DI Fødevarer_Meget mere end mad_2013

Fødevarer til hele verden

madMeget mere end

Specialmagasin udgivet af

Juni 2013 – Annoncefinansieret

Eksport til hele verden> side 4

Vækst i globaltfødevarebrug> side 5

Fødevarer står for vækst > side 8-9

God og sikker mad > side 18-19

LEDER

Kampen om vækst på hjemmebaneSide 22-23

Eksport kræver fokus på konkurrenterneSide 4-5

Opskriften på sund industrimadSide 12-13

Global produktion på lokalt niveauSide 26-28

InDhoLD

Fødevaresektoren i Danmark er Meget mere end mad. Det er solide danske arbejdsplad-ser, forskning i verdensklasse, nye løsninger på hverdagens behov ikke bare i Danmark men i høj grad globalt.

Den danske fødevaresektor er en unik dansk styrkeposition. Vi har en meget stærk værdikæ-de omkring råvareproduktion, forarbejdning, ingredienser, udstyr og logistik. Sektoren har en stærk international tilstedeværelse og leve-rer dagligt et mangfoldigt udbud af fødevarer til hele verden. Kød og mælk er i eksportkurven, sammen med alt muligt andet – fra sammen-satte produkter som f.eks. brød, kager og mar-melade til ingredienser, minkskind, fiskepro-dukter, maskiner og teknologi. Faktisk er en fjerdedel af den danske vareeksport fødevarer, og alt hvad der hører til det.

Hele 70 pct. af overskuddet på handelsba-lancen stammer fra fødevareerhvervet. Og vi er klar til at tage endnu et stort skridt fremad.

I kontante tal er eksporten vokset med 18 pct. fra 2004 til i dag. Og, som vi fortæller her i magasinet Meget mere end mad, så er forventningen, at vi de næste syv år kan øge eksporten med op til 30 pct. Lykkes det for-venter Regeringens Vækstteam for fødevarer op imod 25.000 nye arbejdspladser.

Dansk styrkeDisse tal viser sektorens styrke og rolle som et vigtigt fundament for velfærden i det danske samfund. Vi skal lykkes på denne strækning og være en hovedrollespiller i den fremtidige fødevareverden, som vi har været det hidtil. Men jeg er også overbevist om, at vi kun bliver det, hvis vi gør mere af det, vi er gode til, og øger produktionen af fødevarer som er sikre, smager godt og er bæredygtige. Vi er klar til

at rykke. I min virksomhed Rynkeby siger vi altid: Når vi kan levere citrusbaserede føde-varer til hele Norden, så er det fordi, vi kan lave et bedre produkt til en konkurrencedyg-tig pris.

Mad til alleDen mangfoldighed, der skal give dansk fø-devareindustri ny styrke, folder sig ud her i magasinet. På de følgende sider tegner vi det nye verdenskort over dansk eksport af Glo-bal mad, ingredienser og teknologi. Det er tydeligt, vi dækker hele verden fra Sverige til Sydafrika. Dernæst dykker vi ned i tallene og

ser nærmere på "Regeringens Vækstteam for fødevarer". Her er budskabet, at de sidste års stærke vækst i eksporten vil fortsætte. For sikre og gode danske fødevarer er i høj kurs hos verdens voksende middelklasse.

Alle producenter, virksomheder og forskere bidrager til danske fødevarers succes. Faktisk er den danske fødevaresektor en af de stærke-ste i verden – og en vigtig del af forklaringen er den danske indsats indenfor forskning og teknologi. Det får vi et indblik i hos Danmarks Tekniske Universitet, hvor ny viden, nye pro-dukter og ny teknologi er udgangspunktet for at producere Mere for Mindre.

Man kan argumentere, at verdens fødevarer ville være dårligere uden danske ingredien-ser. Faktisk leverer danske virksomheder en sjettedel af alle ingredienser, der bruges til forædling af fødevarer verden over. Med stadig flere forædlede fødevarer vokser det marked – og de danske virksomheder formår samtidig at øge deres andel af markedet. Styr-ken er indlysende for en række danske ingre-diensvirksomheder, der har samlet store ud-viklingsenheder i Danmark.

Men hvad vil forbrugerne så spise i morgen? Det får vi et bud på fra supermarkedskæden Netto, der ligesom mange danske fødevare-virksomheder vokser i udlandet. Og fra de glo-bale spillere, der også er på den danske bane.

Endelig hører vi historierne om danske fø-devarevirksomheder, der har rejst sig fra kri-sen og samtidig skabt mere respekt om Gode fødevarer og hverdagsmad, udviklet sig – og fordoblet salget – ved at rykke tættere på kun-derne.

Jeg håber, at du i dette magasin vil få et godt indtryk af hvordan fødevaresektoren er mangfoldig og netop Meget mere end mad.

God læselyst!

Direktør Jørgen DirksenFormand for Dansk Industri Fødevarer

Mangfoldighed giver vækst

"Hele 70 pct. af overskuddet på handelsbalancen stammer fra fødevareerhvervet. Og vi er klar til at tage endnu et stort skridt fremad." Jørgen Dirksen

2 DI FØDEVARER | Juni 2013

Udgiver:DI Fødevarer

Produceret af:First Purple Publishing

Redaktør:Bent Sørensen

Projektledelse:Michael Jørgensen

Kommerciel chef: Thomas Refdahl

Design/layout:Casper Heiberg

Forsidefoto:Jeanne Kornum

Oplag: 85.000 eksemplarer

Tryk: Stibo Graphic

Salg:Peter Karstensen, Neetin Sawroop, Rikke Dyrholm

Kontakt First Purple Publishing: Kasper Karstensentlf. 31 19 40 [email protected]

DI Fødevarer arbejder for bedre erhvervspolitiske rammevilkår for fødevareindustrien i Danmark og EU, en vækstorienteret myndig-hedskultur, samt styrkede afsætningsmuligheder internationalt.

Vores medlemskreds dækker fødevareindustrien lige fra produ-center af forarbejdet frugt og grønt, bagerier, chokoladeindustri og drikkevarer til mejeri-, kød- og fiskevirksomheder. Ingrediens-virksomheder, producenter af kosttilskud og internationale mær-kevareproducenter hører også til medlemskredsen.

» Tekst: Christian Howard-Jessen Foto: Jeanne Kornum

TEMA: Meget mere end mad

Udsigt til bedre tiderBarometeret står på smukt for danske fødeva-rer, når vi ser og forstår at udnytte væksten på de nye markeder.

På den lange bane er branchedirektøren i DI Fødevarer Ole Linnet Juul optimistisk – især fordi den danske fødevarebranche med en årlig eksport på 148 mia. kr. er fast leverandør til den globale middelklasse. Og den ventes at vokse fra 2 til 5 mia. mennesker over de næste tyve år.

Vi ser en eksport i forandring. Nærmarke-derne i Europa er fortsat afgørende, men den store vækst er i salget til forbrugere i Asien og såmænd også Afrika. Ole Linnet Juul forklarer: ”Nok vokser den købedygtige middelklasse på verdensplan, men det gør antallet af udby-derne også, og derfor skal vi være på forkant og ikke hvile på laurbærrene. Vores historiske styrkeposition skal udnyttes under nye vilkår på nye markeder. Vi skal forfine styrker som fødevaresikkerhed, ressourceeffektiv produk-tion og leverancesikkerhed.”

Fundamentet skal være i orden – fokuseret forskningBranchedirektør Ole Linnet Juul fortsætter: ”Vi arbejder for de bedst mulige rammer for fø-

devarevirksomhederne i Danmark. Det kræver naturligvis, at virksomhederne leverer sikre og ordentlige produkter – og at informationen om varerne er i orden hele vejen fra mark til mave. For at sikre det bedste fundament skal vi også prioritere penge til forskning og udvikling.”

”Vi kan kun udnytte vækstmulighederne, hvis vi fornyr os teknologisk. Der skal derfor være et stærkt fokus på udvikling og anvendel-se af nye teknologier på markerne, i staldene og i virksomhederne. Nye materialer skal tages i brug, og robotteknologi skal integreres i pro-duktionen. Fødevareforskningen skal styrkes, og universiteterne skal motiveres til at udvikle samarbejdet med virksomhederne. Forsknin-gen skal tættere på virksomhedernes behov. Det er til gavn for os alle,” forklarer branche-direktøren.

”Samtidig har vi fokus på, hvordan regler og forvaltning i højere grad kan understøtte føde-varevirksomhedernes vækstmuligheder. Her er der gode takter i de rapporter, vi har fået fra "Vækstteam for fødevarer" og "Natur- og Land-brugskommissionen". Fokus er på muligheder og løsninger frem for problemer og begrænsnin-ger. Vi skal nytænkte reguleringen, så den arbej-

der sammen med og vejleder virksomhederne, og fremmer deres mulighed for vækst. Vi skal have særregler væk, så der skabes fair konkur-rence for de danske fødevarevirksomheder, der agerer i et internationalt miljø. Det er vejen frem i en stadig mere konkurrencepræget fødevare-verden,” siger Ole Linnet Juul.

Ole Linnet Juul understreger, at i praksis vil op-timal anvendelse af ny viden, koblet med mere smart og smidig regulering sikre et produkti-onsgrundlag, hvor vi kan producere mere med brug af færre energi- og vandressourcer. Og det bliver afgørende, når vi konstant bliver flere og flere på kloden om at dele de eksisterende ressourcer. «

”Vi kan kun udnytte vækstmulighederne, hvis vi fornyr os teknologisk. Der skal derfor være et stærkt fokus på udvikling og anvendelse af

nye teknologier på markerne, i staldene og i virksomhederne.,” siger branchedirektør i DI

Fødevarer, Ole Linnet Juul.

"Vores historiske styrkeposition skal udnyttes under nye vilkår på nye markeder. Vi skal forfine styrker som fødevaresikkerhed, ressourceeffektiv produktion og leverancesikkerhed." Ole Linnet Juul, DI Fødevarer

Udsigt til bedre tider


TEMA: Global mad

Eksport kræver fokus på konkurrenterne

Fra pels til flødeboller

1,1%5,4

1,41,4%

Fødevaresektorens betydning for DanmarkVidste du at:• Fødevaresektoren eksporterede for 148 mia. kr. i 2012. Det svarer til 24 pct. af den samlede danske vareeksport• Fødevaresektoren står for 70 pct. af Danmarks overskud på handelsbalancen i 2012

• Fødevaresektoren beskæftiger flere end 140.000 fuldtidspersoner. Det svarer til 6 pct. af den danske beskæftigelse

Globaliseret fødevaresektor

Vidste du at:• Beholdningen af fødevareindustriens

direkte investeringer i udlandet er på

over 150 mia. kr.

• De 100 største fødevarevirksomheder

i Danmark omsatte tilsammen for 319

mia. kr. i 2011 – og det omfatter ikke kun

eksport og salg på hjemmemarkedet, men

også virksomhedernes globale aktiviteter

• Dansk ingrediensindustri dækker ca. 14

pct. af verdensmarkedet for ingredienser

Stor mangfoldighed på produktsidenVidste du at:• Eksporten af fisk og skaldyr med over

18 mia. kr. er den næststørste eksportkategori – kun overgået af svinekød

• I 2012 blev der eksporteret for godt 9,5 mia. kr. maskiner og udstyr til fødevareindustri og landbrug

• I 2012 eksporterede Danmark for over 3 mia. kr. kager og bagværk

• Eksporten af marmelade og syltetøj i 2012 var på næsten 400 mio. kr.

Det stiller store krav at få succes som ekspor-tør og at dømme efter eksporttallene for den danske fødevaresektor er vi blandt de bedste i verdensklassen. Ser man på den samlede fø-devaresektor som omfatter fødevarer og drik-kevarer, ingredienser, landbrugsprodukter, maskiner, udstyr, mm., stod den for en samlet eksport på 148 mia. kr. Det er næsten en fjer-dedel af den samlede danske varehandel, og imponerende 70 pct. af Danmarks overskud på handelsbalancen i 2012.

Svinekød og mejeriprodukter udgjorde sidste år lige under halvdelen af den rene fødevare-eksport på over 100 mia. kr., men andre og nye produkter bi-drager mere og mere til eksporten. Hvad der måske kan overraske mange er eksporten af fiskeprodukter, der med sine over 18 mia. kr. er større end mejerieks-porten.

