DD FF UUMedlemsblad for

DANMARKS FRITIDSSEJLER

UNIONNR. 1 • 6. ÅRGANG • MARTS 2010

FRITIDSSEJLEREN®

Bladetsindhold

Bladet redaktion/priser 3Bestyrelsen 4Formanden har ordet 5Forsikringshjørnet 6Bådudstilling 7Sejlertræf 2010 8I hælene på tyven 9Spiritussejlads 11Forårsklargøring 14 Ulovlig bundmaling 17 Sweet De Light’s ferie i Caribien 19Korrosionsproblemer? 26Skipperkisten køb/salg 27

2

Broderet logo..

u t B oode eet errrrerereedorrrrororoB

-mulighederne til pr

h - erh - bå

. logo...ogo l er mange

godt tilbud

g

go

dt

dt

ti

til

ilb

lb

u

ud

Kontakt os og få et

K

Ko

nt

nt

tak

akt

kt

o

s

o

g

f

få

et

et

et god

et

et

g

go

d

DetneB 5494 82Tlf.. 5494 8295

.bente-design.dk mail@bente-design.dkwww

nggniseD 5494 8295

.bente-design.dk mail@bente-design.dk

ER DET IKKEDENNE STILLINGVI ALLE SNART SER HEN TIL?

Priser 2009/10Klub kontingent: Kr. 195.001. Medlem af klub: Kr. 195,002. Enkelt medlem: Kr. 225.003. Ekstra båd: Kr. 130,00

1 - 2 - 3 er incl. ansvarsforsikring

Blad abonnement: Kr. 100,00

Dette abonnement er noget nyt. Hermodtager du Fritidssejleren 4 gangeom året - men uden forsikring ogstemmeret

Gengivelse af bladets indhold er kuntilladt med tydelig kildeangivelse ogefter tilladelse fra DFU

3

Bladetsredaktion

Ansvarshavende redaktørHerman ThomsenBaronvej 4 • 5610 AssensTlf.: 6471 3780Mobil: 5070 3780e-mail: redaktion@fritidssejlerne.dk

ANNONCEPRISER.

1/4 side i farve Kr. 400,001/2 side i farve Kr. 700,001/1 side i farve Kr. 1200,00

Annonceprisen er pr. udgivelse, ved4 udgivelser pr. år.

Private annoncer til “Skipperkisten”køb og salg sejlerne imellem, ind-rykkes gratis op til 1/4 side incl. etbillede. Større annonce henvises tilannoncepriser.

Danmarks Fritidssejler Unioner medlem af:

European Boating Association (EBA)Inland Waterways International (IWI)Deutsche Motoryachtverband e.V.

(DMYV).samt observatør i

Nordisk Bådråd (Nordbåt)

Danmarks Fritidssejler Unioner repræsenteret i Søsportens

Sikkerhedsråd og Søfartsstyrelsens udvalg

vedrørende fritidssejleruddannelserneog i Friluftsrådet. Du kan læse om

Friluftsrådets aktiviteter påwww.friluftsraadet.dk

Alle fritidssejlere og andre interesserede kan blive medlem af Danmarks Fritidssejler Union.

Medlemsskab omfatter automatisk enansvarsforsikring for fritidssejlere

uden ekstra betaling.

OBS!!Husk at melde

adresseændring til sekretariatet

eller på hjemmesiden, så bladet

bliver korrekt tilsendt

Deadline næste blad 15. maj 2010

244

SEKRETARIAT & FORSIKRINGSKONTORDANMARKS FRITIDSSEJLER UNIONSolvej 2 • 4874 GedserTlf.: 7022 9195Mobil: 2277 6925e-mail: dfu@fritidssejlerne.dk

BESTYRELSEN 2009/2010

FORMAND.

Jørgen PetersenGrønnevejen 4, Orehoved4840 Nørre AlslevTlf.: 5444 6076e-mail: jorgen@fritidssejlerne.dk

NÆSTFORMAND, REDAKTØR, PR. OG FORSIKRINGSTEGNER

Herman ThomsenBaronvej 4 • 5610 AssensTlf.: 6471 3780Mobil: 5070 3780e-mail: herman@fritidssejlerne.dke-mail: redaktion@fritidssejlerne.dk

KASSERER.

Erik NørgaardNatskyggevej 6 • 4600 KøgeTlf.: 5665 2811Mobil: 2423 2042e-mail: erik@fritidssejlerne.dk

BESTYRELSESMEDLEM &FORSIKRINGSTEGNER.

Niels GartigSolvej 2 • 4874 GedserTlf.: 5416 3658Mobil: 2277 6925

BESTYRELSESMEDLEM.

Kurt SjøgreenTjørnelunden 32 • 2635 IshøjTlf.: 4353 6667Mobil: 2271 0666e-mail: Kurt@fritidssejlerne.dk

EKSTERNE PERSONER.

SEKRETÆR/JURIDISK RÅDGIVER.

Boris DamsgaardFrihedsvej 8, 3tv.2960 Rungsted KystTlf.: 4586 1493Mobil: 4025 5019e-mail: boris@fritidssejlerne.dk

HJEMMESIDE & IT.

