1

PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE

DIGITAL LÆRING

Idéer og inspiration til arbejdet med digital dannelse

Digital dannelseog uddannelse

2 32 3

Anvendelsen af digitale medier og it-værktøjer er i bredt omfang belyst og behandlet, og i dansk kontekst findes der således et utal af materialer og udgivelser, som om-handler inddragelsen af it-værktøjer og digitale medier i undervisningen. Men hvor placeres den digitale dannelse i denne sammenhæng?

Hos eVidenCenter har vi beskæftiget os med begrebet digital dannelse fortløbende, blandt andet i eSkoler-Midt-regi. Begrebet er blevet diskuteret med undervisere, uddannelsesledere og forskere på flere af de eSkoler-Midt-konferencer, som er blevet afholdt. Både gennem

Indholdsfortegnelse

Forord.............................................................................................................................................................................. 3

”Nye tider” ..................................................................................................................................................................... 4

Hvad er digital dannelse? .......................................................................................................................................... 6Om it og digital dannelse – undervisernes input .........................................................................................................................8Om it og digital dannelse – forskernes input ..............................................................................................................................10Verdensborger i en globaliseret verden ........................................................................................................................................12

Inspiration til arbejdet med digital dannelse i praksis ................................................................................... 17

Afslutning ..................................................................................................................................................................... 17

Kilder ............................................................................................................................................................................. 18

Forord

konferencerne samt andre projekter har vi erfaret, at begrebet digital dannelse bliver brugt i større og større omfang i uddannelsesverdenen.

I dette inspirationshæfte kan du læse om eVidenCenters bud på, hvordan begrebet digital dannelse kan bidrage til pædagogisk praksis i uddannelsessystemet. Der gives en introduktion til begrebet digital dannelse samt eksem-pler på underviseres refleksioner over begrebet. Derud-over vil hæftet også komme med inspiration til, hvordan uddannelsesinstitutioner og ansatte kan inddrage digital dannelse som et aktivt begreb, der kan bidrage til praksis.

Det Nationale Videncenter for e-læring, Aarhus, marts 2016

Dette inspirationshæfte er det tredje i serien Digital læring på ungdomsuddannelserne. Serien har fokus på digitale indsatser på ungdomsuddannelserne i Region Midt.

Forfatter og redaktør: Daniella Tasic Hansen, eVidenCenter Layout: Anne Sofie Holm Sandgaard, eVidenCenter Sproglig og faglig korrektur: Lise Steinmüller, eVidenCenter ISBN: 978-87-998209-2-4

Indhold i inspirationshæftet kan med kildeangivelse frit be-nyttes, dog ikke til kommercielt brug. (Creative Commons License – Navngivelse-Ikke-kommerciel 2.5 Danmark) © 2016, eVidenCenter, Aarhus Business College.

Denne udgivelse er en del af et videndelingsprojekt under eSkoler Midt, der er Region Midtjyllands strategi for digital læring. eSkoler Midt er er koordineret af eVidenCenter, Det Nationale Videncenter for e-læring.

Læs mere på www.eskolermidt.dk og www.evidencenter.dk

Det Nationale Videncenter for e-læring

4 5

Det digitaledannelsesbegreb

”Nye tider” En af grundene til brugen af det digitale dannelsesbegreb kan være et markant skifte i internettets udformning i forrige årti (ofte karakteriseret som et paradigmeskift fra web 1.0 til web 2.0). Fra midten af 90’erne begyndte

”superbrugere” med særlige administrative rettigheder kunne skrive og rette i indholdet. I dag anvendes nettet i stigende grad på en anden måde, nemlig som platform for interaktion og samarbejde mellem mange brugere.1 I forlængelse af dette skifte kan der også tales om et skel mellem henholdsvis traditionelle medier og nye sociale medier. I tabellen til venstre vises forskelle på traditionelle og nye, sociale medier.