Effektive eksportørerMan kan spørge sig selv hvorfor et lille land som Danmark har været i stand til at sælge fødeva-rer så effektivt over hele jordkloden. Et forsk-ningsprojekt på Aarhus Universitet under pro-fessor i økonomi Philipp Schröder har set på dette og er kommet frem til, at virksomheder der eksporterer, er 30 pct. mere produktive end dem, der holder sig til hjemmemarkedet.

Det gælder både for erhvervs-livet som sådan og for et eks-porttungt erhverv som fødevare-branchen i særdeleshed.

”Hvad er kau-saliteten – ekspor-terer man, fordi man er dygtigere og har fo-kus på omkostningerne. Eller lærer man som eksportør at have fokus på omkostningerne?”

Professor Philipp Schröder skelner klart mellem det, der kan iagttages ved et stu-die som dette – og så årsagerne. Men han hælder til den teori,

at virksomhederne læ-rer af konkurrenterne i udlandet.

”Skal man sælge til udlandet, skal man gøre sig klart, hvad man kan gøre bedre end andre. Og man skal være dygtig til at skaffe sig bistand – særligt i opstarts-fasen og på nye markeder” for-klarer Philipp Schröder. «

Ser man på væksttallene, slår succesen med mink hårdt ud i eksportvæksten. I løbet af de seneste 12 år er eksporten af pelsskind steget med hele 229 pct. og udgør i 2012 lige over 11 mia. kr., og meldingen fra Kopenhagen Fur ef-ter den seneste auktion i april er udsigt til en produktionsvækst på 8 pct. i år. På seks dage solgte man for 3,6 mia. kr. skind.

To andre vækstboomere er enzymer og drik-kevarer, som næsten har formået at fordoble eksporten siden årtusindeskiftet. Bag væksten i drikkevarer ligger f.eks. Royal Unibrew, der med produktet Vita Malt har udviklet en drik specielt målrettet forbrugere af afrikansk og caribisk herkomst. Vita Malt er alkoholfrit og findes i en lang række varianter.

Det familieejede Uhrenholt er endnu en af de danske eksportsucceser. Selskabet forhand-ler mejeriprodukter, fiskeprodukter samt kød

og grøntsager til storkunder over hele jordkloden. Ud over Europa har virksomheden mange repræsentationer i Asien og er stærke i Mellem-østen og Afrika, hvor Uhrenholt i 2012 havde en vækst på 30 pct., hvor man har 80 distributører i 44 lande.

En fjerde eksporthistorie findes hos Fynbo Foods i Vendsyssel som gennem udvikling af marmelade og andre frugtbaserede fødevarer har opnået en eksportandel på 50 pct. Virk-somheden har særlig succes med at lægge vægt på økologi og fairtrade samt private label.

Virksomheden Mette Munk, der blandt andet producerer wienerbrød og tærter, blev kåret til gazellevirksomhed af dagbladet Børsen i både 2011 og 2012. Virksomheden har særlig succes med frosne brødprodukter i USA og England.

Alene i USA er salget tidoblet i løbet af seks år og deres er-

faring er, at man skal være meget vedholdende med sin eksport-indsats, da en ordre kan være lang tid om at komme i hus.

I Skanderborg ligger Elvirasminde, som har rødder helt tilbage til 1866. Virksomheden pro-ducerer både flødeboller og tilbehør til is. De en-to millioner flødeboller, der hver dag ruller ud af maskinerne, eksporteres til store dele af verden og har sjovt nok fundet en niche i Japan, hvor de har vundet popularitet.

Den store eksport fra den danske fødevare-sektor er fyldt med små og store succeshisto-rier, hvor virksomheder har fundet netop det marked eller den niche, som de fylder ud. «

DI FØDEVARER | JUNI 20134

100,8

1,0%

5,2

14,3%

2,1

4,0%

29,5

10,0%

Dansk Fødevareeksport 2012 (mia. kr. ) og årlig vækst i faste priser 2008-2012Væksten er angivet i inflationskorrigerede 2012-priser

Kilde: Vækstteam for fødevarer, rapport april 2013

Afrika

Vidste du, at fødeva-

resektoren i 2012 stod

for 25 pct. af den

samlede danske

vare eksport til Afrika

Europa er et stort marked, men væksten er i andre regionerVidste du at:• Europa aftog 68 pct. af danske fødevarer

i 2012. • De største eksportmarkeder er: Tyskland med over 27 mia. kr., Sverige med næsten

15 mia. kr. og UK med 13 mia. kr. • Af den samlede danske vareeksport til Afrika stod fødevaresektoren for 25 pct.• Af den samlede danske vareeksport til Asien

stod fødevaresektoren for næsten 30 pct.• For Rusland og Kina er andelen endnu større

14,8%

1,9

Hold øje med middelklassenDet globale snapshot af dansk fødevareeks-port viser tydeligt branchens styrker og udvik-lingsmuligheder. Vores nabolande er klare top-scorere som aftagere af vores fødevarer. Det gælder Tyskland, Sverige, Storbritannien og Norge, som tilsammen står for 60 pct. af det samlede europæiske salg. Europa er til gen-gæld et modent marked, der nok aftager store mængder af dansk eksport, men som kun har beskedne væksttal.

Som på mange andre områder er Asien en fortælling om høj eksport og hurtig vækst for fødevarer. Asien aftog sidste år varer for knap 30 mia. kr. fra fødevaresektoren og med en årlig vækstrate på 10 pct. fra 2008-12 er der kun udsigt til, at dette marked vil få en fortsat stigende betydning. Ikke overraskende er det Kina/Hongkong, der giver væksten fart på, mens Japan er et mere modent marked uden den store vækst.

Da middelklassen er den helt store aftager af danske fødevareprodukter, er det også vigtig at fokusere på udviklingen her. Igen er det Asien, der kipper med flaget. Hvor middelklassen i Asien i 2009 lå på ca. 500 millioner mennesker vil den om syv år udgøre 1,7 milliarder menne-sker. Ser man frem til 2050, forudsiger OECD,

at der vil være mere end 3 milliarder menne-sker med et forbrug på middelklasseniveau i Asien. Alene i Kina forventes 87 pct. af befolk-ningen at have en middelklasselevestandard i 2025, og deres forbrug på fødevarer ventes at stige med 7 pct. om året frem til 2025.

Succeshistorien AfrikaAfrika er et boommarked, hvor danske ekspor-tører er godt med på den nye vækst. Fødeva-reeksporten til kontinentet var på 1,9 mia. kr. i 2012 efter en årlig vækstrate på næsten 15 pct. fra 2008-12. Med vækstrater i BNP på pænt over 6 pct. er syv ud af de ti hurtigst vok-sende lande i øjeblikket (2011-15) afrikanske. De stigende indtægter i de afrikanske lande bruges især på mad- og drikkevarer, og der købes flere og flere produkter af højere kvalitet – alt sammen faktorer, der gavner dansk føde-vareeksport.

En stigende del af produktionen fra den danske fødevareindustri krydser dog aldrig den danske grænse og optræder derfor ikke i eksporttallene. Fødevareindustrien har si-den årtusindeskiftet øget sine investeringer i udlandet markant og har nu foretaget direkte investeringer i udlandet på over 150 mia. kr.

Det er sket både via opkøb af virksomheder og etablering af ny produktion. Sælges produkter-ne lokalt, tæller de med i fødevareindustriens omsætning, men ikke i dansk eksport.

Et eksempel på dette er virksomheden Ora-na, der producerer frugtkoncentrater til produ-center inden for brød, mejeri og juice. Orana eksporterer til over 40 lande og har etableret produktion i Vietnam, Malaysia, Indien og Egyp-ten. Produktionsstederne er startet for at betje-ne de lokale markeder bedre og for at øge kon-kurrencefordelen. Hovedparten af produkterne er skræddersyede til de enkelte markeder og de respektive forbrugeres smag samt til de produ-center, der skal anvende dem. En strategi som Oranas gavner den danske fødevaresektor, men kommer ikke med i tallene for dansk eksport.

Globale virksomhederDe danske fødevarevirksomheder viser deres globale styrke både gennem direkte eksport men i høj grad også ved store investeringer udenfor landets grænser, som gør, at de er aktivt til stede ude hos kunderne og ude på de nye vækstmarkeder. Gennem lokal produktion kan de også hurtigt tilpasse sig nye krav i de enkelte regioner. «

5 DI FØDEVARER | JUNI 2013

bayercropscience.dk

Vi forsker i bæredygtige løsninger der sikrer forsyningen af sunde fødevarer

DI_annonce_230x330_3.indd 1 24/05/13 12.47

Internationalt førende på fødevarer

Vil du samarbejde med topforskere inden for fødevareområdet?

Så kontakt Food Science Copenhagen

Læs mere på www.foodsciencecopenhagen.dk

Ønsker din virksomhed, organisation eller myndighed at samarbejde om forskning eller uddannelse på fødevare- og veterinærområdet, så kontakt Bjarke Bak Christensen35 33 32 12, [email protected]

• Dansk eksportsucces med nye sojaproteinprodukter til foder- og fødevareindustrien

• Forhindre fortsat udvikling og spredning af antibiotika- resistens samt udvikling af nye metoder til bekæmpelse af infektionssygdomme

• Bekæmpelse af Salmonella og Campylobacter vil reducere sygdomsfremkaldende bakterier i fødevarer og øge fødevaresikkerheden

• Optimering af fødevareproduktion via Proces Analytisk Teknologi (PAT) sparer fødevareindustrien for millioner

• Innovative fermenteringsmetoder giver højkvalitetsprodukter

• Optimeret husdyrproduktion via forebyggelse og kontrol af husdyrsygdomme

Eksempler på forskning, der bidrager til udvikling af morgendagens fødevareproduktion:

Food Science Copenhagen er en alliance mellem Københavns Universitets og DTU’s fødevare- og veterinærområder, der kan blive din indgang til viden af højeste kvalitet i krydsfeltet mellem sundhed, natur- og teknisk videnskab.

Danske fødevarer er i verdensklasse, og forskning, myndigheder og industri samarbejder tæt. Det resulterer i innovative løsninger og globale succeser.

Videnskaben er kernen i disse succeser, og i Danmark udspringer den primært fra de to internationalt anerkendte institutioner, der nu samarbejder om Food Science Copenhagen.

Værdiskabende samarbejde

Annonce-3.indd 1 24-05-2013 11:39:54


Rapporten beskriver et erhverv, der trods tab af arbejdspladser, er blandt de stærkeste i Danmark, og som står for næsten en fjerde-del af den danske vareeksport. Den danske fødevaresektor er også globalt set en af de største erhvervsklynger. Øget effektivisering og et fortsat fokus på høj fødevaresikkerhed er grundstenen for sektorens konkurrenceevne, og den stigende globale efterspørgsel efter mad udgør det potentiale, som er baggrunden for vækstteamets forventning om, at ekspor-ten fra sektoren indenfor de næste syv år kan øges til knap 200 mia. kr.

Det er både vækstteamets ambition og forventning, at dette også vil føre til flere nye danske arbejdspladser. Her forventer vækst-teamet op til 25.000 flere beskæftigede.

Skarpere fokusRapporten fra regeringens vækstteam for fø-devarer, der havde Arlas koncerndirektør Pe-der Tuborgh som formand, slår fast at forud-sætningen for en stigning i fødevareeksporten, er en stigning i den hjemlige råvareproduktion. Men det er flere andre ting, der er afgørende for fremgang:

• Rammebetingelserne – herunder skatter og afgifter – skal forbedres for hele erhvervsli-vet og for fødevarebranchen i særdeleshed.