Morten GartigHejmdalsvej 274873 VæggerløseMobil: 2282 5833e-mail: morten@fritidssejlerne.dk

Besøg os på nettet!

www.fritidssejlerne.dk

DD FF UU

selvfølgelig tager imod, så alt bli-ver som det har været i mange år,hvilket vi i bestyrelsen glæder osmeget til, og vi håber det fortsatvil være attraktivt at deltage iDFUs træf.Det er også en stor glæde, at vi iår for første gang kan holde træfi Hobro, hvor Hobro Fiskerifor-ening vil være behjælpelig medarrangementet. Vi håber, at rigtigmange i den nordlige del af lan-det vil bakke op om træffet, sådet kan blive en rigtig stor suc-ces.Derudover vil vi i bestyrelsen del-tage i forskellige møder og arran-gementer i Søfartsstyrelsen,Søsportens sikkerhedsråd, Fri-luftsrådet, EBA og hvis muligt iNordisk Bådråd, alle steder vil vigøre vores bedste til glæde forFRITIDSSEJLERNE.Også I kære medlemmer kan ydeen indsats for, at gøre DFU merekendt og synlig. I opfordres der-for til, at føre vores smukke stan-der. Fortæl andre fritidssejlereom DFU, og de fordele der er vedet være medlem. PÅ FORHÅNDTAK.Til slut kan jeg oplyse, at med-lemstilgang og økonomi fortsater jævnt og roligt stigende, tilglæde for os alle!

Med venlig sejlerhilsenJørgen Petersen, formand.

Formanden har ordet!Så er vi kommet ind i år 2010,og jeg håber alle kom godt ind idet nye år, det bliver spændende,at se hvad dette år vil bringe, hertænker jeg især på vejret, får vien rolig og stabil sommer?Det må nok siges, at klimaet erved at ændre sig en del, men nårvi ser, hvordan det ser ud rundtom i verden, så ligger vi trods alti et lille smørhul.Nært forestående er bådudstillin-gen i Bella, det glæder vi osmeget til. I år har vi virkelig nogetat fejre, noget der helt sikkert vilglæde alle medlemmer, og nogetder vil være til stor glæde for nyemedlemmer. Jeg tror helt sikkert, at det ernoget, der vil få mange sejlere tilat se helt anderledes på DFU.Vi i bestyrelsen håber, at dennebådudstilling vil blive som en fort-sættelse af sidste års udstilling iFredericia, der absolut var denbedste udstilling, vi har deltageti. Derfor aflæg vores stand etbesøg , få en kop kaffe, en lillesludder og hør og se, hvad det ervi fejrer. I VIL BLIVE OVERRA-SKET:Næste step bliver vores årligetræf, vi har fået en udstrakt håndfra Kragenæs Sejlklub, som vi

5

Formandenhar ordet !

SEKERTARIATET HAR ORDET..KÆRE MEDLEMMER!!

Vil I ikke gerne huske at melde:Flytning af jeres adresser • Tlf.: nr. • mobil nr. samt

e-mail adresse.

På forhånd tak.

6

Heldigvis er det pt. et taknemmeligt emne et håndtere, da vi ikke harhaft de store eller mange skader.En del både ligger i vandet vinteren over, og da vi i år har og har haftmegen kulde, er det MEGET VIGTIGT, at I holder rigtigt godt øje medbåden, hvis der skulle opstå frostsprængninger. En sådan sprængningkan meget hurtigt sende båden ned på bunden. Det er særlig vigtigt,at I er meget opmærksomme lige så snart, det begynder med tø.Heldigvis har der indtil nu ikke været noget af den slags.Som jeg tidligere har skrevet om, er det TYVERIER, der belaster voresforsikring meget. Meget tyder på, at det er østeuropæere, der er påspil, især når der er tale om påhængsmotorer. Men uanset hvad, så erdet en god ting, ikke at friste svage sjæle, så pas på tingene!Nu til noget der bliver meget sjovere, for forhåbentlig brækker vinterensnart halsen, og foråret kommer, og så skal vi til at klargøre bådene,så de kan komme i vandet. Det er måske en god ide at begynde atspekulere på, hvad og hvordan du vil gennemgå båden, så den er OK.Det er altid nemmere at klare tingene på land end det er på vandet,og ærgerligt er det, hvis det kræver båden op igen!Hvis der er spørgsmål til noget med forsikring, er I altid velkommentil at stille spørgsmål!

Med venlig sejlerhilsenJørgen Petersen.

Forsikringshjørnetaf Jørgen Petersen

7

27. februar – 7. marts 2010DFU vil også være repræsenteret på denne bådudstilling.Vi er at finde på vores stand nr. H 001, hvor I er velkomne tilat besøge os, samtidig vil vi også gerne præsentere en rigtiggod hemmelighed, som vi er meget glade for.

Bestyrelsen

BÅDUDSTILLING I BELLA CENTRET

8

DFU’s SEJLERTRÆFfor medlemmer

i 2010

KRAGENÆS MARINAden 30. - 31. juli & 1. august

HOBRO MARINAden 13. 14. 15.august

DD FF UU SEKRETARIAT & FORSIKRINGSKONTORDanmarks Fritidssejler Union.Solvej 2 • 4874 Gedser.

Tlf.: 7022 9195 • Mobil: 2277 6925www.fritidssejlerne.dk

e-mail: niels@fritidssejlerne.dkKontor e-mail: dfu@ffritidssejlerne.dk

I HÆLENE PÅ TYVENCitat fra Dagbladet Børsen

Nyt system efterlyser stjålne fartøjer, og det har bragttyvekoster for millioner tilbage til ejerne.

9

Det bedste værn mod tyveri er at sætte et“Kyskhedsbælte” ned over “Hundelen” på trai-leren.

En anhænger med båd og motor anses i ty-vebranchen som en bekvem “pakkeløsning”.Typisk er det dog den dyre motor, der er detprimære mål, idet bådene kan være besvær-lige og i øvrigt ikke er specielt dyre.

Siden Forsikring & Pension for et årsiden etablerede Lystfartøjsregistret (en parallel til Køretøjsregistret), harsystemet efterlyst 74 stjålne både og156 stjåne motorer.Lystfartøjsregi-stret har til opgave at efterlyse stjålnebåde og udstyr, og i det omfang defindes,sende effekterne hjem til derette ejermænd. Disse rette ejer-mænd er forsikringsselskabet, hvisder er udbetalt en erstatning. Hvisgenstandene ikke er forsikret, da sen-des tyvekosterne tilbage til ejeren.Repatriering kaldes det i forsikrings-sproget.