Det ses tydeligt, at de sociale medier muliggør en langt hø-jere grad af aktiv deltagelse fra brugerne samt en udvidet kommunikationsmulighed sammenlignet med de traditio-nelle medier. Denne øgede mulighed for at kommunikere med flere mennesker har medført en række positiver, men der er også udfordringer knyttet til dette. Hvordan begår man sig fx hensigtsmæssigt på nettet? Hvilken forståelse skal man have af forskellige medier samt kommunikati-onsformer, og hvad er en digitalt identitet? Hvordan bruger man digitale medier og it-værktøjer i uddannelsesmæssig sammenhæng – og hvordan bruges de mest hensigts-mæssigt privat? Og der kunne knyttes en lang række af yderligere spørgsmål til disse. Med andre ord har de sociale medier og web 2.0’s indtog medført et fokus på, hvordan vi mest hensigtsmæssigt og meningsfyldt agerer på nettet og bruger det hav af medier og værktøjer, som er til rådighed for os.

I en uddannelsesmæssig kontekst er et oplagt udgangs-punkt for den hensigtsmæssige inddragelse af både digitale medier og it-værktøjer et afsæt i et fagligt og pædagogisk sigte, men særligt for grundskolen og ung-domsuddannelserne kunne der måske knyttes yderligere et perspektiv til, nemlig dannelsen.

Kilde: Digital Dannelse (2014), artikel, eVidenCenter.

World Wide Web at være alment tilgængeligt og blev typisk brugt som en kanal til distribution og formidling af information. Her var indholdet generelt set præsenteret på hjemmesider, hvor kun få udvalgte webmasters eller

Sociale medier mulig- gør en langt højere grad

af aktiv deltagelse fra brugerne samt en udvidet kommunikationsmulighed

sammenlignet med de traditionelle medier

Traditional media New and social mediaVertical patterns og communication – from government to people

Horizontal patterns og communication – from people to people

Unipolar communication systems Communication networks

Few information sources Many information sources

Easy to control – for good (generating accurate information to large numbers of people) and ill (government control and censorship)

Difficult to control – for good (more debate, increased voice, increased trust) and ill (more complex, issues of accuracy)

Send a message Ask a question

Vertical patterns og communication – from government to people

Horizontal patterns og communication – from people to people

Kilde: Tachi, Jo (2013)

6 77

Det er svært at svare på, hvad digital dannelse er – lige-som det er svært at svare entydigt på, hvad dannelse er.

Kort skitseret er dannelse er en oversættelse af det tyske ord ”Bildung”, som betyder ”at danne et billede af noget” .2 Kimen til dannelsesbegrebet kan spores tilbage til antikken i ordet paideia (opdragelse, undervisning), som dækker over ”[…]den kultur som et menneske erhverver sig i løbet af sin opvækst, opdragelse og uddannelse”. 3 Dannelsesbegrebet er i historiens løb gentagne gange blevet forsøgt (re-)defineret, dekonstrueret og forklaret,

digital dannelse?

og måske er det også derfor, at dannelsesbegrebet i ny-ere tid er blevet udvidet med en særlig form for dannelse: Digital dannelse.

Kimen til det digitale dannelsesbegreb kan måske findes i et konkret behov i (pædagogisk) praksis, hvor undervisere har en oplevelse af, at der foreligger en opgave i forhold til særligt de unges brug af digitale medier og værktøjer. Michael Paulsen og Jesper Tække skriver om en ”digital medierevolution”:

Denne situation kan vidne om et praktisk orienteret behov for et digitalt dannelsesbegreb. Et behov som favner mere end blot et fokus på it-kompetencer og færdigheder. Det er dog ikke en entydigt svar på, hvad digital dannelse er, men dannelse kan siges grundlæggende at dreje sig om menneskets eksistens (og sameksistens) i verden. I den

forbindelse kan inddragelsen af et digitalt dannelsesbe-greb, med tanke på digitale og sociale mediers indvirkning på samfundet, blive relevant at inddrage i en uddannel-sesmæssig, pædagogisk kontekst - som et begreb i der i pædagogisk praksis kan være med til at understøtte børn og unges almene dannelse.