• Forskningen skal langt mere ud at virke i virk-somhederne og skabe teknologiske fornyelser. Universiteterne skal motiveres til at samar-bejde med virksomhederne og uddannelserne skal tættere på fødevaresektorens behov

• Miljø- og fødevarereguleringen skal i højere grad være løsningsorienteret og understøtte virksomhedernes vækstmuligheder

• Fødevaresektoren skal kunne tiltrække talen-ter, og fødevareuddannelserne skal styrkes

• Fokuseret og strategisk eksportindsats• Produktionen skal gøres mere bæredygtig

og ressourceeffektiv. Og det skal der fortæl-les om ude i verdenen

Det sidste punkt ser teamet ikke blot som en nødvendighed i forhold til forbrugerne og de-res opfattelse af erhvervet. Faktisk beskrives bæredygtighed og en ressourceeffektiv pro-duktion som en betingelse for at erhvervet kan realisere væksten.

Derudover tegner rapporten et billede af en branche, hvor den store vækst ligger på produkter,

der ikke opleves som kerneprodukter fra fødevare-branchen. Der er solid vækst fra ingredienser, hvor danske virksomheder i forvejen står for en stor del

af verdensmarkedet. Kina køber minkskind i stor stil, hvilket er med til at sikre, at halvdelen af den danske eksport til dette afgørende marked kom-mer fra fødevarebranchen. Og endelig giver in-vesteringen i ny teknologi pote – der eksporteres maskiner og teknologi for et tocifret milliardbeløb.

Mere for mindreVejen til væksten har faktisk flere spor. Dels skal man fortsætte med at udnytte den pro-duktion, der allerede findes, bedre. Forædling og udvikling skal sikre, at biprodukter, der i dag ikke kan sælges til en passende pris, bliver at-traktive for forbrugerne.

Styrket fødevaresektor giver vækst til Danmark

» Tekst: Christian Howard-Jessen

Eksporten af danske fødevarer og teknologi, der har med fødevarer at gøre, kan øges med en tredjedel. Samtidig kan hele produktionen gøres mere bæredygtig. Det er overskrifterne i rapporten fra det vækstteam for fødevarer, som regeringen nedsatte i august 2012, og som afleverede sine anbefalinger til regeringen i april

"Som jeg ser det, så er det ikke så meget et spørgsmål om, hvor meget der produceres – men hvordan der pro-duceres."Peder Tuborgh, Arla

Med dig - hele vejenIAT tilbyder nationale og internationale transport- og

logistikløsninger i Europa. Landtransport – fra � ydende produkter til tør gods i container eller på palle.

Moderne og � eksible lagerfaciliteter, der omfatter fødevaregodkendt opbevaring, gods- og lagerstyringssystem

med direkte kundeadgang samt co-packing / pick & pack.

IAT, Esbjerg tlf. 7913 1000IAT, Brøndby tlf. 3677 5577www.iat.dk


NORDEX FOOD A/S · Nordre Ringgade 2 · 9330 DronninglundTel. 96 47 15 00 · [email protected] · www.nordexfood.dk

Specialisten i hvide oste

96,5x70mm DI Specialmagasin_Layout 1 15/05/13 13.27 Side 1

Styrket fødevaresektor giver vækst til Danmark

Et eksempel på dette er so-yvere, som der er op-stået et nyt marked for. Tidligere blev de brugt til dyrefoder som f.eks. i minkfoder-blandinger, men Danish Crowns afdeling for biprodukter har i år underskrevet en aftale med en thailandsk importør, da so-yvere kan sælges som delika-tesser til de thailandske forbrugere. Yverne skal indeholde mælk, som ikke må være sur, når den skal spises. Yverne koges, skæres i skiver for til sidst at blive grillet. Ved at gå fra restprodukt til delikatesse er værdien blevet mangedoblet.

”Teknologisporet er centralt, når vi taler vækst,” siger Peder Tuborgh og forklarer om vækstteamets anbefalinger:”Som jeg ser det, så er det ikke så meget et

spørgsmål om, hvor meget der produceres – men hvordan der produceres. Vores påstand er, at produktionen kan øges uden at belaste miljøet ved at bruge bedre teknologier,” siger han og fortsætter: ” Nøglen er at sætte virk-somhederne i stand til at investere hurtigere. Og sker det, er det en fordel for miljøet. For nye teknikker betyder mindre energispild, mindre forbrug af vand. Nye anlæg er naturligt mere miljørigtige, for det kan bedst betale sig.”

Reaktioner fra regeringenRegeringen har lovet at omsætte anbefalinger-ne til en egentlig vækstplan, der skal være klar til efteråret. Om rapporten fra vækstteamet

for fødevarer siger fødevareminister Mette Gjerskov:

”Vækstteamet har med sine anbefalinger gi-vet et stort bidrag til at potentialet realiseres på et bæredygtigt og ressourceeffektivt grund-lag. Jeg kan ikke mindes et så entydigt klart og ansvarligt budskab fra fødevaresektoren.”

Uddannelsesminister Morten Østergaard:”Tak til Vækstteamet for målrettede og inte-

ressante anbefalinger til, hvordan dansk forsk-ning og uddannelse på fødevareområdet kan udvikles yderligere og med et stærkt perspektiv. Forskning og uddannelse i international top-klasse er helt centralt for erhvervets fremtidige vækstmuligheder på det globale marked”. «

Fødevarebranchen er en af de stærkeste i Danmark og det forventes at eksporten fra sektoren indenfor de næste syv år kan øges til knap 200 mia. kr.

Der kan desuden blive skabt 25.000 nye arbejdspladser. Foto: Scanpix

‹

www.procudan.dk [email protected]

- kontant udbytte til fødevaresektorens forsyningskæde

www.procudan.dk [email protected]

- kontant udbytte til fødevaresektorens forsyningskæde


VIDSTE DU AT DLG Food deltager i mange sam-arbejds- og udviklings-projekter såsom 6omdagen og StoreSmagedag

DLG FOOD ER DLG’S FØDEVAREDIVISION Vi består af 10 datterselskaber, der alle arbejder med produktion og salg af friske eller forarbejdede plantebaserede produkter.

FOR OS ER DET VIGTIGT AT:• Sætte kvaliteten i højsædet• Følge produkterne fra jord til bord• Prioritere produktudvikling sammen med vores kunder

I DLG Food lægger vi vægt på at gørede sunde produkter mere tilgængelige

FIND MERE INFORMATION om DLG Food, vores virksomheder og produkter samt opskrifter påwww.dlgfood.dk

Selv gennem år med økonomisk stilstand, stigende råvarepriser og

øgede afgifter holder danskerne fast i deres tillid til vores unikke kvalitet. Danskerne har taget vores produkter

ind i deres hjerter – og de er villige til at betale for deres valg.

En sådan tillid forpligter – og den bekræfter, at vi har truffet de rigtige valg ved kompromisløst at satse på høj kvalitet, ærlige

frem stillings metoder og fast holdelse af vores produktion i Danmark.

For at fastholde vores strategi, optimerer vi løbende driften og effektiviserer administration og salg på både Stryhns, Graasten og Langelænder. Vi gør os umage hver dag for at leve op til de løfter,

vi har givet – og for at give danskerne det, de ønsker af os.

Vi overholder den aftale, vi har indgået ved aldrig at gå på kompromis. Sådan holder man et

langvarigt kærlighedsforhold i live.

Vi har en aftale med Danskerne

Stryhns AS • Vestre Kirkevej 13-19 • 4000 Roskilde

Aftale_ann_199x146_5_final.indd 1 15/05/13 10.43

STATE-OF-THE-ART DESIGN TIL FØDEVAREBRANCHENCOWI Food Plant Design er Skandinaviens førende rådgiver for fødevareindustrien og beskæftiger ca. 40 erfarne specialister, der dækker alle discipliner inden for planlægning af fødevareanlæg, herunder procesteknologi, hygiejnisk design samt design af forsyninger og styresystemer.

Vi har indgående kendskab til produktionsprocesser inden for følgende områder: › Slagteri og pakning af fersk kød › Kødforædling › Melproduktion › Fiskeindustri › Mejerier og osteproduktion › Bryggeri og tapperi

Se mere på www.cowi.dk

Dantra – tankspecialistenDantra A/S er blandt de førende i Skandinavien inden for tanktransport af flydende produkter. Vi har bla. stor fokus på transport af levnedsmidler og foderstoffer.Referencerne tæller blandt andre Arla Foods og Rynkeby og bygger på langvarige samarbejdsrelationer. Med base i Hjøllund og med datterselskaber i Sverige, Tyskland og Litauen, dækker Dantra A/S udover hele Skandinavien også det meste af øvrige Europa.Dantra A/S adskiller sig i branchen ved et kvalitetssystem ud over det sædvanlige - samt ved en helt unik masterdriver-ord-ning, som tilsikrer fastlagt, grundig oplæring og vedligeholdende træning af samtlige chauffører. Dantra A/S har sat særlig fokus på høj kvalitet, miljø, sikkerhed, dokumentation, sporbarhed og produktviden, og er derfor naturligvis også kvalitetscertificeret på højeste niveau.

Dantra a/sVejlevej 7, HjøllundDK-7362 HampenT (+45) 8798 3333

certificeretISO 9001, ISO 14001SQAS, HACCPGMP+


12 DI FØDEVARER | JUNI 2013

TEMA: Mere for Mindre

Tjeklisten over de områder fødevareproducenter-ne skal have styr på omfatter proteiner, enzymer, vitaminer, fedtstoffer, enzymer, generel viden om ernæring osv. Med denne viden i baggagen ud-vikler virksomhederne nye produkter og skaber fornyet værditilvækst i sektoren.

Parallelt med dette leder industrien efter svar på de store spørgsmål om sammenhænge mellem kost og livstilssygdomme som bl.a. fedme, diabe-tes og kræft – svar som kan give endnu mere værdi til fødevarerne.

Forskningen skal også komme med opskriften på nye fødevarer, som både lever op til forbruger-nes ønsker, men som også udnytter råvarerne bedre. Et krav er, at der skal være et mere effektivt ressourceforbrug, så der produceres mere mad med brug af færre ressourcer.

Jagten på nye måder at producere fødevarer på sker både ude i virksomhederne f.eks. hos ingre-diensvirksomheder som Chr. Hansen og DuPont, men også på universiteterne.

Et af de steder, som er langt fremme i jagten på den mad, der skal brødføde os fremover, er Dan-marks Tekniske Universitet. Vi har besøgt DTU for at tale med en af landets førende forskere in-den for teknik til produktion af fødevarer, profes-sor Anne S. Meyer, der også forsøger at udstikke kursen for fremtidens fødevarer.

Skal man sætte en overskrift på hendes bud-skab er det sund industrimad. Det ser hun som den vigtigste udvikling efter at økologi længe har

været den vigtigste trend inden for danske føde-varer.

”Rigtig mange af os herude på DTU køber øko-logiske grønsager derhjemme. Samtidig står vi så og arbejder med den teknologiske tilgang med komponenter og udstyr og tanke i rustfrit stål. Vi opererer midt imellem mellem det færdige måltid og det primære landbrug i vores arbejde, for vi er altså ingeniører, ikke kokke,” forklarer hun.

”For at kunne opnå fremskridt – for eksem-pel også for at kunne gøre økologi egnet til

masseproduktion – så har vi brug for teknologi. Vores vision er at sikre, at den mad, de fleste af os køber, er så sund som muligt. Netop fordi det er massefremstillet, skal det være så sundt som muligt,” siger Anne S. Meyer.

Hun mener ikke, at der er noget i vejen for at in-dustrielt fremstillet mad kan laves med egenska-ber, der direkte gør dem sundhedsfremmende.

Anne S. Meyer tænker her ikke blot på funk-tionelle fødevarer, der er udviklet netop for at fremme en del af ens sundhed – som f.eks. mar-garine, der som en positiv bivirkning sænker ens kolesteroltal. Hun tænker også på fordelene ved mere komplekse fødevarer.

”Analogien er som med mel. Først brugte vi megen energi på at sortere skaller og alt det grove fra det fine hvedemel. Nu ved vi, at fuldkorn er det gode.”

Som professor på DTU understreger hun igen og igen, at det handler om viden og ikke tro:

”Vores vision er, at bruge den viden, vi og andre samler ind, til at skabe sunde fødevarer. Danmark har en tradition for højteknologi og innovation på området, og pilen peger nu mod, at udnytte dette til at producere sund mad.”

Sundhed fra spildprodukterEt eksempel på teknologi, som professor Anne S. Meyer og hendes team har arbejdet på længe, er metoder til at få mere ud af restprodukter fra pro-duktion af kartoffelmel.