Årets største fangst var fundet af enmotorbåd af typen Storebro til en ny-værdi på ca. 4 mio. kr. Den blev stjå-let i Christianshavns Kanal isommeren 2008 og fundet i den pol-ske havneby Szcezin i just forløbensommer.

38 påhængsmotorer

En anden af årets store fangster be-står af en pulje på 38 påhængsmoto-rer, der blev beslaglagt på grænsenmellem Tyskland og Polen vedFrankfurt an der Oder. De var en delaf et parti tyvekoster på i alt 115

stykker bestående af cykler, tv oghusholdningsredskaber.Der er tale om et tyvetogt, der be-gyndte i Nordjylland og drog heleturen ned gennem Jylland. Et enkeltsted, i Ry ved Silkeborgsøerne, blevtyveriet særlig stort og udført på ensærdeles grov måde. Fem motorbådefor svaj fik kappet fortøjningerne ogtrukket ind til land et diskret sted.Her havde tyvene kørt det storeværktøj frem og skar motorerne fri,mens de lod bådene drive.

Havner i øst

“Tyvekosterne havner i al væsenlig-hed i de tidligere østbloklande,” sigerTommy Hansen, der er konsulent iPension & Forsikrings såkaldte “øst-kontor”. som driver Lystfartøjsregi-stret.Dette Østkontor har ganske vist

hele verden som sit søgeområde,men blev i sin tid oprettet for at hentestjålne køretøjer hjem til Danmark fralandets sydøstlige nabolande. Derafnavnet.Arbejdet i Lystfartøjsregistret beståri, at der udsendes en efterlysningafde stjålne effekter. Den sendes til allelystbådehavne, hvor den lokale hav-nemesternormalt vil bemærke, hvisenny båd pludselig optræder i havnen.“Stjålne motorer er straks sværere.Her kan man ikke forvente, at en ef-terlyst motor vil blive bemærket i enhavn,” siger Tommy Hansen.Dernæst sendes efterlysningen til

den kreds af medhjæpere - eller med-delere, som de også kaldes - somLystfartøjsregistret har allieret sigmed i diverse lande. Systemet bygger

på, at disse meddelere opsporer tyve-kosterne og efterfølgende ordner dennødvendige myndighedsbehandlinglokalt efter de fuldmagter og duku-menter, som udarbejdes af Lystfar-tøjsregistret i Amaliegade. Dissemeddelere får en betaling på typisk1000 euro pr. stjålen lastbil, som deopsporer og får sendt tilbage til Dan-mark.De udgifter, derpåløber lokalt, skaludredes af disse 1000 euro. Denne“dusør” kan blive noget større i van-skelige og store sager. Får bådmoto-rer er betalingen omkring 200 europr. motor.

700 tyverier årligt

Nu skelner tyveknægtene ikke mel-lem forsikrede og ikke-forsikredegenstande.Lystfartøjsregistret kommer såledeskun i forbindelse med de effekter, derer forsikrede, mens de ikke-forsik-rede havner i politiets arkiver. Heranmeldes ca. 700 tyverier af bådeeller bådmotorer årligt.“Når vi opsporer en pulje i et storttyveri, vil fangsten normalt bestå afbåde forsikrede og ikke-forsikrede ef-fekter,” siger Tommy Hansen, idethan tilføjer, at de dog søger for, athele puljen bliver sendt tilbage sam-tidig til fordeling til de rette ejer-mænd.

10

SPIRITUSSEJLLADS?

11

ner, som ikke er på vagt, men somskal kunne træde til for at løse sikker-hedsmæssige opgaver, hvis det blivernødvendigt.

Når et skib ligger i havn, vil hoved-parten af besætningen ikke skullekunne træde til hele tiden.Det betyder, at personer, som ikkehar opgaver af væsentlig betydningfor sikkerheden, mens skibet ligger ihavn, ikke er omfattet af spiritusreg-lerne, når skibet er i havn.

Hvad sker der, hvis reglerne over-trædes?Politiet kontrollerer overholdelsen afde nye regler og kan i den forbin-delse lave stikprøvekontroller.

Overtrædelse af reglerne medførerbåde hårde straffe (meget høje bøderog fængsel) samt frakendelse af ret-ten til sejlads.

Sejler du eksempelvis med en pro-mille på 1,00, vil bøden være en må-neds nettoløn.Er promillen over 2,00, er straffenfængsel i 20 dage. Hertil kommerfrakendelse af retten til sejlads.

Hvor kan jeg få mere at vide?Du kan få mere information om denye regler på Søfartsstyrelsens hjem-meside på adressenwww.sofartsstyrelsen.dk.

Den 1. juli 2006 trådte de nye reglerom en promillegrænse til søs i Dan-mark i kraft.

Hvad er spiritussejllads?De nye regler betyder, at der gælderen promillegrænse på 0,5 for al er-hvervssejlads samt for sejlads medde største og de hurtigste fritidsfartø-jer. Reglerne gælder for

• erhvervssejlads,• fritidsfartøjer med en længde

på 15 meter eller derover,• speedbåde, der kan plane, samt• vandscootere og lignende.

Herudover gælder et generelt forbudmod al sejlads, hvis man i øvrigt er såpåvirket af alkohol eller rusmidler, atman er ude af stand til at føre fartøjetpå fuldt betryggende måde.

Gælder reglerne for mig?Alle, som fører skib eller i øvrigt ud-fører arbejde om bord i en stilling afvæsentlig betydning for sikkerheden,vil være omfattet af reglerne.

For erhvervssejlads betyder det, athele driftsbesætningen (skibsfører,navigatører, maskinmestre og skibs-assistenter) normalt vil være omfat-tet.