Hvad er

”Til at begynde med – og vi er stadig i begyndelsen af den digitale medierevolution – skaber de nye medier mest ravage og nye si-tuationer […] Eleverne bliver distraherede af både deres egen og andres mediebrug i timerne, og lærerne ved endnu ikke, hvordan de skal inddrage de nye medier hensigtsmæssigt i undervisnin-gen.” (Paulsen,Tække, 2015).

8 98 9

Om it og digital dannelse – undervisernes inputSom nævnt tidligere oplever vi hos eVidenCenter, at brugen af det digitale dannelsesbegreb kan føre til gode diskussioner om inddragelsen af it i undervisningen. Det kan fx føre til overvejelser om, hvordan de unge bedst muligt kan støttes i brugen af digitale medier og værktøjer, både fagligt og socialt.

I boksen til højre ses en række udsagn fra undervisere på ungdomsuddannelserne, som på en workshop i eSkoler-Midt-regi blandt andet blev spurgt til, hvordan begrebet digital dannelse kan inddrages i praksis.

Kommentarerne og udsagnene viser tydeligt, at inddra-gelsen af it, både i undervisningen og uden for, medfører adskillige udfordringer for både elever og undervisere. Udfordringer som ikke blot er it-tekniske. Underviserne angiver, at der blandt andet bør være mere fokus på

Undervisernes kommentarer til og refleksioner over begrebet digital dannelse:

• Eleverne bruger meget tid på at italesætte sig selv på nettet. Generelt bør der være mere fokus på ”tonen på nettet”

• Lederne på uddannelsesinstitutioner har en rolle i forhold til at formulere en strategi for digital dannelse, og hvordan den skal implementeres.

• Etik er en flydende størrelse, så derfor er det vigtigt at få be-grebet og målene formuleret. Det gælder både ift. til undervi-serne, men også eleverne.

• Undervisningen i digital dannelse skal være en progression, som skal gentages op i gennem uddannelsessystemet. Der bør være en kontinuerlig undervisning i digital dannelse.

• Italesættelsen af eleverne som eksperter (digitale indfødte) kan være problematisk, da eleverne ofte har mangler ifm. den digitale dannelse (især ifm. informationssøgning/kildekritik). Generelt set bør elevernes kritiske sans kvalificeres.

• Mange undervisere tager elevernes digitale forudsætninger for givet, men oplevelsen er, at der er stor forskel på at bruge de digitale muligheder henholdsvis fagligt og privat.

• Eleverne veksler på nettet mellem forskellige identiteter, og derfor mangler der en kerne, som den digitale dannelse kan være med til at italesætte.

Kilde: Blogindlæg om ”Hvad gør vi med den digitale dannelse?”, eVidenCenter

”tonen på nettet” samt et fokus på elevernes forudsæt-ninger for at bruge de digitale muligheder på en hensigts-mæssig måde.

Der er med andre ord en særlig rolle for både uddan-nelsessystemet og underviserne i forhold til at støtte eleverne i deres brug af digitale medier og it-værktøjer, således eleverne kan bruge diverse medier og værktøjer hensigtsmæssigt i uddannelsesmæssig sammenhæng men også mere bredt set. Det påpeges også, at lederne på uddannelsesinstitutionerne bør indgå aktivt i forhold til at formulere en strategi for, hvordan der kan arbejdes med begrebet digital dannelse. Udsagnene udtrykker samlet både udfordringer i forbindelse med inddragelsen af it i undervisningen men også opmærksomhedspunkter i arbejdet med at styrke elevernes digitale dannelse.

Eleverne veksler på nettet mellem forskellige

identiteter, og derfor mangler der en kerne, som den digitale dannelse kan

være med til at italesætte.