Ved hjælp af enzymer klipper de restproduk-terne i stykker på jagt efter flere dele, der kan bruges. Særligt kostfibre fra cellernes vægge har vist sig at have gode egenskaber, der en dag kan udnyttes i større omfang.

”Det bygger på den danske tradition for at få mere ud af det, vi nu en gang har,” siger profes-sor Meyer, der er særligt begejstret for en særlig egenskab ved fibrene:

”Jeg må ikke kalde det for slankefiber, for vo-res forsøgsrotter taber sig ikke, når de spiser det i stedet for anden mad. Men de bliver ikke nær så fede som dyrene i kontrolgruppen, så der er oplagte muligheder i disse fibre. I dag produce-res der så meget kartoffelstivelse, at restpro-dukterne i Danmark alene løber op i 100.000 tons. Dem prøver man at få landmændene til at aftage igen for ingenting. Jeg tror, prisen ligger på omkring 130 kroner per ton. Det giver jo ingen mening.”

Hun kan dog sagtens forklare meningen med regnestykket. For kan industrien blot udnytte

få procent af restprodukterne, er der millioner at tjene, og hvis det samtidig resulterer i mere bæredygtig udnyttelse af råvarerne, og at fø-devarerne bliver sundere, er der en flerdobbelt gevinst. Men selvom arbejdet i hendes afdeling sker i tæt samarbejde med industrien, og selvom afdelingen skaber en række patenter, ser Anne S. Meyer en klar skillelinje mellem DTU og indu-strien.

”Vores opgave er at bevise, om noget kan gø-res, og at dokumentere det faglige grundlag. Hvordan det så omsættes til noget, du og jeg kan købe i et supermarked, er industriens opgave,” forklarer hun.

Sukker er et andet interessant område, hvor hun og hendes team har forsket meget.

”Sukkerkoncernerne er tvunget til at få mere ud af deres råstoffer, fordi deres produktionsloft for sukker er nået. Derfor skal de satse på et side-produkt, hvis de vil øge deres indtjening.”

Men de største forventninger har hun til et nyt forskningsområde: Modermælkserstatning.

”Selvfølgelig er det bedst at amme. Men for dem, hvor det ikke virker, skal der også være et godt alternativ. Det samme for dem, der stopper med at amme. Og i dag ved vi, at den ernæring, som babyer får i de første måneder, er med til at afgøre, hvor sunde, de bliver senere. Derfor skal vi bruge den viden – og vores viden om at sammen-sætte produkter – til at lave løsninger, der giver børnene mest mulig sundhed,” forklarer Anne S. Meyer.

Ny mad giver sundhedAnne S. Meyer og hendes team ved meget om pro-duktionsteknik og enzymer. Men de henter deres inspiration fra andre forskeres viden om sundhed og ernæring og fra foregangsfolk i den gastronomiske verden.

”Restauranten Nomas store fortjeneste er, at den har givet os lov til at se på fødevarer på en helt ny måde. Og det øger faktisk accepten af vores måde at arbejde og forske på. Du kan sige, at vi står for den molekylære kirurgi med vores udstyr og en-zymer. Så overlader vi den molekylære gastronomi til andre,” siger hun med et bredt smil – og tilføjer:

”Det er ikke så mange, der lige har lyst til at spise kartoffelmosbundfald. Men vi kan vise vejen til at få flere sunde ting ud af denne type spildpro-dukter.”

I hendes øjne er de to vigtigste argumenter for at overlade fødevareproduktion til større enheder dels det praktiske, dels behovet for sikkerhed. «

Opskriften på sund industrimad» Tekst: Christian Howard-Jessen Foto: Jeanne Kornum

Der ligger store mængder viden bag produktion og udvikling af nye fødevarer. Samtidigt skal krav fra råvareproducenter, fødevareindustrien og forbrugerne imødekommes

”Vores vision er at sikre, at den mad, de fleste af os køber, er så sund som muligt. Netop fordi det er massefrem-stillet, skal det være så sundt som muligt” Anne S. Meyer, professor, Danmarks Tekniske Universitet, DTU


TEMA: Gode førevarer

Netto har for længst gjort som føde-vareindustrien og henter en god del af sin vækst i udlandet. I Tyskland er den danske kæde oppe på 345 bu-tikker, mens antallet af polske Net-to’er ligger på 278. Og netop i Polen er fremgangen mest markant.

”Det er to meget forskellige lan-de. Hvor væksten i Polen er god, er Tyskland et modent marked, der er lige så udviklet og konkurren-cepræget som det danske. For de eksportører, der har fået fodfæste, er der uanede muligheder,” siger Nettos direktør, Claus Juel-Jensen.

”Økologi er i vækst i Tyskland, og her står de danske producenter stærkt – også i de tyske forbrugeres bevidsthed. Samtidig er der en øget fokus på det lokale og det regiona-le,” vurderer Claus Juel-Jensen.

Netto har i Tyskland arbej-det sammen med universitetet i Rostock i et forsøg på at kortlægge de tyske regioner og forskellene i deres forventninger til dagligvarer.

”Delstater som Slesvig-Holsten eller Mecklenburg-Vorpommern oplever sig som selvstændige lan-de,” siger han om undersøgelsen.

Han kan glæde sig over, at Netto i år er blevet kåret som den ledende supermarkedskæde af den polske detailhandel. Det polske marked er, som han ser det, meget prisføl-somt, men efterspørgslen stiger. Hvad der er vigtigst er, at polak-kerne synes at være villige til købe dyrere varer, hvis tilliden er der.

”Sidste år var vi de bedste i un-derkategorien discount. Nu har vi så en samlet førsteplads foran pol-ske og andre udenlandske konkur-renter,” forklarer Claus Juel-Jen-sen. Han har netop været rundt til en række butikker i de to lande og oplevede, at især polakker så Net-to som polsk og dermed som deres egen supermarkedskæde.

FortællingenOverordnet er Claus Juel-Jensen optimist, selvom han forventer en stigende konkurrence.

”Det bliver kronede dage for dan-ske fødevarer. For når dansk land-brug og fødevareindustri er bedst, repræsenterer de en fortælling om

den gode råvare, der bliver til et endnu bedre produkt,” lyder vurde-ringen fra Claus Juel-Jensen.

Han ser selv varerne i sine butik-ker ikke blot som indpakning og indhold, men i væsentlig grad også som en del af en fortælling.

”Kunderne skal ikke opleve, at de skal betale noget ekstra for at få en særlig kvalitet – for eksem-pel at det er dansk. De skal ’bare’ opleve, at de får den rigtige vare til en god pris. Det er jo elementært, men derfor er det jo ikke nemt.” Claus Juel-Jensen ser overordnet, at den danske fødevareindustri ikke bare kan konkurrere på kva-litet, men også hurtighed.

”De dygtigste danske produ-center spotter trends og behov i markedet, nærmest før kunderne selv ved det,” siger han og giver sin egen fortolkning af eksport:

”Det her handler ikke bare om at flytte varer – eller butikskoncepter – på tværs af grænser. Det handler om at tilpasse sig og sine koncep-ter til det lokale.” «

En fortælling om gode råvarer der bliver til bedre produkter

”Kunderne skal ikke opleve, at de skal betale noget ekstra for at få en særlig kvalitet – for

eksempel at det er dansk. De skal ’bare’ opleve, at de får den rigtige vare til en god pris.”

Claus Juel-Jensen, direktør i Netto

» Tekst: Christian Howard-Jessen Foto: Jeanne Kornum

Kunden har altid ret og kunderne er i dette tilfælde forbrugerne på indkøb ude i butikkerne. Vælger de det danskproducerede produkt eller tager de det, der ligger ved siden af? Kampen om forbrugernes gunst er hverdag for supermarkedskæderne og Netto har stor erfaring med, hvad der sælger ude i de mange supermarkeder, de har åbnet i vore sydlige nabolande

DI FØDEVARER | JUNI 201314

Kellogg sætter sult på agendaenSult og fattigdom er globale problemer, som også rammer de nordiske lande, hvor især udsatte børnefamilier har det svært.

Netop madfattigdommen blandt børn er baggrunden for, at Kellogg gennem Kellogg’s Corporate Citizenship Fund har igangsat initiativet Breakfasts for Better Days™. Et initiativ som skal hjælpe de børn og familier, der er hårdest ramt. Det bety-der, at der inden udgangen af 2016 vil blive uddelt mere end en halv milliard portioner morgenmad globalt.

”Vi mener, at alle børn fortjener en god start på dagen, og vi ved, hvilken betydning morgenmaden har for deres velbe-findende resten af dagen. Vi har derfor valgt at hjælpe dem, som behøver det mest. Det betyder blandt andet, at vi i Dan-mark donerer produkter til fødevareBanken, og at vi i Sverige donerer penge til Ungdommens Røde Kors, så de kan drive morgenmadsklubber på fem skoler i Malmø,” fortæller Vibeke Haislund, kommunikationsdirektør i Nordisk Kellogg.

Thomas Fremming, direktør for fødevareBanken i Danmark si-ger: ”Nordisk Kellogg har de sidste år været foregangsmænd for fødevareindustriens engagement i maddonationer i Dan-mark og været med til, at fødevareBanken i 2012 kunne vi-deredistribuere 322 ton friske overskudsfødevarer til danske velgørenhedsorganisationer. Målsætningen er, at det tal fremover bliver endnu større,” slutter Thomas Fremming.

Om fødevareBanken

Det er fødevareBankens mål at begrænse madfattigdommen i

Danmark. Vores vision er, at alle borgere i alle landets fem re-

gioner skal have adgang til et sundt og nærende måltid.

Vi ønsker at væve et sikkerhedsnet, således at ingen mennesker

i Danmark oplever sult. Vi vil sætte fænomenet madfattigdom

på dagsordenen og øge samfundets viden om årsager til prob-

lemet - og løsninger på det.

Vi samarbejder med alle, der deler vores vision om et sam-

fund, hvor der aldrig er langt til hjælp og støtte til udsatte

medborgere. Vi arbejder derfor på at motivere både aktører

i fødevarebranchen, erhvervsvirksomheder og almindelige

borgere til at involvere sig i kampen mod madfattigdom.

Vibeke Haislund, Nordisk kommunikationsdirektør fra Kellogg (tv.)

Den drikkeklare, naturlige frugtdrik har alt det

forfriskende fra frugt og alt det tørstslukkende fra vand

SLUK TØRSTEN MED EN NATURLIG

FRUGTDRIK

et alternativ til sodavand

8818_Rynkeby_FLW_Ann_DI.indd 1 13/05/13 11.13

Sunde og lækre opskrifterfra Sønderjydsk Kål

Sønderjydsk Kål fremstiller kogt, hakket dybfrossenhvidkål og grønkål helt uden tilsætningsstoffer. Klik ind

på www.soenderjydsk-kaal.dk- her er lækre, traditionelleopskrifter og nye retter medvitaminrig, dybfrossen kål.Bestil gratis opskriftshæfterpå vores hjemmeside,www.soenderjydsk-kaal.dk

Sønderjydsk Kål • 6100 Haderslev • Telefon 7452 7092

Sdj Kål annonce.indd 1 15-05-2013 20:27:05

Nordic Sugar har i mere end 140 år udviklet og fremstillet sukker til forbrugere og industri på det europæiske marked. Vi produ-cerer lokalt og sælger globalt. Produktionen sker på fabrikker i Danmark, Sverige, Finland og Litauen, og vi er leverandører til nogle af verdens største fødevareproducenter. Vores sortiment omfatter i dag sukkerspecialiteter i hundrede-vis af varianter. Det er et resultat af en mangeårig strategisk sats-ning på forskning og udvikling. Ud over sukker er det vores viden, kunderne efterspørger. Vi arbejder ofte tæt sammen med kunder i industrien om at specialdesigne produkter til specifikke behov.

Vores team af udviklere og andre eksperter leverer sparring, idéer, inspiration og teknisk rådgivning. Det giver løsninger, der sparer tid, penge og ressourcer i vores kunders produktion.

