspladser, der er relevante for bachelorer i Folkesundhedsvidenskab.

Formålet er desuden at give den studerende mulighed for at afprøve sine kompetencer i en

jobsituation, som ligner den, der tilbydes nyuddannede bachelorer i Folkesundhedsvidenskab.

Den studerende skal med projektopgaven beskrive arbejdsbetingelser og arbejdsopgaver i forløbet

samt diskutere og reflektere over disse med udgangspunkt i de kompetencer, der er erhvervet på

bacheloruddannelsen.

Den studerende skal for at opnå bedømmelsen Bestået kunne:

beskrive kort og informativt den pågældende arbejdsplads og dens opgaver;

beskrive kort og informativt den studerendes opgaver i erhvervsforløbet;

beskrive løsningen af en eller nogle få hovedopgaver, herunder kunne beskrive og

bedømme anvendelsen af sine folkesundhedsvidenskabelige kompetencer

ved løsning af opgaverne;

diskutere folkesundhedsvidenskabelige relevante overvejelser over arbejdsstedet og/eller

de opgaver, den studerende har været involveret i.

Omfang: 10 ECTS

Undervisnings- og arbejdsformer: Vejledning, aktiv deltagelse på arbejdsstedet og selvstændig

udarbejdelse af projektopgave.

Evalueringsform: Forløbet evalueres ved projektopgave. Bedømmes med Bestået/Ikke bestået

uden censur.



Valgfag Navn på dansk: Varierer

Navn på engelsk: Varierer


Indgangskrav: Beskrives særskilt for hvert valgfag.

Målsætning: Beskrives særskilt for hvert valgfag, se appendix. Undervisnings- og eksamenssprog

vil fremgå af appendix.

Omfang: 10 ECTS

Undervisnings- og arbejdsformer: Beskrives særskilt for hvert valgfag.

Evalueringsform: Evalueringen af valgfag kan tilrettelægges ud fra prøveformer, der fremgår af

Studieordningernes fællesdel for alle uddannelser ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Tilladte hjælpemidler til eksamen: Beskrives særskilt for hvert valgfag.


Bachelorprojekt

Navn på dansk: Bachelorprojekt

Version

stud

ieåret

2013

/2014

Side 21 af 23

Navn på engelsk: Bachelor’s Thesis


Indgangskrav: Minimum 90 ECTS af Bacheloruddannelsen skal være bestået.

Målsætning: Målet er, at den studerende selvstændigt kan behandle, analysere og diskutere en

folkesundhedsvidenskabelig problemstilling.

For at opnå karakteren 12 skal den studerende med udgangspunkt i bacheloruddannelsens

fagelementer kunne:

behandle en afgrænset og klar folkesundhedsvidenskabelig problemstilling;

dokumentere en struktureret og fokuseret litteratursøgning med fremdragelse af relevant

litteratur;

argumentere for valg af metode i relation til den valgte problemstilling;

diskutere relevant teori og viden om det valgte genstandsområde;

analysere og fortolke empirisk datamateriale;

kritisk diskutere teori og materiale;

konkludere og perspektivere;

gennemføre en logisk sammenhængende og velunderbygget argumentation fra

problemformulering over analyse til konklusion;

dokumentere evnen til både skriftlig og mundtlig akademisk fremstilling.

Omfang: 20 ECTS

Undervisnings- og arbejdsformer: Vejledning og projektarbejde.

Indtegningsbetingelser til eksamen: Indstilling til eksamen er betinget af, at den studerende har

indleveret og fået godkendt en bachelorprojektsynopsis.

Evalueringsform: Skriftlig projektopgave med efterfølgende mundtlig individuel eller

gruppeeksamen. Bedømmes efter 7-trinsskalaen med ekstern censur. Karakteren gives på grundlag

af en samlet vurdering af den mundtlige eksamination og den skriftlige bacheloropgave. Det faglige

indhold af projektopgaven skal vægtes tungest. Projektet skal udstyres med et resumé på engelsk på

højst en normalside med maks. 2400 anslag. Resuméet indgår i den samlede bedømmelse.



§ 7 Projektarbejde Projektarbejdet har til formål, at den færdige Bachelor i Folkesundhedsvidenskab skal tilegne sig

kompetencer i:

- problemorienteret arbejde;

- inddragelse af flere fagområder til løsning af en problemstilling;

- selvstændig afgrænsning af problemfelt;

- udførelse af relevant litteratursøgning;

- faglig fordybelse;

- kritisk refleksion;

- strukturering og akademisk argumentation;

- syntetisering;

- problemorienteret samarbejde med andre;

- fælles ansvarstagen for opgaveløsning;

- planlægning og projektstyring;

- skriftlig akademisk fremstilling.

