Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.

Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk

Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk

Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen.

Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug.

0 ̂ Kegels v̂rlsH. Lm. LLr̂ M2AI Sl- 0- 1'iW, K5t.

( i ^ e n . korben Xo^sboU e. vlfeläs^olm., L l^ n s d o io oA ^vo^x-cl

( i ^en . korken IxotzsKoNe, Vlkeläskvlrn, Llkensbor» o» >'v»lnu i l .)

mtrent 1 M i i l S yd for Nyborg, ved Vindinge- og Orbcrk-AaerS brede Ud«

lob i den B u g t, som danner ByenS Rhed, llgger det ved sin kolossale Masse

imponerende Holkenhavn, med den yndigste Udsigt over den herlige B u g t, hvor

leite Seilere uafladeligen forrdeS, til det brede Be lt, t il Sp rog s, hvor man saa

ugjerne er Gjcest, og i det Fjerne D laa t il SjcrllanbS Kyster. As Hovedgaar-

drn med tilliggende GodS blev der 1672 oprettrt et Ba ron i med egen Birkeret;

drtte har fortroefselige Jorder og gode Skove, men er tkke complet, idet det nem»

lig kun udgjor henved 840 Td . Hartkorn af alle S lagS , tidligere endnu mindre, hvilket er fordeelt paa folgende Maade:

H o v e d g a a r d e n H o l k e n h a v n udgjor Hartkorn, Ager og Eng efter

den gamle M atrtcu l 76 Td. 5 Skp. 3 Fdk. 2 A lb ., Skovskyld 7 Td . 2 Skp ;

efter den nye M a tr . Hartorn 75 Td. 1 Skp. 2 Fdk. 1 Alb.

Gaardens A r e a l er 718 Td . Land geometrlsk M a a l , hvomnder er

indbefattet H a u g rr , GaardSpladö etc. S k o v e neS omtrentllge Stsrrelse er

500 Td . Land grom. M a a l. — A f K i r k e r henhsrer kun Vindlnge med

jus proponencii under Barontet. T i e n d e h a r t k o r n e t udgjor 445 Td . 6 Skp.

12 A lb. og er matriculeret Kongetienden for 49 Td . 4 Skp. og Kirketienden ligesaa.

B o n d e r g o d s e t udgjor 8 3 .Gacirde, 4 Dolsteder, 122 Huse og 3 Dand- moller; HartkornetS Belob er:

bebygget H ovedgaardö ta rt.......................... 9 Td. 5 Skp. 2 Fdk. j Alb.

contribuabrlt ................................................ 597 - 3 - 1 - 2s -2glt.. 607 Td. „ Skp. 3 Fdk. 2^ Alb.

M o llrfly ld paa 3 Bandmsller . . . . 22 - „ - „ - „ -

UnderBaronietHolkenhavn Hörer endvldere A v l S g a a r d e n F r e d e r i k S«

h o i , der staaer for Hartkorn Ager og Eng 27 Td . 2 Skp. 1H Alb. efter den

nye M atrtcu l og efter Kongl. Bevilling a f lOde Febr. 1841 a f ncrrvcerende LehnS-

besidder, Hofjcegermefter Baron C o n r a d F r e d e r i k E r i k H o l k , er tilkjobtog

indlagt under Baroniet.S t ra r S yd for Hovedgaarden, imellem denne og Skoven, ligger en Strcrkning,

N o r e t kalbet, som i «ldre Tiber har vceret S trand, men nu for storste Delen

er blevet tort Land, hvorvel det oste oversvommeS a f Havet; det anvendeS til

GroeSning for Kreaturer og v il ved nogen Opoffrelse fra BesidderenS E ide kunne

forvandleS t il god Eng, t il stör Fordeel for Eiendommen, til hvilken Forandring

de forberedende Arbeider alt ere paabegyndte. — P a a Gaardens yderste Marker

ved Aaen finde- enSundhedSkilde, S t . M a d s e S e l l e r M a t h c r u S ' S K i l b e

kalbet, hvilken man tidligere tilskrev stör K ra ft og jcrvnligen besogte S t . H an -

Aste», men bette er nu saa temmelig gaaet af B rug ; den ncrrliggende, beromte

S t . R e g i S s e S K i l b e i F r s r u p syneS at have tagetSogningen fra den, og

besogeS endnu stcerkt fra alle Dele a f Landet, hvoraf man kan see at A l-

( i ^en . korken IxotzsKoNe, Vlkelüskvlrn, Llkensbor» o» >'v»lnu i l .)

muenS Sm ag i denne Henseende ligesaavel er Forandring underkastet som de

Fornemmereö.