Nordic Sugar er en del af Nordzucker-koncernen, Europas næststørste sukkerproducent. www.nordicsugar.com

Når viden bliver til løsninger

…. eller i vores tilfælde, i ælteskålen, hvor vores bagere sætter standarden for brød i alle afskygninger. Lige fra det verdenskendte danske wienerbrød til croissanter, sprøde baguetter, klassiske burgerboller og spændende fuldkornsbrød.

Perfektion ligger i detaljen…

Lantmännen Unibake er en førende international bagerikoncern med ekspertise inden for frosne og friske bageriprodukter til foodservice- og detailmarkede i mere end 18 lande. Læs mere på www.lantmannen-unibake.com

60169 Annonce - DI_2.indd 1 6/5/13 1:13 PM

Copyright © 2012 DuPont. All rights reserved. The DuPont Oval Logo and DuPont are registered trademarks or trademarks of E. I. du Pont de Nemours and Company or its affiliates.

TogeTher, we can nourish The worldDuPont Nutrition & Health puts science to work in a wide range of sustainable, bio-based ingredients and advanced microbial diagnostic solutions to provide safer, healthier, tastier and more nutritious food.

As part of DuPont we help tackle the food challenges facing humanity. We help the developing world grow and produce enough food to feed itself, and the Western world to eat more healthily – and safely – while improving taste and nutrition.

DuPont Nutrition & Health is a global business offering unrivalled career opportunities in both Denmark and around the world. We are build-ing on our Danish foundations and Danisco heritage by investing in our global HQ in Copenhagen, our global centre of expertise for research and development in Brabrand and our largest manufacturing plant in Grindsted.Welcome to The Global CollaboratoryTM.

Find out more at www.food.dupont.com


Copyright © 2012 DuPont. All rights reserved. The DuPont Oval Logo and DuPont are registered trademarks or trademarks of E. I. du Pont de Nemours and Company or its affiliates.

TogeTher, we can nourish The worldDuPont Nutrition & Health puts science to work in a wide range of sustainable, bio-based ingredients and advanced microbial diagnostic solutions to provide safer, healthier, tastier and more nutritious food.

As part of DuPont we help tackle the food challenges facing humanity. We help the developing world grow and produce enough food to feed itself, and the Western world to eat more healthily – and safely – while improving taste and nutrition.

DuPont Nutrition & Health is a global business offering unrivalled career opportunities in both Denmark and around the world. We are build-ing on our Danish foundations and Danisco heritage by investing in our global HQ in Copenhagen, our global centre of expertise for research and development in Brabrand and our largest manufacturing plant in Grindsted.Welcome to The Global CollaboratoryTM.

Find out more at www.food.dupont.com

» Tekst: Christian Howard-Jessen og Bent Sørensen Foto: Jeanne Kornum

En af nøglerne til at tilfredsstille disse krav lig-ger hos ingrediensindustrien.

Her har Danmark en helt unik styrkeposition med spillere, der hvert år omsætter for 32 mia. kr. og dermed står for 14 pct. af det globale marked for ingredienser.

Historien om den stærke position for ingre-diensindustrien rækker mindst 100 år tilbage i tiden og er blevet til i tæt samarbejde med de danske fødevarevirksomheder.

Et illustrativt eksempel på dette parløb mellem danske fødevarer og ingredienser er Palsga-ard, som i 1908 blev overtaget af Einar Viggo Schou. Han var delejer af margarinevirksom-heden Otto Mønsted, og efter at have etableret en forsøgsfabrik opfandt han i 1917 den første kommercielle emulgator til smørfremstilling. Den opfindelse fik stor betydning for margari-

nefremstilling. Siden har virksomheden udvidet sit produktområde til mange andre ingredienser til brød, kager, chokolade, mejeriprodukter osv.

Listen over ingrediensvirksomheder er lang, og det viser både bredden og styrken i bran-chen. Ud over Palsgaard kan man i flæng næv-ne: Chr. Hansen, DuPont (tidligere Danisco Ingredients), Novozymes, CP Kelco (tidligere Københavns Pektin), Lactosan, BHJ osv.

En lang traditionKnud Vindfeldt, der er koncerndirektør for kul-tur- og enzymdivisionen i Chr. Hansen, træk-ker også tråde langt tilbage i historien for at forklare den særlige danske position indenfor fødevareingredienser.

”Det er en udløber af, at vi er et landbrugs-land, som altid har arbejdet med innovation og forbedring af produkter. Vi er ikke et stort land med en stor metalindustri eller andet – her var ingredienser en niche, hvor vi kunne få en le-dende position og så har vi satset benhårdt på det,” siger Knud Vindfeldt.

En anden vigtig faktor er de danske uddan-nelsesinstitutioner, som også Chr. Hansen har et tæt samarbejde med.

”Vi rekrutterer både i og udenfor Danmark, og generelt har de unge en høj kvalitet. Det er

et lille specialfelt og når de unge har øje for det, så er det virkelig, fordi de er interesserede i det”, siger Knud Vindfeldt.

Som underleverandør til fødevareproducenter-ne skal ingrediensindustrien have fingeren på for-brugernes puls. Knud Vindfeldt peger på en række aktuelle hovedtendenser indenfor fødevarer.

Ser man på yoghurt, så er halvdelen af de nye produkter drevet af et ønske om en sundere livs-stil med mindre fedt og parallelt hermed ønsker kunderne også færre tilsætningstoffer. Efter en periode med udgiftsoptimering er fokus kommet tilbage mod velsmagende produkter, så vare-mærkerne også kan begrunde en højere pris.

Når Knud Vindfeldt skal skue lidt ind i frem-tiden, så venter han en langt større forståelse for bakteriernes betydning for vores sundhed.

”Der er flere bakterier i tarmsystemet, end der er celler i kroppen og efterhånden som man bedre forstår de mekanismer, kan vi i ingrediens-industrien lave flere og nye produkter,” siger han.

Stærkt dansk miljøEn anden stor spiller i den danske ingrediens-industri er DuPont, der købte Danisco for to år siden. Her ser man opkøbet som en investering i sikre og sunde fødevarer.

”Vi har her en unik tradition og en styrkepositi-on,” forklarer Nicolas Cudré-Mauroux, research- og udviklingsdirektør for DuPont Nutrion Bio-sciences, der nu har sit hovedkontor i det tidligere Danisco-hovedsæde ved Langebro i København.

DuPont har netop valgt at investere i Da-nisco og i Danmark for det potentiale, som fødevareindustrien udgør. I dag er det tidligere Danisco-udviklingscenter i Brabrand ved Aar-hus DuPonts største globale researchcenter inden for fødevarer.

”Og her i København er så vores globale hovedkontor for fødevarer i DuPont. Det er et naturligt valg for os, fordi der her er tale om en kritisk masse inden for fødevareteknologi. Der er en lang tradition for at investere i dette område og et sundt og stærkt videnskabeligt miljø,” fastslår Cudré-Mauroux, der tilføjer:

Haves: God og sikker madØnskes: Mere af det sammeDet siger næsten sig selv. Forbrugerne ønsker fødevarer, der er sunde og sikre og har den rigtige pris og holdbarhed

Stabil osteproduktion i ColombiaUnder varemærket Marschall sælger Du-Pont tabletter med osteløbe til mindre mælkebønder i Colombia. Produkterne gør det muligt for bønderne at fremstille ost, der enten kan spises af deres egen fami-lie eller sælges på markedet. Sideløbende undervises bønderne i at bruge produktet rigtigt, så de får et mere ensartet produkt og mindsker mælkespildet.

”Vi kan godt udvikle løsninger her, men vi skal være ude tæt på brugerne. For hvordan skal jeg kunne udvikle noget, der skal bruges i provinsen Szechuan i Kina, hvis jeg ikke kender folk der." Nicolas Cudré-Mauroux, DuPont

TEMA: Mere for Mindre


”Og vi har et ret omfattende samarbejde med de ledende danske universiteter inden for tek-nologi og videnskab.”I hans øjne er mad lokal, men viden om mad er global.

”Vi kan godt udvikle løsninger her, men vi skal være ude tæt på brugerne. For hvordan skal jeg kunne udvikle noget, der skal bruges i provinsen Szechuan i Kina, hvis jeg ikke kender folk der,” siger Cudré-Mauroux, der fortsætter:

”Vores teknologiteam tilbringer rigtig meget arbejdstid på at tale med vores kunder. For når vi skal beslutte, hvilken vej vi skal gå i udviklin-gen af nye produkter, skal det være en løsning af et problem, som kunden faktisk har.”

I dag kommer den største del af DuPonts om-sætning inden for fødevarer fra skræddersyede løsninger til de enkelte kunder eller markeder.

”Vores forretning handler jo om at sælge ingre-dienser. Men det er mere udfordrende og dermed givende, når en kunde kommer med et problem. Det elsker vi. For så kan vi gøre det, vi helst vil – skabe løsninger,” siger udviklingsdirektøren.

Sikker madDuPonts fokus er at arbejde for sikre fødevarer til stadig flere mennesker.

”Vi forpligter os til at arbejde for sikker mad til ni milliarder mennesker – og altså også til dem, der er nederst og midt i rigdomspyrami-den.”

Cudré-Mauroux fremhæver, at op mod en tredjedel af al mad ender med at blive fordær-vet og smidt ud

”Et særlig problem er behovet for at holde fødevarer kolde. Det er måske ikke lige så nær-værende her, hvor der er køleskabe overalt, og hvor man otte måneder om året egentlig bare kan sætte maden ud i kulden. Men vi arbejder i lande, hvor adgangen til køling kan være for-skellen på at have noget at spise – eller ej. Og da vi stadig er langt fra, at alle har deres eget køleskab, så må vi arbejde for gode og sikre al-ternativer,” siger Nicolas Cudré-Mauroux. «

”København er vores globale hovedkontor for fødeva-rer i DuPont. Det er et naturligt valg for os, fordi der

her er tale om en kritisk masse inden for fødevaretek-nologi. Der er en lang tradition for at investere i dette

område og et sundt og stærkt videnskabeligt miljø,” siger Nicolas Cudré-Mauroux, der er research- og

udviklingsdirektør for DuPont Nutrion Biosciences.

»



På den globale markedsplads arbejder fødevarevirksomheder målrettet med de forventninger og krav de bliver mødt med fra myndigheder, forbrugere, NGO'er, leverandører og detailhandel. Det handler om alt lige fra en social ansvarlig adfærd, fødevaresikker-hed, ernæring, og om hvordan mil-jøpåvirkningen er for de konkrete produkter.

Vi har spurgt giganterne Unile-ver og Nestlé, hvordan de aktivt følger op på alle disse områder i forhold til forbrugernes interesser.

”I den ende af markedet, hvor vi ligger, henvender vi os i højere og højere grad til de bevidste for-brugere. Mange forbrugere har i forvejen en holdning til vores va-remærker, og de vil fremover også i stigende grad interessere sig for koncernen bag de kendte vare-mærker,” lyder det fra Unilevers danske direktør, Jens Voldmester.

Unilevers svar på denne stigen-de forbrugeropmærksomhed er at udvikle flere bæredygtige produk-ter. Målet er at fordoble omsæt-ningen i 2020 og samtidig halvere virksomhedens miljøbelastning.

”Det er nødvendigt i forhold til den klode, vores børn skal over-tage. Og det er nødvendigt for os, fordi vores kunder efterspørger det,” forklarer Jens Voldmester.

Bæredygtig fødevareproduktion indebærer således et skarpt fokus på ressourceeffektivitet og brug af ny teknologi. Man skal kunne pro-

ducere mere med brug af færre res-sourcer, herunder energi og vand.

Også hos Nestlé er man opmærk-som på de bevidste forbrugere.

”Der er nok ikke nogen, der er mere opmærksomme på de føde-varer, de køber, end danskerne. Der er fokus på økologi, sund-hed og kvalitet - især i forhold til, hvad vi putter i munden på vores børn. Det kræver et svar fra føde-vareproducenterne, og vores svar i Nestlé er derfor at gøre madva-rerne sundere. Tager vi vores mor-genmadsprodukter, så kommer vi til stadighed en øget mængde fuldkorn i produkterne, mens vi reducerer indholdet af salt, sukker og fedt. Alt dette skal ske uden at gå på kompromis med smagen,” siger country manager i Nestlé Danmark, Søren Rye.