Version

stud

ieåret

2013

/2014

Side 22 af 23

Stk. 2. Ved bedømmelsen af projektet skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den

studerendes stave- og formuleringsevne.11.

Det faglige indhold skal vægtes tungest.

Stk. 3. I bacheloruddannelsen indgår 2 projekter. 1.årsprojektet og bachelorprojektet.

1.årsprojekt

Formålet med projektet er, at den studerende skal demonstrere evnen til skriftligt og mundtligt at

kunne behandle en folkesundhedsvidenskabelig problemstilling under inddragelse af elementer fra

fagene Socialepidemiologi og folkesygdomme, Forebyggelse og sundhedsfremme og Sociologi.

Projektarbejdet gennemføres under vejledning og skrives i grupper på tre til fem studerende. Det

evalueres ved mundtlig eksamen med ekstern censur og bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Der gives

individuel karakter. Syge- og reeksamen finder sted i samme eksamenstermin. Projektet kan

genindleveres ved revideret opgavebesvarelse ud fra samme opgaveformulering.

Det tværfaglige projektarbejde i grupper på studiets 1. år har til formål, at ovennævnte kompetencer

søges oparbejdet allerede fra studiestarten. Således vil de studerende på et tidligt tidspunkt få

mulighed for at tilegne sig basale studiekompetencer, der vil være relevante for det fortsatte

studieforløb. Gruppestørrelsen på mellem tre og fem studerende har vist sig at være hensigtsmæssig

under udvikling af ovennævnte kompetencer. Endvidere anses en tværfaglig tilgang at være en

grundlæggende egenskab ved uddannelsen i Folkesundhedsvidenskab og er således væsentlig at

tilegne sig allerede på studiets 1. år.

For kursus- og eksamensbeskrivelse se § 4-6.

Bachelorprojekt

På studiets 6. semester skal den studerende udarbejde et bachelorprojekt. Bachelorprojektet skal

demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde

problemstillinger inden for et relevant, afgrænset fagligt emne. Projektet skal udstyres med et

resumé på engelsk på højst en normalside med maks. 2400 anslag. Resuméet skal sammenfatte

problemstilling, anvendt metode, væsentlige resultater, evt. diskussion og konklusionen.

Projektarbejdet gennemføres under vejledning og skrives individuelt eller i grupper på maksimalt

tre personer. Det evalueres ved mundtlig eksamen med ekstern censur og bedømmelse efter 7-

trinsskalaen. Karakteren gives på grundlag af en samlet vurdering af den mundtlige eksamination og

det skriftlige projekt. Resuméet indgår i den samlede bedømmelse af bachelorprojektet.

For kursus- og eksamensbeskrivelse se § 4-6.

§ 8 Valgfrit forløb

Bacheloruddannelsen i Folkesundhedsvidenskab omfatter et obligatorisk valgfrit forløb på 10

ECTS. Det valgfrie forløb kan gennemføres enten som erhvervsorienteret projektforløb eller som

valgfag.

Forløbet kan fastlægges som modul enten forud for eller parallelt med bachelorprojektet.

Stk. 2. Studienævnet sikrer, at bachelorstuderende har adgang til minimum 2 valgfag af hver 10

ECTS. Valgfagene beskrives i et appendix, der offentliggøres senest 1/4 eller 1/10 semesteret før.

Stk. 3. Beskrivelsen af valgfagene godkendes i Studienævnet senest året inden afviklingen af de

pågældende fag.

Stk. 4. Studienævnet udbyder valgfagene under hensyn til formålet med Bacheloruddannelsen i

Folkesundhedsvidenskab, jf. § 1, stk. 1.

Kapitel 4. Semesteropbygning og obligatoriske studieelementer

Version

stud

ieåret

2013

/2014

Side 23 af 23

Kapitel 5. Eksamen

Kapitel 6. Øvrige bestemmelser Ovenstående kapitler fremgår af Studieordningernes fællesdel for alle uddannelser ved Det

Sundhedsvidenskabelige Fakultet, se: http://sund.ku.dk/for_studerende/studieordninger/.

Kapitel 7.

Dispensation Når det er begrundet i særlige forhold, kan studienævnet dispensere fra de regler i denne

studieordning, som alene er fastsat af studienævnet.

Ikrafttræden Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2009 og finder anvendelse i forhold til

studerende, som optages fra og med denne termin. Studieordningen er revideret i foråret 2011, i

foråret 2012, samt foråret og efteråret 2013, og denne reviderede studieordning træder i kraft den 1.

februar 2014.

http://sund.ku.dk/for_studerende/studieordninger/

Documents

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS … · Synopsis udarbejdes individuelt eller i grupper på op til fire studerende. Eksaminationen vil foregå individuelt. Bedømmes