På passagerskibe vil inspektører, pur-sere og tjenere, som er udpeget til atvaretage opgaver af væsentlig betyd-ning for sikkerheden, tillige være om-fattet.

Spiritusreglerne omfatter også perso-

12

I SPARBANK GØR VI NOGET FOR DEM, DER SÆTTER PRIS PÅ DERES VÆRDIEREn formue er som en klassisk sportsvogn eller en plante. Den skal passes og plejes for at give det størst mulige udbytte. Ud fra den filosofi har vi i SPARBANK udviklet et særligt tilbud til dig, der sætter pris på dine værdier. Ikke bare dem, der kan måles og vejes, men også de lidt mere bløde, der for eksempel består af samvær med dem, du holder af. Tilbuddet hedder Private Banking og er specialrådgivning omkring dine økonomiske mulig-heder. Alt sammen for at øge din formue og for at give dig mulighed for at leve det liv du ønsker – nu og i fremtiden.

Vil du høre mere om fordelene ved Private Banking? Så kontakt os allerede i dag. Enten i filialen eller på sparbank.dk

SPARBANK A/SDÆMNINGEN 34 - 7100 VEJLET 9616 1690 - F 7582 1207WWW.SPARBANK.DK

Læs mere om fordelene på sparbank.dk/privatebanking

NYT FRA DFUHvis du sejler til udlandet, kan duaf myndighederne blive bedt ompapirer på båden, og hvem hardet de ønsker her og nu, derforhar vi i DFU besluttet, at udskri-ve et Internationalt Certifikat,der indeholder de oplysninger duhar brug for.En rigtig god ting at medbringe.Hvis det har din interesse, såkontakt venligst sekretariatet, ogfå tilsendt udfyldningsskemaer!

Pris:Certifikat kr. 100.-

2413

Kunne du tænke dig en ny stander?

Så send et 10 kroner’s frimærke i kuverttil unions kontoret, så sender vi dig en stander.

DanmarkInternationalt certifikat

for lystfartøjerInternational card for pleasure craftInternationaler Bootsschein für

WassersportfarhrzeugeCarte internationale pour les bâtiments de plaisance

SEKRETARIATETNiels Gartig

Solvej 2 • 4874 GedserTlf.: 70229195 • 22776925E.mail: dfu@fritidssejlerne.dk

DANISH YACHT ASSOCIATION®

DANMARKS FRITIDSSEJLER UNION

Nu varer det forhåbentlig ikke så længe, før vi skal til at klargøre bådene.Vi skal med god samvittighed kunne sætte bådene i vandet, for vi harselvfølgelig gået hele båden igennem, eller skal vi lige repetere nogle afde ting, vi skal gøre:Se skroget godt og grundigt efter inden det bundsmøres.Se efter evt. skader – revner og pest. Rorsystemet ses efter for løsgående– tæring og slidtage.Stævnrør – skrue og skrueaksel, se efter om stævnrøret er slået løst, omder er tæring i stævnrør eller skrue og skrueaksel. Se også skruen efter,især hvis noget har ramt den, så der er hakker eller den er slået skæv.Skævhed i skrue og aksel vil give rystelser og medvirke til at ødelæggetætningen i stævnrøret. Hvis der er støtteleje(r) til akslen ses leje(r) ogstøtteben efter for slidtage og tæring. Ved sejlbåde, gør hvad du kan forat sikre dig, at kølen ikke er gået løs og at kølbolte er ok. For både medsejldrev eller Z-drev ses gummitætningerne godt og grundigt efter.Se alle søforbindelser efter for tæring, prøv at slå til ventiler med en træk-lods eller en hammer, hvis ventilen holder til det, er den OK, går den istykker, så vær glad for det er her og ikke i åben sø.Prøv alle ventiler og haner for at se om de er gangbare.For både med Z-drev, se efter at de forskellige dele er elektrisk forbundetsom foreskrevet for at undgå tæring. Se efter at tærezink er OK og for-bundet OK. For både med påhængsmotor ses tærezink også efter.HUSK Z-drev og påhængsmotorer skal være forsynet med låsemøtrikker,eller for mindre motorer med en spindellås.Indvendig, se alle slanger efter uanset hvad der er i dem. Er du den mind-ste smule i tvivl, så skift dem.Vær rigtig opmærksom på udstødningsslangen, hvis kølevandspumpenhar svigtet (stoppet søvandsfilter – defekt pumpe) så der ikke er kommetkølevand i udstødningsslangen, bliver den meget hurtig alt for varm, iuheldigste fald kan der gå ild i den.En udstødningsslange der har været for varm kan se nydelig ud udvendig,men indvendig kan gummiet være ødelagt. Hvis udstødningsslangen gåri stykker, er der stor mulighed for at der hurtigt kommer meget vand ibåden.Se alle spændebånd efter, er de rustne, så skift dem, meget gerne til rust-frie.Husk, hvis du har indenbords motor med benzin på 100 HK eller derover,