Gaarden — stjondt ingenlunde de nuvcerende Bygninger, maa uden T v iv l

henregneS til de crldste i Danmark; den kaldteS dengang K o g s b o l l e og laae 1

Bondebyen af samme Navn. E n Kog eller Kaag betyder endnu ved Limfjorden

et fladbundet Farts i, i crldre T ider overhovedet et Skib , og Navnet vifer altsaa

at der i Ncerheden af Byen har vcrret en Havn, hvortil Stedet dog nu kunS

syneS lidet passende. M a n v il vide at Kogsbolle fsrst stak have tilhsrt den

crldgamle Fam ilie B l a a , bersmt i Danmark og Sverrig i Middelalderen, iscrr

i Kjcempeviserne, hvor navnligen H r . J v e r B l a a oste ncrvnes; en M and a f

dette Navn levede virkelig i Sverrig i M id ien af det 13dc Aarhundrede, spillede

en vigtig Rolle under B i r g e r J a r l og boede paa L e n Grsnneborg t

Hagefjorden ved Jndlobet t il Mcelaren, hvor Levningerne a f hanS Borg

endnu fees.

Du tsr aldrig Spore spandc ellcr tage Hjrlm »ppaa Dig msder den fände Mand, som hedder Zver B laa

Bel op Zver B laa paa Gronnrborg i Sverrig.

I Danmark mindeö endnu den raste H e l m e r B l a a , som ene ihjelflog sin Fcrste-

meeS ser Brodre, medenö den Syvende kunö freiste Livet ved at forlige sig med Ham.

Herr Helmer B laa rider sig r Rosen« Lund,Selv forte Han sin Hog og Hund,Saa sti rider Han i Sadelen.

Saa vare ser Brodre siagne til Zord.Op stod Hr. Pa l le rod som Blöd,Alle Han« Benner »ar Han god.

Rod som Blöd,Me Han« Venaer var Han god »Hr, Helmer B laa stil Du Din Aiv, Zeg vil Dig min kjar Softer giv'.»

»Stil Din Aiv»Zeg vil Dig min kjar Softer giv'.« Helmer stotted sit Svard mod Zord. »Nu Hörer jeg en Broder« Ord.«

Herr Helmer gav Ham sin Softer igjen.Saa drukke de Bryllup med Glade og Gammen,Joruden al Harm de leve tilsamme».

Saa fri rider Han i Sadelen.

Denne Familieö Eiendomme i Danmark vare ellers Lsvestedgaard i Skaane

og Orebygaard paa Lolland; dog v il man vide at den ogsaa stal have eiet

KogSbolle, og de Gamle ncrvne J v e r B l a a t il Kogsbolle t Aaret 1317; no-

gen Hjemmel i Historien har denne M ening vel neppe, dog kan man i en saa

tidlig O ld ret vel lade sig noie med Sagnet og Muligheden a f at dette har Ret

kan paa ingen Maade noegteS. — D e forste Eiere a f Gaarden, som H i s t o r i e n

kjender, ere af F a m i l i e n U l f e l d , hviö egentlige Stamsoede Kogsbolle maa

kaldeS, idet Slcegten fra sin forste Frrmtrcrden af i over 200 A a r eiede denne

Gaard. A n d e r s U l f e l d t il Kogsbolle levede i Slutn ingen af det 14de Aar«

hundrede; hanSSon E r i k A n d e r s e n dode1430, denneSSon A n d e r S E r i k -

sen t il Kogsbolle dode 1453; a f hauS 6 Born arvede E b b e A n d e r s e n Kogs­

bolle og Oregaard og dode 1501; HanS S on K n u d E b b e s e n til Kogsbolle

dode 1540, og Enken F ru A n n a H a r d e n b e r g eiede Gaarden til sin D sd i