10 11

Om it og digital dannelse – forskernes inputI Danmark er der flere aktører i uddannelsesverdenen, som har beskæftiget sig med dannelse og it. Uddannel-sespolitisk er der udformet retningslinjer for inddragelsen af it i undervisningen, bl.a. i Faghæfte 48 fra Fælles Mål 2009 (hvor bl.a. begrebet digital dannelse bruges) og i forenklede Fælles Mål 2015, hvor ”it og medier” er et tværgående tema. Umiddelbart tegnes der dog ikke det samme billede lokalt. Jesper Tække og Michael Paulsen beskriver i bogen ”Digital Dannelse” situationen i den danske skoleverden i disse år således:

”De digitale medier betyder en række skel, hvor nogle lærere agerer proaktivt, mens andre reagerer reaktivt, og hvor nogle skole-ledelser vakler og ikke lykkes med at lave en egentlig plan for inddragelse af de nye medier og efteruddannelse af deres lærere, mens an-dre faktisk forsøger at agere.” (Paulsen, Tække, 2015).

Det tegner et overordnet billede af et uddannelsessy-stem, som endnu ikke har favnet en hensigtsmæssig og meningsfyldt inddragelse af it.

Allerede i 2003 påpeger Bo Walther Kampmann et behov for uddannelsessystemets aktive stillingtagen og ageren i forhold til de unges brug af it og medier:

”Teknologi er ikke det centrale. Computerne er efterhånden så brugervenlige, at alle kan finde ud af dem. I stedet drejer det sig om medier. For det andet handler det om at tage de uddannelsesmæssige og didaktiske kon-sekvenser af, at de unge i dag har medierne som deres foretrukne dannelseshorisont og primære sociale kommunikationsform. Og det er her, dannelsen kan sættes ind, ikke som et krav til eleverne, men et krav til lærerne og de instanser i vores samfund, som leverer res-sourcer til lærerne.” (Kampmann, Walther Bo, 2003)

Citaterne vidner både om en særlig opgave for uddan-nelsessystemet i forhold til at facilitere en meningsfyldt inddragelse af it, men også om et behov for at det ikke kun er den enkelte underviser, som skal gribe opgaven, men også uddannelsesinstititutionerne som helhed.

I eSkolerMidt har forskere også præsenteret og diskuteret begrebet digital dannelse. Jeppe Bundsgaard og Nina Dohn Bonderup bidrog med deres perspektiver til digital dannelse i en af de afholdte konferencer. Til inspiration kan deres overvejelser og pointer ses på www.eskolermidt.wordpress.com/netvaerkskonferencer

...det ikke kun er den enkelte underviser,

som skal gribe opgaven, men også uddannelses-

instititutionerne som helhed.

12 1312

Verdensborger i en globaliseret verden

En anden tilgang til den digitale dannelse kunne have sit afsæt i idéen om en verdensborgerlig humanitet. Den danske filosof Peter Kemp taler blandt andet om om dan-nelsen til verdensborger i en global kontekst, og beskriver et behov for dannelse til en verdensborgerlig humanitet, hvor dannelsen må blive kosmopolitisk:

”Således må dannelsen blive kosmopolitisk og handle om en transnational kultur […] så men-nesket fra børnehave til skole og videre endnu ikke blot uddannes i effektive færdigheder og national tradition men til indsigt i værdien af et universelt fællesskab mellem nationer og kultu-rer.” (Kemp, 2012).

Inddragelsen af it kan blive særlig relevant med dette ideal for dannelse, da digitale medier og it-værktøjer i særlig grad muliggør en øget kommunikation og udvidede fæl-lesskaber på tværs af landegrænser og dermed poten-tielt også en større indsigt i forskellige kulturer gennem kommunikation mellem mennesker i disse.

Tankerne om netop udforskning af og forståelse for det interkulturelle er allerede igangsat på daginstitutions-niveau i børnehave-regi. Tanker og eksperimenter som sagtens kunne inspirere til inddragelsen af it i uddan-nelsessystemet bredt set. Se indlægget ”Pennevenner i børnehaven” på emu.dk og www.emu.dk/modul/pennevenner-i-b%C3%B8rnehaven

Derudover kan resultaterne af et forskningsprojekt om digitale redskaber betydning for børn udvikling, trivsel og læring, med blandt andet et tema om ”Dannelse i en digital og global verden” ses på www.sus.dk/wp-content/uploads/forskning-i-digitale-redska-bers-betydning_sammnfattende-rapport_dec2015-1.pdf

14 15

Inspiration til arbejdet med digital dannelse

i praksisHos eVidenCenter oplever vi i mødet med skoler og uddannelser, at en diskussion af begrebet digital dannelse kan føre til mange gode refleksioner over inddragelsen af it i undervisnings- og uddannelsesmæssig sammenhæng. Som udsagnene fra både undervisere og forskere vidner om, kan opfattelsen af og tilgangen til det digitale dannel-sesbegreb dække over mange forskellige perspektiver.