14

FORÅRSKLARGØRING

over, så skal der være automatisk brandslukningsudstyr i motorrummet.Se efter at der ikke er olie eller brandstofspild nogen steder, sørg for atmotor og motorrum er rent.Se også elinstallationer efter. Se at ingen ledninger hænger og dingler,men at de er fastgjort.Se akkumulatoren efter, er der ir på poler og polsko, er en soda opløsninggod til at rense med, sørg for at poler og polsko er rene og smurt, f.eks.med syrefri vaseline (til teknisk brug det er billigere)Har du gas – sprit – petroleum eller andet koge eller varmegrej ombord,så sørg for at det opfylder de foreskrevne krav, og at grejet er OK.Er dit lænsesystem i orden, ellers må du hellere se det efter. Hvordan erdet med tovværk, er det i orden og kraftigt nok. Hvad med anker og an-kertov – er det OK? Er ankeret stort nok, er ankertovet langt nok, HUSKdet skal være min. 5 gange den vanddybde, du skal ankre på.Har du ekstra tovværk til at fortøje med i fremmed havn. Ekstra tovværkskal ikke bare være stumper, men rigelig lange, f.eks. 10 m eller mere.Hvordan har redningsvestene (evt. flåde) det, er de blevet set efter i vinter,ellers kan det nås endnu! Passer størrelserne stadig?For sejlbådenes vedkommende skal stående og løbende rig ses godt efter.Hvordan har sejl og div. tovværk det?Er brandslukkerne ok? Holder de tryk og hvornår er de sidst efterset?M.h.t. brandslukningsmateriel, så husk at vi i DFU har en god aftale medDania Brand & Miljøteknik, kontakt sekretariatet for at høre nærmere!Hvordan har horn og lanterner det, fungere det hele? Har du en ekstralanternepære?Til sidst, se efter at styregrej er OK, ingen rustne eller slidte dele, det heleskal være velsmurt, det at man i uheldigste fald mister styringen, kan blivekatastrofalt.Ikke alle punkter kommer i den rette rækkefølge, men har du væretdisseting igennem, er jeg helt sikker på, du med god samvittighed kan tage udat sejle.Disse punkter må ikke betragtes som værende 100%, der er mange andresmåting, man bør se efter, men de vigtigste har vi været igennem.

Rigtig god sommer

Jørgen Petersen.

15

16

Støt vores annoncører - de støtter os

FIRETRACEVerdens mest robuste, enkle og

effektive brandsikring til bl.a. lystbåde.

Dania Brand & MiljøteknikTlf.: 5616 9100 – Fax: 5616 9108

www.firetrace.dk

SKIPPERKISTEN

TRESFJORD 28 MOTORBÅD 1978 KR. 325.000,00.Ferskvandskølet 49 hk. Perkins m. hurst gear og bovpropel. Flot aptering, meget udstyr. Ring efter udstyrsliste/billeder

eller besigtigelse af båden.

Mobil: 5070 3780 • E. mail: hermanthomsen@mail.dk

DISSE ANNONCER ER GRATIS FOR MEDLEMMER

Ulovlig bundmaling -gift for miljøet og din tegnebog

Stor regning til dig hvis dine sejlerkammerater bruger forbudt TBT-maling!Bådejere, der anvender værftsmaling med TBT, kan – bevidst eller ubevidst– risikere at ”tørre” en kæmpe regning af på fællesskabet, den dag vanddyb-den i havnen bliver for lav. Blot et par enkelte lystbåde malet med ulovligTBT-holdig bundmaling kan være nok til, at bundmaterialet ved oprensningi havnen ikke kan bortskaffes ved klapning/dumpning i havet på godkendteklappladser, men må deponeres på land.

Prisen for landdeponering kan nemt løbe op i 10-15 millioner kr., hvorimodbortskaffelse til havs kan klares for bare 300.000-500.000 kr.

Kampagnen ’Regning til dig’ blev derfor sat i søen i foråret 2009 for at skabeopmærksomhed omkring miljøproblemerne og konsekvenserne ved brug afulovlig TBT-bundmaling. Gennem oplysning og selvjustits er det målet atkomme brugen af den ulovlige maling til livs til glæde for havmiljøet, sejlerneog havnenes økonomi og fremtid. Bag kampagnen står Dansk Sejlunion, For-eningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID) og Miljøstyrelsen.

”Budskabet kan ikke gentages for ofte, for der er stadig sejlere, som anvenderulovlige malinger og det kan vise sig at blive rigtig dyrt for fællesskabet. Hel-digvis har mange klubber og havne allerede bakket positivt op om kampag-nen og fået begrænset brugen af de TBT-holdige malinger”, siger JesperHøjenvang, Miljøkonsulent i Dansk Sejlunion.

Det gælder f.eks. i Bogense, hvor ikke mindre end 20 bådejere efter en nær-mere inspektion måtte i gang med at fjerne eller forsegle deres bundmaling.”Når vi har kunnet tage så mange i at bruge bundmalinger med forbudte bio-cider i, kan jeg bedre forstå, at vi har haft så svært ved at få en klaptilladelse.Og vi ved jo ikke om vi har fået fat i alle, der anvender ulovlig maling, menvi vil fortsat holde et vågent øje under klargøring af bådene”, siger havnefo-ged i Bogense Poul Erik.

Sådan undgår du en stor regning til dig og dine sejlerkammeraterDansk Sejlunion opfordrer alle klubber og bådejere til ligeledes at sætte fokuspå problemet den kommende klargøringssæson. Alle lovlydige bådejere kom-mer til at hænge på en stor ekstraregning, når havnen skal oprenses, hvisbare et par enkelte bådejere anvender ulovlig TBT-holdig bundmaling. Herer et par gode råd, som kan sætte fokus på problemet, så den store regningtil dig og dine sejlerkammerater kan undgås:

17

DET KAN DU GØRE:

• Gør en aktiv indsats, hvis du kender nogen i havnen, som anvender ulovlige malinger!• Se ikke passivt til, hvis du ser sejlere bruge maling fra ukurante bøt- ter, der ikke ligner dem, der kan købes i almindelige bådudstyrsfor retninger! • Tag en alvorlig snak med dine sejlerkammerater, hvis de ikke har ”rent mel i posen”!• Rekvirere, uddel og opsæt kampagnematerialet i klubben/på havnen (kan bestilles hos Dansk Sejlunion).

Ulovlig maling skal enten fjernes på miljørigtig vis (med slibemaskine/vakum-skrabejern koblet til en støvsuger), eller forsegles med en primer.