Aaret 1566, dog i Forening med to a f sine Sonner; med dereSBorn begynder

Fam ilien forst at spüle en vigtig Rolle i Historien, thi i det folgende hundrede

A a r trceffe v i rige, mcrgtige, dygtige, men tillige stolte og hovmodige U l f e l d e r

ved hvert et Skridt. A f K n u d E b b e s e n S 4 Sonner ncevneS de to, E o r f l ­

og J a c o b , til Selss og Kogöbolle; de vare begge RigSraader og den Forste

dode 1563 ugift, den Sidste er bekjendt af sit Gesandtstab t il Ausland og deraf

folgende Unaade hoS F r e d e r i k den A n d e n . DenneKonge sendte nemlig 1578

et Gesandtstab til den ruSsifle Czar og berygtede Tyran I v a n W a s i l i e w i s s c h

den A n d e n , som havde indtagrt nogle Danmark tilhorende Stader i Estland

( i I^en, korben XoHsböUe, vlfeläsüolrn, LU^irskoro <>o ^vounrd /)

og Lifland, men viist sig v illig t il at flutte Fred, da Han paa samme T id laae

i K r ig baade med Sverrig og Polen. J a c o b U l f e l d stod t Spidsen forGe«

sandtstabet, som i alt udgjorde 100 Mennester, og M issionen var tkke uden Fare,

da Ruöserne dengang ikke altid respecterede Folkeretten, men undertiden miöhand-

lede, ja drcrbte, de t il dem sendte Gesandter. Ester rn besvoerlig tre Maaneders

Reise lykkedeS det at erholde AudientS hos Czaren, som dog paa ingen Maade

vilde siutte en vartg Fred , men tilbsd en 15 AarS Stilstand og i Tilfcrlde af

at denne ikke blev antagrt truede med at lade sin Heer, som stod marschfardig

paa Grcendsen, drage ind i det danfleGebeet og proveLykken. — U l f e l d havde

paa Reisen seet RuSferneS groeSselige Ba rba ri, kjendte nogenlunde deresStyrke,

ligesom den danste Hcrrs Svaghed i det fjerne Land, var mange hundrede M Ile

bortr sta Fcrdrelandet og hverken künde eller maatte indhrnte nye Instru ier;

Han ansaae det derfor for rettest at overtrcrde sin Jnstrur og siutte Fred paa

15 Aar, men faldt derover ved sin Hjemkomst i Januar Maaned 1579 aldeleS

i Unaade og blev affkediget fra R igsraadet, hvilket Haardt kromkede den stolte

Mand, som var sig bevidst at have handlet rster bedste Skjsnnende og derved i

den strar paafolgende nye K r ig mellem RuSland og Sverrig vkrkelig bevarede de

danfie Besiddelser for KrigenS Roedfler. — A f sin Harme lod Han sig henrive til

en Handling, som vakte stör Opstgt, stjsndt den ikke drog videre Folger efter

sig. Ved Köngens Begravelse i RoeSkilde Domkirke, den 8de Ju n i 1588 , i

Overvaerelse af hele det glimrende Ligfolge — hvoriblandt flere fremmede Fyrster

— traadte den gamle RigSraad, efterat Ceremonierne vare endte, frem paa Kirke-

gulvet og erklcrrede hoit og lydeligt, at den afvsde Konge havde kunS ilde kön­

net Ham for mange AarS trofaste Tjeneste, og beklagede sig bittert over den mod

Ham brugte FremgangSmaade; Raadet blev i hoi G rav opbragt, men Han fik dog

ingen videre S t ra f end nogle MaanederS ForvilSning fra Hoffet. — 5 A a r efter,

8de Oktober 1593, dsde Han og blev — ligesom alle hanS Forfcedre — begra­

set i Bindinge K irke; Han var gift med Fru A n n a F l e m m i n g til Bavelse,

den Sidste af sin Slcrgt, der medbragte Ham denne Gaard.