I uddannelsesmæssig sammenhæng kunne arbejdet med digital dannelse derfor påbegyndes med en diskussion om, hvilke idealer institutionen har for en digital dannet. Det kunne eksempelvis være et ønske om, at eleverne, udover at nå de faglige målsætninger, også skal være akti-ve medborgere (og verdensborgere), som også på nettet kan agere hensigtsmæssigt i diverse sammenhænge.

Der kan argumenteres for, at dannelsesbegrebet ikke behøver en udvidelse eller en særlig kategori, som fx digital dannelse, men omvendt kan brugen af et digitalt dannelsesbegreb bidrage til at støtte arbejdet med en

hensigtsmæssig inddragelse af it i uddannel-sessystemet. Og det bør ikke udelukkende være den enkelte undervisers opgave. Både elever, undervisere og ledere bør involveres i arbejdet, og forældrene kan potentielt også involveres.

Medierådet har eksempelvis udarbejdet en folder til forældre ”Der er så meget forældre ikke forstår…” 4, som kan hjælpe forældre med at støtte deres børn i online aktiviteter. Medierådet har derudover udarbejdet en række udgivelser og aktiviteter om børn og unges mediebrug, som kan inspirere til arbejdet med digital dan-nelse. Find udgivelserne og aktiviteterne på www.dfi.dk/Boern_og_unge/Medieraadet/Digitale-medier.aspx

Derudover kan bogen ”Digital Dannelse” 5 af Jesper Tække og Michael Paulsen anbefales som inspiration til arbejdet med digital dannelse i praksis. Bogen skitserer udfordrin-ger, erfaringer og perspektiver fra Randers HF og VUC.

Udarbejdelse af en it-pædagogisk strategi

Som et udgangspunkt for arbejdet med digital dan-nelse i praksis, kan udarbejdelsen af en it-pædagogisk

strategi være et godt sted at starte. eVidenCenter har haft diverse samarbejder med forskellige

uddannelsesinstitutioner, som har valgt at udar-bejde en it-pædagogisk strategi med henblik på at skabe rammerne for en hensigtsmæssig og meningsfyldt inddragelse af it i undervis-ningen. Også i forhold til arbejdet med den digitale dannelse kan netop udarbejdelsen af en it-pædagogisk strategi være et glimrende udgangspunkt.

Med en it-pædagogisk strategi tages der aktivt stilling til, hvordan en institution vil inddrage it i pædagogisk praksis samt

til hvilke formål. It-pædagogiske strategier kan derudover medvirke til, at det ikke kun

er den enkelte underviser, som har ansva-ret for en hensigtsmæssig inddragelse af it i undervisningen, men at hele institutionen har

et fælles fokus og kan agere på baggrund af dette.

16 17

Afslutning

16

Der er efterhånden mere og mere materiale og forskellige udgivelser om begrebet digital dannelse, men som med dannelsesbegrebet, er begrebet digital dannelse svært at definere og placere. Begrebet har, som dannelses-begrebet generelt set, flere fortolkninger og forståelser. Fremkomsten af begrebet digital dannelse vidner dog om et behov i pædagogisk praksis, og netop dette behov vidner måske mest af alt om, at dannelsen placerer sig centralt i it-mæssigt perspektiv. I inddragelsen af digitale medier og it-værktøjer i undervisningen, er der nemlig mange forskellige elementer, som sættes i spil, og brugen af begrebet digital dannelse kan være med til at sætte fokus på disse.