Ingen grund til at ty til krasse midler og forurene...

LOVLIGE BUNDMALINGER ER EFFEKTIVE NOK

Flere undersøgelser fra Dansk Sejlunion viser, at de tilladte kobberbaseredebundmalinger, der er i handelen i dag, ikke giver anledning til den store be-groning. Og hvis man vælger et kobberholdigt produkt, der også indeholderet såkaldt hjælpebiocid som zinkpyrithion, kan man være ret sikker på, atbunden holder sig tilfredsstillende ren gennem hele sæsonen. En forudsæt-ning er selvfølgelig, at produktet er påført efter forskrifterne, herunder atbunden ikke krakelerer og skaller af, samt at krav til påføringstemperatur ogluftfugtighed overholdes. I forhold til tidligere tilladte produkter (før 2003) kan der forekomme lidtmere slim og alger på bunden – især sidst på sæsonen.Men man vil ikke opleve bunde, der er totalt begroede med f.eks. rurer. N.B.Vælges imidlertid et produkt uden eller med et lavt indhold af kobber, vil be-groningsmængden øges.

Læs mere om kampagnen på www.sejlsport.dk/miljø. Råd og vejledning vedr.malinger herunder hvorvidt de er ulovlige kan få ved henvendelse til DanskSejlunions miljøkonsulent Jesper Højenvang, e-mail: jesper@sejlsport.dk

18

Sweet De Light’s ferie i Caribien02. - 17. april 2009

af Susanne og Jørgen Rasmussen, Assens Marina2. del

19

White Bay

Den 7. april

Efter morgenmaden tog Jørgen, Ann, Thomas, Steffen og Sandra gum-mibåden ind til tolden for at udklarere – helt uden problemer. Vi sejledefra bugten omkring kl. 10 og satte så kursen mod Charlotte Amalie påSt. Thomas (16 sømil). Solen skinnede, men der var en del vind, så detvar til at holde ud, i hvert fald mens vi sejlede. Man anbefaler ikke, atman kaster anker i bugten ud for byen, for det første på grund af tyveri,men der er også uroligt, hvis det blæser for øst/sydøst (og det gør det

for det meste på denne årstid). Så hjemmefra havde vi valgt, at vi villeligge i en havn, der hedder Yacht Grande Haven. Man skal kalde havnenpå VHF og få anvist en plads. Det gjorde vi og fik anvist plads C10. Derstod en mand klar på kajen til at tage imod vores fortøjninger og såskulle alle mand til tolden for at indklarere. Vi blev kørt til receptioneni en ”golfvogn” og fik meldt vores ankomst. Derefter ind til tolden. Enmeget flink tolder tog imod os (vi var også pænt klædt på med både skoog t-shirt – lidt havde vi da lært) og virkede lidt forbavset over at vi allehavde visa. Men vi havde alle været på den Amerikanske Ambassade iKøbenhavn, og fået lavet det man kalder B-visa, det kræves nemlig, nårman kommer sejlende. Alle vores papirer var i orden, vi skulle bare ud-fylde en lang seddel med div. oplysninger. Da det var gjort og alle vorespas var tjekket, blev vi frigivet ! Vi er meget velkomne på øen, især nårde hører vi er danskere. Der kommer dagligt 2-3 krydstogtskibe til byen,hvilket betyder at byen er fyldt med turister 5-6 timer dagligt. YachtGrande Haven var fyldt med en del luksusbåde i de store størrelser ogvores 42’ Harmony lignede en jolle ved siden af. Havneområdet lignerfaktisk en lille by i byen med butikker, restauranter, masser af toiletter,men kun et baderum til kvinder og et til mænd. Selve bådebroerne er”indrammet” med store gitterlåger, så man skulle bruge kort for atkomme ud til sin båd. Man sætter bare sin skraldepose på kajen og såbliver den med det samme hentet af en ”golfvogn”. Det er også muligtat bestille f.eks. store poser isterninger i receptionen, som så bliver le-veret ved skibet. Desuden er der en lille swimmingpool på området, somogså står til fri afbenyttelse. Vi spiste en lækker frokost på en af restau-ranterne med udsigt over havnen og krydstogtskibene, imens pelika-nerne fløj om ørerne på os. Da vi havde spist, begav Jørgen og Thomassig en tur ud af området – Thomas med bar mave. Og så måtte vi såkonstatere, at Dress Code også gælder på gader og stræder, for en po-litibetjent råbte over megafonen ”Take your shirt on sir” ! Man får sim-pelthen en bøde, hvis man i går rundt i badetøj eller med bar mave, menThomas slap heldigvis. Hen ad aften mellem kl. 17 og 18 forlader kryds-togtsskibene havnen og der bliver lidt mere plads til os andre. Om afte-nen spiste vi på en restaurant i western-stil. På vej hjemad kom vi forbien Hootters (der var nogle der skulle se, hvor lidt tøj servitricerne havdepå – det var nu meget anstændigt), men den blev selvfølgelig prøvet afmed en drink. Om natten vågnede vi ved, at det regnede ind af det for-reste skylight, så det var hurtigt op og få lukket alle vinduerne, for nårdet regner derover, er det noget der vil noget, men det er hurtigt over-stået igen