Denne J a c o b U l f e l d lod det gamle KogSbslle nedbryde og de to Floie

af den nuvcerendeBygning opfsre; Han kaldte den nye Gaard efter sig U l f e l d S -

h o l m , hvilket Navn den dog ikke lange beholdt. S in Gesandtstabsreise har Han

selv beflrevet paa Latin, hvilken Bog j sin T id gjorde Lykke og blev flere Gange

oplagt. — A f HanS sire Sonner arvedc J a c o b U l f e l d FamilienS StamgodS

og forenede dermed Egeffov i Fyen og Urup i Jy lland. H an er bekjendt for

fine mangfoldtge Reiser, paa hvilke Han tilbragte 12 A a r og besogte ikke alene

ncesten alle europcriste Lande, men Orienten, Afrika, ja Batav ia paa J a v a ; efter

sin Hjemkomst blev Han Ridder, R igSraad og srnere endogsaa RigetS Cantöler, —

i hvilken hoie Post Han afloste den beromte Historiesiriver A r i l d H v i t f e l d , —

blev som Gesandt sendt flere Gange til Holland saavelsom til Spanien og nod stör

Anseelse; Han dode 1630. Med stn Frue B i r g i t t « B r o k k e n h u u s til Egeflov

avlede Han 17 Born , 11 Sonner og 6 Dsttre, som paa nogle Faa n<rr kom t il

stör Anseelse. Ogsaa som Historist Forfatter er Cantöleren bekjendt, nemlig a f

sit6ompen6m m kistorieum Ueßum Osniss, som R o t h e har oversat paa Danst.

UlfeldSholm folgte Cantöleren 1616 til den bekjendte Enkefrue E l l e n

M a r s v i i n for 100,000 Slettedaler og flyttede derfor alle sine Forstr-

dreö Ligkister fra Vinbinge Kirke t il Qverndrup i SundS Herred, Sogne-

kirken t il Egestov. — Fru E l l e n opforte paa UlfeldSholm foruden de tidligere

Bygninger to grundmurede Floie paa Borgegaarden, 4 Taarne sammestedS med

kobbertakte S p ü r, — som dog stden ere nedtagne, — samt to grundmurede Lan­

ger t Ladegaarden; i den ene F ls i blev der indrettet et prcrgtigt Capel med yp-

perligt Billedhuggerarbeide, hvorpaa Mester H a n s D r e y e r fra HaderSlev ar-

beidede i 7 A a r , og et meget smukt A lte r, som blev hidflyttet fra Kirken paa

Thuro, foruden de ovrige kostbare Prydelser; det blev indviet 1637 og a l l e

d i S s e B y g n i n g e r o p f o r t e 1629— 36 ; Gaarden selv opkaldte F ru E l l e n

nu efter sig og gav den Navnet E l l e n S b o r g , hvilket blev forkyndt t il Thinge.

— 1649 arvede C h r i s t i n e M u n k , Grevinde til S leövig« Holsteen, EllenS­

borg, tilligemed ModerenS ovrige GodS; hun boede paa Bö lle r i Jy lland og

dode 1658, hvorefter EllenSborg ved Froken E l e o n o r e C h r i s t i n e igjen kon ̂

ind i den U l f e l d s k e F a m i l i e , i det hendeS Gem al, Grev C o r f i t z , var

Gaardens forrige Eierö, CantSleren J a c o b U l f e l d s , sjette S sn .

C o r f i t z U l f e l d S Skjabne er altfor bekjendt t il her at omtaleS ncrrmere.