I dette hæfte er der præsenteret forskellige indfalds-vinkler, vejledninger og metoder til inspiration for både uddannelsesinstitutioner og undervisere med ønsket om, at både de kan bruges i arbejdet med digital dannelse i praksis. Blandt ved at forholde sig til, hvordan den hen-sigtsmæssige og meningsfyldte inddragelse af digitale medier og it-værktøjer bedst understøttes.

Der gives således ikke én fremgangsmåde til arbejdet, men åbnes derimod for at den enkelte udddannelses-institution selv initierer arbejdet med afsæt i forskellige indfaldsvinkler til begrebet og input fra andre institutioner og aktører fra uddannelsesverdenen.

18 19

Kilder: Egne noterDohn, Bonderup Nina: og Johnsen, Lars (200): ”E-LÆRING PÅ WEB 2.0”, Samfundslitteratur.

Kampmann, Walther Bo (2003): ”Lejemorderen fra Kreta- om computerspil, dannelse, danskfaglighed og medielandskab”, Forfatterens og Dans-klærerens Forlag A/S.

Kemp, Peter (2012): ”Filosofiens Verden”. Tiderne skifter.

Medierådet for børn og unge (2005): ”Der er så meget forældre ikke forstår”, http://www.dfi.dk/Boern_og_unge/Medieraadet/Nyheder-fra-Mediera-adet/internet_og_mobil/Ny-guide-klaeder-foraeldre-paa-til-boernenes-online-liv.aspx, hentet 29.03.2016

Mejer, Bent (2009): paideia. I Den Store Danske, Gyldendal, http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Oldtidens_filosofi/paideia (senest redigeret 1.2.2009), hentet 29.3.2016.

Paulsen, Michael, Tække, Jesper (2015): ”Digital dannelse”. Forlaget UP.

Rapport (2015): ”Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring”, udarbejdet af Imple-ment Consulting Group og Socialt Udviklingscenter SUS på baggrund af delrapporter fra Professionshøjskolen UCC og Aarhus Universitet.

Tachi, Jo (2013): ”Digital Engament:Voice and Participation in Development”, I “digital anthropology”, Bloomsbury.

Tasic Hansen, Daniella (2014): ”Digital Dannelse”, artikel, eVidenCenter.

Tasic Hansen, Daniella: Hvad gør vi med den digitale dannelse?, blogindlæg http://evidencenter.blogspot.dk/2014/05/hvad-gr-vi-med-den-digita-

le-dannelse.html, hentet 29.3.2016, eVidenCenter. Noter:1. Dohn, Bonderup Nina: og Johnsen, Lars: ”E-LÆRING PÅ WEB 2.0”, Samfundslitteratur 2009

2. Kemp, Peter (2012): ”Filosofiens Verden”. Tiderne skifter.

3. Mejer, Bent (2009): paideia. I Den Store Danske, Gyldendal, http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Oldtidens_filosofi/paideia (senest redigeret 1.2.2009), hentet 29.3.2016.

4. Medierådet for børn og unge (2005): ”Der er så meget forældre ikke forstår”, http://www.dfi.dk/Boern_og_unge/Medieraadet/Nyheder-fra-Me-dieraadet/internet_og_mobil/Ny-guide-klaeder-foraeldre-paa-til-boernenes-online-liv.aspx

5. Paulsen, Michael, Tække, Jesper (2015): Digital dannelse. Forlaget UP.

20

Dette inspirationshæfte indeholder en række idéer og inspiration til arbejdet med digital dannelse i uddannelsesmæssig sammenhæng.

Målet er at introducere til begrebet digital dannelse men også at inspirere undervisere (og uddannelsesledere) i uddannelsesinstitutioner i arbejdet med begrebet i praksis.

Inspirationshæftet er det tredje i serien Digital læring på ungdomsuddannelserne. Serien har fokus på digitale indsatser på ungdomsuddannelserne i Region Midt.

Se mere på www.eskolermidt.dk og www.evidencenter.dk

978-87-998209-2-4

Det Nationale Videncenter for e-læring