20

21

Vores "lille" Harmony 42 blandt alle de store

Den 8. april

Næste morgen vågnede vi heldigvis til solskin igen og op ad dagen nær-mede temperaturen sig 35 grader, men det blæste ret godt, så det var tilat holde ud. I receptionen var der computere til fri afbenyttelse, så detdrog vores børn rigtig nytte af. Vores egen var nemlig stået af (den kunnevel ikke tåle varmen). Op ad formiddagen gik vi ind til selve CharlotteAmalie, som igen var fyldt til randen med turister fra nyankomne kryds-togtskibe (de anløber om natten). Vi fandt de berømte 99 trappetrin, somer bygget af ballast fra de gamle danske handelsskibe, der kom til øen,da Danmark ejede den. Vi fik også set nogle af gaderne med danskenavne. Sjovt når man er så langt væk hjemmefra. Vi fik fat i en åben taxaog lavede en aftale med chaufføren om, at han skulle køre os til dengamle danske historiske kirkegård og derefter til Mountain Top, det hø-jeste punkt på St. Thomas. Kirkegården var ikke særlig velholdt, men detvar specielt at se med alle de danskere, der er begravet der - omgivet afstore træer med leguaner og et utal af firben. Derefter gik turen bare opadog opad med nogle korte stop på nogle udsigtspunkter, hvor vi kunnetage billeder ud over havnen og hvor vi blev overfaldet af indfødte, derville sælge noget. På Mountain Top er der lavet et ”center” med en delbutikker og også en bar, hvor der er en terrasse med udkig over Magens

(en af verdens top 10 strande). Man kan også tydeligt se en del andre øer– bl.a. Tortola, Jost Van Dyke og St. John. Meget flot udsigt. Efter entimes tid gik turen ned mod Charlotte Amalie igen, hvor vi fandt en re-staurant, så vi kunne få lidt frokost. Store burgere og nachos. Bageftergik vi lidt rundt og kiggede på byen, men temperaturen var høj, så vivendte næsen mod havnen og lidt friskere luft. Om aftenen blev vi i bådenog spiste.

22

De 99 trappetrin

Den 9. april

Vi vågnede tidligt op til endnu en solskinsdag og spiste morgenmad i bi-kini og badeshorts i cockpittet. Dagen før havde vi af taxachaufføren fåetanbefalet en strand, Coki Beach på St. Thomas’ nordøstlige side. Så alle12 begav sig af sted med div. snorkeludstyr og badetøj i tasker for at fåfat på en taxa. Så snart vi kom til parkeringspladsen på havneområdet,blev der råbt til os om vi skulle bruge en taxa. Vi kunne se det var en luk-ket bil, den havde vi bestemt ikke lyst til at køre i - vi ville nyde turen i enåben taxa, så vi takkede nej og fortsatte ud på gaden. Netop som vi havdedrejet ud på gaden svingede samme kvindelige politibetjent, som havde

råbt til Thomas, at han skulle tage sin t-shirt på, ind foran os med blinkog det hele. Vi nåede lige at tænke over, hvad vi havde på af tøj (men allevar reglementeret påklædt). Det viste sig, at hun bare ville hjælpe -spurgte hvad vi skulle. Vi sagde, at vi ville til stranden og at vi ville køresderud i en åben taxa. Den anden chauffør, som havde tilbudt at køre, varvoldsomt gal over at vi havde sagt nej til ham, men betjenten tog sig afham og fik sat ham på plads og sagde til os ”Velkommen til vores ø – nåri vil køre i en åben taxa, så skal i det – det er jer, der bestemmer”. Så gikhun ud på vejen og fik vinket en taxa over til os (de kører i modsatte sideend os). Og så ellers god tur til os. Den nye chauffør fortalte os, at denanden var en pirattaxa, så fint nok at vi sagde nej. Så kørte vi ellers igen-nem landskabet gennem fattig /rig by – op og ned. Da vi ankom til CokiBeach blev vi modtaget af 2 unge indfødte, som bød os velkommen ogviste os tilrette på stranden. Vi blev opvartet af tjenere, der løb frem ogtilbage på stranden hele tiden. Der blev igen snorklet og badet – der varlæ på stranden og det var simpelthen ikke til at holde ud bare at ligge ogslikke solskin, vi var nødt til at bade mere eller mindre hele tiden. Om-kring kl. 15.30 blev vi hentet af vores taxamand, som kørte os tilbage tilbådene. Om aftenen havde vi aftalt, at vi ville tage en taxa til en by – RedHock. Det er de ”riges by”, hvor bl.a. Nicolas Cayes? har et hus. Vi fandtved hjælp af taxaen frem til en meget lækker irsk restaurant med mangespecialiteter og levende musik. Vi var jo 12 mennesker, men det var aldrignoget problem med borde, for de flyttede glædeligt rundt, så der blevplads. Der var rigtig liv i gaderne med disco m.v., men vi var trætte efteral den sol, vi havde fået, så klokken var ikke så mange, før vi vendte snu-den hjem igen.

23

Den 10. april

Efter morgenmaden gik vi op til receptionen for at afregne, og så sejlede viellers på havnerundfart i vores egen båd. Vi så bl.a. et af de skibe, som sejlerbåde over Atlanten. Den sænkes ned i vandet som en flydedok og bådenesejler ind i, for så at blive hævet igen. Så blev kursen sat mod St. John. Detblæste en del fra sydøst og med et par åbne steder mellem øerne blev bøl-gerne ret store, men alle ombord klarede det fint. Vi havde fået besked på,at ringe til tolden på St. John og sige, at vi kom til øen og spørge om de villese os. Det gad de heldigvis ikke, så vi kunne bare sejle direkte til Francis Bay(15 sømil), hvor vi ville overnatte og hvor der var læ. Efter at have fundet enbøje, tog vi gummibåden ind til stranden for at snorkle og bade. Lasse såbl.a. en rokke og fiskene sprang omkring os. Pelikanerne er ligeglade, dedykker bare ned efter en fisk, selv om det er tæt på en. Efter en god efter-middag på stranden sejlede vi tilbage til båden, hvor vi begyndte, at gøre klartil grill-mad. Vi sejlede over til Gitte og Peter alle sammen og grillede. Voresunger sejlede hjem, da vi var færdige med at spise, mens vi andre lige skullehave en drink.