Søren Rye ser desuden to ho-vedtendenser hos de danske for-brugere:

“Danmark er ved at komme ud af krisen, men forbrugerne er stadig ekstremt påholdende og prisbevidste. Det skal Nestlé na-turligvis imødekomme ved at have et produktsortiment, der pris-mæssigt passer til denne tendens. Det andet, vi ser, er, at der nu kom-mer en stadig større interesse for premium-produkter. Vi ser store vækstrater inden for Dolce Gusto-kaffe og Nespresso, som passer til dem, der vil betale for en ekstra god kop kaffe. I det hele taget er det som verdens største fødeva-revirksomhed en af vores opgaver at sikre, at vi driver udviklingen i fødevarekategorierne,” siger han.

Arbejdspladser og nye produkterUnilever leverer under Frisko og andre varemærker i alt en tredjedel af alle is til danskerne og 3 pct. af

de varer, som forbrugerne finder på hylderne i de danske supermarke-der, men Unilever har ikke længere produktion af fødevarer i Danmark.”Selvom vi ikke længere har pro-duktion i Danmark, synes jeg be-stemt, at vi yder vores bidrag til samfundsøkonomien. Vi står bl.a. for 350 arbejdspladser direkte og mange flere hos underleverandø-rer. Og så bidrager vi med moms og andre afgifter,” fremhæver Jens Voldmester.

Unilever har løbende opkøbt danske virksomheder, senest de

danske dele af norske Diplom Is. Og opkøbene vil fortsætte:”Vi leder efter noget, der passer til de strategiske hvide pletter på vores verdenskort – altså nye pro-dukter, som vi selv kan udvikle og producere,” siger Jens Voldme-ster, der siger, at Unilever har to overordnede krav til nye opkøb:

”Der skal være tale om forret-ningsområder eller produkter, der har potentiale til også at udvikles og omsættes på andre markeder. Og så skal de leve op til vores krav om bæredygtighed.” «


En verden af krav og forventningerEn stærkt stigende forbrugerbevidsthed om fødevarernes vej fra jord til bord har åbnet både muligheder og udfordringer for forbrugerne og virksomhederne

‹ ”Mange forbrugere har i forvejen en holdning til vores varemærker, og de vil fremover også i stigende grad interessere sig for koncernen bag de kendte varemærker,” siger Unilevers danske direktør, Jens Voldmester.

"Der er fokus på økologi, sundhed og kvalitet - især i forhold til, hvad vi putter i munden på vores børn." Søren Rye, Nestlé Danmark


Lækker ny flaske. Samme gode smag.

Toms Gruppen A/S„Danmarks største konfektureproducent“

Toms i talAnsatte total: 1258Ansatte i Danmark (646), Tyskland (469), Sverige (79), Polen (64)

Bidrag til det danske samfundBetalt selskabsskat: 13,3 mDKK (2011)A-skat afregnet for medarbejdere i 2012: 76,3 mDKKAfregnet konfektureafgift i 2012: 284 mDKKAfregnet fedtafgift i 2012: 4,3 mDKK

Til sammenligningOmsætning i Danmark: 735,9 mDKKOmsætning total: 1637,2 mDKK


TEMA: Gode fødevarer

For adm. direktør i Stryhns, Kristian Kornerup Jensen, har svaret på den økonomiske lavkon-junktur været at udvikle nye produkter og sam-tidig spare på den daglige drift. Samtidig har teamet i Stryhns videreudviklet mærkernes og virksomhedens image.

”Kategorien leverpostej fungerer godt. Stry-hns opfattes som troværdig leder, en helt. En helt, der redder den daglige madpakke og fro-kost. De samme gamle dyder, som jeg synes, vi lever efter her, er den samme følelse, vi giver vi-dere til vores kunder,” siger Kristian Kornerup Jensen, der tilføjer, at Stryhns arbejder for at gøre ekstraordinær god ledelse og vores grund-læggende værdier ’handlekraft og passion’ til et konkurrenceparameter.

”Vi har fastholdt den samme høje kvalitet på vores leverpostej og øvrige mærker i det hele ta-get gennem krisen. Det betyder, at forbrugeren skal acceptere en lidt højere pris end f.eks. kæ-dernes egne mærker. Til gengæld har vi effek-tiviseret alting rundt om produktet,” siger han.

Satser på eksportHos Easyfood har man satset på øget eksport for at sikre væksten. Adm. direktør Flemming Paasch siger, at virksomheden med et salg på 90 pct. på hjemmemarkedet har været alt for sårbar over-for det danske marked, der har været ekstremt presset og udviklet sig trægt. Easyfood ønsker at sprede indtjeningen på flere lande og søger mod områder med høj vækst og stor efterspørgsel.

Virksomheden har en tostrenget strategi på eksportmarkederne. På vækstmarkeder som Rusland, Kina og Østeuropa satser man på pro-dukter, som også har solgt godt i Danmark. I Vesteuropa kan Easyfood dog ikke konkurrere på prisen på disse basisprodukter, så her satser man på mere luksusprægede varer som f.eks. økologiske produkter til det tyske marked.

”Når vi tilbyder økologiske produkter er det pri-mært for at tiltrække nye kundegrupper, men også for at tilbyde vores nuværende kunde-grupper noget nyt. Vi er markedsledere inden for brødbaserede snack-produkter – og derfor forventes det af os, at vi er de første, der kom-mer med det økologiske snack-sortiment, som er med til at udvikle kategorien,” siger Flem-ming Paasch.

Mens Easyfood satser på eksport, så har Stryhns valgt en anden vej, selvom der er et mindre salg af produkterne især i Sverige og Tyskland. Adm. direktør i Stryhns Kristian Kor-nerup Jensen forklarer hvorfor:

”Vores mærker er meget stærke i Danmark. Derfor er forbrugerne villige til at betale lidt mere for en høj kvalitet, som de altid kan regne med. Starter vi i et nyt land, er vi ukendte og skal primært konkurrere på pris. Så hver gang jeg har set på en forretningsplan for øget eks-port, så har konklusionen været den samme: Vi kan tjene mere ved at udbygge og forstærke vores eksisterende positioner i Danmark. Der er stærk fremgangskraft i at have en virksom-hed, hvor organisation og ressourcer er fokuse-rede på nogle få, men tydelige styrker. Det er der, en virksomhed bliver rigtig slagkraftig på markedet. Det har været fristende at søge nye eventyr, som Danmark har set ud de seneste år, men resultaterne viser, at det har været rig-tigt at fokusere og prioritere udbygning af vores eksisterende forretning i Danmark.”

Pres fra udlandetSom så mange andre danske produktions-virksomheder har Stryhns været igennem en opbremsning, der både har kostet arbejds-pladser og for nogle af medarbejderne også en løntilbagegang. Stryhns omfatter i dag ud over fabrikken ved Roskilde Fjord også Graasten

salater og Langelænder pølser. Kristian Korne-rup Jensen forklarer, at de to andre varemær-ker er mere udsatte for konkurrence – også fra udlandet, især fra Polen og Tyskland. En tysk konkurrent har købt Kolding Salater, og særligt inden for de klassiske pølser stiger presset.

”Det er ret simpelt. Jo større en lønandel, der er i varerne, jo større er den økonomiske fordel ved at flytte produktionen ud. F.eks. koster de danske rammebetingelser (skatte-/lønniveau) min. 5 kr. pr. kg. på pølser i forhold til konkurrenternes mærker, der produceres i Tyskland og Polen. Vi har overvejet at flytte Langelænder-fabrikken ud, men valgte at gå mod strømmen og i stedet imødekomme forbrugernes ønsker om en danskproduceret pølse. Langelænder er derfor den mest fore-trukne pølse på det danske marked i dag. Stor samarbejdsvilje fra medarbejderne på Lan-geland og en kollektiv aftale om 10 procents lønnedgang samt investering i nye og mere ef-fektive maskiner gjorde det muligt at bevare fabrikken."

"Samtidig har vi fokuseret på kun at producere vores pølser med kødudskæringer, som vi ken-der fra slagteren. Vi kan i dag vise et billede af en gris og sige, hvor de enkelte stykker kød til pølserne kommer fra. Den lokale produktion på Langeland i samklang med den høje kød-kvalitet skal igen gøre Langelænder til Dan-marks mest solgte pølse, hvilket vi opnåede i marts måned 2013," siger han.

Kampen om vækst på hjemmebane


Det har været et par udfordrende år for de danske fødevareproducenter og det gælder især de virksomheder, der sælger hovedparten af deres produktion på hjemmemarkedet. Det drejer sig f.eks. om leverpostej, pølse og salatproducenten Stryhns og brød og snackproducenten Easyfood, som har mødt udfordringerne på hver sin måde

”Vi kan i dag vise et billede af en gris og sige, hvor de enkelte stykker kød til pølserne kommer fra."Kristian Kornerup Jensen, Stryhns


Vidste du at ... ... 97% af den kakao Cocio køber er UTZ-certificeret?

... UTZ-certificering sikrer kakaobønderne en landbrugsfaglig uddannelse, og giver dem en højere indtjening?

... UTZ-programmet giver bønderne mulighed for at forbedre deres arbejdsbetingelser og hjælper dem med at tage sig bedre af deres børn og miljøet?

læs mere på www.cocio.dk

8830_Cocio_DI_Annonce.indd 1 15/05/13 13.42

”Sidste år opnåede vi en bedre indtjening, selvom omsætningen var vigende. I 2013 skal vækst i volumen og omsætning drive fremgan-gen i indtjeningen” forklarer Kristian Kornerup Jensen, som har fokuseret de tre fabrikker på effektiv drift, mens administration og salg er blevet samlet og slanket.

Har taget produktion hjemEasyfood, der blev etableret i 2001, var meget tidligt ude med outsourcing af produktionen til blandt andet Polen og Bosnien, men beslut-tede allerede for et år siden at hente dele af produktionen hjem. Ifølge Flemming Paasch sker det for at sikre både innovationen og hur-tigheden i produktudviklingen.

”Det er i stigende grad blevet et konkurren-ceparameter at øge udviklingshastigheden og få nye produkter ud på hylderne – og det gør vi bedst hjemme i Kolding,” konstaterer adm. direktør Flemming Paasch. «

» For adm. direktør i Stryhns, Kristian Kornerup Jensen, har svaret på den økonomiske lavkonjunktur været at udvikle nye produkter og samtidig spare på den daglige drift.

› ”Når vi tilbyder økologiske produkter er det primært for at tiltrække nye kundegrupper, men også for at tilbyde vores nuværende kundegrupper noget nyt,” siger adm. direktør i Easyfood, Flemming Paasch.


For at fremtidssikre ArdoDanmark og bibeholde arbejds-pladser, blev det i 2011vedtaget at samle virksom-hedens produktion og pakningpå ét sted, nemlig i Orehoved på Falster, der fra at være en fabrik, hvor der kun blev pro-duceret ærter og løg, nu er endt op i en topmoderne fabrik, hvor der foruden ærter også er produktion af mange for-skellige slags rodfrugter samt pakning af grøntsager, frugt og bær, en fabrik der bliver drevetmed stor fokus på at behandle naturen med omhu.