Under Krigen med Sverrig vare de Ham og HanS Svigermoder — Enkedronnin«

ningen, som Almuen kaldte hende, — tilhorende Godser af de Svenfle blevne for-

( i I^en, korken IxotzsKoNe, Vlkeläskvlrn, Llkerrsbor» o» >'v»lnu i l .)

staanede saa meget som muligt for Plyndringer og Jndqvarteringer, og efterat

den endelige Fred var fluttet 1660 og Han havde faaet fuldkommen Tilgivelse

for alle sine Forseelser, vendte Han t S lutningen af Aaret 1661 M a g e til D an-

mark og tog til EllenSborg, hvor Köngen havde bevilliget Ham at boe; her holdt

Han den anden Januar 1662 et stört Velkomstgilde for endeel a f den omboende

Landadel, som nu igjen viste Ham al Hsflighed, hvorvel mange af HanS Naboer

vcd Ham havde lidt stor Skade, medens Han var svensk M inister. Sam m eM aa-

ned udstedte Han paa EllenSborg tilligemed sin hole Gemalinde det Skjsde t il

Kong F r e d e r i k paa alt sit GodS i Sjcelland, Norge samt tildeelS i Jy lland ,

— 5 Herregaarde, endeel Strsgodö og en Gaard i Kjsbenhavn, — hvortil

Han havde maattet forpligte sig for at erholde denne Naade tilbage. Ester faa

MaanederS Forlob var det dog allerede at Han drog ud af Landet, som Han

aldrig mere gjensaae, thi den 24de J u l i 1663 faldt HsiesteretSdommen, hvorved

Han for Majestcrtsforbrydclse blev dsmt t il Dsdcn og alle HanS Eiendomme con-

fisquerede. Deriblandt var da ogsaa EllenSborg, som af Köngen kort eftrr blev

folgt t il en holsteenfk AdelSmand ved Navn B u ch w a l d , der gav den det nye

Navn N y g a a r d , formodentlig for saameget som muligt at udflette M inder om

denS seneste Eiere. H an folgte 167 t Gaard og GodS til Geheimeraad E i l e r

E i l e r s e n H o l k til KjergaardSholm og Elkjcrr i Jy lland , Nieder (!>:StorkorS)af

Dbr., Generalmajor og Stiftamtmand i Fyen, som under Kjsbenhavns Beleiring

havde udmcerket sig meget og beständigen nydt stör Naade hoS F r e d e r i k den

T r e d i e ; endnu samme Aa r gjorde Köngen Ham til Baron og oprettede den27ve

M a i 1672 a f Godset Nygaard et Ba ron i under det nye Navn H o l k e n h a v n ,

hvilket er Gaardens femte og har vedligeholdt sig siven. Geheimeraad Baron

H o l k dsde 1698, hvorefter Hans S s n , Kammerherre og Oberst Baron C h r i s t i a n

F r e d e r i k H o l k tiltraadte Baroniet. Ved HanS Dod arvede fsrst HanS crldste S s n ,

Baron E i l e r H o l k , Nidder (s : Storkors) og Stiftamtmand i AarhuuS, B a ­

roniet, men dsde 1740, HanS Ssnner, Kammerherre Baron F r e d e r i k C h r i ­

s t i a n H o l k 1760 og Baron E r i k R o s e n k r a n d S H o l k tilTrudöholm 1777,

begge barnlsse; Friherfkabet faldt da t il E i l e r H o l k s B r o d e r , Geheimeraad og

Baron I v e r H o l k , Stiftamtmand i Aalborg, Nidder ( s : StorkorS) af D br. og äe

I'nnioo, der ligeledeS dsde barnlsS 1781. Som ncrrmeste Agnat tiltraadte nu

HanS 1764 afdsde BroderS Baron M o g e n S H o l k s Ssnnnessn, Baron M o -

g e n S F r e d e r i k A n t o n J v e r H o l k , Friherfkabet og ved HanS barnlsseDsd

i Aaret 1801 HanS B rove r, Kammerherre Baron F r e d e r i k C o n r a d H o l k ,

der dsde 1830; HanS S sn , Hofjergermester Baron C o n r a d F r e d e r i k E r i k

H o l k , er nuvcrrende Besidder og har med kongelig Tilladelse indkjsbt Avlögaar-

den FrederikShsi og indlemmet den i Baroniet.

V I 8 - v 3 N M 3 I ' l (