Solnedgang i Francis Bay

Den 11. april

Efter morgenmaden endnu engang i solskin i cockpittet slap vi bøjen og sattekursen mod Cruz Bay på St. John. Det var her vi skulle udklarere for at kunnesejle tilbage til de britiske øer. Vi smed anker i bugten og tog gummibåden iland. Det var meget varmt, men vi ville alligevel en tur rundt i byen og kigge.

24

Vi mødte bl.a. en indfødt, der sad i sin lille bod, som spurgte om vi var dan-skere. Vi blev noget forbavsede. Hun fortalte så, at hendes tip-oldemor varhentet til St. John af danskerne (som slave), og at hun var meget ked af atDanmark havde solgt St. Thomas, St. John og St. Croix til USA - det skullei aldrig have gjort sagde hun. Hun hed for øvrigt Anette. Vi fandt en lille bar,hvor man også kunne spise, så her blev frokosten indtaget. Retur til båden,anker op og så sejlede vi lidt rundt foran tolden, mens Ann og Jørgen varinde og ordne papirerne og udklarere. Da det var gjort, sejlede vi mod SopersHole, hvor vi skulle nå at indklarere inden kl. 17. Vi sejlede ind i bugten vedSopers Hole 16.45, og så var Ann og Jørgen hurtigt i gummibåden, for atsejle ind til tolden og indklarere. Vi andre sejlede rundt i bugten, mens utalligefisk sprang omkring os. Da Jørgen og Ann kom tilbage sejlede vi længereind i bugten, hvor det også er muligt at lægge til kaj. Vi prøvede at kalde hav-nen på VHF (det stod der på et skilt, at man skulle), men ingen svarede. Visatte Thomas i land og han fik fat i en dame, der sagde at vi godt måtte gåind på en plads ved ”det lilla hus” – så det gjorde vi. I alt den dag sejlede vi14 sømil. Landstrøm kunne vi kigge langt efter - stikkene passede ikke (detgjorde de ikke på hele turen) – øv – endnu en dag uden fladjern ! Vi fik klædtom og mens vi stod på broen og ventede på de andre, kunne vi nyde deenorme fisk, der svømmede rundt om bådene. Derefter gik vi ind på Pussersfor at spise. Her startede vi med en speciel pain-killer ”Pussers”. Maden varok. Klokken blev ikke så mange før vi fandt tilbage til køjerne – vi var baretrætte.

Jørgen med sit amerikanske gæsteflag, som vi endelig fandt i en lille butik.

Beretningen fortsætter i næste nr.

25

De fleste korrosionsproblemer på dit skib under vandlinien er galvanisk tæ-ring.Galvanisk tæring opstår ved at 2 metaller med forskellige potientiale eri elektrisk forbindelse med hinanden og neddykket i en elektrolyt (saltvand),vil det metal med det laveste (mindst nobel) potientiale automatisk danneanode og det med det højeste vil danne katode. Anoden vil så normalt ofresig for katoden.Det er ikke kun, hvor der er 2 forskellige metaller sat sammen, der dannesanoder og katoder. Nårf.eks. stålplader fremstilles er de ikke fuldstændigthomogene og vil så lokalt danne anodiske og katodiske områder. For at løsedette problem bruges galvaniske anoder. Der fremstilles galvaniske anoderaf zink, aluminium og magnesium.Galvaniske anoder skal fremstilles med en stål armering indvendig så boltetil montering spændes direkte med stålarmeringen og ikke op i anodemate-rialet. Hvis bolten spænder op i anodematerialet begynder det at tære, ogboltene løsner sig.

®

CORROSION CONTROL

zinken tærer.

26

Korrosionsproblemer?

Rigtig montering

LØSE AKSEL ANODER!

Har du erfaret, at aksel anoden er ry-stet løs eller helt forsvundet?Dette skyldes at anoden tæres om-kring skruerne.Danish Anti Corrosion har løst pro-blemet ved at indstøbe armering afstål som skruerne spændes på.Det forhindre at anoden løsnes, når

Forkert montering

Forkert montering

Rigtig montering

SKIPPERKISTEN

BAYLINER YACHT 34”1991 KR. 795.000,-

Ring og få en snak.Tlf.: 2521 7025

Uopslidelige Japanske Hino Dieseler 2 x 150 hk, ferskvand-skølede m/Hurst gear og faste aksler, bovpropel m.v. megetflot teakaptering og rigtig godt indrettet.

DISSE ANNONCER ER GRATIS FOR MEDLEMMERNE

APOLLO 30-31 MED FLYBRIGDE ÅRG. 1981.Volvo Penta 2x130 hk. Bovpropel,ankerspil mm.

Yderst velholdt, med gode sejlegenskaber og god indretning. Pris 420.000 kr. Billeder kan mailes.

hannelambeklarsen@hotmail.com. 61545590.

FÅBORG JOLLE 1976 - 20” KR. 44.900,00.Motorsnekke med cockpit, Korsør 12 hk benzin, saltvandskølet,

renoveret 2001, bredde 2,15, vægt 1400 kg agterkahyt, kahyt, 4 køjepladser, lille pantry, fm radio, 230v - 12v, aut.

lænsepumpe, kompas, pot i pot.Gerne bytte/handel med 24” - 26” motorsnekke.

Tlf. 5581 4400 bedst aften

27

Retuneres ved vedvarende adresseændring.Med oplysning om ny adresse.Danmarks Fritidssejler UnionSolvej 24874 Gedser

YACHT-POOLI N T E R N A T I O N A L

- Vi gør det bedre -

Assuranceagenturmed speciale i

lystfartøjsforsikring

Tlf.: 7022 8070 • Fax: 7022 8060

web: www.yacht-pool.dk

e-mail: yacht-pool@forsikring.dk

Medlem af

Søsportens Brancheforening