Ardo A/S • Slipshavnsvej 2 • 5800 Nyborg • Tlf. 65 310 310

Ardo A/S er Danmarks førende producent af dybfrosne grøntsager

• Egenproducerede danske ærter og danske rodfrugter, konventionelle og økologiske

• Miljøbevidst og bæredygtig virksomhed

• Stor fokus på økologi, har i 2012 fordoblet egenproduktionen af økologiske produkter

• Bredt sortiment af dybfrosne grøntsager, frugter og bær

• Leverer færdigpakkede produkter til detail-, foodservice- og eksportkunder samt større forpakninger til industrikunder

• Læs mere om alt dette på www.frigodan.dk, hvor der også findes masser af lækre opskrifter baseret på frosne grøntsager, frugt og bær

international featured standards

®

Logistics

IFS

Ønsker De at høre mere om de services vi kan tilbyde, er De velkommen til at kontakte os!H. P. Therkelsen A/S - Eksportvej 1 - DK-6330 Padborg - Tel. +45 74671454 - [email protected] - www.hpt.dk

Transport og LogistikH.P. Therkelsen er en af Danmarks førende leverandører af effek-tive logistik- og serviceløsninger med speciale i landevejstransport overalt i Danmark. Hos H.P. Therkelsen ligger vi vægt på at være en logistikpartner som styrker vores kunders konkurrenceevne. Både store og små kunder kan drage fordel af et samarbejde med H.P. Therkelsen idet vi skaber tryghed i hele transportforløbet. Vores styrker er blandt andet: • Højleveringssikkerhed • Hurtigopfølgning–24/7 • Fastekontaktpersoner • Fleksibilitet • Højmaterielstandard • Ærlighed/troværdighed

Voremereend200dedikeredemedarbejdereereksperteriblandtandettransportaftemperaturfølsommevarer–bådefrosne,køledeogferskelevnedsmidler,chokolade-ogmedicinalvarersamtindustri-gods.Foroserenhveropgaveafinteresse,ogvisætterenæreiatlevere den bedste kundeservice i ethvert kundeforhold. Kvalitet H.P. Therkelsen er som en af de få logistikoperatører i Europa certifi-ceretihenholdtilIFS-standarden.Fødevaresikkerhedenoptimeresherved idet vores kvalitet og processer systematisk kontrolleres i forhold til markedets mest krævende standard. Da de store handels- kæderiEuropaistigendegradstillerkravomIFS-certificeringafderesleverandører,kanvalgetafH.P.Therkelsensomlogistikpartnervære med til at styrke vore kunders konkurrencemæssige fordel.

HURTIG PRÆCIS TRANSPORT


FOR FOODCONTACT

Fødevareegnet løsninger. For at forbedre og sikre folkesundheden stilles der i dag store krav til de materialer, der anvendes i applikationer til produktion og håndtering af fødevarer. Den europæiske lovgivning sikrer gennem rammeforordningen EC 1935:2004 en harmonisering af disse krav i EU’s respektive medlemslande.

Ved handel med tætninger og tætningsløsninger til fødevarekontakt, sikrer A/S Gunnar Haagensens at alle fødevareegnede artikler leveres med den lovpligtige dokumentation i henhold til EC 1935:2004, FDA CFR 21§177.2600 samt EC 2023:2006. Således sikrer vi, at vores kunder er i besiddelse af den nødvendige information til påvisning af høj fødevaresikkerhed.

HAAGENSEN-AS.DK

LØSNINGER TIL FØDEVAREKONTAKTTætninger og pakninger i henhold til EC 1935:2004 & FDA

• Delikate rygstykker til gourmetrestauranter i Frankrig• Papirstynde finner til kvalitetssushi i Japan• Hoved, hale og skrog i kinesiske fiskesupper• Filetstykker og mindre stykker til færdigretter i Europa• Den fede lever og andre indvolde til de sultne slædehunde

www.royalgreenland.com

Royal Greenland er rigsfællesskabets største eksportør af fiske- og skaldyrsprodukter til det globale seafood marked. Nærhed til fiskeriet, nærhed til markedet og en innovativ værdikæde sikrer en 100% råvareud-nyttelse af vores grønlandske hellefisk:

- direkte fra isfjorden til hele verden

Scan koden for at se film om fiskeriet i Grønland


TEMA: Global mad

Smag og behag er som bekendt forskellig, så selvom hovedkvarteret og dele af produktionen ligger i Danmark kan der være god ræson for en fødevarevirksomhed i at have lokal produktion på de store markeder rundt om i verden blandt andet for at imødekomme lokale smagsløg.

Et eksempel på dette er det svenskejede Lantmännen Unibake, der sidste år havde 23 bagerier rundt om på jordkloden og årlig pro-ducerer 400.000 ton bageriprodukter.

Som andre fødevarevirksomheder skal Lant-männen Unibake hele tiden være på forkant med forbrugernes ønsker og indenfor brød og convenience handler det de kommende år om hovedtendenserne, at folk har mindre tid til at lave mad og spise regelmæssigt, samt at de også ønsker at spise sundt.

For fødevarevirksomheder, der er underleve-randør til andre virksomheder, handler det så-ledes ikke bare om at kende sin kunder – man skal også kende sine kunders kunder.

”Som så mange andre brancher er vi brød-producenter udfordret på vores indtjenings-

evne. Så en af de klare tendenser, vi ser, er at de store spillere bevæger sig mod færre men større bagerier og generelt fokuserer på at øge effektivitet og konkurrenceevne. Det har høje-ste prioritet hos os, men samtidig vil vi holde fast i noget, som altid har været en af vores styrker, nemlig at være tæt på vores kunder. En velafbalanceret lokal produktion vil derfor i høj grad fortsat være en del af vores set-up,” siger adm. direktør i Lantmännen Unibake, Jan Klarskov Henriksen.

Som eksporttallene for den samlede føde-vareindustri viser, er Vesteuropa et modent marked og fødevareindustrierne melder om en hård konkurrencesituation. På vækstmarke-derne har industrien derimod været god til at samle ny vækst op. Det gælder også hos Lant-männen Unibake.

”Vores modne markeder er præget af eks-tremt hård konkurrence og et stadigt stigende fokus på pris. Kigger man derimod længere mod Østeuropa, er billedet et andet. Her er konkurrencen ligeledes hård, men vi oplever

Global produktion – på lokalt niveau


Fra lokal til global. Fra råvarer til forædlede produkter. Opskriften på at skabe mere værdi i fødevaresektoren kan lyde let, men den kræver ofte mange års arbejde for at lykkes. Lantmännen Unibake og Cocio, der hver især har stærke danske brands, har valgt hver sin måde at ramme det globale marked på. Den første har valgt at lægge produktion i mange lande, mens den anden er solidt plantet i Esbjerg

‹ Som andre fødevarevirksomheder skal Lantmännen Unibake hele tiden være på forkant med forbrugernes ønsker. Foto: Lantmännen Unibake


Den skarpestekommune

I Vejen Kommune skaber vi plads til virksomheder, der vil være en del af fødevareindustriens spændende fremtid. Vi tør godt satse på at blive Danmarks nye fødevarecentrum, fordi vi kan tilbyde:

- Lave skatter og priser - Suveræn logistik lige ved motorvej E20 - Kommunal ekspertise i etablering af fødevarevirksomheder - Adgang til stabil og erfaren arbejdskraft

Ring til vores erhvervsagent på 79 96 61 02 ellergå ind på www.erhvervsvejen.dk, hvis du er interessereti at vide mere om, hvad vi kan gørefor din virksomhed.

Læs mere påErhvervsVejen.dk

DAnmArKS nyE føDEvArEcEntrum

Uddannelsescenter Holstebro • Døesvej 76 • 7500 Holstebro • 99 122 277

På Uddannelsescenter Holstebro tilbyder vi uddan-nelser og kurser inden for en lang række områder.

• Brød-, kage-, dessert- og konfekturefremstilling• Detailforarbejdning og forædling af ferskvarer• Mad til grupper med varierede behov for

ernæring• Madfremstilling - restaurant, kantine og catering• Ledelsesudvikling• Medarbejderudvikling • Salg / Markedsføring • Sprog / Økonomi / It • Sikkerhed• Lean, kvalitet og produktionsoptimering• Lager og logistik

UCH tilbyder også,uddannelsesplanlægning, kompetenceafklaring og medarbejderudvikling i forbindelse med omstillings- og udviklingsprocesser.

Som en del af VIFU (Videncenter for fødevarerudvikling), deltager UCH i udviklingen af faglige kompe-tencer indenfor fødevareområdet og landbrug. UCH deltager endvidere i projektudvikling i samarbejde med såvel små og mellemstore virksomheder som kon-cerner.

I KursusCentret har vi et tæt samarbejde med en lang række af områdets virksomheder om uddannelse, kom-petenceudvikling og udviklingsprocesser.

Kurser og uddannelser er ajour og tæt på praksis i virk-somhedernes dagligdag.

Kontakt Uddannelsescenter Holstebro for konkrete oplys-ninger om, hvordan vi kan medvirke til jeresudviklingen.

Se mere på www.kursus.ucholstebro.dk

Eller kontakt UCH på 99 122 277

Udvikling - fagligt, personligt og forretningsmæssigt

Uddannelsescenter Holstebro • Døesvej 70-76 • 99 122 277


stigende vækstrater, specielt i Rusland, hvor blandt andet fast food-kategorien udvikler sig positivt,” siger Jan Klarskov Henriksen.

Miljøbelastningen er ikke bare noget, der inte-resserer de bevidste forbrugere, men er også sund økonomisk fornuft for virksomhederne. Lantmännen Unibake har sat sig som mål at reducere virksomhedens klimapåvirkning med en tredjedel i 2020. Forsøg med en helt ny ba-gemetode har vist, at man kan reducere både bagetiden og energiforbruget med 50 pct. med specielle ovne, der kombinerer varm luft med mikrobølger. Ovnene skal bruges ude i detail-leddet til den sidste bagning af produkterne.

Internationalisering fra EsbjergSelvom man har et velkendt og respekteret mærke skal det holdes ved lige for ikke at gå af mode. Det kan være i form af nye emballager, lavkalorieprodukter eller nye smagsvarianter.

Danmarks bedst kendte chokolademælk har været igennem det hele og har ved hjælp af nye segmenter og internationalisering væ-ret i stand til at fordoble omsætningen i løbet af de seneste fire år. Et af de seneste skud på stammen er aftalen med den amerikanske kaf-fekæde om at producere iskaffe til de europæi-ske Starbucks-cafeer.

”Cocio er et dansk ikon. Det er arvesølv, og det forpligter. Men jeg har været bange for, at vi skulle stagnere. Cocio skal være noget, man gerne vil blive set sammen med, noget moder-ne,” siger adm. direktør i Cocio, Jørgen Staa-rup Christensen.

Han forklarer, at udfordringen var at gøre det danske ikon til et internationalt mærke, for Co-cio havde nået grænsen for vækst i Danmark.

”Vi skal konkurrere på innovation og kva-litet, for vi er i modvind. Det danske omkost-

ningsniveau er højt, og alle har vist forstået, at også de danske afgifter er høje,” siger Jørgen Staarup Christensen. Men ud over de to fakto-rer har virksomheden haft held med sin mar-kedsføring.

”Det at få Eva Mendes til at være Cocios ansigt har løftet det hele. Det har ikke været billigt, men det har slået Cocio fast som et mærke, der er udtryk for premium indulgence – noget ekstra, en luksus, om du vil.” Jørgen Staarup Christensen fortæller, at den ameri-kanske skuespiller også i fremtiden vil rekla-mere for chokolademælken fra Esbjerg.

Lidt afsidesDirektøren starter sin bil tidligt hver morgen i Aarhus for at køre til Esbjerg. Han fortæller, at beliggenheden indimellem hæmmer virksom-heden.

”Det kan være svært at rekruttere de rigtige folk. På det sidste har jeg fået flere gode folk, måske fordi vores vækst inspirerer. Men flere bor her ikke – de kommer også kørende,” er-kender Jørgen Staarup Christensen.

Selv håber han, at arbejdet i Cocio kan inspi-

rere moderkoncernen. For godt nok er Cocio ikke meget mere end 1 pct. af Arlas omsætning på 75 mia. kr. om året. Men virksomheden er blandt de hurtigst voksende og har som mål at bidrage med 10 pct. af Arlas organiske vækst.

”Jeg håber, vi kan inspirere både i forhold til innovation og til, hvor hurtigt man faktisk kan udvikle produkter og få dem ud på markedet – og derigennem skabe vækst,” siger direktøren. «

› ”Mejeribranchen har historisk set været tvunget til – relativt set – at være produktionsorien-teret, da opgaven for et andels-selskab grundlæggende er at flytte landmændenes mælk ud på markedet til den højeste mu-lige pris,” siger direktør i Cocio, Jørgen Staarup Christensen.

”Vi skal konkurrere på innovation og kvalitet, for vi er i modvind. Det dan-ske omkostningsniveau er højt, og alle har vist forstået, at også de danske afgifter er høje.”Jørgen Staarup Christensen, Cocio

Fleksibel posepakker for ståposer alle typer af produkter

www.pack-engineering.com • Tlf.: 60 70 38 76


Nordjylland er Danmarks største fiske-region – og det i et land som indtager en samlet fjerdeplads over de mest fiskeeksporterende lande i verden.

