Gruppe 7 - Reflektioner over dimse-sketching

Vi oplevede i gruppen at vi brugte uforholdsmæssig meget tid på at arbejde

med det tekniske. Det var kun ca. halvdelen af gruppen der via tidligere arbejde

havde den tekniske indsigt der skulle til for at bruge arduino platformen. Det

at der var nogen der havde en teknisk indsigt gjorde desuden også at der var

mindre incitament til at lære det for de andre i gruppen. Selv dem der havde

den tekniske indsigt havde svært ved hurtigt at lave sketches, i hvertfald

sammenlignet med andre sketching former. Derimod var det det velegnet til at

videreudvikle sketches når vi var kommet igang. Når vi f.eks. havde lavet vores

symbolske “strømoverfører” var det nemt at tilføje mere til den.

I forhold til Buxtons “Dialogue with a sketch” er der en god dynamik mellem

sketchen og sketcheren, hvor man bygger noget og derefter genfortolker det.

Det skal dog siges at dette primært kommer af at der er et bestemt antal sensorer

og tekniske muligheder og denne naturlige begrænsning gør det nemmere at

forestille sig andre muligheder.

Derved er det muligt at videreudvikle på sketchen selvom den egentligt er ganske

detalje tung og ikke specielt åben. Ud af de sketch former som vi har beskæftiget

os med så er dimse-sketching den der zoomer helt ind på detaljen, hvorimod f.eks.

videosketching viser det store hele og siger noget om kontekst, tid og rum.

I forhold til 2d sketching giver Dimse-sketching, et meget bedre indblik i

brugeroplevelsen, da Arduinoen findes fysisk med dertilhørende affordances.

Man kan bruge dimse sketching til at understøtte videosketching og brugertest i

øvrigt ved hjælp af “The Wizard of Oz” taktikker, hvor man bruger sin arduino til at

simulere brugeroplevelsen og i øvrigt faker hvad man ikke kan lave med den. På

denne måde indgår Arduinonen i et samspil med andre sketch typer for at simulere

bruger oplevelsen. Arduinoen store fordel er også de kropslige erfaringer man og

tiltænkte bruger kan gøre sig i sådanne sketching situationer.

Når man arbejder med sketching i et fysisk rum, giver det en potentiel bruger en

bedre forståelse af brugeroplevelsen. I denne tilstræbte interaktion mellem bruger

og dims, giver det os som designere igen mulighed for at se hvordan udformningen

af produktet, (på)virker i brugssituationen. Dette kan være en stor hjælp til at

optimere designet.

Lucille S. Whitney (lstr)

Esben Thomsen (efre)

Sara E Jensen (selj)

Martin Høgild (miwh)

Thomas Rohleder ( tcha )

Jakob Wrist (jwri)