Fiskeindustrien i Nordjylland står for mere end 60 pct. af omsætningen, mere end halvdelen af beskæftigelsen og knap halvdelen af industriens virk-somheder på landsplan. Denne styrkeposition er langt fra en selvfølge.Den bygger på stærke traditioner og en fokuseret indsats for udvikling gennem en lang årrække. Og fiske-erhvervet ved, at der også fremover skal arbejdes målrettet med udvikling af samarbejde og øget innovation for at fastholde det høje niveau.

NordjyllaNd – eN globalt føreNde fødeVareregioN

Nordjylland satser massivt på at udvikle sig til en innovativ fødevareregion med driftige virksomheder og stærke klynger, som er førende på globalt plan. regionens store fiskeerhverv er blandt dem, der arbejder målrettet med at udnytte sine styrkepositioner og det store potentiale i forskning og udvikling til at skabe øget vækst og nye arbejdspladser.

Vækstforum Nordjylland har aktivt støttet initiativer til øget samarbejde om forskning, udvikling, uddannelse og markedsføring i fiskeerhvervet.Samtidig er der iværksat initiativer til udvikling af fiskeopdræt, som kan bi-drage med råvaretilførsler til erhvervet,og nordjyske udstyrsleverandører har fulgt op, og de eksporterer i dag tilfiskeindustrier i hele verden.

Trash2Cash NordEt af de stærke nordjyske initiativer er Trash2Cash Nord, hvis mål er at skabe merværdi for fiskeerhvervet og nye arbejdspladser i regionen. Det skal ske ved at udvikle nye produkter og mere profitable afsætningskanaler for bi-

produkter samt ved at forbedre ud-nyttelsen af højkvalitets fisk gennem afsætning direkte til forbrugerne.I dag udnyttes kun halvdelen af fisken til fødevareprodukter, mens resten bli-ver til fiskemel, fiskeolie eller minkfoder. Trash2Cash Nord har sammen med det nordjyske erhvervsliv igangsat en udvik-ling, så mere af fisken i fremtiden kan udnyttes til højværdiprodukter til bl.a. fødevarer, helsekost og kosmetik.

Projektet støttes af Markedsmodnings-fonden og Vækstforum Nordjylland.

www.vaekstforum.rn.dk

01//Designmanual

01//Designmanual

332946_nf_halvside_annonce_v7_outlinet.indd 1 29/05/13 07.37


Emulgator og stabilisatorløsninger lavet med hjertet på rette sted

• Bageri • Chokolade • Is • Margarine • Mayonnaise • Mejeri • Plastik

Palsgaards medarbejdere er eks-perter i emulgatorer og stabilisatorer - og vi deler gerne vores viden med fødevarebranchen verden over. I vores applikationslaboratorier ud-vikler vi sammen nye konsument-produkter eller forbedrer eksisteren-de produkter på vigtige parametre som tekstur, mundfornemmelse, fedtindhold og holdbarhed.

Siden 1919 har vores værdier ”Lo-yalitet, Ansvarlighed og Engage-ment” været grundstenen i vores måde at drive forretning på. Vi tager vores ansvar seriøst og arbejder derfor også strategisk med CSR og stiller krav til vores leverandører. Det er vores mål at opnå CO2 neu-tralitet i 2020.

Læs mere på www.palsgaard.com

BilledeFirkantTekstBundLogoTekst bundWeb

Bedre fødevarerog sundhedVi forstår vigtigheden af at dække forbrugernes efterspørgsel på lækre, sunde og sikre produkter. Vi stræber uophørligt efter at bistå vores kunder med at udvikle innovative, fl eksible og e� ektive løsninger inden for • Kulturer• Enzymer• Naturlige farver • Probiotika

Næsten 140 års erfaringer vægten bag vores ord.

Billede: CHY-MAX enzym

WWW.CHR-HANSEN.COM

CH yog ad 180x120.indd 1 08-05-2013 15:42:33

Kvinderupvej 30 ∙ 3550 Slangerup ∙ Tlf: 4738 1014 ∙ www.retsch.dk

HIGH PERFORMANCECRUSHING

Nieuwe Dimensies in Monstervoorbereiding

voor Food en Feed

Knife MillGRINDOMIX GM 200

Knife MillGRINDOMIX GM 300

Sieve ShakerAS 200 control

Cyclone Mill TWISTER

Ultra Centrifugal Mill ZM 200

If you are looking for a complete line of products for sample preparation, look no further than RETSCH.

WWW.RETSCH.DK

■ Mills for all sample types

■ Fast, reproducible results every time

■ Wide variety of grinding tools

■ German engineered for many years of reliable service

■ Easy to use, clean and maintain

NEW DIMENSIONS IN SAMPLE PREPARATION OF FOOD AND FEED

Kvinderupvej 30 ∙ 3550 Slangerup ∙ Tlf: 4738 1014 ∙ www.retsch.dk


FRODE LAURSENMere end 60 års erfaring giver os specialkom- petencer på dagligvareområdet, og med over 700 biler og 11 lagerhoteller fordelt i Danmark, Sverige, Finland og Tyskland er vi særdeles stærke i Norden.Mere end 1700 medarbejdere og de bedste it- og lagerstyringssystemer sikrer, at dine produkter når hurtigt og sikkert frem til kundens kurv.

AGRI NORCOLDMed snart 50 år i branchen er Agri Norcold, med en 1/3 af Danmarks samlede frostlagerkapacitet, fødevareindustriens største servicepartner indenfor indfrysning, frostvarehåndtering og lagring af fødevarer. Agri Norcold har 8 frostvare terminaler, ialt 750.000 m3 frostlager, og 260 ansatte. Centralt placeret i Vejen, har Agri Norcold Nordeuropas største frysehus.

DET FÅR DU SOM KUNDEHåndtering af− og specialisering i− • Indfrysning / indlagring • Ompakning / displays• Ordreekspedition• Distribution• Sporbarhed / tracing• Butiksaktiviteter

Sparring på −• Udvikling af logistik• Lagerplacering• Systemintegration

Vi sikrer vores kunder den bedste kvalitet til lavest mulige totale transport - og lageromkostninger.

Med vores speciale i dagligvarelogistik er vi særdeles stærke samarbejdspartnere, når dine fødevarer skal hurtigt og sikkert fra fabrik til kundens kurv.

FØDEVARER FRA PRODUCENT TIL KUNDENS KURV

www.agri-norcold.dk●www.frode-laursen.com●www.in-store.dk

I Brasilien kører 4 mio. biler på sukkerrør

Nedbrydning af handelsbarrierer


Har du styr på dine leverandører?

Opbygning af relationer.


Nedbrydning af handelsbarrierer.


Overvågning af lovgivning

Opbygning af relationer

Strategisk rådgivning.


Teknologisøgning

Markedsanalyse.

Etableringsrådgivning



Globale Muligheder

Ambassader

AmbassaderTeknologisøgning

Sourcing

Eksportforberedelse.


Vi åbner døren til din globale markedsplads


Konkurrentanalyse

Konkurrentanalyse

Konkurrentanalyse CSR-rådgivning.

Vores hotline giver gratis indledende rådgivning om internationalisering



Enhver risiko rummer en mulighed

Agentsøgning

Agentsøgning

Risikostyring

Risikostyring

Gratis hotline

Netværk

Partnerskaber

Strategisk rådgivning.Eksportforberedelse.



Teknologisøgning

Gratis hotline

Gratis hotline

Netværk

Strategisk rådgivning

Til stede i 86 lande

Teknologisøgning

Eksportforberedelse

Test om du er klar til eksport

Test om du er klar til

eks-port


Gratis hotline

Agentsøgning

Vi hjælper 150 virksomheder til nye markedsmuligheder om ugen

Gratis hotline

Risikostyring

Anti-korruptionsrådgivning

Eksporten af dansk cleantech til det amerikanske marked er vokset med 17 procent

Innovation Nedbrydning af handelsbarrierer


Konkurrentanalyse


Sourcing

Sourcing

Gratis hotline.Teknologisøgning

Konkurrentanalyse



Anti-korruptionsrådgivningEtableringsrådgivning

Risikostyring

Eksport

Tre timers gratis told- og eksportteknisk rådgivning


Vi skaber markedsmuligheder og fungerer som problemknuser.

EtableringsrådgivningEnhver risiko rummer en mulighed

Investering

Investering

Agentsøgning

PartnerskaberInvestering

Investering

Investering

Toldregler

Toldregler

Agentsøgning

Partnerskaber

Investering

Sourcing

Sourcing

Sourcing

I Kina er i 2020

Partner-skaber

Innovation

Innovation

Innovation

Innovation

Partnerskaber

Partnerskaber

Vores hotline giver gratis indledende rådgivning om internationalisering.




Konkurrentanalyse Eksportfremstød giver virksomhederne mereksport på 1,8 mio. kr.

Har du styr på dine leverandører?

Agentsøgning

leverandører?


Nedbrydning af handelsbarrierer

Gratis hotline


Vi åbner

døren til din globale

markedsplads


Globale Muligheder

CSR-rådgivning

Eksportforberedelse

Eksportfremstød

Bliv en del af de 1.000 virksomheder der årligt deltager i fælles eksportfremstød.

TeknologisøgningNetværk


Eksportforberedelse.Nedbrydning af handelsbarrierer

Teknologisøgning

Teknologisøgning

Teknologisøgning

Opbygning af relationer Opbygning

af relationerStrategisk rådgivning Nedbrydning af handelsbarrierer


Test om du er klar til eksportInnovation

Markedsanalyseanalyse

Markedsanalyse

CSR-rådgivning

Anti-korruptions- rådgivning

Opbygning af relationer.Strategisk rådgivning.

Tre timers gratis told- og eksportteknisk rådgivning


Gratis hotline.


CSR-rådgivning



Innovation

Til stede i 86 landePartnerskaber

Gratis hotline.

Netværk

Sourcing

Op- bygningaf relationer.

CSR-rådgivningNedbrydning af handelsbarrierer.


Nedbrydning af handelsbarrierer.

Gratis hotline.

Ambassader.


Eksportfremstød

PartnerskaberAgentsøgning

Risikostyring

Eksportforberedelse

Op- bygning af relationer.Nedbrydning af handelsbarrierer.


Gratis hotline.

Gratis hotline.

Gratis hotline.


Vi åbner døren til din globale markedsplads. Gratis hotline.

Gratis hotline.

Gratis hotline

Globale Muligheder

Teknologisøgning

Gratis hotline.


Strategisk rådgivning.Teknologisøgning


Toldregler

Netværk


MarkedsovervågningTil stede i 86 lande

CSR-rådgivning





Eksportforberedelse

Globale MulighederNedbrydning af handelsbarrierer


Markeds- overvågning

Innovation

Innovation

Innovation


Markeds analyse


Agentsøgning

SourcingNetværk


Konkurrentanalyse

Har du styr

på dine leve-randører?

Vores hotline giver gratis indledende rådgivning om internationalisering

Hver 3. dag hjælper vi en dansk virksomhed til innovation

Teknologisøgning

TeknologisøgningVores hotline giver gratis indledende rådgivning om internationalisering






AmbassaderRisikostyring



CSR-rådgivning



Konkurrentanalyse


Eksportforberedelse

Risikostyring

Netværk

Toldregler

Toldregler

Toldregler

ToldreglerAgentsøgning

Agentsøgning

Partnerskaber

Partnerskaber

AgentsøgningEksport

Markeds- overvågning

Sourcing

Netværk


ØKOLOGI

NY NORDISK MAD

EKSPORTFREMSTØD

FØDEVARE- SIKKERHED Globale

Muligheder

MARKEDSADGANG muligheder og fungerer som problemknuser

MARKEDSANALYSE

RELATIONSOPBYGNING PARTNERSØGNING

Indien uddanner 300.000 ingeniører om året

Ring gratis på 33 92 05 00HOTLINE TIL EKSPORT

Verden venter...

Følg os på linkedin.com/company/the-trade-council

Documents

DI Fødevarer_Meget mere end mad_2013